grønt miljø - grontmiljo.dkgrontmiljo.dk/wp-content/uploads/2018/01/gm215.pdf · eller...

GRØNT MILJØ 2/2015 1

Grønt Miljø 2 / FEBRUAR 2015

BYENS GULV. Befæstelser skal kunne multitaske: bære, afvande, give liv og se godt ud. 4OVERLEVELSE. Grøn arkitektur som er let at forstå, modstår bedst tidens tand. 12ALLÉEN. Flot og sårbar er den, men der er mere robuste og flippede alternativer. 20LEVENDE HEGN. Deres indre kan som nøddehegn skabe stier og sammenhængende rum. 24SPRAWL. Urban sprawl har fået et provokerende landskabeligt modspil. 34

2 GRØNT MILJØ 2/2015


RUL DINGRÆSPLÆNE UD

ÅRET RUNDT

4100 Ringsted Tlf. 56 87 00 95

1-24 m2 ...................................................... kr. 30,-25-99 m2 ................................................... kr. 25,-100-299 m2 ............................................ kr. 18,-300-999 m2 ............................................ kr. 15,-1000-2999 m2 ...................................... kr. 13,-Over 3000 m2 ...................................... kr. 12,-Græstage, 1-39 m2 ......................... kr. 40,-Græstage, over 40 m2 ................. kr. 30,-

Priser pr. m2 excl. moms & transport:SMÅ RULLER:61 x 164 x 1,5 cm= 1m2 pr. rulle

STORE RULLER:Bredde 50-81 cm.Længde op til 35 meter.

www.leopolds-rullegraes.dk [email protected]

Tydelighed, robusthed og fleksibilitet er ikke altid begrebersom vi forbinder med prisvindende landskabsdesign, meni længden er de afgørende for et grønt anlægs succes. Detre begreber kan samles i udtrykket ‘elasticitet’. Det gør Pa-trick Vámosi Martinussens i sin ph.d. ‘Almen landskabsarki-tektur på prøve’ hvor han har set på hvordan seks almen-nyttige boligområders friarealer har udviklet sig i tid. Noglehar ikke formået at bevare den funktionalitet og æstetik devar født med. Andre har - fordi de havde den nødvendigeelasticitet. Friarealerne var lette at forstå, og blev derfor re-spekteret, også af det skiftende driftspersonale og lokalde-mokrati. Og hele idéen faldt ikke med nogle få træers faldeller parkeringspladser som kom til hen ad vejen.

Et grønt element som nok er meget tydeligt, men megetlidt robust og fleksibelt, er den traditionelle barokallé medén art, én alder, ét mønster, én størrelse - hvor én orkan, énpåkørsel og én sygdom kan være et problem, og hvor bareforskellige vækstvilkår kan ødelægge homogeniteten. Menalléer kan også være robuste sådan som landskabsarkitektAnna Gerd Ellerbæk beskriver i sit speciale ‘The ResilientAllée’. Man kan give køb på den stramme arkitektoniskeform, acceptere flere arter og et friere udtryk hvor udfaldog sygdomme har mindre betydning. Fornyelsen af alléernebliver nemmere, og man får som sidegevinst et brederespektrum af allétyper at arbejde med.

Når det gælder træer i gader og på pladser er robusthedeni det hele taget et problem. Man er generelt for optaget afat plante mange træer. Det ser politisk godt ud når f.eks.Københavns Kommune har den vision at plante 100.000træer frem til 2015. Men det afgørende ikke hvor mangetræer man planter, men de vilkår træerne får. Ét træ derbliver stort og sundt, er på alle måder mere værd end titræer der aldrig når det. Forholdene skal være robuste, såbliver træet det også i stedet for at dø af salt, påkørsler,komprimering eller nabokrav om beskæring og fældning.Det handler ganske simpelt især om god plads.

Elasticitet i almindelighed og robusthed i særdeleshed børvære mere fremtrædende i landskabsarkitekturen. Det in-debærer at tids- og procesperspektivet må mere frem påscenen, mens nutidens forfængelige fokus på det ‘færdigeværk’ må nedtones. Det bevarer kvaliteterne bedre og er ilængden også det billigste. SØREN HOLGERSEN

Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sh). [email protected]. Tlf. 2065 1507.Lars Lindegaard Thorsen (lt). [email protected]. Tlf. 6116 9394.Abonnement: Inge Andersen, [email protected]. Tlf. 4613 9000.Annoncer: Steen Lykke Madsen, Teknovation ApS. [email protected]. 3035 7797. Tlf. 4613 9000.Udgiver: Danske Anlægsgartnere / ProVerte A/S.Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S. Trykoplag: 5.000.Oplag: 1.7.13-30.6.14: 4.106 ifølge Specialmediernes Oplagskontrol. Cirka860 er sendt direkte fra udgiver og indgår ikke i det kontrollerede tal.Medlem af Danske Specialmedier. 33. årgang. ISSN 0108-4755.

KOMMENTAR

ELASTICITETEN

FORSIDEN. Det grønne ‘sprawler’ ind i byen, her som ennyttehave i en midterrabat i Århus. Studerende fra Arki-tektskolen hjælper til. Foto: Marie Markmann.

Grønt Miljø er et fagligt magasin om planlægning, anlæg og drift afhave, park og landskab. Målgruppen er fagfolk i privat eller offentligvirksomhed samt fagets kunder, leverandører og uddannelsessøgende.Grønt Miljø udkommer med 10 årlige numre. Et årsabonnement koster425 kr. inklusiv moms. Kollektive abonnementer kan aftales.

www.grontmiljo.dkwww.facebook.com/grontmiljoGrønt Miljø


Befæstelser skal kunne multitaske

Belægninger er ikke barebelægninger. De er også

store jord- og afvandingspro-jekter hvor regnvandet gerneskal afledes lokalt, også detsnavsede vejvand. Men belæg-ningerne er også meget mereend teknik. De er en vigtig delaf det design der skal skabe etarkitektonisk og socialt liv.

Det fremgik af konferencen‘Byens Gulv’ i Nyborg 23. janu-ar med 14 indlæg og masser afeksempler fra bl.a. Ribe, Am-sterdam og Hamborg. Det varanden gang konferencen blevholdt og igen med pænt be-søg: 123 foruden talere, arran-gører og udstillere. Bag Konfe-rencen står Belægningsgrup-pen Dansk Beton og Køben-havns Universitet i samarbejdemed Danske Anlægsgartnere,Dansk Byplanlaboratorium ogDanske Landskabsarkitekter.

Det særlige ved stedetHvert sted sin løsning der af-hænger af stedets mulighederog problemer. Der er en ver-

den til forskel mellem Vestled iHvide Sandes klit og VesterbroPassage i Københavns metro-polzone, som landskabsarki-tekt Torben Schønherr fortaltei sit essay om tegnestuens pro-jekter. Alle pladser skal ikkedet samme. Nogle steder skalder være liv. Andre steder ro.Man starter med at spørge:Hvad er det særlige ved netopdette sted? Det fortæller ogsåhvilke materialer der skal bru-ges. Klinker, beton, grus, as-falt, stål. Alle er gode. Alle harSchønherr brugt.

Skal projektet lykkes, kræverdet i alle tilfælde et godt sam-arbejde mellem bygherre, arki-tekt og entreprenør. Det varder da Ribe Domkirkepladsskulle fornys. Kirken lå i et hulfordi byen var vokset siden kir-ken stod færdig for 800 år si-den. Katedralen skulle fri afhullet så den kunne ses medsokler. Og pladsen skulle væreét åbent rum uden pullerter tilat styre trafikken - som på bil-leder for 100 år siden.

En skålform var resultatet.Belægningens materiale ogmønster er inspireret af kir-

kens gulv. Det breder sig ud afkirken med sine naturstensfli-ser af farver og formater oggår over i en brostensbelæg-ning der møder byens gader.Og befæstelsen er permeabelså den organiske ‘kultursvamp’ikke tørrer og sætter sig.

Kompliceret jordprojektDer skulle fjernes meget jordfor at opnå skålformen, og detvar bøvlet fordi jorden stedvisvar forurenet af forne tidersblystøbning til kirketaget, for-talte Lars Nybye Michel fraSchønherr A/S og CarstenGrumsen fra entreprenørenStürup A/S (som Arkil overtog i2010). Stedet var ét stort histo-risk hotspot, så arkæologernevar der hele tiden. Samarbej-det mellem de tre parter varsat på prøve i den komplice-rede sag. Og bestod.

Bunden er gammelt affaldmed meget organisk stof. Ogsvag bæreevne. Og hvor derhelst ikke skulle fjernes mereend højst nødvendigt. Løsnin-gen, der både skulle sikre bær-evne og nedsivning, blev enlagserie som fra bunden af be-

BYENS GULV. Konferencen viste hvordan underlaget skal kunne kunne det hele:bære trafikken, håndtere regnen, løfte stedets arkitektur og udfolde byens liv

Af Tilde Tvedt, Kim Tangog Søren Holgersen

stod af geonet, skærver, bund-sikringsgrus, geonet og stabil-grus. Derefter blev sten og fli-ser sat i 5-8 mm skærver. Dethele i én tæt arbejdsgang forat give trafikken plads. Detnedsivende vand ledes udenom det tætte stabilgrus vialodrette rør i lavpunkterne. Enskærveopbygning havde i dagværet mere oplagt. Kommu-nen havde desuden forbudtvibreringsgrej af hensyn til degamle bygninger.

Belægningsmønstret er etsystemløst kaos hvor hver en-kelt flise og sten var tegnetind. Et modulsystem blev drop-pet da det så for styret ud. Atlade entreprenøren køre til-fældigt løs var for vovet. En-treprenøren var ikke bundetat den eksakte plan, men fulg-te den alligevel slavisk. Såhavde man også de rigtigesten og fliser til den sidste kva-dratmeter, men på grund afde mange formater og sten-typer måtte man have 40-50paller åbne samtidig.

Efter en bøvlet start kørtedet, især for én mand der blevmønsterekspert. De mange til-

Pladsen omkring Ribe Domkirke15.4.2013. Fliserne er ved at blivelagt i et kompliceret kaosmønsteruden moduler. Foto: Jan Støvring.


skæringer måtte man pågrund af støjen klare uden forbyen. En mand lavede i halv-andet år ikke andet end atmåle op, køre ud til pladsen,skære, og køre tilbage.

Nærmest kirken er granittennordisk. Længere ude går denover i kinesisk granit. Men kannæsten ikke se forskel. Mankan derimod godt se at skålenkanter lidt. Det er svært atundgå med fliser.

Fugerne er 10 mm og har 5-8 mm skærver nederst og 2-5mm øverst. Målinger tyder påat vandet siver ned som detskal, men hvornår slemmer fu-gerne for meget til? Sætnin-ger var ventet, og det kanman nu bl.a. se op til de låse-bånd af beton der er sat ned ibefæstelsen. Målinger tyderpå at sætningen nu synes atstoppe. Træerne sat i rodven-lige bærelag af Statocells der

giver hvert træ 35-40 m3 jord ien dybde på 80 cm.

Bæredygtige BellingeAt lokal nedsivning lader siggøre i stor skala, er vist i pro-jektet ‘Bæredygtig bebyggelsei Bellinge’ hvor Cowi fører til-syn for Odense Kommune.Som Cowi-ingeniør KathrineAndersen fortalte, fungerervejene som åbne vandrenderder leder vand til regnbedegennem huller i kantstenen, tilpladser med permeabel be-lægning eller til grøfter og vi-dere til regnvandsbassiner.

Til udfordringerne hører atlave en membran i regnvands-bassinerne for at undgå opsti-gende vand. Højtståendegrundvand har også betydetat nedsivningen er lille. Og in-gen nedsivning, ingen LAR.

Når vejene fungerer somvandrender, er det også et

problem at fugematerialetpumpes op af den kørendetrafik og skylles bort. I det heletaget er det et problem medbrede fuger da de ikke tålerfærdsel før fugerne er fyldteog faste. En løsning kan væreat bruge brædder og klodsertil at sikre afstanden. Perme-able belægninger er desudenproblematiske under anlæg dafugerne nemt lukkes med jordmv. før de fyldes med det rig-tige fugemateriale.

Den færdige bebyggelse vilhave knap 500 boliger. Bære-dygtigheden omfatter ogsåminimal infrastruktur, smalleveje, tæt byggeri, små grunde,biodiversitet og terrænregu-lering i jordbalance.

Vandkvalitet og rensningRegn ændres til spildevand nårdet rammer tag og befæstelse,så derfor bliver vandets kvali-

tet og rensemetoder hurtigtdet centrale når man taler omlokal afledning af regnvand,fastslog Claus Frydenlund fraGladsaxe Kommune.

Som hovedregel må nedsiv-ning ikke forurene grundvan-det som miljølovens §19 siger.Nedsivning af tagvand krævertilladelse, men er ellers upro-blematisk, undtagen vand frametaltage. Vejvand kræverrensning, bl.a. på grund af sal-tet. Hvor vejvandet skal nedsi-ves, bør man ifølge Claus Fry-denlund bruge det miljøven-lige salt CMA. Han foreslogsamtidig at forsyne kloakkernemed spjæld, så man om vinte-ren ledte det (salte) vejvand tilkloak, men om sommeren tilnedsivning.

I forhold til rensning af vej-vand har kommunen gode er-faringer med Demfill skivefil-ter. Frydenlund bemærkedeogså at der sker en rensningnår vejvandet ledes gennemen intakt jordprofil med muld,f.eks. i vejtrug.

Når man vil have nedsivning,skal jorden være egnet til det.Det er den ikke i lavtliggendeområder med højt grund-vandsspejl. De er vist som våd-områder på gamle kort fra1800-tallet. Vejnavne som Mo-sekrogen og Engtoften kanogså være en rettesnor. Hvorder er vandboringer eller om-råder med drikkevandsinteres-ser i nærheden, skal man værevarsom med nedsivning.

Veje forsinker vandetIkke kun i Danmark arbejder vimed permeable befæstelser.Det sker også i England derhar haft alvorlige oversvøm-melser de senere år. Ifølgekonsulent John Knapton, tidli-gere professor på NewcastleUniversity, må der nu - afhæn-gig af stedet - højst afledes 2-5liter vand pr. ha pr. sekund.

Veje er et godt sted at gem-me og forsinke regnvand. Løs-ningerne er ofte baseret på aten del af overfladen er dræn-belægning, mens hele bære-laget bruges til at opstuve ogdermed forsinke afledningenaf regnvand så man overhol-der afledningskravet. At van-det kan nedsives lokalt, er se-kundært og ofte slet ikke øn-skeligt fordi vejvandet ikke errent nok. En anden fordel vedpermeable belægninger er at

Vestled i Hvide Sande. For at holde belægningen stabil i den levende klit er den funderet med betonpælemed en betonplade oven på. Men er stormvejret kraftigt og langvarigt nok, er det hele væk.„Skræmmende og fascinerende,“ ifølge Schønherr. Foto: Christina Capetillo.


de kan anlægges vandret - ogdermed billigt da mange klo-akarbejder kan spares væk.

Ifølge Knapton er det enfordel at øge nedsivningshas-tigheden nedefter i befæstel-sen så man ikke stuver vandop på overfladen. Han pegedeogså på at det er problematiskat bruge geotekstiler da deofte slemmer til.

Til tung trafik kan det øver-ste lag i bærelaget erstattes afet lag asfalt der bores huller i.Det nedsætter dannelsen afkørespor. I et forsøg med 12cm asfalt blev de reduceret fra35 mm til 6 mm. Asfalten kan ibyggeprocessen tilmed brugessom byggevej.

Kapaciteten i vejen kan øgesved at indbygge kassetter medet porevolumen på op til 90%.Herfra kan man i tørt og varmtvejr sprøjte vand op på belæg-ningen for at minimere afled-ningen. Når nu vandet ikke måsive ned i jorden.

Nyt centrum i forstadenForstæderne beskyldes ofte forat mangle byliv, men sådanbehøver det ikke at være. Iføl-ge professor Jens Kvorning fra

Kunstakademiets Arkitektsko-le kan de ubebyggede arealerbruges til at give struktur i for-stæder uden et naturligt midt-punkt, men der skal være ‘for-tætningspunkter’ med mulig-hed for at møde andre.

Forstæderne lider under detdogme at de skal ligne midt-byen for at have et godt byliv.Men gader kan være attrakti-ve uden butikker. F.eks. harFrederiksberg Allé i Køben-havn tit flere besøgende på ensøndag end den parallelle bu-tiksgade Gl. Kongevej selv ommange butikker holder åbent.Alléen er en smuk grøn ople-velse og viser at byrummetskvalitet er vigtigere end spek-takulære attraktioner.

I parcelhuskvarterer kan detvære svært at se nye byrumfor sig. Jens Kvorning opfor-drede til at holde øje medkvarterets kanter. I Paris harman f.eks. brugt en ny ring-bane til at skabe et 8 km langtbyrum på grænsen mellemcentrum og yderkvartererne.Beboerne har både fået bedretransport og mere grønt, f.eks.i form af små lommeparker,og letbanen er i sig selv en

grøn streng med et græsklædtsporareal. Desuden er arbejdetmed lokal afledning af regn-vand en oplagt anledning tilat optimere flader og byrum.

Transport er hverdagslivTuren gennem byen har be-tydning ud over det at kommefra A til B. Livet leves også un-dervejs. Ph.d.-studerende DitteB. Lanng fra Aalborg Universi-tet undersøger rum som ikketillægges den store rolle, menhvor vi færdes dagligt, f.eks.lyskrydset, busstoppestedet ogparkeringspladsen. De spilleren stor rolle og bør have mereopmærksomhed i byfornyel-sen, argumenterer hun.

Ph.d.-projektet handler omhvordan dagligdagens bevæ-gelse iscenesættes af byens de-sign og systemer. Tit er bevæ-gelsen gennem byen styretovenfra, f.eks. bliver vi stoppetved lyskrydset, men vi agererogså frit, f.eks. når vi baner osvej i zik zak på fortovet.

Ditte B. Lanng har fulgtmennesker der med forskelligetransportmidler bevæger sigomkring et trafikkryds i Aal-borg Øst. Hun har bl.a. kort-

lagt betydningen af en parke-ringsplads der ligger mellembustoppestedet, supermarke-det og skolen og ud til en sti.Her krydser mange hinandenog skoleeleverne tager etlangt farvel. For andre er detbeskedne skur med indkøbs-vogne et naturligt sted atstoppe op og få en kort snak.Og en lillebitte bevoksning gi-ver mulighed for at høre fug-lene synge så man glemmerstøjen fra den store vej.

Fælles for hele AmsterdamFor nogle år siden var Amster-dam ved at ‘falde fra hinan-den’ rent belægningsmæssigt.Hvert bydelsråd havde sinemeninger, men Ruwan Aluvi-hare, chef for byrumsafdelin-gen, var opsat på at belægnin-gerne skulle vise byen som enhelhed. Han fik udarbejdet etkoncept for belægningerne icentrum som det lykkedes atfå alle bydelsråd med på.

Målet var både bedre byrumog større økonomisk effektivi-tet. Den opnås bl.a. gennemnemmere projektering, stor-indkøb og billigere drift fordialle kender materialerne.

Specialdesignede belægninger flyder gennem Funenpark i Amsterdam, binder boligbebyggelsen sammen og lægger gulv til udelivet. Foto: LandLab.


SKRIBENTERTilde Tvedt er landskabsarkitekt ogfreelancejournalist samt deltidsansatsom seniorkonsulent på Institut forGeovidenskab og Naturforvaltning.Kim Tang er landskabsarkitekt ogfagkonsulent i Danske Anlægsgart-nere, medarrangør til konferencen.Søren Holgersen er redaktør af GrøntMiljø.

11 AF 14 INDLÆGReportagen fra ‘Byens Gulv’ omfatter11 af 14 indlæg hvoraf de 12 kørte itre parallelle spor. De tre ikke refere-rede indlæg er Jan Støvrings indlægom forsøg med permeable befæstel-ser, Per Malmos råd til byens gulv på1. sal samt Signe Colds beretning omThomas B. Thrigesgade. Se præsenta-tioner og videoer på byensgulv.dk.

Konceptet beskriver et stortudvalg af designmæssige ogtekniske løsninger. Der er retfå materialer, men de kankombineres på mange måder.Det fælles koncept bruges påde 80% af arealerne der skalhave standardløsninger. Løs-ningerne er ikke spektakulæ-re, men tilfører tradition ogkvalitet. Konceptet er ved atblive udvidet til også at omfat-te inventar til byrummet.

Cykler er en central del aftrafikbilledet og kræver sær-lige løsninger. Derfor har manetableret store underjordiskecykelparkeringer - som folkfaktisk bruger. Hemmelighe-den er bl.a. at se cykelparke-ringen som en del af det of-fentlige byrum som derfor og-så skal have et attraktivt de-sign. Desuden har parkeringer-ne flere ind- og udgange så deer en naturlig del af en rute.

Gulv der stimulerer bylivTraditionelt har man i Hollandbrugt et ret begrænset udvalgaf belægninger. Derfor blevlandskabsarkitekt Bram Breed-veld fascineret af variations-mulighederne da han efter sin

studietid rejste rundt i Europa.Det blev inspiration til de be-lægninger Breedveld i dagudmønter på sin tegnestueLandLab. Grundprincipperneer at skabe sammenhæng,identitet og funktionalitet.

Sådan er det bl.a. i boligom-rådet ’Funenpark’ i Amster-dam. Belægningerne skullebinde punkthusene sammenog skabe forbindelse til denomgivende by da en del afområdet er halvoffentligt. Dervar intet på arealet i forvejenat referere til, og det gav mu-lighed for at vælge noget heltutraditionelt.

Landskabsarkitekterne ud-viklede to helt nye uregelmæs-sigt kantede flisemoduler i be-ton i tre farver. Det gav mulig-hed for tilfældeige mønstre og’flossede’ kanter. Det får be-lægningerne til at ligne småvandløb i græsset. De binderområdet sammen i et net afstier der nogle steder udvidersig til opholdsarealer og plad-ser og understreger det fælles.Fliserne er 12 cm tykke for atkunne holde til f.eks. vare- ogflyttebiler. Belægningerne erhelt vandrette idet regnvandet

siver ned i fugerne og ledes viaet drænsystem med skærverud i kanalerne.

Middelhavet i HamborgI middelhavsområdet er dertæt sammenhæng mellembygninger og byrum, og det ertypisk de samme der designerdet hele. Uanset hvad handlerdet om at skabe rum. Det varafsættet for Benedetta Taglia-bues præsentation af projek-ter fra tegnestuen Miralle/Tag-liabue-EMBT der har hjemme iBarcelona, men arbejder i detmeste af Europa og i Asien.

Gulvet behøver ikke altid atvære nede på jorden og til atgå på. Da nogle nedslidte mar-kedshaller i Barcelona skullerenoveres, skabte tegnestuenet bølget tag - som et stykkestof i vinden - med keramiskefliser i mønstre inspireret af degrøntsager der bl.a. blev solgtinden for. Det giver de omgi-vende høje huse udsigt til ettaglandskab i første sals højde.Et rum i byen man ikke kanfærdes i, men kun iagttage.

I Hamborg har tegnestuendesignet de offentlige byrum iden nye bydel Hafencity i det

tidligere havneområde. Inspi-rationen kom fra det høje akti-vitetsniveau der altid er i enhavn, og grundidéen er at til-byde byens indbyggere etstort udvalg af forskellige del-områder der udnytter nærhe-den til vandet.

Selv om Hamborg er ennordeuropæisk by, har tegne-stuen prøvet at supplere mednoget mere middelhavsagtigt.Belægningerne er bl.a. inspire-ret af de fine mønstre i degamle murstensbygninger påhavnen. De detaljerede belæg-ninger bruges bevidst til atkomme ned i skala. ❏

Hafencity i Hamborg hvor nærheden til vandet og de varierede og detaljerede belægninger spiller en stor rolle. Foto: Torben Dam.


Ribe er Nordens ældste, endnu eksisterende by og arkæo- logien kan fortælle meget om fortidens gader og befæ-

stelser. Det fortalte arkæolog Morten Søvsø fra SydvestjyskeMuseer om på konferencen ‘Byens Gulv’ 28. januar.

Ribe opstod i 700-tallet som en markedsby, trafikalt begun-stiget både i forhold til indland- og udland. Først var det medsmalle langstrakte grunde med handelsboder ned mod åen,en gade i den anden ende og et befæstningsværk rundt om.En typisk vikingeby. Da kirken senere kom til hinsides åen,blev dén centrum for byens gadestruktur.

Siden er det gamle gadenet stort set fastholdt, men det lig-ger i dag op til fem meter højere end oprindeligt. I hele mid-delalderen blev byens terræn hævet af skrald og byggeaffaldfra de træ- og stråhuse der blev nybygget for hver generati-on. Det skabte den bløde, organiske ‘kultursvamp’ man i dagbokser med. Og det betyder at man i dag kan udgrave jord-profiler der afslører 1000 års belægningsteknik.

Den ældste fundne belægning er fra 1000-tallet og beståraf dyreknogler fra slagtede dyr. Ud over at byen må have væ-ret en slagterby, vidner det også om at der i marskområdetnæsten ikke er til at finde større sten. Der er brugt 1-1½ tonsknogler pr. 100 meter gade, og med cirka 2½ km gade giverdet 25 til 37,5 tons knogler i alt. Knoglebelægning kendeskun fra Ribe, og det er usædvanligt med et så gennemført ogbelagt gadenet, men der skulle gode forhold til at tiltrækkede udenlandske købmænd, forklarede Morten Søvså.

Fra senere i 1000-tallet ser man løsninger med måtter afpilevidjer der stabiliserer den bløde bund. De følges i 1100-tallet op af plankeveje af egeplanker der er 6-12 cm tykke,30-40 cm brede og op mod 8 meter lange. De blev først mon-teret som en bro holdt oppe af stolper der var banket gen-nem den bløde bund til hedeslettesandet. Stolperne holdtlangsgående strøer som plankerne hvilede på.

Træforbruget var enormt, men træ havde man i den tidligemiddelalder nok af fra den nu forsvundne Farrisskov der dan-nede et øde grænseland mellem Slesvig og Jylland. Kun få re-ster af belægningstræet er bevaret, nok fordi det blev gen-brugt, til sidst som brænde, men i bl.a. Skolegade er der fun-det et intakt parti af en plankevej. Træet er dendrokronolo-gisk dateret til 1255-56. Hvor ‘kultursvampen’ var for tyk, for-søgte man sig også med ‘svømmende’ plankedæk der hviledepå strøer lagt direkte på det bløde underlag.

Op mod år 1300 var det slut med plankerne. Skovene varnu for langt væk så selv om stenene skulle hentes fra dennærmeste bakkeø, var det knoldebroen der overtog, menmed sten helt ned i ægstørrelse. I udgravninger ser man dogkun sten højt oppe i jordprofilet. Længere ser man kun detsand stenene blev sat i, for stenene blev genbrugt og rykkedeop sammen med den øvrige by. I løbet af 1500- og 1600-talletholdt gaderne op med at hæve sig. Affaldsmønstret ændredesig, og de nye stenhuse stod i mange generationer.

