Betænkningfra

Embedsmandsgruppen om bedriftssundhedstjeneste

IIIBEDRIFTSSUNDHEDSTJENESTE

I DANMARK

BETÆNKNING NR. 8131977

ISBN 87-503-2175-7

Indhold

Indstilling af 23. december 1976 fra embedsmandsgruppen til arbejdsministeriet 5

Bilag til indstillingen 19

1. Embedsmandsgruppens kommissorium 19

2. Fortegnelse over medlemmer 21

3. Resumé af arbejdsmiljøgruppens skøn over arbejdsmiljøskadernes samfundsøkono-miske omkostninger 22

4. Skr. af 20. september 1976 fra Kommunernes Landsforening 23

5. Skr. af 21. september 1976 fra Amtsrådsforeningens repræsentant 26

6. Råskitse af 11. oktober 1976 til en kommunal og amtskommunal forsøgsordning medbedriftssundhedstjeneste 28

Notat fra Direktoratet for Arbejdstilsynet om en bedriftssundhedstjeneste i Danmark 31

Indstilling om bedriftssundhedstjeneste

I. Gruppens nedsættelse og kommissoriumGruppens kommissorium og sammensætningfremgår af skrivelse af 14. november 1975fra arbejdsministeren. Skrivelsen vedlæggessom bilag 1.

I skrivelsen af 22. december 1975 ergruppen desuden blevet bedt om at inddragespørgsmålet om forebyggende lægeundersø-gelser efter arbejdsmiljølovens § 63 i sineovervejelser.

Endelig har ministeriet i skrivelse af 20.oktober 1976, med bilag, bedt gruppen ud-tale sig om spørgsmålet om lægeundersøgelseaf unge under 18 år.

Gruppen har holdt 17 møder samt enrække underudvalgsmøder.

En fortegnelse over gruppens medlemmervedlægges som bilag 2.

II. Gruppens arbejdsformSom arbejdsgrundlag for gruppen har direk-toratet for arbejdstilsynet udarbejdet føl-gende notater:1. Notat af 14. januar 1976 om arbejdsmil-

jøinstituttet.2. Notat af 13. februar 1976 om arbejdsme-

dicinske klinikker m. v. samt arbejdslæ-ger på amtsplan.

3. Notat af 21. maj 1976 om en bedrifts-sundhedstjeneste i Danmark.

Fra Kommunernes Landsforenings repræ-sentant er modtaget skrivelse af 20. septem-ber 1976 samt en råskitse af 11. oktober1976 til en kommunal og amtskommunalforsøgsordning med BST.

Fra Amtsrådsforeningens repræsentanthar gruppen modtaget skrivelse af 21. sep-tember 1976.

De nævnte skrivelser samt råskitsen ved-lægges som bilag 4, 5 og 6 mindretallets ud-talelse, jfr. afsnit VII.

III. Afgivne delindstillingerGruppen har afgivet følgende delindstillin-ger til arbejdsministeriet:

Indstilling af 8. juni 1976 om arbejdsmil-jøinstituttet,Indstilling af 10. november 1976 om ar-bejdsmedicinske klinikker m. v. samt ar-bejdslæger på amtsplan.Nedenfor, afsnit IV-VII, følger gruppens

indstilling om bedriftssundhedstjeneste. Ind-stillingen former sig, i lighed med tidligeredelindstillinger, som kommentarer til ar-bejdstilsynets vedlagte notat. Notatet er date-ret den 26. november 1976, idet det oprinde-lige notat af 21. maj 1976 er tilrettet på enrække punkter efter drøftelser i gruppen.

Gruppen mangler herefter kun spørgsmå-lene om lægeundersøgelser, og man regnermed snarest at kunne fremsende en delind-stilling herom.

IV. Embedsmandsgruppens overvejelservedrørende etablering af en bedrifts-sundhedstjeneste1. Embedsmandsgruppens forhandlinger harikke ført frem til en enstemmig indstillingvedrørende etableringen af en bedriftssund-hedstjeneste (BST).

Dette beror i første række på en forskel iopfattelsen af de forudsætninger, som manhar ment at måtte udlede af arbejdsmiljolo-ven og dens forarbejder, dels vedrørendeindplaceringen af bedriftssundhedsarbejdet iarbejdsmiljøforvaltingen i øvrigt, dels vedrø-rende selve arbejdsmiljøbegrebet. Der hardesuden været forskelle i opfattelsen af for-målet med og omfanget af de i kommissorietnævnte forsøg.

I det følgende (afsnit IV, pkt. 2 til 5)samt under afsnit V og VI redegøres for ud-valgsflertallets (Erik Andersen, Boserup,Jørgen Fog, Fiirstnow-Sørensen, Korsbæk,

5

Lomholt, Stokholm, Ebbe Sørensen, Wech-selmann) overvejelser og bemærkninger tilarbejdstilsynets notat af 26. november 1976.

I afsnit VII er optaget mindretalsudtalelseafgivet af repræsentanterne for Kommuner-nes Landsforening (Erling Larsen/Maltesen),Amtsrådsforeningen i Danmark (BrøggerJensen) og Københavns og Frederiksbergkommuner (Børglum Madsen). I tilknytninghertil er optaget som bilag nr. 6 en råskitseaf 11. oktober 1976 til en kommunal og amts-kommunal forsøgsordning, der uddyber ogbelyser grundsynspunkterne i mindretals-udtalelsen.

Hovedstadsrådets repræsentant (Niels C.Hansen) har meddelt, at han ikke ønsker attage stilling til de af flertallet eller mindre-tallet i embedsmandsgruppen anførte syns-punkter.

Embedsmandsgruppens flertal har afståetfra at kommentere mindretalsindstillingen.

2. Arbejdsmiljøloven har bl. a. til formål atskabe grundlag for, at virksomhederne selvkan løse sikkerheds- og sundhedsspørgsmålmed vejledning fra arbejdsmarkedets organi-sationer og vejledning og kontrol fra ar-bejdstilsynet, og loven indeholder en rækkebestemmelser om opbygningen af den cen-trale og lokale statsforvaltning på arbejds-miljøområdet, om dens opgaver og forholdtil forskellige kollegiale »brugerorganer«,hvis sammensætning og opgaver ligeledesfastlægges i loven.

Embedsmandsgruppens flertal har derforforudsat, at en BST-ordning måtte indplace-res i denne arbejdsmiljøforvaltning, og yder-ligere således at en BST-ordning så vidt mu-ligt skulle opbygges som et integreret led ivirksomhedernes interne sikkerhedsorganisa-tion. På denne baggrund har man forudsat,at andre statslige, kommunale eller amts-kommunale myndigheder ikke skulle haveinden indflydelse på den nærmere tilrette-læggelse af en BST-ordning end den, dermåtte følge af deres rolle som arbejdsgivere,jfr. den af folketingets arbejdsmarkedsud-valg afgivne betænkning af 10. december1975 over forslag til lov om arbejdsmiljø, s.4-5.

I konsekvens af denne opfattelse har fler-tallet ikke fundet grundlag for at realitetsbe-handle arbejdsmiljøgruppens 4. rapport,Jer bygger på andre forudsætninger.

3. For så vidt angår arbejdsmiljøbegrebethar flertallet opfattet en BST-ordning somled i en politik, hvis formål er at bekæmpepåvirkninger i arbejdet, som fysisk eller psy-kisk virker skadelige på helbredet i det langeløb, gennem traditionelle sikkerhedsforan-staltninger, gennem planlægning af arbejdet,ved projektering og indretning af arbejdsste-der, maskiner og redskaber og ved valget oganvendelsen af stoffer og materialer, jfr. ar-bejdsmarkedsudvalgets betænkning, side 1.

Flertallet har derfor lagt til grund, at ogsåformålet med en BST-ordning måtte være fo-rebyggelse af de sygdomme i bred forstand,der i et mere væsentligt omfang må antagesat være bestemt af de forhold, hvorunder ar-bejdet er tilrettelagt. Også det tætte samar-bejde, der ønskes etableret mellem BST-per-sonalet og virksomhedens interne sikker-hedsorganisationer, må tages som udtryk for,at BST-indsatsen i højere grad ønskes rettetmod virksomhedernes produktionsforholdog særlige miljørisici end mod de i virksom-hederne ansatte enkeltpersoners forhold.

Et sådant bredere kendskab hos BST-per-sonalet til de ansattes særlige baggrund ogforhold vil formentlig også vanskeliggøres afmobiliteten på arbejdsmarkedet - ikkemindst på områder, hvor risikoen for ar-bejdsmiljøskader har et mere væsentligt om-fang.

Flertallet har derfor lagt vægt på at præci-sere opgavefordelingen og samarbejdsforhol-dene mellem BST-personalet og sundhedsvæ-senet i øvrigt.

Flertallet er opmærksom på, at der i BST-personalets arbejde vil forekomme situatio-ner, hvor en orientering af social- og sund-hedsvæsenet er naturlig, eller hvor råd-givning kan komme på tale - f. eks. vedeventuel placering af revalidender.

Flertallet anser det for meget væsentligt,at et samarbejde af denne art etableres. DaBST's hovedopgave i virksomhederne somnævnt vil have et generelt forebyggendesigte, vil dette samarbejde imidlertid efterflertallets opfattelse ikke have så stor etkvantitativt omfang, at man har tillagt detafgørende betydning for udformningen af enBST-ordnings opbygning og funktion.

Flertallet finder, at det af arbejdstilsynetudarbejdede forslag til en BST-ordning er ioverensstemmelse med de hovedsynspunk-ter, der er nævnt ovenfor.

6

På enkelte punkter har flertallet imidler-tid fundet anledning til at kommentere elleruddybe det nævnte forslag.

4. Embedsmandsgruppen har nærmere drøf-tet spørgsmålet om BST's sygdomsbehandlingmed udgangspunkt i arbejdstilsynets notat(side 44 ff).

Flertallet erkender, at en præcis afgræns-ning mellem bedriftslægens og den praktise-rende læges opgaver er vanskelig.

Til belysning af den arbejdsdeling, somflertallet går ind for, skal anføres følgende:

Bedriftssundhedstjenestens opgaver er afforebyggende karakter. Selve sygdomsbe-handlingen - herunder af arbejdsbetingedesygdomme - varetages derfor af den prakti-serende læge efter sædvanlige principper.Der ses herved bort fra den pligt, som sund-hedspersonalet har til at yde bistand i akuttetilfælde, herunder ulykkestilfælde.

Det kan formodes, at bedriftslægens ad-gang til at deltage i behandling, hvor dette erbegrundet i den ansattes arbejdssituation, vilforbedre hans samarbejdsmuligheder medarbejdspladsen i øvrigt, ligesom der forment-lig også vil være tilfælde, hvor en sådan be-handling vil rumme praktiske og økonomi-ske fordele for arbejdspladsen og de ansatte,jfr. organisationsudvalgets betænkning. Om-vendt rummer sygdomsbehandling ved BST'spersonale den risiko, at det forebyggende ar-bejde forsømmes.

Flertallet har ment at burde lægge afgø-rende vægt på, at bedriftssundhedstjenestenklart etableres som et led i sikkerhedsorgani-sationens forebyggende arbejde, og at mansåvel her som i andre arbejdsmiljøsammen-hænge undgår at opbygge to sundhedstjene-ster.

Bedriftssundhedstjenestens opgaver på be-handlingsområdet bør herefter begrænsestil:

- behandling ved ulykkestilfælde og livstru-ende eller lignende sygdomstilfælde, sommåtte indtræffe, mens bedriftssundheds-personalet er på arbejdspladsen,

- rådgivning af den praktiserende læge iforbindelse med nærmere undersøgelse ogbehandling,

- behandling efter aftale med den ansattespraktiserende læge af sygdomme, hvor ar-bejdsmiljø alene eller i overvejende grad

er årsag til sygdommens opståen, og hvoren effektiv behandling kun kan gennemfø-res sideløbende med en justering af deneller de udløsende faktorer i arbejdsmil-jøet. Henvisning til speciallæge eller syge-husbehandling i denne forbindelse bør afprincipielle og praktiske grunde normaltske ved den praktiserende læge. Dette børimidlertid ikke hindre, at bedriftslægengennem et samarbejde med den praktise-rende læge sikrer, at henvisningsspørgs-målet løses på en for de enkelte ansatte såpraktisk måde som muligt,

- efterkontrol efter aftale med den praktise-rende læge.

5. Efter kommissoriet skal embedsmands-gruppen afgive indstilling om formerne for,omfanget af og takten i opbygningen af endansk bedriftssundhedstjeneste.

Vedrørende formerne for en BST-ordninghenvises til afsnittene V-VI nedenfor.

Med hensyn til omfanget har arbejdstilsy-net i sit notat af 26. november 1976 (side73) foreslået følgende normtal for BST-per-sonalet pr. 5.000 ansatte:

1 bedriftslæge1 fysio/ergoterapeut2 sygeplejersker1 sekretær.Med hensyn til tempoet har direktoratet i

notatets side 58-63 stillet forslag om en eta-pevis udbygning, således at der i perioden1978-82 etableres BST-ordninger for ca.368.000 ansatte i 11 særligt risikobehæftedebrancher, nemlig:

Sten-, ler- og glasindustriKemisk industri og mineralolie samt asfalt-industriJern- og metalværker, jernstøberierSkibsværfter og bådebyggerierGarverier, lædervareindustri, gummiindu-striBygge- og anlægsvirksomhedRenovationsvirksomhed og kloakvæsenSlagteri, kødvarefabrikation m. v.Skotøjsfabrikation, konfektionsfabrikationSukkervare- og chokoladefabrikation ogTobaksindustri.

Det forudsættes, at samtlige de principmo-deller for en BST-ordning, der er omtalt ne-

7

denfor, vil komme til anvendelse under denetapevise udbygning.

Som et led i denne udbygning og med hen-blik på at tilvejebringe et yderligere erfa-ringsgrundlag foreslår tilsynet endvidere, atder i den første udbygningsfase (1978-82)gennemføres nærmere undersøgelser afnogle enkelte BST-ordninger for systematiskat få belyst bedriftssundhedstjenestens opga-ver, omkostninger, nyttevirkning, beman-dingsaspekter og samarbejdsrelationer, jfr.kommissoriets bemærkninger om behovetfor kontrollerede forsøg.

Efter den første 5-årige etapes afslutninger det tanken, at såvel de almindelige erfa-ringer fra de etablerede bedriftssundhedstje-nester som de særlige undersøgelsesresulta-ter fra udvalgte modeller skal sammenholdesog vurderes med henblik på den videre ud-bygning af bedriftssundhedstjenesten.

Flertallet kan tiltræde disse forslag, idetman lægger vægt på, at der hermed både til-godeses et stort behov for at komme igangmed opbygningen af en bedriftssundhedstje-neste for særligt belastede industrier og øn-sket om at igangsætte kontrollerede forsøg.Flertallet har i denne forbindelse lagt vægtpå, at erfaringerne fra den etapevise opbyg-ning af bedriftssundhedstjeneste for særligtudsatte industrier og resultaterne fra meredetaljerede, kontrollerede forsøg på andreområder samles og vurderes mod slutningenaf den 5-årige opbygnings- og forsøgsperi-ode. De samlede erfaringer og forsøgsresul-tater danner beslutningsgrundlag for en vi-dere udbygning af bedriftssundhedstjene-sten.

6. Med udgangspunkt i arbejdstilsynets notat(side 66-69) har gruppen overvejet spørgs-målet om finansiering af en BST, herunderspørgsmålet om tilskud fra det offentlige.

En fuldt udbygget BST kan på længeresigt medføre samfundsmæssige besparelser -formentlig af en ikke ringe størrelsesorden,ligesom den for de ansatte vil rumme fordeleaf ikke-okonomisk art. Der vedlægges sombilag 3 et resumé af det af arbejdsmiljøgrup-pen udarbejdede skøn over arbejdsmiljøska-dernes samfundsøkonomiske omkostninger.

Denne samfundsøkonomiske gevinst vil iførste række tilfalde virksomhederne, hvisproduktionstab i forbindelse med arbejds-miljøskader vil blive reduceret. Også for den

offentlige sektor vil der blive tale om bespa-relser, fordi den øgede forebyggende indsats,som gennemføres med BST, vil medføre, atudgifterne til sygdomsbehandling m. v. i detenkelte tilfælde reduceres. På den andenside må man regne med, at flere tilfælde vilblive behandlet end hidtil - i kraft af BST.

Det er herefter flertallets opfattelse, at demed en BST forbundne udgifter bør dækkesaf arbejdsgiverne, herunder offentlige myn-digheder. De besparelser, som en BST vilmedføre for det offentlige, og den kvalitets-forbedring i behandlingen, som en sådanordning må antages at ville medføre, børimidlertid føre til, at det offentlige yder ettilskud til dækning af udgifterne ved BST.Hertil kommer i en opbygningsfase en of-fentlig interesse i at støtte etableringen af enBST.

Det vil efter flertallets opfattelse ikkevære muligt at udforme en offentlig tilskud-sordning baseret på en beregning af de for-dele, som de enkelte offentlige myndighedervil opnå gennem BST's virksomhed.

Det kan overvejes at yde en procentvis re-fusion af de faktisk afholdte udgifter. Ensådan ordning vil være »neutral«, bl. a. iforholdet til virksomheder med en forskelligarbejdsrisiko, men den forudsætter en om-fattende gennemgang og kontrol af regn-skabsmaterialet fra de enkelte virksomhederm. fl.

Alternativt kunne man tænke sig en pro-centvis refusion af bestemte offentlig god-kendte udgifter eller et beløbsmæssigt fastsattilskud.

Flertallet har specielt overvejet, om hensy-net til en eventuel konkurrenceforvridning iforbindelse med etablering af en bedrifts-sundhedstjeneste burde inddrages i overeve-jelserne om finansieringen. Som det fremgåraf arbejdstilsynets notat, vil etableringen afen BST i perioden 1978-82 for særligt ud-satte virksomheder inden for bestemte bran-cher komme til at omfatte samtlige virksom-heder inden for bestemte brancher. En kon-kurrenceforvridning vil herefter kun kommepå tale i det omfang, et offentligt tilskud gra-dueres efter virksomhedernes størrelse.Under hensyntagen til de begrænsede udgif-ter, som en BST-ordning vil medføre for denenkelte virksomhed, jfr. bl. a. nedenfor side13, har flertallet ment at kunne se bort her-fra.

8

V. Resumering og konkretiseringaf notatets principperFlertallet har fundet det hensigtsmæssigtkort at resumere og konkretisere notatetsprincipper for den etapevise opbygning afbedriftssundhedstjenesten:

a. Styring og rådgivning:Til at rådgive omkring den centrale styringog koordinering af bedriftssundhedstjene-sten foreslås det, at arbejdsmiljørådet ned-sætter et bedriftssundhedsudvalg med repræ-sentation for de væsentlige interesser på om-rådet (jfr. notatets s. 62 ff).

Der foreslås i hvert amt nedsat et lokaltarbejdsmiljøudvalg til at rådgive omkringden lokale arbejdsløshedsindsats. Udvalgetforeslås sammensat således:1. Repræsentanter for de lokale organisati-

oner (arbejdsgiver, arbejdstager, ar-bejdsleder)

2. En repræsentant for amtets sygehus- ogsocialvæsen

3. Arbejdslægen4. En repræsentant for arbejdsformidlingen5. Ad hoc-deltagelse fra andre, f. eks. pri-

mærkommunernes social- og sundheds-forvaltning og arbejdsmarkedsuddannel-serne med henblik på uddannelse af deninterne sikkerhedsorganisation.Den stedlige fabriksinspektør deltager iudvalgets møder uden stemmeret, lige-som sekretærbistand ydes af arbejdstilsy-net.Udvalget vælger selv sin formand.

Til at rådgive omkring den lokale plan-lægning, styring og koordinering af bedrifts-sundhedstjenesten i amtet bør det lokale ar-bejdsmiljøudvalg nedsætte et BST-underud-valg med repræsentation for de væsentligeinteresser, herunder de lokale sundhedsper-sonalegrupper (jfr. notatets s. 62 ff).

b. De enkelte bedriftssundhedstjeneste-ordninger:Det pålægges virksomheder, der er omfattetaf reglerne om bedriftssundhedstjeneste, atoprette en bedriftssundhedstjeneste på én affølgende måder:1. virksomheden kan tilknytte sig et be-

driftssundhedscenter eller2. virksomheden kan tilknytte sig en bran-

cheorienteret bedriftssundhedstjenesteeller

3. virksomheden kan oprette en bedrifts-sundhedstjeneste for sig alene.

Bedriftssundhedscenter:Ved et bedriftssundhedscenter forstås et cen-ter, der inden for amtet varetager bedrifts-sundhedstjenestens opgaver over for engruppe af virksomheder, offentlige instituti-oner og selvstændige erhvervsdrivende. Cen-tret opbygges omkring et modtagelseslokalemed tilhørende undersøgelses- og laboratori-efaciliteter. Lægehuse og forskellige formerfor samarbejdspraksis vil være et velegnetudgangspunkt for oprettelse af centre.

De lokale arbejdsmiljøudvalg tager initia-tiv til oprettelse af bedriftssundhedscentrepå basis af de centrale retningslinjer.

Centret kan oprettes ved privat foranstalt-ning, af offentlige institutioner (primær-kommuner, amtskommuner eller statslige in-stitutioner) eller en kombination heraf.

Centrets service over for den enkelte virk-somhed aftales mellem dens sikkerhedsorga-nisation (virksomheden og de ansatte) ogcentret på basis af en standardkontrakt (ud-arbejdet af arbejdstilsynet) inden for ram-merne af de generelle regler.

Det skal understreges, at ordningen øko-nomisk skal hvile i sig selv, ligesom den skalgodkendes af arbejdstilsynet på basis af ennormalvedtægt.

Centret ledes af en styrelse, hvis sammen-sætning som hovedregel bør følge de prin-cipper, som i dag gælder for sikkerhedsud-valget, dvs. 1 arbejdsgiverrepræsentant, 2 ar-bejderrepræsentanter, 2 arbejdslederrepræ-sentanter, evt. udpeget af de respektive orga-nisationer.

Styrelsen vælger selv sin formand. Dendaglige ledelse udøves af en centerleder, somudnævnes af styrelsen. Centerlederen delta-ger i styrelsens møder uden stemmeret.

Vedtægten for centret (på basis af en nor-malvedtægt, udarbejdet af arbejdstilsynet)samt kontrakten mellem centret og den en-kelte virksomhed (på basis af standardkon-trakten) godkendes af arbejdstilsynet efterhøring af det lokale arbejdsmiljøudvalg.

Centrets personale kan være læger, be-driftssygeplejersker, ergo/fysioterapeuter ogandet hjælpepersonale (sygemedhjælpere ogsekretærer). Den foreslåede tilskudsordning

9

omfatter dette personale. Centret vil havemulighed for at ansætte andre sagkyndige -f. eks. sikkerhedsingeniører, arbejdshygiejni-kere og evt. psykologer - således at de virk-somheder, der ikke selv måtte råde overdenne ekspertise, vil have mulighed for atkunne vælge at modtage denne fra centret,jfr. arbejdsmiljølovens § 12, dog uden tilskudfra BST-ordningen.

Uddannelsen af BST's personale planlæg-ges centralt, ligesom opbygningen af centre iamterne planlægges i overensstemmelse her-med, således at det sikres, at opbygningen afcentrene afstemmes med de sundhedsmæs-sige ressourcer, der er til rådighed.

BST forudsættes at have et naturligt sam-arbejde med den primære sundhedstjeneste(sundheds- og socialsektoren).

Brancheorienteret bedriftssundhedstjeneste:Ved en brancheorienteret bedriftssundheds-tjeneste forstås en bedriftssundhedstjeneste,der lokalt eller på landsplan varetager be-driftssundhedstjenestens opgaver over for enbestemt branches virksomheder - enten sam-menknyttet under en privat ordning eller or-ganiseret under et branchesikkerhedsråd.

eks. Brancher i store byområder (mekani-ker, maler, blikkenslager),mobile brancher (bygge/anlæg), hvorBST skal kunne følge skiftende arbejds-pladser, der ikke naturligt kan betjenesfra faste centre,landsdækkende BST, f. eks. for bran-cher med særlig risici (kemiske virk-somheder, oliebranchen o. 1.).

For de i eksemplerne nævnte brancher eren brancheorienteret BST velegnet, fordiden muliggør en effektiv koordinering af ar-bejdet og indsamling af et statistisk materi-ale (større ensartethed), der bedre og hurti-gere kan sikre en overvågning af arbejdsmil-jøproblemerne.

Branhce-BST oprettes på basis af en nor-malvedtægt for branche-BST'r. Den enkeltevedtægt godkendes af direktoratet for ar-bejdstilsynet efter høring i arbejdsmiljørådet(bedrif tssundhedsudvalget).

Der udfærdiges kontrakt mellem bran-che-BST'n og den enkelte virksomhed påbasis af en standardkontrakt. Kontraktengodkendes som hovedregel af den arbejdstil-

synskreds, hvor virksomheden har hjemstedefter høring af det lokale udvalg.

Bedriftssundhedstjeneste for den enkeltevirksomhed alene:Herved forstås en bedriftssundhedstjeneste,som er oprettet for den enkelte virksomhed,og som er direkte knyttet til virksomhedengennem ansættelsesforholdet, i modsætningtil de to forrige BST-modeller, hvor tilknyt-ningen sker via en kontrakt.

Denne BST er egnet for store virsomhe-der, offentlige som private, med mindst500-1.000 ansatte eller flere.

Bedriftssundhedstjenesten oprettes på ini-tativ af virsomheden.

Ordningen etableres på grundlag af ennormalvedtægt for virsomheder med egenBST. Vedtægten godkendes af arbejdstilsyns-kredsen efter høring af det lokale udvalg.

Bemandingen afhænger af virksomhedenssærlige behov, såvel med hensyn til persona-lekategorier som med hensyn til tjenestensomfang.

c. Virksomhedernes sikkerheds-og sundhedsarbejde:Efter arbejdsmiljøloven skal sikkerheds- ogsundhedsarbejdet i virksomheder med 1-9ansatte som hovedregel udføres ved person-lig kontakt mellem arbejdsgiver, eventuellearbejdsledere og øvrige ansatte.

I virksomheder med 10 ansatte og deroverskal sikkerheds- og sundhedsarbejdet somhovedregel organiseres - d.v.s. at de ansatteblandt sig vælger en sikkerhedsrepræsen-tant, der sammen med afdelingens arbejdsle-der danner sikkerhedsgruppen. Sikkerheds-gruppen har i det daglige til opgave:at bedømme arbejdsforholdenes forsvarlig-

hed samt herunder, om der er givet denfornødne instruktion, og om de ansatteoverholder sikkerhedsbestemmelserne,

at rådgive medarbejdere og ledelse vedrø-rende afdelingens arbejdsmiljøforhold,

at påvirke den enkeltes adfærd til fremmeaf egen og andres sikkerhed.

I virksomheder med 20 ansattte og dero-ver oprettes som hovedregel sikkerhedsud-valg, hvor sikkerhedsrepræsentanter, ar-bejdsledere og ledelse er repræsenteret. Sik-kerhedsudvalget planlægger, leder, rådgiver

10

og orienterer om samt fører kontrol med sik-kerheds- og sundhedsarbejdet inden for helevirksomheden.

Fra disse regler kan der i konkrete til-fælde dispenseres. Dette har navnlig inter-esse i forbindelse med den ordning, der eretableret for store virksomheder med afde-linger over hele landet. Således er DSB orga-nisatorisk delt op i sikkerhedsudvalg, derfølger tjenestestederne. DSB har nedsat etkoordinerende sikkerhedsudvalg, der beskæf-tiger sig med den overordnede administrationog koordinering af det interne sikkerheds-arbejde inden for DSB's store arbejdsområ-de. En tilsvarende ordning er etableret forFalcks Redningskorps.

d. Bedriftssundhedstjenesters integrationi sikkerhedsorganisationer:Efter arbejdstilsynets notat indarbejdes be-drifts sundhedstjenesten i sikkerhedsorgani-sationen, såledesat sikkerhedsorganisationen (ledelsen og de

ansatte) sammen med bedriftssundheds-tjenesten forestår udformningen af be-driftssundhedstjenestens opgaver på denenkelte virksomhed efter omstændighe-derne på grundlag af kontrakten (stan-dardkontrakten) med centret,

at sikkerhedsorganisationen kan trække påbedriftssundhedstjenesten som rådgiverved løsningen af sikkerhedsorganisatio-nens opgaver, f. eks. med hensyn tilplanlægning,

at bedriftssundhedstjenestens personale ipassende omfang deltager i sikkerhedsor-ganisationens møder,

at bedriftssundhedstjenesten skal havesamme adgang som sikkerhedsorganisati-onen til de for arbejdet nødvendige op-lysninger om virksomhedens produktionog planlægning - under iagttagelse afden nødvendige tavshedspligt, jfr. ar-bejdstilsynets notat side 54.

at bedriftssundhedstjenestens personale hartavshedspligt i lægelige spørgsmål, jfr.arbejdstilsynets notat side 53.Bestemmelser om de angivne tavsheds-pligter optages i standardvedtægten.

I tilknytning hertil foreslår notatet, at an-tagelse og afskedigelse følger følgende proce-dure:

Ved ansættelse af bedriftssundhedstjene-stens personale gælder generelt følgende pro-cedure:a) opslag i fagpressenb) kvalifikationsvurderingc) 1. Virksomhedsbedriftssundhedstjeneste:

Forudgående behandling i sikkerhedsor-ganisationen og indstilling herfra. (Virk-somheden må normalt følge denne ind-stilling).2. Bedriftssundhedscenter og brancheori-enterede bedriftssundhedstjenester:Styrelsen ansætter læger, bedriftssygeple-jersker ergo/fysioterapeuter samt even-tuelt andre fagkategorier, mens hjælpe-personalet (sygehjælpere og sekretærer)ansættes og afskediges af centerlederen.

Afskedigelse af bedriftssundhedspersona-let følger samme procedure for de enkeltemodeller som nævnt under pkt. c.

Det findes hensigtsmæssigt, at uoverens-stemmelse om ansættelse/afskedigelse kanindbringes for et fagligt udvalg. Udvalgetbør bestå af repræsentanter for arbejdsmar-kedets tre parter samt de faglige organisatio-ner for BST's personale. Udvalget bør ned-sættes af arbejdsmiljørådet (bedriftssund-hedsudvalget).

Spørgsmål om uenighed om funktionerefter bekendtgørelsen bør følge den normaleankeprocedure: Kreds, direktorat og mini-sterium (efter høring af arbejdsmiljørådet).Anke efter disse retningslinier skal have op-sættende virkning.

Den foreslåede ordning bør etableres viaen bekendtgørelse.

Bekendtgørelsen bør så vidt muligt træde ikraft i løbet af 1977 med bemyndigelse forarbejdsministeren til - efter forhandlingmed arbejdsmiljørådet (bedriftssundhedsud-valget) - at fastlægge den nærmere etable-ringstakt inden for en 5-årig periode. Detforudsættes, at de nævnte brancher og virk-somhedstyper ved 5-års periodens udløb haretableret en bedriftssundshedsordning.

VI. Flertallets bemærkninger til det underpkt. V, anførte:Flertallet kan tilslutte sig det under punkt Vanførte med følgende bemærkninger:

1. Flertallet kan tilslutte sig forslag om, atder i hver amtskommune etableres et rådgi-

11

vende organ, hvis Sammensætning bør følgede principper, der gælder for arbejdsmiljørå-det, dog således at amtsrådet (sygehusvæse-net og sundheds- og socialvæsenet) repræ-senteres ved et eller to medlemmer.

Det rådgivende organ følger BST og kannedsætte udvalg og kan inddrage andre inte-resser, f. eks. fra primærkommunerne og ar-bejdsmarkedsuddannelserne.

2. Da lokale forhold vil være meget varie-rende, og da der vil være en række praktiskeproblemer, findes det nødvendigt, at der i enopbygningsperiode ydes en særlig rådgivningog service. Det skal derfor foreslås, at der itilknytning til bedriftssundhedsudvalget un-der arbejdsmiljørådet oprettes et team (ho-vedorganisationerne og arbejdstilsynet), derkan stilles til rådighed for de enkelte arbejds-miljøudvalg i amterne, samt virksomheder,brancher og centre.

3. For så vidt angår spørgsmålet om uover-ensstemmelse vedrørende afskedigelse/ansæt-telse af bedriftssundhedspersonalet er fler-tallet enig i, at dette spørgsmål bør kunneindbringes for arbejdsmiljørådet, der forud-sættes at nedsætte et udvalg herom. Flertalletfinder det imidlertid hensigtsmæssigt at hen-skyde spørgsmålet om udvalgets nærmeresammensætning til arbejdsmiljørådet.

4. Flertallet lægger vægt på, at bedrifts-sundhedstjenesten sikres samme adgang somfor sikkerhedsorganisationen til de for arbej-det nødvendige oplysninger om virksomhe-dens produktion og planlægning - underiagttagelse af den nødvendige tavshedspligt,samt at bedriftssundhedstjenestens personalepålægges tavshedspligt i lægelige spørgsmål.

5. Med udgangspunkt i de almindeligeforudsætninger for etablering af en BST-ord-ning i Danmark, der er omtalt under afsnitV, har flertallet nærmere overvejet ordnin-gens praktiske udformning.

Den omstændighed, at den danske er-hvervsstruktur er karakteriseret ved etmeget stort antal små virksomheder, jfr. AT'snotat side 52, med en svagt formaliseretsikkerhedsorganisation, rejser for det førsteet spørgsmål om de praktiske muligheder forat opbygge BST-ordninger som et integreretled i virksomhedernes interne sikkerhedsor-ganisation, d.v.s. at sikre den enkelte virk-

somhed og dens ansatte indflydelse på BST-ordningens opgavesæt, serviceniveau og be-manding, jfr. afsnit V samt AT's notat s.56-57.

For det andet rejser erhvervsstrukturenspørgsmålet om, hvorledes de små virksom-heder sikres et rimeligt BST-serviceniveau,»dækningsgrad«.

I ATs notat s. 73 er anført nogle gennem-snitstal for den ønskelige BST-bemandingpr. ansat.

Det vil ikke umiddelbart være muligt atopfylde denne norm gennem heltidsansatBST-personale, selv om dette ville være øn-skeligt. På den anden side fører hensynet tilen rimelig effektiv varetagelse af BST-opga-verne formentlig til, at BST-personalet børstå til rådighed for disse opgaver i et vistmere væsentligt omfang, f. eks. i halvdelenaf den normale arbejdstid.

Flertallet mener på denne baggrund, at enBST-ordning for de mindre virksomhedermå gennemføres i form af enten et bedrifts-sundhedscenter, en brancheorienteret BSTeller tilkobling til en større virksomhedsBST, jfr. nedenfor.

Et BST-center for mindre virksomhedervil ud fra disse synspunkter komme til atomfatte omkring 100 virksomheder. Hensy-net til at sikre de af ordningen omfattedevirksomheder og ansatte en så direkte indfly-delse som muligt på BST-ordningen vil idisse tilfælde formentlig lettest kunne tilgo-deses, såfremt ordningen etableres som etandelsselskab eller som en selvejende instiu-tion.

Da BST-personalets bistand skal fordelespå et ret stort antal virksomheder, og da enrække arbejdsmiljøproblemer må antages atvære erhvervsspecifikke, bør det formentligtilstræbes at opbygge sådanne BST-ordnin-ger omkring virksomheder med beslægtedearbejdsmiljøproblemer.

Samarbejde mellem et BST-center og detil centret knyttede virksomheder vil af-hænge af virksomhedens art og størrelse,men især af typen af de arbejdsmiljøproble-mer, som virksomheden har. Flertallet harderfor ikke ment, at man kan eller bør givedetaljerede retningslinjer for fordelingen afbedriftssundhedstjenestens forskellige ho-vedtyper af opgaver til den enkelte virksom-hed (arbejdspladsbesøg, helbredsundersøgel-ser, ergonomiske undersøgelser og vejled-

12

ning, anden rådgivning og vejledning om-kring produktionen samt udarbejdelse af in-formationsmateriale, undervisning m. v.).Tværtimod er det ønskeligt med en vis flek-sibilitet i opbyningsfasen. Der må derfor fravirksomhed til virksomhed træffes aftalerom arten og omfanget af forskellige servicey-delser. De må videre løbende revideres, ef-terhånden som erfaringer indhostes, og der-for også lokalt udformes tilstrækkeligt smi-dige.

Til belysning af den service, der i det en-kelte tilfælde kan ydes en virksomhed, kanman i et regneeksempel med udgangspunkt ide normtal og den »standard-bedriftssund-hedstjeneste«, som er omtalt i arbejdstilsy-nets notat, s. 73-74, beregne, at der årligtvil være ca. 1.000 arbejdsdage for det sam-lede team til rådighed for de 5.000 arbejds-tagere, som ordningen teoretisk vil omfatte.Sættes den gennemsnitlige virksomheds stør-relse til 25 ansatte, svarende til ca. 200 virk-somheder, vil centret kunne yde en bistandpå 40 timer pr. virksomhed pr. år. Med denanførte gennemsnitlige udgiftsramme på680.000 kr. vil en sådan virksomhed skullebetale mellem tre og fire tusinde kroner fordenne serviceydelse.

Selv om der er tale om et regneeksempel,er flertallet af den opfattelse, at det indenfor denne ramme vil være muligt at tilgodeseden mindre virksomheds behov for BST-y-delser som led i et bredere arbejdsmedicinskservice-net, der også omfatter arbejdslæger,arbejdsmedicinske klinikker og -ambulato-rier.

I tilfælde, hvor en BST-ordning af dennævnte karakter ikke kan etableres, og hvoren tilknytning til en landsdækkende bran-cheorienteret BST-ordning heller ikke kom-me på tale, må betjeningen af mindre virk-somheder med BST-ydelser kunne ske gen-nem »tilkobling« til en ordning, der er eta-bleret af en enkelt stor privat eller offentligvirksomhed.

Sådanne »tilkoblingsordninger« rejsernogle særlige problemer, der kort omtales idet følgende:

Det må i almindelighed forudsættes, aten BST-ordning skal hvile i sig selv.

Så længe ordningen kun omfatter en en-kelt virksomhed, er dette uden betydning.

Hvis den gennem »tilkobling« udvides tilat omfatte flere virksomheder, er det imid-

lertid nødvendigt, at dette sikres gennem ud-formning af en særlig kontrakt, der nærmerepræciseret sikrer den/de »tilkoblede« virk-somheders adgang til at trække på BST-ord-ningen, betalingen herfor, deres adgang til atdeltage i ledelsen af ordningen samt eventu-elt bestemmelser vedrørende BST-persona-lets tavshedspligt, også med hensyn til videnom produktionsforhold m. v. i de enkeltevirksomheder.

Hvor antallet af »tilkoblede« virksomhe-der er stort, kan det i praksis komme på taleat omdanne BST-ordningen til et andelssel-skab, en selvejende institution el. lign.

Direktoratet for arbejdstilsynet vil udar-bejde standardkontrakter, og de enkelte kon-trakter bør godkendes af det lokale arbejds-tilsyn.

Flertallet har overvejet, om anden lovgiv-ning vil være til hinder for ordningen, hvortilkoblingen sker til en enkelt statslig, kom-munalt eller amtskommunalt etableret BST-ordning, men dette skønnes ikke at være til-fældet.

De påtænkte arbejdsmedicinske ambula-torier og klinikker vil med tiden kunne tæn-kes at fungere som bedriftssundhedscentrefor sygehusvæsenets egne ansatte samt an-satte på amtskommunale og kommunale in-stitutioner i øvrigt. Det vil i øvrigt ikke påforhånd kunne afvises, at der kan etablereshensigtsmæssige ordninger med sygehusenesarbejdsmedicinske ambulatorier m. v. for be-semte private brancher, men dette forudsæt-ter nærmere overvejelser.

VII. Mindretallets udtalelseMindretallet bestående af repræsentanternefra Amtsrådsforeningen i Danmark, Kom-munernes Landsforening og Københavns ogFrederiksberg kommuner har om flertalletsudtalelse og arbejdstilsynets notat af 21. maj1976 (med senere rettelser) om en bedrifts-sundhedstjeneste i Danmark udtalt følgende:

A. Generelle bemærkninger.

/. Om embedsmandsgruppens arbejds-grundlagUnder hensyn til at de overvejelser, som detaf arbejdsmarkedets hovedorganisationer ogDen alm. danske Lægeforening m. fl. ned-satte udvalg og den af arbejdsministeriet ned-satte arbejdsmiljøgruppe af 1972 fremkommed, var af så forskelligartet karakter, ned-

13

sattes embedsmandsgruppen til at foretageen nøjere overvejelse af de fremlagte forslag,jfr. arbejdsministeriets skrivelse af 22. de-cember 1975.

Mindretallet opfatter dette som et ønskeom en fordomsfri bedømmelse af begge defremlagte forslag, for at der kan tilvejebrin-ges et rimeligt grundlag for den politiske stil-lingtagen til - som det er udtrykt i ministeri-ets førstnævnte skrivelse - under hvilke for-mer, i hvilket omgang og i hvilken takt enfremtidig opbygning af en dansk bedrifts-sundhedstjeneste eventuelt skal foregå.

På denne baggrund må det anses for util-fredsstillende og utilstrækkeligt, at embeds-mandsgruppens arbejde med bedriftssund-hedstjenesten i det væsentligste har koncen-treret sig om det af arbejdstilsynet fremlagtenotat, og at man hverken har realitetsbe-handlet arbejdsmiljøgruppens forslag til ar-bejdsmiljøtjeneste, jfr. flertallets indstilling,eller dens forslag om en overgangsordning.Det har altså ikke være muligt i gruppen atfå foretaget en nøjere vurdering af alternati-ver til arbejdstilsynels notat.

Mindretallet kan ikke godtage, at embeds-mandsgruppen med baggrund i arbejdsmiljø-loven og dens forarbejder skulle være afskå-ret fra at fremlægge disse vurderinger.

I arbejdsmarkedsudvalgets betænkning af10. december 1975 over forslag til lov omarbejdsmiljø er det direkte udtalt: »Flertalletønsker imidlertid ikke på nuværende tids-punkt at foregribe nogen stillingtagen til be-driftssundhedstjenestens nærmere udform-ning. Den politiske beslutning om den frem-tidige sundhedstjenestes opbygning må af-vente det iværksatte udvalgsarbejde«.

2. Om arbejdsmiljøforvaltningenMindretallet kan heller ikke godtage flertal-lets forudsætning om, at andre statslige,kommunale eller amtskommunale myndighe-der skulle være afskåret fra anden indfly-delse på den nærmere tilrettelæggelse af BSTend den, der måtte følge af deres rolle somarbejdsgivere.

Mindretallet har bemærket, at arbejds-markedsudvalget i sin betænkning påpeger,at arbejdsministeren i forbindelse med be-handlingen af de økonomiske og administra-tive konsekvenser af lovforslagets gennemfø-relse har oplyst: »En bedriftsundhedstjene-ste kan dog inddrage dele af den kommunalt

styrede og finansierede sundhedstjeneste ogsygehusvæsenet i et samarbejde, som kan in-debære nye udgifter eller snarere en omlæg-ning af udgifterne« og i samme forbindelse»at kommunerne er fyldigt repræsenteret iembedsmandsgruppen om en bedriftssund-hedstjeneste«. Dette må efter mindretalletsopfattelse være udtryk for et ønske om atinddrage offentlige myndigheder med ansvarfor sygehus-, social- og sundhedsvæsenet itilrettelæggelsen af BST.

3. Om arbejdsmiljøbegrebetMindretallet kan heller ikke være enigmed flertallet i dets indsnævrende fortolk-ning af arbejdsmiljøbegrebet og den heraffølgende prioritering af indsatsen.

Efter at have præciseret lovforslagets be-tydeligt udvidede syn på, hvad der skal for-stås ved sikkerhed og sundhed, skriver ar-bejdsmarkedsudvalget i sin betænkning »Etområde, hvor der i særlig grad er tale om ud-bygning i de kommende år, er arbejdsmedi-cienen, altså alle bestræbelserne for at be-kæmpe erhvervssygdomme, nedslidning ogfor tidlig afgang fra arbejdslivet«. Og i be-mærkningen til lovforslaget anfører regerin-gen, at man gerne ser sikkerheds- og sund-hedsorganisationerne - herunder bedrifts-sundhedstjenesten — anvendt til at fremmevideregående trivselsfremmende foranstalt-ninger.

Når der skal lægges vægt på at bekæmpede arbejdsmiljøskader, der udvikler sig lang-somt (nedslidning og udstødning), er detvigtigt, at problemerne anskues i sammen-hæng (helhedssynspunktet) og som noget,der udvikler sig over tiden (processynspunk-tet). For at tilgodese sådanne synspunkter iindsatsen må samarbejdsforholdet til detprimære social- og sundhedsvæsen samtandre arbejdsmarkedsmyndigheder tillæggesafgørende betydning. Sker det ikke, vil dervære risiko for, at bedriftssundhedstjene-stens forebyggende indsats overfor langsomnedslidning og udstødning opnår en megetringe prioritering.

B. Mindretallets hovedprincipper for enbedriftssundhedstjeneste.

Mindretallet deler til fulde de af flertalletfremhævede synspunkter om praktiske pro-blemer ved opbygning af ordninger for min-

14

dre og mellemstore virksomheder, som jo do-minerer dansk erhvervsliv.

Når mange virksomheder skal etablere og»tilkobles« en BST-ordning, vil der opståpraktiske problemer; med at gøre den til etintegreret led i virksomhedernes interne ar-bejdsmiljøindsats, med at sikre den enkeltevirksomhed og dens ansatte indflydelse ogdermed tillid til ordningen samt med at sikreen rimelig dækning med et rimeligt service-niveau. Det er derfor vigtigt at sikre de min-dre virksomheder reelle muligheder for attrække på en bred kreds af sagkyndige, derkan bistå med den interne løsning at arbejds-miljøproblemer.

Det er bl. a. for at sikre mindre virksom-heder »tilkoblings«-muligheder samt for attilejebringe et bredere grundlag for den poli-tiske beslutning om den fremtidige organise-ring af bedriftssundhedstjenesten, at mindre-tallet, som supplement til de forsøgsordnin-ger flertallet og arbejdstilsynet har foreslået,og i forlængelse af bemærkningerne hertil(jfr. skrivelserne af 20. og 21. september1976 i bilag nr. 4 og 6) har peget på deyderligere forsøgsordninger, der er omtalt iden som bilag 6 vedlagte råskitse.

Råskitsen skal betragtes som én ud afflere mulige måder at udforme en bedrifts-sundhedstjeneste på og som sådan betragtessom en eksemplifikation. I råskitsen er derf. eks. peget på at en del af den regionale sty-ring varetages af en bestyrelse. Hermed erder imidlertid ikke taget stilling til styrin-gens nærmere udformning. Dette problemkan formentlig også klares på anden vis,f. eks. over arbejdsmarkedsnævnene.

Råskitsen bygger på en række hovedprin-cipper, som mindretallet må anse for væsent-lige:

/. Bedriftssundhedstjenesten - et integreretled i virksomhedens internearbejdsmiljøindsats.Bedriftssundhedstjenesten må opbygges somet integreret led i virksomhedernes internesamarbejds- og sikkerhedsudvalgs arbejde.Det vil herunder være væsentligt, at disseudvalg har afgørende indflydelse på opgave-formuleringen for bedriftssundhedstjene-stens virke på virksomheden. Kun herigen-nem sikres det, at disse udvalg får mulighedfor at løse de flest mulige arbejdsmiljøprob-lemer selv. Bedriftssundhedstjenesten må så-

ledes være et tilbud om en solid sagkyndigstøtte til samarbejds- og sikkerhedsudvalge-nes arbejdsmiljøindsats.

Mindretallet er af den opfattelse at bådeflertallets og mindretallets forslag i sammegrad tilgodeser integrationen, omend der vedbegge kan opstå praktiske problemer i rela-tion til de mindre virksomheder jvf. ovenfor.

2. Bedriftssundhedstjenestens opgave- forebyggelse.En bedriftssundhedstjeneste må i det væ-sentligste være forebyggende, så indsatsensker, inden skaderne opstår, udvikles ellergentages. Dette er i nøje samklang med deovervejelser, der har fundet sted i det af in-denrigsministeriet på folketingets foranled-ning nedsatte prioriteringsudvalg, hvor der idet hidtidige arbejde har været stor enighedom, at det forebyggende arbejde fremtidigbør tillægges større vægt end hidtil inden forsundhedsvæsenet.

Arbejdsmiljøskaderne skal forebyggesdels ved at sætte ind over for arbejdsmiljøetsforskellige påvirkninger dels ved at styrkeden enkeltes evne til at modstå belastendepåvirkninger. Jobtilpasning skal være detprimære i en i øvrigt helhedsorienteret ind-sats.

De kommunale repræsentanter er såledesenige med flertallet i spørgsmålet om be-driftssundhedstjenestens begrænsede delta-gelse i behandlingen af en given sygdom elleret symtom, der hænger sammen med arbej-det. Blot må det bemærkes, at samarbejdetom behandlingsindsatsen - udover praktise-rende læge - også må koordineres med detarbejde, der foregår på det øvrige social- ogsundhedsområde som led i en bredere og ko-ordinert social-medicinsk indsats.

3. Bedriftssundhedstjenestens personaleBedriftssundhedstjenestens personalestabbør sammensættes på en måde, som gør denegnet til at forebygge også de arbejdsmiljø-skader, der udvikler sig langsomt (nedslid-ning og udstødning). Det er derfor vigtigt atprioritere indsatsen således, at problemerneanskues i sammenhæng (helhedssynspunk-tet) og som noget, der udvikler sig overtiden (processynspunktet).

Dette sker efter mindretallets opfattelseikke, hvis flertallet og dermed arbejdstilsy-nets notat følges.

15

Mindretallet har kritiseret, at notatet ope-rerer med et for »snævert« arbejdsmiljøbe-greb, hvilket bl. a. giver sig udslag i forslagettil bemanding af bedriftssundhedstjenestenmed overvejende sundhedspersonale og det-tes sammensætning på læger, sygeplejersker,fysio- og ergoterapeuter, sygehjælpere, klini-kassistenter og sekretærer, hvorved bedrifts-sundhedstjenestens muligheder for en fore-byggende indsats væsentlig indsnævres.

Betydningen af den bredere opfattelse afarbejdsmiljøbegrebet og det heraf følgendebredere personalespektrum er nævnt foranog fyldigt omtalt i arbejdsmiljøgruppens rap-port nr. 4, og mindretallet kan henvises her-til.

4. Bedriftssundhedstjenestenskal koordineres med det øvrige social-og sundhedsvæsen.Det har været et voksende problem i social-og sundhedssektoren, at opbygningen er sketsom en »søjleopbygning« uden tilstrækkeligsammenhæng og koordinering på tværs. Endel af problemet er løst ved, at sygehusvæse-net er overført til amtskommunalt regie ogdermed bragt i tilknytning til det øvrigesundhedsvæsen. Socialreformen har for sitsagsområde tilvejebragt et decentraliseet en-strenget administrationssystem.

Den voksende erkendelse af, at sygehus-,social- og sundhedsvæsenet har en nøje sam-menhæng, har givet anledning til, at oven-nævnte prioriteringsudvalg har iværksatovervejelser om koordineret styring af disseområder. De bestræbelser, der på folketin-gets initiativ er iværksat for at skabe bedrekoordinering og dermed bedre ressourceud-nyttelse, må folges op også ved etablering afbedriftssundhedstjenesten.

Bedriftssundhedstjenesten og de arbejds-medicinske klinikker, ambulatorier, somamtskommunerne forudsættes at skulle op-rette under sygehusvæsenet, må ses i nærsammenhæng, som foranstaltninger der sup-plerer hinanden. Tilsvarende må de erfarin-ger og den viden der opsamles i kommuner-nes social- og sundhedsforvaltninger og iamtskommunernes socialcentre, nyttiggøres ien kommende bedriftssundhedstjeneste i fo-rebyggende øjemed og vice versa, så ogsådisse foranstaltninger supplerer hinanden.

En bedriftssundhedstjeneste må altså ikkeopbygges uafhængig af det øvrige social- ogsundhedsvæsen, men tværtimod koordineresmed dette, og med arbejdsmarkedsmyndig-hederne. I den forbindelse ville det værehensigtsmæssigt om arbejdsmarkedsmyndig-hederne i højere grad blev integreret.

Trods flertallets princip-udtalelse herom,finder mindretallet ikke, at de herfra foreslå-ede ordninger i tilstrækkelig grad opfylderdette afgørende punkt.

Udover generelle vendinger om vigtighe-den af et, naturligt og gnidningsfrit samar-bejde indeholder arbejdstilsynets notatmeget lidt om de kommunale og amtskom-munale myndigheders medvirken. Mindre-tallet har derfor kritiseret, at den i notatetskitserede bedriftssundhedstjeneste ikke til-strækkeligt tager hensyn til de bestræbelser,der i de senere år er udfoldet for at koordi-nere samfundets indsats inden for sygehus-,social- og sundhedsvæsenet.

5. Decentral styring af bedriftssundhedstje-nestenOpbygningen af en bedriftssundhedstjenestemå for at uhensigtsmæssigheder og ressour-cespild skal undgås, ske i størst mulig over-ensstemmelse med de ideer og tanker, derhar dannet grundlag for kommunalreformenog socialreformen. Kun herigennem kan for-nøden koordinering og samarbejde med detoffentliges serviceapparat finde sted.

En stor del af styringen af BST's dagligevirke og den konkrete opgaveformuleringskal dog som nævnt stadig ligge i hændernepå virksomhedernes samarbejds- og sikker-hedsorganisationer.

Dette tilsiger, at en stor del af ledelsen ogstyringen sker decentralt med inddragelse afarbejdsmarkedets parter f. eks. over étnævn, der koordinerer indsatsen, svarendetil det nuværende arbejdsmarkedsnævnoverfor arbejdsformidlingen. Dette kan evt.udvides og sekretariatet styrkes til at vare-tage koordineringen. Dette medfører at kom-munerne og amtskommunerne må inddragesi styringen både som arbejdsgivere og somoffentlige myndigheder.

Mindretallet finder ligesom flertallet, atdet offentlige i opbygnings- og forsøgsfasenbør støtte etableringen af forskellige BST-modeller. Udgifterne til BST bør således for

16

hovedpartens vedkommende finansieres afarbejdsgiverne - private og offentlige.

Mindretallet er af den opfattelse, at manikke, som flertallet gør det, kan lægge sigfast på den organisatoriske og styringsmæs-sige opbygning af BST, uden at knytte dettesammen med finansieringen og byrdeforde-lingen mellem stat, amter og kommuner.

Mindretallet har på denne baggrund ikkefundet, at arbejdstilsynets forslag i tilstræk-kelig grad respekterer ideerne og tankernebag kommunalreformen og socialreformen.Notatet realitetsbehandler heller ikke finan-sieringsspørgsmålet, således som ministerenhar udtrykt ønske om.

6. Opbygnings- og forsøgsperiodeFor at sikre at bedriftssundhedstjenesten fåret godt arbejdsgrundlag uden unødigt res-sourceforbrug, vil det være vigtigt, at der til-vejebringes et sikkert og bredt erfarings-grundlag, inden ordningens mere perma-nente rammer lægges fast.

Den manglende afklaring af forskelligeforhold omkring bedriftssundhedstjenesten,finder mindretallet, i sig selv er en illustra-tion af, at man ikke bør igangsætte ordnin-ger - alene på grundlag af flertallets og ar-bejdstilsynets forslag - for de op til 368.000ansatte, der indgår i arbejdstilsynets priorite-ringsområde.

Der må tilvejebringes et solidt planlæg-ningsgrundlag. Dette kan ske ved, at be-driftssundhedstjenesten i den første 3-årigeopbygningsperiode i sin helhed etableressom bredt anlagte, kontrollerede forsøgsord-ninger. Det vil naturligvis være en forudsæt-ning, at der i forsøgsperioden gøres en un-dersøgelsesindsats for at sikre en opsamlingog vurdering af erfaringerne.

Mindretallet kan derfor fuldt ud tilsluttesig at forskellige modeller for BST nøjerefølges for systematisk at få belyst bedrifts-sundhedstjenestens forskellige aspekter - jfr.arbejdstilsynets notat (side 55, om organisa-tionsformer, samarbejdsrelationer, finansie-ringsmoddeller, bemandingsmodeller og op-gaver, side 60 om normtal for personalet,side 66 om økonomien i de forskellige for-mer for BST, side 67 om besparelsesvirk-ningerne, side 68 om udgiftskomplekset ogside 70 og 74).

De beskrevne forsøg er imidlertid forsnævre og bør suppleres med forsøgsordnin-

ger efter den fremlagte råskitse. Det vil somnævnt være væsentligt, at resultaterne for-søgsperioden ikke på forhånd begrænses afen for snæver opfattelse af arbejdsmiljøbe-grebet.

