galleri nb magasin forår 2016

32
1 forår 2016 Vi ønsker at dele glæden ved værdifuld kunst med så mange som muligt.

Upload: thorkild-nb-nielsen

Post on 25-Jul-2016

218 views

Category:

Documents


1 download

DESCRIPTION

Galleri NB Magasinet foråret 2016 er udvidet med det dobbelte antal sider. Læs artikler om kommende udstillinger, www.kunstunder10000.dk, udsmykning på Bjergsnæs Efterskole, afskrivning på kunst, Kunst og Mad aftener osv.

TRANSCRIPT

Page 1: Galleri NB magasin Forår 2016

1

forår 2016

Vi ønsker at dele glæden ved værdifuld kunst

med så mange som muligt.

Page 2: Galleri NB magasin Forår 2016

2

Øverste række fra venstre:

Hanne Simony:

Hanne er vores receptionist, multitasker, formidler og

har ansvar for webshoppen.

Henrik Sørensen:

Henrik har ansvaret for rammeværkstedet, hvor han

indrammer for galleriet og for alle, som ønsker indram-

ninger med høj kvalitet. Desuden monterer han udstil-

linger og ophængninger i huset og hos kunder.

Susanne Kam Kristensen:

Susanne er administrationschef i galleri NB. Hun er

uddannet revisor og har siden 2000 opbygget en spe-

cialviden om moms- og skatteforhold, korrekt fakture-

ring og finansiering af kunst, som sikrer kunderne og

kunstnerne korrekt rådgivning.

Nederste række fra venstre:

Thorkild NB Nielsen:

Grundlagde galleri NB i 1987 og har siden været direk-

tør og ansvarlig for den kunstneriske linje.

Peter Frøstrup:

Peter arbejder med eksterne opgaver. Han rådgiver

private og virksomheder om kunstindkøb og udsmyk-

ninger.

galleri NB

Page 3: Galleri NB magasin Forår 2016

3

Når jeg sammenligner priserne på unge kunstneres

værker i dag med de priser, som tilsvarende unge

kunstnere fik for deres værker, da jeg startede galleri

NB i 1987, er basispriserne sammenlignelige med i

dag. Men købsværdien af kronen er næsten halveret

siden 1987.

Så en sammenligning af priserne fra dengang med i

dag betyder faktisk, at man får nær dobbelt så meget

værdi for pengene, når man i dag køber nye kunstne-

res værker. Det er simpelthen købers marked. Hvilket

ikke er godt for kunstnerne, men suverænt godt for

kunderne.

Den nye generation af kunstnere, som er på vej ind

på markedet, tager i dag et lavt udgangspunkt ved

prisfastsættelsen ud fra devisen: hellere sælge noget

end ingenting.

Når langt flere i Danmark i disse år har råd til at købe

den nye kunst, trods mange meninger om det mod-

satte, kan både kunstnerne og kunderne efterfølgende

opleve stigende priser som følge af øget efterspørgsel

og dermed opleve værdistigninger, større end den

nuværende inflationen.

Underforstået, at øjeblikkets kunst kan være en god

investering. Ikke mindst fordi god kunst samtidig har

en stor mental indvirkning på vores velbefindende og

positivt kan præge vores omgivelser.

Med baggrund i ovenstående tanker har galleri NB

derfor benyttet chancen til at tage et par spændende

unge kunstnere ind. Flere af dem vil i det kommende

halve år udstille deres bedste kunstværker til glæde for

alle jer, der ønsker de store oplevelser.

På gensyn i

galleri NB

Thorkild NB Nielsen

Utrolig meget kunst for pengene

Page 4: Galleri NB magasin Forår 2016

4 galleri NB center

Külli Suitso

Helmet

19.12 - 30.01

Hjelmen sat på hovedet af en soldat både beskytter og

uniformerer. Man kan identificere hvilket land soldaten

kommer fra.

