frempinde

LIGGER STYRKEN I

PULS O2

TEAM DANMARKS MAGASIN TILELITESPORTSUDØVERE OG DERES TRÆNERESEPTEMBER 2OO6

DANSENS YING OG YANGFORSKELLIGHEDEN ER KATALYSATORENSTØRRELSEN?

EN NY VERDEN VENTERLIVET EFTER SPORTSKARRIEREN

Afsender: Team Danmark, Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby

MagasinpostID-nr. 46 507

www.otasolgryn.dk

SPIS DINE OTA SOLGRYN.

HVER MORGENSPIS DINE OTA SOLGRYN.

HVER MORGEN

B B

D O

12941_OTA_Solgryn_Headshot_210x21 1 16/08/06 16:20:10

3Puls 02 / September 2006

Den optimale sportspræstation består altid af en kombination af forskellige forhold, blandt andet dine færdigheder som eliteidrætsudøver, din motivation og din viden.

Færdighederne – hvordan præstationen skal udføres – har du trænet i masser af træningstimer igennem en længere årrække, og såvel fysiske som taktiske færdigheder indgår i alle idrætsgrene i et komplekst samspil med hinanden. Færdighederne er hos mange eliteidrætsudøvere ”gemt i kroppen” som tavs viden, hvilket betyder, at bevægemønstre og handlinger på banen, i svømmebassinet eller på rostadionet foretages automatisk og uden bevidst tankemæssig refl eksion.

Motivationen – lysten og drivkraften til at udføre præstationen – har på samme måde som færdighederne ofte meget stor indfl ydelse på præstationsniveauet. Din mentale styrke, og ikke mindst evnen til at fokusere og præstere under et stort forventningspres fra omgivelserne, udgør i mange tilfælde den marginale forskel på, om du får succes eller fi asko. Det er velkendt, at en del atleter bliver begrænsede af manglende tro på sejren, og derfor er en stærk forestillings- og visualiseringsevne helt afgørende for at opnå topresultater ved internationale mesterskaber.

Viden – hvad præstationen består af og hvorfor den udføres mest hensigtsmæssigt på en bestemt måde – er langt fra et anliggende for dig alene. Både din træner, fysioterapeut, læge, diætist og Team Danmarks konsulenter samt alle andre personer, der i hverdagen er tæt på dig, har en forpligtigelse til at indsamle, vurdere og formidle både eksisterende og ny viden. Vel at mærke viden, der relaterer sig til såvel natur-videnskabelige, humanistiske som samfundsvidenskabelige sider af eliteidræt.

I topatleternes verden er viden en helt afgørende forudsætning for personlig succes. Derfor skal du også være åben og nysgerrig overfor at opnå indsigt i mange af de forhold, som har stor indfl ydelse på de sportslige resultater: Ernæringsrigtig kost, optimal restitution, skadesforebyggende træning, teambuilding, visualisering, konfl ikthåndtering og meget, meget mere.

Team Danmark vil – sammen DIF, specialforbundene og andre relevante samarbejdspartnere, blandt andre uddannelses- og forskningsinstitutionerne i Danmark og udlandet – fremover sætte endnu større fokus på rådgivning, formidling og deling af viden.

Michael Andersen, direktør

VIDEN SKABER VINDERE

4

INDHOLD

MEDALJER – SIDEN SIDST

VM- og EM-medaljer vundet i april, maj, juni, juli 2006. PROFIL

22-årige Frans Nielsen bliver efter alt at dømme den første dansker i den nordamerikanske ishockeyliga NHL, men først skal den tekniske dansker igennem en barsk og brutal træningslejr.

VI ER DEN RIGTIGE COCKTAIL

Peter og Kristina Stokkebroe har vundet alt i amatørernes latindans i 2006, og er storfavoritter til titlen som verdensmestre. Hemmeligheden bag deres utrolige succes i denne sæson er, at de har lært at nyde dansen for dansens skyld.

EN NY VERDEN VENTER

Badmintonspilleren Pernille Harder får gode råd af Adecco til, hvordan hun forvandler succes i sportens verden til et solidt fodfæste i erhvervslivet. Det handler om disciplin, ambitioner, målrettethed og at være bedst, når det gælder.

LIGGER STYRKEN I STØRRELSEN?

Mange kvindelige atleter springer styrketræningen over, fordi de frygter, at de får ufeminine kæmpemuskler. Men det kan sagtens lade sig gøre at træne maksimal og eksplosiv styrke – uden at få hårdtpumpede overarme og lår.

VÆGTENE GIVER SPYDDET VINGER

Da Christina Scherwin efter OL i 2004 begyndte at styrketræne for alvor, rykkede hun på kort tid fra den anonyme anden række til topplaceringer og status som medaljekandidat ved internationale mesterskaber.

EGEN VIRKSOMHED OG FRADRAG – FÅ SVAR PÅ DINE SPØRGSMÅL

Advokaterne Charlotte Olsen og Jakob Juul Christensen fra Ret & Råd svarer på spørgsmål om atleters etablering af egen virksomhed, skattefradrag i sportsregnskabet og investering af overskud i en sportspension.

EN NY MODEL FOR STYRKETRÆNING

Team Danmarks koordinerende fysiske træner, Karsten Jensen, introducerer den nye styrketræningsmodel, der er taget i brug i Team Danmark.

FOTOALBUMMET

Herrelandsholdet i idrætsgymnastik kom på svedetur, da de tog i træningslejr i en tidligere militærforlægning i sydfranske Antibes.

TRÆNERE SKAL IKKE VÆRE COACHES

Morten Rodtwitt-Nielsen, formand for Team Danmarks trænerkomité, svarer på Jesper Cassøes indlæg i Puls 01. Han mener ikke nødvendigvis, at trænere skal være coaches.

Q & A

Team Danmarks nye direktør svarer på spørgsmål.

COMING UP

Kalenderen over de næste måneders internationale konkurrencer.

6

1O

12

18

24

28

3O

32

34

36

38

4O


UdgiverTeam DanmarkIdrættens HusBrøndby Stadion 202605 BrøndbyTelefon 43 26 26 26E-mail: [email protected]

Ansvarshavende redaktørRama Pryce, Team [email protected]

RedaktionLars Hjorth Bærentzen, redaktør, Team DanmarkSøren Willeberg, ledelsessekretær, Team DanmarkBo Overgaard, konsulent, Team DanmarkPernille Rype, journalist, KontrabandeSune Aagaard, journalist og konsulent, KontrabandeRikke M. Rønholt, atletikRasmus Henning, triathlonPeter Jensen, trampolinJuliane Elander Rasmussen, roningKenneth Jonassen, badmintonJonas Høgh-Christensen, sejlsportJakob Ødum, landstræner, Dansk Orienterings-Forbund

FotograferTuala HjarnøeChristian BorchPreben SøborgDanmarks Motor UnionBjarne JohansenBadmintonPhoto

SkribenterPernille Rype, KontrabandeChristian Blomgreen, KontrabandeLars Hjorth Bærentzen, Team DanmarkCharlotte Olsen, Ret & RådJakob Juul Christensen, Ret & Råd

Grafi sk Design1508 A/S

AnnoncesalgDG Media A/STelefon 70 27 11 55Fax 70 27 11 57

Oplag4.500

ForsidenFotograf: Tuala HjarnøeAtlet: Christina Scherwin

Puls bliver postomdelt til alle elitesportsudøvere i Team Danmarks bruttogrupper og i Team Danmarks uddannelsessystem. Derudover modtager alle trænere og ledere med tilknytning til Team Danmark magasinet Puls.

Du kan købe Puls på www.teamdanmark.dkMagasinet koster 50 kr. Et årsabonnement koster 200 kr.

ISSN 0905 4421

18

1O

12

24

6

Badminton: VM-sølv, Thomas Cup, herrer, holdKina blev alvorligt presset i kampen om VM-guldet, men en dansk føring blev smidt væk, og så kunne Lin Dan og kompagni tage Thomas Cup-trofæet med hjem efter en 3-1 sejr. VM-fi nalen blev spillet den 7. maj i Tokyo, Japan.Holdet bestod af: Peter Gade, Jens Eriksen, Martin Lundgaard Hansen, Kenneth Jonassen, Mathias Boe, Carsten Mogensen, Joachim Persson, Niels Christian Kaldau, Lars Paaske, Thomas Laybourn.

Badminton: EM-guld, landshold, mixDet danske landshold slog Holland 3-1 og vandt dermed europamesterskabet, som blev spillet i Den Bosch, Holland 11. april.Holdet bestod af: Jens Eriksen, Mette Schjoldager, Tine Rasmussen, Kenneth Jonassen, Jens Eriksen, Martin Lundgaard Hansen, Kamilla Rytter Juhl, Lena Frier Kristiansen, Peter Gade Christensen, Mathias Boe, Carsten Mogensen, Britta Andersen, Niels Christian Kaldau, Thomas Laybourn, Anne Marie Pedersen.

Badminton: EM-guld, herredoubleMartin Lundgaard Hansen og Jens Eriksen (16. april. Den Bosch, Holland).

Badminton: EM-sølv, herredoubleCarsten Mogensen og Mathias Boe (16. april, Den Bosch, Holland).

Badminton: EM-guld, herresinglePeter Gade (16. april, Den Bosch, Holland).

Badminton: EM-sølv, herresingleKenneth Jonassen (16. april, Den Bosch, Holland).

Badminton: EM-bronze, herresingleJoachim Persson og Niels Christian Kaldau (16. april, Den Bosch, Holland).

Badminton: EM-guld, mixeddoubleThomas Laybourn og Kamilla Rytter Juhl (16. april, Den Bosch, Holland).

Badminton: EM-sølv, mixeddoubleJens Eriksen og Mette Schjoldager (16. april, Den Bosch, Holland).

Badminton: EM-bronze, damedoubleKamilla Rytter Juhl og Lena Frier Kristiansen (16. april, Den Bosch, Hol-land).Trænerteam: Steen Schleicher Pedersen, Thomas Stuer-Lauridsen og Jan Jørgensen.

MEDALJER VUNDET AF ATLETER

I TEAM DANMARK-STØTTEDE DISCIPLINER


Sejlsport: VM-guld, herrer, fi nnjolleJonas Høgh-Christensen vandt VM-guld i fi nnjolle i Split, Kroatien den 16. juli. Han måtte nøjes med en sjetteplads i den sidste sejlads, men det var nok til at holde konkurrenterne på afstand. Træner: Don Nordqvist

Sejlsport: EM-sølv, 49’erPeter Hansen og Søren Hansen vandt den 29. juli sølv ved europamester-skaberne i 49’er, der blev sejlet i farvandet ud for Weymouth i England. Stevie Morrison og Ben Rhodes fra Storbritannien tog guldet.Træner: Jan Christiansen

Speedway: VM-guld, herrer, holdDanmark vandt VM i hold-speedway i Reading, England den 22. juli. Hans Andersen, Nicki Pedersen, Bjarne Pedersen, Charlie Gjedde og Niels Kristian Iversen sikrede sig titlen foran Sverige og England. Danmark vandt senest hold-VM i 1997. Træner: Jan Stæchmann

Sportsdans: EM-guld, latinamerikanske dansePeter Stokkebroe og Kristina Juel Stokkebroe slog hjemmebanefavorit-terne Maurizio Vescovo og Melinda Törökgyörgy fra Ungarn og vandt dermed europamesterskabet i latinamerikanske danse, der blev afholdt i Szombathely, Ungarn den 7. maj.Træner: Lene James

Taekwondo: EM-sølv, 62 kiloklassen, herrer Cüneyt Hamid vandt sølv ved europamesterskaberne i taekwondo i 62-kiloklassen for herrer. Cüneyt tabte knebent 2-3 til Ilkin Shahbazov fra Azerbajan. Mesterskaberne blev afviklet i Bonn i Tyskland den 28. maj.Træner: Bjarne Johansen

Kajak: EM-bronze i toerkajak, damerAnne Lolk og Mette Barfod Hinge vandt den 8. juli bronze i 1000 meter toerkajak ved europamesterskaberne i Racice, Tjekkiet. Guldet gik til Katalin Kovács og Natasa Janics fra Ungarn, mens tyskerne Gesine Ruge og Judith Hörmann tog sølv.