Mindretallet må konstatere at flertallet ogAT-notatet allerede i forsøgs- og opbygnings-perioden udelukker de virksomheder, derpålægges at følge reglerne om BST, fra atoprette sådanne på anden vis end de 4 an-førte måder. Selv inden for de ordninger,der kan godkendes, udelukker man på for-hånd ordningerne fra at få tilskud til andetend sundhedspersonalet, d.v.s. læger, syge-plejersker, fysio- og ergoterapeuter, sygemed-hjælpere og sekretærer.

De kommunale repræsentanter mener, atdet vil være væsentligt at få politisk acceptaf de foran anførte hovedprincipper. Pådette grundlag mener disse repræsentanter,at formelle, men foreløbige, rammer forbredt anlagte, kontrollerede forsøgsordnin-ger kan udfærdiges, og ordningerne derefteriværksættes bl. a. ud fra disse hovedprincip-per. Der er altså intet til hinder for en etape-vis udbygning med forskellige former for be-driftssundhedstjeneste.

Mindretallet må derfor vende sig imod enfastlæggelse af unødigt snævre og stive ram-mer for udbygningen af bedriftssundhedstje-nesten, inden det fornødne erfaringsgrund-lag foreligger, således som det er foreslået afflertallet og i arbejdstilsynets notat.

c. KonklusionMindretallet er enige i, at arbejdsmedicinenog arbejdsmiljøindsatsen i øvrigt i særliggrad trænger til en udbygning i de kom-mende år, men finder det nødvendigt, at sy-gehus-, social- og sundhedsmyndighedernemedvirer i den organisatoriske og styrings-mæssige opbygning.

Mindretallet kan således ikke tiltræde detgrundlag, der er indeholdt i arbejdstilsynetsnotat af 21. maj 1976 (med senere rettel-ser), som det eneste udgangspunkt for op-bygningen af BST.

Da der ikke omkring bedriftssundhedstje-nesten foreligger afklaring af en række for-skellige forhold, som mindretallet tillæggerafgørende vægt, er det vigtigt at igangsætteforsøg med forskellige former for BST i en

17

etapevis opbygnings- og forsøgsperiode over Mindretallet anser det imidlertid ikke for3 år. Kun herigennem kan der tilvejebringes muligt, at gennemføre forsøg efter deri frem-et solidt planlægningsgrundlag, før de mere lagte råskitses hovedprincipper, hvis flertal-permanente rammer lægges fast. lets og arbejdstilsynets forslag følges.

Erik Andersen H. Boserup Jørgen Fog

B. Fiirstnow-Sørensen Niels C. Hansen T. Brøgger Jensen

H. Korsbæk f. Erling Larsen/ 1b Maltesen

V. Lomholt T. Børglum Madsen J.P. Stokholm

Ebbe Sørensen Wechselmann(formand)

Sekretærer:1b Lockenwitz og H. Elo Petersen

18

Bilag 1.

ARBEJDSMINISTERIETDen 14. november 1975.

1 vedlagte forslag til lov om arbejdsmiljø erdet i bemærkningerne til bestemmelsen ombedriftssundhedstjeneste anført, at den nær-mere udformning af en sådan ordning erunder overvejelse i Arbejdsmiljøgruppen af1972 og i et udvalg nedsat af arbejdsmarke-dets hovedorganisationer og Den alminde-lige danske lægeforening m. fl.

Det sidstnævnte udvalg har nu afgivetvedlagte betænkning om en dansk bedrifts-sundhedstjeneste. Arbejdsmiljøgruppen ar-bejder med dette problem i en større sam-menhæng og vil derfor først kunne afgive enendelig indstilling i sin fjerde rapport, derforventes udsendt i løbet af nogle måneder,men gruppen har dog formuleret vedlagte fo-reløbige synspunkter.

Under hensyn til de fremlagte forslags for-skelligartede og meget vidtrækkende karak-ter såvel lovgivningsmæssigt og administra-tivt som økonomisk finder arbejdsministe-riet ikke at kunne tage stilling til, underhvilke former, i hvilket omfang og i hvilkentakt en fremtidig opbygning af en dansk be-driftssundhedstjeneste eventuelt skal foregå.

Forud for en sådan stillingtagen måspørgsmålet efter ministeriets opfattelseovervejes med direktoratet for arbejdstilsy-net og andre offentlige myndigheder.

Med henblik herpå skal man herved an-mode Dem om at påtage Dem hvervet somformand for en embedsmandsgruppe omdette spørgsmål. Gruppen vil i øvrigt beståaf et medlem fra

indenrigsministerietsundhedsstyrelsensocialministerietfinansministeriet, administrations-

departementet

Det vil i øvrigt være gruppen tilladt at til-kalde anden nødvendig ekspertise til sinedrøftelser.

Sekretariatsforretningerne forudsættes va-retaget af en medarbejder fra direktoratet ogen fra arbejdsministeriet.

Opmærksomheden henledes på, at nævntelovforslag bygger på en forudsætning om, aten eventuel bedriftssundhedstjenesteordningindgår som et led i et arbejdsmedicinsk sy-stem bestående af arbejdslæger, arbejdsme-dicinske klinikker i tilknytning til visse regi-onale sygehuse og et arbejdsmedicinsk insti-tut som det faglige samlingspunkt. Da detmå forudsættes, at de arbejdsmedicinske kli-nikker bl. a. skal fungere som uddannelses-steder, og da det arbejdsmedicinske institutforudsættes at få visse koordinerende funkti-oner, vil det være naturligt, at udvalget somnoget af det første ser på opbygningen afdisse serviceinstitutioner og eventuelt afgi-ver en delbetænkning herom.

Gruppen bør endvidere være opmærksompå, om det vil være hensigtsmæssigt atigangsætte kontrollerede forsøg med forskel-lige former for bedriftssundhedstjeneste.Forslag herom bør eventuelt søges udarbej-det med henblik på iværksættelse for en 3-års periode fra arbejdsmiljølovens ikrafttræ-den. Det bør indbefatte regler om ledelse ogfinansiering.

Gruppens arbejde bedes i øvrigt tilrette-lagt under hensyn til, at det over for folke-tingets arbejdsmarkedsudvalg er stillet i ud-

19

sigt, at der senest i folketingssamlingen1976-77 vil blive forelagt arbejdsmarkeds-udvalget et konkret forslag om bedrifts-

Hr. amtmand S. Wechselmann,Rønnebækhuse,4700 Næstved.

20

sundhedstjeneste. Gruppen bedes derforsøge arbejdet tilendebragt inden oktober1976.

Erling Dinesen. I H. Winther.

Bilag 2.

Fortegnelse over medlemmerne

af embedsmandsgruppen om bedriftssundhedstjeneste

Amtmand S. Wechselmann (formand)

Direktoratet for arbejdstilsynet:Direktør Erik Andersen (næstformand)Arbejdslæge Jens P. Stokholm

I ndenrigsministeriet:Kontorchef Ebbe Sørensen

Sundhedsstyrelsen:Overlæge Jørgen Fog

Socialministeriet:Ekspeditionssekretær B. Fiirstnow-Søren-

sen

Finansministeriet, administrations-departementet:Kontorchef H. Korsbæk

Finansministeriet, budgetdepartementet:Kontorchef Hans Boserup

Kommunernes Landsforening:Socialinspektør Erling Larsen og lejlig-

hedsvisEkspeditionssekretær Kaj Holst - samt fra

oktober 1976 tilligeFuldmægtig 1b Maltesen

Amtsrådsforeningen i Danmark:Vicekontorchef Torben Brøgger Jensen

Hovedstadsrådet:Fuldmægtig Niels C. Hansen

Københavns kommune, Frederiksberg kom-mune:

Stadslæge H. Knipschildt, der i gruppenhar været repræsenteret ved sin stedfortræ-der,

Embedslæge Torben Børglum Madsen

Arbejdsministeriet:Kontorchef H. Winther. Fra 1. november1976 harKontorchef Vibeke Lomholt været mini-steriets repræsentant i gruppen

Sekretariat:Arbejdsministeriet:

Fuldmægtig 1b Lockenwitz

Direktoratet for arbejdstilsynet:Fuldmægtig H. El o Petersen

21

Embedsmandsgruppenom bedriftssundhedstjeneste

Bilag 3.

Resumé af Arbejdsmiljøgruppens opgørelse af arbejdsmiljøskadernes samfundsøkonomi-

ske omkostninger.

Ved vurderingen at arbejdsmiljøskadernesomkostninger skal man besvare følgendespørgsmål:

1. Hvilke skader er arbejdsmiljøskader?

2. Hvilke omkostninger ved disse skader

3.

skal medtages?

Hvor store er disse omkostninger?

En besvarelse af disse spørgsmål vil væreforholdsvis usikker, fordi statistiske oplys-ninger er arbejdsmiljøet er meget sparsommeog behæftet med stor usikkerhed. På grund-lag af de eksisterende oplysninger og sam-menligninger med forskellige udenlandskeundersøgelser har man dog kunnet skønnefølgende for året 1972.

ad 1. Til arbejdsmiljøskader bør henregnesca. 70.000 arbejdsulykker, som har medførtfravær i mindst 3 dage, ca. 2 mill, mindre ar-bejdsulykker (under 3 dage), erhvervssyg-domme, både anerkendte (i ulykkesforsik-ringsloven) og ikke anerkendte og endeligen del af »udstødningstilfældene« d.v.s. atman for tidligt og uden eget ønske misterforbindelsen med arbejdsmarkedet).

ad 2. Med omkostninger menes ikke direkteudgifter og udbetalinger, men beslaglæggelseaf ressourcer, der kunne være brugt til nogetandet. Sådanne omkostninger kan opdeles iforskellige komponenter: produktionstab,

ressourcebinding, materielle tab og ikke øko-nomisk velfærdstab.

ad 3. På grundlag af et skøn, som der nær-mere er gjort rede for i arbejdsmiljøgrup-pens redegørelse, forekommer det sandsyn-ligt, at det samlede produktionstab inclusivematerielle tab i 1972 priser beløber sig tilmindst 6-7 mia.

Hertil kommer så de samfundsmæssigeomkostninger, der er forbundet med, at res-sourcer bindes i form af behandlings-, revali-derings- og administrationsindsats i arbejds-markeds-, social- og sundhedssektoren. Etgroft skøn siger, at det drejer sig om 2-3 miai 1972-mindst.

Foruden produktionstabene og ressource-bindingerne opstår der som nævnt ogsåandre velfærdstab i form af individuelle ogsociale problemer, som psyk. lidelser ogmanglende tryghed og arbejdsglæde. Disseproblemer er det vanskeligt at gøre op i kro-ner og øre.

Over for disse omkostninger må det kon-stateres, at en forebyggende indsats medmeget stor sandsynlighed vil kunne »betalesig«. En forøget og/eller ændret indsats skalikke have megen effekt på de store sam-fundsøkonomiske omkostninger, før den -økonomisk set - vil vise sig rentabel.

Der henvises i øvrigt til arbejdsmiljøgrup-pens udførlige redegørelse, der findes i bilagtil beretning om forslag til lov om arbejds-miljø (1974-75).

22

Kommunernes LandsforeningGyldenløvesgade 11, 1600 København VTelefon (01) 12 27 88, Teleadr. STAD-CENTA

Bilag 4.

Embedsmandsgruppen om bedriftssundhedstjeneste

På de sidste møder i embedsmandsgruppenhar jeg foreslået en omskrivning af visse af-snit i direktoratets notat, således at der blevtilstrækkelig balance imellem beskrivelsenaf samarbejdet mellem bedriftssundhedstje-nesten og det almindelige social- og sund-hedssystem og finansieringsaf snittet.

Efter nøje at have gennemgået og overve-jet direktoratets notat må jeg desværre kon-statere, at opgaven er umulig på det forelig-gende grundlag.

Når det ikke kan gøres skyldes det flereforhold. For det første er samarbejdsrelatio-nerne afhængige af de forskellige måder, enbedriftssundhedstjeneste kan udformes på.Imidlertid fremtræder disse nye samarbejds-partnere så uafklarede, i direktoratets notat,at social- og sundhedsvæsenet - og vel restenaf arbejdsmarkedssektoren for den sags skyld- ikke på forhånd vil være i stand til at præ-cisere samarbejdet nærmere. De konkretesamarbejdsrelationer afhænger helt af BST'sindhold og styring.

I direktoratets notat fremtræder BST påden ene side som noget meget uafklaret ogåbent, mens det på den anden side udmøntesi meget konkrete forslag for den første etapei udbygningen. Her er detaljeringsgraden be-mærkelsesværdig, men, manglen på sikringaf den bedst mulige koordination mellem deforskellige BST-ordninger og det arbejde,der udføres af de kommunale social- ogsundhedsforvaltninger, er ikke mindre udtaltaf den grund.

Vi tillægger det fra kommunal side afgø-rende betydning, at en BST ikke opbyggesuafhængigt af den øvrige hjælpeapparat -det være sig på arbejdsmarkedet eller i so-cial- og sundhedsvæsenet. Det har vi gen-tagne gange fremhævet, både fra amts- og

primærkommunal side. Vi lægger derfor storvægt på, at den regionale og lokale koordine-ring af styringen og udbygningen bliver sik-ret. Dette finder jeg ikke i tilstrækkelig grader sikret i direktoratets notat.

Præciseringen af, hvilken kompetence ogrolle det »lokale« rådgivende arbejdsmiljø-udvalg og BST-underudvalget skal spille, eryderst mangelfuld - navnlig ud fra en pri-mærkommunal synsvinkel. Det samme gæl-der opgavefordelingen mellem det lokale ogdet centrale plan (styringen »oppefra«) og irelation til den primære social- og sundheds-tjeneste. Især forekommer sammensætnin-gen af det »lokale« BST-underudvalg ikketilfredsstillende med henblik på sikring afden nødvendige koordination og samarbejde.

Her må primærkommunernes sociale- ogsundhedsforvaltning deltage på lige fod medandre faste reprssentanter. Heller ikke BST-udvalgets rolle omkring vurderingen af lo-kale forsøgsordninger, administrationen aftilskudsordningen eller initiativtagen tilandre former for samarbejde virker tilstræk-keligt afklaret - hverken i forholdet til ar-bejdstilsynets amtskreds - eller andre ar-bejdsmarkedsmyndigheder - i forhold til decentrale organer eller i forhold til den pri-mære social- og sundhedstjeneste.

En yderligere grund til, at det ikke er mu-ligt i tilstrækkelig grad at præcisere samar-bejdet mellem forskellige BST-ordninger ogdet øvrige arbejdsmarkeds-, social- og sund-hedssystem, er finansieringsafsnittet i direk-toratets notat. Også her skal, stadig iflg. di-rektoratets notat, forsøgene på den ene sidetilvejebringe vurderingsgrundlag for økono-mien i de forskellige former for BST, og påden anden side skal alle de godkendte ord-ninger allerede fra starten have refunderet

23

indtil 20 pet. af udgifterne af den offentlige.Dette til trods for at man tilslutter sig dethovedprincip, at produktionen og dermedvirksomhederne skal afholde udgifterne tilBST.

Argumentationen for en offentlig refusi-onsordning virker ikke overbevisende al denstund det også andetsteds i notatet fremhæ-ves; at BST bistand ved behandlingspræ-gede opgaver bliver begrænset (selv om er-faringerne fra Norge og Sverige viser nogetandet), at BST foreløbig kun i et begrænsetomfang kan tage revaliderings- og genoptræ-ningsopgaver op, og at man næppe (- omoverhovedet -) kan forestille sig værdien afforebyggelsens effekter overført til BST førtidligst når disse effekter efterhånden måttevise sig.

Endelig er det en væsentlig mangel ved fi-nansieringsafsnittet at det ikke er afklaret,hvordan byrdefordelingen mellem stat,amter og kommuner skal være for det offent-lige stimuleringstilskud, der skal sikre igang-sættelsen og udbygningsplanen for den før-ste etape.

KL kan derfor ikke på grundlag af dissemangler tiltræde Arbejdsdirektoratets notatom en bedriftssundhedstjeneste i Danmark.Man gør i denne forbindelse opmærksom på,at Jens Mathiasen allerede da man lod sig re-præsentere i embedsmandsgruppen ved brevtil arbejdsminister Erling Dinesen påpegede,at »Såfremt en bedriftssundhedstjenesteetableres, må landsforeningen lægge storvægt på, at der sikres den bedst mulige koor-dination mellem denne tjeneste og det ar-bejde, der udføres af de kommunale social-og sundhedsforvaltninger«.

I øvrigt er vi enige i at arbejdsmedicinen(og socialmedicinen) i særlig grad trængertil en udbygning i de kommende år, som deter forudsat i arbejdsmiljøloven. Men det ervigtigt, at bestræbelserne for at bekæmpe er-hvervssygdomme, nedslidning og - ikkemindst - for tidlig afgang fra arbejdslivetkoordineres, og at udbygningen sker i for-længelse af det social-lægelige samarbejde,der udbygges på kommunal- og socialrefor-mens grund. Planlægningen af dette samar-bejde kan ikke ske isoleret, men må ses i enstørre sammenhæng.

Vi er fra kommunernes side enige i nød-vendigheden af en BST og ønsker at med-virke i realiseringen heraf.

Vi ser gerne, at opgaveområdet også tagersigte på at forebygge de arbejdsmiljøproble-mer, der ikke viser sig ved karakteristiskesygdomssymptomer, men i højere grad vedsociale og psykiske problemer, der måskeførst på et senere tidspunkt giver sig udslag isygdom. Man bør derfor nærmere behandleafvejningen mellem (og indenfor) sundheds-personalet og andre sagkyndige samt nød-vendigheden af et snævert samarbejde mel-lem disse.

Vi ser også gerne en nøjere afvejning mel-lem brugen af de eksisterende sundhedsres-sourcer i den primære sundhedstjeneste ogetableringen af nye, med den risiko det inde-bærer for dubblering på flere områder,f. eks. behandlingsfunktionerne. Ligeledesbør en del af rutinefunktionerne overvejeshenført til mellemteknikergruppen.

Da der heller ikke foreligger en afklaringaf disse forhold, er vi meget glade for, at derlægges op til at igangsætte en række kontrol-lerede forsøg med forskellige former forBST. Kun gennem systematiske og kontrolle-rede forsøg kan der tilvejebringes et solidtplanlægningsgrundlag. De nærmere reglermå afvente resultaterne af disse forsøg, ogforsøgsrammerne for den første etape i ud-bygningen bør derfor være ganske vide ogde lokale organers indflydelse stor.

KL er fuldt ud opmærksom på, at de per-sonalemæssige, uddannelsesmæssige og øko-nomiske ressourcer er sparsomme, og at ind-satsen derfor må prioriteres overfor de for-skellige typer af arbejdsmiljøskader. Dettemå naturligvis ske under hensyntagen til ar-bejdsmiljølovens nye formålsparagraf. Deter glædeligt, at der tilsigtes en væsentlig uvi-delse af det traditionelle arbejderbeskyttel-sesbegreb, så det nu også gælder påvirknin-ger, der på kortere eller længere sigt medfø-rer fysiske og psykiske helbredsskader samtandre påvirkninger, der foribgående eller va-rigt forringer den fysiske eller psykiskesundhedstilstand uden at frembringe karak-teristiske sygdomssymptomer. Denne udvi-delse vil uden tvivl få stor betydning for pri-oriteringen og for det arbejde, der udføres afde kommunale social- og sundhedsforvalt-ninger.

Vi vil i øvrigt tro, at kommunerne vil ydeden nødvendige støtte såvel organisatorisksom økonomisk til, at ordninger af forskelligkarakter kan igangsættes. Man kunne fore-

24

stille sig, at nogle kommuner selv etablereren BST, eller går sammen med private virk-somheder om en eller blot stimulerer og støt-ter private initiativer.

Endelig vil vi også tro, at kommunerne ogderes landsforening gerne går aktivt ind iplanlægning og gennemførelse af kontrolle-rede forsøgsordninger med BST i amts- ogprimærkommunerne. I den forbindelsekunne man eventuelt forestille sig, at Moms-fonden og Amtskommunernes og Kommu-

25

nernes forskningsprojekt blev bragt ind i bil-ledet, for at følge udviklingen og samle deindhøstede erfaringer op - naturligvis i sam-arbejde med de implicerede.

Denne skrivelse er blevet til i samarbejdemellem landsforeningens sekretariat oglandsforeningens udpegede repræsentant.

Med venlig hilsenErling Larsen / Jens Jørn Nielsen

Amtsrådsforeningen i DanmarkLandemærket 101119 Kobenhavn K.Telefon (01) 11 21 61.

Bilag 5.

Amtmand Sigurd WechselmannRønnehusene, 4700 Næstved.

På sidste møde i embedsmandsgruppen blevdet aftalt, at jeg skulle fremkomme medmine bemærkninger og betænkeligheder omarbejdstilsynets notat i skriftlig form.

Efter samtale med Kommunernes Lands-forenings repræsentant, Erling Larsen, måjeg konstatere, at mine synspunkter vedrø-rende arbejdstilsynets notat i vid udstræk-ning er sammenfaldende med Erling Lar-sens.

Jeg har haft lejlighed til at gennemgå denskrivelse, som Erling Larsen i dag har frem-sendt, og jeg kan fuldt ud tiltræde hovedsyn-spunkterne i Erling Larsens skrivelse.

Herudover vil jeg tilføje, at jeg gernehavde set, at arbejdstilsynets notat havde in-deholdt en mere udførlig vurdering af de be-mærkninger og justeringer, som arbejdsmil-jøgruppen af 1972 har gjort med hensyn tilorganisationsudvalgets betænkning, og somsenere mere udførligt er beskrevet i arbejds-miljogruppens 4. rapport, således at embeds-mandsgruppen kunne have haft lejlighed tilat tage stilling til disse.

Således påpeger arbejdsmiljøgruppen, atorganisationsudvalgets modeller ikke inte-grerer bedriftssundhedstjenesten organisato-risk i social-, sundheds- eller arbejdsmar-kedssektoren, samt at en isoleret bedrifts-sundhedstjeneste vil skabe koordinerings-problemer, bl. a. til social- og sundhedsvæse-net.

Teg havde gerne set, at arbejdstilsynetsnotat havde indeholdt en udførlig beskri-velse af, hvorledes arbejdstilsynets notatsforslag til organisationsmodeller i modsæt-ning til organisationsudvalgets modeller in-

tegrerer bedriftssundshedstjenesten i social-og sundhedssektoren.

Jeg finder, at der i de i notatet beskrevneopgaver for bedriftssundhedstjenesten, jfr.især det i notatet anførte vedrørende be-driftssundhedslægernes behandling af egent-ligt arbejdsbetingede sygdomme ligger en op-brydning af det almindelige familielægemøn-ster.

Jeg finder det derfor af afgørende betyd-ning, at en dansk bedriftssundhedstjenesteikke opbygges uafhængig af det øvrige syge-hus, social- og sundhedsvæsen.

På dette punkt indeholder arbejdstilsynetsnotat udover generelle vendinger om vigtig-heden af et naturligt og gnidningsfrit samar-bejde mellem bedriftssundhedstjenesten, denprimære sundhedstjeneste og socialsektorenmeget lidt konkret om, hvilken medindfly-delse, de politiske myndigheder, der har an-svaret for planlægningen og styringen af sy-gehus-, social- og sundhedsvæsenet, tænkesat skulle have på opbygningen af bedrifts-sundhedstjenesten.

I notatet er det således kun i det lokalerådgivende arbejdsmiljøudvalg foreslået, atamtskommunerne skal være repræsenteretmed 1 repræsentant for sygehus- og social-væsenet. Herudover er det for så vidt angårde øvrige organer og rådgivende udvalg kunangivet, at de væsentligste interesser på om-rådet bør være repræsenteret.

Det er min opfattelse, at bedriftssund-hedstjenesten og de arbejdsmedicinskeklinikker/ambulatorier, som amtskommu-nerne forudsættes at skulle oprette under sy-gehusvæsenet, må ses i meget nær sammen-

26

hæng, som foranstaltninger, der på det ar-bejdsmedicinske område supplerer hinan-den.

Arbejdstilsynets notat giver efter min op-fattelse ikke tilstrækkelig mulighed for, atman kan imødekomme den interesse, der fra

27

amtskommunal side er med hensyn til at del-tage i bestræbelserne på at skabe en forbed-ret sundhedstilstand på arbejdspladserne.

Med venlig hilsenTorben Brøgger Jensen

Det kommunale SocialplanlægningsudvalgSammenslutningen af Sociale Udvalg

Bilag 6.

Råskitse til en kommunal og amtskommunal forsøgsordning med BST

I skrivelsen til embedsmandsgruppen af 20.september 1976 peges på, at da der ikke fo-religger en afklaring af forskellige forholdomkring BST, er vi meget glade for, at derlægges op til at igangsætte en række kontrol-lerede forsøg med forskellige former forBST.

Kun gennem systematiske og kontrolle-rede forsøg kan der tilvejebringes et solidtplanlægningsgrundlag.

De nærmere BST-regler bør derfor af-vente resultaterne af disse forsøg, og forsøgs-rammerne for den første etape i udbygnin-gen bør derfor være ganske vide og de lokaleorganers indflydelse stor.

I det følgende skal rammerne for kommu-nale og amtskommunale forsøgsordningersøges skitseret. Man må derefter konkreti-sere denne for de enkelte forsøgsordninger.

Sigtet med kommunale BST-ordningermå, som det er forudsat i arbejdsmiljøloven,være at koordinere alle bestræbelserne for atbekæmpe erhvervssygdomme, nedslidningog - ikke mindst - for tidlig afgang fra ar-bejdslivet, således at der bliver færre til-fælde af førtidspensionering og invalidepen-sion eller erstatning.

Opgaveområdet må derfor tage sigte på atbistå parterne på virksomhederne med at fo-rebygge også de arbejdsmiljøproblemer, derikke viser sig ved karakteristiske sygdoms-symptomer, men i højere grad ved sociale ogpsykiske problemer, der måske først på etsenere tidspunkt giver sig udslag i sygdom.Dette svarer til den tilsigtede væsentlige ud-videlse af det traditionelle arbejdsbeskyttel-sesbegreb i arbejdsmiljøloven.

Arbejdsmiljøskaderne skal forebygges delsved at sætte ind over for arbejdsmiljøets for-skellige påvirkninger dels ved at styrke den

enkeltes evne til at modstå belastende på-virkninger.

Indsatsen over for påvirkningerne skalaltså ske ud fra alle typer af arbejdsmiljøska-der. Jobtilpasning skal være det primære ien i øvrigt helhedsorienteret indsats. Denegentlige personbehandling skal principieltforblive hos den primære social- og sund-hedstjeneste, som til gengæld må placeresnærmere virksomhederne. Dette kan skegennem praksisplanlægning og udbygnings-planer på det sociale og sundhedsmæssigeområde.

BST skal rådgive og vejlede om opgaver,der sigter mod at ændre jobbet ved at op-spore, kortlægge og analysere arbejdsmiljø-ets problemer og ved at bistå i den produkti-ons- og personalepolitiske planlægning.

Opgaver, der sigter mod en forebyggendeindsats over for den enkelte person vil beståi at opspore og undersøge symptomer på ar-bejdsmiljøskader og modvirke deres opståenf. eks. ved at oplyse, uddanne, rådgive, pla-cere, flytte og beskytte den enkelte. Endeligkan der blive begrænsede opgaver med atopbygge, bevare eller genvinde den enkelteserhvervsevne og - mulighed ved revalide-ring, skånejob, forsørgelse m. v. Dette månaturligvis også ske i samarbejde med social-og sundhedsforvaltningen, og den primæresundhedstjeneste.

PersonaleUd fra det brede sigte og opgaveområde vilder være behov for et bredt spektrum afsagskendskab i ordningens personalestab.Det er vigtigt, at problemerne anskues i sam-menhæng og som noget, der udvikler sigover tiden. Derfor er det vigtigt, at de for-skellige typer af sagkundskab samarbejder

28

inden for ordningen og i relation til tilgræn-sende myndigheder. En række af de sagkyn-dige kan være mere eller mindre fast tilknyt-tet ordningen som konsulenter eller udsta-tioneringer på deltid fra andre myndighederog organisationer. For at tilgodese helheds-og processynspunkterne er det imidlertid vig-tigt, at man allerede fra starten disponererover flere forskellige typer af særlig sag-kundskab samt folk med generelt arbejds-markedskendskab f.eks. arbejdskonsulenter.

Sammensætningen af den enkelte ord-nings personale må bero på de lokale for-hold, idet det er en forudsætning, at ordnin-gen i praksis skal fungere som en sagkyndigudbygning af det interne arbejdsmiljøar-bejde. Samarbejds- og sikkerhedsudvalgeneskal derfor deltage i opgaveformuleringen ogdermed i den konkrete udnytelse af ordnin-gens ressourcer.

OrganisationDet er nødvendigt med en fælles og samletorganisatorisk ramme for BST's personale iregionen. Det vil være en fordel om BSTbygningsmæssigt placeres tæt ved det amts-kommunale socialcenter. Inden for et amtkan man endvidere forestille sig hovedkon-toret opdelt geografisk i nogle lokale »hjem-steder« hver med det brede personalespek-trum.

En samlet ramme vil gøre det lettere forde mindre virksomheder at få kontakt medkredsen af sagkyndige, der kan hjælpe medat løse alle slags arbejdsmiljøproblemer. Detkan også tænkes at påvirke det tillidsforhold,der er en nødvendig forudsætning for at råd-give og vejlede virksomheden og de ansatte.Endelig må personalegrupperne have et sted,hvor de kan udveksle erfaringer på tværs affaggrænserne og samtidig holde sig ajourmed ny viden på deres felt.

BaglandetDet forudsættes, at den arbejdsmedicinskeservice udbygges på amtsplanet, og at dersker en nærmere faglig tilknytning til em-bedslægeinstitutionen, sygehusenes fysiurgi-ske afdelinger og revalideringsklinikkerne.Ud fra det brede opgavefelt er det vigtigt, atden arbejdsmedicinske service også dækkerpsykologisk og sociologisk sagkundskab. Thvert amt bør de arbejdsmedicinske klinik-ker/ambulatorier ved sygehusene sammen

med f. eks. socialcentret kunne udfylde bag-landsfunktionerne for BST-ordningen. Detforudsættes ,at socialcentret får samme rela-tion til BST, som til den primærkommunalesocial -og sundhedsforvaltning.

En stor del af styringen af BST's dagligevirke skal som nævnt ligge i hænderne på devirksomheder og ansatte, som har brug forden brede sagkundskab. Men der bliver ogsåbrug for ledelse og styring udenfor virksom-hederne. Den nærmere udformning herafkan man i stor grad overlade til lokal/regio-nal afgørelse.

Man kan vælge at lade den regionale/lo-kale BST virke i statsregi (som AF eller AT),henlægge dem til kommunal og amtskommu-nal drift, eller etablere selvstændige selskabs-former (koncessionerede interessentselskabereller lignende). Under alle omstændighederskal de på det rådgivende plan knyttes til denuværende arbejdsmarkedsnævn, som måstyrkes med selvstændige sekretariater og re-præsentanter fra social- og sundhedsforvalt-ningen, så de reelt kan fungere, og koordi-nere aktiviteterne. I den forbindelse vil detvære hensigtsmæssigt at arbejdsmarkedsmyn-dighederne i højere grad integreres, evt. sam-mensluttes på længere sigt bl. a. af hensyntil samarbejdsrelationerne til det almene so-cial- og sundhedsvæsen.

Den regionale BST-ordning ledes af en be-styrelse sammensat af de implicerede interes-senter: på primærkommunalt plan - socia-ludvalget og kommunen som arbejdsgiver,på amtskommunalt plan - sygehusudvalget,social- og sundhedsudvalget og amtet som ar-bejdsgiver og på det statslige plan - arbejds-markedsmyndighederne regionalt d.v.s. AF,arbejdsmarkedsuddannelserne og AT. Hertilkommer de private interessenter fra arbejds-giver-, arbejdsleder- og arbejdstagerorganisa-tionerne regionalt.

Den regionale BST-bestyrelse skal følgearbejdet, være ansvarlig for budgettet ogkunne tage initiativ til større aktiviteterf. eks. undersøgelser af generel eller specielkarakter. Bestyrelsen skal fastlægge norme-ringer i forbindelse med budgettets vedta-gelse. Den skal desuden lægge rammer fordet daglige arbejde og koordinere indsatsenfor et bedre arbejdsmiljø med andre organerog myndigheder.

Hvordan opgavefordelingen og dermedkompetencefordelingen og samarbejdsrelati-

29

onerne både udadtil og indadtil skal være,kan man som nævnt overlade til regional/lokal afgørelse i bestyrelsen - efter karakte-ren af den konkrete forsøgsordning. Besty-relsen fastlægger selv strukturen og opgave-fordelingen inden for regionen f. eks. hvor-når og hvordan der fra hovedkontoret skaludskilles lokalafdelinger.

Det regionale hovedkontor leverer sekre-tariatet til BST-bestyrelsen. Sekretariatet oghovedkontoret ledes af en administrator somudpeges af bestyrelsen. I forsøgsperiodenudpeger hovedkontorets leder for hver loka-lenhed en leder.

Omkostninger og finansieringOrdningen skal dække alle virksomheder iamtet og især rette sig mod de mindre og dearbejdsmæssigt set dårlige virksomheder,hvor frivillige ordninger erfaringsmæssigt vilhave været ved at vinde udbredelse.

Det er ikke muligt generelt at angive ellerberegne omkostningerne ved BST-forsøg-sordningerne i opbygningsperioden. Dettekan kun gøres for hver enkelt konkret ord-ning. Dog bør det kunne anføres, hvad dermindst skal indgå i en forsøgsordning, hvadenten man fastansætter den brede sagkund-skab eller knytter denne til ordningen påkonsulent-/udstationeringsbasis. Minimummå være, at der er både teknisk-ergonomisk- organisatorisk ekspertise og social-, psyko-logisk- og sundhedsekspertise til stede frastarten, og at mellemteknikere overvejes fast-ansat mens akademikerne overvejes knyttetløsere til ordningen.

Også finansieringen må afhænge af denkonkrete ordnings karakter. Det offentligeskal yde tilskud og kommunerne samt amts-

kommunerne skal inddrages i byrdefordelin-gen, både som arbejdsgivere og offentligemyndigheder - i forlængelse af ovenståendeom styringen og organisationen.

I forsøgsordningen bør de kommunale ogamtskommunale etableringstilskud søges til-vejebragt via momsfonden eller en andenfondsdannelse på fælleskommunalt plan. Dakommunerne finder det væsentligt, at inve-stere i at forebygge sociale og sundhedsmæs-sige problemer, og de udgifter, der følgerderaf, vil man gerne bidrage med 20 pct. afde 10 mill. kr. årligt, som udbygningen erberegnet til at koste, i en treårig prøveperi-ode.

Driftstilskud søges finansieret via kommu-nale og amtskommunale midler, således atvirksomhederne ikke belastes for hårdt øko-nomisk i den etablerede forsøgsordning.

Udstationeringer kan også tjene som fi-nansieringsbidrag fra de implicerede organi-sationer og myndigheder.

Overvågning og bedømmelseFor at erfaringerne systematisk kan opsam-les, sammenholdes og bedømmes af de kom-munale og amtskommunale BST-forsøgsord-ninger, bør man fra igangsætningen allieresig med AKF og andre interesserede forsk-ningsinstitutioner, så de i samarbejde medde involverede parter kan uddrage mere ge-nerelle retningslinier, med henblik på i an-den etape at udforme de nærmere regler forBST.

Det må antages at være en forudsætningfor den skitserede finansiering i forsøgsperi-oden, at der løbende og systematisk foreta-ges en sådan bedømmelse af de etableredeBST-ordninger.

30

Direktoratet for Arbejdstilsynet 26. november 1976

Notatom en bedriftssundhedstjeneste

i Danmark

J. nr. 55/76

Indholdsfortegnelse

Indledning: Nogle politiske forudsætninger 35

I Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde efter arbejdsmiljøloven 36

II Dansk materiale om bedriftssundhedstjeneste 371. Organisationsudvalgets betænkning 37

a. Uddrag af betænkningens resumé 37b. Organisationernes udtalelser over betænkningen 40c. Arbejdsmiljøgruppens foreløbige vurdering af organisationsudvalgets for-

slag 402. Lokale arbejdsmedicinske initiativer, forsøg og undersøgelser 41

III Bedriftssundhedstjeneste i andre lande 43

IV Opgaver for en bedriftssundhedstjeneste i Danmark 44

V Struktur og organisation 48

VI Organisationsmodeller 55

VII Ansættelsesforhold og bemanding 59

VIII Styring 62

IX Omkostninger og finansiering 66

X Udbygning og forsøgsordninger 70

XI En oversigt over notatet med styringsmodel, tids- og budgetskema 76samt elleve bilag.

Indledning: Nogle politiske forudsætninger

I arbejdsmarkedsudvalgets betænkning af10. december 1975 over forslag til lov omarbejdsmiljø udtales:

»På baggrund af de fremlagte forslags(organisationsudvalgets betænkning, organi-sationernes og arbejdsmiljøgruppens kom-mentarer hertil) forskelligartede og megetvidtrækkende karakter har arbejdsministe-ren over for udvalget oplyst, at det ikke harværet muligt at tage stilling til, under hvilkeformer, i hvilket omfang og i hvilken takt enfremtidig opbygning af en dansk bedrifts-sundhedstjeneste eventuelt skal foregå.

Ministeren har derfor nedsat en arbejds-gruppe med repræsentation fra indenrigsmi-nisteriet, sundhedsstyrelsen, socialministe-riet, administrationsdepartementet og bud-getdepartementet samt de kommunale orga-nisationer foruden naturligvis arbejdsmini-steriet og arbejdstilsynet for at sikre et øko-nomisk-administrativt holdbart grundlag, in-den det endelige forslag om bedriftssund-hedstjeneste udformes.

Det er arbejdsministerens opfattelse, atdisse overvejelser bedst kan foregå på grund-lag af en smidig lovmæssig ramme som den,der er indeholdt i forslaget til lov om ar-bejdsmiljø, jfr. § 13.

Flertallet kan henholde sig til de af ar-bejdsministeren givne oplysninger vedrø-rende udformningen af en fremtidig bedrifts-sundhedstjeneste, men ønsker at under-strege, at det er en forudsætning for det vi-dere arbejde med udformningen af en be-

driftssundhedstjeneste, at denne tænkes op-bygget som et integreret led i virksomheder-nes interne sikkerhedsorganisation. Hermeder imidlertid ikke taget stilling til den kon-krete form, som sundhedstjenesten skal havei forhold til virksomhederne. Sandsynligvisvil formen variere stærkt alt efter virksom-hedens størrelse, branche og beliggenhed.Eksempelvis vil de alment praktiserendelæger i mange tilfælde Være de bedst egnedetil at varetage den medicinske del af be-driftssundhedstjenesten, mens det i andre til-fælde vil være naturligt med ansættelse afegentlige bedriftslæger.

Flertallet ønsker imidlertid ikke på nuvæ-rende tidspunkt at foregribe nogen stillingta-gen til bedriftssundhedstjenestens nærmereudformning. Den politiske beslutning omden fremtidige sundhedstjenestes opbygningmå afvente det iværksatte udvalgsarbejde.Flertallet lægger vægt på, at arbejdsministe-ren over for udvalget har betonet, at han ifolketingssamlingen 1976-77 regner med, atovervejelserne om bedriftssundhedstjene-stens udformning vil være afsluttet, og at derpå denne baggrund vil være mulighed for atfrelægge folketinget et konkret forslagherom. Flertallet må under alle omstændig-heder lægge vægt på, at den politiske beslut-ning om bedriftssundhedstjenestens udform-ning træffes af folketinget, og kan derfor til-træde arbejdsministerens ændringsforslag til§ 88, der bl. a. medfører, at tidspunktet forikrafttrædelsen af § 13 fastsættes ved lov.«

35

I. Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejdeefter arbejdsmiljøloven (kap. 2, §§ 5-13)

Personlig kontakt/sikkerhedsorganisationSom tidligere beskrevet (jfr. arbejdstilsynetsnotat af 14. januar 1976 om Arbejdsmiljøin-stituttet, afsnit I) sætter arbejdsmiljølovenvirksomhedernes egen indsats for at skabe etsikkert og sundt arbejdsmiljø i centrum. Ivirksomheder med 1 til 9 ansatte skal ar-bejdsmiljøarbejdet som hovedregel udføresved personlig kontakt, medens større virk-somheders arbejdsmiljøarbejde som hovedre-gel skal udføres gennem en egentlig sikker-hedsorganisation.

Sagkyndig bistand til virksomhedernes ar-bejdsmiljøarbejdeFor at sikre virksomhederne den nødvendigeekspertise til løsning af nutidens mangear-tede arbejdsmiljøproblemer giver lovens §12 arbejdsministeren hjemmel til at fastsætteregler om, at virksomheder (arbejdsgiver)skal stille sagkyndig bistand til rådighed forsikkerhedsarbejdet, hvor hensynet til de an-sattes sikkerhed eller sundhed taler for det.Den sagkyndige bistand kan erhverves påforskellig måde, idet det afgørende er, at derreelt stilles sådan bistand til rådighed. Ar-bejdsgiveren vil således kunne ansætte ensikkrhedsmedarbejder, f. eks. en sikkerhed-singeniør, på virksomheden side om sidemed andre medarbejdere eller f. eks. antage

konsulentbistand, eventuelt ved et rådgi-vende firma.

BedriftssundhedstjenesteArbejdsmiljøloven forudsætter, at virksom-hedernes indsats på det arbejdsmedicinskeområde øges betydeligt for at forebygge er-hvervssygdomme, nedslidning og for tidligafgang fra arbejdslivet. Med henblik herpågiver lovens § 13 arbejdsministeren hjemmeltil at fastsætte regler om oprettelse, opbyg-ning, opgaver, funktion og finansiering afbedriftssundhedstjeneste ved virksomhedereller fælles bedriftssundhedstjeneste forgrupper af virksomheder, hvor hensynet tilde ansattes sikkerhed eller sundhed taler fordet. Bemyndigelsen gælder for såvel privatsom offentlig virksomhed inden for lovensområde.

I arbejdsmarkedsudvalgets betænkningover forslag til lov om arbejdsmiljø ønskerflertallet, som anført indledningsvis, at un-derstrege, at det er en forudsætning for detvidere arbejde med udformningen af en be-driftssundhedstjeneste, at denne tænkes op-bygget som et integreret led i virksomheder-nes interne sikkerhedsorganisation; flertallethar endvidere lagt vægt på, at den politiskebeslutning om bedriftssundhedstjenestensudformning træffes af folketinget. Lovens §88 bestemmer da også, at tidspunktet forikrafttræden af § 13 fastsættes ved lov.

36

IL Dansk materiale om bedriftssundhedstjeneste

1. Organisationsudvalgets betænkning omen dansk bedriftssundhedstjeneste

Organisationsudvalget, der bestod af repræ-sentanter for hovedorganisationerne, sund-hedsvæsenets personalegrupper, én sikker-hedsleder og én sikkerhedsrepræsentant, af-gav i marts 1975 betænkningen om en danskbedriftssundhedstjeneste.

Fra betænkningens resumé citeres:

a. Uddrag af betænkningens resuméMålsætningen for en dansk bedriftssund-hedstjenesteEfter udvalgets opfattelse kan målsætningenfor bedriftssundhedstjenesten sammenfattesi følgende punkter:1. at påvise og udrede arbejdsmiljøets be-

tydning for forekomsten af arbejdsmiljø-skader (arbejdsbetingede sygdomme ogsygdomslignende tilstande samt arbejds-ulykker),

2. i samarbejde med sikkerhedsorganisatio-nen at forebygge forekomsten af arbejds-miljøskader, herunder deltage i udbe-dringen af allerede opståede arbejdsmil-jøskader eventuelt i samarbejde med in-stanser uden for virksomhederne,

3. at medvirke til størst mulig tilpasningmellem arbejdspladsen og de ansatte,

4. at fremme de ansattes sundhed både fy-sisk, psykisk og socialt.

Udvalget mener, at målene skal opnåsgennem en samfunktion mellem bedrifts-sundhedstjenestens fire arbejdsområder:a) den tekniske hygiejniske service,b) den diagnostiske og behandlende service,c) den oplysende sundhedspleje ogd) den aktuelle arbejdsmedicinske forsk-

ning.Bedriftssundhedstjenestens hovedopgave

bør være:

at forebygge arbejdsmiljøskaderat udbedre allerede opståede arbejdsmiljø-

skader alene eller i samarbejde med an-dre involverede eller egnede institutio-ner.

Bedriftssundhedstjenestens forebyggendeopgaver vil bl. a. kunne udføres gennem råd-givning ved produktionens planlægning. Be-driftssundhedstjenesten må her arbejde nærtsammen med den tekniske arbejdshygiejne.

På baggrund af udarbejdelse af jobanaly-ser skal bedriftssundhedstjenesten iværk-sætte forebyggende foranstaltninger.

Endelig skal nævnes, at bedriftssundheds-tjenestens personales indsats i det forebyg-gende arbejde vil udmøntes i undersøgelseraf forskellig art bl. a. ansættelsesundersøgel-ser og rutinemæssige kontrolundersøgelser.Man peger her specielt på, at de rutinemæs-sige kontrolundersøgelser normalt bør værerettede mod erkendte risikogrupper. Udval-get advarer i øvrigt mod ressourcespild vedpersonundersøgelser.

Behandling i forbindelse med arbejdsulyk-ker og akutte sygdomme er en oplagt opgavefor bedriftssundhedstjenesten.

Om øvrige arbejdsbetingede sygdommefastslås det, at bedriftssundhedstjenestenkan deltage i behandling, men at denne altidudføres i samråd med patientens egen læge.

Personalekategorier, ressourcer og uddannel-sesproblemerBetænkningen fastslår, at læger, fysiotera-peuter, ergoterapeuter og sygeplejerskerudgør de personalekategorier, der vil kunnemedvirke ved opfyldelse af bedriftssund-hedstjenestens mål og udførelsen af opga-verne.

Betænkningen peger på, at de nævnte per-sonalekategorier ikke i deres grunduddan-nelse er tilstrækkeligt uddannet inden for detarbejdsmedicinske område. Undervisningen

3?

i de fysiske og kemiske faktorer i arbejdsmil-jøet er ligeledes meget ringe i grunduddan-nelserne, og kendskabet til erhvervslivetsforhold er for alle grupper ret ringe. Udval-get erkender derfor, at en efteruddannelse ernødvendig.

Der findes imidlertid allerede i dag sund-hedspersonale i danske erhvervsvirksomhe-der, som ikke har haft mulighed for at del-tage i kurser med det formål at opfylde deuddannelsesbehov, som et virke i en be-driftssundhedstjeneste kræver. For at rådebod på dette og for at kunne imødekommeuddannelsesbehov fra virksomheder, derhurtigt opretter bedriftssundhedstjeneste,bor der efter udvalgets opfattelse allerede nutages initiativ til kursusarrangementer. Detforeslås derfor at nedsætte et kursusudvalg,der skal have til hovedopgave at udnytte debeskedne ressourcer bedst muligt, bl. a. vedat tilrettelægge kurserne således, at de kanudbydes til tværfaglig deltagelse i det om-fang, det er bedst muligt og hensigtsmæssigt.Man opfordrer i denne forbindelse arbejds-markedsorganisationerne til at overveje,hvorvidt det er hensigtsmæssigt at opbyggeen finansiering, evt. ved fondsdannelse, somdet offentlige i givet fald bør deltage i .

Beclriftssundhedstjenestens organisering påvirksomhedsplanOrganisering af bedriftssundhedstjenestenmå tilpasses den enkelte virksomheds sær-lige forhold, herunder må der tages hensyntil forskellig størrelse samt forhold som pro-duktionens art, virksomhedens geografiskebeliggenhed og forskelle i den sundhedsmæs-sige risiko.

Udvalget har skønnet over bedriftssund-hedstjenestens personalemæssige omfang tildels på grundlag af udenlandske erfaringer.

Der foreslås derfor en række modeller fororganiseringen af bedriftssundhedstjenestenpå virksomhedsplan.

Fælles for alle modeller foreslår udvalgeten procedure for ansættelse af læger, syge-plejersker, fysioterapeuter og ergoterapeuter.Ifølge denne procedure sker ansættelse:a. Efter opslag i fagpressen.b. Efter kvalifikationsvurdering.c. Efter forudgående behandling i sikker-

hedsorganisationen og indstilling herfraeller fra et særligt udvalg.

Som et andet generelt princip peges på, at

bedriftssundhedstjenesten må have en nærkontakt til virksomhedens interne samar-bejdsorganisation, herunder specielt sikker-hedsorganisationen .

De 4 modeller, der nævnes, er følgende:

/. Alment praktiserende lægerVed denne ordning knyttes den alment prak-tiserende læge til virksomheden som deltids-beskæftiget. Herudover kan virksomheden ivarierende omfang beskæftige en sygeplejer-ske, en fysioterapeut og/eller en ergotera-peut.

2. LægehuseDer tages her udgangspunkt i den udviklingaf samarbejdspraksis, hvor flere læger i fæl-lesskab opbygger klinik- og laboratoriefacili-teter. Der peges på, at en af de samarbej-dende læger i særlig grad uddanner siginden for det arbejdsmedicinske felt og bli-ver tilknyttet de omliggende virksomhedersom bedriftslæge i en væsentlig del af sin ar-bejdstid.

3. BedriftssundhedscentreMindre og mellemstore virksomheder kan ifællesskab opbygge et bedriftssundhedscen-ter og på denne måde opnå mange af de for-dele, den store virksomhed har i relation tilbedriftssundhedstjenestens funktion.

Et sådant center kan opbygges enten udenbranchetilknytning, dækkende en rækkevirksomheder, der ligger i samme geogra-fiske område, eller med branchetilknytning,hvor tabet af den geografiske nærhed mod-virkes af centerets mulighed for at speciali-sere sig på de sundhedsfarer, der findes ibranchen.

4. Bedriftssundhedstjeneste i store virksom-hederStore virksomheder har mulighed for indenfor sine egne rammer at opbygge og drive sinegen bedriftssundhedstjeneste. En sådan op-bygning skaber de bedste forudsætninger foret nært samarbejde med virksomhedens or-ganer.

Amternes og statens arbejdsmedicinske ser-viceBedriftssundhedstjenesten må have kontak-ter og om fornødent samarbejde med såvelden primære sundheds- og socialtjeneste som

3«

med mere centralt placerede og specialise-rede organer så som sygehusvæsen, social-centre, arbejdsformidling samt arbejdstilsynog embedslægeinstitution. Det er udvalgetsopfattelse, at der med den nugældende amts-lige og primærkommunale sundheds- og soci-alorganisation findes gode muligheder for etsamarbejde om såvel den sygdomsforebyg-gende indsats i virksomhederne som om be-handlingen af arbejdsbetingede sygdommeog symptomer.

Udvalget anbefaler, at man lader detamtslige sygehusvæsen varetage en kliniskarbejdsmedicinsk service over for bedrifts-sundhedstjenesterne i amtet. Det er udval-gets opfattelse, at denne service i stort om-fang kan indpasses i det eksisterende syge-husvæsen, hvorfor der ikke på nuværendetidspunkt skal opbygges egentlige arbejdsme-dicinske klinikker i hvert amt. Man pegerderimod på, at en enkelt læge knyttet til sy-gehuset skal forestå tilrettelæggelsen af un-dersøgelsesprogrammer og enkeltundersøgel-ser, som derefter kan udføres af de eksiste-rende specialafdelinger. En sådan koordina-tor kan være en af sygehusets overlæger,f. eks. laboratoriespecialisten, lungemedicine-ren eller fysiurgen, men det kunne også væreen læge, der forener denne funktion i syge-husvæsenet med arbejdslægefunktionen.

Denne foreslåede udbygning af arbejds-medicinsk service på amtsplan kan ikke ståalene, men forudsætter egentlige arbejdsmdi-cinske klinikker ved universitetssygehusene.

I betænkningen peger udvalget også på, atarbejdslægeinstitutionen må udbygges. Manfinder arbejdstilsynets planer om i fremtidenat lade tilsynskredsene følge amtsgrænsernehensigtsmæssige, idet dette vil muliggøre enudbygning af tilsynskredsenes arbejdslægein-stitution, så den foruden lægen også kanhave tilknyttet bedriftssundhedsplejersker,fysioterapeuter og ergoterapeuter. Selv omen udbygning af bedriftssundhedstjenesten isig selv skulle kunne formindske behovet fortilsynsvirksomhed, ventes behovet for ar-bejdstilsynets arbejdsmedicinske bistandøget bl. a. ved løsning af tvivlsspørgsmål ogved rådgivning i konkrete sager samt vedplanlægning af bedriftssundhedstjenestensundersøgelsesrutiner inden for bestemtebrancher og ved særligt sundhedsfarlige ar-bejdsprocesser. Da det inden for et kortereåremål kan blive vanskeligt at rekruttere den

fornødne kvalificerede arbejdskraft, finderudvalget, at samarbejdet mellem arbejdslæ-gerne og embedslægeinstitutionen bør over-vejes udbygget.

Betænkningen påpeger det ringe omfang,hvori forskning inden for arbejdshygiejne ogarbejdsmedicin hidtil er foregået i Danmark.Man peger på mulighederne for at øge ind-satsen på disse områder og fremhæver, at ensådan øget forskningsindsats er en forudsæt-ning for etablering af et tilstrækkeligt ud-dannelsesmiljø for arbejdsmedicinsk perso-nale.

BedriftssundhedsrådetUdvalget foreslår nedsat et bedriftssund-hedsråd, der skal følge den udbygning af be-driftssundhedstjenesten, som betænkningenhar foreslået. I betænkningen er opgavernefor et sådant bedriftssundhedsråd opsumme-ret i en række punkter. Opgaverne vil væreaf planlæggende, koordinerende samt i etvist omfang administrativ og organisations-faglig karakter.

Bedriftssundhedsrådet bør sortere underarbejdsministeriet som et rådgivende organ,specielt over for det kommende arbejdsmil-jøråd. Udvalget foreslår, at direktøren for ar-bejdstilsynet bliver formand for bedrifts-sundhedsrådet, at der udpeges 7 medlemmerfra det kommende arbejdsmiljøråd, samt atder desuden bliver repræsentation fra ar-bejdstilsynet, indenrigsministeriet, socialmi-nisteriet, sundhedsprofessionerne, Amtsråds-foreningen, Kommunernes Landsforening ogLandsarbejdsnævnet. Rådet vil omfatte i alt17 medlemmer.

På lokalt plan foreslår udvalget nedsatamtslige lokaludvalg under arbejdsmarked-snævnet. Disse lokaludvalg skal bl. a. virkefor en koordination mellem arbejdstilsynetsog sygehusvæsenets arbejdsmedicinske ser-vice, ligesom det skal være rådgivende overfor virksomhederne. Lokaludvalgene bør en-delig forestå registreringen af aktiviteterneinden for bedriftssundhedstjenesten i amt-tets område.

Bedriftssundhedstjenestens omkostninger ogfinansieringPå baggrund af et antal af 1,8 mill, ansatteskønner udvalget overslagsmæssigt persona-lebehovet til 600 fuldtidsbeskæftigede læger,1.200 fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker,

39

450 fuldtidsbeskæftigede fysioterapeuter ogergoterapeuter samt 600 sygemedhjælpere ogsekretærer.

Udvalget skønner herudover, at investe-ringen i bedriftssundhedstjenesten gennem-snitlig vil andrage J/4 mill. kr. pr. læge.

På baggrund af disse tal skønnes de årligedriftsudgifter at blive 345 mill. kr. svarendetil 190 kr. pr. ansat pr. år, eller omregnet tiltimebasis ca. 10 øre pr. arbejdstime pr. ansatpr. år.

Udvalget peger således på en direkte ar-bejdsgiverbetaling og har skønnet, at be-driftssundhedstjenestens indsats vil sparedet offentlige for udgifter til den primæresundhedstjeneste, svarende til maksimalt 20pct. af bedriftssundhedstjenestens driftsom-kostninger, hvilket udvalget foreslår refun-deret fra det offentlige til arbejdsgiverne.

b. Organisationernes udtalelser over be-tænkningenBetænkningen har været forelagt de implice-rede organisationer til udtalelse.

I bilag 1 er organisationernes udtalelsergengivet in extenso.

c. Arbejdsmiljøgruppens foreløbige vurde-ring af organisationsudvalgets forslagEfter anmodning fra arbejdsministerietafgav arbejdsmiljøgruppen den 2. juni 1975en redegørelse om gruppens foreløbige syns-punkter på etableringen af en bedriftssund-hedstjeneste. Redegørelsen er optrykt sombilag 3 til beretning om forslag til lov om ar-bejdsmiljø.

I 5. afsnit i redegørelsen findes en forelø-big vurdering af organisationsudvalgets for-slag, som her gengives i uddrag:

Organistionsudvalgets rapport går somnævnt ind for, at bedriftssundhedsordningenskal finansieres direkte ved betaling fra denenkelte virksomhed, dog med et offentligttilskud på 20 pct. En fordel ved en sådanordning er, at finansieringen er afklaret ogadministrativt let at gennemføre. Ordningenkræver kun en standardkontrakt mellem ar-bejdsgiverne og det berørte sundhedsperso-nale, hvorefter betalingsspørgsmålet kan re-guleres løbende med vedkommende læge, sy-geplejerske eller terapeut.

