guadeloupe rejse guide

www.visitguadeloupe.dk

GuideFem øer – ét paradis

CYAN MAGENTA JAUNE NOIR

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

CARRÉ NOIR - 82, bd des Batignolles - 75017 Paris - FRANCE / Tél. : +33 (0)1 53 42 35 35 / Fax : +33 (0)1 42 94 06 78 / Web : www.carrenoir.com

A NOUS RETOURNER SIGNÉE AVEC VOTRE ACCORD OU VOS CORRECTIONS

JFB

CRÉATION

PRODUCTION

CONSULTANT

CLIENT + QUALITÉ*

ACCORD DATE

MINEFIMIN_11_0000_RdVFrance_QDate le 22/06/2011

ÉCHELLE 1/1 - FORMAT D’IMPRESSION 100%

TONS RECOMMANDÉS (4)

2 32 3

Udgiver: Atout France – Frankrigs TuristrådToldbodgade 18 – 1253 KØBENHAVN KUdgivet i samarbejde med Det Regionale Turistkontor på Guadeloupe

Tekst: Anne Orholt & Atout France

Billeder: Karsten Bidstrup, W77 og Philippe GiraudDesign og layout: Islev Tryk a/s

Forsidebilled:© Philippe Giraud – Comité du Tourisme des Îles de Guadeloupe

Indhold3 Kort4 En eksotisk bid af Frankrig 6 Caribiske rytmer 9 Til fest med forfædrene 10 Sommerfuglen spreder sine vinger14 Regnskoven set fra trætoppen15 Lilleput-idyl kontra Napoleons kanoner16 Vand til op over begge ører20 En våd drøm 21 Caribisk solo-cruise22 Den kulinariske smeltedigel24 En vaskeægte sørøverhistorie26 Hvor skal jeg bo?28 Ti punch29 Værd at vide

Guadeloupe, de små fransk-caribiske øer med form som en sommerfugl, har været den nærende, poetiske kilde for usædvanlig mange forfattere og digtere. Øernes rene og billedskønne særegenhed inviterer til at blive nedskrevet. Og læst. Det fornemmer du i Saint-John Perses poe-tiske himmelflugt og Maryse Condés farverige prosa. Eller så tidligt som det 18. århundrede i den franske poet Ni-colas Germain-Leonards værker. Men også den dag i dag op-lever du det i Daniel Maximins noveller. Det er som om øer-nes poesi tålmodigt bare ligger og venter på at komme til orde. Den findes overalt i det krystalklare vands varme kærtegn. Og i de tusinde nuancer af grøn, du møder på stierne. Fra toppen af La Soufrière til dybderne i Det Caribiske Hav mærker du poesien sætte sig i kroppens rytme. Du kan smage øernes sjæl i det raffinerede franske køkken og lade den friske Passatvind ramme dine læber og fylde dine lunger. Alt det vil du opleve. For det har altid været der.

54

Men med solen, der skinner igennem palmebladene, vandet, der kærligt slik-ker mine tæer i sandet i vandkanten og de tilbagelænede caribiske rytmer, der dunker i baggrunden, er vi så langt fra fastlands-Frankrig, som man næsten kan komme. Hvilket vi teknisk set også er.

Dunk. Den stumpe, hule lyd bryder stil-heden. Bump. Dunk. Jeg tvinger det ene øje op på klem.

Foran mig står en mørk mand med hævet machete, klar til hug – med en kokosnød i den anden hånd og smilende øjne i det solskinsrynkede ansigt. Rundt omkring i sandet ligger de frugter, han netop har klatret op i palmen for at hente. ”Madame, noix de coco à vous?”

Med tre skarpe hug flår han toppen af nødden og rækker den ned imod mig på den blåstribede solseng. ”Drik,” opfordrer han.

Manden taler fransk, de penge, jeg fi-sker op af tasken og rækker ham, er euro, og sammen med duften af nybagte choko-ladecroissanter, der strømmer ud fra det nærliggende bageri, sender det tankerne til Frankrig – hvilket teknisk set også er, hvor vi befinder os.

En eksotisk bid af Frankrig

Men netop mødet mellem det franske og det caribiske er kendetegnende for Gu-adeloupe: Det smukke, syngende sprog, det lækre bagværk og det formidable køk-ken kombineret med det tropiske klima, de vuggende rytmer og den tilbagelænede caribiske livsstil. Og ikke mindst de fro-dige omgivelser. En lille eksotisk bid af Frankrig serveret på et caribisk fad. Og efter bare en enkelt bid er den caribiske rytme gået i blodet...

Velkommen til Caribien, velkommen til Guadeloupe – fem øer, ét paradis.

Naturreservat ved La Desirade

For vi befinder os i Caribien, 7.000 km fra den franske hovedstad, nærmere bestemt på øgruppen Guadeloupe, den tidligere franske koloni, der i dag officielt er en del af Frankrig og dermed af EU.

© Fotograf Philippe Giraud - CTIG

Karnevalsdeltagere

© CTIG

6 7

at anlægge de første sukkerplantager. Men da de lokale viste sig at være en hår-dere nød at knække end forventet, endte kolonisterne i stedet med at fordrive det oprindelige folk og indførte afrikanske slaver til det hårde arbejde.

I dag er der intet, der tyder på, at der skulle være efterkommere tilbage efter de oprindelige beboere. Til gengæld er de godt 450.000 indbyggere, som på mange af de andre øer i Antillerne, en god blan-ding af franske, indiske og ikke mindst afrikanske efterkommere.

På Guadeloupe er slaveriet faktisk ble-vet ophævet ikke mindre end to gange – første gang efter den franske revolution. Men da Napoléon Bonaparte besluttede, at kolonierne ikke var en del af Frankrig, mente han, at det her derfor ikke var nød-vendigt at følge de franske regler og gen-indførte slaveriet i en periode. Først 27. maj 1848 blev slaveriet endeligt ophævet, og det er denne dag, der på øerne regnes for nationaldag.

Afbrudt af to kortere perioder med en-gelsk styre forblev Guadeloupe en fransk koloni frem til 1946, hvor øgruppen offi-cielt blev udnævnt til et af Frankrigs 26 departementer – og er dermed i dag en del af Frankrig og EU.

