ferskvands iologiske undersøgelser i arssaq elv, 1981 · 2017. 10. 17. · i. resume i juli-august...
TRANSCRIPT
'~ ......
GRØNLANDS FISKERIUNDERSØGELSE'R
Ferskvands iologiske
undersøgelser i
arssaq Elv, 1981
December 1981
Forside: Narssaq Elv li?e oven for tilløbet
af Taseq Elv (Station 2). I baggrunden
Ilimaussaq, til højre ~aseq skråningen.
9.7.1981. Fo t o: Bo Christensen.
FERSKVANDSBIOLOGISKE UNDERSØGELSER
I NARSSAQ ELV, 1981
udført af
Frank Riget
Bioconsult
Postboks 111
3400 Hillerød
for
Grønlands Fiskeriundersøgelser
Tagensvej 135
DK-2200 København N
December 1981
l.
2.
3.
4.
5 o
6.
7·
8.
I ~!DHOLDS FORTEGN ELSE Side
RESUME. . . . . • . • • • • • . . . • . . . . . . . • • • . • . • • • • • • . • • • • • . • . . . • • . • • • . • . • .• I
i:nakarners iornek. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. I I
S Ufv1!v1.A RY • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •• I V
r:r-TDLEDNING. . . • • . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . • . . . . . • . . . . l
1.1 Formål..................................................... l
LOKALITETSVALG OG PRØVETAGNINGSPROG~~ .......................... l
2.1 Stationsbeskrivelse . . . . . . .. . . . . . . . . . . . . .. . . . . . . . . . . . . . . . . .. l
2.2 Placering af stationerne ................................... l
2 . 3 Omfang..................................................... 2
2.4 UdfØrelse.................... .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 2
IJfETOD IK. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 2
3.1 Indsamling af prpver i Harssaq elv........ .. .. .. .. . .. .. . ... 2
3.2 Indsamling af prØver i Taseq sø ............................ 4 3.3 Indsamling af lmaglnes ..................................... 4
3.4 Behandling af prØver.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
HOSSER I NARSSAQ ELV ...................................... o • • • •• 4
INVERTEBEATFAUNJ.tEN .••.. o ••••••••••••••••••••••••••••••• o o. • • • • • • 5
5.1 Indledning ... o o •••• o' •••••••• o • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •• 5
5.2 Faunaen i 1Tarssaq elv og Taseq sø ...... o ••••••••••••••••••• 5
5.3 Faunasammensætningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 9
5.4 Sa.nunenfatning ........... o ••••• o • o o ••••• o •• o •• o ••• o ••••••••• 13
5.5 Faunaen på stenbund og mossubstrat .............. 0 •••••••••• 13
5.6 UdbredelsesmØnstre i :Tarssaq elvens hovedlØb ... o •• o •• o ••••• 15
5.7 Benthos i Taseq sø o ••••• o •• o ••••••••••••••••••••• o •••••• o o. 16
5 08 Zooplankton i Taseq sø ... o ••••••• o •••••••••••••••••• o • • • • •• 16
UNDERSØGELSER AF DRIFT I ]ARSSAQ ELV ............ o ••••••••••••••• 17
i1AVEINDHOLDET I FJELDØRREDER, SALVELInUS ALPI~~US ................ 18
KONnUSIO~T ...•. o ••• o ••••• o •••• o ••••••••••• o •••••••••••••••• o • • •• 19
8.1 Resume af underspgelsesresultaterne ...... o o o ••••••••••••••• 19
8.2 Resultaterne set i forhold til de foreslåede kraftværkspla-
ceringer ....... o •••••••••••• o •••••••••••••••••••••••••• o • •• 20
8.2.1 Konsekvenser af alternativ l B ...................... 21
8.2.2 Konsekvenser af alternativ l A ....... o •••• o •• o •••••• 22
Side
8.3 Fremtidige undersØgelser ................................... 23
9 . REFERENCER .•.••.•••••..•.•.•.•.•.....•...•....•. o • • • • • • • • • • • • • •• 25
10. APPEI1D IX. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . • . . . . .. 27
Tabeller. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 28
Figu.rer ......................................... & • • • • • • • • • • • • • •• 41
I.
RESUME
I juli-august 1981 gennemførtes en ferskvandsbiologisk undersø
gelse af Narssaq elv-system~t. Formålet var at tilvejebringe et
materiale, som kunne anvendes ved vurdering af de miljømæssige
konsekvenser af et eventuelt van~k~aftværk.
Undersøgelsen omfattede indsamling af:
Bunddyr i Narssaq elv og tilløb.
Bunddyr i Taseq sø.
Dyreplankton i Taseq sø.
Voksne ferskvandsinsekter i hele området.
Maveindhold for fjeldørreder i Narssaq elv.
Bunddyrsfaunaen i elv~n var domineret af dansemyg (Chironomidae), som
stedvis var meget talrige. Kvægmyg (Simuliidae) dominerede dog i af
løbet fra Taseq sø. Individantallet af dansemyg var særlig stort i
den nedre del af Narssaq elv, dog stærkt reduceret i mindre tilløb
med periodevis udtørring og i visse parallelløb med ringe vandføring
og særlig kraftig algevækst. Fauna-sammensætningen varierede betyde
ligt i systemet som følge af de fysiske forhold, og vandløbsfaunaen
må derfor siges at være meget påvirkelig over for ændringer i disse.
Der blev fundet positiv korrelation mellem tætheden af driftende dyr
og antallet af bunddyr.
Dyreplanktonet i Taseq sø bestod næsten udelukkende af copepoden Lep
todiaptomus minutus. Bunddyrsfaunaen i søen domineredes af dansemyg.
Individantallet faldt med dybden.
De undersøgte fiskemaver indeholdt hovedsageligt larver og pupper
af dansemyg. Den individrige bundfauna danner grundlag for, at
Narssaq elver et produktivt opvækstområde for fjeldørred.
Undersøgelserne viser, at det af hensyn til en opretholdelse af et
individrigt og varieret dyreliv i vandløbet og dermed bevarelsen af
et godt fiskevand er særlig vigtigt at bevare den nedre del af Narssaq
elv. Et eventuelt vandkraftværks indvirkning på elvens dyreliv disku
teres, og behovet for yderligere undersøgelser papeges.
imaKarnersiorneK.
Narssap kftata kuitdlo tåssunga atassut umassuseKartunit
inuvfigineKarnerat julirne augustusimilo 1981-ime misigssuiv
figineKarpoK. taimailiornerme sujunertarineKarpoK ernguo nu
kiliorfi1iausinaujurnartup umassussKartut inuvfigissainut KanoK
sdniuteKarsinaunerata plsiniarneKarnera.
misigssuinerme pasissutigssatut katerssugkat måkuput:
Narssap kuane kungni10 tassunga kugtune kuit narKisa
umassue.
tatsip TaseK-p narKata umassue.
umassuarKat (plankton) TaseK-mitut.
sugdlinerit misigssuivfiup tamarme imeKarfinr pingorfigdlit.
Narssap kuata eKaluisa issait.
kup narKane pingorfigdlit tassauneruput ipernat i1ait (dan
semyg - Chironomidae) sumivfingmik ilaine amerdlasorujugssu
ssartut. kisiane ipernat ilait avdlat (kvægmyg -Simuliidae)
tatsip TaseK-p kuvfiane arnerdlanerpajuput. dansernyg amerdla
nerpajuput ~arssap kuata atsingnerussortane, ~isiane ikingne
roKalutik kunguane tassunga kugtune ilanikut parKertartune,
imalo kuit Narssap kQanut kGgt~ngitsut ilaine kungnikitsune
imermiunik naussoKardluartune. kungne tamane umassuseKar~ut
s~ssutsimikut åssigrngisit~rtorujugss~put inQvfigissamik Ka
noK itussusia pissutigalugo, "Laimaitumigålo KularissariaKar
sorinangilaK tamatuma avdlanguta~ GmassuseKartunut agsut ma
lungniuteKartugssaussut. umassut pingorsimassut kuitdlo nar
Kisa umassuisa amerdlassutsimikut ingmingnut atassuteKarnerata
pingaruteKarnera pasineKarpoK.
umassuarKat (plankton) TaseK-mItut tassatuangajauput cope
podit Leptodiaptomus minutus. narKata umassuine amerdlanerpa
juput ipernat i1ai5a dansemyg pingorfe. i"Lisiartornera iluti
galugo umassuseKartut ikiliartorput.
eKaluit issa~ misigssugkat tassaunerrlput dansemyg pingor
fe eKissavat pulingortutdlo. kup narKata umassoKardluarnera
pissutauvdlune Narssap kfia eKalungnut peroriartorfiuvdluarpoK.
-2-
misigssuinertigut pasineKarpoK umaSSuseKartut kungnitut
sus su tsimil~u t assigingisi tarnermlku tdlo tairnaiginarti taria
Karpata taimalo kuk eKaloKardluartusagpat ~arssap kuata at
singnerussortata avdlangutsailiornigssa agsut pingaruteKar
tussoK. erngup nukiliorfiusinaujumartup umasSuseKartunut kung
nItunut suniu~eKarsinaunera oKatdlisigineKarpOK misigssuer
Kingnigssardlo pissariaKartincKardlune.
IV
SUMMARY
An investigation of the invertebrate fauna of the Narssaq River
system was carried out during July - August, 1981, in order to
provide knowledge which ean be used for assessment of the environ
mental impact of a proposed hydroelectric plant.
Sampling included:
Benthos in the Narssaq River system.
Benthos in the Taseq Lake.
Zooplankton in the Taseq Lake.
Adult freshwater insects in the area.
Stornaeh contents of arctie char in the Narssaq River.
The bottom fauna in the river was dominated by rnidges (chironomids)
which in places were very numerous. Black flies (simulidae) dominat-
ed the outlet from Taseq Lake. The nurnber of individuals of chirono
mids was especially high in the lower part of Narssaq River, although
greatly reduced in smaller temporary tributaries and parallel courses
with little waterflow and especially dense growth of algae. Cornposition
of the benthie fauna varied greatly within the system aecording to
physical conditions, and the riverine fauna is thus very sensitive
to changes in the physical factors. A positive correlation was found
between density of drifting animals and number of benthic invertebrates.
zooplankton in Taseq Lake consisted almost exclusively of the copepod
Leptodiaptomus minutus. The bottom fauna af the lake was dorninated by
chiranomids. The density was decreasing with depth.
The fish stomachs investigated contained rnainly larvae and puppae of
chironomids. The dense benthie fauna forms the basis far a productive
growth area for arctic char.
The investigation showed that for maintenance of a varied riverine
anirnal life rich of individuals and thus conservation of a good fish
ing water it is most important to canserve the lawer stretch af the
Narssaq River. The impact of a hydroeleetric plant on the animal life
af the river is discussed, and the need for further studies painted
out.
l.
l.
INDLEDNING
I nærværende rapport præsenteres og vurderes resultaterne af under
sØgelsen over invertebratfaunaen i Narssaq elv-syste~et. Feltarbej
det er udfØrt i juli - august 1981.
1.1 FORMÅL
2.
Formålet med undersØgelsen har været :
Sammen med undersØgelser af fiskebestanden at fremskaffe et basisma
teriale
l. Der kan anvendes i forbindelse med vurderinger af konsekven
sen for faunaen ved alternative projektforslag angående pla
cering af vandkraftværk ved Narssaq elv.
2. Der kan danne grundlag for en senere påvisning af eventuelle
ændringer i faunaen ved kraftværk-etablering.
3. Der kan bidrage med oplysninger til en øget forståelse af de
Økologiske forhold i grØnlandske vandløo.
LOKALITETSVALG OG PR0VETAGt-IINGSPROGRAM
En generel beskrivelse af undersØgelsesom~ådet med beskrivelse af be
liggenhed og forlØD af Narssaq elv gives i en senere rapport om fi
skebestanden.
2.1 STATIOr;SBESKRIVELSE
Stationerne l - 13 er sammenfaldende med stationerne i undersØgelsen
over fiskebestanden, og med hensyn til beskrivelsen af de fysiske for
hold på stationerne henvises til den ko~~ende rapport om fjeldørred.
Til undersØgelsen over invertebraterne er der placeret 5 suppleren
de stationer (st. A-E). De f~.·siske forhold på disse stationer er be
skrevet i ~abel l.
2.2 PLACERI:TG AF STATIOr;ERiJE
I NarssaQ. elver der placeret 13 underspgelsesstationer (st. l-IO
og st. A,B og C). De 6 ligger i elvens hovedlØb (st. A,B,2,3,7 og 10).
I tillØbene til TTarssaq elver der placeret 5 undersØgelsesstationer
(st. 11 - l3 og st. D og E), hvoraf de 2 ligger i Taseq elv (st. E og
st. Il). UndersØgelsesstationernes nØjagtige placering fremgår af Fig. l
2.
2.3 OMFPJ.IlG
Fra ultimo juni til ultimo august er der blevet indsamlet materiale
fra Narssaq elv-systemet, og prøvetagningsprogrammet har været fØl-
gende :
SparkeprØver st. 1-13 OD" Cl st. A-h" ....... Primo juli og ultimo august
Stenprøver st. 1-13 Primo juli
~1osprØver st. 1-6, 8-11 og 13 Primo juli
DriftprØver st. 1,4,5 og 7-13 Juli
Benthos Taseq sø Medio juli og ultimo august
Zoo plankton Taseq sø ~·1edio juli og ultimo august
Fiskemaver Ved st. 10 Ultimo JunI
Imagines Hele onrådet Primo juli til ultimo august
2.4 UDFØRELSE
UndersØgelsen er udfØrt af cand. scient. Frank F. Riget, BIOCONSULT.
