HER ER adgangen til

EU-milliaRderne

NYE EU-MULIGHEDER

FOR SMV’ER

Udgivelse af EXPORTER.dk nr. 1 | 1. udgave | 2014

hvem giver råd om

eu-støtte?

2

Exporter.dk bygger bro mellem EU-institutioner, myndigheder i andre EU-lande og private danske virksomheder. Exporter.dk er dannet af tidligere kollegaer, der brænder for arbej-det med EU og Central- og Østeu-ropa og udspringer af landets fø-rende Østeuropa-eksperter i Ma-gasinet rØST. Vores kernekompe-tencer er: -Ekspertise i at søge EU-midler i forbindelse med diverse projekter - Undersøgende journalistik og dybdeborende analyser om eks-

portmuligheder for de små og mellemstore danske virksomhe-der i de nyere EU-lande. - Vejledning om investeringsmu-ligheder, arbejdsmarkedskultur og identifikation af partnere i de nyere EU-lande. Søger du erhvervs-Ph.D til ud-forskning af markeder og mulig-heder i nyere EU-lande kan vi og-så hjælpe med at finde den rette kandidat.

Hvad er exporter.dk?

Redaktion og tekst: Emir Jevric

Stine Lykkebo Kristoffer Hecquet

Research:

Emir Jevric Stine Lykkebo

Kristoffer Hecquet

Layout og teknik: Krstoffer Hecquet

Foto: © European Union, 2014, Syddansk EU-

kontor, Wikimedia Commons

Annoncer: Henvendelse til info@exporter.dk

Denne udgivelse er støttet

økonomisk af:

3

INTRO Midler og muligheder vokser i det nye EU

BAGGRUND Lynkursus i EU-midler

I GANG fra idé til ansøgning

Etablering De giver råd

Transport støtte til infrastruktur styrker dansk eksport

Landbrug Danske bønder i Rumænien trodser krisen

KROATIEN Nyt eu-land vil bruge støtten på smv’er

DEBAT Lånet til lokale iværksættere kan gå via EU

Polen mulighedernes land

Baltikum EU-penge åbner døren til østersøen

4

6

10

14

16

20

22

24

25

28

12 20 18

4

Østeuropa alene står til at modtage

næsten tre tusind milliarder kroner i

landbrugs- og udviklingsstøtte over

de næste seks år.

” ”

5

Flere og flere danske virksomhe-der investerer i eller outsourcer til de nye EU-lande for at spare på udgifterne på løn og lokalehyre, men i mere sikre omgivelse og med bedre uddannet arbejdskraft end længere væk, som Indien og Kina. Det er dog ikke prisforskel-len, der er den eneste fordel ved at kigge mod øst. Det er også her den største mængde af EU's bud-get bliver fordelt. Ved årsskiftet 2013/14 indledes en ny budgetperiode i EU. Og med den følger en lang række af nye muligheder for investeringer.

Støtten til landbruget i de nye EU-lande stiger, og der sættes en ny sum penge af til udvikling af infra-struktur, miljø, energi og forsk-ning i regionen. Der er tilmed sat en ekstra sum af til at pleje små og mellemstore virksomheder. Det er ikke småpenge, det drejer sig om. Østeuropa alene står til at modtage næsten tre tusind milli-arder kroner i landbrugs- og ud-viklingsstøtte over de næste seks år. I denne udgivelse ønsker vi at give et billede af de muligheder, der findes i EU-støtten, når man kig-

ger på den anden side af Østersø-en.—Samt at give et overblik over hvordan pengene er fordelt, og hvilken grad af tilgængelighed de har. EU-systemet kan forekomme tungt, men der er mange steder, man kan hente hjælp. Vi håber, det kan skabe nysgerrighed angå-ende et uudnyttet marked og for en region med mange nye mulig-heder. Er der emner, du mangler at få afklaret, er du mere end velkom-men til at kontakte Exporter.dk for mere info.

Midler og muligheder

vokser i det nye EU

INTRO Ved årsskiftet TRÅDTE et nyt eu-budget i kraft. Det betyder

nye penge til bl.a. infrastruktur og landbrug særligt i de nyere eu-

lande. Denne udgivelse klæder dig på til at få gavn af disse midler.

Der bliver sprøjtet rigtig mange penge fra EU's kasser ind i udvik-ling af de regioner i EU, der ligger under EU's økonomiske gennem-snit. Det betyder, at særligt de nyere EU-lande, der hovedsagligt består af tidligere østblok-lande, findes blandt de største bidrags-modtagere. For at forstå, hvordan pengene fordeles og anvendes, giver vi herunder et hurtigt over-blik. Få penge til Danmark – mange penge til Polen Pengene i EU's kasse fordeles hvert 6 år. Størstedelen er fordelt under to hovedgrupper: Landbrug og regionsudvikling. Begge puljer får tildelt omkring 2.500 mia. kro-ner som fordeles på medlemslan-

dene. Herefter er det op til med-lemslandenes økonomiministerier at anvende pengene efter de reg-ler, som EU har sat. Danmark er det land der modta-ger færrest EU-penge til regions-udvikling efter Luxembourg og vi får blot 3,5 mia kroner. Til sam-menligning får Polen omkring 540 mia. kroner over de næste seks år (se tabel). Landbrugsmidlerne får Danmark som landbrugsland en større an-part af. Men de nye EU-lande er alligevel interessante her, fordi de med det nye budget får adgang til fuld støtte, da deres indfasning i støtteordningen er slut. Denne vækst i støtten kan især mærkes i

landbrugslande som Rumænien, Bulgarien, Polen og Letland. Alle kan få gavn af støtten Hvis man ønsker direkte EU-støtte til et projekt kan man søge i den pulje, som Danmark har fået til-delt. Da denne pulje er en af de mindste i EU, kan det dog være en fordel at rette opmærksomhe-den på andre EU-lande, hvor pul-jerne er meget større, særligt i de nye EU-lande. Det kræver at virk-somheden registrerer sig i det pågældende land. Hidtil har det fortrinsvis været store selskaber, der har søgt EU-midler i udlandet, da det kan væ-re en bureaukratisk omgang at skulle etablere sig i et nyt land og

Grundkursus i

eu-støtte baggrund Danmark er det land, der modtager næstfærrest midler

til regionaludvikling fra EU. Polen modtager til sammenligning over

hundrede gange så meget. Vi giver et overblik over, hvordan eu-

støtten hænger sammen.

