evaluering af den pædagogiske læreplan...

1

Evaluering af den pædagogiske læreplan 2014-2015

Til evalueringen af jeres pædagogiske læreplan 2014 skal I anvende Appreciative Inquiry - 4D modellen, som er kort beskrevet herunder. I finder evalueringsmodellen I håndbogen Evaluering som daglig innovativ praksis, side 24.

I skal lave en samlet overordnet evaluering for alle læreplanstemaerne, og altså ikke beskrive evalueringen af de enkelte læreplanstemaer for sig.

Appreciative Inquiry i evaluering

AI handler om at identificere de gode ting såvel som udviklingspotentialer

• En grundlæggende holdning i AI er, at hvis vi skal lære noget af fortiden og bringe det med ind i

fremtiden, skal det, som vi bringer med, være det bedste

• AI bygger på de socialkonstruktionistiske grundprincipper

om, at sproget skaber vores virkelighed.

AI som evalueringsmodel Man taler om det, der er sket, i et fremadrettet perspektiv:

• Hvad gik godt og hvorfor?

• Hvad kan med fordel udvikles?

• Hvor ønsker vi at komme hen?

• Hvordan sikres det, at vi når målet?

2

Samlet evaluering af den pædagogiske læreplan 2014

Hvad gik godt og hvorfor? Vores store årshjul med læreplanstemaer som er ved indgangsdørene, mindede både barn og voksen om, hvilket tema vi var i gang med. Det var godt at have 2 måneder til hvert læreplanstema. Det var godt at stuerne lavede SMITTEmodeller til de forskellige planlagte indsatser og aktiviteter.

SMITTE modellerne blev brugt til at synliggøre det pædagogiske arbejde og blev på denne måde brugt som en del af dokumentationen. Der har været god succes med at inkludere flere børn fra specialgruppen til en lille eller almen småbørnsgruppe, og i den forbindelse har vi fået mange positive tilbagemeldinger fra forældre på deres barns flyt. Det er lykkedes fordi rammen omkring inklusionen har været dynamisk og kvalitativ, og har formet sig omkring det enkelte barn. Det har gjort en forskel, at vi har benyttet DUÅ som er et evidensbaseret og pædagogisk redskab, hvor vi benytter en positiv tilgang i forhold til det enkelte barn og hele børnegruppen. Positive voksne afføder positiv energi.

Hvad kan med fordel udvikles? I Børneby Øster kan vi blive bedre til at vidensdele husene imellem. Vi vil gerne udvikle på Børneby Østers eget idekatalog. Flere korte og konkrete beskeder. Opmærksomhed på om og hvordan det enkelte barn har brug for guidning. Mere tydelighed hos de voksne, som bruger krop og mimik.

Hvor ønsker vi at komme hen?

Når Smittemodellerne er evalueret på stuemøder, skal vi blive bedre til at få nedskrevet… ”hvad får dette os til at tænke…..” Vi vil fremadrettet, når vi laver SMITTEmodeller til opslagstavlen, tilføje et felt: ”Hvordan kan I som forældre støtte jeres børn med dette tema. Vi skal huske at skrive ned, hvilke læringstemaer vi også får øje på ved en gennemført aktivitet, udover selve målet.

Vi vil gerne blive endnu bedre til at følge børnenes interesser og arbejde ud fra børnenes fortællinger. Planlægge, gennemføre og evaluere ved hjælp af SMITTE modellen (dokumentation)

Hvordan sikres det, at vi når målet? Ved at udarbejde og evaluere SMITTE modellerne for enkelte børn og for gruppen, således at disse bliver et målrettet arbejdsredskab. Endvidere vil vi afprøve hvorvidt det giver mening at evaluere på Fællesmøder, idet dette også vil generere vidensdeling. Vi vil løbende evaluere den pædagogiske praksis, samt øve os i at udfordre hinanden i diverse forforståelser.

3

PÆDAGOGISK LÆREPLAN 2016-2018

4

Børneby Øster Beliggenhed Børneby Øster er en stor børnehave med 135 børn fordelt på 3 huse, beliggende i

den sydøstlige del af Ikast by.

Adressen er Sønderparken 40 -42b.

Hvert hus fungerer i det daglige som selvstændige enheder, således at det for det enkelte barn og dets forældre opleves som en lille institution i trygge rammer.

