fremgang, fornyelse og tryghed - stm.dk · regeringen april 2006 strategi for danmark i den globale...
TRANSCRIPT
regeringen APRIL 2006
strategi for danmark i den globale økonomi
FreMgang, FornYelse og TrYgHed
Publikationen kan bestilles hos:Schultz InformationHerstedvang 12DK-2620 Albertslund
Telefon: 43 63 23 00E-mail: [email protected]
Publikationen kan hentes på www.globalisering.dk
Publikationen kan også hentes på ministeriernes hjemmesider:Statsministeriet www.stm.dk Økonomi- og Erhvervsministeriet www.oem.dk Finansministeriet www.fm.dkUndervisningsministeriet www.uvm.dkMinisteriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling www.vtu.dk
Oplag: 17.000 Pris: Gratis
ISBN: 9788778622204ISBN: Elektronisk udgave 9788778622211
Design: Datagraf
Trykt i Danmark, april 2006 af: Datagraf
FreMgang, FornYelse og TrYgHedstrategi for danmark i den globale økonomi – de vigtigste initiativer
FREMGANG, FORNYELSE OG TRYGHEDStrategi for Danmark i den globale økonomi
Indholdsfortegnelse
Fremgang, fornyelse og tryghed..............................................................................61. Verdens bedste folkeskole.................................................................................12. 1...Folkeskolelovens.formålsparagraf.skal.sætte.fokus.på.faglige..
kundskaber.og.videre.uddannelse................................................................14
. 2..Læsning,.matematik,.naturfag.og.engelsk.skal.styrkes................................15
. 3...Evalueringer.og.test.skal.målrette.undervisningen,.så.alle.børn.får..
faglige.udfordringer.......................................................................................17
. 4..Alle.børn.skal.have.en.god.start.i.skolen......................................................19
. 5..Der.skal.være.ro.og.respekt.om.undervisningen..........................................20
. 6..Undervisningen.skal.have.globalt.perspektiv................................................21
. 7..Elever.i.folkeskolen.skal.arbejde.systematisk.med.idéudvikling...................22
. 8..Lærerne.skal.være.specialister.....................................................................23
. 9..Skoleledernes.pædagogiske.ledelse.skal.styrkes….....................................24
. 10..Kommunernes.ansvar.for.folkeskolen.skal.stå.klart.og.løftes.bedre............25
2. Alle unge skal have en ungdomsuddannelse...................................................26. 1...Kommunerne.skal.have.et.klart.ansvar.for,.at.alle.unge.får.en..
ungdomsuddannelse.....................................................................................28
. 2...Arbejdsgiverne.skal.sikre.praktikpladser.nok................................................29
. 3...Erhvervsuddannelserne.skal.passe.til.både.de.bogligt.svage.og..
stærke.elever.................................................................................................30
4.Erhvervsgrunduddannelsenskalgiveflereungeenuddannelse..................31
. 5...Frafaldet.på.ungdomsuddannelserne.skal.ned.............................................32
. 6...Erhvervsuddannelserne.skal.uddanne.til.nutidens.og.fremtidens..
arbejdsmarked..............................................................................................33
3. Sammenhæng i uddannelsessystemet og god vejledning..............................34. 1...Vejledningen.skal.være.professionel.............................................................36
. 2..De.unge.skal.kunne.se.uddannelsernes.jobmuligheder...............................37
. 3..God.overgang.fra.folkeskole.til.ungdomsuddannelser.................................38
. 4..God.overgang.fra.ungdomsuddannelser.til.videregående.uddannelser.......39..
4. Mindst halvdelen af alle unge skal have en videregående uddannelse.........40. 1...De.gymnasiale.uddannelser.skal.forberede.de.unge.bedre.til.at..
læse.videre....................................................................................................42
. 2...Uddannelserne.skal.være.attraktive,.og.det.store.frafald.skal.ned...............43
. 3...Flere.skal.tage.en.uddannelse.inden.for.teknik,.natur.eller.sundhed............44
. 4...De.unge.skal.have.en.klar.tilskyndelse.til.tidligere.start................................45
. 5...Uddannelserne.skal.tilrettelægges,.så.forsinkelserne.bliver.mindst..
mulige............................................................................................................46
5. Uddannelser med globalt perspektiv................................................................48. 1...Unge.skal.være.bedre.til.sprog.og.have.større.indsigt.i.andre..
kulturer.og.samfund......................................................................................50
2.Mangefleredanskestuderendeskalhavemulighedforatuddanne.
sig.i.udlandet.................................................................................................51
. 3...Danske.uddannelser.skal.være.internationalt.attraktive...............................52
. 4...Flere.dygtige.udenlandske.studerende.til.Danmark......................................53
6. Korte og mellemlange videregående uddannelser i verdensklasse...............54. 1...Færre.og.stærkere.uddannelsesmiljøer.........................................................56
. 2...Nye.uddannelser.til.nye.behov......................................................................57
. 3...Alle.korte.og.mellemlange.videregående.uddannelser.skal.leve.op..
til.internationale.standarder...........................................................................58
. 4...De.mellemlange.videregående.uddannelser.skal.baseres.på.nyeste..
viden.og.bedre.praktik..................................................................................59
. 5...De.korte.videregående.uddannelser.skal.målrettes.arbejdsmarkedets..
behov............................................................................................................60
. 6...Alle.lærere.skal.være.gode.til.at.undervise...................................................61
7. Universiteter i verdensklasse.............................................................................62. 1...Universiteternes.basismidler.skal.fordeles.efter.kvalitet...............................64
. 2...Sektorforskningen.skal.integreres.i.universiteterne......................................65
. 3...Alle.universitetsuddannelser.skal.leve.op.til.internationale.standarder.........66
. 4...Universitetsuddannelserne.skal.svare.til.samfundets.behov........................67
5.Universiteterneskaluddanneflerehøjtkvalificeredeforskere.......................68
. 6...Eliteuddannelser.skal.udfordre.de.dygtigste.studerende..............................69
. 7...Alle.lærere.skal.være.gode.til.at.undervise...................................................70
. 8...Universiteterne.skal.have.større.frihed.til.at.tiltrække.dygtige.forskere........71
. 9...Universiteterne.skal.have.en.klar.tilskyndelse.til.at.sikre,.at.forskningen..
bliver.brugt.i.samfundet................................................................................72
8. Mere konkurrence og bedre kvalitet i den offentlige forskning......................74. 1...Mere.konkurrence.om.forskningsmidlerne.skal.styrke.kvaliteten.................76
. 2...Flere.store.og.langsigtede.forskningsprojekter.skal.give.bedre.resultater....77
. 3...Den.strategiske.forskning.skal.styrkes.og.prioriteres.på.et.bedre..
grundlag........................................................................................................78
. 4...Systematisk.måling.og.evaluering.skal.sikre.fokus.på.kvaliteten.................79
. 5...Bedre.rammer.for.internationalt.forskningssamarbejde................................80
9. Gode rammer for virksomhedernes forskning, udvikling og innovation........82. 1...Flere.højtuddannede.skal.styrke.forskning.og.innovation.i.erhvervslivet......84
. 2...Nye.virkemidler.og.bedre.prioritering.skal.forbedre.samarbejdet..
mellem.forskningsinstitutioner.og.virksomheder..........................................85
. 3...Mere.konkurrence.skal.forbedre.dynamikken.i.de.Godkendte..
Teknologiske.Serviceinstitutter......................................................................87
. 4...Private.virksomheder.skal.have.bedre.mulighed.for.at.deltage.i..
offentligfinansieretforskning–ogsåiEU.....................................................88
. 5...Program.for.brugerdreven.innovation.skal.give.ny.viden.om.kunder..
og.markeder..................................................................................................89
. 6...Ny.elektronisk.markedsplads.skal.styrke.handel.med.viden........................90
. 7...Viden.om.digitale.løsninger.skal.styrke.virksomhedernes.brug.af.IKT..........91
10. Stærkere konkurrence og større åbenhed skal styrke innovationen...........92. 1...Særregler.og.handelshindringer.skal.væk.....................................................94
. 2...Myndighederne.skal.have.nye,.effektive.værktøjer.til.at.sikre..
konkurrence..................................................................................................95
. 3...Mere.konkurrence.skal.give.bedre.infrastruktur............................................96
. 4...Mere.offentlig-privat.samarbejde.og.konkurrence.skal.styrke..
effektivitet.og.innovation...............................................................................97
5.GreencardskalfåflerekvalificeredeudlændingetilDanmark.....................99
. 6...Lavere.skat.på.arbejdsindkomst.................................................................100
11. Stærkt samspil med andre lande og kulturer...............................................102. 1...Nye.instrumenter.og.kompetencer.skal.styrke.danske.interesser.i..
forhold.til.andre.lande.................................................................................104
. 2...Viden.og.kompetencer.skal.give.et.godt.grundlag.for.dialog.og..
samspil.med.andre.kulturer.........................................................................106
. 3...Markedsføring.af.Danmark.som.investeringsland,.uddannelsesland..
og.turistmål.................................................................................................108
. 4..Globale.udfordringer.skal.løses.ved.et.stærkt.internationalt.samarbejde...109
12. Flere værkstiværksættere..............................................................................110. 1...Elever.i.folkeskolen.og.gymnasierne.skal.arbejde.systematisk.med..
idéudvikling.................................................................................................112
. 2...På.erhvervsuddannelser.og.videregående.uddannelser.skal.alle..
have.tilbud.om.undervisning.i.iværksætteri................................................113
3.Nyeiværksætterhuseskalgivelettilgængeligogkvalificeret.
rådgivning.til.vækstiværksættere................................................................114
. 4...Lavere.skat.skal.reducere.barriererne.for.vækstiværksættere....................115
. 5...Adgang.til.kapital.og.til.investorer.med.erfaring.i.virksomhedsdrift..
skal.forbedres..............................................................................................116
. 6...It.skal.lette.de.administrative.byrder.for.vækstvirksomheder.....................117
. 7...Hurtigere.behandling.af.konkursbo.skal.give.genstartere.bedre.vilkår.......118
13. Alle skal uddanne sig hele livet......................................................................120. 1...Flere.skal.have.lyst.til.og.mulighed.for.at.lære.hele.livet.............................122
2.Flereattraktive,målrettedeogfleksibletilbudskalfåflereigang..............123
3.Bedrestyringogfinansieringskalunderstøtteenstyrketindsats..............124
14. Partnerskaber skal understøtte globaliseringsstrategien...........................126. 1...Bedre.koordinering.skal.styrke.den.regionale.indsats.for.vækst.og..
erhvervsudvikling........................................................................................128
. 2...Forpligtende.partnerskaber.skal.understøtte.globaliseringsstrategien.......129
Bilag: Globaliseringsrådets møder .....................................................................130
Fremgang, fornyelse og tryghed
Globaliseringen.betyder,.at.de.økonomiske,.kulturelle.
og.politiske.forbindelser.på.tværs.af.landegrænser.bli-
ver.stadig.tættere..Vi.handler.og.kommunikerer.med.
næsten.alle.lande..Vi.deltager.aktivt.i.den.internationale.
arbejdsdeling.
Globaliseringen.skaber.en.mere.åben.verden,.som.gi-
ver.Danmark.nye.muligheder..Muligheder.for.at.øge.
velstanden..Muligheder.for.at.få.bedre.job.
Danmark.skal.være.blandt.de.lande.i.verden,.hvor.det.
erbedstatbo,leveogarbejde–ogsåom10ogom20
år..Vi.skal.være.et.land,.hvor.alle.har.de.bedste.forud-
sætninger.for.at.udfolde.deres.evner.og.skabe.frem-
gang.for.sig.selv.og.for.andre..Et.land,.hvor.vi.har.et.
globalt.udsyn.og.spiller.en.aktiv.rolle.i.verdenssamfun-
det..Et.land,.hvor.alle.er.med.i.fornyelsen,.og.alle.får.
del.i.fremgang.og.tryghed.
For.at.gribe.mulighederne.skal.vi.forandre.og.forny.det.
danske.samfund..Vi.skal.investere.i.Danmarks.fremtid..
Vi.skal.skabe.bedre.muligheder.for.vækst.og.velstand..
Vi.skal.sætte.nye.ambitiøse.mål...
Hvis.vi.ikke.fornyer.os,.kan.vi.få.svært.ved.at.fastholde.
Danmarks.position.som.et.af.verdens.rigeste.lande..Og.
der.vil.være.risiko.for,.at.det.danske.samfund.bliver.
mere.opsplittet,.fordi.ikke.alle.vil.være.rustet.til.at.møde.
kravene.på.fremtidens.arbejdsmarked.
��
UDDANNELSER I VERDENSKLASSE
SAMMENHÆNGSKRAFT
STÆRK KONKURRENCEKRAFTSTÆRK OG NYSKABENDE FORSKNING
FLERE VÆKSTIVÆRKSÆTTERE
OMSTILLING OG FORNYELSE
UDDANNELSER I VERDENSKLASSE
STÆRKSAMMENHÆNGSKRAFT
STÆRK KONKURRENCEKRAFTSTÆRK OG NYSKABENDE FORSKNING
FLERE VÆKSTIVÆRKSÆTTERE
OMSTILLING OG FORNYELSE
Vi.skal.sikre.en.stærk.konkurrencekraft,.så.vi.fortsat.
hører.til.blandt.de.rigeste.lande.i.verden..Og.vi.skal.sik-
re.en.stærk.sammenhængskraft,.så.vi.fortsat.har.et.
trygt.samfund.uden.store.skel.
Derfor.fremlægger.regeringen.en.samlet.offensiv.stra-
tegi.for.at.fremtidssikre.Danmark..Strategien.indehol-
der.i.alt.350.konkrete.initiativer,.som.tilsammen.inde-
bærer.omfattende.reformer.af.uddannelse.og.forskning.
og.markante.forbedringer.af.rammerne.for.vækst.og.
fornyelse.overalt.i.samfundet..
Menneskers.viden,.idérigdom.og.arbejdsindsats.er.
nøglen.til.at.bruge.de.muligheder,.som.globaliseringen.
giver.os..
Derfor.skal.Danmark.have.uddannelser.i.verdensklas-
se..Vi.skal.være.et.førende.vidensamfund.med.forsk-
ning.på.højeste.internationale.niveau..Vi.skal.være.et.
førendeiværksættersamfund,hvorflerevirksomheder
skal.skabe.vækst.og.job..Og.hele.samfundet.skal.gen-
nemsyres.af.nytænkning.og.virkelyst..
Opgaven.med.at.fremtidssikre.Danmark.kan.ikke.løses.
af.regeringen.og.Folketinget.alene..Alle.skal.tage.et.
ansvar.og.være.parate.til.fornyelse.og.omstilling..Alle.
skal.bidrage.til.fremgang,.fornyelse.og.tryghed.i.Dan-
mark..
Vi.har.et.godt.udgangspunkt.for.at.løse.denne.opgave..
Langtdeflestedeltageraktivtpåarbejdsmarkedetogi
samfundslivet..Vi.har.en.lang.tradition.for,.at.forandrin-
ger.i.samfundet.sker.i.dialog.og.samarbejde..Der.er.på.
tværs.af.alle.samfundsgrupper.et.stærkt.fællesskab.
om.vores.grundlæggende.værdier..
Vi.har.et.fællesskab.om.et.folkestyre.med.en.åben.me-
ningsudveksling.og.dialog..Vi.giver.plads.til.forskellig-
hed.og.til.det.enkelte.menneskes.ret.til.frihed.og.pligt.
til.ansvar..Vi.ønsker.ligestilling.mellem.kvinder.og.
mænd..Vi.har.tradition.for.at.skelne.mellem.religion.og.
politik..Det.er.grundlæggende.værdier,.som.vi.har.byg-
get.det.danske.samfund.på,.og.som.vi.skal.fastholde.
Det.er.os.selv,.der.skal.skabe.de.forandringer,.som.
fremtidssikrer.det.danske.samfund.i.en.globaliseret.
verden..Derfor.sætter.globaliseringsstrategien.fokus.på.
rammerne.for.uddannelse,.forskning,.iværksætteri.og.
fornyelse.her.i.Danmark..
Men.globaliseringen.rejser.også.udfordringer,.som.ikke.
kan.løses.af.landene.hver.for.sig..Det.er.en.fælles.ud-
fordring.at.få.de.fattige.lande.med.i.den.globale.udvik-
ling..Det.er.en.fælles.udfordring.at.sikre.gode.globale.
rammebetingelser,.som.fremmer.frihandel.og.modvir-
ker.protektionisme..Det.er.en.fælles.udfordring.at.løse.
grænseoverskridende.miljøproblemer..Det.er.en.fælles.
udfordring,.at.der.er.respekt.for.menneskerettigheder..
Sådanne.internationale.problemer.skal.løses.ved.et.
stærkt.internationalt.samarbejde.med.Danmark.som.
en.aktiv.deltager..Derfor.skal.vi.fortsætte.den.aktive.
deltagelse.i.det.internationale.samarbejde.i.bl.a..EU,.
WTO.og.FN.
�Fremgang, Fornyelse og tryghed
Global.frihandel.er.den.mest.effektive.vej.til.at.skabe.
vækst–ogsåidefattigelandeiverden.Nogleudvik-
lingslande.har.svært.ved.at.udnytte.de.muligheder,.
som.globaliseringen.skaber..Den.danske.udviklingsbi-
stand.er.målrettet.mod.at.understøtte.de.fattigste.lan-
des.mulighed.for.at.drage.fordel.af.globaliseringen..
Danske.virksomheder,.der.investerer.i.eller.handler.
med.udviklingslande,.må.overveje.de.vilkår,.det.sker.
på–fxnårdetgælderarbejdsmiljøogarbejdstagernes
rettigheder..Målet.må.være,.at.nye.job.og.økonomisk.
udvikling.giver.de.fattige.lande.mulighed.for.en.forbed-
ring.af.deres.velstand.og.sociale.vilkår,.ligesom.det.er.
sket.i.de.rige.lande.over.en.længere.årrække.
Vores uddannelser skal være i verdensklasseGode.uddannelser.er.fundamentet.for.en.stærk.kon-
kurrencekraft,.og.for.at.alle.kan.deltage.i.samfundslivet.
og.på.arbejdsmarkedet.
Regeringen.vil.sætte.ind.med.reformer.gennem.hele.
uddannelsessystemet..Vi.vil.sikre.uddannelser.i.ver-
densklasse,.både.for.talenterne.og.for.bredden..Vi.vil.
sikre,atflerebliveruddannettilatkunnemere.
Derfor.skal.vi.have.verdens.bedste.folkeskole,.som.gi-
ver.alle.børn.en.solid.ballast..Det.faglige.niveau.skal.
styrkesidegrundlæggendefag–dansk,matematik,
naturfag.og.engelsk..En.reform.af.læreruddannelsen.
skal.sikre,.at.lærerne.specialiserer.sig.langt.stærkere.
end.i.dag..Det.giver.bedre.undervisning.og.dygtigere.
elever.
.
Alle.unge.skal.have.en.uddannelse.efter.folkeskolen..
Detstillerstorekrav–ikkemindsttilerhvervsuddan-
nelserne.Nårflereungeskalgennemføreenuddan-
nelse,.skal.erhvervsuddannelserne.kunne.rumme.en.
større.forskellighed..De.skal.sikre.gode.tilbud.til.alle..
Kommunerne.skal.have.et.klart.ansvar.for,.at.de.unge.
påbegynder.og.gennemfører.en.ungdomsuddannelse..
Arbejdsgiverne.skal.leve.op.til.deres.del.af.ansvaret.og.
sørge.for,.at.der.er.praktikpladser.nok..
Deungeskalhaveetkvalificeretgrundlagforatvælge
en.uddannelse,.der.stemmer.med.egne.ønsker.og.ev-
ner.og.med.samfundets.behov..Vejledningen.skal.være.
mere.professionel..Og.der.skal.være.god.sammen-
hæng.i.uddannelserne.fra.folkeskole.til.ungdomsud-
dannelser.og.fra.ungdomsuddannelser.til.videregående.
uddannelser.
Mindst.halvdelen.af.alle.unge.skal.tage.en.videregå-
ende.uddannelse..Gymnasierne.skal.forberede.de.
unge.bedre.til.at.læse.videre..Uddannelserne.skal.være.
relevanteforsamfundetogerhvervslivet.Mangeflere
unge.skal.have.mulighed.for.at.studere.i.udlandet..Og.
de.videregående.uddannelser.skal.leve.op.til.interna-
tionale.standarder...
Det.kræver.stærkere.uddannelsesinstitutioner..De.mel-
lemlangevideregåendeuddannelser,derfxomfatter
uddannelser.til.lærer,.sygeplejerske.og.ingeniør,.skal.
samles.i.nye.professionshøjskoler..De.nye.professions-
højskoler.vil.også.få.den.nødvendige.faglige.tyngde.til.
at.udvikle.nye.uddannelser.til.nye.behov.på.arbejds-
markedet...
Universitetsuddannelserne.skal.i.det.første.år.have.en.
mere.fast.struktur.og.overskuelige.semestre..Det.skal.
sikre,.at.færre.falder.fra..Lærerne.skal.være.gode.til.at.
undervise..Og.de.dygtigste.studerende.skal.kunne.føl-
ge.særlige.eliteuddannelser..
De.unge.skal.være.tidligere.færdige.med.deres.uddan-
nelse..Der.skal.være.plads.til.velbegrundede.pauser.og.
til.at.vælge.om..Men.det.er.et.problem,.at.danske.unge.
under.ét.er.4.år.”forsinkede”.med.deres.uddannelse..
Det.er.regeringens.mål,.at.de.unge.på.længere.sigt.
som.hovedregel.skal.være.færdige,.når.de.er.omkring.
25.år..
Flere.skal.have.lyst.til.og.mulighed.for.at.uddanne.sig.
gennem.hele.livet..Voksen-.og.efteruddannelserne.skal.
styrkes..Der.skal.være.målrettede.og.attraktive.tilbud,.
såflerevoksnemedsvageellersnævrekompetencer
kommer.i.gang..Særlige.opsparingsordninger.til.vok-
sen-.og.efteruddannelse.kan.skabe.grundlag.for.øget.
aktivitet.og.samtidig.øge.motivationen.blandt.lønmod-
tagere.og.virksomheder.for.at.deltage.i.voksen-.og.ef-
teruddannelse..
�
Forskningen skal styrkes og være nyskabende Forskning.skaber.ny.viden.til.samfundet.og.er.en.vigtig.
nøgle.til.fortsat.vækst.og.velstand..Ny.forskning.er.
grundlaget.for.universiteternes.uddannelse.af.højtud-
dannede.til.den.private.og.den.offentlige.sektor.og.for.
en.dynamisk.udvikling.i.virksomhederne..Forskningen.
bidrager.også.til.at.løse.samfundsproblemer..
Derforskalviinvesterelangtflerepengeiforskning.
Men.vi.skal.også.sikre.os,.at.pengene.bliver.brugt.rig-
tigt..
Kvalitet.skal.fremover.være.det.absolut.bærende.prin-
cip.for.fordelingen.af.alle.offentlige.forskningsmidler..Et.
internationalt.ekspertpanel.skal.vurdere.universiteter-
nes.kvalitet..De.universiteter,.som.løser.deres.opgave.
godt,.skal.belønnes..De,.der.ikke.kan.leve.op.til.kra-
vene,.skal.have.færre.penge..Mindst.halvdelen.af.alle.
forskningsmidler.skal.uddeles.i.åben.konkurrence..
Forskningsmidlerne.skal.i.højere.grad.målrettes.store.
og.længerevarende.forskningsprojekter.
.
Denstrategiskeforskning–bl.a.omløsningafsam-
fundsmæssigeproblemer–skalstyrkes.Oguniversite-
terne.skal.styrke.samarbejdet.med.erhvervslivet..Re-
sultatet.af.den.offentlige.forskning.skal.spredes.ud.i.
samfundet.og.nyttiggøres.i.nye.produkter.og.arbejds-
pladser..Innovationen.i.erhvervslivet.og.den.offentlige.
sektor.skal.styrkes.gennem.øget.samarbejde.med.
forskningsinstitutioner.og.gennem.ny.viden.om.kunde-.
og.brugerbehov.og.markeder.
Nye virksomheder skal være bedre til at vokse Iværksættere.spiller.en.vigtig.rolle.for.dynamikken.og.
væksten.i.økonomien..Gennem.nye.virksomheder.sker.
der.en.stadig.afprøvning.af.nye.måder.at.gøre.tingene.
på,.som.udfordrer.eksisterende.virksomheder.og.styr-
ker.konkurrencen..
Derfor.skal.lyst.og.evne.til.at.sætte.noget.nyt.i.gang.
være.et.grundlæggende.træk.ved.det.danske.sam-
fund..Fundamentet.skal.lægges.allerede.i.folkeskolen,.
hvor.elever.skal.lære.at.arbejde.nyskabende.og.få.ind-
blik.i,.hvordan.erhvervslivet.arbejder..Alle.unge.på.er-
hvervsuddannelserne.og.videregående.uddannelser.
skal.have.tilbud.om.undervisning.i.entrepreneurskab.
og.iværksætteri..
Iværksætterne.skal.have.bedre.vækstbetingelser..Nye.
virksomheder.med.vækstambitioner.skal.have.adgang.
tilkvalificeretvejledninginyeiværksætterhuse.Adgan-
gen.til.risikovillig.kapital.skal.være.bedre..De.skatte-
mæssige.vilkår.for.nye.virksomheder.skal.forbedres..
Og.de.administrative.omkostninger.skal.bringes.ned.
ved.digital.sagsbehandling.i.det.offentlige..
Hele Danmark skal forny sig og indgå i et stærkt samspil med andre landeVores.evne.til.løbende.at.udvikle,.producere.og.mar-
kedsføre.nye.varer.og.ydelser.er.afgørende.for.Dan-
marks.konkurrencekraft..Overalt.i.samfundet.skal.vi.
være.innovative.og.omsætte.nytænkning.til.værdi..Det.
gælder.både.i.virksomhederne.og.i.den.offentlige.sek-
tor..
Derfor.skal.vi.sikre.en.effektiv.konkurrence.som.driv-
kraft.for.innovation.i.hele.samfundet..Danske.virksom-
heder.skal.blive.bedre.til.at.udvikle.nye.produkter.og.
løsninger,.der.imødekommer.brugernes.behov.og.til.at.
anvende.ny.informationsteknologi..Det.er.regeringens.
mål.gradvist.at.sænke.skatten.på.arbejdsindkomst..
Forudsat.at.det.økonomiske.råderum.er.tilvejebragt,.vil.
regeringen.sænke.skatten.på.arbejdsindkomst.yderli-
gere.
Dansk.økonomi.skal.være.mere.åben.og.vi.skal.have.
et.stærkt.samspil.med.andre.lande.og.kulturer..Vi.skal.
tiltrækkeflereudenlandskeinvesteringerogkvalifice-
ret.arbejdskraft..Danmarks.tilstedeværelse.rundt.om-
kring.i.verden,.herunder.i.Mellemøsten.og.nye.vækst-
lande.som.Kina.og.Indien,.skal.tilpasses.nye.behov..Vi.
skal.styrke.vores.viden.om.andre.lande.og.kulturer.for.
at.understøtte.vores.samspil.med.virksomheder,.of-
fentlige.myndigheder.og.borgere.i.andre.lande.
�Fremgang, Fornyelse og tryghed
Fremgang, fornyelse og tryghedDanmark.skal.være.blandt.de.lande.i.verden,.hvor.
deterbedstatbo,leveogarbejde–ogsåom10og
om.20.år..Vi.skal.være.et.land,.hvor.alle.har.de.bed-
ste.forudsætninger.for.at.udfolde.deres.evner.og.
skabe.fremgang.for.sig.selv.og.for.andre..Et.land,.
hvor.vi.har.et.globalt.udsyn.og.spiller.en.aktiv.rolle.i.
verdenssamfundet..Et.land,.hvor.alle.er.med.i.forny-
elsen,.og.alle.får.del.i.fremgang.og.tryghed.
Danmark.skal.have.en.stærk konkurrencekraft,.så.
vi.fortsat.hører.til.blandt.de.rigeste.lande.i.verden.
Danmark.skal.have.en.stærk sammenhængskraft,.så.vi.fortsat.har.et.trygt.samfund.uden.store.skel.
Uddannelser i verdensklasse: •. Eleverne.i.folkeskolen.skal.være.blandt.verdens.
bedste.til.læsning,.matematik,.naturfag.og.en-
gelsk.
•. Alle.unge.skal.gennemføre.en.ungdomsuddan-
nelse.
•. Mindst.halvdelen.skal.gennemføre.en.videregå-
ende.uddannelse.
•. Kvaliteten.af.uddannelserne.skal.være.i.top.på.
alle.niveauer..
Danmark som førende vidensamfund:.• Deoffentligtfinansieredeudgiftertilforskningog
udvikling.skal.i.2010.nå.op.på.1.pct..af.bruttona-
tionalproduktet..Det.offentlige.og.de.private.virk-
somheder.skal.tilsammen.bruge.mindst.3.pct..af.
bruttonationalproduktet.på.forskning.og.udvik-
ling.i.2010..
•. Forskningen.skal.være.nyskabende,.og.kvaliteten.
skal.kunne.måle.sig.med.den.bedste.i.verden..
•. Danmark.skal.være.blandt.de.bedste.lande.til.at.
omsætte.forskningsresultater.til.nye.teknologier,.
processer,.varer.og.tjenester..
Danmark som førende iværksættersamfund: •. Danmark.skal.fortsat.være.blandt.de.europæiske.
lande,hvorderhvertårstartesflestnyevirksom-
heder..
•. Danmark.skal.være.blandt.de.lande.i.verden,.
hvordererflestvækstiværksættere.
Danmark som et førende innovativt samfund: •. Danske.virksomheder.og.offentlige.institutioner.
skal.være.blandt.de.mest.innovative.i.verden.
•. Konkurrencen.i.Danmark.skal.være.på.højde.med.
de.bedste.OECD-lande.
Danmark.skal.i.2015.være.verdens.mest.konkurren-
cedygtige.samfund.
Fremgang, Fornyelse og tryghed – regeringens mål
Nationalt partnerskab skal understøtte strategienRegeringens.strategi.lægger.grunden.for.et.frem-
gangsrigt.og.trygt.Danmark..Men.fornyelsen.af.Dan-
mark.skal.forankres.i.uddannelsesinstitutioner,.i.virk-
somheder.og.hos.de.lokale.myndigheder..Det.er.her,.
man.har.udfordringerne.tæt.inde.på.livet..Og.det.er.
her,.forandringerne.skal.gennemføres.i.praksis..
Derfor.er.det.vigtigt,.at.alle.tager.et.ansvar.for.indsat-
sen:.Myndigheder,.erhvervsliv,.organisationer,.universi-
teter,.skoler,.skoleledere,.virksomhedsledere.osv..Re-
geringen.og.medlemmerne.af.Globaliseringsrådet.har.
indgået.en.rammeaftale.om.forpligtende.partnerskaber.
med.virksomheder.og.organisationer..Partnerskaberne.
skal.omfatte.konkrete.aftaler.om,.hvordan.erhvervsliv.
og.organisationer.kan.og.vil.deltage.i.samarbejdspro-
jekter.og.initiativer.i.forbindelse.med.globaliserings-
strategien.
10
Strategiens.initiativer.har.været.drøftet.på.en.række.møder.i.Globaliseringsrå-
det..Rådet.blev.nedsat.i.april.2005.til.at.rådgive.regeringen.om.en.strategi.for.
Danmark.i.den.globale.økonomi..Rådet.har.været.bredt.sammensat.med.med-
lemmer.fra.bl.a..fagforeninger,.erhvervslivets.organisationer,.virksomheder,.ud-
dannelser.og.forskning..Og.har.således.videreført.den.danske.tradition.for,.at.
forandringer.i.samfundet.grundlægges.i.en.dialog.og.ved.samarbejde.mellem.
samfundets.forskellige.grupper.
Den.endelige.strategi.står.alene.for.regeringens.regning.
Regeringen.vil.indbyde.Folketingets.partier.til.forhandlinger.om.strategiens.initiativer..
Regeringen.vil.løbende.følge.gennemførelsen.af.strategien.og.hvert.år.frem-
lægge.en.redegørelse,.som.giver.et.billede.af,.om.udviklingen.går.i.den.rigtige.
retning,.og.om.regeringens.mål.om.bl.a..uddannelse,.forskning,.iværksætteri.
og.fornyelse.nås.
globaliseringsrådet
Globaliseringsrådets.opgave.er.at.rådgive.regeringen.om.en.strategi.for.
Danmark.i.den.globale.økonomi..
Rådets 26 medlemmer er:Tidl..nationalbankdirektør.Bodil Nyboe AndersenAdm..direktør.Jørgen Bardenfleth,.Microsoft Danmark
Adm..direktør.Hans Skov Christensen,.Dansk Industri (DI)
Adm..direktør.Jørgen Mads Clausen,.Danfoss
Professor.Niels Egelund,.Danmarks Pædagogiske Universitet
Præsident.Peter Gæmelke,.Landbrugsraadet
Direktør.Eva Hofman-Bang,.Handelsskolen Ishøj og Taastrup
Formand.Hans Jensen,.Landsorganisationen i Danmark (LO)
Direktør.Ole Jensen,.NanoNord A/S
Formand.Thorkild E. Jensen,.CO-industri
Bestyrelsesformand.Anders Knutsen,.Danisco A/S
Professor.Linda Nielsen,.Københavns Universitet
Formand.Niels Nygaard,.HTSi
Adm..direktør.Birgit W. Nørgaard,.Carl Bro Gruppen
Formand.Poul Erik Pedersen,.Dansk Handel & Service (DH&S)
Professor.Nina Smith,.Handelshøjskolen i Århus
Formand.Bente Sorgenfrey,.Funktionærernes og
Tjenestemændenes Fællesråd (FTF)
Formand.Sine Sunesen,.Akademikernes Centralorganisation (AC)
Adm..direktør Lars Rebien Sørensen,.Novo Nordisk A/S
Formand.Poul Ulsøe,.Håndværksrådet
Formand.Jørgen Vorsholt,.Dansk Arbejdsgiverforening (DA)
Statsminister.Anders Fogh Rasmussen.(formand)
Økonomi-.og.erhvervsminister.Bendt Bendtsen.(næstformand)
Finansminister.Thor PedersenUndervisningsminister.Bertel HaarderMinister.for.videnskab,.teknologi.og.udvikling.Helge Sander
Rådets.møder.er.beskrevet.i.et.bilag.til.regeringens.strategi.
indsatsområder i regeringens globaliseringsstrategi
1.. Verdens.bedste.folkeskole
2.. Alle.unge.skal.have.en.ungdomsuddannelse
3.. Sammenhæng.i.uddannelsessystemet.og.god.vejledning
4.. Mindst.halvdelen.af.alle.unge.skal.have.en.videregående.uddannelse
5.. Uddannelser.med.globalt.perspektiv
6.. Korte.og.mellemlange.videregående.uddannelser.i.verdensklasse
7.. Universiteter.i.verdensklasse
8.. Mere.konkurrence.og.bedre.kvalitet.i.den.offentlige.forskning
9.. Gode.rammer.for.virksomhedernes.forskning,.udvikling.og.innovation
10..Stærkere.konkurrence.og.større.åbenhed.skal.styrke.innovationen
11..Stærkt.samspil.med.andre.lande.og.kulturer
12..Flere.vækstiværksættere
13..Alle.skal.uddanne.sig.hele.livet
14..Partnerskaber.skal.understøtte.globaliseringsstrategien
11Fremgang, Fornyelse og tryghed
1. Verdens bedste folkeskole
Folkeskolen.skal.give.alle.børn.de.grundlæggende.fær-
digheder,.som.er.afgørende.for.at.få.en.uddannelse.og.
klare.sig.godt.i.samfundet..Og.skolen.skal.medvirke.til,.
at.børnene.lærer.at.være.kreative,.selvstændige.og.
ansvarlige.borgere..
Folkeskolen.lægger.fundamentet.for.vores.uddannel-
ser.og.for.udviklingen.i.det.danske.samfund..
Derfor.skal.vi.have.verdens.bedste.folkeskole..En.sko-
le,.hvor.alle.børn.bliver.fagligt.dygtige,.har.det.godt.og.
bliver.rustet.til.at.begå.sig.i.Danmark.og.i.verden..
regeringens mål For Folkeskolen
•. Danmark.skal.have.verdens.bedste.folke-
skole..Folkeskolen.skal.give.eleverne.faglige.
kundskaber.og.færdigheder,.fremme.kreati-
vitet.og.selvstændighed.samt.forberede.til.
videre.uddannelse..
•. Eleverne.i.folkeskolen.skal.være.blandt.ver-
densbedsteindenfordefiregrundlæggen-
de.fagområder:.Læsning,.matematik,.natur-
fag.og.engelsk..
•. Alle.elever.skal.have.gode.faglige.færdighe-
der..De.dygtigste.skal.være.på.niveau.med.
de.bedste.i.andre.lande..Og.niveauet.hos.
de.svageste.elever.skal.hæves.
•. Folkeskolen.skal.sikre,.at.alle.unge.får.kund-
skaberogfærdigheder,derkvalificererdem
til.at.deltage.aktivt.i.en.globaliseret.verden..
.
12
13kapitel 1 • Verdens bedste Folkeskole
1. Verdens bedste folkeskole
strategi For verdens bedste Folkeskole
1.. Folkeskolens.formålsparagraf.skal.sætte.fokus.
på.faglige.kundskaber.og.videre.uddannelse.
2.. Læsning,.matematik,.naturfag.og.engelsk.skal.
styrkes.
3.. Evalueringer.og.test.skal.målrette.undervisnin-
gen,.så.alle.børn.får.faglige.udfordringer.
4.. Alle.børn.skal.have.en.god.start.i.skolen.
5.. Der.skal.være.ro.og.respekt.om.undervisningen.
6.. Undervisningen.skal.have.globalt.perspektiv.
7.. Elever.i.folkeskolen.skal.arbejde.systematisk.
med.idéudvikling.
8.. Lærerne.skal.være.specialister..
9.. Skoleledernes.pædagogiske.ledelse.skal..
styrkes.
10..Kommunernes.ansvar.for.folkeskolen.skal.stå.
klart.og.løftes.bedre.
It.er.et.vigtigt.værktøj.til.at.løfte.det.faglige.niveau..It.
skal.integreres.effektivt.i.alle.fag,.hvor.det.er.relevant,.
og.være.et.redskab.for.eleverne.fra.de.tidlige.klasse-
trin..Derfor.skal.it.have.større.vægt.i.læreruddannelsen..
Det.er.vigtigt,.at.alle.børn.forberedes.godt.på.skole-
starten..De.børn,.der.har.brug.for.det,.skal.have.hjælp.
til.deres.sproglige.udvikling.allerede.i.børnehaven..Og.
der.skal.være.læseundervisning.i.børnehaveklassen,.
som.skal.være.obligatorisk.for.alle.
Vi.skal.have.en.læreruddannelse,.hvor.lærerne.specia-
liserer.sig.langt.stærkere.end.i.dag..Det.giver.dygtigere.
lærere,.bedre.undervisning.og.dygtigere.elever..
Skoleledelsen.skal.være.stærk.og.synlig..Og.kommu-
nens.ansvar.for.de.faglige.resultater.skal.være.krys-
talklart.
Der.er.behov.for.en.gennemgribende.fornyelse.af.sko-
len,.som.kræver.opbakning.og.handling.fra.både.kom-
muner,.skoleledere,.lærere,.forældre.og.elever..
Danske.skoleelever.er.selvsikre.og.glade..De.ved.
meget.om.samfundsforhold,.har.en.solid.demokratisk.
forståelse.og.er.gode.til.at.samarbejde..Og.lærere.og.
pædagoger.er.engagerede.i.deres.arbejde..
Det.er.kvaliteter,.vi.skal.værne.om..Men.kvaliteterne.
må.ikke.skygge.over,.at.det.på.andre.områder.ikke.er.
godt.nok..Det.faglige.niveau.er.ikke.på.højde.med.de.
flesteandrerigelandes,selvomdendanskefolkeskole
er.én.af.verdens.dyreste..Hvert.sjette.barn.går.ud.af.
folkeskolen.uden.at.kunne.læse.ordentligt.
Når.vi.skal.nå.de.ambitiøse.mål,.er.der.behov.for.en.
grundlæggende.reform.af.folkeskolen..
Først.og.fremmest.skal.det.faglige.niveau.løftes.mar-
kant..Det.skal.formuleres.klart.i.folkeskolens.formåls-
paragraf,.at.faglige.kundskaber.er.afgørende.og.skal.
lægge.grunden.for.videre.uddannelse.efter.folkesko-
len..
Der.skal.især.sættes.ind.i.de.grundlæggende.fag-
områder.læsning,.matematik,.naturfag.og.engelsk,..
fordi.de.er.nøglen.til.andre.fag..
Regeringen.vil.indføre.evalueringer.og.test,.så.lærere,.
forældre.og.elever.kan.se,.hvor.der.skal.gøres.en.ind-
sats..De.elever,.der.har.svært.ved.at.lære,.skal.have.sær-
lig.opmærksomhed.for.at.styrke.deres.faglige.niveau..Og.
de.dygtigste.elever.skal.have.større.udfordringer..
13
1.1 Folkeskolelovens formålsparagraf skal sætte fokus på faglige kundskaber og videre uddannelse
Målet.om.et.højt.fagligt.niveau.skal.være.tydeligt.for.
alle..Det.skal.stå.klart.i.folkeskolens.formålsparagraf,.
at.faglige.kundskaber.er.afgørende..Alle.elever.skal.
have.en.solid.faglig.ballast,.som.giver.dem.grundlaget.
for.og.lysten.til.at.læse.videre..
Eleverne.skal.også.gøres.fortrolige.med.dansk.kultur.
og.historie.og.have.forståelse.for.andre.lande.og.kultu-
rer..
Ny formålsparagraf:.Regeringen.har.fremsat.lov-
forslag.om.en.ny.formålsparagraf.for.folkeskolen:.
§.1..Folkeskolen.skal.i.samarbejde.med.forældrene.
give.eleverne.kundskaber.og.færdigheder,.der:
forbereder.dem.til.videre.uddannelse.og.giver.dem.
lyst.til.at.lære.mere,.gør.dem.fortrolige.med.dansk.
kultur.og.historie,.giver.dem.forståelse.for.andre.
lande.og.kulturer,.bidrager.til.deres.forståelse.for.
menneskets.samspil.med.naturen.og.fremmer.den.
enkelte.elevs.alsidige.udvikling.
Stk..2..Folkeskolen.skal.udvikle.arbejdsmetoder.og.
skabe.rammer.for.oplevelse,.fordybelse.og.virke-
lyst,.så.eleverne.udvikler.erkendelse.og.fantasi.og.
får.tillid.til.egne.muligheder.og.baggrund.for.at.
tage.stilling.og.handle.
Stk..3..Folkeskolen.skal.forberede.eleverne.til.del-
tagelse,.medansvar,.rettigheder.og.pligter.i.et.sam-
fund.med.frihed.og.folkestyre..Skolens.virke.skal.
derfor.være.præget.af.åndsfrihed,.ligeværd.og.de-
mokrati.
Gennemgang af fagenes formål:.I.forlængelse.af.
den.nye.formålsparagraf.vil.der.i.løbet.af.2006.og.
2007.ske.en.gennemgang.af.alle.fagenes.formål..
Trinmålene.skal.tilpasses.i.overensstemmelse.her-
med.
14
ENGELSK
NATURFAG
LÆSNING
MATEMATIK
Derfor.skal.de.grundlæggende.fag.styrkes..Regeringen.
vilfremlæggehandlingsplanerforhvertafdefirefag–
læsning,.matematik,.naturfag.og.engelsk..Der.skal.ind-
føres.en.ekstra.times.danskundervisning.om.ugen.i.1.-
3.klasse.Ogfleretimerihistorieskalværemedtilat
gøre.eleverne.fortrolige.med.dansk.kultur.og.give.dem.
kendskab.til.andre.kulturer..
Læsning,matematik,naturfagogengelskerdefire
helt.grundlæggende.fagområder..De.er.vigtige.for.at.
lære.andre.fag.og.for.at.kunne.klare.sig.i.den.videre.
uddannelse..Men.i.dag.forlader.hver.sjette.elev.folke-
skolen.uden.at.kunne.læse.ordentligt..Og.danske.ele-
ver.er.betydeligt.dårligere.til.naturfag.end.børn.i.andre.
lande..Heller.ikke.i.matematik.og.engelsk.er.færdighe-
derne.gode.nok..
1.2 Læsning, matematik, naturfag og engelsk skal styrkes. .
15kapitel 1 • Verdens bedste Folkeskole 15
Handlingsplaner for læsning, matematik, natur-fag og engelsk:Forhvertafdefirefagområderud-
arbejdes.en.handlingsplan.med.konkrete.initiativer,.
der.peger.frem.mod.målet.om.færdigheder.i.ver-
densklasse..
Målbeskrivelserne.for.fagområderne.dansk.(læs-
ning),.matematik,.naturfag.og.engelsk.skal.være.
mere.ambitiøse.og.skal.tydeligere.afspejle.progres-
sionen.i.undervisningen..I.faget.engelsk.skal.des-
uden.fastsættes.nye.trinmål.for.skriftlig.engelsk.i..
3.-9..klasse.bl.a..i.tilslutning.til.den.nye.skriftlige.af-
gangsprøve.i.engelsk.i.9..klasse..I.matematik.skal.
der.foretages.en.revision.af.fagets.formålsbestem-
melse.
Der.indføres.obligatorisk.sprogscreening.af.alle.3-
årige.med.opfølgende.sprogstimulering,.så.eventu-
elle.sprogvanskeligheder.opdages.og.afhjælpes,.in-
den.børnene.begynder.i.skole..Børnehaveklassen.
gøres.obligatorisk,.jf..afsnit.4.i.dette.kapitel..Dansk.
(særligt.læsning).skal.bl.a..indgå.som.et.selvstæn-
digt.fag.i.den.”ny.1..klasse”.(tidligere.børnehaveklas-
sen),.og.der.afsættes.en.ekstra.time.i.dansk.om.
ugen.i.1.-3..klasse..Der.indføres.endnu.en.obligato-
risk.sprogscreening.af.alle.børn.i.starten.af.den.”ny.
1..klasse”,.så.undervisningen.allerede.fra.begyndel-
sen.kan.tage.udgangspunkt.i.det.enkelte.barns.
sproglige.forudsætninger.og.principperne.om.under-
visningsdifferentiering.
Der.skal.gøres.en.særlig.indsats.for.de.lidt.ældre.ele-
ver.med.dårlige.læsefærdigheder,.herunder.tospro-
gede,.for.at.give.dem.bedre.mulighed.for.at.gen-
nemføre.en.ungdomsuddannelse..
I.matematik.skal.der.bl.a..sættes.fokus.på.fagets.
indhold.og.metoder,.og.det.forhold,.at.forældre.kan.
have.svært.ved.at.hjælpe.deres.børn.med.lektierne.i.
matematik..
Handlingsplanen.for.naturfagene.skal.bl.a..fokusere.
på.de.faglige.mål,.lærernes.kompetencer,.undervis-
ningsmaterialer.samt.de.naturfaglige.krav.videre.i.
uddannelsessystemet..Planen.skal.udarbejdes.sam-
men.med.interesserede.virksomheder,.organisatio-
ner.og.de.naturfaglige.undervisningsmiljøer..
Handlingsplanen.for.engelsk.skal.bl.a..fokusere.på.
de.faglige.mål,.lærernes.kompetencer,.undervis-
ningsmaterialerog–metodersamtenøgetvægtpå
den.skriftlige.dimension.i.undervisningen..Initiativer-
ne.skal.sikre.et.mærkbart.løft.i.alle.elevers.færdighe-
der..Der.skal.også.fokuseres.på.samspillet.mellem.
alle.folkeskolens.sprogfag.
Faglighed.og.specialisering.vil.desuden.blive.styrket.
i.læreruddannelsen.og.i.lærernes.efteruddannelse,.jf..
afsnit.8.i.dette.kapitel.
Videncentre skal sikre fagdidaktisk videndeling:.De.kommende.professionshøjskoler,.jf..kapitel.6,.
skal.bl.a..have.til.opgave.at.udvikle.og.etablere.na-
tionale.videncentre.for.henholdsvis.engelsk,.mate-
matik,.naturfagene.og.læsning..Professionshøjsko-
lerne.skal.via.deres.udviklingskontrakter.samtidig.
forpligtes.til.at.udarbejde.strategiske.planer.for.
forskningstilknytningen.og.formidlingen.af.forsk-
ningsresultaterne.i.grund-,.efter-.og.videreuddannel-
serne..
Der skal etableres et strategisk forskningspro-gram i fagdidaktik:.Der.skal.etableres.et.strategisk.
forskningsprogram.i.fagdidaktik,.som.med.udgangs-
punkt.i.den.nyeste.pædagogiske.forskning.skal.ska-
be.viden.om.nye.undervisningsformer..Programmet.
skal.sikre,.at.ny.forskningsbaseret.viden.og.forsk-
ningsresultater.hurtigt.indarbejdes.i.undervisningen..
Flere timer i historie:.Alle.børn.i.4.-6..klasse.skal.
haveminimum180timerihistorie–modidagsom
regel.120.timer..Det.skal.være.med.til.at.gøre.ele-
verne.fortrolige.med.dansk.kultur.og.give.dem.kend-
skab.til.andre.kulturer..
Obligatoriske afgangsprøver i folkeskolen:.Folke-
skolens.afgangsprøver.skal.være.obligatoriske.fra.
foråret2007.Alleeleverskalaflæggeskriftligeprø-
ver.i.dansk.og.matematik.samt.mundtlige.prøver.i.
dansk,.engelsk.og.fysik/kemi..Herudover.skal.ele-
verneaflæggetoprøver,somudvælgesvedlod-
trækning.blandt.prøvefagene..
1�
1.3 Evalueringer og test skal målrette undervisningen, så alle børn får faglige udfordringer
Alle.børn.skal.lære.mest.muligt..Folkeskolen.skal.være.
meget.bedre.til.at.give.udfordringer.og.stille.forventnin-
ger.til.alle.børn.i.skolen..
Det.kræver.undervisning.af.høj.faglig.kvalitet..Men.det.
kræver.også.løbende.evalueringer.og.tilbagemeldinger.
om.de.enkelte.elevers.præstationer..Evalueringer.og.
test.skal.give.lærere,.forældre.og.elever.et.redskab.til.
at.følge.med.i,.hvordan.det.går,.og.hvor.der.skal.sæt-
tes.ind..En.styrkelse.af.den.løbende.evaluering.vil.også.
give.læreren.bedre.mulighed.for.at.tilrettelægge.under-
visningen,.så.alle.lærer.mest.muligt..De.elever,.der.har.
svært.ved.at.lære,.skal.have.særlig.opmærksomhed.
for.at.styrke.deres.faglige.niveau..Og.de.dygtigste.ele-
ver.skal.have.større.udfordringer..
1�kapitel 1 • Verdens bedste Folkeskole
1�
Øget evaluering af elevens faglige udbytte af un-dervisningen: Regeringen.har.fremsat.lovforslag,.
der.giver.skolerne.pligt.til.at.evaluere.elevens.ud-
bytte.af.undervisningen.med.udgangspunkt.i.de.bin-
dende.mål.for.undervisningen..Evalueringen.skal.
danne.grundlag.for.vejledning.af.den.enkelte.elev.og.
for.den.videre.planlægning.af.undervisningen..Rege-
ringen.har.også.fremsat.lovforslag.om,.at.hver.elev.
skal.have.en.elevplan..Elevplanen.skal.bruges.til.den.
løbende.evaluering.og.i.tilbagemeldingen.til.foræl-
drene.om.elevens.udbytte.af.undervisningen..Planen.
skal.indeholde.oplysninger.om.resultater.af.den.lø-
bende.evaluering.og.opfølgningen..
Nationale test inden for de grundlæggende fag-områder:.Der.indføres.obligatoriske.nationale.test.i.
udvalgte.fag.på.bestemte.klassetrin:.I.dansk.med.
fokus.på.læsning.i.2.,.4.,.6.,.og.8..klasse..I.matema-
tik.i.3..og.6..klasse..I.engelsk.i.7..klasse..Og.i.fysik/
kemi,geografiogbiologii8.klasse.Testeneskalan-
vendes.som.led.i.skolens.løbende.evaluering.af.den.
enkelte.elev..Resultaterne.af.testene.for.den.enkelte.
elev,.skoler,.kommuner.og.regioner.er.fortrolige.og.
må.ikke.offentliggøres.
Øget brug af differentiering af undervisningen:.Styrkelsen.af.den.løbende.evaluering.vil.give.læreren.
bedre.mulighed.for.at.tilrettelægge.undervisningen,.
så.den.rummer.udfordringer.for.alle.elever..De.lø-
bende.evalueringer.skal.anvendes.til.at.differentiere.
undervisningen,fxvedatopdeleeleverneiholdien
del.af.tiden.på.baggrund.af.deres.faglige.niveau.
Kommunalbestyrelsen skal løbende følge skoler-nes resultater:.Kommunalbestyrelsen.og.skolele-
derne.vil.blive.informeret.om.skolens.resultater.af.
testene.i.forhold.til.landsresultaterne,.så.de.løbende.
kan.følge.med.i.og.forholde.sig.til.skolernes.resulta-
ter,.jf..afsnit.9.og.10.i.dette.kapitel.
National præstationsprofil: På.baggrund.af.de.
gennemførte.test.skal.der.offentliggøres.en.national.
præstationsprofil,derviser,hvordanelevernepå
landsplan.klarer.sig.i.de.forskellige.fag.og.på.forskel-
lige.klassetrin..Det.vil.give.skoler.og.kommuner.mu-
lighed.for.at.sammenligne.resultater.med.landsgen-
nemsnittet.og.dermed.et.værktøj,.der.kan.bruges.i.
den.løbende.evaluering.
Nedsættelse af nationalt råd for evaluering og kvalitetsudvikling:.Et.nyt.uafhængigt.nationalt.råd.
for.evaluering.og.kvalitetsudvikling.af.folkeskolen.
skal.bl.a..følge.og.vurdere.det.faglige.niveau.og.den.
pædagogiske.udvikling.i.folkeskolen,.elevernes.ud-
bytte.af.undervisningen,.skolens.evne.til.at.nedbryde.
den.sociale.arv.samt.skolens.evne.til.øget.integra-
tion.af.elever.med.anden.etnisk.baggrund.end.
dansk..Regeringen.vil.også.etablere.Styrelsen.for.
Evaluering.og.Kvalitetsudvikling.af.Grundskolen,.
som.bl.a..skal.understøtte.rådets.arbejde.
Specialundervisning må ikke gå ud over under-visningen i andre fag:.Regeringen.har.ændret.reg-
lerne.om.specialundervisning,.så.børn,.som.skal.
have.specialundervisning.i.et.fag.uden.for.klassens.
rammer,.nu.skal.have.denne.undervisning,.uden.at.
det.går.ud.over.undervisningen.i.andre.fag.
Ny læreruddannelse skal styrke brugen af evalu-eringer og differentieret undervisning:.Reformen.
af.læreruddannelsen.skal.styrke.lærernes.kendskab.
til.og.anvendelse.af.forskellige.undervisningsmeto-
der.målrettet.forskellige.undervisningskrav.og.an-
vendelse.af.evaluering,.jf..afsnit.8.i.dette.kapitel.
1�
1.4 Alle børn skal have en god start i skolen. .
1�kapitel 1 • Verdens bedste Folkeskole
Bedre og sammenhængende indskolingsforløb:.Regerin-
gen.vil.fremlægge.et.samlet.forslag.til.et.forbedret.og.sam-
menhængende.indskolingsforløb.med.nedenstående.elemen-
ter..Planen.tager.afsæt.i.Skolestartsudvalgets.anbefalinger.
1.. Den.gældende.formålsbestemmelse.for.dagtilbud.
præciseres,.så.det.klart.fremgår,.at.dagtilbuddene.i.
samarbejde.med.forældre.og.skole.skal.sikre.børnene.
en.god.overgang.til.skolen..Dokumentation.for.og.
evaluering.af.pædagogisk.praksis.i.dagtilbuddene.
skal.udbygges.og.forbedres.
2.. Undervisningspligten.udvides.fra.9.til.10.år.ved.at.gøre.
børnehaveklassen.obligatorisk..Børnehaveklassen.bli-
ver.den.”ny.1..klasse”.
3.. Der.fastsættes.en.ny.indholdsbestemmelse.med.tilhø-
rende.trinmål.for.undervisningen.i.den.”ny.1..klasse”,.
der.vægter.styrket.faglighed.og.legende.tilgang.til.un-
dervisningen.som.integrerede.værdier.i.indskolings-
pædagogikken..Der.indføres.egentlig.undervisning.i.
dansk,.især.læsning,.med.et.fast.timetal.svarende.til.
en.daglig.lektion,.som.varetages.af.en.lærer.
