This article was downloaded by: [University of Regina]On: 18 November 2014, At: 17:51Publisher: RoutledgeInforma Ltd Registered in England and Wales Registered Number: 1072954 Registered office:Mortimer House, 37-41 Mortimer Street, London W1T 3JH, UK

Distinktion: Scandinavian Journal of SocialTheoryPublication details, including instructions for authors and subscriptioninformation:http://www.tandfonline.com/loi/rdis20

Folkeretten i overgangen til denpostnationale konstellationJürgen Habermas aa Johann Wolfgang Goethe-Universität , Fachbereich 8 Philosophie, 60629,Frankfurt, TysklandPublished online: 04 Mar 2011.

To cite this article: Jürgen Habermas (2004) Folkeretten i overgangen til den postnationale konstellation,Distinktion: Scandinavian Journal of Social Theory, 5:1, 9-17, DOI: 10.1080/1600910X.2004.9672873

To link to this article: http://dx.doi.org/10.1080/1600910X.2004.9672873

PLEASE SCROLL DOWN FOR ARTICLE

Taylor & Francis makes every effort to ensure the accuracy of all the information (the “Content”)contained in the publications on our platform. However, Taylor & Francis, our agents, and ourlicensors make no representations or warranties whatsoever as to the accuracy, completeness, orsuitability for any purpose of the Content. Any opinions and views expressed in this publicationare the opinions and views of the authors, and are not the views of or endorsed by Taylor &Francis. The accuracy of the Content should not be relied upon and should be independentlyverified with primary sources of information. Taylor and Francis shall not be liable for anylosses, actions, claims, proceedings, demands, costs, expenses, damages, and other liabilitieswhatsoever or howsoever caused arising directly or indirectly in connection with, in relation to orarising out of the use of the Content.

This article may be used for research, teaching, and private study purposes. Any substantialor systematic reproduction, redistribution, reselling, loan, sub-licensing, systematic supply, ordistribution in any form to anyone is expressly forbidden. Terms & Conditions of access and usecan be found at http://www.tandfonline.com/page/terms-and-conditions

Folkeretten i overgangen ti1 den postnationale konstellation

In this article Jiirgen Habermas argues for a constitutionalisation of internati- onal law as an alternative to the unilateralism of present American foreign policy. He takes his point of departure in Kant's classical essay on perpetual peace and then continues with an investigation of the historical development of international law until the present. Especially the strengths and weaknes- ses of the UN are examined. He defends a Kantian perspective on interntie nal relations against Carl Schmitt's critique, but argues for a reconstruction of the Kantian perspective on the grounds of his own theory of practical discour- se.

Ihpmrds: new world order, unilateralism, international law, UN, Kant, Schmitt, globalization, human rights, practical discourse

I Siden den farste Irak-krig i 1990-91 har den Nye Verdensorden vaeret praeget af konkur- rencen mellem to modstillede projekter.' Stri- den stir ikke laengere mellem kantianske ide- alister og Carl Schmitt'ske realister. Omdrej- ningspunktet er ikke lmgere, om retfierdig- hed er mulig i relationeme mellem nationer eller ej (PangleIAhrensdorf 1999), men deri- mod om retten er det rette medium ti1 at vir- keliggare dette mil - frem for en unilateral ordenspolitik fra &I verdensmagt. MAlet er ikke omstridt: Bevaringen af den internatio- nale sikkerhed og stabilitet samt den globale gennemf~~~el af demokrati og menneskeret- tigheder som interkulturelt ubestridte keme- vaerdier. Omstridt er sprgsmilet om, hvor- dan disse mAl bedst kan realiseres i dag.

Spiller folkeretten stadig en rolle, nir en inte~entionistisk verdensmagt sorn USA til- sidesaetter m k e d e beslutninger fra det in- ternationale samfund, der er truffet efter ret- ligt etablerede procedurer, ti1 fordel for en magtpolitik, der understattes a f egne morul- ske argumenter? Ville der overhovedet vaere

noget forkert i en unilateralisme med en vel- menende hegemon, hvis det forudsaettes at dennes engagement p i en mere effektiv vis ville fremrne ogd de mil, der er sat af FN? Eller skulle vi selv i dette tilfzlde holde fast i den allerede igangsatte konstitutionalisering af folkeretten (Frowein 2001; Brunkhorst 2002)?

I1 Kant har sorn den fmte formuleret projektet om en konstitutionalisering af folkeretten. Han satte sprgsmilstegn ved den suverme stats ret ti1 at fare krig (jus ud bellum). Denne ret udgjorde kernen i den klassiske folkeret, der p i sin side var et spejlbillede af det euro- paeiske statssystem, &dm som det d u d mel- lem 1648 og 1918. Dette system kravede nati- onemes deltagelse, og er for s i vidt konstitu- erende for inter-nationale relationer i bogsta- veligste forstand. De kollektive a k M r ses her som deltagere i et strategisk spil: (1) de er s i u h n g i g e , at de naermest er i stand til at traeffe autonome beslutninger og handle der-

* Danish translation. Title in English: Transition of International Law from a National to a Postnational Constellation

1 M e n bygger p l et foredrag holdt ved den filosofiske verdenskongressen i Istanbul i sornmeren 2003 under titlen "Das Vollcerrecht im ijbergang zur postnationalen Konstellation". Oversat ti1 dansk af Lars Bo Larsen.

