folkeskolen – porten til fremtiden - ilisimatusarfik · 2015. 2. 25. · elever der går ud af...

Folkeskolen – porten til fremtiden

Frafald i folkeskolen i Grønland, set med reproduktionsteorien

Bachelorprojekt af: Arnajaraq Nielsen Lyberth Samfundsvidenskab Ilisimatusarfik Vejleder: Steven Arnfjord

Afleveret d. 12. januar 2011

Bachelor projekt Arnajaraq N. Lyberth

Samfundsvidenskab

Indholdsfortegnelse

1. Indledning............................................................................................................................... 5

2. Problemformulering ............................................................................................................... 7

3. Metode.................................................................................................................................... 8

3.1 Kvantitativ undersøgelse .................................................................................................. 8

3.1.2 Koder......................................................................................................................... 8

3.2 Kvalitativ undersøgelse .................................................................................................... 9

3.2.1 Interview personer................................................................................................... 10

3.2.2 Valg af interviewpersoner ....................................................................................... 10

3.2.3 Selve interviewet ..................................................................................................... 11

3.2.4 Sproget .................................................................................................................... 12

3.3 Etik ................................................................................................................................. 12

4. Grønlandske forhold og reproduktionen .............................................................................. 13

4.1 Symbolsk vold................................................................................................................ 14

4.2 Symbolsk kapital ............................................................................................................ 15

4.3 Social kapital .................................................................................................................. 15

4.4 Økonomisk kapital ......................................................................................................... 16

4.5 Kulturel kapital............................................................................................................... 17

4.6 Sprog kapital .................................................................................................................. 18

5. Analyse................................................................................................................................. 19

5.1 Folkeskolen i Grønland i dag ......................................................................................... 19

5.1.1 Specialklasser .......................................................................................................... 20

5.1.2 Sapiik....................................................................................................................... 20

5.2 Uddannelsesniveau......................................................................................................... 21

5.3 Mulige årsager til frafald i folkeskolen .......................................................................... 25

5.3.1 Hjemmet .................................................................................................................. 25

5.3.2 Opdragelse............................................................................................................... 26

5.3.3 Forskel på by- og bygdeskole.................................................................................. 27

5.3.4 Økonomi.................................................................................................................. 28

5.3.5 Folkeskole for alle................................................................................................... 29

2


Samfundsvidenskab

6. Frafald i folkeskolen............................................................................................................. 31

6.2 Folkeskolen .................................................................................................................... 32

6.2.1 Folkeskolens forandring.......................................................................................... 32

6.2.3 Specialklasserne ...................................................................................................... 33

6.3 Hjemmet ......................................................................................................................... 34

6.4 By og bygd ..................................................................................................................... 35

6.6 Sprog Kapital i Grønland ............................................................................................... 35

6.6.1 Sprog ....................................................................................................................... 36

6.7 Mønsterbrydere .............................................................................................................. 37

6.8 Kritik af materiale og metode......................................................................................... 38

6.8.1 Interviews ................................................................................................................ 38

6.8.2 Kritik af Bourdieu ................................................................................................... 39

7. Konklusionen ....................................................................................................................... 40

Litteraturliste ............................................................................................................................ 42

Datakilder: ............................................................................................................................ 43

Bilag: ........................................................................................................................................ 44

3


Samfundsvidenskab

Oversigt over tabeller

Tabel 1: Elevantal og udstedte prøvebeviser for skoleåret 2009/2010 .................................... 19

Tabel 2. Uddannelses Niveau................................................................................................... 22

Tabel 3. Uddannelses Niveau (ændret tal) ............................................................................... 22

Tabel 4. Fordelingen mellem uddannelses niveau og bosted................................................... 23

Tabel 5. Fordelingen mellem uddannelsesniveau og sprog kundskaber (tale). ....................... 24

Tabel 6. Fordelingen mellem uddannelsesniveau og sprog kundskaber (tale) i procent. ........ 24

4


Samfundsvidenskab

1. Indledning

Uddannelse er som en port til fremtiden, det vil det derfor være oplagt at have en god start til

den. Uddannelse starter i grundskolen, i folkeskolen. I folkeskolen lærer børn de nødvendige

færdigheder som er med til at skabe deres rammer for resten af livet, gennem uddannelse.

Men der er ikke alle der gennemfører folkeskolen, hvilket er omdrejningspunktet for

nærværende opgave, om emnet frafald i folkeskolen.

Der er meget få undersøgelser angående frafald i folkeskolen i Grønland. Grønlands Statistik

lavede en undersøgelse om mobilitet i Grønland (2009). I denne undersøgelse var et af

spørgsmålene ”højeste udført uddannelse” og ud af 1523 adspurgte, i den arbejdsdygtige alder

(som er mellem 15 -64 årige) havde ca. 18 % svaret på, at de ikke havde gennemført

folkeskolen. At dømme ud fra denne undersøgelse er der således mange der ikke har

gennemført folkeskolen

Der er en usikkerhed om, hvordan tallet omkring frafald i folkeskolen i virkeligheden ser ud.

Disse tal kan ikke understøttes af alternative datakilder for nuværende Inerisaavik1, hvor der

føres omfattende statistik over folkeskolerne i Grønland. De får tallene i starten og slutningen

af skole året, som de skal bruge til at beregne, hvor mange der nu tager afgangseksamen.

Tallene kan være forskellige men på grund af, at de ikke bruger cpr-system kan de ikke vide

hvad der sker med de fraværende tal, fordi nogle tager på efterskole eller nogle måske bliver

alvorligt syge – de fraværende tal forsvinder ud fra systemet, enten via efterskole eller pga.

sygdom. Men der blev også nævnt at Inerisaavik efterspørger kun de tal de skal bruge i deres

virke. (Besøget i Inerisaavik var før tallene fra KIIIN kom).

KIIIN (Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke) havde i samarbejde med

Inerisaavik og Grønlands Statistik undersøgt tallene i 2010 og tallene viser at mellem 3 og 9

% ikke tog afgangsprøve i 2010. Og fremover vil Inerisaavik udarbejde statistik over emnet.

(KIIIN 2010) 2.

1 Institut for Uddannelsesvidenskab 2 En nylig undersøgelse understøtter at tallene kan være misvisende i forhold til omstændighederne. Ifølge teksten havde skatte- og velfærdskommissionen i deres diskussionsoplæg skønnet at tallet, af dem der ikke aflægger afgangsprøve ligger mellem 10 og 20 %. (KIIIN 2010)

5


Samfundsvidenskab

Hvis man skal kigge på problemet, om frafald i folkeskolen, kigges der på den enkeltes

livsverden. Der kan selvfølgeligt være forskellige grunde til hvorfor det enkelte ikke formår at

leve op til skolens krav.

Det er indiskutabelt, at man i Grønland har en udfordring med folkeskolen. Selvom frafald i

folkeskolen er for lidt diskuteret i samfundet, er det et samfundsproblem der bør åbnes op for.

Formålet med denne opgave er, at afdække de kvantitative undersøgelsers skøn/bud på

omfanget, samt at beskrive de årsager til frafald ud fra en kvalitativ undersøgelse. Sidst men

ikke mindst, at finde ud af om frafald i folkeskolen i Grønland kan findes i

reproduktionsteorien. Reproduktionen viser folkeskolen som en sorteringsmaskine, der

sorterer elever på baggrund af deres samfundsgrupperinger. Hvor ambitionerne kan være

forskellige ud fra samfunds-grupperingerne.

Til de enkelte personer og de lærere, jeg interviewede, til Inerisaavik som har hjulpet mig

med forståelsen af deres system, Grønlands Statistik, der gav mig lov til at låne

mobilitetsundersøgelsens data, Najaaraq Kreutzmann og Josef Kajangmat, fra Grønlands

Statistik, der bearbejdede mobilitetsdataene, Christina Wharrer Schnorr, som skubbede mig

videre i projektet, som min vejleder i en kort periode (som gjorde en stor forskel!), samt at

have hjulpet mig med det tekniske i opgaven, sidst og ikke mindst til Steven Arnfjord med de

mange vejledningstimer samt de mange diskussioner omkring Bourdieu: Jeg har lært meget!

Til alle der har hjulpet og støttet mig gennem min opgave. Jeg siger tusind tak til jer alle.

Qujanaq. =)

6


Samfundsvidenskab

2. Problemformulering Formålet med denne opgave er, at perspektivere frafaldet i folkeskolen via Pierre Bourdieu´s

reproduktionsteori.

Kan forklaringen for frafald i folkeskolen, i Grønland, findes i reproduktionsteorien?

For besvarelse af problemformuleringen inddrages der en afdækning af de kvantitative

undersøgelsers skøn/bud på omfanget. Samt en beskrivelse af de årsager til frafald, ud fra en

kvalitativ undersøgelse.

Hvis samfundet i Grønland kan beskrives ud fra Bourdieu´s teori omkring reproduktionen, så

har han ramt plet på området. Men har han det? Sker der sortering bland skolebørn?

Næste afsnit handler om metoden, der gælder specifikt for denne bachelor projekt.

7


Samfundsvidenskab

3. MetodeI dette projekt bruges både kvantitative og kvalitative metoder til undersøgelsen og besvarelse

af problemformuleringen.

Den kvantitative metode bruges for at afdække undersøgelsers skøn eller bud på omfanget af

elever der går ud af folkeskolen uden et eksamensbevis. Det vil sige, at den del er sekundært.

Sekundært data betyder: ”Existing data, whether numerical or textual, that was gathered by

others…” (David & Sutton 2004). Dette er for at vise, hvor stort omfanget af elever der ikke

færdiggør folkeskolen, samt for at illustrere problematikkens synlighed.

I den kvalitative del er det interviews, samlet netop til formålet. Der er valgt forskellige

informanter, indenfor emnet frafald i folkeskolen

3.1 Kvantitativ undersøgelse Der er 1523 antal data, som svarer til 1523 adspurgte. Aldersgruppen er fra 15 – 64 år. Data

fordeler sig på 779 mænd og 739 kvinder, dermed en god fordeling mellem kønnene. Samlet

set er data geografisk fra alle byer i Grønland.

I dette projekt vil tallene blive brugt til at finde uddannelsesniveauet. Samt at, finde

fordelingen mellem uddannelsesniveau og bosted. Sprog vil vise sig at være en del at denne

undersøgelse.

3.1.2 Koder Bosted er en fordeling mellem bygd og by, hvor bygd er kodet 1 mens by er kodet 2. For

sprog kundskaberne er kodningen fordelt således: 1 = Flydende/modersmål, 2 = Forståeligt i

fleste situationer, 3 = Begrænset eller ingen kundskaber. I tabellerne bruges betegnelserne

’modersmål’, ’forståeligt’ og ’begrænset’ for at spare plads.

Den sidste og vigtigste i dataene er uddannelsesniveauet. Hvor der er 10 forskellige niveauer.

1. Ikke afsluttet folkeskolens afgangsprøve

2. Folkeskolen (inkl. Voksenundervisning på folkeskoleniveau)

3. Gymnasial Uddannelse (G.U, HF, studenterkursus)

8


Samfundsvidenskab

4. Erhvervsgymnasial uddannelse (HTX, HHX o.l.)

5. Faglig grunduddannelse (specialarbejder eller faglært, fx EFG, STI, tømrer,

frisør, SoSu-assistent)

6. Efteruddannelse af specialarbejdere/faglærte

7. Kort videregående uddannelse (korrespondent, merkonom, datamatiker,

laboratorietekniker, maskintekniker, sætteskipper, polititjenestemand mv.)

8. Mellemlang videregående uddannelse (folkeskolelærer, pædagog, journalist,

HA, registreret revisor, socialrådgiver, sundheds-/sygeplejerske, jordemoder,

ergo-/fysioterapeut, bachelor mv.)

9. Lang videregående uddannelse (læger, økonomer, jurister mv. fra universitet

eller anden højere læreanstalt)

10. Forskeruddannelse (Ph.d o.l.)

Uddannelserne er kodet i 3 forskellige variabler. 1 = ikke afsluttet folkeskolens

afgangsprøver. 2 = folkeskolen, dem der har afsluttet folkeskolen, men ikke er kommet videre

i uddannelsessystemet. Samt 3 = for resten af kompetenceuddannelserne. Dette gøres for kun

at beskæftige med dem der ikke har folkeskolens afgangsprøver. Men det skal sammenlignes

med resten af uddannelsesniveauet. Til udarbejdelse af data bruges Excel og SPSS til

tabellerne.

3.2 Kvalitativ undersøgelse I denne undersøgelse blev der valgt at lave interviews. ”Qualitative research is seen as ideally

suited to the task of demonstrating the validity of ways of life and beliefs that may be

otherwise misunderstood” (David & Sutton 2004). Et interview giver dybere mening, og viser

det enkeltes livsverden, som man ikke kan får ved en kvantitativ undersøgelse. Derfor vælges

kvalitativ undersøgelse til dette projekt, som giver en mulighed for at lave en skræddersyet

design til projektets formål.

9


Samfundsvidenskab

3.2.1 Interview personer I første omgang var planen ellers at kun interviewe dem, der var gået ud af folkeskolen i

utide. Der var fem personer som havde accepteret til at blive interviewet. De fem har den

undertegnede kendskab til fra sin omgangskreds. Men ud af fem blev det til to personer, der

blev adspurgt. De resterende bakkede ud og nogle gav udtryk for at det var for svært for dem

at fortælle om denne episode i deres liv.

Yderligere blev det til tre lærere, to der har gået ud af folkeskolen i utide og fire3 der har gået

eller går i Piareersarfiit4.

3.2.2 Valg af interviewpersoner Valg af interviewpersoner foregik gennem mail korrespondens. For lærernes vedkommende

blev der skrevet en mail til de fem kommunale skoler i Nuuk. Hvor kravene for de

interviewpersoner der ønskedes til interviewet var, at de skulle være lærere for de ældste

klasser i folkeskolen. Der kom fire svar, hvor den fjerde alligevel ikke havde tid til et

interview senere hen. Men der kom tre fyldestgørende ud af indsatsen.

De fire Piareersarfiit elever var valgt efter, at have skønnet, at de to der gik ud af folkeskolen i

utide ikke var nok til at svare problemformuleringen. Selv om de fire fra Piareersarfiit har

færdiggjort deres afgangseksamen i folkeskolen, var deres karakterer ikke nok til at komme

videre til det ønskede uddannelse. Derfor skønnes det, at det har en relevans indenfor

opgavens problemformulering. For Piareersarfiit elever blev der skrevet mails omkring ønsket

om interviews, og der kom fire svar fra forskellige steder i Grønland.

De resterende to der har gået ud af folkeskolen i utide blev spurgt af den undertegnede, om de

havde lyst til at deltage i denne undersøgelse.

3 Det skal nævnes, at dem der har tilknytning til Piareersarfiit, at alle de interviewede har fået deres afgangseksamener fra folkeskolen, dermed færdiggjort folkeskolen.4 Piareersarfiit er kommunale vejledningscentre, hvor man kan opkvalificere sig hvis karaktererne ikke rækker til det ønskede uddannelse, søge praktikplads eller uddannelse samt finde job.

10


Samfundsvidenskab

Lærerne blev valgt til interviews fordi det er dem der har kendskab til eleverne, en synspunkt

der kan fortælle om elevernes livsverden ”udefra” – men indenfor folkeskole-rammen. Ved

livsverden forstås, ” Gennem samtaler lærer vi folk at kende, får noget at vide om deres

oplevelser, følelser, holdninger og den verden de lever i” (Kvale & Brinkmann 2009).

De to der gik ud af folkeskolen i utide er valgt for at få kendskab til det indre livsverden, for

at få kendskab til de følelser og oplevelser de gennemgik da de gik på folkeskolen og hvad

der skete derefter da de forlod folkeskolen.

Det samme gælder for de fire der har tilknytning til Piareersarfiit. Her handlede det om de

oplevelser de havde haft, da de gik i folkeskolen. Det var vigtigt med viden om tilblivelsen af

deres karakterer der blev til, da de gik i folkeskolen – altså hvorfor de først skal gennemgå

Piareersarfiit for at komme videre til det ønskede uddannelse.

3.2.3 Selve interviewet Interviewene foregik telefonisk med de to der gik ud af folkeskolen i utide samt de fire der

har tilknytning til Piareersarfiit, da alle personerne befinder sig udenfor Nuuk. For lærernes

vedkommende var det ansigt til ansigt interviews.

Fordelene kan være at der åbnes for en større geografisk afstand. Mens ulemperne for telefon

interview kan være at man ikke kan se deres ansigtsudtryk og deres kropsprog, derfor er det

vigtigt at gøre spørgsmålene forståelige så muligt (David & Sutton 2004). Det er vigtigt at

gøre interviewet så enkelt og etisk som muligt. For det er et følsom emne. Der skal forklares

hvor langt det vil tage (der antages at det tager 30 min, så den interviewede mere roligt kan

have tidsfornemmelse over interviewet), og hvilket spørgsmål det handler om. ”Furthermore,

people are often unwilling to participate in cold-call telephone interview…”(David & Sutton

2004). Det kan være grunden til, at de interview personer der havde forladt folkeskolen i

utide, at de bakkede ud af interviewet.

Interview spørgsmålene er semistrukturerede, dvs. halv-åbne spørgsmål, hvor man kan

viderebygge på evt. spørgsmål på baggrund af svaret. Et semistrukturerede ”… defineres som

et interview, der har til formål at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden med

henblik på at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener” (Kvale & Brinkmann 2009).

11


Samfundsvidenskab

Spørgsmålene skal også være vejvisere for hvordan og hvad der skal spørges om.

Spørgsmålene er afgrænsede til at kun snakke om folkeskolen, familielivet og vennerne.

F.eks. for lærernes vedkommende blev der spurgt om eleverne og lærernes dagligdag som

sådan. Så der ikke kommer alt med under interviewet.

3.2.4 Sproget Sproget der blev anvendt i interviewene var på Grønlandsk. Og under transskriberingen blev

det oversat til dansk. Transskriberingerne blev sendt til interviewpersonerne for godkendelse

før transskriberingerne blev brugt i projektet. For godkendelse betyder det, at vedkommende

står for det der står i det transskriberede tekst. Dette styrker undersøgelsens pålidelighed.

3.3 Etik ”Ethics is the science of morality”(Homan 1991, i David & Sutton 2004). Det vil sige at etik

er læren om moral, især om den teoretiske begrundelse for hvad der er korrekt. Samt ”En

interviewundersøgelse er et moralsk foretagende” (Kvale & Brinkmann 2009). Derfor blev

det for alle interviewpersoner tydeliggjort og forklaret hvad dette interview indebar. For

eksempel er alle interviewpersoner anonymiserede. Samt, at de for hvert interview der

foregik, at de først skal godkende de transskriberede tekster der kom ud af interviewet. Dette

er for, at forsikre dem om, at det er sikkert, at snakke om deres følelser og anelser omkring

emnet. Næste afsnit handler om reproduktionsteorien set med Grønlandske forhold.

12


Samfundsvidenskab

4. Grønlandske forhold og reproduktionen Til at fortolke den indsamlede data og deres temaer er Pierre Bourdieu´s (1930 - 2002) teori

om reproduktion anvendt. Reproduktionen handler primært om uddannelse og sortering. Hvor

forholdet mellem uddannelse, klasse og familiebaggrund viser magtkampe og

interesseformer. Skolen har funktioner, som lærer barnet at kommunikere samt udvikling for

senere brug i arbejdslivet. Men skolen har også andre funktioner end det. Pierre Bourdieu

fremhæver i La reproduktion (Reproduktionen, 1970) at skolens funktion også indblander

sortering, sortering bland samfundsklasserne.

”Skolen “giver, dem der allerede har”, mens de andre hele tiden må kæmpe mod deres

sociale oprindelse og deres klassemæssige erfaringer.” (Järvinen 2004)

Et andet centralt begreb for Bourdieu er kapital. Bourdieu beskriver kapitalen som et

egenskab som en person har, egenskabet kan tillægges en værdi. Værdierne eller

egenskaberne beskrives i form af: kulturel kapital, økonomisk kapital og social kapital.

Derudover inddrager han en fjerde form, som de tre grundformer kan fremtræde i, den

symbolske kapital.

”Kapital kan fremtræde i meget forskellige former, når man undersøger strukturer og

dynamikker i forskellige samfund. Således vil der være forskel på, den kapital man finder frem

til, alt efter hvilket samfund man undersøger.” (Bourdieu & Wacquant 1996)

Samfundet er opbygget således at alle har lige og fri mulighed for en uddannelse, da denne er

et gratis tilbud. Men der foregår frafald i folkeskolen. Bourdieu beskriver uddannelse som et

sorteringsapparat, hvor samfundsgrupperne og deres kapitaler kan spores på baggrund af

familien og uddannelse. Med i afsnittet er sprog kapital beskrevet, som er også en del af

Bourdieu´s begreber.

13


Samfundsvidenskab

4.1 Symbolsk vold Bourdieu mener, at enhver pædagogisk handling er en symbolsk voldelig handling (Bourdieu

& Passeron 2006). Fordi de er erhvervet og bemyndiget til at foretage arbejde i hvad der

kaldes institution, dermed at opdrage de elever der er i skolen. Uanset om skolens ”formål er

at reproducere de dominerende eller de dominerende klassers kulturelle arbitrære5 ”

(Bourdieu & Passeron 2006). Bourdieu mener at skolens formål er at reproducere de

dominerendes klasser, derfor kommer pædagogerne – i dette tilfælde lærerne - også fra de

dominerende klasser. Fordi de havde de rigtige kapitaler (egenskaber) til at færdiggøre deres

uddannelse. Derfor mener Bourdieu, at folkeskolen udøvelse af symbolsk vold i det skjulte,

hvor der sorteres for samfundets børn. Det vil sige vold der ikke genkendes som vold, og det

samme med magt der ikke genkendes som magt (Järvinen 2004). Derfor er symbolsk vold

relevant i dette projekt.

”… Sorteringen i uddannelsessystemet kan kun fungere effektivt, så længe skolen og

universitetet udøver denne funktion i det skjulte” (Järvinen 2004).

Bourdieu mener også at det har været nødvendigt for voldens eksistens udøves i det skjulte,

hvorpå folkeskolen har været og er kulturelt betinget. Det vil sige et redskab i det skjulte som

har været der siden man indførte folkeskolen obligatorisk for alle børn.

”Styrke forholdene bestemmer en PH’s (pædagogisk handling) karakteristiske

pålæggelsesmåde, forstået som det system af midler, der er nødvendige for at pålægge en

kulturel arbitraritet og skjule denne dobbelt arbitraritet; det vil sige, at den forstås som den

historiske kombination af de instrumenter, hvormed den symbolske vold udøves, og de

instrumenter, hvormed den skjules (det vil sige legitimeres)” (Bourdieu & Passeron 2006).

Det vil sige at skolen har opfundet reglerne, uden at det forklares nærmere, det er legitimt.

