geo-nyt 77 - geografi.dk · niske geografi i undervisningen. på kurset deltog hele 62 lærere, der...

Geo-Nyt 77· januar 2013 ·

Geografilærerforeningenfor gymnasiet og HF

Geo-Nyt 77 · januar 20132

Niels Vinther – formandLønstrupvej 1002720 Vanløse

tlf. 40 79 35 03 [email protected]

Birgit Sandermann Justesen – næstformand

Kollelevbakken 4 2830 Virum


Dennis Noe – kassererKabbelejevej 57500 Holstebro


Marie-Louise SøndbergBrudesøvej 176040 Egtved


Morten Ravn – sekretærKlintevej 63600 Frederikssund


Dorte Nørregaard MadsenRugmarksvej 145800 Nyborg


Jette Selvig JuelEgelundsvej 154600 Køge


Tine Marie FoldrupGartnergade 95800 Nyborg


Formand: Niels Vinther

Næstformand: Birgit Sandermann Justesen

Kasserer: Dennis Noe

Sekretær: Morten Ravn

Fagligt forum for geografi:Niels Vinther

Pædagogisk Samarbejdsudvalg: Morten Ravn

Fagligt forum for nv:Jette Selvig Juel

Kontakt til webmaster: Birgit Sandermann Justesen

Kontakt til regionerne: Dorte Nørregaard Madsen

Geo-kurser: Birgit Sandermann Justesen

Kontakt til Geografforbundet: Birgit Sandermann Justesen,Niels Vinther

Fagkonsulent: Lars AndersenUndervisningsministerietFrederiksholms Kanal 261220 København K,tlf. 2074 5839, email: [email protected]

Foreningens websider:http://www.emu.dk/gym/fag/ge/index.html

Forsidefoto: "Sonic" til måling af grænselagsmeteorologi

3Geo-Nyt 77 · januar 2013

I ønskes alle et godt nytår og jeg ser frem til 2013, som et skelsættende år, hvor geovidenskab for alvor etableres i gym-nasiet. I skrivende stund er der 6 skoler der opretter geovidenskab og mange flere skoler udbyder faget næste år. Det er flere end forventet og der er meget stor tro på at mange flere skoler opretter næste år – det bliver en meget spændende tid vi går i møde. Jeg er meget overbevist om at oprettelsen af geovidenskab vil få stor betydning for vores fag, både på de skoler der opretter, men også de skoler der ikke opretter faget vil få gavn af de mange kurser der udbydes i forbindelse med etableringen af geovidenskab. Opbak-ningen til etableringen af geovidenskab er stor. På konferencen på Rosborg den 15/11 deltog 65 personer der alle ivrigt drøftede forskellige tilgange til faget. På konferencen blev der præsenteret et

gennemarbejdet udkast til et skriftligt eksamensspørgsmål. Det var meget inspi-rerende og var med til ramme hele faget ind. Det er vigtigt at så mange som muligt deltager i efteruddannelseskurserne, der både præsenterer nye teknikker, nyt udstyr og en ny tilgang til naturvidenskabelig problemløsning som vi kæmper med i hverdagen. Et af de kurser der er udbudt som følge af det gode samarbejde, der har været mellem geografilærerforenin-gen og fysiklærerforeningen, var kurset ved Høvs øre. I Høvsøre deltog 15 fysik/geografilærere i et meget flot kursus, hvor der bl.a. blev arbejdet med grænselag og vindprofiler med brug af de nyeste instru-menter og teknologier. Et af de instru-menter, der blev brugt var en vindmåler, der kan måle i flere dimensioner. Selve

Nyt fra formanden

20132013

Høvsøre Høvsøre Fagdidaktisk kursus


Fra formanden (fortsat)

det faglige udbytte af kurset var højt, men nok så vigtigt var det at samarbejdet mel-lem de to faggrupper gav en god debat og der kom mange ideer på bordet. Vi siger også tak til Aksel Walløe Hansen og Jacob Berg fra KU og DTU for det store arbejde de har lagt i at få kurset gennemført.

En anden grund til at vi går en ny og spændende tid i møde er de mange nye kandidater der er blevet ansat på skolerne, hvor ikke mindre end 39 deltog på årets fagdidaktiske kursus. Alle kommer med nye input og mange kommer lige fra universitetet, hvorfra de har nyeste viden, nye teknikker og en masse gejst og inspi-ration. Vi glæder os til at de vil være med til at præge faget i mange år frem. Jeg vil gerne takke for den store opbak-ning der var til årets generalforsamlings-kursus, der blev afholdt på Svendborg Gymnasium, der velvilligt stillede facilite-ter til rådighed. Tak til de gode oplægs-holdere, der bidrog med nye vinkler på mulighederne for at inddrage den elektro-niske geografi i undervisningen. På kurset deltog hele 62 lærere, der alle bidrog med gode ideer og inspiration. Når så mange deltager udvekslet der en masse ideer og barrieren for at søge hjælp, råd og vejled-ning mindskes når man har snakket over frokosten og den hyggelige middag.

Lidt malurt skal der dog dryppes i bæ-geret, for de fleste har nok set den hårde udmelding fra landets finansminister, der ikke tegner godt for vores fremtidige ar-bejdsbelastning. Når man hører om kolle-gaer der går ned med stress og ser at selv dygtige kollegaer går ned i tid for at få det hele til at hænge sammen, så blive man lidt deprimeret over at høre at vi bare skal arbejde mere. Udmeldingen kom samtidig med at man var midt i afslutningen på endnu et hektisk efterår med alt for meget arbejde, som følge af NV-skævvridningen. Jeg håber at det lander et sted, der ikke giver flere stress eller får gode folk til at søge væk fra gymnasierne. Jeg er siden sidst blevet ansat i en del-tidsstilling som Projektleder på Projekt Geovidenskab under NTS-centeret, hvor jeg skal medvirke til at de skoler der har oprettet geovidenskab får så god en start som muligt og samtidig medvirke til at så mange som muligt søger den studieret-ning i fremtiden. Det bliver spændende og jeg glæder mig meget til at komme i gang med den udfordring. Jeg ser frem til et spændende forår.