6

7

” engagere sig i komplicerede an-søgninger. Men EU har i oplægget til de næste seks års EU-budget lagt op til, at små og mellemstore virksomheder skal sikres en væ-sentlig andel af EU-pengene for at styrke væksten og vækstmiljøet i Europa. Vilkårene er i skrivende stund ikke afklaret, men procedu-ren for ansøgninger og bevillinger vil blive forenklet og adgangen til midlerne gjort lettere. Andre måder at få gavn af støtten Man behøver ikke nødvendigvis selv sætte sig ned og skrive lange ansøgninger for at udnytte EU-milliarderne i de nye EU-lande. Der findes flere andre mulighe-der. En anden måde at få direkte gavn af EU-midlerne er ved at deltage i de offentlige udbud, når andre lande anvender EU-midler til store offentlige projekter, f.eks. udbyggelse af infrastruktur eller etablering af forskningscentre mv. Her kan entreprenører fra andre EU-lande byde ind. Den indirekte måde at få gavn af

EU-støtten er ikke uvæsentlig. Er du underleverandør inden for transport, infrastruktur, forsk-ning, landbrug eller energi, findes der et stort voksende marked i de nyere EU-lande, hvor EU-midlerne bliver anvendt. Støtten har også allerede haft effekt på infrastrukturen i de nye EU-lande, hvilket har gjort trans-porttiden væsentligt mindre og regionen har åbnet sig for danske virksomheder som både et nyt og lettilgængeligt marked og et op-lagt potentiale for outsourcing. Dette betyder, at også på land-brugsområdet er det nu en fordel i at etablere sig i de nye EU-lande. Prisen på jord er fortsat overkom-melig, men nu øges mulighederne for landbrugsstøtte. Danske land-mænd, der allerede producerer i Letland, Rumænien eller andre steder i Østeuropa vil kunne mærke en tydelig forskel. Lighed i Europa Grunden til at så mange penge bliver sendt fra EU og til de nye

EU-lande bunder i EU's ideal om lighed. Det er et fælles ønske at alle lande i EU skal have ens leve-standarder, men da der fortsat er ulighed imellem medlemslandene har EU skabt sin ”Samhørigheds-politik” som skal sørge for at fatti-gere medlemmer når op på sam-me niveau som dem, der har højst levestandard. Danmarks investeringer er vigtige i denne sammenhæng, da vi med vores kompetencer og høje kvali-tet kan hjælpe landene til at opnå et højere niveau. Det handler ikke blot om at udnytte EU's støtte, men også om at bidrage med høj kvalitet og viden til genopbygnin-gen og videreudvikling af de nye medlemslande i EU.

Danmarks investeringer er vigtige i

denne sammenhæng, da vi med vores

kompetencer og høje kvalitet kan

hjælpe landene til at opnå et højere

niveau.

”

8

9

Allokerede strukturmidler pr. land (mio. kr.)

500000 100000

Eksperter lægger vægt på forbe-redelsen forud for ansøgningen, når man søger støtte i EU. Det handler om at få kvalificeret råd-givning og at udnytte sine net-værk. Men dertil er der endnu en vigtig faktor. “Det er idéen der skal bære. Men en god idé skal ikke blot komme ansøgeren til gavn, den skal inde-holde noget nyt, noget anderle-des og idéen skal kunne løse pro-blemer, som EU allerede har iden-tificeret.” Sådan siger EU-rådgiver Thomas Jensen om mulighederne for at finde støttemidler til et pro-jekt igennem EU. På Det Syddanske EU-kontor i Bruxelles arbejder Thomas Jensen med EU’s konkurrenceudsatte

projektmidler. Herunder findes EU’s nye rammeprogram for forskning og innovation for perio-den 2014-2020, Horizon 2020, som han kalder for det nye dyr i åbenbaringen: “Der er sket et mindre paradig-meskift i EU. Tidligere blev det nærmest anvist, hvordan projek-terne skulle udføres. I Horizon 2020 defineres der nogle pro-blemstillinger, som projekterne skal løse, men det er mere åbent, hvordan det gøres. Det er op til ansøgernes gode ideer, kreativitet og overbevisende argumentati-on”, siger Thomas Jensen. Regler som skal overholdes Han fortæller, at nogle virksom-heder mangler det nødvendige

overblik, der skal til for at se, hvil-ke muligheder deres idé har i en EU-kontekst. Her hjælper Thomas Jensen med at identificere et eg-net tilskudsprogram og udvikle idéen, så den matcher en euro-pæisk dagsorden. “Det er Ikke alle virksomheder, der har det, der skal til for at gen-nemføre et EU-støttet projekt. Virksomheder, store som små, skal være klar over at EU-projekter kræver tid og ressour-cer. Først er der hele ansøgnings-processen, og hvis man så er så heldig at få støtten, så er der en administrativ del, den tekniske implementering og et budget der skal overholdes,” siger han. For at få det bedste overblik over

FRA IDÉ TIL

ANSØGNING

I GANG Det er idéen, der er vigtig, når man søger om støtte i EU. Men

derudover er det vigtigt at gøre et godt forarbejde og få hjælp

udefra til udformningen af ansøgningerne, lyder det fra eksperter.

10

Af Stine Lykkebo

hele processen og slippe for even-tuelt at spilde for meget tid på at ansøge om EU-støtte til et pro-jekt, der senere i forløbet viser sig ikke at have, hvad der skal til, fo-reslår Thomas Jensen at søge hjælp hos en EU-rådgiver først. Networking er vigtigt Johannes Lundin Brockdorff, Chefkonsulent for finansieringsaf-delingen i Region Hovedstaden er enig i at konsulentbistand er en fordel. “Når det drejer sig om ansøgnin-

ger til EU, så har forskerne og virksomheder ofte brug for hjælp til det administrative omkring EU-ansøgningen. Forskerne kan godt skrive ansøgningerne selv, men ofte vil det være en hjælp for dem, hvis de også får sparring omkring det indholdsmæssige i en ansøgning,” siger han. Johannes Lundin Brockdorff peger på, at et godt netværk i andre EU-lande inden for sit felt kan lette processen. “Når man skriver en ansøgning til

EU, så er det altid en fordel at have et godt netværk indenfor forskningsverdenen. Så har man de bedste muligheder for at blive partner eller måske endda koordi-nator på en konkurrencedygtig ansøgning,” fortæller han. Det kan Poul Frøsig, der er pro-jektchef i EU-institutionen for jernbanetrafik ERMTS, skrive un-der på. “Det enormt vigtigt at have et godt netværk, hvis man skal have andel i EU-støtte - man skal vide

”

”

Det er op til

ansøgernes gode

idéer, kreativitet

og overbevisende

Argumentation.