Hvert hus har egen dejlig legeplads. Vi har samtidig fordelene ved at være et stort hus med fælles ledelse, fælles værdigrundlag og fælles økonomi.

Der er i alt 8 børnegrupper, heraf 1 specialgruppe, hvortil der visiteres børn, primært med vidtgående handicaps, men der kan også, hvor det giver mening

placeres børn uden diagnoser, såfremt disse har behov for at være i en skærmet enhed.

Fysiske rammer

Som beskrevet ovenfor er vi 3 afdelinger. Husene er vidt forskellige, men fælles

for disse, er at de er bygget i 60èrne, hvilket betyder at de er indrettet som det

var på den tid.

I det daglige tænker vi i muligheder, vi har i alle afdelinger skabt så mange

grupperum som det er muligt, ud fra de fysiske rammer og det betyder, at der

ikke er personalerum/møderum i hvert hus.

Hvem er vi

I hus nr. 40 bor:

Mariehønsene og Græshopperne.

I hus nr. 42a bor:

Birkestuen, Kastanjestuen, Lærkestuen og Bøgestuen.

I hus nr. 42b bor:

Rævehulen og Bjørnegrotten.

5

Vi arbejder ud fra tanken om, så tit det kan lade sig gøre, at dele børnene op i

små grupper så de derved oplever maksimalt voksennærvær.

De visiterede børn bliver inkluderet, når vi vurderer at det for dem giver mening.

Eksempelvis; Deltager de med en voksen fra egen stue i de føromtalte små

grupper.

Pt. har vi 8 ud af de 15 visiterede børn, som går på Birke-/kastanjestuen

Vi er i 2014 blevet en DUÅ daginstitution. DUÅ står for ”De Utrolige År”, som er

en evidensbaseret teori, som kommer fra USA. Den tager udgangspunkt i barnets

adfærd, og kernen i teorien er, at vi giver opmærksomhed på den adfærd vi

ønsker at se mere af.

6

Læring og didaktiske overvejelser

Læring

Læring er individuel og livslang proces. Børn lærer primært gennem leg. Børn får

en masse indtryk, som bliver til læring for dem, når de efter refleksion, leger det

ud gennem legen.

Som udgangspunkt for vores syn på læring, har vi valgt at vores dagligdag består

af forskellige aktiviteter, hvor nogle er voksenstyrede (personalet er foran), hvor

fokus er mål, metode og evaluering. Andre er styrede af både børn og voksne

(personalet er ved siden af), hvor vi sammen med barnet bliver optaget af noget

og forfølger barnets nysgerrighed og ikke mindst, de der er styrede af børnene

(personalet bagved).

Det er de voksne der har ansvaret for at skabe de bedste rammer for børnenes

udvikling. Omgivelserne er altså afgørende for barnets læring.

Vi giver, gennem værktøjer fra DUÅ, børn en viden om positiv adfærd, ved at

anerkende og italesætte den adfærd vi gerne vil se mere af.

Vi arbejder med IT-didaktik og derfor valgt at indkøbe Ipad som pædagogisk

redskab på stuerne.

Læringsmiljø

- og herunder

pædagogisk

tilrettelæggelse

Vi er opmærksomme på læringsmiljøet, vi har derfor valgt at aldersopdele vores

børn, så vi kan målrette vores arbejde med didaktik og læring.

Vi skaber et godt børnemiljø, ved at have fokus på, at der er gode relationer

mellem voksen/barn, barn/barn og voksen/voksen. Ligeledes vægter vi, at de

fysiske rammer, med æstetiske udtryk er inspirerende og rare at være i.

Vi strukturerer dagen ved blandt andet, at opdele børnene i mindre grupper med

faste voksne, hvor der bliver skabt mulighed for, at hvert enkelt barn, bliver en

del af et fællesskab.

Vi bruger SMITTE modellen som et arbejdsredskab til at målrette vores

pædagogiske arbejde.

Vi anvender Hjernen og Hjertet, som er et digitalt to-delt dialogredskab, hvor

personalet og forældre hver for sig, svarer henholdsvis på spørgsmål ud fra de

seks læreplanstemaer til dialogprofilen og spørgsmål til sprogvurderingen.

