gps i plejesektoren
TRANSCRIPT
Den Sociale Konstruktion af GPS-
overvågningsteknologi i plejesektoren
Af Philip Jæger Pedersen studienr: 201503522, Mark Søndergaard studienr: 20095495, David
Vilhelmsen studienr: 201204818.
Forskningsbaseret vidensudvikling, sommereksamen 2016, fri hjemmeopgave
Vejleder: Peter Lauritsen
Informationsvidenskab - Kandidatuddannelsen
Institut for Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet
Opgaven omfatter 35.625 tegn svarende til 14,8 normalsider
10. juni 2016
Læsevejledning
Undersøgelsen falder overordnet i fire dele og struktureres efter den socialkonstruktivistiske
teknologianalytiske-tilgang Social Construction of Technology (SCOT).
Først introduceres SCOTs metodologi og tilhørende kernebegreber. Dernæst forløber undersøgelsen
efter SCOT metodens tredeling; hvor de centrale aktører lokaliseres og inddeles i relevante sociale
grupper, hvorefter empirien analyseres vha. SCOTs teoretiske værktøjer, og slutteligt fortolkes
resultaterne i henhold til det bredere “sociopolitiske” miljø.
Indholdsfortegnelse Indledning og problemfelt ..................................................................................................................... 1
Social Construction of Technology ....................................................................................................... 3
SCOTs metodologiske fundament .................................................................................................... 3
Relevante sociale grupper ............................................................................................................ 3
Fortolkningsfleksibilitet .................................................................................................................. 3
Stabilisering og lukning ................................................................................................................. 4
Socioteknisk ensemble ................................................................................................................. 4
Empiriindsamlingsmetode ............................................................................................................. 5
1: Fra centrale aktører til relevante sociale grupper ............................................................................. 5
Forhandlere af GPS-teknologi .......................................................................................................... 6
Ledelsen på plejecentre ................................................................................................................... 7
Pårørende ........................................................................................................................................ 7
Forskere og konsulenter ................................................................................................................... 8
Demente ........................................................................................................................................... 9
Plejepersonalet ................................................................................................................................. 9
Modstandere .................................................................................................................................. 10
Inddeling i relevante sociale grupper .............................................................................................. 11
2: Fortolkningsmæssig fleksibilitet ...................................................................................................... 12
Stabiliseringen af GPS-teknologi i plejesektoren ............................................................................ 13
Lukningsstrategier .......................................................................................................................... 13
Det sociotekniske ensemble ........................................................................................................... 14
3: GPS-teknologiens sociopolitiske miljø ............................................................................................ 14
Teknologiske rammer ..................................................................................................................... 14
Inklusion ..................................................................................................................................... 15
Den bredere (økonomiske) kontekst ............................................................................................... 18
Konklusion ......................................................................................................................................... 20
Litteraturliste ...................................................................................................................................... 21
Bilag ................................................................................................................................................... 23
1
Indledning og problemfelt
Regeringen og plejesektoren er under pres. Et fortsat stigende antal ældre, og mere end 39.000
danskere lider af en demens-lignende diagnose (Sundheds og Ældreministeriet, 2015). Hvordan skal
situationen håndteres? Er elektronisk overvågning i form af GPS-teknologi løsningen? Teknologien
benyttes i en lang række andre sektorer, og dens teknologiske udvikling, samt de forskellige
fortolkninger af den, har uomgåeligt medvirket til, at GPS-teknologi i dag også er repræsenteret i
plejesektoren samt i 86 af landets 98 kommuner (Locata, u.d.; Sørensen, 2015). Lovgivningen blev for
seks år siden ændret fra at kategorisere GPS-teknologi som magtanvendelse og unødig overvågning,
til i stedet at italesætte den som et såkaldt “hjælpemiddel”. En ændring som har muliggjort anvendelsen
af GPS-teknologi på demente i plejesektoren. (Alzheimerforeningen, 2015)
Følgende undersøgelse udpensler hvorledes anvendelsen af GPS-teknologi i den danske plejesektor
både er kompleks og kontroversiel. Der er opstået et etisk dilemma, hvor den kommunale pligt til at pleje
svage borgere, står over for de demente borgeres ret til værdighed og privatliv. De, som accepterer
GPS-teknologiens eksistensgrundlag i plejesektoren, har dog vist sig uenige, i hvilke midler der skal til
for bedst muligt at lade teknologien tildele praksissen værdi. De demente skal plejes, men er det med
fokus på deres sikkerhed eller frihed? Indblandet i diskussionen vedrørende teknologiens konstruktion
indgår en række centrale aktører, herunder bl.a. plejepersonalet, de pårørende, ledelsen på
plejecentrene, de demente selv, og flere som alle har en holdning til, hvordan GPS-teknologi bør
håndteres i pleje-problemstillingen.
Følgende undersøgelse udfolder dette problemfelt ved inddragelse af teknologianalyse-tilgangen Social
Construction of Technology (SCOT), og indeholder således en socialkonstruktivistisk teknologianalyse
med de relevante sociale grupper og den mening de tilskriver teknologien som centralt analysepunkt.
Undersøgelsen indebærer en to-sidet leverance i form af et empirisk forskningsbidrag inden for pleje
vha. GPS-teknologi, og et bidrag til det socialkonstruktivistiske forskningsfelt med en analyse af GPS-
teknologi anvendt til pleje af demente.
Ambitionen med undersøgelsen er at synliggøre processerne indblandet i teknologiens konstruktion, for
at bidrage til en bredere forståelse af relationerne og de problemer der forekommer. Indsigten vil
forhåbentlig kunne afværge kontroversielle og potentielt livstruende scenarier. Det er nemlig ikke blot et
spørgsmål om en god hensigt; der er potentielt tale om liv og død. Vi mener derfor undersøgelsen er
yderst relevant.
2
Med ovenstående in mente, er problemformuleringen sammenfattet til følgende:
Ud fra en SCOT-analyse af GPS-teknologi ifm. pleje af demente på danske
plejecentre, søger vi at finde frem til konstruktionen af teknologien i dens praksis.