Med venlig hilsen Niels Vinther, formand. [email protected]

20132013


REGIONALMØDER FORÅR 2013

Kursusudbyder GeografilærerforeningenKurset laves i samarbejde medDe regionale geografilærere.

FormålDialog med fagkonsulenten og kur-sus i inddragelsen af eksperimentelt/feltgeografisk arbejde i den tematiske undervisning.

Indhold 1 Udførelse af eksperimentelt/

feltgeografisk arbejde2 Frokost3 Opdeling af deltagerne i to grupper,

hvor der arbejdes med henholdsvis eksperiment/feltgeografi og tematisk undervisning i hhv. naturfagspakken på hf og i naturgeografi på stx.

4 Orientering og debat med fagkonsu-lent Lars Andersen

ArbejdsformOplæg, udførelse af eksperiment/ feltarbejde, erfaringsudveksling.

Tid og stedMandag den 15. april 2013 kl. 10-16, I trekantsområdet.

Tirsdag den 23. april 2013 kl. 10-16, Sankt Annæ Gymnasium, Sjælør Boulevard 135, 2500 Valby

Pris400 kr.

TilmeldingSenest mandag den 1. april til Dorte Nørregaard Madsen på dnm@vucfyn. Oplys samtidig dato og sted for kurset du ønsker at deltage på.


Nyt fra fagkonsulenten

Generalforsamlingskurset i oktober var me-get velbesøgt, og der kom mange spænden-de drøftelser af it-anvendelsen i naturgeo-grafi/geografi på banen – både de tekniske løsninger – og de mere didaktiske. Det var et tema, som medlemmerne af fagligt forum: Niels Vinther, Geografilærerforenin-gen/Greve Gymnasium, Per Sonne, Ørestad Gymnasium, Claus Niller, rektor på Ros-kilde Katedralskole, også drøftede på møde i forlængelse af en konference for alle faglige fora (alle fag har et fagligt forum, og disse mødes hvert andet år i november til konference). Der var på konferencen tan-kevækkende oplæg om alt fra den (næsten) lektiefri skole til hvad computeren gør ved klasserummet – og ved os som personer; hvor mange procents kapacitet mister vi, når vi tror, at vi multitasker?!

En del af materialerne fra konferencen findes her: http://www.emu.dk/gym/fag/fagligfora/konf12/index.html

En enkelt oplægsholder brugte blot det talte ord, så det findes ikke som ppt på hjemmesiden!

Dagen efter konferencen havde vi en velbesøgt og spændende geovidenskabs-konference. Her var fokus på de skriftlige opgaveeksempler, og arbejdsgruppen gik hjem med mange gode ideer. Grup-pen arbejder videre med to opgavesæt, som forventes udgivet i løbet af foråret. Derudover var der inspirerende oplæg fra en række lærere, der snart starter studie-retningen foruden et fagligt oplæg om Kontinentalsokkelprojektets status. Sene-ste tilbagemeldinger om geovidenskab er, at seks skoler starter studieretningen her i januar. Der arbejdes på endnu en konfe-rence i efteråret 2013. Men herom senere.

I øjeblikket arbejdes der på 2. fase af ud-viklingsplanen for de gymnasiale uddan-nelser; den skal ses i forlængelse af ”ser-

Fagdidaktisk kursus


viceeftersynet” af ungdomsuddannelserne, som var en del af regeringsgrundlaget i 2011. Udviklingsplanens 2. fase udsen-des her i januar og indeholder en række tiltag, der blandt andet sætter eleverne og kvaliteten af deres uddannelse i centrum. Ansøgningsfrist for deltagelse er 15. april 2013. En del af udviklingsplanen er også et udbud af udvikling af mere fagspecifik-ke efteruddannelseskurser. Og her kunne det være rigtig fint, hvis mange lærere fra både hf og stx vil byde ind på deltagelse i udviklingen af disse. Her er udbud af kurser, der skal udvikle arbejdsformerne i geografi på hf-e og i nf, udvikling af et laboratoriekursus (for lærere), samarbejde om det internationale aspekt i ng sammen med sprogfagene, toning af naturgeografi C i forskellige studieretninger, udvikling af det skriftlige arbejde i geovidenskab samt om brobygning mellem grundsko-len og naturvidenskabeligt grundforløb om anvendelsesorienterede emner i NV. Der bliver plads til rigtig mange initiati-ver, som jeg håber, at I vil slutte op om og være med til at udvikle. De nærmere bestemmelser for hvilke parter, der kan ansøge, fremgår af udviklingsplanen. Ud-viklingsplanens 2. fase vil være at finde på blandt andet EMU og www.uvm.dk

Vi er midt i skoleåret: Husk at få formule-ret jeres emner i studieplanerne, så det er

tydeligt, at eleverne og I arbejder aktuelt og emneorienteret med stoffet. Træn eleverne i elementer af prøveformen f.eks. ved at lade en elev i klassen, ved starten af hver time, fortælle om ”aktuel geogra-fi” – dagens geografiske problemstilling, som eleven har fundet den beskrevet i de sidste dages aviser, tv, web: videnskab.dk, på EMU, DMI, GEUS – eller hvor man nu finder sin naturgeografiske viden! Det giver en god træning til ”begrundelse for problemstillingens relevans og aktualitet”, som det er formuleret i læreplanen for ngC, og man kan også bede eleven om at nævne nogle ”centrale geofaglige sam-menhænge, der knytter sig til problemstil-lingen”. Det behøver ikke tage mere end fem minutter, men det er god træning, og eleverne ser efterhånden, som ugerne går, mere og mere geografi i deres omgivelser!