0 Distinktion No. 8,2009,9-17.

Dow

nloa

ded

by [

Uni

vers

ity o

f R

egin

a] a

t 17:

51 1

8 N

ovem

ber

2014

efter; (2) de fralger alene deres "nationale inte- reset'; og (3) de konkurreter med hinanden om foregelsen af deres politiske magt pa grundlag af tnrslen om militier magt.

Folkeretten wtter spilleregleme. Den fast- laegger (Vitzthum 2001): (1) f0rst og fremrnest de kvalifikationer, som den enkelte deltager skal besidde. En suverm stat skal effektivt kontrollere de sociale og temtoriale grzenser samt opretholde ret og orden intemt; (2) des- uden adgangsbetingelseme: statens suverze- nitet beror p i international anerkendelse; (3) og endelig den suverme stat selv: En suve- raen stat kan ti1 en hver tid erklaere enhver anden stat krig uden videre begrundelse (ius ad bellurn), men den m i ikke intervenere i en anden stats indre anliggender. En suverzen stat kan i vzrste fald forbryde sig mod stan- darder for klog og effektiv regeringsfmelse, men ikke mod ret eller moral; en regering hverken kan eller mA retsforfralge sine tjene- stemamd og embedshavende efter andre standarder end dens egne. En suverim stat placerer retsforf0lgelsen af krigsforbrydere til egne domstole (jus in bello).

Dermed er det moralske indhold i den klassiske folkeret temmelig tyndt. Det viser sig i ligestilliigen af de suveraene stater, der beror p i den gensidige anerkendelse - uden hensyn ti1 stmrelsesforskelle i befolkningstal, temtorium og i den faktiske politiske og 0ko- norniske magt. Prisen for denne retlige lige- stilling er frisaettelsen af den milibre magt og usikkerheden i en anarkisk tilstand mel- lem stateme. Denne pris var for hq for Kant, der ansi magtbalanm fredsstiftende funk- tion for at vzre et "tankespind. PA Kants tid udmmtedes en gaaske an-

den, substantiel form for ligestilling i de re- publikker, der udsprang af den arnerikanske og den franske revolution. Politisk lighed be- stod her i de symmetriske relationer mellem individuelle statsborgere, og ikke stater. Det inspirerede Kant Lil at ferlgende ovemejelse (Habermas 19%): Ferst opstillede han den anarkiske tilstand mellem stater sorn en ana-

logi ti1 den naturtilstand, som ifel6e natur- retsbmkeme bestod mellem de ikke-sociali- serede individer (Kant 1977a: 478). Derefter introducerede han den ide, at den kontrakt, der grundlaegger et nationalt samfund af statsborgere, ikke er fuldbyrdet, sB laenge der ikke findes en tilsvarende lesning pA den hidtil gaeldende uregulerede intemationale naturtilstand (Kant 1977b: 169). Tilsvarende den "statsborgerlige forfatning" praesenteres id& om en "verdensborgerlig forfaining". Af den revolutionaere tanke om underkastel- sen af de enkelte statsmagter under tvingen- de love fdes konsekvensen for omformule- ringen af den intemationale ret fra at vzre en ret for stater til at blive en verdensborgerret; en ret for individer, der ikke kun som borgere er retssubjekter i deres egen givne stat, men sarntidig ogsa er medlemrner af et "verdens- borgerligt faelles vzesen under samme over- h o ~ e d . ~

Ganske vist udfoldede Kant id& om den evige fred i skikkelse af en fraderation af frie stater to ilr senere. Men folkeforbundet sorn en frivillig forening af suverzene stater er blot et pragrnatisk pabudt surrogat for den for- nuftsmaessige nndvendighed af en verdens- borgerlig tilstand, der retter sig mod den fuldstaendige konstitutionalisering af folke- retten inden for rammeme af en verdensre- publik, grundlagt p i me~eske - og borger- rettighedeme (Kant 1990: 3 W ) . 3 Kant rette- de ganske vist sine umiddelbare politiske for- hAbninger mod en generel udbredelse af en frivillig fderation af fredelige og handels- drivende republikker, der fralte sig snarere moralsk end retligt forpligtet til at underka- ste deres konfiikter en international tvistbi- laeggelsesmekanisme.

Ideen om en verdensborgerlig tilstand ud- springer af projektionen af de grundlaggen- de rettigheder og det demokratiske statsbor- gerskab fra det nationale ti1 det intemationa- le niveau. Samtidig var Kant - sorn barn af sin tid - przget af en vis farveblidhed over for tre vigtige aspekter: For det fmte registrere-

2 Sadan lyder det endnu i det sene skritl Den eaigefied, i bemrerkrhgen, hvor Kant relaterer verdensborger- retten til personeme, der "mi3 anses som borgere i en almindelig menneskestat" (Kant 1990: 26; atat i bred- tekst afviger fra den danske oversaettelse. 0.a. ).

3 "hdskradnhgen" af verdensborgerens ret "ti1 den almindelige hospitalitets ... betingelser" er en konse- hens af denne resignerende erstatning af "den positive id4 om en verdensrepublik" med et "negativt s u m gat i form af et forbund, der kan afvgrge krigene" (Kant 1990: 40, se ogd McCarthy 2002).