3
Social Construction of Technology
Siden midten af 1980’erne er interessen steget for at undersøge teknologi som en social konstruktion,
hvilket udfordrede den hidtidige opfattelse af teknologi, der før var præget af akademiske områder
såsom sociologi, historie og filosofi. Herigennem er opstået et heterogent akademisk felt, hvis primære
kritik beror på, at teknologi ikke bør betragtes som værende uden for samfundet og det sociale, men at
teknologi også har sociale effekter. Det er dette akademiske felt teknologianalysetilgangen SCOT
tilhører (Lauritsen, 2006: 44).
Trevor Pinch og Wiebe Bijker indledte et samarbejde, med intentionen om at udvide begreber fra
Sociology of Scientific Knowledge (SSK), til analytisk anvendelse i studier af teknologi. Med
udgangspunkt i cyklens udviklingshistorie præsenterer de i 1984 den første udgave af SCOT (Pinch &
Bijker, 1984; Lauritsen, 2006: 44).
SCOTs metodologiske fundament
Vi tager udgangspunkt i SCOT som en heuristisk metode, der inddeles i følgende tre trin:
● Indledningsvist beskrives teknologien ud fra de forskellige relevante sociale grupper, hvorved
deres differentierede perspektiv vil demonstrere artefaktets fortolkningsfleksibilitet.
● Dernæst lokaliseres kontroverserne der opstår som følge af de divergerende fortolkninger af
artefaktet, med udgangspunkt i kernebegreberne stabilisering og lukning.
● Slutteligt perspektiveres konstruktionen omkring teknologien til dens sociopolitiske miljø, hvortil
værktøjet teknologiske rammer bidrager. (Pinch & Bijker, 1984: 428; Bijker 2015: 137)
Relevante sociale grupper
Ifm. afgørelsen af hvilke sociale grupper der er relevante, er det centrale spørgsmål, hvorvidt aktørerne
i gruppen tilskriver artefaktet samme mening. Nogle grupper kan synes selvfølgelige at inkludere, men
man bør ligeledes have øje for mindre åbenlyse sociale grupper, fx modstandere/anti-brugere (Pinch &
Bijker 1984: 414). Efter at have identificeret de relevante sociale grupper, beskrives de i nærmere
detaljer, uden nødvendigvis at lave generaliserende udsagn. Det er væsentligt med en detaljeret
beskrivelse af gruppen, for bedre at kunne definere artefaktets funktion i forhold til hver enkelt gruppe,
og derigennem de problemer de hver især oplever i relation til artefaktet (Pinch & Bijker 1984: 415).
Fortolkningsfleksibilitet
At sociale grupper fortolker og benytter teknologi forskelligt benævnes fortolkningsfleksibilitet. Pinch og
Bijker (1984) understreger, at måden hvorpå artefakter designes er fleksibelt, og at der ikke kun er én
4
mulig eller korrekt måde at designe et artefakt på, hvilket også bør kunne kortlægges. Derfor kan
begrebet både benyttes til at udfolde teknologisk udvikling, samt de relevante sociale gruppers
forskellige konstruktion og forståelse af samme artefakt (Pinch & Bijker, 1984: 421).
Stabilisering og lukning
Når de forskellige relevante sociale gruppers problemer og behov lokaliseres, er det muligt at følge et
artefakts grad af stabilisering, som kan variere for hver enkelt gruppe. Denne anskuelse medvirker, at
udviklingsprocessen ikke betragtes som en isoleret begivenhed, men som en længere og kompleks
proces (Pinch & Bijker, 1984: 415).
I forbindelse med artefaktets stabilisering kan der desuden aktivt benyttes to lukningsstrategier,
henholdsvis retorisk lukning og lukning ved redefinition af problemet (Pinch & Bijker, 1984: 424-425).
“Closure in technology involves the stabilization of an artefact and the ‘disapperance’ of problems.”
(Pinch & Bijker, 1984: 426) For at lukke en teknologisk kontrovers er det altafgørende, om den relevante
sociale gruppe betragter den som løst.
Der kan benyttes en retorisk lukningsstrategi hvor artefaktet vinkles positivt, for således at underminere
et eventuelt herskende problem. Denne strategi vil typisk kunne forbindes med markedsføring (Pinch &
Bijker, 1984: 427).
Ved redefinition af et problem, overskygges et problem vha. en (ny) fordel. Denne lukningsstrategi kan
illustreres med et eksempel fra cyklens udviklingshistorie. Da luftdækket blev introduceret, var det for at
reducere vibrationer, men denne løsning var irrelevant for flere sociale grupper, der fandt dækket
utiltalende og grimt. Det viste sig dog, at luftdækket øgede hastigheden markant, hvormed disse sociale
grupper alligevel blev overbevist om dets fordele (Rosen, 1993: 492). Luftdækket blev for disse sociale
grupper en løsning på problemet, at kunne køre så hurtigt som muligt, og denne redefinition medførte,
at kontroversen omkring luftdækket blev lukket (Pinch & Bijker, 1984; 428).
Socioteknisk ensemble
Analyseenheden som i den første udgave af SCOT-tilgangen udelukkende bestod af det tekniske
artefakt, er senere blevet udvidet til det mere omfattende sociotekniske ensemble. Adoptionen af
begrebet som analyseenhed skete i forlængelse af yderligere to udvidelser af SCOT programmet.
For det første kom der et skifte i fokus af casestudier fra mikroniveau til meso- og makroniveau, og
for det andet blev der sat fokus på teknologiens indvirkning på samfundet (Bijker, 2015: 136).
5
Med det sociotekniske ensemble er der ikke længere en rigid opdeling mellem det sociale og det
tekniske, men som navnet antyder, er der tale om en fusion af det sociale og tekniske til en samlet
helhed (Bijker, 1993: 124). Principielt bør det derfor være muligt at identificere de sociale
processer, der har påvirket konstruktionen af et tilsyneladende teknologisk artefakt, og ligeledes
identificere de tekniske elementer der stabiliserer sociale relationer samt institutioner (Bijker, 1993:
125).
Empiriindsamlingsmetode
Til at opnå viden om de centrale aktører vil vi lade os inspirere af Bijkers snebold-metode (1997:46).