8

International styrketræningskonference i Odense

I oktober er der mulighed for at blive opdateret om den seneste forskning i styrketræning, når Syddansk Universitet i Odense er vært for den femte internationale styrketræningskonference.

Konferencen henvender sig primært til idrætsfysiologer, idrætslæger og fysioterapeuter, men vil også være en spændende oplevelse for trænere med fysiologisk baggrundsviden samt behandlere indenfor sundhedssystemet.

Foredragsholderne er alle særdeles estimerede indenfor deres felt, og har produceret forskning på allerhøjeste niveau. Emnerne er den seneste viden om styrketræning indenfor muskelfysiologi, molekylærbiologi, neurale faktorer, hormonelle aspekter – samt styrketræningens anvendelse hos ældre, børn og ved sygdomsbehandling.

Konferencen indledes den 18. oktober med en ”præ-konferencedag”, hvor foredragsholdere vil fortælle om styrke-træningens anvendelse indenfor eliteidræt med særligt fokus på fodbold, håndbold, roning, udholdenhedsidræt og sprint- og springidrætter.

Selve konferencen varer fra 19. – 21. oktober. Prisen er 260 Euro for alle dage og 100 Euro for en enkelt dag ved tilmelding på hjemmesiden www.icst2006.sdu.dk før den 30. september.

Pu

ls – Team D

anm

arks m

agasin om

elitesport

Pu

ls er det en

este magasin

, der h

ar eliteud

øverne i cen

trum

. Idéern

e til in

dh

oldet i P

uls kom

mer fra en

redaktion

sgrup

pe beståen

de af

eliteud

øvere og træn

ere. En

redaktion

sgrup

pe, d

er ved, h

vad d

er skal til for at blive d

en bed

ste.

Pu

ls bliver send

t gratis til alle med

lemm

er af Team

Dan

marks

bruttogru

pp

er, men

alle kan abon

nere p

å magasin

et, der u

dkom

mer

fi re gange om

året, og koster 200 kroner for et årsabon

nem

ent.

Ja, tak! Jeg vil gern

e tegne et abon

nem

ent p

å Pu

ls (fi re nu

mre årligt)

for 200 kron

er ink

l. porto.

Navn

Ad

resse

Postn

um

mer og by

Telefon

E-m

ail

TEAM DANMARKIDRÆTTENS HUS

BRØNDBY STADION 2O

+++ 5112 +++

26O5 BRØNDBY


Verdenselite kommer til Århus

En af de største idrætsbegivenheder nogensinde i Danmark nærmer sig. Den 13. oktober går det løs med VM i Idræts-gymnastik i den århusianske NRGi Arena – tidligere kendt som Atletion.

For gymnasterne er det ikke ”kun” verdensmesterskaberne, der er på spil. Drømmen om en billet til OL i Beijing i 2008 kan nemlig også blive til virkelighed ved VM i Århus.

1300 gymnaster, trænere og dommere fra 64 nationer har meldt deres ankomst. Selvfølgelig med deltagelse af de største gymnastiknationer og gymnastikkens internationale stjerner. Navne som Nikolai Kryukov (Rusland), Xiaopeng Li (Kina) og Alexander Artemev (USA) er favoritter hos herrerne, mens et godt bud på VM-medaljer hos kvinderne er den 16-årige italienske europamester, Vanessa Ferrari.

Blandt de danske deltagere er det oplagt at følge Marie Jæger og Miriam Offersgaard hos kvinderne, og de mandlige VM-håb, Helge Vammen og Henrik Kræmmer, der begge håber på en fi naleplads i den hårde konkurrence mod verdens bedste gymnaster.

Eliteviden – Team Danmarks elektroniske nyhedsbrev om ekspertviden og forskning i elitesport

Team Danmark har lanceret et nyt elektronisk nyhedsbrev, der formidler ekspertviden samt danske og internationale forskningsresultater om elitesport.

Nyhedsbrevet Eliteviden omhandler primært træning, mentaltræning, ernæring og idrætsmedicin. Men der vil også være fokus på interessante og perspektiverende testresultater, noter fra internationale konferencer og formidling af specialer og ph.D.-afhandlinger med elitesport som omdrejningspunkt.

Eliteviden er målrettet trænere og ledere, og er det første skridt mod målet om at udvikle Team Danmarks hjemmeside til en vidensportal, der løbende opdateres med aktuel ekspertviden og forskning.

Tilmeld dig nyhedsbrevet på teamdanmark.dk

Tid og stedVM i idrætsgymnastik 2006 13.-21.oktoberNRGi Arena i Århus

Program13. oktober: Åbningsshow14.-17. oktober: Kvalifi kationer17.-18. oktober: Holdfi naler19. oktober: Mangekampsfi naler20.-21. oktober: Individuelle disciplin-fi naler

BilletterBilletter til åbningsshow, kvalifi kationer og fi naler kan købes via Billetnet

www.vm2006gym.dk

10

Af Christian Blomgreen

Frans Nielsen var ved at eksplodere af spænding i maj måned. Barndomsdrømmen om en karriere i National Hockey League var kun en underskrift væk, og det gjorde ham så rastløs, at han vandrede hvileløst rundt i sin lejlighed i Sundsvall i Nordsverige. Derfor var lettelsen enorm, da kontrakten blev underskrevet. Frans Nielsen kunne kalde sig den første dansker på lønningslisten på et hold i verdens stærkeste ishockeyliga.

At han er den første dansker med NHL-kontrakt, tænker han ikke så meget over endnu. Som den sindige jyde han er, tager han ikke glæderne på forskud, men vil først glæde sig over det, når debuten er overstået. I disse uger er han sendt på træningslejr, hvor han skal overbevise trænerteamet i New York Islanders om, at han skal have en fast plads på holdet. For det er endnu ikke sikkert, han får spilletid i NHL. Det afhænger af, hvordan han klarer sig på træningslejren, hvor han skal konkurrere om en plads på holdet med resten af klubbens spillere.

Træningslejrene på NHL-niveau er kendt for at være rene krigszoner, hvor der bliver spillet decideret brutalt. Ingen trækker sig fra tacklingerne, så den kun 80 kilo tunge og relativt klejne Frans Nielsen kan godt se frem til hårde brydekampe med holdkammeraterne, slag over hænder eller knæ og masser af blå mærker. Kan man skræmme en debutant ved at tackle ham helt ud på tilskuerræk-

kerne, gør man det uden at blinke. Så er der en konkurrent mindre at kæmpe mod. Svenske spillere, der har været igennem træningslejre i NHL siger, at hvis man overlever træningslejren, overlever man NHL uden problemer.

New York Islanders skandinaviske scout har fulgt Frans Nielsen gennem fl ere sæsoner for Timrå i den svenske Elitserie, så amerikanerne ved, at de ikke får en brølende ishockey-hulk, der kun vil ud og slås på isen. Dommerlinien i NHL er desuden blevet lavet om, så den favoriserer de tekniske spillere mere, mens de velkendte svinestreger nu straffes hårdt. Det passer perfekt til danskerens spillestil, der er mere teknisk end fysisk. I den svenske elitserie og på landsholdet har han dog vist, at han kan hvæsse klingerne og tackle igennem, når det kræves.

Lykkes det ikke at kæmpe sig til en plads hos New York Islanders under træningslejren, venter der i stedet en sæson i American Hockey League – der rangerer lige under NHL. Mange talenter høster deres første nordamerikan-ske ishockeyerfaringer med en tid i AHL, men danske ishockeytilhængere behøver ikke at frygte, at Frans Nielsen ikke er god nok til NHL. Danmarks tidligere landstræner Mikael Lundström har et indgående kendskab til både Frans Nielsens evner, og hvad der kræves for at slå til i NHL, og han er ikke i tvivl om, at danskeren har talentet til at blive en succes i New York Islanders.

Trods sine blot 22 år, er Frans Nielsen mentalt moden og stærk nok til en professionel tilværelse i verdens hårdeste liga. Han er en af de spillere, der tager ansvaret, når tingene er ved at gå i skævt i landskampene. Men opfyldelsen af NHL-drømmen betyder paradoksalt nok, at Frans Nielsen ikke kan stå til rådighed for landsholdet i samme grad som tidligere, hvis New York Islanders når slutspillet i NHL. Holdene i den nordamerikanske liga er kendt for ikke at slippe deres spillere til landsholdstjeneste, når den hjemlige turnering stadig er i gang. Men en amerikansk ishockeykarriere er det største en ishockeyspiller fra Her-ning kan opnå, så det er umuligt at vende tommelfi ngeren op for landsholdet og ned for NHL.

ATLET

ALDER

IDRÆTSGREN

NÆSTE MÅL

FRANS NIELSEN

22 ÅR

ISHOCKEY

ISTID I NHL


TRÆNINGSLEJRENE PÅ NHL-NIVEAU ER KENDT FOR AT VÆRE

RENE KRIGSZONER, HVOR DER BLIVER SPILLET DECIDERET BRU-

TALT. INGEN TRÆKKER SIG FRA TACKLINGERNE

VI ER DEN RIGTIGE

I en ung alder har Peter og Kristina Stokkebroe skrevet dansehistorie. De har vundet stort set alle internationale latinturneringer i år, og det er en selvfølge, at de vinder VM til efteråret. Bag den pludselige opstigning ligger en årelang indsats fra to personlige modpoler og en ny fælles erkendelse af, at livet ikke kun handler om topresultater.

Af Pernille Rype

Szombathely, Ungarn, maj 2006: Det ungarnske publikum til EM i latinamerikanske danse råber og hujer. Midt i larmen sidder to danske kvinder med øjnene fæstnet på det blonde danske dansepar, der mellem det ungarnske og de øvrige par tager de første rumbatrin på parketgulvet. Det er ikke kun fodbold, der har sine medrejsende tilhængere. De to kvinder har fra tilskuerpladserne fulgt de bedste dansk dans i årevis. Som minutterne går, løjer de ungarnske råb af, og da musikken stopper, er der stille i salen. Med blanke øjne slår de to kvinder hænderne sammen for at rose deres landsmænd på gulvet for en bevægende præstation. Det var den, de var kommet for.

Danserne Peter og Kristina Stokkebroe havde frygtet turneringen i et halvt år. Ungarerne var nogle af deres værste konkurrenter og havde hjemmebanefordel. Men da danskerne stod klar til at indtage gulvet, skræmte publikums reaktion dem ikke længere. De vidste, at dan-sede de deres ypperste, var konkurrenter, hujen og det at vinde ligegyldigt. Med den indstilling leverede Danmarks i øjeblikket bedste latindansere i amatørrækkerne en sublim teknisk optræden i alle fem danse. De vandt de fi re, og snuppede EM–titlen foran ungarerne. Turneringen er bare et eksempel på en af de utallige sejre parret har hevet hjem det seneste år. Indtil videre har de har vundet 15 ud af 15 topturneringer i 2006, heriblandt den prestigefyldte konkurrence British Open i Blackpool, der bliver kaldt dansens Wimbledon. Med den sejr skrev parret

dansehistorie, da man skal tilbage til 1984, for at fi nde det seneste danske par, der har vundet samme titel.

Ægteparret Peter og Kristina Stokkebroe kravler stødt og roligt mod toppen af verdensranglisten, hvor de i øjeblikket ligger nummer tre. Til september danser de om verdens-mesterskabet i Tyskland, som de ifølge dem selv og deres omgivelser vinder. De dominerer i dag den internationale latinscene, og mange udenforstående har undret sig over den hast, hvormed de pludselig er skudt frem og så mas-sivt har indtaget vinderskamlerne. Men for de nærmeste omkring dem, ligger resultaterne blot i naturlig forlængelse af mange års målrettet arbejde med teknik, personlighed og et eksplosivt samspil – både privat og professionelt. Desuden er Stokkebroe-parret det første danske dansepar, der ikke har søgt til England for at træne, hvilket tidligere var et must for dansere, der ville nå til tops.