Godt nytår 2013 Lars Andersen, 4. januar 2013

Geovidenskab A konferencen


Anvendelse og kopiering!


Kære kollega

Denne bog er blevet til på opfordring fra unge og gamle kolleger, der har savnet en ny udgave af ”Vejr og klima” (systime 1991).

2012-udgaven er på 117 sider, 79 figurer og 45 opgaver.

Mange har efterspurgt en udgave, der nemt kunne klippes og redigeres, samt en fleksibel kopieringsordning, da Copy-Dan-begrænsningerne ofte har været en barriere.

Derfor udsendes udgaven som en fil, der distribueres gratis til mine kolleger. Den er udsendt via e-mail fra Geografi-lærerforeningen, men kan også rekvireres hos mig.

Du må gerne nøjes med at blive inspireret. Vil du bruge den i en eller anden udstræk-ning i din undervisning, kan du klippe og klistre alt det du vil – elektronisk eller på papir – herunder omredigere og opdatere, så din aktuelle undervisning og dit arbejde gøres så smidigt som mulig. (Husk at aktivere bl.a. klippe-værktøjet i Adobe Reader).

Din skole kan således én gang for alle købe copyright til ubegrænset brug af bogen til skolens elever for 2500 kr. Send blot en e-mail med dit navn og skole samt skolens EAN-nummer til:[email protected] Så ordner jeg resten med skolen.

Du kan naturligvis også vælge at kopiere efter Copy-Dan reglerne, men så kun inden for de i aftalen nævnte begrænsede rammer.

Hvorfor ser denne bog ud som den gør? Det der har gjort den gamle trykte bog så populær, at de slidte eksemplarer stadig anvendes og kopieres i stor stil, er ifølge brugerne:n en letforståelig tekst. n simple figurer. n opgaver der øger forståelsen af emnet. Derfor er disse fortrin bibeholdt, også når den videnskabelige sandhed har måttet skæres til.

Der findes imidlertid ude i den store ver-den langt flottere illustrationer bl.a. i form af dagsaktuelle kort, film og animationer. I bogen inddrages eksempler på disse i form af links.

HilsenFlemming


Tillæg/timer til apparatopstilling

Orientering til foreningens medlemmer

Fra foreningens side, har vi (igen) i dette efterår, forsøgt at trænge igennem hos GL, med vores ønske om at blive ligestillet, med de øvrige naturvidenskabelige fag. Vi må desværre (igen) konstatere at vores fagforening ikke vil lytte til vores øn-sker. Meget skyldes at de kommende og igangværende overenskomstforhandlinger er meget vanskelige og der er ikke noget der peger i retningen af flere ressourcer til gymnasieskolen.

Vi (ved undertegnede) har gennem skrivelser med Gorm Leschly, forsøgt at trænge igennem med vores ønske, men er desværre ikke blevet mødt med den øn-skede velvilje. Ifølge Gorm Leschly skete der ved OK11 det: ”At det blev, efter kraf-tigt ønske fra arbejdsgiverside aftalt, at begrebet ’timer til apparatopstilling’ fra 1. august 2012 forsvinder fra overenskom-sten. Der er således ikke længere på den måde nogen forskel i arbejdsforholdene for undervisere i de naturvidenskabelige fag.” Som følge heraf vil det ifølge GL være direkte useriøst at forlange at ændre forholdene for vores fag.

Som følge af dette svar fra GL har vi ef-terfølgende forsøgt at få svar på følgende (uddrag af mail sendt til Gorm Leschly 12. oktober 2012), for os indlysende problemer:

n Ifølge OK11 fremgår det af paragraf 8 stk. 4, at de øvrige naturvidenskabelige fag(og krea-fag) jo stadig tildeles et tillæg, som er særholdt de andre 3 na-turvidenskabelige fag. Det er jo stærkt forundrende at Naturgeografi ikke er naturligt indskrevet som en del af denne paragraf. Hvordan kan man som fag komme i betragtning til at være en del af dette selskab?

n Naturgeografi er og bliver et naturvi-denskabeligt fag med en eksperimentel dimension, og det kan derfor ikke være rimeligt at vi ikke har de samme arbejds og lønforhold som de øvrige fag. Som jeg forstår det du skriver, og som jeg læser paragrafferne, så handler det om tradition og desværre har na-turgeografi ikke været en del af denne tradition. Er det korrekt?

n Det kan da synes en smule paradoksalt at naturgeografi efter jul, skal starte faget geovidenskab i samarbejde med fysik (dog foreløbigt på forsøgsbasis). Her vil det ene fag få pensionsgivende tillæg (for hvad der kunne synes at være apparatopstilling) mens det andet ikke vil få det. – Men fagene bidrager med de samme dimensioner. – Det er da noget rod, er det ikke?


Vi har stadig intet hørt som svar på ovenstående.

Det kan på GL virke som dårlig timing, men det er for mig svært at forstå, hvor-dan det kan være forbundet med dårlig timing hvis løn og arbejdsforhold ikke synes rimelige for en stor gruppe af GL´s medlemmer.

Fra foreningens side forsøger vi aktivt at arbejde for, at gøre arbejdsforholdene for vores medlemmer bedst mulige, og det er derfor rigtigt ærgerligt når vi ikke møder den fornødne opbakning hos vores med-spillere. Hvordan kan man ændre et fag til at være naturvidenskabeligt funderet og med en eksperimentel dimension som en naturlig del af dette fundament, men samtidig fuldstændigt lukke øjnene for løn og arbejdsforhold SKAL følge med?? Og hvordan kan man igen og igen, blive ved med at ignorere dette forhold?

På vegne af geografilærerforeningen

Morten Winther Ravn

PS(FU)


Vi håber, at I fra GL´s side vil varetage vores interesser som Naturgeografi og geografilærere i STX-gymnasiet og HF. Vi forholder os undrende over for det fak-tum, at vi som lærere i naturvidenskabe-ligt fag med en støt stigende eksperimen-tel dimension, ikke arbejder under samme vilkår som de øvrige naturvidenskabelige fag. Derfor denne skrivelse.

