european parliament · pe 425.403\ i da indhold tekster vedtaget af europa-parlamentet...
TRANSCRIPT
DA DA
Forenet i mangfoldighed
VEDTAGNE TEKSTER
fra mødet
fredag den 24. april 2009
P6_TA-PROV(2009)04-24 FORELØBIG UDGAVE PE 425.403
EUROPA - PARLAMENTET
2009 - 2010
PE 425.403\ I
DA
INDHOLD
TEKSTER VEDTAGET AF EUROPA-PARLAMENTET
P6_TA-PROV(2009)0309 Kvindernes rettigheder i Afghanistan (B6-0197, 0198, 0199, 0200, 0241 og 0252/2009) Europa-Parlamentets beslutning af 24. april 2009 om kvindernes rettigheder i Afghanistan....... 1
P6_TA-PROV(2009)0310 Støtte til Den Særlige Domstol for Sierra Leone (B6-0242, 0243, 0244, 0245, 0251 og 0254/2009) Europa-Parlamentets beslutning af 24. april 2009 om støtte til Den Særlige Domstol for Sierra Leone .................................................................................................................................. 5
P6_TA-PROV(2009)0311 Den humanitære situation i Camp Ashraf (B6-0247, 0248, 0249, 0250, 0251 og 0254/2009) Europa-Parlamentets beslutning af 24. april 2009 om den humanitære situation for beboerne i Camp Ashraf................................................................................................................ 8
P6_TA-PROV(2009)0312 De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder * (A6-0229/2009) Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. april 2009 om forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder (KOM(2008)0530 – C6-0116/2009 – 2008/0170(CNS)) ........................................................................................................................ 10
P6_TA-PROV(2009)0313 De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder (valgfrie protokol ) * (A6-0230/2009) Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. april 2009 om forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af den valgfrie protokol til De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder (KOM(2008)0530 – C6-0117/2009 – 2008/0171(CNS))............................................................ 11
P6_TA-PROV(2009)0314 Problemer i forbindelse med profilanalyser (A6-0222/2009) Europa-Parlamentets henstilling til Rådet af 24. april 2009 med forslag til Europa-Parlamentets henstilling til Rådet om problemer i forbindelse med profilanalyser, især på grundlag af etnisk tilhørsforhold og race og i forbindelse med bekæmpelse af terrorisme, retshåndhævelse, indvandring, told og grænsekontrol (2008/2020(INI)) ................................... 12
II /PE 425.403
DA
P6_TA-PROV(2009)0315 Årsberetning 2007 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser og bekæmpelsen af svig (A6-0180/2009) Europa-Parlamentets beslutning af 24. april 2009 om beskyttelsen af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser og bekæmpelsen af svig - årsberetning 2007 (2008/2242(INI))......................................................................................................................... 23
P6_TA-PROV(2009)0316 Parlamentarisk immunitet i Polen (A6-0205/2009) Europa-Parlamentets beslutning af 24. april 2009 om parlamentarisk immunitet i Polen (2008/2232(INI))......................................................................................................................... 35
P6_TA-PROV(2009)0317 Styring i forbindelse med den fælles fiskeripolitik (A6-00187/2009) Europa-Parlamentets beslutning af 24. april 2009 om styring i forbindelse med den fælles fiskeripolitik: Europa-Parlamentet, regionale rådgivende råd og øvrige aktører (2008/2223(INI))......................................................................................................................... 39
P6_TA-PROV(2009)0318 Statistik over plantebeskyttelsesmidler ***II (A6-0256/2009) Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. april 2009 om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om statistik over plantebeskyttelsesmidler (11120/2/2008 - C6-0004/2009 - 2006/0258(COD)).... 45
P6_TA-PROV(2009)0319 Miljøvenligt design af energirelaterede produkter ***I (A6-0096/2009) Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. april 2009 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter (omarbejdning) (KOM(2008)0399 - C6-0277/2008 - 2008/0151(COD))................................................................................................... 47
P6_TA-PROV(2009)0320 Markedsføring af byggevarer ***I (A6-0068/2009) Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. april 2009 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer (KOM(2008)0311 - C6-0203/2008 - 2008/0098(COD)) ....... 91
P6_TA-PROV(2009)0321 Grænseoverskridende betalinger i Fællesskabet ***I (A6-0053/2009) Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. april 2009 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om grænseoverskridende betalinger i Fællesskabet (KOM(2008)0640 - C6-0352/2008 - 2008/0194(COD)) .................................... 134
PE 425.403\ III
DA
P6_TA-PROV(2009)0322 Virksomhed som udsteder af elektroniske penge ***I (A6-0056/2009) Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. april 2009 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til at optage og udøve virksomhed som udsteder af elektroniske penge, om tilsyn med en sådan virksomhed og om ændring af direktiv 2005/60/EF og 2006/48/EF og ophævelse af direktiv 2000/46/EF (KOM(2008)0627 - C6-0350/2008 - 2008/0190(COD)) .......................................................... 148
P6_TA-PROV(2009)0323 Sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum ***I (A6-0087/2009) Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. april 2009 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum (forordningen om animalske biprodukter) (KOM(2008)0345 - C6-0220/2008 - 2008/0110(COD)) .......................................................... 169
P6_TA-PROV(2009)0324 Indførelse af en mekanisme for mellemfristet betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne * (A6-0268/2009) Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. april 2009 om forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 332/2002 om indførelse af en mekanisme for mellemfristet betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne (KOM(2009)0169 – C6-0134/2009 – 2009/0053(CNS))........................................................................................ 237
P6_TA-PROV(2009)0325 Beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger * (A6-0244/2009) Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. april 2009 om forslag til Rådets direktiv om beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger (KOM(2008)0727 - C6-0464/2008 - 2008/0215(CNS))........................................................... 241
P6_TA-PROV(2009)0326 Afgiftssvig i forbindelse med import og andre grænseoverskridende transaktioner * (A6-0189/2009) Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. april om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår afgiftssvig i forbindelse med import og andre grænseoverskridende transaktioner (KOM(2008)0805 - C6-0039/2009 - 2008/0228(CNS)) ..................................... 286
P6_TA-PROV(2009)0327 Betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne (B6-0256/2009) Europa-Parlamentets beslutning af 24. april 2009 om indførelse af en mekanisme for mellemfristet betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne ......................................................... 290
P6_TA-PROV(2009)0328 Nanomaterialer (B6-0255/2009) Europa-Parlamentets beslutning af 24. april 2009 om de lovgivningsmæssige aspekter ved nanomaterialer 2008/2208(INI)................................................................................................. 293
IV /PE 425.403
DA
P6_TA-PROV(2009)0329 Årlig drøftelse om de fremskridt, der er gjort i 2008 med hensyn til området med frihed, sikkerhed og retfærdighed (EU-traktatens artikel 2 og 39) (B6-0192/2009) Europa-Parlamentets beslutning af 24. april 2009 om den årlige drøftelse om de fremskridt, der er gjort i 2008 med hensyn til området med frihed, sikkerhed og retfærdighed (EU-traktatens artikel 2 og 39) ............................................................................ 303
P6_TA-PROV(2009)0330 Konklusioner fra G20-topmødet (B6-0185, 0187, 0188 og 0189/2009) Europa-Parlamentets beslutning af 24. april 2009 om G20-topmødet i London den 24. april 2009 .................................................................................................................................. 309
P6_TA-PROV(2009)0331 Konsolidering af stabilitet og velstand på det vestlige Balkan (A6-0212/2009) Europa-Parlamentets beslutning af 24. april 2009 om konsolidering af stabilitet og velstand på det vestlige Balkan (2008/2200(INI)) .................................................................... 317
P6_TA-PROV(2009)0332 Situationen i Bosnien-Hercegovina (B6-0183/2009) Europa-Parlamentets beslutning af 24. april 2009 om situationen i Bosnien-Hercegovina ..... 325
P6_TA-PROV(2009)0333 Ikke-spredning af kernevåben (NPT) (A6-0234/2009) Europa-Parlamentets henstilling til Rådet af 24. april 2009 om ikke-spredning af kernevåben og fremtiden for traktaten om ikke-spredning af kernevåben (NPT) (2008/2324(INI))....................................................................................................................... 330
P6_TA-PROV(2009)0334 Handicappedes rettigheder (B6-0194/2009) Europa-Parlamentets beslutning af 24. april 2009 om undertegnelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder og den tilhørende valgfrie protokol................................................................................................ 335
P6_TA-PROV(2009)0335 25. årsberetning fra Kommissionen om kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten (2007) (A6-0245/2009) Europa-Parlamentets beslutning af 24. april 2009 om 25. årsberetning fra Kommissionen om kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten (2007) (2008/2337(INI)) ..................... 339
PE 425.403\ 1
DA
P6_TA-PROV(2009)0309
Kvindernes rettigheder i Afghanistan
Europa-Parlamentets beslutning af 24. april 2009 om kvindernes rettigheder i Afghanistan
Europa-Parlamentet, - der henviser til sine tidligere beslutninger om Afghanistan, navnlig beslutningen af
15. januar 2009 om budgetkontrol med fællesskabsmidler i Afghanistan1, - der henviser til fælleserklæringen fra Parlamentets Delegation for Forbindelserne med
Afghanistan og det afghanske parlaments underhus, Wolesi Jirga, af 12. februar 2009, - der henviser til sluterklæringen fra den internationale konference om Afghanistan i Haag
den 31. marts 2009, - der henviser til erklæringen fra NATO-topmødet om Afghanistan, der blev udfærdiget af
de stats- og regeringschefer, der deltog i Det Nordatlantiske Råds møde i Strasbourg/Kehl den 4. april 2009,
- der henviser til fælleserklæringen fra EU's udenrigsministre og De Forenede Staters
udenrigsminister om lovgivningen i Afghanistan af 6. april 2009, - der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5, A. der henviser til, at Afghanistan er part i flere internationale instrumenter vedrørende
menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, navnlig konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder og konventionen om barnets rettigheder,
B. der henviser til, at artikel 22 i Afghanistans forfatning af 4. januar 2004, fastsætter, at
Afghanistans borgere, både mænd og kvinder, har lige rettigheder og pligter over for loven, og at forfatningen er i overensstemmelse med de internationale aftaler, som Afghanistan har undertegnet,
C. der henviser til den afghanske familielov, der siden slutningen af 1970'erne har indeholdt
visse bestemmelser, der indrømmer kvinderne rettigheder vedrørende sundhed og uddannelse, og til at denne lov er under revision med henblik på at blive gjort forenelig med forfatningen af 2004,
D. der henviser til, at der blev oprettet en uafhængig menneskerettighedskommission i juni
2002 som følge af Bonn-aftalen af 5. december 2001, med Sima Samar som formand, og at den spiller en hovedrolle i forbindelse med overholdelsen af menneskerettighederne,
1 Vedtagne tekster, P6_TA(2009)0023.
2 /PE 425.403
DA
E. der henviser til det nye lovforslag vedrørende de shiitiske kvinders personlige status, der blev vedtaget for nylig af det afghanske parlaments to kamre, og som indeholder alvorlige begrænsninger af kvindernes fri bevægelighed, idet de nægtes ret til at forlade deres hjem, medmindre de har et "legitimt mål", og som kræver, at de underkaster sig deres mænds seksuelle ønsker, hvilket betyder legitimering af voldtægt i ægteskabet, og som endvidere fremmer diskrimination af kvinder i forbindelse med ægteskab, skilsmisse, arv og adgang til uddannelse, hvilket ikke er i overensstemmelse med internationale menneskerettighedsstandarder, navnlig ikke med kvindernes rettigheder,
F. der henviser til, at dette lovforslag, der vil berøre mellem 15 og 20 % af befolkningen,
endnu ikke er trådt i kraft, da det endnu ikke er blevet offentliggjort i den afghanske statstidende, selv om det allerede er blevet undertegnet af Afghanistans præsident, Hamid Karzai,
G. der henviser til, at samme lovforslag som følge af den kritik, det har fremkaldt både i
Afghanistan og i udlandet, er blevet sendt tilbage til det afghanske justitsministerium med henblik på at efterprøve, hvorvidt lovteksten er i overensstemmelse med de forpligtelser, som den afghanske regering har indgået i de internationale konventioner om kvindernes rettigheder, menneskerettighederne i almindelighed og i landets forfatning,
H. der henviser til, at volden imod aktivister, navnlig personer, der forsvarer kvindernes
rettigheder, stadig fortsætter, at mange af disse aktivister er faldet som ofre for militante og radikale, herunder Sitara Achakzai, en afghansk kvindesagsforkæmper og medlem af provinsrådet i Kandahar, Afghanistan, som blev dræbt uden for sit hjem, Gul Pecha og Abdul Aziz, som blev henrettet efter at være blevet anklaget for umoralske handlinger og dømt til døden af et råd bestående af konservative gejstlige, og Malai Kakar, den første kvindelige politibetjent i Kandahar, som har ledet politienheden for forbrydelser mod kvinder i denne by,
I. der henviser til, at den 23-årige afghanske journalist Perwiz Kambakhsh blev dømt til
døden for at omdele en artikel om kvinders rettigheder i islam, og at hans dom blev omstødt til 20 års fængsel som følge af den kraftige protest på internationalt plan,
J. der henviser til, at der stadig rapporteres om trusler og chikane over for kvinder i det
offentlige liv eller kvinder, som arbejder uden for hjemmet, hvilket bekræftes i FN-rapporter; der henviser til nylige rapporter om vanskeligheder i forbindelse med at få flere piger til at deltage i uddannelsessystemet, hvilket militante og radikale er imod,
K. der henviser til, at der i de senere år er blevet rapporteret om mange tilfælde af unge
kvinder, der frivilligt er gået i døden for at undgå tvangsægteskab eller vold i ægteskabet, 1. kræver, at ovennævnte lovforslag vedrørende de shiitiske kvinders personlige status i
Afghanistan revideres, da det er klart, at indholdet ikke er i overensstemmelse med ligestillingsprincippet i forfatningen og de internationale konventioner;
2. understreger faren ved at vedtage en lovgivning, hvis anvendelse er begrænset til at
omfatte bestemte befolkningsgrupper, og som pr. definition opmuntrer til diskrimination og uretfærdighed;
PE 425.403\ 3
DA
3. henstiller til den afghanske justitsminister at ophæve alle love, der forskelsbehandler kvinder, og som er i modstrid med internationale traktater, Afghanistan er part i;
4. mener, at det er afgørende for landets demokratiske udvikling, at Afghanistan er forpligtet
af menneskerettighederne i almindelighed og kvinders rettigheder i særdeleshed, idet kvinderne spiller en afgørende rolle i landets udvikling og derfor i fuldt omfang bør kunne udøve deres grundlæggende og demokratiske rettigheder; gentager sin støtte til kampen mod enhver form for forskelsbehandling, herunder forskelsbehandling på grund af religiøs overbevisning og køn;
5. minder om, at EU's strategipapir vedrørende Afghanistan for perioden 2007-2013
betragter ligestilling og kvinders rettigheder som en afgørende faktor i den nationale udviklingsstrategi for Afghanistan;
6. glæder sig over de afghanske kvinders mod og støtter dem, der demonstrerede i Kabul
mod det nye lovforslag, fordømmer den vold, de blev udsat for under disse demonstrationer, og kræver, at de afghanske myndigheder garanterer deres sikkerhed;
7. fordømmer drabene på afghanske menneskerettigheds- og kvindesagsforkæmpere,
herunder det nylige drab på Sitara Achikzai, der var medlem af et regionalt parlament; 8. er rystet over at erfare, at den afghanske højesteret har stadfæstet dommen på 20 års
fængsel, som Perwiz Kambakhsh modtog for blasfemi, og opfordrer præsident Karzai til at benåde ham og give tilladelse til hans løsladelse,
9. opfordrer de afghanske myndigheder, herunder de lokale myndigheder, til at træffe alle
foranstaltninger til at beskytte kvinder mod seksuelle overgreb og andre former for kønsbaseret vold og retsforfølge de ansvarlige for sådanne handlinger;
10. mener, at de fremskridt der er gjort inden for ligestilling mellem mænd og kvinder i løbet
af de seneste år ved hjælp af en enorm indsats ikke bør være offer for politiske studehandler før valget;
11. opfordrer kvinder til at opstille som kandidater til præsidentvalget, som finder sted den
20. august 2009, og insisterer på, at de afghanske kvinder skal kunne deltage i hele beslutningsprocessen, hvilket er en ret, som de har blandt andre rettigheder, herunder retten til at blive valgt og udnævnt til funktioner på højt plan inden for staten;
12. opfordrer Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til fortsat at rejse spørgsmålet om
loven vedrørende de shiitiske kvinders personlige status og om alle former for diskrimination mod kvinder og børn i den udstrækning at de er uacceptable og uforenelige med de langsigtede forpligtelser, som det internationale fællesskab har indgået på at Afghanistans rehabilitering og genopbygning;
13. henstiller til Kommissionen at yde direkte bistand, for så vidt angår finansiering og
planlægning, til den afghanske minister for kvindeanliggender, samt fremme en systematisk integration af kønsaspektet i udviklingspolitikken over for Afghanistan;
14. henstiller til De Forenede Nationers Udviklingsfond for Kvinder (UNIFEM) at være
særlig agtpågivende;
4 /PE 425.403
DA
15. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Den Islamiske
Republik Afghanistans regering og parlament og formanden for den uafhængige menneskerettighedskommission.
PE 425.403\ 5
DA
P6_TA-PROV(2009)0310
Støtte til Den Særlige Domstol for Sierra Leone
Europa-Parlamentets beslutning af 24. april 2009 om støtte til Den Særlige Domstol for Sierra Leone
Europa-Parlamentet, - der henviser til sine tidligere beslutninger, herunder beslutning af 6. september 2007 om
finansiering af Den Særlige Domstol for Sierra Leone1, - der henviser til Cotonou-aftalen mellem EF og AVS-landene og aftaleparternes
forpligtelse på fred, sikkerhed og stabilitet, respekt for menneskerettighederne, de demokratiske principper og retsstaten,
- der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5, A. der henviser til, at Den Særlige Domstol for Sierra Leone (SDSL) blev oprettet af De
Forenede Nationer og Sierra Leones regering i 2000 i henhold til FN’s Sikkerhedsråds resolution 1315 med det formål at retsforfølge de personer, der havde begået alvorlige overtrædelser af humanitær folkeret, navnlig krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden,
B. der henviser til, at SDSL skaber præcedens på en række vigtige områder inden for
international strafferetspleje, fordi det er den første internationale domstol, der finansieres af frivillige bidrag, den første, der er blevet nedsat i et land, hvor de påståede forbrydelser fandt sted, og, i Liberias tidligere præsidents tilfælde, den første, der stævner et siddende afrikansk statsoverhoved for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden,
C. der henviser til, at SDSL's mandat ophører i 2010, men at Sierra Leones regering har
oplyst, at den ikke er i stand til at håndhæve de domme, de anklagede er blevet idømt af SDSL,
D. der henviser til, at håndhævelsen af domme er et væsentligt element inden for
international retsforfølgelse, som spiller en vigtig rolle for fred og videreudvikling af retsstaten,
E. der henviser til, at det på nuværende tidspunkt af politiske, sikkerhedsmæssige og
institutionelle grunde er problematisk for de dømte at afsone deres straf i selve Sierra Leone,
F. der henviser til, at SDSL har indgået aftaler med stater som Det Forenede Kongerige,
Sverige og Østrig for at sikre, at nogle af de dømte kan afsone deres straf i disse lande, og som henviser til, at der er behov for flere aftaler for at sikre, at alle allerede dømte
1 EUT C 187 E af 24.7.2008, s. 242.
6 /PE 425.403
DA
personer og dem, der risikerer en dom i en verserende sag, rent faktisk kommer til at afsone deres straf,
G. der henviser til, at det i alvorlig grad ville underminere det internationale samfunds
bestræbelser for effektivt at gennemføre kampen mod straffrihed, hvis det ikke er muligt at finde passende fængselsfaciliteter for personer, der er blevet dømt for de mest afskyelige forbrydelser, man kan forestille sig,
H. der henviser til, at kampen mod straffrihed er en hjørnesten i Den Europæiske Unions
menneskerettighedspolitik, og at det internationale samfund har et ansvar for at støtte de ansvarlighedsmekanismer, der er blevet etableret,
I. der henviser til, at andre tribunaler og domstole, som f.eks. Den Internationale
Krigsforbryderdomstol vedrørende det Tidligere Jugoslavien og Den Internationale Straffedomstol vedrørende Rwanda, står over for lignende problemer, og til at andre internationale organer som Den Internationale Straffedomstol, Det Særlige Tribunal for Libanon og den ekstraordinære afdeling ved Cambodjas domstole, sandsynligvis kommer til at stå over for samme problem i den nærmeste fremtid i mangel af et uforbeholdent løfte fra stater om at støtte håndhævelsen af international retfærdighed,
J. der henviser til, at internationale domstole og tribunaler alle spiller en vigtig rolle for fred
og retfærdighed i deres respektive regioner, og hver især er forpligtet til at sikre et varigt eftermæle, og bidrage til en yderligere udvikling af retsstaten i den region, hvor forbrydelserne blev begået,
1. glæder sig over det fremskridt, internationale domstole og tribunaler har bevirket, når det
drejer sig om at retsforfølge de ansvarlige for de overgreb, de har begået, og mener, at disse retssager sender et klart signal til ledere i hele verden og andre krigsforbrydere om, at horrible krænkelser af menneskerettighederne ikke længere vil blive tolereret med straffrihed til følge;
2. opfordrer Rådet og medlemsstaterne til at finde en løsning sammen med SDSL, så de
dømte kan afsone deres straf, idet SDSL's indsats og det internationale samfunds troværdighed, herunder EU's, ellers bliver undermineret i alvorlig grad;
3. opfordrer medlemsstaterne til at øge deres bidrag til de internationale domstoles og
tribunalers arbejde, da de forsøger at nå til en holdbar løsning for håndhævelsen af domme, ved enten at indgå aftaler direkte med de pågældende institutioner med henblik på håndhævelse af domme inden for medlemsstaternes jurisdiktioner eller ved at være behjælpelig med at finde alternative løsninger for at sikre håndhævelsen af domme inden for regionen selv;
4. opfordrer medlemsstaterne og andre internationale institutioner til at yde yderligere
finansiel bistand til SDSL med henblik på at skabe mulighed for, at de personer, SDSL har dømt, kan afsone deres straf i lande, der har kapacitet til at håndhæve domme i overensstemmelse med international standard, men mangler de økonomiske muligheder;
5. mener, at manglende bistand og støtte udsætter internationale domstole og tribunaler for
en enorm risiko, da de ikke vil være i stand til at sikre, at de dømte kommer til at afsone deres straf;
PE 425.403\ 7
DA
6. kræver en omfattende undersøgelse, som evaluerer internationale straffedomstoles
arbejde, drager erfaringer herfra og kommer med henstillinger om, hvorledes deres funktion og fremtidige finansiering kan forbedres;
7. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen,
medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Den Særlige Domstol for Sierra Leone, Den Internationale Straffedomstol, Den Internationale Krigsforbryderdomstol vedrørende det Tidligere Jugoslavien, Den Internationale Straffedomstol vedrørende Rwanda, den ekstraordinære afdeling ved Cambodjas domstole, Det Særlige Tribunal for Libanon, FN's Sikkerhedsråd, alle medlemsstater af Den Afrikanske Union og formændene for Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU.
8 /PE 425.403
DA
P6_TA-PROV(2009)0311
Den humanitære situation i Camp Ashraf
Europa-Parlamentets beslutning af 24. april 2009 om den humanitære situation for beboerne i Camp Ashraf
Europa-Parlamentet, - der henviser til Genèvekonventionerne, særlig artikel 27 i den fjerde Genèvekonvention
om beskyttelse af civile personer i krigstid, - der henviser til Genèvekonventionen af 1951 om flygtninges status og protokollen hertil
fra 1967, - der henviser til aftalen om styrkernes status mellem USA’s og Iraks regering,
underskrevet i november 2008, - der henviser til sin beslutning af 12. juli 2007 om den humanitære situation for irakiske
flygtninge1 og sin beslutning af 4. september om henrettelser i Iran2, som indeholder henvisninger til, at beboerne i Camp Ashraf har status som beskyttede personer i henhold til den fjerde Genèvekonvention,
- der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5, A. der henviser til, at Camp Ashraf i det nordlige Irak blev etableret i 1980’erne til
medlemmer af den iranske oppositionsgruppe People's Mujahedin Organisation of Iran (PMOI),
B. der henviser til, at amerikanske styrker i 2003 afvæbnede beboerne i Camp Ashraf og gav
dem beskyttelse, eftersom disse beboere havde fået betegnelsen ”beskyttede personer” i henhold til Genèvekonventionerne,
C. der henviser til, at FN’s højkommissær for menneskerettigheder i en skrivelse af 15.
oktober 2008 indtrængende opfordrede den iranske regering til at beskytte beboerne i Camp Ashraf mod tvangsdeportation, udvisning eller hjemsendelse i strid med non-refoulement-princippet og til at afstå fra handlinger, der kunne bringe deres liv eller sikkerhed i fare,
D. der henviser til, at Camp Ashraf efter undertegnelsen af aftalen om styrkernes status
mellem USA’s og Iraks regering kom under de irakiske sikkerhedsstyrker med virkning fra 1. januar 2009,
E. der henviser til, at myndighederne ifølge udtalelser, der angiveligt skulle være blevet
fremsat for nylig af den irakiske sikkerhedsrådgiver, har til hensigt gradvis at gøre den
1 EUT C 175 E af 10.7.2008, s. 609. 2 Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0412.
PE 425.403\ 9
DA
fortsatte tilstedeværelse af beboerne i Camp Ashraf ”uacceptabel”, og at han angiveligt også omtalte udvisning/udlevering af dem og/eller tvangsforflyttelse af dem i Irak,
1. opfordrer indtrængende den irakiske premierminister til at sikre, at de irakiske
myndigheder ikke foretager handlinger, der krænker Camp Ashraf-beboernes menneskerettigheder, og til at gøre nærmere rede for Iraks regerings intentioner i forhold til dem; opfordrer de irakiske myndigheder til at beskytte Camp Ashraf-beboernes liv samt deres fysiske og moralske integritet og beskytte dem i overensstemmelse med forpligtelserne i henhold til Genèvekonventionerne, navnlig ved at afstå fra at tvangsforflytte, deportere, udvise eller hjemsende dem i strid med non-refoulement-princippet;
2. mener for så vidt angår personer, der bor i Camp Ashraf, og disses individuelle ønsker for
deres fremtid, at sådanne personer og andre iranske statsborgere, der på nuværende tidspunkt bor i Irak, og som har forladt Iran af politiske årsager, kan være i fare for at få deres menneskerettigheder alvorligt krænket, hvis de hjemsendes til Iran mod deres vilje, og fastholder, at ingen bør hjemsendes, enten direkte eller via et tredjeland, til en situation, hvor den pågældende risikerer tortur eller andre alvorlige krænkelser af menneskerettighederne;
3. opfordrer den irakiske regering til at ophæve sin blokade af lejren, til at respektere Camp
Ashraf-beboernes retsstilling som beskyttede personer under Genèvekonventionerne og til at afstå fra handlinger, der kan bringe deres liv eller sikkerhed i fare, d.v.s. give dem fuld adgang til fødevarer, vand, lægebehandling, lægemidler, medicinsk udstyr, brændstof, familiemedlemmer og internationale humanitære organisationer;
4. opfordrer Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til sammen med den irakiske og
amerikanske regering, FN’s flygtningehøjkommissær og Den Internationale Røde Kors Komité at arbejde på at finde frem til en tilfredsstillende retsstilling for beboerne i Camp Ashraf på længere sigt;
5. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og
medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt til FN’s flygtningehøjkommissær, Den Internationale Røde Kors Komité, Amerikas Forenede Staters regering og Iraks regering og parlament.
10 /PE 425.403
DA
P6_TA-PROV(2009)0312
De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder *
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. april 2009 om forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder (KOM(2008)0530 – C6-0116/2009 – 2008/0170(CNS))
(Høringsprocedure) Europa-Parlamentet, - der henviser til forslag til Rådets afgørelse (KOM(2008)0530), - der henviser til den valgfrie protokol til De Forenede Nationers konvention om
handicappedes rettigheder ("FN-konventionen"), der blev vedtaget af De Forenede Nationers Generalforsamling den 13. december 2006,
- der henviser til EF-traktatens artikel 13, stk. 1, og artikel 300, stk. 2, første afsnit, - der henviser til EF-traktatens artikel 300, stk. 3, første afsnit, der danner grundlag for
Rådets høring af Parlamentet (C6-0116/2008), - der henviser til forretningsordenens artikel 51 og artikel 83, stk. 7, - der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og
udtalelse fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A6-0229/2008), 1. godkender indgåelsen af konventionen; 2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til
medlemsstaternes regeringer og parlamenter.
PE 425.403\ 11
DA
P6_TA-PROV(2009)0313
De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder (valgfrie protokol ) *
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. april 2009 om forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af den valgfrie protokol til De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder (KOM(2008)0530 – C6-0117/2009 – 2008/0171(CNS))
(Høringsprocedure) Europa-Parlamentet, - der henviser til forslag til Rådets afgørelse (KOM(2008)0530), - der henviser til den valgfrie protokol til De Forenede Nationers konvention om
handicappedes rettigheder ("den valgfrie protokol"), der blev vedtaget af De Forenede Nationers Generalforsamling den 13. december 2006,
- der henviser til EF-traktatens artikel 13, stk. 1, og artikel 300, stk. 2, første afsnit, - der henviser til EF-traktatens artikel 300, stk. 3, første afsnit, der danner grundlag for
Rådets høring af Parlamentet (C6-0117/2009), - der henviser til forretningsordenens artikel 51 og artikel 83, stk. 7, - der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og
udtalelse fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A6-0230/2008), 1. godkender indgåelsen af den valgfrie protokol; 2. opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at aflægge beretning for Rådet og
Parlamentet hvert tredje år om, hvor langt man er nået med gennemførelsen af den valgfrie protokol inden for deres respektive kompetencer;
3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til
medlemsstaternes regeringer og parlamenter.
12 /PE 425.403
DA
P6_TA-PROV(2009)0314
Problemer i forbindelse med profilanalyser
Europa-Parlamentets henstilling til Rådet af 24. april 2009 med forslag til Europa-Parlamentets henstilling til Rådet om problemer i forbindelse med profilanalyser, især på grundlag af etnisk tilhørsforhold og race og i forbindelse med bekæmpelse af terrorisme, retshåndhævelse, indvandring, told og grænsekontrol (2008/2020(INI))
Europa-Parlamentet, - der henviser til forslag til henstilling til Rådet af Sarah Ludford for ALDE-Gruppen om
problemer i forbindelse med profilanalyser, især på grundlag af etnisk tilhørsforhold og race og i forbindelse med bekæmpelse af terrorisme, retshåndhævelse, indvandring, told og grænsekontrol (B6-0483/2007),
- der henviser til internationale, europæiske og nationale menneskerettighedsinstrumenter:
navnlig Den Internationale Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder (ICCPR), Den Europæiske Konvention til Beskyttelse af Menneskerettigheder og Grundlæggende Frihedsrettigheder (ECHR), traktaten om Den Europæiske Union, traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (EF-traktaten), Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (chartret) og medlemsstaternes nationale forfatninger og til de rettigheder og garantier, som de tillægger enkeltpersoner, når det gælder privatlivets fred, databeskyttelse, ikke-forskelsbehandling og fri bevægelighed,
- der henviser til europæiske databeskyttelsesforanstaltninger fra Europarådet: artikel 8 i
ECHR, Europarådets konvention 108 om beskyttelse af enkeltpersoner med hensyn til automatisk behandling af persondata, henstillinger fra Europarådets ministerkomité til medlemsstaterne R(87)15 om anvendelse af persondata inden for politiet1, R(97)18 om beskyttelse af persondata indsamlet og behandlet til statistiske formål2 og R(2001)10 om den europæiske kodeks om politietik3,
- der henviser til EU-bestemmelser om databeskyttelse: artikel 7 og 8 i chartret, Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger4 og Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA af 27. november 2008 om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager5,
1 Vedtaget af ministerkomiteen den 17. september 1987 på det 410. møde mellem ministrenes
stedfortrædere. 2 Vedtaget af ministerkomiteen den 30. september 1997 på det 602. møde mellem ministrenes
stedfortrædere. 3 Vedtaget af ministerkomiteen den 19. september 2001 på det 765. møde mellem ministrenes
stedfortrædere. 4 EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31. 5 EUT L 350 af 30.12.2008, s. 60.
PE 425.403\ 13
DA
- der henviser til foranstaltninger mod racediskrimination: Den Internationale Konvention om Afskaffelse af alle Former for Racediskrimination (ICERD), artikel 14 i og protokol 12 til ECHR, artikel 13 i EF-traktaten og Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse1,
- der henviser til EU-instrumenter inden for sikkerhed og bekæmpelse af terrorisme,
herunder politisamarbejde og retligt samarbejde og udveksling af oplysninger og efterretninger, som f.eks. Rådets afgørelse 2005/671/RIA af 20. september 2005 om udveksling af oplysninger og samarbejde vedrørende terrorhandlinger2, Rådets rammeafgørelse 2006/960/RIA af 18. december 2006 om forenkling af udvekslingen af oplysninger og efterretninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder3, Rådets afgørelse 2008/615/RIA af 23. juni 2008 om intensivering af det grænseoverskridende samarbejde, navnlig om bekæmpelse af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet4, og afgørelse 2008/616/RIA af 23. juni 2008 om gennemførelse af afgørelse 2008/615/RIA5,
- der henviser til eksisterende og planlagte EU-databaser som f.eks.
Schengeninformationssystemet, Eurodac og visuminformationssystemet, til indsamling af biometriske data, bl.a. til brug i opholdstilladelser og pas, og til meddelelse af 30. november 2006 fra Kommissionen om en styrket forvaltning af Den Europæiske Unions søgrænser mod syd vedrørende oprettelse af et permanent kystvagtsnetværk for de ydre søgrænser mod syd (KOM(2006)0733) samt til foreslåede overvågningsprojekter som f.eks. Eurosur (europæisk grænseovervågningssystem),
- der henviser til forslaget om indførelse af "e-grænser" som nævnt i Kommissionens
meddelelse af 13. februar 2008 om "Forberedelse af de kommende faser af grænseforvaltningen i EU", hvor der foreslås integreret grænseforvaltning omfattende indførelse af automatisk grænsekontrol, herunder et program med registrerede rejsende og et ind- og udrejsesystem (KOM (2008)0069),
- der henviser til aftale mellem Den Europæiske Union og Amerikas Forenede Stater om
luftfartsselskabers behandling og overførsel af passagerliste (PNR)-oplysninger til United States Department of Homeland Security (DHS) (PNR-aftale 2007)6, til forslaget til Rådets rammeafgørelse om anvendelse af passagerlister (PNR-oplysninger) med henblik på retshåndhævelse (KOM (2007)0654) og til udtalelserne om dette forslag fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (Agenturet for Grundlæggende Rettigheder), Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, Artikel 29-Arbejdsgruppen og Arbejdsgruppen om Politi og Retsvæsen,
- der henviser til relevant national retspraksis som f.eks. den tyske forfatningsdomstols dom
om polizeiliche präventive Rasterfahndung7 og det britiske overhus' kendelse om det
1 EFT L 180 af 19.7.2000, s. 22. 2 EUT L 253 af 29.9.2005, s. 22. 3 EUT L 386 af 29.12.2006, s. 89. 4 EUT L 210 af 6.8.2008, s. 1. 5 EUT L 210 af 6.8.2008, s. 12. 6 EUT L 204 af 4.8.2007, s. 18. 7 Afgørelse truffet af den tyske forfatningsdomstol, BVerfG, 1 BvR 518/02 af 4.4.2006, præmis nr.
(1-184).
14 /PE 425.403
DA
tjekkiske romasamfund1 og til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis, navnlig Timishev mod Rusland2, Nachova m. fl. mod Bulgarien3, D.H. m. fl. mod Den Tjekkiske Republik4 og S. og Marper mod Det Forenede Kongerige5 og De Europæiske Fællesskabers Domstols retspraksis, navnlig i Huber mod Tyskland6,
- der henviser til rapporten fra FN's særlige ordfører om fremme og beskyttelse af
menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i forbindelse med bekæmpelsen af terrorisme, Martin Scheinin7, dokumentet om "Beskyttelse af retten til privatlivets fred i kampen mod terrorisme" af Europarådets kommitterede for menneskerettigheder, Thomas Hammarberg8, almindelig politisk henstilling nr. 8 om bekæmpelse af racisme i kampen mod terrorisme9 og nr. 11 om bekæmpelse af racisme og racediskrimination i politiarbejde10 fra Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI) under Europarådet og til rapporten om etniske profilanalyser fra Den Europæiske Unions Netværk af Uafhængige Eksperter om Grundlæggende Rettigheder11,
- der henviser til forretningsordenens artikel 114, stk. 3, og artikel 94, - der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre
Anliggender og udtalelse fra Udenrigsudvalget (A6-0000/2009), Profilanalyser og dataminering A. der påpeger, at medlemsstaterne i stadig større udstrækning gør brug af nye teknologier
via programmer og systemer, der omfatter indsamling, anvendelse, lagring eller udveksling af personoplysninger, som et middel til at bekæmpe terrorisme eller imødegå andre trusler i kampen mod kriminalitet,
B. der henviser til, at der er behov for, at der på europæisk plan fastsættes en klar definition
af profilanalyse under hensyntagen til det konkrete mål, der tilstræbes; der påpeger, at profilanalyse er en undersøgelsesmetode, som de nye teknologier har muliggjort, og som ofte anvendes i handelssektoren, men som nu også i stigende grad anvendes som et retshåndhævelsesinstrument, navnlig med henblik på afsløring og forebyggelse af kriminalitet og i forbindelse med grænsekontrol,
1 House of Lords, 9 December 2004, R v. Immigration Office at Prague Airport and another
(Respondents) ex parte European Roma Rights Centre and other (Appellants) [2004], UKHL 55, punkt 101.
2 Timishev mod Rusland, 13. december 2005, nr. 55762/00 og 55974/00, ECHR 2005-XII. 3 Nachova m. fl. mod Bulgarien [GC], 26. februar 2004, nr. 43577/98 og 43579/98, ECHR 2005-
VII. 4 D.H. m. fl. mod Den Tjekkiske Republik, 13. november 2007, nr. 57325/00. 5 S. og Marper mod Det Forenede Kongerige, 4. december 2008, nr. 30562/04 og 30566/04. 6 Sag C-524/06, [2008] Samling af Domstolens afgørelser I-0000. 7 FN-dokument A/HRC/4/26, 29. januar 2007. 8 CommDH/Issue Paper (2008)3, Strasbourg, 17. november 2008. 9 CRI (2004) 26, vedtaget den 17. marts 2004. 10 CRI (2007) 39, vedtaget den 29. juni 2007. 11 CFR-CDF, udtalelse 4.2006, tilgængelig på følgende adresse:
http://ec.europa.eu/justice_home/cfr_cdf/doc/avis/2006_4_en.pdf.
PE 425.403\ 15
DA
C. der påpeger, at praksissen med profilanalyser, der ofte gennemføres ved hjælp af automatiseret "minering" af computerdata, bør undersøges og drøftes politisk, da den på kontroversiel vis bryder med den almindelige regel om, at retshåndhævelsesbeslutninger bør hvile på et individs personlige adfærd; der ligeledes påpeger, at profilanalyse er en efterforskningsmetode, hvor man anvender oplysninger fra forskellige kilder om personer, hvilket kan omfatte deres etnicitet, race, nationalitet eller religion, som grundlag for at forsøge at identificere og eventuelt træffe prohibitive foranstaltninger over for de personer, om hvilke der er mistanke om, at de er kriminelle eller terrorister, og metoden kan defineres således:
"systematisk sammenkædning af sæt af fysiske, adfærdsmæssige eller psykologiske
karakteristika med bestemte lovovertrædelser og deres brug som grundlag for retshåndhævelsesbeslutninger"1
eller på følgende måde, hvor forholdet mellem dataminering og profilanalyse præciseres: "en teknik, hvor man ud fra tidligere erfaringer tillægger en bestemt persongruppe en
række karakteristika, og datamateriale gennemgås derpå for at finde frem til personer, der nøje svarer til disse karakteristika"2,
D. der henviser til, at etnisk profilanalyse, der har et specifikt racemæssigt eller etnisk
grundlag og dermed giver anledning til alvorlige bekymringer om konflikt med normer om ikke-forskelsbehandling, kan defineres som
"den praksis systematisk at bruge "race" eller etnisk tilhørsforhold, religion eller national
herkomst enten som den eneste faktor eller som en af flere faktorer i beslutninger om retshåndhævelse, uanset om de berørte personer identificeres med eller uden brug af elektronisk databehandling"3
eller "politiets brug af f.eks. race, farve, sprog, religion, nationalitet eller national eller etnisk
tilhørsforhold i forbindelse med kontrol, overvågning og efterforskning uden nogen objektiv eller fornuftig begrundelse"4,
E. der understreger, at profilanalyse, hvad enten denne sker via dataminering eller politiets
eller andre organers praksis, i stigende grad anvendes som et redskab med henblik på retshåndhævelse og grænsekontrol, og at der i utilstrækkelig grad tages hensyn til en vurdering af dens effektivitet og til udvikling og anvendelse af retlige garantier for at sikre, at retten til privatlivets fred respekteres, og forskelsbehandling forebygges,
1 Udtalelse fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder af 28. oktober
2008 om forslaget til Rådets rammeafgørelse om anvendelse af passagerlister (PNR-oplysninger) med henblik på retshåndhævelse, punkt 35.
2 House of Lords Report: Clarke R, Profiling: A Hidden Challenge to the Regulation of Data Surveillance, 1993, punkt 33, fodnote 41.
3 De Schutter, Oliver and Ringelheim, Julie (2008), "Ethnic Profiling: A Rising Challenge for European Human Rights Law," Modern Law Review, 71(3):358-384.
4 Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI) generel henstilling nr. 11, ovenfor, stk. 1.
16 /PE 425.403
DA
F. der påpeger, at profiler kan være:
i) deskriptive, når de er baseret på vidneudsagn og andre oplysninger om gerningsmænd eller særlige kendetegn ved forbrydelser, der er begået, og dermed støtter pågribelsen af bestemte mistænkte personer eller afsløringen af aktuelle kriminelle aktiviteter, der følger samme mønster, eller
ii) prædiktive, når de skaber sammenhænge mellem observerbare variabler fra tidligere
begivenheder og aktuelle data og efterretninger for at drage slutninger, der antages at identificere de personer, der kan være involveret i fremtidige eller hidtil uafslørede kriminelle aktiviteter1,
G. der understreger, at dataminering og profilanalyser udvisker grænserne mellem tilladt
målrettet overvågning og problematisk masseovervågning, hvor der indsamles data, fordi de er nyttige, og ikke til nærmere fastlagte formål, hvilket potentielt kan udgøre en ulovlig krænkelse af privatlivets fred,
H. der påpeger, at uberettigede rejserestriktioner og påtrængende kontrolpraksisser kan have
en negativ indvirkning på afgørende økonomiske, videnskabelige, kulturelle og sociale udvekslinger med tredjelande; understreger følgelig vigtigheden af at minimere risikoen for, at visse grupper, samfund eller nationaliteter udsættes for forskelsbehandling eller diskriminerende foranstaltninger, som ikke kan begrundes objektivt,
I. der påpeger, at der er fare for, at uskyldige personer kan blive udsat for vilkårlige
tilbageholdelser, forhør, rejserestriktioner, overvågning eller sikkerhedsalarmer, fordi en statslig repræsentant har føjet oplysninger til deres profil, og at dette - hvis oplysningerne ikke straks fjernes - via udveksling af oplysninger og gensidig anerkendelse af afgørelser kan medføre, at de pågældende personer nægtes visum, udrejse- eller indrejsetilladelse, placeres på overvågningslister, opføres i databaser, rammes af ansættelses- eller bankforbud, udsættes for arrestationer eller frihedsberøvelse eller andre indskrænkninger af deres rettigheder, uden at der måske er mulighed for at klage,
Retlige forpligtelser J. der understreger, at retshåndhævelse altid skal ske under overholdelse af grundlæggende
rettigheder, herunder retten til privatlivets fred og retten til et familieliv, beskyttelse af persondata og ikke-forskelsbehandling; et tæt internationalt samarbejde er absolut nødvendigt i kampen mod terrorisme og alvorlig kriminalitet, men alle former for et sådant samarbejde skal overholde folkeretten og europæiske normer og værdier om ligebehandling og ordentlig retlig beskyttelse, ikke mindst således at EU ikke undergraver sin troværdighed som forkæmper for menneskerettigheder inden for sine egne grænser og på internationalt plan,
K. der påpeger, at EU bør undgå efterforskningsmetoder, som unødigt kunne skade
diplomatiske forbindelser, hindre et sådant internationalt samarbejde eller skade det billede, som verden har af EU, og EU's troværdighed som fortaler for international ret;
1 Rapport fra FN's særlige ordfører om fremme og beskyttelse af menneskerettighederne og de
grundlæggende frihedsrettigheder i forbindelse med bekæmpelsen af terrorisme, punkt 33.
PE 425.403\ 17
DA
der ligeledes påpeger, at de europæiske standarder for ligebehandling, ikke-forskelsbehandling og retlig beskyttelse fortsat bør være foregangseksempler,
L. der påpeger, at både deskriptiv og prædiktiv profilanalyse kan være legitime
efterforskningsredskaber, når de hviler på specifikke, pålidelige og rettidige oplysninger i modsætning til uafprøvede generaliseringer, der bygger på stereotyper, og når de foranstaltninger, der træffes på grundlag af sådanne profiler, opfylder de retlige krav om nødvendighed og proportionalitet; der dog understreger, at der uden tilstrækkelige juridiske restriktioner og sikkerhedsforanstaltninger med hensyn til anvendelse af oplysninger om etnisk tilhørsforhold, race, religion, nationalitet og politisk tilhørsforhold er en stor risiko for, at profilanalyse kan føre til forskelsbehandling,
M. der henviser til den rettesnor, der er indeholdt i den europæiske kodeks om politietik, og
som går ud på, at "politiets efterforskning som et minimum skal hvile på en rimelig mistanke om en faktisk eller mulig lovovertrædelse eller forbrydelse"; der påpeger, at det hævdes, at der er sandsynlighed for en krænkelse af menneskerettighederne1, som truer enkeltpersoner og samfundet som helhed, hvis der ikke findes en sådan rimelig mistanke, når profilanalyserne baseres på stereotyper eller fordomme,
N. der påpeger, at "prædiktiv profilanalyse", hvor der anvendes brede profiler udviklet ved
krydshenvisninger mellem databaser, og som afspejler utestede generaliseringer eller adfærdsmønstre, der skønnes sandsynligvis at indikere, at der i fremtiden vil blive begået en kriminel handling eller terrorhandling, der hidtil ikke er afsløret, giver anledning til alvorlige bekymringer vedrørende privatlivets fred og kan udgøre en indblanding i retten til respekt for privatlivets fred i henhold til artikel 8 i ECHR og artikel 7 i chartret2,
O. der gør opmærksom på, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis gør
det klart, at fravigelser af artikel 8, stk. 2, i ECHR kun er tilladt, hvis de er i overensstemmelse med loven og nødvendige i et demokratisk samfund3, hvilket blev stadfæstet i dens nylige ovennævnte dom i S. og Marper mod Det Forenede Kongerige, da domstolen fastslog, at "Generelle og vilkårlige (...) beføjelser til at opbevare fingeraftryk, celleprøver og DNA-profiler af personer, der er mistænkt, men ikke dømt for lovovertrædelser", udgør en krænkelse af artikel 8 i ECHR,
P. der understreger, at det forhold, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i
ovennævnte sag S. og Marper mod Det Forenede Kongerige fastslog, at det indebar en "fare for stigmatisering", at personer, der ikke er dømt for nogen lovovertrædelse, behandles på samme måde som dømte lovovertrædere i Det Forenede Kongeriges DNA-database, også må give anledning til spørgsmål om lovligheden af profilanalyser, der
1 Idem, punkt 33. Se også rapporten om "Etnisk profilanalyse" fra Den Europæiske Unions
Netværk af Uafhængige Eksperter om Grundlæggende Rettigheder, ovenfor, s. 9-13. 2 Udtalelse fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder om forslaget til
Rådets rammeafgørelse om anvendelse af passagerlister (PNR-oplysninger) med henblik på retshåndhævelse, punkt 4.
3 For en kort oversigt over relevant retspraksis se E. Brouwer, Towards a European PNR System?, en undersøgelse, der er gennemført for Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Interne Politikker, Direktoratet for Borgernes Rettigheder og Konstitutionelle Anliggender, dokument PE 410.649, januar 2009, punkt 5, s.16-17.
18 /PE 425.403
DA
bygger på behandling af persondata vedrørende personer, som domstolene ikke har fundet skyldige1,
Q. der påpeger, at programmet med eftersøgning af kriminelle ved hjælp af computer, i
hvilket de tyske politimyndigheder indsamlede persondata fra offentlige og private databaser om mænd mellem 18 og 40, der var eller tidligere havde været studerende, og som man formodede var af muslimsk tro, i et (mislykket) forsøg på at identificere terrormistænkte, blev kendt forfatningsstridigt af den tyske forfatningsdomstol i dens ovennævnte dom, i hvilken domstolen fastslog, at dataminering er et ulovligt indgreb i persondata og privatlivets fred, som ikke kan retfærdiggøres som et svar på en almindelig trusselssituation af den slags, der har eksisteret permanent med hensyn til terrorangreb siden den 9. september 2001, men kræver påvisning af en "konkret fare" som f.eks. forberedelse eller udførelse af terrorangreb,
Effektivitet R. der påpeger, at der er sået tvivl om nytten af dataminering og profilanalyser i forskellige
amerikanske undersøgelser, blandt hvilke
i) det i en undersøgelse udført for Cato Institute hedder: "selv om dataminering har mange værdifulde anvendelser, er denne metode ikke
velegnet, når det gælder problemet med afsløring af terrorister. Det ville være uheldigt, hvis dataminering til afsløring af terrorisme vandt frem inden for den nationale sikkerhed, retsvæsnet og teknologikredse, fordi en fortsat anvendelse af dataminering til dette formål ville være et spild af skatteydernes penge, indebære en unødvendig krænkelse af privatlivets fred og borgerlige frihedsrettigheder, og mænd og kvinder, der beskæftiger sig med spørgsmål vedrørende den nationale sikkerhed, ville spilde værdifuld tid og energi herpå2
ii) det amerikanske nationale forskningsråd i en undersøgelse om teknologier til
dataminering og overvågning af adfærdsmæssige karakteristika for ministeriet for national sikkerhed nåede frem til følgende konklusion:
"automatiseret identifikation af terrorister ved hjælp af dataminering ... er hverken
en gennemførlig målsætning eller et ønskværdigt mål for den teknologiske udvikling"3,
S. der gør opmærksom på, at effektiviteten af dataminering svækkes af problemet med at
"finde en nål i en høstak", hvor analytikerne skal gennemgå en meget stor mængde tilgængelige data, og at omfanget af "digitale spor", som lovlydige borgere efterlader sig, er endnu større end for kriminelle og terrorister, der gør sig betydelige anstrengelser for at skjule deres identitet, samt at der er et betydeligt antal "forkerte positive", hvor ikke alene
1 Dom afsagt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i sagen S. og Marper mod Det
Forenede Kongerige, ovenfor, punkt 125. 2 Cato Institute Policy Analysis No 584, 11 December 2006, ‘Effective Terrorism and the limited
role of predictive data-mining’ by Jeff Jonas and Jim Harper. 3 Protecting Individual Privacy in the Struggle Against Terrorists: A Framework for Program
Assessment.Free executive summary available at http://www.nap.edu/catalog/12452.html, s. 4.
PE 425.403\ 19
DA
helt uskyldige personer kommer under mistanke, hvilket eventuelt afstedkommer et indgreb i privatlivets fred for disse personer, men de personer, som med føje er mistænkt, forbliver uidentificerede,
T. der understreger, at det modsatte problem udgøres af risikoen for, at forbrydere, der ikke
svarer til profilen, ikke afsløres; der henviser til, at et eksempel herpå er hovedmanden bag bombeattentaterne i London den 7. juli 2005, som "efterretningstjenesterne var blevet opmærksomme på i en gruppe af mænd, der var mistænkt for at være indblandet i et komplot om gennemførelse af terrorbombninger ... men ... som man ikke fortsatte efterforskningen af, fordi han ikke opfyldte tilstrækkelig mange af kriterierne i den profil for terrormistænkte, der fandtes før juli 2005"1,
U. der betoner, at profilanalyser, der ødelægger de gode forhold i samfundet og indebærer, at
visse samfundsgrupper afskrækkes fra at samarbejde med de retshåndhævende myndigheder, ville virke mod hensigten, idet de ville vanskeliggøre indsamling af efterretninger og effektive foranstaltninger mod kriminalitet og terrorisme2,
V. der påpeger, at effektiv indsamling af oplysninger om specifikke mistænkte og
efterforskning af særlige spor er den bedste måde at afsløre og modvirke terrorisme på, og som et supplement hertil kan stikprøvekontroller, som alle kan udsættes for, og som terrorister ikke kan undslippe, være mere effektive end profilanalyser i indsatsen for at bekæmpe terrorisme3,
Etnisk profilanalyse W. der understreger, at anvendelse af faktorer som etnicitet, nationalitet eller religion i
kriminalefterforskninger ikke er udelukket, så længe en sådan anvendelse er i overensstemmelse med reglerne om ikke-forskelsbehandling, bl.a. artikel 14 i ECHR, men en sådan anvendelse skal gennemgås nøje og afprøves ud fra kriterier om effektivitet, nødvendighed og proportionalitet, hvis den skal betragtes som en legitim afvigende behandling, der ikke udgør forskelsbehandling,
X. der konstaterer, at profilanalyser baseret på stereotype formodninger kan fremkalde
følelser af fjendtlighed og fremmedhad i offentligheden over for personer med en vis etnisk, national eller religiøs baggrund4,
Y. der påpeger, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i sin retspraksis har fastslået,
at hvis race udelukkende danner grundlaget for retshåndhævelsesskridt, er der tale om forbudt forskelsbehandling5; der understreger, at det i praksis ikke altid er klart, om race eller etnisk oprindelse udelukkende dannede grundlaget for eller var den afgørende grund til sådanne skridt, og det er ofte kun, når mønstre i retshåndhævelsesmetoder analyseres, at det klart fremgår, om disse faktorer har haft en fremtrædende betydning,
1 "Detectives draw up new brief in hunt for radicals," The Times, 28. december 2005. 2 Rapport fra FN's særlige ordfører om fremme og beskyttelse af menneskerettighederne og de
grundlæggende frihedsrettigheder i forbindelse med bekæmpelsen af terrorisme, punkt 62. 3 Idem, punkt 31. 4 Idem, punkt 40. 5 Dom afsagt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i sagen Timishev mod Rusland,
ovenfor.
20 /PE 425.403
DA
Z. der understreger, at selv om der ikke findes nogen international eller europæisk norm, der
udtrykkeligt forbyder "etnisk profilanalyse", bekræfter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis denne slutning, og både CERD (Komité vedrørende Afskaffelse af Racediskrimination) og ECRI (Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance) har gjort det klart, at en sådan praksis udgør en overtrædelse af forbuddet med forskelsbehandling1,
AA. der henviser til, at i det handlingsprogram, der blev vedtaget på verdenskonferencen mod
racisme i 2000, opfordres staterne til at udforme, gennemføre og håndhæve effektive foranstaltninger til afskaffelse af "racemæssig profilanalyse"2, at Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance i sin ovennævnte henstilling nr. 8 om bekæmpelse af racisme i kampen mod terrorisme opfordrede regeringerne til at sikre, at der ikke sker nogen forskelsbehandling som følge af lovgivning og administrative bestemmelser eller gennemførelsen heraf på retshåndhævelsesområdet, samt at EU's netværk af uafhængige eksperter om grundlæggende rettigheder mener, at profiler af terrorister på grundlag af karakteristika som f.eks. nationalitet, alder eller fødested "udgør en væsentlig risiko for forskelsbehandling"3,
AB. der konstaterer, at der er behov for en omfattende evaluering af efterforskningsmetoder og
databehandlingssystemer i EU og de medlemsstater, der anvender profilanalyser eller skaber grundlag for en sådan anvendelse, for at sikre, at disse metoder er i fuld overensstemmelse med lovfæstede forpligtelser på nationalt, europæisk og internationalt plan, og at uberettigede diskriminatoriske virkninger eller indgreb i privatlivets fred undgås,
AC. der påpeger, at følgende retningslinjer bør finde anvendelse på sådanne aktiviteter, og at
der kræves en kombination af disse beskyttelsesforanstaltninger for at sikre fuld og effektiv beskyttelse,
1. retter følgende henstillinger til Rådet: a) Al behandling af persondata med henblik på retshåndhævelse og bekæmpelse af
terrorisme bør hvile på offentliggjorte lovbestemmelser med grænser for anvendelse, der er klare, specifikke og bindende, og bør overvåges nøje og effektivt af uafhængige databeskyttelsesmyndigheder, og der bør kunne idømmes strenge straffe ved overtrædelse; masselagring af data i forebyggende øjemed står ikke i et rimeligt forhold til de grundlæggende krav om en effektiv bekæmpelse af terrorisme.
b) Der bør fastsættes en retlig ramme, der på en klar måde definerer, hvad der forstås ved
profilanalyse, det være sig via automatiseret "minering" af computerdata eller på anden
1 Udtalelse fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder af 28. oktober
2008 om forslaget til Rådets rammeafgørelse om anvendelse af passagerlister (PNR-oplysninger) med henblik på retshåndhævelse, punkt 39.
2 Rapport fra verdenskonferencen mod racisme, racediskrimination, fremmedhad og intolerance (A/CONF.189/12), handlingsprogram, punkt 72.
3 EU's netværk af uafhængige eksperter om grundlæggende rettigheder, "The balance between freedom and security in the response by the European Union and its member States to the Terrorist Threats" (2003), s. 21.
PE 425.403\ 21
DA
måde, således at der kan fastsættes klare regler for lovlig anvendelse heraf og for de begrænsninger, der bør gælde. Samtidig bør der fastsættes de nødvendige garantier for beskyttelse af enkeltpersoners rettigheder, og fastlægges ansvarsordninger.
c) Indsamling og lagring af persondata og anvendelse af profilanalyser i forbindelse med
personer, der ikke er mistænkt for en bestemt forbrydelse eller trussel, bør være genstand for særlig strenge nødvendigheds- og proportionalitetstest.
d) Der bør sondres klart mellem faktuelle data og efterretningsdata og data om forskellige
grupper af registrerede. e) Der bør kun gives adgang til politiets og efterretningstjenesternes arkiver fra sag til sag og
til nærmere bestemte formål, og denne adgang bør være underlagt domstolskontrol i medlemsstaterne.
f) Profilanalyser bør ikke indskrænke det målrettede efterforskningsarbejde, der udføres af
medlemsstaternes polititjenester, og restriktiv lovgivning om profilanalyser bør ikke hindre legitim adgang til databaser, der er en del af sådanne målrettede efterforskninger.
g) Der bør være tidsgrænser for lagring af personoplysninger. h) Etniske statistikker er et vigtigt redskab til at afsløre retshåndhævelsesmetoder, der på en
uforholdsmæssig, ubegrundet og uberettiget måde retter opmærksomheden mod etniske minoriteter. Tilvejebringelse af et højt beskyttelsesniveau for personoplysninger (oplysninger knyttet til en identificerbar person) udelukker derfor ikke generering af anonyme statistiske data, herunder variabler om etnicitet, "race", religion og national oprindelse, der er nødvendig for at indkredse diskriminering i forbindelse med retshåndhævelsesmetoder. Artikel 29-Arbejdsgruppen bør anmodes om at fastsætte retningslinjer om dette spørgsmål.
i) Indsamling af oplysninger om personer udelukkende på grundlag af, at de har en bestemt
racemæssig eller etnisk oprindelse, religiøs overbevisning, seksuel orientering eller adfærd, politiske opfattelser eller er medlemmer af bestemte bevægelser eller organisationer, som ikke er forbudt ved lov, bør forbydes. Der bør fastsættes garantier for beskyttelse mod og muligheder for at klage over diskriminerende anvendelse af retshåndhævelsesinstrumenter.
j) Det bør kun i undtagelsestilfælde og under anvendelse af strenge
sikkerhedsforanstaltninger tillades, at private eller offentlige organer udelukkende anvender computere, når der skal træffes beslutninger om personer, uden at et menneske vurderer sagen.
k) Der bør være strenge lovfæstede garantier, der sikrer en passende og effektiv retslig og
parlamentarisk kontrol med politiets og efterretningstjenesternes virksomhed, herunder deres aktiviteter til bekæmpelse af terrorisme.
l) I betragtning af de eventuelle konsekvenser for enkeltpersoner bør der være en effektiv
klageadgang med klar information til den registrerede om gældende procedurer ledsaget af retten til adgang hertil og til berigtigelse af oplysningerne.
22 /PE 425.403
DA
m) Der bør fastsættes en række kriterier, der gør det muligt at vurdere effektiviteten, retmæssigheden og foreneligheden med Den Europæiske Unions værdier af alle aktiviteter i forbindelse med profilanalyser. Eksisterende og foreslået national og EU-lovgivning vedrørende anvendelse af profilanalyser bør gennemgås nøje for at sikre, at den opfylder de retlige krav i EU-lovgivningen og i de internationale traktater. Der bør om nødvendigt overvejes en reform af EU-lovgivningen, for at der kan fastsættes bindende regler, der forebygger overtrædelser af de grundlæggende rettigheder, under hensyntagen til Europarådets kommende henstilling om profilanalyser.
n) Det bør undersøges, i hvilken udstrækning direktiv 2000/43/EF forbyder eller regulerer
foranstaltninger og praksis omkring profilanalyser, og der bør overvejes en reform med henblik på at afskaffe bestemmelsen om, at lufthavne og havne er undtaget fra direktivets anvendelsesområde.
o) Rådet bør bestille en undersøgelse, der bygger på den relevante lovgivning og de
eksisterende metoder, og som Kommissionen skal have ansvaret for at gennemføre i samråd med Agenturet for Grundlæggende Rettigheder og, hvis det er relevant, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse samt retshåndhævelsesmyndigheder og efterretningstjenester, og som skal omfatte den faktiske og potentielle anvendelse af metoder i forbindelse med udarbejdelse af profilanalyser, disse metoders effektivitet med hensyn til at identificere mistænkte og deres forenelighed med de borgerlige rettigheder, menneskerettighederne og kravene om beskyttelse af privatlivets fred. Medlemsstaterne bør anmodes om at fremlægge tal for kropsvisiteringer og andre indgreb som følge af profilanalyser.
2. pålægger sin formand at sende denne henstilling til Rådet og til orientering til
Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.
PE 425.403\ 23
DA
P6_TA-PROV(2009)0315
Årsberetning 2007 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser og bekæmpelsen af svig
Europa-Parlamentets beslutning af 24. april 2009 om beskyttelsen af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser og bekæmpelsen af svig - årsberetning 2007 (2008/2242(INI))
Europa-Parlamentet, - der henviser til sine beslutninger om tidligere årsberetninger fra Kommissionen og Det
Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), - der henviser til Kommissionens beretning af 22. juli 2008 til Rådet og Europa-
Parlamentet om "Beskyttelsen af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser og bekæmpelsen af svig - årsberetning 2007" (KOM(2008)0475) og bilagene dertil (SEK(2008)2300 og SEK(2008)2301),
- der henviser til OLAF's aktivitetsrapport for 20071, til sin anden rapport af 19. juni 2008
om gennemførelsen af Rådets Forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder samt til de retningslinjer, der erstatter OLAF's vademecum,
- der henviser til aktivitetsrapport fra Overvågningsudvalget for OLAF for perioden juni
2007 til maj 20082, - der henviser til Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret
20073, - der henviser til EF-traktatens artikel 276, stk. 3, og artikel 280, stk. 5, - der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) 1995/2006 af 13. december 2006 om
ændring af forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget4,
- der henviser til forretningsordenens artikel 45, - der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelser fra
Regionaludviklingsudvalget og Udvalget om Landbrug (A6-0180/2009), Omfang af anmeldte uregelmæssigheder
1 http://ec.europa.eu/atwork/synthesis/aar/doc/olaf_aar.pdf 2 http://ec.europa.eu/anti_fraud/reports/sup-com_en.html. 3 EUT C 286 af 10.11.2008, s. 1. 4 EUT L 390 af 30.12.2006, s. 1.
24 /PE 425.403
DA
1. bifalder indføjelsen af et kapitel om direkte udgifter, men understreger, at den forventer,
at kapitlet udbygges yderligere med mere omfattende information i de kommende beretninger;
2. gentager sin opfordring til, at årsberetningerne om beskyttelse af Fællesskabernes
finansielle interesser og de tilsvarende beslutninger fra Parlamentet medtages på Rådets dagsorden, og at Rådet følgelig fremsætter sine bemærkninger til Parlamentet og Kommissionen; er dybt skuffet over, at Rådet endnu ikke har formået at gøre dette trods Parlamentets opfordring og Kommissionens krav;
3. bemærker, at hvad angår egne indtægter, landbrugsudgifter, strukturforanstaltninger og
direkte udgifter, beløb de indberettede uregelmæssigheder sig i 2007 til i alt 1 425 000 000 EUR (sammenlignet med 1 143 000 000 EUR i 2006); de beløb, som medlemsstaterne indberettede til Kommissionen i 2007, fordeler sig som følger:
- egne indtægter: 377 000 000 EUR (353 000 000 EUR 2006):
- landbrugsudgifter: 155 000 000 EUR (87 000 000 EUR 2006): - strukturforanstaltninger: 828 000 000 EUR (703 000 000 EUR 2006): - førtiltrædelsesmidler: 32 000 000 EUR (14 000 000 EUR 2006): - direkte udgifter: 33 000 000 EUR 4. bifalder den kendsgerning, at Kommissionen efter Parlamentets betænkning i fjor har
defineret forskellen mellem uregelmæssigheder og svig i sin beretning; definitionen af "mistanke om svig" skaber dog stadig problemer for medlemsstaterne;
Generelle overvejelser 5. glæder sig over den indsats, som medlemsstaterne allerede har gjort, men understreger
endnu en gang, at de bør sikre, at deres finanskontrolmekanismer er tilstrækkelige, og understreger betydningen af, at medlemsstaterne træffer forebyggende foranstaltninger for at forbedre afsløringen af uregelmæssigheder, før der foretages nogen faktiske udbetalinger til modtagerne; understreger, at alle medlemsstater til stadighed er forpligtet til at bekæmpe svig og korruption, og at der desuden er behov for en samordnet indsats for at opnå reelle forbedringer;
6. understreger, at det er nødvendigt at opnå en større harmonisering af metoder til at
indsamle og anvende oplysninger med henblik på at oprette en standardiseret ramme, der giver mulighed for mere effektivt at vurdere risikoen for svig i forbindelse med en øget strategi for forebyggelse;
7. glæder sig over de nationale forvaltningserklæringer, som nogle medlemsstater afgiver
om europæiske midler, der forvaltes nationalt; anmoder de øvrige medlemsstater om at iværksætte tilsvarende initiativer og opfordrer Kommissionen til at sætte alt i værk for at sikre, at der afgives lignende nationale forvaltningserklæringer i hele EU;
PE 425.403\ 25
DA
Egne indtægter 8. bemærker, at det beløb, der skønnes at være berørt af uregelmæssigheder, steg med 6 %;
fjernsyn og cigaretter er ligesom de foregående år de varer, der er mest berørt af uregelmæssigheder;
9. beklager den forsinkede vedtagelse af ændret forslag til forordning om gensidig
administrativ bistand med henblik på beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser mod svig og enhver anden ulovlig aktivitet (KOM(2006)0473) og opfordrer derfor Rådet til snarest at vedtage forordningen;
10. bifalder den kendsgerning, at Kommissionen efter sin meddelelse om det nødvendige i, at
der udvikles en samordnet strategi til forbedring af bekæmpelsen af skattesvig (KOM(2006)0254), har vedtaget en meddelelse om udformningen af strategien for bekæmpelse af momssvig i EU (KOM(2007)0758) og følger med særlig opmærksomhed såvel Kommissionens forslag til Rådets direktiv vedrørende gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger (KOM(2009)0028) som Kommissionens forslag til Rådets direktiv om administrativt samarbejde på beskatningsområdet (KOM(2009)0029);
11. fastholder, at der er behov for nyt politisk incitament for at opnå væsentlige fremskridt i
samarbejdet om bekæmpelsen af momssvig; 12. beklager, at OLAF, der ikke har adgang til de oplysninger, der udveksles mellem
medlemsstaterne i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1798/2003 af 7. oktober 2003 om administrativt samarbejde vedrørende merværdiafgift1, ikke kan tilføre en merværdi til efterretningen og forebyggelsen af momssvig samt støtte medlemsstaternes foranstaltninger mod svig; beklager i denne forbindelse, at OLAF ikke behandlede en eneste sag om momssvig i 2007;
13. minder medlemsstaterne om at være opmærksomme på det betydelige antal tværnationale
sager om momssvig; 14. beklager forværrelsen af svig i forbindelse med produkters oprindelse, ikke kun hvad
angår præferencetoldforanstaltninger, men også GATT's toldkontingenter; 15. opfordrer Kommissionen til at foretage en specifik vurdering af risikoen for svig pr.
produkt og pr. land og samtidig tage højde for muligheden for at gennemføre systematisk og målrettet og eventuelt permanent kontrol, både på oprindelsesstedet og bestemmelsesstedet, hvor der lægges særlig vægt på karruselfænomenet.
Landbrugsudgifter 16. minder om, at medlemsstaterne fra og med den 1. januar 2007 er forpligtede til at oplyse
Kommissionen om uregelmæssigheder, der beløber sig til mere end 10 000 EUR, idet tærsklen blev indført af Kommissionens forordning (EF) nr. 1848/2006 af 14. december 2006 om uregelmæssigheder og tilbagebetaling af beløb, der uberettiget er udbetalt inden for rammerne af finansieringen af den fælles landbrugspolitik, samt om oprettelse af et
1 EFT L 264 af 15.11.1996, s. 1.
26 /PE 425.403
DA
informationssystem på dette område1; bemærker, at antallet af indberettede sager om uregelmæssigheder er faldet med 53 % (1 548 sager i forhold til 3 294 sager i 2006); påpeger, at dette relativt lave antal af uregelmæssigheder kan forklares ved den højere indberetningstærskel;
17. bemærker, at det beløb, der skønnes berørt, er steget med 44 %, en stigning, der delvist
skyldes sager med væsentlige økonomiske konsekvenser, som opstod eller blev opdaget i de foregående år, men som først blev indberettet i 2007; bemærker, at de mest berørte sektorer var mælk og mælkeprodukter, frugt og grøntsager, sukker, udvikling af landdistrikter samt okse- og kalvekød;
18. påpeger, at sektorerne mælk, frugt og grøntsager, sukker og udvikling af landdistrikter
tilsammen står for ca. 77 % af de samlede uregelmæssigheder, og at udviklingen af landdistrikter alene udgør ca. 38 % af alle indrapporterede uregelmæssigheder; bemærker desuden, at det højeste antal uregelmæssigheder inden for udvikling af landdistrikter rapporteres for støtteforanstaltningen "skovbrug", og at det højeste antal uregelmæssigheder rapporteres for støtteforanstaltningen "miljøvenligt landbrug"; anmoder derfor OLAF om i sin næste årsrapport at rette særlig opmærksomhed mod uregelmæssigheder i forbindelse med udvikling af landdistrikter;
19. påpeger, at andelen af indberetninger, navnlig rettidige indberetninger, varierer meget fra
medlemsstat til medlemsstat; beklager, at tidsrummet mellem opdagelse af og rapportering om uregelmæssigheder for Østrigs og Sveriges vedkommende i høj grad overstiger det gennemsnitlige tidsrum (1,2 år); henholdsvis 3,4 og 2,3 år;
20. er enig med Revisionsrettens erklæring i punkt 5.20 i sin ovennævnte årsberetning om, at
det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem (IFKS) fortsat er et effektivt kontrolsystem, der begrænser risikoen for uregelmæssige udgifter, hvis systemet gennemføres korrekt, og hvis de data, der indføres, er nøjagtige og pålidelige; henstiller til, at anvendelsen af systemet udvides til at omfatte nye områder, der på nuværende tidspunkt ikke er omfattet af det; konstaterer dog, at kvantiteten og kvaliteten af de kontrolundersøgelser, der foretages under dette system, bør optrappes for at styrke bekæmpelsen af svig;
21. opfordrer Kommissionen til at tage en fast politisk beslutning, hvis de græske
myndigheder undlader at overholde de frister, der fastsættes i handlingsplanen for indførelsen af et nyt operationelt markidentifikationssystem/geografisk informationssystem;
22. gentager sin opfordring til Kommissionen om i sin næste årsberetning at evaluere
effektiviteten og gennemsigtigheden af overvågningssystemerne for landbrugeres indbetalinger;
Strukturforanstaltninger
1 EUT L 355 af 15.12.2006, s. 56.
PE 425.403\ 27
DA
23. bifalder de forenklede og klarere regler i Rådets forordning (EF) nr. 1083/20061 og gennemførelsen af Kommissionens forordning (EF) nr. 1828/20062; er dog bekymret over Revisionsrettens erklæring i punkt 6.31 i sin ovennævnte årsberetning om, at medlemsstaternes overvågnings- og kontrolsystemer og Kommissionens overvågning af driften af dem kun er delvist effektive;
24. erkender, at der i en lang række medlemsstater forekommer uregelmæssigheder med
hensyn til anvendelsen af EU-midler som følge af dårlig forvaltning og undertiden sågar svig; bemærker, at medlemsstaterne indberettede 3 832 uregelmæssigheder i 2007 (hvilket er en stigning på 19,2 % sammenlignet med 2006), at det samlede involverede beløb i 2007 var på omkring 828 millioner EUR (hvilket svarer til lidt under 1,83 % af forpligtelsesbevillingerne), at mistanke om svig udgjorde omkring 12-15 % af det samlede antal indberettede uregelmæssigheder i 2007, og at det samlede beløb, der var behæftet med uregelmæssigheder, for Den Europæiske Regionaludviklingsfonds vedkommende var steget med 48 % sammenlignet med 2006;
25. fremhæver betydningen af handlingsplanen til styrkelse af tilsynsfunktionen ved delt
forvaltning af strukturforanstaltninger vedtaget af Kommissionen den 19. februar 2008, som har til formål at reducere omfanget af fejl i anmeldte udgifter fra medlemsstaterne; er overbevist om, at denne nye handlingsplan vil medføre væsentlige forbedringer af situationen, ikke mindst i kraft af, at medlemsstaterne bistås med at forbedre deres evne til at vurdere, om et projekt er støtteberettiget; bemærker, at den første situationsrapport vedrørende denne handlingsplan indeholder en beskrivelse af nogle positive indledende resultater;
26. støtter Kommissionens holdning gående ud på, at der skal skrides korrigerende ind, hvis
der konstateres uregelmæssigheder af alvorlig karakter, herunder gennem suspendering af betalinger og tilbagebetaling af uretmæssigt eller fejlagtigt foretagede udbetalinger; erindrer om, at Kommissionen skal aflægge rapport fire gange om året om det fremskridt, der er opnået med hensyn til gennemførelsen af dens handlingsplan. men opfordrer alligevel Kommissionen til at støtte medlemsstaterne med at forebygge uregelmæssigheder og indføre den fornødne knowhow hos de ansvarlige nationale og regionale myndigheder;
27. glæder sig over kvaliteten af de resultater, der er opnået med næsten alle projekter, og
understreger nødvendigheden af, at man, for at det ikke skal gå ud over opfølgningen og den korrekte anvendelse af strukturfondene, skelner mellem:
- administrative uregelmæssigheder, som skal korrigeres
- svig (som berører 0,16 % af de betalinger, som Kommissionen har foretaget mellem
2000 og 2007), som skal straffes; 28. erkender, at effektiv udnyttelse af strukturfondsbevillingerne har udgjort en stor
udfordring, navnlig for de nye medlemsstater, da disse skal opfylde strenge og ofte
1 Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 om generelle bestemmelser for Den
Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden (EUT L 210 af 31.7.2006, s. 25).
2 EUT L 371 af 27.12.2006, s. 1.
28 /PE 425.403
DA
komplicerede krav for at kunne udnytte disse bevillinger; glæder sig derfor over den indsats, som disse medlemsstater har ydet med henblik på at øge deres gennemførelseskapacitet, og opfordrer dem til at intensivere dette arbejde, således at de kan fremvise håndgribelige resultater inden for en acceptabel tidshorisont;
29. anmoder Kommissionen om at tage hensyn til de administrationsomkostninger afholdt af
de nationale, regionale og lokale myndigheder i medlemsstaterne under opfyldelsen af de ofte komplicerede og bekostelige krav i forbindelse med overvågning og kontrol af de medfinansierede projekter;
30. beder såvel Kommissionen som medlemsstaterne om at arbejde metodisk i denne retning
for at opstille måder til undgåelse af uregelmæssigheder og administrative fejltagelser og fiaskoer;
31. opfordrer indtrængende Kommissionen til yderligere at forenkle forvaltnings- og
kontrolprocedurerne i forbindelse med strukturfondsprogrammer, som til en vis grad bærer ansvaret for de uregelmæssigheder, medlemsstaterne gør sig skyld i ved gennemførelsen af disse programmer;
32. er chokeret over medlemsstaternes manglende indberetningsdisciplin efter en årrække;
finder det uacceptabelt, at seks medlemsstater1 stadig ikke anvender elektronisk indberetning, at 142 ikke har overholdt fristerne for indberetning, og at nogle3 ikke har klassificeret nogen af deres indberettede sager om uregelmæssigheder; opfordrer Kommissionen til, ud over overtrædelsesprocedurer, at finde effektive løsninger for at håndtere situationen og til seriøst at overveje indførelsen af et effektivt system for økonomiske sanktioner i de kommende forordninger og anvende det systematisk;
33. understeger, at klassificeringen af uregelmæssigheder (angivelse af, hvorvidt der er tale
om mistanke om svindel) er et element i medlemsstaternes indberetning, der bør styrkes, eftersom flere medlemsstater stadig mangler at fremlægge en form for kvalifikation, mens andre medlemsstater kun har kunnet fremlægge en klassificering for en begrænset del af deres indberettede uregelmæssigheder;
34. opfordrer de medlemsstater, der stadig ikke anvender de elektroniske moduler AFIS/ECR
til elektronisk indberetning, til hurtigt at tage dem i brug for at forbedre deres datakvalitet og sikre en rettidig indberetning inden udgangen af 2009; bemærker, at Kommissionen er ved at udarbejde et nyt webbaseret indberetningssystem, et system til forvaltning af uregelmæssigheder (IMS), der bliver indført i sommeren 2009, hvilket sandsynligvis vil forbedre indberetningsdisciplinen;
35. henstiller til, at der gøres en større indsats for at sikre en mere harmoniseret indberetning
af uregelmæssigheder, navnlig hvad angår Samhørighedsfonden; 36. beklager, at databasen på Kommissionens websted er ufuldstændig, selv om navnene på
alle direkte støttemodtagere under EU's samhørighedspolitik skal offentliggøres af
1 Frankrig, Irland, Sverige, Spanien, Letland og Luxembourg; efter november 2008 er situationen
forbedret, idet Tyskland og Estland bruger elektronisk indberetning og ikke papirindberetning. 2 Rettidig indberetning er især et problem i Spanien, Frankrig og Nederlandene. 3 Spanien, Frankrig, Irland og Luxembourg.
PE 425.403\ 29
DA
forvaltningsmyndighederne i henhold til reglerne for gennemførelsen af strukturfondene for 2007-2013 (Kommissionens forordning (EF) nr. 1828/2006); opfordrer derfor Kommissionen til at samarbejde med medlemsstaterne for at fremskynde opdateringstempoet, så databasen kommer til at fungere mere effektivt inden for rammerne om åbenhed; opfordrer desuden medlemsstaterne og Kommissionen til at overholde denne åbenhedsforpligtelse fuldt ud og især inden juni 2009, som er den frist, der fastsættes i Parlamentets beslutning af 19. februar 2008 om åbenhed i finansielle anliggender1;
37. støtter inden for rammerne af Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25. maj 1999 om
undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF)2, kravet til medlemsstaterne om, at de systematisk underretter OLAF om opfølgningen af de sager, som OLAF har fremsendt; påpeger, at det kan forbedre indberetningsdisciplinen i forbindelse med nationale domstoles afgørelser i sager om svigagtig anvendelse af strukturfonde;
Førtiltrædelsesmidler 38. henleder opmærksomheden på den kendsgerning, at selv om antallet af
uregelmæssigheder faldt, steg de økonomiske konsekvenser med en faktor 2,2, og de økonomiske konsekvenser af mistanke om svig steg med en faktor 3, hvilket i overvejende grad skyldes ikkestøtteberettigede udgifter;
39. bemærker, at Kommissionen har offentliggjort en række detaljerede, tilbundsgående
rapporter, hvori den kritisk vurderer Bulgariens og Rumæniens fremskridt i retning af en reform af retsvæsenet og af korruptionsbekæmpelsen under mekanismen for samarbejde og kontrol, og en særlig rapport om forvaltningen af fællesskabsmidler i Bulgarien, hvori man sætter fokus på behovet for et vedvarende politisk engagement og implementering i praksis, hvis de benchmarks, der blev opstillet på tidspunktet for tiltrædelsen, skal opfyldes fuldstændig; bemærker ligeledes, at Kommissionen navnlig i forhold til Bulgarien definitivt har suspenderet en del af EU-midlerne under Phare-programmet på grund af uregelmæssigheder, som den har konstateret takket være sit kontrol- og revisionssystem; opfordrer derfor disse medlemsstater til hurtigt at skride til handling for at gennemføre de konkrete opfølgningsforanstaltninger, der foreslås i disse rapporter; støtter endelig de bestræbelser, der gøres af disse medlemsstater, og opfordrer dem til at træffe alle de nødvendige foranstaltninger i den forbindelse;
40. er forbeholden over for det faktum, at der ifølge OLAF ikke var nogen sager om mistanke
om svig i forbindelse med ISPA i 2007; bemærker, at Cypern og Litauen ikke rapporterede om nogen sager i 2007;
41. understreger, at de indberettede oplysningers utilstrækkelige kvalitet fortsat er et stort
problem; bemærker, at de indberettede oplysninger er mest upålidelige i Bulgarien og Rumænien; ungarske anmeldelser er dog relativt set de mindst pålidelige; bemærker, at rettidige indberetninger også især er et problem i fire medlemsstater og i et kandidatland3;
1 Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0051. 2 EFT L 136 af 31.5.1999, s. 1. 3 Kroatien, Ungarn, Slovakiet, Bulgarien og Polen overholdt ikke indberetningsfristerne.