En anden fordel ved ordningen er, at dener forholdsvis let at sætte i gang, og at dettekan ske gradvis. Det forhold, at ordningen

knytter sig så nær til virksomheden og ikkeforudsætter nogen større administration,medvirker hertil.

Det spiller også en stor rolle i vurderin-gen, at arbejdsmarkedets parter er enige omat gennemføre den.

De her nævnte fordele er væsentlige, mender er også en række uløste problemer knyt-tet til forslaget.

Allerede af den grund, at organisationsud-valget har bestået af repræsentanter forsundhedsvæsenets personalegrupper og ho-vedorganisationerne, har udvalget ikke be-handlet afvejningen mellem sundhedsperso-nale og andre sagkyndige inden for arbejds-miljøet, f. eks. teknikere, socialrådgivere ogpsykologer.

Efter gruppens mening bliver der ikkenoget rimeligt forhold mellem sundhedsper-sonalet og andre sagkyndige. Både læger, sy-geplejersker og terapiassistenter er gennemderes uddannelse og deres arbejdstraditionvelkvalificerede til at finde frem til de syg-domstegn, deres klienter har, og dette er dennødvendige indgang i mange arbejdsmiljø-problemer. Sundhedspersonalet er imidlertidikke på forhånd uddannet til at kunne fore-slå tekniske og organisatoriske løsninger påde problemer i produktionen, der skabervanskeligheder, og det betyder, at det let kanblive ved konstatering af problemerne, udenat man får dem løst. Virksomhedernes tekni-kere er nemlig normalt ikke uddannelses-eller ansættelsesmæssigt orienteret imod fo-rebyggende opgaver. Hertil kommer, atnogle arbejdsmiljøproblemer ikke viser sigved karakteristiske sygdomssymptomer, meni højere grad er sociale og psykologiske til-pasningsproblemer, der først på et seneretidspunkt vil give sig udslag i sygdom, og pådette punkt giver bedriftssundhedstjenestenikke umiddelbart nogen støtte.

Arbejdsmiljøgruppen føler sig ikke over-bevist om, at det store antal lægetimer i for-hold til det øvrige sundhedspersonale ernødvendigt. Det ville være rimeligt at be-grænse indsatsen af læger til de områder,der kræver specialviden, og lade det øvrigesundhedspersonale tage det daglige arbejde ibedriftssundhedstjenesten.

Højst 20 pct. af arbejdstiden må gå tilegentlig behandling. Der regnes med enugentlig lægetime pr. 100 ansatte. Af denneene time skal altså kun 12 minutter bruges

40

til behandling. Der er på baggrund af uden-landske erfaringer grund til at tvivle på, omdenne norm kan holde, når de konkrete be-handlingskrav melder sig. Der er en risikofor, at det forebyggende arbejde såledestrænges i baggrunden. Gruppen er dog op-mærksom på, at sundhedsvæsenet - navnligordningen af alment praktiserende læger - idisse lande har en anden udformning endher i landet.

De fire organisationsmodeller, der opstil-les, integrerer ikke bedriftssundhedstjene-sten organisatorisk i social-, sundheds- ellerarbejdsmarkedssektoren. En isoleret be-driftssundhedstjeneste vil skabe koordine-ringsproblemer, bl. a. til arbejdstilsyn, ar-bejdsformidling og social- og sundhedsvæ-sen.

Endvidere er bedriftssundhedsrådets stil-ling i forhold til de øvrige organer i arbejds-miljøadministrationen lidt diffus. Rådet skalhave selvstændig kompetence på visse områ-der.

Organisationsudvalget lægger vægt på, aten bedriftssundhedstjeneste integreres i denenkelte virksomhed (funktionærstatus) somet led i dennes interne organisation. Dettesvarer til norske og svenske ordninger ogskulle ifølge udvalget sikre de ansattes ind-flydelse. Medarbejderne får en indflydelsepå ansættelsen af sundhedspersonale gen-nem sikkerhedsorganisationen, der skal ud-tale sig om eventuelle ansøgere. Det forud-sættes, at der er nær kontakt mellem virk-somhedens sikkerhedsudvalg og bedrifts-sundhedstjenesten. Det synes imidlertid ikketilstrækkelig klargjort, hvorledes de ansattesikres, at de problemer, de anser for vigtige,bliver væsentlige arbejdsopgaver for be-driftssundhedstjenesten. Små virksomhederhar ingen sikkerhedsorganisation. Her erproblemet om de ansattes indflydelse særligpåtrængende.

2. Lokale arbejdsmedicinske initiativer, for-søg og undersøgelser.Det eksisterende bedriftssundhedspersonaleEfter angivelse i organisationsudvalgets be-tænkning er det eksisterende bedriftssund-hedspersonale i Danmark:

ca. 70 bedriftslæger, hvoraf tre er heltids-ansatte, medens hovedparten er beskæftiget2 timer, eller mindre, ugentligt med bedrifts-

lægearbejde. Det overvejende flertal er al-ment praktiserende læger,

ca. 140 fysioterapeuter, der direkte er be-skæftiget med ergonomisk arbejde, entensom knsulenter inden for industri, håndværkog kontorfag og/eller ved undervisning,

ca. 100 ergoterapeuter, der er beskæftigetsom konsulenter eller fastansatte i erhvervs-livet med forebyggende arbejde, og

ca. 40 bedriftssundhedsplejersker, hvorafkun ca. 10 er heltidsansat.

Lokale initiativerDet erkendte behov for en betydelig styr-kelse af den arbejdsmedicinske indsats harført til en række lokale initiativer rundt om ilandet, hvoraf blot nogle eksempler skalnævnes.

I Hobro gennemførtes i løbet af 1974 enarbejdsmiljøundersøgelse af en slagterivirk-somhed med ca. 180 sansatte og af en metal-virksomhed med ca. 36 ansatte. Arbejdsmil-jøundersøgelsen var inspireret af nogle prak-tiserende læger, der blandt andet ønskede atundersøge, hvorledes praktiserende lægerkunne virke i en bedriftssundhedstjeneste påsmå virksomheder. Erfaringerne er gengiveti en artikel i Ugeskrift for Læger, jfr. bilag2.

I Hjørring støtter kommunen og de lokaleorganisationer økonomisk en arbejdsmiljo-undersøgelse på tre mindre virksomheder. Iundersøgelsen deltager arbejdstilsynet, enbedriftslæge, en fysioterapeut samt sikker-hedsorganisationerne m. v. Undersøgelsenhar bl. a. til formål at indhøste erfaringermed henblik på at aktivere en bedriftssund-hedstjeneste på kommunalt plan. Undersø-gelsen, der er initieret af Hjørring kommune,påregnes afsluttet hen på efteråret 1976.Kommunen har i øvrigt givet udtryk for, atman gerne så, at et egentligt kontrolleret for-søg vedrørende bedriftssundhedstjenestenblev udført i Hjørring, eventuelt som afløserfor den igangværende arbejdsmiljøundersø-gelse. Kommunen har henvist til projekt nr.18 (forskningsprojekt om nyttevirkningen afbedriftssundhedstjeneste) i arbejdstilsynetsprojektkatalog »Forskning for et bedre ar-bejdsmiljø«, jfr. bilag 3. Arbejdstilsynet harhaft kontakt med kommunen og de lokaleorganisationer om spørgsmålet.

I Odder blev 2 typografer i efteråret 1974indlagt på det lokale sygehus med sympto-

41

mer som træthed, hovedpine og svimmelhed.På hospitalet var man imidlertid ikke umid-delbart i stand til at stille nogen diagnose iforbindelse med indlæggelsen. En af lægernebesluttede at undersøge sagen nøjere i håbom at finde frem til den egentlige sygdoms-årsag. Dette skete i samarbejde med fabrik-kens sikkerhedsudvalg, og det blev optaktentil en egentlig unddersøgelse af de helbreds-mæssige forhold i forbindelse med arbejdetpå den pågældende grafiske virksomhed,hvor et par hundrede mennesker er beskæfti-get med trykning af formularer. Resultatetaf undersøgelsen blev for nylig offentliggjorti en rapport, udgivet af Socialmedicinsk In-stitut ved Århus Universitet.

Rapportens sidste 4 sider er gengivet ibilag 4.

Virksomheden, dens sikkerhedsorganisa-tion og lægen tog sig af den praktiske del afopgaven, medens sygehusets medicinske af-deling og områdets praktiserende læger lø-bende blev inddraget. Forskningsfonden forÅrhus amt støttede arbejdet økonomisk. Deninvolverede læge udtalte blandt andet, at un-

dersøgelsen var et godt eksempel på, hvor-dan en virksomheds sikkerhedsorganisationkunne samarbejde med et lokalt sygehus omløsning af arbejdsmedicinske problemer;samt at undersøgelsen endelig kunne være ethåndgribeligt bevis på, at det kan lade siggøre at udnytte sygehusvæsenet i en fremti-dig bedriftssundhedstjeneste.

Den første weekend i april i år inviteredeRingkøbing Amtsråd arbejdsmarkedets par-ter, arbejdsmarkedsnævn, arbejdsformidling,arbejdstilsyn, lægekredsforeningsrepræsen-tanter, ergo- og fysioterapeutrepræsentanterm. fl. til arbejdsmiljøkonference. Anlednin-gen var den nye lov om arbejdsmiljø, spe-cielt lovens hjemmel for arbejdsministerentil at fastsætte regler om bedriftssundhedstje-neste. Konferencen har p. t. endnu ikke af-født konkrete, lokale initiativer.

I Sønderjyllands amt foregår for tiden for-handlinger, bl. a. i arbejdsmarkedsnævnet,med henblik på at søge oprettet et regionaltcenter for arbejdsmedicin, der hovedsageligskal betjene de mindre virksomheder medbedriftssundhedsekspertise.

42

III. Bedriftssundhedstjeneste i andre lande

Der henvises til organisationsudvalgets be- Den tyske lov af 12. december 1973 omtænkning, afsnit 4, der er aftrykt som bilag bedriftslæger, sikkerhedsingeniører m. v.5. gengives i bilag 8, tillige med én Unfallver-

Som bilag 6 er aftrykt ILO-henstilling nr. hiitungsvorschrift om bedriftslæger.U2 af 1959 om indførelse af sundhedstjene- Som bilag 9 er af trykt § 30 om verne- ogste på arbejdspladserne, ligesom EF-kommis- helsepersonale i det norske forslag til lov omsionens henstilling (samt motiver) til med- arbeidervern og arbeidsmiljø m. v.lemslandene, nr. 20/1962, om ved lovgiv-ning at sikre en harmonisering af bedriftslæ-geordningerne, er gengivet som bilag 7.

43

IV. Opgaverne for en bedriftssundhedstjenestei Danmark

I organisationsudvalgets betænkning er derformuleret en række såvel generelle sommere konkrete opgaver for en kommendedansk bedriftssundhedstjeneste. Disse byg-ger i hovedtrækkene på I LO's rekommenda-tion og EF's henstilling. Dog er der givet ennoget bredere ramme for, hvilke egentligebehandlingsopgaver som bedriftslægen kantage sig af, end den der traditionelt harværet i Danmark og en række EF-lande.

Organisationsudvalgets forslag til opgaverOrganisationsudvalget har inddelt BST's op-gaver i:a) opgaver, der tilsigter at forebygge ar-

bejdsmiljøskader,b) behandlende opgaver,c) helbredsundersøgelser,d) revalidering og erhvervsmæssig genop-

træning oge) undervisning og instruktion.

ForebyggelseForebyggelse af arbejdsmiljøskader er hoved-opgaven og omfatter en lang række forskel-lige teknisk-hygiejniske undersøgelser, per-sonundersøgelser, rådgivning ved produk-tionstilrettelæggelse, job-analyser, ergonomi-ske arbejdspladsforandringer etc.

BehandlendeDe behandlende opgaver er dels akut be-handling ved ulykkestilfælde og akut syg-dom, dels behandling af egentlige arbejdsbe-tingede sygdomme i nært samarbejde med deansattes egen læge.En forudsætning for, at bedriftssundhedstje-nesten bør detlage i behandlingen af engiven sygdom eller et symptom er, at der eren sammenhæng mellem den pågældendesygdom/symptom og arbejdssituationen. Herbortses fra helt akutte tilfælde. Hvis ikkeman opretholder dette princip, vil bedrifts-

sundhedstjenestens arbejdskapacitet ifølgede udenlandske erfaringer meget hurtigtvære beslaglagt af almindelig sygdomsbe-handling, og de vigtige forebyggende opga-ver vil således ikke blive løst.

Følgende eksempler kan belyse det prakti-ske samarbejde mellem bedriftssundhedstje-nesten og det øvrige sundheds- og socialvæ-sen:

a) En ansat klager f. eks. til bedriftssund-hedsplejersken over pludseligt opståedesmerter i nakke/skulderregionen. Ved enundersøgelse konstateres svære muskelinfil-trationer i regionen. Ved en analyse af ar-bejdssituationen viser det sig, at dels er ar-bejdsstillingen uhensigtsmæssig for den på-gældende, dels er der træk og vekslende tem-peraturer på arbejdsstedet. Enkelte andre idet aktuelle produktionsled har af og tilsmerter i samme region, og man konstatererligeledes muskelinfiltrationer hos disse. Deøvrige, som er beskæftigede samme sted, harhverken smerter eller infiltrationer. Klage-ren er så medtaget, at arbejdet ikke kan pas-ses, og sygemelder sig derfor.

Bedriftssundhedstjenesten foretager enundersøgelse af arbejdssituationen og kon-staterer, at de symptomramte alle sidder forlavt i forhold til arbejdsbordet, hvorefterden forebyggende indsats består i at ændresiddehøjden og afbøde trækken og de skif-tende temperaturer. Behandlingen af den sy-gemeldte varetager den ansattes egen læge.som orienteres om den arbejdsmæssige sam-menhæng og de forebyggende foranstaltnin-ger, som er iværksat. Den behandlende lægemener herefter at kunne lade den ansatte gåi arbejde efter smerternes ophør, men førendinfiltrationerne er forsvundet. »Raskmeldin-gen« sker under den forudsætning, at ved-kommende bliver instrueret om en hensigts-majssig arbejdsstilling og får lejlighed til atforetage nogle øvelser i løbet af arbejdsda-

44

gen. Denne efterbehandling tager bedrifts-sundhedstjenesten sig af, idet et sådant pro-gram iværksættes også for de øvrige infiltra-tionsramte. Overfor »risikogruppen« somhelhed har indsatsen nu både et forebyg-gende og behandlingsmæssigt sigte.

b) En kvindelig patient henvender sig entirsdag til egen læge med et akut opståeteksem på hænderne. Egen læge mener, atder er tale om et kontakt eksem og udspør-ger om, hvilke faktorer i hjemmet og på ar-bejdspladsen, patienten har formodning om,kan have ændret sig i den seneste tid, idethun gennem mange år har været beskæftigeti samme produktion og aldrig tidligere harhaft overfølsomhedssymptomer. Patientenangiver at have gjort hovedrent i weekendeni sit hjem. På vejen hjem fra arbejdet freda-gen før faldt hun for et reklametilbud for etnyt skurepulver og tog heri anledning til denstore hovedrengøring. På arbejdspladsen eralt, som det plejer, hvorfor lægen og patien-ten er enige om, at det akutte udbrud må til-skrives skurepulveret. Patienten må sygemel-des, da hun i sit arbejde er nødt til at omgåsbåde vand og sæbe og visse olier og opløs-ningsmidler. Efter nogen tid går hun i ar-bejde igen med ophelede hænder. Alleredetre dage efter møder hun frem hos lægen, ogdenne gang er udbruddet voldsommerestrækkende sig op ad armene, ligesom der ertilløb til udbrud på begge lårs forside, hvorarbejdsbordets våde kant er i berøring medtøjet.

Skurepulveret er smidt væk, og rengørin-gen i hjemmet foregår som til daglig. Patien-ten er i mellemtiden kommet i tanke om, atallerede om torsdagen og fredagen forud forhovedrengøringen havde hun kløe mellemfingrene og i håndfladerne, når hun komhjem om aftenen fra arbejdet. Lægen menernu, at det alligevel må overvejes, om arbej-det har en betydning og retter henvendelsetil bedriftslægen.

Bedriftslægen undersøger herefter, hvilkekemiske forbindelser patienten er i berøringmed, og kan oplyse, at en bestemt olietype erden sidste månedstid leveret fra et andetfirma og er næppe identisk med den tidli-gere anvendte. Efter at eksemet er forsvun-det, og patienten atter er i arbejde, foretagerbedriftslægen i samarbejde med arbejdsme-dicinsk klinik nogle hudprøver med forskel-lige olier og finder overfølsomhedsreaktion

over for enkelte af disse. Fra arbejdsmedi-cinsk klinik oplyses det, at netop disse olierindeholder stoffer, som er hudirriterende, ogArbejdstilsynet kan melde om andre anmel-delser rundt om i landet, som er fremkom-met efter introduktionen af disse olier korttid forinden.

Den pågældende virksomhed indvilliger iat ophøre med brugen, patienten får andetarbejde i virksomheden i en periode. I dennefase efterbehandles hun af bedriftssundheds-plejersken, som en gang dagligt skifter hånd-forbinding og smører med en salve. Bedrifts-lægen ser et par gange på hænderne og af-slutter behandlingen.

Hvis patienten i første omgang havde hen-vendt sig til bedriftssundhedstjenesten pågrund af mistanke om eksemets arbejdsmæs-sige årsag, kunne undersøgelserne være satigang med det samme, men bedriftslægenskulle også i denne situation bede patientenhenvende sig til egen læge med henblik påden primære behandling og videre udred-ning vedrørende hjemlige forhold og samti-dig underrette denne om de igangsatte un-dersøgelser. I begge situationer er de ind-blandede læger forpligtede til at sikre anmel-delse af den formodede arbejdsbetingede li-delse til overlægen ved Arbejdstilsynet. Be-driftssundhedstjenesten bistår i dette eksem-pel med diagnosen, sørger for de forebyg-gende foranstaltninger både over for denramte og de øvrige i samme arbejdssituationog bistår afslutningsvis med behandlingen.Det er klart, at egen læge i samarbejde medvirksomhedens ledelse ville kunne have gen-nemført det meste af undersøgelses- og be-handlingsprogrammet, men den stedlige be-driftssundhedstjeneste kan på grund afviden om stedets kemikalier og erfaring i ud-redning af sådanne situationer dels frem-skynde sagens opklaring, dels langt stærkereend en udenforstående læge påvirke ledelsentil at ændre kemikaliesortimentet og endeligved sin deltagelse i behandlingen og ompla-ceringen inden for virksomheden afkorte sy-gefraværet. Alt i alt er et sådant forløb langtsmidigere set med egen læges øjne, end hvishan selv skulle forestå udredningsarbejdet,og ikke mindst er det for patienten en storfordel, at egen læge kan samarbejde med be-driftssundhedstjenesten, fremfor at hunskulle have foretaget flere rejser til arbejds-medicinsk klinik m. v.

45

c) En 60-årig mand som i nogle år harhaft sukkersyge, behandlet og kontrolleret afegen læge, får et sår på den ene storetå, somi forvejen er præget af nedsat blodtilførsel.Han bliver så medtaget på grund af infek-tion i såret, at han må indlægges af egenlæge på sygehuset. Her behandles han såle-des, at såret heles, og han kan udskrivesuden amputation af forfoden. Det har væretnødvendigt at gå fra tabletbehandling overtil insulinbehandling, og han får kort før ud-skrivelsen instruktion i, hvorledes han skalbruge sprøjte og kanyle, samt hvor meget in-sulin han skal tage morgen og eftermiddag.Ved hjemkomsten er han ikke sikker på in-struktionen, og egen læge gentager derfordenne og beder hjemmesygeplejersken tilseham nogle dage med henblik på at overvåge,at alt inklusive øvelser med fødder og ben ogpasning af fødderne går rigtigt til. Efter etpar ugers forløb vil han gerne i arbejde igen.

Hans arbejde i en større fabrik ligger 1times kørsel fra hans bopæl. Hjemmesyge-plejersken finder, at han endnu er temmeligusikker med hensyn til indsprøjtningerne,især hvad angår den rette dosering. De fysi-ske øvelser gennemfører han kun på opfor-dring, mest fordi han er glemsom. I øvrigt erhan i betydelig bedre form end inden syg-domstilfældet. Egen læge kontakter bedrifts-sundhedsplejersken, og hun indvilliger i atovertage hjemmesygeplejersken opgaver ogtager kontakt med kantinen, som sørger forden rette kost. Terapeuten sørger for, atøvelserne gennemføres under pauser i arbej-det. Selve den lægelige kontrol med og be-handlingen af sukkersygen bør fortsat liggehos egen læge, da der ikke er nogen årsags-sammenhæng mellem arbejdssituationen oghans sygdom. Desuden har han åreforkalk-ning i hjertet og en del sociale problemer,som sammen med sukkersygen udgør et så-dant problemkompleks, at egen læge og soci-alkontor samt den medicinske sygehusafde-ling har et fortløbende samarbejde om dennepatient og hans familie. (Yngre kone ogmindreårige børn).

Patientens egen læge bistås her af be-driftssundhedstjenesten på samme måde,som han bistås af socialforvaltningen og sy-gehusvæsenet i den komplekse behandlings-indsats, således at patienten kan bibeholdesit arbejde. Hvis ikke, måtte han formentligførtids- eller invalidepensioneres.

De her valgte eksempler skulle give et vistindtryk af, hvor grænsen mellem bedrifts-sundhedstjenestens og det øvrige sundheds-væsens behandlingsindsats bør drages. Dekan formentlig yderligere klargøres, men detbør nok afvente praktiske erfaringer.

HelbredsundersøgelserHelbredsundersøgelserne har til formål atvurdere de ansattes helbred med henblik påen hensigtsmæssig indplacering i virksomhe-den eller justering heraf og med henblik påen løbende kontrol af de ansattes helbredsom led i bedømmelse af arbejdsmiljøets ind-virken på den enkelte og på gruppen. Derkan være tale om ansættelsesundersøgelser,periodiske undersøgelser af særlig udsatte,generelle helbredsundersøgelser og helbreds-undersøgelser efter sygdom. Betænkningenadvarer kraftigt mod en ukritisk iværksæt-telse af helbredsundersøgelser.Revalidering og genoptræningRevalidering og erhvervsmæssig genoptræ-ning har hidtil været en opgave, som statenhar taget sig af, men som med bistandslovenlægges ud i primærkommunerne. Betænknin-gen anfører, at revalidering og erhvervsmæs-sig genoptræning kan blive en meget væsent-lig opgave for bedriftssundhedstjenesten,men mener dog samtidig, at bedriftssund-hedstjenesten foreløbig kun i et begrænsetomfang kan tage denne opgave op.

BST - SiOI organisationsudvalgets betænkning er be-driftssundhedstjenestens hovedopgaver skit-seret således:»1) at forebygge arbejdsmiljøskader, herun-

der2) at udbedre allerede opståede arbejds-

miljøskader enten alene eller i samar-bejde med andre, herunder egnede in-stitutioner i den offentlige sektor.Dette kan ske gennem deltagelse i ogrådgivning ved

a) planlægning af nye produktioner og æn-dringer af allerede eksisterende. Hertilforudsættes kendskab til bl. a. arbejds-hygiejne, ergonomi, sygdoms- og forgift-ningslære.

b) arbejdshygiejniske målinger af f. eks.støv, røg, dampe, støj og rum-klimafak-torer i samarbejde med teknisk sagkyn-dige, herunder

46

c) indkøb af og kontrol med personligt be-skyttelsesudstyr

d) beskrivelse af arbejdskravprofiler (gen-nem jobanalyser) til brug for en hen-sigtsmæssig placering af de ansatte ogdermed til brug for udformning og gen-nemførelse af

e) helbredsundersøgelser ved ansættelsesamt periodiske undersøgelser over forsærligt udsatte grupper eller enkeltper-soner blandt ansatte i virksomheden.Hertil forudsættes bl. a. såvel kendskabtil arbejdsmedicin, arbejdsfysiologi, be-vægeapparaters funktion, sanseappara-tets fysiologi, psykologiske mekanis-mer, forgiftnings tegn, almindelig syg-domslære og socialmedicin, som til al-mene principper for en hensigtsmæssiggennemførelse af helbredsundersøgel-ser,

f) helbredsundersøgelser efter fraværp. gr. a. sygdom eller ulykkestilfældemed henblik på erhvervsmæssig revali-dering og genoptræning, samt iværksæt-telse heraf inden for virksomhedensegne rammer alene eller i samarbejdemed egnede institutioner.

g) behandling af arbejdsulykker og akutsygdom på arbejdsstedet,

h) behandling af arbejdsbetingede syg-domme i samarbejde med den offent-lige sundheds- og socialservice

i) undervisning og rådgivning af de an-satte i sundheds- og sikkerhedsmæssigeforhold,

j) deltage i og evt. forestå udarbejdelse afulykkes- og sygefraværsstatistik medhenblik på en oversigt over virksomhe-dens sundhedsmæssige situation,

k) følge med i den faglige udvikling indenfor arbejdshygiejne og -medicin bl. a.med det formål at drage nytte af denfor virksomheden relevante nye viden.«

Som det fremgår, er der kun i begrænsetomfang foretaget en sondring mellem medi-cinske opgaver og tekniske opgaver, og deopgaver, som beskrives, dækker begge fag-områder. Det fremgår dog af betænknin-gens afsnit 2, definition, betænkningens af-snit 8 om personalekategorier, ressourcerm. v., og betænkningens afsnit 9 om organi-sering, at der først og fremmest tænkes på enBST med overvejende medicinske opgaver.

De mere teknisk prægede opgaver er over-ladt til sikkerhedsorganisationen og virksom-hedernes teknikere. Samtidig understregesnødvendigheden af et snævert samarbejdeomkring de konkrete og ofte fælles opgaver.

AT's forslagAT finder den gennemgang af BST's opga-ver, som organisationsudvalgets betænkninggiver, i det store og hele dækkende og veleg-net til at beskrive opgaverne i en dansk be-driftssundhedstjeneste.

En række af opgaverne varetages dog alle-rede af sikkerhedsorganisationen (SiO)eller hører ind under de opgaver, som SiOifølge lovgivningen og bekendtgørelser omden interne sikkerhedsorganisation skal tagesig af. Hvorledes opgaverne fremover skalfordeles og koordineres mellem SiO og BSTomtales nærmere i afsnit V.

Lovbundne opgaver[ forbindelse med en omtale af BST's opga-ver skal AT pege på, at en række af BST'sopgaver fremover kan blive lovbundne. §13, stk. 3, hjemler ministeren ret til at fast-sætte regler om bl. a. BST's opgaver. Til-svarende kan det forventes, at den hjemmel,som § 63 giver ministeren til at fastsætte reg-ler for lægeundersøgelser, først for alvor kanudnyttes, når der findes en bedriftssund-hedstjeneste, der effektivt og fagligt forsvar-ligt kan gennemføre relevante lægeundersø-gelser. Som eksempel på fremtidige lov-bundne opgaver for BST kan nævnes under-søgelser for blyudsættelse og blyforgiftning,udsættelse for støj, og undersøgelse for høre-skader, deltagelse i planlægningen af farli-gere arbejdsprocesser m. v.

RapporteringAT skal endelig pege på nødvendigheden afat få regelmæssige tilbagemeldinger fra BST,ikke alene hvad angår lovbundne opgaver,men overhovedet om de undersøgelser ogeventuelle fund af arbejdsmiljøskader, somgøres. En sådan rapportering eller tilbage-melding svarer til, hvad der allerede prakti-seres i sikkerhedsorganisationens arbejde,hvor mødereferater og årlig ulykkesstatistiki en del tilfælde fremsendes til arbejdstilsy-net, og det vil være naturligt at knytte dentæt sammen med tilsvarende regler for SiO.

47

V. Struktur og organisation

Generelle overvejelserDe generelle overvejelser omkring bedrifts-sundhedstjenestens struktur og organisationer af en lang række grunde tæt knyttet tilden interne sikkerhedsorganisations funk-tion og organisation.

Sikkerhedsorganisationens opgaverDen interne sikkerhedsorganisation har iforvejen en række opgaver, der enten liggertæt op ad BST's opgaver eller direkte svarertil opgaver, som BST kunne tænkes at få. Så-ledes skal sikkerhedsudvalget ifølge § 7, stk.1, i arbejdsmiljøplanloven planlægge, lede,rådgive og orientere om, samt føre kontrolmed sikkerheds- og sundhedsarbejdet indenfor virksomhederne.

Sikkerhedsorganisationen er et centraltled i virksomhedernes eget arbejde med atføre kontrol med arbejdsmiljøet og forbedredette. I kraft af sin opbygning og organisa-tion giver sikkerhedsorganisationen mulig-hed for en bred kontakt med de enkelte ar-bejdere og deres arbejdsmiljøproblemer.

Sikkerhedsorganisationens behov for sag-kundskabEn væsentlig forudsætning for, at sikker-hedsorganisationen kan løse de opgaver, somlovgivningen og myndighederne pålægger,er, at sikkerhedsorganisationen råder overden fornødne sagkundskab i såvel sikker-hedsmæssig som sundhedsmæssig hense-ende. Ofte vil teknisk sagkundskab, knyttettil den enkelte virksomhed, indgå i sikker-hedsorganisationens arbejde.

Mange større virksomheder har således al-lerede sikkerhedsingeniører.

I enkelte tilfælde har arbejdstilsynet des-uden påbudt eller tilrådet sikkerhedsorgani-sationen at søge især teknisk-hygiejnisk bi-stand ved løsning af specielle arbejdsmiljø-opgaver, først og fremmest af sikkerheds-mæssig og teknisk karakter. Arbejdsmiljølo-

vens § 12 giver fremover arbejdsministerenhjemmel til at fastsætte regler for, at virk-somhederne skal stille sagkyndig bistand tilrådighed for sikkerhedsarbejdet.

Arbejdsmiljølovens § 13 giver hjemmel tilat fastsætte regler for en bedriftssundheds-tjeneste. Den sagkundskab, som i særlig gradsavnes i dag ved løsning af sundhedsmæssigeopgaver, er en medicinsk sagkundskab.

Politiske forudsætningerI betænkningen fra folketingets arbejdsmar-kedsudvalg er det af en flertalsgruppe under-streget, »at det er en forudsætning for det vi-dere arbejde med udformningen af bedrifts-sundhedstjenesten, at den tænkes opbyggetsom et integreret led i virksomhedernes in-terne sikkerhedsorganisation«.

Det er ikke nærmere præciseret, hvori in-tegrationen skal bestå, og hvordan den skalorganiseres. En integration kan imidlertidbedre sikre en koordinering af sikkerhedsor-ganisationens og BST's indsats og derigen-nem forhindre dobbeltarbejde eller kompe-tencestridigheder. Den vil desuden øgebegge institutioners mulighed for en effektivindsats. Sikkerhedsorganisationen får i før-ste omgang den nødvendige medicinske eks-pertise. BST kan trække på sikkerhedsorga-nisationens teknikere og drage nytte af sik-kerhedsorganisationens brede kontakt tilvirksomhedens enkelte afsnit og de enkeltemedarbejdere. Desuden vil en integration afBST i sikkerhedsorganisationen placere BSTnaturligt i virksomhedens organisation.

Organisationens forudsætningerOrganisationsudvalgets betænkning har i af-snit 9 om bedriftssundhedstjenestens organi-sering peget på det ønskelige i, at BST udgøret led i virksomhedens interne organisation,således at den ikke opfattes som et fremmed-element, og peger videre på sikkerhedsorga-nisationen som det naturlige kontaktled.

Foruden de allerede anførte synspunkter

48

ønsker AT særligt at påpege, at en nær til-knytning af BST til sikkerhedsorganisatio-nen betyder en administrativ forenkling i til-synsarbejdet. En integration af sikkerhedsor-ganisationens mere teknisk orienterede per-sonale med BST's medicinsk orienterede per-sonale er en videreførelse af det administra-tive princip, som i øjeblikket gennemføres ikredsene, direktoratet og arbejdsmiljøinsti-tuttet, hvor der sker en udbygning med me-dicinsk uddannet personale.

Naturlig udvikling i arbejdsmiljøarbejdetDertil kommer, at en udbygning af sikker-hedsorganisationen i de kommende år meden BST markerer en naturlig og glidende ud-viklingslinje i det samlede arbejdsmiljøar-bejde. På længere sigt er det formentlig øn-skeligt med yderligere udbygning med f. eks.psykologisk og sociologisk sagkundskab.

De små virksomhederFor en rolig og naturlig udbygning af sikker-hedsorganisationen med BST taler desudendet forhold, at sikkerhedsorganisationen des-værre endnu ikke er indkørt og fuldt effek-tiv på alle virksomheder. Dels er sikkerheds-organisationen ikke fuldt udbygget på devirksomheder, der i dag er omfattet af reg-lerne, dels dækker reglerne endnu langt fraalle virksomhedstyper. Mange hovedsageligmindre virksomheder mangler desuden sta-dig at oprette en sikkerhedsorganisation.Netop de mindre virksomheder vil forment-lig også give de største vanskeligheder medetableringen af en BST. Dette problem vilblive særskilt behandlet i afsnit VI.

Sikkerhedsorganisationens tekniske assi-stanceSom nævnt tidligere har sikkerhedsorganisa-tionen allerede en lang række opgaver afteknisk-hygiejnisk karakter, og enkeltestørre virksomheder har ansat sikkerhedsin-geniører eller andet personale med teknisk-hygiejniske opgaver. Under gennemgangenaf BST's opgaver anførtes det, at en rækkeaf opgaverne var af teknisk-hygiejnisk ka-rakter, og at udviklingen gik i retning af atintegrere den medicinske og den teknisk-hy-giejniske BST. Ved at knytte BST til sikker-hedsorganisationen sker der i princippetsamtidig en integrering af den medicinske og

den teknisk-hygiejniske BST i de tilfælde,hvor sådan ekspertise allerede findes i sik-kerhedsorganisation - enten specielt ansatsom f. eks. sikkerhedsingeniør eller »udlånt«til teknisk-hygiejniske opgaver fra virksom-hedens teknikerstab. Tilsvarende gælder i detilfælde, hvor AT påbyder eller tilråder virk-somhederne at stille særlig sagkyndig bi-stand til rådighed for sikkerhedsorganisatio-nen.

På længere sigt bør det overvejes - medhjemmel i § 12 i arbejdsmiljøloven - at ud-færdige mere generelle regler for, hvordan,på hvilke områder og i hvilken takt den tek-nisk-hygiejniske assistance skal tilknyttessikkerhedsorganisationen.

Imidlertid foreligger der områder med be-tydelige sundhedsmæssige risici, hvor en ef-fektiv forebyggelse forudsætter, at såvel ar-bejdsmedicinsk som teknisk-hygiejnisk sag-kundskab stilles til rådighed for sikkerheds-organisationen.

Derfor foreslås allerede på kort sigt udar-bejdet regler efter AML § 12 for sådanne,bestemt angivne stærkt risikobelastede om-råder om tilknytning af teknisk-hygiejniskassistance til sikkerhedsorganisationen, til-passet den afsnit X foreslåede udbygnings-takt for BST.

Samarbejde med sundheds- og socialsektorenForuden vigtigheden af at sikre BST en tættilknytning til sikkerhedsorganisationen, erdet vigtigt, at BST betragtes som et led i denindsats, der gøres i den primære sundheds-tjeneste.

Samarbejde om behandling og sygdomsfore-byggelseEn lang række af de opgaver, som BST skalbeskæftige sig med, har meget nær sammen-hæng med opgaver i sundheds- og socialsek-toren. En afgrænsning kan i mange tilfældevære vanskelig eller direkte umulig. Det gæl-der således visse behandlingsopgaver, jfr.side 44-45 a, b og c, og det gælder en langrække forebyggende opgaver.

BST og revalideringBST har inden for revalidering og genoptræ-ning efter sygdom særlige muligheder for atyde sundheds- og socialsektoren en megetbetydningsfuld støtte og åbne nye mulighe-der for hele revalideringsarbejdet. Svenske

49

erfaringer fra bl. a. Volvo fabrikkerne er så-ledes meget lovende og perspektivrige.

Arbejdsmedicinske klinikkerBST vil herudover have behov for lejligheds-vis at støtte sig til højtspecialiseret arbejds-medicinsk sagkundskab. AT har i notatet af13. februar 1976 om arbejdslægerne og dearbejdsmedicinske klinikker beskrevet ram-merne for, hvordan denne sagkundskab kantilvejebringes og organiseres.

Mål for samarbejdetVed overvejelserne omkring organiseringenaf BST er det derfor et vigtigt mål at sikre etgnidningsfrit og naturligt samarbejde mel-lem BST, den primære sundhedstjeneste ogsocialsektoren - herunder at undgå dobbelt-arbejde.

I langt de fleste tilfælde, hvor BST kon-staterer helbredssvækkelse hos en ansat -også i forbindelse med sociale problemer -vil det naturlige kontaktled til sundheds- ogsocialtjenesten være den ansattes egen læge.Dette udelukker imidlertid ikke, at BST medden ansattes samtykke, i situationer hvor detskønnes mest hensigtsmæssigt, tager kontaktmed den pågældendes hjemstedskommunessocial- og sundhedsforvaltning. I situationer,hvor amtets socialcenter skal yde bistand,bør initiativet hertil normalt udgå fra denansattes hjemstedskommune.

BST i lægehuse m. v.I Danmark kan dette mål efter AT's opfat-telse bedst nås ved at inddrage sundheds- ogsocialvæsenet i styringen af BST - centraltsåvel som lokalt, jfr. AT's forslag til styringaf BST. Desuden kan målet nås gennem enplacering af BST for små og mellemstorevirksomheder lokalt i tilknytning til eksiste-rende lægehuse eller andre større enheder iden primære sundhedstjeneste.

Erhvervsstrukturen - virksomhedernes stør-relseEn væsentlig faktor i overvejelserne omkringorganisationen af en kommende bedrifts-sundhedstjeneste er erhvervslivets struktur,geografiske placering og produktionens artsamt de dermed forbundne forskelle i ar-bejdsmiljørisici.

Sairlige krav til BSTVed organiseringen af sikkerhedsorganisati-onen er der taget højde for en række af dissefaktorer. Selv om BST foreslås integreretmed sikkerhedsorganisationen og dermed tildels gøres afhængig af faktorer, der har be-stemt udbygningen af sikkerhedsorganisatio-nen, vil der være hensyn, som nødvendiggørsærlige krav til struktureringen og organise-ringen af BST.

Målet er en BST for alle arbejdstagereSikkerhedsorganisationen dækker i princip-pet kun visse virksomhedstyper med 10 an-satte eller derover. BST bør efter AT's opfat-telse principielt dække samtlige de arbejds-tagere, som omfattes af arbejdsmiljøloven(den samlede arbejdsstyrke er ca. 2,5 mill.).

En BST af et sådant omfang er en klarnødvendighed, hvis arbejdsmiljølovens mål-sætning skal opfyldes. Dernæst er det alle-rede nedfældet som et mål i EF-henstillingenaf 1962. Selv om der kun er tale om en hen-stilling, kan det på langt sigt forventes, atdette mål markeres stærkere i den fælles EF--arbejdsmiljøpolitik. Endelig kan det næv-nes, at dette princip allerede er indføjet ilovgivningen omkring BST i en række vest-lige industrilande (eksempelvis Vesttysk-land).

Erhvervsstrukturen i Danmark med fåstørre og endnu færre meget store virksom-heder udgør et væsentligt problem.

Nogle tal fra organisationsudvalgets betænk-ningOrganisationsud valget har i sin betænkninggennemgået nogle statistiske oplysninger,der understreger problemet. Af nogle tabelo-versigter fremgår det, at der inden for »indu-strien« i 1972 i 6.870 virksomheder med409.836 beskæftigede var:

89 virksomheder med over 500 ansatteeller ca. 26 pct. af de beskæftigede i»industrien«.

731 virksomheder med fra 100-499 an-satte eller ca. 35 pct. af de beskæfti-gede i »industrien«.

3919 virksomheder med fra 10-99 ansatteeller ca. 37 pct. af de beskæftigede i»industrien«.

50

1266 virksomheder med under 10 ansatteeller ca. 2 pct. af de beskæftigede i»industrien«.

Disse tal har holdt sig ret stabile over en10-15 år ig periode.

Tilsvarende fordelte tallene for arbejdsgi-verforeningens medlemmer i bygge- og an-lægsområdet, i alt ca. 84.000 mod totalt210.000 beskæftiget i branchen sig på føl-gende vis i 3. kvartal 1970:

12 virksomheder med over 500 ansatteeller ca. 9 pct. af de 84 000.

116 virksomheder med 100-499 ansatteeller ca. 28 pct. af de 84.000.

1907 virksomheder med 10-99 ansatte ellerca. 44 pct. af de 84.000.

4180 virksomheder med under 10 ansatteeller ca. 19 pct. af de 84.000.

Byggekrisen har formentlig ændret dissetal ret kraftigt i disse år.

For detailhandel og engroshandel var detsamlede antal beskæftigede i 1970 knap300.000 med 110.000 beskæftiget i engros-handel og 183.000 i detailhandel. Et betyde-ligt antal er beskæftiget i små virksomheder,selv om udviklingen går hen imod en virk-somhedskoncentrering.

Danmarks StatistikDe statistiske oplysninger i organisationsud-valgets betænkning dækker kun en del afden erhvervsaktive befolkning. Denne er-hvervsfordeling kan i øvrigt belyses ud fraoversigtstabellerne i Danmarks Statistik.

Personer i arbejdsstyrken fordeltpå erhverv ved beskæftigelses-undersøgelserneArbejdsstyrken 15-74 årLandbrug, fiskeri m. v

Egentligt landbrugFiskeriØvrige landbrugserhverv

Fremstillingsvirksomhed m. v.2

Bygge- og anlægsvirksomhedHandel og omsætning

EngroshandelDetailhandelPengeinstitut, forsikring m. v

TransportvirksomhedJernbane, sporveje, rutebiltrafikVognmænd, budtjenesteSkibsfart, losning, lastningTelefon-, post- og telegrafvæsenAnden transportvirksomhed

Administration, liberale erhverv m. v. . . .Offentlig administration, politi, militærUndervisning, bibliotek, kirke m. v.Sundhedsvæsen, sociale institutioner . .Andre liberale erhverv

Forskellig servicevirksomhedForlystelser, hotel, restauration m. v.Anden servicevirksomhed1

Uoplyst erhverv, indkaldte1 Inkl. husassistenter; Herunder offentlige værker og kloakvæsen

Absolutte tal

April1974

2.426.096231.373183.75610.37637.241

636.217195.577377.849123.417181.37073.062

163.35025.20442.13425.51346.65423.845

652.744131.397171.398278.653

71.296126.31159.43166.88042.646

Procentvis fordeling

Okt.1974

100,09,27,20,41,6

26,18,1

15,35,07,23,1

6,91,11,81,11,9 '1,0

27,15,27,2

11,82,95,42,62,8

1,9

4» 51

MomsregistretPræcise oplysninger om, hvorledes den er-hvervsaktive befolkning fordeler sig på for-skellige virksomhedstyper og størrelser, fin-des ikke. Momsregistret har imidlertid klas-sificeret samtlige momsregistrerede virksom-heder efter branchetilhørsforhold og antalansatte, jfr. bilag 10, og dette materiale kan ihvert fald supplere de forangående oplysnin-ger. Det fremgår, at virksomhederne efteropgørelsen af april 1976 fordelte sig efterantal ansatte på følgende vis:

ansatte

113.015 virksomheder havde .. 084.17210.4022.1651.6501.083

40521916631

- . . 1 - 9- .. 10- 29- . . 30- 49- .. 50- 99- . . 100- 249- . . 250- 499- . . 500- 999- . . 1.000-4.999

. . 5.000 og flere

I alt 213.308 virksomheder.

I gruppen »små virksomheder«, dvs. virk-somheder med 29 ansatte og derunder,mangler en række momsfritagne virksomhe-der. Alligevel har ca. 208.000 virksomhederunder 30 ansatte og dominerer således tal-mæssigt, men ikke nødvendigvis hvad angårantal ansatte.

I gruppen »store virksomheder«, dvs.virksomheder med 500 ansatte og derover,vil der være indregnet en række virksomhe-der med geografisk spredte mindre enheder,men registreret under samme kodebetegnelsei registret. De ca. 416 virksomheder, der imomsregistret har over 500 ansatte, skal så-ledes tages med et betydeligt forbehold, bådehvad angår de enkelte enheders størrelse ogantal ansatte. Alligevel må der i Danmarkvære et større antal »store virksomheder«end de 90 industrivirksomheder, og 12 byg-ge- og anlægsvirksomheder, som er nævnt iorganisationsudvalgets betænkning. Det gæl-der således transportområdet (DSB, SAS ogrederierne), telefon-, post- og telegrafvæse-net, blandt hospitalerne og i primær- ogamtskommunernes tekniske forvaltninger.

Personaleressourcer - uddannelseskapacitetForuden de erhvervsmæssige faktorer spillerressourcerne væsentligt ind i de samledeovervejelser omkring struktureringen og or-ganiseringen af en dansk BST. Det gælder dedirekte udgifter til oprettelse af BST og drif-ten og de indirekte udgifter afledt af deresfunktion (eksempelvis udgifter i sundheds-og socialvæsenet og udgifter i virksomhe-derne forbundet med ændringer foreslået afBST). Det gælder videre mulighederne forat rekruttere et veluddannet personale.

Uden at tage stilling til de udgiftsforslagog personalenormeringsforslag, som er angi-vet i organisationsudvalgets betænkning ogAMG's kritik heraf, skal AT erklære sig enigi, at det ikke over et kortere åremål er mu-ligt at forsyne samtlige danske erhvervsudø-vere med en optimal BST, der kan varetagesamtlige de opgaver, som er skitseret i afsnitIV, på en faglig fuldt forsvarlig måde. Såvelpå det arbejdsmedicinske som på det tek-nisk-hygiejniske, det ergonomiske og det ar-bejdspsykologiske område er uddannelseska-paciteten meget beskeden. Det vil tage ad-skillige år, før Danmark råder over et til-strækkeligt antal kvalificerede underviserepå de nævnte fagområder. Organisationsud-valget har mere indgående gjort rede fordisse problemer på det arbejdsmedicinskefelt.

Selv om det er ønskeligt, at de økonomi-ske midler til en BST tilvejebringes hurtigt,vil AT dog stille sig skeptisk over for mulig-hederne for at finansiere en fuldt udbyggetBST inden for et kortere åremål. Det må herikke glemmes, at andre industrialiseredelande med en bedre udbygningsgrad ofte harhaft årtier til at nå det nuværende stade.

Målsætning for BST og prioritering af opga-verneEt hovedpunkt i overvejelserne omkring or-ganiseringen af en BST er endvidere spørgs-målet, hvilken vægtning forskellige typer afarbejdsmiljøproblemer skal have i BST-s ar-bejde - såvel generelt som på den enkeltevirksomhed.

I afsnit IV er det anført, at AT fuldt udkan tilslutte sig det generelle synspunkt, atBST's hovedopgave er af forebyggende ka-rakter.

52

Målsætning for BSTAT kan ligeledes fuldt ud tilslutte sig organi-sationsudvalgets målsætning for en danskBST:1) at påvise og udrede arbejdsmiljøets be-

tydning for forekomsten af arbejdsmiljø-skader (arbejdsbetingede sygdomme ogsygdomslignende tilstande samt arbejds-ulykker),

2) i samarbejde med sikkerhedsorganisatio-nen at forebygge forekomsten af arbejds-miljøskader, herunder deltage i udbe-dringen af allerede opståede arbejdsmil-jøskader eventuelt i samarbejde med in-stanser uden for virksomhederne (sær-ligt om BST og revalidering henvises tilnotatets side 49),

3) at medvirke til størst mulig tilpasningmellem arbejdspladsen og de ansatte,

4) at fremme de ansattes sundhed både fy-sisk, psykisk og socialt.

Denne målsætning er på linje med mål-sætningen i arbejdsmiljøloven.

Ved en praktisk tilpasning af målsætningog opgaver kan en vis prioritering af opga-ver dog komme på tale, dels fordi ressour-cerne er begrænsede, dels fordi vor videnom arbejdsmiljøskader og metoder til fore-byggelse er begrænset på en række områder.

Organisationsud valget har i afsnit II omdefinition og afgrænsning af betænkningensområde lagt særlig vægt på »den fysiske til-pasning af arbejdet til arbejderne og dissesanbringelse ved arbejde, hvortil de eregnet«. Videre har udvalget lagt særlig vægtpå, »at BST bør overvåge arbejdshygiejnen,forestå sundhedsoplysningen, bistå ved ar-bejdstilpasningsproblemer og være til rådig-hed ved ulykker og sygdomme opstået pågrund af forhold på arbejdspladserne«. Ud-valget peger ligeledes på, at en række afBST's opgaver allerede varetages af andreinstitutioner, først og fremmest i AT, indenfor sundheds- og socialvæsenet og i sikker-hedsorganisationen.

Sammenholdes denne afgrænsning medbemærkningerne til lovforslagets § 1, finderAT, at BST's opgaver bør prioriteres således,at beskyttelse mod arbejdsulykker og er-hvervssygdomme i traditionel forstand, be-skyttelse mod andre påvirkninger, der kanforringe sundheden, og anvendelse af ergo-nomiske foranstaltninger, hensyntagen til

ældre og handicappede bør prioriteres hø-jest. BST kan endvidere tage sig af trivsels-begrebet, men på dette punkt er aftaler påarbejdsmarkedet dog den væsentligste faktori regulering af disse forhold.

Specielle overvejelserForuden de generelle overvejelser omkringBST's struktur og organisation er der enrække mere specielle forhold, der gør siggældende.

TavshedspligtEn betydelig del af BST's opgaver berørerforhold, hvor der er tale om lægelige oplys-ninger, og som derfor falder ind under læge-lovens bestemmelser om tavshedspligt. Detgælder såvel oplysninger indhentet af en be-driftslæge eller andet sundhedspersonale iBST fra den enkelte ansatte, og det gælderoplysninger indhentet fra instanser i sund-hedsvæsenet.

Selv om lægeloven og retspraksis er klarpå dette område, er det hensigtsmæssigt, attavshedspligten også slås fast i reglerne forBST, således som det eksempelvis er sket itysk lovgivning, jfr. lovens § 8, bilag 8.

Et særligt problem er oplysninger indhen-tet ved helbredsundersøgelser, hvor der kanopstå en konflikt mellem en ansats (eventu-elt nyansats) beskæftigelsesmæssige interes-ser og undersøgelsesresultatet (en rygsvagpatient ønsker et arbejde med tunge byrder),eller mellem en arbejdsgivers krav om fuldindsigt i en ansættelsesundersøgelses resulta-ter og et lægeetisk hensyn til patienten.

Allerede det særlige problem omkring me-dicinske personoplysninger og undersøgelsergør det nødvendigt at pålægge BST tavsheds-pligt, selv om BST skal integreres med sik-kerhedsorganisationen. For BST's funktioner det af største betydning, at der eksi-sterer et tillidsforhold mellem den enkelteansatte og BST's medicinske personale.

Ansættelse — afskedigelseAnsættelsesforholdene for BST's personale

er en anden væsentlig faktor, når det gælderom at sikre tillidsforholdet til virksomhedensparter og dermed et optimalt arbejdsklima.

AT kan her tilslutte sig de retningslinjer,der er givet i organisationsudvalgets betænk-ning for ansættelse og afskedigelse af perso-nalet. Dog skal det faglige udvalg under be-

53

driftssundhedsrådet tages op til nærmere be-handling i afsnit VIII om styring af BST.

BST skal have indsigt i virksomhedens pro-duktionsforholdFor at BST skal kunne løse sine opgaver,ikke mindst forebyggelsen af potentielle,kommende sundhedsskader, er det vigtigt, atden sikres fuld indsigt i virksomhedens pro-duktionsforhold og tages med på råd vedproduktionsplanlægning, produktionsæn-dringer m. v. Uden en sådan indsigt vilmeget arbejde blive lapperi på et senere tids-punkt, hvor økonomiske interesser, teknik,m. v. vanskeliggør et rationelt forebyggendearbejde. Om tavshedspligt vedrørende kon-kurrencemæssige forhold henvises til side56.

En integration af BST i sikkerhedsorgani-sationen vil formentlig lette dette arbejde be-tydeligt, idet arbejdsmiljøloven allerede in-deholder bestemmelser om sikkerhedsorgani-sationens arbejde (jfr. § 8, stk. 4).

Samlede struktur- og organisationsovervejel-serPå grundlag af de foregående generelle ogmere specielle struktur- og organisationso-vervejelser mener AT, at man kan konklu-dere:

1) BST skal opbygges integreret i sikker-hedsorganisationen og fungere som sik-kerhedsorganisationens sagkundskab isundhedsmæssige spørgsmål. Denne in-tegrering tilgodeses gennem ansættelses-proceduren, udformningen af BST's op-gaver på den enkelte virksomhed og del-tagelse i tilrettelæggelse af opgaver påden enkelte virksomhed.

2) Den tekniske sagkundskab, som er nød-vendig i BST's arbejde, forefindes alle-rede i en vis udstrækning i sikkerheds-

organisationen, men bør fremover ud-bygges med en særlig teknisk-hygiejnisksagkundskab og langt mere systematiskindgå i denne. Arbejdsmiljølovens § 12giver allerede arbejdsministeren mulig-hed for at fastsætte regler om, at virk-somhederne skal stille sagkyndig bi-stand til rådighed for sikkerhedsarbej-det.

5) En kommende revision af bekendtgø-relse om den interne sikkerhedsorgani-sation bør foregå under hensyntagen tilpkt. 1 og 2.

4) BST bør principielt være til rådighedfor samtlige arbejdstagere (erhvervsu-døvere) i Danmark (ca. 2,5 mio.), idetmålet nås i løbet af en gradvis udbyg-ning.

5) Den danske erhvervsstruktur er prægetaf talrige middelstore og små virksom-heder, hvilket er en væsentlig faktor ide organisatoriske overvejelser.

6) Såvel de personalemæssige som de øko-nomiske ressourcer er sparsomme, hvil-ket nødvendiggør en prioritering af ud-bygningstakten og de opgaver, som skaltages op.

7) Ansættelsesforholdene for BST's perso-nale skal sikre et gensidigt tillidsfor-hold mellem BST og virksomhedensparter.

8) BST skal sikres fuld indsigt i virksom-hedens produktionsforhold.

9) BST's opgaver skal løses under hensyn-tagen til lægelovens og offentlighedslo-vens bestemmelser og principper omtavshedspligt.

10) BST skal endelig etablere et snævertsamarbejde med sundheds- og socialvæ-senet, først og fremmest den primæresundhedstjeneste, således at dobbeltar-bejde og eventuelle kompetenceproble-mer undgås, jfr. side 50.

54

VI. Organisationsmodeller

Af hensyn til den videre planlægning, finan-siering og styring af BST's udbygning i Dan-mark er det hensigtsmæssigt, at der udfor-mes nogle generelle retningslinjer for, hvor-ledes BST kan organiseres.

En model ikke nokDen generelle ramme for struktureringen ogorganiseringen af BST, som er søgt afgræn-set i afsnit V, kan ikke overføres på en en-kelt organisationsmodel. Alene de mangeforskelle mellem store og små virksomhederog de forskellige virksomhedstypers vidt for-skellige behov umuliggør en blot nogenlundeensartet og gennemgående model.

Erfaringerne skal gøres førstEn enkelt gennemgående model ville helerikke være særlig hensigtsmæssig i den ud-bygningsfase, som hele arbejdsmiljøarbejdeter inde i. En fastlåsning af BST til en enkeltprincipmodel i løbet af en kort årrække villelet afskære samfundet fra at indhøste erfa-ringer, der på længere sigt kan danne funda-mentet for en optimalt fungerende BST i detsamlede arbejdsmiljøarbejde.

ForsøgsordningerDenne åbne holdning til organisationsfor-merne for BST - herunder bl. a. opgaver, be-manding og struktur - er kommet klart fremi folketingets arbejdsmarkedsudvalgs forud-sætning om, at der etableres forskellige for-søgsordninger.

AT kan fuldt ud tilslutte sig, at der i dekommende år startes en række kontrolleredeforsøgsordninger, hvor ikke alene forskelligeorganisationsformer, samarbejdsrelationer,finansieringsmodeller og bemandingsmodel-ler afprøves; men hvor tillige de opgaver,som er beskrevet i afsnit IV, afprøves. AThar tidligere i pjecen »Forskning for et bedrearbejdsmiljø« skitseret sådanne forsknings-projekter. Kun gennem systematiske og kon-

trollerede forsøg kan der tilvejebringes et so-lidt planlægningsgrundlag for den videre ud-bygning og gradvise udnyttelse af den be-myndigelse, som arbejdsmiljølovens § 13giver ministeren.