Dansens ying og yang Man oplever tydeligt forskellen efter få minutter sammen med dem. De opfører sig og taler, som de danser en paso doble. Netop landet i Kastrup Lufthavn fra en turnering i Letlands hovedstad Riga og på vej hjem mod dagens træningspas og undervisning i Århus, skjuler de en even-tuel træthed godt. Peter Stokkebroe rækker først hånden frem, og han fører ordet. Kristina holder sig mere tilbage. I begyndelsen nøjes hun med at bakke Peters talestrøm op af bekræftende lyde eller afslutter sætningens sidste ord, hvis Peter trækker vejret og leder efter det. Går Kristina i gang med at forklare, afbryder Peter ofte, og så taler de videre i munden på hinanden, indtil én får overtaget – som regel

COCKTAIL

12


Peter. Trods deres 29 og 30 år minder de lidt om et ældre ægtepar, der kender hinandens tanker så godt, at de ikke helt hører efter, hvad den anden siger.

De ved det godt. Så de arbejder med det konstant og bruger det konstruktivt både privat, og når de danser. For selv om de ifølge dem selv har været hinandens modpoler i 16 år, supplerer de hinanden perfekt og fokuserer hele tiden på deres egen personlige og sportslige udvikling, og på hvordan den spiller sammen med den andens.

”Det er forskelligheden, der er katalysatoren for, at dansen fungerer. De har erkendt, de har brug for hinanden. Kristina skal hives frem af Peter, og hun skal holde ham på jorden,” siger Claus Larsen, der selv har været professionel danser. Han er coach for parret og tager sig blandt andet i samar-bejde med en ekstern træner af deres mentaltræning.

Proppen fl øj af En af de mest oplagte forklaringer på succesen er timing. I lang tid har Peter og Kristina danset om førstepladserne

mod det danske par Viktoria Franova og Klaus Kongsdal, der længe havde overtaget. Men da de sidste år blev professionelle samtidig med nogle af Peter og Kristinas værste internationale konkurrenter – et italiensk par – var der ikke mange tilbage til at genere dommernes blik for Stokkebroe-parrets teknisk fuldendte paso doble, rumba, cha cha cha, samba og jive.

”Det var som en prop, der havde holdt os nede, men som fl øj op, og så skød vi af sted. Pludselig var vi heroppe, og dem vi dansede mod hernede,” siger Kristina Juel Stok-kebroe og lader håndfl aden dale fra et niveau i luften til et længere nede for at understrege sin forklaring af, hvad der skete, efter at to-tre andre par blev professionelle.

Fortælling frem for teknikMen timing er ikke alt, når man vil til tops blandt verdens bedste. En ting er fysikken, som en nylig test fra Team Danmark vidner om er i top. Kristina og Peter har en kondition på niveau med professionelle fodboldspillere. En anden ting er teknikken og æstetikken. Dans er nemlig mere end en sport, forklarer den tidligere professionelle dan-

ser Lene James, der igennem mange år har været dansernes daglige træner i deres nuværende hjemby Århus, og som er en international anerkendt danseinstruktør på eliteplan.

”Det handler ikke kun om at kunne danse 16 danse i træk. At danse er et sprog, man bruger til at fortælle publikum en historie. Det er noget urørligt og kan ikke formuleres, for det er sjælen og det personlige instinkt, danserne bruger. Så det handler om at gøre det, du elsker og kunne udtrykke den glæde for andre,” siger hun.

Men hvor andre lader det kunstneriske og improvisatoriske fylde mest, har Kristina og Peters klare styrke været deres teknik og sans for detaljer. Intet trin eller armbevægelse er overladt til tilfældigheder. De danser altid det, de har trænet, fortæller Lene James. Indtil for ganske kort tid siden har parret dog måtte kæmpe med at få formidlet passionen for dansen til dommerne. Perfektionismen og vinderviljen stod i vejen. For hvor mange andre elitesportsfolk bruger kroppens psykiske spændinger til at opnå eksplosiv styrke og udholdenhed, hæmmer en spændt krop dansernes præ-

station. Derfor er det vigtigt at slappe af, når man danser – og det var især Peters problem, at han var for spændt under turneringer og gav sig næsten for meget i sin iver efter at tiltrække sig dommernes opmærksomhed.

At leve er at danse – at vinde er ok Men inden for de seneste par år har spændtheden løsnet sig. En ny indsigt har erstattet parrets fokus på resultater med en ren glæde ved sporten. Inden for to år har de oplevet Kristinas far blive alvorligt syg og gennemgå en vanskelig operation, og Peter mistede forrige jul sin mor, der var blevet syg af kræft. De to familier har været mo-ralske og økonomiske støtter for deres enebørn tilbage fra danseskoletiden i barndomsbyen Odense, og oplevelserne fi k parret til at sætte se dansen i et helt nyt perspektiv.

”Vi blev pludselig opmærksomme på, at vi alle skal herfra, og så blev alting – også det at vinde turneringer – lige-gyldigt,” forklarer Kristina og Peter fortsætter:

”Ja, det begyndte med ligegyldigheden. Hvorfor overhovedet være her, når det hele alligevel ender. Men efterhånden indså

AT DANSE ER ET SPROG, MAN BRUGER TIL AT FORTÆLLE

PUBLIKUM EN HISTORIE. DET ER NOGET URØRLIGT OG KAN IKKE

FORMULERES

16

vi, at når vi nu er her, kan vi ligeså godt nyde livet og gøre, det vi kan lide mest. Dansen fylder vores liv med mening.”

Fra da af oplevede de begge, at dansen eller opgaven, som de kalder det, blev sjovere, og topresultatet var ikke længere det eneste fokuspunkt. Da de distancerede sig fra resultaterne, koncentrerede de sig automatisk mere om dansen, og så brød de for alvor alle barrierer. Efter for første gang i meget lang tid at have slået ærkerivalerne Viktoria Franova og Klaus Kongsdal til Copenhagen Open sidste år, forsvandt frygten for at tabe, og de andre konkurrenter blev til luft omkring dem. Det var den selvtillid og styrke, som parret trak på til EM i Ungarn, og som sikrede dem sejren trods konkurrenternes hjemmebanefordel.

”Inden EM-turneringen satte vi ord på frygten, holdt den op og så på den. Vi tænkte: Hvad er det værste, der kan ske. Det er måske at tabe, så har vi det skidt dagen efter, men så er det alligevel ikke værre. Vi skal alligevel træne videre. At gennemgå tankerne satte os i en tilstand af at turde alt,” fortæller Peter og Kristina i munden på hinanden. De måtte bagefter grine ad deres forestillinger om det ungarske publikums vilde opførsel.

”De blev jo helt tæmmet,” siger Kristina.

Vild med viljestyrke Både Peter og Kristina tog deres første danseskoletrin som treårige i Odense. Da de som 13 og 14-årig fandt hinanden, vandt Kristina allerede turneringer med en anden partner og var fast besluttet på en karriere som latindanser. Peter var vild med dans, men latin var bare fem danse blandt mange. Forældre og danselærere synes da heller ikke, at det var et ”match made in heaven”, da de to teenagere blev kærester, brød med deres tidligere dansepartnere og absolut ville danse sammen, men de kom hurtigt på andre tanker, da de oplevede den fælles viljestyrke. Den kom blandt andet til udtryk efter en succesfuld periode, hvor parret havde vundet mange mesterskaber og følte, de kunne klare alt. Men selvtilliden byggede dengang ikke på tung erfaring, og pendlingen mellem Odense og Århus Sports-danserforening, og deres jagt på øvelokaler i Odense, gik ud over dansen. Det resulterede i tabte turneringer, og Peter og Kristina mistede i 1994 den økonomiske støtte fra Team Danmark. Efter rådslagning med forældrene, tog de to unge fynboer dog kampen op. Forældrene oprettede en konto med penge, der akkurat kunne dække danseudgifterne, og med sammenbidte tænder fi k parret på et halvt år danset støttekronerne fra Team Danmark ind igen.

Viljestyrken fi k dem også til at bryde med den tradition, der fi k alle danske dansetalenter til at søge til udlandet for at udvikle sig. I stedet for at leve en kummerlig tilværelse i London og bruge alle sparepenge på dyre dansetimer, fl yttede de to teenagere sammen i Elitelandsbyen i Århus. Men kæresteforholdet måtte for en kort periode give efter

for træningsture til udlandet, det lille kollegieværelse og de vidt forskellige teenagetemperamenter. I dag ved de præcis, hvordan de supplerer hinanden positivt, og hvornår de er urimelige over for den anden.

”Kristina har lært mig meget. Hun er meget følsom og ekstrem opmærksom på, om folk har det godt omkring hende. Jeg er mere egocentreret, men hun har trukket mig i den anden retning. Vi er den rigtige cocktail,” siger Peter, og Kristina tager over:

”Peter presser mig ud i yderlighederne og får mig til at tage initiativer. Ellers er jeg tilbøjelig til bare at følge med og ikke mærke efter, hvad det er, jeg selv vil,” siger hun.

De første danske verdensmestre i latinSpringet til de professionelle rækker lurer lige om hjørnet, men det enorme forventningspres efter det seneste års sublime præstationer, skræmmer dem ikke.

”Vi er ikke bange for at sige, at vi vinder, men vi er heller ikke bange for at tabe,” siger Peter om det kommende verdens-mesterskab og sammenligner dansen med et brætspil:

”Man spiller ludo for sjov – ikke for at tabe, men for at se, om man kan vinde. Det er spillet, der er sjovt og hyggeligt – ikke rusen ved at vinde. Vi er blevet bedre til at have det sådan med dansen. I dag nyder vi den mere og sørger for, at vi hygger os sammen, når vi træner. Vi skaber en rar hjemmefølelse, når vi danser,” siger Peter Stokkebroe, der i dag også arbejder med et stjernesystem, hvor han sørger for, at hans spændthed i kroppen ligger på to ud af i alt fem stjerner, når de er til turnering.

Efter den seneste stribe sejre, er der ikke mange undskyld-ninger for ikke at blive professionelle, men foreløbig har de meldt ud, at de danser EM som amatører til april 2007. Turneringen bliver afholdt i deres klub i Århus, og både de og trænerne ser gerne, at de sætter et sejrrigt punktum for amatørkarrieren i deres jyske hjemby. Men ifølge coach Claus Larsen skal vi ikke regne med, at Stokkebroe-parret bliver bombet særligt langt ned ad ranglisten, når de træder ind på den professionelle scene:

”Fremtiden er lysende. De skaber sig i øjeblikket et fantastisk navn, og når man som amatører dominerer så meget, kommer de også til tage sig rigtigt godt ud som professionelle,” siger han, og spår, at Peter Stokkebroe og Kristina Juel Stokkebroe bliver de første danske profes-sionelle verdensmestre i latindans.

Hvis den spådom går i opfyldelse, så vil der utvivlsomt være fl ere danseentusiaster fra Danmark, der vælger at rejse rundt i Europa og resten af verden for at lade sig begejstre af parrets dans.


De største begivenheder i Peter Stokkebroe og Kristina Juel Stokkebroes dansekarriere:

2006: VM i september 2006: Europamestre i latin i Ungarn i maj 2006: Vinder British Open i Black Pool, England i latin2005: Bliver skadet ved EM og udgår2004: Bronze ved både EM og VM i latin2003: Sjetteplads ved EM

2001: Fjerdeplads ved VM og nummer syv ved EM i latin2000: Europamestre og Verdensmestre i ti danse1999: Nordiske mestre, EM-sølv og VM-bronze i ti danse1998: Danmarksmestre i ti danse1997 og 1996: Nordiske mestre i ti danse1994: Vinder VM for ynglinge i standard og latin1991: Danmarksmestre i ti danse (standard og latin)1990: Peter Stokkebroe og Kristina Juel danner par


Af Christian Blomgreen

”Din timing er perfekt, og det lyder som om, du har gjort mange ting rigtigt. Du har uddannelsen, og du har den perfekte alder til at skyde din civile karriere i gang. Men inden du søger job, skal du udarbejde et cv. Det vil følge dig resten af din tid på arbejdsmarkedet, så du kan lige så godt komme i gang med det samme,” siger rekrutteringschef i Adecco, Søren Dahl, mens han kigger op fra sin notesblok. Over for ham sidder den tidligere elitebadmintonspiller Pernille Harder. Hun indstillede for få måneder siden sin internationale badmintonkarriere, der bragte hende til seks VM og et OL i Athen i damedouble.

