KirkenytHårslev - Ting Jellinge - KrummerupKirkenytHårslev - Ting Jellinge - KrummerupKirkenytHårslev - Ting Jellinge - KrummerupKirkenyt

MARTSAPRILMAJ2016

haarslevkirke.dk

tingjellingekirke.dk

krummerupkirke.dk

Fastelavner mit navn...”

KirkenytHårslev - Ting Jellinge - KrummerupKirkenytHårslev - Ting Jellinge - KrummerupKirkenyt

Hvad er det der med påske? .... 3

Påskearrangementer ............... 5

Fortælling fra sognet ............... 6

Personalerokade ..................... 11

Det husvilde kirkekor .............. 12

Ny hjemmeside ..................... 15

SognevejviserSognevejviser

KirkenytRedaktion:

Marie Louise Dilling Hansen

(ansvarsh. redaktør), Carina Eriksen og

Tom Thygesen Daugaard

Layout og produktion:Team Lynderup,tlf. 97 17 34 08.

Deadline for indlægtil næste blad:10. april 2016

Forsidebillede

Tøndeslagning i præstegårdshaven

Hvis kirkebladet udebliver

ring da til distributør Mogens Kessel

55 45 40 75

Formand for menighedsrådetKirsten Andersen,Skydevænget 4, 4262 SandvedTlf. 55 45 65 76Mail: kirmander@gmail.com

Kirkeværge - HårslevCarina Eriksen, Hovedgaden 4, 4262 SandvedTlf. 20 59 46 92 Mail: evytt@live.dk

Kirkeværge - Ting JellingeSussie Pedersen,Vådagervej 4, 4250 FuglebjergTlf. 58 18 89 03Mail: famped@privat.dk

Kirkeværge - KrummerupAnne Nielsen,Nortvedvej 4, 4250 FuglebjergTlf. 55 45 34 23Mail: bronshojgaard@mail.dk

Hjemmesiderwww.haarslevkirke.dkwww.tingjellingekirke.dkwww.krummerupkirke.dkwww.naestvedprovsti.dk

Åbent i kirkenKirkerne er åbne på hverdagekl. 8.00-16.00,på helligdage i forbindelsemed gudstjenester.

SognepræstTom Thygesen DaugaardHårslev PræstegårdHårslevvej 29, Hårslev, 4262 SandvedTlf. 55 45 63 42Mail: t.daugaard@yahoo.dk

Træffes bedst: Tirsdag til fredag kl. 12.00-13.00i Hårslev præstegård samt efter aftale.

Telefontid: Tirsdag-fredag kl. 12.00-15.00, mandag er fridag.

Graver - Ting-JellingeChristian Christiansen, tlf. 30 48 09 10 Mail: htjk-personale@live.dk Træffes tirsdag til fredag kl. 8.00-10.00

Graver - HårslevMaria Andreasen, tlf. 61 20 70 73Mail: htjk-personale@live.dkTræffes tirsdag til fredag kl. 8.00-10.00

Graver i Krummerup Christian Christiansen, tlf. 30 48 09 10 Mail: htjk-personale@live.dk Træffes tirsdag til fredag kl. 8.00-10.00

KirkesangerAnja Johanson, tlf. 23 80 23 71Mail: friede@ofi r.dk

OrganistJan Winkler, tlf. 61 27 06 52Mail: jan@winkler.dk

Præ

ste

tan

ke

r

3

Hvad er det der med påske?Mange opfatter julen som kirkens vigtigste højtid. Men egentlig er det påsken. Det er dog nok mest de trofaste kirkegængere, der har fuldstændig styr på, hvad påsken egentlig går ud på dag på dag. Men det får man god besked på i denne artikel, »Påsken for dummies«, skrevet af Morten Skovsted, sognepræst ved Hjortshøj-Egå nær Århus.

Hvornår er det påske?

Som den opmærksomme læser vil have bemærket, så er det påske på forskellige tider af (for)året. Dette skyldes, at påsken er en oprindeligt jødisk højtid (hvor man fejrede, at Moses førte jøderne ud fra Egypten) og at denne højtid er fastsat efter jødernes månekalender, der er mere ”omskiftelig” end vores. Påskedag falder derfor på den første søndag efter den første fuldmåne efter forårs-jævndøgn. Og i år falder den helt usædvanligt tidligt!

Bonusinfo: Påske kommer det hebrai-ske ord pæsach, der betyder »at gå forbi«. Dette skyldes, at dødsenglen under jødernes fl ugt fra Egypten gik forbi de huse (jødernes), hvor der var smurt blod fra ofrede lam på dørstol-perne.

Palmesøndag

Jøderne havde længe ventet, at Gud ville sende sin søn for at befri det jø-diske folk fra romernes besættelse. Messias’ komme var forudsagt af pro-feterne, blandt andre Zakarias, der ca. 500 år før Kristi fødsel havde forudset, at Messias ville komme ridende til Jerusalem ved påsketide »sagtmodig, ridende på et æsel«. Det var denne profeti, der blev opfyldt palmesøndag, og i begejstring over dette skar folk

grene af palmerne, viftede med dem og råbte Hosianna, som betyder »Frels os«. Det var formodentlig især de fat-tige, de udstødte og kvinderne, der jublede. De kloge, lærde og rige havde allerede travlt med at planlægge mor-det på Jesus, der »forvirrede« folk, med sin nye lærdom: at de ikke havde brug for præster, farisæere og skriftkloge. At Gud elskede dem alle: dumme som kloge, fattige som rige, syge som raske, syndere som fromme.