Enkelte tilløb til at starte forsøgsprægedeBST er allerede taget i forskellige amter, jfr.afsnit II, 2. Disse er oftest præget af lokaleinitiativer. AT har derfor i afsnit X nærmeregjort rede for, hvordan denne forsøgsvirk-somhed kan udnyttes bedre.

3 principmodellerSelv om AT i øjeblikket finder det mindrehensigtsmæssigt at anvise en detaljeret plan-lægningsramme for Bst, skal nogle generelleretningslinjer dog angives.

AT mener, at der under hensyntagen tiludenlandske erfaringer, målsætninger for endansk BST og de organisatoriske hovedprin-cipper, som allerede er gennemgået, kanskitseres 3 principmodeller, der i hovedtræk-kene er en forenkling af organisationsudval-gets modelforslag.

1. Bedriftssundhedscentre for flere virk-somheder - først og fremmest for små ogmellemstore virksomhedstyper og meden geografisk begrænset funktionsradius.

2. Branchevis organiseret bedriftssundheds-tjeneste.

3. Bedriftssundhedstjeneste for en enkeltvirksomhed - først og fremmest størreog helt store virksomheder.

Hver af disse 3 modeller kan finansieresog struktureres på mange forskellige måder.I det følgende vil de enkelte modeller blivegennemgået mere udførligt under hensynta-gen til de samlede organisations- og struktu-rovervejelser i afsnit V. Personalenormer,ansættelsesforhold, finansiering og styringenaf oprettelsen samt udbygningstakten vilblive mere indgående behandlet i afsnit VIItilX.

55

Model 1 - BedriftssundhedscentreMed bedriftssundhedscentre forstås her enBST, der inden for et geografisk afgrænsetområde varetager BST's opgaver over for engruppe af virksomheder, offentlige instituti-oner og selvstændige erhvervsdrivende.

Organisationsudvalget har givet en ret ud-forlig beskrivelse af bedriftssundhedscen-trets struktur, bemandingsforhold og funk-tion.

Centret tænkes opbygget omkring et mod-tagelseslokale med tilhorende undersøgelses-og laboratoriefaciliteter. Centret vil isærkomme til at tage sig af forebyggende opga-ver, idet mulighederne for at bistå ved be-handlingsprægede opgaver bliver begrænset.

Privat initierede centreOrganisationsudvalget forestiller sig, at enrække virksomheder, der ligger i samme om-råde, går sammen for at oprette et bedrifts-sundhedscenter. Dette er på kortere sigt denmest sandsynlige start på bedriftssundhed-scentre.

Offentligt initierede centre - de små virk-somhederAT skal dog kraftigt understrege, at bedrifts-sundhedscentre på længere sigt rammer demest realistiske muligheder for tillige at for-syne helt små virksomheder, selvstændige,»enlige« erhvervsdrivende og mindre, of-fentlige institutioner uden for storbyområ-derne med service fra en BST. For at detteskal kunne realiseres, mener AT, at det bli-ver nødvendigt at yde såvel organisatorisksom økonomisk støtte fra det offentlige, jfr.afsnit IX.

Centret og sikkerhedsorganisationenEt af de vanskeligste problemer omkring be-driftssundhedscentrene er integrationen medden enkelte virksomheds sikkerhedsorgani-sation og den dermed forbundne indflydelsepå centrets funktion.

Center - sikkerhedsudvalgDet er nødvendigt, at medarbejdere fra cen-tret deltager i sikkerhedsudvalgets ordinæremøder, der efter de gældende regler holdeskvartalsvis. Som følge af funktionen vil derherudover være kontakter, der løbende etab-leres (helbredsundersøgelser, konsultationeromkring arbejdsmiljøopgaver m. v.).

Centrets styrelseCentret ledes af en styrelse, hvis oprettelsedesuden er en nødvendighed for overhove-det at få centret i gang. Hvad enten der ertale om et mere offentligt initieret bedrifts-sundhedscenter eller et mere privat initieret,bør styrelsens sammensætning formentligfølge de principper, som i dag gælder forsikkerhedsudvalget.

Denne styrelse får det juridiske/økonomi-ske ansvar for centret.

Centrets service over for den enkelte virk-somhed aftales mellem virksomhedens sik-kerhedsudvalg og centret inden for ram-merne af de generelle regler.

Nærmere regler skal afpasses gældendeselskabsret og afvente resultatet af de kon-trollerede forsøg. Bedriftssundhedscentre,som i mellemtiden er oprettet, kan forment-lig relativt let tilpasses generelle regler, lige-som det skete for sikkerhedsorganisationenved udstedelse af bekendtgørelser i 1972.

Bredt sammensat personaleBemandingen af bedriftssundhedscentre børselvfølgelig tilrettelægges lokalt og indrettesefter lokale behov. En af centermodellensstore fordele er, at man ved at samle relativtmange virksomheder og arbejdstagere underet center også får økonomisk grundlag for atansætte en række forskellige eksperter.

Teknisk sagkundskabSåledes kan centret ansætte den tekniskesagkundskab, som er en nødvendighed forBST, men som små virksomheder ikke selvhar mulighed for at ansætte eller uddanneblandt egne teknikere.

Nødvendigheden af, at BST har fuld ind-sigt i virksomhedens produktionsforhold,rummer særlige problemer for bedriftssund-hedscentret. Dels er det svært at holde redepå mange forskellige virksomheders produk-tion, dels kan konkurrencemæssige hensyngive tavshedsproblemer.

Det første problem mindskes i nogen gradved, at mindre virksomheder også ofte haren mere overskuelig produktion og sjældenteksperimenterer med fundamentalt nye pro-dukter.

Tavshedspligt for BSTDet andet problem nødvendiggør, at BST ge-nerelt - og ikke kun når der er tale om cen-

56

tre - inddrages under samme regler for tavs-hedspligt, som de, der gælder for AT.

Samarbejde med sundheds- og socialvæsenetEndelig er det vigtigt, at bedriftssundhed-scentrets arbejde koordineres med det ar-bejde, der foregår i sundheds- og socialvæse-net. I organisationsudvalgets betænkningpeges der især på den primære sundhedstje-neste som et vigtigt kontaktpunkt for ensådan koordinering - og helt nødvendigt iden udstrækning, BST deltager i behandlingaf arbejdsmiljøskader.

AT kan tilslutte sig, at den nødvendigekoordinering til sundheds- og socialvæsenet ivid udstrækning finder sted gennem den pri-mære sundhedstjeneste. Denne udbyggernetop i disse år samarbejdet til socialsekto-ren, jfr. side 50. Foruden samarbejde om-kring traditionelle behandlingsopgaver vilder især kunne blive tale om samarbejde om-kring revalidering af erhvervshæmmede.

LægehuseOrganisationsudvalget har videre nævnt læ-gehusene, forskellige former for samarbejd-spraksis mellem 2-5, eventuelt flere læger,som et velegnet udgangspunkt for oprettelseaf bedriftssundhedscentre, således kanf. eks. én af de samarbejdende læger i særliggrad uddanne sig inden for det arbejdsmedi-cinske felt og blive tilknyttet de omliggendevirksomheder som bedriftslæge i en væsent-lig del af sin arbejdstid. Det kan give bedreog billigere udnyttelse af lokaler, laborato-riemæssige og personalemæssige ressourcer.Da lægehuse tillige i kraft af den praksis-koncentrering og styring, som i stigende gradforegår, ofte ligger i industriområder, vilmedarbejderne i virksomhederne i forvejenhave lægehusets læger som familielæger. Denvigtige kontakt mellem behandlende lægeog det forebyggende sundhedspersonale let-tes derved. Det bør sikres, at en sådan ord-ning bringes i harmoni med overenskomst-forholdet inden for sygesikringen.

Model 2 - Branchevis organiseret BSTDen anden hovedmodel er en branchevis or-ganiseret BST. Herved forstås en BST, derlokalt eller på landsplan varetager BST's op-gaver over for en bestemt branches virksom-heder, enten sammenknyttet under en privat

ordning eller organiseret under et branche-sikkerhedsråd.

BST for brancher i storbyområderBedriftssundhedscentraler med branchevistilknytning er foreslået af organisationsud-valget specielt med henblik på brancher,hvor der er en tilstrækkelig stor koncentra-tion i et geografisk afgrænset område.

Oftest vil der her være tale om storbyom-råder, hvor koncentreringen af virksomhe-der inden for en afgrænset branche (meka-nikerværksteder, malerværksteder, blikken-slagerfirmaer etc.) kan danne et tilstrække-ligt grundlag for oprettelse af en BST.

BST for meget mobile brancherEn anden type af branche-bedriftssundheds-tjeneste er landsdækkende BST, eksempelvisfor meget mobile fag, hvor BST skal kunnefølge skiftende arbejdspladser, der ikke na-turligt kan betjenes fra faste centre. Bygge-og anlægsbranchen kan nævnes som eksem-pel.

En vigtig fordel ved en brancheorganise-ret BST er, at den muliggør en effektiv koor-dinering af arbejdet og indsamling af et i sta-tistisk henseende særlig lødigt materiale(større ensartethed), der bedre og hurtigerekan sikre en overvågning af arbejdsmiljø-problemerne.

Landsdækkende branche-BSTDenne koordinering og landsdækkende over-vågning kan være særlig ønskelig for bran-cher med særlige risici, såsom kemiske virk-somheder, oliebranchen o. 1.

BranchesikkerhedsrådEn anden fordel for en branche-BST er, atden organisatorisk har et naturligt udgangs-punkt i brancheorganisationer og især bran-chesikkerhedsrådene .

Branche-BST vil i særlig grad kunne til-knytte personale med højt specialiseret vi-den, herunder også teknikere.

Ulemperne er i første række den løse til-knytning til sikkerhedsorganisationerne lo-kalt og især til sundheds- og socialvæsenetlokalt. Tilknytningen til sikkerhedsorganisa-tioner lokalt bør dog kunne sikres gennemdeltagelse i disses møder, jfr. pkt. 1, side 54.Kontakten med sundheds- og socialvæsenetlokalt er derimod vanskeligere at organisere,

57

medmindre branchen har sørget for et lokaltpersonale eller tilknytning til lokalt bedrifts-sundhedscenter, der så fungerer inden forbranchens generelle ordning.

Model 3 - BST for enkeltvirksomhederHermed forstås en BST, der er oprettet forden enkelte virksomhed alene, og som er enintegreret del af sikkerhedsorganisationen.

Denne organisationsform vil normalt værebedt egnet for store virksomheder medmindst 500-1.000 ansatte - helst endnuflere - og for store, offentlige institutioner,primærkommuner, amternes tekniske for-valtning og hospitalsvæsenet med personaleaf samme størrelsesorden.

Integreringen med sikkerhedsorganisatio-nen og virksomhedens øvrige instanser vilnæppe volde større besvær, jfr. organisati-onsudvalgets betænkning:

»Store virksomheder har mulighed forinden for sine egne rammer at opbygge ogdrive sin egen bedriftssundhedstjeneste. I så-

danne virksomheder opbygges en særlig be-driftssundhedsklinik. Sammensætningen ogstørrelsen af medarbejderstaben i en klinikvil naturligvis afhænge af virksomhedenssærlige behov og muligheder.

En opbygning af sundhedstjenesten pådenne måde skaber de bedste forudsætnin-ger for et nært samarbejde såvel med ledel-sen og de ansatte som med de virksomheds-funktioner, der i øvrigt internt beskæftigersig med sikkerhed og og sundhed på arbejds-pladsen. Det gælder sikkerhedsorganisatio-nen, sikkerhedslederen og de funktioner, derknytter sig til ham, samt planlægnings- ogdriftsfunktionerne.

Den daglige og meget nære kontakt mel-lem virksomheden og bedriftssundhedstjene-stens medarbejdere indebærer naturligvisstore fordele og skaber gode betingelser for,at de tidligere nævnte hensigtsmæssige kon-takter mellem bedriftssundhedstjenesten ogvirksomheden, specielt sikkerhedsorganisati-onen, kan organiseres på effektiv måde.«

58

VIL Ansættelsesforhold og bemanding

Sammensætningen af personalet i BST må iprincippet tilpasses de opgaver, som tillæg-ges den enkelte BST. Disse opgaver vil vari-ere, afhængig af virksomhedens art og stør-relse. Det er derfor kun muligt at angivemere generelle personalerammer.

Ud fra udenlandske erfaringer med BSTog de opgaver, som er beskrevet for endansk BST, er der tale om et overvejendemedicinsk personale og et teknisk personale.

Medicinsk personaleDet medicinske personale består af:1) læger2) bedriftssygeplejersker3) ergoterapeuter — fysioterapeuter4) andet hjælpepersonale (sygemedhjælpere

og sekretærer).

Teknisk personaleDet tekniske personale kan f. eks. være sik-kerhedsingeniører og arbejdshygiejnikere.

Andre jagkategorier kan også komme pårale. I den udstrækning, BST fremover til-lægges opgaver omkring trivselsprægede pro-blemer, kan det blive relevant at bemandeBST med f. eks. psykologer.

OpgavefordelingenOrganisationsudvalget har indgående be-skrevet, hvilke opgaver bedriftslæger, be-driftssundhedsplejersker, fysioterapeuter ogergoterapeuter kan tage sig af. Mere løst harudvalget beskrevet, hvorledes kompetence-forholdene de forskellige personalekatego-rier imellem kan fastlægges. AT kan tilsluttesig disse retningslinjer. Det skal dog præcise-res, at sikkerhedsudvalget bør deltage i denkonkrete opgaveformulering.

Teknisk-hygiejnisk personaleDerimod har organisationsudvalget kun i be-grænset omfang beskæftiget sig med opgaver

og de nærmere retningslinjer for det tekni-ske personale.

AT har tidligere peget på, at løsningen afBST's teknisk-hygiejniske opgaver kan orga-niseres på forskellig vis - af virksomhedensteknikere - af sikkerhedsingeniører ellerandre sikkerhedsteknikere — af sagkundskabkøbt hos firmaer uden for virksomheden.Arbejdsmiljølovens § 12 kan i denne forbin-delse danne grundlag for mere generelle reg-ler.

Ansættelses-/af skedigelsesforholdProblemerne omkring ansættelse og afske-digelse af BST's personale har været stærktdiskuteret. Det er vigtigt at sikre BST's per-sonale uafhængighed i faglige dispositionerinden for de rammer, der er fastlagt forderes virkefelt. Lige så vigtigt er det at sikretillidsforholdet mellem BST's personale ogde ansatte samt ledelsen. Svigter tilliden i etaf de tre led, er BST's muligheder for at løsesin opgave stærkt begrænset, eller i værstefald umuliggjort. Organisationsudvalget haranbefalet en bestemt fremgangsmåde, såle-des at ansættelsen sker:

a) efter opslag i fagpressenb) efter kvalifikationsvurderingc) efter forudgående behandling i sikker-

hedsorganisationen og indstilling herfra.Virksomheden må normalt følge denneindstilling.

Ved afskedigelse eller afvisning af en for-længelse af ansættelsen i tilfælde af åremål-sansættelse skal sikkerhedsudvalget be-handle spørgsmålet, og afskedigelse kan nor-malt ikke gennemføres, medmindre der erenighed herom i sikkerhedsudvalget.

Om ansættelse/afskedigelse findes delhensigtsmæssigt, at spørgsmålet af de 3 par-ter kan indbringes for et fagligt udvalg.Spørgsmål om uenighed om funktioner efterbekendtgørelsen bør følge den normale an-

59

keprocedure: kreds, direktorat, ministerium.Disse retningslinjer kan AT tilslutte sig,

idet det yderligere skal foreslås, at anken fåropsættende virkning.

BemandingForuden fastlæggelsen af, hvilke personale-kategorier der normalt bør indgå i BST, erdet - til brug for såvel planlægningen af denenkelte BST som den samlede udbygning -vigtigt med nogle generelle normer for for-holdet mellem antal arbejdstagere og de for-skellige personalekategorier.

Organisationsudvalget har udarbejdet så-danne normer på grundlag af internationaletilsvarende normtal:

1 læge / 2.000-4.000 helårsansatte1 sygeplejerske / 1.000-2.000 helårsan-satte1 fysio/ergoterapeut / 3.000-5.000 helårs-ansatte1 sekretær / 2.000-4.000 helårsansatte.Udvalget understreger, at disse normtal

alene kan anvendes til en samlet vurderingfor personalebehovet på landsplan.

Normtallene bygger på udenlandske erfa-ringer fra BST, først og fremmest på størreog helt store virksomheder med høj udnyttel-sesgrad. Desuden forudsætter de en BST,der praktisk taget udelukkende tager sig afforebyggende opgaver. I den udstrækning,BST også skal tage sig af behandlende ar-bejde, slår disse normtal ikke til for bedrifts-lægens vedkommende.

I den svenske BST, hvor lægerne forudsæt-tes at anvende ca. 50 pct. til behandling ogca. 50 pct. til forebyggende aktivitet, ernormtallet således:

1 bedriftslæge / 1.500 heltidsansatte.Selv om organisationsudvalget er blevet

kritiseret for at have skudt over målet og forat have overdimensioneret den lægeligeandel, mener AT ikke, at det er hensigts-mæssigt at udarbejde nye normtal på det nu-værende erfaringsgrundlag. For store virk-somheders vedkommende er der erfaringerfor, at en BST-læge kan betjene mere end3.000 ansatte. Således fungerer en rækkeBST'r i Danmark og udlandet med et størreantal arbejdere pr. læge. Omvendt kan dermeget let være behov for lavere normtal forBST ved små virksomheder.

AT mener, at fastlæggelsen af egentlige

normtal må afvente forsøg med BST i Dan-mark. Det er tænkeligt, at man i Danmarkmed en veludbygget primær sundhedstjene-ste kan operere med højere normtal i forholdtil udlandet.

Af hensyn til den samlede planlægning vilder i afsnit X blive givet et foreløbigt forslagtil udbygningstakten.

UndervisningDet er fra mange forskellige sider påpeget,at uddannelsen på arbejdsmiljøområdet iDanmark generelt er alt for ringe, og at deler vigtigt at sætte ind her hurtigst muligt. Etveluddannet BST-personale er en forudsæt-ning for, at BST kan løse sine opgaver til-fredsstillende, og for at BST på langt sigtkan blive accepteret.

Organisationsudvalget har indgående be-skæftiget sig med uddannelsesproblemerneog konkluderer bl. a.:1) at lægers og sygeplejerskers grunduddan-

nelse i øjeblikket er utilstrækkelig medhenblik på en funktion inden for be-driftssundhedstjenesten, hvorimod fysio-terapeuternes og ergoterapeuternes ud-dannelse med supplering i kortere kursuser direkte anvendelige,

2) at kvalificerede danske undervisereinden for arbejdsmedicinen er så få, atman dels må tage dette i betragtning vedopstilling af uddannelseskravene forBST's personale, dels må gå utraditio-nelle veje for at øge antallet af undervi-sere,

3) at der findes få egentlige arbejdsmedicin-ske uddannelsessteder. Disse må derforforetrækkes anvendt i uddannelsen afegentlige arbejdsmedicinske specialister(eksempelvis arbejdslæger, faste lægerved arbejdsmedicinske klinikker etc.) ogsåledes, at forudgående ansættelse vedsådanne institutioner ikke på nuværendetidspunkt kan kræves af bedriftssund-hedspersonalet,

4) at de økonomiske muligheder for kursersafholdelse i øjeblikket er uafklarede, ogendelig

5) at der mangler et samlende overordnetorgan, som kan planlægge og koordinereuddannelsesaktiviteterne samt virke foren udbygning af uddannelseskapacitetenog løbende justere uddannelseskravene

60

for de forskellige professioner, som ind-går i BST.

AT kan tilslutte sig denne konklusion. ATmener dog, at den fremtidige planlægning ogkoordination af uddannelsen skal henlæggestil BST-udvalget under AMR, jfr. afsnitVIII.

De uddannelsesaktiviteter, som foreslåsspecielt for bedriftslægernes vedkommende,

61

bør fremover henlægges til det kommendeAMI, jfr. AT's notat af 14. januar 1976 omarbejdsmiljøinstituttet, og AT kan her ligele-des tilslutte sig bemærkningerne om økono-mien, men mener, at en mere deltaljeretplanlægning må afvente opbygningen afAMI og en accept af de her tiltrådte forslagfra organisationsudvalgets betænkning.

VIII. StyringStyringsmodel for bedriftssundhedstjeneste

I Den centrale styring og rådgivningDen centrale, overordnede styring og admi-nistration varetages af arbejdsministeriet,medens den løbende, centrale administrationudføres af direktoratet for arbejdstilsynet,jfr. AM kap. 13. Ministeriet og direktoratettager således initiativ til f. eks. udarbejdelseog gennemførelse af en bekendtgørelse omBST.

Den centrale rådgivning foregår i arbejds-miljørådets regi efter arbejdsmiljølovens reg-ler i § 66 og § 67. Det foreslås, at arbejds-miljørådet nedsætter et bedriftssundhedsud-valg med repræsentation af de væsentlige in-teresser på området.

De centrale opgaver vil især være føl-gende:

1. at forestå etapevis etablering af BST,2. at forestå gennemførelsen af forsøgsord-

ninger inden for den første etape(1977-81) samt at foretage den overord-nede evaluering af disse,

3. i øvrigt at fremme og følge udviklingenaf BST og udforme den overordnede po-litik på området,

4. at varetage koordineringen af den lokaleudvikling af BST, dvs. mellem amterne.

De første konkrete opgaver efter vedta-gelse af en lov om ikrafttrædelse af AML, §13, era) at udarbejde en bekendtgørelse om BST

og tage initiativet til dennes gennemfø-relse,

b) at tage initiativ til etablering af uddan-nelsestilbud til BST's personalegrupper,

c) at udarbejde regler efter AML, § 12, forbestemt angivne risikobelastede områderom tilknytning af teknisk-hygiejnisk assi-stance til sikkerhedsorganisationen. Reg-lerne tilpasses den foreslåede udbyg-ningstakt for BST,

d) at udarbejde en bekendtgørelse om ar-bejdsmiljøudvalg i amterne og tage initi-ativet til dennes gennemførelse,

e) at tage initiativ til gennemførelse af for-søgsordninger om BST 1978-80.

Il Den lokale styring og rådgivningDen amtslige styring og administration vare-tages af arbejdstilsynets amtskreds. Det ersåledes kredsen, der eksempelvis tager initia-tiv til gennemførelse af bekendtgørelsen omBST på lokalt plan efter de retningslinier,som de centrale organer har afstukket.

Den lokale, rådgivende funktion varetagesaf arbejdsmiljøudvalget i amtet, idet det ned-saitter et BST-underudvalg med repræsenta-tion af de væsentlige interesser (om behovetfor dette lokale organ, jfr. side 64). Det lo-kale arbejdsmiljøudvalg har følgende sam-mensætning:

1. Repræsentanter for de lokale organisati-oner (arbejdsgiver, arbejdstager, ar-bejdsleder)

2. En repræsentant for amtets sygehus- ogsocialvæsen

3. Arbejdslægen4. En repræsentant for arbejdsformidlingen5. Ad hoc-deltagelse fra andre interesseor-

ganisationer, f. eks. primærkommuner-nes social- og sundhedsforvaltning og ar-bejdsmarkedsuddannelserne med hen-blik på uddannelsen af den interne sik-kerhedsorganisation.Den stedlige fabriksinspektør deltager iudvalgets møder uden stemmeret, lige-som sekretærbistand ydes af arbejdstilsy-net.Udvalget vælger selv sin formand.

De lokale opgaver vil især være følgende:1. at forestå etableringen af BST i amtet på

udvalget områder,

62

2. (i visse amter) at forestå den lokale gen-nemførelse af forsøgsordninger samt fore-tage den lokale evaluering,

3. i øvrigt at fremme og følge udviklingenaf BST og udforme den lokale politik påområdet,

4. at koordinere udviklingen m. h. t. BSTinden for amtet,

5. at administrere en tilskudsordning,6. at tage initiativer til andre former for

samarbejde på f. eks. revalideringsområ-det og vedrørende etablering af arbejds-medicinske klinikker.

De første konkrete opgaver efter vedta-gelse af en lov om ikrafttrædelse af AML, §13, er

a) at forestå den lokale gennemførelse af ar-bejdsministeriets bekendtgørelse omBST,

b) at tage initiativer til, at uddannelsestil-bud til BST-personalegrupper udnyttes.

III Bedriftssundhedstjenestens ledelse ogdriftBST-centrea) Centret ledes af en styrelse, hvis sam-

mensætning formentlig bør følge de prin-cipper, som i dag gælder for industrienssikkerhedsudvalg. Styrelsen vælger selvsin formand.Den daglige ledelse udøves af en center-leder, som udnævnes af styrelsen.Den enkelte virksomhed træffer aftalemed centret om den service, der skalydes inden for rammerne af arbejdsmini-sterens bekendtgørelse om BST.De nærmere regler for centrets ledelse ogdrift nedfældes i en vedtægt på grundlagaf en normalvedtægt, som udarbejdes itilknytning til bekendtgørelsen om BST.Vedtægten skal forelægges den lokale ar-bejdstilsynskreds, der efter høring af ar-bejdsmiljøudvalget godkender denne.(En sådan godkendelse vil være en for-udsætning for at deltage i tilskudsord-ningen) .

b) Et BST-center kan etableres som et BST-konsulentfirma (f. eks. lægehus), hvorde enkelte virksomheder via deres sik-kerhedsorganisation tegner kontrakt omden service, der skal ydes inden for ram-

merne af arbejdsministerens bekendtgø-relse om BST.

Brancherettet BSTSom ovenfor under a), idet dog vedtægtenfor en landsdækkende brancherettet BSTgodkendes af direktoratet for arbejdstilsynetefter høring af AMR (bedriftssundhedsud-valget).

BST for enkeltvirksomhederBST opbygges som et integreret led i virk-somhedens sikkerhedsorganisation og ledesaf sikkerhedsudvalget.

Den daglige ledelse af BST udøves af enkompetent person, som indstilles hertil afsikkerhedsudvalget. BST's øvrige medarbej-dere ansættes og afskediges ligeledes efterindstilling af sikkerhedsudvalget.

ad alle tre modeller1. Tilknytning af en BST til en virksomhed

skal anmeldes til det lokale arbejdstilsyn,der efter høring af arbejdsmiljøudvalgetgodkender ordningen.

2. Uoverensstemmelser om ansættelse og af-skedigelse afgøres efter tilsvarende prin-cipper, som uoverensstemmelser vedrø-rende sikkerhedsrepræsentanters beskyt-telse.

3. Behandlingen af øvrige uoverensstem-melser, vedrørende gennemførelse og ad-ministration af BST-bekendtgørelsen,følger arbejdsmiljølovens regler i kap.13, hvorefter arbejdstilsynets kreds nor-malt træffer afgørelse i 1. instans, direk-tøren for arbejdstilsynet i 2. instans ogarbejdsministeren i 3. instans efter hø-ring af arbejdsmiljørådet.

Efter AT's opfattelse opbygges og styresen dansk BST efter de her skitserede ret-ningslinjer bedst i et samarbejde efter ar-bejdsmiljølovens organisatoriske princippermellem de administrative myndigheder, ar-bejdsministerium og arbejdstilsyn og de råd-givende organer, der rummer repræsentationfor de implicerede parter.

På centralt plan nedsættes et BST-udvalgunder arbejdsmiljørådetDen overordnede rådgivning på centraltplan bør derfor naturligt foregå i arbejdsmil-jørådets regi. (Om arbejdsmiljørådet henvi-

63

ses til lovens §§ 66 og 67 samt til AT's notataf 14. januar 1976 om arbejdsmiljøinstituttetside 4 og 5).

AT skal derfor foreslå, at der under ar-bejdsmiljørådet nedsættes et bedriftssund-hedsudvalg.

Udvalgets medlemmer, der ikke nødven-digvis alle behøver at høre til rådets med-lemskreds, udpeges af arbejdsmiljørådet.

Da bedriftssundhedsudvalget under ar-bejdsmiljørådet skal varetage alle centralerådgivningsopgaver i forbindelse med opbyg-ningen og funktionen af BST, herunder dencentrale rådgivning vedrørende den admini-stration af den foreslåede tilskudsordning,må udvalgets sammensætning have en sådanbredde, at alle væsentlige interesser er re-præsenteret, uden at udvalget dog bliver forstort.

Bedriftssundhedsudvalget bør nedsættesså betids, at det kan inddrages i de kom-mende kontrollerende forsøg vedrørende for-skellige former for BST.

På lokalt plan nedsættes et arbejdsmiljø-udvalgFor bl. a. at sikre en effektiv opbygning ogfunktion af BST vil et lokalt organ på amts-plan efter AT's opfattelse være nødvendigt.

Det lokale organ vil i kraft af dets sam-mensætning besidde det nødvendige lokal-kendskab til en række forhold såsom virk-somhedstyper og størrelser, virksomhedernesgeografiske placering, sundhedsressourcerog placering, sikkerhedsorganisationernesopbygning og virke etc, som har afgørendebetydning for områdets arbejdsmiljøpolitik.

1 dag findes på lokalt plan f. eks. kontakt-grupper med repræsentanter udpeget af ho-vedorganisationerne, der har til opgave atstøtte AT's byggekonsulenter inden forbygge- og anlægsområdet. Den stedlige fa-briksinspektør er formand for kontaktgrup-pen.

På lokalt plan har AT i dag endviderejævnligt kontakt med bl. a. de lokale organi-sationer og amtets myndigheder, herundersundheds- og miljømyndigheder.

AT finder det ønskeligt, at kontaktgrup-peordningen og den mere uformelle kontakttil amtets interessegrupper og andre bliverreorganiseret og formaliseret i et egentligt lo-kalt arbejdsmiljøudvalg.

Der er i dag et stigende behov for et lokalt

forum, hvori drøftelser og gensidig oriente-ring om alle vigtige arbejdsmiljøspørgsmålkan finde sted. Der er endvidere behov forat samle forskellige grupper med interessefor og indflydelse på områdets arbejdsmiljø-politik. Disse behov kan efter AT's meningbedst tilgodeses ved at oprette et lokalt ar-bejdsmiljøudvalg. Et sådant arbejdsmiljøud-valg kan ses som arbejdsmiljørådets lokalependant. At lade de lokale arbejdsmiljøud-valg virke under arbejdsmarkedsnævnene -som foreslået af organisationsudvalget - fin-des uhensigtsmæssigt af den grund, at næv-nene ikke er sammensat med henblik pånævnte funktioner. Det ville desuden væreet brud med arbejdsmiljølovens organisatori-ske principper.

AT skal derfor foreslå, at der i hvert amtnedsættes et arbejdsmiljøudvalg med føl-gende sammensætning:1. Repræsentanter for de lokale organisati-

oner (arbejdsgivere, arbejdstagere, ar-bejdsledere)

2. En repræsentant for amtets sygehus- ogsocialvæsen

3. Arbejdslægen4. En repræsentant for arbejdsformidlingen5. Ad hoc-deltagelse fra andre interesseor-

ganisationer, f. eks. primærkommuner-nes social- og sundhedsforvaltning og ar-bejdsmarkedsuddannelserne med hen-blik på uddannelse af den interne sikker-hedsorganisation.Den stedlige fabriksinspektør deltager iudvalgets møder, uden stemmeret, lige-som sekretærbistand ydes af arbejdstilsy-net.

Der nedsættes et stående BST-underudvalgunder det amtslige arbejdsmiljøudvalgMed repræsentation fra de implicerede par-ter, herunder fra sundhedspersonalegrupper-nes lokale repræsentationer, oprettes et stå-ende BST-underudvalg under det amtsligearbejdsmiljøudvalg.

BST-underudvalget vil få en væsentlig op-gave i at rådgive omkring opbygningen ogfunktionen af BST på lokalt plan, samt lokalrådgivning omkring administrationen af denforeslåede refusionsordning (styringsmid-del).

Således skal BST-underudvalget bl. a.sikre samarbejdet (integrationen) mellem

64

virksomhedernes interne sikkerhedsorganisa-tion og BST samt sikre den mest hensigts-mæssige opbygning af bedriftssundhedsap-paratet under hensyn til de foreslåede mo-deller sammenholdt med de lokale forhold.

65

Et sådant BST-underudvalg kunne bl. a.ses som bedriftssundhedsudvalgets lokalependant. Udvalget bør nedsættes så betids,at det kan deltage i kontrollerede forsøg ved-rørende BST.

IX. Omkostninger og finansiering

OmkostningerUdgifter - løn, etablering, driftUdgifterne til BST kan i hovedtrækkenedeles op i lønudgifter, etableringsudgifter ogdriftsudgifter. En nogenlunde præcis over-sigt over størrelsen af disse udgifter er detpå indeværende tidspunkt ikke muligt at op-stille. En række væsentlige forudsætningerfor en samlet udgiftsberegning mangler, dadet danske erfaringsgrundlag omkring BSTer begrænset, og fordi udenlandske erfarin-ger omkring udgifter kun i begrænset om-fang kan overføres på danske forhold. BST iandre lande har en anden prioritering af be-handlende og forebyggende opgaver, ligesomarbejdsfordelingen mellem den primæresundhedstjeneste og BST giver forskelligeberegningsgrundlag for udgifterne.

Forsøg - udgiftsmæssig styringPå længere sigt skulle det derimod være mu-ligt at tilvejebringe en række af de nødven-dige forudsætninger gennem de i afsnit Xomtalte forsøgsordninger. Det er derfor vig-tigt, at forsøgsordningerne tilrettelæggessådan, at de foruden oplysninger om funkti-onsmæssige fordele og ulemper ved forskel-lige organisationsformer tillige kan tilveje-bringe vurderingsgrundlaget for økonomieni de forskellige former for BST. Kun heri-gennem kan der tilvejebringes et rationeltgrundlag for en udgiftsmæssig styring afBST og rimelig prioritering af opgaverne.

LønudgifterLønudgifternes størrelse afhænger af, hvilkepersonalekategorier der skal indgå i BST,hvilke generelle normeringsfaktorer der an-vendes for de enkelte personalekategorier,herunder i hvilken udstrækning allerede fun-gerende personalegrupper overføres til BST,og hvilke lønniveauer der lægges til grundfor beregningerne.

Organisationsudvalget har ganske vist fo-retaget en beregning, der i 1074-priser gavfølgende lønomkostninger til en BST omfat-tende samtlige erhvervsaktive reduceret medantallet af selvstændige og medhjælpendehustruer, i alt 1.805.000 arbejdstagere:

Mill. kr.Læger 600x195.000=117Sygeplejersker 1200X 80.000= 96Sygehjælpereog sekretærer 600 X 60.000= 36Fysio- og ergo-terapeuter 450 X 80.000= 36

i alt 285

På kort sigt er det sandsynligt, at BST'spersonale vil omfatte netop disse personale-kategorier. Ligeledes er det sandsynligt, atde anførte lønudgifter korrigeret for denmellemliggnede lønudvikling er realistiske,selv om det understreges, at de er skønsmæs-sige og ikke resultatet af lønforhandlinger.Derimod er de tilgrundliggende normerings-faktorer mere usikre, ligesom der kan blivetale om at inddrage andre personalekatego-rier.

EtableringsudgifterEtableringsudgifterne vil afhænge af dels deopgaver, som BST skal tage op, dels af denudnyttelsesgrad af bestående lokaler og ap-paratur, som er mulig i hvert enkelt tilfælde.

BST's opgaver er indgående beskrevet iafsnit IV, men prioriteringen af forskelligeopgaver vil være afgørende for udgiftsnive-auet. Således kan omfattende helbredsunder-søgelser, der stiller store krav til apparaturog laboratorieanalyser, blive en udgiftskræ-vende faktor, medens opgaver, såsom job-analyser, rådgivning ved produktionsplan-lægning o. 1., er mindre ressourcekrævendeog dermed billigere. Nogle af BST's opgaver

66

gennemføres allerede eller er under kraftigekspansion uafhængigt af BST's indførelse.Det gælder især teknisk-hygiejniske undersø-gelser, og der vil i dette tilfælde kun blivetale om regnskabsmæssige omposteringer.

Organisationsudvalget har på grundlag afoplysninger fra Den almindelige danske Læ-geforening vedrørende omkostninger tiletablering og drift af lokaler, udstyr, inven-tar m. v., anslået disse etableringsomkostnin-ger til ca. 250.000,- kr. pr. læge i 1974 ellerca. 48.000,- kr. pr. år pr. læge i BST ved enafskrivning over 10 år og med en rentefodpå 15 pct. Der er her tale om udgiftsbereg-ninger til BST's medicinske arbejde. Udgif-ter til det tekniske arbejde er ifølge svenskeerfaringer billigere.

Etableringsudgifterne vil som omtalt ogsåafhænge af udnyttelsesgraden af beståendefaciliteter. Mange virksomheder og offent-lige myndigheder har f. eks. lokaler, der formindre beløb kan inddrages og istandsættestil BST og derved alt andet lige reducere om-kostningsniveauet. I andre tilfælde vil der ieksisterende lægehuse være en uudnyttet ka-pacitet, som også vil betyde en reduktion iomkostningsniveauet.

DriftsomkostningerDriftsomkostningerne, rejse, uddannelse,kontorartikler, porto, artikler til sygdomsbe-handling m. v., vil i første række afhængeaf, hvilke opgaver der tages op. For den me-dicinske del af BST har organisationsudval-get anslået driftsomkostningerne til 10 pct.af lønudgifterne og etableringsudgifterne.Dette er formentlig et realistisk udgangs-punkt for en overslagsberegning ikke alenefor den medicinske del af BST, men tilligefor den tekniske. Sidstnævnte indgår dog al-lerede i et vist omfang i mange virksomhe-ders sikkerhedsarbejde, og der vil i sådannesituationer være tale om omposteringer, somikke belaster det samlede udgiftsniveau.

BesparelserTil beregningen af omkostningsniveauet foren fuldt udbygget dansk BST hører principi-elt også en beregning over de besparelser,som en fuldt udbygget BST kan give, nanvligpå længere sigt, i virksomhederne og på deoffentlige budgetter i kraft af det forebyg-gende arbejde, som herigennem udføres. Ivirksomhederne kan der eksempelvis være

tale om et reduceret antal sygefraværsdage.På de offentlige budgetter kan der forudenreduktion i udgifterne til sygefravær blivetale om reducerede udgifter på en langrække punkter indenfor sundheds- og social-sektoren eller overførsler af udgifter fradisse to sektorer til BST.

AT har ikke kunnet finde undersøgelserfra andre lande med en veludbygge BST,der på relevant vis har belyst disse forhold.Selv om det er en almindelig forventning isamfundet, at et sygdomsforebyggende ar-bejde vil kunne reducere eller i det mindstebremse udgiftsstigninger i sundheds- og soci-alsektoren, så savnes velunderbyggede un-dersøgelser, der kan bekræfte dette. Så vidtdet kan lade sig gøre, bør de kommende for-søg med BST prøve at belyse også detteaspekt af BST.

KonklusionSamlet må AT konkludere, at det ikke i øje-blikket er muligt at tilvejebringe en merepræcis oversigt over udgifterne ved etable-ringen af en fuldt udbygget dansk BST ogslet ikke alternative udgiftsberegninger tilbrug ved den politiske beslutningsproces.Det er nødvendigt, at der i det kommende årgennemføres forsøg, hvor udgiftskompleksetinddrages som et centralt punkt i forsøget.

De erfaringer, som herigennem indhostes,bør lægges til grund for den videre styring afudbygningstakten og udfærdigelse af kon-krete retningslinjer for BST-s opgaver og or-ganisation.

AT mener dermed ikke, at disse erfarin-ger bør berøre fastlæggelsen af hovedprin-cipperne for udbygningen af en dansk BST,således som de er formuleret i afsnit X.Tværtimod er det nødvendigt at fastlægge dehovedretningslinjer, inden for hvilke forsø-gene skal foregå.

FinansieringBST finansieres i dag af den enkelte virk-somhed.

Organisationsudvalgets forslagOrganisationsudvalget har i sine overvejelserkun anført nogle enkelte principper for fi-nansiering af en kommende dansk BST. Somden ene finansieringsmåde nævnes et fond,der bygger på en øre pr. timebidrag fra iprincippet samtlige offentlige og private

5* 67

virksomheder. Denne finansieringsform for-kastes under henvisning til den omfattendeadministration et sådant fond ville kræve, enadministration, der vil forekomme mere ogmere urimelig i takt med udbygningen afBST.

Virksomhedsbetalt BSTDen anden finansieringsmåde er den retenkle, at virksomhederne, og dermed pro-duktionen, også direkte afholder udgifterne.

Da en del af BST-s funktion vil aflaste detoffentlige sundheds- og socialvæsen bådegennem reduktion af arbejdsmiljøskader ogovertagelse af behandlingsopgaver foreslåsen offentlig refusionsordning på max. 20pct. af udgifterne.

De vanskeligheder, som er beskrevet i fo-regående afsnit, med at fastlægge omkost-ningsniveauet for BST, gør det tilsvarendevanskeligt at fremsætte et detaljeret finansie-ringsforslag. Selv om organisationsudvalgetsforslag er enkelt, mener AT dog, at overve-jelserne omkring BST's finansiering bør ud-dybes omkring nogle hovedretningslinjer.

Produktionen skal bære udgifterneAT kan tilslutte sig det hovedprincip, atvirksomhederne skal betale den del af BST'svirksomhed, som er afledt af risici forbundetmed produktionen i videste forstand. Særligrisikofyldt produktion, der stiller øgede kravtil eksempelvis helbredsundersøgelser og ar-bejdshygiejniske undersøgelser, vil herigen-nem automatisk medføre en relativt dyrereBST.

RefusionVidere mener AT, at det er ønskeligt med enoffentlig refusionsordning til den del afBST-s virksomhed, der reelt betyder en øko-nomisk aflastning af forskellige skattefinan-sierede offentlige institutioner.

Til sygdomsbehandlingDirekte kan BST føre til en aflastning indenfor sygdomsbehandling. Da sygdomsbehand-lingen i BST formelt er begrænset til akuttesygdomme og ulykkestulfælde samt ganskefå arbejdsbetingede sygdomstilfælde og reeltbør fastholdes på dette niveau, kan der kunblive tale om beskedne beløb.

Direkte og indirekte vil BST tage gene-relle forebyggende opgaver op eller få tillagt

sådanne over for den erhvervsaktive befolk-ning. Kun ganske få forebyggende opgaverover for denne del af befolkningen er i dagoffentligt finansieret (livmoderkræftunder-søgelser). På længere sigt kan dette dogændre sig i takt med en ændret politik overfor forebyggende opgaver. Foreløbig bliverder dog næppe tale om større beløb, somher kan overføres til BST.

Tilskud til revalideringDet er tidligere nævnt, at BST kan få betyde-lige opgaver i revalideringsarbejdet og deri-gennem aflaste det skattefinansierede offent-lige revalideringsarbejde. Der kan her blivetale om revalidering af ikke alene klientermed en arbejdsmiljøforårsaget lidelse alene,men også alle andre kategorier af revaliden-ter, hvorfor det er rimeligt med tilskud fradet offentlige. Når BST er parat til at tagesådanne opgaver op, bør finansieringenovervejes og forslag udarbejdes som led iden samlede revalideringspolitik.

Tilskud, stimuleringEndelig skal AT pege på muligheden for atyde tilskud til BST for at stimulere virksom-hederne til at gå i gang med at oprettedenne.

Tilskud til små virksomhederTilskudsordninger kan for de helt små virk-somheder få en speciel betydning som etmiddel til at sikre disse en rimelig BST. BSTi disse virksomheder er som tidligere nævntsvære at få i gang på trods af relativt mangearbejdsmiljøproblemer, og de er ifølge sven-ske erfaringer mere udgiftskrævende endBST i store virksomheder, idet der især bru-ges mere tid på transport og mødeaktivitet.Det kan derfor overvejes at yde disse et pro-centvis større tilskud.

Administrativ forenkling af tilskudsordnin-gerneEn ordning med en række forskellige refusi-oner og tilskud er erfaringsmæssigt vanske-lige at administrere. Dette problem kan kla-res lettest ved at samle refusioner og tilskudtil en samlet procentsats i stil med den af or-ganisationsudvalget foreslåede ordning. Øn-sker man videre at yde særlig støtte til småvirksomheder, kan procentsatsen gradueresefter virksomhedens størrelse.

68

Ved arbejdsministeriets og AT's admini-stration af BST-tilskudsordninger i henholdtil lovgivningen bør arbejdsmiljørådet, be-driftssundhedsudvalget og de lokale arbejds-miljøudvalg - som beskrevet i afsnit VIIIom styring - have en betydelig grad af ind-flydelse.

Da det i øjeblikket ikke er muligt at be-regne det samlede udgiftsniveau for BSTmed en rimelig sikkerhed, må man forventeen politisk tilbageholdenhed over for denneform for tilskudsordning. Gennem de tidli-gere omtalte forsøgsordninger, vil det i løbetaf en årrække være muligt at skaffe størreklarhed omkring dette problem og dermedbane vejen for en politisk beslutning.

Tilskud til forsøgstat, kommune og diverse fondsIndtil dette er gennemført, er løbende til-skud til forsøgsvirksomhed fra det offentligeen nødvendighed. Desuden kan peges påstøttemuligheder fra arbejdsmiljøfondet ogandre. Lokalt vil det således være muligt fordet enkelte amt eller én eller flere kommu-ner gennem deltagelse i dannelsen af be-driftssundhedscentre at stimulere og yde til-skud til dannelse af BST. For statens ved-kommende skal AT foreslå, at der på ar-bejdsministeriets budget afsættes midler tilforsøgsvirksomhed.

Konklusion1. Finansieringen af BST er primært en

virksomhedsopgave, idet produktionenog de arbejdsmiljørisici, som denne rum-mer, må bære udgifterne.

2. Finansieringen skal være enkel i admini-strativ henseende, hvorfor en kollektivfondsfinansiering er mindre hensigts-mæssig.

3. Den del af BST's funktion, som i øjeblik-ket varetages af det offentlige og finansi-eres over skatterne, bør refunderes.

4. Særligt tilskud til de små virksomhederkan blive nødvendigt for at sikre disseen BST.

5. Tilskudsordningerne og refusionerne børudformes så enkelt, at de let kan admini-streres. En samlet procentsats - eventu-elt gradueret efter virksomhedsstørrelser- er en mulig løsning.

6. Arbejdsmiljørådet, bedriftssundhedsud-valget og de lokale arbejdsmiljøudvalgbør rådgive ved administrationen af til-skudsordningerne.

7. I en overgangsfase bør det offentlige ydetilskud til forsøgsordninger, eventueltsuppleret af fondsstøtte, idet det er enforudsætning at virksomhederne selvyder en del af finansieringen.I en overgangsfase vil det være naturligt,at en del mellemstore og helt store virk-somheder starter en BST. De må da selvklare finansieringen medmindre de ind-går i en forsøgsordning. Når retningslin-jerne for tilskudsordningerne er fastlagt,kan disse virksomheder eventuelt inddra-ges.

69

X. Udbygning og forsøgsordninger

BST - en opbygning fra grundenDen BST, som i dag findes i Danmark, dæk-ker kun få virksomheder, jfr. Organisations-udvalgets betænkning og notatets afsnit IIom lokale arbejdsmedicinske initiativer.Med få undtagelser er det desuden kun etbeskedent spektrum af de traditionelle BST-opgaver, som i dag varetages af den eksiste-rende BST. Ved udformning af et forslag tilopbygning af en dansk BST, der skal leve optil arbejdsmiljølovens målsætning og intenti-oner, vil der således i realiteten være tale omen opbygning fra grunden.

Hovedprincipper bor vedtages nuSelv om en detaljeret planlægning ikke ermulig og næppe heller ønskelig i øjeblikket,bor det ikke hindre, at hovedprincippernefor BST slås fast i overensstemmelse medovervejelserne i afsnit IV—IX.

BST for særlige risikogrupperTilsvarende bør de anførte forbehold ikkehindre, at der etableres BST for særlig ud-satte arbejdspladser. Det bør blot sikres, atnyetablerede og allerede indkørte former forBST kan justeres i overensstemmelse medindhostede erfaringer og den stedfundne ud-vikling.

Etapevis udbygningPå denne baggrund foreslås det at gennem-føre en etapevis udbygning af BST. I førstefase vedtages hovedprincipperne gennemlovgivningen (lov om ikrafttræden af AML§ 13, jfr. AML, § 88). Sideløbende hermedgennemføres en udbygning af BST, hvorsærlige hensyn til de ansattes sikkerhed ellersundhed taler for det. Tilsvarende påbegyn-des en mere systematisk uddannelse af for-skellige personalekategorier. Endelig fore-slås en række undersøgelser (forsøg) gen-nemført af BST's opgaver, organisation ogfinansiering.

Beslutning forud for videre udbygningPå grundlag af de erfaringer, som herigen-nem indhostes, foreslås den videre udbyg-ning taget op til fornyet overvejelse ved af-slutning af første etape. Først efter en beslut-ning omkring BST's videre udformning, ud-bygningstakten og tilskudsordningen gen-nemføres den videre udbygning af BST i 2.etape.

Manglende forudsætninger for langsigtet, de-taljeret planlægningEt forslag til en langsigtet og detaljeret planfor opbygning af en dansk BST er ikke reali-stisk i øjeblikket. Der foreligger ganske vistbetydelige udenlandske erfaringer, men dissekan kun i en vis udstrækning overføres tildanske forhold.

Et forslag til en langsigtet og detaljeretplan for opbygning af en dansk BST omfat-tende samtlige erhvervsaktive danskere ernæppe heller ønskelig i øjeblikket med detbeskedne erfaringsgrundlag, som er forhån-den. I Danmark er en vis åbenhed ønskelig.Det gælder både de opgaver og personaleka-tegorier, der skal indgå i BST, og de organi-sations- og finansieringsformer, der vælges.Her spiller det ikke alene ind, at erfarings-grundlaget er spinkelt i Danmark. Det erlige så afgørende, at det samlede arbejdsmil-jøarbejde ændres og udbygges i disse år medheraf følgende nye mål og krav.

Endelig vanskeliggøres en detaljeret oglangsigtet planlægning af, at også hele ud-dannelsesapparatet for de personalekatego-rier, der skal indgå i BST, og det specialise-rede serviceapparat, der skal betjene BST,for tiden overvejes.

Første etapeSom allerede nævnt bør lovgivningen om-kring BST vedtages og sættes i kraft 1. juli1977, således som det er forudsat i lov omarbejdsmiljø og i betænkning fra folketingets

70

arbejdsmarkedsudvalg af 10. december1975. Videre bør hovedprincipperne for endansk BST nedfældes i en bekendtgørelsemed hjemmel i arbejdsmiljølovens § 13.Denne bekendtgørelse foreslås udarbejdetmed udgangspunkt i de principper, som ernedfældet i dette notats afsnit IV-IX, jfr.især den punktvise resumering i afsnit XI.

Bekendtgørelsen bør træde i kraft 1. juli1977.

I tilslutning til vedtagelse af arbejdsmiljø-lovens § 13 foreslås nedsat et bedriftssund-hedstjenesteudvalg under arbejdsmiljørådet ioverensstemmelse med forslaget i afsnitVIII. Udvalget bør i første række få til op-gave at rådgive ved udarbejdelsen af en be-kendtgørelse om BST, etablering af uddan-nelsestilbud til BST's personalegrupper, ned-sættelse af arbejdsmiljøudvalg i amternemed BST-underudvalg, herunder udarbej-delse af retningslinjer for disses funktion ogiværksættelse af undersøgelser omkringBST. Herudover vil udvalget løbende fåmere generelle opgaver, jfr. afsnit VIII.

Arbejdsmiljøudvalg - 1977De amtslige arbejdsmiljøudvalg, herunderBST-underudvalg, nedsættes så betids, at dekan deltage i planlægning af lokale aktivite-ter, dvs. senest med udgangen af 1977.

Undervisning - efteråret 1977En vigtig forudsætning for, at udbygning afBST kan komme i gang for alvor, er, at derhurtigst muligt etableres en systematisk ud-dannelse af BST's personale. I Organisati-onsudvalgets betænkning er der peget på, atdet dér foreslåede bedriftssundhedsudvalgforestår udviklingen, at kurserne henlæggestil arbejdsmiljøinstituttet, og at de organisa-tioner, som har udarbejdet betænkningen,nedsætter et kursusudvalg, der så hurtigtsom muligt tager initiativ til at starte en kur-susaktivitet.

Et sådant kursusudvalg er endnu ikkenedsat, men Den alm. danske Lægeforeninghar på eget initiativ gennemprøvet det i be-tænkningen foreslåede kursus for bedriftslæ-ger.

Det foreslås derfor, at bedriftssundheds-udvalget under Arbejdsmiljørådet strakstager dette arbejde op og udarbejder kurserfor bedriftslæger, bedriftssundhedsplejerskerog fysioterapeuter samt ergoterapeuter. Ud-

valget bør videre optage kontakt med ar-bejdsmiljøfondet med henblik på at opnåstøtte til finansiering og rådgivning ved til-rettelæggelse af kurserne, idet det dog un-derstreges, at såvel den faglige ledelse somden egentlige planlægning henlægges tilAMI. På længere sigt bør kursustilbud tilandre end de her nævnte personalegrupperovervejes (sikkerhedsingeniører, arbejdshy-giejnikere m. fl.).

Kursus for bedriftslægerPå grundlag af de erfaringer, som er indhø-stet gennem det første kursus for bedriftslæ-ger (14 dage og 28 deltagere) foreslås dettekursus udvidet til 3 uger, men med densamme procentvise fordeling imellem de en-kelte fag. Deltagerantallet foreslås reducerettil ca. 20. Videre foreslås gennemført 3 kur-ser over en 2-årig periode svarende til ca. 30læger pr. år. Første kursus bør gennemføressenest efteråret 1977.

Da ingen eller kun meget få kan deltage iet sådant kursus på egen regning, foreslåsdeltagegelse gjort frit for de optagne. Udgif-terne vil skønsmæssigt andrage:

Undervisning (timeløn, ledelse,administration m. v 80.000 kr.Ophold (internat),20 deltagere å 200 kr 60.000 -i 3 X 5 dage.Tilskud til rejser, admini-stration m. v 10.000 -I alt 150.000 kr.

Kursus for bedriftssundhedsplejerskerTilsvarende bør etableres kursus for be-driftssundhedsplejersker efter samme ret-ningslinjer som for bedriftslæger. Indled-ningsvis foreslås et 2-ugers kursus med 3kurser pr. år eller ca. 60 uddannede bedrifts-sundhedsplejersker pr. år. Efter ét år bør enudvidelse overvejes, således at kurset udvi-des til 1 måned. Ved udvidelsen bør isærbasal viden fra sundhedsplejerskeuddannel-sen ved sygeplejerskehøjskolerne i Århus ogKøbenhavn inddrages. Første kursus børetableres senest efteråret 1977.

Udgifterne for 1. år anslås pr. kursus til:Undervisning (timeløn, ledelse,administration m. v.) 26.000 kr.

71

Ophold (internat) 20 deltagerei 2 X 5 dage å 200 kr 40.000 -Tilskud til rejser 6.000 -

I alt 72.000 kr.

2. og efterfølgende år:Undervisning 52.000 kr.Ophold (internat) i 4 X 5 dage . . 80.000 -Tilskud til rejser 12.000 -

I alt 144.000 kr.

Kursus for fysio- og ergoterapeuterEndelig bør kurser for fysioterapeuter og er-goterapeuter etableres. Da disse personaleka-tegorier i deres grunduddannelse har en langrække fag med langt tættere tilknytning tilBST-arbejdet, foreslås kurserne begrænset til2-ugers kurser. Der foreslås 3 kurser pr. 2 årmed 20 deltagere pr. kursus eller 30 uddan-nede pr. år.

Udgifterne pr. kursus svarer til udgifternefor bedriftssundhedsplejerskerne for 1. åreller ca. 72.000 kr. pr. kursus.

BST for særlig udsatte virksomheder -1978-1982Det er på nuværende tidspunkt ikke muligtat gennemfare en systematisk og relevant op-deling af danske brancher, virksomhedereller enkeltarbejdssteder efter forskelligegrader af arbejdsmiljørisici, hverken medhensyn til fysiske, psykiske eller sociale ri-sici. Alligevel foreligger der et betydeligt er-faringsmateriale fra Arbejdstilsynets tilsyns-arbejde og forskellige arbejdsmiljøundersø-gelser, først og fremmest AMG's arbejdsmil-jøundersøgelse fra Rapport nr. 2, der gør detmuligt at udpege en række særlig udsattebranceher og virksomhedstyper.

Med hjemmel i arbejdsmiljølovens § 13 ogmed udgangspunkt i den foreslåede bekendt-gørelse om BST foreslås det, at der over enperiode på 5 år etableres en foreløbig BSTfor denne gruppe af virksomheder, idet enjustering kan komme på tale på grundlag aferfaringerne fra første etape og i tilslutningtil den foreslåede planlægning af andenetape.

Forslag til prioriteringDe brancher og virksomhedstyper, som fore-slås inddraget, er for det første sådanne virk-

somheder, som i særlig grad rummer risicifor erhvervelse af velkendte arbejdsmiljøsyg-domme, såsom silikose, metalforgiftninger(bly- og kviksølvforgiftning), opløsnings-middelforgiftninger og andre kemiske for-giftninger og eksem.