4.. Der.fastsættes.en.mål-.og.indholdsbeskrivelse.for.skolefri-
tidsordninger,.fritidshjem.mv..med.respekt.for.balance.
mellem.voksenorganiserede.og.børneinitierede.aktiviteter.
5. Deråbnesfor,atkommunernekanetablereflerefor-
søg.med.heldagsskole.for.de.yngste.klassetrin.
6.. Folkeskolerne.skal.have.mulighed.for.at.organisere.
undervisningen.i.hold.inden.for.den.enkelte.klasse.og.
på.tværs.af.klasser.og.klassetrin.af.praktiske.og.pæ-
dagogiske.grunde.og.på.baggrund.af.den.løbende.
evaluering.allerede.i.den.”ny.1..klasse”.
Børn skal som hovedregel starte i skole det år, de fylder 6:.Børn.skal.som.hovedregel.starte.i.”ny.1..klasse”.(den.tidligere.
børnehaveklasse).det.år,.de.fylder.6.år..Skolemyndighederne.
skal.som.hidtil.godkende.en.eventuel.udsættelse.af.undervis-
ningspligten..Skolemyndighederne.kan.godkende.udsættelse,.
hvis.skole,.dagtilbud.og.forældre.er.enige.heri..I.tilfælde.af.tvivl.
eller.uenighed.skal.Pædagogisk.Psykologisk.Rådgivning.ind-
drages.for.at.give.en.nuanceret.vurdering..Det.er.skolemyndig-
hederne,.der.træffer.den.endelige.beslutning.om.undervis-
ningspligtens.udsættelse..Kommunerne.opfordres.desuden.til.
at.udskyde.tidspunktet.for.indskrivning,.så.den.rykkes.tættere.
på.den.konkrete.skolestart..
Stærkere specialisering og faglighed i pædagog-uddannelsen:.Regeringen.har.fremsat.lovforslag.om.ændring.
af.pædagoguddannelsen,.så.uddannelsens.faglighed.styrkes..
I.dag.uddannes.alle.pædagoger.til.at.dække.et.bredt.arbejds-
område.med.både.voksne,.børn.og.unge..Fremover.skal.den.
studerende.have.pligt.til.at.specialisere.sig..Gennem.speciali-
seringen.”børn.og.unge”.vil.den.studerende.kunne.fordybe.sig.
i.fag.og.arbejdsfunktioner,.der.er.relevante.for.arbejdsområdet,.
og.der.skabes.sikkerhed.for,.at.kommende.pædagoger.får.de.
nødvendige.kompetencer.i.forbindelse.med.indskolingen..
Forskning om mindre børns læring:.Der.skal.etableres.et.
strategisk.forskningsprogram.under.Det.Strategiske.Forsk-
ningsråd.om.uddannelsesforskning..Programmet.skal.bl.a..
føre.til.mere.viden.om.mindre.børns.læring.
En.dårlig.skolestart.kan.knække.selvtilliden.og.
lystentilatlære–ogsåsenereilivet.Derforer
det.vigtigt,.at.skolestarten.bliver.så.god.som.
mulig..
Der.skal.skabes.bedre.sammenhæng.mellem.
dagtilbud.og.skole..Der.skal.undervises.i.læs-
ning.allerede.i.børnehaveklassen,.som.skal.
være.obligatorisk.for.alle..Og.en.reform.af.pæ-
dagoguddannelsen.skal.give.pædagogerne.
bedre.kompetencer.til.at.undervise.i.indskolin-
gen..Målet.er,.at.børn.som.hovedregel.starter.i.
skole.det.år,.de.fylder.6.
1.5 Der skal være ro og respekt om undervisningen. .
Ro.og.respekt.om.den.daglige.undervisning.er.en.for-
udsætning.for,.at.eleverne.kan.koncentrere.sig.om.at.
lære.og.for,.at.det.er.rart.at.gå.i.skole..Forældrene.har.
det.grundlæggende.ansvar.for,.at.deres.børn.opfører.
sig.ordentligt.og.tager.hensyn.til.andre..Men.det.er.
også.vigtigt,.hvordan.ledelse.og.lærere.griber.det.an.
på.den.enkelte.skole.
Skoleledelsen.skal.fremme.en.kultur.baseret.på.klare.
normer.og.regler.for.god.opførsel.og.fremmøde..Der.
skal.udsendes.en.vejledning.om.arbejdsro.og.trivsel.i.
skolen..Og.kommunen.skal.kunne.stoppe.udbetaling.
af.børnefamilieydelse.til.forældrene,.hvis.børnene.for-
sømmer.meget.i.skolen..
Der skal være ro og respekt om undervisningen:.Skolerne.skal.forpligtes.til.at.udarbejde.et.regelsæt.
om.god.ro.og.orden..Skolerne.skal.have.pligt.til.at.
oplyse.forældre.og.elever.om.skolens.ordensregler..
Undervisningsministeriet.skal.udarbejde.en.vejled-
ning.om.disciplin,.god.adfærd.og.trivsel.i.folkeskolen..
Vejledningen.skal.indeholde.konkrete.anvisninger.til.
skolelederen,.den.enkelte.lærer,.forældrene.og.skole-
bestyrelsen.om,.hvilke.handlemuligheder.de.med.for-
del.kan.benytte.til.at.skabe.større.arbejdsro.og.trivsel.
i.skolen.
Klare normer og regler for god opførsel og elever-nes fremmøde:.Regeringen.vil.i.samarbejde.med.KL.
sikre,.at.skoleledelsen.fremmer.en.kultur.baseret.på.
klare.normer.og.regler.for.god.opførsel.og.for.elever-
nes.fremmøde,.så.alle.har.en.fælles.forståelse.af.kra-
vet.om.ro.og.respekt.om.undervisningen..
Styrkelse af lærernes ledelsesrolle:.Alle.lærere.har.
en.ledelsesrolle..Lærernes.kompetencer.til.at.lede.
undervisningen.skal.styrkes,.også.i.forhold.til.de.sær-
lige.udfordringer.som.urolige.børn.skaber.i.indskolin-
gen.og.i.de.yngre.klasser..Det.skal.indgå.i.reformen.
af.læreruddannelsen,.jf..afsnit.8.i.dette.kapitel.
Styrkelse af forældreansvaret:.Regeringen.har.
fremsat.lovforslag.om.at.styrke.forældrenes.ansvar..
Med.forslaget.bliver.det.muligt.at.stoppe.udbetalin-
gen.af.børnefamilieydelsen.til.forældre,.der.ikke.føl-
ger.et.pålæg.om.at.leve.op.til.deres.ansvar,.i.tilfælde.
af.børnenes.omfattende.udeblivelse.fra.skolegangen.
20
1.6 Undervisningen skal have globalt perspektiv
Viden.om.andre.lande,.sprogfærdigheder.og.internatio-
nal.kultur-.og.samfundsforståelse.er.væsentligt.for.at.
deltage.aktivt.i.et.samfund.præget.af.globaliseringen..
Det.er.grundlæggende.kompetencer,.som.de.unge.skal.
have.allerede.i.folkeskolen.
Derfor.skal.undervisningen.i.folkeskolen.have.et.glo-
balt.perspektiv..Engelskundervisningen.skal.styrkes..
Og.alle.børn.skal.i.deres.skoletid.deltage.i.mindst.ét.
internationalt.projekt..
Folkeskolens lovgrundlag skal præciseres: Med.
lovforslaget.om.en.ændring.af.folkeskolens.formåls-
paragraf.præciseres.det,.at.folkeskolen.i.samarbejde.
med.forældrene.skal.give.eleverne.kundskaber.og.
færdigheder,.der.bl.a..giver.dem.forståelse.for.andre.
lande.og.kulturer,.jf.afsnit.1.i.dette.kapitel..I.forbin-
delse.med.en.gennemgang.af.trin-.og.slutmål.for.fa-
gene.vil.den.internationale.dimension.blive.præcise-
ret,.hvor.der.er.behov.for.det..
Informationskampagne skal sætte fokus på inter-nationaliseringen:.Undervisningsministeriet.vil.ud-
arbejde.en.målrettet.inspirations-.og.informations-
kampagne.om,.hvordan.den.internationale.dimen-
sion.kan.inddrages.i.folkeskolen.
Undervisningen i engelsk skal styrkes: Skolerne.
skal.understøtte.den.styrkelse.af.engelskundervis-
ningen.i.folkeskolen,.der.allerede.er.sat.i.gang..Det.
skal.bl.a..ske.ved,.at.undervisningen.i.engelskfaget.
skerpåengelskfraførstedag,flereelev-oglærer-
udvekslinger.og.mere.samarbejde.med.skoler.i.an-
dre.lande.
Flere internationale aktiviteter: Skolerne.skal.sikre,.
at.alle.elever.i.folkeskolen.i.løbet.af.deres.skoletid.
deltager.i.mindst.ét.internationalt.projekt..
Der skal informeres bedre om sommerskoler:.Elever.skal.informeres.bedre.om.mulighederne.for.at.
deltage.i.sommerskoler..Skolerne.skal.informeres.
om.mulighederne.for.at.opnå.EU-støtte.til.udvikling.
af.sommerskoletilbud.
21kapitel 1 • Verdens bedste Folkeskole
1.7 Elever i folkeskolen skal arbejde systematisk med idéudvikling. .
Folkeskolen.skal.sikre.børnene.og.de.unge.stærke.fag-
lige.færdigheder..Men.eleverne.skal.også.lære.at.være.
nyskabende,.bryde.med.vanetænkning.og.se.nye.mu-
ligheder.
.
Fundamentet.for.en.stærk.selvstændighedskultur.skal.
lægges.allerede.i.folkeskolen..Ikke.ved.at.sætte.nye.
fag.på.skemaet,.men.ved.at.arbejde.innovativt.inden.
for.de.eksisterende.fag..Lærerne.skal.have.kendskab.
til.metoder.og.samarbejdsformer,.der.fremmer.idéska-
belse..Der.skal.også.sættes.særligt.fokus.på.iværk-
sætteri,fxpåtemadage,ivirksomhedsspilellerkon-
kurrencer..Og.der.skal.skabes.et.stærkt.offentligt-pri-
vat.partnerskab.mellem.skoler.og.erhvervsliv,.hvor.
eleverne.møder.andre.rollemodeller.og.får.indblik.i,.
hvordan.erhvervslivet.arbejder.med.idéer.og.forretning..
Undervisningsmetoder i læreruddannelsen, der fremmer idéskabelse og innovative kompeten-cer:.I.forbindelse.med.den.kommende.reform.af.
læreruddannelsen.skal.de.relevante.indholdsbe-
skrivelser.af.fagene.ændres,.så.de.omfatter.pæda-
gogiske.metoder.og.teknikker,.der.kan.stimulere.og.
udvikle.elevernes.innovative.kompetencer..
Nye undervisningsmetoder og –materialer:.Un-
dervisningsministeriet.vil.i.samarbejde.med.bl.a..
Iværksætterakademiet.IDEA.og.Selvstændigheds-
fonden.understøtte.udvikling.og.udbredelse.af.pæ-
dagogiske.metoder.og.undervisningsmaterialer,.
som.fremmer.elevernes.innovative.kompetencer..
Udvikling.af.pædagogiske.metoder,.der.fremmer.
elevernes.innovative.kompetencer,.vil.være.en.cen-
tral.opgave.for.de.kommende.professionshøjskoler..
Denne.opgave.skal.bl.a..understøttes.ved.forsk-
ningstilknytning.til.universiteterne,.jf..afsnit.4.i.kapi-
tel.6..
Efteruddannelsestilbud til lærere:.Undervisnings-
ministeriet.vil.i.samarbejde.med.bl.a..Iværksætter-
akademiet.IDEA.og.Selvstændighedsfonden.un-
derstøtte.udvikling.af.nye.efteruddannelsestilbud.
om,.hvordan.undervisningen.kan.fremme.idéudvik-
ling..Efteruddannelsestilbuddene.skal.rettes.mod.
folkeskolelærere.og.lærere.ved.de.gymnasiale.ud-
dannelser.
Netværk for undervisere i idéudvikling og iværksætteri:.Undervisningsministeriet.
vil.etablere.en.række.regionale.faglige.netværk.for.
lærere.i.folkeskolen.og.de.gymnasiale.uddannelser,.
der.arbejder.med.undervisning.i.idéudvikling.og.
iværksætteri..De.nye.netværk.skal.udgøre.rammen.
om.erfaringsudveksling.og.videndeling.mellem.læ-
rerne.og.bistå.andre.skoler.med.råd.og.vejledning.
Styrkelse af Selvstændighedsfonden:.Regerin-
gen.vil.arbejde.for,.at.det.private.engagement.i.
Selvstændighedsfonden.styrkes.markant..Fonden.
skal.være.et.omdrejningspunkt.for.samarbejde.
mellem.uddannelsesinstitutioner.og.erhvervsliv.om.
idéudvikling.og.iværksætteri..Fonden.skal.have.
bedre.muligheder.for.at.nå.ud.i.hele.uddannelses-
systemetogmedfinansierefleretyperafaktiviteter.
Fonden.skal.i.større.udstrækning.formidle.samar-
bejde.mellem.skoler.og.erhvervsliv.og.udvikle.un-
dervisningsmateriale,.spil.og.konkurrencer,.bl.a..
med.inspiration.fra.den.amerikanske.Kauffman-
fond.
22
1.8 Lærerne skal være specialister
Verdens.bedste.folkeskole.forudsætter,.at.vi.har.ver-
dens.bedste.lærere..Lærerne.skal.både.have.en.stærk.
faglighed.og.være.eksperter.i.at.undervise.børn..
Styrket faglighed og specialisering i læreruddan-nelsen:.En.ny.læreruddannelse.skal.have.som.mål.
at.uddanne.lærere,.der.bliver.fagspecialister.og.i.vis-
se.fag.specialister.i.undervisning.på.forskellige.klas-
setrin..Læreruddannelsens.centrale.fag,.dansk.og.
matematik,.skal.deles.i.to.retninger,.rettet.mod.hen-
holdsvis.begynder-.og.mellemtrinnet.og.mellem-.og.
sluttrinnet.i.folkeskolen..Dansk.og.matematik.styrkes.
desuden.ved,.at.den.studerende.får.mulighed.for.at.
vælge.ét.af.de.to.fag.på.begge.retninger.for.at.kunne.
undervise.i.disse.fag.i.hele.skoleforløbet..Generelt.
skal.linjefagene.være.færre.og.større..De.færre.og.
større.linjefag.skal.give.en.større.faglig.fordybelse.og.
bedre.kundskaber.i.undervisning.i.faget.målrettet.
den.relevante.aldersgruppe.i.skolen..Linjefagene.na-
tur/teknik.og.fysik/kemi.skal.styrkes.i.indhold.og.om-
fang,.og.de.skal.indledes.med.et.fælles.naturfagligt.
forløb..For.yderligere.at.styrke.linjefagene.skal.der.
indføresspecifikkeadgangskrav,ogfagenesniveau-
krav.skal.præciseres.og.håndhæves..Den.studeren-
deskalkunneopbyggeentydeligfagligprofilvedat
vælge.linjefag.inden.for.samme.faggruppe..
En.ny.læreruddannelse.med.øget.faglig.specialise-
ring.forudsætter.store,.bæredygtige.faglige.miljøer.
for.at.sikre.udbud.og.kvalitet..Dette.vil.kunne.opnås.
ved.de.nye.professionshøjskoler,.jf..kapitel.6..
It indarbejdes med større vægt i den kommende uddannelse til lærer i folkeskolen:.I.forbindelse.
med.den.kommende.ændring.af.loven.om.uddan-
nelse.til.lærer.i.folkeskolen.skal.der.stilles.krav.om,.
at.it.som.arbejds-.og.læringsredskab.skal.indgå.i.de.
bekendtgørelsesfastsatte.mål.og.centrale.kund-
skabs-.og.færdighedsområder.for.alle.læreruddan-
nelsens.fag.
.
Læreren skal på sigt kun undervise i linjefag:.Det.
langsigtede.mål.er,.at.læreren.kun.underviser.i.sine.
linjefag..Regeringen.vil.fremlægge.en.plan.for,.hvor-
dan.og.hvornår.dette.mål.kan.realiseres.
Efteruddannelsen målrettes øget faglighed:.Læ-
rernes.efteruddannelse.skal.i.højere.grad.målrettes.
de.aktuelle.behov.i.skolen,.herunder.et.højere.fagligt.
niveau.i.dansk,.matematik,.naturfag.og.engelsk..Re-
geringen.og.KL.er.enige.om.at.målrette.og.styrke.
efteruddannelsen.af.lærerne.i.de.kommende.år..Der.
udarbejdes.en.handlingsplan.for.efteruddannelse.af.
lærere,somskalbidragetilatkvalificerelærernein-
den.for.skolens.grundlæggende.fagområder.
Flere universitetsuddannede lærere: Universitets-
uddannede,.herunder.bachelorer,.skal.have.mulig-
hedforatkvalificeresigtilatunderviseifolkesko-
lens.ældste.klasser.på.lige.fod.med.læreruddannede.
gennem.et.kortere.pædagogisk.forløb.
.
Ændring af løn for meritlærere m.fl:.Det.anbefales,.
at.KL.og.Danmarks.Lærerforening.aftaler.lønmæs-
sigerammerformeritlærerem.fl.,somihøjeregrad
afspejler.deres.faglige.forudsætninger.og.forudgå-
ende.erfaringer.
23kapitel 2 • Verdens bedste Folkeskole 23
Det.er.ikke.længere.tidssvarende,.at.den.enkelte.lærer.
skal.kunne.undervise.i.alle.fag..Læreruddannelsen.skal.
uddanne.lærere,.der.bliver.fagspecialister.og.i.visse.
fag.specialister.i.undervisning.på.forskellige.klassetrin..
Oguniversitetsuddannedeskalkunnekvalificeresigtil
at.undervise.i.folkeskolens.ældste.klasser.på.lige.fod.
med.læreruddannede.gennem.et.kortere.pædagogisk.
forløb..
It.får.desuden.større.vægt.i.den.nye.læreruddannelse.
Nye nationale test giver skolelederne indblik i kvaliteten af lærernes undervisning: De.nye.na-
tionale.test.skal.bl.a..sikre.skoleledere.et.løbende.
indblik.i.elevernes.resultater.som.led.i.at.vurdere.
kvaliteten.af.lærernes.undervisning,.jf..afsnit.3.i.
dette.kapitel..Der.skal.skabes.større.åbenhed.om,.
hvordan.undervisningen.forløber.i.klasselokalerne,.
og.skolelederen.bør.med.mellemrum.overvære.un-
dervisningen.i.klasserne..Regeringen.vil.indbyde.
KL.til.et.samarbejde.om.skoleledernes.ledelsesrolle.
i.forhold.til.elevernes.resultater.
Skolelederne bør have større indflydelse på an-vendelsen af lærernes arbejdstid:.KL.og.Dan-
marks.Lærerforening.bør.ændre.overenskomster-
ne,.så.skolelederen.kan.råde.over.en.større.del.af.
lærerenstidogfåstørreindflydelsepådeansattes
aflønning.KLogregeringenharigangsatenana-
lyse.af.lærernes.arbejdstid..
Resultatorienterede ansættelsesformer for skoleledere:.Regeringen.vil.sammen.med.KL..
arbejde.for,.at.der.anvendes.ansættelsesformer.for.
skoleledere,.som.fremmer.resultater.og.gør.det..
attraktivt.at.søge.en.stilling.som.skoleleder.
Styrkelse af skoleledernes ansættelseskompe-tence:.Regeringen.vil.sammen.med.KL.arbejde.for.
en.styrkelse.af.skolelederne.ved,.at.den.delegation.
af.den.konkrete.ansættelseskompetence.til.skole-
ledere,.som.praktiseres.i.en.del.kommuner,.bliver.
bredtudtilflerekommuner.
Mere synlig pædagogisk ledelse:.Regeringen.vil.
sammen.med.KL.arbejde.for,.at.der.sikres.skolele-
derentidtilsynligpædagogiskledelse,fxvedaf-
lastning.for.administrationstunge.opgaver.
Styrkelse af uddannelsesindsatsen for skole-ledere: Uddannelsesindsatsen.for.skolelederne.
skalstyrkesogmålrettes.Derkanfxstilleskravom
lederuddannelse.ved.nyansættelse.og.efteruddan-
nelse.af.allerede.ansatte.skoleledere..
.
..
1.9 Skoleledernes pædagogiske ledelse skal styrkes .
Regeringens.ambitiøse.mål.for.folkeskolen.kræver.en.
fornyelsesproces,.som.skal.drives.frem.af.en.stærk.og.
synlig.ledelse..
Men.i.dag.er.der.stor.forskel.på,.hvordan.skoleledelsen.
udøves.på.de.enkelte.skoler..På.mange.skoler.er.der.et.
noget.ambivalent.forhold.til.ledelse..Skolelederen.har.
ringeindflydelsepålærernestidsanvendelse,lønog
undervisningsform..Mange.ledere.oplever.også,.at.det.
administrative.arbejde.tager.meget.tid.fra.den.pæda-
gogiske.ledelse..
Skolelederen.skal.styrkes.og.have.bedre.redskaber.til.
især.den.pædagogiske.ledelse.
24
1.10 Kommunernes ansvar for folkeskolen skal stå klart og løftes bedre. .
Der.må.ikke.være.tvivl.om,.hvem.der.har.ansvaret.for.
børnenes.skolegang..Men.ansvaret.er.ikke.klart.nok.i.
dag..
Kommunalbestyrelserne.skal.have.et.klart.ansvar.for.
undervisningens.kvalitet.og.for,.at.eleverne.lærer.det,.
de.skal..Kommunalbestyrelserne.skal.have.de.instru-
menter,.der.er.nødvendige.for.at.løfte.ansvaret.bedre..
En.årlig.kvalitetsrapport.skal.give.kommunalbestyrel-
sen.mulighed.for.at.vurdere.skolernes.faglige.niveau.
og.evalueringspraksis.og.sætte.fokus.på.elevernes.re-
sultater.
Præcisering af ansvar for børns læring og ud-dannelse:.Det.skal.præciseres,.at.kommunalbesty-
relsen.har.et.klart.og.sammenhængende.ansvar.for.
børns.læring.og.uddannelse.fra.førskolealderen,.til.
de.unge.forlader.folkeskolen,.og.et.klart.og.mere.
sammenhængende.ansvar.for,.at.de.går.i.gang.
med.og.fuldfører.en.ungdomsuddannelse,.jf..afsnit.
1.i.kapitel.2..
Præcisering af ansvar for kvalitetssikring: Kom-
munalbestyrelsens.ansvar.for.kvalitetssikring.af.fol-
keskolerne.skal.præciseres..Kommunalbestyrelsen.
skal.forpligtes.til.at.udarbejde.og.drøfte.en.årlig.
kvalitetsrapport.om.det.faglige.niveau.i.kommu-
nens.skoler..Rapporten.skal.bl.a..vurdere.skolernes.
faglige.niveau.i.forhold.til.resultaterne.fra.de.kom-
mende.obligatoriske.test,.den.kommende.nationale.
præstationsprofilsamtskolernesevalueringsprak-
sis..Kommunalbestyrelsen.skal.vedtage.en.hand-
lingsplan.for.at.genoprette.det.faglige.niveau,.hvis.
kvaliteten.på.skolen.ikke.er.god.nok..
Præcisering af ansvarsfordelingen i folkeskolen:.Kommunalbestyrelsens.ansvar.for.folkeskolen.skal.
fremgå.klart.af.loven..Det.skal.præciseres,.at.kom-
munalbestyrelsen.har.kompetencen.til.at.træffe.en-
hver.beslutning.i.folkeskolen.inden.for.det.gælden-
de.lovgrundlag,.medmindre.der.er.tale.om.beslut-
ninger,.som.forudsætter.en.særlig.faglig.ekspertise,.
eller.som.udtrykkeligt.er.henlagt.til.en.anden.myn-
dighed.
.
Det.skal.stå.klart,.at.skolelederen.alene.er.ansvarlig.
over.for.kommunalbestyrelsen..
Skolebestyrelsen.skal.have.et.klart.og.fokuseret.
ansvar.for.samspillet.mellem.skole.og.hjem.samt.
skole.og.lokalsamfund.
25kapitel 1 • Verdens bedste Folkeskole
A§
1Unb6
X
$
€
%
0
p X
FeA
Un€
%@
2
XFe
A§
1Un
6
X$€
@
Sp
Xe
regeringens mål For at alle unge
skal have en ungdomsuddannelse
•. Mindst.85.pct..af.alle.unge.skal.gennemføre.
en.ungdomsuddannelse.i.2010.og.mindst.
95.pct..i.2015.
•. Ungdomsuddannelserne.skal.være.attrak-
tive,.og.kvaliteten.skal.være.i.top..
•. Erhvervsuddannelserne.skal.udfordre.de.
dygtigste.elever.og.give.dem.muligheder.for.
videre.uddannelse..Samtidig.skal.erhvervs-
uddannelserne.rumme.realistiske.uddannel-
sestilbud.til.elever.med.svage.faglige.forud-
sætninger.
Alle.unge.skal.have.en.ungdomsuddannelse,.så.de.er.
rustet.til.arbejdsmarkedet.og.videre.uddannelse..De.
unge.skal.enten.have.en.erhvervsuddannelse.eller.en.
gymnasial.uddannelse..
Næsten.alle.unge.starter.på.en.ungdomsuddannelse,.men.
mange.falder.fra..Frafaldet.er.især.højt.for.erhvervsuddan-
nelserne..Det.er.regeringens.mål,.at.mindst.95.pct..af.alle.
unge.i.2015.skal.gennemføre.en.ungdomsuddannelse..I.
dag.er.andelen.ca..80.pct..Målsætningen.stiller.især.krav.
om,atfleregennemførerenerhvervsuddannelse.
2. Alle unge skal have en ungdomsuddannelse
2�
2�
strategi For at alle unge skal have
en ungdomsuddannelse
1.. Kommunerne.skal.have.et.klart.ansvar.for,.at.
alle.unge.får.en.ungdomsuddannelse.
2.. Arbejdsgiverne.skal.sikre.praktikpladser.nok..
3.. Erhvervsuddannelserne.skal.passe.til.både.
de.bogligt.svage.og.stærke.elever..
4. Erhvervsgrunduddannelsenskalgiveflere
unge.en.uddannelse.
5.. Frafaldet.på.ungdomsuddannelserne.skal.
ned.
6.. Erhvervsuddannelserne.skal.uddanne.til.nuti-
dens.og.fremtidens.arbejdsmarked.
Unge.med.en.erhvervsuddannelse.har.en.høj.beskæfti-
gelsesgrad..Og.mange.erhvervsuddannelser.giver.de.
unge.færdigheder.på.et.højt.niveau.
Men.erhvervsuddannelserne.har.også.en.række.svag-
heder..Der.er.ikke.nok.praktikpladser..Der.mangler.ud-
dannelsestilbud.til.såvel.stærke.elever,.som.elever.med.
svage.forudsætninger..Udbuddet.af.uddannelserne.og.
uddannelsernes.indhold.udvikles.ikke.godt.nok.i.for-
hold.til.nye.krav.på.arbejdsmarkedet.
Målet.om,.at.alle.skal.have.en.ungdomsuddannelse,.
kan.kun.nås,.hvis.alle,.der.er.involveret.i.uddannel-
serne,.løfter.deres.ansvar..Eleverne.skal.have.bedre.
forudsætninger.med.fra.folkeskolen..Eleverne.og.deres.
2�
forældre.skal.forstå.betydningen.af.en.ungdomsud-
dannelse..Kommunerne.skal.have.et.klart.ansvar.for,.at.
de.unge.påbegynder.og.gennemfører.en.ungdomsud-
dannelse..Arbejdsgiverne.skal.sikre.et.tilstrækkeligt.
antal.praktikpladser..De.enkelte.erhvervsskoler.skal.
sikre.høj.kvalitet..Og.frafaldet.skal.bringes.ned.på.både.
erhvervsuddannelserne.og.de.gymnasiale.uddannelser.
Erhvervsuddannelserne.skal.trindeles,.så.de.passer.til.
både.de.dygtige.og.de.svage.elever..Og.der.skal.ska-
besbedregrundlagforatuddannelsesdækkeflerebe-
skæftigelsesområder.end.i.dag.og.hurtigere.tilpasse.
uddannelsesudbuddet.til.nye.behov.på.arbejdsmarke-
det..
kapitel 2 • alle unge skal haVe en ungdomsuddannelse
2.1 Kommunerne skal have et klart ansvar for, at alle unge får en ungdomsuddannelse
Præcisering af lovgrundlaget om kommunalbe-styrelsens ansvar for uddannelse: Det.skal.præci-
seres.i.lovgrundlaget,.at.kommunalbestyrelsen.har.et.
klart.og.sammenhængende.ansvar.for.børns.læring.
og.uddannelse.fra.førskolealderen.til.de.unge.forla-
der.folkeskolen,.og.skal.have.et.klart.og.sammen-
hængende.ansvar.for,.at.de.unge.går.i.gang.med.og.
fuldfører.en.ungdomsuddannelse..Forslaget.skal.ses.
i.sammenhæng.med.den.aftalte.ændring.af.folke-
skolelovens.formålsparagraf,.jf..afsnit.1.i.kapitel.1...
Kommunerne skal have et klart ansvar for, at alle unge får en ungdomsuddannelse: Kommunernes.
ansvar.for,.at.alle.unge.påbegynder.og.gennemfører.
en.ungdomsuddannelse,.skal.styrkes..Der.skal.ind-
føres.en.kommunal.belønningsordning,.der.belønner.
kommuner,.der.kan.øge.antallet.af.18-årige,.der.er.i.
gang.med.eller.har.fuldført.en.ungdomsuddannelse..
Belønningen.udgør.50.000.kr..pr..ekstra.18-årig,.der.
er.i.gang.med.eller.har.fuldført.en.ungdomsuddan-
nelse,.sammenlignet.med.året.før..Omvendt.skal.
kommuner.betale.50.000.kr.,.hvis.antallet.af.18-årige.
i.uddannelse.falder..Der.korrigeres.for.årgangens.
størrelse.Belønningsordningenfinansieresvedet
kommunalt.bidrag,.der.beregnes.i.forhold.til.kommu-
nens.indbyggertal..Ordningen.er.udgiftsneutral.for.
kommunerne.under.ét..Herudover.kan.kommuner-
nesøkonomiskeincitamentfxstyrkesvedfuldkom-
munalfinansieringafproduktionsskolerne.
Kommunal handlingsplan for, at alle unge gen-nemfører en uddannelse:.Kommunerne.skal.udar-
bejde.en.handlingsplan.for.deres.indsats.for,.at.unge.
gennemfører.en.ungdomsuddannelse..Handlingspla-
nen.skal.årligt.drøftes.i.kommunalbestyrelsen..Der.
skal.etableres.en.central.kortlægning.af,.hvor.stor.en.
andel.af.en.ungdomsårgang,.der.får.en.ungdomsud-
dannelse.i.de.enkelte.kommuner,.så.indsatsen.kan.
sammenlignes..Resultatet.skal.offentliggøres..
Systematisk opsøgende indsats efter folkesko-len:.Kommunerne.skal.forpligtes.til.at.etablere.en.
systematisk,.opsøgende.og.opfølgende.indsats.over.
for.den.enkelte.unge,.der.ikke.er.påbegyndt.eller.har.
afbrudt.en.ungdomsuddannelse..
Kommunerne skal give de unge en god vejled-ning:.Vejledningen.i.folkeskolen.om.ungdomsuddan-
nelserne.skal.starte.tidligere.og.have.fokus.på.de.
unge,.som.har.særlig.behov.for.vejledning.og.støtte,.
jf..afsnit.3.i.kapitel.3.
Ansvaret.for.at.de.unge.påbegynder.og.gennemfører.
en.ungdomsuddannelse.er.ikke.klart.placeret.i.dag..
Der.mangler.overblik.over,.hvilke.unge.der.ikke.gen-
nemfører.en.ungdomsuddannelse.og.hvorfor.
Kommunerne.skal.have.et.klart.ansvar.for,.at.den.en-
kelte.unge.påbegynder.og.gennemfører.en.ungdoms-
uddannelse..En.særlig.belønningsordning.skal.styrke.
kommunernes.økonomiske.incitament.til.at.løfte.an-
2�
svaret..Alle.kommuner.skal.udarbejde.en.handlings-
plan.for,.at.alle.unge.får.en.uddannelse..Kommunerne.
skal.følge.systematisk.op.over.for.unge,.der.ikke.star-
ter.på.en.uddannelse,.eller.som.falder.fra.
. .
2�kapitel 2 • alle unge skal haVe en ungdomsuddannelse 2�
2.2 Arbejdsgiverne skal sikre praktikpladser nok.
For.at.nå.målet.om,.at.mindst.95.pct..af.
de.unge.i.2015.skal.gennemføre.en.ud-
dannelse,.skal.der.frem.til.2015.oprettes.
langtflerepraktikpladsaftalerideer-
hvervsrettede.ungdomsuddannelser..
Antallet.af.praktikpladser.er.vokset.me-
get.i.de.seneste.år..Hvis.det.viser.sig,.at.
udviklingen.i.de.kommende.år.ikke.er.
tilstrækkelig.til.at.sikre.målet.om,.alle.
unge.skal.gennemføre.en.ungdomsud-
dannelse,.vil.regeringen.yderligere.styrke.
den.enkelte.virksomheds.tilskyndelse.til.
at.oprette.praktikpladser..Det.offentlige.
skal.øge.antallet.af.praktikpladser..Ele-
verneskalværefagligtoggeografisk
mobile.
Erhvervsuddannelserneskaldækkeflere
beskæftigelsesområder.end.i.dag..Det.vil.
giveflerevirksomhedermulighedforat
deltage.i.uddannelsen.af.unge..
Antallet af praktikpladser skal øges:.Antallet.af.praktik-
pladser.er.øget.betydeligt.de.senere.år..Regeringen.vil.følge.
udviklingen.i.antallet.af.praktikpladser.og.vurdere,.om.udvik-
lingen.i.antallet.af.praktikpladser.er.tilstrækkelig.til,.at.målet.
om,.at.mindst.95.pct..af.alle.unge.gennemfører.en.ungdoms-
uddannelse,.kan.nås..Hvis.dette.ikke.er.tilfældet,.vil.regerin-
gen.yderligere.styrke.den.enkelte.virksomheds.incitament.til.
at.indgå.elevaftaler.med.unge.på.de.erhvervsrettede.ung-
domsuddannelser.
Flere praktikpladser på flere beskæftigelsesområder:.Flere.beskæftigelsesområder.skal.dækkes.af.erhvervsuddan-
nelser..Det.vil.udvide.mulighederne.for.praktikpladser..Hvis.
de.eksisterende.faglige.udvalg.ikke.reelt.påtager.sig.opgaven.
med.at.dække.behovet,.skal.behovet.dækkes.ved.at.ned-
sætte.særlige.udviklingsudvalg.til.at.løse.opgaven,.jf..afsnit.6.
i.dette.kapitel..Skolerne.skal.have.bedre.grundlag.for.at.op-
rettenyefleksible,individuelleerhvervsuddannelser.Uddan-
nelserneskalfxkunneomfattedeleafenellerflereerhvervs-
uddannelser.mv..og.bestå.af.skoleundervisning.og.praktikud-
dannelse.i.en.virksomhed..
Flere praktikpladser i staten:.Staten.skal.løfte.sin.del.af.an-
svaret.for.at.sikre.praktikpladser.nok..Inden.udgangen.af.
2007.skal.staten.øge.antallet.af.praktikpladser.med.mindst.
25.pct..Også.efter.2007.vil.staten.øge.det.samlede.antal.ele-
ver,.så.staten.yder.sit.bidrag.til.at.nå.målsætningen.om,.at.
mindst.95.pct..af.en.ungdomsårgang.i.2015.skal.have.en.
ungdomsuddannelse..
Flere praktikpladser i kommunerne:.Regeringen.vil.med.
KL.drøfte.måltal.for.antallet.af.praktikpladser.i.kommunerne..
Kommunerne.skal.stille.praktikpladser.til.rådighed.i.et.om-
fang,.der.svarer.til.de.kommunale.arbejdspladsers.behov.for.
uddannet.arbejdskraft..På.social-.og.sundhedsområdet.skal.
kommunerne.oprette.det.antal.praktikpladser,.der.er.fastlagt.
gennem.dimensioneringsordningen..Ved.udlicitering.af.kom-
munale.pleje-.og.omsorgsopgaver.kan.kommunen.opfylde.
sin.forpligtelse.ved.at.lade.den.private.virksomhed.overtage.
uddannelsesopgaven..Tilsvarende.kan.kommuner.sikre.op-
rettelseafpraktikpladserindenforandreområderfxved,at
private.virksomheder,.der.udfører.kommunale.opgaver,.ud-
danner.elever..
Dimensionering af uddannelser skal øge elevernes mobi-litet:.Der.skal.etableres.mulighed.for.at.dimensionere.og.ad-
gangsbegrænse.de.mest.populære.modeuddannelser.alle-
rede.ved.indgangen.til.erhvervsuddannelsernes.grundforløb..
Det.vil.bidrage.til.at.mindske.frafaldet.i.grundforløbet.og.øge.
elevernesfagligeoggeografiskemobilitet.
Aflønning af lærlinge: Det.henstilles.til.parterne,.at.nye.over-
enskomsteromaflønningaflærlingeikkehæmmeretablerin-
gen.af.det.tilstrækkelige.antal.praktikpladser.
Erhvervsskolernes praktikpladsopsøgende indsats skal øges og professionaliseres:.Erhvervsskolerne.skal.give.ele-
verne.vejledning,.når.de.slutter.grundforløbet.og.i.perioden.
efter.afsluttet.grundforløb,.indtil.eleven.får.en.uddannelsesaf-
tale.eller.går.i.gang.med.anden.uddannelse.eller.beskæfti-
gelse..Som.led.i.denne.indsats.skal.skolerne.have.mulighed.
for.at.tilrettelægge.korte.praktikophold.i.virksomheder..Sko-
lerne.skal.offentliggøre.nøgletal.på.praktikpladsområdet,.som.
kan.anvendes.til.benchmarking..
Grundforløbet skal være mere elev- og praksis-nært:Grundforløbetskalværemerefleksibeltog
praksisnært,.så.eleverne.møder.fagligheden.inden.
for.det.valgte.uddannelsesområde.tidligt..Det.skal.
forberede.eleverne.bedre.til.arbejdsmarkedet.og.
bidrage.til.at.mindske.frafaldet..
Særlige grundforløb, som passer til elevernes kompetencer: Erhvervsskolerne.skal.ved.indgan-
gen.til.grundforløbet.vurdere.elevernes.kompeten-
cer.og.skal.udbyde.særlige.grundforløb.for.grupper.
af.elever,.som.har.brug.for.mere.stabile.sociale.
rammer.om.undervisningen,.og.elever,.som.har.
brug.for.undervisning.i.det.danske.sprog.og.i.dansk.
kultur-.og.samfundsforståelse.
Ny ungdomsklasse: Der.skal.ske.en.målretning.af.
undervisningen.efter.9..klasse..10..klasse.skal.er-
stattes.af.en.ny.ungdomsklasse,.som.skal.være.
rettet.mod.de.unge,.der.har.brug.for.at.forbedre.
deres.forudsætninger.for.først.og.fremmest.at.tage.
en.erhvervsuddannelse..Der.skal.ikke.ske.en.visita-
tion.til.ungdomsklassen,.men.forud.for.optagelse.i.
ungdomsklassen.skal.skolen.og.elevens.vejleder.i.
elevens.uddannelsesplan.begrunde.elevens.behov.
forfagligopkvalificeringogmodenhed.Ungdoms-
klassen.vil.bestå.af.ét.eller.evt..to.moduler.af.20.
uger.med.almen.undervisning,.brobygning.og.mu-
lighed.for.praktikophold,.målrettet.de.erhvervsret-
tede.ungdomsuddannelser..
Fleksible adgangsveje for unge med svage for-udsætninger:.Forberedelse.af.unge.med.svage.
forudsætninger.eller.med.ringe.motivation.til.at.
starte.en.erhvervsuddannelse.skal.fremmes.gen-
nem.trainee-forløb.eller.praktiske.adgangsveje..For.
det.statslige.område.er.der.indgået.en.aftale.mel-
lem.staten.og.personaleorganisationerne.om.oplæ-
ring.på.særlige.vilkår.(integrations-.og.oplærings-
stillinger).
Trindeling af uddannelserne:.For.at.skabe.klare.
uddannelsestilbud.til.unge.med.såvel.stærke.som.
svage.forudsætninger.for.uddannelse.samt.for.at.
sikre.en.tydeligere.adgang.til.videregående.uddan-
nelse.skal.erhvervsuddannelserne.opdeles.i.trin..
Hverttrinskalafspejleenjobprofil,somharet
modsvar.på.arbejdsmarkedet..I.helt.særlige.tilfælde.
kan.trindeling.fraviges..Den.enkelte.elev.skal.endvi-
dere.have.bedre.mulighed.for.at.vælge.forskellige.
niveauer.i.fagene..
Erhvervsuddannelserne skal udfordre de stærke unge: Alle.erhvervsuddannelser.på.3.år.og.derover.
skal.være.en.tydelig.adgangsvej.til.korte.videregå-
ende.uddannelser,.jf..afsnit.4.i.kapitel.3.
2.3 Erhvervsuddannelserne skal passe til både de bogligt svage og stærke elever
. .
Nårflereungeifremtidenskalgennemføreenerhvervs-
uddannelse,.vil.elevernes.faglige.forudsætninger.blive.
mere.forskelligartede..
Derfor.skal.grundforløbet.i.erhvervsuddannelserne..
tilrettelægges,.så.det.passer.til.de.unges.forskellige.
behov..Erhvervsuddannelserne.skal.have.tydelige..
adgangsveje.rettet.mod.elever.med.meget.forskellige.
forudsætninger..Erhvervsuddannelserne.skal.opdeles.i.
trin,.så.alle.kan.få.en.kompetencegivende.uddannelse,.
der.passer.til.deres.forudsætninger..
30
31kapitel 2 • alle unge skal haVe en ungdomsuddannelse
2.4 Erhvervsgrunduddannelsen skal give flere unge en uddannelse . .
Nogle.unge.har.ikke.forudsætninger.for.at.gennemføre.
en.almindelig.ungdomsuddannelse..For.disse.unge.er.
erhvervsgrunduddannelserne.et.velegnet.tilbud..Er-
hvervsgrunduddannelsen.er.tilpasset.den.enkelte.elev,.
består.i.høj.grad.af.praktik.og.har.et.skoleforløb,.som.
er.sammensat.af.elementer.fra.en.række.uddannelses-
områder,.herunder.erhvervsuddannelser.og.arbejds-
markedsuddannelser..Men.erhvervsgrunduddannel-
serne.bruges.for.lidt..
Derfor.skal.kommunerne.forpligtes.til.at.bruge.er-
hvervsgrunduddannelserne,.og.uddannelserne.skal.
kunne.udbydes.på.erhvervsskolerne..Produktionssko-
lerne.skal.tilbyde.eleverne.uddannelse.og.oplæring,.
som.kan.give.merit.i.de.kompetencegivende.uddannel-
ser..Og.ydelsen.på.produktionsskolerne.skal.sættes.
ned.til.SU-niveau.for.at.tilskynde.de.unge.til.at.begyn-
de.på.en.kompetencegivende.uddannelse..
Kommunal forpligtelse til at anvende erhvervs-grunduddannelse:.Kommunerne.skal.forpligtes.til.
enten.selv.at.oprette.erhvervsgrunduddannelser.for.
unge.i.en.utilfredsstillende.uddannelses-.eller.be-
skæftigelsesmæssig.situation.eller.henvise.disse.
unge.til.erhvervsgrunduddannelse.på.en.erhvervs-
skole.eller.en.produktionsskole..
Præcisering af målgruppen for erhvervsgrund-uddannelsen: Målgruppen.for.erhvervsgrundud-
dannelsen.skal.præciseres,.så.det.tydeligt.fremgår,.
at.uddannelsen.retter.sig.mod.unge,.der.ikke.umid-
delbart.kan.gennemføre.en.erhvervsuddannelse.
Fjernelse af barrierer, der indebærer praktik-pladsbegrænsning:.Det.skal.sikres,.at.reglerne.for.
oprettelse.af.praktikpladser.ved.erhvervsgrundud-
dannelser–ellerdenmåde,somdeanvendespåi
praksis–ikkeudgørenbarriereforoprettelseaf
sådanne.praktikpladser..
Målretning af produktionsskoleforløb:.Produkti-
onsskoleforløbene.skal.målrettes,.så.de.som.ho-
vedregel.indeholder.meritgivende.brobygningsfor-
løb.til.kompetencegivende.uddannelse..
Ændring af produktionsskoleydelsen: For.at.øge.
de.unges.incitament.til.kompetencegivende.uddan-
nelse.skal.produktionsskoleydelsen.sættes.ned.til.
SU-niveau..
2.5 Frafaldet på ungdomsuddannelserne skal ned. .
Næsten.hver.tredje,.der.starter.på.en.erhvervsuddan-
nelse,.gennemfører.ikke..16.pct..af.de.matematiske.
elever.og.20.pct..af.de.sproglige.elever.i.det.almene.
gymnasium.afbryder.deres.uddannelse.uden.eksamen..
Ogpåhfoghtxerfrafaldetvæsentligthøjere.
Det.store.frafald.skal.ned..Alle.ungdomsuddannelses-
institutioner.skal.forpligtes.til.at.udarbejde.en.hand-
lingsplan.for,.hvordan.de.vil.sikre,.at.færre.elever.falder.
fra..Der.skal.laves.indsatsaftaler.med.skoler.med.ved-
varende.store.frafaldsproblemer..Vejledningen.på.ud-
dannelserne.skal.forbedres..På.erhvervsuddannelserne.
skal.der.etableres.mentorordninger.for.de.elever,.der.
mangler.støtte..Og.der.skal.laves.introduktionsforløb,.
tutorordning,.studiebog.og.værkstedsundervisning.på.
de.gymnasiale.uddannelser.for.at.nedbringe.frafaldet..
Alle ungdomsuddannelsesinstitutioner skal lave handlingsplan for øget gennemførelse:.Alle.ung-
domsuddannelsesinstitutioner.skal.forpligtes.til.at.
udarbejde.en.årlig.handlingsplan.for.øget.gennemfø-
relse,.herunder.mål.for.gennemførelse.på.de.forskel-
lige.uddannelsestrin.og.-retninger..Handlingsplanen.
skal.drøftes.årligt.i.institutionens.bestyrelse..Resulta-
ter.og.strategi.skal.offentliggøres.på.uddannelsesin-
stitutionens.hjemmeside.og.evalueres.årligt..
Indsatsaftaler med skoler med store frafaldspro-blemer:.Undervisningsministeriet.skal.etablere.ind-
satsaftaler.med.institutioner,.der.har.vedvarende.
problemer.med.at.reducere.frafaldet.
Bedre vejledning af eleverne:.Vejledningen.om.ud-
dannelses-,.praktik-.og.erhvervsmuligheder.skal.
styrkes.i.erhvervsuddannelsernes.grundforløb..Det.
kanfxskevedkortepraktikopholdivirksomheder
for.elever,.der.begynder.ad.skoleadgangsvejen..Sko-
lerne.skal.forpligtes.til.at.gennemføre.en.styrket.op-
søgende.indsats.i.forhold.til.elever.med.særligt.be-
hov.og.deres.forældre..
Mentorordninger, skolemiljø og rådgivning:.På.
erhvervsuddannelserne.skal.der.etableres.en.men-
torordning.for.de.elever,.der.mangler.støtte.i.form.af.
voksenkontakt..Skolemiljøet.skal.forbedres,.og.de.
psykologiske.rådgivningsfunktioner.skal.styrkes..
Nye tiltag for lavere frafald:.Frafaldet.i.de.gymna-
siale.uddannelser.skal.bringes.ned..Det.skal.bl.a..
ske.ved.introduktionsforløb,.tutorordning,.studiebog.
og.værkstedsundervisning.
Gennemsigtighed om overgang til videregående uddannelser:.Studievalgscentrene.skal.formidle.er-
faringer.for,.hvordan.de.gode.institutioner.sikrer.høj.
overgang.til.videregående.uddannelser.og.lavt.fra-
fald,.jf..afsnit.4.i.kapitel.3.
32
33kapitel 2 • alle unge skal haVe en ungdomsuddannelse 33
2.6 Erhvervsuddannelserne skal uddanne til nutidens og fremtidens arbejdsmarked
Udviklingen.på.arbejdsmarkedet.skaber.løbende.behov.
for.nye.uddannelser,.som.går.på.tværs.af.de.historiske.
strukturer.på.arbejdsmarkedet..Hidtil.har.erhvervsud-
dannelserne.været.for.langsomme.til.at.sikre.nye.ud-
dannelsertilnyebehov.Detgælderfxpåit-området.
Der.skal.skabes.bedre.grundlag.for.at.uddannelses-
dækkeflerebeskæftigelsesområderendidagoghurti-
gere.tilpasse.uddannelsesudbuddet.til.nye.behov.på.
arbejdsmarkedet..Styringen.af.udviklingen.af.uddannel-
serne.skal.være.mere.dynamisk.og.strategisk..Skoler-
nes.grundlag.for.at.tilrettelægge.individuelle.erhvervsud-
dannelser.skal.styrkes..Undervisningens.kvalitet.skal.
styrkes.og.lærerne.skal.have.solidt.kendskab.til.den.
branche-.og.fagteknologiske.udvikling.
. Bedre og hurtigere uddannelsesdækning af nye beskæftigelsesområder:.For.at.sikre.en.løbende.
tilpasning.af.erhvervsuddannelserne.til.arbejdsmar-
kedets.behov.skal.der.etableres.en.analyse-.og..
prognosevirksomhed,somsystematiskskalidentifi-
cere.behovet.for.nye.og.tværgående.uddannelser..
Hvis.de.eksisterende.faglige.udvalg.ikke.reelt.påta-
ger.sig.at.dække.behovet,.skal.behovet.dækkes.
ved.at.nedsætte.særlige.udviklingsudvalg.til.at.løse.
opgaven..
Individuelle erhvervsuddannelser: Der.skal.være.
bedre.mulighed.for.at.sammensætte.individuelle.
erhvervskompetencegivende.uddannelser,.herunder.
forløb.der.går.på.tværs.af.uddannelses-.og.beskæf-
tigelsesområder..
Mere overskueligt uddannelsessystem for alle brugere: De.erhvervsrettede.ungdomsuddannelser.
skal.sammentænkes.i.en.rammelov.med.fælles.ge-
nerelle.bekendtgørelser.samt.med.bekendtgørelser.
for.de.enkelte.uddannelser..Der.skal.etableres.en.
mere.enkel.og.dynamisk.mål-.og.rammestyring.
samt.øget.vægt.på.målstyring.frem.for.tidsstyring.af.
de.enkelte.uddannelsesforløb..
Den erhvervspædagogiske læreruddannelse skal være tidssvarende:.Lærernes.faglige.og.pæ-
dagogiske.forudsætninger.skal.ajourføres.i.forhold.
til.nuværende.krav.og.til.fremtidens.udfordringer,.
ligesom.lærerne.skal.have.et.solidt.kendskab.til.den.
branche-.og.fagteknologiske.udvikling..I.den.kom-
mende.revision.af.pædagogikum.for.den.erhvervs-
pædagogiske.læreruddannelse.skal.kravene.til.læ-
rernes.pædagogiske.it-kompetencer.øges.
Undervisningens kvalitet skal styrkes:.Skolernes.
resultatopfyldelse.skal.måles.og.evalueres.systema-
tisk..Skolerne.skal.systematisk.arbejde.med.kvali-
tetssikring.og.kvalitetsudvikling.og.bl.a..i.samar-
bejde.med.det.lokale.erhvervsliv.kvalitetsudvikle.
pædagogikken.og.undervisningen..Alle.skoler.skal.
indgå.i.benchmarking.med.andre.erhvervsskoler.
3. Sammenhæng i uddannelsessystemet og god vejledning
Alle.unge.skal.have.de.bedste.muligheder.for.at.bruge.
og.udvikle.deres.evner.gennem.uddannelse.og.arbej-
de.Deungeskalhaveetkvalificeretgrundlagforat
vælge.en.uddannelse,.der.stemmer.overens.med.deres.
egne.ønsker.og.evner.og.med.samfundets.behov..
Derfor.er.det.væsentligt,.at.uddannelses-,.erhvervs-.og.
karrierevejledningen.yder.en.sammenhængende.og.
professionel.vejledning.af.de.unge.fra.folkeskole.over.
ungdomsuddannelser.til.videregående.uddannelser..
De.unge.skal.have.et.godt.grundlag.for.at.vælge.rig-
tigt,.helst.første.gang..Og.overgangene.mellem.uddan-
nelsessystemets.forskellige.niveauer.skal.være.gode.
og.smidige..
Vejledningen.skal.understøtte.regeringens.målsætnin-
ger.om,.at.mindst.95.pct..af.alle.unge.gennemfører.en.
ungdomsuddannelse,.og.at.mindst.50.pct..af.de.unge.
tager.en.videregående.uddannelse.
regeringens mål For sammenhæng i
uddannelsessystemet og god
vejledning
• Vejledningenskalgivedeungeetkvalificeret
grundlag.for.at.vælge.en.uddannelse,.der.
stemmer.overens.med.egne.ønsker.og.ev-
nerogmedsamfundetsbehovforkvalifice-
ret.arbejdskraft..
•. Der.skal.være.god.sammenhæng.i.uddan-
nelserne.fra.folkeskole.til.ungdomsuddan-
nelser.og.fra.ungdomsuddannelser.til.vide-
regående.uddannelser..Vejledningen.skal.
bidrage.til.smidige.overgange..
34
35kapitel 3 • sammenhæng i uddannelsessystemet og god Vejledning
Fakta om vejledning
Med.vejledningsreformen.fra.2004.er.vejlednin-
gen.om.overgange.i.uddannelsessystemet.ble-
vet.samlet.i:.
•. Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU):.Vejledning.om.overgangen.fra.folkeskole.til.
ungdomsuddannelser.og.erhverv.varetages.
af.de.46.kommunale.enheder.af.Ungdom-
mens.Uddannelsesvejledning,.som.samar-
bejder.med.folkeskolen.fra.6..klasse,.og.
som.laver.opsøgende.vejledning.til.unge.op.
til.19.år,.der.ikke.er.i.uddannelse.eller.job.
•. Studievalgscentre:.Vejledning.om.overgan-
gen.fra.ungdomsuddannelserne.til.videregå-
ende.uddannelser.og.erhverv.varetages.af.
de.7.statslige.Studievalgscentre..
•. UddannelsesGuiden:.Overgangsvejlednin-
gen.understøttes.af..vejledningsportalen.
UddannelsesGuiden.dk.(www.ug.dk).
Vejledning.om.gennemførelsen.af.uddannelser-
ne.varetages.af.vejledere.på.uddannelsesinstitu-
tionerne.
Regeringen.har.gennemført.en.reform.af.vejlednings-
systemet,.der.har.samlet.vejledningen.om.overgange.i.
uddannelsessystemet.i.Ungdommens.Uddannelses-
vejledning.og.i.Studievalgscentre,.jf..faktaboks..Med.
reformen.er.ansvaret.for.vejledningen.blevet.tydeligt.
forankret.Dererogsålangtflerefuldtidsvejledereend
tidligere..
Men.vejledningen.er.fortsat.ikke.tilstrækkelig.profes-
sionel,.og.de.forskellige.uddannelsesniveauer.hænger.
ikke.altid.godt.nok.sammen.i.praksis..I.dag.falder.alt.
for.mange.unge.fra.undervejs.i.uddannelserne,.er.lang.
tid.om.at.gøre.sig.færdige.eller.gennemfører.aldrig.en.
uddannelse..
Der.er.behov.for.at.styrke.vejledernes.uddannelse..Der.
skal.etableres.en.professionsbacheloruddannelse.som..
vejleder..Den.eksisterende.vejlederuddannelse.skal.ud-
vikles.til.en.fuld.diplomuddannelse..Og.efteruddannel-
sesmulighederne.skal.forbedres..Professionalismen.i.
vejledningen.skal.også.sikres.gennem.en.mere.syste-
matisk.opfølgning.på.resultaterne.
De.unge.skal.have.et.godt.grundlag.for.at.vurdere.job-
mulighederne.ved.forskellige.uddannelser..Studieval-
get.skal.gøres.lettere.ved.at.samle.oplysninger.om..
bl.a..gennemførelse,.løn.og.jobmuligheder.for.alle.er-
hvervskompetencegivende.uddannelser.på.én.fælles.
hjemmeside..