Nu skal hun sluses fra en verden bestående af træning, kostplaner og fjerbolde ud i det civile liv, hvor hun skal starte helt forfra på en ny karriere. En ny verden venter, hvor Team Danmark ikke længere hjælper med at få kar-rieren til at hænge sammen, og atleten måske ikke længere kan bruge sit sportstalent. Det kan være et svært sporskifte, for mange topatleter har ikke tid og overskud til at tænke på karrieren uden for sportens vante rammer, fordi de har ofret al disponibel tid og energi på idrættens alter.

Pernille Harder har sagt ja tak til Team Danmarks tilbud om karriererådgivning hos vikar- og rekrutteringsbureauet Adecco, hvor hun er i gang med det første af tre moduler, der skal hjælpe hende med at afklare, hvad hun har lyst til at arbejde med i fremtiden.

EN NY VERDEN VENTER

Det kan være svært at fi nde plads til de langsigtede tanker om livet efter sportskarrieren i en kalender, der er stramt styret af træning og konkurrencer. Derfor tilbyder Team Danmark karriererådgivning til atleter, der er på vej ud i erhvervslivet efter en årrække i sportens tjeneste. Puls tog med den tidligere badmintonspiller Pernille Harder til karriererådgivning hos Adecco.

”Man lever lidt i en osteklokke som badmintonspiller, hvor man næsten hele tiden er sammen med andre badminton-spillere. Det har været svært at kombinere uddannelse og sport, men det har i det mindste givet mig et solidt planlægningsgen,” siger Pernille Harder, der i juni i år blev bachelor i marketing fra Handelshøjskolen i København. Virksomheder ringerSelv om der kan virke langt fra træningsbanen til et godt og tilfredsstillende job i erhvervslivet, er der mange egenskaber atleterne kan tage med sig fra sportens verden til erhvervs-livet. At være topatlet kræver nogle personlige egenskaber, mange fi rmaer efterspørger i øjeblikket. Derfor kan det være en stor fordel at have en karriere som Team Danmark-atlet med i rygsækken, når man skal ud og søge job.

”Vi oplever ofte, at virksomheder ringer til os og spørger, om vi har kontakt med nogen, der tidligere har dyrket eliteidræt. Det viser, at erhvervslivet godt er klar over, at topatleter besidder nogle kompetencer, som er værdifulde på arbejdsmarkedet,” fortæller Søren Dahl.

Adecco har beskrevet disse kompetencer, der kendetegner en topatlet, under forkortelsen DAMB. Det står for Disci-plin, Ambitiøs, Målrettet og Bedst når det gælder.

”Der er nogle ting, der taler imod tidligere topatleters chancer på jobmarkedet. For eksempel kommer de relativt sent i gang på arbejdsmarkedet og nogle har ikke fuldført

20

en uddannelse, når de stopper. Til gengæld giver DAMB-kompetencerne et forspring i forhold til andre jobansøgere, og det skal man selvfølgelig udnytte på den rigtige måde. Men det er nødvendigt at være bevidst om, hvad det er man kan med en baggrund i elitesport, og hvordan man formidler de kompetencer til arbejdsgiverne,” siger Søren Dahl. De tre modulerRådgivningen hos Adecco er bygget op omkring tre modu-ler. Første modul fokuserer på at få afklaret, hvilke ønsker til erhvervskarrieren, man går rundt med inde i maven, og hvordan disse ønsker kan blive opfyldt. Har atleten allerede redskaberne til at opfylde ønskerne, eller skal han eller hun ud og kvalifi cere sig yderligere?

”I andet modul sender vi atleten gennem nogle forskellige test for at blive klogere på, hvilke specifi kke personlige egenskaber atleten har. Det hjælper for eksempel ikke noget, hvis atleten siger, han gerne vil være sælger men ikke har evnen til at sælge noget som helst. Så må vi ind

og kigge på, hvorfor han gerne vil det og måske foreslå, om det ikke ville være en god idé at gå en anden vej,” forklarer Søren Dahl.

Samtidig udarbejder atleten og Adecco en handlingsplan for det næste halve eller hele år, så atleten systematisk kan arbejde hen i mod ønskejobbet.

Tredje modul handler kort og godt om at skaffe et job. Mange topatleter har aldrig skrevet en ansøgning eller lavet et cv, og det er to ting, der skal være i orden – ellers kommer man ikke gennem nåleøjet, hvad enten man er tidligere idrætsstjerne eller ej.

”Især et ordentligt cv er afgørende for, om man kommer i betragtning. Det skal være opbygget systematisk og oversku-eligt. Hvis cv’et ikke ser interessant ud, bliver ansøgningen aldrig læst, så vi bruger en del tid på at sætte et godt cv op sammen med atleten undervejs i rådgivningsforløbet,” siger Søren Dahl.

Afstem forventningerneSelv om det kan være en fordel at kunne skrive ti års fjerbold, sejlads eller sprint på cv’et, er det dog langt fra sikkert, at der venter et højtlønnet og attraktivt job. Det er ifølge Søren Dahl kun meget få atleter, der automatisk kan veksle deres navn til en god stilling, efter at sportskarrieren er forbi.

”Jeg har mødt mange, der ikke er forberedte på, at der ikke som en naturlig ting venter en stor stilling på dem, når de indstiller karrieren. Jeg har talt med fl ere – især fodboldspillere – som har halvfærdige uddannelser og stort set ingen erhvervserfaring. Alligevel har de meget høje forventninger til, hvilke job de vil blive tilbudt, når fodboldstøvlerne er brugt for sidste gang,” siger han.

Pernille Harders forventninger ligger dog godt i tråd med realiteterne. Hun håber på at kunne kombinere sin erfaring fra sportens verden med sin uddannelse i marketing.

”Jeg kunne godt tænke mig, at arbejde i en virksomhed, som på en eller anden måde har forbindelse til idræt. Det

kunne for eksempel være i en marketingsafdeling i en virksomhed, der sponsorer sport,” fortæller hun.

Ifølge Søren Dahl passer hendes profi l godt til sådan en stilling. Men der er stadig et stykke vej, før hun ikke vil være til at komme udenom, hvis den rigtige stilling skulle dukke op.

”Du skal udarbejde et cv med dine badmintonresultater, dine uddannelser, dine it-færdigheder og så videre. Næste gang du kommer, hjælper jeg dig med at stille det op, og så laver vi en handlingsplan for, hvordan du bedst gør dig egnet til sådan et job. Det indebærer formentlig, at du skal til at lede efter et studierelevant arbejde, så du også kan skrive noget erhvervserfaring på cv’et. Det er vigtigt, at du allerede nu begynder at arbejde målrettet mod at udbygge dit cv, så du ikke vil være til at komme udenom, når drømmestillingen bliver slået op.”

JEG HAR MØDT MANGE, DER IKKE ER FORBEREDT PÅ, AT DER

IKKE SOM EN NATURLIG TING VENTER EN STOR STILLING PÅ

DEM, NÅR DE INDSTILLER KARRIEREN

21Puls 02 / September 2006Onlinesalg: www.cyclingpower.com - 28 71 59 96E-mail: [email protected]

I personalegruppen er bl. a. Per Sandahl - verdens-mester 2004, dm i enkeltstart, ol-deltager m.m.

CYCLINGPOWER.COM®

®

Butik/værksted og online - racercykler, mtb, citybikes, tilbehør, udstyr, tøj og sko

Gammel Viborgvej 89, DK-8471 Sabro (Århus)ved motorvej E45 afkørsel 47 - tæt på BilkaHverdage 13-17 lørdage 10-14 86 24 96 48

A-ClassBBBBlack BullCampagnoloCannondaleCycloneGiroHaloGrisleyIsaacLimarMontagueOmegaProPro-LitePython ProRitcheySchwalbeSelle ItaliaSigmaShimanoTacxTimeTrigonVDOVentourVitargoVredesteinWellgoX-TremeZippm. fl..

Kun 2 - 3 dages leveringstid ved onlinekøbFuld garanti og ombytningsret i henh. til gld. lov-givning.Alle cyklerne i denne annonceeleveres færdigsamletVi forhandler normalt professionelt udstyr til professionelle,licensryttere og kræsne motionscyklister - De forlanger alletopkvalitet og kompetent betjening - Vi har selv prøvet allede varer, vi sælger og vi kan derfor stå inde for kvaliteten.

Vi er sponsor for detdanske UCI-hold Glud& Marstrand Horsens

Vi er distributør og for-handler af de dansk desig-nede Python Pro cykler

Vi forhandler Black Bullcarbon cykler

Vi er agent og eneforhand-ler af Pro-Lite carbon cyk-ler og udstyr

Xtreme Racing - dansk designet racercykelShimano Sora udstyr, Alex hjulsæt, kulfiber-forgaffel - før 5.499,- Kr. nu kun 4.999,- Kr.

Leveres også som citybike med indvendigt Shima-no gear og fladt styr til kun 4.499,- Kr.

Montague Paratrooper - U.S. Army mtb, medskivebremser, Shimano LX udstyr, Alex hjulsæt,affj. forgaffel, beartrap pedaler, kun 7.495,- Kr.

Leveres også som Tactical Mountanbike i armygrønmed Shimano Deore udstyr til 6.495,- Kr.MX brushed aluminium, Shimano Alivio udst. 5.995.- Kr.DX Crossover, citybike, Shimano Altus udst. 3.795,- Kr.Alle Montague cyklerne er yderst robuste og letteog de kan foldes sammen - de er til at have med ibilen i bilen og båden - til jagt, fisketure, cykling inaturen eller som som livsstilscykel får du ikke no-get bedre. LIVSTIDSGARANTI PÅ STELLET!

Cyclone Street Lady elegant, let og samtidig robustcitybike fremstillet af 6061 aluminum, der normalt bru-ges til racercykler og montainbikes - med 8 indvendigeShimanogear, Rigida hjulsæt, styr, frempind og sa-delpind i 6061 aluminium. Leveres også i en sort herre-model. Prisen er kun 3.998,- Kr.

Masser af cykeltøj til stærkt nedsatte priser - Python Pro er dansk designPython Pro jakke m. 3 lommer - før 399,- Kr. kun 199,- Kr.Python Pro bibshorts m. korte ben, sorte, før 359,- Kr. nu kun 199,- Kr.Python Pro jersey m. 3 lommer, mørkeblå, 1/5 lynlås, før 239,- Kr. nu kun 139,- Kr.Python Pro jersey m. 3 lommer, sort, ventilation og 1/1 lynlås før 279,- Kr.kun 159,- Kr.Python Pro jakke , fleece, hvid med lommer og reflekser, kun L, før 379,- Kr. nu kun 199,- Kr.Endvidere har vi også tøj fra Xtreme og Ventour. Se vores hjemmeside.

Cyclone MTB Deore 27-sp Mountainbike i pro-fessionel kvalitet med Shimano Deore udstyr, 27gear, affjedret forgaffel, Alex hjulsæt. Cyklen erfresmtillet i 6061 aluminium - kun 4.499,- Kr.

Python Pro racercykler fra 7.999,- Kr.Pro-Lite racercykler fra 16.999,- Kr.Black Bull racere fra 11.999,- Kr.Cannondale racercykler fra 14.990,- Kr.

Xtreme hjelmkun 249 gram!Med cykelbrillerFør 699,- Kr.Nu kun 399,- Kr.

