N I C H A E L B O 5 5FOR5VAR FORNATIONENNationa/statcn uncr g/o/a/iscringcnA A R H U 5 U N I V E R 5 I T E T 5 F O R L A CTilegnet min gode studiekredsven, viceborgmester og tidligere sogneprst Jens Hvas, som har fet mig til at reektere over, hvilken generel erkendelse jeg k ud af at studere irsk historie og kultur.Forsvar for nationenNationalstatenunder globaliseringenAf Michael Bss A A R H U S U N I V E R S I T E T S F OR L A GForsvar for nationenNationalstaten under globaliseringen Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag 2006Forlagsredaktr: Pernille PenningtonOmslag: Jrgen SparreSkrift: Indigo og Linotype SyntaxAarhus UniversitetsforlagLangelandsgade 1778200 rhus NTlf.: 89 42 53 70www.unipress.dkISBN 87 7934 932 3Indhold9 For or d15 Frste del: Det nationale problem17 Kapi t el 1 I ndl edni ng: Gl obal i ser i ngen og den nat i onal e st at19 Danmark og vrdierne24 Bogens forml, teser og metoder26 Problematik og denitioner36 Bogens opbygning43 Kapi t el 2 Det nat i onal e hal vt f or st et46 Det modernistiske paradigme49 Liberalt mismod54 Radikal utopisme58 Modernismens Balkan63 Andel del: Menneskesynet65 Kapi t el 3 Den kompl ekse ar v f r a opl ysni ngst i den69 Nyt syn p oplysningen72 Den republikanske tradition75 Det moralske menneske80 Det fornuftige menneske83 Det frie menneske87 Det partikulre og det universelle: Kulturelle forskelle92 Det dialektiske menneskesyn99 Tredje del: Nationalflelsens fnomenologi101 Kapi t el 4 Den per sonl i ge nat i on102 Begrebsafklaring107 To eksempler109 National identitet113 Nationen som livsverden115 Nationen som en gruppe af individer117 Nationens meningsfuldhed121 Kapi t el 5 Nat i onens st ed124 Sted og identitet: En personlig case127 Stedsans131 Patriotisme: Krligheden til sit sted133 Den utopiske kosmopolitisme135 Kosmopolitisme og imperialisme137 Landskabstydninger140 Nationen midt i verden: Kosmopolitisk patriotisme145 Kapi t el 6 Den hi st or i ske i dent i t et147 Narrativ identitet151 Erindring og selvforstelse153 Den banale nationalitet159 Kapi t el 7 Nat i onal f l el se, nat i onal i sme og moder ni t et162 Nationen og fortvivlelsen165 Politisk og national kultur167 Modernitet og tradition169 Nationen som tradition173 Fjerde del: Den nationale stat175 Kapi t el 8 Fr a st nder st at t i l nat i onal st at175 Den europiske stat fr 1800181 Den nationale stat184 Det historisk frie folk187 Staten som nation193 En fri nation i en neutral stat197 Den unikke nation205 Kapi t el 9 Den l i ber al e nat i onal st at205 Nationalstatens sejhed206 Social tillid211 Stat og styring213 Stat og nation217 Folkets hjertevaner220 Civilsamfundet og statenI ndhol d6 |I ndhol d| 7227 Kapi t el 10 Li ber al i smen i opbr ud: Li ber al e vrdi er227 Det gode samfund230 Vrdierne vender tilbage233 Liberalismens nye ansigter236 Etikken bag den socialliberale velfrdsstat243 Kritikken af liberalismen: Nyliberalisme og kommunitarisme248 Blairs nye patriotisme255 Femte del: Kritikken af den liberale nationalstat257 Kapi t el 11 Den nat i onal e ndvendi ghed259 Den postnationale stat265 Den nationale ndvendighed273 Kapi t el 12 I dent i t et spol i t i k og ret t i gheder273 Konventionsdebatten278 Retsstaten og demokratiet284 Ret til kultur eller ret til kulturel identitet?288 Multikulturalisme290 Kultur som forbrugerrettighed297 Kapi t el 13 Den r adi kal e mul t i kul t ur al i sme298 Farvel til smeltediglen301 Forrderiet mod middelklassen304 Multikulturel racisme308 Indvandrernationalisme312 Identitetspolitik p universiteterne315 Radikal identitetsloso321 Kapi t el 14 Den post -et ni ske nat i onal st at322 Kritikken af gruppetnkning og alternativ retorik323 Kritikken af offermentaliteten326 Den komplicerede etnicitet332 Det post-etniske Amerika335 Den post-etniske nation339 Kapi t el 15 Den l i ber al e mul t i kul t ur al i sme339 Det postmoderne samfund342 Det splittede Canada346 Den canadiske mosaik: Canada som indvandrerland348 Pragmatisk indvandrerpolitik351 Multikulturalismen og gentilegnelsen af den canadiske nation 357 Kapi t el 16 Ret t en t i l f r i hed og f l l esskab 358 Anerkendelsespolitik 360 Det kulturelt differentierede borgerskab 367 Kritikken af den liberale multikulturalisme 374 Illusorisk enhed 379 Sjette del: Nationalstatens ndvendighed 381 Kapi t el 17 Gl obal i ser i ngen og nat i onal st at ens ndvendi ghed 381 Nationalstaten og det samarbejdende Europa 384 National selvbestemmelse 385 Retten til konomisk udvikling 391 Den postmoderne konkurrencestat og globaliseringstesen 396 Irlands konomiske mirakel med statens ngeraftryk 401 Illusionen om det overnationale demokrati 407 Stat og nation efter 11. september 413 Kapi t el 18 Danmar k og gl obal i ser i ngen: Konkl usi oner og debat 415 Det danske folk 418 Integration af indvandrere 419 Det post-etniske Danmark 421 Nationale traditioner og symboler 422 Retsstaten og det nationale demokrati 425 Menneske- og samfundssyn 426 Staten og det civile samfund 428 Tolerance og ytringsfrihed 434 Velfrdsstaten, individualismen og ligheden 439 Den nationale fornuft 441 Den nationale diskurs og moderniteten443 Li t t er at ur henvi sni nger 471 St i kor dsr egi st er 481 Navner egi st erI ndhol d8 |ForordEngang kunne jeg ikke forestille mig, at jeg en dag ville komme til atskrive en bog somden her. Dertil var jeg alt for internationalt orienteretog engageret, bde personligt og professionelt. Og hvordan kunne manskrive en bog om vrdien af den nationale stat, nr det nu engang eralmindelig viden, at millioner af mennesker i forrige rhundrede ddep grund af krige, som blev udkmpet for nationens skyld? Det kan derfor se ud som lidt af et risikabelt projekt, nr jeg nu al-ligevel har sat mig for at forsge at gre det. Jeg vil dog snarere kaldedet et vovestykke, der er vrd at udfre, netop fordi der stadig gres ogsiges s meget forfrdeligt i nationens navn, og det derfor er vigtigt atf en ny forstelse af det nationale og dets forhold til staten. Min andenpersonlige motivation er mine betnkeligheder ved alternativerne tilnationalstaten. Jeg har sat mig for at gennemtnke nationsbegrebet og stte det iforhold til staten vel vidende, at nationen har et Janus-ansigt, somdenskotske sociolog Tom Nairn engang har udtrykt det. Dermed menerhan, at nation er et begreb, man ndvendigvis m have et kritisk for-hold til, fordi nationen s at sige bde har et smukt og et hsligt ansigt.Alligevel ender jeg ligesomNairn med at konkludere, at vi ikke kanundvre de vrdier, nationen str for. Jeg argumenterer nemlig for,at nationsbegrebet dels reprsenterer en rkke almenmenneskeligebehov kort og godt behovet for at fle sig hjemme i et samfund ogen historisk og geogrask sammenhng dels tjener nogle politiske ogsociale behov, som staten er afhngig af. Til dem, der p forhnd stiller sig kritiske over for tanken om etforsvar for det nationale, vil jeg sige, at nok var der millioner, der iforrige rhundrede dde for deres nationers skyld, men mange af demgjorde det, fordi de frivilligt havde valgt at stte livet ind p at forsvarederes land og deres landsmnd mod umenneskelighed, uretfrdighed ogvilkrlig magt udvet af et brutalt og totalitrt system, der forngtededet enkelte menneskes vrdighed. Det politiske pres og de trusler, som det danske demokrati og dan-ske borgere i udlandet oplevede i begyndelsen af 2006 i forbindelsemed Muhammed-krisen, gav endnu en gang mange af os danskere enuhyggelig pmindelse om, at den verden, vi lever i, bde den personligeog den politiske, i virkeligheden hele tiden bender sig p randen afkaos og en trussel fra ustyrlige krfter for nu at bruge et udtryk,somblev anvendt p hjeste politiske plan. Pludselig forstod vi, at densamfundsorden, vi har fet i arv, ikke er noget, vi kan tillade os at tagefor givet, men er noget, vi skal vre parate til at forsvare. Muhammed-krisen har forhbentlig fet mange danskere til at forst,at man kan vre muslim p mange mder, og at man godt kan vrebde dansker og muslim. Ja, tilmed dansk patriot og muslim: Ogsdanske muslimer flte sig sret over at se Dannebrog blive brndt af iMellemsten, Indonesien og Pakistan. Ja, de opdagede mske pludselig,hvor danske de var blevet. Men desvrre forstrkede krisen formentligi andre dele af den danske befolkning den slags stereotype og hadfyldtebilleder af muslimer og indvandrere, som i februar kom til udtryk iflgende brev fra en 15-rig dansk dreng til en jvnaldrende dansk-pakistansk pige:Til __Jeg kan ikke forst hvorfor du er sdan. I kommer jo bare til vores dejligeland Danmark og sviner det til og i fr penge for ikke at lave en skid. Ikommer og nasser p systemet for s senere at brnde vores dejlige Dan-nebrog af. Det gider vi FANDNEME ikke at nde os i. Vi kommer oghjlper jer nede i jeres land og s vil i bare have os smidt ud og i tror detikke fr konsekvenser men der kan i godt tro om igen. Hvis vi skal ud afjeres land skal i FANDNEME ogs ud af vores.Fra__Brevet er ktivt. Men teksten er autentisk. Der var nemlig tale om etforsg p at skrive en dansk stil! Det gr det selvflgelig ikke mindreuhyggeligt og rystende. For det afspejler jo ikke kun en umoden drengsholdninger, men ogs dem, der hersker i drengens hjem. Man kan med sikkerhed sige, at det at vre dansker i dag ikke fleshelt p samme mde, som fr Danmark blev ramt af sin vrste uden-rigspolitiske krise siden anden verdenskrig. S meget desto strre behover der for reeksioner over, hvordan vi br forst os selv somdanskerei dag. For krisen viste, at vi har brug for at forny denne forstelse. Min bog kan bl.a. lses somet modspil til en snversynet nationa-lisme og som en vision om en inkluderende danskhed. Men dennevision er ikke hentet ud af den bl luft. Den bygger nemlig videre p demenneskelige, politiske og etiske vrdier, som det moderne Danmarkblev skabt p. Jeg tnker her isr p vrdier om frihed, fllesskab ogdemokrati, somvi danskere i det store og hele har vret enige omsidenF or or d10 |For or d| 11anden verdenskrig. Og selv om min bog rummer mange proleredesynspunkter og anderledes vinkler p det danske samfund, s er dentnkt som et bidrag til en fornyelse af denne konsensustradition. Selv om jeg har kaldt min bog for et forsvar for nationen, er denogs et forsvar for nationalstaten, idet begrebet nationalstat, somjegselv ser det, rummer en forestilling om, at staten og nationen ellerfolket hnger sammen i et ndvendigt gensidighedsforhold. Detteforhold betyder, at borgerne kan opleve frihed i sikkerhed, dvs. rea-lisere deres frihed inden for statsapparatets og lovenes beskyttenderammer. I bogen viser jeg, hvordan denne opfattelse har rdder i denvestlige verdens republikanske og liberale traditioner, men jeg viserogs, at den sikkerhed, somer frihedens forudstning, naturligvis altidm betragtes somskrbelig og midlertidig, ikke mindst i nutidens risi-kofyldte verden. Kort fortalt hylder jeg et nationsbegreb, som p n gang er demo-kratisk, patriotisk og kosmopolitisk. Den statsmodel, jeg gr ind for,er en liberal rets- og velfrdsstat med en flles, inkluderende nationalidentitet samt en flles offentlighed og en politisk kultur, der fremmerdialog og demokratisk medbestemmelse p ere niveauer. Omend der er tale omen bog, jeg har skrevet i lbet af de sidste tor, s har den i grunden ligget mig p sinde i mere