Urider bearbejdningen af materialet har lektor Claus Lindegård, Fersk
vandsbiologisk Laboratorium, KØbenhavns Universitet, forestået iden-
tifikationen af dyregruppen Chironomidae (dansemyg). Dr. Ulrik RØ-
en, Institut for s8l!"nenlignende Anatomi, KØbenhavns Universitet har
været behjælpelig med identifikationen af zooplankton og lektor Gert
Mogensen, Botanisk r·lusewu, KØbenhavn, med identifikationen af mosma
terialet. Stud. scient. Jens Skriver har hjulpet med feltarbejdet og
med sorteringen af materialet.
3. METODIK
3.1 INDSAMLING AF PRØVER I N~SSAQ ELV
Ved indsamlingen af makroinvertebrater i Narssaq elv blev benyttet fi-
re metoder :
SparkeprØve - metoden
Stenprøve - metoden
:'-10sprØve - metoden
Driftprøve - metoden
Ved SPft-RKEPRØV~·:ETODEN forstås en variant af sparkernetoden /2/) hvor
prøvetageren sparker/roder op i vandlØbsbunden foran netåb~ingen) så
ledes at dyr og det ritus (d~dt organiSk materiale) hvirvles op i van
det og med strømmen fØres ind i nettet. Prøvetageren indsa~ler mate
riale fra forskellige habitater (afhængige af substrat- og strpmfor-
3.
hold) med hovedvægt på de, der dominerer på undersØgelsesstationen.
Indsamlingsperioden er standardiseret til 3 minut~er, og nettet tøm
mes en gang midt i perioden.
Ved prØvetagningen er der benyttet en stangketcher med en trekantet
åbning med en sidelængde på 30 cm og en maskevidde på ca 220 Mffi.
SparkeprØvemetoden er valgt, fordi den glver et repræsentativt bil
lede af invertebratfaunaen og er anvendelig til såvel semikvantitati
ve som kvalitative sammenligninger af invertebratfaunaen fra forskel
lige områder /3/. Ydermere har sparkeprØvemetoden den fordel, at den
kan anvendes på et bredt spektrum af substrattyper /2/.
Ved STENPR0VEMETODEN forstås en afOØrstning af dyr fra sten. Stene
ne udvælges således, at de har en passende stØrrelse (længde 10 - 15
cm) og har ingen eller sparsom mosbelægning. Stenene er taget op med
hånden, samtidig med at en sigte (maskevidde 215 pm) holdes bagved,
for at opfange dyr der lØsrives.
Stenprøvemetoden er anvendt for at få et kvantitativt billede af sten
bunds faunaen ' . Stenbund uden mosbelægning er en af de dominerende sub
strattyper i vandlØbssystemet.
Ved MOSPR0VEI'fETODEN forstås en udtagelse af et veldefineret mosareal
(15 - 20 cm2
) fra en mosbelagt større sten. ~~osprp'ven er taget op med
hånden, og som 7ed stenprøvemetoden holdes en sigte bag den udtagne
mosprøve.
MosprØvemetoden er anvendt for at få et kvantitativt billede af mos
faunaen. Mosbegroede sten er ligeledes en af de dominerende substrat
typer.
Ved DRIFTPR0VEAETODE;T forstås en indsamling af driftende inve!'tebra
ter (invertebrater i vandrnassen) . Indsamlingen foregår ved udsætning
om aftenen af et driftnet (indvmdige ~ål 20 gange 15 cm, maskevidde
ca 340 ~) og tjnning den fØlgende morgen. Hver indsarr~ingsperiode
har været mellem 10 og 12 timer. StrØmhastigheden er målt ved hjælp
af en flydende genstand. Det er derved muligt at beregne drifttæthe
den. D = antal dyr i driftnrØven
A x V x t , hvor
D = antal dyr pr n 3 vand, A = arealet af driftnetåbningen, V = strøm-
4.
hastigheden og t = tiden nettet har været udsat. Driftnettet er pla
ceret på vandlØbsbunden vinkelret på den herskende strpmretning, og
således at der ikke forekom større sten eller lignende umiddelbart
foran nettet. DriftprØvemetoden er anvendt for at få et indtryk af
arten og mængden af driftende invertebrater.
3.2 INDSAMLIIJG AF PRØVER I TASEQ Sø
Indsamlingen af den bentiske fauna i Taseq sø er foretaget med en ka
jak - bundhenter /4/. Den udtager et areal på 20,4 cm2
. Der er ind
samlet fra 4 m's dybde og med mellemrum ud til sØens maximaldybde på
ca 36 ID.
Zooplankton fra Taseq sø er indsamlet med et planktonnet (maskevidde
ca 80 Mm). Indsamlingen foregik fra båd. Der er både taget horison
taltræk og vertikaltræk.
3.3 INDSAMLING AF IMA.GINES
Gennem hele juli og august er der jævnligt med ketcher indfanges ima
glnes (voksne insekter) langs vandlØbenes bredder og ved Taseq sØens
bred. Der anvendtes et insektnet) som fØrtes gennem vegetationen, el
ler der ketchedes i sværme.
3.4 BEHAlIDLI:~G AF PRØVER
4.
Konservering.
De indsamlede prØver blev konserveret i 4 ~ formalin. ZooplanktonprØ
verne fikseredes med lugol. I laboratoriet er prØverne sigtet (maske
vidde 215 pm) og udsorteret. De udsorterede dyr opbevares i 70 % al
kohol. Imagines er umiddelbart efter fangsten konserveret l 70 % al
kohol.
Databehandling.
På basis af faunalisterne er der beregnet similaritetsindex til sam
menligning af stationerne/5/. For yderligere at klassificere statio
nerne er anvendt r-lountfordts metode til klassifikation af stationer
/6/. Denne går ud fra de opnåede similaritetsværdier.
MOSSER I NARSSAQ ELV
Der er ikke foretaget en decideret undersØgelse af nos floraen i rars
saq elv) kun lejlighedsvis er der blevet indsarruet materiale. De
5.
fre~~omne resultater fremgår af Tabel 2.
Til tabellen kan der knyttes fØlgende bemærkninger om enkelte af ar
ternes forekomst og udbredelse :
Blindia acuta har en cosmopolitisk udbredelse og findes overalt på
GrØnland. Den forekommer mest almindeligt på sure substrater /7/.
Schistidium alpicola forekommer overalt på GrØnland på faste substra
ter i hurtigt strØmmende vandlØb /7/.
Calliergon sar,mentosum forekommer overalt på GrØnland, ofte på sure
substrater i fugtige klimater /7/.
Hygrohypnum ochracium er almindelig på sten i ikke sure elve /8/.
Philonosis fontana forekommer i kær og kilder med gennemstYØ~mende
vand /8/.
5. INVERTEBRATFAUNAEN
5.1 INDLEDNING
Faunaen i GrØnland er en blanding af palaearktiske og nearktiske ele
menter. Dette giver vanskeligheder ved identifikationen, da bestem
melsesnØgler sjældent dækker både palaearktiske og nearktiske arter.
I undersØgelsen er der i alt fundet 46 arter/taxa, som det fremgår
af total-artslisten i Tabel 3. Authornavne er angivet i tabellen, men.
udeladt i teksten.
5.2 FAUNAEN I NARSSAQ ELV OG TASEQ Sø
Resultaterne fra indsamlingerne er angivet i artslisterne (se appen
di~ !), og efterfØlgende er en kort gennemgang af de enkelte orga
nismers udbredelse og hyppighed i de 2 prøvetagningsperioder.
Nematoda (rundorme)
nematoda er fundet på st. 4 og st. 6 i et eksemplar hvert sted.
Turbellaria (fladorme)
To individer tilhØrende de rhabdocoele blev fundet på st. E.
Oligochaeta (orme)
Oligochaeta er repr~senteret ved 3 familier
og Lumbriculidae.
Naididae, Enchytraeidae
Naididae er jævnt udbredt, men rr!angler dog på st. A,B og E. Forekom-
sten er talrigest i augustsparkeprpverne. Enkelte individer er præ
pareret og identificeret til Jais elinguis.
6.
Enchytraeidae er f~det på alle stationerne og ligeledes talrigest
i augustsparkeprØverne.
Lumbriculidae er fundet l et eksemplar i driftprØven fra st. l.
Crustacea (krebsdyr)
Eurycercus gZaciaZis, underorden Cladocera, er fundet i et enkelt ek
semplar på st. E. Individet stammer fra Taseq sø. E. glacialis er al
mindelig i syd-vest grØnlandske sØer /9/.
Ostracoda (muslingekrebs) er sammen med Collembola (se senere!) i
undersØgelsen ikke sorteret og optalt systematisk på grund af indsam
lingsmetodikkens manglende egnethed for semikvantitative indsamlin
ger af disse grupper. Ostracoda er observeret på alle stationerne.
Gammarus duebeni (tangloppe) er fundet i få individer og udelukken
de på st. 13. Det er en br~~vandsart, idet den findes i stort antal
nedstrØms hØjvandslinien i deltaet.
Insecta (insekter)
Collembola (springhaler)
Collembola forekommer på alle stationer og er lsær talrige på st. 5
og st. E. (se bemærkning wlder Ostracoda !).
Coleoptera (biller)
Vandkalven CoZymbetes dolabratus er taget i et enkelt individ som 1-
mago i driftprØven fra st. l. ren angives at forekomme i alle typer
af stillestående vand /10/. C. dolabratus findes på såvel vest- som
Østkysten syd for ca 74 0 n. br. /ll!.
Trichoptera (vårfluer)
Apatania zonelIa forekommer i enkelte individer på de fleste stationer.
I "Erik den F.Ødes Kilde" tæt ved Dyrnæslejren og i den nedr-e del af
Kvane elv forekommer A. zone Ila i stort antal. Lar-1terne s idder i sær
på undersiden af st~rre sten.
Et rØrformet vårfluehus bygget af fine plantedele findes i flere af
prøverne. Huset st~~er siy~ert fra en art af familien Limnephilidae.
Tipulidae (sta~keloen)
Larver af underfamilien Linoniinae er fu~det i eQkelte ekse~plarer, 1-
sær på de øvre stationer i unders~gelsesområdet. I mosprØven på st.
6 og i augustsparkeprØven på st. A findes de i stort antal.
Simuliidae (kvæ~yg)
Larver af simuliidae er et karakteristisk elecent i vandl~bsfauna-
7.
en og er fundet på stort set alle stationer. Simuliidae foreko&~e~
talrigest i den øvre del af undersØgelsesområdet (se afsnit 5.6 !). på st. E er larver af Simuliidae i de fØrste larvestadier totalt do
minerende i augustsparkeprpverne. Simuliidae i Narssaq elv har tyde
ligvis et andet livsc:'lklus-mØnster end Simuliidae i udlØbet fra Ta
seq sø.
Chironomidae (dansemyg)
Chironomidae er den do~inerende dyregruppe i undersØgelsesområdet. I
julisparkeprØverne udgØr Chironomidae 95 % af de indsamlede makro in
vertebrater og i augustsparkeprØverne 76 %, når der ses bort fra st.
E. Der er identificeret 24 taxa af dansemyg tilhØrende 5 underfami
lier. Det har dog ikke været ~uligt makroskopisk at adskille alle dis
se taxa.
Tany-podinae
ProcZadius sp er eneste repræsentant for underfamilien Tanypodinae.
ProcZadius sp er udelukkende fundet i Taseq elven og altovervejende
som puppe. Pupperne er skyllet ud fra Taseq sp. D. 22/7 - 1981 obser
veredes enorme mængder af pupper i sØens bredzone.
Podonominae
Parochlus kiejJeri er eneste repræsentant for underfamilien Podono
minae. P. kiefferi er i julisparkeprØverne hovedsagelig fundet i pup
pestadiet og er den dominerende puppe i driftprØverne. I augustspar
keprØverne foreko~er den overvejende som larve.
Diamesinae
Af denne underfarnilie er der fundet mindst 5 arter af slægten Diame
sa, hvoraf de 3 er identificeret til D. bohemani, D. g~egsoni og D.
Zindrothi. Diamesa spp er fundet på alle stationerne, men forekommer .
dog talrigest i den Øvre del af undersØgelsesområdet (se afsnit 5.6 !).
Diamesa spp er almindeligt foreko~~ende i julisparkeprØverne, ~ens de
er blandt de dominerende arter i augustsparkeprp-rerne.
Orthocladiinae
Denne underfamilie er repræsenteret ved 17 taxa og dominerer lnVer
tebratfaunaen i underspgelsesområdet.
EukiefferieZZa spp er blandt de talrigest forekorr~~ende arter såvel
i juli- som i augustsparkeprØverne. EukiefferieZla spp udg;r på fle
re stationer over 50 ~ af faunaen, og kun på enkelte stationer fore-
8.
kommer de fåtalligt (st. 5,6,12 og 13). Eukiefferiella spp dækker o
ver arterne E. clavipennis og E. longicalcar-gruppe. E. cZavipennis
er dominerende i julisparkeprØverne, mens E. longicalcar-gruppe do
minerer i augustsparkeprØverne.
Eukiefferiella bavarica er fundet i få eksemplarer på de fleste sta
tioner. I julisparkeprØverne forekommer den som larve i de fØrste ud
viklingsstadier og i augustsparkeprØverne som store larver eller i
puppestadiet.
Euorthocladius frigidus forekommer fåtalligt l indsamlingerne fra beg
ge prØvetagningsperioder.
Euorthocladius thienemanni forekommer talrigt på de fleste stationer
i Narssaq elv i julisparkeprØverne. Derimod er arten fåtalligt repræ
senteret i augustsparkeprØverne.
Orthocladius sp l er særlig talrig på stationerne i Narssaq elven i
julisparkeprØverne, mens arten forekommer spredt og fåtalligt i au
gustsparkeprØverne.