22

Hvem kan få rådgivning hos Adecco?Alle Team Danmark-støttede atleter kan søge om at få dækket udgifterne til et karriererådgivningsforløb hos Team Danmark-sponsoren Adecco. Specialforbundenes sportschefer og konsulenterne i Team Danmark vurderer herefter, om atleten opfylder betingelserne for at blive tilbudt et rådgivningsforløb. Der er ikke udstukket faste retningslinier for, hvilke betingelser, der skal opfyldes, og derfor bliver hver enkelt ansøgning vurderet individuelt. Som hovedregel skal idrætskarrieren dog have været tidskrævende og på internationalt højt niveau for at kvalifi cere til et rådgivnings-forløb.

DAMBTopatleter har nogle kompetencer, som er meget efterspurgte i erhvervslivet. Adecco har beskrevet disse kompetencer under forkortelsen DAMB:• Disciplineret• Ambitiøs• Målrettet• Bedst når det gælder

Seks ting du skal overveje inden sportskarrieren slutter• Overvej tidligt, hvad du vil beskæftige dig med, efter idrætskarrieren er indstillet. • Lav en langsigtet plan med dine ønsker til et liv på arbejdsmarkedet.• Tag en uddannelse – også selv om det kræver meget planlægning.• Få relevant erhvervserfaring.• Vær realistisk med dine muligheder. De færreste kommer direkte ud i en chefstilling.• Lav et cv. Det følger dig resten af livet, og det er vigtigt, at det opbygges systematisk. Arbejdsgiverne læser oftest cv’et før selve ansøgningen, når de er på udkig efter nye medarbejdere.

Tre tidligere topatleter om erhvervskompetencer hentet fra elitesport

Tonny Thierry Andersen, Chief of Investor Relations i Danske Bank. Tidligere europamester i judo.“Både i job og uddannelse har jeg kunnet bruge mange af de redskaber, judo har lært mig. Når man træder ind på judomåtten, gælder det om at være 100 procent koncentreret og kunne performe i de rigtige øjeblikke. Det er det samme i erhvervslivet. Jeg bliver ikke nervøs og stresset, selv om jeg skal holde et foredrag for mange hundrede mennesker. Men det handler også om, at jeg ikke er bange for at tage de hårde kampe i virksomheden, selv om jeg på forhånd ved, at det giver nogle knubs. Det har jeg lært gennem sporten, hvor konfl ikter bliver løst her og nu.”

Dorthe Kjær, direktør i Maxim-Promax. Tidligere europamester i badminton.”Jeg tror mest, det er på et ubevidst plan, at man som tidligere topatlet har nogle kompetencer, der med succes kan overføres til erhvervslivet. Det er specielt vilje, udholdenhed og den disciplin, som eliteidræt kræver. Når jeg sidder i møder, kan jeg mærke, at det næsten føles som en konkurrence. Jeg skal præstere noget over for de mennesker, jeg forhandler med, og det er en god velkendt følelse. Samtidig har jeg en selvtillid med fra badmintonbanen, der giver mig en tro på, at jeg godt kan klare mig. Som topatlet prøver man hele tiden at stræbe efter det højest opnåelige, og det kræver selvtillid at gå efter det.”

Katja Moesgaard, direktør og stifter af MEC Sponsorship. Tidligere anfører for ishockeylandsholdet.”Fra min ishockeykarriere har jeg taget en vilje og en tro på, at ting godt kan lade sig gøre, med over i min civile karriere. Troen på, at ting godt kan lade sig gøre, tror jeg er typisk for topatleter, der er vant til at kæmpe og sætte høje mål. Samtidig er jeg ikke bange for gentagelser. For at blive rigtig god til sport, er man nødt til at øve de samme ting mange gange i træk. Den fl id, det kræver, har jeg også taget med mig over i min erhvervskarriere. Det giver resultater, hvis man hele tiden øver sig – både i sportens verden og i erhvervslivet. Som anfører for landsholdet lærte jeg også at være leder. Som anfører skal man udvise menneskelig forståelse, og kunne give konstruktiv kritik til sine holdkammerater. Det er præcis det samme i mit nuværende job.”


Rugvænget 40, 2630 TaastrupTelefon 43 99 99 99

Friis Hansens Vej 2, 7100 VejleTelefon 75 85 49 99

www.aaren.dk · email: [email protected]

Når rengøring igen er blevet et håndværk

DagligRengøring • VinduesPolering • EjendomsService

Et udpluk fra vort kundearkiv:

Field’s Diamanten Man B&W Diesel A/S Parken Sports &Entertainment A/S


LIGGER STYRKEN I

STØRRELSEN?

Af Pernille Rype

Brede skuldre over stropløse kjoler, store overarme, kæmpe lår og udspilede lægmuskler i stiletterne. Et skrækscenarium for mange kvinder – også for kvindelige eliteidrætsudøvere. Derfor undgår alt for mange at udføre en del af den daglige træning i styrkerummet. Men vægt-træningen er ofte altafgørende for, om kvinderne når helt til tops i deres idrætsgren, og faktisk lader det sig gøre at løfte tunge vægte og træne eksplosiv styrke, uden at kroppen forvandler sig til et opsvulmet muskelbundt. Det viser videnskabelige studier og praktisk erfaring. Enkelte sportschefer og trænere – især indenfor atletik – forsøger i øjeblikke at gennemtrumfe mere styrketræning hos de kvindelige atleter.

”Nogle kvinder ser, hvordan mændene svulmer op i væg-trummet, og sådan ønsker de ikke at se sig selv. Men griber de træningen rigtig an, behøver de ikke blive store på den samme måde,” forklarer Lars Nielsen, som er sportschef for Dansk Atletikforbund og træner for springerne.

Ifølge ham og andre trænere, skal der en mentalitetsæn-dring til blandt kvinderne, før de for alvor griber fat om vægtene. Udover at punktere myten om, at musklerne vokser voldsomt af den slags træning, må de blive mere bevidste om, at for at blive rigtig gode, må de i stort set alle idrætsgrene også være stærke.

Tungere og færre løft Indtil nu har mange trænere fået kvindelige udøvere til at løfte lettere vægte med mange repetitioner. Men vil

kvinderne have stærkere muskler med et minimum af vækst, tyder forskning og empiri på, at man bør træne helt anderledes. Hvis kvinderne i stedet laver få tunge og eksplosive løft, træner de deres eksplosive og maksimale styrke, uden at muskelmassen udvider sig på samme måde som ved mange lettere gentagelser.

”Selvfølgelig skal man være forsigtig, når man begynder at styrketræne. Men alt for mange kvinder lægger sig på et plateau, hvor de ikke løfter tungt nok til at udvikle deres styrke,” siger Lars Nielsen, der har omvendt fl ere kvindelige idrætsudøvere til at styrketræne mere.

”Kvinderne opnår bedre resultater og får samtidig en fl ot-tere krop, når de styrketræner. Ofte bliver de endda mere målrettede end drengene, når de først fi nder ud af, at vægt-træningen kan hjælpe dem til at nå deres mål,” siger han.

Trænerne mangler forståelseKastetræneren Vesteinn Hafsteinsson træner blandt andre spydkasteren Christina Scherwin, som i øjeblikket stormer frem på verdensranglisten. Ifølge ham, har mange trænere ikke forstået, hvor vigtig styrketræningen er for stort set alle idrætskvinder. Inden for mange idrætsgrene afviser man stadig at tage regelmæssig træningstid fra de tekniske øvelser til at løfte vægte, og især kvinderne slipper alt for let fra at arbejde med deres eksplosive styrke.

”Kvindeidealet er, at man skal være lille og slank, og det påvirker også eliteudøverne. Men det er en gammel myte, at man bliver stor af styrketræning. Styrketræning er vigtigt for alle idrætsmennesker, og for kvindelige kastere er det

Dilemmaet er typisk for mange kvindelige atleter – for at blive stærkere, må de også blive større. Derfor styrketræner få danske kvindelige eliteudøvere for alvor, selv om styrken for det meste er altafgørende for, om de kommer til tops. Forskning og fl ere træneres erfaringer viser imidlertid, at kvinder kan opnå maksimal og eksplosiv styrke i vægtrummet uden at få hårdt pumpede muskler.

26

helt afgørende, hvis de vil nå til tops,” siger Vesteinn Hafsteinsson.

Han forklarer desuden, at det er langt sværere for kvinder end for mænd at danne store muskler, fordi mændenes øgede mængder testosteron stimulerer musklernes vækst mere end kvinders østrogen.

Styrken giver resultaterFlere kvindelige eliteudøvere har da også trodset frygten for at blive store, og har taget godt fat i de tunge vægte og mærket resultaterne af en nyerhvervet styrke. En af dem er løberen Rikke Rønholt, der har styrketrænet jævnligt i fl ere år. Men for et år siden skiftede hun fra at træne med forholdsvis lette vægte og mange repetitioner til at træne med tungere vægte og færre repetitioner, og det gav helt uventede resultater. I dag løber hun tre tiendedel hurtigere 800 meter løb, har forbedret sin 400 meter med et helt sekund i forhold til året før, og for nylig satte hun dansk rekord i 400 meter løb.

”Og jeg er ligeså trimmet, som jeg altid har været, selvom jeg styrketræner mere. I vinter, hvor jeg lavede fl ere gentagelser, strammede cowboybukserne lidt. Men når jeg opnår den slags resultater, er det det hele værd, og så snart jeg trapper lidt ned, svinder jeg ind igen,” siger Rikke Rønholt, der har fundet ud af, at hun sagtens kan vægttræne helt ind i konkurrencesæsonen, hvis bare hun holder gentagelserne på et lavt niveau.

Behøver bedre rådgivningUden for atletikklubberne er det straks sværere at fi nde kvindelige udøvere, der taler i ligeså positive vendinger om styrketræning. Hos roerne hersker der for eksempel ingen tradition for vægttræning. Først i vinteren 2005-2006 har herrerne eksperimenteret med styrketræning, og Team Danmark tilskyndede ved sæsonstarten klubberne til at fokusere mere på den del af træningen. Men kvinderne ser stadig afventende til.

Ifølge eliteroeren Juliane Elander Rasmussen handler det om, at roerne hellere vil bruge tiden på at træne teknik på vandet. Mændene har også en anden gulerod end kvinderne ved at vægttræne, fordi de ikke har så meget imod at se muskuløse ud, som mange piger har, mener Juliane Elander

Rasmussen. Alligevel erkender hun, at hun kunne træne sin eksplosive styrke mere i styrkerummet.

”Men når vi ikke har tradition for at styrketræne, skal man begynde et sted. Hvis vi kunne få mere vejledning fra en træner, der sikrer, at vi får det optimale ud det, tror jeg ikke, pigerne vil have noget imod at løfte vægte. Slet ikke, hvis nogen fortalte os, at vi kunne komme til at ro stærkere af det,” siger hun.

Forebygger skader Vesteinn Hafsteinsson mener også, initiativet bør komme fra trænerne, men at mange af dem måske mangler viden og uddannelse indenfor den del af træningen. Det er ærgerligt, for udover at kunne lægge større styrke bag præstationerne forebygger styrketræningen også skader.

Ifølge testassistent og fysisk træner Peter Mortensen fra Team Danmarks testcenter på Bispebjerg hospital kan en lang række skader både forebygges og behandles med den rette styrketræning. Jo stærkere og mere velkoordinerede muskler, kvinderne har, jo bedre bliver de til at stabilisere deres led i kraftfulde afsæt, hop og vrid.

”Hvis du altid træner løb, slider du hele tiden på de samme anatomiske strukturer. Men kombinerer du træningen med styrketræning, deler man belastningen af kroppen ud, og den kan derfor holde til mere,” siger han.

Peter Mortensen og trænerne anbefaler altså varmt rimelige mængder styrketræning, men både de og Rikke Rønholt mener, at dødsstødet til myten om vægttræningens bo-dybuilder-effekt må komme fra den enkelte udøver selv. Vil man være god til sin idrætsgren, kræver det i stort set alle tilfælde, at man ændrer sin kropsbygning. Så selv om kvinderne ikke bliver meget større af styrketræning, må de fi nde sig i at se mere stærke og robuste ud. Som Rikke Rønholt skarpt formulerer det:

”Man må spørge sig selv, om man vil vinde en skønheds-konkurrence, eller om man vil være verdensmester i sin sport.”

