gla:d -forløb i fysioterapipraksis i region syddanmark · søren t. skou fra institut for idræt...

rsyd.dk

Barrierer for implementering af

GLA:D®-forløb i fysioterapipraksis i Region Syddanmark

2 | Barrierer for implementering af GLA:D-forløb i fysioterapipraksis i Region Syddanmark2 | Barrierer for implementering af GLA:D-forløb i fysioterapipraksis i Region Syddanmark

Publikation

Barrierer for implementering af GLA:D-forløb i fysioterapipraksis i Region Syddanmark

Udgiver:Region SyddanmarkDamhaven 127100 Vejle

rsyd.dk

Udarbejdet for Region Syddanmark af:Sarah Louise Kroman, Cand. Scient. Fys.Flemming Pedersen, Praksiskonsulent i Region Syddanmark

Bidragsydere og ekspertgruppe:Ewa Roos, professor/forskningslederInstitut for Idræt og Biomekanik, Syddansk UniversitetSøren T. Skou, postdocInstitut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet samt Ålborg Universitetshospital

Emneord:GLA:D (Godt Liv med Artrose i Danmark),implementering, kliniske retningslinjer, knæartrose/hofteartrose, fysioterapipraksis, Region Syddanmark

Publikationen citeres således:Kroman S, Pedersen F. Barrierer for implementering af GLA:D-forløb i fysioterapipraksis i Region Syddanmark. Vejle: Region Syddanmark 2015.

Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs rapporten herwww.sundhed.dk/sundhedsfaglig/praksisinformation/fysioterapeut-praksis/syddanmark/rapporter/glad-projekt/

https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/praksisinformation/fysioterapeut-praksis/syddanmark/rapporter/glad-projekt/

4 | Barrierer for implementering af GLA:D-forløb i fysioterapipraksis i Region Syddanmark4 | Barrierer for implementering af GLA:D-forløb i fysioterapipraksis i Region Syddanmark4 |

1 | Forord

Denne rapport er udarbejdet i 2015-16 med støtte fra Region Syddanmark

og i samarbejde med forskere fra Syddansk Universitet. Rapporten hen-

vender sig til alle, der måtte have interesse for implementering af kliniske

retningslinjer, behandling af knæ- og/eller hofteartrose (slidgigt i knæ/

hofte) og i særdeleshed den fysioterapeutiske indsats i praksis.

Der skal lyde en tak til Susanne Krysiak og Praksisafdelingen i Region

Syddanmark for velvillig støtte i forbindelse med opstart af projektet samt

en tak til Kvalitetsudvalget og Samarbejdsudvalget vedrørende fysioterapi

for økonomisk støtte fra den regionale fysioterapeutiske kvalitetsudvik-

lingspulje.

Desuden en stor tak til professor og forskningsleder Ewa Roos og postdoc

Søren T. Skou fra Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet

for uvurderlig støtte og faglig sparring under projektprocessen samt til

de GLA:D-fysioterapeuter og klinikejere, som har deltaget i fokusgruppe-

interviews og besvarelse af spørgeskemaundersøgelsen.

Sarah Louise Kroman

Cand. Scient. i Fysioterapi

Flemming Pedersen

Praksiskonsulent/ Fysioterapeut,

Region Syddanmark


2 | Sammenfatning

I 2012 udkom de “Nationale Kliniske Retningslinjer og Faglige Visitationsretningslinjer for knæartrose”. Heri fremgår en lang række anbefalinger, som bl.a. fastslår, at træning, patientuddannelse og eventuelt vægttab bør være centrale elementer i behandlingen. For at imple-mentere disse retningslinjer er behandlingstilgangen GLA:D (Godt Liv med Artrose i Danmark) udviklet af for-skere fra Syddansk Universitet, Odense (SDU).

GLA:D har primært vundet indpas i fysioterapipraksis, men det er fortsat uvist, hvorvidt retningslinjerne efter-leves og procedurerne for GLA:D følges. Formålet med denne undersøgelse er at identificere barrierer for im-plementering, hvorved indsatsen i praksis kan optimeres. I den forbindelse er en række fokusgruppeinterviews med GLA:D-fysioterapeuter og klinikejere fra Region Syddanmark blevet afholdt, og efterfølgende er en spør-geskemaundersøgelse målrettet alle GLA:D-fysiotera-peuter i Region Syddanmark blevet gennemført.

Resultaterne af undersøgelsen viser, at GLA:D er et behandlingstilbud, der er vidt fremskreden hvad angår implementering af de kliniske retningslinjer, men at der samtidig eksisterer væsentlige problemer af strukturel, organisatorisk og økonomisk karakter, som hindrer op-timal implementering i fysioterapipraksis. Overordnet drejer det sig om behovet for modernisering af overens-komsten, behovet for ændrede økonomiske rammevilkår samt stillingtagen til standardiseringsgrad.

I de utidssvarende overenskomstydelser har det vist sig svært at integrere nye ydelser. Ydelser som i dag ikke forefindes i landsoverenskomsten for fysioterapi og som sammenholdt med de relativt usmidige regionale ram-mer vedrørende limitering, kapacitet og omsætnings- lofter synes at hindre muligheden for implementering af nationale kliniske retningslinjer på lige fod med andre faggrupper og sektorer.

Dette får konsekvenser for den praktiske udformning af GLA:D. Undersøgelsen viser, at der tilbydes behandling med visse afvigelser fra tiltænkt procedure, hvormed der afviges fra den standardisering, som der er evidens for. Der er således behov for implementering af en mere standardiseret, og dermed kontrolleret, måde at afholde GLA:D-forløb på.

På trods af ovennævnte barrierer for implementering af GLA:D viser denne undersøgelse, at fysioterapeuter i fysioterapipraksis er meget positive overfor deltagelse i denne slags implementeringer. Det store antal deltagere på de selvbetalte certificeringskurser og det overvæl-dende antal registrerede patienter antyder, at det ikke er motivation og engagement der mangler – ligesom klinikejere angiver at være villige til at investere i de nødven-dige rammer for at kunne tilbyde GLA:D.

Undersøgelsen viser desuden at læger og ortopædkirur-ger er velvilligt indstillet overfor GLA:D og med stor patienttilfredshed må det samme antages at være til- fældet hos patienterne.

Dette er den første større regionale undersøgelse, hvor resultaterne kan give et vigtigt fingerpeg om anvende-ligheden af implementeringsmetoden. Som en integreret del af et regionalt forløbsprogram vil GLA:D kunne med-virke til en øget viden, som forventes at kunne bidrage til en fremtidig evidensbaseret indsats af ensartet høj kva-litet på nationalt niveau samt mere sammenhængende patientforløb og øget vidensdeling på tværs af sektorer og faggrupper. Slutteligt vil resultaterne i denne rapport kunne danne grundlag for lignende fremtidige imple-menteringer af retningslinjer i fysioterapipraksis.

6 | Barrierer for implementering af GLA:D-forløb i fysioterapipraksis i Region Syddanmark

3 | Baggrund

Det er et krav, at sundhedsvæsnet tilbyder den bedste behandling i behandlingskrævende situationer. Dette kræver et konstant fokus på ny viden og revurdering af allerede etablerede behandlingsprocedurer og –tilgange.

Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer er systematisk udarbejdede anbefalinger målrettet sund-hedsprofessionelle i deres beslutningstagen om passen-de og korrekt sundhedsfaglig ydelse i specifikke kliniske situationer. Med retningslinjerne ønskes en evidensbase-ret indsats af ensartet høj kvalitet på tværs af landet (1).

Implementering af kliniske retningslinjer er en udfor-dring, bl.a. fordi det ofte indebærer nye arbejdsgange, brud med tidligere vaner og behandlingsmæssige om-prioriteringer. Heri spiller personlige og eksterne fakto-rer en rolle, og implementering vil derfor ofte være en tidskrævende proces, som kræver vedholdende ledel-sesmæssigt engagement og en målrettet og koordineret indsats. Implementeringsudfordringen omtales ofte “the knowing-doing gap”, fordi det kan være vanskeligt at skabe sammenhæng mellem det vi ved, og det vi gør (2).

I 2012 udkom de “Nationale Kliniske Retningslinjer og Faglige Visitationsretningslinjer for Knæartrose” (3). Heri fremgår en lang række anbefalinger, som bl.a. fast-slår, at træning, patientuddannelse og eventuelt vægttab bør være centrale elementer i behandlingen. Det anslås at størstedelen af de ikke-kirurgiske behandlingsindsat-ser for knæartrose foregår i primær sektor varetaget af praktiserende fysioterapeuter.

3.1 | GLA:D (Godt Liv med Artrose i Danmark)Professor og forskningsleder Ewa Roos og postdoc Søren T. Skou fra Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet samt Ålborg Universitetshospital har udviklet behandlingstilgangen GLA:D, som står for “Godt Liv med Artrose i Danmark”. Initiativet er et specifikt uddannel-ses- og træningstilbud målrettet alle med symptomer på knæ- og/eller hofteartrose. Formålet er gennem specifik træning og tilegnet viden at reducere smerte, forbedre funktionen og herigennem lette dagligdagen og undgå eller udsætte en operation. Omend der endnu ikke er ud-arbejdet nationale kliniske retningslinjer for hofteartrose tyder eksisterende forskning samt udenlandske ret-ningslinjer på, at samme behandlingstilgang bør tilbydes denne patientgruppe (4).

Patientuddannelsen er et vigtigt element, hvor fysiotera-peuten afholder undervisning, så patienterne lærer om artrosens kendetegn, anatomiske/biomekaniske forhold, risikofaktorer, symptomer, behandlingsmuligheder, spe-cifik træning, smertehåndtering m.v. Der er til formålet udarbejdet undervisningsmateriale inkluderende skriftlig deltagerinformation samt undervisningsmanual med slides til powerpoint-præsentation.

Træningsforløbet bygger på biomekaniske og neuro- muskulære træningsprincipper efter metoden “NEMEX” (NEuroMuscularEXercise) (5). Træningen tilpasses den enkelte og foregår under fysioterapeutisk vejledning i minimum 6 uger. Studier har påvist bedre resultater for superviseret holdtræning sammenlignet med selvtræ-ning, hvorfor førstnævnte anbefales (6). Efter endt for-løb bedes patienten fortsætte træningen.

Alle deltagere skal registreres i et landsdækkende GLA:D-register. Dette sker ved opstart af forløb samt efter 3 og 12 måneder og indeholder testresultater og digitale spørgeskemaer. Behandleren certificeres til at afholde GLA:D-forløb ved deltagelse i et kursus på Syddansk Universitet. Dette for at sikre at alle tilbyder ensartet behandling, der lever op til retningslinjer og evidens.

En behandler, der arbejder på klinik med ydernummer, kan afholde GLA:D-forløb med tilskud fra det offentlige (40 % af patientens udgift betales af den offentlige sygesikring). Dette lader sig dog kun gøre, såfremt den årlige limitering ikke overstiges (dvs. ydernummerets omsætningsloft).

GLA:D kan også afholdes udenfor sygesikringen med 100 % patientbetaling, hvor den enkelte klinik/behandler selv fastsætter prisen for forløbet.

Et GLA:D-forløb koster ca. 2.000 kr. i egenbetaling for patienten, afhængigt af om forløbet afholdes indenfor/udenfor sygesikringen, om man er medlem af sygefor- sikring “danmark” og om ens sundhedsforsikring dæk-ker. Se Bilag 1 vedr. forløbsopbygning og økonomi.

| 76 | Barrierer for implementering af GLA:D-forløb i fysioterapipraksis i Region Syddanmark

Oversigt over GLA:D-forløbets opbygning Pr. 1. marts 2016 var mere end 12.000 patienter registre-ret med ca. 300 offentlige og private GLA:D-enheder på landsplan. Foreløbige resultater viser, at behandlings-tilbuddet reducerer smerte, bedrer funktionen og har positiv indflydelse på livskvalitet og arbejdsevne (7). Med en patienttilfredshedsprocent på 93,3 % for hofteartro-se-patienter og 92,3 % for knæartrose-patienter (dvs. patientandel der har svaret, at de er “godt” eller “meget godt” tilfredse 3 mdr. efter afsluttet GLA:D-forløb, jf. års-rapport) og med den store tilslutning fra både patienter og behandlere tyder det på, at GLA:D er et godt og effek-tivt behandlingstilbud.

Selvom der med certificeringskursus og en skræddersyet pakkeløsning synes at være taget stilling til optimal im-plementering, vides det endnu ikke, hvorvidt forløbene i praksis afholdes efter forskrifterne, og ej heller hvilke barrierer der måtte eksistere for en bedre implemente-ring. En sådan undersøgelse er vigtig, når det handler om fortløbende at kvalitetssikre praksis, og er baggrun-den for nærværende rapport.

3.2 | FormålDet er uvist, hvorvidt anbefalingerne i de kliniske ret-ningslinjer efterleves, og hvorvidt procedurerne for GLA:D-forløbene følges i praksis. Formålet med denne undersøgelse er at identificere eksisterende barrierer for implementering, hvorved indsatsen i praksis kan optime-res og justeres for således at sikre, at de evidensbase-rede anbefalinger efterleves.

Klinisk spørgsmål (problemformulering):”Hvilke barrierer eksisterer for implementeringen af GLA:D-forløb i fysioterapipraksis i Region Syddanmark?”

3.3 | AfgrænsningRapporten afgrænses til at fokusere på identificering af barrierer for implementering af GLA:D-forløb i fysioterapipraksis i Region Syddanmark. Rapporten vil således ikke omhandle GLA:D-forløb i kommunalt regi eller i sygehus-regi, ligesom den ikke vil omhandle GLA:D-forløb i øvrige landsregioner i Danmark.

