handleplan forår 2017-2018 sundhedspolitik 2016-2017 samt ... · ny indsats: opsporing af ældre...

1

Bilag 2

Sundheds- og Omsorgsudvalget: Evaluering af handleplan for Sundhedspolitik 2016-2017 samt ny handleplan forår 2017-2018

2

IndholdOversigt over indsatser___________________________________________________________________4Mål 1_________________________________________________________________________________7

Afsluttet indsats: Styrkelse af de individuelle målsætningssamtaler med borgerne ___________________7Afsluttet indsats: Fokus på rekruttering af mænd og borgere med kort uddannelse til Forebyggelsesområdets sundhedstilbud ___________________________________________________8Ny indsats: At rekruttere flere mænd til udvalgte tilbud i Sundhedscentret samt at målrette indsatser til målgruppen __________________________________________________________________________9Ny indsats: Demensvenlig kommune _____________________________________________________10Ny indsats: Sundhedssamtaler til borgere på botilbud og på kommunens væresteder._______________11Ny indsats: Udarbejdelse af pixibog til tværfagligt understøttet opsporing af sundhedsudfordringer hos borgere i botilbud ____________________________________________________________________12

Mål 2________________________________________________________________________________13Afsluttet indsats: Udbredelse og implementering af Virker Hverdagen i Hjemmeplejen_______________13Fortsat indsats: Livstræ på Akaciegården__________________________________________________14Fortsat indsats: Rettidige tilbud til borgere i risiko for at miste selvstændighed i dagligdagens gøremål - Udvikling af hverdagsrehabilitering _______________________________________________________15Fortsat indsats: Rettidige tilbud til borgere i risiko for at miste selvstændighed i dagligdagens gøremål - Udvikling af hverdagsrehabilitering _______________________________________________________15Ny indsats: Fra genoptræning til rehabilitering ______________________________________________17Ny indsats: Sundhedsfremmende og forebyggende besøg til borgere, som modtager sygepleje _______18

Mål 3________________________________________________________________________________19Afsluttet indsats: Kort motiverende ’Samtale om sundhed’_____________________________________19Afsluttet indsats: Rehabilitering i Hjemmeplejen_____________________________________________20Afsluttet indsats: Tidlig opsporing af uplanlagt vægttab som muliggør en tidlig indsats _______________21Afsluttet indsats: Implementering af Frederiksberg Kommunes rygepolitik ________________________22Afsluttet indsats: Udvidelse af selvtræningsordningen og herigennem motivation af borgerne til at fortsætte træning og aktivitet efter endt genoptræningsforløb __________________________________________23Afsluttet indsats: Kastanjehavens og Østervangs Vandrelaug __________________________________24Ny indsats: Sundhedstilbud på Nordens Plads______________________________________________25Ny indsats: Forbedret sundhedskultur for personalet på rådhuset _______________________________26Ny indsats: Virtual reality-briller i Genoptræning og rehabilitering _______________________________27

Mål 4________________________________________________________________________________28Fortsat indsats: Stille Østervang til rådighed for praktikforløb i forbindelse med 8., 9. og 10. klasse i grundskolen. Dialog med en eller flere skoler om muligheden for at plejeboligerne kan være praktiksted. 28Ny indsats: At skabe bedre samarbejde mellem Ungdomsuddannelserne og Frederiksberg Sundhedscenter _____________________________________________________________________29

Mål 5________________________________________________________________________________30Afsluttet indsats: Koordineret tidlig og målrettet indsats til demente borgere _______________________30Afsluttet indsats: Skabe kendskab til kommunens tilbud om sociale aktiviteter blandt borgere, der får besøg af Hjemmeplejen. _______________________________________________________________31

3

Ny indsats: Opsporing af ældre med eller i risiko for social ensomhed med henblik på anvisning af mulighed for at indgå i fællesskaber via kommunes tilbud. ____________________________________32Ny indsats: Observation af borgere med hukommelsessvækkelse og/eller demenssygdom uden det fornødne netværk til at bistå med opretholdelse af Almindelig Daglig Livsførelse ___________________33Ny indsats: Råd og vejledning ved socialrådgiver til kræftramte borgere i Frederiksberg Kommune_____34

Mål 6________________________________________________________________________________35Afsluttet indsats: Samtænkning af Sundhedsdagene, Frederiksberg Dage samt Mangfoldighedsdagen _35Fortsat indsats: Måltidsværter på Akaciegården_____________________________________________37

Ny indsats: Demenscafé på OK Centret Prinsesse Benedikte____________________________________38Mål 7________________________________________________________________________________39

Afsluttet indsats: Der sættes fokus på hjemmeboende børn hos borgere med en psykisk/psykiatrisk lidelse, som er tilknyttet hjemmeplejen __________________________________________________________39Ny indsats: Observation af mistrivsel blandt børn og unge i hjem med alkoholproblematikker _________40

Mål 8________________________________________________________________________________41Afsluttet indsats: Fremskudt ungeindsats __________________________________________________41

Mål 9________________________________________________________________________________43Afsluttet indsats: Motivation af ældre uden netværk til at gøre brug af byens rum ___________________43Ny indsats: Louis P og Østervang bringer generationer sammen på sammenhængende udeområder ___44

Mål 10_______________________________________________________________________________45Afsluttet indsats: Samarbejde omkring cykelinitiativ mellem plejeboliger og Jobcentret_______________45

4

Oversigt over indsatser

Mål i Sundhedspolitik 2015-2018 Indsats

Status: Afsluttes, videreføres eller ny indsats

Grad af implementering

Sundhed for alle 48 Styrkelse af de individuelle målsætningssamtaler med borgerne Afsluttes Delvist

49 Fokus på rekruttering af mænd og borgere med kort uddannelse til Forebyggelsesområdets sundhedstilbud Afsluttes Delvist

50 At rekruttere flere mænd til udvalgte tilbud i Sundhedscentret samt at målrette indsatser til målgruppen Ny

51 Demensvenlig kommune Ny 40 Sundhedssamtaler til borgere på botilbud og på kommunens væresteder* Ny

Mål 1 Den sociale ulighed i sundhed skal mindskes

41 Udarbejdelse af Pixibog til tværfagligt understøttede opsporing af borgerens sundhed* Ny

52 Udbredelse og implementering af Virker Hverdagen i Hjemmeplejen Afsluttes Fuldt53 Livstræ på Akaciegården Videreføres Delvist

54 Rettidige tilbud til borgere i risiko for at miste selvstændighed i dagligdagens gøremål Videreføres Fuldt

55 Fra genoptræning til rehabilitering Ny

Mål 2 Borgerne på Frederiksberg skal leve længere med flere gode

leveår

56 Sundhedsfremmende og forebyggende besøg til borgere, som modtager sygepleje Ny

57 Kort motiverende ’Samtale om sundhed’ Afsluttes Fuldt58 Rehabilitering i Hjemmeplejen Afsluttes Delvist59 Tidlig opsporing af uplanlagt vægttab som muliggør en tidlig indsats Afsluttes Delvist

Mål 3 Flere borgere skal have en sund og aktiv livsstil

60 Implementering af Frederiksberg Kommunes rygepolitik** Afsluttes Delvist

5




61Udvidelse af selvtræningsordningen og herigennem motivation af borgerne til at fortsætte træning og aktivitet efter endt genoptræningsforløb Afsluttes Delvist

62 Kastanjehavens og Østervangs Vandrelaug Afsluttes Delvist63 Sundhedstilbud på Nordens Plads Ny 64 Forbedret sundhedskultur for personalet på Rådhuset** Ny

Mål 3 Flere borgere skal have en sund og aktiv livsstil

65 Virtual reality-briller i Genoptræning og rehabilitering Ny

66Stille Østervang til rådighed for praktikforløb i forbindelse med 8., 9. og 10. klasse i grundskolen. Dialog med en eller flere skoler om muligheden for at plejeboligerne kan være praktiksted Videreføres FuldtMål 4 Flere unge skal have en

ungdomsuddannelse67 At skabe bedre samarbejde mellem Ungdomsuddannelserne og

Frederiksberg Sundhedscenter Ny Fællesskaber

68 Koordineret tidlig og målrettet indsats til demente borgere Afsluttes Fuldt

69 Skabe kendskab til kommunens tilbud om sociale aktiviteter blandt borgere, der får besøg af Hjemmeplejen Afsluttes Delvist

70 Opsporing af ældre med eller i risiko for social ensomhed med henblik på anvisning af mulighed for at indgå i fællesskaber via kommunes tilbud Ny

71Observation af borgere med hukommelsessvækkelse og/eller demenssygdom uden det fornødne netværk til at bistå med opretholdelse af Almindelig Daglig Livsførelse Ny

Mål 5 Flere borgere skal have en god mental sundhed

21 Råd og vejledning ved socialrådgiver til kræftramte borgere*** Ny

32 Samtænkning af Sundhedsdagene, Frederiksberg Dage samt Mangfoldighedsdagen**** Afsluttes Fuldt

72 Måltidsværter På Akaciegården Videreføres Delvist

Mål 6 Alle borgere skal have mulighed for at være en del af en

robust fællesskab73 Demenscafé på OK Centret Prinsesse Benedikte Ny

6




Familier

74 Der sættes fokus på hjemmeboende børn hos borgere med en psykisk /psykiatrisk lidelse, som er tilknyttet hjemmeplejen Afsluttes FuldtMål 7 Børn på Frederiksberg skal

vokse op i trygge og sunde rammer 75 Observation af mistrivsel blandt børn og unge i hjem med

alkoholproblematikker Ny Mål 8 Unges risikoadfærd skal

mindskes 35 Fremskudt ungeindsats**** Afsluttes Ikke impl.Byrum

76 Motivation af ældre uden netværk til at gøre brug af byens rum Afsluttes FuldtMål 9 Byens rum skal være lettilgængelige for alle, så flere

bruger dem til motion, leg, rekreation og dyrkelse af

fællesskaber

77 Louis P og Østervang bringer generationer sammen på sammenhængende udeområder Ny

Mål 10 Flere borgere går og cykler i hverdagen 78 Samarbejde omkring cykelinitiativ mellem plejeboliger og Jobcentret Afsluttes Ikke impl.

* I samarbejde med Socialudvalget** I samarbejde med Kommunaldirektørområdet*** I samarbejde med Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget**** I samarbejde med Kultur- og Fritidsudvalget

7

Mål 1

Afsluttet indsats: Styrkelse af de individuelle målsætningssamtaler med borgerne

Udvalg Sundheds- og Omsorgsudvalget

Mål fra sundhedspolitikken

Mål 1: Den sociale ulighed i sundhed skal mindskes Mål 2: Borgerne på Frederiksberg skal leve længere med flere gode leveår

Hvordan skal målet nås?

Ved at skabe meningsfulde genoptrænings- og rehabiliteringsforløb, hvor borgeren tager ejerskab og ansvar for egen rehabilitering for at skabe højere livskvalitet hos den enkelte borger. Og ved at sikre, at borgeren er i centrum, og at han/hun får tilbud, der passer til hans/hendes individuelle behov.

Indsats for at nå målet

Styrkelse af de individuelle målsætningssamtaler med borgerne

Beskrivelse af indsatsen

Vi har individuelle målsætningssamtaler med alle borgere, når de påbegynder et forløb. Ved at styrke de individuelle målsætningssamtaler får vi mulighed for at kanalisere vores terapeutressourcer til de borgere, som har lavt funktionsniveau, og som har brug for en intensiv rehabiliteringsindsats.

Samskabelse I hele november 2016 evalueres de individuelle målsætningssamtaler systematisk, så borgerne får indflydelse på, hvordan vi arbejder med disse samtaler fremadrettet, og hvordan vi når vores mål om at gøre samtalerne ligeværdige.

Succeskriterier og indikatorer 2016-2017

Succeskriterier: Kompetenceudvikling af alle medarbejdere om individuelle

målsætningssamtaler gennemføres. Fokus er på den etiske og ligeværdige samtale.

Evaluering / inddragelse af borgernes perspektiv på de individuelle målsætningssamtaler i november 2016

Evaluering af borgerforløb med fokus på, om borgeren når de mål han/hun selv opstiller i målsætningssamtalerne. Hvis målene nås, er det udtryk for, at den individuelle målsætningssamtale var meningsfuld for borgeren

Kontaktperson og afdeling

Sundheds- og Omsorgsafdelingen, Ambulant Genoptræning og Rehabilitering

Status på succeskriterier og indikatorer for perioden 2016-2017

Der er sket en omfattende kompetenceudvikling af alle terapeuter i forhold til afholdelse af målsætningssamtaler med borgerne.Alle borgere får en målsætningssamtale, dog arbejdes der videre på at samtalerne opnår endnu højere kvalitet med brug af ICF begreberne.Der bliver arbejdet på at udvikle en effektmålingsmodel for grad af målopfyldelse. Opstart forår 2017.