Men hovedet under hjelmen rummer også et unikt

menneske, som repræsenterer et individ med tanker,

drømme og personlighed.

Når Külli Suitso maler et stilleleben med en hjelm og

æbler, bliver det et stærkt kunstnerisk udsagn. I den

absurde kontrast mellem hjelm og personlighed skaber

Külli Suitso dermed et samlet kunstnerisk udtryk, hvor

militærets uniformering med bagvedliggende død og

ødelæggelse sættes op mod individets ungdommelig-

hed, drømme og saftighed.

Page 5: Galleri NB magasin Forår 2016

5galleri NB center

Page 6: Galleri NB magasin Forår 2016

6

Henriette Hellstern

Vægtløs

19.12 - 30.01

En let og luftig strøm trækker i hud og knogler,

fødder rører ikke længere jorden,

hænder rækker ud,

du strækker dig,

et flygtigt øjeblik, uden smerte, uden larm, uden lugt,

kun en bankende rytmisk puls,

stille,

bom stille.

Udstillingen Vægtløs sætter fokus på intensiteten i

et fuldt levet splitsekund, så nærværende at fysik og

psyke smelter helt sammen og nærmest ophæves.

Malerier af svævende kropsdele, mennesker der løfter

sig fra jorden, opløses eller måske dannes på ny. En

hudløs ærlig skildring af drømmen om lethed og smer-

tefri tilstand gennem bevægelse, fremdrift og indsats.

Tag med på en rejse gennem ekspressive sansnin-

ger fortalt gennem eksplosiv farveholdning, strøg og

tempo.

galleri NB main

Page 7: Galleri NB magasin Forår 2016

7galleri NB main

Page 8: Galleri NB magasin Forår 2016

8 galleri NB main

Vilmantas | Kristian Vodder Svensson

Kontraster

06.02 – 27.02

To kunstnere, som i indhold, kolorit, temaer og udtryk

fylder galleriet med deres stærkeste værker kan kun

blive en spændende udfordring og oplevelse for en-

hver.

Vilmantas står for de eksplosive, men stadig fejende

flotte og meget dynamiske farver. Hans emner og moti-

ver rører ved vores inderste følelser, som efter fordybel-

se til stadighed drager os mod at opleve mere.

Kristian Vodder Svensson er fantasiens mester. Svæ-

vende øer befolket med universelle elementer af leg,

eventyr og fortællinger. Han glæder beskuerene med

detaljer sat ind i overraskende sammenhænge, hvilket

oftest får os til på en gang at beundre og forundre os.

Page 9: Galleri NB magasin Forår 2016

9galleri NB main

Page 10: Galleri NB magasin Forår 2016

10 galleri NB center

Page 11: Galleri NB magasin Forår 2016

11galleri NB center

John Reuss

Fragmented Vision

05.03 – 09.04

Omdrejningspunktet for udstillingen er et stort bestil-

lingsværk, som jeg modtog ordre på i slutningen af

2015. Værket er bestilt af en amerikansk samler, som

køber kunst internationalt. Jeg ser opgaven som endnu

et tegn på den tiltagende interesse for mine ting i ud-

landet - hvilket jeg er enormt stolt over!

Jeg vægter min kunstneriske integritet meget højt og

forventer at kunden har en grundlæggende tillid til min

praksis. Derfor var jeg også meget glad for, at vi, i de

indledende samtaler og forhandlinger, hurtigt fik afkla-

ret, at jeg fik 100% kunstnerisk frihed. 

Maleriet er med sine 170x250 cm ikke bare den største

bestillingsopgave jeg har fået, men det største værk jeg

har lavet til dato. Det er naturligvis en udfordring - ikke

kun pga. af de fysiske dimensioner, men fordi jeg natur-

ligvis ønsker, at indfri, ikke bare kundens, men også

min egne forventninger til det færdige resultat!

