global Økologi nr. 3, 10. årgang 2003

Tidsskriftet der tager pulsen på dansk

og international miljøpolitik

Tema:

Vand til alleVand har en global og social dimension: Så rigelig hos os og så knap hosverdens fattige. Hvordan sikrer vi rent vand til alle mennesker på jorden?

Unge og økologiAt bygge med lerØkologi – regeringens fjende nr. 1?

NR. 3 | 10. ÅRGANG | JUNI 2003

GLOBALØKOLOGI

For ti år siden foreslog en økologisk konsulent mig atbruge Roundup til at bekæmpe skvalderkålen i min have– det var jo bevist at stoffet var fuldstændig nedbrudt ef-ter 4-5 døgn. For fem år siden hed det sig, at der egentliger rent vand nok – også i Københavnsområdet. Det varikke dér, jeg som kommunal Agenda 21 medarbejderskulle lægge min indsats.

Men nye data fra Danmarks og Grønlands GeologiskeUndersøgelser (GEUS) viser, at grundvandsressourcen ernæsten halveret i forhold til den seneste landsdækkendeopgørelse for ti år siden. En væsentlig årsag er, at detøvre grundvand i stort omfang er forurenet med pestici-der og kvælstof, og derved er det fremtidige drikkevandtruet.

Glyphosat (aktivstoffet i Roundup) og AMPA (nedbryd-ningsprodukt fra glyphosat) er nu fundet i drænvand påvej ned i de øvre grundvandsmagasiner. Disse fund viser,at stort set alle stoffer kan udvaskes, hvis betingelserne ertil stede. Naturen er så mangfoldig, at det er meget sværtat forudsige, hvordan et stof vil opføre sig under forskel-lige betingelser. Det bør være et argument for at brugeforsigtighedsprincippet og lade tvivlen komme miljøet tilgode i langt højere grad.

EU’s landbrugspolitik står overfor en større revision,hvor der er en chance for at være fremsynet. Den danskemiljøregulering af landbruget er også under revision medbåde en ny vandmiljø- og pesticidhandlingsplan undervejs.

Hovedparten af det danske landbrugsareal dyrkes inten-sivt med systematisk anvendelse af sprøjtegifte. De flesteaf grundvandsressourcerne findes under disse arealer.Hvis vi vil sikre vores grundvand – og det vil vi vel? – måvi insistere på, at EU’s landbrugspolitik såvel som dendanske regulering tager forsigtighedsprincippet alvorligt. En logisk konsekvens vil være at satse massivt på udvik-ling og udbredelse af økologiske landbrugsmetoder, derikke anvender sprøjtegifte.

Samtidig er det afgørende, at vi gør en indsats for at spa-re på vandet både i industrien og i boligerne. Med enoverkommelig indsats i form af vandsparebrusere, lavt-skyllende toiletter, regnvandsopsamling og en bevidst ad-færd kan privatforbruget halveres – uden at det går mærk-bart ud over komforten. Også her bør forsigtigheds-princippet anvendes, da vi reelt ikke ved hvilke vand-ressourcer, vi har i fremtiden.

Af Jette Hagensen, medlem af Det Økologiske Råds bestyrelse

Nutidens unge er ikke interesserede i politik lyder det ofte.Senest i Politiken, hvor cand.mag. Morten Albæk, selv ung,revser sin egen generation: ”Jeg er repræsentant for en uddø-ende race: engagerede samfundsborgere. For ungdommener en generation af egoister – uden tanke for fællesskabetsinteresser og forpligtelser. Det eneste ’generation fucked up’forpligter sig på, er den enkelte selv” (10. maj 2003).

Den holdning vil Rasmus Hylleberg, formand for DanskUngdoms Fællesråd, ikke finde sig i: ”Tanken om genera-tion fucked up er aldeles fucked up. Jeg har også troet, atungdommen var problemet. Men jeg er blevet klogere.Unge gider bare ikke moraliserende fællesskaber. Den sti-gende individualisering udspringer ikke i egoisme. Vi ny-der bare valgmulighederne.”

Hylleberg mener, at de eksisterende politiske fællesskabersvigter de unge; ikke omvendt. Samme holdning harBirthe Nobel Øby, der i dette nummer af Global Økologi(side 19-21) skriver om unges (begrænsede) engagementfor miljø og økologi: ”Hvis vi unge skal med, skal dersnakkes vores sprog. Der skal fokuseres på de aspekterved økologien, vi unge kan forholde os til såsom sund-hed, global ansvarlighed og livskvalitet.”

Men hvem har ret? Det lettere pragmatiske svar er: beggeparter. For på den ene side gælder det for de politiske organisationer om at forny sig. Hvem gider længere atskrive høringssvar om udvidelsen af Borup Kemis pro-duktion? Eller deltage i en politisk høring om Vandmiljø-plan III? Ikke fordi det er uvæsentligt, men de kommendegenerationers interesser skal tænkes ind i arbejdet.

Samtidig gælder det for de unge selv at gøre noget. Enhvergeneration søger at mele sin egen kage. Hvordan kan deunge så tro, at de ældre vil rulle den røde løber ud og automatisk indrette det politiske arbejde efter de ungeskrav? Sådan vil det aldrig blive. Ungdomsoprøret for 30år siden opstod i trods og protest mod de ældres magt-monopol. I dag vil en stor del af de unge ikke protesteremen ”nurses”, men det får de ikke indflydelse af.

At få de unge mere engageret i politik kræver flere foran-dringer. Organisationer og partier skal forny sig – organisa-torisk og i udbuddet af aktiviteter. De unge skal finde ind tilnogle værdier, der også dækker fællesskabet og det, der lig-ger udenfor deres nærmeste – at være politisk bevidst for-bruger er ikke nok. Og de unge må tage sagen i egen håndog selv gøre en forskel ved f.eks. at blive frivillig for en sageller arbejde politisk for nogle idealer. Ved at opgive tankenom de medfølende ældre generationer, kan de unge prægedebatten dér, hvor det er vigtigst for de unge selv.

Af Bo Normander, redaktør Global Økologi

2 | GLOBAL ØKOLOGI | JUNI 2003 LEDER

Engageredeunge?

Brug forsigtig-hedsprincippet

Global Økologi

Nr. 3, 10. årg., juni 2003

Redaktion | Bo Normander (ansv.),

Uffe Geertsen, Claus Wilhelmsen,

Bendt Ulrich Sørensen, Xenia

Thorsager Trier, Poul Erik

Pedersen, Kåre Press-Kristensen,

Sabina Holstein Aarup, Francois

Bahu

Layout | Åse Eg Jørgensen

/Eg&Fjord

Udgiver | Det Økologiske Råd

Blegdamsvej 4B

2200 København N

Tlf. 3315 0977

Fax 3315 0971

[email protected]

www.globalokologi.dk

www.globalecology.dk

Global Økologi er tidsskriftet der

tager pulsen på dansk og inter-

national miljøpolitik. Udkommer

fem gange årligt.

Global Økologi samarbejder med

internationale miljøtidsskrifter,

bl.a. The Ecologist

(www.theecologist.org)

Redaktionens og Det Økologiske

Råds synspunkter afspejles kun i

indlæg, hvor dette er tydeligt

angivet.

Tryk | SvendborgTryk

Papir | Reprint

Forside | Foto af Torben Reitzel

Bidrag til næste nummer indsen-

des inden 11. august 2003.

Næste nummer udkommer i sep-

tember.

Global Økologi modtager støtte

fra Danidas Oplysningsbevilling.

Global Økologi | forfatterne

ISSN 0909-1912

Global Økologi

Fokus I4 Frie frø

Af Chris Russell

6 Kloden til salg: WTO-topmøde i CancunAf Simon Retallack

7 ‘Sandheden’ om hormonforstyrrende stofferAf Sidsel Dyekjær

Tema8 Vand til alle

9 Uden vand ingen mad Af Erwin Northoff

12 Privatiseret eller offentligt drikkevand?Af David Hall

15 Flaskevand: Sprudlende gevinstAf Fritz Brugger

17 Vand som årsag til konflikterAf Jens Jørgen Hansen

Fokus II19 Unge og økologi

Af Birthe Nobel Øby

22 At bygge med ler – inspriration fra MarokkoAf Sabina Holstein Aarup

24 Økologi – regeringens fjende nummer 1?g?Af Bendt Ulrich Sørensen og Bo Normander

Rubrikker26 Debat28 Bognyt 29 Kalender30 Nyt fra Rådet31 Publikationer

INDHOLD GLOBAL ØKOLOGI | JUNI 2003 | 3

©

planterne sig efterhånden til delokale forhold. Således er frøblevet udvalgt og forbedret i år-tusinder.

Men DUS-testen udelukkersimpelthen markedsføring afbæredygtige frø. De egenskaber,som sørger for, at planterne kantilpasse sig, er de samme somforhindrer dem i at leve op tilDUS-testens krav om stabilitet.

Ensartethed Når fødevarer masseproducereser det nødvendigt, at alt, hvadder kommer ind og går ud er”distinct”, ”uniform” og ”stable”.En grøntsagsavler, som vil sælgetil en supermarkedskæde, ved, athan er nødt til at kunne levereen konstant, ensartet kvalitet.For et moderne supermarked erdet vigtigt, at grøntsagerne harsamme vægt, samme størrelse,samme farve og samme moden-hed. Da supermarkederne køberderes varepartier i kasser ellerpaller, skal grøntsagerne passe tildisse med et fastsat antal, og de

Af Chris Russell, Barritskov

EUs lovgivning indenforplantefrø er særdeles re-striktiv; den favoriserer destore frøfirmaer og detkonventionelle, intensivemega-landbrug, og ude-lukker samtidig markeds-føring og avl af bæredyg-tige frø.

For at få lov til at sælge grønt-sagsfrø i EU skal sorten (eller va-rieteten) være optaget på EUs”Fælles Sortsliste Over Grønt-sagsarter”. Ønsker man en sortpå listen, kræves det, at denneundergår en såkaldt DUS-test.Dette tager et år og koster opmod 10.000 kr. Herefter betalerman en årlig afgift på 2.000 kr.DUS står for Distinctness, Uni-formity og Stability (dvs. særegen-hed, ensartethed og stabilitet).

Men kravene i en DUS-testudelukker på forhånd lokalesorter (“land varieties” og ”heir-looms”, frø der går i arv fra ge-

neration til generation), idet dis-se pr. definition er en blanding afforskellige sorter tilpasset lokale/regionale forhold. Disse bland-inger har gartnere, bønder ogavlere udvalgt og fremavlet gen-nem generationer. De lokale sor-ters ”uniformity” er ikke ensar-tet nok til at bestå testen, mendenne u-ensartethed indeholderværdifulde egenskaber – uudnyt-tede gener. Sorterne er måskeikke så ”stabile” som deres kon-ventionelle hybrid-modstykker,men det er netop heri potentialetligger. Den genetiske variationog uudnyttede gener i lokale sor-ter kan være kilden til tilpasningtil skiftende eller ekstreme kli-matiske forhold og til resistensoverfor sygdomme.

De egenskaber, som er ønsk-værdige i bæredygtigt jordbrug,er ofte meget anderledes end de,man fremavler til konventioneltbrug. I et bæredygtigt jordbrugønsker man f.eks. mulighedenfor at gemme egen såsæd. Ved atgøre dette år efter år tilpasser

Kort nytDansk atomberedskab i modvindI slutningen af maj kom det

mangelfulde danske atombered-

skab omsider på dagsordenen i

den danske offentlighed. At det

skete, skyldtes især to artikler i

gratisavisen MetroXpress, der tog

udgangspunkt i Global Økologis

tema om atomkraft fra februar

2003. Pernille Blach Hansen (S)

kalder det danske beredskab

”helt utilstrækkeligt”. Indenrigs-

minister Lars Løkke Rasmussen

(V) skal nu besvare en stribe kri-

tiske spørgsmål om sagen. (iføl-

ge Barsebäckoffensiven)

”Øøøø...?” – ny danskøko-kampagneFødevareministeriet startede den

31. maj en ny kampagne for øko-

logi. De fleste danskere (94%)

kender Ø-mærket, men mange

svarer også “Øøøø…”, når de

bliver spurgt, hvad mærket

egentlig står for. (Se mere på

hjemmesiden www.øøøø.nu)

Max Havelaar får nyt mærkeMax Havelaar-mærket med den

lille elefant blev først kendt fra

supermarkedernes kaffeposer. Så

kom teen og bananerne, efter-

fulgt af kakao, chokolade og

rørsukker. Nu introducerer Max

Havelaar et nyt mærke, som er et

fælles internationalt mærke, der

også vil blive anvendt i mange

andre europæiske lande samt

Japan, Canada og USA. Det nye

mærke kan også findes på to nye

produkter: appelsinjuice og ris.

Max Havelaar-ordningen garante-

rer bønder og arbejdere i nogle

af verdens fattigste lande en fair

pris og bedre mulighed for at af-

sætte deres varer.

(www.maxhavelaar.dk)

Frie frø

4 | GLOBAL ØKOLOGI | JUNI 2003 FRIE FRØ

skal kunne klare lang transportuden at ødelægges eller få knubs.

For at opnå denne ensartet-hed må avleren sortere og vurde-re høsten, og alt, der ikke imøde-kommer supermarkedets krav,går til spilde og koster ham pen-ge. For at undgå dette spild, dyr-ker han sorter, som producerermed stor ensartethed. DUS-testensikrer ensartetheden!

Lovgivningen skal ændresEU har muligheden for at ændrelovgivningen, så den tillader ud-viklingen af sorter, der er egnettil bæredygtigt jordbrug.Danmark kunne gå i spidsen.Inspirationen kan f.eks. hentesfra The Elm Farm ResearchCentre i England, der har udfor-met et forslag til en parallel liste,hvor bæredygtige sorter kan op-

tages på og til hvilke, der stillesandre krav end med DUS-testen.

En sådan liste vil afhjælpe debegrænsninger, som EU-lovgiv-ningen pålægger jordbruget.Den vil gøre det muligt at bevareden genetiske mangfoldighed oggamle sorter, hvis egenskaber el-lers vil gå tabt for evigt.

Kort nytGensplejsning – et spil om sultFriends of the Earth International

(FoEI) har netop udgivet rappor-

ten ”Playing with hunger” om,

hvordan USA forsøger at bruge

sult i den tredje verden som et

argument for at udbrede gen-

splejsede afgrøder. Samtidig med

at USA i maj vedtog en lov, der

binder USAs nødhjælp sammen

med modtagerlandets accept af

GMO, har USA lagt sag an ved

WTO mod EUs midlertidige stop

(moratorium) for gensplejsede

produkter. FoEI beskriver med

mange facts, hvordan USA for-

søger at få resten af verden til at

tage imod GMO. (23. maj 2003 –

www.foei.org)

Globalt CO2-udslip fordobles i 2030 Mindre end en uge efter, at EU’s

Miljøagentur kom med nye tal,

der viser stigende udslip af driv-

husgasser for andet år i træk i

EU, udtaler EU-Kommissionen, at

det bliver meget værre i 2030.

Verdens udslip af CO2 vil være

næsten det dobbelte af 1990-

niveauet, hedder det i rapporten

“World Energy, Technology and

Climate Policy Outlooks.” Ver-

dens energiforbrug vil stige 1,8%

hvert år frem til 2030, udslippe-

ne af CO2 vil stige 2,1% årligt,

og de samlede udslip vil i 2030

være steget til 44 mia. tons CO2

mod ca. 25 mia. tons i dag.

Ifølge rapporten vil EU’s udslip

af CO2 være steget 18% i forhold

til 1990-niveauet og USA’s 50%.

Og mens udviklingslandene stod

for 30% af udslippene i 1990, vil

de i 2030 stå for mere end halv-

delen. På globalt plan vil indu-

strien efterspørge 35% af ener-

gien, transportsektoren 25% og

husholdninger og servicesekto-

ren 40% i 2030. (13. maj 2003 –

www.ing.dk)

FRIE FRØ GLOBAL ØKOLOGI | JUNI 2003 | 5

Seeds of Change er et amerikansk frøfirma, der sælger og udvikler økologiske frø. Seeds of Change har butikog demonstrationshave på Barritskov ved Vejle Fjord (samme sted som Aarstiderne). Her sælges frø afblomster og krydderurter, men ingen grøntsagsfrø pga. EUs sortsregler. ”Til vores haver må vi gerne impor-tere grønsagsfrø, dyrke og endda sælge afgrøderne, men vi må ikke sælge frøene,” oplyser Chris Russell([email protected]), projektmedarbejder ved Seeds of Change. På billederne ses thai basilikum i blomst,tjekkisk sort chili og kinesisk suyo long agurk fra forsøgsdyrkning på Barritskov. (Fotos: Bo Normander)

Kloden til salg: WTO-topmøde i Cancun

Af Simon Retallack, The Ecologist

VerdenshandelsorganisationenWTO beskæftiger sig med alt fraglobal handel med f.eks. bananer,bomuld og stål til investerings-planer, patentlove og udbud afserviceydelser indenfor sundhedog uddannelse. Modsat nationa-le regeringer er WTO ikke valgt,WTOs indflydelse rækker glo-balt, og WTO er udelukkendestyret af og til fordel for multi-nationale virksomheder.