5 Arbitraritet betyder: ”Den er hverken givet af Gud, naturen eller en universel menneskelige fornuft, men afspejler og udtrykker de herskende styrkeforhold i samfundet. Dvs. kulturen i de dominerende klasser, og har således status af legitim kultur.” (Bourdieu & Passeron 2006)

14


Samfundsvidenskab

Man har brugt vold som et redskab som PH (pædagogisk handling). Hvor PA’en (pædagogisk

arbejde) havde brugt en metode til at afstraffe eleverne på. For eksempel ved brug af pinde til

at afstraffe en elev korporligt. Afstraffelsen varierede fra det ene land til det andet.

I dag er straffemetoderne anderledes. Man skal heller ikke tro at når man ikke straffer

korporligt at det ikke bruges som PH. Dette bruges gennem forskellige andre metoder. For

eksempel en amerikansk lærerinde der bruger ømhed som et redskab - hvis der er noget galt,

kan hun vælge ikke at udvise ømhed til det enkelte. Så den hårde metode om korporligt

afstraffelse er udskiftet med en blødere metode, men det er stadigvæk det samme teknik som

bruges, symbolsk vold (Bourdieu & Passeron 2006). Men det skal ikke forstås, at symbolsk

vold er noget der er planlagt eller velovervejet, men noget arbitrært.

4.2 Symbolsk kapital ”Symbolsk kapital er det mest grundlæggende begreb og beskriver, hvilke mennesker,

institutioner, uddannelse, job, videnskabelige arbejder osv. Der tillægges højest prestige, får

tilknyttet nogle særlige værdier eller fremstår som tillidsfulde og sandfærdige” (Broady

1990). For at symbolerne skal opfattes og bruges har man brug for markeder. Det vil sige,

grupper der har det samme mål, der forstår målet værdi. For eksempel; eleven opnår et

eksamensbevis, eksamensbeviset opfattes som en symbolsk værdi, der åbner døren for

videreuddannelse.

En dobbeltsproget elev (grønlandsk og dansk), kan anses som værende indehaver af stor

symbolsk kapital. Denne kundskab har en værdi om end værdien afhænger af, hvad den

bruges til. Eleven kan dermed, gennem sine kundskaber, opnå indflydelse i klasselokalet, og

på det grundlag, opnå en form for magt.

4.3 Social kapital Social kapital kan være med til at beskrive de systemer der er mellem sociale grupper. De er

med til at forklare det slægtskab man har mellem alle samfundsklasser. F.eks. Individer som

ofte kommer ind og ud af fængslet, forstå ikke at formå sig i at være blandt samfundet – fordi

de ikke kan følge samfundet og gruppernes regler, dermed bliver udeladt af samfundet.

15


Samfundsvidenskab

I skolen kan social kapital forstås på den måde, at den enkelte elev kan forstå sin placering i

gruppen. Denne evne er med til at bringe gruppen tættere og udelukke dem der ikke kan begå

sig i at være i gruppen. Samt at man opnår at få en form for opbakning fra gruppen.

Forstår man gruppens betingelser og følger dennes regler omkring det, så er man sikret en

plads og samhørighed i gruppen. Hvis man vil opnå anerkendelse i gruppen kan man

eksempelvis opnå gode karakterer. Eller det at man kommer til tiden kan også anses som en

anerkendelse. Men man kommer ikke op ad ”stigen” kun på baggrund af sine karakterer, den

sociale lykke forudsætter at familien støtter, at man har venner samt støtten fra

studiekammeraterne.

”Bourdieu konstaterer, at en række mennesker tilsyneladende har den samme kulturelle og

økonomiske kapital, men alligevel er der nogle mennesker, der altid kan få nyt job, finde en

ny bolig eller erhverve goder billigere end alle andre. Denne gruppe menneske besidder en

højere mængde social kapital, som giver dem mange fordele” (Kaspersen 2004). Altså de

mennesker besidder en kapital som fortæller om at de er med i forskellige grupper.

4.4 Økonomisk kapital ”Økonomi handler ikke kun om penge, men om det menneskelige samvær, som omfatter

genkendelse og anerkendelse” (Järvinen 2004). Men det handler ofte også konkret om penge,

hvor man materielt set kan opleve grupperinger hos elever. Har man har råd eller penge, giver

det status. Nu om dage er forældrene til skolebørn begyndt at udstyre deres børn med

mobiltelefoner, mens andre ikke har råd til det.

Man kan også se studerende i videregående uddannelser, hvor der er grupperinger efter

materielle midler. For eksempel studerende med biler, og dyre mobiltelefoner. Også tøjet

viser inddeling i de materielle goder. Økonomisk kapital kan være med til, at sikre at man kun

i mindre omfang har behov for et studenterjob og derfor har mere tid til studierne.

16


Samfundsvidenskab

4.5 Kulturel kapital Kulturel kapital afhænger meget af hvilken familiebaggrund og uddannelse den enkelte har.

Det er det menneskelig kundskaber som den enkelte tilegner sig fra sin baggrund, såsom den

enkeltes opfattelses og tænkemåder, tale – og adfærdsmåder.

En reproduktionsstrategi ligger hos familien. Alt lige fra ægteskabsstrategier til uddannelses

og opdragelsesstrategier (Bourdieu 1997). Bourdieu´s teori om det kulturelle kapitel og dens

forskellighed mellem samfundsgrupper stammer blandt andet fra hans undersøgelse blandt

museumsbesøgende. Hvordan de enkelte bedømmer kunsten og dens værdi, med ens

baggrund i ”lommen”, med henblik på deres socialgruppe, alder og geografisk placering –

kunne de se et uddannelsesmønster. Bourdieu fandt frem til at de højtuddannede bedømte

kunsten i sammenligning med en anden kunst, jo højere uddannet den enkelte var, jo flere

symbolik tolkninger var der. Sammenlignet med de lavt uddannede folk ikke ”kendte” noget

til kunstens værdi (Järvinen 2004). Bourdieu´s tese var ”ulighed i forhold til skolen er et

aspekt af ulighed i forhold til kulturen” (Broady 2000). Bourdieu har fremstillet børn af eliten,

som privilegerede. De nedarver masser af kulturelle ”goder” som omfatter vaner, holdninger,

viden og færdigheder – som giver mere eller mindre udbytte i skolen.

Bourdieu´s undersøgelse af ”sorteringsapparatet” viser at studerende fra privilegerede familier

havde en viden som var større end studerende fra middelklasserne. Hvor de studerendes viden

havde sammenhæng med at de ofte andre interesser som indbefatter kultur, for eksempel Jazz,

kunstneriske film, teater. Mens de rige studerende fik mere kulturelt indhold, hvor de kan

præstere mere og mere avantgarde, så kom de studerende fra middelklasserne bagud med

deres viden, fordi de kun holder sig til pensummet. Derfor opstod der et skel mellem de rige

og de folkelige studerende. Samt at lærerne holder sig til de rige studerende, med hensyn til

deres kundskaber (Järvinen 2004).

For at sammenligne teorien og det grønlandske forhold, kan man sige at det der er forskel

mellem familiebaggrund kan gøre forskellen. Men det er ikke så omfattende som at det skal

ses som en elite gruppe versus middelgruppen. For at sammenligne det med grønlandske

forhold kan man nævne klasseforskelle, såsom at to forskellige børn hvis forældre har

forskellige uddannelsesniveauer - hvor det ene sæt forældre, i modsætning til det andet, er

17


Samfundsvidenskab

uddannede. De uddannede forældre kan vise interesse for at videregive deres viden til deres

barn, samt hjælpe med lektierne. Hvor de ufaglærtes viden kan mere eller mindre omfatte om

deres arbejde, og selvom der eventuelt er interesse for deres barns skolegang, så kan man

eventuelt have sværere ved at sætte sig ind i hvad barnet laver. Derfor arves kundskaberne

ifølge Bourdieu. I Grønland findes der få eliteinstitutioner. For eksempel findes der en

privatskole i Nuuk, hvor resten af Grønland ikke har noget. Det er ikke for at sige at alle dem

der har råd til det går på privatskolen, nej, det er en mulighed for dem der har råd til det, at

vælge eller fravælge privatskolen.

4.6 Sprog kapital

”Evnen til at tale og skrive, på en måde der skaber respekt” (Broady 2000).

Bourdieu´s sprog kapital omhandler om man forstår skolens sprog som sådan. Det vil sige at

skoletimerne er hverdage. Det betaler sig bedst at følge reglerne, at kunne læse. I det hele

taget, være den artige i klassen. Hvis man indkoder det til hvert individuel elev og kontrollere

indkodningen, så har skolen opnået sit formål – eleven består skolen. (Bourdieu & Passeron

2006)

”Eftersom studerende fra arbejder- eller middelklassen, der har fået adgang til de

videregående uddannelser, med held har måttet gennemføre en kulturtilpasning for at indfri

institutionens uforhandlelige mindstekrav til den sproglige beherskelse…” (Bourdieu &

Passeron 2006).

”Det følger logisk heraf, at frafaldet i skolen uværgeligt stiger, jo mere man nærmer sig de

klasser, der befinder sig fjernest fra skolens sprog, men også at i en population, der er et

produkt af udvælgelse tendens til gradvis at reducere og nogle gange ophæve virkningerne af,

at man ikke har lige chancer for at blive udvalgt.” (Bourdieu & Passeron 2006). Derved

forstået, at dem der ikke formår at forstå skolens sprog falder fra skolen. Næste afsnit handler

om analysedelen. Analyse af de fund der er skrevet af andre, samt data fra

mobilitetsundersøgelsen. Sidst i analysedelen kommer interview-analyse.

18


Samfundsvidenskab

5. Analyse Temaerne i analysen i dette afsnit er følgende: først afdækning de kvantitative undersøgelsers

skøn/bud på omfanget af afbrudte i folkeskolen. Den anden del er at beskrive årsager til

frafald ud fra en kvalitativ undersøgelse. Analysen formes som følgende: den første del som

er beskrevet jævnført Folkeskolen i Grønland i dag er en titel til afdækning til de kvantitative

undersøgelsers skøn/bud på omfanget. Den anden del Årsager til frafald – en kvantitativ

undersøgelse. Den sidste del, besvarelsen af problemformuleringen findes i kapitel 6. med

titlen: Frafald i folkeskolen.

5.1 Folkeskolen i Grønland i dag En undersøgelse som er foretaget af Departement for Kultur, Forskning og Kirke i samarbejde

med Inerisaavik og Grønlands Statistik viser, at tallet for elever der forlod folkeskolen i utide,

i 2010, ligger mellem 3 og 9 %.

Man har undersøgt for årgang 1994, og i 2009 startede 930 elever i 10. klasse i hele Grønland,

hvor i 2010 aflagde 835 folkeskolens afgangseksamen. I tabellen (KIIIN 2010) nedenfor er

der taget højde for specialklasseundervisning. Med det sagt, er der 31 udmeldte elever hvoraf

19 af de udmeldte ikke har taget prøven og 12 af de udmeldte der ikke kan redegøres for. Hvis

tallene udregnes, så er der 3 % hvis man ikke tager specialklasserne med, og hvis man regner

dem med så er det 9 %.

Tabel 1: Elevantal og udstedte prøvebeviser for skoleåret 2009/2010

1. Indskrevne elever 1. oktober 2009

2. Specialklasse-elever

3. Udmeldte elever

4. Udstedte prøvebeviser

5. Forskel (=1-2-3-4)

930 52 31 835 12 Kilde: Specialindberetning fra folkeskolerne. (KIIIN 2010)

Denne undersøgelse er første af sin slags i Grønland, teksten nævner samtidig at statistik over

frafald i folkeskolen ikke rigtigt eksisterer verden over. Men Inerisaavik vil fremover lave

statistik over frafald i folkeskolen.

19


Samfundsvidenskab

Tekstens bud på hvorfor ”billedet” ser sådan ud i Grønland er en sammenligning med de

danske forhold. Der blev foretaget en undersøgelse på initiativ af Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd (bragt i Ugebrevet Mandag Morgen i 2006). Undersøgelsen viser, at dem der

forlod 9. klasse i den danske folkeskole at 8,4 % ikke har taget afgangsprøverne. Hvoraf 4,6

% droppede helt ud af uddannelsessystemet, 1,2 % fortsatte på 10. klasse uden 9. klasses

prøve of ud fra de 8,4 % påbegyndte 2,6 % en erhvervsuddannelse uden at have bestået

folkeskolens afgangseksamen. Man lagde tilmed mærke til, at af dem der ikke har taget

afgangsprøve havde en indvandrerbaggrund og/eller havde dårlig social baggrund. (KIIIN

2009)

Ifølge en undersøgelse som er foretaget af Janne K. Flora (Kahlig & Banerjee 2007), er der

kun 4 ud af 10 unge der besidder en videregående eller kompetence uddannelse, hvor i

Danmark er det 7 ud af 10. (Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Kirke og Forskning 2001).

5.1.1 Specialklasser I tabel 1 er der 52 specialklasse-elever der ikke redegøres for. I eksemplerne hvor frafaldene

redegøres som værende 3 % er specialklasserne helt udeladt, men bliver talt med i de

redegørelser hvor procentdelen vises som værende 9 %. I en undersøgelse som er foretaget af

Svenningsen og Hynne (Statistik om børn og unge i Grønland) blev der konstateret, at 5 % af

lærerne, der underviser i vidtgående specialklasser, havde en supplerende socialpædagogisk

uddannelse. Mens resterende 25 % ikke har læreruddannelse overhovedet. I 2000/2001 var

der 444 børn der fik en almindelig specialundervisning, hvorimod 688 fik vidtgående

specialundervisning i hele Grønland. Derfor stiller Svenningsen og Hynne spørgsmålstegn

ved om disse børn overhovedet modtager den nødvendige hjælp fra skolens side. (Statistik om

børn og unge i Grønland).

5.1.2 Sapiik Foreningen Grønlandske Børn startede en mentorprojekt i 2008, som hedder Sapiik. Formålet

var at støtte de ældste klasser i folkeskolen med at fortsætte på en ungdomsuddannelse. Dette

opnås bl.a. ved at styrke elevernes selvtillid og personlige ressourcer, øge elevernes sociale

ressourcer samt, at forbedre elevernes faglige kvalifikationer. I det hele taget motiverer

20


Samfundsvidenskab

eleverne i at søge ind på en ungdomsuddannelse. Målene vil opnås ved forskellige aktiviteter.

Fordi undersøgelserne havde vist at kun lidt over halvdelen af dem der forlader folkeskolen

starter en ungdomsuddannelse.

”Målet er, at eleverne gennem mentorprojektet oparbejder styrke, både fagligt og socialt, der

gør dem i stand til at blive mønsterbrydere og undgår marginalisering ved at bryde en ofte

negativ social arv” (Sapiik 2009).

”Eleverne har, ifølge flere af de interviewede til denne undersøgelse, forskellige sociale

baggrunde og ikke alle har forældre, der har ressourcer til at give deres børn de fornødne

støtte i forhold til deres skolegang og videreuddannelsesforløb. Det er elever, der er prægede

af at have oplevet omsorgssvigt, og som ofte ikke er på faglig niveau, som svarer til deres

klassetrin” (Sapiik 2009).

I mentorprojektet er der elever både fra bygd og by, det kan give store kulturforskelle. Især

bygdebeboerne kunne have svært ved at begå sig i by livet. For bygdebeboerne kan det føre til

frafald, stofmisbrug og social isolation, hvis bygebeboerne ikke har mange sociale og faglige

ressourcer. (Sapiik 2009)

5.2 Uddannelsesniveau Ganske få undersøgelser i Grønland kan dokumentere, hvor stor en andel der dropper ud af

folkeskolen. Problemets omfang er således ikke let at fastslå. I 2010 blev data tilgængeligt for

mit vedkommende, som indsamlede oplysninger via spørgeskema fra

mobilitetsundersøgelsen. Undersøgelsen er foretaget af ”repræsentanter fra den strategiske

miljøvurdering under aluminiumsprojektet, Departementet for erhverv og arbejdsmarked,

Greenland Development Inc., Råstofdirektoratet samt Økonomi- og Personalestyrelsen.

Grønlands Statistik er projektansvarlig. Rasmus Ole Rasmussen fra Nordregio i Sverige står

for det faglige arbejde i samarbejde med de øvrige parter.” (www.stat.gl). Baggrunden for

undersøgelsen er, at få at vide, hvorvidt befolkningen i Grønland er villige til at flytte, hvis

det handler om erhverv.

21

http://www.stat.gl/


Samfundsvidenskab

I dette afsnit er Uddannelsesniveauet, bosted og sprog forklaret i tabeller.

Uddannelsesniveauet er den vigtigste faktor i denne undersøgelse. Mens bosted og sprog kan

være forklarende faktor på hvorfor der er folk der ikke afslutter folkeskolen. Bosted inddeler

by og bygd, derfor kan man se hvor fordelingen ligger. Samt sprog kundskaberne er valgt til,

at kunne sige noget om uddannelsesniveauet og sprog, om det har en signifikant forskel.

Ud af 1523 mennesker, der er undersøgt for hvilken uddannelse de har gennemført, har ca. 18

% ikke afsluttet folkeskolen mens resterende var 31 % der havde afsluttet folkeskolen, 51 %

havde afsluttet kompetencegivende uddannelser (se tabel 2). Der er 147 missing values – altså

147 personer har ikke har noteret deres uddannelsesniveau. Nedenfor kan man se tabel 2 og

tabel 3. Tabel 3 er ændrede tal.

Tabel 2. Uddannelses Niveau

Frequency Valid Percent Cumulative Percent

Valid Ikke afsluttet folkeskolen 243 17,7 17,7 Folkeskolen 432 31,4 49,1 Kompetence uddannelser 701 50,9 100,0 Total 1376 100,0 Missing System 147 Total 1523

Kilde: Grønlands Statistik (mobilitetsundersøgelsen)

Tabel 3. Uddannelses Niveau (ændret tal)

Frequency Valid Percent Cumulative Percent

Valid Ikke afsluttet folkeskolen 231 17,1 17,1 Folkeskolen 422 31,2 48,2 Kompetence uddannelser 701 51,8 100,0 Total 1354 100,0 Missing System 169 Total 1523


Tabel 3 vises på baggrund af, at der er nogle af de 15 – 16 årige gik stadigvæk i skole under

interview-forløbet. Flere af dem havde svaret, at de ville blive færdige med folkeskolen og

22


Samfundsvidenskab

derfor havde angivet højeste udført uddannelse som folkeskolen (derfor er tallene for

folkeskolen i tabel 3 anderledes end dem på tabel 2). Men der var også nogle som havde

forladt folkeskolen. Grundet det, at man ikke kan se på alle svarene resulterede det i at man

ikke kan se hvilke individer der gik videre i uddannelsessystemet og omvendt hvilke der ikke

fortsatte. Derfor er tallene usikre, men én ting er sikkert, at tallene for dem der ikke har

afsluttet folkeskolen ligger mellem 17,1 og 17.7 %, altså mellem 17 og 18 %. I tabel 4, 5 og 6

bruges uændrede tal.

For at se om der er forskel på færdighederne i by og bygd er data på Bosted inddraget. Hvis

man opdeler uddannelsesniveauet på bosted, ser man en forskel, idet at der er 18 % der ikke

har gennemført folkeskolen, og ud fra de 18 % er 25 % fra bygderne, mens tallet fra byerne er

på 14 %. (Se tabel 4). Samtidig ser man dog, at ud fra det gennemsnitlige 31 % der har

gennemført folkeskolen er 41 % af tilfældene i bygderne, og 25 % i byerne. Dette tal antyder

at flere gennemfører folkeskolen i bygderne, men sammenholdt med de 51 % der

gennemfører kompetencegivende uddannelser er denne andel 34 % i bygderne og 61 % i

byerne. Dette er en følge af at der er bedre mulighed for at gennemføre kompetencegivende

uddannelse i byerne. I tabel 4 kan man se fordelingen mellem uddannelses niveau og bosted.

Tallene er fordelt i antal svar og svarende i procent. Tabel 4. Fordelingen mellem uddannelses niveau og bosted

Bosted i tal Bosted i procent Bygd By Total Bygd By Total Ikke afsluttet folkeskolen 123 119 242 25 % 14 % 18 % Folkeskolen 212 219 431 41 % 25 % 31 % Kompetence

uddannelser 176 522 698 34 % 61 % 51 %

Total 511 860 1371 100 % 100 % 100 %Kilde: Grønlands Statistik (mobilitetsundersøgelsen)

For at undersøge de færdigheder, eleverne har nærmere, er data på sprogkundskaber

inddraget. I tabel 5 og 6 kan man se fordelingen mellem uddannelsesniveau og sprog (tale).

Ved fordelingen mellem uddannelsesniveau og sprog kundskaber, er forskellen mellem

23


Samfundsvidenskab

Grønlandsk begrænset tale og Dansk begrænset tale er, Grønlandsk begrænset på 0 % (1 svar)

mens Dansk begrænset er på 35 % (100 svar). Det vil sige, at det ikke er nok med at kunne

snakke Grønlandsk alene som sprog i folkeskolen. Mens det er en fordel at kunne dansk i

folkeskolen. I Dansk tale modersmål kan man sætte spørgsmålstegn ved hvorfor de ikke har

færdiggjort folkeskolen da det er på 4 % (27 svar). Mens det Grønlandsk sprog er på 23 %

(224 svar). Statistisk er der en høj signifikant forskel på uddannelsesniveauet og bosted (P =

,000). Det vil sige, at der er sammenhæng mellem de to variabler (uddannelsesniveau og

sprog). Tabel 5. Fordelingen mellem uddannelsesniveau og sprog kundskaber (tale).

Antal Grønlandsk Tale Dansk tale Modersmål Forståeligt Begrænset Total Modersmål Forståeligt Begrænset Total

Ikke afsluttet folkeskolen 224 16 1 241 27 82 100 209

Folkeskolen 391 16 17 424 112 152 148 412Kompetence uddannelser 344 62 274 680 509 139 34 682

Total 959 94 292 1345 648 373 282 1303Kilde: Grønlands Statistik (mobilitetsundersøgelsen) Tabel 6. Fordelingen mellem uddannelsesniveau og sprog kundskaber (tale) i procent.

I procent Grønlandsk Tale Dansk tale Modersmål Forståeligt Begrænset Total Modersmål Forståeligt Begrænset Total Ikke afsluttet

folkeskolen 23 % 17 % 0 % 18 % 4 % 22 % 35 % 16 %Folkeskolen 41 % 17 % 6 % 32 % 17 % 41 % 52 % 32 %Kompetence uddannelser 36 % 66 % 94 % 51 % 79 % 37 % 12 % 52 %Total 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 %


24


Samfundsvidenskab

5.3 Mulige årsager til frafald i folkeskolen

Definition:

I denne del af analysen bruges ordet barn og børn til at definere eleverne, og eleverne

bruges til definere de samlede elever. Selvom børn i de ældste klasser er unge, har

undertegnede valgt at bruge barnet som definition. Samt fordi lærerne selv bruger ordet

barn (meeraq på grønlandsk) som definition af den enkelte elev, selvom de nogle gange

bruger eleven (atuartoq), også fordi folkeskolens betydning på grønlandsk – meeqqat

atuarfiat- vil betyde ’børnenes skole’ på dansk.