Virksomheder med velkendte risiciFøgendde brancher og virksomhedstyper fal-der i særlig grad ind under denne kategori:

Sten-, ler- og glasindustrien, hvor først ogfremmest silikosefarligt støv og andet støv-lungesygdomsfremkaldende støv især kan fo-rekomme. Denne gruppe virksomheder hardesuden en række andre betydelige arbejds-miljørisici, såsom støj- og eksemrisici, klima-påvirkninger og støvpåvirkninger.

Kemisk industri og mineralolie- samt as-faltindustri. Når disse industrier foreslås ind-draget, er det, fordi de ansatte i særlig gradudsættes for hele det brede spektrum af ke-mikalier, som i dag anvendes i samfundet.Desuden vil arbejdet med nye stoffer førstforegå i disse brancher, hvorved eventuellesundhedsrisici først kan påvises her.

Jern- og metalværker, jernstøberier. Dennegruppe af virksomheder rummer traditionelten lang række velkendte ulykkes- og sund-hedsfarer. Silikoserisikoen i støberibranchener velkendt, men også andre sundhedsfarligestøvforekomster og gasarter kan forekomme.Dernæst er disse industrier præget af enrække voldsomme fysiske og klimatiske på-virkninger (støj, vibrationer, tunge byrderog kulde- og varmepåvirkninger).

Skibsværfter og bådebyggerier. Skibsværf-terne foreslås inddraget, da disse arbejds-pladser længe har rummet en lang række ar-bejdsmiljøproblemer af samme type som om-talt under jern- og metalværker samt jernstø-berier. Herudover kan nævnes svejseproble-mer og problemer omkring malerarbejde.Bådbyggerier er inddraget på grund af isærproblemer med organiske opløsningsmidler(styren).

Garverier, lædervareindustri - gummiin-dustri. Disse industrier har traditionelt haftisær en række sundhedsrisici på grund af ar-bejde med en række forskellige kemiskestoffer. Specielt kan nævnes eksemrisici ogsundhedsfarlige organiske opløsningsmidler.Garverier og lædervareindustri er i AMG-ar-bejdsmiljøundersøgelse noteret for særlig

72

mange fysisk-kemiske påvirkninger og haren relativ høj symptomfrekvens samt stres-sindeks foruden en ret høj ulykkesfrekvens.

Andre virksomhederDernæst foreslås en mere broget gruppe afvirksomheder inddraget med særlig mangeklager over fysisk-kemiske påvirkninger, ge-nerelle sygdomssymptomer, ulykkesrisici ogstress. Følgende brancher og virksomhedsty-per falder i særlig grad ind under denne ka-tegori :

Bygge- og anlægsbranchen. Denne bran-che rummer en broget blanding af arbejds-miljørisici. For det første har branchen langtden højeste ulykkesfrekvens pr. 100 ansattei Danmark. Dernæst rummer den i stigendegrad sundhedsrisici som følge af arbejdemed nye typer bygningsmaterialer (forskel-lige plaststoffer, malingstyper med højt ind-hold af organiske opløsningsmidler, trækon-serveringsmidler m. v.). Endelig udsættesforskellige grupper for voldsomme klimati-ske påvirkninger, fysiske påvirkninger, løftaf tunge byrder m. v.

Renovationsvirksomhed og kloakvæsenrummer en lang række risici for udsættelsefor forskellige sundhedsfarlige gasarter oginfektioner.

Slagteri, kødvarefabrikation mv. foreslåsinddraget på grund af særlige ulykkesrisici,men tillige fordi disse brancher i AMG's ar-bejdsmiljøundersøgelse havde en høj procentaf gene- og sygdomssymptomer og fysisk-ke-miske påvirkninger. Endelig vil en BST-ord-ning for denne type virksomheder være hen-sigtsmæssig af hensyn til sundheds- og vete-rinærmyndighedernes krav til produktkon-trol.

Skotøjsfabrikation, konfektionsfabrikation,sukkervare- og chokoladefabrikation og to-baksindustrien er alle i AMG's arbejdsmil-jøundersøgelse rangeret højt, hvad angårsåvel sygdomssymptomer som ud fra det op-stillede stressindeks.

Ud fra oplysningerne fra Statistisk Årbog1975: Befolkningens fordeling på erhvervved folketællingen 1970, tabel 19, er der fo-retaget en beregning over antal personer i er-hverv 1970 i de anførte brancher. Der kanvære visse mindre forskydninger siden opgø-relsen i 1970, og tallene bør tages med etvist forbehold.

Kemisk industri 22.400Mineralolie- og asfaltindustri 4.100Sten-, ler- og glasindustri 29.700Jern- og metalværk, jernstøberi . . . . 12.400Skibsværfter og bådebyggerier 23.000Garverier og lædervareindustri . . . . 3.000Gummiindustri 4.500Bygge- og anlægsvirksomhed 210.500Renovationsvirksomhed og kloak-væsen 2.000Slagteri, kødvarefabrikation m. v. . . 25.200Skotøjsfabrikation 4.700Konfektionsfabrikation 17.000Sukkervare- og chokoladefabrikation 3.700Tobaksindustri 6.000

368.200

1 oplysningerne fra Danmarks Statistik vilder være inkluderet såvel faglærte som ufag-lærte arbejdere, forskellige funktionærgrup-per og selvstændige, enlige erhvervsdri-vende.

Listen skal ses som et minimumsforslag,der samtidig danner grundlag for en samletbudgettering og ramme for udbygningen iførste etape.

BST-centre, brancheordninger og BST forstore virksomhederI listen vil der indgå samtlige virksomheds-størrelser. Alle tre modeltyper for BST om-talt i afsnit VI vil derfor komme på tale. Så-ledes vil det være naturligt at organisereBST for bygge- og anlægsområdet i en bran-cheorienteret BST i stil med den svenskeBygghälsen.

I første fase foreslås anvendt en i forholdtil Organisationsudvalgets forslag højerenorm for antallet af arbejdstagere pr. perso-nalekategori i BST. Herved tages der hensyntil såvel den usikkerhed, der hersker om-kring normeringsfaktorerne for de forskel-lige personalekategorier som ønsket om engradvis udbygning af BST på grundlag afindhøstede erfaringer.

Sættes som foreløbig norm for udbygnin-gen 1 bedriftslæge/5.000 ansatte (arbejdere,såvel som funktionærer), 1 fysio/ergotera-peut/5.000 ansatte, 2 sygeplejersker/5.000ansatte og 1 sekretær/5.000 ansatte, fås føl-gende udgiftsoverslag for femte år, idet ud-gifterne er beregnet på grundlag af oplysnin-gerne i Organisationsudvalgets betænkning

73

TilskudI afsnit IX er det anført, at udgifterne bør

bæres af virksomhederne, men at der børydes et tilskud fra det offentlige. For at sikreigangsættelse af denne udbygningsplan fore-slås en tilskudsordning på de i Organisati-onsudvalget foreslåede 20 pct. af totaludgif-terne eller ca. 10 mio kr. Denne tilskudsord-ning kan siden revideres efter afslutning afførste etape.

15 nye BST pr. årSelve igangsættelsen bør som tidligere anførtgennemføres over en 5-årig periode ellermed ca. 15 pr. år. Fordelingen af BST påcentre, brancher og store virksomheder børplanlægges med rådgivende bistand af be-driftssundhedsudvalget. Af hensyn til sik-ring af BST for små og mellemstore virksom-heder inden for de før omtalte virksomhed-styper, skal der placeres mellem 2 og 5 BST-centre i hvert amt, således at der i hele lan-det over en 5-årig periode etableres ca. 50BST-centre, mens de resterende 25 BST for-deles på brancher og store virksomheder.

Andre initiativerUd over de nævnte virksomheder vil dergivet være en række andre virksomhedsty-per, der i denne periode ønsker at etablereen BST. Dette kan selvfølgelig gennemføres,og med den planlagte kursusvirksomhed erder sikret et vist overskud af uddannet per-sonale. Der vil blot ikke være mulighedfor at opnå økonomisk tilskud til andenform for BST-aktivitet.

Undersøgelse over BST 1978-1980I første etape foreslås endelig gennemført enrække undersøgelser over BST med det for-mål at vurdere hensigtsmæssigheden i de fo-reslåede organisationsformer, forholdet mel-lem forebyggende og behandlende opgaver,samarbejdsrelationerne, udgiftkomplekset,herunder nyttevirkningen af BST, og beman-dingsnormerne. Undersøgelserne bør videredanne grundlag for den videre planlægningaf 2. etape og eventuelt af tilskudsordnin-gen.

Arbejdstilsynet har tidligere i projektfor-slag 1975 »Forskning for et bedre arbejds-miljø« i projekt nr. 18 stillet forslag om ud-forskning af nyttevirkningen af BST. Detteprojektforslag foreslås nu udvidet og omfor-muleret, så det dækker de ovenfor beskrevneformål.

Undersøgelserne bør omfatte BST-centrefor små og mellemstore virksomheder ogBST for helt store virksomheder. BST forbrancher søges ikke primært inddraget; des-uden er en brancheorienteret BST foreslåetoprettet for bygge- og anlægsbranchen, hvorerfaringer vil kunne indhentes fra den sven-ske Bygghälsen.

Da undersøgelserne skal danne grundlagfor planlægningen af 2. etape, bør de om-fatte et bredt spektrum af virksomheder,såvel inden for som uden for rammerne af 1.etape.

Styring af undersøgelserneSelve styringen af undersøgelserne foreslåshenlagt til styringsgrupper med repræsenta-tion fra de virksomheder og arbejdstagere,som undersøgelserne berører, lokale repræ-sentanter fra amtets arbejdsmiljøudvalg, be-driftssundhedsud valget, arbejdstilsynet ogden eller de institutioner, som skal foreståden egentlige tilrettelæggelse og bearbejd-ning af undersøgelserne.

74

Indledende planlægning - ArbejdstilsynetDen overordnede planlægning af undersøgel-serne med udarbejdelse af foreløbigt projektog budget samt etablering af kontakter til eg-nede virksomheder, forskningsinstitutionerm. v. foreslås varetaget af Arbejdstilsynet inært samarbejde med det rådgivende be-drif tssundhedsudvalg.

Til brug for dette arbejde og af hensyn tilden samlede oversigt over første etape ogdens udgiftsramme er nogle generelle ønskerog retningslinjer beskrevet i bilag 11, lige-som der her er gennemført et groft skøn overbudgettet. Det understreges dog, at der kuner tale om et eksempel.

TidsplanDet kan resumeres, at undersøgelserne fore-slås planlagt af arbejdstilsynet og bedrifts-sundhedsudvalget i foråret 1977. Detailplan-lægningen foreslås gennemført i sidste halv-del af 1977, således at selve undersøgelsenkan starte ca. 1. januar 1978 og løbe over 2år. Bearbejdningen af data, rapportskrivningm. v. beregnes afsluttet i midten af 1980,hvilket giver ca. 1 Vi år til videre bearbejd-ning af resultaterne med henblik på revisionaf lovgivning og tilskudsordning samt plan-lægning af anden etape 1982.

Udgifterne:Til etablering og drift af BSTcentre i 5 år (omfattende 3.000arbejdstagere): 3.630.000 kr.

Heraf udgør offentlige tilskud. . 1.314.400 -Til etablering og drift af BST i5 år på stor virksomhed(ca. 1.500 arbejdstagere) 1.875.000 -

Heraf udgør offentlige tilskud . 601.000 -

Til selve undersøgelsen (3 år)finansieret over fonds og andreoffentlige midler 1.320.000 -

En detailprojektering og budgetudarbej-delse afhænger af en lang række konkreteforhold, herunder muligehderne for at findeegnede virksomheder og kontrolområder.Udarbejdelsen af projektoplæg må derfor af-vente de overvejelser og forhandlinger, somArbejdstilsynet og bedriftssundhedsudvalgetskal foretage.

2. etape - 1983-I indledningen til forslag til første etape erdet konkluderet, at udbygningen af BST iDanmark bør gennemføres etapevis for atsikre mulighed for justering af såvel indhol-det i BST som udgifterne til denne. En til-svarende etapevis udbygning af BST er ikkegennemført systematisk i andre vestligelande. Den svarer dog ret nøje til den fakti-ske udvikling i såvel de skandinaviske landesom i en række EF-lande, hvor udviklingensom oftest er begyndt mere tilfældigt med lo-kale aftaler og overenskomster, der gradviser taget op i lovgivningen og gjort stadigmere generelle og udbredte.

Det foreslås derfor, at der ca. 1-1V2 årfør, første etape er gennemført, påbegyndesen grundig gennemgang af de indhøstede er-faringer - såvel fra de planlagte undersøgel-ser som mere generelle erfaringer. På dettegrundlag bør en justering overvejes. Endvi-dere foreslås nye planer udarbejdet for en vi-dere udbygning af BST for nye brancher ogvirksomheder og for allerede eksisterendeformer for BST.

75

XL En oversigt over notatet med tids-og budgetskema

IndledningHer refereres nogle politiske forudsætningerfra arbejdsmarkedsudvalgets betænkningover forslaget til lov om arbejdsmiljø om-kring embedsmandsgruppens nedsættelse ogudskydelsen af ikrafttrædelsen af lovens §13 om bedriftssundhedstjeneste.

Arbejdsmarkedsudvalgets flertal finder, atden politiske beslutning om den fremtidigesundhedstjenestes opbygning må afvente em-bedsmandsgruppens arbejde, som har til for-mål at sikre et økonomisk-administrativtholdbart grundlag, inden det endelige for-slag om BST udformes.

Flertallet har lagt vægt på, at arbejdsmini-steren over for udvalget har betonet, at han ifolketingssamlingen 1976-77 regner med, atovervejelserne om udformningen af BST vilvære afsluttet, og at der på denne baggrundvil være mulighed for at forelægge folketin-get et konkret forslag herom.

Afsnit I:Virksomhedernes sikkerheds- og sundheds-arbejde efter arbejdsmiljølovenDet er arbejdsmiljølovens intention, at virk-somhedernes egen arbejdsmiljøindsats påbl. a. det arbejdsmedicinske område skalstyrkes gennem etablering af en bedrifts-sundhedstjeneste.

Endvidere giver loven arbejdsministerenhjemmel til at fastsætte regler om, at virk-somheder (arbejdsgivere) skal stille sagkyn-dig bistand til rådighed for sikkerhedsarbej-det, hvor hensynet til de ansattes sikkerhedeller sundhed taler for det.

Afsnit II:Dansk materiale om bedriftssundhedstjenesteDa notatet i væsentlig grad bygger på organi-sationsudvalgets betænkning af marts 1975om en dansk bedriftssundhedstjeneste, eruddraget af betænkningens resumé gengivet,

ligesom organisationernes udtalelser over be-tænkningen er gengivet i notatets bilag 1.

1. Arbejdsmiljøgruppens foreløbige vurde-ring af organisationsudvalgets forslag er gen-givet i uddrag.

2. Endvidere indeholder afsnittet en be-skrivelse af en række eksempler på lokaleinitiativer, forsøg og undersøgelser på det ar-bejdsmedicinske område. Disse initiativerudspringer af det erkendte behov for en be-tydelig styrkelse af den arbejdsmedicinskeindsats.

Afsnit III:Bedriftssundhedstjeneste i andre landeI notatet behandles andre landes bedrifts-sundhedstjeneste i følgende fem bilag:

Bilag 5: Organisationsudvalgets betænk-ning, afsnit 4, om bedriftssundhedstjeneste iandre lande (Norge, Sverige, Finland, EF-regler, Vesttyskland, Frankrig, Holland)

Bilag 6: ILO-henstilling nr. 112 af 1959om indførelse af sundhedstjeneste på ar-bejdspladserne

Bilag 7: EF-kommissionens henstilling nr.20/1962 (samt motiver) til medlemslandeneom ved lovgivning at sikre en harmoniseringaf bedriftslægeordningerne

Bilag 8: Den tyske lov af 12. december1973 om bedriftslæger, sikkerhedsingeniørerm. v. samt en Unfallverhütungsvorschrift ombedriftslæger

Bilag 9: § 30 om verne- og helsepersonalei det norske forslag til lov om arbeidervcrnog arbeidsmiljo m. v.

Afsnit IV:Opgaverne for en bedriftssundhedstjeneste iDanmarkHer gennemgås opgaverne for en BST, såle-des som de er beskrevet i organisationsud-valgets betænkning. Det konkluderes, at or-ganisationsudvalgets gennemgang af BST-op-gaver i det store og hele er dækkende og ve-

76

legnet til at beskrive opgaverne i en danskBST.

Det bemærkes dog, at en række af de skit-serede opgaver hører ind under de opgaver,som sikkerhedsorganisationen ifølge lov ogbekendtgørelser skal varetage. Den fremti-dige fordeling og koordination af opgavermellem sikkerhedsorganisation og BST be-handles i notatets afsnit V.

Der peges endvidere på, at en rækkeBST-opgaver fremover kan blive lovbundne,idet arbejdsmiljølovens § 13, stk. 3, og § 63giver arbejdsministeren hjemmel til at fast-sætte regler dels om BST's opgaver, dels omlægeundersøgelser, f. eks. for blyforgiftningog høreskader.

I notatet peges på nødvendigheden af enregelmæssig rapportering eller tilbagemel-ding fra BST om, såvel lovbundne opgaversom om undersøgelser og eventuelle fund afarbejdsmiljøskader. Regler herom bør knyt-tes tæt sammen med tilsvarende regler forsikkerhedsorganisationen.

Afsnit V:Struktur og organisationSom udgangspunkt knyttes de generelleovervejelser omkring BST's struktur og orga-nisation af en lang række grunde tæt til deninterne sikkerhedsorganisations funktion ogorganisation.

En integration af BST i virksomhedernesinterne sikkerhedsorganisation vil sikre enkoordinering af sikkerhedsorganisationensog BST's indsats og derigennem forhindredobbeltarbejde og kompetencestridigheder.

Integrationen vil desuden øge begge orga-ners mulighed for en effektiv indsats. Sik-kerhedsorganisationen får den nødvendigemedicinske ekspertise, og BST kan trækkepå sikkerhedsorganisationens teknikere ogden teknisk-hygiejniske assistance efter § 12i AML og drage nytte af sikkerhedsorganisa-tionens brede kontakt til virksomhedernesenkelte afsnit og de enkelte medarbejdere.

En integration vil desuden placere BSTnaturligt i virksomhedernes organisation.

En integration vil betyde en administrativforenkling i tilsynsarbejdet, idet det vil væreen videreførelse af det administrative prin-cip, som i øjeblikket gennemføres i arbejds-tilsynets kredse, direktoratet og det kom-mende arbejdsmiljøinstitut, hvor en udbyg-

ning med medicinsk uddannet personale fin-der sted.

Det vil være nødvendigt, at integrationenforegår i en rolig og naturlig udbygnings-takt.

I overvejelserne omkring organiseringenaf BST peges der på vigtigheden af et natur-ligt og gnidningsfrit samarbejde mellemBST, den primære sundhedstjeneste og soci-alsektoren. Dette sikres dels ved at inddragesundheds- og socialsektoren i styringen afBST såvel på centralt som lokalt plan, delsved at placere BST for små og mellemstorevirksomheder lokalt i tilslutning til eksiste-rende lægehuse eller andre større enheder iden primære sundhedstjeneste.

En anden væsentlig faktor i overvejel-serne omkring organiseringen af en kom-mende BST er erhvervslivets struktur, geo-grafiske placering og produktionens art samtde dermed forbundne arbejdsmiljørisici.

Også ressourcespørgsmål indgår i de sam-lede overvejelser omkring struktureringen ogorganiseringen af en BST i Danmark. Detgælder de direkte udgifter til oprettelse ogdrift af BST samt de indirekte afledte udgif-ter; det gælder mulighederne for at rekru-tere et veluddannet personale.

Det konkluderes, at det ikke over et kor-tere åremål vil være muligt at forsyne samt-lige danske erhvervsudøvere med en opti-mal BST, der kan varetage samtlige skitse-rede opgaver på en fagligt fuldt forsvarligmåde.

Endvidere omtales målsætning for BST ogprioritering af opgaver, og der henvises tilbemærkningerne til arbejdsmiljølovens § 1og den der omtalte udvidede forståelse af be-grebet »et sikkert og sundt arbejdsmiljø«.

I afsnittet behandles visse mere specielleforhold. Det vil være nødvendigt at pålæggeBST tavshedspligt. De retningslinjer, der iorganisationsudvalgets betænkning er givetfor ansættelse og afskedigelse af BST-perso-nale tiltrædes. BST skal sikres fuld indsigt ivirksomhedernes produktionsforhold ogtages med på råd ved produktionsplanlæg-ning, produktionsændringer m. v.

På baggrund af de generelle og mere spe-cielle struktur- og organisationsovervejelserkonkluderes:

1) BST skal opbygges integreret i sikker-hedsorganisationen og fungere som sikker-

77

hedsorganisationens sagkundskab i sund-hedsmæssige spørgsmål. Denne integreringtilgodeses gennem ansættelsesproceduren,udformningen af BST's opgaver på den en-kelte virksomhed og deltagelse i tilrettelæg-gelse af opgaver på den enkelte virksomhed.

2) Den tekniske sagkundskab, som ernødvendig i BST's arbejde, forefindes alle-rede i en vis udstrækning i sikkerhedsorgani-sationen, men bør fremover udbygges meden særlig teknisk-hygiejnisk sagkundskab oglangt mere systematisk indgå i denne. Ar-bejdsmiljølovens § 12 giver allerede arbejds-ministeren mulighed for at fastsætte reglerom, at virksomhederne skal stille sagkyndigbistand til rådighed for sikkerhedsarbejdet.

3) En kommende revision af bekendtgø-relse om den interne sikkerhedsorganisationbør foregå under hensyntagen til pkt. 1 og 2.

4) BST bør principielt være til rådighedfor samtlige arbejdstagere (erhvervsudø-vere) i Danmark (ca. 2,5 mio.), idet måletnås i løbet af en gradvis udbygning.

5) Den danske erhvervsstruktur er prægetaf talrige middelstore og små virksomheder,hvilket er en væsentlig faktor i de organisa-toriske overvejelser.

6) Såvel de personalemæssige som deøkonomiske ressourcer er sparsomme, hvil-ket nødvendiggør en prioritering af udbyg-ningstakten og de opgaver, som skal tagesop.

7) Ansættelsesforholdene for BST's perso-nale skal sikre et gensidigt tillidsforholdmellem BST og virksomhedens parter.

8) BST skal sikres fuld indsigt i virksom-hedens produktionsforhold.

9) BST's opgaver skal løses under hensyn-tagen til lægelovens og offentlighedslovensbestemmelser og principper om tavsheds-pligt.

10) BST skal endelig etablere et snævertsamarbejde med sundheds- og socialvæsenet,først og fremmest den primære sundhedstje-neste, således at dobbeltarbejde og eventu-elle kompetenceproblemer undgås.

Afsnit VI:OrganisationsmodellerDet findes ikke hensigtsmæssigt at fastlåseBST til en enkelt principmodel; men treprincipmodeller skitseres:

1. Bedriftssundhedscentre2. Branchevis organiseret BST3. BST for enkeltvirksomheder

Afsnittet indeholder en argumentation forvalget af disse tre modeller, og det findes re-levant i de kommende år at starte kontrolle-rede forsøgsordninger.

Afsnit VII:Ansættelsesforhold og bemandingDet er kun muligt at angive mere generellepersonalerammer.

Det medicinske personale består af: 1)læger, 2) bedriftssygeplejersker, 3) ergotera-peuter-fysioterapeuter, 4) andet hjælpeper-sonale (sygemedhjælpere og sekretærer).

Det tekniske personale kan være sikker-hedsingeniører og arbejdshygiejnikere elleranden sagkundskab, f. eks. købt hos rådgi-vende firmaer uden for virksomheden(AML§ 12).

Såfremt BST fremover tillægges opgaveromkring trivselsprægede problemer, kanpsykologer og socialrådgivere inddrages.

Organisationsudvalgets beskrivelse afkompetenceforholdene mellem de forskelligepersonalekategorier tiltrædes, idet det præci-seres, at sikkerhedsudvalget bør deltage iden konkrete opgaveformulering.

Ligeledes tiltrædes organisationsudvalgetsprocedure for ansættelse og afskedigelse afBST-personel, idet det betones, at spørgsmålom uenighed om funktioner efter bekendtgø-relser bør følge den normale ankeprocedure:kreds, direktorat, ministerium. Anke børhave opsættende virkning.

Generelle normtal for forholdet mellemantal arbejdslæger og de forskellige persona-lekategorier er i afsnit X givet som et forelø-bigt forslag til udbygningstakt.

På undervisnings- og uddannelsesområdettiltrædes organisationsudvalgets konklusio-ner, idet det dog findes rigtigst, at den frem-tidige planlægning og koordination af ud-dannelsen henlægges til BST-udvalget underAMR, jfr. afsnit VIII.

Afsnit VIII:StyringOpbygningen og styringen af en BST i Dan-mark bør ske i et samarbejde efter arbejds-miljølovens organisatoriske principper mel-

78

lem de administrative myndigheder, arbejds-ministerium og arbejdstilsyn og de rådgi-vende organer, der rummer repræsentation

for de implicerede parter. Den foreslåede sty-ringsmodel gengives her:

//

Afsnit IX:Omkostninger og finansieringEfter en række økonomiske overvejelserkonkluderes, at det ikke p. t. er muligt at til-vejebringe en acceptabel oversigt over udgif-terne ved etableringen af en fuldt udbyggetdansk BST og slet ikke alternative udgiftsbe-regninger til brug ved den politiske beslut-ningsproces. I de kommende års kontrolle-rede forsøg bør udgiftskomplekset inddragessom et centralt punkt. Erfaringer herfra bør

lægges til grund for den videre styring af ud-bygningstakten og udfærdigelse af konkreteretningslinjer for BST's opgaver og organisa-tion.

Uafhængig heraf bør hovedprincippernefor udbygningen af BST i Danmark, såledessom de er beskrevet i afsnit X, fastlæggesnu.

Angående finansieringen af en kommendeBST i Danmark konkluderes:

1. Finansieringen af BST er primært en

79

virksomhedsopgave, idet produktionen og dearbejdsmiljørisici, som denne rummer, måbære udgifterne.

2. Finansieringen skal være enkel i admi-nistrativ henseende, hvorfor en kollektivfondsfinansiering er mindre hensigtsmæssig.

3. Den del af BST's funktion, som i øje-blikket varetages af det offentlige og finansi-eres over skatterne, bør refunderes.

4. Særligt tilskud til de små virksomhederkan blive nødvendigt for at sikre disse enBST.

5. Tilskudsordningerne og refusionernebør udformes så enkelt, at de let kan admini-streres. En samlet procentsats -- eventueltgradueret efter virksomhedsstørrelser - er enmulig løsning.

6. Arbejdsmiljørådet, bedriftssundhedsud-valget og de lokale arbejdsmiljøudvalg børrådgive ved administrationen af tilskudsord-ningerne.

7. I en overgangsfase bør det offentligeyde tilskud til forsøgsordninger, eventueltsuppleret af fondsstøtte, idet det er en forud-sætning, at virksomhederne selv yder en delaf finansieringen.

I en overgangsfase vil det være naturligt,at en del mellemstore og helt store virksom-heder starter en BST. De må da selv klare fi-nansieringen, medmindre de indgår i en for-søgsordning. Når retningslinjerne for til-skudsordningerne er fastlagt, kan disse virk-somheder eventuelt inddrages.

Afsnit X:Udbygning og forsøgsordningerSelv om en detaljeret planlægning ikke ermulig og næppe heller ønskelig i øjeblikket,bør det ikke hindre, at hovedprincippernefor en kommende BST i Danmark fastlæggesi overensstemmelse med overvejelserne i af-snit IV til IX.

Ligeledes bør de anførte forbehold ikkehindre, at der hurtigt etableres BST for sær-ligt udsatte arbejdspladser, når blot det sik-res, at nyetablerede og allerede indkørte for-mer for BST kan justeres i overensstemmelsemed indhøstede erfaringer og den sted-fundne udvikling.

På denne baggrund foreslås det at gen-nemføre en etapevis udbygning af BST. I

første fase vedtages hovedprincipperne gen-nem lovgivningen. Sideløbende hermed gen-nemføres en udbygning af BST, hvor særligehensyn til de ansattes sikkerhed eller sund-hed taler for det. Tilsvarende påbegyndes enmere systematisk uddannelse af forskelligepersonalekategorier. Endelig foreslås enrække undersøgelser (forsøg) gennemført afBST's opgaver, organisation og finansiering.

På grundlag af de erfaringer, som herigen-nem indhostes, foreslås den videre udbyg-ning taget op til fornyet overvejelse ved af-slutning af første etape. Først efter en beslut-ning omkring BST's videre udformning, ud-bygningstakten og tilskudsordningen gen-nemføres den videre udbygning af BST i 2.etape.

Lovgivningen omkring BST bør vedtagesog sættes i kraft 1. juli 1977, således som deter forudsat i lov om arbejdsmiljø og i be-tænkning fra folketingets arbejdsmarkedsud-valg af 10. december 1975. Videre bør ho-vedprincipperne for en dansk BST nedfæl-des i en bekendtgørelse med hjemmel i ar-bejdsmiljølovens § 13. Denne bekendtgø-relse foreslås udarbejdet med udgangspunkti de principper, som er nedfældet i dette no-tats afsnit IV-IX, jfr. især den punktvise re-sumering i afsnit XI.

Bekendtgørelsen bør træde i kraft 1. juli1977.

I tilslutning til vedtagelse af arbejdsmiljø-lovens § 13 foreslås nedsat et bedriftssund-hedstjenesteudvalg under arbejdsmiljørådet ioverensstemmelse med forslaget i afsnitVIII. Udvalget bør i første række få til op-gave at rådgive ved udarbejdelsen af en be-kendtgørelse om BST, etablering af uddan-nelsestilbud til BST's personalegrupper, ned-sættelse af arbejdsmiljøudvalg i amternemed BST-underudvalg, herunder udarbej-delse af retningslinjer for disses funktion ogiværksættelse af undersøgelser omkringBST. Herudover vil udvalget løbende fåmere generelle opgaver, jfr. afsnit VIII.

De amtslige arbejdsmiljøudvalg, herunderBST-underudvalg, nedsættes så betids, at dekan deltage i planlægning af lokale aktivite-ter, dvs. senest med udgangen af 1977.

Med hjemmel i arbejdsmiljølovens § 13 ogmed udgangspunkt i den foreslåede bekendt-gørelse om BST foreslås det, at der over enperiode på 5 år etableres en foreløbig BSTfor en gruppe af særlig udsatte virksomhe-

80

der efter notatets forslag til prioritering. Li-geledes foreslås i første etape gennemført enrække kontrollerende forsøg, jfr. bilag 11.

81

Tids- og budgetskema over første etapegengives på omstående side.

82

Bilag 1.

Organisationernes udtalelser over betænkningen

Den almindelige danske LægeforeningKristianiagade 12, 2100 København 0.

15. maj 1975Under henvisning til udvalgets skrivelse se-nest af 5. maj 1975 vedrørende den til udta-lelse fremsendte »Betænkning om en danskbedriftssundhedstjeneste« skal man hervedmeddele, at betænkningen har været be-handlet inden for lægeforeningen.

Hovedbestyrelsen skal herefter bemærke,at lægeforeningen kan tilslutte sig de grund-læggende principper, der kommer til udtryki betænkningen, men hovedvægten lagt pådet hygiejniske, det profylaktiske og det ar-bejdsmedicinske område. P.L.O. har i sinudtalelse oplyst, at det er organisationenstanke med udgangspunkt i betænkningen atsøge den alment praktiserende læges op-mærksomhed intensiveret i retning af de ar-bejdsbetingede sygdomme og tilstande, lige-som man med hensyn til emner for efterud-dannelseskurser vil være opmærksom på detsærlige behov, som etableringen af en be-driftssundhedstjeneste vil give anledning til.Det er ligeledes organisationens agt at søgeudarbejdet en ny standardoverenskomst forbedriftslæger på grundlag af betænkningensretningslinier.

Med hensyn til de enkelte punkter i be-tænkningen skal det fremhæves, at lægefore-ningen anser det for noget positivt, at virk-somhedernes sikkerhedsorganisation inddra-ges i proceduren omkring bedriftslægens an-sættelse og afskedigelse, idet en sådan ord-ning formentlig vil bidrage til at skabe etfrugtbart samarbejde mellem bedriftslægenog de ansatte.

Man kan i særlig grad anbefale de syns-punkter, der kommer til udtryk på betænk-ningens side 125, og hvorved man åbner mu-lighed for, at en række virksomheder, der

ligger i samme område, går sammen for atløse deres fælles behov for bedriftssundheds-tjeneste, uanset disse virksomheder ikke til-hører samme branche. Hvorvidt denne virk-somhed bør udøves fra et egentligt bedrifts-sundhedscenter, vil det formentlig ikke væremuligt at udtale sig om, før bedriftssund-hedstjenesten har virket et stykke tid. Medhensyn til inddragelsen af lægehuse i be-driftslægearbejdet, finder man at dette vilvære særdeles hensigtsmæssigt, bl. a. ud fraden betragtning at bedriftslægevirksomhedenher kan udøves, uden at dette går ud overlægens funktion som alment praktiserendelæge i øvrigt, idet de øvrige læger i samar-bejdspraksis sørger for den nødvendige læge-dækning i det omfang, den pågældende be-driftslæge er beskæftiget med bedriftslæge-virksomhed. Det fremhæves, at der ikke her-ved bør tilstræbes nogen specialisering afden pågældende læge, idet man tværtimodfinder, at det er en fordel, at den pågæl-dende opretholder sin snævre kontakt til ar-bejdet i almen praksis.

Under diskussionen af de opgaver, som ertillagt bedriftssundhedsorganisationen, harlægeforeningen bl. a. drøftet helbredsunder-søgelserne. Der er enighed om, at disse er etvigtigt led i BSO's arbejde, men lægeforenin-gen nærer betænkelighed ved nyansættelses-undersøgelserne. Det er vigtigt, at disse ikkebruges til at diskriminere i ansættelsesfor-hold f. eks. ved, at en arbejdsgiver sættersom betingelse for ansættelse, at den ar-bejdssøgende gennemgår en nyansættelses-undersøgelse, og at arbejdsgiveren har ad-gang til resultaterne. Ud over de konsekven-ser, dette kan få for den enkelte arbejder, vildet let føre til mistillid til BSO. Betænknin-gen lægger vægt på, at der er tale om rådgiv-ning af den nyansatte på baggrund af under-søgelsesresultaterne. Lægeforeningen mener,

836*

at bedriftssundhedsrådet bør udarbejdemere faste rammer for nyansættelsesunder-søgelserne, så misbrug kan undgås.

I omtalen af BSO's personale savnes psy-kologer.

Løsningen af BSO's trivselsfremmende op-gaver forudsætter efter lægeforeningens op-fattelse deltagelse af psykologer.

En forudsætning for, at BSO kan udbyg-ges og løse opgaverne på tilfredsstillende vis,er, at BSOs personale kan uddannes i ar-bejdsmedicin og arbejdshygiejne. Der er taleom et betydeligt uddannelsesbehob for isærbedriftslæger og bedriftssundhedsplejersker.Lægeforeningen kan af betænkningen forstå,at det næppe er realistisk med mere end 14dages kursus i arbejdsmedicin og arbejdshy-giejne i starten suppleret med specielle tvær-faglige kurser. Man mener imidlertid, atman meget hurtigt må udbygge undervis-ningstilbudet. Arbejdsmedicin og arbejdshy-giejne er meget forsømt i grund- og vide-reuddannelsen, og fagene udvikler sig hur-tigt. Skal BSO kunne fungere efter hensigten,og skal arbejdet samtidig være fagligt til-trækkende, er det nødvendigt med en hurtigudbygning af undervisningstilbudet. Da så-danne videreuddannelsesplaner ikke er om-talt i betænkningen, mener lægeforeningen,de hurtigt bør udarbejdes, og hovedbestyrel-sen har for sit vedkommende allerede anmo-det lægeforeningens uddannelseskomité omat tage dette spørgsmål op til overvejelse.

Lægeforeningen kan tilråde oprettelsen afarbejdsmedicinske klinikker. Antallet afdisse bør minimalt være én klinik for hvertuniversitetsamt, men det ideelle er forment-lig, at der etableres en arbejdsmedicinsk kli-nik i hvert amt.

Lægeforeningen har bemærket sig forsla-get om omfanget af bedriftslægens behand-lingsret. Man har med tilfredshed noteretsig, at ud over behandling af arbejdsulykkerkan bedriftslægen påtage sig behandling afarbejdsbetingede sygdomme, som kan be-handles, uden at den pågældende arbejder erfraværende fra arbejdet, dog således at be-handlingen sker i samarbejde med patien-tens egen praktiserende læge. Man finder, atdenne formulering og de i betænkningen an-førte eksempler på behandlingsret på aldelesudmærket måde illustrerer den behandlings-ret, som bedriftslægen bør have.

Endelig skal det understreges, at lægefore-

ningen går klart ind for, at de helbredsun-dersøgelser, der foretages af bedriftslægen,ikke er at betragte som almindelige helbred-sundersøgelser, men undersøgelser, som gårpå spørgsmålet om, hvorvidt den undersøgteperson kan tåle et bestemt arbejde.

Med disse bemærkninger skal hovedbesty-relsen anbefale betænkningen i sin helhed.

P.h.v.Francis Zachariae

I Bendt Sørensen.

Landsorganisationen i DanmarkRosenørns Allé 14, 1970 København V.

22. juli 1975De senere års afsløring af de store problemerfor mennesket i arbejdsmiljøet har meduhyggelig tydelighed vist, at der må ske enkraftig stigning i indsatsen for at løse disseproblemer. En afgørende indsats må lægges idet forebyggende arbejde på de enkelte ar-bejdspladser, og her er de nye interne sikker-hedsorganisationer en betydelig nyskabelse,som vi knytter store forventninger til.

Selv om vi således finder de interne sik-kerhedsorganisationer som værende et ud-tryk for et rigtigt princip, må vi imidlertidkonstatere, at der endnu ikke er skabt derette forudsætninger for, at de kan løse demeget store problemer i arbejdsmiljøet. Med-lemmerne af de interne sikkerhedsorganisati-oner må - for at kunne leve op til forvent-ningerne - have en langt kraftigere støtteend hidtil bl. a. i form af klarere kompe-tence, bedre uddannelse og fornøden eks-pertbistand.

Betænkningen om en dansk bedriftssund-hedstjeneste beskriver en god del af den for-nødne ekspertise, og Landsorganisationenhar derfor det håb, at betænkningens forslagrealiseres hurtigst muligt, således at eksper-tise fra det medicinske arbejdsfelt kankomme ud på arbejdspladserne og støtte sik-kerhedsorganisationens medlemmer i deresforebyggende indsats mod ulykker og hel-bredsskader. De er ligeledes vigtigt, at detmedicinske personale og de offentlige myn-digheder i den egentlige sundheds- og social-sektor efterlever betænkningens forslag.

Landsorganisationen er klar over, at for-

84

nøden ekspertbistand til sikkerhedsorganisa-tionerne også må omfatte personalekatego-rier fra de tekniske, psykologiske og socialeområde, idet de menneskelige problemer iarbejdsmiljøet sjældent er rent medicinske,men oftest er sammensat af en række fakto-rer også fra disse områder. I den forbindelseer man specielt opmærksom på, at betænk-ningen foreslår en struktur for bedriftssund-hedstjenesten, der vil være velegnet til atsamarbejde med de øvrige nævnte funktio-ner i arbejdet, når de forhåbentlig også bli-ver inddraget i sikkerhedsorganisationernesarbejde med løsningen af arbejdsmiljøetsproblemer.

Landsorganisationen finder, at der medbetænkningen er taget et afgørende skridt tilløsning af arbejdsmiljøets problemer, ogman skal derfor anbefale arbejdspladsernesparter, det medicinske personale og de of-fentlige myndigheder at medvirke til realise-ringen af betænkningens forslag.

P.f.v.S. Bachne Vognbjerg

I Finn Thorgrimson

Dansk ArbejdsgiyerforeningVester Voldgade 113, 1503 København V.

12. juni 1975Betænkningen om en dansk bedriftssund-hedstjeneste har været forelagt Dansk Ar-bejdsgiverforenings forretningsudvalg og ho-vedbestyrelse. Arbejdsgiverforeningen kanherefter tilslutte sig, at betænkningen offent-liggøres, således at dens indhold kan indgå iovervejelserne, når arbejdsministeren i over-ensstemmelse med § 13 i den kommende lovom arbejdsmiljø fastsætter regler om, at derved virksomheder, hvor hensynet til de an-sattes sikkerhed eller sundhed taler for det,skal oprettes en bedriftssundhedstjeneste.

Når Dansk Arbejdsgiverforening i sin tidgik ind i det udvalgsarbejde, som nu har re-sulteret i den foreliggende betænkning, vardet ud fra erkendelsen af, at der i mange til-fælde savnes en mere udbygget medicinskindsats over for en række af arbejdsmiljø-problemerne. Betænkningen indeholder

imidlertid ikke en nærmere analyse af beho-vene i de forskellige brancher og virksom-hedstyper og derfor heller ikke en priorite-ring, som angiver, i hvilken rækkefølge be-hovene bør opfyldes. Arbejdsgiverforenin-gen lægger i relation hertil vægt på, at op-bygning og udformning af en bedriftssund-hedstjeneste sker i overensstemmelse med deenkelte virksomheders og branchers behovog muligheder. Det er vigtigt, at de enkeltebrancher får indflydelse på opbygningen afbedriftssundhedstjenesten inden for deresområde. Vi vil derfor gerne fremhæve - somdet også er sket i den foreliggende betænk-ning - at arbejdsministerens bemyndigelsertil at udforme regler forudsætter, at Arbejds-miljørådet og i givet fald branchesikkerheds-råd medvirker ved udarbejdelsen.

Vi ser igennem denne procedure en sik-ring af, at parterne inden for de enkeltebrancher får en betydelig indflydelse på,hvorledes en bedriftssundhedstjeneste i givetfald skal opbygges inden for deres område.Ved dette arbejde vil betænkningen indgåsom et væsentligt informationsmateriale ogen idébog, som peger på en række behov ogangiver nogle modeller for, hvorledes en be-driftssundhedstjeneste kan opbygges. Be-tænkningen vil således lette arbejdet medudformningen af bedriftssundhedstjenester,som er tilpasset branchernes behov.

En række principielle spørgsmål er blevetafklaret gennem udvalgsarbejdet og betænk-ningen. Spørgsmålet om ansættelse af be-driftssundhedstjenestens personale foreslås ibetænkningen løst på en måde, som sikrer,at der tages hensyn både til ledelsen og deansatte i den enkelte virksomhed. Ansættel-sesproceduren vil skabe basis for et naturligtsamarbejde i virksomheden om sundheds-spørgsmålene, hvilket efter Arbejdsgiverfor-eningens opfattelse er en grundlæggende for-udsætning for, at et sådant arbejde kan lyk-kes.

Betænkningen lægger vægt på, at bedrifts-sundhedstjenesten skal opbygges som et na-turligt led i den enkelte virksomheds interneorganisation. På denne måde skabes basisfor accept blandt virksomhedens medarbej-dere, og det vigtige samarbejde med virk-somhedens sikkerhedsorganisation vil fågode muligheder for at udvikle sig. Bedrifts-sundhedstjenesten vil ikke blive betragtetsom et udefra kommende kontrollerende ele-

85

ment, men få sin status som en intern servi-cefunktion.

Betænkningen lægger op til, at det skalblive naturligt for medicinsk uddannet per-sonale at arbejde i en erhvervsvirksomhedog anviser i denne forbindelse veje til løs-ning af spørgsmålet om bedriftssundhedstje-nestens behandlende opgaver. Arbejdsgiver-foreningen er opmærksom på, at der i da-gens situation ikke er den fornødne uddan-nelsesmæssige basis for en bred opbygningaf den arbejdsmedicinske indsats i samfun-det som helhed. Det i betænkningen foreslå-ede bedriftssundhedsråd vil i relation tildisse problemer få en meget vigtig opgave.

Det er vor opfattelse, at den foreliggendebetænkning generelt set har et realistisk ogerhvervsnært indhold og er et godt udgangs-punkt for udviklingen af den medicinskeindsats til gavn for virksomheder og medar-bejdere i dansk erhvervsliv.

Med venlig hilsenDANSK ARBEJDSGIVERFORENING

Leif Har t wellArne Lund

Dansk SygeplejerådVimmelskaftet 38, 1161 København K.

14. maj 1975Kommentarer til »Betænkning om en danskBedriftssundhedstjeneste«, afgivet marts1975.Dansk Sygeplejeråd har med interesse læstdenne betænkning og er enig i betænknin-gens intentioner at få skabt en dansk be-driftssudhedstjeneste af højt niveau, der iså vid udstrækning som muligt kan fungeresom et led i den indsats, som gøres i den pri-mære sundhedstjeneste.

Betænkningen beskriver på overskueligmade den nuværende bedriftssundhedstjene-ste i Danmark og en række andre lande, lige-som der henvises til EF-reglerne og ILOsformulering af bedriftssundhedstjenestensopgaver.

En svaghed i betænkningen er den megetbrede definition på bedriftssundhedstjene-sten og dens opgaver, idet der f. eks, ikke erbeskrevet, hvad der menes med profylakse,ligesom de enkelte gruppers arbejdsområde

heller ikke er beskrevet. Med hensyn til fast-læggelse af behovet for personale til be-driftssundhedstjenesten kan vi ikke se nogenklar argumenation for det foreslåede antal.

Et meget vigtigt spørgsmål ved gennemfø-relse af en bedriftssundhedstjeneste er ud-dannelse af personer til at varetage opgaver idenne. Betænkningen fastslår, at grundud-dannelsen for såvel læger som sygeplejerskerfor tiden lader meget tilbage at ønske, og atder generelt er behov for, at grunduddannel-serne får indbygget emner inden for arbejds-medicin. De uddannelsesforslag, der findes ibetænkningen, skønnes dog at være yderstbeskedne.

Dansk Sygeplejeråd er af den opfattelse,at et højt uddannelsesniveau for alle perso-nalekategorier i bedriftssundhedstjenesten eren absolut forudsætning, for at den skalkomme til at virke efter sin hensigt.

Dansk Sygeplejeråd ser det som noget po-sitivt, at denne betænkning er fremkommet,og vi ønsker at arbejde videre med dens for-slag med henblik på en dygtiggørelse af voremedlemmer til at varetage opgaverne indenfor bedriftssundhedstjenesten.

Vi kan dog kun se på betænkningen somet bredt formuleret debatoplæg, hvori adskil-lige forhold trænger til en nærmere præcise-ring, hvis der skal kunne opbygges en til-strækkelig effektiv bedriftssundhedstjeneste,der ikke blot går ud på en reparation af ska-der.

Dansk Sygeplejeråd vil fortsat arbejdemed betænkningen og vil gerne deltage i detkommende arbejde i bedriftssundhedsrådet.

Med venlig hilsenfor Dansk SygeplejerådKirsten Stallknechtformand

/ Annelise Sand Pedersen.

Danske FysioterapeuterNannasgade 28, 2200 Kobenhavn N.

4. juli 1975Betænkning vedrørende en danskbedriftssundhedstjeneste.Under henvisning til at udvalget har anmo-det Danske Fysioterapeuter om at fremsætte

86

generelle kommentarer til betænkningen,skal det herved meddeles, at betænkningenhar været behandlet med interesse inden forforeningen DF.

DF's bestyrelse kan herefter tilslutte sigde principielle betragtninger og forslag, derkommer til udtryk i betænkningen.

DF kan kun understrege det klare behov,der er for en udbygget indsats med henblikpå forebyggelsen af erhvervsbetingede lidel-ser og skader i Danmark.

DF lægger stor vægt på, at betænkningenbeskriver en bedriftssundhedstjenesteord-ning og ikke en bedriftslægeordning, idetdette giver mulighed for, at de enkelte virk-somheders og branchers sundhedsmæssigebehov bliver afgørende for, hvilken ellerhvilke af de i betænkningen nævnte persona-lekategorier, der ønskes tilknyttet.

Betænkningen har med henblik på be-driftssundhedstjenestens etableringsudgiftersom beregningsgrundlag anvendt en enkeltaf bedriftssundhedstjenestens personalekate-gorier. Det korrekte beregningsgrundlag vilvære en kombination af antal ansatte i virk-somheden og virksomhedens type og behov.Kun derved opnås den i øvrigt i betænknin-gen tilsigtede fleksibilitet i den enkelte be-driftssundhedstjenestes opbygning.

Den i betænkningen foreslåede arbejds-og ansvarsfordeling inden for en udbyggetbedriftssundhedstjeneste muliggør tillige enhøj effektivitet, ligesom ansættelsesprocedu-ren og tjenestens indplacering i virksomhe-dens interne organisation forekommer hen-sigtsmæssig.

Betænkningen anfører det nødvendige i etnært samarbejde med det tekniske perso-nale. DF er enig i, at den medicinske og tek-niske ekspertise nødvendigvis må indgå inært samarbejde.

DF skal dog ikke undlade at bemærke, atlappeskrædderfunktionen er både dyr ogvanskelig, hvorfor der allerede i bygnings-og konstruktionsfasen bør anvendes medi-cinsk-fysiologisk ekspertise.

Betænkningens forslag om udbygning afden arbejdsmedicinske service på regionaltog centralt plan samt om etablering af et be-driftssundhedsråd med henblik på vejled-ning og udvikling af bedriftssundhedstjene-stens organisation kan DF anbefale og tilsigesin arbejdskraft til.

DF erkender - og dette bekræftes af det

allerede i dag relativt store antal fysiotera-peuter beskæftiget med ergonomisk arbejde- at fysioterapeuternes grunduddannelsesamt deres kliniske erfaringer gør denne fag-gruppe iøjnefaldende velegnet til at deltage ibedriftssundhedstjenestearbejdet. En vissupplerende uddannelse, specielt med hen-blik på de særlige forhold og sundhedsmæs-sige behov, der gør sig gældende inden fordansk erhvervsliv, er der behov for, og fore-ningen kan tilslutte sig ideen med tværfag-ligt koordinerede kurser.

DF kan som helhed anbefale betænknin-gen som grundlag for de videre foranstalt-ninger i henhold til lov om arbejdsmiljø.

Med venlig hilsenVivian da Costa Ferreiraformand

Foreningen af autoriserede ergoterapeuterNannasgade 28, 2200 København N

22.mai 1975Foreningen af autoriserede Ergoterapeutersbestyrelse har med interesse gennemgået»Betænkning om en dansk Bedriftssundheds-tjeneste«.

Vi finder det glædeligt, at betænkningener udarbejdet af et bredt sammensat tværfag-ligt udvalg, men må beklage, at betænknin-gen udelukkende beskæftiger sig med denfysiske tilpasning, idet det er erkendt, at tid-lig nedslidning og udstødning fra arbejds-markedet i betydelig omfang skyldes psyki-ske belastninger. Vi tænker her på denøgede automatisering, som medfører mindrefysisk arbejde, men øgede overvågnings- ogkontrolfunktioner med deraf større ansvarfor den enkelte og øgede krav til sanser ogreaktionsevne.

Den ensidige behandling, betænkningengiver ILO's henstilling nr. 112 af 1959punkt b, er så meget mere beklagelig, som vier af den opfattelse, at de fysiske og psyki-ske arbejdsmiljøfaktorer ikke kan adskilles.

Foreningen af aut. Ergoterapeuters besty-relse må endvidere beklage betænkningensadskillelse af virksomhedernes sikkerheds-tjeneste og bedriftssundhedstjeneste. En inte-grering af de to funktioner anser vi for langtmere funktionsdygtigt og derfor ønskeligt.

87

Foreningen af aut. Ergoterapeuter serimidlertid frem til snarest at få et organiseretforebyggende arbejde igangsat og medvirkergerne hertil.

p. b.v.Bente Christensen.formand.

om en dansk bedriftssundhedstjeneste« giverudtryk for.

Med venlig hilsenForFRPoul Andersen

/ Inge Rasmussen.

FR (Fællesrepræsentationen)Hovedorganisation for arbejdsleder-& tekniske funktionærforeningeri DanmarkStore Kongensgade 59 A,1264 København K.

20. juni 1975Idet vi henviser til sekretariatets skrivelse af18. juni d. å. og beklager den sene besva-relse, skal FR udtale, at vi helt kan tilslutteos de principielle tanker som »Betænkning

Foreningen af arbejdsledere i DanmarkVermlandsgade 67, 2300 København S

5. maj 1975.Foreningen af arbejdsledere i Danmark's af-delingsformænd og hovedbestyrelse har pået møde i dagene 2. og 3. maj bl. a. drøftet»Betænkning om en dansk bedriftssundheds-tjeneste« og skal herom udtale, at man heltkan tilslutte sig de principielle tanker, derkommer til udtryk i betænkningen.

Med venlig hilsenPeter Thorning.

88

Bilag 2.

Bedriftssundhedstjenesten på små virksomhederNogle erfaringer fra tre virksomheder iHobro.Af Sven Nielsen, Ole Nielsen,Klaus Norling Matthiassenog Bjørn Kofoed

I de senere år er interessen for arbejdsplad-sernes helbredsforringende påvirkningerøget voldsomt, ønsket om bedriftssundheds-pleje vokser, og efterhånden ytrer alle frakti-oner inden for sundhedsvæsenet trang til atvære med i arbejdet.

Nordjyllands lægekredsforening afholdt iseptember 1973 et weekend-møde om ar-bejdsmedicin. På dette møde fortalte davæ-rende formand for Lægeforeningen, JørgenFog, om planerne for en kommende danskbedriftsundhedspleje.

Dette meget inspirerende indkæg afslø-rede to væsentlige problemer: Hvorledesskabes der en rimelig dækning for de småvirksomheder? Og kan der skabes nogetbrugbart, uden at der skal stables et mam-mutforetagende på benene?

Praktiserende læger som bedrif islæger.Hovedparten af Danmarks arbejdere er be-skæftiget på små virksomheder med under300 ansatte, og disse virksomheder liggerspredt jævnt ud over landet. De fleste af deansatte på disse virksomheder har dereshjem i nærheden af arbejdspladsen.

Den fraktion inden for sundhedsvæsenet,som er jævnest fordelt ud over landet, er denpraktiserende læge. Derfor forekom det osrimeligt, at der satsedes på den praktise-rende læge til at varetage grundarbejdetinden for bedriftsundhedsplejen: han var iforvejen på stedet, han kendte de lokale for-hold og kendte en stor del af de ansatte.

Kunne den praktiserende læge udrettenoget som bedriftslæge, ja, så undgik man atstable et stort system på benene, ligesomman undgik at slå revner i læge-patientfor-

holdet ved at indskyde et hierarki i form affuldtids-bedriftslæger.

Uddybende om læge-patientforholdet vilvi af hensyn til forståelsen indskyde, at deter det helt fundamentale i den praktiserendelæges arbejde. Det kan være svært at forståfor andre - selv for læger med anden place-ring i sundhedsvæsenet - men for kort at il-lustrere det kan man sige, at det ville væreskadeligt, om et sygt menneske ikke blev be-tragtet som en helhed, men blev »splittetop« i f. eks. en syg arbejder, hvis sygdom-men var arbejdsbetinget, og som derforskulle til behandling hos en særlig bedrifts-læge, eller en syg sportsmand, hvis sygdom-men skyldtes sportsudøvelse, og som derforskulle behandles af en idrætslæge osv.

Med andre ord: hvis den praktiserendelæge kunne bruges, forekom det os, at de tostore problemer var kommet nær på en løs-ning.

Man kan ikke påstå, at lægerne i deres ud-dannelse har lært meget om arbejdsmedicin.På den anden side er mange af de sundheds-mæssige problemer, som arbejdspladsernefrembyder, ikke ukendte for lægerne. Blothar de i reglen truffet dem løsrevet fra opstå-elsesstedet.

For at komme ud over funderingerne be-sluttede vi os til at undersøge, hvad en prak-tiserende læge uden særlig forudsætning forat påtage sig bedriftsundhedsmæssige opga-ver kunne udrette.

Egne undersøgelser.Valg af virksomheder til undersøgelsen.Da der allerede findes en del erfaringer ved-rørende bedriftsundhedspleje på store virk-somheder, valgte vi tre virksomheder her i

89

byen, og for at få så megen bredde i proble-merne som muligt besluttede vi os for enslagterivirksomhed, NORCOLD med 180ansatte, en metalvirksomhed, Lars Pedersensmetalvarefabrik med 36 ansatte, og en teks-tilvirksomhed, TOCAN med 80 ansatte.Størrelsen af disse virksomheder var rele-vant for undersøgelsen og relevant fordistørstedelen af danske industriarbejdere erbeskæftiget på virksomheder af denne stør-relse.

