1

Gesten Jagtforenings

medlemsblad

30. Årgang 2014

2

Mogens Radio Søndergade 4 - Skodborg

Tlf. 74 84 83 27

3

Formanden har ordet:

Foreningsjagt på Lolland, for-

eningsjagt på lokale jagtmar-

ker, bukkejagt i Sverige, jagt i

Afrika, hunde træning, ny jæ-

gerjagt, skyde arrangement på

skydecenter i Brande, foredrag,

kurser, osv, osv…

Der er mange tilbud til vores

medlemmer i det nye år, og jeg

ser virkelig frem til alle de spændende arrange-

menter, der er på tapetet. Vi vil igen i år supplere

vores gamle og kendte arrangementer med nye

tiltag. Dette gør vi for at vi kan give jer så meget

valuta som muligt for jeres kontingent, og for at

gøre Gesten Jagtforening attraktiv for nye med-

lemmer.

Lidt over kr. 9.000 var sidste års overskud, som

vi supplerede vores solide opsparing med, men

jeg ville hellere, at det var en rund femmer i

overskud, for så havde vi budgetteret korrekt.

Jeg kunne godt tænke mig, at vores overskud

blev brugt på nogle arrangementer, hvor initiati-

vet kom fra vores medlemmer, så dette er en

opfordring til at lade kreativiteten flyde. Sidder

du inde med en god ide, kan du rette henvendel-

se til bestyrelsen, og vi vil se på projektet sam-

men.

Vi vil igen i år lede med lys og lygte efter et eg-

net jagt revir, som vi kan leje ind i vores for

ening. Vi vil vægte højt, at det er noget jagt, vi

alle kan få noget positivt ud af. Vi håber at kun-

ne finde noget som er i en prisklasse, der gør,

det er muligt at en dagsjagt kommer til at koste i

mellem kr. 3-500, og hvor der er plads til 12-15

jægere pr. jagt. Vi har en stor udfordring i at fin-

de noget, der kan passe til vores budget da jagt i

Danmark desværre er blevet meget dyr pr. hek-

tar. Hvis der skulle være nogen, som kender no-

gen, der kunne være interesseret i at sælge en

såt eller to, må I meget gerne kontakte os for en

evt. aftale. Det kunne være en måde at få samlet

et jagt revir til foreningen på.

Vi har sidste år oplevet en god fremgang i be-

søgstallet på riffelbanen i Langbjerg, hvilket jo er

dejligt, når vores dygtige instruktører stiller de-

res fritid til rådighed, men der er plads til flere. Vi

vil i år investere, i nogle nye hjælpematerialer til

banen, som forhåbentlig vil gøre jeres besøg til

en endnu bedre oplevelse. Jeg ser frem til at se

jer alle til vores arrangementer i det nye år, og

håber at I får en positiv oplevelse ud af at læse

dette års jagtblad, som jo også har fået et par

ekstra sider.

Knæk og bræk.

Michael Pedersen

Bestyrelsen Formand: Michael Pedersen

20 91 79 68 mp.epoke@gmail.com

Kasserer: Peter Aalykke Jensen 29 93 98 90 anpe@profibermail.dk Næstform: Finn Christiansen 75 36 22 83

Sekretær: Harry Hansen 75 36 25 78 hah@vejen-net.dk

Christian Jensen

40 36 97 76 cj@scagro.dk

1.Suppleant: Robert Søren-

sen

75367040

robert@post.opasia.dk

2.Suppleant: Vivi H. Jensen

22 38 45 68

v-coaching@hotmail.com

Vildtkonsulent:

Svend Hansen

72 54 36 22 svh@nst.dk

Reg. Sweisshundefører:

Brørup: Villy Sørensen

40 18 26 78

Bække: Kurt Lynggaard Nielsen

40 58 81 72

Vamdrup: Freddy Jensen

21 64 74 10

4

Af Hans Jørgen Jensen

Undertegnede har nu i 6 år be-

skæftiget mig med skæftning af

haglbøsser og rifler, og når jeg, i

diverse jægerkredse er blevet

spurgt, om min far også har be-

skæftiget sig med skæftning af

våben, må jeg sige nej. Til gen-

gæld dukker billeder af min mors

flittige hænder op. Hendes hæn-

der var aldrig i ro, når hun fik sig

sat. Der blev strikket, syet og

hæklet.

Til gengæld har min far givet en

spændende jægerfortid, der ud-

springer på Skjern kanten. Jeg

har et hav af billeder på nethin-

den af familiens altoverskyggen-

de interesse: Jagt og lystfiskeri.

Især var min bedstefar et stort

ikon for mig, da jeg var barn og

ung. Bukkejæger, andejæger og

laksefisker. Det fuglevildt han

leverede til min stakkels bedste-

mor, begravede hende i timers

plukning og var et ikke uvæsent-

ligt kosttilskud til den børnerige

familie. Var der overskud, blev

det sommetider hængt på kro-

gen hos Korsholms spirende for-

retning og byttet med noget

jagtrelateret. Skolegangen fyldte

ikke meget i min fars hverdag,

og ofte var han sammen med en

jævnaldrende bror væk i flere

dage, hvor han sammen med

bedstefar opholdt sig ved Ring-

købing Fjord.

Svend Lerke Møller viste mig vej

gennem jagtprøven i slutningen

af 1969 og min far sørgede for

den nødvendige haglbøsse og

medfølgende jægeropdragelse. I

begyndelsen blev det mest til

andejagt på vestkysten. I dag er

det bukkejagt og den sociale

drivjagt, der fylder mest. Sverige

har givet nogle gyldne øjeblikke

og de sidste år er det også ble-

vet til ture til Sydengland efter

bukke.

Uddannelsesvalget faldt på folke-

skolelærer, fordi jeg med liniefa-

gene biologi og sløjd kunne kom-

binere mine store interesser for

disse områder.

Arbejdet som sløjdlærer i skolen

om dagen blev suppleret med

aftenarbejde i ungdomsskolen.

Her blev det knivbygning og

sølvsmykker, der blev sat fokus

på.

I mange år lavede jeg knive

sammen med store drenge og

unge mænd, og det blev også til

en del knive på hjemmefronten.

Det blev dog tiltagende svært for

mig at blive ved med at sætte

mig op til knivmageri.Jeg havde i

mange år haft en drøm om at

skæfte en haglbøsse, men jeg

var hver gang blevet stoppet af

de meget beskedne kærve, der

er i skruer og bolte på et ældre

våben. Min far satte skæfteriet i

gang i 2007 ved at forære mig

en ældre Sauer & Sohn, der hav-

de et dårligt repareret skæfte!

Jeg fik købt et stykke valnødde-

træ på en internetside, og så var

jeg i gang.

Der var ikke meget hjælp at

hente nogen steder. Mest

En nørdet hobby - Skæftning af våben

5

6

inspirerende var billeder på nettet fra et medlem

af et større kendt jagtforum. Her fandt jeg meget

tiltrækkende billeder - af et riffelprojekt. Det var

så ikke, rent teknisk, nogen større hjælp til arbej-

det med min nyerhvervede haglbøsse. Længe gik

jeg rundt om den uden at kunne komme i gang.

Afgørende blev det, at det faktisk lykkedes mig at

adskille bøssen, efter fremstilling af diverse speci-

alskruetrækkere. Adskillelsen gav adgang til at

studere det indre bygningsværk i skæftet. Ret

hurtigt blev jeg klar over, at der skulle en lille

fræser til for at få hul på det hårde valnøddetræ.

En lille og billig Jem&Fix fræser blev indkøbt. Til

gengæld købte jeg nogle kvalitets jern til fræse-

ren. Denne lille maskine er, sammen med min

skydelære og mine små japanske Samurai jern,

vel nok de vigtigste operatører under arbejdet

med skæftefremstillingen.

Januar 2008 var jeg færdig med min første skæft-

ning, og det hele var faktisk lykkedes. Det tog

meget lang tid, fordi jeg hele tiden måtte regne

den rigtige arbejdsgang ud, og fordi jeg var klar

over, at selv den mindste fejl kunne eliminere he-

le projektet.

I skrivende stund arbejder jeg på en skæftning af

en haglbøsse til min søn, og det er våben nr. 11

med en ligelig fordeling af hagl og rifler. Nogle af

operationerne er selvfølgelig blevet delvis rutine,

men der er nerver med hver eneste gang, hvilket

sammen med nye forventninger til åretegninger

og færdigt resultat gør arbejdet til en fornøjelse.

Haglbøssen til min søn var en særlig udfordring.

Han er links skytte, og det valnøddestykke, skæf-

tet skulle tages fra, var meget lille. Det lykkedes

at tage til både bagskæfte og forskæfte fra det

samme stykke. Det er vigtigt, at begge stykker

stammer fra samme blank, hvis man gerne vil ha-

ve et perfekt match af farver og åretegninger. Når

udgangspunktet er et næsten færdigudskåret

bagskæfte, er der ikke meget

spillerum i forhold til f.eks

”droppet”. Det afgøres af forhol-

det imellem vinklen på forkant

baskule og ryggen af bagskæftet.

Rent teknisk finder jeg det noget

mere vanskeligt at skæfte hagl-

bøsser end rifler. Der skal arbej-

des med væsentlig mindre tole-

rancer på skæftning af haglbøs-

ser.

Jeg er naturligvis konstant på kig efter egnede

emner til skæfteprojekter. Jeg forsøger at få en

fornuftig sammenhæng mellem kvaliteten af træet

og værdien af våbnet. Udbuddet af våben er så

stort i dag, at det er svært at få en fornuftig for-

retning i at restaurere våben med henblik på salg.

Når jeg kigger efter våben er jeg nødt til også at

se efter metaldelenes stand og evt. slør.

En del af de våben, jeg har skæftet, har fået over-

fladebehandlingen Tru-oil. Det er en hærdende

olie, der stryges på af mange gange med mellem-

slibninger. Alle porer i træet lukkes, og skæftet

7

Af Peter Aalykke

Gesten Jagtforening deltager

som aktivt medlem af JKF Vejen

i rågereguleringen på kommuna-

le arealer. De forskellige jagtfor-

eninger får tildelt et muligt delta-

gerantal ud fra medlemstallet.

Ole Johnsen fra Askov-Malt jagt-

forening har på JKF’s vegne indtil

nu stået for fordelingen af dato-

er, hvor man selvfølgelig forsø-

ger at dele sol og vind lige, og få

det hele til at gå op.

Indtil nu har Gesten Jagtforening

haft 4 pladser og vi har så typisk

reguleret sammen med en anden

forening med 3 pladser, så der i

alt kan være 7 mand af sted.

I Gesten har jeg så internt for-

delt de jægere, der ønsker at

deltage, så alle kan få mulighed

for at prøve.

Sæsonen 2013 var langt fra den

nemmeste, vi har haft, og det

afspejles også i udbyttet på 512

rågerunger, som ligger noget

under de 8-900, vi har været

oppe på i andre år.

Ole Johnsen udtaler:

”Det har været et vanskeligt år,

pga at rågerne kom meget sent i

gang med at få unger.

Således blev der meget sent i

reguleringsperioden fortsat fun-

det æggeskaller under rederne.