Da havde domkirken, bygget i 1100-tallet, allerede stået påstedet i over 400 år, så den ligger i en fordybning. Nærmestkirken var der frem til 1805 kirkegård. De ældste grave er fra800-tallet, og der har været kirker på stedet før domkirken.Ud over kirkegård var der før i tiden også et tæt byggeri pådomkirkepladsen, oprindeligt også et kloster. I 1700-tallet be-gyndte byggeriet at forsvinde, men først op mod år 1900 op-stod den store åbne plads som den nu renoverede plads er in-spireret af. Det var også først sent i 1800-tallet at kørebane-brosten begyndte at erstatte dele af knoldebroen. sh

Knoglebro og knoldebroRibes næsten fem meter tykke kultursvampafslører fortidens varierede belægninger

Øverst ‘knoglebro’ fra andenhalvdel af 1000-årene.I midten plankebelægningen hvortræet er dateret til 1255/56.Nederst knoldebro fra cirka 1300.Fotos: Sydvestjyske Museer.


Det tyske motorvejsnet harnetop lagt asfalt til utalli-

ge danske hjul på vej på vin-terferie. En del af de tilbage-lagte kilometre er foregået påden store motorvej AutobahnA7 der løber tværs gennemHamborg, og her har de dan-ske bilister råbt og skreget ogtrådt på speederen. Ligesomalle de andre.

Reinhard Schier fra Ham-borgs ministerium for urbanudvikling og miljø beskriver si-tuationen således: „Forestil digat der er et stort, højlydt hul ibyen, omkring 70 til 100 meterbredt, med biler, skidt, larm,hver dag, 24-7-365.“

Desuden er Hamborg i reali-teten skåret over i to dele afmotorvejen, der er en af demest trafikerede i landet. Mennu skal det være slut. Ikke medde larmende bilister, men medselve larmen der længe harbefundet sig et godt stykkeover de tilladte støjgrænser.

Der skal bygges overdæk-ning hen over tre stræk af mo-torvejen, på henholdsvis 560,893 og 2030 meter, så støjenreduceres til næsten ingenting

Die Autobahn? Es ist unter dem Park!I Hamborg bygges parker henover 3,5 km motorvej på grund af støj

Af Lars Thorsen for naboerne. Under visse deleaf overdækningen vil motor-vejen blive udvidet så den fyl-der otte spor hvilket vil gørede nye tunnelstrækninger tilde bredeste i hele Europa.

Ud over at fjerne støjen,binde byen bedre sammen ogeliminere den triste udsigt tilet vejinferno, har overdæknin-gerne en nok så væsentlig for-del. De vil nemlig blive om-dannet til parker der vil dækkeet samlet areal på over 24 hek-tar. Konceptet er en kombina-tion af tre forskellige funktio-ner: En esplanade der samtidigskal fungere som cykel- oggangsti, et åbent parkerings-område samt små kolonihaver.Hele overdækningen bliver ni-veaufri så den kan passeres afrullestolsbrugere og lignende.

Midten af esplanaden kom-mer til at bestå af et såkaldtengareal som bliver tilplantetmed træer i den sydvestligeende. Der bliver altså tale omen anseelig jorddybde på over-dækningen der i realiteten eren enorm taghave. Men også ikolonihaverne langs udkanter-ne af de nye anlæg bliver derlidt jord at grave i. Her vil derblive udlagt jord i 1,2 meters

KILDERwww.hamburg.dkwww.fastcoexist.com

Med otte spor bliver den overdækkede motorvej gennem Hamborg den bredeste af sin slags i Europa.Ovenpå vil der blive etableret hele 24 hektar nye parkområder.

dybde, nok til både gulerød-der og træer.

Som Reinhard Schier formu-lerer det: „Når projektet erfærdigt, vil der være parker,haver, stilhed, fuglesang ogfrisk luft. Og de østlige ogvestlige dele af byen på hversiden af motorvejen vil blivegenforenet.“

Genforening kan de godtlide i Tyskland, men lad os hå-be at de også er tålmodige.Det samlede projekt er netoppåbegyndt og først færdigt i2022, selv om visse delstræk-ninger bliver færdiggjort før.Under alle omstændighederskal ferierende danskere nokfinde en anden vej sydpå endA7 i de næste par år på detkøplagede tyske motorvejsnet.

Apropos biler: Myndighe-derne i Hamborg er ved at ud-færdige en plan om at elimi-nere biler i byen fuldstændigtinden for de næste 15 til 20 år,og de nye overdækninger erallerede indtænkt som en delaf det nye grønne stiforbindel-sessystem til bløde og stille tra-fikanter. ❏

Skælskør fik InfraServices ansatteI artiklen ‘Det er aldrig sjovt atforlade sin arbejdsplads ufrivil-ligt’ i Grønt Miljø 1/2014 oply-ser en billedtekst at GrønVækst A/S fik overdraget 70medarbejdere fra Infra Service.Kurt Alexandersen, meddelerat det var Skælskør Anlægs-gartnere A/S der overtog med-arbejderne som det også frem-går af brødteksten. Kurt Ale-xandersen var dengang en afejerne i Skælskør Anlægsgart-nere A/S. Det samme var JakobKristensen der nu er medejeraf Grøn Vækst A/S. sh

Siden Silvatec Skovmaskiner iFarsø i 2006 blev en del af denrussiske Machinery & IndustrialGroup N.V. har mærket ogsåomfattet store skovningsma-skiner. Nyeste generation erSilvatec Sleipner 8324 THStage IV med en 312 hk Mer-cedes-motor. Nyt er bl.a. denhydrostatiske transmission derarbejder 50 bar under detmaksimale, så sliddet falder.Samtidig er kølekapacitetenstørre uden at tage mere mo-toreffekt. Førerhuset kan ro-tere og automatisk følge kra-nen. Producenten fremhævermaskinen som effektiv skov-ningsmaskine og en behageligarbejdsplads.

Silvatecs store sorteskovningsmaskine

Naturfonden harsat kursen fra landLoven om Den Danske Natur-fond blev vedtaget i Folketin-get før jul. Nu har fonden ind-ledt sit arbejde med biodiver-sitet som hovedformål. Natur-fonden har en startkapital på875 mio. kr. og er etableret iet samarbejde mellem staten,Villum Fonden og Aage V. Jen-sens Naturfond. Fonden har enuafhængig bestyrelse medLauritz Holm-Nielsen, tidligererektor for Aarhus Universitet,i spidsen.


Landskaber forandrer sig. El- ler også forandrer de men-

nesker som bebor landskabet,sig. Og det skal landskabs-arkitekturen kunne håndtere.Så meget står klart efter ilandskabsarkitekt Patrick Vá-mosi Martinussens netop for-svarede ph.d. ‘Almen land-skabsarkitektur på prøve’. Herhar han set på hvordan seks al-mennyttige boligområder harudviklet sig i en periode fra 45til 80 år.

I nogle tilfælde er de oprin-delige landskabsarkitektoniskeprincipper stadig tydelige og

Det enkle robuste landskab overleverOVERLEVELSE. Når beboere og driftsfolk let forstår den grønne arkitektur, modstår deoprindelige kvaliteter bedst tidens tand. Det viser ny ph.d. om almene boligområders friarealer

Af Lars Thorsen bliver videreført. Andre bolig-områders udemiljø har ikkeformået at bevare den funkti-onalitet og æstetik de var fødtmed. Og hvad den forskel skyl-des, har Patrick Vámosi Marti-nussens et klart bud på.

„Udviklingen kan kort sagtforstås på baggrund af tre pa-rametre - tydelighed, robust-hed og fleksibilitet - som sam-let kan betegnes ‘arkitektoniskelasticitet’,“ fastslår han. „Bo-ligområdernes beboerrepræ-sentanter og driftspersonaleværner særligt om de oprinde-lige æstetiske kvaliteter i deboligområder hvor landska-bernes principper er tydelige

og dermed lette at forstå ogrespektere. Der er endvidereeksempler på at landskabernesæstetiske idealer bibeholdesog udvikles på en frugtbar må-de når landskabsplanerne erfleksible over for forandring.“

Husarkitekt Sørensen‘Almen landskabsarkitektur påprøve’ er en erhvervs-ph.d. Detbetyder bl.a. at den er udført isamarbejde med en aktør fraerhvervslivet og modsat man-ge mere højpandede ph.d.’erfokuserer på konkrete proble-mer og prøver at opstille kon-krete anbefalinger til anlægog drift af almene boligområ-der. Denne erhvervsaktør varForeningen Socialt Boligbyg-geri (FSB), et af Københavnsstørste almennyttige boligsel-skaber, og det er seks af deresanlæg som Patrick VámosiMartinussen har set nærmerepå i løbet af de sidste tre år isamarbejde med Statens Byg-geforskningsinstitut.

De seks boligområder liggeralle i den nordlige del af Kø-benhavn, og interessant noker fem ud af de seks tegnet afDanmarks mest navnkundigelandskabsarkitekt, C.Th. Søren-sen, der også er blevet kaldetfunktionalismens store mester.C.Th. Sørensen var nemlig hus-arkitekt i FSB i hen ved tre år-tier. Han har ikke bare tegnetde fleste af boligforeningensanlæg, men har også fulgtdem løbende og rettet dem tili forhold til udviklingen.

De seks boligområder erSkolevangen, Lundevænget,Kantorparken, Tingbjerg,Voldparken og Rymarksvæn-ge. Det ældste blev anlagt i1934 og det nyeste i 1970. Derer altså et langt udviklingsfor-løb som Patrick Vámosi Marti-nussen har kunnet studere.

Processen gør robustHer påpeger Patrick VámosiMartinussen bl.a. at de ‘gamle’landskabsarkitekter arbejdedepå en anden måde end mangeaf nutidens kollegaer.

„De var i højere grad træne-de i at sætte en proces i gangog var ikke så resultatoriente-rede. De tænkte desuden me-re i referencer til de naturty-per de kendte, som engen,skovbrynet, markhegnet oglignende, og fra bl.a. skovbru-get kendte de processerne tilat skabe disse landskabsele-menter over tid. Eksempelvis iSkolevangen hvor C.Th. Søren-sen lavede otte skovlignendebeplantningsbælter der gårgennem boligafdelingens for-løb. Hvert bælte er en mono-kultur af f.eks. lærk, birk ogeg, men modsat i dag, hvorman bare ville plante 20 størretræer i hvert bælte, så blev derdengang i stedet sat 500 til1.000 planteenheder. Beplant-ningsbælterne er løbende ble-vet udtyndet ved selektion, ogi dag står der 20 til 100 træer ihvert bælte,“ fortæller PatrickVámosi Martinussen.

Og det er her robusthedenkommer ind. For landskaberder får lov til at udvikle sigover tid og hvor de stærkesteelementer hele tiden bliverudvalgt, står nu engang stær-kere end hvis man kun planternetop de 20 træer som ifølgeens plan skal stå i det færdigeanlæg. I denne proces kan nyeplanteenheder ofte også plan-tes ind så en løbende fornyelsefinder sted. Derfor bør land-skabsarkitekter i langt højeregrad fokusere på at starte etsystem end på at præsentereet færdigt produkt, fastslår Pa-trick Vámosi Martinussen.

Det koster på driften og ersværere at putte ind i et reg-neark. Men til gengæld er detogså en sjovere opgave at løf-te for driftsfolkene og sikrermere modstandsdygtige an-læg der bevarer de kvaliteterde er født med.

Hvorfor bestod idéen ikke?De seks boligområder har Pa-trick Vámosi Martinussen valgtfordi de er yderpunkter. Nogleanlæg har videreført de æste-tiske og strukturelle principper

Tingbjerg. Ved renoveringen i en gårdhave i området ’genbrugte’ mande oprindelige strukturer, men tilførte også ny funktionalitet. Det er eteksempel på den balance der skal findes når man prøver at fastholdeoprindelige kvaliteter (gårdhavens karakter og rumlighed) og samtidigvil tilføre noget nyt (legeplads). Foto: Patrick Vámosi Martinussen.


Lundevænget er bygget op om-kring en simpel grundidé - spredtepiletræer. Den er let at forstå, ogdet er medvirkende til at ude-arealerne stadig er baseret påsamme grundtanke næsten 80 årsenere. På planteplanen ser manhvordan træerne skulle plantesenten solitære og i grupper i om-rådet, og at de er spredte og harløse relationer til hinanden ogbygningerne. Det har givet enfleksibilitet da det har været mu-ligt løbende at etablere nye gene-rationer af træer, imens de oprin-delige ældedes og blev fældet.Illustration: FSB. Foto: PatrickVámosi Martinussen.

som de blev tegnet med, mensandre er nærmest uigenken-delige. Skolevangen, Lunde-vænget og Tingbjerg er stadigmeget lig udgangspunktet,mens de resterende tre harforandret sig. Rymarksvængeer endda blevet erstattet af ethelt ’nyt’ landskab som følgeaf foreningens egne priorite-ringer og penge. Voldparkenstår over for en total omdan-nelse efter en ny helhedsplan.

Men hvad er det så der gørat nogle anlæg har sammegrundlæggende udtryk 50 til80 år senere, og andre er ble-

vet opslugt og forandret, en-ten efter en ny plan eller til-fældigt?

Elastisk system overleverDen løbende drift er én afnøglerne når det gælder omat bevare et landskabs grund-tanker. For hvis driftsfolkeneog folkene i det lokale beboer-demokrati ikke kan se idéen,så vil den heller ikke blive ved-ligeholdt over tid. Desuden erder rigtigt mange som over50-80 år har en finger med ispillet i forholdet til boligom-rådernes udvikling. Og mange

kokke fordærver maden.Derfor viser Patrick Vámosi

Martinussens ph.d. også atnetop de anlæg der er prægetaf enkle - og for lægfolk for-ståelige - virkemidler, er demsom har vist sig mest mod-standsdygtige. Et eksempel erSkolevangens otte træbæltermed otte forskellige træarter imonokulturer der praktisk talter anlæggets eneste ‘feature’.Til gengæld skaber de forskel-ligartede bælter en stor varia-tion når man bevæger sigrundt i boligområdet. Anlæg-get er karakteristisk på grund

af det enkle greb, og derforhar det været let for driftsfol-kene at se og holde fast i denoprindelige idé, både når dehar skullet plante nyt, og nårnye funktioner - så som lege-pladser og parkeringsarealer -har skullet indplaceres.

Det samme gælder i Lunde-vænget hvor det enkelte grebhar været at plante en massepiletræer uden nogen faste re-lationer til hinanden og tilbygningerne. Hele boligafde-lingens visuelle karakter erbundet til de løst spredte pile-træer. Det enkle princip har


betydet at beboerdemokrater-ne, og driften har kunnet seidéen og dermed ønsket at be-vare den.

Beplantningssystemet medløst spredte træer har desudengivet stor fleksibilitet til f.eks.foryngelse af træer uden atdet har ødelagt en sirligt defi-neret landskabsstruktur. Syste-met har altså modvirket enlangsom, men støt udviskningaf det gamle landskabsværksom det har været tilfældet iandre boligområder.

Plej virkemidlerneDa driften har stor betydningfor anlæggenes udvikling overtid, mener Patrick VámosiMartinussen at boligselskaber,kommuner og private land-skabsarkitekt- og anlægsgart-nerfirmaer bør være mere be-vidste om hvordan driften va-retages.

„Grundlæggende har manjo drifts- og vedligeholdelses-planer for at garantere at manår efter år går ud og foretagerde samme handlinger. Men etlandskab er ikke noget statiskder blot skal vedligeholdes ef-ter én opskrift. Vi skal væk fraidéen om at landskabsarkitek-tur er noget som vi går ud ogstiller op og så udskifter nårdet falder fra hinanden. Der-for er det også vigtigt at denløbende pleje fokuserer påhvordan man fastholder virke-midlerne frem for bare at pas-se plantematerialet indtil detforgår,“ understreger han.

Ikke alt C.Th.’s holderDet skal påpeges at det ikke eralle C.Th. Sørensens boligom-råder der har vist sig langtids-holdbare. Det gælder bl.a.Kantorparken i Emdrup. Hervar den oprindelige plan tyde-lig og rubust med sin fælledmed lange åbne kig ud overplæner og enkelte grupper aftræer (pyramidepoppel, ildlønmv.) der var lette at passe.

Men planen var ikke fleksi-bel. En landskabsplan der ba-serer sig på det åbne vue, erkun ét cykelskur fra at blivebrudt. I 50’ernes og 60’ernemåtte der laves parkerings-pladser på mange af arealer-ne, og de blev omkranset medbeplantning for at skjule biler-ne. Dermed var grundpillen iden oprindelige plan væk.

Noget lignende har været

Den oprindelig haveplan fra Skolevangen fra 1943. Påplanen kan man se de bælter af monokulturelle ’skov-plantninger’ som C.Th. Sørensen planlagde. Man serdet ikke på planen, men træerne skulle plantes i etnet (som ved skovrejsning), og der skulle være om-trent 500-1000 planter i hver. Fotografiet viser et af

bælterne (lærk) i dag: Der er blevet tyndet godt ud,men bælterne opleves som en stærk struktur der ad-skiller blokkene i området. Bemærk desuden at der iplanen er afsat tæppebankerpladser - et godt sym-bol på at tiderne og borgernes behov ændrer sig.Illustration: FSB. Foto: Patrick Vámosi Martinussen.


MARTINUSSENPatrick Vámosi Martinussen er land-skabsarkitekt fra Københavns Univer-sitet og skrev ph.d.’en på AalborgUniversitet (Statens Byggeforsknings-institut). Han er i dag ansat i Orbiconhvor han arbejder med almene bolig-områder. Læs hele ph.d.’en via et linkpå www.facebook.com/grontmiljo.

tilfældet i Voldparken. Denoprindelige idé var kontrastenmellem kompakte rum og åb-ne ‘sletter’. Omkring bygnin-ger skabtes der tætte beplant-ninger med små opholdsrumeller lysninger med forskelligeslags funktioner. Det stod iskarp kontrast til de store åb-ne rum mellem Voldparken ogdens nabobebyggelser.

Landskabsværket i Voldpar-ken viste sig dog svært at op-retholde fordi konceptet varutydeligt på grund af stor va-riation i beplantningen samtmange fysiske og visuelle bar-rierer der gjorde det svært atgenkende eller forstå princip-perne i arkitekturen på tværsaf området. Desuden har be-plantningerne været svære atforny løbende. Derfor er delangsomt, men støt blevet op-løst. I dag er der kun sparsombeplantning som ikke har deoprindelige virkninger med va-rierede rumdannelser og ensammenhængende karakter.Bygningerne optræder i dagmere blotlagte i et ret åbentlandskab. Som Martinussenunderstreger: K.I.S.S. Keep ItSimple, Stupid. Og selvfølgeligrobust og fleksibelt.

Plads til forandringPatrick Vámosi Martinussen serdog ikke nødvendigvis beboer-demokratiernes løbende små-forandringer eller for den sagsskyld helhedsplaners drastisketotaludskiftninger som nogetdårligt. Det er bare smarterehvis landskabsarkitekterne frastarten laver landskaber derkan håndtere de forandringersom uvægerligt kommer.

Han foreslår bl.a. at tegnelandskaber hvor det klart bli-ver markeret at der både er fa-ste karaktergivende elementerog løsere elementer der kanændres eller skiftes ud hvis be-hovet opstår. På den måde

kan driften og de senere invol-verede parter let se hvilke ele-menter og funktioner der ermed til at fastholde den oprin-delige landskabsidé og hvilkede frit kan udskifte og fornyeefter eget hoved.

Desuden er det ikke kunplanter eller beboernes prakti-ske behov der ændrer sig overtid. Nogle gange er det selvevores måde at være sammenpå eller vores måde at brugebyen på. „Beboerne i et bebo-erdemokrati er fælles om atstyre boligområdet, og tidlige-re havde man det perspektivat det skulle udtrykkes i bolig-området. Det skulle gernefremstå som en sammentøm-ret enhed. Spørgsmålet er så,om dette designprincip stadighar kvalitet i dag eller om detnærmere er gårdhavefælle-skabet - altså fællesskabetmed dem man møder i opgan-gen - der giver beboerne vær-di, og som bør dyrkes i land-skabsarkitekturen“ siger Pa-trick Vámosi Martinussen.

„Pointen er,“ fortsætterhan, „at enten forandrer land-skabet sig eller også gør land-skabets brugere det. Og detder oprindeligt var kvalitet, erdet ikke om 50 år. Derfor erdet essentielt at betragte land-skabet som en proces, og glemme nutidens fokus på anlæg-get når det er ‘færdigt’ ogflottest, for kvalitet opstår imødet mellem mennesker, oglandskab og begge dele er ikonstant forandring. Og detskal både landskabsarkitekter-ne og driftsfolkene være be-vidste om.“ ❏

DET HELE ER LANDSKABERVed landskab forstår man normalt noget stort der er udenfor byen, og som er domineret af marker, skov og natur. Or-det har i mange år også været brugt i en bredere betydning,bl.a. i sammensætningen ‘bylandskab’. Nu er der flere ogflere der også bruger ‘landskab’ om det man ellers har om-talt som ‘grønne områder’ eller ‘friarealer’. Det gør f.eks. Pa-trick Vámosi Martinussen i sin ph.d. ‘Almen landskabsarki-tektur på prøve’. Et landskab kan være alt udendørs. Det erbare skalaen der varierer. Denne brede tolkning passer ogsågodt med ‘landskabsarkitekt’. Redaktionen


Med segway påOdense-kirkegårdSegways er små eldrevne ogtohjulede køretøjer som manunder kørslen står oprejst påog betjener med et lille hånd-styr. Den er især kendt som tu-ristscooter, men kan den ogsåbruges på job? F.eks. når manskal rundt på en kirkegård ogføre tilsyn med gravsteder?

Casper N.K.P. Vett, land-skabsarkitekt ved OdenseKommunale Kirkegårde luredepå idéen, fortæller han i Kirke-gården 1/2015. En Segwayx2SE blev købt, en model medret store store og brede hjulog foruden en udstyrspakkemed tasker på skærmene.

Samtidig blev tilsynet digita-liseret med indtastning og fo-toregistrering på stedet (kirke-gårdssystemet Brandsoft ud-bygget med en app). Sammenmed Segwayen gav det en stortidsbesparelse, skriver Vett. Påden store Assistenskirkegårdentog det før to mand i cirka firedage at føre tilsyn med ‘mis-prydsgravene’. Nu klarer énperson det på tre dage.

Den 85 cm brede og 54 kg

tunge Segwayen kan køre optil 20 km/t og når cirka 18 kmpå én opladning af lithium-ionbatteriet. Ifølge Vett svarerdet til omkring 6 timers arbej-de. Erfaringen er også at Seg-wayen kan komme til stort setalle steder og klarer al terrænog vejr. Eneste ulempe er iføl-ge Vett at det er svært at ladeden stå når man først har den.

Importør er Segway Dan-mark. Model x2SE koster iføl-ge www.segwaydanmark.dk58.500 kr. ekskl. moms. sh

Frøforsyningen til skove skalkomme fra kårede frøkil-

der, og når man ser på de dan-ske skove, er frøene mere ogmere kommet fra kårede dan-ske frøkilder. Frøimporten do-minerer dog stadig for stilkeg(54,3%, især fra Holland) ogfor vintereg (73,5%, især fraNorge) samt for almindeligædelgran, nordmannsgran ogdouglasgran. For alle andre afde undersøgte arter er impor-ten af begrænset betydning.

Det viser en opgørelse somBruno Bilde Jørgensen fra In-stitut for Geovidenskab ogNaturvaltning har lavet sam-men med Gunnar Friis Pro-chowsky fra Naturstyrelsen.Det er sket på grundlag af Na-turErhvervsstyrelsens statistikover frøhøst og frøimport frakårede frøkilder 1996 til 2014.

For at få de bedste skovtræ-er har vi i Danmark haft et kå-ringssystem siden 1936. Et kå-ringsudvalg ser på sundhed,

KILDERBruno Bilde Jørgensen, Gunnar FriisProchowsky (2015): Skovfrø til detdanske marked. Skoven 1/2015.Bruno Bilde Jørgensen, Gunnar FriisProchowsky (2015): Forsyning medskovfrø 1996-2014. De enkelte træar-ter. Skoven 1/2015.

Danske træfrø går fremHjemlige kårede frøkilder til skove har medenkelte undtagelser haft stigende betydning

vækst, vedkvalitet, stamme-form mv. og kårer de bevoks-ninger der er egnet til frøavl.Høst og frøhandel overvågesaf Herkomstkontrollen det hø-rer under NaturErhvervsstyrel-sen. Importeret frø skal over-holde herkomstkontrollen i deenkelte lande.

Frøkilder kåres efter femformål hvor vedproduktion ogjuletræer/klippegrønt er de af-gørende i skovbruget og om-fatter de fleste kårede frøkil-der. Hertil kommer de tre for-mål værn/læplantning, allé/park samt biomasse.

„Frø- og plantforsyningen tilskovbruget i Danmark skeraltså i en troværdig og kvalifi-ceret rame,“ vurderer Jørgen-sen og Prochowsky. De foreslårat udvikle danske frøkilder forde arter hvor der importeresmeget frø, men også at se me-re på arter der er gode til atproducere biomasse.

I skoven må man med enkel-

te undtagelser kun bruge frøfra kårede bevoksninger. Deter fastslået i EU- og OECD-re-gulativer. Uden for skoven erdet valgfrit at bruge kåredearter og for de fleste typiskelandskabsarter er der slet in-gen kåringspligt.

Det er baggrunden for ‘Frø-kildeudvalget’ der i årevis harudvalgt frøkilder for de arterog formål som kåringerne iskoven ikke omfatter. I stedetfor ‘kåring’ taler man om ‘ud-pegning’, men valgprocessener i store træk den samme. Detsamme gælder frøpuktionen ifrøplantager, oplyser udval-gets formand John Norrie.

I dag arbejder man kun medgenetisk brede frøkilder, altsåhele bevoksninger frem for fåindivider. Norrie fastslår samti-dig at de udpegede frøkilderbliver brugt meget, og at f.eks.læplanter skal være af udpe-gede frøkilder for at være til-skudsberettigede. sh

Vintereg - en af de få arter hvorskovfrø stadig mest importeres.

Punktérfri dæk tilgrønne maskinerPunktérfri dæk er velkendte,men nu har Michelin indledten større kommerciel produk-tion af det ‘luftfri’ radialdæk‘Michelin X Tweel Airless Radi-al Tire’ på Michelins nye fabriki USA. Dækket, der er bereg-net til entreprenørmaskiner, eret helt hjul hvor et stift nav erkoblet til den ydre ring medbøjelige eger i polyurethan.Typen Michelin X Tweel Turfvil blive originalmonteret påJohn Deeres Ztrak 900-græs-klippere. I forvejen fremstillesskidsteerdækket Michelin XTweel SSL, og denne produkti-on skal der mere fart i.