Rheocricotopus effusus forekommer i julisparkeprØverne på alle sta
tioner på nær st. D, dog talrigest i Narssaq elven. I au~~stsparke
prØverne foreko~~er R. effusus fåtalligt og hovedsagelig i den Øvre
del af undersØgelsesorruådet.
Krenosmittia boreoalpina er l sparkeprØverne fundet som larve i 4 ek
semplarer (juli st. 8 og august st. 1,8 og C). I driftprØverne er ar
ten fundet i mindre antal på st. 4,7,8 og ll.
Parametriocnemus boreoalpinus er almindeligt foreko~~ende i juliprØ
vetagningen, talrigest i den nedre del af undersØgelsesområdet (se
senere afsnit ~). I augustsparkeprØverne foreko~mer arten spredt og
kun i enkelte individer.
ThienemannieZla sp cfr. majuscula er fundet på alle stationerne, og
på de fleste er arten en af de dominerende. Thienemanniella udgØr i
gennemsnit ca 35 % af faunaen i julisparkeprØverne, mens den i august
sparkeprØverne udgØr 7 ~.
Orthocladiinae sp l forekommer i begge prpvetagningsperioder fåtal
ligt og hovedsageligt på st. 5,6 og 13.
Chironominae
Micropsectra spp er eneste repr~sentanter for underfamilien Chirono
minae. Fundene er hovedsagelig begrænset til st. ~, hvor de forekom
mer talrigest i augustsparkeprØ~erne.
Chironomidae i~det., Chiror.omidae im~gines
Denne gruppe dækker ever individer, sem det ikke er muligt uden præ-
5.3
9.
parering at henfØre til de fØrnævnte eller andre arter/taxa. Gruppen
omfatter ingen talrigt forekommende arter. Ved hjælp af præparering
af larver, pupper og imagines har det været muligt at identificere
fØlgende arter/taxa
Cricotopus sp
Heterotrissocladius marcidus-gruppe
Hydrobaenus sp
Eudactylocladius sp
Limnophyes borealis
Orthoc2adius spp
Ceratopogonidae (mitter)
En Ceratopogonidae larve er fundet i l eksemplar på st. 3 l julispar
keprØverne.
Empididae (dansefluer)
Larver af Empididae forekommer spredt og i enkelte individer i juli
sparkeprØverne. I augustsparkeprØverne er de fundet fåtalligt på de
fleste stationer.
Hydracarina (vandmider)
Hydracarina er fundet på alle stationer på nær st. 4. De forekommer
generelt talrigere i augustsparkeprØverne end i julisparkeprØverne.
En sammenligning mellem julisparkeprØverne og augustsparkeprØverne
viser, at antallet af fundne taxa er omtrent ens på de forskellige
stationer. Det samlede antal individer på stationerne er generelt
størst i julisparkeprØverne, og de største ~~tal forekorr~er på sta
tioner i den nedre og mellemste del af undersØgelsesområdet. I au
gustsparkeprØverne forekommer de største individantal på de ~vre sta
tioner i undersØgelseso~rådet. De lavere temperaturer betinger en la
vere væksthastighed og dermed senere emergens. Som det fremgår af af
snit 5.2 er der stor variation i forekomsten af d.e enkelte arter i
de to prØvetagningste~iner.
For at analj-sere ligheder i faunasammensætni~gen mellen de forskel
lige stationer i vandlØbssystemet er der bere~et similaritetsindi
ces for hvert par af stationer. Det anvendte similaritetsindex kan
kaldes "Den proceY1.tvise Similaritet" /5/ :
. 10.
I(A,B) = 100 - o,5~la - bl , hvor
a = den procentvise andel en given art udgØr af faunaen i prØve A og
b = den procentvise andel den S~Æe art udgØr af faunaen i prØve B.
Værdierne af similaritetsindekset for sparkeprØverne indsamlet i JU
li og august fremgår af Tabel 4.
Ved hjælp af I·I01mtford! s metode til klassi ficering af stationer /6/
fås relationerne som vist i dendrograwÆerne på Fig. 2. Klassifikati
onen opnås på fØlgende måde : Fra tabellen over similaritetsindeks
værdierne udvælges den h~jeste værdi, og de to pågældende stationer
kombineres til at forme en gruppe. Similaritetsindeks-værdierne mel
lem denne nye gruppe og hver af de Øvrige stationer udregnes som gen
nemsnitsværdi
I ( Al B) + I ( A2
B) I(Al ,A2 B)= 2 ' hvor
I(Al
,A2
: B) = similaritetsindeks-værdien mellem gruppen Al
,A2
og st. B
I(Al,B) = similaritetsindeks-værdien mellem st Al og st. B.
på denne måde opnås en ny reduceret tabel over indeksværdier~e. Der
udv~lges 1gen den højeste værdi i dep- reducerede tabel, og proceduren
gentages. Indeksværdien Mellem to grupper af stationer kan beregnes
ud fra den generelle formel :
I = l
m x n
m
L i=l
il
L j=l
I(A.,B,) l J
, hvor
m antallet af stationer i den ene gruppe af stationer
n = antallet af stationer i den anden gruppe af stationer
I(A. ,B.) = indeksværdien mellem de pågældende grupper af 'stationer. l J
Jul i sparkeprØverD.e, Tabel 4 og Fig. 2
Stationerne D,12,13,5 OB 6 danner en gruppe af stationer, som skiller
Slg ud fra de ~vrige ved deres lave procentvise similaritet på 40 % med de pvrige stationer. Faunasa~~ensætningen på disse stationer har
dog lngen s~ørre lighed indbyrdes, nå~ der ses bort fra mellem st. 5
og st. 6. St. 5 og 6 har similaritetsindeks-værdien 8~ ~, hvilket er
forståeligt, da stationerne ligger i umiddelbar forlæ~gelse af hin
anden. Faunaen er karakteriseret ved få individer af Chironomidae
(dansemyg) , især :nangler den ellers dominerende gruppe Eu.kiefferiel
la spp. Arsagen til de~ne afvigende faunas~~ensætning skal muligvis
findes i den udbredte forekomst af slimede algebelægninGer ~å stene
ne på disse 2 stationer. på st. 13 er faunas~mensætningen ligeledes
ll.
karakteriseret ved bemærkelsesværdigt rlnge forekomst af Chironomi
dae (dansemyg). Stenene havde brunlige lidt slimede belægninger sand
synligvis diatomeer (kiselalger). Dyrnæslejrens indtag og til dels
udledning af vand foregik umiddelbart opstrøms for denne station og
kan være skyld i den afvigende faunasammensætning~ som observeres her.
St. 12 og D er begge beliggende i sidetillØb fra skråninger på vest
siden. St. D konstateredes udtØrret i august. Individantallet er her
særdeles lavt.
Stationerne 8,9,10 og C danner ligeledes en gruppe. Faunasammensæt
nlngen på disse stationer har indbyrdes store ligheder. Stationerne
8,9 og 10 ligger i deltaområdet, mens st. C ligger i undersØgelses
områdets midterste del. på disse stationer er den dominerende orga
nisme dansemyggelarven ThienemannielZa sp cfr. majuscula, som udgØr
omkring 55 % af fa~~aen) men også dansemyggelarven Eukiefferiella er
talrig (udgØr omkring 25 %). På stationerne er der fundet store in
di vidantal.
Stationerne 1,2,3,4)7 og B danner en anden gruppe af stationer, hvor
faunasammensætningen har indbyrdes store ligheder. St. 4 og 7 ligger
i ~~dersØgelsesområdets midterste del, mens st. 1,2,3 og B ligger i
den øverste del. ~"Iellem disse to 1.Ll1dergrupper forekommer der mindre
forskelle i fauna s ammen sætningen , hvilket også kommer til udtryk i
dendrogrammet. Faunas~mensætningen for gruppen som helhed er karak
teriseret ved en dominans af dansemyggelarverne Eukiefferiella spp
og ThienemannieZla sp cfr. majuscula. I forhold til den foregående
gruppe er det Eukiefferiella spp som er de dominerende, idet arter
ne udgØr omkring 60 ~ af faunaen, mens ThienemannieZla ujgør omkring
20 %.
St. A er beliggende i ::ars saq elvens hovedlØb som den øverste stat i-
0n i undersØgelsen. FauI1asarrunensætningen ud-:,-iser den størs"'Ce lighed
med den foregående gruppe af stationer, hvilket også foreko~~er ri
meligt .
St. 11 ligger i Taseq elv kort fØr dennes udl~b i ~arssaq elv. Fau
nasammensætningen har st)rst lighed med faunasammensætningen på st. A
(similaritetsindeks-værdi = 70 ;), men ellers er faunasarr~ensætnin
gen afvigende fra de Øvrige stationer.
St. E er beliggende i TaseQ elven kort efter dennes start som afl~b
12.
fra Taseq sø. Faunas&~ensætningen bærer dels præg af tilstedeværel
sen af invertebrater, hvis normale levested er sØer og dels af inver
tebrater, som udnJ'tter de fØderesourcer, der forekormr~er i rigelige
mængder i sØvand. Faunasam~ensætningen har derfor ikke udpræget lig
hed med de Øvrige stationers faunasammensætning, og st. E fremstår
da også isoleret i dendrogrammet.
AugustsparkeprØverne, Tabel 4 og Fig. 2
St. 5,6,12 og 13 danner som l julisparkeprØverne en isoleret gruppe
af stationer. St. 5 og 6 har atter en hØj similaritetsindeks-værdi
(= 83 %). Faunasammensætningen på st. 5,6 og 13 er som i julisparke
prØverne karakteriseret ved de få individer af Chironomidae (danse
myg). St. 12 slutter sig til denne gruppe af stationer, men som det
fremgår af Tabel 4 er der ingen udpræget lighed mellem faunasacrmen
sætningen på st. 12 og på de Øvrige stationer.
Stationerne C,9,4 og l danner en gruppe af stationer, hvis faunasam
mensætning har store similaritetsindeks-værdier indbyrdes. Faunas~
mensætningen er især karakteriseret ved den store dominans af danse
myggelarverne EukiefferielLa spp, som udgør omkri~g 65 ~ af fauna
en. Stationerne 9,4 og l er vandlpbsstrækninger med ringe vanddybde
(5 - 10 cm), og hvor vandføringen var langt mindre end under juliprø
vetagningen.
Stationerne 2,3,10,11,A og B danner ligeledes en gruppe af stationer.
St. 2,3,10, A og B er beliggende i [arssaq elvens hovedlØb og har hØ
je similaritetsindeks-værdier i,ndbyrdes, hvilket især er gældende for
st. 2,3 og 10 og st. A og B (jævnfØr Tabel 4). St 11 ligner faunamæs
sigt mest st. 2,3,10,A og B, men står alligevel til dels isoleret i
gruppen. Faunasammensætningen for gruppen som helhed er karakterise
ret ved en dominans af dansemyggelarverne Eukiefferi2lla spp og Dia
mesa spp.
St. 7 og 8 falder uden for de fprnævnte grupperirrger. Fa~~asa~~~~ensæt-
ningen på de to stationer afviger fra de Øvrige ved En relativ stor
forekomst af Thienemat~nieZla 3p og Enchytraeidae på st. 7 og en re
lativ stor forekor:lst af Pa:t>Qchlus kiefferi" Thiene::-;anniella sp og ~Ja
ididae på st. 8. Denne isolering af st. 7 og 8, som den fremko~~er i
Fig 2, må alligevel betragtes som mærkværdig. Similaritetsværd:en mel
lem st. 7 og gruppe~ af hovedløbsstationer 2,3 og 10 er 70 %. Denr.e
relativt fæne overensstemmelse fremgår imidlertid ikke af de~drogra~-
5. 4
5.5
13.
met. Årsagen er klassificeringsmetoden, og st. 7 ' s tilsyneladende man
gel på lighed med de andre hovedlØbsst~tioner må derfor betragtes som
et arte f akt .
Faunasammensætningen på st. E er helt afvigende fra faunas&~ensæt
ningen på nogen anden station. Faunaen domineres totalt af Simulii
dae (k vægmyg ) .
SAMMENFATNING
ft~alysen Vlser, at det er muligt ved hjælp af faunasammensætningen
at skelne mellem forskellige typer af vandlØbsstrækninger i vandlØbs
systemet. I selve Narssaq elven kunne stationerne i julisparkeprØver
ne opdeles efter afstanden fra elvens udlØb i Narssaq llua, mens der
i augustsparkeprØverne forekommer en opdeling efter beliggenhed i hen
holdsvis elvens hovedlØb eller mindre lØb dannet ved forgreninger.
Under juliprØvetagningen var vandfØringen betydelig større end under
augustprøvetagningen og opdelingsmØnstrene i de to prøvetagningspe
rioder hænger sammen med dette. Forstået således, at den mindre vand
fØring under augustprøvetagningen får afgØrende betydning for fauna
sammensætningen. SidetillØb fra de omkringliggende fjelde kan betrag
tes som en særlig type af vandlØbsstrækning, og resultaterne fra
blandt andet disse viser, at en reduceret vandfØring med eventuel ud
tØrring giver et meget reduceret individantal. UdlØb fra sØer har en
speciel faunasa.r:L.'TI.ensætning ligesom vandlØbsstrækninger, 'r:vor speci
elle forhold gør sig gældende som særlig vækst af alger, påvirkning
fra lokal bebyggelse m.v.
Faunaen er altså ikke ensartet i systemet. Det vil sige at den er me
get påvirkelig overfor ændringer, og en etablering af vandkraftværk
vil derfor have stor indflydelse på de eksisterende faunasanfund.