Kan det virkeligt passe, at vi skal inte-grere eksperimenter i vores undervisning, uden at vi kan få timer til apparatopstil-ling? I STX gymnasiet skal vi ifølge bekendtgørelsen lave både eksperimentelt arbejde og feltarbejde og gerne sam-men med andre naturvidenskabelige fag. Problemet er bare, at vi ikke, som det ser ud nu, bliver behandlet på lige vilkår som de øvrige naturvidenskabelige fag. Og det er ikke rimeligt. Hvis ikke vi (I) tager os sammen og sørger for at give et apparatopstillingstillæg til de lærere, der underviser i faget, kan vi på sigt ikke for-vente, at alle lærere vil opfylde bekendt-gørelsen. Med mindre det er meningen at det SKAL ligge eleverne til last. Er det mon det?

I HF er problemet jo endnu større. Her skal de tre fag Geografi, Kemi og Biologi med NF føre eleverne til eksamen sam-men. Det foregår i praksis på den måde, at eksamen er to-delt. Til A-delen af eksa-men, udarbejder eleverne en fællesfaglig opgave, der indeholder alle tre fag, som de efterfølgende bliver eksamineret i. Til B-delen, skal alle 3 fag opgive lige dele eksperimenter, som eleverne så trækker imellem. Eksperimenterne forventes altså at have samme omfang i alle de 3 invol-verede fags undervisning – Men så er det da paradoksalt, at vi ikke arbejder under samme vilkår. Hvorfor?

Vi ved godt at vinden ikke blæser i ret-ning af øgede udgifter, men dette drejer sig ikke om at give GL en ekstra udgift i forhandlingssituationen, men det drejer sig derimod om principielle og dybt uri-melig arbejdsforhold for alle landet Geo-grafi og Naturgeografilærere. Vi ønsker at GL, som i alle andre sammenhænge, vil arbejde for at gøre vores arbejdsvilkår mere rimelige.

Kære Gorm Leschly

Angående: timer til apparatopstilling i Naturgeografi/geografi i forbindelse med OK 13

Mail til Gorm Leschly


I takt med at Naturgeografi skal til at indgå i tæt forbindelse med Fysik i faget Geovidenskab, bliver problemet endnu mere karikeret. Vi skal bidrage med de samme didaktiske dimensioner, men un-der helt forskellige vilkår. Er det rimeligt ifølge GL?

Denne diskussion har i øvrigt ikke noget med diskussionen om øvelsestimer at gøre, da dette jo er til lokalforhandling. Men det har det jo så alligevel.. Rundt om på skolerne kæmper samtlige geo-grafilærer for at få tildelt øvelsestimer (deletimer), mange steder uden held. Vi ville ønske, at vi kunne række de mange kæmpende lærere, en hjælpende hånd og sørge for at faget bliver anset som et naturvidenskabeligt fag under samme vilkår som de øvrige naturvidenskabelige fag. Dermed vil de have et bedre udgangs-punkt for lokalforhandlingerne.

Vi håber I vil hjælpe med denne sag og ser frem til at høre fra jer.

På vegne af Geografilærerforeningen

Morten Ravn

Medlem af PS for geografilærerforeningen


REGIONALMØDE I AALBORG

16 april“Byen som geotop”

Nordjysk Regionalmøde den 16. april 2013 på Aalborg Katedralskole

Slå allerede nu kryds i kalenderen og kom til en spænden-de dag med fagkollegaer fra andre Nordjyske gymnasier og bliv inspireret til at bruge byen i undervisningen.

Fagkonsultenten kommer og vi planlægger, at skulle en tur ud af huset samt lave nogle øvelser i felten, så afsæt hele dagen til arrangementet.

Vi starter med rundstykker og kaffe, og der vil være frokost undervejs.

Pris og det eksakte program følger senere og vil blive annonceret på EMU´en. Dog kan tilmeldinger allerede nu sendes til: [email protected]


Sidste årsregionalmødeomfattede et

besøg på Aalborg Portland


Tematisk geografi

På min studieplan har der stået Arktis i hele efteråret – og det har været en suc-ces! Jeg har en 3.g-klasse i en studieret-ning med naturgeografi og samfundsfag og vi har lavet et fællesfagligt forløb om Arktis, hvilket har været så stor en succes, at 15 elever har skrevet studieretnings-projekt om emnet – eller rettere området. For i løbet af efteråret har vi arbejdet med både klimaændringer, olieefterforskning og kontinentalsokkelprojektet. De tre em-ner er tæt knyttet, så vi har arbejdet med dem i forlængelse af hinanden i nævnte rækkefølge. Selvom forløbene har været i tæt samarbejde med samfundsfag, så kan emnerne sagtens bruges enkeltfagligt.

Lad mig afsløre med det samme at vi var heldige, for i vi ramte ned i en sand ny-hedsstrøm om Arktis, idet der hver eneste dag har været nye artikler i aviserne om emnet. Det betød at vi næsten til hver ene-ste time kunne præsentere nye vinkler på problematikken om Grønland og Arktis og eleverne supplerede jævnligt med artikler de havde læst.

Hovedårsagen til at Arktis er blevet interessant med hensyn til olie, mineraler og territorialudvidelse skyldes at området bliver gradvist mere tilgængeligt som følge af isafsmeltningen. Derfor var det meget naturligt at starte med at se på hvor

meget is, der er forsvundet i det Arktiske ocean igennem de seneste ca. 30 år. Vi startede med emnet i slutningen af august og meget tidligt i forløbet begyndte aviserne at skrive om at isudbredelsen i Arktis var mindre end nogensinde før, hvilket fremmede elevernes interesse for hvor alvorlige klimaændringerne er i om-rådet. Udover de mange avisartikler om emnet har eleverne arbejdet med grafer over isudbredelse, satellitbilleder af isen og andre data om isudbredelse som vi har hentet på nsidc.org og på DMI.

