evaluering af bra nchearbejdsmiljørådenes formidlingsaktiviteter … · 2018. 8. 30. ·...

Forfatter: jbo Sidst gemt: 24-04-2014 15:16:00 Sidst udskrevet: 24-04-2014 15:16:00 R:\Projekter\1.VELFÆRD & KOMPETENCE\4361 Evaluering af BAR aktiviteter i perioden 2007-2012\Afrapportering\Alle rapporter til AT\Nyeste version (word)\Slutrapport_nyeste version_JBO.docx Revi-sion: 2 Antal sider: 79

Evaluering af branchearbejdsmiljørådenes formidlingsaktiviteter 2007-2012

Oxford Research A/S, Januar 2014

Slutrapport

Evaluering af branchearbejdsmiljørådenes formidlingsaktiviteter 2007-2012

Slutrapport

Oxford Research A/S, Kubix, RUC og Luama, marts 2014

2

Rapporten er udarbejdet for Arbejdstilsynet – marts 2014

Rapporten er udarbejdet af:

Oxford Research A/S

Direktør Helle Ourø Nielsen

Chefanalytiker Sandy Brinck

Analytiker Maj Britt Dahl Nielsen

Analytiker Jakob Falk Bom

Analytiker Gry Grundtvig

Researcher Stine Chen

Kubix ApS

Direktør Bruno Clematide

Konsulent Per Bruhn

Center for Arbejdslivsforskning, ENSPAC, Roskilde Universitet

Lektor Klaus T. Nielsen

Postdoc Ulrik Gensby

Luama

Direktør Gitte Daugaard

Henvendelser vedrørende evalueringen kan rettes til direktør Helle Ourø Nielsen, Oxford Research

http://www.kubix.dk/medarbejder.php?medarbejder=1�

3

Kapitel 1. Indledning ...................................................................................... 5

1.1 Rapportens struktur ................................................................................. 6

1.2 Evalueringens genstandsfelt ..................................................................... 7

1.3 Evalueringens analytiske ramme ............................................................... 8

1.3.1 Formidlingsmæssige analyseparametre .......................................... 9

1.3.2 Empiriens aktivitetstyper ............................................................. 11

1.3.3 Aktivitetstyper for hver aktivitet .................................................. 13

1.4 Evalueringsdesign og metode ................................................................. 15

1.4.1 Forundersøgelse og udvælgelse af aktiviteter ............................... 16

1.4.2 Det kvalitative casestudie ........................................................... 17

1.4.3 Den kvantitative telefonsurvey .................................................... 19

Kapitel 2. Formulering af aktivitet og udfærdigelse af produktet ................ 25

2.1 Er målgruppen klart og realistisk defineret? ............................................. 26

2.2 Hvilken form for arbejde udfører virksomhederne inden for BAR-aktiviteternes emner? ............................................................................ 27

2.3 Har BAR’ene opstillet en plan for aktiviteten /programteorien? ................. 29

2.4 Om aktiviteten har været planlagt og tænkt ind i andre aktiviteter, som udgår fra andre aktører? ........................................................................ 30

2.5 Om indsatsen har været afgrænset til BAR’s egne aktiviteter, eller om aktive medspillere har været direkte inddraget i interventionen? .............. 30

2.6 BAR’enes og parternes egen vurdering af, om aktiviteten er lykkes ........... 31

2.7 Konklusion i forhold til formulering og udfærdigelse ................................. 32

2.7.1 Målgruppen................................................................................ 32

2.7.2 Brugen af programteorier ........................................................... 33

2.7.3 Aktører i formuleringsfasen ......................................................... 33

Kapitel 3. Udbredelse og modtagelse ........................................................... 35

3.1 Anvender aktiviteten formidlingsformer og formidlingskanaler, som formår at nå målgruppen? ...................................................................... 36

3.1.1 Målgruppen som formidlingskanal ............................................... 39

3.2 Hvordan er kendskabet etableret? .......................................................... 42

3.2.1 Kilder til kendskab ...................................................................... 43

3.3 Samspillet omkring aktiviteterne mellem parterne i BAR’ene ..................... 45

3.4 Hvordan og hvornår og i hvilke situationer opsøger virksomheden arbejdsmiljømaterialer? .......................................................................... 46

3.5 Kendskab til de anbefalinger, metoder principper m.v., som beskrives i BAR-aktiviteten ...................................................................................... 47

3.6 Opleves anbefalinger, metoder, principper m.v., der formidles, som relevante? ............................................................................................. 49

4

3.7 Opleves BAR-aktiviteten som godt formidlet? .......................................... 50

3.8 Kendskab til den formelle afsender ........................................................ 52

3.9 Kendskab til at BAR-aktiviteten er et resultat af et partssamarbejde ......... 53

3.10 Konklusion i forhold til udbredelse og modtagelse ................................... 54

3.10.1 Formidlingsform og -kanaler ....................................................... 54

3.10.2 Kendskab til aktiviteterne og vurdering af relevansen ................... 55

3.10.3 Partssamarbejdets betydning ..................................................... 55

Kapitel 4. Output og outcome ...................................................................... 57

4.1 Hvad har BAR-aktiviteten betydet for virksomhedens arbejdsmiljøarbejde? ............................................................................. 57

4.2 Hvilke umiddelbare forbedringer af arbejdsmiljøet har virksomheden iværksat på baggrund af BAR-aktiviteten? .............................................. 59

4.3 Har virksomheden oplevet at få ny viden gennem aktiviteten? ................. 61

4.4 Oplever virksomheden, at BAR-aktiviteten har ført til et bedre arbejdsmiljø? ........................................................................................ 63

4.4.1 BAR-aktiviteternes påvirkning af arbejdsmiljøet generelt .............. 67

4.5 Konklusion i forhold til output og outcome .............................................. 69

4.5.1 Ændret holdning til og fokus på arbejdsmiljø ............................... 69

4.5.2 Ny viden og ændrede arbejdsmetoder ........................................ 69

Kapitel 5. Evalueringens konklusioner ......................................................... 71

5.1 Formulering og udfærdigelse ................................................................. 71

5.1.1 Valg af målgruppe ..................................................................... 71

5.1.2 Brugen af programteorier ........................................................... 72

5.1.3 Aktører i formuleringsfasen ........................................................ 72

5.2 Udbredelse og modtagelse .................................................................... 72

5.2.1 Formidlingsform og -kanaler ....................................................... 73

5.2.2 Kendskab til aktiviteterne og vurdering af relevansen ................... 74

5.2.3 Partssamarbejdets betydning ..................................................... 74

5.3 Output og outcome ............................................................................... 75

5.3.1 Ændret holdning til og fokus på arbejdsmiljø ............................... 75

5.3.2 Ny viden og ændrede arbejdsmetoder ........................................ 76

Kapitel 6. Sammenfatning af evalueringens overordnede konklusioner ..... 77

6.1 Hvordan aktiviteterne bedst når ud til målgruppen? ................................ 77

6.2 Hvorvidt aktiviteterne opfattes som relevante for målgruppen? ................ 78

6.3 I hvilket omfang aktiviteterne når ud og skaber viden og handling i målgruppen? ........................................................................................ 78

5

Kapitel 1. Indledning

Oxford Research, Kubix, Center for Arbejdslivsforskning ved RUC (Roskilde Universitet) og Luama har i samarbejde evalueret branchearbejdsmiljørådenes (BAR’ene) aktiviteter i perioden fra 2007 til 2012. Opgaven er løst på opdrag fra Arbejdstilsynet.

Evalueringens formål

Evalueringens formål er flerstrenget. BAR’enes aktiviteter evalueres med fokus på følgen-de:

• Hvordan aktiviteterne når ud til målgruppen? • I hvilket omfang aktiviteterne når ud og skaber viden og handling i målgruppen? • Hvorvidt aktiviteterne opfattes som relevante for målgruppen?

Evalueringen stiller skarpt på aktiviteternes forløb for herved at kunne koble aktiviteter-nes resultater med læring om hensigtsmæssige processer i formulering, udfærdigelse, udbredelse, modtagelse, output og kortsigtet outcome af aktiviteterne. Det er en viden, som de enkelte BAR’er kan anvende fremadrettet.

Evalueringen afrapporteres samlet i nærværende rapport, og derudover afrapporteres evalueringen i to arbejdsrapporter med hvert sit fokus:

• Arbejdsrapport A: præsenterer resultaterne fra den kvantitative og kvalitative evalue-ring for de enkelte aktiviteter

• Arbejdsrapport B: præsenterer resultaterne for de enkelte BAR’er med fokus på læring for de enkelte BAR’er.

Evalueringens grundlag

Evalueringen er baseret på udvalgte aktiviteter, som de enkelte BAR’er selv har vurderet som særligt succesfulde, suppleret af enkelte aktiviteter, der omvendt er fundet mindre succesfulde af de enkelte BAR’er.

Samlet indgår 21 BAR-aktiviteter i datagrundlaget belyst via en række forskellige metoder og kilder. Evalueringens metoder udfoldes i afsnit 1.3.

Den samlede evaluering bygger på data fra en omfattende survey, der afdækker 18 ud-valgte BAR-aktiviteter samt data fra 11 BAR-aktiviteter, der ligeledes er gennemført kvali-tative casestudier i.

Ved at kombinere kvalitative og kvantitative metoder kan evalueringen trække på de forskellige styrker, der knytter sig til disse metoder. Evalueringen sætter derfor både fokus på fx BAR-aktiviteternes synlighed i målgruppen via de kvantitative metoder, mens de kvalitative metoder muliggør en mere dybdegående forståelse af, hvordan arbejds-pladserne har oplevet aktiviteterne.

Tabel 1.1 indeholder en oversigt over de udvalgte aktiviteter opdelt efter, hvorvidt aktivi-teten indgår i evalueringen med henholdsvis et kvalitativt og/eller et kvantitativt data-grundlag.

6

Som det fremgår af tabellen, indgår ti aktiviteter udelukkende i den kvantitative evalue-ring, mens tre aktiviteter udelukkende indgår i den kvalitative evaluering. De resterende otte aktiviteter indgår både i den kvalitative og kvantitative evaluering, hvilket giver sær-lige muligheder for at triangulere resultaterne fra surveyen med resultaterne fra inter-viewene.

Tabel 1.1 Oversigt over aktiviteter, som indgår i den kvalitative og kvantitative evalue-ring

Kvantitativ + kvalitativ evaluering

• Arbejdsmiljøindsats ved byggeprocesser

• Vold og trusler på specialskoler

• Grafisk magasin

• Sikkerhedsudstyr til brand og redning

• Unge i detailhandlen

• Brug af handsker i frisørfaget

• Redskab til arbejdsstillinger

• Mærkning af kemikalier

Alene kvantitativ evaluering

• Fysisk nedslidning i bygge- og anlæg

• Arbejde ved computer

• Konflikthåndtering i butikker

• Ledelsesværktøj om social kapital

• Voldsforebyggelse på sygehuse, plejehjem m.m.

• Fysisk arbejdsmiljø på skoler/gymnasier

• Arbejdsmiljøkonferencer for metal- og maskinindustrien

• Ergonomivejledning til forsvaret

• Lovpligtigt eftersyn af landbrugsmaskiner og -udstyr

• Indretningsværktøj til kontorer

Alene kvalitativ Evaluering*

• Arbejdsmiljøindsats over for anlægsgartnere, kirkegårds gartnere m.fl.

