folketingets forhandlinger. (418)€¦ · de tre ændringsforslag uden for tillægs- betænkningen,...

Folketingets forhandlinger. (418)

6665 5/7 60: 3. beh. af f. t. 1. vedr. vurdering og beskatning af faste ejendomme. 6666

[Thestrup.] at det netop er retsforbundets ordfører, det ærede medlem hr. Kristian Kristensen, der siger, at dette lovforslag er et trin frem mod fuld grundskyld, og når vi sammen- holder det med, hvad et andet æret medlem for et øjeblik siden sagde 홢 jeg tænker på det ærede medlem hr. Aksel Larsen 홢 at fuld grundskyld er en nationalisering af jorden, tror jeg, at alle og enhver kan se, hvor det at vedtage et lovforslag som dette fører hen.

Jeg skal på mit partis vegne henstille, at man stemmer imod det.

Finansministeren (Philip): Det er mig naturligvis umuligt at svare på, hvorvidt man vil kunne få ændret værdiansættelsen af en bestemt jord, men for så vidt de be- tingelser er opfyldt, som jeg nævnte for et øjeblik siden, vil man, naturligvis for den pågældende hedejord som for ethvert andet stykke jord kunne få ændret 1950-vurderingen. Det ærede medlems forslag om at lade, oplysninger om disse muligheder for. at få vurderingen fra 1950 ændret blive optaget på skemaerne skal jeg tage op til velvillig overvejelse. Hvis der er nogen praktisk mulighed for det, skal jeg søge at få . det gennemført.

Til det ærede medlem hr. Thestrup, der spurgte mig, om man fremover vil stille noget forslag, der vil krænke værdifast- heden, skal jeg blot sige, at man kan jo aldrig se ind i fremtiden; men så langt man kan se tilbage i fortiden, går der jo en klar linje i den lovgivning, det her drejer sig om, i retning af at man ikke krænker værdifastheden; man hai hver gang taget hensyn til de almindelige værdistigninger, og det er mit indtryk, at man vil fortsætte hermed.

Hermed sluttede forhandlingen.

Lovforslaget vedtoges med 91 stemmer mod 65.

418

Formanden: Lovforslaget vil nu blive tilstillet statsministeren.

Den sidste sag på dagsordenen var:

'Tredje behandling af forslag til lov om ændring af lov om særlig indkomstskat m. v.

(Anden behandling findes i tidenden sp. 6530, udvalgets tillægsbetænkning i til- læg B. sp. 1617).

Der var stillet 1 ændringsforslag i til- lægsbetænkningen.

Uden for tillægsbetænkningen var der stillet følgende ændringsforslag:

Af Aksel Larsen:

Til § 1. 1) I den i punkt 3 foreslåede nye § 7 A

affattes skalaen i stk. 4 således:

홢1949 84 pet. 195 0 80 - 1951 7 6 - 1952. . . . 72 - 1953 ... ; ... " .. ; 68 - 1954 > . . . . 64 - 1955.. . 60 - 1956 56 - 1957 . . . . . 52 - 1958 48 - 1959 44 - 1960 og følgende år I I . . . . . . 40 - "

2) I den i punkt 4 foreslåede affattelse af lovens § 8, stk. 1, udgår 2. punktum.

i Underændringsforslag

til ændringsforslaget i udvalgets tillægs- . betænkning.

3) I den som nyt punkt 5 foreslåede til- I føjelse til lovens § 19, stk. 1, udgår i sidste punktum ordene 홢med det i § 8, stk. 1, nævnte fradrag på 5 000 홢 kr." . - '

6667 5/7 60: 3. beh. af f. 1.1. vedr. særlig indkomstskat-m. v. 6668

Ændringsforslagene sattes først til forhandling.

Hans R. Knudsen: Der foreligger i tillægs- betænkningen kun 1 ændringsforslag til denne tredje behandling. Det er stillet af finansministeren og tiltrådt af de tre rege- ringspartiers medlemmer af udvalget.

Årsagen til, at dette ændringsforslag fremkommer, skal faktisk søges i den omstændighed, at der må skabes en over- gangsordning for aktieselskabernes vedkommende. Den nye aktieselskabsskattelov, som for nylig er vedtaget her i tinget, træder først i kraft for 'skatteåret 1962-63. Når den tid kommer, skal aktieselskaber ikke betale særlig indkomstskat, men den særlige indkomst skal for deres vedkommende i henhold til den nye lovs § 13 med- regnes i den skattepligtige indkomst, og beskatningen bliver netop som resultat af den nye lov angående selskabsbeskatning ændret fra en progressiv til en proportional beskatning. Men for det kommende år, skatteåret 1961-62, hvor den gamle lov om selskabsbeskatning fortsat gælder, vil selskaberne i henhold til det her foreliggende ændringsforslag få eventuel fortjeneste ved afståelse af fast ejendom beskattet efter loven om særlig indkomstskat. Jeg kan derfor anbefale det foreliggende ændrings- forslag til gennemførelse.

De tre ændringsforslag uden for tillægs- betænkningen, der er stillet af det ærede medlem hr. Aksel Larsen, og som i det væsentlige går ud på en nedsættelse af de tillægsprocenter, der er angivet i selve lovforslaget, må jeg anbefale at man stemmer imod.

Poul Møller: Med hensyn til det ændrings- forslag, der er stillet af finansministeren og tiltrådt af udvalgets flertal, skal jeg anbefale at man undlader at stemme, ligesom jeg anbefalede det med hensyn til de æn- dringsforslag, der forelå ved anden behandling. Jeg har dog et spørgsmål vedrørende ændringsforslagets indhold og formulering at stille til den højtærede finansminister.

Ændringsforslaget vedrører jo selve lovens ikrafttræden og skulle muliggøre, at loven kan træde i kraft den 10. juli 1960 eller få virkning for fortjenester af denne karakter fra 10. juli 1960. Ser man ændringsforslaget

i sammenhæng, på den plads, hvor det skal sættes ind, d. v. s. i lovens § 19, stk. 1, vil man se, at der her er tale om andre former for erhvervelse 홢 f. eks. aktier 홢 som efter det, man hår vedtaget forleden dag, skal underkastes en kapitalvindingsafgift. Der står vedrørende aktierne:

홢For så vidt angår fortjeneste eller tab af de i § 2, nr. 6-8,"

홢 det er aktier og lignende indkomster 홢 홢omhandlede arter, finder bestemmelserne

. dog kun anvendelse på indtægter, der erhverves, og tab, der konstateres den 1. januar 1962 eller senere,"

홢 og så kommer den ændring, der vedrører fortjenester ved salg af fast ejendom:

홢For så vidt angår fortjenester af den i § 2, nr. 13, nævnte art finder bestemmelserne anvendelse på indtægter, der erhverves den 10. juli 1960 eller senere." Man vil imidlertid lægge mærke til, at

der her kun er tale om fortjenester; der er i lovforslaget og i ændringsforslaget kun talt om, hvorledes man vil forholde sig med hensyn til fortjenester, når det drejer sig om fast ejendom, fra 10. juli 1960 eller senere, medens det vedrørende andre erhvervelsesformer i loven er omtalt, hvordan man forholder sig også med hensyn til tab. Jeg vil derfor gerne stille det spørgsmål til den højtærede finansminister, hvordan de, der taber penge ved salg af fast ejendom, vil have at forholde sig fra 10. juli 1960, om det er lovens mening, da, den ikke om- taler tab, at fortjenesterne skal beskattes, medens tabene ikke skal kunne fradrages nogen steder.

I det oprindelige lovforslag, som den højtærede finansminister fremsatte den 5. maj 1960, hed det i punkt 4:

홢§ 6, stk. 2, affattes således: 홢Stk. 2. Tab, som er lidt ved de i § 2, stk. 1, 2 og 00"

홢 og stk. 00, det var altså vedrørende fast ejendom 홢 홢omhandlede afhændelser m. v., kan ikke fradrages ved foranstående opgørelse"

홢 d. v. s. opgørelsen af den særlige indkomst 홢 홢men vil kunne fradrages ved opgørelsen af afhænderens skattepligtige indkomst." Det var det oprindelige lovforslag, hvor-

efter altså tab ved salg af fast ejendom kunne fradrages ved opgørelsen af afhænde-

6669 5/7 60: 3. beh. af f. 1.1. vedr. særlig indkomstskat m. v. 6670

[Poul Møller.] rens skattepligtige indkomst. Under æn- dringen af lovforslaget ved anden behandling gled denne bestemmelse ud og blev erstattet af en bestemmelse, der nu er indsat i lovens § 8, således som lovforslaget er vedtaget ved anden behandling, og den indeholder kun bestemmelser om fortjenester ved salg af fast ejendom og ikke længere om tab, medens der vedrørende alle andre erhvervelsesformer, som er underkastet sær- lig indkomstskat,, også er indført bestemmelser vedrørende tab.

Det har været uendelig vanskeligt under behandlingen af disse lovændringer at finde ud af at få paragrafferne sat ordentligt på plads; det er muligt, at det er sket, men vi må ikke glemme, at her drejer det sig om indførelse af en ny beskatningsform og om et lovforslag, som er blevet ændret meget vidtgående under behandlingen, og som efter at være fremsat som ændring til en tidligere vedtaget lov nu er blevet en ændring til en senere vedtaget lov.

Jeg har tidligere, også ved anden behandling af lovforslaget om, at aktieerhvervelse skulle underkastes kapitalvindingsskat, ad- varet imod denne fremgangsmåde, men man har valgt den, og jeg beder derfor til- give, hvis jeg har misforstået noget i disse bestemmelser. Så vidt jeg kan se efter gennemlæsning af forslaget med denne ændring, er der ikke længere taget stilling til, hvordan der vil være at forholde ved tab, der fremkommer ved salg af fast ejendom. Nu kan den højtærede finansminister måske sige, at det dog er ret usandsynligt, at man vil lide et så stort tab som den fortjenstmargen, man har, og hvis man først beskatter ud over denne fortjenstmargen, vil man også kunne trække tab fra med den samme procent. Men for dem, der erhverver i 1960, er den fortjenstmargen, der er skattefri, kun 40 pet.