KVINDEIDEALET ER, AT MAN SKAL VÆRE LILLE OG SLANK, OG

DET PÅVIRKER OGSÅ ELITEUDØVERNE. MEN DET ER EN GAMMEL

MYTE, AT MAN BLIVER STOR AF STYRKETRÆNING


Sådan styrketræner du uden at blive for stor:

• Repetitions maksimum: Generelt kan styrketræning både øge styrke og muskelmasse, men hvor meget, man øger de to områder, afhænger blandt andet af, hvor mange RM (repetitions maksimum), der trænes med. 1 RM er det tungeste den enkelte idrætsudøver kan løfte én gang.

• Tunge løft: Ønsker man stærkere, men ikke større muskler, bør man blandt andet træne med belastninger på 1-6 RM, tyder forskning og empiriske undersøgelser på. Denne træningsform kan dog være årsag til overtræning og skader ved ensidig og overdreven brug og bør derfor ikke stå alene i længere perioder. Begyndere bør lægge ud med lettere vægte og så øge vægten over en periode.

• Eksplosive løft af lettere vægte på 6-20 RM øger den eksplosive og maksimale styrke, men kvinderne bør her kun lave op til 6 gentagelser. Ved for mange repetitioner syrer musklerne til, og udmattelsen øger produktionen af de stoffer, der blandt andet får musklerne til at vokse. På de tungere belastninger (6-10 RM) kan kvinderne lave færre repetitioner (2-5).

• Lettere eksplosiv træning (lettere end 20 RM) er effektivt til at udvikle den eksplosive styrke, men mindre effektivt til at udvikle den maksimale styrke. Her skal kvinderne igen lave få repetitioner og undgå udmattelse.

• Et kvalifi ceret mix af de tre ovenstående træningsprincipper 2-4 gange om ugen er at foretrække for langt de fl este.

• Partials: For at minimere graden af muskelvækst kan man desuden benytte ”partials” eller løft med ”restricted range of motion”, hvilket betyder, at vægten kun løftes i en udvalgt del af bevægebanen. Dette er en effektiv metode til at øge styrken et relevant sted i en bevægelse.

• Konditionstræning (udholdenhedstræning) har desuden vist sig at ”neutralisere” den muskelvækst, som normalt ses i forbindelse med styrketræning, hvis begge træningsformer dyrkes meget. Konditionstræningen medfører samtidig en nedgang i musklernes eksplosive styrke, hvilket er uheldigt i denne sammenhæng.

• Kosten spiller en altafgørende rolle for, om styrketræningen fører til muskelvækst. Er man i energibalance eller energiunderskud vil styrketræning aldrig kunne medføre vægtøgning, selv om øgning af muskelmasse godt kan forekomme på bekostning af nedgang i fedtmassen.

• Individuel respons: Idrætsudøvere reagerer meget forskelligt på styrketræning - nogle vokser og andre gør ikke af den samme træning. Hertil kommer, at nogle idrætsgrene stimulerer meget til muskelvækst (for eksempel gymnastik og visse former for sejlads), og derfor kan kosten til tider være den eneste knap at skrue på, hvis man ikke ønsker at blive større.

Kilde: Testassistent og fysisk træner Peter Mortensen, Team Danmarks Testcenter, Bispebjerg Hospital.

28

VÆGTENE GIVER SPYDDET VINGER

Ved OL i Athen måtte spydkasteren Christina Scherwin se langt efter de stærkere konkurrenters spyd. I dag er hun godt på vej mod medaljerne til OL i Beijing. Hendes seneste rekorder og topresultater tillægger hun primært den styrketræning, hun tog op lige efter det sviende nederlag i 2004.

Af Pernille Rype

På atletikbanen under OL i Athen 2004 kunne Christina Scherwin ikke undgå at bemærke forskellen mellem kon-kurrenternes og hendes eget udseende. De fl este af de andre kvindelige spydkastere var både større og havde langt mere markerede muskler end hende, og det havde åbenbart en afgørende betydning for resultaterne. Den 80 kilo tunge guldvinder satte verdensrekord ved at kaste 70 meter, mens den forholdsvis spinkle og omkring 14 kilo lettere dansker måtte slutte som nummer 29.

I dag ser både Christina Sherwin og hendes chancer til OL i Beijing i 2008 helt anderledes ud. Efter Athen stod hun over for valget om at stoppe eller ændre radikalt på sin træningsstrategi og valgte det sidste. Hun skiftede resolut træner og gik i gang med et målrettet styrketræningsforløb, der skulle gøre hende stærk nok til at kaste længere end konkurrenterne. I dag har hun taget et kilo på i vægt og er gået tre procent ned i fedt. Til VM 2005 blev hun nummer fi re og har for nylig slået dansk rekord ved at kaste 64,06 meter. Det var over syv meter længere end hun kastede til OL. Men trods vægttræningen ser hun ikke meget større ud. Bare mere trimmet og en smule mere muskuløs.

”Jeg kan mærke, jeg har fået et andet gear og kan kaste meget længere, end jeg kunne i 2004. Min teknik har ikke været helt skarp, fordi jeg lige har skullet vende mig til at være så meget stærkere, men det er fedt at mærke, at jeg på trods af det, har kunnet kaste 60 meter nogenlunde stabilt,” siger hun og mener selv, at styrketræningen er det helt afgørende for hendes pludselige topresultater.

”Jeg har jo bevist, at uden den styrke, kan jeg ikke kaste så langt,” siger hun og spekulerer lidt på, om konkurrenterne tror, ”hun er på noget”, fordi hun pludselig giver selv den regerende verdensmester, cubaneren Osleidys Menéndez, baghjul.

”Det ville jeg selv tro, hvis en af de andre pludselig præ-sterede på den måde,” griner hun.

Stærkere og ikke tungereFå uger efter det seneste OL satte hendes nye træner, islændingen Vesteinn Hafsteinsson, hende i gang med et

ambitiøst styrketræningsprogram. Siden da har Christina Scherwin trænet med vægte fi re gange om ugen i vintersæ-sonen og lidt oftere i konkurrencesæsonen, hvor hun dog korter træningspassene ned. Om sommeren styrketræner hun tre dage i træk og holder en dags pause.

Da hun til daglig bor med sin mand i Californien, sender hun ugentlige e-mails til Vesteinn Hafsteinsson, der følger nøje med i præcist hvor meget hun løfter, og hvad hun spiser. Selv om han i begyndelsen gerne så hende veje 80 kilo, har styrketræningsøvelserne kun gjort hende omkring et kilo tungere i form af ren muskelmasse og ikke meget større, end hun var før.

”Min ryg og mine skuldre er måske blevet lidt store, men hvis du kaster spyd eller server i tennis, er det vigtig at have stærke skuldermuskler. Rent fysiologisk kan man nemlig ikke få et hurtigere og mere kraftfuldt kast end musklerne bag på skulderen kan nå at bremse,” siger Christina Scherwin, der slet ikke frygter at blive stor.

”Det tænker jeg slet ikke på – specielt ikke efter to års vellykket træning. Prisen man får, når resultaterne viser sig, er langt større end betydningen af udseendet,” siger hun.

OL-medaljer i vente Ifølge Christina Scherwin burde mange fl ere kvindelige idrætsudøvere forsøge sig med styrketræning, hvis de vil opnå større eksplosiv kraft. Det gælder først og fremmest om at gøre op med sig selv, om man vil sin sport nok – for har man mellemregninger, som at man ikke vil være større, kommer man aldrig til tops.

”Man skal væk fra det billede af en stor russisk kuglestøder, som mange ser, når man taler om størrelse og styrke. Styr-ketræning er ikke ensbetydende med, at man bliver stor,” fastslår hun og har sat sig som mål at kunne kaste 65 meter inden årets udgang. Til OL i 2008 skal spyddet gerne nå ud til 66-67 meter, hvilket forhåbentligt er nok til medaljer.

”Chancerne for at vinde medaljer er mange gange større denne gang, og jeg får det lettere i kvalifi kationerne. Når man er nervøs, falder teknikken oftest sammen som det første, og så må styrken træde til,” siger hun.

30

Etablering af egen virksomhed

Hvornår er det en fordel for en idrætsudøver at etablere sig som en erhvervsvirksomhed?

Hvis der indenfor en periode på tre til fi re år vil kunne opnås et overskud fra indtægterne på sporten, skal man overveje, at etablere sig som en egentlig erhvervsvirksomhed. Hvis man fortsætter som ”hobby-virksomhed” vil man nemlig blive beskattet af sit overskud som personlig indkomst, mens man ikke vil have mulighed for at få fradrag for et eventuelt underskud.

Som erhvervsvirksomhed kan man trække et eventuelt underskud fra sport fra i den øvrige indkomst, for eksem-pel fra civilt job. Herudover kan erhvervsvirksomheder udskyde eventuelle underskud til fradrag i senere skatteår, hvor der er udsigt til overskud.

EGEN VIRKSOMHED OG FRADRAGFÅ SVAR PÅ DINE SPØRGSMÅL

Som erhvervsvirksomhed kan man også opspare overskud i virksomheden, efter den såkaldte virksomhedsskatteord-ning, så overskuddet kun beskattes med 28%, indtil det hæves privat.

Derfor er der mange, der overvejer, om de tidligt i karrieren har udgifter, der kan fradrages i senere års indtægter eller mulighed for fradrag i supplerende indtægt. Men man skal passe meget på. Fradragene skal nemlig betales tilbage, hvis man ikke opnår det forventede senere overskud. Det kan gøre rigtigt ondt, hvis karrieren ikke former sig som forventet, for eksempel i tilfælde af skader. Formålet må ikke være blot at udskyde skatten.

Hvis SKAT skal acceptere, at en idrætsudøver etablerer sig som en erhvervsvirksomhed, skal det sandsynliggøres, at der inden for perioden på tre til fi re år vil kunne opnås et overskud fra sporten.

Spørgsmålene er mange, når eliteudøvere skal tilrettelægge deres økonomi. Advokaterne Charlotte Olsen og Jakob Juul Christensen fra Ret & Råd Sport giver svar på nogle af de mange spørgsmål om aktieselskaber, virksomheder og fradrag.

Eliteidrætsudøvere, der ikke er holdspillere på kontrakt, kan inddeles i 2 kategorier:

Kategori 1: Udøvere med behov for supplerende indtægtUdøverne opfattes af SKAT som en såkaldt ”hobby-virk-somhed”.

Kategori 2: Udøvere, der kan leve af sporten med et større eller mindre overskudUdøverne kan med fordel drive deres idrætsvirksomhed som en egentlig erhvervsvirksomhed med samme fradragsregler som enhver anden erhvervsdrivende.

Der er for begge kategorier fi re enkle råd, der gavner langt de fl este danske idrætsudøvere:

1. Etablér dig kun som en erhvervsvirksomhed, hvis der er udsigt til at sporten giver overskud.

2. Få styr på dine fradrag.

3. Lav ordentlige aftaler med sponsorer, klubber og forbund, så du ikke kommer i klemme med skatten.

4. Etablér en sportspension i bank eller pensions- selskab, hvis der er penge tilovers.

Af Lars Hjorth Bærentzen


For at sandsynliggøre et fremtidigt overskud overfor SKAT, er det nødvendigt med et grundigt forarbejde sammen med rådgivere i form af sportslige og økonomiske analyser, budgetter, forretningsplaner osv. Hvis SKAT ikke aner-kender virksomheden som en erhvervsvirksomhed, skal man betale skattebesparelsen tilbage.

Kan det være en fordel at stifte et anparts- eller aktie-selskab?

Kun ganske få danske idrætsudøvere vil have gavn af at stifte et selskab. Det kan være relevant for udøverne med meget høje indtægter som for eksempel golfspillere eller tennisspillere. Skattemæssigt er der ikke mange fordele ved at stifte selskab frem for at etablere sig som en erhvervs-virksomhed i virksomhedsskatteordningen.