Det giver så mulighed for at der

er endnu flere rågeunger at re-

gulere i 2014, omend vi ikke har

så stor indflydelse på vejrlig og

naturforhold.

Flere jagtforeninger mistede lidt

pusten i forhold til regulerings-

indsatsen, hvilket dog også er

meget forståeligt, for det var

sørme svært at se ungerne i

træerne.

De forsvandt ligesom i bladene...

Jeg har modtaget lidt løbende

kritik for vores regulering af nog-

le deltagere, da de syntes der

skete for lidt.

Overordnet er det nu gået gan-

ske fint og jeg skal med det

samme beklage, at jeg ikke har

mere styr på det danske vejr :-)”

Som Ole siger, kan man håbe på

et rigtig godt resultat i 2014, og

jeg kan kun opfordre de med-

lemmer, der har lyst at prøve

reguleringen om at kontakte mig

først i det nye år.

Rågeregulering 2013 fremstår, hvis det ønskes, høj-

blankt. Alternativt kan den høj-

blanke overflade, ved hjælp af

pudsecreme, dæmpes til silke-

mat. Inden jeg begyndte at

skæfte havde jeg indkøbt et

set til netskæring. Jeg havde

faktisk besluttet, at jeg ikke

ville beskæftige mig med skæft-

ning, hvis jeg ikke kunne opnå

et flot resultat med netskæ-

ringsjernene. Heldigvis var det

muligt at lære det på forholds-

vis kort tid. Der er en del film

på Youtube, der viser teknik og

værktøj.

Sommeren 2014 går jeg på

pension, og jeg har forberedt

det ved bl.a. at have indkøbt en

del meget fint valnøddetræ fra

en savmølle i Southern Utah i

USA.

Første projekt på pension bliver

at skæfte min bukkeriffel: En

Ruger No.1 i 6,5X55. Mig be-

kendt den eneste Ruger No. 1 i

DK i den kaliber. Den er, i skri-

vende stund, klædt i ensfarvet

mineralløst valnød. Den har le-

veret upåklageligt men skal alli-

gevel i festtøj i form af valnød-

de - træ i høj grade. Det ligger

og venter.

8

Af Peter Aalykke

Som medlem af Gesten Jagtforening er du også

automatisk medlem af Danmarks Jægerforbund

(DJ).

Efter den seneste strukturændring i DJ,

forsvandt begrebet regioner, DJ er nu or-

ganiseret i 8 kredse og et JKF i hver kom-

mune.

JKF er en forkortelse for Jægernes Kom-

munale Fællesråd.

I Gesten Jagtforening er vi en del af kreds

4 Sydjylland og medlem af JKF Vejen.

I Vejen er der 15 jagtforeninger, hvoraf

langt de fleste har valgt at være aktive i

JKF.

Hvad laver JKF og hvad kan du bruge det

til ?

JKF er din nærmeste forbindelse til Dan-

marks Jægerforbund og består af repræ-

sentanter for hver de foreninger, der er

aktive. Din repræsentant fra Gesten Jagt-

forening er pt. Peter Aalykke Jensen.

JKF har en repræsentant siddende i Grønt

råd i Vejen kommune, hvor man bl.a.

drøfter naturgenopretningsprojekter og

mange andre jagtrelevante forhold.

Vejen kommune har bedt JKF Vejen om

at administrere rågeregulering på kom-

munale arealer, samt øvrig nødvendig

regulering af skadevoldende vildt i Vejen

k o m m u n e .

Rågereguleringen finder sted hvert år fra

1. maj til 15. juni (Se anden artikel om

emnet).

JKF står for kommunemesterskaber i rif-

felfeltskydning, lerdueskydning samt hun-

dearbejde. Sidstnævnte ligger desværre

stille pt. grundet manglende interesse.

Herudover arrangerer vi bl.a. et årligt

træf for de jagthornsgrupper, der blæser i

Vejen kommune.

Hvert år i januar holder JKF årsmøde, hvor årets

gang gennemgås. Ofte er der på årsmødet et inte-

ressant foredrag om et aktuelt emne eller lignen-

de. Der kan også ske drøftelser af jagttider eller

andet, hvor kredsen har bedt om JKF’s tilbagemel-

ding. Som regel er vores repræsentant i hovedbe-

styrelsen til stede og beretter om nyt fra DJ.

På årsmødet er alle medlemmer af jagtforeninger

under DJ i Vejen kommune velkomne.

Hvad og hvem

er JKF ?

9

-Flishugning med TP400

-Flis til afdækning og stoker sælges

-Træ købes til flis, evt. på roden

Gesten Kærvej 40, Ravnholt, 6600 Vejen

40 17 93 98 – 25 76 93 98 www.JensgaardSkovservice.dk

10

Den store drøm.

Af Vivi Højer Jensen

Sommeren 2013 blev helt speciel. Eksamen!! Nu

igen!! Allerede. Pludselig skulle vi til eksamen i

shotplacement. For første og eneste gang under

hele opholdet bredte nervøsiteten sig og mine

hænder rystede som espeløv. Den ene eksamen

efter den anden afløstes af intens undervisning

inde som ude.

I foråret spurgte jeg Christian om han ville med til

Sydafrika og uddanne sig til PH (professional hun-

ter) sammen med mig. Det var en livsdrøm, som

jeg havde besluttet at føre ud i livet. Måske ville

jeg komme til at bruge den, måske ikke, men det

var vigtigt for mig at tage uddannelsen. Afrika har

for mig altid været en passion og adskillige ture

derned havde givet mig ekstra blod på tanden.

Gennem Mark Ivy fra Ivy Safaris fik vi kontakt til

David Sutherland og hans ”Hunting Academy”. Da

alt det formelle var ordnet og betalt gik jeg i gang

med at bestille relevante bøger hjem fra Sydafri-

ka. Alt fra slanger, pattedyr og fugle til træer bug-

nede nu i postkassen, mens pengepungen blev

lænset, men det skulle vise sig at være en god

investering.

Vi fløj ned til Mark og Lisa Ivy, som ejer Ivy Safa-

ris. Mark er den bedste PH er jeg har mødt i mit

jægerliv, og hos dem var vi i praktik i en uges tid,

hvor vi fik travlt med at smugtræne inden vores

ophold hos David. Da ugen var omme blev vi efter

en længere køretur indlogeret i dejlige omgivelser

hos David Sutherland Hunting Academy, hvor

bushpig og blesbuk gik lige udenfor lodgen. Her-

ligt.

Holdet, der var tilmeldt, bestod denne gang kun af

fire, plus fem personer, som skulle reeksamene-

res. Fra tidlig morgen til sen aften havde vi under-

visning og eksamen blandet mellem hinanden. Det

krævede fokus, fokus og atter fokus. Alle eksame-

nerne bliver bedømt efter 100 % skala og man

skal opnå mindst 70% for at bestå. Samtlige ek-

samener til PH uddannelsen skal bestås.

Således skulle vi allerede til den første eksamen

skinne et hoved, så perfekt at skindet kunne sen-

des til konservator. Det tog os betydelig længere

tid end det gør for de lokale skinnere. De laver det

fix og færdig i løbet af ” no time”. Vi har fået end-

nu større respekt for skinnernes arbejde. Nu var

det tid til at hovederne skulle vurderes.. Yes…

denne blev bestået endda med 95 %.

Hver eneste dag trænede vi trofæbedømmelse. På

hundrede meters afstand skulle vi i tommer be-

dømme 10 trofæer. Kudu: 49”. Næ den var 55” .

Vi havde smugtrænet lidt hjemmefra og målt

skuffer og skabslåger etc. for at vende os til tom-

mer, men for pokker det var svært. Alle svedte

tran undtagen en sydafrikaner på holdet. Han var

vant til at bedømme hornlængde, og være ude i

felten og se de forskellige vildt arter. Misundelse

er en grim ting, men ingen af vi andre kunne

komme i nærheden af hans evne til at bedømme

inden for et par tommer som var kravet. Men,

men, men ..

I Sydafrika har de mange træarter, som vi ikke

kender til her i Danmark. En del af pensummet

var, at vi skulle kende en del træer, så vi bevæb-

nede os med bøger, og gik ud i felten for at kunne

lære at skelne dem fra hinanden. Vi måtte også

ud for at øve os på at identificere mange forskelli-

ge spor/fod. Hvilket dyr, hvornår har den gået

der, hvilket af sporene indikerer, at det lige netop

var den sårede gnu, der havde gået der etc.

Så blev det tid til en dag på skydebanen. Vi havde

medbragt egen riffel (det kostede f.. mere en end

jetjager , at få den med British Airways) Her skul-

Hvor stor er Kuduen? På 100 m. af-

stand er tolerancen 2 tommer.

Du har 8 sekunder

11

le vi skyde til en vildtskive på 100 meter, hvilket

vi så ofte har gjort og det gav da også bonus med

100 % - sådan. Det gav lidt selvtillid. Sydafrika-

neren Tom bøvlede en del med sin riffel, men han

bestod prøven efter flere omgange. Pyha vi ånde-

de alle lettede op. Nåh, videre til næste disciplin,

som var speed shooting. Tre hurtige skud først på

30, så 20 til sidst 10 meter. Alt sammen inden for

15 sekunder, hvor målet var tre små plader på

5x5 cm.. Jeg var den første og da jeg havde skudt

blev jeg spurgt, om jeg betragtede det som eksa-

men eller prøveskud uden at jeg kendte til resul-

tatet. Øh, mavefornemmelsen sagde, det var gået

ok. Jeg valgte at sige eksamen. 100% igen. Pyha.

Næste skytte var Patrick fra Colorado. (For resten

er hans veninde datter af Hornady´s) Der opstod

et godt venskab med ham og Tom. Super flinke

fyre. Da det blev Toms tur svigtede hans riffel

ham igen. Trods mange forsøg bestod han ikke

prøven. Jeg havde ellers tilbudt ham at bruge min

riffel, men han takkede desværre nej, da han var

bange for at hans ”muscle memory” ville spille

ind. Det betød, at han skal til reeksamen på et

senere tidspunkt.

Alt undervisningen foregik naturligvis på engelsk,

så ørene var stive. Vi er vant til engelsk i hverda-

gen, da svigerdatteren er fra Australien og sviger

sønnen er fra England, men da vi kom til lovstof-

fet. Yak… .

Jagtloven er en blanding af det engelske, holland-

ske og sydafrikanske og det voldte vanskelighe-

der, fordi stoffet er vendt på hovedet i forhold til

vores lovgivning.

Da vi begge er jagttegnsundervisere hjalp det lidt

på vores forståelse, og vi kender i forvejen den

danske jagtlov. Det endte med, at jeg genskrev

lovstoffet ud fra min egen terminologi for at få

Åbningstider: alle ugens dage fra 07:00-20:00

Tlf. 75 55 70 59 Stadion Allé 4 6621Gesten

Speed shooting. Hurtigskydning på 3 forskel-

lige afstande, skiven er 5x5 cm. alle skal

træffe. Her skyder Tom forbi og dumper.

12

styr på det. Pyha bestod også denne eksamen den

anden sidste dag.

Nå videre det gik med undervisning i slangebid.