Selve udbredelsen varierer meget og placeringen af isen, som følge af vinden har vi også gennemgået. Rent metodisk har vi arbejdet med hvordan man måler isudbredelsen ved brug af satellitbilleder fra Satellite Eye. Desuden er der i bladet DYNAMO (Udgives af DTU) en fin ar-tikel om flyovervågning af isen i og nord for Grønland (DYNAMO, nr. 29, 2012). For at forstå hvorfor isen er mere udbredt i Østgrønland end i Nordnorge, så har vi arbejdet med den termohaline cirkulation, som vi har lavet forsøg med – ligesom vi har lavet forsøg med albedo og varme-ændringer. Klimaændringer som følge af øget drivhuseffekt var gennemgået med klassen tidligere – men kunne ellers indgå i forløbet.

Arktis


Isudbredelsen er meget afgørende for om det i fremtiden bliver muligt at udvinde olie fra NØ-Grønland, hvor man forventer at de største grønlandske forekomster af olie befinder sig. Til dette formål er hæftet – Nyt fra GEUS nr. 1, 2000; Østgrønland-ske Sedimentbassiner – meget brugbart. Hæftet beskriver i detaljer udviklingen af de sedimentbassiner, der har resulteret i store olie/gas-fund i Norge og deraf for-ventninger om tilsvarende fund i Grøn-land. Hæftet gennemgår, hvordan man arbejder i felten og er næsten en lærebog i naturvidenskabelig metode.

Men hvad gør man så hvis der er olie? Selvom isen gradvist forsvinder, så er der i store dele af året stadig meget is langs Østgrønland. Hvordan kan man rent teknologisk håndtere det problem? Jeg

har ikke løsningen, men vi så den dr.dk/videnom-film (Viden Om - Gasplatform under ishavet), der viser hvordan man i Norge har lavet en fjernstyret gasplatform på havbunden ud for Norge. Om det er løsningen på olieudvindingsproblematik-ken i Grønland må tiden vise, men filmen viser meget fint, hvor store udfordringer der er ved at udvinde olie i de arktiske egne. Også denne problematik blev ivrigt diskuteret i de landsdækkende aviser.

Det sidste emne vi tog hul på, var mulig-hederne for at øge Grønlands territorial-grænse som følge af havretskonventio-nens muligheder for udvidelse ud over 200 sømilegrænsen, hvis man kan doku-mentere at ens kontinentalsokkel strækker sig langt fra landets kystlinje. Dette emne er noget mere kompliceret, men er meget


fint beskrevet af både Martin Breum, der har en glimrende hjemmeside og på A76.dk. Normalt ville jeg ikke kaste mig ud i at undervise i kontinentalsokkelpro-jektet, men da jeg indså at det åbnede for et helt forrygende samarbejde med samfundsfag, så slog jeg til. I samfunds-fag arbejdede de med mulighederne for en politisk løsning (FN og Arktisk råd) på fordelingen af den uberørte havbund i det arktiske ocean. Ender fordelingen i en militær konflikt eller kan det løses politisk – eller bliver det de naturvidenskabelige argumenter, der kommer til at afgøre fordelingen? Dette samarbejde var til al-les fordel – og eleverne kastede sig over emnet, på trods af sværhedsgraden.

Med fokus på de tre problemstillinger om Arktis, er vi kommet meget langt rundt i kernestofområderne på en, for mig, ny og inspirerende måde, der også tjener som

eksempel på et fantastisk studieretnings-samarbejde. Vi fik sågar inspireret vores kollegaer i historie og religion til også at rette fokus mod Grønland, hvor de så på hhv. Danmarks rolle som kolonimagt og naturreligioner.

Det ville være oplagt at fortsætte med problemstillinger om Grønlands mulig-heder for håndtering af milliardintægter fra udvinding af sjældne mineraler, der har været meget diskuteret i de forgangne halvår. Men alt godt skal jo have en ende og der er jo også mange andre spændende problemstillinger, der venter på at blive taget hul på.

Nu glæder jeg mig bare til at læse deres studieretningsprojekter og se om de duk-ker op til eksamen i kamikker J

Niels Vinther, Greve Gymnasium

... Arktis

Tematisk geografi (fortsat)

Klima er stadig et brandvarmt emne i gymnasiet!mere end 100.000 brugte climateminds.dk sidste år!

ET RESSOURCERUM FOR GYMNASIET

ET RESSOURCERUM FOR GYMNASIET et ressourcerum for gymnasiet

GRATIS artikelsamling og forsøg


RAPPORT 2012

iGeo 2012For anden gang har Danmark deltaget i den internationale geografiolympiade, iGeo, for gymnasieelever/unge mellem 16 og 20 år. Formålet med at deltage i olympiaden var og er flersidigt:

n At fremme elevernes interesse for naturgeografi, geologi og geografi – og naturvidenskab i almindelighed

n At anspore især talenterne til at prøve kræfter i et internationalt miljø

n At give de deltagende elever mulighed for at opleve et internationalt miljø fyldt med andre unge med interesse for naturvidenskab.

n At styrke det internationale samarbejde mellem geografer verden over.

Olympiadeforløbet i geografi/naturgeogra-fi er opbygget som i de andre naturviden-skabelige olympiader med en indledende skolerunde, en flerdags semifinalerunde, træningsdage og finalerunde, træning og afsluttende deltagelse i den internationale konkurrence iGeo – i år i Køln, Tyskland.

Danmark deltog med 4 deltagere, tre drenge og en pige, alle med stærk interes-se for naturvidenskab og specielt natur-geografi. Heraf var én netop færdig med studentereksamen, hvorimod de 3 andre havde afsluttet 2.g. 3 af de deltagende elever havde ”kun” haft naturgeografi på c-niveau.