Ved WTOs fjerde minister-konference i Doha i november2001 fik de multinationale sel-skaber og de industrialiseredelandes regeringer gennemtrum-fet, at en ny handelsrunde sættesi gang. Som et næste skridt af-holder WTO den 10.-14. sep-tember sit femte topmøde; dennegang i Cancun, Mexico.

Nye aftalerOp til Cancun-mødet foreslårEU – med USAs stiltiende støtte– fire nye aftaler, der alle er de-signet til at hjælpe verdens stør-ste virksomheder. Det drejer sigom nye aftaler om investeringer,offentlige indkøb, konkurrenceog handelslettelse.

Den førstnævnte vil give virk-somheder ret til at investere i et-hvert WTO-medlemsland og vilforbyde regeringer at indføre na-tionale regler for udenlandskeinvesteringer i forhold til f.eks.krav om lokal arbejdskraft ogrespekt for miljølove. Lokalevirksomheder må ikke tilkendesfortrinsret i forhold til udenland-ske, der også skal have mulighedfor at retsforfølge regeringer, hvisen WTO-aftale brydes. Hvisdenne aftale vedtages i Cancun,vil enkeltstaternes indflydelse påudenlandske investeringer og fir-maer svækkes markant.

Med aftalen om offentligeindkøb (procurement) skal allevirksomheder – såvel nationale

som multinationale – kunne bydeind på offentlige udliciteringer.Dvs. et land kan ikke favorisereegne virksomheder.

Den nye konkurrenceaftaleskal sikre, at alle virksomhederkonkurrerer på lige vilkår på et-hvert lokalt marked. Lokale virk-somheder må ikke gives bedrekonkurrencevilkår, f.eks. fortrins-ret til transport- eller telefonnet,end udenlandske.

Endelig foreslås en aftale omhandelslettelse (trade facilitation),der skal sørge for, at det hele kø-rer som smurt. Det indebærer atfjerne fysiske hindringer for in-ternational handel, f.eks. at lem-pe kontrollen med varer i tolden.

Allerede til forhandlingPå tre hovedområder – udoverde ovenfor nævnte – er forhand-lingerne allerede i gang; handelmed serviceydelser (GATS), mar-kedsadgang for ikke-landbrugs-produkter og miljø.

Med den første presses udvik-lingslandene (og andre lande) tilat åbne deres servicesektor for

6 | GLOBAL ØKOLOGI | JUNI 2003 KLODEN TIL SALG: WTO-TOPMØDE I CANCUN

Citater om verdenshandel”Den preussiske militærteoretiker Karl

von Clausewitz skrev en gang, at krig

er en fortsættelse af politik med an-

dre midler. På samme måde er frihan-

del en fortsættelse af kolonialisme

med andre midler”

Derrick Jensen, forfatter i The

Ecologist (juni 2003)

”Den eneste organisation, der styrer

verdenshandlen er WTO. Vi ønsker, at

miljømæssige kriterier skal tages med

i overvejelser og beslutninger på sam-

me måde”

Roselyn Bachelot, fransk miljøminister

i forbindelse med Tysklands og

Frankrigs forslag til en ny Global

Miljøorganisation (28. april 2003)

“Vi må kræve, at de varer, u-landene

kommer til at eksportere til os, er pro-

duceret under samme regler, som gæl-

der i EU. Danske landmænd har ekstra

omkostninger på grund af miljøkrav,

energiafgifter, veterinærstandarder

osv. Når vi beskytter landbruget i EU,

er det bl.a. en beskyttelse af den

form, vi producerer under”

Peter Gæmelke, der i øvrigt medgiver,

at der i en kommende WTO-aftale ta-

ges særlige hensyn til u-landene

(Jyllands-Posten, 23. oktober 2002)

”Cancun handler om at presse er-

hvervslivets aktiviteter ind i endnu

flere områder af vores liv – uanset om

vi ønsker det eller ej”

Paul Kingsnorth, forfatter i The

Ecologist (juni 2003)

”Tyrannisering og afpresning er – som

vi så det alt for tydeligt på Doha-mø-

det – blevet en integreret del af,

hvordan WTO fungerer. Igen og igen

blev udviklingslandene tvunget til at

opgive deres forhandlingsgrundlag,

efter at deres delegerede var blevet

udsat for økonomiske, politiske og

endda personlige trusler. Forestillingen

om, at WTO udgør et lige og demokra-

tisk forhandlingsforum, mistede sin

troværdighed for længe siden”

John Hilary, politisk rådgiver for Save

the Children til The Ecologist (juni

2003)

private/udenlandske virksomhe-der. Vandforsyning, energipro-duktion, kollektiv transport ogendda sundhedsydelser og uddan-nelse skal kunne komme på pri-vate hænder. Men privatiserin-ger kan fordyre disse essentielleydelser, så folk ikke har råd tildem, og samtidig svækkes rege-ringernes kontrol med ydelserne.

USA, New Zealand m.fl. øn-sker at fjerne toldbarrierer forikke-landbrugsprodukter. Mendet kan føre til, at hjemlig indu-stri kollapser og arbejdsløshedenstiger i den tredje verden.

På miljøområdet kommer FNsmultilaterale miljøaftaler såsomKyoto- og Cartagena-protokol-lerne til at støde frontalt sam-men med WTO’s handelsregler.Det frygtes, at WTO-aftaler om”fri” handel vil få fortrinsret iforhold til FNs miljøaftaler.

Handling påkrævetI Doha lovede i-landene at hjælpeu-landene ved at reducere land-brugsstøtten (dette blokeres afEUs landbrugsorganisationer),lempe patentregler (TRIPS) så livs-vigtig medicin kan sælges langtbilligere (bekæmpes af især USAog medicinalindustrien) og tilla-de u-landene at beskytte egen in-dustri og landbrug (differentieretansvar). Men hidtil er intet sket.

I Cancun vil u-landene – desperate efter at få vedtaget defå aftaler, der vil være til fordelfor dem – meget vel give efterfor nogle af den industrialiseredeverdens krav om at åbne deresmarkeder. Men intet er endnuafgjort. Folkelige protester ogoffentlig debat kan gøre detsvært at nå til enighed i og efterCancun.

Uddrag af artikel fra The Ecologist,

juni 2003, hvor der er et stort tema

om verdenshandel og ’fair trade’

(www.theecologist.org). Oversat og

bearbejdet af Bo Normander.

Mange græsrodsorganisationerog NGO’er vil tage til Cancunfor at forsøge at hindre, at BigBusiness overtager magten iverden. (Foto: Friends of theEarth Tyskland)

Kort nytFlyindustrien på støttenStøtten til flyindustrien udgør

20% af dens omsætning bl.a. via

skattefrit brændstof og momsfri

billetter. Det viser en rapport fra

de tyske miljømyndigheder,

Umweltbundesamt (UBA). Oveni

kommer direkte støtte til luft-

havne og til Europas flagskib

Airbus-fabrikkerne, der over 30

år har modtaget 300 mia. kr. i

støtte. Concorde-flyene, der har

kostet franske og britiske skatte-

ydere milliarder, skal nu skrottes,

da de trods støtten er for dyre i

drift. Sverige og Schweiz er de

eneste lande, som har emmis-

sionsrelaterede afgifter på fly.

Sverige leder arbejdet indenfor

det europæiske flysamarbejde for

at få indført miljøafgifter på fly.

Der tænkes på en afgiftsskala,

der følger flyets udslip af kvæl-

stofoxider og hydrokarboner.

Andreas Troge, chef for UBA, øn-

sker, at flyets skader på miljøet

skal forebygges: ”Skattefordelene

på brændstoffet må ophøre, og

landingsafgifter som baseres på

støj og udslip må indføres. Det

er beklageligt, at den sektor, der

forårsager størst skade, får de

største bidrag.” (Miljöaktuelt –

14. maj 2003)

Bechtel skal genopbygge IrakEntreprenørgiganten Bechtel, der

er notorisk kendt for privatise-

ringsaktiviteter i den tredje ver-

den – f.eks. af drikkevandet i

Cochabamba i Bolivia, der dog

mislykkedes – har vundet en

kontrakt på 4,3 mia. kr. udbudt

af USAID til genopbygning af

veje, skoler, rensningsanlæg og

hospitaler i Irak. Bechtel er kendt

for at have tætte forbindelser til

Bush-administrationen og har

doneret omkring 100 mio. kr. til

politiske kandidater de seneste

tre år. (The Ecologist – juni 2003)

‘SANDHEDEN’ OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER GLOBAL ØKOLOGI | JUNI 2003 | 7

riteret både i Danmark og EU.Der er allerede forbud ellersærlige regler for de fleste af dekendte og mange af de mistænk-te hormonforstyrrende stoffer.”

I organisationernes pjecestår der:“De hormonforstyrrende stofferer i dag prioriteret lavt fra poli-tisk side, og den europæiske ke-mikalieindustri kæmper indædtimod ændringer af reglerne.”

Myndighederne skriver også,at de “forbyder eller begrænseranvendelsen af hormonforstyr-rende stoffer, i mange tilfældeblot der er mistanke om, at deskader mennesker”. De tre orga-nisationer skriver derimod, at“hverken Danmark eller EU harvalgt at følge forsigtighedsprin-cippet. Det vil sige at man somregel hverken forbyder eller be-grænser anvendelsen af hormon-forstyrrende stoffer, før der ersikre videnskabelige beviser for,hvor skadelige de er.”

Myndighedernes pjece inde-holder nogle generelle råd til for-brugeren, men bortset fra en op-fordring til at købe miljømærke-de varer er rådene ikke brugbarei forhold til, hvordan stoffernekan undgås i dagligdagen. For-

De to pjecer fra hen-holdsvis Miljøstyrelsen(tv.) og tre grønne orga-nisationer (th.) ligner tilforveksling hinanden,men indholdet er vidtforskelligt.

Pjecerne kan bestilles ellerdownloades henholdsvisvia www.mst.dk ogwww.ecocouncil.dk.

Af Sidsel Dyekjær, Det Økologiske

Råds sekretariat

De danske myndigheder udgav idecember sidste år en pjece omhormonforstyrrende stoffer, dergiver læseren indtryk af, at derer styr på problemet med disseskadelige stoffer, som findes imange dagligdagsprodukter somkosmetik, legetøj, regntøj ogcomputere. Men det er ikke etreelt billede af virkeligheden,mener Det Økologiske Råd,Forbrugerrådet og DanmarksNaturfredningsforening. Derforhar de tre organisationer laveten alternativ pjece med en mere“nuanceret” beskrivelse af, hvorvi står i dag.

Pjecen er bevidst udformet,så den ligner myndighedernespjece, som er udgivet af Miljø-styrelsen, Sundhedsstyrelsen ogFødevaredirektoratet i fælles-skab, men selv om emnet er detsamme, er indholdet et ganskeandet. Der er f.eks. stor forskelpå beskrivelsen af, hvordan detgår med reguleringen af stofferne:

I myndighedernes pjecestår der:“Indsatsen over for de hormon-forstyrrende stoffer er højt prio-

‘Sandheden’ om hormonforstyrrende stoffer

brugeren bliver bl.a. rådet til at: • Fyre med rent træ i brænde-

ovnen• Undgå produkter mærket

sundhedsskadelig (Xn)• Sørge for udluftning og

rengøring

Det synes de tre organisationerikke er godt nok. Vi anbefaler, atman er kritisk, når man køberind og bl.a.:• Køber økologiske fødevarer• Undgår PVC i legetøj, hus-

holdningsfilm, regntøj, voks-duge mv.

• Køber kosmetik og cremeuden skadelige stoffer

• Køber solcreme med fysisk sol-filter

• Køber pc’er og anden elektro-nik uden bromerede flamme-hæmmere

• Læser om hvilke varer, mankan vælge på www.miljoeogsundhed.dk

Grafik: Bendt Ulrich Sørensen

8 | GLOBAL ØKOLOGI | JUNI 2003 TEMA: VAND TIL ALLE

Tema:

Vand til alleFerskvand bliver det 21.århundredes råolie. På glo-balt plan er vand på vej tilat blive en knap ressource.

Prognoserne viser størreforbrug og mere forureningaf vandet, men udviklingenkan vendes. Nogle peger påtekniske løsninger så f.eks.vandspild i landbrugetskunstvanding undgås.Andre mener vandet skalgøres til en handelsvare, såder sættes pris på dets be-tydning. Det får igen andretil at korse sig; vand er etfælles gode.

Kampen om klodens fersk-vand er begyndt. GlobalØkologi sætter i dette temafokus på problematikken:

Hvordan sikrer vi rent vandtil alle mennesker på jorden?

ferskvand op fra deres vandfore-komster end, der tilføres fra detnaturlige vandkredsløb. De over-udnytter deres fornybare vand-reserver og er derfor afhængigeaf fossilt grundvand. Der skertilsvarende i flere lande iMellemøsten, Nordafrika og iSyd- og Østasien.

I store områder af Indien ogKina falder grundvandsspejletmellem en og tre meter årligt. Nårkostbare vandreserver overudnyt-tes, kan det desuden i forstærketgrad føre til miljøskader, f.eks.når grundvandsspejlet sænkes ogjordoverfladen udtørrer. Land-bruget er på verdensplan denstørste vandforbruger med om-kring 70%. Industrien brugeromkring 20% og den privatehusholdning tegner sig for 10%.Industri og privat husholdningvil kræve mere vand i fremtiden,især i byområder. Kampen omdet kostbare ferskvand bliverskærpet.

Mere høst for hver vanddråbeLandbruget i udviklingslandenevil fremover være tvunget til atklare sig med mindre vand ogskal samtidig producere flere fødevarer. Det kan kun lade siggøre ved, at vandet udnyttesmere sparsommeligt og effektivt(”more crop per drop”). I man-ge vandingsanlæg siver stadigmere end 60% af vandet bort.Det er der forskellige grunde til:Anlæggene bliver administreretdårligt, der er serviceproblemer,ofte har bønderne ingen medbe-

202 mio. hektar (1997-99) til242 mio. hektar i år 2030, især iSyd- og Østasien, det nære Østenog Nordafrika. Disse regioner ernødt til at intensivere deres land-brug for at producere flere føde-varer. Men er der tilstrækkeligearealer til kunstig vanding?

Kunstvandingspotentialet iudviklingslandene er groft vur-deret til i alt 400 mio. hektar. Daarealerne under kunstvanding påverdensplan vil forøges med ca.40 mio. hektar er der altså end-nu tilstrækkeligt spillerum. Mensituationen er unægtelig kritisk ide regioner, som allerede i dag li-der under vandmangel.

Vandmangel og vandknaphed Globalt set er der ingen vandman-gel, men i nogle regioner og lan-de i Den Tredje Verden er vandblevet en yderst knap ressource.Disse lande skal undersøges hverfor sig for at finde de mulige år-sager til vandmangel og vandspildog så finde frem til, hvorledesvandproblemerne kan gribes an.

Situationen er især kritisk,hvis mere end 40% af de forny-bare vandreserver i et land bliverbenyttet til markvanding. I tids-rummet 1997-99 overskred tilande denne 40%-tærskel. Yder-ligere otte lande var over 20%-tærsklen.

I 2030 vil der være vandpro-blemer i hvert femte udviklings-land, vurderer FAO. De vil for-modentlig ikke have nok vandtil at dyrke tilstrækkeligt medfødevarer. Libyen og Saudi-Arabien pumper allerede mere

FN har udnævnt 2003 som vandetsår (www.wateryear2003.org). Kofi Annan, generalsekretær forFN, kalder jordens ferskvands-ressourcer for ”vores livline tiloverlevelse” og advarer imod ”al-vorlige konsekvenser”, hvis ikke

FNs Milleniummål – at halvere an-tallet af mennesker uden adgangtil rent drikkevand inden 2015 –opfyldes. I 2030 vil der være vand-problemer i hvert femte udvik-lingsland, vurderer FAO. (Foto: Todd Shapera, JHU/CCP)

TEMA: VAND TIL ALLE GLOBAL ØKOLOGI | JUNI 2003 | 9

Af Erwin Northoff

Landbruget er vandfor-bruger nummer et på ver-densplan. De kunstvandedearealer fortsætter med atvokse, da behovet for føde-varer stiger. Derfor er detdesto vigtigere, at mindskespild og ødselhed og atudnytte vandet bedre.

Betragtet udefra ligner Jorden envandplanet. Men faktisk er fersk-vand en knap ressource, hvormennesket har mindre end enprocent af vandet til rådighedsom ferskvand. Uden vand kander ikke produceres mad. I man-ge lande viser billedet imidlertid,at de kostbare ferskvandsreserverbliver mindre og mindre.