Man kan f. eks. købe uklogt, det er jo da ikke strafbart, og selv om man køber uklogt, f. eks. til en for høj pris, og af en eller anden grund kommer til at tabe 35-40 pot., hvilket hverken er praktisk eller teore- tisk utænkeligt, må dog den lovgivende for- samling også have tænkt på, hvordan der skal forholdes, hvis en ejer af fast ejendom ikke længere kan få den fulde pris hjem, men må tabe 40 pet. ved salg. Det kan f. eks.

tænkes, at en eller anden regulering kan medføre, at en jernbane forsvinder fra den pågældéndes område, en jernbane, for hvis tilstedeværelse han betalte ved købet. Der kan være mange muligheder, ligeledes at han køber for dyrt, det er også tilgiveligt. Vi har intet fået at vide om, hvorledes der i henhold til dette ændringsforslag skal forholdes med tab fra 10. juli, altså fra søndag 홢 det, er jo en rigtig søndagsret, man dér præsenterer det danske folk for! Fra søndag skal disse fortjenester underkastes beskatning, og derfor vil jeg gerne spørge den højt- ærede finansminister, om der slet ikke skal tages bestemmelse om, hvordan der skal forholdes ved tab, der lides ved salg efter på søndag.

Alfred Jensen: Vi stemte ved anden behandling mod det ændringsforslag, som indeholdt forslag om indsættelse af den nuværende § 7 A. Vi gjorde det, fordi vi syntes, det var en grov forringelse af lovforslaget, der her fandt sted. Vi var ikke tilhængere af, at det i forvejen aldeles util- strækkelige forslag blev gjort svagere. Det siger sig selv, 'at når der nu foreligger æn- dringsforslag, som tager sigte på at skærpe forslaget i dets nuværende affattelse, kan den kommunistiske gruppe stemme herfor, og ud fra de betragtninger vil vi altså stemme for ændringsforslag uden for betænk- ningen nr. I og 2 til § I og for underændrings- forslaget. Når vi ikke selv har stillet æn- dringsforslag, er det, fordi vi har den opfattelse, at selv med sådanne ændringer vil dette lovforslag, når det bliver til lov, ikke blive synderlig virkningsfuldt, og selv om de stillede ændringsforslag skulle blive vedtaget, er forslaget fortsat aldeles utilstræk- keligt. Men vi vil altså stemme for såvel ændringsforslagene som underændringsfor- slaget.

Jeg kan tilføje, at vi ikke har indven- dinger at gøre mod det ændringsforslag, der er stillet af finansministeren. Vi tager det med den motivering,' som er fremført af den socialdemokratiske ordfører, og be- tragter det som et nødvendigt led i over- gangsåret.

Aksel Larsen: Så vidt jeg forstår, er det af den højtærede finansminister med tilslut- ning af udvalgets flertal stillede ændrings-

6671 5/7 60: 3. beh. af f. t. I. vedr. særlig indkomstskat m. v. 6672 -

[Aksel Larsen.] forslag simpelt hen en teknisk nødvendighed, så jeg går ud fra, at det må tinget ubetinget vedtage. Jeg tilføjer dog med det samme, at jeg har stillet et underændringsforslag til det, fordi jeg finder, at det er forkert, at man giver sælgere af ejendomme en ekstra ! skattefri margen på 5 000 kr.

Hvad de ændringsforslag, jeg har stillet, angår, må jeg bemærke, at egentlig havde jeg haft lyst til at stille lovforslaget, som det var udformet af den daværende finansminister, Kampmann, som ændringsforslag. Forslaget er jo blevet noget dårligere ved anden behandling, og jeg ved ikke, om det skyldes, at man har skiftet finansminister, eller om man måske endda kan gå så vidt, at man siger til sig selv, at dette, at det er en ny finansminister, der står fadder til det ændrede forslag, har sin årsag i, at den radikale fløj har fået det, man kalder kolde fødder, hvad den ikke burde have fået. Jeg ved det ikke, men jeg havde som sagt lyst til at genfremsætte det oprindelige lovforslag., Jeg har dog ment ikke at burde gøre det, dels fordi jeg er modstander af at lave noget, der kan opfattes som demonstration, og dels fordi man må erkende, at efter det, der er sket med forslaget om ændring i lov om særlig indkomstskat, ville det blive en teknisk meget vanskelig historie at gen- fremsætte det oprindelige lovforslag.

Jeg har derfor foretrukket at stille et par beskedne ændringsforslag til lovforslaget, som det foreligger efter anden behandling. Jeg søger med disse ændringsforslag at gøre lovforslaget i hvert fald noget bedre, end det nu er.

Det væsentlige ændringsforslag vedrører skalaen i § 1. Den højtærede finansminister har jo selv ved anden behandling påvist, at detailpristallet og byggeindeksen siden 1949 er steget med henholdsvis 48 og 51 pet. Hvis vi nu går ud fra 홢 vi kan så diskutere, om det er rimeligt eller ikke, men lad denne diskussion ligge 홢 at der bør være én skattefri grundmargen på 40 pet., så er det da urimeligt, at man yderligere vil fritage det dobbelte af denne prisstigning fra beskatning, og det er jo det, man vil, hvis man vil gennemføre lovforslaget i den affattelse, det har fået ved anden behandling. I den affattelse af lovforslaget hedder det, at for året 1949 skal der gives 홢 om jeg så må

sige 홢 et skattefrit fradrag på 128 pet., og derpå går dette fradrag ned med 8 pot. årligt, altså nøjagtig det dobbelte af, hvad detailpristallet og byggeindeksen efter den højtærede finansministers opfattelse er steget. Jeg synes, at der bør være parallelitet her, og derfor har jeg tilladt mig at stille mit ændringsforslag uden for betænkningen under nr. 1, som bibeholder en grundmargen på 40 pet. men i øvrigt reducerer de årlige 8 pet. til 4 pet. Jeg tror, det vil gøre det hele meget mere rimeligt, og det vil i langt højere grad bidrage til, at loven får den virkning, dens oprindelige fædre havde tænkt sig den skulle have. Jeg vil tillade mig at anbefale ændringsforslaget til vedtagelse.

Det samme gør jeg naturligvis vedrørende mit ændringsforslag under nr. 2 og mit underændringsforslag under nr. 3. Når man giver et så stort beløb som skattefri margen, som tilfældet er, er det dog urimeligt, at man vil lægge 5 000 kr.. ekstra på toppen, og det er jo det, man vil efter den anat- telse, lovforslaget nu har. Jeg foreslår, at disse 5 000 kr. forsvinder fra lovforslaget, og anbefaler også dette til vedtagelse.

Finansministeren (Philip): I anledning af det ærede medlem hr. Aksel Larsens udtalelser vil jeg oplyse, at når de 5 000 kr. er blevet sat ind i lovforslaget, skyldes det først og fremmest ønsket om at slippe for en lang række små sager. Meningen er, at man gennem de 5 000 kr. på forhånd skal kunne afskære mange små parcelsalg, som finder sted landet over, fra overhovedet at skulle ind under overvejelser af, hvorvidt de skal beskattes.

Over for det ærede medlem hr. Poul Møller vil jeg gerne indrømme, at lovforslaget kan synes noget indviklet. Det er dog ikke fuldt så indviklet, som det ærede medlem ville gøre det til, idet der ikke er nogen forskel med hensyn til behandlingen af tab fra det oprindelige forslag til det nuværende. I begge tilfælde kan tabene ikke fradrages. Begrundelsen herfor har det ærede medlem jo selv givet, så at jeg næsten ikke behøvede at gentage den. Det er en selvfølge, at skal man have de betydelige tillæg ved fortjeneste, så må der også være et betydeligt procentvis fradrag 홢 eller hvad jeg skal kalde det 홢 ved tabene, således at der er en betydelig margen, og hvis man tænker


[Finansministeren.] sig fortjenstmargenen overført til tabs- margenen, ville forskellen jo blive så stor, at tab så at sige aldrig skulle kunne komme til at foreligge.

Der blev nævnt det eksempel, .'at en jernbane forsvinder, men vi kan nok sige, at det hører til undtagelserne, at jernbaner forsvinder. (Åh!) Ja, det er ikke mange, der er forsvundet; Viborg-Aalestrup banen inden for den tid, jeg har haft lov til at være med. Jeg ved godt, at der er fremsat forslag om, at der skal forsvinde nogle flere jernbaner, men de forslag er mig bekendt ikke kommet særlig langt endnu; det er muligt, at de kommer. Men selv i sådanne tilfælde må vi erkende, at et 40 pct.s tab er noget højst usandsynligt. I alle tilfælde, som loven er formuleret, er der ikke taget hensyn til tab.

Jeg bør måske føje til det, jeg sagde for et øjeblik siden, at når der i det oprindelige lovforslag arbejdedes med tab med henvis- ning til § 2, stk. 00, så var det spekulations- tab eller tab i den skattepligtiges nærings- vej, der var tænkt på i denne forbindelse, men ikke på de tab, det her drejer sig om.

Poul Møller: Jeg forstår altså på finans- ministerens svar, at han ikke mener, der bør være en margen for tab, og det synes jeg egentlig må være forkert. Finansministe- ren smilede over, at han kun havde oplevet én jernbanes nedlæggelse, men selv i så fald burde der være en regel; hvis man vil have en fortjenstmargen, må man også have en tabsmargen, og man kan meget vel tænke sig, at der på en række områder kan forekomme sådanne tab, ikke bare hvor der er tale om jernbaner. Jeg vil tro, at der

. i fremtiden vil blive nedlagt mindre bane- linjer, og den stigning, som i sin tid fandt sted ved, at en banelinje kom, kan derfor forsvinde, fra disse områder, og man kan meget vel tænke sig, at vi kommer til at opleve, at der bliver egne her i landet, hvor det vil blive ekstra svært at få arbejdskraft på grund af industrialiseringen, således som man har oplevet det i Sverige, hvor folk i vid udstrækning kan lide tab ved salg af ejendom, fordi de ikke længere kan få nye tilflyttere til husmandssteder eller andre steder, fordi ingen søger dertil. Jeg nævner det, fordi man dog ikke, når man vedtager

en lov af denne karakter, kan afvise mulig- heden af, at mennesker kommer til at lide tab på 40 pet. eller derover ved salg af fast ejendom. Det er dog noget, lovgiverne må indse kan hænde, og at der derfor bør være bestemmelser, der fremtræder som et kor- relat til gevinstbestemmelserne. Men det mener ministeren altså ikke, og jeg synes, dette understreger, at dette lovforslag ikke er tilstrækkelig gennemtænkt og altså heller ikke ændringsforslaget.