Her blev vi undervist af en meget kompetent ung

mand ved navn Chris. Han har arbejdet med slan-

ger det meste af sit liv og han kunne fortælle om

mange spændende ting og episoder. Han er desu-

den PH i Dangerous Game, hvilket har medført, at

vi til næste år skal på krokodillejagt sammen med

ham. Can´t wait. Livet er herligt.

Nå for pokker endnu en eksamen. Denne bestod i

at tage et billede af en klient med sit nedlagte tro-

fæ. I dette tilfælde var det Patrick med sin ned-

lagte impala. Her bagefter kan jeg godt se at mine

tidligere billeder ligner mere det man populært

kalder ”farmor billeder”. Det kan virkelig godt be-

tale sig at give sig god tid til at stille det hele rig-

tigt op.

Hver eneste dag fik vi lækker mad og deltog i fa-

miliens hygge og hverdagssnak rundt om bordet,

hvor vi for en stund kunne glemme eksamen og

undervisning. David smurte ostemad med honning

til sig selv og delte den med mig, da han gerne

ville indvi mig i en af hans livretter. Det endte

med en honningkrukke i kufferten på vej hjem og

endnu en madkulturs oplevelse rigere.

En af de svære opgaver var at huske Rowland

Ward, SCI , som er to måletyper af trofæer, og

CITES på en masse dyr. CITES er konvention om

eksport og import. Ikke nok med det, vi skulle og-

så vide hvor mange patter de forskellige antilop-

per har, og på hvilken årstid de er i brunst og

kælver, om de lever i flok etc. Vi blev også eksa-

mineret i opmåling efter Rowland Ward og SCI og

bagefter skulle vi mundtligt forklare dette. Det

hjalp lidt på det, at vi var omgivet af pragtfulde

trofæer, som bestemt ikke var af de små. Ud på

de

små aftentimer sad Christian og jeg og terpede

tommer, træer and you name it. Det er rigtig dej-

ligt vi deler disse oplevelser sammen.

Hver dag blev krydret med David og Chris´ humor

og utrolig spændende indlæg, hvilket for en kort

stund fik ballestik, trofæ præparering, jagtfacilite-

ter, førstehjælp, ørelængde, kikkertsigter, marke-

ting, administration, indskydning af rifler til at

blegne for en kort stund.

David er fascineret af buejagt, som er en del af PH

pensumet, hvilket smittede meget. Inden som-

merferien havde jeg faktisk meldt mig til et bue-

kursus, så jeg glædede mig endnu mere til at

komme hjem for at træne videre. I skrivende

stund er jeg i fuld gang med træningen. Daglig

træning med buen og styrketræning af især over-

kroppen er nødvendig for at kunne trække nok

pund og efterfølgende bestå den praktiske prøve.

Til en af de sidste eksamener skulle vi op til den

famøse hornbedømmelse. Intensiv træning havde

dog gjort sin virkning som dagene gik. Nu lå vi

nærmere de 70 %. Her slog jeg Tom i point. 85 %

da det gjaldt. Så min intense træning og fokus bar

frugt. Patrick måtte ud i andet og sidste forsøg før

han gik igennem. Vi var lige så nervøse, som han

var. Heldigvis lykkedes det ham.

Den sidste eksamen var ”generel exsam”, som var

delt i to. Vi skulle ud i felten og guide David på en

fiktiv jagt, samtidig med at vi fik opgaver i identi-

fikation af spor og træer, og bagefter skulle vi be-

stå den teoretiske del. Vi trak vejret dybt og ven-

tede og ventede på resultatet BUT - YES WE DID

IT. Hvilken lettelse og glæde. Dumpeprocenten er

meget høj, selv ved reeksamen. Vi var de eneste

to der bestod samtlige eksamener. Om eftermid-

dagen kørte vi tilbage til Mark Ivy for at fejre det.

Champagne, mindre kunne ikke gøre det. Hos

Mark fik jeg chancen for at guide en ung amerika-

ner til en flot 21 ” Impala (kravet var 21”) og

Christian fik mulighed for at guide en ung dansker

til sit første stykke vildt - en Blue Wilderbeest.

Ved ikke hvem der var mest stolt dem eller os.

Flere har efterfølgende spurgt om vi arrangerer en

guidet tur. Andet sted i bladet kan de interessere-

de læse nærmere om en sådan tur til Sydafrika

hos Mark Ivy.

Vivi Højer Jensen

PH

Glad Amerikansk klient og

en lige så glad nyuddannet PH.

Bøflen skal måles, resultatet skal være

med 4 mm nøjagtighed for at bestå.

Det synlige resultat efter et halvt års

arbejde.

13

FAKTA: PH eksamen skal bestås i flg. discipliner med

70 % rigtige i hver.

1. Caping (klargøring af hovedskind til konser-

vator)

2. Skinning af en antilope

3. Trofæopmåling af trofæer både til Rowland

Ward og SCI.

4. Indskydning af en klientriffel med max 3

skud

5. Skydning på 100 m til vildtskive

6. Speedshooting, skydning til 3 mål på hhv.

30 -20 – 10 m alle med træf

7. Trofæbedømmelse af 10 forskellige trofæer

på 100 meter med 2 tommers tolerance

8. Fotografering af trofæ og jæger

9. Shotplacment, skudplacering på 20 forskel-

lige dyr i forskellige positurer og forskellige

afstande med forskellige kalibre.

10. Redegørelse af metoder til trofæopmåling

11. Praktisk jagtføring og sporing

12. Identifikation af træer og buske samt en-

kelte af disses egenskaber

13. Slanger, slangebid og førstehjælp

14. Jagtlovgivning samt dyre og fuglekending

Hvert år går ca. 280 personer op til PH eksamen

i Sydafrika, kun ca. 30 % består.

I Danmark findes så vidt vides omkring 15 der

har taget uddannelsen, heraf kun 3 kvinder.

PH kurser må kun udbydes af godkendte under-

visere.

David Sutherland’s Hunting Academy er god-

kendt og David Sutherland har baggrund i den

Sydafrikanske parkforvaltning. David fungerede

som alm. PH i en årrække hvorefter han kom til

Krüger National Park som game ranger. Jobbet

bestod først og fremmest i af regulerer de farlige

dyr der af og til kom ud på den forkerte side af

nationalparkens hegn.

En særdeles erfaren herre med mere en 100 ele-

fanter på samvittigheden, over 500 bøfler, et utal

af løver og ja en del af jobbet i Krüger er jo be-

kæmpelse af krybskytteri.

Med den store erfaring er det en mand der ved

hvad han taler om, når der diskuteres kalibre og

ballistik og ikke mindst kugler.

Vidste du: at 80 % af alle ”farlige” dyr i Krüger

incl. elefanter og bøfler skydes med 375 HH som

anses for den mest effektive kaliber.

Sutherland Hunting Academy.

Undervisning fra kl. 08:00 til kl. 21:30

Sydafrikanske arbejdstidsregler er

anderledes and de danske.

14

Af Jari Iversen

Jeg har efterhånden været på en del jagter. De

fleste i udlandet og næsten altid med riffel. For

mit vedkommende er jagt i Danmark med stående

hund og haglbøsse ikke det jeg slider støvlerne op

på. Men da jeg modtog mailen fra jagtforeningen

med beskeden om nogle få ledige pladser til gods-

jagt på Lolland, blev jeg alligevel interesseret. Jeg

har ofte været med på haretramp og den slags,

det giver tunge støvler og røde kinder, men ikke

nødvendigvis noget på tasken. Når man så hører

godsjagt, så kunne man godt tænke voliere, op-

fodret, udsat og sport fremfor jagt. Men har taler

vi altså om et gods ved navn Øllingsøe Gods. Jag-

ten skulle foregå på ca. 700 hektar og der ville

hovedsagelig være agerhøns, ænder og harer.

Det kræver dog mere end et gods for at kunne

jage agerhøns. Jagt med stående hund og ager-

høns er vel næsten ved at være et overstået kapi-

tel i Danmark. Selvfølgelig findes det, men det

hører til sjældenhederne at hunden får stand midt

på marken for en flok agerhøns. Anderledes så

det ud på arealerne på Øllingsøe Gods, her er der

roemarker så langt øjet rækker. Naturen nede på

Lolland virker afslappet og giver indtryk af fred og

ro. Jeg vil sent glemme denne fantastiske jagttur

til Lolland.

Vi mødtes hos formanden om fredagen, dagen

inden selve jagten. Vi var 16 jægere der kørte i

samlet flok over Fyn i retningen af Svendborg. Vi

tog færgen fra Langeland til Lolland, det er en

sejltur på 45 minutter. Efter ankomsten til Lolland

var det blot en ½ time i bil. Godset ligger meget

idyllisk og har da også sin egen bygning der er

indrettet med jagtstue, sovepladser, toiletter og

køkken med spiseafdeling. Ved ankomsten blev alt

grejet lagt ind på de enkelte soverum. Herefter

blev der serveret en rygende varm og stærk gul-

lasch til de sultne jægere. Aftenen forsatte med

jagthistorier og ganefugtning.

Lørdag morgen efter morgenkaffen, var der parole

i gården. Den blev afholdt af den unge gut der

forvalter jagten på godset. Her blev der forklaret

hvorledes jagten ville blive afholdt og hvorledes

man skulle forholde sig hvis hundene fik stand. I

store træk minder det om haretramp, men den

store forskel er spændingen som udløses når der

råbes ”hunden har stand”. De jægere der står

nærmest hunden skynder sig op bag denne og er

klar til at afgive skud. Ikke alle hunde kunne få

agerhønsene til at stivne og ikke alle jægere kun-

ne ramme, men denne form for jagt går lige i blo-

det. Jeg havde selv hund med og det er altid fan-

tastisk når hunden får en fugl på vingerne som

nedlægges efter få vingeslag for så at blive appor-

teret direkte til jægerens hånd.

På nogle af markerne og oppe bag godset lå der

også fine søer med ænder. Det er mindst ligeså

spændende at blive afsat rundt om en frodig sø

Godsjagt på Lolland

15

hvor hundene løber ind for at

lette ænderne. I den ene re-

misse blev der også nedlagt

en fasankok. Jo man går

mange skridt på en godsjagt

hvor agerhøns findes i store

mængder og jo man får røde

kinder, men det gav også no-

get på tasken. Jeg kan ikke

mindes hvornår jeg sidst har

været på en jagt hvor samtli-

ge jægere har afgivet skud og

nedlagt noget vildt, men det

var tilfældet på Lolland.

Samtlige 16 jægere fik noget

på tasken. Der blev skudt til

fugle i samtlige klap og sam-

let set blev det til næsten 40

stykker vildt.

Der blev holdt en kortere

drikkepause midt på dagen og

efter jagten blev der indtaget

en omgang velsmagende bik-

semad med spejlæg. Den

samme ro og fred man for-

nemmede i den Lollandske

natur, var at genfinde i hyg-

gen omkring bordet ved

samtlige måltider. Efter bikse-

maden gik turen hjemad, jeg

kommer til at huske denne

dag for det hyggelige sam-

menvær og udbyttet. Selvføl-

gelig gav det en træt hund og

ømme ben, men skulle der

dumpe en mail ind til næste

år med godsjagt på Lolland,

ja så er jeg klar igen.

Jeg vil godt benytte lejlighe-

den til at takke alle jægere

der deltog for en super hyg-

gelig jagtdag.