11

Thomas Jensen, Det Syddanske EU-Kontor

præcis hvordan man skal beskri-ve, hvordan man vil bruge penge-ne og samtidig også leve op til EU 's evalueringskriterier for pro-grammerne,” siger han. Skal passe til EU's krav Poul Frøsig har, efter mere end 20 års erfaring som kvalificeret inter-national rådgiver indenfor trafik-området i EU, hjulpet en række stater, herunder Bulgarien og an-dre nyere EU-lande, med at udfyl-de dokumenter og ansøgninger til EU. Der er en række dokumenter, der er en grundlæggende betin-gelse for at landene kan søge om EU-støtte: “Det har her været vigtigt, at ud-arbejde langsigtede strategipla-ner for landene på transportom-

rådet, således at EU-kravene, som er afspejlet i EU's transportpolitik, klart er synlige i de enkelte landes programmer. Det gælder også i et grænseoverskridende perspektiv med nabolandene. Et eksempel er her det Trans-Europæiske Net (TEN) for jernbaner,” siger han. Poul Frøsig har selv været med til at skrive nogle af EU’s lovtekster på jernbaneområdet og ved der-med også, hvad der nogle gange står mellem linjerne, og hvad der dermed vil være i overensstem-melse med EU-politikken på om-rådet. “Jeg har været med til at hjælpe, således at de pågældende lande har fået en stor pose penge, som virksomheder efterfølgende har

kunnet søge inden for staternes egne programmer og i de konkre-te udbudte projekter,” siger Poul Frøsig. Frøsig kender også til EU's ram-meprogrammer, hvor EU inviterer firmaer, organisationer og offent-lige institutioner til at beskrive projekter. “Disse områder er typisk valgt af EU, og der skal efterfølgende ind-sendes en ansøgning om medfi-nansiering til EU. Her er det man-ge gange vigtigt at afspejle en international dimension ved det projekt, som der søges EU-midler til.”

12

Det enormt vigtigt at have et godt

netværk, hvis man skal have andel i

EU-støtte - man skal vide præcis

hvordan man skal beskrive, hvordan

man vil bruge pengene.

”

”

13

Poul Frøsig, international rådgiver, ERMTS

Det er ikke så uoverskueligt at finde EU-midler, som man kunne forstille sig, når man har investe-ret eller vil investere i Litauen, Polen eller andre af de nye EU-lande. Der findes ofte flere kana-ler at benytte sig af, afhængigt af hvilket land man engagerer sig i. Det er det givne lands økonomi-ministerium, der står for at forde-le de EU-penge, som er blevet tildelt. Og da regeringerne i de nye EU-lande er interesserede i udenlandske investeringer, tilby-des der gratis rådgivning i, hvor-dan man bærer sig ad med at få del i midlerne.

”For den budgetperiode, der nu er ved at løbe ud i slutningen af 2013, har Litauen brugt særlige metoder for at udenlandske virk-somheder får gavn af EU-midler. Det handler om støtteordningen Invest LT+, der skal hjælpe med at få langvarige investeringer til lan-det,” fortæller Tomas Lavišius, der er talsperson for det litauiske økonomiministerium i forbindelse med EU-formandskabet. Litauen fik tildelt over 50 mia. kroner i budgettet for 2007-13, hvilket er mere end ti gange så meget som Danmark, trods lan-dets beskedne størrelse.

Support for større virksomheder Han forklarer, at det fortrinsvis er større firmaer, med en høj årlig omsætning, der er tiltænkt Invest LT+. Og der er også store skatte-fordele og -rabatter oveni EU-støtten. ”Vil man undersøge investerings-mulighederne i Litauen, skal man kontakte Invest in Lithuania, der gratis kan hjælpe med råd og eks-pertviden i lokale forhold, og de kan også hjælpe med at udfylde ansøgninger til Invest LT+-støtte og guide igennem forløbet,” for-tæller Tomas Lavišius.

DE GIVER RÅD

ETABLERING I de nye EU-lande, er man rede til at hjælpe investorer,

der ser muligheder i de mange EU-millioner, der ER budgetteret til

regionen. Både offentlige og private aktører kan give en hånd. Og

uden at det koster noget.

14

Af Kristoffer Hecquet

Indtil videre har fem større dan-ske virksomheder fået tilsagn om EU-støtte igennem Invest LT+, hvilket blandt andet tæller Niel-sen & Nielsen Holding og Danspin, der får rundhåndet med-finansiering til etablering af de fysiske rammer for deres tilstede-værelse i Litauen. Muligheder for SMV’er Men det er ikke kun de store virk-somheder, der hjælpes. Overalt i EU findes der medlemmer af net-værket Enterprise Europe Net-work, forkortet EEN. En meget blandet flok af offentlige og priva-te institutioner med ekspertise i forskellige fagområder og med stor kendskab til SMV'ers mulig-heder for at investere. ”EEN i Slovakiet arrangerer broke-rage events, hvor udenlandske og slovakiske firmaer kan møde hin-anden, vi har netværksdatabaser, vi stiller til rådighed, og vi kan lave opgaver for de enkelte inve-storer. Derudover står vi for kon-takten med økonomiministeriet,” fortæller Stefan Vratny, der ud over at være EEN-koordinator, også er direktør for BIC Bratislava, Erhvervs- og Innovationscentret i den slovakiske hovedstad. Stefan Vratny forklarer, at hvis man er investor, er der to vigtige organisationer indenfor det slova-kiske økonomiministerium. Den ene er SIEA, der står for fordelin-gen af EU-midler i Slovakiet. Den anden er SARIO, der står for gratis rådgivning af investorer. SMV’er som prioritet i EU I Polen, der er det største land blandt de nye EU-medlemmer og Danmarks største handelspartner i Østeuropa, findes der en lang række af Enterprise Europe Net-work medlemmer rundt om i hele landet. En af dem ligger i Warsza-