30 /PE 425.403
DA
42. mener, at der ligeledes vil være problemer med gennemførelsen af strukturfondene og Samhørighedsfonden, eftersom der er alvorlige problemer med pålideligheden af de indberettede oplysninger og graden af opfyldelse af kravene i EU-12 medlemsstaterne (dvs. de medlemsstater, der tiltrådte Den Europæiske Union i 2004 og i 2007), hvilket indikerer, om den administrative struktur i modtagerlandets indberetningsmekanisme er stærk eller meget svag; mener, at der bliver tilsvarende problemer med gennemførelsen af struktur- og samhørighedsfonde; opfordrer derfor de berørte medlemsstater til at samarbejde med Kommissionen for at søge at afhjælpe denne situation;
Direkte udgifter 43. påpeger, at ekstern bistand er en sektor, der i stigende grad berøres af uregelmæssigheder
og svig; 44. er bekymret over resultaterne i OLAF's årlige aktivitetsrapport, ifølge hvilke OLAF's
efterforskere på området for ekstern bistand ofte støder på en modus operandi, der er kendetegnende for organiseret svig, hvilket skyldes mangelfuld koordinering mellem de forskellige internationale donororganisationer;
45. anmoder Kommissionen om at være opmærksom på problemet med dobbeltfinansiering
af projekter; anmoder navnlig Kommissionen om, at den i forbindelse med indgåelse eller ændring af aftaler om internationale organisationers ledelse og gennemførelse af projekter systematisk sender alle organisationernes interne og eksterne revisioner om anvendelse af fællesskabsmidler til Den Europæiske Revisionsret samt til Kommissionens interne revisor;
Inddrivelser 46. beklager, at inddrivelsessatsen fortsat er lav, særligt i de sektorer, hvor medlemsstaterne
står for inddrivelsen; påpeger, at der ifølge OLAF's rapport er omkring 3,75 mia. euro, der mangler at blive inddrevet;
47. støtter det faktum, at inddrevne beløb indsættes på den samme budgetpost, som de
uretmæssigt blev udbetalt fra; 48. bifalder offentliggørelsen af den nye centrale database om udelukkelser for de modtagere
af fællesskabsmidler, der har begået svig1; påpeger, at den bør være driftsklar 1. januar 2009 og anmoder Kommissionen om en evalueringsrapport i begyndelsen af 2010;
49. påpeger, at der er behov for en hurtigere og mere hensigtsmæssig inddrivelsesprocedure;
gentager derfor sin opfordring til Kommissionen om at indføje bindende og forebyggende elementer i fremtidig lovgivning om delt forvaltning, således at uregelmæssige betalinger kan blive inddrevet i slutningen af inddrivelsesproceduren;
50. anmoder Kommissionen om at undersøge muligheden for at indføre et sikkerhedssystem,
f.eks. ved at indskyde et vist beløb i en reserve eller øremærke det, for at fremskynde inddrivelsen af udestående beløb;
1 EUT L 344 af 20.12.2008, s. 12.
PE 425.403\ 31
DA
OLAF's samarbejde med Europol og Eurojust 51. bemærker med tilfredshed, at Eurojust og OLAF den 24. september 2008 undertegnede en
praktisk aftale om samarbejdsaftalerne, der indeholder retningslinjer for et tæt og øget samarbejde1 og bestemmelser om udveksling af generelle oplysninger og personoplysninger; støtter indgåelsen af en lignende aftale med Europol;
52. mener, at det er af afgørende betydning at skabe et solidt grundlag for operationelle og
efterretningsmæssige synergier med Eurojust og Europol, f.eks. med nedsættelsen af en fælles operationel og efterretningsmæssig gruppe, da det med sikkerhed vil tilføre merværdi til bekæmpelsen af svig;
53. påpeger også, at de overlappende kompetencer, som disse organer har på nuværende
tidspunkt, bør klarlægges; OLAF's samarbejde med medlemsstaterne 54. støtter det overordnede mål i forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
ændring af forordning (EF) nr. 1073/1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (KOM(2006)0244) med hensyn til styrkelsen af OLAF's uafhængighed; minder dog om vigtigheden af at sammenkæde arbejdet og resultaterne i OLAF, Kommissionens tjenestegrene og medlemsstaternes myndigheder gennem effektive kommunikationskanaler, hvorved dobbeltarbejde og manglende oplysninger undgås;
55. påpeger, at OLAF er den eneste institution, der fuldt ud kan udøve sine
efterforskningsbeføjelser til at bekæmpe og forebygge svig, korruption og enhver anden ulovlig aktivitet i strid med EU's almindelige budget; understreger derfor, at OLAF's efterforskningsfunktion bør styrkes yderligere, særligt i forbindelse med strukturfondene og den eksterne bistand, der står for de fleste indberettede uregelmæssigheder;
56. påpeger, at opfølgningen af sager har været stadigt stigende siden 2003, og at OLAF i
2007 kunne afslutte de fleste sager med henstillinger om finansiel inddrivelse eller retslig opfølgning; konkluderer, at det betyder, at OLAF's efterforskningsresultater er positive for medlemsstaterne og EU-institutionerne;
57. bemærker, at OLAF's henstillinger ikke er bindende, og at de nationale myndigheder
derfor uafhængigt af hinanden træffer de relevante beslutninger og pålægger sanktioner; mener, at oprettelsen af en europæisk anklagemyndighed vil kunne bidrage til at løse de problemer, der opstår i grænseoverskridende sager;
58. fremhæver behovet for at strømline retsinstrumenterne, eftersom definitionerne af svig,
mistanke om svig og andre uregelmæssigheder er fordelt på en række forskellige retsinstrumenter trods Parlamentets gentagne krav om en omarbejdning af reglerne om bekæmpelse af svig;
59. bemærker det kvalitative problem i medlemsstaterne i forbindelse med anvendelsen af
artikel 4 og 5 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om
1 EUT C 314 af 9.12.2008, s. 3.
32 /PE 425.403
DA
beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser1; mener, at de nationale domstole i tilfælde af tvetydighed bør anmode EF-Domstolen om en præjudiciel afgørelse;
60. bifalder offentliggørelsen af OLAF's ovennævnte anden rapport om kontrol og inspektion
på stedet, hvori der for hvert kontroltrin redegøres for god praksis, samt den nye version af OLAF's vademecum (retningslinjer); anmoder Kommissionen om at fremsende den opdaterede og omfattende version af OLAF's manual til Europa-Parlamentets kompetente udvalg inden september 2009;
61. anbefaler behovet for klarere procedurebestemmelser og bindende tidsfrister for de
kompetente myndigheders ydelse af nødvendig bistand samt generelt flere bindende bestemmelser om samarbejde, hvori den nationale myndighed, der har ansvaret for at yde bistand, udpeges; fastholder - i bestræbelserne på at løse dette problem - nyttigheden af sin holdning af 20. november 2008 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1073/1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF)2;
62. kræver, at Kommissionen træffer passende foranstaltninger, herunder
overtrædelsesprocedurer, mod de medlemsstater, der ikke bistår dens tjenestegrene med udførelsen af kontroller på stedet i henhold til Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder3;
63. bemærker, at eftersom en udbredt retslig opfølgning af sager er blevet konstateret, men
OLAF ved de nationale domstole kun har begrænset adgang til indsamlet bevismateriale, er målet at forbedre den retslige støtte af OLAF's efterforskningsfunktion; mener endvidere, at Eurojust bør underrettes, når oplysninger eller slutrapporter fremsendes til de retslige myndigheder, hvis de vedrører alvorlige former for grænseoverskridende kriminalitet, og to eller flere medlemsstater er involveret;
64. minder Kommissionen om Parlamentets anmodning om at medtage en analyse af de af
medlemsstaternes strukturer, der er involveret i bekæmpelsen af uregelmæssigheder, i beretningen om beskyttelse af finansielle interesser for 2008;
65. beklager medlemsstaternes utilstrækkelige tilbagemelding om de tiltag, der iværksættes i
de informations- eller slutrapporter, som OLAF fremsender; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at deres kompetente myndigheder i en rapport til OLAF redegør for opfølgningen af de oplysninger eller henstillinger, som de har modtaget fra OLAF;
66. bemærker, at de nationale revisionsmyndigheder har udbredte kompetencer med hensyn
til revision af EU-midler, og at de udgør den første informationskilde for både de nationale anklagemyndigheder og EU-institutionerne; mener derfor, at det yderligere ville styrke beskyttelsen af Fællesskabets finansielle interesser at optimere samarbejdet og
1 EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1. 2 Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0553. 3 EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2.
PE 425.403\ 33
DA
informationsstrømmen mellem nationale revisionsmyndigheder, nationale anklagemyndigheder og OLAF;
67. bemærker, at medlemsstaterne i henhold til ovennævnte holdning af 20. november 2008
om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1073/1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), systematisk skal informere OLAF om opfølgningen på de sager, som OLAF har fremsendt dem, og anmoder derfor OLAF om at medtage dette emne i sin næste årsrapport;
68. påpeger, at OLAF's koordineringstjenester for bekæmpelse af svig (AFCOS) er yderst
vigtige informationskontaktcentre for OLAF i de medlemsstater, der tiltrådte EU efter 2004; påpeger imidlertid, at så længe disse kontorer ikke er uafhængige af den nationale administration, er deres funktionelle merværdi minimal (navnlig med hensyn til rapportering af uregelmæssigheder til Kommissionen); opfordrer derfor Kommissionen til at fremsætte et forslag for det kompetente udvalg i Parlamentet om at gøre disse kontorers arbejde mere værdifuldt, og finder det også nødvendigt at forbedre samarbejdet med kandidatlandene;
Tobaksaftale med Philip Morris 69. beklager, at Kommissionen ikke har været i stand til at fremlægge en omfattende rapport
om opfølgningen af Parlamentets beslutning af 11. oktober 2007 om konsekvenserne af aftalen mellem Fællesskabet, medlemsstaterne og Philip Morris om at intensivere bekæmpelsen af svig og cigaretsmugling og opfølgning af henstillingerne fra Europa-Parlamentets Midlertidige Undersøgelsesudvalg om Ordningen for Fællesskabsforsendelse1, navnlig af dens artikel 49, hvori Parlamentet udtrykkeligt opfordrer Kommissionen til at forelægge en sådan rapport inden udgangen af 2008; forventer, at Kommissionen fremlægger denne rapport inden afslutningen af dechargeproceduren for regnskabsåret 2007;
70. kan ikke acceptere, at Kommissionen i stedet for at anlægge en fælles tilgang sendte
omkring 90 % af de 1,65 mia. USD, som Fællesskabet efter Philip Morris- og Japan Tobacco-aftalerne modtog til bekæmpelse af svig, direkte til medlemsstaternes finansministre uden at være øremærkede; opfordrer Rådet og Kommissionen til at nedsætte en trepartsarbejdsgruppe med Europa-Parlamentet med henblik på at finde passende løsninger til at gøre hensigtsmæssig og bedre brug af denne og andre lignende af Unionens indtægter; mener, at det er uacceptabelt, at milliarder af euro af bøder, som er betalt af større virksomheder, efter at de har overtrådt de europæiske konkurrenceregler til skade for de europæiske forbrugere, i tider med økonomisk nedgang ikke anvendes af Unionen til at stimulere økonomien til fordel for arbejdsløse og/eller til at hjælpe de udviklingslande, som vil lide mest under krisen, men i stedet blot sendes til de nationale statskasser;
Organiseret kriminalitet 71. bifalder offentliggørelsen af Kommissionens meddelelse af 20. november 2008 om
udbytte af organiseret kriminalitet (KOM(2008)0766), der behandler konfiskation og
1 EUT C 227 E af 4.9.2008, s. 147.
34 /PE 425.403
DA
inddrivelse af udbytte fra strafbare forhold, og er enig med Kommissionen i, at konfiskation er en af de mest effektive måder at bekæmpe organiseret kriminalitet på, og at der bør iværksættes foranstaltninger for at øge det begrænsede antal konfiskationssager og de beskedne beløb, der inddrives;
72. understreger, at det er yderst vigtigt at indføre hensigtsmæssige og effektive mekanismer
til at fastfryse og konfiskere udenlandske aktiver, og at en omarbejdning af de eksisterende retlige rammer for EU derfor bør overvejes; understreger, at Rådets afgørelse 2007/845/RIA bør gennemføres som en hastesag for at sikre, at alle medlemsstater etablerer eller udpeger kontorer for inddrivelse;
73. gentager sin opfordring til Kommissionen om at forelægge Parlamentet en detaljeret
analyse af det system eller de systemer, der bruges inden for organiseret kriminalitet til at undergrave Fællesskabernes finansielle interesser; finder Europols årlige trusselsvurdering af organiseret kriminalitet (OCTA) nyttig men ikke tilstrækkelig i denne henseende;
74. beklager, at konventionen af 1995 om beskyttelse af Fællesskabernes finansielle
interesser og protokollerne hertil af 1996 og 2007 stadig ikke er blevet ratificeret af Den Tjekkiske Republik, Ungarn, Malta og Polen, at den ene af de to protokoller ikke er blevet ratificeret af Estland og Italien, og at gennemførelsen af bestemmelserne er mangelfuld i syv medlemsstater;
o
o o 75. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til
Domstolen, Revisionsretten, Overvågningsudvalget for OLAF og OLAF.
PE 425.403\ 35
DA
P6_TA-PROV(2009)0316
Parlamentarisk immunitet i Polen
Europa-Parlamentets beslutning af 24. april 2009 om parlamentarisk immunitet i Polen (2008/2232(INI))
Europa-Parlamentet, - der henviser til artikel 9 og 10 i protokollen af 8. april 1965 vedrørende De Europæiske
Fællesskabers privilegier og immuniteter, - der henviser til artikel 12, stk. 3, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte
valg af medlemmerne i Europa-Parlamentet, - der henviser til artikel 105 i Republikken Polens forfatning af 2. april 1997, - der henviser til artikel 7b i den polske lov af 9. maj 1996 om udførelse af mandatet som
medlem af Sejm eller senatet, - der henviser til artikel 9 og 142 i den polske lov af 23. januar 2004 om valg til Europa-
Parlamentet, - der henviser til sin beslutning af 23. juni 2005 om ændring af afgørelsen af 4. juni 2003
om vedtagelse af statutten for Europa-Parlamentets medlemmer1 - der henviser til forretningsordenens artikel 6, 7 og 45, - der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A6-0205/2009), A. der henviser til, at Parlamentet og dets Retsudvalg, som det kompetente udvalg, i den
indeværende valgperiode har behandlet anmodninger om ophævelse af immuniteten for medlemmer valgt i Polen, og er stødt på visse vanskeligheder, hvad angår fortolkningen af lovbestemmelser, der kan finde anvendelse på disse medlemmer,
B. der henviser til, at det kompetente udvalg især er blevet anmodet om at træffe afgørelse
om, hvorvidt anmodninger om ophævelse af immunitet, der er fremsat direkte af privatpersoner til formanden for Europa-Parlamentet, kan antages til behandling; der henviser til, at privatpersoner i henhold til polsk lovgivning har ret til at indgive en direkte anmodning til begge kamre i det polske parlament (Sejm eller Senat) om ophævelse af immuniteten for et af dets medlemmer i tilfælde af lovovertrædelser, der kan være undergivet privat påtale, og henviser til at de relevante bestemmelser i polsk lovgivning tilsyneladende ikke klart tager hensyn til alle de mulige scenarier i straffesager vedrørende lovovertrædelser, der er undergivet privat påtale,
1 EUT C 133 E af 8.6.2006, s. 48.
36 /PE 425.403
DA
C. der henviser til, at disse bestemmelser også finder anvendelse på medlemmer af Europa-Parlamentet, der er valgt i Polen, men at antagelsen af disse anmodninger til behandling rejser vanskelige spørgsmål i forbindelse med forretningsordenen, navnlig artikel 6, stk. 2, der henviser til "en kompetent myndighed",
D. der henviser til, at det kompetente udvalg i henhold til forretningsordenens artikel 7, stk.
7, har beføjelse til at efterprøve, hvorvidt en anmodning om ophævelse af immuniteten kan antages til behandling, herunder spørgsmålet om den nationale myndigheds kompetence til at indgive en sådan anmodning; der henviser til, at en åbenbar modstrid mellem de relevante bestemmelser i den polske lovgivning og forretningsordenen i henhold til de nuværende bestemmelser imidlertid vil skulle løses ved at fastslå, at anmodninger om ophævelse af immuniteten fra privatpersoner ikke kan antages til behandling,
E. der henviser til, at formålet med forretningsordenens artikel 6, stk. 2, er at sikre, at
Parlamentet kun modtager anmodninger i sager, der allerede har været genstand for medlemsstatens myndigheders opmærksomhed; der henviser til, at det også sikrer Parlamentet, at de anmodninger om ophævelse af immuniteten, som det modtager både materielt og processuelt, er i overensstemmelse med national ret, hvilket endvidere er en yderligere garanti for, at Parlamentet, når det træffer afgørelse i henhold til sine immunitetsprocedurer, iagttager både medlemsstatens nationale lovgivning og sine egne beføjelser; der henviser til, at der i andre bestemmelser i artikel 6 og 7 tydeligt henvises til begrebet "myndighed" i forbindelse med procedurer vedrørende immunitet,
F. der henviser til, at det er utilfredsstillende at betragte anmodninger om ophævelse af
immuniteten fra privatpersoner som uantagelige til behandling, idet dette kan indvirke på deres rettigheder i retssager og udelukke anklagere i visse sager fra at anmode om ophævelse af immunitet; der henviser til, at dette kan anses for at medføre urimelig og ulige behandling af ansøgerne,
G. der henviser til, at det imidlertid bør være muligt for medlemsstaterne at fastsætte
bestemmelser for udøvelsen af sådanne rettigheder i forbindelse med medlemmer af Europa-Parlamentet i lyset af reglerne og procedurerne for dets funktionsmåde,
H. der henviser til, at 25 medlemsstater ved skrivelse af 29. september 2004 og af 9. marts
2005 i henhold til forretningsordenens artikel 7, stk. 12, blev opfordret til at oplyse, hvilke myndigheder, der har kompetence til at indgive en anmodning om ophævelse af et medlems immunitet; der henviser til, at det til dato kun er Østrig, Belgien, Den Tjekkiske Republik, Cypern, Danmark, Estland, Finland, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Italien, Litauen, Nederlandene, Portugal, Slovenien, Sverige og Det Forenede Kongerige, der har afgivet svar,
I. der henviser til, at det kompetente udvalg i sine drøftelser også behandlede spørgsmålet
om de mulige følger af en ophævelse af immuniteten for medlemmer af Europa-Parlamentet valgt i Polen,
J. der henviser til, at såfremt et medlem er findes skyldig af en domstol og straffes for en
forsætlig lovovertrædelse i en sag rejst af en offentlig anklagemyndighed, kan en ophævelse af immuniteten føre til en automatisk fortabelse af valgbarhed, hvilket igen fører til, at medlemmet mister sit mandat i Parlamentet,
PE 425.403\ 37
DA
K. der henviser til, at denne automatik de facto er en yderligere straf, der idømmes sammen
med dommen, L. der henviser til, til, at selv mindre lovovertrædelser i praksis kan føre til fortabelse af
valgbarhed, på trods af kravet om, at en lovovertrædelse kun kan føre til fortabelse af valgbarhed, hvis den er undergivet offentlig påtale og begået forsætligt;
M. der henviser til, at der ikke findes tilsvarende bestemmelser, der finder anvendelse på
medlemmer af det polske Sejm eller senat, der ikke ophører med at være valgbare i sådanne tilfælde,
N. der henviser til, at medlemsstaterne frit kan vedtage bestemmelser om at trække et
medlem af Europa-Parlamentets mandat tilbage, når medlemmets mandat som følge heraf bliver ledigt; henviser imidlertid til, at ligebehandlingsprincippet, der er et af de grundlæggende principper i EU-retten, kræver, at ens situationer behandles ens, og at der er en åbenbar forskel i behandlingen af medlemmer af det polske Sejm eller senat på den ene side og medlemmer af Europa-Parlamentet valgt i Polen på den anden side, for så vidt angår fortabelse af valgbarhed; der henviser til, at fortabelse af valgbarhed direkte og automatisk fører til, at det pågældende medlem fortaber sit mandat og ikke kan genvælges,
O. der henviser til, at Kommissionen blev gjort opmærksom på denne forskelsbehandling
ved en mundtlig forespørgsel, der blev fremsat af ordføreren for Retsudvalget, på udvalgets vegne, og drøftet i Europa-Parlamentet; der henviser til, at den retlige situation desuagtet er forblevet, som den var,
P. der henviser til, at ligebehandling af medlemmer af det nationale parlament og
medlemmer af Europa-Parlamentet bør sikres snarest muligt, navnlig med henblik på det kommende valg i 2009,
1. opfordrer Kommissionen til nærmere at undersøge forskellene mellem den retlige
situation for medlemmer af Europa-Parlamentet valgt i Polen og for medlemmer af det polske Sejm og senat og til snarest at tage kontakt med de kompetente myndigheder i Polen med henblik på at fastslå, hvorledes denne åbenbare forskelsbehandling mellem medlemmerne af de to parlamenter vedrørende deres valgbarhed kan fjernes;
2. opfordrer særskilt Republikken Polen til at vurdere den nuværende situation, hvor
betingelserne for valgbarhed og fortabelse af mandat for medlemmer af de to parlamentariske forsamlinger klart er forskellige, og til at træffe foranstaltninger med henblik på at bringe denne forskelsbehandling til ophør;
3. opfordrer Kommissionen til at gennemføre sammenlignende undersøgelser med henblik
på at fastslå, hvorvidt forskelsbehandling mellem medlemmer i nationale parlamenter og medlemmer af Europa-Parlamentet eksisterer i de medlemsstater, der er tiltrådt Den Europæiske Union den 1. maj 2004 eller senere, samt at meddele Parlamentet resultaterne af denne undersøgelse;
4. opfordrer medlemsstaterne til at respektere de rettigheder, som udspringer af EU-
borgerskabet, herunder valgret og valgbarhed i forbindelse med valg til Europa-
38 /PE 425.403
DA
Parlamentet, og som har særlig betydning forud for valget i 2009, herunder princippet om ligebehandling af personer i ens situationer;
5. anmoder medlemsstaterne og navnlig Republikken Polen om at sikre, at der indføres
proceduremæssige foranstaltninger, der sikrer, at anmodninger om ophævelse af immuniteten for medlemmer af Europa-Parlamentet altid fremsendes af "den kompetente myndighed" i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 6, stk. 2, med henblik på at garantere, at de materielle og processuelle bestemmelser i national ret iagttages, herunder privatpersoners processuelle rettigheder, og Parlamentets prærogativer;
6. opfordrer med henblik på at undgå enhver tvivl medlemsstaterne til at oplyse Europa-
Parlamentet om, hvilke myndigheder, der er kompetente til at indgive en anmodning om ophævelse af et medlems immunitet;
7. gentager, at der er behov for en fælles statut for Europa-Parlamentets medlemmer, og
minder i den forbindelse om det tilsagn, der blev givet af repræsentanter for medlemsstaterne under et møde i Rådet den 3. juni 2005, om at behandle Parlamentets anmodning om en ændring af de relevante bestemmelser i protokollen fra 1965 vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter, for så vidt angår den del heraf, der omhandler medlemmer af Europa-Parlamentet, med henblik på snarest muligt at nå frem til en konklusion;
8. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, De Europæiske
Fællesskabers Domstol, den Europæiske Ombudsmand samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter.
PE 425.403\ 39
DA
P6_TA-PROV(2009)0317
Styring i forbindelse med den fælles fiskeripolitik
Europa-Parlamentets beslutning af 24. april 2009 om styring i forbindelse med den fælles fiskeripolitik: Europa-Parlamentet, regionale rådgivende råd og øvrige aktører (2008/2223(INI))
Europa-Parlamentet, - der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse
og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik1, - der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 657/2000 af 27. marts 2000 om en forbedring
af dialogen med fiskerisektoren og de involverede kredse om den fælles fiskeripolitik2, - der henviser til Kommissionens afgørelser 71/128/EØF, 1999/478/EF og 2004/864/EF, - der henviser til Kommissionens afgørelse 93/619/EØF, fornyet i 2005 ved
Kommissionens afgørelse 2005/629/EF, - der henviser til Kommissionens afgørelser 74/441/EØF og 98/500/EF, - der henviser til Rådets afgørelse af 19. juli 2004 om oprettelse af regionale rådgivende råd
som led i den fælles fiskeripolitik3 ændret ved Rådets afgørelse 2007/409/EF af 11. juni 20074,
- der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 17. juni 2008 om rapport om de
regionale rådgivende råds virke (KOM(2008)0364), - der henviser til forretningsordenens artikel 45, - der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget (A6-0187/2009), A. der henviser til, at institutionel styring af den fælles fiskeripolitik omfatter
Kommissionen, Europa-Parlamentet, Rådet, Regionsudvalget, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Den Rådgivende Komité for Fiskeri og Akvakultur (ACFA), Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF), Sektordialogudvalget inden for Havfiskeriet (SSDC), samt de regionale rådgivende råd,
B. der henviser til, at styringen af den fælles fiskeripolitik også omfatter medlemsstaternes
nationale og regionale administrationer,
1 EFT L 358 af 31.12.2002, s.59. 2 EFT L 80 af 31.3.2000, s. 7. 3 EUT L 256 af 3.8.2004, s. 17. 4 EUT L 155 af 15.6.2007, s. 68.
40 /PE 425.403
DA
C. der henviser til, at Fællesskabet deltager i adskillige regionale fiskeriorganisationer, samt at der ligeledes er indgået fiskeripartnerskabsaftaler med tredjelande,
D. der henviser til, at Parlamentet i henhold til Lissabontraktaten fortsat ville være udelukket
fra fastsættelsen af samlede tilladte fangstmængder (TAC) og kvoter, E. der henviser til, at medlemmer af Parlamentets deltagelse i møder i regionale
fiskeriorganisationer kun foregår ad hoc, F. der henviser til, at kommunikation om, hvorledes fiskeripartnerskabsaftaler reelt fungerer,
herunder arbejdet i fælles overvågningsudvalg -, kunne være mere tilfredsstillende, G. der henviser til, at STECF blev dannet i 1993, at en Rådgivende Komité for Fiskeri blev
oprettet i 1971 og omdøbt til Den Rådgivende Komité for Fiskeri og Akvakultur (AFCA) i 1999, mens Sektordialogudvalget inden for Havfiskeriet så dagens lys i 1999 til afløsning for Det Paritetiske Udvalg, der havde eksisteret siden 1974,
H. der henviser til, at alle syv regionale rådgivende råd nu er operationelle, I. der henviser til, at der er blevet oprettet en fælleskomité for de regionalt rådgivende råd ,
som har koordineringsmøder med Kommissionen, J. der henviser til, at Kommissionen for nylig har evalueret AFCA og de regionale
rådgivende råd, men endnu ikke arbejdet i STECF, K. der henviser til, at evalueringen af AFCA har medført en række operationelle henstillinger
og forslag om dets fremtidsperspektiver på lang sigt, L. der henviser til, at evalueringen af de regionale rådgivende råd har været positiv, men at
Kommissionen har peget på en række foranstaltninger til forbedring af deres arbejde, som ikke kræver ny lovgivning,
M. der henviser til, at alle parter er enige om, at en mere intensiv dialog mellem eksperter og
fiskere er påkrævet, samt at de regionale rådgivende råd ligeledes har efterlyst et bedre socioøkonomisk grundlag for beslutningstagningen,
N. der henviser til, at regionale rådgivende råd og medlemmer af Parlamentet har udtrykt et
ønske om mere formelle forbindelser, O. der henviser til, at begrænsede midler og Kommissionens alt for bureaukratiske og
ufleksible forvaltning af og finanskontrol med de midler, der er afsat til de regionale rådgivende råd, gør det vanskeligt for disse at udfolde øget aktivitet,
P. der henviser til, at Kommissionen efter sigende vil lytte til Parlamentets, Rådets og de
berørte parters synspunkter, inden nye retsregler indføres, Q. der henviser til, at Kommissionens repræsentanter hyppigt undlader at deltage i møderne i
de regionale rådgivende råds arbejdsgrupper,
PE 425.403\ 41
DA
R. der henviser til, at der imidlertid allerede foreligger bevis for, at øget overholdelse af den fælles fiskeripolitiks bestemmelser skyldes, at de berørte parter inddrages i udarbejdelsen og gennemførelsen heraf,
S. der henviser til, at der findes utallige former for fiskeri inden for Fællesskabet, som hver
har deres eget særpræg, T. der henviser til, at der allerede er indledt høringer om reformen af den fælles
fiskeripolitik, U. der henviser til, at der ikke altid i behørig grad tages hensyn til de regionale rådgivende
råds henstillinger, især når disse ikke er vedtaget med enstemmighed af eksekutivkomiteerne,
1. anmoder om, at medlemmerne af dets Fiskeriudvalg gives observatørstatus ved
fiskeriministrenes møder i Rådet; 2. opfordrer Rådet, Kommissionen og Parlamentet til at afslutte arbejdet med henblik på at
nå frem til en egentlig aftale om regler for deltagelse af medlemmer af Parlamentets Fiskeriudvalg i de regionale fiskeriforvaltningsorganisationer og andre internationale organisationer, som på deres møder drøfter emner af relevans for den fælles fiskeripolitik, uden at det på nogen måde berører deres nuværende observatørstatus på de møder, hvor der er indgået aftale om en sådan ordning;
3. opfordrer desuden Rådet samt Kommissionen og Parlamentet til at acceptere, at
medlemmerne af Parlamentets Fiskeriudvalg deltager i de blandede udvalg, der indgår i fiskeripartnerskabsaftalerne, så de kan føre det nødvendige tilsyn med overholdelsen af disse aftaler; henviser i denne forbindelse til, at Parlamentets beføjelser vil blive udvidet betydeligt med Lissabontraktatens ikrafttræden, idet fiskeripartnerskabsaftalerne skal godkendes efter proceduren med samstemmende udtalelse;
4. fremhæver betydningen af at sikre en mere regelmæssig deltagelse af Kommissionens
repræsentanter i møderne i de regionale rådgivende råds arbejdsgrupper og i eksekutivkomiteerne;
5. anmoder Kommissionen om at underrette Parlamentet om alle høringer vedrørende den
fælles fiskeripolitik og havpolitik; 6. opfordrer Kommissionen til at foretage en evaluering af STECF; 7. noterer sig resultatet af evalueringen af AFCA, samt at Kommissionen afventer AFCA's
egne henstillinger vedrørende:
- en klarere definition af dens rolle og målsætninger, med en repræsentativ sammensætning, der på fyldestgørende vis afspejler disse, samt en reel repræsentativ og mere intensiv deltagelse fra de nye medlemsstaters side;
- dens arbejdsmetoder med hensyn til opdelingen af aktivitet mellem plenarmøder og
arbejdsgrupper, antallet heraf og indlæg, samt deres procedurer;
42 /PE 425.403
DA
- bedre formulering af spørgsmål stilet til den; - forbedret kommunikation og information ved brug af elektroniske medier, mere
direkte adgang til data og forbedrede oversættelses- og tolkefaciliteter; - tilstrækkelig økonomisk støtte og optimale midler til opretholdelse af
støttefunktioner; 8. understreger betydningen af at undgå overlapning, især med arbejdet i de regionale
rådgivende råd; 9. betoner, at fiskerisektorens deltagelse i de afgørelser, der berører den, fortsat anses for
mangelfuld; understreger forskellene - med hensyn til rolle og funktion - mellem ACFA og de regionale rådgivende råd, idet den førstnævnte rådgiver om den fælles fiskeripolitik som sådan og dækker hele Fællesskabet, mens de sidstnævnte yder specifik rådgivning inden for deres indflydelsessfærer; mener derfor, at sameksistensen af de forskellige rådgivende organer bidrager til at sikre overensstemmelse med hav- og marinpolitik, samt integreret kystzoneforvaltning;
10. opfordrer Kommissionen til at tage følgende skridt med hensyn til de regionale
rådgivende råd:
- at øge deres synlighed og tilskynde langt flere interessenter til at deltage; - at forbedre deres adgang til videnskabelig dokumentation og data, samt forbindelse
til STECF; - at inddrage dem så tidligt som muligt i høringsprocessen; - at fastsætte benchmarks, som giver mulighed for dels at vurdere, hvorvidt deres
rådgivning stemmer overens med den fælles fiskeripolitiks målsætninger, og dels at udspørge dem om brugen heraf;
11. anfører, at de regionale rådgivende råd er underfinansierede set i lyset af det arbejde, de
udfører; gør opmærksom på, at Kommissionen har udarbejdet retningslinjer vedrørende økonomisk styring, men er af den opfattelse, at det er nødvendigt at drøfte dette spørgsmål mere indgående, og at man bør undersøge alternativer til det eksisterende system;
12. mener, at udvidet deltagelse i regionale rådgivende råd kræver en fornyet vurdering af
deres sammensætning, men at den nuværende balance mellem fiskeindustrien og andre organisationer ikke bør forrykkes;
13. er bekymret over, at bestemte organisationer, der indgår i de regionale lovgivende råd
under kategorien "andre interessegrupper", gentagne gange udnytter deres deltagelse til at blokere afgørelser, der er truffet af et flertal af repræsentanterne fra fiskerisektoren, og til at hindre vedtagelse af afgørelser med konsensus, selv om de er i mindretal;
14. kræver tættere forbindelser mellem de regionale rådgivende råd og Parlamentet,
Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg;
PE 425.403\ 43
DA
15. kræver en opdeling af tekniske og politiske afgørelser; de politiske afgørelser bør træffes
ud fra en regional synsvinkel og tekniske afgørelser ud fra en videnskabelig synsvinkel; 16. anmoder Fiskeriudvalget om i overensstemmelse med de forskriftsmæssige
godkendelsesprocedurer:
- at udpege et eller flere medlemmer af Fiskeriudvalget som forbindelsesled til hvert regionalt rådgivende råd, samt at rapportere om dets aktiviteter;
- at sikre, at regionale rådgivende råd regelmæssigt indbydes til at deltage i
Fiskeriudvalgets arbejde med henblik på at rådgive eller komme med henstillinger, især når der på dagsordenen er opført emner, som de er involveret i som rådgivere, eller som er omfattet af deres henstillinger;
- at indføre en procedure, så sekretariaterne for Fiskeriudvalget, de regionale
rådgivende råd og fælleskomitéen for de regionale rådgivende råd kan opretholde regelmæssige kontakter med henblik på at udveksle og indhente oplysninger i forbindelse med deres aktiviteter, rådgivning og henstillinger;
- at afholde en årlig konference med deltagelse af de regionale rådgivende råd og
Kommissionen; 17. opfordrer budgetmyndighederne til at afsætte tilstrækkelige midler til ovenstående; 18. anmoder de regionale rådgivende råd om at holde medlemmerne af Fiskeriudvalget
underrettet om deres aktiviteter, rådgivning og henstillinger, samt at indbyde dem til at deltage i deres møder;
19. henstiller, at fremtidig lovgivning vedrørende regionale rådgivende råd giver medlemmer
af Parlamentet formel status som aktive observatører på deres møder; 20. anmoder Kommissionen og fælleskomitéen for de regionale rådgivende råd om at nå til
enighed om at lade medlemmer af Parlamentets Fiskeriudvalg deltage i deres koordineringsmøder;
21. fremhæver den fælles fiskeripolitiks betydning som et middel til at sikre de standarder,
principper og regler, der gælder i alle Fællesskabets farvande og for alle fællesskabsfartøjer;
22. anmoder Kommissionen om fuldt ud at acceptere og respektere de regionale rådgivende
råds rolle som rådgivere og med henblik på reformen af den fælles fiskeripolitik at foreslå, at de regionale rådgivende råd gradvist bør gives ledelsesansvar;
23. mener ligeledes, at der med den kommende reform af den fælles fiskeripolitik fuldt ud bør
drages fordel af konsolideringen af de regionale rådgivende råd med henblik på en gradvis decentralisering af den fælles fiskeripolitik, således at de fælles foranstaltninger, der vedtages, kan gennemføres i de forskellige områder i tråd med de særlige karakteristika, der er kendetegnende for forskellige former for fiskeri og fiskeforhold;
44 /PE 425.403
DA
24. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, de regionale rådgivende råd, Den Rådgivende Komité for Fiskeri og Akvakultur, Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri, Regionsudvalget, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Sektordialogudvalget inden for Havfiskeriet, samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter.
PE 425.403\ 45
DA
P6_TA-PROV(2009)0318
Statistik over plantebeskyttelsesmidler ***II
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. april 2009 om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om statistik over plantebeskyttelsesmidler (11120/2/2008 - C6-0004/2009 - 2006/0258(COD))
(Fælles beslutningsprocedure: andenbehandling) Europa-Parlamentet, - der henviser til Rådets fælles holdning (11120/2/2008 - C6-0004/2009)1, - der henviser til sin holdning ved førstebehandling2 til Kommissionens forslag til Europa-
Parlamentet og Rådet (KOM(2006)0778), - der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, - der henviser til forretningsordenens artikel 62, - der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og
Fødevaresikkerhed (A6-0256/2009), 1. godkender den fælles holdning som ændret; 2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.
1 EUT C 38 E af 17.2.2009, s. 1. 2 EUT C 66 E af 20.3.2009, s. 98.
46 /PE 425.403
DA
Ændring 41
Rådets fælles holdning Artikel 1 – stk. 1
Kommissionens forslag Ændring
1. Ved denne forordning fastsættes der fælles regler for systematisk udarbejdelse af EF-statistikker over omsætning og anvendelse af plantebeskyttelsesmidler.
1. Ved denne forordning fastsættes der fælles regler for systematisk udarbejdelse af EF-statistikker over omsætning og anvendelse af de pesticider, der er plantebeskyttelsesmidler som defineret i artikel 2, litra a), nr. i.
PE 425.403\ 47
DA
P6_TA-PROV(2009)0319
Miljøvenligt design af energirelaterede produkter ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. april 2009 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter (omarbejdning) (KOM(2008)0399 - C6-0277/2008 - 2008/0151(COD))
(Fælles beslutningsprocedure – omarbejdning) Europa-Parlamentet, - der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet
(KOM(2008)0399), - der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 95, på grundlag af hvilke
Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0277/2008), - der henviser til den interinstitutionelle aftale af 28. november 2001 om en mere
systematisk omarbejdning af retsakter1, - der henviser til skrivelse af 9. oktober 2008 fra Retsudvalget til Udvalget om Miljø,
Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, jf. forretningsordenens artikel 80a, stk. 3, - der henviser til forretningsordenens artikel 80a og 51, - der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
og udtalelse fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A6-0096/2009), A. der henviser til, at dette forslag ifølge den rådgivende gruppe bestående af de juridiske
tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen ikke indebærer andre indholdsmæssige ændringer end dem, der er angivet som sådanne i selve forslaget, og at det, hvad angår de uændrede bestemmelser i de eksisterende retsakter sammen med de nævnte ændringer, udelukkende består i en kodifikation uden indholdsmæssige ændringer,
1. godkender Kommissionens forslag som tilpasset efter henstillingerne fra den rådgivende
gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen og som ændret i det nedenstående;
2. tager Kommissionens erklæring, som er vedføjet denne beslutning, til efterretning; 3. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i
væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;
1 EFT C 77 af 28.3.2002, s. 1.
48 /PE 425.403
DA
4. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.
PE 425.403\ 49
DA
P6_TC1-COD(2008)0151
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 22. april 2009 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/.../EF om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter (omarbejdning)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 95, under henvisning til forslag fra Kommissionen║, under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg1, under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget2, efter proceduren i traktatens artikel 2513, og ud fra følgende betragtninger: (1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/32/EF af 6. juli 2005 om rammerne for
fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energiforbrugende produkter║ 4 er blevet ændret væsentligt5. Da der skal foretages yderligere ændringer (som nøje er afgrænset til udvidelsen af direktivets anvendelsesområde til at omfatte alle energirelaterede produkter), bør direktivet af klarhedshensyn omarbejdes.
(2) Forskellene mellem de enkelte medlemsstaters love og administrative bestemmelser om
miljøvenligt design af energirelaterede produkter kan skabe handelshindringer og virke konkurrenceforvridende i Fællesskabet og således have en direkte indflydelse på oprettelsen af det indre marked og på dets funktion. Kun ved at harmonisere medlemsstaternes lovgivning er det muligt at undgå sådanne handelshindringer og illoyal konkurrence. Udvidelsen af anvendelsesområdet til at omfatte alle energirelaterede produkter sikrer, at kravene vedrørende miljøvenligt design for alle vigtige energirelaterede produkter kan harmoniseres på fællesskabsplan.
(3) Energirelaterede produkter tegner sig for en stor del af forbruget af naturressourcer og
energi i Fællesskabet. De har også en række andre væsentlige indvirkninger på miljøet. Inden for langt de fleste af de produktkategorier, der findes på Fællesskabets marked,
1 Udtalelse af 22.10.2008 (endnu ikke offentliggjort i EUT). 2 EUT C ... 3 Europa-Parlamentets holdning af 22.4.2009. 4 EFT L 191 af 22.7.2005, s. 29. ║ 5 Jf. bilag IX, del A.
50 /PE 425.403
DA
påvirker produkterne miljøet i meget forskellig grad, selv om de har samme funktionelle egenskaber. Af hensyn til en bæredygtig udvikling bør en løbende forbedring af disse produkters generelle miljøpåvirkning fremmes, navnlig ved at indkredse de vigtigste kilder til negative miljøpåvirkninger og undgå overførsel af forurening, når denne forbedring ikke medfører urimelige omkostninger.
(4) Mange energirelaterede produkter har et betydeligt forbedringspotentiale med hensyn
til at mindske miljøpåvirkningerne og opnå energibesparelser gennem bedre design, der også medfører økonomiske besparelser for virksomhederne og slutbrugerne. Ud over produkter, der udnytter, frembringer, overfører eller måler energi, kan udvalgte energirelaterede produkter, herunder varer, der anvendes i forbindelse med byggeri, såsom vinduer, isoleringsmaterialer eller visse vandforbrugende produkter såsom brusehoveder eller haner også bidrage til betydelige energibesparelser i forbindelse med udnyttelse.
(5) Miljøvenligt design af produkter er et centralt aspekt af fællesskabsstrategien for en
integreret produktpolitik. Det miljøvenlige design repræsenterer en forebyggende tilgang, der har til formål at optimere produkternes miljømæssige egenskaber og samtidig bevare deres brugsegenskaber, og det giver dermed nye reelle muligheder for producenten, for forbrugeren og for samfundet som helhed.
(6) Øget energieffektivitet - og her er en af mulighederne en mere effektiv udnyttelse af
elektriciteten hos slutbrugerne - betragtes som noget, der bidrager væsentligt til at nå målene for drivhusgasemissioner i EU. Elektricitetsefterspørgslen hos slutbrugerne er den hurtigst voksende energianvendelseskategori og anslås at ville stige i løbet af de næste 20-30 år, hvis der ikke træffes politiske foranstaltninger til at modvirke denne tendens. En betydelig nedsættelse af energiforbruget som foreslået af Kommissionen i dens europæiske klimaændringsprogram (ECCP) er mulig. Klimaændringer er en af prioriteterne i det sjette miljøhandlingsprogram som fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1600/2002/EF1. Energibesparelser er den mest omkostningseffektive måde, hvorpå man kan øge forsyningssikkerheden og reducere afhængigheden af import. Det er derfor nødvendigt, at der vedtages væsentlige foranstaltninger og mål med henblik på at påvirke efterspørgslen.
(7) Det er nødvendigt at gribe ind i designfasen for energirelaterede produkter, da alt tyder
på, at den forurening, der opstår i produktets livscyklus, og de fleste af omkostningerne bestemmes i denne fase.
(8) Der bør fastlægges en sammenhængende ramme for anvendelsen af fællesskabskrav til
miljøvenligt design af energirelaterede produkter med det formål at sikre fri bevægelighed for de produkter, der opfylder kravene, og at begrænse deres generelle miljøpåvirkning. Sådanne fællesskabskrav bør være i overensstemmelse med principperne for loyal konkurrence og international handel.
(9) Krav til miljøvenligt design bør fastsættes under hensyntagen til målene og prioriteterne i
det sjette miljøhandlingsprogram, herunder, når det er hensigtsmæssigt, anvendelige mål i dette programs relevante tematiske strategier.
1 EFT L 242 af 10.9.2002, s. 1.
PE 425.403\ 51
DA
(10) Målet med dette direktiv er at opnå et højt beskyttelsesniveau for miljøet ved at reducere energirelaterede produkters potentielle miljøpåvirkninger, hvilket i sidste ende vil gavne forbrugerne og andre slutbrugere. En bæredygtig udvikling kræver også, at der tages behørigt hensyn til de påtænkte foranstaltningers sundhedsmæssige, samfundsmæssige og økonomiske konsekvenser. En forbedring af produkternes energi- og ressourceeffektivitet bidrager til energiforsyningssikkerheden og reducerer presset på naturressourcerne, som er forudsætninger for en sund økonomi og dermed for en bæredygtig udvikling.
(11) En medlemsstat, der skønner det nødvendigt at fastholde nationale bestemmelser på
grundlag af vægtige miljøbeskyttelseshensyn eller at indføre nye bestemmelser, der bygger på nye videnskabelige forskningsresultater inden for miljøbeskyttelse, på grundlag af et for den pågældende medlemsstat konkret problem, som er opstået efter vedtagelse af den for produktet gældende gennemførelsesforanstaltning, kan gøre dette i henhold til de i traktatens artikel 95, stk. 4, 5 og 6, fastlagte bestemmelser om forudgående underretning af Kommissionen og godkendelse fra denne.
(12) For at maksimere miljøfordelene ved forbedret design kan det være nødvendigt at
informere forbrugerne om miljømæssige kendetegn og egenskaber ved energirelaterede produkter og rådgive dem om, hvordan produkterne anvendes på en miljøvenlig måde.
(13) Strategien i Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet af 18. juni 2003
om "Integreret produktpolitik - Miljøpåvirkninger set i et livscyklusperspektiv"║, som er et væsentligt innovativt element i det sjette miljøhandlingsprogram, har til formål at begrænse miljøpåvirkningen fra produkterne i hele deres livscyklus, herunder valg og anvendelse af råmaterialer, fremstilling, emballage, transport og distribution. Hvis der allerede i designfasen tages hensyn til miljøpåvirkningen fra et produkt i hele dets livscyklus, er der store muligheder for at fremme miljøforbedringer på en omkostningseffektiv måde, herunder af ressource- og materialeeffektivitet, og derved opfylde målene for temastrategien for bæredygtig udnyttelse af naturressourcer. Der bør være tilstrækkelig fleksibilitet til at gøre det muligt at integrere denne faktor i produktdesignet og samtidig tage hensyn til tekniske, funktionelle og økonomiske forhold.
(14) Selv om en bred tilgang til miljømæssige egenskaber er ønskelig, bør en reduktion af
drivhusgasemissionerne gennem øget energieffektivitet være et prioriteret miljømål indtil vedtagelsen af en arbejdsplan.
(15) Det kan være nødvendigt og begrundet at fastsætte særlige kvantitative krav til
miljømæssigt design for en række produkter eller miljømæssige aspekter deraf for at sikre, at deres miljøpåvirkning minimeres. I betragtning af det presserende behov for at bidrage til opfyldelsen af forpligtelserne inden for rammerne af Kyoto-protokollen til FN's rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) og uden at det berører den integrerede tilgang, der fremmes med dette direktiv, bør foranstaltninger med et stort potentiale for reduktion af drivhusgasemissionerne uden store omkostninger have en vis prioritet. Sådanne foranstaltninger kan også bidrage til en bæredygtig anvendelse af ressourcerne og udgøre et vigtigt bidrag til de tiårsrammeprogrammer om bæredygtig produktion og bæredygtigt forbrug, som der blev opnået enighed om på verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i Johannesburg i september 2002.
52 /PE 425.403
DA
(16) Når det er relevant, og som et generelt princip, bør energirelaterede produkters energiforbrug i standby- eller off-mode reduceres til det minimumsniveau, der er nødvendigt for, at de kan fungere efter hensigten.
(17) Med udgangspunkt i de produkter eller teknologier på markedet - også internationalt - der
har opnået de bedste resultater, bør niveauet for kravene til miljøvenligt design fastlægges på grundlag af tekniske, økonomiske og miljømæssige egenskaber. Fleksible metoder til fastlæggelse af niveauet for kravene kan gøre det lettere hurtigt at opnå bedre miljømæssige egenskaber. De involverede berørte parter bør høres og samarbejde aktivt i denne analyse. Fastsættelse af obligatoriske foranstaltninger kræver, at de involverede parter høres på behørig vis. Ved en sådan høring vil det også fremgå, om der er behov for en gradvis indførelse eller for overgangsforanstaltninger. Indførelsen af midlertidige mål gør den førte politik mere forudsigelig, gør det muligt at tilpasse produktudviklingscyklusserne og gør det lettere for de berørte parter at planlægge på lang sigt.
(18) Alternative fremgangsmåder som f.eks. selvregulering fra industriens side bør
foretrækkes, hvis de med en vis sandsynlighed vil kunne opfylde de politiske målsætninger hurtigere eller billigere end obligatoriske krav. Det kan være nødvendigt at indføre lovgivningsmæssige foranstaltninger, hvis markedskræfterne ikke udvikler sig i den rigtige retning eller hurtigt nok.
(19) Selvregulering, herunder frivillige aftaler i form af ensidige tilsagn fra industriens side,
kan fremskynde processen takket være hurtig og omkostningseffektiv gennemførelse og giver mulighed for en fleksibel og hensigtsmæssig tilpasning til de teknologiske muligheder og markedsforholdene.
(20) Til vurdering af frivillige aftaler eller andre selvreguleringsforanstaltninger, der
fremlægges som alternativer til gennemførelsesforanstaltninger, bør der foreligge oplysninger om mindst følgende: fri deltagelse, merværdi, repræsentativitet, angivelse af eksisterende målsætningers omfang, inddragelse af civilsamfundet, kontrol og rapportering, omkostningseffektiviteten ved forvaltningen af et selvregulerende initiativ samt bæredygtighed.
(21) Kapitel 6 i Kommissionens meddelelse af 17. februar 2002 om "Miljøaftaler på
fællesskabsplan i tilknytning til handlingsplanen om bedre og enklere lovgivningsmæssige rammer" kan give nyttig vejledning ved vurdering af industriens selvregulering i forbindelse med dette direktiv.
(22) Dette direktiv bør ligeledes fremme integrationen af miljøvenligt design i små og
mellemstore virksomheder og meget små virksomheder. En sådan integration kan lettes ved udbredt tilgængelighed af og let adgang til information vedrørende deres produkters bæredygtighed.
(23) Energirelaterede produkter, der opfylder de krav til miljøvenligt design, der er fastsat i
gennemførelsesforanstaltningerne til dette direktiv, bør forsynes med CE-mærkning og oplysninger i tilknytning dertil, så de kan bringes i omsætning på det indre marked og omsættes frit. En streng håndhævelse af gennemførelsesforanstaltningerne er nødvendig for at begrænse de regulerede energirelaterede produkters indvirkning på miljøet og sikre loyal konkurrence.
PE 425.403\ 53
DA
(24) Ved udarbejdelse af gennemførelsesforanstaltningerne og arbejdsplanen bør
Kommissionen høre både medlemsstaternes repræsentanter og berørte parter i forhold til den pågældende produktgruppe, såsom industrien, herunder små og mellemstore virksomheder og håndværksvirksomheder, faglige organisationer, handlende, detailhandlere, importører, miljøorganisationer og forbrugerorganisationer.
(25) Ved udarbejdelsen af gennemførelsesforanstaltninger bør Kommissionen også tage
behørigt hensyn til gældende national miljølovgivning, som medlemsstaterne mener bør bevares, særlig vedrørende giftige stoffer, uden derved at begrænse de gældende og berettigede beskyttelsesniveauer i medlemsstaterne.
(26) Der bør tages hensyn til de moduler og regler, der er fastsat med henblik på anvendelse i
direktiverne om teknisk harmonisering, jf. Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 768/2008/EF af 9. juli 2008 om fælles rammer for markedsføring af1.
(27) Tilsynsmyndighederne bør udveksle oplysninger om de påtænkte foranstaltninger på dette
direktivs område med henblik på at forbedre markedsovervågningen, under hensyntagen til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter2. I dette samarbejde bør der gøres størst mulig brug af elektroniske kommunikationsmidler og de relevante fællesskabsprogrammer. Udveksling af information om et produkts miljømæssige egenskaber i hele dets livscyklus og om de opnåede resultater ved designløsninger bør ligeledes fremmes. Indsamling og formidling af al den viden, der fremkommer ved producenternes indsats til fordel for miljøvenligt design, er et af de vigtigste eksempler på den merværdi, der tilføres med nærværende direktiv.
(28) Et kompetent organ er almindeligvis et offentligt eller privat organ, der er udpeget af de
offentlige myndigheder, og som sikrer den nødvendige upartiskhed og tilgængelighed af teknisk ekspertise til at kontrollere produktets overensstemmelse med de gældende gennemførelsesforanstaltninger.
(29) I betragtning af hvor vigtigt det er at undgå manglende overensstemmelse, bør
medlemsstaterne sikre, at de nødvendige midler er til rådighed for at kunne foretage en effektiv markedsovervågning.
(30) Med hensyn til uddannelse og information vedrørende miljøvenligt design for små og
mellemstore virksomheder kan det være hensigtsmæssigt at overveje tilknyttede aktiviteter.
(31) Det gavner det indre marked, at der findes standarder, der er harmoniseret på
fællesskabsplan. Når referencen til en sådan standard er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, bør overensstemmelse med denne danne grundlag for en formodning om, at de tilsvarende krav i den gennemførelsesforanstaltning, der er vedtaget på grundlag af dette direktiv, er opfyldt, men andre midler til at påvise en sådan overensstemmelse bør også tillades.
1 EFT L 218 af 13.8.2008. s. 82. 2 EFT L 218 af 13.8.2008, s. 30.
54 /PE 425.403
DA
(32) Et af hovedformålene med harmoniserede standarder bør være at bistå producenterne med
at anvende de gennemførelsesforanstaltninger, der vedtages i medfør af dette direktiv. Sådanne standarder kan være afgørende ved fastlæggelsen af måle- og prøvningsmetoder. I tilfælde af generiske krav til miljøvenligt design kan harmoniserede standarder i betydelig grad bidrage til at vejlede producenterne i at fastlægge deres produkters miljøprofil i overensstemmelse med kravene i den gældende gennemførelsesforanstaltning. Disse standarder bør klart angive forholdet mellem deres bestemmelser og de omhandlede krav. Formålet med harmoniserede standarder bør ikke være at fastsætte grænser for miljømæssige aspekter.
(33) For så vidt angår de definitioner, der anvendes i dette direktiv, er det nyttigt at henvise til
internationale standarder som f.eks. ISO 14040. (34) Dette direktiv er i overensstemmelse med visse principper for gennemførelse af den nye
metode som fastsat i Rådets resolution af 7. maj 1985 om en ny metode i forbindelse med teknisk harmonisering og standarder1 og for henvisninger til harmoniserede europæiske standarder. I Rådets resolution af 28. oktober 1999 om standardiseringens rolle i Europa2 blev det anbefalet, at Kommissionen skulle undersøge, om principperne i den ny metode kunne udvides til sektorer, der endnu ikke var omfattet, som et middel til om muligt at forbedre og forenkle lovgivningen.
(35) Dette direktiv supplerer gældende fællesskabsinstrumenter som f.eks. Rådets direktiv
92/75/EØF af 22. september 1992 om angivelse af husholdningsapparaters energi- og ressourceforbrug ved hjælp af mærkning og standardiserede vareoplysninger3, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1980/2000 af 17. juli 2000 om en revideret ordning for tildeling af et EF-miljømærke4, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 106/2008 af 15. januar 2008 om et fællesskabsprogram for energieffektivitetsmærkning af kontorudstyr5, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/96/EF af 27. januar 2003 om affald af elektrisk og elektronisk udstyr6, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/95/EF af 27. januar 2003 om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr7 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/121/EF af 18. december 2006 om ændring af Rådets direktiv 67/548/EØF om tilnærmelse af lovgivning om klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer med henblik på tilpasning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) og om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur8. Synergierne mellem dette direktiv og de eksisterende fællesskabsinstrumenter bør bidrage til at forøge deres respektive virkninger og til at opbygge en sammenhængende lovgivningsramme for producenterne.
1 EFT C 136 af 4.6.1985, s.1. 2 EFT C 141 af 19.5.2000, s.1. 3 EFT L 297 af 13.10.1992, s. 16. ║ 4 EFT L 237 af 21.9.2000, s. 1. 5 EFT L 39 af 13.2.2008, s. 1. 6 EUT L 37 af 13.2.2003, s. 24. ║ 7 EUT L 37 af 13.2.2003, s. 19. ║ 8 EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1.
PE 425.403\ 55
DA
(36) De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen1.
(37) Kommissionen bør tillægges beføjelse til at ændre eller ophæve direktiv 92/42/EØF,
96/57/EF og 2000/55/EF. En sådan ændring eller ophævelse skal vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.
(38) Kommissionen bør endvidere tillægges beføjelse til at vedtage
gennemførelsesforanstaltninger med fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af bestemte energirelaterede produkter, herunder indførelse af gennemførelsesforanstaltninger i overgangsperioden, og herunder, hvor dette er relevant, bestemmelser om afvejning af de forskellige miljøaspekter. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i nærværende direktiv ved at supplere det med nye ikke-væsentlige bestemmelser, skal foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol.
(39) Kommissionen bør på baggrund af erfaringerne med direktivets gennemførelse, herunder
gennemførelsesforanstaltningerne, vurdere dets virkemåde, metoder og effektivitet og, hvorvidt det vil være hensigtsmæssigt at udvide dets anvendelsesområde til at omfatte andre produkter end energirelaterede produkter. I forbindelse med revisionen bør Kommissionen høre repræsentanter for medlemsstaterne samt de berørte parter.
(40) Medlemsstaterne bør fastsætte, hvilke sanktioner der skal anvendes i tilfælde af
overtrædelser af de nationale bestemmelser, der vedtages i henhold til dette direktiv. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
▌ (41) Målet for denne foranstaltning, nemlig at sikre, at det indre marked fungerer gennem krav
om, at produkter skal være tilstrækkeligt miljøvenlige, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af dens omfang og virkninger bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.
(42) Forpligtelsen til at gennemføre nærværende direktiv i national ret bør kun omfatte de
bestemmelser, hvori der er foretaget indholdsmæssige ændringer i forhold til det tidligere direktiv. Forpligtelsen til at gennemføre de bestemmelser, hvori der ikke er foretaget ændringer, følger af det tidligere direktiv.
(43) Nærværende direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i
bilag IX, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret af direktiverne -
1 EUT L 184 af 17.7.1999, s. 23. ║
56 /PE 425.403
DA
(44) I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning tilskyndes medlemsstaterne til, både i egen og Fællesskabets interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem direktivet og gennemførelsesforanstaltningerne.
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
Artikel 1
Emne og anvendelsesområde 1. Dette direktiv fastsætter rammerne for fastlæggelsen af fællesskabskrav til miljøvenligt
design af energirelaterede produkter for at sikre den frie bevægelighed for sådanne produkter i det indre marked.
2. Dette direktiv bestemmer, at der skal fastlægges krav, som de energirelaterede produkter,
der er omfattet af gennemførelsesforanstaltninger, skal opfylde for at blive bragt i omsætning og/eller taget i brug. Det bidrager til bæredygtig udvikling ved at øge energieffektiviteten og miljøbeskyttelsesniveauet, mens det samtidig øger energiforsyningssikkerheden.
3. Dette direktiv finder ikke anvendelse på transportmidler til befordring af personer eller
varer. 4. Dette direktiv og de gennemførelsesforanstaltninger, der vedtages i medfør af direktivet,
berører ikke Fællesskabets lovgivning om affaldshåndtering og Fællesskabets lovgivning om kemikalier, herunder Fællesskabets lovgivning om fluorholdige drivhusgasser.
Artikel 2
Definitioner I dette direktiv forstås ved: 1) "energirelateret produkt", i det følgende benævnt "produkt": ethvert produkt, der indvirker
på energiforbruget under anvendelse, som markedsføres eller tages i brug i Den Europæiske Union, herunder dele, der er beregnet til at indgå i energirelaterede produkter omfattet af dette direktiv, som markedsføres og/eller ibrugtages som særskilte dele til slutbrugere, og hvis miljømæssige egenskaber kan vurderes selvstændigt
2) "komponenter og delkomponenter": dele, der er beregnet til at indgå i produkter, og som
ikke bringes i omsætning og/eller ibrugtages som særskilte dele til slutbrugere, eller hvis miljømæssige egenskaber ikke kan vurderes selvstændigt
3) "gennemførelsesforanstaltninger": foranstaltninger vedtaget i medfør af dette direktiv,
hvori der fastlægges krav til miljøvenligt design af bestemte produkter eller for miljømæssige aspekter deraf
PE 425.403\ 57
DA
4) "omsætning": den første gang et produkt gøres tilgængeligt på Fællesskabets marked med
henblik på distribution eller anvendelse i Fællesskabet enten mod betaling eller gratis og uanset salgsmetode
5) "ibrugtagning": en slutbrugers første anvendelse i Fællesskabet af et produkt i
overensstemmelse med dets formål 6) "producent": den fysiske eller juridiske person, der producerer produkter, der er omfattet
af dette direktiv, og som er ansvarlig for produkternes overensstemmelse med dette direktiv, med henblik på deres omsætning og/eller ibrugtagning under producentens eget navn eller varemærke eller med henblik på producentens egen anvendelse. Hvis der ikke er en producent som defineret i første punktum eller en importør som defineret i nr. 8, anses enhver fysisk eller juridisk person, der bringer produkter i omsætning og/eller ibrugtager produkter i henhold til dette direktiv, som producent
7) "repræsentant": enhver fysisk eller juridisk person, der er etableret i Fællesskabet, og som
har fået skriftligt mandat fra producenten til i dennes navn at opfylde alle eller en del af de forpligtelser og formaliteter, der er fastsat i dette direktiv
8) "importør": enhver fysisk eller juridisk person i Fællesskabet, der som led i sin
erhvervsudøvelse bringer et produkt fra et tredjeland i omsætning på Fællesskabets marked
9) "materialer": alle materialer, der anvendes i løbet af et produkts livscyklus 10) "produktdesign": den række processer, hvorved de retlige, tekniske, sikkerhedsmæssige,
funktionelle, markedsmæssige eller øvrige krav, som et produkt skal opfylde, omsættes til den tekniske specifikation for det pågældende produkt
11) "miljøaspekt": et element eller en funktion ved et produkt, der kan indgå i et samspil med
miljøet i løbet af dets livscyklus 12) "miljøvirkninger": enhver ændring af miljøet, der helt eller delvis skyldes et produkt i
løbet af dets livscyklus. 13) "livscyklus": et produkts fortløbende og indbyrdes forbundne faser fra dets anvendelse
som råmateriale til endelig bortskaffelse 14) "genbrug": enhver proces, hvorved produkter eller komponenter herfra, når de er udtjent,
anvendes til samme formål, som de blev fremstillet til, herunder fortsat anvendelse af produkter, som er afleveret til indsamlingssteder, distributører, genvindingsvirksomheder eller producenter, samt genbrug af produkter efter renovering
15) "genvinding": oparbejdning i en produktionsproces af affaldsmaterialer til deres
oprindelige formål eller andre formål bortset fra energiudnyttelse 16) "energiudnyttelse": anvendelse af brændbart affald som et middel til energifremstilling
gennem direkte forbrænding med eller uden andet affald, men med udnyttelse af varmen
58 /PE 425.403
DA
17) "nyttiggørelse": en af de processer, der er omhandlet i bilag II B til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/12/EF af 5. april 2006 om affald1
18) "affald": ethvert stof eller enhver genstand, der henhører under en af kategorierne i bilag I
til direktiv 2006/12/EF, og som indehaveren skiller sig af med eller agter eller er forpligtet til at skille sig af med
19) "farligt affald": alt affald, der er omfattet af artikel 1, stk. 4, i Rådets direktiv 91/689/EØF
af 12. december 1991 om farligt affald2 20) "miljøprofil": en beskrivelse i overensstemmelse med den gennemførelsesforanstaltning,
der er gældende for produktet, af den udveksling med omgivelserne (såsom materialer, emissioner og affald), der er forbundet med produktet i hele dets livscyklus, og som er af betydning for dets miljøpåvirkning og udtrykkes i fysiske mængder, der kan måles
21) "et produkts miljømæssige egenskaber": resultaterne af producentens håndtering af
produktets miljøaspekter, som afspejlet i dets tekniske dokumentationssæt 22) "forbedring af de miljømæssige egenskaber": proces til forbedring af et produkts
miljømæssige egenskaber i løbet af en række produktgenerationer, men ikke nødvendigvis af alle produktets miljøaspekter samtidig
23) "miljøvenligt design": integration af miljøaspekter i produktdesignet med henblik på at
forbedre produktets miljømæssige egenskaber i hele dets livscyklus 24) "krav til miljøvenligt design": ethvert krav i tilknytning til et produkt eller til designet af
et produkt, der har til formål at forbedre dets miljømæssige egenskaber, eller ethvert krav om levering af oplysninger om et produkts miljøaspekter
25) "generisk krav til miljøvenligt design": ethvert krav til miljøvenligt design, der er baseret
på et produkts miljøprofil som helhed uden fastsatte grænseværdier for enkelte miljøaspekter
26) "specifikt krav til miljøvenligt design": et kvantitativt og måleligt krav til miljøvenligt
design vedrørende et bestemt miljøaspekt af et produkt, f.eks. energiforbrug under anvendelse beregnet på grundlag af en given output-effekt
27) "harmoniseret standard": en teknisk specifikation vedtaget af et anerkendt
standardiseringsorgan i henhold til et mandat fra Kommissionen efter proceduren i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter3 med det formål at fastlægge et europæisk krav, som det ikke er obligatorisk at opfylde.
Artikel 3
1 EFT L 114 af 27.4.2006, s. 9. ║ 2 EFT L 377 af 31.12.1991, s. 20. ║ 3 EFT L 204 af 21.7.1998, s. 37. ║
PE 425.403\ 59
DA
Omsætning og/eller ibrugtagning 1. Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at produkter, der er
omfattet af gennemførelsesforanstaltninger, kun kan bringes i omsætning og/eller ibrugtages, hvis de er i overensstemmelse med sådanne gennemførelsesforanstaltninger og er forsynet med CE-mærkning i overensstemmelse med artikel 5.
2. Medlemsstaterne udpeger de myndigheder, der er ansvarlige for markedstilsynet. De
påser, at disse myndigheder har og anvender de beføjelser, der er nødvendige for at træffe de relevante forholdsregler, som påhviler dem i henhold til dette direktiv. Medlemsstaterne fastlægger opgaveområder, kompetenceområder og organisatoriske retningslinjer for de kompetente myndigheder, der har beføjelse til:
i) at foretage relevante kontrolundersøgelser af produkternes overensstemmelse i et
passende omfang og at påbyde producenter eller deres repræsentanter at trække ikke-overensstemmende produkter tilbage fra markedet i henhold til artikel 7
ii) at kræve forelæggelse af alle nødvendige oplysninger fra de berørte parter, som
præciseret i gennemførelsesbestemmelserne iii) at udtage prøver af produkterne og underkaste dem overensstemmelseskontrol. 3. Medlemsstaterne orienterer løbende Kommissionen om resultaterne af markedstilsynet,
og Kommissionen videresender, hvis det er relevant, de pågældende oplysninger til de øvrige medlemsstater.
4. Medlemsstaterne sikrer, at forbrugerne og andre interesserede parter får mulighed for at
fremsætte bemærkninger til de kompetente myndigheder vedrørende produktoverensstemmelse.
Artikel 4
Importørens ansvar Er producenten ikke etableret i Fællesskabet, og findes der ingen autoriseret repræsentant, er importøren ansvarlig for at: - sikre, at det omsatte eller ibrugtagne produkt overholder bestemmelserne i dette direktiv
og den for produktet gældende gennemførelsesforanstaltning - opbevare overensstemmelseserklæringen og den tekniske dokumentation
Artikel 5
Mærkning og overensstemmelseserklæring 1. Før et produkt, der er omfattet af gennemførelsesforanstaltninger, bringes i omsætning
og/eller ibrugtages, skal det forsynes med CE-overensstemmelsesmærkning, og der skal
60 /PE 425.403
DA
udstedes en overensstemmelseserklæring, hvori producenten eller hans repræsentant sikrer og erklærer, at produktet opfylder alle de relevante bestemmelser i den for produktet gældende gennemførelsesforanstaltning.
2. CE-overensstemmelsesmærkningen består af bogstaverne "CE", jf. bilag III. 3. Overensstemmelseserklæringen skal indeholde de elementer, der er anført i bilag VI, og
henvise til den relevante gennemførelsesforanstaltning. 4. Produkter må ikke være forsynet med mærker, som kan vildlede brugerne hvad angår
betydningen eller formen af CE-mærkningen. 5. Medlemsstaterne kan kræve, at de oplysninger, der skal stilles til rådighed i henhold til
bilag I, punkt 2, skal foreligge på deres officielle sprog, når produktet når ud til slutbrugerne.
Medlemsstaterne skal også tillade, at oplysningerne gives på et eller flere andre officielle
fællesskabssprog. Ved anvendelsen af første afsnit tager medlemsstaterne specielt hensyn til: a) om oplysningerne kan gives ved hjælp af harmoniserede symboler eller anerkendte
koder eller andre foranstaltninger b) hvilken type bruger produktet henvender sig til, og hvilken type oplysninger der
skal stilles til rådighed.
Artikel 6
Fri bevægelighed 1. Medlemsstaterne må ikke på deres område på grundlag af krav til miljøvenligt design
med hensyn til de parametre for miljøvenligt design, der er omhandlet i bilag I, del 1, og som er omfattet af den gældende gennemførelsesforanstaltning, forbyde, begrænse eller hindre omsætning og/eller ibrugtagning af et produkt, der opfylder alle de relevante bestemmelser i den for produktet gældende gennemførelsesforanstaltning, og som er forsynet med CE-mærkning i overensstemmelse med artikel 5.
2. Medlemsstaterne må ikke på deres område forbyde, begrænse eller hindre omsætning
og/eller ibrugtagning af et produkt, der er CE-mærket i overensstemmelse med artikel 5, for hvilket den for produktet gældende gennemførelsesforanstaltning bestemmer, at et krav til miljøvenligt design ikke er nødvendigt, på grundlag af krav til miljøvenligt design med hensyn til de parametre for miljøvenligt design, der er omhandlet i bilag I, del 1.
3. Medlemsstaterne må ikke forhindre, at der f.eks. på messer og udstillinger eller ved
demonstrationer præsenteres produkter, der ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i den for produkterne gældende gennemførelsesforanstaltning, når der er en tydelig angivelse af, at de ikke må bringes i omsætning /ibrugtages, før en sådan overensstemmelse foreligger.
PE 425.403\ 61
DA
Artikel 7
Beskyttelsesklausul
1. Konstaterer en medlemsstat, at et produkt, der er CE-mærket som omhandlet i artikel 5 og anvendt efter hensigten, ikke opfylder alle de relevante bestemmelser i den for produktet gældende gennemførelsesforanstaltning, pålægges det producenten eller hans repræsentant at bringe produktet i overensstemmelse med bestemmelserne i den for produktet gældende gennemførelsesforanstaltning og/eller med CE-mærkningsbestemmelserne og at bringe overtrædelsen til ophør på de betingelser, som medlemsstaten fastsætter.
Foreligger der tilstrækkelig dokumentation for, at et produkt næppe er i
overensstemmelse med kravene, træffer medlemsstaten de nødvendige foranstaltninger, som, alt afhængig af hvor alvorlig den manglende overensstemmelse er, kan strække sig så vidt som til et forbud mod omsætning af produktet, indtil der er skabt overensstemmelse.
Bringes den manglende overensstemmelse ikke til ophør, træffer medlemsstaten afgørelse
om at begrænse eller forbyde omsætningen og/eller ibrugtagningen af det pågældende produkt eller sikrer, at det trækkes tilbage fra markedet.
I tilfælde af forbud eller tilbagetrækning fra markedet skal Kommissionen og de øvrige
medlemsstater straks informeres herom. 2. Enhver afgørelse, som en medlemsstat træffer i medfør af dette direktiv, og som
medfører, at et produkts omsætning og/eller ibrugtagning begrænses eller forbydes, skal begrundes.
Afgørelsen meddeles straks den berørte part, der samtidig oplyses om de retsmidler, der
er tilgængelige i henhold til gældende ret i den pågældende medlemsstat, samt fristerne for anvendelse af sådanne retsmidler.
3. Medlemsstaten underretter straks Kommissionen og de øvrige medlemsstater om enhver
afgørelse, der træffes i medfør af stk. 1, med angivelse af årsagerne hertil og specielt om, hvorvidt den manglende overensstemmelse skyldes:
a) manglende opfyldelse af kravene i den for produktet gældende
gennemførelsesforanstaltning b) ukorrekt anvendelse af harmoniserede standarder som omhandlet i artikel 10, stk. 2 c) mangler ved harmoniserede standarder som omhandlet i artikel 10, stk. 2. 4. Kommissionen holder snarest muligt samråd med de berørte parter og kan indhente
teknisk rådgivning fra uafhængige eksterne eksperter.
62 /PE 425.403
DA
Efter dette samråd underretter Kommissionen straks den medlemsstat, der har truffet afgørelse, samt de øvrige medlemsstater om sine synspunkter.
Finder Kommissionen, at afgørelsen ikke er berettiget, underretter den straks
medlemsstaterne herom. 5. Begrundes den i stk. 1 omhandlede afgørelse med en mangel ved en harmoniseret
standard, iværksætter Kommissionen straks den procedure, der er omhandlet i artikel 10, stk. 2, 3 og 4. Kommissionen underretter samtidig det i artikel 19, stk. 1, omhandlede udvalg.
6. Medlemsstaterne og Kommissionen træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at
oplysninger, der indgives som led i denne procedure, om fornødent behandles fortroligt. 7. De afgørelser, som medlemsstaterne træffer i henhold til denne artikel, offentliggøres på
en gennemsigtig måde. 8. Kommissionens holdning til disse afgørelser offentliggøres i Den Europæiske Unions
Tidende.
Artikel 8
Overensstemmelsesvurdering 1. Før et produkt, der er omfattet af gennemførelsesforanstaltninger, bringes i omsætning
og/eller ibrugtages, skal producenten eller dennes repræsentant sikre, at der foretages en vurdering af produktets overensstemmelse med alle de relevante krav i den for produktet gældende gennemførelsesforanstaltning.
2. Overensstemmelsesvurderingsprocedurerne specificeres i
gennemførelsesforanstaltningerne, og producenterne har valget mellem den interne designkontrol, der er omhandlet i bilag IV, og forvaltningssystemet, der er omhandlet i bilag V. Når det er behørigt begrundet og står i forhold til risikoen, udvælges overensstemmelsesvurderingsproceduren blandt de relevante moduler som beskrevet i afgørelse 93/465/EØF.
Har en medlemsstat stærke indicier for, at et produkt næppe vil være i overensstemmelse
med kravene, offentliggør denne medlemsstat hurtigst muligt en begrundet vurdering, evt. ved et kompetent organ, af produktets overensstemmelse med henblik på i givet fald at give mulighed for rettidigt at rette op på manglerne.
Er et produkt, der er omfattet af gennemførelsesforanstaltninger, designet af en
organisation, der er registreret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 761/2001 af 19. marts 2001 om organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS)1, og er designfunktionen omfattet af denne registrering, antages denne organisations forvaltningssystem at opfylde kravene i bilag V til dette direktiv.
1 EFT L 53 af 24.4.2001, s. 1.
PE 425.403\ 63
DA
Er et produkt, der er omfattet af gennemførelsesforanstaltninger, designet af en
organisation, der har et forvaltningssystem, hvori produktdesignfunktionen indgår, og som gennemføres i overensstemmelse med harmoniserede standarder, hvis referencenumre er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, antages dette forvaltningssystem at opfylde de dertil svarende krav i bilag V.
3. Efter omsætningen eller ibrugtagningen af et produkt, der er omfattet af
gennemførelsesforanstaltninger, opbevarer producenten eller repræsentanten de relevante dokumenter vedrørende den gennemførte overensstemmelsesvurdering og de udstedte overensstemmelseserklæringer i 10 år, efter at det sidste af det pågældende produkt er blevet fremstillet, således at medlemsstaterne kan få indsigt heri.
Den relevante dokumentation stilles til rådighed senest 10 dage efter modtagelse af en
anmodning fremsat af den kompetente myndighed i en medlemsstat. 4. Dokumenter vedrørende overensstemmelsesvurderingen og
overensstemmelseserklæringen, jf. artikel 5, udarbejdes på et af Fællesskabets officielle sprog.
Artikel 9
Overensstemmelsesformodning 1. Medlemsstaterne anser et produkt, der er CE-mærket som omhandlet i artikel 5, for at
være i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i den for produktet gældende gennemførelsesforanstaltning.
2. Medlemsstaterne anser et produkt, for hvilket der er anvendt harmoniserede standarder,
hvis referencenumre er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, for at være i overensstemmelse med alle de relevante krav i den for produktet gældende gennemførelsesforanstaltning, som sådanne standarder vedrører.
3. Produkter, der er miljømærket i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1980/2000,
formodes at opfylde de krav til miljøvenligt design, der er anført i den for produktet gældende gennemførelsesforanstaltning, for så vidt miljømærkningen opfylder disse krav.
4. Med henblik på overensstemmelsesformodning i henhold til nærværende direktiv kan
Kommissionen efter proceduren i artikel 19, stk. 2, beslutte, at andre miljømærker opfylder betingelser svarende til EF-miljømærket i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1980/2000. Produkter, der har fået tildelt sådanne andre miljømærker, formodes at opfylde de krav til miljøvenligt design, der er anført i den for produktet gældende gennemførelsesforanstaltning, for så vidt miljømærkningen opfylder disse krav.
Artikel 10
Harmoniserede standarder
64 /PE 425.403
DA
1. Medlemsstaterne sikrer så vidt muligt, at der træffes foranstaltninger, der giver de berørte parter mulighed for at blive hørt på nationalt plan i forbindelse med udarbejdelsen og overvågningen af harmoniserede standarder.
2. Finder en medlemsstat eller Kommissionen, at harmoniserede standarder, hvis anvendelse
formodes at opfylde særlige bestemmelser i en gældende gennemførelsesforanstaltning, ikke i fuldt omfang opfylder disse bestemmelser, orienterer den berørte medlemsstat eller Kommissionen det stående udvalg, der er nedsat ved artikel 5 i direktiv 98/34/EF, herom med angivelse af en begrundelse. Udvalget afgiver en hasteudtalelse.
3. På baggrund af udvalgets udtalelse beslutter Kommissionen, om referencerne til de
pågældende harmoniserede standarder skal offentliggøres, ikke offentliggøres, delvis offentliggøres eller bibeholdes i eller tilbagekaldes fra Den Europæiske Unions Tidende.
4. Kommissionen orienterer det berørte europæiske standardiseringsorgan og udsteder om
nødvendigt et nyt mandat med henblik på ændring af de pågældende harmoniserede standarder.
Artikel 11
Krav til komponenter og delkomponenter Gennemførelsesforanstaltningerne kan kræve, at producenter eller deres repræsentanter, der bringer komponenter og delkomponenter i omsætning og/eller ibrugtager sådanne, stiller relevante oplysninger til rådighed for producenten af et produkt, der er omfattet af gennemførelsesforanstaltninger, om komponenternes eller delkomponenternes materialesammensætning samt energi-, materiale- og/eller ressourceforbrug.
Artikel 12
Administrativt samarbejde og udveksling af oplysninger 1. Medlemsstaterne sikrer, at der træffes passende foranstaltninger for at tilskynde de
myndigheder, der har ansvaret for dette direktivs gennemførelse, til at samarbejde og give hinanden og Kommissionen oplysninger for at medvirke til anvendelsen af direktivet og navnlig til gennemførelsen af artikel 7.
Ved det administrative samarbejde og udvekslingen af oplysninger gøres der i videst
muligt omfang brug af elektroniske kommunikationsmidler, og der kan gives støtte hertil gennem de relevante fællesskabsprogrammer.
Medlemsstaterne oplyser Kommissionen om, hvilke myndigheder der er ansvarlige for
anvendelsen af dette direktiv. 2. Der træffes nærmere afgørelse om arten af og strukturen i udvekslingen af oplysninger
mellem Kommissionen og medlemsstaterne efter proceduren i artikel 19, stk. 2.
PE 425.403\ 65
DA
3. Kommissionen træffer passende foranstaltninger for at tilskynde og bidrage til det samarbejde mellem medlemsstaterne, der er nævnt i denne artikel.
Artikel 13
Små og mellemstore virksomheder 1. I forbindelse med programmer, som små og mellemstore virksomheder samt meget små
virksomheder kan drage nytte af, tager Kommissionen hensyn til initiativer, der hjælper små og mellemstore virksomheder samt meget små virksomheder med at integrere miljøaspekter, herunder energieffektivitet, i forbindelse med designet af deres produkter.
2. Retningslinjer, der dækker de specifikke forhold hos de små og mellemstore
virksomheder, der er aktive i den berørte produktsektor, kan ledsage en gennemførelsesforanstaltning. Om nødvendigt kan Kommissionen i overensstemmelse med stk. 1 udarbejde yderligere specialmateriale for at lette gennemførelsen af dette direktiv i små og mellemstore virksomheder.
3. Medlemsstaterne sikrer, især gennem udbygning af støttenetværk og -strukturer, at små
og mellemstore virksomheder samt meget små virksomheder tilskyndes til at fastlægge en miljøbevidst strategi allerede på produktets designstadie og til at tilpasse sig den kommende EU-lovgivning.
Artikel 14
Forbrugeroplysning I overensstemmelse med den for produktet gældende gennemførelsesforanstaltning sikrer producenterne, i den form, de skønner hensigtsmæssig, at forbrugerne af produkter informeres om: - den rolle, de kan spille i forbindelse med en bæredygtig anvendelse af produktet - produktets økologiske profil og fordelene ved miljøvenligt design, når dette er påkrævet i
henhold til gennemførelsesforanstaltningen.