Dow

nloa

ded

by [

Uni

vers

ity o

f R

egin

a] a

t 17:

51 1

8 N

ovem

ber

2014

de han ikke fremkomsten af en ny historisk bevidsthed og den romantisk skrpede op- fattelse af kulturelle forskelle og kunne der- for ikke fomdse den eksplosive kraft i natio- nalismen. For det andet delte han overbevis- ningen om den europaeiske civilisations og den hvide races overlegenhed og oversi det problematiske i en folkeret, der var tilpasset et mindretal af privilegerede stater og kristne folkeslag: Alene disse nationer anerkendte hinanden gensidigt og ligevaerdigt, mens de opdelte resten af verden mellem sig med hen- blik p i kolonisering og missionering. Og en- delig for det tredje gennemskuede Kant lige s i lidt betydningen af indlejringen af den europaeiske folkeret i den sammenhaengende kristne kultur, der dengang stadig var i stand ti1 at inddaemme anvendelsen af militaer magt inden for rammeme af begrmsede kri- ge. Disse tre blinde punkter afslerer en histo- risk forstielig mange1 p i netop den kognitive evne ti1 gensidig perspektivovertagelse, sorn Kant selv kraevede af den kosmopolitiske vi- dereudvikling af folkeretten.

De ferste skridt mod en sidan transforma- tion kom ferst efter den ferste verdenskrigs grusomheder. Siden har forseget p i at be- graense de suveraene staters ret ti1 at fore vil- Mrlige krig stiet p i den politiske dagsorden. Forbudet mod angrebskrige blev med Kel- log-Briand-pagten af 1928 del af folkeretten. Men uden kodificeringen af den nye status, uden en international domstol, der besidder de tilsvarende kompetencer, og uden en over- national instans, der har viljen og evneme ti1 at indfere effektive sanktioner mod angri- bende stater, kunne det i 1919 grundlagte Folkeforbund hverken afholde Japan fra at erobre Manchuriet, Italien fra at annektere Abessinien, og ej heller Tyskland fra at smad- re Europa og undergrave sin egen moralske keme.

De masseforbrydelser, der blev pibegyndt af nazisteme under anden verdenskrig, sorn kulminerede i udryddelsen af de europaeiske jeder, og sorn ogsi blev udmet af totalitme regimer mod deres egne befolkninger i form af statskriminalitet, har endegyldigt edelagt den formodning om de suveraene folkerets- subjekters principielle uskyld, sorn blev an- faegtet allerede med Versailles-traktaten. De monstrese forbrydelser har udstillet antagel-

sen om den statslige handlens moralske og strafretlige indifferens sorn absurd. Regerin- ger og deres repraesentanter nyder ikke laen- gere immunitet. Foregribende de straffebe- stemmelser, der senere er blevet optaget i fol- keretten, har militaerdomstolene i Niimberg og Tokyo dmnt det besejrede regimes indivi- duelle repraesentanter, embedsmaend og samarbejdspartnere for krigsforbrydelser, for at have forberedt angrebskrige og for forbry- delser mod menneskeheden. Det var deds- stedet for folkeretten sorn statemes ret.

Sammenlignet med de beshmmende mislykkedes forsag p i at indfere en folkeret i mellemkrigstiden er anden halvdel af det korte 20. irhundrede karakteriseret af en iro- nisk mod~i~tning, nemlig kontrasten mellem betragtelige folkeretlige innovationer p i den ene side og p i den anden side den kolde krig, sorn blokerede for anvendelsen af folkeret- ten. Folkerettens innovationer, sorn her skal omtales ferst, er p i samme tid mere radikale og mere realistiske end Kants surrogat i form af en frivillig federation af uafhaengige repu- blikker: 1. Pi det principielle plan betyder koblingen af FN-chartret med menneskerettighedser- klaeringen af 1948 et revolutionaert gennem- bmd. For dermed forpligter det intemationa- le sarnfund sig ti1 at implementere de forfat- ningsprincipper p i verdensplan, der hidtil kun havde vaeret realiseret inden for natio- nalstateme (for en behandling af denne pro- blematik omkring intemationaliseringen af menneskerettighedeme, se Brunkhorst/Koh- ler/Lutz-Bachmann 1999). 2. I relation ti1 optagelsen af, hvad der i dag taeller 192 medlemmer, er de FN inklusivt an- lagt og tillader eller i det mindste accepterer sivel liberale som autoribre og ofte ogsi de- spotiske stater. Det skaber naturligvis spaen- dinger mellem verdensorganisationens er- klaerede principper og de faktisk praktisere- de menneskerettighedsstandarder i de enkel- te medlemsstater. 3. PI det organisatoriske plan bliver disse spaendinger intensiveret gennem den egali- taere stemmeret i generalforsamlingen og ikke mindst gennem sammensetningen af sikkerhedsrsdet. Dette centrale organ er ba- seret p i samarbejdsvilligheden mellem de (davaerende) stormagter, uafhaengig af de-

Dow

nloa

ded

by [

Uni

vers

ity o

f R

egin

a] a

t 17:

