evaluering af proces omkring integreret kunst i byggeri ... · bliver en del af det nye institut...

Integreret kunst – bygningerEvaluering af proces omkring integreret kunst i byggeri

Pilotprojekt, SDU og LIFE. Maj 2011

KolofonIntegreret kunst - bygninger

Evaluering af proces omkring integreret kunst

Institut for Idræt og Biomekanik, SDU

Den Nye Fødevarebygning, LIFE, KU

Pilotprojekt. Juni 2011

Projektgruppe:

Peter Birk Hansen, UBST, opdragsgiver

Lone Høyer Hansen, kunstkonsulent, UBST

Peter Holst Henckel, kunstkonsulent, UBST

Camilla Hedegaard Møller, Schønherr A/S, udførende

Fakta Institut for Idræt og Biomekanik

Syddansk Universitet

Byggeafsnit 39

Campusvej 55

5230 Odense M

Kunstner: René Schmidt

Arkitekt: Dall & Lindhardtsen A/S

Ingeniør: OBH Rådg. Ingeniører A/S

Landskabsarkitekt: Rosseel´s Tegnestue samt

Egebjerg By og Landskab Aps

Bygherre: Universitets- og Bygningsstyrelsen

Bruger: Institut for Idræt og Biomekanik

Den Nye Fødevarebygning

Københavns Universitet, LIFE

Bygning 2-85

Rolighedsvej 130

1870 Frederiksberg C

Kunstner: Michael Mørk

Arkitekt: Wiberg arkitekter / Witraz arkitekter

Ingeniør: Damgaard Ingeniører

Bygherre: Universitets- og Bygningsstyrelsen

Bruger: LIFE IFV, LIFE IHE og LIFE LMC

Mere information om udsmykningerne

på www.ubst.dk

www.ubst.dk/ejendom-og-byggeri/kunst på

universiteterne

Integreret kunst - bygninger. Pilotprojekt maj 2011 1

INDholDsFortegNelse

Resumé Side 3Indledning Side 5

1. organisations- og procesmodel for udsmykninger side 6

2. Udsmykning, Institut for idræt og Biomekanik, sDU side 8Interview med kunstner René Schmidt Side 11Interview med institutleder Jørgen Povlsen Side 12Interview med arkitekt Christian Kloch Side 13

3. Udsmykning, Den Nye Fødevarebygning, lIFe, KU side 14Interview med kunstner Michael Mørk Side 17Interview med ernæringskonsulent Birgitte Hermansen Side 18Interview med arkitekt Pia Wiberg Side 19

4. Kunstkonsulenterne side 21Interview med kunstkonsulent Lone Høyer Hansen Side 22Interview med kunstkonsulent Peter Holst Henckel Side 24

5. Konklusion side 26

2 Integreret kunst - bygninger. Pilotprojekt maj 2011

Billede på ´kunstvæggen´til Den Nye Fødevarebygning, LIFE, KU


resUMÈDette pilotprojekt ligger til grund for en kommende vejledning med inspirationsmateriale for Universitets- og Bygnings-styrelsen (UBST). Rapporten belyser to cases med integrerede kunstprojekter igennem beskrivelser af de foreslåede udsmykninger, fravalgte skitser og interviews med repræsentanter fra de medvirkende parter: kunstner, bruger og arkitekt. Afslutningsvis udfolder kunstkonsulenterne fra UBST deres erfaringer og synspunkter.

hvordan fungerer UBst´s praksis på udsmykningsområdet? UBST´s praksis på udsmykningsområdet består af en organisations- og procesmodel der er organiseret omkring et ad hoc kunstudvalg med repræsentanter fra alle parter i kunstprojektet. En væsentlig bestanddel i modellen er de af Akademira-adet udpegede kunstkonsulenter, der bl.a. står for udpegningen af den udførende kunstner. Konklusion er at modellen er velfungerende, effektiv og samtidigt åben for specifik tilpasning, samt kræver stor åbenhed fra alle i processen. Ideer til forbedring handler primært om tidspunktet for hvornår kunstneren indgår i processen samt definitionen af deres opgave. I forhold til en fortsat konsolidering og udvikling af modellen er kardinalpunktet hvorledes den ikke bliver konserverende men fortsat holdes åben for fremtidige kunstneriske udtryk og udfoldelser.

Behovet for en vejledning Der er blevet rejst en række spørgsmål som en kommende vejledning vil kunne afklare igennem god formidling og eksem-pler på udsmykningsprojekter. De indholdsmæssigt vigtigste emner der er kommet frem og som bør tages op i arbejdet med vejledningen er følgende:

Kunstkonsulenterne har, fra andre projekter, erfaringer med brugere der ønsker særlige kunstnernavne. I denne sammen-hæng er det afgørende at selve den kunstneriske opgave formuleres før valg af kunstner tages op, således at kunstprojek-tet vokser ud af den specifikke faglige og arkitektoniske kontekst og ikke f.eks. ønsker om branding.

Den integrerede kunst balancerer i spændingsfeltet mellem at blive et designaspekt i byggeriet eller et autonomt og afsluttet objekt. Et andet interessant forhold er at den integrerede kunst har tilført afgørende specifikke kvaliteter i de el-lers mere nøgterne byggeprojekter. Kunstprojektet skaber samtidig lydhørhed og mulighed for at tage hånd om flere ikke funktionelt begrundede ønsker fra brugerne.

Det er vigtigt både at formidle og diskutere formålet med udsmykninger i universitetsbyggeri på flere niveauer. Kan og skal kunsten understøtte eller udfordre universiteternes overordnede strategier for det fysiske og æstetiske miljø? Hvordan skabes relationer til hele campusområdet? Hvordan indgår de lokale fagligheder og forskellige læringsmiljøer?


Illustration af udsmykningen til Institut for Idræt og Biomekanik, SDU


INDleDNINgUniversitets- og Bygningsstyrelsen (UBST) forvalter de kunstmidler, der lovpligtigt udløses, når et statsligt universitetsbyg-geri går i gang. En proces- og organisationsmodel sætter således rammerne og præmissen for udsmykning af landets universiteter. Begrebet udsmykning skal i denne sammenhæng forstås bredt og det er dækkende for mange former for kunst i varierende sammenhæng med både landskabs- og bygningsarkitektur. UBST har igennem en årrække udviklet en praksis på udsmykningsområdet, der nu er så velkonsolideret at den kan beskrives som en model, der ønskes udfoldet og formidlet i en egentlig vejledning. Med en kommende vejledning i tankerne rejses derfor spørgsmålene: Hvordan fungerer UBST´s model for skabelse af udsmykninger? Hvad oplever og mener de implicerede parter? Kan modellen forbedres?

Som forundersøgelse til en senere vejledning har denne rapport derfor til formål at beskrive og vurdere tilblivelsen af to udsmykninger i byggerier for UBST. Da modellen for udvikling af udsmykning dækker spændet fra valg af kunstner til god-kendt skitseprojekt, er det også den del af processen der behandles her. Den ene udsmykning vil blive en del af den Nye Fødevarebygning på Frederiksberg Campus, som Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet benytter, og den er skabt af kunstneren Michael Mørk i samarbejde med Wiberg arkitekter / Witraz arkitekter. Den anden udsmykning bliver en del af det nye Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet og er tegnet af kunstneren René Schmidt i dialog med tegnestuen Dall & Lindhardtsen A/S. Kunstkonsulenterne Lone Høyer Hansen og Peter Holst Henckel har for UBST deltaget i begge processer.