Artikel 15
Gennemførelsesforanstaltninger 1. Når et produkt opfylder de kriterier, der er angivet i stk. 2, omfattes det af en
gennemførelsesforanstaltning eller en selvreguleringsforanstaltning i henhold til stk. 3, litra b). Sådanne gennemførelsesforanstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 19, stk. 3.
2. Kriterierne, der henvises til i stk. 1, er som følger:
66 /PE 425.403
DA
a) salget af og handelen med produktet skal være af en væsentlig størrelse, dvs.
normalt over 200 000 enheder om året i Fællesskabet i henhold til de seneste tilgængelige tal
b) produktet skal under hensyn til de mængder, der bringes i omsætning og/eller
ibrugtages, have en væsentlig miljøpåvirkning i Fællesskabet, jf. Fællesskabets strategiske prioriteter i afgørelse nr. 1600/2002/EF
c) produktet skal have et betydeligt potentiale med hensyn til at mindske dets
miljøpåvirkning, uden at det medfører urimelige omkostninger, navnlig hvor: - der ikke findes anden relevant fællesskabslovgivning, eller markedskræfterne
ikke er i stand til at løse dette spørgsmål tilfredsstillende - der er stor forskel på de miljømæssige egenskaber for produkter med
tilsvarende funktion, som allerede er på markedet. 3. Kommissionen tager ved udarbejdelsen af et udkast til gennemførelsesforanstaltning
hensyn til de synspunkter, som det i artikel 19, stk. 1, nævnte udvalg giver udtryk for, og tager ligeledes hensyn til:
a) Fællesskabets prioriteter på miljøområdet, som f.eks. fastsat i afgørelse nr.
1600/2002/EF eller i Kommissionens europæiske klimaændringsprogram (ECCP) b) relevant fællesskabslovgivning og selvregulering som f.eks. frivillige aftaler, der
efter en vurdering i henhold til artikel 17 forventes at opfylde de politiske mål hurtigere eller til lavere omkostninger end obligatoriske krav.
4. Kommissionen skal ved udarbejdelsen af et udkast til gennemførelsesforanstaltning: a) tage hensyn til produktets livscyklus og alle dets væsentlige miljøaspekter, bl.a.
energieffektiviteten. Analysen af miljøaspekterne og gennemførligheden af deres forbedring skal ikke være mere indgående, end at den står i et rimeligt forhold til deres betydning. Vedtagelsen af krav til miljøvenligt design med hensyn til de væsentlige miljøaspekter for produkter skal ikke forsinkes unødigt pga. uvished omkring de øvrige aspekter
b) gennemføre en vurdering, der omhandler påvirkningerne af miljøet, forbrugerne og
producenterne, herunder små og mellemstore virksomheder, med hensyn til konkurrenceevne, også på markeder uden for Fællesskabet, innovation, markedsadgang og cost-benefit
c) tage hensyn til gældende national miljølovgivning, som medlemsstaterne finder
relevant d) gennemføre en relevant høring af interessenterne e) udarbejde en begrundelse for udkastet til gennemførelsesforanstaltning på grundlag
af den i litra b) nævnte vurdering
PE 425.403\ 67
DA
f) fastsætte gennemførelsesdato(er) og eventuelle indfasnings- eller
overgangsforanstaltninger eller -perioder, navnlig under hensyntagen til de mulige konsekvenser for små og mellemstore virksomheder eller for særlige produktgrupper, der især fremstilles af små og mellemstore virksomheder.
5. Gennemførelsesforanstaltningerne skal opfylde alle følgende kriterier: a) der må ikke være nogen væsentlig negativ indvirkning på produktets
brugsegenskaber set fra brugerens synspunkt b) der må ikke være nogen negativ indvirkning på sundhed, sikkerhed og miljø c) der må ikke være væsentlige negative konsekvenser for forbrugerne, navnlig hvad
angår produktets pris og livscyklusomkostninger d) der må ikke være væsentlige negative konsekvenser for industriens
konkurrenceevne e) i princippet må fastlæggelsen af et krav til miljøvenligt design ikke have til følge, at
det pålægges producenterne at anvende en teknologi, der er omfattet af en industriel ejendomsret
f) producenterne må ikke pålægges en uforholdsmæssig stor administrativ byrde. 6. Ved gennemførelsesforanstaltningerne fastsættes krav til miljøvenligt design i
overensstemmelse med bilag I og/eller bilag II. Der indføres specifikke krav til miljøvenligt design for udvalgte miljøaspekter, der har en
væsentlig miljøpåvirkning. Gennemførelsesforanstaltningerne kan også fastsætte, at der ikke er behov for krav til
miljøvenligt design i forbindelse med visse specificerede parametre for miljøvenligt design, jf. bilag I, del 1.
7. Kravene formuleres på en sådan måde, at det sikres, at markedstilsynsmyndighederne kan
efterprøve produkternes overensstemmelse med kravene i gennemførelsesforanstaltningen. Gennemførelsesforanstaltningen skal præcisere, om efterprøvningen kan udføres enten direkte på produktet eller på grundlag af den tekniske dokumentation.
8. Gennemførelsesforanstaltningerne skal indeholde de elementer, der er anført i bilag VII. 9. De relevante undersøgelser og analyser, som Kommissionen anvender i forbindelse med
udarbejdelsen af gennemførelsesforanstaltningerne, bør gøres offentligt tilgængelige, og der bør især tages højde for en let adgang og anvendelse for interesserede SMV'er.
10. Om nødvendigt skal en gennemførelsesforanstaltning, der fastsætter krav til miljøvenligt
design, indeholde bestemmelser om afvejning af de forskellige miljøaspekter. Disse
68 /PE 425.403
DA
foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 19, stk. 3.
Artikel 16
Arbejdsplan 1. Kommissionen udarbejder senest den 21. oktober 2011 i overensstemmelse med
kriterierne i artikel 15 og efter høring af det i artikel 18 omhandlede konsultationsforum en arbejdsplan, som gøres offentligt tilgængelig.
Arbejdsplanen opstiller for de følgende tre år en vejledende liste over produktgrupper,
som vil anses for at have prioritet i forbindelse med vedtagelsen af gennemførelsesforanstaltninger.
Kommissionen ændrer regelmæssigt arbejdsplanen efter høring af
konsultationsforummet. 2. I overgangsperioden indtil den første arbejdsplan i henhold til stk. 1 er udarbejdet,
udsteder Kommissionen dog efter kriterierne i artikel 15 og efter høring af konsultationsforummet, eventuelt allerede:
- gennemførelsesforanstaltninger, navnlig for de produkter, der ifølge ECCP
frembyder et stort potentiale for en omkostningseffektiv nedbringelse af drivhusgasemissionerne som f.eks. varme- og varmtvandsanlæg, elmotorsystemer, belysning i hjemmet og i servicesektoren, husholdningsapparater, kontorudstyr i hjemmet og i servicesektoren, forbrugerelektronik og HVAC-systemer (heating ventilating air conditioning systems)
- en separat gennemførelsesforanstaltning til reducering af en produktgruppes tab ved
standby. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette
direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 19, stk. 3.
Artikel 17
Selvregulering Frivillige aftaler og andre selvreguleringsforanstaltninger, der fremstår som alternativer til gennemførelsesforanstaltninger i forbindelse med dette direktiv, skal som et minimum vurderes på grundlag af bilag VIII.
Artikel 18
Konsultationsforum
PE 425.403\ 69
DA
Kommissionen sikrer, at den ved udførelsen af sine aktiviteter for hver enkelt gennemførelsesforanstaltning har en afbalanceret deltagelse af medlemsstaternes repræsentanter og alle relevante parter, der er berørt af det pågældende produkt eller den pågældende produktgruppe, såsom industrien, herunder små og mellemstore virksomheder og håndværksvirksomheder, faglige organisationer, handlende, detailhandlere, importører, miljøorganisationer og forbrugerorganisationer. Disse parter bidrager især til at definere gennemførelsesforanstaltningerne og tage disse op til fornyet overvejelse, undersøge effektiviteten af den indførte markedsovervågningsmekanisme samt vurdere frivillige aftaler og andre selvreguleringsforanstaltninger. Disse parter mødes i et konsultationsforum. Forummets forretningsorden fastsættes af Kommissionen.
Artikel 19
Udvalg 1. Kommissionen bistås af et udvalg. 2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf.
dennes artikel 8. Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder. 3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse
1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.
Artikel 20
Sanktioner Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af de nationale bestemmelser, der er vedtaget i medfør af dette direktiv, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemførelse heraf. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og have afskrækkende virkning samt tage højde for omfanget af manglende overensstemmelse og antallet af produktenheder med manglende overensstemmelse, som er bragt i omsætning i Fællesskabet. Medlemsstaterne giver senest på den i artikel 23, stk. 1, fastsatte dato Kommissionen meddelelse om disse bestemmelser og meddeler omgående senere ændringer af betydning for bestemmelserne.
Artikel 21
Revision Senest i 2012 vurderer Kommissionen ▌effektiviteten af dette direktiv og dets gennemførelsesforanstaltninger, herunder bl.a.:
70 /PE 425.403
DA
- de metoder, der anvendes til at identificere og dække betydelige miljømæssige parametre, som f.eks. ressourceeffektivitet, der tager hensyn til produkternes hele livscyklus
- tærsklen for gennemførelsesforanstaltninger - markedstilsynsmekanismer og - alle relevante selvreguleringsforanstaltninger. Efter denne vurdering og navnlig på grundlag af erfaringerne i forbindelse med dette direktivs udvidede anvendelsesområde tager Kommissionen især stilling til, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at udvide direktivets anvendelsesområde til at omfatte ikke-energirelaterede produkter, med henblik på at opnå en væsentlig reduktion af miljøpåvirkningerne i hele deres livscyklus, efter høring af det i artikel 18 omhandlede konsultationsforum, og forelægger om nødvendigt Europa-Parlamentet og Rådet forslag til ændring af dette direktiv.
Artikel 22
Fortrolighed Oplysningskravene i artikel 11 og bilag I, del 2, til producenten og/eller dennes repræsentant skal være rimelige og tage hensyn til den berettigede fortrolighed omkring kommercielt følsomme oplysninger.
Artikel 23
Gennemførelse 1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at
efterkomme artikel 1-9, 11, 14, 15 og 20 og bilag I-V, VII og VIII senest den…1 De meddeler straks Kommissionen teksten til disse bestemmelser ▌.
Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal
ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De skal også indeholde oplysning om, at henvisninger i gældende love og administrative bestemmelser til det direktiv, der ophæves ved nærværende direktiv, gælder som henvisninger til nærværende direktiv. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for henvisningen og træffer bestemmelse om affattelsen af den nævnte oplysning.
2. Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som de
udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 24
1 EUT: Indsæt venligst dato: 12 måneder efter dette direktivs ikrafttræden.
PE 425.403\ 71
DA
Ophævelse Direktiv 2005/32/EF, som ændret ved det direktiv, der er nævnt i bilag IX, del A, ophæves, uden at dette berører medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag IX, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret af direktiverne. Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som henvisninger til nærværende direktiv og læses efter sammenligningstabellen i bilag X.
Artikel 25
Ikrafttræden Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 26
Adressater Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i║ På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne Formand Formand
72 /PE 425.403
DA
BILAG I
METODE TIL FASTLÆGGELSE AF GENERISKE KRAV TIL MILJØVENLIGT DESIGN
(JF. ARTIKEL 15) Formålet med generiske krav til miljøvenligt design er at forbedre produkters miljømæssige egenskaber, idet der lægges vægt på væsentlige miljøaspekter ved disse, men uden at der fastsættes grænseværdier. Metoden, der fremgår af dette bilag, finder anvendelse, når det ikke er hensigtsmæssigt at fastsætte grænseværdier for den produktgruppe, der undersøges. Kommissionen fastlægger i forbindelse med udarbejdelsen af det udkast til foranstaltning, der forelægges det i artikel 19 nævnte udvalg, de væsentlige miljøaspekter, som specificeres i gennemførelsesforanstaltningen. Ved udarbejdelsen i henhold til artikel 15 af gennemførelsesforanstaltninger, hvori der fastlægges generiske krav til miljøvenligt design, udvælger Kommissionen, alt efter hvilket produkt der er omfattet af gennemførelsesforanstaltningen, de relevante parametre for miljøvenligt design fra listen i del 1, oplysningskravene fra listen i del 2 og de krav, der skal stilles til producenten, fra listen i del 3. DEL 1. PARAMETRE FOR MILJØVENLIGT DESIGN AF PRODUKTER 1.1. I det omfang de vedrører produktdesignet fastlægges de væsentlige miljøaspekter under
hensyn til følgende faser af produktets livscyklus: a) valg og anvendelse af råmaterialer b) fremstilling c) emballage, transport og distribution d) installering og vedligeholdelse e) anvendelse f) udtjent produkt, dvs. den tilstand, produktet har ved udgangen af den første
anvendelsesperiode, indtil dets endelige bortskaffelse. 1.2. For hver fase skal følgende miljømæssige aspekter vurderes, når det er relevant: a) forventet forbrug af materialer, energi og andre ressourcer som f.eks. ferskvand b) forventede emissioner til luft, vand og jord c) forventet forurening på grund af fysiske effekter som f.eks. støj, vibrationer,
stråling, elektromagnetiske felter d) forventet affaldsfrembringelse
PE 425.403\ 73
DA
e) muligheder for genbrug, genvinding og nyttiggørelse af materialer og/eller af energi under hensyn til direktiv 2002/96/EF.
1.3. Alt efter det enkelte tilfælde skal specielt følgende parametre anvendes til vurdering af
potentialet for forbedring af miljøaspekterne som anført i foregående punkt, om nødvendigt suppleret af andre parametre:
a) produktets vægt og volumen b) anvendelse af genvundne materialer c) forbrug af energi, vand og andre ressourcer i hele livscyklussen d) anvendelse af stoffer, der er klassificeret som sundheds- og/eller miljøskadelige i
henhold til Rådets direktiv 67/548/EØF af 27. juni 1967 om tilnærmelse af lovgivning om klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer1, og under hensyn til lovgivningen om markedsføring og anvendelse af særlige stoffer, f.eks. direktiv 76/769/EØF og 2002/95/EF
e) mængden og arten af de forbrugsstoffer, der er nødvendige for korrekt anvendelse
og vedligeholdelse f) genbrugs- og genvindingsegenskaber udtrykt ved: antal anvendte materialer og
komponenter, anvendelse af standardkomponenter, tidsforbrug ved demontering, eventuel anvendelse af specialværktøj til demontering, anvendelse af komponent- og materialekodningsstandarder for mærkning af komponenter og materialer, der er egnede til genbrug og genvinding (herunder mærkning af plastdele i overensstemmelse med ISO-standarder), anvendelse af materialer, der let kan genvindes, let adgang til værdifulde og andre genvindelige komponenter og materialer, let adgang til komponenter og materialer, der indeholder farlige stoffer
g) anvendelse af brugte komponenter h) undgåelse af tekniske løsninger, der besværliggør genbrug og genvinding af
komponenter og hele apparater i) forlængelse af levetiden udtrykt ved: garanteret minimumslevetid, garanteret
levering af reservedele i en minimumsperiode, modularitet, opgraderingsmuligheder, reparationsmuligheder
j) affaldsmængde, herunder mængde af farligt affald k) emissioner til luften (drivhusgasser, forsurende stoffer, flygtige organiske
forbindelser, ozonnedbrydende stoffer, persistente organiske miljøgifte, tungmetaller, fine partikler og svævestøv), jf. dog Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/68/EF af 16. december 1997 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om foranstaltninger mod emission af forurenende
1 EFT 196 af 16.8.1967, s. 1. ║
74 /PE 425.403
DA
luftarter og partikler fra forbrændingsmotorer til montering i mobile ikke-vejgående maskiner1
l) emissioner til vand (tungmetaller, stoffer, der er skadelige for iltbalancen,
persistente organiske miljøgifte) m) emissioner til jord (specielt lækning og udslip af farlige stoffer i produkternes
anvendelsesfase og risikoen for udvaskning efter deponering som affald). DEL 2. OPLYSNINGSKRAV Ved gennemførelsesforanstaltningerne kan det kræves, at fabrikanten forelægger oplysninger, der kan have indflydelse på, hvordan andre end producenten håndterer, anvender eller genvinder produktet, herunder, hvis det er relevant: - oplysninger fra designeren vedrørende fremstillingsprocessen - oplysninger til forbrugerne om vigtige miljømæssige kendetegn og egenskaber ved
produktet; disse skal ledsage produktet, når det bringes i omsætning, således at forbrugeren kan sammenligne disse aspekter ved produkterne
- oplysninger til forbrugerne om, hvordan produktet skal installeres, anvendes og
vedligeholdes for at mindske dets miljøpåvirkning og for at sikre den længst mulige levetid, samt om, hvordan produktet skal returneres, når det er udtjent, og, når det er relevant, oplysninger om den periode, hvor der kan leveres reservedele, og om mulighederne for opgradering af produkter
- oplysninger til behandlingsanlæg vedrørende demontering, genvinding eller bortskaffelse,
når produkterne er udtjente. Oplysningerne bør findes på selve produktet, når dette er muligt. I forbindelse med disse oplysninger tages der hensyn til forpligtelser i henhold til anden fællesskabslovgivning, f.eks. direktiv 2002/96/EF. DEL 3. KRAV TIL PRODUCENTEN 1. Med hensyntagen til de miljøaspekter, der i gennemførelsesforanstaltningen identificeres
som aspekter, der kan ændres væsentligt gennem produktdesignet, gennemfører producenter af produkter en vurdering af modellen af et produkt igennem hele dets livscyklus baseret på en realistisk antagelse om normale anvendelsesbetingelser og hensigten med anvendelsen. Andre miljøaspekter kan undersøges på frivillig basis.
På grundlag af denne vurdering fastlægger producenterne produktets miljøprofil. Den
baseres på miljømæssigt relevante produktkendetegn og udveksling med omgivelserne igennem hele produktets livscyklus udtrykt i fysiske mængder, der kan måles.
1 EUT L 69 af 27.2.1998, s. 1. ║
PE 425.403\ 75
DA
2. Producenten anvender denne vurdering til at evaluere alternative designløsninger og produktets derved opnåede miljømæssige egenskaber i forhold til benchmarks.
Kommissionen fastlægger benchmarks i gennemførelsesforanstaltningen på grundlag af
oplysninger, der indsamles under forberedelsen af foranstaltningen. Ved valget af en bestemt designløsning opnås en fornuftig balance mellem de forskellige
miljøaspekter og mellem miljøaspekter og andre relevante hensyn, f.eks. sikkerhed og sundhed, tekniske krav til funktionalitet, kvalitet og ydeevne samt økonomiske aspekter, herunder fremstillingsomkostninger og salgbarhed, samtidig med at al relevant lovgivning overholdes.
76 /PE 425.403
DA
BILAG II
METODE TIL FASTSÆTTELSE AF SPECIFIKKE KRAV TIL MILJØVENLIGT DESIGN
(JF. ARTIKEL 15)
Formålet med specifikke krav til miljøvenligt design er at forbedre et bestemt miljøaspekt af produktet. Disse kan være udformet som krav om nedsat forbrug af en bestemt ressource, såsom grænser for anvendelsen af denne ressource i de forskellige faser af livscyklussen (f.eks. grænser for vandforbruget under anvendelsen eller for mængden af et bestemt materiale, der indgår i produktet, eller et minimumskrav til mængden af genvundet materiale). Ved udarbejdelsen af gennemførelsesforanstaltninger til fastlæggelse af specifikke krav til miljøvenligt design i henhold til artikel 15 identificerer Kommissionen, alt efter hvilket produkt, der er omfattet af gennemførelsesbestemmelsen, de relevante parametre for miljøvenligt design blandt parametrene i bilag I, del 1, og fastsætter niveauerne for disse krav i overensstemmelse med proceduren i artikel 19, stk. 2, som følger: 1. Ved en teknisk, miljømæssig og økonomisk analyse udvælges en række repræsentative
modeller af det pågældende produkt på markedet, og der peges på de tekniske muligheder for at forbedre produktets miljømæssige egenskaber, idet der tages hensyn til disse muligheders økonomiske levedygtighed, og idet væsentlige ydelsestab eller nedsat anvendelighed for forbrugerne søges undgået.
Den tekniske, miljømæssige og økonomiske analyse skal også vise, hvilke produkter og
hvilken teknologi på markedet der har de bedste egenskaber med hensyn til de pågældende miljøaspekter.
De miljømæssige egenskaber ved produkter, der er tilgængelige på de internationale
markeder, og benchmarks i andre landes lovgivning bør tages i betragtning ved analysen samt i forbindelse med fastsættelsen af kravene.
På grundlag af denne analyse og under hensyn til den økonomiske og tekniske
gennemførlighed samt mulighederne for forbedring træffes der konkrete foranstaltninger med henblik på at minimere produktets miljøpåvirkning.
Med hensyn til energiforbruget under anvendelse skal der for repræsentative modeller af
produktet fastsættes et niveau for energieffektivitet eller energiforbrug med det mål at opnå et omkostningsminimum for slutbrugerne i hele livscyklussen, idet der tages hensyn til følgerne for andre miljøaspekter. Ved analysemetoden for livscyklusomkostningerne anvendes en real diskonteringssats på basis af oplysninger fra Den Europæiske Centralbank og en realistisk levetid for produktet; den baseres på summen af udsving i købsprisen (som følge af udsving i industriens omkostninger) og i driftsudgifterne, som er en følge af de forskellige muligheder for teknisk forbedring, der tilbagediskonteres over levetiden for de repræsentative modeller af produktet. Driftsomkostningerne dækker hovedsagelig energiforbrug og yderligere omkostninger i form af andre ressourcer (f.eks. vand eller rengøringsmidler).
PE 425.403\ 77
DA
Der skal gennemføres en følsomhedsanalyse omfattende de relevante faktorer (f.eks. prisen på energi eller andre ressourcer, priser på råvarer eller produktionsomkostninger, diskonteringssatsen) og, hvis det er relevant også de eksterne miljøomkostninger, herunder undgåede drivhusgasemissioner, for at undersøge, om der er sket væsentlige ændringer, og om de overordnede konklusioner er korrekte. Kravene skal tilpasses i overensstemmelse hermed.
En lignende metodologi vil kunne anvendes for andre ressourcer som f.eks. vand. 2. Der kan til gennemførelsen af de tekniske, miljømæssige og økonomiske analyser
anvendes oplysninger, der er fremkommet som led i andre fællesskabsaktiviteter. Dette gælder også oplysninger fra eksisterende programmer i andre dele af verden, når
der skal fastlægges specifikke krav til miljøvenligt design af produkter, som handles med EU's økonomiske partnere.
3. Ved fastsættelse af datoen for kravets ikrafttræden tages der hensyn til, hvor lang tid det
tager at give produktet et nyt design.
78 /PE 425.403
DA
BILAG III
CE-MÆRKNING
(JF. ARTIKEL 5, STK. 2)
CE-mærkningen skal være mindst 5 mm høj. Hvis CE-mærkningen formindskes eller forstørres, skal modellens størrelsesforhold som anført ovenfor overholdes. CE-mærkningen skal anbringes på produktet. Hvis dette ikke er muligt, skal den anbringes på emballagen og på ledsagedokumenterne.
PE 425.403\ 79
DA
BILAG IV
INTERN DESIGNKONTROL
(JF. ARTIKEL 8)
1. I dette bilag beskrives den procedure, hvorved den producent eller repræsentant, der er
ansvarlig for opfyldelsen af de i punkt 2 i dette bilag anførte forpligtelser, sikrer og erklærer, at produktet opfylder de relevante krav i den for produktet gældende gennemførelsesforanstaltning. Overensstemmelseserklæringen kan omfatte et eller flere produkter og skal opbevares af producenten.
2. Producenten skal udarbejde et sæt teknisk dokumentation, der gør det muligt at vurdere
produktets overensstemmelse med kravene i den for produktet gældende gennemførelsesforanstaltning.
Denne dokumentation skal navnlig indeholde: a) en generel beskrivelse af produktet og dets påtænkte anvendelse b) resultaterne af relevante miljøvurderingsundersøgelser gennemført af producenten
og/eller henvisninger til miljøvurderingslitteratur eller case studies, der anvendes af producenten ved evalueringen af, dokumentationen for og fastsættelsen af løsningerne for produktdesign
c) miljøprofilen, hvis gennemførelsesforanstaltningen foreskriver det d) elementer af produktdesignspecifikationen vedrørende produktets miljømæssige
designaspekter e) en fortegnelse over de i artikel 10 omhandlede standarder, der er anvendt helt eller
delvis, og en beskrivelse af de løsninger, der er valgt for at opfylde kravene i den for produktet gældende gennemførelsesforanstaltning, hvis de i artikel 10 omhandlede standarder ikke er anvendt, eller hvis disse standarder ikke fuldt ud dækker kravene i den for produktet gældende gennemførelsesforanstaltning
f) en kopi af de oplysninger vedrørende produktets miljømæssige design-aspekter,
som stilles til rådighed i overensstemmelse med kravene i bilag I, del 2 g) resultaterne af de gennemførte målinger i forbindelse med kravene til miljøvenligt
design, herunder nærmere oplysninger om disse målingers overensstemmelse sammenlignet med de krav til miljøvenligt design, der er fastsat i den for produktet gældende gennemførelsesforanstaltning.
3. Producenten skal træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at produktet
fremstilles i overensstemmelse med de designspecifikationer, der er omhandlet i punkt 2, og med kravene i den for produktet gældende foranstaltning.
80 /PE 425.403
DA
BILAG V
FORVALTNINGSSYSTEM TIL OVERENSSTEMMELSESVURDERING
(JF. ARTIKEL 8)
1. I dette bilag beskrives den procedure, hvorved den producent, der opfylder kravene i
punkt 2 i dette bilag, sikrer og erklærer, at et produkt opfylder kravene i den for produktet gældende gennemførelsesforanstaltning. Overensstemmelseserklæringen kan omfatte et eller flere produkter og skal opbevares af producenten.
2. Under forudsætning af at producenten iværksætter de miljøelementer, der er anført i punkt
3 i dette bilag, kan der anvendes et forvaltningssystem til overensstemmelsesvurdering af produktet.
3. Miljøelementer i forvaltningssystemet I dette punkt specificeres de elementer i et forvaltningssystem og de procedurer, hvormed
producenten kan påvise, at produktet er i overensstemmelse med kravene i den for produktet gældende gennemførelsesforanstaltning.
3.1. Politik for produktets miljømæssige egenskaber Producenten skal kunne dokumentere overensstemmelse med kravene i den gældende
gennemførelsesforordning. Producenten skal også kunne etablere en ramme for fastsættelse og revision af målsætninger og indikatorer for produktets miljømæssige egenskaber, med henblik på at forbedre produktets generelle miljømæssige egenskaber.
Alle de tiltag, som producenten foretager for at forbedre produktets generelle
miljømæssige egenskaber og fastlægge produktets miljøprofil, hvis gennemførelsesforanstaltningen kræver det, under design- og fremstillingsprocessen, skal dokumenteres systematisk og grundigt i form af skriftlige procedurer og instruktioner.
Disse procedurer og instruktioner skal specielt indeholde en fyldestgørende beskrivelse
af: - en liste over de dokumenter, der skal udarbejdes for at påvise produktets
overensstemmelse, og som - hvis det er relevant - skal være tilgængelige - målsætningerne og indikatorerne for produktets miljømæssige egenskaber og
ledelsens organisationsstruktur, ansvarsområde og kompetence samt ressourcetildelingen i spørgsmål vedrørende gennemførelsen og ajourføringen af dem
- den kontrol og de afprøvninger, der skal gennemføres efter fremstillingen for at
kontrollere produktets miljømæssige egenskaber i forhold til indikatorerne for de miljømæssige egenskaber
PE 425.403\ 81
DA
- procedurerne til kontrol af den krævede dokumentation og sikring af, at den er ajourført
- metoden til kontrol af gennemførelsen og effektiviteten af miljøelementerne i
forvaltningssystemet. 3.2. Planlægning Producenten skal fastlægge og ajourføre a) procedurer til fastlæggelse af produktets miljøprofil b) målsætninger og indikatorer for produktets miljømæssige egenskaber, der tager
hensyn til de teknologiske løsningsmuligheder, som de tekniske og økonomiske krav lægger op til
c) et program for opfyldelse af disse målsætninger. 3.3. Gennemførelse og dokumentation 3.3.1. Dokumentationen vedrørende forvaltningssystemet bør navnlig omfatte følgende: a) ansvarsområderne og beføjelserne skal defineres og dokumenteres, således at
produktets miljømæssige egenskaber sikres effektivt, og således at der rapporteres om dets anvendelse med henblik på ajourføring og forbedring
b) der skal udarbejdes dokumenter med beskrivelse af de designkontrolteknikker, der
er indført, og de processer og systematiske foranstaltninger, der anvendes ved produktdesignet
c) producenten skal udarbejde og ajourføre oplysninger til beskrivelse af de
grundlæggende miljøelementer i forvaltningssystemet og procedurerne for kontrol af samtlige krævede dokumenter
3.3.2. Dokumentationen vedrørende produktet skal navnlig indeholde: a) en generel beskrivelse af produktet og dets påtænkte anvendelse b) resultaterne af relevante miljøvurderingsundersøgelser gennemført af producenten
og/eller henvisninger til miljøvurderingslitteratur eller case studies, der anvendes af producenten ved evalueringen af, dokumentationen for og fastsættelsen af produktdesignløsninger
c) miljøprofilen, hvis gennemførelsesforanstaltningen kræver det d) dokumenter, der beskriver resultaterne af de gennemførte målinger i forbindelse
med kravene til miljøvenligt design, herunder nærmere oplysninger om disse målingers overensstemmelse sammenlignet med de krav til miljøvenligt design, der er fastsat i den for produktet gældende gennemførelsesforanstaltning
82 /PE 425.403
DA
e) producenten skal fastlægge specifikationer, hvoraf det specielt fremgår, hvilke standarder der er anvendt; hvis de standarder, der er omhandlet i artikel 10, ikke er anvendt, eller hvis de ikke fuldt ud omfatter kravene i den relevante gennemførelsesforanstaltning, skal det beskrives, hvilke midler der er anvendt for at sikre overensstemmelse
f) en kopi af de oplysninger vedrørende produktets miljømæssige designaspekter, der
stilles til rådighed i overensstemmelse med kravene i bilag I, del 2. 3.4. Kontrol og afhjælpning a) producenten skal træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at produktet
fremstilles i overensstemmelse med designspecifikationerne og med kravene i den gennemførelsesforanstaltning, der gælder for det
b) producenten fastlægger og ajourfører procedurer til undersøgelse og håndtering af
manglende overensstemmelse og gennemføre de ændringer i de dokumenterede procedurer, som afhjælpningen af mangler kræver
c) producenten skal mindst hvert tredje år gennemføre en fuldstændig intern revision
af forvaltningssystemets miljøelementer.
PE 425.403\ 83
DA
BILAG VI
OVERENSSTEMMELSESERKLÆRING
(JF. ARTIKEL 5, STK. 3)
EF-overensstemmelseserklæringen skal indeholde følgende oplysninger: 1. Navn og adresse på producenten eller repræsentanten. 2. En beskrivelse af modellen, således at denne kan identificeres entydigt. 3. Hvis det er relevant, de anvendte harmoniserede standarders referencer. 4. Hvis det er relevant, de øvrige anvendte tekniske standarder og specifikationer. 5. Hvis det er relevant, henvisninger til anden fællesskabslovgivning, der indeholder
bestemmelser om den anvendte CE-mærkning. 6. Navn på den person, der er bemyndiget til at forpligte producenten eller repræsentanten,
samt vedkommendes underskrift.
84 /PE 425.403
DA
BILAG VII
GENNEMFØRELSESFORANSTALTNINGERNES INDHOLD
(JF. ARTIKEL 15, STK. 8)
Gennemførelsesforanstaltningen skal navnlig omfatte: 1. En nøjagtig definition af den type produkter, der er omfattet. 2. Kravet (kravene) til miljøvenligt design af det (de) pågældende produkt(er),
gennemførelsesdato(er), eventuelle indfasningsforanstaltninger eller overgangsforanstaltninger eller -perioder.
- hvis der er tale om generiske krav til miljøvenligt design: de relevante faser og
aspekter udvalgt blandt de i bilag I, punkt 1.1 og 1.2, anførte samt eksempler på parametre udvalgt blandt de i bilag I, punkt 1.3, anførte som grundlag for en vurdering af forbedringer i forhold til de fastlagte miljøaspekter
- hvis der er tale om specifikke krav til miljøvenligt design: niveauet herfor. 3. De parametre for miljøvenligt design som omhandlet i bilag I, del 1, for hvilke krav om
miljøvenligt design ikke er nødvendige. 4. Kravene vedrørende installering af produktet, hvis det har direkte betydning for det
pågældende produkts miljømæssige egenskaber. 5. De målingsstandarder og/eller målemetoder, der skal anvendes. Hvis der findes
harmoniserede standarder, for hvilke referencenumrene er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, anvendes disse.
6. Nærmere oplysninger om overensstemmelsesvurderingen i henhold til afgørelse
93/465/EØF. - hvis de moduler, der skal anvendes, adskiller sig fra modul A: de faktorer, der
danner grundlag for valget af procedure - hvis det er relevant, kriterierne for godkendelse og/eller certificering af tredjepart, hvis der er fastlagt andre moduler i andre EF-krav for det samme produkt, skal det modul,
der er fastsat i gennemførelsesforanstaltningen, have forrang i forhold til det pågældende krav.
7. Krav om de oplysninger, som producenterne skal stille til rådighed, navnlig med de dele
af den tekniske dokumentation, der er nødvendige for at lette kontrollen med produkters overensstemmelse med gennemførelsesforanstaltningen.
PE 425.403\ 85
DA
8. Varigheden af den overgangsperiode, i hvilken medlemsstaterne skal tillade omsætning og/eller ibrugtagning af produkter, der opfylder de gældende bestemmelser på deres område på datoen for vedtagelsen af gennemførelsesforanstaltningen.
9. Datoen for evaluering og eventuel revision af gennemførelsesforanstaltningen under
hensyntagen til den hastighed, hvormed de teknologiske fremskridt finder sted.
86 /PE 425.403
DA
BILAG VIII
Ud over det grundlæggende retskrav om, at selvregulerende initiativer skal opfylde alle traktatens bestemmelser (navnlig vedrørende det indre marked og konkurrencereglerne) og EU's internationale forpligtelser, herunder multilaterale handelsbestemmelser, kan følgende ikke-udtømmende liste over indikative kriterier anvendes til at vurdere, om selvregulerende initiativer kan anvendes som et alternativ til en gennemførelsesforanstaltning i forbindelse med dette direktiv: 1. FRI DELTAGELSE Operatører fra tredjelande skal kunne deltage i selvregulerende initiativer, både i udarbejdelses- og gennemførelsesfaserne. 2. MERVÆRDI Selvregulerende initiativer skal skabe en merværdi (ikke kun en fortsættelse af sædvanlig praksis), for så vidt angår det pågældende produkts forbedrede miljøegenskaber som helhed. 3. REPRÆSENTATIVITET Industrien og de industrisammenslutninger, der deltager i den selvregulerende foranstaltning, skal udgøre et stort flertal af den pågældende økonomiske sektor med så få undtagelser som muligt. Der drages omsorg for at sikre, at konkurrencereglerne overholdes. 4. KVANTITETSBESTEMTE MÅL OG INDFASNINGSMÅL Interessenterne fastsætter deres mål i et klart og utvetydigt sprog med udgangspunkt i et veldefineret grundlag. Dækker det selvregulerende initiativ en lang periode, skal der medtages delmål. Det skal være muligt at kontrollere overensstemmelsen med (del)mål på en overkommelig og troværdig måde ved hjælp af klare og pålidelige indikatorer. Forskningsoplysninger og videnskabelige og teknologiske baggrundsdata skal lette udarbejdelsen af disse indikatorer. 5. CIVILSAMFUNDETS INDDRAGELSE For at sikre gennemskuelighed skal de selvregulerende initiativer offentliggøres, bl.a. via internettet og andre elektroniske midler til udbredelse af oplysninger. Det samme gælder for delkontrolrapporter og endelige kontrolrapporter. Interessenterne, herunder medlemsstaterne, industrien, ikke-statslige miljøorganisationer og forbrugersammenslutninger, skal have mulighed for at kommentere et selvregulerende initiativ. 6. KONTROL OG RAPPORTERING Selvregulerende initiativer skal indeholde et velstruktureret kontrolsystem, der klart fastslår industriens og uafhængige kontrollørers ansvar. Kommissionens tjenestegrene skal sammen med det selvregulerende initiativs parter opfordres til at kontrollere, at målene nås.
PE 425.403\ 87
DA
Planen for kontrol og rapportering skal være detaljeret, gennemskuelig og objektiv. Kommissionens tjenestegrene har med hjælp fra det i artikel 19, stk. 1, omhandlede udvalg til opgave at fastslå, om de grundlæggende mål er opfyldt. 7. OMKOSTNINGSEFFEKTIVITET VED FORVALTNING AF ET
SELVREGULERENDE INITIATIV Omkostningerne ved forvaltning af selvregulerende initiativer, navnlig med hensyn til kontrol, må ikke medføre en uforholdsmæssig stor administrativ byrde i forhold til deres mål og andre disponible politikinstrumenter. 8. BÆREDYGTIGHED Selvregulerende initiativer skal være forenelige med dette direktivs mål, herunder den integrerede fremgangsmåde, og stemme overens med de økonomiske og sociale dimensioner ved bæredygtig udvikling. Beskyttelse af forbrugernes interesser (sundhed, livskvalitet eller økonomiske interesser) skal inddrages heri. 9. FORENELIGHED MELLEM INCITAMENTER Selvregulerende initiativer kan ikke forventes at føre til de ønskede resultater, hvis andre faktorer og incitamenter - markedspres, skatter og afgifter, lovgivning på nationalt plan - sender modstridende signaler til parterne i aktionen. Konsekvens i politikken er væsentlig i så henseende og skal tages i betragtning ved vurderingen af initiativets effektivitet.
88 /PE 425.403
DA
BILAG IX
DEL A
Ophævet direktiv med ændringer
(jf. artikel 24) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/32/EF (EUT L 191 af 22.7.2005, s. 29)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/28/EF (EUT L 81 af 20.3.2008, s. 48)
kun artikel 1
DEL B
Frister for gennemførelse i national ret (jf. artikel 24)
Direktiv Frist for gennemførelse
2005/32/EF 11. august 2007
2008/28/EF -
PE 425.403\ 89
DA
BILAG X
SAMMENLIGNINGSTABEL
Direktiv 2005/32/EF Nærværende direktiv
Artikel 1 til 20 Artikel 1 til 20
Artikel 21 -
Artikel 22 -
Artikel 23 Artikel 21
Artikel 24 Artikel 22
Artikel 25 -
- Artikel 23
- Artikel 24
Artikel 26 Artikel 25
Artikel 27 Artikel 26
Bilag I til VIII Bilag I til VIII
- Bilag IX
- Bilag X
90 /PE 425.403
DA
BILAG
Erklæring fra Kommissionen
"Kommissionen erklærer, at vedtagelsen af den foreslåede udvidelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter ikke vil påvirke gennemførelsen af det fastlagte arbejdsprogram. Kommissionen vil endvidere tage behørigt hensyn til de erfaringer, der er gjort inden for rammerne af direktivet under udarbejdelsen af arbejdsprogrammet og fremlæggelsen forslag til nye gennemførelsesforanstaltninger i henhold til det omarbejdede direktiv. Kommissionen vil i tråd med direktivets artikel 15, stk. 2, og principperne om bedre lovgivning navnlig bestræbe sig på at sikre en fortsat overordnet sammenhæng inden for EU's lovgivning om produkter. Tilmed vil Kommissionen, når den vurderer hensigtsmæssigheden af at udvide direktivets anvendelsesområde til at omfatte ikke-energirelaterede produkter, overveje behovet for at tilpasse de metoder, der anvendes til at identificere og behandle betydelige miljømæssige parametre for sådanne produkter."
PE 425.403\ 91
DA
P6_TA-PROV(2009)0320
Markedsføring af byggevarer ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. april 2009 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer (KOM(2008)0311 - C6-0203/2008 - 2008/0098(COD))
(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling) Europa-Parlamentet, - der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet
(KOM(2008)0311), - der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 95, på grundlag af hvilke
Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0203/2008), - der henviser til forretningsordenens artikel 51, - der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og
til udtalelse fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A6-0068/2009), 1. godkender Kommissionens forslag som ændret; 2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i
væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst; 3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.
92 /PE 425.403
DA
Ændring 1
Forslag til forordning Betragtning 1
Kommissionens forslag Ændring
(1) Medlemsstaternes regler kræver, at bygge- og anlægsarbejder konstrueres og udføres på en sådan måde, at menneskers, husdyrs og ejendoms sikkerhed ikke bringes i fare.
(1) Medlemsstaternes regler kræver, at bygge- og anlægsarbejder konstrueres og udføres på en sådan måde, at menneskers, husdyrs og ejendoms sikkerhed ikke bringes i fare, og at naturen og det menneskeskabte miljø ikke forringes.
Ændring 124
Forslag til forordning Betragtning 7 a (ny)
Kommissionens forslag Ændring
(7a) Varer, der fremstilles på byggepladser, bør ikke betragtes som henhørende under anvendelsesområdet for levering af byggevarer på fællesskabsmarkedet. Fabrikanter, der fremstiller deres byggevarer i bygværker bør have lov men ikke være forpligtet til at deklarere disse produkters ydeevne i overensstemmelse med denne forordning.
Ændring 2
Forslag til forordning Betragtning 8 a (ny)
Kommissionens forslag Ændring
(8a) En byggevares ydeevne defineres ikke kun ud fra tekniske standarder og væsentlige egenskaber, men også ud fra de sundheds- og sikkerhedsmæssige aspekter i forbindelse med brug af produktet i hele dets livscyklus.
Ændring 3
PE 425.403\ 93
DA
Forslag til forordning Betragtning 10
Kommissionens forslag Ændring
(10) De metoder, der anvendes af medlemsstaterne i deres krav til bygværker, samt andre nationale regler med hensyn til byggevarers væsentlige egenskaber, bør være i overensstemmelse med harmoniserede tekniske specifikationer.
(10) De metoder, der anvendes af medlemsstaterne i deres krav til bygværker, samt andre nationale regler med hensyn til byggevarers væsentlige egenskaber, skal være i overensstemmelse med harmoniserede tekniske specifikationer.
Ændring 4
Forslag til forordning Betragtning 11 a (ny)
Kommissionens forslag Ændring
(11a) Til vurdering af bæredygtig brug af ressourcer og bygværkers påvirkning af miljøet bør der benyttes miljøvaredeklarationer.
Ændring 125
Forslag til forordning Betragtning 11 b (ny)
Kommissionens forslag Ændring
(11b) Hvor det er hensigtsmæssigt, bør der tilskyndes til anvendelsen af harmoniserede standarder for ydeevneklasser i forbindelse med byggevarernes væsentlige egenskaber, således at der tages hensyn til forskellige niveauer af grundlæggende krav til visse bygværker og til forskelle i klima, geologi og geografi og i andre fremherskende forhold i medlemsstaterne. Hvis Kommissionen ikke allerede har fastlagt sådanne klasser, bør de europæiske standardiseringsorganer have ret til at fastlægge sådanne klasser på grundlag af et revideret mandat.
94 /PE 425.403
DA
Ændring 5
Forslag til forordning Betragtning 14
Kommissionens forslag Ændring
(14) Disse harmoniserede standarder bør give hensigtsmæssige værktøjer for den harmoniserede vurdering af ydeevne med hensyn til byggevarers væsentlige egenskaber. Der bør udarbejdes harmoniserede standarder, der omfatter de relevante familier af byggevarer, på grundlag af mandater vedtaget af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 6 i direktiv 98/34/EF.
(14) Disse harmoniserede standarder bør give hensigtsmæssige værktøjer for den harmoniserede vurdering af ydeevne med hensyn til byggevarers væsentlige egenskaber. Der bør udarbejdes harmoniserede standarder, der omfatter de relevante familier af byggevarer, på grundlag af mandater vedtaget af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 6 i direktiv 98/34/EF. Kommissionen bør tage skridt til at udvide rækken af produkter, der er omfattet af harmoniserede standarder.
Ændring 6
Forslag til forordning Betragtning 14 a (ny)
Kommissionens forslag Ændring
(14a) Det er nødvendigt, at repræsentative organer for de vigtigste erhverv inden for udvikling, fremstilling og anvendelse af byggevarer deltager i de europæiske tekniske organer for at sikre, at de fungerer på en retfærdig og gennemsigtig måde, og for at sikre markedseffektivitet.
Ændring 7
Forslag til forordning Betragtning 14 b (ny)
Kommissionens forslag Ændring
(14b) For at sikre, at den information, som fabrikanten giver, er letforståelig, bør ydeevnedeklarationen udarbejdes på det
PE 425.403\ 95
DA
officielle sprog eller et af de officielle sprog i den medlemsstat, i hvilken varen bringes i omsætning. Hvis en medlemsstat har flere officielle sprog, bør valget af det sprog, der anvendes ved udarbejdelsen af ydeevnedeklarationen, ske med modtagerens samtykke.
Ændring 8
Forslag til forordning Betragtning 16
Kommissionens forslag Ændring
(16) For at gøre det muligt for fabrikanter og importører af byggevarer at udarbejde en ydeevnedeklaration for byggevarer, der ikke er omfattet af en harmoniseret standard, er det nødvendigt at fastsætte bestemmelser om en europæisk teknisk vurdering.
(16) For at gøre det muligt for fabrikanter og importører af byggevarer at udarbejde en ydeevnedeklaration for byggevarer, der ikke er omfattet fuldt ud eller ikke er omfattet af en harmoniseret standard, er det nødvendigt at fastsætte bestemmelser om en europæisk teknisk vurdering.
Ændring 9
Forslag til forordning Betragtning 17
Kommissionens forslag Ændring
(17) For at skabe større fleksibilitet for fabrikanten og importøren med hensyn til vurderingen af ydeevnen af den byggevare, som de agter at bringe i omsætning, skal disse være berettiget til at anmode om en europæisk teknisk vurdering også i tilfælde, hvor byggevaren er omfattet af en harmoniseret standard.
udgår
96 /PE 425.403
DA
Ændring 10
Forslag til forordning Betragtning 19
Kommissionens forslag Ændring
(19) Udarbejdelsen af udkast til europæiske vurderingsdokumenter (EAD) og udstedelse af europæiske tekniske vurderinger bør overlades til tekniske vurderingsorganer (Technical Assessment Bodies - TAB), der udpeges af medlemsstaterne. For at sikre, at de tekniske vurderingsorganer er i besiddelse af den nødvendige kompetence til udførelse af disse opgaver, bør kravene i forbindelse med deres udpegelse fastsættes på europæisk plan. Det er derfor også nødvendigt at indføre bestemmelser om regelmæssig evaluering af tekniske vurderingsorganer (TAB), som skal udføres af tekniske vurderingsorganer (TAB) fra andre medlemsstater.
(19) Udarbejdelsen af europæiske vurderingsdokumenter (EAD) og udstedelse af europæiske tekniske vurderinger bør overlades til tekniske vurderingsorganer (Technical Assessment Bodies - TAB), der udpeges af medlemsstaterne. For at sikre, at de tekniske vurderingsorganer er i besiddelse af den nødvendige kompetence til udførelse af disse opgaver, bør kravene i forbindelse med deres udpegelse fastsættes på europæisk plan. Det er derfor også nødvendigt at indføre bestemmelser om regelmæssig evaluering af tekniske vurderingsorganer (TAB), som skal udføres af tekniske vurderingsorganer (TAB) fra andre medlemsstater.
Ændring 11
Forslag til forordning Betragtning 20
Kommissionens forslag Ændring
(20) De tekniske vurderingsorganer (TAB) bør oprette en organisation for at koordinere procedurerne for udarbejdelse af europæiske vurderingsdokumenter (EAD) og udstedelse af europæiske tekniske vurderinger.
(20) De tekniske vurderingsorganer (TAB) bør oprette en organisation for at koordinere og garantere gennemsigtigheden af procedurerne for udarbejdelse af europæiske vurderingsdokumenter (EAD) og udstedelse af europæiske tekniske vurderinger. Denne organisation skal navnlig sørge for, at fabrikanten modtager fyldestgørende oplysninger, og at de af TAB nedsatte arbejdsgrupper om nødvendigt hører en uafhængig videnskabelig ekspert og/eller en faglig organisation, der er udpeget af den pågældende fabrikant.
PE 425.403\ 97
DA
Ændring 12
Forslag til forordning Betragtning 20 a (ny)
Kommissionens forslag Ændring
(20a) Blandt de væsentlige egenskaber bør de egenskaber, for hvilke minimumskravene til ydeevneniveauer eller -klasser fastsættes af Kommissionen under en passende udvalgsprocedure, og som gælder uafhængigt af, hvor byggevaren bringes i omsætning, holdes særskilt.
Ændring 13
Forslag til forordning Betragtning 22
Kommissionens forslag Ændring
(22) Fabrikanten skal være berettiget til ikke at deklarere ydeevnen for de væsentlige egenskaber, som ikke er omfattet af et krav på det sted, hvor han agter at bringe byggevaren i omsætning.
udgår
Ændring 14
Forslag til forordning Betragtning 23
Kommissionens forslag Ændring
(23) Hvis en byggevare ikke er underlagt et krav med hensyn til væsentlige egenskaber på det sted, hvor fabrikanten ønsker at bringe den i omsætning, bør han kunne bringe den i omsætning uden en ydeevnedeklaration.
udgår
Ændring 15
98 /PE 425.403
DA
Forslag til forordning Betragtning 28
Kommissionens forslag Ændring
(28)Ved at anbringe eller lade CE-mærket anbringe på en byggevare, bør fabrikanten være ansvarlig for denne byggevarers overensstemmelse med den deklarerede ydeevne.
(28)Ved at anbringe eller lade CE-mærket anbringe på en byggevare, bør fabrikanten, en bemyndiget repræsentant eller importøren være ansvarlig for denne byggevarers overensstemmelse med den deklarerede ydeevne.
Ændring 16
Forslag til forordning Betragtning 29
Kommissionens forslag Ændring
(29) CE-mærkningen bør anbringes på alle byggevarer, for hvilke fabrikanten har udarbejdet en ydeevnedeklaration i henhold til denne forordning. Hvis der ikke er udarbejdet en ydeevnedeklaration, bør CE-mærkning ikke anbringes.
(29) CE-mærkningen bør anbringes på alle byggevarer, for hvilke fabrikanten har udarbejdet en ydeevnedeklaration i henhold til denne forordning.
Ændring 17
Forslag til forordning Betragtning 30
Kommissionens forslag Ændring
(30) CE-mærkningen bør være den eneste mærkning, ved hvilken byggevarens overensstemmelse med den deklarerede ydeevne og de gældende krav attesteres. Byggevarer med denne mærkning bør derfor ikke pålægges yderligere mærkning af medlemsstater eller af offentlige organer eller private organer, der optræder som offentligt foretagende eller offentligt organ på grundlag af en monopolstilling eller under et offentligt mandat, når kravene vedrørende den pågældende anvendelse i den pågældende
(30) CE-mærkningen bør være den eneste mærkning til angivelse af, at en byggevare er i overensstemmelse med den deklarerede ydeevne og kravene i Fællesskabets gældende harmoniseringsforskrifter. Der kan dog benyttes andre former for mærkning, forudsat at disse bidrager til at forbedre beskyttelsen af brugere af byggevarer og ikke er omfattet af Fællesskabets harmoniseringsforskrifter.
PE 425.403\ 99
DA
medlemsstat svarer til den deklarerede ydeevne.
Ændring 18
Forslag til forordning Betragtning 33 a (ny)
Kommissionens forslag Ændring
(33a) For at garantere et effektivt markedstilsyn og et højt niveau af forbrugerbeskyttelse er det væsentligt, at de forenklede procedurer for udarbejdelse af ydeevnedeklarationer, som gør det muligt at deklarere et bestemt niveau eller en bestemt klasse for denne ydeevne uden at foretage prøvninger eller yderligere prøvninger, ikke finder anvendelse på importører, som bringer et produkt i omsætning under deres eget navn eller varemærke, eller som modificerer en byggevare, der allerede er bragt i omsætning, på en sådan måde, at det kan påvirke overensstemmelsen med den deklarerede ydeevne. Denne bestemmelse vedrører anvendelse af stabile resultater af tidligere prøvninger eller af andre eksisterende data og anvendelse af resultater af prøvninger udført af en tredjepart. Den omfatter desuden den forenklede procedure, som finder anvendelse på mikrovirksomheder.
Ændring 19
Forslag til forordning Betragtning 35
Kommissionens forslag Ændring
(35) Det er vigtigt at sikre adgang til nationale tekniske forskrifter, således at virksomhederne og herunder navnlig SMV'erne kan indsamle pålidelige og nøjagtige oplysninger om gældende ret i den medlemsstat, hvor de agter at bringe
(35) Det er vigtigt at sikre adgang til nationale tekniske forskrifter, således at virksomhederne og herunder navnlig SMV'erne kan indsamle pålidelige og nøjagtige oplysninger om gældende ret i den medlemsstat, hvor de agter at bringe
100 /PE 425.403
DA
deres varer i omsætning. Produktkontaktpunkter oprettet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. … om procedurer for anvendelsen af visse nationale tekniske forskrifter på produkter, der markedsføres lovligt i en anden medlemsstat, og om ophævelse af beslutning nr. 3052/95/EF bør derfor også give oplysninger om regler gældende for indbygning, samling eller montering af en specifik type byggevare.
deres varer i omsætning. Produktkontaktpunkter oprettet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. … om procedurer for anvendelsen af visse nationale tekniske forskrifter på produkter, der markedsføres lovligt i en anden medlemsstat, og om ophævelse af beslutning nr. 3052/95/EF bør derfor også give oplysninger om regler gældende for indbygning, samling eller montering af en specifik type byggevare. Desuden bør de kunne give enhver fabrikant alle oplysninger vedrørende de appelprocedurer, der er til rådighed i tilfælde af anfægtelse af betingelserne for adgang til CE-mærkning for en eller flere af fabrikantens varer, herunder passende appelprocedurer mod afgørelser truffet som et resultat af evalueringen.
Ændring 20
Forslag til forordning Betragtning 42 a (ny)
Kommissionens forslag Ændring
(42a) Eksisterende mandater til udarbejdelse af europæiske harmoniserede standarder bør tages i betragtning. Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN) opfordres til at fastsætte standarder, der præciserer det grundlæggende bygningskrav nr. 7 "Bæredygtig udnyttelse af naturressourcer".
Ændring 21
Forslag til forordning Betragtning 43 a (ny)
Kommissionens forslag Ændring
(43a) Kommissionen og medlemsstaterne bør i samarbejde med interessenter lancere oplysningskampagner for at informere byggesektoren, navnlig de
PE 425.403\ 101
DA
erhvervsdrivende og brugerne, om fastsættelsen af et fælles teknisk sprog, ansvarsfordelingen mellem de forskellige erhvervsdrivende, anbringelsen af CE-mærkningen på byggevarer, revisionen af de grundlæggende bygningskrav og systemet med vurdering og kontrol af ydeevnens konstans.
Ændring 22
Forslag til forordning Betragtning 43 b (ny)
Kommissionens forslag Ændring
(43b) Kommissionen bør senest et år efter denne forordnings ikrafttrædelse forelægge Europa-Parlamentet og Rådet et forslag om revision af det europæiske standardiseringssystem for at øge gennemsigtigheden af systemet generelt, men frem for alt for at sikre en afbalanceret deltagelse af interessenter i de europæiske standardiseringsorganers tekniske udvalg og for at forebygge interessekonflikter blandt disse. Samtidig bør der træffes foranstaltninger for at fremskynde vedtagelsen af europæiske standarder samt deres oversættelse til alle de officielle sprog i Den Europæiske Union og især oversættelsen af retningslinjer til små og mellemstore virksomheder.
Ændring 23
Forslag til forordning Betragtning 43 c (ny)
Kommissionens forslag Ændring
(43c) Det grundlæggende bygningskrav nr. 7 "Bæredygtig udnyttelse af naturressourcer" bør tage hensyn til genvinding af bygværker og deres materialer og dele efter nedrivning, bygværkers holdbarhed og anvendelse af
102 /PE 425.403
DA
miljøkompatible råvarer og sekundære materialer i bygværker.
Ændring 24
Forslag til forordning Artikel 1
Kommissionens forslag Ændring
Denne forordning fastsætter regler for, hvorledes byggevarers ydeevne udtrykkes med hensyn til deres væsentlige egenskaber, og for anvendelse af CE-mærkning på disse byggevarer.
Denne forordning fastsætter betingelserne for markedsføring af byggevarer ved at fastsætte regler for, hvorledes byggevarers ydeevne udtrykkes med hensyn til deres væsentlige egenskaber, og for anvendelse af CE-mærkning på disse byggevarer.
Ændring 115
Forslag til forordning Artikel 2 – nr. 1 a (nyt)
Kommissionens forslag Ændring
1a. "varer, der ikke er omfattet eller ikke fuldt ud er omfattet af en harmoniseret standard": enhver byggevare, hvis væsentlige egenskaber og ydeevne ikke kan vurderes fuldt ud i henhold til en eksisterende harmoniseret standard, bl.a. fordi:
a) produktet ikke henhører under en eksisterende harmoniseret standards anvendelsesområde
b) produktet ikke svarer til en eller flere definitioner på egenskaber, der er indeholdt i en sådan harmoniseret standard
c) en eller flere væsentlige egenskaber ved produktet ikke på passende vis er omfattet af en sådan harmoniseret standard, eller
d) en eller flere prøvningsmetoder, der er nødvendige for at vurdere produktets ydeevne, ikke eksisterer eller ikke kan finde anvendelse
PE 425.403\ 103
DA
Ændring 26
Forslag til forordning Artikel 2 – nr. 3
Kommissionens forslag Ændring
3. "væsentlige egenskaber": de af byggevarens egenskaber, der vedrører de grundlæggende krav til bygværket
3. "væsentlige egenskaber": de af byggevarens egenskaber, der vedrører de grundlæggende krav til bygværket i bilag I. Blandt disse væsentlige egenskaber, der er fastsat i de harmoniserede tekniske specifikationer, sondres der mellem:
a) egenskaber, der findes på det sted, hvor fabrikanten eller importøren agter at bringe varen i omsætning, og
b) egenskaber, der skal anmeldes, uanset hvor varen bringes i omsætning, og for hvilke minimumskravene for så vidt angår ydeevneniveauer eller -klasser fastsættes for hver familie af byggevarer i bilag IV, tabel 1, og efter anvendelsestype af de europæiske standardiseringsorganer i samråd med Kommissionen og det stående byggeudvalg.
For hver familie af byggevarer i bilag IV, tabel 1, fastsættes de egenskaber, der er nævnt i litra b) i dette nr., i givet fald af Kommissionen efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 51, stk. 2; de vedrører bl.a. spørgsmål af almen interesse som f.eks. miljøet, sikkerhed og evaluering af eventuelle sundhedsfarer i hele byggevarens livscyklus
Ændring 27
Forslag til forordning Artikel 2 – nr. 3 a (nyt)
Kommissionens forslag Ændring
(3a) "en byggevares ydeevne": ydeevne med hensyn til væsentlige individuelle egenskaber udtrykt som værdi, niveau, klasse eller grænse eller i en beskrivelse
104 /PE 425.403
DA
Ændring 116
Forslag til forordning Artikel 2 – nr. 3 b (nyt)
Kommissionens forslag Ændring
(3b) "niveau": minimumsværdien for et produkts ydeevne. Et niveau kan være teknisk eller normativt og kan gælde for en enkelt egenskab eller omfatte en række egenskaber
Ændring 117
Forslag til forordning Artikel 2 – nr. 3 c (nyt)
Kommissionens forslag Ændring
(3c) "klasse": en skala for et produkts ydeevne, som afgrænses af en minimums- og maksimumsværdi for ydeevnen. En klasse kan gælde for en enkelt egenskab eller omfatte en række egenskaber
Ændring 30
Forslag til forordning Artikel 2 – nr. 4 a (nyt)
Kommissionens forslag Ændring
(4a) "europæisk teknisk vurdering": en vurdering, der bygger på et europæisk vurderingsdokument, og som er forbeholdt byggevarer, der ikke er eller ikke i fuldt omfang er omfattet af en harmoniseret standard
Ændring 32 + 33 + 36 + 39
Forslag til forordning Artikel 2 – nr. 5-16
Kommissionens forslag Ændring
PE 425.403\ 105
DA
(5) "gøre tilgængelig på markedet": enhver levering af en byggevare med henblik på distribution eller anvendelse på Fællesskabets marked som led i erhvervsvirksomhed, mod eller uden vederlag
(4b) "harmoniseret standard": en standard vedtaget af et af de europæiske standardiseringsorganer, der er anført i bilag I til direktiv 98/34/EF, på grundlag af en anmodning fra Kommissionen i henhold til artikel 6 i nævnte direktiv
(6)"bringe i omsætning": første tilgængeliggørelse af en byggevare på Fællesskabets marked
(4c) "Europæisk vurderingsdokument": et dokument, der er vedtaget af organisationen af tekniske vurderingsorganer med henblik på udstedelse af en europæisk teknisk vurdering, og som vedrører en vare, der ikke er omfattet eller ikke i fuldt omfang er omfattet af en harmoniseret standard
(7) "fabrikant": enhver fysisk eller juridisk person, som fremstiller en byggevare eller får en sådan vare fremstillet under sit navn eller varemærke
(4d) "erhvervsdrivende": fabrikanten, importøren, distributøren og den bemyndigede repræsentant
(8) "distributør": enhver fysisk eller juridisk person i forsyningskæden, bortset fra fabrikanten eller importøren, som gør en byggevare tilgængelig på markedet
(4e) "fabrikant": enhver fysisk eller juridisk person, som fremstiller en byggevare eller får en sådan vare fremstillet og markedsfører varen under sit navn eller varemærke
(9) "importør": enhver fysisk eller juridisk person, der er etableret i Fællesskabet, og som bringer en byggevare fra et tredjeland i omsætning på Fællesskabets marked
(4f) "importør": enhver fysisk eller juridisk person, der er etableret i Fællesskabet, og som bringer en byggevare fra et tredjeland i omsætning på Fællesskabets marked
(10) "erhvervsdrivende": fabrikanten, importøren, distributøren og den bemyndigede repræsentant
(4g) "distributør": enhver fysisk eller juridisk person i forsyningskæden, bortset fra fabrikanten eller importøren, som gør en byggevare tilgængelig på markedet
(11) "bemyndiget repræsentant": enhver fysisk eller juridisk person, der er etableret i Fællesskabet, og som af fabrikanten har fået fuldmagt til at handle på dennes vegne i forbindelse med specifikke opgaver
(4h) "bemyndiget repræsentant": enhver fysisk eller juridisk person, der er etableret i Fællesskabet, og som af fabrikanten har fået fuldmagt til at handle på dennes vegne i forbindelse med specifikke opgaver
(12) "harmoniseret standard": en standard vedtaget af et af de europæiske standardiseringsorganer, der er anført i bilag I til direktiv 98/34/EF, på grundlag af en anmodning fra Kommissionen i henhold til artikel 6 i nævnte direktiv.
(4i) "gøre tilgængelig på markedet": enhver levering af en byggevare med henblik på distribution eller anvendelse på Fællesskabets marked som led i erhvervsvirksomhed, mod eller uden vederlag; dette omfatter ikke:
a) enhver vare, der som led i erhvervsvirksomhed og til eget brug forarbejdes på byggepladsen af en bruger
b) enhver vare, der fremstilles på og/eller
106 /PE 425.403
DA
uden for byggepladsen, og som af fabrikanten indarbejdes i et bygværk, uden at den bringes i omsætning
(13) "Europæisk vurderingsdokument": et dokument vedtaget af organisationen af tekniske vurderingsorganer
(4j) "bringe i omsætning": første tilgængeliggørelse af en byggevare på Fællesskabets marked
(14) "akkreditering": akkreditering som defineret i forordning (EF) nr. […]
(15) "tilbagetrækning": enhver foranstaltning, der har til formål at forhindre, at en byggevare i forsyningskæden gøres tilgængeligt på markedet
(4k) "tilbagetrækning": enhver foranstaltning, der har til formål at forhindre, at en byggevare i forsyningskæden gøres tilgængeligt på markedet
(16) "tilbagekaldelse": enhver foranstaltning, der har til formål at opnå, at en byggevare, der allerede er gjort tilgængeligt på markedet, returneres
(4l) "tilbagekaldelse": enhver foranstaltning, der har til formål at opnå, at en byggevare, der allerede er gjort tilgængeligt på markedet, returneres
(4m) "akkreditering": akkreditering som defineret i forordning (EF) nr. […]
Ændring 34
Forslag til forordning Artikel 2 – nr. 16 a (nyt)
Kommissionens forslag Ændring
(16a) "bruger": enhver fysisk eller juridisk person, som er ansvarlig for sikker indbygning af en byggevare i et bygværk
Ændring 35
Forslag til forordning Artikel 2 – nr. 16 b (nyt)
Kommissionens forslag Ændring
(16b) "teknisk vurderingsorgan": et organ, der er udpeget af en medlemsstat til at bidrage til udviklingen af europæiske vurderingsdokumenter og til at vurdere de væsentlige egenskabers ydeevne for byggevarer, der ikke er
PE 425.403\ 107
DA
omfattet eller ikke fuldt ud er omfattet af en harmoniseret standard inden for de produktområder, som er angivet i bilag IV
Ændring 40
Forslag til forordning Artikel 2 – nr. 18
Kommissionens forslag Ændring
(18) "fabrikkens egen produktionskontrol": intern løbende produktionskontrol på en fabrik
(18) "fabrikkens egen produktionskontrol": intern løbende produktionskontrol udført af fabrikanten til sikring af, at fremstillingen af byggevaren og det fremstillede produkt er i overensstemmelse med de tekniske specifikationer
Ændring 41
Forslag til forordning Artikel 2 – nr. 20 a (nyt)
Kommissionens forslag Ændring
(20a) "et system": et sæt på mindst to separate komponenter, der skal kombineres for at blive monteret permanent i det pågældende bygværk (for at blive et "samlet system").
Ændring 42
Forslag til forordning Artikel 4 – stk. 1
Kommissionens forslag Ændring
1. Når en byggevare bringes i omsætning, udarbejder fabrikanten eller importøren en ydeevnedeklaration, hvis følgende betingelser er opfyldt:
1. Når en byggevare bringes i omsætning, udarbejder fabrikanten eller importøren en ydeevnedeklaration, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:
a) byggevaren er omfattet af en harmoniseret standard, eller der er udstedt
a) byggevaren er omfattet af en
108 /PE 425.403
DA
en europæisk teknisk vurdering for den pågældende vare og
harmoniseret standard
b) kravene med hensyn til byggevarens væsentlige egenskaber er gældende på det sted, hvor fabrikanten eller importøren agter at bringe varen i omsætning.
b) der er udstedt en europæisk teknisk vurdering for den pågældende vare.
Fabrikanten eller importøren kan udarbejde en ydeevnedeklaration, også hvor de krav, der er omhandlet i litra b), ikke er gældende.
Ændring 43
Forslag til forordning Artikel 4 – stk. 2
Kommissionens forslag Ændring
2. Ydeevnedeklarationen i stk. 1 skal mindst omfatte de væsentlige egenskaber, for hvilke der findes krav som omhandlet i stk. 1, litra b).
udgår
Ændring 44
Forslag til forordning Artikel 5 – stk. 1
Kommissionens forslag Ændring
1. Ydeevnedeklarationen skal udtrykke byggevarers ydeevne med hensyn til disse byggevarers væsentlige egenskaber i overensstemmelse med de relevante harmoniserede tekniske specifikationer.
1. Ydeevnedeklarationen skal udtrykke byggevarers ydeevne med hensyn til de to typer af væsentlige egenskaber, der er defineret i artikel 2, nr. 3, i overensstemmelse med de relevante harmoniserede tekniske specifikationer.
Ændring 107
PE 425.403\ 109
DA
Forslag til forordning Artikel 5 – stk. 2 – litra b
Kommissionens forslag Ændring
b) en liste over de væsentlige egenskaber for den byggevare, som ydeevnen deklareres for, samt niveauer og klasser for denne ydeevne
b) en fuldstændig liste over de væsentlige egenskaber fastsat i den harmoniserede tekniske specifikation for byggevaren, og for hver væsentlig egenskab enten de deklarerede værdier, klasser eller niveauer med hensyn til ydeevne eller "ingen ydeevne fastlagt"
Ændring 46
Forslag til forordning Artikel 5 – stk. 2 – litra c
Kommissionens forslag Ændring
c) referencenummeret for den harmoniserede standard, det europæiske vurderingsdokument eller den specifikke tekniske dokumentation, der er blevet brugt til vurdering af hver enkel væsentlig egenskab.
c) referencenummeret for og navnet på den harmoniserede standard, det europæiske vurderingsdokument eller den specifikke tekniske dokumentation, der er blevet brugt til vurdering af hver enkel væsentlig egenskab.
Ændring 47
Forslag til forordning Artikel 5 – stk. 2 – litra c a (nyt)
Kommissionens forslag Ændring
ca) den generiske tilsigtede anvendelse fastsat i den harmoniserede tekniske specifikation
Ændring 48
Forslag til forordning Artikel 5 – stk. 2 – litra c b (nyt)
Kommissionens forslag Ændring
cb) oplysninger om den anvendte procedure til vurdering og kontrol af
110 /PE 425.403
DA
ydeevnens konstans; hvis det system til vurdering af ydeevne, der skal finde anvendelse, er erstattet med den forenklede procedure i artikel 27 eller 28, angiver fabrikanten følgende: "STD - forenklet procedure"
Ændring 49
Forslag til forordning Artikel 5 – stk. 2 – litra c c (nyt)
Kommissionens forslag Ændring
cc) oplysninger om farlige stoffer i byggevarer som omhandlet i bilag IIIa og oplysninger om farlige stoffer, der skal angives i henhold til andre af Fællesskabets harmoniseringsbestemmelser.
Ændring 50
Forslag til forordning Artikel 6 – stk. 1 – afsnit 1
Kommissionens forslag Ændring
1. For enhver vare, som gøres tilgængeligt på markedet, skal der medfølge et eksemplar af ydeevnedeklarationen.
1. Når en vare bringes i omsætning, skal der medfølge et eksemplar af ydeevnedeklarationen i papirudgave eller i elektronisk form.
Ændring 51
Forslag til forordning Artikel 6 – stk. 2
Kommissionens forslag Ændring
2. Ydeevnedeklarationen må kun leveres elektronisk efter udtrykkelig accept fra modtagerens side.
2. Fabrikanten skal sende ydeevnedeklarationen i papirform, hvis modtageren anmoder herom.
PE 425.403\ 111
DA
Ændring 52
Forslag til forordning Artikel 6 – stk. 4
Kommissionens forslag Ændring
4. Ydeevnedeklarationen udarbejdes ved anvendelse af modellen i bilag III.
4. Ydeevnedeklarationen udarbejdes ved anvendelse af modellen i bilag III på det officielle sprog eller på et af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor byggevaren bringes i omsætning.
Ændring 53
Forslag til forordning Artikel 7 – stk. 1
Kommissionens forslag Ændring
1. CE-mærkningen må kun anbringes på de byggevarer, for hvilke fabrikanten har udarbejdet en ydeevnedeklaration i henhold til artikel 4, 5 og 6.
1. CE-mærkningen anbringes på de byggevarer, for hvilke fabrikanten har udarbejdet en ydeevnedeklaration i henhold til artikel 4, 5 og 6. Hvis ydeevnedeklarationen mangler, kan CE-mærkningen ikke anbringes.
Hvis fabrikanten ikke har udarbejdet en ydeevnedeklaration i henhold til artikel 4, 5 og 6, må CE-mærkningen ikke anbringes på byggevarer.
Hvis fabrikanten ikke har udarbejdet en ydeevnedeklaration i henhold til artikel 4, 5 og 6, må CE-mærkningen ikke anbringes på byggevarer.
Ved at anbringe eller lade CE-mærkningen anbringe på en byggevare påtager fabrikanten sig ansvaret for denne byggevares overensstemmelse med den deklarerede ydeevne.
Ved at anbringe eller lade CE-mærkningen anbringe på en byggevare påtager fabrikanten eller i påkommende fald importøren sig ansvaret for denne byggevares overensstemmelse med den deklarerede ydeevne.
Ændring 108 + 55
112 /PE 425.403
DA
Forslag til forordning Artikel 8 – stk. 2 og 3
Kommissionens forslag Ændring
2. CE-mærkningen anbringes på byggevaren eller på mærkepladen, så den er synlig, let læselig og ikke kan slettes. Hvis varen er af en sådan art, at dette ikke er muligt eller berettiget, anbringes mærkningen på emballagen og i følgedokumenterne.
2. CE-mærkningen anbringes på byggevaren, mærkepladen, emballagen og i følgedokumenterne, så den er synlig, let læselig og ikke kan slettes.
3. CE-mærkningen efterfølges af de to sidste cifre i årstallet for det år, hvor CE-mærkningen blev anbragt, fabrikantens navn eller identifikationsmærke, den unikke identifikationskode for byggevaren og ydeevnedeklarationens nummer.
3. CE-mærkningen efterfølges af fabrikantens navn eller identifikationsmærke og den unikke identifikationskode for byggevaren.
Ændring 56
Forslag til forordning Artikel 8 – stk. 4 a (nyt)
Kommissionens forslag Ændring
4a. Medlemsstaterne bygger på eksisterende mekanismer til at sikre en korrekt anvendelse af CE-mærkningsordningen og tager passende skridt i tilfælde af ukorrekt anvendelse af mærkningen. Medlemsstaterne skal også indføre sanktioner for overtrædelser, der kan omfatte strafferetlige sanktioner for alvorlige overtrædelser. Sanktionerne skal stå i et rimeligt forhold til overtrædelsens alvor.
Ændring 57
Forslag til forordning Artikel 9
Kommissionens forslag Ændring
Hver medlemsstat skal sikre, at de produktkontaktpunkter, der er oprettet i
Hver medlemsstat skal sikre, at de produktkontaktpunkter, der er oprettet i
PE 425.403\ 113
DA
henhold til forordning (EF) nr. …, også giver oplysninger om eventuelle tekniske regler eller lovbestemmelser vedrørende indbygning, samling eller montering af en bestemt type byggevare inden for den pågældende medlemsstats område.
henhold til forordning (EF) nr. …, også giver oplysninger på et gennemskueligt og letforståeligt sprog om:
a) eventuelle tekniske regler eller lovbestemmelser vedrørende indbygning, samling eller montering af en bestemt byggevare inden for den pågældende medlemsstats område;
b) de appelmuligheder, der i givet fald er til rådighed for enhver fabrikant, som anfægter betingelserne for adgang til CE-mærkning for en eller flere af sine varer, herunder passende appelprocedurer mod afgørelser truffet som et resultat af evalueringen.
Ændring 58
Forslag til forordning Artikel 9 – stk. 1 a (nyt)
Kommissionens forslag Ændring
Produktkontaktpunkterne er uafhængige af ethvert organ eller enhver organisation, der er involveret i proceduren for adgang til CE-mærkning. Kommissionen udarbejder retningslinjer for kontaktpunkternes rolle og ansvar, som vedtages af det i artikel 51, stk. 1, omhandlede udvalg.
Ændring 109
Forslag til forordning Artikel 10 – stk. 3, 4 og 5
Kommissionens forslag Ændring
3. Fabrikanterne sikrer, at der er etableret procedurer, således at en seriefremstilling opretholder den deklarerede ydeevne. Der tages behørigt hensyn til ændringer i produkttypen og de gældende tekniske
3. Fabrikanterne sikrer, at der er etableret procedurer, således at en seriefremstilling opretholder den deklarerede ydeevne. Der tages behørigt hensyn til ændringer i produkttypen og de gældende tekniske
114 /PE 425.403
DA
harmoniserede specifikationer. harmoniserede specifikationer.
Fabrikanten skal i alle tilfælde, hvor det er hensigtsmæssigt, foretage stikprøvekontrol af markedsførte byggevarer, undersøge og om nødvendigt føre register over klager og holde distributørerne orienteret om denne overvågning.
4. Fabrikanterne skal sikre, at deres byggevarer er forsynet med et type-, parti- eller serienummer eller en anden form for angivelse, ved hjælp af hvilken de kan identificeres, eller hvis dette på grund af varens størrelse eller art ikke er muligt, at de krævede oplysninger fremgår af emballagen eller af et dokument, der ledsager varen.
4. Fabrikanterne skal sikre, at deres byggevarer er forsynet med et type-, parti- eller serienummer eller en anden form for angivelse, ved hjælp af hvilken de kan identificeres, eller at de krævede oplysninger fremgår af emballagen eller af et dokument, der ledsager varen.
5. Fabrikanterne skal angive deres navn, registrerede firmabetegnelse eller fabriksmærke og den adresse, hvor de kan kontaktes, på byggevaren, eller, hvis dette ikke er muligt, på emballagen eller i et dokument, der følger med byggevaren.
5. Fabrikanterne skal angive deres navn, registrerede firmabetegnelse eller fabriksmærke og den adresse, hvor de kan kontaktes, på byggevaren eller emballagen eller i et dokument, der følger med byggevaren.
Ændring 118
Forslag til forordning Artikel 16 – stk. 1
Kommissionens forslag Ændring
1. Harmoniserede standarder udarbejdes af de europæiske standardiseringsorganer, der er anført i bilag I til direktiv 98/34/EF, på grundlag af en anmodning fra Kommissionen i henhold til artikel 6 i nævnte direktiv.
1. Harmoniserede standarder udarbejdes af de europæiske standardiseringsorganer, der er anført i bilag I til direktiv 98/34/EF, på grundlag af anmodninger indgivet af Kommissionen i henhold til artikel 6, stk. 3, første led, i nævnte direktiv og af det stående byggeudvalg i henhold til artikel 51, stk. 1, i det pågældende direktiv.
De europæiske standardiseringsorganer sikrer, at ingen kategori af aktører inden for en sektor omfatter over 25 % af deltagerne i et teknisk udvalg eller en arbejdsgruppe. Hvis en eller flere
PE 425.403\ 115
DA
kategorier af aktører ikke kan deltage i en arbejdsgruppe eller vælger ikke at gøre det, kan dette krav tages op til fornyet vurdering, hvis alle deltagere er enige heri.
Ændring 61
Forslag til forordning Artikel 16 – stk. 2 – afsnit 1
Kommissionens forslag Ændring
2. De harmoniserede standarder udgør metoderne til og kriterierne for at vurdere byggevarers ydeevne med hensyn til deres væsentlige egenskaber.
2. De harmoniserede standarder udgør metoderne til og kriterierne for at vurdere byggevarers ydeevne og holdbarhed med hensyn til deres væsentlige egenskaber.
De harmoniserede standarder skal i givet fald fastsætte den generelle påtænkte anvendelse; de skal endvidere fastsætte de egenskaber, for hvilke minimumskravene til ydeevneklasser eller -niveauer fastsættes af Kommissionen for hver produktfamilie på grundlag af bilag IV, tabel 1, og efter anvendelsesform efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 51, stk. 2.
Ændring 63
Forslag til forordning Artikel 17 – stk. 3 a (nyt)
Kommissionens forslag Ændring
3a. Når en harmoniseret standard er godkendt af et europæisk standardiseringsorgan, kan det i artikel 51, stk. 1, omhandlede udvalg tage ansvaret for alle kontroller med henblik på at sikre, at standarden opfylder alle kravene i det mandat, der er udstedt af Kommissionen eller en medlemsstat.
116 /PE 425.403
DA
Ændring 119
Forslag til forordning Artikel 18 – stk. 2, 3 og 4
Kommissionens forslag Ændring
2. Når Kommissionen ikke fastsætter ydeevneklasser for byggevarers væsentlige egenskaber, kan sådanne fastsættes af de europæiske standardiseringsorganer i harmoniserede standarder.
2. Når Kommissionen ikke fastsætter ydeevneklasser for byggevarers væsentlige egenskaber, kan sådanne fastsættes af de europæiske standardiseringsorganer i harmoniserede standarder.
Hvis Kommissionen har fastsat ydeevneklasser for byggevarers væsentlige egenskaber, skal de europæiske standardiseringsorganer anvende disse klasser i harmoniserede standarder.
Hvis Kommissionen har fastsat ydeevneklasser for byggevarers væsentlige egenskaber, skal de europæiske standardiseringsorganer anvende disse klasser i harmoniserede standarder på grundlag af et revideret mandat.
3. De europæiske standardiseringsorganer kan i harmoniserede tekniske specifikationer fastsætte betingelser for, hvornår en vare skal anses for at opfylde et bestemt ydeevneniveau eller en bestemt ydeevneklasse uden prøvning eller uden yderligere prøvning.
3. De europæiske standardiseringsorganer opstiller, for så vidt som det er angivet i det relevante mandat, i harmoniserede standarder niveauer for minimumsydeevnen i forbindelse med væsentlige egenskaber og i givet fald den tilsigtede endelige anvendelse, der skal opfyldes af byggevarer i medlemsstaterne.
3a. Kommissionen kan fastlægge betingelser for, hvornår en byggevare skal anses for at opfylde et bestemt ydeevneniveau eller en bestemt ydeevneklasse uden prøvning eller uden yderligere prøvning.
Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige elementer i denne forordning ved at supplere denne, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i henhold til artikel 51, stk. 2.
Når Kommissionen ikke fastlægger sådanne betingelser, kan de fastlægges af de europæiske standardiseringsorganer i harmoniserede standarder på grundlag af et revideret mandat.
4. Medlemsstaterne kan kun fastsætte 4. Medlemsstaterne kan kun fastsætte
PE 425.403\ 117
DA
ydeevneniveauer eller –klasser for byggevarers væsentlige egenskaber i overensstemmelse med de klassificeringssystemer, der er fastsat af de europæiske standardiseringsorganer i harmoniserede standarder eller af Kommissionen.
ydeevneniveauer eller –klasser, der skal opfyldes af byggevarer i forbindelse med byggevarers væsentlige egenskaber i overensstemmelse med de klassificeringssystemer, der er fastsat af de europæiske standardiseringsorganer i harmoniserede standarder eller af Kommissionen.
Ændring 66
Forslag til forordning Artikel 19 – stk. 2 – afsnit 2
Kommissionens forslag Ændring
I hvert tilfælde skal Kommissionen vælge det system med færrest omkostninger, der er foreneligt med sikkerheden.
