fsc – toolkit · opretter og leder en gruppe, og hvordan man bliver grup pemedlem. vejledningerne...

FSC – ToolkiTGuide til Gruppecertificering af Private Skovejere - introduktion

inTrodukTion

Guide Til FSC GruPPeCerTiFiCerinGdenne guide er en hjælp til ejere og driftsledere af mindre private skovejendomme, som ønsker at få deres ejendom FSC-certificeret via en gruppeordning. det kan gøres på to måder: enten ved at ejendommen optages i en eksister-ende gruppe eller ved selv at etablere og lede en gruppe.Guiden består af tre dele:• del 1: Vejledning til gruppeledere• del 2: Vejledning til gruppemedlemmer• del 3: Støttedokumenterde to vejledninger beskriver henholdsvis hvordan man opretter og leder en gruppe, og hvordan man bliver grup

pemedlem. Vejledningerne beskriver trin for trin hvordan man opnår certificering ved hjælp af enkle checklister.Støttedokumenterne er udarbejdet som hjælp til at leve op til FSC’s krav og indeholder bl.a. skabelon til driftsplan, relevante skemaer, brevskabeloner, oversigt og links til relevant lovgivning m.v. da støttedokumenterne dækker en række mulige situationer vil den enkelte skovejer sjæl-dent få behov for alle støttedokumenterne. Herudover indeholder guiden også en ordliste med forklar-ing på en række begreber, der ofte anvendes i FSC-sam-menhæng.

Ph

oto

: Ma

rtin

Sch

wen

nin

ger

inTrodukTion

Guide A: GruPPeledere * Hvordan starter man en gruppeordning* Hvordan optages nye medlemmer* Hvordan ledes gruppen

Guide B: GruPPeMedleMMer* 5 checklister hjælper med at opfylde FSC’s krav* Hvordan planlægges driften* Hvordan sikrer man at FSC’s krav efter leves i den daglige drift

STøTTedokuMenTer Lovgivning Checklister TilskudsmulighederSkabeloner FSC’skrav Driftsplan

ordForklArinG

inTrodukTion

HVor kAn Guiden BruGeS? denne guide er specielt tilpasset til danske forhold og kan umiddelbart an-vendes overalt i danmark, men ikke i andre lande.

CerTiFiCerinGSProCeSSenFor at få fuldt udbytte af guiden er det nødvendigt at have en grundlæggende forståelse af, hvad skovcertificering er. det er vigtigt at gruppen er godt forberedt og på forhånd har sørget for at skovdrift, dokumentation og proce-durer på hver enkelt ejendom er i overensstemmelse med FSC’s krav. Første del af begge vejledninger giver tips om hvordan man kan forberede ejendommen til FSC-certificering. når gruppen er blevet FSC-certificeret, handler det om at bevare retten til FSC-certifikatet. Anden del beskriver, hvordan gruppen systematisk kan sikre at alle medlemmer fortsat lever op til FSC’s krav.

Figuren på næste side viser de væsentligste trin i en gruppecertificeringspro-ces. Præ-evalueringen kan evt. udelades, hvis gruppen vurderer at den er tilstrækkeligt forberedt til certificering.

B: CerTiFiCerinGSProCeSSen

1. Præ-evaluering. identificerer evt. væsentlige svagheder i systemet.

2. Gruppen retter op på evt. svagheder.

3. FSC-evaluering. undersøger om gruppens drifts-, kontrol- og dokumentationssystemer lever op til FSC’s krav.

4. FSC serviceudbyderen udarbejder en evalueringsrapport.

5. Hvis gruppen vurderes at leve op til FSC’s krav, udstedes et FSC- certifikat.

inTrodukTion

C: BeVArelSe AF FSC-CerTiFikATeT

1. Hvert gruppemedlem udarbejder jævnligt et salgsresumé

2. Gruppelederen opdaterer jævnligt dataoversigt for alle medlemmerne

3. der gennemføres jævnligt interne audits eller lignende intern kontrol

4. Alle afvigelser fra FSC’s regler rettes ved udstedelse af CArs til medlemmerne samt kontrol af, at kravene opfyldes.

5. en ekstern certificeringsudbyder gennemfører audit af gruppen mindst én gang årligt.

6. efter en periode på 5 år skal gruppen igen gennemgå en udvidet FSC-evaluering.

A: ForBeredelSe Til CerTiFiCerinG

1. der etableres en gruppe

2. Gruppeleder udpeges

3. Ansvarsfordeling mellem gruppelederen og medlemmerne beskrives.

4. der skrives kontrakt mellem gruppelederen og medlem-merne.

5. FSC’s retningslinier udleveres til alle medlemmer, og grup-pen etablerer procedurer.

6. Gruppelederen efterprøver om medlemmernes drift lever op til FSC’s krav og udsteder om nødvendigt CArs1.

7. Medlemmerne justerer deres drift ved at opfylde CArs.

8. Gruppelederen kontakter en certificeringsudbyder for en ekstern verifikation af systemet.

inTrodukTion

inForMATion oG konTAkTder findes en række organisationer, der arbejder med FSC-certificering og som informerer bredt om FSC – se www.fsc.org, www.fsc.dk eller kontakt det danske FSC-sekretariat. Generelle eller overordnede spørgsmål til FSC-systemet kan stiles direkte til FSC, mens konkrete spørgsmål om certificeringsprocessen bør rettes til en FSC serviceudbyder. de danske FSC-retningslinier danner grundlag for skovcertificering i danmark. de danske retningslinier har også dannet grundlag for denne guide . de danske retning-slinier kan downloades her .

www.FSC.orG Forest Stewardship Council

www.FSC.dk det danske FSC-sekretariat

www.FSC-inFo.orG database over alle FSC-certificerede organisationer og virksomheder i verden.

www.CerTiFiedwood.orG database over alle FSC-certificerede organisationer og virksomheder i verden.

www.CerTiFied-ForeSTS.orGFakta om FSC-certificerede skove i hele verden

FSC dAnMArk FSC inTernATionAlFSC-SekreTAriATeT FSC inTernATionAl CenTerSøren dürr CHArleS-de-GAulle 5nørrediGe 22C 53113 Bonn6950 rinGkøBinG GerMAny

TlF. 20606577 TlF: +49 (228) 367 66 0e-MAil: [email protected] e-MAil: [email protected] FAx: +49 (228) 367 66 30

FølGende HjeMMeSider inForMerer SPeCiFikT oM FSC-CerTiFiCerinG oG FSC-CerTiFiCerede orGAniSATioner:

FSC – ToolkiTGuide til Gruppecertificering af Private Skovejere - vejledning af gruppeledere

VejledninG A: GruPPeledere

i inTrodukTion

HVAd er FSC GruPPeCerTiFiCerinG?

FSC GruPPeCerTiFiCerinG er – i liGHed med SkoVCerTiFiCerinG AF enkelTe ejen-domme - eT redSkAb Til AT Fremme AnSVArliG SkoVdriFT. den GrundlæGGende idé er AT Sikre en mArkedSFordel For SkoVejere, der konSekVenT FølGer in-TernATionAle reTninGSlinier For God SkoVdriFT oG dermed kVAliFiCerer SiG Til deT AnerkendTe FSC-CerTiFikAT.

ForeST STewArdSHiP CounCil HAr udVikleT eT SæT GlobAle reTninGSlinier, Som beSTår AF 10 oVerordnede PrinCiPPer med mere end 50 underPunkTer. i dAnmArk HAr FSC-ArbejdSGruPPen udArbejdeT FSC-GodkendTe nATionAle reTninGSlinier På bAGGrund AF de GlobAle, oG Her er deT de nATionAle reT-ninGSlinier der dAnner GrundlAG For FSC-CerTiFiCerinG.

På SkoVejerenS ForAnledninG kAn eT uAFHænGiGT CerTiFiCerinGSFirmA GennemFøre en FSC-eVAluerinG, der ViSer om SkoVdriFTen leVer oP Til FSC’S STAndArder. HViS deTTe er TilFældeT, udSTedeS eT CerTiFikAT Til SkoVejeren. HereFTer kAn FSC’S loGo AnVendeS På deT SolGTe Tømmer.

denne vejledning støtter kommende gruppeledere i at etablere og lede en FSC-godkendt gruppeordning. Gruppelederen kan enten være en per-son eller en virksomhed.

Guiden indeholder alle nødvendige dokumenter og skabeloner, som grup-pelederen får brug for i forbindelse med at organisere gruppens med-lemmer, evaluere medlemmernes skovdrift og sporbarhedssystemer, og dermed opnå og bevare FSC-certificering af gruppeordningen.

denne vejledning supplerer vejledning b for gruppemedlemmer. der er et stort overlap imellem de dokumentskabeloner og checklister som de to vejledninger henviser til. dette vil være en hjælp når gruppens leder og medlemmer skal samarbejde om f.eks. gennemgang af skovdriften, in-tern styring og afrapportering for gruppen. denne vejledning indeholder desuden retningslinier for administration af gruppesystemet, procedur-er for intern kontrol og redskaber til sporbarheds (CoC)-kontrol.


HVAd er ForSkellen På GruPPeCerTiFiCerinG oG CerTiFiCerinG AF enkelTejendomme? Gruppecertificering er udviklet for at sikre mindre skovejendomme adgang til FSC-certificering på lige fod med de større ejendomme. Ved gruppecertificering fordeles mange af omkostningerne til certificering ud på flere skovejere, så omkostningerne pr. ejer og pr. hektar reduceres væsentligt. Ved gruppecertificering er det gruppelederens ansvar at påse, at medlemmerne overholder FSC’s retningslinier, samt at sikre at der rettes op på eventuelle afvigelser.

den væsentligste ulempe ved gruppecertificering er, at det enkelte medlem af gruppen er afhængig af ikke blot sin egen drift, men hele gruppens skovdriftsniveau for at kunne opnå og bevare et FSC-certifikat. derfor er god ledelse meget vigtig i gruppecertificering.

HVordAn oPnåS FSC-CerTiFiCerinG?

den nedenfor skitserede proces vil normalt føre til FSC-certificering, når vejledningen følges omhyggeligt.


HVAd er GruPPelederenS rolle?

GruPPenS ledelSe kAn VAreTAGeS På To ForSkelliGe måder: 1) GruPPeledelSe – ledelSe AF en GruPPe AF SkoVejere/driFTSledere, Som SelV driVer dereS SkoV.

2) reSSourCeledelSe – ledelSe AF en GruPPe AF SkoVejendomme, HVor Al driFT PlAnlæGGeS, GennemFøreS oG konTrollereS AF GruPPelederen.

For AT GruPPen kAn beVAre SiT FSC-CerTiFikAT Ved de årliGe AudiTS SkAl GruPPele-deren eTAblere eT SySTem der oPFAnGer AlVorliGe Fejl i SkoVdriFTen På HVer enkelT ejendom. HViS der konSTATereS AFViGelSer er deT oP Til GruPPelederen AT Gribe ind, Som reGel bloT Ved AT ForlAnGe Fejlene reTTeT, eller – i GroVe TilFælde – AT SuSPendere/ ekSkludere den PåGældende ejendom FrA GruPPen.

en Anden meGeT VæSenTliG FunkTion er AT SørGe For, AT GruPPen Som HelHed leVer oP Til FSC’S krAV Til AdminiSTrATion AF CerTiFiCerede GruPPer – deT Vil SiGe AT GruPPen SkAl HAVe eT inTernT SySTem Til dokumenTATion oG AFrAP-PorTerinG.

en GruPPe kAn ledeS På den ene eller den Anden måde eFTer beHoV. beGGe TyPer AF ledelSe kAn SAGTenS indGå i én oG SAme GruPPeordninG, For ekSemPel HViS noGle AF ejendommene i ordninGen driVeS AF ejerne SelV, menS Andre ForVAlTeS AF GruPPelederen.

GruPPelederenS ViGTiGSTe FunkTion er AT Sikre, AT FSC’S krAV oPFyldeS i TilSTrækkeliG GrAd På Alle ejendomme i GruPPen SåVel Som For GruPPen Som HelHed.


ii oPSTArT AF en FSC GruPPeordninG

1

2

3

4

5

6

7

8

9

FørST SkAl der bruGeS Tid På AT lære Hele Guiden AT kende

der SAmleS en GruPPe SkoVejere/driFTSledere, Som er inTer-eSSereT i AT komme med i en GuPPeordninG inTereSSerede modTAGer en koPi AF Guiden /HenViSeS Til Guiden

muliGe GruPPemedlemmerS SkoVdriFT oG dokumenTATion eVAl-uereS, oG medlemmerne reGiSTrereS der udArbejdeS en SkriFTliG beSkriVelSe AF GruPPelederenS oPGAVer oG AnSVAr SAmT konTrol AF GruPPemedlemmerneS driFT oG dokumenTATionSSySTemer, inkl. en TidSPlAn For eVAl-uerinGer

GruPPemedlemmerneS driFT eVAluereS inTernT, oG deT SikreS AT der bliVer reTTeT oP På konSTATerede AFViGelSer

der eTAblereS CHAin oF CuSTody (SPorbArHedS) ProCedurer For GruPPen

der eTAblereS ProCedurer For AFrAPPorTerinG

Til SluT konTAkTeS en FSC SerViCeudbyder

Hele Guiden

Hele Guiden

AFSniT iii

ekSemPel: e03

AFSniT iV

AFSniT iV

AFSniT iV

AFSniT V

SådAn eTAblereS en GruPPeordninG Se

det er teknisk set let at starte en gruppeordning, det kræver blot et vist engagement. Hvis såvel gruppe/ressourcelederen som skovejerne i gruppen er seriøst indstillet på at leve op til FSC’ s krav, er der stor sandsynlighed for at gruppen vil få succes med FSC-certificering. nedenfor findes en trin-for-trin vejledning i etablering af en gruppeordning:

1

1Alle støttedokumenter kan hentes på www.FSC.dk > for skovejere > gruppecertificering > download guide

http://http://www.fsc.dk/index.php?id=138


iii oPTAGelSe AF nye medlemmer

Troværdigheden af en gruppeordning afhænger af, hvordan gruppens medlemmer forvalter deres skove. når et nyt medlem søger optagelse, er det derfor vigtigt at gennemgå og vurdere ansøgerens skovdyrkningspraksis. Gruppen kan være åben for alle ansøgere, forudsat at gruppelederen er i stand til at varetage ledelsen af den udvidede gruppe, og at ansøgerens skovdrift lever op til FSC’s principper. nedenstående checkliste kan anvendes til at vurdere, om ansøgeren lever op til FSC’s krav.

1

2

HAr AnSøGeren eVAluereT Sin driFT Som beSkreVeT i VærkTøjSkASSen For GruP-Pemedlemmer (Se nedenFor)?

udFyldTe CHeCkliSTer underSTøTTeS AF dokumenTATion oG FelTbeSøG

GennemFør eVAluerinG

udSTed CAr* C 04

jA nej HViS nej:

*CAr (Corrective Action request) er et begreb der bruges i FSC-sammenhæng. CArs udstedes, når ændringer i skovdriften er påkrævet for at leve op til FSC’s krav.

CHeCkliSTe

3

4

5

6

7

udFyld GodkendelSeSSkemA

HViS AnSøGerenS SkoVdriFT oPFylder FSC’S krAV, FremSendeS eT konTrAkTudkAST Til SkoVejeren/driFTSle-deren

medlemSliSTen oPdATereS med deT nye medlemS nAVn oG AdreSSe

FSC-SerViCeudbyderen GøreS oPmærkSom På den PlAnlAG-Te udVidelSe AF GruPPen . HViS udbyderen ønSker deT, PlAn-læGGeS eT ekSTrA FelTbeSøG Før den nye ejendom oPTAGeS i GruPPen

eFTer FSC-udbyderenS GodkendelSe underSkriVeS den en-deliGe konTrAkT med AnSøGeren

e 02

e 01

e 01

Hvis der er svaret ”ja” til begge ovenstående punkter, kan processen umiddelbart fortsætte:

http://www.fsc.dk/index.php?id=138





iV GruPPenS ledelSe

nedenstående skema er en støtte til at holde styr på de aktiviteter, der er nødvendige i den daglige ledelse af en FSC gruppecertificeringsordning.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

udArbejde/oPdATere oVerSiGT oVer GennemFørTe ForSTliGe TilTAG

udArbejde/oPdATere oVerSiGT Vedr. GruPPenS SAlG AF Træ

udArbejde/oPdATere oVerSiGT Vedr. ArbejdSulykker På GruPPenS ejen-domme AFrAPPorTere eVT. uloVliGe AkTiViTeTer På GruPPenS AreAler

Føre TilSyn med medlemmerneS driFTSAkTiViTeTer

udSTede CArS Til GruPPemedlemmer For AT reTTe oP På eVT. konSTATerede AFViGelSer

årliGT FremSende GruPPenS SAlGSoVerSiGTer Til CerTiFiCerinGSudbyderen

krydSTjekke GruPPemedlemmerS oPlySninGer om SAlG AF Træ med kunderne

VeriFiCere AT GruPPenS FSC-kode er AnGiVeT På medlemmerneS SAlGSdokumenTer Gennem STikPrøVekonTrol

Sikre AT GruPPemedlemmer HAr SkoVPlAner der oPFylder FSC’S krAV (inkluSiVe oFFenTliGT TilGænGeliGT reSumé, HViS Hele PlAnen ikke er oF-FenTliGT TilGænGeliG)

PlAnlæGGe oG koordinere årliGe AudiTS SAmmen med GruPPenS FSC Ser-ViCeudbyder oG GruPPenS medlemmer

Sikre AT medlemmerne eFTerkommer CArS der er udSTedT AF GruPPenS FSC SerViCeudbyder; SAmT indbereTTe oPFyldelSen AF CArS Til SerViCeudbyderen

C03

e04

e06

C01, C02C03

C04

e04

e04

b02

b01, d01d02, d03d04, d05d06 ,d07

C04

AkTiViTeT Se




















FSC – ToolkiTGuide til Gruppecertificering af Private Skovejere - vejledning af gruppemedlemmer

VejledninG B: GruPPemedlemmer

i inTrodukTion

denne guide er en hjælp til skovejere og driftsledere, der ønsker at få deres ejendom FSC-certificeret via en grup-peordning. Gruppecertificering mindsker omkostningerne og administrationsbyrden i forbindelse med certificering for den enkelte ejendom, hvilket gør det lettere for især mindre ejendomme at blive FSC-certificeret.

Guiden indeholder en række brugervenlige checklister, der giver et hurtigt overblik over behovet for at justere driften, så den opfylder FSC’s krav til skovdrift og dokumentation. Vejledningen giver endvidere tips og hjælp til at tilpasse skovdriften, få ejendommen optaget i en gruppeordning og derefter opnå FSC-certificering.

HVad er FSC-CerTiFiCerinG?

FSC certificering er et redskab til at fremme ansvarlig skovdrift globalt. FSC certificering er et bevis på, at ejendommens skovdrift overholder internationalt anerkendte krav til god skovdrift og giver mulighed for at sælge skovens produkter som FSC certificerede. FSC har udviklet et sæt globale retningslinier for evaluering afskovdriften, sombestår af 10 overordnede principper med mere end 50 underpunkter.

i danmark har FSC-arbejdsgruppen udarbe-jdet FSC-godkendte nationale retningslinier på baggrund af deglobale, og her er det de danskeretningslinier der dannergrundlag for FSC-certificering.

HVad er GruPPeCerTiFiCerinG?