Renseanlæg skalproducere energiRenseanlæggene kan sparemeget på deres energiforbrugog CO2-udslip og endda pro-ducere energi. Der findes alle-rede flere tekniske mulighe-der, fremgår det af Miljøstyrel-sens nye rapport ‘Analyse afpotentialer for ressourceud-nyttelse i vand- og spilde-vandsforsyningen’ der pegerpå det eksportpotentiale somvandteknologien indebærer.

Analysen gennemgår 23 tek-nologier, bl.a. biogasprodukti-on, vandturbiner, energiopti-male pumper, CO2-konvertere,fosfor- og kvælstofproduktion.Flere af dem bruges på spilde-vandsanlægget Billund BioRefinery som er under anlæg.

Lokal afledning af regnvandvil ifølge rapporten „indirektekunne bidrage til øget energi-produktion og energineutrali-tet“ ved at “reducere mæng-den af uvedkommende vand ispildevandssystemet hvilket vilmedvirke til mere stabil driftpå renseanlæggene og redu-cere energiforbruget til pump-ning af regnvand.“

Odense Kommunale Kirkegårdeviser sin nye Segway x2SE.


Alléen er en af de mest markante grønne ele-

menter vi har, især i barokha-vens arkitektonisk strammeform med ens træer af sammeart, samme størrelse, symme-trisk plantet med samme af-stand på hver side af vejen.Men en allé kan være megetandet end en stram barokallé,og det er der gode grunde tilat se nærmere på. Det gørlandskabsarkitekt Anna GerdEllerbæk der i sit speciale ‘TheResilient Allée’ udfordrer dettraditionelle syn på alléen.

For den klassiske barokalléer nemlig også et sårbart ele-ment. Træerne skal have sam-me vækstforhold for at udvik-

ALLÉER. Vel er den stramme lindeallé af ens træer flot, men den er også sårbar over for syg-domme og storme. Heldigvis er der andre og robuste former der kan udvide hele allékonceptet

Barokalléens robuste flippede venner

le sig ens, og det kan væresvært, især i byens gader hvorf.eks. træerne på hjørnerne titer særligt medtaget af salt ogtrafik. Også storme kan ned-lægge enkelte træer i alléen,og storme har vi flere af pågrund af klimaændringer.Begge dele kan gøre at alléenikke længere føles som én for-di der er for mange huller ellerfor mange nyplantede træermellem de store. I en mono-kultur er der også risiko for aten fatal træsygdom kan få fa-tale følger for hele alléen, ogalvorlige træsygdomme får viogså stadig flere af.

Svaret er at gøre alléen me-re robust. Det gør man ved at

give køb på den stramme arki-tektoniske form og acceptereflere arter og et friere udtrykhvor udfald af enkelte indivi-der og sygdomme har mindrebetydning. Det betyder ogsåat fornyelsen af alléerne blivernemmere. Det bliver lettere atbevare alléfølelsen selv ommange træer dør.

En væsentlig sidegevinst erat man samtidig får et brederespektrum af allétyper. Fagetfår flere virkemidler at spillepå - også den klassiske barok-allé, bare man accepterer denssårbarhed. Tilbage står kundet principielle problem hvor-når man ikke længere har meden allé at gøre, men blot en

vejbeplantning. Billedet tilhøjre kan tolkes som en alléselv om den er langt fra detvelkendte indtryk.

Historiens medløbAt give begrebet allé en mererummelig betydning passerfint i historisk sammenhæng.Det var førhen almindeligt atbruge flere arter i samme allé,alene af den grund at det varsvært eller dyrt at skaffe såmange ens planter. Danmarkslængste allé, Ledreborg Allévest for Roskilde, bestod oprin-deligt af flere arter. Efter for-nyelsen i 1980’erne står derkun lind.

Formålet var førhen heller

Lersø Parkallé,designprincip.

ALLÉ. En allé danner etsammenhængende rummellem mindst to paral-lelle rækker af træer ellerbuske med et rum imel-lem. Desuden skal plant-ningen have et målrettetmenneskeskabt mønster.

EN ROBUST ALLÉ. Arterneskal være robuste, dvs. tålestedets vækstvilkår ogklima. Plantemønstret skalvære robust, så enkeltetræer kan forsvinde udenat alléfølelsen udhules. Også skal driften så vidt mu-ligt understøtte alléensrobusthed.

Anna Gerd Ellerbæks

DEFINITIONERLedreborg Allé. Kassisk barokallémed én art og samme alder.Stærk rumfølelse. Foto: AnnaGerd Ellerbæk.

Lersø Parkallé. Med flerearter og en løsbeplantningsstruktur errumfølelsen begrænset.Foto: Anna Gerd Ellerbæk .


der giver større genetiskspredning, men på den andenside kan klonerne være selek-teret mere mod f.eks. sygdom-me, så begge dele kan styrkerobustheden. Desuden skalman ikke være afhængig aflige rækker med fast afstands-mønster. Det øger sårbarhe-den hvis individer falder ud.

Hvor stor skal plantetæthe-den være? Afgørende er detat finde en balance mellemdet enkelte træs stabilitet oghele alléens samlede stabilitet.En kraftig tynding udsætter al-léen for stormfald. I dette lys

ikke kun at skabe et stramt ar-kitektonisk grønt element. Detvar også at få skygge, læ,brænde, foder og frugt, ikkemindst i renæssancens anlæg.Nogle af de samme praktiskeformål går igen i de stynedepilehegn og vejtræer der førvar en karakteristisk del af detdanske landskab.

I barokken var det afgøren-de at skabe et arkitektoniskveldefineret rum med en ret-ning man kunne følge i udsigteller bevægelse. Men træerneskulle ikke nødvendigvis værehelt ens, og strengt taget kun-

ne det være andet end træer.Alléen kan også have en over-troisk baggrund hvor et træpå hver side af husets indgangbeskyttede huset og beboernemod ondskab. Træparret kun-ne blive til flere og til sidstdanne en allé.

Kravene til robusthedEn robust allé består af flerearter og flere sorter så en alléikke ryddes af en fatal syg-dom. Og af flere aldre så enstorm eller bare høj alder ryd-der alléen. Den består af frø-kilder frem for kloner. Frøkil-

spiller den endelige planteaf-stand en mindre rolle. I praksisser man 5-12 meter mellemrækkerne og lidt mindre af-stand mellem rækkens træer.

Hertil kommer en rækkehensyn til træernes vækst: af-stand til vejkanten hvis dersaltes, en rodzone uden rør ogkabler, en permeabel overfla-de og ingen græsklipning indtil stammerne med de stam-meskader det kan medføre. Devalgte faktorer er sammenstil-let i et skema som man vurde-re alléers robusthed efter. Deenkelte tal diskuteres, menprincippet er forståeligt.

Ledreborg og udfordrerneSkemaet er afprøvet og udvik-let i fire eksempler hvor kundet ene er en klassisk barokal-lé, Ledreborg Allé. Den 7,5 kmlange lindeallé er en monokul-tur i lige rækker. Rumfølelse erstærk, men på 5 af 9 parame-tre er det også en allé med lillerobusthed.

De andre tre alléer er mererobuste, men udfordrer ogsådet traditionelle allébegreb.Den københavnske Lersø Park-allé blev plantet 1930-1947.Der er ti arter, forskellige aldreog størrelser og plantemøn-stret er løst, så løst at allévirk-ningen kun rigtigt opleves nårman er bilist og kommer hur-tigt gennem beplantningen.Ellers er følelsen lige så megetparkagtig og rumfølelsen be-dømmes som lav eller medium.Lersø Parkallé scorer ‘stor ro-busthed’ på 6 parametre. Detstørste problem er at græs-klippere kommer for tæt på.

Sundsvägen i Alnarp, Skåne,har en lige trærække i denene side og trægrupper i denanden. Kun i kort overlappen-de zone kan man tale om enallé, men her er rumfølelsenstørre end i Lersø Parkallé.Robustheden er dog mindre,bl.a. fordi der er færre arterog sorter og lige trærækker.Søndre Boulevard i Køben-havn har på grund af sit løsebeplantningsmønster mv. ogsåkun en svag rumfølelse, menrobustheden er næstbedst.

Ligheder på andre måderSelv om træerne af hensyn tilrobustheden ikke er af sammeart og sort, kan man godt sat-se på en vis ensartethed allige-vel. Det bliver bare på andre

Er dette en allé? Beplantningen på Mariebjerg Kirkegård består af skovfyr med en underplantning af taks.Kombinationen skaber en ekstra robusthed, og når skovfyrrene ikke kan mere, kan taks alene danne alléen.Billedet er brugt på rapportens forside. Foto: Anna Gerd Ellerbæk.


KILDEAnna Gerd Ellerbæk (2014): The Resi-lient Allée. Planning for strength.Speciale. Institut for Geovidenskab ogNaturforvaltning, Københavns Uni-versitet. 100 s. Vejledere: Oliver Büh-ler og Anders Busse Nielsen.

Mørkegrøn markering = Lersø ParkalléTjek alléens robusthed

ikke græs op til stammen

Lav robusthed Mellem robusthed Stor robusthed

Planter Kloner Frøkilde Frøkilder og kloner

Alder/størrelse Ensaldrende 2-4 aldre Mindst 5 aldre

Artsdiversitet Monokultur 2-4 arter Mindst 5 arter

Sortsdiversitet Monokultur 2-4 arter Mindst 5 sorter

Mønster Lige rækker, ens afstand Flere lige rækker, ens afstand Ingen lige rækker

Vækstvilkår Højst 1 m til saltet vej Højst 2 m til saltet vej Over 2 m tilsaltet vej

Rør og kabler i jord Enkelte rør og kabler i jord Ingen rør og kabler i jord

Drypzone ikke permeabel Drypzone delvis permeabel Drypzone fuldt permabel

Græsklipning op til Græsslåning i nærheden, Ingen græskliping op tilstammen stammen

egenskaber. Det kan være påtilvækster, endelige højder ogkroneform. Eller det kan væremere detaljerede egenskabersom bl.a. bladform, bladfarver,blomstring, frugtsætning oghøstfarver. Her er det op tilplantekendskabet og fagdata(f.eks. Bytræarboretet og plan-tekendskabsbøger) at finde de

sammenhørende arter. Manbehøver heller ikke plante ar-terne på skift, men kan grup-pere dem.

I stedet for at vælge træerkan man vælge buske ellerblande træer og buske. Detudvider både arts- og udtryks-mulighederne. Man kan des-uden styne træerne og stævne

buskene med inspiration frafortidens traditioner.

Artsblandingen kan supple-res af mere fleksible plante-mønstre der ikke nødvendigvisfølger rækker, men står lidt udog ind eller i grupper som manser det i alléen i Alnarp. Hvistræerne alligevel skal stå i ligerækker, sikrer det en vis ekstra

robusthed hvis der er to ræk-ker i hver side. Så syner detmindre hvis et træ falder ud iden indre række.

Det er også muligt at planteen allé med to arter hvor denene er hurtigtvoksende (f.eks.birk) og senere afløses af enmere langsomtvoksende (f.eks.avnbøg) der plantes uden forbirkene. Den viste allé på Ma-riebjerg Kirkegård har enkombination af fyr og taks,men her er taksen underplant-ning til fyrren. Allékonceptetkan også udvides på andremåder, f.eks. ved at plantefugtighedstålende arter i af-vandingsgrøfter. sh

Alléen kan også dannes af pil og rødel i grøfter. Så kombineres alléensudtryk med lokal vandafledning. Tegning: Anna Gerd Ellerbæk.

En dobbeltallé er mere robust fordi man får en garderinghvis enkelte træer falder ud. Tegning: Anna Gerd Ellerbæk.

Søndre Boulevard i København giver på grund af sit løse beplantningsmønster, forskudte stier, bænke mv. kun en ret svag rumfølelse, menrobustheden blandt de fire eksempler er næstbedst, bl.a. takket være de mange træarter og -sorter.


Det levende hegn er et afde vigtigste kulturhistori-

ske elementer i det åbne land-skab. Det fortæller historienom hvordan landskabet erbrugt i tusinde år, og hvordanmennesket har formet det.Det levende hegn finder viogså i byen, eksempelvis iform af randbeplantninger el-ler strukturerende elementer iboligfriarealer, parker og helebydele.

Levende hegn yder læ, af-skærmer, skaber rum og fun-gerer som spredningskorrido-rer for flora og fauna. Men derer også behov for at nytænkehegnets funktioner. Hegnetsindre rum er i dag overset oghar et uudnyttet potentialenår man ser på det rekreativeog oplevelsesmæssige aspekt.

Ved at anvende det flerræk-kede hegns indre rum kan der

En gåtur helt inde det grønne

skabes flere tusinde kilometerstier i det åbne landskab somkan imødekomme ønsket omat forbedre adgangsforholde-ne til landskabet og naturenuden at lodsejere skal give af-kald på dyrket jord. Det sam-me gælder byens landskabhvor levende hegn i de senereår er brugt som strukturerende

elementer i flere byudviklings-projekter, eksempelvis i Tre-kroner, Humlebæk Syd og År-slev-Sdr. Nærå.

Da pladsen i byen oftest ersparsom, bør et plantevolu-men af hegnets størrelse kun-ne varetage flere funktioner,og det er her oplagt at udfor-ske mulighederne for at ud-

DEFINITIONER

HEGN. Det levende hegn er en sammenhængende, smal, li-neær og/eller langstrakt bevoksning af træer og/eller buske,plantet eller selvgroet.

RUM. Det afgrænsede rum er tydeligt markeret enten afafgrænsende vægge, et markant gulv eller på anden vis. Detkan muliggøre ophold hvis rummet er af en vis størrelse oghegnet derfor af en vis bredde. Det afgrænsede rum kanogså være en lille plads hvor man på grund af den særligekarakter stopper op og for et kort øjeblik distraheres.

RUMFORLØB. Et smalt, langstrakt rumligt forløb som udgøren form for færdselsvej. Rumforløbet er, som hegnet i øv-rigt, tydeligt langstrakt og signifikant længere end bred.

Af Anna Maria Hansen

LEVENDE HEGN. De rummer en uudnyttet ressource i deres indre hvor en passende driftkan skabe sammenhængende rumforløb, men hegnstypen afgør mulighederne

nytte hegnets indre rum i re-kreativ sammenhæng. I mitspeciale ’I hegnet. Rum. Type.Tilgængelighed’ undersøgtejeg derfor hvordan man kangøre det levende hegns indrerum tilgængeligt.

De otte hegnstyperDet levende hegns potentialefor at indeholde indre rum ogrumforløb afhænger af hegns-typen. Ud fra det levendehegns kulturhistorie var detmuligt at identificere otte for-skellige hegnstyper som gen-nem tiden har fundet anven-delse. Det første egentlige le-vende hegn er det smallemarkhegn der blev indført iforbindelse med udskiftnings-tiden i slutningen af 1700-tal-let for at adskille husdyr fra af-grøder. Godt 100 år senere af-løste det i dag velkendte tråd-hegn markhegnets funktion.

Omtrent samtidigt blev læ-

Løvtræshegn i Vendsyssel. Toplanterækker er de seneste 5-10 år tilføjet på hegnets østsi-de. I det smalle rum mellemden nye og den eksisterendebeplantning færdes rådyr. Medbeskæring kan også menneskergå her. Foto: A.M. Hansen.


hegnet introduceret som led iopdyrkelsen af de jyske heder.Da de første enkeltrækkede,monokulturelle læhegn vistesig at være kortlivede og sår-bare over for sygdom, blev detflerrækkede løvtræshegn in-troduceret sidst i 1960’erne.Det trerækkede løvtræshegner siden da blevet den mestplantede hegnstype. Også detbredere læbælte fandt anven-delse. En betydelig andel afdet eksisterende hegnsnet-

værk i det åbne landskab ud-gøres derfor i dag af flerræk-kede løvtræshegn beståendeaf tre til syv planterækker oger fem til ti meter brede.

Selvgroede hegn findes hvorselvsået plantemateriale harfundet en vokseplads i mark-skel og på sten- eller jorddiger.

I byens landskab blev skov-bæltet introduceret til struktu-rering og afgrænsning af bo-ligområder.

Motiverne for at plante

hegn er i dag meget forskelli-ge. Levende hegn plantes istigende grad af æstetiske ogrekreative hensyn. Denne nyetilgang kræver en fælles be-tegnelse. Jeg foreslår lysthegnsom er levende hegn somplantes ud fra æstetiske og re-kreative hensyn med referencetil guldalderens lystskove.

Bredde og rækkeafstandHegnsbredden og særligt heg-nets rækkeafstand er vigtig for

hegnets potentiale for at inde-holde indre rum og rumforløb.Referenceprojekter gjorde detklart at et levende hegn af toplanterækker med en indbyr-des afstand på omtrent 1,50meter er tilstrækkeligt bredt tilat danne et smalt indre rum-forløb. Referenceprojekter an-tyder desuden at en rumbred-de på minimum 4 meter un-derstøtter muligheden forat skabe et afgrænset rummed mulighed for ophold.

Flerrækkede løvtræshegnanlægges ofte med en række-afstand på cirka 1,25 m. Øn-sker man at skabe et tilgænge-ligt rumforløb i et trerækketløvtræshegn med en række-afstand på blot denne bredde,er omfattende beskæringernødvendige. Eksempelvis kanhele midterrækken ryddes.

Man kan også omdanne denene yderrække til en stamme-hæk ved at opstamme be-standtræerne og rydde (ellerbeskære) alle buske og omnødvendigt beskære midter-rækken så man kan færdesmellem yder- og midterræk-

Skovbælte ved Langebjergskolen, Humlebæk. Seljepil som bestandtræ, busklag af bl.a. fjeldribs, dunet gedeblad og tjørn. Foto: A.M. Hansen.

Markhegn ÷ ÷ ÷

Selvgroede hegn ÷ ÷ ÷

Funktion overtaget af trådhegn

For smalt. Kan evt. tilplantes påbegge sider og ryddes - ogomdannes til rum i nyt hegn

Kræver omfattende opstamning,beskæring og rydningrækkeafstand <1,50 m

rækkeafstand >1,50 m

Afgrænsederum til ophold

AfgrænsederumRumforløb

For smalt

Hegnstypernes rumlige potentiale

Læbælte x x x

Skovbælte x x x

Lysthegn x x (x)

Trerækkede løvtræshegn x x ÷

Trerækkede løvtræshegn x (x) ÷

Enkeltrækkede læhegn ÷ ÷ ÷


SKRIBENTAnna Maria Hansen er landskabsarki-tekt. [email protected].

ken. Det er et omfattende ind-greb og bør kun gennemføres,hvor hegnets læeffekt er afmindre betydning.

Trerækkede løvtræshegnplantet med en rækkeafstandpå 1,50 m eller mere har bedreforudsætninger for at rummeindre rumforløb og små rum.Det bredere læbælte har po-tentiale til at rumme både af-grænsede rum til ophold ogrumforløb. Disse rum kan lige-ledes skabes ved at rydde en tilflere planterækker.

Skovbæltet har potentiale tilat rumme endda store afgræn-sede rum og sideløbende rum-forløb. For at fremme tilgæn-geligheden kan fremtidigehegnsplantninger med fordeletableres med større rækkeaf-stand end hidtil.

Selve udformningen af detindre rum eller rumforløb har

HøjdePlantet Selvgroet Rækker Bredde, m

Markhegn x x x x x 1 1-5 Lav

Læhegn x x x x x x 1-7 1-10 Middel

Enkeltrækkede x x x x x 1 1-5 Middel

Flerrækkede, løv x x x * (x) x 1-7 5-10 Middel

Trerækkede, løv x x x * x 3 5 Middel

Læbælte x x x * (x) x 4-7 5-10 Middel

Skovbælte x x x x x 11-26 15-40 Høj

Selvgroet hegn (x) x x x x x - - -

Lysthegn x x x x x x x x - - -

Hegnshøjden er baseret på egen vurdering og kanvariere med lokale klima-, vækst- og vindforholdsamt hegnets længderetning (øst-vest, nord-syd).Lav: Op til 5 m. Middel: 5-15 m. Høj: 15-25 m.

* Fremtidige hegnsplantninger er tilskudsberettigedehvis mindst 75% af planterne er løvfældende, jf.Bekendtgørelse om tilskud til landskabs- og biotop-forbedrende beplantninger §11 stk. 3.

Monokultur Blanding Løv Nål Ensaldret Uensaldret

Hegnstyper og deres opbygning - i forsimplet form baseret på litteraturstudie og samtaler med fagfolk

stor betydning for oplevelsenog kan varieres på mange må-der. I bredere hegn kan en letbugtet sti bidrage positivt tiloplevelsen af stiforløbet. Over-drives formsproget, risikererman dog at stien virker mono-ton, især hvis formgivningenikke tager udgangspunkt i deeksisterende forhold.

Fremtidige hegnHvis man ønsker at etablere etlevende hegn med et tilgæn-geligt indre, kræver det flereovervejelser i både artsvalg ogplanteplan. Anbefalingerne erbaseret på referenceprojektersamt udviklingen af konkretedesignforslag til to ’forsøgsla-boratorier’: et eksisterendeskovbælte i Trekroner samt etendnu ikke projekteret hegntil den fremtidige bydel Hum-lebæk Syd.

Det er bl.a. vigtigt at undgåat skabe utilsigtede barriereraf tornede arter. Anvendesammetræer, kan de med for-del plantes i hele rækker. Så vilder opstå et rumligt forløb nårammetræerne ryddes. Rumfor-løbet kan eventuelt suppleresmed særlige punktvise ople-velser, eksempelvis i form aftilskårne ’udsigtsvinduer’ ellerstammehække i hegnets sider.I så fald er det en fordel at an-vende særligt beskæringseg-nede træ- og buskarter i heg-nets yderrækker.

Især i bynære hegnsprojek-ter vil jeg desuden opfordre tilat indarbejde hegnets tilgæn-gelighed og oplevelser allere-de i etableringsfasen, eksem-pelvis ved at udså blomstrendedækafgrøder og etablere enklippet sti deri.

Specialet handler om til-

gængelighed i bred forstand.Jeg har her taget udgangs-punkt i oplevelsen af det le-vende hegn til fods. Det erklart at størrelse og bredde påbåde rum og rumforløb - ogeventuelt også den anvendterækkeafstand - skal tilpassesden enkelte målgruppe. Eksi-sterende hegnsplantningerkan af samme årsag også havebegrænset anvendelighed forvisse målgrupper. Det er mithåb at specialet kan inspirereflere til en kreativ anvendelseaf hegnets indre så vi snartkan invitere ind i hegnet. ❏

KILDEAnna Maria Hansen (2014): I hegnet.Rum. Type. Tilgængelighed. Speciale.Institut for Geovidenskab og Natur-forvaltning, Københavns Universitet.291 s. Vejleder: Anders Busse Nielsen.

Levende hegn er dansk landskabskulturhistorie. Her enkeltrækkede seljerønnehegn set fra Agri Bavnehøj, Mols Bjerge. Foto: A.M. Hansen.


Kommuner tøvermed biodiversitetKun hver fjerde kommune haren strategi for biodiversitet.Det viser en undersøgelse fraDanmarks Naturfredningsfor-ening. Kun 24 af 98 kommu-ner har politikker, handlings-planer eller strategier der fast-lægger mål og handlinger forbiodiversiteten.

Ifølge EU’s og FN’s 2020-målsom Danmark har tilsluttet sig,skal tabet af biodiversitetstandses inden 2020. Da kom-munerne har ansvar for natur-beskyttelse, naturpleje ogplanlægning i det åbne land,har biodiversitetsstrategien‘Naturplan Danmark’ slået fastat en stor del af opgaven medat sikre biodiversiteten liggerhos kommunerne.

Undersøgelsen viser bl.a. atde tre folkerigeste kommuner(København, Århus og Aal-borg) alle har en biodiversi-tetsstrategi, mens de tre mind-ste (Læsø, Fanø, Samsø) ingenhar. Det er i det hele taget kunfå af de naturrige kommunerder har vedtaget en strategiog handlingsplan.

Container med detstore beredskabBygge- og anlægsfirmaet Jor-ton har sammen med Life2-Save udviklet en beredskabs-container med førstehjælpsud-styr til byggepladser. Den før-ste står på en byggeplads vedAalborg Universitet. Containe-ren er udstyret med båreud-styr, hjertestarter, alle slagsforbindinger mv. til første-hjælp samt en rød tekst på si-der og tag hvis der bliver brugfor at guide en helikopter til.Ifølge Jorton er det planen athøste af erfaringer før der ind-rettes lignende containere tilandre store byggepladser.


Kanten der giverliv og oplevelserSKOVBRYN. Med en mere bevidstformet overgang mellem skov og landkan de nye rekreative skove gøre derestil at øge biodiversieten og giveskovgæsterne flere oplevelser

Skovbrynene udgør som re- gel en stor andel af de

mange nye små og mellem-store skovrejsninger der etab-leres i disse år. I den nye Elme-lund Skov ved Odense om-kranser 4,4 km skovbryn de 80ha skov som udgør kommu-nens del af den cirka 300 hastore skovrejsning. Udformnin-gen af de mere end 4 km skov-bryn danner baggrund for spe-cialet ‘Flersidige skovbryn - ibynære, rekreative skove’.

Skovbryn er generelt artsri-ge bevoksningstyper og liggersom en overgangszone mel-lem skoven og det åbne land.De beskytter skovklimaet, menhar samtidig en stor betydning

Ældre skovbryn der har udviklet sig gennem mange år, kan være til in-spiration når man arbejder med skovrejsning. Her er der et indre skov-bryn hvor hydrologien og græssende vildt har været med til at skabe etsmukt landskab som samtidig rummer artsdiversitet og dyreliv.

for oplevelsen af skoven og forbiodiversiteten, både i selvebrynet, men også inde i sko-ven og på de tilstødende åbnearealer.

Udformningen af skovbry-net har betydning for i hvorhøj grad det opfylder én ellerflere funktioner. I produkti-onsskoven, og også ofte i denyetablerede rekreative skove,kan de anlagte skovbryn væreensartede og uden større va-riation, og driften af brynetbliver ofte nedprioriteret ellerhelt glemt. Mange skovrejs-ninger er desuden etableretunder Naturstyrelsens tilskuds-ordninger som stiller ret uflek-sible krav til skovbrynets arts-sammensætning, andelen afbuske og skovbrynets bredde.

I specialet gives redskaber tilen målrettet udformning afskovbryn. Der er desuden op-stillet en række anbefalingerder opfylder én eller flere affunktionerne. Anbefalingerneer opstillet efter en identifika-tion og sammenstilling af enrække faktorer der har betyd-ning for de tre funktioner.