Altid tid til festDerfor tales der fransk – og den lokale dialekt af kreolsk – der betales med euro, men beboerne er traditionsfaste, livet svinger i takt med traditionelle rytmer – identiteten findes i traditionerne. Og i det sociale liv. Også derfor er familien hjørnestenen, hvor der altid er grundlag

for improviserede fester og kulturelle ar-rangementer.

Musik og dans har derfor også en stor plads i de lokales hjerter, som banker i takt til typiske caribiske rytmer, kraftigt inspi-reret af fortidens afrikanske slavers sang.

Her er musikken ikke bare reggae - her kaldes rytmerne bel-air, biguine, calenda, mazurka, vals... og selvfølgelig de lokales foretrukne, zouk, som skal følges op af en tæt og intens dans. Og danse, det kan de på Guadeloupe.

Derfor kan en helt almindelig tirsdags-frokost på f.eks. Restaurant Hemingway udvikle sig til en fest – spe-cielt når det lokal-kendte band Bébélé Band med forsanger Enide Cabarrus

Der er varmt i Caribien, og rom er der nok af. Sidstnævnte slukker bare ikke tørsten så længe, så under sin anden rejse til Ame-rika måtte Columbus gå i land for at lede efter frisk vand til sin tørstende besætning.

Caribiske rytmer

Sangerinden Enide Cabarrus

Musiker fanget på Restaurant Hemingway

Livet på Guadeloupe leves i takt med de traditionelle rytmer. Heldigvis er det skønne rytmer, som de fleste kan danse med til.

Og sådan gik det til, at han den 3. no-vember 1493 første gang satte fod på Ka-rukéra, carib-indianernes navn for deres land. At øerne allerede havde et navn, be-kymrede ham ikke, de var jo ikke tegnet ind på noget kort, og i øvrigt kunne han heller ikke kommunikere med de indfød-te. Derfor besluttede den store opdagelses-rejsende at opkalde øen ”Maria-Galanta” efter et af sine skibe. Dagen efter drog han videre til de to sommerfuglelignende øer, som han benævnte ”Santa Maria de Gu-adalupe de Estremadura”, hvilket også er navnet på det mexicanske kloster nord for Mexico City, hvor han bad til Gud kort ef-ter at have opdaget Amerika. Og siden er øgruppens navn forkortet til Guadeloupe.

KoloniseringenEfter Columbus’ første opdagelse, formå-ede øgruppen at leve videre i relativ fred i en kortere periode. De første kolonister, spanierne, indledte ellers en invasion i 1493, men carib-indianerne nægtede at overgive deres land, og spaniernes forsøg mislykkedes. Først i 1635 lykkedes de næste koloni-ster, denne gang franskmændene, at over-tage styret på øen, hvorefter de begyndte

© K

ars

ten

Bid

stru

p f

or

Ato

ut

Fra

nc

e -

CT

IG

© K

ars

ten

Bid

stru

p f

or

Ato

ut

Fra

nc

e -

CT

IG

8 9

spiller op. Hurtigt fyldes det lille inte-rimistiske dansegulv af lokale par, der med misundelsesværdigt vuggende hofter linedancer i bedste amerikanske stil til caribiske rytmer, mens de synger med på kreolsk.

Og hvad gør vi blege – eller mere eller mindre solskoldede – europæere imens? Vi mikser selv, på sand caribisk manér, endnu en omgang af nationaldrikken Ti Punch ved baren, nedsvælger endnu et pund friskfanget seafood, en omgang dessert af lokal frugt efterfulgt af kaffe og mere rom – og inden længe er den caribi-ske rytme næsten også gået os i blodet...

Karnevalsparade

© W77 for Atout France - CTIG © Karsten Bidstrup for Atout France - CTIG

Til fest med forfædrene

En uge før Allehelgensaften er der hek-tisk aktivitet på kirkegårdene overalt på Guadeloupe. Gravstenene pudses, til de karakteristiske sort-hvide fliser skinner. Gravkamrene males om. Gravstederne rives og pyntes med blomster og med et helt ubegribeligt antal levende stearinlys, som først tændes, når mørket falder på på Allehelgensaften.

Denne nat fester beboerne på Guade-loupe med deres afdøde forfædre. I ste-det for at sørge over tabet af en elsket, fejrer de livet. De små huse og gravsteder er fyldt med gæster, der medbringer god mad og masser af rom. Familie og ven-ner ærer de afdødes minder – eller måske holder de dem i live - ved at fortælle sjove anekdoter fra de afdødes liv, akkompag-neret af ivrig gestik og glad traditionel musik.

Stemningen er let, der bliver drukket kaffe og rom, skålet og sunget, og de mange rejsende handelsmænd udnytter mulighe-den for at sælge søde sager, pistacie-nødder, den traditionelle kreolske ret, boudin, og kokos-sorbet til de natlige gæster.

Også turisterne og deres kameraer har fundet vej til den lokale fejring. Forståeligt nok, for specielt på Morne à L Eau-kirke-gården, som i forvejen er et fantastisk syn med sine sort-hvide-skakterns-dekorere-de gravkamre, der pryder bjergsiden som et amfiteater, er et overraskende og ma-gisk syn denne nat.

Men specielt ved denne lejlighed skal man som turist være opmærksom på de lokales manglende lyst til at blive fotogra-feret – situationen er speciel, udvis derfor lidt finfølelse, og husk altid at spørge om lov, inden du blitzer løs.

Kirkegården Morne-à-L’Eau

I Guadeloupe varer karne-vallet 2 måneder! Mellem hellig 3 konger og aske onsdag. Hver weekend fra januar til marts viser karne-valsentusiaster deres glæde, musik og farverige kostumer frem i forskellige byer. Er du på Guadeloupe i denne periode, så gå ikke glip af denne festlige begivenhed.

10 11

bregner og 300 slags højhushøje træer. Hertil kommer stribevis af kulørte blom-ster – blandt andet 100 forskellige slags orkideer. Og så er det værd at huske, at på Guadeloupe er flere af træerne og planter-ne endemiske, hvilket betyder, at de ikke findes noget andet sted på kloden.

Til gengæld er det naturlige dyreliv i nationalparken begrænset, men i stedet for at ærgre sig, kan man glæde sig over det fuldstændige fravær af giftige og far-lige dyr.