Undersøgelse/registrering

Træningsintroduktion

Patientuddannelse

Min. 6 ugers træning

3 måneders opfølgning


▼

▼

▼

▼

▼

Region Syddanmark | 7


4 | Materiale og Metode

Følgende leverancer afdækkede rapportens formål:

4.1 | Leverance 1 (Fokusgruppeinterviews)Første leverance bestod af en række fokusgruppein-terviews med GLA:D-fysioterapeuter og klinikejere og havde til formål at identificere barrierer for implemen-tering af GLA:D-forløb. Der afholdtes 3 fokusgruppein-terviews med 3-5 deltagere pr. interview. To interviews med GLA:D-fysioterapeuter (varighed 2,5 timer) og ét interview med klinikejere (varighed 1 time). Interview-deltagere blev rekrutteret med udgangspunkt i speci-fikke kriterier for at sammensætte en interviewgruppe, der kunne afspejle et bredt udsnit af regionens GLA:D-fysioterapeuter:

❚ Mange/få/ingen GLA:D-forløb❚ Erfaren/mindre erfaren fysioterapeut❚ Mand/kvinde❚ Funktionær ansat/indlejer /klinikejer❚ Dataregistrerer/dataregistrerer ikke ❚ Større/mindre klinik❚ Klinik i større/mindre by❚ Geografisk jævnt fordelt i regionen❚ Mange/få træningsfaciliteter

Deltagerne modtog på forhånd skriftlig og mundtlig information samt en interviewguide, og interviewene afholdtes i januar/februar 2015 på Syddansk Universitet og Praksisenheden i Kolding. De lydoptagede interviews blev efterfølgende transskriberet efter Kvales anvisnin-ger med meningskodning og meningskondensering (8).

4.2 | Leverance 2 (Spørgeskemaundersøgelse)Med udgangspunkt i den indsamlede viden fra fokus-gruppeinterviewene blev der udfærdiget en spørge- skemaundersøgelse rettet mod alle GLA:D-fysioterapeuter i Region Syddanmark. Formålet var at undersøge omfang og konsekvens af de identificerede barrierer. Udarbejdelse af spørgeskemaet foregik i samarbejde med Prof. Ewa Roos og postdoc Søren T. Skou og efter Booelsens anvisninger (9). Det blev desuden pilottestet af tre GLA:D-fysioterapeuter fra en anden landsregion.

Spørgeskemaet blev opsat digitalt i SurveyXact og ud-sendt pr. mail til alle GLA:D-fysioterapeuter fra fysioterapipraksis i Region Syddanmark i perioden juni- november 2015.


5.1 | FokusgruppeinterviewsI det følgende præsenteres indholdet fra fokusgruppeinterviewene.

1: PatientrekrutteringMest benyttede rekrutteringsmetoder er informations-breve til lægerne, intern rekruttering på klinikken, opslag på sociale medier og “fra mund til mund”. Ingen oplever direkte modstand fra almen lægepraksis – derimod erfares det, at lægerne generelt er uvidende om, hvad GLA:D er.

Ingen behandlere oplever en stor andel af patienter, der afslår GLA:D, men økonomiske eller tidsmæssige årsager er som regel begrundelsen. Patientrekruttering anses samlet set ikke som et stort problem, men det er en ud-fordring at rekruttere fx folk med lette symptomer, yngre artrosepatienter og de, der er vant til manuel/passiv behandling.

2: Etablering og organiseringBehandlerne har hold på 4-8 deltagere. Der er enighed om, at holdene ikke bør være for store, da det kan gå ud over kvaliteten og den individuelle træningstilpasning. Alle afholder 6-8 ugers forløb, og de fleste har etableret vedligeholdende hold til de, der ønsker at fortsætte træ-ningen efter endt forløb.

Der er bred enighed om, at træningstidspunkterne udgør en væsentlig årsag til afslag på et forløb. De erhvervs-aktive ønsker i reglen tidlig morgen eller sen eftermid-dag, mens pensionister foretrækker formiddag eller mid-dag. De fleste afholder GLA:D med samlet patientoptag (dvs. at alle patienter starter et forløb samtidig). Enkelte har løbende optag for at undgå ventetid (dvs. forløb med løbende udskiftning af deltagere).

De interviewede klinikejere har alle taget initiativet til at afholde GLA:D i egen klinik og taget del i etableringen heraf.

3: DataregistreringInvolvering af PC angives at kunne være en udfordring for både patient og behandler og drejer sig dels om tek-niske færdigheder/erfaring ved PC-brug samt tidsaspek-tet. Der er således visse patienter, som har vanskeligt ved at besvare digitale spørgeskemaer og to af de inter-viewede benytter ikke PC i klinikken. En tredje behand-ler har valgt ikke at dataregistrere grundet manglende honorering for det ekstra tidsforbrug. Alle vedkender sig desuden at de ikke registrerer patienter, der afslår et GLA:D-forløb.

Der ytres bl.a. ønske om bedre mulighed for at registrere smerteændringer i de digitale spørgeskemaer. Databasen registrerer fx ikke nedtrapning i medicinforbrug eller smertereduktion i forbindelse med træning/specifikke dagligdagsaktiviteter. Der gives således udtryk for at være bedre effekt end den, der registreres i databasen.Der opleves tekniske problemer med hjemmesiden bl.a. i forbindelse med opdateringer, men det er generelt kun kortvarigt.

4: Undersøgelse og testDe fleste patienter er diagnosticeret af praktiserende læge før henvendelse til klinikkerne. Størstedelen har røntgenpåvist artrose, hvorfor der ikke bruges megen tid på diagnosticering. Alle oplever at meget få patienter vurderes “ikke-egnede” til at deltage på GLA:D, fordi der er mulighed for individuelle hensyn.

Der er bred enighed om, at de fysiske tests ikke altid afspejler den reelle fremgang, fordi patienter på et højt funktionsniveau ikke forventes at kunne opnå forbedre-de testresultater (fordi de scorer højt allerede fra start). Derved kan den reelle fremgang ikke spores i testene og supplerende tests bør overvejes til disse patienter.

5: PatientuddannelseDer er ligeledes bred enighed om, at patientuddannel-sen er et afgørende og bærende element i GLA:D, fordi indsigten giver en større sygdomsforståelse og dermed mental ro og afdramatisering af problematikken. Dette skaber de rette betingelser for bedre smertehåndtering og motivation for træning. Rollen som underviser er for de fleste behandlere ny, men med det udarbejdede undervisningsmateriale føler alle sig godt klædt på.

Deltagerne pointerer desuden, at overenskomsten bør moderniseres, da patientuddannelse ikke på nuværende tidspunkt er indeholdt i landsoverenskomsten.

5 | Resultater


5 | Resultater

6: NEMEX-træning Afvigelser fra træningsprogrammet (NEMEX) skyldes individuelle tilpasninger, som betragtes som en naturlig del af det fysioterapeutiske arbejde.

Det angives at det udleverede træningsprogram kan for- bedres både hvad angår design, billeder og øvelsesbe-skrivelser, fordi det er et vigtigt pædagogisk redskab for fastholdelse af træningen.

Erfaringen viser, at træningen er velegnet til både hofte- og knæpatienter, at holdtræning er mere effektivt end selvtræning (6) og at det er en fordel at have mere end én GLA:D-fysioterapeut på klinikken. Der er delte menin-ger om, hvorvidt den individuelle træningsintroduktion er overflødig (jf. figur s. 7).