I særlige tilfælde anvender vi en sansemotorisk test: Sensory Profile og ligeledes

DPU: Dansk Pædagogisk Udviklingsbeskrivelse 0-6 år.

Vi laver en børnemiljøvurdering og vi forholder os til børnenes og forældrenes

svar, som er med til at skabe grundlag for vores fremtidige pædagogiske praksis.

Vi skaber synlighed for vores arbejde med børnene i form af billeder og

hverdagsfortællinger til forældrene.

7

Personalets rolle

Det er ledelsen, der sætter rammen for den pædagogiske praksis og indenfor

denne ramme har personalet en bevægelsesfrihed til at arbejde.

Personalet er med til at opsætte målene indenfor rammen.

Personalet mødes på tværs af husene og aftaler, hvordan det sikres at målene

bliver implementeret i alle små grupper.

Forældresamarbejdet er vigtig for at skabe tryghed og helhed i barnets liv.

Børnene vil opleve sammenhæng når de mærker, at alle omkring dem taler

”samme sprog”

Ved fælles personalemøder redegør hver enkelt personalegruppe for deres

arbejde med børnene. Her kan der stilles spørgsmål fra det øvrige personale og

høstes ideer.

De voksne er i alt, hvad de foretager sig, rollemodeller for børnene. Vi skal være

bevidste om vores egen personlighed, herunder vores verbale/nonverbale sprog.

DUÅ har givet os et fælles sprog, som er synlig i hele institutionen.

8

Metoden bag udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan er et pædagogisk redskab til at understøtte barnets læring og den pædagogiske

udvikling i institutionen. Det betyder, at beskrivelse og evaluering af læreplanen sker med fuld involvering

af det pædagogiske personale. Læreplanen anvendes løbende som et pædagogisk værktøj til planlægning,

refleksion og evaluering af pædagogiske processer og praksis med udvikling og læring for øje.

SMITTE-modellen Den pædagogiske læreplan indarbejdes i den systemiske model

SMITTE-modellen, der er bygget op omkring seks faktorer, som er

indbyrdes afhængig af hinanden. Hvis man ændrer på en af faktorerne,

påvirker det de andre faktorer.

9

De 6 læreplanstemaer

Med udgangspunkt i institutionens nuværende pædagogiske læreplan,

samt planlægningen for de kommende 2 år, udarbejdes

målbeskrivelser, tegn og tiltag for nedenstående områder:

Barnets alsidige personlige udvikling

Social kompetence

Sprog

Krop og bevægelse

Naturen og naturfænomener

Kulturelle udtryksformer og værdier

Børn med særligt behov

Overgange

Politiske målsætninger i Vision 2016

Eventuelle egne målsætninger

I praksis skal barnets udvikling ses i en helhed i forhold til alle 6

læreplanstemaer. Man kan dog have fokus på et enkelt tema i en

periode eller ved en aktivitet i forbindelse udvikling og evaluering af den

pædagogiske praksis.

Evaluering Evaluering, i forbindelse med den pædagogiske læreplan, er en

systematisk vurdering af, hvorvidt de opstillede mål er indfriet.

Evaluering er både tilbageskuende og fremadrettet.

Evaluering handler således grundlæggende om opstilling af mål,

dokumentation i forhold til målopfyldelse og vurdering af arbejdet.

10

Barnets alsidige personlige udvikling

Tema

Børns personlige udvikling sker bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende.

Samtidig med at børn skal have mulighed for at opleve sig selv som afholdte og

værdsatte individer, der er beskyttet af et fællesskab, skal de også lære at se og forstå

samspillet og de konflikter, der kan opstå med andre – både børn og voksne. Det er

vigtigt, at børn får mulighed for at få et stadigt mere nuanceret kendskab til både sig

selv og andre. At føle sig genkendt og husket af andre, både som det barn, der

startede i dagtilbuddet, og den person, det senere udviklede sig til at blive, giver børn

kontinuitet og tryghed.