Axel Kristensen: Når finansministeren mangler fantasi til at se muligheder for tab ved salg af fast ejendom, skal jeg gøre op- mærksom på, at de virksomheder, som kan blive nødt til at lukke på grund af markeds- ændringerne, vil falde voldsomt i pris.

Hermed sluttede forhandlingen om æn- dringsforslagene.

Ændringsforslag nr. 1 uden for tillægs- betænkningen af Aksel Larsen (se sp. 6666) forkastedes med 148 stemmer mod 5.

Ændringsforslag nr. 2 uden for tillægs- betænkningen af Aksel Larsen (se sp. 6666) forkastedes med 153 stemmer mod 5.

Underændringsforslaget uden for tillægs- betænkningen til ændringsforslaget i udvalgets tillægsbetænkning af Aksel Larsen (se sp. 6666) forkastedes med 157 stemmer mod 5.

Ændringsforslaget i tillægsbetænkningen vedtoges uden afstemning.

Lovforslaget som helhed sattes derefter til forhandling.

Hans R. Knudsen: På mit partis vegne kan jeg anbefale den endelige vedtagelse af forslaget til lov om ændring af lov om særlig indkomstskat m. v., som det foreligger efter ændringsforslagets vedtagelse.

Jeg skal ikke på nuværende tidspunkt indlede nogen større debat om dette lovforslag, som vi såvel ved første behandling den 11. maj som ved anden behandling den 20. juni har haft rigelig lejlighed til at debattere.


[Hans R. Knudsen.] Lovforslaget foreligger faktisk uændret

siden anden behandling. De to oppositionspartier har fået deres krav om, at der skulle gå mindst 12 søgnedage mellem anden og tredje behandling, opfyldt; men der har ikke været anledning til 홢 jeg kan vist godt sige fra nogen af siderne 홢 at indlede realitetsforhandlinger for at opnå enighed om lovforslaget. Dertil har såvel venstres som de konservatives afvisning af enhver form for kapitalvindingsskat været for kategorisk. Venstres ordfører, det ærede medlem hr. Axel Kristensen, såvel som den konservative ordfører, det ærede medlem hr. Poul Møller, har blankt afvist forhandling om skat af kapitalvinding ved salg af fast ejendom, uanset hvor begrænset en sådan beskatning end ville blive. Ja, det ærede medlem þ.r. Poul Møller har gjort den tilføjelse, at han ville være villig til at forhandle om ændringer af de nugældende regler for afgørelse af, om der foreligger spekulationshensigt eller ej, Jeg henviser derom til det ærede medlems udtalelser ved anden behandling den 20. juni, sp. 6554 nederst og sp. 6609 øverst. Det, der her er påpeget, er en løsning, som vi ikke har kunnet eller ikke kan acceptere, dels fordi det er håbløst at søge at finde et rimeligt grundlag, dels fordi det ville være urimeligt, at selv de største kapitalvindinger skulle slippe uden nogen form for indkomstbeskatning, når spekulationshensigt ikke kan påvises. For øvrigt har det ærede medlem heller ikke så meget som antydet, hvilke ændringer han selv havde tænkt sig med hensyn til de hidtil gældende sondringer mellem spekulationsgevinst og ikke-spekulationsgevinst.

Vi har derfor ikke kunnet konstatere andet, end at de to oppositionspartier fortsat indtager en negativ stilling til lovforslaget og gør det, uanset hvor afdæmpet lovforslaget er blevet i sine virkninger, og uanset hvor afdæmpet det måske kunne være blevet ved realitetsforhandlinger.

Jeg skal anbefale det nu foreliggende lovforslag til gennemførelse. Det har samlet enighed mellem de tre regeringspartier, og jeg regner med, at det kan gennemføres og træde i kraft som den rimelige beskat- ningsordning, det i hvert fald er.

Axel Kristensen: Ved anden behandling af dette lovforslag gjorde de tre regeringspartier, hvad de kunne, for at dreje talen hen på nogle ydertilfælde, hvor der forelå en helt urimelig avance ved ejendomssalg. For at undgå enhver form for mytedannelse skal jeg begynde med at sige, at venstre naturligvis ikke har det mindste ønske om at hindre, at der af sådanne fortjenester betales skat, men at vi foretrækker at administrere udviklingen således, at disse fortjenester ikke opstår, for det gør ikke huslejer og omkostninger mindre, at man beskatter de for høje priser, og vi finder det meget tvivlsomt, om man med denne lov virkelig for ramme alvor får fat i disse fortjenester, medens vi ved, at man på grund af inflationen vil ramme mange legale og naturlige handler til naturlige priser, og at man i mange tilfælde vil ramme helt i blinde. Bestemmelserne om forbedringer, der skal overstige 2 000 kr. pr. år og 2 pet. af afståelsesvederlaget for at komme i betragtning, er helt urimelige, og de vil virke særlig urimeligt over for den kapitalfattige ejer.

Jeg vil gerne understrege igen, at der er en væsentlig forskel på den ikke-forretnings- mæssige og så den forretningsmæssige ejen- domshandel, idet et salg af en ejendom i et overordentlig stort antal tilfælde 홢 ja, vel i de fleste tilfælde, hvor det ikke drejer sig om rent forretningsmæssig handel 홢 betyder køb af en ny ejendom. Årsagerne til denne, om j eg så må sige, bytten gårde kan være mange. Man kan være nødt til at flytte, fordi man skifter arbejdssted. Skiftet kan skyldes, at man må flytte sin virksomhed, fordi man skal have mere eller mindre plads. En familie kan vokse eller formindskes, så boligens størrelse må være en anden.

Et skifte af ejendom kan også skyldes, at ejendomsskatterne vokser, så man ikke kan beholde en ejendom til dens hidtidige brug. Dette vil ofte gælde landbrugsejen- domme og gartnerier, og for disse sidste vil der ofte være så store anlæg, drivhuse o. lign., der skal nedrives og genopbygges eller nybygges, at en kapitalvindingsskat vil være helt urimelig, fordi der ingen virkelig kapitalvinding er. For både landbrugs- ejendomme og gartnerier, der vel er de


[Axel Kristensen.] ejendomsformer, der særlig falder i øjnene, må det også tages i betragtning, at der af sådanne ejendomme gennem mange år kan være betalt en langt højere skat end svarende til den faktiske brug af ejendommen, idet man i mange år har måttet betale skat af en forventet anden anvendelse. I alle disse tilfælde vil en kapitalvindingsskat være helt urimelig. Man burde mindst have ret til uden skattebetaling at etablere sig på tilsvarende måde som før salget. Rime- ligst ville det være, om man slet ikke betalte kapitalvindingsskat, hvis man inden for et vist tidsrum købte ny ejendom, når det var klart, at det kun drejede sig om det, jeg kaldte en bytten gårde.

Helt ovenud urimelig bliver skatten, hvor det offentlige eksproprierer og den, man eksproprierer fra, ikke kan købe tilsvarende bagefter. Det ærede medlem hr. Jørgen Jørgensen (Ullerup) har ud fra sit kendskab til ekspropriationernes praktiske forløb i udvalget meget henstillet, at eks- propriationer holdtes uden for loven. Han hævdede i udvalget med stor vægt, at denne lov vil gøre ekspropriationen langt vanskeligere, forøge administrationen og umuliggøre forlig. Når skatten i hvert fald på dette område ingen økonomisk betydning har, forstår man ikke, at ministeren ikke fulgte henstillingen.

Den ærede ordfører for socialdemokratiet siger, at vi slet ikke har villet forhandle; men vi har dog gjort, hvad vi kunne, for at oplyse sagen, så loven kunne være gjort bedre, hvis der havde været ønske herom.

Under udvalgsbehandlingen mellem anden og tredje behandling viste der sig mange uklarheder og megen uenighed om, hvorledes loven ville virke i de mangfoldige tilfælde af varierende karakter. Retssagerne vil blive mange 홢 overordentlig mange endda.

Et par af de eksempler, vi drøftede i udvalget nu sidst, vil vise urimeligheden og usikkerheden. Spørgsmål 34 til ministeren lyder: betragtes en ydet forkøbsret til bindende pris som afsluttet handel for sælgerens vedkommende? Svaret var, at købet ikke var afsluttet, før køberen accepterede.

Tager man derefter spørgsmål 40, hvor et legat har forbeholdt sig tilbagekøbsret

til et areal til en tidligere salgspris, så siger ministeren, at det dog er muligt, at det kan betragtes, som om legatet hele tiden har ejet ejendommen, således at legatet efter at have købt arealet tilbage kan sælge det igen med en ellers skatte- pligtig fortjeneste på 313 000 kr. og med denne fortolkning altså spare ca. 100 000 kr. i skat. Det viser, hvor helt vilkårligt det vil virke.

I et andet tilfælde har en mand, der har fælleseje med sin kone, købt en ejendom for 41 000 kr. 홢 dét var vist i 1958 홢 og forbedret den for 35 000 kr. Så afgår han ved døden. Hans enke har overtaget ejendommen af boet for 45 000 kr., vil nu sælge og kan opnå 80 000 kr. i pris. Det er da helt urimeligt, om hun af den ejendom, som hun var medejer af hele tiden, og som hun var med til at forbedre, skal betale kapitalvindingsskat. Havde hun siddet i uskiftet bo i stedet for i skiftet bo, skulle hun ikke have betalt.

Antallet af urimeligheder ved overtagelsen efter dødsboer afsluttet før denne lovs vedtagelse vil blive mangfoldige. Loven er helt i strid med tendensen i vor øvrige lovgivning, der netop har tilsigtet at lette et generationsskifte og muliggøre, at ejendomme kan beholdes samlede i en slægts eje.

