Strukturmodel bag lanceringen af Kooperative Arbejdsfællesskaber (f.m.b.a.)

Strukturmodel bag lancering af ‘kooperative arbejdsfællesskaber’

(Foreninger med Begrænset Ansvar F.M.B.A.)

A. Det bærende grundlag for konstruktionen er :

A1: Kooperative arbejdsfællesskaber eller ‘micro-virksomheder’ indenfor

opdelte fagområder gøres administrativt funktionsdygtige gennem tilknytning

til ‘virtuelle koncerner’, der fungerer som stabilisatorer i et afgrænset og

ensartet funktionsområde;

A2: Kooperative arbejdsfælleskaber skal af en gruppe offentligt ansatte kunne

idriftsættes på baggrund af en veldefineret og forud fastlagt struktur og

løsning, der fjerner de indgangsbarrierer, der normalt er forbundet med

‘virksomhedsopstart’, indgåelse af privatleverandøraftaler med den offentlige

sektor samt adgang til et finansieringsgrundlag;

A3: Den løsning, som der her gives adgang til for visse typer af offentlige

ansatte, skal derfor også omfatte samtidig driftsfinansiering og

garantistillelse;

A4: Det samlede udbud af denne løsning skal være underlagt en central

overvågnings- og dokumentationsfunktion, der derudover skal sikre hjælp til

kvalitetssikring af ‘corporate governance’ samt gøre det muligt for det enkelte

kooperative fællesskab at få adgang til ‘bench-marking’-data på tværs af

andre kooperative arbejdsfællesskaber af ensartet type, herunder sikre fuld

gennemsigtighed for de offentlige tjenesteefterspørgere, klienter og

samfundet som helhed.

B. Politisk set er adgangen til denne løsning betinget af :

B1: Den enkelte deltager skal arbejde i det kooperative arbejdsfælleskab for

at være medlem af det;

B2: Idriftsættelse af det enkelte kooperative fællesskab beror på, at en

gruppe af medarbejdere henvender sig indenfor et specifikt fagområde, et

veldefineret og eksisterende arbejdsfællesskab eller i relation til en

veldefineret konkret offentlig institutionstype, der er egnet til drift på

løsningsgrundlaget;

Klaus Riskær Pedersen, September 2015 �1

Strukturmodel bag lanceringen af Kooperative Arbejdsfællesskaber (f.m.b.a.)

B3: Formålet med det kooperative arbejdsfællesskab er at fremme

deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift. Deltagerne skal

aflønnes iht. en fælles modeloverenskomst med adgang til sædvaneprægede

bonusordninger og vil - økonomisk set - i udgangspunktet være stillet som i

den tidligere beskæftigelse;

B4: Medlemmerne kan ikke kontant hæve den mulige merværdi, der

opbygges som fø lge a f mu l ige , hø je re a f regn ingspr i se r ih t .

privatleverandøraftaler med den offentlige tjenesteefterspørger, eller som

resultat af forventede produktivitetsgevinster inden for det enkelte

kooperative arbejdsfællesskab;

B5: Ejerbeføjelserne tilkommer deltagerne i det kooperative fællesskab, men

på grund af deltagerforholdets personlige art kan ejerskabet ikke overdrages,

det være sig ved salg, pantsætning eller eksempelvis fusion;

B6: Hvert kooperative arbejdsfællesskab vil få en vekslende deltagerkreds,

men have en begrænset størrelse for dels at sikre et antal ansatte aht.

driftstabiliteten (min. antal ansatte), og dels for at undgå, at det kooperative

arbejdsfællesskab får karakter af en egentlig virksomhed med tilhørende

komplekse ledelsesopgaver (max. antal ansatte).

C. En række betingelser må lægges til grund for at løsningen kan

gennemføres :

C1: Det kooperative arbejdsfælleskab skal juridisk etableres i lovreguleret

selskabsform som en ‘forening med begrænset ansvar’ (F.M.B.A) for at

beskytte den enkelte deltager mod finansiel risiko, idet ingen af deltagerne

hæfter personligt for foreningens forpligtelser;

C2: Den enkelte forening (kooperative arbejdsfælleskab) vil blive underlagt

visse - og for de politiske mål afgørende - begrænsninger i relation til

overskudsdisponering, ændring af formålsbestemmelse samt beslutning om

ophør, salg eller fusion;

C3: Disse begrænsninger har til formål at beskytte det overordnede mål med

den etablerede struktur og vil blive optaget i foreningens vedtægter og

udformet som en ‘individualret’, således at visse beslutninger (herunder

beslutning om vedtægtsændring) kræver godkendelse fra det stiftende

selskab;

Klaus Riskær Pedersen, September 2015 �2

Strukturmodel bag lanceringen af Kooperative Arbejdsfællesskaber (f.m.b.a.)

C4: Det stiftende selskab, herefter det ‘kooperative stiftende selskab’, (et

almindeligt anpartsselskab) vil være ejet (og kontrolleret) af den faglige

sammenslutning eller kommune, der tilbyder løsningen til egne medlemmer

eller ansatte;

C5: For at det ‘kooperative stiftende selskab’ ikke selv kan ændre på de

overordnede begrænsninger (Ref. Pkt. B1-B5), så vil alle kooperative

stiftende selskaber blive stiftet efter en fælles skabelon, med tilsvarende

begrænsninger optaget i henholdsvis vedtægter samt på aftalemæssigt

grundlag.