51 1

8 N

ovem

ber

2014

res indre forfatning, gennem tildeliigen af vetoret. 4. Verdensorganisationen skal opretholde fred og international sikkerhed p i basis af et forbud mod militiere magttrusler og -anven- delse. Undtaget herfra er alene en snaevert defineret ret ti1 selvforsvar. Princippet om ikke-intervention gaelder ogsi for ikke-med- lemmer, der forbryder sig mod det generelle magtforbud. Mod regelbrud forudser Char- tret sanktioner, og i nadstilfaelde ogsi miliwr magt sorn en politifunktion, og tillader etab- leringen af tribunaler ti1 forfelgelse af rege- ringskriminalitet og masseforbrydelser. 5. FN's dagsorden retter sig ud over det kan- tianske mil om at sikre freden mod den glo- bale indfersel og fremme af menneskerettig- hedeme. Generalforsamlingen har i mellem- tiden udvidet tollcningen af kriterieme for trusler mod den intemationale fred gennem dens menneskerettighedspolitik. 6. I relation ti1 de intemationale konventio- ner om p i den ene side borgerlige og politi- ske og p i den anden side ekonomiske, socia- le og kulturelle rettigheder er der etableret globalt opererende overvignings- og rappor- teringssystemer for menneskerettigheds- krzdelser og klageinstanser, hvor statsbor- geme kan henvende sig i tilfaelde af rettig- hedskrdelser fra egen regerings side. Det er af principiel betydning, for d vidt som an- erkendelsen af den individuelle borger sorn umiddelbart subjekt for fokeretten dermed bekraeftes (Hailbronner 2001).

I alle disse henseender - konstitutionali- seringen af statsfaellesskabet, verdensorgani- sationens inklusive karakter, magtforbudet og den tilsvarende begraensning af ikke-in- temventionspibudet, udvidelsen af dagsord- nen for menneskerettighedspolitikken, den individuelle strafferetlige ansvarlighed for funktionaerer og anerkendelsen af individer som folkeretssubjekter - raekker udviklingen af fokeretten med FN i centrum langt ud over Kants forslag om en federation af frie stater, og det netop i den retning, som Kant selv havde pivist med idem om en verdens- borgerlig forfatning.

Idet en stor del af medlemsstaterne er op- stiet som del af den i 1945 pibegyndte glo- bale afkoloniseringsproces, er der skabt en bevidsthed om kulturel og anskuelsesmaes-

sig pluralisme, der spraenger rammeme for den europaeiske folkeret, og som har tilen- debragt Vestens fortolkningsmonopol i rela- tion ti1 folkerettens principper. Som en kon- sekvens af den skaerpede opmaerksomhed over for racemaessige, etniske og religiese forskelle kunne generalforsarnlingens med- lemmer ikke undsli sig for at skride ti1 den gensidige perspektivovertagelse, som Kant ikke formiede. Udvidelsen af menneskeret- tighedskataloget og konventionen om over- vindelse af enhver form for racediskrimina- tion var ikke nok. Det viste sig ogsi at vaere nadvendigt med en interkulturel dialog om, hvorledes verdensorganisationen egne prin- cipper er at forsti og institutionalisere (Ha- bermas 1998).

I11 P i dette sted vil jeg geme for et Bjeblik ophol- de mig ved det indflydelsesrige argument, som Carl Schmitt har rettet mod den af Kant inspirerede udvikling. Ifralge hans opfattelse vil ethvert formg p i en varig pacificering af de krigeriske stater sli fejl. Der kan aldrig vaere retfaerdighed i juridisk forstand i relati- oneme mellem nationer, fordi enhver defini- tion af retf~rdighed altid vil vEre kontrover- siel. En universalistisk begrundelse for mili- taere intementioner vil altid blot vaere et skal- keskjul, der tilsbrer den angribende parts partielle interesse. Angriberen wger egen fordel gennern unfair diskriminering. Idet fjendens status som anerkendt fjende (justus hostis) bestrides, skabes en asymmetrisk rela- tion mellem ligevaerdige parter. Og vaerre er det, at moraliseringen af en hidtil neutralt iagttaget krig eskalerer konflikten og lader den retligt-civiliserede krigsfersel "udarte sign.

Schmitt udviklede allerede disse argu- menter om det diskriminerende krigsbegreb efter ferste verdenskrig som en reaktion p i det fwste fowg p% at forbyde angrebskrige og spergsmilet om krigsskadeerstatninger, som rejst af Versailles-fredsslutningen (Schmitt 1938). Efter anden verdenskrig til- spidsede Schmitt argumentet i et forsvar for Friedrick Flick under Numberg-processen (Schmitt 1994) - den totale krigs "atrocities" (Schmitt 1994: 16) havde ikke rystet hans tro p i de statslige folkeretssubjekters uskyld.

