¿funktion? vinter 2014

#16 vinter 2014

¿FUNKTION?

2014 funktion vinter.indd 1 1/28/2014 7:20:27 PM

2014 er skudt i gang. Et nyt år betyder for de fleste af os en ny begyndelse. Ved et årsskifte kaster vi et blik tilbage på det forgangne års højdepunkter for derefter at lægge det hele bag os og begynde på en frisk. Dårlige vaner bliver skiftet ud med diæter og ’sunde’ principper, der skal bekæmpe do-venskab, frådseri og de øvrige dødssynder. Den halvhjertede indsats i matematiktimerne og de lidt for dyre byture bliver alt sammen fortid. I guiden ”Få styr på dit liv i år 2014” kan du læse redak-tionens bud på, hvordan du nemt og hurtigt får rettet op på alle år 2013’s skavanker.

Men er nytårsforsæt ikke bare en dårlig undskyldning for at udsætte den samvittighedskur, der bur-de være påbegyndt i oktober; lidt ligesom når man søndag aften venter med at gå i gang med en-gelskstilen til slaget 18.00, men klokken alligevel passerer 18.15, 18.30 osv. før der sker noget? Måske. Alligevel kan nytåret være en god lejlighed til at stoppe op og tænke over, hvad man har opnået det forgange år, og ikke mindst hvad man ønsker for det kommende år. I artiklen ”Et hvilket som helst elevråd – eller hvad?” kan du læse om, hvad elevrådet har opnået i år 2013, samt hvilke tiltag du kan glæde dig til i det kommende år.

I elevrådet vægtes elevdemokrati højt, og det er elevernes indflydelse på elevrådet, der skaber vores skole. På landsplan har vi også en stemme, og år 2013 var for mange af os det første år, hvor vi havde mulighed for at afgive den stemme. Til kommunalvalget den 19. november var der ekstra meget fokus på, at vi unge skulle frem til stemmeboksen. I artiklen ¿Tager vi demo-kratiet for givet? kan du læse ungdommens eget bud på, hvorfor det mon er så svært at få os unge til at stemme.

Én måde at give sin stemme til kende er ved valg. En anden, og i dette tilfælde mindre velset, måde er gennem poesi. Yahya Hassan er 18 år og digter. Han er én af de unge, der har taget valgkampens slogan ”stem!” til sig – men i stedet for et kryds bruger han versefødder. I artiklen ¿PERKERPOET? kan du læse meget mere om Yahya Hassan og om, hvordan hans succesfulde debutudgivelse har høstet både ris og ros.

Selvom nytåret er the same procedure as every year, så er årene langt fra ens. For nogle er 2014 året, hvor man for alvor kan påbegynde sin valgte stu-dieretning. For andre er det året, hvor man endeligt kan sige, at man er nået halvvejs. Og for de sidste er det året, hvor huen skal i hus, og den sidste spurt skal tages. 2013 er bag os, og et nyt år kan begynde. Rigtig god læsning!

/Sonjaredaktør

¿Nyt år – ny begyndelse?

1


1 LEDER Same procedure as every year.

2 INDHOLD Her står du.

3 PRÆSENTATION AF REDAKTIONEN Hvor mange sejhedspoint ville du have, hvis du var en pokémon?

5 ÅSG GOT BAGZ Vi har bedømt din computer, dit ur, din madpakke – nu er det blevet skoletaskens tur!

9 SIDE 9 Mød vinterens side 9 drenge på side 9.

11 ET HvILKET SOm HELST ELEvRÅD – ELLER HvAD? Elevrådet har fået sin helt egen side i ¿FUNKTION?

13 mINORITETER Al magt til de ordblinde

16 LÆRERBATTLE Læs om det mest sexede sprog, når fransklærerne battler.

19 ¿PERKERPOET? ¿FUNKTION? stiller skarpt på den unge digter, Yahya Hassan.

23 KENDER Du TyPEN? Vi har været på besøg hos én af lærerne – men hvem?

25 ¿TAGER vI DEmOKRATIET FOR GIvET? Kritikken af ”ungdommen nu til dags” er en gammel sang, men er der noget om snakken?

26 DET FRIE ORD Blik.

27 FÅ STyR PÅ DIT LIv I ÅR 2014 Redaktionen guider dig igennem nytårsforsætterne…

29 HOROSKOPER Efter et kort vinterhi er astrologen på banen igen med dugfriske spådomme!

31 BAGSIDEN Af Elisabeth Ledgaard Andersen

INDHOLD

2


Redáktionen Redáktionen Redáktionen Redáktionen Redáktionen Redáktionen Redáktionen Redáktionen Redáktionen Redáktionen Redáktionen Redáktionen Redáktionen Redáktionen Redáktionen Redáktionen Redáktionen Redáktionen Redáktionen Redáktionen Redáktionen Redáktionen Redáktionen Redáktionen Redáktionen Redáktionen Redáktionen Redáktionen Redáktionen Redáktionen Redáktionen Redáktionen Redáktionen Redáktionen Redáktionen Redáktionen Redáktionen Redáktionen Redáktionen Redáktionen Redáktionen Redáktionen Redáktionen Redáktionen Redáktionen Redáktionen Redáktionen Redáktionen Redáktionen Redáktionen Redáktionen Redáktionen

Redáktionen Redáktionen Redáktionen Redáktionen Redáktionen RedáktionenRedáktionen Redáktionen Redáktionen Redáktionen Redáktionen Redáktionen Redáktionen Redáktionen Redáktionen Redáktionen Redáktionen Redáktionen Redáktionen Redáktionen Redáktionen Redáktionen Redáktionen Redáktionen Redáktionen Redáktionen Redáktionen Redáktionen Redáktionen Redáktionen Redáktionen Redáktionen Redáktionen Redáktionen Redáktionen Redáktionen Redáktionen Redáktionen Redáktionen Redáktionen Redáktionen Redáktionen Redáktionen Redáktionen Redáktionen Redáktionen Redáktionen Redáktionen Redáktionen Redáktionen Redáktionen Redáktionen

















3























4


Tekst: Marie Dolmer og Agnethe Bennedsgaard Billede: Marie Dolmer og Agnethe Bennedsgaard

Det’ let – det’ net!Vi ved alle sammen godt, at det koster en 20’er i Søstrene Grene, og at citaterne er cheesy som få. Men det er ikke en hindring – nettet kan sagtens være fashion alligevel. Nettets ejer har ikke brug for Gucci, pengene gemmes i stedet til den skul-deroperation, der uden tvivl bliver brug for efter gymnasiet. Nettet er på sammenbruddets rand: én pakke Marlboro mere, og enden er nået! Højest rangeret på klassens stræberskala er man 100% sikker på ikke at finde nettet, der sidder og hygger med Facebook og en kop sort kaffe. Et landkort og kompas ville være påkrævet for at finde noget i nettet - i hvert fald hvis det skal tage under ti minutter. Glemmes nettet på Vinstuen, vil det mest savnede uden tvivl være eftermiddagssmøgen, da nettet er for evigt erstatteligt.

Skoletaskernes svar på sortKig dig omkring. De er her. Dér. Alle steder. I klas-selokalet ser du mindst 17 røde ræve stirre tilbage på dig. De bevæger sig hen over hele farvepal-etten, men konklusionen er den samme: Der er her at gøre med den friske, komfortable og frejdige Kånken. Kånken er en casual, men samtidig selvbevidst, cocktail; friluft møder flipper, møder fashion (af den helt henkastede slags, naturligvis!). Standard i ordets egentlige betydning. Et par nedslidte Converse Allstars er Kånkens trofaste elskerinde. Kånken falder i de flestes smag. Det er tasken, som viser karakter, samtidig med at den er præcis som alle andres: Unik og mainstream på én og samme tid. En ægte hipster.

ÅSG GOT BAGZ!

5


ÅSG GOT BAGZ!

6


Bedstefars go’e gammeldaws mappeBedstefarmappen er ikke bare en taske, men et arkæologisk fund, hvis sidste holdbarhedsdato ligger længere tilbage i tiden end Mogens Hvids barndomsår. Den er den nutidige skoletaskes oldefar, men trods sin støvede og helt igennem håbløst forældede fremtoning har Bedstefarmap-pen sit indhold i orden; fyldepennen, leksikonet og de antikke pergamentruller med noter i sirlig kalligrafi ligger klinisk og overskueligt anbragt side om side - styr på sagerne! Desuden er Bedstefar-mappen stift rettet fremad mod topkaraktererne og klassens stræberstatus. Målet er at tilegne sig et videnslager af samme omfang som Bedstefars. For ærligt talt; hvem er klogere end kære, gamle Bedstefar? Måske er tankegangen en smule forstenet… Komfort og praktiskhed er der på ingen måde taget højde for, men den velvidende, ambitiøse mappe har større bekymringer: vil der for eksempel komme regn på det stivede tweedjak-kesæt, når han er ude og tænde piben i den store pause?

Tøsernes drømMedmindre du får et kig ind i lædertaskens dybder, vil det være ganske umuligt at se, at vi her har at gøre med en skoletaske. Læderbaben er langt hævet over os andre dødelige; højt i skyerne svæver den over skoletasker, madpakker og cykel-hjelme. Hvis fashionistaen selv kunne bestemme, ville den selvfølgelig slet ikke være nogen skole-taske, men den er endt på dette camouflerede kompromis - om så det kræver kroniske skulders-merter. Indeni findes sirlige mapper med papirer, macbooken på plads i sit lædercover og en pink clutch med kun de vigtigste skønhedsprodukter. Fashionistaen holder sig, som tasken, til sort/hvidt tøj - og på risky dage en pink eller sølv top.

FolkerenEt virvar af farver, mønstre, tekst og farvestrålende keyhangers er, hvad der møder Folkerens beskuer. Folkeren kan være mere eller mindre farverig, men at den har mange års minder på bagen kan ikke betvivles. Folkeren er rummelig og ligeglad med, hvad andre tænker. Den følger dig fast fra vugge til grav. Den går gennem ild og vand, regnvejr og liiiidt for mange bøger. Indeni er man sikker på finde alverdens godter; lige fra det dejligt over-tegnede Diddl-penalhus, den krøllede skole-hjem-samtale-seddel fra 7.-klasse og en invitation til sodavandsdiskotek på Café Kristian og selvfølgelig mors hjemmesmurte leverpostejshapsere i den obligatoriske madboks. De andre tasker mener forandring fryder, men Folkeren ved, at gammel kærlighed aldrig ruster!