I hvert tilfælde skal Kommissionen vælge det system med færrest omkostninger, der er foreneligt med en sikker anvendelse af den pågældende byggevare i anlægsarbejdet.
Ændring 67
Forslag til forordning Artikel 19 – stk. 3
Kommissionens forslag Ændring
3. Det således fastsatte system skal angives i mandaterne for harmoniserede standarder og i de harmoniserede tekniske specifikationer.
3. Det således fastsatte system og oplysningerne om den påtænkte generiske anvendelse er angivet i mandaterne for harmoniserede standarder og i de harmoniserede tekniske specifikationer.
Ændring 68
Forslag til forordning Artikel 20 – stk. 1
Kommissionens forslag Ændring
1. Det europæiske vurderingsdokument (EAD) vedtages af den organisation af tekniske vurderingsorganer, der er omhandlet i artikel 25, stk. 1, efter
1. For byggevarer, der ikke er omfattet eller ikke fuldt ud er omfattet af en harmoniseret standard, vedtages det europæiske vurderingsdokument (EAD) af
118 /PE 425.403
DA
anmodning om en europæisk teknisk vurdering fra en fabrikant eller en importør i henhold til proceduren i bilag II.
den organisation af tekniske vurderingsorganer, der er omhandlet i artikel 25, stk. 1, efter anmodning om en europæisk teknisk vurdering fra en fabrikant eller en importør i henhold til proceduren i bilag II.
Ændring 120
Forslag til forordning Artikel 20 – stk. 3 a (nyt)
Kommissionens forslag Ændring
3a. Når Kommissionen mener, at der er opbygget tilstrækkelig teknisk og videnskabelig ekspertise vedrørende et europæisk vurderingsdokument (EAD), giver den de europæiske standardiseringsorganer mandat til at udarbejde en harmoniseret standard på grundlag af det pågældende europæiske vurderingsdokument (EAD).
Ændring 70
Forslag til forordning Artikel 21 – stk. 1
Kommissionens forslag Ændring
1. Den europæiske tekniske vurdering (European Technical Assessment - ETA) udstedes efter anmodning af en fabrikant eller importør af et teknisk vurderingsorgan på grundlag af et europæisk vurderingsdokument (EAD) i henhold til proceduren i bilag II.
1. For byggevarer, der ikke er omfattet eller ikke fuldt ud er omfattet af en harmoniseret standard, udstedes den europæiske tekniske vurdering (European Technical Assessment - ETA) efter anmodning af en fabrikant eller importør af et teknisk vurderingsorgan på grundlag af et europæisk vurderingsdokument (EAD) i henhold til proceduren i bilag II.
PE 425.403\ 119
DA
Ændring 71
Forslag til forordning Artikel 24 – stk. 2 – afsnit 1
Kommissionens forslag Ændring
2. Kommissionen fastsætter procedurer for evalueringens udførelse, herunder passende appelprocedurer mod afgørelser truffet som et resultat af evalueringen.
2. Kommissionen fastsætter gennemsigtige procedurer for evalueringens udførelse, herunder passende og tilgængelige appelprocedurer mod afgørelser truffet som et resultat af evalueringen.
Ændring 121
Forslag til forordning Artikel 25 – stk. 2 – litra e a (nyt)
Kommissionens forslag Ændring
ea) sikre ligebehandling af tekniske vurderingsorganer (TAB) inden for organisationen af tekniske vurderingsorganer.
Ændring 73
Forslag til forordning Artikel 25 – stk. 2 – litra e b (nyt)
Kommissionens forslag Ændring
eb) sikre, at de i artikel 19 og bilag II fastlagte procedurer er gennemsigtige, og at fabrikanten høres som led i disse procedurer.
Ændring 77 + 122 + 111
Forslag til forordning Artikel 26
Kommissionens forslag Ændring
1. Når fabrikanten bestemmer produkttypen, kan han erstatte
1. Når fabrikanten bestemmer produkttypen, kan han erstatte
120 /PE 425.403
DA
typeafprøvningen eller typeberegningen med specifik teknisk dokumentation (Specific Technical Documentation - STD) hvis:
typeafprøvningen eller typeberegningen med specifik teknisk dokumentation (Specific Technical Documentation - STD) hvis:
(a) byggevaren, for så vidt angår en eller flere væsentlige karakteristika af den byggevare, han bringer i omsætning, anses for at opfylde et bestemt ydeevneniveau eller en bestemt ydeevneklasse uden prøvning eller beregning, eller uden yderligere prøvning og beregning, i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i de relevante harmoniserede tekniske specifikationer eller i en beslutning fra Kommissionen
(a) byggevaren, for så vidt angår en eller flere væsentlige karakteristika af den byggevare, han bringer i omsætning, anses for at opfylde et bestemt ydeevneniveau eller en bestemt ydeevneklasse uden prøvning eller beregning, eller uden yderligere prøvning og beregning, i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i de relevante harmoniserede tekniske specifikationer eller i en beslutning fra Kommissionen eller
(b) den byggevare, han bringer i omsætning, deler produkttype med en anden byggevare fremstillet af en anden fabrikant og allerede prøvet i overensstemmelse med den relevante harmoniserede tekniske specifikation. Når disse betingelser er opfyldt, er fabrikanten berettiget til at deklarere en ydeevne svarende til alle eller en del af prøvningsresultaterne for denne anden vare.
(b) den byggevare, han bringer i omsætning, deler produkttype med en anden byggevare fremstillet af en anden fabrikant og allerede prøvet i overensstemmelse med den relevante harmoniserede tekniske specifikation. Når disse betingelser er opfyldt, er fabrikanten berettiget til at deklarere en ydeevne svarende til alle eller en del af prøvningsresultaterne for denne anden vare. Fabrikanten må først anvende prøvningsresultater opnået af en anden fabrikant, efter at have fået tilladelse hertil af den pågældende fabrikant, som forbliver ansvarlig for prøvningsresultaternes nøjagtighed, pålidelighed og stabilitet; eller
(c) den byggevare, han bringer i omsætning, er et system bestående af komponenter, som han samler ved nøje at følge præcise anvisninger fra leverandøren af et sådant system eller en komponent heri, som allerede har ladet dette system eller den komponent prøve for en eller flere af dettes/dens væsentlige egenskaber i overensstemmelse med den relevante harmoniserede tekniske specifikation. Når disse betingelser er opfyldt, er fabrikanten berettiget til at deklarere en ydeevne svarende til alle eller en del af prøvningsresultaterne for det system eller den komponent, der er blevet leveret til ham.
(c) den byggevare, han bringer i omsætning, er et system bestående af komponenter, som han samler ved nøje at følge præcise anvisninger fra leverandøren af et sådant system eller en komponent heri, som allerede har ladet dette system eller den komponent prøve for en eller flere af dettes/dens væsentlige egenskaber i overensstemmelse med den relevante harmoniserede tekniske specifikation. Når disse betingelser er opfyldt, er fabrikanten berettiget til at deklarere en ydeevne svarende til alle eller en del af prøvningsresultaterne for det system eller den komponent, der er blevet leveret til ham.
PE 425.403\ 121
DA
Fabrikanten må først anvende prøvningsresultater opnået af en anden fabrikant, efter at have fået tilladelse hertil af den pågældende fabrikant, som forbliver ansvarlig for prøvningsresultaternes nøjagtighed, pålidelighed og stabilitet.
Fabrikanten må først anvende prøvningsresultater opnået af en anden fabrikant eller systemleverandør, efter at have fået tilladelse hertil af den pågældende fabrikant eller systemleverandør, som forbliver ansvarlig for prøvningsresultaternes nøjagtighed, pålidelighed og stabilitet. Fabrikanten forbliver ansvarlig for, at det pågældende produkt er i overensstemmelse med ydeevnedeklarationen i henhold til den relevante harmoniserede tekniske specifikation. Fabrikanten sikrer, at varens ydeevne ikke ændres i negativ retning på et senere trin i fremstillings- og monteringsprocessen.
2. Hvis den byggevare, der er omhandlet i stk. 1, tilhører en familie af byggevarer, for hvilke det gældende system for vurdering og kontrol af ydeevnens konstans er system 1 eller 2, som fastsat i bilag V, skal den specifikke tekniske dokumentation (STD) kontrolleres af et relevant certificeringsorgan, som omhandlet i bilag V.
2. Den specifikke tekniske dokumentation (STD) kontrolleres af et relevant certificeringsorgan, som omhandlet i bilag V, hvis den byggevare, der er omhandlet i stk. 1, tilhører en familie af byggevarer, for hvilke det gældende system for vurdering og kontrol af ydeevnens konstans som fastsat i bilag V er
- system 1 eller 2 for varer i overensstemmelse med artikel 26, stk. 1, litra a (uden prøvning/uden yderligere prøvning)
- system 1, 2 eller 4 for varer i overensstemmelse med artikel 26, stk. 1, litra b (fælles anvendelse af typeafprøvning)
- system 1 eller 2 for varer i overensstemmelse med artikel 26, stk. 1, litra c (kaskadering af typeafprøvning).
2a. Denne artikel gælder ikke for importører, der bringer en vare i omsætning under eget navn eller varemærke eller ændrer en byggevare, der allerede er bragt i omsætning, på en sådan måde, at overensstemmelsen med den deklarerede ydeevne kan påvirkes heraf, jf. artikel 14.
122 /PE 425.403
DA
Ændring 78
Forslag til forordning Artikel 27 – overskrift
Kommissionens forslag Ændring
Mikrovirksomheders anvendelse af specifik teknisk dokumentation (STD)
Anvendelse af specifik teknisk dokumentation (STD) i
mikrovirksomheder, som fremstiller byggevarer
Ændring 79
Forslag til forordning Artikel 27 – stk. 1
Kommissionens forslag Ændring
1. Mikrovirksomheder kan erstatte det gældende system for vurdering af byggevarers deklarerede ydeevne med en specifik teknisk dokumentation (STD). Den specifikke tekniske dokumentation (STD) skal påvise, at byggevaren er i overensstemmelse med de gældende krav.
1. Mikrovirksomheder, som fremstiller byggevarer, kan erstatte det gældende system for vurdering af byggevarers deklarerede ydeevne med en specifik teknisk dokumentation (STD). Den specifikke tekniske dokumentation (STD) skal påvise, at byggevaren er i overensstemmelse med de gældende krav.
Ændring 123
Forslag til forordning Artikel 27 – stk. 2 a (nyt)
Kommissionens forslag Ændring
2a. Den specifikke tekniske dokumentation sikrer et ligeværdigt sundheds- og sikkerhedsniveau for personer og for andre almene interesser. Fabrikanten er fortsat ansvarlig for varens overensstemmelse med de egenskaber, der er anført i ydeevnedeklarationen. Fabrikanten fremlægger oplysninger om varens tilsigtede anvendelse.
PE 425.403\ 123
DA
Ændring 112
Forslag til forordning Artikel 27 – stk. 2 b (nyt)
Kommissionens forslag Ændring
2b. Senest ...* udarbejder Kommissionen en rapport om gennemførelsen af denne artikel, hvori det bl.a. vurderes, om dens anvendelse kan udvides til at omfatte andre virksomheder, om den bør tilpasses fremstilling af små serier, eller om den bør ophæves. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet denne rapport, eventuelt ledsaget af forslag til retsakter.
* fem år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden.
Ændring 83
Forslag til forordning Artikel 27 – stk. 2 c (nyt)
Kommissionens forslag Ændring
2c. Denne artikel gælder ikke for importører, der bringer en vare i omsætning under eget navn eller varemærke eller ændrer en byggevare, der allerede er bragt i omsætning, på en sådan måde, at overensstemmelsen med den deklarerede ydeevne kan påvirkes heraf, jf. artikel 14.
Ændring 84
Forslag til forordning Artikel 28 – stk. 1
Kommissionens forslag Ændring
1. For en byggevare, der er konstrueret og fremstillet i en ikke-industrialiseret fremstillingsproces for at opfylde en
1. For en byggevare, der er konstrueret og fremstillet i en ikke-industrialiseret fremstillingsproces for at opfylde en
124 /PE 425.403
DA
bestemt ordre, og som monteres i et enkelt identificeret bygværk, kan fabrikanten erstatte det gældende system for ydeevnevurdering med en specifik teknisk dokumentation (STD), der påviser, at varen er i overensstemmelse med de gældende krav.
bestemt ordre, og som monteres i et enkelt identificeret bygværk, kan fabrikanten erstatte det gældende system for ydeevnevurdering med en specifik teknisk dokumentation (STD), der påviser, at varen er i overensstemmelse med de gældende krav. Den specifikke tekniske dokumentation (STD) skal sikre et tilsvarende niveau af tillid og pålidelighed med hensyn til ydeevne, hvad angår de væsentlige bygningskrav.
Ændring 85
Forslag til forordning Artikel 30 – stk. 4 a (nyt)
Kommissionens forslag Ændring
4a. Den notificerende myndighed kontrollerer, at overensstemmelsesvurderingerne udføres korrekt i den forstand, at virksomhederne ikke pålægges en unødvendig byrde, og at der tages tilstrækkeligt hensyn til virksomhedernes størrelse, byggebranchens særlige karakter og struktur, den pågældende vares teknologiske kompleksitet og fremstillingsprocessens art, omfang og frekvens.
Ændring 86
Forslag til forordning Artikel 33 – stk. 5
Kommissionens forslag Ændring
5. Det notificerede organ og dets personale skal udføre tredjepartsopgaverne i processen med vurdering og kontrol af den deklarerede ydeevnes konstans med den størst mulige faglige integritet og den nødvendige tekniske kompetence på det specifikke område og må ikke påvirkes af nogen form for pression og incitament, navnlig af økonomisk art, som kan have
5. Det notificerede organ og dets personale skal udføre tredjepartsopgaverne, med fuld gennemsigtighed i forhold til fabrikanten, i processen med vurdering og kontrol af den deklarerede ydeevnes konstans med den størst mulige faglige integritet og den nødvendige tekniske kompetence på det specifikke område og må ikke påvirkes af nogen form for pression og incitament,
PE 425.403\ 125
DA
indflydelse på dets afgørelser eller resultaterne af dets vurderings- og eller kontrolaktiviteter, særlig fra personer eller grupper af personer, som har en interesse i resultaterne af disse aktiviteter.
navnlig af økonomisk art, som kan have indflydelse på dets afgørelser eller resultaterne af dets vurderings- og eller kontrolaktiviteter, særlig fra personer eller grupper af personer, som har en interesse i resultaterne af disse aktiviteter.
Ændring 87
Forslag til forordning Artikel 33 – stk. 11 a (nyt)
Kommissionens forslag Ændring
11a. De notificerede organer skal orientere deres kunder og rådgive dem bedst muligt.
Ændring 88
Forslag til forordning Artikel 51 – stk. 2 a (nyt)
Kommissionens forslag Ændring
2a. Medlemsstaterne sikrer, at medlemmerne af det i stk. 1 nævnte udvalg er uafhængige af de parter, der er involveret i vurdering af byggevarers overensstemmelse.
Ændring 89
Forslag til forordning Artikel 53 – stk. 3
Kommissionens forslag Ændring
3. Retningslinjer for europæiske tekniske godkendelser offentliggjort før den 1. juli 2011 i overensstemmelse med artikel 11 i direktiv 89/106/EØF kan anvendes som europæiske vurderingsdokumenter (EAD).
3. Retningslinjer for europæiske tekniske godkendelser offentliggjort før den 1. juli 2011 i overensstemmelse med artikel 11 i direktiv 89/106/EØF og fælles fortolkninger af procedurer for vurdering af byggevarer vedtaget af EOTA før den 1. juli 2011 i henhold til artikel 9, stk. 2, i direktiv 89/106/EØF kan anvendes som europæiske vurderingsdokumenter (EAD).
126 /PE 425.403
DA
Når Kommissionen mener, at der er opbygget tilstrækkelig teknisk og videnskabelig ekspertise vedrørende retningslinjerne for europæiske tekniske godkendelser, giver den de europæiske standardiseringsorganer mandat til at udarbejde en harmoniseret standard på grundlag af disse retningslinjer i henhold til artikel 20, stk. 3a.
Ændring 90
Forslag til forordning Bilag I – punkt 1
Kommissionens forslag Ændring
Bygværker som et hele samt deres enkelte dele skal være egnede til den tilsigtede anvendelse.
Bygværker som et hele samt deres enkelte dele skal være egnede til den tilsigtede anvendelse under hensyntagen til de berørte personers sundhed og sikkerhed i bygværkernes samlede levetid.
Ændring 91
Forslag til forordning Bilag I – punkt 3 – indledning
Kommissionens forslag Ændring
Bygværker skal være konstrueret og opført på en sådan måde, at de ikke udgør nogen risiko af hygiejne- eller sundhedsmæssig art for personer i bygværkerne eller naboer eller i hele deres levetid har en uforholdsmæssig stor indvirkning på den miljømæssige kvalitet eller på klimaet, under opførelse, brug og nedrivning, navnlig på grund af følgende:
Bygværker skal være konstrueret og opført på en sådan måde, at de i hele deres levetid ikke udgør nogen risiko af hygiejne- eller sundhedsmæssig art for arbejdstagere, personer i bygværkerne eller naboer eller i hele deres levetid har en uforholdsmæssig stor indvirkning på den miljømæssige kvalitet eller på klimaet, under opførelse, brug og nedrivning, navnlig på grund af følgende:
PE 425.403\ 127
DA
Ændring 92
Forslag til forordning Bilag I – punkt 6
Kommissionens forslag Ændring
Bygværker og deres varme-, køle- og ventilationsanlæg skal være konstrueret og udført på en sådan måde, at energiforbruget ved anvendelse heraf er moderat under hensyn til stedets klimatiske forhold og til beboerne.
Bygværker og deres varme-, køle-, belysnings- og ventilationsanlæg skal være konstrueret og udført på en sådan måde, at energiforbruget ved anvendelse heraf er moderat under hensyn til stedets klimatiske forhold og til beboerne. Byggematerialerne skal desuden være energieffektive. De skal bruge så lidt energi som muligt i deres livscyklus.
Ændring 93
Forslag til forordning Bilag I – punkt 7 – indledning
Kommissionens forslag Ændring
Bygværker skal konstrueres, opføres og nedrives på en sådan måde, at naturressourcer anvendes på en bæredygtig måde og sikrer følgende:
Bygværker skal konstrueres, opføres og nedrives på en sådan måde, at naturressourcer anvendes på en bæredygtig måde og mindst sikrer følgende:
Ændring 94
Forslag til forordning Bilag II – overskrift
Kommissionens forslag Ændring
Procedure for vedtagelse af europæisk vurderingsdokument og for udstedelse af
europæisk teknisk vurdering
Procedure for vedtagelse af et europæisk vurderingsdokument og for udstedelse af en europæisk teknisk vurdering for
byggevarer, der ikke er omfattet eller ikke fuldt ud er omfattet af en harmoniseret
standard
Ændring 95
128 /PE 425.403
DA
Forslag til forordning Bilag II – punkt 2. -1 (nyt)
Kommissionens forslag Ændring
2.-1. Det relevante tekniske vurderingsorgan skal efter aftale med de tekniske vurderingsorganer på det valgte målmarked foretage vurderingen i overensstemmelse med bestemmelserne i den anden kontrakt og udkastet til arbejdsprogram udstede den relevante europæiske tekniske vurdering og sende den til Kommissionen og alle de øvrige TAB'er, der er udpeget for samme produktområde, i henhold til tabel 1 i bilag IV.
Ændring 114
Forslag til forordning Bilag II – punkt 2 – underpunkt 2.1 a (nyt)
Kommissionens forslag Ændring
2.1a. Det relevante TAB skal efter aftale med den andre TAB'er foretage vurderingen i overensstemmelse med bestemmelserne i den anden kontrakt og udkastet til arbejdsprogram, udstede den relevante europæiske tekniske vurdering og sende den til Kommissionen og de øvrige TAB'er, der er udpeget for samme produktområde, i overensstemmelse med tabel 1 i bilag IV.
Ændring 96
Forslag til forordning Bilag II – punkt 2.5 – afsnit 1 a (nyt)
Kommissionens forslag Ændring
Fabrikanten kan anmode om, at ovennævnte arbejdsgruppe hører en uafhængig videnskabelig ekspert efter eget valg til supplering af de oplysninger, der gøres tilgængelige for TAB'erne.
PE 425.403\ 129
DA
Arbejdsgruppen er forpligtet til at gennemføre denne høring.
Ændring 97
Forslag til forordning Bilag II – punkt 2.7
Kommissionens forslag Ændring
2.7. Det ansvarlige TAB lader, efter høring af arbejdsgruppen, disse bidrag indgå i udkastet til europæisk vurderingsdokument, som det fremsender til organisationen af TAB'er omhandlet i artikel 25, stk. 1. Efter meddelelse af det endelige udkast til europæisk vurderingsdokument til fabrikanten, som skal have én uge til at reagere, vedtager organisationen af TAB'er det europæiske vurderingsdokument som et foreløbigt dokument. Organisationen af TAB'er sender en kopi af det vedtagne foreløbige europæiske vurderingsdokument til fabrikanten og Kommissionen. Hvis Kommissionen inden for femten arbejdsdage efter modtagelsen sender organisationen af TAB'er sine bemærkninger til det foreløbige europæiske vurderingsdokument, ændres det i overensstemmelse hermed af organisationen af TAB'er. Efter denne periode begynder det ansvarlige TAB forberedelserne til at udføre vurderingen.
2.7. Det ansvarlige TAB lader, efter høring af arbejdsgruppen, disse bidrag indgå i udkastet til europæisk vurderingsdokument, som det fremsender til organisationen af TAB'er omhandlet i artikel 25, stk. 1. Efter meddelelse af det endelige udkast til europæisk vurderingsdokument til fabrikanten, som skal have én uge til at reagere, og efter at have hørt mindst én faglig organisation, der er udpeget af fabrikanten, hvis denne udtrykker ønske herom, vedtager organisationen af TAB'er det europæiske vurderingsdokument som et foreløbigt dokument. Organisationen af TAB'er sender en kopi af det vedtagne foreløbige europæiske vurderingsdokument til fabrikanten og Kommissionen. Hvis Kommissionen inden for femten arbejdsdage efter modtagelsen sender organisationen af TAB'er sine bemærkninger til det foreløbige europæiske vurderingsdokument, ændres det i overensstemmelse hermed af organisationen af TAB'er. Efter denne periode begynder det ansvarlige TAB forberedelserne til at udføre vurderingen.
Ændring 98
Forslag til forordning Bilag III – overskrift
Kommissionens forslag Ændring
Ydeevnedeklaration udgår
Nr. …………….
130 /PE 425.403
DA
Ændring 99
Forslag til forordning Bilag III – punkt 4
Kommissionens forslag Ændring
4. Byggevareidentifikation (som muliggør sporing):............................................................................................................................
4. Byggevareidentifikation (som muliggør sporing) og angivelse af den forventede generiske anvendelse:................................ ………………………………………….....
Ændring 100
Forslag til forordning Bilag III – punkt 6, afsnit 2 a (nyt)
Kommissionens forslag Ændring
ifølge system .................. [nr.] til vurdering og kontrol af ydeevnens konstans
Ændring 101
Forslag til forordning Bilag III a (nyt)
Kommissionens forslag Ændring
Bilag IIIa
Farlige stoffer, som skal deklareres i ydeevnedeklarationen
1. Særligt problematiske stoffer
a) Stoffer på kandidatlisten i REACH (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur1)
PE 425.403\ 131
DA
b) stoffer, som i henhold til REACH (forordning (EF) nr. 1907/2006) er persistente, bioakkumulerende eller giftige (PBT)
c) stoffer, som i henhold til REACH (forordning (EF) nr. 1907/2006) er meget persistente eller meget bioakkumulerende (vPvB)
d) stoffer, som i henhold til Rådets direktiv 67/548/EØF om indbyrdes tilnærmelse af love og administrative bestemmelser om klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer2er kræftfremkaldende, mutagene og reproduktionstoksiske i kategori 1 eller 2.
2. Stoffer med en særlig klassificering
Stoffer, som opfylder kriterierne for klassificering som fastsat i direktiv 1967/548/EØF, for følgende kategorier:
a) kræftfremkaldende, mutagene og reproduktionstoksiske i kategori 3
b) stoffer med kronisk toksicitet (R48)
c) stoffer, som er farlige for miljøet, med mulige langtidsvirkninger (R50-53)
d) ozonnedbrydende stoffer (R59)
e) stoffer, som kan give overfølsomhed ved indånding (R42)
f) stoffer, som kan give overfølsomhed ved kontakt med huden (R43).
3. Prioriterede farlige stoffer
Prioriterede farlige stoffer som opført på listen i bilag X til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger3 (vandrammedirektivet)
1 EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1.
2 EFT 196 af 16.8.1967, s. 1.
3 EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1.
132 /PE 425.403
DA
Ændring 102
Forslag til forordning Bilag V - del 1 - punkt 1.1 - indledning
Kommissionens forslag Ændring
1.1. System 1 – Ydeevnedeklaration for byggevarens væsentlige egenskaber afgivet af fabrikanten på grundlag af følgende:
1.1. System 1+ – Ydeevnedeklaration for byggevarens væsentlige egenskaber afgivet af fabrikanten på grundlag af følgende:
Ændring 103
Forslag til forordning Bilag V - del 1 - punkt 1.2 - indledning
Kommissionens forslag Ændring
1.2. System 2 – Ydeevnedeklaration for byggevarens væsentlige egenskaber afgivet af fabrikanten på grundlag af følgende:
1.2. System 1 – Ydeevnedeklaration for byggevarens væsentlige egenskaber afgivet af fabrikanten på grundlag af følgende:
Ændring 104
Forslag til forordning Bilag V - del 1 - punkt 1.3 - indledning
Kommissionens forslag Ændring
1.3. System 3 – Ydeevnedeklaration for byggevarens væsentlige egenskaber afgivet af fabrikanten på grundlag af følgende:
1.3. System 2+ – Ydeevnedeklaration for byggevarens væsentlige egenskaber afgivet af fabrikanten på grundlag af følgende:
Ændring 105
Forslag til forordning Bilag V - del 1 - punkt 1.4 - indledning
Kommissionens forslag Ændring
1.4. System 4 – Ydeevnedeklaration for byggevarens væsentlige egenskaber afgivet af fabrikanten på grundlag af følgende:
1.4. System 3 – Ydeevnedeklaration for byggevarens væsentlige egenskaber afgivet af fabrikanten på grundlag af følgende:
PE 425.403\ 133
DA
Ændring 106
Forslag til forordning Bilag V - del 1 - punkt 1.5 - indledning
Kommissionens forslag Ændring
1.5. System 5 – Ydeevnedeklaration for byggevarens væsentlige egenskaber afgivet af fabrikanten på grundlag af følgende:
1.5. System 4 – Ydeevnedeklaration for byggevarens væsentlige egenskaber afgivet af fabrikanten på grundlag af følgende:
134 /PE 425.403
DA
P6_TA-PROV(2009)0321
Grænseoverskridende betalinger i Fællesskabet ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. april 2009 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om grænseoverskridende betalinger i Fællesskabet (KOM(2008)0640 - C6-0352/2008 - 2008/0194(COD))
(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling) Europa-Parlamentet, - der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet
(KOM(2008)0640), - der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 95, stk. 1, på grundlag af hvilke
Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0352/2008), - der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 25. marts 2009 forpligtede sig til
at godkende forslaget som ændret, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, andet afsnit, første led,
- der henviser til forretningsordenens artikel 51, - der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelse fra Retsudvalget
(A6-0053/2009), 1. godkender Kommissionens forslag som ændret; 2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i
væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst; 3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.
PE 425.403\ 135
DA
P6_TC1-COD(2008)0194
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 24. april 2009 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2009 om grænseoverskridende betalinger i Fællesskabet
(EØS-relevant tekst) EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 95, stk. 1, under henvisning til forslag fra Kommissionen ║, under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg1, under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank2, efter proceduren i traktatens artikel 2513, og ud fra følgende betragtninger: (1) Af hensyn til et velfungerende indre marked og for at lette den grænseoverskridende
handel i Fællesskabet er det afgørende, at gebyrerne for grænseoverskridende betalinger i euro er de samme som for tilsvarende betalinger inden for en medlemsstat. Dette princip er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2560/2001 af 19. december 2001 om grænseoverskridende betalinger i euro4, der omfatter grænseoverskridende betalinger i euro og svenske kroner op til 50 000 EUR.
(2) Rapporten fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelse af
forordning (EF) nr. 2560/2001 ║om grænseoverskridende betalinger i euro, der blev vedtaget den 11. februar 20085, bekræftede, at anvendelsen af forordning (EF) nr. 2560/2001 reelt har nedbragt gebyrerne for grænseoverskridende betalingstransaktioner i euro til gebyrniveauet for indenlandske betalinger, og at den har opmuntret den europæiske betalingssektor til at gøre den nødvendige indsats for at opbygge en fællesskabsdækkende betalingsinfrastruktur.
(3) I rapporten blev der set nærmere på de praktiske problemer i forbindelse med
gennemførelsen af forordning (EF) nr. 2560/2001. I konklusionen blev der foreslået en række ændringer af den omtalte forordning for at imødegå de problemer, som blev
1 EUT C ... 2 Udtalelse af 6.1.2009 (EUT C 21 af 28.1.2009, s. 1). 3 Europa-Parlamentets holdning af 24.4.2009. 4 EUT L 344 af 28.12.2001, s. 13. 5 KOM(2008)0064.
136 /PE 425.403
DA
påpeget under revisionsprocessen. Disse problemer vedrører forstyrrelser af det indre betalingsmarked som følge af uensartede forpligtelser til at indberette statistikker, problemer med håndhævelsen af forordning (EF) nr. 2560/2001, fordi der ikke er udpeget nationale kompetente myndigheder, manglen på organer til udenretslig bilæggelse af tvister i relation til den omtalte forordning og det faktum, at forordningen ikke omfatter direkte debiteringer.
(4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF af 13. november 2007 om
betalingstjenester i det indre marked1 indeholder et moderne retsgrundlag for oprettelsen af et fællesskabsdækkende indre marked for betalinger. For at sikre juridisk kohærens mellem begge retsakter er det hensigtsmæssigt at tilpasse de relevante bestemmelser i forordning (EF) nr. 2560/2001, bl.a. definitionerne.
(5) Forordning (EF) nr. 2560/2001 omfatter grænseoverskridende pengeoverførsler og
grænseoverskridende elektroniske betalingstransaktioner. ▌I overensstemmelse med målet i direktiv 2007/64/EF om at muliggøre grænseoverskridende direkte debiteringer er det hensigtsmæssigt at udvide forordningens anvendelsesområde. For betalingsinstrumenter, der hovedsagelig eller udelukkende er papirbaseret, som f.eks. checks, er det stadig ikke hensigtsmæssigt at følge princippet om ensartede gebyrer, eftersom de i sagens natur ikke kan håndteres så effektivt som elektroniske betalinger, der behandles elektronisk. Princippet om ensartede gebyrer bør finde anvendelse på betalinger, der er påbegyndt eller afsluttet på papir eller i kontanter, og som er blevet behandlet elektronisk i løbet af betalingskæden, bortset fra checks, samt på alle udgifter, der er direkte eller indirekte forbundet til en betalingstransaktion, herunder omkostninger forbundet med en kontrakt, bortset fra vekselgebyrer. Indirekte gebyrer er f.eks. gebyrer for oprettelse af en fast betalingsordre eller gebyrer for anvendelse af debet- eller kreditbetalingskort, som bør være de samme for indenlandske og grænseoverskridende betalingstransaktioner inden for Fællesskabet.
(6) Det bør forebygges, at betalingsmarkedet opsplittes, og det er derfor hensigtsmæssigt at
følge princippet om ensartede gebyrer. Der bør til dette formål udpeges en indenlandsk betaling med samme eller meget tilsvarende karakteristika som en grænseoverskridende betaling ▌for hver kategori af grænseoverskridende betalingstransaktion. Der kan f.eks. anvendes følgende kriterier til identifikation af den indenlandske betaling, der svarer til en grænseoverskridende betaling: det betalingsinstrument, som benyttes til at initiere, udføre og afslutte en betalingstransaktion, automatiseringsgraden, enhver betalingsgaranti, kundestatus og forbindelse med udbyderen af betalingstjenester eller det betalingsinstrument, der anvendes, som defineret i artikel 4, nr. 23), i direktiv 2007/64/EF. Disse kriterier bør ikke betragtes som udtømmende.
(7) Det er væsentligt at lette udførelsen af grænseoverskridende betalinger for udbyderne af
betalingstjenester. I den forbindelse bør standardiseringsbestræbelserne fremmes, især brugen af det internationale bankkontonummer (IBAN) og bankidentifikationskoden (BIC). Det er derfor hensigtsmæssigt at oplyse betalingstjenesternes brugere om IBAN og BIC.
(8) Uensartede indberetningsforpligtelser angående betalingsbalancestatistikker, som
udelukkende omfatter grænseoverskridende betalingstransaktioner, hindrer udviklingen af
1 EUT L 319 af 5.12.2007, s. 1.
PE 425.403\ 137
DA
et integreret marked for betalinger, bl.a. inden for rammerne af det fælles eurobetalingsområde (SEPA). Inden for SEPA bør der inden 31. oktober 2011 foretages en fornyet vurdering af, om det vil være hensigtsmæssigt at fjerne disse bankafregningsbaserede indberetningsforpligtelser ▌. For at garantere, at betalingsbalancestatistikken forelægges løbende, rettidigt og på effektiv vis, bør det også sikres, at lettilgængelige betalingsdata, f.eks. IBAN, BIC og transaktionsbeløbet og basale, aggregerede betalingsdata for forskellige betalingsinstrumenter fortsat kan indsamles, hvis ikke indsamlingsprocessen forstyrrer den automatiske gennemførelse af betalinger og kan gøres helt automatisk. Denne forordning berører ikke indberetningsforpligtelser til andre politiske formål som f.eks. forebyggelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme eller til skattemæssige formål.
(8a) I øjeblikket er der forskellige forretningsmodeller, der anvendes i forbindelse med de
eksisterende nationale ordninger for direkte debitering. For at lette lanceringen af SEPA-ordningen for direkte debitering er det nødvendigt at indføre en fælles forretningsmodel og skabe større juridisk klarhed om multilaterale interbankgebyrer. For grænseoverskridende direkte debiteringer kan dette opnås ved undtagelsesvis at fastsætte et maksimumsbeløb for det multilaterale interbankgebyr per transaktion i en overgangsperiode. Men den multilaterale aftales parter kan frit fastsætte et lavere beløb eller enes om et multilateralt interbankgebyr på nul. For nationale direkte debiteringer inden for rammerne af SEPA kan de samme interbankgebyrer eller andre interbankaftaler om vederlag mellem udbyderne af betalingstjenester for betaleren og betalingsmodtageren anvendes, for så vidt som de eksisterede på nationalt plan inden datoen for ikrafttrædelsen af denne forordning. Hvis et nationalt multilateralt interbankgebyr eller en anden vederlagsaftale nedsættes eller afskaffes i løbet af overgangsperioden, for eksempel som følge af anvendelsen af konkurrenceretten, bør den reviderede ordning i overgangsperioden gælde for nationale direkte debiteringer inden for rammerne af SEPA. Hvis den direkte debiteringstransaktion er omfattet af en bilateral aftale, bør indholdet i den bilaterale aftale imidlertid gå forud for ethvert multilateralt interbankgebyr eller andre vederlagsaftaler. Branchen kan gøre brug af den juridiske sikkerhed, der er omhandlet i overgangsperioden, til at udarbejde og vedtage en fælles, langsigtet forretningsmodel for driften af SEPA-ordningen for direkte debitering. Ved afslutningen af overgangsperioden bør en langsigtet løsning for forretningsmodellen for SEPA-ordningen for direkte debitering være på plads i overensstemmelse med EF's konkurrenceregler og Fællesskabets regelsæt. Kommissionen agter, inden for rammerne af en vedvarende dialog med banksektoren og på grundlag af bidrag fra de relevante markedsaktører, som en hastesag at give vejledning med hensyn til de objektive og målbare kriterier for foreneligheden af disse multilaterale interbankvederlag, som kunne omfatte bl.a. multilaterale interbankgebyrer, med EF's konkurrenceregler og Fællesskabets regelsæt.
(8b) For at en direkte debiteringstransaktion kan udføres, skal der være adgang til
betalerens konto. For at fremme den vellykkede indførelse af direkte debitering inden for rammerne af SEPA er det derfor afgørende, at der er adgang til alle betaleres konti, når dette allerede er tilfældet for eksisterende nationale direkte debiteringer; ellers vil betaler og betalingsmodtager ikke være i stand til at nyde godt af grænseoverskridende direkte debiteringer. Hvis ikke der er adgang til betalerens konto under SEPA-ordningen for direkte debitering, vil indbetaler (debitor) og betalingsmodtager (kreditor) ikke være i stand til at drage fordel af den nye direkte debiterings muligheder. Dette er især vigtigt, når betalingsmodtageren indleder direkte debiteringer
138 /PE 425.403
DA
i en batchfil, for eksempel en gang om måneden eller en gang i kvartalet for elregninger eller andre regninger for forbrug, og ikke som en separat debitering for hver kunde. Hvis kreditorerne ikke er i stand til at nå alle deres tilgodehavender i en enkelt operation, vil en supplerende manuel indgriben være nødvendig, hvilket sandsynligvis vil øge omkostningerne. Da der ikke er krav om, at betalerens udbyder af betalingstjenester skal sikre adgang til dennes konti, vil effektiviteten af direkte debiteringer ikke være fuldt styrket, og konkurrencen på tværeuropæisk plan vil fortsat være begrænset. I betragtning af de særlige kendetegn ved direkte debiteringer mellem virksomheder, bør denne bestemmelse dog kun gælde for den centrale SEPA-ordning for direkte debitering og ikke for SEPA-ordningen for direkte debitering mellem virksomheder. Forpligtelsen til at sikre adgang omfatter debitorbankens ret til ikke at gennemføre en direkte debiteringstransaktion i overensstemmelse med den direkte debiteringsordnings regler vedrørende f.eks. afvisning, afslag eller tilbageføring af transaktioner. Desuden bør forpligtelsen til at sikre adgang ikke gælde for udbydere af betalingstjenester, der er godkendt til at udbyde og udføre direkte debiteringstransaktioner, men ikke udøver kommerciel interesse i sådanne aktiviteter.
(8c) På grund af de tekniske krav, der er nødvendige for at sikre adgang, er det endvidere
vigtigt for en betalers betalingstjenesteudbyder at have tilstrækkelig tid til at forberede sig på den obligatoriske forpligtelse til at sikre adgang. Betalingsudbyderne bør derfor være omfattet af en overgangsperiode på højst et år efter datoen for anvendelsen af denne forordning med henblik på at overholde denne forpligtelse. Siden betalingsudbydere fra medlemsstaterne uden for euroområdet vil være nødt til at foretage mere forberedende arbejde, bør sådanne udbydere af betalingstjenester have lov til at udsætte anvendelsen af den obligatoriske forpligtelse til at sikre adgang med højst fem år efter datoen for anvendelsen af denne forordning. Betalingsudbydere, som er beliggende i en medlemsstat, der har indført euroen som sin nationale valuta senest fire år efter datoen for anvendelsen af denne forordning, bør dog være forpligtet til at overholde den obligatoriske forpligtelse til at sikre adgang senest et år efter datoen for den pågældende medlemsstats indtræden i euroområdet.
(9) For at gøre det muligt at klage og få godtgørelse i tilfælde af en forkert anvendelse af
denne forordning bør medlemsstaterne etablere hensigtsmæssige og effektive klage- eller ankeprocedurer og procedurer til bilæggelse af tvister mellem betalingstjenestebrugeren og dennes betalingstjenesteudbyder. Det er også vigtigt at udnævne kompetente myndigheder og organer til udenretslig bilæggelse af tvister, under anvendelse af eksisterende procedurer, hvis dette er relevant. De kompetente myndigheder bør have beføjelse til at udføre deres tilsynsopgaver effektivt og træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at betalingstjenesteudbyderne overholder denne forordnings bestemmelser. De kompetente myndigheder bør udstede retningslinjer for identifikation af tilsvarende betalinger, når de finder det nødvendigt. Kommissionen bør, om nødvendigt med bistand fra Betalingsudvalget, give passende vejledning og bistå de kompetente myndigheder.
(10) Det er afgørende at sikre, at kompetente myndigheder og organer til udenretslig
bilæggelse af tvister i Fællesskabet aktivt samarbejder med henblik på en gnidningsløs og rettidig bilæggelse af tvister på tværs af landegrænser i relation til denne forordning. Det bør være muligt for et sådant samarbejde at udformes som en udveksling af oplysninger om lovgivningen og den juridiske praksis i deres jurisdiktion eller en overdragelse eller overtagelse af klage- og ankeprocedurer, hvis det er relevant.
PE 425.403\ 139
DA
(11) Medlemsstaterne bør i deres nationale lovgivning fastsætte sanktioner, der er effektive,
står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkninger, for manglende overholdelse af denne forordnings bestemmelser.
(12) Det ville rumme indlysende fordele at udvide denne forordnings anvendelsesområde til
andre nationale valutaer end euro, især hvad angår det antal betalinger, der er omfattet. Der bør derfor fastlægges en notifikationsprocedure, således at medlemsstater, der ikke benytter euroen som deres nationale valuta, kan lade denne forordning omfatte grænseoverskridende betalinger, der foretages i deres nationale valuta. Dog bør det sikres, at lande, som allerede har afsluttet denne procedure, ikke behøver at indgive en ny notifikation.
(13) Kommissionen bør forelægge en rapport om, hvordan IBAN og BIC udnyttes til at lette
betalinger inden for Fællesskabet. I forbindelse med udviklingen af SEPA bør denne rapport også vurdere hensigtsmæssigheden af det loft på 50 000 EUR, som princippet om ensartede gebyrer for øjeblikket gælder for, samt hensigtsmæssigheden af at ophæve afregningsbaserede indenlandske indberetningsforpligtelser. Kommissionen bør ligeledes forelægge en rapport om anvendelsen af denne forordning.
(14) Af hensyn til retssikkerheden og klarheden bør forordning (EF) nr. 2560/2001 ophæves. (15) For at sikre juridisk kohærens mellem nærværende forordning og direktiv 2007/46/EF,
navnlig hvad angår gennemsigtighed i betingelserne for og oplysningskravene til betalingstjenester og betalingstjenestebrugeres og betalingstjenesteudbyderes rettigheder og forpligtelser, bør denne forordning finde anvendelse fra den 1. november 2009. Under hensyn til den tid, medlemsstaterne har brug for til at træffe foranstaltninger til indførelse af sanktioner for overtrædelse af denne forordning, er det imidlertid hensigtsmæssigt at give medlemsstaterne en frist indtil den 1. juni 2010 til at træffe disse foranstaltninger.
(16) Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne
og kan derfor på grund af foranstaltningens omfang eller virkninger bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går forordningen ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Formål og anvendelsesområde
1. I denne forordning fastsættes bestemmelser om grænseoverskridende betalinger inden for Fællesskabet for at sikre, at gebyrerne for disse betalinger er de samme som gebyrerne for betalinger i samme valuta, som sker inden for en medlemsstat.
140 /PE 425.403
DA
2. Denne forordning gælder for grænseoverskridende betalinger, i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 2007/64/EF, denomineret i euro eller i en af de nationale valutaer i de medlemsstater, der har meddelt deres hensigt om at udvide forordningens anvendelsesområde til deres nationale valuta, i overensstemmelse med artikel 11 ▌.
3. Denne forordning finder ikke anvendelse på betalinger, som sker mellem udbydere af
betalingstjenester for disses regning eller på vegne af andre udbydere af betalingstjenester.
4. Artikel 5a, 5b og 5c fastsætter regler om direkte debiteringstransaktioner denomineret i
euro mellem udbyderen af betalingstjenester for betaleren og betalingsmodtageren.
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning forstås ved: 1) "grænseoverskridende betaling": en elektronisk behandlet betalingstransaktion, som
initieres af en betaler, eller af eller via en betalingsmodtager, og hvor udbyderen af betalingstjenester for betaleren og betalingsmodtageren er beliggende i forskellige medlemsstater
▌ 3) "betaler": en fysisk eller juridisk person, der er indehaver af en betalingskonto og tillader
en betalingsordre fra denne betalingskonto, eller, hvis der ikke er nogen betalingskonto, en fysisk eller juridisk person, der udsteder en betalingsordre
4) "betalingsmodtager": en fysisk eller juridisk person, som er den tiltænkte modtager af de
midler, der indgår i en betalingstransaktion 5) "udbyder af betalingstjenester": enhver af de kategorier af juridiske personer, som er
omhandlet i artikel 1, stk. 1, i direktiv 2007/64/EF, og juridiske og fysiske personer som omhandlet i samme direktivs artikel 26, men ikke de institutioner, som er angivet i artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (omarbejdning)1, og som har modtaget dispensation fra en medlemsstat i henhold til artikel 2, stk. 3, i direktiv 2007/64/EF
6) "bruger af betalingstjenester": en fysisk eller juridisk person, som bruger en
betalingstjeneste enten som betaler eller som betalingsmodtager eller begge dele 7) "betalingstransaktion": en handling, der initieres af en betaler eller af eller via en
betalingsmodtager med henblik på at indbetale, overføre eller hæve midler uden hensyn til eventuelle underliggende forpligtelser mellem betaleren og betalingsmodtageren
1 EUT L 177 af 30.6.2006, s. 1.
PE 425.403\ 141
DA
8) "betalingsordre": enhver instruktion fra en betaler eller betalingsmodtager til en udbyder af betalingstjenester om at gennemføre en betalingstransaktion
9) "gebyr": ethvert gebyr, som en udbyder af betalingstjenester opkræver hos brugeren af
betalingstjenesten i direkte eller indirekte tilknytning til en betalingstransaktion 10) "midler": sedler og mønter, kontopenge og elektroniske penge som defineret i artikel 1,
stk. 3, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/46/EF af 18. september 2000 om adgang til at optage og udøve virksomhed som udsteder af elektroniske penge og tilsyn med en sådan virksomhed1
11) "forbruger": en fysisk person, der ikke udøver virksomhed som handlende eller
industridrivende eller ikke udøver et liberalt erhverv 12) "mikrovirksomhed": en virksomhed, der på det tidspunkt, hvor aftalen om
betalingstjenesten indgås, er en virksomhed som defineret i artikel 1 og artikel 2, stk. 1 og 3, i bilaget til henstilling 2003/361/EF
13) "indenlandsk betaling": en elektronisk behandlet betalingstransaktion, som initieres af
en betaler, eller af eller via en betalingsmodtager, og hvor udbyderen af betalingstjenester for betaleren og betalingsmodtageren er beliggende i samme medlemsstat
14) "interbankgebyr": et gebyr, der betales mellem udbyderen af betalingstjenester for
betaleren og betalingsmodtageren for hver enkelt debiteringstransaktion 15) "direkte debitering": en betalingstjeneste med henblik på at debitere en betalers
betalingskonto, hvor en betalingstransaktion initieres af betalingsmodtageren på grundlag af, at betaleren har meddelt sit samtykke til betalingsmodtageren eller til enten betalingsmodtagerens eller betalerens udbyder af betalingstjenester
16) "direkte debiteringsordning": et fælles sæt regler, praksis og standarder, som er aftalt
mellem udbyderne af betalingstjenester med henblik på gennemførelse af direkte debiteringstransaktioner.
Artikel 3
Gebyrer for grænseoverskridende betalinger og tilsvarende indenlandske betalinger
1. Gebyrer, som en udbyder af betalingstjenester opkræver af en bruger af betalingstjenester i forbindelse med grænseoverskridende betalinger på højst 50 000 EUR, skal være de samme som de gebyrer, som denne udbyder af betalingstjenester opkræver af brugere af betalingstjenester for tilsvarende indenlandske betalinger af samme værdi og i samme valuta.
1 EFT L 275 af 27.10.2000, s. 39.
142 /PE 425.403
DA
2. Ved vurderingen af gebyrniveauet for en grænseoverskridende betaling skal udbyderen af betalingstjenesten med henblik på opfyldelsen af stk. 1 fremdrage den tilsvarende indenlandske betaling.
De kompetente myndigheder udsteder retningslinjer for identifikationen af tilsvarende
indenlandske betalinger, når de finder det nødvendigt. De kompetente myndigheder i medlemsstaterne samarbejder aktivt inden for det betalingsudvalg, der er nedsat i henhold til artikel 85, stk. 1, i direktiv 2007/64/EF for at sikre sammenhæng mellem retningslinjerne for tilsvarende indenlandske betalinger.
3. Hvis en medlemsstat har givet underretning om, at forordningens anvendelsesområde
udvides til denne medlemsstats nationale valuta, i overensstemmelse med artikel 11, kan en indenlandsk betaling i denne medlemsstats valuta anses for at svare til en grænseoverskrivende betaling, som er denomineret i euro.
4. Denne forordning finder dog ikke anvendelse på vekselgebyrer.
Artikel 4
Foranstaltninger, der kan lette automatiseringen af betalinger
1. En udbyder af betalingstjenester meddeler, når dette er relevant, brugeren af betalingstjenesten brugerens internationale bankkontonummer (IBAN) og udbyderens bankidentifikationskode (BIC).
Desuden anfører en udbyder af betalingstjenester, når dette er relevant, brugeren af
betalingstjenestens IBAN og udbyderen af betalingstjenestens BIC ▌på ▌kontoudtog eller som bilag hertil.
Udbyderen af betalingstjenester må ikke afkræve brugeren af betalingstjenester gebyr
for oplysninger, som er påkrævet i henhold til dette stykke. 2. Når det er hensigtsmæssigt i forhold til den pågældende betalingstransaktions art: a) for transaktioner, der initieres af betaleren, skal betaleren efter anmodning oplyse
udbyderen af betalingstjenester om betalingsmodtagerens IBAN og BIC på betalingsmodtagerens udbyder af betalingstjenester
b) for transaktioner, der initieres af betalingsmodtageren, skal betalingsmodtageren
efter anmodning oplyse udbyderen af betalingstjenester om betalerens IBAN og BIC på betalerens udbyder af betalingstjenester.
3. Udbyderen af betalingstjenester kan opkræve yderligere gebyrer ud over dem, der
opkræves i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, af brugeren af betalingstjenesten, hvis denne pålægger udbyderen af betalingstjenester at gennemføre betalingstransaktionen uden at kommunikere IBAN og BIC i overensstemmelse med stk. 2. Disse gebyrer skal være passende og stå i rimeligt forhold til omkostningerne. De skal være aftalt mellem udbyderen af betalingstjenester og brugeren af betalingstjenesten. Udbyderen af betalingstjenester skal oplyse brugeren af
PE 425.403\ 143
DA
betalingstjenesten om størrelsen af de yderligere gebyrer, i god tid før brugeren af betalingstjenesten er bundet af denne aftale.
4. Når det er hensigtsmæssigt i forhold til den pågældende betalingstransaktions art og for så
vidt angår fakturering af varer og tjenesteydelser inden for Fællesskabet, skal en leverandør af varer og tjenesteydelser, der accepterer betalinger, som er omfattet af denne forordning, oplyse kunderne om sit IBAN og BIC på sin udbyder af betalingstjenester.
Artikel 5
Forpligtelse til at foretage betalingsbalanceindberetninger
1. ▌Med virkning fra den 1. januar 2010 ophæver medlemsstaterne nationale forpligtelser for udbydere af betalingstjenester til at foretage indberetninger af afregningsbaserede betalingsbalancestatistikker vedrørende deres kunders betalingstransaktioner op til ▌ 50 000 EUR.
▌ 3. Uden at dette berører stk. 1, kan medlemsstaterne fortsat indsamle aggregerede data eller
relevante lettilgængelige oplysninger, når en sådan indsamling ▌ ikke har nogen indflydelse på udbyderne af betalingstjenesters straight-through processing af betalinger, og udbyderne af betalingstjenester kan automatisere indsamlingen.
Artikel 5a
Interbankgebyrer for grænseoverskridende direkte debiteringstransaktioner
I mangel af en bilateral aftale mellem udbyderen af betalingstjenester for betaleren og betalingsmodtageren skal et multilateralt interbankgebyr på 0,088 EUR betales af betalingsmodtagerens udbyder af betalingstjenester til betalerens udbyder af betalingstjenester for hver grænseoverskridende direkte debiteringstransaktion, der er udført inden den 1. november 2012, medmindre et lavere multilateralt interbankgebyr er blevet aftalt mellem de pågældende betalingsudbydere.
Artikel 5b
Interbankgebyrer for indenlandske direkte debiteringstransaktioner
1. Hvis et multilateralt interbankgebyr eller anden vederlagsaftale om en indenlandsk direkte debiteringstransaktion, der udføres inden den 1. november 2009, finder anvendelse mellem udbyderen af betalingstjenester for betaleren og betalingsmodtageren, skal et sådant multilateralt interbankgebyr eller anden vederlagsaftale finde anvendelse på alle indenlandske direkte debiteringstransaktioner, der udføres inden den 1. november 2012, jf. dog stk. 2 og 3.
144 /PE 425.403
DA
2. Hvis et sådant multilateralt interbankgebyr eller anden vederlagsaftale nedsættes eller afskaffes inden den 1. november 2012, finder denne nedsættelse eller afskaffelse anvendelse på enhver indenlandsk direkte debiteringstransaktion, der udføres inden den 1. november 2012.
3. Hvis der foreligger en bilateral aftale mellem udbyderen af betalingstjenester for
betaleren og betalingsmodtageren for en indenlandsk direkte debiteringstransaktion, finder stk. 1 og 2 ikke anvendelse på den pågældende indenlandske direkte debiteringstransaktion, der er udført inden den 1. november 2012.
Artikel 5c
Sikring af adgang til direkte debiteringstransaktioner
1. Hvis en betalers betalingstjenesteudbyder giver adgang for en national direkte debiteringstransaktion denomineret i euro på denne betalers betalingskonto, skal den give adgang, i overensstemmelse med den direkte debiteringsordning, for direkte debiteringstransaktioner denomineret i euro, der initieres af en betalingsmodtager via en betalingstjenesteudbyder etableret i en hvilken som helst medlemsstat.
2. Stk. 1 finder kun anvendelse på direkte debiteringstransaktioner, der er tilgængelige for
forbrugerne i henhold til den direkte debiteringsordning. 3. Udbydere af betalingstjenester skal opfylde kravene i stk. 1 og 2 senest den 1. november
2010. 4. Uanset bestemmelserne i stk. 3 skal betalingsudbydere beliggende i en medlemsstat, der
ikke har euroen som sin nationale valuta, overholde kravene i stk. 1 og 2 for direkte debiteringstransaktioner denomineret i euro inden den 1. november 2014. Men hvis euroen indføres som den nationale valuta i en sådan medlemsstat før den 1. november 2013, skal betalingsudbydere, der er beliggende i den pågældende medlemsstat, overholde kravene i stk. 1 og 2, inden for et år fra den dato hvor pågældende medlemsstat tiltrådte euroområdet.
Artikel 6
Kompetente myndigheder
▌Medlemsstaterne udpeger de kompetente myndigheder, som bærer ansvaret for at sikre, at bestemmelserne i denne forordning overholdes. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om disse kompetente myndigheder inden seks måneder efter nærværende forordnings ikrafttræden. De underretter omgående Kommissionen om senere ændringer med hensyn til disse myndigheder. Medlemsstaterne kan udpege eksisterende institutioner til at fungere som kompetente myndigheder.
PE 425.403\ 145
DA
Medlemsstaterne pålægger de kompetente myndigheder at overvåge overholdelsen af denne forordning effektivt samt at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre dens overholdelse.
Artikel 7
Klageprocedurer
1. Medlemsstaterne fastlægger procedurer, hvormed brugere af betalingstjenester og andre interesserede parter kan forelægge de kompetente myndigheder en klage over udbydere af betalingstjenesters påståede overtrædelser af denne forordning.
Medlemsstaterne kan anvende eller udvide eksisterende procedurer til dette formål. 2. ▌Den kompetente myndighed skal, hvor det er relevant, og uden at dette berører retten til
at indbringe en klage for en domstol i overensstemmelse med nationale retsplejeregler, underrette den part, som har indgivet en klage, om eksistensen af de udenretslige klage- og godtgørelsesprocedurer, der er indført ved artikel 8.
Artikel 8
Udenretslige godtgørelsesprocedurer
1. Medlemsstaterne indfører tilstrækkelige og effektive udenretslige klagemuligheder og godtgørelsesprocedurer til bilæggelse af tvister mellem brugere af betalingstjenester og deres udbydere af betalingstjenester vedrørende tvister om rettigheder og forpligtelser i medfør af denne forordning, idet eksisterende organer anvendes, når det er relevant.
2. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om disse organer inden seks måneder efter
nærværende forordnings ikrafttræden. De underretter omgående Kommissionen om senere ændringer med hensyn til disse organer.
3. Medlemsstaterne kan bestemme, at denne artikel kun gælder for brugere af
betalingstjenester, som er forbrugere eller mikrovirksomheder. Medlemsstaterne skal i så fald underrette Kommissionen herom.
Artikel 9
Samarbejde på tværs af landegrænser
║De forskellige medlemsstaters kompetente myndigheder og organer med ansvar for procedurer til udenretslig bilæggelse af tvister, der er nævnt i artikel 6 og 8, samarbejder aktivt og hurtigt om at bilægge tvister på tværs af landegrænser. Medlemsstaterne sikrer, at der finder et sådant aktivt samarbejde sted.
Artikel 10
146 /PE 425.403
DA
Sanktioner
║Medlemsstaterne fastsætter inden den 1. juni 2010 bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af denne forordning og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemførelsen heraf, jf. dog artikel 14. Disse sanktioner bør være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne anmelder disse sanktionsbestemmelser til Kommissionen senest den ...* og giver den omgående besked om enhver ændring af dem.
Artikel 11
Anvendelse på andre nationale valutaer end euroen
1. En medlemsstat, som ikke benytter euroen som sin nationale valuta, og som beslutter at udvide nærværende forordnings anvendelsesområde til sin nationale valuta, underretter Kommissionen herom, dog ikke for så vidt angår artikel 5a, 5b og 5c. Denne notifikation offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Den udvidede anvendelse af denne forordning får virkning 14 dage efter offentliggørelsen.
1a. En medlemsstat, som ikke benytter euroen som sin nationale valuta, og som beslutter at
udvide anvendelsesområdet af artikel 5a, 5b eller 5c, eller en kombination af disse, til sin nationale valuta, underretter Kommissionen herom. Denne notifikation offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Den udvidede anvendelse af artikel 5a, 5b eller 5c får virkning 14 dage efter offentliggørelsen.
2. Medlemsstater, der på datoen for nærværende forordnings ikrafttræden allerede har
afsluttet notifikationsproceduren, jf. artikel 9 i forordning (EF) nr. 2560/2001, behøver ikke at forelægge en notifikation som nævnt i denne artikels stk. 1.
Artikel 12
Revisionsklausul
1. Senest den 31. oktober 2011 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Den Europæiske Centralbank en rapport om hensigtsmæssigheden af at ophæve afregningsbaserede indenlandske indberetningsforpligtelser. Rapporten ledsages om fornødent af et forslag.
2. Senest den 31. oktober 2012 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet, Rådet, Det
Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Den Europæiske Centralbank en rapport om anvendelsen af denne forordning, og denne ledsages om nødvendigt af et forslag. Rapporten skal især omfatte:
a) anvendelsen af IBAN og BIC i relation til automatiseringen af betalinger
* EUT: Indsæt venligst dato: 12 måneder efter denne forordnings ikrafttræden.
PE 425.403\ 147
DA
b) hensigtsmæssigheden af det i artikel 3, stk. 1, omhandlede loft c) udviklingen på markedet i relation til anvendelsen af artikel 5a, 5b og 5c.
Artikel 13
Ophævelse
Forordning (EF) nr. 2560/2001 ophæves med virkning fra den 1. november 2009. Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til nærværende forordning.
Artikel 14
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Den anvendes fra den 1. november 2009. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i ║ På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne Formand Formand
148 /PE 425.403
DA
P6_TA-PROV(2009)0322
Virksomhed som udsteder af elektroniske penge ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. april 2009 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til at optage og udøve virksomhed som udsteder af elektroniske penge, om tilsyn med en sådan virksomhed og om ændring af direktiv 2005/60/EF og 2006/48/EF og ophævelse af direktiv 2000/46/EF (KOM(2008)0627 - C6-0350/2008 - 2008/0190(COD))
(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling) Europa-Parlamentet, - der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet
(KOM(2008)0627), - der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, artikel 47, stk. 2 og artikel 95, på
grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0350/2008), - der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 25. marts 2009 forpligtede sig til
at godkende forslaget som ændret, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, andet afsnit, første led,
- der henviser til forretningsordenens artikel 51, - der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A6-0056/2009), 1. godkender Kommissionens forslag som ændret; 2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i
væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst; 3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.
PE 425.403\ 149
DA
P6_TC1-COD(2008)0190
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 24. april 2009 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/.../EF om adgang til at optage og udøve virksomhed som udsteder af elektroniske penge, om tilsyn med en sådan virksomhed og om ændring af direktiv 2005/60/EF og 2006/48/EF og ophævelse af direktiv 2000/46/EF
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 47, stk. 2, første og tredje punktum, og artikel 95, under henvisning til forslag fra Kommissionen║, under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg1, under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank2, efter proceduren i traktatens artikel 2513, og ud fra følgende betragtninger: (1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/46/EF af 18. september 2000 om adgang til
at optage og udøve virksomhed som udsteder af elektroniske penge og tilsyn med en sådan virksomhed4 blev vedtaget som reaktion på fremkomsten af nye forudbetalte elektroniske betalingsmidler og skulle tjene til at danne nogle klare retlige rammer til styrkelse af det indre marked og samtidig sikre et passende tilsyn.
(2) Kommissionen udarbejdede den 19. juli 2006 en rapport5, hvori den påviste, at der var
behov for at revidere direktiv 2000/46/EF, da den fandt, at nogle af direktivets bestemmelser havde lagt hindringer i vejen for udviklingen af et ægte indre marked for elektroniske pengetjenester og af sådanne brugervenlige tjenester.
(3) Med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF af 13. november 2007 om
betalingstjenester i det indre marked6 er der blevet indført moderne og sammenhængende retlige rammer for betalingstjenester med en samordning af de nationale bestemmelser om
1 EUT C ... 2 Udtalelse af 5.12.2008 (EUT C 30 af 6.2.2009, s. 1). 3 Europa-Parlamentets holdning af 24.4.2009. 4 EFT L 275 af 27.10.2000, s. 39. 5 SEK(2006)1049 ║. 6 EUT L 319 af 5.12.2007, s. 1.
150 /PE 425.403
DA
tilsynskravene for en ny kategori af udbydere af betalingstjenester, nemlig betalingsinstitutter.
(4) For at fjerne de retlige hindringer for markedsadgang og gøre det nemmere at optage og
udøve virksomhed som udsteder af elektroniske penge bør reglerne for disse e-pengeinstitutter revideres for at skabe lige konkurrencevilkår mellem alle udbydere af betalingstjenester.
(5) Dette direktiv bør kun anvendes på udbydere af betalingstjenester, der udsteder
elektroniske penge. Dette direktiv bør ikke anvendes på pengeværdi lagret på forudbetalte instrumenter, der er udformet med henblik på specifikke formål, og som kun kan anvendes i begrænset omfang, enten fordi de kun giver indehaveren af elektroniske penge mulighed for at erhverve varer eller tjenester i udstederens forretningslokaler eller inden for et begrænset net af tjenesteudbydere i henhold til en forretningsaftale indgået direkte med en professionel udsteder, eller fordi de kun kan benyttes til erhvervelse af et begrænset udvalg af varer og tjenester. Et instrument bør betragtes som et instrument, der kun kan benyttes inden for et "begrænset net", hvis det kun kan benyttes til erhvervelse af varer og tjenester i en bestemt forretning eller forretningskæde eller til erhvervelse af et begrænset udvalg af varer og tjenester, uanset salgsstedets geografiske placering. ▌Sådanne instrumenter kunne omfatte butikskort, benzinkort, medlemskort, kort til den kollektive trafik, spisebilletter eller billetter til tjenester (børnepasning, sociale ydelser eller billetter til ordninger, der støtter ansættelse af personale til udførelse af husholdningsopgaver som f.eks. rengøring, strygning eller havearbejde), der eventuelt er omfattet af bestemte skatte- eller arbejdsmarkedsregler, der er udformet med henblik på at fremme anvendelsen af sådanne instrumenter for at imødekomme målsætningerne i sociallovgivningen. I de tilfælde hvor et sådant specifikt instrument udvikler sig til et generelt instrument, finder fritagelsen i henhold til dette direktiv ikke længere anvendelse. Instrumenter, der kan benyttes i forretninger, der optræder på en liste, bør ikke være omfattet af en undtagelse fra dette direktivs anvendelsesområde, da sådanne instrumenter typisk er beregnet til anvendelse blandt et netværk af tjenesteudbydere, der er i stadig vækst.
(5a) Endelig bør direktivet heller ikke finde anvendelse på pengeværdi, der anvendes til køb
af digitale varer eller tjenester, der indebærer, at operatøren, i kraft af varens eller tjenestens karakter tilføjer en iboende værdi, f.eks. i form af adgangs-, søge- eller leveringsfaciliteter, forudsat at varen eller tjenesten kun kan anvendes ved hjælp af digitalt udstyr som f.eks. en mobiltelefon eller en computer, og forudsat at telekommunikations-, digital- eller it-operatøren ikke udelukkende agerer som formidler mellem brugeren af betalingstjenester og leverandøren af varer og tjenesteydelser. Det er situationen i de tilfælde, hvor en mobiltelefonabonnent eller abonnent på et andet digitalt netværk betaler netværksoperatøren direkte, og der hverken er et direkte betalingsforhold eller et direkte debitor/kreditorforhold mellem netværksabonnenten og tredjemand, der leverer de varer og tjenester, der indgår i transaktionen.
(6) Der bør indsættes en klar og teknisk neutral definition af elektroniske penge. Denne
definition bør dække alle de situationer, hvor udbyderen af betalingstjenester udleverer et forudbetalt værdikort til gengæld for kontanter, som kan avendes til betalingsformål, fordi tredjemand anerkender det som betaling.
PE 425.403\ 151
DA
(7) Definitionen på elektroniske penge bør dække elektroniske penge, der enten er lagret på en betalingsanordning, som indehaveren af elektroniske penge er i besiddelse af, eller er fjernlagret på en server og forvaltes af indehaveren af elektroniske penge via en specifik konto for elektroniske penge. Denne definition bør være tilstrækkelig bred til, at den ikke bremser den teknologiske udvikling og ikke blot dækker alle de elektroniske pengeprodukter, der findes i dag på det elektroniske marked, men også alle dem, der kan blive udviklet fremover.
(8) Tilsynsreglerne for e- pengeinstitutter bør tages op til revision og bringes på højde med
de risici, som disse institutter konfronteres med. De bør også bringes mere i overensstemmelse med tilsynsreglerne for betalingsinstitutter i henhold til direktiv 2007/64/EF. Derfor finder de relevante artikler i direktiv 2007/64/EF tilsvarende anvendelse på e-pengeinstitutter. Derfor skal en henvisning til "betalingsinstitut" forstås som en henvisning til "e-pengeinstitut", en henvisning til "betalingstjenester" skal forstås som en henvisning til "betalingstjenester og udstedelse af elektroniske penge", en henvisning til "betalingstjenester" skal forstås som en henvisning til "betalingstjenester og udstedelse af elektroniske penge", en henvisning til "dette direktiv" skal forstås som en henvisning til direktiv 2007/64/EF og dette direktiv, en henvisning til afsnit II i direktiv 2007/64/EF skal forstås som en henvisning til afsnit II i direktiv 2007/64/EF og afsnit II i dette direktiv, en henvisning til artikel 6 i direktiv 2007/64/EF skal forstås som en henvisning til artikel 6 i dette direktiv, en henvisning til artikel 7, stk. 1, i direktiv 2007/64/EF skal forstås som en henvisning til artikel 7, stk. 1, i dette direktiv, en henvisning til artikel 7, stk. 2, i direktiv 2007/64/EF skal forstås som en henvisning til artikel 7, stk. 6, i dette direktiv, en henvisning til artikel 8 i direktiv 2007/64/EF skal forstås som en henvisning til artikel 7, stk. 2-4, i dette direktiv, en henvisning til artikel 9 i direktiv 2007/64/EF skal forstås som en henvisning til artikel 9 i dette direktiv, en henvisning til artikel 16, stk. 1, i direktiv 2007/64/EF skal forstås som en henvisning til artikel 8, stk. 1, litra c)-e), i dette direktiv og en henvisning til artikel 26 i direktiv 2007/64/EF skal forstås som en henvisning til artikel 10 i dette direktiv.
(9) Det anerkendes, at e-pengeinstitutter distribuerer elektroniske penge (herunder ved
salg eller videreslag af elektroniske pengeprodukter til offentligheden og derved skaber mulighed for at distribuere elektroniske penge til kunder eller genindløse elektroniske penge på kundernes anmodning eller oplade kunders elektroniske pengeprodukter) via fysiske eller juridiske personer på deres vegne i overensstemmelse med kravene i de respektive forretningsmodeller. E-pengeinstitutter bør ganske vist ikke have tilladelse til at udstede elektroniske penge via agenter, men bør dog have tilladelse til at tilvejebringe de betalingstjenester, der er anført i bilaget til direktiv 2007/64/EF, via agenter, såfremt forudsætningerne i artikel 17 i dette direktiv er opfyldt.
(10) Der er også behov for bestemmelser om startkapital og løbende kapital for at sikre en
passende grad af forbrugerbeskyttelse og for at sikre, at e-pengeinstitutter driver deres virksomhed på en sund og forsigtig måde. I betragtning af elektroniske penges særlige karakter bør der være mulighed for at benytte en alternativ metode til beregning af den løbende kapital. En uforbeholden skønsmargen for at sikre, at de samme risici behandles ens for alle udbydere af betalingstjenester og at beregningsmetoden dækker den specifikke forretningssituation for et givent e-pengeinstitut, bør opretholdes. Det bør desuden foreskrives, at ▌ midler, der tilhører indehavere af elektroniske penge, skal holdes adskilt fra de midler, som e-pengeinstituttet råder over til andre
152 /PE 425.403
DA
forretningsaktiviteter. E-pengeinstitutter bør ligeledes opfylde krav om en effektiv bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme.
(10a) Forvaltningen af betalingssystemer er en aktivitet, der ikke er forbeholdt specifikke
kategorier af institutioner. Det er dog vigtigt at anerkende, at denne aktivitet – som det er tilfældet med betalingsinstitutioner – også kan udføres af e-pengeinstitutter.
(10b) Udstedelse af elektroniske penge udgør ikke en indlånsaktivitet i henhold til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (omarbejdning)1, eftersom disse midler har særlig karakter af en elektronisk erstatning for mønter og sedler, der normalt vil blive brugt til betaling af begrænsede beløb og ikke til opsparing. E-pengeinstitutter bør ikke have tilladelse til at yde kredit fra midler, der er modtaget eller besiddes for at udstede elektroniske penge. Endvidere bør e-pengeinstitutter ikke have tilladelse til at yde renter eller andre former for begunstigelser, med mindre disse ikke er afhængige af den periode, indehaveren af elektroniske penge er i besiddelse af disse. Betingelserne for bevilling og bevarelse af tilladelse til at udøve virksomhed som e-pengeinstitut bør omfatte tilsynskrav, der er proportionale med de driftsmæssige og finansielle risici, som sådanne institutter konfronteres med i forbindelse med udstedelsen af elektroniske penge, uanset om de udøver anden forretningsvirksomhed.
(10c) Det er dog nødvendigt at skabe lige konkurrencevilkår mellem e-pengeinstitutter og
andre kreditinstitutter, for så vidt angår udstedelse af elektroniske penge, og dermed sikre en loyal konkurrence for samme tjeneste mellem et større antal institutter til gavn for indehaverne af elektroniske penge. Dette opnås ved en afbalancering af de mindre krævende træk af tilsynet med e-pengeinstitutter i forhold til bestemmelser, der er mere stringente end dem, der gælder for kreditinstitutter, navnlig hvad angår sikring af de midler, indehavere af elektroniske penge besidder. I betragtning af beskyttelsens store betydning skal de kompetente myndigheder på forhånd underrettes om væsentlige ændringer, som f.eks. ændringer i beskyttelsesmetoden, ændringer i det kreditinstitut, hvor de beskyttede midler indestår, eller ændringer i det forsikringsselskab eller det kreditinstitut, der har forsikret eller garanteret de beskyttede midler.
(10d) Den ordning, der gælder for filialer af e-pengeinstitutter, som har hjemsted uden for
Fællesskabet, bør være ens for alle medlemsstaterne. Det er vigtigt at fastsætte, at reglerne for disse filialer ikke må være gunstigere end for filialer af institutter med hjemsted i medlemsstaterne. Fællesskabet bør kunne indgå aftaler med tredjelande om gennemførelse af bestemmelser, ifølge hvilke der gælder samme betingelser for de nævnte filialer inden for hele dets område. Filialer af e-pengeinstitutter, som har hjemsted uden for Fællesskabet, bør ikke være omfattet af den frie udveksling af tjenesteydelser efter traktatens artikel 49, stk. 2, og heller ikke af den frie etableringsret i andre medlemsstater end den, hvori de er etablerede.
▌ (13) Medlemsstaterne bør have mulighed for at undlade at anvende bestemte bestemmelser i
dette direktiv på institutter, der kun udsteder elektroniske penge i et begrænset omfang. Institutter, der er omfattet af en sådan undtagelse, bør ikke ║ have mulighed for at udøve
1 EUT L 177 af 30.6.2006, s. 1.
PE 425.403\ 153
DA
retten til fri etablering eller fri udveksling af tjenesteydelser i henhold til dette direktiv, og de bør ikke udøve disse rettigheder indirekte som medlemmer af et betalingssystem. Medlemsstaterne bør dog registrere oplysninger om alle institutter, der stiller elektroniske pengetjenester til rådighed, herunder institutter, der er omfattet af en undtagelse. Med henblik herpå bør medlemsstaterne opføre sådanne institutter i et register over e-pengeinstitutter .
(13a) Af forsigtighedshensyn bør medlemsstaterne sikre, at kun e-pengeinstitutter, der er
meddelt tilladelse eller omfattet af en undtagelse i henhold til dette direktiv, kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i henhold til direktiv 2006/48/EF, postgirokontorer, der ifølge national lov har ret til at udstede elektroniske penge, institutter, der er omhandlet i artikel 2 i direktiv 2006/48/EF, Den Europæiske Centralbank og nationale centralbanker, når de ikke handler i deres egenskab af pengepolitiske myndigheder, eller andre nationale myndigheder og medlemsstater eller disses regionale og lokale myndigheder, når de handler i deres egenskab af offentlige myndigheder, må udstede elektroniske penge.
(13b) For at bevare indehaverens tillid skal elektroniske penge kunne indløses. At de kan
genindløses betyder ikke nødvendigvis, at de midler, der modtages til gengæld for elektroniske penge, skal betragtes som indlån eller andre midler, der skal tilbagebetales i henhold til direktiv 2006/48/EF. Indløsning bør altid være en mulighed, og den bør ske til pariværdi uden mulighed for at aftale en mindsteindløsningssats. Der bør generelt aldrig opkræves gebyr ved indløsning. I tilfælde, der er behørigt fastlagt i dette direktiv, bør det imidlertid være muligt at opkræve et proportionalt og omkostningsbaseret gebyr, uden at dette har indflydelse på national skatte- eller sociallovgivning eller eventuelle andre forpligtelser for e-pengeinstituttet i henhold til anden relevant fællesskabslovgivning og national lovgivning om f.eks. bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, foranstaltninger vedrørende indefrysning af pengemidler eller særlige foranstaltninger knyttet til forebyggelse og efterforskning af kriminalitet.
(13c) Indehavere af elektroniske penge bør have adgang til udenretslige klage- og
erstatningsprocedurer i forbindelse med bilæggelse af tvister. Derfor bør kapitel 5 i afsnit IV i direktiv 2007/64/EF finde tilsvarene anvendelse. Dette betyder, at en henvisning til "udbyder af betalingstjenester" skal forstås som en henvisning til "udsteder af elektroniske penge", en henvisning til "bruger af betalingstjenester" skal forstås som en henvisning til "indehaver af elektroniske penge" og en henvisning til afsnit III og IV i direktiv 2007/64/EF skal forstås som en henvisning til afsnit III i dette direktiv.
▌ (20) De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af direktivet bør vedtages i
overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen1.
1 EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
154 /PE 425.403
DA
(21) Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelse til at vedtage gennemførelsesforanstaltninger for at tage højde for inflationen eller den teknologiske udvikling og markedsudviklingen og sikre en ensartet anvendelse af undtagelserne i dette direktiv. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ▌, skal foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol, jf. artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.
(21a) Det er nødvendigt at kontrollere, om dette direktiv fungerer tilfredsstillende.
Kommissionen bør derfor pålægges at udarbejde en rapport tre år efter udløbet af fristen for gennemførelse af dette direktiv. Medlemsstaterne bør underrette Kommissionen om gennemførelsen af visse bestemmelser i dette direktiv.
(21b) Af hensyn til retssikkerheden bør der indføres overgangsbestemmelser, der giver e-
pengeinstitutter, som har påbegyndt deres virksomhed i overensstemmelse med den nationale lovgivning om gennemførelse af direktiv 2000/46/EF, ret til at fortsætte denne virksomhed i den pågældende medlemsstat i en bestemt periode. Denne periode bør være længere for institutter, der har fået tildelt en undtagelse efter artikel 8 i direktiv 2000/46/EF.
(21c) Dette direktiv indeholder en ny definition af elektroniske penge, hvis udstedelse kan
henføres under undtagelsesbestemmelserne i artikel 34 og 55 i direktiv 2007/64/EF. Dette indebærer, at de forenklede kundelegitimationsregler i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme1 bør ændres tilsvarende.
(21d) I henhold til direktiv 2006/48/EF betragtes e-pengeinstitutter som kreditinstitutter,
skønt de hverken må modtage indlån fra offentligheden eller yde lån ud af midler modtaget fra offentligheden. Med den ordning, der bliver indført ved dette direktiv, bør definitionen af kreditinstitut i direktiv 2006/48/EF ændres for at sikre, at e-pengeinstitutter ikke betragtes som kreditinstitutter. Kreditinstitutter bør imidlertid fortsat have ret til at udstede elektroniske penge og udøve denne form for virksomhed i hele Fællesskabet på basis af gensidig anerkendelse og under overholdelse af de tilsynsregler, der gælder for dem i henhold til Fællesskabets lovgivning på bankområdet. Kreditinstitutterne bør dog for at opretholde lige konkurrencevilkår alternativt kunne udøve denne form for virksomhed gennem et datterselskab i overensstemmelse med tilsynsreglerne som fastlagt i dette direktiv i stedet for direktiv 2006/48/EF.
(21e) Da bestemmelserne i dette direktiv erstatter alle de tilsvarende bestemmelser i direktiv
2000/46/EF, bør sidstnævnte direktiv ophæves. (21f) Da målene for direktivet ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne,
fordi de kræver harmonisering af en lang række forskellige regler, der på nuværende tidspunkt findes i de forskellige medlemsstaters retssystemer, og derfor bedre kan nås på fællesskabsplan, kan Fællesskabet derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I
1 EUT L 309 af 25.11.2005, s. 15.
PE 425.403\ 155
DA
overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går direktivet ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.
(21g) I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning1
tilskyndes medlemsstaterne til, både i egen og i Fællesskabets interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem dette direktiv og gennemførelsesforanstaltningerne —
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
AFSNIT I
ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER
Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde
1. Dette direktiv fastlægger regler for ▌ udøvelse af virksomhed som ▌ udstedere af elektroniske penge, hvorefter medlemsstaterne skal sondre mellem følgende fem kategorier af udstedere af elektroniske penge:
a) kreditinstitutter som defineret i artikel 4, stk. 1, i direktiv 2006/48/EF, herunder, i
overensstemmelse med national lovgivning, filialer efter artikel 4, stk. 3, i samme direktiv, der er placeret i Fællesskabet i overensstemmelse med artikel 38 i samme direktiv, af kreditinstitutter med hjemsted uden for Fællesskabet
b) e-pengeinstitutter som defineret i artikel 2, nr. 1, herunder, i overensstemmelse
med national lovgivning og artikel 9a, filialer i Fællesskabet af udstedere af elektroniske penge med hjemsted uden for Fællesskabet
c) postgirokontorer, der ifølge national lov har ret til at udstede elektroniske penge d) Den Europæiske Centralbank og de nationale centralbanker, når de ikke handler
i deres egenskab af pengepolitiske myndigheder eller andre offentlige myndigheder
e) medlemsstater eller deres regionale og lokale myndigheder, når de handler i deres
egenskab af offentlige myndigheder. 2. Afsnit II i dette direktiv fastlægger endvidere regler for optagelse og udøvelse af
virksomhed som e-pengeinstitut og for tilsyn med en sådan virksomhed. 2a. Medlemsstaterne kan dispensere fra anvendelsen af alle eller en del af bestemmelserne
i afsnit II i dette direktiv for så vidt angår de institutioner, der er omhandlet i artikel 2, bortset fra første og andet led i den pågældende artikel, i direktiv 2006/48/EF.
1 EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1.
156 /PE 425.403
DA
3. Direktivet finder ikke anvendelse på pengeværdi lagret på instrumenter, der er omfattet
af en undtagelse i overensstemmelse med artikel 3, litra k), i direktiv 2007/64/EF. 4. Direktivet finder ikke anvendelse på pengeværdi, der anvendes til at foretage
betalingstransaktioner, som er undtaget i overensstemmelse med artikel 3, litra l), i direktiv 2007/64/EF.
Artikel 2
Definitioner
I dette direktiv forstås ved 1) "e-pengeinstitut": en juridisk person, der har opnået tilladelse til at udstede elektroniske
penge i henhold til afsnit II i dette direktiv 2) "elektroniske penge": enhver elektronisk eller magnetisk lagret pengeværdi som
repræsenteret ved et krav på udstederen, der er ▌udstedt efter modtagelse af midler ▌ med henblik på at gennemføre betalingstransaktioner som defineret i artikel 4, nr. 5, i direktiv 2007/64/EF af en anden fysisk eller juridisk person end udstederen
2a) "udsteder af elektroniske penge": organer omhandlet i artikel 1 stk. 1, institutioner, der
er omfattet af undtagelsen i artikel 1, stk. 2a, og juridiske personer, der er omfattet af undtagelsen i artikel 10
3) "gennemsnitligt udestående elektroniske penge": det samlede beløb af ▌ finansielle
forpligtelser i forbindelse med elektroniske penge, der er udstedt ved udgangen af hver kalenderdag i løbet af de foregående seks kalendermåneder beregnet på den første kalenderdag i hver kalendermåned og gældende for den pågældende kalendermåned.