7: Supplerende behandling og vægttab Indlægssåler, tapening og akupunktur er mest benyttede supplerende behandlingsformer, mens ingen har tilkoblet en diætist. Det erfares, at visse patienter ikke kan rum-me både træning og vægttab samtidig hvad enten det skyldes mangel på mentalt overskud eller økonomi.

Klinikejerne påpeger, at overenskomsten ikke tillader fysioterapeuter at varetage vægttabsforløb eller kostvejledning (10).

8: 3 måneders opfølgning og fastholdelse Alle oplever patienter, der ikke forstår formålet med eller ikke vil betale for den opfølgende konsultation 3 måne-der efter opstart. Behandlerne er enige om, at indhold og formål bør synliggøres, og at evaluering af den super-viserede træning, den selvtrænende periode og plan for livslang træning bør være hovedfokus.

Igen pointeres behovet for en modernisering af overens-komsten, da der ikke findes en sygesikringsydelse for opfølgning.

Flere mener, at 6 ugers superviseret træning er i under-kanten, og stort set alle har grundet efterspørgsel op-rettet hold for de, der ønsker at fortsætte træning efter endt GLA:D-forløb.

9: Økonomi Aflønning og pris gav anledning til stor debat under interviewene, hvor følgende emner blev berørt: Udfor-dringer med overenskomsten og sygesikringsydelser, en ønskelig § 2-aftale i stil med ULRUS (Udvidet LændeRyg-UnderSøgelse) (11), pakkeløsning vs. enkelthonorering af enkeltydelser, betalte forløb (fx forsikringsselskaber) samt overvejelser i forhold til, om GLA:D hører hjemme i kommunalt eller privat regi.

Der ses lige fordeling mellem behandlere, der afholder GLA:D indenfor og udenfor sygesikringen. Nogle af de mindre klinikker med et lille opland har måttet gå på kompromis med prisen for at rekruttere nok deltagere, mens andre har oplevet, at patienterne har forhørt sig om priser flere steder.

De forskellige aflønningsformer i fysioterapipraksis viser sig at være en mulig barriere, idet behandlere, som er nødsaget til at have forløb udenfor sygesikringen (pga. limiteringsbegrænsning), må kræve 100 % patientbeta-ling, fordi sygesikringen ikke yder tilskud på de sædvan-lige 40 %.

Alle ønsker en moderniseret overenskomst og en § 2-aftale, således at GLA:D-forløb ikke er limiterings- afhængige (11).

Klinikejerne ønsker fastere økonomiske rammer og ho-norering for ekstra tidsforbrug i forbindelse med dataregistrering. Samtidig påpeges det, at der bør tilføres flere midler til fysioterapipraksis, når der er tale om en opgaveflytning, hvor patienter bevæger sig fra sekundær til primær sektor.

Det står klart, at der er økonomiske og overenskomst-mæssige udfordringer, og at de identificerede barrierer i høj grad afhænger af netop disse udfordringer.


5.2 | Spørgeskemaundersøgelse

5.2.1 | DemografiSpørgeskemaet blev udsendt til de 83 GLA:D-fysio-terapeuter i Region Syddanmark, som på daværende tidspunkt stod registreret med tilknytning til fysioterapi-praksis. (I april 2016 er dette tal steget til ca. 130 GLA:D-fysioterapeuter). Heraf besvarede 86 % spørgeskemaet (82 % komplette besvarelser), og 27 % af disse var klinikejere. Se Bilag 2 for oversigt over demografiske data.

De fleste respondenter er kvinder (78 %), mens de aldersmæssigt fordeler sig med en mindre overvægt af personer over 40 år (58 %).

58 % af respondenterne kommer fra klinikker med mere end 5 fysioterapeuter, og der ses en jævn geografisk spredning med en lille overvægt af respondenter fra byer med under 5000 indbyggere (33 %). 80 % rapporterer, at de har minimum to GLA:D-fysioterapeuter på klinikken.

Den gennemsnitlige GLA:D-fysioterapeut i Region Syd-danmark er således en kvinde over 40 år fra en klinik med > 5 fysioterapeuter (heraf minimum 2 GLA:D-fysio-terapeuter) beliggende i en mindre by.

5.2.2 | DeltagerrekrutteringSpørgsmål om deltagerrekruttering handler om oplevel-sen af om dette i sig selv er en barriere, om den geogra-fiske beliggenhed spiller en rolle, hvorvidt der opleves opbakning og tilstrækkelig viden fra læger/kirurgers side og om andel og årsager til at patienter takker nej til et forløb.

Læsevejledning for figurer:

I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke

Figur 1: Barrierer for deltagerrekruttering

Er deltagerrekruttering enbarriere for implementeringaf GLA:D?

Anser du klinikens geografiske beliggenhed som en barriere for deltagerrekruttering?

Oplever du manglendeopbakning til GLA:D fra læger/kirurger?

Oplever du mangelfuldviden om GLA:D fralæger/kirurger?

■ I meget høj grad ■ I høj grad ■ I nogen grad ■ I mindre grad ■ Slet ikke

50 %

11 38 30 18 71

71

71

71

3

14 32 23 301

14 27 554

25 44 25 4 2

0 % 25 % 75 % 100 %

Figur 1 viser, at der overordnet opleves mangelfuld viden om GLA:D fra læger/kirurgers side, og at den geografiske beliggenhed ikke anses at have betydning for deltager-rekruttering.

Figur 2: Har du samlet eller løbende optag af GLA:D-patienter?

Løbende optag (der er løbendeudskiftning af holddeltagerepå et hold)

Samlet optag (alle på et holdstarter samtidig)

0 % 25 % 50 % 75 % 100 %

12

50

19 %

81 %

81 % rapporterer, at de har samlet deltager-optag. Ved samlet optag starter alle på et hold samtidig, mens lø-bende optag henviser til, at der løbende er udskiftning af deltagere på et hold. Som det ser ud i dag, har den enkelte behandler frit valg.


Figur 3: Hvor mange af de adspurgte patienter takker nej til GLA:D ifølge GLA:D-fysioterapeuterne?

0 %

<10 %

10-30 %

31-50 %

51-70 %

71-90 %

>90 %

25 % 50 % 75 % 100 %

32

21

9

1

1

0

50 %

Andel af patienter Fordeling af besvarelser

33 %

14 %

2 %

2 %

0 %

Figur 3 viser at langt størstedelen takker ja til GLA:D, når de konsulterer en fysioterapeut.

Figur 4: Årsager til at afslå tilbud om GLA:D


– Det er for dyrt

– De har ikke tid

– De foretrækker en andenbehandling

– De tror ikke det hjælper

– De synes ikke, at deres problemer er store nok

– Der er for lang ventetid

50 %

14 41 30 14

3

64

64

64

64

2

5 25 47 23

2

31 39 198

6 13 47 332

0 % 25 % 75 % 100 %

64

64

6 16 44 33

9 23 662

Figur 4 viser, at tid og økonomi spiller den største rolle, når patienter takker nej til GLA:D.