Metoden tager udgangspunkt i én eller flere centrale aktører, fundet via relevant litteratur, hvorefter man
igennem interviews lader aktørerne påpege de andre centrale aktører (Bijker, 1997: 46). Det vil
forventeligt indbringe et stort antal aktører, men når interviewene indbringer gentagne aktører, vil man
have et “[...] complete set of actors involved in the controversy”, som dermed indikerer tilstrækkelig
indsigt i artefaktets sociale kontekst (Bijker, 1997: 46). Individet skaber med afsæt i denne metode
grundlaget for gruppeinddelingen, hvorefter gruppen benyttes som analyseenhed.
Følgende gennemgang af de relevante aktører vil dog ikke blive tilvejebragt vha. interviews, men i stedet
fra offentlige dokumenter, fx. avisartikler vedrørende emnet. Herigennem vil artefaktets sociale kontekst
blive udfoldet ved at præsentere de centrale aktører, som italesættes i dokumenterne.
1: Fra centrale aktører til relevante sociale grupper
I følgende afsnit indsamles de centrale aktørers fortolkning og interaktion med GPS-teknologi, med
henblik på efterfølgende at lade disse inddele i relevante sociale grupper, kategoriseret ift. deres
forskellige meningstilskrivelser af artefaktet.
Teknologiens stabilitet vil herved blive udfordret, på baggrund af de differentierede holdninger og
fortolkninger og brugssituationer. Nogle udtalelser vil være meningskondenserede, grundet
undersøgelsens tekstlige begrænsning (Kvale & Brinkmann, 2009: 227).
Eftersom GPS-teknologi ikke fremstilles af én overordnet producent, vil “snebolden rulle afsted” med
afsæt i to primære danske forhandlere af teknologien.
6
Forhandlere af GPS-teknologi
I Danmark findes talrige forhandlere af GPS-udstyr, hvorfor der kun fokuseres på Stellacare og Safecall,
som også selv henvender teknologien til brug på demente.
Stellacare tilbyder på stellacare.dk GPS-udstyr, som kan benyttes i samarbejde med en mobil-
applikation, og Safecall udbyder på safecall.dk GPS-udstyr der kan spores via et computerprogram.
Begge virksomheder udbyder forskellige GPS-enheder af diverse designs. Safecall tilbyder både
skosåler med indbygget GPS, en “Vandtæt GPS med bordoplader og 1 uges batterilevetid” og GPS-
armbåndsure med låsbar-rem og indbygget 2-vejs samtale-system, så der kan ringes op til og fra uret.
Stellacare udbyder to enheder; et GPS-ur (hvortil der også kan benyttes en låsbar rem) samt en lille
GPS-brik. Begge produkter er vandtætte; med 2-vejs samtalefunktion samt med en batterilevetid på
cirka 30 timer og beskrevet som “robuste” (Stella Care, kilde 1. ; Safecall, kilde 1).
Billede 1: GPS-enheder. (Safecall, 2016)
Hvad der synes at være en fællesnævner på virksomhedernes hjemmesider er, at GPS-teknologien
præsenteres som et middel til tryghed og frihed samtidig med at bevare de dementes værdighed.
(Safecall, kilde 1. ; Stella Care, kilde 1) Stellacare benytter sloganet “frihed til at glemme”, og henviser
desuden også til kommunerne ved at skrive: “Vil I også tilbyde det bedste for borgere med demens og
deres pårørende?” - og fortsætter: “Med en Micro-Tracker fra Safelink kan plejehjemspersonalet trygt
lade klienten gå en tur i det fine forårsvejr. - Sporingsenheden giver både tryghed for de pårørende og
frihed til klienten”. (Safecall, kilde 2).
Virksomheden Safecall definerer deres produkter ved at; [...] “de kan betjenes uden forkundskaber og
på en enkel og effektiv måde. Vores systemer er IKKE beregnet som overvågningssystemer og ikke
egnet til kontinuerlig overvågning.” (Safecall, kilde 3). Derudover har Safecall “GPS enheder for enhver
smag” og som kan holde strøm i flere måneder (Bilag 1).
7
Med udgangspunkt i ovenstående præsentation og udsagn, vil aktør-gennemgangen fortsætte ved, at
præsentere ledelsen på plejecentrene, plejepersonalet, de demente samt deres pårørende.
Ledelsen på plejecentre
Ledelsen på plejecentrene har ansvaret for at sikre den rette pleje til de demente, og må beslutte
hvorvidt der skal benyttes GPS-teknologi.
Iblandt denne aktørgruppe er der fokus på teknologiens pålidelighed, og hvordan de får de demente til
at beholde artefaktet på sig. Det er netop et grundlæggende problem, at teknologien sidder “løst” på de
demente: “Vi prøvede at få Grethe til at gå med armbåndet, og det sagde hun også ja til og tog det på.
Men to minutter efter havde hun glemt, hvorfor hun havde det på og tog det af, fordi hun ikke brød om
at gå med det. Havde hun haft det på den aften, ville vi have registreret, at hun var på vej ud. ” lyder det
fra ledelsen af plejeboligerne i Hjortshøj (Borg, 2013: 5).
Områdeleder Trine Petersen supplerer med: “Problemet med gps'erne er, at de er så store på størrelse
med en mobiltelefon og det er ikke til at sikre sig, at borgeren har den på sig hele tiden. Den er for stor
til at have i en lomme og generende at have om halsen, synes mange borgere.” (Borg, 2013: 6) Trine
Petersen efterspørger GPS-enheder der kan “gøres usynlige”, således at de demente ikke bemærker
dem.
Centerleder Ruth Nørgaard udtaler om GPS, at det benyttes til at udvide beboernes frihed og betegner
det ikke overvågning, men påpeger i stedet beboernes glæde ved ikke at blive forhindret i at gå, og i
stedet kunne færdes som de gerne vil (Safecall, kilde 5).
Pårørende
På sidelinjen står de pårørende, og observerer hvorledes teknologien påvirker deres kære samt dem
selv. Rita Knudsen er gift med Aage, en dement mand der er bruger af GPS-teknologi. Rita oplevede
for nyligt, hvordan Aage blev fundet vha. en GPS-enhed efter at være forsvundet fra sit plejehjem, og
hun mener derfor teknologien reddede Aages liv. Derudover mener Rita, at teknologien giver Aage
frihed, eftersom han ikke skal “kigges over skulderen”, hvilket også bevirker at han stadig kan “leve et
liv”, selvom han har fået demens (Knudsen, 2015).