16

Jagten på Roan

antilope i

Sydafrika

17

Af Christian Jensen

Er der en læge ombord, lød det

over højtaleren? Vi var fløjet fra

London et par timer tidligere og

sad nu og halvsov. Jeg tænkte

egentlig ikke mere over det, in-

gen af os er læger og det var

ikke os, der var syge. En rum tid

senere skulle vi dog få en brat

opvågning.

Vi havde været heldige og vun-

det en rejse til Sydafrika på Dia-

na Jagtrejsers auktionsside. Vi

havde fået hammerslag på af-

skydningen af 2 stk. Roan antilo-

per. Roan er normalt lidt uden

for rækkevidde for vores penge-

pung, men nu var det en realitet

med den gode pris fra auktionen.

Vi havde forinden kigget lidt på

destinationen, Gers safaris prisli-

ste, som indeholdt nogle arter vi

ikke havde jaget før og vel at

mærke til en nogenlunde pris.

Det lykkedes at få en aftale på

plads med jagt i påskedagene,

hvor der alligevel var lidt fridage

til rådighed.

Vi var midt over Sahara da mel-

dingen kom. Et af besætnings-

medlemmerne var blevet syg og

skulle på operationsbordet, hvor-

for kaptajnen havde drejet flyet

og var på vej tilbage til Barcelo-

na. I Barcelona sad vi i flyet i

over 2 timer før kaptajnen igen

meldte sig. Af sikkerhedsgrunde

kunne besætningen ikke gen-

nemføre turen til Johannesburg,

og der var ingen plads på hotel-

ler i Barcelona pga. påsken så

vi ville nu flyve tilbage til Lon-

don!! Føj for p…..

I London var det nødvendigt at

alle passagerer gik

ind i lufthavnen igen

og bookede om,

med 3 timers vente-

tid, 3 stk. security

check og 2 stk. pas-

kontrol til følge, for

at vi igen senere på

dagen kunne sætte

os på det samme fly

i det samme sæde.

Vi kom frem til Jo-

hannesburg om afte-

nen efter 28 timer i det samme

flysæde og aftensmåltidet bestå-

ende af English Breakfast. Nu

nåede vi blot ikke flyet til Kim-

berly som planlagt og vi blev

derfor indkvarteret på hotel og

skulle med et morgenfly. Vore

kommende værter underrettede

jeg da vi var i London, men da

var de allerede begyndt på turen

til lufthavnen. Vi nåde lige at so-

ve lidt inden morgenflyet til Kim-

berly, hvor vore værter stod pa-

rate og tog imod, nu begyndte

det at lysne.

Snakken gik og Madelena Gers

beklagede, men hun var jo alde-

les uden skyld. Vi havde et par

timers kørsel og alt gik godt,

indtil vi blev stoppet af en vej-

spærring. En lokal landsby var

blevet lovet en ny skolebus, men

åbenbart så var pengene til ind-

købet blevet lidt væk undervejs

og nu stod en hel hær af aggres-

sive mødre og spærrede vejen,

indtil bussen kom frem. Vores

tålmodighed var ved at være lidt

slidt, og det kunne Madelen vist

godt mærke. Nu kom fordelen

frem, dels ved at køre i en fir-

hjulstrækker og dels ved at have

en særdeles beslutsom dame

bag rattet, vi kørte lidt hen af

vejen i den forkerte side og der-

efter ind over en lille grøft, ud

over en hullet byggeplads, ind

igennem en lokal farmers for-

skellige huse og ud mellem et

par andre småhuse hvor folk glo-

ede vantro på den hvide bil der

kom frem, for derefter at køre

ind på en vej uden om vejspær-

ringen og så tilbage på sporet

igen. Vi fik efterfølgende at vide

at bussen kom frem, men nu var

det så en brugt en af slagsen.

Vedkommende der havde fået

pengene til den nye bus skulle jo

også lige have et nyt badeværel-

se, man må jo prioritere. Vel-

kommen til Afrika.

Det var en dejlig fornemmelse at

nå frem, falde til ro og få et bad,

vi havde nu været undervejs i 52

timer og selv gnuerne syntes vi

lugtede grimt.

Vi fik klaret prøveskudene med

de lånte rifler af god kvalitet og

nåede lige lidt på jagt om afte-

nen, dog uden resultat, vi havde

desværre allerede mistet en hel

jagtdag.

Roan havde første prioritet, det

var jo trods alt dem der var ho-

vedmålet med turen, og allerede

om formiddagen var der kontakt

til en udmærket Roantyr. Roan’s

biotop er primært knyttet til

åbent savanne landskab helst

med knæhøjt græs og her hos

Gers er det åbne landskab kryd-

ret med sporadiske klynger af

vilde Oliven træer, der modsat

næsten alle andre buske og træ-

er i Sydafrika ikke har torne. De

vilde Oliven udgjorde sammen

med niveauforskydninger og

klippestykker et lidt usædvanligt

og vanskeligt terræn for Roan-

jagt, vi tabte da også kontakten.

Tilbage var nu kun at nyde duf-

ten af den vilde oliven, der bort-

set fra størrelsen på frugterne,

ligner vore ”egne” oliven i det

sydlige Europa og duften og

smagen bragte gode og dejlige

minder frem om ferier sydpå.

Aftenpürchen startede også

godt, idet vi med en lille smule

held stødte en Roantyr, denne

gang lidt større end den vi tidli-

gere havde kontakt med. Efter at

tyren faldt lidt til ro, blev vi ved

med at forfølge den. Jeg tror ik-

ke at den havde opfattelsen af at

vi var i nærheden. Den gik gan-

ske rolig og essede videre, men

flyttede sig roligt, dog i et noget

højere tempo end vi næsten

kunne følge med til, når vi sam-

tidig skulle bevæge os så lydløst

som muligt. Jeg var flere gange

oppe på skydestok-

ken og pegede på

Roantyren, men en-

ten stod den forkert

eller også var det så

kort tid, at jeg ikke

var sikker på mit

skud. Jeg var næsten

ved at tro at vi kunne

blive nødt til at vente

til dagen efter, men

så åbnede landskabet

sig op og de mandshøje oliven-

buske/træer blev gradvist færre

og færre og

18

mindre og mindre i højden. Jeg

kunne godt regne ud at hvis vi

skulle have denne tyr så skulle

det være inden vi kom for langt

ud i det åbne terræn. Den sorte

PH, som var en yderst sympatisk

og dygtig fyr, og jeg, gestikule-

rede sammen og vores fingre

blev ”enige” om at vi skulle krav-

le de ca. 50 meter ud til en lille

klynge buske og prøve derfra.

Mange grimme små klippestyk-

ker efter kunne vi rejse os op

bag buskene og lige dér, ved den

næste samling oliven, stod tyren

med hele bredsiden til, og for at

gøre det endnu mere tydelig så

strakte den sig helt ud efter nog-

le blade, hvilket kun gjorde

skuddet endnu nemmere og for

Afrikas næststørste antilope end-

te det hele her, med et skud der

punkterede begge lunger. Glemt

var den lange flyvetur, glemt var

skindet der manglede på mine

knæer efter kravleturen på den

bare klippegrund og glemt var

de ca. 2½ time jagten havde va-

ret.

Vivi havde uden held brugt det

meste af dagen på at søge efter

Roan og var til sidst kommet

over en Black Springbuck som

også stod på ønskesedlen. Et

usædvanlig flot eksemplar med

en klar sort farve, hvilket ikke

altid er tilfældet, idet de lyse

brune farver tit skinner lidt igen-

nem. Denne dag var absolut

bedre end i går, især når den

afsluttes med en Gin og Tonic i

en dyb lænestol på terrassen

hvorfra man kan begynde at ane

duften af Eland steaks på grillen

og høre lyden af proppen der ry-

ger af en rigtig god Sydafri-

kansk rødvin. Det er ikk så

ringe endda.

Fra Landroveren havde vi

fået øje på en lille gruppe

Blesbukke hvor der var et

par gode hvide bukke imel-

lem, hvilke var målet for

denne morgen. Der var

langt derud, men vi kravle-

de af bilen og begav os på

vej. Skud fra bil eller i nærheden

af den, er i de fleste tilfælde, ef-

ter min opfattelse kun for gamle

tykke usportslige mænd og der

er jeg ikke helt endnu. Efter at

Vivi og jeg tog PH uddannelsen

er vi blot blevet endnu mere

tændte på det sportslige.

Vi gik hurtigt i starten, flokken

var på vej væk fra os. Pludselig

stoppede vi op og PH’eren fik et

meget alvorligt ansigtsudtryk,

han kunne lugte bøfler. Vi var

meget tæt på dem, nu kunne jeg

også ane den karakteristiske

lugt, gad nok vide hvor tæt de

var på? Man tager ikke chancer

med bøfler, de er jo ikke just

kendte for deres sprudlende hu-

mør, så vi måtte tilbage og plan-

lægge en ny rute ad en stor om-

vej. Nu var flokken med Bles

19

buck nok over alle bjerge, men

lige som vi var begyndt på om-

vejen kom flokken pludselig til

syne i en lavning. De havde helt

skiftet retning og i stedet for at

forsvinde kom de nu imod os,

midt ude i del lille lavning stop-

pede de op, ikke den klogeste

beslutning, men den sidste for

en rigtig stor Blesbuck med et

meget fint hvidt skind. Efter den

sædvanlige tur frem til det for-

endte dyr og de første nåå og

ihh og hvor der den flot, (det var

den altså), blev der kaldt til

landroveren om at komme frem

til os. Blesbucken havde taget

den sidste spurt fra bunden af

den græsklædte lavning direkte

op på en lille forhøjning hvorfra

vi kunne se milevidt henover de

spredte acacia buske og

småtræer. Vi kunne se landrove-

ren starte op i det fjerne og be-

væge sig langsomt hen

mod forhøjningen hvor vi stod og

da den kørte igennem noget af

det buskads vi var gået udenom,

løb der 4 unge bøffeltyre ud på

den modsatte side af landrove-

ren, det var nok ingen dårlig ide

at gå udenom.

Vi kørte hjem med Blesbucken

og det passede med at vi kunne

holde tidlig frokost når vi nåede

hjem. Efter en times kørsel tilba-

ge og dyret læsset af, kunne

skinneren begynde på sit hånd-

værk. Kort efter fik vi en ordent-

lig tordenbyge. Den kom bare

pludselig og nærmest ud af in-

genting. Julius Gers der havde

været et ærinde hos en nabo-

farm var kommet hjem og for-

søgte flere gange at kalde op til

Vivi og det andet team for at få

dem til at komme hjem i uvejret,

men der blev ikke svaret. Vente-

tid er rigtig træls og bliver be-

stemt ikke nemmere af at man

har fået for lidt morgenmad og

duften af stegt bacon nærmest

oser ud af køkkenet.