Et klart billede af det lovjaskeri, der her udøves, hvor man også har nægtet at undersøge lovens virkninger, frembyder den højtærede finansministers gentagne fejl- tagelser og fejlbedømmelser. Jeg skal ikke gentage, hvad jeg sagde herom ved anden behandling, men nøjes med ganske lige- frem at give en fremstilling af, hvorledes det gik til på det sidste udvalgsmøde, vi havde.

Den højtærede finansminister svarede ved anden behandling det ærede medlem hr. Poul Møller, at han var ganske sikker på, at forholdene vedrørende lovens ikraft- træden var i orden. Alligevel må den højt- ærede finansminister på en eller anden måde være blevet gjort opmærksom på, at han igen havde taget fejl, for da vi mødtes i udvalget, fik vi, da vi gik ind ad døren, overleveret et ændringsforslag ved- rørende lovens virkninger og ikrafttrædelses- dato. Ministeren var ikke til stede, og da udvalget havde gennemlæst ændringsfor- slaget med forklaring, viste det sig, at det


[Axel Kristensen.] hele var os uforståeligt; der var flere helt modsatte meninger om, hvad det betød. Så blev ministeren tilkaldt. Han har selv- følgelig læst sit eget forslag, inden han fremsatte det 홢 det må jeg da gå ud fra 홢 men han var ikke i stand til at klare gåden. Så blev en embedsmand tilkaldt. Han tog sig til hovedet, og efter nogle minutter erklærede han, at både ændringsforslag og forklaring måtte omskrives, for at der skulle være mening i det. Udvalgsmødet blev derefter udsat en time, og da man igen kom sammen, var det hele omformuleret. På forespørgsel fra formanden, om vi nu fandt formuleringen i orden, svarede vi naturligvis, at vi ikke på et par minutter kunne tage stilling til en vanskelig formulering, og at vi ganske overlod ministeren ansvaret. Den debat, der nu har fundet sted, viser, at det var rigtigt ikke at tage stilling til den på et par minutter. Denne behandling burde have været udsat, for dette lovforslag er ikke gennemdrøftet, der er ikke skaffet de oplysninger, der skal til, for at man med rimelighed kan behandle det.

Vi forstår slet ikke, at man vil være denne form for lovgivning bekendt, og vi spørger, hvorfor man vil jage dette lovforslag igennem samtidig med, at man siger, at alle normale handler vil være undtaget, og samtidig med, at det ærede medlem hr. Holger Eriksen erklærer, at der ingen penge er i det, og vi spørger, hvorfor den højtærede landbrugsminister skal være nødt til at gøre denne lov, der efter sigende ikke rammer hans landbrugsvælgere, mere til- talende for dem ved at foreslå, at provenuet af loven skal gå til at billiggøre landejen- domme for de unge.

Men alle spørgsmål er overflødige. Sand- heden er den, at loven er et rent socialistisk angreb på ejendomsret og opsparing gennem en beskatning af inflationen, og at de radikale og retsforbundet betaler deres ministertaburetter med dette forræderi mod liberalismen og den for denne nødvendige kapitaldannelse hos de mange jævne borgere.

Vi må afvise loven soni urimelig og ønsker den forkastet.

Poul Møller: Også jeg beklager, at vi ikke har fået flertallet til at indse, at man

skulle lade denne sag blive overvejet og bedømt yderligere i løbet af sommeren. Trods det at vi har benyttet 12 dages fristen mellem anden og tredje behandling, er det ikke lykkedes at få svar på de spørgs- mål, vi stillede før anden behandling. Vi har stadig ikke fået en bedømmelse af, hvilke virkninger loven vil få i praksis, på samme måde som vi fik vedrørende det oprindelige lovforslag. Vi ville gerne se, hvad der var sket ved en række konkrete ejendomshandler, der har fundet sted igennem det sidste kvartal, hvis denne lov havde været i kraft. Dette har vi stadig ikke kunnet få oplyst. Dernæst har vi ikke kunnet få belyst, i hvilket omfang loven vil virke på ejendomshandlerne. Vi har heller ikke fået belyst, i hvor vid udstrækning de store arbejdsfrie indtægter, som nu anvendes i agitationen til fordel for forslaget, i almindelighed indkomst- beskattes efter den nugældende skattelov.

Jeg har set en artikel af den højtærede finansminister i Skive Folkeblad den L juli 1960, hvori finansministeren næst efter en beklagelse over den oppositionelle presse fremsætter nogle bemærkninger om lovforslagets mening. Jeg beder om den høje formands tilladelse til citat fra denne artikel. Den højtærede finansminister skriver her:

홢Der forekommer i disse år omkring København og de større byer og enkelte andre steder meget store fortjenester ved ejendomshandler. Det drejer sig om fortjenester, der ligger langt ud over pris- niveaustigningen." Jeg har sagt i udvalget og vil gerne gøre

det igen her, at inden man går ud i en kamp mod disse fortjenester, ville det vel være rigtigt at undersøge, i hvilket omfang de er beskattet i forvejen, i hvilket omfang de er hårdere beskattet, end dette lovforslag tilsigter.

Dér, hvor det ikke er kommunen, der sælger ejendomme i Københavns omegn, og dér, hvor man sælger grunde af betydning, er det gerne konsortiale deltagere, der sælger, og vi ved jo dog alle, at hvis et konsortium har købt en grund enten for at bygge på den senere eller for at sælge den senere, bliver det almindeligt indkomstbeskattet af for- tj enesten.

Vi har heller ikke fået belyst, i hvor vid udstrækning - disse fortjenester, som den



[Poul Møller.] højtærede finansminister ønsker at få ramt, overhovedet rammes af dette lovforslag. Den bestemmelse, der blev indført i lovforslaget, om, at ejendomserhvervelser fra før 1. januar 1949 er undtaget, vil i vid ud- strækning fritage netop de allerstørste fortjenester fra at komme ind under lovforslaget.

Det forekommer os, at den højtærede finansminister kæmper i blinde, fordi han ikke har villet give os tid til at få denne sag undersøgt, og han har fået støtte af regeringspartierne til denne hurtige gennemførelse af den. Vi burde have haft en sådan analyse, så vi havde set, hvilke problemer der var tilbage, hvor der var ekstraordinært store ikke-indkomstbeskattede fortjenester af den karakter, som den højtærede minister næv- ner.

Der er talt om, at det er de arbejdsfrie indtægter, man vil ramme. Jeg synes også, man skal gøre sig klart, hvad man egentlig mener med ordene 홢arbejdsfri indkomst". Hvis man tænker på mange af de mennesker, der har fortjenester ved salg af deres huse og ejendomme, som de har boet i, s å . ved jeg, at disse mennesker først har betalt skat af deres indkomst. Af denne arbejdsindkomst er det så lykkedes dem trods en høj indkomstbeskatning at lægge et beløb til side, og for dette beløb er de blevet i stand til at købe et hus, en fast ejendom. Efter at de har overtaget denne faste ejendom, har de betalt skat af deres arbejdsindkom- ster, og de har måttet betale ejendomsskat- ter af ejendommen til staten, både af grund og af bygninger. De har dernæst måttet se, at vurderingerne af denne ejendom hvert fjerde år steg, og af denne stigning har de måttet betale stigende formueskatter, som de også har måttet tage af deres alminde-

I lige indkomster. De har endvidere, fordi disse stigninger 홢 som finansministeren sagde 홢 mange steder, f. eks. i Køben- havnsområdet, har været store, måttet betale grundstigningsskyld af disse stigninger for at kunne bevare disse ejendomme, og

denne grundstigningsskyld har de også måt- tet udrede af deres arbejdsindkomst. Der har ikke været tale om spekulation i fast ejendom for disse tusinder af mennesker, der har boet i deres hus og senere solgt det med fortjeneste; udgifterne ved erhvervel- sen af huset og udgiften ved at sidde i. det har for alle disses vedkommende måttet tages af deres almindelige arbejdsindkom- ster. Derfor vil jeg anholde udtrykket 홢ar- bejdsfri indkomster". Jeg kan ikke aner- kende, at det drejer sig om arbejdsfri indkomster, når man af sin indkomst sætter penge til side og bliver i stand til at købe et hus, som man derefter bliver beskattet af, en skat, som man udreder af sin indkomst.

Hele denne argumentation må imidlertid forudsætte 홢 hvis der overhovedet skal være mening i den, sådan som den er frem- ført efter anden behandling og i Skive Folke- blad af den højtærede finansminister 홢 a-(; det ikke til syvende og sidst bliver køberen, der kommer til at betale denne skat. Også det havde vi ønsket undersøgt, men vi ved faktisk ikke, hvordan denne skat vil påvirke udbuddet og salget af fast ejendom. Skal man lægge almindelige betragtninger til grund, vil det gennem en formindskelse af udbuddet af fast ejendom, en udskydelse af tidspunktet for salg af fast ejendom, komme til at resultere i en højere pris på de ejendomme, der bliver udbudt til salg. Og det vil sige, at det, der gøres her, gør det endnu vanskeligere for dem, der lider under høje ejendomspriser og høje grundpriser, og som gerne vil være ejer af fast ejendom, at er- hverve en sådan.

Lovforslaget bygger efter min opfattelse på en ugennemtænkt teori 홢 en teori, der er udformet efter, tør jeg vist sige, de betragtninger, der ér fremsat i den højtærede finansministers bog om skattepolitik. Jeg har tilladt mig at læse i den, og jeg beder om tilladelse til at citere et enkelt stykke fra denne bogs side 81. Jeg vil da gerne først sige, at det almindelige indtryk, man får af denne bog, af disse afsnit om kapitalvindingsafgift, er, at dette ikke er noget, der er den

419

6683 5/7 60: 3. beh. af f. t. 1. vedr. særlig indkomstskat m. v. I ' 6684

[Poul Møller.] højtærede finansminister påtvunget. Man har sagt, at det er noget, den højtærede finansminister i virkeligheden ikke har sit hjerte med i, men den, som har læst den på- gældende bog fra 1955, kan sandelig bevidne, at det, den højtærede finansminister her går ind til, er hans oprigtige mening 홢 og det tjener ham kun til ære, at der er tale om en sådan oprigtighed.