UdsmykningerneProjekterne har det til fælles at udsmykningerne er en fysisk del af byggerierne. De kan betegnes som integreret kunst idet udsmykning og bygning er rumligt, strukturelt uadskillelige. De integrerede udsmykninger er resultater af meget tætte sam-arbejder mellem kunstner, bruger og arkitekt, hvilket fordrer vilje til tværfagligt samarbejde fra alle parter. I arbejdet med denne rapport har en enkel forståelse af både kunst- og kunstnerpositioner vist sig brugbar. Den placerer integreret kunst som udkommet af tværfagligt samarbejde mellem to yderpoler. Den ene pol er det permanente og kontekstuafhængige kunstværk som resultat af en kunstners eget arbejde og den anden pol er den procesorienterede kunstners samarbejds-indsats. De aktuelle udsmykningsprojekter ligger her imellem, idet de både rummer et fysisk resultat, samt inddragelse af kunstneren i en del af projekteringen af arkitekturen. Både udsmykningens relation til arkitekturen samt kunstnerens samarbejdsrelation er derfor interessante.

rapportens opbygningRapporten indeholder først en beskrivelse af hvorledes parterne omkring en udsmykning i udgangspunktet er organiseret, samt den basisstruktur der fører fra udvælgelsen af kunstner, over udviklingsarbejde og endeligt til godkendelse af ud-smykningen. Valgte og fravalgte stadier fra skitseringsprocessen præsenteres derefter med en beskrivelse af den foreslå-ede udsmykning. Herefter følger uddrag af semistrukturerede interviews med kunstner, sagsarkitekt og bruger fra institut-terne, der formidler parternes specifikke oplevelser, ønsker og synspunkter. Kunstkonsulenternes arbejde præsenteres derefter og to semistruktuerede interviews udfolder deres holdninger og erfaringer. Den afsluttende konklusion samler i i korte træk de ideer og synspunkter, der er fremkommet med henblik på at skærpe den igangværende praksis på området og indholdet i den kommende vejledning.


1. orgaNIsatIoNs- og procesMoDel For UDsMyKNINgerEn byggesag i UBST er organiseret omkring en bygherregruppe med en UBST projektleder som formand for berørte parter fra selve universitetet. UBST er ejer og universitetet lejer. Dertil er en brugergruppe inddraget samt hovedrådgiver med tilhørende underrådgivere. Når arkitekturen har taget form nedsættes et ad hoc kunstudvalg med repræsentanter fra hele organisationen omkring byggeriet, samt UBST´s permanente kunstudvalg med kunstkonsulenterne. De to kunstkon-sulenterne udpeges af Akademiraadet for en indbyrdes forskudt treårig periode og de indstiller kunstnere til at udføre bl.a. udsmykningsopgaver samt udviklingsopgaver i tilknytning til udsmykning af campusområder.

Arbejdet i ad hoc kunstudvalget er i udgangspunktet struktureret omkring fire møder, der tidsmæssigt ligger i en pe-riode før udbuddet af byggeriet. Kunstkonsulenterne har en afgørende rolle i begyndelsen i forhold til at forstå brugerne, rådgivergruppen og karakteren af det kommende byggeri. På den baggrund foreslår de gennem en skriftlig motivation en skitserende og udførende kunstner samt et sted i byggeriet hvor udsmykningen kan indgå. Godkendes kunstneren af kunstudvalget og takker vedkommende ja, vil hovedindsatsen derefter ligge hos kunstneren, der udarbejder et skitsefor-slag i samarbejde med både bruger og arkitekt. Det er værd at nævne, at kunstneren således er en sidestillet aktør og ikke underrådgiver til hovedrådgiveren. På det afsluttende møde fremlægger kunstneren skitseforslag til udsmykningen og når den godkendes, får kunstneren samtidig til opgave, at udføre kunstprojektet. Dette sker i sammenhæng med den øvrige realisering af byggeriet og normalt uden yderligere aktivitet i kunstudvalget.

LEDENDE NIVEAUUDSMYKNING

PROJEKTERENDE NIVEAUUDSMYKNING

BESLUTTENDE NIVEAUUDSMYKNING

projektledelse Projektleder, UBST.

Kunstner.Byggesagens sagsarkitekt /

projekteringsleder.

rådgivergruppeKunstner, sidestillet rådgiver.

Arkitekt, totalrådgiver.Ingeniør, underrådgiver.

Landskabsarkitekt, underrådgiver.Evt. andre konsulenter.

ad hoc kunstudvalgUBST´s permanente kunstudvalg:

PBH, bygherre og kunstkonsulenter.Projektleder, UBST.

Byggesagens rådgivere.Brugerrepræsentanter fraUniversitetet og Institutet:

ledelse, ansatte, studerende og drift.


1. møde i kunstudvalgetArkitekt, landskabsarkitekt og brugere præsenterer sig selv og byggeprojektet for kunstkonsulenterne.

Byggeprojekt

ad hoc kunstudvalg dannes

Kunstkonsulentern arbejderDer instilles én eller flere kunstnere og en egentlig opgave formuleres.Typisk 1-2 måneder.

Evt. møde mellem kunstkonsulenter og arkitekt.

Evt. formøde mellem kunstkonsulenter og kunstner(e.)

Kunstner(e) arbejderI dialog med arkitekt, landskabsarkitekt og brugergruppe. Kunstkonsulenterne kan inddrages i dialogen. Typisk 3-4 måneder.

Møde, kunstkonsulenter og kunstnerKunstkonsulenterne godkender det kunstfaglige niveau og det opstillede budget.Typisk 1-2 uger før skitseaflevering.

2. møde i kunstudvalgetKunstkonsulenterne indstiller én eller flere kunstner til opgaven og den præ-ciseres og besluttes.

3. møde i kunstudvalgetKunstneren præsenteres for bygge-projektet, brugerne og selve opgaven.

(I begge cases blev der afholdt et ekstra møde hvor kunstneren præsen-terede en principskitse.)

4. møde i kunstudvalgetKunstner(e) præsenterer skitseforslag for kunstudvalget, som derefter tager beslutning om kunstprojektet skal udføres. Ved godkendelse besluttes en tidsplan for udførelsen.

Kunstner(e) og arkitekt arbejderProjektet detaljeres og udføres.


2. UDsMyKNINg I INstItUt For IDræt og BIoMeKaNIK, sDU´Tæppet, Bjerget og Skærmen´ udgør hovedelementerne i Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet. Nav-nene henviser til husets bund, tre tunge vertikale kerner samt den omsluttende klimaskærm. Huset der er tegnet af Dall & Lindhardtsen A/S vil ligge i nær relation til det eksisterende bygningsanlæg på campusområdet.

Kunstneren René Schmidts udsmykning indgår i en konstruktivt bærende del af ´Bjerget´ og udgør henholdsvis den ene side af en 4 etager høj trappekerne samt en 3 etager høj gennemgående væg, begge i sammenhæng med nybyggeriets ovenlys, hvorigennem dagslys strømmer ind i huset. Væggene er støbte betonrelieffer der spænder husets vertikalitet ud i samme type beton som resten af betonkernen, der udgøres af ´Bjerget´. Væggene, der støbes på stedet i en ny støbeformsteknik, inviterer i kraft af deres særlige udformning husets brugere til at klatre, udforske og bevæge sig. De er således samtidig klatrevæg, bærende konstruktion og hushøje, krystallinske, kunstneriske relieffer.

Om udsmykningens relation til Instituttets fagområde skriver René selv således: ”Vi hænger ikke kunstværker op, men lader kunsten fødes med resten af huset i samarbejdet med arkitekterne. Og håber vi taber det kunstige undervejs og bare bliver en del af fysikken. Der bliver i realiteten to relieffer som træder ud af betonen. Støbt af den samme beton og på den samme måde som hele huset. Relieffer med en geometri, der forener det mekaniske og organiske, og dermed kan pege på vor egen indre biometri. Jeg modellerer her med vor egne indre byggesten, så de peger på universets grundstrukturer - sådan føles det at se på en klippevæg. Sten, kalk og mineraler der er presset sammen af det sorte stof. Relieffernes ud-tryk kommer fra alle disse strukturer, cellen, molekylet, atomet, kvarken og det sorte stof. Samtidig skal de afspejle vores måde at udforske og forstå alt dette. Altså metode, den metodiske tilgang vi ser verden med og her er det digitale udtryk meget rammende, da det kan indeholde begge udtryk; den digitale kompleksitet kommer til at ligne den organiske/naturen. Så jeg forsøger at skabe bjergvægge med digital forvitret diversitet.”