GruPPeCerTiFiCerinG er udVikleT For aT reduCere den adminiSTraTiVe Byrde oG omkoSTninGerne Til CerTiFiCerinG For mindre SkoVejendomme. Her Går en række ejendomme Sammen om eT FælleS CerTiFikaT. GruPPelederen PåTaGer SiG deT adminiSTraTiVe anSVar For CerTiFiCerinGen oG er oVerordneT anSVarliG For, aT alle ejendomme i GruPPen leVer oP Til FSC-kraVene.


Fordele Ved FSC CerTiFiCerinG

et FSC-certifikat giver en række fordele i forhold til ejendommens drift og salgsarbejde:

• Garanti for at skovdriften lever op til høje krav om miljøvenlighed, social ansvarlighed og økonomisk effektivitet

• FSC-certifikatet sender et vigtigt signal om ansvarlighed til kunder, forretningspartnere og andre

• Tømmer fra den certificerede ejendom kan markedsføres og sælges som FSC-certificeret. dermed giver certi fikatet en udvidet markedsadgang.

Fordele Ved GruPPeCerTiFiCerinG

Først og fremmest indebærer gruppecertificering en væsentlig reduktion af omkostningerne til certificering for den enkelte ejendom. det giver mindre ejendomme mu-lighed for FSC-certificering på lige fod med de større. På grundlag af samarbejdet om certificering kan gruppen overveje om der er yderligere fordele i en udvidet form for samarbejde, eksempelvis om drift, markedsføring, afsæt-ning, transport og oplagring af tømmer.

HVordan oPnåS FSC CerTiFiCerinG?

Vejen Til GruPPeCerTiFiCerinG Går Gennem FølGende Trin: 1. GennemGå SkoVdriFTen i ForHold Til FSC’S reTninGSlinier

2. GennemFør alle nødVendiGe juSTerinGer

3. konTakT en leder aF en FSC GruPPeordninG. HViS SkoVdriFTen er i orden, Vil GruPPelederen udarBejde en konTrakT om oPTaGelSe i GruPPen.

4. HViS der ikke er muliGHed For oPTaGelSe i en ekSiSTerende GruPPeordninG, kan du SelV eTaBlere en GruPPe – Se VejledninG For GruPPeledere. denne VejledninG BeSkriVer Trin 1-3 aF denne ProCeS.

GruPPeCerTiFiCerinG eller indiViduel Cer-TiFiCerinG?

Gruppecertificering, hvor mindre skovejere går sam-men om omkostningerne ved certificering, er én mulig vej til certificering. For større skovområder (over 250 hektar) vil det ofte være mere hensigtsmæssigt at kon-takte en FSC serviceudbyder direkte.

denne vejledning er først og fremmest udarbejdet med henblik på gruppecertificering af mindre skovejere, men kan også bruges som støtte af skovejere, der ønsker FSC-certificering på individuel basis.


ii ForBeredelSe Til CerTiFiCerinG

Forud For den eGenTliGe CerTiFiCerinGSProCeS Bør SkoVejeren/driFTSlederen SelV GennemGå driFTen oG Sikre, aT den leVer oP Til kraVene indeHoldT i de danSke FSC-reTninGSlinier.

aFSniT ii PræSenTerer FSC-kraVene På en oVerSkueliG oG loGiSk måde. i STedeT For aT FølGe STrukTuren med FSC’S 10 PrinCiPPer PræSenTereS kraVene emne For emne. Fem korTe CHeCkliSTer Gør deT muliGT aT konTrollere SkoVdriFTen oG idenTiFiCere SVaGe områder i driFTen, HVor en juSTerinG er nødVendiG.

CHeCkliSTer

Som led i ejendommens forberedelse til certificering bør alle check-listerne nedenfor gennemgås og alle spørgsmål besvares. den sidste søjle i hver checkliste viser, hvilket svar (ja eller nej) der kræver opfølgning, og henviser til relevante støttedokumenter. Hvis svaret er ukendt, bør man slå op i støttedokumenterne for at hente vejledning.

nogle af støttedokumenterne består af skabeloner,eksempler og skemaer, som kan være en hjælp i forberedelsesfasen. det er muligt at anvende andre formater end dem, der findes i støttedokumen-terne. Hvis ejendommen eksempelvis allerede har sit eget dokumentations-system er der normalt ingen grund til at erstatte dem med guidens skabeloner – så længe indholdet lever op til FSC-kravene

CHeCkliSTer1. lovlighed2. lokalsamfundet og sociale effekter3. ansatte og entreprenører4. drift5. miljø6. overvågning og kontrol

God SkoVPlanlæGninG1. identificering og forvaltning af Skov af Høj Bevaringsværdi


FSC’s krav går som oftest ud over de krav, der er indeholdt i lovgivningen og er baseret på, at skovdriften ikke er i konflikt med loven. det er derfor en grundlæggende forudsætning for certificering, at alle nationale og internationale love er overholdt.

1

1

2

3

4

5

6

er ejerskabsforhold til ejendommen hævet over enhver tvivl, og be-taler ejendommen alle skatter og afgifter rettidigt?

er ejendommen bekendt med al relevant lovgivning og følger alle lovens krav?

er alle kulturværdier på ejendommen, som er beskyttet af dansk lov-givning, identificeret og følges alle lovens krav om beskyttelse?

er al bevaringsværdig natur på ejendommen, som er beskyttet af dansk lovgivning, identificeret og følges alle lovens krav om beskyt-telse?

Følges alle arbejdstilsynets krav om sikkerhed for medarbejdere?

er skoven altid åben for rekreative aktiviteter som beskrevet i natur-beskyttelsesloven?

er der et system for at dokumentere alle typer af konflikt med loven samt håndteringen heraf?

Grundlæggende krav, som skal være på plads før certificering kan finde sted

a01

a01e 11e 12

a01e11e12

e06

a01

a03

HViS nej:nejja

1. loVliGHed

2. lokalSamFundeT oG SoCiale eFFekTer aF driFTen

ifølge FSC’s retningslinier skal skovdriften tage sociale hensyn til den lokale befolkning. driften af e jendommen bør have en neutral eller positiv social effekt på de lokale sam-fund.

1

2

3

4

ingen klager eller protester fra lokale vedr. ejerskabsforhold

ingen klager over adgangsforholdene, driften eller øvrige aktiviteter på ejendommen fra lokale beboere og naboer

kan ejerne af tilstødende områder få oplysninger om planlagte indgreb, og har de mulighed for at få indflydelse på beslutninger om driften?

Har ejendommen til enhver tid en forsikring der dækker evt. skadesfordringer?

e08 e08

e08e07

opret en forsikring

ja nej HViS nej:




















3. anSaTTe oG enTrePrenører

der er mange aspekter som bør overvejes i relation til medarbejdere og entreprenører. Både når medarbejdere ansættes eller der indgås aftaler med entreprenører, såvel som i det daglige arbejde. Tabellen herunder viser de vigtigste aspekter.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

HViS nej:nejja

overholdes alle arbejdstilsynets krav til sundhed og sikkerhed til enhver tid?

informeres alle ansatte om relevante sikkerhedskrav, og kontrolleres det jævnligt at kravene overholdes?

Vurderes de arbejdsmiljømæssige effekter altid, når der indkøbes nye maskiner og arbejdsudstyr?

det prioriteres at give arbejde til lokalbefolkningen

Prioriteres det at tilbyde fast arbejde, arbejde året rundt eller langtidskontrakter frem for korttidskontrakter?

overholdes gældende regler for ansatte under 18 år?

Skrives der arbejdskontrakter med såvel entreprenører som medarbejdere, før arbejdet påbegyndes? aftaler med entreprenører: Sikres det at entreprenøren opfylder alle FSC’s krav til drift, miljøhensyn og arbejdsmiljø?

lokale entreprenører foretrækkes

Har ejendommen en opdateret liste over ansatte og entreprenører?

e06

e06

etabler procedure

indfør retningslinier

indfør retningslinier indfør retningslinier

e02

e05

indfør retningslinier

e05











1

2

3

4

5

6

7

8

9

det er målet at fremme stabile og fleretageredeblandingsbevoksninger

der anvendes fældning som sikrer et permanent skovdække, f.eks. selektiv fældning, gruppevis foryngelse, plantning under skærm; renafdrifter minimeres

arealet med hjemmehørende arter holdes stabilt eller øges

der satses på og anvendes så vidt muligt naturlig foryngelse

Hugsten er veldokumenteret, inkl. hugstdato, sted, art, mængde, effekter.

der er fokus på hugst- og udslæbningsmetoder som minimerer: affald; skade på tilbageværende træer; skade på jordbund; skade natur og miljø.

Svarer skovdriftsbudgettet til de aktiviteter der er forudsat i driftsplanen?

er der fokus på produktion af høj kvalitets tømmer?

er der fokus på at diversificere tømmerproduktion såvel som på mulighederne for at sælge andre ydelser fra skoven?

d01indfør politik d01driftsformen ændres

d01indfør politik

d01indfør politik

C03

der indføres en politik på områ-det

Budget og plan justeres

d01overvej mulighederne

d01 overvej mulighederne

HViS nej:nejja

de danske FSC-retningslinier stiller en række specifikke krav til de anvendte driftsformer samt omkring effektiviteten og det økonomiske udbytte af produktionen. FSC-certificering er fremadrettet, og det vigtigste er hvad man planlægger at gøre fremover. det vil derfor ofte være mest afgørende, hvad der står i driftsplanen, og efterfølgende audits vil efterprøve om planen følges i praksis. nedenstående giver et indtryk af, hvilke driftsmæssige justeringer ejendommen kan forvente at skulle foretage i forbindelse med FSC-certificering.

4. driFT oG økonomi









5. miljø oG naTur

miljøhensyn er et centralt element i FSC certificering. Principperne er enkle: 1. For at kunne tage vare på naturværdierne er man nødt til at kende dem. 2. Forud for en aktivitet overvejer man først hvordan den kunne tænkes at påvirke naturen og miljøet, og hvordan en evt. negativ effekt kan minimeres eller modvirkes. Hvis en forventet negativ påvirkning ikke kan afbødes effektivt, og det derfor er sandsynligt at aktiviteten vil ende med at skade naturværdier væsentligt, bør man overveje alternativer til den planlagte aktivitet.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

områder med særlig naturmæssig eller kulturel værdi er kortlagt

Sjældne og truede arters forekomst er undersøgt og kortlagt så godt som muligt

Gamle, hule eller udgåede træer beskyttes mod fældning

Vandløb, damme og søer tilbageføres så vidt muligt til naturlig tilstand og der er etableret bufferzoner langs ferskvandssystemer

andelen af hjemmehørende træarter er konstant eller voksende over den næste planperiode

der er ikke planlagt nyanlæg af grøfter

Genmodificerede træsorter anvendes aldrig

driften sker helt uden brug af gødning

driften sker helt uden brug af pesticider

driften sker helt uden brug af biologisk bekæmpelse

er der planer om at etablere veje, restaurere eller etablere drænings-systemer eller at gennemføre andre større projekter i skoven?

e09e11 e11

Fældning ikke tilladt

indfør politikudlæg zonerd01

Planen ændres

ikke tilladt

ikke tilladt

d01

d01

d01

e13

HViS nej:nejja

der er endvidere krav om jævnlig kontrol af de miljømæssige virkninger af driftsaktiviteter. denne tilsyneladende komplekse opgave bliver til en simpel proces ved hjælp af tre checklister som skal udfyldes før, under og efter forstlige indgreb:

C 01: Planlagt aktivitet, C02: igangværende aktivitet, C 03: afsluttet aktivitet














6. oVerVåGninG oG konTrol

Formålet med overvågning er ganske enkelt at få vished for, hvad der reelt foregår i skoven, og hvilken virkning skovdriften har. For at kunne træffe de rigtige beslutninger om driften er det nødvendigt at have et vist minimum af information, og de data der indsamles som led i overvågningen giver et godt grundlag for at beslutte om der evt. skal ske driftsændringer. de indsamlede data skal naturligvis opdateres med jævne mellemrum.

udarbejdes der løbende oversigter over hugst- og salgsvolumen?

Tages miljøeffekter og arbejdsmiljø i betragtning ved alle forstlige indgreb?

aflægges der jævnligt feltbesøg i områder af høj naturværdi for at vurdere tilstand og trusler? overvåges det, hvordan eksotiske træarter virker på omgivelserne?

1

2

3

4

e04 C03

C01C02C03

C05

d06

HViS nej:nejja

God SkoVPlanlæGninG

For at ejendommen kan certificeres, skal der være udarbejdet en driftsplan. Planen kan indeholde meget af den dokumentation, der kræves for certificering. For at lette arbejdet med at leve op til FSC’s krav indeholder guiden et eksempel på en driftsplan, der opfylder de danske FSC-retningslinier. Hvis ejendommen ikke har en plan i forvejen, kan skabelonen evt. anvendes direkte til udfyldning. alternativt kan planen bruges som checkliste, hvor man ved sammenligning med den eksisterende plan kan se, hvilke afsnit der evt. mangler eller er ufuldstændige.













God SkoVPlanlæGninG

nedenstående tabel giver et overblik over indholdet af en driftsplan, der lever op til FSC’s krav.

SkoVPlanen Bør Som minimum indeHolde FølGende:

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

BeSkriVelSe aF Formålene med SkoVdriFTen.

BeSkriVelSe aF anVendTe SkoVdyrkninGSSySTemer oG reTninGSlinier For SkoVdriFTen

BeSkriVelSe aF STraTeGi For økonomiSk oPTimerinG oG diVerSiFiCerinG aF driFTen

reTninGSlinier For SoCiale HenSyn oG HenSyn Til anSaTTe

reTninGSlinier For BeSkyTTelSe aF miljø, naTur- oG kulTurVærdier

BeSkriVelSe aF oPFølGninG På driFTSPlanen (moniTerinG)

BeVokSninGSliSTe

SkoVkorT

liSTe oVer kendTe naTurVærdier i SkoVen

liSTe oVer kendTe kulTurVærdier i SkoVen

journal oVer BekæmPelSeSmidler oG GødninG

journal Vedr. anVendelSe oG oVerVåGninG aF ekSoTiSke TræarTer

FriluFTSPlan

korT oVer naTurSkoV oG anden BioloGiSk VærdiFuld Gammel SkoV

korT oVer SkoV aF Høj BeVarinGSVærdi (SHBV)

ejendomme > 50 Ha: BeSkriVelSe oG korT oVer nøGleBioToPer

Se:

d01

d01

d01

d01

d01

d01

d02

d03

d04

d01

d05

d06

d07

e09

e09

e09



































iii den daGliGe driFT

1. HuGST oG ForynGelSe

når ejendommen er blevet FSC-certificeret er den næste udfordring at bevare certifikatet. det gøres ved at sikre, at skoven til enhver tid forvaltes ifølge FSC’s kriterier. afsnit iii giver hjælp til dette arbejde.

Car (Corrective action request) er et begreb der bruges i FSC-sammenhæng. Cars udstedes, når ændringer i skovdriften er påkrævet for at leve op til FSC’s krav.

indGreB

1

2

3

4

5

ForBered indGreBeT Ved HjælP aF CHeCkliSTen ’PlanlaGT indGreB’

HViS SkoVarBejdere anSæTTeS midlerTidiGT, Bør deTTe Ske Via konTrakT med en ProFeSSionel SkoVenTrePrenør.

Gå arealeT iGennem Sammen med SkoVarBejderne/enTrePrenøren, BruG den udFyldTe CHeCkliSTe Til aT Gøre oPmærkSom På SærliGe Værdier, rel-eVanTe HenSyn m.V. i FelTen.

aFlæG FelTBeSøG under HuGSTarBejdeT oG udFyld CHeCkliSTen ‘iGanGVærende indGreB’. deT SikreS aT eVT. CarS oPFyldeS

når arBejdeT er aFSluTTeT: udFyld CHeCkliSTen ‘aFSluTTeT akTiViTeT’. oP-Fyld CarS HVor deTTe er releVanT.

C01

e05 (PunkT C)

C01

C02C04

C03C04

Se

1

1

HVor meGeT oG HVor oFTe GruPPelederen Skal inVolVereS i BeSluTninGer om driFTen aFHænGer aF de ProCedurer, Som GruPPen Har oPSTilleT. deT er doG Til enHVer Tid HenSiGTSmæSSiGT aT konTakTe GruPPelederen, HViS man er i TViVl.














2. SærliGe akTiViTeTer

Visse aktiviteter er ikke tilladt eller kun tilladt under visse omstændigheder ifølge de danske FSC-retning-slinier, eller kræver særlige hensyn. Hvor meget og hvor ofte gruppelederen skal involveres i beslutninger om disse aktiviteter afhænger af de procedurer, som er opstillet for gruppen. det vil dog som regel være hensigtsmæssigt at kontakte gruppelederen for at diskutere den type aktiviteter, før de gennemføres. Skemaet nedenfor viser de vigtigste eksempler.

anvendelse af pesticider godkendt til økologisk jordbrug

anvendelse af andre pesticider end pesticider godkendt til økologisk jordbrug

anvendelse af biologiske bekæmpelsesmidler (bortset fra brug af Phlebiopsis giganteum til at bekæmpe Heterobasidium annosum)

anvendelse af økologisk gødning

Vedligeholdelse og reparation af drænsystemer

etablering af nye veje o.lign. konstruktionsarbejde

1

2

3

4

5

6

kun når der er et veldokumenteret behov

kun når der er et veldokumenter-et behov og efter rådføring med eksperter

minimeres, dokumenteres og kon-trolleres strengt

kun når der er et veldokumenteret behov

kun tilladt for ejendomme < 50 ha samt i forbindelse med skovrejsning

erosion, mekanisk skade og skader på miljø og natur skal undgås

d05

d05

d05

d05

e13

e13

akTiViTeT FSC reTninGSlinier Se

3.uSædVanliGe HændelSer (ulykker, TyVeri m.V.)

HændelSe indBereTTeS Til Se

1

2

3

Tyveri eller anden ulovlig aktivitet på ejendommen.

en person kommer til skade eller dør under sit arbejde i skoven.

andre meget usædvanlige eller vigtige begivenheder på ejendommen

• Politiet• Gruppelederen

• arbejdstilsynet• arbejdsskadestyrelsen• evt. politiet• Gruppelederen

• Gruppelederen• relevant myndighed

e 06



















Salgsresumé udarbejdes og opdateres løbende

Gruppens CoC-kode anvendes på alle fakturaer, salgsbilag og følgesedler

en oversigt over solgt certificeret tømmer fremsendes mindst én gang årligt til gruppelederen.

4. markedSFørinG aF CerTiFiCereT råTræ

det er vigtigt for troværdigheden af FSC-mærket, at produkter der bærer FSC’s logo også indeholder certificeret træ. kun på den måde får forbrugeren en reel garanti for ansvarlig skovdrift. der er derfor brug for at kunne spore produktet tilbage til den skov, som det kommer fra. Sporbarhedscertificering eller Chain-of-custody (CoC)-certificering er udviklet med dette formål. Følgende aktiviteter er vigtige for at sikre, at træet kan anvendes i certificerede slutprodukter, og for at det kan verificeres at gruppen opfylder FSC’s krav til CoC-procedurer:

akTiViTeT

1

2

3

e 04

e 04

For yderligere information om CoC , se B02.

Se





A01 Lovgivning Let tilgængelig information om love og regler af betydning for skovdrift i Danmark kan findes på følgende hjemmesider: • Skov- og Naturstyrelsen www.sns.dk • Arbejdstilsynet www.at.dk • Kulturarvsstyrelsen www.kuas.dk Herunder er indsat links til de væsentligste love med tilhørende bekendtgørelser. I visse tilfælde kan anden lovgivning være relevant. Her er det skovejerens forpligtelse at sætte sig ind i lovstof, der evt. er relevant for den enkelte ejendom.