wa og er tilknyttet centret for virksomhedsudvikling, PARP. Her rådgiver man udenlandske firma-er i at få kontakt med polske en-treprenører. ”Det vi gør, er blandt andet at støtte iværksættere i deres udvik-ling og research og hjælpe med investeringsprojekter og ansøg-ninger, samt innovativ virksom-hedsudvikling,” Fortæller Ewa Forowicz. Og her er EU-midlerne en vigtig del. ”Vi hjælper hovedsagligt med at distribuere de midler inden for det nationale budget, samt EU-midler, der er afsat til iværksætte-ri og innovation hos små og mel-lemstore virksomheder. Og siden 2007 til 2013-budgettet er disse midler vokset,” fortæller Ewa Forowicz, der er juridisk rådgiver for EEN og PARP. Fokus på SMV’er klart styrket i EU. Det genkender Tomas Lavišius hos økonomiministeriet i Litauen. ”Selvom rammerne for den kom-mende runde for EU-midler end-nu ikke er helt fastlagt, ved vi alle-rede, at der i særlig grad vil blive lagt vægt på små og mellemstore virksomheder i det nye EU-budget,” siger Tomas Lavišius.

”

”

Vi hjælper med at

distribuere de midler

inden for det natio-

nale budget, samt EU

-midler, der er afsat

til innovation hos

SMV’er. Og siden 2007

til 2013-budgettet er

disse midler vokset.

Ewa Forowicz, Enterprise Europe Network, Polen

15

Støtte til infrastruktur

styrker dansk eksport

EU-kommissionen har offentlig-gjort EU's nye politik indenfor transportinfrastruktur, der inde-bærer en tredobling af EU's finan-siering af transport-infrastrukturen til over 190 mia. kroner for perioden 2014-2020. Den største pose penge kommer til at ligge i de nyere EU-lande. Dette er en stor fordel for mindre og mellemstore danske eksport-virksomheder. Det vurderer Jacob

Warburg, der er cheføkonom i Dansk Eksportråd. ”Danske SMV’ers vareeksport til central- og østeuropæiske lande er steget med 94,4 pct. fra 2000-2012, mens SMV’ernes vareeks-port til det samlede EU er steget med 19,6 pct. i samme periode. Det er en meget positiv udvikling, der understreger danske SMV’ers stigende interesse for at ekspor-

tere til landene i Central og Øst-europa,” fortæller han. Mindre transporttid En styrket plan for infrastrukturen i EU giver ikke kun muligheder for danske entreprenører indenfor eksempelvis motorvejsbyggeri. Den nye infrastruktur er essentiel for dansk eksport, mener Jacob Warburg fra Eksportrådet.

TRANSPORT I En styrket infrastruktur i de nyere EU-lande giver stor

fordel for små og mellemstore danske eksportører, vurderer eks-

pert. Aktører fra logistikbranchen bakker op.

16

Af Stine Lykkebo

”En styrket infrastruktur mellem Danmark og Central- og Østeuro-pa vil bidrage til transportkvalitet og reducere transporttid, og -omkostninger, og dermed øge incitamentet for alle danske virk-somheder, også SMV’er, til at ud-forske disse markeder,” siger han, og uddyber: “De infrastrukturelle omvæltnin-ger i regionen, som følge af EU's infrastrukturpolitik, indebærer et positivt element for danske virk-somheder, der ønsker at prøve kræfter med disse markeder. En styrket infrastruktur kan også bi-drage til en øget økonomisk vækst i regionen, hvilket vil frem-me efterspørgslen efter blandt andet danske produkter, hvor især medicinske og farmaceutiske produkter kan opleve vækst.”

Logistik er blevet lettere i øst Simon Henriksen fra Neptun Transport kan allerede tydeligt mærke forskel på opgaver hen-holdsvis indenfor og udenfor EU-zonen. “Vores aktiviteter er klart lettere i EU-medlemslandene, vi slipper for at bruge tid i tolden, det går hurtigere og nemmere og vi spa-rer således både tid og penge. Det giver os mulighed for at lave bed-re løsninger og planlægning. Vej-kvaliteten svinger dog blandt EU-medlemslandene,” fortæller han. Broen til det russiske marked Og der er stor interesse for bedre forhold i logistiksektoren i det østlige EU blandt andet på grund af vejen til markedet i Rusland. For eksempel DHL, et af Europas

største speditionsfirmaer, skriver på deres hjemmeside: “Takket være Østeuropas centrale position mellem Centraleuropa og Rusland, så kommer flere af lan-dene til at fungere som bro her-imellem.” Men markederne har også inte-resse. “Da mange produktionsvirksom-heder flytter deres produktion til Østeuropa, så er mange logistik-udbydere nødt til at tage det sam-me skridt,” skriver DHL. DHL oplever dog store regionale forskelle på infrastrukturen i Øst-europa og mener, at det at få nedbrudt barriererne mellem Øst- og Vesteuropa, herunder trans-

17

portinfrastrukturen, bliver en kæmpe udfordring. Transportsektoren vigtig i EU At logistik er et særdeles vigtigt område kan man desuden forstå på EU-Kommissionen. Ifølge den-ne fremgår det, at logistik står for mindst 10 % af Europas samlede BNP og mere end 11 millioner jobs i EU. Godstransporten i Euro-pa forventes at øges med 80 % inden 2050 og passagertranspor-ten med mere end 50 %. Da transportområdet således er i kraftig vækst og er af fundamen-tal betydning for en effektiv euro-pæisk økonomi, giver det altså god grund til at transportområdet skal have høj prioritet. Siim Kallas der er transportkommissær i EU og vicepræsident for Kommissio-

nen mener, at behovet for at en mere langsigtet europæisk politik på logistikområdet presser sig på. “Vores første opgave er at fjerne alle tilbageværende barrierer mellem forskellige transportfor-mer og EU’s forskellige nationale systemer. Nu har vi længe snak-ket i generelle termer om fremti-den for sektoren. Nu er det på tide at vi taler konkret om hvad vi vil opnå og hvordan det skal gø-res,” udtaler han i en pressemed-delelse. Finansiering Finansieringen af det nye trans-portnet sker blandt andet gen-nem Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, EFRU. Der er her muligheder for at få støtte til infrastruktur-projekter i EU-

medlemslandene. Størstedelen af de over 190 miliarder kroner vil for det første gå til anlægsprojek-ter langs de 9 store korridorer og dels til finansieringen af en række it-relaterede projekter omkring de 9 korridorer. På baggrund af tidligere erfarin-ger på området regner man med, at for hver 1 million kroner, der bruges på EU-plan, vil der blive udløst investeringer på 5 millio-ner kroner fra medlemsstaternes regeringer og 20 millioner kroner fra den private sektor. Hovedpar-ten af investeringerne skal altså komme fra medlemslandene selv og bidraget fra EU vil ligge et sted mellem 20-50% alt efter projek-tets karakter.