• Vejledning om distribution af bageriprodukter

• Konferencer om lederen som trivselsaktør

Kilde: Oxford Research *Mindre succesfulde aktiviteter I nærværende rapport anvendes casestudierne til illustration af tværgående pointer i evalueringen. For en uddybning af casestudiet og det konkrete indhold i de respektive aktiviteter casestudiet omhandler henvises til arbejdsrapporterne.

1.1 Rapportens struktur

I indeværende kapitel beskrives evalueringens grundlag. Analyserammen gennemgås i afsnit 1.3 og illustreres i figur 1.1.

Således omhandler kapitel 2 formulering og udfærdigelse af produktet, hvor de evalueringsspørgsmål, der knytter sig til dette trin, vil blive besvaret.

7

I kapitel 3 analyseres trinnene udbredelse og modtagelse via de hertil knyttede eva-lueringsspørgsmål.

Kapitel 4 afsøger output og outcome af BAR-aktiviteterne ved at besvare de tilhøren-de evalueringsspørgsmål.

I kapitel 5 præsenteres evalueringens konklusion og den tværgående læring udledt af evalueringen.

Det afsluttende kapitel 6 sammenfatter evalueringens overordnede konklusioner og læringspunkter med udgangspunkt i evalueringens tre hovedspørgsmål.

Kapitlerne 2-4 er struktureret efter de tilhørende evalueringsspørgsmål, således at hvert afsnit besvarer et evalueringsspørgsmål. I og med at evalueringsspørgsmålene varierer i forhold til, hvor omfattende et spørgsmål der rejses, vil afsnittene dermed også variere i længde og detaljeringsgrad.

1.2 Evalueringens genstandsfelt

Evalueringens genstandsfelt er aktiviteter gennemført af BAR’ene. Analyser og vurderin-gen af disse aktiviteter må derfor ske med indsigt og forståelse for BAR’ene som aktør i det danske arbejdsmiljøsystem og rammerne herfor.

BAR’ene er én blandt flere aktører i det danske arbejdsmiljøsystem. BAR-aktiviteterne skal derfor først og fremmest forstås og vurderes med blik for, at arbejdspladserne påvir-kes af flere aktører. Ideelt medfører dette synergi mellem de forskellige aktørers aktivite-ter, men det kan også medføre, at forskellige aktørers aktiviteter fremstår som konkurre-rende.

I Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1705 er det nævnt, at der med regelmæssige mel-lemrum skal etableres og gennemføres centralt styrede effektevalueringer af BAR’enes aktivitet. I den politiske aftale om strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 er det nævnt, at de aktører, der modtager midler fra det offentlige, skal dokumentere effekten af væsentlige aktiviteter. Målet er, at aktiviteterne bidrager til at nå målene for arbejds-miljøindsatsen frem til 2020.

Grundlaget for BAR’enes arbejde er dels lov om arbejdsmiljø, dels Arbejdstilsynets be-kendtgørelse nr. 1705. Bekendtgørelsen fastsætter bl.a. branchearbejdsmiljørådenes sammensætning og opgaver.

De enkelte BAR’er skal inden for deres område (et konkret antal brancher) bistå bran-chens arbejdspladser med information og vejledning om arbejdsmiljø samt bidrage til at løse eller forebygge arbejdsmiljøproblemer. Der eksisterer konkret 11 BAR’er, som er målrettet forskellige brancher, jf. tabel 1.2. De enkelte BAR’er er desuden organiseret forskelligt. Fire af de i alt 11 BAR’er har udelukkende et fællessekretariat, mens de øvrige

Begreber i evalueringen

Formidlingsform refererer til, hvorvidt der anvendes en distribuerende form eller interagerende form (jf. figur 1.2)

Formidlingskanal referer til, hvordan aktiviteten udbredes.

Respondent er svarpersonerne i den gennemførte survey.

Informant er en person, der er interviewet til det kvalitative datagrundlag.

8

syv BAR’er supplerer dette med partssekretariater for hhv. arbejdsgiver og –tager. Tre BAR’er har permanent kontor- og arbejdsfællesskab, mens andre har divisioneret deres BAR i flere branchearbejdsmiljøudvalg, der selv fastsætter deres vedtægter og forret-ningsorden inden for rammerne af BAR’en.

BAR’ene aktiviteter skal have en målsætning, der ligger inden for de af beskæftigelses-ministerens fastsatte prioriteringer, eller dreje sig om andre arbejdsmiljøproblemer, der er væsentlige i den pågældende branche. Endvidere skal BAR’ene selv gennemføre ef-fektevalueringer af aktiviteter, der er gennemført til opfyldelsen af de planer, der er god-kendt af Arbejdstilsynet.

Tabel 1.2. Oversigt over BAR’ene og deres målgrupper

BAR Målgruppe

BAR Bygge/Anlæg Bygherrer, projekterende, rådgivere, ledere og ansatte i bygge- og anlægsbranchen

BAR Kontor Ledere og ansatte inden for det private kontor- og administrations-område

BAR FOKA Ledere og ansatte inden for den statslige, regionale og kommunale administration samt finanssektoren

BAR SOSU Ledere og ansatte på sygehuse, dag- og døgninstitutioner, plejehjem samt læge-, dyrlæge-, og tandlægeklinikker

BAR U&F Ledere og ansatte på folkeskoler, privatskoler, erhvervsskoler, gymnasiale uddannelser samt højere læreanstalter

Grafisk BAR Ledere og ansatte inden for den grafiske branche

Industriens BAR Ledere og ansatte på industrivirksomheder

BAR Handel Ledere og ansatte i detailhandlen

BAR Transport & Engros Ledere og ansatte inden for transport og engros

BAR Service- og tjene-steydelser Ledere og ansatte inden for servicefag og tjenesteydelser

BAR Jord til Bord Ledere og ansatte inden for landbrug, skovbrug, anlægsgartneri, gartneri, slagteri og mejeri

Kilde: Oxford Research

1.3 Evalueringens analytiske ramme

Evalueringen tager sit afsæt i en overordnet forståelse af BAR-aktiviteters forløb fra for-mulering til påvirkning af arbejdspladsernes arbejdsmiljø.

Arbejdstilsynet har udviklet en model til illustration af dette forløb, som er gengivet i figur 1.1. Modellen fungerer som ramme for evalueringen, hvorved der uanset, hvilken aktivi-tet der analyseres, fokuseres på de opstillede trin i forløbet fra formulering til output og outcome på kort og langt sigt. Udover de enkelte trin medtager evalueringens analyse-ramme ’aktive medspillere’ som en særlig kontekstfaktor, der formodes at have central betydning for BAR-aktiviteterne. De ’aktive medspillere’ er fx faglige organisationer, ar-bejdsgiverforeninger, eksperter og lignende.

9

Figur 1.1: Overordnet ramme for evalueringen

Kilde: Oxford Research (modificeret version af Arbejdstilsynets model)

Evalueringen dækker den del af processen, der ligger inden for den stiplede linje i figur 1.1, hvorved outcome på længere sigt ikke vurderes i evalueringen. Til forståelse af son-dringen mellem outcome på kort sigt versus outcome på langt sigt, kan output eksempel-vis være ny viden på arbejdspladser, mens outcome på kort sigt kan være, at belastnin-ger fjernes eller reduceres. Outcome på langt sigt vil i denne sammenhæng være mindre nedslidning og/eller færre arbejdsulykker, hvilket evalueringen ikke har grundlag for at vurdere. Sondringen afhænger dog af den enkelte aktivitets indhold, hvorved en tværgå-ende sondring sker med forbehold for datagrundlagets variation.

1.3.1 Formidlingsmæssige analyseparametre

Variationen i de enkelte BAR-aktiviteters indhold og form medfører, at evalueringen ikke kan have de samme forventninger til de enkelte aktiviteter, dvs. at vurderingerne må foretages differentieret. I dette afsnit beskrives det teoretiske udgangspunkt for differen-tieringen i vurderingerne.

BAR’enes funktion er information og vejledning, hvormed formidling er hovedopgaven. Med formidling som hovedsigte er det derfor hensigtsmæssigt at basere den differentie-rede vurdering på formidlingsmæssige analyseparametre. Det bliver således væsentligt at forholde sig til forskellige formidlingsformer for at kunne specificere, hvilken påvirkning formidlingen kan forventes at medføre.

Evalueringens kommunikationsteoretiske ramme er illustreret i figur 1.2. I et kontinuum mellem distribution og interaktion opstiller figuren fire formidlingsformer, der samtidig udpeger, hvilken umiddelbar påvirkning der kan formodes at opstå på baggrund af den pågældende formidlingsform. Modellen illustrerer, at sandsynligheden for at opnå egent-lig handling som umiddelbar reaktion på en aktivitet stiger med graden af interaktion med målgruppen. Denne antagelse beror på, at dialogbaseret kommunikation giver af-senderen mulighed for at tilpasse kommunikationen i kommunikationsprocessen efter modtagerens behov, mens denne mulighed ikke i samme grad findes i den distribuerede formidling.

Output

Udfærdigelse af produkt

Udbredelse

Modtagelse

Formulering af aktivitet

Outcome

Aktive medspillere

10

Figur 1.2: Model for formidlingsformer og -mål


Modellen indeholder dog ikke de mange kontekstuelle forhold, der udgør betingelserne for det endelige output og outcome af en aktivitet. I de respektive led af forløbet fra for-mulering til outcome (jf. figur 1.1.) vil modellen derfor blive suppleret med inddragelse af øvrige betydende faktorer. Disse udfoldes nedenfor.

I udfærdigelsen af produktet er det relevant, om BAR-aktiviteten gør brug af flere for-skellige formidlingsformer i samme aktivitet. Evalueringen viser, at det ofte er tilfældet, at BAR-aktiviteten består af en bredt sammensat aktivitet med anvendelse af flere for-midlingsformer og -kanaler. I andre tilfælde igangsætter BAR’ene en mere afgrænset aktivitet bestående af et produkt og dermed én formidlingsform og én formidlingskanal. Antageligt vil en bred indsats kunne skabe en større og mere vedvarende effekt på mål-gruppen end en smal indsats, men vil samtidig også kræve flere ressourcer end en smal indsats. Dette er naturligvis en afvejning, som BAR’ene skal forholde sig til, når de skal udforme en aktivitet.

Ydermere vælger BAR’ene typisk at udvikle deres aktiviteter som et led i en mere langsig-tet formidlingsstrategi, hvor de først oplyser og distribuerer information for at få skabt opmærksomhed og kendskab og efterfølgende bygger videre på dette kendskab med nye initiativer, der bidrager til dialog og involvering med henblik på accept, motivation og handling. Disse forskellige strategiske valg vil naturligt indgå i vurderingen af, hvorvidt formidlingen lykkes.

Valg af formidlingskanalen har naturligt betydning i udbredelsen af aktiviteten, både i forhold til i hvor høj grad, der opnås kendskab til aktiviteten, og i hvilken grad den valgte formidlingskanal understøtter såvel oplevelsen af relevans og accept af budskabet.