Samt skal det noteres, i analysen bruges betegnelser til de interviewede. For lærernes

vedkommende bruges lærer A, B og C. For dem der er stoppet i utide bruges person A og

B, og til sidst dem fra Piareersarfiit bruges betegnelserne P 1, P 2, P 3 samt P 4.

Interviewene kan findes i bilagene.

Der kan være flere årsager til, hvorfor skolebørn stopper i utide. I den gennemførte interviews

fremkom der fire mulige årsager til dårlig skolegang.

5.3.1 Hjemmet Den første årsag var hjemmet. For et barns skolegang er hjemmet det vigtigste punkt. Forstås

sådan at, hvis barnet er tryg i hjemmet, så går det godt for barnet i skolen, mener lærerne.

Samtidig med, at barnet får opbakning hjemmefra, skolemæssigt. På den anden side hvis

hjemmet er utryg sted så tager barnet problemet med til skolen. Selvfølgelig prøver lærerne, at

hjælpe børn med problemer. For en godt dag for alle i klasselokalet afhænger af, at børnene

har det godt. For dem der ikke støttes hjemmefra, har det sådan med at motivationen falder for

at gå i skole. Manglende støtte hjemmefra blev både nævnt af lærere og personer (person A

og B).

Lærer A mente at; ”Det mest grundlæggende til barnets ve og vel er hjemmet. Hvordan

hjemmet er. Hvis der er godt samarbejde mellem forældre og skolen, går det godt i skolen”.

Da hun blev spurgt om hun havde oplevet en elev der stoppede i utide. Men siger så, at der

kan være mange grunde til hvorfor børn forsømmer skolen.

25


Samfundsvidenskab

Som nævnt ovenfor, kan der være forskellige årsager til problemer i hjemmet. Men en af

problemer i hjemmet kan skyldes, misbrugsproblemer i hjemmet. For eksempel i form af

alkoholmisbrug eller seksuel krænkelse. Person A beretter at hun i pubertetsalderen fik

problemer i hjemmet, i form af alkoholmisbrug. Hun siger ”Da vi var 12 eller 13 i 7. eller i 8.

klasse, deromkring, fik min mor en kæreste, lige efter hvor hun og min lillesøsters far gik fra

hinanden. Vi havde et trygt liv, som ændrede sig gevaldigt efter det. Lige efter mor og min

lillesøsters far gik fra hinanden, kom alkoholmisbruget igen i vores liv. Det var der trygheden

forsvandt”. Samt seksuel krænkelse6; ”Da jeg skulle fylde 13 år begyndte mit krop, at ændre

sig, fik former osv. Så begyndte min mors kæreste at gjorde tilnærmelser til mig, og da jeg var

14 prøvede jeg, at flygte fra hjemmet, for ikke at være den ulempe for min mor eller for deres

kærlighed”. Efter det gik hendes karakterer også ned, indtil hun gik ud af skolen. I hendes

tilfælde var dette problematiske forhold i hjemmet samt personlige problemer medvirkende til

et fald i karakterer i skolen.

For dem der har tilknytning til Piareersarfiit, var forældrene uddannede. Men hvis man kigger

på deres uddannelse, er det flestes uddannelser, mest faglige grunduddannelser7. P 1´s mor,

som er alenemor, er uddannet som kontorassistent, mens P 2´s mor kok, mens faderen

arbejder med sælskind. P 3’s far er uddannet butiksassistent mens moderen er kontorassistent.

P 4 bor sammen med sine bedsteforældre, hvor bedstefaderen har arbejdet i mange år i

Nukissiorfiit, mens bedstemoderen har arbejdet i sygehuset samt alderdomshjemmet.

For person A´s vedkommende var begge forældre ufaglærte, mens faderen ikke havde

færdiggjort folkeskolen. Men hendes mor begyndte først med sin uddannelse i sine ældre

dage. Men for person A´s vedkommende gjorde hun så godt hun kan da hun levede trygt i

hjemmet. Hun havde gode karakterer som hun selv beretter.

5.3.2 Opdragelse Anden karakter af problemerne blev nævnt i tilfælde af at barnet er holdt op med at lytte til

forældrene, og for længst er holdt op med at lytte til lærerne, de er sværest at rette op i. I stedet

6 For at sikre hændelsen (seksuel krænkelse) blev person A spurgt igen via telefonen efter interviewet. 7 Ved brug af mobilitetsundersøgelsens uddannelsesniveau.

26


Samfundsvidenskab

lytter de til nogle venner som også er på vej i den gale ende. Der er nogle børn som kan

hjælpes, rettes på vej. Det er dem der formår, at forstå situationens alvor. Men det er ikke alle

der gør det.

Lærer B beretter; ”… dét der er vigtigst, i barnets omgivelser er hjemmet. Og hjemmets vaner

danner grundlag for barnets videre udvikling som individ og socialt. Men, det er det ikke altid.

Der er nogle børn der går ind for kammeratskab, og selvom man har snakket med barnet og

forældrene, har de nogle forhindringer, i at nå kompromis løsninger

For P2’s vedkommende var det netop pubertetsalderen der gjorde at hun ikke rigtigt fulgte

med, i et tidspunkt. Hvor hun ikke rigtigt gad lave sine lektier samt at hun ikke lyttede til

læreren i timerne. Hun beretter også, at de havde mange fritimer i folkeskolen. ”Mig og mine

klassekammerater snakkede i timerne og var lidt uartige og dovne. Og når timen startede så

hørte vi ikke efter hvad læreren sagde… Det er først når læreren begynder at råbe at vi først

følger med i timen”. På baggrund af det kom forældrene til en af møderne hvor det blev rettet

op på det. Selvom hun fik opbakning hjemmefra med hensyn til lektierne formåede hun ikke

alligevel, at opnår de karakterer for at komme videre, derfor valgte hun Piareersarfiit for at

hæve sine karakterer.

Det samme gjaldt for person B, i pubertetsalderen. Han lavede ellers sine lektier, og han var

bedre til det danske sprog end det engelske. Han tænkte på, at blive mekaniker, derfor fulgte

godt i matematik og dansktimerne. I tiende klasse begyndte han at pjække meget. Lyttede ikke

til hvad læreren sagde. Han beretter; ”Det var skolens leder der smed mig ud af skolen. Han

fangede mig i at lave noget”. Han siger så, at han ærgrer sig meget over at have kommet ud af

skolen i utide, men dengang var han ligeglad. I dag er han faglært.

5.3.3 Forskel på by- og bygdeskole Den tredje mulige årsag var en forskel mellem skolerne i bygd og by. De to af de

interviewede lærere bemærkede, at der var forskel mellem kundskaber og færdigheder mellem

dem der kommer fra bygden og dem der er boende i byen. Lærer A beretter, at dem der tager

på Piareersarfiit er mest dem fra bygderne. ”Der er ikke mange der gør det, desværre er det

mest dem fra bygderne der gør det – tager Piareersarfik”. Og ”… deres kundskaber afspejler

hvor de kommer fra, f.eks. i matematik har de lavere kundskaber, men de er gode til sproget

27


Samfundsvidenskab

Grønlandsk. Men når det gælder opgaver i grønlandsk er de uvant til at lave dem. Når det

gælder sprog-analyse osv.” Læreren har mistanke om, at dem der går i 8. klasse i år, fra

bygderne, måtte have en rigtigt udlært lærer. Idet da hun synes, at færdighederne er højere hos

eleverne i år (2010), fra bygderne, end de forrige år.

5.3.4 Økonomi Et af spørgsmålene i interviewguiden handlede om økonomi, om kundskaberne afspejler af ens

økonomi. Økonomi er den fjerde mulige årsag identificeret i de gennemførte interviews. Der er

forskellige meninger om økonomi. Mens Lærer C ser det positivt, ser Lærer B det negativt

hvor Lærer A ikke mener, at det har direkte indflydelse på kundskaberne.

Lærer C beretter at man klart kan se forskellen i børnenes kundskaber, alt efter deres

baggrunde. For de inddrager det med i deres dagligdag i folkeskolen. Næsten alle i hans time

har en mobil telefon, og kun enkelte elever der ikke har det. Han beretter; ”Jeg ved ikke om de

har en direkte forbindelse til hvad de kan, men de tre elever der er tale om, er alle i

specialklasse, idet at deres evner til at læse og stave har deres begrænsninger. De plejer at

være mere tilbageholdende i disse områder. Vi ser dem ikke rode med deres mobiler; spiller i

dem, lytte til musik osv. – Jeg ved ikke om det kan læses som værende et tegn for at de er

ringere stillet end de andre. Det kan det godt være”. Da han blev spurgt om det har en direkte

indflydelse.

Lærer B beretter om at visse børns forældres indkomst ikke rækker til, selvom nogle af

eleverne har gode kundskaber ”Nogle af dem har gode kundskaber, de mangler kun at blive

skubbet på vejen til at komme videre. Også på grund af at deres forældre ikke har uddannelse

eller at deres uddannelse ikke rækker til, at kunne hjælpe deres børn. Selvom de gerne vil

hjælpe deres børn. De børn bliver hjulpet af deres lærere, dem som kan hjælpes videre. Der er

også dem der ikke går videre, og stopper deres skole i utide.”

Data viste dog også, at de velhavendes børn kan blive forsømt. ifølge lærer A er støtte

hjemmefra centralt. ”Det er i alle klasselag hvor man kan mærke om forældrene har tid og

overskud til deres barn og barnets skolegang. Det handler kun om, om de støtter deres barn”.

28


Samfundsvidenskab

5.3.5 Folkeskole for alle Oplevelsen i folkeskolen beskrives forskelligt fra de interviewede. Men for person A og P 2, 3

og 4 vedkommende opleves folkeskolen som noget ”sjovt” som person A formulerer, det da

hun blev spurgt om oplevelsen i folkeskolen. Alle havde mere eller mindre godt forhold til

deres lærere. Næsten alle (undtagen P 2, i en periode) lavede deres lektier så godt som muligt.

For de 4 vedkommende skal det siges at det alle 4 er kvinder.

Mens resterende, som er mænd, person B og P1 var oplevelsen ikke så sjovt. For person B gik

det ellers fint med lektierne, men han havde ikke godt forhold til lærerne. Og på grund af, det

jeg vil kalde puberteten, som gjorde at han gik ud af utide. Han berettede: ”Var meget op at

køre hele tiden, gad ikke lytte til hvad læreren sagde, især det han sagde til mig. Og jeg

pjækkede meget”. For P 1 vedkommende var det mangel af sprogkundskaber der fik

motivationen til at falde. Han betegner sin tid i folkeskolen som noget ”helvede”, og han

pjækkede meget fra skolen.

Lærerne er meget bundne til de fag de underviser i, der er retningslinjer der skal følges, for at

opnå folkeskolens krav. Med Atuarfitsialak er barnet i centrum. Hermed skal der laves en

individuel plan for hvert enkelt individ i klassen. Det er lærerens opgave at rådføre barnet i

hvilket ”niveau” barnet befinder sig i. Lærer B beretter; ”Der har vi også en forhindring, idet

da barnet ikke altid selv ved hvad han eller hun ønsker at uddanne sig til, eller skal

videreudvikle de svage eller stærke sider det enkelte har”. Da hun nævnte de planer de laver

sammen eleverne, enkeltvis.

Da der i interviewet blev spurgt ind til hvorvidt den nuværende folkeskole er rummelig nok for

alle svarede de tre lærere meget forskelligt. Mens lærer A mener, at skolen er for alle, idet da

hun fortæller om børns niveau ”Hvis det enkelte barn har svært ved materialerne eller sine

lektier, skal vi finde det barns niveau eller det sted barnet er nået til og derfra skubbe/hjælpe

barnet med det. Sådan skal det går – så jeg tror derfor det er for alle”.

Mens lærer B mente at; ”Det er ellers mening at skolen skal være for alle, men der er nogle

som - på grund af mangel af kvalifikationer eller kundskaber ikke føler sig hjemme.” samt ”Vi

skal give opgaver ud fra de kompenseringer vi ser i klassen og i forhold til læringsmåle for

29


Samfundsvidenskab

hvert klassetrin”. For lærer B mener at hun kan se et gab mellem eleverne omkring deres

kundskaber når de har afleveret opgaver.

Og lærer C mente at; ”Vi som lærere prøver at tilpasse det sådan at skolen passer til alle

elever og at alle er lige. Vi følger Atuarfitsialak’s bud om det. Vi har selvfølgelig visse

materielle mangler, det er mest små - men nødvendige ting der er tale om. Vi støder nogle

gange på udateret materiale og det kan være klods om vores ben. Nye bøger, vi har for

eksempel vores noter i vores bøger og der sker i flere tilfælde, at forældede bøger begynder at

falde fra hinanden. Men vi håber, at der rettes op på det her til vinteren”. Ved nærmere

analyse vil man tro, at han mener at skolen er ikke for alle, men at lærerne gør deres bedste og

prøver for at det skal passe til alle elever. Men pga. skolematerialerne i form af bøger er for

gamle til at følge Atuarfitsialak’s bud – en skole for alle. Den næste kapitel omhandler derfor

om, om skolen er for alle, eller om det er en sorterings maskine ligesom Bourdieu nævner i sin

teori om reproduktionen. Kapitel 6. er hvor hele opgaven samles, samt introduceres der for en

tilpasning af kapital begrebet til projektets perspektiv i sprog kapitalen.

30


Samfundsvidenskab

6. Frafald i folkeskolen I dette afsnit vises de vigtigste resultater frem. Dernæst gennemgås svaghederne. Dermed

skabes syntesen for hele projektets formål – om frafald i folkeskolen i Grønland kan findes i

reproduktionsteorien.

Bourdieu beskriver reproduktionsteorien ud fra samfundsgrupperinger, hvorpå familier

inddeles i middelklasser og elite klasser. Kapitalerne opfattes som noget med værdi at gøre –

hvis man kommer fra de privilegerede hjem, altså eliteklasse familier, så har man en værdi, en

højere kundskab til at nå højere f.eks. uddannelsesmæssigt. Mens dem fra middelklassen

sorteres fra skolen.

I Grønland findes der ikke en tydelig eliteklasse som Bourdieu fandt frem til, i Frankrig. Men

der er tydeligt tegn på rig og fattig8 – mellem uddannede og ikke uddannede forældre. Jeg har

ingen konkret data, men kan dog komme med kvalificeret skøn på området.

Tallene fra tabel 2 viser at der er ca. 17,1 % til 17,7 % af dem der ikke har færdiggjort

folkeskolen i befolkningen. I undersøgelsen indgik 1523 af Grønlands samlede befolkning på

56. 452 (www.stat.gl) i 2009. Stikprøven betragtes som repræsentativ, da de er indsamlet fra

hele befolkningsgruppen.

Det vigtigste fund i dette projekt er hjemmet og by - bygd fordelingen, sproget samt

mønsterbrydere. I sprog afsnittet kommer der en introduktion, til en tilpasning af kapital

begrebet, sprog kapital, til projektets perspektiv – som er min egen fortolkning af sproget i

Grønland. Afsnittene startes med oplevelsen i folkeskolen – samt en kort forklaring af

folkeskolens forandring. Sidst i kapitlet kommer kritik af materiale og metode.

8 Se Tabel 6.27, som er lagt som bilag # 15 ”Indkomststatistik 2008”. ”Der sammenlignes den grønlandske Gini-koefficient med Gini-koefficienter fra alle OECD-landene. Tabellen viser, at Grønland har en markant højere indkomstulighed end de øvrige nordiske lande, så set i et nordisk perspektiv er uligheden i Grønland stor. En anden observation, man kunne gøre, var at konstatere, at den grønlandske Gini-koefficient er på niveau med Storbritanniens, der ligger i den høje ende i Europa, så det tyder også på en høj ulighed. Sammenlignes der derimod med USA, viser tabellen, at den grønlandske indkomstulighed er noget mindre, så i modsætning til hvad mange tror, er uligheden i Grønland ikke en af de højeste i verden.” (Søren W. Børgesen, Grønland Statistik)

31

http://www.stat.gl/


Samfundsvidenskab

6.2 Folkeskolen Oplevelsen i folkeskolen beskrives forskelligt. Oplevelserne viser, hvad det forskellige køn

oplevede i folkeskolen. Samt viser det hvilken køn, i den lille stikprøve, forstod skolens sprog

som sådan. Symbolsk vold for begge parter, for drengenes vedkommende var det, at de ikke

kan følge med – mere eller mindre på grund af motivationsmangel. Også fordi eleverne skal

kunne tilpasse sig skolens sprog og normer – hvor for pigernes vedkommende måske var

lettere for at tilpasse normerne.

Nogle børn er ikke boglige som skolen forventer af en. I skolen er nogle af de vigtige fag er

sprog fag. Lærer B beretter om børn der ikke har nok sprogkundskaber, hvor hun blev spurgt

om de elever har andre kundskaber end sproget. ”Ja, selvfølgelig har de det, nogle har gode

evner i håndarbejde eller sløjd, selvom de ikke er boglige. Også fordi skolen er indrettet

således at der skal bruges bøger og der skal læses og forstås, der skal bruges tekster i

undervisningen.” Dette kan være et tegn på symbolsk vold, at der ikke måske i tilstrækkelig

grad tager hensyn til dem der ikke har nok sprogkundskaber. For hvis man skal

videreuddanne sig i dag, så skal man kunne sprogfagene, for at kunne læse og forstå de bøger

der er i uddannelsesstederne, som for det meste er på dansk.

6.2.1 Folkeskolens forandring Skolesystemet er lavet af de ressourcestærke, selv lærerne er ressourcestærke, de skal kunne

sproget dansk for at komme videre i lærerseminariet. Derfor kan der være risiko for, at nogle

mindre ressourcesvage elever udsættes for symbolsk vold, ifølge Bourdieu.

Før Atuarfitsialak brugte man inddelinger i de ældste klasser, hvor man inddelte klasserne

med almen og udvidet i 10. og 11. klasse – hvor udvidet linje er rettet mod den gymnasiale

uddannelse. Hvor 60 % vælger den almene linje, mens resterende 40 % vælger den udvidet

linie. (Folkeskolen 20009). Dette kan tydes som symbolsk vold samt et sortering af

samfundsklasserne i folkeskolen, selvom de selv har retten til at vælge linje. Næsten alle der

9 Se bilag # 14

32


Samfundsvidenskab

har tilknytning til Piareersarfiit har gået på den almene klasse, mens den ene (P 110) gik på

folkeskolen efter afskaffelse af dette.

Nu hvor atuarfitsialak er på banen, har der været ændringer i folkeskolen. ”Målet med

Atuarfitsialak er at udvikle en folkeskole, der kan leve op til nationale og internationale

normer og standarder. Alle elever – uanset om de lever i by eller bygd – skal derfor modtage

undervisning, der i kvalitet lever op til samfundets krav og forventninger.” (Inerisaavik 2008).

At folkeskolen skal leve op til nationale og internationale normer og standarder, selvfølgelig

er det vel ment, at alle elever skal have det samme kvalitet der lever op til samfundets krav og

forventninger. Men i Bourdieu´s øjne vil det stadigvæk være symbolsk vold, for det er

stadigvæk de ressourcestærke eller de dominerende der laver skolesystemet. Også når det

gælder det nationale og internationale standarder. Og hvad er standarden? Får man lyst til at

spørge.

6.2.3 Specialklasserne I tabel 1 (KIIIN 2010) har man taget højde for specialklasserne, hvor for årgang 1994 var der

52 elever der gik i specialeklasserne. Tallet uden specialeklasserne er på 3 %, dem der ikke

færdiggør folkeskolen, og med specialeklasserne inkluderet er det på 9 %. Erfaring mangles

på hvorfor man har taget højde for specialeklasserne, er det fordi, at flere af dem der går på

specialeklasserne ikke opnår afgangseksamensbeviset i folkeskolen? Ved undersøgelsen som

er foretaget af Svenningsen og Hynne (Statistik om børn og unge i Grønland), kan man se

klart på, at man ikke har lagt stort vægt på lærerne i specialeklasserne, enten fordi der er

lærermangel i landet eller fordi der ikke er gjort nok synlighed på området. Fordi

specialeklasserne er dem der har mest hårdt brug for uddannede lærere – specialiseret klart

inden for det område. Ifølge Svenningsen og Hynne er der 5 % af lærerne i specialeklasserne

hvor de har supplerende socialpædagogisk uddannelse. Mens resterende 25 % ikke har

læreruddannelse overhovedet. Et oplagt problem der har brug for nødvendig hjælp fra skolens

side (Statistik om børn og unge i Grønland). Specialklassernes ringe situation kan være med

til at der sker frafald i folkeskolen, netop fordi der er mangel på kvalificerede lærere på

området. 10 Da det ikke kom med under interviewet, blev personen spurgt senere hen.

33


Samfundsvidenskab

6.3 Hjemmet Ifølge Bourdieu har familiebaggrunden og uddannelse en sammenhæng med kulturel kapital,

for den enkelte, for ikke at nævne kulturel viden. Han inddeler samfundet i samfundsgrupper,

hvor familier fra privilegerede hjem har ofte mere viden end dem fra middelklassen.

For Grønland gælder der andre faktorer. Der er ingen tvivl om at emnet er stort og der er

mange faktorer der gælder for hvorfor der er stort frafald i folkeskolen. Såsom sociale

problemer, som der er store problemer af her i Grønland. Men der er noget om teorien der

passer ind i det Grønlandske forhold. Ifølge lærerne har tryghed i hjemmet afgørende faktor

for hvordan man har det i skolen. Også om man få støtte hjemmefra. Selv børn fra velhavende

familier kan mangle støtte hjemmefra, ifølge lærer A. Ifølge person A var det trygheden samt

støtten, som forsvandt, i hjemmet der gjorde at hendes skolegang gik til grunds. Hendes

karakterer dalede ned efter ændringerne i hjemmet. Som nævnt før, fik hendes mor en ny

kæreste, også kom alkoholmisbruget for hendes forældre. Hjemmet er en af de største faktorer

på frafald i folkeskolen.

Økonomi og uddannelsesniveau hos forældrene kan også have en afgørende faktor for

hvordan det går i skolen. Selv sproget i hjemmet kan have en betydning (læs sprogkapitalen

senere i kapitlet). Lærer C nævner under interviewet, at 3 drenge som går i specialklasse, har

ingen mobiler, eller rettere sagt, har han ikke set dem rode i deres mobiltelefoner. Dette kan

være et tegn på, enten har råd de ikke råd til det eller så har det bevidst fravalgt

mobiltelefonen. Økonomien i hjemmet kan have betydning for skolegangen for nogle.

Uddannelsesniveauet hos forældrene, hos de interviewede (se kapitel 5 under titlen Hjemmet)

kan der ses en sammenhæng mellem uddannelsesniveauet hos forældre og barn. Dette er en

mini indblik i hjemmet, som kan være spændende at studere/forske videre i hjemlige forhold,

for eksempel gennem habituelle studier.

