CollectorGGGGRRRREEEEEEEENNNNLLLLAAAANNNNDDDD

OTTO SVERDRUP – NORSK EKSPEDITIONSMAND

SIDE 4

ÅRETS GRØNLANDSKEFRIMÆRKE 2003

SIDE 12

ABONNEMENTSBLAD FOR SAMLERE

AF GRØNLANDSKE FRIMÆRKER

9. ÅRGANG • NR. 1 • FEBRUAR 2004

SLÆGTSSKAB MEDHARALD MOLTKE

SIDE 9

50 ÅRS CIVIL RUTEFLYVNING

SIDE 6

NORDISK MYTOLOGI

SIDE 10

KALAALLIT NUNAAT

SIDE 3

2222

I anledning af den glædelige begivenhed,det royale bryllup mellem KronprinsFrederik og Mary Donaldson, har POSTGreenland valgt at fremrykke vores andenfrimærkeudgivelse i 2004 til bryllupsdatoen,den 14. maj. Næste Greenland Collector vilderfor allerede udkomme ultimo april 2004.Vi vil samtidig informere om, at årets sidstefrimærkeudgivelse i 2004 ændres til den 18.oktober. Greenland Collector vil her udkom-me ultimo september.Et nyt år er indledt. Det bliver et år, somPOST Greenland betragter som et vende-punkt på mange områder. Antallet afFilatelias kunder falder og har gjort detigennem en årrække. Vi har derfor måttet

ændre på mange af vores interne aktiviteter,som vores kunder indtil videre ikke harværet berørt af. Det er et internationaltproblem at fastholde kundemassen indenfor filateli. Konkurrencen, vi er oppe imod,er elektronik, spil, legetøj, sport og nye vær-dier inden for hobbyer. Det er os naturligvismagtpåliggende primært at servicere ogfastholde vores nuværende kundemasse,men også at byde flere nye kunder velkom-men hos os. Derfor vil vi i løbet af 2004iværksætte flere tiltag af både nyskabende,besparende og investerende aktiviteter. Jegkan blandt andet nævne, at GreenlandCollector bliver ændret lidt i layout. Vi får ethelt nyt layout af vores Internetside, somskulle være endnu mere enkel og bruger-

venlig. Der vil fremover også, efter mangekunders ønsker, blive udviklet et tema-abonnement.Dette samt andre tiltag vil De kunne læsemere om i løbet af vores næste udgivelser iløbet af året.Grønlandske frimærker vil fortsat stå somunikke kulturelle vidnesbyrd om Grønlandssæregne historie, kultur, flora og fauna.Vi glæder os til endnu et år at servicere vorekunder samt byde mange nye kunder vel-kommen hos os.

Rigtig god læselyst.

Med venlig hilsenSøren RoseFrimærkechef

Udgiver: POST Greenland

Kundeservice: POST Greenland, Filatelia, Box 121

3913 Tasiilaq, Grønland

Telefon +45 70 26 05 50, +299 98 11 55

Telefax +299 98 14 32

E-mail: stamps@tele.gl

Hjemmeside: www.stamps.gl

Redaktion: Søren Rose, ansv., Lene Skov Meyhoff

Anja Panduro Pedersen, Pertti Frandsen

Layout og produktion:TELE-POST Greenland, Datagraf

Auning AS

ISSN: 1397-8632

Forsidefoto: Erwin Reinthaler

Kære Læser,

Foto:JensRasm

ussen

3333

Tidligere kaldte den oprindelige befolkning,Inuitterne, landet for Inuit Nunaat, derbetyder "Inuitternes Land". I dag hedderlandet Kalaallit Nunaat, hvilket betyder"Grønlændernes Land".Kalaallit Nunaat har været beboet sidenomkring 2.500 f. Kr., da mindre grupper immi-grerede over isen fra det nordlige Canada.Efter i mange år at have ført en isolations-politik tog Danmark i 1950 initiativ til enradikal modernisering af Grønland. For-målet med reformerne var at "hæve grøn-lændernes økonomiske, materielle og kultu-relle niveau og i det lange løb at gøre dem istand til at handle med resten af verden."Den danske grundlovsændring i 1953 gavgrønlænderne dansk statsborgerskab. Kolo-nialismen var forbi. Nu skulle Grønland ud-vikles.Det var planen, at den danske stat skullevære ansvarlig for udviklingen af Grønlandsinfrastruktur og forsyninger tillige meduddannelse og sundhedsvæsnet. Industrienskulle koncentreres om fiskeri, delvist base-ret på investeringer fra den danske privatesektor og forskellige initiativer.Politisk set havde Grønland nu et landsrådog retten til at vælge sine egne repræsen-tanter til det danske folketing.1950’erne og 60’erne var præget af den dan-ske udviklingspolitik. Men private forsøg påudvikling af erhvervssektoren mislykkedes, ogfra grønlændernes synspunkt blev de dansketiltag anset som værende utilstrækkelige.

I 1960 udpegede Danmark den såkaldte G-60 komité med deltagelse af både grøn-landske og danske politikere.Formålet med G-60 komitéen var at gøreudviklingen mere effektiv på fem områder:At øge beskæftigelsen, rationalisere handelog industri, sørge for bedre uddannelse ogmere boligbyggeri. Disse fem punkter med-førte en koncentration af befolkningen ivækstområderne, de større byer. Dette førtetil affolkning og flytning af hele bygder – enpolitik, som gav anledning til både frustra-tion og forvirring i befolkningen.På samme tid blev det såkaldte "fødesteds-kriterium" brugt, hvilket betød, at den dan-ske arbejdsstyrke skulle have en højere lønend den lokale grønlandske arbejdsstyrke;forskellen på lønningerne blev tilskrevet enkompensation for de afsavn, der var forbun-det med en stationering i Grønland, ogogså det, at der ikke skulle være for storeafvigelser i grønlændernes lønninger.Utilfredshed med dansk politik og en søgenefter den grønlandske kulturs rødder førtetil, at den første grønlandske uafhængig-hedsbevægelse opstod i 1960’erne og70’erne. Befolkningens selvtillid voksede ogdermed kravet om selvstyre.I 1971 blev tre unge grønlandske politikerestemt ind i hhv. landsrådet og det danskefolketing. På samme tid blev nye garantierfor den dansk-grønlandske politik udarbej-det. De tre mænd udviklede ideen omGrønlands hjemmestyre og betragtes i dag

som den moderne hjemmestyrepolitiksfædre. Grønlands hjemmestyre blev en rea-litet og trådte i kraft den 1. maj 1979.I dag fortsætter kravene om uafhængighedaf Danmark. Hjemmestyret har dannet enselvstyrekommission til at undersøge selv-styre inden for det danske rigsfællesskabsgrænser.Kalaallit Nunaat har sit eget flag og frimær-ker, men deler møntfod med Danmark.Kalaallit Nunaat er en del af det danskerigsfællesskab, der består af Danmark,Færøerne og Grønland.