Dow

nloa

ded

by [

Uni

vers

ity o

f R

egin

a] a

t 17:

51 1

8 N

ovem

ber

2014

Ikke desto mindre er argurnentet ikke just overbevisende. For anklagen om en "morali- sering" af krigen bliver hul, da en "konstitu- tionalisering" betyder en retliggerelse af de intemationale relationer. N k de paraevede procedurer ferst er blevet etableret, sikrer den positive ret gennem retssikkerhedsprin- cipperne den anklagede mod premature mo- ralske fordmmelser (Giinther 1994). Nir Schmitt alligevel holder fast i sin pHstand om, at den legale pacifisme fsrer til en frisaettelse af volden, forudsaetter han stiltiende, at alle forwg pH en domesticering af krigsudmelser m i sli fejl, og at disse fejlslagne fomg frisaet- ter destruktive energier. Schmitt fortier mu- ligheden for, at en eller anden form for ret- faerdighedsbegreb - det vaere sig demokrati eller menneskerettigheder - kan vinde til- slutning blandt konkurrerende stater eller nationer. Han giver ingen begrundelse for denne non-kognitivisme. Hans skepsis over for det rettes forrang for det gode hviler sna- rere p i et metafysisk ladet begreb om det "politiske".

Schmitt er overbevist om, at der er en 1.110- selig antagonisme mellem nationer, der anses som sivel stridsomme sorn kampklare, og som altid vil haevde deres respektive kollekti- ve identitet over for hinanden. Denne form for politisk eksistentialisme beror sorn altid pH en forestilling om en ustabil magtbalance mellem kollektive aktmer, der felger egne in- teresser uden normative begraensninger. Med enkelte modifikationer kan denne mo- del ogsH anvendes p i "terrorbalancen" mel- lem atommagteme USA og Sovjet under den kolde krig. Hans Morgenthau og neorealis- terne delte Carl Schmitts fry@ for en morali- sering af den hobbesianske vildmark (Kos- kenniemi 2000; Pangle/Ahrensdorf 1999). Men forestillingen om kraeftemes ligevaegt mellem uafhaengigt besluttende krigsparter er ikke laengere daekkende. Selv niir man ser bort fra den asymmetriske magtfordeling i en unipolaer verden er den nutidige situation ikke praeget af klassiske statskrige. I dag er den intemationale sikkerhed snarere truet af kriminelle stater eller af den internationale terrorisme, og fmst og fremmest af sammen-

bruddet af den statslige autoritet i en uhellig blanding af stamrneopgm, international kri- minalitet og borgerkrige (ZangVZiirn 2003: 172-205). Carl Schmitts frygt for en afhaem- mende moralisme som reultatet af fejlslagne anstrengelser p i at forbyde krigene, mister sin genstand, nAr krigen ikke laengere er mo- nopoliseret af staten. Og hvor lidt dette er til- faeldet i dag, kan b1.a. ses i forlebet op til og konsekvenseme af USA's andet Irak-felttog.

De nye trusler mod international sikker- hed og politiske forbrydelser, sorn kraever ovemationale indgreb og reguleringer, er ud- tryk for en postnational konstellation. Kon- stellationsskiftet handler - sorn vi ved - om globaliseringen af handel, investeringer og produktion, om medier og markeder, om M- tur og interaktioner, ligesi vel som om grm- seoverskridende risici inden for sundhed, kriminalitet og milj~. Stater bliver stadigt swrkere sammenknyttet i et stadigt mere in- ter-dependent verdenssamfunds netvaerk, alt h e n s deres funktionelle specificering gan- ske ubekyrnret forsat udgeres af de territoria- le graenser (Beck 2002).

Denne systemiske proces undergraver be- tingelserne for en hver form for national uaf- haengighed, sorn engang var forudsaetningen for suveraenitet: For det fmste konfronteres nationalstateme i stadig strrme grad med tek- niske problemer i en stmelsesorden, sorn kraever intemationalt samarbejde rned hen- blik p i koordinering og irnplementering af regionalt eller sHgar globalt afstemte politik- ker. For det andet m i nationalstaterne dele den internationale scene med ikke statslige "globd players" (multinationale virksomhe- der, NGO'er, internationale og hajspecialise- rede myndigheder og institutioner, b1.a. fra FN-familien; internationale domstole som i Haag eller transnationale skonomiske aktnc rer som WTO og Verdensbanken). Og for det tredje danner nationalstateme ovemationale fiellesskaber (som EU) eller regionale allian- cer (som NATO) og underkaster sig i enkelte tilfielde overordnede instansers autoritet og kompetence.

P i denne mHde mister nationalstateme deres grundlaeggende kompetencer (som

4 Siden 1946 er der etableret 16 ddanne FN-organis IFAD.

;ationer, startende rned ILO, IMF, WHO og UNESCO ti1

Dow

nloa

ded

by [

Uni

vers

ity o

f R

egin

a] a

t 17:

51 1

8 N

ovem

ber

2014

kontrollen over skattepdlaget fra bosid- dende virksomheder, der opererer intemati- onalt), men de vinder ogd et spillerum for nye former for indflydelse (Ziim 2001; 2002). Desto hurtigere de laerer at forfalge deres na- t i d e intereswr gennem de nye kanaler for "regeren hinsides regeringer", desto tidlige- re kan de substituere de traditionelle former for diplomatisk pres og miliker magtanven- delse rned '%Me" former for magtanvendel- se. Den bedste indikator for formskiftet i de internationale relationer er de udflydende gr-r mellem indenrigs- og udenrigspoli- tik. Med bortfaldet af den klassiske a fg rm- ning mellem indre og ydre mister ogd Carl Schmitts polemiske begreb om det politiske den entydige kobling til national selvkvdel- se.