Menneskeheden står over foren mægtig udfordring: Verdensbefolkning vil vokse fra ca. 6 mia.nu til 8 mia. i år 2030. Ganskevist vil befolkningstallet vokselangsommere end hidtil, men derskal alligevel produceres omkring60% mere mad. Årsagerne tildenne stigning er: Flere menne-sker skal brødfødes, flere menne-sker ønsker bedre ernæring ogkødforbruget vokser. Vand er enaf de vigtigste ressourcer, når derskal fremstilles flere fødevarer.Der kan kun brødfødes fleremennesker, hvis det lykkes land-bruget at udnytte vandet meresparsommeligt og mere effektivt;først og fremmest de steder, hvorder er knaphed på vand.

Lige nu er omkring 800 mio.mennesker i udviklingslandenekronisk underernærede. Omkring40% af fødevarerne producerespå kunstvandede landbrugs-arealer. Disse udgør knap 20% afu-landenes samlede landbrugsa-real. Betydningen af landbrugmed kunstvanding vil fortsat sti-ge ifølge vurderingen fra FN’sLandbrugs- og Fødevareorganisa-tion (FAO). Arealerne med kunst-vanding i u-landene vil vokse fra

Uden vand ingen mad

Atmosfæren 0,001%

Søer og floder 0,007%

Fersk grundvand 0,76%

Gletschere og permanent sne/is 1,74%

Hav, saltvandssøer m.v. 97,5%

Kilde: UNESCO 2003

Jordens vandressourcer


stemmelsesret og de bureaukra-tiske forhindringer vanskeliggøreffektivitet og fleksibilitet.

Selv om man ikke kan undgået vist vandtab, bortsiver ellerfordamper der stadig alt for me-get kostbart ferskvand i land-bruget. Her er der enorme spare-muligheder. Vand er et økono-misk og socialt gode. Bønderne iudviklingslandene må regne medhøjere vandudgifter i fremtiden.Vandrettigheder og markedet vili højere og højere grad afspejleden virkelige pris på ferskvand.Vandprisen kan her være en til-skyndelse til at omgås mere spar-sommeligt med vand. De fattigemå absolut sikres en afmålt ad-gang til ferskvand. Fattige bøn-der bør ikke betale den fuldepris, og samtidig bør vand ikkefordeles formålsløst.

Mange lande vil være nødttil at reformere deres vandings-landbrug fra grunden. Det er nød-vendigt at anvende ny teknologi,og infrastrukturen skal mangesteder moderniseres. I den sam-menhæng bør vandforbrugernesbehov stå i forgrunden, og de

bør have større medbestemmel-sesret ved planlægningen ogdriften af anlæggene. Det børikke være myndighederne, somskal stå for ledelsen af vandings-anlæggene, men i stedet skal deansvarlige være private organi-sationer og sammenslutninger afvandforbrugere; de offentlige in-stitutioner skal udelukkendefungere som tilsynsmyndighed.

Private og offentlige investe-ringer er nødvendige for at ud-vikle vandbesparende teknologier.

Enkle vandbesparendeteknologierMed relativt enkle og tilpassedemetoder kan bønderne i vandings-landbruget spare vand ved at til-passe vandingen til jordkvalitetenog planternes nøjagtige vand-behov. Frugt og grøntsager kanvandes præcist ved hjælp af dryp-vanding, hvorved man kan undgåstore vandtab. Små trædepumper– udviklet i Asien og eksempelvisindført i Zambia af FAO – hardesuden vist sig at have stor suc-ces. De er relativt enkle at frem-stille og kan repareres lokalt.

Det gælder alt i alt om, atvandbesparende teknologier skalvære tilpasset lokalt og til at be-tale. Man kan med enkle tekno-logier, f.eks. med små opsam-lingsbassiner og diger, opsamledyrebart vand og anvende detmålrettet. Med forbedrede sorterog dyrkningsmetoder, som virkerskånsomt på jordstrukturen ogsom ikke ødelægger jordoverfla-den (”conservation agriculture”),vil mere af fugten blive i jorden,så der kan spares vand samtidigmed at udbyttet forøges. En til-svarende forøgelse håber mangeogså på kan opnås ved afsaltningaf havvand. Men denne tekno-logi vil kun komme til at spilleen rolle i enkelte rige kystnæreregioner, da afsaltning koster optil to dollar pr. kubikmeter.

Nytænkning påkrævetVandproblemet kan ikke løsesalene ved brug af ny teknologi.Det er også nødvendigt for bøn-derne at have sikre og fleksiblebrugsrettigheder til vand og land.Adgangen til gunstige lånemulig-heder med langfristet tilbagebe-

Dette kort viser landenes til-gængelige mængde fornybarrent ferskvand målt pr. indbyg-ger pr. år. Ifølge FNs definitio-ner er der vandmangel, hvis derer mindre end 1.000 m3 fersk-vand tilgængeligt pr. person pr.år og vandknaphed, hvis talleter mindre end 1.700 m3. Detses, at Nordafrika, de arabiskelande og Mellemøsten er defattigste områder målt påvandtilgængelighed. Kuwait erhelt i bund med kun 10 m3

ferskvand pr. person pr. år. Tilsammenligning bruger hverdansker årligt 47 m3 ferskvand(svarer til 128 liter om dagen).Landene længst mod nord,Sydamerika og Oceanien har destørste mængder tilgængeligtdrikkevand. (Kilde: WorldWater Development Report,UNESCO 2003, se anmeldelseside 28).

(m3 ferskvand pr. indbygger pr. år)<500 500 1.000 1.700 4.000 10.000

Verdens ferskvandsressourcer

I landsbyen Asmara, Eritrea anvendes spildevand fra husholdninger til at overrisle marker med grøntsager.

Globalt set står landbruget for70% af vandforbruget. (Foto:D. Hinrichsen, JHU/CCP)

taling er ligeså afgørende.At udnytte vandet bedre er

et hovedanliggende under FAO’ssærprogram for fødevaresikker-hed, som 71 lande deltager i.Sammen med bønder, især kvin-der, arbejder FAO for vandbe-sparende og tilpassede teknologier.Træningskurserne (”FarmersField Schools”) har været succes-rige. Her har bønder og eksperterdrøftet, hvordan kunstvandin-gen i deres region kan forbedres.

Udviklingslandene kan kuntakle vandproblemet i fremtidengennem dybtgående struktur-reformer. Hvert land er nødt tilat beslutte, hvordan det vil ud-nytte sine dyrebare vandressour-cer på den økonomisk mest hen-sigtsmæssige måde.

Økonomisk set kan det ek-sempelvis være mere fornuftigtat koncentrere sig om dyrkningaf eksportprodukter som afskår-ne blomster og grøntsager ellerat fremme sektorer som turisme,som giver større udbytte, enddyrkning af basisfødevarer, somvil kunne importeres billigere.

Forudsætningen er ganskevist, at man fjerner handelshin-dringerne på det internationalelandbrugsmarked og giver u-lan-dene bedre muligheder for atkomme ind på verdensmarkedet.For mange af de fattigste landevil en sådan eksportorienteretstrategi kun i mindre grad kom-me på tale. Kun via kraftig støttetil landområderne, hvor de flestesultende og fattige lever, vil detlykkes at forbedre situationenfor millioner af mennesker.

I mange lande vil det værenødvendigt med en radikal ny-tænkning til fordel for landbru-get for at mobilisere de hidtiluudnyttede udviklingspotentia-ler. Landene er nødt til at gøresig større anstrengelser for atproducere flere fødevarer ogskaffe arbejde og indkomster ilandområderne. Foreløbig er de

afhængige af understøttelse fradet internationale samfund.

Erwin Northoff ([email protected])

er pressetalsmand for FAO i Rom.

Forfatterens meninger afspejler ikke

nødvendigvis FAO’s standpunkt.

Artiklen er fra det tyske tidsskrift

Politische Ökologie nr. 80, januar

2003. Bearbejdet af red.

Oversættelse: Bent Kristensen

Litteratur fra FAO:

”Crops and drops – making the best

use of water for agriculture”, FAO,

2002 (www.fao.org/ag/agl/aglw/)

”World agriculture: towards 2015/30 –

summary report”, FAO, 2002

(www.fao.org/docrep/004/y3557e/

y3557e00.htm)

”The state of food insecurity in the

World 2002”, FAO, 2002 (www.fao.org

/docrep/005/y7352e/y7352e00.htm)


Mængden af dansk grundvand, der

kan drikkes, er kun halvt så stor

som tidligere antaget. Det viser nye

tal fra Danmarks og Grønlands

Geologiske Undersøgelse (GEUS) of-

fentliggjort den 8. maj 2003. I 1992

antog geologerne, at der var 1,8

mia. m3 vand til rådighed om året. I

dag er tallet kun 1 mia. m3.

At danskerne ikke har så store

mængder drikkevand til rådighed,

angiver UNESCO også i deres Water

Development rapport 2003, hvor

Danmark placeres som nummer 151

ud af 180 lande. Målt på vandkvali-

tet indtager Danmark en 29. plads.

Årsagen til den ringe danske vand-

status er især, at det øvre grund-

vand er forurenet af sprøjtegifte og

kvælstof fra landbruget. I den øver-

ste del af grundvandet overskrides

grænseværdien for både nitrat og

pesticider i hver femte boring.

Undersøgelsen fra GEUS viser også,

at der bliver pumpet for store

mængder grundvand op ved

København, Odense og Århus. Alene

i København og i Nordsjælland bli-

ver grundvandet overudnyttet med

80 mio. m3 om året.

Inden sommer skal Folketingets par-

tier blive enige om Pesticidhand-

lingsplan III, som skal mindske

sprøjtegiftenes skader på naturen.

Til efteråret indledes forhandlinger-

ne om Vandmiljøplan III, der skal

mindske kvælstofudslippet.

Af Bo Normander

Dansk grundvand er ikke længere så rent

Foto: Torben Reitzel


Af David Hall

Vand er en uundværlig offentlig ydelse, og samtidig udgør vand etnaturligt monopol. Vedprivatisering vil den private sektor gå efterstørst mulig profit, og befolkningen kan kommetil at betale prisen.

De fleste empiriske sammenlig-ninger af driften i offentlige ogprivate selskaber viser, at derikke er den store forskel. For ny-lig konkluderede den finske øko-nom, Johan Willner, at politiskkontrol gennem offentligt ejekan føre til bedre økonomiskeresultater især inden for områ-der, hvor der er ”naturlige mo-nopoler”. Netop drikkevands-forsyningen udgør af geografiskeog forsyningsmæssige grunde etoplagt monopol.

Det viser sig, at den offentligesektor kan levere drikkevandmindst lige så effektivt som denprivate sektor. Offentlige selska-ber i Holland, Japan og USA ermere effektive end de private sel-skaber i Frankrig og England. ISão Paulo i Brasilien har det of-fentlige vandforsyningsselskabSABESP i løbet af bare fire årskaffet drikkevand til en millionekstra hjem og kloakering til750,000, hvilket er en stigningpå 25% i begge tilfælde. I sam-me periode fik de økonomien påret kurs igen, mens de fastholdtbeskæftigelsen. I selv de fattigstedele af Afrika og Centralamerikahar den offentlige sektor vist, atde kan yde en tilfredsstillendeservice. Vandmyndighederne iLilongwe i Malawi formindske-de vandspildet til 17% i løbet af1990’erne – et resultat der erbedre end, hvad det private sel-skab Thames Water kunne frem-vise i Storbritannien i 2001.

Global dominansDen største fordel ved privatise-ring skulle være konkurrencen,men den er nærmest fraværendei drikkevandssektoren. Sektorendomineres af Frankrigs to størstemultinationale selskaber, Suezog Vivendi, som i fællesskab ejerca. 70% af alle privatiseredevandforsyningsselskaber i ver-den. Langt bagefter finder vi detnæste par, som består af et andetfransk firma, SAUR og det engelsk-baserede Thames Water, som nuer en del af den enorme tyskeenergikoncern RWE. Derudoverer der enkelte små internationaleoperatører (se figur side 13).

Hvorfor er der kun så fåoperatører? De franske selskaberopnåede deres dominans gennemen række studehandler med dekommunale myndigheder, hvor-af enkelte involverede bestikkel-se, og derefter opkøbte de alleprivatejede spanske vandforsy-ningsselskaber. I begge lande nødde godt af lange koncessioneruden konkurrence – i Valencia iSpanien blev en 99 års koncessi-on fra 1902 fornyet med 50 år,uden et eneste andet seriøst budkom på bordet. Frankrig var deteneste land i verden med storeprivatejede vandforsyningssel-skaber, indtil Margaret Thatcherprivatiserede de engelske vand-forsyningsselskaber i 1989 – ogsørgede således for, at ingen pri-vatejede engelske selskaber no-gensinde skulle konkurrere forderes monopol.

For yderligere at formindskekonkurrencen har Suez ogVivendi dannet et indbyrdeskonsortium i Frankrig og i ud-landet; selv deres nærmeste kon-kurrenter har indgået partner-skaber med de to store. Da dennu krakkede energikoncernEnron prøvede at komme ind påvandforsyningsområdet for femår siden, blev de ”chokerede”over de metoder som Suez og

Privatiseret eller offentligt drikkevand?

Vivendi brugte for at udelukkekonkurrenterne. Hvis Enronstop kunne chokeres, bør det givestof til eftertanke for alle andre.

De samme selskaber domi-nerer også andre områder vare-taget af den offentlige sektor.Suez og Vivendi er f.eks. også deto største selskaber inden for af-faldshåndtering (uden for USA),og RWE Europas tredjestørste.Suez og RWE er to af de størsteenergikoncerner i Europa og iverden; og Vivendi er verdensstørste operatør inden for trans-portsektoren.

AnsvarsforflygtigelseVæksten inden for private vand-forsyningsselskaber er en formfor globalisering, idet privatise-ret drikkevand altid er ensbety-dende med multinationalt drik-kevand. Selskaberne kan løbefra deres fejl, og forlade byenhvis de ikke tjener penge nok –det kan befolkningen ikke. I

Indonesiens hovedstad Jakartaer vandforsyningen i dag kon-trolleret af to multinationale sel-skaber, Suez og Thames Water(RWE), som kræver store pris-stigninger – ellers går de deresvej og forlader drikkevandssy-stemet i kaos samtidig med, atde vil kræve kompensation formistede indtægter. I Malaysiakom et Thames Water projekt ioffentligt eje igen efter at regerin-gen opdagede, at selskabet ikkebrugte penge på nye investeringer.Det kostede dyrt. Da England i1995 blev ramt af tørke, var derintet vand i hanerne i Yorkshiresstørre byer i flere måneder –vandforsyningsselskabet havdeøget sit overskud ved at undladeat investere i nye vandreservoirer.

En by med privatiseret vand-forsyning står overfor det sam-me dilemma som i den gamle in-diske legende om drengen, derrider på en tiger – han tør ikkestå af af frygt for at blive spist.


Privat driftHvorfor har andelen af privati-seret drikkevand vokset så ha-stigt inden for de seneste 10 år?Svaret ligger til dels i de betin-gelser, som de internationale finansielle institutioner, såsomValutafonden IMF og Verdens-banken, stiller. Da IMF udstaket økonomisk reformprogramfor Mozambique, et af verdensfattigste lande, insisterede IMF,at landet skulle privatisere deresdrikkevandsforsyning. Verdens-banken stiller Ghana et lån tilrådighed for investeringer i drik-kevandssektoren – men kun hvisde privatiserer vandforsyningen ihovedstaden Accra. Den Euro-pæiske Bank for ØkonomiskGenopbygning og Udvikling,EBRD, gik et skridt videre ogstillede millioner af Euro til rå-dighed for østeuropæiske landepå vej mod markedsøkonomi.Pengene skulle bruges til investe-ringer i vandforsyningen, dog på

den betingelse at arbejdet gik tilSuez.

GATSDrikkevandforsyningerne i ud-viklingslandene trues fra en nykant. WTOs bestemmelser iGATS (General Agreement onTrade in Services) er blevet udvi-det til også at omhandle drikke-vand – og EU kræver, at 72 lan-de åbner op for en privatiseringaf drikkevandssektoren, ogsålande hvor drikkevandsforsynin-gen fungerer effektivt, som f.eks.Brasilien, Tunesien og Botswana.Hvis disse bestemmelser bliverindført, vil det betyde, at drikke-vandsforsyningen skal omstruk-tureres, således at de multinatio-nale virksomheder kan byde påde områder inden for sektoren,de ønsker. I stedet for at udvikledriften i den offentlige sektorsdrikkevandsforsyning på sammemåde som i de fleste europæiskelande, ville man blive nødsaget

Suez og Vivendi står for ca. 70% af den private vandforsyning i verden.Ifølge Verdensbanken er omkring 5% af den globale vandforsyning idag på private hænder. Resten er offentligt ejet. I 1990 fik omkring 51mio. mennesker vand fra private selskaber. I 2002 var tallet steget tilmere end 300 mio. (Data indsamlet fra firmaernes årsregnskaber).

Ved vandtopmødet, World Water Forum III i Kyoto, Japan, 16.-23.marts 2003 var der flere demonstrationer mod privatisering af vand.Men ifølge arrangørerne blev man på topmødet enige om mere end 100nye mål for at sikre den globale vandforsyning. Mødet havde 24.000deltagere fra 182 lande, og alene antallet af deltagere viser, at fersk-vand er blevet et centralt emne på den internationale dagsorden. Læs mere på www.world.water-forum3.com (Foto: ASEED Japan).