Skærtorsdag

Jesus indtog sit sidste måltid med dis-ciplene og forstod hurtigt at ødelægge den gode stemning ved at afsløre, at en af disciplene ville forråde ham. Da Judas havde forladt lokalet, indtog de det måltid, som vi stadig markerer hver søndag med nadveren. Det »mål-tid« er blandt andet en erindring om, at Han er med os og i os og en marke-ring af, at vi stadig har et fællesskab med Ham og hinanden. Den nat blev Jesus taget til fange og ført til den romerske statholder, Pontius Pilatus’ borg for at blive dømt.

Bonusinfo: Udtrykket »at gå fra Hero-des til Pilatus« stammer fra denne nat, fordi Jesus blev ført frem og til-bage mellem de to. Ingen havde lyst til at påtage sig ansvaret for dødsdom-men, og da Pilatus, hårdt presset, gik

med til at udstede dødsdommen, vas-kede han sine hænder og sagde »Jeg har ingen skyld i den mands død«. Deraf udtrykket »at vaske sine hæn-der«, når man fralægger sig skylden for en gerning.

Langfredag

Jesus blev korsfæstet tidligt om mor-genen efter at have båret sit kors til Golgata. Korsfæstelsen var en ofte anvendt og meget pinefuld henrettel-sesmetode, og man døde som regel af kvælning og udmattelse. Jesus sagde fl ere ting på korset blandt andet »Tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør«. Det Nye Testamente beretter, at der blev mørkt, og at jorden skælvede, da Jesus udåndende ved middagstid. Man stak et spyd i siden af ham, for at være sikker på, at han var død. Derefter kunne han begraves.

Langfredag er af gode grunde en trist dag i kirken, fordi man der markerer, at mennesker kvitterede for Guds kærlighed ved at slå Jesus ihjel. Der er halvt fl ag i landets kirker, som regel ingen lys på alteret, og ofte er gudstjenesten »liturgisk«, det vil sige lidt mere meditativ end vanligt og uden prædiken.

Fortsættes på næste side

ingen lys på alteret, og ofte er gudstjenesten »liturgisk«,

Præ

ste

tan

ke

r Bonusinfo: Så sent som i min barn-dom for 30 år siden var alt (ALT) luk-ket langfredag, selv biograferne. Sidst i 80’erne begyndte f.eks. Dyrehavsbak-ken at have åbent langfredag, men denne ene dag om året måtte der ikke bruges mikrofon til at falbyde de man-ge bamser fra tombolaer etc. I dag er der i forhold til forlystelser mig be-kendt ingen forskel på langfredag og så mange andre fri- og helligdage…

Påskedag

Tidligt om morgen på tredjedagen kom kvinderne til graven for at gøre Jesu lig i stand, som der var tradition for. De opdagede at graven var tom, og en engel fortalte dem, at Jesus var opstanden. Disciplene troede ikke kvinderne, før de ved selvsyn havde konstateret, at det de sagde, var sandt. I virkeligheden er det jo et lidt sølle bevis for Jesu opstandelse, den endelige trumf, at graven »bare« var tom. Men sådan er det både med

opstandelsen og meget andet i kris-tendommen: Man kan tro det eller lade være, og det giver kun rigtigt mening, hvis man tror det. Men det gør det så til gengæld også, skulle jeg hilse at sige. Og for den troende er påsken beviset på Guds sejr over ondskaben og livets sejr over døden.

Bonusinfo: Påskedag er kirkens stør-ste helligdag, da den teologisk (men ikke folkeligt) overgår juleaften. I den ældste kirke var det kun påskedag man havde dåb, for at markere at man i dåben får del i Jesus Kristi op-standelse ved selv at blive lovet evigt liv som døbt og som Guds barn.

2. påskedag

Denne dag er lidt pudsig, for på den ene side kan man sige, at der ingen-ting skete, og at 2. påskedag kun fej-res som en slags vedhæng til påske-dag. På den anden side hører vi der beretningen om, hvordan disciplene

forlader Jerusalem, stadig meget i tvivl om, hvad de skal tro. Men Jesus kom til dem og blev hos dem indtil han fór til himmels (på Kristi himmel-fartsdag). Så 2. påskedag peger fra påsken ud i fremtiden også ind i vores liv og spørger til, hvordan vi hver især lever med påskens budskab om, at Gud er med os alle dage, både i livet og i døden.

Bonusinfo: I gamle dage havde man også tredje helligdage, men den sid-ste (tredje juledag) afskaffede Struen-see i 1770 med sin store helligdagsre-form. Nu skulle der arbejdes og ikke soves på de mange helligdage!

Hvad læserne har tænkt sig at bruge påskeferien til, må være op til dem selv. Men jeg vil gøre opmærksom på, at man godt kan kombinere, så der bliver tid til både ferie, familien, fro-kosterne havearbejdet OG kirkegan-gen. God påske!