18

En styrket infrastruktur mellem Danmark

og Østeuropa vil bidrage til transport-

kvaliteten og reducere transporttid og

-omkostninger, og dermed øge incitamen-

tet for alle danske virksomheder til at

udforske disse markeder.

”

” Jacob Warburg, Cheføkonom, Eksportrådet

19

Mens vi gang på gang hører om den svindende indtjening i det danske landbrug, ser det helt an-derledes ud for de danske bøn-der, der vælger at opbygge pro-duktion i de nye EU-lande. Ifølge Børsen har de 12 største dansk-ejede svineselskaber i de nye EU-lande alene seksdoblet deres overskud til lige under 500 mio. kr. på blot fem år. I takt med at den lokale produktion falder, sti-ger den for de danskejede selska-ber. Konkurrencefordele Ifølge brancheorganisationen Da-nish Farmers Abroad (DFA) er der god grund til optimisme for dan-ske bønder: ”Generelt bliver de østeuropæi-

ske landes svineproduktion ved med at falde, fordi de lokale land-mænd ikke kan klare sig i konkur-rencen, mens vi klarer os fint," siger formanden for brancheorga-nisationen Erik Jantzen. Danske landmænd har investeret omkring 24 mia. kr. i udlandet, vurderer DFA. Billigst med eksisterende farme Interessen for de nye EU-lande bakkes op af Torben Rifbjerg, der er direktør for selskabet Advisory Service, der hjælper danske virk-somheder med at etablere sig i udlandet. Han påpeger at der først og fremmest er investeret i køb og udvidelse af eksisterende svinefarme i de nye EU-lande. Forklaringen på dette er prisen.

”Selvom det er billigere at bygge i Østeuropa er en greenfield inve-stering dyrere, når man tager i betragtning, at de eksisterende farme allerede har de nødvendige tilladelser. På den måde sparer man både tid og penge,” siger Torben Rifbjerg. Dertil tilføjer han, at visse ting tager tid, selvom bureaukratiet ikke har været den store klage for de danske bønder, der flytter øst på. Ifølge DFA er danske bønder sam-menlagt nu oppe på 3,8 mio. slag-tesvin om året i udlandet. Dette svarer allerede til ca. 20 % af den årlige produktion af svin i Dan-mark.

Danske bønder i

Rumænien trodser krisen

Af Emir Jevric

LANDBRUG Landbrugstradition og stordriftsfordele gør det muligt

for danske bønder i de nye EU-lande at klare sig langt bedre i den

lokale konkurrence. Og indtjeningen stiger drastisk. Dertil er der i

2013 fastlagt et budget for EU midler frem til 2020, der betyder at

støttemidlerne i det nye EU lande kun vil vokse.

20

Støtte falder i Danmark Hertil er der endnu flere gode nyheder for de danske bønder i regionen. Budgetaftalen for EU-støtte fra i år, der dækker perio-den frem til 2020, betyder at der kommer en væsentlig forøgelse af EU-støtte pr. hektar i de nye EU-lande. Selvom de præcise tal ikke er bestemt endnu, er principper-ne for fordelingen fastlagt. Budgetaftalen betyder, at alle EU-stater med direkte betalinger pr. hektar på under 90 procent af EU-gennemsnittet vil få dækket en tredjedel af forskellen op til dette niveau i løbet af den næste perio-de. Dog skal alle medlemsstater som minimum nå op på 1460 kr. pr. hektar i løbende priser senest i 2020. Allokeringen betales af alle medlemsstater, hvis direkte beta-linger ligger over EU-gennemsnittet, og den gennemfø-res gradvist over seks år. Rumænien: Drastisk stigning Ifølge Torben Rifbjerg vil det prak-tisk betyde at de danske bønder

vil opleve, at støtten vil blive be-skåret, og at pengene flytter øst-på. Den delvise udjævning af støt-ten betyder således, at de danske bønder i de nye EU-lande ser frem til en forøgelse af støtten. Den opstillede formel betyder at de lande, der er kommet sidst ind i EU (Bulgarien, Rumænien og Kroatien) vil opleve den største forøgelse af støtten. Eksempelvis ligger støtten i 2013 i Rumænien på 100 € per hektar. Ved den en-delig implementering af budgetaf-talen i 2020 vil Rumænien derfor kunne opleve en fordobling af støtten. Større areal til brug i landbruget Ifølge både Danish Farmers Abroad og Advisory Service, vil dette gunstige forhold antageligt betyde at også flere arealer vil blive taget i brug til landbrugsfor-mål. Allerede siden Rumæniens indtræden i EU i 2007 har landet forøget sit landbrugsareal med 50 %. Torben Rifbjerg påpeger dog, at:

”Polen og visse andre lande har restriktioner, der begrænser, hvor meget udenlandske ejere kan kø-be i landet og det samme ser vi meget snart i Rumænien”. Dette har dog, ifølge Torben Rif-bjerg, ikke betydet en stopper for danske investeringer og han reg-ner bestemt ikke med at det vil være tilfældet i Rumænien. Eventyret slutter ikke ved EU’s grænser Men Torben Rifbjergs interesse begrænses ikke kun til lande i EU. EU-støtten er forholdsvis høj og stigende, men alligevel ser han meget positivt på muligheder for investeringer i produktion i Rus-land og Ukraine. ”Samtidig med at der er betydeli-ge importrestriktioner, er der et klart underskud i produktionen i forhold til efterspørgslen. Derfor ser jeg store potentialer i de lan-de,” siger han.