FA~'IAEr; pA STE]BUND OG :,1OSSUBSTSAT
Stenbund (stenstØrrelse ca 15 x 10 cm) og mosbegroede sten er to do
minerende substrattyper i ~;arssaq elv. Den relative fordeling af dis
se to substrattyper varierer stærkt fra oIT~åde til område i elvsyste
met. For en samlet vurdering af fØdemulighederne for fjeld~rredbestan
den i forskellige områder er det nØdvendigt at unders)ge eventuelle
kvantitative og kvalitative forske:le i invertebratfaunaen pt de to
substrattyper . Tabel li og Tabel 12 viser resultaterne fra
mosprpverne og stenpr~verne indsamlet i juli. ~abellerne Vlser, at
14.
der foreko~~er langt flere individer på de ~osbegroede sten pr are
alenhed end på de ikke mosbegroede (berr&rk de forskellige enheder i
tabellerne ~).
Histogr~Æerne i Fig. 3 Vlser faunasammensætningen i henholdsvis ju
lisparkeprØverne, stenprøverne og mosprØverne for de stationer, hvor
alle tre prøvetyper er indsamlet.
Præference for stensubstrat
Simuliidae (kvægmyg) udgØr en rlnge andel af faunaen (under 4 %) i
Narssaq elv. Simulielarver og -pupper er morfologisk tilpasset til
at leve på faste substrater.
Diamesa spp forekommer udpræget på stensubstratet. på st. 11 hvor Di
amesa spp er blandt de talrige arter, udgØr de -22 ~ af faunaen på
stensubstratet og er ikke fundet i mospuderne. Histogrammerne fra st.
1,2,5 og 6 viser den største relative forekomst i stenprøverne.
Euorthocladius thienemanni forekommer udelukkende på s~ensubstratet)
hvor arten er en af de dominerende. På st. 1,2,3,4,8,9 og 10 udgØr
E. thienemanni omkring 40 % af faunaen i stenprøverne, mens den prak
tisk taget ikke er fundet l mosprøverne.
Præference for mos substrat
Oligochaeta forekommer udpræget på mossubstratet. Dette ses særlig
tydeligt af resultaterne fra st. 13, hvor Oligochaeta udgØr 44 ~ af
faunaen i mosprØven, mens de udgØr 3 ~ i stenprpven. Histogra~Æerne
fra st. 5,6 og Il viser ligeledes den største relative forekomst af
Oligochaeta i mosprøverne. Det er bemærkelsesværdigt med den relativt
store forekomst i stenprøverne fra st. 5 og 6. Disse to stationer
har imidlertid en faunasammensætning, som afviger meget fra de Øvri
ge stati oner (j ævnfjr afsnit 5.3).
Orthocladius sp l er tJdeli~vis knyttet til mossuostratet, hvor den
på st. 1,2,3,4,8,9 og 10 har den største relative forekomst.
Rheocricotopus effusus udgør på ingen af stationerne nogen stor pro
centdel af faunaen. R. effusus må dog betragtes som tilhrrende rros
faunaen, hvilket især resultaterne fra st. 8 og i mindre grad st. 6
og st. 9 viser.
Parametriocnem.~s boreoolpinus forekomner udelukkende Di mossubstrat.
15.
Undtagelse er dog st. 5 og 6. på st. 13 udgØr P. boreoalpinus 50 % af faunaen i mosprøven.
Andre fordelingsmØnstre
Eukiefferiella spp er et dominerende fatmaelement på både sten- og
mossubstrat på alle stationerne undtagen st. 5,6 og 13. på disse fo
rekommer Eukiefferiella spp praktisk taget ikke.
ThienemannieZla sp cfr. majuscula har den største relative forekomst
i mosprØverne på stationerne 1,3,8,9 og 11, mens dens relative fore
komst er større i stenprøverne på stationerne 4,5,6 og 13. på st. 5,
6 og 13 findes som tidligere nævnt forskellige belægninger på sten
substratet, og samtidig forekommer den ellers dominerende gruppe Eu
kiefferiella spp særdeles fåtalligt. Samlet må Thienemanniella sp
cfr. majuscula siges at foretrække mossubstratet, ~en den udgØr un
der særlige forhold en ikke ubetydelig del af faunaen på stenbunden.
5.6 UDBREDELSESM0nSTRE I NARSSAQ ELVENS HOVEDL0B
De herskende fysiske og kemiske forhold som temperatur, str~mhastig
hed, sedimentationsforhold og iltindhold ændrer sig af naturlige år-
sager ned gennem et vandlØb. Disse forhold
indvirker på invertebraternes udbredelsesnØnst~e i vandlØb.
le arter findes udela~kende eller hyppigere i de Øv~e dele af vand
lØbssystemet, mens andre forekommer talrigest i de nedre dele.
I Fig. 4 og 5 ses den relative forekomst af udvalgte invertebrater
på 6 stationer, som alle er beliggende i Narssaq elvens hoved10b. Sta
tionerne er indtegnet med afstande, der relativt svarer til de aktu
elt forekommende.
De udvalgte invertebrater udviser alle et karakte~istisk udbredelses
mønster i ~!arssaq elven. Eksemplerne e!' langt fra ud t øn."11en de og t j e
ner udelukkende som illustration.
Simuliidae (kvægmyg) og Diamesa spp har den stø~ste ~elative forekomst
i den Øvre del af undersØgelseso~Jådet. For Diamesa spp·s vedkommen
de er tendensen ilLK.e så klar i augustsparkeprø·,'erne S 0>:1 l julispar
keprpverne. Diarresa spp omfatter som tidlige!'e n.æ~int mindst 5 arter,
hvilket grr, at forholdene kan være langt mere ko~plicerede. ~or ek
sempel finder /12/ ved undersØgelse i en skandinavisk smeltevandselv,
at forskelli;e Diamesa - arter aflØser hi~anden.
16.
Parametriocnemus boreoalpinus er i julisparkeprpverne udpræget fun
det i den nederste del af vandlØbssystemet. I augustsparkeprØverne
forekommer arten kun i få individer og dette ligeledes på stationer
i den nedre del af vandløbssystemet.
Thienemanniella sp cfr. majuscula har i augustsparkeprØverne den stør
ste relative forekomst i den nedre del af vandlØbssystemet. I juli
sparkeprpverne, hvor den er langt talrigere, findes der ingen tyde
lig tendens til dette udbredelsesmØnster.
Oligochaeta har i augustsparkeprØverne ligeledes et udbredelsesmØn
ster med den største relative forekomst på de nederst liggende sta
tioner. I julisparkeprØverne, hvor 01igochaeta ikke er fundet nær så
talrigt, er der ligeledes en tendens til få individer på de Øvre sta
tioner (kan ikke ses af figuren).
5.7 BEHTHOS I TASEQ Sø
Resultaterne fra indsamlingerne i Taseq sø fremgår af Tabel 5. Der
er i alt fundet 10 arter/taxa tilhØrende dYLegrupperne Crustacea
(krebsdyr), Trichoptera (vårfluer) og Chironomidae (dansemyg). Antal
let af individer pr ~2 falder med stigende dybde fra omkring 2000 pr
m2 i 4 - 12 m's dybde tilO på 34 m's dybde i juli og ca 700 pr m2
på 36 m's dybde i august. De dominerende arter i bundprØverne er dan
semyggene Micropsectra spp og Procladius sp.
De opnåede resultater steITÆer overens med en tidligere undersØgelse
/13/. Forekomsten af Lepidurus arcticus (damrokke) er interessant.
L. arcticus angives at have nordlig udbredelse i GrØnland og er på
vestkysten i~~e fundet syd for Holsteinsborg /9/. I forbindelse med
Narssaq projektet er den dog fundet i Fostersp, Kangerdluarssuk /14/.
5.8 ZOOP~JKTGN I TASEQ Sø
undersØgelser af zooplankton i Taseq sø er foretaget d. 22/7 - 1981
og d. 24/8 - 1981. Indsamlingen bestod i henholdsvis vertikal- og ho
risontaltræk med plankton-~et.
D. 22/7 - 1981 er planktonnet domineret af Copepoden Leptodiaptom~s
minutus. L. minutus forekom overvejende som nauplier. Der er ikke ob
serveret nogen ander- art i prøverne.
6.
17.
D. 24/8 - 1981 er zooplanktonnet ligeledes totalt domineret af Lep
todiaptomus minutus. L. minutU$ forekommer overvejende som voksen,
og der er kun enkelte nauplier til stede. I prØverne forekommer en
kelte individer af Rotifera (hjuldyr). Det drejer sig om Conochilus
sp. Forholdet mellem Conochilus sp og L. minutus er som l : 200. Der
udover er der fundet et eksemplar af Chydo~u$ sphaericus (Cladocera).
Den fundne totale dominans af L. minutus stemmer overens med tidli
gere observationer /14/. L. minutus er almindelig, ofte dominerende
syd for 740 N, og den har den største frekvens i den sydligste del
/9/. Den overvintrer som voksen.
UNDERSØGELSER AF DRIFT I NARSSAQ ELV
Drift er betegnelsen for den mængde organlsmer, der med strømmen rø
res ned gennem vandlØbet. ~·1an skelner ofte mellem' tre typer af drift
Adfærdsdrift, konstant drift og katastrofedrift /15/. Adfærdsdrift er
drift betinget af dyrenes adfærd, for eksempel fØdesØgning. Konstant
drift er drift af dyr, der tilfældigt 11 mister grebet 11 og bliver re
vet med af st~ømmen. Katastrofedrift er drift, som er forårsaget af
pludselige j kraftige påvirkninge~ af vandlØbet, for eksempel hØj
strØmhastighed. Drift har stor betydning som fiskef~de /3/, og en teo
ri siger, at adfærdsdrift er udtryk for en lokalitets overskudspro
duktion /16/. Driftmålinger kan således give et billede af vandlØ
bets værdi som fiskevand.
Tabel 13 vlser de fundne dyr i driftprØverne. Sammenlignes
resultaterne med artslister for julisparkeprØverne, Tabel 9)
ses at Simuliidae (kvægmyg), Chirononiderne (dansemyg) Pa~ochlus
kieffe~i og Diamesa spp og Hydracarina (vandmider) er repræsenteret
i relativt større antal i driftprØverne end i sparkeprØverne. En af
de mest markante forskelle er det store antal pupper af Parochlus ki
efferi i driftprØverne samr.lenholdt med artens ringe forekomst i spar
keprØverne. Årsagen til dette forhold er, at pupperne tilbringer en
vis tid i vanGm~ssen inden de kommer op til overfladen og klækkes.
Driftnettet opfanger derfor pupper fr~ et stort areal af elven. Oli
gochaeta (orme) og Chironomiderne (dansemyg) Rheocricotcpus ef;usus~
Parametriocnemus boreoaZpinus og Thienemanniella sp cfr. majuscuZa
forekorr~er i relativt mindre antal i driftprpverne end i sparkeprØ
verne. Disse dyr tilhØrer som tidligere nævnt T.osfaunaen, og det æå
forventes, at de i mindre grad end 5tenbundsfa~~aen er udsat for at
7·
18.
blive revet med at strømmen.
I Tabel 8 er angivet, hvor stor en procentdel af det to-
tale antal Chironornidae, der forekommer i henholdsvis larvestadiet,
puppestadiet og som imagines. JulisparkeprØverne udgØr larver af chi
ronomidae almindeligvis mellem 98 % Og 100 %, mens kun få er fundet
som puppe og slet ingen som lmago. I driftprØverne er mønstret et helt
andet, idet larver af Chironomidae i gennemsnit kun udgØr 48 ~ af det
totale antal Chironomidae, mens pupperne udgØr 40 % og imagines 12 ~.
Dette billede hænger sammen med en øget aktivitet hos Chironomidae
i forbindelse med forpupning og klækning. Hos mange arter stiger pup
pen til vandoverfladen, hvor det voksne insekt udklækkes.
Individantallet i prØverne, som det fremgår af Tabel 9)
kan ikke umiddelbart sammenlignes på grund af de forskellige vand
mængder, der er lØbet igennem driftnettene . I Tabel 6 er angivet
drifttætheden (antal individer pr m3 ) på de undersØgte stationer.
Drifttætheden er markant størst på st. 4 og dernæst fØlger statio
nerne 7,10,8 og l. Dette resultat tyder på en sammenhæng mellem drift
tætheden og antallet på bunden, da julisparkeprØverne fra disse sta
tioner er blandt de individrigeste. Det må dog påpeges, at beregnin
gerne er behæftet med store usikkerheder.
r'1AVE I ~lDHOLDET I F JELD0RREDER I SALVE L I N US ALP I NUS L.
Omkring st. 10 er der'd. 29/6 - 1981 ved el-fiskeri fanget et antal
fjeldØrreder. Have indholdet fra tolv af disse fisk er blevet analy
seret.
Resultaterne fra analysen er angivet i Tabel 7. I tabeller,. frem
går antallet af individer og volumenproce~t (rumlige andel i ~) af
det genkendelige materiale af de dyregrupper, som blev fundet i de
enkelte fiskemaver.
Hovedparten af fØden udgØres af dansemyg ~ fra 73 - 100 :~ (~.rollli'Tlenpro
cent) af maveindholdet. De Øvrige dyregrupper som ofte er fundet i
fiskemaverne er vårfluer , kvægoj~g, dansefluer , vandmider og ter-re
striske insekter. Det store antal imperfekte vandmider i fiskemaver
ne kan ikke tages som udtryk for en selektiv fØdeoptagelse. Ungdoms
stadierne af vandmider er ofte fundet siddende på pupper af danse
myg især under vinged~kkerne, hvor de lever parasitisk. Dyregrupper
som Oligochaeta (orme) og voksne vandmider er ikke eller f2.talligt
19.
fundet i fiskemaverne.