7


8


9


”Kunne du tænke dig at være Side

9 pige/dreng i næste nummer af ¿Funktion? Så skriv en besked til os på vores Facebook-side:

¿FUNKTION?”

10


Et hvilket som helst elevråd – eller hvad?

”Elevrådet på Århus Statsgymnasium er ikke et hvilket som helst elevråd”. Sådan starter beskrivelsen af elev-rådet på skolens hjemmeside. Det er jo meget fi nt. Der er heller ingen tvivl om, at elevrødderne er enige i den påstand. Det store spørgsmål er blot, hvad det er, der gør vores elevråd så specielt?Tekst: Mathilde Yung Meiling og Bjørg Thur (Elevrådsmedlemmer) Billede: Emma Wind

På hjemmesiden lægges der vægt på det store fokus på elevdemokrati. Elevrådet giver hver enkelt elev mulighed for at være frontløber fremfor medløber, for at tage hånd om dagligdagens tromme-rum og give hverdagen et nyt beat. Elevrådet er et samarbejde på tværs af klasser og årgange, et samarbejde, der bygger på ønsket om en bedre skole. Det er stedet på skolen, hvor der altid er plads til udfoldelse, kreativitet og nye ansigter. Netop elevrådets størrelse gør i hvert fald, at elevrådet på gymnasiet skiller sig ud, da tre stemmeberettigede elever pr. klasse er mange fl ere, end hvad andre gymnasier giver plads til. Og pladsen bliver udnyttet. Der er cirka 70 elevrødder på Århus Stats-gymnasium, 70 elevrødder med hver deres opfattelse af den perfekte skole, 70 elever, hvoraf du i hvert fald kender to – og det stopper ikke her. For ved siden af de stemmeberettigede elever i elev-rådet er der alle de elever, der er frivillige medlemmer, fordi de har lyst.Lysten er jo også meget fi n og helt sikkert en stor del af det, der gør, at elevrådet på gymnasiet er så særligt. Elevrådets fl ade struktur, der bygger på interessegrupper er en anden sag, men i virkelighe-den er alt det jo ikke det afgørende. Selvfølgelig er elevernes engagement afgørende for elevrådets funktion, visionerne er afgørende for elevrådets output, elevdemokratiet er afgørende for tilblivelsen af elevrådet, men sådan er det, uanset om du er her eller på en hvilken som helst anden skole. Næ, du. Den eneste, der for alvor gør elevrådet her på skolen til noget særligt er, at elevrådet er dit. Århus Statsgymnasium er til for eleverne – uden elever, ingen skole. Det er os, der som elever defi -nerer skolen, fordi skolen er os. Skolen er en institution, der skal bygges op omkring os – vores vi-sioner, vores kreativitet. Når nu vi alle har valgt at være her, er det kun logisk at tage hånd om vores tid på skolen og give skolen det præg, vi ønsker.Så hvad end du er medlem eller ej, og uanset om du ønsker sammenhold, kreativitet, fællesskab, læring eller plads til udfoldelse, er elevrådet din mulighed for at skabe udvikling – og vi er her kun for hinanden.

2013 bød på fest og farver arrangeret af el-

evrådet:

• Radar [High] koncert arrangeret af Musicstate.• Den Vildeste Julestemning samt Halloween-arrangement ar-rangeret af Spred God Stemning.• Samba Workshop arrangeret af Dance Club ÅSG.

2014 byder på endnu fl ere fede elevrådsinitia-

tiver på ÅSG:

• Teaterkoncert med forestillinger d. 17.-19. marts• Udlandstur til Budapest d. 12.-20. april• ÅSG BY NIGHT d. 17. januar• Bordfodboldturnering d. 28. januar

11


Find os på facebook!

”Åsg Glemte sager” – fi nd hvad du mangler eller hjælp andre med at fi nde deres.

”Culture Club-Åsg” – Deltag i fester og andre arrangementer uden for skolens fi re vægge.

”Dagens ret – Århus Statsgymnasium” – Se hvad der er på menuen i kantinen og få den første plads i køen.

”Film Club ÅSG” – Se hvornår der vises en god fi lm en aften på skolen, og tag chips med.

”ÅSG Musicstate” – Følg med i de arrangementer, musikudvalget får strik-ket sammen. Radar High, f.eks.

”Spred God Stemning ÅSG” –Tag et kig ind i, hvad denne fantastiske gruppe har i tankerne for dig – måske gratis kaffe.

”ÅSG Promo’en” – Denne side er en samling af alle de fede arrangement-er, elevrådet står for. Her kan du se, hvad der sker hvor og hvornår.

SOCIALTKender du den mandag morgen, der bare lige bliver lidt bedre, fordi der serveres lidt godter i ind-gangen? Kender du den fredag, der lige bliver lidt sjovere, fordi der er ”den der fest” på Minigolf eller Radar, hvor alle skal med? Eller har du måske være med på fi sketur eller til fi lmaften? Hvis svaret er ja, så kender du elevrådet og lidt af vores sociale arbejde.

STuDIERELATERETSkolens elevråd er også meget optaget af et væld af studierelaterede sager. Her arbejder elevrådet for, at vi alle sammen skal få det bedre, lettere og sjovere med at gå Stats. Det er her lektiecaféer, faglige interesser og lærer/elevkommunikation kommer ind i billedet. ELK arbejder f.eks. for at lærere og elever skal have et bedre samarbejde, der kan gøre undervisningen så god som muligt.

FACILITETERElevrådet arbejder bl.a. for de ting, der mangler – også helt fysisk. Mangler der fodboldborde, be-holdere til pant, eller skal der gøres noget ved alt skraldet og alle skodderne, så fi ndes der elevråds-grupper for netop det. Det er f.eks. også en elevrådsgruppe, der har været med til at designe den nye lounge.

KONTAKT Skriv til os, hvis du har en god idé til, hvordan skolen kan blive bedre på det ene eller det andet om-råde. En nydannet gruppe i elevrådet er klar til at hjælpe med at se på mulighederne for at føre din idé ud i livet - enten gennem en elevråds-gruppe, der allerede er etableret, eller i samarbejde med dig! Send din idé til [email protected], og vi vender tilbage til dig!

12


13


Minoriteter i gymnasiemiljøet

Der findes interessante mennesker med spændende historier lige ved siden af dig. ¿FUNKTION? har valgt at sætte fokus på de personer, der på den ene eller anden måde skiller sig ud fra mængden. Det er redaktionens hensigt at fortælle deres historier så vi

alle kan blive klogere på det, vi ikke i forvejen kender til.

Johannes Nedergaard Lassen går i 3.Q og er erklæret ordblind. Alligevel har han valgt at tage gymnasiets udfordringer op. I denne udgave af ¿Funktion? tager Minoriteter på ÅSG de ordblinde elever under luppen. For Stats er et sted vrimlende med elever, der alle som én synes de har nok at bakse med i form af kryptiske danskanalyser og tunge matematikafleveringer, men iblandt os er der faktisk en håndfuld elever, der er fuldt berettigede til at øse omkring sig med brok over skole, fulde skemaer og spansk stile. De ordblinde har en krykke, som vi andre ikke har, og alligevel skal de leve op til de samme kriterier, som vi andre skal. Læs hvordan Johannes tackler hverdagen på STX her.

Fra læsevanskeligheder til “officiel” ordblindhedJeg har nok vidst, at jeg var ordblind siden 8. klasse. Man begyndte for alvor på diktater, og jeg klarede mig naturligvis ikke særlig godt. Efterhånden beg-yndte jeg og mine omgivelser at få en fornemmelse af, at jeg nok var ordblind. Senere, også omkring 8. klasse, ville jeg søge en efterskole udelukkende for ordblinde, derfor gennemgik jeg en test og blev erklæret for ordblind “officielt”.

Drømme og problemer med STXMin ordblindhed kommer for alvor til udtryk, når det handler om at stave og formulere mig skriftligt. Her har jeg meget store problemer med det relativt høje niveau, der forventes af én i gymnasiet. Jeg har dog lært at stave til mange ord, men har store besværligheder ved at høre lydene i ordet. Det betyder, at hvis jeg ikke ved, hvordan det staves, har jeg meget svært ved at finde frem til det, som mange andre ville kunne gøre. Dette giver mig især vanskeligheder med fremmedsprogsfag, og her kommer min ordblindhed tydeligst til udtryk. Men jeg har altid gerne villet på STX - det har altid været drømmen for mig. Det eneste andet, jeg har overvejet, er en HF for ordblinde, hvor man i stedet for at tage HF’en på de normale 2 år, får 3 år til at tage sin HF. På den måde er der mere tid til, at der kan tages højde for de vans-keligheder, man har som ordblind.

En skoletaske proppet med anti-orblindhedTil at håndtere min ordblindhed i gymnasiet har jeg på min computer for det første en stemme, der læser det op, jeg skriver. Samtidig kan den samme stemme læse mine stile op, og på den måde kan jeg bruge den til at få dem rettet. På den måde ved jeg, om jeg for eksempel mangler et nutids-r, eller om jeg simpelthen mangler et ord for, at min sætning overhovedet giver mening. Jeg har også et program på min computer, der kan hjælpe mig med at stave ved at foreslå nogle ord, som jeg så får læst højt for at høre, om det er det ønskede ord.

Hjælpen er aldrig uden for rækkeviddeJeg synes, der bliver gjort rigtig mange gode ting for os ordblinde her på Stats, vi har helt klart gode forudsætninger. Der er rigtig meget hjælp - især hvis vi opsøger det. Dog er det jo en svær balance i forhold til, om der skal gøres mere… For ordblinde skal jo ikke have fordele i den forstand, da man jo skal testes i de samme kundskaber som alle andre til eksamen. Men der skal samtidig gøres så meget som muligt for at lette vores “byrde”. Et godt eksempel på en svær situation er engelskprøven uden hjælpemidler, som jo naturligvis er svær for ordblinde, da der er mange ord, man ikke kan stave til som ordblind, men man kan samtidig ikke give den ordblinde elev en ordbog, da elevens ordforråd dermed ikke bliver testet.