Resultaterne af analysen vi-ste følgende anbefalinger tildet flersidige skovbryn der til-godeser både skovklimaet,oplevelsesværdien og biodi-versiteten:• Brynets bredde skal væreover 20 meter.• Zonering med buske yderst,en mellemzone med store bu-ske og små træer samt en in-derzone med større træer.

Af Nané Køllgaard Pedersen • Etagering med busklag, mel-lemlag og trælag.• Aldersvariation.• Minimering af rodskydendearter.• Tynding optimalt hvert 5. årog som minimum hvert 10. år.• Planteafstand 1-2 meter.• Andelen af buske skal væremindst 10% og gerne 15-20%afhængig af brynets oriente-ring.• Generelt flere buske i syd- ogvestvendte bryn.• Variation af blomstrende,bær- og frugtbærende arter.• Slynget linjeføring.• Variation i tæthed/åbenhed.• Lokal identitet i plantevalg,høj artsrigdom.• Sammenhæng med andrebryn.

Foto: Nané Køllgaard Pedersen


OPLEVELSESVÆRDIOG AFSTANDMange elementer har betyd-ning for skovbrynets oplevel-sesværdi. Først og fremmestden afstand man vil oplevebrynet fra. Løber stien helt tætlangs brynet? Oplever man detpå større afstand? Måske fraen landevej hvor man passererforbi i en bil? Her må skovbry-nets arkitektur og sammen-sætning tilpasses oplevelses-afstanden.

BlomstringBær og nødder

FrugterBladformer

TorneHøstfarver

DufteArtsindivid

VegetationsgrupperVækstform

EtageringZonering

AldersvariationSlyngninger, lille skala 0-30 m

Slyngninger, stor skala 0-100 m

Indefra-10-0 m

Tæt0-2 m

Nær2-7 m

På afstand20-25 m

Fjernt>100 m

I den cirka 20 år gamle Sperrestrup Skov ved Ølstykke er skovens ogbrynets udformning fint tilpasset både terræn og hydrologi.

Åbent skovbryn hvor landskabet anes mellemstammerne som kontrast til skovens tæthed.Måske har skovejeren bevidst leget med skovensudtryk. Måske er det bare et resultat af en skov-ning i det nordvendte bryn hvor undervækstenmed tiden er skygget væk.

SKOVBRYN KAN STØTTE NATURPLANENI den nye ‘Naturplan Danmark’ er visionen et grønnere landmed en mere mangfoldig natur. Det skal opnås ved at derskabes større og mere sammenhængende naturområder,ved at indsatsen for vilde planter og dyr styrkes og ved atder skabes bedre muligheder for fællesskab gennemnaturoplevelser og friluftsliv. I den vision spiller skovbryn-ene en vigtig rolle. De omkranser de mange større og min-dre skovarealer, forbinder naturområder og fungerer somspredningskorridorer for både dyr og planter.

I Amsterdamse Bos har man brugt skovbrynenetil at skabe spændende rum. Her er det fuldkro-nede bryn sammen med det solitære træ med tilat give ‘rummet’ i skoven karakter.




Fotos: Nané Køllgaard Pedersen


ANBEFALINGER TIL FLERSIDIGE SKOVBRYNBaseret på en sammenstilling af de forskellige faktorer der har betydning for skovbrynets funktion

Fælles for skovklima, oplevelsesværdi og biodiversitet• Etagering med busklag, mellemlag og trælag• Zonering: yderzone med buske, mellemzone med

store buske og småtræer, inderzone med store træer• Aldersvariation• Minimér rodskydende arter• Tynding optimalt hvert 5. år og mindst hvert 10. år

Skovklima• Planteafstand 1-2 meter• Min. 10% buske, gerne 15-20% afhængig af brynets orientering• Som stormbeskyttelse skal åbenhedsprocenten være cirka 40.

Oplevelsesværdi• Etagering varieres med ét, to eller tre lag• Høj artsrigdom på landskabsniveau, ikke i det enkelte bryn• Variation af blomstrende og bær- eller frugtbærende arter• Arter med høstfarver, tilpas gruppering til oplevelsesafstanden• Slynget linjeføring• Variation i tæthed / åbenhed• Lokal identitet i plantevalg• Andelen af buske tilpasses brynets orientering og arkitektur• Skala i grupperinger og holme tilpasses oplevelsesafstanden• Brynets arkitektur tilpasses terrænet• Bryn med parkpræg nærmest byen, naturpræg fjernere fra byen• Høj biodiversitet

BIODIVERSITET• Brede bryn, mindst 20 meter• Høj artsrigdom• Variation af blomstrende og bær- eller frugtbærende arter• Slynget linjeføring• Variation i tæthed / åbenhed• Sammenhæng med andre bryn• Hule, døde træer• Dødt ved efterladt i skovbunden• Stor planteafstand (2-4 m) der giver plads til naturlig succession• Mindst 15% buske, generelt flere buske i syd- og vestvendte bryn• Lokale frøkilder• Genetisk variation

2-trinsbryn

Overdrevsbryn

1-trinsbryn

3-trinsbryn

3-trinsbryn

Hældende bryn

Overdrevsbryn

Hældende bryn

3-trinsbryn Hældende bryn

KILDENané Køllgaard Pedersen (2014): Fler-sidige skovbryn - i bynære, rekreativeskove. Speciale. Institut for Geoviden-skab og Naturforvaltning, Køben-havns Universitet. 140 s. Vejleder: An-ders Busse Nielsen.

SKRIBENTNané Køllgaard Pedersen er land-skabsarkitekt. I Elmelund skov ved Odense er der plantet en variation af skovbryn,

nogle smalle med kun få arter og andre brede med flere arter af blom-strende og frugt- og bærbærende træer og buske. På Naturstyrelsensarealer er der plantet en række forskellige forsøgsbryn hvor der er eks-perimenteret med artsblandinger og gruppevis eller slumpvisblandinger. Brynene vil kunne bruges i den fremadrettede forskning iarternes spredning og brynets dynamikker.

• Dødt ved efterlades i skov-bunden.• Lokale frøkilder og oprin-delse.• Genetisk variation.

De fleste nye rekreative skov-rejsninger etableres med skov-udviklingstyper der indeholderen blanding af arter og drivesnaturnært. Derfor er de min-dre udsatte for stormfald. Mankan derfor nedprioritere deanbefalinger der har særligbetydning for skovens storm-stabilitet.

Også for de bryn der ikkehar direkte funktion som be-skyttelse for stormfald, kander være større frihed i ud-formningen af skovbrynet. Herkan planteafstanden f.eks.øges, og der kan skabes hulleri brynet der giver plads til na-

turlig succession som er med tilat øge biodiversiteten og sko-vens oplevelsesværdi.

Her vil der også være størremulighed for at variere bry-nets bredde og arkitektur såman både får oplevelsen aftætte bryn med blomstrendeog bærbærende buske og åb-ne skovbryn med kig ind i sko-ven. Også inde fra skoven gi-ver variation i brynets tæthedoplevelser fra det tætte mørketil udsigt mellem stammerneud over landskabet. ❏

3-trinsbryn


Hældende bryn


Elgen forsvandt fra det danskelandskab for 5000 år siden,men i 2016 kommer de tilbagenår en gruppe elge udsættes iLille Vildmose. Her skal de væ-re med til at holde naturen, ogde kan noget som de andredyr ikke kan, nemlig gnaveblade, knopper og kviste heltop til tre meters højde.

Vildmosen er efter årtiersdræning og tørvegravning vedat udvikle sig med højmoserog naturskove, men uden driftvil en tæt opvækst af birk,bævreasp, pil mv. lukke områ-det. Det skal elgene hjælpemed at undgå, oplyser Park ogNatur i Aalborg Kommune derer plejemyndighed.

Planen er at hente et partyre, et par køer og 8-10 kalveog kvier fra svenske dyrepar-ker. Det skulle kunne blive tilen bestand på 30-40 dyr. I desenere år har kvæg og hestegræsset, men de fases ud i taktmed at elgene formerer sig.Ifølge en rapport fra Institutfor Geovidenskab og Natur-forvaltning er en kombinationaf elge og krondyr bedst til atsikre et åbent moselandskabsom Lille Vildmose, og at derer plads til op mod 50 elge.

I år sættes et 30 km langt og2,5 meter højt hegn op om de2100 ha hvor elgene skal fou-ragere. Takket være færisteved indgangene vil man stadigkunne komme ind i området.Roar Poulsen fra Park og Naturbemærker dog at elge er storedyr på 300-500 kg som ikkeflygter som hjorte når mannærmer sig. „Det vil forment-lig blive en ny vinkel på en turi det fri for mange.“

Projektet er en del af et EU-støttet naturopretningspro-jekt, men støttes også af bl.a.Aage V. Jensens Naturfond derejer det meste af vildmosen. sh

Elge skal holde Lille Vildmose mere åben

H.G. ENEMARK A/SBaldersbæksvej 40, 2635 IshøjTlf. 4396 6677www.hg-enemark.dke-mail: [email protected]

LØSNER KOMPAKTJORD MED TRYKLUFT

MTM jordtryklufter

ENEMARKMASKINER

Maskinen består afen lille selvkørendekompressor medlufttank og jordspyd.Med et tryk på 11bar udløses et tryknede i jorden. Denløfter sig og denhårde jord krakelerer.


VERDENS LANDSKABERDobbeltstormenskånede træerneDobbeltstormen fredag den 9.januar (Dagmar) og lørdagden 10. januar (Egon) gjordeikke den helt store skade påtræerne i skov, land og by. Ri-sikoen var der ellers, bl.a. fordijorden var ret opblødt.

Dansk Skovforening melderimidlertid at der „ikke har væ-ret stormfald af betydning.Der er overalt tale om enkelt-træer, blottede rande ogspredt fald, men intet alvor-ligt.“ Naturstyrelsen oplyser at„skaderne udgør kun en brøk-del af hvad Bodil og Allan varårsag til i 2013.“

Trafikregel-app tilmaskinførereMed app’en DME Trafik kanman blive orienteret om de retkomplicerede trafikregler forlandbrugs- og entreprenørma-skiner på sin telefon. Bagapp’en står DM&E (DanskeMaskinstationer og Entrepre-nører) der stiller den til rådig-hed for alle maskinførere derbare skal søge efter ‘DME tra-fik’. App’en blev introduceretpå Agromek 2014 og har en nyog udbygget version på trap-perne, bl.a. med mulighed forøjeblikkelig opdatering nårder kommer nye regler og en‘push up’, så der kan sendesbeskeder ud til alle maskinfø-rerne på en gang.

Kommandoensoverdrev er fredetDet overdrevsagtige naturom-råde ved den gamle Forsvars-kommando i Vedbæk i Nord-sjælland er blevet fredet ogskal derfor ikke bebygges.Området er et bølget åbentlandskab klemt inde mellemskove, veje, jernbanen, land-brug og mindre byområder.Efter at Forsvarskommandoenblev nedlagt i 2006 begyndteder at komme byggeplaner.

Sigtet er nu at de biologiskeværdier skal sikres og forbed-res med en afgræsning der ud-vikler overdrevet, en naturty-pe der ellers er i stærk tilbage-gang. Samtidig vil fredningenåbne naturen for offentlighe-den, bl.a. med en ny sti der vilskabe forbindelse mellem Fo-lehaven og stien langs det le-vende hegn til Kystbanestien.

Hong Kongs lufthavn fårny luft under vingerneHer kan man da tale om etrestareal. I 1998 flyttede HongKongs lufthavn Kai Tak vækfra havneområdet over forHong Kong Island (billedetherover). Tilbage lå 328 hektarforurenede, men centraltearealer i den meget tætte by.

Siden er der ikke sket så me-get. Regeringen i Hong Kongudarbejdede en lokalplan derbl.a. indebar at en stor del afsundet (havneløbet) skulle fyl-des op, men det mødte tusind-vis af borgere op for at forhin-dre. Og det lykkedes. Så deoprindelige planer blev dum-pet. En ny helhedsplan for om-

rådet skal være realiseret i2021. Her er vinderne af densidste etape offentliggjort, ogdet er det Hong Kong-basere-de landskabsarkitektfirmaMorphis’ projekt som skal vir-keliggøres (billedet herunder).

Det fokuserer - ikke overra-skende - på at bruge havnelø-bet og den gamle havn somdet centrale element fremforbare at fylde op og lave vejeoven på. Med havneløbet somliv- og stemningsskabende ele-ment vil der blive bygget boli-ger til 90.000 indbyggere pådet gamle lufthavnsareal, oghele bydelen vil bogstaveligttalt blive bygget op fra grun-den, fra kloak og afvanding

En vandrensende parki Oslos GroruddalenOslo Kommunes vann- og av-løpsetat har givet LINK arki-tektur opgaven med at skabeden 12 ha store Grorudparken- en af de fire nye bydelspar-ker i Groruddalen. Projektethar været centreret om pro-blemer med vand, herundersikring mod oversvømmelsefra elven Alnavassdraget,håndtering af forurenet vej-vand, rensning af forurenetvand ved Groruddæmningenog rensning af dammens op-gravede og forurenede slam.

Som et pilotprojekt der ikkeer set før i Norge, benyttes derfytoremediering ved rensning

fra de østlige dele af byen nedtil floden og til underjordiskecykel- og gangstier, havne-promenade og hævede ni-veauer i landskabet (bakker).

Som så ofte når internatio-nale arkitektkonkurrencer skalvindes, bliver beskrivelsen aftankerne til tider noget højt-flyvende. Bl.a. skal Banyan-træets rødder have inspireretholdet fra Morphis fordi de er„symbol på den urbane jungle,et senet netværk af forbindel-ser der væver sig over flodenog videre endnu, og skabersammenhæng i tid og rum.“Læs mere på http://www.morphisdesign.com/#/still-1-1-2/

af slammet, hvilket kort sagter vegetation og jordbakteriersom kan fjerne tungmetallerog kemikalier så jorden skullevære renset på to til tre år. Såskal der ikke bruges ressourcerpå at fjerne forurenet jord.

Overfladevandet fra Trond-heimsveien og tilstødende om-råder renses i biologiske rense-anlæg før det ledes til dam-men eller videre ud i elven. Semere på http://linkarkitektur.com/Prosjekter/Grorudparken.


Vilde naturrum påuniversitetetKøbenhavns Universitet vil i2015 og 2016 etablere fire smånaturrum på i alt 650 m2 medvilde planter der afspejler dan-ske naturtyper som skov, eng,overdrev og strand. Det sker iprojektet ’Vilde naturrum i by-en’ som Nordea-fonden støttermed 1,6 mio. kr. Naturrumme-ne der placeres på Nørre Cam-pus, skal være et udstillingsvin-due der giver besøgende - her-under elever fra gymnasier ogfolkeskoler - lyst til at oplevenaturen uden for byen og givedem viden om naturen. For-midlingen skal også ske digi-talt via mobiltelefoner og QR-koder og gennem film om denaturområder som naturum-mene får direkte reference til.Ud over at fungere som læ-ringsmiljø skal naturrummeneogså fungere som almindeligegrønne oaser i området.

Kloakdæksel medkarm i let kompositMed Uni-Cover Komposit harUni-Seal i Silkeborg udviklet etkloakdæksel og karm i kompo-sit. Det er et lettere og merefleksibelt alternativ til traditio-nelle dæksler af støbejern.Dækslet tager 40 tons i belast-ning og kan derfor bruges selvpå veje. Alligevel vejer det blot18 kg hvor et jerndæksel kanveje 50 kg. Dækslet passer til315 mm rør. Karmen danner et40x40 cm modul der er 10 cmtykt. www.uni-seals.dk.

Når man damper ukrudt kandet være en fordel også atkunne bruge kogende vandmod det ukrudt der gror heltinde ved facaden hvor dam-pen ikke er effektiv nok. Der-for har ukrudtsdamperen MSCompact 50 nu fået storebro-deren MS Compact 75. Denhar den ekstra facilitet at mankan tage kogende vand fratanken og vande det ud.

Modellen er bygget til enredskabsbærer med damperenforan. Det virker ved 5 bar og150 grader. Bag på sidder op-varmningsenheden med tank,el-starter og oliefyr sammenmed slanger til at hælde ko-gende vand ud. Man kan ogsåsuge vand op fra bl.a. regn-vandsbassiner så man ikketrækker på vandværksvandet.Det modulopbyggede redskab

kan tilpasses til bl.a. traktorlift,trailer og gaffeltruck.

Næste udviklingstrin er at fået smalt damphoved til de be-lægningssten der typisk liggermellem fortovsfliser og kant-sten, lyder det fra producen-ten Havdrup Maskinforret-ning. Den nye model er udvik-let i samarbejde med MS-Tek-nik og Furesø Kommune derefterspurgte en kombinationaf damp og hedvand. I forve-jen var dampen i brug fordikommunens bygningsafdelinghar forbudt ukrudtsbrænding.

„Damp kan lægges helt tætpå hække og bygninger udenat gøre skade,“ siger kommu-nens værkstedschef BennyBach der mener at konceptetvirker, men at der også er etforarbejde med at lære mand-skabet op til at bruge det. sh

Ukrudtsdamperen har også hedt vand


Byen spreder sig uhæmmeti landskabet med veje, ba-

ner og byggeri. Urban sprawlkaldes det. Men det går ogsålidt den anden vej. Landskabetspreder sig ind i byen som‘landscape sprawl’ hvor midler-tidige tomter og græs- ellerstenbelagte udearealer brugespå nye måder. Endnu er detkun en lille modbevægelse,men den kan få mere fart hvisman åbner sine øjne for mulig-hederne. Og det er ikke kunfor at give byen flere rekreati-ve muligheder, men også forat levere et bidrag til fødeva-reforsyningen og give naturenbedre vilkår.

Det er i hvert fald udgangs-punktet for Marie Markmannsph.d.-afhandling ‘LandscapeSprawl, an artistic response toliving in the anthropocene’.Den er udført under Arkitekt-skolen i Aarhus og Center forStrategisk Byforskning. Og sig-tet er at diskutere landskabetsmuligheder i byen.

Anthropocene (dansk: an-tropocentrisme) kommer afdet græske anthropos (menne-ske) og det latinske centrum.Mennesket og menneskets ak-tiviteter er udgangspunktetfor alt, og naturen og landska-bet må underordne sig deref-ter. Men netop derfor kan viogså beslutte at give natur oglandskab mere plads igen.

En del af debattenMarie Markman er landskabs-arkitekt, men var oprindeligtbilledkunstner og lavede bl.a.værker i offentlige byrum.Hun brugte planter som mate-riale og var del af den bevæ-gelse der i 00’erne lavede pro-jekter med ‘urban gardening’hvor ledige arealer og centrale

byrum blev udnyttet til dyrk-ning og bynatur.

Tilbage fra starten af 70’er-ne har billedkunstnere brugtplanter til at tage sociale, øko-logiske, økonomiske og æste-tiske emner op til debat.Kunststuderende Liz Christy ogthe Green Guerillas lavede denførste ‘community garden’ påManhattan i 1973. Et nyere ek-sempel er billedkunstneren Ca-milla Berner der i 2011 lavedeen have blot ved at passe enspontan beplantning der vok-sede frem på den henliggendeKrøyers Plads i Købehavn. Ma-rie Markmann stod også selvbag en nyttehave på Køben-havns havnefront i 2005 (http://www.planteundersogelser.dk/nyttehave.html).

Det er denne tendens MarieMarkmann ser nærmere på ogselv er en del af. Projektet, derforegik fra 2011 til 2014, erfunderet i to værker der beg-ge er eksempler på hvordanlandskabet kan ‘sprawles’ ind ibyen.

Det første værk var ‘TrafficIsland Edible Landscape’, ennyttehave lavet i samarbejdemed studerende fra arkitekt-skolen i en meget befærdetvejs midterrabat.

Det andet værk var ‘EdibleEstates: Prototype Garden #14:Aarhus; Denmark’. En køkken-forhave i en privat parcelhus-

Marie Markman (2014): LandscapeSprawl. An artistic response to livingin the anthropocene. Ph.d.-projekt.Arkitektskolen i Aarhus (www.aarch.dk) og Center for Strategisk Byforsk-ning (www.byforskning.dk).

Projektet er gennemført 2011-2014og blev forsvaret 6.2.2015.

Mere omfattende materiale (dagbø-ger, billeder, film m.m.) om afhand-lingen og ph.d.-projektet kan ses påwww.phd.mariemarkman.com.

LandskabetsmodoffensivSPRAWL. Urbansprawl har fået etlandskabeligt modspilder kan blive en del afdiskussionen om grønbyplanlægning, vur-derer Marie Markmani ny ph.d.-afhandling

have lavet af den amerikanskekunstner Fritz Haeg og ligele-des udført i samarbejde medstuderende fra arkitektskolen.Eksemplet er nærmere omtalti næste artikel side 36.

Projektet bygger endviderepå seminaret ‘Urban Agricul-ture: Edible Estates and theMega Cities of Tomorrow’hvor det blev diskuteret ombylandbrug kan spille en størrerolle i byudviklingen.

Ikke kun nyttehaverSelv om alle tre titler indehol-der ‘edible’ (spiselig), handlerdet ikke kun om nyttehaver.Det grønne kan have mangeformer, også mere naturpræ-gede. Ligesom byen spredersig ud på landet på forskelligemåder, kan landskabet spredesig ind i byen på forskellig vis.Og sammen kan de forskelligeanlæg og typer indgå i enstørre strategi der bidrager tilat løse økologiske problemersom f.eks. biodiversitet og af-vanding.

„Når vi laver 100 m2 nytte-have ved en vej, så laver vi ik-ke bare et nyt lille landskab ibyen. Vi skubber også til dis-kussionen og reflektionen omhvordan landskabet i byen ge-nerelt kan være. Vi sætter pro-blemstillingen på spidsen. Pro-vokationen er en del af meto-den, men ikke for provokati-

onens egen skyld,“ forklarereMarie Markmann.

I ‘Traffic Island Edible Lands-cape’ var det f.eks. noget af enprovokation at dyrke grøntsa-ger lige ud til en trafikeret vej.„Mange ville ikke spise dem,de væmmedes, men stilledeikke spørgsmålstegn ved atindånde den giftige luft kon-stant,“ forklarer Markmann.

Budskabet er henvendt tilalle. Borgerne skal se de mu-ligheder der f.eks. er i ‘urbangardening’, både i deres egnehaver og uden for. Men by-planlæggere og parkforvaltereskal også være opmærksommepå mulighederne. De kanf.eks. være med til at udjævneden kløft der tit er mellemgræsrodsaktiviteter og myn-digheder når landskabet‘sprawles’ ind i byen. Det kande ifølge Marie Markmannf.eks. gøre ved at give plads tilde aktiviteter der er i gang ogsamtidig bruge ’landscapesprawl’ på strategisk niveau ibyplanlægningen. sh

‘Traffic Island Edible Landscape’, en nyttehave i en meget befærdet vejs midterrabat i Århus.Studerende fra Arkitektskolen i Århus der hjælper til. Foto: Marie Markmann.


Døde træer vinder mere og mere terræn

KILDEVivian Kvist Johannsen (red.): Opgø-relsesmetoder og udvikling i dødtved. Institut for Geovidenskab ogNaturforvaltning, Københavns univer-sitet 2015.

Der ligger mere og mere dødtved i skovene. Det viser under-søgelsen ‘Opgørelsesmetoderog udvikling i dødt ved’ somKøbenhavns Universitet har la-vet for Naturstyrelsen.

Årsagen til stigningen erifølge undersøgelsen især atstadigt mere skov får lov til atstå urørt hen, og at man beva-rer såkaldte livstræer. Det gav-ner de fugle, svampe og insek-ter der af de døde træer.

Dødt træ nåede et lavpunkti 1800-tallet på næsten nul,men er siden vokset til dagensniveau på 6 m3 dødt træ forhver hektar skov. Om 100 årventes tallet at være steget til27 m3 dødt træ pr. hektar istatsskovene. Det svarer til alttræ i fem store bøgetræer.

Mængden af nyt dødt træ i

skoven bygges kun langsomtop, for træerne bliver megetgamle inden de dør. Det erisær i de seneste 20 år at træerhar fået lov til at rådne stilleog roligt op i skoven. Det skyl-des bl.a. at private skovejere idenne periode fik tilskud til atlade skovarealer stå urørt hen,og der blev lavet områder medurørt skov i statsskovene.

Statsskovenes praksis med atefterlade livstræer til naturligdød har også bidraget. Og nårstorme raser, har Naturstyrel-sen de senere år ladet mangestore træer ligge på skovbun-den til gavn for naturen. sh

Ultralyds-scanningMåling af råd i træer20 års erfaringReferencer gives gerneAlle træplejeopgaver udføres

Se vores øvrige produktprogrampå www.bondeskovgaard.dk

4649 60274016 6027


I takt med at haveejere gør deres forhaver mere og me-

re grå og forladte, er det op-muntrende at mærke tenden-serne til en ny aktiv og grønforhavekultur. Det er ikkenødvendigvis som en kopi affortidens grønne havepræge-de præsentationsanlæg. En afmulighederne er tværtimod ennaturpræget køkkenhave derbidrager til både fødevarepro-duktion og bynatur.

Det kan man f.eks. se hos fa-milien Pedersen i Hammel. Fa-milien der består af Dorte ogCarsten Pedersen og deres topiger Rikke og Trine, ønskedeikke en af de sædvanlige mo-derne forhaver. De var derforfriske på idéen da Marie Mark-man søgte efter en parcelhus-familie med en synligt belig-gende forhave til projektet‘Edible Estates’. Projektet er endel af hendes ph.d. på Arki-tektskolen i Aarhus. Læs mereom den i artiklen side 34.

Tre dage i majParrets forhave ligger synligtud til en større fællesvej i par-celhuskvarteret. Det var en at-

Den udstillede naturkøkkenhave

Af Lone Skjødt traktiv beliggenhed for projek-tet på grund af kontrasten tilomgivelserne med græsplæ-ner, betonbelægninger og as-falt. Tre dage i maj 2013 blevværket født i samarbejde medden inviterede amerikanskearkitekt og kunstner FritzHaeg og arkitektskolens stude-rende der deltog i anlægsar-bejdet som led i et kursus.

Det var tre dage med storgæstfrihed og gensidig kemi.Som Marie Markman siger:„Det er jo ikke enhver familieman kan forvente vil deltageså begejstret og have 60-65mennesker rendende ude oginde flere dage i træk med ad-gang til internet, toilet og kaf-femaskine.“

Haeg har i en årrække arbej-det med at omdanne traditio-nelle, græsklædte amerikan-ske forhaver til frodige spiseli-ge haver for at inspirere andretil at gøre noget tilsvarende.Med dette projekt ønskedeFritz Haeg og Marie Markmanat se om der er et potentiale ifødevareproduktion i danskeforhaver. En produktion somkan indgå i en ny social, økolo-gisk og æstetisk sammen-hæng. Og bidrage til økolo-

gisk bæredygtighed og berigevores dagligdag.

Skoven til parcelhusetDa forhaven skulle anlæggestog familien fri for at deltagehvilket vidner om deres storeengagement. Også Haeg,Markman og de studerendedeltog.