Fig 6 viser en række cirkeldiagrammer over faunaen opdelt i fire grup
per Chironomidae larver, Chironomidae pupper, Chironomidae imagi
nes og andre organismer. Diagramrr.erne dækker henholdsvis julisparke
pr~ver) driftpr~ver og fiske11ave-indhold for 3 stØrrelsesgrupper af
fisk. Tallene for julisparkeprØverne og driftprpverne er angivet som
gennemsnit for st. 8,9 og 10, og tallene for fiskemaveindholdet er
gennemsnitstal for fisk i den pågældende stprrelsesgruppe. StØrrel
sesgrupperne 8,0 - 8,6 cm, 12,2 - 13,4 CD og 17,2 - 21,1 cm svarer
til aldersgrupperne 2 - 3 årige (11+),3 - 5 årige (I1I+, 1V+) og o. (+ +) 5 - 7 arlge V , VI (Erik Mortensen, pers. komm.).
Sammenholdes cirkeldiagrawmerne over faunasammensætningen i fiskema
verne for de tre stØrrelsesgrupper fremgår det, at fisk i stØrrel
sesgruppen 17,2 - 21,1 cm i hØjere grad ernærer sig ved pupper af
Chironomidae og imagines end de mindre fisk. Ligeledes udnytter de
større fisk i hØjere grad andre og større fØdekilder end Chironorni
dae. Fjeld~rreden angives at være opportunistisk i sit fØdevalg /17/,
og det frew$omne billede kan skyldes en anvendelse af forskellig fØ
desØgningsstrategi hos de mindre og de stØrre fisk. Ved en sammen
ligning af cirke1diagr~erne over fiskemaveindhold med diagrammer
ne over sparkeprØverne og driftprØverne ses, at faQDaSammensætningen
for stØrre1sesgruppen 8,0 - 8,6 cm er delvis lig faunas~~ensætnin
gen i sparkeprØverne. Faunasammensætningen hos stØrrelsesgruppen 17,2
- 21,1 er derimod meget lig driftprØvernes. De mindre fisk kan tæn
kes i hØj grad at tage deres fØde direkte fra bunden, mens de stør
re fisk hovedsagelig ernær~r sig af drift. Resultaterne må imidler
tid tages med et vist forbehold, da det bygger på et sparsomt mate
riale. Det ville være Ønskeligt med en illldersØgelse af maveindholdet
hos den første årgang af fjeldØrreder.
8. KONKLUSION
8 . l RESU1.LE AF U:IDERS0GELSESRESUL~ATERI~E
Invertebratfaunaen i ~~arssaq elv-systemet er dOr:1ineret af Chirono~i
dae (dansemyg). Det skØnnes, at individ-tætheden efter arktiske for
hold er særdeles store. Tre slægter af Chironoflidae, Eukieffe~ielZa
spp, ThienemannieZla sp cfr. majuscula og Diamesa spp dominerer fau
naen i ~;arssaq elv, mens Simuliidae (tvægmyg) er fundet i stor mæng
de i udlØbet fra Taseq sØ. De fundne dyregrupper udviser betydelig
20.
variation i forekomsten i de to prøvetagningsperioder.
Faunasammensætninge~ varierer betydeligt i systemet, hvilket Vlser,
at fawlaen er meget påvirkelig overfor ændringer i de fysiske for-
hold. VandlØbsstrækninger, hvor der i perioder er reduceret vandfØ
ring evt. udtØrring, har stærkt reducerede individantal. I udlØbet
fra Taseq sØ forekommer et helt specielt faunasamfund.
Ved en undersØgelse af faunaen på mosdækkede sten og mos frie sten kan
der konstateres såvel kvantitative som kvalitative forskelle på fau
nasamfundene. Dette forhold har stor betydning for en vurdering af
faunaens biomasse i forskellige områder af vandlØbssystemet. ~rogle
arter har en relativ tørre forekomst i den øvre del af N~rssaq elv,
mens andre har den relativt største forekomst i den nedre del. Dis
se typer af udbredelsesmØnstre er vigtige for en forståelse af inver
tebratfaunaens sammensætning i NarssaQ elv-systemet.
Undersøgelserne af benthos i Taseq sø viser en faldende individ tæthed
ved stigende dybde og en artssarr~ensætning, som stemmer overens med
resultaterne fra tidligere undersØgelser /13/.
Zooplanktonnet i Taseq sp er totalt domineret af copepoden Leptodi
aptomus minutus.
Faunasammensætningen i driftprØverne er markant anderledes end i spar
keprØverne. Især udgør pupper og imagines af Chironomidae en langt
større andel af faunaen i driftprØverne. Værdierne for drifttætheden
ligger mellem 0,1 og 5,3 individer pr m3 og med de største værdier
på stationer med den største individtæthed på bunden.
Undersøgelser af maveindholdet hos fjeldØrreder viser, at de mindre
fisk hovedsagelig ernærer sig af Chironomidae larver (Omkring 70 ~,
volumenprocent af ~aveindholdet), mens hos de større fisk udgØr pup
per og imagir.es af Chironomid~e samt andre dyregrupper or.~ring 70 ~,
volumenprocent. Resultaterne tyder på, at de større fisk i vid ud
strækning lever af drift, mens de mindre fisk tager deres fØde på
bunden.
8.2 RESULTATERNE SET I FORHOLD TIL DE FORESLAsDE KRAFTVÆRKSPLACERI:JGER
I dispositionsforslaget anvises tre alternative placeringer af kraft
værk og aflØb :
8.2.1
l A Kraftværk, Dyrnæs-dalen,
l B Kraftværk, Dyrnæs-dalen,
kote ca 30
kote O
2 Kraftværk, ved Tunugdliarfik, kote ca O
21.
Det sidste forslag afvises af økonomiske grunde og vil ikke nærmere
blive vurderet. De miljØmæssige konsekvenser vil være lig konsekven
serne af alternativ l B.
Alternativ l B vil have de mest vidtgående konsekvenser for faunaen,
hvorfor dette vil blibe behandlet først.
Konsekvenser af alternativ l B
De væsentligste effekter for faunaen vil kunne tilskrives den redu
cerede vandfØring i Narssaq elv. I den forbindelse er det væsentligt
at vide, hvor stor denne reduktion af vandfØringen vil blive. Disse
beregninger foreligger ikke på nuværende tidsPllilkt, men der er i rap-
porten ItMiljømæssig vurdering af dispositionsforslag til
van~~raftværk ved Taseq, :Jarssaq. GrØnlands FiskeriundersØgelser nov.
1981" angivet en overslagsberegning, der forudser en reduktion af af
strØmningen til ca 40 % af den naturlige på strækningen neden for Kva
neelvens udlØb. Dette er beregnet på årsbasis, og det kan forventes,
at reduktionen i perioder vil være endnu større. Reduktionen i vand
føringen vil betyde, at det vanddækkede areal formindskes væsentligt.
Lavvandede områder kan forventes at blive totalt eller periodevis tør
lagt, hvilket vil nedsætte individantallet af invertebrater drastisk.
Disse effekter vil især gå ud over elvens nuværende deltaom.råder (mos
rIge, lavvandede områder). Deltao~Iåderne er de mest produktive om
råder med hensyn til invertebrater i elven og fungerer tillige som
opvækstområde for de fØrste årgange af fjeldØrred. Det må derfor for
udses, at fjeldprredbestanden vil gå kraftigt tilbage.
Dispositionsforslaget medf~rer endvidere, at vandet fra Taseq sp ik
ke vil lØbe til ~rarssaq elven. Dette sØvand kan på grund af dets ind
hold af organisk ma~eriale og næringssalte formodes at spille en rol
le for invertebratfaunaens livsvilkår i den ned.re del af iiarssaq elv.
Speffekten i :Jarssaq elv kan dog ikke klart dokUI!1enteres af nærværen
de unders~gelse.
Sam~et vil denne lpsning nedfjre u~nskede ændringer af et sådant om
fang, at den ud fra et milj~L".æ3sigt synspunkt må betragtes som den
dårligste.
8.2.2 Konsekvenser af alternativ l A ------------------------------
Ved denne lØsning bØr man henlede opmærksomheden på ændringer i af
strØmningsforhold og temperaturforhold.
Ændringer i afstrpw~ingsforholdene
På strækningen oven for kraftværket vil der ske en kraftig reduktion
af vandfØringen særlig om sommeren, og nedenfor udlØbet fra kraftvær
ket vil der forekomme en udjævning af vandfØringen på årsbasis. Re
duktionen af vandfØringen på den øverste strækning vil næppe få stør
re betydning for invertebratfaunaen, da elven her består af et hoved
vandlØb. En enkelt gren (st. l) vil dog helt udtØrres. Det yanddæk
kede areal kan på den nederste strækning holdes rimeligt stort, dog
formindsket i forhold til de naturlige omstændigheder i forsommeren.
Det må derfor forventes, at deltaområderne holdes nogenlunde intakte.
Elven kan forventes at ændre fysisk kar~~ter som fØlge af de ændrede
afstrØwningsforhold. H~rilke konsekvenser dette vil få er vanskeligt
at forudsige.
Ændringer i temperaturforholdene
Vandet fra den Øvre del af elvens opland bliver ledt til Taseq sø,
hvor det opblandes. Herfra vil vandindtaget blive foretaget i en vis
dybde, og vandet fØrt via tryk-rØrledninger (med ringe varmeudveks
ling med omgivelserne) tilbage til elven ad kraftværkets udlØb. Det
te vil medfØre et fald i vandtemperaturen om so~~eren og en stigning
i vandtemperaturen på den nedre str~kning om vinteren.
Disse ændrede temperaturforhold kan have alvorlige fØlser for produk
tiviteten af bundfaunaen. Om sommeren kan produktionen forventes at
falde, og den samlede nedgang vil være bestemt af ternperaturændrin
gens stØrrelse. Den h~jere vintertemperatur vil sandsynli;vis ikke
medfØre en større invertebratproduktion pr arealenhed, fordi lysfor
holdene på denne åystid forhindreyen Øgning nf primærproduktionen.
Samtidig vil en hØjere vinterte:r.peratur bet:;-de et p;et stof-
skifte hos dyrene medfØrende et krav om øget f;'deoptagelse.
Dyrenes muligheder for at dække det Øgede energibehov vil være afhæn
gigt af tilstedeværelsen ~tilstrækkelig fØde.
Problemstillingen omkring ændringer af te~peraturforholdene er imid-
lertid komplicerede og o0r forsØges beregnet nøje. Et vandindtag, son:
altid tog overfladevand fra Taseq sø, kunne sandsynligvis bøde
på de ,uheldige følger.
23.
Alt i alt vil man kunne forvente en gradvis ændring af ~jkosystemets
struktur (f.ex. eliminering af visse arter og indvandring af andre)
over en årække til en ny stabil tilstand er nået. De aktuelle ændrin
ger er vanskelige at forudsige og bØr fØlges nøje. Denne lØsning må
dog ud fra miljØmæssige hensyn være at foretræ~~e på trods af de om
talte vanskeligheder ved at forudsige konsekvenserne.
Konsekvenser for Taseq sø
Taseq s~ er en ultraoligotrof sø uden bredvegetation, og produktio
nen foregår hovedsagelig i de frie vandmasser. En anve~delse af Ta
seq sø som reservoir med deraf fØlgende miljØændringer (store vand
standsfluktuationer, mindre opholdstid for vandet mm.) vil sandsyn
ligvis ikke ændre s~ens karakter væsentligt. MUligvis vil søen æn
dres i mere næringsrig retning som følge af tilledningen af øgede
vandmængder.
Det gælder for be3ge dispositionsforslag, at den specielle fauna, som
er fundet i afl(bet vil forsvinde.
Taseq sø kan næppe siges at have større rekreativ værdi for lokalbefolk
ningen. Søen kan derimod have en vis videnskabelig interesse, da dybe
søer er fåtallige i området.
8.3 FR:SMTIDIGE Ul:VERSCGELSER
Det foreliggende arbejde har tjent som en orienterende undersØgelse
af invertebratfaunaen i Narssaq elv-systemet. Den nuværende viden er
begrænset til ud.bredelsen og artssa.r.unensætningen af invertebratfauna
en i so~,erperioden. På nuværende tidspunkt 7ides således intet om
invertebraternes livscy~lus-m~nstre, produktions- og biomasserorhold.
~-Tarssaq el ver..s benthos er totalt domineret af Chironomidae, og op
lysninger orr denne dyregruppe i litteraturen angående livscyklus og
produktior.. i subarktiske vandlØb er yderst sparsomne. Det kan derfor
være formålstjenligt ud fra det opnåede erfarings~ate~iale ~t skit
sere dele af et program for en fremtidig undersØgelse :
A) For at t il vej ebrinbe et bedre indblik i sarumenhæ:1gen rr.ellem f;jde
optagelse, prodt~tion og bestandsst~rrelse af fjeldØrreden og biomas
se og produktion hos ir:.vel"'tebratfaunaen, ville det være hensigtsmæs-
24.
sigt at udvælge 3 - 5 stationer, som er repræsentative for vandlØbs
systemet. Stationerne skal f~lges intensivt gennem sæsonen med an
vendelse af kvantitative indsa~2ingsmetoder og beregning af biomas
se og produktion af de vigtigste arter.
B) En opprioritering af fiskemave-undersØeelser for en bedre ar~la
ring af fjeldØrredens fØdebiologi. FØlgende spØrgsmål er uafklare
de :
De forskellige aldersgruppers fØdevaner ?
på hvilke substrattyper henter fjeldØrreder deres f0de ?
Har de særlig forkærlighed for visse arter af Chironoæidae ?
Hvad gør fjeld~rreden når Chironomidae er fåtallige ?
Spørgsmålene vil kunne besvares ud fra resultaterne af et program,
der omfatter indsamlinger af fisk i forskellige stØrrelsesgrupper fra
forskellige områder i elv-systemet og en mere detaljeret bestemmel
se af maveindholdet end gjort i denne undersØgelse.
c) nålinger af drift kan anvendes til vurderinger af områdets værdi
som fiskevand. Det ville derfor være Ønskeligt æed mere intensive un
dersØgelser af driften, f.ex. dØgnundersØgelser med tpwning af drift
nettene hyer anden time. UndersØgelserne skulle foretages forskelli
ge steder i elven og på forskellige tidspunkter på sæsonen. Målinger
ne skulle ligeledes foretages under forskellige vandfØringssituati
oner.