34


Samfundsvidenskab

6.4 By og bygd By og bygd fordelingen viser en klart forskel mellem niveauet mellem uddannelsesniveauet.

Men der skal tages højde for, at man kun kan gå på bygdeskolerne indtil 6. klasse og at der

ikke findes videreuddannelse i bygderne. Tabel 4 viser fordelingen mellem bostederne. Og

spørgsmålet i mobilitetsundersøgelsen var, hvor man var vokset op til og med personen var

fyldt 15 år. Dem der ikke har afsluttet folkeskolen i bygderne er på 25 %, mens dem fra

byerne er på 14 %. 11 % højere i bygderne.

I projektet Sapiik (Sapiik 2009) har man taget højde for, de elever der kommer fra bygden og

dem der kommer fra byen har forskellige egenskaber. Bygdeeleverne forlader deres hjem for

at færdiggøre folkeskolen. Væk fra trygheden og støtten hjemmefra. Derfor kan det ifølge

Sapiik projektet (Sapiik 2009) kan det for bygdeeleverne føre til frafald, stofmisbrug og social

isolation, hvis bygebeboerne ikke har mange sociale og faglige ressourcer.

Ifølge lærer A er det flest dem fra bygderne der tager på Piareersarfiit, idet hun beretter ”…

Der er ikke mange der gør det, desværre er det mest dem fra bygderne der gør det – tager

Piareersarfiit”. Hvor man kan se på eleverne hvor de kommer fra, ”… deres kundskaber

afspejler hvor de kommer fra”. Det skal nævnes at i denne undersøgelse, mangler erfaring fra

de andre byer i kysten. Men sammenlignet med tallene fra tabel 4, viser der er en tendens til at

flere stopper i utide med folkeskolen i bygderne.

6.6 Sprog Kapital i Grønland I dette afsnit er Sprog kapital i Grønland (egen sprog kapital) med, da brugen af sproget i

Grønland i mange sammenhænge, herunder den offentlige debat og lovgivning, er central i

kulturforståelsen, men også omtales som et vigtigt element hvis man skal videreuddanne sig.

Sprog kapitalen i dette afsnit er anderledes fra Bourdieu´s sprog kapital. Bourdieu´s sprog

kapital omfatter sproget der anvendes i folkeskolen. Reglerne, hvis man er f.eks. lydig og

artig i skolen så har man forstået skolens sprog. Men i dette afsnit handler det om sproget,

sproget som en kundskab. Det er vigtigt i dagens Grønland at kunne snakke dansk fordi i

dagligdagen præget af to sprog, det grønlandske og det danske. Siden Selvstyret blev indført

den 21. juni 2009 i Grønland, blev det grønlandske sprog det officielle sprog. Men det er

stadigvæk nødvendigt, at kunne tale dansk for at uddanne sig. Både bøgerne i folkeskolen, til

videreuddannelser er på dansk. Derfor starter indlæring af det danske sprog lige fra

35


Samfundsvidenskab

folkeskolens start, hvis ikke man har gået i vuggestue eller børnehave med dansktalende

pædagoger.

Det er meget forskelligt fra sted til sted i Grønland for, hvor meget man kan lære det danske

sprog. I de fleste bygder er der begrænsede muligheder for at have en dansk underviser, men

tilfældet kan også være at der kun er danske undervisere. Der er mangel på uddannede lærere i

Grønland, hvilket er en del af årsagen til at det er forskelligt hvor meget børn lærer dansk. Og

siden man ved at sproget i de grønlandske skoler i vid udstrækning er dansk, kan man på den

baggrund formode at der allerede sker frafald. Alle er ikke lige gode til sprog. Heller ikke hvis

det ikke er ens modersmål der bliver undervist i.

6.6.1 Sprog Forståelse for sprog er vigtigt i den sammenhæng at skolens sprog er både på Grønlandsk og

på dansk. Hvis man ikke har lært dansk ordentligt, så mister man meget forståelse for hvad

der sker i dagligdagen i skolen. Man kan miste motivationen for at gå i skole, og man der

bliver sat mærkat på en at man er uartig eller en der ikke rigtigt bryder sig om at gå i skole. P

1 havde ikke lysten til at komme i skole, hans sprogkundskaber i dansk var ikke gode nok,

ifølge ham selv. Hvis det kobles sammen med Bourdieu´s teori om sprog kapital tyder det at

han anses som en der ikke kan forstå skolens sprog. Han kom ikke rigtigt til timerne, han

forstod ikke skolens kodeks. P 4 havde det også svært med det danske sprog, det er derfor hun

går i Piareersarfiit nu, for at hæve sine karakterer. Hun beretter: ”Ja det gjorde jeg, men

undlod de lektier som jeg synes var jeg ikke kunne. Jeg havde ikke lært det danske sprog

ordentligt. Det var derfor jeg søgte ind i Piareersarfiit for at hæve min sproglige kundskab, i

det danske fag.” Da hun blev spurgt om hun lavede sine lektier i folkeskolen. Hun forklarede

hvorfor hun ikke fulgte med i timerne i dansk, mens hun kunne bedre forstå engelsk. Hun

mener: ”Nej læreren i det danske fag var meget streng og snakkede meget hurtigt, så man

ikke forstå hvad vedkommende siger. I det engelske fag var læreren mere roligt så man kunne

roligt følge med i timerne og det var mere interessant end det andet.” Selvfølgelig er der

forskellige individer med forskellige behov. Hun kunne ikke indrette sig under lærerens

strenge læremetode – ligesom hun måske ikke forstod skolens sprog.

Tendenserne viser også tegn på at sproget har en betydning, hvad angår indlæring i

folkeskolen. Tabel 5 og 6 viser, at det ikke er nok med at kunne snakke grønlandsk alene som

36


Samfundsvidenskab

sprog. Fordi sproget der anvendes og bøgerne der anvendes er på dansk. Det er ikke fordi man

ikke kan noget som helst med sproget Grønlandsk. Det er fordi folkeskolen og ikke

folkeskolen alene, men resten af uddannelserne er indrettet således, at man skal kunne snakke

dansk. Der er ikke ressourcer nok eller mennesker nok til at man kunne gøre uddannelserne til

Grønlandsk sproget alene i dag. For enten skal man opfinde selv, eller oversætte de mange

lærings bøger der er på dansk eller på andre sprog. Sproget har en betydelige effekt på frafald

i folkeskolen.

6.7 Mønsterbrydere ”Mønsterbrydere er mennesker, der trods en barndom uden støtte fra hjemmet alligevel

formår at bryde ud af deres mønster og skabe sig et fungerende voksentilværelse.”

(Cronström-Beskov 2001). Som definitionen antyder, er der børn der formår at bryde deres

sociale mønster dermed skabe sig et fungerende voksentilværelse. Hvis børn af fanger- og

fiskerkulturen kan, så kan alle. Det samme gælder især for socialbelastede familier. Derfor er

der nødt til at hjælpe dem der har et negativ social arv. Det gør projektet Sapiik, hvor formålet

med deres mentorprojekt er at styrke eleverne, og gøre dem i stand til at blive mønsterbrydere

(Sapiik 2009). Lærer B nævner dem der er af ressourcesvage familier ”Og hvis man skal kigge

på dem der ikke er velhavende, dem med forældre hvor deres indkomst ikke rækker til,

dermed deres børn har det sværere på bekostning af materialismen. Nogle af dem har gode

kundskaber, de mangler kun at blive skubbet til eller hjulpet til på vejen til at komme videre.

Også på grund af deres forældre ikke har uddannelse eller deres uddannelse ikke rækker til at

kunne hjælpe deres børn. Selvom de gerne vil hjælp deres børn. De børn bliver hjulpet at

deres lærere, som kan hjælpes videre. Der er også dem der ikke går videre, og stopper deres

skole i utide.” Der er børn der bliver hjulpet af deres lærere, som kan kaldes for

mønsterbrydere.

37


Samfundsvidenskab

6.8 Kritik af materiale og metode

6.8.1 Interviews Det første interview var med P 1. Målet var en halvtimes interview. Men interviewet varede

kun ca. 5 min. Efterfølgende måtte jeg erkende, at mit kendskab til det interviewpersonens

privatliv, havde haft en betydning. Jeg kendte de svar han gav, og følte mig ikke i stand til at

uddybe mine spørgsmål til ham. Jeg fandt det grænseoverskridende at spørge. Der var nogle

områder hvor jeg kunne have hivet svarende ud af ham, altså at få det uddybet nærmere, eller

kunne have givet ham tid til at svare spørgsmålene. Det var et lærerigt oplevelse som

interviewer.

For flere af interviewede kom der korte interviews. Det var sværere at snakke om følelserne

end jeg havde forestillet mig. For eksempel sammenligning med person A og B, hvor person

A snakkede løs om sine oplevelser i folkeskolen, var person B mere tilbageholdende.

For lærernes vedkommende var det en nemmere opgave. Fordi lærerne var dem der skulle

snakke om arbejdet, og ikke om følelseslivet – forstået på den måde, de skulle ikke snakke om

deres privatliv som sådan. Og de kunne blive ved med at snakke. Men lærernes interview

åbnede op for en perspektiv udefra – den livsverden eleverne har i dagligdagen i folkeskolen.

Et interview med lærer C gav et uventet resultat. For lærer C snakkede om en genidreng. En

genidreng vis forældre var højtuddannede og gjorde alt for at hjælpe drengen med hans

skolegang, ifølge læreren. Så kom tankerne, hvad nu hvis alle forældre var sådan –

højtuddannede og støtter deres barn med skolegangen – ville måske niveauet i folkeskolen

være meget højere. Men dette er en anomali, det sker ikke så tit. Ellers er det et meget

interessant emne. Også fordi han støttes hjemmefra. Men projektet og problemformuleringen

var valgt, derfor måtte afgrænsning ske.

Interviewene er mere eller mindre ikke generaliserbare, da de indholdsmæssigt er meget

forskellige. Men interviewene giver et billede af virkeligheden. Livsverden af de interviewede

giver et billede, som er antaget i forholdene.

38


Samfundsvidenskab

6.8.2 Kritik af Bourdieu Der er ingen tvivl om, at Bourdieu´s teorier omkring reproduktion, har vendt min folkeskole

syn, op og ned gennem forløbet. Der var tider hvor man synes, at han havde ret, mens andre

gange forpestede hans teorier. Fordi, man let kan fortolke hans teori som, at der ikke plads til

en del af befolkningen i folkeskolen. Men en ting er sikkert, at Bourdieu´s begreber er meget

firkantede, fordi han mener, at hvis man kommer fra den og den familie, så er ens fremtid

fremlagt ud fra familiens baggrund. På den måde er skolen ikke for alle, og på en måde, at

sige fangerfamiliens børn ikke behøver at gå i skole, fordi de alligevel ikke har ressourcer til

det. Men hvordan kan det være, at i vores samfund og ikke kun i vores, at der er børn eller

voksne der vælger andre veje end der er valgt for dem.

Forskellen mellem Frankrig og Grønland er meget forskelligt, og dog, fordi samfundet har det

samme mål, at uddanne sig. Så samfundet kan være selvbærende. Da Bourdieu skrev teorien,

skrev han om bondesamfund og eliter. Som Broady (Broayd 2000) nævner i sin tekst

”Eftersom Sverige savner et strengt hierarkiseret uddannelsessystem som det franske…”

Gælder det mere eller mindre det for Grønland.

I Grønland er der forskellige erhverv og sociale forskelle, sammenlignet med Bourdieu er der

forskelle i byer og bygderne, hvor i byerne er det tænkeligt, at informationen går hurtigere

frem i byerne. Eller hos fanger familien og uddannede familie. Generationerne har ændret

drastisk, hvor i min morfars og farfars generation f.eks. var en uddannet forælder sjældent

syn. Faktisk meget få var uddannede dengang. Så det må være meget nyt for at være en

forælder og prøve at hjælpe med hjemmelektien, især hvis deres erhverv ikke afspejler

skolens mål. Hvorimod i dag, er der andre ting på spil, f.eks. de sociale forskelle

undertegnede nævnte jvf. Hvis et barn har kundskaberne, men får ikke opbakning hjemmefra,

går det ud over elevens motivation til uddannelse. Ligesom sproget har en demotiverende

effekt, hvis man ikke kan sproget.

39


Samfundsvidenskab

7. Konklusionen For at besvare de kvantitative undersøgelsers skøn/bud på omfanget har jeg fundet frem til, at

dem der ikke har færdiggjort folkeskolen, ligger mellem 17 og 18 %. Tallene indikerer, at det

er højt for et samfund der har brug for uddannet arbejdskraft. Især når man henter arbejdskraft

udefra. For årgang 1994 (KIIIN 2009) indikerer, at tallene ligger mellem 3 – 9 %.

Specialundervisningen har brug for mere opbakning med hensyn til uddannede lærere, for det

er indiskutabelt, at der er hårdt brug for tiltag på dette område. Atuarfitsialak er stadigvæk ny

på banen, derfor vil det være interessant, at se hvor udviklingen går hen. Om tallet på frafald i

folkeskolen bliver mindre med tiden, vil fremtiden vise.

Tilbage til problemformuleringen. Kan forklaringen på frafald i folkeskolen, i Grønland,

findes i reproduktionsteorien? Både ja og nej. Ja, men der gælder andre faktorer eller kapitaler

i Grønland. Som nævnt er det hjemmet, sproget samt by og bygd fordelingen som er

gældende for frafald i folkeskolen. Hjemmet er det fundament til en god skolegang. Især

forældrenes uddannelse samt sprogforståelse har en afgørende faktor for færdiggørelsen af

folkeskolen dermed videre til andre kompetence uddannelser.

Tendenserne indenfor sprog kundskaberne viste, (både de kvalitative og kvantitative fund

indikerer) at sproget har en betydning for uddannelsen. For at kunne snakke Grønlandsk alene

som sprog, er ikke nok til at klare sig godt i skolen. Sprogdebatten har været længe undervejs.

Enten skal man Grønlandisere sproget i alle uddannelsesinstitutionerne, eller så må

folkeskolens sprogfag gøre det bedre for, at lære de børn de kundskaber de har brug for. For

gennemførslen af folkeskolen samt i kompetencer uddannelserne. Jeg mener ikke, at

Grønlandsk som sprog skal minimeres, tværtimod. Grønlandsk som sprog er en af det mest

bevaringsværdige værdier vi har i Grønland. Men sådan som det ser ud nu, er der nødt til at

forstærke de andre sprog kundskaber i folkeskolen. Især i det globaliserede verden, hvor der

er brug for andre lande, især handelsmæssigt.

Bygderne er dem der er ramt af frafald i folkeskolen, selvom tallet også er højt i byerne. For

bygdernes vedkommende kan det forklares med de manglende uddannelsesmuligheder der er

40


Samfundsvidenskab

i bygderne. Ligesom specialklasserne har man brug for tiltag som for eksempel Sapiik (læs

nedenfor red. Mønsterbryderne).

Grunden til at jeg siger nej til problemformuleringen er, at der findes mønstrebrydere.

Mønsterbrydere er de børn der formår at bryde deres sociale mønster dermed skabe sig et

fungerende voksentilværelse. Ellers forbliver børn af fanger familien, fangere, eller

bygdebørnene bliver i bygden uden uddannelse, fordi i bygderne er der ikke

uddannelsesmuligheder som der er i byerne. Det samme gælder det for ressourcesvage

familier, for der er børn der vil uddanne sig. Som lærer B nævner under sit interview, at der er

børn som bliver hjulpet af deres lærere, dem som kan hjælpes videre. Hun beretter ” Og hvis

man skal kigge på dem der ikke er velhavende, dem med forældre hvor deres indkomst ikke

rækker til, dermed deres børn har det sværere på bekostning af materialismen. Nogle af dem

har gode kundskaber, de mangler kun at blive skubbet til eller hjulpet til på vejen til at komme

videre. Også på grund af deres forældre ikke har uddannelse eller deres uddannelse ikke

rækker til at kunne hjælpe deres børn. Selvom de gerne vil hjælp deres børn. De børn bliver

hjulpet at deres lærere, som kan hjælpes videre. Der er også dem der ikke går videre, og

stopper deres skole i utide.” Projektet Sapiik er et godt tiltag til de unge, og ikke kun dem

med negativ social arv, at kunne følge med i mentorprojektet. Måske har man i Grønland brug

for flere af de lignende projekter, for at fremme de unges uddannelseskompetencer.

Dermed lyder slutcitatet: ”Målet er, at eleverne gennem mentorprojektet oparbejder styrke,

både fagligt og socialt, der gør dem i stand til at blive mønsterbrydere og undgår

marginalisering ved at bryde en ofte negativ social arv” (Sapiik 2009).

41


Samfundsvidenskab

Litteraturliste Bourdieu, Pierre (2001). ”Af praktiske grunde”. Oversat af Henrik Hovmark. Hans Reitzels forlag.

Bourdieu, Pierre & Passeron, Jean Claude (2006). “Reproduktionen – Bidrag til en teori om Undervisningssystemet”. På dansk ved Peer F. bundgård. Hans Reitzels forlag.

Bourdieu, Pierre & Wacquant , Loïc J.D. (1996): "Refleksiv sociologi”. Hans Reitzels Forlag. Broady, Donald (2000). ”Kapitalbegrebet som uddannelsessociologisk værktøj”, i Bjerg, Jens (red.) Pædagogik – en grundbog til et fag. Hans Reitzels forlag. Cronström-Beskov, Solveig (2001). ”Mønsterbrydere”, Gyldendalske Boghandel. Dancey, Christine P. & Reidy, John (2004): “Statistics Without Maths For Psychology – Using SPSS for Windows”. Person Education Limited. David, Matthew & Sutton, Carole D. (2004): ”Social Research – The Basics”. SAGE Publications Ldt. Järvinen, Magretha (2004).”Pierre Bourdieu”, i Andersen, Heine & Kaspersen, Lars Bo (red.) Klassiske og moderne samfundsteori. Hans Reitzels forlag. Kahlig, Wolfgang & Banerjee, Nina (red.) (2007): ” Børn og Unge i Grønland – en antologi.” MIPI, Ilisimatusarfik, Milik Publishing. Kaspersen, Lars Bo (2004). ”Teorisynteser i den moderne sociologi”, i Andersen, Heine (red.) Sociologi – en grundbog til et fag. Hans Reitzels forlag. Kvale, Steinar og Brinkmann, Svend (2009). ”InterView – Introduktion til et håndværk”. Hans Reitzels Forlag.

42


Samfundsvidenskab

Datakilder: Arbejdsgruppen i Mobilitetsundersøgelsen: Set 16. december 2010 http://www.stat.gl/LinkClick.aspx?link=diverse%2fHvor+fleksibel+er+befolkningen.pdf&tabid=36&mid=559&language=da-DK Inerisaavik (2008): Trintestrapporten 2007. s. 5 http://www.inerisaavik.gl/fileadmin/user_upload/Inerisaavik/Publikation_dk/Trintestrapport_2007_final_onsdag_den_30_januar_2008___2.pdf KIIIN (2010): Folkeskolens afgangsprøver: Set 12. okt. 2010 http://dk.nanoq.gl/Emner/Landsstyre/Departementer/Departement_for_kultur/Nyhedsforside/Nyheder_fra_dep_kultur/2010/10/ukorrekteTal_velfaerd.aspx Statistik om børn og unge i Grønland (2003) s. 19. Set 23. november 2010 http://mipi.nanoq.gl/Emner/e%20Udgivelser/Statistik%20om%20b%C3%B8rn%20og%20unge%20i%20Gr%C3%B8nland.aspx Befolkningens bevægelser 2009: www.stat.gl. Set den 10. januar 2011 http://www.stat.gl/LinkClick.aspx?link=BefolkStat%2fBev%e2%80%98gelser%2fBefolkningens+bev%c3%a6gelser+2009.pdf&tabid=86&mid=457&language=da-DK Indkomststatistik 2008: Set den. 11. januar 2011 http://www.stat.gl/LinkClick.aspx?link=Indkomster%2fIndkomststatistik+2008.pdf&tabid=90&mid=461&language=da-DK

43

http://www.stat.gl/LinkClick.aspx?link=diverse%2fHvor+fleksibel+er+befolkningen.pdf&tabid=36&mid=559&language=da-DK

http://www.stat.gl/LinkClick.aspx?link=diverse%2fHvor+fleksibel+er+befolkningen.pdf&tabid=36&mid=559&language=da-DK

http://www.inerisaavik.gl/fileadmin/user_upload/Inerisaavik/Publikation_dk/Trintestrapport_2007_final_onsdag_den_30_januar_2008___2.pdf

http://www.inerisaavik.gl/fileadmin/user_upload/Inerisaavik/Publikation_dk/Trintestrapport_2007_final_onsdag_den_30_januar_2008___2.pdf

http://dk.nanoq.gl/Emner/Landsstyre/Departementer/Departement_for_kultur/Nyhedsforside/Nyheder_fra_dep_kultur/2010/10/ukorrekteTal_velfaerd.aspx

http://dk.nanoq.gl/Emner/Landsstyre/Departementer/Departement_for_kultur/Nyhedsforside/Nyheder_fra_dep_kultur/2010/10/ukorrekteTal_velfaerd.aspx

http://mipi.nanoq.gl/Emner/e%20Udgivelser/Statistik%20om%20b%C3%B8rn%20og%20unge%20i%20Gr%C3%B8nland.aspx

http://mipi.nanoq.gl/Emner/e%20Udgivelser/Statistik%20om%20b%C3%B8rn%20og%20unge%20i%20Gr%C3%B8nland.aspx

http://www.stat.gl/

http://www.stat.gl/LinkClick.aspx?link=BefolkStat%2fBev%e2%80%98gelser%2fBefolkningens+bev%c3%a6gelser+2009.pdf&tabid=86&mid=457&language=da-DK

http://www.stat.gl/LinkClick.aspx?link=BefolkStat%2fBev%e2%80%98gelser%2fBefolkningens+bev%c3%a6gelser+2009.pdf&tabid=86&mid=457&language=da-DK

http://www.stat.gl/LinkClick.aspx?link=Indkomster%2fIndkomststatistik+2008.pdf&tabid=90&mid=461&language=da-DK

http://www.stat.gl/LinkClick.aspx?link=Indkomster%2fIndkomststatistik+2008.pdf&tabid=90&mid=461&language=da-DK


Samfundsvidenskab

Bilag:

44

BACHELORPROJEKT AVIAJA LYBERTH

JANUAR 2010

1

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse ............................................................................................................ 1

Indledning .......................................................................................................................... 2

Problemformulering .................................................................................................................. 3

Teorier om analyse af film .................................................................................................. 4

Muzzio‐metoden........................................................................................................................ 4

Hvad lærer man af film?............................................................................................................. 6

Hvad føler du når du ser film? .................................................................................................... 6

Filmanalyse ................................................................................................................................ 8

Billedteknikken og mise‐en‐scene .............................................................................................. 8

Madonna/skøge ....................................................................................................................... 13

Hvorfor nyder man at se på action kvinder? .............................................................................. 14

Identitetssøgning ...................................................................................................................... 15

Metode ............................................................................................................................. 17

Analyse af de udvalgte film ....................................................................................................... 17

Etnografisk undersøgelse .......................................................................................................... 27

Analyse af interviewene ........................................................................................................... 29

Informanterne og deres heltinder ............................................................................................. 31

Konklusion ........................................................................................................................ 32

Litteratur henvisning ........................................................................................................ 34

Litteratur .................................................................................................................................. 34

Film .......................................................................................................................................... 34

Internetsider ............................................................................................................................. 35

Bilag ................................................................................................................................. 37

Interview A: .............................................................................................................................. 37

Interview B: .............................................................................................................................. 39

Interview C: .............................................................................................................................. 41


JANUAR 2010

2

Indledning”…I want to go someplace where I can be a woman…”

(Citat fra filmen: His Girl Friday)

For at lave en god forskning og analyse, skal man også kunne finde emnet interessant. Film er

interessante; den måde de præsenterer en verden på som er så anderledes end min egen, men

alligevel så genkendelig. Film og medier spiller en stor rolle i vore dage, og er ligeledes

blevet et stort felt at forske i, med mange muligheder at fordybe sig i.