01100322Hjemmestyret – 25 årUdgivelsesdag: 26.03.2004Valør: DKK 11,0050 mærker pr. arkFormat: B – liggendeTrykkemetode: OffsetPapir: TR4 gult fluorescerendeTypografii: Morten StürupYdre mål: 31,08 x 23,60 mm

KALAALLIT NUNAAT

Landstingsmedlemmerne foran Landstingsbygningen i Nuuk.

– 25 år med grønlandsk hjemmestyre

Tekst af Ivalo Egede, Grønlands Hjemmestyre · Foto: Knud Josefsen

4444

Historien om Otto Sverdrup er på mangemåder historien om polarforskeren og kaptaj-nen, der aldrig lærte at begå sig på en taler-stol – endsige markedsføre sig selv i sin egentid så succesfuldt som sine berømte lands-mænd, Nansen og Amundsen. Han var enbeskeden mand, uden særlig grund til atvære det. Sverdrup var nemlig håndværkeren,praktikeren og altmuligmanden inden forpolarforskning. Han var den, der "ryddedeop" – og han var frem for alt den, der kortlag-de større geografiske områder i løbet af énpolarekspedition end nogen anden forsker.Kaptajn Otto Sverdrups polareventyr tog sinbegyndelse i 1872, da han 17 år gammel giki lære som skipper, en uddannelse, han fuld-førte tre år senere. I 1877 mødte Sverdrup forførste gang Fridtjof Nansen, og et livslangtvenskab tog sin begyndelse. Elleve år seneredeltog Sverdrup i Nansens ekspedition overGrønlands indlandsis. Mangel på kendskabtil isforholdene langs Østgrønlands kysterførte lige fra begyndelsen ekspeditionen ud i

store vanskeligheder. Det er faktisk tvivl-somt, om deltagerne på ekspeditionen villehave overlevet, havde det ikke været forSverdrups fabelagtige sømandserfaring. Udover praktisk erfaring var Sverdrup ogsåbegunstiget af en ualmindelig god fysik ogen stærk psyke. Disse egenskaber skulle fåstor betydning for hans eventyrlige liv.Sverdrup var en central person i konstrukti-onen af polarfartøjet "Fram". I 1893 stodNansen ud på sin berømte Nordpols-ekspedition med sin ven Sverdrup som kap-tajn. Mens Nansen og hans følge forsøgteat nå Nordpolen på hundeslæder og ski,førte Sverdrup "Fram" sikkert gennem isen,indtil ekspeditionen kunne vende tilbage tilcivilisationen i 1896.Kort efter Nansens hjemkomst, og efter athave slået den daværende rekord i menne-skets færden på det allernordligste af vorklode, sørgede han for, at Sverdrup fik kom-mandoen over den anden Fram-ekspedi-tion. Skibet blev bygget om, og i 1898 stod

Sverdrup ud på sin nye ekspedition. Måletvar at føre Fram så langt mod nord sommuligt op langs Grønlands vestkyst for så atmanøvrere ekspeditionen rundt om detnordligste af Grønland og sydpå langsØstgrønlands kyst. Isforholdene gjorde detdog umuligt at komme igennem "KaneBasin". Sverdrup måtte ændre sine planer ogudforskede i stedet området vest forEllesmere Island. Ekspeditionen brugte defølgende fire år på at gennemføre bemærkel-sesværdige forskningsture ved hjælp afhundeslæder, ofte fra frosne, naturligt anlag-te havne. Han blev derved den første, somfuldstændigt kortlagde kysten af det sydligeog vestlige Ellesmere Island, tilsammengodt 160.000 kvadratkilometer, et område påstørrelse med det halve af Norge!Sverdrup overvandt et tidligt tab af sin lægesamt det nærmeste på et forlis, han kunnekomme, pga. brand ombord. I 1902 returne-rede Fram til Oslo. Sverdrup og hans følgevendte hjem til en storstilet velkomst fra

Nordmanden Otto Sverdrup har på trods af sine betydelige arktiske ekspeditionsbedrifter i tiden lige før ogomkring år 1900 altid stået noget i skyggen af danskeren Knud Rasmussen samt sine berømte landsmænd,Fridtjof Nansen og Roald Amundsen. På mange måder er det en skam. For ikke blot deltog Sverdrup iNansens færd over Grønland og var kaptajn på "Fram" under ekspeditionen til Polarhavet, men i løbet affire år foretog han med "Fram" sin egen forskningsfærd i arktisk Canada. Det er derfor på tide at hylde OttoSverdrups betydelige ekspeditionsbedrifter. POST Greenland glæder sig derfor over – sammen med CanadaPost og Posten Norge – at kunne præsentere vores læsere og samlere for historien om Otto Sverdrup – eks-peditionsmand i Grønland og Canada.

150-året for Otto Sverdrup – norsk ekspeditionsmand iTekst af Pertti Frandsen · Foto: Asbjørn F. Aastrøm-ekspedisjonerne

Otto Neumann Sverdrup – en beskeden, men

overordentlig betydningsfuld polarforsker.

FÆLLESUDGIVELSE –NORGE, CANADA, GRØNLAND

5555

både befolkningen, det officielle Norge ogfra norske videnskabsfolk. Sverdrup fik over-rakt Det kongelige norske Selskabs guldme-dalje. Suveræniteten over områderne, somSverdrup havde udforsket og gjort krav på iKong Oscar II’s navn, forblev et tvivlsspørgs-mål, indtil den canadiske regering købteSverdrups papirer kort før hans død i 1930.Sverdrup opnåede dengang stor interna-tional berømmelse for sine bedrifter. INorge blev han dog hædret i langt mindregrad end sine tidligere omtalte kolleger. I1957 blev der i Steinkjer, Sverdrups foræl-dres fødested, omsider opført et monumenttil ære for den lokale ekspeditionshelt.POST Greenland, Post Canada og PostenNorge håber, at denne fællesudgivelse af etsærfrimærke til ære for Otto Sverdrup vilbidrage til, at nordmandens fantastiske ark-tiske bedrifter i Grønland og Canada får enstørre plads i menneskers bevidsthed – oghvem ved – måske også en mere fremtræ-dende plads i historiebøgerne.