end en halv snes. Ligesiden dengang jeg erkendte, at selv om jeg nok er en form for liberalkosmopolit, s kan jeg ikke leve uden en nation, omdet s blot er minegen personlige. Nationen er nemlig en del af mig selv. Men den ernaturligvis ogs mere: For den forsyner mig med rettigheder, pligter,fllesskaber og steder i verden, som jeg ikke blot kan kalde mine,men ogs vore. Som jeg vil forklare det i bogen, s har nationen pden mde svel en personlig som en kollektiv og offentlig dimension. Men jeg er overbevist om, at man rent flelsesmssigt godt kanfle sig knyttet til ere nationer p n gang, og at mange af os har enform for hybrid identitet, alts fler, at vi s at sige er lidt blandedeindvendig og hrer til mange steder p n gang. Derfor var det nok ikkehelt tilfldigt, at beslutningen omat skrive denne bog blev taget p enster i Norge. Min ster, somjeg er tilbjelig til at se den, sknt deni virkeligheden tilhrer mine norske venner. Men i det mindste min,i den forstand at naturen og landskabet omkring den i de sidste trediver har vret en del af fortllingen ommig selv og mit liv sammen medmin familie og mine venner, bde deroppe og herhjemme. Lige fra jeg var teenager, har jeg flt mig lidt norsk, sknt jeg erdansk og har ere erfaringer og flelser, der knytter sig til min danskenation og mine danske steder. I alle mine ungdomsr lste jeg alt, hvadjeg kunne f fat p om Norge. Frst og fremmest norsk sknlitteraturog frst og sidst Vesaas. Ham begyndte jeg at lse igen, da jeg sattemig til at skrive denne bog. For jeg nskede at genopleve, hvordan hanskildrer den afstemthed mellem menneske og sted, som jeg kender framig selv, og som jeg forbinder med det nationale. Denne stedsforstelse udgr et intuitivt element i bogen, menden skal ikke anses for mindre relevant af den grund. For megen er-kendelse begynder som intuition. Og jeg skal nok give den en rationelforklaring. Min bog er en smule krvende, forstet p den mde, at denkrver lidt tid og lidt omtanke. Men s er den til gengld heller ikkesvr at lse og forst. Den er nemlig skrevet for at blive lst af andreend specialister. Man kan endog lse den somet debatindlg, for densemner er meget aktuelle. Af bl.a. formidlingsmssige hensyn har jeg undertiden valgt attrkke p personlige erfaringer og p mder med mennesker over desidste 20 r, frst somradiomedarbejder og forlagskonsulent, siden somforsker med speciale i britisk, amerikansk og irsk historie og politik. Men frst og fremmest trkker jeg p en meget stor og varieretlitteratur og har fundet inspiration hos mange forfattere, som jeg stri stor gld til. Nogle har dog betydet mere end andre. Filososk setglder det specielt hermeneutikeren Paul Ricur, humanisten TzvetanTodorov, videnskabsteoretikeren Brian Fay samt de politiske losofferDavid Miller, Philip Pettit, Robert Bellah og Brian Barry. Blandt histo-rikere har jeg fundet strst inspiration hos Liah Greenfeld og BernardEric Jensen, blandt sociologerne Richard Jenkins og David Gross, blandtsocialantropologerne Thomas Hylland Eriksen og Kirsten Hastrup ogblandt geograferne Doreen Massey og Kenneth Olwig. Politisk set harjeg lrt mest af Mary Robinson, somi 1990erne var Irlands prsidentog siden blev FNs Hjkommissr for Menneskerettigheder. Men jeghar dog ogs stet i lre hos tnkere, jeg ikke er enig med p allepunkter. Det glder bl.a. politologerne Will Kymlicka, Seylah Benha-bib og Yael Tamir. Jeg har desuden haft stor gavn og fornjelse af atstte mig ind i dansk historisk og politologisk forskning, som jeg ikkei forvejen kendte meget til. Specielt har jeg sat pris p at lse TineDamsholt, Jrgen Goul Andersen og Georg Srensen. Jeg har en srlig tak at rette til politologen Gorm Harste for hansmeget nyttige kommentarer til manuskriptet. Desuden til min redaktr,Pernille Pennington, som har givet mig det bedst tnkelige redaktio-nelle modspil, ikke mindst p grund af hendes eminente sprogre. Ogs selvflgelig til min kone, Anette, som har givet mig sin forstelse,sin tlmodighed og sin opmrksomhed, nr jeg talte bog ved enhvertnkelig lejlighed.F or or d12 |For or d| 13 Som sagt har min bog ligget i revis og ventet p at blive skrevet.Faktisk lige siden dengang jeg begyndte at rejse og forske i Irland frsti 1990erne. Dengang kom jeg til Irland fuld af afsky for det grimmeansigt, nationalismen p Balkan viste os i de r. Jeg blev derfor meddet samme sympatisk indstillet over for de yngre irske generationersigangvrende opgr med den autoritre, snversynede og sekteriskenationalistiske tradition, som havde prget Irland igennem det mesteaf rhundredet. Med mine liberale overbevisninger og positive erfa-ringer fra ophold i multikulturelle samfund som USA og Canada blevjeg grebet af visionen om et samfund bygget alene p respekten formenneskerettigheder og borgerlige frihedsprincipper. Men min vision havde en lovlig abstrakt karakter, og efterhndenlrte jeg at forst, at de unge liberales og radikales opgr med nationa-lismen i Irland i virkeligheden ikke var et opgr med den nationale idesom sdan. Selv de mest kritiske tog forestillingen om en irsk nationfor givet, p samme mde som de betragtede det som en selvflge, atde var irere, og at det irske samfund havde traditioner, som var bdeunikke og vrdifulde. Nr jeg relaterede denne erfaring til mine egne tanker og flelser omdet samfund, jeg selv var rundet af, s erkendte jeg, at jeg i grunden selvhavde det nogenlunde p samme mde. Jeg selv var ogs bde liberalog national og internationalt orienteret. Ja, lidt af en kosmopolit. Ogdet er jeg stadigvk. Jeg har derfor konkluderet, at det m vre muligtat vre liberal og nationalsindet p samme tid. Gennembruddet for denne erkendelse skete, da jeg begyndte atstudere Mary Robinsons karriere fra menneskerettighedsadvokat tilIrlands prsident og siden k lejlighed til at interviewe hende. Vedden lejlighed var hun s geners at forre mig en stor samling af detaler, hun indtil da havde holdt somprsident. Siden modtog jeg ere.Disse taler udstrler bde Robinsons liberale tro p betydningen af atrespektere de menneskelige og borgerlige rettigheder, men ogs enny-republikansk og kommunitaristisk inspireret forstelse af denvrdi, somforestillingen omet historisk, nationalt fllesskab kan havefor bde det enkelte menneske og samfundet som helhed. Ofte drejerdet sig omlejlighedstaler uden den helt store lososke dybde. Men herog dr er der tankevkkende passager, som gav mig lyst til at forsgeat gennemtnke det hovedanliggende, Robinson tit vender tilbage til:Hvordan kan man bde vre liberal og national, og hvorfor kan manvrdstte bde universelle vrdier og de srlige tolkninger, de har fetinden for ens egen kulturelle tradition? De svar, jeg er net fremtil, kan allerede lses mellemlinjerne i minbog fra 1997, Den irske verden, som bl.a. handler om, hvordan irerneseget syn p deres nationale identitet er underget en revision igennemde seneste rtier, eller, som jeg nu kalder det, en gentilegnelse. Psamme mde gengav min nste bog, Irland efter hungersnden (2002),dele af den samme proces, men her i form af en fremstilling af Irlandshistorie siden midten af 1800-tallet. I nrvrende bog bevger jeg mig ud over den irske kontekst og indi mere generelle overvejelser. Desuden har jeg sat mig for at forklare,hvad der i de tidligere bger kun blev antydet, fordi bgerne havdeandre hovedrinder. Min diskussion af nations- og nationalstatsbegrebet refererer tilforskellige landes samfundsdebat og politiske historie. Ud over danskhistorie og samfundsdebat glder det Frankrig, Storbritannien, USA,Canada, Australien og selvflgelig Irland, min tredje nation. Pgrund af min egen faglige baggrund som underviser og forsker i en-gelsksprogede landes historie, kultur og samfundsforhold vil de esteeksempler og det meste af den litteratur, jeg trkker p, stamme fradenne del af verden. Da bogen ogs har karakter af debatindlg, har det strste pro-blem, jeg har oplevet igennem det sidste trekvarte r, vret at holdeden opdateret i forhold til den hjemlige samfundsdebat. I den periode,jeg har skrevet bogen, har vi nemlig vret vidner til ekstremt mangevsentlige begivenheder og debatter i ind- og udland med relevansfor de emner, jeg beskftiger mig med. Jeg har forsgt at tage hjde fordette ved at samle mine kommentarer til dem i bogens sidste kapitel.Jeg hber p den mde at kunne demonstrere de praktiske implikationeraf de holdninger, min bog str for. For at lette lsningen har jeg valgt at undg noter. I stedet er hen-visninger til anvendt litteratur placeret i parenteser i selve teksten. Pa-renteserne er anbragt inden for et punktum, hvis henvisningen glderet citat inden for stningen. Hvis parentesen er anbragt uden for etpunktum, glder henvisningen en oplysning eller vurdering i en ellerere foregende stninger. Jeg har valgt at overstte alle bogtitler tildansk. I litteraturlisten, somrummer de titler, jeg refererer til, angiverjeg dog de originale titler. Vrker udgivet fr 1900 er kun undtagel-sesvis opfrt i listen. Hvor intet andet er anfrt, har jeg selv foretagetoversttelserne af uddragene fra den engelsksprogede litteratur.Holstebro, marts 2006F or or d14 |Frste del: Det nationale problemKapitel 1Indledning: Globaliseringen og den nationale statGlobalisering er et begreb, somkun har vret i brug siden 1990erne,og sommange samfundsforskere gerne er foruden, fordi det bruges omen lang rkke processer i nutiden, som ret beset ikke har noget medhinanden at gre. Det er da ogs karakteristisk for begrebets diffusebetydning, at det bliver anvendt p forskellig vis inden for forskelligevidenskabelige discipliner. konomer bruger det til at forklare, hvordan vi i dag er underkastetet bent verdensmarked, hvor varer, arbejdskraft og kapital strmmeruhindret rundt. Statskundskabsfolk diskuterer, hvilken betydning glo-baliseringen p lngere sigt vil kunne f for nationalstatssystemet oginternationale relationer. Sociologer studerer globaliseringen som etudslag af overgangen fra det moderne industrisamfund til det postmo-derne (eller senmoderne) videnssamfund og risikosamfund. Sammen med en meget blandet gruppe af humanistiske forskere, derdriver skaldte kulturstudier, har sociologerne en tendens til at fordelesig i to hovedgrupper: De, der ser globaliseringen som en ny formfor vestlig konomisk, politisk og kulturel imperialisme (macdonaldi-sering og amerikanisering), som med tiden stort set vil gre det afmed alle verdens nationale, etniske og kulturelle forskelle. Og de, derser globaliseringen som frembruddet af en ny og bedre verden: sombegyndelsen til virkeliggrelsen af et kosmopolitisk og postnationaltutopia. Da den canadiske medieforsker Marshall McLuhan i 1960erne fore-stillede sig fremtidens verden som en global landsby, var det denmedieteknologiske revolution, han havde i tankerne. Der er da hellerikke nogen tvivl om, at det er her, nglen til de mange processer, somvi forbinder med globalisering, skal ndes. For noget af det, somdennye informationsteknologi har bevirket, er jo at forbinde verden p enhelt ny mde: frst gennem tv-billeder og siden gennem lynhurtigetransportmidler og elektronisk overfrsel af data og meddelelser (fxe-mail). Derfor er de este globaliseringsforskere enige om, at hvisDe t na t i ona l e pr obl e m18 |man skal bruge et enkelt ord til at karakterisere globalisering med, mdet