Kendskab

Accept

Motivation

Handling

Information

Skaber kend-skab

Generel dialog

Skaber accept

Specifik dialog

Skaber motiva-tion

Involvering

Skaber handling

Distribution Interaktion

11

I analyserne af modtagelsen af de respektive aktiviteter er det yderst betydende for virkningen, om målgruppen oplever budskabet som relevant. Det er således væsentligt fremmende faktorer, at budskabet opleves relevant, og at målgruppen samtidig oplever et behov for det formidlede budskab.

Formidlingsformer er dermed ikke det eneste parameter, som vurderingen af en BAR-aktivitet foretages på baggrund af, men formidlingsformen skaber en umiddelbar for-ventning, der i gennemgangen af de forskellige trin i BAR-aktiviteterne understøttes eller modificeres af øvrige betingelser.

1.3.2 Empiriens aktivitetstyper

Evaluator har på baggrund af den indhentede viden fra besøgsrunder hos BAR’ene samt de mere dybdegående kvalitative interview omkring udvalgte BAR-aktiviteter kategorise-ret empiriens fund i syv aktivitetstyper:

• Vejledning • Magasin • Inspirationspjece • Konference • Værktøj • Netværk • Hjemmeside

Figur 1.3 illustrerer de identificerede aktivitetstypers placering i forhold til de opstillede formidlingsformer. Hjemmesider adskiller sig fra de øvrige aktiviteter ved, at de – alt efter den konkrete udmøntning – kan indeholde alle syv aktiviteter.

Figur 1.3: Fundne aktivitetstyper og teoretisk forventning til påvirkningen


Kendskab

Accept

Motivation

Handling

Information

Skaber kend-skab

Generel dialog

Skaber accept

Specifik dialog

Skaber motiva-tion

Involvering

Skaber handling

Distribution Interaktion

Vejledninger

Magasiner

Inspirationshæfter

Konferencer

Værktøjer

Netværk

Hjemmesider

12

I det følgende gennemgås de syv aktivitetstyper.

Vejledning Formålet med en vejledning - herunder branchevejledning - er typisk at informere mål-gruppen om nye regler eller relevant lovgivning på arbejdsmiljøområdet. Formidlingsstra-tegisk vil en vejledning således især sigte på at få skabt kendskab. Kendskab udgør sam-tidig et vigtigt grundlag for at kunne opnå accept, motivation og handling. Vejledninger kan således med fordel være første trin i en kæde af aktiviteter, men hvis formålet er at skabe handling på arbejdspladserne, må vejledningerne oftest suppleres af øvrige aktivi-teter. Der er konkret tale om et trykt vejledningsmateriale, der dækker de fleste ar-bejdsmiljøsituationer inden for det pågældende emne.

Magasin

Et magasin giver mulighed for at tage nye emner op og behandle problemstillinger, som er relevante nu og her. Dermed er magasinet et medie, hvorved man via grafisk layout og artikler kan appellere direkte til målgruppen. Formidlingsstrategisk bidrager et maga-sin især til at skabe kendskab, men kan også bruges til at skabe dialog internt i målgrup-pen.

Inspirationspjece En inspirationspjece er et trykt materiale, som giver inspiration, faglige input samt nyttige henvisninger til, hvor man kan hente mere viden og konkrete redskaber – guider, skema-er, tjeklister etc. til brug i det konkrete arbejde. Formidlingsstrategisk kan en inspirati-onspjece være med til at skabe dialog i målgruppen og dermed skabe accept og/eller motivation. Hermed også være sagt, at inspirationspjecen kan være adgangen til dialog med målgruppen, men vil i givet fald skulle suppleres af dialogbaserede aktiviteter.

Konference

En konference er en formidlingsplatform, der giver mulighed for markedsføring, kommu-nikation af den nyeste viden, facilitering af workshops etc. Dermed er det velegnet til at komme i direkte og specifik dialog med målgruppen og opnå interaktion. Graden af invol-vering af målgruppen afhænger i sidste ende af formen af konferencen, fx valgene mel-lem oplæg, diskussionsfora og workshops.

Værktøj

Et værktøj kan både være i trykt eller elektronisk format. Det essentielle ved et værktøj er, at målgruppen kan bruge det aktivt og relatere det til en konkret arbejdsmiljøpro-blemstilling. Det kan være et interaktivt hjemmesideprogram til at indrette sit kontormiljø eller et skema til kortlægning af arbejdsstillinger. Værktøjer kan både skabe dialog i mål-gruppen, hvorved accept og motivation kan opnås, og giver konkrete handlingsanvisnin-ger. Et værktøj kan som et inspirations- og dialogredskab involvere målgruppen og giver hermed en forventning om, at aktiviteten fører til handling.

13

Netværk

Via netværk kan målgruppen inddrages aktivt i emner omkring arbejdsmiljøet. Som med-lem af netværk kan arbejdspladserne være medspillere i forhold til at give input og vi-densdele med andre. På den måde bliver netværksdeltagerne direkte involveret i aktivite-ten. Netværk er dermed empiriens mest involverende aktivitet og skaber dermed også de største forventninger til, at aktiviteten påvirker arbejdspladsen hele vejen fra kendskab til handling.

Hjemmeside

En hjemmeside er en elektronisk platform, hvor man kan formidle bredt. Her kan der både være adgang til rapporter, pjecer, videomateriale, redskaber, links til andre hjem-mesider etc. Hjemmesiden er et forum, hvorigennem målgruppen kan rammes bredt. Det vil sige, at den kan bruges på mange måder efter den enkelte brugers behov og præfe-rencer. En hjemmeside kan dermed både bruges til at skabe kendskab, men også som et mere interaktivt værktøj. En hjemmeside er en kommunikationsplatform, hvor formid-lingsambitionen afhænger af, hvilken type af formidling der lægges på hjemmesiden.

1.3.3 Aktivitetstyper for hver aktivitet

Som tidligere nævnt indeholder flere af de evaluerede BAR-aktiviteter en bred formid-lingsindsats og dermed også flere aktivitetstyper. Tabel 1.3 giver en oversigt over de forskellige aktiviteter og de aktivitetstyper, de pågældende BAR-aktiviteter indeholder. Tabel 1.3.: Aktivitetstyper for hver aktivitet

Aktivitet Vej

ledn

ing

Insp

irat

ions

-pj

ece

Hje

mm

esid

e

Væ

rktø

j

Kon

fere

nce

Mag

asin

Net

værk

Ledelsesværktøj om social kapital

X X X X

Vold og trusler på specialskoler på speci-alskoler

X X X

Arbejdsmiljøindsats ved byggeprocesser

X X X

Konflikthåndtering i butikker

X X X

Fysisk nedslidning i bygge og anlæg X

X

Brug af handsker i frisørfaget

X X

Lovpligtigt eftersyn af landbrugsmaskiner og udstyr

X

Unge i detailhandlen

X

Arbejde ved computer

X

Mærkning af kemikalier

X

14

Ergonomivejledning til forsvaret

X X

Fysisk arbejdsmiljø på skoler/gymnasier

X X

Personligt beskyttelsesudstyr til brand og redning

X X

Indretningsværktøj til kontorer

X

Redskab til arbejdsstillinger

X

Arbejdsmiljøkonferencer for metal- og maskinindustrien

X

Voldsforebyggelse på sygehuse, pleje-hjem m.m. X X

X X

Grafisk magasin X

X

Konference om lederen som trivselsaktør

X

Vejledning om distribution af bageri-produkter

X X

Arbejdsmiljøindsats over for anlægs-gartnere, kirkegårdsgartnere m.fl.

X X

Kilde: Oxford Research 2014 Note: De røde cirkler illustrerer, hvilke aktivitetstyper evalueringen undersøger

Evaluator har valgt at ændre navnene på aktiviteterne for at øge læsevenligheden af rapporten. Hensigten med navneændringerne har været, at den udefrakommende læser ud fra en tabel eller en figur skal kunne forstå, hvad aktiviteten overordnet omhandler. Eksempelvis har evaluator ændret navnet på aktiviteten ’Fremtiden er i dine hænder’ til ’Brug af handsker i frisørfaget’, så den udefrakommende læser hurtigt kan spore sig ind på, hvad vejledningen omhandler.

Som tabel 1.3 viser, er det i nogle aktiviteter en del af aktiviteten og ikke hele aktiviteten, som er belyst i evalueringen. I surveyen spørges alene ind til en af aktiviteterne, og her er respondenterne blevet spurgt om deres kendskab til aktivitetens oprindelige navn og ikke det navn, som evaluator bruger i evalueringsrapporterne. Nedenstående tabel 1.4 giver en oversigt over, hvad der er spurgt til i surveyen for hver enkelt aktivitet.

Tabel 1.4.: Den undersøgte aktivitet i surveyen for hver aktivitet

Aktivitet Undersøgt aktivitet i surveyen

Ledelsesværktøj om social kapital

Pjecen ’Social kapital – Inspiration og øvelser til lederen med personaleansvar’

Vold og trusler på specialskoler Pjecen ’Er I udsat for vold og trusler’ Arbejdsmiljøindsats ved byggeprocesser Hjemmesiden ’Byggeproces.dk’

Konflikthåndtering i butikker Pjecen ’Trap ned – lær at takle konflikter’

Fysisk nedslidning i bygge og anlæg Hjemmesiden ’Bygergo.dk’

Brug af handsker i frisørfaget Pjecen ’Fremtiden er i dine hænder’

Lovpligtigt eftersyn af landbrugsmaskiner og udstyr

Vejledningen ’Lovpligtigt eftersyn af landbrugsma-skiner og udstyr’

15

Unge i detailhandlen Pjecen ’Sikker i butikken’

Arbejde ved computer Vejledningen ’Arbejde ved computer’

Mærkning af kemikalier CLP-Pjecen

Ergonomivejledning til forsvaret Vejledningen ’God ergonomi i forsvaret’

Fysisk arbejdsmiljø på skoler/gymnasier Vejledningen ’Når klokken ringer’

Sikkerhedsudstyr til brand og redning Vejledningen ’Personligt beskyttelsesudstyr til brand- og redningsindsats’

Indretningsværktøj til kontorer Indretningsværktøjet

Redskab til arbejdsstillinger Skemaet ’Vurdering af arbejdsbevægelser’

Arbejdsmiljøkonferencer for metal- og ma-skinindustrien Arbejdsmiljø Roadshowet

Voldsforebyggelse på sygehuse, plejehjem m.m.

Arbejdspladslaboratorier, som bl.a. består af ma-gasinet ’Vi gjorde noget ved volden’/’Vi gjorde også noget ved volden’

Grafisk magasin Magasinet Grafisk BAR

Kilde: Oxford Research 2014

Da evaluator har været opmærksom på, at respondenterne kan have glemt titlen på akti-viteten, har telefonintervieweren yderligere givet en kort beskrivelse af indholdet af akti-viteten. Dermed er respondenter, som ikke kender titlen, men kender indholdet af aktivi-teten indfanget i den respondentgruppe, som kender aktiviteten.

1.4 Evalueringsdesign og metode

Evalueringen bygger på dels en kvalitativ og dels en kvantitativ evaluering. Ved at trække på kvalitative og kvantitative datakilder er det muligt både at få et indblik i aktiviteters udbredelse, synlighed og anvendelse bredt set (den kvantitative evaluering) og samtidig gå mere i dybden med udvalgte aktiviteter (kvalitative cases) og få en mere detaljeret forståelse af hele forløbet – fra udvikling af aktiviteten til arbejdspladsernes vurdering og brug af aktiviteten.