0102030405060708090

100110

Andre

Salg af vand, 2001 (mia. kr.)

IWL (Bechtel)

Cascal

Anglian

SAURThames

(RWE)

Vivendi

Suez

Verdens dominerende private vandforsyningsselskaber

til at imødekomme internationa-le kommercielle interesser.

Faresignaler i EuropaEU prøver nu ad politisk vej atåbne op for en privatisering afdrikkevandet på andre måder.For det første er der blevet op-rettet et såkaldt ”EU WaterInitiative”, der har til formål at

føre 7,5 mia. kr. i bistand overtil drikkevandsprojekter i udvik-lingslandene – men initiativetshovedformål er at omstruktureredrikkevandssystemerne, så depasser til private koncessioner,og at sikre de private investorermod valutauro og politisk usik-kerhed. For det andet har EU-kommissionen udsendt doku-

Vandpumpe i Kenya. (Foto: Edward Reilly, Lutheran World Relief)

menter med retningslinjer for,hvordan man kan åbne op foren privatisering af drikkevands-forsyningerne i EU – hvor denoffentlige sektor leverer drikke-vand til 75% af befolkningen.Der er allerede udgivet en EU-guide i tiltrædelseslandene om-handlende de såkaldte PPPs (of-fentlige/private partnerskaber)inden for drikkevands- og trans-portområdet.

Hvis man er bekymret over,at privatiseringen af drikkevan-det foregår for profittens skyld,burde man tilslutte sig politiskekampagner rettet mod de inter-nationale finansielle institutio-ners betingelser, GATS-bestem-melserne omhandlende drikke-vandet, og liberaliseringen afdrikkevandsydelserne i Europa.Hvis man ikke gør noget, kandenne udvikling ikke stoppes.

David Hall ([email protected]) er en

af Europas førende vandeksperter. Han

er direktør for Public Services

International Research Unit (PSIRU)

ved Greenwich Universitet i England.

Artiklen er bearbejdet af red.

Oversættelse: Jon David Nielsen


Water justice for all, hæfte fra

Friends of the Earth

International, 2003

(www.foei.org/publications

/link/water.pdf)

Miljøsk 32 med tema om vand,

juli 2003 (www.noah.dk)

Water in public hands og andre

rapporter af David Hall

(www.psiru.org)

WTO and water og andre rapporter

om vandprivatisering fra

Corporate Europe Observatory

(www.corporate europe.org/

water/infobriefs.htm)

Wasser – Grundrecht oder großes

Geschäft? Politische

Ökologie 80, januar 2003

FNs hjemmeside om vand

(www.wateryear2003.org)

Se også anmeldelser side 28-29

Litteratur om vand

”En by med privatiseret vandforsyning ståroverfor det samme dilemma som i den gamleindiske legende om drengen, der rider på entiger – han tør ikke stå af af frygt for at blive spist”

Flaskevand på hylderne i et dansk supermarked. (Foto: Torben Reitzel)

Af Fritz Brugger

Flere og flere storevaremærker trænger sig indpå det internationalemarked for drikkevand. Mens markedet kun vokserlangsomt i Europa, serNestlé, Danone, Coca Colaog co. kæmpemæssigevækstmuligheder i DenTredje Verden.

Jo bedre postevand, desto merevand bliver der drukket af flaske.Jo mere forurenet og usikkertpostevandet er, desto mindre harfolk et alternativ. Føde- og drik-kevaregiganten Nestlé har deriset en god chance for at udvidesit marked og begyndte i 1999at markedsføre kildevand på fla-ske i Pakistan. Flaskerne fik detmeningsfulde navn PureLife. Tomåneder før dét skete, blev derved hjælp af seminarer arrange-ret af Nestlé udbredt informatio-ner om den offentlige vandforsy-nings dårlige kvalitet og mangeproblemer. Pressen viderebragteivrigt disse oplysninger, og seksmåneder efter introduktionendækkede PureLife halvdelen afdet pakistanke marked.Selskabets forhåbninger gik i op-fyldelse; salgskurven gik stejltopad.

PureLife sælges i dag i tolvtærskel- og udviklingslande, menfor gennemsnitspakistaneren ervandet ikke tilgængeligt; hansløn vil lige kunne række til atkøbe fem liter PureLife dagligt.Omregnet til dansk købekraftkoster en liter PureLife ved engennemsnitslig månedsløn på30.000 kr. omkring 200 kr.

Selvom kun en mindre, vel-havende del af befolkningen harråd til PureLife og lignende pro-dukter, hersker der alligevel guld-graverstemning i de store inter-nationale koncerner: Salget kanfordobles over de næste ti år. På

Flaskevand: Sprudlende gevinst

markedet i Asien og Afrika,hvor forbruget i dag ligger påmellem en halv og en hel liter pr.person pr. år, forventes markedetat vokse med 12% om året (no-gen regner sågar med 22%). Pådet mere mættede europæiskemarked (forbruget i Schweiz: 98liter pr. person om året, Italien155, Europa 84) er en årligvækst på 3% realistisk.

Nestlé og Danone dominerer verdensmarkedetNummer et på det 300 milliar-der kroner store globale markedfor flaskevand er Nestlé med enandel på 16% af den samledevolumen og en omsætning på 37mia. kr. Nestlés succes hviler på:• Verdensomspændende, tradi-

tionsrige mærker i højprisseg-mentet: Perrier, Vittel, Contrexog San Pellegrino,

• 66 lokale markeder, som ud-gør 75% af den samlede salgs-volumen, samt

• PureLife, siden 1999 Nestlésvand til Den Tredje Verden, ogAquarel, siden 2000 vandet tilEuropas forbrugere.

Tæt efter Nestlé ligger denfranske fødevarekoncernDanone. 12% af Danones om-sætning udgøres af mineralvand(Evian, Volvic), og hvad angårkildevand er koncernen ledendei verden. Med tydelig afstandfølger Pepsi (Aquafina) med 3,4%og Coca-Cola (Dasani, Kinsley)med en markedsandel på 2,8%.

Grums i det klare vandMiljø- og udviklingsorganisatio-ner forholder sig særdeles skep-tisk til dette flaskevandsboom.Fem problemområder trængersig på:• De fattigste har ikke råd til

disse produkter: For største-delen af befolkningen i udvik-lingslandene vil flaskevandsom PureLife forblive umuligtat betale. Hundreder af små


1,1 milliarder antal mennesker uden adgang til rent drikkevand

300 milliarder kr. værdien af det globale marked for flaskevand

0 det beløb, som virksomheder normalt betaler for at

udvinde drikkevand

10.000 antal gange flaskevand kan være dyrere end

postevand (NRDC 1999)40 procentdel af flaskevand, der i virkeligheden er

postevand (NRDC 1999)

33 procentvis chance for, at flaskevand indeholder spor

af forurening herunder bakterier som E. coli

10 kr. gennemsnitsprisen for 300 ml Evian

10 kr. prisen for at levere 4000 liter postevand til et privat

hjem (American Water Works Association)

1 milliard liter flaskevand solgt i 1970

89 milliarder liter flaskevand solgt i 2001

Globale tal om flaskevand

lokale virksomheder vil derpåforsøge at profitere af dendårlige vandsituation. Deresvand er ganske vist billigereend PureLife og skaber lokalearbejdspladser, men kun enbrøkdel af dem er registreredeog bliver underkastet kvalitets-kontrol, hvad en aktuel rap-port fra Nigeria viser1. Denkvindelige nigerianske lægeKome Oseghale siger om kom-mercialiseringen af drikkevan-det: ”Mange producenter afdet såkaldte ”pure water” tap-per vandet under uhygiejniskebetingelser. Fra andre produ-center ved vi, at de afsætter

forurenet vand på markedet”.• Vanrøgt af postevandet: Den

omstændighed, at flaskevand istigende grad vil være til rådig-hed, kan føre til, at u-landenesregeringer i endnu højere gradvanrøgter den i forvejen dårli-ge vandforsyning. Kvalitets-standarden for den offentligevandforsyning kan blive for-ringet, og drikkevand og vandtil madlavning vil fremoverkomme på flaske; et ødelæg-gende scenario for udviklings-landenes brede befolkning.

• Grundvandssænkning: Ofteoverudnytter aftapningsanlæg-gene vandressourcerne, hvadder fører til en sænkning afvandspejlet. Det er den lokalebefolkning, der bliver snydt,fordi den skal bære konsekven-serne af den ”competitive deepening”, der foregår mellemvandaftapperne, industrien,storlandbrugerne og så de smålandmænd, hvis brønde førsttørrer ud, så de må hente vandkilometer væk2. PrabhakaranNair fra Humboldt-Stiftelsensammenfatter det på følgendemåde: ”De multinationale sel-skaber pumper med officiel til-ladelse vand op i aftapningsan-

læggene fra stor dybde og sæn-ker derigennem grundvands-spejlet betydeligt. Man skalbruge 1.000 liter vand til atproducere et kilo ris. Hervedtjener bonden 13 rupier påmarkedet, mens den sammemængde vand aftappet på fla-sker indbringer producenten14.000 rupier.”3

• Miljøbelastning: Flaskevandbelaster miljøet mere end poste-vand pga. energiforbruget tiltransport (i særdeleshed på det

globaliserede marked) og pga.miljøbelastningen ved fremstil-ling og oprydning/genbrug afflaskerne. I tærskel- og udvik-lingslande mangler ofte infra-struktur til genanvendelse afaffaldet4.

• Vandrettigheder: Retsgrund-laget for udnyttelsen af vand-ressourcerne er ofte utilstræk-keligt; i særdeleshed hvad an-går grundvand. Magtfulde per-soner eller foretagender kan irealiteten ”privatisere” grund-vandsforekomster. Licens-omkostningerne er ofte afsymbolsk karakter: Eksempel-vis betaler Coca Cola blot 50dollars for 2,5 mio. liter vand iNemam i Indien, hvad der ind-byder til ødselhed; mindre end30% af vandet ender på flaske.At købet af kilder er muligt, ogat vand dermed er gået fra atvære et offentligt gode til etprivat, er ikke foreneligt medvandets karakter af et univer-selt livsgrundlag.

Fritz Brugger (fritz.brugger@brugger

partner.ch) har læst teologi med sær-

lig vægt på erhvervs- og socialetik.

Fra 1996 til 2002 generalsekretær for

den schweiziske udviklingsorganisa-

tion Helvetas. Han har specialiseret

sig i udviklingspolitiske spørgsmål i

forbindelse med administration af glo-

bale vandressourcer. Artiklen her er ud-

drag af en artikel i Politische Ökologie

nr. 80, januar 2003.

Oversættelse: Niels Henrik Hooge

Referencer:

1 www.newswatchngr.com/editorial/

allaccess/2002/30092002/biz10929

124044.htm

2 www.corpwatchindia.org/issues/

PID.jsp?articleid=1603

3 Prabhakaran Nair; in.biz.yahoo.com/

020919/17/1veo1.html

4 Catherine Ferrie, “Bottled water

understanding a social phenomenon”,

2001


Pige henter vand ved flygtningelejren Shalman Camp i Khyber-passet,Pakistan. (Foto: Jonathan Frerichs, Lutheran World Relief)

”Omregnet til dansk købekraft koster en literPureLife drikkevand fra Nestlé omkring 200 kr.”


Af Jens Jørgen Hansen

Vand kender ingen stats-grænser. Behovet for rentvand stiger, og det kanføre til konflikter. For hvor-dan deler man en flod?

Olie har længe været betragtetsom den mest almindelige årsagtil konflikt i Mellemøsten. Ligesiden den første oliekilde blev ta-get i brug i Bahrain i 1932, harregionens lande strides omgrænserne i håbet om, at besid-delsen af endnu et lille stykke ør-ken ville give dem tilgang til nyerigdomme. Men i takt med atmanglen på frisk ferskvand bli-ver stadig mere akut, vil vandog ikke olie blive den mest efter-spurgte ressource i Mellemøstenog derved udgøre den mestsandsynlige årsag til konflikter.1

Da den daværende ægypti-ske præsident Anwar Sadat un-derskrev fredsaftalen med Israeli 1979, sagde han, at Egypten al-drig ville gå i krig igen, med min-dre det var for at beskytte sinevandressourcer. Kong Hussein afJordan har sagt, at den enestegrund til at gå i krig med Israel,ville være, hvis tvisten drejedesig om vand. Endelig har BoutrosBoutros-Ghali, den daværendeegyptiske udenrigsminister ogsenere FN’s generalsekretær, fle-re gange påstået, at den næstekrig i Mellemøsten ville handleom vand.2 Rationalet bag dissepåstande er naturligvis, at vander en absolut forudsætning formenneskets eksistens, og mang-len herpå vil således hurtigt bliveen kilde til konflikt.

Vand har altid været en knapressource i Mellemøsten pga. destore tørre ørkenområder, hvornedbørsniveauet er ekstremt lavt.Afsaltning af havvand er en be-kostelig affære, og de ikke-olie-rige arabiske lande har knap rådtil at finansiere den afsaltning,

Vand som årsag til konflikter

som kræves for at skabe dennødvendige vækst i landbrugs-produktionen til at kunne brød-føde de senere års kraftige be-folkningsforøgelse i regionen. Ennærmest eksplosiv befolknings-tilvækst har resulteret i en akutmangel på vand i stort set heleregionen til bl.a. kunstvanding.

har ikke altid været enige omretten til Meuse- og Scheldt-floderne. Cambodia, Laos,Thailand og Vietnam har rivali-seret om Mekong-floden, og en-delig har Israel, Jordan og Syrienkæmpet om retten til vandet fraJordan-floden.

Vand i geografisk perspektivI dag udgør det 360 kilometerlange Jordan-flodbasin den stør-ste kilde til konflikt om vand iMellemøsten. Under Seksdages-krigen i juni 1967 sikrede Israelsig en række livsnødvendige kil-der til Jordan-flodbassinet ogområdets største vandreservoir,Genezareth-søen. Hertil kommerden israelske besættelse af Vest-bredden og Gaza, der dækkernogle af områdets mest vitalevandbærende jordlag. EfterSeksdageskrigen var Israels fersk-vandsbehov stort set dækket,mens palæstinenserne modsathavde mistet kontrollen med de-

res ferskvand.3 Det er et vigtigtelement i Israel-Palæstina-kon-flikten, som næppe vil kunne af-sluttes med mindre, at de striden-de parter også når til enighed omde sparsomme vandressourcer.

Et andet flodbassin som harværet kilde til konflikt i Mellem-østen er Tigris-Euphrat. Proble-met er etableringen af de to tyr-kiske dæmningskomplekser,Keban og Ataturk, der kan brin-ge syrerne og irakerne i en van-skelig situation, fordi Tyrkiet ef-ter forgodtbefindende kan regu-lere mængden af ferskvand, derflyder ind i de to lande. Det varbl.a. derfor, at de tre lande varpå randen af krig, da Keban-

Vand i historisk perspektivKonkurrence om de knappevandressourcer er ikke noget nytfænomen, men har været årsa-gen til flere konflikter op gen-nem historien. De første vand-konflikter kan spores helt tilbagetil omkring 3000 år før Kristifødsel, hvor uoverensstemmel-serne gjaldt retten til vand fraflodbassinerne i Tigris-Euphrat-dalen. I nyere tid har vand ogsåværet kilde til konflikt. USA harhaft uoverensstemmelser medMexico om retten til vandet fraRio Grande og Colorado-floden,Indien og Pakistan har skændtesover vandet fra Indus-floden.Belgien, Holland og Frankrig

Øverst: Nilen. (Foto: Janice M.Tolj, JHU/CCP)Nederst: Ødelagt bro, Biafra. (Foto:James F. Phillips, InternationalRøde Kors Komité, JHU/CCP)

“Israel-Palæstina-konflikten vil næppekunne afsluttes, medmindre de stridendeparter også når tilenighed om de spar-somme vandressourcer”

dæmningen blev taget i brug istarten af 1970’erne.4

Tilsvarende problematik ses iforholdet mellem Egypten ogSudan. Egypternes behov forvand er ved at overstige det,Nilen kan levere. Sudan og deøvre Nil-lande længere oppe affloden har mulighed for at tappeså meget af Nilen, at egypterneikke vil kunne fylde deres størstevandreservoir, Aswan-søen.Spørgsmålet førte i 1958 til krig,hvor Egypterne uden held for-søgte at tilbageerobre tidligeretiders tabte territorium. I daghar man oprettet en fælles kom-mission, der skal regulere og for-dele vandet. Uden denne ville al-ternativet formentlig igen værevæbnet konflikt.