Grønland og Canada01100321. Fællesudgivelse GL-NO-CANSverdrups ekspeditionerUdgivelsesdag: 26.03.2004Valør: DKK 17,5040 mærker pr. arkFormat: F – ståendeTrykkemetode: KombinationPapir: TR4 gult fluorescerendeKunstner: Martin MörckYdre mål: 33,44 x 28,84 mm

01106321. MiniarkFællesudgivelse GL-NO-CANSverdrups ekspeditionerValør: DKK 17,50

01303016. SouvenirmappeFællesudgivelse GL-NO-CANSverdrups ekspeditionerValør: DKK 50,00

Fra den første "Fram" ekspedition. Den 11. marts 1895 var delta-

gerne klar til afgang. Nansen og Johansen skulle forsøge at nå

Nordpolen. Fra venstre: Sverdrup, Nansen, Hendriksen, Pettersen,

Mogstad, Amundsen, Johansen, Jacobsen, Scott Hansen og Juell.

Slædespor fra den anden

"Fram" ekspedition. Flere

spor strækker sig over 1000

km tur-retur fra moderskibet.

En sammenligning af disse to kort tydeliggør det område, ekspe-

ditionsdeltagerne kortlagde i løbet af de fire år, den anden "Fram"

ekspedition varede.

Foto: Frammuseet Billeder: Fra bogen "Aldri Rådløs" af Per Egil Hegge, J.M. Stenersens Forlag AS

6666

Allerede før denne første ruteflyvning mel-lem Danmark og Grønland var verdensstørste ø naturligvis blevet befløjet. CharlesLindberghs berømte breve fra hans luftfartover bl.a. Grønland er i dag højt skattedesamlerobjekter.Også danske eventyrere har indskrevet sig ihistoriebøgerne, hvad angår luftfart overGrønland. I 1938 gik Lauge Koch således påvingerne for at finde nogle øer, som eftersigende skulle ligge ud for Grønlands nord-østligste kyst. Lauge Koch fandt aldrig"Fatamorganaøerne" under denne lufteks-pedition – men det skyldtes udelukkende,at han søgte på lidt for nordlige breddegrader.50-års jubilæet for den første civile ruteflyv-ning mellem Danmark og Grønland tog alle-

rede sin begyndelse i 1941 med USA’sanlæggelse af en landingsbane i vestgrøn-landske Søndre Strømfjord, på grønlandsk:Kangerlussuaq (udtales noget i retningenaf: Ganger-slus-suak). I løbet af AndenVerdenskrig blev tusindvis af allierede kamp-fly fløjet via Narsarsuaq i Sydgrønland ogKangerlussuaq til Europa for at yde en ind-sats mod Luftwaffe.Efter krigen, da Danmark i 1949 blev NATO-medlem, oprettedes en forsvarsaftale mel-lem den danske og amerikanske regering,som gav USA ret til at oprette decideredemilitære baser i Kangerlussuaq og Thule.Samtidig med opbygningen af Thule AirBase i 1952-53 begyndte amerikanerne attrække sig ud af Kangerlussuaq og forbe-

redte en lukning af basen. Men da Korea-krigen brød ud seks måneder senere, komUSA på andre tanker. Civilt er Kangerlussuaq blevet benyttetsiden 15. november 1954, da ScandinavianAirlines System, bedre kendt som SAS,etablerede en mellemlandingsbane påpolarruten mellem København og LosAngeles. Basen blev en vigtig mellemstationpå de lange flyveruter mellem Europa ogUSA. Passagerer, som ønskede at rejse fraDanmark til Grønland, skulle blot tage flyetmod Los Angeles og stå af i Kangerlussuaq.Da SAS i 1966 var i stand til at beflyve polar-ruten nonstop, blev der oprettet en ny fastrute mellem Kastrup og Kangerlussuaq, ogfrem til i dag har lufthavnen udviklet sig til

50 års civil ruteflyvning mel

Den 15. november kan vi fejre 50-året for den første civile ruteflyvning mellem Danmark og Grønland. Detbliver en stor mærkedag i Grønland, og POST Greenland glæder sig over at kunne markere denne vigtigebegivenhed med et særfrimærke.

Tekst af Pertti Frandsen · Foto: SAS

7777

at være den mest trafikerede i Grønland, entransitlufthavn og et knudepunkt for allerejsende, der skal til andre byer i Grønland.Ruterne mellem Kangerlussuaq og andregrønlandske byer har siden 1965 været be-fløjet af Air Greenland. I 1987 blev de forældede DYE-stationer luk-ket, og basen i Kangerlussuaq havde dermedmistet sin oprindelige funktion og var af denårsag uden interesse for amerikanerne. Deønskede derfor at trække sig tilbage, og derblev indledt forhandlinger. Alle parter varindstillet på, at tilbagetrækningen skulle skegradvist over en 10-årig periode, da hverkenden danske regering eller Grønlands Hjem-mestyre havde råd til at betale de ca. 80 mio.kr. årligt, det kostede at drive basen.

Men da Berlin-muren faldt i 1989, ønskedeamerikanerne pludselig at komme væk frabasen så hurtigt som muligt. USA havde nuikke længere forståelse for den glidendeafvikling. Det lykkedes dog senere forhand-lingsparterne at nå til enighed om en toårigovergangsperiode, således at den sidsteamerikaner skulle forlade basen den 1.oktober 1991. Det var flere år tidligere endførst aftalt. Den danske stat lovede til slutat yde et årligt tilskud på 60 mio. kr. til driftaf lufthavnen. Samtidig overtog GrønlandsHjemmestyre lufthavnen fra det danske for-svarsministerium. Den 25. oktober 2002 gennemførte SAS sinsidste ruteflyvning fra Kastrup til Kanger-lussuaq. Men SAS’s beslutning om at træk-

ke sig helt ud af Grønlandsbeflyvningen varnaturligvis ikke ensbetydende med et stopfor al civil ruteflyvning til og fra Grønland.Således er Air Greenland i dag ene om atopretholde civil luftfart mellem Grønlandog Danmark.Grønland var for øvrigt et af de meget få ste-der i verden, hvor amerikanerne aldrigbetalte baseleje. Til gengæld efterlod deKangerlussuaq med alle dens brugbarebygninger og faciliteter til Hjemmestyret,uden beregning. Den eneste betingelseUSA stillede var, at hvis der skulle opstå enkritisk situation, et eller andet sted i verden,ville amerikanerne mod betaling have ret tilat benytte lufthavnen i Kangerlussuaq.