De foreslåede undersØgelser (A, B og C) bØr koordineres med unders~
gelser af fjeldØrredbestandens biomasse og produktion. ~lan vil her-
1gennem kunne opnå et billede af srumnenhænge og strlL~turer i syste
met fj)r bygn ingen af et ·kraft værk.
D) En unders~gelse i Taseq S;J tør prioriteres lavere end de tre fØr
nævnte punkter. Såfremt resou~cerne er til stede bØr programmet
indeholde :
>1ålinger af fysiske - kemiske paranetre i såvel
vandfasen som sedimentet
Målinger af sedimentationen
~.iålinger af primærprodQ~tionen
Kvantitative zooplankton indsamlinger
Kvantitative indsamlinger af benthos
9.
/1/
25.
REFERENCER
Grønlands Fiskeriundersøgelser, 1981: Miljømæssig vurdering
af dispositionsforslag til vandkraftværk Taseq, Narssaq,
21 pp.
/2/ Morgan, N.C. & Egglishaw, H.J., 1965 : A survey of the bot-
tom fauna of streams in the Scottish Highlands, Part l.
Composition of the fauna.--Rydrobio1ogia 25:181-211.
/3/ Hynes, H.B.n., 1970 : The ecology of runnlng waters.--Liver-
pool University presse
/4/ Kajak, Z., Kacprzak, K & Polkowski, R., 1965 : Tube bottom-
sampler for taking samples of mikro and makro benthos, and
for sampling of undisturbed structures of mud sanpies for
experiF-enta1 purposes.--Ekol. Pol. (B) 11:159-165.
/5/ Whittaker, R.H. & Fairbanks, C.W., 1958 : A study of plank-
ton copepod co~~~~ities in the Columbia Bassin, Southeast
ern Washington.--Ecology 39:46-65.
/6/ Mountford, M.D., 1962 : An index of similarity and its ap-
plication to classificatory problems.--In: Progress in
soil zoolog,!, ed. P.~,V. :'11urphy. pp 43-50.
/7/ Holmen, K., 1960 : The mosses of Peary Land ~·Torth Greenland .
--Meddr. GrØnland 163.2.
/8/ Mogensen, G., Personlig meddelelse.
/9/ RØen, U., 1962 : Studies on freshwater Entomostraca i Green-
land II. --~1eddT. GrØnland 170.2.
/10 / ~·[adsen, B. L., 1959 : Lirru'101ogiske undersØgelser fra Sydvest-
grØnland.--Flora og Fauna 65.2:41-48 .
/11/ RØen, U., 1963 : Jogle udbredelsestyper i den grØnlandske
ferskvandsfauna.--GrØnland 1963:361-374.
/12/ Steffan, A.W., 1971 Chironomid (Diptera) biocoenoses in
26.
scandinavian glacier brooks.--Can. Ent. 103:477-486.
/13/ Lindegaard , C., ~"1æh1, P. & Nielsen, B. H., 1978 : Zooben-
thos of 1akes lokated within and outside the Ilimaussaq
intrusion in South Greenland.--Verh. Internat. Verein.
Limnol. 20:159-164.
/lU/ RØen, U., 1977 : Pre1iminary description of the fauna of
the Lakes. In: The Narssaq Projekt. A geochemica1 - eco
logical research projekt. Progress Report Jo. l. The 1974
Field Season : 21-26.
/15/ Waters, T.F. 1965 : Interpretation of invertebrate drift
in streams.--Eco1ogy 46:327-334.
/16/ Waters, T.F., 1969 : Invertebrate Drift-ecology and signi-
ficance to Streaæ Fishes. In: T.G. Northcote (ed.), Sym
posi uro Salmon and Trout in Strearns. li. R. Mad1i11an Lec
tures in Fi sheries) Uni v. Bri tish C ollliTlb i a ) 'lancouver.
/17/ McCart, P.J., 1980 : A review of the systematics and ecolo-
gy of arctic Char, Salvelinus alpinus, in the western arc
tic. Canadian Technical Report of Fisheries & Aquatic Sci
ences No. 935.
10.
TABELLER
Tabel l.
Tabel 2.
Tabel 3.
Tabel 4.
Tabel 5.
Tabel 6.
Tabel 7.
Tabel 8.
Tabel 9.
Tabel lC.
Tabel ll.
Tabel 12.
Tabel 13.
FIGURER
Fig. l.
Fig. 2.
27.
ApPENDIX
Side
Stationsbeskrivelser ....... _ ..................... 28
Mosflora~n i Narssaq elv ............ - ............ 29
Kvalitativ faunaliste for NarssaC! elv-systemet... 30
Similaritetsindices for faunaen i sparkeprØver
fra juli og august 1981 ......................... - 31
FaunaprØver fra Taseq sø ....... · ........ · ........ 32
Drifttætheden (antal individer/m3 ) på stationerne 33
Maveindholdet i fjeldprreder (SalveZinus alpinus)
indsamlet d. 29/6 - 81, angivet i antal individer
(a) og volumenprocent (v %) af det genkendelige
materiale .................................... _ . .. 34
FaunasamÆensætningen på stationerne i forskellige
prø"trer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 35
Faunaen i sparkeprØ'ver fra juli 1981 ......... - ...
F al.L.'! a en i sparkeprØver fra august 1981 ...........
F alli"1 ae n l mosprpver fra juli 1981 ................
Faunaen i stenprpver fra juli 1981 ........... _ ...
Fau ... l1.aen l driftprØver fra juli 1981 ..............
Kort over Narssaq elv-systemet med stationsplace-
36
37
38
39
40
rlnger ....................... _ ............... _ . .. 41
Dendrogrammer der viser grupperingen af stationer-
ne i sparkepr~verne fra juli og august 19B1 ...... 42
Fig. 3.1-3 Invertebratfaunaens saw~ensætning på udvalgte sta-
tioner i ::-arssaq el v-s~"'stemet. . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 43
Fig. 4 Der.. relative forekomst af udvalgte taxa på stati -
oner l :~arssaQ elv i sparkeprØver fra juli 1981 .. 46
Fig. 5. Den relative forekomst af udvalgte taxa på stati -
oner i [arssaq elv i sparkeprØ'ver fra august 1981 47 Fig. 6. Cirkeldiagrammer over faunasammensætningen i spar-
keprØver, driftpr)iver og fiskemaver fra jw:i og
juli 1981.......................................... 48
28.
TABEL l. STATIONSBESKRlv~LSER.
Station A B C D E
B!'edde, middel 12 4 3 1,5 12
m. max. 18 6 7 2 15
min .. 6 1,5 2 0,5 10
Dybde, middel 35 50 20 10 15
cm. max. 50 100 40 15 20
min. 10 35 5 5 10
Strømhastighed, middel 100 75 60 25 50 cm/s. max. 150 ISO 100 40 100
min. 30 50 40 10 30
Tørt areal, %. 25 10 l 35 5
Mosdække, 0/ 70. 20 40 20 O 20
Substrat: I
Ol 10 kampesten. 60 50 15 10 50
% sten (10-15 cm) • 30 20 SO 45 40
% små sten (ca. 5 cm). 10 - 25 40 10
% grus. - 30 10 5 -
TJ\.BEL 2. HOSFLORJl..EN I
NP.RSSAQ ELV.
BRYOPSIDA (Bladmosser)
Blindia acuta
Rhacomitrium sp.
Schistidium alpicola
Bryum binuum
Bryum sp.
Calliergon sarmentosum
Drepanocladus aduucus
Hygrohypnum ochracium
Hypr..um sp.
HEPATICOPSIDA (Levermosser)
Philonosis fontana
Scapania uliginosa
Scapania undulat a
Jun g e rmann i a exsertifolia
Jungermannia sp. cir. pumila
29.
Vurderet hyppighed.
X X
x X
X
x X X
X X
TABEL 3. KVALITATI'.r FATJNft..LISTE FOR NARSSAQ ELV-S"':STEHET.
X angiver arter '..ldelu..'<...'-<:er:.de fundet i. "Tasec.-søe:1..
?OT~.A (Ejuldyr)
:æ<ATCDA (?'ur,dorme)
OLIGOC~TA (C~e)
Ct<USTACSA (KreosdJT')
INSECTA (~sekter)
Conochilu.s 5p.
Di "Terse 5p. i..'"l.det.
~habdocoela
;'laididae
~Jais elbguis ~mil.D
llichytraeidae
Lumoriculiåae
Lepidurus arcticus (?ALLAS)
Eurycercus glacialis
Chydorus sphaericus
Ostracoda, diverse sp. indet.
LILJEBORG
(O.P. ~.tfu.LzR)
Leptodiaptomus minutus LILJ~ORG
Gammarus duebe~i LILJE30RG
Collembola (Spri~ghaler)
Coleoptera (~iller)
Colymbetes dolabratus (?A1K)
Trichoptera (Varfluer)
Apatania zor.ell~a (Z~TERSTEZT)
Limnephilidae
Diptera (Tovi~gede)
Tipulidae (St~~elbe~)
Simuliidae (Kvægmyg)
Chi~onomidae (Danse~jg)
~roclad.iUs sp.
Ablabesmyia pha~~a (~~ZRT)
?arochlus ~efferi (~.~2TT)
Diamesa bohemani GOETGHEBu~
Diamesa gregsoni S1)lvARDS'
Diaoesa lindro thi (]cETG1E31;~
Diamesa sp I
Diame sa sp. IT
Eukiefferiella oavarica GOET~liE3L~
Eukiefferiella clariper~is (L~IDBECK)
Eukiefferiella longicalcar g~~P?e
Cricotopu.s sp.
neterotris6ocladius c~ar.gi S.~~
neterotrissocladius marcidus g~PFe
aydrobaenus sp.
Euort~ocladiu6 frigidus (Z~~Sl~T)
Euorthocladius thiene~ar~i ~~E~~
Sudactylocladius sp.
Ort~ocladius sp. I
Chaetocladius sp.
~~eocricotopus effusus (:.: ,a~)
Corj-r..eura sp. cfr. !ocsta E:m/A..F.DS
7:enosmit~ia boreoalpina (C~E103E3L32)
Lim.!10phyes Coreali.s ,:}U:r:':GE;:3UD
Par9.!!letrioC:le[!lus boreoal~i::·.ls GO',:I;) 1 :::fI3æ'LElJ'":i
':'~ienema'1..'1iella sp. crr • . ":".ajuscula ED' .. : .~ ..... ~!)S
;~icropsect!'a. groe!lla'1dica .~';rDS~:::::;
:<icropsect:,.9. brur.di.:::" S Z'rD AL
Cerato!)ogor.idae C~it~er)
~pididae (Danseflue~)
:!ydracari:-.a ("Ja'1d::1.i.de:-)
3C.
x
x
x
x
x
x:
~ABEL 4.
JULI.
Station 2 3
l 79 81
2 82
3 4
5 6
7 8
9
10
Il
12
13 A
3
C
D
AUGUST.
Station. 2
l 60
2
3 4
5 6
7 8
9
10
Il
12
13 A
B
C
SIMILA...-qITETSIl\i1)ICES FO:a F'AlnrAEN I S?_lL~KE
PRØVER FRA JULI OG AUGUST 1981.
4 5 6 7 8 9 10 Il 12 13 A
82 31 29 86 49 60 60 61 36 25 77 77 19 20 70 40 50 53 51 25 19 66
83 28 29 77 44 57 57 58 26 25 68
37 39 87 59 69 69 66 40 35 '1""7 l :)
84 39 61 54 57 59 67 73 30
37 62 53 60 48 67 67 32
59 66 65. 61 42 36 71 78 83 52 58 54 45
84 62 55 50 55 68 54 49 60
51 55 70
65 53 24
3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13
63 76 19 13 40 61 76 63 54 30 10 89 57 18 20 73 53 65 84 72 35 16
56 20 23 67 56 62 87 72 37 19 18 18 38 48 85 61 46 28 15
83 35 52 22 25 26 50 77 39 47 20 27 26 46 73
58 47 69 66 49 33 48 65 62 53 43
69 55 34 16
72 44 23 44 23
40
31.
B C D E
86 56 34 44-
84 45 20 38 80 53 20 38
78 64 35 49 28 66 63 37 29 68 58 36
77 67 36 57 hl" ,o 90 53 54
55 83 47 56 58 87 47 56
59 59 47 54 38 62 68 59 26 57 54 39 76 51 48 57 .
49 27 47
53 56
49
A B C E
56 64 83 1 67 75 62 3 68 74 64 l
54 67 84 l
9 16 16 5 10 16 14 2 41 49 42 2
31 40 46 l
65 78 86 4
62 71 63 l
68 65 53 l
22 30 27 34 5 12 10 l
87 63 7 72 6
l
'rABEL 5. FAUNAPR0VER FRA T~SEQ Sø.
Dato. 17 - 29/7 - 1981
Antal prøver. Littoral 5 5 3 2 x
4-11 15-24 3 l j-Art, antal/m • Dybde, m. zonen
CRUSTACEA
Lepidurus arcticus
Eurycercus glacialis
TRICHOPTERA
~patania zone Ila 6
DIFTERI\.
Chironomidae
Procladius sp. 3 294 392
Ablabesmyia sp. 98 Heterotrissocladius changi 98 98
Coryneura sp. cfr. 10bata 36 98
Thienemanniel1a sp. 98
Orthocladiinae 29L~ 98
Micropsectra spp. 1176 588
Chironomidae indet. 98 392
Totalt antal individer. 45 2058 176l~ O
x = prøven består af afbørstning af sten, taget på 0,5 - l ms dybde.