Susanne Reppien mistede sin mor Grethe, efter hun gik fra sit plejehjem, dog uden at være udstyret
med en GPS-enhed. Hændelsen skete på trods af at Susanne og hendes søskende havde bedt
plejehjemmet om at udstyre deres mor med GPS, da de “[...] vidste, at hun kunne finde på at gå
hjemmefra, også midt om natten […]”. (Borg, 2013: 3) Plejehjemmet valgte ikke at opfylde ønsket, da
de havde deres egen strategi til at sikre demente. Udfaldet af den fatale begivenhed var, at Susanne
8
Reppien mente, plejehjemmet ikke havde opfyldt deres pligt til at beskytte hendes mor, og udtalte at,
“Hvis min mor havde haft en gps på, så var denne her situation ikke opstået. Det siger logikken jo.”
(Borg, 2013: 5). Som afslutning på sagen understreger Susanne, at det handler om “sikkerhed frem for
frihed” (Borg, 2013: 5).
I kontrast til ovenstående, mistede Janni Tvorup Christensen sin demente far, som var udstyret med en
GPS-enhed, der dog ikke reagerede rettidigt (Videbæk & Ladegaard, 2015).
Janni, samt Ældre Sagen, mener derfor, at GPS-teknologi blot giver en falsk tryghed (Videbæk &
Ladegaard, 2015).
Ud over at teknologien tilfører demente frihed og sikkerhed, er der ligeledes udsagn der understøtter
hvordan, det også aflaster og hjælper de pårørende; “Det er en stor lettelse for mig, at jeg altid ved, hvor
min demente mor befinder sig”, lyder det eksempelvis fra Elsa (Stella Care, kilde 2).
Forskere og konsulenter
Indblandet i diskussionen, og med til at forme den offentlige debat, er forskere og konsulenter. Iblandt
denne aktørgruppe er diskussionen grundlæggende centreret om hvorledes GPS-teknologi er
“overvågning/overgreb” og etisk korrekt, set i relation til de dementes værdighed. Seniorkonsulent ved
Teknologisk Institut Lone Gaedt betegner fx. GPS som en “tryghedsskabende teknologi”, hvorimod
forsker Thomas Ploug udtaler “Tager man først hul på fysiske indgreb for at overvåge folk, hvor sætter
man så grænsen? Det er uacceptabelt. Det skal en stat ikke gøre med henblik på at overvåge borgere,
heller ikke selv om det er nok så små indgreb” (Vaaben, 2014).
Thomas Ploug udtrykker en skepsis der også beror sig på, hvordan teknologien ikke må erstatte
menneskelig pleje, og udtaler hypotetisk “Vi behøver ikke kigge efter Fru Hansen, for vi kan spore hende
på computeren”, og understreger vigtigheden i, ikke at tillægge teknologien ansvar, den ikke kan leve
op til (Vaaben, 2014).
Chefkonsulent for Ældre Sagen Margrethe Kähler modsætter sig Thomas Plougs holdning og udtaler:
”Det har sat sit præg, at det i mange år blev betragtet som en form for overgreb og magtanvendelse
frem for et hjælpemiddel. Frygten for ' Big brother' spøger altså stadig i manges bevidsthed. Men
overvågning af demente er ' Big mother'. Det er omsorg.” (Vaaben, 2014).
At sætte GPS-enheder i praksis er dog en kompleks proces, hvortil demenskonsulent Susanne Jensen
udtaler: “Det er ikke noget, vi bare sætter i værk. Andre ting skal have været prøvet først, og dernæst
skal der være en beskrivelse af, hvorfor den elektroniske overvågning i den pågældende situation er
den bedste løsning.” (Safecall, kilde 4).
I henhold til hvorledes teknologien i fremtiden bør udvikles, hersker en debat omkring indoperering af
“mikrochips” under huden på de demente, hvortil Lone Gaedt udtaler: “Jeg tænker, at borgere kun skal
' chippes', hvis alle andre muligheder er afprøvet.” (Vaaben, 2014). Hun er dog bevidst om, hvordan det
9
formentlig vil give teknologimodstanderen skrækforestillinger og udtaler: “Der bør være meget, meget
skrappe regler omkring det“ (Vaaben, 2014)
Demente
Palle Rasmussen medvirkede i en undersøgelse af teknologiske hjælpemidler til demente, hvortil han
udtalte: “Jeg vil have friheden til at gå og retten til at blive fundet.” Et dilemma som GPS-teknologien
afhjalp (Vaaben, 2014).
Palle Rasmussen udsagn resonerer med den glæde Helle Bau har oplevet ved brugen af GPS. I
hendes tilfælde har brugen af GPS-teknologi, med assistance fra hendes mand, resulteret i, at hun
selv kan cykle ind til aktivitetscenteret for demente på Nørrebro, velvidende at cykler hun forkert, er
det muligt for hendes mand at få hende på rette kurs igen (Alzheimerforeningen, 2013). Derudover
bevidner det om en forebyggende egenskab ved teknologien, da den muliggøre en umiddelbar
respons.
Annelise Agesen på 77 år har altid elsket at gå ture, hvilket ikke er ændret efter hun har fået demens.
Denne lyst har i nogle tilfælde resulteret i, at hun på sine ture har mistet orienteringen, hvilket dog ikke
har bekymret hende, da hun har haft en GPS-enhed med sig: “Det er godt at vide, at de finder mig,
hvis jeg fjoller rundt et eller andet sted og ikke ved, hvor jeg er henne” siger hun (Pedersen, 2015).
I tråd med ovenstående udsagn udtaler Nis Peter Nissen fra Alzheimerforeningen at: “Noget af det
værste, du som menneske kan forestille dig, er, at du på grund af sygdom forvilder dig et sted hen, hvor
du er hjælpeløs og risikerer ikke at blive fundet.” (Vaaben, 2014). Han har endvidere hørt demente
udtrykke sig et ønske om en indopereret chip (Vaaben, 2014).