Kommentarer til implementering af indsatsen 2016-2017

Den største udfordring er, at ambulant Genoptræning og Rehabilitering arbejder med et generelt paradigmeskifte, hvor vi går fra genoptræning til rehabilitering. De mål og indsatser, som vi har arbejdet med, er alle indenfor rehabiliteringsparadigmet. Vi arbejder på mange fronter med at kompetenceudvikle og kulturændre, således at vi bliver endnu bedre til at imødekomme rehabiliteringsparadigmet.

Fremadrettet:Videreføres indsatsen i 2017-2018?

Indsatsen afsluttes

8

Afsluttet indsats: Fokus på rekruttering af mænd og borgere med kort uddannelse til Forebyggelsesområdets sundhedstilbud



Mål 1: Den sociale ulighed skal mindskes


Ved at sikre mindre ulighed mellem køn og socialgrupper i brugen af sundhedstilbud


Fokus på rekruttering af mænd og borgere med kort uddannelse til Forebyggelsesområdets sundhedstilbud


Målgrupper: Mænd og kortuddannede borgere på Frederiksberg Øget og ændret kommunikation via flere forskellige

kommunikationskanaler Øget fokus på borgere, der udebliver eller takker nej selvom de er blevet

henvist, via dialog med et tilfældigt udvalg af borgere fra de to kategorier. Ændret rekrutteringsstrategi med fokus på udvalgte målgrupper Kompetenceudvikling i egen afdeling og andre afdelinger med fokus på

viden på, hvad mænd og kortuddannede har behov for

Samskabelse Samarbejde med Distriktpsykiatrisk Center omkring sundhedstilbud til borgere med psykisk sygdom og somatisk / kronisk sygdom eller sygdomsrisiko.

Samarbejde med Forum for mænds sundhed, der faciliterer etablering af ’Mænds mødesteder’ i kommunen. Indsatsen er brugerdrevet.


Kvalitativ undersøgelse blandt borgere, der udebliver eller takker nej til tilbud gennemført.

Samt kvalitativ undersøgelse blandt mænd og kortuddannede borgere i Sundhedscentrets tilbud gennemført.

Et ’Mænds mødested’ etableret på Frederiksberg To gruppeforløb afholdt for borgere med psykisk sygdom og somatisk /

kronisk sygdom eller sygdomsrisiko. Stigning i andelen af mænd der accepterer tilbud om forebyggende

hjemmebesøg Stigning i andelen af mænd og borgere med lavt uddannelsesniveau der

deltager i forløbsprogrammernes kursusforløb, rygestop og diætbehandling, med udgangspunkt i nuværende køns- og uddannelsesfordeling på tilbuddene.

Stigning i antallet besøgende på Sundhedscentrets hjemmeside og antallet af følgere på Facebooksiden Sund Frederiksberg


De kvalitative undersøgelser er skudt til 2017. Men en opfølgning på ca. 50 henvisninger til diætbehandling, som ikke var benyttet, synliggjorde, at borgere med få ressourcer og psykiske problemstillinger, har gavn af at blive ringet op ved udeblivelse. Ca. 15 deltog efterfølgende i diætbehandling. Dette gav anledning til, at vi fremover kontakter borgere, der ikke benytter deres henvisning til diætbehandling, med henblik på at motivere borgere med færre ressourcer videre i et behandlingsforløb.

”Mænds mødesteder” er startet op og forventes selvkørende i løbet af 2017 To gruppeforløb til borgere med psykisk og fysisk sygdom er afholdt.

Evalueringen viser, at gruppetilbuddet ikke er optimalt ift. At understøtte borgerne i sundere livsstil og fastholdelse af nye vaner. Der bliver i stedet implementeret en koordinatorfunktion, som koordinerer borgerens forløb i distrikt psykiatrien og sundhedscentret

Der ses en lille stigning i antallet af mænd, der takker ja til forebyggende hjemmebesøg (1% point)

9

I forhold til kønsfordelingen, er der nu en større andel mænd, der deltager på forløb for KOL, kræft og lænderyg samt diætbehandling. Der er omvendt sket et fald i andelen af mænd på forløbeprogrammet for diabetes. I forhold til udviklingen i andel kortuddannede, der tager imod et tilbud, foreligger data ikke endnu.

2016 var baseline for vores optælling af besøg på sund.frederiksberg. Vi havde 6012 besøg. Ca. 2400 af besøgene kommer via Facebook. Facebook-siden sund.frederiksberg er vi gået fra 1200 likes til 1400 likes på ét år.


Forebyggende hjemmebesøg:Vi har haft en del etiske overvejelser om rekrutteringen af mænd på en anden måde fx via telefonopkald. Vi ønsker ikke at virke anmassende, men samtidig ønsker vi at være synlige og tilgængelige for alle vores borgere i målgruppen. Vi har i 2016 endvidere klædt kollegaer og frontpersonale på ift muligheden for behovsbestemte besøg til borgere +65 år. Pga. lovgivningsændring o.a. har det ikke været muligt for os at nå at differentiere selve tilbuddet. Vi er blevet mere bevidste om, at vi er nødt til at kende lidt mere til bevæggrundene for at sige nej tak.

Fremadrettet:Videreføres indsatsen?

Fortsættes i indsatsen: At rekruttere flere mænd til udvalgte tilbud i Sundhedscentret samt at målrette indsatser til målgruppen

Ny indsats: At rekruttere flere mænd til udvalgte tilbud i Sundhedscentret samt at målrette indsatser til målgruppen

Udvalg Sundheds- og omsorgsudvalget




Forebygge alvorlig sygdom og for tidlig død hos mænd på Frederiksberg


At rekruttere flere mænd til udvalgte tilbud i Sundhedscentret samt at målrette indsatser til målgruppen


Styrket indsats for at nå mænd med Forebyggelsesområdets tilbud og generel forebyggelse rettet mod mænd i Frederiksberg Kommune

Samskabelse Vi motiverer frivillige, foreninger og andre samarbejdspartnere til at tilrettelægge indsatser, der inkluderer mænd som særlig målgruppe. Vi vil have særligt fokus på at stå til rådighed for samskabelsesprocesser med borgere, erhvervsliv og civilsamfund. Vi indgår i arbejdet med opstart af ”Mænds mødesteder” samt arrangementer i samarbejde med eksterne aktører i Sundhedsdagene

Succeskriterier og indikatorer (forår 2017-ultimo 2018)

I 2017 udarbejdes analyse af årsager til, at mænd på 75 år samt +80 år takker nej til tilbud om forebyggende hjemmebesøg. Det er desuden planen også at tale med mænd, der har taget imod vores tilbud med henblik på at justere eller ændre i form og indhold.

”Mænds Mødesteder” på Frederiksberg udvikles og understøttes Nyt tilbud til mænd ramt af kæft implementeres Vigtigheden af at opsøge læge i tide/ved symptomer på sygdom (fx tegn på

kræft) synliggøres Der samarbejdes med eksterne aktører om tilbud særligt målrettet mænd.

Målet med indsatsen er en stigning i 2017 og 2018 i andelen af mænd der: takker ja til et forebyggende hjemmebesøg deltager i et forløbsprogram


Addie Just Frederiksen, Forebyggelsesområdet

10

Ny indsats: Demensvenlig kommune



Mål 1: At mindske social ulighed i sundhedMål 6: At alle borgere skal have mulighed for at være en del af et robust fællesskab Mål 9: Byens rum skal være lettilgængelige for alle, så flere bruger dem til motion, leg, rekreation og dyrkelse af fællesskaber


Ved at sørge for at alle, også borgere med demens, kan færdes i nærområdet, blive længst muligt i eget hjem og bevare eller få aktivitetsmuligheder


Demensvenlig Kommune


Vi skaber en ’demensvenlig kommune’ ved at øge kendskabet til demens og til hvordan man kan gøre kommunen mere demensvenlig. Dette sker bredt ved at arbejde på tværs i den kommunale organisation, og gennem samarbejde med foreninger og erhvervsliv. Det kan handle om eksempelvis indretning af butikker, offentlige bygninger og plejecentre, demensvenlig offentlig transport, skiltning i bybilledet og differentierede aktivitetstilbud til personer med demens.

Samskabelse Som en del af indsatsen styrkes samarbejdet med idrætsforeninger, foreningslivet, og vi støtter op om Alzheimerforeningens indsats med demensvenner samt Ældresagens besøgsvenner (herunder evt. hjælpe med at udbrede dette til også at omfatte personer med demens). Også boligforeninger, detailhandel og restaurationsbranchen inddrages.


Der er lavet en analyse og strategi af kommunens tilbud og rammer inden medio 2018

Der er etableret en tværgående organisering inden udgangen af 2017 Vi tilbyder konsulentbistand (kompetenceudvikling om demensvenlighed

tilpasset de enkelte afdelingers behov Andre forvaltningsområder tager imod tilbud om konsulentbistand Antallet af demensvenner på Frederiksberg er øget med 50 % inden

udgangen af 2018 Flere foreninger og private virksomheder er demensvenner Survey med deltagere i kompetenceudviklingen viser, at

kompetenceudviklingen har styrket kendskabet til demens og hvordan vi kan indrette byen mere demensvenligt.


Sundheds- og Omsorgsafdelingen, Forebyggelsesområdet, Anja Hansen

11

Ny indsats: Sundhedssamtaler til borgere på botilbud og på kommunens væresteder.

Udvalg Socialudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget




Borgernes kendskab til hvilke tilbud, der findes i kommunen, kan oftest være mangelfuldt. Målet for indsatsen er derfor at sikre, at vores udsatte borgere oplever sig lige inkluderede og accepterede, når de skal benytte sig af sundhedstilbuddene i kommunen.

Vores borgere er oftest svært hæmmede af deres psykiske og/eller fysiske handicap, og kan have svært nedsat funktionsevne. At de selv, ligestillet med andre borgergrupper i kommunen, skal opspore og benytte sig af kommunens store vifte af sundhedsfremmende aktivitetstilbud er oftest en udfordring, der er for stor for den enkelte borger at overkomme.


Sundhedssamtaler til borgere på botilbud og på kommunens væresteder


Der iværksættes et pilotprojekt med tilbud om sundhedssamtaler til borgere på vores botilbud og de borgere som benytter sig af kommunens væresteder. Selve sundhedssamtalen varetages af medarbejdere fra Sundhedscenteret, og samtalerne kan foregå på botilbuddet/værestedet eller på Sundhedscentret.

Samskabelse Borgerne vil i pilotprojektets etableringsfase blive involveret i evalueringen af samtalens indhold og meningsfuldhed


At der er afholdt arbejdsmøde med Sundhedscenteret med mål om at afklare formen på indsatsen, samt udarbejdelsen af en pilotafprøvningsplan for indsatsen.

At pilotprojektet er afprøvet, og erfaringerne indsamlet, ultimo 2017. Den videre behandling og beslutning om evt. fortsættelse sker efterfølgende.


Socialafdelingen, pædagogisk konsulent Eilen Bengtsson, udfører teamchef Joan Dam Nielsen, Sundhed- og forebyggelse, leder Addie Just Frederiksen.

12

Ny indsats: Udarbejdelse af pixibog til tværfagligt understøttet opsporing af sundhedsudfordringer hos borgere i botilbud

Udvalg Socialudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget




Borgere i botilbud er oftest svære hæmmede af deres psykiske og/eller fysiske handicap, og kan have svært nedsat funktionsevne. At de selv, ligestillet med andre borgergrupper i kommunen, skal opspore og benytte sig af kommunens store vifte af sundhedsfremmende aktivitetstilbud, er oftest en udfordring, der er for stor, uden vedholdende motivationsarbejde fra personalet på bo- og dagtilbud.

At kunne motivere rettidigt kalder på at det socialpædagogiske personale besidder store kompetencer til både at kunne opspore behovet hos borgeren, samt viden og indsigt i den videre håndtering .


Udarbejdelse af pixibog til tværfagligt understøttet opsporing af sundhedsudfordringer hos borgere i botilbud


I samarbejde med Sundhedscentret udarbejdes og gennemføres der en temadag for det pædagogiske personale. Målet er at pædagogisk opmærksomhed også rettes mod betydningen af borgernes sundhed.

I samarbejde med Sundhedscenteret udarbejdes og publiceres en pixibog om opmærksomhedspunkter i forhold til borgerens sundhed.

Samskabelse Indsatsen tænkes på nuværende niveau målrettet botilbuddets personale. Aktørerne i første omgang er derfor primært det socialpædagogiske personale på botilbudsområdet. Borgerne vil blive involveret i den konkrete afprøvning af pixi-bogen.