• Skovloven http://www.sns.dk/skov/skovlov.htm • Naturbeskyttelsesloven http://www.retsinfo.dk/_GETDOCI_/ACCN/A20040088429-REGL • Arbejdsmiljøloven http://www.at.dk/sw4738.asp • Jagtloven http://www.sns.dk/jagt/jagtlov.htm • Planloven http://www.lpa.dk/Topmenuen/planloven/planloven.htm • Vandløbsloven http://www.sns.dk/Nyheder/Lovstof/vandloeblov.ht • Miljøbeskyttelsesloven http://www.sns.dk/Nyheder/Lovstof/miljoelov.htm • Museumsloven http://www.retsinfo.dk/_GETDOC_/ACCN/A20010047330

A 02 Tilskudsmuligheder Let tilgængelig og opdateret information om de gældende tilskudsregler for skovbrug findes på Skov-og Naturstyrelsens hjemmeside www.sns.dk. Amterne yder tilskud til forskellige former for miljøvenlig drift. Nedenstående links til vejledninger og ansøgningsskemaer m.v. er udarbejdet pr. 1. januar 2005. Der er på tidspunktet for guidens udarbejdelse (august 2005) bl.a. følgende muligheder for tilskud til planlægning og drift (kun de mest relevante er medtaget): Tilskud til god og flersidig skovdrift Skov-og Naturstyrelsen administrerer en vifte af tilskudsordninger, hvor det er muligt at opnå tilskud til: • Foryngelse og driftsplanlægning http://www.sns.dk/skov/tilskud/godflers/vejledninger/vejl1.htm. Denne tilskudsordning omfatter følgende elementer:

- foryngelse - driftsplanlægning - registrering af kulturhistoriske spor - forstlig lokalitetskortlægning - registrering af nøglebiotoper

• Naturpleje og beskyttelse http://www.sns.dk/skov/tilskud/godflers/vejledninger/vejl2.htm. Denne tilskudsordning omfatter følgende indgreb og tiltag:

- bevarelse af egekrat - udlæg af urørt skov - stævning - rydning af opvækst - slåning af åbne arealer - retablering af vådområder, damme, søer mv. - særlige plejeprojekter - bevaring af genressourcer hos træer og buske

• Praksisnære forsøg: http://www.sns.dk/skov/tilskud/praksisn/. • Gentilplantning efter stormfald: http://www.sns.dk/skov/tilskud/stormfald/.

Tilskud til drift på åbent land

2. SFL-tilskud: Tilskud til drift af Særligt Følsomme Landbrugsområder. Ordningen omfatter de SFL-områder, som amterne har udpeget, og administreres af amterne. I SFL-områder er det muligt at opnå tilskud til bl.a. naturpleje. Information om udpegede SFL-områder kan normalt downloades fra amtets hjemmeside eller fås ved henvendelse til amtet.

3. Privat skovrejsning http://www.sns.dk/skov/tilskud/skovrejs/. 4. Tilskud til vildtplantning på åbent land:

http://www.skovognatur.dk/planteavl/planter/plantforvildtet/.

A 03 Konflikt med lovgivning Konflikter med lovgivningen kan opstå, enten ved at ejendommens ansatte begår egentlige lovovertrædelser, eller ved at der viser sig at være konflikt mellem FSC’s retningslinier og dansk lovgivning. I begge tilfælde bør enhver konflikt med eksisterende lovgivning dokumenteres og indberettes til gruppelederen. Endelig kan udefra kommende personer bruge skoven på uautoriseret og evt. ulovlig vis. Skemaerne herunder kan anvendes som dokumentation. Lovovertrædelser Dato for konstatering af lovovertrædelse

Beskrivelse af lovovertrædelse Håndtering af overtrædelsen og det videre forløb

Konflikt mellem FSC’s retningslinier og lovgivningen Dato for konfliktens opdagelse

Beskrivelse af konflikten Håndtering af konflikten og det videre forløb

Uautoriseret/ulovlig brug af skoven Dato for opdagelse af uautoriseret brug

Beskrivelse af uautoriseret/ulovlig brug af skoven

Håndtering af konflikten og det videre forløb

B 02 Krav om Sporbarhed (CoC)

I det følgende anvendes betegnelsen ”CoC certificering”, der er en kortere betegnelse for ”sporbarhedscertificering”.

Alle, der vil sælge FSC certificeret træ til andre virksomheder, skal have et CoC certifikat. Det gælder også skovejendomme, der ønsker at videresælge det FSC-certificerede træ. Derfor vil skovejendomme normalt ansøge om et kombineret skovdrifts- og CoC-certifikat.

Hvad er CoC certificering?

Chain-of-Custody (CoC) henviser til kæden af virksomheder, der forvandler træet fra skoven til det færdige produkt i detailhandlen; altså hele kæden fra skoven via savværk, sekundære forarbejdningsanlæg og evt. mellemhandlere frem til markedspladsen. CoC-kontrolsystemer og den tilhørende dokumentation tillader sporing af et produkt fra råmaterialet i skoven, gennem de enkelte led i forarbejdningen og til det endelige produkt på markedet. Chain of Custody certificering dokumenterer, at produkter med FSC’s logo indeholder materialer der stammer fra FSC-certificerede leverandører, f.eks. FSC-certificerede skove, tømmerhandlere osv.

CoC-certificering er en fortrolig tredjeparts verifikationsproces, som er akkrediteret af Forest Stewardship Council (FSC). Efter certificering kan en virksomhed købe, forarbejde, og/eller sælge certificeret træ fra FSC-certificerede leverandører samt anvende FSC’s logoer på certificerede produkter.

Sporbarhedskrav til skovejendomme

Da medlemmerne i en FSC gruppeordning i sagens natur kun vil sælge 100% FSC-certificeret træ er reglerne meget enkle: Hver enkelt ejendom skal føre statistik over, hvor meget træ der sælges (se bilag E04), og gruppens certificeringskode skal angives på alle salgsdokumenter (fakturaer, transportbilag, følgesedler etc). Desuden må hvert gruppemedlem naturligvis kun sælge sit eget træ som certificeret.

En skovejendom, der har et tilknyttet savværk eller anden forarbejdnings- eller handelsvirksomhed, skal etablere et mere omfattende CoC-system for disse virksomheder. Det ligger udenfor rammerne af denne guide at beskrive dette nærmere.

B 03 Særlige krav til store ejendomme For ejendomme større end 250 hektar gælder en række skærpede krav om kortlægning, dialog, planlægning og dokumentation. I de fleste tilfælde vil det være lettest at udarbejde dem som bilag, der vedlægges driftsplanen. Denne guide indeholder ikke skabeloner til de pågældende dokumenter, men nedenfor er der til orientering udarbejdet en liste over de særlige krav, der stilles til store ejendomme. Produktion og økonomi

1. Operationel plan og retningslinier for jordbearbejdning samt retningslinier for erosionskontrol, minimering af skade på skoven i forbindelse med skovning, vejbygning og alle andre mekaniske forstyrrelser

2. Operationel plan for beskyttelse af vandressourcer Lokalsamfundet

3. Invitation til lokale interessegrupper og enkeltpersoner om at deltage i dialog vedr. skovens forvaltning

4. Kort over samt skriftlig vurdering af områder og steder med stor landskabelig/æstetisk værdi 5. Driftsvejledninger vedr. bevarelse/forbedring af landskabelige/æstetiske værdier. 6. Rådføring med naboer og andre lokale vedr. virkninger af driften skal dokumenteres

skriftligt. Arbejdsmiljø og ansættelsesforhold

7. Plan for uddannelse af personale 8. Journal over gennemførte uddannelsesforløb/kurser for medarbejdere 9. Risikovurdering af arbejdspladsen samt journal der beskriver processen med at udarbejde

den 10. Journal over initiativer vedr. kollektivaftaler

Miljø og natur

11. Skriftlige retningslinier for kontrol af erosion, minimering af skader på skoven i forbindelse med skovning, etablering af spor, vejbygning og andre mekaniske forstyrrelser samt beskyttelse af vandressourcer er indarbejdet i driftsplanen.

12. Fortegnelse over indkøb af brændstof, olie osv. ajourføres og arkiveres. Overordnet planlægning/overvågning

13. Skriftlige procedurer for monitering af driftsplanen 14. Skriftlig dokumentation for resultater af moniteringen

1 of 3

C 01 Checkliste 1: Planlagt aktivitet Kopi af checkliste udleveres til den skovarbejder/entreprenør, der udfører aktiviteten Skovejer og skovadministrator Skovejer (navn og tlf.): Administrator (navn og tlf.):

Bevoksningsbeskrivelse Skovens navn:

Afd/Litra: Areal (ha):

Træarter: Jorbundsforhold

Tørt: Fugtigt: Vådt:

Indgreb Type

Anslået volumen

Skovningsinstruktion

Tynding

Foryngelses-hugst

Renafdrift

Udkørsel/ udslæbning

Plantning/ såning

Dræning/ Konstruktion

Sikkerhedsmæssige forhold

Høj

-sp

ænd

ing

Off

entli

g

vej

Publ

ikum

Ter

ræn

Jern

bane

Andet

Bemærkninger

Naturgivne forhold

Skræ

nter

Van

dløb

Våd

-om

råde

Red

er

Hul

er

Andet

Bemærkninger

2 of 3

Biologiske og kulturhistoriske værdier Nøglebiotoper

SHBV-skov

Naturskov og anden gammel biologisk værdifuld skov

Biologisk værdifulde træer

Sjældne/truede fuglearter

Andre sjældne/truede dyrearter

Sjældne/truede plantearter

Gravhøje

Stendiger

Jorddiger

Andre kulturværdier

Andet

Inspektion før indgreb J N IR Beskrivelse Grænser klart markeret

Mindst 3-5 biodiversitets-træer pr. ha er udpeget og afmærket ifølge relevante kriterier

Antal: Anvendte kriterier:

Dødt ved til stede Volumen/mængde:

Evt. bufferzoner er markerede i terrænet

Placering/areal:

Beskyttede arealer er tydeligt afgrænsede

Placering/areal:

Redetræer er afmærkede Placering/antal:

Udkørselsspor er markerede

3 of 3

Skitse over hugstområdet

Indtegn venligst hugstområdet i feltet til højre. Tegningen skal vise alle relevante detaljer, som minimum: • Afgrænsning og placering af hugstområdet • Længde af hugstområdets grænser i meter • Placering af udkørsels/udslæbningsspor • Placering af lagringsplads • Placering af evt. natur- og kulturværdier samt

bufferzoner • Placering af særlige elementer som elkabler,

placering af midlertidig bro over vandløb, tekniske installationer mv.

Checklisten er forelagt entreprenør. Skovejeren/forvalteren har udpeget området for entreprenøren og oplyst om alle relevante forhold. Entreprenøren erklærer sig hermed indforstået med ikke at skade udpegede træer, bufferzoner, veje, jordbund og andre værdier anført på denne checkliste, samt at følge alle anvisninger som skovejeren/forvalteren i øvrigt har givet for arbejdet.

[dato]

Skovejer/Forvalter Entreprenør ……………………………. ……………………………..

1 of 4

C 02 Checkliste 2: Igangværende indgreb

Generelt Checkliste udfyldt navn: dato: tidspunkt: Før-indgreb checkliste: udfyldt Dato: Ikke

udfyldt Irrelevant

Egne ansatte navn Tlf.: Entreprenør navn Kontaktperson: Tlf.: Arbejdet

gennemføres af: Andre navn Tlf.:

Stednavn

Afdeling Litra

Status for arbejdet Startfase Midtfase Slutfase Arbejdet påbegyndt (dato): Forventes afsluttet (dato):

Indgreb Hovedskovning Renafdrift Fældet volumen: Tynding Fældet volumen: Tyndingshugst/pleje Tyndingshugst Fældet volumen: Sanitetshugst Fældet volumen: Udslæbning/udkørsel Udkørsel: Udslæbning: Andet: Foryngelse Jordbearbejdning: Plantning: Såning: Pleje Bevoksningsalder: Bevoksningshøjde: Vejkonstruktion Bemærkninger: Dræning Vedligehold: Etablering af grøft:

Udstyr og maskiner Anvendt udstyr: Motorsav

Skovnings

maskine

Udkørsels

maskine

Andet

Inspektion J N IR Bemærkninger Der anvendes egnede påfyldningsdunke med overfyldningsventil.

Alle maskiner er udstyret med brandslukningsuddstyr

Alle maskiner har førstehjælpsudstyr

Der konstateres ingen olie- og brændstoflækager

Kun relevant for maskiner (ikke motorsave)

Traktorer og motorredskaber er forsynet med styrtsikkert fører- værn1

Traktorer med førerværn er forsynet med godkendelsesskilt og advarselsopslag

Jordfræsere og andre enkeltakslede maskiner har holdegreb (dødmandsknap)

Der anvendes i videst muligt omfang biologisk nedbrydelig olie

1 Gælder kun for redskaber, der har mindst 2 aksler og en egenvægt på mindst 500 kg.

2 of 4

Inspektion: Skovarbejdere Inspektion J N IR Bemærkninger Alle skovarbejdere er udstyret med præcise og tydelige kort

Arbejdere har kendskab til det nærmeste hospital/skadestue og gældende nødforholdsregler

Sikkerhedshjelm (type B)

Høreværn (nedsætter støj til < 80 db)

Øjenværn, visir

Sikkerhedsfodtøj med tåbeskyttelse og skærehæmmende indlæg

Sikkerhedsbukser med fastsyet skærehæmmende indlæg

Sikkerhedsjakke eller -vest der er let synlig i skoven.

Skovarbejdere med motorsav bærer kompresforbinding på sig

Førstehjælpsudstyr findes nær arbejdspladsen

Personer der arbejder med bekæmpelsesmidler har sprøjtecertifikat/sprøjtebevis

Mobiltelefon eller andet udstyr til at tilkalde nødhjælp

Arbejdere ved at de arbejder i en certificeret skov

Brug af stoffer eller alkohol

Holdninger Andre bemærkninger

Andet

3 of 4

Visuel Inspektion Inspektion J N NA Bemærkninger Arealets grænser respekteres

Ingen træer, som er udpeget til bevaring, fældes

Ingen øvrige biologisk værdifulde træer fældes eller forstyrres uhensigtsmæssigt

Dødt ved efterlades

Bufferzoner og beskyttede områder beskadiges ikke ved indgrebet

Tyndingshugst fremmer bevoksningens diversitet og stabilitet

Naturlig opvækst anvendes ved foryngelse

Maskiner bruges kun på veje og spor der er beregnet til det

Der efterlades ikke materiale i vandløb, damme eller søer mv.

Der efterlades ikke affald i skoven

Tilbageværende træer beskadiges ikke

Udslæbnings- og udkørselsspor beskadiges ikke

Der observeres ingen jordskader

Der er opsat advarselsskilte på offentlige veje og stier

Risikoområder er afmærket med advarselsskilte

4 of 4

Hvis der observeres mangler under feltinspektionen, bør skemaet underskrives af skovejeren såvel som den person der var ansvarlig for fældningen. Hvis det er muligt at rette fejlene bør parterne også aftale dette. Hvis der er behov for mere omfattende tilretninger, kan skemaet til CARs (C04) anvendes. For at rette op på de konstaterede mangler, aftales følgende tiltag: .................................................................................................................................................................... .................................................................................................................................................................... .................................................................................................................................................................... Dato: Skovejer/forvalter Entreprenør/skovarbejder ........................................ ............................................

1 of 2

C 03 Checkliste 3: Afsluttet indgreb

Generel information Checkliste udfyldt: af: dato: tidspunkt: Besøg under indgreb antal Datoer Checkliste for planlagt indgreb:

Udfyldt Dato: Ikke udfyldt

Irrelevant

Egne ansatte

Navn: Tlf: E-mail:

Entreprenør Navn: Kontaktperson: Tlf: E.mail: Arbejdet udført af:

Andre navn Tlf: E.mail:

Stednavn: Afd: Litra: Periode Arbejdet påbegyndt (dato): Arbejdet afsluttet (dato):

Indgreb Hovedskovning Renafdrift: Fældet volumen: Tynding: Fældet volumen: Tyndingshugst/pleje Tynding: Fældet volumen: Sanitetshugst:

SPRØRG EN EKSPERT

Fældet volumen:

Udlæbning/udkørsel Udkørsel: Udslæbning: Andet: Foryngelse Jordbearbejdning: Plantning: Såning: Pleje Bevoksningsalder: Bevoksningshøjde: Vejkonstruktion Bemærkninger: Dræning Vedligehold/restaurering: Etablering:

Visuel inspektion Inspektion J N IR Bemærkninger Arbejdet er gennemført indenfor arealets grænser

Ingen træer, som er udpeget til bevaring, er fældet

Dødt ved er efterladt

Bufferzoner og beskyttede områder har ikke lidt skade

Intet materiale er efterladt i vandløb, søer mv.

Affald er ikke efterladt i skoven

Tilbageværende træer er ikke beskadigede

Ingen skader på udkørsels/udslæbningsspor

Ingen observerede jordbundsskader

2 of 2

Entreprenøren har fulgt alle krav fremsat af skovejeren/driftslederen. Hvis der er udstedt CARs, har entreprenøren opfyldt dem alle.

Kontrakten er afsluttet og arbejdet er godkendt af skovejeren/driftslederen

Dato:

Skovejer/Driftsleder Entreprenør ……………………………. ……………………………..

1 of 1

C 04 Corrective Action Requests (CARs)

CARs Afvigelser CAR CAR opfyldt

[dato]

Generelt CARs udstedt af: dato: tidspunkt: Før-indgreb checkliste: Udfyldt Dato: Ikke

udfyldt Irrelevant

Egne ansatte

Navn: Tlf: E-mail:

Entreprenør Navn: Kontaktperson:

Telefon: E-mail: Arbejde udført af:

Andre Navn: Telefon: E-mail:

Geografisk placering Stednavn: Afdeling: Litra:

Skov af Høj Bevaringsværdi skal overvåges mindst en gang årligt og deres tilstand vurderes. Det bedste er at udarbejde en plan for overvågningen på grundlag af områdernes konkrete sårbarhed og trusler. Skema A nedenfor kan anvendes til at planlægge turen og dokumentere overvågningen. Kun væsentlige ændringer af betydning for artens/områdets økologiske funktion og integritet bør noteres. Hvis der er konstateret ændringer i områdernes/arternes tilstand eller status, udfyldes skema B. A. Feltskema Dato for feltbesøg: Feltbesøg aflagt af: Afd Litra Naturværdi Tilstand/status Nye trusler Bemærkninger

Ændret:

Uændret:

Ændret: Uændret:

Ændret: Uændret:

Ændret: Uændret:

Ændret: Uændret:

Ændret: Uændret:

C 05 Overvågning af naturværdier

Skema B bør udfyldes, hver gang der konstateres væsentlige ændringer af et område. Observationer der ændrer den grundlæggende beskrivelse af naturværdierne eller som har betydning for den fremtidige drift bør overføres til ejendommens journal over naturværdier (D04).

1 F.eks. rovfuglereder forsvundet eller nye kommet til, hurtig eller massiv spredning af bestemte arter osv.

B. Observationer af ændringer

Observationer af væsentlige tilstandsændringer i levesteder for truede og sjældne arter, beskyttede områder eller andre naturværdier

Besøgt af (navn)

Dato

Afd.