▌
AFSNIT II
BETINGELSER FOR ▌ AT OPTAGE OG UDØVE VIRKSOMHED SOM E-PENGEINSTITUT OG OM TILSYN MED EN SÅDAN VIRKSOMHED
Artikel 3
Generelle tilsynsregler
1. Artikel 5, artikel 10-15, artikel 17, stk. 7 og artikel 18-25 i direktiv 2007/64/EF finder
tilsvarende anvendelse på e-pengeinstitutter. 2. E-pengeinstitutter underretter på forhånd de kompetente myndigheder om væsentlige
ændringer i de foranstaltninger, der træffes for at beskytte de midler, der modtages til gengæld for elektroniske penge.
PE 425.403\ 157
DA
3. Enhver fysisk eller juridisk person, som enten påtænker direkte eller indirekte at
erhverve en kvalificeret deltagelse ifølge artikel 4, stk. 11, i direktiv 2006/48/EF hos et e-pengeinstitut eller direkte eller indirekte at forøge eller reducere en sådan kvalificeret deltagelse yderligere med det resultat, at vedkommendes andel af stemmerettigheder eller kapitalandele derved når op på, overstiger eller falder under 20 %, 30 % eller 50 %, eller at e-pengeinstituttet derved bliver eller ophører med at være vedkommendes datterselskab, skal på forhånd underrette de kompetente myndigheder inden en sådan erhvervelse, salg, forøgelse eller reduktion.
Den påtænkte erhverver giver de kompetente myndigheder oplysninger om størrelsen af
den påtænkte deltagelse og relevante oplysninger i overensstemmelse med artikel 19a, stk. 4, i direktiv 2006/48/EF.
I tilfælde af at de i afsnit 2 omhandlede personer gør deres indflydelse gældende på en
måde, der vil kunne skade en forsigtig og sund ledelse af instituttet, gør de kompetente myndigheder indsigelse eller træffer de fornødne foranstaltninger til at bringe denne situation til ophør. Sådanne foranstaltninger kan bestå i påbud, sanktioner over for ledelsen eller ophævelse af den stemmeret, der er knyttet til de pågældende aktionærers eller selskabsdeltageres aktier eller andele.
Lignende foranstaltninger anvendes over for fysiske eller juridiske personer, som ikke
overholder forpligtelsen til forudgående underretning som fastsat i dette stykke. Hvis en kapitalandel erhverves mod de kompetente myndigheders vilje, skal de
kompetente myndigheder, uafhængigt af andre sanktioner, suspendere de tilsvarende stemmerettigheder, erklære de afgivne stemmer ugyldige eller annullere dem.
Medlemsstaterne kan helt eller delvis fritage, eller tillade at deres kompetente
myndigheder fritager udstedere af elektroniske penge for forpligtelserne i dette stykke, såfremt de udøver en eller flere af de virksomheder, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1, litra e).
4. Medlemsstaterne tillader, at e-pengeinstitutter distribuerer og indløser elektroniske
penge via fysiske eller juridiske personer, der handler på deres vegne. Ønsker e-pengeinstituttet at distribuere elektroniske penge i en anden medlemsstat via en sådan fysisk eller juridisk person, følger denne procedurerne i artikel 25, i direktiv 2007/64/EF.
5. Uagtet stk. 4 udsteder e-pengeinstitutter ikke elektroniske penge via agenter. E-
pengeinstitutter kan kun udbyde betalingstjenester som omhandlet i artikel 8, stk. 1, litra a), via agenter, såfremt forudsætningerne i artikel 17 i direktiv 2007/64/EF er opfyldt.
▌
Artikel 6
158 /PE 425.403
DA
Startkapital
║ Medlemsstaterne kræver, at e-pengeinstitutter på tidspunktet for opnåelse af tilladelse har en startkapital på mindst 350 000 EUR, der omfatter de i artikel 57, litra a) og b), i direktiv 2006/48/EF omhandlede komponenter.
Artikel 7
Egenkapital
1. Egenkapitalen for et e-pengeinstitut, jf. definitionen i artikel 57-61, 63, 64 og 66 i direktiv 2006/48/EF, må ikke falde under det højeste af de beløb, der kræves i denne artikels stk. 2-4 eller artikel 6 i nærværende direktiv.
2. For de aktiviteter, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1, litra a), og som ikke er knyttet til
udstedelsen af elektroniske penge skal den egenkapital, som e-pengeinstitutter skal være i besiddelse af, beregnes ▌i henhold til en af de tre metoder (A, B eller C) i artikel 8, stk. 1 og 2, i direktiv 2007/64/EF ▌. De kompetente myndigheder bestemmer på basis af den nationale lovgivning, hvilken metode der er den mest hensigtsmæssige.
For de aktiviteter, der er knyttet til udstedelsen af elektroniske penge, skal den
egenkapital, som e-pengeinstitutter skal være i besiddelse af, beregnes i henhold til metode D i stk. 3.
E-pengeinstitutter skal til enhver tid være i besiddelse af en egenkapital, der er højere end
eller lig med summen af det, der kræves i afsnit 1 og 2. 3. Metode D: Egenkapitalen for e-pengeinstitutter skal for de aktiviteter, der er knyttet til
udstedelsen af elektroniske penge, mindst være lig med 2 % af de gennemsnitligt udestående elektroniske penge.
3a. Når e-pengeinstitutter gennemfører en af aktiviteterne i artikel 8, stk. 1, litra a), der
ikke er knyttet til udstedelsen af elektroniske penge, eller en af aktiviteterne i artikel 8, stk. 1, litra b)-e), og den samlede sum af udestående elektroniske penge ikke er bekendt på forhånd, tillader de kompetente myndigheder disse institutter at anvende bestemmelserne i denne artikel på grundlag af en repræsentativ andel, som forventes anvendt til betalingstjenester, forudsat at det er muligt at foretage et rimeligt skøn over en sådan repræsentativ andel baseret på historiske data, som er tilfredsstillende for de kompetente myndigheder. Såfremt e-pengeinstituttet ikke kan påvise en tilstrækkelig lang aktivitetsperiode, finder denne artikel anvendelse på basis af fremskrevne udestående elektroniske penge i overensstemmelse med instituttets forretningsplan med de ændringer, de kompetente myndigheder måtte have krævet.
4. De kompetente myndigheder kan på grundlag af en vurdering af instituttets
risikostyringsprocesser, tabsrisikodatabase og interne kontrolmekanismer kræve, at instituttets egenkapital er indtil 20 % større end det beløb, der ville følge af anvendelsen af den relevante metode ▌ i henhold til stk. 2, eller tillade, at instituttets egenkapital er indtil 20 % mindre end det beløb, der ville følge af anvendelsen af den relevante metode ▌ i henhold til stk. 2.
PE 425.403\ 159
DA
▌ 6. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at hindre, at elementer, som
kan indgå i egenkapitalen, anvendes flere gange, når e-pengeinstituttet tilhører samme gruppe som et andet e-pengeinstitut, et kreditinstitut, et betalingsinstitut, et investeringsselskab, et porteføljeforvaltningsselskab eller et forsikrings- eller genforsikringsselskab. Dette stykke finder også anvendelse, når et e-pengeinstitut udøver anden virksomhed end udstedelse af elektroniske penge.
6a. Hvis betingelserne i artikel 69 i direktiv 2006/48/EF er opfyldt, kan medlemsstaterne
eller deres kompetente myndigheder vælge ikke at anvende denne artikels stk. 2 og 3 på e-pengeinstitutter, der er omfattet af det konsoliderede tilsyn med moderselskabet i henhold til direktiv 2006/48/EF.
Artikel 8
Aktiviteter
1. Foruden at udstede elektroniske penge må e-pengeinstitutter udføre følgende aktiviteter: a) udbyde de betalingstjenester, der er anført i bilaget til direktiv 2007/64/EF b) yde kredit i forbindelse med betalingstjenester som omhandlet i punkt 4, 5 eller 7 i
bilaget til direktiv 2007/64/EF, forudsat at betingelserne i samme direktivs artikel 16, stk. 3 og 5, er opfyldt, dog således, at sådanne kreditter ikke ydes af midler, der modtages til gengæld for elektroniske penge, og besiddes i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1
c) udbyde driftsmæssige og accessoriske tjenester med ▌ tilknytning til udstedelse af
elektroniske penge eller udbyde betalingstjenester som beskrevet i litra a) d) drive betalingssystemer som defineret i artikel 4, stk. 6, i direktiv 2007/64/EF og
med forbehold af artikel 28 i samme direktiv e) andre forretningsaktiviteter end udstedelse af elektroniske penge, under hensyn til
gældende fællesskabslovgivning og national lovgivning. 1a. E-pengeinstitutter må ikke tage imod indskud eller andre tilbagebetalingspligtige
midler i henhold til artikel 5 i direktiv 2006/48/EF fra offentligheden. 2. Midler, som e-pengeinstitutter modtager fra indehavere af elektroniske penge, skal uden
forsinkelse veksles til elektroniske penge. Sådanne midler ▌ må ikke betragtes som indskud eller andre tilbagebetalingspligtige midler fra offentligheden i henhold til artikel 5 i direktiv 2006/48/EF ▌.
3. Artikel 16, stk. 2 og 4, i direktiv 2007/64/EF finder anvendelse på midler, der modtages
for aktiviteter, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1, litra a), og som ikke er knyttet til udstedelsen af elektroniske penge.
160 /PE 425.403
DA
Artikel 9
Beskyttelseskrav
1. Medlemsstaterne ▌kræver af e-pengeinstitutter ▌, at de i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1 og 2 i direktiv 2007/64/EF beskytter de midler, der er modtaget til gengæld for de elektroniske penge, der er blevet udstedt. Midler, der modtages i form af betalinger fra et betalingsinstrument, skal først beskyttes fra det øjeblik, hvor de krediteres betalingsregnskabet for e-pengeinstituttet eller på anden måde stilles til rådighed for e-pengeinstituttet, eventuelt i overensstemmelse med de gennemførelsesfrister, der er fastsat i direktiv 2007/64/EF. Sådanne midler skal under alle omstændigheder senest beskyttes fem arbejdsdage, som defineret i artikel 4, nr. 27), i samme direktiv, efter udstedelsen af elektroniske penge.
2. I stykke 1 forstås ved sikre aktiver med lav risiko aktiver, der er omfattet af en af
kategorierne i tabel 1 i punkt 14 i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/49/EF af 14. juni 2006 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag (omarbejdning)1, for hvilke det specifikke risikokapitalkrav højst er 1,6 %, dog under udelukkelse af andre poster bestående af fordringer på kvalificerede udstedere som defineret i punkt 15 i samme bilag.
I stk. 1 forstås ved sikre aktiver med lav risiko også andele i et investeringsinstitut, der
udelukkende investerer i aktiver som beskrevet i første afsnit. De kompetente myndigheder kan undtagelsesvis i behørigt begrundede tilfælde på
grundlag af en evaluering af sikkerhed, modenhed, værdi eller andre risikofaktorer ved de aktiver, der er beskrevet i første og andet afsnit, fastlægge, hvilke af disse aktiver der i udgør et sikkert aktiv med lav risiko, for så vidt angår stk. 1.
2a. Artikel 9 i direktiv 2007/64/EF finder anvendelse på e-pengeinstitutter for aktiviteter,
der er omhandlet i artikel 8, stk. 1, litra a), og som ikke er knyttet til udstedelsen af elektroniske penge.
2b. For gennemførelsen af stk. 1 og 2a kan medlemsstaterne eller deres kompetente
myndigheder i overensstemmelse med national lovgivning fastlægge, hvilken metode e-pengeinstituttet skal anvende for at sikre midler.
Artikel 9a
Forbindelser med tredjelande
1. Over for filialer af e-pengeinstitutter med hjemsted uden for Fællesskabet anvender medlemsstaterne, i forbindelse med disses adgang til at optage virksomhed og til at udøve denne, ikke bestemmelser, der medfører en gunstigere behandling end den, som filialer af e-pengeinstitutter med hjemsted i Fællesskabet er undergivet.
1 EUT L 177 af 30.6.2006, s. 201.
PE 425.403\ 161
DA
2. De kompetente myndigheder giver Kommissionen meddelelse om de tilladelser til
oprettelse af filialer, som meddeles e-pengeinstitutter med hjemsted uden for Fællesskabet.
3. Med forbehold af stk. 1 kan Fællesskabet ved aftaler med et eller flere tredjelande
indgå overenskomst om anvendelse af bestemmelser, som giver filialer af et e-pengeinstitutter med hjemsted uden for Fællesskabet samme behandling på hele Fællesskabets område.
Artikel 10
Fakultative undtagelser
1. Med undtagelse af artikel 20, 22, 23 og 24 i direktiv 2007/64/EF kan medlemsstaterne undlade eller tillade deres kompetente myndigheder at undlade helt eller delvis at anvende proceduren og betingelserne i artikel 3, 6, 7 og 9 i dette direktiv og tillade, at fysiske eller juridiske personer optages i registret over e-pengeinstitutter, hvis begge følgende betingelser er opfyldt:
a) ▌de samlede forretningsaktiviteter medfører gennemsnitligt udestående
elektroniske penge, der ikke overstiger en af medlemsstaterne fastsat grænse, men som under ingen omstændigheder overstiger 5 000 000 EUR; når e-pengeinstitutter gennemfører en af aktiviteterne i artikel 8, stk. 1, litra a), der ikke er knyttet til udstedelsen af elektroniske penge, eller en af aktiviteterne i artikel 8, stk. 1, litra b)-e), og den samlede sum af udestående elektroniske penge ikke er bekendt på forhånd, tillader de kompetente myndigheder disse institutter at anvende bestemmelserne i denne artikel på grundlag af en repræsentativ andel, som forventes anvendt til betalingstjenester, forudsat at det er muligt at foretage et rimeligt skøn over en sådan repræsentativ andel baseret på historiske data, som er tilfredsstillende for de kompetente myndigheder; såfremt ansøgeren ikke kan påvise en tilstrækkelig lang aktivitetsperiode, skal kravet vurderes på basis af fremskrevne udestående elektroniske penge i overensstemmelse med ansøgerens forretningsplan med de ændringer, de kompetente myndigheder måtte have krævet, og
b) ingen af de fysiske personer, der har ansvaret for forvaltningen eller driften af
virksomheden, har været dømt for overtrædelser vedrørende hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme eller anden økonomisk kriminalitet.
▌ Medlemsstaterne kan endvidere kræve, at de fakultative undtagelser i denne artikel er
omfattet af supplerende krav om maksimumbeløb på forbrugerens betalingsinstrument eller betalingskonto, hvor pengene lagres.
Juridiske personer, der er registreret i overensstemmelse med dette stykke, kan kun
udbyde betalingstjenester, der ikke er knyttet til elektroniske penge, der er udstedt i
162 /PE 425.403
DA
overensstemmelse med denne artikel, såfremt forudsætningerne i artikel 26 i direktiv 2007/64/EF er opfyldt.
2. Juridiske personer, der er registreret i overensstemmelse med stk. 1, skal have
hovedkontor i den medlemsstat, hvor de faktisk driver deres virksomhed. 3. Samtlige i stk. 1 nævnte juridiske personer behandles som et e-pengeinstitut. Artikel 10,
stk. 9, og artikel 25 i direktiv 2007/64/EF finder dog ikke anvendelse på dem. 4. Medlemsstaterne kan foreskrive, at juridiske personer, der er registreret i
overensstemmelse med stk. 1, kun må udføre nogle af de aktiviteter, der er anført i artikel 8, stk. 1.
5. De i stk. 1 nævnte juridiske personer: a) underretter de kompetente myndigheder om enhver ændring i deres situation, der
har betydning for betingelserne i det stykke, og b) aflægger mindst en gang hver tolvte måned på en dato, der fastlægges af de
kompetente myndigheder, rapport om gennemsnitligt udestående elektroniske penge, der er udstedt i de foregående seks kalendermåneder.
5a. Medlemsstaterne tager de nødvendige skridt til at sikre, at de pågældende personer, når
betingelserne i stk. 1, 2 og 4 ikke længere opfyldes, søger om tilladelse inden for en frist på 30 kalenderdage i overensstemmelse med artikel 3. Personer, der ikke har søgt om tilladelse inden for denne frist, forbydes at udstede elektroniske penge, jf. artikel 10a.
5b. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder har de nødvendige beføjelser til
at overvåge en konsekvent overholdelse af de krav, der er fastlagt i denne artikel. 6. Denne artikel finder ikke anvendelse i forbindelse med bestemmelserne i direktiv
2005/60/EF eller nationale bestemmelser om bekæmpelse af hvidvaskning af penge. 6a. Hvis en medlemsstat benytter sig af undtagelsen i artikel 1, underretter den
Kommissionen herom senest den ...*, og den underretter Kommissionen om enhver senere ændring snarest muligt. Endvidere underretter medlemsstaten Kommissionen om det antal fysiske og juridiske personer, der er berørt, og hvert år om det samlede beløb for udestående elektroniske penge, der er udstedt pr. 31. december hvert kalenderår, jf. stk. 1, litra a).
AFSNIT III
UDSTEDELSE OG GENINDLØSNING AF ELEKTRONISKE PENGE
Artikel 10a
Forbud mod udstedelse af elektroniske penge
* EUT: Indsæt venligst gennemførelsesfristen, der henvises til i artikel 19, stk. 1.
PE 425.403\ 163
DA
Med forbehold af artikel 15 forbyder medlemsstaterne fysiske og juridiske personer, der ikke er udstedere af elektroniske penge, at udstede elektroniske penge.
Artikel 10b
Udstedelse og genindløsning
1. Medlemsstaterne sikrer, at udstedere af elektroniske penge udsteder elektroniske penge til pariværdi ved modtagelse af midler.
2. Medlemsstaterne sikrer, at udstedere af elektroniske penge når som helst og til
pariværdi indløser pengeværdien af elektroniske penge efter anmodning fra indehaveren.
3. Kontrakten mellem udstedere af elektroniske penge og indehaveren af elektroniske
penge skal klart og på en fremtrædende plads præcisere betingelserne for genindløsning, herunder eventuelle gebyrer, og indehaveren af elektroniske penge er først bundet af en kontrakt eller et tilbud, når disse betingelser er blevet oplyst.
4. Der kan kun opkræves et gebyr i forbindelse med genindløsning, såfremt dette er anført
i kontrakten i overensstemmelse med stk. 3 og kun i følgende tilfælde: a) såfremt der kræves genindløsning inden kontraktens udløb b) såfremt kontrakten indeholder en udløbsdato, men indehaveren af elektroniske
penge opsiger kontrakten inden denne dato c) såfremt der ønskes genindløsning mere end 1 år efter kontraktens udløb. Gebyret skal stå i et rimeligt forhold til og svare til de faktiske omkostninger for
udstederen af elektroniske penge. 5. Ønskes der genindløsning inden kontraktens udløb, kan indehaveren af elektroniske
penge kræve pengeværdien af elektroniske penge helt eller delvis indløst. 6. I de tilfælde hvor der kræves genindløsning et år eller op til et år efter kontraktens
udløb og efter anmodning fra indehaveren af elektroniske penge: a) genindløses den samlede pengeværdi af elektroniske penge b) såfremt et e-pengeinstitut udfører en eller flere af de aktiviteter, der er anført i
artikel 8, stk. 1, og det ikke på forhånd er bekendt, hvilken andel af midlerne, der skal anvendes til elektroniske penge, genindløser e-pengeinstituttet alle de midler, indehaveren af elektroniske penge ønsker.
7. Uanset stk. 4-6 er genindløsningsretten for personer, bortset fra forbrugere, der
accepterer elektroniske penge, afhængig af kontraktaftalen mellem udstederne og disse personer.
164 /PE 425.403
DA
Artikel 10c
Forbud mod renter
Medlemsstaterne forbyder tilskrivning af renter eller andre former for begunstigelse i tilknytning til den periode, indehaveren af elektroniske penge besidder elektroniske penge.
Artikel 10d
Udenretslige klage- og erstatningsprocedurer i forbindelse med bilæggelse af tvister
Kapitel 5 i afsnit IV i direktiv 2007/64/EF finder tilsvarende anvendelse udstedere af elektroniske penge, for så vidt angår deres forpligtelser i henhold til dette afsnit.
AFSNIT IV
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER OG GENNEMFØRELSESFORANSTALTNINGER
Artikel 11
Gennemførelsesforanstaltninger
1. Kommissionen kan træffe foranstaltninger, der er nødvendige for ▌at regulere bestemmelserne i dette direktiv for at tage hensyn til inflationen eller den teknologiske udvikling og markedsudviklingen. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ▌, vedtages efter den forskriftsprocedure med kontrol║ i artikel 12, stk. 2.
2. Kommissionen træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre en ensartet
anvendelse af undtagelserne i artikel 1, stk. 3 og 4. Disse foranstaltninger til ændring af ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 12, stk. 2.
Artikel 12
Udvalg
1. Kommissionen bistås af Betalingsudvalget, der blev nedsat ved artikel 85 i direktiv 2007/64/EF.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse
1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.
▌
PE 425.403\ 165
DA
Artikel 13
Fuldstændig harmonisering
1. Med forbehold af artikel 1, stk. 2a, artikel 3, stk. 3, afsnit 6, artikel 7, stk. 6a, artikel 9,
stk. 2b, artikel 10 og artikel 15, stk. 2, for så vidt angår dette direktivs harmoniseringsbestemmelser, fastholder eller indfører medlemsstaterne ikke andre bestemmelser end dem, der er fastsat i dette direktiv.
2. Medlemsstaterne sikrer, at udstedere af elektroniske penge ikke til skade for indehavere
af elektroniske penge fraviger de bestemmelser i national lov, der gennemfører eller svarer til bestemmelserne i dette direktiv, medmindre det udtrykkeligt er foreskrevet i disse.
Artikel 14
Revision
Senest den 1. november 2012 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Den Europæiske Centralbank en rapport om gennemførelsen og virkningen af dette direktiv og navnlig om håndhævelsen af tilsynskravene for udstedere af elektroniske penge, eventuelt ledsaget af et forslag om revision af direktivet.
Artikel 15
Overgangsbestemmelser
1. Medlemsstaterne tillader, at e-pengeinstitutter, der før ...* har påbegyndt deres virksomhed i overensstemmelse med bestemmelserne om gennemførelse af direktiv 2000/46/EF i den medlemsstat, hvor de har hovedsæde, fortsætter deres virksomhed i den medlemsstat og enhver anden medlemsstat i overensstemmelse med den gensidige anerkendelsesordning i direktiv 2000/46/EF uden den i dette direktivs artikel 3 omhandlede tilladelse og uden krav om overholdelse af de øvrige bestemmelser i, eller som der henvises til i, afsnit II. Medlemsstaterne kræver, at disse e-pengeinstitutter fremsender alle relevante oplysninger til de kompetente myndigheder, således at disse senest ...* kan vurdere, om institutterne overholder kravene i dette direktiv, og, hvis det ikke er tilfældet, hvilke foranstaltninger der skal træffes for at sikre, at kravene overholdes, eller om tilladelsen skal inddrages. E-pengeinstitutter, der overholder kravene, meddeles tilladelse og optages i registret med krav om i øvrigt at overholde kravene i afsnit II. E-pengeinstitutter, der ikke overholder kravene senest ...*, forbydes at udstede elektroniske penge.
2. Medlemsstaterne kan bestemme, at et e-pengeinstitut automatisk meddeles tilladelse og
optages i det i artikel 3 omhandlede register, hvis de kompetente myndigheder allerede
* EUT: Indsæt venligst datoen: seks måneder efter gennemførelsesfristen, der henvises til i
artikel 19, stk. 1.
166 /PE 425.403
DA
har dokumentation for, at kravene i artikel 3, 6 og 7 er overholdt. De kompetente myndigheder underretter de berørte e-pengeinstitutter, inden de meddeles tilladelse.
3. Medlemsstaterne tillader, at juridiske personer, der før ...** har påbegyndt deres
virksomhed som enheder i henhold til den nationale lovgivning om gennemførelse af artikel 8 i direktiv 2000/46/EF, fortsætter deres virksomhed i den pågældende medlemsstat i overensstemmelse med direktiv 2006/46/EF indtil den ...*** uden at søge om tilladelse i henhold til dette direktivs artikel 3 og uden krav om overholdelse af de øvrige bestemmelser i, eller som der henvises til i, afsnit II. E-pengeinstitutter, der i samme periode ikke er blevet meddelt en tilladelse eller en undtagelse i henhold til artikel 10, forbydes at udstede elektroniske penge.
Artikel 16
Ændringer af direktiv 2005/60/EF
-1) Artikel 3, stk. 2, litra a), affattes således: "a) et foretagende, som ikke er et kreditinstitut, og som udøver en eller flere af
aktiviteterne i punkt 2-12 og punkt 14 og 15 i bilag I til direktiv 2006/48/EF, herunder vekselkontorer"
1) Artikel 11, stk. 5, litra d), ║affattes således: "d) elektroniske penge som defineret i artikel 2, nr. 2), i direktiv 2009/../EF*, hvis -
såfremt det ikke er muligt at overføre et nyt beløb - det elektroniske medium maksimalt kan indeholde 250 EUR, eller hvis der - såfremt der kan overføres et nyt beløb - i løbet af et kalenderår højst kan gennemføres transaktioner til et samlet beløb på 2 500 EUR, medmindre indehaveren af elektroniske penge i overensstemmelse med artikel 10b i direktiv 2009/../EF*har genindløst mindst 1 000 EUR i det samme kalenderår. Hvad angår nationale betalingstransaktioner kan medlemsstaterne eller deres kompetente myndigheder forhøje beløbet på 250 EUR i dette litra op til 500 EUR.
__________________
* EUT ..."
Artikel 17
Ændringer af direktiv 2006/48/EF
1) I artikel 4 foretages følgende ændringer: a) Nr. 1) ║affattes således:
** EUT: Indsæt venligst gennemførelsesfristen, der henvises til i artikel 19, stk. 1. *** EUT: Indsæt venligst datoen: 12 måneder efter gennemførelsesfristen, der henvises til i artikel
19, stk. 1.
PE 425.403\ 167
DA
"1) "kreditinstitut": et foretagende, hvis virksomhed består i fra offentligheden at
modtage indlån eller andre midler, der skal tilbagebetales, samt i at yde lån for egen regning"
b) Nr. 5) affattes således: "5) "finansieringsinstitut": et foretagende, der ikke er et kreditinstitut, og hvis
hovedvirksomhed består i at erhverve kapitalinteresser eller i at udøve en eller flere af aktiviteterne i punkt 2-12 og punkt 15 på listen i bilag I"
2) Som punkt 15 i bilag I indsættes: "15. Udstedelse af elektroniske penge."
Artikel 18
Ophævelse
Direktiv 2000/46/EF ophæves med virkning fra ...*, med forbehold af artikel 15, stk. 1 og 3. Henvisninger til det ophævede direktiv betragtes som henvisninger til nærværende direktiv.
Artikel 19
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den ...** de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser ▌.
De anvender disse foranstaltninger fra den ...**. Foranstaltningerne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller
skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne tilsender Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter,
som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 20
* EUT: Indsæt venligst gennemførelsesfristen, der henvises til i artikel 19, stk. 1. ** EUT: Indsæt venligst datoen: 18 måneder efter den i artikel 20 nævnte dato for direktivets
ikrafttræden. ** EUT: Indsæt venligst datoen: 18 måneder efter den i artikel 20 nævnte dato for direktivets
ikrafttræden.
168 /PE 425.403
DA
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 21
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i ║, På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne Formand Formand
PE 425.403\ 169
DA
P6_TA-PROV(2009)0323
Sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. april 2009 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum (forordningen om animalske biprodukter) (KOM(2008)0345 - C6-0220/2008 - 2008/0110(COD))
(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling) Europa-Parlamentet, - der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet
(KOM(2008)0345), - der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 152, stk. 4, litra b, på grundlag
af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0220/2008), - der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 1. april 2009 forpligtede sig til at
godkende forslaget som ændret, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, andet afsnit, første led,
- der henviser til omfanget af de beføjelser, der tildeles Kommissionen i den fremtidige
forordning om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum ("fremtidig forordning"),
- der henviser til forretningsordenens artikel 51, - der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
og udtalelse fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A6-0087/2009), 1. godkender Kommissionens forslag som ændret; 2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i
væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst; 3. opfordrer Kommissionen til at udarbejde sit udkast til gennemførelsesbestemmelser til
den fremtidige forordning med den nødvendige tekniske ekspertise, som var tydeligt til stede under drøftelserne, og inden datoen for anvendelsen af den fremtidige forordning, således at der i udkastet til gennemførelsesbestemmelser kan blive taget højde for Parlamentets mere specifikke forslag vedrørende behandlingen af visse tekniske spørgsmål;
4. opfordrer Kommissionen til at forelægge Parlamentet dette udkast til bestemmelser med
henblik på en drøftelse, inden den indleder forskriftsproceduren med kontrol, for at lette udøvelsen af Parlamentets medbestemmelsesret;
170 /PE 425.403
DA
5. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.
PE 425.403\ 171
DA
P6_TC1-COD(2008)0110
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 24. april 2009 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum (forordningen om animalske biprodukter) EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 152, stk. 4, litra b), under henvisning til forslag fra Kommissionen║, under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg1, efter høring af Regionsudvalget║, efter proceduren i traktatens artikel 2512, og ud fra følgende betragtninger: (1) Animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum, er en potentiel risikokilde for
folke- og dyresundheden. De kriser, der har været i forbindelse med udbrud af mund- og klovesyge, spredning af transmissible spongiforme encephalopatier, f.eks. bovin spongiform encephalopati (BSE), og forekomst af dioxiner i foderstoffer, har vist, hvilke konsekvenser en forkert anvendelse af visse animalske biprodukter har for folke- og dyresundheden, fødevaresikkerheden, fødevarekædens sikkerhed og forbrugernes tillid. Dertil kommer, at sådanne kriser også kan have mere omfattende negative virkninger for samfundet som helhed som følge af deres betydning for de berørte landbrugeres og erhvervssektorers socioøkonomiske situation og for forbrugernes tillid til sikkerheden ved animalske produkter. Sygdomsudbrud kan desuden eventuelt have negative konsekvenser for miljøet, ikke blot som følge af problemerne med bortskaffelse, men også med hensyn til biodiversitet.
(2) Animalske biprodukter fremkommer primært under slagtning af dyr til konsum, under
fremstilling af levnedsmidler af animalsk oprindelse, såsom mejeriprodukter, og i forbindelse med bortskaffelse af døde dyr og sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger. Uanset kilden udgør de en potentiel risiko for dyre- og folkesundheden og miljøet. Der er behov for, at denne risiko styres på passende vis, enten ved at de pågældende produkter bortskaffes ved en sikker fremgangsmåde, eller ved at de anvendes til diverse formål, forudsat at der gælder strenge betingelser, som minimerer de dermed forbundne risici.
1 Udtalelse af 22.10.2008 (endnu ikke offentliggjort i EUT). 2 Europa-Parlamentets holdning af 24.4.2009.
172 /PE 425.403
DA
(3) Bortskaffelse af alle animalske biprodukter er ikke en realistisk mulighed, da det ville medføre uholdbart store omkostninger og miljørisici. Omvendt har alle borgere interesse i, at en bred vifte af animalske biprodukter anvendes på sikker vis til forskellige formål på en bæredygtig måde, forudsat at sundhedsrisiciene minimeres. En lang række animalske biprodukter anvendes således i vid udstrækning i vigtige produktionssektorer, f.eks. lægemiddel-, foder- og lædersektoren.
(4) Nye teknologier har udvidet anvendelsesmulighederne for animalske biprodukter og
afledte produkter til en lang række produktionssektorer, navnlig med henblik på produktion af energi. Anvendelsen af sådanne nye teknologier kan imidlertid indebære sundhedsrisici, som også skal minimeres.
(5) Der bør fastsættes EF-sundhedsbestemmelser om indsamling, transport, håndtering,
behandling, omdannelse, forarbejdning, lagring, omsætning, distribution, anvendelse eller bortskaffelse af animalske biprodukter i et sammenhængende og dækkende sæt af regler ▌.
(6) Sådanne generelle bestemmelser bør stå i forhold til den folke- og dyresundhedsmæssige
risiko, som animalske biprodukter udgør, når de håndteres af driftsledere i de forskellige led ▌i kæden fra indsamling til anvendelse eller bortskaffelse. Bestemmelserne bør endvidere tage hensyn til miljørisici i forbindelse med aktiviteterne. Fællesskabsbestemmelserne bør omfatte relevante sundhedsbestemmelser om omsætning, herunder handel inden for Fællesskabet og import af animalske biprodukter.
(7) Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 af 3. oktober 2002 om
sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum1, er der fastsat fællesskabsbestemmelser om animalske biprodukter. På grundlag af videnskabelig rådgivning og som en aktion jf.ifølge Kommissionens Hvidbog om fødevaresikkerhed af 12. januar 20002 blev der ved nævnte forordning indført et regelsæt, der havde til formål at beskytte sikkerheden ved fødevare- og foderkæden, og som supplerede fællesskabsbestemmelserne om fødevarer og foder. De pågældende bestemmelser har medført en markant forbedring af beskyttelsesniveauet i Fællesskabet med hensyn til risici i forbindelse med animalske biprodukter.
(8) Ved forordning (EF) nr. 1774/2002 blev der indført en klassificering af animalske
biprodukter i tre kategorier efter omfanget af de risici, de er forbundet med. I henhold til forordningen skal driftslederne holde animalske biprodukter af forskellige kategorier adskilt fra hinanden, hvis de ønsker at anvende animalske biprodukter, der ikke udgør en risiko for folke- eller dyresundheden, navnlig hvis de pågældende produkter er afledt af materiale, der er egnet til konsum. Ved forordningen indførtes endvidere princippet om, at opdrættede dyr ikke må fodres med højrisikomateriale, og at materiale fra dyr ikke må gives som foder til dyr af den art, det er afledt af. I henhold til forordningen må kun materiale fra dyr, der har været underkastet veterinærkontrol, indgå i foderkæden. Desuden er der fastsat bestemmelser om forarbejdningsnormer, som sikrer, at risiciene nedbringes.
1 EFT L 273 af 10.10.2002, s. 1. ║ 2 KOM(1999)0719.
PE 425.403\ 173
DA
(9) I henhold til artikel 35, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1774/2002 skal Kommissionen forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om de foranstaltninger, medlemsstaterne har truffet for at sikre, at forordningen overholdes. Rapporten ledsages om nødvendigt af lovgivningsforslag. Rapporten blev forelagt i oktober 20051, og det blev understreget deri, at principperne i forordning (EF) nr. 1774/2002 burde bibeholdes. Der blev endvidere peget på områder, hvor det ansås for nødvendigt at ændre forordningen, navnlig præcisering med hensyn til anvendelsen af bestemmelserne på færdige produkter, samspillet med anden fællesskabslovgivning og klassificeringen af visse materialer. Resultaterne af en række undersøgelsesrejser i medlemsstaterne foretaget af Kommissionens Levnedsmiddel- og Veterinærkontor (FVO) i 2004 og 2005 understøtter disse konklusioner. Ifølge FVO er det nødvendigt med forbedringer med hensyn til sporbarheden ved animalske biprodukters bevægelser og med hensyn til effektiviteten og harmoniseringen af den offentlige kontrol.
(10) Den Videnskabelige Styringskomité, der i 2002 blev efterfulgt af Den Europæiske
Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), har vedtaget en række udtalelser om animalske biprodukter. Udtalelserne viser, at der er behov for at bibeholde hovedprincipperne i forordning (EF) nr. 1774/2002, navnlig at animalske biprodukter fra dyr, der ved sundhedskontrollen findes uegnede til konsum, ikke bør indgå i foderkæden. Sådanne animalske biprodukter kan imidlertid på nærmere fastsatte sundhedsbetingelser indsamles og anvendes til produktion af tekniske eller industrielle produkter.
(11) I rådsformandskabets konklusioner om Kommissionens rapport, som blev vedtaget i
december 2005, og ved de efterfølgende høringer, som Kommissionen har gennemført, er der blevet peget på, at bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1774/2002 bør forbedres. Hovedformålet med bestemmelserne om animalske biprodukter, nemlig styring af risici for folke- og dyresundheden og beskyttelse af fødevare- og foderkædens sikkerhed, bør præciseres. Bestemmelserne i nærværende forordning bør gøre det muligt at opfylde formålet.
(12) Bestemmelserne om animalske biprodukter i denne forordning bør gælde for produkter,
der ikke må anvendes til konsum i henhold til fællesskabslovgivningen, navnlig når de ikke overholder bestemmelserne om fødevarehygiejne, eller når de ikke må bringes i omsætning som fødevare, da de er usikre, fordi de enten er sundhedsskadelige eller uegnede til konsum (animalske biprodukter, der ifølge forskrifterne ikke kan være andet) Bestemmelserne bør imidlertid også gælde for animalske produkter, som opfylder visse bestemmelser med hensyn til eventuel anvendelse til konsum, eller som er råvarer til produktion af produkter til konsum, også selv om de i sidste ende er bestemt til andre formål (animalske biprodukter, der ikke nødvendigvis skal anvendes som sådan).
(13) For at undgå risici forårsaget af vildtlevende dyr bør også kroppe eller dele af kroppe af
sådanne dyr, der mistænkes for at være inficeret med en overførbar sygdom, være omfattet af bestemmelserne i denne forordning. At de således bliver omfattet af bestemmelserne, bør ikke betyde, at der er krav om indsamling og bortskaffelse af kroppe af vildtlevende dyr, som er døde eller nedlagt i deres naturlige habitat. Hvis god jagtskik overholdes, kan tarme og andre dele af kroppe af vildtlevende vildt bortskaffes på sikker vis på stedet. Sådan praksis til afdæmpning af risici er godt indarbejdet i medlemsstaterne og er i nogle tilfælde baseret på kulturelle traditioner eller national
1 KOM(2005)0521. ║
174 /PE 425.403
DA
lovgivning, der regulerer jægeres aktiviteter. I Fællesskabslovgivningen, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer1, er der fastlagt regler for håndtering af kød og animalske biprodukter fra vildtlevende dyr. Disse regler placerer også ansvaret for at forebygge risici hos uddannede personer som jægere. I betragtning af de potentielle risici for fødekæden bør animalske biprodukter fra nedlagt vildt ║ kun være omfattet af denne forordning i det omfang, fødevarehygiejnebestemmelserne gælder for omsætning af det pågældende vildt og indebærer aktiviteter, der gennemføres af vildthåndteringsvirksomheder. Derudover bør aninmalske biprodukter til udarbejdelse af jagttrofæer være omfattet af denne forordning for at forebygge, at der opstår risici for dyrevelfærden.
(14) Bestemmelserne i denne forordning bør gælde for animalske biprodukter fra vanddyr,
bortset fra materiale fra fartøjer, der fungerer i henhold til Fællesskabets fødevarehygiejnelovgivning. Der bør navnlig vedtages foranstaltninger, der står i forhold til risiciene, for håndtering og bortskaffelse af materiale, der fremkommer ved rensning af fisk om bord på fiskerfartøjer og viser tegn på sygdom. Sådanne foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages på grundlag af en risikovurdering, der gennemføres af den relevante videnskabelige instans, for så vidt angår den til rådighed værende dokumentation for visse foranstaltningers effektivitet med hensyn til bekæmpelse af spredning af sygdomme, der kan overføres til mennesker, navnlig af visse parasitter.
(14a) På grund af de begrænsede risici ved materiale, der anvendes som råt foder til
selskabsdyr på landbrugsbedriften eller leveres til slutbrugerne af fødevarevirksomheder, bør visse aktiviteter vedrørende sådant råt foder til selskabsdyr ikke være omfattet af reglerne i denne forordning.
(15) I nærværende forordning bør det præciseres, hvilke dyr der skal klassificeres som
selskabsdyr, så biprodukter fra sådanne dyr ikke anvendes i foder til opdrættede dyr. Især bør dyr, der holdes til andre formål end landbrugsopdræt, såsom kæledyr, klassificeres som selskabsdyr.
(16) Af hensyn til sammenhængen i fællesskabslovgivningen bør visse definitioner i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier2 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald3 anvendes i nærværende forordning. Henvisningen til Rådets direktiv 86/609/EØF af 24. november 1986 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om beskyttelse af dyr, der anvendes til forsøg og andre videnskabelige formål4 , bør gøres klarere.
(17) Af hensyn til sammenhængen i fællesskabslovgivningen bør definitionen af vanddyr i
▌Rådets direktiv 2006/88/EF af 24. oktober 2006 om dyresundhedsbestemmelser for akvakulturdyr og produkter deraf og om forebyggelse og bekæmpelse af visse sygdomme
1 EUT L 139 af 30.04.2004, s. 55. 2 EUT L 147 af 31.5.2001, s. 1. ║ 3 EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3. 4 EFT L 358 af 18.12.1986, s. 1. ║
PE 425.403\ 175
DA
hos vanddyr1 anvendes i nærværende forordning. Samtidig bør hvirvelløse vanddyr, der ikke er omfattet af denne definition og ikke udgør nogen risiko med hensyn til sygdomsoverførsel, være underkastet samme krav som vanddyr.
(18) Ved Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald2 er der fastsat
betingelser for udstedelse af en godkendelse af et deponeringsanlæg. I denne forordning bør det fastsættes, at animalske biprodukter skal bortskaffes på deponeringsanlæg, der er udstedt en sådan godkendelse for.
(19) Det primære ansvar for aktiviteter i henhold til denne forordning påhviler fortsat
driftslederne. Samtidig kræver almenhedens interesse i at forebygge risici for folke- og dyresundheden, at der er etableret et indsamlings- og bortskaffelsessystem med henblik på at garantere sikker anvendelse af animalske biprodukter eller sikker bortskaffelse af animalske biprodukter, som ikke må anvendes, eller som af økonomiske grunde ikke anvendes. ▌Rækkevidden af indsamlings- og bortskaffelsessystemet bør tage hensyn til den faktiske mængde animalske biprodukter, der fremkommer i den givne medlemsstat. Den bør desuden ud fra forsigtighedsprincippet afspejle behovet for øget bortskaffelseskapacitet i tilfælde af store udbrud af overførbare sygdomme eller i tilfælde af midlertidige tekniske svigt på eksisterende bortskaffelsesfaciliteter. Medlemsstaterne bør have tilladelse til at samarbejde med hinanden og med tredjelande, forudsat at denne forordnings målsætninger opfyldes.
(19a) Det er vigtigt at fastlægge startpunktet, dvs. præcist det øjeblik i et animalsk biprodukts
livscyklus, hvorfra denne forordnings bestemmelser finder anvendelse. Når først et produkt er blievet et animalsk biprodukt, bør det normalt ikke komme ind i fødekæden igen. Der hersker særlige omstændigheder i forbindelse med håndtering af visse råvarer, f.eks. huder, der håndteres i virksomheder eller anlæg, der på samme tid er integreret i både fødekæden og de animalske biprodukters fremstillingskæde. I disse tilfælde bør der træffes de nødvendige foranstaltninger ved hjælp af adskillelse med henblik på at mindske eventuelle risici for føde- og foderkæden, der kan opstå ved krydskontaminering. For andre virksomheder bør de risikobærende forhold identificeres med sigte på at forebygge krydskontaminering, navnlig ved hjælp af adskillelse af de to kæder.
(19b) Af hensyn til retssikkerheden og ordentlig styring af potentielle risici, bør der
fastlægges et slutpunkt i fremstillingskæden for produkter uden direkte betydning for sikkerheden i fødekæden. For visse produkter, der er omfattet af anden fællesskabslovgivning, bør et sådant slutpunkt fastlægges i kædens fremstillingsled. Produkter, der er nået til dette slutpunkt, bør undtages fra kontrol i henhold til denne forordning. Navnlig bør produkter, der befinder sig efter dette slutpunkt, kunne bringes i omsætning uden begrænsninger i henhold til denne forordning og kunne håndteres og transporteres af driftsledere, der ikke er blevet godkendt eller registreret i henhold til denne forordning.
(19c) Det bør dog være muligt at ændre et sådant slutpunkt, især i tilfælde af nye risici. I
forordning (EF) nr. 1774/2002 er visse produkter, bl.a. guano, visse huder, der er blevet behandlet på en bestemt måde, f.eks. ved garvning, og visse jagttrofæer, blevet undtaget
1 EUT L 328 af 24.11.2006, s. 14. 2 EUT L 182 af 16.7.1999, s. 1. ║
176 /PE 425.403
DA
fra forordningens krav. Lignende undtagelser bør fastsættes i de gennemførelsesforanstaltninger, der skal vedtages i forbindelse med denne forordning, for produkter som f.eks. oliekemiske produkter og for slutprodukter fra fremstilling af biodiesel, og det bør ske på passende betingelser.
(20) For at sikre et højt niveau for beskyttelsen af folke- og dyresundheden bør
medlemsstaterne fortsat træffe de fornødne foranstaltninger for at hindre, at animalske biprodukter afsendes fra områder eller virksomheder, der er omfattet af restriktioner, navnlig i tilfælde af et udbrud af en sygdom, der er anført i Rådets direktiv 92/119/EØF af 17. december 1992 om generelle fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af visse dyresygdomme samt om specifikke foranstaltninger vedrørende blæreudslæt hos svin1.
(21) Aktiviteter, der involverer animalske biprodukter, og som indebærer en betydelig risiko
for folke- og dyresundheden, bør kun gennemføres på virksomheder eller anlæg, der på forhånd er godkendt af den kompetente myndighed til sådanne aktiviteter. Denne betingelse bør især gælde for forarbejdningsanlæg og andre virksomheder eller anlæg, der håndterer eller opbevarer animalske biprodukter med direkte betydning for sikkerheden i fødekæden. Det bør tillades, at animalske biprodukter, der tilhører mere end én kategori, håndteres på en og samme virksomhed, forudsat at krydskontaminering undgås. Endvidere bør det tillades at ændre disse betingelser, hvis mængden af materiale, der skal bortskaffes og forarbejdes, stiger som følge af et stort sygdomsudbrud, forudsat at det sikres, at den midlertidige anvendelse ifølge sådanne ændrede betingelser ikke medfører en spredning af sygdomsrisici.
(22) Imidlertid bør sådanne godkendelser ikke være nødvendige for ▌virksomheder eller
anlæg, der forarbejder eller håndterer visse sikre materialer, f.eks. produkter, der er forarbejdet på en måde, så de ikke længere udgør en risiko for folke- og dyresundheden. Sådanne ▌virksomheder eller anlæg bør registreres, så der kan foretages offentlig kontrol af materialestrømmen, og så materialernes sporbarhed kan sikres. Dette bør ligeledes gælde driftsledere, der transporterer animalske biprodukter eller afledte produkter, medmindre de ikke længere er underlagt nogen kontrol, fordi der er blevet fastlagt et slutpunkt i kæden.
(23) ▌Virksomheder eller anlæg bør godkendes på grundlag af oplysninger, der er forelagt
den kompetente myndighed, og efter et besøg på stedet som dokumenterer, at denne forordnings krav til ▌virksomhedens eller anlæggets infrastruktur og udstyr vil blive opfyldt, således at risici for folke- og dyresundheden, der måtte opstå i forbindelse med processen, vil blive styret på passende vis. Det bør være muligt at tildele en betinget godkendelse, således at driftsledere har mulighed for at afhjælpe mangler, før virksomheden eller anlægget opnår fuld godkendelse.
(24) ▌Virksomheder eller anlæg, hvis aktiviteter i forvejen er godkendt i henhold til
fællesskabslovgivningen om fødevarehygiejne, bør ikke kræves godkendt eller registreret i henhold til denne forordning, da godkendelser og registreringer i henhold til nævnte fællesskabslovgivning allerede tager denne forordnings målsætninger i betragtning. Virksomheder eller anlæg, der er godkendt eller registreret i henhold til hygiejnelovgivning, bør imidlertid være forpligtet til at opfylde denne forordnings krav
1 EFT L 62 af 15.3.1993, s. 69. ║
PE 425.403\ 177
DA
og være underkastet officielle kontroller, der gennemføres med henblik på at verificere, at denne forordnings krav er opfyldt.
(25) Animalske biprodukter og afledte produkter bør på grundlag af risikovurderinger
klassificeres i tre kategorier, som afspejler, hvilken risiko de udgør for folke- og dyresundheden. Mens animalske biprodukter og afledte produkter, der udgør en høj risiko, kun bør anvendes til formål uden for foderkæden, bør enhver anvendelse heraf, der udgør en lavere risiko, tillades på sikre betingelser.
(26) Videnskabelige og teknologiske fremskridt kan føre til udvikling af processer, der
eliminerer eller minimerer risiciene for folke- og dyresundheden. Listerne over animalske biprodukter i denne forordning bør kunne ændres for at tage hensyn til sådanne fremskridt. Forud for sådanne eventuelle ændringer og i overensstemmelse med de generelle principper i fællesskabslovgivningen, der har til formål at sikre et højt niveau for beskyttelsen af folke- og dyresundheden, bør der foretages en risikovurdering af den relevante videnskabelige instans, f.eks. EFSA, Det Europæiske Lægemiddelagentur eller Den Videnskabelige Komité for Forbrugsvarer, afhængigt af hvilken type animalsk biprodukt der skal risikovurderes. Det bør dog være klart, at når animalske biprodukter af forskellige kategorier er blevet blandet, skal blandingen håndteres i overensstemmelse med de normer, der er fastsat for den del af blandingen, der tilhører den højeste risikokategori.
(27) Som følge den høje risiko for folkesundheden bør især animalske biprodukter, der
indebærer en risiko for transmissibel spongiform encephalopati (TSE), ikke anvendes til foderbrug. Denne restriktion bør gælde for vildtlevende dyr, via hvilke en smitsom sygdom kan overføres. Denne restriktion med hensyn til fodring med animalske biprodukter, der indebærer en TSE-risiko, bør ikke tilsidesætte fodringsbestemmelserne i forordning (EF) nr. 999/2001.
(27a) Animalske biprodukter fra forsøgsdyr som defineret i direktiv 86/609/EØF bør ligeledes
udelukkes fra at blive anvendt i foder på grund af de potentielle risici, disse animalske biprodukter indebærer. Medlemsstaterne kan dog tillade anvendelse af animalske biprodukter fra forsøgsdyr, der har været anvendt til afprøvning af nye fodertilsætningsstoffer, i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer1.
(28) Det er ulovligt at anvende visse stoffer og produkter i henhold til Rådets forordning
(EØF) nr. 2377/90 af 26. juni 1990 om en fælles fremgangsmåde for fastsættelse af maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af veterinærlægemidler i animalske levnedsmidler2 og Rådets direktiv 96/22/EF af 29. april 1996 om forbud mod anvendelse af visse stoffer med hormonal og thyreostatisk virkning og af betaagonister i husdyrbrug3. Ved Rådets direktiv 96/23/EF af 29. april 1996 om de kontrolforanstaltninger, der skal iværksættes for visse stoffer og restkoncentrationer heraf i levende dyr og produkter heraf4, er der desuden fastsat supplerende bestemmelser om overvågning af visse stoffer og restkoncentrationer heraf i levende dyr og animalske produkter. Endvidere er der i
1 EUT L 268 af 18.10.2003, s. 29. 2 EUT L 224 af 18.8.1990, s. 1. ║ 3 EFT L 125 af 23.5.1996, s. 3. ║ 4 EFT L 125 af 23.5.1996, s. 10. ║
178 /PE 425.403
DA
direktiv 96/23/EF fastsat bestemmelser, der finder anvendelse, når der er konstateret forekomst af restkoncentrationer af tilladte stoffer eller af urenheder, der overstiger visse grænseværdier. For at sikre sammenhængen i fællesskabslovgivningen bør animalske produkter, hvori der påvises stoffer, som er i strid med forordning (EF) nr. 2377/90 og direktiv 96/22/EF og 96/23/EF, klassificeres som kategori 1- eller kategori 2-materiale, alt efter hvilken risiko de udgør for fødevare- og foderkæden.
(29) Det er ikke nødvendigt at bortskaffe gyllehusdyrgødning og indhold fra
fordøjelseskanalen, forudsat at det ved en korrekt behandling sikres, at sygdomme ikke overføres ved anvendelse på jordarealer. Animalske biprodukter fra selvdøde dyr og dyr, der er aflivet med henblik på udryddelse af sygdomme ▌, bør ikke anvendes i foderkæden. Denne restriktion bør også gælde for importerede animalske biprodukter, som tillades indført til Fællesskabet, hvor de ikke overholder fællesskabslovgivningen ved kontrol på EF-grænsekontrolstedet, og for produkter, der ikke overholder de gældende krav ved kontrol, der gennemføres i Fællesskabet. Manglende opfyldelse af kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF af 20. marts 2000 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om mærkning af og præsentationsmåder for levnedsmidler samt om reklame for sådanne levnedsmidler1 og af kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../... af ...[om markedsføring og anvendelse af foder]2+ bør ikke medføre udelukkelse fra foderkæden af de produkter, der frembydes til grænsekontrol.
(30) Siden ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 1774/2002 har den automatiske klassificering
af visse animalske biprodukter som kategori 2-materiale sat en voldsom begrænsning for deres anvendelsesmuligheder, hvilket ikke nødvendigvis står i rimeligt forhold til de risici, de er forbundet med. De pågældende animalske biprodukter bør derfor omklassificeres til kategori 3-materiale, så de kan anvendes til visse former for foderbrug. Af forsigtighedshensyn bør alle andre animalske biprodukter, der ikke er anført under en af de tre kategorier, fortsat automatisk klassificeres som kategori 2-materiale, navnlig for at styrke den generelle udelukkelse af sådant materiale fra opdrættede dyrs, undtagen pelsdyrs, foderkæde.
(31) Det primære ansvar for overholdelse af fællesskabslovgivningen, der har til formål at
beskytte folke- og dyresundheden, er pålagt fødevare- og fodervirksomhedslederne ved andre forskrifter, der er trådt i kraft efter vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed3, nemlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne4, ║ forordning (EF) nr. 853/2004 ║, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 183/2005 af 12. januar 2005 om krav til foderstofhygiejne5, som forordning (EF) nr. 1774/2002 supplerer. På linje med de nævnte forskrifter bør driftsledere, der gennemfører aktiviteter i henhold til nærværende forordning, ligeledes have det primære ansvar for at sikre, at
1 EFT L 109 af 6.5.2000, s. 29. 2 EUT L + EUT: Indsæt venligst nummer og dato. 3 EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1. ║ 4 EUT L 139 af 30.4.2004, s. 1. ║ 5 EUT L 35 af 8.2.2005, s. 1.
PE 425.403\ 179
DA
nærværende forordning overholdes. De pågældende driftslederes grundlæggende forpligtelse til at sikre, at nærværende forordning overholdes, bør gøres tydeligere og præciseres med hensyn til, hvordan sporbarhed sikres, f.eks. ved at animalske biprodukter holdes adskilt under indsamling og transport. Eksisterende systemer, der på anden vis sikrer sporbarbhed for produkter, der udelukkende cirkulerer på nationalt niveau, bør fortsætte deres aktiviteter, såfremt de fremkommer med tilsvarende oplysninger. Der bør sættes alt ind på at fremme anvendelse af elektroniske og andre midler til dokumentation, der ikke indebærer fortegnelser i papirform og samtidig sikrer fuld sporbarbhed.
(32) Det er nødvendigt med et egenkontrolsystem for at sikre, at kravene i denne forordning
overholdes internt i en virksomhed eller på et anlæg. I forbindelse med offentlige kontroller bør de kompetente myndigheder tage hensyn til gennemførelse af egenkontrol. I visse virksomheder eller anlæg bør egenkontrol ║ foretages med et system, der er baseret på HACCP-systemets principper (Hazard Analysis and Critical Control Points). HACCP-systemets principper bør være baseret på erfaringen med gennemførelsen af dem under fællesskabslovgivningen på området fødevare- og foderhygiejne. I denne forbindelse kunne nationale retningslinjer for god fungere som et nyttigt værktøj til at lette den praktiske gennemførelse med af HACCP-principperne og andre aspekter af denne forordning.
(33) Animalske biprodukter bør kun anvendes, hvis risiciene for folke- og dyresundheden
minimeres under forarbejdningen og omsætningen af afledte produkter, der er fremstillet på basis af animalske biprodukter. Hvis dette ikke er muligt, bør de animalske biprodukter bortskaffes på sikre betingelser. I sammenhæng med anden fællesskabslovgivning bør det gøres klart, hvilke anvendelsesmuligheder der er for animalske biprodukter af de forskellige kategorier. Generelt bør muligheden for at klassificeres som en kategori af højere risiko også være til stede for kategorier af lavere risiko, medmindre der foreligger særlige forhold med hensyn til den risiko, der er forbundet med visse animalske biprodukter.
(34) Bortskaffelse af animalske biprodukter og afledte produkter bør ske i overensstemmelse
med miljøbestemmelserne om deponering og affaldsforbrænding. For at sikre konsekvente bestemmelser bør forbrænding ske i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/76/EF af 4. december 2000 om forbrænding af affald1. For medforbrænding af affald - hvad enten der er tale om nyttiggørelse eller bortskaffelse – gælder der samme betingelser vedrørende godkendelse og drift som for forbrænding af affald, navnlig hvad angår grænseværdier for emission til luften, udledning af spildevand og restprodukter, kontrol og overvågning samt målekrav. Direkte medforbrænding, uden forudgående forarbejdning, bør derfor tillades for alle tre materialekategoriers vedkommende. Desuden bør der fastsættes specifikke bestemmelser for godkendelse af lav- og højkapacitetsforbrændingsanlæg.
(35) Anvendelse af animalske biprodukter eller afledte produkter som brændsel ved
forbrændingsprocessen bør tillades, og der er ikke tale om en affaldsbortskaffelsesaktivitet. En sådan anvendelse bør dog ske på betingelser, der sikrer beskyttelse af folke- og dyresundheden og overholdelse af de relevante miljønormer.
1 EFT L 332 af 28.12.2000, s. 91.
180 /PE 425.403
DA
▌ (37) Ved nærværende forordning bør der åbnes mulighed for at fastsætte parametre for
forarbejdningsmetoder med hensyn til tid, temperatur og tryk for animalske biprodukter, navnlig for de metoder, der for øjeblikket betegnes som metode 2-7 i forordning (EF) nr. 1774/2002.
(38) Skaller fra skaldyr, hvorfra blødt væv eller kød er fjernet, bør ikke være omfattet af denne
forordnings anvendelsesområde. På grund af forskellig praksis i Fællesskabet med hensyn til fjernelse af sådant blødt væv eller kød fra skaller bør det være muligt at anvende skaller, hvorfra ikke alt blødt væv eller kød er fjernet, forudsat at en sådan anvendelse ikke medfører en risiko for folke- og dyresundheden. Nationale retningslinjer for god praksis ▌kunne medvirke til at formidle kendskab til korrekte betingelser, der kunne muliggøre en sådan anvendelse.
(39) På baggrund af den begrænsede risiko for folke- eller dyresundheden, som sådanne
produkter udgør, bør den kompetente myndighed kunne tillade tilberedning og anvendelse på jordarealer af biodynamiske præparater på basis af kategori 2- og kategori 3-materiale, jf. Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af 28. juni 2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter1.
(40) Nyudviklede teknologier giver mulighed for fordelagtige metoder til energiproduktion på
basis af animalske biprodukter eller til sikker bortskaffelse af sådanne produkter. Sikker bortskaffelse kan ske ved en kombination af metoderne til sikker indeslutning af animalske biprodukter på stedet og veletablerede bortskaffelsesmetoder, og ved en kombination af autoriserede forarbejdningsparametre og nye standarder, der er blevet vurderet positivt. For at tage hensyn til de videnskabelige og teknologiske fremskridt i denne forbindelse bør sådanne teknologier godkendes som alternative metoder til bortskaffelse eller anvendelse af animalske biprodukter i hele Fællesskabet. Hvis en teknologisk proces er blevet udviklet af en enkeltperson, bør EFSA behandle en ansøgning, der er kontrolleret af den kompetente myndighed, inden en sådan godkendelse gives, for at sikre, at der foretages en vurdering af processens risikobegrænsende potentiale, og at enkeltpersoners rettigheder, herunder fortrolige forretningsoplysninger, respekteres.. Med henblik på rådgivning af ansøgere bør der vedtages et standardformat for ansøgninger. Da det dokument kun tjener vejledende formål, bør det vedtages efter rådgivningsproceduren i samarbejde med EFSA.
(41) Kravene til omsætning af animalske biprodukter og afledte produkter bestemt til
foderbrug og af organiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler bør gøres klarere for at sikre beskyttelsen af fødevare- og foderkæden. Kun kategori 3-materiale bør anvendes til brug som foder til opdrættede dyr, der ikke er pelsdyr. Gødningsstoffer, der er fremstillet på basis af animalske biprodukter, kan påvirke fødevare- og foderkædens sikkerhed. Når de er fremstillet af kød- og benmel fra kategori 2 eller af forarbejdet animalsk protein, bør der tilsættes en bestanddel, f.eks. et uorganisk eller ufordøjeligt stof, for at hindre, at de anvendes direkte til foderbrug. En sådan iblanding bør ikke kræves, hvis produkternes sammensætning, navnlig produkter bestemt til anvendelse af den endelige forbruger, eller deres emballage udelukker misbrug af produktet til foderbrug. I forbindelse med fastlæggelse af bestanddele bør der tages hensyn til
1 EUT L 189 af 20.7.2007, s. 1.
PE 425.403\ 181
DA
forskellige forhold vedrørende klima og jordbund samt formålet med at anvende bestemte gøodningsstoffer.
(42) Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1523/2007 af 11. december 2007
om forbud mod markedsføring og indførsel i og udførsel fra Fællesskabet af pelsskind fra hunde og katte samt produkter, hvori sådanne pelsskind indgår1, er der fastsat et generelt forbud mod markedsføring og import og eksport af skind fra hunde og katte samt produkter, hvori sådanne skind indgår. Forbuddet bør dog ikke berøre kravet i nærværende forordning om bortskaffelse af animalske biprodukter fra katte og hunde, herunder pelsskind.
(43) Til videnskabelige og forskningsmæssige formål samt til gennemførelse af kunstneriske
aktiviteter kan der være behov for at anvende animalske biprodukter eller afledte produkter af alle kategorier, nogle gange i mindre målestok end, hvad der fås i handelen. For at lette import og anvendelse af sådanne animalske biprodukter og afledte produkter bør den kompetente myndighed kunne fastsætte betingelserne for sådanne aktiviteter i de enkelte konkrete tilfælde. Der bør fastsættes harmoniserede betingelser for tilfælde, hvor det er nødvendigt med en indsats på fællesskabsplan.
(44) Forordning (EF) nr. 1774/2002 indeholder detaljerede bestemmelser, der som en
undtagelse tillader fodring af ▌dyr i zoologiske haver med kategori 2- og kategori 3- materiale. Tilsvarende bestemmelser bør fastsættes i nærværende forordning, og fodring med visse kategori 1-materialer bør være tilladt, og desuden bør der gives mulighed for at fastsætte nærmere bestemmelser med henblik på styring af risici, der måtte opstå for folke- eller dyresundheden.
(45) I henhold til forordning (EF) nr. 1774/2002 er det tilladt at fodre truede eller beskyttede
arter af ådselædende fugle og andre arter, der lever i deres naturlige habitat, med kategori 1-materiale for at fremme den biologiske mangfoldighed. For at tilvejebringe et passende redskab til bevarelsen af sådanne arter, bør den pågældende fodringspraksis fortsat være tilladt i henhold til nærværende forordning under overholdelse af betingelser, der fastsættes for at hindre sygdomsspredning. Samtidig bør der i gennemførelsesforanstaltningerne fastlægges sundhedsbetingelser, ifølge hvilke det er tilladt at anvende kategori 1-materiale til foderbrug i ekstensive græsningssystemer og som foder til andre kødædende arter som f.eks. bjørne og ulve. Det er vigtigt, at sådanne sundhedsbetingelser tager hensyn til både den berørte arts naturlige næringsmønstre og Fællesskabets mål med at fremme biologisk mangfoldighed som nævnt i Kommissionens meddelelse med titlen "Stop for tab af biodiversitet inden 2010 - og fremover" af 22. maj 20062.
(46) Nedgravning og brænding af ▌ animalske biprodukter, navnlig døde dyr, kan i særlige
situationer være berettiget, navnlig i fjerntliggende områder eller i situationer, hvor sygdomsbekæmpelse kræver hurtig bortskaffelse af dyr, der er blevet aflivet for at bekæmpe udbrud af en alvorlig overførbar sygdom. Navnlig bør bortskaffelse på stedet være tilladt under særlige omstændigheder, da den foreliggende destruktions- eller forbrændingskapacitet i en region eller en medlemsstat i ellers vil kunne være en begrænsende faktor for bekæmpelsen af en sygdom
1 EUT L 343 af 27.12.2007, s. 1. 2 KOM(2006)0216.
182 /PE 425.403
DA
(47) Den eksisterende undtagelse vedrørende nedgravning og brænding af ▌ animalske
biprodukter bør udvides til at omfatte områder, hvortil adgang i praksis ikke er mulig, eller som udgør en risiko for indsamlingspersonalets sundhed og sikkerhed. Erfaringerne fra anvendelsen af forordning (EF) nr. 1774/2002 og fra naturkatastrofer som skovbrande og oversvømmelser i nogle medlemsstater har vist, at bortskaffelse ved nedgravning eller brænding på stedet under sådanne særlige omstændigheder kan være berettiget for at sikre hurtig bortskaffelse af dyr og for at undgå spredning af sygdomsrisici. Den samlede størrelse af områder med status som fjerntliggende områder i en medlemsstat bør på grundlag af erfaringerne med anvendelse af forordning (EF) nr. 999/2001 være begrænset for at sikre, at det overordnede krav om, at der skal være etableret et ordentligt bortskaffelsessystem i overensstemmelse med nærværende forordning, er opfyldt.
(48) Visse virksomheder, der kun håndterer små mængder af animalske biprodukter, som ikke
udgør en risiko for folke- og dyresundheden, bør have tilladelse til under officielt tilsyn at bortskaffe sådanne animalske biprodukter på andre måder end ved bortskaffelse i henhold til denne forordning. Kriterierne for sådanne ekstraordinære omstændigheder bør dog fastlægges på fællesskabsniveau for at sikre ensartet anvendelse af dem og baseres på den aktuelle situation i visse sektorer og på tilgængeligheden af andre bortskaffelsessystemer i visse medlemsstater.
(49) Det bør fastsættes nærmere, hvilke foranstaltninger den kompetente myndighed kan
træffe i forbindelse med offentlig kontrol, for at garantere retssikkerheden, navnlig med hensyn til suspension af eller permanent forbud mod aktiviteter eller indførelse af betingelser med henblik på at sikre korrekt gennemførelse af denne forordning.. Disse offentlige kontroller bør gennemføres inden for rammerne af de flerårige kontrolplaner i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes1.
(50) ▌For at sikre, at medlemsstaterne kan kontrollere mængden af materiale, der ▌indføres
med henblik på bortskaffelse på deres område, bør den kompetente myndighed tillade modtagelse af sådant materiale på sit område.
(51) Der kan foreskrives tryksterilisering og supplerende transportbetingelser med henblik på
at sikre styring af eventuelle risici. For at sikre sporbarhed og samarbejde mellem de kompetente myndigheder i medlemsstaterne, der kontrollerer afsendelse af animalske biprodukter og afledte produkter, bør Traces-systemet (TRAde Trade Control and Expert System), der blev indført ved Kommissionens beslutning 2004/292/EF ║2 anvendes til at give oplysninger om afsendelse af animalske biprodukter tilhørende kategori 1 eller kategori 2 og kød- og benmel aeller animalsk fedt afledt af kategori 1-materiale eller kategori 2-materiale ▌ samt forarbejdet animalsk protein afledt af kategori 3-materiale. For materiale, der typisk sendes i små mængder med henblik på forskning eller anvendelse til undervisning, kunst eller diagnoser, bør der fastlægges særlige betingelser med henblik på at fremme sådant materiales bevægelighed inden for Fællesskabet. Bilaterale ordninger, der gør det nemmere at kontrollere materialer,
1 EUT L 165 af 30.4.2004, s. 1. 2 EUT L 94 af 31.3.2004, s. 63. ║
PE 425.403\ 183
DA
der flyttes mellem medlemsstater med fælles grænse, bør tillades under særlige omstændigheder.
(52) For at lette transport af sendinger via tredjelande, der støder op til mere end én
medlemsstat, bør der indføres en særlig ordning for afsendelse af sendinger fra en medlemsstats område til en anden via et tredjelands område for bl.a. at sikre, at sendinger, der genindføres på Fællesskabets område, underkastes veterinærkontrol i overensstemmelse med Rådets direktiv 89/662/EØF af 11. december 1989 om veterinærkontrol i samhandelen i Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked1.
(53) Af hensyn til sammenhængen i fællesskabslovgivningen er det nødvendigt at præcisere
forholdet mellem bestemmelserne i nærværende forordning og fællesskabsbestemmelserne om affald. Der bør navnlig sikres konsekvens i forhold til forbuddene mod eksport af affald i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 af 14. juni 2006 om overførsel af affald2. For at hindre potentielt skadelige virkninger for miljøet bør eksport af animalske biprodukter og afledte produkter bestemt til bortskaffelse ved forbrænding eller deponering forbydes. Eksporten af animalske biprodukter og afledte produkter bør endvidere forebygges, når formålet hermed er anvendelse i et biogas- eller komposteringsanlæg ▌til tredjelande, som ikke er OECD-medlemmer, for at hindre potentielt negative miljøvirkninger og risici for folke- og dyresundheden. Ved anvendelse af bestemmelserne om undtagelse fra eksportforbuddet er Kommissionen i sine beslutninger forpligtet til fuldt ud at overholde Baselkonventionen om kontrol med grænseoverskridende overførsel af farligt affald og bortskaffelsen heraf, som Det Europæiske Fællesskab har indgået ved Rådets afgørelse 93/98/EØF3, og ændringen til konventionen som fastsat i partskonferencens beslutning III/1, som godkendt af Fællesskabet ved ▌Rådets beslutning ▌97/640/EF4 og gennemført ved forordning (EF) nr. 1013/2006.
(54) Desuden bør det sikres, at animalske biprodukter, der er blandet eller kontamineret med
farligt affald, jf. Kommissionens beslutning 2000/532/EF af 3. maj 2000 om afløsning af beslutning 94/3/EF om udarbejdelse af en liste over affald i henhold til artikel 1, litra a), i Rådets direktiv 75/442/EØF om affald og af Rådets beslutning 94/904/EF om udarbejdelse af en liste over farligt affald i henhold til artikel 1, stk. 4, i Rådets direktiv 91/689/EØF om farligt affald5, udelukkende importeres, eksporteres eller sendes mellem medlemsstater i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1013/2006. Det er også nødvendigt at fastsætte bestemmelser om afsendelse af sådant materiale internt i en medlemsstat.
(55) Kommissionen bør kunne foretage kontrol i medlemsstaterne. Fællesskabskontrol i
tredjelande bør gennemføres i overensstemmelse med ║forordning (EF) nr. 882/2004 ║. (56) Import af animalske biprodukter og afledte produkter til Fællesskabet og transit af sådant
materiale bør foregå i overensstemmelse med bestemmelser, der er mindst lige så strenge
1 EFT L 395 af 30.12.1989, s. 13. ║ 2 EUT L 190 af 12.7.2006, s. 1. 3 EFT L 39 af 16.2.1993, s. 1. 4 EFT L 272 af 4.10.1997, s. 45. 5 EFT L 226 af 6.9.2000, s. 3. ║
184 /PE 425.403
DA
som dem, der gælder i Fællesskabet. Alternativt kan de bestemmelser om animalske biprodukter og afledte produkter, der anvendes i tredjelande, anerkendes som ligestillede med bestemmelserne i fællesskabslovgivningen. Som følge af den risiko, de kan indebære, bør der anvendes et forenklet sæt importbestemmelser for produkter, der er bestemt til anvendelse uden for foderkæden.
(57) Fællesskabslovgivningen om fremstilling af afledte produkter bestemt til anvendelse som
kosmetiske produkter, lægemidler eller medicinsk udstyr udgør et omfattende sæt regler for omsætning af sådanne produkter: Rådets direktiv 76/768/EØF af 27. juli 1976 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om kosmetiske midler1, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler2, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for veterinærlægemidler3, Rådets direktiv 90/385/EØF af 20. juni 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om aktivt, implantabelt medicinsk udstyr4, Rådets direktiv 93/42/EØF af 14. juni 1993 om medicinsk udstyr5 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/79/EF af 27. oktober 1998 om medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik6 (║ "særdirektiverne"). Særdirektiverne om kosmetiske midler og medicinsk udstyr indeholder dog ikke bestemmelser om beskyttelse mod risici for dyresundheden. I sådanne tilfælde bør nærværende forordning gælde for sådanne risici, og der bør kunne træffes beskyttelsesforanstaltninger i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 178/2002.
(58) Animalske biprodukter eller afledte produkter, der leveres som materiale eller
ingredienser til fremstilling af sådanne afledte produkter, bør ligeledes være omfattet af særdirektivernes krav, for så vidt som de indeholder bestemmelser om styring af risici for folke- og dyresundheden. Særdirektiverne indeholder i forvejen bestemmelser om udgangsmateriale af animalsk oprindelse, som kan anvendes til fremstilling af de pågældende afledte produkter, og de foreskriver visse betingelser for at sikre beskyttelsen af folke- og dyresundheden. Således er det fastsat i direktiv 76/768/EØF, at kategori 1- og kategori 2- materiale ikke må indgå som en bestanddel af et kosmetisk middel, og at producenterne er forpligtet til at anvende god fremstillingspraksis. Ved Kommissionens direktiv 2003/32/EF ║7 er der indført detaljerede specifikationer med hensyn til medicinsk udstyr, der er fremstillet af animalsk væv.
(59) I de tilfælde, hvor sådanne betingelser endnu ikke er fastsat i særdirektiverne, eller hvor
de ikke omfatter visse risici for folke- og dyresundheden, bør denne forordning imidlertid finde anvendelse, lige så vel som der bør kunne træffes beskyttelsesforanstaltninger i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 178/2002.
▌
1 EFT L 262 af 27.9.1976, s. 169. ║ 2 EFT L 311 af 28.11.2001, s. 67. ║ 3 EFT L 311 af 28.11.2001, s. 1. ║ 4 EFT L 189 af 20.7.1990, s. 17. ║ 5 EFT L 169 af 12.7.1993, s. 1. ║ 6 EFT L 331 af 7.12.1998, s. 1. ║ 7 EUT L 105 af 26.4.2003, s. 18.
PE 425.403\ 185
DA
(61) Visse afledte produkter indgår ikke i foderkæden eller anvendes ikke på jordarealer, der afgræsses af opdrættede dyr, eller hvor der høstes foderplanter. Sådanne afledte produkter omfatter produkter til teknisk brug, f.eks. behandlede huder til læderproduktion, forarbejdet uld til tekstilindustrien, benprodukter til lim og forarbejdet materiale bestemt til foder til selskabsdyr. Driftslederen bør have tilladelse til at bringe sådanne produkter i omsætning, forudsat at de enten er afledt af råvarer, der ikke kræver nogen behandling, eller at behandlingen eller anvendelsen af det behandlede materiale sikrer en passende risikostyring.
▌ (65) I en række medlemsstater er der blevet konstateret tilfælde af manglende overholdelse af
bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1774/2002. Som supplement til en streng håndhævelse af bestemmelserne er der derfor behov for strafferetlige og andre sanktioner over for driftsledere, der ikke overholder bestemmelserne. Det er nødvendigt, at medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af denne forordning.
(66) Målene for denne forordning, nemlig at fastlægge folke- og dyresundhedsbestemmelser
for animalske biprodukter og afledte produkter med henblik på at forebygge og minimere risici for folke- og dyresundheden forårsaget af disse produkter og navnlig at beskytte sikkerheden ved fødevare- og foderkæden, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. samme artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.
(67) For at styrke retssikkerheden og på baggrund af Kommissionens overordnede målsætning
om at forenkle fællesskabslovgivningen bør der i nærværende forordning fastsættes et sammenhængende regelsæt under hensyntagen til bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1774/2002 og til de erfaringer, der er indhøstet, og de fremskridt, der er sket, siden nævnte forordning trådte i kraft. Forordning (EF) nr. 1774/2002 bør derfor ophæves og afløses af nærværende forordning.
(68) De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i
overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen1.
(68a) For at gøre fællesskabslovgivningen mere sammenhængende og klarere bør de tekniske
regler om specifikke aktiviteter vedrørende animalske biprodukter, som for øjeblikket er fastsat i bilagene til forordning (EF) nr. 1774/2002 og i gennemførelsesbestemmelser, der
1 EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. ║
186 /PE 425.403
DA
er vedtaget på grundlag af nævnte forordning1, fastsættes i separate gennemførelsesforskrifter. Der bør gennemføres høringer af og oplysningsarbejde over for forbrugere og erhvervskredse, der er berørt af de emner, denne forordning omhandler, i overensstemmelse med Kommissionens afgørelse 2004/613/EF af 6. august 2004 om oprettelse af en rådgivende gruppe for fødevarekæden, dyresundhed og plantesundhed2.
(69) Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelser til at vedtage bestemmelser om: ændring
af slutpunktet i fremstillingskæden for visse afledte produkter og fastlæggelse af et sådant slutpunkt for visse andre afledte produkter: vedrørende alvorlige overførbare sygdomme, ved hvis tilstedeværelse det ikke bør være tilladt at afsende animalske biprodukter og afledte produkter, og/eller betingelserne for at tillade en sådan afsendelse; samt foranstaltninger til ændring af klassificeringen af animalske biprodukter, foranstaltninger vedrørende restriktioner for anvendelse og bortskaffelse af animalske biprodukter, foranstaltninger til fastlæggelse af betingelserne for at gøre brug af visse undtagelser med hensyn til anvendelse, indsamling og bortskaffelse af animalske biprodukter og foranstaltninger til godkendelse eller forkastelse af en bestemt alternativ metode til anvendelse og bortskaffelse af animalske biprodukter. Derudover bør Kommissionen have beføjelser til at vedtage mere specifikke regler vedrørende indsamling og transport af animalske biprodukter, krav til infrastruktur, udstyr og hygiejne på virksomheder og anlæg, der håndterer animalske biprodukter, betingelser for og tekniske krav til håndtering af animalske biprodukter, herunder hvilken dokumentation der kræves fremlagt for at få en sådan behandling valideret, betingelser for omsætning af animalske biprodukter og afledte produkter, krav vedrørende anvendelse af sikre kilder, sikker behandling og sikre endelige anvendelsesformål, betingelser for import, transit og eksport af animalske biprodukter og afledte produkter, detaljerede ordninger til gennemførelse af offentlige kontroller, herunder regler for referencemetoder til mikrobiologiske analyser og betingelser for kontrol af forsendelse af visse animalske biprodukter og afledte produkter mellem medlemsstaterne. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning, herunder ved at supplere den med nye ikke-væsentlige bestemmelser, skal foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.
(70) Af effektivitetshensyn bør de frister, som normalt gælder i forbindelse med
forskriftsproceduren med kontrol, afkortes for så vidt angår vedtagelse af bestemmelser om betingelserne for afsendelse af animalske biprodukter fra bedrifter, anlæg eller zoner, der er omfattet af restriktioner. I hastende tilfælde er det nødvendigt at anvende
1 Forordning (EF) nr. 811/2003 om genanvendelse inden for samme art (EUT L 117 af 13.5.2003,
s. 14); beslutning 2003/322/EF om fodring af ådselædende fugle (EUT L 117 af 13.5.2003, s. 32), senest ændret ved beslutning 2005/830/EF (EUT L 311 af 26.11.2005, s. 40). beslutning 2003/324/EF om genanvendelse inden for samme art for pelsdyrs vedkommende (EUT L 117 af 13.5.2003, s. 37), ændret ved beslutning 2004/434/EF (EUT L 189 af 27.5.2004, s. 43); forordning (EF) nr. 92/2005 om fremgangsmåder ved bortskaffelse eller anvendelse af animalske biprodukter (EUT L 19 af 21.1.2005, s. 27), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1576/2007 (EUT L 340 af 22.12.2007, s. 89); forordning (EF) nr. 181/2006 af 1.2.2006 vedrørende organiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler (EUT L 29 af 2.2.2006, s. 31); forordning (EF) nr. 1192/2006 vedrørende lister over godkendte anlæg i medlemsstaterne (EUT L 215 af 5.8.2006, s. 10); forordning (EF) nr. 2007/2006 vedrørende visse mellemprodukter fremstillet af kategori 3-materiale (EUT L 379 af 28.12.2006, s. 98).
2 EUT L 275 af 25.8.2004, s. 17.
PE 425.403\ 187
DA
hasteproceduren i artikel 5a, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF, i forbindelse med vedtagelse af foranstaltninger til ændring af slutpunktet i visse produkters fremstillingskæde.
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
AFSNIT I
GENERELLE BESTEMMELSER
KAPITEL I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
AFDELING 1:
FORMÅL, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER ▌
Artikel 1
Formål
Ved denne forordning fastsættes folke- og dyresundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter ▌ med henblik på ▌at forebygge og minimere risici for folke- og dyresundheden forårsaget af disse produkter og navnlig at beskytte fødevare- og foderkædens sikkerhed.