I evalueringsprocessen gennemførte evaluator først en forundersøgelse, som bestod af en besøgsrunde i alle BAR’ene. I forbindelse med besøgsrunden udvalgte BAR’ene aktivi-teter, som de selv vurderede var særlig succesfulde og aktiviteter, som de vurderede var mindre succesfulde.

På baggrund af besøgsrunden udvalgte evaluator, i samråd med AT, 21 aktiviteter, som skulle indgå i evalueringen:

• 8 af de 21 aktiviteter indgår i både den kvalitative og kvantitative evaluering • 10 af de 21 aktiviteter indgår alene i den kvantitative evaluering • og 3 af de 21 aktiviteter indgår alene i den kvalitative evaluering.

Figur 1.4. viser, hvordan aktiviteterne er fordelt på den kvantitative og kvalitative evalue-ring. For de otte aktiviteter, som både indgår i den kvantitative og kvalitative evaluering, er der særligt gode muligheder for metodetriangulering. For disse aktiviteter er det derfor muligt at få både en dybdegående forståelse af aktiviteternes udarbejdelse og deres virk-

16

ning på arbejdspladsen samt et indblik i deres udbredelse, synlighed og anvendelse bredt set. Tabel 1.1 viser, hvordan de enkelte aktiviteter fordeler sig i de tre grupper.

1.4.1 Forundersøgelse og udvælgelse af aktiviteter

Evaluator gennemførte indledningsvis en besøgsrunde og interviewede ansatte i sekreta-riaterne i hver af de 11 BAR’er. Evaluator bad BAR’ene om at sende relevante materialer forud for besøget (fx planer for det kommende års aktiviteter og redegørelser for BAR’enes virksomhed i det forløbne år). Derudover blev BAR’ene bedt om at udarbejde en liste med eksempler på fem succesfulde aktiviteter og en mindre succesfuld aktivitet. Aktiviteterne, som indgår i evalueringen, blev udvalgt på baggrund af BAR’enes lister med aktiviteter. De følgende kriterier blev inddraget ved udvælgelsen af de endelige akti-viteter til evalueringen:

• Arbejdsmiljøtema • Formidlingsmedie • Målgruppe • Grundlaget for aktiviteten.

Kriterierne blev inddraget for at sikre en spredning i de aktiviteter, som blev udvalgt, og derved sikre en bred og dækkende evaluering.

1.4.1.1 Interview og udvælgelse af aktiviteter

Første del af interviewet afdækkede BAR’ens organisatoriske og politiske struktur og den arbejdsmiljøpolitiske kontekst. Herunder spurgte evaluator ind til organiseringen af BAR’en, dets arbejdsgange og kommunikations- og formidlingsstrategi, fx valg af formid-lingsform og –kanal og brug af eksterne samarbejdspartnere i udvikling og formidling af materialer og koordinering. Anden del af interviewet omhandlede de af BAR’en forslåede aktiviteter – herunder deres begrundelser for valg af aktiviteter.

Alene kvalitativ evaluering

(3 aktiviteter)

Alene kvantita-tiv evaluering

(10 aktiviteter)

Både kvantativ og kvalitativ

evaluering (8 aktiviteter)

Figur 1.4: Aktiviteter fordelt på den kvantitative og kvalitative evaluering


17

1.4.2 Det kvalitative casestudie

Formålet med den kvalitative evaluering er at sætte fokus på processen fra formulering af aktiviteten til outcome på kort sigt. Derudover skal evalueringen belyse fremmere og hæmmere i processen, samt hvilken virkning aktiviteten har på arbejdsmiljøet. Som be-skrevet tidligere udvalgte evaluator sammen med Arbejdstilsynet i alt 11 cases (aktivitet) – som er vist i tabel 1.5.

Tabel 1.5 Oversigt over aktiviteter i det kvalitative casestudie

Arbejdsmiljøindsats ved byggeprocesser (BAR Bygge og Anlæg)

Vold og trusler på specialskoler (BAR U&F og BAR SOSU)

Grafisk magasin (BAR Grafisk)

Sikkerhedsudstyr til brand og redning (BAR Transport og Engros)

Unge i detailhandlen (BAR Handel)

Brug af handsker i frisørfaget (BAR Service- og tjenesteydelser)

Redskab til arbejdsstillinger (BAR Jord til Bord)

Mærkning af kemikalier (BAR Industri)

Arbejdsmiljøindsats over for anlægsgartnere, kirkegårdsgartnere m.fl.* (BAR Jord til Bord)

Vejledning om distribution af bageriprodukter* (BAR Transport og Engros)

Konferencer om lederen som trivselsaktør* (BAR FOKA)

Kilde: Oxford Research *Mindre succesfulde aktiviteter

Casestudierne bygger på følgende datakilder:

• Dokumenter fra BAR’ene (fx ansøgninger til AT, strategiplaner) • Kvalitative interview med relevante aktører (fx ansatte i BAR’en og aktive medspillere

som har bidraget til formulering af aktiviteten såsom forskningsinstitutioner o. lign.) • Fokusgruppeinterview blandt arbejdspladserne (ledere, medarbejder og arbejdsmiljø-

repræsentanter).

Dokumentanalyser: I forbindelse med besøgsrunden indhentede evaluator relevante dokumenter fra BAR’ene, fx interne evalueringer og planer for det kommende års aktivi-teter. Planen for det kommende års aktiviteter skal beskrive, hvordan BAR’en konkret vil bidrage til arbejdsmiljøindsatsen via information og vejledning. Planen skal bl.a. indehol-de mål for aktiviteter, plan for at nå målene, effektmål, og hvilke metoder der anvendes til at måle effekten. Derudover indhentede evaluator BAR’enes redegørelser for de for-løbne år. Redegørelsen indeholder en status for igangværende aktiviteter og sendes til Beskæftigelsesministeren. Disse planer og redegørelser er væsentlige informationer i en evaluering af BAR’enes aktiviteter.

Kvalitative interview med relevante aktører: Evaluator gennemførte først et dyb-degående interview med relevante repræsentanter for BAR’en om de valgte aktiviteter. I forbindelse med interviewet bad evaluator BAR’en om at udpege andre relevante med-spillere, som havde spillet en rolle i processen (fx forskningsinstitutioner) og arbejdsplad-ser, som kender til materialet. Interviewene fokuserede på følgende temaer:

• Begrundelser for valg af aktivitet

18

• Typer af indsatser som aktiviteten består af • Involverede aktører • Formidlingsstrategi (fx valg af formidlingsform og -kanal) • Forventede resultater af aktiviteten • Evaluering af aktiviteten (hvad gik godt/mindre godt og fremmere og hæmmere).

Fokusgruppeinterview på arbejdspladser: Formålet med interviewene var at belyse modtagernes syn på aktiviteten. Interviewene blev afholdt med både leder og medarbej-dere på arbejdspladser, som havde kendskab til den pågældende aktivitet. I nogle tilfæl-de var det ikke muligt at gennemføre interviewet som et fokusgruppeinterview, da det var svært for nogle arbejdspladser at tage flere medarbejdere ud af det daglige arbejde. Her blev interviewene gennemført som enkeltinterview med medarbejdere og ledere.

Som udgangspunkt interviewede evaluator altid både arbejdsgivere og medarbejdere fra samme arbejdsplads. I forhold til aktiviteten ’Brug af handsker i frisørfaget’ er der dog også gennemført interview med undervisere på frisørskolerne, da de udgør den sekun-dære målgruppe.

I alt gennemførte evaluator interview med medarbejder- og ledelsesrepræsentanter fra 45 forskellige arbejdspladser. Interviewene blev gennemført som semi-strukturerede interview med udgangspunkt i følgende temaer:

• Baggrund om informanterne og arbejdspladsen (herunder arbejdspladsens arbejds-miljøorganisation)

• Indhentning af arbejdsmiljørelevant viden (hvor og fra hvem indhentes der typisk viden om arbejdsmiljøet)

• Modtagelse og brug (fx aktivitetens relevans, hvordan og hvem der var involveret i brugen)

• Output (fx om aktiviteten har ført til konkrete ændringer på arbejdspladsen) • Outcome (fx om aktiviteten har ført til et bedre arbejdsmiljø).

1.4.2.1 Intern og ekstern validitet Evaluator har løbende været opmærksom på spørgsmål om validitet af den kvalitative dataindsamling og efterfølgende case-analyse. Den interne validitet er først og fremmest styrket gennem evalueringsteamet, som består af forskellige fagligheder, og som løbende har drøftet dataindsamlingsprocedurer, herunder udvikling af interviewguides, databear-bejdning og afrapportering. Det har skabt en fælles forståelse for interviewformålet og den struktur, der har guidet interviewprocessen. Desuden har det sikret, at de samme spørgsmål blev stillet, selvom den konkrete spørgestil og åbne interviewsituation kan have ændret sig i takt med interviewers brug af spørgerammen i praksis.

I praksis har de enkelte BAR’er bidraget til udvælgelsen af arbejdspladser og kontaktper-soner for fokusgruppeinterview blandt målgrupper på arbejdspladsniveau. Det har styrket udvælgelsen og relevansen af interviewpersonerne i forhold til målgruppekriterier. Evalu-ator har ligeledes udviklet en fælles guide til de kvalitative analyser for at skabe ensret-ning og intern struktur i fremstillingen med øje for læring i en dynamisk case-formidling. For at understøtte denne proces har evaluator afholdt interne møder for at afstemme forståelsen og anvendelsen af den anvendte programteori i analyserne. Endelig har kom-binationen af kvalitativt og kvantitativt datamateriale understøttet en analytisk proces, hvor analytiske pointer i de enkelte aktivitetsforløb er søgt underbygget gennem brug af flere datakilder.

19

Ekstern validitet er understøttet i form af kontakt til interviewede BAR-repræsentanter som ”medbedømmere” af faktuelle forhold og fremstillingsmæssig kohærens af de enkel-te aktivitetsforløb.

1.4.3 Den kvantitative telefonsurvey

Hovedformålet med den kvantitative evaluering er at belyse BAR-aktiviteterne under føl-gende temaer:

• Udbredelse • Målgruppens modtagelse af aktiviteten • Output hos målgruppen • Outcome på kort sigt.

Den kvantitative survey er gennemført telefonisk blandt medarbejdere og ledere på ar-bejdspladser, som ligger inden for aktivitetens målgruppe. Som udgangspunkt er det ansatte, som er en del af arbejdspladsens arbejdsmiljøorganisation, eller som har ansva-ret for arbejdsmiljøarbejdet, som har svaret på spørgsmålene. I en enkelt aktivitet er målgruppen ikke arbejdspladser, da ’Brug af handsker i frisørfaget’ er målrettet frisørele-ver. Aktiviteten ’Unge i detailhandlen’ adskiller sig endvidere fra de øvrige ved, at sur-veyen er målrettet unge under 18 år og deres nærmeste ledere. Ligeledes skal det be-mærkes, at det for to af aktiviteterne gælder, at respondenterne ikke er tilfældigt ud-valgt. Det gælder for aktiviteten ’Arbejdsmiljøkonferencer for metal og maskinindustrien’ og ’Arbejdsmiljøindsats ved byggeprocesser.’ Her udgøres de adspurgte af deltagere fra en konference udviklet af BAR’en. Der er derfor forskel på respondenternes forudsætnin-ger for at besvare surveyen.