Modellen, der består af fem koncentriske cirkler, blev kendt, da oberstJohn Warden lancerede den i forbindelse med luftkampagnerne underden første Golfkrig i 1991. Den er i dag et udbredt anvendt “analyse-værktøj”, når militære planlæggere skal foretage en strategisk og/el-ler operativ analyse af en potentiel modstander. Modellen anskuermodstanderen som et strategisk system. Alle systemer udgøres af desamme fem elementer (cirkler). Jo tættere på cirklernes centrum, mankommer, jo alvorligere konsekvenser får det for modstanderen, såfremtmålet slås ud. Vand indgår som anden ring fra midten og er derfor etvigtigt strategisk militært mål i enhver militær kampagne.

Vand i militært perspektivFor den moderne militære plan-lægger gælder det om at være sigbevidst, at vand visse steder i ver-den kan blive den vigtigste årsag

til væbnede konflikter. Vand ind-går typisk som en del af planlæg-ningen af en militær kampagne,når den militære planlægger skalanalysere modstanderens styrkerog svagheder og vælge, hvilkemål man skal angribe (se figur).

Protokol I til Genevekonven-tionerne af 1949 begrænser somudgangspunkt væbnede angrebmod mål som dæmninger, digerog vandreservoirer, eftersom øde-læggelse af denne type mål vil

medføre uforholdsmæssig storskade på det civile samfund iform af oversvømmelser og lig-nende. Ikke desto mindre er dervisse situationer, hvor angrebmod disse mål alligevel kan ac-cepteres, f.eks. hvis det kan bevi-ses, at de udelukkende anvendestil militære formål eller hvis detklart kan godtgøres, at man vilkunne tilføre tilstrækkelig nød-hjælp til civilbefolkningen.

Vand i fremtidigt perspektivVand er en knap ressource herpå jorden. Der er næppe tvivlom, at de, der efterspørger vand,er villige til at gribe til våben.Vandet er for den enkelte arabi-ske bonde og den jødiske bosæt-ter ligesom for den enkelte statforskellen på liv og død. Det gørogså vandet værd at skændes omog slås for indtil den dag, hvorf.eks. afsaltningen er blevet øko-nomisk rentabel. Det gælder sim-pelthen om at få kontrol medvandressourcerne for derved atsikre sig en permanent vandfor-syning.

Selvom vand i dag udgør etalvorligt sikkerhedspolitisk pro-blem flere steder på kloden, såbehøver udviklingen ikke nød-vendigvis kun at blive anskuet iet dystert perspektiv. Man kan

se udviklingen i et mere positivtlys forstået på den måde, at be-hovet for at administrere de fæl-les vandressourcer i regionenogså kan være en enestående mu-lighed for at bevæge sig mod hø-jere grad af samarbejde og tillid.

Problemet med vandkonflik-ter i Mellemøsten opfattes somtilstrækkeligt vigtigt til at figure-re på dagsordenen i både multi-laterale og bilaterale fredsfor-handlinger blandt regionens lan-


de. Det er f.eks. sket på de særli-ge “Mellemøst-vandtopmøder”,som er blevet afholdt med jævnemellemrum siden 1991. Det vilman formentlig også se i denkommende tid, hvor amerika-nernes indflydelse i Mellemøstener for opadgående. Med ameri-kanernes stærkt øgede engage-ment i mellemøstlige forhold sy-nes mulighederne for at forebyggedisse vandkonflikter tilsvarendeat være blevet forbedret.

Derudover kunne en øget in-ternational kontrol og styring afdet “transnationale vand” væreen styringsmulighed og en for-pligtelse for de berørte lande.Det kunne være noget i stil meddet tredje “World Water Forum”,der blev afholdt i Kyoto tidligerepå året, blot på regionalt niveau.Udviklingen i Mellemøsten be-høver således ikke at gå i retningaf, at uenighederne om vandetvil føre til egentlige væbnedekonflikter mellem stater og/ellerbefolkningsgrupper i regionen.

Jens Jørgen Hansen ([email protected]) er

major og underviser i militær strategi

og krigsteori på Forsvarsakademiet.

Udover den traditionelle militære

officersuddannelse har han taget en

toårig videreuddannelse på Försvars-

högskolan i Stockholm med speciale i

militær strategi.

Referencer:

1 Malin Falkenmark, “Middle East

hydropolitics: Water scarcity and

conflicts in the Middle East,” Ambio,

vol. 18, nr. 6, 1989, side 350.

2 Sandra Postel, “The Politics of

Water,” World Watch, vol. 6, nr. 4,

1993, side 25.

3 Thomas Naff og Ruth C. Matson,

“Water in the Middle East,”

Westview Press, 1984, side 44.

4 Ewan Anderson, “Water conflict in

the Middle East – a new initiative,”

Jane’s Intelligence Review, 1992,

side 227.

“Der er næppe tvivl om, at de, der efterspør-ger vand, er villige til at gribe til våben”

Militær planlægningsmodel

Styrker i felten (militær, politi)

Befokning(mennesker)

Infrastruktur (veje, jernbaner, lufthavne,industrikomplekser)

Essentielle ressourcer (mad, vand, energi)

Ledelse (statsoverhoved)

UNGE OG ØKOLOGI GLOBAL ØKOLOGI | JUNI 2003 | 19

Af Birthe Nobel Øby

Fotos: Mia Grenaa Melkjorsen og

Birthe Nobel Øby

Vi unge er fremtidens for-brugere. Det er os, derkommer til at sætte dags-ordenen fremover blandtandet ved at handle miljø-venligt. Men gør vi det?

Der er ingen tvivl om, at mangeunge prioriterer økologi og hen-syntagen til miljøet højt. Mennår vi står i supermarkedet, erdet så økologiske varer, der ry-ger ned i kurven? Det er tanke-vækkende, at mange undersøgel-ser peger på, at unge på 15-25år ikke køber lige så mange øko-logiske varer som den ældre ge-neration. Det er os unge, der skal“bære” verdenen ind i fremtiden,og vi ved jo godt, hvad eksem-pelvis det røde Ø-mærke stårfor. Hvad er det, der gør, at viikke i højere grad er konsekvente,når det kommer til økologi, oghvordan kan vi blive det?

Økologi og miljøvenlig tan-kegang handler om mere endbare at købe en økologisk mælk,når vi er ude og handle. Det hand-ler også om at tænke på naturenog miljøet i forhold til vores af-fald, brug af drikkevand, rengø-ringsmidler osv. Men jeg trorikke, at det er særlig mange unge,der går og spekulerer på de herting. Det er andre emner, der præ-ger mediebilledet og vores hver-dag. Denne tendens kan ogsåspores i nedgangen af unge med-lemmer i miljøorganisationerne.

Undersøgelsen “Elev 2002”udarbejdet af Lis Husmer forCASA (Center for AlternativSamfundsanalyse) viser, at unge,der går i niende klasse, mener, atdet først og fremmest er miljøor-ganisationernes ansvar, at de bli-ver oplyst om miljø og økologi.Som nummer to kommer det of-fentlige/myndighederne.

Derudover har eleverne en me-get lille viden om og interesse i“miljøbevægelsen”.

Både miljøorganisationerneog politikerne burde fokuseremere på de unge, og på hvordande kan fange deres interesse. Derer brug for mere oplysning ogdebat i det offentlige rum. Jeghusker, at der for cirka 10 år si-den var en stor debat om økolo-gi. Det er som om luften er gåetaf ballonen. Da økologi ikke eret emne i offentligheden, er detheller ikke noget, de unge be-kymrer sig om.

Hvis man som ung er inter-esseret i miljøet og derfor harlyst til at engagere sig, går manmåske på nettet for at søge op-lysninger. Desværre er hovedpar-ten af miljøorganisationerneshjemmesider ikke appellerendemen leder tankerne hen på spej-derbevægelsen eller biologi-

undervisning. Det er som om, dermangler en gnist til at tænde deunge – det skal være informativtmen også inspirerende.

Det kræver noget både fra miljø-organisationernes, politikernesog mediernes side at få de ungemed på vognen. Unge i dag stil-ler store krav til måden ting præ-senteres på måske skulle miljø-organisationerne satse på nogleaf de interessante virkemidler,der bliver brugt i f.eks. reklamerog film henvendt til unge. Vi ungeskal forarges og forundres. Ungekan lokkes til at købe alt – hvorsvært kan det så være at få os til

at købe en så grundlæggendeting som den økologiske idé?

Et firma, der bruger nogle afde virkemidler, der skal til, er

Aarstiderne, der leverer økologi-ske fødevarer til faste abonnen-ter over hele landet. Måden demarkedsfører sig selv på, forbin-der man ikke umiddelbart meden økologisk butik såsom småhelsebutikker eller økologiskegårdudsalg. De har f.eks. en“Fast Good”-kasse med opskrif-ter og varer til hurtige lækremåltider. Aaarstiderne er et godteksempel på, hvordan det kangøres i tidens ånd. Vi unge for-binder økologi med et “tilbagetil rødderne” tema, men det kansagtens præsenteres på en måde,der er mere ung og synlig.

Lidt under halvdelen af ele-verne i niende klasse mener iføl-ge “Elev 2002”, at omfanget afundervisningen indenfor miljøog økologi er for lille. Generelthar eleverne dog et godt kend-skab til økologisk produktion,og 81% er enige eller delvist eni-ge i, at økologiske varer er sun-dere end almindelige varer. Vimangler derimod nogle redska-ber og motivation til at få indar-bejdet den økologiske idé i voreseget liv.

Netop sundheden er etaspekt ved økologien, der appel-lerer til de unge. Hvis man foku-serede mere på den individuellevelvære ved at handle økologisk,tror jeg, at mange unge villetænke sig om en ekstra gang. Viskal også forstå, at det er for vo-res egen skyld – det giver det enekstra dimension.

Unge og økologi

”Hovedparten af miljøorganisationernes hjemmesider er ikke appellerende men ledertankerne hen på spejderbevægelsen ellerbiologiundervisning”

20 | GLOBAL ØKOLOGI | JUNI 2003 UNGE OG ØKOLOGI

et fælles langvarigt projekt.Dette viste sig tydeligt, da Irak-krigen brød ud. Der var mangetusinde unge, der demonstreredemod krigen og gav deres meningtil kende. Kunne man forestillesig en lignende demonstrationfor nedsætning af moms på øko-logiske varer?

Forleden dag læste jeg engratis-avis og bed mærke i en lil-le underoverskrift ude i margi-nen. Der stod, at der kun varhalvt så meget drikkevand iDanmarks undergrund i forholdtil, hvad man hidtil har antaget.Miljøministeren udtalte, at detvar meget, meget alvorligt. Hvor-for er det ikke en af overskrifter-ne? Fordi vi ved det godt. Vi vilbare helst ikke blive mindet omdet. Grundvandet er alles ansvarog en gammel nyhed i modsæt-ning til f.eks. krigen i Irak.

”Vi vil hellere købeet par nye bukserher og nu endøkologisk mælkhver gang vihandler i et år”

Livsstil og mærkevarerNår man første gang flytterhjemmefra og måske ud i denstore verden, er det for mangesvært at få økologien til at passeind i hverdagen. Det kan være etproblem, selvom man kommerfra en familie, hvor økologi eren selvfølge. En af de væsentligefaktorer, der gør, at unge vælgerandre produkter frem for økolo-giske, er prisen. Hvis du lige erflyttet hjemmefra og økonomiener stram, er der mange der i enperiode vælger at fraprioritereøkologien og miljøhensynet. Detdrejer sig om unge, der har enpositiv holdning til økologi ogdet at handle miljømæssigt for-svarligt.

Det kan også skyldes denlivsstil, som størstedelen af viunge har. I vores del af verden erunge meget fokuserede på denydre fremtræden. Dyre mærke-varer, cafébesøg og i det hele ta-get luksus er noget unge brugerflere penge på end før. Det er enmåde at leve på, som naturligvissker på bekostning af andre ting.Den ydre fremtræden er merevigtig end, hvad vi fodrer voreskrop og verden med. Det er indi-vidualismen, der sejrer og her ta-ber miljøet. Vi vil hellere købe etpar nye bukser her og nu endøkologisk mælk hver gang vihandler i et år.

Der burde være mere støttetil økologien f.eks. ved at ned-sætte momsen på økologiske varer og ved at give mere støttetil miljøorganisationerne, så dekunne få de unge med. Prisenbetyder meget for niende-klasses-eleverne. Ifølge ”Elev 2002”-undersøgelsen er prisen den an-den største grund til, at de fra-vælger økologiske/miljømærkedeprodukter. Den største faktor er,at de ikke har sat sig ind i hvilkevarer, der er økologiske/ miljø-mærkede. Hvis priserne konkur-

Irak-krig og økologiHvad er den største trussel i ver-den, hvis man spørger os unge?Niende-klasserne mener ifølge”Elev 2002”, at det er fattigdomog sult, efterfulgt af krig. Hvisman spørger dem om, hvad detstørste problem i Danmark er,ser det dog noget anderledes ud.Forurening og miljøproblemer erdet største problem herhjemme,mener eleverne. Dvs. vi kan godtse problemet lige foran næsen påos, men vi vælger alligevel at be-skæftige os med ting, der foregårude i verden, og som ikke direk-te har noget med miljøet at gøre.

Det er mere tankevækkendeat se en lille, hårdt såret pige bli-ve båret væk af sin bedstefar endet naturprogram, der viser ettræ, der bliver fældet. Det er let-tere for os unge at forholde os tildet, der sker lige nu, frem for atskulle engagere os i noget, der er

UNGE OG ØKOLOGI GLOBAL ØKOLOGI | JUNI 2003 | 21

”Hvis vi unge skalmed, skal dersnakkes voressprog”

Birthe Nobel Øby (billedet til venstre)

er 21 år og afsluttede sidste år HF fra

Falkonergårdens gymnasium. Arbejder

pt. som piccoline på Novo Nordisk.

Hendes fremtidsdrøm er at blive jour-

nalist. Hun kan kontaktes på

[email protected]

rerede, er jeg sikker på, at deunge forbrugere ville tænke sigom en ekstra gang.

Mere miljø i folkeskolenDet er vigtigt at få fat på dekommende unge allerede i folke-skolen. Der skal mere vægt påøkologi, miljø og natur i under-visningen. Undervisningen skalgøres spændende og levende, såbørnene får en chance for selv atdanne sig en mening. Der skaltages fat i os unge inden, vi for-lader folkeskolen. Det er perio-den i de næste år frem, at vi bli-ver forbrugere på lige fod medandre, og det skal vi være ruste-de til. Tidssvarende undervis-ningsmateriale er vigtigt, for titer bøger fra halvfjerdserne ikkeopdaterede og beskriver emner-ne på en måde, der ikke fangereleverne.

Børn og unge skal have etforhold til naturen og se nogleforskellige former for landbrug,når de vokser op. På den mådehar børnene, der snart bliver deunge, mulighed for at tage stillingog handle derefter. Landbrugs-praktik og forskellige initiativer isamarbejde med landmænd ogmiljøorganisationer kunne væremuligheder. Dette vil give børne-ne en chance for selv at dannesig et billede af, hvordan økolo-giske varer bliver produceret.

Kantinerne på de forskelligeuddannelsessteder både folke-skoler, gymnasier og universite-ter er også et oplagt sted at spre-de det økologiske budskab. Etspændende projekt kunne være,hvis miljøorganisationerne toginitiativ til et landsdækkendeungdomsblad, der behandleremner som miljø, økologi ogsundhed. Man kunne give deunge muligheden for at væremed til at lave et blad med re-portager fra hele landet skrevetog fotograferet af de unge selv.

Bladet skulle i layout være ap-pellerende til de unge ligesomandre gratis magasiner, der lig-ger i skolernes kantiner.

Økologi er et spørgsmål omat ville gøre en forskel. Vi skal fålysten til at tænke og handle mil-jømæssigt forsvarligt. Hvis viunge skal med, skal der snakkesvores sprog. Der skal fokuserespå de aspekter ved økologien, viunge kan forholde os til såsomsundhed, global ansvarlighed oglivskvalitet. Økologi skal af medsit “frelste” image og tilsætteslidt krydderi på de ungespræmisser.

kræver mellem 900 og 1100 gra-der Celsius. De miljømæssigefordele ved ubrændt ler er man-ge. Ler og jord findes lokalt deallerfleste steder, og da lerstenikke kræver komplicerede pro-duktionsfaciliteter, minimerestransportbehovet. Indeklimaet iet lerhus er behageligt pga. leretsfugtoptagende og -bevarendeegenskaber. Desuden har den re-lativt tykkere ubrændte lervægen fortrinlig isoleringsevne og enhøj varmekapacitet, som med-virker til at holde en konstant ogbehagelig indetemperatur både ivarme og kolde klimaer.

Man kan drage inspiration

fra de tidlige lerbyer, og ved atstudere dem, kan man forståhvilke principper, der med fordelkan anvendes i moderne byggeri.”Husene er bygget af de for-håndenværende materialer. Vejr,vind og livsvilkår kan aflæses di-rekte i de arkitektoniske princip-per, og det hele er forenet af densunde fornuft”, siger arkitekt oglektor ved Arkitektskolen iKøbenhavn, John Andersen,som i mange år har interesseretsig for lerbyer i Nordafrika,Sahara og på den ArabiskeHalvø. Sammen med JohnAndersen har jeg været på enrejse til Marokko, hvor formålet

Kasbah-by i Marokko. Herunder tv.: Leret forberedes. Th: Muren pudses.

var at studere de såkaldte kasbah-byer, deres arkitektur og bygge-teknik (kasbah er et mellem-østligt fænomen, der kort fortaltbetyder en by i byen, red.).