Hvordan udtrykker den højtærede finansminister nu den udformning af kapitalvindingsskatten, vi her er nået til? Finans- ministeren udtrykker mange ting i denne bog i ligninger, og han har også udtrykt den udformning af kapitalvindingsskatten, man her er nået frem til, i en ligning, som han kalder forholdsvis simpel. Jeg skal tillade mig at læse denne 홢forholdsvis simple" ligning op, så kan man se, hvor enkel den højt- ærede finansministers tankegang har været. Der står følgende, idet I betegner indkom- sten:

I = L -r Kj + R -r Kr + O -7- Kv -:- Kd + Oe -:- A + (VI - V o ) + (qs -T- qk) + (Ss -r Sk)

Så enkelt kan det fremstilles, og jeg be- undrer faktisk den enkle tankegang, der har ligget til grund for Iden højtærede finansministers værk; men mig forekommer det snarere at tyde på, at det er en teori, man her forfølger, og at man først burde have undersøgt denne nøjere i praksis.

Jeg skal derfor henstille til tingets medlemmer, at man forkaster dette lovforslag, dels fordi det er utilstrækkeligt belyst, dels fordi det vil øge skatteadministrationsud- giftern e uden 홢 efter det formål som er frem- hævet i den højtærede finansministers artikel 홢 at ville kunne yde nævneværdige beløb til statskassen, dels fordi det for- mindsker den jævne borgers interesse i at forbedre sin ejendom, sit hus, sit hjem, dels fordi det rammer i flæng og i særdeleshed de unge erhververe af fast ejendom, dels fordi det ikke sikrer mod inflationsskabte prisstigninger, hvorved der kunne skabes en konjunkturfast opsparing, dels fordi det er det første skridt mod en almindelig kapitalvindingsafgift, hvilket vi har det ærede medlem hr. Holger Eriksens ord for, dels fordi det vil mindske lysten til opsparing i eget hus, og endelig fordi det fører til øgede

ejendomspriser gennem formindsket udbud af fast ejendom.

Jeg skal derfor anbefale, at man stemmer lovforslaget ned. Skulle det høje tings flertal vedtage det, vil jeg gerne sige til den højt- ærede finansminister med en bemærkning, som han sikkert kender fra historien: vi ses ved Filippi.

Baunsgaard: Ved tredje behandling, ved den endelige vedtagelse af dette omstridte lovforslag vil jeg gerne gentage, hvad jeg sagde ved anden behandling: at dette lovforslag kun tager sigte på beskatning. af de meget store fortjenester, der på grund af ekstraordinære forhold hjemtages omkring de større byggeområder.

Meget har været fremført i diskussionen om denne lovgivnings virkninger, også meget overdrevent, og en hel del urimelige ting er blevet sagt og gentaget. Nu ved jeg ikke, om det ærede medlem hr. Poul Møller vil bebrejde mig, hvis jeg siger, at hans op- læsning af, hvad denne skat egentlig er ifølge den højtærede finansministel's formulering, kunne jeg ikke følge. Jeg forstod den ikke, men jeg husker, at min egen matematiklærer fortalte mig og terpede ind i os arme drenge, at matematiske ligninger absolut ikke er teori, men tværtimod noget af det mest logiske. Jeg tror derfor ikke, at det med nogen ret kan siges, at vi forfølger en teori. Hvad der derimod er teori, er det ærede medlem hr. Poul Møllers tale om, at den lille mands hus skal beskattes, hvis han sælger det. Det er i allerhøjeste grad teori, og jeg synes oprigtig talt, det ærede medlem hr. Poul Møller skulle have ladet denne teori ligge, eftersom den ud- trykkeligt blev aflivet ved anden behandling, og eftersom det ærede medlem 홢 som enhver anden, der har villet sætte sig ind i loven 홢 nu ved, at netop den lille mands hus, netop det almindelige ejendomssalg, ikke bliver ramt. Alle ved det, det ærede medlem hr. Poul Møller ved det så vel som nogen.

Derfor vil jeg gerne om lovens virkninger slå fast, at almindelig ejendomssalg ikke berøres; det gør derimod de skyhøje fortjenester, og så har jeg ikke noget imod, ja, jeg finder det endda bydende nødvendigt at minde om, at vi med denne lovs vedtagelse ikke har løst problemerne omkring

6685 5/7 60: 3. beh. af f. t. 1. vedr. særlig indkomstskat m. v. 6686

[Daunsgaard,] de voldsomme og tilsyneladende ustandse- lige prisstigninger på byggegrunde. Denne lov er tværtimod kun en lille enkelthed, og andre vigtige ting bør foretages. Det haster meget med zoneudjævning omkring byerne, det er bydende nødvendigt, at der alle vegne fremskaffes langt flere byggemodne arealer, og enhver kommune må føle sig forpligtet til at medvirke til en. hurtig løsning af dette problem. På samme måde haster det med at få gennemarbejdet problemet om salg af jord i offentlig eje på j ordrentevilkår. Jeg har bemærket, at nogle købstæder vender sig imod den tanke, og det kan man selv- følgelig gøre, hvis man vel at mærke gør sig klart, at der så må sættes noget andet i stedet. Den indstilling, jeg har mødt: at kommunerne må have en fortjeneste med det samme ved salg af byggejord, den går ikke. Det er ikke fortjenesten for kommunerne, det drejer sig om nu, det er, om man vil medvirke til at sikre borgernes fremtid, det er en aktiv indsats mod prisstigninger, imod skruen uden ende; det er dér, opgaven ligger.

Professor Knud Illum skrev den 31. maj i år en artikel i Politiken, hvori han stærkt opfordrer til en virkelig løsning af problemet om de stærke stigninger i priserne på grunde. Professoren vender sig også imod det lovforslag, vi har til tredje behandling, men gør det ikke på samme negative måde som oppositionen. Jeg føler trang til kort at citere 홢 med den høj tærede formands tilladelse 홢 et enkelt afsnit af professor Knud Illums artikel i Politiken den 31. maj. Professoren skriver:

홢Det store pres på byggegrunde, der kan ventes i de kommende år, medfører endvidere, at plan og atter plan er på- krævet for at sikre en hensigtsmæssig udvikling. Overalt i landet er allerede store kyststrækninger blevet ødelagt ved plan- løs bebyggelse. Skal denne udvikling standses, må det bestemmes, hvor bebyggelsen må være, og hvorledes den skal udformes. Der må afsættes arealer, der må bebygges, og andre, der skal holdes fri.

, Men skal så fordelen ved bebyggelsen gå tilfældigt til de grundejere, der har jord på de pladser, der afsættes til byudvikling eller sommerhusbebyggelse?" Ja, det stillede professor Knud Illum et

spørgsmålstegn ved; men der er altså hos professoren en klar erkendelse af, at der både er noget galt, og at løsningen haster.

Venstre ,og de konservative vil ikke være med i dag, men vil man da følge professor Illum, når han som løsning foreslår, at man tager retten til bebyggelse fra grundejerne, og at jord til bebyggelse skal afstås til staten? Vil man det i venstre og i det konservative folkeparti? (Munterhed). Ja, jeg spørger, for så vidt jeg ved, er professor Illum konservativ. Derfor spørger jeg. Oppositionen kan muligvis holde til at gå imod lovforslaget i dag; den kan muligvis også holde til den urimelige og usaglige agitation, man har ført. Men hvis man tror, det er holdbart blot at afvise og lave parti- taktik, så er jeg helt overbevist om at man tager fejl.

Jeg har bemærket, at det ærede medlem hr. Erik Eriksen i sin tale på venstres lands- møde fremførte, at denne lov har et rent socialistisk sigte. Det var nærliggende at bede det ærede medlem hr. Erik Eriksen nærmere dokumentere denne påstand, men det er vel nytteløst; det ærede medlem har jo ikke for vane at uddybe sine beskyld- ninger mod politiske modstandere 홢 det gælder påstande om lovgivning såvel som det ærede medlems karakteristik af enkelte ministre. Der slynges en påstand ud, eller der fremsættes en nedværdigende bemærk- ning, og så videre til næste afsnit, ingen begrundelse, ingen uddybning.

Når det ærede medlem kalder den lov, vi i dag har til tredje behandling, for en socialistisk lov, kan andre imidlertid nok vurdere værdien af en sådan påstand. På venstres landsmøde talte man også om den socialistiske kildeskat og fremhævede det gode samarbejde med de konservative, men man glemte åbenbart, at det ærede medlem hr. Poul Møller tidligere har gjort sig til talsmand for kildeskatten. Så vidt jeg har forstået, er det ærede medlem hr. Poul Møller ikke alene de konservatives skatte- lovsordfører, men det ærede medlem er også manden bag venstres og de konservatives program, den, der egentlig har ansvaret for udarbejdelsen af VKs skatteprogram. Hvor kan dog det ærede medlem hr. Erik Eriksen lade en mand med sådanne socialistiske tilbøjeligheder udarbejde venstres skatteprogram? Hvor kan dog det ærede


[Baunsgaard.] medlem hr. Erik Eriksen vedblivende køre med den slags floskler, som han i sin tale ved venstres landsmøde anvendte? Kan være, at ingen rigtig tager det alvorligt, så er det alligevel trist for dem, der endnu nærede forhåbning om saglighed hos venstre. Sagligheden er der altså ikke, til gengæld har man jo det ærede medlem hr. Erik Eriksen!

Jeg tror, man bliver nødt til at behandle problemet omkring bygge- og grundpriser med den fornødne alvor. De fantastiske prisstigninger på byggegrunde er formentlig højkonjunkturens alleralvorligste fare, og spørgsmålet om byggeriets rette løsning er fremtidens største opgave. Men dermed er det imidlertid også vort største ansvar, et ansvar, som ingen kan lægge fra sig. Jeg anbefaler derfor, at man vedtager lovforslaget ved tredje behandling.