Ordblindhed - det ultimative scoretrick på A-bar Jeg er meget åben omkring min ordblindhed. Det tror jeg har hjulpet mig meget på det punkt. På plussiden til min ordblindhed er der helt klart det fak-tum, at mange synes det er lidt sødt. Jeg kan derfor heller ikke afvise, at det har hjulpet mig på A-bar nogle gange! Afslutningsvis vil jeg gerne give nogle vise ord fra en ordblind med på vejen: Kantinens tunsandwich er undervur-deret!

Gymnasiehverdag og ”dusleksig”

MINORITETER PÅ ÅSG

Tekst: Agnethe Bennedsgaard og Marie DolmerBillede: Agnethe Bennedsgaard og Marie Dolmer

14


Man tror, der står kunne, og så står der faktisk kulde; man tror, der står dig, og så står der faktisk din; man skriver stor, og man tror, man skriver sort. Ord falder ud eller byttes om, og pludselig giver det, man læser eller skriver ingen mening. Sådan er hverdagen mange gange for en ordblind.

Ordblindhed (dysleksi) er medfødte vanskeligheder ved at omsætte bogstav til lyd. På helt samme måde som det er svært for en farveblind at kende forskel på grøn og rød, har en dyslektiker svært ved at omsætte bogstaver til lyde. Det giver en langsom og usikker læsning og vanskeligheder ved at konstruere sammenhængende sætninger og ved at stave korrekt.

Dysleksi har intet med intelligens at gøre. Det troede man i gamle dage, men det er snarere tværtimod. Med de udfordringer, det giver at være ordblind, må man være både kvik og velkompens-eret for overhovedet at være kommet i gymnasiet. Og man er som dyslektiker i godt selskab. Både Einstein, Niels Bohr, Churchill, Goethe og Leon-ardo da Vinci var efter sigende ordblinde.

På ÅSG går der i dag 15 elever, som er blevet di-agnosticeret som dyslektikere og har fået bevilget it-rygsækken; en computer med et program, der

Dorthe Antonsen, som er ansvarlig for de ordblinde på ÅSG, har givet os et ord med på vejen om denne udgaves minoritet:

MINORITETER PÅ ÅSGextended version

Tekst: Marie Dolmer og Agnethe BennedsgaardBillede: Marie Dolmer og Agnethe Bennedsgaard

kan læse tekster op på alle sprog og et program, der kan give skrivestøtte.

Mange dyslektiske elever har ikke vidst, de var ordblinde, da de startede på gymnasiet. De har klaret sig i grundskolen ved at bruge vildt meget tid på lektier og ved at få hjælp hjemme. Men i gym-nasiet øges læsemængden meget, og de møder en masse nye ord og begreber, og så opstår problemerne. Mange ville ikke kunne gennemføre gymnasiet uden hjælp – og selv med den hjælp, de får, bruger ordblinde elever langt mere tid på lektier og opgaver end gennemsnittet.

Det er meget enkelt at teste for ordblindhed, og jeg oplever ofte, at elever bliver meget lettede over, at de vanskeligheder, de altid har haft, pludselig kan forklares. Selvfølgelig ville man gerne, at man ikke havde den udfordring, men når det nu er sådan, det er, er det dejligt, at der er hjælp at få.

Og det er der. Jeg har f.eks. kontortid hver tors-dag i 4.lektion i 226. Kom ind, hvis I tumler med problemer med at skrive, stave eller læse. Jeg kan teste jer, og jeg kan hjælpe med skriftlige opgaver og lektier.

Al magt til de ordblinde !

15


Ça va? Ditte: Ça va très bien, merci, je suis ravie de par-ticiper dans ce combat.Stig: Ça va bien, merci - je me réjouis de répondre aux questions

Beskriv din gymnasietid – hvordan var det at gå i gymnasiet, hvor flittig var du, og hvordan var festerne? Ditte: Siden jeg blev student, er der blevet gennemført to gymnasiereformer, men jeg synes egentlig ikke, der er den store forskel på, hvordan det var dengang og sådan, som det er nu. Vi havde måske knap så mange afleveringer og lidt bedre tid til det hele, til at komme i dybden med stoffet. Mit gymnasium var nyt og traditionsløst, hvilket set i bakspejlet var lidt kedeligt. Til gengæld havde vi nogle sjove fællesarrangementer for hele skolen, fx temadage. Jeg var utroligt flittig og arbejdsom, og jeg havde kun fravær, når jeg var i Frankrig for at dygtiggøre mig ud i det franske… Festerne var kaosagtige og vilde. Jeg husker det, som om vi væltede rundt, men jeg kommer altså også fra Viborg. Det lyder nok som en noget splittet tilværelse, hvilket det givetvis også var.Stig: Det er mærkeligt at høre jer tale om gymnasi-etiden som de 3 fedeste år - det gjorde vi også for 40 år siden! Det var en helt anderledes skole, no-gle lærere var nogle stride, autoritære indpiskere, som man skulle sige ”De” til, og man skulle rejse sig op, når de kom ind i klassen. Det var stort, når en af disse lærere i begyndelsen af 3. g sagde: ”Fra nu af kan I sige du til mig”...Heldigvis var der også mange, vi havde det fint med, og hvor om-gangstonen var (næsten) som I kender den i dag.Alle lærere blev (også dengang) kaldt et eller andet, f.eks. Elmefar og Bue Jensen. Vi havde Latin Olsen til fransk - en meget dynamisk lærer, der skelede helt vildt, så det var umuligt at vide, hvem han kiggede på, når der skulle svares eller læses op. Så vi prøvede hver gang at kigge til siden for ”at sende bolden videre” (ligesom I gør, når I ikke gider svare…).Angående flid var jeg nok sådan gennemsnitlig, når vi snakker skolefag (her er jeg sikker på, Ditte vin-der!!). Til gengæld var jeg meget flittig i forbindelse med musik, og når der skulle spilles den årlige ”skolekomedie”.Der var ikke nær så mange fester på skolen som

nu, vi holdt mange fester privat. Det, jeg husker fra festerne på skolen, var de meget strenge regler angående øl. Jeg husker, at der var begrænsning på 2 øl pr. person…tja.

- Viborg er for mainstream, men Elmefar scorer ét point.

Hvorfor valgte du at blive ansat på Statsgym-nasiet?Ditte: Jeg havde egentlig forestillet mig, at jeg skulle ud på det dengang endnu ikke byggede Egå Gymnasium, men efter at have været i pædagogi-kum på ÅSG var jeg solgt: Eleverne var kække, kvikke og kreative, og fra mine kolleger mødte jeg utrolig stor venlighed, interesse og omsorg trods det, at jeg kun skulle være her et år. Derfor blev jeg stærkt begejstret, da der året efter blev slået en stilling op her med mine fag. I øvrigt var det ufatteligt heldigt, at jeg overhovedet fik stillingen: Det var ca. den eneste med min fagkombination i Danmark det år…Stig: Det var Statsgymnasiet, der valgte mig!! Hm… Hvis sandheden skal frem, så foregik det på følgende måde: jeg havde søgt en stilling på en skole, som jeg ikke fik. Pludseligt stod Statsgym-nasiet og manglede en fransklærer, og daværende rektor ringede så til den pågældende skoles rektor og jo… han kunne da godt kigge i bunken, og vupti, så dukkede mit navn frem. Og da jeg først var kommet indenfor på ÅSG var jeg jo, som I ser, ikke sådan at slippe af med. PS: fortæl ikke dette til Dorte!

- Det var et tæt løb, men Ditte smigrer ved at kalde os kække, kvikke og kreative – og det kan man godt få point for!

Har du en hobby, du er helt tosset med – eller hvad går din fritid med?Ditte: Ashtanga yoga, som jeg dyrker hver dag, hvis jeg kan slippe afsted med det. Det er en meget udfordrende, styrkebetonet og samtidig sjov form for yoga, som man både bliver stærk, smidig og glad af. Prøv det! Stig: Jeg hører meget musik, opera eller bigband. Om sommeren cykler jeg og ser Tour de France.

- Dittes yoga vinder over Tour de France – ét point til Ditte.

Hvad er det vildeste, du har gjort efter din egen gymnasietid?Ditte: Jeg tror nok, det var den sommer, hvor jeg var 20 og rejste alene ud i det blå i det franske land på jagt efter et arbejde. Efter mange strabadser, misforståelser, tyverier og frierier endte jeg med fem piger i et studio i Juan-les-Pins i Sydfrankrig med flot udsigt til banegården. Der sov jeg på en luftmadras på den fine balkon med fri adgang til larmen fra TGV-togene, som drønede forbi et par gange i timen. Mine veninder serverede is i guldtri-cot på en meget interessant is-natbar, mens jeg selv fik job som tjener på et feriecenter, der lå så langt ude på det mondæne Cap d’Antibes, at der ingen offentlig transport var. Så jeg blaffede hver morgen og mødte derved en masse sjove men-nesker. Bl.a. Paul, som både var rig og halvberømt (fandt vi senere ud af) og som inviterede os med på spændende eventyr…Stig: Lige efter gymnasietiden vandrede jeg en del i Lapland - på en af ”ekspeditionerne” valgte jeg sammen med et par kammerater at gå ”off-piste”. Vi blev, så at sige, fanget af gletsjere og brusende elve. Men for at nå frem skulle de passeres, og det gjorde vi så - med livline. Det lyder måske ikke så vildt, men det var det, og når jeg i dag hører ordet livline brugt metaforisk, dukker erindringen om gletsjervandringen op. Siden den tur har jeg ikke for alvor været en risque-tout (vovehals).

- Selvom det ikke var Ditte i guldtricot, synes vi hendes historie fortjener et point.

Hvad er din mest mærkværdige vane?Ditte: Det er nok min hang til at tage benene på nakken i helt konkret forstand (Eka/Dvi Pada Sirsasana). En dårlig vane er derimod, at jeg har svært ved at gøre det i overført betydning. Stig: En lille ting, der er til STOR irritation for min kone, Kirsten. Jeg har en (u)vane med aldrig at lukke skuffer. Vi har f.eks. en gammel købmands-disk med mindst 20 skuffer, heri har vi alle mulige småting. Iflg. Kirsten lukker jeg ALDRIG skufferne efter mig (sådan går vi hver især op i så meget).

- Ét point til Stig for den mest uinteressante vane, vi længe har hørt!