Det kan sammenfattende konstateres, at en væsentlig del af respondenterne oplever mangelfuld viden om GLA:D fra læger/kirurger, at kun få patienter takker nej, når de har konsulteret en klinik, mens bl.a. tid (herunder træningstidspunkter) og økonomi spiller ind, når det drejer sig om årsagen til at afslå et GLA:D-forløb.

5.2.3 | DataregistreringSpørgsmål om dataregistrering sætter fokus på det di-gitale aspekt (for både patient og behandler), omfang af dataregistrering samt årsager til ikke at dataregistrere.

Figur 5: Det digitale aspekt

Er det digitale aspekt en barriere for GLA:D–fysioterapeuten?

Er det digitale aspekt en barriere for GLA:D–patienten?


50 %

6 14 24 51

24

71

71

6

4 39 276

0 % 25 % 75 % 100 %

Figur 5 viser, at få ser det digitale aspekt (involvering af PC) som en barriere for behandleren, mens det i nogen grad kan være en barriere for patienten.

Figur 6: Hvor stor en procentdel af de der gennemgår et GLA:D-forløb i klinikken dataregistreres?

0 %

100 %

75-99 %

50-74 %

25-49 %

1-24 %

0 %

25 % 50 % 75 % 100 %

22

27

5

1

7

2

34 %

42 %

8 %

2 %

11 %

3 %


Figur 6 viser, at langt størstedelen dataregistreres.

Figur 7: Årsager til manglende dataregistrering:

– Tidspres

– Forglemmelse

– Manglende honorering fordataregistrering

– Patienten ønsker ikke at bliveregistreret


50 %

19 17 17 33 42

42

42

42

14

19 29 29 177

5 38 552

5 19 26 482

0 % 25 % 75 % 100 %

5 | Resultater


Den vigtigste årsag til manglende dataregistrering skyl-des manglende honorering og tidspres i klinikken. For-glemmelse og et patientønske om ikke at blive registre-ret synes kun i få tilfælde at være årsagen.

Det kan således konstateres, at det digitale aspekt gene-relt er en større barriere for patienten end for behand-leren, og at årsagen til manglende dataregistrering kan dreje sig om tidspres og manglende honorering for data-registrering.

5.2.4 | PatientuddannelsenDer spørges ind til om undervisningen i sig selv er en barriere, hvor mange undervisningssessioner der typisk afholdes, om andelen der har anvendt en artroseinfor-matør og årsagerne til ikke at anvende en sådan.

Figur 8: Er det en barriere at man som fysioterapeut skal gennemføre teoriundervisning??

0 %

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

25 % 50 % 75 % 100 %

1

1

5

19

44

1 %

1 %

7 %

27 %

63 %

Figur 9: Hvor mange undervisningssessioner afholder du oftest i forbindelse med et GLA:D-forløb?

0 %

Ingen

1

2

3

>3

25 % 50 % 75 % 100 %

4

12

41

4

2

6 %

6 %

19 %

65 %

3 %

Figur 8 viser, at langt størstedelen ikke mener, at teo-riundervisningen er en barriere, mens Figur 9 viser, at de fleste afholder to undervisningssessioner. Kun 6 % afholder de anbefalede tre.

Figur 10: Har du benyttet en artroseinformatør i forbindelse med GLA:D?

Ja

Nej

0 % 25 % 50 % 75 % 100 %

18

45

29 %


71 %

Figur 10 viser, at 29 % tilkendegiver at have benyttet en artroseinformatør, som er en tidligere deltagers for- tælling om oplevelser og erfaring med GLA:D.

Det kan konstateres, at teoriundervisningen ikke anses som en barriere, men på trods heraf afholder kun få de tre anbefalede sessioner og/eller inddrager en artrose- informatør.

5.2.5 | VægttabUnder afholdelse af patientuddannelsen belyses væg-tens betydning for udvikling af artrose (risikofaktor) samt vægtens betydning for igangværende artrose-symptomer. Som praktiserende fysioterapeut under sygesikringen må man i følge overenskomsten ikke varetage vægttabsforløb eller kostvejledning (10).

Figur 11: Ser du det som et problem, at vi som fysioterapeuter ikke har mulighed for at varetage vægttabsdelen?

0 %

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

25 % 50 % 75 % 100 %

5

5

24

25

10

7 %

7 %

35 %

36 %

14 %

Figur 11 viser, at 86 % tilkendegiver, at det i en eller anden grad er et problem, at man som praktiserende fysioterapeut under sygesikringen ikke må varetage vægtabsdelen. Dette er egen læges ansvar/opgave.



5.2.6 | TræningSpørgsmål relateret til træningen drejer sig om krav til de fysiske rammer og træningsudstyr.

Figur 12: I hvor høj grad er de fysiske rammer en barriere for implementering af GLA:D (fx pladsmangel, leje af lokale, gang til test m.m.)?

0 %

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

25 % 50 % 75 % 100 %

1

5

12

13

39

1 %

7 %

17 %

19 %

56 %

Figur 13: I hvor høj grad er krav til træningsudstyr en barriere for implementering af GLA:D (fx cykler, træningsbolde m.m.)?

0 %

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

25 % 50 % 75 % 100 %

0

1

10

16

43

0 %

1 %

14 %

23 %

61 %

Figur 12 og 13 viser, at de fysiske rammer og krav til træ-ningsudstyr generelt ikke anses som barrierer af stor betydning. Der er dog 8 %, der angiver, at kravene til de fysiske rammer i høj/meget høj grad er en barriere.

5.2.7 | 3 måneders opfølgning og fastholdelseSpørgsmål vedrørende opfølgning på GLA:D-forløbene handler dels om, hvor stor en andel patienter, som fort-sætter GLA:D-træning i klinikken efter endt forløb, hvor mange der møder op til 3 måneders opfølgning samt hvilke årsager, der kan være til manglende 3 måneders opfølgning.

Figur 14: Andel der fortsætter træning i klinik samt andel der ikke møder op til 3 måneders opfølgning:

Hvor stor en procentdel af dine patienter fortsætter GLA:D-træningi klinikken efter endt forløb?

Hvor stor en procentdel af dine patienter møder ikke op til 3 måneders opfølgning?

■ < 10 % ■ 10-25 % ■ 26-50 % ■ 51-75 % ■ > 75 %

50 %

22 27 8 2

10

63

63

41

10 267

0 % 25 % 75 % 100 %

13

De fleste rapporterer, at mindre end 10 % af patienterne vælger at fortsætte GLA:D-træning i klinikken efter endt forløb, mens 10 % rapporterer, at mere end hver anden fortsætter.

Figur 14 viser endvidere, at langt størstedelen (67 %) rapporterer, at det er mindre end hver 10. deltager, som af en eller anden årsag aldrig møder op til 3 måneders opfølgning.

Figur 15: Hvilke årsager er skyld i manglende 3 måneders opfølgning?


– Patienten afmelder konsultationen uden grund

– Patienten forstår ikke formålet

– Patienten synes han/hun har det “for” godt

– Patienten vil ikke betale

– Det er mig (GLA:D-fysioterapeuten) der ikke får booket en tid

50 %

6 18 26 48

45

62

62

62

62

2

2

8 21 215

458 23 195

5 13 21 13 48

0 % 25 % 75 % 100 %

623 10 19 66

Figur 15 viser ingen entydige tegn på årsagen til mang-lende 3 måneders opfølgning, og 60-75 % af responden-terne mener, at de udvalgte årsager i mindre grad eller slet ikke er årsagen til manglende 3 måneders opfølg-ning.