Niels Andersen: Vedrørende selve de ændringsforslag, som vi behandlede før, nævnede det ærede medlem hr. Poul Møller, at det var en kedelig søndagsret, man ville servere landets borgere. Det, der sker ved, at vi vedtager denne lov, er ganske enkelt, at man tager noget af den overflod, der findes hos nogle mennesker, og bruger af denne overflod til mennesker, som ikke har så meget. Det er reelt den søndagsret, man serverer, og jeg er ganske sikker på, at det ikke er nogen dårlig tjeneste, man gør det danske folk ved at servere denne søndagsret. Det, der vil finde sted, er, at man får et provenu af urimeligt høje fortjenester ind i statskassen til afløsning af indkomstskatter, og det er meget typisk for venstre og de konservative, at man sætter sig så stærkt imod det. Det betegner netop disse partier som særligt stærkt interesserede i at værne om kapitalinteres- ser. Det placerer de politiske begreber meget klart i den situation, vi befinder os i.

Det er nemlig forkert, når det ærede medlem hr. Axel Kristensen siger, at denne lovs gennemførelse er et forræderi imod liberalismen. Nej, det er faktisk en fort- sættelse af den liberalistiske politik, som venstre i sin tid har været talsmand for, og som det har gennemført, nemlig det ind- komstskattesystem, vi har i dag. Det er i virkeligheden en gåde for mange mennesker,

at man har kunnet lade disse store indkomster gå fri for indkomstbeskatning, når man så grundigt, som tilfældet har været gennem mange år, har gennemført beskatning af indkomst ved almindeligt arbejde.

Jeg har talt med mange mennesker om dette problem, og jeg må blankt erkende, at mange mennesker på baggrund af den agitation, man har ført fra venstre og de konservative, har fået den opfattelse, at det var noget galt, der var ved at ske, men når man forklarer landets befolkning, hvordan forholdet virkeligt er, har jeg endnu ikke truffet en eneste, som ikke har fundet denne lov fuldstændig rimelig. Jeg kan med god samvittighed anbefale, at vi stemmer for den.

Jeg vil gerne afvise det, som det ærede medlem hr. Poul Møller fremfører, hvor han nu skyder den lille mand foran sig og siger, at han skal beskattes. Man skyder den lille mand foran sig og siger, at nu vil man lægge denne skat på de ejendomshandler, som skal finde sted fremover, og at det bliver den lille mand, der kommer til at betale denne skat. Det er forkert. Det er allerede sagt fra vor side og af de andre ordførere fra regeringspartierne, at de almindeligt forekommende fortjenester overhovedet ikke bliver ramt. Det er derfor ikke rigtigt, og det er psykologisk forkert, at man prøver at bilde befolkningen ind, at det netop 홢 er den lille mand, som bliver ramt. Det er det ikke. Hensigten er, som det er sagt mange gange, at almindeligt forekommende handler ikke skal rammes, men at kun unormale fortjenester skal betale en afgift til bestridelse af de fælles omkostninger, der er forbundet med den lovgivning, som venstre og de konservative i mangfoldige tilfælde har været med. til at stemme for.

Jeg vil gerne med disse bemærkninger anbefale det høje ting at stemme for denne lovgivning, og jeg kan specielt på retsforbundets vegne tilsige vor støtte til gennem- førelse af den.

Alfred. Jensen: Jeg fremsatte ved anden behandling en kritik af, at det materiale, som forelå efter udvalgsbehandlingen, ikke var trykt i betænkningen, så medlemmerne og offentligheden havde mulighed for at få kendskab til det hele og danne sig et over-

6689 5/7 60: 3. bell, af f. t. 1. vedr. særlig indkomstskat m. v. 6690

[Alfred Jensen.] blik over, hvad man havde forhandlet i udvalget. Jeg må med tilfredshed konstan- tere, at den kritik, jeg fremførte, er blevet taget ad notam, og jeg vil gerne udtrykke min anerkendelse af, at man har optrykt dette materiale som bilag i tillægsbetænk- ningen. Vi har studeret disse bilag med interesse, og jeg kan tilføje, at vi efter at have læst dette materiale ikke kan se, at der er nogen som helst betænkelighed ved at gennemføre en lov om kapitalvindingsskat på handler med fast ejendom. Jeg må også sige, at de forringelser, der gennemførtes ved anden behandling af lovforslaget, træ- der ganske stærkt, jeg kan også sige menings- løst frem, når man læser det materiale, som har stået til rådighed for udvalget.

Nu foreligger lovforslaget således, som loven vi l komme til at se ud, og j eg kan da kun sige, at vi beklager, at lovforslaget ikke blev opretholdt i den oprindelige skik- kelse. Der er alt for store fritagelsesbeløb, og jeg forstår også af det materiale, vi har fået tilsendt, at der stadig væk er omgåelses- muligheder. Jeg rejste spørgsmålet ved anden behandling, om man ikke skulle se at lukke for en del af disse omgåelsesmulig- heder. Jeg har ikke af forhandlingerne her sporet, at man har interesseret sig for den side af sagen. Det, man har diskuteret, har været helt andre ting.

Vi står altså her med, hvad jeg vil kalde et meget mangelfuldt lovforslag, som, når ,det er ophøjet til lov, bliver begrænset i sine virkninger.

Vi slap ikke i dag for at høre om den lille mands hus, om ham, der havde forbedret sin ejendom, men ikke var i stand til at få det godtgjort efter dette lovforslag. Jeg har siden anden behandling talt med adskillige, som mente, at nu blev de ramt af denne frygtelige lov. Når jeg forklarede dem, hvad indholdet af denne lov virkelig var, sagde de: herregud, er det ikke værre, vi måtte tro, det var noget helt andet. Jeg kender disse forhold særdeles vel, fordi jeg i min ungdom har bygget et hus og kan følge med i spørgsmålet om forbedringer og indsats af arbejde og forbrug af penge, der er tjent ved arbejdsindsats. Jeg ved også, hvor langt der var op til, at man skulle betale formueskat deraf. Jeg kan forsikre, at det i virkeligheden kun er et

fåtal, der vil blive ramt af denne lov, og bliver endelig nogen ramt, er der tale om meget store fortjenester. Jeg tror ikke, at der er ret mange, der, når vi står over for disse eksempler, vil komme til at græde over, at sådanne fortjenester kommer af med en lille smule i skat, således som der her er tale om.

Jeg har hæftet mig ved, at man har sagt, at dette forslag ikke vil give mange penge. Nej, det vil det ikke, men selv om det kun bliver få penge, er det ikke rimeligt, at man lader et sådant forslag falde, så må det tværtimod gennemføres, og så må man indkassere skat på de store fortjenester, som jeg vil kalde for spekulations- fortjenester.

Jeg vil gerne, inden jeg slutter, gøre opmærksom på, at selv om vi stemmer for dette lovforslag, er vi fuldt ud indfor- stået med, at man ikke herigennem, ej heller igennem det før behandlede lovforslag, løser de problemer, vi står over for, og det' forekommer mig egentlig, at de bemærkninger, det ærede medlem hr. Bauns- gaard fremsatte, understregede, at der skal træffes langt, langt mere dybtgående foranstaltninger, hvis man skal komme spekulationen til livs. Jeg forventer dog ikke noget initiativ, hverken fra dette regeringsparti eller fra de andre, men det er ganske klart, at kravet om mere dybt- gående foranstaltninger vil blive fremført, og det er også klart, at der vil komme mere dybtgående foranstaltninger, for dette er ikke tilstrækkeligt.

Vi vil stemme for lovforslaget.

Thorkil Kristensen: Det vil jo være et nederlag for det såkaldte samarbejdende folkestyre, hvis denne sags behandling slutter _på den måde, ' som det ser ud til i øjeblikket. Selv om der er vekslet en hel del livlige og til dels skarpe bemærkninger, har en opmærksom tilhører ikke kunnet undgå at bemærke, at afstandene ikke altid er så store, som det ser ud til.

Jeg vil gerne citere en betydningsfuld udtalelse, det ærede medlem hr. Axel Kristensen fremsatte ved anden behandling; den findes i Folketingstidende, sp. 6604- 6605. Det ærede medlem sagde:

홢For at undgå enhver misforståelse vil jeg gerne sige, at jeg som ordfører

6691 5/7 60: 3. beh. af f. t. l. vedr. særlig indkomstskat m. v. 6692

[Thorkil Kristensen.] for mit parti erkender, at der i øjeblikket gives priser for ejendomme, der er me- ningsløse, og dermed er fortjenesterne også urimelige og meningsløse." Det ærede medlem fortsatte: 홢Det er noget, vi aldeles ikke har

interesse i at forsvare. Men vi vil ikke klare dette problem ved en forkert lovgivning som den, der her er tale om. Vi vil klare det således, at man holder alle naturlige, rimelige og sunde handler udenfor." Det synes jeg var en fornuftig udtalelse,

men det må så betyde, at det ærede medlem og venstre har været villige til at løse spørgsmålet, når det kunne løses sådan, at man holdt disse naturlige, rimelige og sunde handler udenfor. Så skulle der jo være en forhandlingsbasis; for den høje regering har selv erkendt, at dens oprindelige forslag var uheldigt, og den har gen- nemført vidtgående ændringer. Det har været tydeligt, at der i regeringspartierne stadig er en betydelig usikkerhed over for de pågældende spørgsmål.

Nu er det ydermere sådan, at det frem- går af det materiale, vi har fået frem i tillægsbetænkningen igennem spørgsmål og svar, som vi naturligvis burde have haft inden anden behandling, at der er betydningsfulde spørgsmål denne sag ved- rørende, som endnu ikke er afklaret.

Jeg tænker særlig på spørgsmålene nr. 33 og nr. 39, som angår det problem, i hvilket omfang de sidste måneders handler vil blive omfattet af den nye lov, og i hvilket omfang de fortjenester, der er kommet frem ved sådanne handler, allerede ville være blevet beskattet efter den almindelige indkomstskattelovgivnings regler. Disse spørgsmål er ikke blevet besvaret med den begrundelse, at det ville kræve tid. Men den tid kan man jo få, og jeg gentager derfor det, jeg sagde ved anden behandling, at det eneste rigtige ville være, at man tog sommeren til hjælp, fik disse ting klarlagt, at udvalget derefter mødtes igen og drøftede tingene igennem; så kunne oppositionen også få lejlighed til at vise, at den kan gøre et praktisk arbejde og ikke bare stille sig uden for indflydelse. Den kunne vise, hvor megen realitet der

er i det ærede medlem hr. Axel Kristensens bemærkninger ved anden behandling, den kunne vise, at den er i stand til andet end en billig leg i sandkassen, som det ærede medlem hr. Poul Møller foretog i dag med sit løsrevne citat af en bog.