IV FN's folkeretlige innovationer var ganske vist indtil 1989-90 blot en fleet in being, der fmst kunne sesaettes efter bortfaldet af de bagved- liggende grunde til blokeringen af sikker- hedsridet rned oplnrsningen af den bipolaere verden. Siden er de rustne instrumenter ble- vet taget i brug: 1. Sikkerhedsridet har vedtaget en riekke fredsbevarende FN-aktioner (peace keeping), men har ogd besluttet og gennemfart enkel- te vaebnede fredsskabende interventioner @eace enf0rcing) i Irak, Somalia, Rwanda, Ha- iti og M e n (Greenwood 1998). 2. To af disse indsatser har fart ti1 nedsaet- telsen af krigsforbrydertribunaler for hhv. Rwanda og det tidligere Jugoslavien, mens den videre s k b n e for den Intemationale Straffedornstol, som blev besluttet i Rom i 1998 og senere placeret i Haag, endnu er uvis. 3. Den nye kategori af a a l d t e "slyngelsta- ter" (John Rawls taler mere neutralt om out- Imu states) er et uomtvisteligt tegn p& at aner- kendelsen af den statslige suveramitet i sti- gende grad afhimger af viljen til at efterleve FN's sikkerheds- og menneskerettigheds- standarder. De verdensomspzendende over- vignings- og hjaelpeorganisationer sorn Am- nesti International bidrager i den forbindelse betydeligt til legitimitetstabet gennem deres regehasige rapporter (Frowein 2001: 429 ff.; ZanglJZiirn 2003: 254 ff.).

PA den anden side kan man og& pege pi en modsatrettet og mere kyrusk tendens i for- hold til disse formelle fremskridt. Verdensor- ganisationen rider kun over svage finansielle ressourcer. FN er i alle operationer henvist til samarbqdsviiligheden hos medlernsstater- nes regeringer, der sorn fm stadig har ride- retten over de militme ressourcer og sorn sarntidig er afhzngige af den folkelige o p bakning i de nationale opinioner (Biermann 1998). Indgrebet i borgerkrigen i Somalia slog da ogsi fejl pga. det halvhjertede engage- ment fra USA's side. Og endnu vaerre end &- danne fejlslagne operationer er alle de ikke gennemfmte interventioner i f.eks. irakisk Kurdistan, Sudan, Angola, DR Congo, Nige- ria, Sri Lanka og - gennem alt for lang tid - Afghanistan. Selektiviteten i de tilfaelde, sorn SikkerhedsrAdet tager under behandling, af- slarer den skamlase forrang, sorn de nationa- le interesser stadig nyder i forhold til det in- temationale samfunds globale forpligtelser. Disse hensynslnrst ignorerede forpligtelser belaster saerligt Vesten, der i dag mi se sig konfronteret rned konsekvenseme af en mis- lykkedes afkolonisering samt ikke mindst rned langtidsfalgeme af sin egen kolonihisto- rie - der ikke bliver mindre alvorlige rned fal- geme af en akonornisk globalisering, der ikke i tilstraekkelig grad er politisk institutio- naliseret (Miinkler 2002: 13 ff.). Og endelig kan stormagtemes veto stadig i dag lamme sikkerhedsrAdet sorn f.eks. under Kosove konflikten. AUigevel er denne intervention, der blev udfmt af en koalition af utvivlsomt demokratiske stater ud fra den begrundelse, at forhindre etnisk udrensning (uden der var betydende partikuhre interesser i spil), ef- terfalgende blevet legitirneret.

Svaghedeme i et reformtraengende FN er ibenlyse. Pi den anden side signalerer den kendsgeming, at Bush-regeringen sammen rned lande sorn Kina, Irak, Yemen, Qatar og Libyen ruegter at anerkende den Intematio- nale Straffedomstol, at der er langt mere p i spil end blot fejl, fiaskoer og forsinkelser p i den mere end 80-Mge vej mod en konstituti- onalisering af folkeretten, hvis motor fra star- ten var netop USA. Den folkeretsstridige in- tervention i Irak og den amerikanske admini- strations sarntidige forseg p i at undergrave FN's indflydelse og omdemme er en bekraef-

Dow

nloa

ded

by [

Uni

vers

ity o

f R

egin

a] a

t 17:

51 1

8 N

ovem

ber

2014

telse af et principielt skifte i den amerikanske f~lkeretspolitik.~ Det leder os tilbage ti1 ud- gangsspargsm5let: Er manglende effektivitet og handlekraft i FN-systemet en tilstraekkelig begrundelse for i lyset af de aktuelle udfor- dringer at bryde med praemisseme i det kan- tianske projekt?