4
12
122
122
613
122
980
1959
2L~/8 - 1981
5
18-19
98
686
980
1764
4·
36
612
122
734
w I\)
TABEL 6 ..
Station l 4
Drifttæthed 1,1 5,3
DRIFTrrÆTHEDEN (antal individer/m3 ) PÅ STATIONERNE.
5 7 8 9 10 Il
0,2 2,9 1,5 O, l~ 1,6 0,2
12
0,1
13
0,1 I
l.0 0J
'rABEL 7. MAVEINDlIOLDBf I FJl::W0HHEDER (SALVELINUS ALPINUS) INDSAMUJf d. 29/6 - 81
ANG l VE'r I AN'l'AL I NDl V lDEH (ll) OG VO LUMENPHOCEN'l' (v %) AJ' DE/.l' GEN IillNDU.IGE MA 'l'EHIAI..e:.
l"iL;kell~ 1<cngde, cm. 8,0 8,L,. 8,y 8,6 12,2 13,2 13,4 13,3
ri t:ilcens Vtegt, g. 5,6 4,8 6,l, 6,7 17 26 22 18
Aldersgruppe :rr + IT+ IT+ II+ mi· w+ J!I+ ID+
a v % a v % a v % I:t V % a v% a v % a v% a v%
'1'ri c.:hopteI'U, larvae 1 1
(Varflued ilflagines l 5
Si mu1i idcw, lurvae l 2 :5 1 l l 5 l 2 l 10 l
(KvLC!:';myt;) puppi:te 2 l
Ctlirollollliuue I ] larvae 221 60 313 75 91t2 82 251 100 101.9 84 822 71 1273 Bo 803 55 (Dwltlernyg) puppar:: 55 30 17 15 105 12 112 12 157 26 154 15 271.J 28
iruugines 26 10 l 1 13 2 2'1 3 12 2 80 4 158 11~
~)npj. clidue , lurvett:! 1 3 (Du/lt;efluer)
lIydrla(;arillU, iml'E::rfckle 20 l 3 l 28 l l l 27 1 23 1 54 1 91, l
(V/jIlLlmid~I') VoJkSII6
'l't;l'!'cutrioke illB.::kler l l l 1 1 l l l 1 l
. AIlde t .l 1 Il 2 ") 1 1 l 3 l
-~ "----- - ~
17,2 18,8
52 62
v+ \1[+
a II % El. II %
l 1
It l l'? l
llLjLt 65 2813 65
209 21 508 23
132 14 137 1\
2 1
85 1 138 1
2 5
l l 3 l
-
19,3
58
\1[+
li.. II %
4 15
4 5
2
516 40
209 33
l
5 5
5 l
:5
2 1
21,1
92 \1[ ..
a v %
2 5
I ~ l
336 21t
521 40
310 2'.
1.27 l
8 7
3 l
w .r:-
35.
-------3t-a-ti-C-C.--~~13--~9--.-1a~.-3--~7--~4--~C--,-6--,I,II.-5--,-3--'II,-2--;-l--~111-3--1' -A--~u--.-:~--r-~--r-_-- '
?:-~ve. l I
Juli.
263 2266 1327 2~52 2861 32CC 3250
13 l.5
97
lCO
15
99
lCO
," -~
19
98
19
99
:"9
99
16
99
15 20
93
79 leG 99
2lQ
'3 I - I
lCO :: 1
93 97
lCO 99
33 71
80 79
l l < l <l l o 9 22.
o o o o o <l :1 :1 : :1 ~ : ~ ~ <:, :1 ~3~-~ke~?n-'Ter-'~~~~~-I~I~~~~~'~~'~~~I~-:
:~:!:~~:'''i=.e!''. 2.QC lCoL 303 37Uo 710 ~ 1689 l521 239 1.271 l "C87/583 U32112~)0 395 10251
A"ul , .. "". 'O I L' '6 Le 15 L3 18 12 '-'- 15 14' 16 l" 13 '-71 l"
,~ :""'",o.i;... ~ 5 i 20 55
1
58 63 ao 93 I '2 7 32 1 3" 92 I a2 9C )O 75
:::: :::::~s: ," 1~: I 9: I 9; I 9: 9: I : I ': Ile: I :: 9: ': I ': I : I 9: I g~ I 9~
% ::;rL:'~::.ocidae I
Ju!.':".
J~i.
i I i I I I
- I 36 -! - 12908 I 53 653 1904 1 3L !,. 12761 I 2253
::! :~ I -:; I :~ :: 1 ::
l/' _::l "61 28 i "21 92
' 75
31 5'7 'I SO \ a 25 I 53
23 I 3 3 i 1. l! 3'1.
! I I 70! ,-':J ~.:..;;. I :;~9 ;: ::;!..:.. I, :H~"'\ 'i --o , : J'" ! ,~ I ~~\j 7! 9 Bi 41 71 3
i I l' I 95! ~? ~? l 100 99 I 99
i 'I ! ::2"- i :'Lc3 5338 - 123l-? }282. I
i '_,0 l, - I . ~
I
- !;:8 99 \
I I I j
- I :'33!
- I I
i I ! l
- i
!
i I
~21 ! . - I I
:.::: I I
60 l i
10
77
36
39
24
I I
;"C2! '1 I :1 , I
;25
30
- I _ . 13
~ I
573
., ;
i ~:J I
i
92
_,
~ I - I
i
I I i i
- I
- ! I
- l
-'0 l,
3
I I
I :;6 !
I
20
73
I I I
l.]L I i
7 [
100 I I
i I , I I I I i
304CC
26
:;
I -
l -I
~a.ididae
Ostr-acoda
Å?atania zonella
c.o. , pu,?pae
DL~..A.
:'iml.!.ic.a~
s i=~.uiida.e
d:l. , i::agi:.as
do. I ?u?'Pae
do. , i.;::a~i::as
lo. , ?uppae
TABEL 9.
Jaco
do. , :9t:.?::ae
?~eoc~~~o~O?US effus~s
2..3 ~ \10 3 7 u I v ~ I 5 I 3 I 2! :! 3 I . i ., I
lO., la . lC./ ~O., 3.
37 8 2 lO 10 10 3
39 28 10 3 47 18 50 2~ 38 ~50 2 7 1:.
a a l 140
2 2 l 2 l
l
l l l 4 3 :5 2 10 l 10 25 34 30 S5
2
3 4 15
1 3 3
2 4 3
8
7
2
2 504 590 ~21 1394 1565 700
3 3!.!. lC
l
ca u +o 272
3 284
J..:. 50
72
l
!.c-7 127
2.
20
2
2.03
52
1.&.1 2C2 .205
10
8
3
32
<;..h 178
17 2
191:. 1..25
4. :6
Ll3 1C25 l~38 1267 5~~ 36~ 1566
;. 17 I
l
l
3
27
li
1.5
12
11
l ':':::-0
7
l
1::2 ~-' I
I 3
~31
1..
111
I :21 ~C
3
2
l
11
2.
25
2
2
3
2.
31.
l
I l I
II i o", o 1 - o: I
73
l
37
12 l ~~ I J I :: I
le: • 9.! 20. I 29.
2 26
l
2
17 2
1 .. _"I' 27
5
l
l
:!..9
17 2.
53
:l, 2. I
I ~,!"' I --~
7
35
5 1.77
5 4
2
5
19
1 1 ':: ' - .... '
12·
32C
13
'~;:.. ,
TABEL 10.
;t'1abåocoela
NaicEdae
Ost=acoda
~carc~3 ~lac~al~s
Gac:::~-u..s sp.
~ ~:!.pulHa-:!
cio. , pupJ:'lae
d.o. , ?uJ:'l:;:ae
do. , ?uppa~
d.o. , pup~aa
C=t~ocl~ius sp. l
do. I ?u?"9a~
~~eoc~ico:o?uS ef!~us
da • , ::m -;::;:ae
Par3met=ioc~e~as :oreoa~~~~~
do. , ?u!lpa~
do. , ?l;:~::ae
~o. , :::a~:.::.e.5
do. , ;u;;ae
A.:: ':a!. i~d::>ri.:"e=-
3'7.
13 9 l 10 a '7 /. l ~ I - .J 5 I 5
23. 23. 23. 23. 23. ! 2;. I 2.9.\ 23.1 23·1 23. 23. 23. 29.1 2?1 23. ! 23.j
2
109 II 46 101 29 9 1...3 :::0 58 33 29 4 5 46 li.!. 73 96 159 37 53 4.;3 30 7l 97 18 90 l..2 70 1+4 :"31
17 228 20 41 27 5 12 64 2C 4 " lO 38 :..co
l
2
37
6 !.2
4 133
6
6c8
'0 .1.. /
2
2
II
,.. o
7
3 l
5
l
4
3
l
13 2
2.
2
4 16
5 l
l 76
l
215
5
7
3
l
3
2.
3
1.
12.2
2
3
5 l
l
5
4
1..
3 ./ .i..~
:0 o 119
l29 2.6
3
95 2.91
2 !.
3 5
223 I 15
, , ,-:: -./1
:! 3
l
~I
~ 92 10
6
2 5
!.... 1..2 30 , ... l
2
l
305
2.0
t,. 37
9
l
5
l
2 l
22
6 77
370
l
329
9
7
l
3 l 3 22 4500
2
8 42 2
5"7 :17 120
3 l2.
6
326
12
516
23
l
3 15
33
~3
3
)
33
l2
2
2. 9
5 255CC·
37
5
;65
3
,.. .0
23
5
l 1.
3
t52
::"2
3 17
l l
l
2c6 219
l
52 :.5
38.
:'CD 2. I l I ~:..tal ?.:-. C::1 ::IOS.
I I .statioc.~ 13 9 I "-o 8 4- 5 :- 3 2. - l.!. I
Gr'..l.'": 'C S / &~t. )a;;o. l /'
I r
I 7. I ,I. I !.~. I "1..0. I :0. I 3. I 9. I 3. I 1.0. o. :::l. I
l I I CLI\3-JG:~/J.~A
I I ~1aididae 136 !.. 1..9 57
, _r 2.6 40 65 50 75 :5 ~,=:,.y'::::"aei.-iae -'0)0
I la 2'?
C;JLI2·~C~:l,. o I
!)I?'!.S?~J,.
1'·~ul:'d.ae I 78
Si:'lu 1 :!.idae I
6 17 C~~i=-ono~id.3.e I
?a:o c !'.lus kieizdri a
I u 50
do. I pt.:.p?ae 50 45 ..J 15 Di.acesa 5",?p. a 1:2
I
13 10 II 5 l.2 58 do. I :!lUPPa.: 3 48 "1..5 13 8
::::.l..'d.2fieri~lla 3'9~' 524 L...492 l 775 2560
I 3088 2.7CO
I (,.25C 31
c.o. !lU;~ae ll.8 !.2S i .6 25 . I :::~J3ff~~i.e!.:a '::a'rarica 3 32
I l.0 I I 4.5 50 25 r
:::\.tor"(;:~oc~ad:':.:.s ::-ig"id.U3 I I
I 2.2
I 5 33 I 13 i
33 I
I
I I ~:,,:o~:::Qcla~:'~.:s :::::"==.e~ar:...=..i 3 I 33 I , 3
I l I , ']:-~:~.ccl.adi!J.s 192
l 9'72 ::, -::: 320 I I 2.-') I 515 50 872 5-p. -
! "' .... '" I
-
I I
-I do. L..3 ,-:..l , ~~;ae I :::l
I ! , I
I ~:"eoc:ico topt.:.s ~f~'...!.-'U..S 48 4-3
j 2.82 70
I 56
I ;0 25 ' "r I -"'0
I I
du. , 5m;pae 6 I ~ l !..J I I
35 I
?~ac9~~oc~e~us ': o!"'~o a-l. ,?i..:.. '..lS 3D l I 175 121-
I
25 1.3 , I I do. I 9u pl=ae
I I
5 ~i.er.ema.?:n:i.eUa 2.IJ 376 !
l20 512
I 2.CO }! .. 2. 25 2573 2.3 52:!.. 56 S,? I
do. I ;up~ae 12 l..l2
I ! 19 , I I I
I :J:-<:::'oc2.ad..::..:":!.ae .:r~.
- 4 !
I 50
I - I
I I
:~i:::-'J,:sect::-a S?~. I E
C~i:-ocoa:.idae i..!:.~91:. I 25
I 25 lCO 25 1('\-
, -~)
C!",::":onor.lidae i=~-:"=-es I 5 ~':::li.di..-:!ae ;>u??ae I I l I
I I
::!)~ .. C ,131::'; A
I 4 6 I
! 9 I 17
! I
I I I I I
I I I
i A.:.:a.l :'::.d:" 4/i·=.e ~ I 524 l 1.!J.68 5<333 23:"9 i ;28],., -?2!. ;.25 6625 2395 :))05
, :..52 ! ! I I I i I I
39.
TABEL 12. FAlJNAEN I STr;:'iPRØ'fV ??J... JuLI 1981.
;l.:n tal .?
.st::1~tmd4
I I I I I I I I I I I ?r. II
.5tatio!:. l3 9 lO 3 ") ~ -' 5 3 2 l L2 ~
~/ .art. )at:J. I o. I I 5. I 7.
I 3. I 10. I 10.
I la. I 3. I 9. I 9. I loG. 3. o.
o G::-oC:~.A.:.""'?.1-Naididae 2 ;: li ./
2r..c~.yt=aeid.ae 3 9 <5
:'?:!:~:':C?~_:l.
.'tpa1:ania zoceL:a 2 6 1.
!J!:?~_;'
Si.:m2.:'idae il 22 3 3 2 3 4 .i.
do. , ~t:.ppae 2.