180

4144

180

4144

6333

6333

1266

5

4 3

kt. 26.70 OK FG

kt. 30.60 OK FG

kt. 21.50 OK FG

1594

5

4000

8000

7945

kt. 18.22 OK FG

kt. 26.70 OK FG

kt. 21.80 OK FG

kt. 30.60 OK FG

H

4 3

4000

20

180

20

180

180

300

1276

1518

1518

min. 1000

C

1208

A

B

Indspændt glasværn



Akustikpuds

min. 1000

kt. 28.65 OK repos

kt. 24.25 OK repos

kt. 19.861 OK repos

kt. 19.761 UK repos

kt. 24.15 UK repos

kt. 28.55 UK repos

Princip 1:50Plan kunstvæg modullinke I

Princip 1:50Plan kunstvæg modullinje C

Princip 1:50Opstalt kunstvæg modullinje I

Princip 1:50Opstalt kunstvæg modullinje C

Princip 1:50Snit kunstvæg modullinje C

Tegnings nr.:

Dato:

Godk.:

Sign.:

Emne : Mål:

Universitets- og Bygningsstyrelsen l Bredgade 43 l dk-1260 København K l tlf +45 3395 1200 l www.ubst.dk

Fase :

Syddansk Universitet l Campusvej 55 l dk-5230 Odense M l tlf +45 6550 1000 l www.sdu.dk

Dall & Lindhardtsen A/S l Strandgade 73 l dk-3000 Helsingør l tlf +45 4921 4941 l www.dall-lindhardtsen.dk

OBH Rådgivende Ingeniører A/S l Agerhatten 25 l dk-5220 Odense SØ l tlf +45 7021 7240 l www.obh-gruppen.dk

Rosseel's Tegnestue l Hasseris Bymidte 21 l dk-9000 Aalborg l tlf +45 9818 2744 l www.rosseels-tegnestue.dk

Egebjerg By & Landskab ApS l Hasseris Bymidte 21 l dk-9000 Aalborg l tlf +45 9816 2904 l www.landskab.com

Sagsnr:

Kunstvægge princip 2011.01.17MACK

Syddansk Universitet, Byggeafsnit 39 - Institut for Idræt og Biomekanik

Hovedprojekt

1:50

T_A_N_39_X_4_066

T_A_N_39_X_4_066

2458

Bemærk:- Angivne er mål er vejledende og skal kontrolleres på stedet- Konstruktioner og dimensioner afklares af leverandør inden produktion af

elementer- Konstruktioner og detaljer vil fremgå af produktionstegninger, når disse

foreligger- Montage sker jf. leverandørens anvisninger og underlagets opbygning- Produktionstegninger forelægges rådgivers gennemsyn/ kommentarer inden produktion igangsættes.

Tegning af udsmykning og hus fra udbudsmateriale.


sKItser Fra processeN

Fravalgt skitse. Digitalt studie af kranie indlejret i huset.

Fravalgt skitse. Digitalt studie af menneskefigur i husets fulde højde.


Forskellige støbeprøver besigtiges i 1:1


”eN satellIt…” - interview med kunstneren rené schmidt

Udsmykningens sted i husetRené Schmidt var i begyndelsen af arbejdet interesseret i det offentlige rum udenfor huset og i de krystallinske former, han tidligere havde set og måske endda misforstået på arkitekternes tegninger. Men kunstudvalget have udpeget et andet sted for udsmykningen, ”det problematiske sted”, der skulle løftes. Fra først at have haft en masse ideer var det nedslående og rystende at have fået tildelt en lysskakt, der havde karakter af at være ”bagenden” i bygningen. På trods af det lidt strammende udgangspunkt fandt René, igennem økonomien i projektet, en måde at udvide indsatsen fra et til to steder. Udsmykningen er således ikke kun ét sted, men en del af – og i dialog med huset i sin helhed.

Udsmykningen Det faglige indhold i Instituttet har været afgørende for udviklingen af udsmykningen. René, der oplever sig fagligt velvalgt, nævner at aspekter som biomekanik, den menneskeskabte natur, det fysiske i bjerget, kroppen, det at klatre, at bygge med matematik og med inspiration i muskler som vigtige elementer i arbejdet. Fra begyndelsen ville René skabe noget ”i skala med huset”. De første undersøgelser foregik i relation til den indre lysskakt, som han mest af alt opfattede som en lukket og stor montre, der lagde meget lidt op til integreret kunst. Ideen om et stort kranie i lysskakten understregede det klaustrofobiske, menneskeskikkelser blev afprøvet inde og ude, men det virkede stadig for ”sat ind”. René lægger vægt på at udsmykningen ikke skulle være ”kunstig” men en integreret del af både husets fysik og brug. Ikke kun Instituttets faglig-hed men også universitetet som anlæg med beton og cortenstål ledte processen videre. Besøg på Teknologisk Institut og tidligere erfaringer med at omsætte digitale modeller til betonstøbeforme gjorde at betonrelieffet blev valgt som form.

samarbejdetRené omtaler samarbejdet med både brugere og arkitekter som åbent og løsningsorienteret. Det har været positivt at sidde med ved bordet og ligeværdigheden i samarbejdet har været vigtigt. Helt så enkelt er det dog ikke, for det har også været en udebane og en overvældende situation at stå som enmandsfirma i forhold til et helt byggeprojekt. Som at være en ”satellit med andre penge”. Udsmykningen er blevet skitseret frem digitalt i en 3D model som arkitekterne løbende mo-dellerede af huset. Alle og ikke mindst René selv kunne på den måde hele tiden tage stilling til udsmykningen i forhold til hele huset. Udover at være afgørende som samarbejdsplatform, er det også vigtigt for produktionsteknikken, i det beton-støbeformene bliver lavet direkte fra 3D modellen.

UdfordringerneUdover at finde ud af hvad der var økonomisk muligt, har den vigtigste udfordring været at udsmykningen ikke skulle være mere perfekt fremstillet end resten af byggeriet. Det er blevet diskuteret indgående om klatrevæggene skulle støbes liggende eller ej, som elementer eller på stedet. Det blev kompliceret fordi klatrevæggene blev omtalt som kunst og René har måtte gøre sig umage med at formidle sin egen vision; at klatrevæggene skulle laves på samme måde og samtidig med resten af huset. Dertil at de i fremtiden må bruges og gerne må bære præg af det.

ForbedringerRené ville gerne have været tidligere inde i processen, ”ikke for at tegne huset, men for at forstå det bedre” og fordi kunst-nere ”kan komme med input på mange andre aspekter.” Fremfor at få udpeget et sted, ville René gerne have været en del af de forudgående diskussioner og udpegningen af stedet eller stederne for udsmykningen. ”Det er synd hvis kunsten bare skal hænges op” og han peger på at det kan opleves paradoksalt at kunstnerens skitseproces er forskudt fra arkitekternes hvis man virkelig vil lave integreret kunst.


”så KoM Der eN Kvart sKUrvogN IND og sagDe hvaD Det haND-leDe oM” - interview med Institutleder Jørgen povlsen, Institut for Idræt og Biomekanik, sDU

UdgangspunktJørgen Povlsen har som institutleder deltaget aktivt i dialogen omkring udviklingen af udsmykningen og formulerede tidligt at de gerne så kunsten indtage en legende, overraskende og kontrasterende rolle i forhold til det strømlinede hus. Holdningen var og er at kunsten skal påvirke, skabe debat og gøre modstand, samt at kunstneren som fagperson skal have frihed. Det er et nysgerrigt miljø på instituttet med gode forudsætninger for at forholde sig til kunst og Jørgen har lø-bende holdt alle orienteret mundtligt. Instituttet har adskillige berøringsflader med kunst og kunstnere, fra interdisciplinære samarbejder med kunstnere, Thomas Bang der har udsmykket instituttets område hvor også universitetets kunstforening arrangerer skiftende udstillinger, til drømme om en ´artist in residence´ ordning.