Der blev tilført 3-4 trailer-fulde kompost og en lastbil-fuld muldjord, hvorved derblev skabt jordvolde som af-græsning på anlægget. Jord-bunden er naturlig lerholdig,og der har tidligere væretplanteskole i det nyudstykke-de parcelhuskvarter.

Jorden blev dækket medgrannåle, bøgeblade og kog-ler hist og her, og det viste sigat fungere rigtig godt sombunddække mod ukrudt. Derblev slæbt træstammer, træ-stykker, stubbe og sten fraskoven. Selve designet og detkunstneriske udtryk stod Haegfor i dialog med Dorte og Car-sten, og der blev bygget tipieraf grene, siddepladser af stub-be, bålplads, højbede, mist-bænk, plantekasser og masseraf bar jord til dyrkning. Gan-gene blev dækket af barkflis

og bedene omkranset afchaussésten og træstammer,der gav et skovagtigt udtryk.

Der blev plantet en palet afbærbuske, frugttræer, hassel-nød, vin, skovjordbær, kryd-derurter, spiselige blomster,grøntsager som kål, gulerød-der, ærter, rødbeder, kartoflerog bønner. Se den kompletteplanteliste på http://www.fritz-haeg.com/garden/initiatives/edibleestates/aarhus.html. Kra-vet var blot at planterne skullekunne gro under danske for-hold.

De tomme plænerProjektet vakte eftertanke. Servi på boligkvarterer rundt om iDanmark og udlandet, er dettankevækkende hvor storearealer der står tomme i formaf grønne plæner og belæg-ninger. Tænk hvis de kunneudnyttes til spiselige formål.

Vi bor i et så velstående etland at vi kan tillade os denneluksus, men samtidig skal jord-kloden brødføde stadig fleremilliarder mennesker samtidigmed at dyrkningsjorden pres-ses af bl.a. byudvikling og hav-stigninger. I et større tidsper-spektiv kan man forestille sigat det igen vil svare sig at dyr-ke selv små haver.

Men udfordringen er ikkekun at skabe dyrkningsjord.Den er også at give mere pladstil naturen og biodiversitetensom også er under pres. Det erderfor interessant at skabe ha-ver i større samhørighed medden omliggende natur. Mendet er også et interessant pa-radoks. Mange familier ønskerat bosætte sig og bygge hus,f.eks. i udkanten af en skov.Men når de flytter ind, udra-deres al spor af skov og natur idet traditionelle parcelhus-kvarter af huse, grå belæg-ning, hække og plæner.

Mad, kontakt og oplevelserI dag opleves forhaven som etlevende kunstværk hvor ikketo dage opleves ens. Parret sy-nes det har været en god må-de at udnytte arealet på og

FORHAVER. Villahavens tomme vejside kan indgå i en produktiv og økologisk sammenhæng

Grøn frodighed med vilje. Havenses her år 2, og parret har netophøstet og plukket masser af frugt,grønt og spiselige blomster. Tilvenstre høje jordskokker og tilhøjre salat der er gået i blomst.Foto: Lone Skjødt


SKRIBENTLone Skjødt er havearkitekt med egetfirma, Grønne Glimt, i Bjerringbro ogKøbenhavn. Hun har besøgt familien iHammel gennem to vækstsæsoner.www.groenneglimt.dk.

har kun haft positive oplevel-ser efter anlæggelsen.

„På en måde er det legaltfor folk at stoppe op og snak-ke og spørge til haven,“ for-tæller Carsten. „Det er sjovt atgå derude og luge, stresse af,undres over alt der kommerop og nyde børnenes store be-gejstring. Fugle tager bad i jor-den, nipper og søger føde. Derer kommet et helt andet liv,end vi havde drømt om.“

År 2 er familien lige begej-stret. Haven lever og fortsæt-ter sin fortælling om at ud-nytte et tomt areal til nogetnyttigt. Familien synes det serpænt ud og nyder mangfol-digheden i forhaven. Forbipas-serende glædes og smiler, ogfamilien har fået nye plante-venner. Stik mod hvad manskulle forvente, er der ingender har sagt at de finder denye forhave rodet.

Carsten elsker særligt alleblomsterne, men også at gåderude og nipse og luge eftersom afstresning efter endt ar-bejdsdag. Dorte er særlig be-gejstret for alle bærrene. De

har høstet masser af bær, menogså ferskner og urter.

Børnene og deres kammera-ter udnytter forhaven bådesom spisekammer, men ogsåtil legeplads hvor det er skøntat balancere på træstammerog stubbe. Tipien er både le-vende telt og stativ for stang-bønner, vin og ærter. Børnenepresser deres eget saft og erblevet skrappe til plantenav-nene, og til hvornår man hø-ster frugter og grøntsager såde smager bedst. Da naboerneholdt studentergilde, kom deog hentede krydderurter.

Erfaringsmæssigt bruger fa-milien cirka 1 time om ugenpå at luge i sæsonen. Den ene-ste ændring de har foretageter at fjerne de små sten sombunddække, for det var umu-ligt at holde rent. Jordbær ogfrugttræer har fået siveslan-ger, og der er tilført ekstrajord hist og her efterhåndensom kompost og skovens mulder omsat. Det er alt i alt ikkedet store arbejde de har haftbagefter. Dorte og Carsten an-befaler derfor alle varmt at ny-

tænke og udforme haven somnaturnært spisekammer.

Både kost og naturDet er glædeligt at se denfortsat stigende aktivitet idyrkningsfællesskaber og bæ-redygtige byer. Der bliver de-batteret form og indhold pågrønne taghaver, i byhaver,fælleshaver og i urbane land-brug. Fordelene er mange someksperimentet i Hammel viser.

Først og fremmest udnytterman forhaven til alt muligtlækkert og spiseligt. Det giverinspiration til madlavningen.Man får øje for smag, næ-ringsværdi og friskhed og bli-ver optaget af kostens værdiog kvalitet. Hindbær og bøn-ner gror trods alt ikke på su-permarkedets hylder. Man kanopleve glæden ved at dyrkesin egen mad og udvikle prak-tiske dyrkningsmæssige erfa-ringer med jord, planter, kom-post og gødning. Og man kanfå positiv kontakt med andrehaveinteresserede hvor manarbejder sammen , deler ud-bytte og erfaringer.

Haven i Hammel er ved at blive anlagt. Der blev tilført 3-4 trailerfulde kompost og en lastbilfuld muldjord. Foto: Marie Markman.

Haven er også en god mådeat være sammen med sinebørn på. Børn lider mentalt afnaturmangel. Forhavens na-turkøkkenhave kan være enløftestang til at gøre børn klo-gere på mad og natur. Oven ikøbet sparer man penge.

Forhaven kan endelig væremed til at tilføre hjemmetsnærmeste omgivelser mere na-tur - og natur er godt modstress. Man kan lade sig inspi-rere af den rigtige natur til atskabe mere mangfoldighedbåde hvad angår planter, in-sekter og smådyr.

Det kan godt være at mankommer til at sprænge ram-merne for hvad der anses forsmukt og grimt, men det kanvære en vej mod en ny og ac-cepteret haveæstetik medplads til arkitektoniske ekspe-rimenter, mere vildskab medglimt i øjet samt praktiske nyt-teideer og frisk mad. ❏


Kronvildtet breder sig ikke kun i Jylland. Det gør det

også på Sjælland selv om derer mindre plads. Meget endda.Udviklingen skyldes et ønskeom mere kronvildt. Det erimødekommet gennem tilba-geholdende afskydning, enkel-te udsætninger og en aktivvildtpleje suppleret med util-sigtede udslip fra dyrehaver.

Efter at have udryddet somvildtbestand siden midten af1800-talet var den anslåde be-stand i 2014 op mod 2.000 dyr.Jagtudbyttet af krondyr erover en 10-årig periode tidob-let, både fordi bestanden sti-ger, og fordi jægerne eftermange års frivillig fredning nuer begyndt at skyde mere.

Kronvildtet kan ses og mær-kes på stort set hele øen, især inordvestsjælland hvor denstørste bestand lever. Til forde-lene hører dyrenes værdi som

KILDERNiels Kanstrup, Palle Madsen, KristianStenkjær, Rita M. Buttenschøn, An-ders Jensen (2014): Kronvildt på Sjæl-land. Resultater af tre års praksisori-enteret forskning og forvaltning. In-stitut for Geovidenskab og Naturfor-valtning, Københavns Universitet.Ign.ku.dk 15.1.2015. Dialog skal sikrekrondyrene.

en del af den oprindelige bio-diversitet, deres jagtværdi, op-levelsesmuligheder samt dyre-nes bidrag til naturpleje gen-nem græsning. Til ulempernehører markskader i landbru-get, skrælle- og bidskader påtræer i skovene og større risikofor påkørsler i trafikken.

Interessekonflikterne kalderpå en målrettet, fælles forvalt-ning, fremgår det af bogen‘Kronvildt på Sjælland’ derbygger på et treårigt projekt.Her er der samlet viden omøens bestand og erfaringermed forvaltningen.

Det er f.eks. en erfaring atde tiltag der skal til for at re-ducere tab på grund af skader,sjældent er komplicerede i sigselv. I skoven handler det bl.a.om at gøre foryngelserne ro-buste over for bid og fejning,f.eks. ved at anvende beskyt-tende arter som vildtet fore-

trækker, f.eks. røn i en bøge-kultur. I landbruget handlerdet bl.a. om at bruge fiberdu-ge, fugleskræmsler, elhegn oglydeffekter. Men det drejer sigogså om at holde bestandenaf kronvildt på et vist niveau.

Men dyrene bevæger sigmeget og over store afstande,så det er mange forvaltere derskal arbejde sammen for at til-tagene skal virke.

”Hvis ikke der sker en fællesforvaltning, risikerer vi flereskader og højere omkostnin-ger samtidig med at afstanden

Kronvildtet breder sigogså på SjællandRapport opsamler antal, fordele, ulemper oghvordan man afværger skader i jordbruget

mellem interessegrupperneøges,” siger projektleder NielsKanstrup. Han tager det somet godt tegn at der gennemprojektet var en stor interesseog vilje blandt lodsejere ogforvaltere til at løse proble-merne. sh

I forskningen bruges ‘signifikans’ til atbeskrive hvor sikkert et forskningsresul-tat er. Hvis det er sikkert nok, er det ‘sig-nifikant’. Udtrykkene finder også tit vej iGrønt Miljø.

Signifikans kommer af det latinske‘significantia’ = betydning. Ifølge DenDanske Ordbog er noget sigifikant hvisdet „er til stede eller gør sig gældende iså høj grad at det tydeligt kan mærkes,måles el.lign.“ I statistiken er signifikantnoget „som ligger over en fastsat græn-se for hvad der kan tilskrives unøjagtig-hed eller tilfældig variation.“ Igen ifølgeordbogen.

Undersøgelser af store grupper er nor-malt baseret på stikprøver. Hvis stikprø-ven er stor og repræsentativ nok, bliverresultatet ikke en tilfældig variation.Altså signifikant. Ellers er resultatet til-fældigt og er ubrugeligt. Men hvor gårgrænsen? Og hvordan måles den?

En meget brugt metode er den så-kaldte p-værdi. P står for probability,sandsynlighed, sandsynlighed for at manfår et resultat der afviger fra den opstil-lede hypotese eller et tidligere resultat.

Det faglige sproghjørne

SIGNIFIKANS

Den almindelige videnskabelige norm(signifikansniveauet) er at p-værdienhøjst må være 0,05. Det betyder at derer højst 5% risiko for at afvige fra hypo-tesen. Hypotesen holder. Det er sammeproblematik når man f.eks. skal tagejordprøver og kun tager enkelte stik.

Men er det nok med en p-værdi påhøjst 0,05? Det er før foreslået at sænkegrænsen til 0,005 eller 0,001. Baggrun-den er bl.a. at mange forsøg aldrig gen-tages så fejlskud på den måde luges ud.Der er også den risiko at forskerne ‘fi-sker’ i deres materiale indtil de finder etresultat hvor p-værdien er lav nok. Deter bl.a. derfor god skik at forskerne påforhånd angiver den hypotese (påstand)som de vil påvise eller afkræfte. sh

Man kan tage et meget simpelt eks-empel med at slå plat og krone. En me-get rimelig hypotese er at man slår kro-ne 50% af gangene. I forsøget brugerman 10 slag, men får krone 6 gange. P-værdien angiver her sandsynlighedenfor at man - hvis man igen slår 10 gange- får et resultat hvor man igen slår krone6 gange eller mere. Det beregnes medalmindelig sandsynlighedsregning.

Når man kun slår 10 gange er der retstor sandsynlighed for at man slår krone6 gange eller mere. P-værdien er høj.Hvis man slår 100 gange er sandsynlig-heden og P-værdien bliver lavere. Ellermed andre ord: Sandsynligheden for atman slår krone halvdelen af gangene, erstørre når man slår 100 gange.

Hvor mange stik skal man tage på et givet areal før man får en signifikant jordprøve?


KILDEUdvikling af polymerdug til ukrudts-bekæmpelse i træbeplantninger.Miljøprojekt nr. 1634. Miljøstyrelsen2015. www2.mst.dk.

Ukrudt i plantekulturer kanbekæmpes ved at lægge

baner af plast i rækkerne hvor-efter man planter dækrods-planter igennem plasten medplanterør. Det blev forsøgt i1980’erne til landskabsplant-ninger, også i Danmark, men ipraksis slog princippet ikke an,bl.a. fordi udbuddet af dæk-rodsplanter var for lille.

Med projektet ‘Udvikling afmultifunktionelt bionedbry-deligt plantebeskyttelsessy-stem’ er princippet igen under-søgt. Her har udgangspunktetdog været juletræskulturer, ogisær at udvikle en optimal ogproduktionsklar folie.

Ud over at hæmme ukrudtetskulle folien kunne udlæggesmaskinelt, være fugtstabil, UV-bestandig og være tilpas for-gængelig for at skåne miljøetog spare bortskafningen bort.Interessen samlede sig mod deto polyestre Polybutylene adi-pate-co-terephtalate (PBAT)og Polylactide (PLA). Som la-boratorie- og markforsøg be-kræftede har de hver især go-de egenskaber. En folie medmeget PBAT egner sig godt tiludlægning og et fugtigt miljø.En folie med meget PLA ermeget UV-stabil, men er ikkeegnet til udlægning på grundaf ringe elasticitet.

Desuden kunne man se atgodstykkelse og indfarvninghar stor betydning. Indfarvnin-gen er vital for at hæmmeukrudtet, men de testede fo-lier var ikke sorte nok.

De opnåede erfaringer pe-ger på man skal kombineredet bedste fra flere materialeri en såkaldt ‘CO-ekstruderet’folie og gøre dem sortere.„Den procentvise del af hverråvare, sammensætning, tyk-kelse, indfarvning osv. vil væreafgørende for en styring afnedbrydeligheden over tid ogikke mindst elasticiteten til ud-lægning,“ hedder det. Det øn-skede produkt kunne dog ikkefærdiggøres i projektperioden.

Der blev også gennemførtindledende forsøg til at belysefoliens betydning for frostska-der på træerne, men på grundaf det varme vejr kunne manikke konkludere noget. Formå-let var oprindeligt også at fo-lien skulle have indlejret gød-ning som gradvist skulle frigi-ves. Det blev droppet fordi derunder produktionen var risikofor at udvikle farlige dampe.Desuden var der tvivl om hvor-dan juletræer bør gødes.

At opnå patent var også etmål med produktudviklingen,men det lod sig ikke gøre pågrund af eksisterende ‘kom-plementære’ patenter, så deter som varemærke at folienkan have sin fremtid, hedderdet i rapporten. Undersøgel-sen blev udført med tilskud fraMiljøteknologisk Udviklings-og Demonstrationsprogram ogblev afsluttet 1.12.2014. sh

På vej mod optimal foliePlastafdækning i plantekulturer kræver denrigtige plast, og udviklingen er godt i gang

Indledende markforsøg i lille skala. Man testede også i større skala medmed lange baner lagt ud med udlægger. Udfordringen var her at fådækket kanterne godt af med jord, så vinden ikke kunne få fat.


KILDERAnders Lund og Lillian Knudsen(2015): Husejere bærer selv risiko vedgrønne tage. www.dr.dk 15.1.2015.Samtaler med Jens Langergaard, PerMalmos, Ulrik Reeh og Kim Tang.

Et grønt tag kan være etproblem når huset skal for-

sikres. I hvert fald hvis man erforsikret i Topdanmark. Så måhusejeren selv bære risikoenog ansvaret for råd i trævær-ket, meddeler forsikringssel-skabets kommunikationschef,Jens Langergaard til DR.

„Med den viden vi har omkonstruktionerne og om denrisiko der er for at rødderneskaber huller og vandveje i ta-get, der siger vi at vi undtagerråd på grønne tage. Der findesikke lignende undtagelser forandre tage. Hvis der ikke vok-ser noget er der ikke den risi-ko,“ siger Jens Langergaard.

Grønne tage er ellers et ele-ment der bruges i meget mo-derne byggeri og indgår i flerekommuneplaner. Det sker bl.a.af æstetiske grunde, og fordidet grønne tag kan bidrage tilat isolere bygningerne, støttebiodiversiteten og hjælpe tilmed at håndtere regnvandet.

Vi har set skader„Vores politik er baseret påempiri fra forsikringssager. Vihar set skader hvor rodnetteter vokset igennem underlagetog har været årsagen til råd,“fortæller Jens Langergaard tilGrønt Miljø. Han kan dog ikkekoble det sete råd til det grøn-ne tags opbygning, f.eks. om

der har været råd i tage hvorder er brugt rodspærrefolie el-ler rodhæmmende tagpap.

Hvad skal der til for at I ger-ne vil give dækning for rådnår det er et grønt tag?

„Hvis andre vil tage risikoen,f.eks. ved at entreprenøren gi-ver en garanti. Eller hvis voresempiri siger os det. Det gørdet hvis vi i lang tid ikke fåranmeldelser hvor råddet skyl-des det grønne tag.“

Jens Langergaard understre-ger at Topdanmark gerne for-sikrer grønne tage, men der erbare ikke dækning for råd nårtaget er grønt. Han peger ogsåpå at dækning for råd i tagetgenerelt ikke er standard i for-sikringsverdenen.

Langergaards kollega Ras-mus Lind understreger at manfølger udviklingen. „Viserfremtidige erfaringer at nyekonstruktionsmåder gør at viikke længere har grund til be-kymring, vil det selvfølgeligvære god anledning til at vur-dere om der er behov for atrevidere vores holdning. Der ervi bare ikke endnu,“ siger han.

Der har også i 2012 og 2013været sået tvivl om de grønnetage kunne medvirke til fugt-skader i bygninger. Hver ganghar teknisk chef i Byggeskade-fonden Jens Dons advaret,navnlig om at beplantning kan

forstærke fugtproblemet nårtaget er utæt, bl.a. fordi det ersværere at finde utætheden.

Det skal gøres rigtigtAnlægsgartnerfirmaet MalmosA/S er specialiseret i at anlæg-ge grønne tage. Herfra sigerPer Malmos at et grønt tag ertæt hvis man bruger de rigtigematerialer og udfører arbejdetkorrekt. Han kan selv tilbydeop til ti års garanti.

„Men som med alt andetkan der være en risiko hvisman ikke gør det rigtigt. F.eks.hvis man ikke bruger rodspær-refolie eller rodhæmmendetagpap. Det gælder også detynde sedum- og mostage. Se-dum og mos har ikke agressiverødder, men hvis man ikkeholder taget, så f.eks. pil spirerop, kan agressive pilerødder itørke lede efter sprækker somså kan blive til huller.“

Malmos A/S har nyligt fået250.000 kr. fra innovationsfon-den Innobooster til en fagligudvikling der skal styrke argu-mentationen for grønne tage.Firmaet skal lægge timer for ettilsvarende beløb, mens selveudviklingsarbejdet skal udfø-res af bl.a. Agrotech.

Fra en anden leverandør,Veg Tech A/S, medgiver UlrikReeh at agressivt ukrudt somvisse græsser og vedplanter

Man får ikke dækning for råd hvis taget er grøntFORSIKRING. Topdanmark har ‘set skader’, men fagfolk afviser at rødder skader et kvalitetstag

Sedum etableret med plantemåtte.Den gul/hvide er Sedum sexangulare,den hvide med Sedum spurium.Foto: Malmos A/S.

kan være et problem hvis manikke bruger rodspærrefolie el-ler rodhæmmende tagpap.„Men det gælder ikke mos ogsedum. Så vores mos-sedum-tag kan lægges uden rodspær-refolie eller rodhæmmendetagpap hvis man har styr på situkrudt. Det er tagpapleveran-døren Icopals egen anbefaling.Men bruger man tykkere lag,er det en helt anden sag. Herskal man bruge rodspærrefolieeller rodhæmmende tagpap igod kvalitet og udføre arbej-det godt,“ siger Reeh.

Kim Tang, fagkonsulent iDanske Anlægsgartnere, ma-ner til besindighed. „At grøn-ne tage kan skabe råd, er migbekendt ikke dokumenteret.Det skal også med at rødderneikke skaber huller i taget, menblot følger fugten ned i hullerder allerede er der. I øvrigtkan forsikringsselskabet bareforlange rodspærrefolie ellerrodhæmmende tagpap. Detgør Danske Anlægsgartneresfaglige normer i forvejen, menhvis kravet kom fra myndighe-derne, f.eks. Statens Bygge-forskningsinstitut, så vil detstyrke legitimiteten.“ sh


Vandet pibler frem i Nordsjællands skoveDer kommer mange flere sum-pede områder i Nordsjællandsstatsskove. I dag dækker sko-vens moser, småsøer og vand-huller 900 ha, men det vil vok-se med 350 ha frem til 2030,fremgår det af Naturstyrelsensplan for Nordsjællands skove.

Det er bl.a. i Gribskov, NyrupHegn, Tisvilde Hegn og i Grøn-holt Vang at vandet skal ven-de tilbage til lavninger hvorder i dag mest gror grantræer.Derfor skal der sløjfes mangeaf de grøfter der i dag gen-nemvæver skoven.

Indsatsen genskaber mangeaf de vandhuller og moser der

før var i skoven. „Ser man pået kort over Gribskov fra 1800-tallet, så er det næsten heltblåt af sjapvand og sumpedeområder. Gennem tiden fikman gravet grøfter, så det me-ste af vandet blev drænetvæk. Formålet var at træerneskulle vokse så meget som mu-ligt. Men nu vil vi gerne havevandet tilbage så skoven ogsåkan blive et godt sted for pad-der, insekter og fugle,“ sigerskovrider Jens BjerregaardChristensen fra Naturstyrelseni Nordsjælland. Som led i skov-driften kommer der også flereheste, køer og får i skovene.

Gartnerens barkflis

Vi er klar med forskellige typer kvalitetsbark tilomgående levering. Hele læs leverer vi fragtfrit.

Den rigtige dækbarktil den rigtige pris

Kumlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde. Tlf. 47 52 47 00Richard Nielsen, mobil 4064 6810. [email protected]

Varerne kan desuden afhentes ab lager. Ring 4064 6810

Ved større mængder: indhent venligst tilbud

Vi er også leveringsdygtige i

Svensk granit

Granbark, fra ................................ 180,- ............. 200,-Fyrrebark, 20 til 60 mm, fra ......... 215,- ............. 235,-Vedflis/træflis, fra ......................... 180,- ............. 200,-Spagnum, fra ................................ 180,- ............. 200,-

SJÆLLAND JYLLAND/FYNPris kr./m3 excl. moms

med levering direkte fra brud i hele SverigeIndhent venligst tilbud

Muldvarpe og mosegrise får en gang røgMosegrise og muldvarpe kannu bekæmpes effektivt ogsmertefrit med den schweizi-ske Mauki som AL-vac A/S iLemvig har fået på det danskemarked. Maskinen er opbyg-get op som en lille trillebørs-vogn og bekæmper skadedy-rene med udstødningsrøg.

Udstødningen, der kommerfra en større Honda-motor, til-sættes en blanding af diesel-

olie og benzin og blæses ned idyrenes gangsystem. Her spre-der røgen sig hurtigt og bedø-ver hurtigt dyrene der ifølgeAL-vac dør helt smertefrit. Demidler der hidtil har væretbrugt har været gift og fælderder kræver løbende tilsyn. Semaskinen i fuktion påyoutube.com, søg f.eks. efterMäusevernichter MaukiGX200. www.al-vac.dk.


Centraladministration ogplanlægning 1938 - ca.1975. Af Sven Illeris. Note 73 iByplanhistorisk Skriftserie. 110s. www.byplanlab.dk.• Indsigt i hvordan centralad-ministrationen håndterede by-planspørgsmål og mere gene-relt samfundets mulighederfor at sikre en fagligt og poli-tisk forsvarlig byplanlægning iperioden. Skriftet findes både ien digital og trykt udgave.DS/EN 1341. Fliser af natur-sten til udendørs belægning.Krav og prøvningsmetoder.Dansk Standard 2013. 72 sider.504 kr. www.ds.dk.DS/EN 1342. Brosten af natur-sten til udendørs belægning.Krav og prøvningsmetoder.Dansk Standard 2013. 64 sider.504 kr.www.ds.dk.DS/EN 1343. Kantsten af na-tursten til udendørs belæg-ning. Krav og prøvningsmeto-der. Dansk Standard 2013. 68sider. 504 kr. www.ds.dk.• De tre standarder om natur-sten er udkommet på danskhvor vi ellers kun havde en en-gelsk udgave. Standarderne,der ellers er uændrede, omfat-ter krav til ydeevne og prøv-ningsmetoder for fliser, bro-sten og kantsten.Opgørelsesmetoder og ud-vikling i dødt ved. Af VivianKvist Johannsen (red.). Institutfor Geovidenskab og Naturfor-valtning, Københavns Universi-tet 2015. 201 s. ign.ku.dk.• Der ligger stadig mere dødtved i skovene fordi mere skovfår lov til at stå urørt, og fordiman bevarer ‘livstræer’. Det ertil gavn for fugle, svampe oginsekter der lever af skovensdøde træer. Der er i dag cirka6 m3 dødt træ pr. hektar skov.

gmPUBLIKATIONER

Når man i disse år bevægersig gennem nye og nyere

villaveje, er det slående medde mange yderst enkle forha-ver. Ofte ser man enten en helbar og noget forsømt plæne.Eller et areal med de ulyksa-lige granitskærver i megetsvingende kvalitet. Eventueltkan enkelte husejere svinge sigop til også at have et par kruk-ker med nogle forkølede plan-ter, men den smukke forhavemed harmoniske plantebedeog belægninger af god kvali-tet skal man lede længe efter.