Plejepersonalet
Plejepersonalet, som forventes at facilitere GPS-teknologien på de demente, præsenteres i det
følgende.
En af plejerne, Lene Bak Grishauge, er grundlæggende positiv ift. GPS-teknologi og udtaler: “Jeg kunne
godt tænke mig noget mere teknologi til at hjælpe, men der er altså også noget etik og moral i det med
overvågning. Vi kan ikke bare låse dørene, og så er de bare her. De skal også have lov til at leve livet
stadigvæk”.
Lenes udtalelse kommer i forlængelse af, at hun fortæller om hvordan hendes faglighed “får et knæk”,
når hun er nødt til at fortælle de dementes pårørende, at deres far eller mor er blevet væk (Østergaard,
2016).
10
Et mere teknologi-kritisk synspunkt bliver udtrykt af social og sundhedsassistent Jette Rosendal Walsted
Jensen, der udtaler: “for år tilbage havde man lov til at sætte dørhåndtaget i toppen af døren og vende
det omvendt, det måtte man så ikke mere, fordi nogen pårørende mente man fratog de demente deres
frihed. Engang havde man også lov til at sætte døren til at låse ud, dog ikke ind, det satte brandtilsynet
en stopper for. Dengang forsvandt ingen som de gør i dag. selvom de har chip i sko, og GPS på så er
de væk som en flue når først de kommer ud, og det ikke altid satellitten er så nøjagtig som den burde
være desværre...” (Ryom, 2016).
Modstandere
Som Lone Gaedt udtalte, er der “teknologimodstandere” med en negativ holdning til overvågning og
teknologi, som en substitut for menneskelig kontakt. Heriblandt er der fokus på hvilke negative
konsekvenser teknologien medfører, og der sættes desuden spørgsmålstegn ved teknologiens kunnen
(Vaaben, 2014). I en debattråd i forlængelse af en artikel vedrørende emnet GPS mikrochips og GPS-
enheders fremtidige udvikling skrives: “Hvis man tror at omsorg og gedigen menneskelig kontakt kan
erstattes af moderne teknologi, det være sig chips, robotter og hvad ved jeg, så er fremmedgørelsen for
alvor trådt sig ind og sat sig fast i det vi ynder at kalde vores velfærdssamfund”. (Vaaben, 2014).
Der er dog også individer, som i en endnu mere generel forstand ikke vil underkaste sig den teknologiske
udvikling (se Billede 2).
Billede 2: Modstander. (Vaaben, 2014)
11
Efter at snebolden har rullet, og indbragt de centrale aktører, har vi præsenteret og italesat fortolkninger
af GPS-teknologi. I følgende afsnit inddeles aktørerne i relevante sociale grupper baseret på homogene
fortolkninger.
Figur 1: Aktør-model. Egen tilvirkning.
Inddeling i relevante sociale grupper
Personer med praktisk/professionel erfaring ift. pleje af demente, og hvis primære formål er at
yde omsorg på bedste vis.
Personer der ønsker at sikre de dementes velbefindende bedst muligt.
Antibrugere der enten finder teknologien frihedskrænkende, eller som en dårlig erstatning for
menneskelig og fysisk omsorg.
Personer som mener GPS-teknologien muliggør en frigørelse af de demente samt deres færden,
og at teknologien dermed er frihedsskabende.
12
2: Fortolkningsmæssig fleksibilitet
Ved præsentationen af de centrale aktører kom forskellige fortolkninger af teknologien til udtryk.
Heriblandt hvordan GPS-enhederne kan opfattes som en “frihedsskabende teknologi”, en
“frihedskrænkende teknologi” og slutteligt som en “sikkerhedsskabende teknologi”. Disse forskellige
anskuelser af teknologien er resultatet af de processer, sociale såvel som teknologiske, der har påvirket
og formet den; hvorfor teknologien må kategoriseres som fortolkningsmæssigt fleksibel. Det er
naturligvis paradoksalt, at GPS-teknologien både kan betragtes sikkerheds og frihedsskabende, og på
samme tid blive anset som det komplet modsatte.
Den fortolkningsmæssige fleksibilitet er dog ikke kun synlig ved de forskellige relevante sociale gruppers
forståelse af teknologien; GPS-enhederne kommer i flere forskellige design-varianter, og er forskellig
alt efter hvilken virksomhed der udbyder dem; et produkt af hvordan der er lokaliseret problemer ved
forhenværende, eller “originale” varianter.
Med teknologiens fortolkningsfleksibilitet hører dog også aktuelle problemer til, hvilket følgende afsnit
vil belyse, hvortil spørgsmålet om lukning og stabilisering inddrages.
Figur 2: Fortolkningsfleksibilitet. Egen tilvirkning.
13
Stabiliseringen af GPS-teknologi i plejesektoren
“Stabilization of a technology is what happens when all the problems attached to an artefact by various
RSGs are overcome” (Rosen, 1993: 483). Det vil derfor langt fra give mening, at betegne GPS-teknologi
i plejesektoren for stabiliseret, da flere kontroverser, på nuværende tidspunkt, umuliggør dette. Både
GPS-enhedernes udseende, pålidelighed og formål hersker der tvivl om. Selvom udviklingen af låsbare
urremme, “usynlige” GPS-enheder samt lang batterilevetid forsøger at imødekomme problemet med
teknologiens “upålidelighed”, så står det stadig i skyggen af, hvordan teknologien kan slå fejl
(eksempelvis hvis den ikke reagerer rettidigt). Benyttelse af GPS-enhederne, dikterer således en accept
af de risici, som hører til.
Der er dog også punkter, hvorved teknologien kan anses for stabiliseret; der stilles nemlig ikke
spørgsmålstegn ved dens pris og til dels heller ikke, at den kan benyttes i plejesektoren.
På trods af begrænset taletid i diskussionen om GPS-teknologien er de demente, i takt med deres
faktiske handlinger, ligeledes med til at forme teknologien og dens udvikling.
De mange forskellige afskygninger af GPS-enhederne er nemlig resultatet af de varierende behov, de
forventes at dække og individerne hvorpå de skal monteres. De demente er nødt til at beholde
enhederne på sig, for ellers er teknologien (igen) en upålidelig overvågningskilde. Problemstillingen
stiller dermed krav til hvordan de demente kan udstyres med teknologien, heriblandt om den skal være
“usynlig”, komme i form af et smykke eller som en lænke om håndleddet.