Da arbejdet blev mere tidkrævende endforudset, måtte undersøgelsen på tekstilfa-brikken udgå.

Forarbejdet til den egentlige undersøgelse.Der blev herefter rettet henvendelse til Fæl-lesorganisationens formand her i byen, Ras-mus Nielsen, samt de pågældende virksom-heders ledelse for at høre om deres indstil-ling til undersøgelser af den skitserede art.Da interessen for at lave undersøgelsen varstor, henvendte vi os til de øvrige læger ibyen og til lægekredsforeningen for at sikrekollegial forståelse.

Der arrangeredes derpå et møde med Fæl-lesorganisationens formand, de involveredefagforbunds formænd, de udvalgte virksom-heders ledelse, tillidsmænd og sikkerhedsre-præsentanter, formanden for den lokale ar-bejdsgiverforening samt Jørgen Elikofer fraLO.

Nogen tid senere blev der afholdt møderpå virksomhederne for alle ansatte. Påmodet fremlagde vi undersøgelsesprogram-met i detaljer.

Stemningen var i alle tilfælde skeptisk pådisse møder, idet det tydeligt blev sagt, »atman ikke ønskede nogen, der skulle kommeog sige, hvad man måtte og ikke måtte«.

Men da det først var lykkedes at overbe-vise de ansatte om, at man arbejdede veder-lagsfrit, ikke havde noget tilhørsforhold tilledelsen, ikke havde myndighed til at dekre-tere noget som helst, og at alle tre parter(ansatte, ledelse og læge-fysioterapeut) nårsom helst kunne trække sig ud af forsøget,ja, så svingede stemningen på mødernemærkbart, og der kom en glimrende kontakti stand.

Det var en omstændelig indledning til enundersøgelse, men at det var en nødvendig-hed for at etablere en god kontakt med virk-somhedens ansatte, var utvivlsomt.

'Tilrettelæggelsen af undersøgelsen.Arbejdet faldt i tre trin rent tidsmæssigt.1) Analyse af lokaler med henblik på sund-

hedsfarlige faktorer såsom belysning,ventilation, temperatur, træk, støj osv.

2) Dernæst en detaljeret gennemgang afhver arbejdsproces og de dertil knyttedemaskiner og redskaber. Denne analyseforegik »på gulvet« ved siden af manden,mens han arbejdede. Samtidig talte vimed den pågældende om, hvad han selvfandt belastende, om evt. gener svandt iløbet af dagen, i løbet af week-enden,eller om der skulle længere restitutiontil. Det var i disse situationer med man-den under fire øjne i fæid med at udføresit arbejde, at vi fik at vide, hvor skoentrykkede, samtidig med at vi kunne se,hvorfor den trykkede, og hvordan detkunne ændres.

3) Sluttelig en objektiv undersøgelse, hvorvi særlig lagde vægt på de funktionereller legemsområder, som især blev bela-stede i det pågældende arbejde. Samtidigoptog vi en fritidsanamnese med henblikpå evt. påvirkninger i fritiden, somkunne forstærke belastninger på arbejds-pladsen.

i journal beskrev vi endelig de enkelteproduktionsrums udformning, hvilkesundhedsforringende faktorer der fand-tes, og hvorledes de evt kunne afhjæl-pes. Hver enkelt arbejdsproces blev be-skrevet: arbejdsstilling, arbejdsdragt, ar-bejdets karakter (repetitivt, statisk ellerdynamisk, om der var udsættelse forstøj, støv, træk, kemiske stoffer, hvorle-des lysforholdene på arbejdsstedet varosv.). Ligeledes blev fundene ved denindividuelle undersøgelse journaliseret.

Undersøgelsen på Lars Pedersen'smetalvarefabrik.Fabrikken fremstillede rustfri fade, kanderog lignende. Arbejdsgangen var følgende:man modtog rustfri stålplader, som i det før-ste rum blev klippet i stykker og i det føl-gende rum presset eller drejet i form og der-efter slebet blanke enten på en automatiskslibemaskine eller i hånden med roterendebørster. Til slut blev emnerne renset i en ma-skine med perklorbad og ultralyd og endeligpå lageret pakket til forsendelse.

90

Analyser af arbejdslokaler samt arbejd-sprocesser. Ved gennemgangen af fabriks-bygningen fandt vi følgende sundhedsmæs-sige problemer: hårde gulve (cement),uhensigtsmæssige ventilationsforhold, idetanlægget ikke var baseret på cirkulation afluften, kun udblæsning. Udsugning fandteskun enkelte steder ved særlig støvende ma-skiner. Om sommeren kunne temperaturennå op mod 30 grader. Visse steder i fabrik-ken var der kulde- og trækproblemer, nårde store porte ved vareindlevering og -ud-levering stod åbne.

Støjniveauet overskred ikke det tilladtemaksimum, bortset fra en enkelt arbejds-plads ved et ultralydrenseapparat. Dennestøj fra højfrekvent. Ved et par andre maski-ner lå støjniveauet omkring 80 db og var aflavere frekvens.

Der var mange dårlige arbejdsstillingeruden mulighed for at bedre arbejdsstillin-gerne ved hjælp af indstillelige borde ogstole, ligesom maskinerne bar præg af atvære fremstillet uden megen skelen til denmenneskelige fysiologi og anatomi.

Enkelte arbejdspladser var meget stø-vende. Arbejderne havde de pågældende ste-der efter få timers forløb skorstensfejerudse-ende. Støvet var tidligere blevet undersøgt.Stovpartiklerne var af en sådan størrelse, atde ikke kunne inhaleres i bronchioli.

Fabriksinspektør Skovgård-Petersen fore-tog støjmåling ved de mest larmende maski-ner.

Lønsystemet. De ansatte var for noglesvedkommende af lønnet med enkeltakkord,for de øvriges vedkommende med fast løn.Ingen af de ansatte følge sig presset af tem-poet, som var moderat. Ca. halvdelen af deansatte var efter eget ønske beskæftiget veden og samme maskine. Arbejdet ved samtligemaskiner var repetitivt og af blandet statisk-dynamisk karakter.

Individuel undersøgelse af de ansatte.Sygelige forandringer med relation til arbej-det blev fundet med hensyn til hørelse ogmuskelforandringer.

Overlæge Jordan fra Hørecentralen i Aal-borg stillede audiometricer til rådighed, såle-des at hver enkelt kunne få undersøgt hørel-sen. Audiogrammerne blev vurderet på Hø-recentralen, som rubricerede audiogram-merne således:

27 pct. havde normal hørelse39 pct. havde let støjbetinget hørenedsæt-telse18 pct. havde svær støjbetinget hørenedsæt-telse16 pct. havde ukarakteristiske hørenedsæt-telser.

Fordelingen af høreskader svarer til forde-lingen inden for lignende virksomheder i øv-rigt.

Det andet område, hvor der fandtes flestsygelige forandringer, var med hensyn tilmuskelinf i ltrationer.

Undersøgelsen af muskulaturen blev fore-taget af den samme fysioterapeut og fundeneinddelt i fire sværhedsgrader: 0 —| 1- -f-—h + +, hvor 0 er ensbetydende med nor-mal muskelstatus.

Der blev undersøgt fire muskelgrupper:nakke/skulder, arme, ryg, ben og sæde. Derfandtes god overensstemmelse mellem infil-trationernes fordeling og den pågældende ar-bejdsstilling, men ikke sikker relation til in-filtrationernes sværhedsgrad.

Det var bemærkelsesværdigt, hvor ofte fy-sioterapeuten, som på undersøgelsestid-spunktet ikke havde »været på gulvet«, dvs.ikke vidste hvilket arbejde eller hvilken ar-bejdsstilling den pågældende havde, på basisaf sin undersøgelse kunne rekonstruere enforkert arbejdsstilling.

Medgået tid.Analysen af produktionslokaler og arbejd-sprocesser krævede 50 lægetimer for et fa-briksanlæg med syv produktionslokaler og33 beskæftigede. Af tidsmæssige grundeblev fysioterapeuten kun sporadisk involve-ret i denne del af arbejdet. Hver enestearbejdsproces blev analyseret i mindste de-talje og arbejderen interviewet under arbej-det. Vi fik et meget nuanceret billede afarbejdssituationen og kunne på stedet ud-dybe de forskellige problemer.

Forslag til ændringer.Vi foreslog: ændret ventilationsanlæg, etab-lering af læskærme eller presenningsaf-skærmning ved portene for at forhindretræk, gummimåtter at stå på, kraftigere ud-sugning ved de støvende maskiner, støjaf-skærmning af maskiner, diverse ændringerved maskinernes udformning og placering,

91

således at arbejdsstillingen blev mere hen-sigtsmæssig - indstillelige stole og borde.

Bortset fra gummimåtter og til en vis gradborde og stole krævede disse ændringsfor-slag bistand af forskellige teknikere.

Herudover blev anbefalet konstant brugaf høreværn.

Her som andre steder må man nok er-kende, at en profylaktisk indsats med dæmp-ning af maskinstøj er eneste vej frem.

Vi anbefalede at skifte arbejdspladser forat få brugt varierende muskelgrupper og, så-fremt man ikke ville det, da at indføre korte,hyppige pauser, evt. pausegymnastik. Des-uden indøvelse af korrekt arbejdsstilling.

Arbejdsulykker.Der var få arbejdsulykker, dels i forsøgsperi-oden, dels i det par år virksomheden har be-stået: klemte fingre, overfladiske snitsår,forvridninger o. lign., til trods for at derskulle være mulighed for svære skader.

I hvor høj grad ændringerne ville væreblevet taget til følge, vil aldrig blive opkla-ret, idet virksomheden på grund af den gene-relle krise i industrien måtte lukke, indenændringer kunne iværksættes.

Opskæringsfabrikken Norcold.Denne virksomhed var vanskelig at gå til,dels på grund af størrelsen, 180 ansatte,dels fordi der var flere forskellige funktio-ner: en opskæringsafdeling, en fryseafde-ling, rengøringsafdeling og værksted og ma-skinafdeling.

Generelt om lokalerne i alle afdelingerkan siges, at hovedproblemet var kulde ogtræk. Lysforholdene var, bortset fra enkelterum og ved enkelte arbejdspladser, i orden.Der var ingen støjproblemer bortset fraværksted og maskinafdeling samt et enkeltsted ved et transportbånd, hvor frosne skin-ker faldt ca. 1 meter ned på et stålbord.

De enkelte afdelinger.Opskæringsaf delingen: veterinæmyndighe-derne kræver, at temperaturen i opskærings-afdelingen, holdes under + 1 0 grader. Detteopnås ved køleribber ophængt forskelligesteder på vægge og under loftet. Disse køle-ribber var enkelte steder anbragt ca. 1 meterover den arbejdendes hoved og var uafskær-mede. Når en sådan køleribbe var i funktion,

var kuldeudstrålingen ned over nakke ogskuldre særdeles mærkbar. Endelig var dertræk fra de store portåbninger ud til lade-ramperne. Dette problem var søgt løst delsved anbringelse af en presenning, som kunnespændes ud mellem portåbningen, og lastbi-len, dels ved hjælp af lamelporte, dvs. atportåbningen var forsynet med lodret hæn-gende, 40 cm brede, tykke plasticlameller,som tillader gennemgang og gennemkørselmed truck.

Opskæringsaf delingen er delt i to afsnit:afsnit I med opdeling af halve grisekroppe imindre enheder, afsnit II med finopskæringog pakning.

I førstnævnte afsnit var alle nødt til atfølge hinandens arbejdstempo, lønsystemetvar fællesakkord.

Det, som straks sprang i øjnene, var detfantastisk opskruende tempo, hvor alle be-vægelser var forcerede, og hvor der ikke varrestitutionspauser mellem de enkelte arbejd-bevægelser.

Arbejdet foregik dels ved transportbånd,dels ved skæreborde. Arbejderne styredeselv tempoet, idet de selv stillede på det kon-trolur, som bestemte den hastighed, hvor-med svinekroppene blev ført ind på båndet.Den helt dominerende årsag til det forceredetempo må søges i aflønningssystemet.

Der betales en bestemt pris per opskåretsvinekrop, og når dagens leverance til slagte-riet er behandlet, kan man gå hjem.

Andre arbejdsmiljøproblemer i dette af-snit var kulde- og trækproblemer som i deøvrige afdelinger. Alligevel var frekvensenaf muskelinfilrationer og disses sværheds-grad langt alvorligere end i de øvrige afde-linger.

Antallet af arbejdsulykker var på sammeniveau som i de øvrige afsnit.

Hovedforskellen i forhold til skæreafde-lingens andet afsnit - finopskæring og pak-ning - var aflønningstypen. I sidstnævnte af-deling var der enkeltakkord eller timeløn.Den enkelte skulle tempomæssigt ikke følgetrop med de andre. Der var da også en bety-delig forskel, hvad angår muskel infiltratio-ner, både antal og sværhedsgrad.

Arbejdet foregik dels ved skæreborde,dels ved transportbånd, hvoraf de flestekunne indstilles i højden. Indstillingen vardog så besværlig, at der måtte kaldes folk tilfra værkstedet, og derfor blev der så godt

92

som aldrig foretaget de påkrævede instil-linger.

I hele opskæringsaf delin gen var dermange forkerte arbejdsstillinger, dels pågrund af uhensigtsmæssige borde og trans-portbånd, uhensigtsmæssigt værktøj, dels»fejl« ved selve den måde arbejderen indtogsin stilling på. Det ser ud til, at nogle selvefter instruktion fortsætter med en uhen-sigtsmæssig arbejdsstilling - den mest nær-liggende forklaring, havde vi indtrykket af,var ønsket om at holde tempoet/lønnen.Fryseafdelingen: I fryserummene lå tempe-raturen omkring - 23 grader. Arbejdsbelys-ningen i disse rum var svag. Rummene varforsynede med sikkerhedsdøre, således atman ikke ved uheld kunne blive låst inde, li-gesom man ikke måtte arbejde alene i rum-met,når der skulle læsses og stables over envis højde. Læsningen foregik dels manuelt,dels ved hjælp af gaffeltruck. Truckførerenvar iført styrthjelm, og over førerpladsen varanbragt et beskyttelsesnet.

Det største problem i fryseafdelingen varknyttet til arbejdsdragten. Ideelt må mankræve en arbejdsdragt, der tillader truckfø-reren at holde varmen, så længe han sidderstille på trucken ,men som samtidig tilladersved at fordampe, når han må stige af oglæsse manuelt. Den dragt, der blev anvendt,bestod yderst af en svær lærredskedeldragt,inden for en vatteret nylondragt. Den varudmærket, så længe man sad stille påtrucken, men den tillod ikke sveden at for-dampe, således at kulden blev mærkbar, nårman atter satte sig op på trucken.

Truckene gav også problemer: mange afsæderne var uhensigtsmæssigt udformede, li-gesom mange af betjeningshåndtagene varforkert udformede og forkert placeret.Værksteds-maskinhus: Problemet her varstøj, i værkstedet dels på grund af selve ar-bejdet (smedearbejde), dels på grund af enkompressor, som ikke var støj afskærmet.Maskinafdelingen havde en infernalsk støj,men sædvanligvis opholdt der sig ingen idenne afdeling.Rengøringsafdelingen: Til rengøringen an-vendes Alkaklar®, der har nogen ætsvirk-ning. Det anvendes til rengøring af gulvene,sprøjtes under tryk ud gennem en dyse an-bragt på et kostelignende redskab. Håndta-get kunne være svært at få ordentligt grebpå med våde gummihandsker, håndtaget var

for tyndt. Trykket i strålen af tog stærkt alle-rede få cm fra dysen, men rammes en personhelt henne ved dysen, er der mulighed forlæsioner. Kalciphos har fremkaldt en deleksemer, bl. a. fordi dette middel er det, somoftest kommer i kontakt med huden.

Den individuelle undersøgelse af de ansatte.Antallet af muskelinfiltrationer var megetstort med mange svære forandringer og medmange muskelgrupper angrebet på densamme mand. Specielt var det alvorligt i deafsnit, hvor der arbejdedes på fællesakkord.

De fleste infiltrationer fandtes i nakke ogskuldre, herefter ben, ryg, færrest i armene.Sværeste infiltrationer fandtes hos dem, somhavde været ansat i mere end tre år.

Der fandtes overensstemmelse mellemklager og objektive fund i 88 pct. af tilfæl-dene. Fysioterapeuten kendte intet til denundersøgtes klager før undersøgelsen.

65 pct. af de undersøgte havde før ansæt-telsen på virksomheden haft muskelbela-stende arbejde af lignende art, 20 pct. havdeikke haft muskelbelastende arbejde, 15 pct.var uoplyst.

På de ansatte i fryseafdelinger, værkstedetog rengøringssektoren blev der ikke foreta-get muskelundersøgelse.

Forslag til forbedringer af arbejdsmiljøet.Generende træk på mange forskellige stederafhjælpes, og hvor det ikke er nok, må mananbefale bedre arbejdsdragt. Lettere indstil-lelige borde og transportbånd. Gummimåtterpå de hårde gulve. Instruktion i korrekte ar-bejdsstillinger og nedskæring af tempoetmed indførelse af flere pauser.

Hævet rumtemperatur (til f. eks. svenskenormer), opvarmede knivsblade for at letteskæringen i det frosne kød, anden gulvstrø-else i stedet for salt, som gjorde gulvenekolde, våde og glatte. Men disse 3 sidste for-slag kunne ikke gennemføres på grund af ve-terinærmyndighedernes bestemmelser.

Arbejdsulykker.Snit og stiksår er selvsagt de hyppigste; her-udover har der været forvridninger, slag pågrund af faldende genstande, et par fald-ulykker. Skaderne blev vurderet af en sama-rit, som herefter enten behandlede selv ellerhenviste til sygehusets skadestue.

Vi førte i forsøgets sidste måned opgørelse

93

over antal af ulykker og behandlinger hossamaritten. Antallet af arbejdsulykker idenne måned var præget af, at brynjehands-ker og brynjeforklæder var kommet i anven-delse i meget højere grad end tidligere.Denne udvikling havde vi indtrykket af i højgrad blev forceret på grund af den øgede in-teresse for sikkerhedsproblemer, der opstodi undersøgelsens løb.

I opgørelsesmåneden foretog den pågæl-dende samarit 27 behandlinger, heraf var de10 behandlinger af friske læsioner. Tre afdisse blev henvist til læge eller sygehuset.Resten var efterbehandlinger i form af for-bindsskiftninger.

I undersøgelsens løb blev også anvendel-sen af beskyttelsesforklæde meget mere al-mindelig. Dette synes dog også at være sam-menfaldende med, at der blev markedsførten model af ringe vægt.

Muskelaffektioner i pct.

Firma

LarsPedersen

Norcoldfælles-akkord

Norcoldenkelt-akkord

Sværhedsgrad0 18 8 43+ 61 34 43+ + 15 44 14+ + + 0 14 0

Antal1 . . .2 . . .5 . . .4 .

muskelgrupper1535179

192944

0

31161Ü0

Formidlingen af information til ansatteog ledelse.Da vi afsluttede de individuelle undersøgel-ser og havde fundet de alarmerende muskel-fund, afholdtes et møde med ledelsen og depågældende slagtere.

Vi fremlagde fundene, deres relation tilarbejdstempo og konsekvenserne.

For at afhjælpe problemet foreslog vi, atden hastighed, hvormed svinekroppene blevlagt op på båndet, blev ændret fra hvertfjerde sekund til hvert sjette eller syvendesekund, og at man skiftede mellem de for-

skellige arbejdspladser. Eller at der, såfremtman ønskede at bibeholde den hurtige takt,blev indskudt flere korte pauser fremfor fåog lange.

Der var ikke særlig stor tilslutning fraslagternes side, hvad angår disse temponed-sættende foranstaltninger, som ikke villenedsætte indtjeningen, men som ville øge ar-bejdstiden fra gennemsnitlig syv timer perdag til otte timer.

Da dette problem var mest aktuelt, og etmøde var berammet for at foretage en af-stemning med hensyn til den takt, der skullefortsættes med, svigtede svineleverancerne,og produktionen blev lagt over på okser,hvor dette tempoproblem ikke findes isamme grad.

Om denne generelle temponedsættelse varblevet accepteret, er det svært at gætte på.Indførelse af skiftende placeringer blevumiddelbart accepteret.

En landsdækkende bedriftssundhedspleje.Gang på gang i undersøgelsesperioden på deto fabrikker diskuterede vi den generelleproblematik i en landsdækkende bedrifts-sundhedsplejeordning. De fleste af de føl-gende betragtninger har deres rod i konkretesagsforhold og problemer, vi mødte underundersøgelsen, men det er klart, at megethar karakter af funderinger og ikke pånogen måde kan udledes af det foran be-skrevne.

Indledningsvis skal kort nævnes forfatter-nes udgangspunkt for overhovedet at udtalesig om problematikken.

Vi har været læger siden 1962-1963, harderefter i fem-seks år arbejdet på et alsidigtudvalg af hospitalsafdelinger, og siden ca.1969 har vi arbejdet som praktiserendelæger.

Forannævnte undersøgelse på de to virk-somheder med henholdsvis 36 og 180 an-satte havde i direkte anvendt tid følgendeomfang: 200 lægetimer, 40 fysioterapeutti-mer, 10 audiometricetimer og 5 fabriksin-spektørtimer. Skulle slagterifabrikken haveværet undersøgt så detaljeret som metalvare-fabrikken, var tallene blevet væsentligtstørre, specielt for fysioterapeutens vedkom-mende. På metalvarefabrikken blev samtligeansatte undersøgt, alle lokaler og hele pro-duktionsapparatet. På slagterivirksomhedenderimod kun 77 repræsentativt udvalgte an-

94

satte, alle lokaler og hele produktionsappa-ratet.

Arbejdsområdet.Samtlige arbejdspladser, hvor landets 1,8mill, arbejdstagere er beskæftiget. Det, ind-satsen skal gå på, er arbejdsmiljøet. Skaderforårsaget af arbejdsmiljøet skal påpeges, ogder skal anvises løsningsmulighed for at fo-rebygge.

Både arbejdsplads og arbejdstager skal»tilpasses« med det sigte først og fremmestat bringe arbejdstagerne uskadte gennem ar-bejdsdagen.

De bestående ordninger skal ikke omtalesher ud over en bemærkning om, at de i forringe grad har ført til forbedringer for ar-bejdstagerne. En af hovedårsagerne til detteer, at de aldrig har formået at komme i tætkontakt med de daglige miljøproblemer.

Organisationsformen.Organisationen af bedriftssundhedsplejenkan sandsynligvis ikke være den samme påvirksomheder af forskellig størrelse. Fuld-tidslæge, fuldtidssygeplejerske, fuldtidsfysio-terapeut hører landets få store virksomhedertil. Men i mindre virksomheder vil personalemed deltidsarbejde i en bedriftssundhedstje-neste være mest nærliggende Ud fra vore er-faringer, hvad angår læge og fysioterapeut-arbejdet, anser vi et ugentligt timetal på mi-nimalt 10 og maksimalt 20 timer for det op-timale omfang. I hvilken udstrækning andrepersonalekategorier skal indgå, er svært foros at vurdere, men vi konstaterede, at vi oftekunne have haft nytte af en ergonomisk ud-dannet tekniker (højt kvalificeret), og atnoget af lægearbejdet kunne være udført afsygeplejersker.

Vi anser en udbygning af arbejdsmedicin-ske klinikker for absolut nødvendig. Mangeaf problemerne vil være af generel art og vilmed fordel kunne løses centralt, fremfor athver enkelt bedriftslæge skulle tumle medproblemet, som eksempel kan nævnes ud-formning af hensigtsmæssig arbejdsdragt tilfrysehusarbejdere.

Vort bestående indtryk var, at et tæt sam-arbejdende team af læge, fysioterapeut, tek-niker i kontakt med manden på fabriks-gulvet og hans repræsentanter var tilstræk-keligt til den diagnosticerende og rådgivendeindsats.

Hvad angår ansættelsesforhold, er detvort indtryk, at bedriftssundhedstjeneste-tea-met ideelt set ikke skal ansættes og betalesaf arbejdsgiveren. Mistroen er uhyre let atrejse. En offentlig ansættelse ville være ud-mærket, men en form, hvor sikkerhedsud-valget har indstillingsretten, og arbejdsgiver,fagforbund og det offentlige deler lønudgif-terne, ville sandsynligvis også være rimelig.

De fysiske rammer omkring arbejdet - lo-kalerne - er et vanskeligt problem på desmå virksomheder. Om mobile undersøgel-seslokaler er en mulighed, kunne undersø-ges.

Muligheden for at knytte bedriftssund-hedstjenesten til lægehuse i området borogså overvejes. På amtsbasis kunne denneenhed så knytte forbindelse til arbejdsmedi-cinske klinikker, laboratorier af mere tek-nisk art osv.

Uddannelsen.For læger og fysioterapeuter er det vort ind-tryk, at en alsidigt praktiserende læge og fy-sioterapeut med ti til maksimalt tyve timerugentligt i bedriftssundhedstjenesten gen-nem det daglige arbejde på virksomhederneog ganske korte kurser hurtigt vil være vel-kvalificeret til arbejdet.

Et indledende kursus på ca. 40 timerskønner vi vil være fuldt tilstrækkeligt somudgangspunkt.

Behandlingsret.Bedriftslæge, fysioterapeut m. fl. bør ikkehave behandlingsret, når bortses fra enkeltemeget store og meget afsides beliggendevirksomheder. De ulykker og sygdomme,som måtte opstå på arbejdspladsen, og somvil kræve lægehjælp, vil så godt som altidmedføre, at den pågældende må afbryde ar-bejdet, og behandlingen kan da lige så godtforegå ad de sædvanlige kanaler.

Bedriftssundhedstjenestens funktion erbehandling af arbejdsmiljøet og en profylak-tisk indsats for arbejdstagerne, f. eks. under-søgelser ved ansættelser og indflydelse på ar-bejdsagerens placering i produktionen.

I det år, vi har arbejdet med dette forslag,har vi aldrig savnet at kunne udføre behand-linger på virksomhederne.

De fleste virksomheder er så små, at per-sonalet ved bedriftssundhedstjenesten kunvil opholde sig ganske få timer om ugen på

95

virksomheden, og de timer vil meningsfuldtkunne anvendes til undersøgende og kontrol-lerende virksomhed.

Konklusion.Vi har tidligere været inde på ansættelsesfor-hold og også kort berørt finansieringen. For-målet med den foreslåede form var at skabeen vis uafhængighed, som vi mener tjeneralle parter og ikke mindst arbejdstagernebedst. På basis af det antal timer, vi harbrugt til forsøget, mener vi. at følgende vilvære tilstrækkeligt minimum, forudsat atder ikke skal udføres nogen behandlings-mæssig virksomhed:

to lægetimer per 100 mand per ugeto fysioterapeuttimer per 100 mand peruge.

Antallet af sygeplejersketimer per uge, ergo-

terapeuttimer osv. skal vi ikke udtale osom. Det er vort indtryk, at såfremt man tæn-ker i de skitserede baner - behandling af ar-bejdsmiljø, profylaktisk individuel indsats,instruktion m. v. - nås den højeste og mestøkonomiske effekt ved hjælp af et lille, højtkvalificeret team, der meget af tiden er ude iproduktionslokalerne.

Naturligvis må de angivne timetal væreforskellige på virksomheder af forskelligetype. Det er imidlertid vores opfattelse, atdisse tal vil gælde for hovedparten af indu-strivirksomheder. Vi mener også, at tallenefor »papirarbejdere« må være betydeligtmindre. Forsøger vi at omsætte de angivnetimetal til antal læger, fysioterapeuter osv.,vil vi for en bedriftssundhedstjeneste, derskal betjene de 306.000 arbejdere i indu-strien, kunne regne os frem til et behov på153 heltidslæger og heltidsfysioterapeuter.

96

Bilag 3.

Projekt nr. 18 : Emne: Nyttevirkningen af bedriftssundhedstjenestenBegrundelse:En betydelig udbygning af bedriftssundheds-tjenesten forventes at ville finde sted i detkommende årti.

Traditionelt varetager bedriftssundheds-tjenesten en række forskellige opgaver medisær forebyggende sigte. Der er imidlertidmeget få og ufuldstændige undersøgelserover nyttevirkningen af de forskellige opga-ver. For at kunne tilrettelægge udbygningenaf bedriftssundhedstjenesten på hensigts-mæssig vis, herunder udarbejde retningsli-nier for hvilke arbejder der først og frem-mest bør tages op i forskellige virksomheds-typer, er der behov for at gennemføre syste-matiske undersøgelser over bedriftssund-hedstjenestens nyttevirkning.

Beskrivelse:Undersøgelsen foreslås gennemført i 2 ensar-tede industriområder med mellemstore virk-somheder, formentlig beliggende i 2 sam-menlignelige provinsbyer. I det ene områdeetableres en bedriftssundhedstjeneste bestå-ende af såvel en medicinsk som en teknisk

del. Det andet område skal være kontrolom-råde.

Undersøgelsen foreslås indledt med en ar-bejdsmedicinsk og en arbejdshygiejnisk regi-strering af sundhedstilstanden og arbejdshy-giejnen i de to områder. Derefter etableresbedriftssundhedstjenesten i det ene område.Efter 2 år gentages den indledende arbejds-medicinske og arbejdshygiejniske undersø-gelse. Endvidere afsættes til planlægning ogbearbejdning af undersøgelsen 1 år.

Udgifter: ca. 900.000 kr.Løbende udgfter til bedriftssundhedstje-

nestens daglige drift afholdes ved de delta-gende virksomheder. Der åbnes dog mulig-hed for tilskud til særlige af projektet forår-sagede udgifter.

Forskningsudgifter omfatter udgifter tilindledende og afsluttende arbejdsmedicinskeog arbejdshygiejniske undersøgelser, løn tilforskningspersonalet i 3 år, driftsudgifter(kontorholdsudgifter, rejser m. v.) og udgif-ter til databearbejdning (statistik, konsulent-service, edb-kørsel m v.).

97

Bilag 4.

Socialmedicinsk Institut, Århus UniversitetUdgivelse nr. 11.Diskussion og konklusion.Det spørgsmål, der ved undersøgelsens startblev stillet, var, om der, specielt blandt deansatte i trykkerihallen, fandtes en ophob-ning af visse symptomer, og om der i øvrigtkunne findes tegn på større sygelighed her.

Dette er undersøgt ved en sammenligningaf symptomforekomst m. v. mellem de an-satte i på den ene side trykkerihallen og påden anden side de øvrige afdelinger.

Der fandtes procentvis flere personer medsymptomangivelser blandt de ansatte i tryk-kerihallen. Dette var tilfældet for langt defleste symptomer. Ved den statistiske bear-bejdelse viste det sig imidlertid, at kun forsymptomer som hoste, ondt i halsen og høre-nedsættelse samt for summen af symptomervar der en statistisk sikker ophobning hos deansatte i trykkerihallen. Tilsvarende fandtessøvnløshed hos dem, der arbejder på skifte-hold.

Videre fandtes flere sygedage pr. ansat,flere indlæggelser og et større forbrug afsmertestillende medicin hos de ansatte itrykkerihallen.

Endelig fandtes en sammenhæng mellemde symptomer, man angav, og den af lægenoplyste henvendelsesårsag, ligesom der fand-tes en sammenhæng mellem summen af deangivne symptomer og antallet af lægekon-takter.

Konklusionen bliver således, at der gen-nemgående er flere symptomer og større sy-gelighed hos de ansatte i trykkerihallen sam-menlignet med de øvrige ansatte, og at dettebekræftes af oplysningerne fra egen læge.

Som anført i kapitel 5 betyder påvisnin-gen af disse sammenhænge ikke, at der er enårssagssammenhæng, men at de kan danne

udgangpunkt for yderligere undersøgelserdels af arbejdsmiljøet og dels af de ansattemed henblik på påvisningen af årsagsfor-hold.

Det må endvidere fremhæves, at man harkoncenterret opmærksomheden omkring for-skelle mellem afdelingerne, idet de øvrige af-delinger er betragtet som en slags normalma-teriale. Dette vil imidlertid sige, at findesder belastende faktorer i flere afdelinger, vilde ikke kunne afsløres ved en sammenlig-ning. Om den høje frekvens af ryg- og mu-skelsmerter i alle afdelinger kan tilskrivesarbejdsforholdene, må undersøges ved meredirekte, f. eks. ergonomiske metoder.

Som tidligere nævnt blev der umiddelbartfør undersøgelsen afskediget ca. 30 medar-bejdere, og der er også efter undersøgelsensket afskedigelser. At en sådan utryghed i sigselv kan have indflydelse på sygeligheden, erbl. a. påpeget af Knud Jacobsen (21).

De relativt mange, der giver udtryk fornedsat hørelse, sammenholdt med virksom-hedens støjundersøgelse, giver anledning til iførste omgang at tilråde årlige audiomete-rundersøgelser for at kortlægge graden afhørenedsættelse samt imådegå yderligerestøj skader. Desuden må det anbefales, at derforetages foranstaltninger i et forsøg på atsænke støjniveauet. Som påpeget i arbejds-miljøgruppens rapport nr. 3 har støjen udover den direkte hørebeskadigende virkningogså virkning på organismen som helhed(nervøse reaktioner og mave-tarm sympto-mer), hvorfor man anbefaler, at der arbej-des på at få gennemført en støjgrænse på 75dB(A). Såfremt der yderligere skal tageskomforthensyn ,anbefales en grænse på 70dB(A).

98

Symptomerne hoste og ondt i halsen, somblev angivet med størst hyppighed blandt deansatte i trykkerihallen, kunne tyde på enstørre grad af slimhindeirritation,. Denneslimhindeirritation kunne skyldes tobak.Forskelle i de ansattes tobaksforbrug og ry-gevaner (arten af den anvendte tobak og in-halationsvaner) kunne være en forklaringpå de fundne resultater, men dette er ikkeundersøgt. En undersøgelse af luftens ind-hold af sundhedsskadelige opløsningsmidlerviste, at for de enkelte så vel som for sum-men af de undersøgte stoffer lå de alle underde gældende hygiejniske grænseværdier.Imidlertid tager disse ikke højde for de lang-sigtede og lettere påvirkninger af den men-neskelige organisme. For en lang række afde organiske opløsningsmidler gælder det, atde også ved de anerkendte grænseværdiermedfører øget risiko for kroniske irritations-tilstande i slimhinderne (22).

Dette kunne give anledning til overvejel-ser af, om ikke også disse forhold burdetages i betragtning ved fastlæggelsen af dehygiejniske grænseværdier. Hertil kommermuligheden for, at der findes skadelige stof-fer, der ikke er undersøgt før.

Som tidligere nævnt har arbejdsmiljøgrup-pen påpeget nødvendigheden af en højereuddybning af problemerne omkring opløs-ningsmidler. Spørgsmål som fastlæggelse afgrænseværdier, deklarationspligt samt in-struktion i arbejde med disse stoffer trængertil en afklaring, og arbejdsmiljøgruppen hari den 3. rapport peget på en række løsninger.

I forbindelse med den her forelagte un-dersøgelse kan man pege på en nøjere under-søgelse af de ansatte i trykkerihallen, f. eks.ved en lungemedicinsk vurdering, ligesomdet må betragtes som vigtigt, at sikkerheds-udvalget får kendskab til alle nyindførteprodukters sammensætning.Forudsætningen for at gennemføre de anbe-falede undersøgelser og vurdere resultaternei sammenhæng med virksomhedens produk-tion og forhold i det hele taget, er en elleranden form for organiseret bedriftssund-hedstjeneste.

Som nævnt i indledningen kan denne un-dersøgelse illustrere, hvorledes et samar-bejde mellem en virksomheds sikkerhedsor-ganisation og et lokalt sygehus kan formali-seres. Tilknytningen af en specialist i ar-bejdsmedicin til de enkelte sygehuse er

netop en af de muligheder, der peges på i be-tænkningen om en dansk bedriftssundheds-tjeneste. I øjeblikket råder sygehusene imid-lertid hverken over personalemæssige ellerkvalifikationsmæssige forudsætninger for atkunne varetage den yderligere uddybning afde nævnte arbejdsmedicinske problemer.

I betænkningen om en dansk bedrifts-sundhedstjeneste er ligeledes redegjort for deeksisterende arbejdsmedicinske uddannelseri Norden, og det konstateres, at der i Dan-mark i øjeblikket ikke eksisterer nogen ord-net arbejdsmedicinsk uddannelse.

Sammenlignet med Sverige og Finland(25) er den i betænkningen foreslåede ud-dannelse ganske utilstrækkelig.

I bemærkningerne til betænkningen tilrå-der D.a.d.L. (Den almindelige danske Læ-geforening) en hurtig udbygning af under-visningstilbudet i arbejdsmedicin og arbejds-hygiejne. Ligeledes peger D.a.d.L. på, at detideelle formentlig er etablering af arbejdsme-dicinske klinikker i alle landets amter.

Afslutning.Samarbejdet med virksomhedens sikkerheds-udvalg er i hele undersøgelsesperioden gåetgnidningsløst. Jeg har haft uhindret adgangtil virksomheden og har løbende deltaget isikkerhedsudvalgsmøderne. Her er undersø-gelsesforløbet, igangsatte arbejdshygiejniskeundersøgelser og miljøforbedrende foran-staltninger blevet diskuteret. Vanskeligerehar det været at få oplyst indholdet af deforskellige stoffer og materialer, der anven-des i produktionen, men dette skyldes leve-randørernes vægren.

Virksomheden er positivt indstillet overfor miljøforbedrende foranstaltninger, hvil-ket ikke mindst skyldes veluddannede og ak-tive sikkerhedsrepræsentanter.

Den her præsenterede undersøgelse er isig selv et udtryk for virksomhedens inter-esse i at få belyst forholdene mere dybtgå-ende.

Samarbejdet mellem virksomheden og sy-gehuset kan illustrere, hvorledes det er mu-ligt, såfremt afdelingen er indstillet herpå, atforetage mere udadvendte undersøgelser ogengagere afdelingen i problemstillinger, derligger uden for det mere traditionelle hospi-talsregi, i dette tilfælde et tilløb til en fremti-dig bedriftssundhedstjeneste.

Undersøgelsen kan ligeledes illustrere vig-

99

tigheden af at etablere kontakt til områdetspraktiserende læger. Dette er lykkedes i for-bindelse med denne undersøgelse og har delsresulteret i en betydelig interesse for de ar-

100

bejdsmedicinske problemer blandt de prakti-serende læger, dels mere konkret i en besva-relsesprocent på 100 på spørgeskemaerne tilde praktiserende læger.

Bilag 5.

4. Bedriftssundhedstjeneste i andre lande4.1. Skandinavien.Udviklingen af bedriftslægeordninger i deandre skandinaviske lande er gået hurtigereend herhjemme. De erfaringer, man hargjort, kan anvendes ved omlægning og enudbygning af den danske ordning.

4.1.1. Norge.I Norge blev ordningen for 25 år siden op-bygget efter forhandlinger mellem Norsk Ar-bejdsgiverforening, norsk LO og Den norskeLægeforening. Man fastlagde her retningsli-nierne for oprettelse af Bedriflslægerådet.

4.1.1.1. Bedriftslægerådet.Bedriftslægerådet består af én repræsentantfra hver af de tre organisationer. Rådet harsit eget sekretariat, der finansieres ligeligt afde tre organisationer. Det overvejes at ud-vide rådet med en repræsentant fra Helsedi-rektoratet, en fra Rigstrygdeverket og en fraStatens Arbejdstilsyn.

Sekretariatets opgaver er følgende:1) at arbejde for at indføre bedriftslægeord-

ninger i flest mulige virksomheder,

2) indhente oplysninger og føre fortegnelseover alle virksomheder, som har indførtbedriftslægeordninger,

3) bringe de forskellige virksomheders be-driftslægeordninger i overensstemmelsemed de vedtagne retningslinier,

4) udarbejde en årsberetningsmodel, somkan anvendes af bedriftslægerne, og fo-retage statistisk bearbejdelse af det ind-komne materiale,

5) besvare alle forespørgsler og behandletvivls- og stridsspørgsmål i forbindelsemed bedriftslægevirksomheden,

6) eventuelt foretage indstilling ved besæt-telse af bedriftslægestillinger.

Ordningen er baseret på en frivillig over-enskomst mellem de tre parter. Der er iNorge ingen lovbestemmelser, der påbyderen virksomhed at ansætte en bedriftslæge.

For at illustrere udviklingen af bedriftslæ-geordninger i de år, Bedriftslægerådet hareksisteret, skal følgende diagrammer vises:

101

Fig. 4.1. viser, at antallet af virksomhedermed bedriftslægeordninger i perioden 1946-70 er steget fra 110 til ca. 2.100. Sam-tidig er antallet af ansatte i disse virksomhe-der steget fra 45.000 til 335.000. Af fig. 4.2.fremgår det, at tilgangen til ordningen i densidste del af perioden især er kommet framindre virksomheder med fælles bedriftslæ-geordning.

Ifølge Bedriftslægerådets årsrapport varder i 1973 registreret 639 bedriftslæger iNorge. Heraf er ca. 30 heltidsansatte.

4.1.1.2. Bedriftslægeordningen.Formålet med ordningen er:

»at bevare og fremme de ansattes hel-bredstilstand - både fysisk, mentalt og so-cialt samt at fremme arbejdshygiejnen«.Dette søges opnået ved regelmæssige læ-

geundersøgelser og sundhedsvejledning ogved regelmæssige hygiejniske inspektioneraf arbejdsforholdene.

Instruks for bedriftslæger.Den til bedriftslægeordningen udarbejdedeindgående instruktion giver bedriftslægenanvisninger på, hvordan denne skal gennem-føre helbredsundersøgelser af forskelligslags, udøve kontrol med arbejdshygiejnen,og hvordan denne skal være virksomhedensmedicinske rådgiver samt følge og registreresygefravær.

Den norske bedriftslægeordning er i øv-rigt opbygget på traditionel vis med hoved-vægten lagt på det forebyggende arbejde.

Efter instruktionen skal bedriftslægenvære virksomhedens objektive sagkyndige ihelbreds- og hygiejnespørgsmål og må derforhave en fri og uafhængig stilling over forsåvel arbejdsgiveren som over for de ansatte.Bedriftslægen må ikke hæmmes og hindres isit arbejde ved, at sagerne skal passere per-soner, hvis hygiejniske indsigt og forståelsekommer til at afgøre, om lægens forslag vilblive fremmet over for ledelsen.

I forbindelse med lægen? »objektive oguafhængige« stilling rejses ofte spørgsmåletom dennes tilknytning til virksomheden. Dersættes her spørgsmålstegn ved, om det er ri-meligt, at lægen ansættes af virksomhedenog således nemt bliver betragtet som ledel-sens repræsentant i medicinske spørgsmål.Spørgsmålet er, om bedriftslægen som hidtil

bør ansættes af arbejdsgiveren, af det offent-lige som led i en almindelig forebyggendesundhedsvirksomhed eller på en helt trediemåde.

Emnet blev i Norge drøftet i forbindelsemed Bedriftslægerådets 25-årige jubilæum i1971, og der var her stort set enighed mel-lem arbejdsgivere, ansatte og læger om, atder i øjeblikket ikke er noget realistisk alter-nativ til den gældende ordning. Flertallet afmedarbejderne betragter ikke bedriftslægensom arbejdsgiverens repræsentant, selv omhan ansættes og aflønnes af denne. Det afgø-rende er i langt højere grad, om lægen gen-nem sit arbejde forstår at skabe et tillids-fuldt samarbejde mellem på den ene sidevirksomhedens ledelse og på den anden sidede ansatte. Såfremt dette mislykkes, vil enbedriftslægeordning ikke komme til at fun-gere, hvad enten lægen er ansat af den eneeller anden part.

Det fremgår af den norske diskussion, atdet ikke vil blive lettere for en bedriftslægeat arbejde på en virksomhed, hvis lægen bli-ver ansat af det offentlige, idet det ofte vilblive betragtet som noget, der er blevet på-duttet virksomheden udefra.

Sygdomsbehandling.Med hensyn til spørgsmålet om sygdomsbe-handling indeholdt instruktionen oprindeligkun anvisning på, at sygdomsbehandlingikke måtte foretages på arbejdspladsen.Undtaget herfra var kun tilfælde, som kræ-vede øjeblikkelig førstehjælp, tilsyn med er-hvervssygdomme, som ikke krævede fraværfra arbejdet, og - i begrænset udstrækning -behandling af småskader. De norske be-driftslæger ønsker ordningen lempet på dettepunkt, således at bedriftslægen i en vis ud-strækning kan foretage sygdomsbehandlingpå arbejdspladsen i den tid, der ikke benyt-tes til forebyggende virksomhed.

Meningsundersøgelse.Efter de informationer, der er til rådighedvedrørende den norske bedriftslægeordning,fungerer den overvejende tilfredsstillende.Bedriftslægerådet foretog i 1966 en menings-undersøgelse blandt de virksomheder, somifølge rådets kartotek havde bedriftslægeord-ning.

Undersøgelsen viser, at ordningen bliverpraktiseret meget forskelligt, alt afhængig af

102

virksomhedens størrelse og art. Adskillige afde opgaver, som bedriftslægen er pålagt atudføre i henhold til instruksen, er der såle-des ikke behov for at udføre i mange småvirksomheder inden for servicebranchen.

I industrielle virksomheder er der behovfor aktiviteter som helbredsundersøgelse, ar-bejdshygiejne- og fraværskontrol, mens if. eks. kontorvirksomheder vil arbejdsopga-verne omkring arbejdshygiejne være mini-male. Det indskrænker sig til kontrol afrengøring, ventilation, belysning og persona-lerum.

Undersøgelsen understreger nødvendighe-den af, at en bedriftslægeordning tilpasses tilde forskellige kategorier af virksomheder.

Alle tre parter - de ansatte, arbejdsgi-verne og lægerne - anser helbredsundersø-gelserne både af nyansatte og andre som denmest betydningsfulde opgave i bedriftslæge-arbejdet. Der er dog meningsforskel mellemparterne om den praktiske udførelse af hel-bredsundersøgelserne. Lægerne mener, at in-tervallet mellem undersøgelserne bør værefra 2 til 3 år for flertallet af de ansatte. Ind-satsen bør efter lægernes mening i højeregrad bruges til undersøgelser af personermed stort sygefravær, delvis arbejdsføre,gamle og personer med risikobetonet ar-bejde.

I modsætning hertil mener både ledelsenog de ansatte, at kravet om, at alle ansatteskal undersøges mindst en gang årligt, måskærpes, enkelte mener endog, at lægeunder-søgelsen bør ske to gange årligt. Regelmæs-sig undersøgelse af de ansatte har i høj gradsundhedsmæssig betydning, idet man bl. a.får gode muligheder for at skabe kontakt tilde ansatte, for at give sundhedsoplysning ogsidst, men ikke mindst, af mentalhygiejniskegrunde.

Det skal til slut nævnes, at en hovedårsagtil, at den norske bedriftslægeinstitution erså relativt veludbygget, sandsynligvis er den,at mange store virksomheder er ret afsidesbeliggende, og i mange tilfælde er den læge,som er ansat ved virksomheden, den enestelæge i det pågældende distrikt. Det sammeforhold gælder i øvrigt for Sverige.

4.1.2. Sverige.I Sverige bygger bedriftslægeinstitutionen påen aftale om bedriftssundhedstjeneste

(Överenskommelse om riktlinjer för före-tagshälsovård samt om förbundssamverkanoch lokalt samråd på företagshälsovårdensområde) som i 1967 er indgået mellemsvensk LO og Svensk Arbejdsgiverforening(SAF). Organisationerne har oprettet Arbe-tarskyddsnämnden, som har opgaver indenfor hele det fælles arbejdsmiljøområde, ogderfor også tager sig af udviklingen af be-driftssundhedstjenesten.

4.1.2.1. Betænkning om bedriftssundheds-tjeneste.Under medvirken af repræsentanter frabl. a. SAF og LO udarbejdede den svenskearbetarskyddsstyrelse i 1968 en betænkningom bedriftssundhedstjeneste.

I betænkningen, der bl. a. blev lagt tilgrund for førnævnte overenskomst mellemSAF og LO, fremdrages, at bedriftssund-hedstjeneste bør ses som en integreret del afarbejderbeskyttelsen, og med den hastige ud-vikling i det moderne industrisamfund bli-ver der et stadigt større behov for bedrifts-sundhedstjeneste. Behovet er i betænkningenopgjort til ca. 1.500 heltidsansatte bedrifts-læger og ca. 2.400 heltidsansatte sygeplejer-sker ved en fuldt udbygget bedriftssundheds-tjeneste.

Ifølge betænkningens beregninger havdeca. 25 pct. af de ansatte inden for industrienmulighed for at komme i kontakt med enlæge gennem en bedriftssundhedstjeneste.Siden er bedriftssundhedstjenesten blevetbetydeligt udbygget, og der er nu uddannetca. 450 bedriftslæger i Sverige. Sundhedstje-nesten er først og fremmest vel udbygget vedde store industrielle arbejdspladser. I de se-nere år er der blevet oprettet »företagshälso-vårdscentraler«, og det vil sige, at flere min-dre og middelstore virksomheder inden forforskellige brancher er gået sammen i opret-telsen af en bedriftssundhedstjeneste.

Man er i Sverige af den opfattelse, at ud-viklingen inden for arbejdslivet gør en hurti-gere udbygning af sundhedstjenesten i indu-strien nødvendig. Især gælder det for mindreindustrier, at de ofte har arbejdshygiejniskeproblemer, men behovet for bedriftssund-hedstjeneste vokser også ved ikke-industri-elle arbejdspladser, og inden for en årrækkevil der være et behov i praktisk taget allevirksomheder uanset størrelse og branche.

103

I betænkningen foreslår man følgende or-ganisationsmodeller som vejledning ved ind-førelse af bedriftssundhedstjeneste:1) Indbygget bedriftssundhedstjeneste med

heltidsansat læge og sikkerhedsingeniør.2) Indbygget bedriftssundhedstjeneste med

deltidsansat læge.3) Bedriftssundhedscentraler, som sørger

for sundhedstjenesten ved flere virksom-heder.

4) Bedriftssundhedstjeneste, som opbyggesbranchevis med regionale centraler ogmobile enheder, der besøger arbejdsplad-serne i regionen.

5) Andre organisationsformer.Senere i dette afsnit er vist to praktiske

eksempler på, hvordan man har opbygget ensundhedstjeneste efter pkt. 3) og 4), idetdisse især har interesse for danske forhold.

4.1.2.2. SAF-LO-aftalen.Aftalen om bedriftssundhedstjeneste mellemSAF og LO bygger i vid udstrækning påILO's rekommandation nr. 112 fra 1959 omsamme emne.

I aftalen mellem LO og SAF slås fast, atspørgsmålet om sikkerhed og sundhed på ar-bejdspladserne er et udpræget samarbejds-område for parterne på arbejdsmarkedet.Man har fastsat en række opgaver for be-driftssundhedstjenesten i den enkelte virk-somhed. Det drejer sig om følgende:

1) at medvirke ved planlægning af ar-bejdsmiljøet hvad angår spørgsmål omergonomi, arbejdshygiejniske forholdog forholdsregler til forebyggelse moderhvervsskader,

2) at udføre eller medvirke ved gennemfø-relsen af analyser af kemiske og fysiskefaktorer, som kan medføre erhvervsska-der, samt analyse af arbejdspladserunder hensyntagen til ergonomiske ogandre tilpasningssynspunkter,

3) at medvirke ved personaleplanlægnin-gen og derved bl. a. sørge for helbred-sundersøgelser af nyansatte og regel-mæssige undersøgelser af de medarbej-dergrupper, som har et særligt behov,f. eks. mindreårige, ældre og medarbej-dere, som er udsat for en særlig sund-hedsrisiko,

4) at give råd til virksomhedsledelsen ogde ansatte ved omplacering af medar-bejderne,

5) at virke for rimelige muligheder forgenoptræning af medarbejdere eftersygdom,

6) at medvirke ved organisering af første-hjælpsindsatsen ved ulykkestilfælde,

7) at medvirke ved organiseringen af ar-bejderbeskyttelsesarbejdet og ved arbej-det i sikkerhedsudvalget, bl. a. gennemen årlig rapport, samt i forekommendetilfælde bistå sikkerhedsudvalget ogsikkerhedsrepræsentanterne med råd oganvisninger,

8) at overvåge den almindelige helbredstil-stand i virksomheden, bl. a. ved hjælpaf fraværsregistrering og syge- og ska-desstatistikker ,

9) at medvirke i virksomhedens uddannel-sesarbejde,

10) at udføre eller organisere vaccinationer,11) at give råd i spørgsmål om sygdomstil-

fælde, som er opstået eller forværretunder arbejdet, samt at give medarbej-derne ambulant behandling for ulyk-kesskader i den udstrækning, det er ri-meligt.

Aftalen udgør grundlaget for den fortsattebedriftssundhedstjenestes udbygning. En ud-bygning, som parterne er enige om børforegå lige så hurtigt, som den almene til-vækst af ressourcer på området tillader.

Samarbejdet på det lokale plan kan entenforegå i samarbejdsudvalget, sikkerhedsud-valget eller i et særligt nedsat udvalg om be-driftssundhedstjeneste. Såfremt man vælgersamarbejdsudvalget, bør man dog sikre sig,at der findes en sikkerhedsrepræsentant idette udvalg.

I det følgende skal vises to eksempler på,hvorledes man i Sverige har opbygget be-driftssundhedstjeneste dels for en branche,dels for et antal små virksomheder fra for-skellige brancher.

Organisation.Motorhälsan er stiftet som et aktieselskabmellem 16 forskellige større eller mindre au-toforhandlere, bilværksteder, forhandere afmotordrevne landbrugsmaskiner o. 1.

104

Organisationen stiftedes i 1973 og dækkerpå indeværende tidspunkt i alt ca. 5.300 an-satte, fordelt på virksomheder med fra ca.1.000 til 50 ansatte. Virksomhederne erspredt ud over hele Stockholm, og flere af de16 virksomheder har en lang række mindrefilialer med helt ned til tre til fire ansatte.

Yderligere ca. 1.500 arbejdere skønnes atvære ansat inden for tilsvarende virksom-hedstyper i Stockholm-området, men er ikketilsluttet nogen form for bedriftssundhedstje-neste. En væsentlig del af disse virksomhe-der er helt små private værksteder og for-handlere. På længere sigt regner man med,at også disse virksomheder vil tilslutte sigMotorhälsan. Årsagen til, at de i øjeblikketikke er tilsluttet, menes bl. a. at være frygtfor store omkostninger i form af ændrin-ger af installationer m. v. foranlediget af eneffektiv bedriftssundhedstjeneste.

Aktieselskabet ledes af en styrelse medfem arbejdsgiverrepræsentanter, fire arbej-dere, fire arbejdsledere og en repræsentantfor svensk bilprøveanstalt.

Personale, lokaler m. v.Der er i øjeblikket ansat to læger, to sygeple-jersker, en sekretær og en sygehjælper. Enlæge og en sygeplejerske udgør et såkaldtteam, der er ansvarlig for hver sin halvdel afvirksomhederne. Begge læger har gennem-gået bedriftslægekursus.

Ved Motorhälsan var der endnu ikkeansat sikkerhedsingeniør eller andre tekni-kere. Det er planen at udbygge bedriftssund-hedstjenesten også på dette felt, ligesom deter planen at ansætte en fysioterapeut.

Klinikken er placeret centralt ved en un-dergrundsstation og store indkørsels ve je iStockholm. Der er to hold kontorer og un-dersøgelseslokaler til læge og sygeplejerske.Endvidere et mindre sekretariat og et modta-gelsesrum, en skadestue, et mindre laborato-rium og et røntgenrum. Der er endvidere etstørre rum, som i øjeblikket anvendes til un-dervisning. På længere sigt er det meningen,man her vil indrette kontorer til en tredielæge og teknikere.

Budgettet for 1974 andrager knap 1 millsv. kr., hvoraf halvdelen refunderes af detoffentlige (88 sv. kr. pr. medarbejder pr.år).

Godt halvdelen af udgiften går til lønnin-ger. Af andre store udgiftsposter er leje af

lokaler og laboratorieundersøgelser ved hel-bredskontroller.

Opgaver.Arbejdet er delt nogenlunde ligeligt mellembehandling og forebyggende arbejde, idet toaf ugens dage er afsat til behandling og to tilundersøgelser samt en dag til virksomheds-besøg, undervisning m. v.

Ansættelsesundersøgelser gennemføreskonsekvent af alle, men dog først efternogen tids ansættelse, hvorved man samtidigfår lejlighed til at vurdere tilpasningen til ar-bejdet. Ansættelsesundersøgelserne er et til-bud og ikke nogen betingelse for ansættelse.