September 2012Projekt 128585


Skolerunden Der var i år deltagere fra 32 gymnasier hvorfra i alt omkring 750 elever deltog. Dette er en mindre stigning i forhold til olympiaden for to år siden. Den indleden-de runde var også denne gang svær for de fleste, men omvendt var der rigtig mange, der klarede sig flot og alle kunne svare på en hel del af spørgsmålene.

Fra hver skole blev de 3 bedste besva-relser indsendt og Geografiolympia-deudvalget udvalgte herfra, efter gen-nemlæsninger, de 24, der gik videre til semifinalerunden.

SemifinalerundenFinalerunden blev afholdt på Århus Universitet, Geologisk Institut, over to intense dage.

Bo Holm Jakobsen og andre fra Århus Universitet stod for et intenst laboratorie- og feltmålingsarrangement, hvor eleverne arbejdede med ’miniWenner’, Wenner analyse i felten og seismiske feltanalyser. Derudover krydrede Bo Holm Jakobsen dagene med faglige forelæsninger.

Ydermere blev eleverne stillet overfor 3 svære skriftlige delprøver. Det var en

fornøjelse at have den meget dygtige, motiverede og interesserede elevgruppe med i semifinalen. Alle var meget vidende og havde mod på udfordringerne.

Fra semifinalen blev 8 udtaget til finale-runden.

De 8 finalister fik efterfølgende foræret den engelske geografibog: ”Geography – an Integrated Approach”. Bogen muliggør tilegnelse af de mange fagbegreber og metoder på engelsk, hvilket er overordent-ligt vigtigt, da de forskellige olympiade-tests foregår på engelsk – dog mødes de non-native-speaking landes repræsentant hver morgen for at oversætte såkaldte ’key terms’.

Geography – an Integrated Approach er geografi på et noget højere niveau end det, der undervises efter i naturgeografi B, hvorfor det er en udfordring at læse bogen. Alle 8 finalister var vældig glade for bogen og gik til den med krum hals.

FinalerundenFinalerunden blev afholdt i København og i samarbejde med Institut for Geografi og Geologi på Københavns Universitet og Niels Bohr Instituttet. Vi takker meget for

Talentpleje og kvalificering til iGeo


det store engagement, der her blev lagt for dagen.

Af særaktiviteter kan nævnes besøg i iskernelaboratoriet, forelæsninger og feltarbejde i form af kortlægning af Kongens Have.

Følgende 4 deltagere blev udtaget til deltagelse i den internationale Geografi-Olympiade i Køln:

Gorm Sandbukt, Birkerød Gymnasium David Rischel, Sankt Annæ Gymnasium Jakob Mølgaard Heisel, Roskilde Gymnasium Anne Kirstine Rønn Sørensen, Odense Katedralskole

Fjernundervisningsmodul og træningI perioden inden afgang blev der trænet intenst. Træningen bestod blandt andet i læsning af og besvarelse af opgaver i et fjernundervisningsmodul inden for kul-turgeografi Fjernundervisningsmetoden blev benyttet, da det dermed var muligt for alle at lave opgaven på det for den enkelte mest hensigtsmæssige tidspunkt. Derudover mødtes alle i 2 dage, hvor vi var på feltarbejde i Karlstrup Kalkgrav og desuden besvarede tidligere OL-opgaver og diskuterede og gennemgik emner, der ikke umiddelbart undervises i i naturgeo-grafi i stx og på hf.

Ydermere skulle eleverne her planlægge en bunden opgave om ”vand i Danmark” . Der skulle fremstilles en poster, som man i løbet af olympiaden skulle vise og gen-nemgå for de andre deltagere.

iGeo 2012 · RAPPORT 2012 (fortsat)

... Talentpleje og kvalificering til iGeo


Måden hvorpå spørgsmålene stilles er sta-dig en udfordring for de danske deltagere. Selv om de er meget dygtige til engelsk og de geografiske fagbegreber og kompeten-cer er på plads, kan selve spørgsmålenes formulering volde forståelsesproblemer. Dette problem kan løses ved, at man får mulighed for at oversætte selve spørgsmå-lene til dansk, hvilket næppe er et tiltag, der er på vej foreløbig. Desuden ses det også, at de danske elever ikke er helt så vant til at bruge fagtermerne helt præcist, men mere vant til uddybende forklaringer.

Feltarbejdet klarede en af de danske elever rigtig godt, men der er her stadig et udvik-lingspotentiale ift. de kommende olympia-der og træningen af de danske deltagere.

Generelt kan man sige, at det faglige ni-veau, især på den såkaldte ’written test’ er

særdeles højt, hvilket betyder, at vi fortsat skal udvide vores ’bank’ af engelsksproget materiale på et niveau lige over det gym-nasiale, som kan benyttes af deltagerne undervejs i kvalifikationen og som ved støtte af parter udefra – ikke mindst univer-siteterne, kan medvirke i talentplejen.

Poster-sessionen viste, desværre, at vi har noget at hente her, hvilket betyder, at vi fremover bliver nødt til at bruge mere tid på opgaven. Vores poster var noget ’primi-tiv’ ift. de andres.

I år havde man valgt at lave en hel aften med interkulturelle events, hvilket var en stor succes. Alle de forskellige indslag var forberedt af grupper bestående af deltagere fra forskellig lande og under kyndig ledelse af studerende fra universitet i Køln.