5 | Resultater


Andre årsager til manglende 3 måneders opfølgning (frit kommentarfelt): Under individuelle kommentarer påpeger flere, at man hverken som patient eller be-handler føler, at 3 måneders opfølgningen er nødvendig. Dette gælder både konsultationens indhold (re-test, databaseregistrering og evaluering af forløb), tiden der skal afsættes (tidspres i klinikken) og økonomien (patien-tens egenbetaling).

Har du forslag til ændret/mere indhold ved 3 måneders opfølgning for at undgå udeblivelser (frit kommentarfelt)? Her opfordrer nogle til, at der bookes tid til 3 måneders opfølgning ved opstart af forløbet, og at man bør “sælge” forløbet som en pak-keløsning, hvor 3 måneders konsultationen indgår. Flere rapporterer, at de har valgt at afholde 3 måneders op-følgning som en holdtræningsseance, hvor deltagerne kan tale med hinanden, blive testet en efter en og gen-nemgå øvelserne en sidste gang.

Det kan sammenfattende konstateres, at de fleste klinik-ker har en mindre patientandel, der fortsætter træning i klinikken efter endt forløb, mens der ikke kan peges på en bestemt årsag til manglende 3 måneders opfølgning.

5.2.8 | ØkonomiSpørgsmål vedrørende de økonomiske rammer for af-holdelse af GLA:D-forløb drejer sig om, hvorvidt behand-lerne mener, at det er en barriere, at der ikke er fastlagte økonomiske rammer for GLA:D, om der er overensstem-melse mellem tidsforbrug og økonomi og hvilken ydelse, der burde ekstra honoreres, hvis der var mulighed for det. Desuden blev respondenterne bedt om at tilkende-give, om de afholder GLA:D-forløb indenfor eller udenfor sygesikringen, og om de anser limiterings-/kapacitets-begrænsninger som en barriere for afholdelse af GLA:D indenfor sygesikringen.

Figur 16: Er det en barriere, at der ikke er fastlagte økonomiske rammer for GLA:D?

0 %

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

25 % 50 % 75 % 100 %

4

12

24

14

15

6 %

17 %

35 %

20 %

22 %

42 % mener, at det i mindre grad/slet ikke er en barriere, at der ikke er fastlagte økonomiske rammer. 35 % mener, at det i nogen grad og 23 % mener at det i høj/meget høj grad er en barriere.

Figur 17: Er der uoverensstemmelse mellem tidsforbrug og økonomi i GLA:D?

0 %

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

25 % 50 % 75 % 100 %

4

11

25

14

8

6 %

18 %

40 %

23 %

13 %

Figur 17 viser, at 40 % mener, at der i nogen grad er uoverensstemmelse mellem tidsforbrug og økonomi, mens 24 % mener, at der i høj eller meget høj grad er uoverensstemmelse.

Figur 18: Hvis der var mulighed for ekstra honorering, hvad burde da honoreres?

0 %

Første konsultation

Individuel træningsintroduktion

Patientuddannelse


Dataregistreringen

Ekstra honorering børe foreligge,men ikke tillægges en bestemtsygesikringsydelse (dvs. en pakkeløsning) 25 % 50 % 75 % 100 %

5

2

8

2

15

37

7 %

3 %

12 %

3 %

22 %

54 %

54 % mener generelt, at ekstra honorering bør foreligge men ikke tillægges en bestemt sygesikringsydelse dvs. en pakkeløsning. 22 % mener, at det bør tillægges data-registreringen.



Figur 19: Afholder du GLA:D-forløb indenfor eller udenfor sygesikringen eller en kombination?

Indenfor sygesikringen

Udenfor sygesikringen

En kombination (visse elementeraf GLA:D-forløbet ligger indenforsygesikringen, andre ligger udenfor)

0 % 25 % 50 % 75 % 100 %

47

5

10

76 %

8 %

16 %

76 % afholder GLA:D-forløb indenfor sygesikringen, 8 % afholder det udenfor sygesikringen, mens 16 % har en kombination.

Figur 20: Er limiterings/kapacitetsbegrænsning en barriere for at afholde GLA:D indenfor sygesikringen?

0 %

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

25 % 50 % 75 % 100 %

14

2

10

22

21

20 %

3 %

14 %

32 %

30 %

I Figur 20 ses, at 62 % tilkendegiver, at limiterings- eller kapacitetsbegrænsning slet ikke eller i mindre grad er en barriere for afholdelse af GLA:D indenfor sygesikringen, mens 23 % mener, at det i høj eller meget høj grad er en barriere.

Det kan sammenfattende konstateres, at de fleste i nogen grad oplever manglende økonomiske rammer og uoverensstemmelse mellem tid og økonomi som bar-rierer for implementering af GLA:D, og samtidig mener størstedelen, at ekstra honorering bør foreligge, men ikke tillægges en bestemt ydelse. 76 % afholder GLA:D indenfor sygesikringen, og her påpeger de fleste, at limiterings-/kapacitetsbegrænsning synes at være af største betydning.

5.2.9 | Løsningsforslag ift. barrierer for GLA:D-forløb i privat praksis

❚ § 2-aftale:Flere påpeger, at der bør være samlet afregning for alle GLA:D-forløb (pakkeløsning), samt at der bør laves en § 2-aftale, i lighed med hvad der er gjort på lænde- ryg-området (dvs. ULRUS – Udvidet LændeRygUnder- Søgelse) (11).

❚ Mere annoncering:Enkelte ønsker mere annoncering og information til både patienter og læger for at optimere deltagerrekrut-teringen.

❚ Mindre dataregistrering:Flere ønsker mindre dataregistrering for at spare tid for både behandler og patient.

5.2.10 | Barrierer, som ikke er indbefattet i spørgeskemaundersøgelsen

❚ Korrekte sygesikringsydelser:Flere påpeger, at de fysioterapeutiske sygesikringsydel-ser bør reguleres, således at der bliver overensstem-melse med det, der ydes, og den sygesikringsydelse, der registreres. Der eksisterer endnu ingen sygesikringsydel-se til patientundervisning, datafangst eller 3 måneders opfølgning.

❚ Database (opsætning og dataregistrering)Det påpeges, at opsætningen i Procordo (databaseud- byder) kan optimeres og overskueliggøres for bruger-venlighedens skyld.

❚ Øget konkurrence om GLA:D-tilbudEnkelte nævner den øgede konkurrence, der synes at være på vej fra kommunale tilbud eller fra et stigende antal GLA:D-enheder indenfor fysioterapipraksis.