At der er afholdt møde med Sundhedscenteret med henblik på at klarlægge tids- og procesplan.

At der nedsættes en arbejdsgruppe bestående af socialpædagogiske personale samt andre relevante aktører fra Sundhedscenteret med henblik på at udarbejde pixi-bogens første udgave.

At pixi-bogen version 1. afprøves i et botilbud med henblik på justeringer. Ultimo 2017 er der publiceret den pixi-bog udgave, som kan udbredes til de

andre botilbud.Kontaktperson og afdeling

Socialafdelingen, pædagogisk konsulent Eilen Bengtsson, udfører teamchef Joan Dam Nielsen, Sundhed- og forebyggelse, leder Addie Just Frederiksen.

13

Mål 2

Afsluttet indsats: Udbredelse og implementering af Virker Hverdagen i Hjemmeplejen



MÅL 2: Borgerne på Frederiksberg skal leve længere med flere gode leveår


Ved gennem tidlig opsporing i Hjemmeplejen at sætte fokus på fysiske, psykiske og sociale ændringer i borgeren hverdagsliv, da en tidlig indsats giver mulighed for forebyggende tiltag, så borgeren holder sig sund og bevarer sin selvstændighed længst og bedst muligt.


Udbredelse og implementering af Virker Hverdagen i Hjemmeplejen.


I Virker Hverdagen anvendes et afprøvet redskab (Hjulet) til tidlig opsporing af ændringer hos borgeren. Effekten af indsatsen skal findes i, at medarbejderne rustes til at kunne handle på de ændringer og problemstillinger, som de observerer hos borgeren, inden ændringerne bliver så alvorlige, at de bliver behandlingskrævende. Dette gælder også ændringer i livsførelse som fx ændring i motionsvaner, alkohol, sociale aktiviteter etc. Vi vil fremadrettet tage afsæt i triageringstavler, som skal danne baggrund for de tværfaglige drøftelser. Triagering er en metode, som kan anvendes, når man skal vurdere, hvor alvorlig en borgers tilstand er. Redskabet vil fortsat være ”Hjulet” fra Virker Hverdagen, som systematisk sikrer, at medarbejderne kommer hele vejen rundt om borgeren.

Samskabelse Hjemmeplejens medarbejdere, terapeuter og diætister indgår i denne indsats.Succeskriterier og indikatorer 2016-2017

Effekten af indsatsen skal findes i, at medarbejderne handler på de ændringer og problemstillinger, som de observerer hos borgeren. Dette sker i et tæt tværfagligt samarbejde for at sikre, at de rette tiltag iværksættes så tidligt som muligt. Ovenstående vil afspejle sig i dynamikken på triagetavlerne (dato, antal borgere, flow på tavlerne).


Sundheds- og Omsorgsafdelingen, Hjemmeplejen, Heidi Næsted Stuhaug og Pernille Bechlund


Fokustavle (Virker Hverdagen ) og til dels triagering er en integreret del af hverdagen i Hjemmeplejen. Hermed bliver der reageret på de ændringer og problemstillinger som medarbejderne observerer hos borgerne.


Indsatsen er implementeret i tæt relation til Projekt I sikre hænder. Dermed er der opnået synergi i begge indsatser


Indsatsen afsluttes i dette regi, men forsætter i Hjemmeplejens drift.

14

Fortsat indsats: Livstræ på Akaciegården



Mål 2: Borgerne på Frederiksberg skal leve længere med flere gode leveårMål 4: Flere borgere skal have god mental sundhed


Beboerne på Akaciegården skal opleve, at de mennesker, der er omkring dem, støtter dem i at opnå det, der kan give dem bedre livskvalitet. Det sikres vedat alle beboere fra det øjeblik de flytter ind modtager en koordineret, individuel og tværfaglig rehabiliterings indsats.


Livstræ på Akaciegården


Via en motiverende samtale med en medarbejder sætter den enkelte beboer sig et mål, som skal øge hans eller hendes livskvalitet. Derefter drøftes målet på den tværfaglige konference, hvor Medicin Ernæring Træning Aktivitet (META) er omdrejningspunktet.

Samskabelse Afhængig af det mål som beboeren har fastsat inddrages tværgående personale, frivillige og / eller pårørende


At 50 % af de beboere, der har et Livstræ mål, får deres mål opfyldt. Dokumenteres i Care

At alle beboeres Livstræ gennemgås på den tværfaglige konference. Ses via Excel ark og dokumenteres i Care

At de pårørende er inddraget hos minimum 10 af de svagere beboere. Dokumenteres via Care.

Beboerne gennemgås på tværfaglig konference minimum x 1 årligt. Ses via Excel ark.


Sundheds- og Omsorgsafdelingen, Akaciegården, Hanne Kläning


At 50 % af de beboere, der har et Livstræ mål, får deres mål opfyldt. Dokumenteres i Care: delvist implementeret

At alle beboeres Livstræ gennemgås på den tværfaglige konference. Ses via Excel ark og dokumenteres i Care: Ikke iværksat

At de pårørende er inddraget hos minimum 10 af de svagere beboere. Dokumenteres via Care. Ikke iværksat

Beboerne gennemgås på tværfaglig konference minimum x 1 årligt. Ses via Excel ark. Helt implementeret


Vi har været udfordret på flytningen og at to nye fysioterapeuter skulle ansættes, oplæres og sættes ind i LivstræVi har erfaret, at ting taget tid, at implementering kan være en svær ting og at personalet skal fastholdes i opgaven.I forhold til samskabelse er vi ikke i mål, da der ikke er taget kontakt til mange pårørende eller hvor de frivillige har kunne inddrages i Livstræsmål


Indsatsen skal forsat være en del af handleplanen

Samskabelse De pårørende og de frivillige skal inddrages mere i LivstræsmålNye succeskriterier og indikatorer (forår 2017-ultimo 2018)

At minimum 75% af de beboere, der har Livstræ gennemgås på den tværfaglige konference.

At de pårørende er inddraget hos minimum 10 af de svagere beboere.Kontaktperson og afdeling

Hanne Kläning Tværgående sygeplejerske, Akaciegården

15

Fortsat indsats: Rettidige tilbud til borgere i risiko for at miste selvstændighed i dagligdagens gøremål - Udvikling af hverdagsrehabilitering



MÅL 2: Borgerne på Frederiksberg skal leve længere med flere gode leveår


Ved at borgere, som henvises til hverdagsrehabilitering, får selvstændighed i dagligdagens gøremål og livskvalitet i hverdagen.


Rettidige tilbud til borgere i risiko for at miste selvstændighed i dagligdagens gøremål


Borgere i risiko for at miste selvstændighed i dagligdagens gøremål tilbydes hverdagsrehabilitering. Triagering skal sikre særlig opmærksomhed på ændringer hos skrøbelige borgere. Både borgere og deres pårørende inddrages i rehabiliterings-tankegangen via drøftelser og dialog. Visitationen vil på især på førstegangsbesøg inddrage sundhedsmålene og i samtalen motivere i forhold til hverdagsrehabiliteringSucceskriterier: Flere borgere indgår i hverdagsrehabilitering. Borgerne skal være tilfredse

I det kommende år er der fokus på at implementere testredskaber til at dokumentere borgernes funktionsniveau og oplevelse af livskvalitet efter hverdagsrehabiliteringsforløb.

Samskabelse Vi inddrager feedback fra borgere og pårørende, når vi skal de politisk udstukne rammer for hverdagsrehabilitering.


At nå de succesmål der er sat for, hvor mange borgere der er blevet taget imod et tilbud om hverdagsrehabilitering.

At der er udviklet et redskab til at dokumentere funktionsniveau og livskvalitet hos borgerne

At borgerne har en oplevelse af, at de trives med det output, der er kommet af hverdagsrehabiliteringen.

At borgernes funktionsniveau og egen oplevelse af livskvalitet øges efter et forløb med hverdagsrehabilitering


Sundheds- og Omsorgsafdelingen, Genoptræning og Rehabilitering og Visitationen


Når vi gør status over succeskriterier og indikatorer for perioden 2016-2017, kan vi konstatere, at vi er kommet i mål. Antallet af borgere, som indgår i hverdagsrehabiliteringsforløb har svinget

gennem 2016, men har i de seneste måneder af året levet op til den politisk fastsatte målsætning i relation til antal opstartede forløb. Vi har grundlag for at forvente, at vi også fremover vil kunne leve op til succesmålet.

Vi har udvalgt og vi anvender redskaber, som dokumenterer borgeres funktionsniveau samt borgeres oplevelse af livskvalitet.

Vi anvender et redskab, som angiver borgeres oplevelse af grad af målopfyldelse ved afslutning af hverdagsrehabiliteringsforløb.

De nævnte redskaber indgår i en test ved start og ved afslutning af træningsforløb. En opgørelse viser positive resultater i relation til borgeres funktionsniveau, oplevelse af livskvalitet samt grad af målopfyldelse ved afslutning af træningsforløb.

Fremadrettet:Videreføres Indsatsen videreføres med ændret indsatsbeskrivelse og titel: Udvikling af

16

indsatsen? hverdagsrehabiliteringMål fra sundhedspolitikken

Mål 2: Borgere på Frederiksberg skal leve længere med flere gode leveår


Ved at udvikle hverdagsrehabilitering med fokus på borgernes oplevelse af meningsfuldhed og udbytte af træningen samt på borgernes mulighed for at fastholde effekt efter afsluttet træningsforløb


Udvikling af hverdagsrehabilitering


Indsatsen skal skabe grundlag for øget sammenhæng og koordinering i borgerens forløb på tværs forskellige faggruppers medvirken.Udvikling af en overordnet rehabiliteringsplan, som kan være styrende for den samlede indsats samt give borgeren, netværket og fagpersonerne overblik. Der udpeges en indsatskoordinator, som er ansvarlig for koordinering af borgerens samlede rehabiliteringsforløb, indtil rollen evt. er overdraget til en anden relevant aktør

Samskabelse Frederiksberg Kommune indgår i år i en praksisundersøgelse i relation til Hverdagsrehabilitering (Serviceloven §83a). Resultaterne herfra vil naturligt give inspiration til udvikling af området og dele heraf kan med fordel ske i samarbejde (samskabelse) med borgere/pårørende/brugere. Det vil vi have en opmærksomhed på.Borgere er i høj grad involveret i at skabe egne mål for egen træningsindsats. Det sker i et samarbejde mellem borger og fagpersoner. Borgeres pårørende har mulighed for at indgå i processen, når borgere ønsker det.Vi har et potentiale i relation til at inddrage borgere/pårørende i at udvikle praksis for hverdagsrehabilitering. Der ses et potentiale for yderligere samskabelse. Eksempelvis, at borgeres overordnede rehabiliteringsmål samt delmål for træningsforløbet bliver til i proces af samskabelse og ikke udelukkende som et resultat af samarbejde. Hverdagsrehabilitering indgår som element i det kommunale tilsyn og spørgsmål vedr. hverdagsrehabilitering indgår i tilsynets spørgeguide. Resultaterne kan desuden give basis for at angive områder, hvor samskabelse kan give mening.


Den overordnede rehabiliteringsplan skal i perioden 2017-2018 udvikles via:1. Dialog på tværs af fagområder (ambulant genoptræning og

rehabilitering, visitation og hjemmepleje (kommunal og private aktører), f.eks. på fælles workshop

2. Dialog med borgere om behov og ønsker til udformning af en rehabiliteringsplan, f.eks. i forbindelse med det konkrete borgerforløb

3. Indhentning af viden om best practice, f.eks. fra andre kommunerIndsatskoordinatorens rolle skal i perioden 2017-2018 udvikles via:1. Dialog på tværs af fagområder (ambulant genoptræning og

rehabilitering, visitation og hjemmepleje (kommunal og private aktører), f.eks. på fælles møde

2. Dialog med borgere og pårørende om ønsker og behov i relation til skabe overblik over den tværfaglige indsats, f.eks. individuel aftale i forbindelse med det konkrete forløb


Ambulant Genoptræning og Rehabilitering, udviklingskonsulent Karin Grevelund

17

Ny indsats: Fra genoptræning til rehabilitering



Mål 2: Borgere på Frederiksberg skal leve længere med flere gode leveår


Ved at styrke livskvalitet og funktionsevne hos de borgere, der bliver henvist til Sundhedscentret gennem større ejerskab og ansvar for deres rehabiliteringsforløb


Fra genoptræning til rehabilitering


Vi indfører et paradigmeskifte i måden vi arbejder på gennem udvikling af kerneopgaven i samarbejde med medarbejderne. Konkret kvalificerer vi brugen af ICF-begreberne i målsætningssamtalerne med borgerne. Som en led i indsatsen tilbydes alle medarbejdere kompetenceudvikling, og 6 specialeansvarlige samt en udviklingsterapeut understøtter kvalificeringen af brugen af ICF i målsætningssamtalerne.