Dette bachelorprojekt tager udgangspunkt i mediekulturen. Jeg vil analysere film ud fra flere

teoretiske vinkler og udføre en etnografisk undersøgelse mht. identifikation hos nogle unge i

Nuuk. I filmanalysen, er det vigtigt for mig at undersøge hvordan kvinder fremstilles, særligt

de stærke kvinder. I den etnografiske forskning, vil jeg gerne finde frem til hvordan de unge

bruger film til at skabe sig et sjovere og mere indholdsrigt liv. Samtidig vil jeg finde frem til

hvilke film der er populære og hvilke kendte figurer og stjerner de unge idoliserer.

Da jeg var en lille pige, elskede jeg at se på eventyrprinsesser som Askepot, Jasmin og Belle

der synger deres hjerter ud og finder deres store kærlighed. Det er der sikkert mange små

piger der gør; netop for at finde forbilleder at spejle sig selv i. I voksenlivet er det egentlig

ikke så anderledes. Hollywoodfilm er noget af det største i underholdningsindustrien.

’Feelgood’ film, gysere, spændingsfilm etc., har stor indflydelse på de fleste menneskers liv

alt efter foretrukne genre, og alt efter hvor man befinder sig i livets uendelige lunefuldhed.

Det kan være at man har behov for at hente erfaringer; det kan være at man ønsker at afprøve

emotioner; eller kan det også være at man bare vil slippe væk fra den travle hverdag og

slappe af. Film kan bruges til alle disse ting.

For at finde gode kvindelige forbilleder i film, har jeg rejst tilbage i historien, og har

observeret hvordan kvinder er blevet fremstillet. Vi møder blandt andre Scarlett O’Hara,

Marilyn Monroe, Annie Hall og Elizabeth Swann. Det vil sige, de kvinder som på hver deres

måder er populære og stadig huskes i dag. I løbet af deres tid, har kvindebilledet ændret sig


JANUAR 2010

3

drastisk som så meget andet. Menneskeheden har været igennem så mange forskellige syn på

kvinder og har skabt så mange forskellige stereotypier, at det er svært at beskrive enkelt. Dog

vil jeg forsøge at finde frem til nogle af de mest toneangivende. Mange af disse historiske

strømninger er genskabt i film som heltindebilleder. Nogle af disse film er blevet så populære

at de har skabt historie. Jeg har udvalgt de helt store klassikere, til at analyseret i dette

projekt, som jeg vil introducere senere i afsnittet om Muzzios metode.

Ungdomsalderen er en udviklingsrejse fra at være en pige, til at blive en kvinde. På denne

rejse, går man igennem så meget at det nogle gange kan være svært at se lyset for enden af

tunnelen. Derfor kan det være en stor hjælp at have noget støtte sig til. Denne støtte kunne

være at flygte lidt fra virkeligheden ved f.eks. at se film, eller finde forbilleder som man kan

dele værdier, tro og håb med. De forbilleder behøver nødvendigvis ikke være faktiske

personer; for filmfigurer er gode at identificere sig med. Derfor er perception, reception og

identifikation vigtige del af ungdomslivet, og film står til rådighed for at give de søgte og de

nødvendige identifikationer i processen. Derfor er jeg interesseret i at undersøge på nær hold,

hvordan sådan en proces foregår, og hvad der kan hjælper de unge til at skabe deres identitet.

ProblemformuleringI projektets forløb, er der mange spørgsmål som jeg gerne vil forsøge at besvaret. Hvilke

heltinder fremstilles i film? Hvilken type rolle har de? Og hvilke relationer har de, i forhold

til de mandlige figurer i film?

Som jeg har skrevet i indledningen, findes der mange stereotypier omkring kvinder, dvs.

sædvanlige opfattelser af kvinder, som kategoriseres i forskellige typer. F.eks. siger man at

kvinder altid tager alt for meget bagage med når de skal rejse; dette er en stereotypi. Derfor

vil jeg ligeledes gerne vide om kvinderne i de udvalgte film kan kædes sammen med

bestemte slags stereotypier. Kan man finde nogen mønstre for bestemte skuespillerinder i

bestemte roller? Hvordan fremstilles heltinderne i de forskellige genrer?

Der er ingen tvivl om at filmindustrien er domineret af mænd. De mest kendte instruktører er

bl.a. Woody Allen, Martin Scorsese og Steven Spielberg, hvorfor jeg stiller spørgsmålet om


JANUAR 2010

4

det gør noget forskel om det er en mandlig eller en kvindelig instruktør, i fremstillingen af

kvindelige figurer.

I dagens medie-fiksering, er der næsten ikke noget der hedder privatliv hos de mest kendte

stjerner. Derfor vil jeg gerne vide hvor signifikant interessen er for heltindernes private liv i

medierne? Har de skabt sig et bestemt image? Det var de spørgsmål som jeg gerne vil søge at

besvare i analysedelen.

Derudover, vil jeg gerne vide noget om de piger og kvinder fra den anden side af lærredet og

skærmen, nemlig publikum. Hvorfor er det, at man som ung ofte har behov for at se film?

Hvorfor er det vigtigt at spejle sig i films figurer? Hvilke følelser involveres når man ser

film? Hvilke forbilleder foretrækker nutidens unge? Hvorfor foretrækker de det? Disse

spørgsmål skal besvares i den etnografiske del af analysen.

TeorieromanalyseaffilmDette afsnit vil indeholde en indkredsning af teorier omkring hvordan man analyserer film, i

forhold til virkeligheden; i forhold til følelser; og endelig i forhold til de metoder som

filmkunsten benytter sig af, hvori jeg vil især fokusere på begrebet mise-en-scene.

Derudover, vil jeg analysere mit eget udvalg af film, som strækker sig fra 1930’erne til

nutiden, og som alle har stærke kvinder i forgrunden. I første omgang, vil jeg dog præsentere

filmklassikerne som jeg har udvalgt.

Muzzio‐metodenFor at vælge de rigtige film, har jeg benyttet mig af ’Muzzios metode’ (Rygaard, 2006: 149).

Muzzios metode går ud på at vælge de film, som har fået flest nomineringer og præmier; eller

de film, som man kan kalde ’box-office climbers’, dvs. de film som trækker publikum til

biograferne.

I første omgang har jeg set på mange forskellige film fra både fortiden og nutiden, så jeg

kunne være helt sikker på hvilke af disse der har den helt rigtig kvindelige hovedrolle, dvs. de

stærke og de indflydelsesrige.

Da jeg gerne vil vise hvordan kvindebilledet har udviklet sig, har jeg samlet film fra næsten

hvert årti fra 1930’erne til i dag. Før valget gik til de nedenstående film, søgte jeg på


JANUAR 2010

5

internettet efter hvilke film der var blevet tilføjet til toplister over de mest populære film i

historien, og hvilke af disse der har vundet prestigefulde priser. Disse film er følgende:

Gone with the Wind (1939), som er instrueret af Victor Fleming. Filmen modtog 8 Oscars for

bl.a. bedste kvindelig rovedrolle, som gik til skuespilleren Vivien Leigh i 19401

His Girl Friday (1940). Instrueret af Howard Hawks. Der har skuespillerinden Rosalind

Russel i en af hovedollerne. Den vandt en pris i 1993 fra National Film Registry.

Some like it Hot (1959) er instrueret af Billy Wilder, og har Marilyn Monroe i hovedrollen.

Filmen Vandt en Oscar i 1960, og er på 11. pladsen over listen af de mest populære film i

1950’erne2.

Annie Hall (1977), som Woody Allen har instrueret. Diane Keaton spiller rollen som Annie

Hall og hun vandt en Oscar for bedste kvindelige hovedrolle. Filmen er på 11. pladsen på

favoritlisten af film i 1970’erne.

Chinatown (1974) med Roman Polansky som instruktør. Faye Dunnaway vandt en Oscar for

bedste kvindelige hovedrolle, og filmen står på 5. pladsen i favoritlisten.

Aliens (1986) med James Cameron som instruktør og Sigourney Weaver i hovedrollen, som

vandt en Oscar for den bedste kvindelige hovedrolle.

Thelma and Louise (1991) har Ridley Scott som instruktør. Geena Davis og Susan Sarandon

spillede hovedrollerne, og de fik begge nomineringer for bedste kvindelige hovedroller ved

Oscar uddelingen.

Kill Bill Volume I (2003) med Quentin Tarantino som instruktør. Uma Thurman som ‘the

bride’, hun vandt en Saturn Award for bedste kvindelige skuespiller.

Pirates of the Caribbean – at world’s end (2007). Filmen er intrueret af Gore Virbinski, og

har Keira Knightly i en af hovedrollerne. Filmen vandt en Oscar og blev nomineret til flere

forskellige prestigefulde priser.

1 http://www.imdb.com/title/tt0031381/awards 2 Oplysning taget fra: http://digitaldreamdoor.nutsie.com/pages/movie-home.html (30.01.10)


JANUAR 2010

6

Hvadlærermanaffilm?”Film og billeder repræsenterer verden for os og giver os tit denne velkendte følelse af déjà-

vu.” (Rygaard, 2006: 147). Forholdet mellem film og virkelighed er faktisk ikke så svært at

skelne imellem. Man er, som erfarent publikum bevidst om at det man ser i film, ikke er lige

så realistisk som i virkeligheden. Alligevel lærer vi ofte andre lande, byer, folkeslag etc. at

kende, gennem film. Filmseere fra hele verden ved at frihedsgudinden ligger i New York, da

den ofte bliver brugt til at demonstrere hvor handlingen foregår. Man ser f.eks. alternative

visninger af statuen i flere katastrofefilm, bl.a. i The Day After Tomorrow. Det giver

publikum genkendelse, og man ved hvor man er, selvom resten af verdenen skulle blive

ruineret til ukendelighed.

(Billeder: http://images.google.dk/images?gbv=2&hl=da&sa=1&q=statue+of+liberty+in+movies&btnG=S%C3%B8g&aq=f&oq=&start=0)

Filmvirkelighed og reel virkelighed kaldes ’the real and reel’ simultant (Rygaard, 2006: 147).

Hvadfølerdunårduserfilm?Torben Grodal har skrevet om den psykologiske del af filmanalysen. Filmens centrale

betydning handler ofte om følelser (Grodal, 2003: 57) og film har det med at kalde mange

forskellige følelser frem i mennesker; f.eks. Kill Bill, som handler meget om vrede og

voldsomme blodige mord. Man kan som tilskuer blive helt opslugt af filmen, både pga. stilen,

men også i følge af de ting som hovedpersonen gennemgår, både følelsesmæssigt og

handlingsmæssigt.


JANUAR 2010

7

Følelserne bliver fejlagtigt opfattet som ulogiske og ufornuftige, men det er netop disse der

motiverer vores handlinger. Hvis vi ikke havde følelser, ville vi f.eks. ingen grund have til at

kæmpe for vores liv hvis vi nu skulle ende i fare. Følelserne kan ligeledes være afgørende i

en vigtig beslutning, for det er igennem følelserne man forudsiger konsekvensen af éns

handlinger (Grodal, 2003: 58); for at sige det populært, skal man stole på sit instinkt.

I mainstreamfilm beskæftiger man sig ofte med de grundlæggende følelser (Grodal, 2003:

69). Det vil sige de følelser der kendetegner basale behov såsom: ønske om mad; sikkerhed;

krav om territorium; kærlighed etc. Gone with the Wind dækker f.eks. alle disse temaer, hvor

hovedpersonen Scarlett gør alt for at beholde sit landsted Tara, mens hun prøver at få styr på

sit komplicerede forhold til mændene i sit liv. Mange forskellige følelser der knytter sig til

’højere’ sociale behov, bliver ligeledes genindspillet på film; og ofte er der nogle ambivalente

følelser på spil. Man kan f.eks. nævne Hildy Johnson, som spiller hovedrollen i His Girl

Friday; hun drømmer om et normal domestisk kvindeliv, men kan alligevel ikke slippe sit

professionelle liv som reporter.

Følelser på film, er ofte udtrykt gennem hovedpersonerne; dette afgør ofte om de er gode

eller onde. Ifølge Grodal, er psykoanalysen ofte den indlysende metode til at analysere sådan

nogle generaliseringer (Grodal, 2003: 72-73). Det er ikke kun figurerne på filmen som kan

psykoanalyseres; tilskuerne er i den grad analyserbare. Film aktiverer ofte følelser hos

nutidens tilskuere, som ifølge teoretikeren Robert Stam (Grodal, 2003: 73), er styret af

kaotiske følelser. De kaotiske følelser er konsekvenserne af bruddet mod fortidens normer og

moral, som før var fundamenter i følelseslivet. De kaotiske følelser vil blive nærmere skildret

senere i opgaven, da de er væsentlige i forhold til min etnografiske analyse.

Tilskuerne simulerer de følelser, som figurerne i filmen gennemlever. Dette udnytter

filmskaberne, ved at lave film som vækker ’arousal’ hos tilskuerne (Grodal, 2003: 82). Hvis

man undrer sig over hvorfor nogle mennesker vælger at se film som fremkalder grufulde og

pinefulde følelser frem, og faktisk nyder at have disse vækket, er der også en grund til det.

Det kan være en modreaktion til bl.a. kedsomhed eller tristhed, hvor film regulerer det

følelsesmæssige aktiveringsniveau. Når der er sket noget i éns liv som man ikke rigtig ønsker

at tage sig af, har man ofte behov for at gennemruske sin verden ved f.eks. at se gyserfilm.


JANUAR 2010

8

Når man ser gyserfilm, gennemlever man både de kropslige og de tankemæssige stimuli,

såsom angst, frygt, afsky etc. som på en måde forløser noget indeni. Derudover oplever man

ofte at man slipper kontrollen på kroppen, hvor man f.eks. begynder at ryster af angst og får

hjertebanken når adrenalinen tager over. Man kan efterfølgende tit føle, at man har mere

energi og viljestyrke til at tage sig af de nødvendige, som om filmoplevelsen har hjulpet én til

at komme videre.

FilmanalyseFor at præcisere hvordan jeg vil behandle de udvalgte film, introduceres Eva Jørholts

(Jørholt, 1995: 7) bidrag til filmanalysen. At analysere film betyder at forsøge at forstå filmen

på et kvalificeret plan, ligesom man vil forsøge at forstå publikums reaktioner på filmen. Der

findes efterhånden et utal af filmteorier og -metoder, men der findes ikke en universel metode

der passer til alle film. Derfor har analytikeren mulighed for at støtte sig til en eller flere

teorier, som man synes er relevante for emnet.

Ligesom mange andre former for videnskabelige teorier, har filmanalysen udviklet sig, og har

været igennem forskellige ’trends’ i forskellige perioder (Jørholt, 1995: 8). Ofte er der brugt

inspiration fra andre fagområder, som f.eks. psykologien og litteraturteorien. Det har medført

at filmanalysen er blevet en mere anerkendt videnskab og har udviklet sofistikerede værktøjer

gennem tiden. Som følge af de mange forskellige muligheder kan analysen risikere at blive

uensartet; og derfor mener Jørholt, at det er bedre at bestemme sig for hvilken metode der

passer bedst til den film man vil analysere.

Denne forskelligartethed på metoderne er et uslag af, at filmens mening ikke nødvendigvis er

objektiv, men at filmens mening er et resultat af udvekslingen mellem filmen og publikum.

På den måde er der for det meste ikke et rigtigt fortolkningsresultat af en film.

Billedteknikkenogmise‐en‐sceneDa projektets fokus ligger i at observere hvordan kvinder fremstilles på film, vil jeg i dette

afsnit gøre en del ud af filmformen.

Filmbilledet handler om henholdsvis kameraets distance, vinkler, billedkompositioner og

bevægelser (Larsen, 2003: 38). Billedet kan være subjektivt, hvor kameravinklen kommer fra


JANUAR 2010

9

figurernes ’point-of-view’. Det kan også være objektiv, hvor synsvinkel fanges fra kameraets

linse, dvs. fra tilskuerens øjne. Kameradistancen kan opdeles i 5 (Larsen, 2003: 38):

’Totalbillede’; hvor man viser hele personen inkl. omgivelserne; man bruger det ofte i

filmens slutning, som f.eks. i Pirates of the Caribbean hvor man ser Elizabeth Swann stå på

stranden og kigge på sin elskede der rejser væk. ’Halvtotal’ er når man kun viser personen og

ikke omgivelserne; ’Halvnær’ er når man viser halvdelen af personen; ’Nær’ er når man viser

ansigtet, halsen og brystet; ’Supernær’ er når man viser ansigtet; og endelig Ultranær (close-

up), hvor man kun viser øjnene. Den sidstnævnte bruges f.eks. når man vil vise

hovedpersonens øjne og signalere at hun er skræmt fra vid og sans.

Ved at observere kameravinklen og perspektivet kan man ligeledes tolke filmskaberens

motiv. Hvis f.eks. kameravinklen står på hovedet, kan man tolke det som noget tematisk; et

eksempel på sådan en filmmotiv kan findes i den grønlandsk-danske film Lysets Hjerte, hvor

hovedpersonen Rasmus bliver filmet fra en sær vinkel mens han ligger på gulvet i et fængsel.

Scenen viser at Rasmus følelsesmæssigt er i kulkælderen. Man kan se billedet af scenen i

Rygaards artikel (Rygaard 2006: 158).

Der er forskellige grader af perspektiv som man kan bruge i filmkunsten (Larsen, 2003: 39),

og de kaldes således: ’Frøperspektivet’, når man filmer nedefra. Motivet til dette er ofte at

man ser på noget mægtigt; ’Normalperspektivet’, når man filmer ligeud; ’Fugleperspektivet’,

når man filmer nedad. Motivet til dette kan f.eks. være, at den person der bliver filmet,

befinder sig i en besværlig situation som han/hun ikke har kontrol over. Eksemplet på brug af

denne vinkel kan ses i filmen Bridget Jones’ Dagbog hvis hovedperson hele tiden kommer til

at anbringe sig selv i pinlige situationer og kameravinkelen således tematisk vises i

fugleperspektiv.

Når en kvinde filmes, kan man ved hjælp af kamerabevægelsen lede fokus på hendes figur

ved at bruge ’tiltning’ (Larsen, 2003: 40). Tiltning betyder at man bevæger kameravinklen i

en lodret akse. Den vandrette bevægelse kaldes derimod en ’panorering’.

’Håndholdt kamera’ (Larsen, 2003: 41), gengiver ofte billedet realisme. Det er noget som

dogmefilm ofte benytter sig af. Dogmefilm er en bestemt genre, som f.eks. den danske

instruktør Lars Von Trier er kendt for; han har bl.a. instrueret filmen Idioterne. Filmformen


JANUAR 2010

10

er ofte lavet så realistisk som muligt, hvor man kun bruger lyd fra den aktuelle optagelse, da

man ikke må bruge effektlyde3.

Underlægningsmusikken hører under effektlyde, som er sat til i efterbehandlingen af filmen,

og ikke under selve optagelsen (Larsen, 2003: 47). Det er også det, der giver filmen et

følelsesmæssigt præg. I film kan man enten bruge præeksisterende musik, eller lave original

filmmusik (Larsen, 2003: 47). Når man bruger eksisterende musik, er der muligheder for

genkendelse fra tilskuernes side. Når filmskaberne derimod selv får komponeret original

musik, får filmen sin egen kendingsmelodi; hvem husker f.eks. ikke temasangen fra filmen

Titanic? Ofte får musikken også sit eget liv udenfor filmen som f.eks. Marilyn Monroes sang

”I wanna be loved by you” i Some like it hot.

Dialog er ikke ligeså central i spillefilm som i teater. Flere forskellige narrative elementer

såsom mimik, ansigtstræk, lysopsætning, klipning, kameravinkler og musik kan erstatte

replikkerne. Larsen skriver at grunden til den reducerede brug af replikker i spillefilm kan

spores tilbage til stumfilm, hvor dialogen naturligvis ikke var det primære element. Genren

kan afgøre hvor meget dialog der skal være i en film: De såkaldte ’screwballkomedier’

(Larsen, 2003: 48), som f.eks. filmen His Girl Friday, er kendetegnet ved de kvikke

replikker.

Mise-en-scene er et fransk begreb som betyder: ’at iscenesætte en handling’ (Bordwell &

Thomsen, 1993: 145). Termen bruges om den kontrol som instruktørens har, over hvad der

vises i den film som han/hun skaber. Mise-en-scene dækker over henholdsvis: Scene-

opsætningen, kostumerne, lysopsætningen og figurernes handlinger.

Scene-opsætningen spiller en stor rolle indenfor filmkunsten (Bordwell & Thomsen, 1993:

148). Filmskaberne kan selv vælge om de vil bruge et eksisterende sted til at filme på (on

location), men har også mulighed for selv at lave en opsætning i en studie. Lars Von Triers

film Dogville bruger en meget minimalistisk location til at filme i, hvor de hele foregår i en

3 http://da.wikipedia.org/wiki/Dogme95


JANUAR 2010

11

studie med tegnede skitser som bl.a. skulle forestille huse4 som vi ser på efterfølgende

billeder.

Bordwell og Thomsen betoner et bestemt begreb: ’props’ (Bordwell & Thomsen, 1993: 149),

som på dansk kan oversættes til ’fremtrædende rekvisitter’; badeforhænget i filmen Psycho er

f.eks. en signifikant rekvisit som er bemærkelsesværdigt, da den skabte suspense i filmen og

er brugt til at manipulere tilskuernes følelser.

Kostumer og make-up spiller ligeledes en stor rolle i spillefilm. Der er et utal af muligheder

for kostumer og make-up for filmskaberne, og de kan have bestemte funktioner i filmens

handling (Bordwell & Thomsen, 1993: 150). Kostumerne viser hvilke type roller figurerne

spiller, forretningskvinder kan f.eks. ofte kendes i deres suits5, jf. Hildy Johnson fra His Girl

Friday. Når instruktøren ønsker at fremhæve figurerne, kan han vælge at lade omgivelserne

være i neutrale farver, og gøre opmærksom på personernes kostumer med stærke farver. Man

kan ligeledes lege med alle rekvisitterne og kostumerne så man skaber et flot og æstetisk

ramme om scene.