Udsmykningen Overordnet udtrykker Jørgen tilfredshed med hele processen, der har været præget af åbenhed samt begejstring for René Schmidt og den udsmykning der er på vej. Arbejdsgangen i kunstudvalget var let forståelig men for brugeren var det ikke klart, hvilken proces der foregik mellem kunstkonsulenter, arkitekter og kunstner mellem møderne. Arkitekterne oprettede tidligt en konceptuel forståelse af byggeriets dele; ´ Tæppet, Bjerget og Skærmen ´ hvilket gjorde det let for brugerne at forstå og tale med om huset. Forud for René Schmidts deltagelse var husets arkitektur gået fra at være meget legende og eksperimenterende til mere stringent og funktionel betinget bl.a. på foranledning af Syddansk Universitets retningslinjer for kontorbyggeri. Jørgen fortæller at det således blev udsmykningen, der i kraft af sin udformning, genindførte bevægelse i byggeriet og gav projektet et mærke af de specifikke faglige tilgange på instituttet. De kvaliteter, der lå i de første tanker om huset, blev genvundet i udsmykningens vertikale klatrevæg.

samarbejdet”Så kom der en kvart skurvogn ind og sagde hvad det handlede om” fortæller Jørgen om René Schmidts deltagelse og at ”det var et jordskælv at få ham ind i kunstudvalget.” René Schmidt var hurtig til at aflæse projektet og hans samtidighed af gennemslagskraft og ydmyghed, samt ikke mindst evne til at skabe synteser var et positivt og produktivt bidrag i bygge-processen. Han var i stand til at gøre det der blev talt om fysisk og konkret og det var afklarende at følge René Schmidts skitseringsproces. Et er kunsten som aftryk og resultat, noget andet er, hvad det betyder at inddrage selve kunstneren i processen? På det spørgsmål svarer Jørgen at ”den relation René skaber til byggeriet er inspirerende og øjenåbnende. Hans relation er ikke funktionel.” Han påpeger samtidigt at hans erfaring er at dialogen med kunstnere generelt er beri-gende.

ForbedringerJørgen mener at hele modellen der er struktureret omkring fire møder samt måden parterne er organiseret på, er god. Hans forslag til forbedringer handler primært om formidling, med henblik på at skærpe brugernes forståelse af processen og deres muligheder i den. Hvorfor kan instituttet ikke selv pege på en kunstner? Det spørgsmål melder sig hos medarbej-derne. Jørgen understregede samtidigt, at de er meget glade for valget af René Schmidt, men kunstneren bliver tildelt og det skal man vide. Det vil være godt at vide om instituttet forventes at møde kunstneren med forslag til tematikker, typer af kunst og forslag til placering eller udelukkende med information om fag, arbejdskultur og vision? Hvad laver kunstkon-sulenter, kunstner og arkitekter i faserne mellem møderne, og hvorfor er brugerne ikke med? Må der deltage flere brugere i kunstudvalget? Hvordan er rollefordelingen når kunstneren træder ind? Hvem har hvilket mandat og hvilke interesser? Kan man egentlig sige nej til en udsmykning? Afslutningsvis efterlyser Jørgen udsagn om ”hvorfor?” fra Universitets- og Bygningsstyrelsen. Hvad vil staten med udsmykninger på universiteterne og hvad er de kunstpolitiske visioner?


”tIlBage på sporet”- interview med arkitekt maa christian Kloch, Dall & lindhardtsen a/s

Udsmykningens sted i husetDet var med en vis spændt forventning, at arkitekterne så frem til at få en kunstner med i projektet. ”Som arkitekter på pro-jektet stod vi indledningsvis med en uvished for, hvad kunsten ville bidrage med til projektet. Derfor udformede vi et oplæg til kunstnerens arbejde inden for konceptet ´Tæppet, Bjerget og Skærmen´ fortæller Christian. Mødet med kunstkonsulen-ternes læsning af huset var afklarende og man besluttede at kunsten kunne være med til at skabe et træk der gik udefra, ind og opad i huset. Senere besluttede bygherregruppen i samarbejde med kunstkonsulenterne at pege på et konkret sted i huset, hvor kunsten kunne manifestere sig. Fra at være et forløb imellem elementerne blev et enkelt sted på ´Bjerget´ udpeget, hvilket igen senere på kunstnerens initiativ blev ændret til to steder.

samarbejdetEfter Christians opfattelse fandt kunstneren René Schmidt og institutleder Jørgen Povlsen meget hurtigt sammen den rigtige vej med kunsten og alle involverede i projektet var begejstrede. ”Vi var bevidst tilbageholdende og forsøgte at nedtone arkitekternes påvirkning i René Schmidts første skitseringsproces” forklarer Christian og beskriver samarbejdet som meget vellykket og uproblematisk. Efter Christians opfattelse tog René Schmidt hurtigt konceptet bag arkitekternes arbejde til sig og forstærkede den arkitektoniske idé. Arkitekterne var meget tiltalte af både René Schmidts tilgang og åbne arbejdsmetode og de havde let ved at kommunikere. Redskabsmæssigt var arkitekterne og René Schmidt hurtige til at etablere en frugtbar dialog og digital tredimensionel skitsering blev det fælles udviklingsmedie. René Schmidt arbejdede direkte ind i arkitekternes digitalt modellerede hus og sadlede om flere gange undervejs. Bygherregruppen kunne således tage stilling til kunstprojektet i forhold til huset i sin helhed og det var muligt at trække både tegninger og rumlige illustratio-ner ud undervejs, hvilket formidlingsmæssigt har været en fordel.

KunstprojektetDet var spændende for arkitekterne at modtage René Schmidts udspil og positivt, at han foreslog at arbejde to steder i nybyggeriet. Christian fortæller, at arkitekturen igennem processen var gået fra at være legende på en måde, der afspej-lede Instituttets fagområde til at blive rationel og nøgtern for at leve op til en lang række interessenters fordringer, økonomi og byggeprogram. ”Det kunstprojekt, som René Schmidt introducerede løftede projektet på ny” fortsætter Christian om arkitekternes oplevelse, ”Da kunstprojektet kom ind i processen, genopdagede vi de legende elementer i arkitekturen og blev på ny forelsket i huset.” Med kunstprojektet kom byggeprojektet tilbage på sporet og dette er centralt for forståelsen af kunstprojektets betydning for hele byggeriet. Selve kunstprojektet vil blive udført i samme beton som andre betonvægge i bygningen. En del af huset betegnes som kunst, men denne del indgår i udbudsmaterialet beskrevet som en betonvæg på lige fod med øvrige bygningsdele, hvilket Christian finder befriende.

ForbedringerDet er tydeligt, at ikke kun René Schmidt men også kunstudvalget har været en værdsat sparringspartner undervejs i projektet og at kunstudvalget er et godt forum til at inddrage brugerne. ”Kunstnerens skitseringsproces kunne med fordel ligge tidligere i projekteringsforløbet, hvorved der kunne opstå flere frugtbare ”rystelser” for arkitektens projekteringsar-bejde,” foreslår Christian og illustrerer ønsket om kunstnerens inddragelse i processen som en bølgende bevægelse langs projekteringsarbejdets lige linje. Ønsket er ikke en stadig og kontinuerlig inddragelse af kunstneren i arkitektens arbejde, men Christian mener, at det vil være hensigtsmæssigt og til gensidig inspiration, at kunstneren med mellemrum deltager fra projektets tidlige faser. Christian Kloch fremhæver at et fælles idégrundlag eller skitse ville være gavnligt for begge parter, således at kunstner og arkitekt tidligt ville kunne medvirke til at kvalificere arkitekturens og kunstens symbiotiske, idémæssige udgangspunkt.


Modelstudie af detalje af `Kunstvæggen`Nedest billede af væggen i sin helhed.