Læringsmål

Vi vil arbejde med at styrke barnets robusthed og barnets oplevelse af at være

anerkendt, værdsat og respekteret af både voksne og de andre børn

Vi vil skabe trygge rammer, hvor barnet har mulighed for at udvikle sig i forskellige gruppesammenhænge, lige fra hele børnegruppen til en god oplevelse med et andet barn

Vi vil skabe en tydelig og forudsigelig struktur der sikrer, at vi tager udgangspunkt i både børnegruppen og det enkelte barn

Inklusion

Vi sikrer at hvert barn, uanset dets formåen, får mulighed for at blive og føle

sig som en del af et fællesskab

Tiltag

Vi møder barnet med anerkendelse og respekt, og guider børnene til at gøre det

samme Vi planlægger aktiviteter, så barnet kan indgå i mange forskellige grupper,

relationer og gruppestørrelser Vi er opmærksomme voksne i både strukturerede og ustrukturerede situationer,

der kan hjælpe barnet videre i nogle hensigtsmæssige lege/fordybelser

Barnet møder en lydhør og medlevende personalegruppe, der tror på børnenes

ideer og støtter op om dem Vi hjælper til at udbygge og skærme lege Vi vil arbejde med at træne børnenes robusthed ved at skabe fællesskaber hvor

børnene bliver passende udfordret. Vi vil anvende ipad til at tage små videoklip og billeder der belyser hverdagen

set ud fra det læringsmål der er opstillet

Tegn på læring

Vi oplever, at barnet kommer med nye ideer, Vi oplever, at barnet selv siger til og fra verbalt og nonverbalt Vi oplever, at tonen mellem børnene er positiv. Vi oplever, at barnet søger sammen med andre børn i forskellige

sammenhænge Vi oplever, at barnet bruger DUÅ-principperne.

Evalueringens

processer

Indsatsen omkring læringsmålene i Barnets alsidige personlige udvikling.

Vi vil bruge resultaterne til fremadrettet at optimere indsatsen.

Hvad skal evalueres?

11

Ved læreplanstemaets afslutning, vil vi gå i dialog med børnene om de tiltag de har

været en del af.

Som slutevaluering vil vi altid benytte AI 4D modellen.

Vi vil øve os i at anvende KAM modellen som supplement til SMITTEmodellen før og

under de enkelte tiltag

På stuemøder i de enkelte huse laves SMITTE- og KAM modeller og de

gennembearbejdes i forbindelse med og efter de enkelte tiltag.

Når læreplanstemaet er slut tages det op på fælles personalemøde, hvor der evalueres

efter 4D modellen.

På stuemøder går personalet i dialog om hvad man har snakket med sin børnegruppe

om, og hvad man har observeret i processen.

Vi anvender Hjernen og Hjertet – Dialogprofilen, som dokumentation til samtaler og

lignende.

På de børn, for hvilke der er lavet DPU, anvendes resultaterne til at opstille nye mål.

Vi vidensdeler på fælles P-møder og udarbejder idekatalog.

Til forældre benytter vi infotavle (MI), hjemmeside samt opslagstavler.

Derudover laver vi Barnets bog på alle børn.

Ledelsen faciliterer dynamiske processer til møder hvad enten, det er på Stue-

Hus- eller Fælles P-mødeniveau

Gennemførsel

Analyse/

Bearbejdning af data

Implementering/an- vendelse

Design (planlægning)

Formidling

13

Sociale kompetencer

Tema

Sociale kompetencer handler om at kunne indgå positivt med andre mennesker i

venskaber, grupper og kulturer i forskellige situationer. Disse kompetencer

udtrykkes og tilegnes af børn i samspil med hinanden og andre voksne.

Læringsmål

Barnet skal lære at indgå i forskellige sociale fællesskaber og relationer

Barnet skal lære de sociale spilleregler

Barnet skal lære at regulere sine følelser og behov på en hensigtsmæssig

måde.

Inklusion

Alle er en del af et fællesskab

Den gode historie omkring alle børn bliver hørt og sat i fokus.

Alle børn bliver øvet i at kunne respektere hinanden

Tiltag

Vi vil sammensætte børnegrupper ud fra det enkelte barns ressourcer og

kompetencer

Vi vil opmuntre og guide barnet i at være aktive deltager i både planlagte

og spontane fællesskaber.

Vi vil arbejde med forskellige sociale spilleregler, f.eks. gennem rollespil

med hånddukker.

Vi vil spille spil/lege lege, hvor barnet lærer at tabe/vinde, vente på tur

m.v.

Vi vil gennem dialog, lære barnet at sætte ord på tanker, følelser og

handling.