Der er heller ikke nogen praktisk nød- vendighed for, at denne sag skal færdig- behandles i dag. Det fremgår af et af morgenbladene for i dag, at der i de sidste dage har været et livligt udbud af grunde til salg, fordi man gerne ville have solgt, inden denne lov kom, og det vil i og for sig sige, at hvis der kommer en lille ventetid, kan det måske trykke de meget høje grundpriser. Det var ingen skade til; men hvis man endelig er ivrig for, at alle handler i sommerens løb skal blive omfattet af denne lov, kan man bare fastholde den skæringsdag, der er i lovforslaget, så det er ikke afgørende.

Jeg mener altså stadig, at sagen ikke er moden til afgørelse på en sådan måde, at det høje ting kan være tjent med det af hensyn til sin prestige. Derfor vil jeg undlade at stemme, hvis lovforslaget kommer til afstemning i dag. Det rigtige ville være, at vi afbrød tredje behandling, således som vi tidligere har gjort det, f. eks. ved svängerskabslöven, at de for- nødne oplysninger bliver fremskaffet i sommerens løb, og at sagen derefter færdig- behandles, når den er moden dertil. Det vil jeg foreslå, man gør.

Jeg ved ikke, om det er nødvendigt, at dette forslag stilles i form af et dagsordens- forslag, det skulle det vel i og for sig ikke være, og jeg vil derfor i første omgang nøjes med at spørge den hø j e. regering, om den ikke erkender på grund af det, der står i tillægsbetænkningen om, at det, der mangler i, at man kan besvare spørgsmålene, kun er tid, og at man bør give sig denne tid og behandle sagen på den grundige måde, som det tilkommer, det høje ting at slutte folke- tingsåret med.

Finansministeren (Philip): Det ærede medlem hr. Thorkil Kristensen begyndte sit indlæg med at konstatere, at der var en principiel overensstemmelse mellem den udtalelse, det ærede medlem hr. Axel Kristen- sen kom med ved anden behandling, og det

6693 517 60: 3. beh. af f. t. 1. vedr. særlig indkomstskat m. v. 6694

[Finansministeren.] synspunkt, der har ligget bag lovforslaget og ændringsforslagene til lovforslaget. Det synspunkt, som det ærede medlem hr. Axel Kristensen gav udtryk for, var, at venstre ikke have noget imod, at man beskattede de særlig store fortjenester. Det ærede medlem hr. Axel Kristensen gentog det i dag og tilføjede, at det ærede medlem foretrak en lang række andre foranstaltninger. Heller

. ikke på dette punkt kan man sige, at der er nogen uoverensstemmelse mellem det, det ærede medlem her udtalte, og regeringens ønsker. Regeringen har jo stærkt under- streget dette ved, at den netop har fore- slået en lang række andre foranstaltninger, foranstaltninger, som formodentlig nu snart bliver gennemført eller allerede er gennem- ført.

Der er således tilsyneladende en overensstemmelse, men jeg tror desværre, at vi må konstatere, at den kun er tilsyneladende. Jeg mener ikke, at det hører til almindelig skik og brug her i tinget, at man giver re- ferater af, hvad der foregår i udvalg. Jeg vil indrømme, at det ærede medlem hr. Axel Kristensen har gjort det ofte i den senere tid, men det er dog ikke almindelig skik og brug. Jeg føler imidlertid netop i dette tilfælde trang til at sige 홢 jeg synes næsten, jeg nødvendigvis må gøre det 홢 at der i udvalget ikke har vist sig den samme stem- ning, ikke har været de samme muligheder for at finde frem til noget fælles grundlag. Det skal blankt indrømmes, at oppositionen har deltaget interesseret i udvalgsarbejdet, navnlig mellem anden og tredje behandling, at den har stillet mange forslag, stillet mange spørgsmål, deltaget i arbejdet med detaljerne og også på forskellig måde har bidraget til at gøre den endelige udformning klarere og bedre end den oprindelige, men når det kom til spørgsmålét om den principielle instilling til beskatning af den slags fortjenester, har vi fra de to store op- positionspartiers side mødt en klar og utve- tydig afvisning og ikke nogen som helst form for ønske om samarbejde. Derfor anser jeg det for meget usandsynligt, at et videre arbejde kan føre til nogen ændret stilling. Jeg tror ikke, der foreligger muligheder for, at der kan skabes noget bredere samarbejde på dette område, og af denne grund finder jeg det også temmelig udsigtsløst at arbejde

videre med dette spørgsmål. Skulle der være nogen udsigt til det, måtte det dog have vist sig ved nogle små antydninger i det mindste i det foreliggende udvalgsarbejde.

Over for spørgsmålet om en udsættelse vil jeg gerne desuden fremhæve, at der i mine øjne er noget, der taler stærkt imod en udsættelse. Vi må nemlig ikke glemme, at det er værdifuldt, at de, der skal handle med faste ejendomme, ved, hvor de er henne, de må vide, under hvilke regler de handler, og der er næppe tvivl om, at der i de to måneder, dette lovforslag har været til behandling, har været megen usikkerhed og er foretaget ekstraordinære og usædvanlige dispositioner. Det må være en værdi i sig selv, at der nu skabes klarhed over, hvilke regler der er gældende i fremtiden, og det må være af værdi, at dette sker så hurtigt som muligt.

Lad mig yderligere tilføje, at der er ligesom ved at blive skabt en myte om, at behandlingen af dette lovforslag er foregået usædvanlig hurtigt. Det er i dag to måneder siden, at forslaget blev fremsat, og det har været behandlet på sædvanlig vis. Der er blevet stillet et meget stort antal spørgs- mål, og i én henseende er der handlet hurtigt, nemlig i den henseende, at regeringen har svaret overordentligt hurtigt. Jeg nævnte sidste gang nogle tal; jeg vil gerne have lov til at korrigere dem. Det viser sig nemlig, at svarene er faldet endnu hurtigere, end jeg var i stand til at oplyse sidste gang, og virkeligheden altså er endnu mere afvigende fra, hvad det ærede medlem hr. Axel Kri- stensen nævnte. Af de første 25 spørgsmål, der blev stillet til mig den 18. maj, var allerede den 20. de 11 besvaret, den 25. var yderligere 8 besvaret, og den 1. juni yderligere 6. Jeg tror, man må erkende, at der her er tale om virkelig hurtige svar fra ministerens side. Og hvad angår de spørgsmål, der er stillet senere, er de blevet besvaret lige så hurtigt. Der er således fra ministeriets side blevet handlet særdeles hurtigt, og i det omfang, vi har fundet det muligt at besvare spørgsmålene, tror jeg også, man i almindelighed kan sige, at der har været tilfredshed med svarene.

Det ærede medlem hr. Axel Kristensen var her som i udvalget inde på, at der skulle være uoverensstemmelse mellem svarene på spørgsmålene nr. 34 og hr. 40. Der er jo


[Finansministeren.] den forskel, at spørgsmål nr. 34 er stillet i al almindelighed, medens spørgsmål nr. 40 drejer sig om et specielt tilfælde, hvor der foreligger en række særlige forhold, som ikke kunne tages i betragtning, når man besvare- de spørgsmålet i al almindelighed.

Jeg skal ikke gå nærmere ind på, hvad det ærede medlem hr. Poul Møller sagde. Det glæder mig selvfølgelig, at det ærede medlem læser den ene bog af mig efter den anden. Ved anden behandling havde det ærede medlem læst min disputats, ved tredje behandling var det ærede medlem kommet frem til 홢Skattepolitikken". Det er godt, der ikke er flere behandlinger, for nu. har jeg snart ikke flere bøger at levere til det ærede medlems læsning. I det eksempel, det ærede medlem fremhævede, kan det, så vidt jeg kunne følge med i bogstaverne, ikke have drejet sig om værdistigningsskat på fast ejendom; det må, så vidt jeg kunne skøn- ne, dreje sig om værdistigningsskat i al almindelighed. Men det er jo ret ligegyldigt, oprigtigt talt, da en sådan løsreven ligning jo ikke siger noget som helst.

Lad mig til sidst bemærke, at det forekommer mig, at der ved omtalen af dette lovforslag, ikke mindst den omtale, der har fundet sted ud. over landet, er brugt mange ord, som ikke svarer til indholdet af det lovforslag, som i dag er til behandling, og jeg blev derfor noget forbløffet over at høre det ærede medlem hr. Axel Kristensen på ny kalde det for et rent socialistisk angreb på den private ejendomsret. Jeg kan kun udtrykke det håb, at den private ejendomsret aldrig må komme ud for værre angreb end det, der her forekommer. Så vil den private ejendomsret komme til at leve godt mange år fremover.

Axel Kristensen: Jeg har før sagt i tinget, at dette lovforslag ikke kunne danne grundlag for nogen fornuftig løsning af spørgsmålet om de høje ejendomspriser.