3. UDsMyKNINg I DeN Nye FøDevareBygNINg, lIFe, KUFødevarebygningen, der er tegnet af Wiberg arkitekter / Witraz arkitekter, er et hus med forskningskontorer organiseret omkring et gennemgående atrie, et højt slankt pantoptisk rum, hvor husets bevægelser er samlet. Det har en selvstændig karakter og er fysisk knyttet til den eksisterende fødevarebygning på Frederiksberg Campus. Billedkunstneren Michael Mørk har udarbejdet forslag til to greb i byggeriet, der begge er fuldt integrerede og en del af bygningens fysik: Udform-ning af væggene på fem etager mellem husets centrale atrie og kontorer, samt en seksten meter lang ´kunstvæg´ på anden sal i forbindelse med et venterum for besøgende.

Væggene mellem atriet og kontorerne består af en sekvens i fuld rumhøjde af højkantskrydsfiner og glaspartier mellem betonsøjler. Glasset er horisontalt underinddelt med bemalede partier i bunden og en horisontal række bemalede alumi-niumplader. Pladerne kan i kraft af et vippesystem skabe et lukket udtryk, når de er oppe samt et åbent, når de er nede. Væggene fungerer som en rumlig og foranderlig membran, der på brugernes initiativ kan etablere visuel og social adskil-lelse eller sammenhæng mellem bevægelserne i atriet og fordybelsen i kontorerne. Væggene har således både en meget håndgribelig funktion, der er behov for samt i kraft af deres omskiftelighed en ”væren i sig selv” og et stadigt ”nu” som Michael Mørk formulerer det.

´Kunstvæggen´ er et indre horisontalt element, der opleves fra det mere offentlige venterum i husets atrie. Væggen består af højkantskrydsfiner med en løst komponeret sværm af huller, gipspropper og hvide tallerkener. ´Kunstvæggen´ er en billedlig flade, med relieffets kvaliteter, der udelukkende opleves fra den ene side. Den peger både på måltidet og cirklen som universel grundform og dermed på fødevarebygningens forskningsmæssige genstandsfelt.


sKItser Fra processeN

Modelstudie af væggene mellem atriet og kontorerne. Her med lukket karakter.

Modelstudie af væggene mellem atriet og kontorerne. Her med mere åben karakter.


Michael Mørk og Pia Wiberg drøfter modelstudier af udsmykningen.


”et steD I proJeKtet hvor Der var MaNge ForDoMMe”- interview med billedkunstner Michael Mørk

Udsmykningens sted i husetDer var fra begyndelsen et tydeligt ønske fra kunstudvalget om at udsmykningen skulle være integreret i arkitekturen, hvilket passede godt til Michaels erfaringer med at arbejde rumligt. At udsmykningen skulle være integreret i byggeriet var oplagt for alle, men det var udpegningen af stedet for indsatsen derimod ikke. Indledningsvis havde Michael en række ideer, der blev fravalgt som f.eks. farvede skorstene, bearbejdning af gulv og ankomstplads i sammenhæng samt at arbejde med gipsafstøbning af madvarer. Der har også været tale om tilvalg, f.eks. kom ´kunstvæggen´, med propper og tallerkener ved venteområdet, ind i projektet på arkitekternes initiativ, selvom Michael i første omgang havde præsenteret den som en forkastet skitse. Det afgørende for valget af sted i huset blev konsensus i kunstudvalget om at udsmykningen skulle relatere sig til adskillelsen mellem atriet og kontorerne.

Udsmykningen som bindeledMichael fortæller at han lidt modstræbende påtog sig netop det aspekt af opgaven og lægger samtidigt vægt på styrken i begrænsningen og i ”frivillig tvang”. Han omtaler væggene mellem kontor og atrie som et sted i huset, hvor ”der var mange fordomme”. Det var ikke kun et rumligt forhandlingssted mellem atrie og kontorer, men også et potentielt konfliktpunkt mel-lem brugere og arkitekter. Forskerne ønskede lukkethed med henblik på koncentration og arkitekterne ville have åbenhed og dermed dagslys i atriet. Michael blev således et bindeled i processen og udsmykningen en fysisk mulighed for at veksle mellem grader af åbenhed og lukkethed.

samarbejdetDet er tydeligt at samarbejdsprocessen mellem arkitekterne, kunstudvalget og Michael har været velfungerende, præget af åbenhed og uden konflikter. En fælles studietur fremhæves som særligt fagligt berigende. Det ser ud til at arkitektens og kunstnerens fælles interesse i farver, materialer og rumlig komposition har udgjort en vigtig platform for samarbejdet og har været en afgørende faktor i selve projektudviklingen. Michael fortæller at overvejelser om stoflighed var med fra første møde og at de fra begyndelsen var enige om ikke at indføre yderligere materialer end beton, træ og glas, som allerede var i byggeprojektet. Michael har primært udviklet udsmykningen i delmodelstudier i 1:1 samt en stor model i 1:2,7, hvilket er en uvant skala i en byggeproces. Den blev valgt ”fordi det passede” og udsmykningen er således udviklet i skalaer og materialer, der udspringer af dens egne præmisser og ikke byggeriets traditionelle repræsentationsformer.

UdfordringerneDet springende punkt og den største udfordring var, udover afklaringen og accepten af selve stedet for udsmykningen, de tekniske aspekter af vippesystemet, som under interviewet endnu ikke var endeligt afklaret. Arkitekterne havde tidligere i processen undersøgt om det var muligt at lave et slags variabelt system, men havde forkastet det af økonomiske årsager. Michael der selv vil stå for udførelsen, mener at være i stand til at etablere det væsentligt billigere. Økonomien i projektet, der er svær at forudsige præcist, udgør om ikke en hovedudfordring så et væsentligt usikkerhedsmoment i forhold til stør-relsen af det honorar, der vil være tilbage, når udsmykningen er udført.

ForbedringerMichael fortæller at han gerne selv ville tidligere ind i processen, fordi så meget af byggeriet er fastlagt før kunstneren træder ind. Det skal langtfra forstås som en generel anbefaling, da han foreslår at nogle kunstnere kunne have glæde af at træde ind tidligere og andre senere, alt efter hvilken arkitektur og type kunstner, der er tale om.


”varMeN og lyset er vIgtIg”- interview med ernæringskonsulent Birgitte hermansen, Institut for human ernæring

Integreret kunstBirgitte har deltaget som bruger i kunstudvalget og har haft en formidlende rolle i forhold til kollegaer fra Bygggegruppen, der ikke var en del af udvalget. Birgitte fortæller at hun fra begyndelsen var positivt indstillet overfor ideen om integreret kunst, fordi der var relativt få penge afsat til kunst i det nye byggeri. Integreret kunst ville kunne blive til glæde for alle og skabe sammenhæng mellem etagerne.

samarbejdetInstituttet havde ikke lavet et egentligt oplæg om deres ønsker og forventninger til udsmykningen, men der var forskellige brugerbehov såsom afskærmning af kontorer i forhold til gangareal, lysindfald og lyd. Efter præsentation af Michael som kunstner og introduktion til hans tidligere arbejder var kunstudvalget med det samme meget positive overfor forslaget til, at det var Michael der skulle knyttes til projektet. Efterfølgende blev arkitekter og kunstkonsulenternes forslag til sted og placering af udsmykningen i huset også meget positivt modtaget. Birgitte fortæller at Michael indledningsvis gav sig god tid til at lytte og tale med brugerne og at ”han var vældig engageret og gjorde det godt.” Generelt føler brugerne sig hørt og kunstnerens måde at være med på har bidraget til en god proces. Den fælles studietur som arkitekterne arrangerede, var også en fin måde at eksemplificere forskellige aktuelle problemstillinger på som f.eks. måder at afskærme kontorerne på, så man som bruger ”kunne se hvad der mentes med integreret kunst.” Birgitte fortæller om begejstringen over Michael arbejde og at det var spændende da kunstudvalget besøgte ham på værkstedet, hvor de så på modeller, farver og grader af gennemskinnelighed i bemalingen af glas. Udsmykningen berører et vigtigt funktionelt ønske hos brugerne, idet mange har været optaget af at kunne sidde afskærmet på deres kontorer. Der er meget snak i kunstgruppen om den tekniske løsning af det vippesystem, der er centralt for at udsmykningen kan være foranderlig. Hun nævner også at forslaget til ´kunstvæggen´ ved venteområdet måtte revideres, da der er brugerbetingede og lovgivningsmæssige krav til netop dette sted.