21

Nyt EU-land vil bruge

støtten på SMV'er

22

Med Kroatiens indtræden i EU har landet sikret sig en betydelig støt-te til diverse projekter for små og mellemstore virksomheder (SMV’er). Flere sektorer, hvor danske virksomheder har haft stort succes i udlandet, vil kunne drage fordele af et nyt marked, der har fået flere penge mellem hænderne. ”Allerede i år har vi set en betyde-lig stigende import som følge af støtten” siger Nikolina Letović fra

den kroatiske konsulentvirksom-hed Razbour der hjælper virksom-heder i Kroatien til at søge EU-støttemidler. ”Det øgede forbrug hos SMV’er er langtfra begrænset til maskiner, men strækker sig videre til alle former for investeringer og ser-vices,” siger hun. Lys fremtid Ifølge Letović, er der god grund til at holde øje med de afledte effek-

ter af, at mange SMV’er har fået flere penge mellem hænderne. Derfor vil den øgede investerings-lyst ikke kun begrænse sig til flere maskiner, men: ”Der er klart en forventning om at SMV’ernes stigende import af varer og ydelser vil fortsætte også efter den indledende periode. Støttemidlerne er netop tiltænkt vedvarende projekter der skal fortsætte i længere en periode.”

Kroatien Kroatiens indtræden i EU udløser automatisk adgang til EU-

midler for små og mellemstore virksomheder. Budgettet for EU-

støttemidler beløber sig til over 1400 mio. kroner. Landet har sat

alle kræfter ind, for at midlerne skal blive anvendt.

22

Af Emir Jevric

23

Også danskejede virksomheder der registrerer sig i landet vil kun-ne drage fordele af støttemidler-ne. SMV-satsning intensiveres Hendes entusiasme for støtten til SMV’er deles af Vijeran Jureša, senioranalytiker fra det kroatiske agentur for SMV’er. ”Kroatien har i længere tid satset stærkt på udvikling af SMV’er og Kroatiens medlemskab af EU har naturligvis betydet at denne sats-ning nu intensiveres”, siger han. Både Vijeran Jureša og Nikolina Letović vurderer, at det bliver sektorerne for turisme og produk-tion, der drager flest fordele af støtten fra EU. Jureša henviser til det kroatiske ministerium for handel og entre-prenørskab, der kan oplyse at det samlede budget for støtte til SMV’erne til næste år er på over 1400 mio. kroner.

Endvidere henviser Juriša til den nationale strategiske reference-ramme, der dækker perioden mellem 2014-2020, som definerer nærmere, hvorledes midlerne skal bruges. Han forklarer: ”Den opdeler EU-støttemidler i fire kategorier, hvor regional ud-vikling er en betydelig post. Her-under er der særlig fokus på SMV’er og generel erhvervsudvik-ling i Kroatien.” Gratis konsulentbistand Letović forklarer, at der er tale om medfinansiering af projekter mellem 50-60 %, afhængigt af hvilke projekter og erhvervssub-jekter, der er tale om i forhold til regler om støtte. Der bliver også ydet gratis konsulentbistand til virksomheder, der søger EU-støtte. Hun fortæller, at støtte ofte gives til projekter, der omfat-ter flere erhvervssubjekter, og som går på tværs af erhvervskate-gorier.

”Dermed skabes nye synergier og potentiale til vedvarende afledte effekter,” siger hun. Projekter der går på tværs af lan-dene, kan derfor have en fordel, hvilket gavner f.eks. danske virk-somheder, der indgår i samarbej-de med kroatiske SMV'er. Midlerne skal bruges Afslutningsvis fortæller Letović at man er klar over, at mange EU-midler forbliver ubenyttede. Ud-over gratis konsulentbistand med et budget på næsten fire mio. kroner, er der lagt en strategi for at sikre maksimal udnyttelse af midlerne i et samarbejde mellem de respektive ministerier, bran-cheorganisationer og andre rele-vante aktører som f.eks. konsu-lentvirksomheder. I den henseen-de er der blevet udarbejdet flere materialer og organiseret work-shops og seminarer, der oplyser om muligheder og metoder, hvor-på SMV'er nemmest kan opnå støtten.

”

”

Kroatien har i længere tid satset

stærkt på udvikling af SMV’er og

Kroatiens medlemskab af EU har

naturligvis betydet at denne

satsning nu intensiveres.

Vijeran Jureša, Seniorrådgiver, Det Kroatiske Agentur for SMV’er

24

DE

BA

T

Banken siger desværre ofte stadig nej, når de mindre virksomheder henvender sig i den lokale bank for at lån til nye projekter. Det viste eksempelvis Dansk Industris kvartalsvise undersøgelse af fi-nansieringssituationen så sent som i oktober. Konklusionen var den krystalklare, at hver tredje virksomhed med mindre end 50 ansatte synes adgangen til finan-siering er dårlig eller endda meget dårlig. Det er vi nødt til at gøre noget ved. Ikke kun for at hjælpe den konkrete virksomhed, der er hav-net i en kreditklemme. Men også fordi det er sund samfundsøkono-mi, da hovedparten af alle nye job skabes af de små- og mellemstore virksomheder (SMV’er). En af de mere oversete mulighe-der for at komme SMV’er til hjælp er at søge midler fra EU. Jeg har selv fra min plads i Europa-Parlamentet været med til at for-handle det såkaldte COSME-program, der bl.a. har til formål at øge SMV’ers konkurrencekraft, på plads. I forhandlingerne har vi i min politiske gruppe opnået, at hele 60 procent af de 15 mia. kr., der afsættes over de næste syv år, går til netop at afhjælpe de

virksomheder, der har ondt i fi-nansieringen. Men pengene kommer ikke af sig selv, og der er virksomheder fra alle 28 lande i EU, der kan få gavn af midlerne. Derfor handler det om, at de danske banker, ikke mindst de lokale banker, byder sig til for at få del i de afsatte midler, så de kan komme ud at arbejde i danske virksomheder. Den mulig-hed benyttede bl.a. Spar Nord sig af under det forrige program. COSME er bare et eksempel. Vi skal i det hele taget åbne øjnene langt mere for den meget brede palet af muligheder, EU-midlerne giver de mindre danske virksom-heder. For nyligt fik vi også vedtaget det næste syvårige rammeprogram for forskning og udvikling – Hori-zon 2020, der er verdens største forskningsprogram. Ambitiøse iværksættere såvel som innovati-ve mindre virksomheder kan hen-te risiko-kapital her til bl.a. den helt tidlige start-up fase. Intet mindre end 20 mia. kr. er der sat af til finansieringen af forskning, udvikling og innovation for SMV’er under Horizon 2020.