Helbredsundersøgelser bliver ikke gen-nemført konsekvent af alle. På grund af detrelativt store antal ansatte i forhold til antallæger og den korte tid, i hvilken Motorhäl-san har bestået, forsøger man nu at lave hel-bredsundersøgelserne målrettede. Man un-dersøger systematisk en lang række risiko-grupper i en vis rækkefølge. Således harman indført helbredsundersøgelser af samt-lige pladesmede på de forskellige værkste-der, samtlige billakerere og bil- og traktor-mekanikere. Eksempelvis hos pladesmedeneundersøger man blodet for bly, og samtidiger arbejdspladsen blevet analyseret for for-skellige mulige sundhedsskadelige forekom-ster. Man har fundet, at 10 pct. har forhøjetblodblyværdier, hvilket man nu forsøger atforbedre på forskellig vis. Man er ligeledesblevet opmærksom på, at de plastmasser,som fyldes i bulede skærme m. v., under for-skellige omstændigheder kan irritere lun-gerne. Dette problem er nu under nærmereteknisk analyse.

Diagnose, behandling og skadestuearbejdeudgør knap halvdelen af arbejdet, skadestue-behandling dog kun for de nærmereliggendevirksomheder. De ansattes familiemedlem-mer er ikke inkluderet i behandlingstilbudet.

Revalidering, omplacering m. v. har mankun i meget ringe udstrækning taget op. Pålængere sigt er det meningen i højere gradogså at medinddrage dette i arbejdet.

Undervisning er det til gengæld planlagtat gøre væsentligt mere ud af, og man kørerallerede kurser for samaritter rundt omkringpå de enkelte virksomheder. En meget vigtigårsag til denne aktivitet er, at man satser påsamaritterne som kontaktled for Motorhäl-san på de enkelte virksomheder og underaf-

105

delinger af virksomhederne rundt omkring ibyen. Derudover har man planlagt kurserfor sikkerhedstjenestens folk.

Arbejdspladsbesøg er et væsentligt led ivirksomheden.

Kontakten til distriktslæger og sygehuseanses for dårlig på grund af den store spred-ning af virksomheder ud over hele Stock-holm. Derimod har man vældig god kontaktmed den arbejdsmedicinske klinik og benyt-ter sig i vid udstrækning af klinikkens for-skellige eksperter.

Hälsovårdscentralen Anderstorp.Hälsovårdscentralen i Anderstorp har væreti funktion siden 1966 for så vidt angår denmedicinske del. Den tekniske del af virk-somheden er startet i 1970.

Centralen er etableret i et område, hvorder findes en mængde små virksomhedermed fra ganske få op til omkring 130 an-satte. Byen Anderstorp har ca. 5.000 indbyg-gere.

Organisation.Til den medicinske del af centralen er tilslut-tet 74 virksomheder med i alt ca. 1.800 an-satte. Til den tekniske del er tilsluttet 52virksomheder med ca. 1.430 ansatte.

Omkostningerne ved centralens drift dæk-kes ved bidrag fra de virksomheder, der ertilsluttet ordningen. For den medicinskevirksomhed betales 75 sv. kr. pr. ansat pr.år. For den tekniske virksomhed er bidragetafhængig af, hvilken branche man tilhører:

Metalindustrien 60 sv. kr. pr. ansat pr. årØvrige industri 30 sv. kr. pr. ansat pr. årHandel og lager 15 sv. kr. pr. ansat pr. år

Ved sygdomsbehandling betales endvidere12 sv. kr. pr. konsultation i 1973, og dettebidrag betales af lønmodtageren selv.

Virksomheden drives som et aktieselskab,der ejes af en forening, hvor alle de tilslut-tede virksomheder er medlemmer. Forenin-gen holder møde en gang om året, årsmødet.

106

Aktieselskabet ledes af en styrelse på fempersoner, hvoraf en er udpeget af kommu-nen, en af de ansatte og tre af arbejdsgi-verne. Kommunen er medlem af foreningenpå lige fod med de øvrige virksomheder oghar stillet lokaler til rådighed for centralen.

I styrelsen behandles først og fremmestspørgsmål vedrørende centralens økonomisamt det tilknyttede personale o I helbredsrå-det behandles spørgsmål, der vedrører desundhedsmæssige forhold på de virksomhe-der, der er medlem af centralen.

Ud over ovennævnte personale har manendvidere forbindelse til en fysioterapeut,hos hvem centralen køber timer til bestemtevirksomheder. Denne praksis kan drives icentralens lokaler.

Opgaver.Sundhedstjenesten drives i overensstem-melse med retningslinierne i aftalen mellemSAF og LO.

Sundhedstjenesten har inddelt sine opga-ver ligeligt i 4 dele: 1) medicinsk forebyg-gende arbejde, 2) teknisk forebyggende ar-bejde, 3) sygdomsbehandling og 4) revalide-ring.

Endvidere er der gode muligheder for atskabe kontakter på virksomhederne samt attilrettelægge en uddannelse af virksomheder-nes personale. Lægen tager på virksomheds-besøg mindst en halv dag om ugen. Det erplanen at udvide disse besøg til mindst enhel dag om ugen.

I forbindelse med behandlingen af syg-doms- og ulykkestilfælde har man i Anders-torp ikke et klart billede af, om opbygnin-gen af sundhedstjenesten har haft indfly-delse på fraværsfrekvensen. Antallet afsvære ulykkestilfælde er faldet. Resultaterneaf centralens arbejde ses først og fremmest iform af et bedre arbejdsmiljø og en bedre ar-be jdstilpasning på de enkelte virksomheder.

De former for helbredsundersøgelser, somindgår i centralens program, er:1. Alm. helbredsundersøgelser2. Helbredsundersøgelser rettet mod sær-

lige risikogrupper:- undersøgelse af nyansatte,- opfølgning (3. md. kontrol),- ældre arbejdstagere (over 45 år),- ansatte med stort fravær,- ansatte med nedsat helbred,

- ansatte med tilpasningsvanskelighe-der,

- ansatte udsat for særlig erhvervsri-siko, f. eks. støj, bly, silikose m. v.

På Hälsovårdcentralen er man i øvrigt afden opfattelse, at den måde, man her haretableret bedriftssundhedstjenesten på, erideel. Medarbejderne på centralen bliver afde ansatte på de enkelte virksomheder ansetsom uafhængige i relation til forholdet mel-lem de ansatte og arbejdsgiveren i øvrigt.

4.1.3. Finland.I marts 1971 indgik arbejdsmarkedets parteri Finland en aftale om bedriftssundhedstje-neste, som på mange punkter minder om densvenske aftale. Men allerede inden denne af-tale blev indgået, har der i vid udstrækningværet drevet bedriftssundhedstjeneste i Fin-land.

Sammenlagt har en stor del af landets an-satte adgang til sundhedstjeneste under eneller anden form i tilknytning til arbejdet.Dette gælder især de ansatte i industrien. Be-driftssundhedstjenesten udøves af ca. 700læger og ca. 600 sygeplejersker. Af lægerneer de fleste deltidsansatte, medens flertalletaf sygeplejerskerne er heltidsansatte.

Omkostningerne ved bedriftssundhedstje-nesten deles i almindelighed på den måde, atarbejdsgiverne betaler for den forebyggendevirksomhed og arbejdstagerne for sygdoms-behandlingen. En del af udgifterne refun-deres dog af den offentlige sygesikring.

Af særlig betydning for udviklingen af ar-bejdsmedicin i Finland har Institut for Ar-bejdshygiejne været. Instituttet blev startetfor ca. 25 år siden og har afdelinger for me-dicin, fysiologi, psykologi, teknisk hygiejneog toksikologi-biokemi, hvor der udføres enomfattende forsknings- og uddannelsesvirk-somhed. Der gives bl. a. en 4-årig specialud-dannelse i arbejdsmedicin, hvor et stortantal læger har erhvervet sig denne special-viden. I tilknytning til instituttet drives enbedriftssundhedscentral, som betjener ca.200 mindre arbejdspladser med omkring20.000 ansatte.

I Finland foregår i øjeblikket en udbyg-ning af den primære sundhedstjeneste i formaf etablering af »sundhedscentre«. På læn-gere sigt er det hensigten, at alle kommunerskal dækkes med sådanne centre. I tilslut-

107

ning til disse sundhedscentre planlæggerman videre at etablere bedriftssundhedscen-tre, der først og fremmest skal dække mel-lemstore og små virksomheder.

4.2. EF-regler.Sundhedsforskrifter og arbejderbeskyttelsehører - ligesom socialpolitikken i øvrigt - tilet af de områder, hvor Rom-traktaten ikkegiver EF-hjemmel til at gribe ind i de enkeltemedlemslandes retstilstand, men Kommissio-nen har til opgave at fremme ethvert samar-bejde på disse områder.

I løbet af 60'erne er således fremsat enrække uforbindende henstillinger på disseområder.

EF-kommissionen har i 1962 udarbejdeten henstilling (nr. 2%962) til medlemslan-dene om ved lovgivning af sikre en harmoni-sering af bedriftslægeordningerne.

Henstillingen er opdelt således:a) Uddannelse af bedriftslæger.

Det anbefales, at der oprettes særlige læ-restole i arbejdsmedicin, og at samtlige læge-studerende får et mindstekendskab til dettefag, og at der endvidere åbnes adgang for enspecialuddannelse, således at der kan opnåseksamensbevis som bedriftslæge.b) Om bedriftslægens stilling i virksomhe-

den og hans funktion.Kommissionen foreslår, at bedriftslægen

ved lov får garanteret teknisk og moralskuafhængighed i forhold til såvel arbejdsgiversom arbejder, at der til udførelse af hans ar-bejdsopgaver sikres ham fornøden forbin-delse med de på virksomheden eksisterendesikkerhedskomiteer, samarbejdsudvalg oglignende, at hans professionelle uafhængig-hed sikres i ansættelsesvilkårene (garantimod vilkårlig afskedigelse), at han ikke skalhave til opgave at kontrollere sygefravær, ogat hans arbejdsområde afgrænses i forholdtil de praktiserende lægers, bl. a. kan hanifølge henstillingen ikke foretage sygdomsbe-handling.

c) I hvilket omfang bedriftslægeordningenkan gøres obligatorisk.

Det foreslås, at bedriftslægeordningen pågrund af lægemangel i starten kun gøresobligatorisk på virksomheder, som beskæfti-ger mindst 200 arbejdere, men således at

denne grænse så hurtigt som muligt sænkestil 50. I virksomheder, hvor ulykkesrisikoeneller sundhedsfaren er særlig stor, skal ord-ningen dog være obligatorisk, uanset arbej-dertallet.

Bedriftslægerne bør være heldagsbeskæfti-gede, og en læge bør ikke være ansvarlig formere end 2.500 arbejdere. Beskæftiger virk-somheden mange udlændinge, bør der tagessærligt hensyn til de sproglige problemer.

Samtidig henstillede man i 1962 til med-lemslandene at vedtage en europæisk listeover erhvervssygdomme, som uden videreskulle god tages som sygdomme, der giver rettil sociale ydelser.

En henstilling fra 1966 handler om regel-mæssige tvungne lægeundersøgelse af ansat-te, der er udsat for særlig risiko.

Henstillingerne er ikke siden blevet fulgtop fra Kommissionens side, men i de enkeltemedlemslande har man på forskellig mådesøgt at løse problemerne om bedriftssund-hedstjeneste. Der skal her kun gøres rede forforhold, der er specielle i relation til forhol-dene i de allerede omtalte lande.

4.2.1. Vesttyskland.Den arbejdsmedicinske og arbejdshygiejni-ske betjening af arbejdspladserne i Vesttys-kland bygger på bedriftssundhedstjeneste ogsikkerhedstjeneste, et arbejdstilsyn organise-ret på delstatsniveau og på de såkaldte Be-rufsgenossenschaften (en kombination afforsikringskasser og branchesikkerhedsorga-nisationer).

Bedriftssundhedstjenesten i Vesttysklandbefinder sig i øjeblikket i en overgangsord-ning, idet først og fremmest den medicinskedel af bedriftssundhedstjenesten hidtil harbygget på en række frivillige aftaler organi-sationerne imellem. En ny lov er imidlertidtrådt i kraft fra og med december 1974.Denne lov omfatter såvel den medicinskesom den arbejdshygiejniske og sikkerheds-tekniske side af bedriftssundhedstjenesten.Loven er en rammelov, der tilsigter, at samt-lige arbejdstagere skal dækkes ind af en be-driftssundhedstjeneste. Loven, der i realite-ten er en sammenfatning af de hidtil gæl-dende aftaler og overenskomster, angiverrammerne for ansættelsesforhold, fagligkompetence og arbejdsområde. Ansættendemyndighed er virksomheden, men bedriftsrå-

108

det skal høres, ligesom man i praksis næppekan gå uden om dette. Loven understregerstærkt lægernes tavshedspligt og afstikker enrække generelle rammer for arbejdsområdet,der i princippet ligger meget tæt op af såvelfællesmarkedskommissionens indstilling somILO's henstilling 112. Bedriftslæger skal iprincippet være specialister i arbejdsmedi-cin, hvilket bl. a. rummer en tre månedersteoretisk uddannelse.

Der er i øjeblikket ca. 1.800 bedriftslægeri Vesttyskland, heraf en trediedel heltids- ogto trediedele deltidsansatte. Man regner medpå længere sigt at kunne få brug for for-mentlig 4.000 heltidsansatte bedriftslæger,men forventer næppe dette mål opfyldt deførste 10 år. For at øge tilgang til bedriftslæ-gevirksomheden ser man sig i øjeblikketnødsaget til at mindske kravene til uddan-nelsen.

Virksomhederne betaler udgifterne, ogman regner med, at bedriftssundhedstjene-sten koster mellem 60 og 80 DM pr. ansat,mindst for store virksomheder og mest forde små.

Hovedparten af bedriftslæger er i øjeblik-ket ansat på de helt store virksomheder(over 5.000 ansatte), hvorved ca. 95 pct. afdisse har bedriftslæge tilknyttet. For at få desmå virksomheder med, først og fremmestsådanne med under 200 ansatte, som be-skæftiger hovedparten af ansatte, arbejderman i øjeblikket med bedriftssundhedscen-tre, dog hovedsagelig på forsøgsbasis.

Inden for det vesttyske arbejdstilsyn vare-tages arbejdsmedicinen og arbejdshygiejnenførst og fremmest af dels en række arbejds-hygiejniske institutter, dels en arbejdslægein-stitution og arbejdsmedicinske institutter ihver delstat. Disse institutter og institutionerer for det fleste centraliseret i få store byer.De arbejdsmedicinske institutter er for stør-stepartens vedkommende udstyret med enrække undersøgelsesfaciliteter. Dette skyldesførst og fremmest, at det påhviler arbejdslæ-geinstitutionen at afgøre, om et anmeldt til-fælde af erhvervssygdom kan anerkendeseller ej. Arbejdslægeinstitutionen fungerer iprincippet som den, vi kender fra Danmark,bortset fra den lige nævnte godkendelsesord-ning vedrørende de arbejdsmedicinske syg-domme. Der findes for tiden 72 arbejdslægeri Tyskland, og der er en del stillinger ledige.

Undervisningen i arbejdsmedicin foregår

for studenternes vedkommende ved universi-teterne, hvor der findes lærestole i arbejds-medicin ved samtlige universiteter. Vide-reuddannelsen i arbejdsmedicin er organise-ret i 3-måneders kurser i München og Berlin.

Arbejdsmedicinsk forskning i Vesttys-kland foregår for hovedpartens vedkom-mende ved universiteter og specialinstitutteroprettet i tilslutning til universiteter ellerhenhørende under de omtalte Berufgenos-senschäften. Enkelte arbejdsmedicinske in-stitutter driver dog også en del forskning.

Vesttyskland er på grund af sin størrelse,sin tradition som industriland og sine megetstore virksomheder ikke umiddelbart sam-menlignelig med Danmark. En række ensar-tede træk gør imidlertid, at såvel den sam-lede arbejdsmedicinske som arbe jdshy gie jni-ske betjening af arbejdspladserne, som i sær-deleshed udformningen af bedriftssundheds-tjenesten i Vesttyskland, må have stor inter-esse set med danske øjne. De praktiserendelæger i Vesttyskland har en stilling og udbre-delse, der tåler sammenligning med danskeforhold, og arbejdsdelingen mellem den pri-mære sundhedssektor og bedriftssundheds-tjenesten minder i princippet om de i dennebetænkning fremsatte forslag.

4.2.2 Frankrig.I Frankrig blev der ved lov indført bestem-melser om obligatorisk bedriftssundhedstje-neste i 1946. Motiveringen herfor var førstog fremmest, at arbejdsmiljøproblemerne ide små og mellemstore virksomheder ellersikke kunne løses.

Bedriftssundhedstjenesten er siden da ble-vet gradvist udvidet, og de arbejdsopgaver,man fortrinsvis har beskæftiget sig med, er idet væsentlige af forebyggende karakter ogadskiller sig ikke nævneværdigt fra de sven-ske forhold.

Efter loven er personalebehovet for lægerog sygeplejersker specificeret med hensyn tilantallet af ansatte og til en vis grad efter fo-rekomsten af risikofaktorer. Den alminde-lige regel er, at der skal være en lægetime pr.måned til rådighed for hver 30 ansatte.

Uddannelsen af bedriftslæger tager et årud over den almindelige lægeuddannelse ogkan foregå ved en række universiteter iFrankrig.

109

4.2.3. Holland.I Holland er det ved lov indført, at virksom-heder i et vist omfang skal have bedrifts-sundhedstjeneste .Den er obligatorisk i virk-somheder med mere end 750 ansatte, menogså mindre virksomheder har ofte tilknyt-ning til en sundhedstjeneste i en eller andenform. Disse er dog ikke forpligtede hertil.

Hvad angår personalebehovet regner mansom norm med en læge pr. 3.000 ansatte.Ved en række opgaver benyttes bedrifts-sundhedsplejersker og andre assistenter.

Der findes i Holland en uddannelse forbedriftslæger, som varer tre år, hvoraf detførste år er delt op i et fire måneders kursusi socialmedicin og et egentligt bedriftslæge-kursus på otte måneder, som består af enkombineret praktisk og teoretisk uddan-nelse. I de sidste to år gør man tjeneste sombedriftslæge under ledelse af en særlig tilfor-ordnet læge.

På samme måde som i Norge findes der etcentralt råd for bedriftssundhedstjenesten.Rådets formand er overlæge i arbejderbe-skyttelsesstyrelsen. Rådet kan bl. a. afgøretvister, som opstår på området.

4.3. Sammenligning af ordningerne.En af de væsentligste forskelle mellem be-driftssundhedstjenester i de forskellige lande

ligger inden for sygdomsbehandlingens om-råde, hvor behandlingsvirksomheden spæn-der fra kun at omfatte førstehjælp til fuldsygdomsbehandling inklusive specialistbe-handling af såvel ansatte som deres nærme-ste familie. Behandlingsaktiviteten er afhæn-gig af den primære sundhedstjenestes udbyg-ning.

Et fællestræk ved ordningerne i de for-skellige lande er, at omkostningerne stort setafholdes af arbejdsgiveren. Det gælder isæromkostningerne i forbindelse med den fore-byggende virksomhed, medens omkostningerved sygdomsbehandling oftest refunderes afden offentlige sygesikring.

Der findes almindeligvis ikke nogen for-maliseret forbindelse fra bedriftssundheds-tjenesten til det offentlige sundhedsvæsen.Den eneste forbindelse er normalt den kolle-giale, som findes mellem læger.

Grundlaget for bedriftssundhedstjenestevarierer også imellem landene. I nogle landeer ordningen helt baseret på frivillighed, me-dens den i andre, f. eks. Norge, Sverige ogFinland, er baseret på en aftale mellem ar-bejdsmarkedets parter. I Frankrig, Hollandog Vesttyskland bygger ordningerne helteller delvis på lovgivning.

Fælles for dem alle gælder, at de i stor ud-strækning stemmer overens med ILO-rekom-mandation nr. 112, jfr. kap. 6

110

Bilag 6.

Henstilling nr. 112 om indførelse af sundhedstjenestepå arbejdspladserneDen internationale Arbejdsorganisations ge-neralkonference ,

der er blevet sammenkaldt i Geneve af detinternationale Arbejdsbureaus styrelsesråd,og som er trådt sammen til sit 43. møde den3. juni 1959, og

som er blevet enige om vedtagelsen afvisse forslag med hensyn til indførelse afsundhedstjeneste på arbejdspladserne, der eroptaget som 4. punkt på mødets dagsorden,og

som har besluttet, at disse forslag skaltage form af en henstilling,vedtager i dag den 24. juni 1959 følgendehenstilling:

I. Definition.1. I nærværende henstilling betyder ud-

trykket »arbejdssundhedstjeneste« en foran-staltning i eller i nærheden af et arbejdsstedmed henblik på

a) at beskytte arbejderne mod de sundheds-farer, der måtte opstå ved deres arbejdeeller de forhold, hvorunder det udføres;

b) at bidrage til arbejdernes fysiske og psy-kiske tilpasning, i særdeleshed en tilpas-ning af arbejdet til arbejderne og dissesanbringelse ved arbejde, hvortil de eregnet; og

c) at bidrage til at tilvejebringe og vedlige-holde den højst mulige grad af legemligtog sjæleligt velbefindende for arbej-derne.

II. Gennemførelse.2. I betragtning af, at forhold og praksis

er forskellige i de forskellige lande, kansundhedstjenesten efter omstændighedernetilvejebringes

a) ved lov eller administrativ bestemmelse;b) ved kollektiv overenskomst eller på

anden af de pågældende arbejdsgivere ogarbejdere vedtagen måde; eller

c) på anden af vedkommende myndighedefter forhandling med arbejdsgiver- ogarbejderorganisationerne godkendt må-de.

III. Organisation.3. Sundhedstjenesten bør under hensynta-

gen til forholdene og de gældende regler

a) enten organiseres af virksomhederne selveller overdrages til et udenforståendeorgan;

b) organiseresi) som en særskilt foranstaltning inden

for en enkelt virksomhed; ellerii) som en fælles foranstaltning for en

række virksomheder.

4. For at udvide sundhedstjenesten til atomfatte alle arbejdere bør der oprettes ensundhedstjeneste for industrielle, ikke-indu-strielle og landbrugsmæssige virksomhederog for offentlige virksomheder. Såfremt derikke straks kan tilvejebringes en sundheds-tjeneste for alle virksomheder, bør en sådanforanstaltning i første række indføres

a) for virksomheder, hvor sundhedsfarernemå anses for størst;

b) for virksomheder, hvor arbejderne erudsat for særlig sundhedsmæssig risiko;

c) for virksomheder, der beskæftiger overet nærmere fastsat antal arbejdere.

5. I tilfælde, hvor tilvejebringelse af ensundhedstjeneste af den i nærværende hen-

111

stilling omhandlede art ikke af geografiskeeller af andre ved national lovgivning elleradministrative bestemmelser nærmere an-givne grunde kan gennemføres for tiden, børvirksomheden træffe aftale med en lægeeller en lokal lægetjeneste oma) at yde behandling i nødstilfælde;b) at foretage de ved national lovgivning

eller administrative bestemmelser fore-skrevne lægeundersøgelser; og

c) at udøve tilsyn med de sundhedsmæssigeforhold i virksomheden.

IV. Opgaver.6. Sundhedstjenesten bør først og frem-

mest være af forebyggende karakter.

7. Sundhedstjenesten skal ikke tage sig afkontrollen med arbejdsforsømmelser pågrund af sygdom. Dette forhindrer dog ikke,at den undersøger de forhold, der måtteligge til grund for en arbejders sygeorlov, ogholder sig underrettet om sygdommens for-løb, således at den bedre kan bedømmes ef-fektiviteten af sit forebyggende arbejde,blive opmærksom på sundhedsfarer og fore-slå en passende anbringelse af arbejdernemed henblik på deres generhvervelse af ar-bejdsevnen.

8. Sundhedstjenestens opgaver bør i over-ensstemmelse med forholdene og under hen-syntagen til, hvor stort omfang en eller flereaf disse opgaver bliver tilstrækkeligt vareta-get af andre egnede organer i henhold til na-tional lovgivning eller praksis, gennemføresgradvis, således at de især omfatter følgende:

a) overvågelse af alle forhold inden forvirksomheden, som måtte berøre arbej-dernes sundhed, og ydelse af rådgivningi denne henseende til virksomhedsledel-sen og arbejderne eile rderes repræsen-tanter i virksomheden;

b) arbejdsundersøgelser eller deltagelse i så-danne undersøgelser ud fra hygiejniske,fysiologiske og psykologiske hensyn samtrådgivning til virksomhedsledelsen og ar-bejderne om den bedst mulige tilpasningaf arbejdet til arbejderen på grundlag afdisse hensyn;

c) deltagelse sammen med vedkommendeøvrige afdelinger og organiserede tjene-

ster i virksomheden i forebyggelse afulykkestilfælde og erhvervssygdomme,tilsyn med personlige beskyttelsesmidlerog deres anvendelse samt ydelse af råd-givning til virksomhedsledelsen og arbej-derne i denne henseende på dette om-råde;

d) sundhedsmæssigt tilsyn med sanitære in-stallationer og andre foranstaltninger forarbejdernes velfærd, såsom køkkener,kantiner, vuggestuer og fritidsforanstalt-ninger samt tilsyn med enhver art af for-plejning af arbejderne;

e) lægeundersøgelser forud for antagelsensamt periodiske og særlige lægeundersø-gelser, herunder eventuelt biologiske un-dersøgelser og røntgenundersøgelser, derer foreskrevet ved nationale love elleradministrative forskrifter eller ved over-enskomster mellem de pågældende par-ter eller organisationer, eller som ar-bejdslægen anser for ønskelige af fore-byggende grunde; disse undersøgelserbør foretages med særligt henblik påvisse grupper af arbejdere, såsom kvin-der, unge mennesker, arbejdere udsat forsærlig risiko samt erhvervshæmmede;

f) overvågelse af arbejdets tilpasning til ar-bejderne, i særdeleshed de erhvervshæm-mede, efter deres fysiske evner, delta-gelse i disse arbejderes genuddannelse ogindpasning i arbejde, samt ydelse af råd-givning på dette område;

g) ydelse af rådgivning til virksomhedsle-delsen og arbejderne ved anbringelseeljler omflytning af arbejdere;

h) individuel rådgivning til arbejderne efteranmodning vedrørende eventuelle for-styrrelser, der måtte opstå eller forværresunder arbejdet;

i) førstehjælpsbehandling ved ulykkestil-fælde eller ildebefindende samt undervisse omstændigheder og efter aftale medde implicerede (herunder arbejderensegen læge) ambulant behandling af ar-bejdere, som ikke har været fraværendefra deres arbejde, eller som er vendt til-bage efter fraværelse;

j) oplæring af førstehjælpspersonale og pe-riodiske øvelser for dette personale samttilsyn med og vedligeholdelse af første-hjælpsudstyr, eventuelt i samarbejdemed andre afdelinger og organiseredetjenester;

112

k) uddannelse af virksomhedens personale isundhedsmæssige forhold og hygiejne;

1) indsamling og periodisk revision af stati-stiske oplysninger om sundhedsforhol-dene i virksomheden;

m) forskningsarbejde med hensyn til sund-hed på arbejdspladsen eller deltagelse isådant forskningsarbejde i forbindelsemed særlige organiserede tjenester ellerinstitutioner.

9. I tilfælde, hvor en eller flere af de i fo-regående stykke anførte opgaver i overens-stemmelse med national lovgivning ellerpraksis varetages af andre organiserede tje-nester end sundhedstjenesten, bør disse for-syne arbejdslægerne med de oplysninger afbetydning, som disse måtte ønske at få.

10. Sundhedstjenesten bør opretholde etsnævert samarbejde med de øvrige afdelin-ger og organiserede tjenester i virksomhe-den, der beskæftiger sig med spørgsmål ved-rørende arbejdernes sundhed, sikkerhedeller velfærd, i særdeleshed velfærdsafdelin-gen, sikkerhedsafdelingen, personaleafdelin-gen, fagforeningsorganerne i virksomheden,sikkerheds- og sundhedsudvalg samt andreudvalg eller personer i virksomheden, somhar med sundheds- eller velfærdsspørgsmålat gøre.

11. Sundhedstjenesten bør ligeledes opret-holde forbindelse med udenforstående kon-torer og organiserede tjenester, der beskæfti-ger sig med spørgsmål vedrørende arbejder-nes sundhed, sikkerhed, genoplæring, revali-dering, omskoling og velfærd.

12. 1) Sundhedstjenesten bør oprette etfortroligt kartotekskort for hver enkelt med-arbejder ved hans lægeundersøgelse før an-tagelsen eller hans første besøg i afdelingenog bør føre kartotekskortet å jour ved hverefterfølgende undersøgelse og hvert efter-følgende besøg.

2) Sundhedstjenesten bør føre dertil egne-de optegnelser, der indeholder de nødven-dige oplysninger om sundhedstjenestens ar-bejde og arbejdernes almindelige sundheds-tilstand, jfr. dog bestemmelserne i stk. 21.

V. Personale og udstyr.13. Enhver sundhedstjeneste bør oprettes

under ledelse af en læge, som skal være di-

8

rekte ansvarlig for dens virksomhed entenover for virksomhedsledelsen eller over forden afdeling, som sundhedstjenesten henhø-rer under.

14. De til sundhedstjenesten knyttedelæger bør ikke have ansvar for et størreantal arbejdere, end de med rimelighed kanoverkomme under hensyntagen til de særligeproblemer, der måtte være forbundet medden pågældende industris art og karakter.

15. Sundhedstjenestens læger bør værefuldstændigt uafhængige, fagligt såvel sommoralsk, af arbejdsgiveren og arbejderne.For at sikre denne uafhængighed bør ar-bejdsvilkårene for arbejdslæger og i særde-leshed vilkårene for deres ansættelse og af-sked fastsættes ved national lovgivning elleradministrative forskrifter eller ved overens-komster mellem de pågældende parter ellerorganisationer.

16. Lederen af en sundhedstjeneste bør såvidt muligt have gennemgået en særlig oplæ-ring i sundhedsmæssige forhold på arbejds-pladsen eller i hvert fald være fortrolig medarbejdshygiejne, førstehjælpsbehandling ogerhvervspatologi samt med de love og admi-nistrative bestemmelser, der fastsætter tjene-stens opgaver. Lægen bør have adgang til atudvide sine kundskaber på disse områder.

17. De sygeplejersker, der er knyttet tilsundhedstjenesten, bør være i besiddelse afde kvalifikationer, der er foreskrevet af ved-kommende afdeling.

18. Førstehjælpspersonalet børa) udelukkende bestå af tilstrækkeligt kva-

lificerede personer; ogb) stå til rådighed i arbejdstiden med øje-

blikkeligt varsel.

19. Sundhedstjenestens lokaler og udstyrbør svare til de af vedkommende afdeling fo-reskrevne krav

VI. Nødvendige betingelser for sundhedstje-nestens udøvelse af sin virksomhed.

20. Med henblik på sundhedstjenestens ef-fektive udøvelse af sine opgaver bør den

a) have fri adgang til alle arbejdssteder ogtil virksomhedens øvrige installationer;

b) besigtige arbejdsstederne med passende

113

mellemrum, eventuelt i samarbejde medandre afdelinger af virksomheden;

c) have adgang til oplysninger om de ar-bejdsprocesser, arbejdsnormer og stoffer,der anvendes eller påtænkes anvendt;

d) være bemyndiget til at foretage eller an-mode anerkendte tekniske institutionerom at foretagei) undersøgelser med hensyn til mulige

sundhedsfarer, f. eks. ved at tageprøver af og undersøge luften på ar-bejdsstederne, de anvendte produk-ter og stoffer eller andre materialer,som formodes at være skadelige;

ii) kontrol med skadelige fysiske på-virkninger;

e) være bemyndiget til at anmode de kom-petente myndigheder om at sørge for, atde fastsatte sundheds- og sikkerhedsbe-stemmelser overholdes.

21. Hele det til sundhedstjenesten knyt-tede personale har tavshedspligt med hensyntil både lægelige og tekniske oplysninger,der måtte komme til dets kundskab i udøvel-sen af de ovenfor anføte funktioner, med deundtagelser der måtte være fastsat ved natio-

nal lovgivning eller administrative forskrif-ter.

VII. Almindelige bestemmelser.22. Samtlige arbejdere og deres organisati-

oner bør yde ethvert samarbejde med hen-blik på gennemførelsen af sundhedstjene-stens opgaver.

23. De af sundhedstjenesten tilvejebragteforanstaltninger i medfør af nærværendehenstilling bør ikke medføre udgifter for ar-bejderne.

24. Udgifterne ved oprettelsen og driftenaf sundhedstjenesten bør, såfremt ikke andeter bestemt ved national lovgivning eller ad-ministrative forskrifter, og såfremt der ikkeer indgået nogen overenskomst herom mel-lem de pågældende parter, afholdes af ar-bejdsgiveren.

25. Det skal ved national lovgivning elleradministrative forskrifter bestemmes, hvil-ken myndighed der skal føre tilsyn med op-rettelsen og driften af sundhedstjenesten.Det rådgivende arbejde på dette område kaneventuelt overdrages til anerkendte tekniskeinstitutioner.

114

Oversættelse

Den 31. august 1962.

Bilag 7.

Udtog af »Journal Officiel Des Communautés Européennes«p. 2181-2188/62

DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE FÆLLESSKABKOMMISSIONEN

Kommissionens henstilling til medlemsstaterneom arbejdsmedicin i virksomheder.

Motiver.I

1. Arbejdsmedicin må inden for rammerneaf traktatens artikel 118 om oprettelse afDet europæiske økonomiske Fællesskab be-tragtes som et led i det snævre samarbejde,som Fællesskabets kommission »har til op-gave at fremme blandt medlemsstaterne pådet social område, især foi så vidt angår. . . . . arbejdsvilkår, beskyttelse mod arbejds-ulykker og erhvervssygdomme, arbejdshygi-ejne . . . «

2. En videre erkendes i artikel 117 »nød-vendigheden af at fremme en forbedring afarbejdsforholdene . . . «, og det er klart, atarbejdsmedicin, der først og fremmest bidra-ger til en løsning af de menneskelige proble-mer med hensyn til hygiejne og arbejdssik-kerhed, som er en følge af den tekniske ud-vikling af det moderne erhvervsliv, udgør envigtig bestanddel af arbejdsforholdene.

3. Det europæiske parlament har i en re-solution af 1. juli 1960 vedrørende de men-neskelige og lægelige sider af undersøgelser,der er foretaget i Fællesskabets lande medhensyn til arbejdssikkerhed og arbejdshygi-ejne, understreget nødvendigheden af en vi-denskabelig undersøgelse på det europæiskeplan og har udtrykt »ønsket om, at de 6 fæl-lesskabslande når frem til en harmoniseringaf deres arbejdsmedicinske politik gennem

møder på det europæiske plan af vedkom-mende ministre fra de enkelte lande«; i reso-lutionen »opfordres de administrative myn-digheder inden for de tre europæiske fælles-skaber til at samarbejde med henblik på atsikre koordinering og fremme af alle under-søgelser på det europæiske plan samt en har-monisering på samme plan af lovgivningenom og undervisningen i arbejdsmedcin«.

4. Det vide begreb arbejdsmedicin, derhar tjent som grundlag for den fornævnte afdet europæiske parlament afgivne resolu-tion, frembyder en række sider, der tilsam-men afspejler det moderne erhvervslivs ud-vikling i forbindelse med udviklingen af denvidenskabelige og praktiske viden med hen-syn til arbejdernes sundhedsmæssige beskyt-telse. Som fremhævet på den af de admini-strative myndigheder inden for de 3 fælles-skaber afholdte konference om de tekniskefremskridt og fællesmarkedet, indebærerdenne udvikling nye farer for arbejdernessundhed, hvilket forøger betydningen af ar-bejdsmedicin. Arbejdsmedicin gennemføres ipraksis ved tilvejebringelse af arbejdsmedi-cinske foranstaltninger i virksomheder oggennem den virksomhed, der udøves af ar-bejdslægeme, der udfører deres arbejde påselve arbejdspladsen, et endnu ret nyt led isundhedsarbejdet, der er under mere ellermindre hurtig udvikling i de forskellige

*' 115

lande, men hvis indførelse er erkendt over-alt.

II5. Det europæiske økonomiske Fælles-

skabs kommission har undersøgt situationenmed hensyn til arbejdsmedicin på arbejds-pladsen i fællesskabslandene og har konsta-teret, at der består mange forskellige lov-mæssige og faktiske ordninger, i særdeleshedpå følgende punker:

6. Spørgsmålet er enten reguleret vedmere eller mindre fuldstændige ordningeromfattende lovbestemmelser og administra-tive bestemmelser eller ved kollektive over-enskomster afsluttet mellem de pågældendeparter; Når denne sidste ordning ikke falderinden for en bestemt lovgivningsramme, erden i sine faktiske konsekvenser kun en hen-stilling til medlemsvirksomhederne. I visselande, hvor tilvejebringelse af arbejdsmedi-cinske foranstaltninger endnu var frivillig,var der vedtaget eller ved at blive udarbejdetnye love herom, således at der antagelig iløbet af de nærmeste år vil blive indført enordning af større rækkevidde. De i de pågæl-dende love eller lovforslag fastsatte princip-per er fastsat på grundlag af bestemmelsernei I LO's henstilling nr. 112, vedtaget den 24.juni 1959, om organisationen af arbejdsme-dicinske foranstaltninger på arbejdspladsen.

7. Den fornævnte henstilling har på detinternationale plan været den første og ene-ste tekst, der mere præcist har gjort rede forforholdene inden for denne særlige gren afden sociale medicin; den indeholder en defi-nition heraf, som stadig er gyldig:

»I nærværende henstillings forstand bety-der udtrykket »arbejdsmedicin« en ordning,der er tilvejebragt på arbejdspladsen eller inærheden af denne, og som har til formål:a) At sikre arbejdernes beskyttelse mod en-

hver fare for sundheden, som kan væreen følge af deres arbejde eller de for-hold, hvorunder det foregår;

b) at bidrage til arbejdernes fysiske og psy-kiske tilpasning, især ved at afpasse ar-bejdet efter arbejderne og ved at an-bringe arbejderne ved arbejde, som deegner sig for;

c) at bidrage til tilvejebringelsen og opret-holdelsen af det størst mulige fysiske ogpsykiske velvære for arbejderne.«

De opgaver, der påhviler arbejdslæger ivirksomhederne på grundlag af denne defi-nition, supplerer de traditionelle opgaverinden for arbejdsmedicinen, som gennemlovbestemmelser og almindelige administra-tive forskrifter kan sikre det nødvendige mi-nimum af sundhedsmæssige forhold i ar-bejdslivet, ved dertil at føje sådanne forhold,der kan sikre den enkelte arbejder den bedstmulige arbejdstilpasning og sundhedsmæs-sige beskyttelse.

8. Endvidere fastsætter ILO's henstillingnr. 112 princippet om »den specielt forebyg-gende karakter af arbejdsmedicinske foran-staltninger« og afgrænser et virksomhedsom-råde, der også omfatter opsporingen af ar-bejdsmæssige farer, arbejdernes revalide-ring, en fysiologisk og psykologisk undersø-gelse af de forskellige arter af arbejde, hygi-ejne, antagelse af arbejdere og lægelig be-skyttelse, førstehjælp samt forskningsarbejdemed hensyn til arbejdsmedicin.

9. ILO's henstilling vedrører både mini-mumsnormer og højere normer, hvilket sid-ste allerede stemmer med den stærkt udvik-lede og meget forskelligartede industrialise-ring, som består i fællesskabslandene.

10. Der er således banet vej for en harmo-nisering. Det er imidlertid bedst at fremmeen hurtig udvikling af arbejdsmedicinen ogikke afvente vedtagelsen af løsninger, sommåske vil være afvigende, enten indbyrdeseller i forhold til de gældende bestemmelser.Det udviklingsniveau, der er nået i fælles-skabslandene, må gøre det muligt alleredenu søge at nå de højeste mål i ILO's hen-stilling nr. 112, idet man på visse punktergiver mere nøjagtige anvisninger.

11. Enhver lovgivning eller administrativforskrift om arbejdsmedicin, der må have engenerel karakter, gælder også for personerog virksomheder, der henhører under Deteuropæiske Kul- og Stålfællesskab og Deteuropæiske Fællesskab for Atomenergi.

Det europæiske Fællesskabs kommissioner således forpligtet til at forhandle med deadministrative myndigheder både inden forDet europæiske Kul- og Stålfællesskab oginden for Det europæiske Fællesskab forAtomenergi, som har givet deres fulde støttetil nærværende henstilling som minimums-bestemmelser, og uden at det berører den

11.6

virksomhed, som de måtte udøve inden forrammerne af deres respektive traktater.

III12. Under hensyn til industrien i fælles-

skabslandene har nået en høj udviklings-grad, bør man fremme permantente bestræ-belser, således at man i videst muligt omfangkan nå frem til »en afpasning af arbejdetefter arbejderne samt anbringelse af arbej-derne ved arbejde, som de egner sig for«(I LO's henstilling nr. 112). En sammenlig-ning mellem lande, hvor arbejdsmedicinensorganisation frembyder betydelige forskelletil trods for en nogenlunde ensartet indu-striel struktur, viser fordelene ved en ord-ning, der hviler på lovgivning, i forhold tilen helt frivillig ordning.

15. I et land, hvis arbejdsmedicinske ord-ning hviler på lovgivning, har arbejderenstørre mulighed for at drage nytte heraf ogpå en mere effektiv måde end i et land, hvoren ordning af denne art ikke findes; her erde obligatoriske bestemmelser en lovgiv-ningsmæssig garanti for, at han ikke vilblive beskæftiget under sundhedsmæssigeforhold, der ikke er tilstrækkeligt betryg-gende.

For sådanne obligatoriske bestemmelsertaler endvidere arbejdsgiverens ansvar, forså vidt angår arbejdernes sikkerhed i virk-somheden, der udtrykkeligt og forlængst ererkendt som grundlag for forsikringen modarbejdsulykker og erhvervssygdomme samtfor oprettelse af offentlige organer til at føretilsyn med sikkerheden på arbejdspladsen.

Der er derfor en almindeig tendens i ret-ning af lovgivningsmæssige ordninger, hvad-enten det sker i form af detaillerede be-stemmelser, eller der tilvejebringes enrammelov, der overlader den nærmere gen-nemførelse til overenskomster.

14. Det i ILO's henstilling nr. 112 udtalteprincip vedrørende den gensidige tilpasningmellem arbejderen og hans arbejde berørerogså arbejdsgiveren, som både drager fordelaf arbejdernes større stabilitet som følge afden tillidsfulde atmosfære, som en velorga-niseret arbejdsmedicinsk ordning i virksom-heden fremmer, og som bedre kan udnyttearbejdernes produktionskapacitet uden farefor deres sundhed.

15. Endelig er en harmonisering også nød-vendig i lægernes interesse. I artikel 57, stk.3, i traktaten bestemmes det, at den progres-sive ophævelse af restriktionerne i retten tilat nedsætte sig, for så vidt angår læger, erbetinget af en koordinering af vilkårene forderes udøvelse af lægegerning.

Disse vilkår for at udøve lægegerning harmangfoldige sider, hvoraf en er udøvelse afarbejdsmedicin i virksomhederne.

Man må f. eks. erindre, at arbejdslægernei et land, der kun har en frivillig ordningmed frie aftaler, ikke udøver deres pro-fession under samme forhold, som ydes demi lande, hvor de arbejdsmedicinske foran-staltninger på arbejdspladsen hviler på etlovgivningsmæssigt grundlag; erfaringenviser, at der er betydeligt flere af disse foran-staltninger i de sidstnævnte lande og etstørre antal arbejdslæger. På den anden sidevil den koordinering af vilkårene for udø-velse, især for så vidt angår den lægelige ud-dannelse (eksamensbevisernes gyldighed)og med hensyn til disciplinære bestemmel-ser, som skal foretages i henhold til artikel57, nødvendigvis få indflydelse på arbejds-lægernes virksomhed, hvilket også gælder,hvor de er bundet af en arbejdskontrakt tildette arbejde.

Der er således en forbindelse mellem devilkår, hvorunder arbejdsmedicinen skal ud-øves, for så vidt angår lægerne selv, og denmåde, hvorpå arbejdslægernes arbejde skalorganiseres.

En harmonisering af de bestemmelser, dergælder på det sidstnævnte område, vil såle-des svare til de mål, der er angivet i for-nævnte artikel 57, stk. 3.

16. Med hensyn til arbejdsmedicin på ar-bejdspladsen er der 3 grupper af spørgsmål,der kræver særlig opmærksomhed:a) Undervisningen må disponere over et til-strækkeligt antal professorater i arbejdsme-dicin inden for det lægevidenskabelige fa-kultet eller institutter på universitetsnievau,der samtidig med gennemførelsen af et vi-denskabeligt forskningsarbejde kan sikre enspecialundervisning af vordende arbejdslæ-ger. En sådan undervisning skulle gøre detmuligt både for vordende praktiserendelæger på obligatorisk basis at erhverve sig denødvendige kundskaber på det pågældendeområde inden for rammerne af det alminde-

117

lige lægestudium og for læger, der alleredepraktiserer arbejdsmedicin, at supplere ogajourføre deres kundskaber.

Det er endvidere ønskeligt, at enhver lægeikke blot kender organisationen af arbejds-medicin i sit eget land, men cgså er fortroligmed de almindelige regler for denne ordningi de øvrige fællesskabslande. Endelig er dergrund til at nævne, at det europæiske parla-ment i sin fornævnte resolution har henstil-let at fremme oprettelsen og udbygningen afregionale institutter for arbejdshygiejne ogarbejdsmedicin, som under vedkommendeministers ansvar samarbejder ved undervis-ning og videreuddannelse af arbejdslæger ogforetager videnskabelige undersøgelser medhensyn til arbejdsmedicin.

b) Tilvejebringelsen og vedligeholdelsen afet tillidsforhold mellem arbejdsgivere, arbej-dere og deres arbejdslæge, der er grundlæg-gende principper for enhver ordning afdenne art, kræver faglige garantier; sådannegarantier må - for at være effektive - tilveje-bringes på et lovgivningsmæssigt grundlag.Lægens fuldstændige faglige og moralskeuafhængighed af arbejdsgiveren, arbejderenog de sociale tryghedsorganer, samt for såvidt angår hans forhold til vedkommende or-ganer og myndigheder og til repræsentan-terne for de faglige organisationer, den nøj-agtige afgrænsning af hans virksomhed i for-hold til de behandlende lægers virksomhed,visheden for, at hans lægelige arbejde indenfor virksomheden kun kan kontrolleres afandre arbejdslæger, der er udpeget til detteformål, er kun nogle af de vigtigste punkter idisse garantier. Kontrollen med organisatio-nen og gennemførelsen af de arbejdsmedi-cinske foranstaltninger skal udøves af ar-bejdslægetilsynet.

c) På grund af det moderne erhvervslivskomplicerede natur kan man ikke altid be-nytte den samme organisation i alle tilfælde.Der vil kun være grund til at indføre en ar-bejdsmedicinsk ordning i den enkelte virk-somhed, såfremt der er beskæftiget et til-strækkeligt stort antal arbejdere, og disse erudsat for særlige farer. For så vidt angår desmå og mellemstore virksomheder, vil denbedst egnede losning formentlig være tilveje-bringelse af foranstaltninger for flere virk-somheder, enten på det regionale plan ellerfor de enkelte erhvervsgrene

17. Dette er grunden til, at Det europæ-iske økonomiske Fællesskabs kommissionhar besluttet at rette nærværende henstillingtil medlemsstaterne.

Denne henstilling behandler ikke samtligearbejdsmedicinske problemer, idet de flestesociale sider af arbejdsmedicinen er behand-let i ILO's henstilling nr. 112 på grundlag,som stadig er gældende.

Hensigten med kommissionens henstillinger at få de 6 medlemslande til at indføre lov-bestemmelser om arbejdsmedicin på arbejds-pladsen. De nødvendige frister og etaper forgennemførelsen af arbejdsmedicinske foran-staltninger er kun angivet i princippet og erikke nærmere præciseret, idet betingelsernefor deres gennemførelse varierer fra land tilland, især med hensyn til antallet af special-læger, der står til rådighed; Antallet af så-danne læger vil afhænge af, i hvor høj gradde medicinske studenter er interesseret i denye muligheder, der tilbydes dem ved en lov-givningsmæssig tilvejebringelse af sådanneforanstaltninger.

18. Det europæiske økonomiske Fælles-skabs kommission ønsker endelig at henledeopmærksomheden på de særlige områder,hvor der stadig må gennemføres fremskridt,både vedrørende lønarbejdere (herundergrænse- og sæsonarbejdere) og selvstændigeerhvervsdrivende, når deres arbejdsforholdtillader det; som eksempler kan nævnes:

Indførelse af arbejdsmedicinske foran-staltninger i visse erhvervsgrene, såsom land-bruget, håndværkervirksomheder, handel-svirksomheder (især stormagasiner), hotel-branchen, sygehuse og offentlige virksomhe-der;

lægetilsyn med arbejdere, der er udsat forsærlige farer på grund af de stadige rejser,som deres virksomhed kræver, f. eks. so- ogfodtransport, vejtransport, byggeri;

visse forhold ved organisationen og admi-nistrationen af arbejdsmedicinske foranstalt-ninger for flere virksomheder.

19. Såfremt der i en virksomhed perma-nent beskæftiges et betydeligt antal van-drende arbejdere af samme nationalitet, erdet ønskeligt, at der i videst muligt omfangtræffes foranstaltning til, at sproglige van-skeligheder ikke er til hinder for arbejdsme-dicinske ordnings effektivitet for deres ved-kommende.

118

20. I forbindelse med oprettelsen af pro-fessorater og nye institutter for arbejdsmedi-cin og arbejdshygiejne i tilslutning til de al-lerede bestående, har det europæiske parla-ment peget på betydningen af et snævertsamarbejde mellem medlemsstaterne underkommissionens ledelse, for at såvel den vi-denskabelige forskning og undervisningensom arbejdslægerne og den arbejdsmedicin-ske virksomheder, som er betroet dem, kandrage nytte af de erfaringer der er indvun-det i de enkelte lande.

Kommissionen vil ikke undlade at tagedenne opgave op i fremtiden for at fremmeog udvikle fælles foranstaltninger, der kanbidrage til en forbedring af arbejdernessundhedsmæssige beskyttelse på dette om-råde.

IVHenstilling.

21. Af de foran anførte grunde henstillerDet europæiske økonomiske Fællesskabskommission i henhold til traktatens bestem-melser om oprettelse af dette fællesskab, isærdeleshed artikel 155, og efter forhandlingmed det europæiske parlament og den øko-nomiske og sociale komité, til medlemssta-terne med henblik på at sikre gennemførel-sen af de nedenfor angivne formål,- at gennemføre egnede lovbestemmelser og

administrative forskrifter- eller i givet fald at supplere de bestående

bestemmelser, idet visse gennemførelses-metoder kan reguleres ved kollektiveoverenskomster,

således at samtlige foranstaltninger tagersigte på:

22. Undervisning i arbejdsmedicin og ud-dannelse af speciallæger.Med henblik herpå henstiller Det europæ-iske økonomiske Fællesskabs kommission:a) At oprette eller fremme oprettelsen af ettilstrækkeligt antal professorater i arbejds-medicin samt særlige institutter for arbejds-medicin og arbejdshygiejne fordelt over lan-det i forhold til de forskellige områdersbehov.b) At tilvejebringe undervisning i arbejds-medicin vedrørende de i den fælles T LO/OMS-komités 3. rapport (se tillægget) an-førte spørgsmål, sålede sat:

alle vordende læger inden for rammerne afdet almindelige medicinske studium på obli-gatorisk basis kan erhverve sig minimum-skundskaber på dette område,- arbejdslægerne kan få en særlig såvelpraktisk som teoretisk uddannelse af til-strækkelig varighed, der afsluttes med en ek-samen i arbejdsmedicin,- de praktiserende arbejdslæger kan for-bedre deres kvalifikationer, og at dereskundskaber kan tilpasses den tekniske og vi-denskabelige udvikling.Denne undervisning skal endvidere gøre detmuligt for arbejdslægerne i de enkelte Fæl-lesskabslande at være orienteret om arbejds-medicinens organisation i de øvrige med-lemsstater.c) At drage omsorg for uddannelse af detnødvendige hjælpepersonale for den arbejds-medicinske ordning i virksomhederne.

23. Ydelse til arbejdslægerne af de for en til-fredsstillende udførelse af deres arbejde for-nødne erhvervsmæssige garantier.

Med henblik herpå henstiller Det europæ-iske økonomiske Fællesskabs kommission, atdisse garantier tilvejebringes ad lovgivnings-vejen, og at de i særdeleshed sikrer arbejds-lægen:a) En fuldkommen faglig og moralsk uaf-hængighed over for arbejdsgiveren og arbej-derne under hensyntagen til iagttagelsen afde almindelige regler for virksomhedensdrift, og ligeledes over for organerne for so-cial tryghed;b) de nødvendige forbindelser for gennem-førelsen af de i artikel 8 i I LO's henstillingnr. 112 anførte opgaver i virksomheden,enten direkte med arbejdsgiveren og arbej-derne eller deres repræsentanter eller i komi-teen for arbejdshygiejne og arbejdssikkerhedeller i samarbejdsudvalget eller lignende or-ganer, hvor sådanne findes;c) ansættelses- og afskedigelsesvilkår, der eregnet til at garantere hans faglige uafhængig-hed;d) en garanti for, at han ikke er pligtig atbekræfte berettigelsen af fravær på grund afsygdom i henhold til artikel 7 i T LO's hen-stilling nr. 112;e) udelukkelse af enhver anden kontrol medhans lægelige virksomhed end den, der ud-øves af lægelige arbejdsinspektører eller af

119

andre læger udpeget til dette formål, uden atden berører hans moralske ansvar;f) den nødvendige kontakt med organeruden for virksomheden, der beskæftiger sigmed sundheds- og sikkerhedsmæssigespørgsmål, omskoling, revalidering, arbej-dernes flytning til andet arbejde og deresvelfærd;g) en afgrænsning af hans virksomhed somarbejdslæge i forhold til de behandlende læ-gers virksomhed.

24. Udbredelse af arbejdsmedicinske foran-staltninger på arbejdspladsen.

Med henblik herpå henstiller Det europæ-iske økonomiske Fællesskabs kommission attilvejebringe sådanne foranstaltninger efterfølgende principper:a) De skal tilvejebringes for virksomheder-nes regning, enten direkte af dem selv eller iforbindelse med et organ udefra, således atder stilles det nødvendige personale, herun-der hjælpepersonale, til rådighed for ordnin-gen, og således at lægerne har de beføjelser,som anses for nødvendige i I LO's henstillingnr. 112;b) Som et første skridt henimod en udbre-delse af arbejdsmedicinske foranstaltningerskal følgende virksomheder straks forsynesmed sådanne foranstaltninger:- virksomheder, i hvilke antallet af arbej-dere overstiger et minimum, som skal fast-sættes af vedkommende myndigheder. I be-tragtning af antallet af læger, der i øjeblik-ket står til rådighed herfor, må dette mini-mum for tiden fastsættes til 200 arbejderepr. virksomhed, men antallet må så snartsom muligt nedsættes til 50 arbejdere;- virksomheder, der hører til erhvervsgrene,der frembyder særlig mange farer, eller hvorarbejdernes sundhed er udsat for særligefarer.c) Arbejdet skal helst og i videst muligt om-fang ledes af læger, der udelukkende be-skæftiger sig med arbejdsmedicin, og detsamlede antal arbejdere, der henhører underen arbejdslæge, må ikke overstige 2.500.Dette antal skal nedsættes, hvor særligefarer i virksomheden kræver det. Lægerneskal have bestået en eksamen i arbejdsmedi-cin.d) I 6 år regnet fra indførelsen af den for-nævnte eksamen kan læger, der ikke har

taget en sådan eksamen, få adgang til virk-somhed som arbejdslæger, såfremt de er god-kendt af vedkommende myndigheder ellerorganer under hensyntagen til deres tidligerevirksomhed og de kundskaber, de har er-hvervet sig; den således meddelte godken-delse er endelig, for så vidt angår fritagelsenfor eksamen;e) Kontrollen med organisationen og driftenaf de arbejdsmedicinske foranstaltningerskal overdrages til lægelige arbejdsinspektø-rer, dog under hensyntagen til virksomhe-dens administrative og tekniske forhold;f) inden for visse erhvervsgrene, såsom- landbrug,- håndværk,- offentlige virksomheder,- sygehuse,- handelsvirksomheder,- hotelbranchen,- transportvirksomhed,skal den måde, hvorpå de arbejdsmedicinskeforanstalninger organiseres, for så vidt derer behov herfor, reguleres gennem de særligeproblemer, der opstår, hvadenten det drejersig om lønarbejdere (herunder grænse- ogsæsonarbejdere) eller selvstændige erhvervs-drivende, når deres arbejdsforhold tilladerdet.g) I virksomheder, der beskæftiger et bety-deligt antal vandrende arbejdere, må man isærlig grad have opmærksomheden hen-vendt på vanskeligheder af sproglig art.25. Det europæiske økonomiske Fællesskabskommission- ønsker at blive underrettet hvert andet åraf medlemsstaterne om de foranstaltninger,de har gennemført som følge af nærværendehenstilling og om udviklingen inden for ar-bejdsmedicinen;

- foreslår, at de officielle instanser drageromsorg for at videresende nærværende hen-stilling til offentlige myndigheder og institu-tioner samt faglige organisationer, der er in-teresseret i dens gennemførelse;

— foreslår regelmæssige, periodiske for-handlinger om de etaper og frister, der erfastsat for gennemførelsen af nærværendehenstilling.