Vi bruger forskellige selvreguleringsmetoder, heriblandt DUÅ barometer

Vi vil give børn redskaber fra bogen ”hjernesmart pædagogik”.

Vi vil have fokus på venskaber og samarbejde

Vi vil anvende ipad til at tage små videoklip og billeder der belyser

hverdagen set ud fra det læringsmål der er opstillet

Tegn på læring

Vi ser at barnet danner nye relationer.

Vi ser at de kan omgås hinanden på en hensigtsmæssig måde.

Vi ser at det enkelte reagerer hensigtsmæssigt i tab/vind og er i stand til

at vente på tur.

Vi vil se børn der er i stand til at fortælle hvordan de har det.

Vi ser at barnet bruger DUÅ barometret selvstændigt.

Vi vil se børn bruge udtryk og lege fra ”Hjernesmart Pædagogik” i den

frie leg.

Vi vil se at alle børn føler sig som en del af fællesskabet.

Evalueringsprocessen

Indsatsen omkring læringsmålene, Sociale Kompetencer



14

Ved læreplanstemaets afslutning, vil vi gå i dialog med børnene om de tiltag de

har været en del af.


Vi vil øve os i at anvende KAM modellen som supplement til SMITTEmodellen før

og under de enkelte tiltag



Når læreplanstemaet er slut tages det op på fælles personalemøde, hvor der

evalueres efter 4D modellen.

På stuemøder går personalet i dialog om hvad man har snakket med sin

børnegruppe om, og hvad man har observeret i processen

Vi anvender Hjernen og Hjertet – Dialogprofilen, som dokumentation til samtaler

og lignende.

På de børn, for hvilke der er lavet DPU, anvendes resultaterne til at opstille nye

mål.







Gennemførsel

Analyse/


Formidling


15

Sprog

Tema

Et varieret og korrekt sprog og evnen til at bruge det, så det passer i forskellige

situationer, øger børns mulighed for at blive forstået. En tidlig og god stimulering af

børns ordforråd og forståelse af begreber og regler, der gælder for det talte sprog,

er derfor en vigtig del af dagtilbuddet. Med sproglig udvikling menes både

talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog.

Læringsmål

Vi giver barnet mulighed for at udvikle et mangfoldigt sprog (tale-,skrift-

,krops-,tegn-,og billedsprog)

Vi voksne er bevidste om at være sproglige modeller i barnets hverdag.

Inklusion

Vi vil sikre at barnet indgår i fællesskab med børn og voksne, hvor sproget

udvikles gennem leg og aktiviteter i mindre grupper

Tiltag

Vi vil have fokus på barnets impressive og ekspressive sprog, således at vi

kan støtte sprogudviklingen.

Vi vil skabe rammerne for, at barnet kan beskæftige sig med sang,

sanglege, rim og remser, rollelege, dialogisk læsning, begreber, farver og

tal.

Vi vil have fokus på, at den voksne har en venlig omgangstone i forhold til

både børn og andre voksne.

Vi vil udvide barnets ordforråd ved i samtalen at tilføje flere ord til barnets

eget udspil.

Vi anvender positivt sprogbrug, hvor vi har fokus på vores fælles sprog fra

DUÅ.

Vi anvender nonverbal kommunikation eks. Billeder.



Vi understøtter sproget med Tegn til tale.

Tegn på læring

At ordforråd og sprogkompetencer til stadighed udvikles.

At barnet udviser glæde for og interesse i at eksperimentere og anvende et

nuanceret sprog.

At vi mærker og ser, at den voksnes positive sprogbrug har en smittende

effekt på barnet.

At barnet bruger nonverbale tegn fra eksempel DUÅ, samt hvor det giver

mening Tegn fra TTT

Evalueringsproces

Indsatsen omkring, Sprog



16

Ved læreplanstemaets afslutning, vil vi gå i dialog med børnene om de tiltag de har

været en del af.


Vi vil øve os i at anvende KAM modellen som supplement til SMITTEmodellen før og

under de enkelte tiltag






børnegruppe om, og hvad man har observeret i processen.

Vi anvender Hjernen og Hjertet – Dialogprofilen og sprogprofil som dokumentation

til samtaler og lignende.


mål.