Page 12: Galleri NB magasin Forår 2016

12 galleri NB main

Og når han gør det tusindvis af gange ved siden af

hinanden og over hinanden, opstår der magi.

En magi som skal opleves direkte, idet fotos desværre

ikke yder værkerne retfærdighed.

Marius Martinussen har givet udstillingen titlen: MAZE.

Han siger selv:

Jeg kan lide ideen om labyrinten, fordi den giver mulig-

hed for at finde en løsning, men den kan også beskytte

mod minotauere.

En maze kan også være måden at se på et maleri, og

hvordan blikket farer hen over billedfladen.

Udstillingen bliver et eksperiment med tube og airbrush

i fin kontrast.

Marius Martinussen

Maze

05.03 – 09.04

Den norske kunstner mangler ikke mod. Vi kender ham

som airbrush kunstneren, hvis umådelig fine lag af for-

mer og cut-outs skabte universelle abstrakte strukturer.

I sommeren 2015 viste han os pludselig en række fuld-

stændig anderledes malerier. De lette farveflader var

afløst af seriøst fyldige lag af maling lagt på lærredet i

lange utrolige tråde.

Det forekom os, at det eneste sammenlignelige ele-

ment, i forhold til hans tidligere arbejder, var akkurates-

sen i skabelsen.

I stedet for at udskære skabeloner, fylde beholderen til

farvedyssen og sirligt spraye farvelagene op, så fylder

han nu en sprøjte med den farveblanding han ønsker

sig, og derefter lægger han tråde af maling ud på

lærredet.

Page 13: Galleri NB magasin Forår 2016

13galleri NB main

Page 14: Galleri NB magasin Forår 2016

14

Anders Reventlov

Opstandelse

05.03 – 09.04

Vi mødte Anders Reventlov (f. 1984) første gang under

Billboard Painting Festivalen 2013, hvor han både var

kurator og kunstner.

Anders Reventlov tager i sin kunstpraksis oftest ud-

gangspunkt i graffiti kulturen. Her er det forgængelige

og processen i højsæde. Ofte har han udført store

fortællende vægmalerier i dynamiske, sorte og næsten

tegneserie lignende  flader. Der blandt andet trækker

på referencer til den mexicanske muralisme.

Sideløbende arbejder han med en ide om tekst som

billede og skrift som billede, hvor det konstant er frag-

menter af værker, der bliver splittet ad og sat sammen

på ny i enorme mængder tusch tegninger på papir. 

Hvad han kommer med til udstillingen i NBeX project

vides endnu ikke, men spændende, det bliver det.

NBeX project

Page 15: Galleri NB magasin Forår 2016

15NBeX project

Page 16: Galleri NB magasin Forår 2016

16

Malerierne balancerer mellem det figurative og det ab-

strakte. Ofte med en stærk fornemmelse af landskab,

der er i opbrud mod en ny verden. Som en slags leg

med puslespil, som savner et forlæg. De udklippe-

de små brikker og fragmenter samles til et nyt værk.

Gennem ombrydninger skabes en verden i stadig

forandring i en associativ strøm med forskellige tilgange

og sidespor, der enten kan følges eller afvises. Hvor

du er nødt til at være opmærksom på, hvad der sker

på lærredet, og gribe de chancer og overraskelser, der

opstår i nuet.

Marie Dahlstrand er født i 1973 i Lidkøbing, Sverige.

Maria Dahlstrand

Off the Cuff

16.04 - 28.05

Marie Dahlstrand arbejder med maleri og collage. Mest

med akrylmaling og tusch. Desuden bruger hun spray

på mdf eller lærred. Samt collager af papir og lær-

red. Af og til bruger hun også linoliumstryk direkte på

billederne.

I hendes farve- og formrytmiske maleri myldrer det

med figurationer og detaljer i en anderledes abstrakt

billedverden.

Kompleksiteten i malerierne, med deres vekslende

perspektiver vrider og vender sig i forskellige rummelige

dimensioner, og leger med vores opfattelse af percep-

tion.