Litra

Kendt tidligere status (kort beskrivelse af natuværdierne) og observerede ændringer1

Mulige årsager til forandringen

Arealet eller naturværdien er juridisk beskyttet (Skovloven, Naturbeskyttelses-loven, etc.)

Gruppelederen og relevante myndigheder er orienteret (dato)

Guide til Gruppecertificering af Private Skovejendomme: Driftsplan

1

Introduktion

Driftsplanen er et centralt dokument når ejendommen skal FSC-evalueres, da den er et redskab til at opfylde de fleste af FSC’s krav om dokumentation. For at gøre det så nemt som muligt er her udarbejdet en skabelon til driftsplan med indhold, tekst og skemaer, der opfylder FSC’s krav for ejendomme under 250 hektar. Hvis ejendommen ikke i forvejen har en driftsplan, kan skabelonen bruges som en genvej til at udarbejde en plan. Vejledning i at udarbejde de relevante bilag til planen findes i bilag D02-D07. Der findes i øvrigt en række særlige tilskud til driftsplanlægning, se bilag A02. Alternativt kan driftsplanskabelon bruges som checkliste til kontrol af, at den eksisterende driftsplan lever op til FSC’s basale krav. Denne skabelon er udarbejdet med det formål at planen opfylder FSC’s minimumskrav til driftsplanlægning i Danmark. Driftsplaner kan naturligvis sagtens være mere omfattende og i øvrigt have vidt forskellig struktur og indhold. Alle typer af driftsplaner kan danne grundlag for FSC-certificering, når blot FSC’s krav er opfyldt. Der er ingen faste regler for, hvor lang en periode driftsplanen dækker, men typisk vil det være rimeligt at fastsætte en periode på 10 år, hvorefter planen revideres. I nogle tilfælde er det mere hensigtsmæssigt at justere planen løbende i takt med at der sker ændringer i skovens bevoksninger, f.eks. som følge af skovning eller stormskader. En række særlige FSC-krav til mellemstore og store ejendomme er indarbejdet i planformatet, så alle ejendomme vil kunne anvende det som forberedelse til certificering. Disse særlige krav er tydeligt markeret i teksten og er ikke obligatoriske for ejendomme under henholdsvis 50 og 250 hektar. Det er i hvert enkelt tilfælde angivet, for hvilken størrelse ejendom kravet gælder. Bilag B03 er en samlet oversigt over de ekstra krav, der stilles til større ejendomme. Denne guide indeholder ikke skabeloner til dokumenter og bilag, som kun kræves af ejendomme over 250 hektar. Al skrift i kursiv samt fodnoter er vejledende tekst. For at lette arbejdet er der endvidere brugt en række skemaer med afkrydsnings- og udfyldningsfelter. Der kan slettes eller ændres i skabelonen hvis beskyttelsen af dokumentet fjernes.

D 01 Driftsplan


2

Driftsplan for

Planperiode:

Udarbejdet af: Dato:


3

Introduktion..........................................................................................................................................1 Bilag til driftsplanen.............................................................................................................................3 1 Grunddata................................................................................................................................4 2 Beskrivelse af ejendommen ............................................................................................5

2.1 Ejendommens historie ....................................................................................................5 2.2 Klima og jordbund............................................................................................................6 2.3 Produktion og økonomi ..................................................................................................7 2.3 Produktion og økonomi ..................................................................................................7 2.4 Ejendommens forhold til lokalsamfundet..................................................................8 2.5 Natur og miljø ..................................................................................................................11 2.7 Kulturværdier ..................................................................................................................12

3 Driftsplanformål ...................................................................................................................13 3.1 Overordnet formål ..........................................................................................................13 3.2 Konkrete formål ..............................................................................................................13

4 Produktion og økonomi ...........................................................................................14 4.1 Strategi ..............................................................................................................................14 4.2 Dyrkningsprincipper ......................................................................................................15 4.3 Forstlige indgreb og pleje ............................................................................................15

5. Lokalsamfundet..............................................................................................................19 5.1. Retningslinier for driften .............................................................................................19 5.2 Friluftsplan .......................................................................................................................19

Bilag til driftsplanen 1. Bevoksningsliste1 2. Skovkort2 3. Naturværdier3 4. Pesticider og gødning4 5. Eksotiske træarter5 6. Friluftsplan6 7. Kort over fortidsminder7 8. Kort over Skov af Høj Bevaringsværdi (SHBV)

1 Se bilag D02 2 Se bilag D03 3 Se bilag D04 4 Se bilag D05 5 Se bilag D06 6 Se bilag D07 7 Amterne registrerer og kortlægger fortidsminder omfattet af Museumsloven. Kopi af relevant kortmateriale fås ved henvendelse til det lokale amt.


4

1 Grunddata EJERSKAB OG FORVALTNING Ejendommens navn: Matrikelnr: Beliggenhed:

Ejer: Ejertype:

Privat Offentlig Fondsejet/forening Selskab Andet:

Ansvarlig for skovdrift: Position: Ejer Forvalter Ekstern konsulent Andet:

Ansvarlig for vildtforvaltning/jagt: Position:

Ejer Forvalter Ekstern konsulent Skytte/vildtforvalter Andet:

Ansvarlig for hensyn til natur og miljø: Position:

Ejer Forvalter Ekstern konsulent Andet:

Postadresse: By: Postnr: E-mail: Telefon: Hjemmeside: Fax: AREALANVENDELSE Ejendommens totale areal ha Bevokset areal (inkl. midlertidigt ubevoksede arealer) ha Areal tinglyst som fredsskov eller majoratsskov ha Areal med produktionsskov ha Areal udlagt som urørt skov ha Areal omfattet af §3-beskyttelse (NBL) ha Areal omfattet af naturfredning ha Areal udpeget som Natura 2000 område ha Areal udpeget som grundvandsfølsomt område ha Andre arealer: ha


5

2 Beskrivelse af ejendommen 2.1 Ejendommens historie Ejendommen er etableret i (årstal) Nuværende ejere overtog ejendommen i: (årstal) DRIFTSHISTORISK RESUMÉ8 Periode Anvendte skovdyrkningsmetoder Andre driftshistoriske oplysninger Øvrige historiske oplysninger: FSC-certificering forudsætter ikke omfattende driftshistoriske oplysninger, men det anbefales at udbygge det historiske afsnit med tilgængelige oplysninger som kan være væsentlige for den fremtidige drift. F.eks. tidligere skovdrift, erfaringer med diverse træarter på jordbunden, ældre oplysninger om jordbundsforhold, fugtigheds- og dræningsforhold, vandløbsudretning, tidligere vegetation m.v. Evt. gamle skovkort og andet kortmateriale kan kopieres og vedlægges som bilag til driftsplanen bl.a. for at sikre, at dette vigtige materiale ikke går tabt.

8 Her indsættes de oplysninger man måtte have. Alt efter eksistens og tilgængelighed af gamle driftsplaner osv. vil det være meget variabelt hvor meget viden man har.


6

2.2 Klima og jordbund Nedenstående skema angiver de væsentligste klima- og jordbundsforhold på ejendommen. Der er fokuseret på faktorer, der har betydning for træartsvalg og dyrkningsprincipper i relation til tilvækst, stabilitet og sundhed. JORDBUND9 Jordbundsfaktor Areal

(ha) Afdelinger Litra

Kommentarer

Næringsstofforhold Mager Mellem Næringsrig pH Stærkt sur Sur Neutral Basisk/kalkrig Meget kalkrig Fugtighedsforhold Tør Mellemfugtig Fugtig Våd KLIMAFAKTORER10 Faktor Areal

(ha) Afdelinger Litra

Kommentarer

Træk Særlig udsathed for storm

Frosthuller Andet:

9 Jordbundsforholdene vurderes efter bedste evne. Hvis der er foretaget lokalitetskortlægning på ejendommen, vedlægges lokalitetskort og rapport som bilag til driftsplanen. Se vejledning om tilskud til lokalitetskortlægning, A02 10 Klima/vejrforhold vurderes efter bedste evne. Hensigten er at få et billede af de klima/vejr-faktorer, som der bør tages hensyn til ved træartsvalg og skovstruktur, for at der kan opbygges en stabil og sund skov.


7

2.3 Produktion og økonomi I det følgende er de væsentligste produktionsparametre, der gælder for ejendommen, angivet på skemaform. Bevoksningslisten (Bilag 1) viser en detaljeret opgørelse over træarter og aldersklasser i den enkelte bevoksning. OVERORDNEDE DRIFTSKLASSER Aldersklasser(år)

Nål (ha) Løv (ha) Blanding (ha) Juletræer og pyntegrønt (ha)

0-10 11-20 21-30 31-40 41-50 51-60 61-70 71-80 81-90 91-100 101-150 151-200 200-250 > 250 NUVÆRENDE PRODUKTSORTIMENT Produkttype Volumen sidste år (m3) Uforkortet tømmer Kævler Brænde Afkortet tømmer Flis Cellulosetræ Kassetræ Andet:


8

FORVENTET ÅRLIGT SALG Produkt/serviceydelse Forventet årligt

salg (DKK) % af totale salg

Vedprodukter Uforkortet tømmer Kævler Brændetræ Afkortet tømmer Flis Cellulosetræ Kassetræ Andet Indtjening på vedproduktion:

Ikke-tømmer produkter og serviceydelser Jagt Fiskeri Campering Andet: Indtjening på ikke-tømmer produkter og ydelser

Total salg 100 % 2.4 Ejendommens forhold til lokalsamfundet Forholdet til det omgivende, lokale samfund er især bestemt af to faktorer: Lokalbefolkningens anvendelse af ejendommen til rekreative formål samt eventuelle effekter på lokalsamfundet af den gennemførte drift. Skemaerne nedenfor angiver hhv. lokalbefolkningens brug af ejendommen til rekreative formål, eksisterende publikumsfaciliteter og muligheder for forbedringer, ulovlig/hensigtsmæssig anvendelse af området samt tidligere og eksisterende konflikter med borgere i lokalområdet.


9

PUBLIKUMS ANVENDELSE AF SKOVEN

1 = ejendommen anvendes meget lidt til formålet, 5 = anvendes i meget høj grad til formålet. PUBLIKUMSFACILITETER OG SEVÆRDIGHEDER Facilitet Beskrivelse og notater Muligheder for forbedring Veje Stier P-pladser Lejrplads Bålplads Badesø Fiskesø/vandløb Jagtområde Seværdighed 1: Seværdighed 2: Andet: **Ejendomme > 250 ha: Områder og steder med høj landskabelig værdi er kortlagt og vurderet, se bilag.

Aktiviteter 1 2 3 4 5 Almindelige skovture Orienteringsløb Spejderaktiviteter Almindelig cykling Cykelcross Jagt Skoler/børnehaver Naturvejlederture Øvrige organiserede udflugter (firmaer, foreninger mv.) Camping/teltslagning Badning Kanosejlads Andet:


10

ULOVLIGE/UHENSIGTSMÆSSIGE AKTIVITETER Betydning

Ulovlig aktivitet

1 2 3 4 5

Bemærkninger

Deponering af affald i skoven

Ulovlig jagt Ulovligt fiskeri Tyveri af træ Indbrud i bygninger Andet: Uhensigtsmæssig aktivitet

Bemærkninger

Forstyrrende adfærd nær ynglepladser

Publikums færdsel under jagt

Cykelcross på sårbare arealer

Andet:


11

2.5 Natur og miljø På ejendommen findes følgende områder, som er omfattet af beskyttelse eller som har en særligt høj naturværdi. Områdernes nøjagtige beliggenhed er angivet i bilag 4 og indtegnet på skovkortet (bilag 2). BESKYTTEDE OMRÅDER Beskyttede områder Areal (ha) Beskrivelse Fredninger på ejendommen11

Natura 2000 områder12

§ 3-områder (NBL)13

Grundvandsfølsomme områder14

Andre beskyttede områder15

ANDRE OMRÅDER AF HØJ NATURVÆRDI Andre værdifulde områder

Areal (ha) Beskrivelse

Gamle naturskove og andre biologisk værdifulde gamle skove16

Registrerede nøglebiotoper17

Skov af Særlig Høj Bevaringsværdi (SHB-skov)18

Leve/yngle/rasteområder for rødlistede eller lokalt sjældne arter

Andet:

11 Fredninger på ejendommen fremgår af ejendomsskødet. Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til det lokale amt. 12 Oplysninger om områder og arter omfattet af Natura 2000 beskyttelse fås ved henvendelse til det lokale landsdelscenter; se bilag E11 13 Oplysninger fås hos det lokale amt; se bilag E11 14 Oplysninger om Områder med Særlige Drikkevandsinteresser fås ved henvendelse til det lokale amt; se bilag E11 15 Oplysninger fås hos det lokale amt; se bilag E11 16 Består af bevoksninger fra før 1805 samt bevoksninger ældre end normal rotationsalder med et højt naturindhold og et potentiale for at udvikle værdifulde naturværdier indenfor en relativt kort tidshorisont 17 Se bilag E09 18 Se bilag E09


12

De oplysninger, som ejerne har om forekomsten af truede og sjældne arter på tidspunktet for planens udarbejdelse, er angivet i driftsplanens bilag 319. Skemaet opdateres løbende i takt med, at ny oplysninger bliver indsamlet. 2.7 Kulturværdier Følgende kendte historiske og kulturhistoriske værdier findes på ejendommen:20 Kulturminde/værdi Antal21 Beskrivelse Gravhøje og stendysser Hulveje Bopladser Borgfundamenter Forsvarsværker Forladt kirkegård Ruiner Træer forbundet med folketro eller traditioner

Bautasten, udhuggede sten og andre kulturelle stene

Milesten Broer og vejsystemer Mølleværker Stemmeværker Damme Jorddiger Stendiger Hellige kilder Kanaler Soldatergrave Alléer Parkanlæg Særlige kulturmiljøer Andre kulturværdier

Følgende områder er klassificeret som skov af særligt høj værdi (SHBV-skov) på grund af indholdet af kulturminder/værdier22:

19 Ofte vil den eksisterende viden om forekomst af vigtige levesteder eller sjældne/truede arter være begrænset. Det er ikke påkrævet, at ejeren af små skovejendomme iværksætter en større undersøgelse – henvendelser til enkelte organisationer er nok (se E11). 20 Detaljeret information om ejendommens kendte kulturværdier kan fås ved henvendelse til det lokale amt (fredede fortidsminder) samt det lokale museum (andre kulturværdier), se E11. Et hurtigt overblik over registrerede fortidsminder på ejendommen fås ved opslag på www.dkconline.dk/. Almen information om kulturminder fås på Kulturarvsstyrelsens hjemmeside www.kuas.dk. 21 Brug evt. anslået ca.-antal, hvis der er mange kulturminder af én type. 22 Se bilag E09


13

3 Driftsplanformål 3.1 Overordnet formål Formålet med driften er at forvalte skoven på økonomisk, social og miljømæssigt forsvarlig vis. Som minimum skal driften leve op til de danske FSC-retningslinier. 3.2 Konkrete formål Tabellen udfyldes, så det passer med de behov der er i planperioden. Der kan angives så mange delformål, som man ønsker. Tallene i højre kolonne anvendes til at angive den relative betydning af det enkelte delformål – jo højere tal jo vigtigere. Det kan især være nyttigt, hvis man ønsker at angive mange detaljerede delformål.

23 For ejendomme > 250 ha er det et FSC-krav, at der formuleres æstetiske mål og vejledninger.

# Formål 1 2 3 4 5 1 At optimere det økonomiske udbytte af

tømmerproduktionen 2 At optimere skovens jagtværdi 3 At beskytte naturværdierne 4 At optimere skovens rekreative værdi 6 At konvertere til naturnær drift og drive skoven med

naturnære driftsmetoder 7 At optimere ejendommens æstetiske værdi23 8 Andet:


14

4 Produktion og økonomi 4.1 Strategi For at tilgodese de overordnede og konkrete driftsformål er der valgt en driftsstrategi, hvor der satses på naturnær skovdyrkning. En stabil og sund skovøkonomi skal sikres ved gradvist at udvide produktsortimentet (både vedprodukter og andre services) samt gennem at øge produktion af højkvalitetstømmer. Det langsigtede potentiale for produktion af høj kvalitetstømmer på ejendommen er vurderet i relation til såvel jordbunds- og klimaforholdene som de eksisterende bevoksninger. Fremme af høj kvalitets tømmer kan ske dels ved selektiv udtynding i bevoksninger, hvor der vokser træarter med potentiale for at udvikle en høj kvalitet, dels ved at plante træarter egnet til dette formål på nye arealer. Nedenstående tabel opsummerer overvejelserne. POTENTIALE FOR PRODUKTION AF HØJ KVALITETS TØMMER Træart

Fremtidigt kvalitetsprodukt

Areal p.t. bevokset af træarten

Skønnet areal egnet for træarten

Tiltag

Selektiv tynding: Plantning:



Mulighederne for at udvide antallet af ejendommens produkter og serviceydelser for at sikre en stabil og sund økonomi er ligeledes vurderet. Der er både set på mulighederne for diversificere eksisterende produkter og ydelser og mulighederne for at producere nye produkter eller levere nye serviceydelser. POTENTIALE FOR AT UDVIDE PRODUKT- OG SERVICEYDELSER Produkttype/ydelse Potentiale for spredning på flere arter/tjenesteydelser Tømmer Uforkortet tømmer Kævler Brændetræ Forkortet tømmer Flis Cellulosetræ Jagtudlejning Udlejning af campingpladser

Turisme


15

Landbrug Dyrehold Andet: 4.2 Dyrkningsprincipper Der sigtes mod gradvist at opbygge uensaldrende, fleretagerede bevoksninger som er egnede til natunære driftsmetoder. Hastigheden hvormed naturnære bevoksninger etableres, afhænger af den enkelte bevoksnings nuværende alder og karakter. Eksisterende bevoksninger vil blive konverteret til naturnære bevoksninger efterhånden som det bliver muligt, og samtidig med at potentialet for økonomisk afkast så vidt muligt udnyttes i konverteringsperioden. Bevoksninger, der består af træarter med lav modstandsdygtighed overfor bl.a. storm, vil blive renafdrevet ved hugstmodenhed, og en uensaldrende, fleretageret bevoksning vil efterfølgende blive etableret. For bevoksninger, hvor der indgår mere stormfaste træarter, vil konverteringen til en mere naturnær drift kunne påbegyndes i et vist omfang allerede før bevoksningen når omdriftsalderen. Den naturnære skovdrift, der gradvist indføres på ejendommen, følger nedenstående dyrkningsprincipper: • Lokalitetstilpasset træartsvalg • Anvendelse af fastsat måldiameter for hver enkelt træart som hugstkriterium • Dyrkning af flere træarter i blandingsbevoksninger • Anvendelse af naturlig foryngelse hvor det er muligt • Fokus på brug af hjemmehørende skovtræarter eller blandinger af hjemmehørende arter og lokalitetstilpassede udenlandske træarter 4.3 Forstlige indgreb og pleje Udover at følge de ovenfor skitserede retningslinier skal driften tilgodese en række særlige hensyn til såvel skovøkonomi som til de biologiske værdier i dyrkningsfladerne, som specificeret nedenfor. Driftslederen sikrer, at entreprenører og skovarbejdere instrueres grundigt i de relevante retningslinier forud for forstlige aktiviteter i skoven. Alle indgreb

• Der bruges skovnings- og udslæbningsteknikker, som minimerer direkte skader på salgbart volumen og tilbageværende træer samt andre produktivitetsskader f.eks. jordbunds-sætninger

• Det tilstræbes i planlægning af udkørsel og udslæbning, at minimere skader på såvel bevoksning som jordbund og natur.