Flagrende sommerfugle er der mange af, men for fugleentusiaster kan en tur i nationalparken være en helt speciel op-levelse. Parken er beboet af ikke mindre end 38 forskellige fuglearter, blandt andet

den spektakulære og ivrigt blafrende ko-libri, som med op til 80 vingeslag i sekun-det formår at indtage nektar fra blomster, mens den holder sig svævende stille i luf-ten Den lille fugl, der kan veje helt ned til 2 gram og kun måle 5-6 cm kan være svær at få øje på og kan nemt forveksles med et insekt.

Og insekter er der masser af, men som helhed er Guadeloupes fauna mere farve-rig end egentlig skadelig, mere interessant end farlig – dog med undtagelse af de be-rygtede dengue-myg, som, hvis du møder dem, vil gøres deres til at forbitre dit liv i et par dage. Derfor: husk myggespray, for der findes ingen vaccinationer mod dengue-feber.

Sommerfuglen spreder sine vinger

Øgruppen Guadeloupe ligger i hjertet af Antillerne, en række småøer, der bl.a. tæller de mere kendte (og også franske) Martinique, Saint Barthelemy og Saint Martin, men også ikke-franske øer som de tidligere Dansk Vestindiske Øer, Den Dominikanske Republik og Barbados.

Som en smuk sommerfugl spreder Ka-rukéra, Guadeloupes to hovedøer, sine vinger – til venstre blafrer den ud i Det Caribiske Hav og til højre rører den At-lanterhavet. Basse-Terre længst mod vest og Grande-Terre mod øst er to selvstæn-dige øer, delt af en smal kanal på få meters bredde men holdt sammen af et par broer – og er bare to af de fem øer, der udgør Guadeloupe, hver med sin historie, sin kultur, sine traditioner og sine specifikke landskaber.

Selv om det havde været oplagt, henty-der navene på hovedøerne ikke til stør-relsen – for faktisk er Grande-Terre den

mindste af de to. I stedet har øerne efter sigende fået navne efter vindforholde-ne. Da sejlskibene i 1500-tallet bragte de første kolonister frem til øerne, var vindforholdene af stor betydning, og hurtigt etableredes det flade Grande-Ter-re som den vigtigste ø for havne og der-med også for handel og landbrug, hvilket stadig er tilfældet i dag. Grande-Terre er øgruppens økonomiske centrum, med øgruppens største industri-, lystbåde- og krydstogthavn, største lufthavn koncen-treret omkring hovedbyen Pointe-à-Pit-re. Resten af de godt 590 km2 er udlagt til sukkerrørsplantager og andet landbrug.

Vild naturDen mere skov- og bjergrige Basse-Terre på godt 848 km2 lægger også ryg til den aktive vulkan ”La Soufrière” og er langt mere frodig og vild i sin natur, fuld af stejle bjergsider, raviner og ikke mindst regnskov. Her blev godt 17.300 hektar i 1989 udlagt til nationalpark med ikke mindre end 300 km vandrestier, fordelt på alle sværhedsgrader, der slynger sig forbi buldrende vandfald, boblende var-me kilder med svovlholdigt vand, mindst 270 forskellige slags håndleds-tykke

Guadeloupes småøer og deres flora og fauna er lige så forskellige, som eksotiske sommerfugle er farverige.

Flora

© W77 for Atout France - CTIG

1312

ste, største og ikke mindst beboede af slagsen, men som perler på en snor ligger endnu et utal af mindre, ubeboede øer i størrelsesordenen ”hvid bunke sand med en enkelt palme”. Så drømmer du om privatliv og øde sandstrande, behøver du ikke lede meget længere...

Parisisk kørselDer er kun én vej, der krydser Basse-Ter-re, Route de la Traversée, og den fører direkte fra vest igennem regnskoven på nordsiden af vulkanen La Soufrière til broen over til Grande-Terre. Men fordi vejen på begge sider er omgivet af me-terhøje tropiske vækster – og fordi ordet regn-skov bogstavelig talt be-tyder lige nøjagtig, hvad or-det hentyder til, nemlig store mængder regn - er opmærk-som kørsel nødvendig, og vejen bør derfor ikke bruges som en genvej.

Og netop regnvejr oplever man ofte på Basse-Terre, fak-tisk falder der næsten 10.000 mm om året i området om-kring vulkanen, hvilket er fem gange så meget som på Grande-Terre og de franske Antillers andre øer og mere end 13 gange så meget som i Danmark.

Men det er ikke nødvendigt at være bekymret for at skul-le leje bil og køre ud på egen hånd, tværtimod, Route de la Traversée, samt næsten alle andre veje på Guadeloupe er i glimrende stand – husk blot at tage højde for glatte veje og den til tider noget ”parisiske” og tætte kørsel.

Til Guadeloupe hører end-nu en række småøer, hvoraf Les Saintes, Marie-Galante og Désirade er de tre vigtig-

meter oppe, hvor det er muligt at kigge direkte ned i krateret – hvorfra der ofte stiger fine røgsøjler op. På spørgsmålet om det overhovedet er forsvarligt at lade turister i hobetal vandre rundt på en ak-tiv vulkan, svarer seismologerne, at et større udbrud næsten aldrig sker uden forvarsler... Og at den røg, man oplever, skyldes, at de store mængder regn bliver opvarmet i bunden af vulkanen og ledt ud som damp.

Fra toppen af La Soufrière skulle der være en helt sublim udsigt – hvilket des-værre er de færreste beskåret at opleve, for i godt 300 dage om året er der trukket et gardin for udsigten bestående af tykke, tætte skyer.

Fra toppen af vulkanen Basse-Terre er som nævnt en vulkanø, og der findes flere udslukte vulkaner rundt omkring på øen. Men der er dog stadig liv i undergrunden, hvilket senest kom til udtryk i 1976, hvor La Soufrière viste sig at være endog særdeles aktiv. Igennem en periode på otte måneder betød adskillige mindre udbrud, at nærliggende byer måt-te evakueres.