Bruxelles, den 20. juli 1962.

W. Hallstein,Kommissionens formand.

120

Bilag 8.

Gesetz über Betriebsärzte, Sicherheitsingenieure und andereFachkräfte für ArbeitssicherheitVom 12. Dezember 1973

Der Bundestag hat mit Zustimmung desBundesrates das folgende Gesetz beschlos-sen:

Erster Abschnitt§1

GrundsatzDer Arbeitgeber hat nach Maßgabe dieses

Gesetzes Betriebsärzte und Fachkräfte fürArbeitssicherheit zu bestellen. Diese sollenihn beim Arbeitsschutz und bei der Unfall-verhütung unterstützen. Damit soll erreichtwerden, dass1. die dem Arbeitsschutz und der Unfall-

verhütung dienenden Vorschriften denbesonderen Betriebsverhältnissen ent-sprechend angewandt werden,

2. gesicherte arbeitsmedizinsche und si-cherheitstechnische Erkenntnisse zurVerbesserung des Arbeitsschutzes undder Unfallverhütung verwirklicht wer-den können,

3. die dem Arbeitsschutz und der Unfall-verhütung dienenden Massnahmen einenmöglichst hohen Wirkungsgrad errei-chen.

Zweiter AbshcnittBetriebsärzte

§2Bestellung von Betriebsärzten

(1) Der Arbeitgeber hat Betriebsärzteschriftlich zu bestellen und ihnen die in § 3genannten Aufgaben zu übertragen, soweitdies erforderlich ist im Hinblick auf1. die Betriebsart und die damit für die Ar-

beitnehmer verbundenden Unfall- undGesundheitsgefahren,

2. die Zahl der beschäftigten Arbeitnehmerund die Zusammensetzung der Arbeit-nehmerschaft und

3. die Betriebsorganisation, insbesondereim Hinblick auf die Zahl und die Art derfür den Arbeitsschutz und die Unfall-verhütung verantwortlichen Personen.

(2) Der Arbeitgeber ha1 dafür zu sorgen,dass die von ihm bestellten Betriebsärzteihre Aufgaben erfüllen. Er hat sie bei derErfüllung ihrer Aufgaben zu unterstützen;insbesondere ist er verpflichtet, ihnen, so-weit dies fur Erfüllung ihrer Aufgaben er-forderlich ist, Hilfspersonal sowie Räume,Einrichtungen, Geräte und Mittel zur Verfü-gung zu stellen.

(3) Der Arbeitgeber hat den Betriebsärz-ten die zur Erfüllung ihrer Aufgaben erfor-derliche Fortbildung unter Berücksichtigungder betrieblichen Belange zu ermöglichen.Ist der Betriebsarzt als Arbeitnehmer einge-stellt, so ist er für die Zeit der Fortbildungunter Fortenrichtung der Arbeitsvergütungvon der Arbeit freizustellen. Die Kosten derFortbildung trägt der Arbeitgeber. Ist derBetriebsarzt nicht als Arbeitnehmer einge-stellt, so ist er für die Zeit der Fortbildungvon der Erfüllung der ihm übertragenenAufgaben freizustellen.

§3Aufgaben der Betriebsärzte

(1) Die Betriebsärzte haben die Aufgabe,den Arbeitgeber beim Arbeitsschutz und beider Unfallverhütung in allen Fragen des Ge-sundheitsschutzes zu unterstützen. Sie habeninsbesondere1. den Arbeitgeber und die sonst für den

Arbeitsschutz und die Unfallverhütung

121

verantwortlichen Personen zu beraten,insbesondere beia) der Planung, Ausführung und Unter-

haltung von Betriebsanlagen und vonsozialen und sanitären Einrichtun-gen,

b) der Beschaffung von technischen Ar-beitsmitteln und der Einführung vonArbeitsverfahren und Arbeitsstoffen,

c) der Auswahl und Erprobung vonKörperschutzmitteln,

d) arbeitsphysiologischen, arbeitspsy-chologischen und sonstigen ergono-mischen sowie arbeitshygienischenFragen, insbesondere

des Arbeitsrhytmus, der Arbeits-zeit und der Pausenregelung,der Gestaltung der Arbeitsplätze,des Arbeitsablaufs und der Arbeit-sumgebung,

e) der Organisation der »Ersten Hilfe«im Betrieb,

f) Fragen des Arbeitsplatzwechselssowie der Eingliederung und Wieder-eingliederung Behinderter in den Ar-beitsprozess,

2. die Arbeitnehmer zu untersuchen, ar-beitsmedizinisch zu beurteilen und zuberaten sowie die Untersuchungsergeb-nisse zu erfassen und auszuwerten,

3. die Durchführung des Arbeitsschutzesund der Unfallverhütung zu beobachtenund im Zusammenhang damita) die Arbeitsstätten in regelmässigen

Abständen zu begehen und festge-stellte Mängel dem Arbeitgeber oderder sonst für den Arbeitsschutz unddie Unfallverhütung verantwortli-chen Person mitzuteilen, Maßnah-men zur Beseitigung dieser Mängelvorzuschlagen und auf deren Durch-führung hinzuwirken,

b) auf die Benutzung der Körperschutz-mittel zu achten,

c) Ursachen von arbeitsbedingten Er-krankungen zu untersuchen, die Un-tersuchungsergebnisse zu erfassenund auszuwerten und dem Arbeitge-ber Maßnahmen zur Verhütung die-ser Erkrankungen vorzuschlagen,

4. darauf hinzuwirken, dass sich alle im Be-trieb Beschäftigten den Anforderungen

des Arbeitsschutzes und der Unfallverh-ütung entsprechend verhalten, insbeson-dere sie über die Unfall- und Gesundhe-itsgefahren, denen sie bei der Arbeit aus-gesetzt sind, sowie über Die Einrichtun-gen und Maßnahmen zur Abwendungdieser Gefahren zu belehren und bei derEinsatsplanung und Schulung der Helferin »Erster Hilfe« und des medizinischenHilfspersonals mitzuwirken.

(2) Die Betriebsärzte haben auf Wunschdes Arbeitnehmers diesem das Ergebnis ar-beitsmedizinscher Untersuchungen mitzutei-len; § 8 Abs. 1 Satz 2 bleibt unberührt.

(3) Zu den Aufgaben der Betriebsärztegehört es nicht, Krankmeldungen der Arbeit-nehmer auf ihre Berechtigung zu überprü-fen.

§4Anforderungen an Betriebsärzte

Der Arbeitgeber darf als Betriebsärzte nurPersonen bestellen, die berechtigt sind, denärztlichen Beruf aufzuüben. und die überdie zur Erfüllung der ihnen übertragenenAufgaben erforderliche arbeitsmedizinischeFachkunde verfügen.

Dritter AbschnittFachkräfte für Arbeitssicherheit

§5Bestellung von Fachkräften für

Arbeitssicherheit(1) Der Arbeitgeber hat Fachkräfte für

Arbeitssicherheit (Sicherheitsingenieure, -techniker, -meister) schriftlich zu bestellenund ihnen die in § 6 genannten Aufgaben zuübertragen, soweit dies erforderlich ist imHinblick auf

1. die Betriebsart und die damit für die Ar-beitnehmer verbundenden Unfall- undGesundheitsgefahren,

2. die Zahl der beschäftigen Arbeitnehmerund die Zusammensetzung der Arbeit-nehmerschaft und

3. die Betriebsorganisation, insbesondereim Hinblick auf die Zahl und Art der fürden Arbeitsschutz und die Unfallverhü-tung verantwortlicher Personen.

(2) Der Arbeitgeber hat dafür zu sorgen,dass die von ihm bestellten Fachkräfte für

122

Arbeitssicherheit ihre Aufgaben erfüllen. Erhat sie bei der Erfüllung ihrer Aufgaben zuunterstützen; insbesondere ist er verpflich-tet, ihnen, soweit dies zur Erfüllung ihrerAufgaben erforderlich ist. Hilfspersonalsowie Räume, Einrichtungen, Geräte undMittel zur Verfügung zu stellen.

(3) Der Arbeitgeber hat den Fachkräftenfür Arbeitssicherheit die zur Erfüllung ihrerAufgaben erforderlich ist, Hilfspersonal so-wie Räume, Einrichtungen, Geräte undzu ermöglichen. Ist die Fachkraft für Ar-beitssicherheit als Arbeitnehmer eingestellt,so ist sie für die Zeit der Fortbildung unterFortentrichtung der Arbeitsvergütung vonder Arbeit freizustellen. Die Kosten der Fort-bildung trägt der Arbeitgeber. Ist die Fach-kraft für Arbeitssicherheit nicht als Arbeits-nehmer eingestellt, so ist sie für die Zeit derFortbildung von der Erfüllung der ihr über-tragenen Aufgaben freizustellen.

§6Aufgaben der Fachkräfte für

ArbeitssicherheitDie Fachkräfte für Arbeitssicherheit

haben die Aufgabe, den Arbeitgeber beimArbeitsschutz und bei der Unfallverhütungin allen Fragen der Arbeitssicherheit einsch-ließlich der menschengerechten Gestaltungder Arbeit zu unterstützen. Sie haben insbe-sondere1. den Arbeitgeber und die sonst für den

Arbeitsschutz und die Unfallverhütungverantwortlichen Personen zu beraten,insbesondere beia) der Planung, Ausführung und Unter-

haltung von Betriebsanlagen und vonsozialen und sanitären Einrichtungen,

b) der Beschaffung und technischenArbeitsmitteln und der Einführungvon Arbeitsverfahren und Arbeits-stoffen.

c) der Auswahl und Erprobung vonKörperschutzmitteln

d) der Gestaltung der Arbeitsplätze, desArbeitsablaufs, der Arbeitsumgebungund in sonstigen Fragen der Ergono-mie,

2. die Betriebsanlagen und die technischenArbeitsmittel insbesondere vor der In-betriebnahme und Arbeitsverfahren ins-

besondere vor ihrer Einführung sicher-heitstechnisch zu überprüfen,

3. die Durchführung des Arbeitsschutzesund der Unfallverhütung zu beobachtenund im Zusammenhang damita) die Arbeitsstätten in regelmässigen

Abständen zu begehen und festge-stellte Mängel dem Arbeitgeber oderder sonst für den Arbeitsschutz unddie Unfallverhütung verantwortli-chen Person mitzuteilen. Maßnah-men zur Beseitigung dieser Mängelvorzuschlagen und auf deren Durch-führung hinzuwirken,

b) auf die Benutzung der Körperschutzmittel zu achten,

c) Ursachen von Arbeitsunfällen zuuntersuchen die Untersuchungser-gebnisse zu erfassen und auszuwer-ten und dem Arbeitgeber Maß-nahmen zur Verhütung dieser Ar-beitsunfälle vorzuschlagen,

4. darauf hinzuwirken, dass sich alle imBetrieb Beschäftigten den Anforderungendes Arbeitsschutzes und der Unfallver-hütung entsprechend verhalten, insbe-sondere' sie über die Unfall- und Gesund-heitsgefahren, denen sie bei der Arbeitausgesetzt sind, sowie über die Einricht-ungen und Maßnahmen zur Abwendungdieser Gefahren zu belehren und bei derSchulung der Sicherheitsbeauftragtenmitzuwirken.

§7Anforderungen an Fachkräfte für

Arbeitssicherheit(1) Der Arbeitgeber darf als Fachkräfte fürArbeitssicherheit nur Personen bestellen, dieden nachstehenden Anforderungen genügen:Der Sicherheitsingenieur muß berechtigjtsein, dit Berufsbezeichnung Ingenieur zuführen und über die zur Erfüllung der ihmübertragenen Aufgaben erforderliche sicher-heitstechnische Fackunde verfügen. DerSicherheitstechniker oder -meister muß überdie zur Erfüllung der ihm übertragenen Auf-gaben erforderliche sicherheitstechnischeFachkunde verfügen.

(2) Die zuständige Behörde kann es imEinzellfall zulassen, daß an Stelle eines Si-

123

cherheitsingenieurs, der berechtigt ist, dieBeruftsbezeichnung Ingenieur zu führen,jemand bestellt werden darf, der zurErfüllung der sich aus § 6 ergebenden Auf-gaben über entsprechende Fachkenntnisseverfügt.

Vierter AbsschnittGemeinsame Vorschriften

§ 8Unabhängigkeit bei der Anwendung

der Fachkunde(1) Betriebsärzte und Fachkräfte für Arb-

eitssicherheit zind bei der Anwendung ihrerarbeitsmedizinischen und sicherheitstechnis-chen Fachkunde weisungsfrei. Betriebsärztesind nur ihrem ärztlichen Gewissen unter-worfen und haben die Regeln der ärztlichenSchweigepflicht zu beachten,

(2) Betriebsärzte und Fachkräfte für Arb-eitssicherheit oder, wenn für einen Betriebmehrere Betriebsärzte oder Fachkräfte fürArbeitssicherheit bestellt sind, der leitendeBetriebsarzt und die leitende Fachkraft fürArbeitssicherheit, unterstehen unmittelbardem Leiter des Betriebs.

(3) Können sich Betriebsärzte oder Fach-kräfte für Arbeitssicherheit über eine vonihnen vorgeschlagene arbeitsmedizinischeoder sicherheitstechnische Maßnahme mitdem Leiter des Betriebs nicht verständigen,so können sie ihren Vorschlag unmittelbardem Arbeitgeber und, wenn dieser einejuristische Person ist, dem zuständigen Mit-glied des zur gesetzlichen Vertretung be-rufenen Organs unterbreiten. Ist für einenBetrieb oder ein Unternehmen ein leitenderBetriebsarzt oder eine leitende Fachkraft fürArbeitssicherheit bestellt, steht diesen dasVorschlagsrecht nach Satz 1 zu. Lehnt derArbeitgeber oder das zuständige Mitglieddes zur gesetzlichen Vertretung berufenenOrgans den Vorschlag ab, so ist dies denVorschlagenden schriftlich mitzuteilen undzu begründen; der Betriebsrat erhält eineAbschrift.

§9Zusammenarbeit mit dem Betriebsrat

(1) Die Betriebsärzte und die Fachkräftefür Arbeitssicherheit haben bei der Erfül-lung ihrer Aufgaben mit dem Betriebsratzusammenzuarbeiten.

(2) Die Betriebsärzte und die Fachkräftefür Arbeitssicherheit haben den Betriebsratüber wichtige Angelegenheiten des Arbeits-schutzes und der Unfallverhütung zu Unter-richten; sie haben ihm den Inhalt einesVorschlages mitzuteilen, den sie nach § 8Abs. 3 dem Arbeitgeber machen. Sie habenden Betriebsrat auf sein Verlangen in An-gelegenheiten des Arbeitsschutzes und derUnfallverhütung zu beraten.

(3) Die Betriebsärzte und Fachkräfte fürArbeitssicherheit sind mit Zustimmung desBetriebsrats zu bestellen und abzuberufen.Das gleiche gilt, wenn deren Aufgabenerweitert oder eingeschränkt werden sollen;im übrigen gilt § 87 in Verbindung mit § 76des Betriebsverfassungsgesetzes. Vor derVerplichtung oder Entpflichtung eines frei-beruflich tätigen Arztes, einer freiberuf-lich tätigen Fachkraft für Arbeitssicherheitoder eines überbetrieblichen Dienstes ist derBetriebsrat zu hören.

§10Zusammenarbeit der Betriebsärzte und der

Fachkräfte für ArbeitssicherheitDie Betriebsärzte und die Fachkräfte für

Arbeitssicherheit haben bei der Erfüllungihrer Aufgaben zusammenzuarbeiten. Dazugehört es insbesondere, gemeinsame Betriebs-begehungen vorzunehmen.

§11Arbeitsschutzausschuß

In Betrieben, in denen Betriebsärzte oderFachkräfte für Arbeitssicherheit bestelltsind, hat der Arbeitgeber einen Arbeits-schutzausschuß zu bilden. Dieser Ausschußsetzt sich zusammen aus:

dem Arbeitgeber oder einem von ihmBeauftragten,zwei vom Betriebsrat bestimmtenBetriebsratsmitgliedern,Betriebsärzten,Fachkräften für Arbeitssicherheit undSicherheitsbeauftragten nach § 719 RVO.

Der Arbeitsschutzausschuß hat die Auf-gabe, Anliegen des Arbeitsschutzes und derUnfallverhütung zu beraten. Der Arbeits-schutzausschuß tritt mindestens einmal vier-teljährlich zusammen.

124

§12Behördliche Anordnungen

(1) Die zuständige Behörde kann imEinzelfall anordnen, welche Maßnahmender Arbeitgeber zur Erfüllung der sich ausdiesem Gesetz und den die/gesetzlichen Plich-ten näher bestimmenden Rechtsverord-nungen und Unfallverhütungsvorschriftenergebenen Pflichten, inbesondere hinsicht-lich der Bestellung von Betriebsärzten undFachkräften für Arbeitssicherheit, zu treffenhat.

(2) Die zuständige Behörde hat, bevor sieeine Anordning trifft,1. den Arbeitgeber und den Betriebsrat zu

hören und mit ihnen zu erörtern, welcheMaßnahmen angebracht erscheinen und

2. dem zuständigen Träger der gesetzlichenUnfallversicherung Gelegenheit zu ge-ben, an der Erörterung mit dem Arbeit-geber teilzunehmen und zu der von derBehörde in Aussicht genommenen An-ordnung Stellung zu nehmen.

(3) Die zuständige Behörde hat dem Ar-beitgeber zur Ausführung der Anordnungeine angemeseene Frist zu setzen.

(4) Die zuständige Behörde hat denBetriebsrat über eine gegenüber dem Ar-beitgeber getroffene Anordnung schriftlich inKenntnis zu setzen.

§13Mittellungen, Auskunfts- und

Besichtigungsrechte(1) Der Arbeitgeber hat der zuständigen

Behörde und dem zuständigen Träger der ge-setzlichen Unfallversicherung binnen sechsWochen nach Ablauf jedes Kalenderjahresschriftlich mitzuteilen:1. die Zahl der am 31. Dezember des abge-

laufenen Kalenderjahres im Betrieb tä-tigen Betriebsärzte und Sicherheitsinge-nieure, -techniker, -meisterund

2. die Zeit, während der die Betriebsärzteund die Sicherheitsingenieure, -tech-niker, -meister zur Erfüllung ihrer Auf-gaben im Betrieb regelmäßig beschäftigtsind; die Zeiten sind getrennt fürBetriebsärzte und Sicherheitsingenieure,-techniker, -meister anzugeben.

Ist ein Betriebsarzt oder eine Fachkraft fürArbeitssicherheit in mehr als einem Betriebtätig, so soll der Arbeitgeber auch die Anzahl der Betrieb angeben.

(2) Der Arbeitgeber hat der zuständigenBehörde auf deren Verlangen die zurDurchführung des Gesetzes sonst erforderli-chen Auskünfte zu erteilen. Er kann die Au-skunft auf solche Fragen verweigern, derenBeantwortung ihn selbst oder einen der in §3.83 Abs. 1 Nr. 1 bis 3 der Zivilprozeß-ordnung bezeichneten Angehörigen der Ge-fahr strafgerichtlicher Verfolgung oder einesVerfahrens nach dem Gesetz über Ord-nungswidrigkeiten aussetzen würde.

(3) Die Beauftragten der zuständigenBehörde sind berechtigt, die Arbeitsstättenwährend der üblich Betriebs- und Arbeits-zeit zu betreten und zu besichtigen;außerhalb dieser Zeit oder wenn sich dieArbeitsstätten in einer Wohnung befinden,dürfen sie nur zur Verhütung vondringenden Gefahren für die öffentliche Si-cherheit und Ordnung betreten und besich-tigt werden. Das Grundrecht der Unverletz-lichkeit der Wohnung (Artikel 13 desGrundgesetzes) wird insoweit eingeschränkt.

§14Ermächtigung zum Erlaß von

Rechtsverordnungen(1) Der Bundesminister für Arbeit und

Sozialordnung kann mit Zustimmung desBundesrates durch Rechtsverordnung be-stimmen, welche Maßnahmen der Arbeit-geber zur Erfüllung der sich aus diesemGesetz ergebenden Pflichten zu treffen hat.Soweit die Träger der gesetzlichen Unfall-versicherung ermächtigt sind, die gesetzli-chen Pflichten durh Unfallverhütungsvor-schriften näher zu bestimmen, macht derBundesminister für Arbeit und Sozialord-nung von der Ermächtigung erst Gebrauch,nachdem innerhalb einer von ihm gesetztenangemessenen Frist der Träger der gesetz-lichen Unfallversicherung eine entsprechendeUnfallverhütungsvorschrift nicht erlassenhat oder eine unzureichend gewordene Un-fallverhütungsvorschrift nicht ändert.

(2) Der Bundesminister für Arbeit und

125

Sozialordnung kann mit Zustimmung desBundesrates durch Rechtsverordnung1. feststellen, daß für bestimmte Betriebs-

arten unter Berücksichtigung der in § 2Abs. 1 Nr. 2 und 3 und § 5 Abs. 1 Nr. 2und 3 genannten Umstände die in den §§3 und 6 genannten Aufgaben ganz oderzum Teil nicht erfüllt zu werden brau-chen,

2. bestimmen, daß die in den §§3 und 6genannten Aufgaben in bestimmtenBetriebsarten nicht oder nur zu einemTeil erfüllt zu werden brauchen, soweitdies unvermeidbar ist, weil nicht ge-nügend Betriebsärzte oder Fachkräfte fürArbeitssicherheit zur Verfügung stehen.

§15Ermächtigung zum Erlaß allgemeinen

VerwaltungsvorschriftenDer Bundesminister für Arbeit und Sozia-

lordnung erläßt mit Zustimmung des Bun-desrates allgemeine Verwaltungsvorschriftenzu diesem Gesetz und den auf Grund desGesetzes erlassenen Rechts Verordnungen.

§16Öffentliche Verwaltung

In Verwaltungen und Betrieben desBundes, der Länder, der Gemeinden und dersonstigen Körperschaften, Anstalten undStiftungen des öffentlichen Rechts ist einden Grundsätzen dieses Gesetzes gleich-wertiger arbeitsmedizinischer und sicher-heitstechnischer Arbeitsschutz zu gewähr-leisten.

§17Nichtanwendung des Gesetzes

(1) Dieses Gesetz ist nicht anzuwenden,soweit Arbeitnehmer im Haushalt beschäf-tigt werden.

(2) Soweit im Bereich der Seeschiffahrtdie Vorschriften der Verordnung über dieSeediensttauglichkeit und der Verordnungüber die Krankenfürsorge auf Kauffahrtei-schiffen gleichwertige Regelungen enthalten,gelten diese Regelungen für die beschäf-tigten Kapitäne, Besatzungsmitglieder undsonstige an Bord tätigen Personen deutscherSeeschiffe. Soweit dieses Gesetz auf dieSeeschifffahrt nicht anwendbar ist, wird dasNähere durch Rechtsverordnung geregelt.

(3) Soweit das Bergrecht diesem Gesetzgleichwertige Regelungen enthält, geltendiese Regelungen, im übrigen gilt diesesGesetz.

§ 18Ausnahmen

Die zuständige Behörde kann dem Ar-beitbeger gestatten, auch solche Betriebsärzteund Fachkräfte für Arbeitssicherheit zubestellen, die noch nicht über die erforder-liche Fachkunde im Sinne der § 4 oder § 7verfügen, wenn der Arbeitgeber sich ver-pflichtet, in einer festzulegenden Frist denBetriebsarzt oder die Fachkraft für Arbeits-sicherheit entsprechend fortbilden zu lassen.

§ 19Überbetriebliche Dienste

Die Verpflichtung des Arbeitgebers,Betriebsärzte und Fachkräfte für Arbeits-sicherheit zu bestellen, kann auch dadurcherfüllt werden, daß der Arbeitgeber einenüberbetrieblichen Dienst von Betriebsärztenoder Fachkräften für Arbeitssicherkeit zurWahrnehmung der Aufgaben nach § 3 oder§ 6 verpflichtet,

§20Ordnungswidrigkeiten

(1) Ordnungswidrig handelt, wer vorsätz-lich oder fahrlässig1. einer vollziehbaren Anordnung nach §

12 Abs. 1 zuwiderhandelt,2. entgegen § 13 Abs. 1 Satz 1 eine Mit-

teilung nicht, nicht richtig, nicht rechtzei-tig oder nicht vollständig macht,

3. entgegen § 13 Abs. 2 Satz 1 eine Aus-kunft nicht, nicht richtig oder nichtvollständig erteilt oder

4. entgegen § 13 Abs. 3 Satz 1 eine Besich-tigung nicht duldet.

(2) Eine Ordnungswidrigkeit nach Ab-satz 1 Nr. 1 kann mit einer Geldbuße bis zu50 000 Deutsche Mark, eine Ordnungswi-drigkeit nach Absatz 1 Nr. 2 bis 4 miteiner Geldbuße bis zu 1 000 Deutsche Markgeahndet werden.

126

§21Änderung der Reichsversicherungs-

ordnungDie Reichsversicherungsordnung wird

wie folgt geändert und ergänzt:

1. § 708 wird wie folgt geändert undergänzt:a) In Absatz 1 werden der Punkt am

Ende der Nummer 3 durch einKomma ersetzt und folgendeNummer 4 eingefügt:»4. die Maßnahmen, die der

Unternehmer zur Erfüllung dersich aus dem Gesetz überBetriebsärzte, Sicherheitsinge-nieure und andere Fachkräftefür Arbeitssicherheit ergeben-den Pflichten zu treffen hat.«

b) Absatz 4 erhält folgende Fassung:»(4) Absatz 1 Nr. 1 bis 3 gilt nichtfür die unter bergbehördlicher Auf-sicht stehenden Unternehmen; esbleibt die Befugnis, für die unterbergbehördlicher Aufsicht stehendenUnternehmen Unfallverhütungsvor-schriften über die Zahl der Sicher-heitsbeauftragten nach § 719 Abs. 4zu erlassen.«

2. § 719 wird wie folgt geändert undergänzt:a) Es wird der folgende Absatz 3

eingefügt:»(3) Die Sicherheitsbeauftragtendürfen wegen der Erfüllung derihnen übertragenen Aufgaben nichtbenachteiligt werden.«

b) Die bisherigen Absätze 3 und 4werden Absätze 4 und 5.

c) Absatz 4 Satz 1 erhält folgendeFassung:»Werden mehr als drei Sicherheits-beauftragte bestellt, so bilden sie ausihrer Mitte einen Sicherheitsaus-shuß; dies gilt nicht, wenn Betriebs-ärzte oder Fachkräfte für Arbeits-sicherheit für den Betrieb bestelltsind.«

3. Es wird folgender § 719 a eingefügt:

»§ 719 aDie Berufsgenossenschaften auchmehrere zusammen, können überbetrieb-liche arbeitsmedizinische und sicher-heitstechnische Dienste einrichten. DasNähere bestimmt die Satzung. In derSatzung kann auch bestimmt werdendaß sich die Unternehmer einen über-betrieblichen arbeitsmedizinischen undsicherheitstechnischen Dienst anschlißenmüssen. Unternehmer sind vom An-schlußzwang zu befreien, wenn siedurch eine Bescheinigung der zuständigenBehörde nachweisen, daß sie ihre Pflich-ten nach dem Gesetz über Betriebs-ärzte, Sicherheitsingenieure und andereFachkräfte für Arbeitssicherheit erfüllthaben.«

4. § 720 wird wie folgt geändert undergänzt:a) Absatz 1 erhält folgende Fassung:

»(1) Die Berufsgenossenschaftenhaben für die erforderliche Aus-bildung der Personen zu sorgen, diemit der Durchführung des Arbeits-schutzes und der Unfallverhütung inden Unternehmen betraut sind undMitglieder und Versicherte zur Teil-nahme an Ausbildungslehrgängenanzuhalten.«

b) In Absatz 4 werden nach denWorten »Ausbildung von« die Worte»Fachkräften für Arbeitssicherheitund« eingefügt.

5. In § 723 wird nachstehender Absatz 2angefügt:»(2) Die Mittel zur Einrichtung nach §719 a werden von den Unternehmer, diediese Einrichtungen in Anspruch neh-men, aufgebracht. Das Nähere bestimmtdie Satzung.«

6. In § 725 Abs. 1 werden nach dem Wort»vorbehaltlich« die Worte »des § 723Abs. 2 und« eingefügt.

§22Berlin-Klausel

Dieses Gesetz gilt nach Maßgabe des § 13Abs. 1 des Dritten Überleitungsgesetzes vom

127

4. Januar 1952 (Bundesgesetzbl. I S. 1)auch im Land Berlin. Rechts Verordnungen,die auf Grund dieses Gesetzes erlassenwerden, gelten im Land Berlin nach § 14 desDritten Überleirungsgesetzes

§23Inkrafttreten

(1) Dieses Gesetz, ausgenommen § 13Abs. 1, § 14 und § 21, tritt am ersten Tagedes auf die Verkündung folgenden zwölftenKalendermonats in Kraft. § 13 Abs. 1, § 14und § 21 treten am Tage nach derVerkündung des Gesetzes in Kraft.

(2) § 6 Abs. 3 Satz 2 und § 7 des BerlinerGesetzes über die Durchführung des Ar-

128

beitsschutzes vom 9. August 1949 (VOBL. IS. 265), zuletzt geändert durch ArtikelLVIII des Gesetzes vom 6. März 1970(GVBL. S. 474), treten außer Kraft. Imübrigen bleibt das Gesetz unberührt.

Das vorstehende Gesetz wird hiermitverkündet.

Bonn, den 12. Dezember 1973

Der BundespräsidentDer BundeskanzlerDer Bundesminister

für Arbeit und Sozialordnung

1.5 Betriebsärzte(VBG 123)

gültig ab 1. September 1975

Geltungsbereich§ 1. Diese Unfallverhütungsvorschrift giltfür Unternehmer, die nach § 2 Betriebsärztezu bestellen haben.

Erläuterung:Nach § 708 Abs. 1 Nr. 4 der Reichsver-sicherungsordnung (RVO) in der Fassungdes § 21 Nr. 1 des Gesetzes über Betriebs-ärzte, Sicherheitsingenieure und andere Fach-kräfte für Arbeitssicherheit (Arbeitssicher-heitsgesetz) vom 12. december 1973 (BGBL.I. S. 1885) erlassen die Berufsgenossens-schaften Vorschriften über die Maßnahmen,die der Unternehmer zur Erfüllung der sich

aus § 2 Abs. 1 in Verbindung mit § 4, aus §2 Abs. 3 und aus § 13 Abs. 1 des Arbeitssi-cherheitsgesetzes ergebenden Pflichten zutreffen hat. Der Text des Arbeitssicher-heitsgesetzes ist der Unfallverhütungsvor-schrift »Sicherheitsingenieure und andereFachkräfte für Arbeitssicherheit« (UVV-Abs-chnitt 1.4) als Anlage 1 beigefügt.

Bestellung§2. (1) Der Unternehmer hat Betriebsärztezur Wahrnehmung der in § 3 des Gesetzeüber Betriebsärzte, Sicherheitsingenieureund andere Fachkräfte für Arbeitssicherheit(Arbeitssicherheitsgesetz) bezeichneten Auf-gaben für die sich aus den Merkmalen dernachstehenden Tabelle ergebenden erforder-lichen Einsatzzeiten schriftlich zu bestellenoder zu verpflichten:

Eisen-, Stahlform- und Temper-giessereien, NE-Umschmelzwerke

Stahlbau

Verarbeitung von überwiegendschweren Blechen (über 5 mm)

Hilfsgewerbe der Industrieund Sonstiges

9

7

9

11

27

129

Erläuterung 1:Die Betriebsärzte können als ständig oderzeitweise tätige Kräfte bestellt werden. Siekönnen vom Unternehmer eingestellt oderfreiberuflich tätig sein oder auch einemüberbetrieblichen Dienst angehören, den derUnternehmer nach § 19 des Arbeitssicher-heitsgesetzes verpflichtet hat.Der Unternehmer, der einen überbetriebli-chen arbeitsmedizinischen Dienst verpflich-tet, kann davon ausgeben, daß der Dienstgeeignet ist, die Aufgaben nach § 3 des Ar-beitssicherheitsgesetzes zu erfüllen, wenn dieBerufsgenossenschaft dies im Einvernehmenmit der für den Arbeitsschutz zuständigenobersten Behörde des Landes, in dem derüberbetriebliche arbeitsmedizinische Dienstseinen Sitz hat, allgemein festgestellt hat.Die Anforderungen an einen überbetrieb-lichen arbeitsmedizinischen Dienst ergebensich aus den berufsgenossenschaftlichenGrundsätzen über Ärzte, Hilfspersonal.Räume, Einrichtungen, Geräte und Mittelfür überbetriebliche arbeitsmedizinischeDienste.Mit einer Übertragung der Aufgaben nach §3 des Arbeitssicherheitsgesetzes in Verbin-dung mit dieser Unfallverhütungsvorschriftan einen überbetrieblichen arbeitsmedizini-schen Dienst erfüllt der Unternehmer seinegesetzliche Verpflichtung, wenn dieser über-betriebliche Dienst mindestens die Forder-ungen erfüllt, die ein Betriebsartz aufgrunddes Arbeitssicherheitsgesetzes zu erfüllenhätte. Da der Unternehmer dies in derRegel nicht selbst überprüfen kann, kann er

sich von dem überbetrieblichen Dienstdurch eine berufsgenossenschaftliche Be-scheinigung nachweisen lassen, daß dieserdie Aufgabe auch tatsächlich ordnungs-gemäß wahrnehmen kann.Die erforderliche Einsatzzeit ist die Arbeits-zeit ,die den Betriebsärzten zur Erfüllungihrer Aufgaben für den Betrieb je Jahr undArbeitnehmer mindestens zur Verfügungstehen muß. So können z B. Wegezeiteneines nicht im Betrieb eingestellten Betriebs-arztes nicht als Einsatzzeit angerechnetwerden.Die Arbeitszeit eines hauptberuflich voll tä-tigen Betriebsarztes wird mit 1800 Stundenim Jahr angesetzt.Zur Ermittlung der erforderlichen Einsatz-zeit wird die Zahl der Arbeitsnehmer in der

Gruppe A mit 0,6Gruppe B mit 0,5Gruppe C mit 0,2

vervielfältigt. Die für die einzelnen Gruppenerrechneten Werte ergeben zusammenge-nommen die jährlich erforderliche Einsatz-zeit eines Betriebsarztes in Stunden.

Erläuterung 2:Bei Anwendung der Tabelle ist grundsätz-lich vom Betrieb (Betriebsstötte) als Ein-heit auszugehen, wenn die Betriebe einesUnternehmens

1. räumlich weit vom Hauptbetriebentferntoder

130

2. durch Aufgabenbereich und Orga-nisation eigenständig sind.

In Fällen, en denen Unternehmen mehrereräumlich weit entfernte oder eigenständigeBetriebe haben und in den einzelnenBetrieben weniger als 51 Arbeitnehmerbeschäftigt sind, wird bei Ermittlung dererforderlichen Gesamteinsatzzeit die Be-Beschäftigtenzahl des Unternehmens zu-grunde gelegt.

Drahtzieherei (Gruppe A):Schraubenfabrik (Gruppe B):

Erläuterung 3:Sind die durchschnittlich im Betriebbeschäftigen Arbeitnehmer in verschiedeneGruppen einzustufen und wird in keinerdieser Gruppen die Mindestbeschäftigten-zahl (Spalte 3) erreicht, so ist ein Betriebs-arzt erst zu bestellen, wenn die Gesamtzahlder im Betrieb beschäftigen Arbeitnehmerdie Zahl 51 erreicht.

Gesenkschmiede (Gruppe A):Maschinenbau (Gruppe B):Kaufm. u. verw. Teil (Gruppe C):

Beispiel:Zu einem Unternehmen gehören eineDrahtzieherei mit 42 Arbeitnehmern undeine Schraubenfabrik mit 33 Arbeit-nehmern. Da die Merkmale der Eigen stän-digkeit für beide Betriebe zutreffen, dieBeschäftigtenzahl in jedem Betrieb unter 51liegt, ist von der Gesamtbeschäftigtenzahldes Unternehmens (42 + 33 = 75) aus-zugehen, nach welcher die Gesamteinsatz-zeit für den betriebsarzt zu errechnen ist.

42X0,6 = 25,2 Std./Jahr33X0,5 = 16,5 Std./Jahr

Gesamteinsatzzeit 41,7 Std./Jahr

Beispiel:Ein Betrieb beschäftigt in der Gesenksch-miede 28 Arbeitnehmer, im Maschinenbau41 und im kaufmännischen und verwalten-den Teil 8 Arbeitnehmer. Da die Gesant-ahlz der Arbeitnehmer des Betriebes (28 +41 + 8 = 77) die Zahl 51 übersteigt, istein Betriebsarzt zu bestellen, dessen Einsatz-zeit wie folgt berechnet wird:

28X0,6 = 16,8 Std./Jahr41X0,5 = 20,5 Std./Jahr8x0,2= 1,6 Std./Jahr

Gesamteinsatzzeit 38,9 Std./Jahr

Erläuterung 4:Sind die durchschnittlich im Betriebbeschäftigen Arbeitnehmer in verschiedeneGruppen einzustufen und wird in minde-stens einer dieser Gruppen die Mindestbe-schäftigstenzahl (Spalte 3) erreicht, so istfür die Arbeitnehmer der anderen Gruppendie erforderliche Einsatzzeit auch dann nachden Merkmalen der jeweiligen Gruppe zuberechnen, wenn deren Mindestbeschäftig-tenzahl nicht erreicht wird.

Giesserei (Gruppe A):Maschinenbau (Gruppe B):Kaufm. u. verw. Teil (Gruppe C):

(2) Die Berufsgenossenschaft kann imEinzelfall im Einvernehmen mit der nach §12 des Arbeitssicherheitsgesetzes zustän-

Beispiel:In einem Betrieb sind 35 Arbeiter in derGießerei, 560 Arbeitnehmer im Maschinen-bau und 11 Arbeitnehmer im kaufmännis-chen und verwaltenden Teil tätig.Da in der Betriebsart »Maschinenbau« mehrals 50 Arbeitnehmer beschäftigt sind, mußeine Einsatzzeit errechnet werden:

35X0,6= 21,0 Std./Jahr560X0,5 = 280,0 Std./Jahr11X0,2= 2,2 Std./Jahr

Gesamteinsatzzeit 303,2 Std./Jahr

digen Behörde eine Ausnahme von Abs. 1bewilligen und geringere Einsatzzeitenfestsetzen, soweit im Betrieb, verglichen mit

')+ 131

Betrieben der gleichen Art, die Unfall- undGesundheitsgefahren unterdurchschnittlichgering sind. Die Berufsgenossenschaft kannferner im Einzelfall im Einvernehmen mitder nach § 12 des Arbeitssicherheitsgesetzeszuständigen Behörde abweichend von Abs. 1höhere Einsatzzeiten festsetzen, soweit imBetrieb, verglichen mit Betrieben der glei-chen Art, überdurchschnittliche Unfall- undGesundheitsgefahren bestehen.

(3) Werden arbeitsmedizinische Vor-sorgeuntersuchungen nicht von Betriebsärz-ten, sondern von ermächtigten anderenÄrzten vorgenommen, so können die hierbeianfallenden Untersuchungszeiten auf dieEinsatzzeit nach Abs. 1 angerechnetwerden, soweit die Einsatzzeit des Betriebs-arztes den Aufgaben nach § 3 Abs. 1 Nr. 2des Arbeitssicherheitsgesetzes zuzurechnenist.

Erläuterung:Besonders während der Anlaufzeit kann esvorkommen, daß nicht jeder Betriebsarzt füreinzelne der arbeitsmedizinischen Vor-sorgeuntersuchungen, die in einem Betriebanfallen, ermächtigt werden kann, dabestimmte Vorsorgeuntersuchungen spe-zielle Fachkenntnisse und oft auch einebesondere technische Ausstattung erfordern.Werden Untersuchungen durch andereÄrzte durchgeführt, so wird der Betriebsarztin entsprechendem Umfang entlastet. Aufdie Einsatzzeit kann daher die reineUntersuchungszeit angerechnet werden.Hierbei ist zu beachten, daß die sich nach §2 Abs. 1 ergebende Einsatzzeit für alle nach§ 3 des Arbeitssicherheitsgesetzes derBetriebsarzt zu übertragenden Aufgabenbemessen ist, also nicht nur fürUntersuchungen. Die Anrechnung kanndaher nur auf den die UntersuchungenBetreffenden Aufgabenteil nach § 3 Abs. 1des Arbeitssicherheitsgesetzes, nicht aberauf die übrigen Aufgaben nach § 3 Abs. 1Nr. 1 und Nummern 3 und 4 erfolgen.Wegezeiten zum ermächtigten Arzt könnennicht berücksichtigt werden.

Fachkunde§ 3. (1) Der Unternehmer kann dieerforderliche arbeitsmedizinische Fachkundevon Betriebsärzten als nachgewiesen an-

sehen, wenn diese den in den Absätzen 2oder 3 festgelegten Anforderungen genügen.Wenn der Unternehmer Ärzte bestellt, diediesen Anforderungen nicht genügen, mußer auf Verlangen der Berufsgenossenschaftden Nachweis der Fachkunde erbringen.

(2) Betriebsärzte erfüllen die An-forderungen, wenn sie1. berechtigt sind, die Zusatzbezeichnung

»Arbeitsmedizin« zu führen oder2. bereits betriebsärztlich tätig waren und

über die erforderliche Fachkunde eineBescheinigung der zuständigen Ärzte-kammer beibringen.

(3) Betriebsärzte erfüllen die An-forderungen ferner, wenn sie1. In geeigneter Weise ein Jahr klinisch

oder poliklinisch tätig gewesen sind und2. an einem arbeitsmedizinischen Ein-

führungslehrgang teilgenommen haben,dessen Inhalt und Durchführung imEinvernehmen mit der zuständigenÄrztekammer, der Berufsgenossenschaftund der für den Arbeitsschutz zustän-digen obersten Behörde des Landes, indem der Ausbildungsträger seinen Sitzhat, festgelegt wurde und

3. über die Erfüllung der Voraussetzungennach den Nummern 1 und 2 eine von derÄrztekammer erteilte Bescheinigungbeibringen.

Erläuterung zu § 3:Nach § 4 des Arbeitssicherheitsgesetzes darfder Unternehmer nur Betriebsärzte bestel-len, die über die erforderliche arbeits-medizinische Fachkunre verfügen. Darfder Betriebsarzt die Zusatzbezeichnung»Arbeitsmedizin« führen, gilt der Nachweisder arbeitsmedizinischen Fachkunde alserbracht. Die Berechtigung zur Zusatz-bezeichnung »Arbeitsmedizin« wird erwor-ben durch die Teilnahme an einem drei-monatigen theoretischen Kurs über Ar-beitsmedizin, der in höchstens drei Absch-nitte geteilt werden darf, 12 Monate kli-nische oder poliklinische Tätigkeit auf demGebiet der inneren Medizin und 9 Monatepraktische Tätigkeit bei einem von derÄrztekammer ermächtigten hauptberufli-chen Betriebsarzt, einem Gewerbearzt, ei-

132

nem arbeitsmedizinischen Universitätinsti-tut oder einem ärztlichen Dienst der Ar-beitsverwaltung.Für die übrigen Ärzte bescheinigt grundsätzlieh die zuständige Ärztekammer die Fa-chkunde.Mit Abs. 2 Nr. 2 soll Betriebsärzten, die am1. dezember 1974 bereits betriebsärztlichtätig waren, die Möglichkeit eröffnetwerden, ohne die Anforderungen des Abs. 3den Fachkundenachweis erbringen zu kön-nen.Betriebsärzte, die die Erfordernisse des Ab-satzes 2 nicht erfüllen, erhalten von derzuständigen Ärztekammer nach Maßgabeeiner Vereinbarung zwischen der Bundesärz-tekammer und dem Hauptverband dergewerblichen Berufsgenossenschaften eineBescheinigung, wenn sie die Voraussetz-ungen des Absatzes 3 Nrn. 1 und 2 erfüllen.Näheres wird in dieser Vereinbarungfestgelegt. Die Vereinbarung sieht u. a. vor,daß die zuständige Ärztekammer die von ihrausgestellte Bescheinigung mit der Auflageversehen kann, daß der Arzt innerhalb einerFrist von fünf Jahren die Voraussetzungenfür das Recht, die Zusatsbezeichnung »Ar-beitsmedizin« zu führen, erwirbt.

Unberührt von der Regelung des § 3 bleibtdie aufgrund berufsgenossenschaftlicheroder staatlicher Vorschriften erforderlicheErmächtigung für die Vornahme bestimmterEignungs- und Überwachungsuntersuch-ungen.

Mitteilungen§ 4. Der Unternehmer hat die Mitteilungnach § 13 Abs. 1 des Arbeitssicherheits-gesezes auf einen von der Berufsgenossen-schaft vorgeschriebenen Formblatt zu er-statten.

Fortbildung§ 5. Der Unternehmer hat den Betriebsärz-ten die Teilnahme an Forbildungsmaß-nahmen der Berufsgenossenschaft, zu denendiese einlädt, zu ermöglichen, soweit dieFortbildungsmaßnahme den betrieblichenBelangen entspricht.

Inkrafttreten§ 6. Diese Unfallverhütungsvorschrift trittam 1. September 1975 in Kraft.

133

Bilag 9.

§30Verne- og helsepersonale.

1. Når det er nødvendig å gjennomføre sær-lig övervakning av arbeidsmiljøet ellerhelsekontroll med arbeidstakerne, skaldet være verne- og helsepersonale vedvirksomheten, så som bedriftslege, be-driftssykepleier, verneleder m. v.

2. Verne- og helsepersonalet skal bistå ar-beidsgiveren, arbeidstakerne, arbeidsmil-jøutvalget og verneombudet i deres ar-beid for å skape sunne og trygge arbeids-forhold.

Verne- og helsepersonalet skal samar-beide med, og bistå Arbeidstilsynet.

3. Verne- og helsepersonalet skal ha en friog uavhengig stilling i arbeidsmiljø-spørsmål.

4. Kongen kan gi nærmere regler om når,og i hvilken utstrekning, det skal væreverne og helsepersonale ved virksomhe-ten, om hvilke faglige krav som skal stil-les til slikt personale, og om hvilke opp-gaver de skal utføre.

134

DIREKTORATETFOR ARBEJDSTILSYNET

Bilag 11

Undersøgelser over BSTBaggrund.

Generelle ønsker og retningslinjer for en un-dersøgelse over BST's funktion og økonomi,

I notat om bedriftssundhedstjeneste (BST)i Danmark, Arbejdstilsynet 21.5.1976, erfremsat ønske om, at der gennemføres ennærmere undersøgelse over de i notatetforeslåede organisationsformer, forholdetmellem forebyggende og behandlende op-gaver for en BST, samarbejdsrelationerne,udgiftskomplekset, herunder nyttevirknin-gen af BST og af de normeringstal for BST'spersonalegrupper, der ved den fremtidigeplanlægning af BST i Danmark bør læggestil grund.

I notatet er det videre anført, at undersø-gelsen bør omfatte dels et BST-center, delsen stor virksomhed. Den indledende plan-lægning bør foregå i arbejdstilsynet og detkommende rådgivende bedriftssundhedsud-valg under arbejdsmiljørådet.

Til styring af projektet foreslås nedsat enstyringsgruppe med repræsentanter for ar-bejdstilsynet, bedriftssundhedsudvalget, detkommende arbejdsmiljøinstitut, den eller deinstitutioner, der skal stå for undersøgelsenspraktiske side, repræsentanter for lokalemyndigheder og for parterne på de involve-rede virksomheder. Nærmere retningslinjerfor styringen udarbejdes af arbejdstilsynetog bedriftssundhedsudvalget.

Som baggrund for notatets forslag og skønover udgifterne ved en sådan undersøgelseaf BST har arbejdstilsynet udarbejdet enprojektskitse med en række generelle ret-ningslinjer og forslag.

Undersøgelsesmetode.Undersøgelserne foreslås lagt til rette på ensådan måde, at der kan gennemføres en sam-menligning med kontrolområder uden BST.

Kortlægning af arbejdshygiejneog sundhedstilstand.

Undersøgelserne foreslås videre indledt meden registrering af arbejdshygiejniske forholdog sundhedstilstanden i undersøgelsesområ-derne og kontrolområderne. Tilsvarende af-sluttes undersøgelsesfasen med en ny regi-strering af de nævnte faktorer, hvorved ensammenligning af ændringer i arbejdsmiljøeti undersøgelsesperioden er mulig.

Undersøgelserne af de arbejdshygiejniskeforhold bør omfatte samtlige relevante fakto-rer (støj, støv, dampe, fysisk klima, ergono-miske forhold og ulykkesrisici). Undersøgel-serne af sundhedstilstanden bør omfatteulykkesregistrering, sygdomsfravær, symp-tomregistrering og personundersøgelser vedlæge/bedriftssygeplejerske og/eller fysiote-rapeut/ergoterapeut .

Organiske forhold.Videre bør undersøgelserne kortlægge orga-nisatoriske forhold og samarbejdsrelatio-nerne såvel indadtil i virksomhederne somudadtil til arbejdstilsynet, sundheds- og soci-alvæsenet og arbejdsformidlingen.

Økonomi - nyttevirkning.Endelig bør undersøgelserne tilrettelægges,således at udgifterne nøje kan kortlægges.

BST-centerundersøgelsen.Den undersøgelse, der skal omfatte BST-cen-tret, bør formentlig foregå i en mindre pro-vinsby. For at give undersøgelsen optimalebetingelser bør undersøgelsen næppe om-fatte mere end max. 3.000 arbejdstagere, ogBST-centret bør have 1 fuldtidslæge, 2 syge-plejersker, 1 fysioterapeut eller ergoterapeutog 1 sekretær. Om muligt bør der til cen-tret knyttes en tekniker. Alternativt bør cen-tret have adgang til teknisk-hygiejnisk eks-

137

pertise for at belyse også dette aspekt afBST. Da undersøgelserne skal danne grund-lag for planlægningen af 2. etape, bør deomfatte et bredt spektrum af virksomheder,såvel inden for som uden for rammerne af1. etape.

BST i stor virksomhed.Den undersøgelse, der skal omfatte en størrevirksomhed, bør foretages på en virksom-hed, som ikke tidligere har haft en BST-ord-ning. Virksomhedens størrelse og art må tildels afhænge af, hvor en egnet virksomhedkan findes. Den bør dog næppe have under1.000 ansatte. Tilsvarende bør bemandingenindrettes efter virksomhedens art og stør-relse. Såvel læge som sygeplejerske og fysio-terapeut eller ergoterapeut bør dog indgå ipersonalet, eventuelt på deltid. Den teknisk-hygiejniske ekspertise bør virksomhedenselv kunne stille til rådighed eller engagere.

Forskerteam - institution.Foruden personalet på selve virksomhederneer det nødvendigt, at en række forskelligeekspertgrupper deltager og forestår denpraktiske tilrettelæggelse samt evalueringsar-bejdet. Såldedes bør eksperter med medi-cinsk, sociologisk og økonomisk sagkund-skab deltage. Herudover stilles krav om da-talogisk og statistisk sagkundskab.

Endelig er det nødvendigt, at undersøgel-sen knyttes til en institution med erfaring fratilsvarende type af undersøgelser. AMI kanunder 1. etape næppe ventes opbygget i ensådan udstrækning, at undersøgelsen alenevil kunne foregå her. AMI bør dog inddra-ges aktivt.

Tidsplan.Den overordnede planlægning og de indle-dende forhandlinger foreslås gennemført iløbet af foråret 1977 i tilslutning til vedta-gelse af lovgivningen og etablering af sty-rende og rådgivende organer for BST.

Projektudarbejdelse, nedsættelse af sty-ringsgruppe, sikring af økonomisk støtte tilprojektet, ansættelse af nødvendigt perso-nale m. v. foreslås gennemført i sommerenog efteråret 1977.

Selve undersøgelsen foreslås påbegyndtomkring 1. januar 1978 og bør løbe over 2

år for at sikre tilstrækkelig tid til registre-ring af ændringer.

Evaluering, rapportudarbejdelse m. v. børpåbegyndes ca. 1. januar 1980 og løbe overca. V2 år. Endelig rapport skulle såledeskunne foreligge ca. 1V2 år, før den planlagtejustering af BST-ordningen og udarbejdelseaf nye planer for 2. etape.

Budgetoverslag, finansiering.Endeligt budget og plan for finansieringenmå udarbejdes i tilslutning til den endeligeprojektudarbejdelse. Til brug for den sam-lede vurdering af udgifterne til første etapefor udbygning af BST skal der i det følgendeopstilles et groft skøn over udgifterne til deto undersøgelser.

Udgifterne til BST foreslås finansieretefter de retningslinjer, der er foreslået for fi-nansieringen af BST i øvrigt i første etape,idet det offentlige tilskud dog forhøjes til 40pct. i selve undersøgelsesfasen og gradvis af-trappes over de sidste 3 år til 20 pct. med 10pct. det første år og 5 pct. de 2 følgende år.De foreslåede 2 projekter er ikke indregnet iden øvrige udgiftsberegning for første etape.

Udgifterne til planlægning og gennemfø-relsen af selve undersøgelsen foreslås finan-sieret over fondsmidler og eventuelt offent-lige midler.

Udgifter til BST-centret.Som beregningsgrundlag foreslås et centeromfattende kun 3.000 arbejdstagere, delsmed det formål at gøre undersøgelsen mereoverskuelig, dels fordi 3.000 arbejdstagere iandre lande og i organisation sudvalgets be-tænkning anses for et passende underlag foren heltidsansat læge med overvejende fore-byggende opgaver. Udgifterne er beregnet i1976-priser.

Lønudgifter pr. år:

1 læge 220.000 kr.2 sygeplejersker 180.000 -1 fysio/ergoterapeut 90.000 -1 sekretær 70.000 -1 tekniker 110.000 -

Etableringsudgifter pr. år . . .

670.000 kr.

56.000 -

726.000 kr.

138

Driftsudgifter til de medicinskeaktiviteter 61.000 kr.Driftsudgifter til de tekniskeaktiviteter 61.000 -

I alt pr. år 848.000 kr.

Offentlige tilskud:De første 2 år 678.400 kr.De efterfølgende 3 år 636.000 -

I alt for 5 år 1.314.400 kr.

Virksomhedernes udgifterfor 5 år 2.926.600 kr.

Udgifter til BST for større virksomhed.Som beregningsgrundlag anvendes en virk-somhed med 1.500 ansatte.1/2 læge 115.000 kr.1 sygeplejerske 90.000 -

V2 fysio/ergoterapeut 45.000 -1/2 sekretær 35.000 -

285.000 kr.

Etableringsudgifter pr. år 28.000 -

313.000 kr.

Driftsudgifter til medicinskBST-aktivitet 31.000 kr.Driftsudgifter til tekniskBST-aktivitet 31.000 -I alt pr. år 375.000 kr.

Heraf offentlige tilskudde første 2 år 320.000 kr.De efterfølgende 3 år 281.000 -

I alt for 5 år 601.000 kr.

Udgifter for virksomheden

for 5 år 1.274.000 kr.

Udgifter til selve undersøgelsen.Udgifterne til selve undersøgelsen (planlæg-ning, løbende registrering, dataindsamling,bearbejdning og rapportskrivning) omfatterlønudgifter, udgifter til indledende og afslut-tende undersøgelser, løbende dataindsamlingog databearbejdning foruden løbende admi-nistrationsudgifter, rejser m. v.

I hele undersøgelsesperioden foreslås an-sat 2 heltids akademikere, hvoraf den enebør fungere som projektleder (økonom/læge?). Endvidere ansættes en sekretær.

Herudover afsættes beløb til konsulentho-norar til statistiker, programmør, teknisk-hygiejniker og eventuelt sociolog.

De indledende og afsluttende undersøgel-ser bør formentlig gennemføres som stik-prøveundersøgelser ved dels projektets læge,dels den tekniske hygiejniker, assisteret afAMI. I undersøgelsen vil der med kontrol-grupper indgå ca. 9.000 personer. Alle ud-spørges med spørgeskema. 5 pct. undersøgesnærmere af læge. Endvidere undersøgessamtlige virksomheder af arbejdshygiejniker.

Udgifter:Løn til 2 akademikere i 3 år. ca. 700.000 kr.Løn til sekretær i 3 år - 210.000 -Konsulenthonorar til 4akademikere - 200.000 -Medicinske undersøgelser30 kr./person - 30.000 -Teknisk/hygiej niskeundersøgelser - 30.000 -Databearbejdning - 30.000 -

I alt ca. 1.200.000 kr.Administration, spørgeskemamv, 10 pct - 120.000 -

I alt ca. 1.320.000 kr.

139