D. På basis af de overordnede betingelser vil det være hensigtsmæssigt at en

række aktører samarbejder :

D1: En faglig sammenslutning eller f.eks. kommune bør stå som ejer af det

kooperative stiftende selskab, som stifter de underliggende kooperative

arbejdsfællesskaber. I praksis forudses de kooperative stiftende selskaber

stiftet og tilrettelagt af initiativtageren, men overdrages til fuldt ejerskab af

den faglige sammenslutning eller kommune, som ønsker at tilbyde denne

løsning til egne medlemmer eller ansatte;

D2: Overdragelsen sker forud for løsningstilbuddet til medlemmer eller

ansatte, og det er fra det stiftende selskab, der gives tilbud om deltagelse til

medlemmer af en bestemt faglig sammenslutning eller ansatte i en bestemt

kommune;

D3: Det enkelte kooperative stiftende selskabs funktion er primært politisk og

som garant for løsningens opfyldelse af de fastlagte politiske mål, men de

stiftende selskaber er ikke selvstændig aftalepart med tredjepart eller

impliceret i drift- og garantifinansieringen, der forudses at blive tilrettelagt af

initiativtageren;

D4: For at de kooperative arbejdsfællesskaber kan driftsikres, gives de

adgang til en række fællesydelser og serviceløsninger, der kompenserer for

den omstændighed, at de kooperative arbejdsfællesskaber har karakter af en

art ‘micro-virksomheder’ og derfor ikke kan sammenlignes med egentlige

virksomheder på eget selvstændighedsgrundlag (hvorved der i stedet skabes

en art ‘virtuel koncern’ med adgang til ydelser og faciliteter som i en koncern

af forbundne virksomheder, men uden adgang til kapitaldeltagelse/ejerskab);

Klaus Riskær Pedersen, September 2015 �3

Strukturmodel bag lanceringen af Kooperative Arbejdsfællesskaber (f.m.b.a.)

D5: Da fællesydelser og serviceløsninger (tidsregnskab, fakturering,

lønningsbogholderi, bogføring, aftaleregulering m.v.) principielt er uafhængige

af den specifikke faglige sammenslutning eller kommune, vil disse opgaver

blive tilrettelagt i samarbejde med professionelle serviceleverandører, der

tilknyttes løsningen;

D6: For at den leverandør, der tilfører fællesydelser og serviceløsninger, til

stadighed kvalitetssikres og konkurrenceudsættes, vil samarbejdet finde sted

på almindelige kontraktsvilkår, der etableres imellem initiativtageren (med

virkning for alle stiftede og tilsynsførte kooperative arbejdsfælleskaber) og

tjenesteydelse leverandøren;

D7: Uafhængigt af (D3)-(D6) (serviceløsninger) ovenfor, vil ethvert

kooperativt arbejdsfælleskab være vedtægtsmæssigt forpligtet til at sikre

gennemsigtighed, corporate governance og bench-marking til brug for alle

øvrige kooperative arbejdsfællesskaber, deres kunder og samfundet (Ref. A4);

D8: Den samlede løsning - alle kooperative stiftende selskaber og alle

kooperative arbejdsfællesskaber - skal i deres vedtægter derfor være tilsluttet

‘en særlig rådgivning’, der driftføres af initiativtageren bag tilrettelæggelsen af

det samlede projekt på tværs af faglige sammenslutninger og f.eks.

kommuner;

E. Den praktiske gennemførelse:

E.1: Initiativtager

Det vil være initiativtagerens rolle at forme og formulere strukturen, den

juridiske konstruktion og etablere de samarbejdsrammer, som er nødvendige

for, at strukturen kan tilbydes medlemmer og ansatte i faglige

sammenslutninger eller kommuner.

Initiativtageren har ansvaret for at forhandle privatleverandør- og

samarbejdsaftaler med region og kommuner.

Initiativtageren har ansvaret for at sikre finansiering for de kooperative

arbejdsfællesskaber, som idriftsættes.

Klaus Riskær Pedersen, September 2015 �4

Strukturmodel bag lanceringen af Kooperative Arbejdsfællesskaber (f.m.b.a.)

E2: Faglig sammenslutning

En eller flere faglige sammenslutninger tilbyder løsningen til egne medlemmer

samt påtager sig det politiske kontrolansvar for det - eller de - kooperative

stiftende selskaber, som har rettigheder i forhold til de kooperative

fælleskaber.

Den eller de faglige sammenslutninger, som ønsker at udbyde løsningen til

de re s med l emmer, b i s t å r i n i t i a t i v t age r med f o rhand l i ng a f

privatleverandøraftaler med region og kommuner, således at kooperative

arbejdsfællesskaber kan idriftsættes indenfor rammerne af en fælles

privatleverandøraftale for et specifikt ydelsesområde.

E3: Kommuner

En eller flere kommuner kan beslutte at tilbyde løsningen til egne ansatte.

En eller flere kommuner indgår også i løsningen på den vis, at de bistår med

at facilitere aftaleregulering og udflytning af ansatte i kommunen, såfremt de

ønsker at indtræde i et kooperativt arbejdsfællesskab.

København d. 2. September 2015.

Klaus Riskær Pedersen

Initiativtager

Klaus Riskær Pedersen, September 2015 �5