Artikel 2
Anvendelsesområde
1. Denne forordning finder anvendelse på: a) animalske biprodukter og afledte produkter ▌, som ikke må anvendes til konsum i
henhold til fællesskabslovgivningen, og b) følgende produkter, som i henhold til en driftsleders beslutning er bestemt til andre
formål end konsum: i) animalske produkter, som kan anvendes til konsum i henhold til
fællesskabslovgivningen ii) råvarer til fremstilling af animalske produkter. En sådan beslutning er irreversibel. 2. Denne forordning finder ikke anvendelse på følgende animalske biprodukter ▌:
188 /PE 425.403
DA
a) hele kroppe eller dele af andre vildtlevende dyr end vildtlevende vildt, som ikke
mistænkes for at være inficeret med eller berørt af sygdomme, der kan overføres til mennesker eller dyr, bortset fra vanddyr, der landes til kommercielle formål
aa) hele kroppe eller dele af vildtlevende vildt, som ▌i overensstemmelse med god
jagtskik ikke indsamles efter nedlæggelsen, jf. dog forordning (EF) nr. 853/2004 b) animalske biprodukter fra vildtlevende vildt og fra kød af vildtlevende vildt, jf.
artikel 1, stk. 3, litra e), i forordning (EF) nr. 853/2004 c) oocytter, embryoner og sæd til avlsformål d) råmælk, colostrum og produkter afledt heraf, der frembringes, opbevares,
bortskaffes eller anvendes på oprindelsesbedriften e) skaller fra skaldyr, hvorfra blødt væv og kød er fjernet f) køkken- og madaffald, undtagen hvis det i) hidrører fra transportmidler i international fart ii) er bestemt til foderbrug iii) er bestemt til forarbejdning ved tryksterilisering eller forarbejdning ved de i
artikel 15, stk. 1, omhandlede metoder eller omdannelse til biogas eller kompostering
g) og, uden at det tilsidesætter Fællesskabets miljøbestemmelser, heller ikke på
materiale, som bortskaffes på havet, og som er fremkommet i forbindelse med fiskeri, fra fartøjer, der overholder forordning (EF) nr. 852/2004 og (EF) nr. 853/2002 ▌, bortset fra materiale, der er afledt af rensning om bord af fisk, der viser tegn på sygdom, herunder parasitter, der kan overføres til mennesker
h) råt foder til selskabsdyr, når det kommer fra detailhandlere, hvor opskæring og
opbevaring udelukkende finder sted med henblik på direkte salg til forbrugeren det pågældende sted
i) råt foder til selskabsdyr, når det kommer fra dyr, der er slagtet på
oprindelsesbedriften med henblik på privat konsum i husholdningen, og j) ekskrementer og urin, bortset fra gyllehusdyrgødning og umineraliseret guano. ▌ 4. Denne forordning tilsidesætter ikke EF-veterinærbestemmelser, der har til formål at
bekæmpe og udrydde dyresygdomme.
Artikel 3
PE 425.403\ 189
DA
Definitioner
I denne forordning forstås ved: 1) "animalske biprodukter": hele kroppe eller dele af ▌dyr, animalske produkter eller andre
produkter fra dyr, som ikke er bestemt til konsum, herunder oocytter, embryoner og sæd 1a) "afledte produkter": produkter, der er fremstillet ved en eller flere behandlinger,
omdannelser eller trin til forarbejdning af animalske biprodukter 1b) "animalske produkter": animalske produkter som defineret i punkt 8.1. i bilag I til
forordning (EF) nr. 853/2004 1c) "slagtekrop": slagtekrop som defineret i punkt 1.9. i forordning (EF) nr. 853/2004 2) "dyr": alle hvirvelløse dyr og hvirveldyr ▌ 3) "opdrættede dyr": a) alle dyr, som holdes, opfedes eller opdrættes af mennesker med henblik på
produktion af fødevarer, uld, pelsværk, fjer, huder og skind eller andre ▌produkter fra dyr eller med henblik på andre landbrugsformål
b) dyr af hestefamilien 4) "vildtlevende dyr": alle dyr, som ikke holdes af mennesker 5) "selskabsdyr": alle dyr tilhørende arter, der normalt fodres og holdes af mennesker, uden
at dette tager sigte på konsum eller nogen landbrugsproduktion ▌ 6) "vanddyr": vanddyr som defineret i artikel 3, stk. 1, litra e), i direktiv 2006/88/EF 7) "kompetent myndighed": den centrale myndighed i en medlemsstat, der har til opgave at
føre kontrol med, at denne forordning overholdes, eller enhver anden myndighed, som denne beføjelse måtte være overdraget til; det omfatter også den tilsvarende myndighed i et tredjeland, hvis det er relevant
7a) "driftsleder": den fysiske eller juridiske person, som i praksis har kontrol med et
animalsk biprodukt eller et afledt produkt, herunder fragtførere, forhandlere og brugere
7b) "bruger": den fysiske eller juridiske person, der anvender animalske biprodukter og
afledte produkter til særlige foderbrug, forskning eller andre specifikke formål 7c) "virksomhed" eller "anlæg": ethvert sted, hvor der udføres en hvilken som helst
aktivitet, der omfatter håndtering af animalske biprodukter eller afledte produkter; denne definition omfatter ikke fiskerfartøjer
190 /PE 425.403
DA
8) "omsætning": enhver aktivitet, som har til formål at sælge animalske biprodukter eller afledte produkter til tredjemand inden for Fællesskabet eller enhver anden form for levering til en sådan tredjemand, det være sig mod betaling eller gratis, eller opbevaring med henblik på levering til en sådan tredjemand
9) "transit": ▌ transport gennem Fællesskabet fra et tredjelands område til et tredjelands
område, dog ikke ad sø- eller luftvejen 10) "eksport": transport fra Fællesskabet til et tredjeland ▌ 13) "transmissible spongiforme encephalopatier (TSE)": alle transmissible spongiforme
encephalopatier som defineret i artikel 3, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 999/2001 14) "specificeret risikomateriale": specificeret risikomateriale som defineret i artikel 3, stk. 1,
litra g), i forordning (EF) nr. 999/2001 ▌ 16) "tryksterilisering": forarbejdning af animalske biprodukter efter findeling til en
partikelstørrelse på højst 50 mm ved opvarmning til en kernetemperatur på over 133 °C i mindst 20 minutter uden afbrydelse ved et absolut tryk på mindst 3 bar
▌ 18) "gyllehusdyrgødning": alle ekskrementer og/eller urin fra opdrættede dyr, bortset fra
opdrættede fisk, med eller uden strøelse ▌ 19) "godkendt deponeringsanlæg": et deponeringsanlæg, der er omfattet af en tilladelse
udstedt i henhold til direktiv 1999/31/EF ▌ 22) "organisk gødningsstof" og "jordforbedringsmiddel": materialer af animalsk oprindelse,
der sammen eller hver for sig anvendes til opretholdelse eller forbedring af jordbundens plantenæringsværdi, af dens fysiske og kemiske egenskaber og af dens biologiske aktivitet; de kan omfatte gyllehusdyrgødning, umineraliseret guano, indhold fra fordøjelseskanalen, kompost og nedbrydningsaffald
23) "fjerntliggende område": et område, hvor dyrepopulationen er så lille, og hvor
bortskaffelsesvirksomhederne eller -anlæggene ligger så langt væk, at de nødvendige ordninger for indsamling og transport af animalske biprodukter ville være uacceptabelt bekostelige i forhold til lokal bortskaffelse
24) "fødevarer" eller "levnedsmidler": fødevarer eller levnedsmidler som defineret i artikel 2
i forordning (EF) nr. 178/2002 25) "foder" eller "foderstoffer": foder eller foderstoffer som defineret i artikel 3, nr. 4), i
forordning (EF) nr. 178/2002
PE 425.403\ 191
DA
25a) "centrifuge- eller separatorslam": materiale, der opstår som biprodukt ved rensning af
råmælk og separering af råmælk i skummetmælk og fløde 25b) "affald": affald som defineret i artikel 3, nr. 1), i direktiv 2008/98/EF.
▌
AFDELING 2
ANSVAR
Artikel 4a
Ansvar 1. Når driftsledere frembringer animalske biprodukter eller afledte produkter, der er
omfattet af denne forordnings anvendelsesområde, skal de med det samme identificere disse og sikre, at de håndteres i overensstemmelse med denne forordning. (startpunkt).
2. Driftsledere sikrer, at de krav i denne forordning, der er relevante for deres aktiviteter,
er opfyldt for animalske biprodukter og afledte produkter i alle led i kæden af indsamling, transport, håndtering, behandling, omdannelse, forarbejdning, lagring, omsætning, distribution, anvendelse og bortskaffelse i den virksomhed, som er under deres ledelse.
3. Medlemsstaterne kontrollerer og verificerer, at de relevante krav i denne forordning
opfyldes af driftsledere i hele kæden for animalske biprodukter og afledte produtker som nævnt i stk. 2. Til det formål vedligeholder de et system med offentlige kontroller i overensstemmelse med den relevante fællesskabsret.
4. Medlemsstaterne skal sikre, at der er etableret en passende infrastruktur på deres område, som sikrer, at animalske biprodukter:
i) indsamles, identificeres og transporteres uden unødig forsinkelse og ii) behandles, anvendes eller bortskaffes i overensstemmelse med denne forordning. 5. Medlemsstaterne kan opfylde deres forpligtelser i henhold til stk. 4 i samarbejde med
andre medlemsstater eller tredjelande.
Artikel 5
Slutpunkt i fremstillingskæden
1. Afledte produkter som omhandlet i artikel 30, der har nået det led i fremstillingen, som er reguleret ved den i denne artikel nævnte lovgivning, anses som havende nået
192 /PE 425.403
DA
slutpunktet i fremstillingskæden, hvorefter de ikke længere er underlagt kravene i denne forordning.
Disse afledte produkter kan efterfølgende bringes i omsætning uden restriktioner inden
for rammerne af denne forordning, og er ikke længere underkastet offentlige kontroller i overensstemmelse med denne forordning.
Slutpunktet i fremstillingskæden kan ændres: a) for de i artikel 30, litra a)-d), nævnte produkter, hvis der er risici for
dyresundheden, og b) for de i artikel 30, litra e) og f), nævnte produkter, hvis der er risici for folke- eller
dyresundheden. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i
denne forordning vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 49, stk. 6. 2. For afledte produkter som omhandlet i artikel 32 og 33, der ikke længere udgør nogen
folke- eller dyresundshedsmæssig risiko af betydning, kan der fastlægges et slutpunkt i fremstillingskæden, hvorefter de ikke længere er underlagt kravene i denne forordning.
Disse afledte produkter kan efterfølgende bringes i omsætning uden restriktioner inden
for rammerne af denne forordning, og er ikke længere underkastet offentlige kontroller i overensstemmelse med denne forordning.
Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i
denne forordning ved at supplere den vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 49, stk. 5.
3. I tilfælde af risici for folke- eller dyresundheden finder artikel 53 og 54 i forordning
(EF) nr. 178/2002 vedrørende beredskabsforanstaltninger tilsvarende anvendelse på de afledte produkter, der er omhandlet i denne forordnings artikel 30 og 33.
AFDELING 3
DYRESUNDHEDSRESTRIKTIONER
Artikel 6
Generelle dyresundhedsrestriktioner
1. ▌Animalske biprodukter og afledte produkter fra modtagelige arter må ikke afsendes fra bedrifter, virksomheder, anlæg eller zoner, der er omfattet af restriktioner
a) i henhold til EF-veterinærbestemmelser, eller b) på grund af forekomst af en alvorlig overførbar sygdom
PE 425.403\ 193
DA
i) der er opført i bilag I til direktiv 92/119/EØF, eller ii) ▌som er fastsat i henhold til andet afsnit. Foranstaltningerne omhandlet i litra b), nr. ii), der har til formål at ændre ikke-væsentlige
bestemmelser i denne forordning ved at supplere den vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 49, stk. 4.
2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, når animalske biprodukter og afledte produkter afsendes på
betingelser, der er udformet med henblik på at hindre spredning af sygdomme, der kan overføres til mennesker eller dyr.
Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne
forordning ved at supplere den vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 49, stk. 5.
▌
AFDELING 4
KLASSIFICERING
Artikel 7
Klassificering af animalske biprodukter og afledte produkter
1. Animalske biprodukter inddeles i særlige kategorier, der afspejler risikoen for dyre- og
folke- og dyresundheden forårsaget af de pågældende animalske biprodukter, jf. listerne i artikel 8, 9 eller 10.
2. For afledte produkter gælder bestemmelserne for den særlige kategori af animalske
biprodukter, de er afledt af, medmindre andet er fastsat i denne forordning eller i gennemførelsesbestemmelser til denne forordning, hvori de betingelser kan være fastsat, ifølge hvilke afledte produkter ikke er omfattet af de regler, der er vedtaget af Kommissionen.
3. Artikel 8, 9 og 10 kan ændres for at tage hensyn til videnskabelige fremskridt med
hensyn til risikovurderingen, forudsat at sådanne fremskridt kan bestemmes på grundlag af en risikovurdering, der gennemføres af den relevante videnskabelige instans. Imidlertid kan ingen animalske biprodukter, der er anført i de pågældende artikler, udgå af listerne; der kan kun foretages ændringer af produkternes klassificering eller indsættes produkter på listerne.
4. De i stk. 2 og 3 omhandlede foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige
bestemmelser i denne forordning, herunder ved at supplere den vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 49, stk. 4.
Artikel 8
194 /PE 425.403
DA
Kategori 1-materiale
Kategori 1-materiale omfatter følgende animalske biprodukter ▌: a) hele kroppe og alle dele af kroppe, herunder huder og skind, af følgende dyr: i) dyr, der mistænkes for at være inficeret med en TSE i henhold til forordning (EF)
nr. 999/2001, eller for hvilke der foreligger officiel bekræftelse på forekomst af en TSE
ii) dyr, der er blevet aflivet i forbindelse med foranstaltninger til udryddelse af TSE iii) dyr, bortset fra opdrættede dyr og vildtlevende dyr, herunder navnlig selskabsdyr,
dyr i zoologiske haver og cirkusdyr iv) forsøgsdyr som defineret i artikel 2, litra d), i direktiv 86/609/EØF, jf. dog artikel 3,
stk. 2, i forordning (EF) nr. 1831/2003 v) vildtlevende dyr, som mistænkes for at være inficeret med sygdomme, der kan
overføres til mennesker eller dyr b) ▌i) specificeret risikomateriale ii) hele kroppe eller dele af døde dyr indeholdende specificeret risikomateriale på
bortskaffelsestidspunktet c) animalske biprodukter fra dyr, der har været underkastet en ulovlig behandling som
defineret i artikel 1, stk. 2, litra d), i direktiv 96/22/EF eller artikel 2, litra b), i direktiv 96/23/EF
ca) animalske biprodukter, der indeholder restkoncentrationer af andre stoffer eller
forurenende stoffer i miljøet som anført under gruppe B, nr. 3), i bilag I til direktiv 96/23/EF, såfremt sådanne restkoncentrationer overstiger det tilladte niveau som fastlagt i fællesskabslovgivningen eller, ved fravær heraf, i national lovgivning
d) animalske biprodukter indsamlet ved behandling af spildevand i henhold til
gennemførelsesbestemmelser som omhandlet i artikel 25, litra ac) i) fra virksomheder eller anlæg, der forarbejder kategori 1-materiale, eller ii) fra andre virksomheder eller anlæg, hvor der fjernes specificeret risikomateriale e) køkken- og madaffald fra transportmidler i international fart f) blandinger af kategori 1-materiale med kategori 2-materiale eller kategori 3-materiale
eller med materiale af begge disse kategorier.
Artikel 9
PE 425.403\ 195
DA
Kategori 2-materiale
Kategori 2-materiale omfatter følgende animalske biprodukter ▌: a) gyllehusdyrgødning, umineraliseret guano og indhold fra fordøjelseskanalen b) animalske biprodukter indsamlet ved behandling af spildevand i henhold til
gennemførelsesbestemmelser som omhandlet i artikel 25, litra ac) i) fra virksomheder eller anlæg, der forarbejder kategori 2-materiale, eller ii) fra andre slagterier end dem, der er omfattet af artikel 8, litra d) c) animalske biprodukter, der indeholder restkoncentrationer af tilladte stoffer eller af
urenheder, der overstiger grænseværdierne, jf. artikel 15, stk. 3, i direktiv 96/23/EF d) animalske produkter, der er blevet erklæret uegnet til konsum på grund af mulig
forekomst af fremmedlegemer i de pågældende produkter e) animalske produkter, der ikke er kategori 1-materiale, og som er: i) importeret eller ført ind fra et tredjeland, og som ikke overholder EF-
veterinærbestemmelserne vedrørende import eller indførsel til Fællesskabet, medmindre fællesskabslovgivningen tillader, at de importeres eller indføres omfattet af særlige restriktioner, eller at de sendes tilbage til det pågældende tredjeland, eller eller
ii) afsendt til en anden medlemsstat, og som ikke overholder krav, der er fastsat i eller
er tilladt i fællesskabslovgivningen, hvis de sendes tilbage med tilladelse fra den kompetente myndighed i oprindelsesmedlemsstaten.
f) dyr og dele af dyr, der ikke er omhandlet i artikel 8 eller 10, og i) som er døde på anden måde end ved slagtning eller nedlægning til
konsum,▌herunder dyr, der er aflivet i sygdomsbekæmpelsesøjemed, samt og ii) fostre, embryoner og sæd, der ikke er beregnet til avlsformål, ▌samt iii) fjerkræ, der ║er døde i ægget g) blandinger af kategori 2-materiale med kategori 3-materiale h) animalske biprodukter, der ikke er kategori 1-materiale eller kategori 3-materiale.
Artikel 10
Kategori 3-materiale
Kategori 3-materiale omfatter følgende animalske biprodukter ▌:
196 /PE 425.403
DA
a) kroppe og dele af dyr, der er slagtet eller, når det drejer sig om vildt, kroppe eller dele af
dyr, der er nedlagt ║eller aflivet, og som i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen er egnede til konsum, men som af kommercielle grunde ikke er bestemt til konsum
b) kroppe og følgende dele hidrørende enten fra dyr, der er blevet slagtet på et slagteri, og
som er fundet egnet til slagtning til konsum efter en undersøgelse før slagtning, eller kroppe og dele af dyr fra vildt, der er nedlagt eller aflivet med henblik på konsum, i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen:
i) kroppe og dele af dyr, som i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen er
erklæret uegnede til konsum, men som ikke har udvist tegn på sygdomme, der kan overføres til mennesker eller dyr
ii) fjerkræhoveder iii) huder og skind, herunder fraskæringer og spalt heraf, horn og fødder, herunder
tåknogler, forfodens fodrods- og mellemfodsknogler samt bagfodens fodrods- og mellemfodsknogler
- andre dyr end drøvtyggere, ▌for hvilke der er krav om TSE-test, og - drøvtyggere, der er blevet testet med negativt resultat i overensstemmelse med
artikel 6, stk. 1, i forordning (EF) nr. 999/2001 ▌ iv) svinebørster v) fjer ba) animalske biprodukter fra fjerkræ og haredyr, der er slagtet på bedriften som
omhandlet i artikel 1, stk. 3, litra d), i forordning (EF) nr. 853/2004, og der ikke har udvist tegn på sygdomme, som kan overføres til mennesker eller dyr
c) blod fra dyr, der ikke udviste tegn på nogen sygdom, som via ▌blod kan overføres til
mennesker eller dyr, idet blodet skal komme fra følgende dyr, der er blevet slagtet på et slagteri, og som er fundet egnet til slagtning til konsum efter en undersøgelse før slagtning i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen:
i) andre dyr end drøvtyggere, for hvilke der er krav om TSE-test, og ii) drøvtyggere, der er blevet testet med negativt resultat i overensstemmelse med
artikel 6, stk. 1, i forordning (EF) nr. 999/2001 d) animalske biprodukter fra fremstilling af produkter bestemt til konsum, herunder
affedtede knogler, grever og centrifuge- eller separatorslam fra mælkeforarbejdning e) animalske produkter, eller fødevarer indeholdende animalske produkter, som ▌ ikke
længere er bestemt til konsum ▌af kommercielle grunde eller på grund af
PE 425.403\ 197
DA
fremstillingsvanskeligheder, mangler ved emballagen eller andre fejl, der ikke indebærer nogen risiko for folke- eller dyresundheden
ea) foder til selskabsdyr og animalsk foder eller foder indeholdende animalske biprodukter
eller afledte produkter, som ikke længere er bestemt til konsum af kommercielle grunde eller på grund af fremstillingsvanskeligheder, mangler ved emballagen eller andre fejl, der ikke indebærer nogen risiko for folke- eller dyresundheden
f) blod, placenta, uld, fjer, hår, horn, hovspåner og råmælk fra levende dyr, ▌som ikke
udviste tegn på nogen sygdom, der via dette produkt kan overføres til mennesker eller dyr g) vanddyr og dele af sådanne dyr, bortset fra havpattedyr, der ikke udviste tegn på nogen
sygdom, som kan overføres til mennesker eller dyr h) ▌animalske biprodukter fra vanddyr med oprindelse på anlæg eller virksomheder, der
fremstiller produkter til konsum i) følgende materiale fra dyr, der ikke udviste tegn på nogen sygdom, der via dette materiale
kan overføres til mennesker eller dyr: i) skaller fra skaldyr med blødt væv eller kød ii) følgende materiale fra landdyr: - biprodukter fra rugerier - æg - æggebiprodukter, herunder æggeskaller iii) daggamle kyllinger, der er slagtet af kommercielle årsager j) hvirvelløse vand- og landdyr, bortset fra arter, der er patogene for mennesker eller dyr k) ▌ dyr og dele heraf tilhørende de zoologiske ordener Rodentia og Lagomorpha, bortset
fra kategori 1-materiale som omhandlet i artikel 8, litra a), nr. iii)-v) og kategori 2-materiale som omhandlet i artikel 9, litra a)-g)
l) huder og skind, hove, fjer, uld, horn, hår og pelsskind fra døde dyr, der ikke udviste tegn
på nogen sygdom, som via dette produkt kan overføres til mennesker eller dyr, bortset fra dyr omhandlet i litra b)
la) fedtvæv fra dyr, der ikke udviste tegn på nogen sygdom, som via dette materiale kan
overføres til mennesker eller dyr, der er blevet slagtet på et slagteri, og som er fundet egnet til slagtning til konsum efter en undersøgelse før slagtning i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen:
m) køkken- og madaffald, bortset fra det, der er omhandlet i artikel 8, litra e).
▌
198 /PE 425.403
DA
KAPITEL II
BORTSKAFFELSE OG ANVENDELSE AF ANIMALSKE BIPRODUKTER OG AFLEDTE
PRODUKTER
AFDELING 1
RESTRIKTIONER FOR ANVENDELSE
Artikel 11
Restriktioner for anvendelse
1. Følgende anvendelser af animalske biprodukter og afledte produkter er forbudt: a) fodring af landdyr af en given art, bortset fra pelsdyr, med forarbejdet animalsk
protein afledt af kroppe eller dele af kroppe af dyr af samme art b) fodring af opdrættede dyr, bortset fra pelsdyr, med køkken- og madaffald eller
fodermidler, der indeholder eller er afledt af køkken- eller madaffald c) fodring af opdrættede dyr med foderplanter, både direkte ved afgræsning og ved
fodring med høstede foderplanter, fra jordarealer, hvorpå organiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler, bortset fra gyllehusdyrgødning, er blevet anvendt, medmindre høstningen eller afgræsningen finder sted efter et tidsrum, der sikrer passende kontrol af risici for folke- og dyresundheden og varer mindst 21 dage
d) fodring af opdrættede fisk med forarbejdet animalsk protein afledt af kroppe eller
dele af kroppe af opdrættede fisk af samme art. 2. Der kan fastsættes bestemmelser vedrørende følgende: a) det tilsyn og de kontroller, der skal gennemføres for at sikre overholdelse af
forbuddene i stk. 1, herunder påvisningsmetoder og tests, der skal anvendes for at verificere tilstedeværelsen af materialer, der stammer fra visse arter, og grænseværdier for, hvad der er ubetydelige mængder af forarbejdet animalsk protein som omhandlet i stk. 1, litra a) og d), der er til stede på grund af utilsigtet og teknisk uundgåelig forurening
b) betingelser for fodring af pelsdyr med forarbejdet animalsk protein afledt af kroppe
eller dele af kroppe af dyr af samme art , og c) betingelser for fodring af opdrættede dyr med foderplanter fra jordarealer, hvorpå
organiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler er blevet anvendt, navnlig en ændring af det i stk. 1, litra c) omhandlede tidsrum ▌.
Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne
forordning ved at supplere den vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 49, stk. 4.
PE 425.403\ 199
DA
AFDELING 2:
BORTSKAFFELSE OG ANVENDELSE
Artikel 12
Bortskaffelse og anvendelse af kategori 1-materiale
For kategori 1-materiale gælder følgende: a) det skal bortskaffes som affald ved forbrænding: i) direkte uden forudgående forarbejdning eller ii) efter forarbejdning ▌ved tryksterilisering, hvis det kræves af den kompetente
myndighed, og permanent mærkning af det deraf resulterende materiale ║ b) hvis er kategori 1-materialet ║er affald, skal det bortskaffes eller nyttiggøres ved
medforbrænding: i) direkte uden forudgående forarbejdning eller ii) efter forarbejdning ▌ved tryksterilisering, hvis det kræves af den kompetente
myndighed, og permanent mærkning af det deraf resulterende materiale ║ c) andet kategori 1-materiale end materialer, der er omhandlet i artikel 8, litra a) nr. i) og ii),
skal bortskaffes ved forarbejdning ▌ved tryksterilisering, og det deraf resulterende materiale skal mærkes permanent og nedgraves på et godkendt deponeringsanlæg
▌ e) kategori 1-materiale omhandlet i artikel 8, litra e), skal bortskaffes ved nedgravning i et
godkendt deponeringsanlæg f) det skal anvendes som brændsel til forbrænding med eller uden forudgående
forarbejdning, eller g) det skal anvendes til fremstilling af afledte produkter, jf. artikel 30, 31 og 33, og bringes i
omsætning i overensstemmelse med disse artikler.
Artikel 13
Bortskaffelse og anvendelse af kategori 2-materiale
For kategori 2-materiale gælder følgende: a) det skal bortskaffes som affald ved forbrænding ▌:
200 /PE 425.403
DA
i) direkte uden forudgående forarbejdning eller ii) efter forarbejdning ▌ved tryksterilisering, hvis det kræves af den kompetente
myndighed, og permanent mærkning af det deraf resulterende materiale ║ b) hvis er kategori 2-materialet ║er affald, skal det bortskaffes eller nyttiggøres ved
medforbrænding: i) direkte uden forudgående forarbejdning eller ii) efter forarbejdning ▌ved tryksterilisering, hvis det kræves af den kompetente
myndighed, og permanent mærkning af det deraf resulterende materiale c) det skal bortskaffes på et godkendt deponeringsanlæg efter forarbejdning ▌ved
tryksterilisering, og det deraf resulterende materiale skal mærkes permanent d) det skal anvendes til fremstilling af organiske gødningsstoffer eller
jordforbedringsmidler, der bringes i omsætning i overensstemmelse med artikel 29 efter forarbejdning ved tryksterilisering, hvor det er relevant, og det deraf resulterende materiale skal mærkes permanent
e) det skal komposteres eller omdannes til biogas: i) efter forarbejdning ved tryksterilisering og permanent mærkning af det deraf
resulterende materiale eller ii) efter eller uden forudgående forarbejdning, hvis der er tale om gyllehusdyrgødning,
▌fordøjelseskanalen og dens indhold, mælk, mælkebaserede produkter, colostrum, æg og ægprodukter, som i henhold til den kompetente myndighed ikke frembyder risiko for at sprede nogen alvorlig overførbar sygdom
f) det skal anvendes på jordarealer uden forarbejdning, hvis der er tale om
gyllehusdyrgødning, indhold fra fordøjelseskanalen, der er adskilt fra fordøjelseskanalen, mælk, mælkebaserede produkter og colostrum, som i henhold til den kompetente myndighed ikke frembyder risiko for at sprede nogen alvorlig overførbar sygdom
g) det skal ensileres, ▌komposteres, eller omdannes til biogas, hvis der er tale om materiale
hidrørende fra vanddyr h) det skal anvendes som brændsel til forbrænding med eller uden forudgående
forarbejdning, eller i) det skal anvendes til fremstilling af afledte produkter, jf. artikel 30, 31 og 33, og bringes i
omsætning i overensstemmelse med disse artikler.
Artikel 14
Bortskaffelse og anvendelse af kategori 3-materiale
PE 425.403\ 201
DA
For kategori 3-materiale gælder følgende: a) det skal efter eller uden forudgående forarbejdning bortskaffes som affald ved
forbrænding ▌ b) hvis er kategori 3-materialet ║er affald, skal det efter eller uden forudgående forbrænding
bortskaffes eller nyttiggøres ved medforbrænding ba) det skal bortskaffes på et godkendt deponeringsanlæg efter forarbejdning c) det skal forarbejdes ▌, undtagen hvis der er tale om kategori 3-materiale, der er forandret
som følge af nedbrydning ▌eller fordærv, så det derved opståede produkt udgør en uacceptabel risiko for folke- eller dyresundheden, og det skal anvendes:
i) til fremstilling af foder af andre opdrættede dyr end pelsdyr, og det skal bringes i
omsætning i overensstemmelse med artikel 28, undtagen hvis der er tale om materiale omhandlet i artikel 10, litra l), la) og m)
ii) til fremstilling af foder til pelsdyr, og det skal bringes i omsætning i
overensstemmelse med artikel 33 iia) til fremstilling af foder til selskabsdyr, og det skal bringes i omsætning i
overensstemmelse med artikel 32, eller iii) til fremstilling af organiske gødningsstoffer eller jordforbedringsmidler, som skal
bringes i omsætning i overensstemmelse med artikel 29 ca) det skal anvendes til fremstilling af råt foder til selskabsdyr, og det skal bringes i
omsætning i overensstemmelse med artikel 32 d) det skal komposteres eller omdannes til biogas e) det skal ensileres, ▌komposteres, eller omdannes til biogas, hvis der er tale om materiale
hidrørende fra vanddyr f) det skal anvendes under overholdelse af betingelser, der hindrer risici for dyre- og folke-
og dyresundheden, når der er tale om skaller fra skaldyr, bortset fra dem, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra e), og om æggeskaller
g) det skal anvendes som brændsel til forbrænding med eller uden forudgående
forarbejdning, eller h) det skal anvendes til fremstilling af afledte produkter, jf. artikel 30, 31 og 33, og bringes i
omsætning i overensstemmelse med disse artikler i) er der er tale om køkken- og madaffald jf. artikel 10, litra m, skal) det skal forarbejdes
ved tryksterilisering eller forarbejdningsmetoder jf. artikel 15, stk. 1, litra a), eller komposteres eller omdannes til biogas, hvis der er tale om køkken- og madaffald jf. artikel 10, litra m)
202 /PE 425.403
DA
j) det skal anvendes på jordarealer uden forarbejdning, hvis der er tale om råmælk,
colostrum og deraf afledte produkter, som i henhold til den kompetente myndighed ikke frembyder risiko for at sprede nogen overførbar sygdom til mennesker eller dyr.
▌
Artikel 15
Gennemførelsesbestemmelser
1. Der kan fastsættes gennemførelsesbestemmelser til denne afdeling vedrørende følgende: aa) særlige betingelser for håndtering og bortskaffelse om bord på fiskerfartøjer af
materiale, der fremkommer ved rensning af fisk om bord, der viser tegn på sygdom, herunder parasitter, som kan overføres til mennesker
a) andre metoder til forarbejdning af animalske biprodukter end tryksterilisering,
navnlig med hensyn til de parametre, der skal gælde for de pågældende forarbejdningsmetoder, navnlig tiden, temperaturen, trykket og partikelstørrelsen
b) parametre for omdannelse af animalske biprodukter, herunder køkken- og
madaffald, til biogas eller kompost ba) betingelser for forbrænding og medforbrænding af animalske biprodukter og
afledte produkter bb) betingelser for udnyttelse af animalske biprodukter og afledte produkter som
brændsel bc) betingelser for frembringelse og håndtering af de i artikel 10, litra ba),
omhandlede animalske biprodukter c) ensilering af materiale hidrørende fra vanddyr d) permanent mærkning af animalske biprodukter e) anvendelse på jordarealer af visse animalske biprodukter, organiske gødningsstoffer
og jordforbedringsmidler f) anvendelse af visse animalske biprodukter ▌til fodring af opdrættede dyr g) hvilken risiko for folke- eller dyresundheden vedrørende visse materialer der
betragtes som uacceptabel, jf. artikel 14, litra c). Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne
forordning ved at supplere den vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 49, stk. 4.
PE 425.403\ 203
DA
2. Indtil der er vedtaget bestemmelser som nævnt i: a) stk. 1, første afsnit, litra b), bc) og c), kan medlemsstaterne vedtage eller opretholde
nationale bestemmelser om i) betingelser for frembringelse og håndtering af de i artikel 10, litra ba),
omhandlede animalske biprodukter ii) omdannelse af animalske biprodukter omhandlet i artikel 10, litra m), og iii) ensilering af materiale hidrørende fra vanddyr b) stk. 1, første afsnit, litra aa), kan de deri nævnte animalske biprodukter
bortskaffes på havet, jf. dog Fællesskabets miljølovgivning.
▌
AFDELING 3
UNDTAGELSESBESTEMMELSER
Artikel 16
Undtagelsesbestemmelser
Uanset artikel 12, 13 og 14 kan animalske biprodukter: ▌ aa) håndteres og bortskaffes i henhold til de jf. artikel 15, stk. 1, litra aa), fastsatte særlige
betingelser, hvis der er tale om animalske biprodukter omhandlet i artikel 15, stk. 1, litra aa)
b) anvendes til forskning eller andre specifikke formål i henhold til artikel 17 c) anvendes til særlige fodringsformål i henhold til artikel 18, hvis der tale om animalske
biprodukter omhandlet i artikel 18 d) bortskaffes i henhold til artikel 19, hvis der tale om animalske biprodukter omhandlet i
artikel 19 da) bortskaffes eller anvendes i overensstemmelse med alternative metoder, der er blevet
tilladt i henhold til artikel 20 på grundlag af parametre som f.eks. tryksterilisering eller andre krav i denne forordning eller dens gennemførelsesbestemmelser
e) hvis der er tale om kategori 2- og kategori 3-materiale, og hvis den kompetente
myndighed har givet tilladelse hertil, ▌anvendes til tilberedning og anvendelse på
204 /PE 425.403
DA
jordarealer af biodynamiske præparater, jf. artikel 12, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 834/2007
ea) hvis der er tale om kategori 3-materiale, og hvis den kompetente myndighed har givet
tilladelse hertil, anvendes til fodring af selskabsdyr f) bortskaffes på bedriften, hvis der er tale om ▌animalske biprodukter, undtaget kategori
1-materiale, der opstår under et operativt indgreb på levende dyr eller under fødsel af dyr på den pågældende bedrift, og hvis den kompetente myndighed har givet tilladelse hertil
▌
Artikel 17
▌Forskning og andre specifikke formål
1. Uanset artikel 12, 13 og 14 kan den kompetente myndighed tillade, at animalske biprodukter og afledte produkter anvendes til udstillinger, kunstneriske aktiviteter og i forbindelse med diagnosticering, undervisning og forskning på betingelser, der sikrer styring af risici for folke- og dyresundheden.
Sådanne betingelser skal omfatte: a) forbud mod efterfølgende anvendelse af animalske biprodukter eller afledte
produkter til andre formål b) krav om sikker bortskaffelse ▌af de animalske biprodukter eller afledte produkter
eller sikker genafsendelse af dem til deres oprindelsessted, hvor det er relevant. ▌ 4. Hvis Er der ║er risici for folke- og dyresundheden, der kræver, at der vedtages
foranstaltninger for hele Fællesskabets område, især hvis der er tale om nye risici, kan der fastlægges harmoniserede betingelser vedrørende import og anvendelse af animalske biprodukter og afledte produkter omhandlet i stk. 1. Sådanne betingelser kan omfatte krav vedrørende opbevaring, emballering, identifikation, transport og bortskaffelse.
Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne
forordning ved at supplere den vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 49, stk. 4.
Artikel 18
▌Særlige fodringsformål
PE 425.403\ 205
DA
1. Uanset artikel 13 og 14 kan den kompetente myndighed på betingelser, der sikrer styring af risici for folke- og dyresundheden, tillade indsamling og anvendelse af ▌kategori 2-materiale, hvis materialet kommer fra dyr, der ikke er blevet aflivet og ikke er døde på grund af forekomst af eller mistanke om forekomst af en sygdom, der kan overføres til mennesker eller dyr, og af kategori 3-materiale til fodring af:
a) dyr i zoologiske haver b) cirkusdyr c) andre krybdyr og rovfugle end dyr i zoologiske haver og cirkusdyr d) pelsdyr e) vildtlevende dyr ▌ f) hunde fra anerkendte kenneler/hundekobler g) hunde og katte i internater h) maddiker og orm til agn. 2. Uanset artikel 12 og under overholdelse af betingelser fastsat i henhold til stk. 3 kan den
kompetente myndighed tillade: a) fodring med det kategori 1-materiale, der er omhandlet i artikel 8, litra b, nr. ii), og
med materiale fra dyr i zoologiske haver til dyr i zoologiske haver b) fodring med det kategori 1-materiale, der er omhandlet i artikel 8, litra b), nr. ii),
til truede eller beskyttede arter af ådselædende fugle og andre arter, der lever i deres naturlige habitat for at fremme den biologiske mangfoldighed.
3. Der kan fastsættes gennemførelsesbestemmelser til denne artikel vedrørende følgende: a) betingelser, ifølge hvilke indsamling og anvendelse som omhandlet i stk. 1 kan
tillades for så vidt angår transport, opbevaring og anvendelse af kategori 2-materiale og kategori 3-materiale til fodring, herunder i tilfælde af nye risici
b) betingelser, ifølge hvilke det uanset forpligtelsen i artikel 21, stk. 1, i visse tilfælde
er muligt, at fodring med kategori 1-materiale som omhandlet i stk. 2 kan tillades, herunder
i) hvilke truede eller beskyttede arter af ådselædende fugle og andre arter i
visse medlemsstater der kan fodres med det pågældende materiale ii) ▌foranstaltninger til forebyggelse af risici for folke- og dyresundheden. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne
forordning ved at supplere den vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 49, stk. 4.
206 /PE 425.403
DA
Artikel 19
Indsamling, transport og bortskaffelse ▌
1. Uanset artikel 12, 13, 14 og 21 kan den kompetente myndighed tillade bortskaffelse: a) ved nedgravning af døde selskabsdyr og hovdyr b) ved brænding eller nedgravning på stedet eller ved andre metoder under officielt
tilsyn, som hindrer overførsel af risici for folke- og dyresundheden, af kategori 1-materiale som omhandlet i artikel 8, litra a), nr. v), og artikel 8, litra b), nr. ii), kategori 2-materiale og kategori 3-materiale i fjerntliggende områder ▌
c) ved brænding eller nedgravning på stedet eller ved andre metoder under officielt
tilsyn, som hindrer overførsel af risici for folke- og dyresundheden, af kategori 1-materiale som omhandlet i artikel 8, litra b), nr. ii), kategori 2-materiale og kategori 3-materiale i områder, hvortil adgang i praksis ikke er mulig, eller hvortil adgang på grund af geografiske eller klimatiske omstændigheder eller en naturkatastrofe kun ville være mulig under forhold, som ville udgøre en risiko for indsamlingspersonalets sundhed og sikkerhed, eller hvortil adgang ville forudsætte anvendelse af uforholdsmæssigt store indsamlingsressourcer
d) på anden måde end ved brænding eller nedgravning på stedet under officielt tilsyn, i
tilfælde af kategori 2- og kategori 3-materiale, som ikke udgør en risiko for folke- og dyresundheden, når materialemængden ikke overstiger den mængde ▌pr. uge ▌, der er fastsat ▌under hensyntagen til aktiviteternes art og den dyreart, de pågældende animalske biprodukter hidrører fra
e) ved brænding eller nedgravning på stedet under overholdelse af betingelser, der
hindrer overførsel af risici for dyre- og folke- og dyresundheden, af andre animalske biprodukter end det kategori 1-materiale, der er omhandlet i artikel 8, litra a), nr. i), i tilfælde af et udbrud af en anmeldelsespligtig sygdom, ▌der er opført på en liste som omhandlet i stk. 4, første afsnit, litra d), såfremt transport til det nærmeste anlæg, der er godkendt til forarbejdning eller bortskaffelse af de animalske biprodukter, ville øge faren for spredning af sundhedsrisici, eller, i tilfælde af et omfattende udbrud af en epizooti, ville føre til en overskridelse af bortskaffelseskapaciteten i de pågældende anlæg
f) ved brænding eller nedgravning på stedet under overholdelse af betingelser, der
hindrer overførsel af risici for folke- og dyresundheden, af bier og biprodukter fra biavl.
2. Dyrepopulationen af en bestemt art i områder med status som fjerntliggende områder ▌,
jf. stk. 1, litra b), må ikke overstige en maksimal procentdel af dyrepopulationen af denne art i den pågældende medlemsstat.
3. Medlemsstaterne giver Kommissionen adgang til oplysninger om:
PE 425.403\ 207
DA
a) hvilke områder de klassificerer som fjerntliggende områder med henblik på anvendelsen af stk. 1, litra b), og grunden til denne klassificering samt opdaterede oplysninger om eventuelle ændringer af denne klassificering
b) hvilken brug de gør af tilladelserne omhandlet i stk. 1, litra c) og d), med hensyn til
kategori 1- og kategori 2-materiale. 4. Der fastsættes gennemførelsesbestemmelser til denne artikel vedrørende følgende: a) betingelser, der har til formål at styre folke- og dyresundhedsmæssige risici i
forbindelse med brænding og nedgravning på stedet b) den maksimale procentdel af dyrepopulationen, jf. stk. 2 c) mængden af animalske biprodukter under hensyntagen til aktiviteterne art og
oprindelsesdyrearten, jf. stk. 1, litra d) d) listen over sygdomme, jf. stk. litra e). Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne
forordning ved at supplere den vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 49, stk. 4.
AFDELING 4
ALTERNATIVE METODER ▌
Artikel 20
Tilladelse til alternative metoder ▌
1. Proceduren for udstedelse af en tilladelse til en alternativ metode til anvendelse eller bortskaffelse af animalske biprodukter eller afledte produkter kan iværksættes enten af Kommissionen eller efter en ansøgning fra en medlemsstat eller en interesseret part, som kan repræsentere flere interesserede parter.
2. Interesserede parter indgiver deres ansøgninger til den kompetente myndighed i den
medlemsstat, hvor de agter at anvende den alternative metode. ▌ Den kompetente myndighed vurderer senest to måneder efter modtagelse af en komplet
ansøgning, om ansøgningen er i overensstemmelse med standardformatet for ansøgninger, jf. stk. 10.
3. Den kompetente myndighed videresender ansøgningerne fra medlemsstaterne og
interesserede parter til Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (║ "autoriteten") og underretter Kommissionen herom.
4. Når Kommissionen iværksætter proceduren til udstedelse af en tilladelse, sender den en
rapport om sin vurdering til autoriteten.
208 /PE 425.403
DA
5. Autoriteten vurderer senest seks måneder efter modtagelse af en komplet ansøgning, om
den pågældende metode sikrer, at risici for folke- eller dyresundheden a) styres på en sådan måde, at spredning heraf hindres forud for bortskaffelsen i
overensstemmelse med denne forordning og dens gennemførelsesbestemmelser, eller
b) nedbringes til et niveau, der for den relevante kategori af animalske biprodukter
mindst svarer til de forarbejdningsmetoder, der er fastsat i henhold til artikel 15, stk. 1, litra a).
Autoriteten afgiver udtalelse om den pågældende ansøgning. 6. I behørigt begrundede tilfælde kan autoriteten anmode ansøgere om supplerende
oplysninger, og i så fald kan fristen, jf. stk. 5, forlænges. Autoriteten træffer efter høring af Kommissionen eller ansøgeren beslutning om en frist
for fremlæggelse af de pågældende oplysninger og underretter Kommissionen og ansøgeren, alt efter hvad der er relevant, om den ekstra frist, der er nødvendig.
7. Hvis ansøgeren på eget initiativ ønsker at fremlægge supplerende oplysninger, sender
vedkommende dem direkte til ║ autoriteten ║. I så fald forlænges den i stk. 5 omhandlede frist ikke. 8. Autoriteten sender sin udtalelse til Kommissionen, ansøgeren og den kompetente
myndighed i den pågældende medlemsstat. 9. Senest tre måneder efter modtagelsen af autoritetens udtalelse underretter Kommissionen
under hensyntagen til udtalelsen ansøgeren om den påtænkte forskrift, der skal vedtages jf. stk. 11.
10. Efter rådgivningsproceduren i artikel 49, stk. 2, ▌vedtages et standardformat for
ansøgninger vedrørende alternative metoder. 11. Efter modtagelse af autoritetens udtalelse vedtages følgende ▌: a) enten en forskrift, der tillader en alternativ metode til anvendelse eller bortskaffelse
af animalske biprodukter og afledte produkter, eller b) en forskrift, der afviser udstedelse af en tilladelse til en sådan alternativ metode. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne
forordning ved at supplere den vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 49, stk. 4.
AFSNIT II
PE 425.403\ 209
DA
DRIFTSLEDERES FORPLIGTELSER
KAPITEL III
GENERELLE FORPLIGTELSER
AFDELING 1
INDSAMLING, TRANSPORT OG SPORBARHED
Artikel 21
Indsamling, identifikation af kategori og transport
1. Driftslederen indsamler, identificerer og transporterer animalske biprodukter uden unødig forsinkelse under overholdelse af betingelser, der hindrer risici for dyre- og folke- og dyresundheden.
2. Driftslederen sikrer, at animalske biprodukter og afledte produkter under transporten
ledsages af et handelsdokument eller - hvis det kræves i henhold til denne forordning eller i henhold til bestemmelser vedtaget i henhold til stk. 5 - af et sundhedscertifikat.
Uanset første afsnit kan den kompetente myndighed tillade transport af gyllehusdyrgødning mellem to steder på samme bedrift eller mellem bedrifter og brugere i samme medlemsstat uden et handelsdokument eller et sundhedscertifikat.
3. Handelsdokumenter og sundhedscertifikater, der ledsager animalske biprodukter eller
afledte produkter under transporten, skal mindst indeholde oplysninger om oprindelsen, bestemmelsesstedet og mængden af de pågældende produkter og en beskrivelse af de animalske biprodukter eller afledte produkter og af deres mærkning, hvis der kræves en sådan mærkning i henhold til denne forordning.
For animalske biprodukter og afledte produkter, der transporteres internt på en
medlemsstats område, kan den pågældende medlemsstats kompetente myndighed dog tillade, at de i første afsnit omhandlede oplysninger fremsendes ved hjælp af et alternativt system.
3a. Driftsledere skal indsamle, transportere og bortskaffe køkken- og madaffald tilhørende
kategori 3 i overensstemmelse med de nationale foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 13 i direktiv 2008/98/EF.
4. Følgende vedtages efter forskriftsproceduren i artikel 49, stk. 3: a) standardhandelsdokumenter ▌, som der er krav om ledsager animalske
biprodukter under transporten b) standardsundhedscertifikater og betingelser for, hvordan de skal ledsage
animalske biprodukter og afledte produkter under transporten. 5. Der kan fastsættes gennemførelsesbestemmelser til denne artikel vedrørende følgende:
210 /PE 425.403
DA
a) tilfælde, hvor der er krav om et sundhedscertifikat i betragtning af den risiko,
visse afledte produkter indebærer for folke- og dyresundheden b) tilfælde, hvor transport af afledte produkter - uanset første afsnit af stk. 2 og i
betragtning af den lave risiko, visse animalske biprodukter eller afledte produkter indebærer for folke- og dyresundheden – kan finde sted uden de dokumenter eller certifikater, som er omhandlet i nævnte stykke
c) krav om identifikation, herunder mærkning, og om adskillelse af forskellige
kategorier af animalske biprodukter under transporten d) betingelser med henblik på at hindre, at der opstår risici for folke- og
dyresundheden under indsamling og transport af animalske biprodukter, herunder betingelser for sikker transport af de pågældende produkter for så vidt angår beholdere, køretøjer og emballeringsmateriale.
Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i
denne forordning ved at supplere den vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 49, stk. 4.
Artikel 22
Sporbarhed
1. Driftsledere, der afsender, transporterer eller modtager animalske biprodukter eller afledte produkter, fører fortegnelser over sendingerne og dertil hørende handelsdokumenter eller sundhedscertifikater.
Første afsnit finder dog ikke anvendelse, når der er givet tilladelse til transport af
animalske biprodukter eller afledte produkter uden handelsdokumenter eller sundhedscertifikater i henhold til artikel 21, stk. 2, andet afsnit eller i henhold til gennemførelsesbestemmelser vedtaget jf. artikel 21, stk.. 5, litra b).
1a. Disse driftsledere skal have etableret systemer og procedurer, ved hjælp af hvilke
følgende kan identificeres: i) de andre driftsledere, som deres animalske biprodukter eller afledte produkter er
leveret til ii) de andre driftsledere, som de har modtaget leveringer fra. Disse oplysninger skal til enhver tid stilles til rådighed for de kompetente myndigheder
efter disses anmodning. 2. Efter forskriftsproceduren i artikel 49, stk. 3, kan der vedtages
gennemførelsesbestemmelser til denne artikel, navnlig vedrørende: a) hvilke oplysninger, der skal stilles til rådighed for de kompetente myndigheder
PE 425.403\ 211
DA
b) hvor længe disse oplysninger skal opbevares.
AFDELING 2
REGISTRERING OG GODKENDELSE
Artikel 23
Registrering
1. Driftsledere skal ▌: a) før de indleder deres aktiviteter, med henblik på registrering underrette den
kompetente myndighed om alle virksomheder eller anlæg, som de har kontrol med, og som er aktive i et hvilket som helst led i kæden af frembringelse, transport, håndtering, forarbejdning, lagring, omsætning, distribution, anvendelse og bortskaffelse af animalske biprodukter og afledte produkter,
b) give den kompetente myndighed oplysninger om: i) kategorien af de anvendte animalske biprodukter eller afledte produkter,
som de har kontrol med ii) karakteren af de aktiviteter, der gennemføres ved anvendelse af animalske
biprodukter eller afledte produkter som udgangsmateriale c) give den kompetente myndighed ajourførte oplysninger om alle virksomheder
eller anlæg, som de har kontrol med, jf. litra a), herunder enhver betydelig ændring i aktiviteterne som f.eks. lukning af en eksisterende virksomhed eller et eksisterende anlæg.
2. Detaljerede regler vedrørende registrering som nævnt i stk. 1 kan vedtages efter
forskriftsproceduren i artikel 49, stk. 3. 3. Uanset stk. 1 kræves ingen underretning med henblik på registrering for aktiviteter,
som virksomheder, der frembringer animalske biprodukter, allerede er godkendt eller registreret til i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 852/2004 eller forordning (EF) nr. 853/2004. Det samme gælder for aktiviteter, som virksomheder eller anlæg allerede er godkendt til i overensstemmelse med denne forordnings artikel 24.
Samme undtagelse gælder for aktiviteter, der udelukkende indebærer frembringelse af
animalske biprodukter på stedet og udføres på bedrifter eller andre steder, hvor der holdes, opdrættes eller passes dyr.
Artikel 24
Godkendelse
212 /PE 425.403
DA
1. Driftsledere sikrer, at de virksomheder eller anlæg, som de har kontrol med, godkendes
af den kompetente myndighed, når der på sådanne virksomheder eller anlæg udføres en eller flere af følgende aktiviteter:
a) forarbejdning af animalske biprodukter ved tryksterilisering, ved
forarbejdningsmetoder omhandlet i artikel 15, stk. 1, litra a), eller ved alternative metoder tilladt i henhold til artikel 20
b) bortskaffelse som affald af animalske biprodukter og afledte produkter ved
forbrænding, dog gælder dette ikke virksomheder eller anlæg med en tilladelse til drift i henhold til direktiv 2000/76/EF
ba) bortskaffelse eller nyttiggørelse af animalske biprodukter og afledte produkter,
som er affald, i medforbrændingsanlæg, dog gælder dette ikke virksomheder eller anlæg med en tilladelse til drift i henhold til direktiv 2000/76/EF
c) udnyttelse af animalske biprodukter og afledte produkter som brændsel til
forbrænding d) fremstilling af foder til selskabsdyr e) fremstilling af organiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler f) omdannelse af animalske biprodukter og/eller afledte produkter til biogas eller
kompost fa) håndtering af animalske biprodukter efter indsamling af dem ved hjælp af
aktiviteter som sortering, opskæring, nedkøling, frysning, saltning, fjernelse af huder og skind eller af specificeret risikomateriale
g) lagring af animalske biprodukter h) lagring af afledte produkter bestemt til: i) bortskaffelse ved deponering eller forbrænding eller bestemt til
nyttiggørelse eller bortskaffelse ved medforbrænding ii) anvendelse som brændsel til forbrænding iii) anvendelse som foder, dog gælder dette ikke virksomheder eller anlæg, der
er er godkendt eller registreret i henhold til forordning (EF) nr. 183/2005 iv) anvendelse som organiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler, dog
med undtagelse af lagring på et sted, hvor de skal bruges direkte. 2. Af godkendelsen omhandlet i stk. 1 skal det fremgå, om anlægget eller virksomheden er
godkendt til aktiviteter, der omfatter animalske biprodukter og/eller afledte produkter, som tilhører:
PE 425.403\ 213
DA
a) en bestemt kategori som omhandlet i artikel 8, 9 eller 10 eller b) mere end én kategori som omhandlet i artikel 8, 9 eller 10 med angivelse af, om
de pågældende aktiviteter gennemføres i) permanent under overholdelse af krav om nøje adskillelse, som hindrer
risici for dyrefolke- og folkesundheden dyresundheden eller ii) midlertidigt under overholdelse af krav, der hindrer kontaminering, med
henblik på at afbøde en kapacitetsknaphed for de pågældende produkters vedkommende, der skyldes:
- et omfattende udbrud af en epizooti eller - andre ekstraordinære og uforudsete omstændigheder.
Artikel 24a
Generelle hygiejnekrav
1. Driftsledere sikrer, at de virksomheder eller anlæg, som de har kontrol med, og som udfører de i artikel 24, stk. 1, litra a) og fa), omhandlede aktiviteter:
a) er konstrueret på en sådan måde, at de kan rengøres og desinficeres effektivt, og i
givet fald at gulve er konstrueret på en sådan måde, at væsker let ledes bort b) stiller passende faciliteter til personlig hygiejne, såsom baderum,
omklædningsrum og håndvaske, til rådighed for personalet c) har passende ordninger til beskyttelse mod skadedyr, såsom insekter, gnavere og
fugle d) holder faciliteter og udstyr i god stand og sikrer, at måleudstyr kalibreres med
regelmæssige mellemrum e) har etableret passende ordninger til rengøring og desinficering af beholdere og
køretøjer med henblik på at undgå risiko for kontaminering. 2. Samtlige personer, der arbejder på virksomheden eller anlægget omhandlet i stk. 1,
bærer en passende, ren og om nødvendig beskyttende beklædning. Hvor det er relevant, sikres i en given virksomhed eller et givet anlæg, at: a) personer, der arbejder i den urene sektor, ikke får adgang til den rene sektor,
medmindre de har skiftet eller desinficeret arbejdstøj og sko b) udstyr og redskaber ikke bringes fra den urene sektor til den rene sektor, uden at
det forinden rengøres og desinficeres og
214 /PE 425.403
DA
c) driftslederen fastlægger en procedure for personers bevægelser med henblik på at kontrollere disse bevægelser og beskriver den korrekte anvendelse af fodbad og hjulbad.
3. I virksomheder eller anlæg, som udfører de i artikel 24, stk. 1, litra a), omhandlede
aktiviteter sikres, at a) animalske biprodukter håndteres på en sådan måde, at risici for kontaminering
undgås b) animalske biprodukter forarbejdes hurtigst muligt. Efter forarbejdningen
håndteres og lagres afledte produkter på en sådan måde, at risici for kontaminering undgås
c) hvor det er relevant, hver eneste del af det aninmalske biprodukt og afledte
produkter i forbindelse med forarbejdning heraf behandles ved en given temperatur i et givet tidsrum, og at risici for genkontaminering undgås
d) driftslederne med regelmæssige mellemrum kontrollerer de foreskrevne
parametre (navnlig temperatur, tryk, tid, partikelstørrelse), i givet fald ved hjælp af automatisk udstyr
e) rengøringsprocedurer fastlægges for alle dele af virksomheden eller anlægget, og
at de dokumenteres.
Artikel 24b Håndtering af animalske biprodukter i fødevarevirksomheder
1. Behandling, forarbejdning og lagring af animalske biprodukter i virksomheder, der er
godkendte eller registrerede i overensstemmelse med artikel 4 i forordning (EF) nr. 853/2004 eller i overensstemmelse med artikel 6 i forordning (EF) nr. 852/2004, udføres under forhold, der hindrer krydskontaminering og, hvor det er relevant, i en dertil indrettet del af virksomheden.
2. Råvarer til fremstilling af gelatine og kollagen, som ikke er beregnet til konsum, kan
lagres, behandles eller bearbejdes i virksomheder, der er specielt autoriserede i overensstemmelse med bilag III, afsnit XIV, kapitel I, nr. 5, i forordning (EF) nr. 853/2004, forudsat at risikoen for sygdomsoverførsel hindres ved at adskille sådanne råvarer fra råvarer til fremstilling af animalske produkter.
3. Stk. 1 og 2 finder anvendelse, uden at mere specifikke krav i EF-
veterinærbestemmelserne derved tilsidesættes.
Artikel 25
Gennemførelsesbestemmelser
PE 425.403\ 215
DA
Der fastsættes gennemførelsesbestemmelser til denne afdeling og afdeling 1 vedrørende følgende: ▌ aa) krav vedrørende infrastruktur og udstyr, der finder anvendelse i virksomheder og
anlæg ab) hygiejnekrav, der finder anvendelse på alle typer håndtering af animalske biprodukter
og afledte produkter, herunder foranstaltninger til ændring af hygiejnekrav til virksomheder eller anlæg jf. artikel 24a, stk. 1.
ac) betingelser for og tekniske krav til håndtering, behandling, omdannelse og
forarbejdning og lagring af animalske biprodukter og afledte produkter på og betingelser for behandling af spildevand
ad) dokumentation, der kræves fremlagt af driftslederen med henblik på at få valideret
behandling, omdannelse og forarbejdning af animalske biprodukter eller afledte produkter, for så vidt angår disse processers evne til at hindre risici for folke- og dyresundheden i at opstå
b) betingelser for håndtering ▌af animalske biprodukter eller afledte produkter fra mere
end en kategori som omhandlet i artikel 8, 9 eller 10 på samme anlæg eller virksomhed i) hvor sådanne aktiviteter foregår adskilt ii) hvor sådanne aktiviteter foregår midlertidigt under visse omstændigheder ba) betingelser, der har til formål at hindre krydskontaminering, når animalske
biprodukter lagres, behandles eller forarbejdes i en dertil indrettet del af en virksomhed eller et anlæg som omhandlet i artikel 24b
c) standardparametre for omdannelse for biogas- og komposteringsanlæg ▌ d) krav vedrørende forbrænding og medforbrænding i lav- og
højkapacitetsforbrændingsanlæg som omhandlet i artikel 24, stk. 1, litra b) og ba) e) krav vedrørende udnyttelse som brændsel af animalske biprodukter og afledte
produkter som omhandlet i artikel 24, stk. 1, litra c). Disse foranstaltninger , der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 49, stk. 4.
AFDELING 3
EGENKONTROL OG HACCP
216 /PE 425.403
DA
Artikel 26
▌Egenkontrol
Driftslederen skal indføre, iværksætte og opretholde ▌egenkontrol i sin virksomhed eller sit anlæg med henblik på at overvåge overholdelsen af denne forordning. Driftslederen skal sørge for, at animalske biprodukter eller afledte produkter, som mistænkes for eller vides ikke at være i overensstemmelse med denne forordning, ikke fjernes fra virksomheden eller anlægget, undtagen hvis de skal bortskaffes.
Artikel 27
HACCP
1. Driftsledere, der udfører en af følgende aktiviteter, skal indføre, iværksætte og opretholde en eller flere permanente skriftlige procedurer baseret på HACCP-principperne (Hazard Analyses and Critical Control Points - risikoanalyse og kritiske kontrolpunkter) for følgende:
a) forarbejdning af animalske biprodukter b) omdannelse af animalske biprodukter til biogas eller kompost c) håndtering, forarbejdning eller opbevaring af animalske biprodukter eller afledte
produkter på samme virksomhed eller anlæg d) fremstilling af foder til selskabsdyr. 2. Driftsledere som nævnt i stk. 1 skal navnlig: a) identificere risici, som skal forebygges, fjernes eller reduceres til et acceptabelt
niveau b) identificere de kritiske kontrolpunkter på det eller de produktionstrin, hvor det er
vigtigt at have produktionen under kontrol for at forebygge eller fjerne en risiko eller reducere den til et acceptabelt niveau
c) fastsætte kritiske grænser på kritiske kontrolpunkter, som adskiller acceptable
forhold fra uacceptable forhold, med henblik på at forebygge, fjerne eller reducere identificerede risici
d) fastlægge og gennemføre effektive overvågningsprocedurer på kritiske
kontrolpunkter e) træffe korrigerende foranstaltninger, hvis det ved overvågningen viser sig, at et
kritisk kontrolpunkt ikke er under kontrol
PE 425.403\ 217
DA
f) fastlægge procedurer for at kontrollere, at de foranstaltninger, der er beskrevet i litra a)-e), er komplette og fungerer effektivt; kontrolprocedurer skal gennemføres med regelmæssige mellemrum
g) udfærdige dokumenter og føre registre, der svarer til virksomhedernes art og
størrelse, for at dokumentere, at foranstaltningerne i litra a)-e) gennemføres effektivt.
3. Hvis der ændres ved et produkt, en proces eller ethvert andet trin i produktionen,
forarbejdningen, opbevaringen eller distributionen tager driftslederen sine procedurer op til revision og foretager de nødvendige ændringer.
4. Efter forskriftsproceduren i artikel 49, stk. 3, kan dDer kan vedtages bestemmelser til at
lette gennemførelsen af denne artikel efter forskriftsproceduren i artikel 49, stk. 3.
Artikel 27a
Nationale retningslinjer for god praksis
1. De kompetente myndigheder tilskynder om nødvendigt til udarbejdelse, formidling og frivillig anvendelse af nationale retningslinjer for god praksis, navnlig for så vidt angår gennemførelsen af HACCP-principperne som nævnt i artikel 27. Driftslederne kan anvende sådanne retningslinjer på frivillig basis.
2. Den kompetente myndighed vurderer nationale retningslinjer for at sikre, at: a) de er blevet udviklet efter høring af repræsentanter for aktører, hvis interesser
kan blive berørt i væsentlig grad, og er blevet formidlet sektorvis, og b) deres indhold kan gennemføres i praksis i de sektorer, de omhandler.
KAPITEL IV
OMSÆTNING
AFDELING 1
ANIMALSKE BIPRODUKTER OG AFLEDTE PRODUKTER TIL FODRING AF ANDRE OPDRÆTTEDE DYR END PELSDYR
Artikel 28
Omsætning ▌
1. Animalske biprodukter og afledte produkter bestemt til fodring af andre opdrættede dyr
end pelsdyr må kun bringes i omsætning, hvis
218 /PE 425.403
DA
a) de er eller de er afledt af ▌andet kategori 3-materiale end det materiale, der er omhandlet i artikel 10, litra l), la) og m)
b) de er indsamlet eller forarbejdet ▌, alt efter hvad der er relevant, i
overensstemmelse med betingelserne med hensyn til tryksterilisering eller andre betingelser med henblik på at hindre, at der opstår risici for folke- og dyresundheden, jf. bestemmelser fastsat i henhold til artikel 15, og bestemmelser, der måtte være fastsat i henhold til stk. 2, og
c) de kommer fra godkendte eller registrerede anlæg eller virksomheder, alt efter
hvad der er relevant for det pågældende animalske biprodukt eller afledte produkt.
2. Der kan fastsættes gennemførelsesbestemmelser til denne artikel vedrørende folke- og
dyresundhedsbestemmelser om indsamling, forarbejdning og behandling af animalske biprodukter og afledte produkter, jf. stk. 1.
▌ Disse foranstaltninger , der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i
denne forordning ved at supplere den vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 49, stk. 4.
AFDELING 2
ORGANISKE GØDNINGSSTOFFER OG JORDFORBEDRINGSMIDLER
Artikel 29
Omsætning og anvendelse ▌
1. Organiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler kan bringes i omsætning og
anvendes, forudsat at: a) de er afledt af kategori 2- eller kategori 3-materiale b) de er produceret i overensstemmelse med betingelserne med hensyn til
tryksterilisering eller andre betingelser med henblik på at hindre, at der opstår risici for folke- og dyresundheden, jf. kravene fastsat i henhold til artikel 15, og bestemmelser, der måtte være fastsat i henhold til stk. 2
c) de kommer fra godkendte eller registrerede anlæg eller virksomheder, alt efter
hvad der er relevant, og d) de er blevet blandet med en bestanddel for at udelukke efterfølgende anvendelse
af blandingen til foderbrug samt om nødvendigt mærket i overensstemmelse med bestemmelser vedtaget i henhold til stk. 2, hvis der er tale om kød- og benmel afledt af kategori 2-materiale og forarbejdet animalsk protein, der er bestemt til at
PE 425.403\ 219
DA
blive anvendt som eller i organiske gødningsstoffer eller jordforbedringsmidler, eller
da) de er nedbrydningsaffald fra omdannelse til biogas eller kompost. Medlemsstaterne kan vedtage eller opretholde nationale bestemmelser, der foreskriver
supplerende betingelser eller restriktioner for anvendelsen af organiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler, forudsat at sådanne bestemmelser er begrundet ud fra hensynet til beskyttelsen af folke- og dyresundheden.
1a. Uanset stk. 1, litra d), kræves der ikke iblanding for materialer, hvis anvendelse til
foderformål er udelukket på grund af deres sammensætning eller emballage. 2. Der kan fastsættes gennemførelsesbestemmelser til denne artikel vedrørende følgende: a) folke- og dyresundhedsbestemmelser om produktion og anvendelse af organiske
gødningsstoffer og jordforbedringsmidler b) bestanddele eller stoffer til mærkning af organiske gødningsstoffer og
jordforbedringsmidler c) bestanddele, der skal blandes med organiske gødningsstoffer eller
jordforbedringsmidler d) supplerende betingelser, f.eks. de ▌metoder, der skal anvendes til mærkning, og de
minimumsandele, der skal overholdes, når blandingen tilberedes, med henblik på at udelukke, at sådanne gødningsstoffer og jordforbedringsmidler anvendes til foderbrug
e) tilfælde, hvor sammensætningen eller emballagen gør det muligt at undtage
materialerne fra kravet om blanding. Disse foranstaltninger , der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne
forordning ved at supplere den vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 49, stk. 4.
AFDELING 3
AFLEDTE PRODUKTER, DER ER OMFATTET AF ANDEN FÆLLESSKABSLOVGIVNING
Artikel 30
Omsætning ▌
Driftsledere kan bringe følgende afledte produkter i omsætning: a) kosmetiske midler som defineret i artikel 1, stk. 1, i direktiv 76/768/EØF
220 /PE 425.403
DA
b) aktivt, implantabelt medicinsk udstyr som defineret i artikel 1, stk. 2, litra c), i direktiv 90/385/EØF
c) medicinsk udstyr som defineret i artikel 1, stk. 2, litra a), i direktiv 93/42/EØF d) medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik som defineret i artikel 1, stk. 2, litra b), i direktiv
98/79/EF e) veterinærlægemidler som defineret i artikel 1, nr. 2), i direktiv 2001/82/EF f) lægemidler som defineret i artikel 1, nr. 2), i direktiv 2001/83/EF.
Artikel 31
Fremstilling ▌
1. Import, indsamling og transport af animalske biprodukter og afledte produkter bestemt til virksomheder eller anlæg med henblik på fremstilling af afledte produkter som omhandlet i artikel 30, og fremstilling af sådanne afledte produkter skal foregå i overensstemmelse med den fællesskabslovgivning, der er ║nævnt i den pågældende artikel.
Ubrugt materiale fra sådanne virksomheder bortskaffes i overensstemmelse med den
pågældende lovgivning. 2. Denne forordning finder imidlertid anvendelse, hvis der ikke i fællesskabslovgivningen
omhandlet i artikel 30, er fastsat betingelser vedrørende styring af potentielle risici for folke- og dyresundheden i overensstemmelse med målene i denne forordning.
▌
AFDELING 4
▌ANDRE AFLEDTE PRODUKTER
Artikel 32
Omsætning af foder til selskabsdyr
Driftsledere kan bringe foder til selskabsdyr i omsætning, forudsat at: a) det er afledt af: i) andet kategori 3-materiale end det materiale, der er omhandlet i artikel 10, litra
l), la) og m)
PE 425.403\ 221
DA
ii) kategori 1-materiale som omhandlet i artikel 8, litra c), og under overholdelse af bestemmelser fastsat i henhold til artikel 37, litra aa), hvis der er tale om importeret foder til selskabsdyr eller foder til selskabsdyr produceret af importeret materiale, eller
iii) materiale som omhandlet i artikel 10, litra a), og artikel 10, litra b), nr. i) og ii),
hvis der er tale om råt foder til selskabsdyr. b) de sikrer styring af risici for folke- og dyresundheden ved hjælp af sikker behandling jf.
artikel 35, hvis anvendelse af sikre kilder jf. artikel 34 ikke garanterer tilstrækkelig styring.
Artikel 33
Omsætning af andre afledte produkter ▌
▌Driftsledere kan bringe andre afledte produkter end de produkter, der er omhandlet i artikel 28, 29, 30 og 32 i omsætning, forudsat at: a) de pågældende produkter: i) ikke er bestemt til anvendelse ▌til fodring af opdrættede dyr eller til anvendelse på
jordarealer, hvorfra foder til sådanne dyr kommer, eller ii) er bestemt til fodring af pelsdyr, og b) de sikrer styring af risici for folke- og dyresundheden ved: i) anvendelse af sikre kilder, jf. artikel 34 ii) sikker behandling, jf. artikel 35, hvis anvendelse af sikre kilder ikke garanterer
tilstrækkelig styring, eller iii) verifikation af, at produkterne udelukkende anvendes til sikre endelige
anvendelsesformål, jf. artikel 36, hvis sikker behandling ikke garanterer tilstrækkelig styring.
▌
Artikel 34
Anvendelse af sikre kilder
1. Anvendelse af sikre kilder omfatter anvendelse af materiale: a) der ikke indebærer uacceptable risici for folke- og dyresundheden
222 /PE 425.403
DA
b) der er blevet indsamlet og transporeteret fra indsamlingsstedet til fremstillingsvirksomheden eller -anlægget på betingelser, der udelukker ▌risici for folke- og dyresundheden, eller
c) der er blevet importeret til Fællesskabet og transporteret fra det sted, hvor
produkterne første gang føres ind i Fællesskabet, til fremstillingsvirksomheden eller -anlægget på betingelser, der udelukker ▌risici for folke- og dyresundheden.
2. I forbindelse med anvendelse af sikre kilder skal driftslederne dokumentere, at kravene i
stk. 1 er overholdt, herunder om fornødent fremlægge bevis for sikkerheden ved biosikkerhedsforanstaltninger, der er truffet for at udelukke, at der opstår risici for dyre- og folkesundhedenfolke- og dyresundheden forårsaget af udgangsmateriale.
Denne dokumentation stilles efter anmodning til rådighed for den kompetente myndighed. ▌ I de i stk. 1, litra c), nævnte tilfælde skal sendingerne ║ ledsages af et sundhedscertifikat,
der svarer til et standardcertifikat, som er vedtaget efter forskriftsproceduren i artikel 49, stk. 3.
Artikel 35
Sikker behandling
Sikker behandling omfatter anvendelse af det pågældende materiale ved en fremstillingsproces, der nedbringer risici for folke- og dyresundheden forårsaget af det anvendte materiale eller af andre stoffer, som fremkommer ved fremstillingsprocessen, til et acceptabelt niveau. Det skal sikres, at det afledte produkt ikke udgør uacceptable risici for folke- og dyresundheden, navnlig ved at undersøge slutproduktet.
Article 36
Sikre endelige anvendelsesformål
Sikre endelige anvendelsesformål omfatter anvendelse af afledte produkter: a) på betingelser, der ikke indebærer uacceptable risici for folke- og dyresundheden, eller b) der kan indebære en risiko for folke- og dyresundheden, til særlige formål, forudsat at
sådanne anvendelsesformål er begrundet i målsætninger fastsat i fællesskabslovgivningen, navnlig med henblik på beskyttelse af folke- og dyresundheden.
▌
PE 425.403\ 223
DA
Artikel 37
Gennemførelsesbestemmelser
▌ Der kan fastsættes gennemførelsesbestemmelser til denne afdeling vedrørende følgende: ▌ aa) betingelser for at bringe importeret foder til selskabsdyr eller foder til selskabsdyr
fremstillet af importeret materiale, af kategori 1-materiale jf. artikel 8, litra c) b) betingelser vedrørende anvendelse af sikre kilder og sikker transport af materiale, der
skal anvendes under forhold, der udelukker ▌ risici for folke- og dyresundheden c) dokumentation, jf. artikel 34, stk. 2, andet afsnit d) parametre for fremstillingsprocessen, jf. artikel 35, stk. 1, navnlig med hensyn til
anvendelse af fysiske eller kemiske behandlinger af det anvendte materiale e) krav vedrørende undersøgelse af slutproduktet f) betingelser vedrørende sikker anvendelse af afledte produkter, der udgør en risiko for
folke- eller dyresundheden. Disse foranstaltninger , der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 49, stk. 4.
KAPITEL V
IMPORT, TRANSIT OG EKSPORT
Artikel 38
Import og transit
1. Animalske biprodukter og afledte produkter importeres til eller sendes i transit gennem Fællesskabet i overensstemmelse med:
a) de krav i denne forordning og dens gennemførelsesbestemmelser, der er relevante
for det pågældende animalske biprodukt eller afledte produkt, og som er mindst lige så strenge som dem, der gælder for produktion og markedsføring af sådanne animalske biprodukter eller afledte produkter i Fællesskabet
b) betingelser, der er anerkendt som mindst ligestillede med de krav, der gælder for
produktion og markedsføring af sådanne animalske biprodukter eller afledte produkter i henhold til fællesskabslovgivningen, eller
224 /PE 425.403
DA
c) de krav, der er fastsat i artikel 30, 32 og 33, hvis der er tale om animalske
biprodukter og afledte produkter, jf. disse artikler . Foranstaltningerne omhandlet i første afsnit, litra b), , der har til formål at ændre ikke-
væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 49, stk. 4.
2. Uanset stk. 1 gælder følgende: a) Import og transit af specificeret risikomateriale må kun foregå i
overensstemmelse med forordning (EF) nr. 999/2001. b) Import og transit af animalske biprodukter eller afledte produkter, som er blevet
blandet eller kontamineret med affald, der er opført som farligt affald i beslutning 2000/532/EF, må kun foregå, hvis kravene i forordning (EF) nr. 1013/2006 overholdes.
c) Import og transit af kategori 1-materiale, kategori 2-materiale og produkter afledt
heraf, som ikke er bestemt til fremstilling af afledte produkter som omhandlet i artikel 30, 32 og 33, må kun foregå, hvis der er vedtaget bestemmelser om import heraf i henhold til artikel 39, stk. 2, litra a).
d) Import og transit af animalske biprodukter og afledte produkter, der er bestemt til
anvendelsesformål som omhandlet i artikel 17, stk. 1, skal foregå i overensstemmelse med nationale foranstaltninger, som sikrer styring af risici for folke- og dyresundheden, indtil der er vedtaget harmoniserede betingelser, jf. artikel 17, stk. 4.
3. For så vidt angår import og transit af kategori 3-materiale og produkter afledt heraf
fastsættes de relevante krav, jf. stk. 1, første afsnit, litra a) ▌. Kravene kan foreskrive, at sendinger: a) skal komme fra et tredjeland eller en del af et tredjeland, der er opført på en liste i
henhold til stk. 4 b) skal komme fra anlæg eller virksomheder, som er godkendt eller registreret af
oprindelsestredjelandets kompetente myndighed og opført af den pågældende myndighed i dette øjemed på en liste
c) under transporten til det EF-indgangssted, hvor veterinærkontrollen finder sted,
skal være ledsaget af dokumentation, f.eks. et handelsdokument eller et sundhedscertifikat og, hvor det er relevant, en erklæring, som er udformet i overensstemmelse med et standardcertifikat fastsat i henhold til artikel 39, stk. 2, litra d).
Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i
denne forordning ved at supplere den vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 49, stk. 4.
PE 425.403\ 225
DA
Indtil der er vedtaget krav som omhandlet i andet afsnit, litra a) og c), skal
medlemsstaterne fastsætte kravene i nationale forskrifter. 4. Efter forskriftsproceduren i artikel 49, stk. 3, udarbejdes der lister over tredjelande eller
dele af tredjelande, hvorfra animalske biprodukter eller afledte produkter kan importeres til eller føres i transit gennem Fællesskabet, idet der navnlig tages hensyn til:
a) tredjelandets lovgivning b) den kompetente myndigheds og kontroltjenesternes opbygning i tredjelandet,
disses beføjelser og det tilsyn, de er undergivet, samt deres muligheder for effektivt at føre kontrol med anvendelsen af den gældende lovgivning
c) de faktiske sundhedsbetingelser for produktion, fremstilling, håndtering,
opbevaring og afsendelse af animalske produkter til Fællesskabet d) de garantier, som tredjelandet kan give med hensyn til opfyldelse af de relevante
sundhedsbetingelser e) erfaringen med markedsføringen af produktet fra tredjelandet og resultaterne af
den foretagne importkontrol f) resultaterne af eventuelle EF-inspektioner i tredjelandet g) den sundhedsstatus, som husdyrbestanden, andre husdyr og vildtbestanden i
tredjelandet har, navnlig med hensyn til eksotiske dyresygdomme og generelle sundhedsforhold i landet, der eventuelt kan udgøre en risiko for folke- eller dyresundheden i Fællesskabet
h) den regelmæssighed og hurtighed, hvormed tredjelandet giver oplysning om
forekomst på dets område af infektiøse eller smitsomme dyresygdomme, navnlig sygdomme opført på lister i den zoosanitære kodeks vedrørende landdyr (Terrestrial Animal Health Code) og sundhedskodeksen for vanddyr (International Aquatic Animal Health Code) fra Verdensorganisationen for Dyresundhed (OIE)
i) de bestemmelser, der i tredjelandet gælder for forebyggelse og bekæmpelse af
infektiøse eller smitsomme dyresygdomme, og anvendelsen heraf, herunder også bestemmelser om indførsel fra andre tredjelande.
Listerne over anlæg og virksomheder, jf. stk. 3, andet afsnit, litra b), holdes opdaterede
og meddeles Kommissionen og medlemsstaterne og gøres tilgængelige for offentligheden.
Artikel 39
Gennemførelsesbestemmelser
226 /PE 425.403
DA
1. Gennemførelsesbestemmelser til artikel 38, der kan udelukke import eller transit af
animalske biprodukter eller afledte produkter, der er fremstillet i bestemte virksomheder eller anlæg, for at beskytte folke- eller dyresundheden, vedtages efter forskriftsproceduren i artikel 49, stk. 3.
2. Der fastsættes andre gennemførelsesbestemmeler til artikel 38 vedrørende følgende: a) betingelser vedrørende import og transit af kategori 1- og kategori 2-materiale og
produkter afledt heraf b) folke- eller dyresundhedsmæssige restriktioner vedrørende importeret kategori 3-
materiale og produkter afledt heraf, idet restriktionerne kan fastsættes under henvisning til fællesskabslister over tredjelande eller dele af tredjelande, der er udarbejdet i henhold til artikel 38, stk. 4, eller fastsættes af andre folke- eller dyresundhedsmæssige hensyn
▌ c) betingelser for fremstilling af animalske biprodukter eller afledte produkter på
anlæg eller virksomheder i tredjelande; betingelserne kan omfatte nærmere bestemmelser om den pågældende kompetente myndigheds kontrol af sådanne anlæg eller virksomheder, og de kan fritage bestemte typer anlæg eller virksomheder, der håndterer animalske biprodukter eller afledte produkter fra godkendelses- eller registreringskravet, jf. artikel 38, stk. 3, andet afsnit, litra b)
d) standardsundhedscertifikater, standardhandelsdokumenter og
standarderklæringer, som skal ledsage sendinger, og hvori de betingelser specificeres, under hvilke det kan attesteres, at de pågældende animalske biprodukter eller afledte produkter er blevet indsamlet eller fremstillet i overensstemmelse med kravene i denne forordning.
Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i
denne forordning ved at supplere den vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 49, stk. 4.
Artikel 40
Eksport
1. Det er forbudt at eksportere animalske biprodukter og afledte produkter bestemt til forbrænding eller deponering.
2. Det er forbudt at eksportere animalske biprodukter og afledte produkter ▌til
tredjelande, som ikke er medlemmer af OECD, med henblik på anvendelse i et biogas- eller komposteringsanlæg.
PE 425.403\ 227
DA
3. Kategori 1-materiale, kategori 2-materiale og produkter afledt heraf må kun eksporteres til andre anvendelsesformål end de i stk. 1 og 2 nævnte, hvis der er fastsat eksportbestemmelser herom.
Disse foranstaltninger , der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i
denne forordning ved at supplere den vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 49, stk. 4.
4. Artikel 12 i forordning (EF) nr. 178/2002 vedrørende fødevarer og foder, der
eksporteres fra Fællesskabet, finder tilsvarende anvendelse på eksport af kategori 3-materiale eller produkter afledt heraf i overensstemmelse med nærværende forordning.
5. Uanset stk. 3 og 4 gælder følgende: a) Eksport af specificeret risikomateriale må kun foregå i overensstemmelse med
forordning (EF) nr. 999/2001. b) Eksport af animalske biprodukter eller afledte produkter, som er blevet blandet
eller kontamineret med affald, der er opført som farligt affald i beslutning 2000/532/EF, må kun foregå, hvis kravene i forordning (EF) nr. 1013/2006 overholdes.
AFSNIT III
OFFENTLIG KONTROL OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
KAPITEL VI
OFFENTLIG KONTROL
Artikel 42
Godkendelsesprocedure
1. Den kompetente myndighed godkender kun virksomheder eller anlæg, når et besøg på
stedet forud for iværksættelsen af en aktivitet har vist, at den eller det opfylder de relevante krav, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 25.
2. Den kompetente myndighed kan give en betinget godkendelse, hvis det ved besøget på
stedet konstateres, at virksomheden eller anlægget opfylder alle krav til infrastruktur og udstyr med henblik på at sikre gennemførelse af de driftsmæssige procedurer i overensstemmelse med denne forordning. Den fulde godkendelse gives kun, hvis et andet besøg på stedet, som foretages senest tre måneder efter tildelingen af den betingede godkendelse, viser, at virksomheden eller anlægget opfylder de øvrige krav jf. stk. 1. Hvis der er gjort tydelige fremskridt, men virksomheden eller anlægget stadig ikke opfylder alle disse krav, kan den kompetente myndighed forlænge den betingede godkendelse. En betinget godkendelse kan dog ikke være gyldig i mere end seks måneder i alt.