I det efterfølgende afsnit gennemgår evaluator først, hvordan surveyen er konstrueret, herefter hvordan respondenterne er udtrukket og identificeret, og slutteligt gennemgås procedurerne for gennemførslen af telefonsurveyen.

1.4.3.1 Konstruktion af surveyen Surveyen er konstrueret således, at alle respondenterne så vidt muligt blev stillet de samme spørgsmål, hvilket muliggør, at resultaterne kan sammenlignes på tværs af aktivi-teterne. Spørgsmål er dog formuleret således, at de er tilpasset den enkelte aktivitet, fx i forhold til spørgsmålet om kendskabet til aktiviteten. Flere af aktiviteterne består af flere elementer. I surveyen spørges alene ind til en af aktiviteterne. Dette gælder for følgende aktiviteter:

• ’Ledelsesværktøj om social kapital’ består af en inspirationspjece, et værktøj og en konference. Her har evaluator spurgt ind til inspirationspjecen.

• ’Vold og trusler på specialskoler’ består af en inspirationspjece, en hjemmeside og et netværk. Her spørges ind til inspirationspjecen.

• ’Konflikthåndtering i butikker’ består af en hjemmeside og en inspirationspjece. Her er inspirationspjecen i fokus.

• ’Arbejdsmiljøindsats ved byggeprocesser’ består af en hjemmeside og en række af konferencer. I den kvantitative evaluering er hjemmesiden valgt som det primære fokus.

• ’Fysisk nedslidning i bygge- og anlæg’ består af en hjemmeside og en vejledning. Her er hjemmesiden valgt som det primære fokus.

• ’Voldsforebyggelse på sygehuse, plejehjem m.m.’ består af magasin og netværk. Her er magasinet valgt som det primære fokus.

20

Med undtagelse af ’Fysisk nedslidning i bygge- og anlæg’ og ’Arbejdsmiljøindsats ved byggeprocesser’ har evaluator primært valgt pjecerne, fordi de kan formidles via flere forskellige andre kanaler, fx en hjemmeside, et netværk og/eller en konference. Evalua-tor forventer derfor, at kendskabet er højere, når der spørges ind til pjecerne. De to hjemmesider er en undtagelse. Her er hjemmesiden valgt, fordi siden består af mange forskellige pjecer og materialer, som varierer meget i tema, selvom det overordnede em-ne er det samme. Derudover havde BAR’ene selv peget på hjemmesiderne som det pri-mære element.

Derudover er der også forskel på, om respondenterne blev bedt svare på egne eller ar-bejdspladsens vegne. Det gælder fx i forhold til aktiviteten ’Brug af handsker i frisørfa-get’. Her er målgruppen frisøreleverne og frisørskolerne, hvorfor eleverne fx ikke blev bedt om at svare på aktivitetens betydning for deres arbejdsplads – men for dem selv. Disse forskelle i spørgsmålsformuleringen betyder, at alle analyser blev gennemført sepa-rat for hver aktivitet. Dette valg beror endvidere på, at der er meget store forskelle i po-pulationsstørrelserne og deltagernes karakteristika for de enkelte aktiviteter.

Tabel 1.6 giver en oversigt over temaerne i surveyen. Surveyen var konstrueret således, at respondenten først skulle besvare en række baggrundsvariable. Herefter spurgte inter-vieweren, om respondenten kendte den pågældende aktivitet. Hvis respondenten var i tvivl, forklarede intervieweren, hvad aktiviteten gik ud på. Hvis respondenten ikke kendte aktiviteten, blev interviewet afsluttet.

Tabel 1.6 Oversigt over temaer i surveyen

Baggrundsvariable • Medarbejder/leder • Medlem af AMO • Antal års erfaring med arbejdsmiljøarbejder • Arbejdspladsens prioritering af arbejdsmiljø • Brug af arbejdsmiljøaktører

Udbredelse • Kendskab til aktiviteten • Om arbejdspladsen selv har opsøgt aktiviteten • Kilde til kendskab • Formidling af aktiviteten på arbejdspladsen • Viden om at aktiviteten er udarbejdet i et samarbejde mellem

arbejdstager- og arbejdsgiverorganisation • Formidling af aktiviteten på arbejdspladsen

Modtagelse • Vurdering af relevans • Vurdering af om aktiviteten bidrager med ny viden • Vurdering af formidlingen ift. meningsfuldhed • Anbefalet andre at benytte aktiviteten

Output • Højere grad af fokus på arbejdsmiljøet • Ændring i holdning til måden arbejdspladsen arbejder på • Inddragelse af aktiviteten i eksisterende drøftelser • Ændring i måden at arbejde på

Outcome • Bedre arbejdsmiljø


21

1.4.3.2 Udtræk af stikprøve

Mulige deltagere i undersøgelsen er arbejdspladserne, som ligger inden for aktivitetens målgruppe. Arbejdspladserne er for de fleste aktiviteter udtrukket gennem virksomheds-databasen KOB, som Experian er ansvarlig for1

For enkelte aktiviteter er stikprøven udtrukket gennem UNI-C

. 2

For andre aktiviteter er udtrækket baseret på deltagerlister fra BAR’ene (’Arbejdsmiljø-konferencer for metal- og maskinindustrien’ og ’Arbejdsmiljøindsats ved byggeproces-ser’). Det skyldes, at evaluator foruden at se på tilfældigt udtrukket respondenters svar (dem, der trækkes fra KOB) også har været interesseret i at undersøge, hvordan de del-tagende respondenter vurderer den enkelte aktivitet.

(’Fysisk arbejdsmiljø på skoler/gymnasier’ og ’Vold og trusler på specialskoler’). Det skyldes, at UNI-C har registre over uddannelsesinstitutioner i Danmark.

Tabel 1.7 viser en oversigt over aktiviteterne og de tilhørende målgrupper. Evaluator har udregnet størrelsen på den potentielle målgruppe opgjort i antallet af arbejdspladser (p-nr.) baseret på virksomhedsdatabasen KOB. For en del af aktiviteterne gælder dog, at BAR’ene yderligere har specificeret den primære målgruppe til fx unge eller ledere. Som det fremgår af tabellen, varierer målgrupperne mellem ca. 300 – 11.000 arbejdspladser. Dette viser, at der er meget stor forskel på, hvor bredt de enkelte aktiviteter potentielt kan komme ud. Hvor nogle aktiviteter er målrettet en hel branche, er andre aktiviteter målrettet bestemte arbejdspladser og eller ansatte.

Tabel 1.7: Oversigt over målgrupper for aktiviteterne

Aktivitet Målgruppe Antal arbejds-pladser

Arbejdsmiljøindsats ved byggeprocesser*

Bygherrer, projekterende, rådgivere og ledere i bygge- og anlægsbranchen -

Fysisk nedslidning i bygge og anlæg

Bygherrer, projekterende, rådgivere og ledere i bygge- og anlægsbranchen 8.434

Arbejde ved computer Ledere og ansatte inden for det private kontor- og administrationsområde 7.958 Indretningsværktøj til kontorer til

kontorer

Ledelsesværktøj om social kapital Ledere og ansatte inden for den statslige, regionale og kommunale administration samt finanssektoren

11.365

Voldsforebyggelse på sygehuse, plejehjem mm.

Ledere og ansatte på sygehuse, dag- og døgn-institutioner, plejehjem samt læge-, dyrlæge-, og tandlægeklinikker

3.243


Ledere og ansatte på folkeskoler, privatskoler, erhvervsskoler, gymnasiale uddannelser samt højere læreanstalter

1.998

Vold og trusler på specialskoler Ledere og ansatte på specialskoler 176

Grafisk BAR Ledere og ansatte inden for den grafiske branche 1.130

Mærkning af kemikalier Ledere og ansatte på industrivirksomheder 9.734

1 KOB (Købmandsstandens Oplysningsbureau) er en database, som indeholder oplysninger på alle danske virk-somheder inden for de enkelte brancher. 2 UNI-C er en styrelse under Undervisningsministeriet, som vedligeholder en række uddannelsesstatistiske registre til brug for institutioner, interessenter og Undervisningsministeriet.

22

Arbejdsmiljøkonferencer for metal- og maskinindustrien

Ledere og ansatte på virksomheder inden for metal- og maskinindustrien 3.423

Unge i detailhandlen Ledere og ansatte i detailhandlen 9.172

Konflikthåndtering i butikker Ledere og ansatte i detailhandlen Sikkerhedsudstyr til brand og redning

Ledere og ansatte inden for brand- og redningstjenesten 212

Ergonomivejledning til forsvaret Ledere og ansatte i forsvaret 351

Brug af handsker i frisørfaget* Frisørelever -

Redskab til arbejdsstillinger Ledere og ansatte i landbrugsvirksomheder, gartnerier, slagterier og mejerier 5.461

Lovpligtigt eftersyn af landbrugsmaskiner og udstyr Ledere og ansatte i landbrugsvirksomheder 4.264

Kilde: Oxford Research *Målgruppen er ikke udregnet for denne gruppe, da Experian ikke indeholdelser informationer om denne grup-pe specifikt

For enkelte aktiviteter er der tale om en forholdsvis lille målgruppe, hvorfor surveyen er gennemført blandt alle arbejdspladser (en totalpopulation), i andre tilfælde har evaluator tilfældigt udtrukket arbejdspladserne (en såkaldt stikprøve). I forhold til surveyen har evaluator udregnet en stikprøve for hver aktivitet på baggrund af et 95 % sikkerhedsin-terval. Det betyder, at hvis hele populationen (alle arbejdspladserne) blev undersøgt, vil det resultat, man har fået i stikprøven, med 95 % sandsynlighed gøre sig gældende for hele populationen.

1.4.3.3 Gennemførsel af interview og udregning af svarprocent CEM Institute – Voxmeter (herefter Voxmeter) gennemførte i perioden 27. august til 4. oktober 2013 på vegne af Oxford Research 4.977 interview med repræsentanter for hen-holdsvis medarbejdere og ledelse på en række danske arbejdspladser.

Interviewene er gennemført telefonisk på hverdage i dagtimerne (undtagelsen har været den aktivitet, hvor der skulle interviewes ungarbejdere – her er gennemført interview i aftentimerne samt i weekender, hvor den pågældende målgruppe primært arbejder og dermed kan træffes). Alle numre er forsøgt kontaktet op til otte gange, hvorefter de er udgået i de tilfælde, hvor det ikke har været muligt at komme igennem.

I alt lykkedes det at få kontakt til 9.589 arbejdspladser. Heraf indvilligede 5.266 i at del-tage i et interview - hvoraf en del dog er frascreenet undervejs, fordi de ikke har været relevante for surveyen. Derfor er det samlede antal gennemførte interview 4.977. Her-med er den samlede svarprocent på 54,9, hvilket vurderes at være tilfredsstillende. Tabel 1.8 viser svarprocenterne for de enkelte aktiviteter.