Der.skal.være.en.god.sammenhæng.mellem.folkeskole.
og.ungdomsuddannelser..Vejledningen.om.ungdoms-
uddannelserne.skal.starte.allerede.fra.6..klasse..Kom-
munerne.skal.have.et.klart.ansvar.for,.at.alle.unge.gen-
nemfører.en.uddannelse..Og.ungdomsuddannelserne.
skal.melde.tilbage.til.folkeskolen.om,.hvordan.eleverne.
klarer.sig..
strategi For sammenhæng i uddan-
nelsessystemet og god vejledning
1.. Vejledningen.skal.være.professionel.
2.. De.unge.skal.kunne.se.uddannelsernes.job-
muligheder.
3.. God.overgang.fra.folkeskole.til.ungdoms-
uddannelser..
4.. God.overgang.fra.ungdomsuddannelser.til.
de.videregående.uddannelser..
Gymnasier,.erhvervsskoler.og.videregående.uddannel-
sesinstitutioner.skal.være.gode.til.at.samarbejde,.bl.a..
om.de.unges.faglige.forudsætninger..De.unge.skal.vej-
ledes.bedre.om.realistiske.uddannelsesmuligheder..
”Studiepraktik”.skal.give.gymnasieelever.indblik.i.en.
konkret.videregående.uddannelse..Og.der.skal.være.
direkte.adgang.til.korte.videregående.uddannelser.fra.
relevante.erhvervsuddannelser.på.3.år.og.derover.
Samlet.skal.en.styrket.uddannelses-,.erhvervs-.og.kar-
rierevejledningbidragetil,atflereungetræffersikre
uddannelses-.og.erhvervsvalg.baseret.på.et.grundigt.
kendskab.til.egne.styrker.og.svagheder,.konkrete.ud-
dannelser.og.behovene.på.arbejdsmarkedet...
3�
3.1 Vejledningen skal være professionel
Professionelle.vejledere.spiller.sammen.med.lærere.og.
forældre.en.vigtig.rolle.for.de.unges.uddannelsesvalg..
Vejlederne.skal.have.faglig.indsigt.og.viden.og.et.solidt.
kendskab.til.uddannelser.og.erhverv..Men.i.dag.er.vej-
lederne.ofte.undervisere,.der.har.suppleret.deres.
grunduddannelse.med.et.kursus.eller.kortere.uddan-
nelsesforløb.i.vejledning..Det.er.ikke.tilstrækkeligt.til.at.
sikre.professionel.vejledning..
Der.er.behov.for.at.styrke.vejledernes.uddannelsesni-
veau..Der.skal.etableres.en.professionsbachelorud-
dannelse.som.vejleder,.og.den.eksisterende.vejleder-
uddannelse.skal.udvikles.til.en.fuld.diplomuddannelse..
Efteruddannelsesmulighederne.skal.forbedres..Og.de.
bedre.uddannelsesmuligheder.skal.modsvares.af.hø-
jerekravtilvejlederneskvalifikationer.Professionalis-
men.i.vejledningen.skal.også.sikres.gennem.en.syste-
matisk.opfølgning.på.resultaterne.
Mere præcist regelgrundlag for vejledningsind-satsen:.Kravene.til.gennemførelses-.og.overgangs-
vejledning.skal.præciseres.i.reglerne..Ændringerne.
skal.præcisere.og.konkretisere.samarbejdsforplig-
telsen.mellem.overgangs-.og.gennemførelsesvejle-
dere,.så.vejledningen.fremstår.som.en.sammen-
hængende.indsats,.der.understøtter.den.enkeltes.
valg.og.gennemførelse.af.uddannelse.gennem.hele.
uddannelsessystemet..
Vejlederuddannelser på bachelorniveau:.Der.skal.
etableres.en.professionsbacheloruddannelse.som.
uddannelses-.og..erhvervsvejleder..Uddannelsen.
skalværeenvejtilansættelsesomvejlederifx
Ungdommens.Uddannelsesvejledning,.Studie-
valgscentrene.og.uddannelsesinstitutionerne..Den.
eksisterende.vejlederuddannelse.på.diplomniveau.
skal.videreudvikles.til.en.fuld.diplomuddannelse.
Krav til vejlederne:.Der.skal.stilles.krav.om,.at.vej-
lederne.enten.har.gennemført.professionsbachelor-
uddannelsen.eller.diplomuddannelsen.eller.gen-
nemgår.en.realkompetencevurdering,.der.sikrer,.at.
dehardenødvendigekvalifikationer.
Efteruddannelsesmuligheder for vejledere: Der.
skal.etableres.efteruddannelsesmuligheder.for.de.
eksisterendevejledereforatopkvalificerevejleder-
nes.viden.om.de.forskellige.uddannelser...
Mål for resultater:.Vejledningsindsatsen.skal.må-
lespåspecifikkekvantitativekravforgennemfø-
relse.og.overgang.til.beskæftigelse.eller.anden.ud-
dannelse..Resultaterne.skal.benchmarkes.systema-
tisk...
3�kapitel 3 • sammenhæng i uddannelsessystemet og god Vejledning
3.2 De unge skal kunne se uddannelsernes jobmuligheder
For.mange.unge.gennemfører.uddannelser,.hvor.de.
senere.jobmuligheder.er.begrænsede..De.unge.har.
ikke.tilstrækkelig.information.om.de.enkelte.uddannel-
ser.og.beskæftigelsesmulighederne.bagefter..Og.de.får.
ikke.tilstrækkelig.vejledning.om,.hvilke.kompetencer.de.
tilegner.sig,.og.hvordan.de.kan.bruges.på.arbejdsmar-
kedet..Karrierevejledningen.er.mange.steder.utilstræk-
kelig..I.dag.tager.universiteterne.ikke.ansvaret.for.en.sy-
stematisk.indsats.for.dimittendernes.beskæftigelse..
Kvalificeret valg af uddannelse:.Uddannelses-
Guiden.dk.skal.indeholde.oplysninger.om.gen-
nemførelse,.beskæftigelse,.lønniveau.og.mulige.
karriereveje.for.de.enkelte.uddannelser.og.ud-
dannelsessteder..Dermed.får.kommende.elever.
og.studerende.gode.muligheder.for.at.foretage.
etkvalificeretvalgafuddannelseoguddannel-
sessted..Oplysningerne.skal.dække.alle.er-
hvervskompetencegivende.uddannelser..
Styrkelse af karrierevejledningen:.Universite-
terneskalstyrkekarrierevejledningen–fxved
karrierecentre,.der.kan.hjælpe.dimittender.i.be-
skæftigelse–ogstuderende,derertætpåat
blive.færdige,.skal.have.aktuel.viden.om.jobmu-
ligheder..
Studievalget.skal.gøres.lettere.ved.at.samle.oplysnin-
ger.om.gennemførelse,.løn.og.jobmuligheder.for.alle.
erhvervskompetencegivende.uddannelser.på.én.fælles.
hjemmeside–UddannelsesGuiden.dk.Oguniversite-
terneskalstyrkekarrierevejledningen,fxvedatetab-
lere.karrierecentre,.der.skal.hjælpe.de.færdiguddan-
nede.i.arbejde..
3�
3.3 God overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelser
Det.er.regeringens.mål,.at.mindst.95.pct..af.alle.unge.
skal.gennemføre..en.ungdomsuddannelse...Men.i.dag.
falder.alt.for.mange.fra.undervejs,.og.hver.femte.får.
aldrig.en.ungdomsuddannelse..Det.skyldes.bl.a.,.at.en.
del.unge.mangler.faglige.forudsætninger.og.viden.om.
kravene.på.ungdomsuddannelserne..
Derfor.skal.vejledningen.om.ungdomsuddannelserne.
begynde.allerede.i.6..klasse..Kommunerne.skal.have.et.
klart.ansvar.for,.at.alle.unge.får.en.uddannelse..Vejled-
ningen.om.kravene.på.en.ungdomsuddannelse.skal.
være.bedre..Og.ungdomsuddannelserne.skal.melde.
tilbage.til.folkeskolen.om,.hvordan.eleverne.klarer.sig..
Det.skal.bidrage.til.en.bedre.sammenhæng.mellem.fol-
keskole.og.ungdomsuddannelser..
Tidlig og differentieret vejledning i folkeskolen:.Fra.folkeskolens.6..klasse.skal.der.tilrettelægges.en.
særlig.indsats.for.elever,.der.har.en.øget.risiko.for.
ikke.at.påbegynde.eller.gennemføre.en.ungdomsud-
dannelse..Brobygning.i.overgangen.mellem.folke-
skolen.og.ungdomsuddannelserne.skal.styrkes.gen-
nem.en.tidligere.introduktion.til.ungdomsuddannel-
serne.og.gennem.en.præcisering.af.kravene.til.
anvendelse.af.den.enkelte.elevs.uddannelsesplan..
Skolerne.skal.i.8.-9..klasse.gøre.øget.brug.af.indivi-
duelle.og.praksisnære.undervisningsforløb.for.skole-
trætte.elever.og.andre.med.særlige.behov.herfor..
Brug af uddannelsesplaner:.Der.skal.indføres.præ-
cise.krav.til.folkeskoleelevernes.uddannelsesplaner.
og.stilles.krav.om,.at.oplysningerne.i.den.enkelte.
elevs.uddannelsesplan.bruges,.især.ved.planlægnin-
gen.af.den.indledende.fase.af.ungdomsuddannel-
sen..
Mentorordning for de særligt udsatte unge:.Unge,.
som.ikke.har.tilstrækkelig.voksenkontakt.og.derfor.
har.brug.for.opfølgning.i.hverdagen,.skal.fra.9..klas-
se.og.på.erhvervsuddannelserne.have.mulighed.for.
at.få.tilknyttet.en.mentor.fra.Ungdommens.Uddan-
nelsesvejledning..
Kommunerne skal have et klart ansvar for, at alle unge får en ungdomsuddannelse:.Kommunernes.
ansvar.for,.at.alle.unge.påbegynder.og.gennemfører.
en.ungdomsuddannelse,.skal.styrkes..Kommunerne.
skal.udarbejde.en.handlingsplan.for.deres.indsats,.jf..
afsnit.1.i.kapitel.2.
Systematisk opsøgende indsats efter folkesko-len:.Kommunerne.skal.forpligtes.til.at.etablere.en.
systematisk,.opsøgende.og.opfølgende.indsats.over.
for.den.enkelte.unge,.der.ikke.er.påbegyndt.eller.har.
afbrudt.en.ungdomsuddannelse..
Bedre vejledning om kravene i ungdomsuddan-nelserne:.Ungdommens.Uddannelsesvejledning.
skal.sørge.for,.at.vejlederne.har.tilstrækkelig.viden.
om.de.forskellige.ungdomsuddannelser,.herunder.
faglige.krav.og.forudsætninger.og.jobmuligheder.
.
Bedre tilbagemelding fra ungdomsuddannelser til folkeskole: Ungdomsuddannelserne.skal.melde.til-
bage.til.folkeskolen.og.Ungdommens.Uddannelses-
vejledning.om.elevernes.standpunkt.i.det.første.år...
Det.vil.øge.folkeskolens.og.vejledernes.kendskab.til.
kravene.på.ungdomsuddannelserne.og.dermed.styr-
ke.vejledningen.af.folkeskoleeleverne.om.ungdoms-
uddannelserne..
Ny ungdomsklasse: 10..klasse.skal.erstattes.af.en.
ny.ungdomsklasse,.som.skal.være.rettet.mod.de.
unge,.der.har.brug.for.at.forbedre.deres.forudsæt-
ninger.for.først.og.fremmest.at.tage.en.erhvervsud-
dannelse,.jf..afsnit.3.i.kapitel.2.
3.4 God overgang fra ungdomsuddannelser til videregående uddannelser
Mindst.halvdelen.af.de.unge.skal.gennemføre.en.videre-
gående.uddannelse..De.skal.begynde.på.den.hurtigere.
end.i.dag.og.helst.vælge.rigtigt.første.gang..
Dialog og samarbejde om de studerendes faglige for-udsætninger:.Ungdomsuddannelsesinstitutionerne.skal.
sikre,.at.de.unge.har.tilstrækkelige.faglige.forudsætninger,.
og.der.skal.være.en.løbende.dialog.og.samarbejde.med.
de.videregående.uddannelsesinstitutioner.herom.
Gennemsigtighed om overgang til videregående ud-dannelser:.Studievalgscentrene.skal.formidle.erfaringer.
for,.hvordan.de.gode.institutioner.sikrer.høj.overgang.til.
videregående.uddannelser..De.enkelte.institutioner.skal.
på.hjemmesiden.bl.a..oplyse.om.rekruttering,.frafald.og.
gennemførelse.af.videregående.uddannelse..
Brug af uddannelsesplaner:.Vejledningen.i.ung-
domsuddannelserne.og.om.overgangen.til.videregå-
ende.uddannelser.skal.forbedres.gennem.brug.af.ud-
dannelsesplaner.
Gymnasieelever i ”studiepraktik”:.Der.skal.etableres.
en.mere.veludviklet.brobygning.mellem.ungdomsud-
dannelser.og.de.videregående.uddannelsesinstitutioner...
Det.skal.være.muligt.for.elever.især.i.de.gymnasiale.ud-
dannelser.at.stifte.bekendtskab.med.en.konkret.videre-
gående.uddannelse...
Mulighed for vejledende samtaler:.Unge,.der.vil.søge.
optagelse.på.en.videregående.uddannelse,.skal.have.
mulighed.for.en.afklarende.og.vejledende.samtale.på.
den.pågældende.uddannelsesinstitution..
Vejledning om realistiske uddannelsesmuligheder:.Vejledningen.på.alle.niveauer.(Ungdommens.Uddannel-
sesvejledning,.ungdomsuddannelsesinstitutionerne,.
Studievalgscentrene.og.studievejledningen.på.de.vide-
regående.institutioner).skal.styrkes.for.at.øge.optaget..
Og.de.unge.skal.oplyses.bedre.om.realistiske.uddan-
nelsesmuligheder,.faglige.krav.på.studiet.og.konse-
kvenserne.af.at.udsætte.studiestart,.herunder.mulighed.
for.optag,.risiko.for.at.komme.fagligt.bagud,.økonomi.
mv...
Opsøgende vejledning:.Unge,.der.har.afsluttet.en.stu-
dieforberedende.ungdomsuddannelse,.men.ikke.påbe-
gyndt.en.videregående.uddannelse,.skal.have.tilbud.om.
en.vejledningssamtale..Alle.uddannelsesinstitutioner.
skal.forpligtes.til.at.etablere.ordninger,.der.sikrer,.at.der.
så.hurtigt.som.muligt.tages.en.”udviklingssamtale”.med.
de.unge,.som.risikerer.at.falde.fra,.for.at.fastholde.dem.i.
uddannelse..Uddannelsesinstitutionen.skal.give.Studie-
valg.meddelelse.om.unge,.der.er.droppet.ud.af.uddan-
nelsen..Studievalg.forpligtes.herefter.til.at.tilbyde.den.
unge.vejledning.om.uddannelse.og.erhverv.via.opsø-
gende.aktiviteter,.jf..afsnit.2.i.kapitel.4..
Erhvervsuddannelserne skal være en vej til videre uddannelse:.Erhvervsuddannelserne.skal.være.en.ty-
delig.adgangsvej.til.de.videregående.uddannelser..Der.
skal.skabes.sammenhæng.mellem.de.kompetencer,.
som.opnås.i.erhvervsuddannelserne,.og.de.krav,.der.
stilles.ved.indgangen.til.de.relevante.korte.videregående.
uddannelser,såfleremedenerhvervsuddannelsekan
gennemføre.en.videregående.uddannelse..Der.skal.
være.direkte.adgang.til.korte.videregående.uddannelser.
fra.relevante.erhvervsuddannelser.på.3.år.og.derover.
Mentorordninger for de videregående uddannelser:.Mentorordninger,.hvor.ældre.studerende.deltager.i.vej-
ledningsindsatsen.og.følger.de.unge.i.starten.på.en.vi-
deregående.uddannelse,.skal.udbredes..Ældre.stude-
rende.med.indvandrerbaggrund.skal.medvirke.til.vejled-
ning.og.fremstå.som.”det.gode.eksempel”.i.forhold.til.
indvandrere.og.efterkommere..
kapitel 3 • sammenhæng i uddannelsessystemet og god Vejledning 3�
Gymnasier,.erhvervsskoler.og.videregående.uddannel-
sesinstitutioner.skal.være.bedre.til.at.samarbejde,.bl.a..
om.de.unges.faglige.forudsætninger..De.unge.skal.vej-
ledes.bedre.om.realistiske.uddannelsesmuligheder..
”Studiepraktik”.skal.give.gymnasieelever.indblik.i.en.
konkret.videregående.uddannelse..Og.der.skal.være.
direkte.adgang.til.korte.videregående.uddannelser.fra.
relevante.erhvervsuddannelser.på.3.år.og.derover,.så.
flereungemedenerhvervsuddannelsegennemføreren
videregående.uddannelse.
40
regeringens mål For at mindst
halvdelen aF alle unge skal have
en videregående uddannelse
•. Mindst.50.pct..af.en.ungdomsårgang.skal.
gennemføre.en.videregående.uddannelse..
i.2015.
•. De.gymnasiale.uddannelser.skal.give.ele-
verne.gode.faglige.og.almene.kompetencer,.
såflerekangennemføreenvideregående
uddannelse.
•. Flere.unge.skal.tage.en.uddannelse.inden.
for.teknik,.natur.og.sundhed.
•. Unge,.der.tager.en.videregående.ud-
dannelse,.skal.på.længere.sigt.som.
hovedregel.være.færdige,.når.de.er.
omkring.25.år.
Højtuddannet.arbejdskraft.spiller.en.stor.rolle.for.vækst.
ogvelstand.Derforerdetafgørende,atflereungefår
en.videregående.uddannelse,.og.at.de.bliver.tidligere.
færdige.med.deres.uddannelse..
I.dag.gennemfører.45.pct..af.en.ungdomsårgang.en.
videregående.uddannelse..Det.er.færre.end.i.mange.
andre.lande.
For.få.starter.på.en.videregående.uddannelse..Og.alt.
for.mange.falder.fra.
De.gymnasiale.uddannelser.har.ikke.været.gode.nok.til.
at.give.de.unge.forudsætningerne.for.at.starte.på.og.
gennemføre.en.videregående.uddannelse..
For.få.unge.vælger.en.uddannelse.inden.for.teknik,.na-
tur.og.sundhed..Og.de.unge,.der.læser.videre,.går.sent.
i.gang.og.er.lang.tid.om.at.gennemføre.uddannelsen.
Der.er.behov.for,.at.de.videregående.uddannelsesinsti-
tutionerskaberflereattraktiveuddannelsestilbudog
sikrer.en.effektiv.indslusning.og.fastholdelse.af.de.
unge..De.gymnasiale.uddannelser.skal.forberede.de.
unge.bedre.på.at.læse.videre,.der.skal.være.mere.tid.
til.faglig.fordybelse,.og.der.skal.etableres.nye.ressour-
cecentre.for.naturfag.
Interessen.for.at.tage.uddannelser.inden.for.teknik,.
natur.og.sundhed.skal.styrkes..Optagelsessystemet.
og.SU-reglerne.skal.indrettes,.så.de.tilskynder.de.
unge.til.at.starte.tidligere.på.at.læse.videre..Og.SU-
reglerne.og.uddannelserne.skal.tilrettelægges,.så.unge.
tilskyndes.til.færre.forsinkelser.undervejs.i.studiet.
4. Mindst halvdelen af alle unge skal have en videregående uddannelse
41
VIDEREGÅENDEstrategi For at mindst halvdelen aF alle
unge skal have en videregående uddannelse
1.. De.gymnasiale.uddannelser.skal.forberede.de.unge.bedre.til.at.læse.videre.
2.. Uddannelserne.skal.være.attraktive,.og.det.store.frafald.skal.ned.
3.. Flere.skal.tage.en.uddannelse.inden.for.teknik,.natur.eller.sundhed.
4.. De.unge.skal.have.en.klar.tilskyndelse.til.tidligere.start.
5.. Uddannelserne.skal.tilrettelægges,.så.forsinkelserne.bliver.mindst.mulige.
41kapitel 4 • mindst halVdelen aF alle unge skal haVe en Videregående uddannelse
4.1 De gymnasiale uddannelser skal forberede de unge bedre til at læse videre
42
De.gymnasiale.uddannelser.skal.blive.bedre.til.at.give.
de.unge.forudsætninger.for.at.starte.og.gennemføre.en.
videregående.uddannelse..
Det.faglige.niveau.og.ledelsen.på.de.gymnasiale.ud-
dannelser.skal.styrkes..Der.skal.på.sigt.være.færre.ob-
ligatoriske.fag.i.det.almene.gymnasium.og.mere.tid.til.
fordybelse.i.studieretningsfagene..Elevernes.fremskridt.
skal.måles.bedre,.lærernes.kompetencer.skal.øges,.og.
it.skal.integreres.bedre.i.fagene..
Nye.ressourcecentre.for.naturfag.skal.styrke.undervis-
ningen.i.naturfag.ved.bl.a..at.give.eleverne.bedre.mu-
lighed.for.at.anvende.det.nyeste.eksperimentelle.ud-
styr..Og.skolelederne.skal.efteruddannes.
systematisk.
. .
Mere tid til faglig fordybelse: Antallet.af.obligatori-
ske.fag.i.det.almene.gymnasium.skal.på.sigt.begræn-
ses.for.at.give.bedre.tid.til.faglig.fordybelse.i.studie-
retningsfagene..
De gymnasiale uddannelser skal uddanne til vi-dere uddannelse:.Det.skal.være.et.grundlæggende.
element.i.undervisningen.i.de.gymnasiale.uddannel-
ser,.at.de.uddanner.til.videreuddannelse.og.ikke.er.et.
slutmål.i.sig.selv..
Bedre evalueringer af elevernes fremskridt:.Skole-
ledelsen.skal.støttes.i.at.udvikle.evalueringsformer,.
der.sigter.på,.hvordan.eleverne.kan.gøre.fremskridt..
Best-practice.skal.opsamles.og.spredes..
It-baserede prøveformer:.Prøveformen.skal.afspejle.
den.øgede.brug.af.it.i.undervisningen.
Udvikling af lærernes kompetencer:.Skoleledelsens.
ansvar.for.at.give.lærerne.systematisk.kompetence-
udvikling.i.forhold.til.skolernes.behov.skal.præciseres..
Dialog og samarbejde om de studerendes faglige forudsætninger:.Der.skal.være.en.løbende.dialog.og.
samarbejde.med.de.videregående.uddannelsesinsti-
tutioner.om.de.unges.faglige.forudsætninger,.jf..afsnit.
4.i.kapitel.3..
Ressourcecentre for naturfag:.Der.skal.etableres.4-
6.ressourcecentre.spredt.over.landet,.som.skal.styrke.
de.gymnasiale.uddannelsers.undervisning.i.naturfag..
Ressourcecentrene.skal.være.knyttet.til.forskning.på.
fxuniversiteternesnaturvidenskabeligefakulteter.
Centrene.skal.løse.en.række.opgaver:.De.skal.(a).til-
byde.skoleklasser.at.anvende.forskningsrelateret.la-
boratorieudstyr.og.give.forskningsrelaterede.under-
visningstilbud,.(b).understøtte.netværk.mellem.skoler,.
forsknings-.og.udviklingsmiljøer.og.virksomheder.om.
konkrete.undervisningsforløb,.(c).udvikle.og.
formidle.forskningsrelevant.undervisningsmateriale,.
(d).deltage.i.systematisk.international.videnopbygning.
og.erfaringsudveksling.om.styrkelse.af.naturviden-
skab.og.(e).være.spydspidser.for.faglig.og.pædago-
gisk.udvikling.og.efteruddannelse.af.lærere..
Systematisk efteruddannelse af skoleledere:.Der.
skal.iværksættes.en.systematisk.efteruddannelse.af.
skolernes.øverste.ledelser.i.at.anvende.nye,.ledelses-
mæssige.værktøjer.og.bruge.de.øgede.frihedsgrader,.
som.er.en.følge.af.kommunalreformen,.til.at.udvikle.
uddannelsens.kvalitet.
Større råderet over lærernes arbejdstid:.Staten.og.
Gymnasieskolernes.Lærerforening.bør.ændre.over-
enskomsterne,.så.skolelederen.kan.råde.over.en.stør-
re.del.af.lærernes.arbejdstid.
43kapitel 4 • mindst halVdelen aF alle unge skal haVe en Videregående uddannelse
4.2 Uddannelserne skal være attraktive, og det store frafald skal ned. .
Attraktiveuddannelsererafgørendefor,atflereunge
starter.og.fuldfører.en.videregående.uddannelse..
De.videregående.uddannelser.skal.sikre,.at.undervis-
ningsform,.vejledning.og.mentorordninger.letter.over-
gangen.fra.ungdomsuddannelserne..Studerende,.der.er.
ved.at.falde.fra,.skal.hurtigt.hjælpes.tilbage.på.sporet..
Nye uddannelser og fagpakker:.Der.skal.sikres.en.
løbende.fornyelse.af.udbuddet.af.uddannelser.på.de.
videregående.uddannelser,.herunder.nye.sammen-
sætninger.af.fagpakker..På.ingeniøruddannelserne.er.
derfxlavetnyefagpakker,derkombinereringeniør-
faget.med.fagområder.inden.for.sundhed.eller.miljø..
Det.har.øget.optaget.
Bedre sammenhæng mellem de korte videregå-ende uddannelser og erhvervsuddannelserne: De.
korte.videregående.uddannelser.skal.gøres.mere.at-
traktive.og.relevante.for.arbejdsmarkedet.som.en.
naturlig.overbygning.på.erhvervsuddannelserne,.jf..
afsnit.3.i.kapitel.2.
Undervisningens form skal i starten ligne de gymnasiale uddannelser mere:.For.at.lette.over-
gangen.skal.undervisningsformen.det.første.år.på.en.
videregående.uddannelse.i.højere.grad.svare.til.un-
dervisningsformen.i.de.gymnasiale.uddannelser.
Mere overskuelig semesterstruktur:.Uddannel-
serne.skal.tilrettelægges,.så.hvert.semester.er.mere.
overskueligt.for.den.studerende..Der.skal.være.tæt-
tere.sammenhæng.mellem.undervisning.og.eksa-
men..
Mentorordninger og bedre vejledning:.Mentorord-
ninger.og.bedre.vejledning.skal.lette.overgangen.fra.
ungdomsuddannelserne.og.medvirke.til.at.fastholde.
de.studerende,.jf..afsnit.4.i.kapitel.3..
Udviklingskontrakter og økonomisk tilskyndelse til at reducere frafald: Institutionerne.skal.via.udvik-
lingskontrakter.og.økonomisk.tilskyndelse.forpligtes.
til.at.søge.at.fastholde.de.studerende..Udviklings-
kontrakterne.skal.indeholde.konkrete.mål.herom..
Pligt til samtaler med unge, der er ved at falde fra:.Alle.uddannelsesinstitutioner.skal.forpligtes.til.at.
etablere.ordninger,.der.sikrer,.at.der.så.hurtigt.som.
muligt.tages.en.”udviklingssamtale”.med.de.unge,.
som.risikerer.at.falde.fra,.for.at.fastholde.dem.i.ud-
dannelse..Uddannelsesinstitutionen.skal.give.Stu-
dievalg.meddelelse.om.unge,.der.er.droppet.ud.af.
uddannelsen..Studievalg.forpligtes.herefter.til.via.op-
søgende.aktiviteter.at.tilbyde.den.unge.vejledning.
om.uddannelse.og.erhverv.
Mere viden om effekten af indsatsen på uddan-nelsesområdet:.Der.skal.etableres.et.strategisk.
forskningsprogram.under.Det.Strategiske.Forsk-
ningsråd.om.uddannelsesforskning..Programmet.
skal.bl.a..på.et.kvantitativt.grundlag.skabe.mere.vi-
den.om,.hvad.der.virker.og.hvad.der.ikke.virker.i.alle.
dele.af.uddannelsessektoren..Forskningen.skal.styr-
ke.videngrundlaget.for.alle.aktører.i.uddannelses-
sektoren.
44
4.3 Flere skal tage en uddannelse inden for teknik, natur eller sundhed
Medarbejdere.med.en.videregående.uddannelse.inden.
for.natur,.teknik.og.sundhed.er.efterspurgte.i.erhvervs-
livet..Langt.hovedparten.af.virksomhedernes.forskning.
og.udvikling.sker.inden.for.disse.områder..Men.danske.
unge.tager.i.mindre.grad.en.naturvidenskabelig.eller.
teknisk.uddannelse.end.unge.i.andre.lande.
Derfor.er.der.behov.for.at.styrke.de.unges.interesse.og.
faglige.forudsætninger.for.disse.fag.allerede.i.folkesko-
len.og.på.de.gymnasiale.uddannelser,.jf..afsnit.2.i.kapi-
tel.1.og.afsnit.1.i.dette.kapitel..Studievejledningen.skal.
være.bedre..Der.skal.være.attraktive.uddannelsestil-
bud.og.nye.fagkombinationer,.som.kan.appellere.til.
flere,herunderkvinder.Detmegethøjefrafaldskal
ned.Ogderskaluddannesflerekandidaterogbache-
lorer.inden.for.it.
Styrket vejledning om uddannelser inden for na-tur og teknik:.Vejledningen.skal.styrkes.med.hen-
blik.på.at.øge.optaget..De.unge.skal.vide,.hvilke.
krav.naturvidenskabelige.og.tekniske.uddannelser.
stiller..Nye.studerende.må.ikke.mangle.grundlæg-
gende.studiemæssige.forudsætninger..
Flere nye og attraktive fagpakker: Der.skal.opret-
tes.nye.kombinationer.af.tekniske,.natur-.og.sund-
hedsvidenskabelige.universitetsuddannelser,.der.
appellerer.til.en.bredere.gruppe.af.unge,.herunder.
særligt.kvindelige.ansøgere,.og.som.dækker.behov.
hosaftagerne,fxpåfødevareområdet.
Frafaldet skal ned:.Frafaldet.på.de.tekniske.og.
naturvidenskabelige.uddannelser.skal.ned..Der.skal.
formuleres.målsætninger.for.reduktion.af.frafald.i.
universiteternes.udviklingskontrakter..
Flere universitetskandidater inden for it:.Det.år-
lige.antal.nyuddannede.it-kandidater.skal.øges.be-
tydeligt.gennem.en.indsats.på.alle.relevante.univer-
siteter..Det.skal.være.en.central.målsætning.at.til-
trækkeflerekvindeligeansøgeretilit-uddannelser.
Bachelor- og kandidatuddannelser på it-univer-sitetet:.It-universitetet.skal.have.mulighed.for.at.
tilbyde.bacheloruddannelser.med.tilhørende.nye.
kandidatuddannelser..It-universitetet.skal.udbyde.
it-uddannelser.med.en.tidssvarende.kompetence-
profil.Detkanbl.a.væretraditionelletekniskefær-
digheder.kombineret.med.evnen.til.at.styre.kompli-
cerede.it-processer.mellem.mennesker.i.internatio-
nale.produktionsforløb.
Nye professionsbacheloruddannelser:.Der.skal.
etableres.nye.professionsbacheloruddannelser.in-
denfornatur,teknikogsundhed,fxpådetbio-og
laboratorietekniske.område,.forebyggelsesområ-
det,.miljøområdet.samt.inden.for.it.
45
. .
4.4 De unge skal have en klar tilskyndelse til tidligere start
Danske.unge.skal.være.hurtigere.færdige.med.deres.
uddannelse..Det.er.vigtigt.både.for.den.enkelte.og.for.
at.få.høj.beskæftigelse.og.et.generelt.højt.uddannel-
sesniveau..
Danske.unge.starter.sent.på.en.uddannelse.og.er.lang.
tid.om.det..Der.skal.være.plads.til.velbegrundede.pau-
ser.og.til.at.vælge.om..Men.det.er.et.problem,.at.dan-
ske.unge.under.ét.er.4.år.forsinkede.med.deres.ud-
dannelse..
Derfor.skal.optagelsessystemet.og.SU-reglerne.indret-
tes,.så.unge.tilskyndes.til.at.starte.tidligere.på.at.læse.
videre..Og.bedre.vejledning.skal.informere.de.unge.om.
konsekvenserne.af.at.udsætte.studiestarten.
Nedsat SU ved sen studiestart:.Unge,.der.starter.
en.uddannelse.senere.end.to.år.efter.den.adgangsgi-
vende.eksamen,.skal.have.reduceret.SU’en.med.
1.000.kr..om.måneden.før.skat..Unge,.der.starter.tid-
ligere,.vil.være.uberørt.og.få.samme.SU-sats.som.i.
dag..Samtidig.forbedres.lånemulighederne.for.de.
berørte..Der.er.mulighed.for.at.dispensere.for.barsel,.
sygdom,.militærtjeneste.og.lignende.forhold..Endvi-
deretageshøjdeformulighedforkarriereskift,såfx
en.håndværker,.der.efter.en.periode.på.arbejdsmar-
kedet.vælger.at.læse.en.videregående.uddannelse,.
kan.få.samme.SU-sats.som.i.dag..Forslaget.træder.
i.kraft.for.unge,.der.består.adgangsgivende.uddan-
nelse.fra.medio.2008..
Optagelsessystemet skal tilskynde til tidligere start:.Kvote.1.skal.være.hovedvejen.til.en.videregå-
ende.uddannelse.og.skal.rettes.mod.dem,.som.søger.
ind.kort.tid.efter.deres.adgangsgivende.eksamen..
Unge,.der.venter.mere.end.to.år.efter,.at.de.har.af-
sluttet.deres.adgangsgivende.eksamen,.skal.normalt.
søge.i.kvote.2..Der.vil.kunne.blive.dispenseret.for.to-
års.reglen.i.forbindelse.med.barsel,.sygdom,.værne-
pligt.og.andre.lignende.forhold..Reglen.vil.kun.om-
fatte.kommende.studenter.og.vil.kun.have.betydning.
for.de.uddannelser,.hvor.der.er.adgangsbegrænsning.
Bedre vejledning:.Vejledningen.på.alle.niveauer.
(på.gymnasierne.og.de.øvrige.ungdomsuddannelses-
institutioner,.Ungdommens.Uddannelsesvejledning,.
studievalgscentrene.og.studievejledningen.på.de.vi-
deregående.institutioner).skal.oplyse.de.unge.bedre.
om.realistiske.uddannelsesmuligheder,.faglige.krav.
på.studiet.og.konsekvenserne.af.at.udsætte.studie-
start,.herunder.mulighed.for.optag,.risiko.for.at.kom-
me.fagligt.bagud,.økonomi.mv.,.jf..afsnit.4.i.kapitel.3..
45kapitel 4 • mindst halVdelen aF alle unge skal haVe en Videregående uddannelse
4.5 Uddannelserne skal tilrettelægges, så forsinkelserne bliver mindst mulige
At.danske.unge.bliver.sent.færdige.skyldes.ikke.alene,.
at.de.starter.sent.på.en.uddannelse,.men.også.at.de.
har.store.forsinkelser.undervejs.på.studiet..Derfor.skal.
uddannelserne.og.SU-reglerne.tilrettelægges,.så.for-
sinkelserne.bliver.mindst.mulige..
SU-reglerne.skal.ændres,.så.det.bliver.mere.attraktivt.
at.gennemføre.på.normeret.tid..Universiteterne.skal.
følge.op.i.forhold.til.studerende,.som.er.mere.end.et.
halvtårefternormerettid–bl.a.medtilbudomsam-
tale..Der.skal.stilles.klare.tidskrav.til.specialeskrivning..
Og.det.skal.fremgå.af.eksamensbeviset,.hvor.lang.tid.
man.har.været.om.studierne..Meritmulighederne.skal.
styrkes.for.at.nedbringe.unødvendige.forlængelser.af.
studietiden.
. .
4�
Ændrede SU-regler skal tilskynde til færre forsin-kelser: SU-reglerne.skal.ændres,.så.de.unge.tilskyn-
des.til.færre.forsinkelser.undervejs.i.studiet..Fire.æn-
dringer.af.SU-reglerne.skal.træde.i.kraft.for.unge,.
der.optages.på.en.videregående.uddannelse.fra.me-
dio.2008:
1...SU-stipendiet.skal.opdeles.i.et.grundtilskud.og.et.
tillæg..Tillægget.fastsættes.til.1.000.kr..pr..måned,.
som.udbetales.i.én.portion.af.6.000.kr.,.når.hvert.
semesters.eksaminer.er.bestået,.eller.når.der.fore-
ligger.dokumentation.for.tilsvarende.studiefrem-
drift...
2...Der.skal.gives.SU.for.den.tid.studiet.er.normeret.til.
–ogikkesomidagetårmere.Derskalværemu-
ligheder.for.dispensation.i.forbindelse.med.studie-
skift,.og.der.skal.gives.udvidet.mulighed.for.at.op-
tage.SU-slutlån.ud.over.normeret.tid..
3...Muligheden.for.at.opspare.SU-klip.ud.over.normeret.
tid.skal.afskaffes..Opsparede.klip.skal.benyttes.som.
dobbeltklip.inden.for.normeret.studietid,.ellers.bort-
falder.de..Samtidigt.skal.der.gives.udvidet.mulighed.
for.at.optage.SU-slutlån.ud.over.normeret.tid...
4...Fribeløbet.skal.forhøjes,.så.de.studerende.får.mu-
lighedforattjeneflerepengevederhvervsarbejde
uden.at.skulle.melde.SU-klip.fra.
Pligt til at deltage i undervisningen:.Det.skal.indfø-
res.som.et.krav,.at.universitetsstuderende.skal.del-
tage.aktivt.i.undervisningen.for.at.kunne.gå.til.eksa-
menietellerflerefagpådetoførstesemestreaf
bacheloruddannelsen..
Bindende frister for aflevering af speciale:.Der.
skal.stilles.bindende.tidsfrister.for.de.studerendes.
specialeskrivning,.svarende.til.normeret.tid.på.typisk.
½.år..Hvis.specialet.ikke.er.færdigt,.har.den.stude-
rende.brugt.et.eksamensforsøg.
Bedre mulighed for at gennemføre uddannelser-ne på normeret tid:.Universiteterne.skal.i.studieord-
ningerne.sikre,.at.uddannelserne.tilrettelægges,.så.
indhold.og.fagmål.kan.nås.på.normeret.tid.
Gennemførelsestid på eksamensbeviset:.Det.skal.
fremgå.tydeligt.af.eksamensbeviset,.om.studiet.er.
bestået.på.normeret.tid..
Automatisk tilmelding til eksamen: Universiteterne.
skal.automatisk.tilmelde.de.studerende.til.eksamen..
Ingen.studerende.skal.kunne.tilmelde.sig.et.fag.eller.
kursus.uden.automatisk.at.blive.tilmeldt.eksamen.
Hurtigere reeksamen:.Universiteterne.skal.give.de.
studerende,.der.dumper,.mulighed.for.hurtig.reeksa-
mination.
Omlægning af universiteternes taxametertilskud:.For.at.tilskynde.universiteterne.til,.at.de.studerende.
bliver.færdige.på.normeret.tid,.vil.universiteterne.ale-
ne.modtage.den.del.af.uddannelsesbevillingen.(ta-
xametertilskuddet),derstammerfrastuderende,hvis
eksaminer.på.bachelor-.og.kandidatuddannelsen.
tilsammen.er.bestået.inden.for.normeret.tid.plus.ét.
år..Ordningen.indfases.med.virkning.for.de.stude-
rende,.der.optages.fra.september.2008..Det.giver.
universiteterne.god.tid.til.at.tilrettelægge.studieforlø-
bene,.således.at.alle.studerende.har.mulighed.for.at.
gennemføreindenfordenangivnetidsfrist.Taxame-
terbevillingerne.skal.kobles.til.de.unges.færdiggø-
relsevedatindføreetfærdiggørelsestaxameterpå
kandidatuddannelserne..Universiteternes.indsats.og.
resultater.med.nedbringelse.af.forsinkelse.skal.indgå.
med.målbare.indikatorer.i.universiteternes.udvik-
lingskontrakter.
Universiteterne skal følge op i forhold til forsin-kelser: Universiteterne.skal.have.pligt.til.at.følge.op.
i.forhold.til.studerende,.som.er.mere.end.et.halvt.år.
efternormerettid–bl.a.medtilbudomsamtale.
Samtalen.gøres.obligatorisk,.hvis.forsinkelsen.ikke.
reduceres.i.løbet.af.de.næste.6.måneder.
Ankemulighed for uddannelsessøgende over meritafgørelser: For.at.styrke.meritmulighederne.
skalkvalifikationsnævnetskompetenceudvidestilat
omfatte.behandling.af.klager.over.uddannelsesinsti-
tutioners.afgørelser.om.merit.for.uddannelsesforløb.
gennemført.ved.danske.uddannelsesinstitutioner.og.
klager.over.afgørelse.om.forhåndsmerit.i.forbindelse.
med.studieophold.i.udlandet..Forslaget.gælder.ikke.
institutioner.omfattet.af.universitetsloven..
Ankemulighed for universitetsstuderende over meritafgørelser:.En.afgørelse.om.merit.truffet.af.et.
studienævn.på.et.universitet.skal.kunne.indbringes.
for.et.ankenævn.af.den.studerende..Universitetet.
(rektor).nedsætter.et.fagkyndigt.ankenævn,.der.be-
står.af.én.fra.faget.på.det.pågældende.universitet.og.
én.fra.det.samme.fag.på.et.andet.universitet..Ved.
meritoverførsel.mellem.to.universiteter.vælges.det.
udefrakommende.medlem.fra.det.universitet,.hvorfra.
denstuderendehardekvalifikationer,derergrund-
laget.for.meritansøgningen..Ankenævnets.kompe-
tence.omfatter.behandling.af.klage.over.et.studie-
nævns.afslag.på.forhåndsmerit.i.forbindelse.med.
planlagte.udlandsophold.og.merit.for.dele.af.en.ud-
dannelse.bestået.ved.et.dansk.universitetet.eller.ved.
en.anden.dansk.videregående.uddannelsesinstitu-
tion..Et.ankenævn.kan.ændre.et.studienævns.afgø-
relse.eller.afvise.klagen..Det.udefra.kommende.med-
lem.af.ankenævnet.træffer.afgørelse.i.tilfælde.af.
uenighed..Et.ankenævns.afgørelse.er.endelig.for.så.
vidt.angår.det.faglige.indhold,.men.retlige.spørgsmål.
kan.af.den.studerende.indbringes.for.Ministeriet.for.
Videnskab,.Teknologi.og.Udvikling..
4�kapitel 4 • mindst halVdelen aF alle unge skal haVe en Videregående uddannelse
5. Uddannelser med globalt perspektiv
4�
regeringens mål For uddannelser
med globalt perspektiv
•. Alle.unge.skal.have.en.uddannelse.med.glo-
balt.perspektiv.
• Mangefleredanskestuderendeskalpåud-
dannelsesophold.i.udlandet,.så.de.kan.få.
international.indsigt.og.større.forståelse.for.
andre.kulturer.
• Detskalværemereattraktivtforhøjtkvalifi-
cerede.udenlandske.studerende.og.undervi-
sere.at.komme.til.Danmark.
•. Uddannelsesinstitutionerne.skal.fortsat.ud-
vikle.og.videreudvikle.attraktive.faglige.mil-
jøer,.så.de.kan.bidrage.til.at.tiltrække.og.
fastholdehøjtkvalificeretarbejdskraftog
virksomheder.i.Danmark.
Studerende,.forskere,.medarbejdere.og.virksomheder.
bevæger.sig.i.stigende.grad.på.tværs.af.landegræn-
serne.og.samarbejder.med.folk.i.andre.lande..Det.stil-
ler.krav.til.vores.evner.til.at.begå.os.internationalt.og.til.
vores.forståelse.for.andre.kulturer..Uddannelserne.skal.
derfor.give.danske.unge.både.stærke.faglige.kompe-
tencer.og.et.globalt.udsyn.
Uddannelsesinstitutionerne.og.de.studerende.deltager.
allerede.i.dag.i.mange.internationale.aktiviteter..I.
2003/04.var.3.400.danske.studerende.i.gang.med.en.
hel.videregående.uddannelse.i.udlandet..Og.derudover.
gennemførte.4.600.en.studieperiode.i.udlandet.af.
mindst.tre.måneders.varighed..
4�kapitel 5 • uddannelser med globalt perspektiV
strategi For uddannelser
med globalt perspektiv
1.. Unge.skal.være.bedre.til.sprog.og.have..
større.indsigt.i.andre.kulturer.og.samfund.
2. Mangefleredanskestuderendeskalhave
mulighed.for.at.uddanne.sig.i.udlandet.
3.. Danske.uddannelser.skal.være.internationalt.
attraktive..
4.. Flere.dygtige.udenlandske.studerende.til.
Danmark.
.... .
Men.der.er.behov.for.at.sætte.mere.skub.i.udviklingen..
I.dag.har.omkring.hver.tredje,.der.bliver.færdig.med.en.
universitetsuddannelse,.været.på.et.udlandsophold..
Men.det.gælder.kun.for.hver.femtende.af.de.færdigud-
dannede.på.de.mellemlange.videregående.uddannel-
ser..Der.er.fortsat.institutioner.og.fag,.især.på.de.mel-
lemlange.videregående.uddannelser,.hvor.det.relevan-
te.udbud.af.kurser.eller.fag.på.engelsk.er.beskedent..
Og.ingen.danske.universiteter.har.udarbejdet.en.sam-
menhængende.strategi.for.deres.deltagelse.på.det.
globale.uddannelsesmarked.
Der.er.behov.for,.at.alle.ungdomsuddannelser.har.et.
globalt.perspektiv,.så.de.unge.får.forståelse.for.andre.
kulturerogkvalifikationertilatdeltageienglobaliseret
verden.
Det.faglige.niveau.i.engelsk.skal.styrkes.yderligere.i.de.
gymnasiale.uddannelser.og.i.erhvervsuddannelserne..
De.videregående.uddannelsesinstitutioner.skal.hver.
især.opstille.relevante.mål.for.deres.deltagelse.på.det.
globale.uddannelsesmarked,.og.de.skal.deltage.mere.i.
forpligtende.internationalt.samarbejde...
Mangefleredanskeungeskalhavemulighedforat
tage.en.uddannelse.på.et.udenlandsk.universitet.eller.
en.udenlandsk.højskole.af.kvalitet..De.korte.og.mel-
lemlange.uddannelser.skal.tilrettelægges,.så.det.bliver.
muligt.at.gennemføre.en.del.af.den.teoretiske.uddan-
nelse.eller.et.praktikophold.i.udlandet..Der.skal.være.
flererelevantefagoguddannelserpåengelsk.Ogder
skalværeflerestipendier,somkantiltrækkedygtige
udenlandske.studerende..
5.1 Unge skal være bedre til sprog og have større indsigt i andre kulturer og samfund
Viden.om.andre.lande,.sprogfærdigheder.og.internatio-
nal.kultur-.og.samfundsforståelse.er.væsentlige.forud-
sætninger.for.at.deltage.aktivt.i.et.samfund.præget.af.
globaliseringen..Det.er.grundlæggende.kompetencer,.
som.de.unge.skal.have.tidligt.i.deres.uddannelsesforløb..
I.ungdomsuddannelserne.skal.eleverne.højere.grad.
deltage.i.internationale.projekter,.og.undervisningen.i.
sprogfagene,.først.og.fremmest.engelsk,.skal.styrkes..I.
de.gymnasiale.uddannelser.er.der.med.gymnasierefor-
men.skabt.nye.muligheder.for,.at.eleverne.kan.vælge.
flerefremmedsprog,bl.a.kinesiskogarabisk.
Lovgrundlaget skal præciseres:.Internationaliserin-
gen.af.uddannelserne.skal.tilgodeses.og.synliggøres.
i.lovgrundlaget.for.erhvervsuddannelserne.
Styrket undervisning i engelsk i de gymnasiale uddannelser:.Det.faglige.niveau.i.engelsk.skal.styr-
kes.yderligere.i.de.gymnasiale.uddannelser..Sko-
lerne.skal.forpligtes.til.at.anvende.engelsksproget.
faglitteratur.i.de.enkelte.fag.
Styrket undervisning i engelsk i erhvervsuddan-nelserne:.Elever.på.erhvervsuddannelserne.skal.
have.bedre.mulighed.for.at.vælge.engelsk.på.et.
højere.niveau..
Øget samarbejde med skoler i andre lande:.Er-
hvervsskolerne.og.gymnasierne.skal.i.højere.grad.
etablere.samarbejde.med.skoler.i.andre.lande.og.
øge.anvendelsen.af.gæstelærere.med.relevante.
fremmedsprog.som.modersmål,.herunder.især.en-
gelsk.
Mere engelsksproget undervisning:.Erhvervssko-
lerneoggymnasierneskalopfordrestil–hvordeter
relevant–atudbydeundervisningpåengelskeller
forlægge.dele.af.uddannelsen.til.udlandet.inden.for.
den.eksisterende.lovgivnings.rammer..
Flere elever i erhvervsuddannelserne skal i prak-tik i udlandet:.Internationale.virksomheder.skal.til-
skyndes.til.at.tilbyde.praktikophold.i.udlandet,.bl.a..
ved.at.den.nationale.støtteordning.til.praktikophold.
skal.kunne.anvendes.til.ophold.uden.for.Europa..
Samtidig.skal.mulighederne.for.international.udsta-
tionering.i.danske.og.udenlandske.virksomheder.
styrkes,.bl.a..gennem.partnerskabsaftaler.mellem.
skoler.og.virksomheder.
Strategi for internationalisering:.De.enkelte.er-
hvervsskoler.skal.udarbejde.en.strategi.for.interna-
tionaliseringen.af.de.uddannelser,.skolen.udbyder..
Strategien.skal.vedrøre.skolens.internationale.ar-
bejde.med.hensyn.til.organisation,.netværksskoler.i.
udlandet,.engelsksproget.web,.deltagelse.i.interna-
tionale.udvekslingsprogrammer.mv.
Mere fokus på internationaliseringen i ungdoms-uddannelserne:.Undervisningsministeriet.og.sko-
lerne.skal.sikre,.at.der.informeres.bedre.om.mulighe-
der.for.og.metoder.til.at.arbejde.med.internationali-
sering.af.uddannelserne,.bl.a..gennem.bedre.
udnyttelse.af.de.internationale.uddannelsesprogram-
mer.
Flere internationale aktiviteter:.Skolerne.skal.sikre,.
at.alle.elever.i.ungdomsuddannelserne.deltager.i.
mindst.ét.internationalt.projekt.i.løbet.af.deres.ud-
dannelse.
Sommerskoler:.Elever.skal.informeres.bedre.om.
mulighederne.for.at.deltage.i.sommerskoler..Skoler.
skal.informeres.om.mulighederne.for.at.opnå.EU-
støtte.til.udvikling.af.sommerskoletilbud.
50
51
5.2 Mange flere danske studerende skal have mulighed for at uddanne sig i udlandet
Nyt udlandsstipendium til unge:.Der.etableres.en.
nyudlandsstipendieordningforatgivemangeflere
danske.unge.økonomisk.mulighed.for.at.tage.en.hel.
uddannelse.på.en.udenlandsk.videregående.uddan-
nelsesinstitution.af.kvalitet..Udlandsstipendiet.skal.
gå.til.hel.eller.delvis.dækning.af.studieafgiften.i.ud-
landetogkanhøjestsvaretiltaxametertilskuddettil
en.tilsvarende.dansk.uddannelse..Ordningen.af-
grænses.bl.a..af.en.positivliste.over.de.udenlandske.
universiteter.og.højskoler,.som.er.omfattet..De.unge.
skal.kunne.få.SU.i.samme.periode,.som.stipendiet.
løber..
.
Nyt udlandsstipendium til kortere studieophold, der ikke sker som led i en udvekslingsaftale:.Dan-
ske.studerende,.som.får.mulighed.for.et.meritgiven-
de.kortere.studieophold.på.en.udenlandsk.videregå-
ende.uddannelsesinstitution,.men.som.
bremses.af.kravet.om.ligevægt.i.
udvekslingsordningerne,.skal.kun-
ne.få.studieafgiften.dækket.inden.
foretbeløboptiltaxametertil-
skuddet..Ordningen.afgrænses.
bl.a..af.en.positivliste.over.de.
udenlandske.videregående.
uddannelsesinstitutioner,.
som.er.omfattet..
Mål for antallet af studieophold:.De.videregående.
uddannelsesinstitutioner.skal.forpligtes.til.at.fast-
sætte.mål.for.antallet.af.studerende,.der.sendes.på.
studieophold.i.udlandet.
Pligt til et ERASMUS University Charter:.De.kom-
mende.professionshøjskoler.og.erhvervsakademier,.
som.ikke.har.et.ERASMUS.University.Charter,.skal.
forpligtes.til.at.få.det..Dette.charter.er.en.forudsæt-
ning.for.at.kunne.deltage.i.EU’s.ERASMUS-program..
Bedre mulighed for udlandsophold:.De.korte.og.
mellemlange.videregående.uddannelser.skal.tilret-
telægges,.så.det.bliver.muligt.at.gennemføre.en.del.
af.den.teoretiske.uddannelse.eller.et.praktikophold.i.
udlandet..
Ny karakterskala:.Den.nuværende.13-skala.skal.
erstattes.af.en.ny,.internationalt.
sammenlignelig..
skala..
Danske.unge,.der.uddanner.sig.i.udlandet,.er.en.vigtig.
kilde.til.ny.viden.og.til.at.skabe.større.forståelse.for.an-
drekulturer.Derforskalmangefleredanskestuderen-
de.have.mulighed.for.at.tage.en.uddannelse.i.udlandet..
Mellem.uddannelserne.er.der.stor.forskel.på,.hvor.me-
get.de.studerende.tager.på.studieophold.i.udlandet.
Via.et.nyt.udlandsstipendium.skal.de.studerende.kun-
ne.få.tilskud.til.studieafgifter,.hvis.de.optages.på.en.
videregående.udenlandsk.uddannelsesinstitution.af.
kvalitet..De.studerende.skal.kunne.tage.de.penge.
med,.som.universitetet,.professionshøjskolen.eller.er-
hvervsakademiet.i.Danmark.ville.have.fået.i.tilskud,.
hvis.de.havde.læst.her..De.videregående.uddannelses-
institutioner.skal.forpligtes.til.at.fastsætte.mål.for.antal-
let.af.studerende,.der.sendes.på.udlandsophold,.og.
den.nuværende.13-skala.skal.erstattes.af.en.interna-
tionalt.sammenlignelig.skala.
51kapitel 5 • uddannelser med globalt perspektiV
52
uni
uni
uni
5.3 Danske uddannelser skal være internationalt attraktive
Det.globale.uddannelsesmarked.er.under.hastig.udvik-
ling..Det.skaber.øget.konkurrence.om.de.bedste.stu-
derende.og.undervisere..Derfor.er.det.vigtigt,.at.de.
danske.uddannelsesinstitutioner.ruster.sig.til.den.sti-
gende.konkurrence.ved.at.udvikle.stærke.og.interna-
tionalt.attraktive.uddannelsesmiljøer.
De.videregående.uddannelsesinstitutioner.skal.hver.
især.opstille.relevante.mål.for.deres.deltagelse.på.det.
globale.uddannelsesmarked,.og.de.skal.deltage.mere.i.
forpligtende.samarbejde.med.udenlandske.uddannel-
sesinstitutioner..
Uddannelsesinstitutioner skal opstille mål for in-ternationalisering:.Universiteterne,.de.kommende.
professionshøjskoler.og.erhvervsakademierne.skal.
forpligtes.til.at.opstille.konkrete.mål.for.internationa-
liseringen.af.uddannelserne,.herunder.mål.for.delta-
gelse.på.det.globale.uddannelsesmarked.og.for.for-
pligtende.strategisk.samarbejde.med.udenlandske.
uddannelsesinstitutioner.af.høj.kvalitet..Der.skal.ud-
arbejdes.en.plan.for,.hvordan.undervisernes.sprog-
lige.kompetencer.kan.forbedres.
Flere undervisere med international kompetence: De.videregående.uddannelsesinstitutioner.skal.for-
pligtes.til.at.opstille.konkrete.mål.for.udveksling.af.
institutionens.egne.undervisere.og.for.rekrutteringen.
af.dygtige.udenlandske.undervisere..
Systematisk anvendelse af benchmar-king:.De.videregående.uddannelsesinstitu-
tioner.skal.systematisk.sammenligne.deres.
uddannelsesudbudog–indholdmedrelevante
udenlandske.uddannelsesudbud.af.høj.kvalitet..