4

Fortsat fra forrige side

Forår i pastoratetbyder på koncert, påske, konfi rmationer, udendørsgudstjenester og masser af mulighed for at hyggesig sammen, både i og uden for kirken. Alle arrangementer er gratis, og alle er selvfølgelig velkomne.

16. marts kl 19.30. Koncert med Herlufs Vokaler i Hårslev kirke. Bagefter er der kaffe og kage i sognegården.

20. marts kl. 10.30, palmesøndag. Familiegudstjeneste i Hårslev kirke. Efter en børnevenlig gudstjeneste går vi i sognegården og dekorerer påskeæg.

24. marts kl. 16.00, skærtorsdag. Gudstjeneste i Hårslev kirke. Efterfølgende er der mulighed for at deltage i påskens traditionsrige fællesspisning i sognegården. Tilmelding er ikke nødvendig.

3. april kl. 10.30. Konfi rmation i Hårslev kirke.

10. april kl 10.30. Konfi rmation i Krummerup kirke.

21. april kl. 19.00. Forårskoncert i Hårslev kirke ved Næstved Musikskole.

22. april kl 10.30, st. bededag. Konfi rmation i Ting Jellinge.

16. maj kl. 11.00, 2. pinsedag. Fælles friluftsgudstjeneste i Gunderslevholm Park.

Lørdag d. 28. maj kl. 16.00. Havegudstjeneste i Hårslev præstegårdshave. Bagefter griller vi og spiser sammen.

5

Arr

an

ge

me

nte

r

Koncerter16. marts: Vokalensemblet Herlufs Vokaler og organist og diri-gent Karsten Gyldendorf besøger Hårslev kirke onsdag den 16. marts kl. 19.30. Anledningen er en passionskoncert, altså musik, der behandler tiden op til påske og den smertefulde vej, Jesus måtte gå for således at påtage sig alle menneskers skyld. Det bliver til toner af Bjørn Hjelmborg, Michael Bojesen og ikke mindst norske Knut Nystedt, af hvem der opføres »Stabat Ma-ter«, som beskriver Jesu lidelser set fra hans mors, Marias, syns-vinkel. Dette værk er for kor og cello, hvorfor også cellisten An-ja Lillemæhlum medvirker. Undervejs kan også høres musik for hhv. orgel solo og cello solo. Herlufs Vokaler har hjemmebane i Herlufsholm kirke. Ensemblet er specialiseret i nyere kormusik, og har bl.a. været transmitteret sammen med Anja Lille-mæhlum i P2-musik med netop Knut Nystedts »Stabat Mater«.

21. april: Kl. 19.00 vil elever fra Næstved Musikskole komme til Hårslev kirke og give en forårskoncert. Det er en god mulighed for eleverne, for at vise hvad de har arbejdet med i årets løb og hvor dygtige de er blevet.

Maling afpåskeægPalmesøndag d. 20. marts kl. 10.30 invi-terer menighedsrådet alle kreative sog-ne-»børn« til at male påskeæg i Sogne-gården. Alt står klar til et par kreative ti-mer og der vil være pølsehorn til at stille sulten. Påskeæg-gene skal efterføl-gende pynte i kir-ken Påsken igen-nem hvorefter de kan hentes og tages med hjem.

Gudstjeneste ved GunderslevholmHusk fælles friluftsgudstjeneste 2. pins-dag - mandag den 16. maj - kl. 11.00 i par-ken ved Gunderslevholm.

PåskemåltidDen 24. marts er det skærtorsdag, og Hårslev, Ting-Jellinge og Krummerup Menighedsråd indbyder igen i år alle der har lyst, til at deltage i vores påskemåltid.

Vi starter med gudstjeneste kl. 16.00 i Hårslev Kirke, og derefter serveres det traditionelle påskemåltid i sognegården. Måltidet består som sædvanligt af både lam og kylling, så der skulle væ-re noget for enhver smag.

Hvis man har deltaget i en af pastoratets andre gudstjenester er man selvfølgelig også velkommen. Spisningen starter ca. kl. 17.15. Vi glæder os til at se rigtig mange.

Hårslev, Ting-Jellinge og Krummerup Menighedsråd

Skolen på Ting Jellingevej

Dyr og sårbare unge er bare sådan en fantastisk

blanding” Dyr og

sårbare unge er bare sådan en fantastisk

blanding””

Den 30. november 2015 klippede borg-mester Carsten Rasmussen den røde snor til et nyt bosted på Ting Jellingevej 15. Det er Magleby Skolecenter, som har købt den gamle Hårslev-Ting Jel-linge Fællesskole, og fremover vil byg-ningerne ikke kun lægge lokaler og udendørsarealer til STU-fagene Hånd-værk og Grøn Service, men også være hjem for otte unge mennesker i alderen 16-25 år. Jeg mødtes med skolecente-rets PR-medarbejder, Thomas Leer, til en rundvisning på skolen, en snak om undervisningen og – absolut ikke mindst – et møde med nogle af skolens elever.