Gennemførsel

Analyse/


Formidling


17

Krop og bevægelse

Tema

Børn udvikler i barndommen grundlæggende motoriske evner, der styrker deres

forudsætninger for at udvikle sig. Dagtilbud skal bidrage til at styrke børns

udvikling af motoriske færdigheder, udholdenhed og bevægelighed. En aktiv

brug af naturen og dagtilbuddets nærmiljø giver muligheder for fysisk udfoldelse

og udfordring. Ved aktivt at udforske kroppens muligheder og begrænsninger

udvikles børnenes færdigheder og vaner. De får erfaringer i, hvad det betyder at

koble f.eks. det talte sprog og kropssproget, og de udvikler herigennem også

respekt for, at andre kan have et andet udtryk og andre reaktioner.

Læringsmål

Vi vil tilrettelægge aktiviteter som sikrer at barnet får mulighed for, at

udvikle sin krop; fin- og grovmotorisk.

Vi vil sikre at barnet får mulighed for at udvikle en øget kropsbevidsthed

og får stimuleret sine sanser.

Vi vil skabe rutiner i barnets hverdag, så barnet får mulighed for at blive

bevidst om sundhed og personlig hygiejne.

Inklusion

Vi opdeler børnene i mindre grupper, så den voksne har mulighed for at

komme omkring alle børn, herved planlægges en aktivitet med skærpet

opmærksomhed på de enkelte børns udviklingsniveau.

Tiltag

Vi går ture i nærområdet

Vi tager på busture som giver nye muligheder for oplevelser og læring.

Barnet klipper, klistrer, tegner, spiller spil, laver bl.a.

puslespil/perleplader

og halskæder

Vi laver rytmik/sanglege/spiller på forskellige musikinstrumenter.

Vi giver barnet mulighed for at lære at tage tøjet af og på, med fokus på

selvhjulpenhed.

Vi benytter gode alsidige legepladser og indendørs rum der kan tumles i.

Vi lærer barnet, hvad der er sundt at spise og ligeledes serverer vi i

Institutionen fortrinsvis økologiske og nøglehulsmærkede fødevarer.

Vi lærer barnet, at vaske/tørre hænder før vi spiser og efter toiletbesøg.

Vi vil benytte SMITTE modellen og DUÅ udviklingsplaner, som

arbejdsredskaber til at følge målet for barnet.



Tegn på læring

Vi ser at barnets udholdenhed, koordination og koncentration forbedres,

når barnet bruger sin krop fin- og grovmotorisk.

Vi hører at barnet italesætter, hvad der er sundt og usundt.

Vi oplever at barnet, selvstændigt, husker de daglige rutiner, som bl.a. at

vaske hænder efter toiletbesøg.

Vi oplever at barnet i stigende grad bliver selvhjulpen.

18

Evalueringsproces

Indsatsen omkring læringsmålene indenfor temaet, Krop og bevægelse














og lignende.


mål.




Ved at ledelsen faciliterer dynamiske processer til møder hvad enten, det er på

Stue-




Gennemførsel

Analyse/


Formidling

Implementering/an-

vendelse

20

Naturen og naturfænomener

Tema

Naturoplevelser i barndommen bidrager både til den følelsesmæssige, mentale

og fysiske udvikling.

Naturen giver rum for oplevelser og aktiviteter på alle årstider og i alt slags vejr.

Temaet skal bidrage til at gøre børn bekendt med og give dem forståelse for

planter, dyr, årstider og vejr. Børn kan få vigtige erfaringer, eksperimentere og

hente viden om naturfænomener og sammenhænge.

Inddragelse af naturen kan danne grundlaget for en varig interesse, respekt og

ansvarlighed for natur og miljø.

Læringsmål

Vi lytter til og fortæller barnet om de oplevelser naturen byder på.

Vi giver barnet mulighed for at anvende alle sanser i hverdagen.

Vi sikrer, at barnet får kendskab til naturen, naturfænomener og det

omgivende miljø.

Inklusion

Alle børn arbejder i mindre grupper i løbet af ugen for at tilgodese hvert

enkelt barn.

Vi har naturgruppe for de fire til femårige børn, på tværs af de tre huse.

Tiltag

Vi er sammen med børnene når vi er udenfor i al slags vejr.

Vi taler med børnene om deres forskellige sanser.