Olympiaden i Køln – kommentarer

RESULTATETDanmark høstede ved iGeo sin først medalje, da David Rischel fik bronze!To af de andre deltager lå lige under bronzecuttet. Alt i alt et vellykket resultat. Næste år går turen til Kyoto i Japan, så mon ikke rigtig mange elever får lyst til at prøve deres geografiske viden af?!Birgit Sandermann Justesen, september 2012

24 Geo-Nyt 77 · januar 2013

Hvornår forsvinder isen på Nordpolen? GeovideNskab- en ny og anderledes naturvidenskabelig studieretning i gymnasiet (htx og stx)

Geovidenskab som adgangsgivende studieretning

Geovidenskab giver dig adgang til at søge ind på de

allerfleste videregående uddannelser.

Enkelte studier kræver at du også har fysik på A-niveau

- hvilket der også er mulighed for at tage i 3g.

NTS-centeret, Niels Vinther

Telefon: 24 88 10 94

ntsnet.dk/geovidenskab

[email protected]

Læs mere om

geovidenskab her:

kan grundvandet drikkes i fremtiden?

kan

oversvømmelser

undgås?

kan vindmøller og solceller

erstatte olie?

er din mobiltelefon bæredygtig?

kan byer

bygges

grønne?

Geovidenskab A er i januar 2013 startet på seks

gymnasier - stx og htx

GEOVIDENSKAB A

Hvornår forsvinder isen på Nordpolen? GeovideNskab- en ny og anderledes naturvidenskabelig studieretning i gymnasiet (htx og stx)

Geovidenskab som adgangsgivende studieretning

Geovidenskab giver dig adgang til at søge ind på de

allerfleste videregående uddannelser.

Enkelte studier kræver at du også har fysik på A-niveau

- hvilket der også er mulighed for at tage i 3g.

NTS-centeret, Niels Vinther

Telefon: 24 88 10 94

ntsnet.dk/geovidenskab

[email protected]

Læs mere om

geovidenskab her:

kan grundvandet drikkes i fremtiden?

kan

oversvømmelser

undgås?

kan vindmøller og solceller

erstatte olie?

er din mobiltelefon bæredygtig?

kan byer

bygges

grønne?


26 Geo-Nyt 77 · januar 2013

Hvorfor Geovidenskab?

Geovidenskab er for dig, der ønsker en solid naturviden-

skabelig uddannelse med et klart anvendelses orienteret

perspektiv.

Geovidenskab er for dig, som har en særlig interesse

for naturressourcer, klima, energi og bæredygtighed.

Geovidenskab er for dig, hvis du ønsker at gøre Dan-

mark førende inden for teknologisk innovation, forsk-

ning og udvikling.

Hvad er Geovidenskab?

Geovidenskab er et nyt fag, der også har lagt navn til

en ny studieretning. Faget geovidenskab kombinerer

fagene fysik og naturgeografi. I geovidenskab arbejder

vi med aktuelle emner og sætter geovidenskabelige

problemstillinger i et lokalt, regionalt og globalt sam-

fundsmæssigt perspektiv.

På studieretningen geovidenskab indgår følgende fag:

• Geovidenskab A

• Matematik A

• Kemi B

Samarbejdet mellem geovidenskab, matematik og

kemi giver en solid basis for forståelse af de geoviden-

skabelige temaer og problemstillinger.

dagligdagen på Geovidenskab

Geovidenskab læres ikke kun i klasselokalet! Når

man arbejder med geovidenskab får man også jord

under neglene. Undervisningen foregår ofte i det fri,

hvor der arbejdes med en lokal geotop. Vi laver felt-

arbejde, hvor vi indsamler data og følger udviklingen

på geotopen over tid.

På tværs af studieretningens fag arbejder vi med ak-

tuelle temaer om fx råstoffer, klima og energi. Her

benytter vi de nyeste metoder og teknologier inden-

for databehandling og kortanalyser.

Mange af landets store virksomheder og forsknings-

institutioner støtter op om Geovidenskab som stu-

dieretning. Der er derfor god mulighed for samarbej-

de med de førende eksperter indenfor de emner, vi

arbejder med.

GEOVIDENSKAB A


Hvorfor Geovidenskab?

Geovidenskab er for dig, der ønsker en solid naturviden-

skabelig uddannelse med et klart anvendelses orienteret

perspektiv.

Geovidenskab er for dig, som har en særlig interesse

for naturressourcer, klima, energi og bæredygtighed.

Geovidenskab er for dig, hvis du ønsker at gøre Dan-

mark førende inden for teknologisk innovation, forsk-

ning og udvikling.

Hvad er Geovidenskab?

Geovidenskab er et nyt fag, der også har lagt navn til

en ny studieretning. Faget geovidenskab kombinerer

fagene fysik og naturgeografi. I geovidenskab arbejder

vi med aktuelle emner og sætter geovidenskabelige

problemstillinger i et lokalt, regionalt og globalt sam-

fundsmæssigt perspektiv.

På studieretningen geovidenskab indgår følgende fag:

• Geovidenskab A

• Matematik A

• Kemi B

Samarbejdet mellem geovidenskab, matematik og

kemi giver en solid basis for forståelse af de geoviden-

skabelige temaer og problemstillinger.

dagligdagen på Geovidenskab

Geovidenskab læres ikke kun i klasselokalet! Når

man arbejder med geovidenskab får man også jord

under neglene. Undervisningen foregår ofte i det fri,

hvor der arbejdes med en lokal geotop. Vi laver felt-

arbejde, hvor vi indsamler data og følger udviklingen

på geotopen over tid.

På tværs af studieretningens fag arbejder vi med ak-

tuelle temaer om fx råstoffer, klima og energi. Her

benytter vi de nyeste metoder og teknologier inden-

for databehandling og kortanalyser.

Mange af landets store virksomheder og forsknings-

institutioner støtter op om Geovidenskab som stu-

dieretning. Der er derfor god mulighed for samarbej-

de med de førende eksperter indenfor de emner, vi

arbejder med.

Bliver din skole blandt de næste?