5 | Resultater


Patienternes betalingsvillighed er en central problem-stilling i GLA:D, fordi patienten skal betale hele eller dele af forløbet. I den oprindelige projektplan indgik en betalingsvillighedsundersøgelse som en mindre tredje leverance. Efter nøje overvejelser konkluderede projekt-gruppen, at en sådan undersøgelse kan være vanskelig at gennemføre, dels fordi størstedelen af de, der afslår et GLA:D-forløb af økonomiske årsager, vil gøre det al-lerede hos praktiserende læge/på sygehuset, og fordi økonomiske problemer ofte er tabubelagte, hvorfor mange derfor forventes at give en anden begrundelse for afslag.

På landsplan viser det sig, at der i GLA:D-registret er 11 %, som har takket nej til et GLA:D-forløb af økonomi-ske årsager, og 4 % af de, der har opgivet årsagen til at stoppe undervejs i GLA:D-forløbet meddeler, at de gør det af økonomiske årsager (dataudtræk fra årsrapport2015 (7) samt personlig kommunikation med postdoc og

1: I hvor høj grad takker patienter nej til GLA:D fordi det er for dyrt?

databaseansvarlig Søren T. Skou, dataudtræk fra januar 2016). Den lave mængde data på disse spørgsmål indi-kerer dog, at fysioterapeuterne ikke får indrapporteret disse data.

Under fokusgruppeinterviewene blev de økonomiske ud-fordringer et af de mest omdiskuterede temaer. Fysiote-rapeuter kunne berette om patienter, der ringer til flere GLA:D-enheder for at høre om forskellige priser, mens de klinikker, der ligger i mindre byer, føler sig nødsaget til at gå på kompromis med prisen for at rekruttere deltagere nok. Der foregår således spekulationer omkring de øko-nomiske rammer for GLA:D.

Nedenstående spørgsmål relateret til betalingsvillig-heden beror på GLA:D-fysioterapeuternes oplevelse af patienternes villighed til at betale (uddrag fra spørge- skemaundersøgelsen):

2: I hvor høj grad er patientens uvillighed til at betale årsag til manglende 3 mdr. opfølgning?

6 | Betalingsvillighed

■ Slet ikke ■ I mindre grad ■ I nogen grad ■ I høj grad ■ I meget høj grad

Som tallene viser, synes økonomien at spille en rolle, men det vides ikke, hvor stor en del af patienterne, som aldrig møder op i fysioterapipraksis, fordi de allerede har afslået GLA:D-tilbuddet hos egen læge/sygehuset. De praktiserende læger og ortopædkirurgerne må altså antages at sidde med den største andel, der afslår GLA:D, og det bør således være i lægeligt regi en undersøgelse finder sted, hvis man ønsker at kortlægge den reelle betalingsvillighed.

14 %

1 %

48 %

30 %

13 %

41 %21 %

14 %13 %

5 %



Resultaterne af denne undersøgelse viser, at GLA:D er et behandlingstilbud, der er vidt fremskreden hvad an-går implementering af kliniske retningslinjer, men at der samtidig eksisterer væsentlige problemer af strukturel, organisatorisk og økonomisk karakter, som hindrer optimal implementering i fysioterapipraksis.

Overordnet fokuseres der på følgende områder: behov for modernisering af overenskomsten, behov for ændre-de økonomiske rammevilkår samt stillingtagen til stan-dardiseringsgrad. På trods af disse udfordringer synes det ikke at være en barriere for de deltagende fysiotera-peuters motivation og engagement.

Behov for modernisering af overenskomstenDe utidssvarende overenskomstydelser gør det vanske-ligt at integrere nye ydelser, som i dag ikke forefindes i landsoverenskomsten for fysioterapi. Dette gælder fx det ekstra tidsforbrug ved den omfattende førstekonsultati-on, den afgørende datafangst, som skal sikre fortløbende monitorering af kvalitet og indsats samt patientuddan-nelse (teoriundervisning) og opfølgning (3 måneders kontrol), som er afgørende elementer for motivation og fastholdelse af indsatsen. Med andre ord er en moderni-sering af landsoverenskomsten på fysioterapi-området stærkt tiltrængt, da ydelserne i den nuværende ikke afspejler den virkelighed, som i dag er gældende i den danske sundhedssektor.

Økonomiske rammevilkårDe relativt usmidige regionale rammer vedrørende limitering, kapacitet og omsætningslofter synes også at hindre muligheden for implementering af nationale kliniske retningslinjer på lige fod med andre faggrup-per og sektorer. Der opleves prisforskelle alt efter hvor patienter henvender sig, og visse klinikker er nødsaget til at afholde GLA:D udenfor sygesikringen endda med merbetaling for patienten.

Den overordnede nationale økonomiske overenskom-stramme på § 51-området er ligeledes en hindring for at kunne flytte opgaver fra sekundær sektor til fysioterapi-praksis – en ramme som i 2015 så ud til at ville medføre en overskridelse på ca. 6 %.De økonomiske incitamentsstrukturer i sundhedsvæse-net understøtter således ikke denne type indsatser.

7 | Konklusion og perspektivering

18 | Barrierer for implementering af GLA:D-forløb i fysioterapipraksis i Region Syddanmark | 19

StandardiseringsbehovBehovet for modernisering af overenskomsten og de økonomiske rammevilkår får konsekvenser for den prak-tiske udformning af GLA:D. Denne undersøgelse viser, at der tilbydes flere udformninger af behandlingstilbuddet på de respektive klinikker, fx hvad angår antal undervis-ningssessioner, omfang af dataregistrering og afholdelse af 3 måneders opfølgning. Herved risikeres et kompro-mis med den standardisering, som der er behov for. Til-strækkelig information og opbakning fra praktiserende læger og ortopædkirurger er ligeledes af afgørende be-tydning for kontinuerlig rekruttering af patienter, og for at sikre dette bør GLA:D bevæge sig indenfor en vis stan-dardiseret ramme. Der er således behov for implemente-ring af en mere standardiseret, og dermed kontrolleret, måde at afholde GLA:D-forløb på.

Lægers og patienters motivation og engagementUndersøgelsen indikerer at læger og ortopædkirurger er velvilligt indstillet overfor GLA:D, men at de mangler mere og bedre information. Den høje patienttilfredshed (93,3 % af hofteartrose-patienterne og 92,3 % af knæ-artrose-patienterne er “godt” eller “meget godt” tilfred-se 3 mdr. efter afsluttet forløb, jf. årsrapport for 2015) og den store tilslutning af deltagere viser, at patienterne også er villige til selv at betale for GLA:D-forløb (7).

Fysioterapeutisk motivation og engagementPå trods af nævnte barrierer for implementering af GLA:D viser denne undersøgelse, at der blandt fysio-terapeuter i fysioterapipraksis, er et stort ønske om at deltage i sådanne implementeringer. Det store antal del-tagere på de selvbetalte certificeringskurser og det over-vældende antal registrerede patienter antyder, at det ikke er motivation og engagement der mangler – ligesom klinikejere angiver at være rede til at investere i de nød-vendige rammer for at kunne tilbyde GLA:D.

Et tidligere afrapporteret patient-profil projekt viser, at danske knæpatienter, herunder knæartrose-patienter, er stærkt underrepræsenterede i fysioterapipraksis ift. lande, som vi normalt sammenligner os med (12). Dette indikerer, at der er brug for et tilbud som GLA:D-forløbet i primærsektoren.