Tætte, høje byerBag Atlasbjergene i Marokko,på grænsen til Sahara, liggerkasbah-byerne. Byerne faldersmukt ind i landskabet, da de al-tid er bygget af det omkring-liggende landskabs materialer:ler, sten, halm og palmestammer.De er placeret ved frugtbare oa-ser, som leverer alle betingelser-ne for indbyggernes overlevelse.Udadtil danner byen en fæstningmod det golde landskab, og by-ens indre rejser sig i flere etagershøjde som sammenbyggede en-kelthuse med smalle labyrintiskegyder imellem. Tætheden er bl.a.et udtryk for ressourceoptimering,for den frugtbare jord er dyrebar.

De enkelte huse varierer istørrelse men består af små inti-me rum, intern trappe og en tag-terrasse, hvorfra der tit er åbentned til nogle værelser af hensyn

22 | GLOBAL ØKOLOGI | JUNI 2003 AT BYGGE MED LER

Af Sabina Holstein Aarup

Fotos: John Andersen

Det er 10.000 år siden,mennesker samlede sig ide første byer, og ligesålænge har ubrændt lerværet en af de primærebyggematerialer. Jericho(Palæstina), Harappa ogMohenjo-daro (Pakistan)og Babylon (Irak) var alleudelukkende lerbyer.

I dag bor en tredjedel af jordensbefolkning i lerhuse, og man fin-der traditionen vedligeholdt ilande som Marokko, Mali,Yemen, Nigeria og Algeriet. Selvi lande med mere nedbør findesder en del eksempler på lerbyg-geri f.eks. i England, Danmark,Sverige og Tyskland. I Frankrig

er ca. 15 % af husene i provin-sen lavet af ler og mange er vel-bevarede.

Ubrændt lerbyggeri er ikkeen romantisk og nostalgisk hi-gen efter tidligere tiders bygge-skik, men kan derimod være enfornuftig og bæredygtig løsningpå boligproblemer både i de in-dustrialiserede lande og i udvik-lingslandene. Ler er prisbilligt,miljøvenligt, nemt at forarbejdeog kan tilpasses lokale arkitekto-niske udtryk.

Det anslås, at 25% afVestens energiforbrug skyldesopførelse, drift og bortskaffelseaf bygninger. At brænde mursten

At bygge med ler– inspiration fra Marokko

til ventilation. Tagterrassen,hvorfra der er udsigt til de natur-skønne omgivelser, danner sam-tidig forbindelse til de andrehuse. Disse forbindelser fra tagtil tag i flere niveauer havde op-rindeligt en forsvarsmæssigfunktion.

KonstruktionenKasbaherne er konstrueret medindsigt i materialernes egenska-ber og er udformet i forhold tilklima, funktion og omgivelsermed en plasticitet og elegance,der vidner om, at mennesket harbygget med ler i årtusinder. Nåret hus skal opføres, foregår detmed hjælp fra familie og venner,og derved kan det stå færdigt al-lerede efter en måned.

Vægge bygges op således, atde er bredere for neden, ogsmallere som huset vokser. I gen-nemsnit er en væg 50 cm tyk oghviler på en stensokkel. Der ereksempler i Yemen på lerhuse iotte etagers højde. Konstruk-tionsteknikken er raffineret.Væggen bygges op i segmenterpå ca. en kvadratmeter. Manstøber på stedet med en træfor-skalning, der fyldes med enblanding af ler, halm og vand,hvorefter blandingen stampesgodt sammen. Så flyttes forskal-ningen til siden, og næste seg-ment forberedes. Efter en tør-ringstid på ca. en uge kan manlægge et nyt skifte ovenpå. Somman rykker op i højden, efterla-des huller i væggen dér, hvorgennemgående træstænger har

holdt forskalningen på plads. Defyldes med ler, og til sidst pudsesvæggen også med ler, der beskyt-ter mod regn.

Etageadskillelser er båret afvægge og palmestammer, hvorpåder lægges bjælker af palme-stammer. På palmestammernelægges grene, palmeblade og tilsidst 10 cm ler. Trapper konstru-eres med soltørrede lersten.

Vinduesåbningerne udsmyk-kes med filigran i flet eller jern.Filigran-fletværket har den for-del, at man ikke kan se ind ude-fra men har næsten uhindret ud-syn fra rummet. Indefra serman, at de dybe vinduesnichergiver et blødt reflekteret lys irummet. Disse åbninger supple-res med mindre ventilationshul-ler ud til trapperummet og ska-ber derved en behagelig luftcir-kulation i huset.

Indvendigt er huset ogsåpudset og derefter hvidkalket el-ler farvet i pastel nuancer. Ind-retningen er enkel og indbyden-de; langs væggene er der puder,og gulvene er dækket af tæpper,som kvinderne væver af silke ogkameluld.

Selvforsyning og separationstoiletterEn kasbah-by er tilnærmelsesvisselvforsynende. Man lever sideom side med sit livsgrundlag,hvorfor incitamentet til at væreressourcebesparende er stort. Altmad dyrkes i den tilhørendeoase, hvor terrasser og kanalermøjsommeligt passes. Husdyr

bliver fodret med køkkenaffaldog ukrudt. Dyrenes afføring bru-ges til gødning, og man holdergeder, høns og køer, som bidra-ger med mælk, æg og kød. Vandbæres hjem fra brønde og opbe-vares i lerkrukker.

Visse steder f.eks. i Yemenhar man toiletter, der adskillerfækalier fra urin. Det falder nedgennem separate lodrette kana-ler, hvorefter faststoffet brugessom brændsel og urinen somgødning. Urin bruges også tilindfarvning af tekstil, idet detfrigør farvestoffet i visse planter.

Firhjulstrækkere og biler bli-ver mere og mere udbredte i ør-kenområderne og reducerer dettraditionelle transportmiddel,kamelerne, til at være turistat-traktioner. I de terrasserede klip-peområder for foden af Atlas-bjergene og ved floddalene er detsværere at køre i biler. Derfor fo-regår transport hyppigst på mul-dyr, da de er istand til at bevægesig op og ned af meget stejletrapper og skrænter.

Holder det herhjemme?Det interessante er naturligvis atkigge på hvad, der skal til for atbygge med ler i Danmark.Grundlæggende skal man sørgefor, at huset bliver udstyret med”en ordentlig hat og nogle godesko”. Her menes, at tagudhæn-get bør være stort og soklen højfor at beskytte mod nedbør.Herefter bør muren overfladebe-handles med lerpuds, cement-puds, murmaling eller mørtel, da

det forlænger væggens levetid.I Danmark er moræneler et

overskudsprodukt fra udgrav-ninger, der kan nyttiggøres vedlerbyggeri. Man kan trykstøbemoræneler maskinelt. Storemængder energi spares ved, atler ikke skal brændes men i ste-det trykkes i en form under ca.150 bar. Ved produktion ogtransport i Danmark er energi-forbruget til lersten ca. en syven-dedel af det, der bruges på tradi-tionelle, brændte mursten (ifølgeEgen Vinding & Datter).

Da ler kun tåler begrænsedetryk, kan det være en løsning atstøbe søjler og bjælker i betoneller træ og fylde murfladerne opmed ler i princippet som bin-dingsværk. Dette ses også i kas-bah-huse, hvor man visse stedervælger at forstærke lerhusenemed cement. Når huset skal ri-ves ned, indgår leret som en delaf omgivelserne uden yderligerekomplikationer.

Den væsentlige faktor i ler-byggeriets udbredelse i Danmarker i hvilket omfang, man kan fåopført flere smukke, arkitektteg-nede huse bygget af dette mate-riale. Disse kan stå som referen-cer og inspirationskilder og der-med være med til at udbredebrugen af dette vidunderlige ma-teriale.

Sabina Holstein Aarup

([email protected]) er arkitektstude-

rende og medlem af Global Økologis

redaktion.

Fremstilling af lersten

AT BYGGE MED LER GLOBAL ØKOLOGI | JUNI 2003 | 23

Af Bendt Ulrich Sørensen og

Bo Normander

Siden Venstre og Konser-vative dannede regering inovember 2001, er derskåret drastisk ned på detoffentliges udgifter til na-tur og miljø. Har VK star-tet et ideologisk korstogmod den økologiske be-vægelse? Eller er det bloten ny måde at forvalte om-rådet på, så danskerne får”mest miljø for pengene”?

Miljøministeriets budget er siden2001 skåret med omkring entredjedel, støtten til en rækkegrønne fonde, råd og nævn erfjernet og miljøbistanden til Øst-europa og udviklingslande erskåret drastisk. Ifølge Center forAlternativ Samfundsanalyse(CASA) blev statens samlede ud-gifter til miljøområdet skåret med4,2 mia. kr. med finansloven2002. Dertil kommer besparelserpå omkring 1,5 mia. til indirektemiljøtilskud til bl.a. byfornyelse,

FN, Verdensbanken, dyrevelfærdog DSB. Med finanslovene 2003og 2004 skæres yderligere noglefå millioner kr. på miljøområdet.

Miljøminister Hans Chr.Schmidt (V) mener dog, at be-sparelserne i alt kun var om-kring 650 mio. kr. og påpeger, atmiljøet er en vigtig sag for rege-ringen. Det gælder bare om atkomme af med Auken-æraensmagtbureaukrati: “Miljøpolitik-ken har i en årrække været præ-get af meget bureaukrati. Detsøger regeringen nu at gøre opmed. Grøn markedsøkonomi in-troducerer en kursændring, derpå sigt kan give os mere miljøfor pengene. Vi kan få størreomkostningseffektivitet, størrespillerum for det frie initiativ ogstørre ansvar til forbrugerne ogerhvervslivet” sagde Hans Chr.Schmidt i april i år efter, at rege-ringen havde udsendt en rapportom Grøn markedsøkonomi. Enrapport der i øvrigt er blevetstærkt kritiseret af bl.a. DetØkologiske Råd for at manglekonkret indhold.

der dette sammen med udbredel-sen af de europæiske imperier,hvor især de amerikanske konti-nenter ikke blev anset som no-gens men et område, hvor dendriftige kunne erobre naturen oggøre den til sin ejendom.

John Locke bruger selv deteksempel, at uanset hvor megethan drikker af floden, vil dervære nok til alle. Yderligere for-svarer han den spirende kapita-lisme, idet han mener, at ikkekun de naturressourcer, somman gennem personligt arbejdeinddrager men også dem, manerhverver gennem at betale an-dre for at udføre det fysiske ar-bejde, har man en naturgiven rettil. Locke var inspireret af lands-manden Thomas Hobbes (1588-1679), der anså naturtilstandensom en ”alles kamp mod alle”og derfor Staten som resultatetaf en samfundskontrakt, der omnødvendigt kunne sikre den en-keltes ejendom.

Gurre Sø. (Foto: Ole Malling)

24 | GLOBAL ØKOLOGI | JUNI 2003 ØKOLOGI – REGERINGENS FJENDE NUMMER 1?

Et spørgsmål om ideologiRegeringen siger altså, at de – påtrods af milliardnedskæringer –vil miljøet det godt. Men hvispengene fjernes, hvordan kandet så gå godt? Hvad er det foren tankegang eller ideologi, derligger bag?

Liberalismen har som dendominerende ideologi i de sidstepar århundreder været en af-gørende drivkraft i det modernesamfund med den materiellevelfærd og politiske frihed, somvi i dag kun kan være taknem-melige for. Liberalismens grund-læggende tænker, englænderenJohn Locke (1632-1704), for-mulerede en naturret, hvor detenkelte menneske har en umiste-lig ret til sin egen krop og gen-nem arbejdet også til de produk-ter og de områder af naturen,som mennesket underlægger sig.Naturen i sin oprindelige til-stand – dvs. før mennesket be-mægtigede sig den – ansås somværende fælleseje og i princippetuendelig med hensyn til udstræk-ning og ressourcer. Historisk fal-

Økologi – regeringens fjende nummer 1?

ØKOLOGI – REGERINGENS FJENDE NUMMER 1? GLOBAL ØKOLOGI | JUNI 2003 | 25

krav til industri og landbrug, ogi endnu mindre grad ønsker re-geringen at støtte produktion,der er fremmende for økologi ogmiljø.

Udnævnelsen af områder tilnationalparker uden at stillekrav til ejerne af de berørte land-områder om forvaltningen afdisse, samt opfyldelse af CO2-kvoter ved at købe ”varm luft” ilande, der ikke forurener så me-get, som de har ”lov til”, er pådenne måde populistiske tiltag,der skal sælge regeringen somværende interesseret i ”meremiljø for pengene” samtidigmed, at der for miljøets tilstandikke er nogen reel gevinst, menderimod en negativ, idet mansamtidig nedskærer støtten tilf.eks. vindmølle-industrien ogDen Grønne Fond, der har støt-tet økologiske tiltag.

Markedet bestemmerRegeringens opfattelse af det ci-vile samfund som et markedkommer endvidere til udtryk iden åbenlyse mistillid til tiltag,

Den demokrati-opfattelse,der kommer til udtryk hos rege-ringen, er præget af en markeds-tænkning, hvor samfundet beståraf enkeltstående individer –eventuelt organiseret i interesse-organisationer – overfor statenog med markedet som regulator.Politik ses på linje med salg afvarer. Derfor er det også marke-det, der bestemmer, hvor økolo-gien bør placeres og i hvilketomfang. Dvs. økologien afhæn-ger af efterspørgslen – både iforhold til salget af økologiskevarer i supermarkedet og udbud-det af økologiske holdninger un-der valgkampe og des lige.

Men faktisk viser undersøgel-ser som f.eks. i bogen ”Naturensværdi” fra DMU (se anmeldelseside 28), at et flertal af den dan-ske befolkning er bekymrede fornaturens tilstand. Regeringenønsker at tilfredsstille disse be-hov for derved at kunne sælgesin vare og blive ved magten,men på den anden side ønskerman ikke at krænke ejendoms-retten ved at stille for mange

som en nærmest objektiv ellerværdifri opfattelse af, hvad derer den mest rationelle måde atforvalte samfundet på.

Det paradoksale ved regerin-gen er, at den ikke ser sin egenideologiske forankring i en be-stemt sandhed og i en nærmestreligiøs tro på markedets fuld-kommenhed som regulator afmenneskets adfærd. Man formu-lerer sig efter et naturvidenska-beligt ideal, som postuleres atvære helt igennem objektivt.

Det er i dette perspektiv, atballaden om Bjørn Lomborgs vi-denskabelige uredelighed skalses. Regeringen har gerne villetopbygge et billede af miljøbe-vægelsen og -forskningen somværende drevet af irrationelle fø-lelser stillet overfor markedetsog dermed industriens brug afteknologien som rationel ogværdifri. Med Udvalget Vedrør-ende Videnskabelig Uredelighedsafgørelse blev rollerne pludseligbyttet om; udnævnelsen afLomborg afsløredes som det dener, nemlig et ideologisk betinget,værdiladet forsøg på at styremiljøforskningen.

Økologi contra liberalismeDen afgørende nye situation helemenneskeheden befinder sig i idag – takket være de økonomi-ske og tekniske fremskridt – erden magt, som vi har til totalt atændre på det globale miljø, bl.a.illustreret ved atombomben ogden kemiske og bioteknologiskeindustris talrige produkter.

Den økologiske opfattelsekommer i modsætning til libera-lismen, dels ved at se naturen,samfundet eller verden, som etsammenhængende økologisk sy-stem, hvorfra det enkelte indi-vids forvaltning af sin ejendomikke kan isoleres. Og dels ved athævde, at der er et fælles gode,som samfundet bl.a. gennemstatslige tiltag, bør fremme.

Den moderne liberalisme –eller neoliberalismen – bygger vi-dere på Lockes og Hobbes’ ideer,idet man tilstræber en statensneutralitet, hvor det alene er deenkelte individers ønsker udtryktpå det frie marked, der skalvære afgørende for samfundetsudvikling. Samtidig afviser neoli-beralismen tanken om et fællesgode, som staten skal forvalte. Istedet er enhver ”sin egen lykkessmed”, der har ret til at opnå sindel af goderne.

Denne neoliberalisme harfået stor ideologisk udbredelse iDanmark såvel som i andre vest-lige lande i de seneste årtier. Tan-ken om en overordnet målsæt-ning for samfundet – det fællesgode, som ”eksperter og smags-dommere” søger at formulere ogstaten realisere – ses som et ud-tryk for formynderi.

En særlig højre-liberalistiskvariant af den moderne liberali-stiske doktrin om statens neutra-litet er formuleret af den ameri-kanske filosof og nyliberalistRobert Nozick i 1974. Han op-fatter dét at beskatte borgernesom en grundlæggende uretfær-dig handling og definerer somden første ”minimalstaten” somdet eneste acceptable.