vre ordet strmme: varer, mennesker, kapital, informationer,teknologi, kulturelle produkter osv. strmmer jo i dag rundt i verdeni et omfang og med en hastighed, som det ikke var muligt tidligere iverdenshistorien. Hvis man nsker at bruge ordet globalisering og det synes ung-telig vanskeligt at slippe af med det nu, hvor det frst er kommet ibrug er det vigtigt at advare imod at opfatte globalisering som enenkelt proces, somgiver rsag til de samme virkninger overalt i verden.Snarere er der tale om mange forskellige og meget komplekse proces-ser af bde social, konomisk, politisk og kulturel karakter. Da disseprocesser langtfra har de samme konsekvenser og implikationer overalt,idet de pvirkes af lokale forhold og omstndigheder, skal man derforvre varsom med at komme med skrsikre forudsigelser om, hvadglobaliseringen med tiden vil betyde. I dag er der da ogs blandt forskerne en voksende forstelse af, atmange af de forudsigelser om globaliseringens virkninger, som blevfremsat i 1990erne, var prget af overdrivelser, bl.a. fordi de ikke hvi-lede p empiriske undersgelser. Dengang hrte man mere eller mindrelse pstande fra teoretikere, der mente, at globaliseringen ville f na-tionalstaterne til frst at svkkes og siden forsvinde, og at de nationalekonomier, samfund og kulturer ville blive erstattet af en transnationalkonomi, et globalt civilsamfund og en rkke hybride kulturer. Teorier om staternes tilbagetrkning ndes skam endnu, men ide seneste r er globaliseringsforskere generelt blevet langt mere for-sigtige og nuancerede i deres vurderinger og forudsigelser. Nogle talerom et behov for at afmysticere globaliseringsbegrebet. De foreslr,at man i stedet for at se globaliseringen somen entydig proces med enforudsigelig sluttilstand skal se den somen tendens, somledsages af enrkke modtendenser. Det, der mere eller mindre ureekteret er blevetkaldt for virkninger og udslag af globalisering, er mske i virkelighedenresultatet af en rkke forskellige og uafhngige mekanismer og pro-cesser. Der sker en mysticering af begrebet, nr man ser forandringersom forrsaget af globaliseringen. Derved kommer globaliseringtil at fremst somen uimodstelig og uforanderlig kraft; somnoget, viskal resignere over for i stedet for at forholde os kritisk, agerende ogdermed konstruktivt til. (Hay og Marsh 2000) Jeg selv deler denne holdning. Og jeg deler den nye, kritiske glo-baliseringsforsknings advarsel om, at det i lige s hj grad er globa-liseringsdiskursen som selve globaliseringstendenserne, som str bagde forandringer af samfundet, konomien og det kulturelle milj, vioplever i dag. Det betyder, at disse forandringer nok s meget skyldes, atI ndl edni ng: Gl obal i s er i ngen og den nat i onal e s t at| 19den offentlige debat domineres af en rkke ideer og forestillinger, somfremmes af bestemte konomiske og politiske interesser. Vi br derfors vidt muligt forsge at vre kritiske over for globaliseringsdiskursen,i det omfang den fx bruges til at nedbryde de vrdier, som hidtil harvret brende for den mde, det liberale demokrati, retssamfundet ogvelfrdssamfundet har fungeret p. Denne bog kan betragtes somet bidrag til en kritik af globaliserings-diskursen og den ideologi, den dkker over, fordi den udfordrer dennemed en anden form for diskurs, nemlig den diskurs om nationen, somhar ligget bag udviklingen af vore begreber omdemokrati, retfrdighedog velfrd. S set fra den synsvinkel er bogen et indlg i en debat om,hvilke vrdier vi nsker, det danske samfund skal bygge p i fremtiden,og om Danmark fortsat skal vre en nationalstat.Danmark og vrdierneHvis man nsker at vide noget om de vrdimssige brydninger, derforegr i det danske samfund her i begyndelsen af det 21. rhundrede,skal man kaste et blik p debatten om folkeskolens forml. Et par afde vsentligste bidrag i de allerseneste r er sledes skrevet af eksper-ter i pdagogisk loso. Jeg tnker her p Ove Korsgaards Kampenom Folket (2004) og Peter Kemps Verdensborgeren som pdagogisk ideal(2005). At det er skolen, der str i centrum for vrdidebatten, er ikke smrkeligt, for ligesom Folketinget er det danske samfunds grundlg-gende politiske institution, sledes reprsenterer og varetager folkeskolendets kulturelle basis, ligesomfolkekirken tidligere stod for dets ndelige.Bde Korsgaard og Kemp nsker, at vi fortsat skal bruge ord somfolkog nation om befolkningen i Danmark, selv om de understreger etbehov for at revidere skolens traditionelle dannelsesideal, sledes atnationale vrdier afbalanceres med internationale og kosmopolitiske.Det lyder fornuftigt, og de argumenterer godt for deres synspunkt, somjeg i vrigt deler. Men iflge andre uddannelsesteoretikere er denne tankegang for-ldet. Forespurgt i Kristeligt Dagblad om, hvad der er folkeskolens vig-tigste opgave i dag, svarede professor Per Fibk Laursen fra DanmarksPdagogiske Universitet sledes i september 2004, at det er at styrkeelevernes individualitet, ikke at fremme fllesskabsflelsen i Danmark.Fibk Laursen begrundede sit synspunkt med, at eleverne p den mdeville blive bedre i stand til at beg sig i en stadig mere individualistiskkultur, hvor forskellighed, kreativitet og ukonventionalitet ville vrefortrin. I en tid, hvor forestillingen omdet nationale fllesskab er pass,De t na t i ona l e pr obl e m20 |er det ikke folkeskolens opgave at danne eleverne ind i en bestemt danskkultur:Noget af problemet ved folkeskolen er, at den brer rundt p et nationa-listisk dannelsesideal, der er skabt i 1800-tallet, hvor nationalstaten varrammen omdannelsesprojektet. Vi skal holde fast i det danske sprog, mentraditionen med at tillgge det nationale en srlig dannelsesmssig krafter forldet. Vi behver et vrdigrundlag, der i hj grad respekterer detindividuelle og bner for det internationale. Alt det nationale kan manefter min mening kassere. (11/9-04)Det kan man ogs, hvis det stod til kommentatoren og universitets-lektoren Hans Hauge. I sin bog med den vittige titel Post-Danmark(2003) vrnger Hauge ad alle forestillinger om det nationale og detklbrige fllesskab, de havde til forml at skabe i det industrimo-derne samfund. Nu, hvor industrisamfundets og den nationale fllesinteresses dageer ved at vre talte, s erfarer vi, at samfundet er ved at miste sinsammenhngskraft, konstaterer Hauge. Den folkelige solidaritet, somtidligere blev taget for mere eller mindre givet, er p vej ud. Udsat fortruslen fra en stadig mere ben, grnsels og individualiseret verden,oplever vi en eksistentiel usikkerhed, som er s ubehagelig, at den frmange af os til som ved en reeks at vende ryggen til alt, hvad derflger med globaliseringen og den nye form for modernitet, vi leverunder. Vi bliver modmoderne, og i Hauges optik kommer denne re-aktion til udtryk ved, at vi igen er begyndt at tale ombetydningen af detnationale. Men i det individualiserede, postnationale samfund, Haugemener, vi er p vej ind i, vil forestillingen om det nationale alligevelende med at forsvinde ud i den nye friheds tomme luft. For nationener ikke andet end en illusion. Og selv om politikerne vedbliver med athvde, at det giver mening at tale omdansk kultur og danske vrdier,s er den danske nationalstat i dag ikke andet end en tomskal omkringen globaliseret kerne. Sdan mener alts Hauge, som har et godt je for sociale opls-ningstendenser i tiden, men desvrre for sjldent fler sig foranledigettil at sige noget om, hvordan man eventuelt kunne forsge at modvirkedem. Hauges bidende vid er tydeligvis specielt mntet p det politiskeDanmark, hvor der i disse r rigtignok tales meget om danske vr-dier og behovet for at fastholde en bevidsthed om dansk kultur,og hvor man derfor nu har fastlagt nationale kanoner for, hvad deter godt for eleverne i folkeskolen og ungdomsuddannelserne at videom vor stetiske kulturarv i en tid, hvor globaliseringen betyder, atI ndl edni ng: Gl obal i s er i ngen og den nat i onal e s t at| 21alverdens vrdier og forestillinger deriblandt vrdier, der sttersprgsmlstegn ved demokratiet kan strmme frit gennemdet offent-lige rum. Uddannelsesdebatten i Danmark er sledes en del af den brederedebat om, hvordan vi skal forholde os til globaliseringen og den mo-dernitet, den str for. Denne debat viser, at der er en klar sammen-hng mellemkulturen og samfundets vrdigrundlag. Ikke kultur somnkultur, men kultur som vrdier, normer og orienteringspunkterfor den enkelte, samfundet og demokratiet. Alts kultur sdan somantropologerne bruger begrebet. Det er ud fra denne kulturforstelse, man br forholde sig til detnye politiske begreb vrdipolitik. Meget af den politiske debat i devestlige demokratier ogs i Danmark har i ere r stet i netop vr-dipolitikkens tegn. Alle politiske partier i Danmark talte omvrdierved valget i januar 2005. Men ikke p samme mde. For Det RadikaleVenstres leder, Marianne Jelved, bestod vrdipolitik i at kritisereregeringens indvandrer- og ygtningepolitik for at vre uetisk. For Kri-stendemokraterne havde vrdipolitik specielt noget med familiepolitikog hensynet til det ufdte barn at gre. For de store partier blev det,de kaldte vrdier, ofte ogs beskrevet som nationale vrdier. I ugen op til selve valgdagen erklrede statsminister Anders FoghRasmussen, at de rkantede ideologiers rhundrede er forbi. Detmoderne menneske nder sig ikke i at blive puttet i en sdan kasse,der skal passe til en bestemt ideologi, fortalte han Kristeligt Dagblad.Folkestyret er nemlig nu s udviklet, befolkningen s oplyst og sam-fundet s socialt og konomisk avanceret, at politik foregr p heltandre vilkr end tidligere. Folk nsker strre valgfrihed inden for derammer, fllesskabet stiller op (31/1-05). Fogh Rasmussens brug af begrebet fllesskab signalerede Venstresprol siden valget i 2001, nemlig som et parti, der gr ind for vel-frdsstaten og de sociale og menneskelige vrdier, der knytter sig tilden. For Fogh Rasmussens eget vedkommende har der vret tale omet farvel til hans nyliberale ungdom. I stedet har han bekendt sig tilen form for socialliberalisme, som ikke adskiller sig vsentligt fra deholdninger, man mder p det store og brede midterfelt af dansk politiki dag, men som ogs har en lang historie inden for hans eget parti. IVenstres principprogramfra 1995 kommer den nye socialliberale proltydeligt til udtryk. Her afbalanceres individuelle frihedsidealer gangp gang med hvdelsen af et behov for fllesskaber af forskellig slags,fra det nationale til det civile samfunds mange frivillige fllesskaber.I afsnittet om Det liberale menneskesyn forekommer fllesskabkarakteristisk nok lige s hyppigt som frihed, og der bliver udtryk-De t na t i ona l e pr obl e m22 |keligt gjort opmrksom p, at der ikke eksisterer nogen modstningmellem frihed og fllesskab.1 Det str klart, at det fllesskab, der hentydes til, frst og fremmester det nationale. Nationen optrder som et symbol, der signalererbde individuelle og kollektive vrdier eller rettere ophver spn-dingsforholdet mellemdem. En holdning, der bl.a. m tilskrives partietsgrundtvigske arv. Socialdemokraternes vrdipolitik er ogs p det seneste blevet de-cideret national, tilsyneladende i erkendelse af udfordringen fra globa-liseringen. Men som det hedder i partiets nye principprogram Hndenp hjertet, somblev vedtaget kort fr valget i 2005, s tr et menneskemed en strk identitet [] mde andre med et bent