Samskabelse Vi har et utal af samarbejdspartnere. Vi arbejder på at blive endnu bedre til at koordinere samarbejdet bl.a. har vi oprettet ny stilling med titlen, genoptræning- og rehabiliteringskoordinator. Koordinationen af samskabelsen med andre samarbejdspartnere er den største udfordring i dette arbejde p.t.


1. Borgerne kender deres målsætninger og oplever, at de selv har sat deres målsætninger. Ultimo 2017 interviewes 20 borgere i sidste del af deres forløb som led i evaluering.

2. I efteråret 2017 viser stikprøver blandt målsætningssamtalerne, at ICF bruges i alle samtaler.

3. Specialeansvarlige samt udviklingsterapeut har gode rammer for deres arbejde med at kvalificere brugen af ICF i samarbejde med deres kolleger. Evalueres på faste månedlige møder mellem ledelsen og de specialeansvarlige.


Lise Beich, leder af ambulant Genoptræning og Rehabilitering

18

Ny indsats: Sundhedsfremmende og forebyggende besøg til borgere, som modtager sygepleje



MÅL 2: Borgere på Frederiksberg skal leve længere med flere gode leveår


Middellevetiden på Frederiksberg er 79,2 år, hvilket er 0,2 år lavere end landsgennemsnittet. Hjemmeplejen ønsker at bidrage til, at borgere på Frederiksberg opnår samme middellevetid som landsgennemsnittet ved at indføre en sundhedsfremmende og forebyggende indsats. Indsatsen skal opspore en evt. sundhedsrisiko hos borgerne, så vi så tidligt som muligt kan iværksætte en forebyggende indsats.


Sundhedsfremmende og forebyggende besøg til borgere, som modtager sygepleje


Alle borgere tilknyttet område 30, som modtager sygepleje, tilbydes et besøg af hjemmesygeplejerske på 10 minutter minimum hvert halve år og max 1 x om måneden alt efter borgernes situation. Følgende parametre måles:

Blodtryk Observation af mundhule Vægt

Samskabelse Indsatsen laves i samarbejde med Sundhedscentrets ernæringskonsulent og omsorgstandplejen


Forventningen er at opspore evt. sundhedsrisici hos borgeren, så der kan iværksættes en forebyggende indsats så tidligt som muligt. Eksempelvis kan et vægttab hænge sammen med dårlig tandstatus hos borgeren, ligesom et lavt og ubehandlet blodtryk kan føre til gentagne faldepisoder. Effekten skal ses på følgende:1. Færre gentagne fald (data fra ISH)2. Øgning af antal henviste borgere til omsorgstandpleje (dataudtræk fra SSA-

stab)3. Øgning i antal registrerede vægte (udtræk fra Care)


Sundheds og Omsorgsafdelingen, Hjemmeplejen Chef for Hjemmeplejen, Heidi Næsted Stuhaug samt Områdeleder, Susanne Aagaard-Kjær

19

Mål 3

Afsluttet indsats: Kort motiverende ’Samtale om sundhed’



Mål 3: Flere borgere skal have en sund og aktiv livsstil, både fysisk og mentalt


Ved at borgere nemt kan få det rigtige tilbud, uden at de skal have kendskab til alle tilbuddene i Forebyggelsesområdet


Kort motiverende ’Samtale om sundhed’


I vores dagligdag kan vi se, at det kan være svært for borgere og samarbejdspartnere at navigere i de mange forskellige tilbud i Forebyggelsesområdet. Ydermere bliver nogle borgere henvist til ét tilbud, selvom det efterfølgende forløb viser, at andre sundhedsproblemer fylder mere, og skal behandles først. En generel ’Samtale om sundhed’ skaber én indgang til Forebyggelsesområdets tilbud, som giver borgeren mulighed for en åben snak om sundhed og hvad de kunne ønske at forbedre i forhold til deres fysiske og mentale helbred / sundhed. Tilbuddet er særligt velegnet, hvis borgeren selv henvender sig, eller hvis læge eller andre samarbejdspartnere er usikre på, hvilket tilbud, der passer borgeren. Den korte motiverende ’Samtale om sundhed’ bygger på den evidensbaserede metode ’Den motiverende samtale’ samt erfaringer fra Københavns Kommunes Forebyggelsescentre.Målgruppe: Borgere, der kontakter eller henvises til Forebyggelsesområdet i Sundhedscentret, uden at de ved præcis hvilke tilbud, der ville passe dem.

Samskabelse Borgerne inddrages i udviklingen af ’Samtale om sundhed’ gennem evaluering af pilottest


Udvikling og beskrivelse af tilbuddet ’Samtale om sundhed’ Kommunikation af tilbuddet til borgere og samarbejdspartnere Pilottest af tilbuddet Evaluering og videreudvikling af ’Samtale om Sundhed’ i dialog med borgerne.

Indsatsen planlægges at fortsætte i Handleplan 2017-2018, og det er muligt at enkelte indikatorer først er færdiggjort i løbet af 2017.


Sundheds- og Omsorgsafdelingen, Forebyggelsesområdet, Christina Just


Det har vi nået:Vi er i Pilotfasen frem til sommer 2017Vi har beskrevet Konceptet, lavet en Samtaleguide, udarbejdet dataregistreringVi har informeret praktiserende læger om tilbuddet via deres nyhedsbrev.Vi har lagt tilbuddet på vores hjemmesideDet arbejder vi videre med:Vi udvikler og tilpasser konceptet ad hoc i forhold til de behov der opstår undervejsUdarbejdelse af spørgeguide i forhold til indsatsområderDokumentation og kommunikation via CAREMarkedsføring til relevante samarbejdspartnere i kommunenNår vi har markedsført tilbuddet bredere i f.eks. i jobcentret og distriktspsykiatrien, vil tilbuddet også køre som en fremskudt indsatsEvaluering efter pilotfasen sommer 2017

Kommentarer til implementering

Da konceptet endnu ikke er markedsført bredt, har vi haft relativt få henvisninger og kun fra PL og fra psykiatrien og socialafdelingen.


Indsatsen fortsætter i 2017/18, men dog ikke som en del af handleplanen (2017-2018).

20

Afsluttet indsats: Rehabilitering i Hjemmeplejen



Mål 3: Flere borgere skal have aktiv og sund livsstil


Vi vil styrke vores rehabiliterede tilgang til borgerne hele døgnet, så borgerne forbliver så aktive og sunde som muligt.


Rehabilitering i Hjemmeplejen


Der er iværksat målrettet undervisning i den rehabiliterende tilgang til alle plejegrupper. Undervisningen forestås af terapeuter og ledere fra hjemmeplejen. Undervisningen skal sikre, at medarbejderne føler sig rustet til at støtte borgerne i selv at gøre så meget som muligt, fremfor at sosu hjælperne gør det for dem. Indsatsen omfatter også sundhedslovsindsatser

Samskabelse Tæt samarbejde med rehabiliteringsterapeuter


Alle nye og nuværende borgeres træningspotentiale vurderes, og borgere motiveres til at indgå i det rehabiliterende samarbejde.1. Der ses en stigning i rehabiliterende indsatser både efter serviceloven og

sundhedsloven2. Der ses et fald i den enkelte borgers hjælp eller hjælpen falder helt bort hos

flere borgereKontaktperson og afdeling



Ja, der ses en stigning i både rehabiliterings indsatser efter både serviceloven og sundhedsloven og samlet set også et fald i den enkeltes borgers hjælp.


Dette er en vedvarende indsats, som vil være vanskelig på noget tidspunkt at betegne som fuldt implementeret.

Det kræver en stor kulturændring at få medarbejdere med meget forskellig kulturel og faglig baggrund til at tænke rehabiliterende. At succesen skal opnås i et tæt samarbejde mellem flere fagprofessionelle, borgere og pårørende.


Indsatsen afsluttes i dette regi, idet den er en del af Hjemmeplejens fokusaftaler og hverdagsrehabilitering ses som én af Hjemmeplejens kerneopgaver.

21

Afsluttet indsats: Tidlig opsporing af uplanlagt vægttab som muliggør en tidlig indsats



Mål 3. Flere borgere skal have en sund og aktiv livsstil


Vi vil gennem fokus på korrekt ernæring til ældre samt monitorering af vægt sikre, at borgeren har en fysisk form, der understøtter den rehabiliterende tilgang. Dette skal ske igennem en kombination af Virker Hverdagen (hjulet) og triagetavler.


Tidlig opsporing af uplanlagt vægttab som muliggør en tidlig indsats


Indsatsen "vejning" forsøges oprettet på alle borgere, for at sikre en systematisk arbejdsgang ift. opsporing af uplanlagt vægttab

Samskabelse På hvilken måde tænkes andre aktører, civilsamfund og borgere ind i indsatsens proces det kommende år?

Borger og pårørende. Vægten bliver en indikator, som kan anvendes til at involverer, motivere eller fastholde borgeren i de rette ernæringsmæssige tiltag, det være sig opstart af energitæt kost, ændring af indkøbsvaner eller supplering af proteindrikke, for derigennem at udgå tab af fysisk funktionsevne.

Samarbejde med den kommunale ernæringskonsulent på SundhedscenteretSucceskriterier og indikatorer 2016-2017

Udtræk fra Care på ydelsen vejning.

Målet er, efter indførsel af indsatsen vejning, at 90% af alle borgere bliver vejet kontinuerligt inden udgangen af 2017


Sundheds- og Omsorgsafdelingen, Hjemmeplejen, Heidi Stuhaug og Louise Veje


Det kan konkluderes at der ses en stigning flere steder i Hjemmeplejen i forhold til registrerede vægte. Der ses endvidere øget på tema ernæring til Hjemmeplejens tavlemøder


Det har ikke været muligt at oprette ”vejning” som en selvstændig indsats efter serviceloven. Det har vanskeliggjort systematikken i indhentelse af registrerede vægte.

Vi har behov for at få integrere vejning som en del af en allerede eksisterende indsats/pakke for at understøtte helhedstilgangen til borgeren

Indsatsen er blevet gennemfør i samarbejde med sundhedscenteret og det er også sammen med sundhedscenteret at vi fremadrettet vælger en anden tilgang


Indsatsen afsluttes i sin nuværende form, og fortsætter i indsatsen: Sundhedsfremmende og forebyggende besøg til borgere, som modtager sygepleje

22

Afsluttet indsats: Implementering af Frederiksberg Kommunes rygepolitik

Udvalg Kommunaldirektørområdet, HR-afdelingen (ikke politisk behandlet) samtSundheds- og Omsorgsudvalget




Ved at skabe sunde rammer på Frederiksberg Kommune som arbejdsplads og ved at støtte borgere i rygestop


Implementering af Frederiksberg Kommunes rygepolitik


Målgruppe: Medarbejdere på Frederiksberg Kommunes arbejdspladser Understøtte arbejdspladser i implementering af Frederiksberg Kommunes

rygepolitik ved understøttelse af proces og konkret vejledning og ideer til implementeringen

Rygestopkurser på arbejdspladserne; forebyggelsesområdet bidrager med rygestopinstruktører

Samskabelse MED og arbejdspladser har ansvar for at implementere rygepolitikken i deres egen afdeling med understøttelse fra Forebyggelsesområdet og HR-afdelingen


Alle kommunale arbejdspladser har modtaget informationsmateriale Alle kommunale arbejdspladser har drøftet hvordan de vil implementere

rygepolitikken lokalt 10 kommunale arbejdspladser indgår i dialog med HR-afdelingen og

Sundhedscentret omkring implementering af kommunens rygepolitik 10 rygestopkurser er udbudt i 2016 Hovedudvalget har drøftet implementering


Kommunaldirektørens område, HR Janus Reingaard Sundheds- og Omsorgsafdelingen, Forebyggelsesområdet, Sophie Reitzel- Nielsen


Alle MED-udvalg/kommunale arbejdspladser modtog informationsmateriale vedr. Frederiksberg Kommunes rygepolitik med mulighed for, at man lokalt kunne beslutte at indføre "røgfri arbejdsdag".

Alle de lokale MED-udvalg/de kommunale arbejdspladser blev bedt om at drøfte hvordan de ville implementere rygepolitikken lokalt. Det vides dog ikke hvor meget energi der er lagt i dette lokalt.

Der er ingen kommunale arbejdspladser, der er gået i dialog med HR-afdelingen og Sundhedscentret omkring implementering af kommunens rygepolitik.