I dag betegnes vulkanen som ”slum-rende”, hvilket betyder, at seismologer overvåger den nøje. Et større udbrud skulle efter sigende være usandsynligt, men kan dog ikke helt udelukkes. Alli-gevel er der adskillige krævende vandre-stier, der fører op til vulkanens top 1.467

Hængebro i regnskoven


Slavetrapperne


13

1514

Medlem af sammenslutningen ”The Most Beautyful Bays in the World”. Anse du Bourg kan prale af at være kåret den tred-je-smukkeste bugt i verden, men for en gangs skyld lyver, overdriver eller forvræn-ger turistbrochurerne ikke det mindste.

Den på kortet lille klump bestående af ni paradisøer syd for Basse-Terre kaldes Les Saintes. Heraf er kun to beboede, men øgruppen er et yndet udflugtsmål blandt regionens turister, forståeligt nok, for med alt hvad dertil hører af lilleput-idyl og god gammeldags hygge er øgruppen bestemt et besøg værd.

Efter godt halvanden times sejlads fra Basse-Terre - med indbygget mulighed for at se hvaler - taler byen for sig selv: Turkis-blåt vand, pastelfarvede huse i snævre gader og fransk landsbystemning omkranset af fro-digtgrønne bjerge. Her foregår alting i et an-det tempo, og fordi den største ø kun måler 13 km2, er der kun få biler på øen – og de fleste turister klarer sig da også med lejede cykler eller scootere.

Hovedattraktionen er det diametralt modsatte af idyl. Krudt, kugler og kano-ner er opbevaret i det gamle forsvarsværk, Fort Napoléon, der ligger på øens højeste punkt med udsigt ud over bugten. Oprin-

deligt blev fortet opført under navnet Fort Louis i det 17. århundrede, men under kampene mod briterne i 1809 blev fortet totalskadet.

Napoleon valgte i 1844 at begynde gen-opbygningen, som stod færdig på ruiner-ne af den oprindelige bygning i 1897 un-der navnet Fort Napoléon. I dag betragtes fortet som lidt af en kuriositet – det blev bygget til at modstå krig; men ingen kom nogensinde til hverken at skyde fra el-ler mod det. I stedet blev det brugt som fængsel for politiske fanger.

I dag fungerer det som museum over Les Saintes og ikke mindst Napoléons historie. Rundt om fortet er opført en bo-tanisk park fuld af kaktusser, og hvor det er muligt, hvis øjnene er i orden og bril-lerne pudset, at opleve lårbensstore legua-ner, der som dygtige kamæleoner mestrer kulører, der spænder over en stor del af farveskalaen.

Lilleput-idyl kontra Napoleons kanoner

En af nationalparkens større – eller i hvert fald højere – oplevelser finder man i den botaniske have Parc des Mamelles. Her er det nemlig muligt at se det hele lidt fra oven: Hvor ellers er det muligt at gå tur blandt trætoppene – hævet godt 15 meter over jorden? Og så på gangbroer lavet af tynde træbrædder, der ikke er bredere end godt 40 cm?

På trods af at være fastgjort i hoftese-ler med to tykke reb i håndbrede kara-binhager, der sidder fast i jernwirer over os, er det en oplevelse, der kalder på adrenalin-produktionen. Specielt hvis en anden besøgende i trætoppene kommer lidt for tæt på, eller bare ind på samme gangbro som én selv – alt gynger og be-

nene under én vakler, selv om man har solide stålwirer at holde fast i!

For nogle er den høje oplevelse i bog-staveligste forstand, hvad den er: en op-levelse, der er til at blive høj på adrenalin af – på den gode måde, forstås. Men selv om samtlige gæster nedefra mest af alt ligner deres nærmeste fætter, aben, mens de slynger sig fra træ til træ - nogle mere adrætte end andre - er der også dem, der foretrækker at blive på jorden.

Men for dem indeholder den botaniske have heldigvis også andre oplevelser. I ha-ven er stort set et eksemplar af samtlige af regnskovens planter, træer og blomster samlet, hvoraf flere er endemiske.

Derudover er det muligt at møde et par af de dyr, der lever eller tidligere har le-vet naturligt på Guadeloupes øer. Og et af dem, du næsten er sikker på at møde, er desmerdyret, der blev indført på øen for at bekæmpe slangerne – slangerne er ud-ryddet, men med sig i farten nappede des-merne også samtlige papegøjer, så i dag er den botaniske have det eneste sted på øer-ne, du kan møde den slags. Til gengæld er flere så tamme, at det næsten er muligt at føre en egentlig samtale – forudsat selv-følgelig, at du taler fransk...

Regnskoven set fra trætoppen

Parc des Mamelles

© Karsten Bidstrup for Atout France - CTIG

Fort Napoléon (Les Saintes)


16 17

”Øerne i det smukke vand”. Karukéra. Sådan havde de caribiske indianere, som oprindeligt beboede Guadeloupes småøer, valgt at navngive dem. Og ”det smukke vand” er i dag øernes absolutte turistmagnet, specielt for de oversøiske besøgende.

Uanset om du rejser til Guadeloupe for at slappe af på stranden, nyde en dukkert i det varme Caribiske Hav, dykke ved ko-ralrevene eller teste dine egenskaber på et surfbræt ved et af øens førsteklasses surfing-spots, skal du dybest set regne med at bruge det meste af din tid i, på, under eller ved siden af det smukke blå vand.

For vand er blåt. Så meget ved vi af erfaring. Men den erfaring bliver sat på prøve, når man rejser til Caribien, for her er vand ikke bare vand. Og blåt er ikke bare blåt. Her er vandet turkis, mørke-

store dybder for at kunne glæde sig over alt det, der er at se.

I det varme vand i Vest-indien er sigtbarheden høj og afslører farvestrå-lende fisk og koraller i bunkevis, som nemt kan nydes selv fra overfladen med blot en maske og snorkel.

Men har man mulighe-den for at dykke rigtigt, er der masser af mulig-heder for både begyndere og øvede. Omgivet af det Caribiske Hav mod vest og Atlanterhavet mod øst har Guadeloupes skær-gård af koralrev de mest optimale vækstbetingel-ser, hvilket tydeligt frem-går, når man stikker snu-den under. Lagunen ved Saint-Francois er det bedste sted for begyndere, med stille vand og mange op-levelser på lavt vand. Området ud for Pige-on-øen, også kaldet ”Reserve Cousteau”, er berømmet internationalt af selveste Jacques Cousteu. Grand-Cul-de-Sac-Marin-Reservatet tilbyder dykning i høj klasse, men med højere sværhedsgrader på grund af strømmen. Sidst men ikke mindst er øgruppen Les Saintes, specielt området “Sec Pate”, værd at nævne.