Lånet til lokale

iværksættere

kan gå via EU

Af Bendt Bendtsen (K)

Medlem af Europa-Parlamentet,

Tidligere Økonomi– og Erhvervsminister

25

Polen er den største modtager af EU-støtte nogen sinde. Alene strukturfondene vil komme til at udgøre omkring 540 mia. kroner over de næste seks år og dertil kommer nogle hundrede mia. til landbruget også. EU-midlerne alene gør det derfor interessant for danskere at studere landet nærmere. ”Entreprenører og underleveran-dører indenfor udbyggelse af in-frastruktur og særligt inden for

jernbanebyggeri skal helt sikkert kigge efter muligheder i Polen,” siger Pjotr Bujak, der er cheføko-nom hos Nordea i Warszawa. Det er nemlig her den største bid af pengene vil havne. Pjotr Bujak fortæller, at hidtil er der mange, der har fravalgt Polen for deres investeringer på grund af den rin-ge polske infrastruktur. Derfor bliver EU-midlerne også en kataly-sator for yderligere investeringer fra udlandet, da der skabes bedre

forudsætninger for investorerne. EU-penge skaber flere penge Men dette er ikke den eneste må-de hvorpå, EU-pengene avler flere investeringer. Pjotr Bujak anven-der energisektoren som eksem-pel, hvor særligt vedvarende energi har fået EU-opmærksomhed. For Polen bety-der det ikke blot, at der kommer flere EU-penge i kassen igennem strukturfonde på energiområdet. På grund af de strenge krav for

Mulighedernes

land

POLEN I takt med at Polen får flere penge fra EU, vokser fordelene

ved at investere i landet. Både infrastruktur og lovgrundlag er

blevet forbedret og tilpasset udenlandske investorer. Intet land i

EU har modtaget så meget i støtte som Polen.

Af Kristoffer Hecquet

DE

BA

T

anvendelse af pengene har de også den indirekte påvirkning, at lovgivning og regler i Polen bliver forbedret, så udenlandske, for eksempel danske, investorer i sektoren vil få lettere ved at etab-lere sig på markedet og gør Polen mere attraktiv. ”Både pengene og de strengere regler vil gøre, at der kommer flere investeringer på dette områ-de,” fortæller han. Kan det betale sig? Udover markedsværdien for un-derleverandører har EU-støtten mest været til gavn for større virksomheder i Danmark. For de små og mellemstore virksomhe-der er det ikke altid, det har væ-

ret umagen værd. ”Jeg må indrømme, at det at an-søge om EU-midler har været no-get bureaukratisk og tidskræven-de. Små projekter med mindre beløb i udsigt er derfor ikke altid umagen værd, da man ikke er garanteret udbetaling, og samti-digt er i konkurrence med andre,” siger Tomasz Luczynski, der er seniorrådgiver inden for eksport-finansiering hos Eksportrådet. Han mener ikke, det skal være EU-midlerne, der er den primære årsag til at investorer skal komme til Polen, men derimod et konkret projekt. Men derefter er der stor mulighed for at kunne modtage støtte.

”

”

Jeg må indrømme, at det

at ansøge om EU-midler

har været noget bureau-

kratisk og tidskrævende.

Tomasz Luczinski, Seniorrådgiver, Warszawa

26

”Og der er også andre støttemu-ligheder end EU-midler i Polen. Det gælder for eksempel særlige økonomiske zoner og skattefor-dele,” fortæller Tomasz Luczynski. Flyt til Polen For at kunne søge om støtte i Po-len er det nødvendigt, at ens virk-somhed er registreret i Polen. Uanset virksomhedens størrelse. ”Det er lidt mere kompliceret for udenlandske virksomheder at re-gistrere sig i Polen end i Danmark. På den anden side er det ikke en større hindring end at omkring 800 virksomheder med danske aktionærer nu er registreret i Po-len,” siger Tomasz Luczynski.

Det er dog ikke omkostningerne, der er den store udfordring. Selv-om der er mange stempel- og re-gistreringsafgifter og lignende løber grundudgifterne ikke op i mere end nogle tusinde danske kroner. Og selvom man skal have fast adresse i Polen kan man slippe med et par hundrede kroner i må-neden for en erhvervsadresse, som hyppigt lejes ud af rådgiv-ningsfirmaer. Dog skal man dertil regne udgifter til advokat og rådgivning. Advo-katbistand fylder overraskende meget i det polske virksom-hedsliv, men er væsentligt billige-re end i Danmark.

”

”

Både pengene og de

strengere regler fra EU

vil gøre, at der kommer

flere investeringer.

Pjotr Bujak, Cheføkonom, Nordea i Warszawa

27

EU-penge åbner

døren til Østersøen

Selvom Danmark ikke er blandt de lande, der modtager de største summer af EU-midler til regions-udvikling og landbrug, er der alli-gevel rig mulighed for danske virksomheder for at få en god bid af kagen. De tre baltiske lande - lige på den anden side af Østersø-en - er et godt eksempel på, hvor man er gode til at udnytte EU-bidragene. Og støtten vil endda vokse fremover, ifølge EU's ram-mebudget for 2014-2020. Det handler om landbrugsstøtte og de

såkaldte struktur- og samhørig-hedsmidler. Allerede nu kan man se, at uden-landske investeringer får gavn af EU-pengene. ”Når pengene anvendes i offentli-ge projekter, skal de i åbent ud-bud, så alle europæiske entrepre-nører kan byde ind. Sådan er reg-lerne jo i EU,” siger økonom ved Estlands største universitet i Tar-tu, Raigo Ernits.

”Næsten alle virksomheder i Est-land er udenlandske, eller er dat-terselskaber af udenlandske aktø-rer, så der er rig mulighed for in-vestorer i omverdenen for at få gavn af EU-midlerne i Estland,” siger han. Dansk potentiale i estisk fødeva-resektor Over 25 milliarder kroner er mel-lem 2007-2013 blevet givet i strukturstøtte til Estland, der blot har et indbyggertal svarende til

BALTIKUM De baltiske lande har meget at byde på for danske inve-

storer, entreprenører og eksportører, vurderer eksperter. Est-

land, Letland og Litauen er blandt de lande i EU, der er bedst til at

anvende EU-penge. Og flere penge venter efter 2014.