Normalt er den store fordel ved at stifte et selskab, at man hæfter begrænset overfor omverdenen – altså kun med de penge, der er i virksomheden. Det har ikke den store betydning for idrætsudøvere, da de oftest ikke vil have en risiko for at påføre andre tab.

Hvis der er udsigt til et meget stort overskud, kan det være en fordel etablere et såkaldt holdingselskab, der fungerer som en pengetank, hvor overskud kan opspares til lav beskatning. Det er dog en indviklet konstruktion, der kræver nærmere konkret rådgivning.

Ligesom med erhvervsvirksomheder er der risiko for, at SKAT ikke anerkender selskabets fradrag, hvis det ikke kan sandsynliggøres, at virksomheden er bæredygtig i sig selv.

Stifteren af et selskab, altså idrætsudøveren, skal indskyde selskabskapitalen, der som minimum udgør 125.000 kroner for et anpartsselskab. Virksomheden får øgede udgifter til revisor og skal offentliggøre sit regnskab, hvilket mange idrætsudøvere ikke er interesserede i.

Det er altid en konkret vurdering, om man skal stifte et selskab, og det er ikke altid en fordel at gøre det. Det skal nøje overvejes, inden man kaster sig ud i det.

Fradrag og sportsregnskabet

Hvordan fi nder man ud af, om en udgift er fradragsberet-tiget?

For at opnå fradragsret for en udgift, skal den have direkte sammenhæng med sporten, hvilket betyder, at den skal være driftsrelateret, og må ikke have karakter af privat forbrug eller lignende (se side 32, Puls 01, red.).

Hvordan trækker man udgifter fra, som også kan benyttes privat?

Hvis der er tale om omkostninger, der både benyttes privat og i sporten, kan der ske delvist fradrag for den del, der vedrører sporten. For de fl este udøvere er en computer et uundværligt arbejdsredskab til resultater, træningspro-grammer og kommunikation. Det er nok usandsynligt, at computeren ikke også benyttes til private gøremål, for eksempel til mails, studier og internet. Derfor vil SKAT normalt antage, at der er delvis privat benyttelse. Hvis computeren anvendes ligeligt privat og i sporten, kan man derfor fradrage halvdelen af omkostningen i sports-regnskabet.

Kan man fradrage ekstra udgifter som følge af, at man skal passe sit studie?

SKAT er af den opfattelse, at den slags omkostninger er af privat karakter, uanset at de udspringer af behovet for både at studere og drive sin ”virksomhed” som idrætsudøver. Der er derfor ikke fradragsret.

Hvordan beskattes præmier optjent i udlandet?

Mellem de fl este lande er der lavet aftaler, der sikrer, at man ikke både betaler skat i det land, hvor man tjener pengene og i sit hjemland. Oftest er det således, at man betaler skatten i det land, hvor præmien er tjent. Reglerne er indviklede og forskellige fra land til land. Man bør få hjælp af en revisor, når den skattepligtige indkomst skal opgøres – særligt hvis der er indtægter fra udlandet.

Bliver man beskattet af udstyrssponsorater?

En ny skatteafgørelse har netop slået fast, at man ikke bliver beskattet af værdien af relevante sponsorater, hvis det drejer sig om udstyr, som man ellers ville have haft en udgift til. Man skal indtægtsføre sponsoratet, men får et fradrag, der svarer til værdien. På den måde udløser det ingen beskatning. Det er vigtigt at lave klare aftaler med sponsor, så der ikke kommer ubehagelige skattemæssige konsekvenser.

Bliver man beskattet af præmier i form af udstyr, for eksempel et dyrt ur?

Hvis man vinder såkaldte ”varige forbrugsgoder”, det kan være et dyrt ur, idrætsmateriel, elektronik, tøj eller lignende, bliver man beskattet af disse. Værdien fastsættes af idrætsudøveren selv i sportsregnskabet i forhold til købsprisen i den almindelige handel i ind- eller udland.

32

Af Karsten Jensen, koordinerende fysisk træner, Team Danmark

Der kan være mange forskellige ting, der gør et trænings-program godt. For eksempel kan et program være godt, fordi det udvikler knoglernes styrke. Et andet program kan være godt, fordi det udvikler nervesystemet. Dette giver ofte et enten-eller-billede af forskellige træ-ningsprogrammer, og er en af grundene til den forvirring, der kan være for atleter og trænere omkring, hvilke træ-ningsprincipper i programmerne, der bør anvendes.I Team Danmark er der udviklet en ny model for trænings-planlægning, der inkluderer systematisk variation af en lang række effektive principper, så det ikke handler om ”enten-eller”, men om ”både-og”.

Væsentlige aspekter af den nye model er fokusering på fl ere forskellige mål i den samme træningsuge, kontrolleret overtræning og en smidig tilpasning af modellen til atleter med både kort og lang træningsbaggrund.

TræningsplanlægningDe fl este atleter er nok stødt på begrebet ”træningsplan-lægning”. Begrebet dækker over en systematisk variation af træningens komponenter (antal gentagelser, belastning, pauser, øvelser mm).

Formålet med træningsplanlægning er at blive bedre til sin sport. Det vil blandt andet sige at udvikle evnen til

at træne hårdere uden skader – samt at kunne præstere, når det gælder.

Træningsplanlægning kan sammenlignes med en kine-sisk æske, hvor hver æske indeholder en mindre æske. I træningsplanlægning er ”æskerne” at sammenligne med tidsperioder. Der er syv væsentlige tidsperioder.

De syv tidsperioder i træningsplanlægningen1 - En hel karriere2 - Et OL (fi re år)3 - En makrocyklus (3 – 12 måneder, makro = stor)4 - En mesocyklus (2 – 6 uger, meso = mellem)5 - En mikrocyklus (1 uge, mikro = lille)6 - En træningsdag7 - Et træningspas

Team Danmarks nyudviklede model handler om opbyg-ningen fra makrocyklus til det enkelte træningspas. I træningsplanlægning starter man altid med at bestemme indholdet af de lange tidsperioder (i denne sammenhæng makrocyklusen), hvorefter man kan bestemme indholdet af de kortere perioder.

Der er forskellige mål, man kan træne i styrketræning. Der-for er det vigtigt at vide, hvilke mål, man kan forbedre med sin træning. En måde at dele målene op på er følgende:

NY MODEL TIL STYRKETRÆNING

1

2

3


• Knogler og sener eller nervesystemet• Stabiliserende muskler (de små muskler) eller accelere- rende muskler (de store muskelgrupper). • Mange ”hjælpeøvelser” eller færre ”vigtige” øvelser• Maksimal styrke eller eksplosiv styrke.

Nedenstående viser opdelingen af en makrocyklus:• Forberedelse(træning)• Nedtrapning• Konkurrence• Hvile

Nogle modeller for træningsplanlægning kræver lange forberedelsesperioder, hvor man ikke skal i konkurrence, for eksempel 12-16 uger i træk. I disse modeller kan man vælge at træne knogler i seks uger, derefter nervesystemet i seks uger – og derefter eksplosiv styrke i fi re uger. Det er altid nødvendigt at træne et mål så længe, at man rent faktisk bliver bedre og ser en effekt af træningen. I den nye model trænes fl ere forskellige mål i den samme uge. Det har andre gjort før, så det er faktisk ikke nyt.

Lille overtræning glimrendeEn af de nye ting er, at modellen giver en ekstra betoning af de forskellige mål på skift. Modellen består af forskel-lige blokke, der hver for sig giver en lille overtræning af et bestemt mål. En lille overtræning er glimrende, så

længe det ikke udvikler sig til en stor overtræning! En lille overtræning er faktisk mere effektiv end at køre på konstant blus med samme belastningsgrad.

I det mål, der trænes, skiftes blokken ud, før den lille overtræning er blevet stor. Mens et mål får hvile, trænes der hårdt på et andet. Man skal dog stadig have rigtige hvileuger, ca. hver 4.-5. uge, hvor ingen af målene trænes hårdt.

Modellen kan nemt bruges af både øvede og mindre øvede atleter. Øvede atleter bør skifte blokke ofte. Typisk efter en til to ugers træning. Mindre øvede atleter kan skifte blokke efter fi re til seks ugers træning. Modellen kan bruges i sportsgrene med lange forberedelsesperioder, for eksempel atletik eller svømning. Her vil der være stor frihed til at sammensætte blokkene af mål, der skal trænes. Modellen vil også kunne bruges i for eksempel håndbold, eller andre sportsgrene med korte forberedelsesperioder. For håndbold-spillere er et vigtigt aspekt af modellen, at der trænes fl ere mål i samme uge. Er forberedelsesperioden meget kort, bør man fokusere på blokke, der udvikler kvaliteter, der ikke udvikles i den almindelige træning. Hvis man for eksempel springer meget i den almindelige træning – kan det nemt være spild af tid også at springe i den fysiske træning.

Dette er kun en introduktion til den nye styrketrænings-model i Team Danmark. En langt mere udførlig præsenta-tion kan læses i det elektroniske nyhedsbrev Eliteviden, som du kan tilmelde dig på teamdanmark.dk

TRÆNINGSPLANLÆGNINGEN KAN SAMMENLIGNES MED EN KINESISK

ÆSKE, HVOR HVER ÆSKE INDEHOLDER EN MINDRE ÆSKE

4

5

6

7

34

GYMNASTER I FRANKRIG

David Hirschorn har sørget

for egen chauffør i Antibes

David Hirschorn er fl yvende – med en lille smule hjælp

De tre musketerer, Thomas Christensen, Pierre Magnussen og Jeppe Villekjær

Pierre Magnussen og Alexander Windfeld slapper af

Henrik Kræmmer kæmper i styrke-

testen

35

Fort Carré, tidligere militærforlægning, vores hotel i Antibes!!!

Drengene er klar til arbejds-

lejren i 40° graders var me

Mathias Lee styrketræner under vejledning af lands-træner Mariann Rizan

Håndstand i ringe, Mathias Lee

Turister i det

sydfranske, Mathias

Lee og Simon Hansen

Olsen Banden – juniortræner Claus Olsen, Andreas Kristensen, Anders Rydberg og Simon Hansen

36

Af Morten Rodtwittt-Nielsen, formand, Team Danmarks Trænerkomité

Hvis Jesper Cassøe vil forbedre den danske idrætsmodel, så den lever op til Team Danmarks vision, mener jeg ikke, han har det rette fokus. Debatten er en glimrende idé – provokationen kan være nødvendig for at ”komme i gang”, og der er uden tvivl plads til forbedringer blandt trænerne i Danmark. Nok mere på det ledelsesmæssige end på det idrætspsykologiske/mentale område. Jeg mener mere, at det er et spørgsmål om overblik, samarbejde, dialog og kommunikation mellem aktive, trænere, sportschefer, idrætspsykologer/coaches og andre eksperter, end at banke trænerne oven i hovedet med et påstået snæversyn, ansvarsfralæggelse og manglende kompetencer.

En træner er i dag både instruktør, rådgiver og vejleder, men ikke decideret coach i begrebets originale forstand. Jeg tror, det er vigtigt at forholde sig til, at en coachrolle er magtfri. Forstået på den måde, at der ikke ligger nogle hierarkiske relationer mellem coach og fokusperson/-gruppe.Det vil sige, at coachen ingen direkte indfl ydelse har på de svar og løsninger, som fokusperson/-gruppen udarbejder i en coachende samtale. En træner har meget stor indfl ydelse på de aktive. Både i forhold til det rent træningsfaglige, men også på eksempelvis udtagelser og økonomi. For en træner er coachingbegrebet mere et spørgsmål om ledelsesstil i visse situationer, end om direkte mental udvikling i kon-kurrenceøjemed – i form af at skabe ”vindermentalitet”.