Beskriv din idé om ”yndlingseleven”!

Så er det blevet tid til endnu en omgang lærerbattle, og denne gang står kampen mellem de to franske darlings: Monsieur Stig og Madame Ditte Gadegaard. Hør blandt andet om den franske natværtinde, elmefar, guld tricoten og de evigt åbne køkkenskuffer. Du kan også blive klogere på grimt fransk slang og finde ud af, om fransk nu virkelig er det mest sexede sprog. Le combat commence…

Tekst: Agnes Juhl Mikkelsen og Elisabeth Ledgaard AndersenBillede: Agnes Juhl Mikkelsen

16


Da jeg året efter søgte arbejde i Sydfrankrig, hvilket var halvsvært, og der i Nice-Matin blev averteret efter en hôtesse de nuit, slog jeg til og blev uden videre palaver ansat på prøve – jeg kunne starte samme aften. Hvor svært kunne det være at være natværtinde? Jeg forestillede mig noget meget elegant og fancy, men da jeg om aftenen blev mødt af et misbilligende elevatorblik og kommen-taren: ”De ligner jo en sekretær i den mundering”, blev jeg grebet af bange anelser. Det var et utroligt pinligt øjeblik, da det gik op for mig, at mit arbejde bestod i at konversere bargæsterne og få dem til at invitere mig på champagne (forretningshem-melighed: det er Sprite)… og endnu mere pinligt at sige mit job op og lettere forvirret og meget lettet forsvinde ud i Middelhavsnatten. Morale: Det er vigtigt at vide, at et ord kan have mange forskellige og undertiden modsatrettede betydninger, hvilket jeg altid forsøger at vider-ebringe til mine elever!Stig: Jeg synes det er pinligt, at jeg ikke kan huske navne. Jeg kommer (desværre) ofte til at sige et forkert navn, det ved I alle på de hold, jeg har. Men I er ikke alene, det sker også i min familie, hvor hundes navne til tider dukker uventet op…

- Natværten Ditte får ét point – vi har taget moralen til os!

Hvad er det bedste ved Statsgymnasiet? Efter hvad du har oplevet indtil nu?Ditte: Det er den helt specielle ÅSG-stemning

af samhørighed og engagement, der præger Statsgymnasiet både blandt elever og lærere.Stig: Eleverne i mine klasser/på mine hold + at jeg er ansat.

- Vi elsker også den specielle ÅSG-stemning, ét point mere til Ditte.

Hvor er du om 20 år?Ditte: Om nøjagtig 20 år står jeg og siger start-mantraet til min daglige yogapraksis i Purple Valley, Goa, fordi jeg har været så heldig at få lov til at tilbringe nogle uger dér hvert efterår/vinter, så jeg kan have energi til fortsat at undervise eleverne på Århus Statsgymnasium.Stig: På ÅSG - jeg vil nemlig gerne se ombygnin-gen færdiggjort!!

- Stig får ét fl abet point.

Hvis du ikke var blevet gymnasielærer, hvad var du så blevet?Ditte: Hvis ikke jeg var så heldig at have et job, hvor jeg arbejder med mine to andre store inter-esser, sprog og litteratur, ville jeg nok være blevet full time yogi i et dejligt varmt land. Eller kiropraktor i Frankrig. Eller en kombination.Stig: Trompetist i Radioens Bigband

- Vi giver Stig et point for at have slået sig til tåls med ÅSG’s bigband.

Ditte: Min yndlingselev er ikke overraskende den interesserede elev, som engagerer sig i faget, som er aktiv og som rykker sig - og har fl air for stemte lyde! Jeg bliver så glad, hver gang det sker: Det utrolige øjeblik, hvor en elev, der har arbejdet for sagen, lige pludselig bryder igennem og rent faktisk kan kom-munikere på fransk. Alors ça en vaut la peine!Stig: I fransk er det naturligvis eleven, der ret hurtigt lærer at sige: oui monsieur, merci monsieur, bien sûr monsieur - allerhelst monsieur Stig.

- Man kan ikke få point for kælenavne, man selv har fundet på, monsieur Stig – ét point til Ditte.

Hvad er din yndlingsbeskæftigelse på en søndag eftermiddag?Ditte: En après-yoga-latte sammen med yo-gaveninderne, derefter hygge med familien og så lige lidt tid til bare mig selv og en god roman… C’est la vie.Stig: Det er faktisk at lave ingenting……

- Laver man ingenting, kan man ingen point få – Ét après-yoga-latte-point til Ditte.

Fortæl om noget pinligt, du engang har gjort.Ditte: Engang efter gymnasiet havde jeg arbejdet som hôtesse, hvilket betyder ”værtinde”, på en parisisk restaurant. Det job gik ud på at modtage gæsterne, tage deres overtøj og vise dem til rette ved bordet. Det var et glimrende arbejde, selvom man skulle have højhælede på.

17


Er det rigtigt, at fransk er kærlighedens sprog?Ditte: Ja, det er helt korrekt. Det er verdens smuk-keste sprog, det er rigt og melodiøst, og de stemte lyde er helt utroligt sexede. Hør bare en fransk mand sige et ganske banalt ord som ”chose” …oh là là!Stig: Mais oui, tænk på de tusindvis af kær-lighedsdigte, der er skrevet på fransk. Her er et af Alfred de Musset fra 1850:Je suis perdu, vois-tu,je suis noyé,inondé d'amour;je ne sais plus si je vis,si je mange,si je respire,si je parle;je sais que je t'aime. Og her er et kortere:Je t'aime, c'est ma plume qui te l'écritEt c'est mon coeur qui te le dit. - Ditte og hendes stemte lyd skaffer hende et sexet point.

Hvad er det grimmeste franske slang, I kender? Ditte: Poufi asse. Det lyder grimt og det er virkelig også grimt at sige til nogen. Det betyder mæfi kke, som i øvrigt også er frygteligt grimt.Stig: ”Tcheubi” (prostituée) Fra engelsk bitch (sagt bagfra ”verlan” - det er ret grimt, og I skal ikke

bruge det).

- Ét point til hver for lige gode grimme ord til inspiration.

Hvorfor er det fedt at undervise i sprogfag?Ditte: Det er utroligt fedt at få lov til at åbne et vindue til en anden verden eller udvide kendskabet til et sprogområde for eleverne og opleve, hvordan deres egen verden dermed også bliver større. Og det uanset om det handler om de sproglige erken-delser, kulturmøder eller opdagelsen af anderledes former for fi lm og litteratur. Jeg er vildt stolt, når mine elever ikke bare kan tale og forstå fransk, men også begynder at lægge mærke til alle de der franske fi nurligheder, som jeg selv er så betaget af. C’est trop beau!Stig: Tænk på alle de gode fi lm, vi kan se - og sprogfagene giver jo mulighed for, at dialogen fylder undervisningsrummet; bla bla bla (fransk: bla-bla-bla, engelsk: blah, blah, blah).

- Selvom vi godt kan lide at se fi lm, får Ditte al-ligevel et entusiastisk point.

Hvad er den bedste franske kage? Ditte: Une bonne salade au chèvre chaud. Som så ikke er en kage, men en meget lækker salat. Kager er SÅ overvurderede.Stig: Lune au citron eller måske chapeau de Napoléon

- Stig får point – kager er på INGEN måde over-vurderede!

Hvorfor skal du vinde ¿FuNKTION?s Lær-erbattle?Ditte: Det skal jeg da heller ikke, det skal Monsieur Stig, fordi han er sådan en god ven og kollega. Stig: I forhold til Ditte må det være: Age before beauty.

- Hvor er kampgejsten Ditte? Ét point til Stig – Age before beauty!

En kommentar til eleverne?Ditte: Sørg for at komme ud i verden, mød nogle andre kulturer og lær en masse sprog, inden I ma-ser videre i uddannelsessystemet. Og til allersidst, til de franskkyndige: « Il pleure dans mon coeur quand vous partez d’ici!« Stig: Nyd, at I er i gang med at opdage verden - gør det ordentligt! - Alors, ça ira, ça ira, ça ira (omkvæd fra slagsang under den Franske Revolu-tion).

- Ditte får point for en fi n omskrivning af ’Il pleure dans mon coeur’ – den gik lige i vores coeur.

Efter en hæsblæsende frankofi l kamp står scoren 7-11 til Ditte. Bedre held næste gang, M. Stig…

18


¿PERKERPOET?Digteren Yahya Hassan har med sin første digtsamling, der er den bedst sælgende i Danmarks historie, skabt røre og debat siden oktober 2013. Hans ærlige og absurde skildring af ghettolivet i Danmark samt hans hårde opvækst rammer alle, der læser den,

og især os på ¿FUNKTION?.

Tekst: Gustav Aaen og Agnes Juhl Mikkelsen Illustration: Emma Wind Billede: Finn Frandsen (pressefoto)

yAHyA HASSAN 101

Yahya Ben del’Orm Hassan er født i Aarhus den 19. maj, 1995. Han kommer fra en pakistansk baggrund og er opvokset i Aarhus V i et barskt ghettomiljø, i høj grad præget af daglig vold fra fa-ren. I tredje klasse blev han smidt ud af folkeskolen og er siden da røget ind og ud af diverse insti-tutioner. Ifølge ham selv er langt de fleste i hans omgangskreds kriminelle, og Yahya Hassan har flere gange været varetægtsfængslet.På opholdsstedet Solgården i Aalborg opdagede Yahya Hassans dansklærer, at han havde afleveret en stil, der var kopieret fra internettet. Hun satte ham til at skrive en ny og gav ham samtidig Sam-

lede Strunge, som blev starten på Hassans kær-lighed til litteratur. Han har været på skrivehøjskole, og han går nu på Forfatterskolen i København.

Den 5. oktober 2013 udgav Politiken en længere artikel om Yahya Hassan med titlen Jeg er fucking vred på mine forældres generation. Artiklen med-førte en stor debat om integration, ytringsfrihed og den kriminalitet, der finder sted i de overvejende muslimske ghettomiljøer. To dage senere, den 7. oktober, lavede DR2 Dead-line et stort interview med Hassan, hvori han læ-ser dele af sit digt ”LANGDIGT” op. Interviewet fik hele Danmark til at deltage i debatten, og klippet sprængte alle danske rekorder for kommentarer på

Facebook. Siden hen har han modtaget adskillige dødstrusler og er under beskyttelse af PET.