UdsmykningenOm udsmykningen imellem atriet og kontorer siger Birgitte, at det er ”fint at det ikke er statisk” og fremhæver det visuelt spændende i at kunne skifte mellem grader af åbenhed og lukkethed. På spørgsmålet om udsmykningen i praksis løser den iboende konflikt imellem brugerønsket om afskærmning og arkitekternes vision om transparens svarer Birgitte at det var ”en smart formulering.” Helt så enkelt er det altså ikke, for selvom udsmykningen prøver at tilgodese alle, er de brugere, der er vant til at kunne lukke helt af og fortsat ønsker det, ikke fuldstændig imødekommet. Åbenhed og lyset har været udgangspunktet i kunstudvalget. Tiden vil vise om udsmykningen ikke alligevel har løst problemstillingen på bedste vis. Udsmykningen befinder sig ikke kun centralt i forhold til forskellige ønsker til huset, den er også fysisk placeret midt i huset. ”Varmen og farvevalget i den integrerede kunst var vigtig for at bløde op på det øvrige materialevalg i bygningen”, understreger Birgitte. Hun fremhæver, at alle vil komme til at forholde sig til og få glæde af udsmykningen i kraft af dens integrerede og centralt placerede karakter.

ForbedringerForløbet har oplevelsesmæssigt været mere sammenhængende og mindre hierarkisk end diagrammet over UBST´s mo-del viser. Modellen fungerer godt og den bør umiddelbart ikke ændres efter Birgittes mening. Brugerne i kunstudvalget bør helt enkelt vælges efter, hvem der har lyst til at deltage. Birgitte nævner, at de ikke ved hvilken slags udsmykning de ellers kunne have fået, hvis det ikke havde været Michael Mørch. Birgitte respekterer de tilknyttede fagpersoner i processen, hver med deres område, ansvar og kompetencer. Kunstkonsulenterne har både ”set og valgt godt” hvilket understreger Birgittes holdning til at det er fagfolk, der skal tage stilling til valg af kunstner.


”Det MeNNesKesKaBte I MeNNesKesKala”- interview med arkitekt maa pia Wiberg, Wiberg arkitekter

Udsmykningens sted i husetPia fortæller at hun tidligt var klar over at atriet, i kraft af dets særlige rolle i huset, var stedet for et kunstnerisk bidrag, ”et lag der var noget helt andet” og at hun ønskede en tæt dialog mellem kunst og arkitektur. Først havde husets ydre lameller været diskuteret som sted for kunsten, men der var rigelig stoflighed i facaden og ”vi havde brug for at der blev taget stil-ling til de indre vægge.” Derefter greb kunstkonsulenterne udspillet fra arkitekterne og foreslog at billedkunstneren Michael Mørk skulle tilknyttes byggeriet, hvilket alle blev enige om i kunstudvalget.

samarbejdet ”Vi talte os ind på en fælles forståelse af stoflighed” siger Pia om den studietur, der blev begyndelsen på det fælles kunstneriske udviklingsarbejde, der har været en positiv oplevelse. Der er gensidig forståelse omkring rumlige forhold og i særdeleshed materialer og stoflighed. Undersøgelser i 1:1 og fysiske modeller har derfor været de oplagte udviklings- og formidlingsmedier. ”Han kom med glas malet med neglelakfarver og træ med prikker”, fortæller hun om Michael og de fluo-rescerende farver med anstrøg af perlemor og sommerfuglevinger, som han indførte i det ellers nøgterne hus. Igennem tre måneder kom han via samtaler med brugerne og tæt samarbejde med Pia frem til skitseforslaget, der i kraft af fleksibilitet svarede på modsatrettede krav om lukket- og åbenhed samt ikke mindst ønsket om stoflighed. Pia nikker til udlægningen af at kunsten vil være rumligt og socialt formidlende og til at Michael også i processen har været et bindeled. ”Vi tager det kritiske op og gør noget særligt ud af det, - det er respekt” uddyber hun og peger på at Michael både tog rollen og opga-ven på sig.

Faglige forskelleDer opstår en pause i interviewet efter spørgsmålet om man kan have så meget til fælles at forskellen på faglighederne ikke mærkes? Svaret er, at selvom Michael også arbejder med de funktionelle aspekter, tilfører han en fordybelse i rum-menes karakter og et ekstra lag der kunne blive banalt, men ikke bliver det. ”En arkitekt kunne aldrig finde på at hænge tallerkener op på en væg”, eksemplificerer Pia med en henvisning til ´kunstvæggens´ komposition af tallerkener og gipspropper. Og videre om sit eget arbejde: ”Jeg har selv en bremse i forhold til det artistiske” og tilføjer så ”- også med et helt hold,” forstået som teamet på tegnestuen. Pia påpeger, at det er mere legitimt for kunstnere at arbejde med ikke-funk-tionelle aspekter og at der potentielt kan ske en uheldig forskydning af det kunstneriske arbejde fra arkitekten til kunstne-ren alene. Hun mener samtidigt at det ene ikke udelukker det andet og at kunstprojektet har været en fælles mulighed for at tilføre huset ekstra kvaliteter.

aftryk af hånden”Vi får det menneskeskabte i menneskeskala”, understreger Pia og det er tydeligt at forslaget til kunsten i huset har givet den stoflige tilstedeværelse som ønsket. Det faktum at Michael selv vil udføre malearbejdet, vil skabe et særligt nærvær. Husets mere industrielle karakter vil således blive suppleret af et aftryk af hånden i det socialt mest dynamiske rum, hvor husets brugere selv inviteres til at være i konkret kropslig dialog med kunsten.

holdning til processenDet afgørende for et godt samarbejde og resultat er de involveredes holdning til processen. Alle skal være indstillede på at lægge forudfattede forestillinger fra sig og ønske at nå et sted hen, de ikke kender på forhånd. Pia understreger at alle skal være ”villige til at tage en proces hvor man ikke konkluderer for tidligt.” Indstilling til arbejdet synes derfor mere afgø-rende end proces- og organisationsmodeller og på spørgsmålet om hun har ideer til mulige forbedringer er svaret: ”Når man har haft et godt forløb, er det svært at sige hvad man skal gøre bedre.”


Øjebliksbilleder fra møde på kunstnerens værksted.

akademiraadetStatens øverste rådgiver i kunstneriske spørgsmål

UniversitLejer og bruger

UBstEjer og bygherre


4. KUNstKoNsUleNterNeKunstkonsulenternes rolle og perspektiv er central for at beskrive og forstå UBST´s praksis med at udvikle udsmykninger og udsmykningsstrategier da de sammen udgør en afgørende kunstfaglig stemme. Deres uegennyttige og kuraterende rolle i organisationen er af afgørende betydning og bør ikke tages for givet, men forstås som både et led i overholdelse af armslængdeprincippet og en vedvarende kunstfaglig dialog og kvalitetssikring. Kunstkonsulenterne er tilknyttet UBST for tre år af gangen og i kraft af at de afløser hinanden med overlap er der strukturelt indbygget forskellige måde at løfte og videregive arbejdet på, hvilket i bedste fald er udviklende. Det forhold at Akademiraadet står for at udpege kunstkonsulen-terne sikrer en løbende kontakt imellem UBST og det professionelle kunst- og arkitekturmiljø, samt konsoliderer kunstkon-sulenternes udelukkende faglige rolle.

Kunstkonsulenterne Lone Høyer Hansen og Peter Holst Henckel er blevet interviewet på samme måde som parterne i de to udsmyknings- og byggeprojekter, dog med vægt på generelle aspekter af deres arbejde, tilgang og overvejelser. De to interviews med kunstkonsulenterne er foretaget efter de andre og der har således været tid til refleksion på baggrund af de mere projektspecifikke udsagn. Formålet har ikke været at kommentere de to beskrevne projekter men at belyse kunstkonsulenternes arbejdsområde mere nuanceret. Det har dertil været hensigten at indkredse de kvaliteter, farer og potentialer ved UBST´s praksis, der skal tages hånd om i det videre arbejde med en udarbejdelse af vejledning med inspi-rationsmateriale på udsmykningsområdet.