• Minimere skader på tilbageværende træer • Minimere skader på salgbart træ • Minimere affald og spild

Mindst 3-5 træer pr. hektar udpeges og afmærkes til naturligt forfald og død; udpegningen sker forud for indgreb i en bevoksning. Ved udpegningen skal det prioriteres at udvælge


16

modne træer og hjemmehørende træarter, samt at der udpeges forskellige træarter. • Forud for envher aktivitet instrueres skovarbejdere/entreprenører om beskyttelse af træer Afmærket til bevaring. • Biologisk værdifulde træer (f.eks. gamle, døde eller hule træer, redetræer m.v.) fældes eller forstyrres ikke. • **Ejendomme > 250 ha: Der anvendes miljømæssigt passende maskineri og økologisk tilpasset teknologi, som tager maksimale hensyn til jordbund og miljø. • **Ejendomme > 250 ha: Skov- og Naturstyrelsens miljøstandard fra 1997 for skovmaskiner

overholdes24

Foryngelse • Mekanisk jordbearbejdning holdes på et minimum og gennemføres kun stribevis eller pletvis,

når det er nødvendigt Tyndingshugst

• Kvaliteten af den blivende bestand fremmes • Diversiteten af den blivende bestand fremmes • Stabiliteten af den blivende bestand fremmes

Alle kemikalier

• Der er til enhver tid indrettet et forsvarligt lagerrum til opbevaring af kemikalier, beholdere, flydende og fast uorganisk affald (bl.a. brændstof og olie), indtil de kan bortskaffes permanent.

• Lagerrummet befinder sig i forsvarlig afstand fra bevoksninger og naturarealer. • Alt skovmateriel vedligeholdes, så der ikke er mulighed for lækager og spild under brug. • Al brug af kemikalier sker i betryggende afstand fra åbent vand, der hindrer spild direkte ud

i åer, grøfter, søer, damme, vandhuller m.v.

Pesticider • Al brug af pesticider minimeres ved kun at bruge dem i helt specielle situationer samt at

anvende mindste mulige dosis der giver den ønskede effekt. • I særlige tilfælde, hvor der er et veldokumenteret behov for gødskning, anvendes så vidt

muligt udelukkende pesticider godkendt til økologisk jordbrug • Andre pesticider anvendes kun i tilfælde, hvor de økologiske midler ikke er tilstrækkeligt

effektive, hvor der er et veldokumenteret behov og kun efter rådføring med relevante eksperter.

• Al brug af pesticider sker i betryggende afstand fra åbent vand, der hindrer spild direkte ud i åer, grøfter, søer, damme, vandhuller m.v. • Afskaffelse/minimering af behovet for at anvende pesticider indgår i den daglige driftsplanlægning og drift, bl.a. ved grundig instruktion af personale og anvendelse af alternative metoder hvor det er muligt. • Der føres løbende journal over anvendelsen af pesticider (se bilag 4 til driftsplanen).

24 Se bilag til de danske FSC-retningslinier


17

Gødskning

• Al brug af gødning minimeres ved kun at bruge det i helt specielle situationer samt at anvende mindste dosis der giver den ønskede effekt.

• I disse tilfælde anvendes økologisk gødskning. • Afskaffelse/minimering af behovet for gødskning indgår i den daglige driftsplanlægning. • Der føres løbende journal over anvendelsen af pesticider (se bilag 4 til • driftsplanen).

Biologiske bekæmpelsesmidler25 • Anvendelse af biologiske bekæmpelsesmidler minimeres ved kun at bruge dem i helt

specielle situationer samt at anvende mindste dosis der giver den ønskede effekt Der anvendes kun biologiske bekæmpelsesmidler, der optræder på positivliste godkendt af Miljøstyrelsen26

• Der anvendes ikke genetisk modificerede organismer. • Al brug af biologiske bekæmpelsesmidler sker i betryggende afstand fra åbent vand, der

hindrer spild direkte ud i åer, grøfter, søer, damme, vandhuller m.v. Der føres løbende journal over anvendelsen af biologiske bekæmpelsesmidler (se bilag 4 til driftsplanen). 4.4 Infrastruktur og dræning Der er udarbejdet følgende retningslinier, der gælder for hele ejendommen: • Nye drængrøfter etableres ikke • Etablering af veje, stier, broer og anden infrastruktur planlægges, så al skade på bevoksning, jordbund og natur minimeres27 • *Ejendomme > 50 ha: Oprindelige vådområder genoprettes i forbindelse med foryngelse/skovning ved lukning eller naturligt henfald af drængrøfter henfalde i det omfang, det kan lade sig gøre uden væsentlig skade for driftsøkonomien. 4.5 Foryngelse og træartsvalg • Naturlig opvækst anvendes i videst muligt omfang • Der anvendes lokalitetstilpassede træarter • Arealet med hjemmehørende træarter opretholdes eller øges 28 • Der anvendes kun udenlandske træarter, der er velafprøvede i dansk skovbrug29 4.6 Skovbryn • Det tilstræbes at skabe brede, stabile, lokalitetstilpassede og diverse skovbryn • Ved foryngelse eller plantning skal der anvendes egnskarakteristiske træ- og buskarter

25 I denne sammenhæng anvendes udtrykket ’biologisk bekæmpelsesmiddel’ om midler i kommercielt udbud, der er fremstillet på basis af mikroorganismer 26 www.skovognatur.dk/erhvogadm/biotek/mikrobiologisk/5.htm 27 Se E13 28 Se liste over hjemmehørende træarter B01 29 Se liste på www.skovognatur.dk/erhvervogadm/biotek/mikrobiologisk/5.htm


18

4.7 Årlig forventet hugst Så snart en bevoksning er konverteret til naturnær drift, er den årlige tilladte hugst fastsat ved det volumen, som udgøres af træer med den fastsatte måldiameter, samt den mængde udtyndingstræ der skal fældes for at opnå den ønskede bevoksningstæthed. For bevoksninger der skal renafdrives før en naturnær drift kan påbegyndes, gælder at de afdrives når de er hugstmodne. Taksationen, der ligger til grund for denne driftsplan, giver et billede af den eksisterende vedmængde på ejendommen (se bilag 1). I tabellen herunder er angivet den fastsatte måldiameter eller omdriftsalder for alle forstligt udnyttede træarter på ejendommen. Træart Måldiameter Omdriftsalder Bemærkninger


19

5. Lokalsamfundet 5.1. Retningslinier for driften Skovforvaltningen tilstræber at opretholde et godt forhold til naboer og lokalbefolkningen. Følgende retningslinier gælder for ejendommens forvaltning:

• Skoven er åben for rekreative aktiviteter som beskrevet i Naturbeskyttelsesloven30 • Der anvendes så vidt muligt lokal arbejdskraft og lokale entreprenører . • Ejendommen rådfører sig med naboer, hvis der laves tiltag i skoven, der kan påvirke dem

negativt. **Ejendomme > 250 ha: Der tages notat/referat af dialogen. • Det undgås i videst muligt omfang, at skovdriften medfører skade eller ulempe for naboer

og andre i lokalområdet. • Opstår der konflikter eller tvister med naboer, vil disse søges løst gennem dialog. I tilfælde

af, at det ikke er muligt, vil tvister søges afgjort i henhold til gældende lovgivning • Tvister og disses løsninger noteres skriftligt31 • Ejendommen er til enhver tid dækket af forsikringer, der kan dække evt. skadesfordringer • Forslag og kommentarer fra samråd med interesserede parter noteres ned og arkiveres

sammen med driftsplanen • Organiserede friluftsaktiviteter koordineres så vidt muligt indbyrdes, så de ikke er til gene

for hinanden • **Ejendomme > 250 ha: Ejendommen inviterer lokale foreninger, interessegrupper og andre

interesserede til dialog om skovens forvaltning, og der tages referat fra møder og henvendelser.

• **Ejendomme > 250 ha: Der udarbejdes æstetiske retningslinier.

5.2 Friluftsplan Ejendommen har udarbejdet en plan for rekreative aktiviteter, der udspecificerer begrænsninger på de enkelte aktiviteter32. Hensigten med planen er at tillade rekreative aktiviteter i det omfang, det er muligt uden at tilsidesætte andre væsentlige hensyn som f.eks. drift, jagt, ejernes privatliv, publikums sikkerhed osv. Aktiviteterne skal også koordineres med hinanden.

30 Se lovens tekst på http://www.retsinfo.dk/_GETDOCI_/ACCN/A20040088429-REGL(§23) 31 Se E08 32 Se D07


20

6 Arbejdsmiljø og ansættelsesforhold Ejendommen søger at tilgodese medarbejderes og ansattes sikkerhed, trivsel og arbejdsglæde i videst muligt omfang. For at sikre dette samt for at sikre at alle lovens krav og FSC’s retningslinier på området opfyldes, er der udarbejdet følgende sæt retningslinier for den daglige drift: • Alt sundheds- og sikkerhedsudstyr foreskrevet af Arbejdstilsynet, anvendes under arbejde i skoven33 • Personale gøres ved ansættelsen opmærksomme på relevante sikkerhedsprocedurer • Ved skift i arbejdsfunktion orienteres ansatte om sikkerhedsprocedurer, der gælder for den nye funktion • Alle ansatte – danske som udenlandske - kompenseres for arbejdsbetingede sygdomme og forgiftning • Personer under 18 år ansættes ikke til natarbejde eller arbejde, der indebærer en sundheds- eller sikkerhedsmæssig risikoog har til enhver tid mulighed for 12 timers sammenhængende hvile pr. døgn • Børn under 15 må ikke arbejde i skoven, undtagen som led i deres skolegang • Mænd og kvinder får lige løn for lige arbejde • Arbejdstilsynet tillades inspektion • Alle ansatte må frit organisere sig og forhandle frivilligt med arbejdsgiveren samt har ret til at lave kollektive forhandlinger og kollektive aftaler. **Ejendomme > 250 ha: Kollektive aftaler er tilgængelige, og der føres journal over initiativer. • Tillidsrepræsentanter beskyttes mod repressalier, herunder fyring, forudsat at de overholder gældende lovgivning samt kollektivaftaler m.v. • Ansættelse sker så vidt muligt på fuld tid og året rundt. • Afskedigelser sker kun på et grundlag, der kan retfærdiggøres, og i videst muligt omfang på en hensynsfuld måde der begrænser den negative sociale virkning for den afskedigede. Det sikres samtidig at afskedigelsen sker i henhold til gældende kollektive overenskomst. • Når en afskedigelse udelukkende er begrundet i forretningsmæssige forhold, udarbejder ejendommen sammen med den ansatte en plan der sikrer at fratrædelsen sker på den mest hensynsfulde måde for medarbejderen. Eksempelvis kan ejendommen være behjælpelig med at anbefale efteruddannelseskurser for medarbejderen, samt ved at give medarbejderen en anbefaling baseret på det hidtidige samarbejde. • De ansatte inddrages i videst muligt omfang i planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet. • Ny viden eller rapporter om den sociale effekt af skovdrift indarbejdes løbende i driftsplanen samt de konkrete skovdriftsaktiviteter. • Der føres uhelds- og sygdomsstatistik, som vurderes en gang årligt34 • Når nye maskiner, udstyr og kemisk/biologisk udstyr indkøbes, vil fordele og ulemper i forhold til arbejdsmiljøet blive vurderet.

33 Som beskrevet på www.arbejdstilynet.dk 34 Se bilag E06


21

• **Ejendomme > 250 hektar: Der udarbejdes skriftlige vurderinger af arbejdsmiljømæssige effekter af nyindkøbt materiale og udstyr. Vurderingerne arkiveres. • **Ejendomme > 250 hektar:: Eksterne rådgivere fra sikkerhedsorganisationer som Arbejdstilsynet og Bedriftssundhedstjenesten involveres i sikkerhedsarbejdet, hvis sikkerhedsorganisationerne foreslår dette. • **Ejendomme > 250 hektar: Der udarbejdes en riskovurdering samt en journal der beskriver processen med arbejdet. Risikovurdering og journal opdateres løbende • **Ejendomme > 250 ha: Der findes en uddannelsesplan for de ansatte • **Ejendomme > 250 ha: Samarbejdet omkring organisationen på arbejdspladsen finder sted i overensstemmelse med retningslinierne i de kollektive aftaler for området. 6 Miljø og natur 6.1 Retningslinier En række generelle hensyn til natur og miljø i dyrkningsfladerne er allerede indarbejdet i retningslinierne for forstlige indgreb og pleje (afsnit 4.3.3). Herudover skal nedenstående retningslinier sikre at specielt truede eller sjældne arter og levesteder tilgodeses i driften: • Ny viden om truede eller sjældne arter eller levesteder på ejendommen, som efterhånden bliver tilgængelig, bliver løbende indarbejdet i bevoksningsliste og driftsplan sammen med passende driftsforskrifter der sikrer en høj grad af beskyttelse. • Ny viden om behov for særlige hensyn eller pleje følges så vidt muligt op af relevante driftsændringer 6.2 Særlige tiltag Ejendommen har gennemført nedenstående særlige tiltag for at tilgodese biodiversitet og naturbeskyttelse: • Skov af høj bevaringsværdi (SHBV-skov) er kortlagt35 og beskyttes igennem konkrete driftsforskrifter på de enkelte arealer, som sikrer værdierne mod forringelse (se herunder). • Vandløb og søer bevares eller genetableres til naturlig tilstand36 • Der er udlagt bufferzoner omkring alle vandløb og søer. I bufferzonerne prioriteres naturhensyn højt, bl.a. undgås renafdrifter, og målet er at etablere og bevare bevoksninger med lokalitetstilpassede løvtræer i bufferzonerne. • Viden om truede eller sjældne arter eller vigtige levesteder, der ved planens udarbejdelse var

tilgængelige for ejendommen37, er indarbejdet i bevoksningslisten sammen med konkrete driftsforskrifter, der tilgodeser behovet for beskyttelse eller pleje i den enkelte bevoksning.

• *Ejendomme > 50 ha: Skovlysninger med veludviklet skovbryn holdes åbne. • *Ejendomme > 50 ha: I alt [X] ha, [mindst 10% af skovarealet] er udvalgt til forvaltning 35 Se E09 36 Dette kan evt. ske blot ved naturligt henfald af grøfter og drænrør, der ikke holdes vedlige. 37 Se E11 og E12


22

primært med henblik på beskyttelse af biodiversitet, heraf er [mindst halvdelen af de 10% ] permanent udlagt som urørt skov38. Arealerne er udvalgt for at beskytte sjældne og truede arter og deres levesteder. I de udvalgte områder genoprettes vådområder i videst muligt omfang gennem sløjfning og henfald af grøfter og dræn. • *Ejendomme > 50 ha: Ejendommens nøglebiotoper er registreret og kortlagt39; nøglebiotoperne beskyttes igennem konkrete driftsforskrifter, der er indarbejdet i bevoksningslisten, eller gennem udlæg til urørt skov SKOV AF HØJ BEVARINGSVÆRDI Ejendommen er gennemgået med henblik på at identificere Skov af Høj Bevaringsværdi (SHBV-skov)40. Følgende områder er identificeret som SHBV-skov, og der er udarbejdet følgende driftsforskrifter og planer for områderne. Afd/litra Areal Overordnet driftsforskrift Detaljeret plan for drifts/plejetiltag Lægges urørt

Stævning Græsning Selektiv hugst Naturlig foryngelse Andet:

Områderne er nærmere beskrevet i Bilag 3 til driftsplanen. 7 Kulturværdier For at sikre ejendommens historiske og kulturhistoriske værdier bedst mulig beskyttelse er der udarbejdet et sæt retningslinier: • I den daglige drift skal der i videst muligt omfang værnes om ejendommens kendte kulturværdier • Der tages alle forholdsregler for at sikre, at fortidsminder og andre kulturværdier bevares i en god tilstand41. • På fortidsminder og inden for en afstand af 2 m fra dem foretages der ikke jordbehandling, gødskning eller plantning. • Driftslederen sikrer, at skovarbejdere og entreprenører instrueres om disse hensyn forud for forstmæssige indgreb.

38 Se tilskudsmuligheder på A02 39 Se E09 40 Se E09 41 For hver type af fortidsminde/kulturværdi gælder vidt forskellige restriktioner, og det varierer også meget hvilke særlige hensyn der bør tages til deres bevaring. Det anbefales at kontakte det lokale museum og/eller Kulturarvsstyrelsen for nærmere vejledning vedrørende de specifikke kulturværdier der kendes fra ejendommen, se E11 og E12.


23

• *Ejendomme > 50 ha: Historiske og kulturhistoriske værdier, der konstateres på ejendommen, registreres og markeres på skovkort.


24

8 Justering af driftsplanen Efterhånden som planen gennemføres, skal det løbende vurderes hvilken effekt driften har på såvel skovproduktion som øvrige værdier og ydelser. • Driftsplanen inkl. bilag opdateres som minimum hvert 5. år med tilføjelse af ny viden, ændringer i driftsplanlægningen m.v. • Taksering og vedmasseopgørelse på bevoksningsniveau sker som minimum hvert 15. år. • Driftsaktiviteter overvåges løbende af den driftsansvarlige, der sikrer at alle ovenstående retningslinier overholdes. • Den driftsansvarlige sikrer, at FSC Chain-of-Custody procedurer er indarbejdet42 • Følgende faktorer overvåges: - Udbytte af høstede skovprodukter: Årlig hugst- og salgsopgørelse

- Skovens vækstrate, foryngelse og tilstand: Taksation hvert 15. år samt løbende - observationer under driften - Flora og fauna: Kendte yngle/voksesteder for truede eller sjældne dyr og planter

opsøges mindst 1 gang årligt, på et tidspunkt hvor evt. ændringer vil være synlige, og hvor arterne ikke forstyrres uhensigtsmæssigt af besøget. Ændringer i tilstanden af områderne, arternes tilstedeværelse eller trusler mod arterne eller disses levesteder noteres, og betydningen af ændringerne samt evt. modforholdsregler overvejes43. Om nødvendigt vil ejendommen konsultere en relevant ekspert.

- Områder af høj naturværdi (SHBV, nøglebiotoper m.v.): Der udarbejdes en overvågningsplan på grundlag af områdernes sårbarhed og trusler. Overvågning sker på et tidspunkt af året hvor evt. kritiske ændringer vil være synlige. Ændringer i områdets tilstand eller trusler mod området noteres, og betydningen af ændringerne samt evt. modforholdsregler overvejes. Om nødvendigt vil ejendommen konsultere en relevant ekspert44.

- Miljømæssige og sociale virkninger af driften: Løbende observationer og dialog med ansatte, naboer og lokalsamfund.

- Omkostninger, produktivitet og effektivitet: Årligt regnskab sammenholdt med hugst- og salgsoversigt.

- Dokumentation for ovenstående overvågningsaktiviteter og resultaterne heraf opbevares i arkiv.

- Hvert år udarbejdes et offentligt tilgængeligt resumé over overvågningsresultaterne i forbindelse med audit.

- **Ejendomme over 250 hektar: Der skal udarbejdes skriftlige retningslinier for overvågningen af ovenstående faktorer samt skriftlig dokumentation for den gennemførte overvågning.