sind. Et landmed en strk kultur tr mde verden (ibid.: 12). I principprogrammet tales der srdeles meget om vrdier og omdanske vrdier. Det bliver sledes fremhvet, at der er vrdier veddemokratiet og velfrdsstaten, somer srligt danske, og at disse fl-les vrdier bliver udfordret af bde globaliseringen og indvandringen.Indvandringen stiller sprgsml til de grundlggende vrdier i detdanske samfund, hedder det. Derfor er det ndvendigt at holde fasti en rkke centrale vrdier som fundament for den fremtidige udvik-ling af det danske samfund. Disse vrdier, lyder det videre, er en delaf dansk kultur, som er mere end sknne danske symboler somkolonihaver, landsbykirker, smrrebrd, hygge og Dannebrog; for bagdisse symboler ligger der noget dybere og vigtigere, nemlig en rkkesamfundsbrende historier:Der ligger historien omet land, somi kraft af en politisk kamp er blevet etaf de bedste i verden. Det folkelige engagement i arbejderbevgelsen, lejer-og boligbevgelsen, andelsbevgelsen og i de politiske partier har skabt ettrygt og rigt samfund, hvor f har for meget og frre for lidt.Der ligger historien omet land, somi kraft af en knspolitisk kamp er blevetet land prget af ligestilling og ligebehandling mellem mnd og kvinder.Der ligger historien om et land, som i kraft af demokratisk samtale ogrespekt for mindretal har opbygget et solidt demokrati.Der ligger historien omet land, somi kraft af uddannelse og folkeoplysninghar skabt et samfund, hvor demokratiet gennemsyrer arbejdslivet, uddan-nelsessystemet og samfundslivet. (12-13)1 (www.venstre.dk/index.php?id=95).I ndl edni ng: Gl obal i s er i ngen og den nat i onal e s t at| 23Osv., for listen stopper ikke her. Efter den lange rkke af historier,der ligger til grund for det moderne Danmark, flger en argumentationfor behovet for at styrke den nationale bevidsthed. Argumentationen erbemrkelsesvrdig ved at st i modstning til den mde, som post-nationale intellektuelle, somfx Fibk Laursen og Hauge, taler omdetnationale p. For Socialdemokraterne er nationalitet nemlig ikke noget,der str i modstning til kosmopolitiske vrdier. Tvrtimod siges det,at bevidstheden om den nationale kulturarv m kombineres med uni-verselle vrdier og et ideal om kulturel benhed. Fx hedder det:Vores vrdier er derfor grundlggende i modstrid til [sic] intolerance,lukkethed og vren sig selv nok. Derfor mener Socialdemokraterne, at deter vigtigt, at vi styrker og udvikler forstelsen for dansk kultur, sprog oghistorie. (ibid.: 12)Denne holdning har betydning for synet p de nye etniske minoritetersvilkr i det danske samfund. Minoriteternes tilstedevrelse vurderessom en berigelse, men partiet nsker dog ikke, at Danmark skaludvikle sig til et samfund, hvor strre befolkningsgrupper lever isoleretmed egne normer og vrdier og uden tilskyndelse til at tage del i deforpligtelser og det fllesskab, der er grundlaget for vort samfund.Hvad enten man er ygtning eller familiesammenfrt, skal man derforintegreres i det danske samfund. Integration betyder dog ikke, atindvandrerne skal tvinges til at ndre religion, pkldning eller spi-sevaner, men betyder derimod, at de skal kunne fungere i det danskesamfund p lige fod med andre med de forpligtelser, rettigheder ogmuligheder, som et demokratisk samfund bygger p (ibid.: 12). Det socialdemokratiske partiprogramlgger herved op til en ny oginkluderende forstelse af den danske nation: Det nationale fllesskabafhnger ikke af, at befolkningen har en ensartet kultur i sprgsmlom levevis og religion, men derimod af, at der ndes en tvrgendesocial solidaritet og en konsensus omsamfundets demokratiske vrdi-grundlag. Det bliver dog samtidig understreget, at det danske samfundsdemokratiske tradition hviler p et historisk og kulturelt grundlag: pde historier, vi har fortalt og vedbliver med at fortlle om os selv,i takt med at vort samfund udvikler sig. Der ligger sledes ogs i detnationsbegreb, partiet opererer med, et hb om, at en vellykket inte-gration af indvandrere og ygtninge en dag vil vre blevet en del afsummen af fortllinger om Danmark. I denne bog vil jeg betegne et sdant forsg p at skabe en ny for-stelse som en gentilegnelse af nationen, dvs. en nyfortolkning afdet allerede eksisterende nationsbegreb i lyset af de omstndigheder,De t na t i ona l e pr obl e m24 |vi lever under i dag, uden at alle begrebets tidligere betydninger grtabt. En gentilegnelse kan sledes betyde, at begrebet fr tilfjet en be-tydning, det ikke havde fr. Sdan som Socialdemokraterne gengiverden danske nation, er den fx mindre etnisk og betydeligt mere civil(dvs. baseret p et princip om medborgerskab) end i det traditionellenationsbegreb, sdan som det sges fastholdt af fx Dansk Folkeparti.Det at vre dansker, forstr man, er frst og fremmest et sprgsmlomat vre en god medborger, der accepterer de sociale, menneskeligeog politiske vrdier, det danske samfund hviler p. Og s kan det iprincippet vre ligegyldigt, hvor i verden man selv eller ens familieoprindelig kommer fra. Men selv ommedborgerskabet bliver gjort til grundlag for nationenog det nationale fllesskab, fastholder Socialdemokraterne dog, at sta-ten Danmark er rammen om et kulturelt og historisk fllesskab, idetpartiprogrammet ser de danske vrdier som normer og holdninger,der har udviklet sig p baggrund af en lang rkke flles historiske, so-ciale og politiske erfaringer. Kernen af dansk kultur udgr iflge dennetolkning alle de vrdier, der ligger bag demokratiet, staten og det civilesamfund. Dette syn p det nationale ligger tt op ad hovedargumentationeni denne bog.Bogens forml, teser og metoderI lyset af den indvandring, som de europiske samfund i disse r op-lever og fortsat vil opleve m det forekomme indlysende, at fore-stillingen om nationen som et etnisk og kulturelt homogent folk ikkelngere kan opretholdes. Det betyder bl.a., at det snvre og megettraditionelle nationsbegreb, man mder inden for fx Dansk Folkeparti,m forkastes som urealistisk og strkt ekskluderende i forhold til denrent faktiske befolkningssammenstning i dag. Jeg vil derfor med det samme understrege, at selv om jeg levereret forsvar for nationen som et normativt begreb og er strkt kritiskover for multikulturalismen som politisk teori og ideologi, s er jegikke modstander af det multietniske og multikulturelle samfund somsdan, alts somet rent sociologisk fnomen. Den nationsforstelse, jeglancerer, er etnisk og kulturelt inkluderende, idet den ikke forbeholdernationen til en bestemt befolkningsgruppe med en bestemt kultur oglevevis og ser national identitet som en grundlggende selvforstelse,somkan rumme forskelligheder med hensyn til etnisk, religis og andenidentitet.I ndl edni ng: Gl obal i s er i ngen og den nat i onal e s t at| 25 Jeg vil p den baggrund bestemme det sommin bogs hovedforml atlevere et lososk og teoretisk forsvar for en sdan dansk nation og forden stat, der har til forml at beskytte den og varetage dens interesser,dvs. den danske nationalstat. Min hovedtese er, at nationsbegrebet ogs i en globaliseret verdenvil vre det mest hensigtsmssige middel til fremme af borgernes per-sonlige, sociale, materielle og politiske interesser, og at nationalstatener den statsform, sombedst sikrer borgernes mest fundamentale behov,nemlig et liv i frihed og sikkerhed. Med til min tese hrer ogs, at etsystem af samarbejdende nationalstater er en forudstning for inter-national stabilitet og fred i verden. For at nationalstaten fortsat skalkunne opfylde sine forml, m nationsbegrebet dog gentilegnes p ensdan mde, at alle borgerne i det multietniske samfund fr mulighedfor at opleve sig som ligestillede medlemmer af nationen og som endel af et geogrask, socialt og politisk fllesskab af frie borgere medlige forpligtelser og rettigheder inden for rammerne af en stat, hvisinstitutioner de kan betragte som deres flles ejendom og som udtrykfor et alment gode, som de deler ansvar for at bevare og fremme. Bogen har re underordnede teser, som underbygger denne over-ordnede argumentation. Den frste er, at et individs medlemskab af en nation er en vigtigforudstning for dets evne til at forst sig selv og sit samfund og for atskabe sig en meningsfuld tilvrelse sammen med sine medmenneskerog medborgere det sted i verden, det opfatter som sit hjemland. Den anden tese er, at nationsbegrebet historisk set har vist sig dyna-misk og rummeligt nok til at kunne forsts p ere forskellige mder ogogs i dag undergr gentilegnelser somled i nationalstatens tilpasningtil globaliseringens og modernitetens vilkr. Den tredje tese siger, at en stat uden en befolkning med en gradaf flles national identitet risikerer at fragmentere socialt og politiskunder indtryk af disse vilkr, idet en stats styrke og sammenhngskrafter afhngig af solidaritet og dialog mellem borgerne, af loyalitet overfor staten og dens love samt af gensidighed mellemstat og civilsamfund(dvs. alt det, somikke er stat). Nationalflelsen bidrager nemlig strkttil disse horisontale og vertikale relationer. Endelig lyder den sidste tese, at nr nationalstaten globalt set fortsatsynes at ville vre den enerdende form for politisk organisering, sskyldes det, at den udgr en ndvendig rationel og flelsesmssiginvestering for det enkelte menneske, bde som borger og privatper-son. Karakteren af mine undersgelser og overvejelser indebrer, at jegmetodisk set m trkke p en bred vifte af videnskabelige discipliner:De t na t i ona l e pr obl e m26 |fra historie, sociologi, psykologi og etnologi til politisk teori og loso.Nationsbegrebets historiske karakter og lososke kompleksitet kalderp en interdisciplinr undersgelse, og det er kun, fordi jeg gennemminkarriere har haft mulighed for at stte mig ind i ere af disse disciplinersteorier og forskningsresultater, at jeg har vovet at kaste mig ud i detteprojekt. Under alle omstndigheder har jeg bestrbt mig p at formidleen kompleks problematik p en forstelig mde. Det indebrer bl.a. enomhyggelig brug af de centrale begreber i analysen.Problematik og denitionerI bogen Statens forandring (2004) foreslr den internationalt anerkendtedanske politolog Georg Srensen en model for, hvordan man kan fore-stille sig den nation, der danner grundlag for den moderne natio-nalstat. Han foreslr at se den som en kombination af to former forfllesskab som vist i gur 1. Georg Srensen prsenterer modellen i en bog omde udfordringer,nationalstaten str over for i dag somflge af globaliseringen. Han gropmrksomp, hvordan de to fllesskaber tidligere hang tt sammen,men at der i dag er en tendens til at se dem som separate, hvilket frnogle teoretikere til at forestille sig, at man kan bygge en stat alene pdet civile fllesskab alts p befolkningens respekt for landets love ogforfatning. Desuden minder han om, at der er globaliseringsteoretikere,som mener, at begge fllesskaber bliver svkket af globaliseringenskrfter. Hvad nationen som et forestillet fllesskab angr, er der modernesociologer somfx Anthony Giddens der fortller os, at det enkeltemenneskes identitet i det senmoderne (postmoderne) og aftra-ditionaliserede samfund ikke er noget, den enkelte overtager, men ernoget, han eller hun selv aktivt m skabe og opretholde. Da identitetersledes er blevet ydende og ustabile, ndrer tilknytningen til et fore-stillet nationalt fllesskab sig fra at vre en given til