Da det åbenlyst er påkrævet for at kunne udfylde kunstkonsulentens rolle, er det nævneværdigt at begge kunstkonsulenter er erfarne, har en betragtelig praktisk erfaring og indsigt i de økonomiske og formelle vilkår der også er en del af kontek-sten for et integreret kunstprojekt.

Kunstkonsulenter

Akademiraadet udpeger to kunstkonsulenter der indtræder i UBST´s permanente kunst-udvalg for tre år. Perioderne er forskudt et år.

Kunstkonsulenter instiller kunstnere til at udføre opgaver, er sparrings-partnere i udsmykningsprojekter samt indgår i udviklingsarbejde.

Én eller flere kunstnere indgår i specifikke projekter, i spændet mellem bygnings- og planlægningsopgaver.

Kunstner


Modellen”Vores opgave, til forskel fra Statens Kunstfond, er ikke at fremme vores eget kunstsyn, vi skal arbejde med at sætte det bedste kunstprojekt i gang på stedets og brugernes betingelser ” fortæller Lone Høyer Hansen, der har været kunstkon-sulent i to og et halvt år. Hun mener generelt at UBST´s organisations- og procesmodel udgør en god rygrad med et stort spillerum og uddyber: ”jeg går ind for den fordi der er mulighed for at improvisere - at gå omveje og genveje – alle kunst-projekter viser sig jo at være helt forskellige,” Lone understreger at de som kunstkonsulenter gerne vil være sparrings-partnere i hele processen og at der heldigvis er luft i systemet til at bruge tid med kunstneren. Hun præciserer at de er et fag- og ikke ekspertudvalg. Alle beslutninger bliver til i dialog, også mellem kunstkonsulenterne. Hun vægter betydningen af kunstkonsulenternes praktiske erfaringer, da de også tager stilling til om kunstprojekt og budget er realistisk.

Først defineres opgaven, så findes kunstneren”Der er langt fra teologi til idræt - og deres ønsker i forhold til et kunstprojekt og måder at diskutere på,” siger Lone om forskellen på brugere. Hun fortæller også at både brugere og arkitekter indimellem kan være skeptiske overfor hvad kunst-neren kan finde på, hvilket altid overvindes i løbet af processen. Sværere bliver det dog når brugerne ønsker et særligt kunstnernavn for at tilføre stedet brandingværdi. ”De ønsker er vi varsomme med at opfylde, vi arbejder med at finde de bedst mulige kunstnere i forhold til opgavens formulerede karakter ” fortæller Lone og understreger at man fra UBST´s side så vidt muligt ønsker nye kunstnernavne på de forskellige kunstprojekter og at kunstkonsulenterne er meget opmærk-somme på kønsbalancen i valg af kunstnere. Hun mener samtidigt at det er godt at brugernes ønsker kommer på bordet og understreger at der altid findes en fælles vej videre gennem dialog.

Lone fortæller at hun sammen med Peter Holst Henckel, den anden kunstkonsulent, søger at finde et overordnet greb og et koncept for hvordan kunstnerens opgave skal formuleres før de finder en kunstner, der kan løse den. Om selve defini-tionen af opgaven fortæller Lone at de afklarer meget med arkitekterne og brugerne før kunstneren kommer ind i proces-sen og siger: ”Vi er blevet mere og mere specifikke. Vi trives godt med det og det ser ud til at kunstnerne også har glæde af at de mere konkret ved, hvad de skal forholde sig til - og hvor.” Om kunstens fysiske placering siger hun, at de prøver at lægge kunsten hvor så mange som muligt får glæde af den og at brugerne efterfølgende kan gå videre med at etablere kunst ind i mere private områder som f.eks. enkelte kontorer.

Lone lægger vægt på at vælge den rette kunstner ud fra selve opgavens indhold og omfang - ikke omvendt. På den måde tages der udgangspunkt i det specifikke byggeprojekt og dets kontekst, mere end allerede kendte kunstnernavne. Hun fortæller at det kan være svært at få en i den store offentlighed ukendt kunstner tilknyttet et projekt. ”Vi aflæser muligheder hos en kunstner som andre kan have svært ved at se,” fortæller Lone og uddyber at ”han eller hun kan have nogle retnin-

”KUNstKoNsUleNterNe sKal holDe MoDelleN åBeN

For Nye KUNstForMer ” - interview med kunstkonsulent lone høyer hansen


ger i sit arbejde der gør at vi kan se at kunstneren kan løse opgaven, også selvom de ikke har arbejdet lige med det før.” Indimellem præsenterer kunstkonsulenterne flere kunstnere, som så bliver diskuteret i kunstudvalget. Hun understreger at kunstkonsulenterne ikke er diktatoriske men bliver ved med at arbejde til alle er tilfredse.

skræk og stringens”Vi har også en uddannende rolle” siger Lone og uddyber at der er et opdragende aspekt i UBST´s praksis. Dialogen mellem arkitekt og kunstner er vigtig og parterne lærer åbenlyst af hinanden. Arkitekterne får nedbrudt noget skræk for kunstneren og kunstneren har glæde af at følge arkitekternes mere stringente fremgangsmåde. Hun fortæller at mange kunstnere er usikre på økonomi og forsikringsspørgsmål i forhold til integreret kunst og at der er brug for en ingeniør på sidelinjen. Lone påpeger at ”kunstnerne der arbejder med integreret kunst trænger til producenter ” der kan tilrettelægge og organisere større kunstprojekter og opfordrer generelt arkitekter til at gå ind i producentrollen.

Integreret kunstPå spørgsmålet om hvorfor der er fokus på integreret kunst svarer Lone: ”Der kan skabes visuel dialog tidligt i byggepro-cessen og kunsten får mulighed for at blive rigtig bygningsintegreret.” Lone mener at integreret kunst er mere interessant i forhold til det specifikke sted når det forholder sig til arkitekturen, landskabsarkitekturen og det indhold som brugerne repræsenterer”. Måske er det ønskværdigt fordi vi i så mange år ikke har haft det ’klima’ og den tillid og den økonomi, der skal til for at det kan lykkes” siger Lone der mener at det er vigtigt at de øremærkede 1,5% af byggeomkostningerne, der skal bruges til kunst, også bliver brugt til kunst.

”Der har i min tid i UBST været flere ønsker i kunstudvalgene om at få en immateriel kunst som lys og lyd ind i bygnin-gerne. Rumskabende elementer og kunst der kan opfylde en funktion kommer også ofte på bordet - se bare de to cases,” fortæller Lone. I forlængelse af emnet kunstformer er det oplagt at spørge til hvorledes organisations- og procesmodel-len kan holdes åben for fremtidens kunst, som vi måske ikke kender? ”Det er kunstkonsulenterne opgave!” lyder svaret øjeblikkeligt og hun understeger at kunstkonsulenterne er opmærksomme på at finde veje til at integrere kunstformer som er procesorienterede og ikke nødvendigvis ender op med at være stationær kunst, men har en midlertidig karakter. Det vil også være interessant hvis universiteterne kan etablere platforme og betydningsfulde udstillingssteder for skiftende kunst, som det ses på flere amerikanske universiteter. Her kommer helhedsplaner for campusområderne ind i billedet. Afslut-ningsvist fortæller hun om sin glæde ved arbejdet og siger så: ”Det er så flot, når det hele går op i en højere enhed – fuld af modsætninger.”


hvad laver kunstkonsulenterne?Peter Holst Henckel har arbejdet som kunstkonsulent i halvandet år og samtalen afdækker hurtigt at kunstkonsulenternes arbejde er vidtfavnende. Arbejdet begynder med den indledende forståelse af brugergruppens ønsker og arkitekturens muligheder, over definitionen af den kunstneriske opgave, til tilknytningen af den rette kunstner og løbende dialog i selve udviklingsarbejdet. ”Vi fungerer meget som mediatorerne, der kan oversætte brugernes og arkitekternes ønsker til kunst-neren - og omvendt,” forklarer han.