Make-up er altid nødvendig, medmindre man bevidst vælger at gøre filmen så autentisk som

muligt, såsom i dogmefilm. Make-up kan både bruges på en realistisk måde og til at skabe

fantasifulde figurer; Den japanske gyserfilm Ju-on bruger excentrisk make-up til at gøre den

lille spøgelsesdreng skræmmende. Det er ikke kun almindelig hverdagssminke man bruger i

film, man har også mulighed for at gøre skuespillerne totalt ugenkendelige ved brug af

plastik, som f.eks. kunstigt skind; man kan f.eks. skabe et fantasivæsen ved at sminke et

faktisk menneske; ’nonrealistic make-up’ (Bordwell & Thomsen, 1993: 152). Piraten Jack

4 http://en.wikipedia.org/wiki/Dogville 5 Jakke og nederdel


JANUAR 2010

12

Sparrow fra Pirates of the Caribbean er kendt for sine dreadlocks og mørk sminke omkring

øjnene, på den måde er make-up med til at skabe en helt bestemt karakter og motivere plottet.

Lysopsætningen kan ligeledes manipulere billedets virkning; lys og skygge skaber

kompositionen af hvert klip i en film og leder publikum til at være opmærksomme på

bestemte aktioner og objekter. Ansigtstræk kan gøres meget skarpe eller bløde vha.

forskellige opsætninger af lys og skygge. Der er to slags basale skygger i filmiske

kompositioner; ’attached shadows’ eller ’cast shadows’ (Bordwell & Thomsen, 1993: 152):

de steder lyset ikke berører et ansigt som belyses af stearinlys, kaldes attached shadows; når

en person står imellem lyskilden og væggen, så er personens skygge en cast shadow.

Highlights og skygge er med til at skabe publikums fornemmelse for scenens rum. Lyset er

ligeledes med til at skabe den samlede komposition. Når der er flere mennesker i en scene,

kan man fremhæve hovedperson ved at kaste mere lys over ham/hende.

Der kan bruges forskellige slags belysninger når man laver film (Bordwell & Thomsen

(1993), s. 152): ’Frontal lighting’, som bruges til at fjerne skygger hos figurerne;

’sidelighting’, som har tendens til at fremhæve karakterernes ansigtstræk; ’backlighting’ som

f.eks. skaber silhuetter af figurerne; ’underlighting’ som populært bliver brugt i gyserfilm, da

den ofte fordrejer ansigtet; og ’top lighting’, som f.eks. Von Sternbergs Shanghai Express har

brugt i en scene, til at fremhæve Marlene Dietrichs kindben og gøre hende mere glamourøs

(Bordwell & Thomsen, 1993: 154).

I de klassiske hollywoodfilm, bliver der typisk brugt 3 basale belysningskilder i hver

filmoptagelse; den såkaldte ’three-point lighting’ (Bordwell & Thomsen, 1993: 156).

Hovedpersonerne i film vil oftest have hver deres three-point-lighting. ’High-key lighting’

(Bordwell & Thomsen, 1993: 156), er det samlede belysnings design, som bruges til at skabe

lave kontraster mellem lysere og mørkere steder og til at gøre omstændigheder og miljøer

mere blide. Komedier, eventyrfilm og dramaer benytter sig ofte af denne belysnings

mulighed. ’Low-key lighting’ (Bordwell & Thomsen, 1993: 156) skaber derimod skarpere

kontraster, og mørkere skygger.

Belysningsteknikken er en af de mange motiver indenfor fremstilling af film. Man kan som

publikum nemt glemme belysningen når man ser film. I en vellykket film tager man det ofte


JANUAR 2010

13

for givet, derfor kan man som filmskaber kontrollere eller manipulere publikums oplevelser

vha. den teknik.

Mise-en-scene inkluderer også figurernes udtryksmåder og bevægelser (Bordwell &

Thomsen (1993), s. 157). Figurerne kan være lige fra personer, dyr, robotter objekter o.l.

Forskellige ansigtsudtryk er vigtige ressourcer til at vise følelser, hvor instruktøren og

skuespilleren prøver at skabe de helt rigtige ansigtsudtryk til figurens aktuelle følelser.

Bestemte gestus og udtryk fra figurerne er også en del a mise-en-scene. Det er ofte

skuespilleren som skaber den figur der bliver populær hos publikum. Marilyn Monroe har

f.eks. skabt sig et image som stadig huskes i dag, 48 år efter hendes død.

(Billeder: http://images.google.dk/images?hl=da&um=1&q=marilyn+monroe&sa=N&start=0&ndsp=18)

Madonna/skøgeDe mest legendariske heltinder i historien såsom moderjord kvinder, jomfru Maria, de faldne

kvinder etc. har været inspirationer for mange kvindelige figurer i film gennem historien.

Moderjord kvinden (Goodrich, 1993: 98) er den som har givet liv til menneskeheden; den der

fødte menneskeheden. De græske myter, har givet navnet Pandora til planeten som vi lever

på, dvs. ’Mother Earth’ eller ’Earth Goddess’ (Goodrich, 1993: 72). Asiaterne kalder

moderjord kvinden Rhea, som bare betyder ’jord’; men associerer til ’den gavmilde’, eller

’den der er giver af alle gaver’.

Madonna/luder konceptet er et kendt fænomen i opfattelsen af kvinder generelt og i

psykoanalysen. Den freudianske psykologiske version kaldes ’Madonna/luder komplekset’6,

6 http://en.wikipedia.org/wiki/Madonna-whore_complex 01.02.10


JANUAR 2010

14

hvor mandens opfattelse af kvinden skabes af forholdet mellem ham og moderen. Han er

typisk en person, som er blevet opfostret hos sin strikte mor, som han anser for at være en

madonna7. Som voksen søger han efter en kvinde, der kan erstatte moderens kærlighed. De

kvinder der kan tilfredsstille ham seksuelt anser han dog som ludere, der ikke kan leve op til

billedet af madonnaen. I thrillere, ser man ofte sådan en profil der karakteriseres som en

psykopat og som myrder kvindelige ofre. Konceptet kan ligeledes bruges om de kvinder man

opfatter som enten helgener eller løsagtige. I nutidens film er skuespillerinden Jennifer

Aniston ofte ’a good girl’, mens Angelina Jolie ofte spiller de roller som kan karakteriseres

som ’bad girls’.

Begrebet antiheltinder (Goodrich, 1993: 98) svarer til den anerkendte mandlige antihelt8 som

man ofte ser i film. De faldne kvinder er de klassiske antiheltinder (Goodrich, 1993: 98). De

karakteriseres ofte som kvinder der har stor seksuel appetit, smag for bedøvende midler,

kriminalitet, frihed (ingen ansvar) og luksus. På den anden side, kan heltinderne ligeledes

karakteriseres som kvinder der har nogle helt andre idealer end de traditionelle; f.eks. Lisbeth

Salander fra filmen Mænd der hader kvinder. Hun er en hackertype, der klæder sig i sort

læder, og sort læbestift og trodser det samfundsnormer som har svigtet hende konstant i

hendes opvækst.��

(Billede: http://www.google.dk/#hl=da&q=Lisbeth+salander&meta=&aq=f&oq=Lisbeth+salander&fp=f40b1a517f6157fe)�

Hvorfornydermanatsepåactionkvinder?De kvindelige hovedrolleindehavere, er blevet mere og mere fysisk aktive i løbet af

1990’erne (Schubart & Gjelsvik, 2004: 9). Det var også på dette tidspunkt hvor Tv-serierne

som Buffy the Vampire Slayer og filmene som Charlie’s Angels fik store succeser.

7 Jomfru Maria 8 En sympatisk eller klodset mand som ikke lever op til den traditionelle heroiske standart.


JANUAR 2010

15

Schubart og Gjelsvik sætter et spørgsmålstegn ved om de stærke kvinder er gode

rollemodeller for tilskuere, eller om de bare er opdaterede versioner af de såkaldte ’pin-up’

figurer fra 1940’erne. Ambivalensen eksisterer i om actionkvinderne er påtænkt kvindelige

tilskuere som rollemodeller, eller om de er skabt som seksuelle væsener for mændenes

nydelse.

Forskellige teoretikere har uensartede holdninger om stærke kvinder i medierne; og man er

kommet frem til, at der ikke er et entydigt simpelt svar på hvordan kvinderne skal fortolkes

på film.

Det postfeministisk kritiske punkt (Schubart & Gjelsvik, 2004: 10), kan ikke beskrives som

sort og hvidt i modsætning til den feministiske politik. Man søger derimod i stedet nye

meninger med de såkaldte ’Guilty Pleasures’, som på dansk kan oversættes som

skyldbevidste fornøjelser; disse kan f.eks. være forbrugersamfundet i populærkulturen,

silikonebryster eller billige tv-serier. Det handler om at sætte sig ind i disse fornøjelser for at

forstå kulturen korrekt. Selvom de fleste ikke ville indrømme det, er kvinders lyst og

overskridende handlinger uhyre populære emner (Schubart & Gjelsvik, 2004: 11).

IdentitetssøgningFilm spiller ofte en stor rolle i unges liv. I denne afsnit, vil jeg gerne skrive om psykologien

bag identitetssøgningen hos unge; dvs. den udvikling som de gennemgår i transformationen

mellem barndommen og voksenalderen. Der er forskellige teoretiske synspunkter omkring

ungdomsårene (Evenshaug & Hallen, 1993: 280); og blandt dem er sociologen Stuart Halls,

og psykoanalytikerens Sigmund Freuds;

Ungdomsalderen er tiden hvor hele personligheden forandrer sig markant. Det mener Hall er

biologisk betinget. De mest normale bivirkninger er stærke følelsesudbrud og reaktioner;

dette ser man ofte i gyserfilm der skildre udviklingen i allegorier; Eksorcisme er et godt

eksempel på sådan en film, hvor der fortælles om en ung pige som kæmper mod voldsomme

dæmoner. Ofte skal den unge i midlertidig have lov til at udvikle sig i fred, uden at de voksne

griber ind (Evenshaug & Hallen, 1993:281).


JANUAR 2010

16

Freud antager ligeledes processen som kompliceret. Hans teorier handler i høj grad om den

seksuelle drift som de unge får, i takt med de stærke psykiske kræfter udvikler sig.

Bivirkninger er for det meste forstyrrelse af den psykiske balance, depression, ambivalens,

aggression og tilpasningsproblemer. I de nyere tider, ser man ofte ungdomsfilm med sådanne

emner, såsom Twilight hvor hovedpersonen Belle Swan har tilpasningsproblemer blandt sine

jævnaldrende, og føler sig splittet mellem sin kærlighed til vampyren og sit liv med familien.

Identitetstilegnelsen er nogle af de vigtigste processer i denne periode af livet (Evenshaug &

Hallen, 1993: 285). Grunden er at alle de forandringer man gennemgår, er blandet med

forventningerne fra voksensamfundet. Disse forventninger ophæver den oprindelige identitet

som de unge selv skal til at skabe sig. I sin identitetssøgen, skal den unge finde ud af hvad

hun vil med livet, og hvordan hun passer ind i det samfund hun lever i.

Det værste der kan ske i udviklingen er, at processen kan blive så besværlig at den unge

bliver identitetsforvirret (Evenshaug & Hallen, 1993: 186). Derfor er det godt at have noget at

støtte sig til; de mest typiske karakteristika for de unge, er deres behov for: identificeringer af

idoler og helte, oprør mod autoriteten, gruppetilhør og social tilknytning hos jævnaldrene.

På denne tid, er det også normalt at man er opsat på at gøre det bedste indtryk på de andre

mennesker (Evenshaug & Hallen, 1993: 186). Man er f.eks. for det meste bange for at gøre

noget forkert og blive til grin. Et godt eksempel på denne følelse er drømmen (eller

mareridtet) om at være nøgen i et offentligt sted, som ofte refereres til i ungdomskomedier

som American Pie o.l. Det er ligeledes tiden hvor man begynder at lægge mærke til den

modsatte køn; man er ikke sikker på hvordan man skal opfører sig, og derfor leder man efter

nogen at efterligne i film. Unge piger kigger sikkert opmærksomt på hvordan heltinden

kysser helten, så de selv kan efterligne hende, hvis lejligheden til at kysse en sød fyr skulle

oprinde.

Christian Metz har ligeledes skrevet om psykologien indenfor filmen, og ikke mindst

identifikationen. Film er som spejlbilleder (Metz, 1994: 45). De er kun anderledes fra det

faktiske spejl på én måde: den spejlendes krop er ikke til at se i spejlbilledet, selvom alt andet

måske projiceres. Det vil sige at man kan se alt ved én selv i film, undtagen kroppen.


JANUAR 2010

17

Som spæd har vi allerede lært vores ’imaginære’ spejlbillede at kende; derfor kan vi uden

problemer finde et identificeringsobjekt når vi ser på film (Metz, 1994: 46). Man kan

genkende de figurer som på en eller anden måde ligner én selv. I film præsenteres altid flere

figurer med forskellige roller; som tilskuer søger man efter den person som man kan se sig

selv i. Det behøver nødvendigvis ikke være den ledende rolle; når man selv er en sky type, er

der ofte en biperson i filmen som netop har disse egenskaber, f.eks. Melanie Wilkes i Borte

med Blæsten. Identificering i filmen er en nødvendighed for den spejlende, da filmen ellers

ville blive uforståelig, kedelig og uvedkommende.

Metode

AnalyseafdeudvalgtefilmFilmen Gone with the Wind er baseret på Margaret Mitchells9 roman. Det handler om en ung

pige der udvikler sig til en voksen kvinde, under voldsomme vilkår i den amerikanske

borgerkrig som foregik fra 1861-1865. Hovedpersonerne i filmen er Scarlett O’Hara og Rhett

Butler, mens bipersonerne er Ashley og Melanie Wilkes.

Scarlett O’Hara er i første omgang fremstillet som en barnlig, stædig og ivrig ung kvinde,

som attrår det som hun ikke kan få. Der zoomes ofte ind på hendes ansigt i halvtotal, når hun

er allermest begejstret, eller skuffet; f.eks. i scene hvor hun finder ud af at Ashley skal giftes

med Melanie.

Hendes udvikling til en voksen kvinde kan spores i hendes udseende og klæder. I første del af

filmen, ligner hun en problemfri pige med røde kinder og de mest overdådige kjoler der

overstrålede alle de andres. Hun har f.eks. den hvide/grønne, forholdsvis åbne kjole til festen

i Twelve Oaks. Da sydstaterne er ved at tabe borgerkrigen, er det til at se i hendes udseende.

Hun er bleg og mager, og hendes tøj er i neutrale farver og hænger på hendes krop; f.eks. på

scenen hvor hun filmes fra fugleperspektivet, mens hun går igennem en masse døende

soldater som ligger på jorden.

9 Margaret Mitchell (1900-1949), en amerikansk forfatter, som skrev om den amerikanske borgerkrig fra sydstaternes synspunkt (http://da.wikipedia.org/wiki/Margaret_Mitchell 30.01.10)


JANUAR 2010

18

Der udvises klare stereotypier i filmen: Mammy, den sorte husslave er højrøstet og fed. Hun

snakker og mumler hele tiden og beklager sig når tingene ikke går som de skal i huset. Sims

(Sims, 2006: 26), har lavet analyse om Mammy. ”The African American Mammy” (Sims,

2006: 31) er den traditionelle sydstatslige husholderske i plantager i slavetiden. Deres rolle

var at sørge for de tunge domestiske pligter hos overklassen. De beskrives som mørke

kvinder med afrikanske træk og uformelige kjoler (Sims, 2006: 32). Mammy figurer

fremstilles altså som aseksuelle og utiltrækkende kvinder, som ikke lever op til det hvide

skønheds ideal. Hun er aggressiv når det kommer til de andre tjenestefolk, men er mere

respektfuld når det kommer til de hvide arbejdsgivere. Hun er maskulin når det kommer til

hårdt arbejde, men meget omsorgsfuld når det kommer til pasning af de hvide børn. Man må

sige at Gone with the Winds Mammy lever op til denne stereotype. Hun har ligeledes

karakteristika som Mother Earth; den stærke omsorgsfulde og givende stor kvinde.

(billede: http://images.google.dk/images?ndsp=18&hl=da&um=1&sa=3&q=Mammy&btnG=S%C3%B8g+i+Billeder)

Melanie er karakteriseret som den modsatte af Scarlett. Hun er svag, blid, og hun har varme i

sig; hun er respekteret for sin blide natur, mens Scarlett respekteres fordi hun har charmen og

udseendet. Melanie bliver ofte filmet i high-key lightning, hvor hendes ansigt får en blid og

kontrastfri belysning. En anden nævneværdig kvinde i filmen er den prostituerede Belle

Watling; hun er en farverig, rødhåret kvinde, som de ’pænere’ mennesker ikke ville have

noget med at gøre. Belle Watling passer i rollen som den faldne kvinde.

I løbet af filmen, udvikler Scarlett sig til en dygtig forretningskvinde, hvor hun fremstilles

med mere maskuline karakteristika. Hendes kostumer bliver mere kontrastfyldte, f.eks. med

kjoler i uniformlignende træk, hvor hun laver en forhandling med manden som står for

fangerarbejdere. Da hun føder hendes og Rhetts barn, bliver hun mere blid; hendes klæder er

i pastelfarver, og håret er i bløde krøller.


JANUAR 2010

19

Da filmen slutter, bliver der filmet med baggrundsbelysning på marken, så Scarlett vises i en

silhuet; der bliver zoomet ud fra et frøperspektiv, til et totalbillede med barndomshuset i

baggrunden. Dette viser at hun er herre over det land som hun elsker mest.

I det hele taget, bliver Scarlett skildret som en stærk kvinde, der ikke er som de andre damer;

hun har maskuline træk i sin handlemåde, og hun er stædig. Hun ønskede sig alle de forkerte

ting, men bliver klogere da det var for sent. Det var dog ikke nok til at stoppe hende; hun

jagter for altid hvad hun vil have. ”After all, tomorrow is another day” (citat fra filmen Gone

with the Wind)

De udvalgte film fra henholdsvis 1940 og 1959: His Girl Friday og Some Like It Hot hører til

en helt anden genrer end den forhenværende film. De er komedier. De to film har forskellige

fremstillinger af kvinder. His Girl Friday skildrer en kvindelig reporter, og Some Like it Hot,

skildrer en rigtig diva, som forfører mænd ved at spille - og delvis er - en ’dum’ blondine.

Hovedpersonen i den førstnævnte film Hildy Johnson er en reporter: en ”newspaperman”.

Hun er skilt fra sin forhenværende chef, og vil giftes igen med en naiv kedelig

forsikringsmand for at blive en domestisk husmor; ”That’s why I’m quitting. I want to go

someplace I can be a woman”. Hendes eksmand Walter er en charmerende og manipulerende

redaktør på avisen.

Titlen på filmen ’His Girl Friday’, associerer til Crusoes hjælper Friday, i Danie Defoes

roman Robinson Crusoe10. Det vil sige at Hildy er Walters Friday i filmen. Han behandler

hende som enhver anden mand; han åbner ikke døre for hende, og han bærer ikke hendes

kufferter. Hildy opfører sig heller ikke som andre damer; hun er en af drengene når hun er

sammen med andre reportere, som alle er mænd, og som ofte spiller poker og ryger cigarer. I

en af scenerne, løber hun på en mindre feminin facon og hopper på en flygtende mand for at

få et eksklusivt interview. Dette er stik imod hvad Sims (jf. s. 15) skriver, at kvindelige

heltinder ikke ødelægger deres hår. Hildy skifter kostumet kun én gang i løbet af filmen, og i

begge scener bærer hun blazer og nederdel. Tøjet signalerer forretningskvinde.

10 http://da.wikipedia.org/wiki/Robinson_Crusoe


JANUAR 2010

20

Der udvises stereotypier af kvinder; en kvinde som hedder Mollie Malloy er hysterisk og

græder hele tiden; på et tidspunkt hopper hun ud fra et vindue af bare hysteri. En anden blond

kvinde, som arbejder for Walter fremstilles som en ’Femme Fatale’ med sorte klæder og

forførende opførsel.

Filmen Some Like it Hot fremstiller en helt anden type kvinde. Filmen handler om to

musikere og ’antihelte’ Joe and Jerry. De måtte klæde sig ud som kvinder, kalde sig selv

Josephine og Daphne, og melde sig til en ’all-girl jazz band’, for at flygte fra de italienske

mafiaer. I bandet, møder de den smukke blondine Sugar Cane, som spilles af Marilyn

Monroe. Hun præsenteres for første gang på togstationen da hun kommer gående i stramt

moderigtigt tøj, mens der spilles jazztoner som underlægningsmusik. Der filmes fra

hovedpersonernes point-of-view mod Marilyn Monroes berømte vrikkende bagdel som

filmens i nær.

Hovedpersonerne sammenligner kvinderne med rosenbrød, chokoladekage og kirsebær; så

det er tydeligt at man karakteriserer kvinderne som lækkerbiskner for mænd. Der er dog én

kvinde som adskiller sig fra de øvrige; nemlig Sweet Sue som er dirigent for all-girl jazz

bandet. Hun er den kloge og strikte, og hun lever ikke helt op til skønhedsidealet i filmen;

hun bruger uformelige klæder og viser ikke ben som alle de andre piger i filmen. Alle i

bandet er i øvrigt blondiner og opfører sig fnisende og snakkesyge.

Sugar Cane passer til stereotypien om faldne kvinder på nogle punkter; hun har hang til

bourbon og luksus, og hun er flygtig; som betyder at hun ikke bryder sig særlig meget om

ansvar. Desuden havner hun hele tiden i problemer: ”I always get the fuzzy end of the

lollypop”. Alligevel virker hun naiv og uskyldig på andre måder og hun snakker som om hun

aner ingenting: ”I am not very bright I guess. If I had any brains I wouldn’t be with this

crummy girl’s band”. Når hun synger, fremstilles hun som en diva. Der er spotlight på hende,

og hun bruger pailletter og ræveskind i sine kostumer. Marilyn Monroe spiller typisk sådan

nogle roller; hun har bl.a. spillet med i How to marry a millionair, som karakteriserer den

samme naive og dumme blondine, der gerne vil giftes med en rig mand.


JANUAR 2010

21

Mændene i filmen er også sat ind i stereotypier: der er antiheltene som Josephine og Daphne;

der er de gamle rige mænd som søger unge koner; der er machomændene som spiller poker,

ryger cigarer, og skyder med pistoler.

Alt i alt, er der meget forskellige heltinder i de to ovennævnte film; den ene er en klog

brunette, og den anden er en dum blondine. I begge film udvises der stereotypier om både

kvinder og mænd, og det skildres på ironiske måder; som om man gør grin med de klassiske

opfattelser.

Annie Hall og Chinatown er de film som er blevet valgt til at repræsentere filmmotivet i

1970’erne. De to film er så forskellige som dag og nat; den førstnævnte er en komedie, og

den anden er en film noir.