Af Kristoffer Hecquet

København. Og oveni kommer landbrugsmidler. Men hvad er det EU-pengene bliver brugt til, og hvad er der for muligheder? ”Strukturmidlerne har først og fremmest været vigtige indenfor infrastruktur for veje og energi-forsyning, men en anden vigtig sektor har også været den kultu-relle infrastruktur. Mange midler har været anvendt på både ud-dannelse, skoler, museer og be-skyttelse af historiske monumen-ter,” fortæller Raigo Ernits. Men det er ikke disse sektorer han vurderer har størst potentia-le. ”Nu er det ikke Danmark, der har domineret investeringerne i Est-

land, men først og fremmest Sve-rige og Finland. Der hvor det vil kunne være interessant for dan-skere at engagere sig, vil være inden for forarbejdning af fødeva-rer. Vi har svært ved at komme ud over grænserne, selvom vi har samme teknologiske niveau som i Vesteuropa,” siger han og frem-hæver Danmarks førende position inden for fødevareknowhow. Det generelle problem i Estland er, mener han, at både den of-fentlige og den private sektor har investeret mange ressourcer i ny teknologi og nye bygninger, men salg og marketing med fokus på eksport har været meget under-prioriteret. Dette åbner mulighe-der for udenlandsk engagement.

Letland er tilbage Mod syd i nabolandet Letland er EU-pengene også en vigtig faktor. Landet klarede sig mindre godt igennem krisen end Estland, men Letland er atter kommet på fode efter en periode med voldsomme nedskæringer. Seniorøkonom for Nordeas afdeling i Riga, Andris Strazds, har ligeledes fokus på fødevaresektoren, der er Letlands kerneindustri, ligesom det har været i Danmark i mange år. Men udover forarbejdning af fødevarer er der også penge at hente i pro-duktionen. ”Der hvor EU-midlerne vil kunne mærkes mest markant, er i land-bruget. Vi har været det land i EU, der har modtaget mindst i støtte

hidtil, men nu bliver støtten fra EU hævet betydeligt fra 2014,” fortæller Andris Strazds. Selvom jordpriserne er steget markant siden 00'erne, vil for-øgelsen af EU-støtten kunne mærkes tydeligt for nytilkomne. Men det vil især være en fordel for de danskere, der allerede har etableret sig i Letland, fortæller han. ”Jeg forstår dog ikke helt, hvorfor danskere har fokuseret så hårdt på landbrug og ikke andre sekto-rer. Der er meget stort potentiale inden for forarbejdning og ser-vices, og der er stadig en stor mængde af statsejede virksomhe-der, som vil blive privatiserede over de kommende år – mest nævneværdig er Citadele Bank,” siger Andris Sdrazds og fortsæt-ter: ”Danmark ligger blot som num-mer 7 eller 8 på listen over de største investorer i Letland – et godt stykke under både Sverige, Norge og selv lille Estland.” Flere penge til Litauen Endnu et skridt mod syd er Litau-en det største af de tre baltiske lande med en befolkning på over tre millioner. Her er sektorerne mere omfangsrige, og tilbyder større potentiale end hos naboer-ne. I alt fald hvis man spørger Akvilė Švolkienė, der er projektle-der i Invest Lithuania i landets hovedstad Vilnius. Dette betyder også, at der sammenlagt er flere EU-midler i Litauen. ”Det lykkedes Litauen at forhand-le ti procent flere landbrugs- og strukturmidler til perioden 2014-

2020 end til den nuværende. Det bliver over 95 mia. danske kroner i alt,” siger Akvilė Švolkienė. Og det er midler, der kan være afgø-rende investorer i landet, mener hun. ”EU's strukturstøtte har afgjort spillet en rolle i at fremme uden-landske investeringer. Både direk-te gennem diverse støtteordnin-ger for virksomheder, der etable-rer eller udvider deres aktiviteter i Litauen, samt indirekte via inve-steringer i udvikling af infrastruk-tur, videnskab og uddannelses-programmer, menneskelig kapi-tal, etc.,” forklarer hun. Europamestre i EU-midler Litauen er desuden det land i EU, der har været bedst til at imple-mentere og få anvendt de penge, som man har søgt til projekter fra EU. Godt 60 pct. af pengene blev udnyttet ifølge EU-Kommissionens seneste statistik, hvilket er halvanden gang så me-get som Danmark, der fik udnyt-tet godt 42 pct. sidste år. ”Litauen har udviklet en særlig ordning for finansiel støtte fra EU, der er designet til at understøtte udenlandske virksomheder. Det er særligt til dem, der investerer i udvikling af nye teknologier, pro-duktion af eksportorienterede højkvalitetsprodukter og tjene-ster, samt etablering af kvalifice-rede arbejdspladser på markedet, og det er der mange, der har be-nyttet sig af,” siger Akvilė Švol-kienė. Rammebudgettet, der bestem-mer, hvor mange penge de balti-ske lande vil modtage fra næste år, skal endeligt godkendes af

Europa-Parlamentet.

EU's strukturstøtte har afgjort

spillet en rolle i at fremme

udenlandske investeringer.

”

” Akvilė Švolkienė, projektleder, Invest Lithuania

DELTAG I DEBATTEN LinkedIn

www.linkedin.com/company/exporter-dk

Facebook

www.facebook.com/Exporter.dk

Exporter.dks konsulenter Kristoffer Hecquet Cand.mag. i Historie med fokus på Østeuropæiske forhold og EU. Har studeret og arbejdet i Bosnien, Litauen og Bruxelles, har baggrund som projektleder på Altinget.dk samt EU-konsulent hos FFD og Nyt Europa, og er sin fritid redakti-onschef på netavisen Magasinet rØST. Stine Lykkebo Cand.mag. i Østeuropastudier og Samfundsvidenskab fra Københavns Universi-tet. Har studeret og arbejdet i Bosnien-Hercegovina, Kroatien, Montenegro og Serbien og har erfaring med research, emerging markets, undervisning og tvær-kulturel kommunikation. Emir Jevric Emir Jevric er cand.scient.soc. i Erhvervsøkonomi og Samfundsvidenskab. Har erfaring med servicering af danske virksomheder og outsourcing i felten i Øst-europa.