Farverne og de forskellige materialer er grundelemen-

terne i hendes kunst, og har stor betydning for den

kunstneriske proces. En intensiv og lystbetonet proces,

der kan være svær at afslutte, hvilket er med til at give

et fortættet og kompliceret udtryk.

NBeX project

Page 17: Galleri NB magasin Forår 2016

17NBeX project

Page 18: Galleri NB magasin Forår 2016

18 galleri NB main

Page 19: Galleri NB magasin Forår 2016

19galleri NB main

Kunstneren hjælper os til at se ved at iagttage og male

naturen gennem sit eget sind på godt og ondt, og ved

at udfolde den gennem sit temperament. Derved kan

vi også få øje på noget i os selv. For vi er beslægtede

med kunstneren, og bærer, som han, tidens præg i os.

Han er dog i reglen bedre til at tolke naturen end os,

fordi han i skabelsesprocessen lider dybere og nyder

højere end os. Derfor kan vi i Carstens naturbilleder

først og sidst genkende det dybe i ham, det vil sige

det, der rækker ud over tiden i dag. Og derfor er han

langt bedst til, om end kun med et tilstrækkeligt stort

format, at skabe en skønhed, der rummer både Guds

lys og Fandens skygge over verdensaltret.

Uddrag fra kunsthistoriker Leo Tandrups nye store bog:

Hvid – Sort – Rød - Carsten Frank i kunst og liv

Carsten Frank

Naturens spejl

16.04 - 28.05

”Jeg vil gemme Det gule land, og prøve at erindre,

hvor smukt det var”, skrev Carsten til sin Land-serie

fra 2005. Og han lader med rette sit digt om Det gule

Land fra dengang følge nye malerier af de samme land-

skaber. For er han ikke her så nær et pletskud, som

man kan komme ? Han præsterer i hvert fald - som for

øvrigt i en række andre billeder som æstetiker noget ret

enestående for vor tid.

Skabelsesprocessen for Carsten er funderet på en

snæver dialektik eller forbindelse mellem kunstneren,

maleriet og beskuerne. Naturen skal i hans spejl styrke

det naturindskrumpede i den moderne beskuer…….

Vi bliver aldrig trætte af det samme landskab. Naturens

former kan nemlig ikke miste deres sandhed og fortryl-

lelse. For naturens liv avler liv. Der er en evigtvarende

skabende identitet i naturen mellem form og liv, alt er

frodig sammenhæng.

Page 20: Galleri NB magasin Forår 2016

20

Ønsker man at starte sin egen kunstsamling, købe en

unik gave, købe værker til kunstforeningen eller kunst-

cirklen, så har galleri NB det man søger.

På hjemmesiden www.Kunstunder10000.dk gør vi det

muligt for enhver at gå på opdagelse i det skatkammer

af kunstværker, som galleri NB har under kr. 10.000,-.

Kan kvalitetskunst virkelig købes til under kr. 10.000,-?

Svaret er ja. Som vi skrev i forordet, er prisniveauet

på kunst det laveste nogensinde. Alle kan derfor være

med, og få noget godt ud af det.

Det har vi:

På Kunstunder10000.dk finder du kategorierne:

Maleri

Maleri på papir

Akvarel

Tegning

Grafik

Skulptur

Foto

Plakat

Kunstbøger og kataloger

Filtrering:

For at gøre det så enkelt som muligt, kan du søge og

filtrere på kunstnere og prisniveauer.

Reservation/bestilling:

Når du finder det du søger, kan du klikke på emnet og

dermed automatisk sende en reservations mail til os

[email protected]. Vi tager derefter kontakt til dig for at

finde den bedste løsning på levering eller afhentning.

Ombytnings mulighed:

Kunst købt i galleri NB kan indenfor 1 år fra fakturadato

ombyttes til anden kunst – mod fradrag på 20% af det

oprindelige fakturabeløb. Plakater, kunstbøger o.lign.

opfattes ikke som kunst.