Så var der kontakt, Vivi havde

skud Roan og vi sprang ud i

Landroveren for at køre ud og se

begivenheden. Det var ikke helt

så langt fra lodgen og vi nåede

relativt hurtigt derud. Tyren

havde gået og hygget sig

med at udfordre floktyren,

hvilket den ikke rigtigt hav-

de haft held med, og havde

derefter gået og surmulet

et stykke fra de dejlige

Roan køer. Den opdagede

aldrig hvad der skete, hjer-

tet blev skudt i stykker og

så er der ikke meget andet

at gøre end at lægge sig

ned. Bare på den korte di-

stance havde de ikke fået

en eneste dråbe regn. Med en

Roan tyr hver, som jo var turens

primære mål, gav det jo lidt ro i

sindet og vi kunne kigge os om

efter de andre arter der var på

reviret. Common Reedbuck var

på min seddel. Min PH så lidt an-

strengt ud da vi talte om lige

netop denne art. Den er normalt

ikke så svær sagde han, men her

på reviret er der ikke mange til

afskydning og lige i øjeblikket

skjuler de sig (Common Reed-

buck lever parvis) i nogle tætte

20

21

tykninger, men hvis du insisterer

så kan vi da godt prøve.

Vi kørte i bilen i lang til for bare

at finde et spor, men som i an-

dre sammenhænge jo mere man

arbejder for sagen jo mere hel-

dig bliver man. Vi havde set spor

og havde nu gået i timevis for at

se om vi kunne udrede dem. På

et tidspunkt bliver sporene friske

og vi finder friske droppings. Ind

imellem ser vi små glimt at en

grå pels og som trold af en æske

står den pludselig der midt i en

lang åben stribe i den ellers tæt-

te tætte bush. Det døde den af.

Min glæde var stor efter de

mange kilometer på gåben,

men det var for intet at reg-

ne i forhold til hvilken krigs-

dans og glæde der over-

strømmede PHeren. Havde

det været en regndans så

havde vi nok fået en torden-

byge mere, men han var

simpelthen bare så glad for

at det var lykkedes. Den

umiddelbare glæde smitte-

de. Normalt er vore guider

naturligvis også glade for at man

nedlægger et dyr og at det lyk-

kes at gøre en klient tilfreds,

men denne glæde var så reel og

ægte at det var svært at få ar-

mene ned, der var dømt glad

aften.

Jeg havde fået de fleste af de

arter jeg kom for bl.a. kob-

berspringbuck. Vi havde ønsket

en hver, men vi kunne kun finde

én afskudsbar. I stedet beslutte-

devi at Vivi kunne jage en Bon-

tebuck som vi havde set et par

gode eksemplarer af tidligere på

ugen. Vivi og Julius havde prøvet

et par gange dagen før, men da

jeg var ved at være færdig og

Julius Gers meget gerne skulle

på noget familie besøg så slog vi

pjalterne sammen og Vivi fik

”min” PH og jeg skulle blot være

med for at filme. Jeg skulle filme

jagten hvilket egentligt var me-

get nemt indtil vi så resultatet.

Det vi så var det mest kun him-

mel og trætoppe og næsten in-

gen Bontebok og absolut ingen

jagtscener. Det gav lidt mere

respekt for de enorme summer

vi giver ud på jagtfilm.

Han vidste hvad han havde med

at gøre vores PH og han kendte

sit revir, men vi stødte dyrene

akkurat lige som Vivi var kom-

met op på skydestokken og væk

var de. Det samme var sket ad-

skillige gange dagen før, så det

var lidt frustrerende. Bontebok-

ken hører på samme måde som

sin bror Blesbucken til det åbne

land og det kan være svært at

komme på skudhold hvis man er

selv og endnu sværere når der

er en PHer med, samt en foto-

graf der absolut skal have en hel

filmrulle af himlen og trætoppe-

ne henover både jægere og byt-

te. Vi søgte efter den lille flok

BonteBuck i lang tid, men

PHeren mente at kende sit revir

og vi søgte på steder hvor han

mente det var sandsynligt at de

var søgt hen og langt om længe

var der igen kontakt. Flokken

bevægede sig rundt om nogle

buske af nogle bush-

pil og på det åbne

stykke mellem nogle

af buskene stillede

Bontebucken som

Vivi havde en aftale

med, sig fint op med

siden til og med en

hilsen fra 308w lagde

den sig ned efter 1½

dags jagt, hvilken

tilfredsstillelse. Den

sidste dag gik Vivi

efter en hun Spring-

buck for skindets skyld, men

endte med at nedlægge en

kæmpe buk der efter den forelø-

bige opmåling måler over 15,5

tommer. Sikken afslutning.

Familien Gers har sjælen med i

det de laver. En stor del af far-

men drives med henblik på frem-

avl af de lidt sjældnere og speci-

elle arter som Roan, Sable, Bon-

tebuck, Golden Gnu, Black Impa-

la, Black Wilderbeest og andre.

Især arter som Bontebuck og

Black Wilderbeest er skole-

eksempler på at jagten og der-

med den kommercielle værdi har

været kraftigt medvirkende til og

i nogle tilfælde været helt essen-

tielt for en arts overlevelse.

Hvis en mand som Julius Gers

ikke kunne finansiere avlspro-

grammer ved hjælp af salg af

dyr til kollegaer eller til jagtturi-

ster ville avlen ikke eksistere og

disse specielle arter være udryd-

dede.

De store penge donationer fra

udlandet fra velmenende folk går

typisk til Elefanter o.l. hvor be-

standen ikke er truet, men der-

imod truer miljøet mange

steder i Afrika med en årlig

tilvækst på over 30.000 indi-

vider.

Sportsjagt er i højsædet hos

Gers, der i Danmark er re-

præsenteret ved Diana Jagt-

rejser, og tingene og indkvar-

teringen er i orden hvilket

sammen med udsøgte midda-

ge og dejlige Sydafrikanske

vine gør opholdet unikt.

Efter en dejlig uge hvor vi mødte

stor gæstfrihed og fik dét på ta-

sken vi kom for, havde vi næste

glemt den ubehagelige udrejse

og turen hjem gik som planlagt.

For øvrigt fik vi at vide at den

syge stewardesse var blevet

opereret for blindtarmsbetændel-

se og havde det godt. Det er nu

egentlig meget betryggende at

vide, at hvis man skulle blive syg

på flyet, gør de en stor indsats

(med store omkostninger til føl-

ge) for at flyve en hen til et land

med et sygehusvæsen der vir-

ker.

Med en blindtarmsbetændelse

ville det være rigtig spændende

at blive sat af i Algeriet eller må-

ske i Congo???

22

Af Peter Aalykke

Den 7. september 2013 afholdt

Gesten Jagtforening på JKF’s

vegne (hvad er JKF – se artikel

andetsteds i bladet) det årlige

kommunemesterskab i feltskyd-

ning på Langebjerg Skydebane.

Da der kun er 2 riffelskydebaner

i Vejen kommune, har vi arran-

gementet hvert andet år.

Alle medlemmer af en jagtfor-

ening under DJ i Vejen kan del-

tage.

Arrangementet i år var en stor

succes. Udover at Gesten vandt

mesterskabet for første gang i

13 år, blev der også sat ny del-

tagerrekord med 43 deltagere

fra 9 foreninger.

Gesten vandt mesterskabet med

342 point ud af 400 mulige,

Askov-Malt blev nr. 2 med 310

point og Vejen og Andst delte 3.

pladsen, begge med 226 point.

De 4 dygtige skytter fra Gesten

var Bjarne Feddersen, Jari Iver-

sen, Jan Espensen og H.O. Pe-

dersen.

I den individuelle konkurrence

vandt Bjarne Feddersen med 89

point foran Jari Iversen med 86

point. Jan Espensen og Ole John-

sen delte tredjepladsen med 85

point.

Stor succes ved Kommunemesterskabet i

feltskydning 2013

23

Skydningen

Kort fortalt går feltskydningskon-

kurrencen ud på at skyde 10

skud på hjort, vildsvin og råbuk.

Hjort og vildsvin beskydes på

200 m i henholdsvis liggende og

siddende skydestilling.

Der skydes 2 skud på hver skive.

Herefter skydes 6 skud på buk-

keskiven på 100 m ’s afstand, 2

skud liggende, 2 skud siddende

og til sidst 2 skud fritstående.

Ved alle skydninger bortset fra

de 2 fritstående må anvendes 1-

benet skydestok.

De 4 bedste skytter fra hver for-

ening tæller.

Hvad kan man vinde ?

Der skydes om en vandrepokal

for hold, hvor vinderforeningen

får indgraveret årstal, navn og

antal point. Herudover får de 3

hold a 4 skytter på 1., 2. og 3.

pladsen medaljer om halsen.

Herudover kåres de 3 bedste in-

dividuelle skytter

Typisk er der også lodtrækning

om fine præmier på deltagerbe-

viset, så alle har chancen for at

få noget med hjem.

Historie

Skydningen har været afholdt i

rigtig mange år, tidligere i JFU-

regi i den gamle Vejen kommu-

ne, hvor der jo ikke var så man-

ge foreninger om buddet som i

dag.

Gesten Jagtforening har egentlig

en rigtig god tradition for at vin-

de skydningen, desværre er det

(alt for) mange år siden, at tra-

ditionen har været holdt i hævd.

Hvis man ser på pokalen, har der

de sidste 12 år stået Askov-Malt

på pokalen. År 2000 er det sidste

år, hvor Gesten har vundet før i

år. Før den tid skiftedes Gesten

og Askov-Malt stort set til at vin-

de pokalen, dog afbrudt af en

sejrsstime fra Bække Jagtfor-

enings side i 3 år.

Vi er selvfølgelig glade for, at det

igen kunne lykkes, og vi vil ger-

ne bede om jeres hjælp til at for-

søge at gentage kunststykket

næste år. Der er jo hele foråret

og også et par gange efter som-

merferien mulighed for at træne,

også på 200 m, hvis man ikke

lige mener, det er her, spids-

kompetencen ligger.

Så vel mødt på skydebanen til

hyggelige, larmende stunder, når

foråret atter melder sig.

Fortsætterklasse

1. Claus Fontenay med Sam 2. John Nielsen med Chaser 3. Birger Hansen med Donna

Begynderklasse

1. Linda Olsen med Balder 2. Edward Petersen med Messi 3. Jørn Sandersen med Tex

Resultater fra årets hundetræning:

24

25

Af Jan Birkelund

Selv om hverken jagttegn,

riffeltegn eller dåbsattest er

helt nyt, så er man vel nyjæ-

ger til man har nedlagt vildt

eller i det mindste afgivet

skud i forsøget herpå. I de 5

år der er gået siden jagt- og

riffeltegn kom i hus, er det

kun blevet til et par forsøg på

at nedlægge et rådyr hos en

kammerat, da lysten til hagl-

jagt ikke rigtig er til stede.

Det er så ikke på egne vegne,

at jeg skriver dette, men min

kone Pia.

En aften hvor jeg sad og gen-

nemgik dagens mails, var der et

tilbud på en bukkejagt i Polen og

jeg spurgte om det var noget vi

skulle prøve. Der kom et hurtigt

”det kan vi godt” og så var der

ingen vej tilbage. Aftalen blev

handlet på plads og så var der

ekstra behov for at besøge vores

lokale skydebane i Langebjerg,

ikke mindst fordi at vi skulle de-

les om en guide og en riffel på

turen. På skydebanen blev der

testet skydestillinger og ammu-

nition og det blev klart at der

skulle investeres i en trebenet

skydestok, for min gamle tobe-

nede og Pia blev aldrig gode

venner. Efter råd fra instruktø-

rerne, blev der også valgt pro-

jektil og der blev testet med for-

skellige ladninger. Den sidste tur

på skydebanen var med ”det der

skulle med” og det fungerede

godt for os begge og vi var klar

til afgang.