Vi taler med børnene om at vi skal passe på naturen, at vi skal undlade

at smide affald i naturen og vi fortæller, at affaldet er længe om at forgå.

Vi taler om de fire årstider, årets gang og er medvirkende til at gøre

børnene bevidste om dette.

Vi laver små eksperimenter med børnene omhandlende natur og

naturfænomener. Eksempelvis tage sne i en skål og se hvad der sker når

det kommer indenfor.


hverdagen set ud fra det læringsmål der er opstillet.

Vi vil udfordre børnene, så de kan fremstille deres egne billeder og lave

collager af ting fra naturen.

Tegn på læring

Når børnene kommer til os og fortæller om noget de har oplevet ud fra

det vi har fortalt om og at de fortæller det til hinanden.

Når børnene er bevidste om brugen af deres sanser og at vi kan se at de

har øvet sig og derigennem tilegnet sig nye færdigheder.

21

Evalueringsproces

Indsatsen omkring læringsmålene indenfor temaet, Natur og naturfænomener














og lignende.


mål.








Gennemførsel

Analyse/


Formidling


Formidling

23

Kulturelle udtryksformer og værdier

Tema

Dagtilbuddet skal give børn mulighed for at opleve kunst og kultur og for selv at

udtrykke sig æstetisk. Kultur er udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til

verden. Det er gennem mødet med andre og det anderledes, at man definerer sit

eget kulturelle ståsted og genkender egne kulturelle rødder. Mødet med andre

udtryksformer giver børn kendskab til, at menneskers sprog, vaner og levevilkår

kan være forskellige. Temaet omhandler udtryksformer som børnelitteratur, film,

faglitteratur, musik, billeder med mere. Men også deltagelse i kunstneriske

arrangementer, udflugter til kulturelle tilbud i lokalsamfundet og andet kan

bidrage til børns kulturelle kendskab.

Læringsmål

Vi vil sikre at barnet får kendskab til forskellige kulturelle udtryksformer

og værdier gennem:

Musik, sanglege og rytmik.

Kunst, teater og drama

Danske traditioner.

Åbenhed og interesse for kulturer fra andre lande.

Bøger, historier og rollelege.

Inklusion

Vi inkluderer alle børn. For at sikre at barnet føler sig som en del af

fællesskabet, deler vi børnene op i mindre fællesskaber, så det bliver

mere overskueligt for barnet.

Vi skaber rammen for at alle har mulighed for at udtrykke sig og hvor

barnet får mulighed for at bruge de forskellige sanser.

Tiltag

Vi beskæftiger os med musik, sanglege og rytmik i større og mindre

grupper.

Aktiviteter i forhold til højtider, eksempelvis jul: julegudstjeneste,

julegavefremstilling, julefrokost, julesange, Santa Lucia, juleklip og

julebagning.

Vi prioriterer højtlæsning, fortælling og dialogisk læsning.

Ipad: videoklip, vendespil eller små historier (book creator)


hverdagen set ud fra det læringsmål der er opstillet.

Vi maler til musik.

Vi laver udstillinger.

Vi arrangerer teater- og musikoplevelser

Tegn på læring

At vi ser, hører og oplever at barnet spontant synger og leger sanglege.

At barnet udtrykker forventning om gentagelse af tidligere oplevelser.

At barnet selv vælger at sætte sig med en bog og fordybe sig.

At barnet udtrykker sig kunstnerisk

At barnet i leg, dramatiserer forskellige eventyr.

24

Evalueringsproces

Indsatsen omkring læringsmålene indenfor temaet, Kulturelle udtryksformer

og værdier.














og lignende.


mål.




Ved at ledelsen faciliterer dynamiske processer til møder hvad enten, det er på

Stue- Hus- eller Fælles P-mødeniveau



Gennemførsel

Analyse/


Formidling


25

Børn med særlige behov

Tema

Børn har forskellige forudsætninger, og derfor er der også metoder og

aktiviteter, der er mere hensigtsmæssige end andre, når det handler om børn

med særlige behov.

Børn med særlige behov defineres som alle de børn, der har behov for en særlig

tilrettelagt pædagogisk indsats for at udvikle deres kompetencer. Børn med

særlige behov bør som udgangspunkt ikke udskilles fra resten af gruppen. Det

pædagogiske personale skal sætte fokus på, hvilke metoder, aktiviteter med

videre, der er velegnede til at inkludere børn med særlige behov i gruppen.