Vores pointe, der vil bliveuddybet i det følgende, er, atAnders Fogh Rasmussen og hansgeneration har gjort denne stats-opfattelse til Venstres ideologi-ske grundlag. Det er en neolibe-ral genopdagelse af den gamle li-beralistiske idé om ”natvægter-staten”, hvor statens rolle indad-til udelukkende er at sikre denprivate ejendomsret og udadtilsikre nationens interesser gen-nem nationalstatens militær.

ObjektivitetDet er kendetegnende for VK-regeringens politiske grundop-fattelse, at den ikke ser sig selvsom en ideologi, men snarere

”Hvordan kan regeringen så let

slippe af sted med det?” spørges

der ofte blandt miljøfolk og grønne

NGO’er. Det undrer, at regeringen

gang på gang kan få positiv omtale

af deres såkaldte miljøtiltag, når

virkeligheden er en helt anden.

Samtlige danske medier har f.eks.

rost pilotprojektet med national-

parker til skyerne. Regeringen har

foreløbig kastet 20 mio. kr. i prestige-

projektet – håndører sammenlignet

med de milliardbesparelser, den of-

fentlige administration af selvsam-

me natur har gennemgået.

Regeringen fik også positiv omtale

ved at oprette Center for Miljø og

Sundhed. Virkeligheden var, at Grøn

Information skiftede navn, besty-

relsen blev invaderet af erhvervsli-

vet og bevillingen blev skåret fra 4

til 2,5 mio. kr. om året.

Når regeringen helt åbenlyst gen-

nemfører miljøskadelige tiltag, som

f.eks. klimastrategiens køb af ”varm

luft” i Rusland, beskyttelse af

svinelandbruget og lempelse af

brug af sprøjtegifte og kemikalier,

så slipper den af sted med ingen

eller sporadisk kritik i medierne.

Spørgsmålet er, om dansk TV og

danske aviser lader sig styre af

regeringens spindoktorer, eller om

oppositionen og græsrødderne er

for svage til at råbe vagt i gevær.

Svaret lader vi svæve i vinden.

Regeringens grønne fjer

26 | GLOBAL ØKOLOGI | JUNI 2003 DEBAT

hvor man gennem oplysning omog ”opdragelse” forsøger atændre befolkningens adfærd i enmere miljøvenlig retning, oghvor netop eksperter og smags-dommere kan gøre en indsats.Det er en logisk konsekvens afden ideologiske opfattelse, atstaten ikke skal fremme en be-stemt udvikling, heller ikke én,der gennem anstændig omgangmed naturens ressourcer, sikrervore efterkommere og på længe-re sigt menneskets overlevelse,hvilket i den liberalistiske politi-ske filosofi bliver betegnet somperfektionistisk og paternalistisk,dvs. formynderisk.

VK-regeringen er såledespræget af en Nozicksk ultra-li-beralisme, hvor staten ikke børbestemme, hvordan natur ogmiljø skal forvaltes. Ikke fordiregeringen er specielt modstan-dere af økologi, men det er mar-kedet, der – på i regeringens øjnedemokratisk vis – skal bestemmeøkologiens udbredelse.

En anden opfattelse af demo-kratiet kunne være at fremmeforståelsen for det ansvar, vi harfor fremtiden, og dermed aner-kende fælles målsætninger, og ateksperter – selv om de indbyrdeskan være uenige – er indehavereaf en viden, som har en kvalita-tiv værdi, der kan sikre en globaludvikling muliggjort gennem enåben og demokratisk debat, hvormarkedets og dermed liberalis-mens begrænsninger erkendes.

Bendt Ulrich Sørensen (duch@post.

tele.dk) er billedkunstner, cand. mag.

i filosofi og medlem af Global Økologis

redaktion. Bo Normander (bo@eco

council.dk) er civilingeniør, ph.d. og

redaktør for Global Økologi.

Kommentarer til sidstenummers tema omBæredygtigt byggeri

IJeg har med stor interesse læsthele det spændende temanum-mer. Der peges generelt på firegenerationer af det økologiskebyggeri: Græsrødder med ca. 30års erfaring, ingeniører med ca.15 års erfaring, arkitekter medca. 10 års erfaring samt den nyetværfaglige, som bakkes op.Men hvorfor har I kun givetspalteplads for synspunkterfremført af repræsentanter forden tredje generation, arkitekter-ne, den generation med defærreste erfaringer? Her var jonetop en mulighed for at skabeden tværfaglige dialog, forfatter-ne efterlyser.

På side 18-19 er der opstilleter række gode råd til boligen. Iafsnittet om maling er fire af deotte udsagn desværre forkerte.De rigtige er: Plastmaling kanregnes som diffusionsåben, dvs.materialet kan ånde (PAM-værditypisk 5), og alkydoliemalingkan regnes som diffusionstæt(PAM-værdi typisk 30). Al ma-ling, der ikke er tørt, “snavsertil”. Tør maling, herunder lin-olie, er smudsafvisende og vask-bart. Træs naturlige holdbarheder ikke nødvendigvis afhængigaf hårdheden. En række blødeog lette træsorter regnes blandtde holdbare f.eks. lærk, douglas,tuja, ceder og fyr-kærne. Blandtde holdbare hårde sorter er robinie, eg og teak.

En score på 50% svarer me-get godt til standarden blandtdanske “byggeøkologiske kon-sulenter” eller hvad, vi nu kalderos. Her ser jeg en væsentlig bar-riere – måske den væsentligste.Hans Dollerup, formand

Landsforeningen Økologisk Byggeri

Meningen med temaet var netop at

udbrede øko-byggeriet til et bredere

publikum end blot de ”sædvanlige”

økologi-idealister. Derfor valgte vi be-

vidst forfattere og artikler udfra æste-

tiske og (høj)teknologiske interesser.

Vi har stor respekt for den første ge-

neration – som i øvrigt også omtales

f.eks. i artiklen om Pionererne i

Hjortshøj – men vi mener, at nu må

de næste generationer herunder arki-

tekter og almindelige, ”korthårede”

danskere på banen. Det er opskriften

til at få flere bæredygtige boliger.

Tak for dine ”korrektioner” vedr. ma-

ling. Oversigten på side 18-19 har

været diskuteret intenst, og enighe-

den er ikke altid så stor. Se også ne-

denfor. | Redaktionen

IIJeg har med stor interesse læstjeres temanummer. Vi er gladefor, at I også har nævnt DanskCenter for Byøkologi men erkede af, at det på listen overlinks side 19 ser ud som om, vi“kun” er en database – og data-basens navn er ovenikøbet skre-vet forkert. Det rigtige erwww.danskbyokologi.dk.Birgitte Skjøtt, Dansk Center for

Byøkologi

Redaktionen vil gerne nævne, at

udover at Dansk Center for Byøkologi

har en omfattende database, gennem-

fører det også projekter, indsamler vi-

den og rådgiver byøkologiens aktører.

Den adresse som vi anvendte,

www.byokologi.dk, virker dog også.

| Redaktionen

IIII artiklen ”Byggeri for nye gene-rationer” står, at oprensning afjord ved hjælp af planter, ogsåkaldet fytoremediering, kan gen-nemføres i løbet af en kort år-række. Dette er forkert. Jeg hararbejdet med fytoremediering iet par år, og hovedproblemet ernetop den meget lange oprens-ningshorisont. Det er bl.a. derfor

Debat

Debatindlæg til næste nr. skal

være redaktionen i hænde senest

11. august 2003.

Indlæg bør ikke overskride 400

ord og modtages helst på diskette

eller e-mail, [email protected]

DEBAT GLOBAL ØKOLOGI | JUNI 2003 | 27

eneste fornuftige var at forbydealle pejse, brændeovne m.m.Man droppede imidlertid dette,da man vidste, at befolkningenville reagere meget voldsomt pået forbud. Det er rigtigt, at mas-seovne udnytter energien bedre,men de tager til gengæld længeretid at varme op og frigiver megetenergi om natten, når man ergået i seng. 6) Det vil værenæsten umuligt at få tilladelse tilat bygge et multtoilet i byzonenog endnu sværere at få tilladelsetil at anvende urinen. Det står iartiklen som om, det bare er no-get, man kan anskaffe sig. Detkræver tilladelse fra kommune,amt, embedslægen og kredsdyr-lægen (jeg har været igennemhele proceduren). Det er megetbesværligt. 7) Man kan hellerikke bare lave sit eget siv- ellerpilerenseanlæg. Anlæggene skaludføres af autoriserede entrepre-nører og kloakmestre, og hvorskal afløbet ledes hen? Og er detforsvarligt at have et renseanlæg,der primært virker i sommer-halvåret?Kåre Press-Kristensen, formand Europas

Miljø, medlem af GØs redaktion

Det er altid dejligt, når dét, man er

med til at skrive, bliver nærlæst. Her

kommer mine kommentarer til Kåres

kritik af ”Hvad kan du selv gøre?”

Generelt kan man sige, at der er en

konflikt mellem energiforbrug og ke-

misk belastning/levetid i forhold til

hvad, der er mest “bæredygtigt”.

Mange af eksemplerne afspejler et

overordnet valg af produkter med lang

levetid (og dermed mindre energifor-

brug til fremstilling/transport/afskaf-

felse). F.eks. mørtel (lang levetid,

uden kemiske problemer for indekli-

maet) fremfor skumprodukter (kort le-

vetid, kemisk problematisk ifht. inde-

klima og afbrænding, samt når skum-

men bliver gammel suger den vand og

kommer derved til at varmelede værre

end mørtel).

Træ: Samlet set er det måske ef-

ter nærmere eftertanke bedre ikke at

bruge massivt træ, da biodiversitet og

rovdrift på skove sammen med energi-

forbrug ved transporten nok tæller

højere end indeklimaet og afskaffelse

af limet træ. Levetiden er endvidere

nogenlunde ens (slid ned til fer’en).

Mineraluld: Udover at være særdeles

ubehageligt arbejdsmiljømæssigt og

stadig være under mistanke for at

have sundhedsskadelige effekter, så er

problemet, at fibrene er mikrokapilla-

rer, der suger vand uden at kunne af-

give det igen. Er mineralulden (klasse

A isolering) først blevet våd/fugtig,

f.eks. ved at dampspæren er gennem-

hullet af elektriske installationer, så

virker den i stedet varmeledende. I

modsætning hertil kan papiruld (klas-

se B) og vulkanske sten (klasse A) op-

tage og afgive fugt, dvs. de holder

ikke fast på fugten, som mineralulden

gør. Gråt spildevand: Det er netop

blevet lovligt at skylle toilettet med

gråt spildevand, jvf. www.sbi.dk, der

også diskuterer den faktiske installa-

tion. Under alle omstændigheder er de

nævnte problemer af teknisk karakter

og til at løse, f.eks. ved at opsamle

det grå spildevand i en tank og lade

“snasket” sedimentere, ligesom man

gør med kloakvand i septik-tanke.

Brændeovne: Masseovne brænder 85-

95% rent, og opnår samme tempera-

tur (900-1000°C) som i Vestfor-

brændingen. De holder en konstant

temperatur i boligen, og man fyrer ty-

pisk en gang om dagen. At de tager

længere tid at opvarme er jo ideen!

Varmen sætter sig i stenene og afgi-

ves langsomt. Brændeovne udnytter

30-80% af brændets værdi – mange

nyere typer har et røgforgasningskam-

mer og brænder derfor noget renere.

Hvad angår multtoiletter og pile-

rensningsanlæg, så nej, man kan ikke

bare bygge dem. Men det er jo ikke

anderledes end med at bygge et hus,

en garage, en udestue – alt skal der

søges om og være tekniske tegninger

på, så kommunen kan registrere æn-

dringer samt sikre, at nettet af kloak-

ker, vandledninger, fjernvarmerør, te-

lefon og el-net ikke beskadiges.

Dernæst er der nok ikke så stort et

kendskab til denne slags byggeteknik-

ker, så der kan være en god portion

skepsis, der skal bearbejdes før, der

gives lov til at bygge. MEN, det er vel

det, vi skriver vores blad for! For at

der er nogle, der får lyst og mod på at

være bannerførerne til at ændre vaner

i en mere bæredygtig retning. | Xenia

Thorsager Trier, kemiker, medl. af GØs

redaktion og medredaktør for temaet.

ideen er så svær at sælge tilkommunerne.

Der står i artiklen ”Bære-dygtigt high-tech”, at der kanspares energi ved at lagre varmtvand 300 m nede i jorden, mender kan ikke spares energi pådenne måde. Det nye geotermi-ske anlæg i København har f.eks.et højt el-forbrug grundet pum-per. Det bygges primært for atfungere som et supplement tilvindmøller, og er således ikke isig selv en stor miljø-forbedring.

Det lyder i ”Pionererne iHjortshøj” som om, at et pile-renseanlæg bare kan klare spil-devandsproblemerne, men pile-anlæg kan kun opføres, hvor derer lempelige krav til udlednin-gen, da anlæggene kun renser ef-fektivt halvdelen af året.

I artiklen ”Hvad kan du selvgøre?” er der flere ting, jeg ikkeer helt enig i: 1) At anvendemassivt træ i stedet for laminater naturligvis bedre for folkene ihuset, men bestemt ikke for na-turen. Det ville nemlig øge beho-vet for træ (= skov) enormt, hvisfolk gjorde dette. 2) Rent energi-mæssigt er mørtel ikke et godtalternativ til plast- og skumpro-dukter, da disse isolerer megetbedre. 3) Mineraluld holdersandsynligvis lige så længe somhuset, mens papirfyld kun hol-der til det bliver gennemfugtet.4) Der opfordres til at skylle itoilettet med bl.a. gråt spilde-vand uden foregående rensning.Men urenset gråt spildevand in-deholder så mange næringsstof-fer, at flyderen i cisternen om-gående vil gro fast, og rørene tiltoilettet vil klokke til pga. bakte-riel vækst. Samtidig vil det kom-me til at stinke af HT! 5) Bræn-deovne er ikke godt for miljøetmed mindre man snakker CO2.Partikler, CO, HC’er, NOx, SO2osv. vælter ud af skorstenen.Miljøstyrelsen lavede vist en-gang en analyse, der viste, at det

28 | GLOBAL ØKOLOGI | JUNI 2003 BOGNYT

Bognyt

Naturens værdiAnmeldt af Bendt Ulrich Sørensen, re-daktionen

Denne antologi er på flere måderen væsentlig udgivelse. Bogen be-handler forholdet mellem men-nesket og naturen, idet ”eksper-ter” inden for de filosofiske, an-tropologiske og sociologiskeområder søger at afdække deværdier, der ikke rummes i”cost-benefit” og ”mere miljøfor pengene” holdningen.

Artiklerne spænder fra kvan-titative undersøgelser, der viser,at miljøspørgsmål og mennesketsødelæggende forhold til naturenligger størstedelen af befolknin-gen så meget på sinde, at de an-ser dette spørgsmål for at væredet vigtigste samfundsproblem,over kvalitative undersøgelseromkring forskellige enkeltperso-ner og samfundsgruppers for-hold til naturoplevelsen, til un-dersøgelser af selve naturbegre-bet, den historiske udvikling afnaturforholdet og spørgsmåletom demokrati og natur.

Finn Arler påviser i sin artikelom natur og demokrati, hvadder er den bagvedliggende hold-ning i regeringens angreb på”smagsdommere” og ”eksperter”inden for miljøområdet, idet hanopridser to positioner: neutralis-

Bech, hvilket er en god måde atinddrage en visuel æstetisk dimen-sion i bogen. Desværre får dissebilleder ikke lov til at stå i kraftaf sig selv men er blevet hakketop i et ikke så heldigt lay-out.

Naturens værdi – vinkler på dansker-

nes forhold til naturen. Red. af Peder

Agger, Anette Reenberg, Jeppe

Læssøe og Hans Peter Hansen. 295 si-

der. 279 kr. Gads Forlag, 2003.

Water for people – Water for lifeAnmeldt af Bo Normander, red.

FN har udgivet en mastodontrapport om vand: 576 siderspækket med information omferskvand i forhold til ressour-cer, sundhed, kvalitet, bæredyg-tig anvendelse, fattigdom, land-brug, industri, uddannelse, rege-ringsførelse, case studies m.v.Det er tankevækkende men ogsåfrustrerende læsning.

Banen kridtes op i første ka-pitel: ”Stigningen i vandudvind-ingen vil føre til signifikant for-øgelse af vandproblemer i 60%af verden, herunder store dele afAfrika, Asien og Sydamerika. Vildette føre til hyppigere og merealvorlige vandkriser? Ja, hvis vivælger ’business as usual’”.Rapportens hovedbudskab er, at

1,1 mia. mennesker ikke har ad-gang til rent vand, og at dette talifølge FNs Millenium-erklæringskal halveres inden 2015.

Rapporten er guld værd forvandeksperter og personer inter-esserede i udviklingsspørgsmål.Den kan også bruges aflægmand (som undertegnede)som opslagsværk, idet man letlader sig oplyse og inspirere afgrafer og verdenskort, og så kanlæse lidt i teksten, hvor man fin-der det interessant.