Den første beboer jeg møder, er dog en smule overraskende den smukke slæ-dehund, Jake, der hilser på mig fra sin hundegård mellem bygningerne. Thomas fortæller, at Jakes ejer bor på skolen, men i øjeblikket er på højskole i England, hvor skolecenteret har en samarbejdspartner. Her kan Jake ikke

komme med, men til gengæld var han med på turen, da alle eleverne sidste år var på vinterferie i Norge. »Dyr og sårbare unge er bare sådan en fantastisk blanding,« siger Thomas. »Det var også noget af det første jeg spurgte om, da jeg startede på Magle-by Skole: Skal vi ikke have nogen dyr?«Den mulighed var der desværre ikke i Magleby, men det er den i Ting Jellin-ge, og Thomas viser mig i løbet af rundvisningen, at et hønsehus allerede er under opbygning. Med tiden vil de måske også anskaffe får, geder eller hvad de nu bliver enige om, er en god idé. Heste har også været på tale, men indtil videre har de besluttet at sam-arbejde med en af egnens rideskoler. På den måde kan de både støtte lokalområdet og sikre at de unge ikke lever hele deres hverdag på skolen.

Hønsehuset er ikke det eneste igang-værende projekt. Overalt hvor vi kom-mer hen, summer det af aktivitet, for skolen danner ramme om i alt cirka 30 menneskers beskæftigelser, elever og lærere til sammen. I køkkenet er de i gang med frokosten som spises samlet i spisesalen. Netop denne dag er det en lærer der går køk-kenlederen til hånde, men lige så ofte er det elever som hjælper til. Her er nemlig ikke kun tale om nødvendig madlavning, men også om muligheden for at lære køkkenfaget at kende. Og det er netop det STU går ud på: At prøve sig frem inden for forskellige

fag og fi nde ud af både hvad man er god til, og hvad man kan lide at lave. Derfor er hovedparten af lærerne hånd-værksuddannede, og derfor er Thomas ekstra glad for den gamle skole på Ting Jellingevej. For selv om bygningen er

både funktionel og charmerende, træn-ger rigtig mange ting til at blive reno-veret, og det er oplagte opgaver for eleverne.»Vores elever er generelt svære at mo-tivere,« fortæller Thomas, »og derfor nytter det ikke noget at sætte dem til at bygge et eller andet, som så bare skal rives ned igen bagefter. Her har de mulighed for at lave noget, som faktisk skal bruges.«

Når Thomas siger, at eleverne er svære at motivere, betyder det ikke at de er dovne. STU er netop rettet mod unge med særlige behov, og man kan da heller ikke få en plads på skolen uden at være henvist af kommunen. Den er beregnet til dem, som ikke kan klare en almindelig ungdomsuddannelse, enten på grund af medfødte psykiske proble-mer som autisme og Aspergers Syn-drom eller på grund af sociale proble-

Fo

rtæ

llin

g f

ra s

og

ne

t

6

Jake

7

mer forårsaget af deres opvækst. »Men vi er en skole,« understreger Thomas. »Ikke et behandlingshjem. Vi hjælper så langt vi kan, men det sker, at elever har det så skidt, at de har brug for mere end vi kan give dem. Så sørger vi for at få dem videre til et sted, der er udrustet til at dække deres behov.«På skolen benytter de det, der kaldes anerkendende pædagogik. Det vil sige, at der i den enkeltes undervisning lægges vægt på de ting som eleven er god til, men samtidig ydes der ekstra støtte til de ting som eleven er knap så god til. En del af skolens elever har for eksempel ikke været til Folkeskolens Afgangsprøve. Det er et stort problem, for i dagens Danmark er det næsten umuligt at komme videre med en uddannelse – både boglig og håndværks-mæssig – uden eksamenspapirer. Et mål med elevens STU kan så blandt andet være at bestå Folkeskolens Afgangsprøve, eller alternativt at fi nde en anden vej til en ud-dannelse, for eksempel ved at komme i mesterlære. Og nogle gange er den anerkendende pæ-dagogik så succesfuld at den holder op med at være pædagogik og udvikler sig til et ansættelsesforhold. Rummeligheden og opmærksomheden på den enkeltes evner gælder nemlig ikke kun de unge, men også personalet. Nogle af lærerne er således tidligere elever som på grund af deres dyg-tighed og interesse for et område, nu under-viser i netop dette, om det så er bogligt, håndværksmæssigt eller måske en idrætsgren. For på skolen kender de netop eleverne, ved hvad de kan, og hvem de er. Eleverne er simpelthen deres eget CV.

Udover de boglige og håndværksmæssige fag undervises der en dag om ugen i ’Livsfærdigheder’. Her lærer eleverne at

klare voksenlivets udfordringer så som at lave mad, have overblik over sin økonomi, bruge NemID, og hvordan man kommer i kontakt med offentlige instanser. En livs-færdighed kan også være selvbeherskelse, da et ukontrollabelt temperament kan give store problemer, både socialt og i forhold til autoriteter. Nærmest som en udvidelse af dette fag har eleverne mulighed for at bo på skolen i det der kaldes ’botræning’, men hvor en STU tager 3 år, er der mulighed for botræning på ubestemt tid, så længe eleven er mellem 16 og 25 år.