Den 17. oktober udkom digtsamlingen Yahya Has-san på Gyldendal til stor anmelderros. Den 6. november udgav The Wallstreet Journal en artikel samt et videointerview med Yahya Hassan, hvilket medførte at udlandets interesse for digteren steg. Kort efter blev det offentliggjort, at Kuku og Al Agami ville oversætte digtsamlingen til engelsk. Hassan vandt Gyldendals Debutantpris den 8. november, og den 16. december overskred salget af Yahya Hassan 100.000 eksemplarer og slog dermed alle salgsrekorder for en debuterende digtsam-ling i Danmark.

19


Tekst: Gustav Aaen og Agnes Juhl Mikkelsen Illustration: Emma Wind Billede: Finn Frandsen (pressefoto)

FAR MIN UFØDTE SØNJEG SPILDER TYVE LITER MØRKE OG EN BARNDOM OP AD VÆGGEN EN STENALDERHÅND EN PAPERBACK-KORANMÅSKE VILLE JEG HAVE ELSKET DIG HVIS JEG VAR DIN FAR OG IKKE DIN SØN

PÅMINDELSESÅ BEKRÆFTEDE MÅNEN AT EID FALDER PÅ TORSDAGOG AT VI DERMED SKAL FASTE EN SIDSTE DAGVI BEDER EIDBØN TORSDAG KL. 9:30 PÅ 1. SALSØSTRE HAR OGSÅ MULIGHED FOR AT BEDE (I KÆLDEREN)BUS 6A OG 15 KØRER DIREKTE TIL GUD MÅ ALLAH ACCEPTERE JERES FASTE, BØN,RECITATION, DU’A OG JERES GODE GERNINGER

20


LyRIKKEN

I digtsamlingen Yahya Hassan af Yahya Hassan berettes voldsomt og ærligt om flygtningelejre, familievold og kriminalitet, men også om kærlighed til søskende, ord og litteratur. Man får hans verden banket ind i hovedet, og det er svært at lægge bogen fra sig, når man først er begyndt. Has-san fortæller os sin livshistorie, fra han var bange for julemanden i børnehaven, til han flytter fra opholdssted til ophold-ssted, og til han ser lyset i Forfatterskolen og Gyldendal.

På ÅSG bør vi læse Yahya Hassan, både fordi det er sublim lyrik, men også fordi det har relevans i forhold til os som unge, som århusianere og som børn af en tid med integration på dagsordenen.

Vi har på redaktionen været så heldige at få tilladelse af Gyldendal til at trykke to af Yahya Hassans digte i ¿FUNKTION?: ”PÅMINDELSE” og ”FAR MIN UFØDTE SØN”. Det er ikke de mest provokerende digte i samlingen, men de har begge en voldsom gennemslagskraft med absurde situationer og et ironisk forhold til islam. Held og lykke med at regne ud, hvordan tyve liter mørke og en barndom ser ud kastet op på en væg (vi modtager gerne tegninger).

OPLEvELSEN AF yAHyA HASSAN PÅ GODSBANEN

Da Yahya Hassan træder ind på scenen i den grå hal på Godsbanen i Aarhus, er det til et stort bifald. Publikum venter i spænding på, at han skal gå i gang. Efter en kort introduktion kommer det. Han præsenterer ikke digtene – han starter bare lige på og hårdt. Den messende, monotone oplæsning, der minder om koranoplæsning, trækker hurtigt hele salen ind i Hassans univers, og der synes ikke at være kontekst eller kronologi i valget af digtene; hvert af dem står helt klart og alene. Hassan læser op i 45 minutter, kun afbrudt af en lejlighedsvis slurk vand, og på intet tidspunkt ke-der man sig. Efter oplæsningen signerer hovedpersonen omkring en tredjedel af de håbefulde århu-sianeres eksemplarer af digtsamlingen og forlader derefter stedet omringet af PET-folk.

KRITIK AF mEDIEKRITIK

Siden den allerførste artikel i Politiken, samt udgivelsen af digtsam-lingen Yahya Hassan i oktober 2013, har der været mediestorm omkring den unge, århusianske digter Yahya Hassan. Der er ikke gået en uge uden en ny skandale eller tårnhøje salgstal har præget avisforsiderne, og digtsamlingen har sat sindene i kog hos mus-limske nydanskere såvel som hos pæredanske gymnasielærere og litte-raturkritikere. Pressens fremstillinger af Yahya Hassan har oftest været styret af andet og mere, end at manden er en forfatter, der har udgivet en digtsamling.

Det provokerende ved mediernes behandling af Hassan er, at han i alt for høj grad er blevet modta-get som debattør, frem for det han i vir-keligheden er; digter. Fra første dag er Yahya Hassan blevet læst som et politisk statement frem for lyrik, og hans fremtidige karriere er både blevet beriget og forbandet af dette. Med den drivkraft, han synes at have, vil Hassan uden tvivl skrive andet og mere i fremtiden, og hans arbejde vil altid være i søgelyset i den litteraturkritiske verden.

I sine digte beskriver Yahya Hassan sin opvækst og virkelighed og opstiller en hård kritik af sam-fundet. Digtene drejer sig især om hans forhold til sin voldelige far og hans baggrund i det kriminel-le ghettomiljø, som han på en og samme tid holder af og afskyr. Der fortælles både om diverse drengestreger og seriøse kriminelle handlinger, Hassan har begået i sit liv, og mediefremstillingen af Yahya Hassan har i særlig grad fået ham til at fremstå som en sur, kriminel teenager, der råber af sine egne.

Ikke desto mindre er Yahya Hassan en sensation uden lige, og selvom vi græmmes over, hvordan hans digtsamling er blevet mod-taget, kan vi på ¿FUNKTION? kun glæde os til at se, hvad fremti-den bringer for Yahya Hassan.

¿FUNKTION? udspørger eleverne

Vi har udspurgt to muslimske elever på Stats om, hvad de synes om Yahya Hassan og hans digte. Shahkir Rahimi, 2.z, kom til Danmark fra Afghanistan, da han var 4, og Tina Tahan Zadeh, 2.z, er andengen-

erationsindvandrer fra Iran.

Hvad synes du om Yahya Hassans kritik af Ghettokulturen og mus-limer i Danmark?

Tina: Jeg synes, han har ret til at fortælle sin historie. De ting, han har oplevet, og hvordan han har oplevet det at bo i en ghetto. Hans historie er lige så rele-vant som en hvilken som helst anden. Han har noget på hjerte, og det har han al ret til at komme ud med. Hans måde at fortælle sin historie på er gennem digte, og jeg synes det er trist, at visse mennesker ikke kan respektere det. Selvfølgelig er der nogen, der er trætte af, at han generaliserer så meget, men som mange siger, så er de ting, han siger, ikke gældende for alle - og derfor burde de ikke føle sig ramt. Hvis Yahya er imod islam, skal der være plads til det, men derfor behøver han ikke at komme med så hårde udtalelser, som han kom med. Jeg tror på, at han kunne udtrykke sin utilfredshed med et mere passende ordvalg end det, han brugte. Jeg vil gerne understrege, at jeg ikke går ind for, at han krænker islam på den måde, for religion er en meget personlig ting, der betyder rigtig meget for nogle mennesker, og det skal man selvfølgelig respektere.

Shahkir: Som jeg tror, alle godt kan se, er Yahya Hassan en meget forvirret dreng. Han kritiserer ghettokulturen, hvilket er meget forståeligt, men han tager ikke stilling til den generalisering, han foretager sig, når han siger, at ”alle sælger hash”, og at ”alle stjæler” – nej, gu gør de ej?! Han kritiserer også muslimerne i Danmark, netop fordi de fleste folk, der bor i ghettoerne, er såkaldte ”muslimer”. Han siger, at ingen foretager sig andet end hærværk og kriminalitet, hvilket er fuldstændig løgn! Jeg bor selv i Bispehaven, som også er en ghetto. Her bor der mange indvandrere, der laver ballade og kriminalitet osv., men langt de fleste gør ikke! Han siger selv, at journalister møder andre journalister, og at kriminelle møder andre kriminelle - netop! Han har måske kun omgået de kriminelle og derfor kun set kriminelle i ghettoerne, men jeg mener, at flertallet ikke er kriminelle.

21


¿FUNKTION? udspørger eleverne

Hvis du kunne sige en ting til Yahya Hassan, hvad skulle det så være?

Tina: Jeg vil sige, at jeg har respekt for, at han tager kampen op og tror på sig selv. Det er fedt, at han på trods af sin fortid tror på sig selv, og holder sig fra det kriminelle miljø, som han førhen har været i. Jeg ville også gøre ham opmærksom på, at de ting, han har skrevet sårer mange mennesker, og derfor burde han tænke mere over de ting, han siger - for én ting er at kritisere sin egen familie, en anden ting er at kritisere en hel religion, der betyder rigtig meget for nogle mennesker.

Shahkir: Må Allah retlede dig.

Føler du dig ramt?

Tina: Nej jeg føler mig ikke ramt på nogen måde. Jeg synes, det er trist, at der pga. de udtalelser, Yahya er kommet med, bliver set ned på rigtig mange udlændinge, at folk tænker, at alle udlændinge ”nasser” på sam-fundet. Men jeg kender så mange udlændinge, der er opsatte på at få en god uddannelse og en god fremtid, så de kan være gode borgere i det danske samfund. Og ja, der er da mange førstegenerationsindvandrere, der er endt på kontanthjælp, men jeg synes, at den nye generation er ved at rette op på det, netop ved at tage en uddannelse, så de kan bevise over for det danske samfund, at de gerne vil være gode borgere. Jeg tror, at man føler sig mere ramt, hvis man selv bor i en ghetto og kender folk, der begår kriminalitet. Men jeg bor ikke i sådan et miljø, og mærker derfor ikke mange af de ting, Yahya snakker om.

Shaker: Nej jeg føler mig ikke ramt, når han kritiserer livet i ghettoerne, men når Yahya Hassan bringer islam ind i sin kritik, føler jeg mig ramt. Islam er min religion og betyder alt for mig, og at han så i et af sine digte siger ”jeg pisser på islam, profeten og alle hans uduelige disciple”, bliver jeg selvfølgelig ramt. Han kritiserer min tro og profeten, som mange mus-limer følger. Hvis jeg gik hen og snakkede lort om dit idol, ville du da også blive sur og føle dig ramt, såvel som jeg føler mig ramt på dette punkt.