lem Grønland og Danmark

0110032350 års ruteflyvning GRL-DK Udgivelsesdag: 26.03.2004Valør: DKK 8,7540 mærker pr. arkFormat: F – ståendeTrykkemetode: OffsetPapir: TR4 gult fluorescerendeKunstner: Anne-Birthe HoveYdre mål: 31,08 x 23,60 mm

Airbus

Foto:AirGreenland

Kort efter POST Greenland og Air AlphaGreenland i samarbejde havde startet post-flyvning med egne fly, fik jeg tilbudt ansæt-telse som co-pilot. Jeg havde i nogle år fløjet charterflyvning,ambulanceflyvning og lignende på nordvest-kysten af Island, hvor jeg også stammer fra.Jeg havde aldrig været i Grønland tidligere,og det var derfor med stor spænding, at jegsagde ja til tilbudet.Det blev en meget spændende periode.Operationen var netop startet op, men dervar stadig mange nye ting, der skulle falde påplads for at få hele denne nye operation til athænge sammen. Det var noget af en omvælt-ning pludselig at skulle være med til at læsse8-900 kg af og på flyet – ofte 5-6 gange omdagen. Armene hang helt nede ved jorden,og ryggen værkede, når vi sent på eftermid-dagen kunne trække flyet i hangar i Ilulissat.

Flyvning i GrønlandDet var absolut ikke ukendt for mig at flyvei dårligt vejr, idet vejret på Nordisland ikkevinder mange konkurrencer for flest solskins-timer, men det gik hurtigt op for mig, atdenne postflyvning ikke var for "godt vejrspiloter".Destinationerne strækker sig fra Nuuk i sydog til Upernavik i nord – en strækning på1000 km, og det forekommer ofte, at vi pådenne lange kyststrækning skal tage højdefor flere forskellige vejrsystemer.I starten var der kun tilknyttet en CessnaGrand Caravan ( OY-TPG) til operationen. Se-nere kom endnu en caravan til (OY-TPC) til.Cessna Caravan har vist sig at være et fan-tastisk fly til at flyve post mellem de småbaner på kysten. Det enmotorede fly, der erspecielt udrustet med div. ekstra instru-menter, radioer o.l. – specielt beregnet på

flyvning i Grønland, er meget driftsikkert, ogder har kun været meget få problemer medflyet.Specielt i forårs- og efterårsmånederne stø-der vi dog ofte ind i problemer med is i sky-erne. Caravanen er ikke udstyret med tryk-kabine, hvorfor vores sædvanlige flyvehøjdeligger omkring 10.000 fod (3 km). Dettebetyder, at vi ofte ikke kommer over skyla-gene, men må flyve direkte igennem skyfor-mationer, der ved visse temperaturer og for-hold kan indeholde is i større eller mindreomfang.Flyet tåler nogen is, men det sker, at endestination må udsættes på grund af farenfor overisning af flyet.Langt de fleste dage er vejret faktisk rigtiggodt, og meget ofte har vi vel verdens bed-ste udsigt fra vores arbejdsplads.

8888

POSTPILOT I GRØNLAND

��� �

�� �

�Tekst af Gudleifor Arnason (Levi) · Foto: Jack Stevens, amerikansk meteorolog på Thule Air Base

9999

I marts 2003 markerede POST Greenland100-året for Den danske litterære Grøn-landsekspedition 1902-1904 under ledelseaf journalisten Ludvig Mylius-Erichsen.Hyldesten fra POST Greenland blev udtryktmed udgivelsen af to særfrimærker, et mini-ark og en souvenirmappe i en fællesudgi-velse med Post Danmark.Den danske litterære Grønlandsekspeditionvar for øvrigt den danske polarforsker KnudRasmussens allerførste ekspedition i sitfødeland. De øvrige deltagere på Den dan-ske litterære Grønlandsekspedition var – udover Knud Rasmussen og Mylius-Erichsen –grønlænderen og kateketen Jørgen Brøn-lund, lægen Alfred Berthelsen – og kunst-maleren grev Harald Moltke.Det var Harald Moltke, som tegnede moti-verne til de to allerførste grønlandske fri-mærker, som udkom i november 1938. Af

den årsag føler vi fra POST Greenland’sside, at vi har et ganske særligt slægtskabmed den danske kunstmaler.Derfor var det meget naturligt, at POSTGreenland sidste efterår, under "Frimærker iForum", arrangerede en mindeudstilling omHarald Moltke. 2003 var nemlig 65-året foroprettelsen af Grønlands postvæsen, samti-dig med at det var 70-året for KnudRasmussens alt for tidlige død i 1933.Udstillingen foregik 23. – 26. oktober 2003 iHarald Moltkes gamle hjem på Frederiks-berg.Harald Moltke levede fra 1871 til 1960. Handeltog i flere arktiske ekspeditioner. Moltkesopgave var at stå for den billedmæssigedokumentation af ekspeditionerne og isærat gengive nordlys så naturtro som muligt.Under vanskelige forhold lykkedes det forkunstmaleren at gengive nordlys i en serie

malerier, som anses for den fineste af sinart i verden.Hans betagende malerier og billedmæssigedokumentation fra de arktiske ekspedi-tioner, herunder Den danske litteræreGrønlandsekspedition 1902-1904, udgørfantastiske og helt uvurderlige historiskevidnesbyrd om nogle af de mest betyd-ningsfulde etnografiske studier af datidensGrønland. Ud over nordlysbilleder maledeMoltke en lang række grønlandske portræt-ter – heriblandt det store billede "KnudRasmussen rekognoscerer paa Indlandsisen".Eftertiden kan lære meget af at studereMoltkes billedkunst og de betydningsfuldevidnesbyrd om hans deltagelse i blandtandet Den danske litterære Grønlands-ekspedition for 100 år siden.

POST Greenlands slægtskab medkunstmaleren Harald Moltke

Fra ferniseringen af Harald Moltke Mindeudstillingen. Fra ven-

stre ses Jens Fynbo, Grønlandssamleren Flemming Petersen,

Frimærkechef Søren Rose samt Susanne Hart Hansen. Harald

Moltkes maleri i baggrunden er af Moltkes kone Else Moltke

samt datteren Rose Moltke siddende ved klaveret. Det

nederste maleri er også af datteren Rose Moltke.