42 Med mindre ejendommen selv forarbejder træ, indebærer dette blot at gruppens FSC-kode skal findes på salgsdokumenter. Se B02. 43 Skema i C05 kan evt. anvendes 44 Se C05

D 02 BEVOKSNINGSLISTE

Afd Litra Areal B% Rang Art Proveniens Årgang Alder I % Pk H D Masse Masse Foryngelses Værdier Planlagte Notater(ha) i alt /ha plan & hensyn aktiviteter

Ejendommens navn:Skovpart:Dato:

Skovkort kan udarbejdes med forskellig detaljeringsgrad, men bør som hovedregel være i målestoksforhold 1:4.000 som minimum. For små og mindre ejendomme vil det ofte være nok at producere et skovkort med udgangspunkt i f.eks. Danmarks Topografiske Atlas, hvor de enkelte afdelinger og litra indtegnes. Alternativt kan professionelle korttegningsfirmaer bestilles til arbejdet. Et skovkort, der skal anvendes til dokumentation i sammenhæng med FSC-certificering, bør omfatte alle arealer der skal certificeres inkl. skov der ikke er omfattet af Skovloven. Skovkortet bør klart vise beliggenheden af:

1. Afdelinger og litra 2. Dominerende træart 3. Skov- og tømmerveje 4. Stier, der anvendes af publikum 5. Vandløb og grøfter

Følgende temaer skal ligeledes være angivet på kort; de kan enten angives direkte på skovkortet, eller der kan fremstilles særlige temakort:

6. Skov af Høj Bevaringsværdi (SHBV) 7. Beskyttede områder 8. Kendte historiske og kulturhistoriske værdier 9. Publikumsfaciliteter 10. Udsigtspunkter og seværdigheder. 11. *Ejendomme > 50 ha: Områder udlagt til urørt skov 12. *Ejendomme > 50 ha: Områder udlagt til biodiversitet 13. *Ejendomme > 50 ha: Nøglebiotoper (en del af SHBV)

D 03 Skovkort

A. Beskyttede områder B. Andre områder af høj naturværdi C. Truede og sjældne arter D. Skema for feltbesøg A. BESKYTTEDE OMRÅDER Sidst revideret: Beskyttede områder Afd. Litra Areal (ha) Beskrivelse Trusler og behov for

pleje/hensyn Væsentlige observationer (ændringer i tilstanden eller andet)

Fredninger på ejendommen1

Dato: Beskrivelse:

Natura 2000 områder2

Dato: Beskrivelse:

§ 3-områder3

Dato: Beskrivelse:

Grundvandsfølsomme områder4

Dato: Beskrivelse:

Andre beskyttede områder5

Dato: Beskrivelse:

1 Fredninger på ejendommen fremgår af ejendomsskødet. Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til det lokale amt. 2 Oplysninger om områder og arter omfattet af Natura 2000 beskyttelse fås ved henvendelse til det lokale landsdelscenter; se bilag E11 3 Områder der er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens §3. Oplysninger fås hos det lokale amt; se bilag E11 4 Oplysninger om Områder med Særlige Drikkevandsinteresser fås ved henvendelse til det lokale amt; se bilag E11

D 04 Naturværdier

B. ANDRE OMRÅDER AF HØJ NATURVÆRDI Sidst revideret: Andre værdifulde områder

Afd. Litra Areal (ha)

Beskrivelse

Trusler og forslag til pleje/hensyn

Observationer (tilstandsændringer eller andet)

Gamle naturskove og andre biologisk værdifulde gamle skove6

Dato: Observation:

Registrerede nøglebiotoper6

Dato: Observation:

Skov af Særlig Høj Bevaringsværdi (SHBV-skov)6

Dato: Observation:

Leve/yngle/rasteområder for rødlistede eller lokalt sjældne arter

Dato: Observation:

Andet:

Dato: Observation:

5 Oplysninger fås hos det lokale amt; se bilag E11 6 Se bilag E09

C. TRUEDE OG SJÆLDNE ARTER Sidst revideret:

7 Oplysninger om forekomst af Natura 2000 beskyttede arter på ejendommen fås ved henvendelse til Skov- og Naturstyrelsens Landsdelscentre – se E11 8 Information om forekomst af rødlistede arter kan bl.a. fås ved henvedelse til naturorganisationer – se E11. 9 Kan f.eks. være arter der er sjældne i regionen.

Truede/sjældne arter Artsnavne

Yngle/fundsted (skovpart, afdeling og litra)

Trusler og forslag til pleje/hensyn

Væsentlige observationer (tilstandsændringer eller andet)

Arter beskyttet af Natura 20007

Dato: Observation:

Rødlistede arter8 Dato: Observation:

Fredede arter Dato: Observation:

Andre sjældne arter9 Dato: Observation:

PESTICIDER Afdeling Litra Dato Bekæmpelsesmiddel Anvendt

mængde Årsag til anvendelse

BIOLOGISKE BEKÆMPELSESMIDLER Afdeling Litra Dato Bekæmpelsesmiddel Anvendt


GØDSKNING Afdeling Litra Dato Gødningsmiddel Anvendt


D 05 Journal over anvendelse af bekæmpelsesmidler og gødning

A. Eksotiske træarter og deres oprindelse B. Overvågning af eksotiske træarter

A. Journal eksotiske træarter

Afdeling Litra Træart Proveniens År for plantning

D 06 Eksotiske træarter

B. Overvågning af eksotiske træarter

Udenlandske træarter Dato

Afd.

Litra

Træart

Ingen effekt

Observeret negativ effekt

D 07 Friluftsplan Det følgende er et eksempel på en simpel friluftsplan, der sikrer at friluftslivet kan ske i det omfang, det ikke kommer i konflikt med andre væsentlige interesser. Friluftsplaner vil variere afhængig af ejendommens størrelse, lokalbefolkningens hidtidige anvendelse og ejernes ambitioner om at tilgodese friluftslivet. Friluftsplan for Yllum Ballestrup Skov

Aktivitet Vilkår

Særlige hensyn og bemærkninger

Færdsel til fods Ifølge Naturbeskyttelsesloven Stiforløb ændres i afd. 12 for at lede publikum udenom sårbar rovfuglelokalitet

Cykelture Ifølge Naturbeskyttelsesloven Cykelcross/mountainbike Det er aftalt med Yllum Ballestrup

moutainbike klub at de kan benytte afdeling 17 og 23 til træning en gang i ugen

Jagt Eks: Udlejet til Yllum Ballestrup Jagtforening. Der kan maksimalt afholdes to årlige drivjagter, hvor skoven afspærres. Jagt afholdes ikke i afdelinger grænsende op til Yllum Ballestrup

Fiskeri Fiskekort til ejendommens stykke af Yllum Å sælges gennem Yllum Ballestrup Lystfiskerforening

Orienteringsture Yllum Ballestrup Orienteringsklub kan afholde et større orienteringsløb i efteråret og max 3 mindre træningsløb om året. Ansøgning mindst en måned i forvejen. Afdeling 2 og 3 friholdes som vildtlomme. Kort skal fremsendes.

Ridning Yllum Ballestrup Rideklub har fået lov til at anvende stien mellem Yllum Ballestrup og rideskolen. Ridning finder ikke sted andre steder i skoven.

Campering Campering med telt er tilladt på 2 afmærkede områder i skoven, afd. 10 og 24. I afd. 24 har lokale spejdere opført 3 shelters, som de har lov at anvende efter nærmere aftale.

E01 FSC Gruppecertificeringskontrakt

FSC GRUPPECERTIFICERINGS

KONTRAKT

MELLEM GRUPPEMEDLEMMER OG GRUPPELEDERE

Kontraktens parter:

Denne kontrakt er indgået mellem _______________________ (gruppeleder)

og _______________________ (gruppemedlem / skovejer).

Specifikation af det nye gruppemedlems skovareal:

Beliggenhed: ____________________

Totale areal (hektar): _______________

Antal individuelle skovparter: ________

I kontraktens gyldighedsperiode er _______________________ (gruppemedlemmet)

forpligtet til at:

1. Følge national lovgivning vedr. skovbrug samt al anden relevant lovgivning.

2. Følge de gældende FSC retningslinier (B01 og B02).

3. Indbetale alle lovligt udskrevne afgifter og skatter rettidigt og med det

korrekte beløb.

4. Følge de principper og krav, som indgår i den gruppeordning, der

administreres af _______________________ (gruppelederen).

5. Give meddelelse om alle ulovlige og uhensigtsmæssige aktiviteter i skoven til

gruppelederen så snart disse opdages.

6. Meddele enhver afvigelse fra FSC’s principper til gruppelederen, så snart de

opdages og erkendes, samt at rette op på problemet (C01, C02 og C03)

7. Kontakte gruppelederen for godkendelse, før kemikalier eller gødning tages i

brug i skovdriften, samt underrette gruppelederen om den præcise type,

oprindelse og mængde af det stof der anvendes, så snart arbejdet er fuldendt

(D05).

8. Søge gruppelederens godkendelse, før storskala aktiviteter som f.eks. anlæg af

veje eller grøfter påbegyndes.

9. Sikre arbejdsmiljø og sikkerhed som fastlagt af Arbejdstilsynet, informere

ansatte om sikkerhedsprocedurer samt føre uhelds- og sygdomsstatisk over

alle ansatte (E06)

10. Informere gruppelederen om enhver konflikt med naboer og andre beboere i

nærområdet (E08).

11. Løbende ajourføre oversigt over hugstvolumen opdelt pr. art og sortering samt

videregive disse oplysninger til gruppelederen på dennes anmodning. Som

minimum skal information om hugstvolumen indsendes til gruppelederen en

gang årligt (E04).

12. Løbende ajourføre oversigt over solgt volumen opdelt pr. køber og måned

samt opbevare al salgsdokumentation (fakturaer, fragtbreve osv).

Gruppemedlemmet indleverer disse oplysninger til gruppelederen på dennes

anmodning. Som minimum skal data for solgt volumen afrapporteres til

gruppelederen mindst en gang årligt (E04).

I kontraktens gyldighedsperiode er _______________________ (gruppelederen)

forpligtet til at:

1. Rådgive _______________________ (gruppemedlemmet) om skovdrift,

procedurer og dokumentation i henhold til FSC’s principper, på dennes

anmodning

_______________________ (gruppelederen) har ret til at annullere kontrakten hvis

_______________________ (gruppemedlemmet) fraviger gruppeordningens regler

eller ikke overholder dansk lovgivning, dog først efter at have givet ________

tilstrækkelig tid til at rette op på fejlene. Efter advarsel har ____________________

(gruppelederen) ligeledes ret til at annullere kontrakten i tilfælde af at

_______________________ (gruppemedlemmet) ikke rettidigt har indbetalt alle

afgifter.

I tilfælde af tvister mellem kontraktens parter skal der først søges en løsning gennem

dialog. I tilfælde af, at det ikke er muligt, vil tvisten søges afgjort i henhold til

gældende lovgivning.

Alle øvrige rettigheder og pligter, som ikke er beskrevet i denne kontrakt, følger

dansk lovgivning.

Kontrakten udfærdiges i to juridisk gyldige kopier.

Kontrakten er underskrevet

_____________ (sted) ____________ (sted)

______________(dato) ____________ (dato)

______________(gruppelederen) ____________(ansøger/skovejer)

Bilag til kontrakten:

B01 De danske FSC-retningslinier

B02 Chain of Custody

C01 Checkliste 1: Før indgreb

C02 Checkliste 2: Igangværende indgreb

C03 Checkliste 3: Efter indgreb

E04 Salgs- og hugstoversigt

E05 Medarbejdere og entreprenører: Tilføjelse til standardkontrakt med entreprenør

E06 Sygdom og sikkerhed

E08 Konflikter

E 02 Godkendelse og registrering af ansøger om gruppemedlemskab

Ansøger (ejer/forvalter) Navn Adresse Tlf. Fax E-mail Processen Guide til gruppecertificering er sendt til ansøgeren [DATO] Ansøgeren er evalueret af gruppelederen [DATO] Certificeringsudbyderen er informeret om medlemmets optagelse, og evt. supplerende feltbesøg er gennemført

[DATO]

Kontrakten er underskrevet mellem gruppelederen og det nye gruppemedlem

[DATO]

Ejendommen Beliggenhed Lokalt stednavn Skovpartens navn Matrikelnr Skovareal Totale areal Fælles ejerskab/fælles drift: (Ja/nej)

Hvis ja, andre ejere/forvaltere:

Bilag:

□ Matrikelkort □ Ejendomsskøde □ Drifts/forpagtningsaftale (hvis relevant) □ Oversigtskort over skovejendommen □ Detaljeret skovbrugsinformation □ Detaljeret information om arealanvendelsen

Bilag 5. Oplysninger om skovbrug:1 BEVOKSNINGSTYPER Aldersklasser Nål Løv Blanding Juletræer og

pyntegrønt 0-5 år HUGSTINFORMATION Årlig Forventet Hugst m3 Årlig tømmerproduktion m3 Totale certificerede areal ha Produktivt skovareal ha PRODUKTER Produkttype Volumen sidste år (m3) Uforkortet tømmer Kævler Brænde Afkortet tømmer Flis Cellulosetræ Kassetræ Andet ARTER Træart Areal

1 Hvis driftsplanen giver samme oplysninger, kan denne vedlægges i stedet.

Bilag 6. Oplysninger om arealanvendelsen: Ejendommens totale areal ha Bevokset areal (inkl. midlertidigt ubevoksede arealer) ha Areal tinglyst som fredsskov eller majoratsskov ha Areal med produktionsskov ha Areal udlagt som urørt skov ha Areal omfattet af §3-beskyttelse (NBL) ha Areal omfattet af naturfredning ha Areal udpeget som Natura 2000 område ha Areal udpeget som grundvandsfølsomt område ha Bygninger og infrastruktur ha Andre arealer: ha

E 03 Gruppelederen: Ansvar og planlægning Denne beskrivelse af gruppelederens mulige ansvarsområder er blot et eksempel. Det centrale krav er, at ansvarsfordelingen mellem gruppeleder og gruppemedlemmer er helt klar, så al nødvendig kontrol, dokumentation og opfølgning bliver gennemført. Nogle af de nævnte ansvarsområder kan evt. overføres til gruppemedlemmer, hvis det er mere hensigtsmæssigt. Ansvarsområder kan ligeledes overflyttes fra gruppemedlemmerne til gruppelederen. Gruppelederen kan være ansvarlig for selve driften, hvis der forligger aftale om dette med ejeren. Gruppelederen kan også selv være skovejer og forvalte sin egen skov. Hvis gruppelederen selv forvalter skov, har han ansvar både som gruppeleder og som gruppemedlem. Gruppelederen er ansvarlig for følgende: I. At optage eller ekskludere medlemmer af den certificerede gruppe.

• Kontrollere at alle medlemmer i gruppen efterlever FSC’s krav1, diskussioner med potentielle og eksisterende gruppemedlemmer samt kontrolbesøg i felten

• Informere gruppens FSC serviceudbyde om optagelsen af nye medlemmer • Sikre at der skrives kontrakt med alle gruppemedlemmer • Sikre at FSC’s regler overholdes og at evt. brud straks rettes. • I tilfælde af at et gruppemedlem bevidst ikke overholder FSC’s regler eller ikke

efterkommer krav fra gruppelederen, ekskluderes gruppemedlemmet ved at ophæve kontrakten. Eksklusionen meddeles til gruppens FSC serviceudbyder.

II. At indsamle oplysninger fra alle gruppemedlemmer, der til sammen giver et tilstrækkeligt

overblik over gruppens aktiviteter og muliggør en effektiv audit. • Specificere den information som gruppemedlemerne skal levere, i kontrakterne • Sikre at oplysningerne indleveres jævnligt og rettidigt • Kontrollere nøjagtigheden af den indleverede information gennem feltbesøg og dialog

med gruppens medlemmer • Udarbejde årlig statistik for hele gruppen og hvert melem på grundlag af information

fra hvert medlem. III. Så vidt muligt tilbyde gruppemedlemmerne rådgivning og information for at hjælpe

medlemmerne med at efterleve FSC’s principper. • Informere alle gruppemedlemmer om resultatet af certificeringen og de årlige audits • Sikre at alle gruppemedlemmer modtager certificeringsrapporterne • Instruere gruppemedlemmer i at gennemføre de udstedte CARs • Rådgive gruppemedlemmer, der har spørgsmål i relation til certificeringen.

IV. Sikre at alle gruppemedlemmer overholder FSC’s principper og kriterier.

• Aflægge feltbesøg på alle gruppens ejendomme ifølge nedenstående plan.

1 Dette kan ske ved hjælp af checklisterne i Guide for Gruppeledere

Eksempel på plan for feltbesøg: Gruppelederen besøger hvert år mindst 2 af gruppens ejendomme. Det prioriteres i øvrigt at besøge gruppemedlemmer på tidspunkter, hvor der er driftsmæssig aktivitet. Under feltbesøgene vil gruppelederen kontrollere relevant dokumentation for driften og besigtige driftsaktiviteter i skoven. Yderligere feltbesøg vil finde sted i tilfælde hvor der opstår mulige problemer, eller hvor gruppelederen er blevet gjort opmærksom på brud på FSC’s krav i gruppens skove. NB: Planen afhænger bl.a. af antallet af gruppemedlemmer samt gennemsnitlig ejendomsstørrelse i gruppen. Som minimum bør der aflægges mindst et feltbesøg pr. år, og det skal sikres at der aflægges mindst ét feltbesøg i alle gruppens skove i løbet af certifikatets gyldighedsperiode på 5 år. Dette simple eksempel er udarbejdet for en gruppe på 10 medlemmer.

Træart Afdeling Litra Sortering JAN FEB MAR APR MAY JUN JUL AUG SEP OCT NOV DEC TOTAL(m3) (m3) (m3) (m3) (m3) (m3) (m3) (m3) (m3) (m3) (m3) (m3)

000

0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

Produkt Afdeling Litra Sortering JAN FEB MAR APR MAY JUN JUL AUG SEP OCT NOV DEC TOTAL (mængde) (mængde) (mængde) (mængde) (mængde) (mængde) (mængde) (mængde) (mængde) (mængde) (mængde) (mængde)

000

0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

Levering Køber FSC kode Produkt Vilkår JAN FEB MAR APR MAY JUN JUL AUG SEP OCT NOV DEC TOTAL

(m3) (m3) (m3) (m3) (m3) (m3) (m3) (m3) (m3) (m3) (m3) (m3)

000

0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

HUGSTOVERSIGT (TRÆ)

SALGSRESUME

E 04 Hugst- og Salgsoversigt for ejendommen

Kalenderår: Ejendom:

Gruppemedlemsnr:

HØST AF IKKE-TØMMER SKOVPRODUKTER

E 05 Medarbejdere og entreprenører A. Medarbejdere B. Entreprenørliste C. Tillæg til kontrakt med entreprenør

A. MEDARBEJDERE Medarbejderliste opdateret: (dato og år)

Persondata

Arbejdsfunktion

Erhvervserfaring og uddannelse

Arbejdstid og løn

Fagforening

Navn: Fødselsår: Adresse: Tlf: Fax: E-mail:

Jobtitel: Jobfunktioner: 1. 2. 3.

TIDLIGERE RELEVANT BESKÆFTIGELSE 1. fra til 2. fra til 3. fra til UDDANNELSE/KURSER 1. Afsluttet (år) 2. Afsluttet (år) 3. Afsluttet (år)

Ansat på følgende vilkår: (arbejdstid) (løn)

Medlem af (fagforeningens navn) Ikke medlem af en fagforening

Navn: Fødselsår: Adresse: Tlf: Fax: E-mail:

Jobtitel: Jobfunktioner: 1. 2. 3.