Til det ærede medlem hr. Baunsgaard vil jeg gerne sige, at når man har svært ved at klare sig, giver man sig altid til at tale om noget andet, og det gjorde det ærede medlem hr. Baunsgaard jo også; han gav sig til at tale om floskler. Jeg synes, det ærede medlem viste en forbløffende evne til at bruge dem. Men det ærede medlem

hr. Baunsgaard talte også om dette lovforslag, og han sagde, at det var en lille ting i henseende til at få beskattet de store urimelige fortjenester på de ejendomshandler, man stadig siger man vil ramme. Den erkendelse er jeg glad for, men så spørger jeg: hvis det er en lille ting, hvad skal vi så med lovforslaget? Og så føjede det ærede medlem én ting til, nemlig at spørgsmålet skulle klares ved, at der kom et stort udbud. Ja men det er det, jeg har sagt ustandseligt, om igen og om igen. Det er en falleret administration med hensyn til planlægning, der er skyld i de priser, vi har, og det er regeringen, der har ansvaret for denne administration, og det haster med at få lukket op for udbuddet af grunde. Ved anden behandling gjorde jeg opmærk- som på, at jeg i udvalget om planlægning af Køge Bugt-området 홢 det er dér, de store arealer nu skal komme havde sagt, at der var en række spørgsmål, som skulle klares, inden man kunne foretage en plan- lægning, og at jeg havde bedt boligministe- ren tage disse spørgsmål op i sommer, så vi hurtigt kunne få gjort noget ved det.

Jeg har ikke lyst til at takke det ærede medlem hr. Baunsgaard i dag, men jeg er glad for, at han har givet mig helt ret. ,

Poul Møller: Det ærede medlem hr. Bauns- gaard og det ærede medlem hr. Niels Ander- sen vil jeg gerne oplyse om, som jeg også gjorde. det ved anden behandling, at det statistisk har vist sig også i det materiale, der nu er opgjort af udvalget, at det er de små huse, det er parcelhusene, enfamilies- husene og rækkehusene, der stiger mest i værdi her i landet, også procentvis, og da grundlaget er en procentberegning, er det derfor også disse hustyper, disse ejendoms- typer, der er mest udsat for at blive underkastet den beskatning, der nu er foreslået; det kan der overhovedet ikke være spor tvivl om. De dyre huse, de større ejendomme, vil i langt højere grad være udsat for mindre prisstigninger end de små ejendomme, og derfor er det den opsparing, der finder sted i de mindre huse, der først udsættes for risiko.

Det ærede medlem hr. Baunsgaard nævnte, at Køge Bugt-området nu skulle udvikles, og at det derfor var nødvendigt, at gevinster til - de private ejere kunne inddrages til



[Poul Møller.] staten. Men det ærede medlem hr. Bauns- gaard må jo ikke overse, at man for et øjeblik siden har vedtaget en lov om grundstigningsskyld, og hvis ikke det var denne lovs opgave at inddrage de stigninger, der finder sted f. eks. i Køge Bugt-området, når det bliver udviklet, så ved jeg ikke, hvad vi skulle med den. Jeg ved da også, at retsforbundets agitatorér rejser land og rige rundt og siger, at nu har man gennem denne lov inddraget værdistigningen, og det er en sådan værdistigning, man vil få ude i Køge Bugt-området, når det lovforslag, der nu foreløbig ligger sommeren over, bliver gennemført.

Det ærede medlem hr. Baunsgaard gjorde nogle almindelige politiske betragtninger også om kildeskatten. Jeg vil bare sige til det ærede medlem om det citat, han nævnte fra en bog af mig fra 1949, at jeg er kommet på andre tanker vedrørende kildeskatten i de sidste 11 år, bl. a. ved læsning af den højtærede finansministers udmærkede lære- bog i skattepolitik, som jeg citerede tidligere. Den har overbevist mig om, at kildeskatten er en dårlig beskatningsform; derfor har jeg forladt den tanke, og det har jeg givet udtryk for offentligt mange gange før i dag og mange gange siden 1949. Jeg takker den højtærede finansminister for den belæring, jeg fik af hans værk, og jeg håber, den højtærede finansminister selv holder fast ved den opfattelse, han nåede frem til i sit værk.

Ja, det kan godt være, at mit citat af en enkelt bemærkning fra den bog, som den højtærede finansminister har skrevet, kan opfattes som en sandkasseleg, dét må man undskylde; men jeg har altid forstået, at der selv i alvorlige debatter burde være en lille margen for noget, der måske ikke var alt for alvorligt.

Til finansministeren vil jeg gerne sige, at vi under udvalgsbehandlingen har arbejdet meget for at få en forhandling på et andet grundlag, ikke på regeringspartiernes grundlag, det indrømmer jeg, men jeg har flere

gange tilbudt forhandling, således at vi fik en skarp og bedre præcisering af, hvornår der foreligger spekulation, end der er i den gældende lov med den tilhørende retspraksis.

Da den højtærede finansminister fremsatte dette lovforslag i sin tid, sagde han: .opgaven, formålet, er at ramme spekula- tionshandelen. Vi har erklæret os villige til, hvis den gældende indkomstbeskatning ikke rækker til at stramme spekulations- begrebet, at præcisere det, og da at forhandle herom og gennemføre sådanne lovændringer, at vi var sikre på, at spekulationshandler blev ramt. Man har afvist forhandling herom og i stedet for sigtet mod det, som det ærede medlem hr. Holger Eriksen kaldte det første skridt imod den almindelige kapitalvindingsafgift; det har vi lov at udlægge som i hvert fald hans opfattelse, og det er også efter vor opfattelse det, der her finder sted.

Den højtærede finansminister siger, at regeringen har svaret hurtigt. Det vil jeg give ham ret i; der er svaret hurtigt på spørgsmålene 홢 på de spørgsmål, man ville besvare. Men vi står stadig, 2 måneder efter lovforslagets fremsættelse, uden svar på spørgsmål, som efter vor opfattelse 홢 som jeg har redegjort for både ved anden og tredje behandling 홢 er relevante for bedømmelsen af det, der foreligger til afstemning, nemlig spørgsmålet om virk- ningen af denne lovgivning og spørgsmålet om,, i hvilken udstrækning de gældende regler allerede rammer disse gevinster.

Ja, skulle det lykkes at få en ny udskydelse af problemet, vil vi naturligvis gerne medvirke til forhandling for at nå frem til en præcisering af, hvad der er spekulations- handel, så man derefter kunne sige, at spekulationsgevinster blev almindeligt indkomstbeskattet, som de skal efter 1922- loven. På det grundlag vil vi forhandle, og man kan være sikker på, at hvis man giver tid til en sådan forhandling, vil spekulationshandler ikke mere være und- draget enhver form for beskatning, som de er nu. Men vi mener ikke, at vi kan

420


[Püul Møller.] deltage i en forhandling om eller tilbyde at medvirke til indførelse af en almindelig kapitalvindingsafgift.

Baunsgaard: Jeg vil gerne til det ærede medlem hr. Axel Kristensen sige, at det, jeg sagde i mit første indlæg, ikke var, at jeg betragtede dette som en lille enkelthed i beskatningen af fortjenester ved grund- stigning. Nej, jeg sagde, at det var en lille enkelthed i løsningen af problemerne omkring vort byggeri og prisstigningerne på grunde, og så nævnte jeg zoneudjævnin- gen, fremskaffelsen af - flere byggemodne arealer og lovforslaget om salg på jord- rentevilkår af jord i offentlig eje. Det kan ikke være undgået det ærede medlems opmærksomhed, at regeringen her dels har fremsat lovforslag, dels har taget initiativet til forhandling for at finde frem til en løsning af disse problemer, som jeg nu forstår vi er enige om er store problemer, der skal løses.

Til det ærede medlem hr. Poul Møller vil jeg gerne sige, at en ting, der er gal, bliver ikke rigtig ved at blive gentaget, og når det ærede medlem fortsat fremstiller det, som om det er de små parcelhuse, der bliver ramt, må jeg gentage, at det ikke er rigtigt. Når det ærede medlem siger, at de små parcelhuse er dem, der stiger mest, er det heller ikke rigtigt. Det, der stiger mest, er de ubebyggede arealer, de byggemodne arealer; det er her, de skyhøje fortjenester indhentes, det er her, den kommende generation skal betale; det er disse fortjenester, man vil lade gå ubeskattet i de heldige ejeres lommer. Må jeg med hensyn til handelen med de små huse sige en ting til, nemlig at det er med henblik på den slags handler, at de første 5 000 kr. ud over procenttillægget er skattefri.

Det, der er rigtigt og vil blive stående med hensyn til denne lovgivning, er, at den tager sigte på og den rammer de urimeligt store fortjenester, medens almindelige ejendomshandler går fri.

Thorkil Kristensen: Den højtærede nnans- minister sagde nu, at han mente, der var forskelligt, der talte imod en udsættelse af sagen; men det forekommer mig ikke, at den højtærede minister gav nogen væsentlig

argumentation derfor. Der er derimod under forhandlingen både ved denne behandling og ved anden behandling givet mange argu- menter for, at sagen bør udsættes, for at de fornødne oplysninger kan blive indhentet og blive diskuteret i udvalget. Det er jo også en udbredt opfattelse 홢 man kan se det i pressen, og man har fornemmelsen af, at det også gælder en hel del af regeringspartiernes tilhængere 홢 at regeringen ikke har haft nogen heldig hånd, da den beslut- tede at presse denne sag så forholdvis hurtigt igennem. Derfor mener jeg, at spørgsmålet om udsættelse virkelig har en alvorlig begrundelse, og derfor - synes jeg, det høje ting bør tage stilling til det. !

Jeg stiller derfor i henhold til forretnings- ordenens § 7, stk. 6, forslag om, at forhandlin- gens fortsættelse stilles i bero, for at sagen kan henvises til fornyet prøvelse i udvalget.

Formanden: Der er nu stillet forslag om, at lovforslagets behandling standses, og at det henvises til fornyet udvalgsbehandling. Der vil være at foretage afstemning herom.

Thorkil Kristensens forslag forkastedes med 88 stemmer mod 66.

Ingen bad yderligere om ordet.

Hermed sluttede forhandlingen.

Lovforslaget vedtoges med 89 stemmer mod 68; 1 medlem tilkendegav., at han hverken stemte for eller imod.

Formanden: Lovforslaget vil nu blive tilstillet statsministeren.

Der er ikke mere på dagsordenen.

Hvis det skulle blive nødvendigt at afholde møde, inden folketingsåret slutter, vil meddelelse tilgå medlemmerne gennem folketingets bureau.

Mødet hævet kl, 1715.

Der blev ikke afholdt fiere møder i folke- tingsåret.

folketingets forhandlinger. (418)€¦ · de tre ændringsforslag uden for tillægs- betænkningen,...

Documents