Eleverne på Magleby Skolecenter har des-uden mulighed for at få et kørekort med i bagagen. Det er en autoriseret kørelærer som står for både teori- og køretimer, men undervisningen foregår på skolen, og i et tempo der er tilpasset hver enkelt elev. Skolen har desuden sin egen køreskolebil, og når eleverne har fået kortet, har de rig mulighed for at øve deres kørefærdigheder ved at varetage en del af de transportopga-ver, skolen har. Kørekortet er ellers en af de ting, hvor kommunen ofte nævner, at ’det er der måske ingen grund til’, fordi de selvføl-gelig prøver at spare penge, fortæller Tho-

mas. Selv ser han det dog som en investe-ring. Et kørekort åbner rigtig mange døre, og udsatte unge får sjældent taget det på eget initiativ. Udover den rent økonomiske udgift kræver det simpelthen for meget mentalt at tilmelde sig en køreskole og følge under-visningen på almindelige vilkår.Herudover er kørekortet simpelthen en gave til eleverne. Et synligt bevis på at de hver især har en værdi i sig selv, som fortjener positiv opmærksomhed.Også jeg vil gerne give eleverne positiv opmærksomhed, for jeg havde fornøjelsen af at møde tre af dem under mit besøg, og jeg oplevede dem alle som imødekommen-de, venlige og engagerede unge mænd:

Johnny bruger sin arbejdsdag i den gamle gymnastiksal, som i øjeblikket er en blan-ding af værksted og opbevaringsrum. Da han startede på skolen, ville han gerne være lastbilchauffør, men en lærer der er uddan-net skiltemaler (eller skiltetekniker som det hedder i dag), smittede ham med interesse for faget, og det er nu den vej Johnny gerne vil gå. I øjeblikket arbejder han og hans læ-rer på at restaurere et gammelt Tivoli-skilt med en krans af lyspærer som ikke længere fungerer efter hensigten. Skiltet var en af-skedsgave da dets ejer stoppede en lang-varig karriere som medarbejder i Tivoli, og selv om det ikke har nogen nyttefunktion for ejeren, har det stor affektionsværdi. Johnny kan godt lide tanken om at give det gamle skilt nyt liv, og det er en god opgave da den både indebærer arbejde med metalrammen og med elektricitet.

Anders var den, jeg havde den længste snak med, muligvis fordi han ikke var i gang med noget andet lige netop på det tidspunkt.

Fortsættes på næste side

Johnny

Fo

rtæ

llin

g f

ra s

og

ne

t

8

Han er på vej til Lillehammer i Norge, hvor en af skolens samarbejdspartnere har en del opgaver ved et lokalt hotel. I øjeblikket er det snerydning, og det er det, Anders rejser derop for. Han er nemlig begejstret for store maskiner og drømmer om at blive jordbrugsmaskin-fører, og på fjeldet rydder man sne med traktor. »Jeg var ellers lidt nervøs ved tanken,« indrømmer Anders, »for jeg havde et billede i hovedet af at køre traktor på en smal vej med lodret klippe både over og under mig. Men det er så oppe på toppen af fjeldet, så der er ikke fare for at falde ned.« Han griner af sig selv, men nervøsiteten ved nye og ukendte udfordringer er et af de emner som han

slås med i det daglige. På samme måde bekymrer det ham, at den norske traktor er et andet mærke end den han er vant til at køre i, for så skal han lære den at kende først. Han ved godt, at det er i orden, at han ikke kan det hele fra starten, og at det net op er formålet med uddannelse at få erfaring, men nervøsiteten er der alligevel. Korte varsler er heller ikke hans kop te. Han vil gerne have tid til at forberede sig på forandringen. Men bekymringer er en ting, modet til alligevel at tage springet noget helt andet, og Anders glæder sig til turen. Han var i øvrigt en af de første beboere på Ting Jellingevej, fl yttede ind allerede inden den offi cielle åbning og elsker stedet på grund af den megen plads og de muligheder, det giver ham for at afprøve sine evner. Der hvor han boede tidligere, var der ikke mulighed for at køre med de store maskiner, og han er faktisk lidt ked af, at han nu kun har et enkelt år tilbage af sin STU. Som tidligere nævnt betyder det dog ikke, at Anders er tvunget til at frafl ytte skolen, for han er kun 20 og kan derfor fortsætte i botræning i op til 5 år end-nu. Når han kommer tilbage fra Norge, håber han på at kunne fi nde en praktik-plads hos en landmand, meget gerne et sted hvor han kan lære at køre ren-degraver eller andre specialmaskiner.

Og sidst – men ikke mindst – mødte jeg Rasmus, der sammen med sin læ-rer, Kim, har kastet sig over istand-sættelse af vaskerummet. Vi nåede ik-ke at tale så meget sammen, da Ras-mus havde travlt, men jeg fi k lov at kigge dem over skulderen imens. Den forhåndenværende opgave gik ud

på at opsætte nye vandrør, og den del jeg var vidne til, involverede henholds-vis en boremaskine og en Rasmus, der var frisk på at kaste sig ud i arbejdet. Det var han heldigvis, så måske har de siden da fået skabt et funktionelt rum, hvor de unge kan lære at betjene vas-kemaskine og tørretumbler. Det er nemlig også livsfærdigheder.

Fortsat fra forrige side

FaktaSTU (Særligt Tilrettelagt Uddannel-se, også kaldet Ungdomsuddannel-se for unge med særlige behov) er en 3-årig ungdomsuddannelse ret-tet mod unge der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ung-domsuddannelse. Ifølge loven herom er det STU’s for-mål ’at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse’.