Turen ned til Piast, ca. 100 km

fra Frankfurt A.O., gik fint og vi

var fremme midt på eftermidda-

gen og blev indkvarteret i en

lækker lejlighed i en helt ny

bjælkehytte. Stilen var Jagt og

ikke mindst i den tilhørende re-

staurant, hvor der var opsatser,

gevirer og udstoppede dyr over

alt. Naturligvis var det hele ned-

lagt af stedets ejer.

Vi mødtes med vores danskta-

lende tolk og vores polske guide,

der ud over polsk også kunne

ganske få ord på tysk. køretøjet

var naturligvis en godt brugt 4x4

fra Korea med skæve hjul og

meget ratslør. Man skulle tro, at

det var en betingelse for at blive

guide i Polen. Vi aftalte at mødes

kl. 19 og begynde med at se ter-

rænet an, selv om det virker

umuligt på 14.000 ha. Da vi kom

af sted, måtte vi give vores

guide ret i at der ikke var bukke

ude så tidligt, når der var så

varmt om dagen. De få vi så var

spidsbukke, der stadig forsøgte

at følge med moren. Det var af-

talt at Pia skulle skyde først,

men de bukke der blev tilbudt

var for små og blev afvist. På vej

tilbage kom vi

forbi en eng, hvor

der gik en seks-

ender og vi holdt

og kiggede lidt på

den. Pia ville ikke

skyde, da det var

for mørkt efter

hendes smag,

men jeg tænkte

at vi skulle have

gang i butikken,

så jeg valgte selv

at forsøge. Det

var her at jeg

blev glad for at

have brugt lidt

ekstra på optik-

ken, for det var

faktisk ved at væ-

re temmelig

mørk, inden jeg

var på plads.

Bukken faldt i

skuddet, men den

var ikke særlig stor da den først

kom hen i bilens lys og jeg tror

at guiden forstod at det ikke var

den størrelse, der havde vores

interesse.

Næste morgen startede vi ud før

det blev lyst, da vi have aftalt at

vi også var interesseret i et vild-

svin, hvis det var muligt. Dem så

vi nu ikke noget til, men efter en

god time var der en buk et styk-

ke fra den vej vi kom kørende

på. Guiden fortsatte lidt længere,

så bilen var skjult bag en hvede-

mark og så gik vi tilbage. Det

var en pæn buk men der var og-

så et godt stykke ud til den. Vi

talte om mulighederne og Pia

satte skydestokken op og lavede

en sigteøvelse. Aftalen var na-

turligvis, at hun bestemte om

hun ville skyde eller vi skulle for-

søge at komme tættere på, med

risiko for at støde bukken. Efter

at have afprøvet skydestillingen

blev sikringen skubbet frem og

så var der helt stille. Bang og

dyret var væk. Det gik ned i

skuddet. ”Lad igen så du er klar

hvis den rejser sig” og der blev

kvitteret med en hurtig repetiti-

on. Og så rejste den sig! ”Skyd

igen inden den når ind i hvede-

marken” og hun tog sigte og

skød. Endnu engang måtte buk-

ken ned og der blev straks repe-

teret. ”Så venter vi lige 5 minut-

ter inden vi går derhen”, men

det var for sent. Af sted gik det

ned over engen. Da vi var gået

over 100 m ud kommer spørgs-

målet fra hende ”hvor er den”?

men der er et stykke endnu in-

den vi er fremme. vi skal ud på

180 m inden den ligger der og

den nye bukkejæger kunne tage

sit første bytte i øjesyn. Og er

der noget mere naturlig end at

debutere med en medaljebuk på

398 gram og 109,7 point? Det

blev fulgt op af den traditionelle

maling i ansigtet med blod fra

dyret, så der også er jagtlykke

fremover.

En ”ny”-jægers første bytte

26

Det viste sig at virke om aftenen

den næste dag. Her blev der

spottet en buk og en rå, der gik

ind i et smalt krat ude på en

græsmark. Guiden køre tæt på

krattet og Pia stiller op med sky-

destokken, så hun dækkede den

ene langside. Efter lidt ventetid

uden aktivitet, gik jeg ned langs

bagsiden, for at se om jeg kunne

trykke bukken ud på den anden

side. Pludselig kom der larm fra

krattet og Pia var helt klar med

riflen. Stor var hendes overra-

skelse, da der kom en kronhind

ud kun 50 m væk og selv om

spændingen var intens, blev der

selvfølgeligt ikke skudt. Bukken

og råen var åbenbart fortsat

gennem krattet og over i et

skovområde et par hundrede

meter væk. Vi satte os igen i bi-

len og fortsatte længere ud i om-

rådet bag diget, som endte

blindt og vi måtte samme vej

tilbage. Her så vi bukken og råen

fra før, som nu gik på græsmar-

ken på vej tilbage mod krattet.

Vi kom ud af bilen og fandt et

godt sted at stille skydestokken

op med ca. 130 m til bukken.

Den gik i et område med halvhø-

je græstuer, der dækkede det

meste af kroppen, men med er-

faring fra skydebanen på bukke-

skiven og en kaliber 30.06 skulle

et par græsstrå lige foran dyret

ikke forhindre et sikkert skud. Så

da bukken stoppede op og kig-

gede i vores retning lige

som på skiven, blev der ta-

get sigte lidt bag der, hvor

det ene forben måtte være

og ca. 20 cm under ryggen

og kuglen blev sluppet. Dy-

ret gik ned i samme øjeblik

kuglen ramte den. Da vi nå-

de ud til den, kunne vi til

vores overraskelse konstate-

re, at den ikke havde stået

helt som forventet. Den hav-

de faktisk stået og kigget

bagud, da den så i vores retning,

hvilket resulterede i at den hav-

de fået en ekstra ”stjerne” lidt

under den som dyret var forsy-

net med fra naturens side. Ikke

lige det som

var forventet,

men lærerigt

og heldigvis

uden at det

gav en an-

skydning.

Vi blev enige

om, at den

sidste morgen

skulle vi tid-

ligt ud, for Pia

ville gerne

slutte med en

buk ”lige efter bogen” og jeg

ville gerne forsøge at skyde et

vildsvin. Efter lidt diskussion

med guiden og formanden for

jagtforeningen, fik vi lov til at

komme af sted, selv om de men-

te at vi havde brugt vores kvote.

Vi havde forudbetalt for 5 bukke

og havde skudt 6, men i vores

aftale stod der at vi måtte skyde

op til 10, hvilket dog ikke var

kommet med i deres kopi. Vores

dansktalende tolk tog en snak

med formanden og så fik vi lov

at komme af sted og kunne sky-

de en buk af mellemstørrelse.

Det var nok vores fastpris aftale,

som de var lidt trætte af.

Vi kørte ud kl. 4 og efter en halv

time stødte vi på en rotte svin,

og jeg fik held af at nedlægge to

Überlaufer. Så manglede vi en

buk til Pia, og den fandt vi kl.

5.30. Det var lige efter bogen,

ca. 80 m, stillestående med hele

siden til og den blev fældet med

en ren 10’er. En rigtig god af-

slutning på en debutantjagt,

med levering af alle 3 bukke,

som hun havde afgivet skud til.

27

Af Freddy Wulf

Forestil dig at blive betalt for at jage kronhjort,

gemse, den himaylaiske Tahr, vildsvin, vilde tyrer

og vilde geder. Og forestil dig det til og med i et

land, der i dag måske er verdens sidste, frie og

mest fantastiske jagt-paradis: New Zealand. Jag-

ten er totalt fri på de store pattedyr, fordi de alle

er introducerede. Ingen fredninger, ingen restrik-

tioner, ingen tilladelser nødvendige.

Hvor storvildt-jagt er en form for naturbeskyttel-

se. Hvor den bakkes op af selv de mest rabiate,

uvidende ”tree-huggers”.

Efter et år som ”kød-jæger”, hvor jeg lærte at ja-

ge for at overleve, skød kronvildt og bar det ud og

solgte det, blev jeg tilbudt et job af det new zea-

landske skovvæsen: Gå ind i de dybe skove, skyd

så meget du kan. Mod betaling. Det var enhver

jægers ultimate drøm. At jage

hver dag. Blive inde i ”the bush”,

leve blandt vildtet. Om somme-

ren sove i skindene, fra de sidst

nedlagte hjorte. Lytte og lugte

sig frem i de tætte skove – næ-

sten selv blive et rovdyr, som

mine hunde: De havde deres

rovtænder, når de kastede sig

ind i en kamp med et vildsvin.

Jeg havde min kniv. Det var,

som de siger, i Spanien: Mano a

mano.

Kontrakterne med skovvæsenet

var på seks måneder. I nogle

dale var der hytter, i andre byg-

gede du dem selv på dine uaf-

brudte vandringer: Af lidt plastik

og skind. Eller sov under et klip-

pefremspring eller i et stort hult

træ.

Derinde, i de dybe skove og høje

bjerge, der aldrig har set en øk-

se eller motorsav, er den største

fjende dig selv! Du begynder at

krydse floder, du aldrig før kun-

ne have drømt om. Kravle op af

næsten lodrette sider uden no-

gen form for udstyr. Floder og

bække er transport-vejen, når

du har travlt. Du krydser dem

uafbrugt for at gøre distancen

kortere. Nogle gange rives du

med af strømmen og kæmper

for ikke at trækkes med ud over

vandfaldene. Og nogle gange

fanges du i mørket uden skind

og plastik, og tilbringer natten

våd og rystende af kulde under

et træ.

Og de mange døde

venner: 86. Mest

da helikopterne

blev sat ind. Først

for at skyde vildtet,

som blev eksporte-

ret til Europa. Se-

nere fange kron-

vildtet levende.

Ved at springe ned

på ryggen af det

fra en ”low flying chopper”. For at blive solgte til

de nye hjorte-farme.

Men lige meget hvor barskt livet er derinde, hvor

mange jægere der sporløst er forsvundet, og at

være alene i op til seks måneder, så er det for en

jæger verdens absolut bedste job!

PROFESSIONEL JÆGER I ET JAGT-PARADIS

28

Af Aske Vigen Pedersen

Den 24 november stod dagen på ny-jægerjagt afholdt af Gesten jagtfor-

ening. Dette var en dag jeg havde set

frem til længe. Det fremgik af invitationen, at der

var mulighed for at tage en ven med på jagtdagen, hvilket jeg med glæde

benyttede mig af.

Da det endelig blev torsdag den 24, kørte min ven

Jacob og jeg mod Vivi og Christians imponerende

jagtstue på Asserholtvej, hvor vi blev mødt af fle-

re medlemmer fra Gesten jagtforening. Vi var ret

tidligt på den, så derfor var der ikke kommet så

mange af de andre nyjægere, men de kom efter-

hånden som klokken blev 8. Da alle var kommet

fik vi et rundstykke og selvfølgelig også ”en gewe-

sen”.