Tekst af Pertti Frandsen · Foto af Finn Yde-Andersen

11110000

Da jeg startede på skitserne, lød opgavenpå at illustrere nordiske guder, da frimær-kerne er det grønlandske bidrag til en nor-disk serie om guder. Men da jeg ikke opfat-ter de grønlandske figurer, der optræder isagnene, som guder i samme forstand somf.eks. Odin, Freja og Loke i nordisk mytolo-gi – valgte jeg at beskrive figurer, der optræ-der i grønlandske sagn i stedet.Den fælles kerne blandt inuitter har væretfangstkulturen sammen med en række fællesåndelige forestillinger og riter. Månemandenog nordlyset er to åndelige skikkelser, somoptræder i mange fortællinger i den grøn-landske mytologi og er også de to elementer,

som POST Greenland har valgt som illustra-tioner på vores fælles nordiske udgivelse af 2frimærker samt 1 miniark.I Grønland er det gennemgående det mørkeog de mørke kræfter, man har fokuseret påog dyrket, idet man gerne ville stå stærktimod de mørke ånder i de lange mørketider, der også er et element i dagligdagen iGrønland.I Grønland er Månemanden, Aningaaq,bror til Solen. Månemanden optrådte i skik-kelse af en stor mand i hvidt isbjørneskindog var én af de vigtigste elementer i inuit-ternes fortællinger i Østgrønland og Alaska.Månemanden kunne være en strid og vred

mand, der kunne stige ned på jorden ogtage på fangst og straffe mennesker, somikke fulgte hans regler. Månemanden barrollen som den, der kontrollerede dyrs ogmenneskers frugtbarhed og naturfænome-ner, f.eks. tidevand, torden og snefald, samtden, der kontrollerede fangstmønstreblandt fangerne. Månemanden var særde-les glad for kvinder. Han løber til stadighedover himlen efter sin søster – solen for atvære sammen med hende. Men det er dogendnu ikke lykkedes ham at fange hende.Indimellem får han dog tid til at forføreandre kvinder, som han tager med sig hjem.Derfor må åndemaneren nogle gange tage

Nordisk mytologi –

Tekst af Nina Spore Kreutzmann og Søren Rose · Fotos af Asger Fredslund

Kunstneren Nina Spore Kreutzmann

Foto: Tegnestuen Tita

De otte nordiske lande har endnu engang taget initiativ til en fællesudgivelse – denne gang i en serie på 6 frimærker fordelt over6 år, med en fællesudgivelse hvert andet år, omkring emnet "Nordisk Mytologi". POST Greenland udskiller sig lidt fra resten afde nordiske lande med sine helt egne inuitsagn og myter. Fortællingerne er mangfoldige og er nedfældet af flere fagfolk såvel somhistoriske personer. Knud Rasmussen var én af de få heldige personer, som på et meget tidligt tidspunkt tilbage fra Den danskelitterære Grønlandsekspedition for 100 år siden personligt oplevede de spændende fortællinger ved nogle af de første møder medde oprindelige inuitter. Hans oplevelser af inuitternes fortællinger om ånder og forestillinger kan læses i mange af hans bøger.

11111111

op til månen for at hente en kvinde hjem.Det hænder, at hun slet ikke har lyst til attage med hjem! Der findes mange fortællin-ger om Månemanden og hans søster Solen,som vi godt kan anbefale at få et indblik i.Arsarnerit, de døde, der spiller bold. For at

komme i Dødsriget skulle alle døde menne-sker krybe igennem et stort skind, hvorvedalle de døde blev renset for ondskab. Dettog normalt 1 år og var på jorden samtidigsørgeåret for de efterladte. De døde levedeherefter af bær og ravne, og man var derfori gamle dage ikke glade for at skulle endeblandt de døde i himlen, mens de døde ihavet spiste alle slags havdyr, så det varlangt at foretrække at være død dér. Deneneste tidsfordriv, de døde i himlen havde,var at spille bold, så når der optræder nord-lys på himlen, er de glade i gang med atspille bold med et hvalroshoved. Det for-tælles, at det er farligt at fløjte, når der ernordlys – for så kommer de døde og tagerén. Prøv at fløjte ved nordlys en nat, og sehvordan det bevæger sig – hvis du tør!

Grønland – Månemanden og Nordlyset

01106324MiniarkNorden - MyterDKK 12,00Udgivelsesdag: 26.03.2004Trykkemetode: OffsetPapir: TR4 gult fluorescerende

Fælles for begge:Udgivelsesdag: 26.03.200450 mærker pr. arkFormat: B-liggende Trykkemetode: OffsetPapir: TR4 gult fluorescerendeKunstner: Nina KreutzmannYdre mål: 31,08 x 23,60 mm

01100325Norden – Myter 2/2NordlysDKK 6,50

01303017SouvenirmappeNorden – MyterDKK 117,00Udgivelsesdag: 26.03.2004Indeholder ét postfrisk eksemplaraf hvert af de 8 nordiske post-væsners Norden-miniark 2004,naturligvis inkl. POST GreenlandsNorden-miniark.

01100324Norden – Myter 1/2MånemandDKK 5,50

11112222

POST Greenland har gentaget succesen og harfor femte år i træk opfordret samlere af grøn-landske frimærker, læsere af GreenlandCollector og andre interesserede til at vælgeårets frimærke blandt de i alt 16 frimærker, somPOST Greenland udgav i 2003. Alle deltagere ikonkurrencen tog del i lodtrækningen omhovedpræmien, som var en smuk fedtstensfigurforestillende en østgrønlandsk trommedanser.Desuden trak vi lod om 10 ’trøstepræmier’ iform af flotte grønlandske filateligaver.Denne gang var det fra begyndelsen helt klart, atG-315 ville blive "Årets grønlandske frimærke2003". Dette frimærke har ført suverænt lige frabegyndelsen af konkurrencen, og vandt med 340stemmer, svarende til 26,8%.Det drejer sig igen om et af vore populære skibsfrimærker, "Godthaab" til en værdi af 8,75kr., trykt i kombinationstryk i vandret G-for-mat, tegnet og graveret af Martin Mörck, der er