Tabel 1.8: Oversigt over svarprocenter for de enkelte aktiviteter

Aktivitet Stikprøven Antal gennemfør-te interview* Svarprocent

Arbejdsmiljøindsats ved byggeprocesser 187 137 73 %

Fysisk nedslidning i bygge og anlæg 817 423 52 %

Arbejde ved computer 742 387 52 %

Indretningsværktøj til kontoret 770 395 51 %

Vold og trusler på specialskoler 120 101 84 %

Ledelsesværktøj om social kapital 915 385 42 %

23

Voldsforebyggelse på sygehuse, plejehjem m.m. 637 366 58 %

Fysisk arbejdsmiljø på skoler/gymnasier 530 336 63 %

Grafisk magasin 523 302 58 %

Mærkning af kemikalier 716 397 55 %

Sikkerhedsudstyr til brand og redning 122 73 60 %

Unge i detailhandlen 641 373 58 %

Konflikthåndtering i butikker 643 423 66 %

Ergonomivejledning til forsvaret 113 105 93 %

Brug af handsker i frisørfaget 208 129 62 %

Redskab til arbejdsstillinger 832 394 47 %

Arbejdsmiljøkonferencer for metal- og maskinindustrien 208 149 72 %

Lovpligtigt eftersyn af landbrugsmaskiner og udstyr 866 393 45 %

Kilde: Voxmeter *Der er respondenter, som er blevet frascreenet efterfølgende, og derfor passer antal gennemførte interview ikke med antal respondenter i casene.

Det fremgår endvidere af tabellen, at svarprocenten varierer mellem 45 – 93 %. En høj svarprocent er især opnået for de aktiviteter, som henvender sig til en mindre målgruppe (tredje kolonne i tabellen). Slutteligt skal det nævnes, at det ikke er lykkedes at opnå det ønskede antal respondenter for alle aktiviteterne. Det gælder for de aktiviteter, hvor der er tale om totalpopulationsundersøgelser, hvor det i sagens natur ikke har været muligt at kontakte yderligere respondenter.

1.4.3.4 Statistiske analyser

Sikkerhedsinterval: For at vise hvor præcise beregningerne er, har evaluator udregnet et statistisk sikkerhedsinterval. Sikkerhedsintervallet angiver den øvre og nedre grænse for fx procenten af respondenter, som har kendskab til den pågældende BAR-aktivitet. Et bredt interval er således udtryk for en stor usikkerhed (og dermed en lav præcision), mens et snævert interval er udtryk for en lille usikkerhed (og en høj præcision). Præcisi-onen afhænger blandt andet af stikprøvens størrelse: derfor er analyser, baseret på få respondenter, behæftet med en større usikkerhed og en lavere præcision end analyser med mange respondenter.

Statistisk signifikans: Evaluator har gennemført statistiske test på, om der er sam-menhæng mellem fx forskellige baggrundsvariable og kendskabet til BAR-aktiviteterne. Testen viser, om de observerede forskelle er statistisk signifikante, fx om der er en stati-stisk signifikant forskel på kendskabet, hvis man er leder eller medarbejder. Det, at for-skellen er statistisk signifikant, betyder, at forskellen ikke er udtryk for en tilfældighed.

Om en forskel er statistisk signifikant eller ej, afhænger særligt af to forhold: stikprøvens størrelse og størrelsen af den observerede forskel. I meget små stikprøver skal der en relativt stor forskel til, førend man kan afvise, at forskellen er tilfældig (at den er stati-stisk insignifikant). I store stikprøver kan man derimod lettere påvise statistisk signifikan-te forskelle – også selvom forskellene er relativt små.

I evalueringen benyttes et 95 % sikkerhedsinterval for alle de statistiske analyser.

25

Kapitel 2. Formulering af aktivitet og ud-færdigelse af produktet

Dette kapitel analyserer udviklingen af BAR-aktiviteten, dvs. at fokus ligger på formule-ring og udfærdigelse af BAR-aktiviteten og formidlingsproduktet. Det er således hele planlægningsfasen og de mange valg, der ligger heri, som beskrives og vurderes.

Figur 2.1: Kapitel 2’s fokus i den samlede evaluering

Kilde: Oxford Research (modificeret version af Arbejdstilsynets model)

Evalueringsspørgsmålene omhandler forskellige aspekter af tilrettelæggelsen. De er sam-let oplistet i nedenstående tekstboks. Evalueringsspørgsmålene strukturerer kapitlet og udgør dermed hvert sit afsnit.

Output

Udfærdigelse af produkt

Udbredelse

.

Modtagelse

.

Formulering af aktivitet

Outcome

Aktive medspillere

Evalueringsspørgsmål stillet af Arbejdstilsynet:

• Om målgruppen er klart og realistisk defineret • Hvilken form for arbejde udfører virksomhederne inden for BAR-aktiviteternes emner? • Om branchearbejdsmiljørådene har opstillet en plan for aktivitet/programteori, som formu-

lerer aktiviteten, valg af produkt, udbredelsesform og målgruppe, hvordan arbejdsmiljø-rådet forestiller sig, at aktiviteten vil virke og hvordan aktiviteten kan evalueres gennem BAR’enes egen evalueringsindsats?

• Om aktiviteten har været planlagt og tænkt ind i andre aktiviteter, som udgår fra andre aktører?

• Om indsatsen har været afgrænset til BAR’s egen aktivitet, eller om aktive medspillere har været direkte inddraget i interventionen. Det analyseres, hvornår og hvordan inddragelsen af aktive medspillere finder sted, herunder om det fremgår af projektbeskrivelsen, og hvor bevidst det sker.

• Branchearbejdsmiljørådets og parternes egen vurdering af, om aktiviteten er lykkes.

26

2.1 Er målgruppen klart og realistisk defineret?

For enhver aktivitet er afgrænsningen af målgruppen afgørende for at kunne kommuni-kere klart og målrettet. Derfor er det naturlige første spørgsmål i vurderingen af BAR-aktiviteterne: Om målgruppen er klart og realistisk defineret.

En række BAR’er har brede målgrupper, som består af mange brancher og typer af ar-bejdspladser. Når BAR’ene skal udforme deres formidlingsstrategi, må de derfor tage stilling til, om aktiviteten skal ramme hele målgruppen eller dele heraf. Det er en konti-nuerlig afvejning for BAR’ene, hvorvidt en konkret BAR-aktivitet har hele branchen som målgruppe, eller om BAR’en ønsker at målrette aktiviteten til dele heraf.

Bevidstheden om behovet for håndtering af de meget brede målgrupper sker i nogen grad ved, at flere BAR’er er organiseret med særlige brancheudvalg, der udvikler aktivite-ter målrettet de enkelte brancher. Denne målretning af aktiviteten vidner om en bevidst-hed om, at jo smallere og mere homogen målgruppen er, desto mere specifikt og tilpas-set kan aktiviteten formuleres.

Afvejningen sker derudover aktivitet for aktivitet, hvor det enkelte BAR i nogle aktiviteter afgrænser målgruppen snævert, mens de i andre aktiviteter arbejder med ganske brede målgrupper. De to BAR-aktiviteter fra BAR Handel illustrerer dette, hvor ’Konflikthåndte-ring i butikker’ henvender sig bredt til ansatte i detailhandlen, mens ’Unge i detailhandlen’ henvender sig specifikt til de mange unge under 18 år, der arbejder i butik.

I evalueringens datagrundlag findes der således eksempler på forholdsvis snævre mål-grupper og meget brede målgrupper, men det er evaluators vurdering, at BAR’ene vurde-rer afgrænsningen i forhold til de enkelte aktiviteter og dermed foretager en konkret definition af målgruppen, uanset om afgrænsningen er bred eller smal.

Der findes også et eksempel på, at en smal målgruppe går på tværs af BAR’er. I aktivite-ten ’Vold og trusler på specialskoler’ er målgruppen danske specialskoler, hvilket er en lille og homogen målgruppe (ca. 200 skoler) på tværs af BAR SOSU og BAR U&F. Vold og trusler er et følsomt arbejdsmiljøtema tæt knyttet til kerneopgaven på specialskolerne. Dette har været udgangspunktet for aktiviteten. Der har således også været en mindre målgruppe bestående af ti specialskoler, der har deltaget i en netværksindsats. Netvær-ket har været baseret på gensidig erfaringsudveksling, hvor der har været rum til faglig sparring med ligesindede, uden at deltagerne skulle forklare en masse på forhånd. Aktivi-teten har således defineret målgruppen med klart afsæt i arbejdsmiljøproblemstillingen. Dette afsæt fører til, at målgruppedefinitionen går på tværs af to BAR’er. Samtidig er målgruppen yderligere afgrænset i dele af aktiviteten for at opnå den nære tilknytning til specialskolernes kerneopgave. Dette anser evaluator som et eksempel på en klar og rea-listisk definition af målgruppen.

Der er også eksempler på en mindre klar og mindre realistisk defineret målgruppe. I akti-viteten ’Konferencer om lederen som trivselsaktør’, som BAR FOKA har arrangeret, har det været et problem at få ledere til at deltage i konferencerne, selvom de var i målgrup-pen. Casestudiet peger på, at den lave grad af ledelsesdeltagelse skyldes flere forhold, herunder at lederne ikke kunne spejle sig i oplægsholderne, at temaet ikke er tilstrække-lig relevant for lederne, og at lederne ville være mere tilbøjelige til at deltage, hvis BAR-aktiviteten udelukkende var for ledere. Evaluator anser aktiviteten som et eksempel på, at realismen i målgruppen ikke var tilstrækkelig, og at målgruppen med fordel kunne have været endnu mere afgrænset og klart defineret.

Et sidste eksempel illustrerer, at målgruppen ændrer sig, og at BAR’en derfor må gøre sig nye overvejelser på baggrund heraf. Grafisk BAR’s målgruppe ’ansatte i den grafiske branche’ har i løbet af de senere år ændret sig væsentligt. Bl.a. har kerneopgaven i den

27

grafiske branche udviklet sig således, at det grafiske arbejde er blevet mere kontorlig-nende og indeholder mere administrativt arbejde, idet de traditionelle grafiske opgaver med at opsætte blade og annoncer m.m. i dag foregår elektronisk. Selvom Grafisk BAR i stigende grad fokuserer på digitale medier, bruger Grafisk BAR dog stadig især trykte materialer. At der til stadighed lægges vægt på de trykte medier, er et strategisk valg fra Grafisk BAR’s side. Her er vurderingen, at man for at ramme målgruppen må bruge trykte medier, da branchen stadig selv i stort omfang producerer trykte medier.

Evaluator anser eksemplet dels som udtryk for, at BAR’en gør sig specifikke overvejelser omkring sin målgruppe, men evaluator kan ikke afgøre hensigtsmæssigheden i at fast-holde det trykte medie som en særlig formidlingskanal henvendt til målgruppen, idet informanterne i casestudiet argumenterer både for og imod. Forandringerne blandt an-satte i den grafiske branche kan dog begrunde, at aktiviteterne fremadrettet sondrer mellem målgrupper, der arbejder med traditionelle grafiske opgaver og de målgrupper, der varetager arbejdsopgaver, der i højere grad kan sammenlignes med andet kontorar-bejde.