Den smukke, tyske bog omforhaver, Mascha Schacht &Katharina Adams: ‘Die Schön-sten Kiesgarten’ viser hvordandet kunne være. Bogen er ud-givet af Gesellschaft der Stau-denfreunde, altså en foreningmed glæden ved stauder i fo-kus. Og stauderne er naturlig-vis i centrum hele vejen igen-nem, så man næsten kan taleom et staudeleksikon til privat-haver. Bogen viser og beskri-ver en lang række udførte ha-ver med mange forskelligeplanter på en bund af grus el-ler fortrinsvis grus - alle de om-talte haver er tegnet af aner-kendte, yngre arkitekter.

Således kan danske anlægs-gartnere, havearkitekter, menogså den moderne danske ha-veejer lade sig inspirere på tal-rige områder af bogens yderst

Mascha Schacht & Katharina Adam:Die Schönsten Kiesgarten. Callwey2013. 160 sider. 40 Euro.www.callwey.de.

ANMELDEROle Fournais er cand.mag og tidligerefaglærer på Jordbrugets Uddannel-sescenter.

forskellige og smukke små ogstore anlæg. Alle de viste pro-jekter er omtalt i korte, kon-krete tekster og vist med man-ge fotografier - alle i særdeleshøj kvalitet. Mange er ogsåforsynet med en oversigtsteg-ning og plantebeskrivelse.

Projekterne er meget for-skellige: fra den helt enkle lilleforhave med få elementerover den mere traditionelleblomsterrige og farverige villa-have til de sofistikerede størreanlæg med et anstrøg af øst-ens mystik. Man ser gedignebelægninger af granit, basaltog porfyr sammen med almin-deligt kendte stauder og bu-ske, men også belægningermed overraskende kombinati-oner med glas, stål og træ - ogmed sjældne planter fra fjerneegne af kloden.

I sagens natur har en tyskbog mange tyske projekter,men der vises også spændendeog harmoniske projekter fraEngland, ikke mindst af denanerkendte havedesigner BethChatto der har stået for enrække præmierede haveanlægmed smagfulde kombinationermed stauder og grus.

Projekternes formsprog er ihøj grad påvirket af den ro-mantiske engelske landskabs-have som et sted til både af-slapning, fordybelse og beun-dring. Derfor er der ofte valgtløsninger der ikke er så pleje-krævende eller nærmest er

selvplejende - og som tit vilpasse den moderne haveejergodt. Andre interessante pro-jekter er præget af overras-kende løsninger og kontrastersom f.eks. dejlige og frodigeplanter sammen med stålkan-ter langs et vandbassin. Det eren nydelse at bladre bogenigennem, ikke mindst pågrund af de smukke fotogra-fier med en betagende, nær-mest romantisk atmosfære.

Man behøver ikke at kunnelæse en masse svært tysk, menlade sig inspirere af de flottebilleder, de gennemarbejdedeplantebeskrivelser og eventu-elt lidt af de korte letforståe-lige tekster. De to forfatterehar mange års erfaring medprojektering, vejledning ogdesign - og forstår så sandeligat bringe deres viden og enga-gement videre. Enhver an-lægsgartner, havearkitekt oghavekonsulent kan bruge bo-gens projekter til egne projek-ter, og mange kunder kan fåmasser af inspiration. Derforegner bogen sig rigtig megettil kundevejledning. Bogenbør anskaffes til alle vore fag-skoler til elever, kursister ogstuderende på alle niveauer. ❏

Af Ole Fournais

Flotte stauder og skønne forhaverSchacht & Adams viser i tysk udgivelse hvordan det også kunne være

Stauder dominerer trods ordet ‘Kiesgarten’, grushave, men det er et tysk synonym for forhaver. Fra bogen.


Atlas of the Functional Ci-ty. Af Evelien van Es m.fl. 4.CIAM kongres 1933. 480 s.Thoth Publishers / GTA Verlag2014. www.arkfo.dk.• Beretning om den legendari-ske 4. CIAM kongres der medtemaet the ‘functional city’fandt sted på et skib i Middel-havet i 1933 ledet af bl.a. LeCorbusier. Deltagerne analyse-rede 34 byer ud fra kort, og re-sultatet blev udstillet på Am-sterdams Stedelijk Museum i1935. En bogudgivelse blev af-brudt af krigen og ikke sidenovervejet før nu hvor bogenmed dens 750 illustrationer“offers new perspectives at acrucial moment for urbanismtoday“ som forlaget skriver.

Kronvildt på Sjælland. AfNiels Kanstrup, Palle Madsen,Kristian Stenkjær, Rita M.Buttenschøn, Anders Jensen.Institut for Geovidenskab ogNaturforvaltning, KøbenhavnsUniversitet 2014. 156 s.www.ign.ku.dk.• Resultater af tre års praksis-orienteret forskning og for-valtning som undertitlen lyder.Den sjællandske kronvildt-bestand stiger, til glæde fornogen og til gene for andre.Metoderne til at afværgeulemperne er relativt enkle,men en koordineret forvalt-ning er nødvendig fordi vild-tet bevæger sig meget.

Gevinster ved investerin-ger i byliv og bykvalitet. AfCowi A/S og Tegnestuen JensV. Nielsen 2014. 16 s. nst.dk.• Opsamlende pjece af projek-tet af samme navn der har un-dersøgt hvordan husprisernepåvirkes af nærhed til forskel-lige bykvaliteter. F.eks. stigerboligværdien 15-30% indenfor 300 meter fra kysten. Re-sultaterne er før publiceret irapporter som ‘Virksomhedersværdisætning af byrummetskvaliteter’, ‘Værdisætning afbykvaliteter - fra hovedstad tilprovins’ der tidligere er refere-ret i Grønt Miljø.Træ 69. Træarter. Af BjarneLund Johansen. Træinformati-on 2014. 184 s. 329 kr.www.traeinfo.dk.• Ny udgave af håndbogen derbegyndte med 12 træarter i1963 og nu har 80 med. Ud-valg og beskrivelser er rettetmod valg af træ til møbler,byggeri og industri, men bo-gen omtaler også arternes til-gængelighed, bæredygtighedog betydning for klima og mil-jø. Håndbogen kan anvendessammen med Træ 70 Træma-terialer som et grundbogssæt imaterialelære i byggeriet.

Isnehus. Fra skøjtehal tilisnehus. Lokale og Anlægs-fonden og Cobe 2015. 16 s.www.loa-fonden.dk.• Idé til hvordan vinteridrætkan dyrkes indendørs. ‘Isne-huset’ skal muliggøre traditio-nelle idrætsgrene, men i for-mer der udforsker og indbydertil nye bevægelsesmønstre ognye tolkninger.Urban Spaces. Af Chris vanUffelen. Braun 2013. 271 s.www.braun-publishing.ch.• Præsentation af 65 pladserog 30 gader verden over medmoderne design, bl.a. JessieSquare i San Francisco, RivaFront i Split, Kroatien, Minato-Mirai Kanagawa i Japan mv.Skandinaviske projektet er og-så med, bl.a. anlægget vedStoråen i Holstebro.


Som anlægsgartnerelev får man et masse undervisningsma-teriale hvoraf det centrale er prent af løsark og kompendierfremstillet på de enkelte fagskoler. Men de får også en delstøttelitteratur, og den leveres nu som en samlet bogpakke.

Det gælder i hvert fald de elever der er under de overens-komster som Danske Anlægsgartnere og 3F aftalte i for-året. Efter den har private virksomheder med anlægsgart-ner-, anlægsgartnerassistent-, greenkeeper og grounds-menelever pligt til at stille bogpakken gratis til rådighed forderes elever. Aftalen gælder dog kun elever med uddannel-sesstart pr. august 2013 og senere. Elever ansat i offentligtregi er ikke omfattet af aftalen, men sigtet er at de får desamme bøger selv om de følger en anden ordning.

Sigtet med bogpakken er bl.a. at eleverne har det sammeundervisningsmateriale. Det gør det bl.a. lettere for elever-ne hvis de skifter fagskole, f.eks. fordi de skifter til en prak-tikplads i en anden landsdel. Assistenterne får også densamme pakke, bl.a. fordi mange af dem alligevel fortsætterog tager hele uddannelsen.

Undervisningsmaterialet er stadig uens hvad angår de ba-sale kompendier mv. At udarbejde en digital løsning harværet forsøgt med den tidligere fagkonsulent i Danske An-lægsgartnere Morten Nørgaard Henriksen som primus mo-tor, men dette arbejde er sat i bero på grund af manglendeopbakning og økonomi.

Bogpakken er sammensat i et samarbejde med DanskeAnlægsgartnere, 3F og fagskolerne og kan justeres efterbehov på grundlag af et årligt møde. Bogpakken kan købespå Danske Anlægsgartneres hjemmeside. Den har ifølge af-talen en værdi af cirka 1000 kr.

Det er den enkelte virksomhed der betaler bogpakken ogejer den. Bestillingen foretages af virksomheden eller ele-ven efter hvad de sammen finder ud af. Bogpakken bliverikke automatisk sendt ud til eleverne, men bestilles som ensamlet pakke til 998 kr. inklusiv moms og fragt. sh

Anlægsgartnerelevernes bogpakke

BOGPAKKEN OMFATTER:• Normer og vejledning for anlægsgartnerarbejde (DAG).• Pleje af grønne områder (DAG)• Plænegræs (Prodana)• Danmarks træer og buske (Møller og Staun)• Plantekatalog (Kortegaard)• Formelsamling (Alinea)• Banehåndbog (DGU, downloades gratis)

Det er indtil videre et sort/hvidt optryk af normerne der er med ipakken, men modtagerne får automatisk de nye normer tilsendtnår de udkommer. Der er også - senere - nye udgaver i vente forPleje af grønne områder og Danmarks Træer og buske.

gmPUBLIKATIONER

Regnvand som ressource.Hjælp dit regnvand på ret-te vej. Af Dan Gabriel Jensen.36 s. www.haveselskabet.dk.• Med vejledning og eksem-pler vises nemme, billige ogambitiøse måder til at håndte-re regnvand på privat grund.Temahæftet der er målrettethaveejere, erstatter ’ditRegn-vand’ fra 2012 og er en del afHaveselskabets projekt ‘Intelli-gent brug af regnvand’.Drawing for LandscapeArchitects. Construction andDesign Manual. Af SabrinaWilk. Dom Publishers 2014.356 s. dom-publishers.com.• Landskabsarkitekter skal og-så være grafikere. Håndbogenfokuserer på gammeldags per-spektiv- og stregtegninger,herunder tegneredskaber, stil-arter, symboler mv.

Landscape as the Cabinetof Curiosities. Af GüntherVogt, Rebecca Bornhauser ogThomas Kissling (red.). LarsMöller Publishers 2015. 228 s.lars-mueller-publishers. com.• Referater af samtaler somVogt har ført med sine stude-rende på ETH Zürich. Bogengiver indblik i Vogts idéer, me-toder og erfaringer fra sin kar-riere som landskabsarkitekt.


Sådan kan et fortov med permeable fuger og vand nedenunder kommetil at se ud. Næsten som i dag. Foto fra www.tredjenatur.dk.

Fremtidens fortov er ikke barefliser der ligger oven på grus.Det er fliser der dækker et hul-rum der er med til at tilbage-holde regnvand. En sådandobbeltanvendelse af fortoveter sigtet med projektet ‘Klima-flisen’ som Tredje Natur udvik-ler sammen med ACO Nordic,Wewers, Kollision, TeknologiskInstitut og Orbicon. Realdaniafinansierer projektet som led isin kampagne ‘Klimaspring’der løber fra 2013 til 2017.Ambitionen er at skabe grønvækst, bedre byer og sætteDanmark på verdenskortet in-den for klimatilpasning.

En færdigudviklet ‘klimafli-se’ skal efter planen være iproduktion i 2017. Koncepteter en kasse eller kassette hvorflisen udgør låget. Når mansætter kasserne sammen fårman en rende hvor vandet kanstuve op. Vandet kan ledesned i faskiner eller videre tilkloakken når der er plads - el-ler det kan bruges til f.eks. ha-vevanding eller rekreative ele-menter som småsøer og regn-bede. Tanken er at anlæggede nye klimafortove når forto-vet alligevel skal udskiftes ellerskal graves op på grund af led-ningsarbejder.

Klimaflisen får os til at gå på vandet

OrganoWoods træ beskyttes med sandBlandt flere miljøvenlige me-toder til at beskytte træ tiludemiljøets træbelægninger,plankeværker mv. findes også‘Organo Wood’. Det er ensvensk opfindelse fra svenskeuniversiteter inspireret af dennaturlige fossileringsproceshvor træet forstener.

Metoden indebærer at kisel-baserede stoffer presses ind itræfibrene ved hjælp af var-me, organiske katalysatorer oget stort tryk så træet danner etslags fossil. Kisel er i sin grund-form siliciumdioxid, SiO2 =kvarts som er det vigtigste mi-neral i sand. Fossileringen sker

mest på ydersiden af træfibre-ne så det behandlede træ be-står af cirka 10% fossil og 90%træ. Kiselen danner en fysiskbarriere der hindrer rådsvam-pe i at komme ind i træet, ogbeskytter samtidig træet modvand, smuds og ild.

Som med de fleste andremetoder kan træet ikke forar-bejdes uden at man bryderbarrieren, så træet skal helstleveres i mål. Træets farveud-vikling ændres ikke. Træet erfremstillet af OrganoWood ABsiden 2010 og forhandles iDanmark af Frøslev Træ A/S ,www.organowood.com.


En borger falder i et hul ogbrækker begge ben. Ikke

bare et lille hul i fortovet, menen 5 meter dyb udgravning på2.000 m2 der blev tilbage da enentreprenør gik konkurs i fi-nanskrisen. Løsningen er op-lagt: Hullet skal selvfølgeligomdannes til en park indenflere borgere falder ned i det.

Sådan begynder den ameri-kanske komedieserien ‘Parksand Recreation’ der foregår iparkafdelingen i den fiktive byPawnee i den midtvestlige statIndiana. Serien har lige afslut-tet sin 6. sæson og kan ses her-hjemme på HBO-nordic.

Nøglepersonen til opgavenmed parken i hullet er LeslieKnope, souschef i park- og fri-tidsforvaltningen og serienshovedperson, spillet af AmyPoehler. Om hun er landskabs-arkitekt, skov- og parkingeniøreller lignende melder historienintet om, men hun står overfor masser af parkforvalter-problemer.

Det kan være besværligeborgere som f.eks. til borger-møder råber „Jeg fandt ensandwich i parken, og da jeg

Parker, hundelorteposekamp og lokalpolitikPARKS & RECREATIONS. Amerikanske NBC har lavet en komedieserie om livet i enkommunal parkafdeling. Og minsanten om ikke også Danmark er nævnt

Af Lars Thorsen

spiste den, var den uden ma-yonnaise,“ eller „Jeg vil ikkehave børn på legepladserne,jeg er bange for at få skild-paddeinfluenza.“ Det kan og-så være ens chefer som helstvil have alle parker i byen pri-vatiseret. Eller forgæves forsøgpå at stoppe de evindeligekampe med fyldte hundelorte-poser. Kort sagt: almindelighverdag i enhver parkafdeling.

Det grønne bagtæppeKonceptet er en form for falskdokumentar hvor et kamera-

hold besøger en parkafdelingog følger deres daglige arbej-de. Det er samme konstruktionsom serien ‘The Office’ der harhaft stor succes i både en bri-tisk og en amerikansk version.Så sjov er ‘Parks and Recreati-on’ ikke. Men er den alligevelværd at se? Det er et spørgs-mål om temperament, menmon ikke Grønt Miljøs læserevil finde større fornøjelse vedserien end den gennemsnitligedansker? Landskabsarkitektur,anlægsgartneri og almindeligparkdrift befinder sig godt

nok i periferien af handlingender mest fokuserer på karakte-rernes personlige relationer ogproblemer - og dumskab. Mendet hele foregår trods alt på etbagtæppe af grøn forvaltning.

Bl.a. når afdelingen skal slåssammen med nabokommu-nens parkafdeling. Når byrå-det ikke er meget for at sætteressourcer af til parker. Når derbliver råbt op om manglendeVVM-redegørelser. Når de an-satte i parkforvaltningen skal‘smøre’ et medlem af lokal-planudvalget for at få ændretlokalplanen. Eler når byplan-læggeren får ros for endeligtat have formået af få sænketet lokalt vejbump 2 cm.

Bortset fra en enkelt byplan-lægger der tilsyneladende erlandskabsarkitekt, er det dogsvært at se hvad de enkelte ka-rakterer egentlig har af ar-bejdsopgaver og uddannelse.Serien foregår primært i etkontormiljø hvor det totalefravær af udendørs arbejdstøjleder tankerne mere hen påen teknik- og miljøforvaltning,end en vej- og parkafdeling.

I det hele taget er det tyde-ligt at forfatterne har set merepå lokalpolitik og sjove episo-der i parken end på anlægs-og driftarbejder. Fair nok. Menogså lidt ærgerligt. Når manser bort fra de nyere danskefilm ‘Kartellet’ og ‘Blå mænd’er det sjældent at film foregåri håndværkermiljøer. Det er al-tid kontormiljøer. Let, praktiskog velkendt i film- og tv-ver-denen.

Grønne opgaver i USADet er alsidige opgaver LeslieKnope blivet sat på. Bl.a. lederhun både borgermøder, arran-gerer pingvingiftemål i Zoolo-gisk Have, skubber sovende al-koholikere væk fra rutsjeba-ner, foretager spørgeskema-undersøgelser ude i de offent-lige arealer, og arbejder detmeste af seriens første sæso-ner på at få etableret parken ihullet på Sullivan Street. Herhøster hun også tomater i denfælles nyttehave som proakti-ve kræfter har etableret i bun-

Kommunal parkforvaltning er skægt, i hvert fald i den amerikanske serie ‘Parks and recreation’. Hovedperso-nen Leslie Knobe står i midten med en potteplante og hendes chef Ron Swanson med det flotte overskæg harbåde arbejdshansker på og står med et lugejernene. Alligevel handler serien dog mere om kontoransatte oglokalpolitikere end om anlægsgartnere og driftsfolk. Foto: NBC.

Fra Galentine's Day, sæson 6, 2014. Leslie Knope spillet af Amy Poehler,er souschef i parkafdelingen og seriens hovedperson.Fra http://www.nbc.com/parks-and-recreation


den af hullet. Hun ligger på lurom natten for at finde denperson som også dyrker mari-huana i nyttehaven, giver øl tilskraldemændene så de huskerat fjerne skraldet så vaskebjør-nene ikke kommer og jagterbørnene på legepladsen osv.

Ligner den en dansk park-forvalters hverdag? Nogle tinggør trods satirens distance. An-dre ting gør næppe. Det ertrods alt en sjov tv-serie ogden foregår i Amerika hvorforholdene ofte er anderledes,også i en kommunal parkfor-valtning. Her på Grønt Miljøhåber vi sandelig også at ar-bejdsdagen forløber mere ro-ligt. Men det skal også siges atLeslie også drømmer om atblive USA’s præsident, og såmå man selvfølgelig løbe lidthurtigere.

Heidi Klum fra SilkeborgLille Danmark bliver faktiskogså nævnt i serien flere gan-ge. Det sker bl.a. da LeslieKnope i første afsnit af sæson6 skal modtage en pris til kvin-der i politik og må dele denmed borgmester Ulee Danssenfra Silkeborg. Hun bliver spilletaf den tyske supermodel HeidiKlum der i episoden fortællerat Silkeborgs borgere elskerhende så meget at de har byg-get en statue af hende af ge-deost og engang til hendesfødselsdag har trænet et rens-dyr til at danse.

For dem som ikke er helt in-de i dansk lokalpolitik, skal vinævne at Silkeborgs borgme-ster i virkeligheden ikke hed-der Ulee Danssen, men Steen

Parks and Recreation. Sæson 1-6,2009-2014. 7. sæson optages i øjeblik-ket. og det er besluttet at det bliverden sidste. http://www.nbc.com/parks-and-recreation

Borgmester i Silkeborg - i serien (Heidi Klum / Ulee Danssen) og i virke-ligheden (Steen Vindum). Det er Steen Vindum til højre.

Vindum (V). Grønt Miljø harfået et ekskusivt interview:

Steen Vindum, har taknem-melige borgere nogensindeudfærdiget en statue af dig imaterialet gedeost?

„Statuer er ikke noget vibruger meget her i Silkeborg -og slet ikke i gedeost.“

Har de til gengæld trænetet rensdyr til at danse for dig?

„Dansende rensdyr har jegogså til gode at opleve, men tilgengæld har jeg da set mangedansende køer.“

Hvad siger du til at HeidiKlum udgiver sig for at væreen borgmester i Silkeborg?

„I Silkeborg tager vi ikke osselv så højtideligt, og vi kan dakun være ovenud tilfredsemed at Silkeborg er med i enpopulær tv-serie som bliver setverden rundt. Måske kan detinspirere endnu flere til atlægge vejen omkring voresskønne egn når turen går tilDanmark.“

Tak til Steen Vindum.Hele serien er gakket. Bl.a.

holdt Grønt Miljø meget afscenen hvor Leslie Knopes chefRon Swanson får brok og ikkekan røre sig, men alligevel prø-ver at spise ved at kaste bur-gere op mod munden. Samletgiver vi serien 4 ud af 6 skuffe-jern (3 for første sæson og 5for de sidste). Et abonnementtil HBO-nordic koster cirka 80kr. for en måned, og det ernok at se alle seks sæsoner. ❏


BRANCHE


Fik armen ødelagtaf saltspredersneglPas på med at stikke armenned i tragten på en saltspre-der. Det måtte en 32-årig trak-torfører sande da han ommorgenen den 19. januar skul-le til at sprede salt i Fabriks-parken i Glostrup og ved atklargøre maskinen.

„Han er i gang med at gøretraktoren klar, da noget for-mentlig sidder fast i tragten.Han har efter al sandsynlighedforsøgt at rense tragten mensden kører, og derved har densnegl der sidder i tragten, fåetfat i hans ærme, og dermed erhans arm blevet trukket der-op,“ siger vagtchef ved Kø-benhavns Vestegns Politi BrianHolm til Ekstra Bladet.

Først efter halvanden timelykkedes det redningsfolk at fåmandens arm fri af redskabetsom måtte skæres op. Politietbetragter ulykken som en ar-bejdsulykke og tilkaldte Ar-bejdstilsynet, men vurderedeover for Ekstra Bladet at årsa-gen nok var tankeløshed.

Et pænt 2014, menintet byggeopsvingI 2014 var beskæftigelsen ibygge- og anlægsviksomhedpå det højeste niveau i fem år.153.500 var det gennemsnit-lige tal for året, 4.000 flereend i 2014 lyder tallene fraDanmarks Statistik. IfølgeDansk Byggeri er årsagen tilstigningen først og fremmestflere renoveringer af de alme-ne boliger, de mange udbed-ringer efter stormene Allan ogBodil samt boligjobordningen.

„Det er med andre ord depolitiske aftaler og naturkræf-terne som har æren for frem-gangen i aktiviteten, men detvil også sige at der er tale ommidlertidige effekter,“ sigerchefanalytiker i Dansk ByggeriFinn Bo Frandsen der mener atden økonomiske vækst er forsvag til at kunne skabe et kon-junkturbetinget opsving, og atde store offentlige investerin-ger i nybyggeri af hospitalerog universiteter kun betydermindre. Han venter derfor etfald i beskæftigelsen i 2015.

2014 bød på en spirende op-timisme. Det går den rigti-

ge vej.“ Ejvind Røge, landsfor-mand i Danske Anlægsgartne-re, lagde opmuntret ud i sinberetning da Danske Anlægs-gartnere holdt sin landsgene-ralforsamling den 23. januar iHorsens. 54 medlemsvirksom-heder ud af knap 200 var re-præsenteret på generalfor-samlingen der for første gang imands minde bød på kamp-valg til hovedbestyrelsen.

For to år siden ændrede for-eningen vedtægter så delege-retmødet blev til en landsge-neralforsamling. Før havdekun de delegerede fra de lo-kale kredse stemmeret på de-legeretmødet, og hovedbesty-relsen bestod af kredsenes for-mænd. Nu kan alle stemme ogalle kan stille op til hovedbe-styrelsen.

Så der var fire kandidater tiltre ledige pladser. Hovedbesty-relsen havde selv tre forslag,Jesper Bjerrisgaard og MichaelDall der begge genopstillede.Og Per Malmos der var ny. Såvar man med landsformandensord sikker på at have kandida-ter nok og samtidig have kan-

didater fra alle kredse - sådansom vedtægterne siger manskal bestræbe sig på.

Men også Steen Sejerstenfra enkeltmandsfirmaet SEJAnlæg stillede op. „Jeg er ikkeopfordret af nogen til at stilleop. Jeg er her på eget initiativ.Det er ikke mit demokratiskesindelag at vi skal nøjes med atklappe af pakkede hold,“sagde Sejersten der som ud-gangspunkt ville arbejde forenkeltmandsfirmaerne.

Han fik dog ikke stemmernok, så det blev Jesper Bjerris-gaard, Michael Dall og PerMalmos, alle fra større firmaer,der endte i hovedbestyrelsen.Den består også af MarianneLarsen, Søren Sømod, HenrikHoffmann og landsformandenEjvind Røge. Kun Jens Petersenforlod hovedbestyrelsen - heltefter eget ønske.

Mere samarbejdePå generalforsamlingen blevder vedtaget en virksomheds-plan på ni punkter som varforberedt året inden, bl.a. pået strategiseminar for hoved-bestyrelsen. Her indgår bl.a.rekruttering af nye medlem-

Spirende optimisme og grønt humør

mer - en indsats der allerede ersat i gang og har givet resulta-ter. Med en nettotilgang på 18medlemmer siden foråret ermedlemstallet nu lige ved 200.

Et andet punkt i virksom-hedsplanen er at søge at ud-vide samarbejdet med land-skabsarkitekter og plantesko-ler. Idéen er bl.a. at profileresig samlet i sager af fælles in-teresse. På grund af dettepunkt deltog landskabsarki-tekt Henning Looft fra DanskeLandskabsarkitekter. „Udensamarbejde i den grønne bran-che får vi ikke den succes vi hi-ger efter,“ sagde Looft.

Til virksomhedsplanens øv-rige punkter hørte bl.a. enplan for arbejdsmiljøarbejdet,en plan for at fastholde Dan-ske Anlægsgartnere som enførende organisation på detgrønne område, at udviklenetværksgrupper og at gørede internationale organisatio-ner Nordisk Præsidium ogELCA mere synlige og gavnligefor medlemmerne.

Mere fra HåndværksrådetEndnu et punkt var at få en af-tale med Håndværksrådet i

ANLÆGSGARTNERE. Generalforsamlingen i Horsens bød på en nipunkter lang virksomhedsplan og et sjældent set kampvalg

Jens Jørgen Fisker fra Anlægsgartnerfirmaet Kildelunden takker for tildelingen af PR-prisen ‘Spaden’.