kendt som kunstneren bag adskillige af POSTGreenlands frimærker. Sidste år var Martinogså ansvarlig for vinderfrimærket, der ligele-des var et skibsfrimærke. POST Greenlandønsker endnu engang Martin tillykke medkåringen af et af hans smukke skibsfrimærkertil "Årets grønlandske Frimærke 2003".Der var så lidt mere spænding om 2. pladsen,hvor G-303 (slædehundehvalpe), G-306(Saunders Ø) og G-318 (julefrimærket til DKK5,50) til sidst stod næsten lige. Det blev dogslædehundehvalpene, tegnet af Naja Abelsen,der kom ind på en kneben 2. plads med 140stemmer, svarende til 11,0% af alle gyldigestemmer, og en endnu mere kneben 3. plads gikmed 131 stemmer, 10,3% til julefrimærket til enværdi af 5,50 kr. i Kunuk Platoús velkendte fin-urlige streg.Vinderen af den flotte præmie blev W.H.'t Hooftfra Holland, som blev meget glad og overra-

sket, da vi ringede tilham med den godenyhed. Den 77-årigeHr. Hooft blev abon-nent hos os i begyn-delsen af 80'erneunder et besøg iKøbenhavn. Hanhavde samlet på fri-mærker i sin ung-dom, men havde såholdt en pause, ind-til han i 70'erne gen-fandt sin gamle in-teresse for frimær-ker. Hr Hooft havdemange rosende ordom grønlandske fri-mærker og håber atkunne blive ved medat samle i mange år

endnu. Hr Hooft, der siden sin tidligste ung-dom har interesseret sig for Grønland og grøn-landsk kultur, glæder sig over, at førstepræmi-en smykker hans hjem i Oosterhout i Holland.Trøstepræmierne er ligeledes fremsendt tilvinderne.POST Greenland er meget glad for den positi-ve respons fra vore læsere og samlere, somhar været med til at udvælge årets grønland-ske frimærke. Vi vil herigennem gerne lykøn-ske vinderne og takke for den store opbakning.Vi ser frem til at udskrive konkurrencen omkåring af "Årets grønlandske Frimærke 2004".

Vinder af årskonkurrencen forabonnenter!Det var en meget glad og overrasketOddgeir Strømme fra Norge, som jeg snak-kede med, da jeg informerede ham om, athan havde vundet POST Greenlandshovedpræmie for abonnenter 2003, en bogaf Ivars Silis med titlen "Min Hvide Verden".

Oddgeir er motivsamler og har været deti mange år, men besluttede i juni måned2003, at han ville have et fast abonnementhos POST Greenland, og heldigt for hamblev han udtrukket blandt tusinder afabonnenter. Et stort tillykke skal der lydefra POST Greenland til Oddgeir.

2003Årets grønlandske Frimærke

Stemmefordelingen var som følger:Antal

G-nr. stemmer i % Titel PlaceringG-303 140 11,0 Slædehundehvalpe 2

G-304 73 5,7 Portræt af en Slædehund 6

G-305 37 2,9 Slædehund på Arbejde 11

G-306 122 9,6 Ekspedition I – Saunders Ø 4

G-307 25 2,0 Ekspedition I – Knud Rasmussen 14

G-308 59 4,6 Tillægsværdifrimærke – Julemanden 8

G-309 32 2,5 Qaanaaq – 50 år 12

G-310 14 1,1 Europafrimærke 2003 – Plakatkunst 16

G-311 18 1,4 Arv & Kultur IV – Kam 15

G-312 87 6,8 Arv & Kultur IV – Isspand 5

G-313 51 4,0 Skibsfrimærke II – "Emma" 9

G-314 41 3,2 Skibsfrimærke II – "Gamle Fox" 10

G-315 340 26,8 Skibsfrimærke II – "Godthaab" 1

G-316 27 2,1 Skibsfrimærke II – "Sonja" 13

G-317 70 5,5 Jul - 1 / 03 7

G-318 131 10,3 Jul - 2 / 03 3

1267 99,7

Ugyldige 4 0,3

Total 1271 100

11113333

I dagene den 24. – 25. – 26. oktober løb"Frimærker i Forum" af stablen, Nord-europas største samlermesse med godt 60stande med postvæsner og frimærkehand-lere fra hele Norden og Europa. Det var ryg-tedes blandt handlerne, at der året førhavde været et usædvanligt godt salg, sådet havde lokket et par ekstra frimærke-handlere til Forum.Den 24. oktober stod vi klar på POSTGreenlands Stand med en mærkelig fornem-melse. Et halvt års forberedelse med at fåarrangeret foredrag, udstilling af kunstgen-stande samt besøg af kunstnere skulle nu gåop i en højere enhed; vi havde ingen ide, omdet ville blive lige så stor en succes som åretfør, men denne tvivl skulle vise sig at væreubegrundet. En „kødrand“ af folk stod vedåbningen klar til at kaste sig ud i Forums fri-mærkemekka. Jeg vil igen rette en tak tilvores kunders gode humør og tålmodighed.POST Greenlands stand havde i år temaetKnud Rasmussen og "Kortlægning afGrønland", vi havde lavet aftale med KnudRasmussens hus og Arktisk Institut om at

låne nogle af deres ting, såsom malerier,slæde og kajak, Flemming Petersen udstil-lede sin meget unikke samling af breve,som Knud Rasmussen havde skrevet påsine ekspeditioner i Grønland, så der varlagt op til en interessant blanding afGrønlands historie, som blev fortalt af IbEisenhardt (Knud Rasmussen Hus) og LeifVanggaard (Arktisk institut) på meget leven-de vis alle tre dage. Et par flotte grønland-

ske hunde kom også forbi i ledsagelse afMai Anouk Høllet og hendes mand; ligele-des signerede kunstnerne Naja Abelsen, InaRosing, Martin Mörck frimærker og forfatte-ren Ole Ventegodt sin nye skibsbog "Skibsfart i Grønland gennem 1000 år, bind 1 af 2".Forberedelserne til dette års „Frimærker iForum“ er allerede i gang, og jeg glæder migtil at se Dem igen til efterår.

FRIMÆRKER I FORUM 2003

Vinder af konkurrence på "Frimærker i Forum"

Vinder af bogen "Peary Land" blev Ebba Sembach fra Brøndby,Danmark. Hun svarede rigtigt på de tre spørgsmål som var følgende:

• Hvor mange gange i 2003 udgav POST Greenland frimærker? Rigtigt svar: "3 gange"

• Hvilket af de fire skibsfrimærker blev kåret til årets frimærke 2002? Rigtigt svar: "Nordlyset"

• I hvilken by har POST Greenland Filatelia til huse til daglig? Rigtigt svar: "Tasiilaq"

Vi takker for den store interesse for konkurrencen og ønsker EbbaSembach hjerteligt tillykke og god læselyst.