Markedsføring af Danmark som uddannelses-land: Der.skal.udarbejdes.en.strategi.for.national.
profileringogmarkedsføringafDanmarksomud-
dannelsesland..Strategien.skal.bane.vejen.for,.at.in-
stitutionernekantiltrækkehøjtkvalificeredeuden-
landske.studerende.og.undervisere.især.inden.for.
prioriterede.uddannelses-.og.erhvervsområder..Stra-
tegien.udarbejdes.på.baggrund.af.en.analyse.af.det.
globale.uddannelsesmarked..Et.element.i.strategien.
kan.være.etablering.af.et.program.for.løbende.ind-
samling.og.formidling.af.data.om.det.globale.uddan-
nelsesmarked.
53
5.4 Flere dygtige udenlandske studerende til Danmark
Højtkvalificeredeudenlandskestuderendebidrager
positivt.til.studiemiljøet,.indgår.i.rekrutteringsgrundla-
get.for.forskeruddannelser.og.kan.bidrage.til.at.sikre.
danskevirksomhederhøjtkvalificeretarbejdskraft.
Udenlandske.studerende.kan.også.øge.de.danske.stu-
derendes.indsigt.i.andre.kulturer..Sammenlignet.med.
andre.lande.har.Danmark.relativt.få.udenlandske.stu-
derende..
Derforskalderværeflererelevantefagoguddannelser
på.engelsk,.som.kan.tiltrække.dygtige.studerende..
Udenlandske.studerende.skal.have.hurtigere.besked,.
om.de.er.optaget.på.en.dansk.uddannelse..Kulturaf-
talestipendierskalmålrettes.Ogderskalværeflere
stipendier.til.dygtige.udenlandske.studerende.
Mål for fag og uddannelser på engelsk:.Den.en-
kelte.videregående.uddannelsesinstitution.skal.via.
udviklingskontrakten.forpligtes.til.at.sætte.relevante.
mål.for.udbud.af.uddannelser.eller.fag.på.engelsk.
.
Sprogkrav til udenlandske studerende: Ved.opta-
gelse.på.kandidatuddannelser.og.masteruddannel-
ser,.der.udbydes.på.engelsk,.fastsættes.krav.om,.at.
ansøgerne.skal.dokumentere.kundskaber.i.engelsk.
svarendetilmindstengelskpåB-niveau–svarende
til.kravet.for.optagelse.til.bacheloruddannelser..Kra-
vet.om.engelskkundskaber.skal.også.gælde.for.de.
korte.videregående.uddannelser,.professions-
bacheloruddannelserne.og.diplomuddannelser,.der.
udbydes.på.engelsk..
Ny kvote 3 for ansøgere uden for EU/EØS:.For.
ansøgere.fra.lande.uden.for.EU/EØS.skal.der.i.opta-
gelsessystemet.oprettes.en.kvote.3.for.de.uddan-
nelser,.der.udbydes.på.engelsk..Svar.på.optagelse.
skal.gives.tidligere.end.i.dag,.således.at.ansøgere.
har.tid.til.at.skaffe.opholdstilladelse.inden.studie-
start..Samtidig.sikrer.en.kvote.3,.at.institutionerne.
har.sikker.viden.om,.hvor.mange.af.de.udbudte.stu-
diepladser,.der.kan.tilbydes.ansøgere.uden.for.EU/
EØS..Kvote.3-andelen.fastsættes.hvert.år.af.mini-
sterierne.efter.indstilling.fra.institutionerne..Der.skal.
stilleshøjekravtilansøgerneskvalifikationer.Ifast-
sættelse.af.kvotestørrelsen.skal.det.søges.sikret,.at.
laverekvalificeredeudenlandskeansøgerefralande
uden.for.EU/EØS.ikke.optages.på.bekostning.af.hø-
jerekvalificerededanskeansøgere.Initiativetvilom-
fatte.alle.videregående.uddannelser.
Flere stipendier til dygtige udenlandske stude-rende:.Der.skal.ske.en.udvidelse.af.den.friplads-.og.
stipendieordning.for.studerende.uden.for.EU/EØS,.
som.træder.i.kraft.i.2006..Herved.får.de.danske.vi-
deregående.uddannelser.mulighed.for.at.tiltrække.
fleredygtigeudenlandskestuderendeindenforpri-
oriterede.områder..Ordningen.vil.som.hidtil.omfatte.
både.universiteternes.uddannelser.og.korte.og.mel-
lemlange.videregående.uddannelser..
Mere målrettede kulturaftalestipendier:.De.eksi-
sterende.kulturaftalestipendier.til.udenlandske.stu-
derendeskalmålretteshøjtkvalificeredestuderende
og.dække.relevante.uddannelsesområder....
53kapitel 5 • uddannelser med globalt perspektiV
EKSAMENSBEVISVERDENSKLASSE
6. Korte og mellemlange videregående uddannelser i verdensklasse
Danmark.skal.have.korte.og.mellemlange.videregå-
ende.uddannelser.i.verdensklasse..Uddannelserne.skal.
have.stor.faglig.bredde.og.høj.international.kvalitet.og.
skalsikreetfleksibeltudbudafvideregåendeuddan-
nelser.med.direkte.fokus.på.arbejdsmarkedets.behov..
Der.er.mange.velfungerende.uddannelsesinstitutioner.
for.korte.og.mellemlange.videregående.uddannelser.
med.engagerede.studerende.og.dygtige.lærere..Men.
der.er.også.en.række.svage.punkter,.som.skal.rettes.
op,.når.vi.skal.nå.målet.om.korte.og.mellemlange.
videregående.uddannelser.i.verdensklasse.
Institutionsstrukturen.for.de.korte.og.mellemlange.vi-
deregående.uddannelser.er.ikke.tidssvarende..Der.er.
regeringens mål For korte
og mellemlange videregående
uddannelser i verdensklasse
•. Kvaliteten.af.de.korte.og.mellemlange.videre-
gående.uddannelser.skal.kunne.måle.sig.
med.de.bedste.i.verden.
•. De.korte.og.mellemlange.videregående.ud-
dannelser.skal.have.et.indhold,.som.svarer.til.
samfundets.behov.
54
55
for.mange.små.institutioner,.uddannelsernes.kvalitet.
varierer.for.meget,.og.undervisningen.er.ikke.altid.ba-
seret.på.den.nyeste.viden..De.nuværende.systemer.til.
at.godkende.nye.uddannelser.og.til.at.lukke.uddannel-
ser,.der.ikke.længere.er.brug.for,.er.træge.og.usmidige..
Teori.og.praktik.spiller.ikke.tilstrækkeligt.sammen..Og.
der.er.ikke.den.nødvendige.sammenhæng.mellem.de.
korte.videregående.uddannelser.og.erhvervsuddannel-
serne..
De.korte.og.mellemlange.videregående.uddannelser.
skal.samles.i.færre.og.stærkere.uddannelsesmiljøer,.
som.har.den.nødvendige.faglige.tyngde.og.ledelses-
mæssige.kapacitet.til.at.udvikle.og.fremtidssikre.ud-
dannelserne..De.skal.være.dynamiske.og.udbyde.ud-
dannelser,.som.løbende.kan.tilpasse.sig.ændrede.be-
hov.på.arbejdsmarkedet.og.i.samfundet..
Alle.korte.og.mellemlange.videregående.uddannelser.
skal.løbende.vurderes.efter.internationale.standarder..
Der.skal.stilles.større.krav.til.lærernes.pædagogiske.
kompetencer..Undervisningen.skal.baseres.på.den.ny-
este.viden..Praktikken.skal.være.bedre,.så.uddannel-
serne.bliver.mere.målrettet.arbejdsmarkedet..Og.der.
skal.være.en.bedre.sammenhæng.mellem.erhvervs-
uddannelserne.og.de.korte.videregående.uddannelser.
EKSAMENSBEVISVERDENSKLASSE
strategi For korte og mellemlange
videregående uddannelser
i verdensklasse
1.. Færre.og.stærkere.uddannelsesmiljøer.
2.. Nye.uddannelser.til.nye.behov..
3.. Alle.korte.og.mellemlange.videregående.
uddannelser.skal.leve.op.til.internationale.
standarder.
4.. De.mellemlange.videregående.uddannelser.
skal.baseres.på.nyeste.viden.og.bedre.
praktik.
5.. De.korte.videregående.uddannelser.skal.
målrettes.arbejdsmarkedets.behov.
6.. Alle.lærere.skal.være.gode.til.at.undervise..
. .
55kapitel 6 • korte og mellemlange Videregående uddannelser i Verdensklasse
6.1 Færre og stærkere uddannelsesmiljøer . .
Stærke.institutioner.med.stor.faglig.bredde.og.høj.kva-
litet.er.afgørende.for.at.udvikle.og.fremtidssikre.uddan-
nelserne..Derfor.skal.alle.mellemlange.videregående.
uddannelser.samles.i.6-8.professionshøjskoler..De.nye.
professionshøjskolerskaludbydeuddannelserpåflere
faglige.områder.og.have.en.énstrenget.ledelsesstruk-
tur..Samtidig.er.der.behov.for.at.samle.de.korte.videre-
gående.uddannelser.på.færre.institutioner,.som.kan.
sikre.kvaliteten.i.uddannelserne.
. .Nye flerfaglige professionshøjskoler:De.nuværende.22.Centre.for.Videregående.Uddan-
nelser.med.mellemlange.videregående.uddannelser.
skalsamlestil6-8flerfagligeregionaltbaserede
professionshøjskoler.med.fagligt.stærke.og.moder-
ne.studiemiljøer..Alle.mellemlange.videregående.
.uddannelser.skal.inddrages.i.de.nye.professionshøj-
skoler..Det.gælder.også.de.institutioner,.som.ikke.i.
dag.deltager.i.et.Center.for.Videregående.Uddan-
nelser..Professionshøjskolerne.skal.styrke.udbuddet.
af.professionsbacheloruddannelser,.især.uddannel-
ser.rettet.mod.det.tekniske.og.merkantile.område..
Opgaverne.for.de.nye.professionshøjskoler.skal.
styres.gennem.udviklingskontrakter..
Der.skal.etableres.en.énstrenget.ledelsesstruktur.på.
de.nye.institutioner..Bestyrelse.og.leder.skal.have.
det.fulde.ansvar.og.den.fulde.kompetence.for.alle.
uddannelserne.og.øvrige.forhold.på.institutionerne.
Bestyrelsernes.størrelse.skal.reduceres.fra.de.nu-
værende.11-15.medlemmer.af.bestyrelser.for.Cen-
tre.for.Videregående.Uddannelser.til.6-10.stemme-
berettigede.medlemmer..Bestyrelserne.skal.sam-
mensættesudfrapersonligekompetenceprofiler,
der.svarer.til.institutionernes.behov..
Der.iværksættes.en.proces.i.dialog.med.institutio-
nerne,.der.fører.til.en.hurtig.afklaring.af,.hvordan.de.
6-8flerfagligeregionaltbaseredeprofessionshøj-
skoler.skal.dannes.
De korte videregående uddannelser skal samles på færre skoler: Udbuddet.af.korte.videregående.
uddannelser.skal.samles.på.færre,.store.erhvervs-
skoler.(erhvervsakademier)..Erhvervsakademierne.
skal.sikre.et.regionalt.dækkende.udbud.gennem.et.
samarbejde.med.lokale.erhvervsskoler..Der.skal.stil-
les.krav.om.minimumsoptag.og.kvalitetssikring.i.for-
bindelse.med.det.decentrale.udbud..
5�
5�kapitel 6 • korte og mellemlange Videregående uddannelser i Verdensklasse
6.2 Nye uddannelser til nye behov
Uddannelserneskalfleksibeltogsmidigtkunnetilpas-
se.sig.arbejdsmarkedets.behov..Nye.uddannelser.skal.
hurtigt.kunne.oprettes,.når.samfundet.har.brug.for.det..
Omvendt.skal.uddannelser.lukkes,.hvis.de.ikke.læn-
gere.er.tidssvarende.
De.nuværende.systemer.til.godkendelse.af.nye.uddan-
nelser.er.usmidige.og.træge..Både.på.de.korte.og.mel-
lemlange.videregående.uddannelser.skal.der.være.
større.frihed.til.at.oprette.nye.uddannelser.og.tilskyn-
delse.til.at.lukke.uddannelser,.der.ikke.længere.er.brug.
for..Og.de.nye.uddannelser.skal.akkrediteres,.så.der.
sikres.høj.kvalitet.og.samfundsmæssig.relevans..
Nye uddannelser skal målrettes nye behov:.Der.skal.udvikles.nye.pro-
fessions-.og.praksisrettede.uddannelser,.som.især.retter.sig.imod.det.
privateerhvervsliv.Detkanværeindenformedier,fødevarer,denfinan-
sielle.sektor,.oplevelsessektoren.mv.
Større frihed til at oprette nye uddannelser:.Der.skal.være.større.fri-
hed.blandt.uddannelsesinstitutionerne.til.at.forny.udbuddet.af.uddannel-
ser..Efter.etableringen.af.store.og.stærke.uddannelsesinstitutioner.for.
korte.og.mellemlange.videregående.uddannelser.skal.alle.nye.uddannel-
ser.akkrediteres..Kun.uddannelser,.der.akkrediteres,.kan.opnå.statsligt.
tilskud,.jf..afsnit.3.i.dette.kapitel.
Styrket samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og virksom-heder:.Der.skal.oprettes.et.samarbejdsprogram,.som.skal.styrke.samar-
bejdet.mellem.uddannelsesinstitutionerne.og.virksomhederne..Det.vil.
bidrage.til,.at.udbuddet.og.indholdet.af.de.videregående.praksis-.og.
professionsuddannelser.løbende.tilpasses.virksomhedernes.behov,.og.
det.vil.styrke.innovationen.i.virksomhederne...
5�
6.3 Alle korte og mellemlange videregående uddannelser skal leve op til internationale standarder
Videregående.uddannelser.i.verdensklasse.forud-
sætter.en.systematisk.kvalitetssikring..Kvaliteten.
skal.være.i.top,.og.indholdet.skal.svare.til.sam-
fundets.behov..På.de.korte.og.mellemlange.videre-gående.uddannelser.er.der.ikke.i.dag.lovkrav.om.
systematisk.evaluering...
Der.skal.indføres.et.akkrediteringssystem.efter.
internationalt.forbillede..Alle.uddannelser.skal.lø-
bende.vurderes.af.et.uafhængigt.organ.og.efter.
internationale.standarder..Kun.uddannelser,.som.
opnår.en.akkreditering,.kan.modtage.statsligt.til-
skud.
Uafhængigt akkrediteringsorgan skal vurdere alle korte og mellemlange videregående uddannelser:.Når.
de.nye.professionshøjskoler.er.på.plads,.og.når.de.korte.
videregående.uddannelser.er.blevet.samlet,.jf..afsnit.1.i.
dette.kapitel,.skal.alle.korte.og.mellemlange.videregå-
ende.uddannelser.vurderes.af.det.akkrediteringsorgan,.
der.også.akkrediterer.universitetsuddannelser,.jf..afsnit.3.
i.kapitel.7..Akkrediteringskriterierne.for.de.korte.og.mel-
lemlange.videregående.uddannelser.fastsættes.af.Un-
dervisningsministeriet..Kun.akkrediterede.uddannelser.
kan.få.statsligt.tilskud..
Eksisterende uddannelser skal akkrediteres løbende:..De.eksisterende.uddannelser.skal.akkrediteres.inden.for.
en.kortere.årrække..Uddannelser,.der.ikke.lever.op.til.kri-
terierne,.skal.fratages.deres.statslige.tilskud..Akkredite-
ringskalforetagesløbende–fxhvertfemteår–forat
sikre.systematisk.kvalitetssikring..
.
5�kapitel 6 • korte og mellemlange Videregående uddannelser i Verdensklasse
NYESTEVIDEN
BEDREPRAKTIK
6.4 De mellemlange videregående uddannelser skal baseres på nyeste viden og bedre praktik
For.at.sikre.en.høj.kvalitet.af.de.videregående.uddan-
nelser.er.det.vigtigt,.at.den.nyeste.viden.fra.universite-
terne.bliver.brugt.aktivt.på.de.kommende.professions-
højskoler,.og.at.praktikken.bedst.muligt.sikrer,.at.ud-
dannelserne.svarer.til.samfundets.behov..Det.kræver,.
at.universiteterne.skaber.viden,.som.de.kommende.
professionshøjskoler.har.brug.for,.og.at.de.kommende.
professionshøjskoler.bliver.bedre.til.at.opsøge.og.
bruge.universiteternes.viden.og.forskning.
De.kommende.professionshøjskoler.skal.i.deres.nye.
udviklingskontrakter.forpligtes.til.at.udarbejde.strate-
giske.planer.for.forskningstilknytning,.og.der.skal.etab-
leres.et.nyt.strategisk.forskningsprogram..Det.skal.
sikres,.at.den.nyeste.viden.bliver.brugt.aktivt.i.un-
dervisningen..
Der.skal.være.en.mere.systematisk.forberedelse.af.og.
opfølgning.på.praktikforløbet..Og.evalueringer.af.ud-
dannelsen.skal.inddrage.kvalitetssikring.og.udvikling.af.
praktikken.som.et.mål.for.uddannelsens.kvalitet.
.
Samarbejde med universiteter skal indgå i udvik-lingskontrakter:.De.kommende.professionshøjsko-
ler.skal.forpligtes.via.deres.nye.udviklingskontrakter.
til.at.udarbejde.strategiske.planer.for.forskningstil-
knytningen.og.formidlingen.af.forskningsresultaterne..
Nyt strategisk forskningsprogram:.Der.skal.etab-
leres.et.nyt.strategisk.forskningsprogram.under.Det.
Strategiske.Forskningsråd.med.henblik.på.at.udvikle.
viden.af.relevans.for.uddannelser.og.formidlingsop-
gaver.for.de.kommende.professionshøjskoler..Ind-
holdet.af.programmet.skal.fastlægges.på.baggrund.
af.ønsker.og.behov.fra.de.kommende.professions-
højskoler..Programmet.skal.opstille.krav.til.formidlin-
gen.af.forskningen,.herunder.at.universiteterne.for-
midler.forskningsresultater.på.en.måde,.så.de.bliver.
tilgængelige.for.uddannelsesinstitutionerne..
Institutionerne skal skabe mere systematisk viden: Institutionerne.skal.gennem.udviklingsaktivi-
teter.skabe.en.mere.systematisk.viden.i.forhold.til.
uddannelsernes.profession.og.praksis..Resultaterne.
skal.formidles.til.relevante.samarbejdsparter.og.af-
tagere..Der.skal.etableres.nationale.videncentre.for.
henholdsvis.engelsk,.matematik,.naturfagene.og.
læsning,.jf..afsnit.2,.kapitel.1.
Flere vidennetværk: Institutionerne.skal.gennem.
partnerskaber.og.vidennetværk.med.aftagere.syste-
matisk.belyse.og.følge.udviklingen.i.arbejdsmarke-
dets.kompetencebehov..
Bedre praktik:.Praktikkens.kvalitet.skal.sikres.gen-
nemnyemetoder,fxbedreforberedelse,evaluering
og.formidling..Formelle.dialogfora.mellem.den.stu-
derende,.praktikvejleder.og.undervisere.skal.sikre.en.
klar.sammenhæng.mellem.den.teoretiske.undervis-
ning.og.praktikopholdet.med.udgangspunkt.i.den.
studerendes.læringsmål.for.praktikforløbet..Dialogen.
kan.understøttes.af.it.
Praktik skal indgå i måling af kvaliteten af uddan-nelsen:.Evalueringer.af.uddannelsen.skal.inddrage.
kvalitetssikring.og.udvikling.af.praktikken.som.et.mål.
for.uddannelsens.kvalitet..Målene.for.praktikken.skal.
styrkes..Målene.skal.være.klare.og.sammenhæn-
gende,.og.der.skal.være.systematik.i.samarbejdet.
mellem.uddannelsesinstitutionen.og.praktikstedet.....
Afgangsprojekter i samarbejde med praktikste-der og aftagere:.Afgangsprojekter.skal.udarbejdes.
med.udgangspunkt.i.samarbejde.med.praktiksteder.
og/eller.aftagere.af.færdiguddannede..
�0
Obligatorisk virksomhedspraktik:.På.alle.korte.
videregående.uddannelser.skal.der.etableres.obli-
gatorisk.virksomhedspraktik..
Større fleksibilitet i forhold til arbejdsmarkedets behov:.De.enkelte.uddannelsers.længde.og.indhold.
skalgøresmerefleksibleogtilpassesarbejdsmar-
kedets.behov.
Tidligere specialisering på en række uddannel-ser:.Der.skal.ske.en.tidligere.specialisering.på.en.
række.uddannelser..De.studerendes.kompetencer.
skal.være.på.højde.med.de.krav,.der.stilles.på.
arbejdsmarkedet,ogderesfagligeprofilskalvære
tydelig.for.aftagerne..
Bedre samspil med aftagerne:.Institutionerne.
skal.gennem.partnerskaber.og.vidennetværk.med.
aftagerne.systematisk.belyse.og.følge.udviklingen.i..
arbejdsmarkedets.kompetencebehov..Afgangspro-
jekter.skal.udarbejdes.med.udgangspunkt.i.samar-
bejde.med.praktiksteder.og/eller.aftagere..De.fær-
diguddannede.skal.være.ajour.med.den.seneste.
udvikling.på.arbejdsmarkedet.
Bedre mulighed for at kvalificere sig til optagel-se på en kort videregående uddannelse:.Der.skal.
være.direkte.adgang.til.korte.videregående.uddan-
nelser.fra.relevante.erhvervsuddannelser.på.3.år.og.
derover..Og.der.skal.etableres.korte.forkurser.for.
studerende,.der.har.brug.for.at.forbedre.deres.mu-
ligheder.for.at.gennemføre.en.kort.videregående.
uddannelse.
6.5 De korte videregående uddannelser skal målrettes arbejdsmarkedets behov
Det.er.vigtigt,.at.de.korte.videregående.uddannelser.er.
målrettet.arbejdsmarkedets.behov..Mange.studerende.
falder.fra.de.korte.videregående.uddannelser..Og.på.
nogleafuddannelsernefinderoverentredjedelafde
nyuddannede.ikke.relevant.beskæftigelse.inden.for.det.
første.år..Det.er.i.dag.op.til.den.enkelte.uddannelses-
institution,.om.den.ønsker.at.gøre.brug.af.virksom-
hedsophold.som.en.del.af.uddannelsen.
Virksomhedspraktik.skal.derfor.være.obligatorisk.på.
alle.uddannelserne..Skolerne.skal.tage.hensyn.til,.at.
studerende,.der.kommer.fra.erhvervsuddannelser.og.
gymnasiale.uddannelser,.har.forskellige.forudsætnin-
ger..Der.skal.etableres.forkurser.for.studerende,.der.
ikke.har.tilstrækkelige.forudsætninger.for.at.gennem-
føreuddannelsen.Ogderskalværemerefleksiblemu-
ligheder.for.at.tilpasse.længde.og.indhold.af.de.enkelte.
uddannelser.til.arbejdsmarkedets.krav..
6.6 Alle lærere skal være gode til at undervise .
Lærerne skal være ajour:.Institutionerne.skal.for-
pligtes.til.at.sikre.lærernes.faglige.udvikling.og.
ajourføring.gennem.et.stærkere.og.mere.systema-
tisk.samarbejde.med.universiteter.og.ved,.at.læ-
rerne.løbende.deltager.i.rotationsordninger.og.ud-
viklingsprojekter.med.aftagerne..Undervisningen.
skal.være.relevant.og.inddrage.den.seneste.viden,.
og.underviserne.skal.anvende.nye.undervisnings-
former,fxit-baseretundervisning.Underviserne
skal.derfor.løbende.have.kontakt.med.arbejds-
markedet.og.ajourføres.med.den.seneste.teknolo-
giske.udvikling,.arbejdsorganisering.og.kompe-
tencekrav.
Styrket pædagogik: Det.pædagogiske.niveau.for.
lærerne.på.de.korte.og.mellemlange.videregående.
uddannelser.skal.sikres.ved.centrale.regler.og.sy-
stematisk.og.løbende.kompetenceudvikling..
Ny viden om fagdidaktik:.Der.skal.etableres.et.
strategisk.forskningsprogram.under.Det.Strategi-
ske.Forskningsråd.om.uddannelsesforskning..
Programmet.skal.bl.a..igangsætte.forskning.i.fag-
didaktik,.som.med.udgangspunkt.i.den.nyeste.
pædagogiske.forskning.skal.skabe.viden.om.nye.
undervisningsformer..Programmet.skal.sikre,.at.ny.
forskningsbaseret.viden.og.forskningsresultater.
hurtigt.indarbejdes.i.undervisningen.i.hele.uddan-
nelsessektoren.
Verdens.bedste.uddannelser.kræver.verdens.bedste.
undervisere..Lærernes.pædagogiske.og.fagdidaktiske.
kompetencer.har.stor.betydning.for.både.det.faglige.
niveau,.motivationen.og.fastholdelsen.af.de.studeren-
de..
Derfor.er.der.behov.for,.at.det.pædagogiske.niveau.sik-
res.gennem.løbende.kompetenceudvikling..Lærerne.
skal.være.ajour.med.den.nyeste.viden.og.seneste.ud-
vikling.på.arbejdsmarkedet..Og.der.skal.skabes.større.
viden.om.nye.undervisningsformer.gennem.et.strate-
gisk.forskningsprogram.i.fagdidaktik.
kapitel 6 • korte og mellemlange Videregående uddannelser i Verdensklasse �1
7. Universiteter i verdensklasse
uniuni
uni
Universiteterne.spiller.en.central.rolle.for.Danmarks.kon-
kurrencekraft,.vækst.og.velstand..Universiteterne.skal.ud-
danne.kandidater,.der.kan.opfylde.den.stigende.efter-
spørgsel.efter.højtudannede..Og.de.skal.producere.bane-
brydende.forskning,.der.kan.danne.grundlag.for.en.
dynamisk.udvikling.i.virksomhederne.og.samfundet..
.
Danmark.skal.have.universiteter.i.verdensklasse..Universi-
teter.med.stærke.faglige.miljøer,.der.kan.fastholde.og.til-
trække.de.dygtigste.studerende,.lærere.og.forskere.fra.
ind-.og.udland..Og.som.gennem.forskning.og.uddannelse.
af.høj.kvalitet.kan.bidrage.væsentligt.til.hele.samfundets.
udvikling.
regeringens mål For universiteter
i verdensklasse
•. De.danske.universiteter.skal.kunne.måle.sig.
med.de.bedste.universiteter.i.verden..
•. Universitetsuddannelserne.skal.være.af.høj.
kvalitet.og.have.et.indhold,.som.dækker.
samfundets.behov.for.arbejdskraft.med.en.
forskningsbaseret.uddannelse..
•. Universiteterne.skal.skabe.forskning.i.ver-
densklasse.og.være.blandt.de.bedste.i.ver-
den.til.at.omsætte.forskningsresultater.til.nye.
teknologier,.processer,.varer.og.tjenester..
•. Universiteterne.skal.fortsat.udvikle.og.videre-
udvikle.attraktive.faglige.miljøer,.så.de.kan.bi-
dragetilattiltrækkeogfastholdehøjtkvalifice-
ret.arbejdskraft.og.virksomheder.i.Danmark.
�2
�3
strategi For universiteter
i verdensklasse
1.. Universiteternes.basismidler.skal.fordeles..
efter.kvalitet..
2.. Sektorforskningen.skal.integreres.i.universite-
terne.
3.. Alle.universitetsuddannelser.skal.leve.op.til..
internationale.standarder..
4.. Universitetsuddannelserne.skal.svare.til..
samfundets.behov..
5. Universiteterneskaluddanneflerehøjtkvalifi-
cerede.forskere..
6.. Eliteuddannelser.skal.udfordre.de.dygtigste.
studerende..
7.. Alle.lærere.skal.være.gode.til.at.undervise.
8.. Universiteterne.skal.have.større.frihed.til.at.
tiltrække.dygtige.forskere..
9.. Universiteterne.skal.have.en.klar.tilskyndelse.til.
at.sikre,.at.forskningen.bliver.brugt.i.samfundet.
På.mange.områder.er.universiteternes.forskning.i.ver-
densklasse..Og.vi.har.engagerede.studerende.og.dyg-
tige.undervisere..
Men.på.vigtige.områder.er.der.også.svagheder,.som.vi.
skal.rette.op.på..Universiteternes.basismidler.fordeles.i.
dag.på.en.måde,.som.ikke.belønner.høj.kvalitet..Der.
foregår.ikke.en.systematisk.sikring.af.de.enkelte.ud-
dannelsers.kvalitet..Udbuddet.af.uddannelser.har.ikke.
den.dynamik,.der.skal.til.for.at.dække.nye.behov.på.
arbejdsmarkedet..Der.uddannes.for.få.forskere..Og.de.
dygtigste.studerende.får.ikke.tilbudt.mulighed.for.at.
udvikle.sig.til.det.højeste.internationale.niveau...
Universiteterne.mangler.også.en.klar.tilskyndelse.til.at.
fåforskningennyttiggjortisamfundet,fxvedsalgaf
patenter..
Det.er.derfor.behov.for.en.videreudvikling.af.universite-
terne,.hvor.kvalitet.og.relevans.er.de.helt.bærende.prin-
cipper.
Fremover.skal.universiteternes.basismidler.fordeles.ef-
ter.kvalitet..De.universiteter,.der.gør.det.godt,.skal.be-
lønnes..Og.dårlig.kvalitet.skal.have.konsekvenser..Sek-
torforskningen.skal.integreres.i.universiteterne,.så.
forskningen.understøtter.uddannelsen.af.bachelorer.og.
kandidater..
Alle.universitetsuddannelser.skal.leve.op.til.internatio-
nale.standarder..Der.skal.hurtigt.kunne.oprettes.nye.
uddannelser,.når.behovene.ændrer.sig.på.arbejdsmar-
kedet.og.i.samfundet..
Antallet.af.ph.d.-stipendier.og.erhvervs-ph.d.er.skal.
fordobles..Og.de.dygtigste.studerende.skal.have.mu-
lighed.for.at.følge.en.eliteuddannelse,.så.de.kommer.
på.niveau.med.de.bedste.i.udlandet...
.
Universitetslærerne.skal.være.gode.til.at.undervise..
Særligt.dygtige.forskere.skal.kunne.tiltrækkes.ved.at.
anvendelønnenfleksibeltogmålrettet.
Universiteterne.skal.i.deres.udviklingskontrakter.op-
stille.konkrete.mål.for.udnyttelse.af.forskningens.resul-
tater.og.mål.for.samarbejde.med.erhvervslivet..Arbej-
det.med.videnspredning.skal.have.betydning.for,.hvor.
mange.penge.universiteterne.får..
�3kapitel 7 • uniVersiteter i Verdensklasse
universiteternes.udviklingskontrakter..Universiteter.med.
en.høj.kvalitet.i.forskning,.uddannelse.og.videnspred-
ning.skal.have.en.forholdsmæssig.større.andel.af.de.
samlede.basismidler..Samtidig.skal.en.del.af.de.konkur-
renceudsatte.forskningsmidler.uddeles.i.konkurrence.
mellem.universiteterne.
7.1 Universiteternes basismidler skal fordeles efter kvalitet . .
Basismidlerne.udgør.en.væsentlig.del.af.universiteter-
nes.samlede.indtægter..Midlerne.fordeles.i.dag.ud.fra.en.
historiskbetingetfordelingsnøgle–uafhængigtaf,om
det.enkelte.universitet.gør.det.godt.eller.mindre.godt.
Fremover.skal.midlerne.fordeles.efter.en.samlet.bedøm-
melse.af.de.faktiske.resultater.og.de.mål,.der.opstilles.i.
Ny model for kvalitetsbaseret fordeling af basis-midler:.Universiteterne.skal.fra.1..januar.2008.tilde-
les.basismidler.efter.en.samlet.bedømmelse.af.de.
faktiske.resultater.og.de.mål.for.kvaliteten.af.forsk-
ning,.uddannelse.og.videnspredning,.der.opstilles.i.
udviklingskontrakterne..De.universiteter,.der.opnår.
denhøjestebedømmelse,fårtilførtflestbasismid-
ler.relativt.til.deres.størrelse..Fordelingsmodellen.
baseret.på.kvalitet.vil.blive.udviklet.i.2006.i.dialog.
med.universiteterne.
Kvalitetsvurderingen skal foretages af interna-tionalt sagkyndige:.Bedømmelsen.af.universite-
terne.skal.foretages.af.et.internationalt.og.uafhæn-
gigt.ekspertpanel..Bedømmelsen.skal.være.offent-
lig.tilgængelig..
Gradvise ændringer i de enkelte universiteters basismidler:.Fordelingen.af.midlerne.skal.ske.på.
en.måde,.så.det.enkelte.universitet.ikke.fra.det.ene.
år.til.det.andet.oplever.meget.voldsomme.ændrin-
ger.i.basismidlernes.omfang..
Ny model for konkurrence mellem universiteter:.En.del.af.de.konkurrenceudsatte.forskningsmidler.
skal.uddeles.i.konkurrence.mellem.universiteterne..
De.enkelte.universiteters.ledelse.skal.én.gang.årligt.
i.konkurrence.byde.ind.med.forslag.til.store,.lang-
sigtede.forskningsprojekter.på.områder,.som.er.
fagligt.vigtige.for.det.enkelte.universitet.og.for.
dansk.forskning..Forslagene.skal.vurderes.på.deres.
kvalitet.og.relevans.for.samfundet..Den.præcise.
model.for.tildeling.af.midler.baseret.på.en.vurdering.
af.forslagenes.kvalitet.og.relevans.for.samfundet.
skal.fastlægges.i.dialog.med.de.berørte.parter.
. .
�4
�5
7.2 Sektorforskningen skal integreres i universiteterne . .
Højtuddannet.arbejdskraft.er.en.vigtig.mekanisme.til.at.
sprede.viden.fra.forskningen.ud.i.samfundet..Derfor.er.
det.vigtigt,.at.al.offentlig.forskning.er.tæt.knyttet.til.ud-
dannelse.af.højtuddannede..
I.dag.understøtter.sektorforskningen.ikke.uddannelse.
af.bachelorer.og.kandidater.på.samme.måde.som.uni-
versiteternes.forskning..
Derfor.skal.sektorforskningen.i.løbet.af.en.kort.årrække.
integreres.i.universiteterne..
Sektorforskningen skal integreres i universite-terne: Der.skal.iværksættes.en.proces,.som.i.løbet.
af.en.kort.årrække.integrerer.sektorforskningen.i.uni-
versiteterne..Løsning.af.myndighedsopgaver.og.
samarbejde.med.erhvervslivet.skal.fortsat.prioriteres.
højt..Universiteterne.skal.udvikle.deres.ledelsesred-
skaber.og.kontakten.til.myndigheder.og.erhverv..
Universiteterne.skal.i.denne.proces.inddrage.erfarin-
gerne.fra.sektorforskningen..Alle.bestyrelsesfor-
mændene.for.universiteter.og.sektorforskningsinsti-
tutioner.er.blevet.bedt.om.hver.at.udarbejde.et.op-
læg.som.en.interessetilkendegivelse.om.eventuel.
fusion.af.deres.institution.med.andre.institutioner.på.
universitets-.og.sektorforskningsområdet..På.bag-
grund.af.indmeldingerne.vil.der.blive.iværksat.en.
proces,.der.hurtigst.muligt.fører.til.en.beslutning.om,.
hvordan.sektorforskningen.integreres.på.universite-
terne.
Sektorministeriernes videnberedskab skal sikres ved kontraktstyring:.Sektorministerierne.skal.fort-
sat.have.ansvar.for.de.opgaver,.som.sektorforsk-
ningsinstitutionerne.løser.i.dag,.og.de.tilhørende.be-
villinger.Opgaverneskaludføresafetellerflererele-
vante.universiteter,.som.mod.betaling.indgår.en.
flerårigkontraktherommeddetansvarligeministe-
rium..Kontrakterne.skal.bl.a..sikre,.at.universitetet.
hurtigt.kan.afgive.svar.til.et.ministerium.eller.en.an-
den.offentlig.myndighed..
Internationalt panel skal bedømme sektorforsk-ningen:.Indtil.integrationen.af.sektorforskningen.er.
tilendebragt–jf.ovenfor–skalkvalitetenafsektor-
forskningsinstitutionernes.forskning.bedømmes.af.et.
internationalt.og.uafhængigt.ekspertpanel.efter.
samme.målestok.som.universiteterne..Bedømmel-
sen.skal.være.offentligt.tilgængelig.
Udbud, hvis kvaliteten ikke er god nok:.Hvis.eks-
pertpanelets.bedømmelse.viser,.at.kvaliteten.ikke.er.
god.nok,.skal.forskningsopgaver.og.eventuelle.til-
knyttede.myndighedsopgaver.udbydes.i.åben.kon-
kurrence.mellem.universiteter.og.andre.forsknings-
institutioner..Udviklingsopgaver.kan.også.udbydes.i.
konkurrence.med.private.virksomheder..
�5kapitel 7 • uniVersiteter i Verdensklasse
��
7.3 Alle universitetsuddannelser skal leve op til internationale standarder
Universitetsuddannelser.i.verdensklasse.forudsætter.
systematisk.kvalitetssikring..I.dag.lever.kvalitetssikrin-
gen.af.de.danske.universiteter.ikke.op.til.internationale.
standarder..
Derfor.skal.der.indføres.et.akkrediteringssystem.efter.
internationalt.forbillede..Alle.uddannelser.skal.løbende.
vurderes.af.et.uafhængigt.organ.og.efter.internationale.
standarder..Kun.uddannelser,.som.opnår.en.akkredite-
ring,.kan.modtage.statsligt.tilskud..Censorinstitutionen.
skal.også.revideres.med.fokus.på.de.studerendes.rets-
sikkerhed..
Uafhængigt akkrediteringsorgan skal vurdere uni-versitetsuddannelserne: Alle.universitetsuddannel-
ser–eksisterendeognye–skalvurderesafeteks-
ternt.akkrediteringsorgan..Akkrediteringsorganet.skal.
leve.op.til.internationale.anerkendte.standarder.og.
involvere.udenlandske.eksperter.i.vurderingen.af.ud-
dannelserne..Kriterierne.for.akkreditering.skal.sikre,.
at.uddannelserne.lever.op.til.høje.internationale.stan-
darder..Ministeriet.for.Videnskab,.Teknologi.og.Ud-
vikling.skal.fastsætte.kriterierne..Den.nuværende.mi-
nisterielle.godkendelse.af.uddannelserne.afskaffes..
Dog.vil.der.fortsat.være.en.central.ministeriel.god-
kendelseafdefåautorisationsuddannelser,fxlæge-
uddannelsen..Kun.uddannelser,.der.akkrediteres,.kan.
få.statsligt.tilskud.
Uafhængigt akkrediteringsorgan skal vurdere alle kunstneriske uddannelser:.Eksisterende.og.nye.vi-
deregående.kunstneriske.uddannelser.under.Kultur-
ministeriet.skal.også.akkrediteres.af.et.uafhængigt.
akkrediteringsorgan..Kulturministeriet.skal.fastsætte.
kriterierne..Ministeriet.vil.fortsat.godkende.nye.ud-
dannelser..Kun.uddannelser,.der.akkrediteres,.kan.få.
statsligt.tilskud..
Eksisterende uddannelser skal akkrediteres lø-bende:.De.eksisterende.uddannelser.skal.akkredite-
res.inden.for.en.kortere.årrække..Uddannelser,.der.
ikke.lever.op.til.kriterierne,.skal.fratages.statsligt.til-
skud.Akkrediteringskalforetagesløbende–fxhvert
5.år–foratsikresystematiskkvalitetssikring.
Ny censorinstitution med fokus på retssikkerhed:.De.nuværende.censorkorps.nedlægges.og.erstattes.
af.eksterne.censorkorps.udpeget.efter.indstilling.fra.
det.enkelte.universitets.aftagerpaneler,.evt..i.samar-
bejde.med.andre.universiteter..Af.hensyn.til.de.stu-
derendes.retssikkerhed.skal.mundtlige.eksamener.
altidskemedcensur–enteneksternellerinterncen-
sur.efter.universitetets.beslutning..Der.skal.fortsat.
være.ekstern.censur.ved.bachelorprojekt,.kandidat-
speciale.og.masterprojekt..Ved.skriftlige.eksamener.
skal.der.indføres.ekstern.censur.som.stikprøvekon-
trol.
. .
��
7.4 Universitetsuddannelserne skal svare til samfundets behov
I.en.verden.med.hurtig.teknologisk.udvikling.og.nye.
krav.på.arbejdsmarkedet.skal.uddannelsessystemet.
værefleksibeltogdynamisk.Uddannelserneskalvære
af.høj.kvalitet.og.baseret.på.den.nyeste.forskning.
Universiteterne.skal.have.større.frihed.til.at.oprette.nye.
uddannelser,.og.de.skal.have.tilskyndelse.til.at.lukke.
uddannelser,.der.ikke.længere.er.brug.for..Universite-
terne.skal.udvikle.nye.kandidatuddannelser..Det.skal.
give.bachelorer.bedre.muligheder.for.at.vælge.mellem.
flereoverbygninger,somrettersigmodforskelligedele
af.arbejdsmarkedet..Og.der.skal.etableres.obligatori-
ske.aftagerpaneler.for.at.få.en.systematisk.dialog.med.
aftagerne.om.uddannelsernes.kvalitet.og.relevans...
Større frihed til at oprette nye uddannelser:.Uni-
versiteterne.skal.have.større.frihed.til.at.udvikle.og.
etablere.nye.uddannelser..Akkreditering.af.uddannel-
ser.skal.sikre,.at.udviklingen.af.uddannelsesudbud-
det.sker.på.baggrund.af.på.forhånd.fastsatte.og.of-
fentliggjorte.kvalitets-.og.relevanskriterier,.og.at.man.
undgår.uhensigtsmæssigt.overlap.med.andre.ud-
dannelser,.jf..afsnit.3.i.dette.kapitel..
Bachelorer skal kunne vælge mellem flere nye kandidatuddannelser:.Universiteterne.skal.udvikle.
nyekandidatuddannelser,derkankoblesmedflere
forskellige.bacheloruddannelser..Det.vil.give.bache-
lorernebedremulighedforatvælgemellemflere
kandidatuddannelser,.der.retter.sig.mod.forskellige.
dele.af.arbejdsmarkedet..
Bacheloruddannelser skal give jobmuligheder:.Universiteterne.skal.sikre,.at.bacheloruddannelser.
udbydes.som.afrundede.forløb,.der.også.sigter.mod.
beskæftigelse..I.akkrediteringen.af.de.nye.bachelor-
uddannelser.skal.det.indgå,.om.der.er.tale.om.et.af-
rundet.forløb..
Samlet udbud af små uddannelser: Udbuddet.af.
små.uddannelser.skal.samles.og.koordineres.for.at.
sikre,.at.de.får.et.bæredygtigt.fagligt.miljø..Udbud.af.
små.uddannelser.er.især.et.problem.på.humaniora..
Systematisk dialog med aftagerne:.Universiteterne.
skal.etablere.obligatoriske.aftagerpaneler.for.hvert.
faglige.område.ved.universiteterne..Panelerne.skal.
sikre.systematisk.dialog.med.aftagerne.om.uddan-
nelsernes.kvalitet.og.relevans.for.samfundet.med.
henblikpåfxudviklingafnyeogeksisterendeud-
dannelser.og.udvikling.af.nye.undervisnings-.og.ek-
samensformer..
Kompetencer skal fremgå af eksamensbevis: Alle.
universitetsuddannelser.skal.i.eksamensbeviset.ty-
deligt.beskrive,.hvilke.kompetencer.nyuddannede.
har..
��kapitel 7 • uniVersiteter i Verdensklasse
7.5 Universiteterne skal uddanne flere højtkvalificerede forskere . .
Idekommendeårbliverderbrugformangeflerefor-
skeruddannede–bådepåuniversiteterneogier-
hvervslivet..Især.ph.d.-uddannede.inden.for.det.natur-
videnskabelige,.tekniske.og.sundhedsvidenskabelige.
område.er.attraktive.for.private.virksomheder.
Derfor.skal.antallet.af.ph.d.-stipendier.og.erhvervs-
ph.d.er.fordobles..Strategiske.forskningsprogrammer.
skal.indeholde.et.element.af.forskeruddannelse,.og.
indsatsen.for.at.tiltrække.de.bedste.danske.og.uden-
landske.talenter.skal.styrkes..Kvaliteten.af.forskerud-
dannelserne.skal.sikres,.bl.a..ved.løbende.systemati-
ske.evalueringer..
. .
Mange flere ph.d.-stipendier og erhvervs- ph.d.er:.Antallet.af.ph.d.-stipendier.og.erhvervs-
ph.d.er.skal.fordobles..Der.skal.især.ske.en.for-
øgelse.inden.for.naturvidenskab,.teknisk.viden-
skab,.it.og.sundhedsvidenskab.
Forskeruddannelse i større strategiske forsk-ningsprogrammer:.Større.strategiske.forsknings-
programmer.skal.altid.indeholde.et.element.
af.forskeruddannelse.
Ph.d.-stipendier til forskningstalenter fra udlan-det:Forskerskoleledere,derersærligtdygtigetilfx
at.rekruttere.udlændinge.til.et.ph.d.-forløb.i.Dan-
mark,.skal.tildeles.ekstra.ph.d.-stipendier,.som.de.
kan.bruge.til.at.tiltrække.forskertalenter.internatio-
nalt.
Forskerskoler skal opfylde internationalt aner-kendte kriterier:.Der.skal.opstilles.klare.og.inter-
nationalt.anerkendte.kriterier.for,.hvornår.man.må.
kalde.sig.forskerskole.
Forskerskolernes kvalitet skal evalueres:.Alle.
forskerskoler.skal.systematisk.evalueres..Skoler,.
som.har.en.utilfredsstillende.kvalitet,.skal.ikke.
modtage.statslige.midler.
��
��
7.6 Eliteuddannelser skal udfordre de dygtigste studerende. .
Talentfulde.unge.skal.have.de.bedste.muligheder.for.at.
udnytte.deres.potentiale.fuldt.ud..Det.er.til.gavn.for.
hele.samfundet..Men.i.dag.får.de.dygtigste.studerende.
ikke.systematisk.mulighed.for.at.udvikle.sig.til.det.hø-
jeste.internationale.niveau..
Der.skal.etableres.elitekandidatuddannelser,.så.de.
dygtigste.studerende.kan.komme.på.niveau.med.de.
bedste.i.udlandet..Der.skal.også.være.bedre.mulighed.
for.at.kombinere.kandidat-.og.forskeruddannelse.
Elitekandidatuddannelser:.Der.skal.etableres.elite-
kandidatuddannelser,.dvs..to-årige.uddannelser.
med.særlig.høj.undervisningsstandard.og.høje.ad-
gangskravformegetkvalificeredebachelorer.Elite-
uddannelser.skal.kun.udbydes.på.få.universiteter..
Krav.til.og.vilkår.for.udbud.af.eliteuddannelserne.
fastlægges.i.tillæg.til.universiteternes.udviklingskon-
trakter.
.
Erhvervsorienterede eliteforløb:.I.samarbejde.med.
private.virksomheder.skal.udvalgte.universiteter.
etablere.erhvervsorienterede.eliteforløb.for.mindre.
grupperafsærligtkvalificeredestuderende.Kravtil
og.vilkår.for.udbud.af.eliteuddannelserne.fastlæg-
ges.i.tillæg.til.universiteternes.udviklingskontrakter.
Flere tilbud til forskertalenter:.Flere.særligt.lovende.
forskertalenter.skal.have.mulighed.for.at.kombinere.
slutningen.af.kandidatuddannelsen.med.starten.på.
en.ph.d.-uddannelse.(den.såkaldte.4+4.model)..
��kapitel 7 • uniVersiteter i Verdensklasse
7.7 Alle lærere skal være gode til at undervise . .
Undervisernes.pædagogiske.kompetencer.har.stor.be-
tydning.for.både.det.faglige.niveau,.motivationen.og.
fastholdelsen.af.de.studerende..På.universiteterne.er.
pædagogik.og.undervisningsformer.ikke.tilfredsstil-
lende.alle.steder..
Derfor.skal.der.sættes.fokus.på.god.undervisning..Der.
skal.stilles.klare.krav.til.undervisernes.pædagogiske.
kompetencer..God.undervisning.skal.belønnes.ligesom.
god.forskning..De.studerendes.evalueringer.af.under-
visningen.skal.offentliggøres..Og.de.studerende.skal.i.
højere.grad.inddrages.og.engageres.i.undervisningen..
Bedre uddannelse af undervisere:.Ph.d.er.skal.
gennemføre.et.kursus.med.eksamen.i.pædagogik.
og.undervisningsteknik..Adjunkter.skal.sikres.bedre.
vejledning.i.forbindelse.med.den.pædagogiske.op-
kvalificeringiadjunktforløbet.Derskalstilleskrav
om.”undervisnings-CV”,.der.gør.rede.for.undervis-
ningserfaring.
Pædagogisk efteruddannelse:.Efteruddannelse.af.
forskere.i.pædagogik.skal.styrkes.via.kursusforløb.
og.øget.brug.af.systematiske.udviklingsinitiativer.
på.universiteterne..
Forskere skal undervise: Det.skal.sikres,.at.der.på.
alle.niveauer.af.uddannelserne,.også.på.første.år,.
er.undervisning,.der.varetages.af.lektorer.og.pro-
fessorer..
God undervisning skal belønnes:.God.undervis-
ning.skal.belønnes.med.god.løn,.ligesom.god.
forskning..Det.gælder.især.for.forskere,.der.skriver.
lærebøger.eller.andet.undervisningsmateriale..
De studerendes evalueringer af undervisningen skal offentliggøres: Systematiske.og.sammenlig-
nelige.kursus-.og.undervisningsevalueringer.skal.
offentliggøres.på.universiteternes.hjemmesider..
Mere engagerende undervisningsformer:.Stude-
rende.skal.i.højere.grad.inddrages.og.engageres.i.
undervisningen..Instrumenter.kan.være.projektar-
bejde,undervisningpåmindrehold,flereøvelsesti-
mer.og.tættere.kobling.mellem.undervisning.og.ek-
samen.samt.opdeling.af.semestret.i.kortere.under-
visningsperioder.med.tilhørende.eksamen,.jf..
kapitel.4..
De pædagogiske enheder ved universiteterne skal styrkes:.Universitetsledelsen.skal.prioritere.de.
pædagogiske.enheders.arbejde.og.sørge.for.syste-
matisk.udbredelse.af.det.pædagogiske.udviklings-
arbejde..Universiteterne.bør.jævnligt.undersøge,.
om.undervisningen.inden.for.et.givet.område.af-
spejler.den.nyeste.pædagogiske.forskning..
�0
�1kapitel 7 • uniVersiteter i Verdensklasse
7.8 Universiteterne skal have større frihed til at tiltrække dygtige forskere
Dygtige.forskere.og.forskningsledere.har.stor.betydning.for,.at.danske.forsk-
ningsmiljøer.udvikles.til.internationalt.topniveau..I.dag.udnytter.universite-
terne.kun.i.begrænset.omfang.de.eksisterende.muligheder,.som.”ny.løn”.
giver.for.at.bruge.lønnen.som.strategisk.ledelsesværktøj..
Der.skal.være.mulighed.for.at.tiltrække.de.bedste.danske.og.internationale.
forskerevedatanvendelønnenmerefleksibeltogmålrettet.Oguniversite-
terne.skal.kunne.ansætte.særlige.superprofessorer...
Lønmæssig fleksibilitet: Der.skal.være.mulighed.for.at.kunne.tiltrække.
særligtdygtigeforskerevedatanvendelønnenfleksibeltogmålrettet
og.ved.at.anvende.lønnen.bedre.som.ledelsesværktøj.
Friere oprettelse af professorstillinger:.Universiteternes.muligheder.
for.at.oprette.professorstillinger.liberaliseres.
Superprofessorer: Universiteterne.skal.kunne.ansætte.superprofesso-
rer.med.selvstændigt.ledelsesansvar.og.eget.budget.
Oprettelse af administrative chefstillinger:.Finansministeriet.og.Mini-
steriet.for.Videnskab,.Teknologi.og.Udvikling.overvejer.behov.og.mulig-
hederformerefleksibleprocedurervedoprettelseafadministrative
chefstillinger..
UNIUNI
UNI
7.9 Universiteterne skal have en klar tilskyndelse til at sikre, at forskningen bliver brugt i samfundet
Universiteterne skal opstille mål for viden-spredning:.Universiteterne.skal.i.deres.udvik-
lingskontrakter.opstille.konkrete.mål.for.udnyt-
telse.af.forskningens.resultater.og.mål.for..
samarbejde.med.eksterne.parter,.herunder.
erhvervslivet.Dissemålkanfxomfatteudnyt-
telse.af.patenter,.konkrete.samarbejdsprojekter.
og.udveksling.af.forskningspersonale.med.virk-
somheder.mv.
Videnspredning skal have betydning for for-deling af basismidler: Med.den.nye.model.for.
fordeling.af.basismidler.skal.midlerne.fordeles.
efter.en.samlet.bedømmelse.af.de.faktiske.re-
sultater.og.de.mål,.der.opstilles.i.udviklingskon-
trakterne.om.bl.a..videnspredning,.jf..afsnit.1.i.
dettekapitel.Detkanfxværeudnyttelseafpa-
tenter.og.konkrete.samarbejdsprojekter.med.
eksterne.samarbejdsparter..
Forskningsinstitutionerne skal finansiere af-prøvning af, om det kan betale sig at tage patent på en opfindelse: En.del.af.de.midler,.
der.afsættes.til.kommercialisering.af.forsknings-
resultater,.skal.anvendes.til.at.afprøve.de.kom-
mercielle.muligheder.i.en.idé..Tildelingen.af.mid-
ler.til.forskningsinstitutionerne.skal.ske.i.konkur-
rence..Der.vil.blive.lagt.vægt.på.samarbejde.
med.innovationsmiljøer.og.på,.at.eksterne.kom-
petencer.inddrages.i.projektvurderingen..
. .
Det.er.væsentligt,.at.den.viden,.der.skabes.på.universi-
teterne,.bliver.omsat.til.nye.teknologier,.ydelser,.proces-
ser.og.varer..Universiteterne.og.de.enkelte.forskere.har.i.
dag.ikke.klar.tilskyndelse.til.at.få.forskningen.ud.at.gøre.
nytteisamfundet,fxvedsalgafpatenter.
Universiteterne.skal.fremover.i.deres.udviklingskontrak-
ter.opstille.konkrete.mål.for.udnyttelse.af.forskningens.
resultater.og.mål.for.samarbejde.med.eksterne.parter,.
herunder.erhvervslivet..Arbejdet.med.videnspredning.
skal.have.betydning.for,.hvor.mange.penge.universite-
terne.får.tildelt..Og.forskerne.skal.kunne.få.hjælp.til.at.
afprøveogdokumentere,omenopfindelseharkom-
mercielle.muligheder.
�2
�3kapitel 7 • uniVersiteter i Verdensklasse
8. Mere konkurrence og bedre kvalitet i den offentlige forskning
Den.offentlige.forskning.har.stor.betydning.for.samfun-
dets.velstand.og.udvikling..Offentlig.forskning.er.en.for-
udsætning.for.universiteternes.uddannelse.af.højtud-
dannede..Og.offentlig.forskning.er.afgørende.for.at.ud-
vikle.ny.viden.og.nye.idéer.på.områder,.hvor.private.
virksomheder.ikke.investerer..Kvaliteten.af.den.offentlige.
forskning.skal.derfor.være.på.internationalt.topniveau.
Danmark.bruger.mange.penge.på.offentlig.forskning..
Vi.er.blandt.de.lande.i.verden,.der.forsker.mest..På.
mange.områder.er.dansk.forskning.i.verdensklasse..
Og.danske.forskere.er.blandt.de.mest.citerede.i.inter-
nationale.videnskabelige.publikationer..
Men.der.er.behov.for.at.gøre.det.endnu.bedre..De.of-
fentligtfinansieredeudgiftertilforskningogudvikling
skal.nå.op.på.1.pct..af.bruttonationalproduktet.i.2010..
Men.vi.skal.også.sikre,.at.vi.får.kvalitet.for.pengene.
Der.skal.gennemføres.en.gennemgribende.reform.af.
hele.den.offentlige.forskning..Mere.konkurrence.og.
øget.fokus.på.kvalitet.og.relevans.skal.sikre.forskning.i.
verdensklasse,.der.understøtter.høj.velstand.og.
velfærd...
Den.direkte.konkurrence.om.forskningsmidlerne.skal.
skærpes..I.dag.er.det.en.tredjedel.af.midlerne,.der.for-
deles.i.åben.konkurrence..I.2010.skal.det.være.halvde-
len..Det.skal.sikre,.at.pengene.går.til.de.bedste.forske-
re.og.de.bedste.forskningsmiljøer.