FaktaMagleby Skolecenter samarbejder med højskoler i Norge, England og på St. Vincent i Caribien. Dette giver eleverne mulighed for at komme i international praktik og lære om livet, kulturen og menne-sker i andre lande.

Anders

Rasmus

9

FødselsregistreringFra d. 1. oktober 2010 er det jordmoder der fødselsregistrerer barnet og udleveret cprnr. Hvis forældrene ikke er gift, skal der stadig laves en Omsorgs- og Ansvarserklæring og denne blanket skal registreres ved Sognepræsten/kirkekontoret inden 14 dage efter barnets fødsel. På www.personregistrering.dk kan man fi nde blanketten Omsorgs- og Ansvarserklæring samt blanket til navngivning.

Navn og dåbKontakt præsten i god tid for aftale om kirke og dato for dåben. Her aftales en dato for gennemgang af den kirkelige handling i forbindelse med dåben enten i præstegården eller i eget hjem. Tænk over hvem fadderne skal være (mindst 2 og højst 5) – præsten har brug for fulde navn og adresse på fadderne.

Konfi rmationSe omtaler i lokalavisen for ind -skrivning af konfi rmander til kon-fi rmation/konfi rmandundervisning.

VielseVed vielse kontaktes præsten om tid og sted. Samtidig kontaktes vielseskontoret i den kommune man er bosiddende, for at få udfærdiget en prøvelsesattest. Prøvelsattesten med bringes til den efterfølgende samtale hos præsten om vielsens forløb eller til kirkekontoret. Det er en god ide inden samtale med præsten af overveje hvilke salmer man ønsker sunget (normalt 4) om kirken skal pyntes og af hvem.

Begravelse/ dødsfaldAnmeldes til sognepræsten på døds-anmeldelse senest 2. hverdage efter dødsfaldet. Herefter aftales tidspunkt for samtale med sogne-præsten om den kirkelige handling. Det er en god ide at overveje salmer. Gravsted aftales med graver eller kirkeværge.

Sådan gør jeg ved...

Leje af Hårslev SognegårdDet er muligt at leje Sognegården til forskellige arrangementer, begravelseskaffe, borgermøder, bylagsmøder og lign.

Dette kan ske ved henvendelse til sognepræsten, som skal være oriente-ret, da det er hans gårdsplads der benyttes, eller til formand Kirsten Andersen, tlf. 55 45 65 76. Prisen er 500 kr. pr. lejemål, og de nærmere retningslinier aftales med formanden. Menighedsrådet

Menighedsrådet afholder menighedsrådsmøde hver 3. onsdag hver måned undtagen juli og december måned.

Alle møder afholdes i Hårslev Sognegård. Møderne er offentlige og dagsordenen offent-liggøres i udhængsskabet ved alle tre kirker.

Menighedsrådsmøder

Døbte siden sidst

• Peter Johan Dilling Hansendøbt i Hårslev Kirke 20/12 2015

• Leise Viola Sauer Petersen døbt i Krummerup Kirke 29/11 2015

• Marcel Møller Carlslund døbt i Krummerup Kirke 17/1 2015

Døde siden sidst

• Nickolaj Hove Trab 10/1 2016

Navnenyt

døbt i Krummerup Kirke 29/11 2015

Sandved gruppeUlvemøde: Tirsdage fra 17.00 - 18.30 Tropsmøde: Tirsdage fra 18.30 - 20.30Kontaktperson: Anders Grønne, tlf: 27 26 14 15

Se mere på www.spejderweb.dk

KFUM-spejdernei Tornemark

Ak

tue

l in

form

ati

on Læs for Livet

Som tidligere omtalt har pastoratet indgået samarbejde med organisationen Læs for Livet der samler bøger ind til udsatte børn og unge på Danmarks institutioner.

Børn fra Sandved Børnegård, Skovens Børnehus og Dalmose Børnehave har dekoreret bogindsamlingskasser, og disse er nu opstillet i pastoratets kirker, hvor rigtig mange allerede har benyttet sig af mulighe-den for at donere brugte bøger til Læs for Livet.

Kirkerne er åbne hver dag mellem 8 og 16, og der er desuden mulighed for at afl evere bøger i Hårslev præstegård.

Fakta om Læs for LivetLæs for Livet blev stiftet i juli 2012. Siden begyndelsen har Læs for Livet sørget for, at over 55 biblioteker, ca. 40.000 bøger, er kommet ud til socialt udsatte børnog unge. Det er bøger til en værdi af over 5,5 mio. kr. I dag består Læs for Livet af et team af engagerede frivillige, og ledelsen består af to partnere.

Kirkens KorshærVi er en afdeling der strikker til varme-stuerne og til boden vi har i tivoli om vinteren. Vi har møder den 3. tirsdag i alle måneder undtagen juni, juli, august, og i december. Vi mødes i Hårslev Sognegård kl. 14.00-16.00 på fl g. datoer: 15. marts og 19. april

Tirsdag den 3. maj kl. 19.30 Sted: Konfi rmandstuen i Hårslev. Taler:

Tue Nielsen. Emne: Arbejdet i Kirkens Korshær i Odense. Tue Nielsen stam-mer fra Fuglebjerg. Han er uddannet pædagog og arbejder i Kirkens Korshær i Odense i varmestuen i Nørregade. Han bor i Sorø. For adskillige vil han være kendt sammen med sin trompet, når han har spillet til jul i Fuglebjerg Kirke eller til morgensang ved sølvbryllupper.