GRØNT MILJØ 2/2015 4949GRØNT MILJØ 2/2015

hus om juridisk support til af-løsning af aftalen med DanskHåndværk. Den blev indgåetpr. 1.1.2015 så Ejvind Røgekunne præsentere foreningensto nye jurister, Jeppe Rosen-mejer og Thea Lyskov Sønder-gaard der også stadig arbejderi Håndværksrådet.

I forvejen står Håndværks-rådet i praksis for Danske An-lægsgartneres erhvervspolitiksom i 2014 bl.a. har væretfokuseret på SMV-venlige ud-bud, fagentreprise, ny udbuds-lov, AB92-revision, konsortie-samarbejde, offentligt bureau-krati, fartskrivere, erhvervsud-dannelsesreformen og kom-munalfuldmagten.

Til foråret fraflytter DanskeAnlægsgartnere Dansk Hånd-værks lokaler i HåndværketsHus og rykker tilbage i en delaf sit eget domicil på Frede-riksberg. Det betyder dog sam-tidig at Danske Anlægsgart-nere flytter væk fra Hånd-værksrådet der er kernen iHåndværkets Hus.

Ser frem til nye normerI sin beretning slog landsfor-manden også et slag for atmedlemsvirksomhederne sat-sede mere på kompetenceud-vikling gennem uddannelses-planlægning og udviklings-planer. Det kan man bl.a. ar-bejde med i de netværk somforeningen også støtter opret-telsen af.

Som bestyrelsesmedlem Sø-ren Sømod bemærkede, kan viogså snart se frem til nye an-lægsgartnernormer - og en ny‘Pleje af grønne områder’ ideten ny fælles basisplejestandarder ved at blive færdig.

Og som et andet bestyrelses-medlem Marianne Larsen be-rettede, har der også været ar-bejdet med arbejdspladsbrugs-anvisninger og APV-skemaer,et arbejde der fortsætter i år.Der arbejdes også med løsnin-ger til forbuddet mod hor-monmidler i græs, både medpesticider og uden.

Jens Jørgen Fisker fra An-lægsgartnerfirmaet Kildelun-den fik PR-prisen Spaden forsin målrettede brug af lokalemedier. I øvrigt var regnskabetog humøret fint på general-forsamlingen. Det var det ogsåbagefter på Dollys og underbesøget i fængslet og på fest-aftenen dagen efter. sh

Nu fylder entreprenørarbejdemere end landbrug hos ma-skinstationerne. I DM&E (Dan-ske Maskinstationer og Entre-prenører) var medlemmernesbruttoomsætning 5,61 mia. kr.i 2013. Heraf 2,69 mia. kr. en-treprenørarbejde, 2,62 mia. kr.landbrugsarbejde og 0,30 mia.kr. skovarbejde.

Det blev meddelt på fore-ningens årsmøde 15.-16. fe-bruar i Brædstrup. Et møde ien optimistisk tone, bl.a. fordiomsætningen var den højeste iforeningens historie. Til sam-menligning havde medlemmeri Danske Anlægsgartnere sam-me år en samlet bruttoomsæt-ning på 1,97 mia. kr.

Forskydningen hos DM&Eafspejles også af at 33% af fir-maerne mest arbejder med en-treprenørarbejde, 29% mestmed landbrugsarbejde, mensresten er blandede. Blandt nyemedlemmer er der også flestder mest er entreprenører.

Til maskinstationernes typi-

ske entreprenørarbejde hørerjordarbejde, betonarbejde,nedbrydning, belægninger,kloakarbejde, dræning, natur-pleje, snerydning og rabatklip-ning. For kloak har foreningentruffet beslutning om at etab-lere en garantiordning.

I sin beretning fremhævedeformand Søren Ulrik Sørensenogså boligjobordningen somisær var kommet de mindrekloakvirksomheder til gode. Påårsmødet var der også enig-hed om at hæve kvalifikatio-nerne på nedbrydningsområ-det på grund af de store ud-fordringer med miljøfremme-de stoffer i de gamle huse. sh

Maskinstationer ermere entreprenørerend landmænd

Søren Ulrik Sørensen - fortsatformand for DM&E.

Stadig mere kirkegårdsdriftbliver sat i udbud og overtagetaf private anlægsgartnerfirma-er. De seneste fem år har OKNygaard passet fire af de femkommunalt administreredekirkegårde i Odense. Nu er af-talen mellem kommunen ogOK Nygaard fornyet for defire, og byens største kirke-gård, Assistenskirkegårdenmed sine 32 hektar er kommettil. Den blev før passet af etandet anlægsgartnerfirma.

I det daglige vil 20-25 af OKNygaards folk arbejde med på

Gartnere knudebeskærer Assistenskirkegårdens næsten 1200 linde. Dettager et par måneder. Gartnerne står på speciel klippevogn hvor 4-5mand arbejdet samtidig. Det er nødvendigt at klippe hver enkelt kvist.

kirkegårdene afhængig af deaktuelle opgaver. I januar varet hold i gang med at knude-beskære Assistenskirkegårdens1200 lindetræer. Senere skalde klippe omkring 60 km hæk.

Det er kommunen der harkontakten til borgerne, bl.a.aftaler om pasning af de en-kelte gravsteder. Derefter be-stiller kommunen OK Nygaardtil at udføre arbejdet. OK Ny-gaard har også driftaftaler forflere kirkegårde i Vejle og hararbejdet i seks år for Frederiks-berg Ældre Kirkegård. sh

Alle fem kommunale kirkegårde i Odense

50 GRØNT MILJØ 2/201550 GRØNT MILJØ 2/2015

Enklere drift skaløge produktivitetFor at forbedre virksomhedensproduktivitet peger flest påforbedring af arbejdsgange,reduktion af administrativeomkostninger og mere IT. Der-efter følger videreuddannelseog bedre maskiner, mens nyeledelsesformer og lønformerhar mindst tilslutning.

Det viser en undersøgelsesom Håndværksrådet har lavetblandt små og mellemstorevirksomheder, SMV’ere (hvr.dk22.1.2015). Undersøgelsen om-fatter cirka 800 SMV’ere, heraf283 i byggeriet. Det er på vide-reuddannelsen at byggevirk-somheder afviger mest fra detgenerelle billede. Kun 19,6%satser på videreuddannelse tilat øge produktiviteten. Somhelhed er det 32,0%.

Naturstensprisenfor parkskulpturerSamtidig med at Brede Allé ogparterret foran FredensborgSlot blev fornyet, blev alléensskulpturer repareret eller gen-hugget. For arbejdet modtogA.P. Møller Fonden 22. januarNaturstensprisen der uddelesaf Stenhuggerlauget. Fondengav nemlig 48 mio. kr. til re-staureringen der sluttede i2013 efter flere års arbejde.Prisen blev overrakt af Sten-huggerlaugets oldermand OleGrage til Henrik Tvarnø, direk-tør i A.P. Møller-fonden.Skulpturerne blev oprindeligthugget af Johannes Wiede-welt for 250 år siden.

Landskabsarkitektforeninger fra ni europæiskelande vedtog den 4. april 1989 i Bruxelles atoprette en europæisk landskabsarkitekt-forening, EFLA. Blandt dem var DanskeLandskabsarkitekter (dengang Foreningen afDanske Landskabsarkitekter) som var repræsen-teret af landskabsarkitekt Jette Abel.

Ved 25 års-jubilæet for EFLA blev hun og deotte øvrige underskrivere udnævnt til æres-medlemmer i IFLA Europe. EFLA hedder i dagIFLA Europe efter at foreningen blev en del afIFLA, International Federation of LandscapeArchitects.

Udnævnelsen faldt sted på IFLA Europesmøde i Oslo 18.-19. oktober 2014. Her modtogDanske Landskabsarkitekters formand KarenSejr diplomet på Jette Abels vegne, men detblev videregivet til Jette Abel ved et arrange-ment den 21. januar i Dansk Arkitekturcenter.

IFLA arbejder meget med at synliggøre faget,bl.a. gennem udstillinger, konferencer og pro-jekter og ved at støtte oprettelse aflandskabsarkitektuddannelser i lande der ikkehar nogen endnu, fortæller Anja Boserup Qvistder er Danske Landskabsarkitekters internatio-nale delegat i IFLA. IFLA har også engageret sigi landskabskonventioner, bl.a. den europæiskelandskabskonvention fra 2000. Den har især be-tydning i de lande der ikke har en lov som vo-res planlov. sh

Jette Abel (tv) får IFLA Europas æresdiplom overraktaf Danske Landskabsarkitekters formand Karen Sejr.

Jette Abel bleværesmedlem i IFLA

Cykelslangenfik den Store ArneCykelbroen ‘Cykelslangen’ fik30. januar prisen Store Arne afArkitektforeningens køben-havnsafdeling. „Cykelslangenforandrer et trist og rodet by-rum på en enkel æstetisk,stærk og legende måde. DWAformår at give identitet til etellers arkitektonisk usammen-hængende sted og forandreoplevelsen til noget langtmere interessant og sanseligt,“lød det fra juryen. DWA stårfor Dissing og Weitling Archi-tecture der har projekteretbroen. Her betegnes broensom „et relativt beskedentværk der til vores overraskelseer gået verden rundt.“

Bondes Have ogAnlæg med TimberBondes Have og Anlæg har islutningen af 2014 overtagetanlægsgartnerfirmaet TimberTræ & Havepleje fra Roskilde.„Det har givet Bondes Have ogAnlæg et boost, og vi ser frem

til en sæson hvor vi kommerstyrket ud til især pleje og driftaf grønne områder,“ lyder detfra Chris Rasmussen fra BondesHave og Anlæg der beskæfti-ger sig med både nyanlæg ogvedligeholdelse. Firmaet blevgrundlagt af Jesper Bonde i1995. I 2009 blev virksomhe-

den lavet om til et anpartssel-skab hvor Chris Rasmussentrådte ind i virksomheden. Idag har virksomheden 14-16ansatte i sæsonen. BondesHave og Anlæg har hjemme iLynge og arbejder i hele Nord-sjælland og Storkøbenhavn.www.bondeshave.dk

Bondes Have og Anlægi arbejde 5.2.2014.

DLH på vej i gravenuden FSC-certifikatDen store danske trævaregros-sist Dalhoff Larsen & Horne-man (DLH) får pr. 12. april fra-taget sit FSC-certifikat der viserat man kun handler med lov-ligt og bæredygtigt drevettræ. Forest Stewardship Coun-cil (FSC) har truffet afgørelsenefter en klage fra den interna-

tionale ngo Global Witness.Angiveligt skulle DLH fleregange i 2012 have købt ulov-ligt træ i Liberia. Global Wit-ness har tidligere tippet Natur-styrelsen der er myndighed påområdet, men på det følgendebesøg hos DLH fandt Natursty-relsen ikke noget kriminelt.

Fratagelsen af certifikatetkommer dog ikke til at betydeså meget for DLH fordi koncer-

nen er under afvikling medfrasalg af alle aktiviteter ver-den over, en proces der ventesafsluttet i år. Ledelsen fratræ-der senest med udgangen afapril i år. Baggrunden er fal-dende omsætning og stigendedriftstab. „Virkelighedenhavde overhalet selskabet, ogdet stod langt om længe klartogså for ledelsen,“ skriverwww.business.dk 10.10.2014.


Ikke alle har fast arbejde. Derer - også i anlægsgartneriet -forskellige slags ‘løse’ ansatte,men antallet har ikke vist destore udsving siden 2000. Detkonkluderer en rapport fraFaos, Forskningscenter for Ar-bejdsmarkeds- og Organisati-onsstudier. I rapporten bruges‘atypisk ansatte’ om alle ansat-te der ikke er faste på fuld tid,bl.a. deltidsansatte, korttidsan-satte, selvstændige, fleksjob-bere og vikarer. Det er i alt28% af danskerne.

Omkring to tredjedele af lan-dets kommuner har indførtkædeansvar i forbindelse medbygge- og anlægskontrakter.Det viser en undersøgelse somanalysefirmaet Advice har la-vet for 3F. Kædeansvar bety-der en entreprenør har ansva-ret for at eventuelle underen-treprenører overholder de ar-bejdsklausuler der er aftalt.

89% af kommunerne harindført arbejdsklausuler i for-bindelse med bygge- og an-lægsopgaver, bl.a. for at und-

Kædeansvar og arbejdsklausuler normaltgå social dumping. 74% afdem har kædeansvar svarendetil to tredjedele af alle. I 2013var det cirka 3 ud af 4 derhavde indført arbejdsklausu-ler, så tallet er stigende.

Ifølge undersøgelsen varie-rer kontrollen med klausuler-nes overholdelse meget. Knaphalvdelen svarer at de altid el-ler ofte fører kontrol, menscirka 40% svarer at de sjæl-dent gør det. Kontrollen ernormalt en stikprøvekontroleller krav om dokumentation.

‘Atypisk ansatte’ holder et stabilt antalIfølge Trine Larsen, en af

rapportens forfattere, har derværet debat om hvorvidt derkommer flere atypiske ansæt-telser, men antallet har dogværet relativt stabilt i forholdtil resten af Europa - også nårman studerer de enkelte bran-cher. Generelt er fagbevægel-sen kritisk over for atypiskeansatte af frygt for deres job-sikkerhed, pension mv. Ar-bejdsgiversiden er mere posi-tivt stemt og slår bl.a. på denfleksibilitet som opnås.

Sokkelaffugter til optimal ventilation■ Varmgalvaniseret sokkelaffugter af høj kvalitet■ Effektiv og panteret udformning giver optimal ventilation om husets sokkel■ Hurtig og nem montering■ Standardlængder af 1 meter og bredder på 100, 200 og 300 mm■ Med et tilpasningsstykke kan længden justeres præcist.■ Man kan få tilpassede længder så al tilskæring undgås.■ Opfylder alle krav i Byggereglementet■ 10 års fuld garanti mod gennemtæring■ Særdeles konkurrencedygtig pris■ Opfylder alle gængse belastningskrav samt stokkekrav■ Specialløsninger muligt, herunder riste i cortenstål

Spørgsmål eller besøgsaftale?Kontakt vores konsulentKlaus Hvitfeldpå tlf. 23 43 61 36

Tilpasningsstykke


Tænketanken DEA’s forslagom at sætte erhvervsuddan-nelseselever på SU for at fåflere praktikpladser, har kunaffødt få kølige kommentarer(Grønt Miljø 9/2014, s. 46 og10/2014, s. 44). Også fra Hånd-værksrådet lyder nu et nej tilelever på SU.

”SU til lærlinge er en be-snærende tanke hvis man fo-restiller sig at det kan skabeflere praktikpladser og samti-dig gøre det billigere for virk-somhederne at have lærlinge.Men virksomhederne får bådearbejdskraft og andre fordeleved at betale løn i stedet for atlade staten udbetale SU,” sigerchefkonsulent Heike Hoff-mann (hvr.dk 15.1.2015).

Håndværksrådet peger bl.apå at elever ikke kan tage fri-tidsjob som man kan i gymna-siet. Med SU er eleven ikke an-sat, og det kan gøre deres rets-stilling mere usikker. Og elev-lønnen giver virksomhederneindflydelse på erhvervsuddan-nelserne. Så billige elever påSU kan let blive meget dyrt be-talt, argumenter Hoffmann.

Det er også usikkert om ele-ver på SU vil give flere praktik-pladser, vurderer hun. F.eks.

viser Håndværksrådets under-søgelse fra 2013 at kun 10% afvirksomhederne uden eleverangav lønnen som årsag.

”Vores holdning er at vi skalskabe flere praktikpladser vedat gøre det interessant for fle-re virksomheder at uddannelærlinge, ikke ved at presseflere lærlinge ind i de virksom-heder der i forvejen tager lær-linge,” siger Heike Hoffmann.

Snart træder reformen af er-hvervsuddannelserne i kraftmed fokus på kvalitet, talenterog adgangskrav. Her er derifølge Håndværksrådet flerelærepladser gemt end i SU. sh

Lærlingearbejder ogskal have løn

Heike Hoffmann: billige elever påSU kan hurtigt blive dyrt betalt.


Fra 1. januar 2015 får arbejds-givere med erhvervsskoleele-ver refusion fra AUB for ele-vernes udgifter til skolehjem,altså kost og logi på kostafde-linger. Før fik man - ud overlønnen - kun AUB-refusion forbefordring. Sådan er det efteren ændring af loven om Ar-bejdsgivernes Uddannelsesbi-drag. Den siger at der ydes re-fusion til arbejdsgivere somhar afholdt udgifter til elevers„nødvendige eller aftalte“ op-hold på kostafdelinger.

‘Nødvendige’ betydermindst fem kvarters transporthver vej ifølge de regler der erfor optagelse på skolehjem ogsom er uændrede. Men detkan også blot være ‘aftalte’ophold. Loven siger ikke ‘og’,men ‘eller’. Der er altså refusi-on blot elev og arbejdsgiverhar aftalt opholdet på skole-

Refusion for elever på skolehjemopholdhjemmet. Forudsætningen er ialle tilfælde at der er indgåeten uddannelsesaftale, og atskolehjemopholdet er begyndttidligst 1. januar 2015.

I praksis at det dermed ikkelængere dyrere for arbejdsgi-veren at eleven vælger et kost-ophold. Det betyder igen atder ikke bare formelt, men og-så reelt er frit skolevalg.

For medlemmer af DanskeAnlægsgartnere er ændringenikke så stor, da foreningen og3F i forvejen har en uddannel-sesfond der yder refusion forskolehjemophold. Forskellener kun at virksomhederne - nårskolehjemopholdet er startetsenest 1. januar - ikke skal sø-ge uddannelsesfonden om re-fusion. I stedet vil AUB udbe-tale refusion automatisk ud fraskolernes oplysning om elever-nes kostophold. sh

Garta er blevet endel af Garta GroupGarta er pr. 1. januar lagt sam-men med Gasa Group Den-mark A/S (før Gasa Bøg). Beg-ge er i forvejen en del af DLG-koncernen. Fusionen sker iføl-ge garta.dk „i naturlig forlæn-gelse af de synergier“ der ermellem de to selskaber.

Garta vil nu som før have fo-kus på produkter til væksthu-se, planteskoler, grønne områ-der og havecentre, men vil ud-vide e-handelen. Desuden vilGartas lager af gartnerivarer iår flytte til Lavsenvænget iOdense. Havecenterprodukter-ne vil blive betjent fra DLG’slager i Hørning.

Garta blev stiftet i 1918 somGartnernes Fællesindkøb medhandel af gødning, brændsel,potter mv. Efter en fusion medGIC i 1996 blev navnet Garta.DLG overtog Garta i 2004.

Claus Beier er IGN’snye institutlederClaus Beier er ansat som nyinstitutleder på Institut forGeovidenskab og Naturforvalt-ning (IGN) fra 1. maj og fem årfrem. Claus Beier kommer fraen stilling som forskningsdi-rektør på Fagsenter for Ned-børfelt og Urban Vannmiljø iNorge. Hans baggrund er i dethele taget forskning og forsk-ningsledelse inden for natur-og miljøområdet, bl.a. på DTU,Risø og Skov & Landskab.

KURSER & KONFERENCER

MARTSTræbeskæring i teori og prak-sis. Lynge 3/3. Vejen 11/3. DAG.LAR for myndigheder. Silkeborg5/3. FVC.Gentænk byen. Byforskninguden grænser. Århus 5/3. DB.Omdannelse af almene bolig-områder. Svendborg 9-10/3. DB.Kunstgræs. Skovskolen 13/3.IGN.Kirkegårdskonferencen 2015:Fokus på kirkegårdens værdier.Nyborg 18/3. IGNFå tjek på træet i udemlijøet.København 19/3. Halv dags cykel-ekskursion. TI.Bevaring og fornyelse i bymid-ten. Fredericia marts 2014. DB.Vand i by og landskab. Inspira-tionsrejse Holland. Marts ellerapril 2015. DL.

APRILBorgerinddragelse i en digitaltid. København 9/4. DB.Publika parker och trädgårdar.Malmø 15/4. Movium.www.movium.slu.se.Værdisætning af træer i by,park, have og landskab. Frede-riksberg 16/4. IGN og Dansk træ-plejeforening.ETW og D.E.T.-certificering.Skovskolen 18/4. IGN og DanskTræplejeforening. [email protected] DAG Danske Anlægsgartnere. www.dag.dk. T 3386 0860. [email protected] Dansk Byplanlaboratorium. www.byplanlab.dk. T 3313 7281DL Dansk Landskabsarkitektforening. www.landskabsarkitekter.dk. T 3332 2354FVC Ferskvandscentret. www.ferskvandscentret.dk. T 8921 2100IGN Inst. for Geovidenskab og Naturforv. www.ign.ku.dk. T 3533 1623TI Teknologisk Institut. www.teknologisk.dk. T 7220 2000VEU Vejsektorens Efteruddannelse (Vej-EU). www.vej-eu.dk. T 4630 7168

Jord, bundsikring og stabilgrus.Hvidovre 21-23/4. VEU.Tilgængelighedsrevision. Oden-se 21/4. VEU.Fra strategi til rammer i kom-muneplanlægningen. Odense22-23/4. DB.

MAJQGIS: International brugerkon-ference og workshop. Skovsko-len 18-19/5. IGN. www.qgis.org.Natur og miljø. Åben land kon-ferencen 2015. Kolding 19-20/5.IGN m.fl. naturogmiljo2015.dk.

SENEREØkonomi i byudvikling. Vejle 21/5 og 25-26/6. DB.Urban future – fremtidens byer,byrum og byinventar. Køben-havn 28/5. DB.Plan og jura. København 1/6. DB.Landsbyer og landskaber. Morsjuni. DB.Nye byrum. Aalborg 11/6. DB.Regler for parkering. Middelfart22/9. VEU.Byplanmøde 2015. Vordingborgog Lolland-Falster 1-2/10. DB.

UDSTILLINGERGrøn Fagmesse. 11/6 2015.www.groenfagmesse.dk.Have & Landskab ‘15. Slagelse26-28/8 2015. www.HL13.dk.GaLaBau 2016. Nürnberg14-17/92016. www.galabau-messe.com.

K A L E N D E R


I vintermånederne sker derhvert år flere dødsulykker ogandre alvorlige ulykker vedtræfældning, oplyser Arbejds-tilsynet. Men tilsynet under-streger at ulykkerne typisksker for personer som ikke ar-bejder med træfældning tildagligt, f.eks. landmænd ellerfamiliemedlemmer.

Skaderne sker typisk ved, atman bliver ramt af træstam-men eller grene når træet fæl-des fordi man ikke kan styrefældningsretningen, lyder detfra Arbejdstilsynet der harnogle enkle råd:

Overvej om du har nok vi-den og erfaring til at fælde

Arbejdstilsynet: lad fagfolk fælde træettræer, eller om træfældningenbør overlades til en professio-nel. Brug hensigtsmæssigehjælpemidler til at tvinge træ-et til at falde i den ønskederetning, f.eks. hammer, kile ogfældejern. Tjek ved hver fæld-ning at kun den person derfælder træet, må opholde siginden for træets faldområde.Lad være med fælde træer iblæsevej.

Så vidt Arbejdstilsynet der iøvrigt henviser til sine vejled-ninger ‘Arbejde med motorsa-ve’ (At-vejledning B.5.1.1) og‘Fældnings- og skovningsar-bejde’ (At-vejledning D.2.8) påarbejdstilsynet.dk. sh

4034 5875 • www.sandrensning.dk

Sports-Zone A/SVent bevidst med at skifte sandet udRens sandet i stedetSpar halvdelen af udgifterne

SANDMASTER - biomekanisk rensning


Erhvervs- og turismeparkDanmarks Naturfredningsfor-ening kritiserer på sin hjem-meside 18.1.2015 forslaget tilnaturparken ‘KongernesNordsjælland’:

„Skal en stor nationalparkbestå af grisestalde, grillbarerog grantræer? Eller skal en nynationalpark indeholde nogetaf landets ypperste natur medgrønne ådale, dybe løvskoveog vide sletter? Svaret er en-kelt for Danmarks Naturfred-ningsforening: Naturen skalhave 1. prioritet i en national-park. Parkerne skal med deresrige natur udgøre hjørneste-nene i et landsdækkendegrønt netværk. Og det erlangt fra sagen i det forslagder ligger til en NationalparkKongernes Nordsjælland. For-slaget fra fem nordsjællandskekommuner vil snarere give enerhvervs- og turismepark enden park med rig natur.“

Ikke kun for vores skyldBiodiversiteten falder i hast. PåAarhus Universitets newsroom.au.dk 22.1. 2015 efterlyser se-niorforsker Rasmus Ejrnæs enny politisk dagsorden:

”Desværre tror politikernestadigvæk at naturens eksi-stensberettigelse består i atden er nyttig for os menne-sker. De betragter biodiversi-tetskrisen som et miljøproblem

FRA DEN FAGLIGE DEBATPLUKPLUKPLUKPLUKPLUK på linje med miljøfremmede

stoffer, forurening af vand ogluft og klimaændringer, og såer det klart at det kommer ne-derst på to-do-listen. Hvis mani stedet tog udfordringen medat afsætte noget plads til enrig og mangfoldig natur alvor-ligt, kunne man nå et kæm-pespring fremad uden at detbehøvede koste alverden.”

Mode i belægningerI sin nytårshilsen til sine kun-der causerer Anders Matthies-sen fra anlægsgartnerfirmaetAnders Mathiessen A/S overfagets modetendenser: „I vores fag er det egentligtlidt kunstigt at tale om ‘mode’,men der er alligevel visse for-skellige retninger og tenden-ser der i perioder bliver mereog mere af, og som så forsvin-der igen. Alt sammen over enkortere eller længere årrække.F.eks. blev der for snart mangeår siden, i 60’erne og 70’erne,lagt rigtig mange SF-sten, se-nere kom ‘Holmegårdssten’ og‘Klostersten’ i forskellige farverligesom der kom andre beton-elægningssten. I de senere årer de klassiske fliser, 30x30,40x40 eller 50x50 cm og varia-tioner over disse, først ogfremmest i grå beton, igenmeget anvendte.“

Offensiv dagsordenVi skal være bedre til at kon-kretisere og formidle grønneværdier, skriver Kirsten LundAndersen, stadsgartner i Aal-borg Kommune, i Teknik &Miljø 1/2015:

„Som grønne fagfolk og le-dere er det vigtigt at vi ikkedriver en defensiv dagsordennår det handler om drift ogvedligeholdelse. Derfor skal viselvfølgelig være aktive ogkonkretisere og formidle demange muligheder som par-ker, byrum og naturområdergiver, men som forudsætter ennødvendig drift og vedligehol-delse. Ét sted at sætte ind er atudvide dialog og samarbejdemed andre kommunale for-valtninger. Børn- og ungeom-rådet og sundhedsområdet erhelt oplagte steder at tagefat...“

Arkitekter uden teknikDer skal være kortere afstandfra arkitekt til håndværker, si-ger murer og folketingsmed-lem Mathias Tesfaye (S) til Jyl-landsposten 16.1.2015:

„Håndværkere kan bidragemed forståelse for materialerog værktøj, og hvordan enbyggeplads fungerer. Proble-met med mange af de tegnin-ger der laves af arkitekter tilbyggebranchen, er at det ikkeer teknisk godt nok. Det er fy-sisk umuligt at konstruere teg-ningerne, eller der er ting somkunne gøres langt nemmere.Arkitekterne har ikke forstå-else for hvordan man laver no-get konkret.“

Diskutabel fagjargonI deres anmeldelse af ‘NyAgenda 2’ i Landskab 1/2015vurderer kunsthistorikerneSvava Riesto og Martin Søbergmåden at beskrive landskabs-

arkitektur på, bl.a. med over-fladiske metaforer.