Der har ikke været nogen forespørgsler fra de kommunale arbejdspladser mht. at oprette rygestopkurser for medarbejderne betalt fra Sundhedscentrets budget i 2016. Der var kun en tilmeldt til rygestopkurset for medarbejdere på Frederiksberg Rådhus

Hovedudvalget har drøftet implementering


Beslutningsansvaret vedr. indførelse af røgfri arbejdsdag lå hos de lokale MED-udvalg/kommunale arbejdspladser. Det vides således ikke hvilke beslutninger, der er truffet lokalt og med hvilken begrundelse. Der har enten ikke været interesse for at indføre røgfri arbejdsdag eller også har arbejdspladserne selv indført dette, uden behov for at gå i dialog med HR-afdelingen eller Sundhedscentret. Der har ikke været ønske fra medarbejdere eller arbejdspladser om at deltage i/ tilbyde rygestopkurser til medarbejderne lokalt på arbejdspladserne. Det kan skabe konflikt på arbejdspladsen og være tidskrævende for arbejdspladsen at indføre røgfri arbejdstid.


Indsatsen afsluttes.

23

Afsluttet indsats: Udvidelse af selvtræningsordningen og herigennem motivation af borgerne til at fortsætte træning og aktivitet efter endt genoptræningsforløb



MÅL 3 Flere borgere skal have en sund og aktiv livsstil


Borgerne tager i højere grad ansvar for deres genoptrænings- og rehabiliteringsforløb


Udvidelse af selvtræningsordningen og herigennem motivation af borgerne til at fortsætte træning og aktivitet efter endt genoptræningsforløb


I dialog med borgeren evt. udvide åbningstid for selvtræning. Inddrage sundhedsmålet i dialog omkring ansøgning om mobilitetshjælpemidler og de muligheder, hjælpemidler kan give i forhold til en aktiv livsstil. Vi vil det kommende år udvikle en metode til at dokumentere i hvor høj grad, borgeren har opnået de mål, de selv har sat.

Samskabelse Pårørende til vores borgere bliver i langt højere grad involveret i rehabiliteringsforløbet, og det er et fokus at terapeuterne bliver bedre til at inddrage disse.


Holdtræning erstattes i højere grad af selvtræning i egne omgivelser. Dette vil komme til udtryk ved, at der oprettes færre hold.

Det gennemsnitlige antal gange, borgerne kommer til træning, nedsættes. Ved målsætningssamtaler med borgere afgøres, hvor omfattende

rehabiliterende indsats, borgeren har behov. Alle borgere skal have en målsætningssamtale, så de får individuelt tilpassede genoptrænings- og rehabiliteringsforløb. Derved vil det blive spottet, hvem der har brug for en ekstraordinær indsats.

Der skal udvikles en metode til at dokumentere, i hvor høj grad borgeren har opnået sit mål.


Sundheds- og Omsorgsafdelingen, Ambulant Genoptræning og Rehabilitering


1. Holdtræning er ikke blevet erstattet af selvtræning. Holdtræningstilbuddet er positivt udviklet, således at borgeren træner flere ADL aktiviteter og der er blevet knyttet mere ergoterapi til holdene.

2. Det har teknisk ikke været muligt at følge op i forhold til det gennemsnitlige antal gange, borgerne kommer til træning. Det er oplevelsen, at mange borgere har fået mere ansvar og træner hjemme selv. Det har givet ressourcer til, at andre borgere med komplekse problemstillinger, har fået et bedre tilbud.

3. Der er sket en omfattende kompetenceudvikling af alle terapeuterne i målsætningssamtalen, således at vi bliver bedre til at imødekomme at alle borgere får en individuel tilpasset rehabiliteringsforløb.


Den største udfordring er at ambulant Genoptræning og Rehabilitering arbejder med et generelt paradigmeskifte, hvor vi går fra genoptræning til rehabilitering. De mål og indsatser, som vi har arbejdet med, er alle indenfor rehabiliteringsparadigmet. Vi arbejder på mange fronter med at kompetenceudvikle og kulturændre således at vi bliver endnu bedre til at imødekomme rehabiliteringsparadigmet.


Indsatsen fortsætter, men afsluttes i handleplanen

24

Afsluttet indsats: Kastanjehavens og Østervangs Vandrelaug



Mål 3: Flere borgere skal have en sund og aktiv livsstilMål 5: Flere borgere skal have en god mental sundhed


Ved at flere af plejeboligernes beboere kommer ud at gå, sammen.


Kastanjehavens og Østervangs Vandrelaug


Vi etablerer et vandrelaug på begge institutioner: Vandrelauget Kastanjehaven og vandrelauget Østervang. Beboere går i samlet flok med træner en gang om ugenVi etablerer vandrelaug for at skabe en ramme, der kan være med til at sikre at flere beboere kommer ud og gå. Gåture er med til at styrke fysikken og forbedre beboernes mentale sundhed. Erfaringen er, at gåturene giver gode snakke om gamle dage, nutiden og fremtiden. De giver aktivitet, indtryk, mobilitet, frisk luft, glæde og relationer.Et initiativ kunne også være, at de to vandrelaug mødes og har fælles oplevelser.

Samskabelse På sigt kunne det være frivillige, der varetog gåturene.Succeskriterier og indikatorer 2016-2017

At der er etableret vandrelaug på de to institutioner.


Sundheds- og Omsorgsafdelingen, Forstanderne ved Kastanjehaven og Østervang


Kastanjehaven har i et halvt år haft et vandrelaug, hvor beboerne i Kastanjehaven var blandt deltagerne. Vandrelauget var ledet af en ekstern person.Der var interesse for vandrelauget i denne periode. Pt. har andre aktiviteter erstattet vandrelauget - der er brug for forskellige tiltag over tid. Det skyldes, at beboersammensætningen er ændret, så færre kan deltage i et vandrelaug, og den nuværende beboersammensætning ønsker andre aktiviteter. På beboernes ønsker, er der nu etableret et kor på plejehjemmet. På sigt, hvis beboersammensætning og beboernes ønsker ændres igen, kan det være, at vandrelaug genoptages.


Det kan være svært et skabe kontinuitet i gruppen og fastholde den enkelte i gennem et langt forløb. Der er forskellige behov, ønsker og fysisk formåen, som vanskeliggør en sammenhængende indsats.



25

Ny indsats: Sundhedstilbud på Nordens PladsUdvalg Sundheds- og omsorgsudvalget


Mål 1: Den sociale ulighed i sundhed skal mindskesMål 3: Flere borgere skal have en sund og aktiv livsstil


Ved at placere sundhedstilbud tæt på borgerne i det ny medborgercenter på Nordens Plads, når vi borgere, med behov for sundhedstilbud, men som ikke kommer i Sundhedscentret


Sundhedstilbud på Nordens Plads


Motionstilbud til pensionister Tilbud om Samtaler om sundhed Tilbud om Seniorsamtaler

Samskabelse Vi planlægger tilbud i medborgercentret sammen med borgere og civilsamfundVi skaber rammer for samskabelse via workshops, møder o.lign.


1. Der er oprettet et motionstilbud til ældre, som bliver brugt inden udgangen af 2017

2. Der er afholdt seniorsamtaler og Samtaler om sundhed med borgere, der ikke tidligere har haft kontakt med Frederiksberg Sundhedscenters tilbud.


Forebyggelsesområdet, Addie Just Frederiksen

26

Ny indsats: Forbedret sundhedskultur for personalet på rådhuset

Udvalg Kommunaldirektørområdet, HR-afdelingen (ikke politisk behandlet) samtSundheds- og Omsorgsudvalget




Ved at skabe sunde rammer på Frederiksberg Kommune som arbejdsplads


Forbedret sundhedskultur for personalet på rådhuset


Opfordre til og fjerne barrierer for at bruge motionsrummet til at afholde flere sunde pauser i løbet af arbejdsdagen for at forebygge skader i muskel og skelet.

Tilbyde hjælp fra fysioterapeut i motionsrummet mindst en gang om måneden.Samskabelse Opsøge de medarbejdere, som ikke af sig selv opsøger de sunde pauser, for at

finde ud af om der skal gøres en særlig indsats.Succeskriterier og indikatorer (forår 2017-ultimo 2018)

Flere medarbejdere i motionsrummet med besøg fordelt over hele dagen: I januar 2017 var der 40 unikke brugere af motionsrummet med et

gennemsnitligt besøg på ca. 9 gange i løbet af måneden. Succeskriteriet er, at der i januar 2018 er mindst det dobbelte.


HR-afdelingen, Janus ReingaardSundheds- og Omsorgsafdelingen, Sana Thoft-Nielsen

27

Ny indsats: Virtual reality-briller i Genoptræning og rehabilitering



Mål 3: Flere borgere skal have en sund og aktiv livsstil


Ved at øge motivationen for cykeltræning for de borgere, som er tilknyttet ambulant genoptræning og rehabilitering


Virtual reality-briller i Genoptræning og rehabilitering


Der er indgået et samarbejde med Aalborg Universitet København, Multisensory Experience Lab omkring brug af Virtual reality-briller m.m. i den ambulante genoptræning og rehabilitering. Formålet er at udvikle og afprøve en ny type digital velfærdsteknologi til Frederiksbergs borgere: Virtual reality-briller, samt tilhørende storskærm og højtalere i tilknytning til en motionscykel. Med teknologien håber vi at kunne motivere borgerne til få mere ud af deres træning. Brillerne giver borgerne mulighed for at opleve en virtuel cykeltur, mens de træner på stationære motionscykler i Sundhedscentret. Brillerne er udviklet til beboere på plejecentre, og en del af indsatsen har fokus på, hvordan brugen kan tilpasses til forskellige målgrupper af borgere i ambulant genoptræning og rehabilitering.

Samskabelse Et samarbejdsprojekt med Aalborg Universitet KøbenhavnSucceskriterier og indikatorer (forår 2017-ultimo 2018)

Borgerne oplever større motivation og får bedre udbytte af træningen. Der følges op via logbog i samarbejde med brugerne

Teknologien afprøves til forskellige målgrupper Teknologien er videreudviklet, så de bedre passer til de forskellige målgrupper Projektet evalueres med henblik på om det skal videreudvikles i større skala. Brillerne er blevet et fast terapeutisk redskab i Ambulant Genoptræning og

Rehabilitering. Der følges op via logbog og afdelingsmøder.


Sundheds- og Omsorgsafdelingen, Genoptræning og Rehabilitering, Johan Langelund-Arnstrup

28

Mål 4

Fortsat indsats: Stille Østervang til rådighed for praktikforløb i forbindelse med 8., 9. og 10. klasse i grundskolen. Dialog med en eller flere skoler om muligheden for at plejeboligerne kan være praktiksted.



MÅL 4 Flere unge skal have en ungdomsuddannelse


Øge kendskabet blandt unge til en karriere indenfor pleje og omsorg.


Stille Østervang til rådighed for praktikforløb i forbindelse med 8., 9. og 10. klasse i grundskolen. Dialog med en eller flere skoler om muligheden for at plejeboligerne kan være praktiksted.


Indsatsen omfatter Østervang, Kastanjehaven og Flintholm.Målet er at en hel årgang i praktik på de tre plejeboliger.Formålet er at skabe større viden om ældre blandt elever i grundskolen, samt øge elevernes kendskab til uddannelsesmulighederne på ældreområdet.

Samskabelse I første omgang er det et samarbejde mellem de to områder: skole- og ældreområdet. Vi vil i samarbejde se om initiativet kan åbnes op og om der kan tænkes andre aktører ind.


At få en skoleklasse ud i et 2 dages forløb. At få skabt rammen i et samarbejde mellem de to områder. At der bliver et større kendskab mellem de to generationer. At få præsenteret de uddannelsesmuligheder der er på ældreområder, med de

gode historier.Kontaktperson og afdeling

Sundheds- og Omsorgsafdelingen, Plejeboliger. Forstanderne på Flintholm, Kastanjehaven og Østervang


Vi har haft samarbejde med 2 af de Frederiksbergske skoler på Østervang.Skolerne har aflagt besøg hvor børn og unge har haft bl.a. højtlæsning og historier. Vi har også haft en skoleklasse der er blevet introduceret til de forskellige uddannelsesområder inde for plejehjem.


Der er i denne ordning et forholdsvis stort koordineringsarbejde. Succeskriterierne vil være at der en generel oplevelse blandt de unge om at ældreområdet er et potentielt uddannelsesfelt.Samarbejdet institutionerne imellem har fungeret godt.


Vi fortsætte og tænker skoleområdet ind i planlægningen igen i 2017-2018.

Samskabelse Kastanjehaven tager i 2017 initiativ til et samarbejde med Johannesskolen som er nabo til Kastanjehaven.