blot at vre naf ere mulige kilder til identikation blandt en hel rkke forskelligemuligheder (Srensen 2004: 91). Derfor kan man forestille sig, atstadig ere mennesker i fremtiden ikke vil se sig selv som en del af etnationalt fllesskab, men i stedet vil identicere sig med et overnatio-nalt vestligt, europisk, transnationalt eller globalt fllesskab. Georg Srensen selv stiller sig dog skeptisk an over for denne for-udsigelse. Han mener, at det hjst vil vre medlemmer af de socialeeliter, som vil tnke og fle sdan. Hans alvorligste anke er dog, atforudsigelsen gr ud fra, at identitet er en formfor nulsumsspil, hvorudviklingen af en ny selvforstelse erstatter eller svkker en tidligere.I ndl edni ng: Gl obal i s er i ngen og den nat i onal e s t at| 27Nationen i den moderne stat: to typer fllesskaberDet civile fllesskab Det forestillede fllesskabForholdet mellemborgerne og staten:politiske, juridiske og konomiske ret-tigheder (og forpligtelser)Forholdet mellem borgerne somgruppe: flles sprog, flles kulturso-ciorel og historisk identitet, baseret pmyter, symboler, musik, kunst osv.Figur 1. Nationen i den moderne stat (Srensen 2004: 93).Men i virkeligheden er dette en helt forkert opfattelse af identitet,hvder Srensen med rette idet han henviser til den almindeligeopfattelse blandt antropologer og sociologer, at alle individer har ereidentiteter p n gang, og at identitet m ses som noget foranderligt,komplekst og ofte situationsbetinget. Identitetens situationsbestemtekarakter betyder fx, at den mde, vi i en given situation forstr os selvp, afhnger af den konkrete kontekst (erhvervsmssige, religise,private osv.), vi bender os i (ibid.: 97). Hvad angr nationen som et civilt fllesskab, nvner Srensen detre argumenter, man hrer fra teoretikere, der hylder teorien om, atnationalstaten er i frd med at svkkes: For det frste henviser s-danne teoretikere til, at den enkelte borgers rettigheder i dag i stigendegrad bliver beskyttet af det internationale samfund (fx EU) snarere endaf den enkelte stat. For det andet hvder de, at globaliseringen giverden enkelte stat stadig strre problemer med at beskytte og honoreredens borgeres sociale (velfrdsmssige) og demokratiske rettigheder,og at den derved m se sin autoritet svkket. Endelig hvder de, atmange veluddannede og internationalt mobile mennesker i stigendegrad ser sig selv somen del af et globalt snarere end et nationalt civil-samfund. Ogs den type argumenter er Srensen skeptisk over for. Han betviv-ler pstanden om, at det nationale borgerskab er ved at blive svkketi alvorlig grad som flge af indfrelsen af overnationale instrumentertil sikring af borger- og menneskerettigheder, som fx den EuropiskeMenneskerettighedsdomstol. Han henviser til politologer, som gropmrksom p, at det netop er gennem deres nationale borgerskab,at borgerne i EUs medlemslande i det hele taget kan pkalde sig disserettigheder. Desuden afviser han, at der hidtil har vret tegn p, atglobaliseringen ndvendigvis vil medfre en krise for staten som leve-randr af sociale ydelser. Staterne har hidtil vret i stand til at tilpassesig globaliseringen, mener Srensen. Endelig afviser han pstanden om,De t na t i ona l e pr obl e m28 |at overnationale politiske styringsinstrumenter er uforenelige med detnationale demokrati. Georg Srensens konklusion er derfor, at nationen bde somciviltog forestillet fllesskab i en overskuelig fremtid vil fortstte med atvre af primr betydning, selv i lyset af de nye udviklingstendenser(ibid.: 97). Han er dog ikke af den opfattelse, at alt vil vedblive med atvre, somdet altid har vret. Han indtager sledes det samme midter-synspunkt i globaliseringsdebatten, somdenne bog reprsenterer, nem-lig at nationalstaten er i frd med at underg en tilpasningsproces. Mine egne beskrivelser og analyser i nrvrende bog bekrftersledes Srensens vurderinger. Men de gr mere end det: De forsgerogs at bidrage til en forstelse af, hvad der har gjort nationalstaten ssejlivet. Jeg vil argumentere for, at det skyldes dels en rkke geogra-ske, kulturelle, juridiske og politisk-institutionelle faktorer, dels noglementale. Eller rettere: samspillet mellem dem. For, som Srensen da ogs selv ppeger, s kan man kun analytisksondre mellemdet civile og det forestillede fllesskab. I virkelighedensverden understtter og overlapper de hinanden, sledes at forandringeri den ene dimension pvirker den anden. Sdan har det ogs vret hi-storisk, idet de begge i deres moderne betydning opstod i omtrentsamme periode, nemlig i forbindelse med konsolideringen af den su-verne territorialstat og udviklingen af kapitalismen i 1700-tallet. Det fllesskab, jeg her har kaldt forestillet, betegner Srensen,somhar skrevet sin bog p engelsk, somcommunity of sentiment. Nr jeghar valgt at overstte sentiment til forestilling, skyldes det, at det erdet bedste danske ord, jeg kan nde p til at angive den betydning, derligger i det engelske. Sentiment minder godt nok om det danske sen-timental, som er et ord, der betegner en overdreven flelse. Men deter ikke det, der ligger i det engelske sentiment. Sentiment kan slet og retbetyde flelse, uden at der heri indgr en vurdering af, om flelsener rimelig eller overdrevet. Men her stopper ordets betydningsregisterikke. Det kan nemlig ogs betyde sindelag, bevidsthed og opinion(mening). Udtrykket the public sentiment of justice skal sledes oversttesden offentlige retsbevidsthed eller retsflelse. Begrebet siger alts,at der er tale om en flelse knyttet til en rationel og bevidst vurderingaf, hvad der er retfrdigt og rimeligt. En kulturelt og socialt nedarvetretsbevidsthed s at sige. Jeg vil nu hvde, at man ville kunne sige noget lignende omdet en-gelske udtryk national sentiment. Jeg har bestemt mig til at overstte dettil nationalflelse. Dette begreb vil f en central placering i denne bog,idet det har stor betydning for min argumentation. I den betydning,jeg bruger det, henviser nationalflelse alts ikke kun til en personsI ndl edni ng: Gl obal i s er i ngen og den nat i onal e s t at| 29flelser over for sit land, men ogs til denne persons bevidsthed ombetydningen og vrdien af at vre medlemaf en nation. Jeg skal vendetilbage med en endelig denition om lidt. Jeg har ikke til hensigt at fortstte med at bruge Georg Srensensopdeling af nationen i to fllesskaber, fordi de som sagt kun er ana-lytiske kategorier og i praksis overlapper hinanden. Men modellenegner sig udmrket til at vise, hvad det betyder, at nationalflelse retbeset ikke kun er en flelse af, men ogs en bevidsthed om at tilhreet fllesskab. Et fllesskab, somikke blot konstitueres af en flles lov,men ogs af meget andet: flles sprog, historiske erfaringer, handlinger,institutioner, skikke, symboler, landskaber osv. Det er vigtigt for mig at understrege, at nationalflelsen sledes for-stet br indg i en forklaring af nationalstatens vedvarende betydningog sejhed. Det har forskerne dog hidtil ikke gjort, frst og fremmestfordi de ikke har kastet sig ud i en undersgelse af den type, jeg forsgeri denne bog. Derfor reprsenterer min bog, mig bekendt, en helt ny ogoriginal mde at undersge nationalstaten p. For at forklare nrmere, hvad jeg mener, vil jeg referere et interviewmed historikeren Uffe stergrd i Weekendavisen i juli 2004. I inter-viewet mere end antydede stergrd, at bde politikere og forskerei 1990erne havde undervurderet nationalflelsens styrke. Blandt depolitikere, han henviste til, var imperieafvikleren Mikhail Gorbatjov:Gorbatjov, der jo var leninist og modernist, sagde omkring 1987, atkammerater, vi har fejlet i alt, men t problem har vi lst: det natio-nale. Og s eksploderede det nationale i steuropa og i Sovjetunionen.Og stergrd fortsatte:Nationalstaten som en kombination af nationer og statsdannelser, somkomp programmet omkring r 1800, er jo realiseret i Europa gennemdet20. rhundrede. Nogle brutalt og blodigt somflge af verdenskrige, Hitler,Stalin og s videre, andre mere fredeligt. Og de er realiseret somen succes,som folk er glade for, fordi nationalstaterne garanterer politisk demokratiog sociale rettigheder og p den mde overtager en del af familiens rolle.Man m erkende, at folk gr en rationel investering i nationalstaten isrsiden 1945, mens den i 1800-tallet jo typisk brugte over halvdelen af sineresurser p militr. (Weekendavisen, 9/7-04)stergrd mindede i interviewet om, at det europiske projekt, deroprindelig havde haft til forml at skabe fred mellem Europas natio-nalstater, havde overbevist de politiske, bureaukratiske og intellektu-elle eliter om samarbejdets fornuft; men, indrmmede han, selv omeliterne var blevet europiske, s var det lykkedes for dem at afkobleDe t na t i ona l e pr obl e m30 |demokratiet. Og det havde vist sig at vre et alvorligt problemfor heleprojektet:Jeg og min elite forestillede os, at nr vi kunne overbevises, ville den sammeoverbevisning komme til de europiske folk. At nr vi rejser og studerer oggifter os p kryds og tvrs af grnserne, ville vi blive europere. Men derer ikke sdan en automatik. Det er efterhnden get op for os alle sammen,at moderniseringsprojektets automatforestillinger ikke er get i opfyldelse.Man kan jo heller ikke sige, at alle de unge globetrottere forskelslst blivertilhngere af EU. Mange af demhaster hjemfra universiteterne i Barcelona,Paris og Milano for at kaste deres energi i nej-bevgelser og stemme nejtil Europa. Det er tydeligt, at nationalflelsen er analytisk vigtig vil denforsvinde, eller er den en urkraft? Jurien [sic] voterer, sagen er uafklaret.Der er to vigtige pointer i stergrds overvejelser. For det frste hansindrmmelse af, at den liberale nationalstat er en rationel investeringfra borgernes side, for s vidt som den er med til at sikre dem deresdemokratiske og sociale rettigheder. Den anden interessante pointe erhans ppegning af, at nationalflelsen er analytisk vigtig. stergrd kom i interviewet ikke selv med noget bud p, prcisthvordan han forestillede sig, man kunne tage hensyn til nationalf-lelsen i en analyse. Jeg vil selv foresl, at en af de mder, hvorp mankunne komme til en forstelse af dens analytiske betydning, er ved atse nationen som et diskursivt fnomen: som et symbol. Somjeg senere vil vise, har begrebet nation vret brugt med mangeforskellige betydninger ned gennem tiden. Den betydning, der vil sti centrum for denne bogs overvejelser, er dog begrebets moderne be-tydning, som stammer fra 1700-tallet. P det tidspunkt bredte der sigi befolkningerne i England/Storbritannien, Frankrig og Amerika enopfattelse af, at deres personlige frihed og sikkerhed afhang af, at deregerede deres egen stat. De pkaldte sig retten til at f ansvar for statensstyre ved at identicere sig somnationen. Det var middelklassen, somstod bag denne gentilegnelse af nationsbegrebet, idet det hidtil havdevret et begreb, aristokratiet havde forbeholdt sig retten til. Da det nye nationsbegreb k betydning for udviklingen af den mo-derne stat, som derved blev til en nationalstat, foreslr jeg at brugedets ide som grundlag for min egen denition. Min denition tagerhjde for, at der er tale omet fnomen, somdelvis formes af den mde,man skriver og taler om det p et givet tidspunkt af historien. Der eralts tale om diskursivt begreb. Jeg vil herefter denere nation somI ndl edni ng: Gl obal i s er i