Læringsmål for det

pædagogiske

læringsmiljø

Vi vil sikre os, at alle børn føler sig inkluderet i fællesskabet.

Vi vil sikre os, at alle børn er i et anerkendende og positivt miljø.

Vi skaber et læringsmiljø med fokus på robusthed

Alle børn udvikles indenfor eget udviklingspotentiale.

Tiltag

Det pædagogiske personale skaber rammer og mulighed for at støtte op

om børn med særlige behov i et anerkendende og inkluderende miljø.

Der udarbejdes SMITTE modeller.

Der arbejdes ud fra DUÅ principper og herunder DUÅ udviklingsplaner.

Der arbejdes med Tegn til Tale.

Der samarbejdes med ressourcepædagogen.

Der samarbejdes endvidere med tværfaglige og eksterne

samarbejdspartnere.

Vi skaber en hverdag med struktur og forudsigelighed.

Vi skaber et dynamisk fællesskab, som tilgodeser barnets ressourcer og

kompetencer.

Tegn på læring

At vi ser, at barnet skaber relationer til de andre børn.

At vi ser trygge og robuste børn, som udvikler sig og selv er i stand til at

tilegne sig læring.

At børnene reagerer hensigtsmæssigt på eksempelvis

belønningssystemer (DUÅ)

At børnene bruger verbale og nonverbale udtryk (DUÅ)

At børnene kan bruge og/eller forstår tegn (TTT)

26

Overgange

Tema

Børn og unges liv skal ses som en helhed. Derfor er det vigtigt at sikre et

forpligtende samarbejde med forældrene og desuden et forpligtende tværfagligt

samarbejde mellem de forskellige faggrupper og aktører, som har med

barnet/den unge at gøre.

Læringsmål for det

pædagogiske

læringsmiljø

Vi vil, sammen med relevante tværfaglige samarbejdspartnere sikre at

der skabes rammer så barnet udvikler sig indenfor de beskrevne

læreplanstemaer med de potentialer barnet er i besiddelse af.

Tiltag

Ved overgangen fra dagpleje/vuggestue til børnehave, anvendes

Dialogprofilen i Hjernen & Hjertet som et dialogredskab mellem

faggrupperne.

Før barnets start i børnehaven er der samtale med forældrene om deres

barn, og her udleveres informationsfolder om børnehaven samt

DUÅfolder . Derudover introduceres forældrene til Min Institution.

Ved barnets start opretter vi Barnets Bog, som skal bruges til at

dokumentere barnets 3-6års liv i børnehaven.

Der afholdes møder med forældrene før barnets skolestart.

Ved de børn, hvor der opstår tvivl om skolestart afholdes der

netværksmøde, hvor skole, forældre og personale fra institutionen

deltager.

Hjernen & Hjertet benyttes som dialogredskab i overleveringen fra

børnehave til skole.

Der afholdes skolevisitation for de børn, der tænkes, skal have et andet

tilbud end det distriktsskolen kan tilbyde.

I de tilfælde hvor det ud fra vores vurdering giver mening for barnet,

tager vi på besøg på det nye skoletilbud sammen med barnet.

Tegn på læring

At børn og forældre oplever gode overgange fra et tilbud til et andet.

At vi har og oplever et godt konstruktivt samarbejde mellem relevante

faggrupper.

At forældrene viser tillid til, at vi overleverer deres barn til det nye tilbud.

27

Evalueringsprocesser

Blev barnet mødt som det er?

Blev børnene klar til skole?

Gennem samtaler med forældrene og ved gennemgang af diverse

udviklingsbeskrivelser, her i blandt Hjernen og hjertet belyses det, hvorvidt

målene er nået

Metoder: Eks: KAM modellen – apprecialtive Inquiry, 4D modellen

Vi har fastlagte tidsrammer i forhold til overgange til og fra os.

I det tværfaglige samarbejde evalueres de fastlagte procedurer i forhold til de

opstillede tidsrammer eksempelvis vedrørende visitation.

Ved at have fastlagte og kendte procedurer.

Ved løbende at have fokus på overgange og justere, hvor det giver mening.



Gennemførsel

Analyse/


Formidling


evaluering af den pædagogiske læreplan...

Documents