Karakteren Annie Hall bliver spillet af Diane Keaton, som ikke bliver fremstillet som en

særlig feminin karakter. For det meste bruger hun jakkesæt og slips, og hun bruger ikke

iøjnefaldende make-up. I starten af filmen, introduceres hun som en gnaven kvinde, som

snakker højlydt om menstruation og seksuelle problemer i offentligheden. Hun er sarkastisk

og intelligent. De fleste af kvinderne som bliver fremstillet i filmen er intelligente og har

deres egne meninger; f.eks. Alvys to ekskoner. Dog er de intellektuelle aspekter fremhævet af

den modspillende mandlige karakter Alvy. Han er en selvcentreret, nervøs og paranoid type,

som hele tiden danner sig meninger om andre mennesker. Han har hang til at putte mennesker

i forskellige bokse; da han ser to forelskede og glade mennesker, udtrykkes hans meninger

gennem de glade menneskers munde; en blondine siger således: ”I’m very shallow and empty,

and I have no ideas and nothing interesting to say”.

I flashbackene i filmen, karakteriseres Annie som en pæn pige. Hun er høflig, hun siger ikke

noget når hun er utilfreds, og hun prøver hele tiden at leve op til Alvys intelligens. Hun er på

nogle punkter usikker på sig selv. I et par scener synger hun jazz; dette kan sammenlignes

med Sugars sungen i Some like it Hot. I denne film, gør man ikke særlig meget ved

sceneopsætningen i modsætning til den anden film. Det hele er meget enkelt, og Annie har

kun jakkesæt og ingen make-up på. Det vil sige at hun ikke fremstilles som en diva, som man

ville gøre i tidligere film.


JANUAR 2010

22

I løbet af filmen, udvikler hun sig til én som lytter til sine egne ønsker; derved bestemmer

hun sig for at forlade Alvy, som hun har ladet undertrykke sig på nogle måder. I slutningen af

filmen, kan man tydelig se forandringer i hendes udseende, hvor hun bruger en feminin hvid

kjole, solbriller og læbestift.

Filmen Chinatown er en forholdsvis mørk film, som jo kendetegner genren film noir. I

sådanne genre, er det typisk at den ledende kvinde er en sørgende enke11. I denne film, kan

Evelyn Mulwray dog kaldes en heltinde. Hun bruger meget enkelte kostumer og make-up, og

hun har altid en fremtrædende rød læbestift på; disse er tidstypiske, da filmens handling

foregår før den 2. verdenskrig.

(Billede: http://images.google.dk/)

Man fremhæver ofte hendes ansigt ved brug af belysning og skygger, f.eks. på scenen hvor

Jake vågner op efter en blackout og det første man ser, er en tiltning mod Mrs. Mulwrays

ansigt, som havde belysning ovenfra der understreger hendes høje kindben. Et andet

nævneværdigt øjeblik er scenen i bilen, hvor hun fortæller om mandens affære med hendes

datter. Hendes sørgelige ansigt bliver fremhævet med sidelighting i low-key, hvor der

samtidig er attached shadows på ansigterne.

Hun spiller overfor Jack Nicholsons karakter Jake Gittens. Han er den aktive og snakkesalige

figur, mens Mrs. Mulwray er den mystiske, hemmelighedsfulde og stille type. Faye Dunaway

spiller hende på en dæmpet måde i størstedelen af filmen. I løbet af filmen fremstilles hun

dog mere som en sensuel kvinde; især på scenen hvor de to hovedpersoner har samleje med

hinanden. Det var også på denne scene man kan ane hendes barm, som viser at hun er en

seksuel kvinde. På den anden side kan man også ane en smule af Jakes bagdel; så det er både

11 Special Features i DVD’en Chinatown: ”Retrospective interviews with Roman Polanski…”


JANUAR 2010

23

manden og kvinden som man fremstiller som seksuelle væsener. Jake har det med at kalde

hende mrs. Mulwray hele vejen igennem filmen; dette indikerer dels deres

forretningsforbindelse og hendes modenhed, i modsætning til Sugar fra Some Like it Hot.

I slutningen af filmen, er det hende der er den aktive. Hun bruger en pistol for at beskytte sin

datter. Hun blev selv i midlertidig skudt af mændene og dør.

Aliens er 2’eren af Alien Quadrilogy filmene. Det er en sci-fi film, som handler om kvinden

Ripley der kæmper mod en flok rumvæsener på en fremmed planet, sammen med

marinemilitæret. I den første scene, ser man Ripley i en hypersøvn, der får hende til at ligne

Snehvide. Associationen til Snehvide forstærkes da en af marinesoldaterne spørger: ”Who’s

Snow White?”. I sin vågne tilstand, virker Ripley dog ikke som en eventyrprinsesse. Der er

ingen spor af forfængelighed i hende; hun bruger ikke make-up og håret er rodet det meste af

filmen. Alle de andre kvinder i filmen er heller ikke feminine; en af de kvindelige

marinesoldater Vasquez er derimod meget maskulin i sin fremtræden. Hun går forrest i søgen

efter rumvæsner, og hun er den mest fysisk aktive. Hun ofrer sig selv da rumvæsnerne var

ved at slå dem ihjel. I sine klæder og redskab kan hun nemt sammenlignes med actionfiguren

Rambo fra filmen af samme navn.

I løbet af filmen, udvikler Ripley et moderlig instinkt da en forældreløs pige Newt har brug

for hende. Hun putter hende i seng, beroliger hende og tager sig af hende som en mor. Da

Newt forsvinder, reagerer hun ligeledes som en mor der gør hvad hun kan for at redde sin

datter, selvom hun risikerer at miste livet. Ud over en moderrolle, er hun også en rigtig

heltinde; i en af scenerne, bærer hun den sårede korporal Hicks til sikkerhed; dette indikerer

en omvendt jomfru-i-nød historie.

En anden moderrolle kan man finde i rumvæsnet. I den sidste del af filmen, handlede det om

kampen mellem to mødre, der prøver at redde deres ’børn’. Da Ripley ødelægger rumvæsnets

æg, bliver det rasende og prøver at hævne sig ved at jage Newt, hvorpå Ripley hvæser: ”Get

away from her you bitch!”. I sidste ende, var det hende og Newt som var de bedste overlevere

der overgik alle mændene.


JANUAR 2010

24

Aliens er tydeligvis en helt anden genre end de andre udvalgte film. Det er også en af de

første film, som skildrer en actionkvinde der prøver at overleve de mest livstruende farer.

Man kan sige at Ripley er en sej, og ikke mindst en moderlig kvinde.

Thelma and Louise er en af 1990’ernes helt store roadmovies. Det handler om to vidt

forskellige veninder der flygter fra politiet efter at have dræbt en voldtægtsmand. Louise er

en klog og moden kvinder som ikke lader nogen bestemme over sig; heller ikke sin elskede

Jimmy. Thelma er derimod en usikker og naiv pige, der undertrykkes af sin mand Darryl.

Først i filmen, signalerer Louise en form for myndighed med hvid skjorte og opsat hår, mens

Thelma signalerer en husmor med curlere i håret og blomstret nattøj. I bar-scenen bruger

Louise en tilknappet skjorte, som om hun ikke ville tiltrække sig opmærksomhed fra mænd,

mens Thelma bruger en Marilyn Monroe inspireret hvid kjole der viser bare skuldre. Hendes

naivitet vises i scenen hvor hun drikker sin drink med sugerør og uskyldige øjne, hvor

ansigtet filmes i nær.

Mænd sættes i kategorier; de er nogle svin som dominerer kvinder (Darryl), voldtager

kvinder (Harlan), og chikanerer kvinder (lastbilchauffør). Mænd kan dog også være gode som

Jimmy og detektiven. Jimmy karakteriseres som en mand der respekterer Louise. Detektiven

prøver ligeledes at gøre hvad han kan for at hjælpe kvinderne. Hans omgivelser er

genkendeligt som en detektivmiljø; hans kontor er fyldt med attached shadows fra persienner

som er den typiske lysopsætning i krimifilm. Mænd kan ligeledes være lækkerbiskner som JD

som spilles af skuespilleren Brad Pitt; i en af scenerne tilter kameraet hen over hans bare

overkrop, til nydelse for både Thelma og de kvindelige tilskuere. Det er altså ikke kun

kvinderne der fremstilles på den måde i film.

I løbet af filmen udvikler Thelma sig. Hun viser sig at have en helt anden personlighed gemt

inden i end først antaget. Et tydeligt skift ses på scenen hvor de finder ud af at alle deres

penge er stjålet; for engang skyld er det ikke hende som bryder sammen og bliver passiv, men

hende som tager styringen. Hun bliver ligeledes mere og mere ustyrlig; hun siger: ”I just feel

like I got a knack for this shit”, efter at have holdt en pistol mod en politibetjents tinding.

Louise var derimod allerede stærk i starten af filmen. Hun viser sjældent sin sårbarhed og


JANUAR 2010

25

lukker ikke op for noget, da hun har oplevet de værste ting i sit liv; hun var blevet voldtaget

tidligere.

I slutningen, filmes deres ansigter i supernær da de bestemmer sig for at køre videre ned mod

Grand Canyons afgrund. Dette viser at de har bestemt sig for, at de simpelthen ikke ville

slippe deres nyfundne frihed; ”Let’s keep goin’”.

2000’erne har været fyldt med actionkvinder, der bruger deres krop og udfører komplicerede

stunts. Kill Bill handler om en kvinde, hvis største mål er at hævne sig på Bill. Bill havde

været hendes læremester, elsker og far til hendes ufødte barn, indtil han ødelagde hendes liv

på den grusomste måde. ’The bride’, som spilles af Uma Thurman, karakteriseres som en

meget fysisk (og psykisk) stærk kvinde. Hendes største våben er sin kunnen i kampsport,

hvor hun er en af de farligste snigmordere i verden.

I dvd’ens cover, er hendes krop i fokus; hun bruger en gul og stram buksedragt og har en

sværd i hånden. Hun kigger lidt nedad, så kameraet er på frøperspektivet. Dette viser, at hun

er en kvinde man ikke skal forgribe sig på. På den første scene i filmen, er der et nærbillede

af hende hvor hun ligger på gulvet, forslået og rædselsslagen. Denne første scene er

baggrunden for at hun beslutter sig til at hævne sig på dem der har gjort det mod hende. Hun

har to modstridende roller: hun dræber en masse mennesker, inklusiv en mor; men i bund og

grund ønskede hun selv et helt almindeligt domestisk liv og være mor; hun var gravid og var

ved at blive gift da hun blev overfaldet.

Der præsenteres forskellige kvindelige figurer i filmen. Der er en høj, blond, småskør kvinde,

som bærer en klap for øjet og et sygeplejerkostume. Hun filmes fra frøperspektivet mens hun

går mod the bride der ligger i koma, for at dræbe hende. Hun er en jaloux type der ikke viger

tilbage for at dræbe et uskyldigt menneske. Der er ligeledes en japansk-kinesisk-amerikansk

kvinde, som heller ikke er alt for uskyldig; dette er en kontrast til hendes fremtræden. Hun

filmes i en smuk scene med dalende sne hvor hun bærer en hvid kimono og Geta sko, som

giver associationer til de gamle traditionelle japanske skikke.

I det hele taget, præsenteres the bride som en meget beslutsom kvinde. Der skete ikke en

udvikling i figuren, men i slutningen af filmen understreges der, at hun i hvert fald ikke er


JANUAR 2010

26

færdig med det hun har gang i; hun vil altså dræbe Bill. Denne film er den første del af to

film, hvor man lærer the bride at kende. Først i Kill Bill vol. II, udvikler karakteren sig.

En anden stor kvindelig fighter i nutidens film er Elizabeth Swann. Hun er en pirat i filmen

Pirates of the Carribean – the world’s end, hvor hun tydeligvis befinder sig i en

mandeverden. I størstedelen af filmen kan man næsten ikke skelne mellem hende og de

øvrige pirater, bortset fra at hendes ansigt er smukt, og at hun i nogle tilfælde bliver plaget af

mændene pga. sin køn. Hun klæder sig ikke meget anderledes end mændene, hun opfører sig

som en ligemand, og hun forhandler med dem så hun kunne få sin egen vilje.

Hun kæmper og slås, ikke kun med fjendernes kvinder, men også med de store maskuline

drenge; dvs. hun er ikke en jomfru i nød. Da de skal til at gå i krig, holder hun en

inspirationstale, som piraternes svar på Jeanne d’Arc12; som en kendt fransk kvindelig

hærfører fra 1400-tallet.

En anden kvinde som spiller en stor rolle i denne film er Tia Dalma, som er gudinden

Kalypso. Hun var blevet fanget og fængslet i en menneskekrop, så menneskeheden selv

kunne være herre over verdenshavene. I sin menneskelige form, karakteriseres hun som en

eksotisk kvinde med accent og dreadlocks. Hun associeres med vildskab og hun blev sat fri af

sin menneskelige krop af en øm, mandlig stemme. Hun genvinder sin magt over havene, og

skaber kaos mens der foregår en krig mellem piraterne. Hun er en moderjord kvinde; ikke på

den samme måde som Mammy fra Gone with the Wind, men på den måde hun er herre over

menneskeheden.

Sidst i filmen siger Elizabeth farvel til sin elskede William Turner. Der vises hun for første

gang som en sensuel kvinde, hvor hun bærer en let kjole og løst hår. Hun viser bare ben, og

der fokuseres på hendes ansigtsudtryk med nærbilleder, hvor hun allermest er lykkelig, og

hvor hun er allermest sørgelig.

Kill Bill Vol. I og Pirates of the Caribbean meget forskellige; den førstnævnte bruger flere

forskellige slags usædvanlige genrer, bl.a. Spaghetti western, og japansk manga tegnefilm;

12 (http://da.wikipedia.org/wiki/Jeanne_d%27Arc 04.02.20)


JANUAR 2010

27

hvor den anden er en eventyrfilm med action og komedie. Begge hovedfigurer er fysisk

stærke, og ikke er bange for at slås med mænd.

I det hele taget, er der blevet fremstillet meget forskellige kvindebilleder i forskellige genrer i

film gennem historien. Tendensen fra 1940’erne blev kraftigt ændret i 1970’erne, som følge

af kvindebevægelsen i slutningen af 1960’erne. Den tydeligste ændring af de udvalgte film

har været Annie Hall, som er meget distinkt fra Scarlett og Marilyn Monroe. En anden stor

forandring ses også i Ripleys karakter som er en actionkvinde. Actionkvinderne vendte dog

tilbage i 2000’rne med bl.a. the bride, efter store dramaer som Thelma and Louise i

1990’erne.

EtnografiskundersøgelseInden jeg begynder analysen af den etnografiske undersøgelse vil jeg præsentere teorierne

omkring interviews.

Interview er en af de mest anvendte metoder til indsamling af viden (Boolsen, 2006: 62).

Ifølge Merete Watt Boolsen, skal man igennem fire forskellige processer, når man benytter

sig af den kvalitative undersøgelsesmetode. Disse trin er: 1. Problem og viden, 2.

Planlægning og design, 3. Dataindsamling og datakonstruktion, 4. analyse, konklusion og

vurdering (Boolsen, 2006: 27).

I problemformuleringen skal man arbejde med at finde frem til, hvad undersøgelsen skal

handle om, hvad formålet er, og hvilke prioriteringer man skal tage. Problemformuleringerne

i mit projekt, kan man læse i indledningen.

I planlægningen, er det en god ide at forske i hvad andre har kommet frem til i sådan nogle

undersøgelser. Grunden er, at man får lært hvilke ting man bedst kan bygge videre på, og

hvilke ting der er bedst at lade ligge; dvs. man får inspiration. Man skal ligeledes finde ud af

hvilke fremgangsmåder man skal bruge, og hvilke analysemetoder man skal benytte sig af. I

denne anledning, har jeg valgt at benytte mig af den kvalitative metode, hvor jeg har

interviewet nogle unge forbrugere af medier.


JANUAR 2010

28

I første omgang, er det en god ide at overveje hvordan man skal finde og kontakte de

personer man gerne vil lave et interview med. Da jeg skulle søge efter personer som jeg gerne

ville interviewe, ledte jeg efter unge fra Arto og Facebook, som er noget af de mest brugte

mediekilder hos unge i Grønland. Jeg kontaktede unge kvinder i alderen fra 15-26, og spurgte

dem om de er interesserede i at deltage i min undersøgelse. De personer som svarede mig, har

jeg interviewet.

Jeg mener at den metode som jeg benyttede mig af, er en god måde at finde informanter på.

Brugerne af Arto og Facebook kan karakteriseres som pålidelige forbrugere af alle slags

medier, heriblandt film.

Når man har fundet informanter, skal man indsamle egne data (Boolsen, 2006: 60). Man skal

sørge for at arbejde systematisk i en kvalitative undersøgelse; dvs. man skal efterfølgende

kunne overskue hvordan interviewet har forløbet. F.eks. kan man optage interviewet med en

optager. Det er ligeledes vigtigt at formulere interview-spørgsmålene korrekt, for at få svar

som er anvendelige i analysen; dette gælder indlevelse, omtanke, viden og øvelse. Det vil

sige man skal selv vide noget om emnet, og sørge for at stille de rigtige spørgsmål, f.eks. skal

man hellere stille åbne spørgsmål, da disse ofte giver analyserbare svar.

Den måde man konstruerer data på er, at man bruger teorier og hypoteser. Mine hypoteser i

projektet ser således ud: De unge i Nuuk bruger film til at finde indre ro eller tilfredsstillelse,

både i øjeblikket og efter filmen. For at gøre søgning af identitet nemmere, finder de

rollemodeller og forbilleder hos figurerne i film.

Det sidste trin i undersøgelsen er at analysere, konkludere og vurdere data som er indsamlet.

Man kan starte med at transskribere det optagede interview så man har overblik over

samtalen13. Derefter kan man begynde at analysere ved at kode (Boolsen, 2006: 102). Det vil

sige at klassificere den datamateriale der er. Man kan f.eks. segmentere transskriptionen af

interviewforløbet, ved at dele den i kategorier. I disse segmenteringer, kan man bl.a. lede

efter mønstre og temaer; man kan foretage sammenligninger; finde fællestræk; og sætte disse

i en teoretisk sammenhæng (Boolsen (2006): s. 105-106).

13 De transskriberede interview kan man læse i bilaget.


JANUAR 2010

29

Når man har udført alle disse trin, kan man begynde at lave konklusioner og vurderinger, ved

at undersøge om de indsamlede data stemmer overens med teorierne og hypoteserne, og evt.

finde nye resultater som man ikke har forventet.

AnalyseafintervieweneJeg snakker med en 16-årig pige om hvad hun kan lide ved film, og hvem hendes

yndlingsfigurer er. I første omgang spørger jeg ind til hendes navn, og hun svarer at hun

hedder Sara.

Sara kommer fra den største by i Grønland hvor der er biograf og flere filmforretninger. Det

vil sige at hun hører til den gruppe unge, som nærmest har uendelige muligheder indenfor

medier. Hun fortæller at hun ser alle slags film fordi hun godt kan lide at opleve spænding.

Hun gentager ordet ’spændende’ flere gange, hvor hun bl.a. beskriver sin yndlingsfilm

Twilight som sådan. Dette bekræfter Grodals teori om at mennesket nyder at se film som

giver ’arousal’. Sara elsker at se en ungdomsfilm som fremkalder ophidsende følelser;

Twilight er en slags gyserfilm med romantiske elementer. Dette kan kædes sammen med

Halls og Freuds teorier om at unge som er under udvikling, går igennem komplicerede

følelser. For Sara kan det betyde at hun prøver at få styr på sine følelser ved at se film som

fremkalder både det kropslige og emotionelle følelsesmæssige stimuli.

Twilight beskriver hun som: ”en vampyr som forelsker sig i et menneske”. Dvs. at det element

som hun kan lide ved filmen er, at det er en kærlighedshistorie. I Saras alder, er man ved at

lære hvad kærlighed indebærer; hvorfor det kan være en fornøjelse for hende at se det udtrykt

på film. Det kan være at hun bruger filmen som belæring, eller det kan være at hun spejler sig

i filmens heltinde.

Hun bruger ligeledes ord som ’sørgelig’ om en af sine yndlingsfilm, som har skuespillerinden

Hilary Duff i hovedrollen. Den film som hun refererer til er en ungdomsfilm som er instrueret

af Sean McNamara: Raise your voice. Det handler om sangerinden Terry der mister sin

storbror ved en bilulykke. Om filmen siger hun at den giver hende lyst til at græde. Igen

handler det om at se de film som fremkalder alle slags følelser.


JANUAR 2010

30

De film som hun foretrækker, er ikke overraskende ungdomsfilm med nogen yngre

kvindelige stjerner i hovedrollen. Filmfiguren Hannah Montana kan hun også godt lide. De

egenskaber som Sara beundrer ved Hilary Duff og Hanna Montana er, at de kan synge: ”…

og Hilary kan synge” og ”Jeg kan bedre lide hendes gode stemme…”. Det kan være at hun

spejler sig selv i dem, fordi hun selv elsker at synge.

Det andet interview er med en 21-årig pige ved navn Maliina. Hun siger selv at hun er en stor

fan af film, og at hendes foretrukne genrer er drama og komedier. De to film som hun nævner

som sine favoritter er Notebook og 28 days, som begge er dramaer. Hun beskriver selv at det

hun kan lide ved at se film, er virkningen på hende og det faktum at man kan relaterer sig til

handlingen. Hun er selv bevidst om at de følelser som fremkaldes af filmene hjælper hende i

hendes følelsesliv.

Den indvirkning som hun føler, er bl.a. lykke ”Jeg føler mig glad fordi den er så romantisk”.

Det vil altså sige at hun ser ’feel-good’ film, der giver hende håb om evig kærlighed. Hun

nævner ligeledes tristhed: ”… lidt trist fordi kærlighed er så stærk at det kan gøre ondt”. Det

lyder som at hun snakker ud fra egne erfaringer, da hun nævner at man kan blive såret af

kærlighed; ved at se film, bearbejder hun nogle af de bitre erfaringer som kærlighed måske

har givet hende.

Hun har et helt bestemt forbillede, nemlig skuespillerinden Sandra Bullock. Grunden er at

hun synes at Bullock er god til at spille alle slags roller; Bullock spiller f.eks. i dramaer som

The lake house; hysterisk sjove komedier som The proposal; og actionfilm som Speed.

Selvom Bullock spiller mange forskellige roller, har hun altid en charmerende udstråling der

er blevet hendes varemærke. Da jeg spurgte om hvordan Maliinas veninder ville beskriver

hende, svarede hun: ”frisk, smilende og har et fedtmulegrin…”. Det kan tænkes at hun ser sig

selv i hende.

Maliina husker Sandra Bullock bedst som en alkoholiserede kvinde ved navn Gwen, der

ender i afvænningsklinikken i filmen 28 days. Gwens alkoholproblem har tydeligvis sat et

spor på hende ”… fordi man kan godt sige at hun ikke er alene om at komme ind i alkoholiker

miljøet”, igen er det erfaringerne som hun refererer til; hun genkender noget af det som hun

ser i filmen. Det hun beundrer ved Gwen er at hun lærer noget sidst i filmen, og erkender sit


JANUAR 2010

31

problem. For Maliina, er det følelsen af håb som hun søger ved at se film; håb om evig

kærlighed og håb om læren.