22


Redaktionen har været hjemme og snuse i krogene hos en af lærerne fra ÅSG. Vi har haft kameraet med, så du kan komme med rundt og prøve kræfter som livsstilsekspert. Men kender vi overhovedet lærerne som dem, de er i virkeligheden? Kom med ind bag den professionelle

facade og se, om du kan gætte, hvem vi er havnet hos.

Tekst: William Krill og Sigrid VonsekBillede: Emma Wind

¿Kender du typen?

StuenDa vi træder ind ad døren til den lille taglejlighed, er det første, der springer os i øjnene, at der er utrolig ryddeligt og ordentligt i lejligheden, og alt lader til at have sin helt egen plads. Vi bliver forsikret om, at det ikke er på grund af os; sådan ser der altid ud. Der er meget stille og dunkelt, og alle møblerne virker meget tunge og solide - det meste er ret gammelt og mahogniagtigt. På det sekskantede spisebord står en rund skål med æbler placeret på en fin, hvid, hæklet pyntedug - det ligner et motiv til et stilleben fra 1800-tallet. “Det er jo hæsligt, men det er jo et af de mange kompromisser man indgår i et ægteskab, og ‘dingenoten’ er et arvestykke og skal jo have en plads et sted”, tilføjer læreren. Til gengæld er det hende selv, der har valgt farverne til de rektangulære felter på væggene - “ellers bliver det sgu for dystert det hele”.Også interessen for musik har sin plads her i

stuen, og som en sand musikelsker med respekt for sig selv er det plader, der bliver hørt her i lejligheden. Pladespilleren har endda også sit helt eget ophæng på væggen. Og dette er naturligvis heller ikke tilfældigt. For som lærerinden selv siger, så går det jo ikke, at pladen begynder at hakke midt i festen, hvis bare man danser lidt.Og netop festlig kan man på mange måder godt kalde den lærer, vi er havnet hos. Dette blev også afspejlet i stor stil i stuens enorme barskab. Her fandt vi nemlig også frem til lærerens eneste rigtige samleobjekt – nemlig gin.

KøkkenetFra stuen går vi ud i køkkenet, hvor lyset falder ind gennem to små vinduer. Der er meget smalt og aflangt og ganske knapt med pladsen. Overalt står små krukker med krydderi og andet eksotisk. Køkkenet bærer tydeligt præg af at være beboet af madentusiaster. Hvidløg hænger bogstavelig talt ned fra loftet i klaser. Der er også fyldt med kogebøger på køkkenbordet. Lige nu er det mest den asiatiske kogebog, der er i brug. Parret dyrker nemlig mange forskellige verdenskøkkener - men mest i perioder. Og lige nu er det så Asien, der er ”in”! En anden yderst iøjenfaldende detalje ved køk-kenet er den sære og en anelse kiksede køleska-bsudsmykning. Lærerinden selv indrømmer også, at det da er super grimt, men at det efterhånden er blevet lidt en tradition. For køleskabet er nemlig spækket med tonsvis af ”rejse-magneter” – altså souvenirers fra alle verdens hjørner der hænger på køleren og giver køkkenet et strejf af kitsch. Men netop disse intetsigende magneter siger faktisk en hel del om vores lærer. Vi er nemlig hjemme hos en lærer, der rejser ufatteligt meget. Faktisk flere gange om året. Dog påstår hun, at hun aldrig har besøgt nogle af de lande, køleskabsmagneterne

Quiz 1

Generelt bliver der ikke lagt meget skjul

på, at der i lejligheden bliver holdt en lille

fest i ny og næ, og det hænder tilmed også,

at man vil kunne finde denne lærer ”ude” på en

festlig fyraften fra tid til anden. Men hvor?

1. På en hyggelig café med veninder og vin

2. På dansegulvet på en af byens

hotte klubber

3. På den lokale bodega i den tykke røg

Svar ses nederst på sidste side

kommer fra. De er medbragt af venner eller af hendes mand.

I køkkenets centrum finder vi lærerens hjertebarn, eller skulle man sige børn? Her, i midten af det hele, står nemlig buret med de fire undulater. Hun har altid holdt lige netop denne slags fugle, og vi må da også indrømme, at de giver køkkenet et meget hyggeligt soundtrack.

23


SoveværelsetSoveværelset overrasker ikke just. Det er meget enkelt og småt, og flere steder er der ”oldtidsfund” at finde. Både i form af mormors hælkede sen-getæppe og oldemors fine sminkebord – der dog står mere til pynt, end det bliver brugt i praksis. På væggen over sengen hænger et af vores lære-rindes egne sejre i indretningskrigen: en sort/hvid,

ArbejdsværelsetFor at komme ind i soveværelset skal vi gennem arbejdsværelset. På vejen til dette passerer vi kortvarigt badeværelset, der på mange måder hverken af- eller bekræfter den kvindelige tilstedeværelse i huset. Mængden af diverse wellness-produkter er ikke ligefrem overrumplende, tværtimod er det eneste på badeværelset, der tyder på at have kostet et større beløb, det matchende shampoo/balsamsæt. Arbejdsværelset er som stuen: Mørkt og tungt møbleret. Det meste væg er dækket af fyldte bogreoler fra gulv til loft. Generelt har også arbejdsværelset et halvgammelt præg, og selv den gode gamle stationære PC står stadig og venter på at blive kasseret. Der er en god blanding af fagbøger, som man kan genkende fra bogkælderen, og anden litteratur. Og læreren er heller ikke spe-cielt genrekritisk i forhold til sin fritidslæsning; dog er krimier ikke lige favoritten, men de er alligevel at finde enkelte steder på hylderne.

Trods lejlighedens meget traditionelle indretning er der på arbejdsværelset et par mere utraditionelle ting at finde. Bl.a. står der på et gammelt chatol en konserveret goble fra lærerindens egen skoletid. Til denne kategori hører også hendes monstrum af en lampe, der står på skrivebordet og lyser værelset op. For trods den mørke indretning kan vores lærer, ironisk nok, ikke fordrage vintermørket.

OBS: Læreren offentliggøres i dag kl. 15.00 på

vores facebook-side ¿FUNKTION?

Svar 1) 3., Svar 2) 1., Svar 3) 2.

Quiz 2:Hun rejser dog stadig en del, og det

er efterhånden også blevet en tradition,

at hun og hendes mand tager på ferie hver

vinter, men hvilken slags ferie tager de på?

1. Chartertur til Gran Canaria

2. Langrendstur i de norske fjelde

3. Kulturel, europæisk storbyferie


Quiz 3:

Og netop arbejdsværelset kommer hur-

tigt til at rejse spørgsmålet om, hvad vores

lærerinde mon laver, når hun

rigtig skal koble fra?

1. Hun kan godt lide at flade ud i

sofaen og se ”Love actually”

2. Hun holder meget af at lukke sig

inde på værelset og spille ”Diablo 2”

3. Hun vil allerhelst bare have lov

at sidde med en god bog som

”Døden er en ensom sag”


socialdemokratisk kampagneplakat. Og ingen af os er yderligere overraskede over, at dette har været hendes påfund.

Overordnet har besøget både overrasket og op-fyldt vores forestillinger om, hvordan denne lærer mon boede. Vi slutter besøget af med en dejlig kop kaffe i køkkenet. Hun drikker ikke selv kaffe, så

hun måtte lige guides lidt i styrke osv. Da vi er på vej ud af døren, lægger vi som det sidste mærke til, at opgangsvæggene er beklædte med et par klassiske Moneter. Da vi spørger ind til, hvorfor de hænger ude i opgangen i stedet for inde i lejligheden, afslører hun, at det er hendes mands billeder, og at hun har forvist dem til opgan-gen, fordi hun synes, de er så grimme!

24


Under halvdelen af de 19-21 årige, 45 procent, stemte til kommunalvalget i år 2009. I år 2013 frygtede man lignende tal, og man satte derfor 7 millioner af til kampagner, der skulle få de unge til at stemme. Overalt i landet har der kørt kampagner for at få unge til at udøve deres demokratiske indflydelse. Valg-videoen ’Stem, stem, steeem’ blev vist på samtlige ungdomsuddannelser som et supplement til forsøget på at få os unge til stemmeboksen. Men videoen blev på ingen måde skamrost blandt de yngste vælgere. Nedværdigende og intetsigende er blandt andet noget af den kritik, den har høstet. Måske ikke ligefrem den reaktion, man håbede på. Der er måske blevet talt til laveste fællesnævner, men det har været med en klar hensigt om, at alle unge skal kunne forstå det simple budskab; stem. Hvorfor skal det overhovedet være nødvendigt at opfordre unge til at stemme? Er vi demokratisk dovne?

Kun 12 procent af de danske unge ville overveje at stille op som kandidat til et politisk valg, hvis de fik muligheden for det. Man kunne tænke sig, at jo mere tilfreds, man er med demokra-tiet, jo mere gejst har man til fortsat at forbedre og videreudvikle det. Men på den anden side har tilfredsheden nok den modsatte effekt. Vi holder os selv på sidelinjen, da vi automatisk har

¿Tager vi demokratiet

for givet?Unge tager ikke ansvar, unge er ligeglade, unge er ikke engagerede.

Listen med kritikpunkter er meterlang, men er der noget om snakken? Tekst: Frida Nim og Elisabeth Ledgaard Andersen

tiltro til, at de folketingsvalgte nok skal varetage demokratiet. I grunden går det jo fint, og selv om de folkevalgte vil i forskellige retninger, så bliver udfaldet af beslutningerne aldrig skelsættende eller revolutionerende, så har jeg over-hovedet nogen grund til at blande mig?

Velfungerende elevråd og diverse ud-valg danner rammen om det studieliv de fleste danske, studerende kender til. Hverdagen byder på adskillige muligheder for medindflydelse og demokratisk deltagelse, men fordi den er lige for næsen af os, glemmer vi måske at værdsætte det privilegium, det nu engang er, når noget er så hammer-velfungerende.