Fremover.skal.der.ske.en.systematisk.måling.og.eva-
luering.af.kvaliteten.af.dansk.forskning..Et.nyt.”kvali-
tetsbarometer”.skal.sikre,.at.man.løbende.kan.følge.og.
måle.udviklingen.i.kvaliteten.af.dansk.forskning.i.sam-
menligning.med.udlandet.
regeringens mål For oFFentlig
Forskning i verdensklasse
• Deoffentligtfinansieredeudgiftertilforsk-
ning.og.udvikling.skal.i.2010.nå.op.på.1.pct..
af.bruttonationalproduktet..Det.offentlige.og.
de.private.virksomheder.skal.tilsammen.
bruge.mindst.3.pct..af.bruttonationalpro-
duktet.til.forskning.og.udvikling.i.2010..
•. Den.offentlige.forskning.skal.være.nyska-
bende,.og.kvaliteten.skal.kunne.måle.sig.
med.det.bedste.i.verden.
•. Den.offentlige.forskning.skal.være.relevant.
og.understøtte.høj.velstand.og.velfærd.
..
�4
�5kapitel 8 • mere konkurrence og bedre kValitet i den oFFentlige Forskning
strategi For mere konkurrence
og bedre kvalitet i den oFFentlige Forskning
1.. Mere.konkurrence.om.forskningsmidlerne.skal.styrke.kvaliteten.
2.. Flere.store.og.langsigtede.forskningsprojekter.skal.give.bedre..
resultater.
3.. Den.strategiske.forskning.skal.styrkes.og.prioriteres.på.et.bedre.
grundlag..
4.. Systematisk.måling.og.evaluering.skal.sikre.fokus.på.kvaliteten.
5.. Bedre.rammer.for.internationalt.forskningssamarbejde..
�5
Midlerne.skal.målrettes.store.og.længerevarende.forskningsprojekter,.som.kan.
tiltrække.forskere.på.topplan.og.give.banebrydende.resultater..Den.strategiske.
forskning.skal.styrkes.på.områder,.som.kan.være.drivkraft.i.den.fortsatte.vel-
standsudvikling.eller.løse.væsentlige.samfundsproblemer..Dansk.deltagelse.i.
EU’s.rammeprogrammer.og.andre.internationale.forskningsaktiviteter.skal.
fremmes..Bl.a..ved.at.give.forskningsrådene.mulighed.for.at.give.støtte.til.in-
ternationalt.samarbejde..
. .
MIDLER
��
kr.
8.1 Mere konkurrence om forskningsmidlerne skal styrke kvaliteten
. .
Det.er.vigtigt,.at.en.stor.del.af.de.offentlige.forsk-
ningsmidler.uddeles.i.åben.konkurrence..Det.giver.
dynamik.og.fornyelse..Og.det.sikrer,.at.midlerne.
går.til.de.bedste.forskere.og.de.bedste.forsknings-
miljøer.
I.dag.udbydes.kun.en.tredjedel.af.forskningsmid-
lerne.i.åben.konkurrence..I.2010.skal.mindst.halv-
delen.af.forskningsbevillingerne.udbydes.i.åben.
konkurrence..En.andel.af.bevillingerne.skal.uddeles.
i.konkurrence.mellem.universiteterne.og.ikke.mel-
lem.de.enkelte.forskere..Og.bevillingerne.skal.dæk-
ke.de.fulde.omkostninger.
Halvdelen af forskningsmidlerne skal i konkur-rence:.Andelen.af.offentlige.forskningsmidler,.der.for-
deles.i.konkurrence,.skal.senest.i.2010.udgøre.50.
pct..af.de.samlede.forskningsmidler..
Bevillingerne skal dække de fulde omkostninger:.Reglerne.for.forskningsbevillinger,.som.uddeles.i.kon-
kurrence,.skal.ændres,.så.bevillingerne.dækker.de.
fulde.omkostninger.for.institutionerne.forbundet.med.
forskningsaktiviteterne,.inklusive.omkostninger.til.ad-
ministration,.drift,.udstyr,.lokaler.mm.
Ny model for konkurrence mellem universiteter:.En.del.af.de.konkurrenceudsatte.forskningsmidler.
skal.uddeles.i.konkurrence.mellem.universiteterne..
De.enkelte.universiteters.ledelse.skal.én.gang.årligt.i.
konkurrence.byde.ind.med.forslag.til.store,.langsig-
tede.forskningsprojekter.på.områder,.som.er.fagligt.
vigtige.for.det.enkelte.universitet.og.for.dansk.forsk-
ning..Forslagene.skal.vurderes.på.deres.kvalitet.og.
relevans.i.samfundet..Den.præcise.model.for.tildeling.
af.midler.baseret.på.en.vurdering.af.forslagenes.kva-
litet.og.relevans.for.samfundet.skal.fastlægges.i.dia-
log.med.de.berørte.parter,.jf..afsnit.1.i.kapitel.7.
��
8.2 Flere store og langsigtede forskningsprojekter skal give bedre resultater
Store.og.længerevarende.forskningsprojekter.sikrer.
bedre.muligheder.for.at.tiltrække.forskere.på.topplan.
og.nå.banebrydende.resultater..I.dag.bliver.en.stor.del.
af.forskningsbevillingerne.spredt.ud.på.mange.små.
projekter.og.givet.til.enkeltforskere..
Derskalværeflerestoreoglangsigtedeforskningspro-
jekter..Adgang.til.avanceret.udstyr,.laboratoriefaciliteter.
og.forsøgsanlæg.er.en.stadig.vigtigere.forudsætning.
for.en.stor.del.af.forskningen..Investeringer.i.avanceret.
udstyr.og.laboratoriefaciliteter.skal.derfor.prioriteres.
højere..
kapitel 8 • mere konkurrence og bedre kValitet i den oFFentlige Forskning
Flere store og langsigtede bevillinger:.Bevillings-
proceduren.for.Det.Strategiske.Forskningsråd.og.
Det.Frie.Forskningsråd.skal.ændres,.så.andelen.af.
store.og.langsigtede.forskningsbevillinger.øges.
Krav til forskningsledelse: Krav.til.forskningsle-
delseskalindgåsoménudafflerevurderingspara-
metre.i.forbindelse.med.udmøntning.af.store.og.
langsigtede.forskningsbevillinger,.hvad.enten.disse.
uddeles.til.institutioner.eller.forskergrupper.
Pulje til forskningsinfrastruktur:.Der.skal.udarbej-
des.en.langsigtet.dansk.strategi.for.investeringer.og.
prioriteringer.af.større.forskningsinfrastrukturer..
Strategien.skal.danne.grundlag.for.de.kommende.
års.investeringer,.herunder.for.dansk.tilslutning.til.
internationale.forskningsinfrastrukturer..Der.afsættes.
ensærligpuljepåfinansloventilfinansieringafinve-
steringer.i.større.tværgående.forskningsinfrastruktu-
rer.i.Danmark.og.udlandet.inden.for.perspektivrige.
forskningsområder..Puljen.skal.støtte.investeringer,.
der.er.så.store,.at.de.ikke.kan.løftes.af.det.enkelte.
universitet.eller.forskningsinstitution.
..
Forskningsrådene skal prioritere infrastruktur-investeringerne:.Ved.uddeling.af.midler.i.forsk-
ningsrådene.skal.der.gives.særlig.prioritet.til.store.
investeringer.i.udstyr,.når.dette.kan.benyttes.af.en.
række.forskere.på.tværs.af.institutionerne.
Bedre lånemuligheder til forskningsinfrastruktur: Der.skal.etableres.en.ordning,.hvor.universiteter.og.
forskningsinstitutioner.kan.låne.midler.til.hjælp.til.
finansieringafsærligeinvesteringeriforskningsin-
frastruktur..Der.skal.lægges.vægt.på.projekter.etab-
leret.i.samarbejde.mellem.universiteter.og.offentlige.
forskningsinstitutioner.og.med.erhvervslivet..
��
En.større.andel.af.de.offentlige.forskningsmidler.skal.
gå.til.strategisk.forskning,.og.grundlaget.for.at.priori-
tere.midlerne.skal.forbedres..Det.gælder.både.inden.
for.grundforskningen.og.den.anvendte.forskning..Der.
skal.løbende.gennemføres.en.bred.kortlægning.af.de.
forskningsbehov,.som.samfunds-.og.erhvervsudviklin-
gen.skaber..Udbud.af.strategisk.forskning.skal.i.højere.
gradindeholdekravomprivatmedfinansiering.
8.3 Den strategiske forskning skal styrkes og prioriteres på et bedre grundlag
Det.er.vigtigt,.at.en.stor.del.af.de.offentlige.forsknings-
midler.bruges.strategisk.til.forskning.inden.for.særlige.
områder,.som.kan.være.drivkraft.i.den.fortsatte.vel-
standsudvikling.eller.løse.væsentlige.samfundsproble-
mer..
Flere midler til strategisk forskning:.En.større.
andel.af.de.offentlige.forskningsmidler,.der.udbydes.
i.åben.konkurrence,.skal.målrettes.strategisk.forsk-
ning.inden.for.områder,.som.kan.være.drivkraft.i.den.
fortsatte.velstandsudvikling.eller.løse.væsentlige.
samfundsproblemer,fxforskningimiljø-ogenergief-
fektive.teknologier.eller.forskning.i.bedre.forebyg-
gelse.på.sundhedsområdet..En.del.af.midlerne.vil.
blive.udmøntet.i.konkurrence.mellem.universiteterne,.
jf..afsnit.1.i.dette.kapitel..Herudover.kan.staten.ud-
byde.store.projekter.til.løsning.af.samfundsmæssige.
problemer.i.åben.konkurrence..
Bedre grundlag for at prioritere: Der.skal.løbende.
gennemføres.en.bred.kortlægning.af.de.forsknings-
behov,.som.samfunds-.og.erhvervsudviklingen.ska-
ber,.og.af.danske.forskningsinstitutioners.forudsæt-
ninger.for.at.løse.dem..Kortlægningen.skal.baseres.
på.omfattende.høringer,.dialogprocesser.og.analy-
ser,.hvor.ministerier,.forskningsråd,.erhvervsliv.og.
andre.relevante.aktører.inddrages..Kortlægningen.
skal.hvert.fjerde.år.munde.ud.i.et.katalog.over.vig-
tige.temaer.for.fremtidig.strategisk.forskning..Kort-
lægningen.skal.styrke.grundlaget.for.den.politiske.
prioritering.af.strategisk.forskning.
Privat medfinansiering af strategisk forskning:.Fremtidige.udbud.af.strategisk.forskning.skal.i.hø-
jeregradindeholdekravomprivatmedfinansiering
for.at.styrke.samarbejdet.mellem.privat.og.offentlig.
forskning..Jo.tættere.forskningen.er.på.umiddelbar.
kommerciel.anvendelse,.og.jo.mere.resultaterne.til-
godeserspecifikkevirksomheder,destostærkere
skalkravenetilprivatmedfinansieringvære.Strate-
gisk.forskning.med.bred.anvendelse.og.med.et.lang-
sigtet.og.kommercielt.usikkert.perspektiv.for.den.
enkeltevirksomhedskalderimodfinansieresfuldtud
af.det.offentlige..De.relevante.bevillingsorganer.skal.
fastlæggedetkonkreteniveauforprivatmedfinan-
siering.af.de.enkelte.projekter.ud.fra.forskningsom-
rådets.karakter.
��
KVALITET
��kapitel 8 • mere konkurrence og bedre kValitet i den oFFentlige Forskning
8.4 Systematisk måling og evaluering skal sikre fokus på kvaliteten
For.at.sikre.fokus.på.kvalitet.og.resultater.er.det.vigtigt.
at.kunne.måle.og.evaluere.kvaliteten.af.dansk.forsk-
ning..Men.i.Danmark.er.der.ikke.tradition.for.systema-
tiske.målinger.af.forskningskvaliteten.på.nationalt.plan..
Der.skal.etableres.et.”kvalitetsbarometer”,.som.giver.
et.billede.af.udviklingen.i.kvaliteten.af.dansk.forskning..
Og.der.skal.ske.en.mere.systematisk.evaluering.af.
forskningsprogrammer,.så.det.sikres,.at.midler.tildeles.
på.baggrund.af.kvalitet..
. .
Kvalitetsbarometer:.Der.skal.etableres.et.”kva-
litetsbarometer”.for.dansk.forskning,.hvor.man.
løbende.kan.følge.og.måle.udviklingen.i.kvalite-
ten.af.dansk.forskning.i.sammenligning.med.ud-
landet.Barometeretkanfxbaserespåinternatio-
nalt.anerkendte.indikatorer.som.citationsfre-
kvens.og.publikationsaktivitet.
Evaluering af større programmer:.De.forsk-
ningsbevilgende.organer.skal.sikre,.at.alle.større.
forskningsprogrammerog–initiativerevalueres
efter.senest.fem.år.
Bedre forskningsevalueringer:.De.forsknings-
bevilgende.organer.skal.sikre,.at.der.sker.en.
mere.systematisk.og.central.udvikling.og.erfa-
ringsopsamling.af.metoder.for.og.resultater.af.
forskningsevalueringer..
Forskningen.i.Danmark.udgør.kun.ca..1.pct..af.den.
samlede.forskning.i.verden..Derfor.er.det.vigtigt,.at.vi.
har.adgang.til.den.ny.viden,.der.skabes.i.resten.af.ver-
den..Det.sikres.bedst.gennem.danske.forskeres.sam-
arbejde.med.de.bedste.forskere.i.andre.lande..Inden.
for.EU.sker.der.i.disse.år.en.kraftig.udvidelse.af.det.
strategiske.samarbejde.om.forskning..Men.den.danske.
deltagelse.i.EU’s.rammeprogrammer.er.faldende..
Reglerne.skal.ændres,.så.forskningsrådene.kan.give.
støtte.til.internationalt.samarbejde..Og.forskningsrå-
dene.skal.have.mulighed.for.at.bruge.midler.til.national.
medfinansieringforatfremmedanskdeltagelseiEU’s
rammeprogrammer.og.andre.internationale.forsknings-
aktiviteter.Ogderskalindgåsfleresamarbejdsaftaler
om.forskning.med.lande.uden.for.EU..
. .
8.5 Bedre rammer for internationalt forskningssamarbejde
Lovgivningsmæssige barrierer for internationalt samarbejde om forskning skal fjernes:.Loven.om.
forskningsrådgivning.mv..skal.ændres,.så.rådene.får.
mulighed.for.at.afgive.bevillingskompetence.til.en.
transnationalellerinternationalinstans,fxfælles
europæiske.teknologiinitiativer.eller.europæiske.
forskningsnetværk..
Internationalt samarbejde skal indgå i nationale strategiske forskningsprogrammer:.Deltagelse.i.
internationalt.samarbejde.om.forskning.skal.indgå.
som.indsatsområde.i.fremtidige.nationale.strategiske.
programsatsninger..
Medfinansiering af dansk deltagelse i internatio-nalt forskningssamarbejde:.Under.forskningsrå-
deneskalderafsættesmidlertilnationalmedfinan-
siering.af.dansk.deltagelse.i.internationalt.forsk-
ningssamarbejde..Den.centrale.statslige.
medfinansieringkansomhovedregelmaksimaltud-
gøre.det.samme.beløb,.som.danske.forskningsmil-
jøer.selv.bidrager.med..Målet.er.at.styrke.danske.
forskningsmiljøers.muligheder.for.at.tage.initiativ.til,.
forberede.og.deltage.i.forpligtende.internationale.
forskningsnetværk,.EU-projekter.og.øvrige.samar-
bejdsprojekter.Medfinansieringenskalrettesigmod
både.forberedelsesfasen.og.projektfasen..
Flere samarbejdsaftaler om forskning med lande uden for EU: Der.skal.indgås.aftaler.med.lande.
uden.for.EU.om.samarbejde.om.forskning.og.for-
skeruddannelse.inden.for.områder,.hvor.begge.lan-
de.står.stærkt.
�0
�1kapitel 8 • mere konkurrence og bedre kValitet i den oFFentlige Forskning
9. Gode rammer for virksomhedernes forskning, udvikling og innovation
Dansk.erhvervsliv.konkurrerer.i.høj.grad.på.viden..
Spredning.og.anvendelse.af.forskning.og.ny.viden.spil-
ler.en.stadig.større.rolle.for.vækst.og.fornyelse.i.sam-
fundet..
Derfor.er.det.vigtigt,.at.virksomhederne.forsker.meget.
og.udvikler.nye.produkter.og.ydelser..Og.det.er.vigtigt,.
at.den.viden,.som.skabes.i.offentlige.forskningsinstitu-
regeringens mål
For virksomhedernes Forskning,
udvikling og innovation
•. Danmark.skal.fortsat.være.blandt.de.lande.i.
verden,.hvor.de.private.virksomheder.forsker.
og.udvikler.mest..Den.private.sektor.skal.
bruge.mindst.2.pct..af.bruttonationalpro-
duktet.på.forskning.og.udvikling.i.2010..
•. Danmark.skal.være.blandt.de.bedste.lande.til.
at.omsætte.nye.forskningsresultater.og.viden.
fra.forsknings-.og.uddannelsesinstitutionerne.
til.nye.teknologier,.processer,.varer.og.tjene-
ster.
•. Danske.virksomheder.skal.være.blandt.de.
mest.innovative.i.verden.
�2
�3
tioner,.kommer.ud.og.skaber.grundlag.for.innovation.i.
virksomhederne.og.i.det.øvrige.samfund...
I.de.senere.år.har.den.sunde.danske.økonomi.og.den.
lave.rente.givet.gode.vilkår.for.erhvervslivets.forskning..
Danske.virksomheder.er.blandt.de.virksomheder.i.ver-
den,.der.forsker.allermest..
Universiteternes.nye.ledelser,.professionelle.bestyrel-
ser.og.muligheder.for.at.etablere.egne.selskaber.til.at.
kommercialisere.forskningsresultater.har.lagt.et.godt.
grundlag.for.at.sprede.viden.mellem.universiteter.og.
virksomheder..
Universiteternes.viden.bliver.dog.først.og.fremmest.
spredt.ud.i.samfundet,.ved.at.universiteterne.uddanner.
unge,.der.bliver.ansat.i.virksomhederne.og.bruger.det,.
de.har.lært..
Men.andelen.af.højtuddannede.er.lavere.i.Danmark.
end.i.mange.andre.lande..Især.uddanner.vi.for.få.kan-
didater.og.forskeruddannede.med.naturvidenskabe-
lige,.tekniske.og.sundhedsvidenskabelige.uddannelser..
Danske.virksomheder.skal.have.bedre.vilkår.for.at.øge.
forskning.og.innovation..
strategi For gode rammer
For virksomhedernes Forskning,
udvikling og innovation
1.. Flere.højtuddannede.skal.styrke.forskning.og.
innovation.i.erhvervslivet..
2.. Nye.virkemidler.og.bedre.prioritering.skal.for-
bedre.samarbejdet.mellem.forskningsinstitu-
tioner.og.virksomheder..
3.. Mere.konkurrence.skal.forbedre.dynamikken.i.
de.Godkendte.Teknologiske.Serviceinstitutter..
4.. Private.virksomheder.skal.have.bedre.mulig-
hedforatdeltageioffentligtfinansieret
forskning–ogsåiEU.
5.. Program.for.brugerdreven.innovation.skal.
give.ny.viden.om.kunder.og.markeder..
6.. Ny.elektronisk.markedsplads.skal.styrke.han-
del.med.viden.
7.. Viden.om.digitale.løsninger.skal.styrke.virk-
somhedernes.brug.af.IKT..
Antallet.af.højtuddannede.skal.øges,.og.antallet.af..
ph.d.-stipendier.og.erhvervs-ph.d.er.skal.fordobles..
Flere.skal.tage.en.uddannelse.inden.for.naturviden-
skab,.teknik,.it.og.sundhed..
Samarbejde.mellem.virksomheder.og.universiteter.bi-
drager.til,.at.forskningsresultater.spredes.hurtigere.til.
virksomhederne..Samarbejdet.skal.understøttes.bedre..
Derfor.skal.de.eksisterende.bevillinger.til.samspil.sam-
les.i.én.fælles.pulje,.så.man.bedre.kan.prioritere.de.
bedste.projekter..Og.matchmakere.skal.styrke.sam-
spillet.mellem.universiteter.og.virksomheder.
Mere.konkurrence.skal.forbedre.dynamikken.i.de.God-
kendte.Teknologiske.Serviceinstitutter,.så.institutterne.
løbende.kan.tilpasse.sig.markedets.behov.for.ny.viden.
og.teknologisk.service..
Danske.virksomheder.skal.rustes.bedre.til.at.indgå.i.
EU’s.forskningsprojekter..Innovationen.skal.styrkes.ved.
en.mere.systematisk.viden.om.brugernes.og.kunder-
nes.behov..Der.skal.etableres.et.nyt,.samlet.forsk-
ningsmiljø.for.brugerdreven.innovation.og.igangsættes.
konkrete.projekter.
Der.skal.etableres.en.markedsplads.for.handel.med.
viden..Viden.om.digitale.løsninger.skal.styrke.virksom-
hedernes.brug.af.IKT..
�3kapitel 9 • gode rammer For Virksomhedernes Forskning, udVikling og innoVation
�4
9.1 Flere højtuddannede skal styrke forskning og innovation i erhvervslivet
Muligheden.for.at.rekruttere.højtuddannet.arbejdskraft.
er.virksomhedernes.vigtigste.kilde.til.viden..Kandidater.
og.ph.d.er.tilfører.virksomhederne.den.viden,.de.har.
tilegnet.sig.på.universitetet..De.er.en.forudsætning.for,.
at.virksomhederne.selv.kan.forske.og.udvikle..Og.de.
sætter.virksomhederne.i.stand.til.løbende.at.tilegne.sig.
ny.viden.og.omsætte.den.til.innovation..
Derfor.skal.antallet.af.højtuddannede.øges..Antallet.af.
ph.d.-stipendier.og.erhvervs-ph.d.er.skal.fordobles..
Sektorforskningen.skal.integreres.i.universiteterne,.så.
også.denne.del.af.forskningen.kan.danne.grundlag.for.
at.uddanne.kandidater..Og.universiteterne.skal.tilbyde.
flereefteruddannelseskursertilhøjtuddannede.
. .
Flere højtuddannede:.Antallet.af.højtuddannede.
inden.for.områder,.som.er.relevante.for.erhvervslivet,.
skal.øges,.jf..kapitel.4..
Integrering af sektorforskningen:.Sektorforsknin-
gen.skal.i.løbet.af.en.kort.årrække.integreres.i.uni-
versiteterne,.så.forskningen.kommer.til.at.understøt-
te.uddannelse.af.bachelorer.og.kandidater..Det.vil.
øge.universiteternes.kapacitet.til.at.uddanne.højtud-
dannet.arbejdskraft,.jf..afsnit.2.i.kapitel.7..
Antallet af forskeruddannede skal fordobles:.Antallet.af.ph.d.-stipendier.og.erhvervs-ph.d.er.skal.
fordobles..Der.skal.især.ske.en.stigning.inden.for.
naturvidenskab,.teknisk.videnskab,.it.og.sundheds-
videnskab.
Flere korte efteruddannelseskurser: Universite-
terne.skal.i.udviklingskontrakterne.opstille.mål.for.
udbudafkorteforskningsbaseredeogbrugerfinan-
sierede.efteruddannelseskurser,.som.er.målrettet.
arbejdsmarkedets.behov..
.
A/S
uni
9.2 Nye virkemidler og bedre prioritering skal forbedre samarbejdet mellem forskningsinstitutioner og virksomheder
Samarbejde.mellem.forskningsinstitutioner.og.virk-
somheder.bidrager.til,.at.offentlige.forskningsresultater.
hurtigt.bliver.spredt.til.erhvervslivet..Og.omvendt.kan.
virksomhedernes.forskning.og.udvikling.øge.kvalitet.og.
samfundsrelevans.af.den.offentlige.forskning.og.styrke.
uddannelserne..Men.kun.7.pct..af.de.små.og.mellem-
store.virksomheder.og.29.pct..af.de.store.virksomhe-
der.samarbejder.i.dag.med.universiteterne.om.forsk-
ning.og.udvikling..
Der.er.behov.for.at.styrke.samarbejdet..De.eksiste-
rende.bevillinger.til.samspil.skal.samles.i.én.fælles.pul-
je,.så.pengene.prioriteres.til.de.bedste.projekter..Der.
etableres.tre.nye.initiativer:.Rabat.til.små.og.mellem-
store.virksomheder,.når.de.køber.viden.første.gang,.
mindrevirksomhedersbidragtilsamfinansieredeforsk-
ningsprojekter.skal.dobles.op,.og.der.udpeges.match-
makere,.der.skal.styrke.samspillet.mellem.virksomheder.
og.universiteter..Bevillingerne.til.innovationsmiljøerne.
skal.prioriteres.bedre..Og.vejledende.aftalemodeller.
skal.lette.vejen.til.aftaler.om.immaterielle.rettigheder..
�5kapitel 9 • gode rammer For Virksomhedernes Forskning, udVikling og innoVation
��
A/S
uni
Midler til samarbejde samles i én pulje:.Midlerne.
tildenuværendesamspilsordninger–innovations-
konsortier,.højteknologiske.netværk,.Jysk-Fynsk.it-
satsning,.regionale.teknologicentre.og.150.pct.-fra-
dragsordningenforforskningsudgifter–skalsamlesi
én.pulje,.der.skal.styrke.forsknings-.og.innovations-
samarbejde.mellem.virksomheder.og.forsknings-.og.
uddannelsesverdenen..150.pct.-fradragsordningen.
nedlægges.
Midlerne skal opdeles i ”målrettede” midler og ”åbne” midler:.De.målrettede.midler.bruges.til.be-
stemtesamspilsformer,fxinnovationskonsortier.De
åbne.midler.skal.tildeles.projekter,.der.ikke.falder.ind.
under.allerede.kendte.former.for.samarbejde.
Projekterne.skal.udvælges.i.konkurrence..De.offent-
lige.midler.skal.gives.til.de.offentlige.institutioner,.
dvs.virksomhederneskalfortsatselvfinansierede-
res.deltagelse..Der.skal.opstilles.kvalitetskrav.og.
gennemsigtige.udvælgelsesprocedurer.for.samar-
bejdsprojekterne..Der.skal.være.krav.om,.at.den.vi-
den.og.teknologi,.der.opbygges,.skal.kunne.bruges.
af.andre.virksomheder..
Inden.for.rammerne.af.de.målrettede.midler.til.sam-
arbejde.etableres.tre.nye.initiativer:
1. Små og mellemstore virksomheder skal have rabat første gang, de køber viden og teknologisk bistandDer.etableres.et.initiativ,.hvor.små.og.mellemstore.
virksomheder.får.rabat.første.gang,.de.køber.viden,.
herunder.teknologisk.service,.fra.en.videninstitution..
2. Mindre virksomheders bidrag til samfinansie-rede forskningsprojekter skal dobles op.
Små.og.mellemstore.virksomheders.bidrag.til.forsk-
ningsprojekter,somsamfinansieresmedenoffentlig
forskningsinstitution,.skal.dobles.op..Virksomheden.
skalbidragemed50pct.tiletsamfinansieretforsk-
ningsprojekt,.forskningsinstitutionen.med.25.pct..og.
staten.med.25.pct..Statens.tilskud.går.til.forsknings-
institutionen..Der.skal.indgås.en.aftale.mellem.forsk-
ningsinstitutionen.og.virksomheden.om.rettigheder.
til.resultaterne.
3. Matchmakere skal styrke samspilDer.skal.udpeges.et.antal.matchmakere,.som.skal.
opsøge.og.samle.de.bedste.forskere.og.erhvervsfolk.
og.igangsætte.samarbejdsprojekter.mellem.virksom-
heder.og.forskningsinstitutioner..Matchmakeren.væl-
ges.på.baggrund.af.et.åbent.udbud,.og.
aflønningenafmatchmakerenskalværere-
sultatafhængig.Virkemidletfinansieresindenfor
den.samlede.pulje.til.samarbejde.under.Rådet.for.
Innovation.og.Teknologi..
Bedre prioritering af bevillingerne til innovations-miljøer: Bevillingerne.til.innovationsmiljøer.skal.prio-
riteres.til.de.miljøer,.der.har.grundlaget.for.at.opnå.
de.bedste.resultater..Derfor.skal.der.i.forbindelse.
med.det.kommende.udbud.i.2008.stilles.større.krav.
til.innovationsmiljøernes.kompetencer..Målet.er.en.
struktur,.hvor.kompetencerne.samles.i.stærkere.mil-
jøerendidag,fxvedindbyrdessamarbejdeogsam-
menlægninger,.uden.at.tilknytningen.til.forsknings-
miljøerne.svækkes.
Lettere vej til aftaler om immaterielle rettigheder:.Når.der.indgås.aftaler.om.samarbejde.om.forskning.
mellem.forskningsinstitutioner.og.virksomheder,.skal.
det.være.lettere.at.få.aftaler.om.immaterielle.rettig-
heder.på.plads..Ministeriet.for.Videnskab,.Teknologi.
og.Udvikling.vil.i.samarbejde.med.forskningsinstitu-
tionernes.og.erhvervslivets.organisationer.udarbejde.
en.række.vejledende.aftalemodeller.for.forskellige.
typer.af.forskningssamarbejde..
����
9.3 Mere konkurrence skal forbedre dynamikken i de Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter
De.Godkendte.Teknologiske.Serviceinstitutter.(GTS-
institutter).er.vigtige.aktører.i.spredningen.af.viden.til.
især.de.små.og.mellemstore.virksomheder..Men.insti-
tutternes.samarbejde.med.forskningsinstitutionerne.er.
ikke.tilstrækkeligt..Og.systemet.mangler.den.fornødne.
breddeogfleksibilitettilattilpassesigmarkedetsnye
behov,fxindenfornyevækstområder.
Der.er.behov.for.at.skabe.større.konkurrence.om.GTS-
midlerne..Flere.nye.aktører.skal.indbydes.til.at.deltage.
i.udbuddet.om.at.udføre.den.teknologiske.service,.der.
er.behov.for..Inden.for.rammerne.af.GTS-systemet.skal.
der.etableres.et.nyt.innovationscenter.for.e-business..
Institutternes.samarbejde.med.forskningen.skal.øges..
Og.der.skal.stilles.større.krav.til.resultaterne,.som.skal.
evalueres.internationalt..
GTS-midlerne skal fordeles i åben konkurrence:.Flere.aktører.skal.indbydes.til.at.deltage.i.udbuddet.
omatudføreteknologiskservice,fxuniversiteter,
andre.forskningsinstitutioner.og.virksomheder..For-
målet.er.at.øge.konkurrencen.og.få.nye.aktører.in-
denfordenteknologiskeservice,fxnyevidenmil-
jøer.inden.for.offentlig.eller.privat.forskning.og.ud-
vikling..Den.teknologiske.service.skal.gøres.mere.
fleksibel,sådenløbendekantilpassesmarkedets
behov.for.ny.viden.og.teknologi.og.omfatte.andre.
områderenddem,derfindespådeeksisterende
GTS-institutteridag,fxiforholdtilvidenservice.
Nyt innovationscenter for e-business:.For.at.styr-
ke.IKT-anvendelsen.i.danske.virksomheder.udbydes.
etableringen.af.et.innovationscenter.for.e-business..
Det.skal.ske.inden.for.rammerne.af.GTS-systemet..
Centret.skal.opbygge.og.sprede.viden.om.erhvervs-
rettede.digitale.løsninger.og.nyskabelser.i.virksom-
hedernes.egne.processer,.der.bygger.på.IKT,.bl.a..
ved.at.indsamle.viden.om.best-practice..Centret.
skal.også.deltage.i.EU-projekter.om.e-business.og.
innovation,.der.bygger.på.IKT..
Øget samarbejde med forskning:.Der.indføres.
krav.om.samarbejdsaftaler.mellem.relevante.GTS-
institutter.og.forskningsinstitutioner,.når.det.offent-
lige.udbyder.midler.til.teknologisk.service..
Internationale evalueringer:.Internationale.eksper-
ter.skal.evaluere.GTS-institutternes.strategiske.ud-
viklingsplaner.og.resultater..Evalueringerne.skal.bru-
ges.af.Rådet.for.Teknologi.og.Innovation.i.forbin-
delse.med.indgåelse.af.resultatkontrakter.med.
institutterne.
kapitel 9 • gode rammer For Virksomhedernes Forskning, udVikling og innoVation
9.4 Private virksomheder skal have bedre mulighed for at deltage i offentligt finansieret forskning – også i EU
Strategisk.forskning.og.teknologiudvikling.får.stigende.
betydning.i.EU,.som.afsætter.betydelige.midler.til.
europæiske.rammeprogrammer.for.forskning.og.ud-
vikling..Men.danske.virksomheder.udnytter.ikke.i.til-
strækkeligt.omfang.de.muligheder,.der.ligger.i.pro-
grammerne..
Det.skal.være.nemmere.for.private.virksomheder.at.
deltage.i.udbud.om.offentlige.forskningsopgaver..Og.
især.skal.danske.virksomheder.rustes.bedre.til.at.ind-
gå.i.EU’s.projekter..Der.skal.være.bedre.mulighed.for.
offentligmedfinansieringforsmåogmellemstorevirk-
somheder..Og.der.skal.udarbejdes.en.strategi.for.
dansk.deltagelse.i.EU’s.teknologiinitiativer..Der.skal.
ogsåetableresbrugerfinansieredebrohovedfunktioner
i.udvalgte.internationale.forsknings-,.innovations-.og.
erhvervsmiljøer.
. .
Private virksomheder skal nemmere kunne del-tage i offentligt finansieret forskning:.Danske.
forskningstungevirksomhederskal–gerneisamar-
bejdemedsmåogmellemstorevirksomheder–i
større.grad.deltage.i.konkurrencen.om.forsknings-
midlerne.på.samme.betingelser.som.de.offentlige.
forskningsinstitutioner..Opslag.og.information.om.
udbud.af.forskningsmidler.skal.tilrettelægges,.så.
virksomhedernes.deltagelse.fremmes..
Lovgivningsmæssige barrierer for internationalt samarbejde om forskning og udvikling skal fjer-nes:.Lov.om.Teknologi.og.Innovation.skal.ændres,.
så.der.bliver.mulighed.for.at.afgive.bevillingskompe-
tence.til.en.transnational.eller.international.instans,.
fxfælleseuropæisketeknologiinitiativer.Endvidere
skal.Rådet.for.Teknologi.og.Innovation.i.deres.stra-
tegi.indtænke.mulighederne.for.at.understøtte.dan-
ske.virksomheders.deltagelse.i.internationale.forsk-
nings-.og.innovationsprogrammer.
Medfinansiering af dansk deltagelse i internatio-nale forsknings- og udviklingsprogrammer:.Rådet.
forTeknologiogInnovationskalkunnemedfinan-
siere.internationale.programmer.og.projekter,.der.
kan.fremme.innovationen.i.danske.virksomheder..
Det.kan.være.programmer.og.projekter.i.regi.af.EU,.
bilateralesamarbejdsaftaler,EUREKAmv.Medfinan-
sieringen.ydes.til.små.og.mellemstore.virksomheder,.
GTS-institutter.mv..med.henblik.på.at.fremme.deres.
deltagelse.
Styrket vejledning om EU’s forskningsprogram-mer: Information.og.vejledning.til.danske.forskere.
og.virksomheder.om.EU’s.forskningsprogrammer.
skal.forbedres..Virksomheder.og.forskere.skal.have.
konkret.rådgivning.om.udformning.af.ansøgninger,.
om.etablering.af.samarbejde.med.virksomheder.og.
forskere.i.andre.lande.mv..Ud.over.en.forbedring.af.
den.nationale.informations-.og.vejledningsindsats.
skal.der.etableres.adgang.til.information.og.vejled-
ningiBruxelles.
Strategi for dansk deltagelse i EU’s teknologiini-tiativer:.Der.skal.udarbejdes.en.strategi.for.dansk.
deltagelse.i.de.store,.strategiske.teknologiinitiativer,.
som.EU.planlægger.som.led.i.det.kommende.7..
rammeprogram.for.forskning..Inden.for.rammerne.af.
den.nye.bevillingsstruktur.for.samarbejde.om.forsk-
ning.og.udvikling.skal.danske.partnerskaber.kunne.
opnåmedfinansieringafforberedelseogdeltagelsei
fælles.teknologiinitiativer.mv..
Brohoveder for kontakt til internationale forsk-nings-, innovations- og erhvervsmiljøer:.I.tilknyt-
ning.til.udvalgte.ambassader.og.handelskontorer.i.
udlandetetableresbrugerfinansieredebrohoved-
funktioner.for.kontakt.til.førende.forsknings-,.innova-
tions-.og.erhvervsmiljøer.i.de.pågældende.lande..
Brohovederne.skal.bemandes.med.personer,.der.har.
erfaring,.og.som.har.særlig.indsigt.inden.for.det.på-
gældende.område..
��
INN
OV
AT
ION
9.5 Program for brugerdreven innovation skal give ny viden om kunder og markeder
Der.er.større.chance.for.at.opnå.kommerciel.succes.
med.nye.produkter.og.koncepter,.når.de.tager.afsæt.i.
kundernes.behov..Her.spiller.virksomhedernes.medar-
bejdere.en.vigtig.rolle..Men.danske.virksomheder,.of-
fentlige.institutioner.og.myndigheder.arbejder.sjældent.
systematisk.med.at.inddrage.kundernes.behov.i.inno-
vationsprocessen.Idagfindesderikkesamledeud-
dannelses-.og.forskningsmiljøer,.som.systematisk.un-
derstøtter.arbejdet...
Der.iværksættes.et.samlet.program.for.brugerdreven.
innovation..Det.indebærer,.at.der.skal.etableres.et.
samlet.forskningsmiljø.for.brugerdreven.innovation..
Samtidig.skal.der.igangsættes.en.række.konkrete..
forsøg.med.at.afdække.kunde-.og.brugerbehov.og.
markedstendenser.i.mindre.virksomheder.og.i.den.of-
fentlige.sektor..Og.der.skal.etableres.netværk,.der.kan.
opbygge.viden.om.brugerdreven.innovation..De.kom-
mende.professionshøjskoler.skal.forpligtes.til.et.styrket.
samspil.med.erhvervslivet.om.innovation..
kapitel 9 • gode rammer For Virksomhedernes Forskning, udVikling og innoVation ��
Forskning i brugerdreven innovation:.Der.etable-
res.et.samlet.forskningsmiljø.inden.for.brugerdreven.
innovation..Forskningsmiljøet.skal.udbydes.i.åben.
konkurrence.gennem.forskningsrådssystemet..Mil-
jøet.skal.være.tværfagligt.og.inddrage.områder.som.
erhvervsøkonomi,.antropologi,.etnologi,.teknologi-
udvikling,.ingeniørvidenskab,.design.og.psykologi..
Forskningsmiljøet.skal.opbygge.viden.om,.hvordan.
brugeres.ønsker,.ikke-erkendte.behov,.brugervenlig-
hed.mv..kan.afdækkes..Forskningsmiljøet.skal.bi-
drage.til.at.skabe.viden.om.sammenhængen.mellem.
teknologiske.muligheder.og.brugerbehov..Endvidere.
skal.de.organisatoriske.aspekter.af.brugerdreven.in-
novation,.herunder.medarbejdernes.rolle,.belyses..
Der.igangsættes.erhvervs-ph.d-forløb..På.sigt.kan.
behovet.for.en.overbygningsuddannelse.vurderes..
Projekter om brugerdreven innovation: Der.igang-
sættes.konkrete.projekter.om.brugerdreven.innova-
tion.i.mindre.virksomheder.og.i.den.offentlige.sektor..
Projekterne.skal.udvælges.i.åben.konkurrence..Der.
skal.stilles.nye.værktøjer.og.kompetencer.til.rådig-
hed.for.mindre.virksomheder.og.offentlige.institutio-
ner,.som.gennemfører.projekter.om.systematisk.at.
afdække.kunde-.og.brugerbehov,.markedstendenser.
mv..Indsatsen.gennemføres.bl.a..i.samarbejde.med.
det.nye.forskningsmiljø..Indsatsen.kan.omfatte.om-
råder,.hvor.Danmark.har.særlige.erhvervsmæssige.
kompetencer,fxenergi,miljøteknologi,byggeri,
sundhed,.mode,.design.og.fødevarer..
Der.skal.på.baggrund.af.projekterne.opsamles.vi-
den,.som.bidrager.til.forskningsindsatsen.i.bruger-
dreven.innovation..Den.opsamlede.viden.skal.stilles.
til.rådighed.for.alle..Det.skal.bl.a..ske.gennem.etab-
lering.af.netværk.mellem.brancheorganisationer,.
virksomheder,.erhvervsuddannelser.og.videregående.
uddannelser..Med.afsæt.i.projekterne.skal.der.også.
udvikles.uddannelsestilbud.til.ledere..De.nye.regio-
nale.vækstfora.kan.spille.en.rolle.i.gennemførelsen.
af.initiativet.
Krav om samspil om innovation for professions-højskoler og erhvervsakademier:.De.kommende.
professionshøjskoler.og.erhvervsakademier,.jf..kapi-
tel.6,.skal.forpligtes.til.et.styrket.samspil.om.innova-
tion.med.offentlige.og.private.aftagere..Konkret.kan.
detfxskevedinnovationsprojekter,udstationeringaf
undervisere.i.virksomheder,.praktikophold.for.stude-
rende,.gæsteundervisere,.uddannelsesnetværk.mv...
I.professionshøjskolernes.udviklingskontrakter.op-
stillesspecifikkemålforatfremmeinnovationisam-
spil.med.erhvervslivet.
Køb.af.rettigheder.eller.indgåelse.af.licensaftaler.kan.
være.en.effektiv.vej.til.at.øge.en.virksomheds.innova-
tionsevne..Mange.virksomheder.ser.køb.af.licenser.
som.en.vigtig.kilde.til.at.accelerere,.supplere.eller.er-
statte.egen.forskning.og.udvikling..Men.i.Danmark.er.
handel.med.viden.ikke.særlig.udbredt..
Det.skal.der.rettes.op.på.med.en.internetbaseret.mar-
kedsplads,.som.skal.skabe.et.gennemsigtigt.og.vel-
fungerende.marked.for.køb.og.salg.af.rettigheder..Og.
der.skal.skabes.adgang.til.at.udnytte.Patent-.og.Vare-
mærkestyrelsens.tekniske.viden.til.vurdering.af.nye.in-
vesteringer.
9.6 Ny elektronisk markedsplads skal styrke handel med viden. .
Ny markedsplads for handel med viden:.For.
at.skabe.et.gennemsigtigt.og.velfungerende.
marked.for.køb.og.salg.af.rettigheder.skal.der.
etableres.en.internetbaseret.markedsplads.for.
handel.med.rettigheder..På.markedspladsen.kan.
sælgere.udbyde.deres.rettigheder,.og.købere.
kan.danne.sig.et.overblik.over,.hvilke.rettigheder.
der.er.til.salg.i.Danmark..Derudover.vil.markeds-
pladsen.have.links.til.internationale.platforme.
for.handel.med.viden..
Systematisk spredning af viden om rettighe-der:.Som.en.del.af.markedspladsen.skal.virk-
somheder,finansielleaktørerogandreinteres-
senter.systematisk.kunne.blive.orienteret.om.
nye.patenter.og.mod.betaling.få.adgang.til.at.
udnytte.Patent-.og.Varemærkestyrelsens.tekni-
ske.viden.til.vurdering.af.nye.investeringer.
. .
�0
�1kapitel 9 • gode rammer For Virksomhedernes Forskning, udVikling og innoVation
9.7 Viden om digitale løsninger skal styrke virksomhedernes brug af IKT
Anvendelsen.af.informations-.og.kommunikationstekno-
logi.(IKT).er.et.vigtigt.redskab.til.øget.innovation.i.virk-
somhederne..Virksomheder,.der.anvender.IKT.som.en.
integreret.del.af.virksomheden,.skaber.mere.værdi.og.er.
mere.innovative.end.andre.virksomheder..En.forudsæt-
ning.for.fuldt.at.udnytte.potentialet.i.IKT.er,.at.brugerne.
er.trygge.ved.sikkerheden,.når.de.anvender.IKT..
Danmark.er.allerede.førende.i.verden,.når.det.gælder.
udvikling.og.implementering.af.digital.forvaltning..Men.
udviklingen.går.stærkt,.og.der.er.behov.for.at.gøre.det.
bedre.på.en.række.områder..I.samarbejde.med.private.
it-leverandører.skal.der.laves.en.ny.infrastruktur,.der.vil.
gøredetmuligtpåensimpel,billig,fleksibelogsikker
mådeatafsendeforretningsmeddelelser–fxe-faktura–
via.internettet..Digital.kommunikation.mellem.den.offent-
lige.sektor.og.borgerne.og.virksomhederne.skal.udbre-
des.til.alle.områder..Senest.i.2012.skal.al.relevant.skrift-
lig.kommunikation.mellem.virksomheder,.borgere.og.
den.offentlige.sektor.kunne.foregå.digitalt..
E-faktura via internettet:.Der.etableres.en.internet-
baseret.infrastruktur,.der.skal.gøre.det.muligt.for.
virksomhedernepåensimpel,billig,fleksibelog
sikkermådeatafsendeforretningsmeddelelser–
fxe-faktura–viainternettet.Systemetbaserespå
åbne.internationale.standarder,.og.etableres.i.sam-
arbejde.med.private.it-leverandører..Det.skal.være.
klar.til.brug.i.2007..
Digital kommunikation skal udbredes til alle om-råder:.Senest.i.2012.skal.al.relevant.skriftlig.kom-
munikation.mellem.virksomheder,.borgere.og.den.
offentlige.sektor.kunne.foregå.digitalt..For.borgerne.
er.der.tale.om.en.mulighed,.ikke.en.pligt..I.forhold.til.
erhvervslivet.er.målet,.at.alle.relevante.breve,.indbe-
retninger,.ansøgninger.mv..herefter.kun.kan.sendes.
via.digitale.kanaler..Der.skal.i.2006.udarbejdes.en.
samlet.strategi.for.digitaliseringen,.herunder.en.
samlet.oversigt.over,.hvilke.områder.og.services.der.
digitaliseres,.og.en.tidsplan.for.gennemførelsen.af.
initiativet..Strategien.udarbejdes.i.tæt.samarbejde.
med.relevante.organisationer.fra.erhvervslivet.samt.
de.kommunale.parter.
Færre byrder for virksomhederne gennem digital sagsbehandling:.Der.skal.indføres.digital.sagsbe-
handling.på.de.25.offentlige.services,.der.bruges.af.
flestmindrevirksomheder,herunderalleregistrerin-
ger,.byggesager.mv..Løsningerne.skal.genbruge.re-
levante.data.på.tværs.af.myndigheder,.så.virksom-
hederne.indberetter.én.gang.ét.sted..Ved.digital.
sagsbehandlinganvendesit-systemertilfxhurtigt
at.besvare.henvendelser.og.til.at.tjekke.indberetnin-
ger.automatisk.for.simple.misforståelser.og.fejl.
regeringens mål For stærkere
konkurrence og større åbenhed
•. I.2010.skal.konkurrencen.i.Danmark.være.på.
højde.med.de.bedste.OECD-lande,.og.antal-
let.af.brancher.med.konkurrenceproblemer.
skal.være.halveret.
•. Danske.virksomheder.skal.være.blandt.de.
mest.innovative.i.verden.
•. Danmarks.offentlige.institutioner.skal.være.
blandt.de.mest.innovative.i.verden..De.skal.
have.fokus.på.at.udvikle.nye.idéer,.som.kan.
omsættes.til.bedre.service.for.borgere.og.
virksomheder.
10. Stærkere konkurrence og større åbenhed skal styrke innovationen
Men.på.vigtige.områder.er.der.svagheder,.som.vi.skal.
rette.op.på,.når.Danmark.skal.være.et.førende.innova-
tivt.samfund..
Dererutilstrækkeligkonkurrenceogeffektivitetiflere
brancherogpåenrækkeinfrastrukturområder,fxjern-
bane-.og.vandsektoren..Nye.former.for.offentlig-privat.
�2
Danmarks.evne.til.løbende.at.udvikle,.producere.og.mar-
kedsføre.nye.varer.og.ydelser.er.afgørende.for.vores.kon-
kurrencekraft..Derfor.er.det.vigtigt,.at.vi.overalt.i.samfun-
det.er.innovative.og.omsætter.nytænkning.til.værdi..
En.af.de.væsentligste.drivkræfter.for.innovation.i.hele.
samfundet.er.en.effektiv.konkurrence..Det.gælder.både.i.
den.private.og.i.den.offentlige.sektor..Det.er.også.vigtigt,.
atviergodetilattiltrækkekvalificeredeudlændingetil
Danmark..
.
DeflesteinternationaleundersøgelserplacererDan-
mark.blandt.de.mest.konkurrencedygtige.lande..Vi.har.
en.sund.og.åben.samfundsøkonomi.med.et.bredt.fun-
deret.erhvervsliv..Vi.har.en.god.infrastruktur.og.en.vel-
udbygget.offentlig.sektor..
�3
samarbejde.bruges.næsten.ikke..Offentlige.opgaver.
udliciteres.mindre.end.i.andre.lande,.og.der.arbejdes.
ikke.systematisk.med.fremme.af.innovation.i.den.of-
fentlige.sektor..Regler.for.opholds-.og.arbejdstilladelse.
gørdetvanskeligtattiltrækkekvalificeredeudlændin-
ge..Skatten.på.arbejdsindkomst.er.høj.
Der.er.brug.for.en.skarp.konkurrence.både.her.i.landet.
og.fra.udlandet.til.at.drive.fornyelsen..
Eksisterende.og.nye.love.og.regler.skal.vurderes.nøje.
for.at.minimere.begrænsninger.i.konkurrencen..Kon-
kurrencemyndighederne.skal.have.mere.effektive.efter-
forskningsmetoder,.bl.a..bøderabat.til.virksomheder.og.
personer,.der.samarbejder.med.myndighederne.
På.en.række.infrastrukturområder.skal.konkurrencen.
og.effektiviteten.øges..Der.skal.bl.a..sikres.en.mere.ef-
fektiv.regulering.af.vandsektoren.og.øget.markedsori-
enteringindenfortogtrafikken.
strategi For stærkere konkurrence
og større åbenhed
1.. Særregler.og.handelshindringer.skal.væk.
2.. Myndighederne.skal.have.nye,.effektive..
værktøjer.til.at.sikre.konkurrence.
3.. Mere.konkurrence.skal.give.bedre.infrastruktur.
4.. Mere.offentlig-privat.samarbejde.og.konkur-
rence.skal.styrke.effektivitet.og.innovation..
5. Greencardskalfåflerekvalificerede.
udlændinge.til.Danmark..
6.. Lavere.skat.på.arbejdsindkomst.
Der.skal.også.være.mere.konkurrence.om.kommunale.
og.regionale.opgaver..Alle.udbudsegnede.opgaver.
skal.udbydes.i.konkurrence..Der.skal.stilles.krav.om.
åben.annoncering.af.større.offentlige.indkøb..Nye.for-
mer.for.offentlig-privat.samarbejde.skal.udbredes.og.
bruges.målrettet..Og.konkurrencen.mellem.offentlige.
og.private.leverandører.skal.ske.på.lige.vilkår.
Der.skal.arbejdes.for.et.velfungerende.marked.for.va-
rer.og.tjenester.i.EU..Danske.love.og.standarder.skal.
gennemgås.med.henblik.på.at.vurdere,.hvorvidt.de.
lever.op.til.principperne.for.det.indre.marked..Og.han-
delshindringer.skal.fjernes..
Ennygreencard-ordningskalfåflerekvalificerede
udlændinge.til.Danmark..Og.højtlønnede.udlændinge.
skal.hurtigere.kunne.få.en.opholds-.og.arbejdstilla-
delse..
�3kapitel 10 • stærkere konkurrence og større åbenhed skal styrke innoVationen
10.1 Særregler og handelshindringer skal væk
Reguleringer.i.love.og.regler.begrænser.konkurrencen.
på.en.række.områder..Og.manglende.fælles.standar-
der.og.nationale.særregler.hindrer.konkurrencen.over.
grænserne..Færre.restriktioner.kan.skabe.mere.åben-
hed.og.konkurrence.på.de.danske.markeder..
Eksisterende.og.nye.love.og.regler.skal.vurderes.nøje.
for.at.minimere.begrænsninger.i.konkurrencen..Der.
skal.arbejdes.for.et.velfungerende.marked.for.varer.og.
tjenester.i.EU..Love,.autorisationsordninger.og.stan-
darder.skal.gennemgås.med.henblik.på.at.vurdere,.
hvorvidt.de.lever.op.til.principperne.for.det.indre.mar-
ked,.og.handelshindringer.skal.fjernes..Danmark.skal.
efterleve.sine.klimaforpligtelser.under.hensyntagen.til.
løsning.af.basisårsproblemet,.og.det.skal.ske.på.en.
omkostningseffektiv.måde..
Screening af nye regler for konkurrencemæssige begrænsninger:.De.enkelte.ministerier.skal.vurdere,.
om.forslag.til.nye.love.og.bekendtgørelser.på.deres.
område.vil.have.negative.konsekvenser.for.konkur-
rencen..Hvis.det.er.tilfældet,.skal.det.klart.fremgå.af.
lovforslagets.bemærkninger,.og.der.skal.indføjes.en.
bestemmelse.om,.at.lovforslagets.konsekvenser.
evalueres.efter.3-5.år.med.henblik.på.eventuelle.ju-
steringer..Det.henstilles,.at.lovforslag.i.givet.fald.
forelægges.Konkurrencestyrelsen,.inden.de.sendes.i.
høring..
Fjernelse af handelshindringer i dansk lovgivning:.Eksisterende.danske.love,.autorisationsordninger.og.
standarder.gennemgås.med.henblik.på.at.vurdere,.
hvorvidt.de.lever.op.til.principperne.for.det.indre.
marked,.og.handelshindringer.skal.fjernes..Problem-
felter.kan.typisk.være.gensidig.anerkendelse,.sprog-
krav,geografiskeogejerskabsmæssigebegræns-
ninger..Der.skal.i.vurderingen.tages.hensyn.til,.at.de.
fxsundheds-,sikkerheds-ogmiljøhensyn,derligger
til.grund.for.de.danske.særregler,.standarder.og.ad-
ministrative.praksis,.fortsat.kan.tilgodeses..Endvi-
dere.arbejdes.for.et.velfungerende.marked.for.varer.
og.tjenesteydelser.i.EU..De.første.resultater.af.arbej-
det.forventes.offentliggjort.i.sommeren.2006..
Omkostningseffektiv opfyldelse af Danmarks klimaforpligtelser:.Kyotoaftalen.trådte.i.kraft.i.fe-
bruar.2005..Danmark.har.forpligtet.sig.til.at.reducere.
sine.udledninger.af.drivhusgasser.med.21.pct..regnet.
som.et.gennemsnit.i.årene.2008-2012.i.forhold.til.ni-
veauet.i.1990..Danmark.skal.efterleve.sine.klimafor-
pligtelser.under.hensyntagen.til.løsning.af.basisårs-
problemet..Regeringen.vil.fortsat.arbejde.for.at.redu-
cere.udledningen.af.drivhusgasser.på.baggrund.af.
principperne.i.den.omkostningseffektive.klimastrategi.
baseret.på.både.internationale.og.nationale.tiltag..
�4
�5�5kapitel 10 • stærkere konkurrence og større åbenhed skal styrke innoVationen
1.345.000,00
2.390.000,00
4.200.200,00
4.340.900,00
8.200.430,00
1.330.420,00
2.300.590,00
2.390.000,00
4.200.200,00
4.340.900,00
1.345.000,00
2.390.000,00
4.200.200,00
4.340.900,00
8.200.430,00
1.330.420,00
2.300.590,00
2.390.000,00
4.200.200,00
4.340.900,00
8.200.430,00
1.330.420,00
2.300.590,00
1.345.000,002.390.000,004.200.200,004.340.900,008.200.430,001.330.420,002.300.590,002.390.000,004.200.200,004.340.900,008.200.430,001.330.420,002.300.590,00
Effektiv.konkurrence.er.en.af.de.væsentligste.drivkræf-
ter.for.at.skabe.fornyelse..Konkurrence.presser.virk-
somhederne.til.hele.tiden.at.udvikle.bedre.eller.billigere.
produkterogydelser.LangtdeflestebrancheriDan-
mark.er.udsat.for.hård.konkurrence..Både.herhjemme.
og.på.de.internationale.markeder..Men.i.53.ud.af.ca..
500.brancher.i.Danmark.er.konkurrencen.i.dag.util-
strækkelig..Og.det.danske.prisniveau.er.højere.end.i.
sammenlignelige.lande..