BAR’ene har brede målgrupper, som består af mange brancher og typer af arbejdsplad-ser. Når BAR’ene udformer deres formidlingsstrategi, må de tage stilling til, hvor mange og hvem i målgruppen den skal ramme. Evalueringen viser, at BAR’ene gør sig specifikke overvejelser omkring afgræsningen af målgruppen og realismen heri. Dette sker med varierende grad af succes, men evaluators overordnede vurdering er, at målgrupperne for BAR-aktiviteterne er klart definerede og er begrundet i et branchekendskab, hvilket generelt fører til, at målgrupperne fremstår realistiske.

2.2 Hvilken form for arbejde udfører virksomhederne in-den for BAR-aktiviteternes emner?

Analyserne viser, at de udvalgte aktiviteter er målrettet forskellige målgrupper, der både varierer i forhold til, hvor mange arbejdspladser der er omfattet, og hvor heterogene målgrupperne er.

Hvor nogle aktiviteter er målrettet hele BAR’ens branche (fx Grafisk Magasin), er andre aktiviteter målrettet en mere snævert defineret målgruppe, fx ’Brug af handsker i frisør-faget’, som er målrettet frisørelever. Dette betyder således også, at antallet af arbejds-pladser, som aktiviteten retter sig mod, varierer betydeligt. Nogle aktiviteter har derfor potentiale for at komme bredt ud, mens andre aktiviteter stiler mere målrettet mod en mindre og mere homogen målgruppe.

Tabel 2.1. viser en oversigt over aktiviteterne og den tilhørende målgruppe. Oplistningen viser således målgruppens funktion, og de virksomhedstyper målgruppen findes på. Såle-des ses eksempelvis, at BAR Bygge og Anlægs aktivitet ’Arbejdsmiljøindsats ved bygge-processer’ henvender sig til de planlæggende aktører i byggeprocesser, og at BAR U&F og BAR SOSU’s aktivitet ’Vold og trusler på specialskoler’ henvender sig til ansatte på specialskoler. Begge aktiviteter er dermed eksempler på en afgrænsning af målgruppen foretaget på baggrund af kerneopgaver i virksomheden eller i særskilte funktioner.

Evaluator har samtidig udregnet størrelsen på den potentielle målgruppe for de aktivite-ter, der indgår i evalueringens kvantitative datagrundlag. Målgruppestørrelsen er opgjort i antallet af arbejdspladser (p-nr.) baseret på virksomhedsdatabasen KOB. For en del af aktiviteterne gælder det, at BAR’ene yderligere har specificeret den primære målgruppe til fx unge eller ledere. Tabellen giver derfor et generelt overblik over, hvor store mål-grupperne er på arbejdspladsniveau.

28

Tabel 2.1 Oversigt over aktiviteter i forhold til målgruppens funktion og virksomheds-type

Aktivitet Målgruppe Antal arbejds-pladser

Arbejdsmiljøindsats ved byggeprocesser1

Bygherrer, projekterende, rådgivere og ledere i bygge- og anlægsbranchen -

Fysisk nedslidning i bygge og anlæg

Bygherrer, projekterende, rådgivere og ledere i bygge- og anlægsbranchen 8.434

Arbejde ved computer Ledere og ansatte inden for det private kontor- og administrationsområde 7.958 Indretningsværktøj til kontorer til

kontorer

Ledelsesværktøj om social kapital Ledere og ansatte inden for den statslige, regionale og kommunale administration samt finanssektoren

11.365

Voldsforebyggelse på sygehuse, plejehjem mm.

Ledere og ansatte på sygehuse, dag- og døgn-institutioner, plejehjem samt læge-, dyrlæge-, og tandlægeklinikker

3.243


Ledere og ansatte på folkeskoler, privatskoler, erhvervsskoler, gymnasiale uddannelser samt højere læreanstalter

1.998

Vold og trusler på specialskoler Ledere og ansatte på specialskoler 176

Grafisk BAR Ledere og ansatte inden for den grafiske branche 1.130

Mærkning af kemikalier Ledere og ansatte på industrivirksomheder 9.734 Arbejdsmiljøkonferencer for metal- og maskinindustrien

Ledere og ansatte på virksomheder inden for metal- og maskinindustrien 3.423

Unge i detailhandlen Ledere og ansatte i detailhandlen 9.172

Konflikthåndtering i butikker Ledere og ansatte i detailhandlen Sikkerhedsudstyr til brand og redning

Ledere og ansatte inden for brand- og redningstjenesten 212

Ergonomivejledning til forsvaret Ledere og ansatte i forsvaret 351

Brug af handsker i frisørfaget1 Frisørelever -

Redskab til arbejdsstillinger Ledere og ansatte i landbrugsvirksomheder, gartnerier, slagterier og mejerier 5.461

Lovpligtigt eftersyn af landbrugsmaskiner og udstyr Ledere og ansatte i landbrugsvirksomheder 4.264

Arbejdsmiljøindsats over for anlægsgartnere, kirkegårdsgartnere m.fl. 2

Ledere og ansatte på gartnerier, planteskoler, anlægsgartnerier, skovbrug og kirkegårde -

Vejledning om distribution af bageriprodukter 2

Chauffører og AMO hos råvareleverandører i bageribranchen -

Konference om lederen som trivselsaktør2 Ledere inden for BAR FOKA’s område -

Kilde: Oxford Research 1 Målgruppen er ikke udregnet for denne gruppe, da KOB ikke indeholder informationer om denne gruppe 2 Aktiviteten er alene behandlet kvalitativt i evalueringen, hvorfor der ikke er beregnet en målgruppe størrelse

29

2.3 Har BAR’ene opstillet en plan for aktiviteten /programteorien?

Formuleringen af aktiviteten sker for alle aktiviteter ved udarbejdelsen af en aktivitets-plan, som er en del af ansøgningen til Arbejdstilsynet om tilskud til BAR’ens arbejdsind-sats. Aktivitetsplanerne er udfærdiget efter samme skabelon og varierer ikke i en grad, hvor evaluator kan udpege aktivitetsplaner med særlig høj kvalitet.

I en aktivitetsplan skal BAR’ene angive formålet med aktiviteten, samt hvilken ambition aktiviteten har i forhold til dens virkning (jf. figur 1.2). Skal aktiviteten øge kendskabet eller nå længere ud og skabe adfærdsændringer eller forbedre arbejdsmiljøet? Hertil skal BAR’ene angive effektmål. Efter gennemgang af aktivitetsplanerne er det evaluators vur-dering, at BAR’ene ofte angiver mål omkring udbredelse og anvendelse og i mindre grad omkring ændringer i arbejdsmiljøet. Dette indikerer, at BAR’ene programteoretisk i høj grad tænker i udbredelse og modtagelse og i mindre grad på output og outcome. BAR’enes egne evalueringer har dermed også fokus på fx antal deltagere, antal hits på en hjemmeside, antal pjecer distribueret og lignende aktivitetsmål.

Interviewene med BAR’enes sekretariater og konsulenter underbygger, at BAR’ene ikke eksplicit i udformningen af deres aktiviteter har tænkt aktiviteten ind i en programteori, hvor udbredelse og modtagelse fører til output og outcome. Der er således ikke skriftlig dokumentation for, hvordan det er tænkt, at en given aktivitet gennem flere led fører til en given forandring. Evalueringen viser imidlertid, at flere af BAR’enes indsatser faktisk er tænkt ind i en overordnet og implicit programteoretisk ramme. BAR’ene har således gjort sig overvejelser om, hvordan de kan skabe kendskab, der fører til ændringer og forbed-ringer i arbejdsmiljøet i de enkelte aktiviteter og anskuer oftest BAR’ens samlede aktivite-ter i et samspil.

Dette ses bl.a. hos BAR Bygge og Anlæg, hvor BAR’ens overordnede målsætning er, at målgruppen ’ansatte i bygge- og anlægsvirksomheder’ følger anbefalingerne i de materia-ler, som BAR’en har udarbejdet. Heri ligger en programteoretisk ambition om at nå ud til output og outcome. Det er et væsentligt element i BAR Bygge & Anlægs strategi at væl-ge formidlingsformer og -kanaler, der sikrer, at der skabes kontakt til de forskellige typer af målgrupper for BAR’en, hvilket er forudsætningen for at nå til handling og dermed gøre en forskel ift. output og outcome. Endvidere peger de kvalitative interview med repræsentanterne for BAR Bygge & Anlæg på, at der er en bevidsthed om, at arbejdsmil-jøplanlægning har forskellige vilkår og betingelser på branchens store og små arbejds-pladser. Derfor skal valget af formidlingsform og -kanal i sidste ende tage højde for ar-bejdspladsernes og andre aktørers forskellige vidensniveauer, ressourcer og organisati-onsformer. Denne bevidsthed vidner om en erkendelse af de mange kontekstfaktorer, der påvirker en given indsats, hvilket er centralt i en programteoretisk tænkning.

Der er desuden eksempler på flerstrengede og langsigtede aktiviteter, hvor aktiviteterne ses i samspil med hinanden med henblik på både at skabe kendskab og forbedrende handlinger i arbejdsmiljøet. Det gælder eksempelvis aktiviteterne ’Vold og trusler på spe-cialskoler’ og ’Voldsforebyggelse på sygehuse, plejehjem m.m.’, hvor for-projekter, net-værksmøder og udarbejdelse af skriftligt materiale har spillet sammen. Opbygningen af aktiviteterne følger dermed trinnene i en programteoretisk forståelse af processen fra formulering til output og outcome. Evalueringen viser, at BAR’ene har udarbejdet aktivitetsplaner, men ikke eksplicit opstillet egentlige programteorier for de evaluerede aktiviteter. Derfor er der ikke et skriftligt grundlag for, hvordan de har tænkt, at aktiviteten ved at få udbredt information, vejled-ning, redskaber til målgruppen efterfølgende kan føre til forbedringer i arbejdsmiljøet.

30

Omvendt er det evaluators vurdering, at BAR’ene har en ambition om at opnå forbedrin-ger i arbejdsmiljøet, og at de har gjort sig mere implicitte overvejelser om, hvordan de kan opnå forbedringer i arbejdsmiljøet. Derfor ser evaluator et potentiale i, at BAR’ene i større omfang får tydeliggjort deres overvejelser i egentlige programteorier. Det kan understøtte, at BAR’ene i højere grad tænker og reflekterer aktivt over de aktiviteter, de udvikler. 2.4 Om aktiviteten har været planlagt og tænkt ind i andre

aktiviteter, som udgår fra andre aktører?

Den åbenlyse sammenhæng mellem BAR-aktiviteterne og andre aktørers aktiviteter er, at BAR-aktiviteterne ofte tager afsæt i ændrede regelsæt og nye bekendtgørelser fra AT. Idet evalueringsspørgsmålet herudover skal afdække BAR’enes opmærksomhed på andre arbejdsmiljøaktørers aktiviteter og mulighederne for et samspil med disse, viser evalue-ringen, at aktiviteterne sjældent udspringer fra andre aktørers lignende aktiviteter. Lige-ledes synes der ikke at foregå en afdækning af andre aktørers lignende aktiviteter og mulig synergi eller konkurrenceforhold herimellem.

Samarbejdet mellem de tre BAR’er BAR U&F, BAR SOSU og BAR FOKA i regi af 3BAR er et konkret eksempel på samarbejde og tænkning i synergi mellem fagområder og aktø-rer. Her bygger eksempelvis aktiviteten ’Vold og trusler på specialskoler’ på et samarbej-de mellem BAR SOSU og BAR U&F.