Profil:

galleri NB repræsenterer primært yngre, internationale

kunstnere med stort kunstnerisk potentiale.

Officielt er galleri NB kendt for de store udstillinger, som

præsenterer noget af det ypperste i Danmark. For at

give gæsterne de bedste undskyldninger for at besøge

galleriet, har vi delt galleriet op i tre store udstillings-

områder, vi kalder dem Main gallery, Center gallery og

NBeX project.

Derudover rummer vores depoter ca. 2.000 værker.

Alt sammen ud fra ønsket om at dele glæden ved

værdifuld kunst med så mange som muligt.

Se eksempler på de følgende sider.

www.kunstunder10000.dk

galleri NB

Page 21: Galleri NB magasin Forår 2016

21

Hugo Tieleman, FLOOD 4-S, kr. 5.800,-

Paul Smulders, U.T. kr. 10.000,-

Kristian Vodder Svensson, U.T., kr.7.700,-

galleri NB

Page 22: Galleri NB magasin Forår 2016

22

Ole Tersløse, THE HARBOUR AT 5 PM - #8 - 2/12, kr. 6.000,-

Vilmantas, Dancer, kr. 9.800,-

Maya Stefania, Swirll, kr. 5.000,-

Thomas Andersson, bronze skulptur, 4.000,-

galleri NB

Page 23: Galleri NB magasin Forår 2016

23

John Reuss, Object IV, 6.000,-

Henriette Hellstern, Vægtløs, kr. 6.000,-

Mette Maya Gregersen,10 x 16 x 10, kr. 1.200,-

galleri NB

Page 24: Galleri NB magasin Forår 2016

24 galleri NB

Vi mødte Niels Peter Pretzmann første gang i foråret

2015, hvor han som formand for Det Danske Han-

delskammer (DCC) i Litauen, havde inviteret Thorkild

til at holde et foredrag om Vilmantas. Dette foredrag

blev ganske godt modtaget blandt medlemmerne, og

efterfølgende fik flere af os en god dialog.

Sommeren 2015 blev vi kontaktet af Daiva Zemaité

og Niels Peter Pretzmann. Anledningen var den, at de

havde købt ejendommen Traku 14 i centrum af Vilnius.

I bygningen forestillede de sig at skabe et nyt koncept.

Et køkken hvor maden skulle kreeres og serveres til

henholdsvis en Fine Dining restaurant på Michelin

niveau og en heldags bistro. Under det hele skulle ska-

bes et stort galleri med vægt på nordeuropæisk kunst.

Temaet på projektet var eksklusivitet. Ikke snobbet

for snobberiets skyld, men med fokus på kvalitet fra

øverste hylde.

Sammenhængen mellem god mad og kunst bygger på

oplevelse og nydelse. Middagen er som koncerter, bal-

let, etc. en aktuel nydelse, mens kunsten baserer sig

på den varige nydelse. Tilsammen går de hånd i hånd.

Da jeg første gang så bygningen i dets rå form, var

afstanden mellem restaurant og galleri enorm. Lokaler-

ne i gadeplan var forholdsvis nye, åbne og store, mens

den 500 år gamle kælder bestod af ni store hvælvede

rum på ca. 30 m2 hver. Men sin rustikke patina og

stedets forhistorie, er det ikke så underligt, at den er

totalt fredet.

Men Daiva og Niels Peter ønskede en ny trappe fra re-

stauranten direkte ned i hjertet af galleriet. Helt sikkert

en god tanke, som i dag gør det muligt at integrere de

forskellige oplevelser for aftenpublikummet før eller ef-

ter middagen med kunstoplevelser. Desuden forventer

de jævnligt at afholde vin-arrangementer for kunderne

Med dette initiativ ønsker Daiva og Niels Peter, at Traku

14 lever op til sit historiske renomme, som center for

de ypperste kulturelle oplevelser.