Nye succeskriterier og indikatorer (forår 2017-ultimo 2018)

Vi ønske at have besøg af skoleklasser 3 gange i 2017 Vi ønsker en generel positiv tilbagemelding fra de besøgende skoler.


Sundheds- og Omsorgsafdelingen, Plejeboliger. Forstanderne på Flintholm, Kastanjehaven og Østervang

29

Ny indsats: At skabe bedre samarbejde mellem Ungdomsuddannelserne og Frederiksberg Sundhedscenter



4. Flere unge skal have en ungdomsuddannelse8. Unges risikoadfærd skal mindskes


Vi vil arbejde for at mindske frafald på ungdomsuddannelserne samt mindske risikoadfærd blandt eleverne på ungdomsuddannelserne gennem et styrket, forpligtende samarbejde mellem ungdomsuddannelserne på Frederiksberg og Sundhedscentret. Målet med samarbejdet er nye og/eller bedre forebyggende indsatser på ungdomsuddannelserne.


At skabe bedre samarbejde mellem Ungdomsuddannelserne og Frederiksberg Sundhedscenter


Indsatsen omfatter bedre samarbejde omkring forebyggelse og sundhedsfremme mellem Frederiksberg Kommunes Sundhedscenter og ungdomsuddannelserne på Frederiksberg. Samarbejdet kan omfatte indgåelse af formelle partnerskaber omkring indsatsen, bedre brug af Sundhedscentrets tilbud samt samskabelse omkring konkrete initiativer på ungdomsuddannelserne.

Samskabelse Indsatsen er afhængig af forpligtende samarbejde med mindst 2 ungdomsuddannelser i Frederiksberg. En anden sandsynlig samarbejdspartner er Kræftens Bekæmpelse. Det formelle samarbejde mellem Frederiksberg Sundhedscenter og ungdomsuddannelserne har hidtil bestået af at Frederiksberg Sundhedscenter leverede nogle indsatser som Ungdomsuddannelserne så kunne tage imod. Med denne indsats vil vi arbejde på at få et mere samskabende perspektiv på samarbejdet hvor samarbejdet er en mål i sig selv


Mindst 2 ungdomsuddannelser indgår forpligtende samarbejde med Sundhedscentret omkring forebyggelse inden udgangen af 2018

Mindst 2 ungdomsuddannelser gør brug af tilbud mindst 2 gange årligt. De forebyggende indsatser udvikles i samarbejde med ledelse, lærere og

elever på ungdomsuddannelserne


Ungekonsulent og Ungeteamet, Frederiksberg Sundhedscenter

30

Mål 5

Afsluttet indsats: Koordineret tidlig og målrettet indsats til demente borgere



Mål 5: Flere borgere skal have en god mental sundhed.


Vi vil sætte fokus på borgere med hukommelsessvækkelse/demente borger og derigennem sikre bedst opnåelige mentale sundhed hos denne borgergruppe.


Koordineret tidlig og målrettet indsats til demente borgere


En tidlig og målrettet indsats til demente borgere gennem et koordineret samarbejde mellem demenskonsulent, demenskoordinator og ansatte i hjemmeplejen

Samskabelse Indsatsen udføres i tæt samarbejde med Forebyggelsesområdet (demenskonsulenterne)


Færre demente oplever ”socialt sammenbrud”(social isolation, økonomisk deroute)

Færre demente oplever tab af funktionsevne Færre forebyggelige (unødvendige) indlæggelser


Sundheds- og Omsorgsafdelingen, Hjemmeplejen Heidi Næsted Stuhaug og Bitten Sarring


Fornemmelsen er, at vi er lykkedes i væsentlig grad med denne indsats, idet Hjemmeplejen ikke har set eksempler på social sammenbrud. Desværre må vi også konstatere, at vi ikke har formået opstille målbare indikatorer til at understøtte vores fornemmelse.


Det har været svært at opstille SMARTe mål for indsatsen. Vores mål har været for overordnede i forhold til at kunne være målbare. Vi burde have lavet nogle procesmål såsom antal henvisninger til socialrådgiver eller lignende.

Som en sekundær gevinst er der i 2016 blevet beskrevet snitflader inden for demensindsatsen i Frederiksberg Kommune. Derudover er er demensindsatsen generelt styrket, demenskoordinationen overgået til Hjemmeplejen og der er oprettet udredningspladser på Prinsesse Benedikte.


Ja, men som led i en ny indsats: Observation af borgere med hukommelsessvækkelse og/eller demenssygdom uden det fornødne netværk til at bistå med opretholdelse af Almindelig Daglig Livsførelse

31

Afsluttet indsats: Skabe kendskab til kommunens tilbud om sociale aktiviteter blandt borgere, der får besøg af Hjemmeplejen.



Mål 5: Flere borgere skal have en god mental sundhed


Vi vil medvirke til at borgere opnår kendskab til de kommunale tilbud om sociale aktiviteter herunder spisetilbud, så social isolation og ensomhed forebygges.


Skabe kendskab til kommunens tilbud om sociale aktiviteter blandt borgere, der får besøg af Hjemmeplejen.


Medarbejdere hjemmeplejen skal bidrage til, at borgeren får kendskab til samt motiveres til at deltage i relevante kommunale tilbud. Der sikres særlig støtte til den svage ældre. Indsatsen sker i et samarbejde med sundhedscentrets sundhedsrådgivere

Samskabelse Samarbejde med Sundhedscentrets sundhedsrådgivere samt de frivillige organisationer, som kan være afsender af de enkelte tilbud.


Der opleves en øget efterspørgsel og tilmelding til de kommunale tilbud fra borgere tilknyttet hjemmeplejen

Effektmåling foretages ved audit to gange om året i form af stikprøvehenvendelser hos udvalgte tilbud og til relevante borgere via interview (intern controller)




Det har ikke været muligt at fremskaffe data til brug ved effektmåling af indsatsen. Dog opleves der et tættere samarbejde mellem Hjemmeplejen og aktivitetscentre, Ældre sagens tilbud og Paraplyen.


Det har været en udfordring at opsætte målbare indikatorer for indsatsen For at gøre indsatsen mere målbar, kunne en idé være at fokusere på enkelte tilbud fremfor dem alle. Der er ligeledes behov for at sætte fokus på opsporing af relevante borgere til tilbuddene.

Samskabelse er gået godt i og med der er blevet etablerede en god dialog mellem flere frivillighedsindsatser


Indsatsen afsluttes i sin nuværende form, men videreføres under indsatsen: Opsporing af ældre med eller i risiko for social ensomhed med henblik på anvisning af mulighed for at indgå i fællesskaber via kommunes tilbud

32

Ny indsats: Opsporing af ældre med eller i risiko for social ensomhed med henblik på anvisning af mulighed for at indgå i fællesskaber via kommunes tilbud.



MÅL 5: Flere ældre skal have en god mental sundhed


6 % af de voksne på Frederiksberg er ofte uønsket alene.

Hjemmeplejen er hver dag i kontakt med mange ældre borgere i kommunen, herunder også en række borgere, der ikke har megen anden social kontakt i hverdagen end den, som sosuhjælperne giver. Men det kan være svært for den enkelte sosuhjælper at identificere, om der er tale om ældre, som er socialt ensomme, og hvor der kan være behov for at understøtte, at borgeren får etableret sociale fællesskaber.


Opsporing af ældre med eller i risiko for social ensomhed med henblik på anvisning af mulighed for at indgå i fællesskaber via kommunes tilbud.


Kompenceudvikling af sosu-hjælpere i tegn på ensomhed via tavlemøder og interne undervisningsseancer

Motivation af ensomme ældre til at deltage i sociale arrangementer via fx ældresagens spisearrangementer. Den 27.4.2017 afholdes bl.a. et arrangement under temaet ”Danmark spiser sammen”, som arrangeres af Ældre Sagen. Måltallet er 250 deltagere.

Motivation af ensomme ældre til at gøre brug af borger-til-borger portalen Boblberg. Via den digitale portal kan borgerne kontakte hinanden og herigennem skabe nye fællesskaber, der ellers ikke havde fundet sted.

Samskabelse Samarbejde med Sundhedscentrets konsulenter på Boblberg samt sundhedsrådgivere vedr. vidensdeling om ensomhed til brug for hjælpernes kompetenceudvikling.


1. Succeskriterierne er, at afsenderne af tilbud til ensomme ældre oplever, at hjemmeplejen kan bidrage med at formidle deres invitationer til en relevant målgruppe. Det kan fx være Ældresagen eller Meninghedsplejen, som hidtil ikke har oplevet stor nok tilslutning til deres arrangementer.

2. Et konkret måltal vil være 250 deltagere til Ældresagens arrangement den 27.4.2017 ”Danmark spiser sammen”.

3. Et andet mål, at borgerportalen ”Boblberg” også bliver anvendt af ældre borgere.


Sundheds og Omsorgsafdelingen, Hjemmeplejen Heidi Næsted Stuhaug

33

Ny indsats: Observation af borgere med hukommelsessvækkelse og/eller demenssygdom uden det fornødne netværk til at bistå med opretholdelse af Almindelig Daglig Livsførelse



MÅL 5: Flere borgere skal have en god mental sundhed


4% af de voksne på Frederiksberg har ikke nogen at tale med, når de har problemer eller har brug for støtte.

Hjemmeplejen ønsker at have fokus på borgere med hukommelsesvækkelse og/eller demens sygdom, som ikke har det fornødne netværk, når de har brug for støtte og vejledning i forbindelse med at kunne opretholde Almindelig Daglig Livsførelse (ADL), herunder de økonomiske, sundhedsmæssige og sociale forhold


Observation af borgere med hukommelsessvækkelse og/eller demenssygdom uden det fornødne netværk til at bistå med opretholdelse af Almindelig Daglig Livsførelse


Hjemmeplejen vil sikre, at medarbejderne genkender de tidlige tegn hos denne gruppe af borgere, som f.eks. kan være forekomst af ubetalte regninger, manglende evne til at tilgå elektroniske borgerflader (eksempelvis E- boks), udeblivelse fra undersøgelser samt manglende evne til at overholde sociale aftaler. Dette inkluderer kendskab til demensspecialisters og demenskoordinatorernes funktionsområde. Målet med indsatsen er:

1. At sikre hurtig iværksættelse af rette støtte og hjælp, når der observeres tegn på manglende evne til at opretholde Almindelig Daglig Livsførelse

2. At borgere med hukommelsessvækkelse og/eller demenssygdom uden det fornødne netværk, ikke oplever omfattende konsekvenser for egen livssituation pga. manglende støtte til de økonomiske, sundhedsmæssige og sociale forhold.

Ovenstående inkluderer rettidig involvering af socialrådgiver, demensspecialister og/eller demenskoordinatorer i forbindelse med observation af begyndende udfordringer på Almindelig Daglig Livsførelse.

Samskabelse Demenskonsulenterne på Sundhedscenteret, som bl.a. kan bistå omkring de økonomiske forhold via deres socialrådgiver.


Alle har modtaget undervisning ved demenskoordinatorer, som fælles undervisning eller i de lokale hjemmepleje teams samt har fokus på problematikken ved fokus tavlemøderne (Virker hverdagen) inden udgangen af 2017

Fokustavlemøderne viser, at medarbejderne genkender de tidlige tegn. Kontaktperson og afdeling

Sundheds og Omsorgsafdelingen, Hjemmeplejen Chef for Hjemmeplejen, Heidi Næsted Stuhaug samt Demenskoordinatorer Jannie Sternberg og Bitten Sarring

34

Ny indsats: Råd og vejledning ved socialrådgiver til kræftramte borgere i Frederiksberg Kommune

Udvalg Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget


Mål 5. Flere borgere på Frederiksberg skal have en god mental sundhed


Ved at skabe øget livskvalitet for borgere med kræft


Råd og vejledning ved socialrådgiver til kræftramte borgere i Frederiksberg Kommune.


Alle borgere uanset arbejdsmarkedstilknytning, som er diagnosticeret med kræft, tilbydes generel råd og vejledning om livsstil, sundhed, arbejde, økonomi, familie netværk mv.Borgere, som er diagnosticeret med kræft, henvises til Sundhedscentret i forbindelse med deres behandling. Sundhedscentret har tilknyttet en kræftkoordinator. Det har vist sig, at borgerne har en række spørgsmål og behov, som knytter sig til sociale / arbejdsmæssige problemstillinger i forhold til livet med kræft. Disse spørgsmål og behov kan tilvejebringes gennem socialrådgivere tilknyttet Center for Sygedagpenge og Afklaring. Kræftkoordinator på Sundhedscentret henviser borgerne til Socialrådgiver fra Arbejdsmarkedsafdelingen, der som noget nyt er fysisk tilstede i Sundhedscentret hver fredag for telefoniske og personlige henvendelser.