Fra marts til maj er det nemlig muligt at opleve pukkelhvaler passere igennem ka-nalen mellem Les Saintes og Basse-Terre på vej for at føde deres unger i det varme caribiske vand. Og i sommermånederne har du alle chancer for at se havskildpad-der, der er på vej til stranden Grande Anse på Terre de Haut for at lægge deres æg.

grønt, akvamarin, alle tænkelige nuancer af blå, blå, blå - og alt ind imellem.

Førstehåndsindtrykket af øgruppen gør næsten én helt forpustet: Specielt når man så oven i købet bliver klar over, at der på øerne findes ikke mindre end 180 forskellige slags sand, og at Guadeloupe lægger kyster til ikke mindre end 50 af Vestindiens smukkeste strande, hver og en unik, men alle med paradisisk indhold af gyldenhvidt – eller sort – sand, palme-skygge og koralrev - og flere imponerende vandfald og en række brusende floder lige i nærheden.

Hvis du er vild med vandsport, er Gua-deloupe den destination, du uden at vide det har drømt om i årevis: Her gør de helt usædvanligt gode betingelser det nemt at praktisere dine foretrukne sportsgrene, hvad enten det er i, over eller under van-det. Og her er faktisk så mange mulighe-der, at du slet ikke kan nå det hele, inden ferien er slut.

DykningDet ville være en skam at forlade Guade-loupe uden at kaste bare et hurtigt blik ned under havoverfladen – og på Gua-deloupe er der den store fordel, at det er ikke engang nødvendigt at stige ned til

Vand til op over begge ører

I Caribien er vand er ikke bare vand og blå ikke bare blå. Men uanset nuancen tilbringes en ferie på Guadeloupe til dels i, på, ved siden af eller under vandet.

© Philippe Giraud - CTIG

Datcha strand m. udsigt til Islet de Gosier

For guidede ture:www.vert-intense.comogså på engelsk

1918

imponerende Chutes du Carbet-vandfald er Ecrevisses meget nemmere og hurtige-re at komme til, da det kun ligger få mi-nutters gang fra Route de la Traversée.

Men har du mulighed for en trave-tur, bør du tage de gode sko på og tage en tur op igennem hårnålesvingene til parkeringspladsen midt i den tropiske regnskov nær La Soufrière-vulkanen på Basse-Terre. Her bryder en serie på tre vandfald Rivière du Carbet skovens stille ro. Vandfaldene er en af de mest besøgte turistmagneter på Guadeloupe – forstå-eligt nok, da de uden sammenligning er Guadeloupes smukkeste og mest spekta-kulære syn.

Det første og højeste vandfald er om-kring 125 m højt, og besøgende skal igen-nem et hårdt, stejlt to-timers trek for at nå hertil.

De fleste besøgende vælger derfor at besøge flodens andet vandfald, fordi det er lettere tilgængeligt, men ikke mindre imponerende. Faldet er på godt 110 m, og den 20-minutters gåtur gøres ad en til dels brolagt og meget bearbejdet sti.

Det tredje og sidste vandfald er kun omkring 20 m i højden, til gengæld har det den største vandvolumen i forhold til nogen andre vandfald på Guadelou-pe. Dette fald er også kun tilgængeligt til fods, og kun for erfarne vandrere.

kræver hverken certifikat eller lægeer-klæringer. Dog skal man overvåges af kvalificerede instruktører for at være sik-ker på, at sikkerhedsreglerne er overholdt i forhold til f.eks. dykkere og svømme-re. En tur gennem Grand-Cul-de-Sac- Marin-Reservatet og mangroven langs Ilet Caret er en specielt smuk og anderle-des oplevelse.

CanyoningPå Guadeloupes største ø, Basse-Terre, er terrænet ideelt til canyoning – en udfor-drende opdagelsesrejse gennem floder, vandfald, raviner, kløfter og skove – hele vejen på gå-ben, men klatring, svømning, rapelling og glideture ned af våde og glat-te klippesider er en del af oplevelsen.

På Guadeloupe slipper du for giftige dyr og kødædende planter – men der er ingen, der lover, at du ikke alligevel risi-kerer at komme til skade, da det som regel er en pænt udfordrende oplevelse. Derfor er det en god ide, og ofte obligatorisk, at iføre sig udstyr under canyoning-turen: Hjelm, våddragt, specielle klatre/vandre-sko, karabinhager og tov hører sig til og bliver udleveret inden afgangen.

VandfaldElsker du vand, smukke scenarier og ud-fordrende vandreture er et hike op til et af øernes vandfald oplagt.

På Basse-Terre finder du Cascade aux Ecrevisses, som på trods af ikke at være øgruppens smukkeste, med sine flere end 400.000 gæster hvert år er langt det mest besøgte. Til forskel fra de større og mere

Wind- og kitesurfingAlle, der holder af at suse hen over hav-overfladen, hvad enten det er på et surf-bræt, en windsurfer eller kitesurfer, finder ideelle vejrforhold på Guadeloupe. Spe-cielt i perioden december til august giver handelsvindene i den grad luft under sej-lene.

For erfarne windsurfere er det bare med at komme op på toppen af bølgerne ud for Cas en Bas og Vieux Fort, som er de to mest populære windsurfing-spots. Novicer rådes til at prøve deres evner af i de rolig-ere farvande på vestkysten.

Udstyr kan lejes på de fleste hoteller og i de talrige windsurfingcentre, som også tilbyder en bred vifte af kurser på alle ni-veauer.

For erfarne kitesurfere er lagunen ved St. Francois den helt store favorit, måske fordi der ligger en stor kite-klub på stran-den, der tilbyder kurser, udlejning af ud-styr mv.