Vi efterlyser strikke-/hækleinteresserede – Kirkens Korshær har garn, men mangler fl ittige hænder og godt selskab.

Vil man gerne i kontakt med den lokale afdeling af Kirkens Korshær, kan vi kontaktes: Inge Marie Andersen,tlf. 55 45 92 62 eller Annegrete K.Jensen, tlf. 58 18 87 95.

10

Babysalmesang

Babysalmesang er starter op igen den 3. februar – og foregår 8 uger frem hver onsdag kl. 10.00-10.45 i Kvislemark Kirke.

I skrivende stund ved vi godt, at der er gået et par af disse, men er du interesseret så kontakt Marie Louise Dilling Hansen for at høre hvor vi er på tlf. 21 40 54 91.

Hygge for de mindste…

Konfi rmationerKonfi rmation i Hårslev Kirkeforegår 1. søndag efter påske hvert år.

Konfi rmation i Krummerup Kirke foregår 2. søndag efter påske hvert år.

Konfi rmation i Ting Jellinge Kirke foregår store bededag hvert år.

Konfi rmationer 2016 Hårslev Kirke 3. april kl. 10.30• Jessie Maria Frost Jensen• Lara Mortensen• Sofi e Sørensen• Vicki Hornbeck Rasmussen• Sarah Styles Grøn

Krummerup Kirke 10. april kl. 10.30• Thea Hasselby Andersen• Vanessa Just Wilton Hansen

Ting Jellinge Kirke 22. april kl. 10.30• Emil Bjørn• Mathias Borch Naalund

Personale-rokadeSom nævnt i sidste kirkeblad har Carina Eriksen valgt at fratræde stillingen som graver ved Hårslev kirke fra 1. januar. I den forbindelse har menighedsrådet besluttet ikke at ansætte en ny graver, men i stedet at foretage en personale-rokade på de forskellige ansvarsområder inden for kirker og kirkegårde i pastora-tet. Denne beslutning er truffet på grundlag af blandt andet kirkegårds-omlægningerne, der – udover det rent æstetiske – også er tænkt som en ar-bejdsbesparende løsning, som på sigt vil spare personaletimer.

Fra 1. januar vil der derfor være nye ansvarlige på nogle områder, men ingen ukendte ansigter:

Christian Christiansen, som hidtil har været graver ved Krummerup kirke, vil fremover være graver ved både Krumme-rup og Ting Jellinge kirke.

Maria Andreasen, som hidtil har været graver ved Ting Jellinge kirke, vil frem-over være graver ved Hårslev kirke.

Anja Johansen vil fortsat være kirkesan-ger ved alle tre kirker, men samtidig til

tider varetage kirketjenerfunktionen ved gudstjenester.

Arrangementer uden for kirkerummet, som hidtil har ligget under Ting Jellinge-graverens ansvarsområde, vil fremover blive varetaget af menighedsrådet.

Ordningen vil køre på forsøgsbasis frem til 1. august, hvor der vil blive taget stilling til, om løsningen er bæredygtig eller der skal foretages justeringer.

11

Sid

en

sid

st Det husvilde kirkekorDa der i 2014 blev konstateret svamp i Kvislemark præstegård, var det ikke kun sognepræsten som måtte fl ytte ud. Også pastoratets kirkekor – Kvisle-koret under ledelse af pastoratets organist Henrik Pind – fandt sig pludselig husvilde, og da det er de færreste som har plads til femten mennesker og et klaver i deres stue, måtte de søge andre muligheder.

Løsningen blev fundet i nabopastora-tet, hvor der i sognegården i Hårslev var plads til at Kvislekoret kunne øve. Som de fl este andre steder var der dog en husleje at betale, og aftalen blev at Kvislekoret kunne benytte sognegården mod at vise hvad de brugte tiden på, ved en koncert i et af pastoratets kirker.

Torsdag den 17. december blev hus-lejen så betalt, da Kvislekoret sang julen ind ved en koncert i Hårslev kirke.

Knap halvtreds mennesker var mødt op til koncerten, og de blev præsente-ret for et repertoire der spændte fra

Händels klassiske ’Canticorum Jubilo’ til Per Nørgård og Johannes Mølleha-ves ’Julens Glæde’ fra 1985.

Undervejs kom Kvislekoret omkring både kirkelige og folkelige sange fra danske og udenlandske sangskrivere, og publikum fi k desuden lejlighed til at synge med på et par fællessalmer undervejs. Herudover deltog også Hårslevs egen organist med en orgel-koral over ’Dejlig er den himmel blå’

(af Thomas Munch), inden Kvislekoret sluttede deres optræden med en – ifølge korleder Henrik Pind – barnligt begejstret udgave af ’Santa Claus is comin’ to town’.

Begejstringen var smittende og stem-ningen præcis så hyggelig som den bør være ved en julekoncert, så Kvis-lekoret bør nok ikke frygte hjemløs-hed, mens de venter på at kunne fl ytte hjem til Kvislemark igen.