I.dag.har.de.danske.konkurrencemyndigheder.ikke.de.
samme.muligheder.for.at.efterforske.karteller,.som.
EU-Kommissionen.og.konkurrencemyndighederne.i.
langtdeflesteandreEU-lande.Foratbringededan-
ske.konkurrenceregler.op.på.niveau.med.hovedparten.
af.EU-landene.skal.konkurrencemyndighederne.i.Dan-
mark.derfor.have.mere.effektive.efterforskningsmeto-
der.over.for.kartelaftaler,.bl.a..bøderabat.til.virksomhe-
der.og.personer,.der.samarbejder.med.myndigheder-
ne..Der.skal.indføres.mulighed.for.at.anlægge.
gruppesøgsmål,.så.virksomheder.og.forbrugere,.der.
har.lidt.et.tab,.får.bedre.adgang.til.at.opnå.erstatning..
Civile.konkurrencesager.skal.behandles.ved.Sø-.og.
Handelsretten,.hvor.der.er.sagkyndige.dommere.på.
området..Og.behandlingen.af.sager.om.konkurrence.
skal.ske.hurtigere.
10.2 Myndighederne skal have nye, effektive værktøjer til at sikre konkurrence
Styrkelse af konkurrencelovgivningen:.Lovgivnin-
gen.på.konkurrenceområdet.skal.styrkes,.så.mulig-
hederne.for.bl.a..at.opklare.kartelsager.forbedres,.og.
håndhævelsen.kan.ske.hurtigere...
Der.skal.indføres.et.bøderabatsystem.i.kartelsager..
Systemet.skal.gøre.det.muligt.for.en.samarbejdende.
virksomhed.eller.person,.der.henvender.sig.til.kon-
kurrencemyndigheden.med.oplysninger.til.opklaring.
af.et.kartel,.at.opnå.et.hurtigt.tilsagn.om.bøderabat.
efter.nærmere.fastsatte.vilkår..
Der.nedsættes.et.hurtigt.arbejdende.sagkyndigt.ud-
valg,.der.skal.se.nærmere.på,.hvordan.programmet.
bedst.kan.udformes.og.fastlægge.rammerne.for.
samarbejdet.mellem.konkurrencemyndigheden.og.
anklagemyndigheden..Udvalget.vil.også.kunne.for-
holde.sig.til.andre.forslag,.som.kan.føre.til.en.styrket.
opklaring.af.kartelsager.
Udvalget.skal.desuden.se.på,.om.Konkurrencerådet.
generelt,.eller.i.typer.af.sager,.skal.have.mulighed.for.
at.udstede.administrative.bødeforlæg.eller.lignende..
I.lyset.af.ovenstående.skal.udvalget.også.se.på,.om.
Konkurrencerådets.kompetence.skal.ændres,.så.det.
alene.er.de.uafhængige.juridiske.og.økonomiske.
eksperter.med.særlig.indsigt.i.konkurrenceforhold.og.
erhvervslivets.forhold.i.øvrigt,.som.træffer.afgørelse.i.
enkeltsager.om.overtrædelse.af.konkurrenceloven..
Udvalgets.forslag.skal.danne.grundlag.for.en.styr-
kelse.af.konkurrencelovgivningen.i.efteråret.2006.
Mulighed for gruppesøgsmål: Retsplejeloven.skal.
ændres,.så.der.indføres.mulighed.for.at.anlægge.
gruppesøgsmål..Dermed.får.virksomheder.og.for-
brugere,derharlidtettab–bl.a.somfølgeafover-
trædelserafkonkurrenceloven–bedreadgangtilat
opnå.erstatning.
Styrkelse af domstolenes behandling af konkur-rencesager:.Civile.konkurrencesager.fra.hele.landet.
skal.fremover.behandles.ved.Sø-.og.Handelsretten..
Herved.sikres,.at.den.nødvendige.juridiske,.økono-
miske.og.forretningsmæssige.sagkundskab.ved.be-
handlingen.af.de.ret.få,.men.komplicerede.civile.sa-
ger.samles.under.en.domstol.
��
10.3 Mere konkurrence skal give bedre infrastruktur
En.effektiv.infrastruktur.har.væsentlig.betydning.for.en.
effektiv.ressourceudnyttelse.i.Danmark..Gode.mulighe-
der.for.kommunikation.og.transport.af.varer.og.men-
nesker.styrker.virksomhedernes.konkurrencekraft.på.
de.globale.markeder..Men.på.en.række.infrastruktur-
områder.er.konkurrencen.og.tilskyndelsen.til.at.effekti-
visere.ikke.god.nok.i.dag.
.
Der.skal.derfor.bl.a..indføres.en.mere.effektiv.regule-
ring.af.vand-.og.fjernvarmesektoren..Markedsoriente-
ringenindenfortogtrafikkenskaløges.Ogliberalise-
ringen.af.postmarkedet.skal.fortsættes..Liberaliserin-
gerne.på.infrastrukturområderne.skal.ske.under.
hensyn.til.forsyningssikkerheden.
Mere effektiv vandsektor:.Der.skal.indføres.ny.øko-
nomisk.regulering.af.vandsektoren..Bl.a..skal.hvile-i-
sig-selv-princippet.erstattes.med.mere.effektivise-
ringsfremmende.regulering,.og.forbrugerne.skal.be-
skyttes.via.et.prisloft..Der.skal.ske.en.selskabsgørelse.
af.de.kommunale.forsyninger,.så.der.bl.a..sikres.en.
klar.adskillelse.mellem.forsyningsvirksomhederne.og.
kommunerne..Der.skal.stilles.krav.om.benchmarking.
og.miljøledelse..
Mere effektiv affaldssektor:.Konkurrencen.på.mar-
kedet.for.genanvendelse.af.affald.skal.øges,.og.ef-
fektiviteten.og.gennemsigtigheden.på.deponerings-.
ogforbrændingsanlægskalstyrkes–udenatmiljøet
forringes..Virksomheder.og.borgere.skal.have.bedre.
indblik.i,.hvad.de.forskellige.affaldsordninger.koster,.
og.der.skal.sikres.en.klar.adskillelse.af.det.offentli-
ges.myndigheds-.og.driftsopgaver..De.kommunale.
affaldsregulativer.skal.harmoniseres,.og.de.admini-
strative.byrder.for.erhvervslivet.skal.lettes.
Mere effektivitet i fjernvarmesektoren:.Regeringen.
vil.fremlægge.forslag.til.en.regulering,.der.fremmer.
effektiviteten.i.fjernvarmesektoren..Kommuner.med.
billig.fjernvarme.opfordres.til.at.ophæve.tilslutnings-
pligten..Tilslutningspligten.ophæves.for.nye.lavenergi-
huse..
Fortsat liberalisering af postmarkedet:.Regerin-
gen.vil.fortsætte.liberaliseringen.af.postmarkedet..
Når.der.på.EU-niveau.er.skabt.større.klarhed.om.de.
fremtidige.rammebetingelser,.vil.regeringen.analy-
sere.forskellige.modeller.og.på.den.baggrund.frem-
lægge.forslag.herom..I.analysearbejdet.indgår.tillige.
den.momsmæssige.behandling.af.posttjenester.
Øget markedsorientering af togtrafikken:.Rege-
ringen.vil.snarest.fremlægge.forslag.til.øget.mar-
kedsorientering.og.konkurrencebaseret.drift.på.jern-
baneområdet..Regeringen.vil.udarbejde.en.plan.for.
udbudafegnedetrafikopgaversamtvurderemulig-
hederne.for.en.hel.eller.delvis.privatisering.af.DSB..
Liberalisering af lodsvæsenet:.Lodsområdet.skal.
liberaliseres.snarest.muligt..Indledningsvist.konkur-
renceudsættes.de.regionale.lodsninger,.dvs..lods-
ninger.til.og.fra.danske.havne.
Ny el-forbindelse under Storebælt:.For.at.styrke.
konkurrencen.på.el-markedet.og.øge.forsyningssik-
kerheden.skal.der.etableres.en.el-forbindelse.under.
Storebælt,.som.forbinder.markederne.i.Vestdanmark.
og.Østdanmark..Forbindelsen.etableres.af..
Energinet.dk.og.skal.være.i.drift.senest.i.2010.....
Strategisk eftersyn af telereguleringen:.Med.ud-
gangspunkt.i.18.igangværende.markedsundersøgel-
ser.af.konkurrencen.på.teleområdet.vil.Ministeriet.for.
Videnskab,.Teknologi.og.Udvikling.til.efteråret.gen-
nemføre.et.strategisk.eftersyn.af,.om.de.overord-
nede.rammebetingelser.på.teleområdet.kan.forbed-
res.for.at.styrke.innovation.og.investeringer.
10.4 Mere offentlig-privat samarbejde og konkurrence skal styrke effektivitet og innovation
Den.offentlige.sektor.skal.konstant.forny.sig.og.effekti-
viseres.gennem.nye.arbejdsprocesser.og.bedre.ser-
viceydelser..Den.offentlige.service.skal.hele.tiden.sæt-
te.borgernes.og.virksomhedernes.behov.i.centrum..
Konkurrence.og.offentlig-privat.samarbejde.om.at.ud-
føre.offentlige.opgaver.er.et.centralt.middel.til.at.øge.
innovationen.i.både.den.offentlige.og.den.private.sek-
tor..Offentlig-privat.samarbejde.er.dog.ikke.et.mål.i.sig.
selv..Det.vigtige.er,.at.der.er.de.rette.rammer.for.inno-
vation,.og.at.opgaverne.løses.bedst.og.billigst..
Danmark.var.tidligere.i.front,.når.det.gjaldt.omfanget.af.
udbud.i.den.offentlige.sektor..Men.udviklingen.er.gået.i.
stå..I.dag.udliciteres.offentlige.opgaver.mindre.end.i.
andre.lande..Og.mens.nye.former.for.offentlig-private.
partnerskaber.er.udbredt.mange.steder.i.udlandet,.er.
de.næsten.ukendte.i.Danmark.
Det.offentlige.skal.derfor.blive.bedre.til.at.bruge.mar-
kedet.til.at.levere.den.bedste.og.billigste.service..Kom-
muner.og.regioner.skal.have.pligt.til.at.udbyde.en.ræk-
ke.opgaver.i.konkurrence.på.samme.måde,.som.staten.
har.det.i.dag..
Ulige.konkurrencevilkår.mellem.offentlige.og.private.
virksomheder.som.følge.af.lønsumsafgiften.skal.fjer-
nes..Der.skal.stilles.krav.om.åben.annoncering.af.bl.a..
indkøb.til.en.værdi.under.EU’s.tærskelværdier,.hvilket.
vilgiveflerevirksomheder–herundermindrevirksom-
heder–mulighedforatbydeindpåoffentligeindkøb.
Konkurrencen.mellem.offentlige.og.private.leverandø-
rer.skal.ske.på.lige.vilkår..
Nye.former.for.offentlig-privat.samarbejde.skal.udbre-
des.og.målrettes..Der.skal.skabes.bedre.rammer.for.
offentlig-private.selskaber..Og.måling.af.innovations-
kraften.i.offentlige.institutioner.skal.tilskynde.til,.at.of-
fentlige.institutioner.bliver.mere.innovative..
kapitel 10 • stærkere konkurrence og større åbenhed skal styrke innoVationen ��
��
Stærkere konkurrence om kommunale og regio-nale opgaver:Kommunerneogregionerneskal–på
linjemedstaten–havepligttilmedpassendemel-
lemrum.at.udbyde.en.række.opgaver,.som.vurderes.
som.udbudsegnede..Regeringen.vil.drøfte.den.kon-
krete.udformning.med.kommuner.og.regioner..I.til-
knytning.hertil.skal.der.laves.regler.for.beregning.af.
kontrolbud,.ligesom.på.det.statslige.område..Det.
skal.sikre,.at.kommuner.og.private.virksomheder.by-
der.på.en.opgave.på.lige.vilkår.
Nyt, mere fokuseret udliciteringsråd:.Der.skal.
nedsættes.et.nyt.udliciteringsråd.med.et.kommisso-
rium,.der.i.højere.grad.end.tidligere.fokuserer.på.sy-
stematisk.og.tilbagevendende.erfaringsopsamling..
Rådet.skal.årligt.forelægge.regeringen.anbefalinger.
om,.hvordan.konkurrenceudsættelsen.kan.øges..Rå-
det.skal.sammen.med.det.kommunale.evaluerings-
institut.regelmæssigt.udarbejde.redegørelser.om.
konkurrenceudsættelsen.i.regioner.og.kommuner.
Flere opgaver annonceres åbent:.Der.skal.stilles.
krav.om.åben.annoncering.af.indkøb.og.kontrakter,.
der.indgås.med.private.leverandører,.som.ligger.over.
500.000.kr.,.men.under.tærskelværdierne.for.EU-
udbud.Detvilgiveflerevirksomheder–herunder
mindrevirksomheder–mulighedforatbydeindpå
kommunale,.regionale.og.statslige.indkøb...For.at.
understøtte.annonceringen.etablerer.staten.en.ud-
budsdatabase.sammen.med.KL..På.de.opgaveom-
råder,.som.ikke.er.omfattet.af.reglerne.om.EU-udbud.
(de.såkaldte.bilag.B-ydelser),.skal.der.også.ske.åben.
annoncering.af.offentlige.indkøb..Det.er.bl.a..opga-
ver.vedrørende.social-.og.sundhedsvæsen,.uddan-
nelse,.kulturelle.ydelser,.juridiske.ydelser,.hotel-.og.
restaurationsvirksomhed.og.sø-.og.jernbanetrans-
port..
Ændring af lønsumsafgiften skal give mere lige konkurrencevilkår:.Offentlige.myndigheder.skal.
have.refusion.for.lønsumsafgifter.ved.køb.af.ydelser.
fra.private.virksomheder,.hvor.lønsumsafgiften.med-
fører.ulige.konkurrencevilkår..Det.vil.medføre.mere.
lige.konkurrence.mellem.det.offentlige.og.private.
virksomheder,.der.leverer.ydelser.til.det.offentlige..
Fair afregningspriser: Det.skal.sikres,.at.afreg-
ningsprisen.til.private.leverandører.på.bl.a..ældreom-
rådet.afspejler.kommunens.gennemsnitlige,.langsig-
tede.omkostninger.ved.selv.at.levere.ydelsen,.så.
konkurrencevilkårene.er.lige..Konkurrencemyndighe-
derne.skal.kunne.fastsætte.afregningsprisen,.hvis.
kommunen.ikke.kan.dokumentere,.at.de.har.med-
regnet.alle.omkostninger.i.den.pris,.der.afregnes.til.
de.private.leverandører.
Kommuner og regioner skal vurdere, hvordan byggeri organiseres bedst: Der.skal.indføres.krav.
om,.at.kommuner.og.regioner.og.i.videst.muligt.om-
fang.den.almene.sektor.systematisk.skal.vurdere,.
hvordan.store.bygge-,.anlægs-.og.forsyningsprojek-
terorganiseresbedstmuligt.Detkanfxværesom
offentlig-privat.partnerskab,.samlet.udbud.eller.i.an-
dre.former.for.samspil.med.den.private.sektor..Der-
med.sikres.et.bedre.beslutningsgrundlag.for.at.væl-
ge.den.organisationsform,.som.giver.mest.effektivi-
tet.og.innovation..I.den.forbindelse.skal.reglerne.om.
moms.i.offentlig-private.partnerskaber.gøres.klare.
Bedre rammer for offentlig-private selskaber:.Reglerne.for.kommuners.og.regioners.adgang.til.at.
agere.på.markedet.skal.strammes.og.præciseres,.så.
de.rettes.mod.at.få.ydelser,.der.tidligere.især.har.
været.varetaget.inden.for.den.offentlige.sektor,.ud.
på.markedet..Kommuner.og.regioner.skal.kun.kunne.
sælge.ydelser.kommercielt,.hvis.salget.sker.via.et.
fælles.selskab.med.deltagelse.af.en.privat.virksom-
hed,.eller.hvis.ydelsernes.værdi.falder.under.en.ba-
gatelgrænse..Der.fastsættes.en.øvre.grænse.for,.
hvor.meget.selskabet.kan.afsætte.til.private..Hvis.
selskabet.overskrider.grænsen,.skal.det.offentlige.
trække.sig.fra.selskabet..Kontrollen.på.området.skal.
også.styrkes..
Den offentlige sektors innovationskraft skal må-les:.For.at.forbedre.statslige.institutioners.evne.til.at.
innovere.skal.der.gennemføres.systematiske.målin-
ger.af.innovationskraften.i.større.statslige.institutio-
ner..Finansministeriet.vil.årligt.offentliggøre.en.rede-
gørelse.med.dokumentation,.nye.kritiske.indsatsom-
råder.og.eksempler.på.succesfuld.innovation..
Initiativet.skal.på.sigt.spredes.til.øvrige.dele.af.den.
offentlige.sektor.
10.5 Green card skal få flere kvalificerede udlændinge til Danmark
Kvalificeretudenlandskarbejdskraftkanbidragetilatstyrke
vækstmulighederne.i.dansk.erhvervsliv.og.øge.den.danske.
konkurrencekraft..Det.gælder.højtuddannet.arbejdskraft.på.
kandidat-.og.ph.d.-niveau..Det.gælder.også.diplomingeniø-
rer.og.visse.grupper.af.erhvervsfagligt.uddannede..Samlet.
har.Danmark.en.lille.nettoudvandring.af.højtuddannede..
Både.en.række.engelsktalende.lande.og.de.øvrige.nordiske.
lande.har.en.bedre.balance.mellem.ind-.og.udvandringen.af.
højtuddannede.
Derskalindføresengreencard-ordning,såflereudlændin-
ge.kan.få.opholdstilladelse.her.i.landet.i.en.periode.for.at.
søge.arbejde,.hvis.de.opfylder.en.række.kriterier,.som.gør,.
atdeletkanfindebeskæftigelse.Udenlandskestuderende,
som.færdiggør.en.videregående.uddannelse.her.i.landet,.
skal.have.en.særlig.green.card-ordning..Højtlønnede.skal.
hurtigere.kunne.få.en.opholds-.og.arbejdstilladelse..
Særlig udvidet ordning for opholdstilladelse for velkvalifice-ret arbejdskraft (green card): Der.skal.indføres.en.green.card-
ordning,dergiversærligtkvalificeredeudlændingeudenkon-
kret.jobtilbud,.men.med.gode.forudsætninger.for.beskæftigel-
se,.mulighed.for.at.få.opholdstilladelse.i.op.til.6.måneder.med.
henblik.på.at.søge.arbejde.i.Danmark..Ordningen.skal.have.ka-
rakter.af.et.pointsystem,.hvor.bl.a..udlændinges.uddannelse,.
sprogkundskaber.og.arbejdserfaring.indgår.som.kriterier..Der.skal.
ved.udformningen.af.ordningen.tages.højde.for.de.misbrugsmu-
ligheder,.øgede.muligheder.for.indvandring.kan.indebære..
Udvidelse af jobkortordningen: Der.skal.gives.opholdstilla-
delse.til.alle,.der.kan.fremvise.et.konkret.jobtilbud.med.en.årlig.
aflønningover375.000kr.Samtidigtskalantalletafjobfunktio-
ner,.der.udløser.opholdstilladelse,.øges.
Green card-ordning for udenlandske studerende: Uden-
landske.studerende,.som.færdiggør.en.videregående.uddan-
nelse.i.Danmark,.skal.i.forlængelse.heraf.have.mulighed.for.
at.søge.arbejde.i.6.måneder.
Udvidelse af de særlige regler for unge fra bestemte aftale-lande:.De.eksisterende.working.holidays-aftaler.med.andre.lan-
de.skal.søges.udvidet.ved.at.give.opholds-.eller.arbejdstilla-
delse.i.1-3.år.efter.working.holiday-perioden..De.bilaterale.afta-
ler.omfatter.18-30.årige,.som.får.adgang.til.at.holde.ferie.her.i.
landet.i.op.til.ét.år.og.i.tilknytning.hertil.supplere.deres.rejse-
midler.med.beskæftigelse.i.op.til.6.måneder..Udvidelsen.vil.give.
unge.mulighed.for.at.blive.i.landet.og.færdiggøre.uddannelse.
og.søge.job.
kapitel 10 • stærkere konkurrence og større åbenhed skal styrke innoVationen ��
10.6 Lavere skat på arbejdsindkomst
I.Danmark.har.vi.et.veludbygget.velfærdssamfund..
Modstykket.er.et.højt.niveau.for.de.samlede.skatter..
Det.høje.niveau.for.skat.og.velfærd.bidrager.til.en.mere.
ligelig.fordeling..Og.en.del.af.skatten.går.til.offentlige.
ydelser,sombidragertilvelstanden,fxuddannelse.
Men.de.høje.skatter.har.også.omkostninger.for.sam-
fundet..Høje.skatter.gør.det.mindre.attraktivt.at.yde.en.
ekstra.indsats.og.at.dygtiggøre.sig..Niveauet.for.og.
sammensætningen.af.beskatningen.er.et.kompromis.
mellem.forskellige.hensyn,.som.må.afvejes.imod.hin-
anden..
Lavere skat på arbejdsindkomst:.Det.
er.regeringens.mål.gradvist.at.sænke.
skatten.på.arbejdsindkomst..Regerin-
gen.har.allerede.gennemført.lettelser.af.
skatten.på.ca..10.mia..kr..i.2004..Forud-
sat.at.det.økonomiske.råderum.er.tilve-
jebragt,.vil.regeringen.sænke.skatten.på.
arbejdsindkomst.yderligere..Regeringen.
viludarbejdeenflerårigplanherfor.
100
101101kapitel 10 • stærkere konkurrence og større åbenhed skal styrke innoVationen
102
11. Stærkt samspil med andre lande og kulturer
Globaliseringen.skaber.nye.muligheder.for.danske.bor-
gere.og.virksomheder.i.hele.verden..Flere.danskere.har.
kontakt.med.andre.lande.og.rejser.selv.ud..Vi.skal.i.hø-
jere.grad.forholde.os.til.og.virke.sammen.med.menne-
sker.med.forskellig.kulturel.baggrund..Samtidig.bety-
der.den.teknologiske.udvikling,.at.kommunikationen.
på.tværs.af.landegrænser.og.kulturer.foregår.på.en.
helt.anden.måde.end.tidligere.
Vi.skal.have.et.stærkt.samspil.med.andre.lande.og.kul-
turer.Danskeinteresserskalvaretageseffektivt–øko-
nomisk,.politisk.og.kulturelt..Vi.skal.have.en.god.forstå-
elseafandrekulturer.Ogudlandetskalhavekvalifice-
ret.viden.om.Danmark.og.vores.særlige.kompetencer.
regeringens mål For stærkt samspil
med andre lande og kulturer
•. Danske.interesser.skal.varetages.effektivt.på.
denglobalescene–politisk,økonomisk,kul-
turelt.og.konkret.for.danske.borgere.og.virk-
somheder..
•. Det.danske.samfund.skal.have.god.indsigt.i.
ogforståelseafandrelandeogkulturer–
også.kulturer,.der.er.meget.forskellige.fra.vo-
res.
• UdlandetskalhavekvalificeretvidenomDan-
mark.og.Danmarks.særlige.kompetencer.
103kapitel 11 • stærkt samspil med andre lande og kulturer
Danmark.har.en.lang.tradition.for.at.handle.og.for.at.
udveksle.idéer.med.andre.lande.og.fremmede.kultu-
rer.Viharenbredkontaktfladetilmangelandeogbe-
folkninger.OgviersomaktivepartnereifxEU,WTO
og.FN.og.andre.regionale.og.internationale.organisa-
tioner.med.til.at.udforme.internationale.spilleregler.om.
globale.udfordringer..
Men.i.nogle.af.de.lande.og.regioner,.som.spiller.en.
vigtig.rolle,.er.Danmark.ikke.stærkt.nok.repræsenteret..
Detgælderflereafdenyevækstlande,somfxKinaog
Indien..Og.det.gælder.Mellemøsten.generelt..
Vores.viden.om.disse.lande.og.kulturer.er.ikke.på.alle.
områder.god.nok..Og.den.viden,.vi.har,.bliver.ikke.i.
tilstrækkeligt.omfang.formidlet.og.brugt..Det.hæmmer.
muligheden.for.at.kommunikere.effektivt.med.borgere,.
virksomheder.og.myndigheder.i.andre.lande...
Der.er.behov.for,.at.Udenrigstjenestens.kompetencer.
og.instrumenter.tilpasses.den.globale.udvikling..Dan-
ske.virksomheder.skal.have.bedre.muligheder.for.at.få.
fodfæste.på.nye.vækstmarkeder..
Vi.skal.styrke.vores.samlede.viden.om.andre.lande.og.
andre.kulturer,.herunder.om.den.muslimske.verden.og.
omdenyevækstlandesomfxKina,Indien,Brasilien
og.Rusland..
Indsatsen.for.at.tiltrække.udenlandske.virksomheder.
skal.intensiveres.og.koordineres.bedre..Danmark.skal.
tiltrække.dygtige.udenlandske.studerende.og.undervi-
sere..Markedsføringen.af.Danmark.som.turistmål.skal.
styrkes..
Danmark.skal.forsat.tage.aktiv.del.i.løsning.af.globale.
udfordringer–bådeikraftafdet,viselvgør,ogved
deltagelse.i.internationalt.samarbejde..Global.fattig-
dom.skal.reduceres.ved.frihandel.og.effektiv.udvik-
lingsbistand..International.terrorisme.skal.bekæmpes.
ogkonflikterløses.Dererbehovforennyglobalkli-
maaftale.om.reduktion.af.drivhusgasser.efter.2012..
Overholdelsen.af.de.universelle.menneskerettigheder.
skal.fremmes..Danske.virksomheder.skal.kunne.træk-
ke.på.viden.og.værktøjer,.der.kan.hjælpe.dem.med.de.
sociale,.etiske.og.miljømæssige.sider.af.virksomheds-
driften.
strategi For stærkt samspil med
andre lande og kulturer
1.. Nye.instrumenter.og.kompetencer.skal.styr-
ke.danske.interesser.i.forhold.til.andre.lande.
2.. Viden.og.kompetencer.skal.give.et.godt.
grundlag.for.dialog.og.samspil.med.andre.
kulturer.
3.. Markedsføring.af.Danmark.som.investe-
ringsland,.uddannelsesland.og.turistmål.
4.. Globale.udfordringer.skal.løses.ved.et.stærkt.
internationalt.samarbejde.
103
104
11.1 Nye instrumenter og kompetencer skal styrke danske interesser i forhold til andre lande
Vilkårene.for.at.varetage.danske.interesser.i.udlandet.
ændrer.sig.løbende..Et.stigende.antal.danskere.er.til.
stederundtomkringiverden–somturister,foratar-
bejdeellerstudere.Enrækkeikke-statsligeaktører–.
fxNGO’erogreligiøseledere–agererpåtværsaflan-
degrænser.og.på.tværs.af.kulturer..Elektroniske.medier.
spreder.med.stor.hast.viden.og.oplysninger.i.hele.ver-
den.Terrorismeogvæbnedekonfliktererenreelsik-
kerhedstrusselflerestederiudlandetogøgerbehovet
for.kontakt,.beskyttelse.og.evakuering.af.danske.stats-
borgere...
Udenrigstjenestens.instrumenter.og.kompetencer.skal.
udvikles,.så.der.sikres.en.effektiv.dansk.interessevare-
tagelse.Dengeografiskeplaceringafdedanskere-
præsentationer.og.repræsentationernes.opgaver.skal.
tilpasses.de.nye.og.ændrede.behov..
Danske.virksomheder.skal.kunne.få.hjælp.til.markeds-
rådgivning.og.salgsstøtte.via.nye.etableringsinkubato-
rer.på.de.danske.ambassader.rundt.om.i.verden..Det.
eksisterende.GoGlobal-samarbejde.skal.udvides.med.
fremstød.i.Kina,.Vietnam.og.Indien..Og.Danmark.skal.
arbejde.for,.at.EU.indgår.handelsaftaler.med.3..lande..
105
Udvikling af Udenrigstjenestens instrumenter og kompetencer:.Udenrigstjenestens.instrumenter.og.
kompetencer.skal.tilpasses.de.nye.behov,.som.glo-
baliseringen.skaber..Tilpasningen.skal.ske.på.basis.
af.Udenrigsministeriets.allerede.igangsatte.analyse,.
som.kortlægger.de.ændrede.vilkår.og.nye.behov..
Repræsentationsstrukturen.skal.løbende.tilpasses.
nye.og.ændrede.prioriteter.i.lyset.af.den.internatio-
nale.udvikling..Bl..a..skal.Danmark.være.direkte.til.
stedeiflerelandeiMellemøstenogNordafrikaendi
dag..Udenrigstjenestens.udsendte.medarbejderes.
kompetencer.skal.styrkes.i.forhold.til.sprog-.og.kul-
turkundskaber,.informationsformidling.og.kontakt.
med.presse.og.medier..Formålet.er.både.at.styrke.
vores.viden.om.udviklingen.i.andre.lande.og.at.for-
bedre.udlandets.viden.om.Danmark..Instrumenterne.
til.kontakt.med.og.beskyttelse.og.evakuering.af.dan-
ske.borgere.skal.forbedres,.bl.a..ved.styrket.samar-
bejde.mellem.EU-landenes.ambassader..
Etableringsinkubatorer på danske repræsentatio-ner i udlandet:.Der.skal.oprettes.etableringsinkuba-
torer.på.de.danske.repræsentationer.i.lande,.hvor.
det.er.vigtigt.for.danske.virksomheder.at.have.lokal.
tilstedeværelse.med.eget.datterselskab..Inkubatoren.
skal.i.en.opstartsfase.på.op.til.2.år.tilbyde.lokaler,.
administrativ.assistance,.markedsrådgivning.og.
salgsstøtte..Deltagelse.sker.mod.betaling.
Udvidelse af GoGlobal-samarbejdet til fremstød i nye vækstlande:.GoGlobal-samarbejdet.mellem.
Danmarks.Eksportråd,.Eksport.Kredit.Fonden,.Danida.
og.Industrialiseringsfonden.for.Udviklingslandene.og.
Østlandene.skal.udvides.til.også.at.omfatte.fælles.
fremstød.i.bl.a..Kina,.Vietnam.og.Indien..Vækstiværk-
sættere.skal.have.tilbud.om.konkrete.ydelser.og.råd-
givning.vedrørende.eksport.og.internationalisering..
De.nye.iværksætterhuse.skal.kunne.henvise.til.og.
rådgive.om.disse.tilbud,.jf..afsnit.3.i.kapitel.12.
Offensiv handelspolitik:.Der.udarbejdes.en.strategi.
forenoffensivhandelspolitik,dermålrettetidentifi-
cerer.og.søger.at.nedbringe.de.barrierer,.der.be-
grænser.danske.virksomheders.muligheder.for.at.få.
fodfæste.på.særligt.vækstmarkederne..Et.centralt.
element.i.strategien.vil.være,.at.Danmark.skal.ar-
bejde.for.bilaterale.og.regionale.handels-.og.investe-
ringsaftaler.mellem.EU.og.3..lande.i.de.lande,.hvor.
Danmark.og.danske.virksomheder.har.særlige.øko-
nomiskeinteresser–bl.a.istorevækstlandesom
USA,.Brasilien,.Rusland,.Indien.og.Kina.
105kapitel 11 • stærkt samspil med andre lande og kulturer
Globaliseringen.bringer.Danmark.tættere.på.kulturer,.
som.er.meget.forskellige.fra.vores..Det.stiller.større.
krav.til.vores.viden.og.kompetencer,.så.vi.kan.kommu-
nikere.og.varetage.politiske.og.erhvervsmæssige.inte-
resseriheleverden.Deterkompetencersomfx
sprogfærdigheder.og.indsigt.i.andre.landes.historie,.
kulturer,.religioner.og.samfundsforhold..Mere.viden.om.
andre.kulturer.vil.også.fremme.gensidig.forståelse.og.
integration.her.i.landet.
Derfor.skal.de.unge.have.viden.om.andre.lande.og.for-
ståelseforandrekulturer.Ogflereungeskalvedop-
hold.i.udlandet.møde.andre.kulturer..
Der.skal.etableres.et.strategisk.forskningsprogram.om,.
hvordan.dialog.og.forståelse.mellem.forskellige.kultu-
rer.kan.fremmes.
Vores.viden.om.den.muslimske.verden.og.om.de.nye.
vækstlandesomfxKina,Indien,BrasilienogRusland
skal.udbygges..Det.skal.ske.ved.systematisk.brug.af.
den.ressourcebase,.vi.har.her.i.landet.i.form.af.forske-
re,.myndigheder,.virksomheder,.organisationer.og.en-
keltpersoner,.som.har.særlig.indsigt.eller.interesse.i.de.
pågældende.lande..Herunder.danskere.med.anden.et-
nisk.baggrund.
11.2 Viden og kompetencer skal give et godt grundlag for dialog og samspil med andre kulturer
10�
10�
Folkeskolen skal give eleverne forståelse for an-dre lande og kulturer:.Med.lovforslaget.om.en.æn-
dring.af.folkeskolens.formålsparagraf.præciseres.
det,.at.folkeskolen.i.samarbejde.med.forældrene.
skal.give.eleverne.kundskaber.og.færdigheder,.der.
bl.a..giver.dem.forståelse.for.andre.lande.og.kulturer..
Alle unge skal deltage i internationale projekter:.Alle.unge.skal.i.løbet.af.deres.tid.i.folkeskolen.og.
som.led.i.deres.ungdomsuddannelse.deltage.i.inter-
nationale.projekter,.jf..afsnit.6.i.kapitel.1.og.afsnit.1.i.
kapitel.5..
Ungdomsuddannelserne skal øge samarbejdet med skoler i andre lande:.Erhvervsskolerne.og.
gymnasierne.skal.i.højere.grad.etablere.samarbejde.
med.skoler.i.andre.lande.og.øge.anvendelsen.af.gæ-
stelærere.med.relevante.fremmedsprog.som.mo-
dersmål,.jf..afsnit.1.i.kapitel.5.
Flere unge skal i praktik i udlandet:.Flere.unge.
skalafviklederespraktikiudlandet.Detkanfxskei
udenlandske.afdelinger.af.danske.og.internationale.
virksomheder.og.inden.for.den.eksisterende.praktik-
ordning.ved.danske.ambassader.og.multilaterale.re-
præsentationer.
Flere unge skal studere i udlandet, og flere uden-landske unge skal studere her i landet:.Et.nyt.ud-
landsstipendiumskalgivemangefleredanskeunge
økonomisk.mulighed.for.at.tage.en.uddannelse.på.
en.udenlandsk.videregående.uddannelsesinstitution.
af.kvalitet,.jf..afsnit.2.i.kapitel.5..Og.de.danske.vide-
regående.uddannelser.skal.have.bedre.mulighed.for.
attiltrækkefleredygtigeudenlandskestuderende
inden.for.prioriterede.områder..Det.skal.ske.ved.en.
udvidelse.af.friplads-.og.stipendieordningen.for.stu-
derende.uden.for.EU/EØS,.som.træder.i.kraft.i.2006..
Strategisk forskningsprogram om kulturforstå-else: Der.skal.udvikles.et.strategisk.forskningspro-
gram.om.dialog.og.forståelse.mellem.forskellige.kul-
turer..Forskningsprogrammet.skal.styrke.vores.viden.
om,.hvordan.forståelse.mellem.mennesker.fra.for-
skellige.kulturer.kan.fremmes..
Viden og kompetencer skal styrkes i forhold til vækstlande i bl.a. Asien:.Der.skal.ske.en.styrkelse.
af.den.danske.ressourcebase.i.forhold.til.vækstlande.
ibl.a.Asien–herunderKinaogIndien–hviskulturer
ermegetforskelligefravores.Detkanfxskegen-
nem.uddannelser,.videnopbygning.og.netværk..Styr-
kelsen.skal.ske.på.baggrund.af.en.kortlægning.af,.
hvor.behovet.for.at.udvikle.viden.og.kompetencer.er.
størst.
Videncenter skal styrke viden og kompetencer vedrørende Mellemøsten og den muslimske ver-den:..Der.skal.oprettes.et.videncenter.vedrørende.
Mellemøsten.og.den.muslimske.verden..Centret.skal.
samle.og.udvikle.viden.og.kompetencer.i.forhold.til.
denne.del.af.verden.ved.forskning.og.undervisning.i.
sprog,.historie,.islam,.massemedier.i.regionen.og.
politiske.og.økonomiske.forhold..Centret.skal.rumme..
en.række.af.de.forskningsmiljøer.om.Mellemøsten.
ogdenmuslimskeverden,somfindespådedanske
universiteter,.og.være.en.ramme.for.samarbejde.
mellem.relevante.forskningsmiljøer.i.Danmark.og.i.
udlandet..Centret.skal.formidle.den.forskningsbase-
rede.viden,.så.den.kommer.til.anvendelse.i.det.dan-
ske.samfund.og.i.Danmarks.samkvem.med.den.
muslimske.verden..Centret.skal.derfor
•. fungere.som.en.videnbase.for.virksomheder,.of-
fentligemyndighederogborgere,fxvedrørende
integration.og.dialog.med.den.muslimske.ver-
den,
•. udbyde.målrettet.kursusvirksomhed.og.skoletje-
neste,..
•. forestå.dialogmøder.og.andre.aktiviteter,.som.
kan.bidrage.til.større.forståelse.mellem.forskel-
lige.kulturer;.centret.skal.i.denne.sammenhæng.
inddrage.danskere.med.anden.etnisk.baggrund,.
•. formidle.viden.om.danske.forhold.til.den.muslim-
ske.verden,.herunder.til.presse.og.massemedier.
10�kapitel 11 • stærkt samspil med andre lande og kulturer
10�
€
$
$Intensiveret markedsføring af Danmark som in-vesteringsland og som turistmål:.Salgs-.og.mar-
kedsføringsindsatsen.af.Danmark.som.investe-
ringslandskaludvidestilfleremarkeder(fxSyd-
korea,Indien,AustralienogFinland)ogfleredanske
spidskompetencer.skal.markedsføres.globalt,.bl.a..
Danmark.som.designnation..Samtidig.skal.mar-
kedsføringsindsatsen.af.Danmark.som.turistmål.
styrkes.
Markedsføring af Danmark som uddannelses-land:.Der.skal.udarbejdes.en.strategi.for.national.
profileringogmarkedsføringafDanmarksomud-
dannelsesland,.jf..afsnit.3.i.kapitel.5..Strategien.skal.
bane.vejen.for,.at.institutionerne.kan.tiltrække.højt-
kvalificeredeudenlandskestuderendeogundervi-
sere.især.til.prioriterede.uddannelses-.og.erhvervs-
områder.
Klar arbejdsdeling for investeringsfremme:.Gen-
nem.konkrete.rammeaftaler.skal.der.etableres.en.
klar.arbejdsdeling.mellem.de.danske.investerings-
fremmeaktører..”Invest.in.Denmark”.skal.som.natio-
nal.investeringsfremmeorganisation.stå.for.den.
overordnede.nationale.koordinering.og.for.mar-
kedsføring.og.salg.af.danske.spidskompetencer.i.
udlandet..
Kvikskranke for udenlandske virksomheder:.Der.
skal.oprettes.en.kvikskranke,.hvor.udenlandske.
virksomheder.har.adgang.til.danske.myndigheder.
for.at.kunne.få.de.tilladelser.og.registreringer,.der.er.
nødvendige.for.at.kunne.etablere.sig.i.Danmark.
11.3 Markedsføring af Danmark som investeringsland, uddannelsesland og turistmål
Udenlandske.investeringer.i.Danmark.tilfører.virksom-
hederne.ny.viden.om.teknologi,.processer.og.produk-
ter.og.er.samtidig.med.til.at.øge.konkurrence-.og.inno-
vationspresset.på.dansk.erhvervsliv..Omfanget.af.
udenlandske.investeringer.i.Danmark.er.i.dag.ikke.på.
niveau.med.de.bedste.lande..
Danmark.skal.markedsføres.offensivt.som.investe-
ringsland..Den.nationale.aktør.”Invest.in.Denmark”,.de.
regionale.investeringsfremmetiltag.og.organisationer.
skal.koordinere.indsatsen.for.at.tiltrække.udenlandske.
virksomheder.bedre..Og.der.skal.etableres.en.
kvikskranke,.der.gør.det.lettere.for.udenlandske.virk-
somheder.at.etablere.sig...
Det.globale.uddannelsesmarked.er.under.hastig.udvik-
ling..Danmark.skal.markedsføres.som.uddannelses-
land,.så.vi.kan.tiltrække.dygtige.udenlandske.stude-
rende.og.undervisere.
Danmark.er.blandt.de.førende.turistmål.i.Nordeuropa,.
men.omfanget.af.de.udenlandske.turistovernatninger.
har.været.faldende.gennem.de.seneste.år..Markedsfø-
ringen.af.Danmark.som.turistmål.skal.derfor.styrkes.
10�kapitel 11 • stærkt samspil med andre lande og kulturer
€
$
$
Øget frihandel skal styrke den globale velstand:.Global.frihandel.er.den.mest.effektive.vej.til.at.skabe.
vækst–ogsåidefattigelandeiverden.Danmark
skal.derfor.i.de.internationale.handelsforhandlinger.i.
WTO-regi.arbejde.for.bedre.handelsaftaler.og.over-
gangsordninger.for.de.fattigste.lande,.reduktion.af.
landbrugssubsidierne,.samt.øget.markedsadgang.i.
EU.for.produkter.fra.de.fattigste.afrikanske.lande..
Målet.er,.at.de.fattige.lande.gennem.nye.job.og.øko-
nomisk.udvikling.får.mulighed.for.en.gradvis.forbed-
ring.af.deres.velstand.og.sociale.vilkår,.ligesom.det.
er.sket.i.de.rige.lande.over.en.længere.årrække.
Dansk udviklingsbistand skal bekæmpe fattig-dom:.Dansk.udviklingsbistand.skal.yde.et.effektivt.
bidrag.til.at.opnå.den.halvering.af.fattigdommen.in-
den.2015,.som.FN.har.fastsat.som.mål..Det.skal.sik-
res,.at.den.danske.udviklingsbistand.ikke.kommer.
under.0,8.pct..af.BNI.i.de.kommende.år..Afrika.skal.
have.særlig.opmærksomhed.som.følge.af.kontinen-
tets.særligt.store.udfordringer,.herunder.dets.proble-
mer.med.at.blive.integreret.i.den.globale.økonomi-
ske.vækst.
Understøttelse af virksomhedernes sociale, etiske og miljømæssige indsats (CSR):.Danske.virksomhe-
der,.der.investerer.i.udviklingslande.eller.handler.med.
udviklingslande,skalovervejedevilkår,detskerpå–
fxnårdetgælderarbejdsmiljøogarbejdstagernesret-
tigheder..Der.skal.udbydes.kurser.for.danske.ledere.
og.medarbejdere,.der.kan.understøtte.virksomheder-
nessociale,etiskeogmiljømæssigeindsats–”Cor-
porate.Social.Responsibility”.(CSR)..Samtidig.skal.der.
ske.en.videreudvikling.af.”CSR-Kompasset”,.så.dan-
ske.virksomheder.let.kan.dokumentere.deres.CSR-
indsats.over.for.deres.kunder.
International reduktion af drivhusgasser:.Dan-
mark.skal.arbejde.for,.at.EU.aktivt.søger.en.ambi-
tiøs,.global.aftale.om.fremtidige.reduktioner.af.driv-
husgasser.efter.2012..
Fremme af menneskerettigheder, demokrati og en international retsorden:.Danmark.skal.fortsætte.
sin.indsats.for.at.fremme.respekten.for.menneske-
rettigheder,.fremme.demokrati.og.skabe.en.interna-
tionalretsorden,hvorkonflikterløsesadfredeligvej.
Kulturelle.og.religiøse.forskelle.skal.anerkendes.in-
den.for.rammerne.af.de.universelle.menneskerettig-
heder.Danmarkvil–bl.a.viaenstyrketdirektetil-
stedeværelse–ydemålrettetstøttetillokalereform-
kræfter.i.arabiske.lande.
11.4 Globale udfordringer skal løses ved et stærkt internationalt samarbejde
En.række.udfordringer.er.globale.og.kræver.løsninger,.
som.de.enkelte.lande.ikke.kan.gennemføre.alene..Det.
gælderfxfattigdom,terrorismebekæmpelse,konflikt-
håndtering,.grænseoverskridende.miljøproblemer.og.
kampen.for.overholdelse.af.menneskerettigheder..
Sådanne.problemer.skal.løses.ved.et.stærkt.internatio-
nalt.samarbejde.med.Danmark.som.en.aktiv.deltager..
Derfor.skal.vi.fortsætte.den.aktive.deltagelse.i.det.in-
ternationale.samarbejde.i.bl.a..EU,.WTO.og.FN.
Global.fattigdom.skal.reduceres.ved.frihandel.og.effek-
tiv.udviklingsbistand..Der.er.behov.for.en.ny.global.kli-
maaftale.om.reduktion.af.drivhusgasser.efter.2012..
Danske.virksomheder.skal.kunne.trække.på.viden.og.
værktøjer,.der.kan.hjælpe.dem.med.de.sociale,.etiske.
og.miljømæssige.sider.af.virksomhedsdriften..
Demokrati.og.respekt.for.de.universelle.menneskeret-
tigheder.skal.fremmes.globalt.
12. Flere vækstiværksættere
Iværksættere.spiller.en.vigtig.rolle.for.dynamikken.og.
væksten.i.økonomien..Gennem.nye.virksomheder.sker.
der.en.stadig.afprøvning.af.nye.idéer.og.nye.måder.at.
gøre.tingene.på..Iværksættere.udfordrer.de.eksiste-
rende.virksomheder.og.styrker.konkurrencen..Det.er.
ikkemindstvækstiværksættere–virksomheder,der
hurtigtskabernyearbejdspladseroghøjomsætning–
som.er.med.til.at.skabe.vækst..
Mange.danskere.ønsker.at.starte.egen.virksomhed..
Hvert.år.etableres.mellem.14.000.og.18.000.nye.
virksomheder.i.Danmark..Vi.er.dermed.på.niveau.med.
de.bedste.iværksætterlande,.når.det.gælder.start.af.nye.
virksomheder–herundernyevirksomhedermedafsæti
eksisterende.virksomheder..Danmark.har.relativt.mange.
intraprenører–kreativeogforandringsskabende
medarbejdere,.som.internt.i.virksomhederne.
gennemfører.ændringer.af.arbejdsgange.og.
regeringens mål
For Flere vækstiværksættere
•. Danmark.skal.fortsat.være.blandt.de.euro-
pæiskelande,hvorderhvertårstartesflest
nye.virksomheder.
•. Danmark.skal.i.2015.være.blandt.de.lande.i.
verden,hvordererflestvækstiværksættere.
110
111kapitel 12 • Flere VækstiVærksættere 111
strategi For Flere
vækstiværksættere
1.. Elever.i.folkeskolen.og.gymnasierne.skal.ar-
bejde.systematisk.med.idéudvikling..
2.. På.erhvervsuddannelser.og.videregående.
uddannelser.skal.alle.have.tilbud.om.under-
visning.i.iværksætteri.
3.. Nye.iværksætterhuse.skal.give.let.tilgænge-
ligogkvalificeretrådgivningtilvækstiværk-
sættere.
4.. Lavere.skat.skal.reducere.barriererne.for.
vækstiværksættere.
5.. Adgangen.til.kapital.og.til.investorer.med.
erfaring.i.virksomhedsdrift.skal.forbedres.
6.. It.skal.lette.de.administrative.byrder.for.
vækstvirksomheder.
7.. Hurtigere.behandling.af.konkursbo.skal.give.
genstartere.bedre.vilkår.
systematisk.med.idéudvikling.i.de.eksisterende.fag..På.
erhvervsuddannelserne.og.de.videregående.
uddannelser.skal.de.unge.have.tilbud.om.undervisning.i.
entrepreneurskab.og.iværksætteri..
Nye.virksomheder.med.vækstambitioner.skal.have.
adgangtillettilgængeligogkvalificeretrådgivninginye
iværksætterhuse,.som.skal.tilbyde.samlet.vejledning.om.
virksomhedsstart,finansiering,lejeaflokaler,
uddannelsestilbud.mv..
Der.skal.være.bedre.adgang.til.risikovillig.kapital..Mere.
privatventurekapitalognyefinansielleinstrumenterskal
give.nye.virksomheder.bedre.adgang.til.kapital..Lavere.
skat.skal.reducere.barriererne.for.nye.virksomheders.
vækst..En.skattelempelse.til.vækstiværksættere.skal.
øge.deres.tilskyndelse.til.yderligere.vækst.og.
investeringer..En.særlig.iværksætterkonto.skal.gøre.det.
lettere.at.spare.op.til.egen.virksomhed..
De.administrative.byrder.skal.nedbringes.via.nye.digitale.
løsninger..Og.det.skal.være.nemmere.at.genstarte.efter.
konkurs.
organisation,.eller.som.starter.nye.virksomheder.med.
afsæt.i.en.eksisterende.virksomhed.
Detervigtigtforallevirksomheder–ogsåvækst-
iværksættere–atdegenerellerammevilkårergode..
Vi.har.en.sund.og.stabil.økonomi,.en.veluddannet.
arbejdsstyrke,etfleksibeltarbejdsmarkedog
velfungerende.kapitalmarkeder.
Alligevel.får.kun.ca..5.pct..af.de.danske.iværksættere.
hurtigt.en.høj.vækst.i.omsætningen.eller.beskæftigelsen.
indenfordeførsteår–dvs.udviklersigtilvækst-
iværksættere..I.de.førende.lande.er.det.3.gange.så.
mange.
Dererbehovforenindsatspåflerefronter.
Fundamentet.for.et.samfund.med.mange.vækst-
iværksættere.er.en.kultur,.der.er.kendetegnet.ved.viljen.
og.evnen.til.at.tænke.kreativt,.udvise.virkelyst.og.turde.
tage.en.risiko..Grundlaget.for.en.stærk.selvstændigheds-
kultur.skal.lægges.allerede.i.skolen..Eleverne.i.folke-
skolen.og.de.gymnasiale.uddannelser.skal.arbejde.
12.1 Elever i folkeskolen og gymnasierne skal arbejde systematisk med idéudvikling
Undervisningsmetoder i folkeskolelæreruddan-nelsen, der fremmer idéskabelse og innovative kompetencer:.I.forbindelse.med.den.kommende.
reform.af.læreruddannelsen.skal.de.relevante.ind-
holdsbeskrivelser.af.fagene.ændres,.så.de.omfatter.
pædagogiske.metoder.og.teknikker,.der.kan.stimu-
lere.og.udvikle.folkeskoleelevernes.innovative.kom-
petencer.
.
Nye undervisningsmetoder og –materialer i fol-keskolen og gymnasierne:.Undervisningsministe-
riet.vil.i.samarbejde.med.bl.a..Iværksætterakademiet.
IDEA.og.Selvstændighedsfonden.understøtte.udvik-
ling.og.udbredelse.af.pædagogiske.metoder.og..
undervisningsmaterialer,.som.fremmer.elevernes.in-
novative.kompetencer..Udvikling.af.pædagogiske.
metoder,.der.fremmer.elevernes.innovative.kompe-
tencer,.vil.være.en.central.opgave.for.de.kommende.
professionshøjskoler..Denne.opgave.skal.bl.a...
understøttes.ved.forskningstilknytning.til.universite-
terne,.jf..afsnit.4.i.kapitel.6..
Efteruddannelsestilbud til lærere i folkeskolen og gymnasierne:.Undervisningsministeriet.vil.i.samar-
bejde.med.bl.a..Iværksætterakademiet.IDEA.og.
Selvstændighedsfonden.understøtte.udvikling.af.
nye.efteruddannelsestilbud.om,.hvordan.undervis-
ningen.kan.fremme.idéudvikling..Efteruddannelses-
tilbuddene.skal.rettes.mod.folkeskolelærere.og.læ-
rere.ved.de.gymnasiale.uddannelser.
Netværk for undervisere i idéudvikling og iværk-sætteri:.Undervisningsministeriet.vil.etablere.en.
række.regionale.faglige.netværk.for.lærere.i.folke-
skolen.og.de.gymnasiale.uddannelser,.der.arbejder.
med.undervisning.i.idéudvikling.og.iværksætteri..De.
nye.netværk.skal.udgøre.rammen.om.erfaringsud-
veksling.og.videndeling.mellem.lærerne.og.bistå.an-
dre.skoler.med.råd.og.vejledning..
Styrkelse af Selvstændighedsfonden:.Regeringen.
vil.arbejde.for,.at.det.private.engagement.i.Selv-
stændighedsfonden.styrkes.markant..Fonden.skal.
blive.et.omdrejningspunkt.for.samarbejde.mellem.
uddannelsesinstitutioner.og.erhvervsliv.om.idéudvik-
ling.og.iværksætteri..Fonden.skal.have.bedre.mulig-
heder.for.at.nå.ud.i.hele.uddannelsessystemet.og.
medfinansierefleretyperafaktiviteter.Fondenskali
større.udstrækning.formidle.samarbejde.mellem.
skoler.og.erhvervsliv.og.udvikle.undervisningsmate-
riale,.konkurrencer.og.iværksætterspil.for.unge,.bl.a..
med.inspiration.fra.den.amerikanske.Kauffmanfond..
Fundamentet.for.en.stærk.selvstændighedskultur.skal.
lægges.allerede.i.folkeskolen.og.de.gymnasiale.uddan-
nelser..Eleverne.skal.lære.at.arbejde.innovativt.og.se.
nye.muligheder..Og.skolerne.skal.stimulere.disse.kom-
petencer.samtidig.med,.at.de.sikrer.børnene.og.de.
unge.stærke.faglige.færdigheder..Det.sker.ikke.i.til-
strækkeligt.omfang.i.dag..
Der.er.behov.for,.at.eleverne.arbejder.mere.systema-
tisk.med.idéudvikling.inden.for.de.eksisterende.fag..
Der.skal.også.sættes.særligt.fokus.på.iværksætteri,.
fxpåtemadage,ivirksomhedsspilellergennemkon-
kurrencer..Lærerne.skal.som.led.i.uddannelse.og.efter-
uddannelse.få.kendskab.til.metoder.og.samarbejdsfor-
mer,.der.udvikler.elevernes.innovative.kompetencer..
Og.der.skal.skabes.et.stærkt.offentligt-privat.partner-
skab.mellem.skoler.og.erhvervsliv.
112
113
12.2 På erhvervsuddannelser og videregående uddannelser skal alle have tilbud om undervisning i iværksætteri
Praktiske.kompetencer.til.at.omsætte.en.idé.til.forret-
ning.øger.sandsynligheden.for,.at.den.enkelte.starter.
en.virksomhed,.og.for.at.virksomheden.bliver.en.suc-
ces..Undervisning.i.entrepreneurskab.og.iværksætteri.
er.også.nyttigt.for.unge,.der.ikke.selv.starter.virksom-
hed,.men.bliver.ansat.i.en.eksisterende.virksomhed..
Her.kan.de.bidrage.til.forretningsudvikling,.etablering.
af.nye.forretningsområder.mv.
Derfor.skal.alle.unge.på.erhvervsuddannelserne.og.de.
videregående.uddannelser.have.tilbud.om.undervis-
ning.i.entrepreneurskab.og.iværksætteri..Der.skal.
igangsættes.en.målrettet.indsats.for.at.efteruddanne.
underviserne..Og.iværksættere.og.investorer.skal.tilby-
des.elitekurser.i.iværksætteri.efter.amerikansk.forbil-
lede...
Erhvervsuddannelserne:.I.den.kommende.ændring.
af.lov.og.bekendtgørelse.om.erhvervsuddannelser.
skal.det.præciseres,.at.uddannelsesinstitutionerne.
skal.bidrage.til.at.udvikle.elevernes.iværksætter-
kompetencer...De.faglige.udvalg.bør.sikre,.at.faget.
”iværksætteri.og.innovation”.eller.et.lignende.fag.er.
obligatorisk.på.de.relevante.uddannelser..Derudover.
skal.alle.elever.i.erhvervsuddannelserne.have.tilbud.
om.valgfag.i.entrepreneurskab.og.iværksætteri..
De videregående uddannelser:.Alle.studerende.på.
de.videregående.uddannelser.skal.have.mulighed.for.
at.tage.kurser.i.entrepreneurskab.og.iværksætteri..
På.de.relevante.uddannelser.skal.kurserne.være.me-
ritgivende..Uddannelsesinstitutionerne.skal.i.udvik-
lingskontrakterne.forpligtes.til,.at.dette.sker..For.de.
korte.videregående.uddannelser.vil.det.kunne.ske.
gennem.akkreditering..
Iværksættersommerskole:.Der.skal.etableres.en.