Jet-skiJet-ski er en af de vandsportsaktiviteter, det er nemmest at gå til, fordi det ikke

”Chutes du Carbet”

© K

ars

ten

Bid

stru

p f

or

Ato

ut

Fra

nc

e -

CT

IG

Surfer


Padler


2120

Efter frokosten på land på øen Terre de Haut svømmer vi ud til båden, der lig-ger for svaj i bugten. Kaptajn Christian Thummen står klar til med Zodiac-gum-mibåden at sejle os de godt fem minut-ter videre til ”et af de flotteste koralrev i øgruppen” for at snorkle. Vi sidder med dykkermaske, svømmefødder og snorkel, klar til at springe i det turkisblå vand og ned til verdenen under overfladen. Og føler os umanerligt rige på muligheder og på oplevelser.

At ligge på stævnen af en båd og bli-ve ført fra ø til ø, fra havn til havn, at se noget nyt hver dag er nogle menneskers drøm om en ferie. Men at dele sit kryds-togtskib med tusindvis af mennesker og være tvangsindlagt til at dinere med de samme mennesker på de samme pladser hver dag er ikke altid en del af drømmen.

Alligevel er et krydstogt mellem Caribi-ens øer oplagt, når man er på de bredde-grader – så hvorfor ikke booke sit helt eget krydstogtskib?

Uanset om man er mest til dagtu-re blandt Guadeloupes øer eller til flere dages eller ugers sejladser står kaptajn Christian Thummen og hans luksus- katamaranbåd med fire private suiter klar

til at bringe dig, hvorhen du ønsker. Uden at bunden går ud af pengepungen.

Vi tager med på en halvanden times sej-lads fra Basse-Terre til Guadeloupes lille øgruppe Les Saintes, turister rundt på hovedøen i et par timer, snorkler på di-verse rev, inden vi bliver sejlet tilbage til hovedøen.

Caribisk solo-cruiseEn våd drøm

Jacques Cousteau og hans skønne skude Calypso har været årsag til mangen en våd drøm – altså, på den pæne måde...

Manden, der var med til at opfinde scu-badykker-lungeautomaten under Anden Verdenskrig, brugte sit liv på at sejle og dykke verdenshavene tynde - og for nog-le var hans film og tv-serier fra verden under havets overflade det stof, drømme blev skabt af. Således også for mig.

Derfor vil det næsten være en synd, når nu jeg står med fødderne i vandet ud for den ø, Jacques Cousteau engang beskrev som ”et af verdens 10 bedste dykkerste-der”, ikke at stikke snuden under vandet.

Fra dykkerbureauet Les Heures Saines i Bouillante på Basse-Terres østlige side sejler vi de ti minutter ud til ”Reserve Cousteau”, et af fire undervands-naturre-servater ud for Guadeloupes kyster.

Ud over godt 70 forskellige koral-ty-per, mindst 1.200 bløddyr og 600 fiske-arter kan man her støde på havskildpad-der i massevis, rokker, et par forskellige haj-arter og flere forskellige hval-arter, der kommer til disse vande for at yngle. Og her har man oven i købet mulighed for at møde selveste Kaptajnen.

På ca. 12 meters vand er der opstillet en statue af Jacques Cousteau, hvorfra han giver et dykker-ok-tegn med højre hånds tommel- og pegefinger til alle os amatø-rer, der formaster os ned i hans rige. Jeg kan ikke lade være: Jeg må lige trykke Kaptajnen selv i de tre ledige fingre på højre hånd, slå en koldbøtte i vandet, få ilttanken i nakken og give et ok-tegn til Frédéric Massieu, min dykkerguide, som bag masken flækker i et stort grin og re-turnerer mit ok-tegn.

En livslang våd drøm er gået i opfyl-delse.Se www.heures-saines.gp for yderligere information.


Tid til dykning

© P

hili

pp

e G

ira

ud

– C

TIG

At ligge for anker ved Les Saintes

22 23

For gourmet-turister er det kulinariske Guadeloupe et paradis på jord. En sand smeltedigel af alt det bedste fra finere fransk cuisine og det krydrede caribiske, med friske råvarer som hovedingrediens, ofte med hovedvægt på enhver tænkelig form for seafood, godt suppleret af lokale krydderier og kreolske specialiteter.

Det kreolske køkken er en forfinet blanding af fransk madlavning, Østens stir-fries, indiske karry- og kokosretter samt ingredienser, der kan spores tilba-ge til afrikanske slaver. Resultatet er godt krydret - for ikke at sige pænt stærkt, delikat – til tider særpræget, men altid domineret af øernes friske og eksotiske råvarer.

Blandt nationalretterne bør nævnes ”acras”, friturestegte boller med fisk og ”colombo”, en fantastisk velsmagende ret

Her faldbydes også øens andre råva-rer – grøntsager og frugter som banan, ananas, mango, passionsfrugt, brødfrugt og guava, krydderier som chili, kanel, ingefær, safran, muskatnød, frisk vanil-le, egnsspecialiteten columbo og selv-følgelig øens hovedproduktion, rørsuk-ker. Også kokosmarmelade, chilisovs og rompunch samt smykker og andet hånd-værk er at finde på markederne, og spe-cielt det største ved havnen i hovedbyen Pointe-à-Pitre er et tilløbsstykke.

Ikke mange mennesker er klar over, at Guadeloupe stadig produce-rer kaffe. Dyrket på skråningerne af La Soufrière-vulkanen, i vulkansk jord i læ af bananpalmer, har udviklet en ara-bica-kaffe af høj kvalitet, le Bourbon Pointu, der skulle være enhver kaffe- conaisseurs valg.

Til den søde tandLidt sødt til kaffen er det også muligt at finde. På menukortenes dessertafdeling er det frisk frugt, is og creme brûlée, der dominerer, men også på caféerne, bage-rierne og de helt igennem franske patis-serier bugner det med lækkert bagværk og minder om, at nok befinder vi os rent fysisk i Caribien, men stadig i en lille del af Frankrig.

Og selv om der ikke som i fast-lands-Frankrig bliver produceret vin på Guadeloupe, kan man som turist allige-vel glæde sig over et større vinkort, til priser der er til at betale, end på mange af de andre caribiske øer. Og tro det eller lad være: Beboerne på Guadeloupe er den del af den samlede franske befolkning, der drikker mest champagne pr. indbygger! Velkommen til den kulinariske og sociale smeltedigel.

lavet med enten kylling eller kød, som fås overalt på øen.