Idrætspsykologer og personlige coaches kan være vigtige brikker i det puslespil, det er at skabe toppræstationer. De kan uden tvivl udvikle de mentale kompetencer hos både aktive og trænere, skabe fokus og mentalt overskud. At størstedelen af træningen foregår i de rammer, hvor præstationen leveres er vel hverken mærkeligt eller uhensigtsmæssigt. Deri ligger ikke en nedprioritering af udviklingen af de mentale færdigheder, som selvfølgelig skal implementeres i den daglige træning. Det er i denne situation, at dialogen og kommunikationen mellem coach

TRÆNERE SKAL IKKE VÆRE COACHES

Trænere skal være bedre coaches. Med den overskrift startede Jesper Cassøe en debat i Puls om, hvorvidt trænere i Danmark skal være bedre coaches. Men hans syn på trænerne i Danmark er gene-raliserende, unuanceret og bærer præg af manglende indsigt, mener formanden for Team Danmarks Trænerkomité.

og træner er helt afgørende – der skal være vilje til sam-arbejde, og coachen bør virke som sparringspartner for trænerens måder at handle og kommunikere med den/de aktive på.

Det, Jesper Cassøe oplever som stærkt begrænsede ar-bejdsbetingelser, ser jeg som et spørgsmål om coachens kompetencer, evner til planlægning, tilpasning samt vilje til at samarbejde på den aktives præmisser. Jeg er sikker på, at man som landstræner har de fornødne evner og kompetencer til at implementere positive og konstruktive ændringer, foranlediget af coachen. Men det kræver tillid mellem coach og træner, og det er uhyre vigtigt, at coachen ikke overspiller rollen og blander sig fagligt. Ligesom det er afgørende, at man som træner er åben overfor coachens input.

Jeg mener ikke, at Jesper Cassøes spørgsmål, om ”den perfekte træner” fi ndes, er så vældig interessant. Så kan vi begynde at lede efter den perfekte udøver, den perfekte leder eller for den sags skyld den perfekte coach. Det vil være langt mere interessant at bruge energien på at udvikle den danske idrætsmodel. Lige fra udbyttet og videreformidlingen af forskningen, etablering af idræts-skoler, fortsat udvikling af træneruddannelserne, udvikling af den tværfaglige erfaringsudveksling mellem trænerne samt udviklingen af samarbejdet mellem Team Danmarks eksperter, trænerne og de aktive.

Jeg giver Jesper Cassøe fuldstændig ret i, at holdninger er svære at ændre. Hvis Cassøe mener, at der skal en hold-ningsændring til blandt trænerne i Danmark, må vi have bedre argumenter. Og helt grundlæggende forlange et mere nuanceret perspektiv fra vores kritiker(e) med en dybere indsigt i danske landstræneres evner og kompetencer.


ANNONCE

Din trofaste følgesvend i omklædningsrummet!

Tiger Balsam Hvad er hemmeligheden ?

Tiger Balsam virker hvor det værker og har gjort det i mere

end 100 år.

Kun de fi neste naturlige in-gredienser er brugt, som let bliver absorberet af din hud. Spørg omkring dig om Tiger

Balsam, du vil opleve at dem der bruger den sværger til den. Dens forbrugere er forskellige: sportsmænd over hele verden bruger det før og efter træning

og ved sportsskader. Andre

masserer det på halsen, brystet og ryggen ved muskelspæn-

dinger, ryg- samt lændeproble-mer og museskader.

38

Tidligere direktør for Center for Videregående Sundhedsuddannelser i Aalborg, forstander for Nord-jyllands Idrætshøjskole og lektor i idræt på Syddanske Universitet. Har haft en række tillidsposter indenfor DIF, var med til at udvikle håndboldens elitetræneruddannelse og har undervist på Idrættens Træner Akademi.

Du er nu direktør i eliteidrættens verden – har du selv en baggrund i eliteidræt?

Jeg har spillet både håndbold og bordtennis på eliteniveau. Da jeg blev senior, valgte jeg at satse på håndbold, hvilket førte til mere end 200 kampe på divisionsniveau i 1970’erne og 1980’erne for Viby IF og Tarup-Pårup IF. Efter karrieren som aktiv fortsatte jeg som divisionstræner i en periode, blandt andre for Otterup HK.

Var du en ambitiøs atlet?

Jeg havde ambitioner om at spille håndbold på det højeste nationale plan, og det nåede jeg som 1. divisi-onsspiller. Det blev også til kampe på udvalgte hold. Men jeg vidste godt, at jeg havde mine begrænsninger som spiller, især på det fysiske område. Idræt har altid fyldt meget i mit liv, men jeg har lagt stor vægt på at få en uddannelse og have et godt familieliv.

Kunne du forestille dig at være eliteudøver i 2006?

Det er jo et hypotetisk spørgsmål, men når jeg nu tænker over det, så tror jeg ikke, det var gået. Jeg tror, det fysiske aspekt af moderne håndbold ville have været for meget for mig. Fysikken spiller nu så stor en rolle, at jeg ikke tror, jeg ville kunne have været med på højeste niveau i dag. Men at dyrke eliteidræt i 2006 betyder også, at man kan blive tvunget til at træffe nogle svære valg om, hvordan man indretter sin hverdag og sit liv. Der kan være nogle fravalg i forhold til uddannelse, arbejde og familieliv. Jeg tvivler på, at jeg ville have investeret de mange timer på træning og kampe.

Du var ambitiøs med begrænsninger som aktiv atlet, men hvor-dan er ambitionsniveauet som leder for Team Danmark?

Der er jeg meget ambitiøs. Jeg stiller store krav til mig selv som leder, og jeg stiller også store krav til mine medarbejdere. Jeg er et menneske, der søger indfl ydelse, og kan lide at samle folk og få dem til at arbejde mod et bestemt mål. Det er vigtigt for mig, at der et udviklingsperspektiv i mit arbejde – som der jo er med Team Danmark og tiltagene i forbindelse med den nye eliteidrætslov. Team Danmark er inde i en fase, hvor der er brug for stabilitet, men også udvikling, for eksempel som vidensorganisation. Team Danmark skal kunne levere viden på højeste niveau, og eliteudøvere og specialforbund skal opleve, at Team Danmark tager vurderinger og beslutninger på et højt kvalitativt niveau.

Du har arbejdet med idræt i mange år, og har haft adskillige tillidsposter indenfor DIF – har du drømt om at blive direktør for Team Danmark i lang tid?

Nej – og det passer så alligevel ikke. Jeg har da, så at sige, været opmærksom på Team Danmark igennem tiden, men Preben Kragelund sad jo dygtigt på posten i mange år. Da Preben stoppede, havde jeg da nogle overvejelser om at gå den vej, men jeg var næsten lige startet i et nyt job, så det blev ikke aktuelt. Men det lurede da hele tiden i baghovedet, fordi hele mit liv har været indenfor idrætten, og direktørposten i Team Danmark er en af de mest spændende og mest indfl ydelsesrige poster i dansk eliteidræt overhovedet. Det er en særlig stilling. Derudover vil der være stor fokus på Team Danmark som organisation, og på mig som direktør… Et eller andet sted synes jeg, det er tiltrækkende at komme ind i et job, hvor der er SÅ stor fokus fra omverdenen. Det glæder jeg mig til.

Af Lars Hjorth Bærentzen

MICHAEL ANDERSEN / FØDT 29. AUGUST 1957 / GIFT /

TRE BØRN / CAND. MAG I SAMFUNDSFAG OG IDRÆT

FRA 1. SEPTEMBER 2OO6 DIREKTØR I TEAM DANMARK

VM og EM kalender med deltagere fra Team Danmarks bruttogrupper30. august – 31. oktober 2006

COMING UP

20. august – 3. september Ridning VM, Aachen, Tyskland

24. august – 3. september Bowling, Damer EM, Böblingen, Tyskland

26. august – 9. september Bowling, Herrer VM, Busan, Korea

26. august Motor, Speedway VM, GP, Prag, Tjekkiet

27. august Motor, Motocross MX 1 VM, Desert Martin, N. Irland

30. august – 2. september Golf, Damer, individuelt EM, Falkenstein, Hamborg

2. september Triathlon, kort VM, Lausanne, Schweiz

2. september – 10. september Handicap, Atletik VM, Assen, Holland

3. september Motor, Motocross MX1 VM, Lierop, Holland

3. september Motor, Motocross MX 3 VM, Roggenburg, Schweiz

4. september Taekwondo, hold VM, Seoul, Korea

4. september – 13. september Sejl, 470 VM, Rizhao, Kina

5. september – 6. september Motor, BMX World Cup, San Jose, USA

9. september Motor, Speedway VM GP, Daugavpils, Letland

12. september – 20. september Sejl, Laser VM, Busan. Korea

16. september Bueskydning, Recurve, Compound EM, Athen, Grækenland

16. september Sportsdans, standard VM, Århus, Danmark

17. september Motor, Motocross MX 1 VM, Ernee, Frankrig

18. september – 24. september Badminton VM, Madrid, Spanien

19. september – 24. september Cykling, landevej VM, Salzburg, Tyskland

23. september Motor, Speedway VM GP, Bydgoszcz, Polen

23. september – 24. september Kano/Kajak, Maraton VM, Frankrig

24. september – 30. september Motor, Motocross, hold VM, Matterley Basin, England

24. september – 30. september Sejl, RS:X VM, Torbole, Italien

25. september – 30. september Sejl, Finn EM, Palamós, Spanien

26. september – 1. oktober Brydning VM, Guangzhou, Kina

1. oktober Motor, Motocross, hold EM, Zarnesti, Rumænien

1. oktober Motor, Speedway EM, Miskolc, Ungarn

1. oktober – 8. oktober Sejl, Star VM, San Francisco, USA

7. oktober Triathlon, Duathlon, kort EM, Rimini, Italien

7. oktober – 8. oktober Motor, BMX World Cup, Frejus, Frankrig

13. oktober – 15. oktober Karate VM, Tampere, Finland

13. oktober – 21. oktober Gymnastik, Idrætsgymnastik VM, Århus, Danmark

14. oktober – 15. oktober Motor, Road Racing EM, Cartagena, Spanien

26. oktober – 29. oktober Golf, Herrer, hold VM, Stellenbosch, Sydafrika

40

Kia 10år

Bill

eder

ne

kan

vis

e ek

stra

ud

styr

, so

m ik

ke e

r sta

nd

ard

elle

r ikk

e le

vere

s i D

anm

ark.

Pri

sern

e er

eks

kl. f

arve

tillæ

g o

g le

v. o

mk.

Rio

: Fo

rbru

g: 1

6,1

km/l

ved

bla

nd

et k

ørs

el. C

o2:

147

g/k

m. C

erat

o: F

orb

rug

: 14,

3-20

,4 k

m/l

ved

bla

nd

et k

ørs

el. C

o2:

129

-167

g/k

m. C

aren

s: F

orb

rug

: 12,

3-15

,4 k

m/l

ved

bla

nd

et k

ørs

el. C

o2:

163

-192

g/k

m.

Spo

rtag

e: F

orb

rug

: 10,

0-14

,3 k

m/l

ved

bla

nd

et k

ørs

el. C

o2:

184

-237

g/k

m. S

ore

nto

: Fo

rbru

g: 7

,9-1

1,8

km/l

ved

bla

nd

et k

ørs

el. C

o2:

226

-299

g/k

m.

Et godt køb

JUBILÆUMSTILBUDKIA Rio JubiiFra 134.999,- Jubii pakke kr. 3.999 inkl. alufælge, måttesæt og indstigningslister.

KIA Cerato JubiiKun 164.999,- Kampagnemodel inkl. bakalarm, læderrat, måttesæt, elruder, fjern-betjent centrallås og indstignings-lister.

KIA Sorento JubiiVan kun 194.999,- ex moms Kampagnemodel inkl. 18” alufæl-ge, crom sidebars, A/C, 4X4, sæde-varme og tågeforlygter.

KIA Sportage JubiiVan fra 124.999,- ex momsJubii pakke kr. 4.999 inkl. navi-gationsanlæg og integreret KIA radio/CD.

Spar 3.000,- Spar 25.000,-

www.kiamotors.dk

Kampagnemodel inkl. 15” alufælge, loftsmon-teret DVD med 8” skærm, sædevarme, bakalarm, elruder og centrallås.

Kun 209.999,-

KIA Carens Jubii

Spar 22.000,-

Spar 8.000,-Spar 3.000,-inkl. moms

frempinde

Documents