228 /PE 425.403
DA
3. Driftslederen sikrer, at en virksomhed eller et anlæg indstiller aktiviteterne, hvis den
kompetente myndighed trækker sin godkendelse tilbage eller i tilfælde af en betinget godkendelse hverken forlænger denne eller udsteder en fuld godkendelse.
Artikel 43
Offentlig kontrol
1. Uanset artikel 5 foretager den kompetente myndighed ║ med regelmæssige mellemrum ║ offentlig kontrol af og fører officielt tilsyn med håndtering af animalske biprodukter og afledte produkter, der er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde.
1a. Artikel 41 og 42 i forordning (EF) nr. 882/2004 finder tilsvarende anvendelse på
offentlig kontrol, der gennemføres for at efterprøve, om nærværende forordning overholdes.
2. Den kompetente myndighed kan i forbindelse med den offentlige kontrol tage hensyn
til, om der følges ▌retningslinjer for god praksis. 2a. Der kan udarbejdes detaljerede ordninger til gennemførelse af denne artikel, herunder
regler for referencemetoder til mikrobiologiske analyser. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i
denne forordning ved at supplere den vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 49, stk. 4.
Artikel 44
Suspension og tilbagetrækning af godkendelser og forbud mod aktiviteter
1. Hvis det ved den kompetente myndigheds offentlige kontrol viser sig, at et eller flere af kravene i denne forordning ikke er opfyldt, træffer myndigheden de nødvendige foranstaltninger.
Den kompetente myndighed skal navnlig, i overensstemmelse med hvad der er passende
i betragtning af, hvor alvorlige manglerne er, og i betragtning af de potentielle risici for folke- og dyresundheden:
a) suspendere godkendelser af anlæg og virksomheder, der er godkendt i henhold til
denne forordning, hvis: i) betingelserne for godkendelse eller drift af anlægget eller virksomheden
ikke længere er opfyldt ii) driftslederen kan forventes at rette op på manglerne inden for et rimeligt
tidsrum, og
PE 425.403\ 229
DA
iii) den potentielle risiko for folke- og dyresundheden ikke kræver foranstaltninger i henhold til litra b)
b) tilbagetrække godkendelser af anlæg og virksomheder, der er godkendt i henhold
til denne forordning, hvis: i) betingelserne for godkendelse eller drift af anlægget eller virksomheden
ikke længere er opfyldt, og ii) driftslederen ikke kan forventes at rette op på manglerne inden for et
rimeligt tidsrum - af årsager, der skyldes virksomhedens eller anlæggets infrastruktur - af årsager, der skyldes driftslederens eller dennes personales
personlige evner, eller - på grund af alvorlige risici for folke- og dyresundheden, som kræver
større driftsændringer på anlægget eller virksomheden, inden driftslederen kan ansøge om godkendelse på ny
c) udstede konkrete påbud til anlæg og virksomheder for at rette op på eksisterende
mangler. 2. Den kompetente myndighed forbyder, i overensstemmelse med hvad der er passende i
betragtning af, hvor alvorlige manglerne er, og i betragtning af de potentielle risici for folke- og dyresundheden, ▌ driftsledere jf. artikel 23, stk. 1 og 3, og artikel 24, stk. 1, ▌ at gennemføre aktiviteter i henhold til denne forordning, alt efter hvad der er relevant, når den har modtaget oplysninger, der viser:
a) at kravene i fællesskabslovgivningen ikke er opfyldt, og b) at de pågældende aktiviteter forårsager potentielle risici for folke- eller
dyresundheden.
Artikele 45
Lister
1. Hver medlemsstat udarbejder en liste over de anlæg, virksomheder og driftsledere på dens område, der er godkendt eller registreret i henhold til denne forordning.
Den tildeler alle godkendte eller registrerede anlæg, virksomheder og driftsledere et
officielt nummer, som identificerer anlægget, virksomheden eller driftslederen med hensyn til arten af vedkommendes aktiviteter
Medlemsstaterne angiver i givet fald et officielt nummer, som anlægget, virksomheden
eller driftslederen har fået tildelt i henhold til anden fællesskabslovgivning.
230 /PE 425.403
DA
Medlemsstaterne giver Kommissionen og de øvrige medlemsstater adgang til listerne over godkendte eller registrerede anlæg, virksomheder eller driftsledere.
Medlemsstater ajourfører listerne over godkendte eller registrerede anlæg,
virksomheder og driftsledere og gør listerne tilgængelige for de øvrige medlemsstater og for offentligheden.
2. Efter forskriftsproceduren i artikel 49, stk. 3, kan der fastsættes
gennemførelsesbestemmelser til denne artikel, navnlig vedrørende: a) formatet af listerne, jf. stk. 1 b) proceduren for at gøre listerne tilgængelige, jf. stk. 1.
Artikel 46
Kontrol af afsendelse til andre medlemsstater
1. Når en driftsleder agter at afsende animalske biprodukter tilhørende kategori 1, animalske biprodukter tilhørende kategori 2 eller kød- og benmel eller animalsk fedt afledt af animalske biprodukter tilhørende kategori 1 eller kategori 2 til en anden medlemsstat, skal vedkommende underrette oprindelsesmedlemsstatens kompetente myndighed og bestemmelsesmedlemsstatens kompetente myndighed herom.
Bestemmelsesmedlemsstatens kompetente myndighed beslutter efter ansøgning fra
driftslederen inden for et nærmere fastsat tidsrum: a) at afvise modtagelse af sendingen eller b) at acceptere sendingen uden betingelser eller c) at modtage sendingen på følgende betingelser: i) hvis de afledte produkter ikke er blevet tryksteriliseret, skal det ske, eller ii) de animalske biprodukter skal opfylde alle betingelser vedrørende
afsendelse af sendingen, som er begrundet ud fra hensynet til beskyttelsen af folke- og dyresundheden, med henblik på at sikre, at animalske biprodukter håndteres i overensstemmelse med denne forordning.
1a. Formater for ansøgninger fra driftsledere som nævnt i stk. 1 kan vedtages efter
forskriftsproceduren i artikel 49, stk. 3. 2. Den kompetente myndighed på oprindelsesstedet skal via Traces-systemet, jf. beslutning
2004/292/EF, underrette den kompetente myndighed på bestemmelsesstedet om afsendelsen af hver sending, der er sendt til andre medlemsstater, bestående af:
a) animalske biprodukter eller afledte produkter som omhandlet i stk. 1
PE 425.403\ 231
DA
c) forarbejdet animalsk protein afledt af kategori 3-materiale. Når den kompetente myndighed på bestemmelsesstedet er blevet underrettet om
afsendelsen, skal den via Traces-systemet underrette den kompetente myndighed på oprindelsesstedet om ankomsten af hver sending.
3. Animalske biprodukter, kød- og benmel og animalsk fedt som omhandlet i stk. 1
transporteres direkte til bestemmelsesanlægget, som skal være registreret eller godkendt i henhold til artikel 23, 24 og 42, eller, hvis der er tale om gyllehusdyrgødning, til bestemmelsesbedriften.
4. Hvis animalske biprodukter eller afledte produkter sendes til andre medlemsstater via et
tredjelands område, skal de sendes i transportmidler, der er blevet plomberet i oprindelsesmedlemsstaten, og de skal ledsages af et sundhedscertifikat.
De plomberede sendinger må kun føres ind i Fællesskabet igen via et
grænsekontrolsted, jf. artikel 6 i direktiv 89/662/EØF. 5. Uanset stk. 1-4 må animalske biprodukter eller afledte produkter, der er omhandlet i
nævnte stykker, og som er blevet blandet eller kontamineret med affald, der er opført som farligt affald i beslutning 2000/532/EF, kun sendes til andre medlemsstater, hvis kravene i forordning (EF) nr. 1013/2006 overholdes.
6. Der kan fastsættes gennemførelsesbestemmelser til denne artikel vedrørende følgende: aa) et nærmere fastsat tidsrum, inden for hvilket den kompetente myndighed skal
træffe sin beslutning, jf. stk. 1 a) supplerende betingelser vedrørende afsendelse af animalske biprodukter eller
afledte produkter, jf. stk. 3 b) standardsundhedscertifikater, der skal ledsage sendinger, som er afsendt i
henhold til stk. 4 c) betingelser for, at animalske biprodukter eller afledte produkter bestemt til
anvendelse ved udstillinger, kunstneriske aktiviteter og i forbindelse med diagnosticering, undervisning og forskning kan sendes til andre medlemsstater, uanset stk. 1-4.
Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i
denne forordning ved at supplere den vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 49, stk. 4.
7. Gennemførelsesbestemmelser til denne artikel kan indeholde betingelserne for, at de
kompetente myndigheder uanset stk. 1-3 kan give tilladelse til: a) afsendelse af gyllehusdyrgødning, der transporteres mellem to steder på samme
bedrift eller mellem bedrifter i grænseregioner i medlemsstater, der støder op til hinanden
232 /PE 425.403
DA
b) afsendelse af andre animalske biprodukter, der transporteres mellem anlæg eller virksomheder i grænseregioner i medlemsstater, der støder op til hinanden
c) transport af et dødt selskabsdyr med henblik på brænding i en virksomhed eller et
anlæg i grænseregionen i en anden medlemsstat, som støder op til den første medlemsstat.
Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i
denne forordning ved at supplere den vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 49, stk. 4.
Artikel 47
Fællesskabskontrol i medlemsstaterne
1. Eksperter fra Kommissionen kan, for så vidt det er nødvendigt for den ensartede anvendelse af denne forordning, i samarbejde med de kompetente myndigheder i medlemsstaterne foretage kontrol på stedet.
Den medlemsstat, på hvis område der foretages kontrol, yder eksperterne al den
bistand, de behøver for at kunne udføre deres opgaver. Kommissionen underretter den kompetente myndighed om resultaterne af denne
kontrol. 2. Efter forskriftsproceduren i artikel 49, stk. 3, kan der vedtages
gennemførelsesbestemmelser til denne artikel, navnlig vedrørende proceduren for samarbejdet med de nationale myndigheder.
Artikel 47a
Anvendelse af forordning (EF) nr. 882/2004 til visse kontrolformål
1. Artikel 46 i forordning (EF) nr. 882/2004 finder tilsvarende anvendelse på
fællesskabskontrol i tredjelande, der gennemføres for at efterprøve, om nærværende forordning overholdes.
2. Artikel 50, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 882/2004 finder tilsvarende anvendelse
på den gradvise indførelse af de krav, der er omhandlet i artikel 38, stk. 3, i nærværende forordning.
3. Artikel 52 i forordning (EF) nr. 882/2004 finder tilsvarende anvendelse på tredjelandes
kontrol i medlemsstater vedrørende aktiviteter omfattet af nærværende forordning.
KAPITEL VII
PE 425.403\ 233
DA
▌AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 48
National lovgivning
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de nationale retsforskrifter, som de udsteder på områder, der hører under deres kompetence, og som har direkte betydning for en korrekt gennemførelse af denne forordning.
Artikel 49
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, der er oprettet ved artikel 58, stk. 1, i forordning (EF) nr. 178/2002 ║▌.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 3 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf.
dennes artikel 8. 3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf.
dennes artikel 8. Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF, fastsættes til tre måneder. 4. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse
1999/468/EF, jf. dennes artikel 8. 5. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, artikel 5a, stk. 5, litra b),
og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8. Fristerne i artikel 5a, stk. 3, litra c), og artikel 5a, stk. 4, litra b) og e), i afgørelse
1999/468/EF fastsættes til henholdsvis to måneder, én måned og to måneder. 6. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1, 2, 4 og 6, og artikel 7 i
afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.
Artikel 50
Sanktioner
Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af denne forordning og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemførelsen heraf. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver senest den ... [den første dag i måneden atten måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] Kommissionen meddelelse om disse bestemmelser og meddeler omgående senere ændringer af betydning for bestemmelserne.
234 /PE 425.403
DA
Artikel 51
Ophævelse
Forordning (EF) nr. 1774/2002 ophæves med virkning fra ... [anvendelsesdatoen for nærværende forordning]. Henvisninger til forordning (EF) nr. 1774/2002 betragtes som henvisninger til nærværende forordning og skal læses i overensstemmelse med sammenligningstabellen i bilaget.
Artikel 52
Overgangsforanstaltning
Anlæg, virksomheder og brugere, der er godkendt eller registreret i henhold til forordning (EF) nr. 1774/2002 inden den ... [anvendelsesdatoen for nærværende forordning], anses for at være godkendt eller registreret, alt efter hvad der kræves, i henhold til nærværende forordning.
Artikel 53
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Den anvendes fra den ... [den første dag i måneden femten måneder efter datoen for ikrafttrædelsen]. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i║ På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne Formand Formand
PE 425.403\ 235
DA
BILAG
SAMMENLIGNINGSTABEL
Forordning (EF) nr. 1774/2002 Nærværende forordning
Artikel 1 Artikel 1 og 2
Artikel 2 Artikel 3
Artikel 3, stk. 1 Artikel 4, stk. 1 og 2
Artikel 3, stk. 2 Artikel 38, stk. 3, afsnit 4
Artikel 3, stk. 3 Artikel 4, stk. 3, 4 og 5
Artikel 4, stk. 1 Artikel 8
Artikel 4, stk. 2 Artikel 12, 16 og 15
Artikel 4, stk. 3 Artikel 24, litra fa), g) og h)
Artikel 4, stk. 4 Artikel 38, stk. 2, litra c) og artikel 40, stk. 3 og stk. 5, litra a)
Artikel 5, stk. 1 Artikel 9
Artikel 5, stk. 2 Artikel 13, 16 og 15
Artikel 5, stk. 3 Artikel 24, litra fa), g) og h)
Artikel 5, stk. 4 Artikel 38, stk. 2, litra c) og artikel 40, stk. 3
Artikel 6, stk. 1 Artikel 10
Artikel 6, stk. 2 Artikel 14, 16 og 15
Artikel 6, stk. 3 Artikel 24, litra fa), g) og h)
Artikel 7 Artikel 21
Artikel 8 Artikel 46
Artikel 9 Artikel 22
Artikel 10, 11, 12, 13, 14, 15, 17 og 18 Artikel 24, 23, 42 og 25
Artikel 16 Artikel 6
Artikel 19 Artikel 28
Artikel 20, stk. 1 Artikel 32 og 33
Artikel 20, stk. 2 Artikel 29
Artikel 20, stk. 3 Artikel 33
Artikel 21 ./.
Artikel 22 Artikel 11
Artikel 23 Artikel 17 og 18
236 /PE 425.403
DA
Artikel 24 Artikel 19
Artikel 25 Artikel 26 og 27
Artikel 26 Artikel 43, 44 og 45
Artikel 27 Artikel 47
Artikel 28 Artikel 38, stk. 1, og artikel 32, litra a), ii)
Artikel 29 Artikel 38 og 39
Artikel 30 Artikel 38, stk. 1, litra b
Artikel 31 Artikel47a, stk. 1
Artikel 32 ./.
Artikel 33 Artikel 49
Artikel 34 ./.
Artikel 35 Artikel 48 og artikel 15, stk. 2
Artikel 36 ./.
Artikel 37 Artikel 51
Artikel 38 Artikel 53
PE 425.403\ 237
DA
P6_TA-PROV(2009)0324
Indførelse af en mekanisme for mellemfristet betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne *
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. april 2009 om forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 332/2002 om indførelse af en mekanisme for mellemfristet betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne (KOM(2009)0169 – C6-0134/2009 – 2009/0053(CNS))
(Høringsprocedure) Europa-Parlamentet, - der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2009)0169), - der henviser til EF-traktatens artikel 308, der danner grundlag for Rådets høring af
Parlamentet (C6-0134/2009), - der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 332/2002 af 18. februar 2002 om indførelse af
en mekanisme for mellemfristet betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne1 og Parlamentets holdning af 6. september 2001 til forslag til Rådets forordning om indførelse af en enhedsmekanisme for mellemfristet betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne2,
- der henviser til sin holdning af 20.november 20083 til forslag til Rådets forordning om
ændring af forordning (EF) nr. 332/2002 og til sin beslutning af samme dag om indførelse af en mekanisme for mellemfristet betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne4,
- der henviser til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank af 20. april 2009 om forslag til
Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 332/2002 om indførelse af en mekanisme for mellemfristet betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne,
- der henviser til forretningsordenens artikel 51 og artikel 134, - der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A6-0268/2009), 1. godkender Kommissionens forslag som ændret; 2. opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-
traktatens artikel 250, stk. 2; 3. opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst,
Parlamentet har godkendt;
1 EFT L53 af 23.2.2002, s. 1. 2 EFT C 72 E af 21.3.2002, s. 312. 3 Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0560. 4 Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0562.
238 /PE 425.403
DA
4. anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i
væsentlig grad; 5. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.
PE 425.403\ 239
DA
Ændring 1
Forslag til forordning - ændringsretsakt Artikel 1 – nr. 3 Forordning (EF) nr. 332/2002 Artikel 3a
Kommissionens forslag Ændring
Kommissionen og den pågældende medlemsstat indgår et aftalememorandum, som indeholder de betingelser, der er vedtaget af Rådet.
Kommissionen og den pågældende medlemsstat indgår et aftalememorandum, som indeholder de betingelser, der er vedtaget af Rådet. Kommissionen forelægger aftalememorandummet for Europa-Parlamentet og Rådet.
Ændring 2
Forslag til forordning - ændringsretsakt Artikel 1 – nr. 4 Forordning (EF) nr. 332/2002 Artikel 5
Kommissionens forslag Ændring
1. Kommissionen træffer de nødvendige foranstaltninger for med regelmæssige mellemrum og i samarbejde med Det Økonomiske og Finansielle Udvalg at kontrollere, at den økonomiske politik i den medlemsstat, som har modtaget et lån fra Fællesskabet, er i overensstemmelse med genopretningsprogrammet og eventuelle andre betingelser, der er vedtaget af Rådet i henhold til artikel 3. Med henblik herpå stiller medlemsstaten alle nødvendige oplysninger til rådighed for Kommissionen og samarbejder fuldt ud med Kommissionen. Afhængigt af resultaterne af denne kontrol træffer Kommissionen, efter at have indhentet udtalelse fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg, afgørelse om de successive udbetalinger af raterne.
1. Kommissionen træffer de nødvendige foranstaltninger for med regelmæssige mellemrum og i samarbejde med Det Økonomiske og Finansielle Udvalg at kontrollere, at den økonomiske politik i den medlemsstat, som har modtaget et lån fra Fællesskabet, er i overensstemmelse med genopretningsprogrammet og eventuelle andre betingelser, der er vedtaget af Rådet i henhold til artikel 3, og aftalememorandummet, der henvises til i artikel 3a. Med henblik herpå stiller medlemsstaten alle nødvendige oplysninger til rådighed for Europa-Parlamentet og Kommissionen og samarbejder fuldt ud med Kommissionen. Afhængigt af resultaterne af denne kontrol træffer Kommissionen, efter at have indhentet udtalelse fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg, afgørelse om de successive udbetalinger af raterne.
240 /PE 425.403
DA
Rådet træffer afgørelse om eventuelle tilpasninger af de oprindeligt fastsatte økonomisk-politiske betingelser.
2. Rådet træffer afgørelse om eventuelle tilpasninger af de oprindeligt fastsatte økonomisk-politiske betingelser i overensstemmelse med Fællesskabets vigtigste økonomiske målsætninger.
Ændring 3
Forslag til forordning - ændringsretsakt Artikel 1 – nr. 6 a (nyt) Forordning (EF) nr. 332/2002 Artikel 10
Kommissionens forslag Ændring
6a) Artikel 10 affattes således:
"Artikel 10
"Rådet undersøger hvert andet år på grundlag af en rapport fra Kommissionen, efter høring af Europa-Parlamentet og efter udtalelse fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg, om de principper, retningslinjer og lofter, der gælder for den indførte mekanisme, fortsat er i overensstemmelse med de behov, der gav anledning til dens indførelse."
PE 425.403\ 241
DA
P6_TA-PROV(2009)0325
Beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger *
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. april 2009 om forslag til Rådets direktiv om beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger (KOM(2008)0727 - C6-0464/2008 - 2008/0215(CNS))
(Høringsprocedure) Europa-Parlamentet, - der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2008)0727), - der henviser til EF-traktatens artikel 94, der danner grundlag for Rådets høring af
Parlamentet (C6-0464/2008), - der henviser til forretningsordenens artikel 51, - der henviser til betænkningen fra Økonomi- og Valutaudvalget og til udtalelserne fra
Retsudvalget (A6-0244/2009), 1. godkender Kommissionens forslag som ændret; 2. opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-
traktatens artikel 250, stk. 2/Euratom-traktatens artikel 119, stk. 2; 3. opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst,
Parlamentet har godkendt; 4. anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i
væsentlig grad; 5. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.
242 /PE 425.403
DA
Ændring 26
Forslag til direktiv – ændringsretsakt Betragtning 9 a (ny)
Kommissionens forslag Ændring
(9a) I overensstemmelse med Økofin-Rådets konklusioner fra maj 1999 og november 2000 blev den oprindelige beslutning om at udelukke alle innovative finansielle produkter fra anvendelsesområdet for direktiv 2003/48/EF ledsaget af en udtrykkelig erklæring om, at spørgsmålet skulle tages op på ny i forbindelse med den første revision af direktivet med henblik på at finde frem til en definition omfattende alle værdipapirer, der svarer til fordringer, for at sikre et effektivt direktiv i et omskifteligt klima og forebygge markedsforvridninger. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at medtage alle innovative finansielle produkter under direktivets anvendelsesområde. I overensstemmelse hermed bør definitionen på rentebetaling dække enhver indtægt fra investeret kapital, hvor afkastet er fastsat på forhånd, og afkastet af en transaktion er af en beskaffenhed, som svarer til enhver form for renteindtægt. For at sikre en konsekvent fortolkning af denne bestemmelse i alle medlemsstater bør den suppleres med en positivliste over de pågældende finansielle produkter. Kommissionen bør vedtage denne liste efter forskriftsproceduren i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen1.
1 EFT L 184, 17.7.1999, s. 23.
Ændring 1
PE 425.403\ 243
DA
Forslag til direktiv – ændringsretsakt Betragtning 10 a (ny)
Kommissionens forslag Ændring
(10a) Det Europæiske Fællesskab bør fremme skattemæssig forvaltning på globalt plan i overensstemmelse med Rådets konklusioner fra 23. oktober 2006, i henhold til hvilke Kommissionen opfordredes til at undersøge muligheden for at forhandle specifikke aftaler med Hongkong, Macao og Singapore om beskatning af indtægter fra opsparing med henblik på at indgå en international aftale om anvendelse af foranstaltninger svarende til dem, medlemsstaterne anvender i medfør af direktiv 2003/48/EF.
Ændring 2
Forslag til direktiv – ændringsretsakt Betragtning 12 a (ny)
Kommissionens forslag Ændring
(12a) I henhold til Rådets konklusioner af 21. januar 2003 anvender Amerikas Forenede Stater foranstaltninger svarende til foranstaltningerne i direktiv 2003/48/EF. Det vil imidlertid være formålstjenligt at medtage visse juridiske former og retlige arrangementer i bilag I til direktiv 2003/48/EF for at sikre en effektiv beskatning.
Ændring 3
Forslag til direktiv – ændringsretsakt Betragtning 13 a (ny)
Kommissionens forslag Ændring
(13a) I sin gennemgang af, hvorledes direktiv 2003/48/EF fungerer, skal Kommissionen være særlig opmærksom på visse former for kapitalindkomst, f. eks. kapitalindkomst afledt af
244 /PE 425.403
DA
livsforsikringsprodukter, livrenter, swap-aftaler og visse pensionsformer, som endnu ikke falder under direktivets anvendelsesområde.
Ændring 4
Forslag til direktiv – ændringsretsakt Artikel 1 – nr. -1 (nyt) Direktiv 2003/48/EF Betragtning 8
Kommissionens forslag Ændring
-1) Betragtning 8 affattes således:
"(8) Dette direktiv har et dobbelt formål, dels at muliggøre, at indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger, som udbetales i en medlemsstat til retmæssige ejere, der er fysiske personer med skattemæssig bopæl i en anden medlemsstat, gøres til genstand for reel beskatning i overensstemmelse med lovgivningen i sidstnævnte medlemsstat, dels at sikre en reel minimumsbeskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger, som udbetales i en medlemsstat til retmæssige ejere, der er fysiske personer med skattemæssig bopæl i en anden medlemsstat."
Ændring 5
Forslag til direktiv – ændringsretsakt Artikel 1 – nr. -1 a (nyt) Direktiv 2003/48/EF Betragtning 19
Kommissionens forslag Ændring
-1a) Betragtning 19 affattes således:
"(19) De medlemsstater, der anvender kildeskat, bør overføre størstedelen af provenuet af denne kildeskat til den retmæssige ejers bopælsland. Den del af det provenu, som de pågældende medlemsstater kan tilbageholde, skal være
PE 425.403\ 245
DA
forholdsmæssigt afpasset til de administrative omkostninger, der er forbundet med håndteringen af provenudelingsordningen, iberegnet omkostningerne ved udveksling af oplysninger."
Ændring 6
Forslag til direktiv – ændringsretsakt Artikel 1 – nr. -1 b (nyt) Direktiv 2003/48/EF Betragtning 24 a (ny)
Kommissionens forslag Ændring
-1b) Følgende betragtning indsættes:
"(24a) Så længe Hongkong, Singapore og andre lande og territorier, som er opført i bilag I, ikke alle træffer foranstaltninger, der svarer til, eller er de samme som dem, der opstilles i dette direktiv, udgør kapitalflugt til disse lande og territorier en hindring for opnåelsen af dette direktivs mål. Det er derfor nødvendigt, at Fællesskabet tager de nødvendige skridt for at sikre indgåelsen af en aftale med disse lande og territorier, hvorved de forpligtes til at træffe sådanne foranstaltninger."
Ændring 7
Forslag til direktiv – ændringsretsakt Artikel 1 – nr. -1 c (nyt) Direktiv 2003/48/EF Artikel 1 – stk. 1
Kommissionens forslag Ændring
-1c) Artikel 1, stk. 1, affattes således:
"1. Formålet med dette direktiv er:
- at muliggøre, at indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger, som udbetales i en medlemsstat til retmæssige ejere, der er fysiske
246 /PE 425.403
DA
personer med skattemæssig bopæl i en anden medlemsstat, gøres til genstand for reel beskatning i overensstemmelse med den sidstnævnte medlemsstats lovgivning
- at sikre en reel minimumsbeskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger, som udbetales i en medlemsstat til retmæssige ejere, der er fysiske personer med skattemæssig bopæl i en anden medlemsstat."
Ændring 8
Forslag til direktiv – ændringsretsakt Artikel 1 – nr. 1 Direktiv 2003/48/EF Artikel 1 – stk. 2
Kommissionens forslag Ændring
“2. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de opgaver, der er nødvendige til gennemførelse af dette direktiv, udføres af betalende agenter etableret på deres område, uanset hvor debitor for den fordring, der giver renten, eller udsteder af værdipapiret, der danner baggrund for rentebetalingen, er etableret."
"2. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de opgaver, der er nødvendige til gennemførelse af dette direktiv, udføres af økonomiske aktører og betalende agenter etableret på deres område, uanset hvor debitor for den fordring, der giver renten, eller udsteder af værdipapiret, der danner baggrund for rentebetalingen, er etableret."
Ændring 9
Forslag til direktiv – ændringsretsakt Artikel 1 – nr. 2 – litra a – nr. i Direktiv 2003/48/EF Artikel 2 – stk. 1 – indledning
Kommissionens forslag Ændring
I dette direktiv og med forbehold af artikel 4, stk. 2, forstås ved "retmæssig ejer" enhver fysisk person, der modtager en rentebetaling, eller enhver fysisk person, for hvem en sådan betaling er sikret, medmindre han fremlægger bevis for, at betalingen ikke er modtaget eller sikret til
1. I dette direktiv og med forbehold af artikel 4, stk. 2, forstås ved "retmæssig ejer" enhver fysisk person, der modtager eller formodes at have modtaget en rentebetaling, eller enhver fysisk person, for hvem en rentebetaling er sikret eller formodes at være sikret, medmindre han
PE 425.403\ 247
DA
hans egen fordel, dvs. fremlægger bevis for, at betalingen ikke er modtaget eller sikret til hans egen fordel, dvs.
Ændring 10
Forslag til direktiv – ændringsretsakt Artikel 1 – nr. 3 Direktiv 2003/48/EF Artikel 3 -stk. 2 - afsnit 1 – litra b
Kommissionens forslag Ændring
b) For kontraktlige forbindelser, der er optaget, eller, hvis sådanne kontraktlige forbindelser ikke findes, for transaktioner, der er gennemført på eller efter den 1. januar 2004, fastlægger den betalende agent den retmæssige ejers identitet i form af navn, adresse og fødested og, hvis den retmæssige ejer har adresse eller på anden måde forelægger dokumentation for at have skattemæssig bopæl i en af de medlemsstater, der optræder på listen i bilag II, det skattemæssige identifikationsnummer eller tilsvarende, der er tildelt af den pågældende medlemsstat.
b) For kontraktlige forbindelser, der er optaget, eller, hvis sådanne kontraktlige forbindelser ikke findes, for transaktioner, der er gennemført på eller efter den 1. januar 2004, fastlægger den betalende agent den retmæssige ejers identitet i form af navn, adresse og fødested og, hvis den retmæssige ejer har adresse eller på anden måde forelægger dokumentation for at have skattemæssig bopæl i en af de medlemsstater, der optræder på listen i bilag II, det skattemæssige identifikationsnummer eller tilsvarende, der er tildelt af den pågældende medlemsstat, når dette nummer eller tilsvarende fremgår af de forelagte identifikationsdokumenter.
Ændring 11
Forslag til direktiv – ændringsretsakt Artikel 1 – nr. 3 Direktiv 2003/48/EF Artikel 3 –stk. 2 – afsnit 2
Kommissionens forslag Ændring
Oplysningerne, der henvises til i stk. 1, litra b), fastlægges på grundlag af passet, det officielle identitetskort eller et andet af de officielle dokumenter, der optræder på listen i bilag II, der forevises af den retmæssige ejer. Oplysninger, der ikke er anført i passet, i det officielle identitetskort eller i det officielle dokument, fastlægges
Oplysningerne, der henvises til i stk. 1, litra b), fastlægges på grundlag af et pas, et officielt identitetskort eller et andet af de officielle dokumenter, der optræder på listen i bilag II, som forevises af den retmæssige ejer. Oplysninger, der ikke er anført i et pas, i et officielt identitetskort eller i ethvert andet officielt dokument,
248 /PE 425.403
DA
på grundlag af ethvert andet dokument, der beviser identiteten, som forevises af den retmæssige ejer og som er udstedt af en offentlig myndighed i det land, hvor vedkommende har adresse eller på anden måde bevisligt har skattemæssig bopæl.
fastlægges på grundlag af ethvert andet dokument, der beviser identiteten, som forevises af den retmæssige ejer og som er udstedt af en offentlig myndighed i det land, hvor vedkommende har adresse eller på anden måde bevisligt har skattemæssig bopæl.
Ændring 12
Forslag til direktiv – ændringsretsakt Artikel 1 – nr. 3 Direktiv 2003/48/EF Artikel 4 –stk. 2 – afsnit 2
Kommissionens forslag Ændring
I stk. 2, første afsnit, anses et retligt arrangement for at have hovedsæde i det land, hvor den person, som primært er indehaver og primært forvalter dets ejendom og indtægter, har fast adresse.
I stk. 2, første afsnit, anses et retligt arrangement for at have hovedsæde i det land, hvor den person, som primært er indehaver og primært forvalter dets ejendom eller indtægter, har fast adresse.
Ændring 13
Forslag til direktiv – ændringsretsakt Artikel 1 – nr. 3 Direktiv 2003/48/EF Artikel 4 – stk. 2 – afsnit 7
Kommissionens forslag Ændring
Enhver økonomisk aktør, der foretager en rentebetaling til, eller sikrer en rentebetaling for en enhed eller et retligt arrangement, der optræder på listen i bilag III, meddeler den kompetente myndighed i sin etableringsmedlemsstat navnet på og stedet for hovedsædet for enheden eller, i tilfælde af et retligt arrangement, navn og fast adresse på den person, der primært er indehaver og primært forvalter det retlige arrangements ejendom og indtægter, og meddeler ligeledes det samlede beløb for rentebetalinger, som er foretaget til eller sikret for enheden eller det retlige arrangement. Hvis enhedens eller det retlige arrangements hovedsæde befinder
Enhver økonomisk aktør, der foretager en rentebetaling til, eller sikrer en rentebetaling for en enhed eller et retligt arrangement, der optræder på listen i bilag III, meddeler den kompetente myndighed i sin etableringsmedlemsstat navnet på og stedet for hovedsædet for enheden eller, i tilfælde af et retligt arrangement, navn og fast adresse på den person, der primært er indehaver og primært forvalter det retlige arrangements ejendom eller indtægter, og meddeler ligeledes det samlede beløb for rentebetalinger, som er foretaget til eller sikret for enheden eller det retlige arrangement. Hvis enhedens eller det retlige arrangements hovedsæde befinder
PE 425.403\ 249
DA
sig i en anden medlemsstat, videregiver den kompetente myndighed disse oplysninger til denne anden medlemsstat.
sig i en anden medlemsstat, videregiver den kompetente myndighed disse oplysninger til denne anden medlemsstat.
Ændring 14
Forslag til direktiv – ændringsretsakt Artikel 1 – nr. 3 Direktiv 2003/48/EF Artikel 4 – stk. 3
Kommissionens forslag Ændring
3. De enheder og retlige arrangementer, der henvises til i stk. 2, og hvis aktiver eller indtægter der umiddelbart ikke er nogen retmæssig ejer af på tidspunktet for modtagelse af en rentebetaling, kan i henhold til dette direktiv behandles som et institut for kollektiv investering eller som en anden kollektiv investeringsfond eller ordning som henvist til i stk. 2, litra a).
udgår
Hvis en enhed eller et retligt arrangement gør brug af denne mulighed, udsteder den medlemsstat, hvor enhedens eller det retlige arrangements hovedsæde ligger, en attest til dette formål. Enheden eller det retlige arrangement forelægger denne attest for den økonomiske aktør, der foretager eller sikrer rentebetalingen.
Medlemsstaterne fastlægger de nærmere regler for denne mulighed for enheder og retlige arrangementer, som har hovedsæde på deres område, og sikrer, at enheder eller retlige arrangementer, som gør brug af denne mulighed, optræder som betalende agent i henhold til stk. 1, op til det samlede beløb af modtagne rentebetalinger, hver gang en retmæssig ejer umiddelbart bliver indehaver af deres aktiver eller indtægter.
250 /PE 425.403
DA
Ændring 27
Forslag til direktiv - ændringsretsakt Artikel 1 – nr. 4 Direktiv 2003/48/EF Artikel 6 – stk. -1 (nyt)
Kommissionens forslag Ændring
-1. Uden at dette berører bestemmelserne i denne artikel er det generelle princip i dette direktiv, at der ved "rentebetaling" forstås enhver indtægt fra investeret kapital, hvor afkastet er fastsat på forhånd, og afkastet af en transaktion er af en beskaffenhed, som svarer til enhver form for renteindtægt. For at sikre en konsekvent fortolkning af denne bestemmelse i alle medlemsstater skal den suppleres med en positivliste over de pågældende finansielle produkter. Kommissionen vedtager senest denne liste ... [på den i artikel 2, stk. 1, i Rådets direktiv 2003/48 om beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger fastsatte dato] i overensstemmelse med forskriftsproceduren i artikel 18b, stk. 2, i dette direktiv.
Ændring 15
Forslag til direktiv - ændringsretsakt Artikel 1 – nr. 4 Direktiv 2003/48/EF Artikel 6 − stk. 1 − afsnit 1 − litra c − nr. ii
Kommissionens forslag Ændring
ii) enheder eller retlige arrangementer, der gør brug af muligheden i artikel 4, stk. 3
udgår
PE 425.403\ 251
DA
Ændring 16
Forslag til direktiv - ændringsretsakt Artikel 1 – nr. 4 Direktiv 2003/48/EF Artikel 6 − stk. 1 − afsnit 1 − litra d − nr. ii
Kommissionens forslag Ændring
ii) enheder eller retlige arrangementer, der gør brug af muligheden i artikel 4, stk. 3
udgår
Ændring 35
Forslag til direktiv – ændringsretsakt Artikel 1 – nr. 4 Direktiv 2003/48/EF Artikel 6 – stk. 1 – afsnit 1 − litra e
Kommissionens forslag Ændring
(e) udbytte af en livsforsikringsaftale, hvor kontrakten giver dækning af biometriske risici, som, udtrykt som et gennemsnit for kontraktens varighed, er lavere end 5 % af den forsikrede kapital, og dens nuværende ydelse er fuldt forbundet med den type renter eller indtægter, der henvises til i litra a), aa), b), c) og d); i denne forbindelse anses enhver forskel mellem de beløb, som er betalt i henhold til en livsforsikringsaftale og summen af alle betalinger til livsforsikringen under samme livsforsikringsaftale for at være udbytte fra livsforsikringsaftaler.
(e) hvis der er tale om forsikringsaftaler:
(i) differencen mellem forsikringsydelsen og summen af indbetalte bidrag i tilfælde af indfrielse af aftalen ved kapitallivsforsikringer, hvis der ikke er tale om livslang pension
(ii) udbytte af en livsforsikringsaftale, hvor kontrakten giver dækning af biometriske risici, som, udtrykt som et gennemsnit for kontraktens varighed, er lavere end 10 % af den oprindeligt forsikrede kapital, og dens nuværende ydelse enten er forbundet med den type renter eller er udtrykt i eller direkte forbundet med enheder, og mere end 40 % af de underliggende aktiver er investeret i den type indtægter, der henvises til i litra a), aa), b), c) og d).
Dersom en betalende agent i forbindelse med en forsikringsaftale forbundet med enheder ikke har nogen oplysninger om procentsatsen for de underliggende aktiver, der er investeret i fordringer eller i relevante værdipapirer, anses denne procentsats for at være højere end 40 %.
I denne forbindelse anses enhver forskel
252 /PE 425.403
DA
mellem de beløb, som er betalt i henhold til en livsforsikringsaftale og summen af alle betalinger til livsforsikringen under samme livsforsikringsaftale for at være udbytte fra livsforsikringsaftaler.
Hvis forsikringsgiver, forsikringstager og begunstiget i forbindelse med aftalen ikke er en og samme person, anses dækningen af den biometriske risiko for at være lavere end 10 %.
Ændring 36
Forslag til direktiv – ændringsretsakt Artikel 1 – nr. 4 Direktiv 2003/48/EF Artikel 6 – stk. 1 – litra e a (nyt)
Kommissionens forslag Ændring
ea) indtægter fra strukturerede produkter. Strukturerede produkter er obligationer, hvor afdragsforpligtelsens størrelse afhænger af udviklingen i en eller anden form for aftalt basisværdi. Ved indtægt forstås også differencen mellem anskaffelsessum og salgsprovenu, refusion eller indløsning af det strukturerede produkt.
Ændring 37
Forslag til direktiv – ændringsretsakt Artikel 1 – nr. 4 Direktiv 2003/48/EF Artikel 6– stk. 1 – litra e b (nyt)
Kommissionens forslag Ændring
eb) udbytte, der sikres af et kreditinstitut eller finansieringsinstitut til fordel for den retmæssige ejer.
PE 425.403\ 253
DA
Ændring 18
Forslag til direktiv – ændringsretsakt Artikel 1 – nr. 4 Direktiv 2003/48/EF Artikel 6 – stk. 9
Kommissionens forslag Ændring
9. De i stk. 1, litra aa), omhandlede indtægter, betragtes kun som en rentebetaling for så vidt værdipapirerne, der danner baggrund for indtægterne, først er udstedt den eller efter den 1. december 2008.
9. De i stk. 1, litra aa), omhandlede indtægter, betragtes kun som en rentebetaling, for så vidt værdipapirerne, der danner baggrund for indtægterne, først er udstedt seks måneder efter datoen for offentliggørelsen af dette direktiv eller senere.
Ændring 19
Forslag til direktiv – ændringsretsakt Artikel 1 – nr. 4 Direktiv 2003/48/EF Artikel 6 – stk. 10
Kommissionens forslag Ændring
10. Udbytte fra livsforsikringsaftaler anses kun for at være en rentebetaling i henhold til stk. 1, litra e), for så vidt livsforsikringsaftalen, der giver anledning til et sådant udbytte, først er indgået den eller efter den 1. december 2008.
10. Udbytte fra livsforsikringsaftaler anses kun for at være en rentebetaling i henhold til stk. 1, litra e), for så vidt livsforsikringsaftalen, der giver anledning til et sådant udbytte, først er indgået seks måneder efter datoen for offentliggørelsen af dette direktiv eller senere.
Ændring 20
Forslag til direktiv – ændringsretsakt Artikel 1 – nr. 5 a (nyt) Direktiv 2003/48/EF Artikel 10 – stk. 2
Kommissionens forslag Ændring
5a) Artikel 10, stk. 2, affattes således:
254 /PE 425.403
DA
"Overgangsperioden slutter senest den 1. juli 2014 eller ved udgangen af det første fulde skatteår efter den af følgende datoer, der kommer sidst, forudsat at denne ligger før den 1. juli 2014:
- datoen for ikrafttrædelsen af en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab, i henhold til en enstemmig afgørelse truffet af Rådet, og det sidste af landene: Det Schweiziske Forbund, Fyrstendømmet Liechtenstein, Republikken San Marino, Fyrstendømmet Monaco og Fyrstendømmet Andorra om udveksling af oplysninger på anmodning som fastlagt i OECD-modelaftalen om udveksling af oplysninger i skattesager, der blev offentliggjort den 18. april 2002 (i det følgende benævnt "OECD-modelaftalen"), vedrørende rentebetalinger, som defineret i dette direktiv, som udbetales af betalende agenter etableret på deres respektive områder til retmæssige ejere, der er hjemmehørende i det område, hvor direktivet finder anvendelse, idet samme lande samtidig opkræver kildeskat af sådanne betalinger med den sats, der er fastlagt for de tilsvarende perioder, der er nævnt i artikel 11, stk. 1
- den dato, hvor Rådet enstemmigt konstaterer, at USA har forpligtet sig til at udveksle oplysninger på anmodning som fastlagt i OECD-modelaftalen med hensyn til rentebetalinger som defineret i dette direktiv, der udbetales af betalende agenter etableret på dets område til retmæssige ejere, der er hjemmehørende i det område, hvor direktivet finder anvendelse
- datoen for Rådets enstemmige anerkendelse af, at Hongkong, Singapore og andre lande og territorier opført under bilag I har forpligtet sig til på anmodning at udveksle information i henhold til OECD's aftalemodel vedrørende rentebetalinger, som defineret i direktivet, foretaget af betalende agenter etableret på deres område til de retmæssige ejere med
PE 425.403\ 255
DA
bopæl i det område, hvor direktivet er gældende."
Ændring 21
Forslag til direktiv – ændringsretsakt Artikel 1 – nr. 6 a (nyt) Direktiv 2003/48/EF Artikel 12 – stk. 1 og 2
Kommissionens forslag Ændring
6a) Artikel 12, stk. 1 og 2, ændres således:
"1. Medlemsstater, der opkræver kildeskat i henhold til artikel 11, stk. 1, beholder 10 % af deres provenu og overfører 90 % af provenuet til den retmæssige ejers bopælsland.
2. Medlemsstater, der opkræver kildeskat i henhold til artikel 11, stk. 5, beholder 10 % af deres provenu og overfører 90 % af provenuet til de andre medlemsstater i samme forhold som de overførsler, der foretages i medfør af stk. 1."
Ændring 22
Forslag til direktiv – ændringsretsakt Artikel 1 – nr. 10 Direktiv 2003/48/EF Artikel 18
Kommissionens forslag Ændring
Artikel 18, første punktum, affattes således:
Artikel 18 affattes således:
"Artikel 18
Revision
1. Kommissionen fremlægger senest den 31. december 2010 en komparativ analyse af fordele og ulemper ved både systemet til informationsudveksling og til kildebeskatning med henblik på at vurdere målsætningen om bekæmpelse af skattesvig. Denne komparative analyse
256 /PE 425.403
DA
bør især omhandle gennemskuelighed, respekt for medlemsstaternes skattepolitiske suverænitet, retfærdighed på skatteområdet og den administrative byrde, der er forbundet med et eller begge systemer.
"Kommissionen forelægger hvert tredje år beretning for Rådet om, hvorledes dette direktiv virker, på baggrund af de i bilag V omhandlede statistikker, som skal indgives af hver medlemsstat til Kommissionen."
2. Kommissionen forelægger hvert tredje år beretning for Rådet og Europa-Parlamentet om, hvorledes dette direktiv virker, på baggrund af de i bilag V omhandlede statistikker, som skal indgives af hver medlemsstat til Kommissionen. På grundlag af disse beretninger og den analyse, der henvises til i stk. 1, og især vedrørende afslutningen på den overgangsperiode, der henvises til i artikel 10, stk. 2, skal Kommissionen, hvor det er hensigtsmæssigt, foreslå Rådet de ændringer til dette direktiv, som er nødvendige for at sikre effektiv beskatning af indtægter fra opsparinger og for at fjerne uønsket konkurrenceforvridning.
3. Kommissionen undersøger i forbindelse med analysen og beretningerne i stk. 1 og 2 især hvorvidt det er hensigtsmæssigt at udvide dette direktivs anvendelsesområde til at omfatte alle finansielle indtægtskilder, inklusive dividender og kapitalgevinster såvel som betalinger til enhver juridisk person."
Ændring 23
Forslag til direktiv - ændringsretsakt Artikel 1 – nr. 11 Direktiv 2003/48/EF Artikel 18 b –stk. 3 a (nyt)
Kommissionens forslag Ændring
3a. Kommissionen bistået af udvalget foretager hvert andet år fra den 1. januar 2010 en evaluering af de procedurer, dokumenter og fælles formater, der er omhandlet i artikel 18a, og vedtager foranstaltninger, der er nødvendige med henblik på en forbedring heraf i
PE 425.403\ 257
DA
overensstemmelse med forskriftsproceduren i artikel 18b, stk. 2.
Ændring 24
Forslag til direktiv – ændringsretsakt Bilag – nr. 2 Direktiv 2003/48/EF Bilag I
Kommissionens forslag
BILAG I
Liste over de juridiske former, som enheder og retlige arrangementer, der er omfattet af artikel 2, stk. 3, kan antage, på grund af deres hovedsædes beliggenhed på bestemte landes
og jurisdiktioners område
1. Enheder og retlige arrangementer, hvis hovedsæde er beliggende i et land eller en jurisdiktion uden for direktivets territoriale dækning som angivet i artikel 7, der ikke optræder på listen i artikel 17, stk. 2:
Antigua og Barbuda International Business Company
Bahamas Trust
Foundation
International Business Company
Bahrain Financial trust
Barbados Trust
Belize Trust
International Business Company
Bermuda Trust
Brunei Trust
International Business Company
International trust
International Limited Partnership
Cookøerne Trust
International trust
International company
International partnership
Costa Rica Trust
Djibouti Fritaget selskab
(Udenlandsk) trust
258 /PE 425.403
DA
Dominica Trust
International Business Company
Fiji Trust
Fransk Polynesien Société (selskab)
Société de personnes (insteressentskab)
Société en participation (joint venture-selskab)
(Udenlandsk) trust
Guam Company
Enkeltmandsforetagende
Partnership
(Udenlandsk) trust
Guatemala Trust
Fundación (fond)
Hongkong Trust
Kiribati Trust
Labuan (Malaysia) Offshore company
Malaysian offshore bank
Offshore limited partnership
Offshore trust
Libanon Selskaber, der benytter sig af "offshore company regime"
Macao Trust
Fundação (fond)
Maldiverne Alle selskaber, interessentskaber og udenlandske trusts
Nordmarianerne Foreign sales corporation
Offshore banking corporation
(Udenlandsk) trust
Marshalløerne Trust
Mauritius Trust
Global business company cat. 1 and 2
Mikronesien Company
Partnership
(Udenlandsk) trust
PE 425.403\ 259
DA
Nauru Trusts/nominee company
Company
Partnership
Enkeltmandsforetagende
Udenlandsk testamente
Udenlandsk ejendom
Andre former for virksomheder efter aftale med regeringen
Ny Kaledonien Société
Société civile
Société de personnes
Joint venture
Afdød persons ejendom
(Udenlandsk) trust
Niue Trust
International Business Company
Panama Fideicomiso (trust)
Fundación de interés privado (fond)
Palau Company
Partnership
Enkeltmandsforetagende
Repræsentationskontor
Credit union (finansielt kooperativ)
Cooperative
(Udenlandsk) trust
Filippinerne Trust
Puerto Rico Estate
Trust
International banking entity
Saint Kitts og Nevis Trust
Foundation
Fritaget selskab
Saint Lucia Trust
Saint Vincent og Grenadinerne Trust
Samoa Trust
260 /PE 425.403
DA
International trust
International company
Offshore bank
Offshore insurance company
International partnership
Limited partnership
Seychellerne Trust
International Business Company
Singapore Trust
Salomonøerne Company
Partnership
Trust
Sydafrika Trust
Tonga Trust
Tuvalu Trust
Provident fund (forsorgskasse)
De Forenede Arabiske Emirater Trust
De Amerikanske Jomfruøer Trust
Fritaget selskab
Uruguay Trust
Vanuatu Trust
Fritaget selskab
International company
2. Enheder og retlige arrangementer med hovedsæde i et land eller en jurisdiktion, der fremgår af artikel 17, stk. 2, og for hvilke artikel 2, stk. 3, finder anvendelse, indtil det berørte land eller den berørte jurisdiktions her vedtaget bestemmelser, der svarer til bestemmelserne i artikel 4, stk. 2:
Andorra Trust
Anguilla Trust
Aruba Stichting (fond)
Selskaber, der benytter sig af offshore-selskabsordningen
De Britiske Jomfruøer Trust
International Business Company
Caymanøerne Trust
Fritaget selskab
PE 425.403\ 261
DA
Guernsey Trust
Zero tax company
Øen Man Trust
Jersey Trust
Liechtenstein Anstalt (trust)
Stiftung (fond)
Monaco Trust
Fondation (fond)
Montserrat Trust
De Nederlandske Antiller Trust
Stichting (fond)
San Marino Trust
Fondazione (fond)
Schweiz Trust
Fond
Turks- og Caicosøerne Fritaget selskab
Limited partnership
Trust
Ændring
BILAG I
1. Enheder og retlige arrangementer, der er omfattet af artikel 2, stk. 3, kan antage følgende juridiske former:
Aktieselskaber, anpartsselskaber eller kapitalselskaber med begrænset ansvar med ansvarsbegrænsning i form af aktier, sikkerhed eller anden mekanisme
- Internationale aktieselskaber, anpartsselskaber eller kapitalselskaber
- Fritagne aktieselskaber, anpartsselskaber eller kapitalselskaber
- "Protected cell companies" (selskaber med adskilte porteføljer)
- "Incorporated cell companies" (indregistrerede selskaber med adskilte porteføljer)
- Internationale banker, herunder aktieselskaber med lignende navn
- Offshore-banker, herunder aktieselskaber med lignende navn
- Forsikringsselskaber
- Genforsikringsselskaber
- Andelsselskaber og kooperativer
- Spare- og låneforeninger
262 /PE 425.403
DA
- Partnerskaber af enhver art, inklusive (uden begrænsninger) interessenter med ubegrænset ansvar, kommanditselskaber, kommanditselskaber med begrænset ansvar og internationale partnerskaber
- Konsortier
- Truster
- Fideikommiser
- Stiftelser
- Afdød persons ejendom
- Fonde af enhver art
- Afdelinger af enhver af de enheder og arrangementer, der her er opført
- Repræsentationskontorer for enhver af de enheder og arrangementer, der her er opført
- Faste driftssteder for enhver af de enheder og arrangementer, der her er opført
- Mangeartede stiftelser/fonde, uanset betegnelse
2. De lande og jurisdiktioner uden for direktivets territoriale dækning som angivet i artikel 7, og som ikke optræder på listen i artikel 17, stk. 2, og for hvilke artikel 2, stk. 3, finder anvendelse med hensyn til de juridiske former, som enheder og retlige arrangementer, som der henvises til i 1. del af dette bilag, kan antage, hvis deres hovedsæde er beliggende heri, omfatter:
- Anjouan
- Antigua og Barbuda
- Bahamas
- Bahrain
- Barbados
- Belize
- Bermuda
- Brunei
- Cookøerne
- Costa Rica
- Djibouti
- Dominica
- Dubai
- Fiji
- Fransk Polynesien
- Ghana
- Grenada
PE 425.403\ 263
DA
- Guam
- Guatemala
- Hongkong
- Kiribati
- Labuan (Malaysia)
- Libanon
- Liberia
- Macao
- Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien
- Maldiverne
- Montenegro
- Nordmarianerne
- Marshalløerne
- Mauritius
- Mikronesien
- Nauru
- Ny Kaledonien
- Niue
- Panama
- Palau
- Filippinerne
- Puerto Rico
- Saint Kitts og Nevis
- Saint Lucia
- Saint Vincent og Grenadinerne
- Samoa
- São Tomé og Príncipe
- Seychellerne
- Singapore
- Salomonøerne
- Somalia
- Sydafrika
- Tonga
- Tuvalu
- De Forenede Arabiske Emirater
264 /PE 425.403
DA
- Den amerikanske delstat Delaware
• Den amerikanske delstat Nevada
- De Amerikanske Jomfruøer
- Uruguay
- Vanuatu
3. De lande og jurisdiktioner, der optræder på listen i artikel 17, stk. 2, og for hvilke artikel 2, stk. 3, finder anvendelse indtil de pågældende lande og jurisdiktioner har vedtaget bestemmelser, der svarer til bestemmelserne artikel 4, stk. 2, med hensyn til de juridiske former, som enheder og retlige arrangementer, som der henvises til i 1. del af dette bilag, kan antage, hvis deres hovedsæde er beliggende heri, omfatter:
- Andorra
- Anguilla
- Aruba
- De Britiske Jomfruøer
- Caymanøerne
- Guernsey, Alderney eller Sark
- Øen Man
- Jersey
- Liechtenstein
- Monaco
- Montserrat
- De Nederlandske Antiller
- San Marino
- Sark
- Schweiz
- Turks- og Caicosøerne
4. De juridiske former, som enheder og retlige arrangementer, som der henvises til i 1. del af dette bilag, kan antage, er omfattet af artikel 2, stk. 3, hvis deres hovedsæde er beliggende i et af de lande eller en af de jurisdiktioner, der er opført i 2. og 3. del af dette bilag, for hvilke følgende er gældende:
a) Et land eller en jurisdiktion, som der henvises til i 2. og 3. del, kan ansøge udvalget i artikel 18b om, at en af de juridiske former, som enheder og retlige arrangementer, som der henvises til i 1. del, kan antage, ikke tages i betragtning for det pågældende land eller jurisdiktion med den begrundelse, at de pågældende juridiske former, som enheder og retlige arrangementer kan antage, ikke kan have hovedsæde heri eller fordi det allerede sikres, at der sker en passende beskatning af renteindtægter, der udbetales til disse juridiske personer eller arrangementer
b) Udvalget offentliggør sine begrundede beslutninger senest tre måneder efter indgivelsen af en sådan anmodning for en periode, der ikke kan overskride to år, men som kan
PE 425.403\ 265
DA
forlænges efter anmodning fra det land eller den jurisdiktion, der har indgivet anmodningen, og anmodningen herom kan ikke indgives tidligere end seks måneder inden periodens udløb.
Ændring 25
Forslag til direktiv – ændringsretsakt Bilag – nr. 2 Direktiv 2003/48/EF Bilag III
Kommissionens forslag
BILAG III
Liste over "betalende agenter efter modtagelse" i henhold til artikel 4, stk. 2
INDLEDNING
Truster og lignende retlige arrangementer optræder på listen for de medlemsstaters vedkommende, som ikke har en national skatteordning for beskatning af indtægter modtaget på vegne af sådanne retlige arrangementer af den person, som primært er indehaver og primært forvalter deres ejendom og indtægter, og som har bopæl på deres område. Denne liste henviser til truster og lignende retlige arrangementer, hvis hovedsæde for deres aktiver i andet end fast ejendom er i disse lande (bopæl for hovedformueforvalteren eller en anden administrator med ansvar for aktiver i andet end fast ejendom), uanset i henhold til hvilke love disse truster og lignende retlige arrangementer er etableret.
Lande Liste over enheder og ordninger Bemærkninger
Belgien - Société de droit commun / maatschap (civilretligt selskab eller kommercielt selskab uden juridisk status) - Société momentanée / tijdelijke handelsvennootschap (selskab uden juridisk status, hvis formål er at foretage en eller flere specifikke transaktioner) - Société interne / stille handelsvennootschap (selskab uden juridisk status, hvor en eller flere personer har interesse i transaktioner, som en eller flere andre personer forvalter på deres vegne) - "Trust" eller lignende
Se artikel 46, 47 og 48 i den belgiske selskabslov Disse "selskaber" (det navn, der angives på fransk og nederlandsk) har ikke juridisk status, og med hensyn til beskatning anvendes "look-through-tilgangen"
266 /PE 425.403
DA
retlige arrangementer Bulgarien - Drujestvo sys specialna
investicionna cel (selskab med særligt investeringsformål) - Investicionno drujestvo (investeringsselskab, som ikke er omfattet af artikel 6) - "Trust" eller lignende retlige arrangementer
Enhed, som er fritaget for selskabsskat Trusts kan børsnoteres i Bulgarien og er fritaget for selskabsskat
Tjekkiet - Veřejná obchodní společnost (ver. obch. spol. eller V.O.S.) (interessentskab) - Sdruženi (forening) - Drustvo (kooperativ) - Evropské hospodářské zájmové sdružení (EHZS) (Europæisk økonomisk firmagruppe (EØFG)) - "Trust" eller lignende retlige arrangementer
Danmark
- Interessentskaber - Kommanditselskaber - Partnerselskaber - Europæisk økonomisk firmagruppe (EØFG) - "Trust" eller lignende retlige arrangementer
Tyskland - Gesellschaft bürgerlichen Rechts (civilretligt selskab) - Kommanditgesellschaft — KG, offene Handelsgesellschaft — OHG (kommercielt interessentskab) - Europäische Wirtschaftliche Interessenvereinigung (Europæisk økonomisk firmagruppe (EØFG))
PE 425.403\ 267
DA
Estland - Täisühing- TÜ (interessentskab) - Usaldusühing-UÜ (kommanditselskab) - "Trust" eller lignende retlige arrangementer
Interessentskaber og kommanditselskaber beskattes som separate skatteenheder, og deres udlodninger betragtes som udbytte (genstand for udlodningsskat)
Irland - Interessentskab og investeringssammenslutning - Europæisk økonomisk firmagruppe
Irske statsborgere, som er formueforvaltere, beskattes for indtægter, der hidrører fra trusten
Grækenland - Omorrythmos Eteria (OE) (interessentskab) - Eterorythmos Eteria (EE) (kommanditselskab) - "Trust" eller lignende retlige arrangementer
Interessentskaber er pålagt selskabsskat. Op til 50 % af udbyttet fra interessentskaber beskattes imidlertid hos de enkelte parter til deres personlige skattesats
Spanien Enheder, som pålægges udbyttebeskatning: - Sociedad civil con o sin personalidad jurídica (civilretligt selskab med eller uden status som juridisk person) - Agrupación europea de interés económico (AEIE) (europæisk økonomisk firmagruppe (EØFG)) - Herencias yacentes (en afdød persons ejendom) - Comunidad de bienes (fælles ejerskab) - Andre enheder, der ikke har status som juridisk person, og som udgør en selvstændig økonomisk enhed eller en separat gruppe af aktiver (artikel 35, stk. 4, i Ley General Tributaria). - "Trust" eller lignende
268 /PE 425.403
DA
retlige arrangementer
Frankrig - Société en participation (joint venture-selskab) - Société ou association de fait (de facto-selskab) - Indivision (fælles ejerskab) - "Trust" eller lignende retlige arrangementer
Italien - Società semplice (civilretligt selskab og ligestillet enhed) - Ikke-kommerciel enhed, der ikke er en juridisk person - "Trust" eller lignende retlige arrangementer
Kategorien af enheder, der behandles som "società semplici" omfatter: "società di fatto" (ulovligt eller "de facto"-interessentskab), som ikke har til formål at foretage kommercielle transaktioner, og "associazioni" (sammenslutninger) etableret af kunstnere eller professionelle med henblik på udførelse af deres kunstneriske virksomhed eller profession i sammenslutning, uden at disse er juridiske personer Kategorien af ikke-kommercielle enheder, der ikke er en juridisk person, er bred og kan omfatte forskellige typer organisationer: foreninger, fagforeninger, udvalg, ikke-udbyttegivende organisationer o.a.
Cypern - Syneterismos (interessentskab) - Syndesmos eller somatio (forening) - Synergatikes (kooperativ) - "Trust" eller lignende retlige arrangementer - Ekswxwria Eteria (offshore-selskab)
Trusts etableret under cypriotisk jurisdiktion betragtes i den nationale lovgivning som gennemsigtige enheder
Letland - Pilnsabiedrība (interessentskab)
PE 425.403\ 269
DA
- Komandītsabiedrība (kommanditselskab) - Eiropas Ekonomisko interešu grupām (EEIG) (europæisk økonomisk firmagruppe (EØFG)) - Biedrības un nodibinājumi (forening og fond) - Lauksaimniecības kooperatīvi (landbrugskooperativ) - "Trust" eller lignende retlige arrangementer
Litauen - Europos ekonominių interesų grup÷s (europæisk økonomisk firmagruppe (EØFG)) - Asociacija (forening)
- "Trust" eller lignende retlige arrangementer
Rente- og kapitaludbytte fra aktier eller obligationer i foreninger er fritaget for selskabsskat
Luxembourg - Société en nom collectif (interessentskab) - Société en commandite simple (kommanditselskab) - "Trust" eller lignende retlige arrangementer
Ungarn - "Trust" eller lignende retlige arrangementer
Ungarn anerkender trusts som "enheder" efter national ret
Malta - Soëjetà in akomonditia (interessentskab "en commandite"), hvis kapital ikke deles op i andele - Arrangement in participation (forening "en participation") - Investment club - Soëjetà Kooperattiva (kooperativt selskab)
Interessentskaber "en commandite", hvis kapital ikke deles op i andele, er genstand for almindelig selskabsskat
Nederlandene - Vennootschap onder firma (interessentskab) - Commanditaire vennootschap (lukket kommanditselskab) - Europese economische samenwerkingsverbanden (EESV) (Europæisk økonomisk firmagruppe (EØFG))
Interessentskaber, lukkede kommanditselskaber og europæiske økonomiske firmagrupper er gennemsigtige af skattemæssige hensyn
270 /PE 425.403
DA
- Vereniging (forening) - Stichting (fond) - "Trust" eller lignende retlige arrangementer
Verenigingen (foreninger) og stichtingen (fonde) er ubeskattede, medmindre de udøver kommercielle eller lignende aktiviteter
Østrig - Personengesellschaft (interessentskab) - Offene Personengesellschaft (kommercielt interessentskab) - Kommanditgesellschaft, KG (kommanditselskab) - Gesellschaft nach bürgerlichem Recht, GesBR (civilretligt selskab) - Offene Erwerbsgesellschaft (OEG) (professionelt interessentskab) - Kommandit-Erwerbsgesellschaft (professionelt kommanditselskab) - Stille Gesellschaft (stille interessentskab) - Einzelfirma (enkeltmandsforetagende) - Wirtschaftliche Interessenvereinigung (Europæisk økonomisk firmagruppe (EØFG)) - Privatstiftung (privat fond) - "Trust" eller lignende retlige arrangementer
Interessentskaber betragtes som gennemsigtige, også selv om de anses for at være enheder med udbytteberegning til formål Behandles som et almindelig "interessentskab" Beskattes som et selskab, hvis renteindtægter beskattes til en reduceret sats på 12,5 %
Polen - Spólka jawna (Sp. j.) (interessentskab) - Spólka komandytowa (Sp. k.) (kommanditselskab) - Spólka komandytowo-akcyjna (S.K.A.) (gensidigt kommanditselskab) - Spólka partnerska (Sp. p.) (professionelt interessentskab) - Europejskie ugrupowanie interesów gospodarczych
PE 425.403\ 271
DA
(EUIG) (Europæisk økonomisk firmagruppe (EØFG)) - "Trust" eller lignende retlige arrangementer
Portugal - Sociedade civil (civilretligt selskab), som ikke har kommerciel form - Inkorporerede firmaer, som er engageret i bestemte erhvervsaktiviteter, hvor alle parter er fysiske personer inden for samme erhverv - Agrupamento de Interesse Económico (AIE) (indenlandsk økonomiske firmagruppe) - Agrupamento Europeu de Interesse Económico (AEIE) (Europæisk økonomisk firmagruppe (EØFG)) - Sociedade gestora de participacoes sociais (SGPS) (holdingselskaber, som enten kontrolleres af en familiegruppe eller ejes fuldt ud af højst fem medlemmer) - Herencias yacentes (en afdød persons ejendom) - Forening uden status som juridisk person - Offshore-selskab, der opererer i frihandelszoner i Madeira eller på Azorerne i Santa Maria
Civilretlige selskaber, som ikke har kommerciel form, inkorporerede firmaer engageret i angivne professionelle aktiviteter, ACE'er (af typen inkorporeret joint venture), europæiske økonomiske firmagrupper og selskaber med aktiver, som hverken kontrolleres af en familiegruppe eller ejes fuldt ud af højst fem medlemmer, er skattemæssigt gennemsigtige. Andre inkorporerede interessentskaber behandles som selskaber og beskattes i henhold til de generelle IRC-regler. Offshore-selskaber, der opererer i frihandelszoner i Madeira eller på Azorerne i Santa Maria, er fritaget fra selskabsskat og kildeskat af udbytte, renter, royalties og lignende betalinger til det udenlandske moderselskab De eneste trusts, der tillades i henhold til portugisisk lovgivning, er trusts, som er etableret under udenlandsk lovgivning af juridiske personer i det internationale erhvervscenter på Madeira, og deres aktiver udgør en
272 /PE 425.403
DA
- "Trust" eller lignende retlige arrangementer
selvstændig del af værdierne hos den juridiske person, der optræder som formueforvalter
Rumænien - Forening (interessentskab) - Cooperative (kooperativ) - "Trust" eller lignende retlige arrangementer
Slovenien - Samostojni podjetnik (enkeltmandsforetagende) - "Trust" eller lignende retlige arrangementer
Slovakiet - Verejná obchodná spoločnosť (interessentskab) - Európske združenie hospodárskych záujmov (Europæisk økonomisk firmagruppe (EØFG)) - Komanditná spoločnosť (kommanditselskab), når det gælder indtægter tildelt en komplementar - Združenie (forening) - Enheder, som ikke er oprettet med henblik på at drive virksomhed: handelskamre, frivillige civile foreninger, Nadácia (fonde) - "Trust" eller lignende retlige arrangementer
Beskatningsgrundlaget beregnes først for kommanditselskabet som helhed og tildeles derpå komplementarer og kommanditister. De udbytteandele, som komplementarerne modtager fra et kommanditselskab, beskattes på komplementarniveau. Kommanditisternes øvrige indtægter beskattes indledningsvist på interessentskabsniveau i henhold til selskabsreglerne Ubeskattede indtægter omfatter indtægter, der hidrører fra aktiviteter, som er formålet med organisationens etablering, med undtagelse af indtægter, hvoraf der opkræves kildeskat
PE 425.403\ 273
DA
Finland - yksityisliike (uregistreret firma) - avoin yhtiö / öppet bolag (interessentskab) - kommandiittiyhtiö / kommanditbolag (kommanditselskab) - kuolinpesä / dödsbo (en afdød persons ejendom) - eurooppalaisesta taloudellisesta etuyhtymästä (ETEY) / europeiska ekonomiska intressegrupperingar (Europæisk økonomisk firmagruppe (EØFG)) - "Trust" eller lignende retlige arrangementer
Sverige - handelsbolag (interessentskab) - kommanditbolag (kommanditselskab) - enkelt bolag (simpelt interessentskab) - "Trust" eller lignende retlige arrangementer
Det Forenede Kongerige - General partnership (interessentskab) - Limited partnership (kommanditselskab) - Limited liability partnership (kommanditselskab med begrænset ansvar) - EEIG (europæisk økonomisk firmagruppe) - Investment club (investeringsklub, hvor medlemmerne har krav på bestemt andel af aktiverne)
Interessentskaber, lukkede kommanditselskaber og europæiske økonomiske firmagrupper er gennemsigtige af skattemæssige hensyn
274 /PE 425.403
DA
Ændring
BILAG III
Liste over "betalende agenter efter modtagelse" i henhold til artikel 4, stk. 2
INDLEDNING
Truster og lignende retlige arrangementer optræder på listen for de medlemsstaters vedkommende, som ikke har en national skatteordning for beskatning af indtægter modtaget på vegne af sådanne retlige arrangementer af den person, som primært er indehaver og primært forvalter deres ejendom og indtægter, og som har bopæl på deres område. Denne liste henviser til truster og lignende retlige arrangementer, hvis hovedsæde for deres aktiver i andet end fast ejendom er i disse lande (bopæl for hovedformueforvalteren eller en anden administrator med ansvar for aktiver i andet end fast ejendom), uanset i henhold til hvilke love disse truster og lignende retlige arrangementer er etableret.
Lande Liste over enheder og ordninger Bemærkninger
Belgien - Société de droit commun / maatschap (civilretligt selskab eller kommercielt selskab uden juridisk status) - Société momentanée / tijdelijke handelsvennootschap (selskab uden juridisk status, hvis formål er at foretage en eller flere specifikke transaktioner) - Société interne / stille handelsvennootschap (selskab uden juridisk status, hvor en eller flere personer har interesse i transaktioner, som en eller flere andre personer forvalter på deres vegne) - "Trust", fond eller lignende retlige arrangementer
Se artikel 46, 47 og 48 i den belgiske selskabslov. Disse "selskaber" (det navn, der angives på fransk og nederlandsk) har ikke juridisk status, og med hensyn til beskatning anvendes "look-through-tilgangen".
Bulgarien - Drujestvo sys specialna investicionna cel (selskab med særligt investeringsformål) - Investicionno drujestvo (investeringsselskab, som ikke er omfattet af artikel 6) - "Trust", fond eller lignende retlige arrangementer
Enhed, som er fritaget for selskabsskat Trusts kan børsnoteres i Bulgarien og er fritaget for selskabsskat
PE 425.403\ 275
DA
Tjekkiet - Veřejná obchodní
společnost (ver. obch. spol. eller V.O.S.) (interessentskab) - Sdruženi (forening) - Drustvo (kooperativ) - Evropské hospodářské zájmové sdružení (EHZS) (Europæisk økonomisk firmagruppe (EØFG)) - "Trust", fond eller lignende retlige arrangementer
Tjekkiet
Danmark
- Interessentskaber - Kommanditselskaber - Partnerselskaber - Europæisk økonomisk firmagruppe (EØFG) - "Trust", fond eller lignende retlige arrangementer
Tyskland - Gesellschaft bürgerlichen Rechts (civilretligt selskab) - Kommanditgesellschaft — KG, offene Handelsgesellschaft — OHG (kommercielt interessentskab) - Europäische Wirtschaftliche Interessenvereinigung (Europæisk økonomisk firmagruppe (EØFG)) - "Trust", fond eller lignende retlige arrangementer
Estland - Täisühing- TÜ (interessentskab) - Usaldusühing-UÜ (kommanditselskab) - "Trust", fond eller lignende retlige arrangementer
Interessentskaber og kommanditselskaber beskattes som separate skatteenheder, og deres udlodninger betragtes som udbytte (genstand for udlodningsskat)
Irland - Interessentskab og investeringssammenslutning
Irske statsborgere, som er formueforvaltere, beskattes
276 /PE 425.403
DA
- Europæisk økonomisk firmagruppe - "General partnership" (interessentskab) - "Limited partnership"(kommanditselskab) - "Investment partnership"(investeringsinteressentskab) - "Non-resident limited liability company" (ikke-hjemmehørende aktie- eller anpartsselskab) - "Irish common contractual fund"(irsk kollektiv investeringsfond) - "Trust", fond eller lignende retlige arrangementer
for indtægter, der hidrører fra trusten
Grækenland - Omorrythmos Eteria (OE) (interessentskab) - Eterrorythmos Eteria (EE) (kommanditselskab) - "Trust", fond eller lignende retlige arrangementer
Interessentskaber er pålagt selskabsskat. Op til 50 % af udbyttet fra interessentskaber beskattes imidlertid hos de enkelte parter til deres personlige skattesats
Spanien Enheder, som pålægges udbyttebeskatning: - Sociedad civil con o sin personalidad jurídica (civilretligt selskab med eller uden status som juridisk person) - Agrupación europea de interés económico (AEIE) (europæisk økonomisk firmagruppe (EØFG)) - Herencias yacentes (en
PE 425.403\ 277
DA
afdød persons ejendom) - Comunidad de bienes (fælles ejerskab) - Andre enheder, der ikke har status som juridisk person, og som udgør en selvstændig økonomisk enhed eller en separat gruppe af aktiver (artikel 35, stk. 4, i Ley General Tributaria). - "Trust", fond eller lignende retlige arrangementer
Frankrig - Société en participation (joint venture-selskab) - Société ou association de fait (de facto-selskab) - Indivision (fælles ejerskab) - "Trust", fond eller lignende retlige arrangementer
Italien - Società semplice (civilretligt selskab og ligestillet enhed) - Ikke-kommerciel enhed, der ikke er en juridisk person - "Trust", fond eller lignende retlige arrangementer
Kategorien af enheder, der behandles som "società semplici" omfatter: "società di fatto" (ulovligt eller "de facto"-interessentskab), som ikke har til formål at foretage kommercielle transaktioner, og "associazioni" (sammenslutninger) etableret af kunstnere eller professionelle med henblik på udførelse af deres kunstneriske virksomhed eller profession i sammenslutning, uden at disse er juridiske personer Kategorien af ikke-kommercielle enheder, der ikke er en juridisk person, er bred og kan omfatte forskellige typer organisationer: foreninger, fagforeninger, udvalg, ikke-
278 /PE 425.403
DA
udbyttegivende organisationer o.a.
Cypern - Syneterismos (interessentskab) - Syndesmos eller somatio (forening) - Synergatikes (kooperativ) - "Trust", fond eller lignende retlige arrangementer - Ekswxwria Eteria (offshore-selskab)
Trusts etableret under cypriotisk jurisdiktion betragtes i den nationale lovgivning som gennemsigtige enheder
Letland - Pilnsabiedrība (interessentskab) - Komandītsabiedrība (kommanditselskab) - Eiropas Ekonomisko interešu grupām (EEIG) (europæisk økonomisk firmagruppe (EØFG)) - Biedrības un nodibinājumi (forening og fond) - Lauksaimniecības kooperatīvi (landbrugskooperativ) - "Trust", fond eller lignende retlige arrangementer
Litauen - Europos ekonominių interesų grup÷s (europæisk økonomisk firmagruppe (EØFG)) - Asociacija (forening)
- "Trust", fond eller lignende retlige arrangementer
Rente- og kapitaludbytte fra aktier eller obligationer i foreninger er fritaget for selskabsskat
Luxembourg - Société en nom collectif (interessentskab) - Société en commandite simple (kommanditselskab) - "Trust", fond eller lignende retlige arrangementer
Ungarn - "Trust", fond eller lignende retlige arrangementer
Ungarn anerkender trusts som "enheder" efter national ret
Malta - Soëjetà in akomonditia (interessentskab "en commandite"), hvis kapital ikke deles op i andele - Arrangement in participation (forening "en participation")
Interessentskaber "en commandite", hvis kapital ikke deles op i andele, er genstand for almindelig selskabsskat
PE 425.403\ 279
DA
- Investment club - Soëjetà Kooperattiva (kooperativt selskab) - "Trust", fond eller lignende retlige arrangementer
Nederlandene - Vennootschap onder firma (interessentskab) - Commanditaire vennootschap (lukket kommanditselskab) - Europese economische samenwerkingsverbanden (EESV) (Europæisk økonomisk firmagruppe (EØFG))
Interessentskaber, lukkede kommanditselskaber og europæiske økonomiske firmagrupper er gennemsigtige af skattemæssige hensyn
- Vereniging (forening) - Stichting (fond) - "Trust", fond eller lignende retlige arrangementer
Verenigingen (foreninger) og stichtingen (fonde) er ubeskattede, medmindre de udøver kommercielle eller lignende aktiviteter
Østrig - Personengesellschaft (interessentskab) - Offene Personengesellschaft (kommercielt interessentskab) - Kommanditgesellschaft, KG (kommanditselskab) - Gesellschaft nach bürgerlichem Recht, GesBR (civilretligt selskab) - Offene Erwerbsgesellschaft (OEG) (professionelt interessentskab) - Kommandit-Erwerbsgesellschaft (professionelt kommanditselskab) - Stille Gesellschaft (stille interessentskab) - Einzelfirma (enkeltmandsforetagende) - Europäische Wirtschaftliche Interessenvereinigung (Europæisk økonomisk firmagruppe (EØFG)) - Privatstiftung (privat fond)
Interessentskaber betragtes som gennemsigtige, også selv om de anses for at være enheder med udbytteberegning til formål. Behandles som et almindelig "interessentskab" Beskattes som et selskab, hvis renteindtægter beskattes til en reduceret sats på 12,5 %
280 /PE 425.403
DA
- "Trust", fond eller lignende retlige arrangementer
Polen - Spólka jawna (Sp. j.) (interessentskab) - Spólka komandytowa (Sp. k.) (kommanditselskab) - Spólka komandytowo-akcyjna (S.K.A.) (gensidigt kommanditselskab) - Spólka partnerska (Sp. p.) (professionelt interessentskab) - Europejskie ugrupowanie interesów gospodarczych (EUIG) (Europæisk økonomisk firmagruppe (EØFG)) - "Trust", fond eller lignende retlige arrangementer
Portugal - Sociedade civil (civilretligt selskab), som ikke har kommerciel form - Inkorporerede firmaer, som er engageret i bestemte erhvervsaktiviteter, hvor alle parter er fysiske personer inden for samme erhverv - Agrupamento de Interesse Económico (AIE) (indenlandsk økonomiske firmagruppe) - Agrupamento Europeu de Interesse Económico (AEIE) (Europæisk økonomisk firmagruppe (EØFG))
Civilretlige selskaber, som ikke har kommerciel form, inkorporerede firmaer engageret i angivne professionelle aktiviteter, ACE'er (af typen inkorporeret joint venture), europæiske økonomiske firmagrupper og selskaber med aktiver, som hverken kontrolleres af en familiegruppe eller ejes fuldt ud af højst fem medlemmer, er skattemæssigt gennemsigtige. Andre inkorporerede interessentskaber behandles som selskaber og beskattes i henhold til de generelle IRC-regler.
PE 425.403\ 281
DA
- Sociedade gestora de participacoes sociais (SGPS) (holdingselskaber, som enten kontrolleres af en familiegruppe eller ejes fuldt ud af højst fem medlemmer) - Herencias yacentes (en afdød persons ejendom) - Forening uden status som juridisk person - Offshore-selskab, der opererer i frihandelszoner i Madeira eller på Azorerne i Santa Maria - "Trust", fond eller lignende retlige arrangementer
Offshore-selskaber, der opererer i frihandelszoner i Madeira eller på Azorerne i Santa Maria, er fritaget fra selskabsskat og kildeskat af udbytte, renter, royalties og lignende betalinger til det udenlandske moderselskab De eneste trusts, der tillades i henhold til portugisisk lovgivning, er trusts, som er etableret under udenlandsk lovgivning af juridiske personer i det internationale erhvervscenter på Madeira, og deres aktiver udgør en selvstændig del af værdierne hos den juridiske person, der optræder som formueforvalter
Rumænien - Forening (interessentskab) - Cooperative (kooperativ) - "Trust", fond eller lignende retlige arrangementer
Slovenien - Samostojni podjetnik (enkeltmandsforetagende) - "Trust", fond eller lignende retlige arrangementer
Slovakiet - Verejná obchodná spoločnosť (interessentskab) - Európske združenie hospodárskych záujmov (Europæisk økonomisk firmagruppe (EØFG)) - Komanditná spoločnosť (kommanditselskab), når det gælder indtægter tildelt en komplementar
Beskatningsgrundlaget beregnes først for kommanditselskabet som helhed og tildeles derpå komplementarer og kommanditister. De udbytteandele, som komplementarerne modtager fra et kommanditselskab, beskattes på komplementarniveau. Kommanditisternes øvrige indtægter beskattes
282 /PE 425.403
DA
- Združenie (forening) - Enheder, som ikke er oprettet med henblik på at drive virksomhed: handelskamre, frivillige civile foreninger, Nadácia (fonde) - "Trust", fond eller lignende retlige arrangementer
indledningsvist på interessentskabsniveau i henhold til selskabsreglerne. Ubeskattede indtægter omfatter indtægter, der hidrører fra aktiviteter, som er formålet med organisationens etablering, med undtagelse af indtægter, hvoraf der opkræves kildeskat
Finland - yksityisliike (uregistreret firma) - avoin yhtiö / öppet bolag (interessentskab) - kommandiittiyhtiö / kommanditbolag (kommanditselskab) - kuolinpesä / dödsbo (en afdød persons ejendom) - eurooppalaisesta taloudellisesta etuyhtymästä (ETEY) / europeiska ekonomiska intressegrupperingar (Europæisk økonomisk firmagruppe (EØFG)) - "Trust", fond eller lignende retlige arrangementer
Sverige - handelsbolag (interessentskab) - kommanditbolag (kommanditselskab) - enkelt bolag (simpelt interessentskab) - "Trust", fond eller lignende retlige arrangementer
PE 425.403\ 283
DA
Det Forenede Kongerige - General partnership
(interessentskab) - Limited partnership (kommanditselskab) - Limited liability partnership (kommanditselskab med begrænset ansvar) - EEIG (europæisk økonomisk firmagruppe) - Investment club (investeringsklub, hvor medlemmerne har krav på bestemt andel af aktiverne) - "Trust", fond eller lignende retlige arrangementer - For så vidt angår enheder og retlige arrangementer, hvis hovedsæde er beliggende i bl.a. Gibraltars jurisdiktion: - Aktieselskaber, anpartsselskaber eller kapitalselskaber med begrænset ansvar med ansvarsbegrænsning i form af aktier, sikkerhed eller anden mekanisme - Internationale aktieselskaber, anpartsselskaber eller kapitalselskaber - Fritagne aktieselskaber, anpartsselskaber eller kapitalselskaber - "Protected cell companies"(selskaber med adskilte porteføljer) - "Incorporated cell companies" (indregistrerede selskaber
Interessentskaber, lukkede kommanditselskaber og europæiske økonomiske firmagrupper er gennemsigtige af skattemæssige hensyn
284 /PE 425.403
DA
med adskilte porteføljer) - Internationale banker, herunder aktieselskaber med lignende navn - Offshore-banker, herunder aktieselskaber med lignende navn - Forsikringsselskaber - Genforsikringsselskaber - Andelsselskaber og kooperativer - Spare- og låneforeninger - Partnerskaber af enhver art, inklusive (uden begrænsninger) interessenter med ubegrænset ansvar, kommanditselskaber, kommanditselskaber med begrænset ansvar og internationale partnerskaber - Konsortier - Fonde - Fideikommiser - Stiftelser - Afdød persons ejendom - Fonde af enhver art - Afdelinger af enhver af de enheder og arrangementer, der her er opført - Repræsentationskontorer for enhver af de enheder og arrangementer, der her er opført - Faste driftssteder for enhver af de enheder og arrangementer, der her er
PE 425.403\ 285
DA
opført - Mangeartede stiftelser/fonde, uanset betegnelse
286 /PE 425.403
DA
P6_TA-PROV(2009)0326
Afgiftssvig i forbindelse med import og andre grænseoverskridende transaktioner *
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. april om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår afgiftssvig i forbindelse med import og andre grænseoverskridende transaktioner (KOM(2008)0805 - C6-0039/2009 - 2008/0228(CNS))
(Høringsprocedure) Europa-Parlamentet, - der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2008)0805), - der henviser til EF-traktatens artikel 93, der danner grundlag for Rådets høring af
Parlamentet (C6-0039/2009), - der henviser til forretningsordenens artikel 51, - der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A6-0189/2009), 1. godkender Kommissionens forslag som ændret; 2. opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-
traktatens artikel 250, stk. 2; 3. opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst,
Parlamentet har godkendt; 4. anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i
væsentlig grad; 5. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.