Fra naturens skatkammerPå Guadeloupe er fisk og skaldyr ikke til at komme udenom på menukortet – og hvorfor skulle man da også det? Som øbo-ere har indbyggerne på Guadeloupe den naturlige ressource lige udenfor døren, hvilket de udnytter i en sådan grad, at øgruppen er den andenstørste forbruger af fisk i verden – kun overgået af Japan. Friskfanget, grillet fisk, fiskesuppe, krab-ber, krebs, konkylie-frikassé og languster er at finde på de fleste menukort – og i supermarkeder, havne og åbne markeds-pladser.

Den kulinariske smeltedigel

Det kulinariske Guadeloupe er det bedste af to verdener: Fastlands-Frankrigs finere cui-sine og det krydrede caribiske. Suppleret af frugt, kaffe, rom, rom og atter rom!

Tilberedt fiskeret


© Philippe Giraud – CTIG

Krydderier fra øen


24 25

En vaskeægte sørøverhistorie

Splitte mine bramsejl: Palmetræer, pelikaner - og pirater...! Caribien er og bliver ensbetydende med pirater – i hvert fald for alle os, der er vokset op med Peter Pan, Skatteøen eller sidste skud i bøssen; Pirates of the Caribbean.

Og har man først sagt pirater, må man også sige rom, rom i tøndevis så langt øjet rækker. Og mere skal der ikke til for at fortælle en vaskeægte sørøverhistorie... ”Femten mand på en død mands kiste, hey ho og en hel flaske rom.”

Oprindeligt opstod rom som et heldigt biprodukt – sukkerrørsfarmerne udvan-dede den melasse, der lå tilbage som rest-produkt efter krystalliseringen af sukker, men fra det 17. århundrede, med boomet i sukkerøkonomien på Guadeloupe i ryggen, begyndte franskmændene - be-væbnet med deres ekspertise inden for brandyproduktionen - at eksperimentere seriøst med den første spiritus baseret på hele sukkerrør.

I kolonitiden var det ikke ualmindeligt, at slaver blev byttet for store tønder rom, hvilket betød en ubrydelig sammenhæng mellem søfolk og ild-drikken, der gik under betegnelsen Kill Devil. I 1730’erne fik engelske søfolk udleveret en daglig ra-

sukkerrøret over fermentering til drikken hældes på flaske – og ikke mindst deltage i prøvesmagninger. Og sidste del behøver man ikke være sørøver for at forstå! Suk-kerrørene høstes i februar og derfra er der gang i maskinerne på Domaine de Sève-

rin. Kommer man udenfor høsttiden må man nøjes med en rundtur på området og se den stillestående vandmøllen osv in-den prøvesmagningen.

tion på en kvart liter rom, et behageligt bekendtskab på en tid, hvor man som sø-mand var vant til at drikke halvråddent vand og gæret øl på de månedlange sejl-togter.

Senere blev det besluttet, at rom ikke måtte drikkes rent, men skulle blandes med vand eller frugtsaft og drikkes i små portioner over mange timer. I dag drik-ker de lokale typisk rom m. limesaft og rørsukker kaldet Ti punch – eller blander den til ”planteur”, en frugtpunch, bestå-ende af rom, frugtjuice, kanel og muskat-nød. Disse serveres som velkomstdrink overalt på øerne.

Vil du vide mere om sukkerrørenes, rommens og øernes sammenflettede hi-storie, er Musée Du Rhum stedet. Er du mere interesseret i at få hænderne – eller smagsløgene - aktiveret, er et besøg på et af øens destillerier sagen.

Sin beskedne størrelse til trods findes der i dag ikke mindre end ni romdestil-lerier på Guadeloupe, der producerer et udefinerbart antal af forskellige mærker – både lys og mørk og af mere eller mindre lødig karakter. På destilleriet Domaine de Sèverin på Basse-Terre kan man følge pro-duktionen af rom, fra håndhøstningen af

Kreolsk folkedragt

2726

Guadeloupe er endnu ikke overbebygget med store resorts, høje hotelkomplek-ser og kædehoteller, for øgruppen har bevidst valgt at satse på øko-turisme og bæredygtighed frem for ukontrolleret masseturisme. Derfor er der overvejende franske turister – og franskejede overnat-ningstilbud på øerne, som spænder over hyggelige pensionater og ”Gites”, en slags bed and breakfastlignende værelsesud-lejning til mindre, men meget autentiske familiehoteller og få virkelige luksus-ho-teller.

Vi valgte et, der havde lidt af det hele: knap så stort, hyggeligt, høj standard og udpræget lokalt. Hotel Auberge de la Vielle Tour ligger i Gosier, godt seks km fra Pointe-à-Pitre, og er et charmerende og atmosfærefyldt førsteklassehotel bygget op omkring en sukkermølle fra 1836, der i dag er indrettet som hotellets reception.

Hotellet har 148 værelser og 32 suiter fordelt på fire mindre fløje beliggende i en tropisk have, alle med altan og udsigt over havet. Hotellet har egen lille privat strand, hvis hvide sand på tre sider omkranses af høje klippevægge, så hotellet kan derfor ikke anbefales til gang-besværede.

Sukkermøllen og den store sukker-rørspresse uden for indgangen viser Auberge de la Vieille Tours bestræbelser på at holde fast i så meget som muligt af Guadeloupes historie. Og i den gam-le mølle, som nu er reception, kan man igennem krøllede sort-hvide billeder følge bygningens historie på tæt hold – og nyde den velafbalancerede blanding af fransk gæstfrihed, kreolsk uformelhed og mo-derne bekvemmeligheder.

Auberge de la Vieille Tour97190 MontaubanGosierGrande Terre GuadeloupeTlf.: (+590)5/90842323 E-mail: [email protected]

Læs mere om Guadeloupe på www.visitguadeloupe.dk eller

www.lesilesdeguadeloupe.com.

Hvor skal jeg bo?

Alléen op til hotel Auberge de la Vieille Tour


© des Hôtels et des.Iles

Hotelkæden Des Hôtels & des Iles blev skabt i 1990 og der er i alt 6 hoteller på Guadeloupe.