SamskabelseIndsatsen kræver samarbejde på tværs af afdelinger i Frederiksberg Kommune


1. Tilbud om socialrådgivning er etableret fast hver fredag i Sundhedscentret2. Mindst 35 borgere tager imod et tilbud om socialrådgivning i perioden marts

2017-marts 20183. Samarbejde, henvisningsveje og udbytte for borgerne evalueres via møde

mellem Arbejdsmarkedsafdelingen og Sundhedscentret medio 2017Kontaktperson og afdeling

Center for Sygedagpenge og Afklaring, Centerleder Anne-Marie BennetzenSundheds- og Omsorgsafdelingen, Kræftkoordinator Anne Friis

35

Mål 6

Afsluttet indsats: Samtænkning af Sundhedsdagene, Frederiksberg Dage samt Mangfoldighedsdagen

Udvalg Sundheds- og omsorgsudvalget samt Kultur- og FritidsudvalgetMangfoldighedsdagen hidrører under Magistraten/Integrationsrådet


Mål 6: Alle borgere skal have mulighed for at være en del af et robust fællesskab Samt fra Kultur- og Fritidspolitikken:

1. Frederiksbergs kultur- og fritidsliv er kendetegnet ved høj kvalitet, som giver byen en stærk profil

2. Frederiksberg har et mangfoldigt kultur- og fritidsliv, hvor flere involverer sigHvordan skal målet nås?

Ved at skabe fokus på fællesskab, netværk og sundhed i uge 23, hvor en række aktiviteter udvikles og afholdes i samarbejde mellem forskellige aktører


Samtænkning af Sundhedsdagene, Frederiksberg Dage samt Mangfoldighedsdagen


Målene om mangfoldighed og involvering af flere er afsættet for en samtænkning af de tre store kommunale events: Frederiksberg Dage, Sundhedsdagene og Mangfoldighedsdagen. I 2016 samtænkes programmet og lokaliteten for alle tre events for første gang. Det giver mulighed for en bedre udnyttelse af ressourcerne samtidig med at målene om at involvere flere borgere – og at gøre det på tværs af eksisterende fællesskaber og kulturturer – styrkes.

Der har været tradition for at afholde Frederiksbergdagene i mange år. Især i de senere år er der arbejdet med en stærkere profil for dagene og samtidig er samarbejdet mellem byens aktører blevet styrket.

Mangfoldighedsdagen har på tilsvarende vis været afholdt samme weekend i flere år, men rykker i år ud af Rådhushallen, så der opnås større synlighed sammen med de øvrige aktiviteter, der foregår under Frederiksberg Dage.

Sundhedsdagene har de seneste 3 år været afholdt i uge 37, og vil igen i år gennem en hel uge danne rammen for sundhedsfremmende aktiviteter med fokus på at skabe robuste fællesskaber og på at fremme lighed i sundhed. Sundhedsdagene rykkes imidlertid i 2016 til uge 23, så programmet for den afsluttende weekend kan samtænkes med de to ovenstående events. På den baggrund forventes større opmærksomhed omkring de aktiviteter, der foregår i ugen op til weekenden, som sætter fokus på at fremme lighed i sundhed på Frederiksberg.

I lighed med både Frederiksberg Dage og Mangfoldighedsdagen skabes de sundhedsfremmende aktiviteter i Sundhedsdagene også sammen med eksterne samarbejdspartnere i form af foreninger, erhvervsliv og byens borgere, og afvikles bredt på Frederiksberg.

Målgruppe: Borgere i Frederiksberg KommuneSamskabelse Civilsamfund, erhvervsliv og borgere er tiltænkt en central og drivende rolle i

forhold til at udvikle og skabe netværk og aktiviteter, der sætter fokus på det brede sundhedsbegreb – og fremmer alle borgeres adgang og kendskab til robuste fællesskaber.


At programmer for Sundhedsdagene, Mangfoldighedsdagen og Frederiksberg Dage er koordineret indbyrdes (fx at der henvises til hinandens konkrete aktiviteter i de to programmer.)

At der lægges en fælles plan for kommunikation med lokalpressen At der på baggrund af erfaringerne fra uge 23 i 2016 udarbejdes evaluering og

36

plan for samarbejde i 2017.


SSA: Forebyggelsesområdet, Michala Heering BrinkSEO: Kultur & Fritid, Hanne SchønnemannSEO: Integrationsrådet, Annette Beenfeldt Jensen


Alle tre dage blev afholdt samtidig og gav en række gode erfaringer.


Udfordringerne knyttede sig an til forskellige målsætninger og tidsrammer, men løste sig qua tilpasninger og fælles behov for at komme i mål. En central læring er, at det er vigtig at komme tidligt i gang og have forståelse for de respektive events indhold og mål. Ift. samskabelse bidrog samarbejdet til en gensidig henvisning og guidning af aktører ift. relevans


De tre dage afholdes fortsat på samme tidspunkt (9.-11. juni 2017). Imidlertid anses samarbejdet nu som en del af driften og vil derfor ikke fremover indgå som udviklingsprojekt i handleplanen.

37

Fortsat indsats: Måltidsværter på Akaciegården



Mål 6: Alle borgere skal have mulighed for at være en del af et robust fællesskabMål 3: Flere borgere skal have en sund og aktiv livsstil


Beboerne på Akaciegården skal spise mad, der passer til deres ernæringsbehov, i en ramme der er rar og styrker fællesskabet med andre.


Måltidsværter på Akaciegården


Indsatsen er en videreudvikling af Akaciegårdens arbejde med Værtsskabet. Måltidsværter skal markere starten af måltidet, fortælle hvad der serveres og byde velkommen. Værten har også til opgave at holde en god samtale under måltidet samt at sikre, at de beboere har der har brug for hjælp til spisning modtager en sådan. Måltidsværten en typisk udvalgt ved morgenplanlægning, således at medarbejdere er klar til at påtage sig arbejdet ved dagens begyndelse. Ved bordet kan også sidde en medvært, som eksempelvis kan være én af akaciegårdens måltidsvenner. Som medvært sidder man ved de beboere der har et særligt behov, samt sætter den rette stemning før og efter måltidet. Det kan evt. være at medværten fortæller historie, læser avis og /eller synger en sang. Når der er orden og ro under måltidet sidder beboerne længere ved bordet og har derved et øget indtag (spiser bedre). Målgruppen er alle plejehjemsbeboere på Akaciegården.

Samskabelse Vi ønsker flere frivillige tilknyttet samt ønsker at udnytte vores nye cafe til forskellige tiltag, som f.eks. spisegrupper og fællesspisninger.


Beboerne trives bedre, bliver mere selvhjulpne, får bedre ernæringstilstand. Vi kan måle dette via tilfredshedsundersøgelser, måling af natkald samt måling af vægtudvikling. Vi ønsker en procentvis forbedring af de listede parametre hvilke vi også finder realistiske. Der er umiddelbart ingen ekstra tid forbundet med værtskabsrollen, da denne opstartes ved indflytning til vores nye hus i maj 2016. Værtsskabet er her en arbejdsmetode, der er indarbejdet i vores måltidskoncept.


Sundheds- og Omsorgsafdelingen, Akaciegården, Christina Søndergaard


Ja, vi har nu vært og medvært ved måltiderne. Det er dog fortsat en træningsag og vedholde rollerne i dagligdagen. Vi har prøvet at opstarte spisegrupper i vores cafe, dette arbejde er igangværende og har vist sig svære end formodet. Vi arbejder dog stadigvæk på at igangsætte flere aktiviteter i forhold til at indrage nærmiljøet.


Når man igangsætter nye tiltag for personalet, skal der bruges tid og kræfter på at vedligeholde og træne. De nye roller skal ”under huden” og skriftlige procedurer skal udarbejdes. Der skal desuden være plads til en version 2.Med hensyn til spisegrupper og samarbejde med frivillige samt borgere udefra, så er de svære at få kontakt til. Vi har ikke haft ressourcer til at gå all in i forhold til dette punkt


Den skal fortsat være en indsats for 2017-2018

Samskabelse Vi ønsker stadigvæk at arbejde med spisegrupper og andre aktiviteter i forhold til vores cafe. Her er mange tiltag mulige og det er vores ambition at få en aktiv samskabelse på dette område.

Nye succeskriterier og indikatorer (forår 2017-ultimo 2018)

Gennem hele perioden er succeskriterierne for indsatsen: At beboere oplever godt værtsskab omkring maden At beboere udtrykker tilfredshed og at de spiser mere Tilfredse ældre, der føler sig godt tilpas ved/under/efter måltidet.


Christina Søndergaard, Akaciegården cafe og køkken

38

Ny indsats: Demenscafé på OK Centret Prinsesse Benedikte



Mål 5: Flere borgere skal have en god mental sundhedMål 6: Alle borgere skal have mulighed for at være en del af et robust fællesskab


Ved at skabe større åbenhed og viden om demens, og ved at skabe rammerne for, at borgere med demens, deres pårørende og andre interesserede kan mødes med ligesindede


Demenscafé på OK Centret Prinsesse Benedikte


Etablering af demenscafe for demente, hvor vi på OK Centret Prinsesse Benedikte åbner huset for mennesker med demens, pårørende, venner, naboer og andre med interesse for demens. Onsdagscafe: cafeen vil være åben den første onsdag i måneden fra kl. 16-18. Arrangementet er gratis og huset er vært med kaffe, kage og et glas vin. Der vil være forskellige temaer som ”Det demensvenlige samfund”, ”Hvordan lever jeg bedst med demens?”, ”Hvad sker der i hjernen når man er ramt af demens?” og jura. Pårørende til demente fortæller om det at være pårørende, og om erfaringer med, når ens ægtefælle skal på plejecenter. Møderne vil også tage udgangspunkt i de spørgsmål, som optager deltagerne. Man kan til møderne møde demenssygeplejersker, demensvidenspersoner, fagpersoner og frivillige.

Samskabelse Borgere kan møde og erfaringsudveksle omkring demens, og der kan inviteres relevante fagpersoner fra hjemmeplejen, visitationen, demenskonsulenterne og andre fra Frederiksberg Kommune, som man kan komme i kontakt med hvis man selv eller pårørende/venner bliver ramt af demens. Der kan blive etableret netværksgrupper på tværs.


Til de 2 sidste onsdagscafé-møder har der været relativt stort fremmøde, og deltagerne tilkendegiver at de er interesserede i at komme til møderne.

Specifikke – at vi på OK Centret Prinsesse Benedikte kontinuerligt afholder onsdagscafe, at vi tilrettelægger indholdet samt inviterer relevante fagpersoner.Målbare – at vi har et stabilt fremmøde, at der møder både gengangere og nye deltagere til hvert møde, samt at der er et fagligt indhold til alle møderne.

Der er udarbejdet logbog for hvert cafemøde, hvor der o registreres antal fremmødte (nye, gengangere og relationer til

demens – pårørende, borgere med demens, interesserede.. andre)

o registres temaer på møderne som iværksættes med udgangspunkt i ønsker fra de fremmødte

Der er ikke taget stilling til yderligere evaluering, f.eks. kvalitativ evaluering, da erfaringerne fra de første par gange er, at det er meget forskellige brugere, der møder frem.

Accepteret af alle – at det giver mening at deltage i møderne for både gæster og inviterede eksterne.Realistiske og tidsbundne – løbende evaluering på både indhold og form, samt deltagerflow.


OK Centret Prinsesse BenedikteCenterchef Helle Bagger

39

Mål 7

Afsluttet indsats: Der sættes fokus på hjemmeboende børn hos borgere med en psykisk/psykiatrisk lidelse, som er tilknyttet hjemmeplejen



MÅL 7 Børn på Frederiksberg skal vokse op i trygge rammer


Ved at udsatte børn oplever at blive set og hørt, og relevant hjælp iværksættes så tidligt som muligt.


Der sættes fokus på hjemmeboende børn hos borgere med en psykisk/psykiatrisk lidelse eller misbrug, som er tilknyttet hjemmeplejen


Sikre at medarbejdere har kendskab til det tværfaglig samarbejde med relevante instanser herunder den koordinerende sygeplejerske indenfor psykiatri og misbrug

Samskabelse Familieafdelingen under BUO samt Psykiatrisk centerSucceskriterier og indikatorer 2016-2017

Der sættes fokus på hjemmeboende børn hos borgere med et misbrug og/eller en psykisk/psykiatrisk lidelse, som er tilknyttet.