Cici.:-~::o~idae
11 P3Ioc~u.s ~~.ff8ri, pl.lppae 3 2. 2 2.
Jia!!::esa 3"pp. 2 14- , ... 41 6 15 14 a 63 38 6 29 ,,-J J
do. , p1.!ppae 4- 2
:::t:.lC.ef=e!"iel::.a .3?p. 2C? 342 . -,;'-.!..."o 4D3 lJ.79 i 7 8 !,7C 283 l.99 2. 93
do. .?u?~ae ' ,. 38 33 ~ , 18 "Z 52 :; ,'" , _c ./ _o
:::LLtc::.e!.f=ri~Ua '::la>ra!"ica 2.
:::uo!""':~ocladi:.;s f:-ig:"d.li.:5 2 12 2. ~
:::~o!"6oc1ad:'·..:..s :!:is~_9r:a~ 243 396 382 !+.36
I 5C3 2 3 1.51.:. 193 1..:.3 2. 2.
do. , ?u~ae ; 54 25 26 13 5 7 ;J~,:~oc 2.ac!:":;.s 2~ 25 ~ t.:.
I 4-6 7 22 ,L .3"9. - - 3 ,.
I
~.r. eoc:-:' ·~ot09uS ei':-...sus 2. 6 2. I 6 10 l 2
?a=-9.!:'.e t:=ioc::'..et::~ 'oo.:-eoal.;;:!.!-.'..lS 3
I 2 6
d.o. , ?u,?pae 3 I I ~~ie::ec:!a=..::.:"e:U3. 3-;; • 55 11 25
I 37 164 6., 32 29 10
I 3 ~9 5
do. I ::u?paa 8 5 !;. I :.2 2 I I :'[i:;:-09sec -:::-a 3?? 2
I I ~;'.:'::,oc.o=idae i::de t. 2 2 -i I
do. ~ag;~-:s !.:. ",
:"0 u. :; '''' I 2 3 , ~ ! ';"\,J
1
~nroi.:ii:i3.e 2 i -)~~t.e!"a, i.::ag:.::.:!s
I -~'?-:r~~~c)._::~r A- l I 2 6
I , i
1 I I I 1
1260 I I
j
1
~ ~~ l I I
.;r. -::8.1 ~;,.d.i 7~der 79 5~ 9L 3 539 984 2.33 1.02 he7 57.g 3g1 I ;:'"
I ! i ,,0 -/
,
TABEL 13. FA1J!.'Lillf I DRIFTPR0\8 ?Ri\. JlJLI
~Iai.di.dae
:'umoriculidae
Apatania zo~ella
Tj~e~~ilidae, ?up?a
!)I?'!'::? ... A
I'i':)u..!.ida~
3i::mhiåae
?::-OC1...-aciiUB Sp ...
do. ?u,?~ae
do. I :"'=agi::es
~~e:fd::,iella 5~p.
io. t ?u;:9ae
do. , !....:naS"".-:::es
do. J "P'U"??ae
Or~~ocl~ius 5? :
do. , ?u?~2.e
~~e~c::,i.=otO?U5 eff~-us
do.
do. I i.:Iag~es
de. :':::agi::es
::.:... ·:::-o?sec:!"3. s~~.
'io. , ?t:.;:?aa
3tation.
::ato.
13
2.
2
2
1.
3
2.
4
10
l
l
l
3
l
5
3
2
.3
5
~l
29 2
3
78 37
3
16
3
24
22
3
10
o.
4
59
815
15 329
UO
16
35
25
59
326
1-5
I
'3 j
I I
, i - I 3 I
! I
73 I
I
1961.
8
:5.
210
28
2Gl
241
4
22
2
7
3 47
2
323
102
2
u.30
:.60
l
3co 4
10
2'J
1
20
5
22
39
725
24
79
42
31
200
37
!..{j
10 1 ...
195
45
50
50
lO
2.
5
7
2
-51
;;
5
, Ll ..
5
5
3
4
2
1.
2
2.
7
3
1.
2
2'::
40.
3
l
, ...
3
l
317
!..3
301 130
7
384
57 ~2
~o
.56
21
;1
- ! l j
j i
=3 :
E;
3
3
3
9
1.
5
l
5
32 l
1.1
24.
3
2
l
4
3
37
2
l
2 , .:..
5
2
3
:"'3
.L.!..
Store Kvanesø
Toseq Elv
Taseq Sø
~ .-L=
Figur 1. Kort over Narssaq Elv
systemet med stationsptaceringer.
rJ-'
42.
Figur 2. Dendrogrammer der viser grupperingen af stationerne i sparkep røver-ne fra juli og august 1981.
9 10 8 C 7 L. 1 B 2 3 A 11 E D 12 13 6 5 100 %
50
Juli
o
C 9 4 1 A 8 2 3 10 11 7 8 13 6 5 12 E 100 %
50
August
o
Oligochetetu
Dimnli id<:\e Diamesa Gpp. Eukieffcriella spp. I-;uor thocladiUI; thienemallni
Orthocladiu6 sp. l Rheocricolopus effusu6 ParrulletriocnelUlls oorcoall'illU6 'l'l!iencIlI<.IJ)niellu sp.
Ovrir.;e
OJip;ochaeta SilPuliidae /)iallleGu spp. Euki.efferiella I:lPP.
Euortllocladiul:l thiellelllDJlni Orthoclmli us Bp. 1
Rheocrieotopus effu6us
ParulO(,!tl'iocnelJlus uoreoalpi nus
'l'ltiellemalllliella sp.
øvriGe
Ol il~ochae b
Sl.muliid<.te DiuRleGa spp.
EukiefferieLla upp. Euorthocladiu;; lhiellcmciflni
Orthoclad.iuo !.op. I
Rlleocricotopuo effll:3us
Pal'i:l.me lr-.i OCllemus boreo81pillllS
'l'hicIHlInanniella sp,
ani ge
(J) ~
---lo.
~
Ul C> o C> o ..- r ---.---.-- T---'---' T ----. -l
~ O
:1
=1
~I
(J) ....-t-
~
Ul C> O o o
r- -.---r - • -'---T • ---.- 1 • --~
=[
:I
=F' =11'
~ O
Ul o o I-···~--···~--'
=1
=,
=1
(J) (J) .......... r-t-
N W C> lJl o o C> o o
r .----, •
~ O ~I ~ o
=1 ]
=~
(j') "'O O ..., X" CD -o ., So < CD ...,
(J1 ....... ro ::J -o .., t9 < ro ...,
~ o (J)
"'O ., S < ro -,
-o Tl 0 0 -<
tO C C (l'
es W tO~
,..-t-
ro (j) ,-t-::J O < ~ro O -, ::J r-tCl) CD -, 0-
I
O ,...-t-
z-h O O --, C (f) :J Ul P O ro
...o :J m (J)
< (f) I O
(J) 3 '< 3 (j) ro CO:J --, (j) I=-"
~ @ w
r-t- r-t-:J :J
lO
Oligoch1ieta
Simuliidue niuJflt:l.>a :.opp.
f.'ulcie rft:J'ie u a l;;pp.
l;;Uol'thuelt.tdius lhiellelllCU1lli Ortlli)(.;llldiu.::> sp. l
khcocri~olupu~ efrusu~
h;t) 'WlIe Lrioc:nt;:mus bor-coalpinuB
'l'llil::lleWtAlIlIicllll ::>p.
0vI"igt=
LHi!;.'u\.;!lCA.ctf.t
~ilUulii<lCle
DiaHle~a t.>pp. ~ukiufferiell& spp. E:uol'thoc.;letdius thiclIO/flal'lni
OrLl,,>dL.idillt3 8p. I
HlietJo..;l ' il.:otop1.lti erru;;us
[JCl.I'nJII~ V('iot.:fI emus bon:oalpi nus
'l'hi(;lleJII<H,"iellt.t t;p. .?v)·i~(:
Ulirl;oc;lwe ti.!
~iillll\U.iduc
Ihwl!e.:3f:1 epp.
I'~I!;_ i.efr(;ril,;'ll~ tipp.
EHOI'lIIO(; ludilW tld.E::llemwlI1i
Vl'lIwe;ludi u:.., tip. I f,l, (;0<.:1' i. cu loptW El r j'u~;us hlCWIl(; lrl O<..:IlCflIlIS uoreoulpinu:.l
'J'hie II ellli.t1J Il i e llu ::lp.
Ovrig;L:
o <.n D
Ul r-t-
Ul -4
O D
.-.- ---r-o - • -I .-- I • '1
~ o
~I
]
=1
D Ul O
(J) ,........-
en O O
.- ,--.--. ,-, 1
=1 ~ o
=1
:I
o Ul O
(j) ~
J:"-. D O
f----r - • r--T l--r-oo .-----r- l
] ~ o
-~
o Ul O
(j) r-t-
CD O O
e ... ------r-- ... .--~~--.----------, .. ~
~ o
]
(j) "O O ..., A ro TI ., S < ro .,
(j')
CD :::J
-O ., 6 < ro ..,
~ O (/I
-O ..., a < ro .,
'"Oll 0° lO· C C 0..' < D
tO r+-ro (J) ,.....;-
O r-t-
O :J CD -,
z O ., Ul (j)
O ...o
m < l
(f)
'< (f) r-t-
ro 3 Cl) ...-+
w N
:J < CD -, .-+ ro O---, O ,.......y----t'\
O C :J Q ro :J (f)
Ul O 3 3 ro J Ul @ ~
::J :J
lO
,p.p--
Oligocha(!ta
~illlUliid!if::
Diurne .... 1l ... pp. Eukiefferiella .:>pp.
Euortbocladiu/5 thienf::IIIWlni Orthocludiuo Bp. I Hh~o<.;ricoiopuo effuGuo ~arillnetrioc"emus boreoalpinus
'1'1 d ell(~mUJHliellb tlp.
~vI'ig.::
()ligochi::>~li.J.
Sillluli.idøe Diwlle::su ::>pp.
Euki&ff~~iellu bPP. :C:uol'lhoclødiu$ tbieuemunni Orthoclc:tdius sp. I
Hheocricotopus effusus Pål'Wne lriocnemUB boreoalpinus 'l'hieuenIcullliella ~p. (O v'ri ge
01 i 15l)(~"i;te to. Si.muliido.f:: Diwllt:8U upp.
Eu\cil:ffel'iell CJ. .spp. EuorthucllJdiul:! thienellll.Ulni
Ox,tlloclaclins op. r [?lleo cri Co to pus e f f U l; u::;
hU'LUII<:tI-iocnemus boreoCilpinus 'l'ld (;1ll:lIIåIlCliel1a tip.
U v rii~c
Ul r-t-
~
o Ul O
O O O
I
] 'et
=1
=1
-I
(J) -+-
tO ~
Ul O O O O O
-.~ ~ ,-, ,-.- 1 o
-I
= I
=. =-
=, =1
=1
.-
(j) ,.......
---.lo.
W l.n O O O
,~ . ,~~
~ o
Jo
(j)
U O ., A CD
-O .., S < CD ..,
VI -ro :l 'O ., & < ro .,
~ O lA
-O ., S < CD .,
-Oll 0° lO
C ~ o... w < . O W
tO ~
ro (j) r-t-O ,.-...t--
o :l ro ..,
Z D --, (j) (j)
O D
rn < I
{J}
'< Ul -+-ro 3 CD r-t-
:J < en -, r-+ ro 0-I O -+--h
O C :J O ro ::1 (j)
(f)
O 3 3 ro :J (j)
fa ,-+
:J :J
tO
4=" VI
Figur 4.
Station
Simuliidae
Diamesa spp.
Parametriocne -mus boreoalpi-nus
Station
Den relative forekomst af udvalgte taxa på stationer j Narssaq Elv sparkeprøver fra juli 1981.
10 7
+ ,
+ t 10 7
3 2 , ,
t + 3 2
B
t
+ B
A
t
t A
h6.
]5 %
Figur 5. Den relative forekomst af udvalgte taxa på stationer j Narssaq Elv sporkeprøver fra august 1981.
Station
Oligochaeta
Simuliidae
Oiamesa spp.
10 7 , ~
Thienemanniella sp. cfr. mojuscula
Station ~ t
10 7
3 2 , ,
+ t 3 2
+ 8
A ,
t A
48.
Figur 6. Cirkeldiagrammer over faunasammen -sætningen i sparkeprøver., driftprøver og fiskemaver fra juni og jul.i 1981.
~ Chironomidoe. lorvoe
Chironomidae J puppae
-mnnrlmm~1lti Chironomidoe, imogines
~ ~~~l Andet
Sparkeprøver 10/7 Driftprøver 6/7 (Gennemsnitstot for station 8 J 9 og 10)
Længde, cm. 8.0-8.6
Alders-gruppe
Fiskemaveindhotd 29/6
17,2-21,2
Grønlands Fiskeriundersøgelser har foreløbig
udarbejdet følgende rapporter om vandkraft og
miljø:
1. Christensen, B.: ~andkraft i Grønland -
miljøeffekter. Grønlands Fiskeriunder
søgelser. Dec. 19'"79, 31 pp.
2. Grønlands tekniske Orgaflisation og Grønlands
Fiskeriuntlers:øgelser: Vandkraftværk Taseq,
Narssaq: Dispositionsforslag - sammenfut
ning. Nov. 198 '1, 24 p p.
3. Grønlands Fiskeriundersøgelser: Miljømæss i g vur
dering af dispositionsforslag til ~andkraft
værk Taseq, Narssaq. Nov. 1981, 21 pp.
4. Riget! F. (Bioconsult) : Ferskva ndsbiologiske un
dersøgelser i Narssaq Elv, 1981. Grønlands
Fiskeriundersøgelser. nec. 1981, 48 pp.
/' / // /
/
/
I /
/
\
ISBN 87-87838-05-2