Da vi efterfølgende blev spurgt, om galleri NB ville

stå for den kunstneriske ledelse af det nye galleri var

beslutningen let at tage. Selvfølgelig ville vi gerne tage

denne udfordring op.

Forudsætningen for et godt samarbejde er klare aftaler

og tillid. Dette er indtil nu opfyldt. Oven i købet har

Julija Dailidenaite, som er kendt i det litauiske kunstliv,

sagt ja til at være galleristen i G.R.A.F.O. gallery.

Et nyt kapitel for entusiaster og livsnydere åbnede 3.

december 2015. En destination er skabt. Og vi er med

på bagsmækken.

Fakta:

Stedet:

Dublis - restaurant og bistro

G.R.A.F.O. gallery

Kontakt:

Traku 14, Vilnius, Lithauen; +370 666 06555

Web:

www.grafogalerija.lt

Ejere:

Daiva Zemaité og Niels Peter Pretzmann

Gallerist:

Julija Dailidenaite

Udstillinger:

03.12 – 20.02 Grand Opening:

Vilmantas, John Reuss, Mette Maya Gregersen,

Ole Tersløse, Kristian Vodder Svensson,

Marius Martinussen, Henriette Hellstern,

Sabine Beyerle, Thomas Andersson, Paul Smulders.

26.02 - 03.04

Henriette Hellstern

08.04 -14.05

Vilmantas

20.05 - 02.07

Paul Smulders

G.R.A.F.O. gallery

- et nyt galleri

i Vilnius.

Niels Peter Pretzmann, Daiva Zemaité, Thorkild NB, Julija Dailidenaite, Vilmantas

Page 25: Galleri NB magasin Forår 2016

25galleri NB

Page 26: Galleri NB magasin Forår 2016

26 galleri NB

Kristian Vodder Svensson

Page 27: Galleri NB magasin Forår 2016

27galleri NB

Siden Bjergsnæs Efterskolen blev bygget i 1981

har galleri NB haft stærke bånd til skolen. Over flere

omgange har vi koordineret monumentale udsmyknin-

ger af flere områder i bygningskomplekset. Altid med

udgangspunkt i efterskolens grundtanker.

I begyndelsen af 2016 færdiggjorde Kristian Vodder

Svensson vel nok den sværeste form for udsmykning,

idet han totaludsmykkede Bjergsnæs Efterskolens nye

spisesal. Spisesalen er enhver efterskoles naturlige om-

drejningspunkt. Her spiser 150 elever morgen, middag

og aften. Her holdes arrangementer og ofte anvendes

rummet til undervisning. Eleverne og lærerne konfron-

teres altså mange gange dagligt med udsmykningen.

Derfor skal den have kunstnerisk styrke nok til at kunne

fastholde elevernes interesse gennem et helt år.

Efterskolens forstander skrev forleden om Kristian

Vodder Svensson:

Kristian Vodder Svenson er en bemærkelsesværdig

kunstner. Han er utrolig nærværende, autentisk og

altid 100% til stede i nuet. Vi var således på Bjergsnæs

Efterskole meget begejstrede, da Kristian gik i gang

med at udsmykke skolens spisesal, og det er vi stadig.

Kristian formår i den grad at integrere processen i

kunstværket, og hans måde at inddrage eleverne på

er helt unik. Elevernes medvirken er en væsentlig del

af værket, og han lader sig inspirere af samværet og

skolens dagligdag.

 

For skolen er det væsentligt ikke bare at præsentere

eleverne for kunsten, men også at lade eleverne møde

kunstneren. Dette møde formår Kristian at give en

ligeværdighed, hvor eleven føler sig taget alvorlig og

mødt i øjenhøjde.

 

Skolens spisesal er et værdimæssigt meget vigtigt rum.

Spisefællesskabet er centralt for os, og

Kristians kunst giver eleverne en fantastisk sanseople-

velse, hvor fantasi, følelse og forstand udfordres.