ngen og den nat i onal e s t at| 31et symbol, hvorigennem individer i fllesskab udtrykker deres overbevisning om, at deres personlige og kollektive frihed og sikkerhed varetages bedst, hvis de styrer deres eget samfund.Tilsvarende foreslr jeg, at man ikke udelukkende forstr nationalismesomen ideologi (Gellner 1983) eller en doktrin (Breuilly 1993), der hvder en nations ret til politisk suvernitet over et nationalt territorium, men ogsser nationalisme somen historisk bestemt og derfor foranderlig diskurs, i kraft af hvilken en gruppe hvder, forestiller og identicerer sig selv som nation. (jf. Calhoun1977)En nationalstat kan bestemmes somen stat styret af en befolkning, som er bevidst om sig selv som nation.Fra disse tre politologiske denitioner kan vi derefter bevge os overmod sociologien og denere nationalitet somen social identitet, som flger af identikationen med en nation.og nationalflelse somen bevidsthed hos den enkelte om et nationalt tilhrsforhold af personlig, social og politisk vrdi.De denitioner, jeg har givet her, har vret rent deskriptive. Men dajeg somsagt har et normativt hovedsigte med min bog formuleringenaf en nationsforstelse for vor egen tid vil jeg til sidst ogs denere etgentilegnet nationsbegreb. Jeg vil denere denne nation somet symbol p et fllesskab, der eksisterer i kraft af borgernes bevidsthed om,- at de tilhrer et historisk samfund,- at de har et flles hjemland,- at de deler grundlggende politiske vrdier og ml,- at de regerer sig selv p grundlag af flles og retfrdige love, og- at de besidder et eller ere sprog, hvorigennem de kan kommuni- kere indbyrdes og artikulere deres behov for frihed i sikkerhed.Jeg har nvnt, at en nutidig nationsopfattelse br vre kulturelt inklu-derende. Den denition, jeg foreslr, har en sdan inkluderende karak-De t na t i ona l e pr obl e m32 |ter, fordi (1) den grundlgger nationen i de enkelte borgeres bevidsthedsnarere end i en bestemt etnicitet, (2) den betragter nationens historiesom uafsluttet og derved som en fortlling, som nytilkomne kanvlge at fortlle med p, (3) den understreger stedets (hjemlandets)betydning for den nationale identikation, (4) den funderer nationenp universelle principper og borgernes flles interesser snarere end psrlige kulturelle traditioner, og endelig fordi (5) den ser nationen somet dialogisk og etisk fllesskab, hvor alle borgere er lige for loven ogderfor ogs nyder en lovsikret ret til ikke at blive holdt uden for detnationale fllesskab. Somdet fremgr, er det nationale fllesskab iflge denne denitionfrst og fremmest baseret p borgernes grundlggende behov for atopleve sig somfrie og ligestillede inden for sikre politiske, juridiske oggeograske rammer. Det giver rum for den enkelte til frit at udtrykkesin personlige identitet og tilknytning til andre former for fllesska-ber, hvad enten de er lokale eller kulturelle, fx et bestemt etnisk ellerreligist fllesskab. Da etnisk identitet sledes ikke er i modstrid mednational identitet, vil jeg betegne den nationsopfattelse, jeg giver udtrykfor, som post-etnisk. Jeg vil senere i bogen forklare nrmere, hvadjeg lgger i dette udtryk (s. 332). At karakterisere nationen somet bevidsthedsfnomen gr den ikkemindre virkelig, end hvis man betragtede den som en fysisk str-relse, alts en konkret befolkning. Nationen bliver heller ikke illusoriskved at have symbolsk karakter, dvs. ved at hvile p de forestillinger,borgerne gr sig om deres fllesskab. Det skyldes, dels at disse fore-stillinger bygger p borgernes reelle erfaringer, dels at borgerne selvartikulerer disse erfaringer i en diskurs, der har praktiske implikationerfor deres sociale og politiske liv i fllesskab, fx deres forstelse af derettigheder og pligter, de har, eller den mde, hvorp de organisererderes samfund. Nationsbegrebets diskursive karakter giver det sledes stor eksibi-litet, og forelbig er der da heller ikke meget, der tyder p, at nations-begrebets fllesskabsdannende og fllesskabsbevarende egenskaber erblevet svkket. Nr nationale symboler tilsyneladende fortsat betydernoget for de este mennesker, s skyldes det utvivlsomt, at de fungerersom en form for ankerpunkter i en tilvrelse, hvor der er et stigendebehov for at opleve fast grund under fdderne svel fysisk og juridisksom ndeligt (eksistentielt). Globaliseringen, hvordan vi s end skalforst dette begreb, ser alts ikke ud til at gre det af med borgernesbehov for en nation og en stat, hvor de kan fle sig bde frie og sikre.Snarere tvrtimod. Alligevel ndes der i dag ikke blot teoretikere, der forudser en svk-I ndl edni ng: Gl obal i s er i ngen og den nat i onal e s t at| 33kelse af bde nationalflelsen og nationalstaten, men ogs nogle, derud fra normative overvejelser kritiserer den nationale stat. I denne bogvil jeg beskrive, analysere og vurdere denne kritik. Kritikken kommer fra tre sider. For det frste fra multikulturalismen somi den forbindelse skal forsts somen politisk teori og ideologi. Multi-kulturalister kritiserer forestillingen om nationen, fordi de anser densom et middel til at marginalisere eller ligefrem ekskludere individereller grupper, der har en anden kulturel identitet end ertallet (fx andenetnisk eller religis identitet), dvs. som en mde, hvorp et kultureltertal kan holde mindretallene uden for det politiske fllesskab og denstat, det har dannet. Mange multikulturalister er derfor imod en natio-nalstat, hvor alle borgere deler samme rettigheder og er stillet lige overfor loven. I stedet nsker de sig et samfund, der respekterer forskelligegruppers srlige kulturelle rettigheder. I ekstreme tilflde er de skep-tiske over for selve statsbegrebet og nsker sig en grnsels verden. Den anden type kritik kommer fra nyliberalismen. Nyliberale delermultikulturalisternes skepsis over for staten, specielt den socialliberalevelfrdsstat, men af andre grunde. De mener, at velfrdsstaten fratagerindividet ansvaret for sit eget liv og begrnser dets frihed til at agere pet marked, somi dag ikke lngere respekterer nationalstatens grnserog forsg p regulering. Derfor er de tilhngere af strst mulig indi-viduel frihed og mindst mulig statslig indblanding i markedet og detcivile samfund (i det omfang de i det hele taget skelner mellem disse).Ogs nyliberale kan principielt set vre modstandere af nationalstatenog nske sig en grnsels verden, men i praksis slr de este sig tiltls med forestillingen omen minimalstat og en verden struktureretsomen rkke strre regionale enheder bundet sammen af politiske ogkonomiske kontrakter (EU, APEC, NAFTA m.m.). Den sidste form for kritik af den nationale stat kommer fra tilhn-gere af den postnationale stat. De, der gr ind for en sdan stat, hvder,at et samfund kan fungere alene p grundlag af en konstitutionelpatriotisme, dvs. borgernes respekt for deres samfunds flles love ogpolitiske forfatning, og at en sdan postnational stat derfor m vremodellen for et multietnisk og multikulturelt samfund. Denne hold-ning, som stter begrebet borgerskab i centrum, betegnes ofte somrepublikansk, fordi den bygger p en lang republikansk tradition ieuropisk historie, som har haft betydning for grundlggelsen af bl.a.den amerikanske, franske og irske republik. Det er dog langtfra alle republikanere, som tror p muligheden afat skabe solidaritet, loyalitet og gensidighed mellem stat og borgerealene p grundlag af flles love, flles formelle procedurer for beslut-ningstagen og flles etiske principper for kommunikation inden for detDe t na t i ona l e pr obl e m34 |offentlige rum. En anden type republikanere mener, at solidaritet ogloyalitet blandt medborgerne afhnger af, at de har en grad af nationalidentitet til flles. De gr derfor ind for en mere eller mindre mlrettetform for nationsbygning gennem de offentlige institutioner. Da jeg selv deler denne overbevisning, og min argumentation derforvil vre styret af den, vil jeg her indledningsvis kort skitsere min egenliberale republikanisme. Den republikanske tradition handler frst og fremmest om, hvor-dan ligestillede og frie borgere kan beskytte sig selv ved at danne etforpligtende politisk fllesskab, der regerer sig selv p grundlag af ret-frdige og universelt gldende love. Selv om republikanere altid harinsisteret p, at en stat fr sin legitimitet fra folket og skal styres pgrundlag af lov, s er ikke alle former for republikanisme demokratiski moderne forstand. Det er derfor vigtigt for mig at understrege, at denrepublikanisme, somprger denne bog, er bde liberal og demokratisk,hvilket i vrigt har vret den mest almindelige formfor republikanismei moderne tid, eftersom der i 1800-tallet skete en sammensmeltningmellemrepublikanske og liberale ideer. Syntesen mellemdemblev mestmrkbar inden for socialliberalismen. Efter en liberal-republikansk opfattelse er det ideelle samfund etfllesskab af samarbejdende og ligevrdige borgere, hvis frihed, liv,lykke og ejendombliver garanteret af en stat, somde selv har skabt ogstyrer p grundlag af lov, og som gennem sine politiske og institutio-nelle rammer beskytter dem mod indre eller ydre krfters vilkrligemagtudvelse. Til den republikanske tradition hrer ogs et patriotisk ideal, dvs.en hvdelse af betydningen af at udvise en rkke samfundsdyder.Patriotisme er mske et ord, der lyder lidt gammeldags, men de esteved alligevel godt, hvad det str for, fordi de forbinder patriotismemed den danske modstandskamp under anden verdenskrig. Patrio-tisme er sledes en beredvillighed til aktivt at forsvare sin nation ogsit sted (civilsamfundet, staten og territoriet) imod uretfrdighed,umenneskelighed og tyranni og til at tage aktivt del i og medansvarfor sit samfunds styre. Det er vigtigt at understrege, at den republikanske patriotisme ikkestr i modstning til kosmopolitiske vrdier somdem, der fx kommertil udtryk i Menneskerettighedserklringen. Selv opfatter jeg mit for-svar for nationen som et udtryk for en kosmopolitisk patriotisme.Jeg vil naturligvis senere forklare, hvad jeg mener hermed (s. 140),men jeg kan kort karakterisere en kosmopolitisk patriotisme som enoverbevisning om, at det enkelte menneskes personlige tilhrsforholdtil et folk og et sted i verden er en forudstning for, at det kan udvikleI ndl edni ng: Gl obal i s er i ngen og den nat i onal e s t at| 35en bevidsthed ommenneskehedens fundamentale slgtskab og klodensom en enhed. Inden jeg giver en oversigt over min bogs opbygning, vil jeg her tilsidst i disse indledende overvejelser sige noget om, hvorfor det er minopfattelse, at betydningen af det nationale tilhrsforhold i stedet for atsvkkes synes at blive strre under de generelle vilkr, vi lever under idag. De vilkr betegner sociologen Antony Giddens somsenmoderne.Jeg vil i den forbindelse minde om, at jeg tidligere i denne indledningkaldte mit forsvar for nationen en kritik af globaliseringsdiskursen. Globaliseringen kan siges at vre et udtryk for de processer, somforvandler moderniteten til senmodernitet, dvs. somforstrker nogleaf de tendenser, somaltid har kendetegnet det moderne samfund, bl.a.oplsningen af landbrugssamfundets fllesskaber og traditioner, sekula-riseringen og en voksende individualisering. Disse forandringsprocesserfulgte i klvandet p industrisamfundets og kapitalismens gennembrud,og det moderne nationsbegreb kan ses, ikke blot somgrundlaget for