TIDLIGERE RELEVANT BESKÆFTIGELSE 1. fra til 2. fra til 3. fra til UDDANNELSE/KURSER 1. Afsluttet (år) 2. Afsluttet (år) 3. Afsluttet (år)

Ansat på følgende vilkår: (arbejdstid) (løn)

Medlem af (fagforeningens navn) Ikke medlem af en fagforening

B. ENTREPRENØRLISTE Opdateret: (dato og år)

Firma

Kontaktperson

Serviceydelser leveret af firmaet

Navn: Adresse: Tlf: Fax: E-mail:

Navn: Tlf: Fax: E-mail:

Dato: Serviceydelse: Kommentarer:


Navn: Tlf: Fax: E-mail:

Dato: Serviceydelse: Kommentarer:

C. TILLÆG TIL KONTRAKT MED ENTREPRENØR Ud over de sædvanlige kontraktbetingelser bør kontrakten med entreprenøren sikre, at denne overholder alle krav i forbindelse med certificeringen. Nedenstående er eksempel på en ordlyd der kan tilføjes til den almindelige standardkontrakt. [Entreprenør] forpligter sig til at overholde alle krav som følger af FSC’s retningslinier og som er nærmere angivet af [gruppelederen/skovejeren/skovdriftslederen]. [Entreprenør] er indstillet på at [gruppelederen], [certificeringsudbyderen] eller FSC kan aflægge kontrolbesøg på stedet under arbejdet eller efter arbejdets afslutning for at verificere dette.

E 06 Sygdom og sikkerhed A. Sikkerhed De danske FSC-retningslinier stiller ingen særlige krav til arbejdssikkerhed ud over dem, der allerede er udstukket af Arbejdstilsynet. Det kræves bl.a., at alle medarbejdere har kendskab til relevante sikkerhedsprocedurer. Den bedste guide for arbejdsgivere til at sikre kravenes overholdelse er ”Sikkerhedshåndbog for skovbruget” udsendt af Branchemiljørådet Jord til Bord. Den kan frit downloades på www.barjordtilbord.dk/upload/sikkerhedshandbog1.pdf FSC kræver desuden at der føres tilsyn med at driften tager relevante hensyn til offentlighedens sikkerhed, og at der føres protokol over tilsynet. Nedenstående tabel kan evt. anvendes hertil. Sikkerhedsrunde Dato Besøgte lokaliteter Bemærkninger B. Sygdoms- og uheldsstatistik Nedenstående skemaer kan anvendes til at føre uhelds- og sygdomsstatisk over de ansatte. En sådan statistik kræves af de danske FSC-retningslinier og skal i øvrigt også indgå i de arbejdspladsvurderinger (APV), der er lovpligtige for alle virksomheder med ansatte. Arbejdstilsynet har udarbejdet en tjekliste [LINK TIL http://www.arbejdstilsynet.dk/graphics/at/pdf/apv-checklister/apv-skovbrug-og-gartneri.pdf] specielt for skovbrug og gartneri, der letter arbejdet med APV betydeligt. STATISTIK FOR KALENDERÅR: (angiv årstal) SYGDOM Ansattes navn Sygedage Sygdommens

art Antal sygedage Akkumuleret antal

sygedage Ansat nr. 1 Fra

Til

Fra Til

Ansat nr. 2 Fra Til Antal sygedage

UHELD Ansattes navn Dato for uheld Uheldets art og baggrund

for uheldet Konsekvenser af uheldet

Hvad skete der: Hvordan og hvorfor opstod uheldet:

Hvad skete der: Hvordan og hvorfor opstod uheldet:

C. Arbejdsulykker Arbejdsulykker og arbejdsskader skal straks indberettes til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen. Det gøres lettest ved at tilmelde virksomheden til de to styrelsers fælles elektroniske anmeldesystem Easy, på www.easy.ask.dk. Man kan naturligvis også anmelde en skade ved at bestille en blanket til manuel udfyldelse. Derudover skal virksomheden også omgående indberette ulykken til det forsikringsselskab, som skal dække evt. skader.

Arbejdsulykke – hvad gør man?

1. Anmeld ulykke og skade til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen 2. Anmeld ulykke og skade til ejendommens erhvervsforsikringsselskab

ADRESSER Arbejdstilsynet Arbejdsskadestyrelsen Landskronagade 33 Æbeløgade 1 2100 København Ø 2100 København Ø Tlf.: 70 12 12 88 Tlf.: 3917 7700 Fax 70 12 12 89 Fax 3917 7711 www.at.dk/ E-mail: [email protected] www.ask.dk

E 07 Naboer

A. LISTE OVER NABOER B. SKABELON TIL NABOHENVENDELSE

A. LISTE OVER NABOER Navn Ejendomme og områder, som ejes af nabo Notater


Ejendommens navn: Dele af nabos ejendom, som grænser op til min ejendom: Nabos ejendom grænser op til min ejendom i følgende afdelinger:


Ejendommens navn: Dele af nabos ejendom, som grænser op til min ejendom: Nabos ejendom grænser op til min ejendom i følgende afdelinger:

B. SKABELON TIL NABOHENVENDELSE En nabo kan være en god ven, et godt bekendtskab eller en ukendt person som er bosiddende et andet sted i landet. Denne brevskabelon er holdt i en formel tone, som naturligvis bør tilpasses til situationen. [ADRESSE] [DATO] Kære [navn], Som led i skovdriften planlægger jeg i nærmeste fremtid [renafdrift, tyndingshugst, oprensnings af drængrøfter, renovering af skovveje osv. ] på min ejendom, der grænser op til Deres ejendom/skov. Ovennævnte driftsaktivitet vil finde sted på ______ [ejendommens/skovens navn], i afdeling ____, som grænser op til _______ [naboens ejendom/afdeling]. Det er planen at påbegynde arbejdet i [måned] i år. Jeg foreslår at kontakte mig, hvis De ønsker tidspunktet ændret eller har bemærkninger i øvrigt. [Følgende afsnit slettes hvis det ikke er relevant] I forbindelse med arbejdet ville jeg gerne have lov til at anvende [navn og beliggenhed af naboens vej, ejendom, bro, område osv.], i forbindelse med [udslæbning, adgang, midlertid oplagring osv.]. Det ville glæde mig hvis dette kan lade sig gøre. De bedste hilsner, [UNDERSKRIFT] [ADRESSE OG TLF.NR.]

E 08 Konflikter A. INDBERETNING OM KONFLIKT Nedenstående skema er til indberetning af konflikter med naboer eller andre i lokalområdet. Enhver konflikt, der ikke løses ved første forsøg bør indberettes til gruppelederen. Baggrund (beskriv hvordan konflikten opstod, og hvornår).

Beskrivelse af modparten (navn, beskrivelse, gerne med adresse/tlf/e-mail mv.)

Mine synspunkter og forslag til løsning

Modpartens synspunkter og løsningsforslag

Jeg foreslår følgende fremgangsmåde (offentlig diskussion, retssag, osv.)

Gruppelederens respons [udfyldes af gruppelederen efter at sagen er diskuteret]

B. KONFLIKTER OG LØSNINGER Tvister og løsninger kan dokumenteres ved at udfylde nedenstående skema hver gang det er relevant. Det er op til den enkelte ejer om skemaet indføjes i driftsplanen eller blot arkiveres som et selvstændigt bilag. Eksisterende tvister med naboer og andre lokale borgere, der ikke løses ved første møde, skal indberettes til gruppelederen – se ovenfor.

Tidligere konflikter Baggrund Løsning

Dato for konfliktens opståen: Konfliktens centrale elementer:

Dato for konfliktens afslutning: Beskrivelse af løsningen:

Eksisterende konflikter Baggrund Kommentarer og løsningsforslag

Dato for konfliktens opståen: Konfliktens centrale elementer:

Kommentarer: Mulige løsninger:

E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at ejeren iværksætter registrering eller naturpleje der er uforholdsmæssigt krævende i forhold til ejendommens størrelse og indtjening, men blot at der tages relevante hensyn så vidt det er økonomisk og fysisk overkommeligt. Der enkleste måde at finde frem til naturværdierne er at gøre brug af den viden som ejendommens ansatte i forvejen har. Et godt supplement hertil er at henvende sig til de mest relevante myndigheder og organisationer (se E11). Ejendomme over 50 hektar er endvidere forpligtet til at gennemføre en nøglebiotopsregistrering, som er en systematisk metode til at kortlægge områder med et højt naturpotentiale (se afsnit C). Når naturværdierne er kortlagt, skal det overvejes hvordan områderne bør forvaltes. Det vil i hvert tilfælde komme an på en konkret vurdering, og ofte vil det være en fordel at søge vejledning hos de offentlige myndigheder (Skov- og Naturstyrelsens Landsdelscentre samt det lokale amt). For skovområder bør det overvejes hvilke typer af skovdrift naturværdierne tåler uden at lide skade. FSC’s danske retningslinier stiller endvidere krav om at søer og vandløb skal tilbageføres til naturlig tilstand. Den enkle og billigste måde at sikre genopretning på er at undlade at vedligeholde drænrør og afvandingsgrøfter, der påvirker vandsystemerne. Dog skal lovgivning om afvandingsforhold fortsat overholdes, hvilket kan betyde at f.eks. et vandløb ikke kan føres tilbage til naturlig tilstand. Skov- og Naturstyrelsen administrerer flere tilskudsordninger, der er relevante for kortlægning og pleje af naturområder og værdier. Der ydes bl.a. tilskud til registrering af nøglebiotoper, retablering af vådområder samt en lang række naturplejeforanstaltninger (se A02).

A. Beskyttede områder B. Skov af Høj Bevaringsværdi (SHBV) C. Nøglebiotoper D. Gammel naturskov og anden biologisk værdifuld skov E. Sjældne og truede arter.

A. Beskyttede områder Beskyttede områder tæller bl.a. områder og åforløb beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens §3, Natura 2000-områder (fuglebeskyttelsesområder og habitatområder), Ramsarområder samt naturfredede områder. Information om beskyttede og fredede områder samt evt. restriktioner der følger af beskyttelsen fås hos det lokale amt. Mange data ligger frit tilgængelige på amternes hjemmesider, og ellers kan man rette henvendelse direkte til amtet (se brevskabelon i E11). Amterne kan også vejlede om plejebehov og relevante driftshensyn. B. Skov af Høj Bevaringsværdi (SHBV) Skov af Høj Bevaringsværdi er et vigtigt begreb i FSC-sammenhæng, idet et af FSC’s 10 principper omhandler SHBV. Ifølge FSC’s retningslinier er skov af høj bevaringsværdi kendetegnet ved et eller flere af følgende træk:

a) skovområder som indeholder globale, regionale eller nationale betydelige: koncentrationer af biodiversitetsværdier (f.eks. endemiske arter, truede arter, refugier), og/eller store landskabelige skove, indeholdende i skoven, eller indeholdende forvaltningsenheden, hvor sunde bestande af de fleste, hvis ikke alle naturlig forekommende arter findes i naturlig mønster, fordeling og forekomst.

b) skovområder som ligger i eller indeholder truede eller sjældne økosystemer c) skovområder som i kritiske situationer yder basale naturlige ydelser (f.eks. beskyttelse af

drikkevand, erosionskontrol etc.) d) skovområder som er fundamentale for at i mødekomme lokale samfunds basale behov (f.eks.

levegrundlag, sundhed etc.) og/eller kritisk for lokale samfunds traditionelle kulturelle identitet (områder af kulturel, økologisk, økonomisk eller religiøs betydning påvist i samarbejde med sådanne lokale samfund).

Der er ikke angivet en praktisk/operationel fortolkning af ovenstående brede definition i de danske FSC-retningslinier. FSC-arbejdsgruppen har dog besluttet indtil videre at lade følgende operationelle definition gælde1:

1 Definitionen er udviklet af NEPCon i forbindelse med en konkret skovdriftsevaluering. Arbejdsgruppen blev inddraget i fortolkningsarbejdet og accepterede den som midlertidig definition, indtil gruppen finder frem til en endelig praktisk/operationel fortolkning.

Skov af Høj Bevaringsværdi

Følgende områder anses for SHBV-skov i Danmark:

1. Natura 2000-områder i eller i nær tilknytning til skov 2. Nøglebiotoper 3. Leve/ynglesteder og rastepladser for rødlistede arter 4. Bevaringsværdige egekrat 5. Områder af Særlig Drikkevandsbetydning (OSD)

Bemærk at kategorierne 1-4 vil være stærkt overlappende. Definitionen betyder, at SHBV-skove i dansk sammenhæng af og til kan være små arealer. Oplysninger om Natura 2000 beskyttede områder kan fås ved henvendelse til Skov-og Naturstyrelsens regionale landsdelscenter. For at få tilstrækkelig information om nøglebiotoper skal der gennemføres en nøglebiotopsregistrering på ejendommen, se afsnit

C. Nøglebiotoper De danske FSC-retningslinier stiller krav om, at ejendomme større end 50 ha skal være omfattet af nøglebiotopsregistrering. Nøglebiotoper er områder af særligt høj naturværdi, og omfatter såvel træbevoksede arealer som åbne områder. Nøglebiotoper defineres som "områder, der er vigtige for bevaring af den biologiske mangfoldighed, fordi de indeholder eller kan forventes at indeholde naturtyper, strukturer eller arter, der har vanskeligt ved at overleve ved almindelig drift af arealet, og som kræver særlige hensyn i form af drift eller pleje". Skov- og Naturstyrelsens vejledning til registrering af nøglebiotoper kan tages som udtryk for hvilken kvalitet og indhold registreringen skal have, men der er ikke krav om at anvende nogen bestemt metode. Registrering af nøglebiotoper er et overkommeligt arbejde, der ikke nødvendigvis indebærer en feltgennemgang af hele ejendommen. Ud fra skovkort og generel viden om området indkredses mulige nøglebiotoper, som så opsøges og vurderes nærmere i felten. Skov- og Naturstyrelsen har udarbejdet et billedkatalog samt en brugervenlig vejledning i registrering af nøglebiotoper. Registrering af nøglebiotoper kan udføres af ejendommens egne ansatte eller en ekstern konsulent, idet metoden som udgangspunkt ikke kræver nogen særlige forudsætninger, udover kendskab til vedplanter. Skov- og Naturstyrelsen yder samtidig tilskud til at gennemføre registreringen. Registrering af nøglebiotoper er et vigtigt led i at identificere Skov af Høj Bevaringsværdi, se afsnit B ovenfor. Skriftlig vejledning såvel som oplysning om tilskudsmuligheder kan fås hos Skov- og Naturstyrelsen eller downloades på følgende hjemmeside: www.sns.dk/skov/tilskud/godflers/vejledninger/vejl1.htm

D. Naturskove og andre biologisk værdifulde gamle skove Biologisk værdifulde gamle skove består af

1) bevoksninger fra før 1805 samt 2) bevoksninger ældre end normal rotationsalder med et højt naturindhold og et potentiale for

at udvikle naturværdier indenfor en relativt kort tidshorisont. Bevoksninger, der opfylder et af ovenstående kriterier kan ofte identificeres ved hjælp af bevoksningslister, skovkort samt den viden, som ejerne og de ansatte har om skovens bevoksninger. Efter at have identificeret mulige biologisk værdifulde, gamle skove bør områderne opsøges i felten og beskrives nærmere. Oplysningerne føres ind i en journal over naturværdier på ejendommen (se skabelon til journal i D04). Naturskove kan forstås som selvsåede skove af hjemmehørende træarter, der er over normal rotationsalder og/eller har opnået en naturlig skovstruktur2. Anden biologisk værdifuld skov kan eksempelvis være skov, der igennem længere tid har været ekstensivt plejet eller ladt urørt og derfor har udviklet en naturlig skovstruktur; skov der er tydeligt præget af gamle driftsformer, det vil hovedsageligt sige græsnings- og stævningsskov; overmoden skov; skov med forekomst af sjældne arter m.v. Alle ejendomme skal registrere og beskytte naturskove og andre biologisk værdifulde gamle skove. Naturskove såvel som andre biologisk værdifulde skove vil være omfattet af en nøglebiotopsregistrering, så det er ikke nødvendigt med en særskilt registrering (se afsnit C).

2 Naturlig skovstruktur er kendetegnet ved et væsentligt indslag af gamle, døende og døde træer, samt som regel også en større variation i trælaget i form af uensaldrende bevoksninger med flere træarter i blanding .

E. Sjældne og truede arter Den danske rødliste er resultatet af forskeres arbejde på at identificere de mest truede og sjældne dyre- og plantearter i Danmark, og arterne på listen er dem som ejendommen især bør forsøge at identificere og værne om. Udover arterne på denne liste er der en række arter, som også fortjener særlig opmærksomhed; blandt andet arter, der er i generel tilbagegang i landet og arter, som er truede eller sjældne på lokalt/regionalt plan. I det omfang ejendommen har oplysninger om truede eller sjældne arters forekomst på eller nær ejendommen, bør det overvejes hvordan der kan tages særlige hensyn til gavn for dem. Hvis en art har fast voksested, yngle- eller rasteplads på ejendommen, er der tale om en nøglebiotop og dermed også SHBV-skov. Der findes ikke i Danmark noget sted, som opsamler viden om forekomsten af sjældne og truede arter på lokalt niveau, og det er generelt vanskeligt at skaffe praktisk anvendelig viden om rødlistede arters forekomst på ejendomsniveau. Udover det kendskab som ejendommens ansatte selv har til f.eks. sjældne fugle og pattedyr er den enkleste og mest effektive metode til at skaffe oplysninger en henvendelse til de lokale myndigheder samt organisationer, som beskæftiger sig med naturområdet (se E11). Derudover er det en god idé at ejendommen løbende rådfører sig med lokale natureksperter og specialister, der kommer i skoven. Endelig kan der skaffes flere oplysninger ved så vidt muligt at lade skoven være åben for naturforskere.