Troels Aamand

Forstander

Udsmykning af Bjergsnæs Efterskole

Troels Aamand

Page 28: Galleri NB magasin Forår 2016

28

Det er et spørgsmål om holdninger og muligheder.

Vi hjælper dig med, at gør dine drømme til virkelighed

Leasing

Du har specifikke ønsker for hvilke kunstværker, der i

en længere periode skal indgå i udsmykningen af dit

hjem eller din virksomhed. I forhold til dette udarbejdes

en leasingaftale, som løber i en aftalt periode. Du beta-

ler en månedlig leasing afgift, som står i forhold til den

kunst du har valgt. Når leasing aftalen udløber afhenter

galleriet værkerne.

Leje

Du ønsker skiftende udstillinger i en given periode.

Galleriet beslutter sammen med dig hvilke og hvor

mange kunstværker det skal være. Galleriet udskifter

kunstværkerne ca. hvert halve år. I forhold til omfanget

betaler du en månedlig lejeafgift.

Eje

Du falder for kunstværket, du har frie midler, du betaler

her og nu for værket, og du dermed ejer.

Afdrag

Har du ikke mulighed for at betale hele beløbet her og nu, kan vi aftale en afdragsordning.

Eje – Leje – Lease?

galleri NB

Torben Larsen og Anita Kristensen har købt et Toon Berghahn maleri til deres nye lejlighed

Page 29: Galleri NB magasin Forår 2016

29

Køb kunst til din virksomhed

Virksomheder har ret til at fratrække eller afskrive

udgifter til køb af kunst.

- enkelt og ligetil, hvis du følger disse regler:

Hvilke typer kunst

Reglerne gælder for originale billedkunstneriske værker.

Det vil sige malerier, skulpturer, grafik, fotografisk kunst,

installationskunst og lignende. Der skelnes mellem

kunstværker, der hænges eller stilles op, og kunst-

værker, som er en del af en bygning. Når det gælder

grafiske og fotografiske værker, er det et særskilt krav,

at de er nummererede og signerede af kunstneren og

kun fremstillet i et begrænset oplag.

Afskrivningsretten gælder kun for kunst, der købes

som førstegangs køb fra et galleri, der repræsenterer

kunstneren eller direkte af kunstneren. Afskrivningsret-

ten bortfalder såfremt kunstneren er i familie med eller

på anden måde nærtstående med virksomhedens ejer.

Kunstværker, der hænges op eller stilles op

Kan afskrives efter saldometoden med op til 25 % om

året, efter samme regler som inventar.Hvis købesum-

men er på 12.800 kr. (2015) eller mindre pr. værk, kan

virksomheden trække hele beløbet fra i det år, hvor

kunstværket bliver købt.

Kunst indføjet i en bygning

kan afskrives med 4 % årligt efter samme regler som

bygninger. Denne regel gælder for kunstnerisk ud-

smykning, der er muret, fastnaglet eller på anden måde

fastgjort til en bygning eller dennes nære omgivelser.

Det er uden betydning om den kunstneriske udsmyk-

ning udføres i tilknytning til opførelse eller ombygning

af ejendommen eller på et andet tidspunkt. Hvis der er

tale om en kombineret kontor/forretnings- og bebo-

elsesejendom, gælder afskrivningsadgangen kun for

udsmykning af kontor/forretningsdelen.

Når kunstværket sælges

Når et kunstværk, der er omfattet af ovenstående reg-

ler, sælges, skal der betales skat af en eventuel gevinst

på dette, mens et evt. tab er fradragsberettiget. Salg

omfatter også nedrivning/destruktion og overgang til

privat anvendelse.

Udgifter til leje af kunst

Hvis en virksomhed indgår aftale med et galleri om leje

af kunstværker for bestemte perioder, vil lejeudgifter-

ne normalt kunne fratrækkes som en helt almindelig

driftsomkostning.