Evalueringen viser, at der generelt ikke planlægges med henblik på at tænke BAR-aktiviteten ind i andre aktørers aktiviteter med henblik på at opnå synergi.

2.5 Om indsatsen har været afgrænset til BAR’s egne ak-tiviteter, eller om aktive medspillere har været direkte inddraget i interventionen?

Evalueringen viser, at BAR’ene i stort omfang bruger aktive medspillere i udviklingen af deres aktiviteter. Medspillerne er specialister, eksperter eller organisationer med et sær-ligt branchekendskab. Aktive medspillere indbefatter også journalister, layout- og formid-lingsbureauer eller selve målgruppen for BAR-aktiviteten.

I interview med BAR’enes konsulenter og sekretariater fremgår det, at der er en bevidst-hed om, hvordan medspillerne kan bruges, samt hvad de kan bidrage med til aktiviteten. BAR’ene anvender de aktive medspillere systematisk til at få målrettet deres materialer til målgruppen og har i mange tilfælde haft samarbejde med disse aktører tidligere. Evalua-tor vurderer, at de aktive medspillere inddrages bevidst og med specifikke funktioner.

Evalueringen indeholder flere eksempler herpå. Nedenfor udfoldes to eksempler, hvor den aktive medspiller i begge tilfælde indtager en ekspertrolle, men hvor denne udøves forskelligt henholdsvis konkret i en afgrænset opgave og kontinuerligt til opdatering af BAR-aktiviteten.

I-BAR er et eksempel på en specifik involvering i udarbejdelsen af ‘Mærkning af kemikali-er’. I udarbejdelsen af pjecen er der taget hensyn til, at målgruppen for pjecen er relativt bred, da vejledningen er relevant for alle arbejdspladser, som arbejder med kemikalier i et vist omfang. Målgruppen er derfor ikke nødvendigvis bekendt med kemiske begreber eller vant til at forholde sig til lovgivning. De kvalitative interview med repræsentanter fra

31

I-BAR viser, at det har været vigtigt for dem i formuleringen og udfærdigelsen af aktivite-ten, at pjecen er fagligt og videnskabeligt forankret, samtidig med at den formidles i et tilgængeligt sprog for målgruppen. I-BAR inddrog derfor en ekspert som aktiv medspiller for at sikre en korrekt faglig information og den rette ”oversættelse”.

I aktiviteten ’Sikkerhedsudstyr til brand og redning’ har BAR Transport og Engros tilknyt-tet en permanent seniorkonsulent til brand- og redningsområdet for at understøtte den løbende opgave med at ajourføre og udvikle gældende informations- og vejledningsmate-riale. Seniorkonsulenten har tidligere fungeret som faglig konsulent og har omkring 40 års erfaring fra brandvæsenet. Seniorkonsulenten assisterer nu BAR Transport og Engros i forhold til bl.a. besvarelse af branchespecifikke henvendelser omkring alle typer af ar-bejdsmiljøspørgsmål fra beredskabet og andre ansatte samt formidling af disse på konfe-rencer, årsmøder mv. Både sekretariatsmedlemmer og de interviewede brand- og red-ningsfolk tillægger seniorkonsulenten stor betydning for hele samarbejdet omkring for-mulering og udfærdigelse af BAR-vejledningen. Det skyldes, at den personlige kontakt og kendskab til aktører i branchen skaber en positiv dialog om aktiviteten. I praksis har se-niorkonsulenten været tovholder for en arbejdsgruppe til formulering og justering af akti-viteten bestående af alle parter omfattende Falckreddere, kommunale brandmænd, be-redskabscheferne, Falcks ledere og Beredskabsstyrelsen.

Evalueringen viser, at aktive medspillere inddrages bevidst og med specifikke funktioner. Der er en erkendelse hos BAR’ene om, at de aktive medspillere kan styrke budskabet og gøre det anvendeligt for målgruppen. Samtidig kan det styrke aktivitetens legitimitet, at den er forankret videnskabeligt, fagligt eller i branchens særlige forhold.

2.6 BAR’enes og parternes egen vurdering af, om aktivite-ten er lykkes

Ved gennemgang af BAR’enes ansøgninger vedrørende aktiviteterne fremstår det, at BAR’ene ofte selv vurderer deres succes i forhold til to parametre: 1) udbredelsen af de-res materialer (efterspørgsel fx i form af downloads, bestillinger af materialer mv.) og 2) at målgruppen finder deres materialer relevante og anvendelige i praksis. BAR’ene ser i mindre grad på output og outcome af deres formidling og indsamler ikke viden om, hvor-vidt aktiviteten faktisk gør en forskel på arbejdsmiljøet.

Evalueringens vurdering af BAR’enes og parternes opfattelse af aktiviteternes succes skal ses i forhold til evalueringens grundlag, som udgøres af de 21 evaluerede aktiviteter, der er udvalgt af BAR’ene som enten vellykkede (18 aktiviteter) eller mindre vellykkede (3 aktiviteter). Besvarelsen af evalueringsspørgsmålet må derfor i højere grad besvares ved at afsøge begrundelserne herfor.

Begrundelserne for de vellykkede cases i de kvalitative interview med BAR’ene er (jf. førnævnte succeskriterier i BAR’ene) ofte, at aktiviteterne er udbredte og populære. Der er dog også BAR’er, som har udpeget aktiviteten som vellykket af andre årsager. Eksem-pelvis BAR Jord til Bord, der har udpeget ’Redskab til arbejdsstillinger’ som vellykket med den begrundelse, at aktiviteten er enkel og let at anvende for målgruppen og dermed kan ses som et eksempel på en involverende indsats.

Et eksempel på, at BAR’ene i høj grad har fokus på udbredelse som succeskriterium, underbygges endvidere af, at BAR Jord til Bord pegede på aktiviteten ’Arbejdsmiljøindsats over for anlægsgartnere, kirkegårdsgartnere m.fl.’ som en mindre vellykket case, fordi den ikke har været udbredt. Aktiviteten er ikke desto mindre et eksempel på, at der i formuleringen af aktiviteten og udfærdigelsen heraf er tænkt konkret i, hvordan den

32

viden, der skal formidles, ikke alene når ud til målgruppen, men også styrker motivatio-nen og grundlaget for reel handling. Med en direkte dialog som virkemiddel opnåede aktiviteten konkrete forbedringer på arbejdspladserne. Eksempelvis ved at få indkøbt stangklippere, bidrage med konkret viden om værnemidler samt vejledning i brug af ma-skiner. På et mere overordnet niveau opnåede arbejdspladserne indsigt i, hvordan de kan anvende APV’en og styrke brugen heraf som en del af deres arbejde med arbejdsmiljø. ’Arbejdsmiljøindsats over for anlægsgartnere, kirkegårdsgartnere m.fl.’ vurderes dermed at have givet konkret udbytte hos de arbejdspladser, der modtog besøg, men fremstår som mindre vellykket, fordi aktiviteten ikke nåede ud til det forventede antal arbejdsplad-ser.

Evalueringen viser, at BAR’ene ser på udbredelse som den væsentligste parameter for, om de vurderer, at deres aktiviteter lykkes. Der er i mindre omfang eksempler på, at BAR’ene udvælger deres aktiviteter, fordi de direkte involverer målgruppen. Evaluator vurderer på den baggrund, at BAR’ene ikke anskuer output og outcome som de primære succeskriterier for deres aktiviteter.

2.7 Konklusion i forhold til formulering og udfærdigelse

I dette afsnit opsummeres evalueringens fund i de første to faser af programteorien. Konklusionerne drages på tværs af besvarelserne af de konkrete evalueringsspørgsmål og tilføjer således en tematisering af resultater og læring.

2.7.1 Målgruppen

En række BAR’er har brede målgrupper, som består af mange brancher og typer af ar-bejdspladser. Når BAR’ene skal udforme deres formidlingsstrategi, må de derfor tage stilling til, hvor mange og hvem i målgruppen aktiviteten skal ramme. BAR’ene gør sig specifikke overvejelser omkring afgrænsningen af målgruppen, herunder mulighederne for at nå målgruppen. Afgrænsningen sker med varierende succes, men det er evaluators vurdering, at målgrupperne overordnet set er klart definerede og begrundet i kendskab til branchen.

Nogle aktiviteter er målrettet hele BAR’ens branche, fx ’Grafisk Magasin’, mens andre aktiviteter er målrettet en mere snævert defineret målgruppe, fx ’Brug af handsker i fri-sørfaget’, som er målrettet frisørelever. Dette betyder således også, at antallet af ar-bejdspladser, som aktiviteten retter sig mod, varierer betydeligt. Nogle aktiviteter har derfor potentiale for at komme bredt ud, mens andre aktiviteter stiler mere målrettet mod en mindre og mere homogen målgruppe.

Aktiviteten ’Konference om lederen som trivselsaktør’, som er gennemført af BAR FOKA, er et eksempel på en konkret situation, hvor BAR’en afveg fra konferencens reelle delta-gerkreds, som er lederne. Læringen er her at turde fastholde sin målgruppe. Evaluator vurderer på den baggrund, at der er en risiko ved, at BAR’ene af frygt for ikke at opnå det ønskede antal deltagere, afviger fra sin oprindelige målgruppedefinition. Lærings-punktet kan være særligt relevant i aktiviteter, hvor samspillet i deltagerkredsen er cen-tralt for at få det fulde udbytte af aktiviteten, ved at de kan spejle sig i hinandens ar-bejdssituation og erfaringer.

33

2.7.2 Brugen af programteorier

Evalueringen viser, at BAR’ene har udarbejdet aktivitetsplaner, men ikke eksplicit opstillet egentlige programteorier for de evaluerede aktiviteter. Derfor er der ikke et skriftligt grundlag for, hvordan de har tænkt, at aktiviteten gennem udbredelse af information, vejledning, redskaber til målgruppen efterfølgende kan føre til forbedringer i arbejdsmil-jøet. Udbredelse er den væsentligste parameter for, om BAR’ene vurderer, at deres akti-viteter er succesfulde. Der er i mindre omfang eksempler på, at BAR’ene udvælger deres aktiviteter, fordi de direkte involverer målgruppen. Evaluator vurderer på den baggrund, at BAR’ene ikke anskuer output og outcome som de primære succeskriterier for deres aktiviteter.

Omvendt er det evaluators vurdering, at BAR’ene har en overordnet ambition om at opnå forbedringer i arbejdsmiljøet, og at de har gjort sig mere implicitte overvejelser om, hvordan de kan opnå forbedringer i arbejdsmiljøet. På den baggrund ser evaluator et potentiale i, at BAR’ene i større omfang får tydeliggjort deres overvejelser i egentlige programteorier. Det kan understøtte, at BAR’ene i højere grad tænker og reflekterer aktivt over de aktiviteter, de udvikler, og hvordan de vil opnå output og outcome.

2.7.3 Aktører i formuleringsfasen

Evalueringen viser, at aktive medspillere inddrages bevidst og med specifikke funktioner. Der er en erkendelse hos BAR’ene om, at

evaluering af bra nchearbejdsmiljørådenes formidlingsaktiviteter … · 2018. 8. 30. ·...

Documents