årlig.iværksættersommerskole.for.unge.iværksætter-
talenter..Her.skal.de.gennem.en.simulation.have.mu-
lighed.for.at.prøve.kræfter.med.at.etablere.og.drive.
en.virksomhed,.herunder.udvikle.en.konkret.forret-
ningsplan.Deltagelseisommerskolenkanfinansie-
res.gennem.egenbetaling,.sponsorater.og.legater..
Entrepreneurskab i pædagogikum for erhvervs-skolelærere:.Studieordningen.for.pædagogikum.
skal.ændres,.så.det.bliver.et.krav.til.erhvervsskole-
lærerne,.at.innovation.og.entrepreneurskab.integre-
res.i.undervisningen..
Stærkere regional forankring af Iværksætteraka-demiet:.Iværksætterakademiet.IDEA’s.arbejde.med.
at.etablere.regionale.netværk.med.lokale.uddannel-
sesinstitutioner.skal.styrkes..I.hver.region.skal.der.
skabes.et.netværk.mellem.erhvervsskoler,.de.kom-
mende.professionshøjskoler.og.universiteter,.så.der.
skabes.grundlag.for.at.udvikle.og.tilbyde.uddannel-
sestilbud.i.entrepreneurskab.for.elever.og.studeren-
de.i.alle.regioner..Desuden.skal.IDEA.bidrage.til.at.
udvikle.efteruddannelsestilbud.til.lærere.på.forskel-
lige.uddannelsestrin..
Elitekursus i iværksætteri:.Der.skal.gennem.udbud.
etableres.et.elitekursus.i.iværksætteri.efter.ameri-
kansk.forbillede..Det.skal.være.et.kortere.efterud-
dannelsesforløbrettetmodfxerhvervsfolk,derar-
bejder.med.forretningsudvikling,.vækstiværksættere,.
investorer.med.fokus.på.mindre.virksomheder.og.
forskere..Forløbene.skal.være.praktisk.orienterede.
og.fokusere.på,.hvordan.man.skaber.en.vækstvirk-
somhed.Kursetskalværebrugerfinansieret.
113kapitel 12 • Flere VækstiVærksættere
114
12.3 Nye iværksætterhuse skal give lettilgængelig og kvalificeret rådgivning til vækstiværksættere
Nye.virksomheder,.der.modtager.vejledning.og.rådgiv-
ning,.har.større.chance.for.at.udvikle.sig.til.vækstvirk-
somheder.Derfindesidagenrækketilbudomvejled-
ning.og.sparring.til.iværksættere..Men.tilbuddene.er.
spredte.og.kan.være.svære.at.overskue..Rådgivningen.
er.heller.ikke.i.tilstrækkelig.grad.rettet.mod.virksomhe-
der.i.vækst.
Derfor.skal.iværksættere.og.mindre.virksomheder.med.
vækstambitioner.have.adgang.til.let.tilgængelig.og.
kvalificeretvejledninginyeiværksætterhuse,somskal
tilbydesamletvejledningomvirksomhedsstart,finan-
siering,.leje.af.lokaler,.uddannelsestilbud.mv..Det.skal.
ske.i.tæt.samspil.med.private.rådgivere,.pengeinstitut-
ter,.venturefonde.og.erhvervsfolk..Iværksættere.skal.
kunne.modtage.en.introduktionspakke,.der.giver.dem.
adgangtilkvalificeretrådgivningompatentsystemet.
Og.der.skal.etableres.et.forskningsprogram.om.iværk-
sætteri.og.entrepreneurskab.
Vækstiværksættere.skal.også.have.bedre.adgang.til.
de.globale.markeder,.jf..afsnit.1.i.kapitel.11.
Nye iværksætterhuse med samlet kvalificeret rådgivningstilbud for vækstiværksættere:.Rege-
ringen.vil.i.samarbejde.med.kommuner.og.de.regio-
nale.vækstfora.etablere.regionale.iværksætterhuse,.
hvor.statslige.og.kommunale.tilbud.til.vækstiværk-
sættere.og.mindre.virksomheder.med.vækstambitio-
ner.lokaliseres.i.samme.hus..Sigtet.er.at.skabe.et.
samletkvalificeretrådgivningstilbud,hvorpotentielle
vækstiværksættere.kan.få.adgang.til.alle.former.for.
relevantrådgivningoghjælp,fxomvirksomheds-
start,finansieringsmulighederipengeinstitutterog
fra.Vækstfonden.og.andre.offentlige.ordninger,.men-
torordninger.og.leje.af.lokaler..Iværksætterhusene.
skal.også.fungere.som.indgang.til.uddannelsestilbud.
om.iværksætteri.og.patentintroduktion..Husene.skal.
samarbejde.med.relevante.uddannelsesinstitutioner.
og.innovationsmiljøer.
Bedre prioritering af bevillingerne til innovations-miljøer:.Bevillingerne.til.innovationsmiljøer.skal.prio-
riteres.til.dem,.der.har.kompetencen.til.at.opnå.de.
bedste.resultater..Derfor.skal.der.i.forbindelse.med.
det.kommende.udbud.fra.2008.stilles.større.krav.til.
innovationsmiljøernes.kompetencer..Målet.er.at.
samlekompetencerneistærkeremiljøer,fxvedsam-
arbejde.og.eventuelle.sammenlægninger,.uden.at.
tilknytningen.til.forskningsmiljøerne.svækkes.
Automatisk information om offentlige tilbud til nye virksomheder:.Fremover.skal.iværksættere,.der.
registrerer.en.ny.virksomhed,.automatisk.have.infor-
mation.om.offentlige.tilbud.rettet.mod.iværksættere..
DeterfxdendigitalestartpakkeoglinktilStartgui-
den.dkmedrelevantmaterialeforiværksættere(fx
link.til.det.lokale.vækstiværksætterhus.og.relevante.
blanketter.på.Virk.dk)..Målet.er,.at.alle.iværksættere.
fra.starten.er.opmærksomme.på.de.tilbud.om.infor-
mation.og.vejledning,.der.tilbydes.fra.det.offentlige.
Lettere vej fra idé til patent:.Patent-.og.Varemær-
kestyrelsen.skal.etablere.en.introduktionspakke,.der.
giveriværksætterneadgangtilkvalificeretrådgivning
om.patentsystemet,.inden.patentansøgningen.indle-
veres..I.introduktionspakken.skal.tilbydes.en.første.
vurdering.af.mulighederne.for.at.få.beskyttet.en.idé,.
herunder.en.vurdering.af.idéens.nyhedsværdi..Hvis.
der.er.formodning.om,.at.idéen.er.ny,.kan.iværksæt-
teren.få.vejledning.om.mulighederne.for.at.få.et.pa-
tent.fra.en.fagmand,.inden.selve.patentansøgningen.
indleveres..De.nye.iværksætterhuse.skal.informere.
om.introduktionspakken.
Forskning i iværksætteri og entrepreneurskab:.Der.skal.udvikles.og.etableres.et.nyt.strategisk.
forskningsprogram.under.Det.Strategiske.Forsk-
ningsråd.om.iværksætteri.og.entrepreneurskab..Der.
skal.bl.a..forskes.i.vilkår.for.iværksættere.og.betyd-
ningen.af.iværksætteri.for.dansk.økonomi..Forsknin-
gen.skal.bidrage.til.at.styrke.grundlaget.for.den.of-
fentlige.indsats.på.iværksætterområdet.
SKATSKAT
SKATSKAT
SKATSKAT
12.4 Lavere skat skal reducere barriererne for vækstiværksættere
Kun.få.iværksættere.udvikler.sig.til.vækstvirksomhe-
der..Skattereglerne.udgør.på.nogle.områder.en.barriere.
for.virksomhedernes.tilskyndelse.til.at.skabe.vækst.og.
deres.muligheder.for.at.skaffe.kapital..Derfor.skal..
vækstiværksættere.kunne.få.en.skattelempelse,.der.
tilskynder.til.at.skabe.vækst,.og.en.særlig.iværksætter-
konto.skal.tilskynde.til.at.spare.op.til.egen.virksomhed..
Nystartede.virksomheder.mangler.ofte.de.nødvendige.
ledelses-.og.markedsmæssige.kompetencer.til.at.ud-
nytte.et.vækstpotentiale..Der.skal.derfor.være.bedre.
adgangforiværksætteretilaflønningafnøglemedar-
bejdere.i.form.af.aktier,.så.det.bliver.lettere.at.tiltrække.
gode.folk.til.en.nystartet.virksomhed..
Skattelempelse på 100.000 kr. i 3 år til vækst-iværksættere:.Regeringen.vil.øge.iværksætternes.
tilskyndelse.til.yderligere.vækst.og.investeringer..
Vækstiværksættere.skal.kunne.få.et.nedslag.i.skat-
ten.på.100.000.kr..årligt.i.de.første.3.år,.hvor.den.
pågældende.virksomhed.har.en.positiv.skattepligtig.
indkomst..For.at.få.den.maksimale.skattelempelse.
skal.skatten.for.den.pågældende.virksomhed.være.
mindst.100.000.kr..
Ny iværksætterkonto med bedre fradragsmulig-heder:.Regeringen.vil.etablere.en.ny.opsparings-
ordning.for.iværksættere,.der.giver.fuldt.fradrag.i.
topskatten.for.indskud..Formålet.er.at.øge.tilskyn-
delsen.til.at.spare.op.til.egen.virksomhed..En.
iværksætterkontoordning.skal.supplere.den.eksi-
sterende.etableringskontoordning,.som.fortsat.vil.
kunne.bruges.af.personer,.der.ikke.kan.udnytte.fra-
draget.i.topskatten..I.begge.ordninger.gælder.det,.
at.midler.på.kontoen.kan.anvendes.til.dækning.af.
driftsudgifter,fxløn,menogsåtilkøbafit-udstyr,
materialer.og.andet.i.forbindelse.med.opstarten..
Ordningerne.er.også.indrettet,.så.der.ikke.er.skat-
temæssige.asymmetrier.ved.ind-.og.udbetalinger..
Bedre adgang til aflønning af nøglemedarbej-dere med aktier: En.iværksætters.tildeling.af.aktier.
til.nøglemedarbejdere.inden.for.selskabets.første.3.
år.skal.fremover.ske.uden.skattemæssige.konse-
kvenser.på.tildelingstidspunktet..I.stedet.beskattes.
aktierne.ved.afhændelsen.som.aktieindkomst..Ord-
ningen.vil.gøre.det.lettere.for.nye.virksomheder.at.
ansættenøglemedarbejdereindenforfxledelse,
marketingellersalg,ogaflønnedissemedarbejdere
helt.eller.delvist.med.aktier.
kapitel 12 • Flere VækstiVærksættere 115
12.5 Adgang til kapital og til investorer med erfaring i virksomhedsdrift skal forbedres
hvor.kapital.og.kompetencer.kombineres..En.ny.stærk.
venturefond.skal.øge.udbuddet.af.privat.venturekapital.
ogmedvirketil,atendnuflerepensionsmidlerinvesteres
iudviklingenafdanskerhvervsliv.Vækstfondenskal–i
samarbejdemedbl.a.privateinvestorer–udviklenye
former.for.risikovillig.kapital.og.supplere.innovationsmil-
jøernesfinansieringafmarkedstestmv.Vækstfondenvil
sammen.med.investorer.med.erfaring.i.virksomhedsdrift.
(business.angels).på.markedskonforme.vilkår.prioritere.
investeringer.i.nye.og.vækstorienterede.virksomheder..
Og.der.skal.være.bedre.adgang.til.risikovillige.lån.
Ny, kapitalstærk venturefond:.Gennem.en.delvis.
privatisering.af.Vækstfonden.skal.der.skabes.en.ny,.
kapitalstærk.venturefond.med.et.samlet.kapitalgrund-
lag.på.mellem.3.og.4.mia..kr..Den.nye.fond.skal.styrke.
adgangen.til.risikovillig.kapital..Kapitalgrundlaget.skal.
tilvejebringes.ved.indskud.fra.Vækstfonden.og.fra.
pensionsselskaber.og.andre.private.investorer..Fon-
den.skal.kunne.skabe.et.afkast,.som.gør.den.til.et.at-
traktivt.investeringsobjekt,.så.bl.a..pensionsselskaber.
placerer.penge.i.venturefonden.og.hermed.øger.ud-
buddet.af.privat.venturekapital.
Ny iværksætterfond:.Vækstfonden.skal.i.samarbejde.
med.jysk-fynske.venturefonde.skabe.en.ny.iværksæt-
terfond,såflereprojekterfrainnovationsmiljøernekan
blive.til.vækstvirksomheder..Den.nye.fond.skal.rejses.
gennem.en.samling.af.de.eksisterende.fonde.og.til-
trækning.af.ny.kapital.
Bedre muligheder for finansiering af vurderinger af nye forretningsidéer (”proof of business”):.Vækstfondenskalsupplereinnovationsmiljøernesfi-
nansiering.af.idéudvikling,.test.af.marked.og.sparring.
fra.erfarne.erhvervsfolk..Det.skal.ske.i.de.tilfælde,.
hvor.projekterne.har.en.sådan.størrelse,.at.innovati-
onsmiljøerne.ikke.kan.løfte.opgaven.alene.
Matching-fond skal tilskynde ”business angels” til at investere i nye virksomheder:.Vækstfonden.vil.
prioritere.en.ordning,.hvor.fonden.inden.for.en.samlet.
ramme.investerer.sammen.med.”business.angels”.på.
markedskonforme.vilkår.i.nye.og.vækstorienterede.
virksomheder..Ordningen.skal.supplere.de.andre.in-
strumenter,.som.fonden.har.til.at.investere.i.nye.virk-
somhederogtilskyndeflere”businessangels”tilat
investere.i.helt.nye.virksomheder.
Risikovillige lån til udvikling af nye virksomheder:.Vækstfondens.indsats.for.at.tilbyde.risikovillige.lån.til.
vækstiværksættere.skal.styrkes..Derfor.skal.Vækst-
fonden.i.øget.omfang.sammen.med.private.investorer.
udvikle.lån.med.en.resultatafhængig.forrentning.kom-
bineretmedmulighedenforatbidragetilfxvirksom-
hedernes.bestyrelsesarbejde..Ambitionen.er.at.over-
føre.de.bedste.erfaringer.fra.ventureinvesteringer.til.
lånefinansiering,dvs.kombinerelånmedaktivdelta-
gelse.i.virksomhedens.udvikling.
Udbredelse af kom-i-gang-lån til nye virksomhe-der: Den.nuværende.forsøgsordning.med.kom-i-
gang-lånskaludbredestilfleredeleaflandet.Ordnin-
gen.skal.evalueres.i.2007.
11�
Erfaringerne.viser,.at.jo.større.kapitalgrundlag.den.ny-
startede.virksomhed.har,.jo.større.er.chancen.for,.at.virk-
somheden.vokser.hurtigt..Den.sparring.og.de.kompeten-
cer,.som.virksomheden.får.gennem.en.investor.med.er-
faring.i.virksomhedsdrift,.spiller.en.væsentlig.rolle..
Det.skal.være.lettere.for.nye.virksomheder.at.få.enten.
lånellerrejserisikovilligkapital–såkaldtventurekapital–
ADM.
12.6 It skal lette de administrative byrder for vækstvirksomheder
Lettere registrering af nye selskaber:.Når.en.
iværksætter.opretter.et.selskab,.skal.personen.kun-
ne.nøjes.med.at.registrere.sig.ét.sted,.hvorefter.det.
offentlige.selv.sørger.for,.at.oplysninger.fordeles.
mellem.de.relevante.myndigheder..I.forlængelse.
heraf.fjernes.det.generelle.krav.om,.at.virksomheder.
i.forbindelse.med.momsregistrering.skal.dokumen-
tere.en.formue.på.mindst.125.000.kr..Det.vil.dog.
stadig.være.muligt.at.stille.krav.om.sikkerhed.i.sær-
lige.tilfælde..
Digital startpakke til alle nye virksomheder:.Alle.
nye.virksomheder.skal.have.tilbudt.en.digital.start-
pakke.med.bl.a..digital.signatur.og.informationsma-
teriale.om,.hvordan.man.anvender.it.til.at.mindske.
de.administrative.byrder..Målet.er,.at.alle.nye.virk-
somheder.fra.starten.anvender.digital.service.til.at.
nedbringe.deres.administrative.byrder..
Færre byrder for virksomhederne gennem digital sagsbehandling:.Der.skal.indføres.digital.sagsbe-
handling.på.de.25.offentlige.serviceydelser,.der.bru-
gesafflestmindrevirksomheder,herunderalleregi-
streringer,.byggesager.mv..Løsningerne.skal.gen-
bruge.relevante.data.på.tværs.af.myndigheder,.så.
virksomhederne.indberetter.én.gang.ét.sted..Ved.
digitalsagsbehandlinganvendesit-systemertilfx
hurtigt.at.besvare.henvendelser.og.til.at.tjekke.ind-
beretninger.automatisk.for.simple.misforståelser.og.
fejl,.jf..afsnit.7.i.kapitel.9.
Nemmere skatteafregning for virksomhederne:.Alle.virksomheder.skal.fremover.have.én.skattekon-
to.til.al.skatte-.og.afgiftsafregning..Kontoen.vil.an-
vende.samme.balanceprincip,.som.det.kendes.fra.
en.almindelig.bankkonto..Det.betyder,.at.beløb,.som.
virksomhedenhartilgodesomfxnegativmoms,
modregnes.i.beløb,.som.virksomheden.skal.betale.
DeadministrativebyrderiDanmarkermindreendifx
Holland.og.Storbritannien..Men.de.danske.virksomhe-
der.opfatter.de.administrative.krav.som.belastende.
Det.er.regeringens.mål,.at.erhvervslivets.administrative.
byrder.skal.reduceres.med.op.til.25.pct..inden.år.2010..
De.administrative.byrder.skal.bringes.ned.gennem.
øget.effektivisering.af.offentlige.reguleringer.og.krav..
Det.skal.være.lettere.at.registrere.nye.selskaber..Virk-
somheden.skal.kun.indberette.oplysninger.ét.sted..Og.
der.skal.indføres.digital.sagsbehandling.på.de.25.of-
fentligeserviceydelser,derbrugesafflestmindrevirk-
somheder.
kapitel 12 • Flere VækstiVærksættere 11�
12.7 Hurtigere behandling af konkursbo skal give genstartere bedre vilkår
Iværksættere,.der.har.prøvet.at.gå.ned.med.en.virk-
somhed,.har.større.mulighed.for.at.opnå.succes.end.
nye.iværksættere,.som.forsøger.sig.for.første.gang..
Derfor.bør.der.ikke.være.unødvendige.barrierer.for,.at.
seriøse.genstartere.får.en.ny.chance..I.dag.tager.det.
for.lang.tid.at.få.et.konkursbo.behandlet..Derfor.skal.
sagsbehandlingstiden.forkortes.
I.Danmark.har.vi.ikke.et.varslingssystem.for.virksom-
heder.i.midlertidige.problemer,.som.man.har.i.andre.
europæiske.lande..Der.skal.etableres.en.forsøgsord-
ning,.hvor.ellers.rentable.virksomheder,.der.er.i.midler-
tidige.problemer,.kan.få.hjælp..
Hurtigere behandling af konkursboer:.Konkurs-
boer.skal.behandles.hurtigere..En.mulighed.er.at.
justere.de.frister,.der.gælder.for.behandlingen.af.
konkursboer..En.anden.mulighed.er.at.indføre.vejle-
dende.retningslinjer.for.fastsættelsen.af.salær.til.
kurator.for.behandling.af.konkursboer..Konkursrå-
det.er.anmodet.om.at.afgive.udtalelse.herom.inden.
den.1..september.2006..
”Early Warning System” for virksomheder med midlertidige problemer:.Der.igangsættes.en.for-
søgsordning.med.et.”Early.Warning.System”,.der.
skal.hjælpe.i.øvrigt.rentable.virksomheder,.som.er.
på.vej.mod.konkurs.på.grund.af.midlertidige.pro-
blemer..Systemet.skal.tilknyttes.iværksætterhusene.
og.kunne.give.virksomhederne.specialiseret.rådgiv-
ningi,hvordandeundgårkonkurs.Detkanfxvære
rådgivning.om.jura,.regnskab.og.organisation..
11�
11�kapitel 12 • Flere VækstiVærksættere
Adikenvlkieksdkfielkmlkmkjeoiælkllkadielfkmalefml
Adikenvlkieksdkfielkmlkmkjeoiælkllkadielfkmalefml
Adikenvlkieksdkfielkmlkmkjeoiælkllkadielfkmalefml
Adikenvlkieksdkfielkmlkmkjeoiælkllkadielfkmalefml
Adikenvlkieksdkfielkmlkmkjeoiælkllkadielfkmalefml
13. Alle skal uddanne sig hele livet
Kravene.på.arbejdsmarkedet.vokser.hele.tiden..Alle.
skalløbendekvalificeresigogkunneomstillesigtil
nye.krav.
Næsten.alle.job.kræver,.at.man.er.dygtig.til.at.læse,.
skrive.og.regne..Tendensen.vil.blive.endnu.stærkere.i.
fremtiden..Men.op.imod.hver.fjerde.dansker.har.alle-
rede.i.dag.problemer.på.disse.grundlæggende.områ-
der.
Løbende.voksen-.og.efteruddannelse.er.afgørende.for.
at.sikre,.at.voksne.med.svage.eller.snævre.kompeten-
cer.ikke.kommer.under.pres.
Voksen-.og.efteruddannelser.bidrager.også.til.større.
velfærd.og.velstand.for.den.enkelte,.virksomhederne.
og.samfundet.som.helhed.
120
121
alle skal uddanne sig hele livet –
regeringens mål
•. Alle.skal.uddanne.sig.hele.livet
•. Voksen-.og.efteruddannelsesindsatsen.
skalværeeffektivogfleksibelogun-
derstøtte.gode.jobmuligheder.for.den.
enkelte,.en.god.konkurrenceevne.i.
virksomheden.og.høj.beskæftigelse.og.
velstand.i.samfundet.
•. Voksen-.og.efteruddannelserne.skal.
give.mulighed.for.at.løfte.kompeten-
cerneforalle–ikkemindstdekortud-
dannede
•. Voksen-.og.efteruddannelserne.skal.
afspejleændringerikvalifikationskrav
og.behov.på.arbejdsmarkedet.
.
Danmark.har.en.stærk.tradition.for.folkeoplysning.og.
eretafdelande,hvorflestdeltagerivoksen-ogefter-
uddannelse..Og.Danmark.er.det.land,.der.er.bedst.til.
at.få.kortuddannede.og.læse-.og.skrivesvage.med..
Både.medarbejdere.og.virksomheder.er.opmærksom-
me.på,.at.en.løbende.kompetenceudvikling.er.nødven-
dig..Og.udbuddet.af.voksen-.og.efteruddannelse.er.
stort.og.bredt.
Men.ufaglærte.og.læse-.og.skrivesvage.deltager.min-
dre.i.voksen-.og.efteruddannelse.end.andre.grupper..
De.er.samtidig.mindre.motiverede.for.at.deltage..Og.
de.prioriteres.mindre.af.virksomhederne..Udbuddet.er.
heller.ikke.tilstrækkeligt.rettet.mod.og.attraktivt.for.dis-
se.grupper.
det.formelle.uddannelsessystem.i.øvrigt..Der.er.også.
behov.for.en.mere.systematisk.kompetenceudvikling.i.
virksomhederne.
Dererbehovformerefleksibleoffentligevoksen-og
efteruddannelsestilbud.som.i.højere.grad.er.rettet.mod.
de.konkrete.behov.hos.virksomheder.og.ansatte..Sty-
ringenogfinansieringenafvoksen-ogefteruddannel-
serne.skal.indrettes,.så.den.understøtter.en.styrket.
indsats..Særlige.opsparingsordninger.kan.skabe.
grundlag.for.øget.aktivitet.og.samtidig.øge.motivatio-
nen.blandt.lønmodtagere.og.virksomheder.for.at.del-
tage.i.voksen-.og.efteruddannelse.
trepartsdrøFtelser om livslang
opkvaliFicering og uddannelse
Regeringen.og.arbejdsmarkedets.parter.har.i.
marts.2006.drøftet.voksen-.og.efteruddannel-
sesindsatsen..Regeringen.og.arbejdsmarke-
dets.parter.er.enige.om,.at.der.er.behov.for.at.
styrke.voksen-.og.efteruddannelsesindsatsen,.
jf..slutdokumentet.af.20..marts.2006.om.livs-
languddannelseogopkvalificeringafallepå
arbejdsmarkedet
121kapitel 13 • alle skal uddanne sig hele liVet
strategi For at alle
skal uddanne sig hele livet
1.. Flere.skal.have.lyst.til.og.mulighed.for.
at.lære.hele.livet.
2. Flereattraktive,målrettedeogfleksible
tilbudskalfåflereigang.
3. Bedrestyringogfinansieringskalun-
derstøtte.en.styrket.indsats
Der.er.behov.for.at.styrke.indsatsen.på.en.række.om-
råder..Flere.skal.have.lyst.til.og.mulighed.for.at.deltage..
Detskalfxskevedatforbedrevejlednings-ogrådgiv-
ningsindsatsen,.så.den.bliver.lettilgængelig.og.over-
skuelig.for.beskæftigede.og.virksomheder..Det.skal.
også.ske.ved.i.højere.grad.at.synliggøre.og.anerkende.
kompetencer.erhvervet.på.arbejdspladsen.og.uden.for.
122
13.1 Flere skal have lyst til og mulighed for at lære hele livet. .
Motivation.hos.både.den.enkelte.medarbejder.og.virk-
somhed.for.at.deltage.i.voksen-.og.efteruddannelse.er.
en.grundlæggende.forudsætning.for.en.velfungerende.
indsats.Deflestemedarbejdereeropmærksommepå,
at.det.er.nødvendigt.hele.tiden.at.lære.nyt.og.udvikle.
sine.kompetencer..Det.gælder.også.en.stor.del.af.de.
ufaglærte.og.læse-.og.skrivesvage..Alligevel.er.der.
mange,.der.ikke.deltager.
Der.er.derfor.behov.for.at.styrke.den.enkeltes.lyst.til.og.
muligheder.for.at.lære.hele.livet..Det.skal.bl.a..ske.ved.
at.forbedre.vejledning.og.rådgivning.om.voksen-.og.
efteruddannelse.for.beskæftigede.og.virksomheder..
Synliggørelse.og.anerkendelse.af.kompetencer.erhver-
vet.på.arbejdspladsen.og.uden.for.det.formelle.uddan-
nelsessystem.i.øvrigt.skal.også.øge.lysten.til.at.deltage.
i.voksen-.og.efteruddannelse..Og.der.er.brug.for.en.
mere.systematisk.kompetenceudvikling.i.virksomhe-
derne.
Lettilgængelig og overskuelig vejledning og råd-givning af beskæftigede og virksomheder:.Et.let-
tilgængeligt.rådgivnings-.og.vejledningssystem.skal.
styrkeogkvalificereefterspørgselenforbådeen-
keltpersoner.og.virksomheder..For.de.grupper,.som.
har.de.største.barrierer.for.deltagelse,.skal.den.op-
søgende.indsats.styrkes..Det.skal.ske.i.et.samspil.
mellemfxvirksomhedensledelse,fagligeorganisa-
tioner,.tillidsmænd.og.uddannelsesinstitutioner.
Anerkendelse af kompetencer erhvervet uden for det formelle uddannelsessystem:.Mulighe-
derne.for.at.synliggøre.og.anerkende.den.enkeltes.
faktiske.kompetencer.skal.forbedres..Det.kan.øge.
lysten.til.at.deltage.i.voksen-.og.efteruddannelse,.
og.deltagelsen.kan.gøres.mere.målrettet.og.effektiv..
Synliggørelse.af.uformelle.kompetencer.kan.også.
lette.jobsøgning.og.forbedre.jobmulighederne.
Systematisk kompetenceudvikling i virksomhe-derne:.En.mere.systematisk.kompetenceudvikling.i.
virksomhederne.kan.medvirke.til.at.styrke.de.ansat-
tes.og.virksomhedernes.efterspørgsel.efter.og.inve-
steringer.i.dygtiggørelse.og.voksen-.og.efteruddan-
nelse..Den.systematiske.kompetenceudvikling.kan.
fxbeståafinitiativer,derfremmerdialogenmellem
ledelse,.nærmeste.leder.og.medarbejdere.om.med-
arbejderudviklingssamtaler,.læring.på.jobbet.og.ud-
dannelsesplanlægning..Det.offentlige.skal.stille.råd-
givning.til.rådighed.for.virksomhederne.om.syste-
matisk.kompetenceudvikling,.og.der.skal.udvikles.
bedre.uddannelsestilbud.til.ledere.
Bedre samspil mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder:.Uddannelsesinstitutionerne.skal.
i.højere.grad.som.samarbejdspartnere.for.virksom-
hederne.understøtte.virksomhedernes.og.medar-
bejdernes.kompetenceudvikling..
123kapitel 13 • alle skal uddanne sig hele liVet
Stort udvalg i
videregående
voksen-uddannelser
til DIG!
TOSPROGETTILBUD
BEDRE
UDBUD!
KORTEKURSER
13.2 Flere attraktive, målrettede og fleksible tilbud skal få flere i gang. .
Et.attraktivt.og.målrettet.udbud.af.voksen-.og.efterud-
dannelser.til.alle.grupper.på.arbejdsmarkedet.er.vigtigt.
for.at.få.de.mindst.motiverede.til.at.deltage.og.at.løfte.
kompetenceniveauet.i.hele.arbejdsstyrken..I.dag.er.til-
buddene.ikke.tilstrækkeligt.rettet.mod.de.grupper,.som.
har.størst.behov.og.deltager.mindst..Det.er.især.visse.
grupper.af.ufaglærte.og.personer,.som.har.svært.ved.
at.læse,.skrive.eller.regne.
Dererderforbehovformerefleksibleoffentligevok-
sen-.og.efteruddannelsestilbud.som.er.rettet.mod.de.
konkrete.behov.hos.virksomheder.og.ansatte..Det.skal.
gøretilbuddenemereattraktive,såflerekommeri
gang..Det.kan.give.et.bedre.samspil.med.den.læring,.
derfinderstedpåarbejdspladsen.
Voksenundervisning i læsning, skrivning og reg-ning skal være mere fleksibel og praksisnær:.Mulighederne.for.at.kombinere.erhvervsrettede.og.
almeneforløbskalforbedres.Derskalfxværebed-
re.muligheder.for.at.tage.voksenundervisning.i.læs-
ning.og.skrivning.sammen.med.en.arbejdsmarkeds-
uddannelse.Timetalletskalværemerefleksibeltog
i.højere.grad.tilpasset.den.enkeltes.behov.
Bedre tilbud til tosprogede:.De.eksisterende.tilbud.
til.tosprogede,.der.har.været.i.landet.gennem.læn-
gere.tid,.skal.videreudvikles.og.styrkes..Der.skal.ud-
vikles.supplerende.tilbud.i.arbejdsmarkedsdansk.i.
danskuddannelsessystemet.og.målrettede.tilbud.i.
almen.voksenuddannelse.og.arbejdsmarkedsud-
dannelser..Samtidigt.skal.det.sikres,.at.tosprogede.
med.utilstrækkelige.danskkundskaber.henvises.til.
de.rette.tilbud,.og.at.de.nyankomne.udlændinge.får.
de.nødvendige.danskkundskaber.i.løbet.af.den.tre-
årige.introduktionsperiode..
Mere fleksible arbejdsmarkedsuddannelser:.Der.
skalskabesmulighedforatsikreenmerefleksibel
gennemførsel.af.arbejdsmarkedsuddannelserne..
Afklaring af barrierer for deltagelse i grundlæg-gende voksenuddannelse:.For.at.styrke.de.ufag-
lærtes.muligheder.for.at.opnå.en.erhvervsuddan-
nelse.skal.der.gennemføres.en.undersøgelse.af,.
hvilke.barrierer.der.er.i.dag.for.at.bruge.en.grund-
læggende.voksenuddannelse..
Flere og bedre tilbud på videregående niveau:.Der.skal.udvikles.nye.videregående.voksenuddan-
nelserpåområder,hvorderikkeidagfindestilbud
med.udgangspunkt.i.arbejdsmarkedets.behov..Det.
kan.understøtte.et.kompetenceløft.for.især.faglær-
te..Universiteterne.skal.i.udviklingskontrakterne.op-
stille.mål.for.udbud.af.korte.forskningsbaserede.og.
brugerfinansieredekurser,somermålrettetarbejds-
markedets.behov.
13.3 Bedre styring og finansiering skal understøtte en styrket indsats
.
Detervigtigt,atstyringogfinansieringafvoksen-og
efteruddannelserne.er.indrettet,.så.den.understøtter.en.
styrket.indsats..På.de.erhvervsrettede.voksen-.og.ef-
teruddannelser–arbejdsmarkedsuddannelser,enkelt-
fagpåerhvervsuddannelsernemv.–indebærerdesty-
ringsmæssige.vilkår,.at.aktiviteten.ikke.frit.kan.tilpasse.
sig.stigninger.i.efterspørgslen..En.omlægning,.der.mu-
liggør.større.aktivitet,.skal.omfatte.en.mere.smidig.sty-
ringogfinansieringafgodtgørelsenpådeterhvervsret-
tede.område,.differentieret.deltagerbetaling.og.takst-
fastsættelse..Særlige.opsparingsordninger.kan.skabe.
grundlag.for.øget.aktivitet.og.samtidig.øge.motivatio-
nen.blandt.lønmodtagere.og.arbejdsgivere.
Ny model for godtgørelsen på det erhvervsret-tede område:.På.de.erhvervsrettede.voksen-.og.
efteruddannelser.indebærer.de.nuværende.sty-
ringsmæssige.vilkår,.at.aktiviteten.ikke.frit.kan.til-
passe.sig.efterspørgslen..De.styringsmæssige.vilkår.
skalgøresmerefleksiblevedatafkobledeoffent-
lige.udgifter.til.godtgørelse.på.det.erhvervsrettede.
område.fra.aktiviteten..Det.beløb,.som.i.øjeblikket.
finansieresafarbejdsgivernegennemAER-ordnin-
gen,vilfortsatisinhelhedindgåifinansieringenaf
godtgørelsen..Udgangspunktet.er.det.nuværende.
niveau.og.muligheder.for.godtgørelse.på.det.er-
hvervsrettede.område..Godtgørelsesudgifterne.til.
lediges.selvvalgte.uddannelse.adskilles.fra.udgif-
ternetilbeskæftigedeogfinansieresfortsatafdet
offentlige.
Fleksibel og differentieret deltagerbetaling og takstfastsættelse:Enmerefleksibelogdifferentie-
ret.deltagerbetaling.og.takstfastsættelse.skal.mulig-
gøreenmerefleksibeltilpasningtilogopfyldelseaf
behovene.på.arbejdsmarkedet..
Bedre rammevilkår for uddannelsesinstitutio-nerne:.Rammevilkårene.for.institutionerne.skal.i.hø-
jere.grad.sikre,.at.institutionerne.prioriterer.at.ud-
byde.voksen-.og.efteruddannelse.
Særlige opsparingsordninger til voksen- og ef-teruddannelse:.Etablering.af.opsparingsordninger.
kan.skabe.grundlag.for.en.øget.aktivitet.og.samti-
dig.øge.motivation.og.opmærksomhed.blandt.løn-
modtagere.og.virksomheder.
124
125kapitel 13 • alle skal uddanne sig hele liVet
REGERINGEN MARTS 2006
Udkast t i l brug for Globaliseringsrådets møde den 21. marts 2006
FREMGANG, FORNYELSE OG TRYGHED
Strategi for Danmark i den globale økonomi
14. Partnerskaber skal understøtte globaliseringsstrategien
Regeringens.globaliseringsstrategi.indebærer.store.
ændringer.af.uddannelses-.og.forskningssystemet.og.
styrkede.rammer.for.vækst.og.fornyelse.overalt.i.sam-
fundet..
Regeringens.strategi.sætter.klare.mål.og.indeholder.en.
lang.række.konkrete.tiltag.til.at.nå.disse.mål..Realise-
ringen.af.strategien.er.imidlertid.en.opgave,.som.invol-
verer.hele.Danmark..Fornyelsen.skal.forankres.i.ud-
dannelsesinstitutioner,.i.virksomheder.og.i.myndighe-
der.overalt.i.landet..Det.er.her,.man.har.udfordringerne.
tæt.inde.på.livet..Og.det.er.her,.forandringerne.skal.
gennemføres.i.praksis..
I.Danmark.har.vi.en.lang.tradition.for,.at.forandringer.i.
samfundet.sker.i.åben.dialog.og.samarbejde.med.be-
rørteborgereoggrupper.Detomfatterfxkommuner,
regioner,.arbejdsmarkedets.parter,.forsknings-.og.ud-
dannelsesinstitutioner.og.erhvervslivet..Det.styrker.for-
12�
12�
regeringens mål For understøttelse
aF globaliseringsstrategien
• Alle–nationalesomregionaleoglokaleaktø-
rer–skalengageresigiogpåtagesiget
medansvar.for,.at.globaliseringsstrategien.
forankres.bredt.i.det.danske.samfund.
strategi For at partnerskaber
skal understøtte globaliserings-
strategien
1.. Bedre.koordinering.skal.styrke.den.regionale.
indsats.for.vækst.og.erhvervsudvikling..
2.. Forpligtende.partnerskaber.skal.understøtte.
globaliseringsstrategien...
12�
ankringen.af.de.politiske.beslutninger,.og.det.styrker.
gennemførelsen.lokalt.og.regionalt..
Kommunalreformen.giver.nye.og.bedre.rammer.for.et.
partnerskab.mellem.regioner,.kommuner,.lokale.virk-
somheder.og.videninstitutioner..De.nye,.større.og.
stærkere.kommuner.skaber.gode.rammer.for.at.bo.og.
arbejde.i.alle.dele.af.landet..Og.med.de.nye.regionale.
vækstfora.er.der.skabt.rammer.for.en.stærkere.og.
bedre.koordineret.indsats.regionalt...
Der.er.dog.også.svagheder..EU’s.strukturfondsmidler.
erenvæsentligkildetilfinansieringenaferhvervsud-
viklingsaktiviteter.i.regioner.og.kommuner..Hidtil.er.ho-
vedparten.af.midlerne.blevet.fordelt.på.en.måde,.der.
ikke.i.tilstrækkelig.grad.belønner.høj.kvalitet.eller.sikrer.
sammenhæng.mellem.den.lokale,.regionale.og.natio-
nale.indsats.
Der.skal.derfor.være.mere.konkurrence.om.en.del.af.
EU-midlerne,.så.en.større.andel.går.til.de.bedste.og.
mest.perspektivrige.initiativer..Og.der.skal.indgås.part-
nerskabsaftaler.om.regional.erhvervsudvikling,.så.der.
sikres.en.bedre.sammenhæng.mellem.de.forskellige.
aktørers.indsatser.
Samtidig.er.der.behov.for.en.bred.forankring.af.strate-
gien..Det.kan.bl.a..ske.gennem.partnerskaber.med.
virksomheder.og.organisationer,.der.kan.bidrage.til.at.
omsætte.strategien.til.konkrete.handlinger...
Regeringen.og.medlemmerne.af.Globaliseringsrådet.
har.derfor.indgået.en.rammeaftale.om.forpligtende.
partnerskaber..Partnerskaberne.skal.omfatte.konkrete.
aftaler.om,.hvordan.erhvervsliv.og.organisationer.kan.
og.vil.deltage.i.samarbejdsprojekter.og.initiativer.i.for-
bindelsemedglobaliseringsstrategien.Detkanfxved-
røre.praktikophold.i.virksomheder,.udvikling.af.under-
visningsprojekter,.spil.og.konkurrencer.med.fokus.på.
virksomheder.og.iværksætteri,.udstationering.af.un-
dervisere,.inddragelse.af.gæstelærere.og.bidrag.til.ud-
dannelsesvejledningen.af.studerende.
kapitel 14 • partnerskaber skal understøtte globaliseringsstrategien
14.1 Bedre koordinering skal styrke den regionale indsats for vækst og erhvervsudvikling
EU’sstrukturfondsmidlererenvæsentligkildetilfinan-
sieringen.af.erhvervsudviklingsaktiviteter.i.regioner.og.
kommuner..Hidtil.er.hovedparten.af.midlerne.blevet.
fordelt.til.amterne.efter.en.fast.fordelingsnøgle,.uden.at.
der.i.tilstrækkelig.grad.er.stillet.krav.til.koordinering,.
sammenhæng.og.dokumentation.for.indsatsen..Det.
har.betydet,.at.der.ikke.altid.er.skabt.sammenhæng.
mellem.den.lokale,.regionale.og.nationale.indsats,.og.
at.effekten.tilsvarende.ikke.altid.har.været.god.nok..
Der.er.derfor.behov.for.i.højere.grad.at.målrette.de.re-
gionale.EU-midler.mod.udvikling.af.de.lokale.og.regio-
nale.rammer.for.vækst..Der.skal.desuden.indgås.part-
nerskabsaftaler.mellem.de.regionale.vækstfora.og.sta-
ten.om.konkrete.mål.for.den.regionale.indsats.for.
erhvervsudvikling.og.vækst..
Målretning af de regionale EU-midler:.EU’s.regio-
nale.strukturfondsmidler.skal.fremover.i.højere.grad.
målrettes.mod.lokal.og.regional.vækst.og.erhvervs-
udviklinggennemuddannelse,flerevækstiværk-
sættere.samt.styrket.innovation.og.videnspredning..
Der.skal.være.øget.konkurrence.om.en.del.af.mid-
lerne,.så.en.større.andel.går.til.de.bedste.og.mest.
perspektivrige.initiativer..Det.vil.styrke.effekten.og.
skabe.større.sammenhæng.mellem.de.nationale,.
regionale.og.lokale.indsatser.for.erhvervsudvikling..
Partnerskabsaftaler om regional erhvervsudvik-ling:.Der.skal.indgås.partnerskabsaftaler.mellem.de.
regionale.vækstfora.og.staten..Aftalerne.skal.inde-
holde.konkrete.mål.for.den.regionale.erhvervsud-
viklingsindsats.Detkandrejesigommålforfxkva-
liteten.af.iværksætterhuse.og.mål.for.regionens,.
kommunernes.og.det.lokale.erhvervslivs.arbejde.
med.videnspredning..Der.skal.årligt.gennemføres.
en.sammenligning.af.kvaliteten.af.de.lokale.og.re-
gionale.vækstvilkår.på.tværs.af.landet..
12�
12�kapitel 14 • partnerskaber skal understøtte globaliseringsstrategien 12�
REGERINGEN MARTS 2006
Udkast t i l brug for Globaliseringsrådets møde den 21. marts 2006
FREMGANG, FORNYELSE OG TRYGHEDStrategi for Danmark i den globale økonomi
14.2 Forpligtende partnerskaber skal understøtte globaliseringsstrategien
Partnerskaber.mellem.relevante.aktører.skal.bidrage.til,.
at.globaliseringsstrategien.føres.ud.i.livet..Det.er.vig-
tigt,atalle–bådedetoffentlige,organisationerne,er-
hvervslivet,denenkelteborgerogmedarbejder–bi-
drager.aktivt,.så.indsatsen.forankres.bredt..Partner-
skabsaftaler.skal.lægge.rammerne.for.konkrete.
samarbejder..Der.er.allerede.i.dag.eksempler.på.part-
nerskaber..Selvstændighedsfonden,.der.investerer.i.
konkrete.projekter.til.at.fremme.iværksætteri.og.entre-
preneurskabgennemuddannelsessystemet,harfx
medvirkettil,atstadigflereungefårkompetencertilat
omsætte.idéer.til.forretning..Og.via.højteknologiske.
netværk.og.regionale.vækstmiljøer.er.der.skabt.en.
række.partnerskaber.inden.for.forskning.og.innovation.
Mendererbehovforlangtflereafdentypepartner-
skaber,.når.globaliseringsstrategien.skal.omsættes.til.
konkretehandlinger.Detkanfxdrejesigomkonkrete
samarbejdsprojekter.inden.for.uddannelse,.forskning,.
innovation.og.iværksætteri.
Forpligtende partnerskaber:.Regeringen.og.
medlemmerne.af.Globaliseringsrådet.har.ind-
gået.en.rammeaftale.om.forpligtende.partner-
skaber..Partnerskaberne.skal.omfatte.konkrete.
aftaler.om,.hvordan.erhvervsliv.og.organisatio-
ner.kan.og.vil.deltage.i.samarbejdsprojekter.og.
initiativer.i.forbindelse.med.globaliseringsstrate-
gien.Detkanfxdrejesigompraktikopholdi
virksomheder,.undervisning.i.naturvidenskab,.
udvikling.af.undervisningsprojekter,.spil.og.kon-
kurrencer.med.fokus.på.virksomheder.og.iværk-
sætteri,.udstationering.af.undervisere,.inddra-
gelse.af.gæstelærere.og.bidrag.til.uddannelses-
vejledningen.af.studerende..
130
Rådets medlemmer er fra venstre øverste række:
Hans Jensen, Hans Skov Christensen, Peter Gæmelke,
Eva Hofman-Bang, Thor Pedersen, Bodil Nyboe
Andersen, Poul Erik Pedersen, Bertel Haarder, Anders
Knutsen, Jørgen Bardenfleth, Jørgen Mads Clausen,
Ole Jensen, Thorkild E. Jensen og Niels Nygaard. Fra
venstre nederste række: Niels Egelund, Birgit W.
Nørgaard, Bente Sorgenfrey, Poul Ulsøe, Bendt
Bendtsen, Anders Fogh Rasmussen, Linda Nielsen,
Helge Sander og Jørgen Vorsholt.
Nina Smith, Sine Sunesen og Lars Rebien Sørensen var
ikke til stede, da billedet blev taget.
131
Bilag: Globaliseringsrådets møder
Dette bilag giver en oversigt over Globaliseringsrådets medlemmer, Globaliseringsrådets møder, oplæg på møderne, deltagere på møderne og
materiale til møderne.
Indholdsfortegnelse:
1. GlobaliserinGsrådets medlemmer ............................................................................................................................................................... 128
2. Kommissorium ...................................................................................................................................................................................................... 130
3. udfordrinGsmøder i foråret 2005 ................................................................................................................................................................. 132
Indledende møde 12. april 2005 ...................................................................................................................................................................... 132
Udfordringsmøde 1: Hvilke udfordringer står Danmark over for i globaliseringen? 25.-26. april 2005 ........................................................... 132
Udfordringsmøde 2: Globaliseringen og udfordringerne 26.-27. maj 2005 ..................................................................................................... 132
Udfordringsmøde 3: Globaliseringen og udfordringerne 7. juni 2005 ............................................................................................................. 133
4. temamøder i efteråret oG vinteren 2005-2006........................................................................................................................................... 134
Verdens bedste folkeskole 18.-19. august 2005 .............................................................................................................................................. 134
Erhvervsuddannelser i verdensklasse 25.-26. august 2005 ............................................................................................................................ 136
Videregående uddannelser i verdensklasse 10.-11. november 2005 .............................................................................................................. 138
Uddannelse: Internationalisering og prioritering 1.-2. december 2005 ........................................................................................................... 140
Forskning: Mere konkurrence og bedre kvalitet 8.-9. december 2005 ............................................................................................................ 142
Mere privat forskning og effektiv videnspredning 5.-6. januar 2006 ............................................................................................................... 144
Flere vækstiværksættere 19.-20. januar 2006 ................................................................................................................................................. 146
Konkurrencekraft og innovation 2.-3. februar 2006 ......................................................................................................................................... 148
Udfordringerne for sammenhængskraften i en globaliseret verden 23.-24. februar 2006 .............................................................................. 150
5. møde om udKast til reGerinGens strateGi ”fremGanG, fornyelse oG tryGhed” ............................................................................. 152
6. yderliGere materiale til møderne ................................................................................................................................................................ 154
7. samlet deltaGerliste ........................................................................................................................................................................................ 156
Oplægsholdere ................................................................................................................................................................................................ 156
Inviterede organisationer.................................................................................................................................................................................. 158
Øvrige inviterede .............................................................................................................................................................................................. 160
1. Globaliseringsrådets medlemmer
Rådet blev nedsat i april 2005 til at rådgive regeringen om en strategi for Danmark i den globale økonomi. Rådet har været bredt sammensat af medlemmer fra bl.a.
fagforeninger, erhvervslivets organisationer, virksomheder samt uddannelses- og forskningsinstitutioner.
Tidl. nationalbank-
direktør
Bodil Nyboe Andersen
Adm. direktør
Jørgen BardenflethMicrosoft Danmark
Adm. direktør
Hans Skov ChristensenDansk Industri (DI)
Adm. direktør
Jørgen Mads ClausenDanfoss
Professor
Niels EgelundDanmarks Pædagogiske
Universitet
Præsident
Peter GæmelkeLandbrugsraadet
Direktør
Eva Hofman-BangHandelsskolen Ishøj
og Taastrup
Formand
Hans JensenLandsorganisationen
i Danmark (LO)
Direktør
Ole JensenNanoNord A/S
Formand
Thorkild E. JensenCO-industri
Bestyrelsesformand
Anders KnutsenDanisco A/S
Professor
Linda NielsenKøbenhavns Universitet
132
Formand
Niels NygaardHTSi
Adm. direktør
Birgit W. NørgaardCarl Bro Gruppen
Formand
Poul Erik PedersenDansk Handel & Service
(DH&S)
Professor
Nina SmithHandelshøjskolen
i Århus
Formand
Bente Sorgenfrey Funktionærernes og
Tjenestemændenes
Fællesråd (FTF)
Formand
Sine SunesenAkademikernes Central-
organisation (AC)
Adm. direktør
Lars Rebien SørensenNovo Nordisk A/S
Formand
Poul UlsøeHåndværksrådet
Formand
Jørgen VorsholtDansk Arbejdsgiverfor-
ening (DA)
Statsminister
Anders Fogh Rasmussen
(formand)
Økonomi- og
erhvervsminister
Bendt Bendtsen (næstformand)
Finansminister
Thor Pedersen
Undervisningsminister
Bertel Haarder
Minister for videnskab,
teknologi og udvikling
Helge Sander
133
134
2. Kommissorium
danmarK i den Globale øKonomi
Regeringen nedsætter et ministerudvalg om Danmark i
den globale økonomi, som om et år skal offentliggøre
en vision og strategi for at udvikle Danmark til et
førende vækst-, viden- og iværksættersamfund.
Regeringen vil samtidig nedsætte et bredt sammensat
globaliseringsråd, som skal rådgive ministerudvalget
om en samlet strategi for at udvikle Danmark til et
førende vækst-, viden- og iværksættersamfund. Rådet
vil have deltagelse af bl.a. repræsentanter fra fagfor-
eninger og erhvervslivets organisationer og personer
fra uddannelses- og forskningsverdenen.
Statsministeren er formand for rådet og økonomi- og
erhvervsministeren er næstformand.
danmarK i den Globale øKonomi
Det danske samfund og den enkelte borger skal rustes
bedre til at klare de udfordringer, som møder os fra en
stadig mere globaliseret verden. Varer, teknologi,
investeringer og arbejdspladser flytter sig hurtigere
over landegrænserne.
En ny arbejdsdeling mellem landene skaber vækst i
den globale økonomi, men indebærer også risici.
Lande, som ikke er rustet til den internationale konkur-
rence, vil falde bagud i velstandsudviklingen. Og i de
enkelte lande vil forskellige grupper af virksomheder
og medarbejdere ikke være rustet ens til at møde de
nye udfordringer og udnytte de nye muligheder.
Danmark skal placere sig blandt de bedste i den
globale økonomi. Målet er, at vi kan øge vores velstand
og fortsat være et samfund uden store sociale og
økonomiske skel.
Det stiller krav til det danske samfund og til den
enkelte dansker.
Vores velstand afhænger i stigende grad af vores evne
til at konkurrere på ny viden og nye idéer, som anven-
des til produktion og nye arbejdspladser med en høj
værditilvækst. Det stiller krav om bedre uddannelse og
forskning. Om et dynamisk samfund, hvor ny viden og
nye idéer ved godt købmandskab og gode erhvervsvil-
kår udnyttes kommercielt og skaber nye arbejdsplad-
ser. Og om omstillinger og nye måder at organisere
arbejdet på, som involverer medarbejderne.
Vi skal samtidigt skabe gode job til alle, så vi ikke får et
dansk samfund i to dele: En elite, der kan klare det
hele, og en restgruppe, der hele tiden er udsat for stor
ledighedsrisiko og sociale problemer. Vi skal derfor
have et generelt løft i uddannelse og kompetencer, så
vi ikke får et arbejdsmarked i to hastigheder.
Disse udfordringer kræver vilje til fornyelse. Vi skal
omprioritere, omstille os og ændre på utidssvarende
strukturer og systemer.
Det er en fornyelses- og omstillingsproces, som
forudsætter aktiv medvirken fra det offentlige, vore
virksomheder, den enkelte borger og medarbejder og
fra organisationerne. Der er derfor behov for, at hele
samfundet får kendskab til og forståelse for de
udfordringer, vi står overfor, og for de måder, vi kan
ruste os på for at håndtere dem.
ministerudvalG om danmarK
i den Globale øKonomi
For at gøre Danmark til et førende vækst-, viden- og
iværksættersamfund vil regeringen udarbejde en
ambitiøs samlet vision og strategi for det danske
samfund, jf. regeringsgrundlaget ”Nye mål” (februar
2005).
Strategien skal sikre, at Danmark kan nå klare mål:
• Danmark som førende vidensamfund
• Danmark som førende iværksættersamfund
• Uddannelser i verdensklasse
• Danmark som verdens mest konkurrencedygtige
samfund.
135
Regeringen nedsætter et ministerudvalg om Danmark i
den globale økonomi, som om et år skal offentliggøre
en vision og strategi med konkrete initiativer til at nå
disse mål.
Ministerudvalget består af statsministeren (formand),
økonomi- og erhvervsministeren, finansministeren,
undervisningsministeren og ministeren for videnskab,
teknologi og udvikling. Andre ministre deltager på ad
hoc basis.
Visionen skal sætte nye mål for det danske samfund.
Visionen skal være konkret, realistisk, fokuseret og
kommunikerbar. De nye mål skal være præcise og
kunne gøres op.
Strategien skal på baggrund af visionens mål opstille
delmål og indeholde konkrete forslag til, hvordan
målene kan nås.
Ministerudvalgets forslag skal være så konkrete, at de
umiddelbart kan danne grundlag for politiske beslutnin-
ger, som efterfølgende kan udmøntes i lovforslag eller
konkrete initiativer. Ministerudvalget skal i tilknytning
hertil komme med forslag til prioritering af de 10 mia.
kr., som regeringen vil afsætte frem til 2010 til styrket
uddannelse, forskning, innovation og iværksætteri, og
med forslag til omprioriteringer, som kan styrke den
samlede indsats.
I det nye regeringsgrundlag er angivet nye mål og
initiativer inden for indsatsområderne. Disse mål og
initiativer lægges til grund for udarbejdelsen af visionen
og strategien, idet dog enkelte af initiativerne efter en
konkret regeringsbeslutning herom kan udmøntes
inden strategien er færdig.
I juni 2005 skal præsenteres en kort pjece, som belyser
udfordringens karakter, Danmarks styrker og svaghe-
der og generel belysning af behovet for nye initiativer
og omprioriteringer på indsatsområderne.
Regeringen har nedsat Tænketanken om fremtidens
vækst, som fremlægger sit arbejde i foråret 2005.
Tænketankens arbejde vil bl.a. indgå i udarbejdelsen af
strategien for Danmark i den globale økonomi.
GlobaliserinGsrådet
Regeringen vil i tilknytning til ministerudvalget nedsæt-
te et bredt sammensat globaliseringsråd med delta-
gelse af bl.a. repræsentanter fra fagforeninger og
erhvervslivets organisationer og personer fra uddannel-
ses- og forskningsverdenen.
Globaliseringsrådet skal – bl.a. med udgangspunkt i
analyser, oplæg og anbefalinger fra eksperter og andre
særligt sagkyndige fra Danmark og fra udlandet, samt
oplæg fra ministerudvalget – drøfte og rådgive mini-
sterudvalget om,
• hvordan Danmark og danskerne bedst kan rustes
til at udnytte de nye muligheder og klare sig godt i
den globale økonomi,
• hvordan kendskab til og forståelse for de udfordrin-
ger, som den globale økonomi stiller Danmark
overfor, kan udbredes i det danske samfund med
henblik på aktiv medvirken fra den enkelte og fra
alle dele af samfundet,
• hvordan målene for Danmark som et førende
vækst-, viden- og iværksættersamfund konkret kan
realiseres med bred opbakning i det danske
samfund.