„På samme måde bliver deruforholdsmæssigt tit talt omat skabe ‘sammenhæng’, ‘hel-hed’, ‘overskuelighed’ eller no-get der ikke sig selv overbevi-ser undertegnede læsere. Kandisse ord automatisk jævnføresmed kvalitet? Her er nok taleom en fagjargon, men efter-som landskabsarkitekter i defleste tilfælde arbejder medrum der vedrører en større of-fentlighed som ofte er bådebrugere og opdragsgivere, erdet relevant at finde måde atitalesætte projekter på der gørdet muligt at diskutere forskel-lige værdier og valg...“

Truede kyster gentænkesProblemer med erosionstruedekyster skal løses i et bredt sam-arbejde, siger Eva Sara Ras-mussen, landskabsarkitekt hosHasløv & Kjærsgaard, til Licita-tionen 6.2.2015:

„Kystbeskyttelse er jo ogsålandskabsarkitektur. Så det viskal arbejde med, skal ske i er-kendelse af at vi har ignoreretnaturens kræfter de sidste 50-100 år. Vi har bygget huse ogveje og stiller krav til at kystenikke eroderer væk. Men jostørre pres naturen lægger påos, jo flere urbane foranstalt-ninger i form af betonmure ogstensætninger skal der til. Der-for står vi med valget: Entenskal vi bruge mange penge tiltil anlæg, eller også skal vi fin-de løsninger så vi får nogetnoget mere ud af det end bareteknik.“ sh

Anlægsgartner Anders Matthi-essen ser tilbage på modeskift.Her er han og en medarbejder igang med at lægge grå beton-fliser i 1994 - i en periode hvor deellers ikke var så moderne.


Danske Anlægsgartnere udbyderkursus i træbeskæring samarbejdemed to erfarne og professionelleundervisere og træplejere, BentOverby og Carsten Visler.

Formiddagen er en gennemgang aftræets biologi og den teoretiskebeskæring af unge træer, modnetræer og forsømte træer samt for-skellige beskæringsmetoder.

Efter frokost besøger vi en storplanteskole nær kursusstedet hvorman under personlig vejledning skalomsætte teori til praksis med bådesav og beskærersaks.

Kurset er bygget op omkring deneuropæiske beskæringsguide ‘Be-skæring af træer’ som er udarbejdetaf Dansk Træplejeforening og som eren del af kursusmaterialet.

TTTTTrrrrræbeskæbeskæbeskæbeskæbeskæringæringæringæringæring

i Ti Ti Ti Ti Teori og Preori og Preori og Preori og Preori og Prakakakakaksississississis

TTTTTo Ko Ko Ko Ko Kururururursusdagsusdagsusdagsusdagsusdage i Mare i Mare i Mare i Mare i Martststststs

KurKurKurKurKursusdagsusdagsusdagsusdagsusdageeeeeJylland: onsdag den 11. marts 2015kl. 9.00 til 16.00. Hotel SkibelundKrat, Vejen samt HoldensPlanteskole.Sjælland: tirsdag den 3. marts 2015kl. 9.00 til 16.00. Hotel Lynge Kro,Lynge samt Birkholm Planteskole.

TTTTTilmeldingilmeldingilmeldingilmeldingilmelding. Senest 26. februar.

KurKurKurKurKursusgsusgsusgsusgsusgebebebebebyryryryryr. 1.975 kr. excl. moms.....Pris for medlemmer af DanskeAnlægsgartnere 1.375 kr. excl.moms

TTTTTilmeldingilmeldingilmeldingilmeldingilmelding. 33 860 [email protected].

KurKurKurKurKursusledersusledersusledersusledersusleder. Kim Tang, [email protected]

Naturhytter der erlige til at stille opPræfabrikerede små isoleredehytter kan være en løsning påbl.a. friluftspladser, camping-pladser mv. - og hvis kommu-nen giver lov også i baghavennår familien i børnenes teen-ageår forbigående har brugfor ekstra plads. AnnebergsLimtræ har med sin nye 20 m2

tunnelhytte et diskret bud,f.eks. med sortmalet klinkebe-klædning (billedet). Med elovnkan hyttenogså bruges om vin-teren. Valg af træ, farver, til-kobling til el, vand, kloak mv.er efter ønske. Med bad ogminikøkken, men uden frem-føring af ledninger er prisen195.000 kr. ekskl. moms ogfragt. Annebergs Limtræ frem-stiller også legepladsredska-ber, småbroer mv.www.annebergs-limtrae.dk.

Når vejvand skal nedsives, skaldet renses først, f.eks. i et ren-seanlæg eller ved at sive gen-nem et intakt jordprofil i ettrug. Enrigis der leverer plast-kassetter til faskiner tilbyderen ny mulighed, nemlig atbio-filtreringssubstratet BiocalithMR-F1. Det kan både fyldes opi brønde og i Enrigis’ faskinerhvor substratet lægges ud i 20cm ukomprimerede lag.

Substratet er en særlig små-stenet jordblanding der bådeindeholder organiske og mine-ralske dele samt ‘bestemte ind-

holdsstoffer’ som det hedder imaterialebeskrivelsen. Pore-rumfanget anføres til 40%.Der anbefales cirka 10 m3 sub-strat til 1000 m2 belægning.

Hvis foreningen kun er orga-nisk, bliver den iltet og ned-brudt i substratet som derfornormalt ikke skal udskiftes. Tilforureninger med tungmetal-ler skal man have indskudtefiltre med substratet BiocalithK der ophober forureningenog på et tidspunkt derfor skaloprenses. Dansk importør erEnrigis Scandinavia, enrigis.dk.

Substratet i faskinen renser vejvandet

Plastkassetter somrodvenlige bærelagRodvenlige bærelag kan ogsåetableres med gruber i betoneller plast - som f.eks. Enrigis’Vivo Treebox. Boksen er en en-hed i kraftig polypropylen på60x60x60 cm der vejer 12 kgog kan gennemvokses af rød-der fra alle sider og sammen-sættes i det antal der skal til.Kassetten fyldes med vækst-jord, f.eks. Enrigis eget VivoHabitat og/eller rensningsub-

stratet Biocalith. Systemet kansamtidig fungere som vand-magasin i en LAR-løsning.Dansk importør er EnrigisScandinavia, enrigis.dk.


Lov om offentlige veje mv. Lov nr.1520 af 27.12.2014.www.retsinformation.dk.

Den nye vejlov der blevvedtaget lige før jul, giver

kommunerne flere redskabertil at skabe bedre fremkom-melighed og mindre trængselpå vejene, bl.a. ved at koordi-nere vejarbejdet mere effek-tivt. Det skal bl.a. opnås mednye regler om gravearbejderpå vejene. Her lægger lovenop til mere styring og koordi-nering ligesom man kan fast-sætte regler om bod når gra-vearbejder forsinkes.

Vejmyndighederne får ogsåhjemmel til at differentiere be-taling for parkering til fordelfor miljøvenlige køretøjer vedf.eks. at gøre parkering for el-biler og andre typer af grønnekøretøjer billigere eller gratis.

Miljøperspektivet viser sig og-så i nye regler der muliggørflere klimaforanstaltningerhvor vejene indgår.

Kommunerne kan fortsatomklassificere kommunaleveje til private fællesveje, menefter den nye lov skal kommu-nen betale hvis vejen skal haveen højere standard end denhidtidige. Kommunen kanf.eks. ikke tørre regningen påmange års mislighold af på ek-sempelvis boligejerne. Hviskommunen overgiver ansvaretfor en kommunal vej til bolig-ejerne - oftest via en grund-ejerforening - skal der laves entilstandsrapport der skal i hø-ring hos de berørte borgere.

Til aller sidst i lovprocessen

kom der også den ændring atgrundejere ikke kan pålæggesat rydde sne på fortove somgrunden støder ud til, mensom de ikke har direkte ad-gang til. Grundejerne skal nukun rydde sne på de fortovesom ligger i ‘ubrudt forlæn-gelse’ af en adgang fra ejen-dommen. Hvis f.eks. en grundligger mellem to veje, og derkun er adgang til den ene, skalman ikke rydde sne på forto-vet på bagsiden.

Den nye vejlov samler tre lo-ve. Ud over den gamle vejlover der også lov om vinterved-ligeholdelse og renholdelse afveje samt lov om grundejerbi-drag til offentlige veje. Antal-let af love på området er der-

Mindretrængsel ogmere miljøNy vejlov giverkommuner nye mulig-heder, bl.a. medgravearbejder, parke-ring og afvanding

med reduceret fra fire til to,vejloven og privatvejsloven.Det er del af den lovforenklingder også var sigtet med loven.Den nye vejlov ændrer samti-dig en række forhold i flereandre love, mest i privatvejslo-ven, men også i bl.a. råstoflo-ven, planloven og miljøbeskyt-telsesloven.

Den gamle vejlov stammer isin grundform fra 1972, ogselv om den løbende er blevetjusteret, var den på flere om-råder ikke længere tidssvaren-de. Alle partier stemte for lo-ven undtagen Enhedslisten derundlod at stemme. sh

STAUDEUNDERSØGELSE

Mange har oplevet ikke at kunne finde informationom en bestemt staude, især om levetiden. Alle har nokogså prøvet at en staude efter nogle år pludselig for-svinder, er meget langsom om at etablere sig ellerspreder sig uhæmmet.

Denne mangel på viden er med til at skabe usikkerhedom stauder og brugen af dem. Du kan være med til atsamle denne viden ved at deltage i spørgeskemaunder-søgelse. Undersøgelsen henvender sig til fagfolk meden praktisk erfaring.

Du skal blot svare på fem spørgsmål til hver staudesom du har haft erfaring med i fem år eller mere.Spørgsmålene omhandler etablering, konkurrence-dygtighed, selvsåning, vegetativspredning og levetid.

Dem der deltager vil få en tilbagemelding med desamlede resultater. Resultaterne vil blive offentliggjorti Grøn Miljø og på www.staudeundersøgelse.dk.

Thomas Vejsnæ[email protected]

DER ER BRUG FOR DIN EKSPERTISE

Giv dit bidrag på www.staudeundersøgelse.dk

Gå ind på www.staudeundersøgelse.dk

Grønt Miljø har en komplet samling af gamle årgange. Ikkebare ét eksemplar af hvert nummer, men flere. Det har vibåde af historiske grunde, og fordi vi gerne altid vil kunnefinde et originalt nummer frem til den der måtte ønske det.

Realiteten er dog en anden. Efter et par flytninger i de se-nere år og en vandskade efter oversvømmelsen i Københavnden 31. august var lageret af gamle årgange i en rodet ogforkommen forfatning. En oprydning har nu sat skik på la-geret, men det er samtidig klart at vandskaden gjorde det afmed to ældre årgange, 1986 (6 numre) og 1994 (7 numre).

Vi håber derfor at der er læsere der har disse to årgangeog vil sende dem til os i stedet for at smide dem ud. Vi giverto flasker god vin for en komplet årgang - og stopper når vihar fem komplette årgange for hvert år. Send en e-mail [email protected]. Søren Holgersen.

Har du årgang 1986 og 1994?Byt en årgang med dejlig vin

Vejarbejde i Odense.Ny vejlov lægger op tilmere styring og koordinering.


25 år siden MARGINALJORDSÅND“I Grønt Miljø 5/89, der udkom i august89, var bragt en artikel om marginaljordeunder rubrikken ‘Marginaljordene ogsåplanteskolers og anlægsgartneres arbejds-område’. I underrubrikken blev nævnt, at‘Hedeselskabet og skovbruget’ ville få me-re konkurrence. Dette udtrykker ikkeLDA’s holdning til samarbejdet. LDA erklar over, at Hedeselskabet er medlem afDansk Planteskoleejer Forening og selv-følgelig en helt ligeværdig samarbejds-partner. Det skal derfor beklages, at der iGrønt Miljø gives udtryk for noget, somikke er i overensstemmelse med den ånd,i hvilken samarbejdet er indgået.“ (Micha-el H. Nielsen, Grønt Miljø, februar 1990).

75 år siden MORSOMMERE HÆKKE„Alle Hække er jo grønne: men hvoruendeligt kan ikke den grønne Farvevariere, lige fra det lyseste lyse i ennyudsprungen Bøge- eller Lindehæktil det dystre, mørke, næsten sorte ien Taxhæk (...) Jeg vil derfor gerneslaa til Lyd for, at vi prøver mangeflere Plantearter til Hæk, for derigen-nem at faa rigere Afveksling i Ha-verne, eller rettere sagt i Hegnene,hvorved der vil komme gemytligereGadebilleder frem, end man ofte serdem, med triste Tjørnehække ogrædselsfulde Stakitter.“ (MichaelGram, Havekunst 1940).

50 år siden MASSER AF PESTICIDER„Ukrudtsbekæmpelse kan foretagesmed D eller M acetat. Til en gammelplæne anvendes ca. 5 liter 50 pct. Dacetat pr. ha, når plænen er i fuldvækst. Til Ærenpris og forskellige Ra-nunkler anvendes ca. 12 liter 25 pct.M propionat pr. ha, til Fuglegræs an-vendes ca. 6 liter 25 pct. M propionatpr. ha. Hormonpræparater af D typener normalt hårdere ved græsset endpræpareter af M typen.“ (Referat afMartin Petersens indlæg på studie-kredsmøde, Anlægsgartneren, fe-bruar 1965).

10 år siden NYT LIV I DAFO-MÆRKET„Dafo har levet en omtumlet tilværelsede senere år i kraft af Planteopforme-ringsstationens problemer. Planteopfor-meringsstationen eksisterer ikke længere,men Dafo lever videre på nye vilkår. Engruppe planteskoleproducenter satte sigfor at undersøge interessen for at bevareDafo. De indkaldte til stiftende møde forDafo-foreningen. Responsen viste tydeligtat planteskolernes tro på Dafo er intakt.Dermed var foreningen født, og arbejdetmed at puste nyt liv i Dafo gik i gang.“(Lotte Bjarke, Grønt Miljø, februar 2005).

GAMLE NYHEDER

Martin Petersen,forsøgsleder hosDæhnfeldt.Anlægsgartnerenfebruar 1965.


At geotekstiler og geonetkan styrke en befæstelses

bæreevne og reducere bære-lag og bundsikringslag er vel-kendt. Nu er sammenhængenblevet bedre underbygget ogpræciseret gennem undersø-gelsen ‘Performance of Geo-synthetics in Subgrade Stabili-zation’ der blev udført fra2008 til 2014 af Western Trans-portation Institute på Monta-na State University i USA.

På amerikansk bruges ‘geo-synthetic’ samlet om geotek-stiler og geonet (geogrid). I enbefæstelse virker geotekstiletisær på den måde at de holderforskellige lag adskilt så f.eks.rådjorden ikke blandes opmed bundsikringslaget. Geo-net virker mest på den mådeat de stabiliserer bærelagetfordi de større sten kiles fast.

Og begge dele virker. Fak-tisk virker geotekstilerne ligeså godt som geonet, og detgælder både vævede og filtre-

KILDEREli Cuelho, Steve Perkins, ZacharyMorris (2014): Relative operationalperformance of geosynthetics used assubgrade stabilazation. Final ProjectReport. The Western TransportationInstitute, College of Engineering,Montana State University.www.geosynthetica.net 11.6.2014.

de tekstiler. Det skyldes ifølgeforsøgsrapporten bl.a. at geo-tekstilerne nok også giver se-kundære fordele ved at øgebæreevnen, men præcis hvor-dan ved man ikke.

Forsøget omfattede 12 slagsgeonet og geotekstiler. Derblev anlagt en vej med 17 sek-tioner á cirka 50 meter, 14 sek-tioner med et geonet ellergeotekstil og 3 uden. Geonetog geotekstil blev lagt oven på90 cm bundsikring og dækketaf et komprimeret stabilgrus-agtigt bærelag på 30 cm. Der-efter blev befæstelserne bela-stet af tunge dumpere ogsporkøringen målt. Over 7,5cm blev ansat som et svigthvorefter sporkøringen blevfyldt op, og testen fortsatte.

Efter 740 overkørsler blevbefæstelserne gravet op ogundersøgt. Bedste resultatkom fra geotekstilet TenCateMirafi RS580i. Dette felt kunnetage 11 gange mere trafik end

Fra feltforsøget. Et geonet indbygges oven på bundsikringen og dækkesaf 30 cm komprimeret bærelag. Fra www.geosynthetica.net.

felterne uden geotekstiler oggeonet. Omregnet svarer dettil at man med geotekstiletkan reducere bærelaget med27%. Dårligst var geonettetHuesker Fornit 30 hvor derdog stadig var en pæn gevinst,idet bærelaget kunne reduce-res med 10%. Resultaterne pe-ger også på at samlingernesstyrke har stor betydning forhvor godt geotekstilet og geo-

nettet virker, men også at bæ-relaget ovenover har tilstræk-kelig tykkelse. Læs selv megetmere i den 331 sider lange oggrundige rapport. sh

Tekstiler og net virkerAmerikansk feltforsøg viser at ‘gensynthetics’kan reducere bærelagets tykkelse væsentligt


ANNONCØRERI GRØNT MILJØ 2/2015

Naturpark Amager tæt op adKøbenhavn har fået kvalitets-mærket ‘Danske Naturparker’.For at få det skal arealet op-fylde Friluftsrådets ti kriterierfor en rigtig naturpark. Derskal være en smuk, uspoleretog sammenhængende natur.Der skal ske en solid formid-ling, og så skal borgerne i om-rådet være inddraget i arbej-det med naturparken.

Naturpark Amager dækkercirka 3.500 hektar med strand-enge, strandoverdrev, rørskov,søer, kanaler, mose, skove,strande og kystlandskaber der

Naturpark Amager i Danske Naturparkerbyder på et rigt fugle-, plante-og dyreliv. Samtidig er områ-det fyldt med spændende kul-turspor der fortæller historienom landindvinding, militæranvendelse og om friluftsliv.

Store dele af NaturparkAmager er i forvejen et højtprioriteret naturområde, bl.a.som Natura 2000-område ellerfredet område for at beskyttesjældne planter, padder, fugleog kulturhistoriske spor. BagNaturpark Amager står Natur-styrelsen, Københavns Kom-mune, Tårnby Kommune, Dra-gør Kommune og By & Havn.

MASKINERBrdr. Holst-Sørensen, 43Brøns Maskinforretning, 57Havemose Maskiner, 35HCP Danmark, 41HeatWeed (Svenningsens), 7Helms TMT-centret, 35, 51H.G. Enemark, 31Husqvarna, 9Scantruck, 53Svenningsens Maskinforret., 27Sønderup Maskinhandel, 33

PLANTER & JORDBarenbrug, Semenco, 39Champost, 43Clasen & Co., 31DSV Hunsballe, 44DSV Transport, 41Eco Style, 47HedeDanmark Plantesk., 49Holdens Planteskole,Joel Klerks Planteskole, 59Johansens Planteskole, 2Leopolds Rullegræs, 3Lynge Naturgødning, 2P. Kortegaards Planteskole, 2Solum Roskilde, 64Strøjers Planteskole, 45Vognmand Kold, 3

INVENTAR & BELÆGNINGBondeskovgaard, 35Elefantriste, 51Fokdal Springvand, 63IBF, 17Randers Tegl, 23Vestre, 13

ENTREPRENØR & RÅDGIVERBondes Have & Anlæg, 45Grøn Vækst, 63K&S Treecare, 63Malmos A/S, 2OK Nygaard, 11Plantefokus Sv. Andersen, 63SkovByKon.dk, 45Sports-Zone, 53Sven Bech A/S, 63

FAG & UDDANNELSEDanske Anlægsgart., kursus, 55IGN, Skovskolen, Hopi, 19Jordbrugets Uddan.Cent., 33Selandia CEU, 27

STILLINGSANNONCERBirkely, 59, 60Den Unge Gartner, 59HedeDanmark, 61, 62Malmos A/S, 58

DIVERSEVejsnæs, staudeundersøg., 56


Ukrudtsbrænderstråler infrarødtUkrudtsbrændere kan ogsåvære baseret på infrarød var-mestråling fra keramiske pla-der der varmes op med gas.Det er den schweiziske Infra-Weeder som AL-vac A/S i Lem-vig er blevet dansk forhandleraf. Teknikken kan ifølge Alvacspare op til 67% i gasforbrug.Den mindste model er bærbarog på hobby-niveau, mens destørre modeller kører på envogn med eller uden motor tilfremdrift, på billedet Master510R1. www.al-vac.dk.

De permeable befæstelser fungerer

Overfladevandet siver nedgennem de permeable

befæstelser som det skal. Ned-sivningshastigheden falderdog hurtigt når befæstelserneikke vedligeholdes. Det kanman foreløbigt udlede af etfeltforsøg ved Svanemøllehal-len i København. Halvandet årefter anlæg kan der stadignedsive et skybrud på 15 mm itimen, men i to af testfelternebegynder det at knibe.

Bag forsøget står Institut forGeovidenskab og Naturforvalt-ing på Københavns Universi-tet. Det omfatter seks slagspermeable befæstelser somblev anlagt i maj 2013 og føl-ges tre år frem til 2016. Alle-rede halvvejs gennem forsøgeter resultaterne markante.

De seks permeable befæstel-

Foreløbige resultater fra Svanemøllehallen viser dog også at udenvedligeholdelse falder nedsivningsevnen meget hurtigt

ser testes for deres evne til atinfiltrere (nedsive), opmagasi-nere og forsinke nedbør førdet ledes bort i afløbssystemet.De er 5x5 meter hver og kom-binerer flere materialer. Somtoplag er der brugt drænas-falt, gennemsivelige beton-sten, sten med skærvefyldtefuger og epoxybundne skær-ver. Som bærelag drænstabil,knust beton og jernbaneskær-ver. De seks befæstelser er for-seglede i sider og bund så mani en målebrønd præcist kanmåle det nedsivende vand.

Det viser sig at befæstelser-ne er gode til at holde nedbø-ren tilbage fra afløbssystemet.Tager man f.eks. alle nedbørstørre end 3 mm fra 1. marts til1. august 2014, så rammer 45-70% afløbssystemet med en

forsinkelse der i gennemsnit er1½-5 timer. Resten når afløbs-systemet de følgende døgn(25-35%) eller fordamper.

Det er bærelaget der tilba-geholder vandet. Det skermest effektivt hvor laget be-står af ret fine korn, så her erden knuste genbrugsbeton ogdrænstabil af 2-32 mm skær-ver bedre end jernbaneskær-ver. På den anden side har degrove skærver størst hulrumog kan opmagasinere mestvand. Det er en fordel hvis af-løbssystemet er overbelastet.

Målingerne af infiltrationener målt med den amerikanskestandard ASTM C1781 hvor enforseglet prøve tre gange tilfø-res vand på overfladen så detsvarer til et skybrud. Dereftertager man gennemsnittet af

de sidste to infiltrationstal.Målinger fra august 2013, april2014 og oktober 2014 viser atinfiltrationen falder, og at detfor nogle materialer sker hur-tigt. Mindst er faldet for epo-xybundne skærver der i forve-jen har en meget stor infiltra-tionsevne. Infiltrationen i be-lægningssten med skærvefyld-te fuger falder stærkt, men erefter 1½ år stadig rigelig. Forgennemsivelige fliser og dræn-asfalt er faldet også stærkt, ogefter 1½ år nærmer man siggrænsen på 15 mm i timen. Påforsøgsfelterne kan man ogsåse stor variation i de enkeltefelter. Det forklares med denmanuelt udførte og ikke heltensartede udlægning.

Tallene viser hvor vigtig ved-ligeholdelsen er for at bevarenedsivningen. Udenlandskeundersøgelser bekræfter at år-sagen til den faldende effekter at fuger og porer slemmertil med småpartikler. Forsøgs-felterne ved Svanemøllehallenantyder at også ukrudt kanhave betydning. For fugedebelægninger viser danske test i2014 at nedsivningsevnen kangenoprettes ved at udskifte deøverste 3-5 cm af fugemateri-alet. I testfelterne ved Svane-møllehallen er der ikke udførtvedligeholdelse, men oprens-ning er planlagt til i år.

Forsøgets resultater gen-nemgås mere detaljeret nårdet er afsluttet. Herunder vilbæreevnen i vandfyldte lag ogde permeable befæstelsers ev-ne til at holde forureninger til-bage også blive berørt. sh

KILDE. Jan L. Støvring (2015): Test afpermeable befæstelser på parkerings-plads ved Svanemøllehallen. Trafik &Veje 1/2015.

De seks forskellige permeable befæstelser ved Svanemøllehallen kort efter anlæg. Foto: Jan Støvring.


rålam, end de gør indhug ihusdyr,“ siger Claus Lind Chri-stensen, formand for Jæger-forbundet til Landbrugsavisen.Der er dog ikke undersøgelserder viser hvad hunde er årsagtil, og hvad der kan tillæggesandre rovdyr, ikke bare ulve,men også ræve, løse katte mv.

„Problemet kan bunde i atfolk ikke tænker over at selvom deres hunde er klappedyrhjemme, så går de til makro-nerne når de kommer ud,“ si-ger Bo Håkansson, DanmarksNaturfredningsforening. Un-dersøgelser i Tyskland, hvor dedanske ulve er fra, viser at un-der 1% af de tyske ulves føde-grundlag er husdyr, mens rå-dyr udgør over 50%. sh

De løse hunde går ulvene i bedeneUlvene i Jylland møder mod-stand, bl.a. fordi de forgribersig på husdyr. Men ofte er dethunde der er på spil, viser dna-analyser som Naturstyrelsenhar taget efter formodede ul-veangreb. 34 prøver fra an-greb på husdyr er analyseret. I22 tilfælde har en ulv været in-volveret, mens det i 16 tilfældehar været en hund. I nogle til-fælde begge to.

Antallet af hunde der angri-ber husdyr, kan sagtens værehøjere, da der kun laves dna-test ved mistanke om ulv ogderfor kun i Jylland. Det er og-så sandsynligt at hunde ikkekun angriber husdyr, men og-så vildt. „De tømmer nok flerefasanreder og snupper flere


Sorteret MagasinpostID-nr. 42217

Al h

enve

nd

else

: ia@

tekn

ova

tio

n.d

k.

grønt miljø - grontmiljo.dkgrontmiljo.dk/wp-content/uploads/2018/01/gm215.pdf · eller...

Documents