Lukningsstrategier
Det nærmeste vi kommer en generel stabilisering, er via lovgivningen, der har ændret kategoriseringen
af GPS-enhederne til at være et hjælpemiddel frem for unødvendig magtanvendelse. Udviklingen kan
betegnes som en blanding af en retorisk lukning samt en redefinition af et problem.
Redefinitionen kommer til udtryk ved, at GPS-enhederne til stadighed er en overvågningsteknologi, men
fordi de nu i stedet (også) opfattes som frihedsskabende, overskygges den forhenværende frygt for “big
brother”-perspektivet.
Derudover kan det tilføjes, at forhandlerne ligeledes forsøger at bidrage til stabiliseringen ved retoriske
lukninger, bl.a. ifm. frihed og overvågning og enhedernes pålidelighed (se billede 3).
Billede 3: Retorisk lukning. (Stella Care, kilde 3)
14
Det sociotekniske ensemble
Betydningen af GPS-teknologi i plejesektoren er, med empirien in mente, således produktet af en
social konstruktion ved de forskellige meninger, og brugssituationer den benyttes i. Hvis ikke de
demente, pårørende, forhandlere, plejepersonalet (osv.) accepterede GPS-teknologi som et
værktøj til pleje af demente, ville teknologien ikke have haft mulighed for at blive videreudviklet i
denne brugskontekst. Ligeledes er den gængse plejepraksis ændret efter introduktionen af GPS-
enhederne. De demente tilbageholdes ikke; plejepersonalet aflastes og eftersøgninger afvikles
vha. sporing. GPS-teknologien er et socioteknisk ensemble, fordi der ikke kun er sociale faktorer
med til at forme den, også politiske (fx. serviceloven) økonomiske; er det private eller det offentlige
der har udgiften (Nationalt Videnscenter for Demens, 2016) og ligeledes teknologiske processer
(batterilevetiden påvirker brugen af GPS-enhederne), som er med til at tildele GPS-enhederne
betydning.
3: GPS-teknologiens sociopolitiske miljø
Med de nu etablerede relevante sociale grupper, vil følgende afsnit beskæftige sig med at
analysere dem nærmere og lokalisere årsager til kontroverserne, hvortil værktøjet teknologisk
ramme introduceres.
Teknologiske rammer
Begrebet er en udvidelse af SCOT-tilgangen fra 1984, som faciliterer en mere tilgængelig
forbindelse mellem teknologi og det bredere samfund, det sociopolitiske miljø, som teknologien er
en del af og udvikler sig i (Pinch & Bijker, 1984; Pinch, 1998: 26).
En teknologisk ramme har indflydelse på, hvorledes medlemmerne af de relevante sociale grupper
interagerer med hinanden, og hvorledes deres tanker og handlinger kommer til udtryk (Bijker, 2015:
137). En teknologisk ramme opbygges når interaktionen omkring teknologien begynder og
indeholder de meningstilskrivelser der er associeret med teknologien, som er fælles på tværs af de
relevante sociale grupper (Pinch, 1998: 26). De elementer, som konstituerer en teknologisk ramme
er de, der: “[...] influence the interaction within social groups and lead to the attribution of meaning
to technical artifacts – and thus to constituting technology.” (Bijker, 1997: 123).
Elementerne er dog ikke en normativ liste, der er gældende og relevant i alle tilfælde, men bør
benyttes vejledende (Bijker, 1997: 125).
15
Billede 4: Vejledende model til en teknologisk ramme. (Bijker, 1997: 125)
Inklusion
Til at indikere aktørernes positionering ift. de teknologiske rammer benyttes begrebet inklusion (Bijker,
1997: 122). Aktørernes grad af inklusion er styrende for omfanget af den indflydelse rammerne yder på
aktørens interaktion med teknologien. En høj inklusion indikerer at aktøreren i større grad er påvirket af
de styrende elementer i den teknologisk ramme, hvorimod lav inklusion betyder at aktøren i mindre grad
er påvirket af elementerne (Bijker, 2015: 38). Aktørernes grad af inklusion determineres ud fra, i hvor
høj grad en teknologisk ramme strukturerer deres interaktion med teknologien (Bijker, 1997: 174). Har
aktøren en høj inklusion, kan det medføre en bedre forståelse for, hvad teknologien kan, og ikke kan.
Men hvis artefaktet ikke fungerer kan det også indsnævre deres problemløsningsstrategier.
18
De teknologiske rammer fremhæver forskellige mål, nøgleproblemer mm., men indikerer også mindre
nuanceforskelle i fortolkningen af teknologien. Forholdet mellem sikkerhed og frihed, der umiddelbart
kan forekomme synonymt i empirien, udfordres af de teknologiske rammer, der illustrerer diversiteten i
fortolkningen. Her er det væsentligt at aktører og relevante sociale grupper, kan være inkluderet i flere
teknologiske rammer, men graden af inklusion i rammen vil typisk variere. Denne pointe fremgår også
af empirigennemgangen, hvor en pårørende udtrykte, at sikkerhed er vigtigere end frihed; hvorved
aktøren er inkluderet i to teknologiske rammer, men hvor inklusionen er større i den ene ramme.
Problematikken vedrørende pålidelighed, hvortil GPS-ure fx. præsenteres som en løsning, synes også
at indebære et spørgsmål om succes/fiasko. Tilhængere af det “sikkerhedsskabende”-spektrum, tildeler
forventeligt ikke GPS-ure (eller smykker), der ikke er låsbare, samme succes, som tilhængerne af GPS-
teknologi som et frihedsskabende værktøj.
Aktørernes inklusion indikerer overordnet et forholdsvist homogent felt, med undtagelse af
modstanderne, hvor målet i de forskellige rammer ikke er modstridende og på flere måder harmonerer.