Samtidigt er vi vokset op i en tid, hvor globale kriser er haglet ned over os, og før vi når at se os tilbage, står en ny krise for døren. Eksperterne falder over hinanden i forsøget på at fortælle os, hvor indviklet både Den Økonomiske Krise og Klimakrisen egentlig er. Og kommer der løsningsforslag på bordet, så skydes de i sænk igen, for skal den ene krise forbedres, mener andre eksperter pr. automatik at fremskridtet vil forværre en anden krise. Det hele lugter af noget, man ligeså godt kan holde sig langt væk fra.

Før har truslerne lydt på bl.a. verden-

skrige, atomkraft og kold krig. Trusler, der også har været svære at navigere rundt i, og hvor eksperter sikkert også har vist sig bedre end de unge. Men de unge gik ud og deltog alligevel. Beskyldningerne om, at vores gen-eration forholder sig apatisk til vores samfund, begynder måske langsomt at sive ind.

Men, men, men. Det altid tilbageven-dende, provokerende ‘men’ må her komme os til hjælp. Måske er unge faktisk deltagende i samfundet, men på en helt anden måde, end hvad man måske ellers forbinder med unges politiske engagement. Det kan næsten lyde som om, der ønskes flere revolutionære kræfter i spil. Det syder og bobler ikke ligefrem af oprør, men unges politiske engagement behøver ikke ligne billeder fra 68-generationen. Et umætteligt behov for at komme til udtryk er i fokus blandt unge i dag. Udtryk i form af statusopdateringer, læserbreve og i politiske forummer på nettet udgør vores ideologiske profil og politiske ståsted. Det er vigtigt for os, at andre ved HVAD vi står for, men måske vigtigst af alt: AT vi står for noget. Man bør tage i mente, at den traditionelle politiske scene konstant ændrer form, og derfor ændrer det politiske udtryk sig også.

Men at vi står for noget er én ting, noget andet er at føre det videre - noget der for eksempel meget simpelt kan gøres ved at møde op ved stemmeurnerne. Generationerne før os har gjort meget af forarbejdet og har givet medindflydelse og demokrati medfart, men som studerende vil der altid være noget at kæmpe for, både små og store ting. Vi gør kun den kommende genera-tion en tjeneste ved for eksempel at kræve praktikpladser og flere ungdomsboliger til rimelige priser.Samfundet i dag gør mere for at appellere endnu mere til unge end tidligere. Vi har muligheden for at blive hørt - det er bare om at tage den. Forudsætningen for rent faktisk at få gennemført æn-dringer er i højsædet i år 2014. Vi bør ikke glemme, at samfundet måske ikke altid vil blive ved med at køre på skinner, og at det for fremtiden er os, der har noget at skulle have sagt, og os der skal løse fremtidige problematikker.

25


26

You light a cig you take a dragAnd we just sit here you and IYour eyes are dark they seem so blackHours and hours have gone by

Sharing nothing but a gazeI look away up to the skyUnspoken troubles in your faceWishing that you wouldn’t lie

Now I realise how dearOur friendship is to meAnd so I smile and hopeThat it will forever be

Agnes Mikkelsen

Jeg tænker det tit Dit blik er noget særligt

Det kan ikke erstattes af andresDet er din personlighed, der ligger bag

Når du ser på mig, så bliver jeg gladSå glad at jeg må kigge væk

Slå blikket nedJeg kan ikke have alt den glæde indeni mig

Er det mig, der er for svag?Eller er det bare en svaghed, jeg har for

dig?Der er noget særligt ved netop dit blik

Anonym

DET FRIE ORD - ”BLIK”


Få styr på dit liv i årFÅ EN KÆRESTERenderne omkring øjnene er grå og tydelige, huden er bleg og vinterhjertet måske en smule koldt. Februar er ved første øjekast ikke den ideelle måned at score i, men frygt ej. Kærlighed findes i hver en afkrog, og jagten er gået i gang ved det nye års begyndelse. Tag udgangspunkt i det værste tidspunkt på ugen: mandag morgen. På dette tidspunkt ligner de fleste spøgelser, som er her for en kort stund, for derefter at forlade gymnasiet og gemme sig i mørket, hvor de hører til. Med andre ord er det nu, du skal skinne igennem og imponere ham eller hende, som du hele sidste år havde et godt øje til. Din udkårne behøver ikke at vide, at du aftenen forinden tjekkede dennes skema på Ludus. Dette er selvfølgelig tænkt nøje igennem, så I tilfældigvis støder ind i hinanden ved B2 eller lokale 220. Når tiden er inde, send da et lille, dristigt smil.Mandagen efter følger du samme procedure, og en klokke vil snart begynde at ringe højt og larmende. Fortsæt spillet, men inkluder nu også andre dage end score-mandag. Du er en sikker vinder til næste Sold, hvor afgørelsens time er inde. Under alle omstæn-digheder er du et krydret mandags-taleemne.ÅSG er fyldt med kærest-epotentiale, men hvis du ikke har tid til at lede, kan du jo altid kigge school-timeren igennem for guf (skidt med at det kan virke en kende desperat). Hvis den er helt gal, så skriv en mail til os, og vi vil forsøge os som match-makers.

Vi har lagt 2013 bag os, og nu er det for alvor tid til at ruske op i os selv. 2014 skal være året, hvor vi overholder nytårsforsæt-terne. Derfor har vi lavet en hjælp til selvhjælps-guide til dig, der uden stor succes formåede at trave gennem 2013 med et ar på samvittigheden over kost -og ry-gevaner. Dig med kærlighedslivet på standby og dig, der mangler en ven at tage under armen, så I sam-men kan redde verden. Sommetider bør man tage midler i brug, der måske ikke er helt stuerene, men i særlige tilfælde er nødvendige. Det er ikke sværere, end man tror, og få luskede ændringer vil i sidste ende få målet til at hellige midlet.

Tekst: Frida Nim og Elisabeth Ledgaard Andersen

BLIv SEj(ERE)Vær ligeglad. Eller det vil sige, lad som om, at du er ligeglad. Casual = cool. En livsfilosofi, der går rent ind hos mange. Det der med lektierne går du skam ikke op i, men alligevel får du prangende karakterer, og folk ville ønske, de kunne gøre som dig. Hvordan gør du? Du knokler med lektierne hver eneste nat, og du dedikerer mange timer til fremmedordbo-gen, så du henkastet kan smide omkring dig med komplicerede ord, der giver mange pluspoint. Dette medvirker samtidig til det cosy-nattøjslignende tøj, du trasker rundt i til hverdag. Du udstråler i den grad, at det er det indre, der tæller. Udseende betyder - for tiden - heller ingenting for dig. Denne udmattende livsstil kan du selvfølgelig ikke holde kørende i mere end et par uger, men det burde også være nok. Der er en verden til forskel fra den kedelige stræber til den afslappede stræber! Det handler om at være cool på en diskret måde, så evolu-tionen ikke kommer hastigt, men snigende.

BRuG FÆRRE PENGE I KANTINENDu glemte lige at lave en madpakke i går, og endnu værre at brygge en termo-kande kaffe her til morgen. Heldigvis er Kathe der altid til at redde dig, og hun er klar til at nurse om dig med næring, koffein og kage. Men ikke så snart kom-mer dine kontoudtog ind af døren og gør dig ankla-gende opmærksom på, at du igen igen har spenderet næsten en månedsløn på tarteletter og chokolade-boller. Det går jo bare ikke i længden, vel? Den letteste løsning er jo naturligvis bare at smække en leverdreng sammen i noget stanniol og så proppe den i tasken. Men når man er vant til en hverdag med luksus og karrysuppe, så er det en uoverkommeligt svær omstilling. Du bliver nødt til at tage dig sammen og begynde at kokkerere – her kan du passende nedp-rioritere dine kemilektier. Ellers må du ty til beskidte metoder. Der er den gode gamle ”stjæl-din-vens-burgerbillet-mens-han-kigger-den-anden-vej”, og ellers kan du øve dig på dine afledningsmanøvrer. Du kunne måske få en ven til at spille død i kantinekøen, mens du forsyner jer begge med kaffe og sandwicher, eller du kunne pege op mod loftet og råbe ’se en ørn’, hvilket prompte retter alles opmærksomhed mod loftet. Når det endeligt går op for dem, at I alle er indendørs, er du for længst over alle bjerge med lommerne fulde af chokoladeboller.

KvIT SmøGERNEGrundene til, at du har besluttet dig for at kvitte smøgerne i år 2014, kan være mangfoldige. Mange vælger at gøre det for helbredets skyld: lungekræft og alt det der stads. Men hvis det ikke helt er nok til at overbevise dig om, at det er tid til at lægge smøgerne på hylden, præsenterer vi dig hermed for dit omtren-tlige cigaret årsbudget: 20 om dagen; 16060 kr., 10 om dagen; 8030 kr., 5 om dagen; 4014 kr.Hvis det ikke skulle kunne gøre det, så er problemet vist ude af vore hænder. Det er sgu noget vanedannende noget, du har gang i dér.

27


Få styr på dit liv i år2014Få styr på dit liv i år2014Få styr på dit liv i år

2014

vÆGTTABDet klassiske nytårsfortsæt, hvis du rådfører dig med ugemagasinerne. Det samme medie truer dig med udsigten til ikke at opnå den perfekte strandløvekrop, hvis du ikke går i gang NU! Du vil unægteligt gerne gøre dig som strandløve, og så er der jo ingen vej udenom. Men ak, en vedvarende kost- og motionsomlægning preller lidt af på dig. Funk-tion har heldigvis en løsning: Vi kalder den kålkuren. Du spiser bare dampet rosenkål det næste stykke tid. Så skal kiloene nok rasle af. Måske er du endda så hel-dig, at du ikke kan fordrage rosenkål, og derfor slet ikke kan få dem ned eller måske kaster dem op igen – så går det nemlig endnu hurtigere med at smide de kritiske kilo. Men hvis du helt vil gå udenom kålene, så har vi også hørt, at det er blevet hipt at faste. Så skal du vel bare lade være med at spise, eller hvad?