E 10 Anmeldelse af driftsændringer Som skovejer eller som ejer af andre arealer inden for Natura 2000-områder skal man være opmærksom på, at bestemte former for driftsændringer eller aktiviteter kræver en forudgående anmeldelse til enten amtet eller Skov- og Naturstyrelsen. De driftsændringer eller aktiviteter, der skal anmeldes, er aktiviteter, der normalt ikke kræver tilladelse eller lignende, men som kan være til skade for værdifuld natur i Natura 2000-områderne. Anmeldelsen skal ske inden aktiviteten sættes i gang, for at myndighederne kan vurdere, om den ønskede driftsændring eller aktivitet kan påvirke arter og naturtyper negativt. Ejere af skovbevoksede fredskovsarealer I henhold til skovlovens § 17 skal ejere med skovbevoksede fredskovsarealer anmelde en række særlige aktiviteter til Skov- og Naturstyrelsen. Disse aktiviteter fremgår af lovens bilag 1:

1. Renafdrift af løvskov. 2. Plantning i løvskov. 3. Fremme af nåletræer i løvskov. 4. Nyetablering af intensiv produktion af pyntegrønt, juletræer m.v., som forudsætter brug af

hjælpestoffer (gødning og pesticider). 5. Opførelse af anlæg, der er nødvendige for erhvervet, f.eks. driftsbygninger (herunder boliger,

skovveje, læggepladser m.v.) 6. Ændringer i afvandingsforholdene. • Nærmere oplysninger og skema til anmeldelse

(http://www2.skovognatur.dk/natura2000/love_forvaltning/Anmeldeordning/skemaer/skovskema.htm)

• Skovloven (http://www.retsinfo.dk/DELFIN/HTML/A2004/0045330.htm) • Brochure (pdf; 1,4 Mb)

Ejere af anden jord end skovbevoksede fredskovsarealer I henhold til naturbeskyttelseslovens § 19 b skal ejere med anden jord anmelde en række særlige driftsændringer eller aktiviteter til amtsrådet:

1. Tilplantning med juletræer og skov, flerårige energiafgrøder, levende hegn og lignende i fuglebeskyttelsesområder.

2. Rydning af samt træartsskifte og plantning i løvskov. 3. Ændring i tilstanden af søer, heder, moser og lignende, strandenge, strandsumpe, ferske enge og

overdrev, der ikke opfylder størrelseskravet i § 3. 4. Ændring i tilstanden af indlandssaltenge, kilder og væld samt vandløb, der ikke er udpeget efter § 3. 5. Opdyrkning af vedvarende græsarealer i fuglebeskyttelsesområder. 6. Opdyrkning, tilplantning og sandflugtsdæmpning på klitter. 7. Rydning af krat af havtorn, gråris og enebær samt skov af skovfyr på klitter. 8. Rydning af krat af enebær på overdrev, der ikke er omfattet af § 3. 9. Væsentlig ændring inden for kort tid i græsningsintensitet, herunder ophør med græsning eller

høslet. 10. Væsentlig ændring i anvendelsen af husdyrgødning, herunder ændret gødskning fra handelsgødning

til husdyrgødning. 11. Etablering af anlæg, der er nødvendige for erhvervet, herunder veje. 12. Etablering af ikke-godkendelsespligtige virksomheder i områderne, der kan medføre betydelige

forstyrrelser (eksempelvis støj).

• Nærmere oplysninger og skema til anmeldelse

• Naturbeskyttelsesloven (http://www.retsinfo.dk/DELFIN/HTML/A2004/0088429.htm) • Brochure (pdf; 1,4 Mb)

E 11 Breve til organisationer FSC-certificering indebærer, at ejendommen er indstillet på at værne om sine natur- og kulturværdier, og her er første skridt at skaffe sig konkret viden om deres forekomst på ejendommen. FSC-certificering kræver ikke, at skovejeren foretager et udvidet studium, men det vil være oplagt at henvende sig til de ret få organisationer og myndigheder der foretager systematiske registreringer. Nedenfor er der udarbejdet brevskabeloner til de organisationer, der som regel er mest relevante: Det lokale SNS-landsdelcenter, det lokale egnsmuseum, det lokale amt samt den lokale afdeling af DOF. I stedet for at sende et brev kan man selvfølgelig også kopiere teksten over i en e-mail eller bruge telefonen.

[DET LOKALE MUSEUM] [ADRESSE] [DATO] Da jeg ønsker at sikre beskyttelsen af kulturværdier på min ejendom vil jeg hermed anmode om at få nærmere information om forekomsten af eventuelle mindesmærker eller andre kulturværdier på ejendommen, som I har kendskab til. Råd og vejledning om relevante hensyn i driften er også meget velkomne. Stednavn og den nøjagtige beliggenhed er angivet nedenfor samt på vedlagte kort. Stednavn: Beliggenhed: NB. Angiv navn og beliggenhed for hver enkelt skovpart Jeg ser frem til at høre fra jer. Med venlig hilsen [UNDERSKRIFT] [ADRESSE OG TLF.NR.] Bilag 1 Oversigtskort, der viser beliggenhed af min ejendom

[DET LOKALE AMT] [FORTIDSMINDEKONTOR] [ADRESSE] [DATO] Da jeg ønsker at sikre beskyttelsen af kulturværdier på min ejendom vil jeg hermed anmode om at få nærmere information om forekomsten af eventuelle beskyttede eller fredede fortidsminder eller andre kulturværdier på ejendommen, som I har registreret eller har kendskab til. Desuden vil jeg gerne informeres om udpegning af evt. kulturmiljøer på min ejendom. Råd og vejledning om relevante hensyn i driften er også meget velkomne. Stednavn og den nøjagtige beliggenhed er angivet nedenfor samt på vedlagte kort. Stednavn: Beliggenhed: NB. Angiv navn og beliggenhed for hver enkelt skovpart Jeg ser frem til at høre fra jer. Med venlig hilsen [UNDERSKRIFT] [ADRESSE OG TLF.NR.] Bilag 1 Oversigtskort, der viser beliggenhed af min ejendom

[DET LOKALE AMT] [NATURKONTORET1] [ADRESSE] [DATO] Da jeg ønsker at sikre en god naturbeskyttelse på min ejendom vil jeg hermed anmode om at få nærmere information om områder på min ejendom, der er omfattet af §3 i Naturbeskyttelsesloven. Jeg er også interesseret i amtets eventuelle viden om sjældne og truede arter, der er fundet i tilknytning til min ejendom. Råd og vejledning om relevante hensyn i driften er også meget velkomne. Stednavn og beliggenhed af ejendommen er angivet nedenfor samt på kortbilag. Stednavn: Beliggenhed: NB! Angiv navn og beliggenhed for hver enkelt skovpart Jeg håber I kan hjælpe og ser frem til at høre fra jer. Med venlig hilsen [UNDERSKRIFT] [ADRESSE OG TLF.NR.] Bilag 1 Oversigtskort, der viser beliggenhed af min ejendom

1 Hvis der er ferskvand på ejendommen, vil det som regel være nødvendigt også at henvende sig til amtets ferskvands/vandløbskontor.

[DET LOKALE AMT] [GRUNDVANDSKONTORET] [ADRESSE] [DATO] Da jeg ønsker at sikre en god miljøbeskyttelse på min ejendom vil jeg hermed anmode om at få nærmere information om områder på min ejendom, der er udpeget som Område med Særlige Drikkevandsinteresser. Stednavn: Beliggenhed: NB! Angiv navn og beliggenhed for hver enkelt skovpart Jeg håber I kan hjælpe og ser frem til at høre fra jer. Med venlig hilsen [UNDERSKRIFT] [ADRESSE OG TLF.NR.] Bilag 1 Oversigtskort, der viser beliggenhed af min ejendom

[DET LOKALE SNS-LANDSDELCENTER] [ADRESSE] [DATO] Da jeg ønsker at sikre en god naturbeskyttelse på min ejendom vil jeg hermed anmode om at få nærmere information om forekomsten af eventuelle arter eller habitater, der er omfattet af Natura 2000-beskyttelse, på ejendommen. Jeg håber at I vil bidrage med jeres evt. viden om dette. Råd og vejledning om relevante hensyn i driften er også meget velkomne.Stednavn og beliggenhed af ejendommen er angivet nedenfor samt på kortbilag. Stednavn: Beliggenhed: NB! Angiv navn og beliggenhed for hver enkelt skovpart Jeg håber I kan hjælpe og ser frem til at høre fra jer. Med venlig hilsen [UNDERSKRIFT] [ADRESSE OG TLF.NR.] Bilag 1 Oversigtskort, der viser beliggenhed af min ejendom

[DOF lokalafdeling/kontaktperson] [DATO] Kære ___________________ Da jeg ønsker at sikre en god naturbeskyttelse på min ejendom ville det glæde mig, hvis DOF kunne hjælpe med oplysninger om truede eller sjældne fuglearter, der yngler eller fouragerer på min ejendom. Råd og vejledning om relevante hensyn til fuglene er også meget velkomne. Stednavn og beliggenhed af ejendommen er angivet nedenfor samt på kortbilag. Stednavn: Beliggenhed: NB! Angiv navn og beliggenhed for hver enkelt skovpart Jeg håber I kan hjælpe og ser frem til at høre fra jer. Med venlig hilsen [UNDERSKRIFT] [ADRESSE OG TLF.NR.] Bilag 1 Oversigtskort, der viser beliggenhed af min ejendom

E 12 Hjemmesider og adresser Følgende hjemmesider giver nyttig information om beskyttede og fredede natur- eller kulturværdier: • Almen information om kulturminder og beskyttelseskrav fås på Kulturarvsstyrelsens hjemmeside www.kuas.dk • Et hurtigt overblik over forekomsten af kendte kulturværdier fås ved opslag på Kulturarvsstyrelsens on-line database www.dkconline.dk. • Almen information om naturbeskyttelse fås på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside www.sns.dk • På det lokale amts hjemmeside findes meget relevant information, bl.a. den seneste regionplan med udpegning af grundvandsfølsomme områder m.v. De fleste amter har on-line databaser, hvor man hurtigt kan finde frem til fortidsminder og naturområder, der er beskyttet ifølge Naturbeskyttelsesloven, samt oplysning om såkaldte kulturmiljøer (f.eks. herregårdslandskaber, gamle alléer, karpedamme osv.). • On-line information og database om forekomsten og placering af Natura 2000-habitater og arter findes på www.skovognatur.dk/natura2000/ • Med hensyn til øvrige sjældne og truede arter er der ikke meget tilgængelig information på ejendomsniveau, og informationen er ikke samlet på ét sted. FSC-certificering forudsætter ikke et større detektivarbejde, men vil man gøre forsøget er det mest effektivt at henvende sig til de grønne organisationer. Herunder findes en liste over naturorganisationer, som måske kan hjælpe. Dansk Ornithologisk Forening (DOF) er mest oplagt, da den har aktive lokalforeninger over hele landet. De øvrige foreninger kan dog ofte henvise til lokale eksperter eller amatører, som har en stor viden om lokalområdet. Dansk Ornitohologisk Forening (DOF) Vesterbrogade 14 DK-1620 Kbh VT lf. 3331 4404 Fax. 3331 2435 E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.dof.dk Entomologisk Forening (insekter) c/o Zoologisk Museum Universitetsparken 15 2100 København Ø. Tlf: 35 32 11 20 E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.zmuc.dk/EntoWeb/entomologiskforening/

Dansk Botanisk Forening Sølvgade 83 1353 København K Tlf. 33 14 170 3 Mail: [email protected] Hjemmeside: http://80.62.63.99/dd.aspx Foreningen til Svampekundskabens Fremme Søndermarken 75 3060 Espergærde Giro: (1199) 9 02 02 25 Phone: 24 46 02 23 between 16.30 and 18.00 E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.mycosoc.dk/ Hjemmesiden har links til lokalforeninger og -kontakter Nordisk Herpetologisk Forening (padder og krybdyr) Formand Henrik Graff Slettevej 117 4160 Herlufmagle Tlf. 5550 2236 E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.nhf.dk/ Hjemmesiden har links til lokale kontakter

E 13 Konstruktionsarbejde Byggeri/konstruktion Dato/årstal Anvendte materialer Følgende hensyn er taget for at minimere

skade på bevoksning, jordbund og natur Bygning: Vej: Bro: Andet:

Byggematerialer: Maskinel: Kemikalier:

Miljøvenlige byggematerialer: Miljøvenligt maskinel: Minimalt forbrug af kemikalier: Forholdsregler mod spild og lækage: Minimering af kørsel og transport: Instruktion af entreprenør: Instruktion af maskinfører: Fjernelse og miljømæssigt forsvarlig opbevaring/destruktion af affald: Sikkerhedsafstand til vandsystemer: Brug af passende dimensionerede rør til underløb mv.: Andet:

FSC-certificering: Ord og begreber Afvigelse: I FSC-systemet henviser ordet ‘afvigelse’ til manglende opfyldelse af en af FSC’s retningslinier. Der kan være tale om enten mindre afvigelser eller betydelige afvigelser.

Mindre afvigelse: En midlertidig, usædvanlig eller ikke-systematisk afvigelse, som har begrænset negativ effekt, hvor der straks træffes forholdsregler der sikrer imod gentagelse, og som ikke i sig selv gør det umuligt at opfylde formålet med det relevante FSC-kriterium

Betydelig afvigelse: En afvigelse, som kan hindre opfyldelsen af formålet med den givne retningslinie. Dette gælder eksempelvis, hvis afvigelsen foregår over en længere periode, systematisk gentages, påvirker et stort område eller ikke rettes af skovejeren/driftslederen efter at fejlen er identificeret. Et antal mindre afvigelser fra samme retningslinie kan til sammen udgøre en betydelig afvigelse.

Audit: For at bevare et udstedt FSC certifikat skal FSC-udbyderen mindst én gang årligt aflægge et kontrolbesøg – audit - på ejendommen/virksomheden. Under en audit gennemgås alle relevante dokumentationskrav og ejendommen/virksomheden besigtiges. Auditor gennemgår ligeledes alle udstedte CARs for at verificere, at disse er opfyldt. CAR (Corrective Action Request): Krav om justering af skovdriften eller tilhørende dokumentations- og sporingssystemer. Hvis ejendommen eller gruppen ikke lever op til FSC’s retningslinier kan FSC-udbyderen udstede CARs. En CAR udstedes normalt med en tidsfrist. Hvis ejendommen eller gruppen ikke opfylder CARs indenfor den opstillede frist, kan dette resultere enten i øgede omkostninger til evaluering eller audit, eller i værste fald at gruppens certifikat suspenderes eller ophæves. Gruppelederen kan også udstede CARs til medlemmerne som led i den interne kontrol.

Chain of custody: Chain-of-Custody (CoC) eller sporbarhedssystem henviser til kæden af virksomheder, der forvandler træet fra skoven til det færdige produkt i detailhandlen; altså hele kæden fra skoven via savværk, sekundære forarbejdningsanlæg og evt. mellemhandlere frem til markedspladsen. CoC-kontrolsystemer og den tilhørende dokumentation tillader sporing af et produkt fra det endelige produkt på markedet råmaterialet i skoven, tilbage gennem de enkelte led i forarbejdningen og handlen og helt tilbage til den skov, træet stammer fra. CoC: Se Chain of Custody. Evaluering: Se FSC evaluering Forest Stewardship Council (FSC): International NGO etableret i 1993 med det formål at fremme en miljømæssig, social og økonomisk ansvarlig forvaltning af verdens skove. FSC sikrer gennem sin organisationsstruktur uafhængighed af bestemte interessegrupper. FSC er bl.a. organiseret i tre kamre – for hhv. miljø, sociale forhold og handel/økonomi, hvilket sikrer en ligeværdig magtbalance mellem de tre hovedaspekter af en ansvarlig skovdrift. Der er ligeledes regler, der sikrer en ligeværdig repræsentation af interesser fra Nord og Syd. FSC har hovedsæde i Bonn. Se www.fsc.org for yderligere information om organisationen. FSC: Se Forest Stewardship Council.

FSC arbejdsgruppe: FSC arbejder via et netværk af arbejdsgrupper i mere end 30 lande. Arbejdsgrupperne udarbejder nationale retningslinier, der efter godkendelse af FSC anvendes til skovcertificering i det pågældende land. Arbejdsgrupperne udmønter FSC’s globale retningslinier på nationalt plan ved at udarbejde indikatorer for hvert af FSC’s kriterier. Se www.fsc.dk for yderligere information om den danske FSC arbejdsgruppe. FSC evaluering (assessment): Den vurdering af skovdriften og de tilhørende dokumentations- og sporingssystemer, som danner grundlag for FSC-certificering af ejendommen/gruppen. FSC evaluering foretages af en godkendt FSC-udbyder. FSC Indikator: I FSC-systemet er der udarbejdet indikatorer for alle principper og kriterier. Indikatorerne er kvantitativt eller kvalitativt målbare og giver derfor direkte mulighed for at måle, om skoven/virksomheden lever op til FSC’s krav. Indikatorerne er derfor det vigtigste grundlag for evaluering og audits. FSC logo: FSC’s logo er designet til anvendelse på mærkning, . It is designed for use on labels, claims and forest products certified with the FSC certification scheme. The FSC logo is an internationally registered trademark and its use is controlled by legally binding contracts.

FSC Principper og kriterier: FSC har udviklet et sæt retnignslinier bestående af 10 principper og 56 tilhørende kriterier for god skovdrift, som skal opfyldes for alle FSC-certificerede skove verden over. De globale retningslinier findes i ‘FSC Principles and Criteria of Forest Stewardship’ (Februar 2000).

The FSC Principles and Criteria are endorsed by the FSC members as the international basis for the definition of forest stewardship and for the development of regional, national or sub-national Forest Stewardship Standards. I FSC-systemet er der udformet kriterier for hvert af FSC’s 10 overordnede principper. FSC retningslinier: FSC har opstillet et sæt globale retningslinier for god skovdrift, som består af 10 principper og kriterier (Se FSC Principper og Kriterier). Disse globale retningslinier danner grundlag for udvikling af retningslinier på nationalt eller regionalt plan. Nationale retningslinier udmønter de globale kriterier i et sæt indikatorer, der er målbare og derfor danner det praktiske grundlag for certificering i det pågældende land. I Danmark er der således udviklet et sæt danske FSC-godkendte retningslinier, der består af principper, kriterier og indikatorer FSC Serviceudbyder: Et firma, der er akkrediteret til at foretage evalueringer af skovdrift eller sporbarhedssystemer. Genetisk Modificerede Organismer (GMO’er): Biologiske organismer, hvis genetiske sammensætning er ændret ved genmanipulation.

Gruppecertifikat: Et FSC certifikat der udstedes til en gruppe af skovejendomme.

Gruppecertificering: En ordning, hvor en række skovejendomme eller skovdriftsenheder, der

ejes eller drives af en række forskellige juridiske enheder (gruppemedlemmer), gennemgår en fælles skovdriftsevaluering og derefter certificeres, således at gruppen er dækket af ét certifikat. Gruppeleder: En juridisk person (en person eller en virksomhed) som ansøger om gruppecertificering, og som bliver indehaver af og ansvarlig for det udstedte gruppecertifikat. Gruppelederen kan være en person, en forening, en skovejerforening el.lign. Gruppelederen er overfor FSC-udbyderen ansvarlig for at sikre, at alle gruppens ejendomme og skovparter lever op til FSC’s retningslinier. Gruppemedlem: En juridisk person, dvs. en person eller en virksomhed, som ejer et eller flere områder, der er omfattet af en gruppecertificering. Indikator: Se FSC indikator. Kriterium: Se FSC Principper og kriterier. Plantage: Skovområder der mangler de vigtigste nøgleelementer og karakteristika knyttet til hjemmehørende skovøkosystemer. Plantager opstår som følge af menneskers aktiviteter, eksempelvis plantning, såning eller meget intensiv skovdrift.

Precondition: Betingelse for certificering. I forbindelse med FSC-evaluering kan FSC serviceudbyderen opstille preconditions, som skal opfyldes før der kan udstedes et certifikat. Retningslinier: Se FSC retningslinier. SHBV: Se Skov af Høj Bevaringsværdi. Skov af Høj Bevaringsværdi (SHBV): FSC-arbejdsgruppen har besluttet indtil videre at følgende områder skal være omfattet af begrebet SHBV i Danmark1:

1. Natura 2000-områder i eller i nær tilknytning til skov 2. Nøglebiotoper 3. Leve/ynglesteder og rastepladser for rødlistede arter 4. Bevaringsværdige egekrat 5. Områder af Særlig Drikkevandsbetydning (OSD)

Sporbarhedssystem: Se Chain of Custody.

1 Definitionen er udviklet af NEPCon i forbindelse med en konkret skovdriftsevaluering. Arbejdsgruppen blev inddraget i fortolkningsarbejdet og accepterede den som midlertidig definition, indtil gruppen finder frem til en endelig praktisk/operationel fortolkning.

fsc – toolkit · opretter og leder en gruppe, og hvordan man bliver grup pemedlem. vejledningerne...

Documents