Jeg fokuserer her alene pH de normative aspekter af spargsmAlet og g k - for at skaere andre argurnenter bort - ud fra den kontm- faktiske antagelse, at den unilaterale politik med henblik pH en beskyttelse af den "unipo- laere verden" under en pax americana i dens mdsaetninger stadig er i overensstemmelse rned FN's politik, for si5 vidt sorn de begge retter sig mod frenune af international sik- kerhed og stabilitet samt global indfarsel af demokrati og menneskerettigheder. Selv i dette best case scenario konfronteres den "vel- menende hegemon" allerede ved det f m t e skridt af uovervindelige kognitive besvaerlig- heder: nemlig i opgaven med at udvaelge de opgaver, de initiativer og de operationer, sorn ti1 enhver tid er i statssammenslutningens faelles interesse. Selv den mest omhyggelige regering, kan aldrig vaere sikker p& om den i afvejninger af de forskellige goder og i de normative overnejelser kan adskille dens egne nationale interesser pH tilstr&elig vis fra de faelles interesser, sorn er delt af andre nationer, dir den beslutter over det foretruk- ne selvforsvar, over humanitme internentie ner eller over etableringen af intemationale domstole udelukkende i eget regi, altsh uden at inddrage andre. Dette er ikke et sprgsmd om den gode vilje, men derimod om den praktiske logiks diskurs. Enhver fomdskik- kelse fra en enkelts side af, hvad der mHtte vaere acceptabelt for alle, kan kun efterpreves ved, at et forelabigt og ikke fomdindtaget forslag underkastes en inklusiv procedure for menings- og viljesdannelse, hvori alle parter deltager og tilstraeber gensidig per- spektivovertagelse og interessetilpasning. Dette er upartiskhedens kognitive formd, sorn den mH gaelde inden for retsprocedwn pH si5vel national som internationalt plan.

Den velmenende unilateralisme er grund- lqgende mangelfuld rned hensyn til proce- d w r for legitim beslutningstagen. Deme mangel kan heller ikke kompenseres gennem fremhrevelsen af en demokratisk indre forfat- ning hos den hegemoniale magt. For borgerne befinder sig kognitivt foran samme problem sorn deres regering. Borgerne i det ene politi- ske faellesskab kan lig& lidt forudsige r e d - tateme af deres fortolkning og anvendelse af universelle vaerdier og prindpper, sorn bor- geme i det andet politiske faellesskab, ud fra hver deres lokale perspektiv og i hver deres kulturelle kontekst. Den lykkelige omstaen- dighed, at den nuvaerende supermagt samti- dig er verdens aeldste demokrati, kan i det rnindste give anledning til Mb. Affiniteten mellem pi3 den ene side vaerdiorienteringen og den hjemlige tradition hos den tilbagevae- rende verdensmagt og p i den anden etable- ringen af en verdensborgerlig tilstand kan let- te en fremtidig amerikansk administrations tilbagevenden til den oprindelige mission.

Den postnationale konstellation kommer den fremadskridende konstitutionalisering af folkeretten i m d e pi3 halwejen. Den hver- dagslige erfaring af den voksende interde- pendens i et stadigt mere komplekst verdens- samfund forandrer nemlig uafvendeligt nati- onalstatemes og deres borgeres selvforsael- se. De engang uafhamgige aktnrer W r e r sig nye roller - og herunder at deltage i transna- tionale netvaerk, at tilpasse sig samarbejdets funktionelle tvang, men o g l at vaere med- lemmer af internationale organisationer, hvor de forpligter sig gennem normative for- ventninger og kompromiskrav. Vi mil heller ikke undervurdere den bevidsthedsaendren- de indflydelse fra internationale diskurser, udlast af etableringen af nye retsforhold. Gennem deltagelse i disputer om anvendelse af den nye ret, internaliseres lidt efter lidt de nomer, der i farste raekke kun er blevet aner- kendt verbalt af embedsrmend og borgere. SAledes lzerer o g l nationalstateme at forsa sig selv samtidigt sorn medlemmer af sterre politiske faellesskaber?

5 Tendensen mod unilateralisme og "instrumentel multilateralisme" i den amerikadce administrations for- hold ti1 FN har allerede vist sig gennem h g e r e tid i dens handels- og miljqmlitik, sarnt i afrustnings- og v&benkontrolspmgsd (Hippler/Schade 2003). 6 For denne socialkonstruktivistiske udkgning af skiftet i intemationale relationer, se Wendt et al. (1999).

Dow

nloa

ded

by [

Uni

vers

ity o

f R

egin

a] a

t 17:

51 1

8 N

ovem

ber

2014

En verdensomspaendende supermagt er ganske vist den sidste blandt de kollektive aktarer, der vil opfatte dette blade symbol- ske pres i retning mod en iendret selvfor- stllse. Mbke mH den i stedet laere af det knap sH venlige pres fra en international kritik, der overfarer Carl Schmitts argu- ment ti1 den unilaterale verdens asymme-