Tekst af Lars Anker-Møller· Foto: POST Greenland

Følgende frimærker tages ud af vort sortimentden 31. marts 2004, såfremt de ikke forindenmeldes udsolgt. Eventuelle restoplag vil blivemakuleret.

SlutsalgPr. 31. marts 2004

01100250. 07.05.1999Europa VIDKK 6,00

01100261. 21.02.2000Den vilde rensdyrjagtDKK 5,50

01100275. 05.02.2001Farvel til landetDKK 5,00

01100280. 09.05.2001Europa 2001DKK 15,00

01100290. 05.03.2002Tromme. Arv & Kultur IIIDKK 4,50

01100291. 05.03.2002Maske. Arv & Kultur IIIDKK 4,75

01106D83. 16.10.2001HAFNIA01-miniarkDKK 34,75Oplagstallet blev 89.763

Nyt fra POST Greenland

POST Greenland vil 26. – 28. marts deltage i udstil-lingen "NorrPhil 2004" i Täby (Stockholm).Bemærk: Der fremstilles ikke noget POSTGreenland udstillingsstempel til "NorrPhil 2004".

Royalt bryllup – Fællesudgivelse14. maj inden for Rigsfællesskabet

Den 14. maj 2004 skal Kronprins Frederik vies tilaustralske Mary Donaldson. Denne glædelige roy-ale begivenhed markeres med en fællesudgivelseaf de tre postvæsner inden for Rigsfællesskabet.Den 14. maj udgiver Post Danmark, PostverkFøroya og POST Greenland således hver to særfri-mærker og et miniark. Ydermere udgives alle trepostvæsners miniark i en smukt designet souvenir-mappe. Læs nærmere herom i GreenlandCollector, nr. 2, 2004, som i denne anledningudkommer allerede ultimo april.

ER DE MOTIVSAMLER, SÅ SE HER!

POST Greenland, Filatelia præsenterer 6 nyetemaer i abonnement, som kan tegnes fra d.d.Det drejer sig om følgende kategorier :

Betalingsmåder – JulemærkefondenIndbetalinger til Den grønlandske Julemær-kefond kan ske til:

GrønlandsBANKEN, Postboks 1033, 3900Nuuk, GRØNLAND, Kontonr.: 6471 – 1406970IBAN: DK2564710001406970, BIC: GRENGLGX

eller

BG Bank A/S, Girostrøget 1, 0800 HøjeTaastrup, DANMARK, Kontonr. 1199 – 6 0072868 IBAN:DK8630000060072868, BIC:DABADKKK.

Derudover er det naturligvis også muligt atindbetale med kontanter, checks, internatio-nale svarkuponer eller kreditkort til: Dengrønlandske Julemærkefond, Postboks 19,3913 Tasiilaq, GRØNLAND.De kan forudbetale Deres julemærker for2004, blot De medsender et notat herom.

Det er ikke muligt at benytte POST Greenlands giro-numre i Danmark og udlandet, da Julemærkefondenog POST Greenland er 2 selvstændige virksomheder.

11114444

• Natur

• Dyr

• Transport

• Jubilæum/Begivenheder

• Kunst/Kultur

• Europa

Til alle temaer ovenfor kan der tegnes abonne-ment på frimærker, øvre – nedre marginal, FDC,maxikort, postkort, miniark, frimærkehæfter ogsouvenirmapper, udfyld blot bestillingskupo-nen!Ring endelig 7026 0550, hvis De har spørgsmåltil ovenstående. Vi vil være klar ved telefonen.

Se tilbud på www.stamps.gl – gælder ogsåudvidelse af abonnement!!!!!!

Årsmappen 2000 udsolgt!Den 14. november 2003 blevvores årsmappe 2000 udsolgt.Varenr. 01304000. Mappenudkom den 09.11.2000 ogkostede DKK 147,50. Op-lagstallet for denne årsmappeblev på 29.576 styk.

UDSOLGT

PR. 7. JAN 2004

11115555

Kort og KontantBestillinger / ændringer sendes til:POST Greenland, FilateliaPostboks 121, 3913 Tasiilaq, GRØNLANDTelefon: (+45) 7026 0550 og (+299) 98 11 55Telefax: (+299) 98 14 32E-mail: stamps@tele.gl

Ændringer i navn, adresse og/eller abonnementsbestilling skalforeligge POST Greenland, Filatelia 5 uger før en udgivelse.

Ved ombytning af frimærker til en værdi af mereend DKK 100,00 opkræver POST Greenland,Filatelia et gebyr på 45% af pålydende værdi.Maksimalt 3 ombytninger pr. kunde pr. år. Denmaksimale årlige ombytning af gamle frimærker pr.kunde må højst udgøre DKK 50.000 i nominelværdi. Gamle frimærker (frimærker, som ikke læn-gere findes på vores salgsliste) ombyttes altid tilnye frimærker (frimærker fra vores salgsliste) efterkundens valg. Fradraget på 45% betales altid kon-tant. Den kontante indbetaling kan således ikkeerstattes af andre frimærker. For yderligere oplys-ninger bedes De kontakte POST Greenland,Filatelia.

BEMÆRK - undlad venligst at skrive Deres bestil-ling på et giroindbetalingskort, da disse sendes tilos via edb.