Det tredje interview er med den 26-årig universitets studerende ved navn Tikaajaat, som også

kommer fra Nuuk. Hun er den ældste informant som jeg har interviewet, så det er nok ikke

ungdomsproblemer hun bearbejder når hun ser film. Hendes foretrukne genre er komedier.

Grunden er: “man behøver ikke tænke når man ser komedier”. Man kan tænke sig at hun

bruger film til at slappe af og flygte fra virkeligheden i et øjeblik.

Hendes favoritfilm er dog begrundet med, at hun kan relaterer sig til den komplicerede

kærlighedsforhold. Filmen er The Holiday med Kate Winslet som Iris. Tikaajaat siger direkte

at hun kan relatere til følelsen af at elsker nogen som ikke elsker én tilbage. Man kan sige, at

bare fordi man ikke længere dvæler med teenageproblemer, behøver det nødvendigvis ikke

betyde, at man ikke har stærke følelser at bearbejde. At se The Holiday, giver hende håb om

selv at finde kærligheden ligesom hovedpersonen gjorde.

Et andet forbillede som Tikaajaat har, er filmfiguren Trillian fra filmen Hitchhikers Guide to

the Galaxy. Begrundelsene er at Trillian tager tingene som de kommer, og at: “hun er klogere

end mændene”. Tikaajaat siger at hendes veninder ville beskrive hende som en bedrevidende

person. Det vil sige hun spejler sig i Trillian, fordi hun har det samme egenskaber som hende.

InformanterneogderesheltinderSaras heltinder er nogle teenageidoler der er gode til at synge og optræde; Hannah Montana

og Hilary Duff. Sara lærer bl.a. noget om sin egen identitet vha. sine forbilleder, da hun

genkender noget af sig selv hos dem, og derfor kan se sig selv udvikle sig på den måde som

figurerne gør. Dvs. at min hypotese om at forbillederne gør det nemmere at søge egen

identitet, bekræftes i Saras interview. I film som Twilight lærer hun om hvad

ungdomskærligheden indebærer, og derfor lever hun sig ind i det. Hun elsker spændingen

som hun føler når hun ser film, og derfor opnår hun tilfredsstillelse i øjeblikket. Dette er

ligeledes hvad jeg forventede at bekræfte i mine hypoteser.


JANUAR 2010

32

Det som Maliina godt kan lide ved sin heltinde Gwen er, at hun både erkender sit

alkoholmisbrug og lærer at tackle det. Således ønsker hun at Gwen ikke skal være den eneste

der får lært noget. Tikaajaat har sit forbillede Iris, fordi hun kan relatere sig til de sårende

følelser som hun går igennem. Dette viser at både Maliina og Tikaajaat har deres forbilleder

fordi de oplever empati overfor de personer, som har de samme problemer de selv har været

igennem.

KonklusionFilmen Gone With the Wind gav mig inspiration til at skrive bachelorprojektet med

udgangspunkt i heltinder på film. Jeg har valgt at analysere nogle af historiens mest

indflydelsesrige kvindelige filmfigurer, som blev fundet ved en langvarig søgen på selve

filmklassikerudvalget, og i data som findes på internettet.

Heltinderne fremstilledes forskelligt i forskellige genre, men de mest bemærkelsesværdige er

bl.a. at de er stædige, seje og moderlige, og mindst én ting tilfælles; de er alle handlekraftige,

eller udviklede sig til det. De fleste af de kvinder havde komplicerede forhold til deres mænd,

som f.eks. Louise fra Thelma and Louise, som ikke ville lukke sig op for Jimmy selvom hun

elskede ham meget.

Alle de kvinder kan på en eller anden måde kædes sammen med stereotypier, selvom nogle af

dem afveg sig fra det; Elizabeth Swann kan ikke ligefrem opfattes som en typisk jomfru i nød

i piraternes land, som skal reddes af sin prins. I de fleste af de udvalgte film, kan

bipersonerne dog inddeles i stereotyper, f.eks. Belle Watling fra Gone with the Wind.

Af alle de kvinder som jeg har skildret, er der én person som har skabt sig mest omtale;

nemlig Marilyn Monroe. Der blev snakket om hendes privatliv, både i offentligheden og i

medierne. Hun har skabt sig selv et image som mænd simpelthen elsker og som mange

kvinder stadig efterligner til dags dato. Derudover symboliserer hun evig ungdom og skønhed

da hun døde før sin tid.


JANUAR 2010

33

De udvalgte film er alle instruerede af mænd. Dette er ikke så mærkeligt, da størstedelen af

de mest anerkendte instruktører er mænd14. Alligevel kan man sige at kvinderne fremstilles

på en respektfuld måde; især i film som Aliens og Thelma and Louise, der præsenterer

personer som respekterer sig selv. Det er også de mandlige instruktører som laver actionfilm;

i de senere tider med kvindelige actionfigurer som heltinder. Både de mandlige og kvindelige

publikum elsker at se på heltinder der udføre de komplicerede stunt, både fordi de ofte har

udseendet og fordi de er seje.

Grunden til filmindustriens store popularitet er bl.a. at den i høj grad handler om følelser.

Ungdommen er perioden hvor man mest har behov for at få styr på følelserne. Man har ofte

behov for at koble af; lære noget; eller gennemleve stærke følelser for at bearbejde de

problemer som er uundgåelige i livet. Man har ofte behov for at spejle sig selv i filmfigurerne

for at få bekræftet at man er god nok som man er.

I mine interviews, har jeg kommet frem til at nutidens unge har forbilleder der minder om

dem selv. Forbillederne er ikke nødvendigvis stærke på den åbenlyse måde, men de har

egenskaber som man nemt kan relatere sig til. De mest populære genrer er dramaer og

komedier, som forholdsvis er lette at sluge. Det er dog ikke sikkert at alle unge kvinder fra

Nuuk foretrækker sådanne forbilleder, da de tre informanter ikke repræsenterer hele

ungdommen i Nuuk.

Jeg startede projektet hjemme i min egen verden og lavede en plan om hvordan jeg gerne

ville udføre det. Jeg har rejst, tilbage i tiden og i fantasiverdener som er skabt i film, og nu

står jeg herhjemme og ser tilbage på alt det jeg har lavet, og mindes en ung pige med de røde

sko der engang sagde:

”There’s no place like home”

(Citat fra filmen Wizard of Oz)

14 http://www.filmsite.org/directors.html


JANUAR 2010

34

Litteraturhenvisning

Litteratur

• Boolsen, Merete Watt. 2006: “Kvalitative analyser – At finde årsager og

sammenhænge”. Hans Reitzels Forlag.

• Bordwell, David & Thomson, Kristin. 1993: ”Film Art – An Introduction,

International Edition”. McGraw-Hill, Inc.

• Evenshaug, Oddbjørn & Hallen, Dag. 2001: ”Barne- og ungdomspsykologi”.

Gyldendal.

• Grodal, Torben. 2003: ”Filmoplevelse – en indføring i audiovisuel teori og analyse”.

Forlaget Samfundslitteratur.

• Goodrich, Norma Lorre. 1993: ”Heroines”. Harper Perennial – A Division of Harpers

Publishers.

• Jørholt, Eva. 1995: ”Ind i Filmen”. Medusa.

• Larsen, Christine Pilegaard. 2003: ”Medier og medieundervisning”. Gyldendal.

• Metz, Christian. 1994: ”Psychoanalysis and Cinema – The Imagine Signifier”. The

Macmillian Press LTD.

• Rygaard, Jette. 2008: ”Arktiske apokalypser. Film og virkelighed i ’urban’-regi” IN

”Grønlandsk kultur – og samfundsforskning 2006-07”. Forlaget Atuakkat.

• Schubart, Rikke & Gjelsvik, Anne. 2004: ”Femme Fatalities – Representations of

Strong Women in the Media”. Nordicom.

• Sims, Yvonne D. 2006: “Women of Blaxploitation – How the Black Action Film

Heroine Changed American Popular Culture”. McFarland & Company, Inc.,

Publishers.

Film

• Agresti, Alejandro. 2006: The Lake House

• Allen, Woody. 1977: Annie Hall


JANUAR 2010

35

• Chelsom, Peter. 2009: Hannah Montana the Movie

• Cameron, James. 1986: Aliens

• Cassavetes, Nick. 2004: Notebook

• De Bont, Jan. 1994: Speed

• Emmerich, Roland. 2004: The Day After Tomorrow

• Fleming, Victor. 1939: Gone with the Wind

• Fleming, Victor. 1939: Wizard of Oz

• Fletcher, Anne. 2009: The Proposal

• Grønlykke, Jakob. 1998: Lysets Hjerte

• Hardwiche, Catherine. 2008: Twilight

• Hawks, Howard. 1940: His Girl Friday

• Jennings, Garth. 2005: Hitchhikers Guide to the Galaxy

• Maguire, Sharon. 2001: Bridget Jones’s Diary

• McG 2000: Charlie’s Angels

• McNamara, Sean. 2004: Raise Your Voice

• Meyers, Nancy. 2006: The Holiday

• Negulesco, Jean. 1953: How to Marry a Millionair

• Oplev, Niels Arden. 2009: Mænd der Hader Kvinder

• Polanski, Roman. 1974: Chinatown

• Shimizu, Takashi. 2002: Ju-on

• Tarantino, Quentin. 2003: Kill Bill vol I

• Thomas, Betty. 2000: 28 days

• Verbinski, Gore. 2007: Pirates of the Caribbean – At world’s end

• Von Sternberg, Josef. 1932: Shanghai Express

• Von Trier, Lars. 1998: Idioterne

• Wilder, Billy. 1959: Some Like it Hot

Internetsiderhttp://www.toptenz.net/wp-content/uploads/2008/09/day_after_tomorrow.jpg (Dec. 2009)

http://www.filmsite.org/filmh.html (Dec. 2009)


JANUAR 2010

36

http://www.imdb.com/ (Jan. 2010) http://www.imdb.com/title/tt0031381/awards (Jan. 2010) http://digitaldreamdoor.nutsie.com/pages/movie-home.html (Jan. 2010) http://da.wikipedia.org/wiki/Margaret_Mitchell (Jan. 2010) http://www.hrc.utexas.edu/exhibitions/web/gwtw/wardrobe/plunkett/plunkett.html (Jan. 2010) http://en.wikipedia.org/wiki/Madonna-whore_complex (Feb. 2010) http://da.wikipedia.org/wiki/Dogme95 (Feb. 2010) http://en.wikipedia.org/wiki/Dogville (Feb. 2010) http://da.wikipedia.org/wiki/Robinson_Crusoe (Feb. 2010) http://da.wikipedia.org/wiki/Jeanne_d%27Arc (Feb. 2010) http://www.filmsite.org/directors.html (Feb. 2010)


JANUAR 2010

37

BilagNogle af interviewene foregik på grønlandsk, som jeg har oversat på dansk. Oversættelserne

kan læses i parenteser.

InterviewA:Aviaja: qanoq ateqarpit? (hvad hedder du)

Sara: sara

Aviaja: qassinik ukioqarpit? (hvor gammel er du?)

Sara: 16

Aviaja: Suminngaanneerpit? (hvor er du fra?)

Sara: nuuk

Aviaja: filmit qanoq ittut nuannarivigit? assersuutigalugu asanninnilersaarutit, pissanganartut,

tissinartut, actionit… (hvad for nogle typer film kan du bedst lide? For eksempel

kærlighedsfilm, spændingsfilm, komedier, actionfilm…)

Sara: tamarmik (alle)

Aviaja: sooq filmit nuannarivigit? (hvorfor kan du lide film?

Sara: nuannertarnermik filmerujoorluni (det er bare sjovt at se film)

Aviaja: qanoq misigisarpit filmit isiginnaaraangakkit, imaluunniit isiginnaareeraangakkit?

(hvordan føler du sig når du ser film, og efter du har set en film?)

Sara: as, pissangasarpunga filmeraangama, nuanneraluartitsisarlungalu (jeg er spændt, og

ønsker mere efter jeg har set det)

Aviaja: suna filmi aaliangersimasoq nuannarinerpaaviuk? (hvilken film kan du bedst lide?)

Sara: immaa twilight (måske twilight)


JANUAR 2010

38

Aviaja: sooq twilight? (hvorfor twilight?)

Sara: pissanganarnermik..(fordi den er spændende)

Aviaja: filmi nassuiarsinnaaviuk? (kan du beskrive filmen?)

Sara: vampyreq inummut asannilertoq (en vampyr der forelsker sig i et menneske)

Aviaja: filmip iluani pisoq sorleq torragiviuk? (hvilken øjeblik i filmen kan du bedst lide?)

Sara: as tamaat (ved ikke, alt)

Aviaja: uanga aamma twilight torragisorujussuuara, ingammik tassani orpissuarnut

qallornerat, eqqarsarlunga qanoq taamaaliuunnarsinnaalluni, illit sunartaa torragigakku? (jeg

elsker også twilight, især da de kravler op på træerne, jeg tænkte at bare man kunne gøre

sådan noget uden videre, hvilken scene er din yndlings?)

Sara: filmiliaritinnera tamaat torragaara, pissutigalugu pissanganartuliaammat, aamma

tassunga orpissuarmut qallornera torraasorujussuuvoq (jeg kan lide alt ved filmen fordi den er

en spændingsfilm, jeg kan også godt lide scenen med træerne)

Aviaja: kina filmini inuttaasuni arnani nuannarinerpaaviuk? (hvilken kvindelig filmfigur kan

du bedst lide?)

Sara: hilary duff

Aviaja: kinaanersoq nassuiarsinnaaviuk? (kan du beskrive hvem hun er?)

Sara: naa (nej)

Aviaja: sorlermi filmimi takunikuugakku? (i hvilken film har du set hende?)

Sara: hilary duff filmit tamaasa nuannaraakka, ingappoq ania toqunera, qiasunngunarlunilu

nuannermat hilarylu erinagilluni (jeg kan lide alle hilary duff filmene, især der hvor hun

mister sin bror, man får lyst til at græde, og hilary er god til at synge)

Aviaja: filmiliaritittartuni tusaamasani arnani kina nuannarinerpaaviuk? (hvilken stjerne kan

du bedst lide?)


JANUAR 2010

39

Sara: hanna montana, miley cyrus

Aviaja: sooq taanna? (hvorfor?)

Sara: nuannarigakku (fordi jeg kan lide hende)

Aviaja: sunartaa? tissinarnera, imaluunniit erinaginnera? (hvilke egenskaber kan du lide ved

hende? at hun er sjov eller at hun er god til at synge?)

Sara: erinaginnera torragineruara taaval hannah montana the movie nuannernermik (jeg kan

bedst lide at hun er god til at synge, også kan jeg lide hanna montana the movie)

Aviaja: illit klasse-nni kinaavit? assersiuutigalugu nipitooq, nipaatsoq, silatooq… (hvem er

du i din klasse? F.eks. den stille, den kloge…)

Sara: akuusoq (den der er social)

InterviewB:

Aviaja: hvad for en genre foretrækker du?

Maliina: uuuh svært, drama mod komedie, tror komedie, nej drama, hehe drama

Aviaja: hvad kan du lide ved drama?

Maliina: det at det kan have en indvirkning på én, jeg kan godt lide at føle at der er noget man

virkelig kan relaterer sig til

Aviaja: hvad er så din yndlingsfilm?

Maliina: det må nok være notebook

Aviaja: kan du beskrive hvordan du føler dig, når du ser sådan en film som notebook?

Maliina: jeg får noget håb om en evig kærlighed, noget som man bare ikke kan stå imod, jeg

føler mig glad fordi den er så romantisk, men også så rigtig på mange måder, altså realistisk,

som også gør det lidt trist fordi, kærlighed er så stærkt at det kan gøre ondt


JANUAR 2010

40

Aviaja: okay nu til noget lidt andet, hvilken kvindelig filmfigur på kan du bedst lide?

Maliina: sandra bullock

Aviaja: hvorfor hende?

Maliina: fordi hun har lavet så mange forskellige film, som hun også gør så godt, hun er mit

kvindelige skuespillerforbillede fordi hun kan spille sine roller godt, 28 days er den film jeg

synes bedst om, hvor hun har hovedtrollen.

Aviaja: kan du beskrive hende i den film? hvilken rolle har hun?

Maliina: Hun er en alkoholiker, hvilket hun ikke ved i starten, alkohollen har styret hendes liv

og alkohollen har gjort hendes liv værre for hende selv og hendes søster, man føler sympati

med hende i filmen, fordi man kan godt sige at hun ikke er alene om at komme ind i

alkoholiker miljøet

Aviaja: har du en yndlingscene på den film? hvilken scene husker du bedst?

Maliina: jeg skal lige tænke

Aviaja: ja tage din tid

Maliina: yes nu efter noget tid, en vigtig scene på det tidpunkt hvor hun virkelig kan mærke

at hun har et problem, men jeg kan ikke lige huske hvor den lige er, så hvad jeg kan huske af

en god scene må være i slutningen af filmen, hvor hun er ved siden af en hest og prøver at få

hestens ene ben op at stå, det lykkedes for hende, og den scene viser bare at hun har opnået at

lære, og læringen må vel være tålmodighed tillid og jeg ved ikke, varme

Aviaja: okay og til sidst, hvem er du i din klasse? eller hvordan ville dine veninder beskrive

dig?


JANUAR 2010

41

Maliina: frisk smilende og har et fedtmule grin, det er sådan min klasse nok ville beskrive

mig nu til dags, men veninder vil nok sige at jeg er sådan, men også at jeg er stærk, følsom

men også engageret

InterviewC:

Aviaja: først, hvad er din foretrukne genre?

Tikaajaat: det er nok komedie

Aviaja: hvorfor komedie?

Tikaajaat: man behøver ikke tænke når man ser komedier, også er det sjovt, man griner og

føler sig på en eller anden måde lykkelig

Aviaja: okay, hvad er så din yndlingsfilm?

Tikaajaat: øøhm filmini? (i film?) Immaar (måske) the holiday

Aviaja: hvorfor den film? kan du beskrive den?

Tikaajaat: eller love actually

Aviaja: mine too (min også)

Tikaajaat: the holiday fordi den er god jeg kan se mig selv i kate winslets person i filmen

qiarsuaartarpunga (jeg får lyst til at græde) lige meget hvor mange gange jeg har set den

misiginneqatigisarnermik imminullu assut ilisaralunga (jeg sympatiserer med hende, og jeg

kan se mig selv i hende)

Aviaja: hvad for nogle egenskaber ser du hos hende som du kan genkende?

Tikaajaat: at hun er forelsket i en som ikke elsker hende men som ved hvad hun føler og

derfor udnytter hende, hun kæmper sig fra det, også finder hun kærligheden til sidst så jeg

håber jeg også kan ehehe


JANUAR 2010

42

Aviaja: har du en yndling scene på den film? hvilken øjeblik husker du bedst?

Tikaajaat: der hvor jesper kommer til iris i L.A. og beder om hendes hjælp, der hvor de er i

stuen og iris forklarer at de er square peg i a round hole, taamaagunarpoq, eqqartuinnarlugu

takorusulerpara hehe (tror jeg, jeg får lyst til at se den bare ved at snakke om det)

Aviaja: hehe okay, jeg forstår ikke rigtig square peg i a round hole kan du forklare nærmere?

Tikaajaat: tassani iris oqalussuaarpoq (der hvor iris snakker om) at de er helt forskellige at

ham manden at hun er forelsket og manden ikke ville kunne forstå, naam manden siger så at

han elsker hende og på det moment forstår iris at der er tale om to forskellige “elske”, blaa,

iris elsker ham sådan the big love men manden elsker hende som ven, taava assersuukkaa

soorlugu firkanteq putumut ammalortumut pulasinniarsaralugu hehe (også sammenligner hun

det med at prøve at få det ind af en rund hul)

Aviaja: nåår, hvem kan du ellers lide det kan også være en eller anden kendt filmstjerne

Tikaajaat: filstjerneni nuannareruluugaqarneq ajorpunga (jeg kan ikke lide filmstjerner) det er

mest hvad de spiller i filmen jeg kan lide, kvindlige i film, hitchhikers guide to the galaxymi

arnartaat (kvinden i hitchhikers guide to the galaxy), helt-ip asannilerfigeqqasaa (hende

helten blev forelsket i) der bare tager tingene som det kommer, hun bliver ikke spor

overrasket over at komme ud til rummet og finde andre livsformer og planeter, hun er den

kloge i filmen det er nok derfor jeg kan lide hende, hun er klogere end mændene.

Aviaja: hvem er du i klassen? hvordan ville dine veninder beskrive dig?

Tikaajaat: øøh naluara (ved ikke), hende der ved alt haha

Aviaja: hehe okay

Tikaajaat: altså der ved hvem der er hvor og alt det der, qanoq atorniaritit (hvad vil du bruge

det til?), må man spørge?


JANUAR 2010

43

Aviaja: ijarm, altså, filminik analyseeriigama (jeg analyserer film), med stærke kvinder i

hovedrollen

Tikaajaat: oki

Aviaja: også laver jeg en etnografisk undersøgelse om de som ser film

Tikaajaat: taava apersukkatit kikkuuneri qanoq ittuunerilu ersissappat? (skal dine informanter

så beskrives og afsløres?)

Aviaja: anonymiorusuttut anonymiusinnaapput (de har mulighed for at være anonyme)

Tikaajaat: oki

Aviaja: illit anonymiorusunneruit? (vil du være anonym?)

Tikaajaat: naam kisianni soorlu pisariaqarpallaanngittoq ilaa? (nej, det er ikke nødvendigt

vel?)

Aviaja: ijar, emnet er jo ikke så intimt

Tikaajaat: ijar ajunngilaq kinaanera ersissinnaavoq, filmit suut anbefalersinnaavigit? (okay,

du kan godt afsløre min identitet, hvilke film vil du anbefale?)

Aviaja: hehe, jeg har rigtig hygget mig med gamle film fra 40'erne

Tikaajaat: har de stærke kvinder?

Aviaja: ijar de har sgu, overraskende nok

Tikaajaat: uanga seriarnerusarama (jeg ser mest serier) sådan nogle som gossip girl og greys

anatomy

Aviaja: hehe aammam ua serie narkomaniugunarp (jeg tror nok også jeg er serienarkoman)


JANUAR 2010

44

Tikaajaat: uangalu hehe filmit ilaannikkuinnaq takorusuttarpakka (jeg vil kun se film nogle

gange) ataasiaannaakkajunnerullutillu (for de er kun én gangs forestillinger) men jeg har da

nogle film som jeg ser igen og igen soorlu (såsom) holiday taavalu (og) mean girls hehe

Aviaja: hehe okay

Tikaajaat: nårm ajunngilaq (okay)

Aviaja: nå ijar tak for deltagelsen, takus (ses)

Tikaajaat: håber det kunne bruges

Aviaja: ilaana (i den grad)

folkeskolen – porten til fremtiden - ilisimatusarfik · 2015. 2. 25. · elever der går ud af...

Documents