Dette gøres ved at sikre, at medarbejdere har kendskab til det tværfaglig samarbejde med relevante instanser herunder den koordinerende sygeplejerske indenfor psykiatri i hjemmeplejen


Sundheds- og Omsorgsafdelingen, HjemmeplejenHeidi Næsted Stuhaug og Charlotte Møiniche


Der har været gennemført undervisning til medarbejdere. Psykiatrikoordinatorens funktionsområde er blevet beskrevet og videreformidlet ved introduktion af nyansatte.

Hjemmeplejen har ikke været involverede i sager vedr. mistrivsel af børn og ungeKommentarer til implementering af indsatsen 2016-2017

Målgruppen bør ikke fremadrettet være medarbejdere men derimod specialister, nøglepersoner og ledere. Baggrunden for dette er at sager af denne type altid vil være så komplekse at det kræver særlige kompetencer.

Hjemmeplejen har ikke samskabt om denne indsats, da der ikke har været konkrete sager som har krævet involvering af Familieafdelingen eller Psykiatrisk center.


Indsatsen afsluttes i denne form og fortsætter i ny indsats: Observation af mistrivsel bland børn og unge i hjem med alkoholproblematikker

40

Ny indsats: Observation af mistrivsel blandt børn og unge i hjem med alkoholproblematikker



MÅL 7: Børn på Frederiksberg skal vokse op i trygge og sunde rammer


På Frederiksberg har 12 % af de borgere, der bor sammen med børn under 16 år, risikabel alkohol adfærd

Hjemmeplejen ønsker at have fokus på denne risikogruppe ved at sikre at alle medarbejdere har kendskab til tegn på mistrivsel eller usædvanlig forhold (f.eks. barnet er hjemme på skoledage), samt hvordan der skal reageres derpå. Dette inkluderer kendskab til psykiatri specialister og psykiatrikoordinators funktion, som udover psykiatri også har misbrugsproblematikker som funktionsområde. .


Observation af mistrivsel blandt børn og unge i hjem med alkoholproblematikker


Øget viden om alkoholmisbrug/risikofaktorer i hjem med børn og unge Sikre hurtig involvering af rette instanser, når der observeres tegn på

mistrivsel At der reageres hurtigt på ”usædvanlig adfærd” og tegn på mistrivsel så

tidligt som muligt, så misbrugsramte familier kan henvises til rette instans.

Samskabelse Samarbejde ved sundhedscenteret ved Alkoholkonsulenterne


1. Undervisning ved psykiatri/misbrugskoordinator både som fælles undervisning og i de lokale hjemmeplejeteams.

2. Deltagelse på kurset ”Når borgeren drikker” for 1-2 medarbejdere fra hvert plejeteam

3. Fokus på problematikken ved fokustavlemøderne (Virker hverdagen)


Sundheds og Omsorgsafdelingen, Hjemmeplejen Chef for Hjemmeplejen, Heidi Næsted Stuhaug samt Psykiatri/Misbrugs Koordinator Charlotte Møiniche

41

Mål 8

Afsluttet indsats: Fremskudt ungeindsats

Udvalg Sundheds- og Omsorgsudvalget samt Kultur- og Fritidsudvalget


Mål 5: Flere børn, unge, voksne og ældre skal have en god mental sundhedMål 8: Unges risikoadfærd skal mindskes

Samt ift. Kultur- og Fritidspolitikken: ”Frederiksberg har et mangfoldigt kultur- og fritidslivet, hvor flere involverer sig”


Ved at nå unge med mentale eller fysiske helbredsproblemer med den rette hjælp tidligere


33. Fremskudt ungeindsats


Der etableres en sammenhængende indsats til unge på Frederiksberg og skabes rammer, der tiltaler unge, med fokus på ”en indgang”. En fremskudt ungeindsats etableres som et sted, hvor de unge kan få vejledning, information og støtte til problemstillinger, der fylder for den unge. Målet er at øge den unges mentale sundhed og at risikoadfærd mindskes.

Efter ungdomsmodtagelsen lukkede mangler der en fælles indgang for de unge på Frederiksberg. I andre kommuner har der været stor succes med at etablere en fælles indgang for unge i forhold til alkohol, hash, stoffer, rygning, seksuel sundhed og i det hele taget trivsel og mistrivsel. Sammenlignet med andre indsatser til unge i kommunen, der hver især hjælper unge på forskellige områder, skal den fremskudte indsats være karakteriseret af endnu mere samarbejde på tværs. Helt konkret vil de unge mærke dette ved, at det er tydeligt, hvor man kan hente hjælp, hvis man er ung og mistrives.

Sundhedscentrets ungeteam er koordinator på indsatsen. I udviklingen og udmøntningen af indsatsen vil ungeteamet inddrage såvel kommunale som ikke kommunale aktører på ungeområdet.

Kultur- og bevægelseshuset, KU.BE, åbner i september 2016 og bliver et sted, hvor mange aktører laver aktiviteter side om side. Flere af aktørerne vil have unge som målgruppe, hvilket kan give synergi og øget synlighed af de forskellige aktiviteter til målgruppen. Derfor planlægger Sundhedscentrets ungeteam at lave to indledende workshops i rammen af det nye kultur og bevægelseshus. Hermed åbnes op for en bredere vifte af aktører samtidig med, at KU.BEs inspirerende lokaler helt konkret kan inddrages i planlægningen af den fremskudte ungeindsats.

Sundhedscentret koordinerer det konkrete indhold i samarbejde med relevante aktører. KU.BE bidrager med de fysiske rammer og agerer som brobygger til relevante KU.BE-aktører.

Samskabelse Sundhedscentret inddrager de unge, ungerådet samt kommunale og ikke-kommunale aktører på ungeområdet i udarbejdelsen og udmøntningen af konceptet for den fremskudte ungeindsats. I kraft af samskabelse med byens øvrige aktører håber vi at kunne skabe lige præcis det tilbud, som der er brug for hos de unge på Frederiksberg. Samtidig håber vi, at vi herigennem får adgang til et bredere felt af knowhow og ekspertise samt ikke mindst arbejdskraft blandt byens aktører på ungeområdet.


2 workshops er afholdt i KU.BE i samarbejde med relevante aktører Den fremskudte ungeindsats er beskrevet og afprøvet Kommunikationsplan for indsatsen i forhold til unge er udarbejdet. Fremadrettet plan for indsatsen er udarbejdet på baggrund af erfaringerne

42

fra pilotprojektet ultimo 2017


Sundheds- og Omsorgsafdelingen, Forebyggelsesområdet, Ungeteamet


Succeskriterierne er ikke nået.


Relevante aktører er inddraget i refleksion om hjælpemuligheder for unge i kommunen, men ikke i workshop-regi. Aktørerne på området anbefalede, at en fremskudt ungeindsats skulle foregå hvor de unge er – på f.eks. skoler og ungdomsuddannelser. Ideen om at bruge KU.BE som ramme blev derfor forkastet, i det mindst indtil videre.


Indsatsen afsluttes som del af handleplanen for de to udvalg. Der arbejdes fra Sundhedscentrets side videre med fremskudt ungeindsats i regi af samarbejdet med ungdomsuddannelser samt med Frederiksberg Kommunes Rådgivningscenter

43

Mål 9

Afsluttet indsats: Motivation af ældre uden netværk til at gøre brug af byens rum



MÅL 9 Byens rum skal være lettilgængelige for alle, så flere bruger dem til motion, leg, rekreation og dyrkelse af fællesskaber


Ved at motivere ældre til at gøre brug af byens rum, så de udnyttes til motion, rekreation og dyrkelse af fællesskaber.


Motivation af ældre uden netværk til at gøre brug af byens rum


Motivere ældre borgere uden netværk visiteret til øget omsorgstid til at gøre brug af muligheden for ledsagelse til gåture, byture, museumsbesøg etc.

Flere ældre uden netværk med behov for ledsagelse til sociale aktiviteter får mulighed for dette med hjælp fra hjemmeplejen.

Samskabelse Inddragelse af relevante frivillige organisationerSucceskriterier og indikatorer 2016-2017

Motivere ældre borgere uden netværk, der er visiteret til klippekortordning til at gøre brug af muligheden for ledsagelse til gåture, byture, museumsbesøg etc.

Vi vil måle på dette ved udtræk fra KMD Care.

Vi forventer at opnå 100% udnyttelse af klippekortordningen som i 2015, svarende til den tildelte budget ramme.


Sundheds- og Omsorgsafdelingen, Hjemmeplejen, Heidi Stuhaug


Ja. Vi opnåede 100% udnyttelse af Klippekortordningen i 2016, dog uden at kunne skelne mellem aktiviteter i borgeren hjem og aktiviteter i byens rum.


Udfordringen ligger udelukkende på data registreringerne i forhold til hvad klippekortsordningen er blevet brug på hos den enkelte borger.

Vi har været gode til at erfaringsudveksle omkring hvad der motiverer borgeren til at tage imod aktivitetstilbud, samt inspirere hinanden til at udvikle nye ideer til aktivering.


Vi afslutter indsatsen i og med at den er fuld integreret i vores daglige praksis.

44

Ny indsats: Louis P og Østervang bringer generationer sammen på sammenhængende udeområder



Mål 9: Byens rum skal være let tilgængelige for alle, så flere bruger dem til motion, leg, rekreation og dyrkelse af fællesskaber


Ved at udnytte de tilgængelige grønne arealer bedre, så flere kan få glæde af dem, og at der derved skabes nye fællesskaber


Louis P og Østervang bringer generationer sammen på sammenhængende udeområder


Samskabelsesprojekt mellem Louis P og Østervang med udgangspunkt i spørgsmålet:Hvordan bringer vi i højre grad generationer sammen i vores udeområder, så glæde, fornøjelse samt udvikling af sociale færdigheder og almen dannelse går hånd i hånd?

Indsatsen foregår i et tæt samarbejde mellem Louise P Børne gård og Østervang . Vi har haft første 2 workshops i gruppen. Der har ved anden workshop været indkaldt aktuelle samarbejdspartnere og en borger fra Østervang. Der er planlagt yderligere 2 workshops, den sidste den 10.maj 2017

Døgnrehabiliteringen kan blive en aktør i løsningen/ arbejdet til målet.Samskabelse Vi har inviteret FK ejendomme FGV, børn og beboere samt ledelsen på

døgnrehabiliteringen med til workshop den 23.marts, samt planlagt interviews med forældre på Louis P. omkring vores udfordring med hvordan man i højere grad bringer generationer sammen i de fælles udeområder og dermed skaber glæde, fornøjelse og udvikling af sociale færdigheder og almen dannelse.


At workshop 3 skærper ideerne og gør dem handlingsorienterede At der etableres flere aktiviteter i samarbejde mellem de to institutioner. At udeområdet planlægges og igangsættes inden sommeren 2017 At udearealerne efter etableringen bliver brugt på daglig basis af både

Østervangs beboere og brugerne (børn og forældre) af Louis P´s Børnegård

At udearealerne bliver brugt at naboerne i nærområdet


Margit Jensen ØstervangJette Louis P Børne Gaard

45

Mål 10

Afsluttet indsats: Samarbejde omkring cykelinitiativ mellem plejeboliger og Jobcentret



MÅL 10 Flere borgere går eller cykler i hverdagen


Skabe rum for, at borgere, der bor i plejebolig, cykler mere


Samarbejde omkring cykelinitiativ mellem plejeboliger og Jobcentret.


Plejeboligerne har dobbeltcykler til brug for plejeboligernes borgere samt yderligere en person - fx en medarbejder. Det undersøges, om ledige kan påtage sig denne opgave.

Samskabelse Plejeboligerne samarbejder i projektet med Arbejdsmarkedsafdelingen, F86. Projektet vil også søge at rekruttere frivillige til at cykle med de beboerne på plejeboligerne.


At der er udarbejdet en samarbejdsaftale med Arbejdsmarkedsafdelingen. At hver institution er ude at cykle mindst to gange om måneden. Kvalitativt vil vi øge aktivitet, mobilitet, glæde, livskvalitet, gensyn med gamle

minder for plejeboligernes beboere.Kontaktperson og afdeling

Sundheds- og Omsorgsafdelingen, Plejeboliger. Forstanderne ved Flintholm, Kastanjehaven og Østervang


Vi har modtaget cyklen i 3 kvartal af 2016Cyklen er testet på Kastanjehaven, og der er købt ekstra udstyr. Der arbejdes pt. på at finde en mere holdbar løsning, således at cyklen ”kommer på gaden” sammen med nogle beboere. Det er ikke afklaret, om det bliver Arbejdsmarkedsområdet eller internt opgaven løses med at finde en til at køre cyklen.


Vi mangler den endelige koordinering af indsatsen.



handleplan forår 2017-2018 sundhedspolitik 2016-2017 samt ... · ny indsats: opsporing af ældre...

Documents