Genotype

Genotypen (anlægspræget) er det sæt egenskaber, som ligger forudbestemt i arveanlæggene. Det kan sammenlignes med fænotypen (fremtoningspræget), der kan iagttages ved fotografering, måling og vejning m.m., og som er bestemt dels af genotypen og dels af miljøforholdene.

Fænotype

Fænotypen (fremtoningspræget) er det sæt egenskaber, der kan iagttages ved fotografering, måling og vejning m.m. Det er modsat genotypen (anlægspræget), som ligger forudbestemt i arveanlæggene.

Til illustration kan nævnes, at japanerne gennem hele historien havde haft en fænotype, der viste meget lav vækst og fin knoglebygning. Da de fik bedre levevilkår efter den 2. verdenskrig, viste det sig, at deres genotype i virkeligheden var forberedt på noget helt andet: i løbet af én generation steg den gennemsnitlige legemshøjde med mere end 20 cm for både mænd og kvinder. Altså: fænotypen ændrede sig, da miljøforholdene blev forbedret.

Genetik er studiet af biologisk arv og arvelighedens mekanismer.

Generne er den biologiske arv. Generne befinder sig på kromosomerne og består af information kodet i DNA. Mennesket har normalt 46 kromosomer, heraf 2 kønskromosomer, samt 22 par homologe autosomer. Mænd har kønskromosomerne XY og kvinder har XX.

Meiose er kønscelledeling i f.eks. sædceller og ægceller

Summen af et menneskes genetiske information/arv kaldes genotype. Summen af de fysiske karakteristika kaldes fænotype. Fænotypen bestemmes dels af genotypen, dels af ydre årsager.

Nogle gener er recessive, mens andre er dominante. Gener for et bestemt karaktertræk findes i genotypen i par. Fosteret har fået et gen for denne egenskab fra hver af sine forældre. Et klassisk eksempel er brune og blå øjne. Anlægget for brune øjne, B, er dominant, mens anlægget for blå øjne, b, er recessivt. En person der har Bb eller BB i genotypen vil have brune øjne, mens det kun er personer med bb, der får blå øjne.

XY-sammensætningen gør mænd sårbare overfor visse arvelige sygdomme, der sidder på X-kromosomet, f.eks. farveblindhed. Dette anlæg er recessivt, hvorfor det ikke vil komme til udtryk i fænotypen, hvis der er et tilsvarende raskt gen til stede. Kvinder skal altså have to gener, der koder for farveblindhed før det udtrykker sig fænotypisk. Omvendt skal mænd kun have et.

Selv om genetisk arv ofte lyder meget definitivt, gælder det for nogle anlæg, f.eks. nogle arvelige sygdomme, at bærere af genotypen kun under ganske bestemte miljømæssige omstændigheder adskiller sig i fænotypen.

Både human og almen genetik er følelsesladede emner med politiske og etiske implikationer, idet den større viden om emnet efterhånden sætter os mere i stand til at manipulere og forme naturen og menneskets krop.