Fossiler og Farver

En Guldlaks fra det 55 millioner år gamle moler.

Perfekt bevaret, endda med oprindelige farve i øjet – sort!

Den røde farve er kommet til senere som indfarvning med rødlig rust!

Øjet der gav den fossil verden ægte farver

Fossiler har normalt kun uorganiske jordfarver.Øjets sorte farve er normalt rent kulstof, ligesom den røde farve blot er iltet jern.

Men moleret er noget særligt. Det sorte farve molekyle fisken dannede for 55 millioner år siden sidder der endnu – bevaret 55 millioner år gammelt organisk pigment.

Faktisk en verdens sensation med bevaret farve.

Det gamle øje med sin oprindelige sorte farve

Den lille Guldlaks levede i molerhavet,hvor den spiste kiselalger. Da den dødesank den til bunds sammen med døde alger.De mange døde algers forrådnelse gav massivt iltsvind.Med massivt iltsvind sker der bevarelse af det afdøde.Det omformes til naturlig bevaret kopi af liv – et fossil.

En guldlaks bliver til fossil

Moleret indeholder over 200 farvede vulkanske askelag, samt en masse fossiler. Moler er kisel alger og ler, der evner at bevare alt, både gammelt liv og aske.

Moleret kaldes ”Fur Formationen”, og bedste sted at se det er Knudeklint på Fur.

Fossiler fra moleret er verdensberømte for deres ekseptionelle detaljer og tydelige fremtoning med excellent kontrast.

Knudeklint på Fur

Billede modificeret fra Google Earth

For 55 millioner år siden dækkede et hav det område, der her meget senere blev til Danmark. Stærke vinde bar aske ned fra skabelsen af Island og Grønlandshavet.

Danmark for 55.000.000 år sidenAskeskyKiselalger”Skive”

Molerets fossiler beretter om livet på land, i vandet og i luften. Liv fra luft og land er flyttet af floder og vinde ud på havet.Her sank det ned i moleret og blev til fossiler sammen med havets liv.

Dette skete for 55 millioner år siden, i den Eocæne tid,hvor det nye liv blomstrede efter dinosaurernes død. Moleret fortæller denne historie.

Der er helt Unikt !

Verdensklasse Fossiler

Stankelben med bevaret øjne

Smør fisk med fossile hudfarver

Frugt

Isfugle med fisk i maven

Den store skildpadde blev fundet i 1957 og har gjort både moleret ogfundstedet, Knudeklint, verdensberømte.

Den store skildpadde – har sin grå farve fossilt bevaret

Fossiler iklædt ægte farver kom på lærredet med filmen Jurassic Park.

I 2002 påviste den danske geolog Jacob Vinter, at fuglefjer i moleret har farvekorn bevaret.

I 2012 påviste svenskeren Johan Lindgren, at farvekornene indeholder den oprindelige farve endnu bevaret som pigment molekyler. I første omgang påvistes farven sort i et fiske øje.

Moleret gav verden ægte farver fra Urtiden

Opdagelsen gør at man gennem forskning kan give en fjeret dinosaurer fra Kina sine rigtige farver – sort, rød og hvid.

Mere praktiske farver end prangende.

Uden opdagelsen i molerets fossiler fugle og fisk havde dinosaurer farver Været ren fantasi, nu er de fakta (nogle af dem).

Fossilet af fjeret dinosaurer fra Kina og en tegning af de ægte farver

Moleret gjord man kunne finde ægte dinosaurer farver

Men hvad er farver egentligt ?Farver er samspil mellem lysindfald og materialets pigmenter.

I det følgende forklares solens lys, himlen og regnbuens farver.

Solens lys indeholder alle farver. Rammer lyset en blomst, der reflekterer alt lys opleves blomsten som havende en hvid farve. Reflekterer blomsten næsten ingen lys ses den som sort blomst.

Er blomsten rød eller blå, har blomsten et pigment, der reflekterer netop den farve. Alle andre farve tilbageholdes og bliver til varme og fotosyntese.

Farver er ofte blomstens signal til bier og andre insekter, der lokkes med nektar mod, at bien bærer pollen rundt Blomster og Bier.

Farven på en blomst kommer fra lyset, blomsten og øjet der ser

Isaac Newton opdagede, at hvidt lys kan brydes i en regndråbe eller et prisme.

Han kalder farverne rød, gul, grøn, blå, indigo og violet for spektralfarverne.Newton kan dog ikke helt forklare hvorfor det er sådan.

Det kan Max Planck forklare i år 1900. Lys er bølger - og bølger brydes forskelligt, Afhængigt af om de er lange eller korte. Blå er f.eks. kortere bølgelængde end rød. Derfor splittes hvidt til spektre farverne i prismet eller en regndråbe.

Sir Isaac Newton og hans Principia fra 1686 (foto fra Wikipidia)

Isaac Newton 1643 til 1727

Sendes hvidt sol lys ind i et prisme sker der forskellig brydning – og ud af hvis kommer alle farver.

En grundfarve kan afbøjes i et prisme, men ikke splittes yderligere op, da det har samme bølgelængde. Derfor er f.eks. violet stadig violet, uanset om det får en tur til i et nyt prisme.

Illustration fra wikipidia

Lysets brydning giver spekterets farver

Goethe lavede en farve lære. Da Goethe er meget fascineret af, hvordan farver blivermere intense i en solnedgang. Goethes farvecirkel er fra 1793 og i 1810 kom værket Zur Farbenlehre.

Men Goethe beskriver uden at kende årsagen.

Den er nemlig en fysisk lov, der giver blå himmel og rød solnedgang. Loven om spredning også kaldet dispertion. Fænomenet beskrives i år 1900 af Lord Rayleigh.Rayleighs lov forklarer, at lys der rammer himlens luft og mikro partikler, spredes.

Johan Wolfgang Goethe og hans farvecirkel – billeder fra wikipidia

Goethe 1749 til 1832

Hvidt lys fra solen rammer atmosfæren. De blå lystoner er kortere i bølgelængde end de røde.Derfor spredes de blå toner ud i atmosfæren og giver os den smukke blå himmel.

Da havets vand er uden farve, reflekterer det himlen og ser derfor blåt ud.

De røde lystoner med længere bølgelængde spredes mindre. Så ved solnedgang, hvor solen står lavt, og det hvide lys fra solen passeres rigtigt meget atmosfære, spredes de blå tonerhelt, og kun de røde og gule når vort øje.

Himlen og Solnedgangens farver

Farver i malerkunsten er pigmenter. I gamle dage hentede man pigmenter i naturen.Man brugte kulstof, planter, mineraler og iltet metaller.

Azur-blå kommer fra mineralet Azurit, der knuses til pulver. Det var dyrt, så man brugt i stedetplanten Vejd. Men Vejd var krævende, så da ærteplanten Indigo blev opdaget, blev den brugti stedet.

Purpur er en farve der kommer fra en snegl i middelhavet bl.a.

Farvepigmenter

I dag er der to meget anvendte farvesystemer med grundfarver:

RGB (Rød, Grøn, Blå)

CMYK (Cyan, Magenta, Gul (Yellow) og Kontrast (Sort/Hvid)

De to farve systemer fungerer på hver sin måde, men det handler om det samme: at blandegrundfarver til at opnå mange farver.

Illustration fra wikipidia

CMYK kan blandes på alle måder og ved at tilsætte enten hvid eller sortskabes lyse og mørke toner.

Udstillingen er tilrettelagt af:Bo

med assistance af:MarleneTuritSørenBjørn