FremtidsperspektivDette er den første større regionale undersøgelse, hvor resultaterne kan give et vigtigt fingerpeg om anvende-ligheden af implementeringsmetoden. Som en integreret del af et regionalt forløbsprogram vil GLA:D kunne med-virke til en øget viden, som forventes at kunne bidrage til en fremtidig evidensbaseret indsats af ensartet høj kvalitet på nationalt niveau samt at give mere sammen-hængende patientforløb og øget vidensdeling på tværs af sektorer og faggrupper. Endeligt vil undersøgelsens resultater kunne danne grundlag for lignende fremtidige implementeringer af kliniske nationale retningslinjer i fysioterapipraksis.



1. Sundhedsstyrelsen. Om nationale kliniske retningslinjer (NKR), (set marts 2016). Tilgængelig fra: www.sundhedsstyrelsen.dk/da/nkr/om-nkr

2. Ravn B, Rhode P, Bek T. Implementering, spredning og fastholdelse – en introduktion til gennembruds- metoden, Mainz J, Bartels P, Bek T, Pedersen K, Krøll V, Rhode P. Kvalitetsudvikling i praksis. København: Munksgaard Danmark; 2011. s333-348.

3. Sundhedsstyrelsen. Knæartrose – nationale kliniske retningslinjer og faglige visitationsretningslinjer, (set marts 2016). Tilgængelig fra: www.sundhedsstyrelsen.dk/~/media/CD7B016D7F9C-4766A1530172473FD5F2.ashx

4. Fernandes L et al. 2013 EULAR recommendations for the non-pharmacological core management of hip and knee osteoarthritis. Ann Rheum Dis. 2013 Jul;72(7):1125-35.

5. Ageberg E, Link A, Roos EM: Feasibility of neuro- muscular training in patients with severe hip or knee OA: the individualized goal-based NEMEX-TJR training program. BMC MusculoskeletDisord 2010, 11:126.

6. Frandsen M et al. 2015. Exercise for osteoarthritis of the knee. Cochrane Database Syst Rev. 2015 Jan 9;1.

7. GLA:D. Årsrapport 2015, (set marts 2016). Tilgængelig fra: URL: www.glaid.dk

8. Kvale S, Brinkmann S. Interview – introduktion til et håndværk. København. Hans Reitzels Forlag; 2009.

9. Boolsen M. Spørgeskemaundersøgelser – fra kon-struktion af spørgsmål til analyse af svarene. Hans Reitzels Forlag; 2008.

10. Danske Fysioterapeuter. Sundhedsydelser uden til-skud til lægehenviste patienter, (set marts 2016). Tilgængelig fra: www.fysio.dk/radgivning-regler/overens-komster/Overenskomster-og-aftaler-paa-praksisomra-adet/betaling-for-ekstra-ydelser-pa-klinikken/sundheds-ydelser-uden-tilskud-til-lagehenviste-patienter/

11. Sundhed.dk. Overordnet grundlag for lokalaftaler i relation til almen praksis i Region Syddanmark, (set marts 2016). Tilgængelig fra: www.sundhed.dk/ sundhedsfaglig/praksisinformation/almen-praksis/ syddanmark/administration/paragraf-2-og-samarbejds- aftaler/paragraf-2-aftaler/overordnet-grundlag-for- udarbejdelse-af-lokalaftaler/

12. Sundhed.dk. Patientprofilen hos praktiserende fysioterapeuter I Danmark, (set marts 2016). Tilgængelig fra: www.sundhed.dk/content/ms/18/ 66018_58845_patientprofil.pdf

8 | Referencer

20 | Barrierer for implementering af GLA:D-forløb i fysioterapipraksis i Region Syddanmark | 21


ELEMENT INDHOLD YDELSE

Første konsultation ❚ Anamnese (sygehistorie)❚ Objektiv undersøgelse❚ Mundtlig og skriftlig information om GLA:D❚ Dataregistrering (Procordo-databasen)❚ Fysiske tests

Første konsultation (Ydelse 110)

Individuel trænings-introduktion

Gennemgang af alle øvelser, så patienten er forberedt til første holdtræningsseance

Normal behandling (Ydelse 111)

Patientuddannelse 2-3 gange undervisning om artrosens kendetegn, risikofaktorer, symptomer, behandlingsmuligheder, træning og fysisk aktivitet samt smertehåndtering

Holdtræning(Ydelse 8050)

Træningsforløb Minimum 12 træningsseancer som bygger på biomekaniske og neuromuskulære prin-cipper og som fokuserer på hensigtsmæssig belastning af det artroseramte led. Der trænes 2 gange ugentligt.

Holdtræning(Ydelse 8050)

3 mdr. opfølgning Evaluering af forløb, plan for fastholdelse af træning, re-test og dataregistrering.

Normal behandling (Ydelse 111)

12 mdr. opfølgning Spørgeskema tilsendt pr. mail eller brev. Ingen

Omkostninger for ét pt.-forløb for SYS: 1394,59 kr. (april 2016-niveau)

Omkostninger for pt.: 2153,89 kr. (april 2016-niveau)

NB: Omkostningerne for patienten reduceres yderligere såfremt der er medlemskab af Sygesikringen danmark.

9 | Bilag 1 – GLA:D-model inkl. ydelser


9 | Bilag 2 – Demografisk oversigt

0 %

< 25 år

25-40 år

41-55 år

> 55 år

25 % 50 % 75 % 100 %

1

29

37

5

1 %

51 %

40 %

7 %

Alder

Kvinde

Mand

0 % 25 % 50 % 75 % 100 %

56

16

78 %

Køn

22 %

0 %

< 3 fysioterapeuter

3-5 fysioterapeuter

6-10 fysioterapeuter

> 10 fysioterapeuter

25 % 50 % 75 % 100 %

6

24

36

5

8 %

51 %

34 %

7 %

Klinikstørrelse

Klinikkens beliggenhed

0 %

Landsby (< 200 indbyggere)

Mindre by (201-5.000 indbyggere)

Mellemstor by (5.001-15.000 indbyggere)

Større by(15.001-50.000 indbyggere)

Stor by(> 50.000 indbyggere)

25 % 50 % 75 % 100 %

2

21

20

12

16

3 %

17 %

30 %

28 %

23 %

0 %

0

1-10

11-30

31-50

51-70

> 70

25 % 50 % 75 % 100 %

7

11

27

16

4

6

10 %

Antal patienter du har behandlet efter GLA:D-konceptet

15%

38%

23 %

6 %

8 %

Antal GLA:D-fysioterapeuter på klinikken (inkl. dig selv)

0 %

1

2

3

≥ 4

25 % 50 % 75 % 100 %

14

32

22

3

20 %

31 %

45 %

4 %

Ja

Nej

0 % 25 % 50 % 75 % 100 %

19

52

27 %

Er du klinikejer?

73 %


Region SyddanmarkDamhaven 12 . 7100 Vejle Tlf. 7663 1000

rsyd.dk 14266 - Grafisk Service - Region Syddanmark - 04.2016

gla:d -forløb i fysioterapipraksis i region syddanmark · søren t. skou fra institut for idræt...

Documents