Dette medfører at personerne, der er positivt indstillet overfor anvendelsen af teknologien, vil besidde
en høj grad af inklusion i de andre teknologiske rammer. Aktørernes ensartethed kan tolkes som et
udtryk for teknologiens igangværende stabilisering i plejesektoren, som et værktøj til at yde frihed
og/eller sikkerhed for demente. Denne ensartethed kan dog vise sig problematisk, hvis modstandernes
teknologiske rammer forsvinder, da denne fungerer som en modvægt til teknologiens udbredelse. Uden
modstand vil den teknologiske udvikling og anvendelse af GPS-teknologi måske bevæge sig ind på
områder og omfatte situationer der ikke nødvendigvis er indbefattet af den nuværende lovgivning,
hvorimod der med modstand er mulighed for en kritisk diskussion af de etiske og moralske gråzoner,
som opstår når GPS-teknologi benyttes i denne brugskontekst.
Den bredere (økonomiske) kontekst
Til at besvare hvorfor der hersker problemer ved GPS-teknologien, må perspektivet udvides. Følgende
afsnit inkluderer derfor vores forståelse af, hvordan det sociopolitiske miljø afspejles i, og påvirker GPS-
teknologien.
I teknologiens sociopolitiske miljø, er en række elementer mere fremtrædende end andre, fx. den
økonomiske del, som både har en negativ og positiv udlægning.
Den positive positionering er bl.a. repræsenteret ved politiet og relaterede organer der assisterer i
eftersøgningen af demente, hvor der hersker en forståelse af, at GPS-teknologi reducerer
eftersøgningerne. Til dette udtaler Vicepolitiinspektør Poul Severinsen: ”Der er ingen tvivl om, at gps-
overvågning af demente virker rigtig godt. Vi har ikke været ude at lede efter nogen med gps, fordi dem
finder kommunerne typisk selv.” (INCA Vidensformidling & InnovationsHus Syd, 2011: 16; Sørensen,
2015).
19
De positive aspekter står dog i kontrast til etisk sygeplejeråd der udtaler, at GPS må [...] aldrig føre til
besparelser eller nednormeringer i plejen og erstatte den menneskelige omsorg.“ (Sygeplejeetisk Råd,
2009) Susanne Bækgaard Holm fra VIA University College udtrykker desuden også bekymring for, at
økonomiske interesser fra producenterne, koblet med manglende retslig regulering og arbejdskraft på
området, vil skabe incitament for producenterne til at negligere privatlivsaspektet ift. teknologien (Holm,
2011). De økonomiske fordele der skabes i takt med teknologiens udbredelse, vil dog potentielt
manifestere sig som negative konsekvenser for plejesektoren i form af nednormeringer, omsorgssvigt
og krænkede rettigheder.
20
Konklusion
Undersøgelsen har udfoldet en forståelse for GPS-teknologiens udvikling i den danske plejesektor vha.
implicerede aktørers og relevante sociale gruppers differentierede fortolkninger af teknologien, og påvist
hvordan den har øvet indflydelse på disse.
Kontroversen vedrørende etik og de dementes værdighed var indledningsvist bærende, men er ved at
ebbe ud, og overskygges i stedet af GPS-enhedernes sikkerheds- og tryghedsskabende fortolkning.
Tilbage står dog en central problemstilling; er teknologien i realiteten “sikker”?
En familie mistede deres far, som måtte ende sine dage forladt i en grøft, eftersom GPS-enheden, han
var udstyret med, ikke reagerede rettidigt.
Virksomhederne og plejepersonalet søger efter bedste evne at udforme passende løsninger til
problemerne. Der udvikles låsbare urremme, vandtætte enheder, og plejepersonalet må med deres
faglige ekspertise vurdere hvilken (design)løsning, som passer til den enkelte demente. GPS-teknologi
er dog stadig et stykke batteridrevet elektronik, der på forskellige måder har vist sig upålidelig, og som
alligevel tillægges et altafgørende ansvar.
Ved udlægningen af GPS-enhedernes sociopolitiske miljø er det blevet påvist hvorledes teknologiens
økonomiske fordel, kan resultere i en forringelse af omsorgspraksissen i plejesektoren ved at
underminere behovet for personale, de dementes rettigheder og således medføre omsorgssvigt.
Adskillige retoriske lukninger af centrale problemstillinger, har muliggjort, at GPS-teknologi endnu er et
værktøj der benyttes i plejesektoren, som en substitut eller supplement til fysisk overvågning og
tilbageholdelse. Den offentlige debat og lovgivningen, har ændret sig til, at være overvejende positiv og
en redefinition af teknologien har fundet sted; det er ikke længere unødig magtanvendelse. I stedet
betragtes teknologien grundlæggende som et middel til frihed og sikkerhed. Det må dog slutteligt
konkluderes, at det synes paradoksalt, at teknologien med dens nye titler, til stadighed fortolkes
frihedskrænkende og bl.a. derfor er GPS-teknologien ikke stabiliseret. Vi argumenterer dog for, at
modstand er en nødvendighed, når der skal lovgives, og besluttes hvorvidt teknologien bør have sin
plads i plejesektoren.
Hvad bringer fremtiden for GPS-teknologi? Er indoperering af GPS-mikrochips næste skridt?
Om fremtidsscenariet bliver en realitet kan der kun gisnes om. Vi vil dog som afslutning på
undersøgelsen henvise til, hvordan teknologien på blot seks år har bevæget sig fra at være kategoriseret
som “unødig magtanvendelse”, til i dag at italesættes som et friheds- og sikkerhedsskabende
hjælpemiddel for demente borgere. Vi er spændte på at se hvad fremtiden bringer for teknologien, og
hvilken betydning den vil blive tildelt.
21
Litteraturliste
Alzheimerforeningen. (15. november 2013). Københavns Kommune udbreder brugen af GPS.
Hentet 7. juni 2016 fra Alzheimer.dk: http://www.alzheimer.dk/nyheder/koebenhavns-
kommune-udbreder-brugen-af-gps
Borg, O. M. (22. september 2013). Den aften Grethe gik ud. Morgenavisen Jyllands-Posten, s. 1-
9.
Bijker, W.E (1993). Do Not Despair: There Is Life after Constructivism. Science, Technology, & Human
Values. Vol. 18, No. 1, Theme Issue: Technological Choices (Winter, 1993), pp. 113-138. Sage
Publications, Inc.