Kvislekoret

12

FastelavnEfter fastelavnsgudstjenesten 7. februar i Hårslev kirke var der tøndeslagning i præstegårds-haven.

Stor tøndeKattekonge: Lara MortensenKattedronning: Jessie Frost

Lille tønde Kattekonge: Jens Kristian Dilling HansenKattedronning: Eva Marie Dilling Hansen

13

Fo

r d

e y

ng

ste

14

www.snapperklubben.dk

Ekstra forkælelse til morgenmaden? Så prøv

de amerikanske havregrynspandekager - de

mætter og så smager de himmelsk.

Du skal bruge:

2 æg

2 dl skummetmælk eller kærnemælk

60 g havregryn (ca. 1 dl)

80 g hvedemel (ca. 1¼ dl)

½ tsk fi nt salt

1 tsk bagepulver

1 tsk sukker

10 g smør til stegning

Sådan gør du:

Del æggene og pisk æggeblommerne sammen

med skummetmælk. Vend havregryn sammen

med hvedemel, salt, bagepulver og sukker.

Pisk æggehviderne stive og vend dem i mælke-

blandingen skiftevis med melblandingen.

Bag ca. 12 små pandekager af ca. ½ dl dej pr.

portion i en slip-letpande i en anelse smør.

Bag dem ved jævn til svag varme ca. 6 min. i

alt – vend af og til. Hold pandekagerne varme

indtil servering.

Skræl ananas og skær den ud i smalle trekan-

ter. Fjern midterstrengen.

Server de lune pandekager med ananas og

ahornsirup til brunch eller mellemmåltid.

Amerikanskehavregryns-pandekager

Tilbehør

½ frisk ananas

½ dl ahornsirup

Labyrint med påske figurer Navn:_____________________ Klasse:_____

Materiale ID: MAZ.265.1.1.da www.gratisskole.dk

Find vej mellem de to pile. Nederst på siden skal du tegne en ring om de figurer du fandt.

PåskelabyrintFind vej mellem de to pile. Nederst skal du tegne en ring om de fi ugerer, du fandt.

15

Er I blevet gift eller har

I fået jeres barn døbt?

Vi vil gerne have tilsendt billede

og info til Kirkenyt på mail:

t.daugaard@yahoo.dk

(Tom Daugaard), så vil I kunne

se det i det kommende

Kirkenyt.

Graffi ti i kirkenHelt så galt er det ikke, men årsagen til dette indlæg er, at vi fremover vil have en rullende udstilling af forskellige kunstnere i Sognegården i Hårslev af cirka 2-3 måne-ders varighed.

Alle er velkomne til at få udstillet deres værker – store som små. Billederne behø-ver ikke have et religiøst tema. Institutioner er også meget velkomne til at få deres billeder hængt op, hvis nogle børn

ønsker at lave en ud-stilling. Hvis dette har vakt en interesse, så kontakt Kirsten An-dersen på tlf. 40 28 56 44 eller kiran1@smilepost.dk

Kirken i skyenHårslev, Ting-Jellinge og Krummerup Menigheds-råd har fået ny hjemme-side. Hjemmesiden har layout som kirkenyt, så den er let at genkende.

Hjemmesiden fi ndes lettes hvis du skriver www.haarslevkirke.dk OBS: Det skal være med to aa og sammen-trukket, ellers er det Hårslev på Fyn!

www.haarslevkirke.dk

Nyhed!

Ka

len

de

r✂

Der er kirkebil til hver gudstjeneste. Ring til Lillians Taxi, tlf. 29 16 68 31. Husk at oplyse, hvis du medbringer et ganghjælpemiddel eller en kørestol. Informer også gerne graver

Dato Beskrivelse Hårslev Ting Jellinge Krummerup

MARTS

Søndag 6. Midfaste søndag 10.30

Torsdag 10. Hverdagsgudstj.Meditationsgudstj.

19.00

Søndag 13. Mariæ bebudelse 10.30

Søndag 20. Palmesøndag 10.30 Familiegudstjeneste

Torsdag 24. Skærtorsdag 16.00 Gudstjeneste med efterfølgende påskemåltid

Fredag 25. Langfredag 10.30

Søndag 27. Påskedag 10.30

Mandag 28. 2. påskedag 10.30

APRIL

Lørdag 2. Hverdagsgudstj. 19.00

Søndag 3. 1. søn. e. påske 10.30 Konfi rmation

Søndag 10. 2. søn. e. påske 10.30 Konfi rmation

Søndag 17. 3. søn. e. påske 10.30

Fredag 22. Bededag 10.30 Konfi rmation

Søndag 24. 4. søn. e. påske 10.30

MAJ

Søndag 1. 5. søn. e. påske 10.30

Torsdag 5. Kristi himmelfart 10.30

Søndag 8. 6. søn. e. påske 10.30

Onsdag 11. Hverdagsgudstj. 19.00 Dialoggudstjeneste

Søndag 15. Pinsedag 10.30

Mandag 16. 2. pinsedag 11.00 Fællesgudstjeneste i slotsparken ved Gunderslevholm

Søndag 22. Trinitatis søndag 10.30

Lørdag 28. Havegudstjeneste 16.00 Hårslev præstegårdshave

Søndag 29. 1. søn. e. trinitatis 10.30