Formand for Gesten jagtforening Michael Peder-

sen, præsenterede sig selv og holdte et lille paro-

le. Parolen blev holdt med henblik på os nyjægere

som endnu ikke har så meget erfaring. På parolen

fik vi fortalt hvordan jagtdagen skulle forløbe,

hvor vi skulle på jagt og hvilke former for jagt vi

skulle på. Da det var en nyjægejagt, var det også

vigtigt at gennemgå sikkerheden og de uskrevne

regler ekstra grundigt. Da parolen var færdigt og

spørgsmålene stillet, var vi klar til at gå på jagt.

Vi kørte til et andehul lige uden for Vejen by hvor

vi skulle starte jagten. Her blev vi placeret rundt

om andehullet hvorefter hundeførerne med deres

hunde skulle få ænderne op fra søen. Jeg blev

placeret ved kanten af marken der omringede hul-

let. Der gik ikke ret lang tid før ænderne lettede

fra den lille sø. Halvdelen af en flok ænder på cir-

ka 16 havde retning mod mig. Da de ikke ændre-

de retning og fløj over mig, havde jeg den ideelle

chance. Dette var første gang jeg havde en skud-

chance på en jagt. Da ænderne kom meget hur-

tigt hen mod mig og da det var svært at holde ro-

en, skød jeg forbi.

Nyjægerjagt

29

En af de andre nyjægere skød en and fra en flok,

som ikke havde retning mod mig. Efter andehullet

kørte vi til en såt ved planteskolen. Det var en

spændende såt. Vi blev igen placeret på poster.

Jeg kom ikke selv på skudchance denne gang,

men der var to jægere der fik skudt hver en fa-

san. Efter denne såt tog vi tilbage hvor vi startede

dagen, i jagtstuen, hvor vi tog den sikre såt. Da vi

havde spist vores madpakker og fået varmen fort-

satte vi med et par såter mere.

Jagtagen var utrolig spændende og vi fik set en

del vildt. Dagen har været meget lærerig for os

nyjægere, blandt andet fordi vi var sammen med

erfarne jægere og fordi den gik i et roligt tempo

så man kunne få det hele med.

Det handler om at bygge jagterfaring

op når man stadig er nyjæger, og jeg

kan personligt sige at jagten gav mig

en god oplevelse og noget til erfa-

ringskontoen. Dagen endte med en

flot vildtparade hvor der lå en sneppe,

to fasaner, en hare og en and, et rig-

tigt flot udbytte.

Selv skød jeg intet, men det er be-

stemt heller ikke det vigtigste. Jeg sy-

nes jagten var en rigtig fed og lærerig

oplevelse som foregik i en hyggelig

stemning med rare mennesker og i en

flot natur.

Tak for en spændende dag med gode

oplevelser.

FAKTA Nyjægerjagten er et tiltag fra Gesten jagtfor-

ening, hvor de jægere der tidligere på året har

erhvervet jagttegn bliver inviteret på jagt for at

lære de skrevne og især de uskrevne regler og

traditioner på jagt.

Revirerne er velvilligt stillet til rådighed af nogle

af egnens lodsejere.

30

Foreningsjagter 2014 Foreningsjagt lørdag den 18. Januar: 08:00

Sidste år mønstrede vi ca. 30 jægere til vor

foreningsjagt. Vi havde lavet en aftale med

nogle af omegnens lodsejere og fået lov til

at holde en jagt på deres respektive revirer

og alt jagtbart vildt måtte nedlægges.

Der skal køres rundt mellem de enkelte re-

virer.

Vi mødes før jagten til rundstykker og kaffe

på Asserholtvej 9 kl. 08:00. Efter jagten

spiser vi gule ærter med tilbehør, alt sam-

men til en lille erkendtlighed på kr. 100,–

Rågeregulering

Som en del af jagtforeningernes fællesudvalg har vi lov til at hjælpe med til at

regulere råger i Vejen kommune.

Vi får i Gesten Jagtforening tildelt forskellige datoer for, hvornår vi må foretage reguleringen. Dette

bliver i vores forening styret med hård hånd af Peter Aalykke

tlf. 29 93 98 90, hvor man også skal tilmelde sig reguleringen inden 1. marts 2013

Jagt og familietur til Sverige

Vi har i år lavet et samarbejde med Askov Malt jagtforening om at

udbyde bukkejagt i Sverige fra d. 14-21. august.

Vi har lejet et revir nord for Kalmar på ca. 700 ha. som er for-

delt ud på flere tusind hektar. Vi skal bo på den smukke ø

Oknaø i den svenske skærgård hvor man kan vælge hytter af

forskellige størrelser.

Jagten kommer til at foregå som anstandsjagt fra vel placerede

tårne, i skove, enge, og på marker. Der er fri afskydning. Buk-

ke og vildsvin koster 500 sek. som afregnes direkte til jagtud-

lejer inden afrejse. Vi har de sidste år skudt meget store buk-

ke, hvoraf flere i medalje klassen. Man skal dog ikke forvente

at alle skyder buk idet antallet af bukke i Sverige er faldet me-

get de sidste år, men til gengæld er kvaliteten i top. Vi har dog

fornemmelsen af, at antallet af råvildt, er på vej op igen, i

det område vi er i.

I 2013 var vi 8 mand på turen, og resultatet blev 5 gode buk-

ke. Der er plads til maks. 15 jægere på turen og pladserne vil

blive afsat efter først til mølle. Enkelte af turens jægere har

også tidligere taget familien med. Det tyder på at der vil blive

rift om pladserne i år, så hvis du vil med, så skynd dig at kon-

takte Michael, han vil være turleder og han kan også svare på

eventuelle spørgsmål.

Michael Pedersen 20 91 79 68 mp.epoke@gmail.com

”DEN SIKRE”

31

Jagt på småvildt på Øllingsøe Gods på Lolland Fredag/Lørdag den. 10 -11. oktober

Efter sidste års bragende succes har vi igen lejet 12 pladser på fasan og andet små-vildt på Øllingsøe Gods til en favorabel pris. Vi kører til Lolland fredag aften, hvor vi

bliver indkvarteret og hygger os sammen til aftenspisningen. Lørdag går vi på jagt det meste af dagen, hvor alt småvildt er frit. Sidste år blev der leveret ca. 40 stk.

vildt. Man kan medbringe sin egen hund. Koordinering og tilmelding til Michael efter

først til mølle princip. Pris alt inkl. (mad, indkvartering, og fri afskydning) dog ikke transport til Lolland,

Medlemmer: kr. 1.500,- Ikke medlemmer kr. 1.700,- Se artiklen andetsteds i bladet.

Jagt i Polen

Vi har kontakt direkte til et Polsk revir hvor jagten bliver udlejet, som et af få revirer

i Polen, direkte til den tilrejsende jæger. Mariuz Franzak der er den unge jagtchef på reviret styrer udlejningen. For sæsonen

2014 er bukkejagten i skrivende stund, allerede udsolgt, men der er mulighed for at komme på reguleringsjagt i efteråret på råer og lam. Kan man rejse på tidspunkter

med månelys arrangerer han også gerne måneskinsjagt på vildsvin. Er der flere hjor-te (både dåhjort og kronhjort) tilbage på kvoten sælges disse også, men her har et

stort tysk firma forkøbsret, så det er kun lejlighedsvis disse udbydes. Sidste år (2013) var der 1 dåhjort og 1 kronhjort til afskydning vel at mærke til særdeles at-

traktive priser. Kontakt Erik Andreassen på tlf 20 27 13 87 eller Christian på 40 36 97 76

*Lovpligtig sikkerhedseftersyn

af landbrugs- og

entreprenørmaskiner.

*Smede- og montage arbejde.

*Mobil skydetårn fremstilles –

demo model kan lånes

v/ Brian Petersen, Ø. Gesten Mosevej 6, 6621 Gesten

Mobil: 20 27 37 47

Mail: brianpetersen@profibermail.dk

P-TEK

32

Gruppetur til Sydafrika

Tag med Gesten Jagtforening på en guidet

tur til Sydafrika.

Vi er blevet opfordret til igen at arrangere en gruppetur til Ivy Safari på samme måde som i 2012.

Turen er også ideél for ledsagere, der ikke går på jagt.

Turen løber af stablen i uge 28/29 2014.

Vi flyver til Johannesburg, hvorfra vi bliver afhentet i bus og kører ud i bushen til lodgen. Vi planlæg-

ger derefter 5 jagtdage på farmen, og for ledsagere der ikke er jægere, kan der arrangeres køreture

ud i bushen eller evt. et besøg i storbyen Polokwane,der ligger 45 min. kørsel fra lodgen.

Afhængig af ønsker kan der arrangeres andre ting for ledsagere.

Der kan jages 1:1 eller 2:1 efter eget ønske og vær opmærksom på, at der også er dansk PH på

farmen.

Efter de 5 dage med masser af oplevelser på farmen, kører vi ind i Krüger National Park, hvor vi

bruger 2 hele dage inden vi sætter kursen mod lufthavnen igen. I Krügerparken kan vi (i bilen)

komme helt tæt på de forskellige dyr hvor elefanter og andre store dyr krydser vejene.

På lodgen, der ligger i bushen midt i det 3500 ha store revir, er

der masser af muligheder for oplevelser. Der er et væld af for-

skellige afrikanske dyre og fuglearter, der kan betragtes enten

fra bilen eller fra de mange klippeformationer der ligger spredt

på farmen, eller der kan siddes i skjul ved et vandhul, hvor dy-

rene kan betragtes på nært hold, når de i skumringen kommer

ned for at drikke. I området er der konstateret over 350 for-

skellige ofte farvestrålende fuglearter,

Der er ingen farlige rovdyr i området, ligesom det er mala-

riafrit, så det er helt sikkert også at færdes til fods i bushen

både med kikkert og kamera.

Oplev den helt specielle afrikanske stemning på farmen, hvor

Lisa Ivy sætter en ære i at tilberede gourmet middage af de på

farmen forekommende arter af antiloper og fuglevildt. Vi får

derfor lejlighed til at smage f. eks. Kudusteak, marineret

Elandbacon, Impalaryg, Zebrafilet, Gnu og ikke mindst Giraf.

Er du interesseret så holder vi en informationsaften, hvor vi

fortæller om turen, farmen og hvad der kan forventes og sidst

men ikke mindst prisen. Det er langt billigere end du tror.

Tilmed dig til infoaftenen (som jo selvfølgelig er helt

uforpligtende)

Nogle af deltagerne fra sidste tur vil være til stede denne af-

ten, så der bliver rig lejlighed for at stille spørgsmål både for

jægere og evt. ledsagere.

Kontakt: Vivi v-coaching@hotmail.com 22 38 45 68

eller Christian cj@scagro.dk 40 36 97 76

Info aften den 07. marts. Kl. 19:30

Klik evt. ind på Ivy Safaris hjemmeside: www.ivysafaris.com

Følg med på vores hjemmeside: www.gestenjagt.dk

33

Mød en eventyrer !

Freddy Wulff kommer til Gesten!