Statsministeren er formand for rådet. Økonomi- og
erhvervsministeren er næstformand. De øvrige med-
lemmer af ministerudvalget om Danmark i den globale
økonomi er også medlem af Globaliseringsrådet:
Finansministeren, undervisningsministeren og ministe-
ren for videnskab, teknologi og udvikling.
seKretariat
Der nedsættes et fælles sekretariat for ministerudvalget
om Danmark i den globale økonomi og Globaliserings-
rådet. Sekretariatet vil bestå af medarbejdere fra hvert
af de fem ministerier: Statsministeriet, Økonomi- og
Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Undervisnings-
ministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og
Udvikling.
5. april 2005
3. Udfordringsmøder i foråret 2005
materiale til mødet:
• Regeringens kommissorium om Danmark i den globale
økonomi (5. april 2005)
• Regeringsgrundlaget ”Nye mål”
På mødet holdt rådets medlemmer oPlæG om:
• Hvad er globalisering?
• Uddannelser
• Iværksætteri
• Forskning og innovation
• Danmark som konkurrencedygtigt samfund
oPlæG:
• ”Challenges in the Global Economy” ved forsknings-
kommissær Janez Potocnik, Europa-Kommissionen
materiale til mødet:
• Danmark i den globale økonomi
• Hovedtræk af globaliseringen for Danmark
• Globalisering og det danske arbejdsmarked
• Velstand, vækst og produktivitet
• Velstandsudviklingen i Danmark og Finland
• Danmarks placering i internationale målinger for konkurrence-
dygtighed
• Danske unges alder ved afslutning af uddannelse
Læs materialet på www.globalisering.dk.
indledende møde 12. april 2005
udfordrinGsmøde 1: hvilKe udfor-drinGer står danmarK over for i GlobaliserinGen? 25.-26. april 2005
udfordrinGsmøde 2: GlobaliserinGen oG udfordrinGerne 26.-27. maj 2005
136
oPlæG:
”Globalization” ved professor Jagdish N. Bhagwati, Columbia
University, USA
materiale til mødet:
• Udkast til arbejdsplan
• Udkast til regeringens debatpjece ”Danmark og globaliseringen
– debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark”.
• Artikel: ”USA er bange for den brune fare” af Bjarke Møller,
Dagbladet Information (interview med Jagdish N. Bhagwati)
udfordrinGsmøde 3: GlobaliserinGen oG udfordrinGerne 7. juni 2005
137
4. Temamøder i efteråret og vinteren 2005-2006
oPlæG:
• ”Strength and Weakness of the Danish Folkeskole” ved Peter
Mortimore, professor, tidligere ved University of London
• ”Er ansvaret for folkeskolen klart?” ved Christian Thune, direktør
for Danmarks Evalueringsinstitut
• ”Alle elever skal udfordres – hvorfor sker det ikke?” ved Ole Kyed,
cand. pæd. psych., Lyngby-Taarbæk Kommune
• ”Læreruddannelsen: Hvordan skal læreren rustes til de øgede
krav?” ved Jens Rasmussen, professor på Danmarks Pædagogi-
ske Universitet
• ”Hvordan kan evalueringer styrke elevens faglige udvikling i
folkeskolen?” ved Christian Thune, direktør for Danmarks
Evalueringsinstitut
• ”Perspektiver og barrierer for ledelse i folkeskolen” ved Henning
Grønborg, skoleinspektør ved Bakkeskolen, Esbjerg
Læs resumé af oplæggene på www.globalisering.dk.
aftenoPlæG:
• ”Læringsforløb i forbindelse med indskoling” ved Niels Egelund,
professor på Danmarks Pædagogiske Universitet
materiale til mødet:
• Regeringens debatoplæg: ”Verdens bedste folkeskole – vision og
strategi”
Læs debatoplægget på www.globalisering.dk.
Faktabilag:• Folkeskolelovens formålsparagraf
• Ansvar og ledelse i folkeskolen
• Kvalitet og evaluering i folkeskolen
• Folkeskolens resultater
• Skolestart
• Læreruddannelsen
Læs faktabilagene på www.globalisering.dk.
verdens bedste folKesKole 18.-19. august 2005
138
Oplæg fra organisationerne:• BUPL, Forbundet for pædagoger og klubfolk: ”Hvordan kan
daginstitutioner, skolefritidsordninger og klubber indgå i det
samlede læringsforløb?”
• Børne- og Kulturchefforeningen: ”Folkeskolens rolle i globaliserin-
gen” og ”Uddannelse til alle unge”
• CVU-Rektorkollegiet: ”Globaliseringsrådet har læreruddannelsen
til debat på mødet den 18.-19. august”
• Danmarks Lærerforening: ”Til Globaliseringsrådet – fra Danmarks
Lærerforening”
• Danmarks Skolelederforening: ”Oplæg fra Danmarks Skoleleder-
forening til Globaliseringsrådsmøde om ”Verdens bedste folke-
skole” den 18. august 2005”
• Danske Skoleelever: ”Globaliseringens udfordringer i den natio-
nale folkeskole – Et oplæg fra Danske Skoleelever”
• Foreningen af Skoleledere ved de tekniske skoler: ”Møde i
Globaliseringsrådet den 18. og 19. august 2005 om folkeskolen”
• Handelsskolernes Forstander- og Inspektørforening: ”Notat til
Globaliseringsrådets møde den 18. august om folkeskolen – HFI’s
(handelsskolernes) syn på folkeskolens udfordringer”
• KL: ”KL’s syn på folkeskolens udfordringer”
• Lederforeningen i Danmarks Lærerforening: ”Lederforeningens
kortfattede bemærkninger til de 6 centrale spørgsmål – med
særlig vægt på spørgsmål 3 om ledelsesforholdet i skolen”
• Lærerseminariernes Rektorforsamling: ”Verdens bedste folke-
skole kræver verdens bedste læreruddannelse!”
• Skole og Samfund: ”Skole og Samfunds oplæg til drøftelse af
folkeskolens fremtid i en globaliseret verden”
Læs organisationernes oplæg på www.globalisering.dk.
deltaGere:
Globaliseringsrådet
Andre ministre: Minister for flygtninge, indvandrere og integration
Rikke Hvilshøj og minister for familie- og forbrugeranliggender Lars
Barfoed.
Oplægsholdere: Peter Mortimore, Henning Grønborg, Ole Kyed,
Jens Rasmussen og Christian Thune.
Inviterede organisationer: BUPL – Forbundet for pædagoger og
klubfolk, Børne- og Kulturchefforeningen, CVU-Rektorkollegiet,
Danmarks Lærerforening, Danmarks Skolelederforening, Danske
Skoleelever, Foreningen af Skoleledere ved de tekniske skoler,
Gymnasieskolernes Rektorforening, Handelsskolernes Forstander- og
Inspektørforening, KL, Lederforeningen i Danmarks Lærerforening,
Lærerseminariernes Rektorforsamling samt Skole og Samfund.
139
oPlæG:
• ”Hvad er de stærke og svage sider ved de danske erhvervsud-
dannelser?” ved Ole Briseid, næstformand i UNESCO
• ”Hvordan sikrer vi, at flere unge får en erhvervsuddannelse med
kvalitet og attraktivitet i behold?” ved Annette E. Lauridsen,
uddannelseschef ved Aarhus tekniske Skole
• ”Hvordan sikres det nødvendige antal og de rigtige praktikplad-
ser?” ved Inge Mærkedahl, direktør og formand for Rådet for de
Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser
• ”Hvilke kompetencekrav stilles fremtidens faglærte overfor – og
kan de nuværende erhvervsuddannelser honorere disse krav?”
ved Hanne Shapiro, centerchef ved Teknologisk Institut
Læs resumé af oplæggene på www.globalisering.dk.
materiale til mødet:
• Regeringens debatoplæg ”Erhvervsuddannelser i verdensklasse”
Læs debatoplægget på www.globalisering.dk.
Faktabilag:• Brancheforskydninger og nye strukturer
• Frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser
• Internationalisering af erhvervsuddannelserne
• Ledere og lærere
• Struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddan-
nelser i Norge, Sverige og Finland
• Udvikling i praktikpladser på erhvervsuddannelserne
• Praktiske indgange til erhvervsuddannelserne
• Produktionsskoler
• Restgruppen
• Formål, struktur og indhold i de erhvervsrettede ungdomsuddan-
nelser
• Styringssystemer i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser
• De erhvervsrettede ungdomsuddannelser i tal
• Vejledning og brobygning i overgangen mellem grundskole og
ungdomsuddannelser
Læs faktabilagene på www.globalisering.dk.
erhvervsuddannelser i verdensKlasse 25.-26. august 2005
140
Oplæg fra organisationerne:• Amtsrådsforeningen: ”Bidrag til regeringens Globaliseringsråd om
erhvervsuddannelser”
• Dansk Byggeri: ”Byggeerhvervets uddannelser skal styrkes”
• Danske Produktionshøjskolers Lærerforening: ”Et inkluderende
uddannelsessystem” (fælles oplæg med Forstanderkredsen for
produktionsskoler/produktionshøjskoler)
• Dansk Teknisk Lærerforbund: ”Globaliseringsrådets møde den
25.08.05 om erhvervsuddannelser”
• Erhvervsskolernes Elev-Organisation: ”Oplæg fra erhvervsskoler-
nes elevorganisation”
• Foreningen af Skoleledere ved de tekniske skoler: ”Oplæg fra
Foreningen af Skoleledere ved de tekniske skoler til Globalise-
ringsrådets drøftelse af erhvervsuddannelser 25. august 2005”
• Forstanderkredsen for produktionsskoler/produktionshøjskoler:
”Et inkluderende uddannelsessystem” (fælles oplæg med Danske
Produktionshøjskolers Lærerforening)
• Handelsskolernes Forstander- og Inspektørforening: ”Notat til
Globaliseringsrådets møde den 25. august om erhvervsuddannel-
serne – HFI’s (handelsskolernes) syn på erhvervsuddannelserne”
• Handelsskolernes Lærerforening: ”Handelsskolernes Lærerfor-
enings oplæg til Globaliseringsrådet vedr. det merkantile er-
hvervsuddannelsessystem til rådets møde den 25.-26. august
2005”
• KL: ”Verdens bedste erhvervsuddannelser”
• Sammenslutningen af ledere ved skolerne for de grundlæggende
social- og sundhedsuddannelser: ”Oplæg til Globaliseringsrådets
møde den 25. august om erhvervsuddannelserne – Sammenslut-
ningen af ledere ved skolerne for de grundlæggende social- og
sundhedsuddannelsers syn på erhvervsuddannelserne”
Læs organisationernes oplæg på www.globalisering.dk.
deltaGere:
Globaliseringsrådet
Andre ministre: Beskæftigelsesminister Claus Hjorth Frederiksen og
minister for flygtninge, indvandrere og integration Rikke Hvilshøj.
Oplægsholdere: Ole Briseid, Annette E. Lauridsen, Inge Mærkedahl
og Hanne Shapiro.
Inviterede organisationer: Amtsrådsforeningen, Dansk Byggeri,
Danske Produktionshøjskolers Lærerforening, Dansk Teknisk Lærer-
forbund, Erhvervsskolernes Elev-Organisation, Foreningen af Skolele-
dere ved de tekniske skoler, Forstanderkredsen for produktionssko-
ler/produktionshøjskoler, Gymnasieskolernes Rektorforening,
Handelsskolernes Forstander- og Inspektørforening, Handelsskoler-
nes Lærerforening, KL, Landssammenslutningen af Handelsskoleele-
ver, Sammenslutningen af ledere ved skolerne for de grundlæggende
social- og sundhedsuddannelser og Tekniq Installatørernes organisa-
tion.
141
oPlæG:
• ”Styrker og svagheder i de danske videregående uddannelser”
ved Tony Clark, tidl. direktør for videregående uddannelse i det
britiske undervisningsministerium
• ”De mellemlange videregående uddannelsers relevans for
arbejdsmarkedet – får vi dækket de nye behov” ved Frans van
Kalmthout, vice-rektor for Avans Hogeschool i Nederlandene
• ”Hvordan sikrer vi, at vi har de rigtige korte videregående uddan-
nelser?” ved Kjeld Møller Pedersen, professor ved Syddansk
Universitet
• ”Universitetsuddannelsernes relevans for arbejdsmarkedet” ved
dekan Søren Barlebo Rasmussen, Copenhagen Business School
• ”Kvaliteten i universiteternes uddannelser” ved Christian Thune,
direktør for Danmarks Evalueringsinstitut
Læs resumé af oplæggene på www.globalisering.dk.
aftenoPlæG:
• ”Perspektiverne for it som redskab i undervisning og læring” ved
Jørgen Bardenfleth, adm. direktør, Microsoft Danmark
materiale til mødet:
• Regeringens debatoplæg: ”Videregående uddannelser i verdens-
klasse – vision og strategi”
Læs debatoplægget på www.globalisering.dk.
Faktabilag:Universiteter
• De videregående uddannelser: Struktur og antal
• OECD’s evaluering af danske universiteter
• Studievalg – Universitetsuddannelser
• Gennemførelse og frafald på universiteternes uddannelser
• Beskæftigelse for nyuddannede fra universiteternes uddannelser
• Kvalitetsstyring af universiteternes uddannelser
• Undervisningskvalitet i universiteternes uddannelser
• Universiteternes udviklingskontrakter
• Danske universiteters rammevilkår
• Principper for sammenhængen mellem forskning og uddannelse
• Praktikordninger på Handelshøjskolen i Århus, Handelshøjskolen
i København og Syddansk Universitet
Korte og mellemlange videregående uddannelser (KVU og MVU)
• Korte videregående uddannelser i tal
• Mellemlange videregående uddannelser i tal
• Kvalitetssikring i de erhvervs- og professionsrettede videregå-
ende uddannelser
• Dokumentation mod udvikling og deling af viden (forskningstil-
knytning)
• Institutionernes struktur, antal og styring samt regional dækning
• Bestyrelser på selvejende erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner
• CVU-strukturen i andre lande: Norge, Finland, Holland og Tyskland
Generelt
• Målsætningen om, at 50 pct. skal gennemføre en videregående
uddannelse
• Den økonomiske tilskyndelse til uddannelse
• Kvinder og mænd i videregående uddannelse
Læs faktabilagene på www.globalisering.dk.
videreGående uddannelser i verdensKlasse 10.-11. november 2005
142
Oplæg fra organisationerne:• Akademiet for de tekniske videnskaber: ”Møde i Globaliseringsrå-
det 10. november 2005 om de videregående uddannelser”
• Amtsrådsforeningen: ”Videregående uddannelser i verdensklasse”
• CVU-Rektorkollegiet: ”CVU-Rektorkollegiets vision og mission for
en stærk University College-sektor i Danmark”
• Danske Studerendes Fællesråd, DSF: ”Oplæg til Globaliseringsrå-
dets møde 10.-11. november om videregående uddannelser i
verdensklasse”
• Erhvervsakademirådet: ”Fremtidens korte- og mellemlange
videregående uddannelser” (fælles oplæg med Rådet for Mellem-
lange og Videregående Uddannelser)
• Foreningen af Universitets- og Handelshøjskolestuderende:
”Oplæg til globaliseringsrådsmødet 10.-11. november vedr.
videregående uddannelser i verdensklasse”
• Foreningen af Skoleledere ved de tekniske skoler: ”Videregående
uddannelser i verdensklasse”
• Foreningen til Unge Handelsmænds Uddannelse: ”Globaliserings-
rådet – Videregående uddannelser i verdensklasse”
• Handelsskolernes Forstander- og Inspektørforening: ”Notat til
Globaliseringsrådets møde d. 10. november 2005 om videregå-
ende uddannelser i verdensklasse – HFI’s syn på de videregående
uddannelsers udfordringer”
• IDA, Ingeniørforeningen i Danmark: ”Uddannelser der skaber
vækst for samfundet!”
• KL: ”Videregående uddannelser i verdensklasse”
• Koordinationsudvalget for Forskning: ”Udfordringer for de
videregående uddannelser”
• Lærerstuderendes Landskreds: ”Oplæg til Globaliseringsrådets
møde d. 10.-11. november ’05”
• Rådet for Mellemlange Videregående Uddannelser: ”Fremtidens
korte- og mellemlange videregående uddannelser” (fælles oplæg
med Erhvervsakademirådet)
Læs organisationernes oplæg på www.globalisering.dk.
deltaGere:
Globaliseringsrådet
Andre ministre: Kulturminister Brian Mikkelsen.
Oplægsholdere: Tony Clark, Frans van Kalmthout, Kjeld Møller
Pedersen, Søren Barlebo Rasmussen og Christian Thune.
Inviterede organisationer: Amtsrådsforeningen, CVU-Rektorkolle-
giet, Danske Studerendes Fællesråd, Erhvervsakademirådet, Forenin-
gen af Universitets- og Handelshøjskolestuderende, Foreningen af
Skoleledere ved de tekniske skoler, Foreningen til Unge Handels-
mænds Uddannelse, Handelsskolernes Forstander- og Inspektørfor-
ening, Ingeniørforeningen i Danmark, KL, Koordinationsudvalget for
Forskning, Lægemiddelindustriforeningen, Lærerstuderendes Lands-
kreds, og Rådet for Mellemlange Videregående Uddannelser.
Øvrige inviterede: Jens Bigum, Kent Martinussen, Morten Hessel-
dahl, Ove Poulsen, Poul Nesgaard og Torben Greve.
143
oPlæG:
• ”Internationalisering – det globale perspektiv” ved Barry McGaw,
direktør for OECD’s uddannelsesdirektorat
• ”Skal uddannelser handles på et marked – og hvordan i Dan-
mark?” ved Lauritz B. Holm-Nielsen, rektor ved Aarhus Universitet
• ”Danske uddannelser som eksportvarer på det globale uddannel-
sesmarked” ved Jørgen Ørstrøm Møller, Visiting Senior Research
Fellow ved Institute for Southeast Asian Studies/Singapore og
adjungeret professor ved Copenhagen Business School
• ”Rekruttering til de teknisk-naturvidenskabelige uddannelser:
Danmark i et globalt perspektiv” ved Nils O. Andersen, professor
ved Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet
• ”Danske unges sene færdiggørelse af uddannelse” ved Jan Rose
Skaksen, professor ved Copenhagen Business School og vismand
Læs resumé af oplæggene på www.globalisering.dk.
aftenoPlæG:
• ”Tænketanken for fremtidens vækst” ved Anders Knutsen,
bestyrelsesformand i Danisco A/S
materiale til mødet:
• Regeringens debatoplæg: ”Uddannelse i verdensklasse – tre
tværgående temaer”
Læs debatoplægget på www.globalisering.dk.
Faktabilag:Strategi for internationalisering af uddannelserne
• International udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser –
hvem tager ud, og hvem kommer ind?
• Danske studerende på hele uddannelser i udlandet
• Udenlandske studerende på hele uddannelser i Danmark
• Tilskudsmuligheder for danske elever, studerende og lærere, som
ønsker at studere i udlandet (eller samarbejde med udenlandske
institutioner)
• Det globale marked for uddannelse
• Hvad koster det at læse på udenlandske universiteter?
• Den danske karakterskala og Karakterkommissionens anbefalinger
• Danmarks kulturaftaler
• De videregående uddannelsesinstitutioners udbud af uddannelser
og fag på engelsk
• Undervisning i fremmedsprog
De unge skal være tidligere færdige med deres uddannelse
• Danske unges tidsforbrug til uddannelse
• Statens Uddannelsesstøtte (SU)
De gymnasiale uddannelser skal forberede bedre til videregående
uddannelse
• De gymnasiale uddannelser efter reformen august 2005
• Naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen
• De gymnasiale uddannelser i tal
• Overgang fra gymnasial uddannelse til videregående uddannelse
Øvrige
• Udgifter til uddannelse og godtgørelse
Læs faktabilagene på www.globalisering.dk.
uddannelse: internationaliserinG oG PrioriterinG 1.-2. december 2005
144
Oplæg fra organisationer og enkeltpersoner:• Amtsrådsforeningen: ”Uddannelse: Internationalisering og
prioritering”
• CVU-Rektorkollegiet: ”Internationalisering af professionsbachelor-
uddannelser og CVU-sektoren”
• Danske Gymnasieelevers Sammenslutning: ”Oplæg til Globalise-
ringsrådet fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning”
• Danske Studerendes Fællesråd: ”Oplæg til Globaliseringsrådet –
møde d. 1.-2. december om internationalisering mm.”
• Erhvervsskolernes Elev-Organisation: ”Globaliseringsrådets møde
1.-2. december 2005 – Oplæg fra Erhvervsskolernes Elev-
Organisation”
• Foreningen af Skoleledere ved de tekniske skoler: ”Internationali-
sering og prioritering, notat til Globaliseringsrådets møde den 1.
december 2005”
• Foreningen af Universitets- og Handelshøjskolestuderende: ”Til
Globaliseringsrådsmødet 1.-2. december – FHS’ oplæg om
internationalisering, kortere studietider og ungdomsuddannelser-
nes rolle”
• Gymnasieskolernes Lærerforening: ”Globaliseringsrådets drøftel-
ser 1. december 2005 – Oplæg fra Gymnasieskolernes Lærerfor-
ening”
• Gymnasieskolernes Rektorforening: ”Det almene gymnasium set i
lyset af globaliseringen”
• Handelsskolernes Forstander- og Inspektørforening: ”Notat til
Globaliseringsrådets møde den 1. december 2005 om Internatio-
nalisering og prioritering – HFI’s (handelsskolernes) syn på
udfordringerne inden for temaerne: internationalisering, gymnasi-
erne og gennemførelseshastigheden på uddannelserne”
• Ingeniørforeningen i Danmark – IDA: ”Skal uddannelser være lige
eller ligeværdige? Ingeniørforeningens anbefalinger til Globalise-
ringsrådets møde den 1. og 2. december”
• Rektorkollegiet: ”Notat til Globaliseringsrådets møde d. 1.-2.
december 2005: Uddannelse: Internationalisering og prioritering”
• Bo Gregersen, studiechef på Handelshøjskolen i Århus: ”Oplæg til
Globaliseringsrådets møde vedrørende Uddannelse: Internationa-
lisering og prioritering”
Læs organisationernes og enkeltpersonernes oplæg på
www.globalisering.dk.
deltaGere:
Globaliseringsrådet
Oplægsholdere: Barry McGaw, Lauritz B. Holm-Nielsen, Jørgen
Ørstrøm Møller, Nils O. Andersen og Jan Rose Skaksen.
Inviterede organisationer: Amtsrådsforeningen, CVU-Rektorkolle-
giet, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Studerendes
Fællesråd, Erhvervsskolernes Elev-Organisation, Foreningen af
Skoleledere ved de tekniske skoler, Foreningen af Universitets- og
Handelshøjskolestuderende, Gymnasieskolernes Lærerforening,
Gymnasieskolernes Rektorforening, Handelsskolernes Forstander- og
Inspektørforening, Ingeniørforeningen i Danmark, Landssammenslut-
ningen af Handelsskoleelever og Rektorkollegiet.
Øvrige inviterede: Bo Gregersen, Hans Siggaard Jensen, Jens
Bigum, Jørn Olsen, Katherine Richardson Christensen, Kent Marti-
nussen og Ove Poulsen.
145
oPlæG:
• “How to balance quality and societal needs in R&D in a globalized
world” ved Helga Nowotny, professor dr., Vice-Chair and Foun-
ding Member of the Scientific Council of the European Research
Council
• “Hvordan bliver Danmark et førende vidensamfund, og hvad kan
vi lære af udlandet?” ved Jan Leschly, direktør for Care Capital
LLC
• ”Prioritering af forskningsmidler – hvordan får vi forskningsmiljøer
i verdensklasse?” ved Povl Krogsgaard-Larsen, professor ved
Danmarks Farmaceutiske Universitet og formand for Carlsberg
Fonden
• ”Hvordan plejer vi talenterne i dansk forskning?” ved Morten
Kyndrup, leder ved Forskerskolen ”Akademiet for Æstitikfaglig
Forskeruddannelse” ved Aarhus Universitet og formand for
Forskeruddannelsesudvalget
• ”Hvordan styrker vi erhvervslivets engagement i den offentlige
forskningsindsats?” ved Søren Isaksen, koncerndirektør i NKT
Holding A/S
• ”Hvordan kan vi identificere forskningsområder med særlig høj
kvalitet og relevans, og hvad skal vi bruge det til?” ved Bruno
Hansen, direktør og formand for Danmarks Forskningspolitiske
Råd
Læs resumé af oplæggene på www.globalisering.dk.
materiale til mødet:
• Regeringens debatoplæg: ”Offentlig forskning – mere konkur-
rence og bedre kvalitet”
Læs debatoplægget på www.globalisering.dk.
Faktabilag:• Omfanget af offentlig forskning og udvikling
• Bevillinger til offentlig forskning
• Det forskningsfinansierende system
• Sektorforskningsinstitutioner
• Vurdering og måling af forskningskvalitet
• Dansk forskeruddannelse
• Dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamar-
bejde
Læs faktabilagene på www.globalisering.dk.
forsKninG: mere KonKurrence oG bedre Kvalitet 8.-9. december 2005
146
Oplæg fra organisationer og enkeltpersoner:• Akademiet for de Tekniske Videnskaber: ”Forskning – større
kvalitet og bedre fokus”
• Danmarks Forskningspolitiske Råd: ”Højere kvalitet og større
fleksibilitet – forskningspolitiske udfordringer i lys af globaliserin-
gen”
• Danmarks Grundforskningsfond: ”Danmark i den globale økonomi
– Danmarks Grundforskningsfonds indspil til Globaliseringsrådet
vedrørende: Forskning – større kvalitet og bedre fokus; Hvordan
skaber vi dansk forskning i eliteklasse?”
• Det Kongelige Videnskabernes Selskab: ”Oplæg til mødet i
Globaliseringsrådet den 8-9. december”
• Det Strategiske Forskningsråd: ”Hvad er strategisk forskning?”
• Koordineringsudvalget for Forskning: ”Globaliseringsrådets møde
den 8.-9. december – Et indspil fra Koordinationsudvalget for
Forskning”
• Rektorkollegiet: ”Indspil til Globaliseringsrådets møde 8.-9.
december 2005”
• Sektorforskningens Direktørkollegium: ”Sektorforskningens
Direktørkollegiums anbefalinger til Globaliseringsrådet: Forsk-
ningens fødekæde skal hænge sammen”
• Thomas Sinkjær – centerleder, professor ved Aalborg Universitet:
”Synspunkter til Globaliseringsrådets møde den 8. december
2005, hvor der skal diskuteres forskning”
Læs organisationernes og enkeltpersonernes oplæg på
www.globalisering.dk.
deltaGere:
Globaliseringsrådet
Oplægsholdere: Helga Nowotny, Jan Leschly, Povl Krogsgaard-
Larsen, Morten Kyndrup, Søren Isaksen og Bruno Hansen.
Inviterede organisationer: Akademiet for de Tekniske Videnskaber,
Danmarks Grundforskningsfond, Det Kongelige Videnskabernes
Selskab, Det Strategiske Forskningsråd, Koordinationsudvalget for
Forskning, Rektorkollegiet og Sektorforskningens Direktørkollegium.
Øvrige inviterede: Bent Claudi Lassen, Erik Meineche Schmidt,
Flemming Besenbacher, Henrik Hautop Lund, Jens Bigum, Kirsten
Drotner, Kristian Stubkjær, Merete Ahnfeldt-Mollerup, Per Øhrgaard,
Thomas Sinkjær og Ulla Margrethe Wever.
147
oPlæG:
• “Cooperation between universities and business and industry”
ved Hans Wigzell, professor ved Karolinska Institutet, Stockholm
• ”Hvordan øger vi samspillet om forskning og udvikling mellem
forskningsinstitutioner og virksomheder?” ved Steen Riisgaard,
adm. direktør for Novozymes A/S
• ”Hvordan fremmer vi kommercialisering af forskningsresultater i
form af nye virksomheder og flere licenser?” ved Jon Wulff
Petersen, adm. direktør for Tech Transfer Office A/S
• ”Hvordan styrkes videnspredningen fra forskningsinstitutionerne
til de mindre virksomheder?” ved Hans Kirk, koncerndirektør og
Chief Development Officer, Danfoss
• ”Hvordan fremmer vi erhvervslivets deltagelse i internationalt
samarbejde om forskning og udvikling?” ved Jens Rostrup-
Nielsen, forskningsdirektør for Haldor Topsøe A/S
Læs resumé af oplæggene på www.globalisering.dk.
aftenoPlæG:
• ”Hvilke krav har det højteknologiske erhvervsliv i Danmark til
uddannelse, forskning og videnspredning?” ved Lars Rebien
Sørensen, adm. direktør for Novo Nordisk A/S
materiale til mødet:
• Regeringens debatoplæg: “Mere privat forskning og effektiv
videnspredning”
Læs debatoplægget på www.globalisering.dk.
Faktabilag:• Erhvervslivets forsknings- og udviklingsarbejde
• Eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat
forskning og videnspredning
• Nettet af Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter
• Teknologioverførselsenheder og Innovationsmiljøer
• Rådet for Teknologi og Innovation
• Dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamar-
bejde
• Patenter og licenser ved offentlige forskningsinstitutioner
• Forskningstilknytning
Læs faktabilagene på www.globalisering.dk.
mere Privat forsKninG oG effeKtiv vidensPredninG 5.-6. januar 2006
148
Oplæg fra organisationer og enkeltpersoner:• Akademiet for de Tekniske Videnskaber: ”Større videnspredning
og innovation”
• CVU-Rektorkollegiet: ”CVU-Rektorkollegiets oplæg til Globalise-
ringsrådets møde 5.-6. januar 2006 om Større videnspredning og
innovation”
• Det Strategiske Forskningsråd: ”Glem den lineære model!!!”
• Danish Venture Capital and Private Equity Association: ” Større
videnspredning og innovation”
• Forskerparkforeningen: ”Større videnspredning og innovation”
• Godkendt Teknologisk Service: ”Større videnspredning og
innovation nu!”
• IT-Brancheforeningen: ”Større videnspredning og innovation”
• Klubben for Erhvervsforskere og ErhvervsPhD’ere: ”Videnspred-
ning og innovation”
• Lægemiddelindustriforeningen: ”Oplæg fra Lif til brug ved Globali-
seringsrådets møde den 5. januar 2006 vedr. Større videnspred-
ning og innovation”
• Rektorkollegiet: ”Rektorkollegiets indspil til Globaliseringsrådets
møde 5.-6. januar”
• Rådet for Teknologi og Innovation: ”Større videnspredning og
innovation”
• Jannick B. Pedersen, formand for Danmarks Erhvervsforsknings-
Akademi: ”Videndeling og innovation i verdensklasse”
• Tom Togsverd, branchedirektør for ITEK/Dansk Industri: ”ITEK-
bidrag til videnspredning og innovation”
Læs organisationernes og enkeltpersonernes oplæg på
www.globalisering.dk.
deltaGere:
Globaliseringsrådet
Oplægsholdere: Hans Wigzell, Steen Riisgaard, Jon Wulff Petersen,
Hans Kirk og Jens Rostrup-Nielsen.
Inviterede organisationer: Akademiet for de Tekniske Videnskaber,
CVU-Rektorkollegiet, Det Strategiske Forskningsråd, DVCA, Er-
hvervsforskerklubben, Forskerparkforeningen, Godkendt Teknologisk
Service, IT-Brancheforeningen, Lægemiddelindustriforeningen,
Rektorkollegiet og Rådet for Teknologi og Innovation.
Øvrige inviterede: Jannick B. Pedersen, Michael Fiorini, Ole Lehr-
mann Madsen, Poul Ernst Rasmussen, Tom Togsverd og Ulla Margre-
the Wever.
149
oPlæG:
• ”How to build an Entrepreneurial Economy” ved Carl J. Schramm,
President and Chief Executive Officer, Kauffman Foundation
• ”En iværksætters historie” ved iværksætter Per Brun, stifter af
Emmerys
• ”Hvordan kan de unge blive klædt bedre på til at arbejde med
entrepreneurship og idéudvikling?” ved Bengt Johannisson,
professor ved Växjö University, direktør for Scandinavian Institute
for Research in Entrepreneurship
• ”Hvordan skaber vi en kultur, der fremmer fornyelse og idéudvik-
ling?” ved Ulrik Haagerup, journalist og chefredaktør på Nord-
jyske Medier samt forfatter
• ”Hvad er de største udfordringer for iværksættere? Og hvilke
kompetencer har de brug for?” ved Poul Rind Christensen,
professor ved Institut for Ledelse ved Handelshøjskolen i Århus
• ”Hvordan får vi et mere velfungerende marked for risikovillig
kapital?” ved Søren Hougaard, iværksætter og adjungeret
professor ved Copenhagen Business School
Læs resumé af oplæggene på www.globalisering.dk.
materiale til mødet:
• Regeringens debatoplæg: ”Flere vækstiværksættere – vision og
strategi”
Læs debatoplægget på www.globalisering.dk.
Faktabilag:• Nye vækstvirksomheders udviklingsfaser
• Iværksætteraktiviteten i Danmark sammenlignet med de førende
iværksætterlande
• Profil af de danske iværksættere
• Markedet for risikovillig kapital
• Infrastruktur for iværksættere
• Uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem
• Gældende skatteregler for iværksættere på visse områder
• De administrative omkostninger i forbindelse med start og drift af
virksomhed
• Behandling af konkursboer
Læs faktabilagene på www.globalisering.dk.
flere væKstiværKsættere 19.-20. januar 2006
150
Oplæg fra organisationer:• Connect Denmark: ”Det omvendte Christiania”
• Danish Venture Capital and Private Equity Association: ”Flere
vækstiværksættere”
• Dansk ErhvervsFremme: ”Iværksæt Danmark – oplæg til møde i
Globaliseringsrådet d. 19. januar 2006”
• Dansk Iværksætter Forening: ”På vej mod et iværksættersam-
fund”
• Finansrådet: ”Flere vækstiværksættere”
• Forsikring & Pension: ”Globaliseringsrådets møde om flere
iværksættere – mødet den 19. januar 2006”
• Forskerparkforeningen: ”Flere vækstiværksættere – Forskerpark-
foreningens input til Globaliseringsrådets møde den 19. januar
2006”
• KL: ”Danmark et førende iværksættersamfund – kommunernes
rolle”
• NOVI: ”Forslag til øgning af iværksætteri i Danmark”
Læs organisationernes oplæg på www.globalisering.dk.
deltaGere:
Globaliseringsrådet
Oplægsholdere: Carl J. Schramm, Per Brun, Bengt Johannisson,
Ulrik Haagerup, Poul Rind Christensen og Søren Hougaard.
Inviterede organisationer: Connect Denmark, Dansk ErhvervsFrem-
me, Dansk Iværksætter Forening, Danish Venture Capital and Private
Equity Association, Finansrådet, Forskerparkforeningen, Forsikring og
Pension, KL og NOVI.
Øvrige inviterede: Carl Christian Nielsen, Lars Mikkelgaard-Jensen,
Leif Bech Fallesen, Martin Lauth, Michael Fiorini, Peter Buhl Jensen,
Preben Mejer og Susan Dalum.
151
oPlæG:
• ”Competitiveness in a global economy” ved Diana Farrell, direktør
for McKinsey Global Institute, USA
• ”Konkurrencesituationen i Danmark” ved Peter Møllgaard,
professor ved Copenhagen Business School
• ”Innovation med brugeren i centrum” ved Mikkel B. Rasmussen,
partner, ReD Associates
• ”Offentlig-privat samarbejde kan være kilde til ny innovation” ved
Lars Nørby Johansen, bestyrelsesformand, Falck
• ”IKT’s betydning for innovation” ved Anne Skare Nielsen, direktør
for Future Navigator
Læs resumé af oplæggene på www.globalisering.dk.
aftenoPlæG:
• ”Danmark og det globale udsyn” ved direktør Knud Pontoppidan,
A.P. Møller – Mærsk A/S
materiale til mødet:
• Regeringens debatoplæg: ”Konkurrencekraft og innovation –
vision og strategi”
Læs debatoplægget på www.globalisering.dk.
Faktabilag:• Globalisering, konkurrenceevne og konkurrencekraft
• Danmarks placering i internationale målinger af konkurrencedyg-
tighed
• Konkurrence i erhvervslivet
• Status for liberalisering af infrastrukturområdet
• Anvendelse af udlicitering og frit valg
• Den offentlige eksport- og investeringsfremmeindsats
• Ind- og udvandring af højtkvalificerede
• Brugerdreven innovation
• Handel med intellektuelle ejendomsrettigheder
• Virksomhedernes anvendelse af IKT
• Fakta om den offentlige sektor
• Succesfuld offentlig innovation
• Status for den offentlige sektors digitale kommunikation med
borgere og virksomheder
• WTO efter ministermøde i Hongkong
• Udvalgte internationale tendenser af betydning for dansk er-
hvervsliv
• Skat, incitamenter og konkurrencekraft
Læs faktabilagene på www.globalisering.dk.
KonKurrenceKraft oG innovation 2.-3. februar 2006
152
Oplæg fra organisationerne og enkeltpersoner:• Amtsrådsforeningen: ”Det innovative samfund”
• Finansrådet: ”Det innovative samfund – Mål: At Danmark i 2015 er
verdens mest konkurrencedygtige samfund”
• IT-Brancheforeningen: ”Det innovative samfund”
• ITEK: ”ITEKs bidrag til Globaliseringsrådets debat om konkurren-
cekraft og innovation”
• Konkurrencerådet: ”Konkurrence – lovgivning og håndhævelse
2006”
• KL: ”Konkurrenceevne og innovation – kommunernes rolle”
• Lederne: ”Det innovative samfund”
• Rådet for Teknologi og Innovation: ”Konkurrencekraft og innova-
tion”
• Udliciteringsrådet: ”Udlicitering og konkurrenceudsættelse”
• Jacob Holm, adm. direktør for Fritz Hansen A/S: ”Innovation,
design og globalisering – en sprængfarlig og sprudlende cocktail”
• Jakob H. Kraglund, adm. direktør for Accenture: ”Indspil til debat
om konkurrencekraft og innovation i Globaliseringsrådet”
• Tony Franke, direktør for Dansk IT: ”Digitaliseringens danske
dynamik – dansk vinderstrategi under globaliseringen”
Læs organisationernes og enkeltpersonernes oplæg på
www.globalisering.dk.
deltaGere:
Globaliseringsrådet
Andre ministre: Skatteminister Kristian Jensen.
Oplægsholdere: Diana Farrell, Peter Møllgaard, Mikkel B. Rasmus-
sen, Lars Nørby Johansen og Anne Skare Nielsen.
Inviterede organisationer: Amtsrådsforeningen, Finansrådet, IT-
Brancheforeningen, ITEK, KL, Konkurrencerådet, Lederne, Rådet for
Teknologi og Innovation og Udliciteringsrådet.
Øvrige inviterede: Jacob Holm, Jakob H. Kraglund, Kim Boyter, Naja
Munthe, Ole Grünbaum, Thomas Hofman-Bang og Tony Franke.
153
oPlæG:
• ”Institutional Competitiveness – A Broad Perspective on Competi-
tiveness” ved John L. Campbell, professor ved Darthmouth
College og ved Copenhagen Business School
• ”Globale udfordringer til et fleksibelt dansk arbejdsmarked” ved
Jørgen Søndergaard, direktør for Socialforskningsinstituttet (SFI)
• ”Integration – gennem uddannelse og beskæftigelse” ved Erik
Bonnerup, formand for Tænketanken om udfordringerne for
integrationsindsatsen i Danmark
• ”Voksen- og efteruddannelse – hvordan motiveres dem med
størst behov?” ved Hanne Shapiro, centerchef ved Teknologisk
Institut
• ”Danmarks kompetencemæssige udgangspunkt” ved Sigurd
Lilienfeldt, Senior Partner and Managing Director, Monitor Group
Læs resumé af oplæggene på www.globalisering.dk.
• ”Sagen om Muhammed-tegningerne – hvad kan vi lære om
udfordringerne i en globaliseret verden?” ved Jakob Skovgaard-
Petersen, direktør for Det dansk-egyptiske Dialoginstitut i Kairo
aftenoPlæG:
• Hans Jensen, formand LO, og Hans Skov Christensen, adm.
direktør DI, holdt oplæg om skat
materiale til mødet:
• Udvalget om, at alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse
• Udvalget om fremtidssikring af erhvervsuddannelserne
• Trepartudvalgets hovedkonklusioner vedr. voksen- og efteruddan-
nelse
• Globaliseringens effekter på arbejdsmarkedet
• Corporate Social Responsibility (CSR)
• Internationale regler og rammevilkår på det sociale område
• International miljøregulering
• Den danske udviklingsbistand
• Status for klimaforhandlingerne
Læs materialet på www.globalisering.dk.
udfordrinGerne for sammenhænGsKraften i en Globaliseret verden 23.-24. februar 2006
154
Oplæg fra organisationerne og enkeltpersoner:• 3F Fagligt Fælles Forbund: ”Globaliseringens sociale dimension –
en afgørende præmis for fagbevægelsen”
• Amtsrådsforeningen: ”Sammenhængskraft og konkurrencekraft”
• Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: ”Sammenhængskraft og
konkurrenceevne”
• Det midlertidige regionale vækstforum i Nordjylland: ”Sammen-
hængskraft og konkurrencekraft – i et regionalt nordjysk perspek-
tiv”
• Foreningen af forstandere og direktører ved AMU-centrene:
”Styrket konkurrence- og sammenhængskraft i relation til den
kommende VEU-indsats”
• KL: ”Sammenhængskraft og konkurrenceevne – tænkt globalt,
handl lokalt”
• Mette Wier, direktør for Amternes og Kommunernes Forskningsin-
stitut (AKF): ”Det innovative samfund”
• Lars Goldschmidt, adm. direktør for Foreningen af Rådgivende
Ingeniører: ”Stærke rammebetingelser for global konkurrence-
kraft”
Læs organisationernes og enkeltpersonernes oplæg på
www.globalisering.dk.
deltaGere:
Globaliseringsrådet
Andre ministre: Udenrigsminister Per Stig Møller, beskæftigelsesmi-
nister Claus Hjort Frederiksen, minister for udviklingsbistand Ulla
Tørnæs, skatteminister Kristian Jensen og minister for flygtninge,
indvandrere og integration Rikke Hvilshøj.
Oplægsholdere: John L. Campbell, Jørgen Søndergaard, Erik Bonne-
rup, Hanne Shapiro, Sigurd Lilienfeldt og Jacob Skovgaard-Petersen.
Inviterede organisationer: 3F Fagligt Fælles Forbund, Amtsrådsfor-
eningen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Det midlertidige regio-
nale vækstfora for Bornholm, Det midlertidige regionale vækstforum i
Nordjylland, Foreningen af forstandere og direktører ved AMU-
centrene, KL, Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse og
Rådet for Kortuddannedes Fortsatte Uddannelse.
Øvrige inviterede: Britta Thomsen, Hans Siggaard Jensen, Jette
Steen Knudsen, Kenneth Iversen, Lars Goldsmith, Lars Olsen, Mette
Wier, Ralf Pittelkow og Torben Tranæs.
155
156
5. Møde om udkast til regeringens strategi ”Fremgang, fornyelse og tryghed”
materiale til mødet:
• ”Fremgang, fornyelse og tryghed”. Strategi for Danmark
i den globale økonomi. Udkast.
• ”Fremgang, fornyelse og tryghed”. Strategi for Danmark
i den globale økonomi – de vigtigste initiativer”. Udkast.
• Bilag: ”Oversigt over nye og ændrede initiativer i udkastet til
strategien”.
På mødet underskrev Globaliseringsrådets medlemmer en
partnerskabsaftale.
21. marts 2006
157
fra seKretariatet
• Dansk erhvervslivs størrelsesstruktur
• Forskning, udvikling og produktivitetsstigninger
• Faktapapir om kultur- og oplevelsesøkonomien
• Produktivitetsopgørelser for den offentlige sektor
• Direkte udenlandske investeringer
• Irlands strategi for at tiltrække udenlandske investeringer
• Ud- og indvandring af højtkvalificerede
• Virksomhedens internationale lokalisering
Læs bilagene på www.globalisering.dk.
materiale fra orGanisationer oG enKeltPersoner:
CO-industri, AC og Dansk Industri• ”Fra viden til vækst og bekæftigelse”
Dansk Handel & Service• ”De globale muligheder – Nøglen til fremtidens innovative vel-
færdssamfund”
• ”Fremtidens globale videregående uddannelser – jobparathed
gennem viden med værdi”
• ”Global jobparathed”
• ”Forskning i hele værdikæden”
• ”Brugerdreven innovation i hele værdikæden – Globale udfordrin-
ger for dansk innovationspolitik”
• ”Viljen til at iværksætte vækst”
• ”Det innovative samfund – Globale udfordringer for dansk konkur-
rencekraft”
Dansk Industri• ”Sådan ligger landet”
• ”SÅDAN: Styrk integrationen – Kom godt i gang på din virksom-
hed”
• ”Et klogere Danmark”
• ”Iværksættere i vækst”
• Indsigt: ”Lave karakterer øger risikoen for frafald”
• Indsigt: ”Kæmpe iværksætterpotentiale i Danmark”
• Indsigt: ”Dansk produktivitet i stampe”
Dansk Metal• ”Videregående uddannelser i verdensklasse”
FTF • ”Flerårsplan for de erhversrettede videregående uddannelser”
• ”Regeringens debatoplæg om konkurrencekraft og innovation”
• John L. Campbell’s working paper: “Institutional Competitiveness
– a broad perspective on the Danish case” (udarbejdet for FTF)
Landbrugsraadet• ”Konkurrenceevne – muligheder og udfordringer for jordbrugs-
og fødevaresektoren i fremtidens globale marked”
• ”En innovativ konkurrencedygtig jordbrugs- og fødevaresektor”
LO • ”LO’s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik – Det globale
Danmark”
• ”Medarbejderdreven Innovation 2006”
• ”LO’s erhvervs- og forskningspolitiske oplæg: Innovation på alle
niveauer – nov. 2005”
• ”Fremtidens erhvervsuddannelser”
6. Yderligere materiale til møderne
158
159
Direktør Diana Farrell, McKinsey Institute• “Perspectives on Globalization”
Direktør Ole Jensen, NanoNord A/S• ”Notat til Globaliseringsrådet – IPR, Vidensflow i samfun-
det, Flere vækstiværksættere, Verdens førende iværksæt-
tersamfund”
Professor Linda Nielsen, Københavns Universitet• ”Uddannelse og forskning. Indspil til Globaliseringsrådet”
Ewing Marion Kauffman Foundation• “Kauffman Thoughtbook 2005”
• “Understanding Entrepreneurship – a Research and Policy
Report 2005”
7. Samlet deltagerliste
Andersen, Nils O. – professor
ved Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet
Bhagwati, Jagdish N. – professor
ved Columbia University, USA
Bonnerup, Erik – formand for Tænketanken
om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark
Briseid, Ole – næstformand i UNESCO
Brun, Per – iværksætter, stifter af Emmerys
Campbell, John L. – professor ved Dartmouth College
og ved Copenhagen Business School
Christensen, Poul Rind – professor
ved Institut for Ledelse ved Handelshøjskolen i Århus
Clark, Tony – tidl. direktør for videregående uddannelser
i det britiske undervisningsministerium, Storbritannien
Farrell, Diana – direktør
for McKinsey Global Institute, USA
Grønborg, Henning – inspektør ved Bakkeskolen
i Esbjerg
Hansen, Bruno – direktør og formand
for Danmarks Forskningspolitiske Råd
Holm-Nielsen, Lauritz B. – rektor ved Aarhus Universitet
Hougaard, Søren – iværksætter og adjungeret professor
ved Copenhagen Business School
Haagerup, Ulrik – journalist, chefredaktør
på Nordjyske Medier samt forfatter
Isaksen, Søren – koncerndirektør i NKT Holding A/S
Johannisson, Bengt – professor ved Växjö University,
direktør for Scandinavian Institute for Research
in Entrepreneurship, Sverige
Johansen, Lars Nørby – bestyrelsesformand, Falck
Kalmthout, Frans van – vice-rektor
for Avans Hogeschool, Nederlandene
Kirk, Hans – koncerndirektør
og Chief Development Officer, Danfoss
Krogsgaard-Larsen, Povl – professor ved Danmarks
Farmaceutiske Universitet og formand for Carlsbergfondet
Kyed, Ole – cand. pæd. psych.,
Lyngby-Taarbæk Kommune
Kyndrup, Morten – professor, dr. phil., leder af Forsker-
skolen ”Akademiet for Æstetikfaglig Forskeruddannelse”
ved Århus Universitet og formand for Forskeruddannel-
sesudvalget under Koordinationsudvalget for Forskning
Lauridsen, Annette Ernst – uddannelseschef,
Aarhus tekniske Skole
Leschly, Jan – Chairman and partner
ved Care Capital LLC, USA
Lilienfeldt, Sigurd – Senior Partner and Managing
Director, Monitor Group
McGaw, Barry – direktør
for OECD’s uddannelsesdirektorat, Frankrig
Mortimore, Peter – professor,
tidligere ved University of London, Storbritannien
Mærkedahl, Inge – direktør og formand
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser
oPlæGsholdere
160
Møller, Jørgen Ørstrøm – Visiting Senior Research
Fellow på Institute for Southeast Asian Studies, Singa-
pore og adjungeret professor ved Copenhagen Business
School
Møllgaard, Peter – professor
ved Copenhagen Business School
Nielsen, Anne Skare – direktør for Future Navigator
Nowotny, Helga – professor dr., Vice-Chair and
Founding Member of the Scientific Council of the
European Research Council, Østrig
Pedersen, Kjeld Møller – professor
ved Syddansk Universitet
Petersen, Jon Wulff – direktør for TTO A/S
Pontoppidan, Knud – direktør i A.P. Møller – Mærsk A/S
Potocnik, Janez – forskningskommissær, Europa-
Kommissionen
Rasmussen, Jens – professor
på Danmarks Pædagogiske Universitet
Rasmussen, Mikkel B. – Partner, ReD Associates
Rasmussen, Søren Barlebo – dekan
ved Copenhagen Business School
Riisgaard, Steen – adm. direktør for Novozymes A/S
Rostrup-Nielsen, Jens – forskningsdirektør
for Haldor Topsøe A/S
Schramm, Carl J. – President and Chief Executive
Officer i Kauffman Foundation, USA
Shapiro, Hanne – centerchef ved Teknologisk Institut
Skaksen, Jan Rose – professor ved Copenhagen
Business School og vismand
Skovgaard-Petersen, Jakob – direktør
for Det dansk-egyptiske Dialoginstitut i Kairo, Egypten
Søndergaard, Jørgen – direktør
for Socialforskningsinstituttet
Thune, Christian – direktør
for Danmarks Evalueringsinstitut
Wigzell, Hans – professor
ved Karolinska Institutet, Sverige
161
3F Fagligt Fælles Forbund
Akademiet for de Tekniske Videnskaber
Amtsrådsforeningen
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
BUPL, Forbundet for pædagoger og klubfolk
Børne- og Kulturchefforeningen
Connect Denmark
CVU-Rektorkollegiet
Danish Venture Capital and Private Equity Association
Danmarks Grundforskningsfond
Danmarks Lærerforening
Danmarks Skolelederforening
Dansk Byggeri
Dansk ErhvervsFremme
Dansk Iværksætter Forening
Danske Studerendes Fællesråd, DSF
Dansk Teknisk Lærerforbund
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning
Danske Produktionshøjskolers Lærerforening
Danske Skoleelever
Det Kongelige Videnskabernes Selskab
Det midlertidige regionale vækstfora for Bornholm
Det midlertidige regionale vækstforum i Nordjylland
Det Strategiske Forskningsråd Erhvervsakademirådet
Erhvervsforskerklubben Erhvervsskolernes Elev-Organisation
Finansrådet
Foreningen af forstandere og direktører ved AMU-centrene
Foreningen af Skoleledere ved de tekniske skoler
Foreningen af Universitets- og Handelshøjskole-studerende
Foreningen til Unge Handelsmænds Uddannelse
Forsikring og Pension
Forskerparkforeningen
Forstanderkredsen for produktionsskoler/produktionshøjskoler
Godkendt Teknologisk Service (GTS)
Gymnasieskolernes Lærerforening
Gymnasieskolernes Rektorforening
Handelsskolernes Forstander- og Inspektørforening
Handelsskolernes Lærerforening
Ingeniørforeningen i Danmark
IT-Brancheforeningen
ITEK
inviterede orGanisationer
162
KL
Konkurrencerådet
Koordinationsudvalget for Forskning
Landssammenslutningen af Handelsskoleelever
Lederforeningen i Danmarks Lærerforening
Lederne
Lægemiddelindustriforeningen
Lærerseminariernes Rektorforsamling
Lærerstuderendes Landskreds
NOVI
Rektorkollegiet
Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse
Rådet for Kortuddannedes Fortsatte Uddannelse
Rådet for Mellemlange Videregående Uddannelser
Rådet for Teknologi og Innovation
Sammenslutningen af ledere ved skolerne for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser
Sektorforskningens Direktørkollegium
Skole og Samfund
Tekniq Installatørernes Organisation
Udliciteringsrådet
163
øvriGe inviterede
Ahnfeldt-Mollerup, Merete – ph.d. lektor,
Kunstakademiets Arkitektskole
Besenbacher, Flemming – professor
ved Aarhus Universitet og centerdirektør for iNano
Bigum, Jens – formand
for Aarhus Universitets Bestyrelse
Boyter, Kim – adm. direktør for Pressalit Group A/S
Christensen, Katherine Richardson – professor og
prorektor ved Aarhus Universitet
Dalum, Susan – prorektor ved CVU – Vitus Bering
Drotner, Kirsten – professor, dr.phil.,
Syddansk Universitet
Fallesen, Leif Bech – ansvarshavende chefredaktør
for Børsen
Fiorini, Michael – direktør, formand for Vækstfonden
Franke, Tony – direktør for Dansk IT
Goldsmith, Lars – adm. direktør
for Foreningen af Rådgivende Ingeniører
Gregersen, Bo – studiechef
på Handelshøjskolen i Århus
Greve, Torben – professor, præsident
for Akademiet for de Tekniske Videnskaber
Grünbaum, Ole – kommentator
Hesseldahl, Morten – adm. direktør
for De danske Bonnier Forlag A/S.
Hofman-Bang, Thomas – adm. direktør
for NKT Holding A/S
Holm, Jacob – adm. direktør for Fritz Hansen A/S,
Iversen, Kenneth – adm. direktør, Unimerco
Jensen, Hans Siggaard – forskningsdirektør
ved Learning Lab Denmark
Jensen, Peter Buhl – direktør for TopoTarget
Knudsen, Jette Steen – direktør,
The Copenhagen Centre
Kraglund, Jakob – adm. direktør for Accenture
Lassen, Bent Claudi – formand for Danske Slagterier
Lauth, Martin – adm. direktør
for Foreningen til Unge Handelsmænds Uddannelse
(FUHU)
Lund, Henrik Hautop – professor ph.d.
ved Mærsk McKinney Møller Instituttet for Produktions-
teknologi, Syddansk Universitet
Madsen, Ole Lehrmann – direktør
ved Alexandra Instituttet
Martinussen, Kent – direktør
for Dansk Arkitekturcenter
Mejer, Preben – direktør for Innovation Lab
Mikkelgaard-Jensen, Lars – adm. direktør
og formand for Rådet for Teknologi og Innovation
Munthe, Naja – direktør for MuntheplusSimonsen
Nesgaard, Poul – rektor for Den Danske Filmskole
Nielsen, Carl Christian – koncerndirektør
for Nielsen & Nielsen Holding A/S
Olsen, Jørn – professor ved Aarhus Universitet
og Chairman ved Epidemiologisk afdeling, UCLA
Olsen, Lars – journalist, Ugebrevet A4
Pedersen, Jannick B. – formand og adm. direktør
for Danmarks Erhvervsforskningsakademi
Pittelkow, Ralf – kommentator og forfatter
164
Poulsen, Ove – rektor for Ingeniørhøjskolen i Aarhus.
Rasmussen, Poul Ernst – adm. direktør for NOVI A/S
Schmidt, Erik Meineche – dekan
ved Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet
Sinkjær, Thomas – professor, dr. med. et lic. techn.,
Aalborg Universitet
Stubkjær, Kristian – forskningsdekan
ved Danmarks Tekniske Universitet
Thomsen, Britta – konsulent, Kvinderådet
Togsverd, Tom – branchedirektør
for ITEK – Dansk Industri
Tranæs, Torben – forskningschef,
Rockwool Fondens Forskningsenhed
Wever, Ulla Margrethe – professor, dr. med., dekan
ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet,
Københavns Universitet
Wier, Mette – direktør,
Amternes og kommunernes forskningsinstitut (AKF)
Øhrgaard, Per – professor, dr. phil.,
Copenhagen Business School
165
www.global iser ing .dk