Referencer

Beck, Ulrich (2002): Macht und Gegenmacht im glo- balm Zeitalter. Franfurt am Main: Suhrkamp. Biennann, Wolfgang (1998): "1st der M u t z der Menschenrechte durch mehr Macht machbar?", pp. 143-160 in Hauke Brunkhorst (Hg.), Einmi- schung enuiinscht? Frankfurt am Main: Suhrkamp. Brunkhorst, Hauke (2002): Solidaritiif. Von der Biirgetfrendschaft zur globalen Rechtsgenossenschaft. Frankfurt am Main: Suhrkamp. Brunkhorst, Hauke/Wolfgang R. KWer/Matthias Lutz-Bachrnann (Hg.) (1999): Recht auf M e n s c h - rechte. Frankfurt am Main: Suhrkamp. Frowein, Jochen A. (2001): "Konstitutionalisie- rung des Volkerrechts", pp. 427-447 in Volkerrecht und internationales Recht in einem sich globalisieren- den internationalen System. Heidelberg: C. F. Miil- ler. Greenwood, Charles (1998): "Gibt es ein Recht auf humanitire Intervention?", pp. 1 s in Hauke Brunkhorst (Hg.), Einmischung enuunscht? Frank- furt am Main: Suhrkamp. Giinther, Klaus (1994): "Kampf gegen das Bose?", in Kritische lustiz, Nr. 27,135157. Habermas, Jiirgen (1996): "Kants Idee des Ewigen Friedens", pp. 192-236 in Die Einbaiehung des An- deren. Frankfurt am Main: Suhrkamp. Habennas, Jiirgen (1998): "Zur Legitimation du- rch Menschenrechte", pp. 170-192 in Die postnu- tionale Konstellation. Frankfurt am Main: Suhrkamp. Hailbronner, Kay (2001): "Der Staat und der Ein- zelne als Volkerrechtssubjekte", pp. 161-267 in Wolfgang Graf Vitzthum (Hg.), Volkerrecht. 2. Auf- lage. Berlin: Walter de Gruyter. Hippler, Jochen/Jeanette M a d e (2003): US Unila- teralismus als Problem von internationah Politik und Global Gooenmnce. INEF, Universitit Duisburg, Heft 70.

triske magtforhold. Borgerne i et liberalt faellesskab vil, om kortere eller laengere tid, blive modtagelige over for den kognitive dissonans mellem de modnede universali- stiske hensigter, med hvilken den nationale mission retfaerdiggares i offentligheden, og den partikulaere natur i de Hbenlyst afga- rende interesser.

Kant, Immanuel (1977a): "Das Weltbiirgerrechf', pp. 47M79 in Werke (Ausgabe Wilhelm Weischedel). Band VIII. Frankfurt am Main: Suhrkamp. Kant, Immanuel (1977b): 'iiber den Gemein- spruch, pp. 127-172 in Werke (Ausgabe Wilhelm Weischedel). Band XI. Frankfurt am Main: Suhr-

kamp. Kant, Immanuel(1990): Den evigefred. kbenhavn: SNU. Koskenniemi, Martti (2000): "Carl Schmitt, Hans Morgenthau, and the Image of Law in Internation- al Relations", pp. 17-34 in Michael Byem (ed.), The

Role of h in International Politics. Oxford: Oxford University Press. Mcfarthy, Thomas A. (2002): "On reconciling Cos- mopolitan Unity and National Diversity", pp. 235-274 in Pablo deGreiff/Ciaran Cronin (eds.), Global Iustict and Transnational Politics. Cambridge, Massachusetts: MIT Press. Miinkler, Herfried (2002): Die neuen Kriege. Ham- burg: Rowohlt. Pangle, Thomas L./Peter J. Ahrrnsdorf (1999): ]us- tice among Nafions. Kansas: Kansas University Press. Schmitt, Carl (1938): Die Wendung zum disktiminie- renden Kriegsbegnf. Berlin: Duncker & Humblot. Schmitt, Carl (1994): Das internationalrechtliche Ver- b r e c h des AngnBkrieges. Berlin: Duncker & Hum- blot. Wendt, Alexander et al. (eds.) (1999): Social Theory of International Politics. Cambridge: Cambridge University Press. Vitzthum, Wolfgang Graf (Hg.) (2001): Volkerrecht. 2. Adage. Berlin: Walter de Gruyter. Zangl, Bemhard/Michael Ziim (2003): Frieden und Krieg. Frankfurt am Main: Suhrkamp. Ziim, Michael (2001): "Politik in der postnational- en Konstellation", pp. 181-204 in Christiane Land-

Dow

nloa

ded

by [

Uni

vers

ity o

f R

egin

a] a

t 17:

51 1

8 N

ovem

ber

2014

fried (Hg.), Politik in einer entgrenzten Welt. K o h Jachtenfuchs/Mich&le Knodt (Hg.), Regieren in in- Verlag Wissenschaft und Politik. ternationalen Institutionen. Opladen: Leske + Bud- Ziirn, Michael. (2002): "Zu den Merkmalen post- rich. nationaler Politik, pp. 215-234 in Markus

Jiirgen Haberrnas er professor emeritus ved Johann Wolfgang Goethe- Universitat i Frankfurt am Main. Igemem lrtier har han spillet en ledende international rolle i bade filosofi og samfundsvidenskab og har udgivet et stort antal beger. De vigtigste heriblandt er Theorie des kommunikativen Handelns (1981) og Faktizitat und Geltung (1992). To nye beger vil desuden blive udgivet i juni i 5r: Der gespaltene Westen. Kleine politische Schriften X og en udvidet udgave af Wahrheit und Rechffertigung.

Professor Emeritus Jiirgen Habermas

Johann Wolfgang Goethe-Universitat Fachbereich 8 Philosophie

60629 Frankfurt Tyskland

Dow

nloa

ded

by [

Uni

vers

ity o

f R

egin

a] a

t 17:

51 1

8 N

ovem

ber

2014