Rapporten kritiseres dog afflere vandeksperter for at værefejlbehæftet. Eksempelvis stem-mer et verdenskort over vand-ressourcer i de forskellige landepå side 11 (gengivet her i bladetpå side 10) ikke overens med ta-bellen på side 70-74. Danmark,Argentina, Belgien og en del an-dre lande er forskelligt angivet.Der står ikke, hvordan tallene erindhentet, hvad der er målt(f.eks. grundvand hhv. overflade-vand) eller hvordan beregninger-ne er lavet.

Rangeringen af lande eftervandkvalitet (side 140) virkerogså mystisk. Claus Vangsgård,biolog hos Dansk Vand- ogSpildevandsforening (DANVA)mener, det skyldes, at landeneselv har opgivet tallene udfraforskellige antagelser om, hvadvandkvalitet er: ”Det må væreen fejl, at f.eks. Storbritannienligger nummer fire over landemed bedste vandmiljø. Landetburde snarere ligge i bundenpga. forurening fra industri oglandbrug”. Finland ligger num-mer 1, Danmark 29 og Indien,Marokko og Belgien sidst pådenne liste.

Torkil Jønch-Clausen, der erudviklingsdirektør ved DHI –Institut for Vand og Miljø oghar bidraget til rapporten, me-ner også, der er problemer mednogle af opgørelserne: ”Dekvantitative undersøgelser er

me og perfektionisme. Neutrali-ster mener, at staten skal forhol-de sig neutral til en overordnetmålsætning for samfundet, idetmarkedskræfterne, de politiskemagtforhold og de enkelte indi-viders præferencer alene skal væreafgørende. Her overfor stillesperfektionister, der mener, at derer kriterier for at træffe mere el-ler mindre kvalificerede beslut-ninger om fælles anliggender somf.eks. naturen, og at demokrati-ske beslutninger på forskelligeniveauer i samfundet bedst kantages på grundlag af forskelligeeksperters viden og vejledning.

Hans Fink behandler selve na-turbegrebet og opstiller syv for-skellige definitioner, der til sam-men betegner de forskellige må-der, vi bruger begrebet på. Dissegår fra det mest eksklusive, det u-berørte, hvilket stort set ikke læn-gere eksisterer på denne klode, over det vilde, det landlige, detgrønne, det fysiske og det jordiske,til det mest inklusive: det hele.

Kun den første definition ude-lukker helt menneskene, hvilketmedfører, at vi selv er en del afnaturen, og at en af grundene til,at vi er havnet i den nuværendesituation er, at vi af forskellige hi-storiske årsager har opfattet na-turen som noget, vi skulle besejrei stedet for at leve i respekt med.

Dette fører til min indvendingmod påstanden i bogens indled-ning (som også fremhæves på bag-sideteksten): at ”naturen er lige-glad”; at naturens værdi kun ek-sisterer som værdi for os. Dennepåstand modsiges af flere af bo-gens artikler: naturen er en uad-skillelig del af os, og vi er en delaf naturen. Ligesom menneskethar en værdi i sig selv, er naturenogså en værdi i sig selv, selv omdet kun er os beskåret at abstra-here og dermed formulere denneværdi.

Bogen er illustreret med enrække malerier af Poul Anker

BOGNYT/KALENDER GLOBAL ØKOLOGI | JUNI 2003 | 29

Hvad sker der, når vand bliveren vare og vandforsyningenovertages af multinationale megakoncerner, der fastsætterpriserne? Og hvor udbredt erdet? Nytter det noget? Og i hvil-ken grad er privat drift af vand-forsyning et bud på, hvordanman skal drive vandforsyninger idet 21. århundrede?

Svarene på de spørgsmålskal man søge de steder, hvorvandforsyningerne er blevet pri-vatiseret, og det er det, som dennetop udkomne bog The WaterBarons gør. Hovedrollerne i denglobale vandprivatisering, der erskyllet ind over vandforsyningeri 44 nye lande siden begyndelsenaf halvfemserne, spilles af tofranske og et tysk-engelsk sel-skab: Suèz, Vivendi Environmentog Thames Water. Det er deresgøren og laden siden 1990 påmarkedet for at overtage og dri-ve offentlige vandforsyninger istorbyer, der skildres ved en langrække eksempler på privatiserin-ger af vandforsyninger indhentetfra hele kloden.

Stoffet er samlet og skrevetaf journalister fra en snes lande iEuropa, Asien, Australien,Afrika og Nord- og Sydamerika,der har arbejdet sammen i to år.Det er grundig journalistik.Kilderne er de mest centrale ogpå topniveau, teksten er velredi-geret og velskrevet med masseraf fakta og oplysninger og fåoverflødige ord.

I bogen oprulles halvfemser-nes privatiseringer af vandforsy-ningerne i byer som Manilla,Atlanta, Buenos Aires, Bogota,Jakarta og Sydney. Hvad sketeder egentlig? Hvem sagde hvad,hvordan gik det med priserne ogprofitterne – og forsyningen tilde fattige?

Det er stadig kun 5% af ver-dens vandforsyning, der er pri-vatiseret, resten er offentlig. I1990 modtog 51 mio. mennesker

verden over vand fra private sel-skaber, i 2002 var det 300 mio.Selskabernes vækst har væretstøttet af Verdensbanken, derhar spillet med de finansiellemuskler og overtalt regeringer tilat lade de nedslidte offentligevandforsyninger privatisere.

Der er masser af eksemplerpå mennesker, der har fået stand-set forsyningerne af vand, når deikke betalte deres regning ogmasser af tvivlsomme hændelserog langvarige retssager. Selskab-ernes pålidelighed er faldet, og iHamilton, Canada, ”varede detflere år, før et privat selskab an-erkendte bøderne, efter at mangemillioner liter kloakvand havdeoversvømmet gader og kældre”.

Men i bogens skoleeksempelpå et tilfælde, hvor privatiseringmed succes blev afvist af de kom-munale værker, nemlig i Bogotai Columbia, kan man læse, atogså her steg priserne for de fat-tigste med næsten 500% (defaktiske tal er ikke opgivet).

Dette er en overordnet oghelt speciel problematik: Er vanden menneskeret og en ressource,som alle, også de fattigste af defattige, har gratis ret til? Oghvad er konsekvensen af detstandpunkt?

”Folk, der ikke betaler forvand, betragter det ikke som enværdifuld ressource. Men selv-følgelig er det det”, siger en di-rektør i bogen. Og et andet stedslås det fast, at fordi vand er sånødvendig en ressource for allemennesker, er folk faktisk parattil at betale næsten hvad somhelst for vand.

I den virkelige verden er man-ge vandforsyninger verden overnedslidte, dårligt drevne, og vand-spildet er mange steder rystendestort. Det kan privatiseringer undertiden rette op på, menernogle, og bogen leverer også eksempler på ting, der er lykke-des i større eller mindre grad.

dødbesværlige. Men rapportentjener et vigtigt formål og givernyttig overordnet kortlægnings-information, som vi har mangletlænge,” siger han til GlobalØkologi.

I rapportens sidste kapitelforsøger man at samle brikker-ne. Hvordan går det med at op-fylde de vedtagne mål om vandtil flere mennesker, fattigdoms-bekæmpelse, sænkning af børne-dødeligheden osv.? Generelt ikkesærlig godt, selvom tabellerne vi-ser fremskridt i flere regioner oglande. Hvad skal der så til for atnå målene? Det tager rapportenmeget behændigt ikke stilling til.Det er ærgerligt. Rapporten op-lyser, men den vejleder ikke.Som Jønch-Clausen udtrykkerdet: ”Rapporten er god til at stil-le diagnosen, men den anviserdesværre ikke kuren.”

The United Nations World Water

Development Report. UNESCO 2003.

576 sider. 49,95 euro, fås via

www.unesco.org. Redaktionen har en

ekstra kopi, der kan afhentes gratis

efter først-til-mølle-princippet.

VandbaronerneAnmeldt af Jan Dahlmann, journalistved Ingeniøren

The Water Barons er kritiskuden at være propagandistisk.Den fremlægger mange fakta oglader begivenhederne tale i et let-flydende sprog, der ikke krævertårnhøjt engelskniveau.

The Water Barons – How a few compa-

nies are privatizing your water. 143

sider. 14 dollars, fås ved henvendelse

til The Center For Public Integrity.

Anmeldelsen er et uddrag fra en an-

meldelse i Ingeniøren 2. maj 2003.

Kalender

Klods Hans Karavanen12.-26. juli. Karavanen består af folk

fra alle samfundslag og i alle aldre,

der vandrer ud i det danske land hver

sommer og besøger mennesker og pro-

jekter, der arbejder med økologi,

bæredygtighed, et grønnere og sjove-

re liv. I år går turen til Sønderjylland

og Grænselandet. Dagsvandringerne er

på 15-20 km. Det koster 100 kr. pr.

deltager pr. dag.

(www.klodshanskaravanen.dk)

Seminar: Beskyttelse af den danske flora25. august, kl. 9.30-16.30. Geografisk

Institut, Øster Voldgade 10, Kbh.

Dansk Botanisk Forening og ALMA

(Amternes Landskabsmedarbejdere)

afholder et seminar om naturtyper og

-beskyttelse og hvilken indsats der

skal gøres for at beskytte den danske

flora. Oplæg ved bl.a. DBF, Københavns

Universitet, WWF og Ribe, Fyns og

Frederiksborg amter. Entré.

(www.botaniskforening.dk)

Har du miljøbegivenheder, der skal

med på næste kalender, så send en

mail til [email protected]

Det Økologiske Råd flytter Pr. 17. juni flytter vi til Blegdamsvej 4, hvor vi fremover vil bo sam-men med bl.a. Københavns Miljø- og Energikontor. Vi ser frem tilsamarbejde og godt samvær med dem fremover.

Støtte til projekt om EU-KonventetDet Økologiske Råd og Europas Miljø har modtaget 192.000 kr. fraNævnet vedr. EU-oplysning til et projekt om EU-Konventet og mil-jøet. Som led i projektet holdt vi den 26. maj et offentlig møde. Mødetlagde bl.a. op til et Folkemøde om konventet, som afholdes i Århusden 14. juni af Forfatningsinitiativet (se www.future-of-europe.org),hvor der også vil være en arbejdsgruppe om miljø, som ChristianEge fra Det Økologiske Råd vil lede. Senere vil vi udgive et hæfte, hvorKonventets og den kommende EU-traktats betydning for miljøet bliverbelyst.

Københavns MiljøfestivalDen 22.-25. maj holdt Københavns kommune sin årlige miljøfesti-val. Det Økologiske Råd deltog med en bod samt vores nye planche-udstilling om byøkologi i København. Udstillingen blev også vist vedåbningen af Miljøkontrollens (Københavns) nye lokaler den 30. april– og udlånes i øvrigt til biblioteker m.v.

Projekt om EU’s kemikaliereformVi har fået tilsagn om støtte på 350.000 kr. fra Nordisk Ministerrådtil et nordisk projekt om EU-Kommissionens netop fremsatte forslagtil kemikaliereform. Projektet går ud på at fremhæve, hvorledes dennye reform er til fordel for erhvervslivet. Projektet udføres af DetØkologiske Råd i samarbejde med NGO’er i de andre nordiske lan-de samt det danske Forbrugerråd. Vi har desuden fået et foreløbigttilsagn om en medfinansiering fra Miljøministeriet på 130.000 kr.

Tema i Global Økologi om kemikalier og grundvandVi har fået tilsagn om 46.000 kr. i støtte fra ATV-Jord-og-Grund-vand til at lave to særtemaer om kemikalier og grundvand i hhv. september- og november-nummeret af Global Økologi.

30 | GLOBAL ØKOLOGI | JUNI 2003 NYT FRA RÅDET

Fire hæfter om miljøI juni udkommer et nyt hæfte om perspektiverne i økologisk jord-brug. Hæftet gennemgår status for økologisk jordbrug i Danmark,dets bidrag til miljøforbedringer, samt hvad der kan gøres for atfremme økologisk jordbrug, herunder øget omlægning af offentligekøkkener til økologi samt bedre formidling til forbrugerne af, hvadde får for den merpris, de betaler.

I juni udkommer desuden et undervisningshæfte om miljø og sund-hed. Her gennemgås fire cases med følgende kemikalier: POP (svært-nedbrydelige organiske miljøgifte), MTBE (benzin-tilsætningsstof),Rentolin (træbeskyttelsesmiddel) og DEHP (blødgører i PVC-plast).

Endvidere udsendes et debathæfte om energi- og klimapolitik.Hæftet opridser EU’s politik på området ud fra Grønbogen omEnergiforsyningssikkerhed i EU. I denne udpeges energibesparelserog vedvarende energi, som de to væsentligste virkemidler. Dette harhidtil også været Danmarks politik, men regeringens forslag til kli-mastrategi ændrer det drastisk til det værre.

Endelig udsender vores europæiske paraplyorganisation EEBsidst i juni et hæfte ”Environmental Fiscal Reforms – perspectivesfor progress in the EU”, som er skrevet af Christian Ege.

Det Økologiske Råd

Niels Ørum-Nielsen, Jette Rank, Kåre Press-Kristensen, Michael Kvetny, Lene

Christiansen, Lise Christiansen, Søren Gabriel, Ole Busck, Susanne Krawack,

Marie Louise Olsson, Kenneth Karlsson, Christian Ege, Lennart Emborg (suppl.),

Jette Hagensen (suppl.)

Nyt fra Rådet

Bestillingskupon

Jeg ønsker at tegne abonnement på Global Økologi (5 numre om året 250 kr., efter 1. juli 295 kr.)

Jeg er studerende/pensionist (125 kr. årligt, efter 1. juli 175 kr.)

Jeg ønsker at være støttemedlem af Det Økologiske Råd* (priser som ovenfor)

Jeg ønsker at være medlem af Europas Miljø (90 kr. om året, stud./arb.løs/pens. dog 45 kr.)

Jeg ønsker at give et gavebidrag til Det Økologiske Råd på: kr.

Jeg ønsker at bestille følgende publikationer:

Beløbet indbetales:

på giro 897-5051 vedlagt som check

via betalingsservice, PBS (du bliver kontaktet herom)

Navn

Adresse

Postnr. og by Tlf.

*Alle støttemedlemmer får Global Økologi 5 gange årligt, får adgang til foreningens generalforsamling,mulighed for at stille op til Det Økologiske Råd og for at deltage i arbejdsgrupperne, samt får rabatved arrangementer m.m.

NB. Kuponen kan også sendes som fotokopi eller faxes på 3315 0971.

Publikationer

Global Økologi

c/o Det Økologiske RådBlegdamsvej 4B2200 København N

Her på siden ses et udpluk af Det

Økologiske Råds publikationer. En

fuldstændig liste fås ved henvendelse

til Det Økologiske Råd eller fra

www.eco council.dk. De fleste publi-

kationer kan gratis læses eller down-

loades på hjemmesiden. Ved køb af

klassesæt gives normalt 33% rabat.

Ekspeditionsgebyr og porto tillægges

prisen.

EU’s miljøpolitikMed fokus på miljøkrav til produkter.

Et debatoplæg i diskussionen om EU’s

fremtidige rolle på miljøområdet.

Af Mette Boye og Christian Ege, DØR,

2001. 132 sider. 50 kr.

Betal skat på en bedre mådeLev bæredygtigt og spar i skat. Pjece af

Søren Dyck-Madsen, DØR, 2002. Gratis.

MunksøgårdErfaringer fra øko-byggeri.

Af Inger Foldager og Søren Dyck-

Madsen, DØR, 2002. 80 sider. 65 kr.

Globale miljøproblemer – kan løses med økonomiske virkemid-

ler. Om grønne skattereformer.

Af Søren Dyck-Madsen, DØR, 2003.

48 sider. Gratis.

Verden i morgen – skabes i dag Det Økologiske Råds strategi for en

bæredygtig udvikling med globale

hensyn. Af Søren Dyck-Madsen og

Christian Ege, DØR, 2003. 50 sider. 35 kr.

Byøkologi ogbæredygtighed NYDebat om hvad bæredygtige løsninger

i byggeriet indebærer. Plancheudstilling

kan lånes. Af Søren Dyck-Madsen,

DØR, 2003. 28 sider. Gratis.

Stof til eftertanke NYPjece om hormonforstyrrende stoffer –

et modspil til Miljøstyrelsens mere

forsigtige pjece. Udgivet af Danmarks

Naturfredningsforening, Forbrugerrådet

og Det Økologiske Råd, 2003. 8 sider.

Gratis.

Frankeres

som brev

Læs i næste nummer omGrøn markedsøkonomiDet danske grundvand har det skidtMiljøbevægelsen i Den Tredje VerdenUdkommer september 2003

Global Økologi tager pulsen på dansk og international miljøpolitik

Global Økologi giver læseren en tværfaglig tilgang til miljøstoffet

Global Økologi udgives af Det Økologiske Råd og udkommer fem gange om året

www.globalokologi.dk

Juni 2002 Oktober 2002 December 2002

April 2003

Februar 2003

global Økologi nr. 3, 10. årgang 2003

Documents