I sin nye bog ”Professionel jæger” fortæller han om, hvordan

han med livet som indsats har jaget kæmpestore kronhjorte

og monstersvin i New Zealands vilde bjergskove, om jagten på

tonstunge bøfler i det tropiske Australien, om jagt på Grønland

og meget mere…

Kom og hør ham fortælle om sine spændende og hårrejsende oplevelser …

Torsdag den 20. februar 2014

kl. 19.30

i Jagtstuen

Asserholtvej 9, 6622 Bække

Freddy Wulff sælger og signerer sin bog i pausen (300 kr./stk.)

Alle (også ikke-jægere) er velkomne til en spændende aften!

34

Hundetræning

Vi har stadig et rigtig godt tilbud om hundetræning i Gesten Jagtforening.

Start: 07. april. Vi mødes ved Asserholtvej 9 kl. 18:30 Kresten Junker har lovet igen at stå for hundetræningen, og vi ser frem til at

møde såvel velkendte som nye deltage-re, som vil lære nyt og/eller udbygge de-

res viden om de gode resultater, som kan komme ud af fokusering på konstant

konsekvens og et udbygget samarbejde

mellem hund og fører. Den 08. april starter vi og Kresten op

igen, som sædvanlig med et begynder- og et fortsætterhold. På

begynderholdet kan både jagthunde og ikke-

jagthunde deltage. Indhol-det af kurset er

almindelig lydighedstræ-ning suppleret med lidt ap-

portering m.v. På fortsætterholdet trænes

apportering, slæb, frit søg,

vandarbejde m.v. Kursets deltagere er

selv med til at bestemme indholdet.

Efterårshund: Start 25. august kl: 18:30

I efteråret vil vi afholde vores sædvanli-ge ”afpudsningstræning” for jagthunde.

Det er et krav, at hunden kan apportere for at deltage i kurset, som forløber over

4 aftener. Mød op ved Asserholtvej 9

Åbent hus/ butik

Tirsdag den 04. marts

Igen i år har vi valgt at tage tu-

ren til Østjysk våbenhandel.

Østjysk holder åbent hus for vo-

re medlemmer. Sidste år var vi

ca. 30 personer til en hyggelig

aften.

Mød op på Constancievej i He-

densted

kl. 19:00.

Vi har sørget for kaffen og

lidt hjemmebag.

35

Riffelskydning 2014:

Vores riffelbane er heldigvis godt besøgt.

Sæsonens riffelskydninger i Langebjerg er som følger:

FØR SOMMERFERIEN

Lørdag den 29. marts 12:00 – 15:00

Onsdag den 2. april (17:00-21:00)

Onsdag den 16. april (17:00-21:00)

Lørdag den 26. april (13:00-16:00)

Onsdag den 07. maj (17:00-21:00)

Onsdag den 14. maj (17:00-21:00)

EFTER SOMMERFERIEN

Onsdag den 20. august

(17:00-21:00) Onsdag den 27. august

(17:00-21:00) Lørdag den 20. september (09:00-12:00)

På alle skydninger efter sommerferien gør

vi ekstra meget ud af at træne på 200 meter.

Kom gerne tidligt i åbningstiden, der er tendens til at blive lidt kø sidst på dagen.

Kommune- feltskydning: 06 September 2014 fra 09:00-13:00

(seneste indskrivning kl. 12:00) På skydebanen i Skibelund. Kom ud og

skyd på forskellige afstande. På 200 m skydes:

2 liggende skud til hjort

2 knælende eller siddende til vildsvin På 100 m skydes:

2 liggende til buk 2 siddende til buk

2 fritstående til buk. Alle medlemmer af jagtforeninger i Vejen

Kommune kan deltage.

Efterlysning!

Til jagtegnsundervisningen, der nu er

blevet meget mere krævende for kursi-sterne, mangler jeg udstoppede dyr og

fugle. Enten præparater som jeg kan låne eller købe billigt til formålet.

Vivi H. Jensen

22 38 45 68

v-coaching@hotmail.com

36

Ka’ De lide østers? Østerstur til vadehavet -

med efterfølgende middag

Lørdag den 22. februar

Under kyndig vejledning af Carsten Damgård.

Vadehavet muslinger og østers er en stor oplevel-

se. Både når vi vandrer ud til de store muslinge-

banker og når de senere skal tilberedes og spises.

Naturen er enestående, og vi er afhængig af tide-

vandet. På bankerne er der østers overalt og tu-

ren kræver kun at du har et par alm. gummistøv-

ler på. Fuglene, vinden, vandet og det eneståen-

de landskab skaber en fantastisk stemning.

Medbring en rygsæk, spand eller lignende, til at

bære østers hjem i, da østers skærer hul i alm.

bæreposer. Handsker er også en god idé, da

østers er meget skarpe i kanten.

Vi starter turen på Rømø, hvor vi mødes Kl: 12:00

ved det første lyskryds lige efter dæmningen. Ef-

ter turen tager vi hjem til Jagtstuen, hvor vi har

forberedt et par grill o.l. så vi med hjælp fra Car-

sten ,kan afprøve nogle gode opskrifter, på de for-

skellige lækkerier vi har samlet. Medbring selv øl

og passende vin til lejligheden. Vi sørger for re-

sten.

På grund af forberedelserne, vil vi gerne have en

tilmelding af deltagere og antal, tag ungerne med.

Ved tilmelding bedes du oplyse et telefonnummer

hvor vi kan få fat på dig, såfremt vi må aflyse

pga. vejret.

Tilmelding til Christian på tlf. 40369776 eller

cj@scagro.dk

Dansk kontakt:

Erik Andreassen tlf 20271387 eller

Christian og Vivi Jensen Tlf. 40 36 97 76 — 22 38 45 68

cj@scagro.dk -

v-coaching@hotmail.com

www.ivysafaris.com

37

Torsdag 13. Marts kl 19:00

På kurset kan man kvalificere sig til at håndtere

”større mængder af vildtkød til vildthåndterings-

virksomheder”, som det hedder i EU-forordningen.

For de jægere, der skal på jagt i Tyskland, er det

på flere og flere revirer et krav om dokumenteret

veterinærkursus.

Kurset opfylder lovkravene i EU forordning

853/2004, og dermed også medlemslandenes

myndigheder. Kurset bliver hermed også aner-

kendt af forskellige revirindehavere i hele EU.

Kursets indhold giver et bredt kendskab til fore-

kommende vildtsygdomme

og hvilke forholdsregler der

skal iagttages i forbindelse

med vildhåndtering.

På grund af kursusbeviset

skal vi have en tilmelding

inden kurset.

Tilmelding til Christian

cj@scagro.dk

Pris: kr. 250,-

Fredag den 28. marts.

Vi har lavet et særligt arrangement til jer, der vir-

kelig ønsker at blive bedre skydende med hagl-

bøssen.

Vi tager til Brande Skydecenter og får instruktion

af Rasmus Bjergegård, en af Danmarks bedste

professionelle skydeinstruktører.

Rasmus har arbejdet professionelt med skydein-

struktion i DJ i årene 2003-2009 og har repræsen-

teret Danmark på landsholdet i Compak Sporting.

Han har vundet Danmarksmesterskabet og titlen

som årets sportingskytte i 2008, 2009 og 2010.

Rasmus har nu firmaet Bjergegård Shooting Ser-

vice, hvor han lærer jægere og skytter at blive

bedre skydende. Læs selv mere om Rasmus på

www.Skydeinstruktion.dk

På dagen kan vi være maks. 12 deltagere. Tilmel-

ding er først til mølle, hvor medlemmer har for-

trinsret, øvrige kan komme på venteliste. Sidste

tilmelding er fredag den 28. februar.

Vi får instruktion i hold på op til 4 personer i 2½

time pr. hold. Der er mulighed for at skyde på en

anden bane på egen hånd, når man ikke instrue-

res.

Prisniveauet vil ligge omkring 500 kr/pers. for in-

struktionen, afhængig af deltagerantal.

Hertil kommer forbrug af patroner og duer. En

runde duer/patroner med 25 stk. koster 100 kr.

Til instruktionen skal beregnes et forbrug på 125-

150 duer/person. Hertil kommer så evt. duer/

patroner, der forbruges ved skydning på egen

hånd.

Tilmelding til Peter Aalykke Jensen på 29939890

eller mail anpe@profibermail.dk

Veterinær kursus

Skydeinstruktion i verdensklasse

38

Bukkekaffe 16. maj fra kl. 08:00 Vi mødes Asserholtvej nr. 9 hvor forenin-

gen er vært ved morgenkaffen. I de sid-ste mange år har der næsten hvert år

været bukke på paraden. Mød op og hør historien om jagten. Hvis du ikke lige

ved, hvordan en buk ser ud, så kom ud

og kig med.

Kommunehagl 19. juni kl. 18:30—20:30 På skydebanen i Bække

Alle medlemmer af jagtforeninger i Vejen Kommune kan deltage.

Generalforsamling 21. oktober kl. 19:30 Asserholtvej 9.

Mød op på årets generalforsamling og hør om foreningens gang. Vi holder sam-

tidig trofæaften, hvor alle bedes med-bringe deres nedlagte trofæer, så vi kan

få historien.

Vi kårer også årets kragejæger.

2013 var årets kragejæger: Hans Jørn Holm

Fra sidste års generalforsamling.

De glade bukkejægere med

årets første buk

39

Januar 18. Foreningsjagt Jagt på de fleste jagtbare vildt-

arter. Afsluttes med gule ærter.

Februar.

20. Foredrag med Freddy Wulf 22. Østerstur

Familietur til østersbankerne i vade- havet med efterfølgende til-

beredning af ”byttet”.

Marts

04. Åben butik Østjysk våbenhandel. Hedensted Fra kl. 19:00

07. Info aften om turen til Sydafrika

13. Veterinærkursus. Tag på kursus i vildtsygdomme og

hygiejne. 28. Skydeinstruktion i verdensklasse

29. Riffeltræning (12:00 – 15:00)

April 02. Riffeltræning (17:00-21:00) 07. Hundetræning starter

16. Riffeltræning (17:00-21:00) 26. Riffeltræning (13:00-16:00)

Maj 1. Rågeregulering

Rågereguleringen, husk tilmelding 07. Riffeltræning (17:00-21:00)

14. Riffeltræning (17:00-21:00) 16. Bukkekaffe

Juni 14. Riffeltræning (09:00-12:00) Kun for deltagere til Sverigesturen

19. Kommunehagl (18:30-20:30) Banen i Bække

Juli 07-17 Foreningstur til Sydafrika

Gruppetur til Ivy Safaris i Sydafrika.

August 20. Riffeltræning (17:00-21:00) 14-21 Jagt i Sverige

Bukkejagt i Sverige, husk tilmelding. 25. Efterårshund starter (18:30)

27. Riffeltræning (17:00-21:00)

September 06. Kommunefeltskydning (09:00- 13:00) i Skibelund.

20. Riffeltræning (09:00 12:00)

Oktober 21. Generalforsamling Generalforsamling

Trofæaften Årets kragejæger kåres

Ultimo: Hundyrsjagt i Polen

Afskydningsjagt på råer og lam i Polen. Husk tidlig tilmelding.

November 22. Nyjægerjagt for Jagttegnskursister

Vi inviterer de nye jagttegnsløse re på jagt.

Aktivitets-kalender 2014

40

FORENINGSJAGTER RIFFELSKYDNING HUNDETRÆNING ØVRIGE AKTIVITETER