Bijker, W.E., (1997). Of Bicycles, Bakelites, and Bulbs: Toward a Theory of Sociotechnical Change. MIT
Press, Cambridge, MA.
Bijker, W.E. (2015) Technology, Social Construction of. Maastricht University, Maastricht, The
Netherlands. Elsevier Ltd.
Holm, S. B. (december 2011). Omsorg og overvågning. Social Kritik, s. 1-10. Hentet fra
http://www.viauc.dk/hoejskoler/sfh/videncentre/omsorg-liv-og-
aldring/Documents/Omsorg%20og%20Overv%C3%A5gning%20-
%20Artikel%20til%20Social%20Kritik.pdf
Kvale, S. & Brinkmann, S., (2009). Interview: Introduktion til et håndværk. 2. Udgave. København K:
Hans Reitzels Forlag. S. 227-230.
Lauritsen, Peter. (2006) SCOT - Teknologi som social konstruktion, Introduktion til STS, Jensen,
Lauritsen & Olesen red, Han Reitzels Forlag, 2006, p. 43-61
Locata. (u.d.). Civilian Applications of GPS. Hentet 10. juni 2016 fra locata.com:
http://www.locata.com/applications-of-gps/civilian-applications/
Nationalt Videnscenter for Demens. (2016). GPS-sporingsenhed til personer med demens. Hentet
8. juni 2016 fra videnscenterfordemens.dk: http://www.videnscenterfordemens.dk/gps/
Pedersen, f. S. (12. oktober 2015). Flere demente udstyres med GPS: Det er godt at vide, at de
kan finde mig. Hentet 7. juni 2016 fra b.dk: http://www.b.dk/nationalt/flere-demente-
udstyres-med-gps-det-er-godt-at-vide-at-de-kan-finde-mig
Pinch, T.J. , Bijker, W.E. (1984) The Social Construction of Facts and Artefacts: Or How the Sociology
of Science and the Sociology of Technology Might Benefit Each Other. Social Studies of
Science, Vol. 14, No. 3 (Aug., 1984), pp. 399-441. Sage Publications, Ltd.
Rosen, P. (1993) The Social Construction of Mountain Bikes: Technology and Postmodernity in the
Cycle Industry. Social Studies of Science, Vol. 23, No. 3 (Aug., 1993), pp. 479-513. Sage
Publications, Ltd.
22
Ryom, R. (9. marts 2016). tv2nord.dk. Hentet 7. juni 2016 fra Minister til pårørende: Hvordan
hjælper vi demente?: http://www.tv2nord.dk/artikel/minister-hvordan-hjaelper-vi-
demente
Safecall. (28. december 2015). Hentet 8. juni 2016 fra Facebook.com:
https://www.facebook.com/Safecall.dk/?fref=ts&__mref=message_bubble
Safecall. (maj 2016). Produktkatalog 2016. Hentet 7. juni 2016 fra Safecall.dk:
http://www.safecall.dk/mediafiles/safelink/PDFfiler/katalog-2016-2.pdf
Safecall. (kilde 1). Om Safecall. Hentet 7. juni 2016 fra Safecall.dk: http://www.safecall.dk/om/
Safecall. (kilde 2). Nu kan demente nyde nuet i naturen. Hentet 7. juni 2016 fra Safecall.dk :
http://www.safecall.dk/referencer/27540/
Safecall. (kilde 3). Produkter - Safecall produkter giver tryghed. Hentet 7. juni 2016 fra Safecall:
http://www.safecall.dk/produkter/
Safecall. (kilde 4). Elektronisk overvågning vinder frem i Brøndby. Hentet 7. juni 2016 fra
Safecall.dk: http://www.safecall.dk/referencer/33854/
Safecall. (kilde 5). Safecall.dk. Hentet 7. juni 2016 fra Frihed og Tryghed i Agerskov:
http://www.safecall.dk/referencer/47964/
Stella Care. (kilde 1). Om Stella Care og folkene bag. Hentet 7. juni 2016 fra Stellacare.dk:
http://stellacare.dk/om-os
Stella Care. (kilde 2). Hentet 8. juni 2016 fra Stellacare.dk: http://stellacare.dk/wp-
content/uploads/Stella_Care_folder_care_tracker_090814_web.pdf
Stella Care. (kilde 3). Care Trackeren giver tryghed. Hentet 8. juni 2016 fra Stellacare.dk:
http://stellacare.dk/
Sunheds og Ældreministeriet. (21. september 2015). Ny handlingsplan skal give demente og
pårørende et bedre liv. Hentet 7. juni 2016 fra sum.dk:
http://www.sum.dk/Aktuelt/Nyheder/Aeldre/2015/September/Ny-handlingsplan-skal-
give-demente-og-paarorende-et-bedre-liv.aspx
Sygeplejeetisk Råd. (2009). Bør man bruge overvågning til demente "dørsøgende" ældre
borgere? Hentet 7. juni 2016 fra dsr.dk: https://dsr.dk/ser/dilemmaer/boer-man-bruge-
overvaagning-til-demente-doersoegende-aeldre-borgere
Sørensen, L. M. (28. december 2015). Demente på afveje bliver reddet: 86 kommuner bruger
gps'er og alarmer. Hentet 7. juni 2016 fra dr.dk:
https://www.dr.dk/nyheder/indland/demente-paa-afveje-bliver-reddet-86-kommuner-
bruger-gpser-og-alarmer
Videbæk, K., & Ladegaard, M. (28. december 2015). GPS-sikring af demente bør forbedres.
Hentet 7. juni 2016 fra dr.dk:
http://www.dr.dk/p4nord/artikel/nyheder/2015/12/28/071955.htm
23
Vaaben, L. (27. juni 2014). Skal demente have en chip i nakken? Hentet 7. juni 2016 fra
Informationen.dk: https://www.information.dk/indland/2014/06/demente-chip-nakken
Østergaard, R. G. (21. marts 2016). Plejepersonale: Ens faglighed får et kæmpe knæk. Hentet 7.
juni 2016 fra tv2nord.dk: http://www.tv2nord.dk/artikel/plejepersonale-ens-faglighed-
faar-et-kaempe-knaek
Bilag
Bilag 1: (Safecall, 2015)