BEDRE KARAKTERERDet er vinter, det er koldt, og du gider bare ikke. Nej du gør ej! Altså lave lektier, naturligvis. Men både karakterbogen og din mor er allerede godt trætte af din halvhjertede indsats og insisterer på, at du tager dig sammen. Men måske er der en metode, der kan få gennemsnittet til at stige uden at komme i vejen for din Netfl ix afhængighed. Du ved det jo allerede godt; du bliver nødt til at fedte. Du kan starte med at give dine lærere små komplimenter i tide og utide. Lars Kjær-gaard ville f.eks. sikkert blive glad for at høre, hvor vild du er med hans nyeste tilføjelse til stensamlingen, og måske derfor helt glemme at du stadig ikke har styr på det globale vind- og vejrsystem. Det handler om at fange lærerne med paraderne nede, og så smigre sig ind uden at de fatter mistanke. Derfor er mere nødvendigvis ikke bedre - det hele handler om priming og framing. Har du intet held, er der den desperate nødløsning: det blankt polerede røde æble.

FÅ NyE vENNERVar 2013 et ensomt år? Eller måske bare et år i selskab med de forkerte? Så er tiden nu kommet til at skaffe dig nogle nye venner. Afhæn-gigt af din situation bør du måske overveje at følge ’sådan bliver du sej’-guiden (du ved, for at udsende den helt rigtige vibe). Udpeg dig dine nye potentielle venner, og så gælder det bare om at overbevise dem om, at du også er deres ven. Dine muligheder er mangfoldige. Du kan efterligne deres stil, følge dem omkring, eller måske endda photoshoppe dig ind i deres facebook billeder – det vil være, som om I altid har været venner.Ellers kan vi huske, at Hannah fra 3.z startede året ud med at fortælle, at lektiecaféen også har elever som hjælpelærere, hvis man nu skulle have brug for lektiehjælp eller blot står og mangler nogle nye venner. Måske hører du til sidst-nævnte kategori?

RED vERDEN Verden, verden, verden. Fyldt med uomgængelig uretfærdighed og alverdens selvforskyldte problemer. Det første, du kan gøre, er at stoppe med at brokke dig og undgå sætninger som ovenstående. Nu hvor du både har venner, en uddan-nelse i sigte, godt helbred og penge på lommen, er der vist ingen vej udenom... Med mindre det kniber med overskud, tid og lyst. Det der med at redde verden er nemmere sagt end gjort. Men om ikke andet, så red de venner, der ikke selv kan fi nde ud af at følge denne komplette guide, fra lungekræft, overvægt og et liv i ensomhed. Derefter kan du vende blikket mod børnesoldater og kvinde-handel.

FÅ STyR PÅ øKONOmIENEfter at du har læst hjælp til selvhjælpsguiden, der garanterer dig et vedvarende nikotin-stop, er du allerede godt på vej til en sundere økonomi. Hvis ikke du har på sinde at droppe smøgerne, er der stadig hjælp at hente. Et enkelt, altafgørende ord, der i sidste ende vil få de sølle penge du får i SU til at række lidt længere: Nas.Du er sikkert allerede bekendt med fredag aftener, hvor du ikke er i besiddelse af de 150 kr., en taxi koster. Stil dig et centralt sted og fyr op for talegaverne. Du må ikke kunne genkende dig selv igennem den klæbrige masse, der adskiller dig og det offer, du har udset dig. Med argumenter som “det koster det samme for dig uanset hvad” og “det er også miljøvenligt” vil den gratis taxatur være hjemme. De dage, hvor potmonet fl y-der over dens breder, råder vi dig samtidig til at tilbyde folk et gratis lift. Denne ud-spekulerede nasse-metode kan også bruges i andre sammenhænge, eksempel-vis i forbindelse med Sold eller fredagscafé. OBS: Opleves primært som en tendens sidst på måneden. Man bør være varsom, så det forbliver en ‘vi deler-tendens’ frem for grov udnyttelse.

28


Tekst: Katrine MoestrupIllustration: Klara Graah

STENBuKKEN

Hvem skulle have troet, at Lille Bjørn i den kommende tid skulle komme til at stå i Stenbukkens favør! Du imødegår en tid med dankortautomat i kantinen, hvilket i grundtanken er virkelig positivt, men desværre på længere sigt vil undergrave din kummerlige økonomi. Kan man få chokoladeboller på afbetaling? Du må undersøge alle muligheder!

KREBSEN

Månedsmødet om raketkonstruk-tion inspirerede dig til at tænke i nye højder, og meget tyder på, at du i din næste alvorlige sold-brand-ert vil forsøge at nå til Mælkevejen. Og der er kun én vej. Op. Du frustreres imidlertid, da det går op for dig, at skolen kun er fordelt på 2 etager, og at du således max kan nå op til Jorn-relieffet. Du føler dig modløs.

vANDmANDEN

Du føler skoletrætheden stramme om dig som Orions Bælte og tæller ned til den snarligt kommende vinterferie. Og der er da også tegn på, at netop denne vinterferie vil bære særpræg, idet Lars Raunholt - meget uventet - inviterer dig på luksuscruise i Dubai som hans Eromenos, alt betalt og i ”kanonhyggeligt selskab med din yndlingslars”. Ellers vil du komme til at bruge ferien på at indhente tyskafl everinger. Det er en anelse uklart.

jOmFRuEN

Utroligt, at der skulle et helt nyt år til, førend du skulle opdage, hvor lækker Helle Grønkjær er. Tillykke med åbenbaringen. Desværre for dig går hun blandt 3.G’erne under tilnavnet ”Lækrehelle”, og du må altså indstille dig på hård og ubar-mhjertig konkurrence om hendes hjerte og 12-taller. Det ser ud til, at du må rykke fra lektiecaféen til Waxies, hvis du vil have en ærlig chance.. Stjernerne vil, at den bedste mand må vinde.

FISKENE

Bizarre drømme vil præge din februar måned, og du må koncentrere dig om at skille drømme og virkelighed ad. Især vil du forvirres, da du fi nder dig selv i IKEA med Dorthe Anthonsen, der gavmildt giver Billy-reol, Lack hylde og hotdogger mod ét simpelt krav; at du, som nytårsforsæt, vil love at komme til læsevejledning hver torsdag eftermiddag resten af året. Nu er du fanget. Stjernerne vil, at du fremover lydigt læsevejledes torsdag efter torsdag efter denne oplevelse (drøm?). Herligt liv og godt nytår!

LøvEN

Du vil i det kommende være præget af følelsen af, at nogen forfølger dig, og denne besættelse vil gradvist lede til en regulær paranoia. Ubehagelighederne kulminerer, da du lægger mærke til, at denne fremmede også begynder at følge efter dig på toilettet. Desværre opdager du lidt sent, at det blot er din egen vinterskygge, der her er på spil. Din teori om en hemmelig beundrer fra 2.C går i vasken. Du føler dig pinlig over den konfronterende besked, du allerede har sendt over First Class til den forhenværende hovedmistænkte.

Over himmelhvælvingen ses for tiden beskedent tegn på Solens stille retur, og i takt med dagenes vokseværk svinder nætterne ind. Det skal dog ikke afholde ¿FUNKTION?s dygtige astrolog fra at kaste et blik mod stjerneformationerne for at give dig en forsmag på – eller et varsel om – hvad vinterens slutspurt vil bringe. Ønsker du at være forberedt på den nære fremtids forhindringer, og vil du vide, hvor dine styrker i det kommende kvartal vil ligge, er dette stjernestof så absolut relevant læsning!

29


vÆDDEREN

Du glædes for tiden over Kantine-Kathes nye, ekstrahurtige fallos-sandwiches, der, ergonomisk korrekt, ligger herregodt i dine sultne hænder. Men vær agtsom. Elevrådets Sandwich-udvalg er stærkt utilfredse med den politisk ukorrekte form og planlægger en snarlig intern afstemning om symbol-sandwichens afskaffelse. Det står skrevet, at du enten må gå imod det korrupte regime eller leve resten af dit gymnasieliv på pastasalat og yumyum.

vÆGTEN

Den kollektive slankekur og Skyr-epidemien blandt den kvindelige del af Statsgymnasiet går dig på. Hvorfor snakker folk om freaking fi tness, når du bare gerne vil se Game of Thrones? Det står skrevet, at du snart vil se dig nødsaget til at tage en fortjent fridag under dynen med marcipangrise og fjernbetjening inden for rækkevidde. Undgå foreløbigt stevia og lugten af stegte løg.

TyREN

Du har i en længere periode overvejet at gå i vinterhi, men har endnu ikke fået godkendt din ansøgning hos Marianne Høgsgaard om orlov fra studiet. Du er desperat og føler, at du kæmper en ensom kamp mod bureaukratiet. Hvis du vil forbedre hastigheden af din sagsbehandling, bør du vælge en ven på kontoret. Be smart. Alle kneb gælder.

SKyTTEN

Du har opdaget en ny funktion på elevkopimaskinen, og er derfor begyndt, anonymt, at sende pikante fotos fra kopimaskinen til Dorthe Fristrups private mailboks. Du føler dig modig. Hybris er dog svær at kombinere med Nordstjernens magt, der for tiden kontrollerer din hverdag, og dit overmod giver bagslag. Mona Gadegaard vil snart fi nde dig med numsen på kopiglasset, og rektors lydigste spion vil kort herefter afsløre dine tricks. Der er efterhånden rigtig mange cigaretskodder, der skal samles op under halvtaget. God fornøjelse.

TvILLINGEN

Går du i 3.g er der, grundet stjernen Spicas kollision med Arcturus i medio februar, overhængende fare for, at din lancierspartner vil få en svær gang diarre kort før gallaballet skal stå. I denne situation har du 2 muligheder: a) at gå solo, selvom det vil fucke din kvadrillestruktur op, eller 2) at hurtigst muligt fi nde ÅSG’s altid friske pedel Carsten Holm, der kan være din aftens redning og ledsager.

SKORPIONEN

I nedgangstider er den rige ven ofte den gode ven, og for tiden er du således de fl estes gode ven. Du tager det i starten som et storslået kompliment og er overbevist om, at gymnasiet endelig er blevet et mangfoldigt sted, hvor briller og fregner tolereres. Stjernerne vil desværre, at du i det kommende år skal betale hele din SU tilbage, og snart er din formue aldeles beskeden og din vennekreds atter svundet ind. Nu er det tid til at satse på de indre værdier, og meget tyder på, at du vil få stor succes i Fest- eller Caféudvalget, hvor lyset alligevel er dæmpet.

30


¿funktion? vinter 2014

Documents