I tæt samarbejde med Lone Høyer Hansen, den anden kunstkonsulent, defineres det indholdsmæssige og strukturelle i hvert kunstprojekt og de har med Peters ord ´et dialogisk princip selv´ og lægger vægt på lydhørhed overfor det specifikke projekt. Sammen har de lagt mindre ad hoc møder ind hvor det var frugtbart og effektivt, og det har givet faglig skærpelse og nuancering.

ModellenPeter understreger kvaliteten i at kunstkonsulenterne hverken har en personlig eller kommerciel dagsorden. Armslængde-princippet fungerer og det holder deres troværdighed intakt. Han fremhæver fordelen ved at kunstkonsulenterne overlap-per hinanden hvilket sikrer kontinuitet, en indbygget hukommelse og mulighed for forfinelse af praksis. Udover at under-støtte en vellykket proces præciserer han: ”Det er værket der er vores interesse.” Modellen er efter Peters erfaringer let forståelig, har fremdrift og udgør en solid faglig struktur. ”Det vigtigste ved modellen er, at konteksten; altså fag, institution, sted etc. er til stede fra starten og at kunstprojektet udvikles som en proces igennem dialog,” siger han og understreger at modellen skaber bredt medejerskab og dermed omsorg for kunstværket på langt sigt.

Mange interesserBrugernes relation til kunst spænder bredt og ledelsen kan ønske brandingværdi, ofte igennem et kendt kunstnernavn, den enkelte bruger søger måske en bedre hverdag og andre ser kunsten som et nødvendigt onde. Om de mange dags-ordener siger Peter: ”Interesserne behøver ikke nødvendigvis at stå i modsætning til det faglige – men kan gøre det.” Selve modellens dialogorienterede struktur og ønsket om integreret kunst eksponerer alle parters ønsker og forventninger til kunstprojektet og det kan være udfordrende at navigere i. Her udgør kunstkonsulenternes definition af den udførende

”KUNstNereN sKal KUNNe gå IND I processeN UDeN

at ForsvINDe I DeN”

- interview med kunstkonsulent peter holst henkel


kunstners opgave en både afklarende og afgrænsende mulighed. ”Vi er tilbøjelige til at mene, at for mange kunstneres vedkommende er en rimelig stram ramme godt,” siger Peter og uddyber at en præcis defineret opgave bl.a. kan spare kunstneren for at fare vild i den nye sammenhæng som en byggeproces ofte er.

akilleshælenPå spørgsmålet om hvorfor der er fokus på integreret kunst i UBST svarer Peter, at der har været konsensus fra begyn-delsen og at forståelsen af ´integreret kunst´ og ´bygningsintegreret kunst´ løbende drøftes. Han lægger vægt på fortsat at holde det åbent, med foretrækker selv definitionen ´integreret kunst´ fordi det også skaber mulighed for at kunsten kan være integreret i organisationen, en del af det sociale, digitale etc..

I forhold til særlig integreret kunst påpeger han at ”akilleshælen ved en dialogisk proces, altså frygten, er at kunsten kan bliver ædt op af funktionskrav og tilfældigheder.” Samtidigt med at han understreger værdien af dialog og samarbejde i processen peger han på risikoen for at værket udviskes helt. Når kunsten integreres kan den som kunst blive en del af det samlede byggeri eller modsat miste værkskvaliteter og blive et designelement. Med Peters ord ”skal der være plads til frik-tion” og værket bør ikke reduceres og underlægges for mange udefrakommende interesser. Den brudflade er et interes-sant punkt som både kunstner og kunstkonsulenter skal være opmærksomme på. ”Det handler om at finde den kunstner der fagligt og personligt er optimal til at gå ind i processen uden at forsvinde i den,” forklarer Peter og efterfølgende at ”kunstnere skal kunne flytte sig – men samtidigt turde holde fast i det der, giver et vellykket kunstværk.”

autonomi og integrationPeter eksemplificerer problematikken med følgende eksempler: Som kunstkonsulenter lagde de vægt på f.eks. tilste-deværelsen af ´kunstvæggen´ i Det Nye Fødevarehus, på KU LIFE, som modsat resten af kunstprojektet ikke løser en funktionel problemstilling i huset. Et andet eksempel er at de i kunstprojektet til Institut fort Idræt og Biomekanik på SDU, anbefalede kunstneren at arbejde i bygningsskala og gå videre end hans første forslag, der havde karakter af afsluttede objekter. Hvor kunstkonsulenterne støttede det ene kunstprojekt til stedvis større autonomi, blev det andet anbefalet ud-viklet til tættere interaktion og integration i arkitekturen.


Udover denne konklusion i stikordsform rummer plotprojektet en lang række diskussionsemner og ideer som vil blive taget op hos UBST i det videre arbejde med en vejledning.

hvordan fungerer UBsts praksis på området?• Organisatorisk forankret i et ad hoc kunstudvalg der mødes min. fire gange.• Dialog-og procesorienteret samt åben for specifik tilpasning. • Kunstprojekter udvikles i tæt relation til konteksten (fysisk, social, faglig etc.).• Kunstneren vælges på baggrund af den formulerede opgave og ikke omvendt.• Kunstkonsulenternes rolle er afgørende. De sikrer overholdelse af armslængdeprincippet, kunstfaglig kvalitet og sparring i processen.

hvad oplever og mener de implicerede parter?• Kunstnerne er på faglig hjemmebane men uerfarne med byggebranchens formalia hvilke giver usikkerheder. De er gode til at udvikle integrerede kunstprojekter og til at indgå i den sociale kontekst som en projekteringsproces er. De er glade for modellen og spørger til tidspunktet for deres indtræden og definitionen af deres opgaver.

• Brugerne har faglig tillid til kunstkonsulenterne og kunstneren selv. De er engagerede indholdsmæssigt i større eller mindre grad og har forskellige forudsætninger. For brugerne er spørgsmål om hvilke oplæg de skal lave til kunstneren, samt hvordan kunsten bliver specifikt vedkommende og relevant for så mange som muligt vigtige.

• Arkitekterne er spændte på og åbne overfor hvad samarbejdet med kunstneren vil betyde for byggeriet. De er inspirerede af både kunstneren og kunstprojektet. Arkitekterne er gode til at gøre udsmykningsprojektet til en fæl- les mulighed for alle parter og en katalysator for afgørende kvalitet i de ellers lidt nøgterne byggerier.

• Kunstkonsulenternes agerer i et komplekst felt med mange interesser og lægger vægt på fælles løsninger. De fremhæver dialog og det kontekstspecifikke som vigtigt i modellen og at deres position alene er fagligt motiveret. De har fokus på kunstnerisk kvalitet og på at kunsten hverken bliver et designaspekt eller et autonomt objekt.

spørgsmål rejst vedrørende mulig forbedring af modellen• Kan kunstneren inddrages tidligere eller på et individuelt tidspunkt i processen? • Kan kunstneren, i mindre omfang, have tilknyttet sin egen byggerådgiver/ ingeniør?• Kan kunstnerens få mere tid og evt. skitse- og udførelsesopgaven samtidigt som én opgave?• Hvordan holdes modellen fortsat åben for nye kunstformer?

aspekter af praksis der vurderes at skulle diskuteres og formidles • Eksempler på integreret kunst og kvaliteter opnået på baggrund af dette.• Hvilken type oplæg brugerne indledningsvist med fordel kan biddrage med i arbejdet.• Formålet med udsmykninger i universitetsbyggeri og statslige kunstpolitiske visioner.• Sammenhænge mellem udsmykninger og universiteternes langsigtede strategier for det fysiske og æstetiske miljø.

KoNKlUsIoN

evaluering af proces omkring integreret kunst i byggeri ... · bliver en del af det nye institut...

Documents