enhensigtsmssig politisk og social organisering, men ogs, p et hjereplan, somet forsg p at f styr p moderniseringens krfter og hvdefllesskabets vrdi i en verden truet af social oplsning, kologisk sam-menbrud og krig. Man kunne p den baggrund mske mene, at et forsvar for nationener udtryk for en reaktionr holdning. At det reprsenterer et forsgp at holde fast p en samfundsform, som nu er ved at blive ast afdet globaliserede videnssamfund, somikke har behov for den sammeform for politisk, social og kulturel organisering, som var ndvendigi industrisamfundet. Men det ville vre en fejlagtig opfattelse. Jeg vili min bog netop argumentere for, at videnssamfundet og den gedeinternationale forbundethed, somkendetegner den tid, vi er p vej indi, ikke gr nationsbegrebet anakronistisk (dvs. til et begreb, der hrerfortiden til), men tvrtimod re-aktualiserer det. Jeg afviser alts ikke modernitetens vilkr, men jeg reagerer kritiskp dem. Jeg vil kalde min egen holdning for en humanistisk post-modernisme. En humanistisk postmodernisme er forskellig fra ennihilistisk eller vrdirelativistisk. Den str for den opfattelse, at selvom vi som mennesker og borgere lever p modernitetens og globali-seringens vilkr, s br vi alligevel forholde os kritisk til disse vilkrog forsge at indrette os socialt og politisk p en sdan mde, at detbliver muligt for det enkelte menneske at udvikle en stabil identitetog skabe sig en meningsfuld tilvrelse. Jeg vil argumentere for, at enforudstning herfor er, at den enkelte fr mulighed for at knytte sigtil bestemte steder og fllesskaber, fordi bde steder og fllesskaberstter det enkelte menneskes personlige fortlling ind i en strreDe t na t i ona l e pr obl e m36 |sammenhng af fortllinger og derved hjlper med til at forankredet i tilvrelsen. P den baggrund kan man se gentilegnelsen af nationen og detraditioner, der er forbundet med den, som en form for kritisk til-pasning til moderniteten. Kritisk ikke forstet p den mde, at jegargumenterer for, at vi skal vende tilbage til fortidige forstelser ogbrug af nationsforestillingen. Men kritisk, i den forstand at vi brugerde universelle vrdier, der er forbundet med forestillingen nrhed,tryghed, fllesskab, samtale til at forholde os kritisk over for en formfor modernitet, som undertrykker erindringen om fortiden og dervedforhindrer os i dels at udvikle individuel og kollektiv selvforstelse, delsat realisere det gode liv i fllesskab. Som den amerikanske sociolog David Gross s rigtigt siger det, ervort problem i dag ikke, at vi bliver undertrykt af traditioner, og at vier ofre for fortiden (1992: 117). Tvrtimod bestr problemet i, at vier ofre for en voksende historie- og traditionslshed og derved er udsatfor grupper og krfter, somskruppellst udnytter denne situation entenved at bruge traditionen til at skaffe sig herredmme over andreeller ved at pst, at traditionelle forestillinger er betydningslse ellerfarlige illusioner. P den mde kan en gentilegnelse af det nationale som traditionbetyde, at vi bliver frigjort fra modernitetens jernfngsel og i stedetbliver bemyndiget til at skabe noget nyt fx et mere inkluderende na-tionalt fllesskab under inspiration fra det overskud af betydningog mening, somikke berres af forkastelsen af ekskluderende myter ogforestillinger omnationen. For dybest set handler det nationale omenerkendelse af det enkelte menneskes behov for at realisere det gode livi tilhrsforhold til et bestemt sted i verden og til et bestemt historiskfllesskab af individer, som fler sig knyttede til deres hjemland ogfdreland. Som det fremgr, rummer min bog en forholdsvis kompliceret ar-gumentation. Jeg vil derfor her til sidst give en oversigt over indholdetaf de enkelte kapitler.Bogens opbygningBogen bestr af seks dele. Jeg er allerede langt inde i den frste del,hvor jeg p et indledende og overordnet plan diskuterer den proble-matik, som bogen handler om, og hvor jeg tager stilling til, hvordanman teoretisk set kan forholde sig til den. Anden del handler ommen-neskesynet bag min loso. Tredje del bestr af analyser af national-flelsens fnomenologi. Fjerde del beskftiger sig med den liberaleI ndl edni ng: Gl obal i s er i ngen og den nat i onal e s t at| 37nationalstats historie og ide. Femte del drejer sig om kritikken af denliberale nationalstat, og endelig prsenterer jeg i sjette del de vigtig-ste konomiske og politiske argumenter for nationalstatens fortsattendvendighed, inden jeg slutter af med en rkke konklusioner, somjegstter i forhold til den nutidige samfundsdebat i Danmark. Efter mit indledningskapitel besger jeg i kapitel 2 Balkan for atvise, hvilken nationsopfattelse jeg tager afstand fra, nemlig den, manmder i den fremmedfjendske og aggressive nationalisme, sombyggerp forestillingen om etnisk renhed. Derefter forklarer jeg, hvorfordet er forkert at se denne som udtryk for selve nationalismens vsen,sdan som visse skaldte modernister er tilbjelige til at gre. Jeg for-klarer, hvorfor denne synsmde er begrnsende for forstelsen af ikkeblot nationalismen, men ogs nationalflelsen og nationalstaten. Jeglgger derved op til en mere kompleks alternativ erkendelse. I kapitel 3 tager jeg lseren med tilbage til oplysningens rhundrede,1700-tallet, som er det rhundrede, hvor grunden blev lagt til det mo-derne nationsbegreb. Jeg diskuterer her, hvilke konsekvenser oplysnings-tidens tanker havde for eftertidens opfattelse af mennesket, samfundetog det gode, og hvordan mange af de ideer, som oplysningstnkerneudviklede, k forskellig karakter alt efter de historiske omstndigheder.Jeg viser sledes, hvordan oplysningen i Storbritannien havde sider, somman ikke mder i den franske tradition. P grundlag af disse beskrivelserog vurderinger ender jeg med at formulere det menneskesyn, som jeglgger til grund for resten af min bogs overvejelser. Jeg kalder dettesyn for bde kritisk humanistisk og dialektisk. I kapitel 4 indleder jeg min analyse af nationalflelsens fnomenologi.Jeg diskuterer, hvordan man kan forst den personlige nationalitet fraen psykologisk, sociologisk, antropologisk og lososk synsvinkel. Jegforklarer p baggrund heraf, hvorfor jeg anser det moderne menneskefor at have et psykologisk behov for nationalitet. Til sidst diskutererjeg de normative implikationer heraf for en liberal loso om natio-nalstaten. I kapitel 5 gr jeg ind i en analyse af sammenhngen mellemnational-flelsen og den enkeltes tilknytning til sine steder. Jeg argumentererfor, at det enkelte menneskes forhold til sit naturlige og geograskelivsgrundlag dets sted i verden udgr et vsentligt aspekt ved bdeden personlige nationalflelse og den kollektive nationalitet. Men jegpviser ogs, at der ndes lige s mange positioner i forhold til natio-nen, somden har medlemmer, og at man derfor ikke br se nationalitetsom en homogen og statisk form for identitet. Jeg konkluderer derforogs, at man ikke kan basere en offentlig nationalitet p borgernes per-sonlige nationalitet, men at staten dog gennemuddannelsessystemetDe t na t i ona l e pr obl e m38 |og de offentlige kulturinstitutioner br srge for at give den enkeltemulighed for og frihed til at udvikle sit eget forhold til nationen, sinegen nationalitet s at sige. Derefter inddrager jeg en kolososk vin-kel og argumenterer for, at nationalflelsen i et kologisk perspektivlgger op til en erkendelse af, at det lokale og nationale er forbundetmed det globale. Jeg gr mig sledes til talsmand for en kosmopolitiskpatriotisme, somhvder, at vejen til global bevidsthed m g gennemnational stedsans og rodfstethed. Formlet med kapitel 6 er at pvise, hvordan individuel og nationalidentitet ettes ind i hinanden i den enkeltes bevidsthed, sledes at haneller hun kan komme til at opleve sig som del af et sted og et historiskfllesskab, hvor visse sociale vrdier og normer tages for givet, menhvor der ogs hele tiden foregr forhandlinger og endog konikterblandt medlemmerne om fllesskabets vrdier. Jeg viser, at det skerpga. den personlige og nationale selvforstelses narrative karakter, ogjeg konkluderer, at det er i kraft af denne, at den enkeltes identitet mses som historisk, socialt og lokalt forankret. Men jeg viser ogs, atden narrative identitet betyder, at den nationale selvforstelse ndrerkarakter, i takt med at samfundet forandrer sig. Ja, i virkeligheden erdet nationale blot et udtryk for de sociale vrdier, som p et givettidspunkt bliver anset somselvflgelige og normale inden for et socialtog politisk fllesskab. Derfor er nationalitet p n gang noget megetbanalt og dybt meningsfuldt.Kapitel 7 markerer afslutningen p analysen af nationalflelsens f-nomenologi, idet jeg her diskuterer, hvordan nationalflelsen pvir-kes af samfundsudviklingen, dvs. de sociale, konomiske og kulturellemoderniseringsprocesser. Jeg viser, hvordan der altid har eksisteret enspnding mellem tradition og modernitet inden for nationsbegrebet,og hvordan forskellige historiske former for nationalisme har tenderetmod enten den ene eller den anden. Til sidst argumenterer jeg for atbetragte nationen som et traditionelt symbol, som selv under sen-modernitetens vilkr kan vre fllesskabsdannende.Kapitel 8 er historisk orienteret. Frst redegr jeg for udviklingen frastnderstaten til den moderne, demokratiske retsstat, dvs. det, jeg ogskalder den liberale nationalstat. Formlet er at vise, hvordan forestil-lingen omnationen udviklede sig gennemmiddelalderen, indtil nations-begrebet k sin moderne betydning i forbindelse med borgerstandensopgr med den feudale orden, idet en nation fra da blev et symbol pborgernes frihed i sikkerhed og ret til selvbestemmelse. Dernst viserjeg, at der dog ikke var tale omprcist samme nationsopfattelse overalti den vestlige verden, fx i lande somStorbritannien, USA, Frankrig ogTyskland. Nationsforstelsen tog nemlig farve efter lokale historiskeI ndl edni ng: Gl obal i s er i ngen og den nat i onal e s t at| 39omstndigheder. Men i alle tilflde byggede den dog p forestillingenom loven som grundlaget for statens regulering af det civile samfund.Dette politiske nationsbegreb blev derved afgrende for udviklingenfremmod en liberal og demokratisk nationalstat fra ca. midten af 1800-tallet. Jeg slutter med at vise, hvordan et kulturelt nationsbegreb dogvandt udbredelse i det samme rhundrede. I kapitel 9 indleder jeg mine undersgelser af det nationales poli-tiske og sociale betydning for forholdet mellem stat og borgere. Jegbegynder med at se p de mulige rsager til, at nationalstaten stadighar en stor sejhed, og jeg diskuterer, hvorfor der specielt i Norden idag eksisterer en hj grad af social tillid, herunder en stor tillid til deeste offentlige myndigheder. Jeg forklarer det som et resultat af denmde, den liberale nationalstat udviklede sig p i vor del af Europa. Jegbeskriver og diskuterer idgrundlaget for denne stat. Jeg viser her, at deto hovedskikkelser i 1800-tallets liberale loso, Alexis de Tocquevilleog John Stuart Mill, reprsenterer et syn p forholdet mellem individog fllesskab, somi dag bliver problematiseret af nyliberale, somhylderen radikal individualisme. Jeg ppeger den republikanske tankegang hosbegge de to losoffer og argumenterer for, at den gensidighed mellemindivid og fllesskab, som de fandt ndvendige for samfundets opret-holdelse, m genbekrftes og styrkes