Moms

Momsregistrerede virksomheder, som indkøber kunst-

værker til udsmykning i virksomheden eller får udført

udsmykningsopgaver, kan fradrage moms efter samme

regler som ved andet køb.

galleri NB

Paul Smulders i bestyrelseslokalet hos FF Skagen.

Page 30: Galleri NB magasin Forår 2016

30

Vi har et stort rammeværksted, som først og fremmest

servicerer galleriet med indramninger af enhver slags.

Henrik Sørensen har gennem mange år sørget for at vi

har kunnet leve op til de høje standarder, vi ønsker for

indramninger af malerier, grafik, plakater osv.

Men nu har vi besluttet, at vi fremover også vil tilbyde

alle andre at få indrammet deres emner hos os. Det

kan være indramning af egne kunstværker, fotografier,

renovering af snavsede malerier osv.

Samtidig har vi aftalt med Ingolf Christiansen, at han

fremover hjælper Henrik Sørensen i det omfang der er

behov for det. Ingolf solgte for to år siden sin tømrer/

snedker virksomhed (KIC). Men han har fortsat stor lyst

til at arbejde med træværktøjer, glas og skruer.

Hvis man ønsker indramning i vores rammeværksted

skal man blot henvende sig til galleriet. Så vil vi hjælpe

med et overslag på tid og pris. Enkelt og ligetil.

Refleksfrit museumsglas

På det seneste er vi også begyndt at ramme ind med

refleksfrit museumsglas. I forhold til normalt glas redu-

ceres reflekserne med hele 99 %. I de fleste tilfælde

fornemmer man ikke at emnet er indrammet med

glas. Desværre koster glasset noget mere end normalt

glas. Men sætter man pris på indholdet, så anbefaler

vi denne type glas, eftersom meromkostningen i den

sammenhæng alligevel er begrænset.

NB’s rammeværksted

galleri NB

Page 31: Galleri NB magasin Forår 2016

31

Sådan gør du:

Senest tirsdag kl. 16 tilmelding til galleri NB på:

[email protected]

Onsdag kl. 17.00 møder man op i galleri NB - forberedt

på det uventede.

Pris:

Kun kr. 200,- som betales i restauranten

Hver onsdag aften tilbyder galleri NB i samarbejde med

Restaurant For Enden af Gaden en onsdagsoplevelse,

hvis indhold er uforudsigelig på den gode måde.

Koncept:

Kl. 17 onsdag aften møder de tilmeldte ind i galleri NB.

Her får de en fortælling om kunst, en rundvisning eller

måske noget helt andet!

Kl. 18 går man på Restaurant For Enden af Gaden. Her

står kokkene klar med et spændende kulinarisk måltid

baseret på lokale råvarer og et glas vin dertil.

Kunst + Mad til dem, der værdsætter

de specielle oplevelser

galleri NB

Page 32: Galleri NB magasin Forår 2016

32

Main gallery

Henriette Hellstern

Vægtløs

Kontrast

Kristian Vodder Svensson

Vilmantas

Marius Martinussen

Maze

Carsten Frank

Naturens Spejl

Billboard Painting

Kunstnere

Januar

19.12 – 30.01

Februar

06.02 – 27.02

Marts

05.03 – 09.04

April - Maj

16.04 - 28.05

Juni

Center gallery

Külli Suitso

Helmet

John Reuss

Fragmented vision

NBeX project

Kunstforeningen NB

– indkøbte værker

Surprise!

Anders Reventlov

Opstandelse

Marie Dahlstrand

Off the Cuff

Udstillinger forår 2016

Sct. Mathias Gade 14 - DK-8800 Viborg

Tlf (+45) 86 62 82 24 · [email protected] · www.gallerinb.com

Åbningstider: mandag - fredag 10:00 - 17:00. Lørdage 10:00 - 14:00.

Ferniseringer: lørdage i tidsrummet 13:30 - 16:00.