Betalingsmåder:Pr. giro:

Danmark: BG BANK, Girostrøget 1, 0800 HøjeTaastrup. Konto 1199-940 4120. IBAN: DK98 30000009404120, BIC: DABADKKK

Sverige: Postgirot Bank AB (publ), Vasagatan 7, 105 06 Stockholm. Konto 41 45-9. IBAN:SE9795000099602600041459, BIC: NDEASESS

Norge: Postbanken, Kunderegister Bedrift, 0021 Oslo. Konto 7878.06.55312. IBAN: NO44 78780655312, BIC: DNBANOKK

Finland: SAMPO BANK, UNIONINKATU 22, 00075,SAMPO. Konto 800016-70617928. IBAN: Fi2580001670617928, BIC: PSPBFiHH

Holland: Postbank N.V. Konto: 3487172. IBAN:NL92 PSTB 0003 4871 72, BIC: PSTBNL21

Schweiz: Postscheckamt, Office de cheques post-aux, Ufficio dei conti correnti postali,4040 Basel. Konto: 40-6773-5. IBAN: CH37 0900 0000 4000 6773 5, BIC: POFiCHBE

Tyskland: Postbank, Niederlassung Hamburg, Überseering 26, 22297 Hamburg. Konto: 541414200BLZ 200 100 20. IBAN: DE03 2001 0020 0541 414200, BIC: PBNKDEFF

Storbritannien: Alliance & Leicester CommercialBank plc, Bridle Road, Bootle, Merseyside, Liverpool GIR 0AA. Konto: 358 7118. IBAN: GB69GIRB72000003587118

Luxembourg: Postes et Telecommunications,Division des Postes, Service des Cheques Postaux,Secretariat, 38 Place de la Gare, 1090 Luxembourg. Konto: 26606-28. IBAN: LU18 1111 0266 0628 0000, BIC: CCPLLULL

Frankrig: La Poste, Centre Régional des ServicesFinanciers, de la Poste en ile-de-France, 16 ruedes Favorites, 75900 Paris. Konto: 250.01 F020.IBAN: FR51 3004 1000 0100 2500 1 F02 022, BIC:PSSTFRPPPAR

Såfremt De ikke er bosiddende i Danmark ogbenytter vores konto 1199-9404120, vil De bliveopkrævet et gebyr for hver transaktion.Ekspeditionsgebyret opkræves af Eurogiro.

KreditkortAccess, Dankort, Eurocard, Maestro, JCB,Mastercard, VISA, VISA Electron.

Check- i egen valuta.

Kontant- sendes som værdibrev.

Pr. postanvisning IRC (IBRS)- internationale svarkuponer:

værdi DKK 6,00 pr. stk.

1 års reklamationsfristEventuelle reklamationer over frimærker eller filate-livarer, som De har fået tilsendt fra POST Greenland,skal være POST Greenland, Filatelia, i hænde senest1 år målt fra udløbet af den måned, hvori varerneblev afsendt. Dato på poststemplet, evt. faktura-dato, angiver afsendelsesdatoen.

Gebyrer for rekommanderede breve sendt fraGrønlandTillæg for rekommanderede breve internt iGrønland eller til Danmark og Færøerne lyder påDKK 35,00. Eks.: Postforsendelse af et rekomman-deret brev frankeret med DKK 5,50 (højest 20 g)koster i alt DKK 40,50. For tillægsydelser for for-sendelser til Norden, Europa og øvrige udland, sewww.post.gl.

Betalingsfrist 30 dage nettoBetaling af vore fakturaer foretages senest 30 dageregnet fra fakturadatoen.Vi beder Dem samtidigt være opmærksom på, atregistrering af Deres indbetalinger tager cirka touger eller mere. Det kan derfor forekomme, atDe får en faktura med en saldo, som ikke inklu-derer Deres sidste indbetalinger.

Alle angivelser af priser, gebyrer, mv. er med forbehold fortrykfejl.

Anja Panduro Pedersen,

Salgsmedarbejder.

Dansk, engelsk, tysk

Lene Skov Meyhoff,

Korrespondent.

Dansk, tysk, engelsk

Kristian „Karé“ Pivat,

Assistent.

Grønlandsk, dansk

Andreas Fett,

Salgsmedarbejder.

Tysk, dansk, engelsk

Lars Anker-Møller,

Salgsleder.

Dansk, engelsk, tysk

Vi behandler Deres henvendelserNår De skriver, faxer, e-mailer eller ringer til POST Greenland, Filatelia, er det os, De kommer igennem til. Nogle af os har været her i en årrække, andre af oser forholdsvis nyankomne. Vi glæder os til fortsat at behandle Deres filateliforespørgsler.

Pertti Frandsen,

Produktionsleder.

Dansk, engelsk, tysk

Sonja Brønlund

Regnskabsmedarbejder.

Grønlandsk, dansk, engelsk

11116666

Læs om i næste nummer (april 2004)

• Det royale bryllup

• Spiselige grønlandske blomster

• "Foreningen af grønlandske Børn"

• Europa-temaet – Ferie

• Tasiilaq – Varme sæler på kolde Isflager

• Og meget mere…

Radering fra POST Greenland – i et yderst begrænset oplag

I forbindelse med vores fællesudgivelse med Canada Post og Posten Norge over temaet"Otto Sverdrup – norsk ekspeditionsmand i Canada og Grønland" udbydes en ganskesærlig radering, håndtrykt på 300 g Hahne Mühle kunsttrykpapir, til salg i et meget beg-rænset oplag. Raderingen (Format ca. DIN A4), som er tegnet af Martin Mörck, kunstnerenbag ekspeditionsserien, er signeret og nummereret af kunstneren.Med hver radering følger en specielt udfærdiget, tilhørende passepartout. Varenr. 01520802. Pris DKK 500,00 + porto. De første kunder, som bestiller dette særlige samlerobjekt hos POST Greenland, vil blivede lykkelige ejere af raderingen. Bemærk: POST Greenland sælger kun én radering pr. kunde.

Grønlandsk Hjemmestyre i 25 år – Jubilæumspakke

I anledning af Grønlands Hjemmestyres 25-års jubilæum i 2004 udgiver POST Greenland en særlig jubilæumspakke i et begrænset antal – 1000 styk – indeholdende følgende:• Særfrimærket "Hjemmestyre – 25 år"• FDC/1• Maxikort• Grønlandsk silkeflag på aluminiumsfod• Grønlandskort med aftryk af frimærket G250• Lille håndbog "Grønland i tal"• Seneste nye udgave af "Greenland Collector"

Prisen for denne specielle jubilæumspakke fra POST Greenland er blot DKK 75,00 + porto. Udgives 26. marts – men kan bestilles allerede nu. Varenummer: 01520801.

POST Greenland gør opmærksom på, at dette års 2. udgivelse er ændret, så den falder sammen medsærudgivelsen i anledning af det royale bryllup.Udgivelsesdatoen bliver således den 14. maj i stedet forden 14. juni. Årets 3. udgivelse bliver rykket frem fraden 1. november til mandag den 18. oktober.

Nye T-shirts - Motiv: Hjemmestyret - 25 år

Str.: Varenr.:12-14 år 01520420S 01520421L 01520422

Pris: DKK 85,00

Foto:SørenRose