i dag, hvis samfundet skal beholdesin sammenhngskraft og nationalstaten sin styrke. Min konklusioner, at en stat ikke alene kan eksistere i kraft af territoriale grnser oget betinget kontraktforhold mellem borgere og stat, sdan som visseformer for liberalisme hvder det. For at kunne vurdere svaghederne og styrkesiderne ved den kom-plekse liberale tradition vil jeg derfor i kapitel 10 beskrive nyliberalismensog kommunitarismens positioner i forhold til det, man kunne kaldeden liberale grundmodel. Efter en generel diskussion af begrebetvrdipolitik og det beslgtede identitetspolitik, ser jeg p den so-cialliberale losof John Rawls bestemmelse af begrebet retfrdighedsomstatens vrdigrundlag. Selv omjeg vrdstter de principper, Rawlsudleder, og selv om jeg generelt deler hans begreb om retfrdighed,s er jeg dog kritisk over for ham p en rkke punkter, ikke mindst isprgsmlet omhans teoris legalistiske og apolitiske karakter. Jeg slut-ter kapitlet med at vise, hvordan 1990ernes kommunitarisme gavinspiration til en moderne vrdipolitik, somfx Tony Blairs opgr mednyliberalismen. Jeg pviser ogs, at Blairs politiske diskurs fra begyndel-sen har vret prget af en republikansk inspireret nypatriotisme. Ibegge tilflde var der tale ombrikker i en strategi mntet p at tilpassedet britiske samfund til globaliseringen. Globaliseringen kom p alles lber i begyndelsen af 1990erne. EnDe t na t i ona l e pr obl e m40 |af globaliseringens flger var det multikulturelle samfund, forld det.Derfor var der liberale, som mente, at globaliseringen mtte betydeen afskaffelse af nationalstaten til fordel for en postnational stat. Ikapitel 11 diskuterer jeg argumenterne for en sdan postnational stat.Jeg afviser dem dog, ikke blot fordi jeg nder begrebet postnationallososk problematisk, men ogs fordi de praktiske konsekvenser af atafskaffe den nationale dimension efter min opfattelse ville undergraveden sociale solidaritet mellem borgerne og loyaliteten over for staten.Derfor foreslr jeg i stedet at lade det republikanske princip ommed-borgerskab bevare en national dimension. I kapitel 12 diskuterer jeg de mulige flger af at basere et samfundalene p retsprincipper, specielt hvis de personlige, politiske og socialerettigheder, vi anerkender i dag, bliver udvidet med en anerkendelse afsrrettigheder til kulturelt denerede grupper. Jeg viser, hvordan dettekrav i dag kommer fra visse af grupperne selv, svel somfra velmenendemenneskeretseksperter. Jeg argumenterer for, at balancen mellemrets-begrebet og demokratibegrebet, de to brende piller for den liberalenationalstat, derved ville blive forrykket til skade for demokratiet. Minkonklusion er, at man ikke kan lse det moderne multietniske samfundsproblemer ved at svkke demokratiet, og at beskyttelsen af borgernesrettigheder og frihed ikke kun er domstolenes opgave, men ogs lov-givernes. Med denne holdning anbefaler jeg, at man i stedet for at tytil multikulturalistiske principper forsger at forebygge konikter afkulturel art ved at udvikle demokratiet. I kapitel 13 tager jeg lseren med til USA for at vise, hvordan enradikal multikulturalisme kan tage sig ud i praksis. Jeg skildrer opgretmed det amerikanske integrationsideal, dvs. forestillingen omUSA somsmeltedigel og nation. I kapitel 14 gr jeg videre med en kritisk analyse af den radikalemultikulturalismes lososke grundlag og politik. Jeg redegr til sidstfor et forsg p at denere et flles vrdigrundlag for en multietnisknationalstat og tilslutter mig denne vision om den post-etniske na-tion. Dernst bevger jeg mig i kapitel 15 og kapitel 16 fra USA op til Ca-nada, hvor jeg beskriver den liberale udgave af multikulturalismen, somer den canadiske stats ofcielle ideologi. Jeg redegr for dens srligekarakter og historiske baggrund og analyserer derefter de lososke ogteoretiske overvejelser, der ligger til grund for den. Jeg underkaster disseovervejelser en kritisk vurdering og konkluderer, at multikulturalismenogs i denne form som til en vis grad ogs bliver praktiseret af vortbroderfolk i Sverige kan indebre en krnkelse af individets person-lige vrdighed og frihed og medfre en form for kulturel apartheid,I ndl edni ng: Gl obal i s er i ngen og den nat i onal e s t at| 41som forhindrer medlemmer af mindretal i at blive en del af et strrenationalt fllesskab.Kapitel 17 handler frst om, hvordan nationalstaten fra begyndelsenhar fungeret som et middel til at sikre borgernes materielle lykke ogforhindre dem i at blive konomisk marginaliseret i forhold til andrefolk. Jeg ser dernst p, hvorvidt det giver mening at tale omnationalselvbestemmelse i en tid, hvor nationalstaten udfordres bde politiskog konomisk af globaliseringen og siges at underg en svkkelse af sinevne til at beskytte sine borgere. Over for dem, der mener, at national-staten snart vil have udspillet sin konomiske og politiske rolle, viserjeg, hvordan den i dag rent faktisk har bevaret en betydelig magt oversin egen skbne ved at vre get ind i et udvidet samarbejde med andrenationalstater, p svel et regionalt somet globalt niveau. Hvor jeg tid-ligere har diskuteret nationalstaten somen meningsfuld og ndvendigramme for borgerens liv i et liberalt og demokratisk velfrdssamfund,kommer jeg alts i dette kapitel ind p mere realpolitiske sprgsmlom dens betydning for borgernes materielle velfrd, fysiske sikkerhedog borgernes mulighed for at pvirke og deltage i de demokratiskebeslutningsprocesser. P baggrund af alle disse overvejelser konkluderer jeg, som GeorgSrensen, at nationalstaten i dag ikke er den samme som for 30 rsiden, men heller ikke er i krise. Efter alt at dmme er den blot inde ien tilpasningsfase i forhold til nye vilkr. Med henvisning til en rkkekonomiske og politologiske vurderinger fra de seneste r konkludererjeg desuden, at strke nationalstater med et veludviklet demokratip ere niveauer ikke alene er ndvendige for borgernes frihed og sik-kerhed, men ogs for international stabilitet og fred. Herved nr jeg frem til det sidste kapitel, kapitel 18. Efter min ho-vedkonklusion vil jeg her uddybe mine normative konklusioner og visederes praktiske implikationer for nogle af de emner, der har domineretden hjemlige debat igennemde seneste r: velfrd, social ulighed, ind-vandring, integration, tolerance og ytringsfrihed.Kapitel 2Det nationale halvt forstetI sommeren 2001 foretog jeg med min familie en rejse i Bosnien sammenmed en bosnisk (muslimsk) familie fra Danmark. De frste dage opholdtvi os dog i Dubrovnik i Kroatien, hvor de havde tilbragt mange feriersammen, indtil borgerkrigene brd ud i 1991 og endte med at splitteJugoslavien. Deres egen oprindelige hjemby, Trebinje, l nemlig blot30 kilometer derfra p den anden side af bjergene. I dag ligger byen iet andet land, ja, et fremmed land for s vidt som den ligger inden forgrnserne af den selvstyrende republik Srpska, alts i den serbiske delaf staten Bosnien-Hercegovina. Srpska er resultatet af serbiske nationalisters brutale etniske ud-rensninger under den bosniske krig 1992-94. Det betyder, at der ikkeer mange bosniere somenten er muslimer eller sekulre tilbage her.Mange reddede livet under krigen ved at ytte til omrder kontrolleretaf deres egne militser. Hundredtusinder ved at ygte til Vesteuropaog Nordamerika. Vore venner var blandt dem, der ygtede fra hus oghjem. Det gjorde de, efter at der igennem ere mneder havde vist sigere og ere tegn p, at Trebinje ville blive det nste ml for serbernesfordrivelse af muslimerne. Selv omserberne dr p stedet kun udgjordeen tredjedel af byens indbyggere. Det begyndte med, at deres serbiske naboer frimodigt gik ind i dereshus og tog det, de mente, de behvede: frst fjernsynet, siden kleskabetog senere forskellige mbler. S begyndte der at g rygter ommord pfamilier i landsbyer oppe i bjergene eller p ensomt beliggende grde.Om andre smbyer p egnen blev det dog ogs fortalt, at serbere ogmuslimer fortsatte med at leve fredeligt side om side. Men selv var dechokerede over at se, hvordan naboer, de havde kendt i rtier og flte,de kom godt ud af det med, pludselig syntes at g rundt med mord ijnene. Til sidst blev det for meget. Beretningerne om massakrerne i Sre-brenica og andre byer var for skrmmende til at kunne overhres.Flugten skete en sen nat i en gammel bus over stenede bjergveje, frsttil Montenegro og i de flgende par uger gennemBulgarien og Rum-De t na t i ona l e pr obl e m44 |nien til Rusland. P det tidspunkt vidste de endnu ikke, hvor de var pvej hen. Det forld, at endemlet ville blive Sverige. Det endte med atblive Danmark. Nu var det frste gang, de skulle tilbage til den by, der enganghavde vret rammen omderes hjem. De skulle tilbage for at gre kravp deres hus, sdan somDayton-aftalen havde fastlagt, de kunne gre.Eller i det mindste for at f en erstatning. Nu blev det 270 kvadratmeterstore hus beboet af en serbisk mand, som selv havde mttet ygte fradet muslimsk dominerede Sarajevo, hvor han havde boet i en lejlighedp 50 kvadratmeter. Den havde han per brev tilbudt dem i bytte. Allerede af grnsevagtens mde at forhre os p om formlet medvort besg kunne vi forst, at vi ikke var velkomne i Srpska. Men detskulle blive endnu mere mrkbart, da vi vandrede rundt i byens gaderuden at kunne skjule vor skandinaviske herkomst. Og s blev vi yder-mere set sammen med tre personer en mor og hendes voksne datterog sn som lignede dem selv, men som i selskab med os ikke kunnevre nogle af deres egne. For hvad i alverden havde skandinaver atgre som turister i et land, som endnu bar tydelige spor efter krigeni form af skudhuller p husfacader, gabende ruiner og patruljerendeFN- og NATO-kretjer i gaderne? I mellemtiden var Trebinje nemligblevet gjort et hundrede procent serbisk. Renset for muslimer, somdet hed. Etnisk udrensning, fandt vi hurtigt ud af, bestr ikke kun i atdrbe eller uddrive folk, man opfatter somtilhrende en anden gruppeend ens egen. Den kan ogs best i en kulturel eksorcisme, der kantage form af omskrivninger af historien eller fjernelse af fysiske sporefter de andre. P den mde vil ens egen gruppes kultur og historiefremst som uberrt af det fremmede. Dette blev illustreret for osved ere lejligheder p vor vandring rundt i byen. Frst gjorde familiens datter, Amira, som havde genset sin hjembyret fr, opmrksom p, hvordan visse gadenavne var blevet ndret.Siden viste hun os, hvordan teksten p historiske mindesmrker varblevet omskrevet. Et monument for de dde under de to verdenskrigehavde sledes fet fjernet sine tidligere henvisninger til bosniske mus-limers modstandskamp og offer. P et tidspunkt kom vi til en centralplads, hvor der var blevet opsat en buste af en digter, som i midtenaf 1800-tallet havde skrevet et epos, der gengav Balkans historie setgennem den davrende serbiske nationalismes briller. Men strkestindtryk gjorde det dog p os, da Amira tog os med hen i det kvarter,som havde rummet en af byens tre moskeer. Nr vi kommer til pladsen derhenne, s pas p, at I ikke med jeresblik viser, at I ved, hvordan den engang s ud, advarede hun os, kortDet nat i onal e hal vt f or s t et| 45fr vi nede pladsen. Hun ville nemlig undg, at folk kunne identicerehendes lille familie som muslimer. S det var kun gennem tilfldigesideblikke, vi kunne konstatere, at der absolut intet var tilbage af nogenmosk. Ikke