Få en superopdatering inden for emner velegnede til naturgeografi, geovidenskab og fysik

n Højaktuelle og relevante kursern Masser af feltarbejde og hands-onn Prøv kræfter med nyt udstyr

Kurserne er udviklet i samarbejde med bl.a. Geoscience -Århus Universitet, Geocenter-KU, Niels Bohr Instituttet og DTU.

Følg med på Emu’en, her i GeoNyt og på din mail – alle disse steder vil datoerne blive meldt så snart næste runde af kur-serne er fastlagt.

Snart vil kursusmaterialer være tilgænge-lige på Emu’en - der er tale om artikler, powerpoints, billeder, data, og vejledninger

Det nyudviklede udstyr til Grænselagsme-teorologi og vindenergi – sonic med mast, software og computer ejes i dag af Geogra-filærerforeningen og Fysiklærerforeningen i fællesskab og kan lånes ved henvendelse til [email protected]

Deltag i de NYUDVIKLEDE KURSER

INDTRYK FRA KURSERNE

Spændende efteruddannelse

De faktiske forhold der er omkring placering af vindmøller udgør en god baggrundsviden for undervis-ning og opgaver i emnet.

Jeg er overbevist om at vi vil låne sonic og bruge den i undervisningen hvis vi får oprettet Geo A

Praktiske forsøg med en tilpas svær-hedsgrad!

Dejligt rum, med unikke omgivelser på prøvestationen ved Høvsøre

Ja, ideen med at bruge vinddata fra en lokalitet til at belyse en anden lokalitet (Sprogø-opgaven), samt at arbejde med vindprofiler og grænse-lag (vindmasten og data fra masten med forskellige vindmålinger i for-skellige højder). Også udregningen af energien ved en vindmølle kan være meget spændende.

Noget at rive i for både fysik og naturgeografi – viser geovidenskabs styrke som syntesefag


Nyd billederne og glæd dig til, at

det bliver DIN TUR til at deltage


BIG BANG

Naturfag for fremtiden

– årets begivenhed for undervisere i geografi

Den 21. og 22. marts 2013 kan du på Pro-fessionshøjskolen Metropol, København få overblik over alle de nye strømninger inden for undervisning i geografi. En række af årets vigtigste arrangementer samles nemlig under samme tag, når BIG BANG - Danmarks nye nationale natur-fagskonference - afholdes for første gang i København.

”BIG BANG – Naturfag for fremtiden” rummer en messe og en konference med over 100 programpunkter, som kan gøre dig klogere på seks varme emner: Forsk-ning i naturfagsdidaktik, naturvidenskabs-festivalen, teknologi i undervisningen, talentudvikling, samarbejde og Niels Bohr.

Geovidenskab, energiressourcer og ”Den blå Planet”Du vil som underviser i geografi få særlig meget ud af høre om muligheder og ud-fordringer i det nye fag Geovidenskab A eller deltage i workshops om vindmøller eller energiressourcer i Arktis samt afprø-ve undervisningsspil om energi til livet. Fagolympiaderne vil være repræsenteret på konferencen, hvor du også kan blive klogere på iPads i naturfagsundervisnin-gen, InnovationsCamps, Talentudvikling

samt skole-virksomhedssamarbejde, eller få inspiration til nye samarbejdsprojekter i dit nærområde. Som konferencedeltager får du desuden den enestående mulighed for, at være blandt de allerførste gæster på det nye akvarium ”Den blå planet”. Akva-riets koralrev og hajakvarier vil danne den naturfaglige ramme om konferencemid-dagen torsdag d. 21. marts.

Et mylder af indtryk og inspiration på messenSide om side med de mange foredrag og workshops på konferencen ligger BIG BANGs naturfagsmesse, hvor du kan få inspiration fra kommercielle udstillere, der præsenterer de nyeste boglige og digi-tale læremidler og lader dig lege med det smarteste udstyr til laboratoriet.

På messen kan du desuden møde repræ-sentanter fra naturskoler, museer, science-centre og andre uformelle læringssteder, som har besøgstilbud til dig og din gym-nasieklasse. Ildsjæle, der har gennemført projekter for at udvikle naturfagsundervis-ning, står også klar til at dele ud af deres viden og inspirere dig til at nytænke din egen undervisning.

Du kan læse mere om BIG BANG-programmet og tilmelde dig på www.bigbangkonferencen.dk – men skynd dig! for der er kun plads til 520 deltagere!

Årets store naturfagskonference bliver afholdt den 21. til 22. marts i København. Med over 100 inspirerende aktiviteter bliver det et brag af en konference for alle, der arbejder med undervisning i naturfag.

Tilmeld dig nu på: www.bigbangkonferencen.dk

450 krTILMELD DIG NU

For to dage med faglig inspiration

Geo-Nyt v/ Birgit Sandermann JustesenKollelevbakken 4 2830 Virum

Geo-Nyt nr. 77: Ansvarsh. red. og layout: Birgit Sandermann Justesen og Lisbet LavaudRedaktion sluttet d. 17. januar 2013Tryk: Idon Tryk

Bidrag til nr. 78 sendes, helst i digital form, senest 10. april 2013 til:Birgit Sandermann Justesen, Kollelevbakken 4, 2830 VirumE-mail: [email protected]

Geo-Nyt 77 · januar 2013 ·

Fra formanden ........................................................................................ 3Regionalmøder forår 2013 ........................................................... 5Nyt fra fagkonsulenten ..................................................................... 6Anvendelse og kopiering ................................................................... 8Orientering til foreningens medlemmer ............................ 10Regionalmøde i Aalborg – "Byen som geotop" .............. 14Tematisk geografi – Arktis ........................................................... 16iGeo 2012 ............................................................................................. 20Geovidenskab A ................................................................................. 24Spændende efteruddannelse – Deltag i de nyudviklede kurser ............................................ 28Naturfag for fremtiden – BIG BANG ................................... 30

geo-nyt 77 - geografi.dk · niske geografi i undervisningen. på kurset deltog hele 62 lærere, der...

Documents