Her finder du små og charmerende ho-teller i kolonistil, La Toubana Hotel & Spa, Le Jardin Malanga, Le Mahogany Hotel Résidence & Spa og Bwa Chik Hôtel & Golf men også det større resort La Créole Beach Hôtel & Spa samt lejlighedskom-plekset l’Habitation Grande Anse.

Gå ind på hjemmesiden og vælg det ho-tel der passer til dig

www.deshotelsetdesiles.com

Hotel La Toubana Hôtel & Spa

2928

RejseinfoDu kan flyve til Guadeloupe med Air France via Paris fra Billund og Kastrup lufthavne, eller fra Paris med XL Airways, Air Caraïbes eller Corsair. Eller kontakt dit rejsebureau – følgende rejsebureau-er sælger rejser til Guadeloupe: Langley, Once in a Lifetime og Strobel Travel samt på forespørgsel Discovery Travel, Nyhavn Rejser og Peacock Travel.

TidsforskelDer er 5 timers tidsforskel i forhold til Dan-mark om vinteren og 6 timer om sommeren.

TelefonMellem Guadeloupe og Frankrig er der in-gen landekode. For at ringe til udlandet fra Guadeloupe skal man dreje (00) efterfulgt af landekode og nummer.

SprogDet er klart nemmest at begå sig på Guade-loupe, hvis man taler fransk – bare un petit

peu, i det mindste. Fransk er det officielle sprog, selv om den lokale dialekt, kreolsk, bruges i lige så vid udstrækning blandt lo-kalbefolkningen.

Et ”bonjour” varmer altid, dog er det de fleste steder intet problem at kommuni-kere med de ansatte i turistindustrien på engelsk.

KlimaDer er to årstider på Guadeloupe: ”Carême” er tør, og ”l’hivernage” er våd. Den tørre sæson løber fra midten af februar til midt-august, hvorefter den våde sæson fortsætter, til det igen bliver februar.

Temperaturen er høj, min. 20 grader året rundt, men Guadeloupes øer røres næsten altid af de såkaldte trade winds fra øst, og derfor er der mest vind på øernes østlige side, hvilket i dagtimerne er dejligt kølen-de. Om aftenen er det en god idé at huske en trøje.

DresscodeI Caribien er tøjstilen uformel og knap så fransk som i fastlands-Frankrig – dog skal det anbefales at medbringe lange bukser til aftenbrug på ”pænere” restauranter og ved besøg på religiøse steder.

Værd at vide

Hvordan finder man til Paradis? Og findes der egentlig en seng? Dette og meget mere kan du få svar på her...

Ti punch

Overalt på barer og restauranter på Guadeloupe står ingredienserne til nati-onaldrikken Ti Punch klar på bardisken til høflig selvbetjening – der findes ingen rigtig eller forkert måde at lave drinken på og derfor heller ingen specifikke mål, så det gælder om at prøve sig frem.

Ingredienser:Rom Lime Rørsukker

- Pres så meget lime, du ønsker, i et højt shot-glas – typisk minimum en kvart lime

- Hæld sukker på alt efter, hvor sød en drink du ønsker – guadeloupeanerne nøjes typisk med en enkelt teskefuld, hvilket er lidt vel lidt for europæere

- Tilsæt rom med løs hånd og rør rundt- og tilsæt evt. lidt mere lime, hvis

drinken skal være mere bitter, mere suk-ker, hvis den skal være sødere og rom, hvis den bare skal slå lidt hårdere...

Rom punch

28© W77 for Atout France - CTIG

3130

Husk en let regnjakke, hvis du planlæg-ger en tur i regnskoven. Og en hat, solbril-ler, solcreme, badetøj og gode vandresko er et must.

BetalingPå Guadeloupe benyttes euroen, og alle de større banker er repræsenteret på øerne og har normalt åbent fra mandag til fredag, kl. 8-16. Der er hæveautomater i alle stør-re byer og lufthavne, hvor man også finder vekselbureauer.

ElektricitetDer bruges samme volt som i Frankrig, altså 220 volt, men husk adapter, da der fle-

re steder benyttes ”gammeldags” stik med en tredje pind.

HospitalerDer er apoteker i hver større by, ligesom der ikke er langt mellem de praktiserende læger. Hospitaler og regulære skadestuer finder man i Pointe-à-Pitre på Grande-Ter-re og i hovedbyen Basse-Terre på øen Bas-se-Terre. Generelt er folkesundheden høj, og der er pt. ingen kendte sygdomsudbrud på øerne. Vær dog altid opmærksom på myg, Guadeloupe ligger i et område, hvor der er dengue-myg, så sørg for at bruge en effektiv mygge-spray.

InfrastrukturVejene på Guadeloupe er overraskende gode med bl.a. brede og velfungerende motorveje og adgang til de flest turistat-traktioner. Og som i Danmark kører man i højre side af vejen.

Der kører offentlige busser mellem de større byer, men disse stopper transporten først på aftenen, så derefter er det nødven-digt enten at lokalisere en taxi eller sørge for at have adgang til en lejebil.

Taxaer finder man ved lufthavnen i Pointe-à-Pitre, foran større hoteller og få andre steder – men der er langt imellem dem i yderområderne. Derfor er det klart en fordel, og giver langt mere mobilitet og


Hus i kolonial stil

frihed, hvis man lejer en bil, når man an-kommer.

De fleste større biludlejningsselskaber er at finde på øen – det nemmeste er at ar-rangere billejen hjemmefra og hente bilen i lufthavnen, men de fleste større hoteller kan også arrangere billejen for dig på ste-det.

Endelig er det også muligt at leje to-hju-lede: cykler, mountainbikes, scootere eller motorcykler kan lejes på flere hoteller og i større byer.

Husk, hvis du begiver dig ud på egne hjul: Som i Frankrig kører de lokale ”friskt”, men hvis du kører opmærksomt og holder afstand, så ruller det fint.

Hel kanel


Cocktails m. rom

© CTI Guadeloupe

Islet of Caret

© Philippe Giraud – CTIG

Frequent flights by

Afrejse fra København og Billund. Book på airfrance.dk. Air France og Skyteam-partnere flyver til mere end 1000 destinationer.

airfrance.dk

7GuadeloupeuGentliGe afGanGe

guadeloupe rejse guide

Documents