PE 425.403\ 287
DA
Ændring 1
Forslag til direktiv – ændringsretsakt Betragtning 5
Kommissionens forslag Ændring
(5) Momsen skal betales af den person, som er afgiftspligtig over for skattemyndighederne. For at sikre betalingen af momsen kan medlemsstaterne imidlertid fastsætte, at en anden person under visse omstændigheder hæfter solidarisk for betalingen af momsen.
(5) Momsen skal betales af den person, som er afgiftspligtig over for skattemyndighederne. For at sikre betalingen af momsen kan medlemsstaterne imidlertid fastsætte, at en anden person under visse omstændigheder hæfter solidarisk for betalingen af momsen. I den forbindelse bør medlemsstaterne sikre, at eventuelle foranstaltninger til bekæmpelse af svig står i et rimeligt forhold til formålet og er målrettet mod personer, der har begået svig.
Ændring 2
Forslag til direktiv – ændringsretsakt Betragtning 6
Kommissionens forslag Ændring
(6) For at sikre, at en leverandør af varer, som bidrager til et momstab, når momsfritagne varer erhverves af en anden person, også kan komme til at hæfte solidarisk for betalingen af den moms, som skyldes for erhvervelse inden for Fællesskabet af disse varer i en medlemsstat, hvor den pågældende leverandør ikke er etableret (ikke-etableret leverandør), er det hensigtsmæssigt at indføre mulighed herfor.
(6) For at sikre, at en leverandør af varer, som bidrager til et momstab, når momsfritagne varer erhverves af en anden person, også kan komme til at hæfte solidarisk for betalingen af den moms, som skyldes for erhvervelse inden for Fællesskabet af disse varer i en medlemsstat, hvor den pågældende leverandør ikke er etableret (ikke-etableret leverandør), er det hensigtsmæssigt at indføre mulighed herfor. Inden den ...* bør Kommissionen foretage en evaluering af virkningen af den solidariske hæftelse og om nødvendigt forelægge et forslag til ændring heraf.
* EUT: Indsæt venligst dato fem år efter dette direktivs ikrafttræden.
288 /PE 425.403
DA
Ændring 3
Forslag til direktiv – ændringsretsakt Artikel 1 – nr. 2 Direktiv 2006/112/EF Artikel 205 – stk. 2
Kommissionens forslag Ændring
2. I det i artikel 200 omhandlede tilfælde hæfter den person, som har leveret varerne i overensstemmelse med betingelserne i artikel 138, solidarisk for betalingen af momsen på erhvervelse inden for Fællesskabet af disse varer, når han ikke har opfyldt den i artikel 262 og 263 fastsatte forpligtelse til at indgive en oversigt med oplysninger om leveringen, eller når den indgivne oversigt ikke indeholder de oplysninger om leveringen, som er krævet i henhold til artikel 264.
2. I det i artikel 200 omhandlede tilfælde hæfter den person, som har leveret varerne i overensstemmelse med artikel 138, solidarisk for betalingen af momsen på erhvervelse inden for Fællesskabet af disse varer, når vedkommende ikke kar opfyldt den i artikel 262 og 263 fastsatte forpligtelse til at indgive en oversigt med oplysninger om leveringen, eller når den indgivne oversigt ikke indeholder de oplysninger om leveringen, som er krævet i henhold til artikel 264
Inden leverandøren af varerne i overensstemmelse med betingelserne i artikel 138 hæfter solidarisk, underretter de myndigheder, som vedkommende skal indsende oversigten til i henhold til artikel 262, personen om den manglende overholdelse og giver vedkommende mulighed for at begrunde undladelsen inden for en periode, der ikke er kortere end to måneder.
Første afsnit finder dog ikke anvendelse i følgende tilfælde:
Første afsnit finder ikke anvendelse, når:
a) når kunden for den periode, i hvilken afgiften er forfaldet for den pågældende transaktion, har indgivet en momsangivelse som anført i artikel 250, der indeholder alle oplysninger om transaktionen
a) kunden for den periode, i hvilken afgiften er forfaldet for den pågældende transaktion, har indgivet en momsangivelse som anført i artikel 250, der indeholder alle oplysninger om transaktionen
b) når den person, som leverer varerne i overensstemmelse med de i artikel 138 fastlagte betingelser, til de kompetente myndigheders tilfredshed behørigt kan begrunde den i første afsnit omhandlede undladelse.
b) den person, som leverer varerne i overensstemmelse med artikel 138, over for de kompetente myndigheder, som oversigten skal indsendes til i overensstemmelse med artikel 262, behørigt kan begrunde den i første afsnit omhandlede undladelse, eller
PE 425.403\ 289
DA
c) der er gået mere end to år mellem leveringen af varerne og den dato, hvor leverandøren af varerne i henhold til artikel 138, modtager den i andet afsnit omhandlede meddelelse.
Ændring 4
Forslag til direktiv – ændringsretsakt Artikel 1 a (ny)
Kommissionens forslag Ændring
Artikel 1a
Kommissionens evaluering
Inden den ...* udarbejder Kommissionen en rapport med en evaluering af virkningen af solidarisk hæftelse som omhandlet i artikel 205 i direktiv 2006/112/EF, herunder virkningen på administrative omkostninger for leverandørerne og skatteindtægter for medlemsstaterne. Om nødvendigt og forudsat at Kommissionen kan påvise, at momsinformationsudvekslingssystemets (VIES) database og udvekslingen af oplysninger medlemsstaterne imellem fungerer tilfredsstillende, forelægger Kommissionen et forslag til ændring af artikel 205 i direktiv 2006/112/EF.
* EUT: Indsæt venligst dato fem år efter dette direktivs ikrafttræden.
290 /PE 425.403
DA
P6_TA-PROV(2009)0327
Betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne
Europa-Parlamentets beslutning af 24. april 2009 om indførelse af en mekanisme for mellemfristet betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne
Europa-Parlamentet, - der henviser til Kommissionens forslag af 8. april 2009 til Rådets forordning om ændring
af forordning (EF) nr. 332/2002 om indførelse af en mekanisme for mellemfristet betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne (KOM(2009)0169),
- der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 332/2002 af 18. februar 2002 om indførelse af
en mekanisme for mellemfristet betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne1 og til Parlamentets holdning af 6. september 2001 til forslag til Rådets forordning om indførelse af en enhedsmekanisme for mellemfristet betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne2,
- der henviser til sin holdning af 20. november 20083 til forslag til Rådets forordning om
ændring af forordning (EF) nr. 332/2002 og sin beslutning af samme dag om indførelse af en mekanisme for mellemfristet betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne4,
- der henviser til EF-traktatens artikel 100 og 119, - der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 2, A. der henviser til, at Rådet allerede har fordoblet rammebeløbet for mellemfristet finansiel
støtte til 25 000 000 000 EUR fra oprindeligt 12 000 000 000 EUR på grundlag af traktatens artikel 119 og 308 gennem vedtagelsen af forordning (EF) nr. 1360/2008 af 2. december 20085 om ændring af forordning (EF) nr. 332/2002,
B. der henviser til, at Fællesskabet sammen med de ordninger, der var indgået af andre
internationale finansinstitutter, ydede et lån til Ungarn på 6 500 000 000 EUR og til Letland på 3 100 000 000 EUR, og at nogle medlemsstater individuelt forpligtede sig til at stille yderligere 2 200 000 000 EUR til rådighed for Letland,
C. der henviser til, at Fællesskabet har vedtaget at stille mellemfristet finansiel bistand til
rådighed for Rumænien på 5 000 000 000 EUR i betragtning af de negative følger af den internationale finanskrise for den økonomiske og finansielle situation i Rumænien,
D. der henviser til, at en individuel strategi for mellemfristet finansiel støtte for alle
medlemsstater er at foretrække, således at der tages hensyn til hver enkelt medlemsstats specifikke situation,
1 EFT L 53 af 23.2.2002, s. 1. 2 EFT C 72 E af 21.3.2002, s. 312. 3 Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0560. 4 Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0562. 5 EUT L 352 af 31.12.2008, s. 11.
PE 425.403\ 291
DA
E. der henviser til, at følgerne af den nuværende internationale finansielle og økonomiske
krise bør tages i betragtning, F. der henviser til, at det er nødvendigt at udvise fuld solidaritet med de medlemsstater, som
for nylig er blevet medlem af Den Europæiske Union, G. der henviser til, at der er behov for en politik, som tager fat på de særlige problemer for
disse medlemsstaters økonomier på baggrund af den internationale finanskrise og den økonomiske nedgang, der breder sig i Den Europæiske Union,
1. mener, at den nuværende situation er et yderligere bevis på, at euroen er relevant, når det
drejer sig om at beskytte medlemsstaterne i euroområdet, og opfordrer de andre medlemsstater til at tilslutte sig euroområdet , lige så snart de opfylder Maastrichtkriterierne;
2. opfordrer på ny Kommissionen til at analysere virkningerne af, at visse banker har flyttet
deres aktiver fra medlemsstater, der for nylig er tiltrådt EU; 3. opfordrer Kommissionen til snarest muligt at meddele resultatet af denne undersøgelse til
sit ansvarlige udvalg, Økonomi- og Valutaudvalget; 4. erkender, at det er nødvendigt at foretage en betydelig forhøjelse af rammebeløbet for den
samlede hovedstol for de lån, der skal ydes medlemsstaterne, og som er fastsat i forordning (EF) nr. 332/2002, som følge af den nuværende finansielle og økonomiske krise, idet der også tages hensyn til Parlamentets kalender; understreger, at en sådan forhøjelse ville øge Fællesskabets muligheder for at reagere mere fleksibelt på yderligere anmodninger om mellemfristet finansiel støtte;
5. bifalder de frivillige aftaler mellem banker og medlemsstater, der for nylig er tiltrådt EU,
hvorefter førstnævnte undlader at begrænse kreditlinjer (f.eks. for så vidt angår Rumænien og Wien-aftalen), og opfordrer til yderligere initiativer af denne art;
6. bemærker, at denne betydelige forhøjelse giver mulighed for en maksimal udnyttelse af
Kommissionens lånemuligheder på kapitalmarkeder eller hos finansinstitutter; bemærker endvidere, at der ikke findes et specifikt retsgrundlag for Fællesskabets udstedelse af obligationer på det globale marked, men at Kommissionen er i gang med det forberedende arbejde med henblik på at sætte to eller flere medlemsstater i stand til i fællesskab at udstede obligationer med pålydende i euro;
7. opfordrer indtrængende Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank til i
fællesskab at undersøge, hvordan kreditstramningen i realøkonomien kan afhjælpes gennem nye, innovative finansielle instrumenter; understreger, at der findes en række finansielle instrumenter, der kan anvendes til at sikre fleksibilitet med hensyn til mekanismen for mellemfristet betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne;
8. bemærker, at en forhøjelse af låneloftet ikke ville have budgetmæssige følger, fordi
Kommissionen ville optage lånene på finansmarkederne, og fordi de begunstigede medlemsstater skulle tilbagebetale dem; understreger, at det kun vil få følger for budgettet, hvis en medlemsstat ikke ville være i stand til at indfri sin gæld;
292 /PE 425.403
DA
9. glæder sig over den rolle, som Revisionsretten i givet tilfælde tildeles i ovennævnte
forslag fra Kommissionen; 10. mener, at de betingelser, der knytter sig til ydelsen af finansiel støtte, bør være i
overensstemmelse med og fremme EU's målsætninger, for så vidt angår de offentlige udgifters kvalitet, bæredygtig vækst og sociale sikringsordninger, fuld beskæftigelse, bekæmpelse af klimaændringer og energieffektivitet;
11. minder om, at traktatens artikel 100 finder anvendelse for samtlige medlemsstater, og
opfordrer Kommissionen til at forelægge et forslag til forordning om fastlæggelse af betingelserne for gennemførelse af den relevante bestemmelse; minder om, at det i traktatens artikel 103 hedder, at medlemsstaterne "hæfter ikke for og må heller ikke påtage sig forpligtelser indgået af centralregeringer, regionale, lokale eller andre offentlige myndigheder, andre organer inden for den offentlige sektor eller offentlige foretagender i en medlemsstat, idet dette dog ikke gælder for gensidige finansielle garantier for gennemførelsen af et bestemt projekt i fællesskab", og at "om nødvendigt kan Rådet, der træffer afgørelse efter fremgangsmåden i artikel 252, fastlægge definitioner med henblik på gennemførelsen af de forbud, der er omhandlet i artikel 101 og i nærværende artikel";
12. anmoder om, at Parlamentet informeres om de aftalememoranda, der blev indgået mellem
Kommissionen og de pågældende medlemsstater, og som fastlægger lånevilkårene; 13. anmoder Kommissionen om at sikre koordineringen af den økonomiske politik på EU-
plan i økonomiske nedgangsperioder og oprette en ekspertgruppe sammen med Parlamentet og udarbejde en ramme og retningslinjer for aftalememoranda mellem Kommissionen og de berørte medlemsstater, der fastlægger lånevilkårene;
14. minder om, at Parlamentet i sine ovennævnte holdninger af 6. september 2001 og 20.
november 2008 krævede, at Rådet hvert andet år på grundlag af en rapport fra Kommissionen, efter høring af Parlamentet og efter udtalelse fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg undersøger, om den indførte mekanisme fortsat er i overensstemmelse med de behov, der gav anledning til dens indførelse; ønsker oplyst af Rådet og Kommissionen, om der er blevet udarbejdet sådanne rapporter siden vedtagelsen af forordning (EF) nr. 332/2002;
15. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Den
Europæiske Centralbank, Eurogruppen og medlemsstaternes regeringer.
PE 425.403\ 293
DA
P6_TA-PROV(2009)0328
Nanomaterialer
Europa-Parlamentets beslutning af 24. april 2009 om de lovgivningsmæssige aspekter ved nanomaterialer 2008/2208(INI)
Europa-Parlamentet, - der henviser til Kommissionens meddelelse af 17. juni 2008 om "De lovgivningsmæssige
aspekter ved nanomaterialer" (KOM(2008)0366) samt Kommissionens tjenestegrenes arbejdsdokument, der er tilknyttet denne meddelelse (SEK(2008)2036),
- der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. maj 2004: "Mod en europæisk strategi
for nanoteknologi" (KOM(2004)0338), - der henviser til Kommissionens meddelelse af 7. juni 2005 om "Nanovidenskab og
nanoteknologi: En europæisk handlingsplan for 2005-2009" (KOM(2005)0243) ("handlingsplanen") og Parlamentets beslutning af 28. september 20061 om handlingsplanen,
- der henviser til Kommissionens meddelelse "Nanovidenskab og nanoteknologi: En
europæisk handlingsplan for 2005-2009. Første rapport om gennemførelsen 2005-2007" (KOM(2007)0505),
- der henviser til udtalelser fra Den Videnskabelige Komité for Nye og Nyligt
Identificerede Sundhedsrisici (VKNNPS) om definitioner og risikovurdering i forbindelse med nanomaterialer2,
- der henviser til udtalelse fra Den Videnskabelige Komité for Forbrugsvarer (VKF) om
sikkerheden ved nanomaterialer i kosmetiske produkter1,
1 EUT C 306 E af 15.12.2006, s. 426. 2 Opinion on "The scientific aspects of the existing and proposed definitions relating to products of
nanoscience and nanotechnologies"; 29 November 2007"; http://ec.europa.eu/health/ph_risk/committees/04_scenihr/docs/scenihr_o_012.pdf
And accompanying Information by Commission services concerning the SCENIHR Opinion on Scientific Aspects of Existing and Proposed Definitions relating to Products of Nanoscience and Nanotechnologies;
http://ec.europa.eu/health/ph_risk/committees/04_scenihr/docs/scenihr_oc_012.pdf Opinion on The Appropriateness of the Risk Assessment methodology in accordance with the
technical guidance documents for new and existing substances for assessing the risks of nanomaterials; 21.-22. June 2007; http://ec.europa.eu/health/ph_risk/committees/04_scenihr/docs/scenihr_o_010.pdf
Modified opinion (after public consultation) on The appropriateness of existing methodologies to assess the potential risks associated with engineered and adventitious products of nanotechnologies; 10. marts 2006; http://ec.europa.eu/health/ph_risk/committees/04_scenihr/docs/scenihr_o_003b.pdf
Opinion on Risk Assessment of Products of Nanotechnologies; 19 January 2009; http://ec.europa.eu/health/ph_risk/committees/04_scenihr/docs/scenihr_o_023.pdf
294 /PE 425.403
DA
- der henviser til Kommissionens henstilling om en adfærdskodeks for ansvarsbevidst
nanovidenskabelig og nanoteknologisk forskning (KOM(2008)0424) ("Adfærdskodeks"), - der henviser til Den Europæiske Gruppe vedrørende Etik inden for Naturvidenskab og Ny
Teknologis udtalelse til Kommissionen om etiske aspekter af nanomedicin2, - der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18.
december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH)3,
- der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF af 16. februar 1998 om
markedsføring af biocidholdige produkter4, - der henviser til Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af
foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet5 og datterdirektiverne hertil,
- der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/95/EF af 3. december 2001
om produktsikkerhed i almindelighed6 samt specifik produktlovgivning, navnlig Rådets direktiv 76/768/EØF af 27. juli 1976 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om kosmetiske midler7,
- der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar
2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed8, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 af 16. december 2008 om fødevaretilsætningsstoffer9, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF af 20. marts 2000 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om mærkning af og præsentationsmåder for levnedsmidler samt om reklame for sådanne levnedsmidler10, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1830/2003 af 22. september 2003 om sporbarhed og mærkning af genetisk modificerede organismer og sporbarhed af fødevarer og foder fremstillet af genetisk modificerede organismer11 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97 af 27. januar 1997 om nye levnedsmidler og nye levnedsmiddelingredienser12,
1 Opinion on Safety of nanomaterials in cosmetic products; 18. december 2007; http://ec.europa.eu/health/ph_risk/committees/04_sccp/docs/sccp_o_123.pdf 2 Opinion No 21, 17 January 2007. 3 EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1. 4 EFT L 123 af 24.4.1998, s. 1. 5 EFT L 183 af 29.6.1989, s. 1. 6 EFT L 11 af 15.1.2002, s. 4. 7 EFT L 262 af 27.9.1976, s. 169. 8 EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1. 9 EUT L 354 af 31.12.2008, s. 16. 10 EFT L 109 af 6.5.2000, s. 29. 11 EUT L 268 af 18.10.2003, s. 24. 12 EFT L 43 af 14.2.1997, s. 1.
PE 425.403\ 295
DA
- der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger og om ændring og ophævelse af direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og om ændring af forordning (EF) nr. 1907/20061,
- der henviser til Fællesskabets miljølovgivning, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2008/1/EF af 15. januar 2008 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening2, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger3 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/12/EF af 5. april 2006 om affald4,
- der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/114/EF af 12. december
2006 om vildledende og sammenlignende reklame5, - der henviser til forretningsordenens artikel 45, - der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
og udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A6-0255/2009), A. der henviser til, at anvendelse af nanomaterialer og nanoteknologier (herefter kaldet
"nanomaterialer") indebærer vigtige fremskridt med mange fordele for forbrugere, patienter og miljøet i utallige anvendelser, da nanomaterialer kan frembyde andre eller nye egenskaber sammenlignet med samme stof eller materiale i normal form,
B. der henviser til, at fremskridtene med hensyn til nanomaterialer forventes at få en
betydelig indvirkning på de politiske beslutninger inden for områder som folkesundhed, beskæftigelse, sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, informationssamfundet, energi, transport, sikkerhed og rum,
C. der henviser til, at EU til trods for iværksættelsen af en europæisk strategi for
nanoteknologi og konsekvente bevillinger til det syvende rammeprogram for Det Europæiske Fællesskabs indsats inden for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) på ca. 3 500 000 000 EUR til forskning i nanovidenskab er bagud i forhold til sine vigtigste konkurrenter, USA, Japan og Sydkorea, som står for mere end halvdelen af investeringerne og to tredjedele af de patenter, der er registreret på verdensplan;
D. der henviser til, at nanomaterialer på den anden side på grund af deres diminutive
størrelse kan indebære væsentlige nye risici som f.eks. større reaktivitet og mobilitet, som kan føre til øget toksicitet i forening med ubegrænset adgang til menneskelegemet, eventuelt med helt nye former for vekselvirkning med menneskers, dyrs og planters fysiologi,
1 EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1. 2 EUT L 24 af 29.1.2008, s. 8. 3 EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1. 4 EUT L 114 af 27.4.2006, s. 9. 5 EUT L 376 af 27.12.2006, s. 71.
296 /PE 425.403
DA
E. der henviser til, at sikker udvikling af nanomaterialer i høj grad kan bidrage til at EU's økonomi bliver konkurrencedygtig og til opfyldelsen af Lissabonstrategien,
F. der henviser til, at den nuværende diskussion om nanomaterialer er kendetegnet ved en
betydelig mangel på oplysninger og viden, hvilket fører til uenighed allerede angående definitionerne:
a) størrelsen: omtrentlig angivelse af størrelsen ("indtil ca. 100 nm") contra en specifik
størrelsesangivelse ("mellem 1 og 100 nm") b) forskellige/nye egenskaber: forskellige/nye egenskaber som følge af størrelsen,
herunder antallet af partikler, overfladestrukturen og overfladeaktiviteten, anses for at udgøre et selvstændigt kriterium eller sådanne egenskaber anses for at være et yderligere kriterium ved definitionen af nanomaterialer
c) problematiske egenskaber: definitionen af nanomaterialer begrænses til visse
egenskaber (f.eks. uopløselige eller persistente) eller der foretages ikke en sådan begrænsning,
G. der henviser til, at der for øjeblikket ikke findes noget fuldstændigt sæt harmoniserede
definitioner, men at der findes en række internationale standarder, og der er flere under udarbejdelse, som definerer nanoskala som "en eller flere dimensioner på indtil ca. 100 nm", og som ofte skelner mellem:
- nanoobjekter, der defineres som "adskilte stykker materialer med en, to eller tre
udvendige dimensioner i nanoskala", dvs. som materialer, der består af isolerede objekter med meget små dimensioner
- nanostrukturerede materialer, der defineres som materialer med en indvendig
struktur eller overfladestruktur i nanoskala, dvs. som udviser hulrum med små dimensioner,
H. der henviser til, at der ikke findes nogen klare oplysninger om den faktiske anvendelse af
nanomaterialer i forbrugsvarer, f.eks.:
- fortegnelser fra velrenommerede institutioner indeholder over 800 produkter, der i øjeblikket er på markedet, og som af producenterne identificeres som værende baseret på nanoteknologi; de samme producenters brancheorganisationer sætter dog spørgsmålstegn ved disse tal, idet de hævder, at tallene er overdrevne, uden at de selv fremlægger konkrete tal,
- virksomhederne bruger gladelig "nano-anprisninger", da udtrykket "nano" synes at
have en positiv virkning på afsætningen, men de er helt imod objektive mærkningskrav,
I. der henviser til, at klare krav om anmeldelse af anvendelsen af nanomaterialer,
forbrugeroplysninger samt en fuldstændig gennemførelse af direktiv 2006/114/EF er nødvendige for at der kan gives troværdige oplysninger om anvendelsen af nanomaterialer,
PE 425.403\ 297
DA
J. der henviser til, at det ved præsentationer af nanoteknologiernes mulige fordele spås, at der vil være en næsten uendelig mangfoldighed af fremtidige applikationer for nanomaterialer, men at der ikke gives troværdige oplysninger om den aktuelle anvendelse,
K. der henviser til, at der er store diskussioner om muligheden for at vurdere sikkerheden
ved nanomaterialer; der konstaterer, at EU's videnskabelige komiteer og agenturer peger på alvorlige mangler, ikke blot når det gælder vigtige data, men også de metoder, der anvendes for at nå frem til disse data; der henviser til, at der således er behov for, at EU investerer flere midler i en tilstrækkelig vurdering af nanomaterialer, således at hullerne i videngrundlaget kan lukkes, og således at der hurtigst muligt kan udvikles vurderingsmetoder og en passende og harmoniseret nomenklatur i samarbejde med EU's agenturer og internationale partnere,
L. der henviser til, at SCENIHR har identificeret en række specifikke sundhedsrisici samt
giftige virkninger på miljøorganismer for nogle nanomaterialer; der henviser til, at SCENIHR desuden fandt en generel mangel på eksponeringsdata af høj kvalitet for såvel mennesker som miljø, og konkluderer, at viden om metoden til såvel eksponeringsberegning som risikoidentifikation skal udvikles, valideres og standardiseres yderligere,
M. der henviser til, at der under det syvende rammeprogram for forskning aktuelt er afsat alt
for få midler til finansiering af forskning i nanomaterialernes miljø-, sundheds- og sikkerhedsaspekter; der henviser til, at vurderingskriterierne for tildeling af forskningsprojekter til vurdering af nanomaterialers sikkerhed under det syvende rammeprogram er for restriktive (dvs. de har en snæver innovationsmargen), og at de således ikke i tilstrækkelig grad tilgodeser den presserende nødvendige udvikling af videnskabelige metoder til vurdering af nanomaterialer; der henviser til, at det er afgørende at der tildeles tilstrækkelige midler til forskning i sikker udvikling og anvendelse af nanomaterialer,
N. der henviser til, at viden om de potentielle sundheds- og miljømæssige virkninger af
nanomaterialer halter meget bagefter udviklingen på markedet, når henses til den meget hurtige udvikling, der sker inden for området for nanomaterialer, hvilket således rejser det grundlæggende spørgsmål om, hvorvidt den gældende lovgivning er egnet til at håndtere nye teknologier, såsom nanomaterialer, i realtid,
O. der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 28. september 2006 om nanovidenskab
og nanoteknologi har krævet, at virkningerne af nanopartikler, der er svært opløselige eller svært biologisk nedbrydelige, undersøges i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet, inden sådanne partikler sættes i produktion og bringes i omsætning,
P. der henviser til, at værdien af Kommissionens ovennævnte meddelelse om de
lovgivningsmæssige aspekter ved nanomaterialer er ret begrænset som følge af mangelen på oplysninger om nanomaterialers specifikke egenskaber, faktiske anvendelse eller mulige risici og fordele, og således ikke indeholder nogen overvejelser om de lovgivningsmæssige og politiske udfordringer, som følge af nanomaterialers specifikke beskaffenhed, hvilket blot har resulteret i en generel oversigt over lovgivningen, som
298 /PE 425.403
DA
viser, at fællesskabslovgivningen ikke for øjeblikket indeholder nogen nanospecifikke bestemmelser.
Q. der henviser til, at nanomaterialer bør være undergivet et pluralistisk og differentieret
regelsæt, som kan tilpasses, og som er baseret på forsigtighedsprincippet1, princippet om producentansvar og princippet om, at forureneren betaler, med henblik på at sikre en sikker fremstilling, anvendelse og bortskaffelse af nanomaterialer inden teknologien bringes i omsætning, samtidig med at en systematisk anvendelse af generelle moratorier eller en udifferentieret behandling af forskellige applikationer af nanomateriale undgås,
R. der henviser til, at den næsten ubegrænsede anvendelse af nanoteknologier i så forskellige
sektorer som elektronik, tekstil, biomedicin, produkter til personlig pleje og sundhed eller rengøringsprodukter, landbrugsfødevarer og energi gør det umuligt at indføre en fælles lovramme på fællesskabsniveau,
S. der henviser til, at der i forbindelse med REACH allerede blev opnået enighed om, at der
er behov for yderligere vejledning og rådgivning om nanomaterialer, navnlig om stofidentifikation, samt en tilpasning af risikovurderingsmetoderne; der henviser til, at en nærmere granskning af REACH afslører mange yderligere mangler med hensyn til behandlingen af nanomaterialer,
T. der henviser til, at affaldslovgivningen som følge af manglen på nanospecifikke
bestemmelser risikerer ikke at blive korrekt gennemført, U. der henviser til, at nanomaterialer gennem hele deres livscyklus stiller store fordringer til
arbejdsmiljøet og sikkerheden på arbejdspladsen, da mange arbejdstagere i produktionskæden udsættes for disse materialer uden at vide, om de gennemførte sikkerhedsprocedurer og de trufne beskyttelsesforanstaltninger er tilstrækkelige og effektive; bemærker, at antallet og forskelligartetheden af arbejdstagere, der udsættes for virkningerne af nanomaterialer, forventes at stige i fremtiden;
V. der henviser til, at de vigtige ændringer angående nanomaterialer, som Rådet og Europa-
Parlamentet blev enige om ved førstebehandlingen i forbindelse med omarbejdningen af kosmetikdirektivet2 og de vigtige ændringer, som Europa-Parlamentet vedtog ved førstebehandlingen af revisionen af forordningen om nye fødevarer3, understreger, at der er et behov for at ændre den relevante fællesskabslovgivning, så den på passende vis tager højde for nanomaterialer,
W. der henviser til, at den aktuelle debat om de lovgivningsmæssige aspekter ved
nanomaterialer i høj grad er begrænset til ekspertkredse, selv om nanomaterialer potentielt kan afstedkomme omfattende samfundsmæssige ændringer, som kræver vidtrækkende høringer af offentligheden,
X. der henviser til, at bred anvendelse af patenter på nanomaterialer, ligesom de urimeligt
høje omkostninger ved patentering og meget små virksomheders og små og mellemstore virksomheders manglende adgang til patenter risikerer at hæmme yderligere innovation,
1 Kommissionens meddelelse af 2. februar 2000 om forsigtighedsprincippet (KOM(2000)0001). 2 Europa-Parlamentets holdning af 24. marts 2009, vedtagne tekster P6_TA(2009)0158. 3 Europa-Parlamentets holdning af 25. marts 2009, vedtagne tekster P6_TA(2009)0171.
PE 425.403\ 299
DA
Y. der henviser til, at nanoteknologi sandsynligvis vokser sammen med bioteknologi,
biologi, kognitiv videnskab og informationsteknologi, hvilket rejser alvorlige spørgsmål med hensyn til etik, sikkerhed og respekten for grundlæggende rettigheder, som skal analyseres i en ny udtalelse fra Den Europæiske Gruppe vedrørende Etik inden for Naturvidenskab og Ny Teknologi,
Z. der henviser til, at adfærdskodeksen er et vigtigt instrument til sikker, integreret og
ansvarlig forskning i nanomateriale; der henviser til, at adfærdskodeksen skal gennemføres og overholdes af alle producenter, der agter at fremstille eller markedsføre varer,
AA. der henviser til, at revisionen af den relevante fællesskabslovgivning bør gennemføres
efter princippet om "ingen data, intet marked" for nanomaterialer, 1. er overbevist om, at anvendelsen af nanomaterialer bør opfylde borgernes reelle behov,
og at fordelene ved disse kun kan opnås på en sikker og ansvarlig måde inden for en klar lovgivningsmæssig og politisk ramme (lovgivningsmæssige og andre bestemmelser), som udtrykkeligt omhandler aktuelle og fremtidige applikationer for nanomaterialer samt selve karakteren af de potentielle problemer med hensyn til sundhed, miljø og sikkerhed;
2. beklager, at der ikke er foretaget nogen ordentlig evaluering af den faktiske anvendelse af
de almindelige bestemmelser i EU-lovgivningen i lyset af nanomaterialernes virkelige beskaffenhed;
3. er, så længe der ikke er sket en passende evaluering af gældende fællesskabslovning og
ikke findes nanospecifikke bestemmelser i fællesskabslovgivningen, ikke enig i Kommissionens konklusion om, a) at den nuværende lovgivning i princippet dækker de relevante risici i forbindelse med nanomaterialer, og b) at beskyttelsen af sundheden og sikkerheden samt miljøbeskyttelsen hovedsagelig skal forbedres gennem en forbedret gennemførelse af den gældende lovgivning, når den på grund af manglen på passende data og metoder til at vurdere risiciene ved nanomaterialer i realiteten ikke er i stand til at modvirke risiciene ved disse materialer;
4. mener, at idéen om en sikker, ansvarlig og integreret tilgang til nanoteknologier, som EU
slår til lyd for, sættes over styr som følge af manglen på oplysninger om anvendelsen af og sikkerheden ved de nanomaterialer, der allerede er på markedet, navnlig i følsomme anvendelser med direkte eksponering af forbrugerne;
5. opfordrer Kommissionen til at gennemgå al relevant lovgivning inden for to år for at sikre
sikkerhed for alle anvendelser af nanomaterialer i produkter med potentielle sundheds-, miljø- eller sikkerhedsmæssige virkninger i produkternes livscyklus og til at sikre, at lovgivningens bestemmelser og gennemførelsesværktøjerne afspejler nanomaterialernes særlige kendetegn, som arbejdstagerne, forbrugerne og/eller miljøet eventuelt udsættes for;
6. understreger, at en sådan revision ikke blot er nødvendig for at beskytte menneskers
sundhed og miljøet på passende måde, men også for at skabe sikkerhed og forudsigelighed for økonomiske aktører og styrke offentlighedens tillid;
300 /PE 425.403
DA
7. opfordrer til, at der indføres en omfattende, videnskabelig definition af nanomaterialer i fællesskabslovgivningen som en del af nanospecifikke ændringer af relevant horisontal og sektorspecifik lovgivning;
8. opfordrer Kommissionen til at fremme vedtagelsen af en harmoniseret definition af
nanomaterialer på internationalt plan og tilpasse den relevante EU-lovgivningsramme i overensstemmelse hermed;
9. anser det for særlig vigtigt udtrykkeligt at behandle nanomaterialer inden for rammerne af
i det mindste kemikalielovgivningen (REACH, biocidholdige produkter), fødevarelovgivningen (fødevarer, tilsætningsstoffer til fødevarer, fødevarer og foder på basis af genetisk modificerede organismer), den relevante lovgivning om beskyttelse af arbejdstagerne samt lovgivningen om luftkvalitet, vandkvalitet og affald;
10. opfordrer til, at de fabrikanter, der ønsker at markedsføre nanomaterialer, underlægges en
pligt til at udvise ansvarlighed, og kræver, at de overholder den europæiske adfærdskodeks for ansvarsbevidst nanovidenskabelig og nanoteknologisk forskning,
11. opfordrer specifikt Kommissionen til at vurdere behovet for en revision af REACH
vedrørende bl.a.:
- forenklet registrering af nanomaterialer, der fremstilles eller importeres, for mængder under et ton
- alle nanomaterialer anses for at være nye stoffer - en kemisk sikkerhedsrapport med eksponeringsvurdering for alle registrerede
nanomaterialer - krav om registrering af alle nanomaterialer, der bringes i omsætning på markedet
alene, i præparater eller i produkter 12. opfordrer specifikt Kommissionen til at vurdere behovet for en revision af
affaldslovgivningen vedrørende bl.a.:
- et separat punkt om nanomaterialer på den liste over affald, der fremgår af beslutning 2000/532/EF1,
- revision af kriterierne for modtagelse af affald i deponeringsanlæg i beslutning
2003/33/EF2,
1 Kommissionens beslutning af 3. maj 2000 om afløsning af beslutning 94/3/EF om udarbejdelse af
en liste over affald i henhold til artikel 1, litra a), i Rådets direktiv 75/442/EØF om affald og af Rådets beslutning 94/904/EF om udarbejdelse af en liste over farligt affald i henhold til artikel 1, stk. 4, i Rådets direktiv 91/689/EØF om farligt affald, EFT L 226 af 6.9.2000, s. 3.
2 Rådets beslutning af 19. december 2002 om opstilling af kriterier og procedurer for modtagelse af affald på deponeringsanlæg i henhold til artikel 16 og bilag II i direktiv 1999/31/EF, EFT L 11 af 16.1.2003, s. 27.
PE 425.403\ 301
DA
- revision af relevante emissionsgrænseværdier for affaldsforbrænding, hvor de massebaserede målinger suppleres med et målesystem baseret på antallet af partikler og/eller overfladen;
13. opfordrer specifikt Kommissionen til at vurdere behovet for en revision af
emissionsgrænseværdierne og miljøkvalitetsstandarderne i lovgivningen om luft og vand, hvor de massebaserede målinger suppleres med et målesystem baseret på antallet af partikler og/eller overfladen med henblik på at tage behørigt højde for nanomaterialer;
14. understreger, hvor vigtigt det er for Kommissionen og/eller medlemsstaterne at sikre, at
principperne i EU's arbejdsmiljølovgivning overholdes i fuldt omfang og håndhæves, når det gælder nanomaterialer, herunder passende uddannelse til arbejdsmiljøeksperter, med henblik på at forhindre potentielt skadelig eksponering for nanomaterialer;
15. opfordrer specifikt Kommissionen til at vurdere behovet for en revision af lovgivningen
om beskyttelse af arbejdstagere vedrørende bl.a.:
- en anvendelse af nanomaterialer udelukkende i lukkede systemer eller på andre måder, som forhindrer, at arbejdstagerne udsættes for eksponering, så længe det ikke er muligt på pålidelig vis at påvise og kontrollere eksponeringen
- at ansvaret i forbindelse med anvendelse af nanomaterialer helt klart påhviler
producenter og arbejdsgivere - hvorvidt alle eksponeringsveje (indånding, eksponering af huden m.v.) er dækket
ind; 16. opfordrer Kommissionen til inden juni 2011 at udarbejde en opgørelse over de forskellige
typer og anvendelser af nanomaterialer på det europæiske marked, samtidig med at berettigede forretningshemmeligheder som f.eks. recepter respekteres, og at gøre denne opgørelse offentligt tilgængelig; opfordrer desuden Kommissionen til samtidig at aflægge rapport om disse nanomaterialers sikkerhed;
17. gentager sit krav om forbrugeroplysning om anvendelse af nanomaterialer i
forbrugsvarer; bestanddele i form af nanomaterialer i stoffer, blandinger eller artikler bør klart angives i produktmærkningen (i listen over bestanddele bør navnet på sådanne bestanddele f.eks. følges af ordet "nano" i parentes);
18. opfordrer til, at direktiv 2006/114/EF gennemføres fuldt ud for at sikre, at der ikke opstår
vildledende reklame med nanomaterialer; 19. kræver, at der snarest muligt udvikles passende testprotokoller og målesystemstandarder
til vurdering af faren ved og arbejdstageres, forbrugeres og miljøets eksponering for nanomaterialer i hele deres livscyklus, herunder i ulykkestilfælde, ved hjælp af en tværvidenskabelig metode;
20. opfordrer til, at finansieringen af forskning i miljø-, sundheds- og sikkerhedsaspekter ved
nanomaterialer i hele deres levetid øges markant, f.eks. gennem oprettelse af en særlig europæisk fond under det syvende rammeprogram; opfordrer konkret Kommissionen til at revidere vurderingskriterierne under det syvende rammeprogram, så programmet
302 /PE 425.403
DA
tiltrækker og finansierer langt mere forskning med henblik på at forbedre den videnskabelige metode til vurdering af nanomaterialer;
21. opfordrer Kommissionen til at fremme medlemsstaternes koordination af og udveksling
om forskning og udvikling, risikovurdering, udarbejdelse af vejledninger og regulering af nanomaterialer ved anvendelse af de eksisterende mekanismer (f.eks. REACH Competent Authorities Subgroup on Nanomaterials) eller ved eventuelt at oprette yderligere mekanismer;
22. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til hurtigst muligt at foreslå dels et
permanent europæisk net, der er uafhængigt og har beslutningskompetence, og som skal overvåge nanoteknologierne og nanomaterialerne, og dels et program for grundforskning og anvendt forskning i metoderne for denne overvågning (bl.a. metrologi, sporing, toksicitet og epidemiologi);
23. anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om på EU-plan at iværksætte en
borgerdebat om nanoteknologier og nanomaterialer og de lovgivningsmæssige aspekter ved nanomaterialer;
24. anerkender, at det er vigtigt at fjerne hindringerne for adgangen til patenter, særligt for
meget små og små og mellemstore virksomheder, og kræver samtidig, at patentrettighederne begrænses til specifikke anvendelser eller produktionsmetoder for nanomaterialer og kun ekstraordinært udstrækkes til nanomaterialerne som sådanne, med henblik på at undgå at hæmme innovationen;
25. mener, at der i rette tid bør udarbejdes strenge etiske retningslinjer, især for nanomedicin,
som f.eks. respekt for privatlivets fred, et frit og informeret samtykke, fastsatte grænser for ikketerapeutiske indgreb i menneskekroppen, samtidig med at der sker en stimulering af dette lovende tværfaglige område med banebrydende teknologier som molekylær billeddannelse og diagnose, som kan have meget store fordele for tidlig diagnosticering og intelligent og omkostningseffektiv behandling af mange sygdomme; opfordrer Den Europæiske Gruppe vedrørende Etik inden for Naturvidenskab og Ny Teknologi til at komme med en udtalelse om dette emne, der hviler på dens udtalelse nr. 21 af 17. januar 2007 om etiske aspekter af nanomedicin, og som endvidere bygger på etiske udtalelser fra nationale etiske organer i EU samt det arbejde, der udføres i internationale organisationer såsom UNESCO;
26. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at være særlig opmærksomme på de
sociale aspekter af udviklingen inden for nanoteknologi; mener endvidere, at de berørte arbejdsmarkedsparters aktive deltagelse skal sikres fra det tidligst mulige tidspunkt.
27. opfordrer Kommissionen til at vurdere behovet for en revision af lovgivningen med
henblik på en regulering for på en omkostningseffektiv måde at tage højde for nanomaterialer, der opstår som utilsigtede biprodukter i forbrændingsprocesser;
28. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til
medlemsstaternes regeringer og parlamenter.
PE 425.403\ 303
DA
P6_TA-PROV(2009)0329
Årlig drøftelse om de fremskridt, der er gjort i 2008 med hensyn til området med frihed, sikkerhed og retfærdighed (EU-traktatens artikel 2 og 39)
Europa-Parlamentets beslutning af 24. april 2009 om den årlige drøftelse om de fremskridt, der er gjort i 2008 med hensyn til området med frihed, sikkerhed og retfærdighed (EU-traktatens artikel 2 og 39)
Europa-Parlamentet, - der henviser til artikel 2, 6 og 39 i EU-traktaten samt artikel 13, 17-22, 61-69, 255 og 286
i EF-traktaten, der er det vigtigste retsgrundlag for udviklingen af EU og Fællesskabet som et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed,
- der henviser til sin forespørgsel til mundtlig besvarelse til Rådet (B6-0489/2008) og til
Kommissionen (B6-0494/2008), som drøftedes på plenarmødet den 17. december 2008, - der henviser til forretningsordenens artikel 108, stk. 5, A. der henviser til, at det ti år efter Amsterdam-traktatens ikrafttrædelse er et faktum,
- at omfanget af den gældende EU-ret vedrørende frihed, sikkerhed og retfærdighed er vokset markant, hvilket er en blåstempling af medlemsstaternes beslutning om i vid udstrækning at inddrage EU-institutionerne i den politiske beslutningstagning på dette område for dermed at sikre EU-borgerne frihed, sikkerhed og retfærdighed,
- at hovedparten af EU-borgerne ifølge de periodiske Eurobarometer-undersøgelser
har en stadig stærkere følelse af, at EU's aktioner har en merværdi sammenlignet med de aktioner, der udelukkende iværksættes på nationalt plan, og at to tredjedele af borgerne støtter de EU-aktioner, der fremmer og beskytter grundlæggende rettigheder (herunder børns rettigheder), samt indsatsen mod organiseret kriminalitet og terror, mens kun 18 % mener, at EU-aktioner ikke har haft nogen yderligere nyttevirkning,
B. der henviser til, at de ovennævnte positive faktorer ikke kan opveje
- EU-beslutningsprocessens vedvarende juridiske svagheder og komplicerede karakter, især på områder som f.eks. politisamarbejdet og det strafferetlige samarbejde, som hverken er underlagt nogen hensigtsmæssig demokratisk kontrol eller domstolskontrol på EU-plan,
- modviljen hos hovedparten af medlemsstaterne mod at fremme politik knyttet til
grundlæggende rettigheder og borgernes rettigheder; samtidig har det vist sig at være stadig vigtigere ikke kun at fokusere på grænseoverskridende sager for at undgå dobbelte standarder i samme medlemsstat,
304 /PE 425.403
DA
- det vedvarende behov for, at EU's fælles indvandrings- og asylpolitik, der er forsinket i forhold til den tidsplan, der blev aftalt Haagprogrammet og den europæiske pagt om indvandring og asyl, udvikles yderligere og gennemføres korrekt,
- Kommissionens problemer med at sikre rettidig og korrekt gennemførelse af en stor
del af den nyligt vedtagne fællesskabslovgivning samtidig med forvaltningen af den omfattende korrespondance, samt de mange klager og stadig flere traktatbrudssager,
- behovet for i højere grad at involvere Europa-Parlamentet og de nationale
parlamenter i at evaluere EU-lovgivningens reelle virkning i praksis, - det stadig underudviklede net af repræsentanter for civilsamfundet og berørte parter
i forbindelse med enhver politik, der vedrører området med frihed, sikkerhed og retfærdighed; det er værd at bemærke, at medlemsstaternes justitsministre først for nylig besluttede at oprette et netværk til gensidig styrkelse af deres nationale lovgivning, hvilket ligeledes burde ske for de øvrige områder vedrørende frihed, sikkerhed og retfærdighed,
- den kendsgerning, at samarbejdet selv mellem EU's agenturer kun udvikler sig
langsomt, og at situationen risikerer at blive endnu mere kompleks med en mangedobling af andre organer med operationelle opgaver på EU-plan,
C. der henviser til, at det er nødvendigt at henlede opmærksomheden på
- Rådets og Kommissionens fortsatte forsigtige holdning efter vedtagelsen af Parlamentets beslutning af 25. september 2008 om den årlige drøftelse om de fremskridt, der er gjort i 2007 med hensyn til området med frihed, sikkerhed og retfærdighed (EU-traktatens artikel 2 og 39)1, og under plenarforsamlingens drøftelser i december 2008 om beskyttelse af de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union og om fremskridt med hensyn til området med frihed, sikkerhed og retfærdighed,
- de nationale parlamenters støtte til et udvidet interparlamentarisk samarbejde, især
på området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, hvilket fremgår af deres bidrag til den generelle debat og ved særlige lejligheder, som f.eks. i forbindelse med revisionen af EU-reglerne om gennemsigtighed, Rådets rammeafgørelse 2002/475/RIA af 13. juni 2002 om bekæmpelse af terrorisme2, den nye EU-lovgivning om PNR-oplysninger3, gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område4, evalueringen af Rådets direktiv 2003/9/EF af 27. januar 2003 om fastlæggelse af minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere i
1 Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0458. 2 EUT L 164 af 6.2.2003, s. 3. 3 Forslag til Rådets rammeafgørelse om anvendelse af passagerlister (PNR-oplysninger) med
henblik på retshåndhævelse (KOM(2007)0654). 4 EUT L 158 af 30.4.2004, s. 77.
PE 425.403\ 305
DA
medlemsstaterne1, samt hvad angår gennemførelsen af det strafferetlige og civilretlige samarbejde,
1. opfordrer de medlemsstater, der endnu ikke har ratificeret Lissabontraktaten, til at gøre
dette snarest muligt, da den afhjælper de største mangler, hvad angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, ved
- at skabe et mere konsekvent, gennemsigtigt og retssikkert regelværk,
- at øge beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder ved at gøre Den Europæiske
Unions charter om grundlæggende rettigheder ("chartret") bindende og ved at gøre det muligt for Unionen at tilslutte sig den europæiske konvention om beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder,
- at øge unionsborgernes og civilsamfundets indflydelse ved at inddrage dem i
lovgivningsprocessen og give dem udvidet adgang til at indbringe sager for De Europæiske Fællesskabers Domstol,
- at inddrage Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter i evalueringen af EU's
politik, hvorved de europæiske og nationale myndigheder i højere grad vil skulle stå til ansvar;
2. opfordrer Det Europæiske Råd, Rådet og Kommissionen til
a) formelt at inddrage det nyvalgte Europa-Parlament i vedtagelsen af det næste flerårige program for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed for perioden 2010-2014, da dette program efter Lissabontraktatens ikrafttrædelse hovedsagelig bør gennemføres af Rådet og Parlamentet under anvendelse af den fælles beslutningsprocedure; da et sådant flerårigt program bør være langt mere vidtrækkende end de forslag, der er indeholdt i rapporterne fra Rådets fremtidsgrupper, bør de nationale parlamenter også involveres, da disse bør spille en væsentlig rolle ved udformningen af prioriteringerne og disses gennemførelse på nationalt plan,
b) at fokusere på de fremtidige flerårige programmer og primært på fremme af
grundlæggende rettigheder og borgerrettigheder i overensstemmelse med Parlamentets nylige henstillinger i beslutningen af 14. januar 2009 om situationen for grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union 2004-20082 ved at videreudvikle de mål og principper i chartret, som institutionerne proklamerede i Nice i 2000 og igen i Strasbourg den 12. december 2007;
3. finder det overordentlig vigtigt og hensigtsmæssigt, at Kommissionen
a) straks tager initiativ til at forbedre beskyttelsen af borgerrettigheder som f.eks. databeskyttelse, diplomatisk og konsulær beskyttelse, samt retten til fri bevægelighed og ophold,
1 EUT L 31 af 6.2.2003, s. 18. 2 Jf. dets beslutning af 14. januar 2009 om situationen for grundlæggende rettigheder i Den
Europæiske Union 2004-2008 (vedtagne tekster, P6_TA(2009)0019).
306 /PE 425.403
DA
b) gennem høringsmekanismer og støtte til berørte parters netværk udvikler en
mekanisme, som sikrer, at borgerne i højere grad inddrages i definitionen af, hvad et unionsborgerskab indebærer,
c) forelægger et fuldt færdiggjort program med EU-foranstaltninger til styrkelse af
tiltaltes processuelle rettigheder og nødvendige garantier før og efter retssager, især når det drejer sig om personer, som ikke er statsborgere i det pågældende land, og mere generelt udvikler en screening af EU's strafferetssystem og sikkerhedsforanstaltninger, hvad angår beskyttelse af borgernes rettigheder,
d) regelmæssigt indsamler og udbreder alle relevante neutrale data vedrørende
udviklingen af de vigtigste politikker for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, såsom migrationsstrømme, udviklingen inden for organiseret kriminalitet og især terrorisme (se EU's trusselsvurdering af organiseret kriminalitet i EU (OCTA) og Europols rapport om situationen og udviklingen med hensyn til terrorisme i Europa 2008 (TE-SAT)),
e) snarest muligt forelægger de retsakter, der er under forberedelse om andre
kategorier af arbejdstagere fra tredjelande, såsom sæsonarbejdere, virksomhedsinternt udstationerede og lønnede praktikanter, der skal være omfattet af EU's "blå kort"-ordning, og om FRONTEX' mandat; navnlig sikrer, at FRONTEX har tilstrækkelige ressourcer til at opfylde sine mål og holde Parlamentet fuldt underrettet om forhandlingerne om aftaler med tredjelande vedrørende indvandring,
f) indfører en europæisk indre sikkerhedspolitik, som bør supplere nationale
sikkerhedsplaner, således at EU-borgerne og de nationale parlamenter får et klart billede af EU-aktionernes merværdi; især forstærker EU's politik vedrørende bekæmpelsen af visse former for organiseret kriminalitet, såsom it-kriminalitet, menneskehandel, seksuel udnyttelse af børn eller korruption, ved hjælp af en effektiv indsats og under anvendelse af alle til rådighed stående samarbejdsværktøjer for at opnå konkrete resultater, herunder tiltag med henblik på at vedtage en retsakt om konfiskering af internationale kriminelle organisationers finansielle aktiver og ejendom og om genanvendelse heraf til sociale formål,
g) fortsætter gennemførelsen af princippet om gensidig anerkendelse af retsafgørelser i
både civil- og strafferetlige sager og på alle stadier i retsproceduren, især hvad angår strafferet, for at sikre, at der skabes et EU- system for anerkendelse og gensidig godkendelse af beviser, idet der tages størst muligt hensyn til respekten for de grundlæggende rettigheder,
h) komplementerer udviklingen med hensyn til gensidig anerkendelse via en række
foranstaltninger til fremme af gensidig tillid, især gennem en vis tilnærmelse af materiel strafferet og strafferetsplejen samt processuelle rettigheder, bedre gensidig evaluering af, hvorledes retssystemerne fungerer, og bedre metoder til skabelse af gensidig tillid mellem det juridiske erhvervs udøvere f.eks. ved at intensivere den juridiske videreuddannelse og yde støtte til netværk,
PE 425.403\ 307
DA
i) skaber en gennemsigtig og effektiv ydre EU-strategi for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, baseret på en troværdig politik, især der hvor Fællesskabet alene har kompetence, f.eks. i forbindelse med aftaler om tilbagetagelse, beskyttelse af de ydre grænser og visumpolitik (som det er tilfældet i spørgsmålet om amerikansk visumfritagelse),
j) opfordrer Rådet til regelmæssigt at høre Parlamentet, også i spørgsmål om
internationale aftaler vedrørende strafferetligt samarbejde og politisamarbejde, eftersom Rådets aktuelle modvilje mod at gøre dette er i modstrid med princippet om loyalt samarbejde og om EU's demokratiske ansvarliggørelse; især fremlægge kriterier for udviklingen af en reel EU- politik for aftaler med tredjelande om gensidig retshjælp eller udvisning i straffesager under hensyntagen til princippet om ikke-diskriminering mellem EU-borgere og det pågældende tredjelands borgere,
k) forelægger specifik lovgivning, som giver alle EU-borgere diplomatisk og konsulær
beskyttelse, uanset om den pågældende medlemsstat er repræsenteret på tredjelandets territorium eller ej,
l) fremlægger nye forslag med henblik på at efterkomme EF-Domstolens afgørelser
om beskyttelse af grundlæggende rettigheder i forbindelse med fastfrysning af fysiske og juridiske personers aktiver, også under henvisning til EF-Domstolens afgørelser om personer på listen i bilaget til Rådets afgørelse om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 2580/2001 af 27. september 2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme1, ,
m) styrker gensidig tillid og solidaritet mellem medlemsstaternes myndigheder ved - i samarbejde med Europarådet at fastsætte højere normer for kvaliteten af
såvel det retlige samarbejde2 som politisamarbejdet, - at styrke og demokratisere de mekanismer for gensidig evaluering, der
allerede eksisterer i forbindelse med Schengensamarbejdet og bekæmpelsen af terrorisme,
- at udvide den model for gensidig evaluering og hjælp mellem
medlemsstaterne, som blev indført med Schengen, til at omfatte alle politikker vedrørende området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, som har at gøre med statsborgere fra andre medlemsstater eller fra tredjelande (såsom migrations- og integrationspolitik og ved gennemførelse af programmer til bekæmpelse af terrorisme og radikalisering),
n) skaber udvidet koordinering og komplementaritet mellem de eksisterende og
fremtidige EU-agenturer, såsom Europol, Frontex og Cepol, da disse organer bør komme videre end deres begrænsede og usikre samarbejde og etablere tættere forbindelser med deres modsvarende nationale organer ved at opnå højere
1 EFT L 344 af 28.12.2001, s. 70. 2 Europa-Parlamentets henstilling til Rådet om kvaliteten af strafferetsplejen og harmonisering af
medlemsstaternes straffelovgivning (EUT C 304E af 1.12.2005, s. 109).
308 /PE 425.403
DA
effektivitets- og sikkerhedsstandarder og vise større ansvarlighed og gennemsigtighed i forholdet til Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter,
o) fortsætter med løbende at udvikle og styrke den fælles unionspolitik vedrørende
grænseforvaltning og samtidig understreger behovet for snarest muligt at få defineret en global struktur for unionens grænsestrategi samt få fastlagt, hvorledes alle beslægtede programmer og projekter bør samvirke og fungere som en helhed, med henblik på at optimere den måde, hvorpå de indvirker på hinanden, og undgå dobbeltarbejde og inkonsekvens;
4. opfordrer indtrængende Kommissionen til at træffe alle de nødvendige foranstaltninger
med henblik på at afslutte de berørte projekter og sikre, at visuminformationssystemet (VIS) og anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II) kan træde i kraft så hurtigt som muligt;
5. anbefaler, at Kommissionen afstår fra at fremlægge forhastede forslag til retsakter om
indførelse af nye systemer - navnlig indrejse- og udrejsesystemet - indtil VIS og SIS II er kommet rigtig i gang; anbefaler, at det reelle behov for et sådant system evalueres, da der tydeligvis er tale om overlapning med allerede eksisterende systemer; mener, at det er vigtigt at undersøge alle påkrævede ændringer af de eksisterende systemer og sørge for et korrekt skøn over hele processens reelle omkostninger;
6. opfordrer Kommissionen til i sit forslag om et flerårigt program at medtage de ovenfor
beskrevne henstillinger samt de henstillinger, Parlamentet fremsatte i sine ovennævnte beslutninger af 25. september 2008 og 14. januar 2009 samt i følgende beslutninger:
- af 2. april 2009 om unionsborgerskabets problemer og perspektiver1, - af 27. september 2007 om anvendelsen af Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni
2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse2,
- af 10. marts 2009 om de kommende faser af grænseforvaltningen i Den Europæiske
Union og tilsvarende erfaringer i tredjelande3, og - af 10. marts 2009 om det fremtidige fælles europæiske asylsystem4; 7. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og
medlemsstaternes regeringer og parlamenter.
1 Vedtagne tekster, P6_TA(2009)0204. 2 EUT C 219 E af 28.8.2008, s. 317. 3 Vedtagne tekster, P6_TA(2009)0085. 4 Vedtagne tekster, P6_TA(2009)0087.
PE 425.403\ 309
DA
P6_TA-PROV(2009)0330
Konklusioner fra G20-topmødet
Europa-Parlamentets beslutning af 24. april 2009 om G20-topmødet i London den 24. april 2009
Europa-Parlamentet, - der henviser til ledernes udtalelse (den globale plan for genoprejsning og reform) efter
G20-landenes topmøde i London og deres erklæring af 2. april om at styrke det finansielle system og tildele ressourcer gennem internationale institutioner,
- der henviser til statusrapporten fra ØCD af 2. april 2009 om "The jurisdictions surveyed
by the OECD global forum in implementing the internationally agreed tax standard", der kræver udveksling af information efter anmodning for så vidt angår alle skatteoplysninger med henblik på forvaltning og håndhævelse af national skattelovgivning,
- der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 19. og 20. marts 2009, - der henviser til Kommissionens meddelelse af 4. marts 2009 om fremdrift i den
europæiske genopretning (KOM(2009)0114), - der henviser til rapporten af 25. februar 2009 fra Højniveaugruppen vedrørende Finansielt
Tilsyn i EU under ledelse af Jacques de Larosière, - der henviser til Kommissionens meddelelse af 29. oktober 2008 om overvindelse af den
finansielle krise: et europæisk handlingsgrundlag, (KOM(2008)0706), - der henviser til sin beslutning af 11. marts 2009 om en europæisk økonomisk
genopretningsplan1, - der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. april 2009 om støtte til
udviklingslandene med henblik på overvindelse af krisen (KOM(2009)160), - der henviser til den nyligt offentliggjorte rapport fra Den Internationale Valutafond (IMF)
af marts 2009med titlen "The Implications of the Global Financial Crisis for Low-Income Countries",
- der henviser til FN's årtusindudviklingsmål (MDG-målene) og medlemsstaternes
støtteforpligtelser med henblik på bekæmpelse af sult og fattigdom, - der henviser til rapporten fra De Forenede Nationers Miljøprogram (UNEP) med titlen
"Out of Crisis – Opportunity" af 16. februar 2009, hvori G20 indtrængende opfordres til at fremlægge en global grøn New Deal,
1 Vedtagne tekster, P6_TA(2009)0123.
310 /PE 425.403
DA
- der henviser til rapporten fra Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) og International Institute for Labour Studies om "den finansielle og økonomiske krise, A Decent Work Perspective" af 24. marts 2009, hvori G20 indtrængende opfordres til at fremlægge en koordineret stimuleringspakke vedrørende social beskyttelse og jobskabelse,
- der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 4, A. der henviser til, at verden bliver ramt af en stadig dybere recession, hvis konsekvenser
intet land og ingen sektor kan undgå, og til, at der verden over er en stærk tilbagegang i de økonomiske resultater i løbet af 2009, og at der i de mest optimistiske prognoser kun forventes en langsom bedring i 2010,
B. der henviser til, at finanskrisens konsekvenser for realøkonomien medfører
ekstraordinære økonomiske forhold, der kræver rettidige, målrettede og forholdsmæssige beslutninger og handling med det formål at finde løsninger på en hidtil uset verdensomspændende økonomisk og beskæftigelsesmæssig situation,
C. der henviser til, at den største udfordring i forbindelse med håndteringen af nedgangen
inden for den internationale og den europæiske økonomi er den manglende tillid til finans- og kapitalmarkederne og den stigende arbejdsløshed samt nedgangen i den internationale samhandel,
D. der henviser til, at den aktuelle recession bør udnyttes som lejlighed til at fremme
Lissabon-Göteborg-målene og den globale forpligtelse til at bekæmpe klimaændringen og reducere energiforbruget,
E. der henviser til, at den globale plan for genoprejsning og reform (den globale plan)
omfatter følgende mål: (1) genskabelse af tillid, vækst og job, (2) reparation af det finansielle system med henblik på at genoprette mulighederne for udlån, (3) styrkelse af reguleringen af finansmarkederne med henblik på at genopbygge tilliden, (4) finansiering og reformering af de internationale finansielle institutioner med henblik på at overvinde krisen og forhindre fremtidige kriser, (5) fremme af global handel og investering og understøttelse af velfærdsgrundlage samtidig med en afvisning af protektionisme og (6) opbygning af en omfattende, miljøvenlig og bæredygtig økonomi,
F. der henviser til, at international koordinering er yderst vigtig både med hensyn til at
genoplive og dernæst genopbygge den globale økonomi, G. der henviser til, at medlemskab af euroområdet har vist sig at øge den økonomiske
stabilitet i de relevante medlemsstater, hvilket først og fremmest skyldes deres bestræbelser på at overholde Maastrichtkriterierne samt stabilitets- og vækstpagten, og at de har forskånet deres økonomier for valutakursudsving,
H. der henviser til, at adskillige medlemsstater er stødt på alvorlige
betalingsbalanceproblemer, og visse medlemsstater derfor har måttet søge støtte hos Den Internationale Valutafond og Den Europæiske Union,
I. der henviser til, at MDG-målene, navnlig udryddelse af ekstrem fattigdom og sult må
ligge til grund for AVS/EU-samarbejdet inden for Cotonou-partnerskabsaftalens rammer,
PE 425.403\ 311
DA
J. der henviser til, at visse donorlande som følge af finanskrisen har reduceret deres
finansielle bidrag til den statslige udviklingsbistand (ODA) til udviklingslande, og dermed har bragt MDG-målene i fare,
K. der henviser til, at AVS-landene er afhængige af deres eksport af basisprodukter, der
tegner sig for mere end 50 % af deres tilførsel af fremmed valuta, og at finanskrisen medfører fald i eksporten fra og pengestrømmene til mange udviklingslande, begrænset adgang til kredit, færre direkte udenlandske investeringer og fald i råvarepriser,
L. der henviser til, at offshorecentre forholder sig på en sådan måde, at der gives mulighed
for korrupt undgåelse og omgåelse af skattebestemmelser og finansielle bestemmelser, M. der henviser til, at væksten i den internationale handel er lavere som følge af manglen på
lån og finansiering samt den generelle nedgang i verdensøkonomien, N. der henviser til, at intenst multilateralt samarbejde er nødvendigt for at undgå de
protektionistiske foranstaltninger, som den finansielle/økonomisk krise eventuelt kan fremprovokere,
Generelle bemærkninger 1. hilser G20-topmødets globale plan velkommen; bemærker, at den globale plan er i
overensstemmelse med de bestræbelser, der allerede er truffet inden for EU med henblik på at undgå modstridende politikker, hvis virkninger gensidigt udelukker hinanden; bifalder erkendelsen i G20 af, at en global krise kræver en global løsning og en integreret strategi for at genskabe tillid, vækst og arbejdspladser; mener, at en sådan erkendelse kræver en seriøs opfølgning på det kommende møde i G20, der vil blive afholdt i det tidlige efterår 2009;
2. mener ikke, at verdensledernes kommende opgave består i at lappe på det aktuelle
finansielle og økonomiske system, men erkende, at der skal skabes en ny balance i reguleringsrammen, som tager højde for den miljømæssige og sociale holdbarhed, muligheder, genoprettet økonomisk vækst og jobskabelse samt social retfærdighed og deltagelse; kræver bedre og altomfattende regulering og kontrol og indførelse af en ny regulerings- og styringsramme; mener, at G20 skulle have behandlet problematikken omkring den globale ubalance inden for handels- og finanssektoren, hvilket spillede en afgørende rolle i den aktuelle økonomiske krise;
3. understreger, at alle indgåede forpligtelser skal respekteres fuld ud, indføres hurtigt og
mere udførligt på nationalt og internationalt plan med henblik på at genopbygge tilliden og bevirke størst mulig effektivitet; noterer sig, foranstaltningerne fra Financial Stability Board (FSB) og at IMF har forpligtet sig til at overvåge udviklingen i forbindelse med den globale plan, og opfordrer dem til at fremlægge deres rapport for Parlamentet;
4. understreger, at den umiddelbare prioritering må være at få gang i realøkonomien igen, at
sikre kapitalmarkedernes og långivningens funktion, at bevare og fremme beskæftigelsen og beskytte mennesker mod de negative følger af krisen med særlig hensyntagen til de fattigste og mest sårbare;
312 /PE 425.403
DA
5. roser G20 for i vid udstrækning at have valgt løsninger baseret på lån og garantier, som vil optimere de økonomiske virkninger og samtidig bidrage til at reducere den langsigtede virkning, som foranstaltningspakken på over 1 000 mia. USD har på statskasserne;
Genskabelse af tillid og arbejdspladser 6. bifalder aftalen om at stille 832 mia. EUR supplerende finansielle midler til rådighed for
IMF, andre finansielle institutioner og til finansiering af handel og forpligtelsen til at gøre en holdbar fiskal indsats for at genskabe långivning, vækst og arbejdspladser i verdensøkonomien, samtidig med, at den fiskale holdbarhed sikres; bemærker imidlertid, at der ikke blev truffet aftale om supplerende europæiske skatteincitamenter; erkender, at dispositionsmargenen er forskellig for de enkelte lande, men at det enkelte land skal udnytte sine muligheder fuldt ud;
7. anerkender centralbankernes vigtige rolle i forbindelse med disse bestræbelser og deres
hurtige rentenedsættelser, og hilser G20's forpligtelse til at afholde sig fra at foretage konkurrencebetingede devalueringer af de nationale valutaer, hvilket ville kunne starte en ond cirkel; glæder sig over ECB's på hinanden følgende rentesænkninger for at fremme vækst, og dens hurtige vedtagelse af kortsigtede finansielle instrumenter, der tager sigte på at genoplive lånevirksomheden bankerne imellem; minder om nødvendigheden af at skabe betingelser, som vil gøre det lettere for låntagerne at drage fordel af rentesænkningerne; kræver, at alle foranstaltninger skal sikre, at de finansielle markeder kommer til at fungere korrekt igen, herunder en hurtig genopretning af den indenlandske långivning og de internationale kapitalstrømme;
8. bemærker med bekymring den hurtige stigning i offentlig gæld og budgetunderskud;
understreger betydningen af hurtigst muligt at etablere sunde offentlige finanser og garantere langsigtet skattemæssig holdbarhed for at undgå, at fremtidige generationer pålægges for tunge byrder, dog således, at dette skal ses i lyset af den totale gæld i det enkelte tilfælde;
9. beklager, at G20-topmødet ikke behandlede de globale ubalancer, som er den egentlige
årsag til den finansielle krise; minder om, at det er nødvendigt at behandle de underliggende årsager (f.eks. et usædvanlig stort US-underskud, som finansieres af usædvanligt store kinesiske handelsoverskud), hvis finansielle kriser skal undgås i fremtiden, og at det har følger, der rækker langt videre end bankvirksomhed og regulering af finansmarkederne og institutionel forvaltning; mener, at en effektiv multilateral løsning på krisen kræver en multilateral håndtering af årsagerne til ubalancen i valutakurserne og volatilitet i forbindelse med råvarepriser; opfordrer derfor indtrængende Det Europæiske Råd til at vedtage en fælles holdning med henblik på at løse disse spørgsmål på det næste G20-topmøde i New York;
Styrkelse af finanstilsynet og -reguleringen 10. glæder sig over den fælles tilgang til en bedre regulering af finanssektoren og et forbedret
finanstilsyn på basis af større konsekvens og et systematisk samarbejde mellem landene, opfordrer indtrængende alle regeringer til at handle i overensstemmelse med de forpligtelser, de indgik på G20-mødet; mener, at G20-topmødets beslutninger og forpligtelser repræsenterer et minimum og ikke et maksimum; glæder sig over, at EU er mere ambitiøs, hvad angår reguleringens og tilsynets omfang og krav;
PE 425.403\ 313
DA
11. understreger vigtigheden af at genopbygge tilliden til den finansielle sektor, som er
nøglen til at genoprette långivningen til realøkonomien og de internationale kapitalstrømme; insisterer på behovet for omgående at håndtere de forringede bankaktiver, som forhindrer långivning; opfordrer indtrængende medlemsstaternes regeringer og kompetente myndigheder til at sørge for, at bankerne på fuldstændig og gennemsigtig vis angiver alvorlige regnskabsforværringer under hensyntagen til Kommissionens meddelelse om behandlingen af dårlige aktiver inden for Fællesskabets banksektor1, og at de samarbejder under overholdelse af konkurrencereglerne; opfordrer G20-regeringerne til at fremlægge, hvorledes deres programmer for dårlige aktiver fungerer, og hvilke resultater de har opnået hermed; anbefaler, at det internationale samarbejde øges mest muligt, og afviser finansiel og lovgivningsmæssig protektionisme;
12. bifalder beslutningen om at regulere og overvåge alle systemisk vigtige markeder og
instrumenter (herunder hedgefonde), men mener, at der er behov for yderligere foranstaltninger for at eliminere overdreven spekulation, og at regulering og overvågning skal omfatte aktiviteter, hvis størrelse individuelt kan anses for at være ikke-systemiske, men som taget samlet udgør en potentiel risiko for den finansielle stabilitet; insisterer på behovet for at udvikle effektive mekanismer for samarbejde og informationsudveksling nationale myndigheder imellem for at sikre et effektivt grænseoverskridende tilsyn og samtidig bibeholde åbne markeder;
13. bifalder G20's beslutning om at vedtage Basel II-rammeaftalen om kapitalkravsregler og
den intention om at styrke tilsyns- og lovgivningsstandarder hurtigst muligt; 14. anser det for yderst vigtigt, at der hurtigst muligt gennemføres overordnede principper for
grænseoverskridende samarbejde på højt plan i forbindelse med krisehåndtering; opfordrer i lyset af den stigende interaktion mellem nationale finanssystemer indtrængende relevante myndigheder til at samarbejde på internationalt plan og forberede sig på, hvorledes finansielle kriser skal håndteres;
15. hilser G20's beslutning om at fremme integriteten og gennemsigtigheden på de finansielle
markeder og øge ansvarligheden hos de finansielle aktører velkommen; bifalder G20's løfte om at reformere aflønningsordninger på en mere bæredygtig måde som et led i revideringen af de finansielle regler, og insisterer på vigtigheden af at sammenkoble incitamenter for langsigtede resultater, undgå incitamenter, som tilskynder til uansvarlighed, og garantere brancheomfattende anvendelse af de nye principper med sigte på at sikre fælles spilleregler; agter at være yderst årvågen over for en effektiv gennemførelse af principperne for vederlag og aflønning i finansielle institutioner og opfordrer EU til at vedtage mere stringente foranstaltninger på dette område, herunder lovgivningsmæssige forslag;
16. hilser foranstaltningerne i forbindelse med kreditvurderingsinstitutternes, der har til
formål at øge gennemsigtigheden og fremme samarbejdet mellem nationale tilsynsmyndigheder, velkommen; er fortsat bekymret over manglen på konkurrence inden for denne sektor og opfordrer til, at hindringerne for markedsadgangen reduceres betydeligt;
1 EUT C 72 af 26.3.2009, s. 1.
314 /PE 425.403
DA
17. bifalder ønsket om at nå til enighed om et enkelt sæt regnskabsstandarder, men beklager, at FASB har ændret definitionen på dagsværdi for markedsaktører i USA og henstiller til Kommissionen at tilpasse IAS 39 til denne aftale uden at afvente IASB's afgørelse;
18. opfordrer det kommende G20-topmøde til at vedtage en koordineret og konkret
foranstaltning for både at eliminere alle skatte- og reguleringsly og lukke "onshore" skatte- og reguleringshuller, der muliggør udbredt skatteunddragelse, endog inden for større finanscentre; bifalder G20's erklæring om bankhemmeligheden og går ind for automatisk udveksling af information som det mest effektive værkstøj til bekæmpelse af skatteunddragelse; anbefaler, at den Europæiske Union for eget vedkommende vedtager en passende lovgivningsmæssig ramme for skattely, og opfordrer sine internationale partnerne til at gøre det samme;
Styrkelse af de globale finansielle institutioner 19. støtter fuldt ud beslutningen om at tildele det nyligt omdøbte og udvidede FSB den
centrale rolle i forbindelse med koordineringen af den aftalte dagsorden; støtter G20's beslutning om at tildele FSB et stærkere institutionelt fundament og øgede beføjelser; understreger betydningen af at dele fælles principper og sikre konsekvente regler inden for sektoren for finansielle tjenester for at håndtere de globale markedsaktører;
20. glæder sig over og støtter fuldt ud den anmodning, som Den Euro-Latinamerikanske
Parlamentariske Forsamling EUROLAT fremsatte den 8. april 2009 over for EU-LAC-landene, om øjeblikkeligt at fjerne alle centre for skattely på deres område og arbejde på internationalt plan med henblik på at fjerne de resterende centre og anvende sanktioner over for virksomheder og enkeltpersoner, der søger skattely;
21. bifalder G20's plan om at reformere internationale finansielle institutioner og opfordrer
til, at disse reformer indledes hurtigst muligt; forventer vidtrækkende reformer af den globale økonomiske og finansielle styring, som skal fremme demokrati, gennemskuelighed og ansvarlighed og sikre sammenhæng mellem politikker og procedurer inden for internationale økonomiske og finansielle institutioner, og henstiller til en revision af de betingelser, der opstilles for de fleste lån fra IMF og Verdensbanken;
22. kræver endvidere, at udviklingslandenes repræsentation i internationale finansielle
institutioner skal forbedres; bifalder løftet om en åben, gennemskuelig udvælgelsesprocedure baseret på fortjeneste, når der skal udnævnes ledere til de internationale finansielle institutioner; henstiller til, at den Europæiske Union som konsekvens taler med en stemme;
23. anmoder Kommissionen om at evaluere forhøjelsen af IMF's særlige trækningsrettigheder
i forhold til, hvad der måske bliver nødvendig, og anmoder ligeledes om ECB's vurdering af en sådan udvidelses indvirkning på prisstabiliteten verden over;
Bekæmpelse af protektionisme og fremme af global handel og investering 24. bifalder G20's løfte om at øge de globale finansielle institutioners tilgængelige ressourcer
med 850 mia. USD for at støtte væksten på nye markeder og i udviklingslandene; glæder sig over den betydelige forhøjelse af midlerne til IMF, som er den vigtigste leverandør af
PE 425.403\ 315
DA
finansiel støtte til lande med betalingsbalanceproblemer, herunder medlemsstaterne, og som gennem dens handlinger støtter væksten i vækstmarkederne og udviklingslandene;
25. hilser de fremskridt velkommen, som IMF har opnået med den nye fleksible kreditlinje,
der fjerner sig fra de hidtidige fastlagte, strenge udlåns- og betingethedsrammer, hvilket fremgår af IMF's rapport om følgerne af den globale finanskrise for lavindkomstlande ("The implications of the global financial crisis for low-income countries"), hvori IMF udtaler, at man ved udarbejdelsen af udgiftspolitikker bør prioritere at beskytte eller udvide sociale programmer eller fremskynde godkendte investeringer, og generelt opretholde tempoet med hensyn til at opnå MDG-målene;
26. hilser den bekræftede forpligtelse i den globale plan til at overholde MDG-målene og
løftet om at stille yderligere 50 mia. USD til rådighed for at støtte den sociale beskyttelse, accelerere handelen samt sikre udviklingen i lavindkomstlande velkommen; kræver, at disse midler ikke kun uddeles som lån, men også i form af direkte tilskud, hvor dette er muligt, for at fremme den sociale beskyttelse og sætte gang i handlen;
27. beklager, at G20's løfter om støtte til handel (Aid for Trade) og udviklingsbistand (ODA)
har været utilstrækkelige; understreger, at der til trods for, at den globale plan indeholder en række finansielle foranstaltninger, som har til formål at øge midlerne til udviklingslandene gennem Verdensbanken og IMF, ikke blev afgivet nogen specifikke løfter om, at Aid for Trade indebærer, at der vil blive stillet yderligere midler til rådighed;
28. glæder sig over løftet om at fremme den globale handel og investering; er imidlertid
foruroliget over nedgangen i verdenshandlen, der truer med at forværre den globale recession; understreger betydningen af at nå frem til en hurtig og positiv afslutning af Doha-runden, der skal afhjælpe ubalancen i verdenshandelssystemet, der har skadet udviklingslandene;
29. afviser enhver form for protektionisme både i realøkonomien og finanssektoren som en
reaktion på den økonomiske nedgang og den faldende verdenshandel; 30. opfordrer det næste G20-møde til også at beskæftige sig med reformen af
verdenshandelssystemet og styringen af WTO med henblik på at fremme fair handel, vende den tiltagende ulighed mellem nord og syd, forbedre sammenhængen mellem handels-, social- og miljøpolitikken og gøre WTO mere demokratisk, gennemskuelig og ansvarlig;
31. opfordrer EU-medlemsstaterne til at redegøre for de foranstaltninger og instrumenter, de
har indført som reaktion på krisen i udviklingslandene, så den Europæiske Union kan reagere koordineret; kræver, at gennemførelsen af de identificerede foranstaltninger evalueres i den næste Monterrey-rapport om finansiering af udvikling;
32. henleder opmærksomheden på den vedvarende fødevarekrise, som kræver omgående
vedtagelse af foranstaltninger og reformer for at sikre en bæredygtig landbrugsproduktion i udviklingslandene;
Fair og holdbar genopretning for alle
316 /PE 425.403
DA
33. hilser G20's anerkendelse af, at det er vigtigt at gøre den globale økonomi mere bæredygtig, velkommen; påpeger, at det er nødvendigt at indgå en bindende aftale om klimaændringer på FN's kommende konference i København; understreger imidlertid, at G20-lederne bør anerkende den brede karakter af udfordringerne i forbindelse med at skabe global bæredygtighed, bl.a. for så vidt angår kriser i forbindelse med fiskeriet, skovene og havene, som hovedsageligt påvirker befolkningerne i udviklingslandene;
34. anmoder Kommissionen om i forbindelse med dens overvejelser om den bæredygtige
udviklingsstrategis fremtid at iværksætte de nødvendige processer for at tage fuld højde for konsekvenserne af klimaændringerne i alle de eksisterende politikker;
35. understreger nødvendigheden af en effektiv gennemførelse af klima- og energipakken og
af flere investeringer i vedvarende energi, kulstoffattig energi og energieffektivitet, som bør udgøre en central del af energihandlingsplanen for 2010-2014;
36. opfordrer det næste G20-topmøde til at behandle en dagsorden for anstændigt arbejde,
som foreslået af ILO, som navnlig bør indeholde en forpligtelse på almindelig respekt for menneskerettighederne på arbejdspladsen, kernestandarder på arbejdsmarkedet og afskaffelse af børnearbejde;
o o o
37. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Den
Europæiske Centralbank, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, G20-landenes regeringer og parlamenter og Den Internationale Valutafond.
PE 425.403\ 317
DA
P6_TA-PROV(2009)0331
Konsolidering af stabilitet og velstand på det vestlige Balkan
Europa-Parlamentets beslutning af 24. april 2009 om konsolidering af stabilitet og velstand på det vestlige Balkan (2008/2200(INI))
Europa-Parlamentet, - der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i
København den 21.-22. juni 1993, - der henviser til den erklæring, der vedtoges på topmødet mellem EU og det vestlige
Balkan i Thessaloniki den 21. juni 2003, - der henviser til Kommissionens meddelelse af 27. januar 2006 "Det vestlige Balkan på
vej til EU: styrke stabiliteten og øge velfærden" (KOM(2006)0027), - der henviser til erklæringen fra EU og det vestlige Balkan, som blev enstemmigt vedtaget
af udenrigsministrene i alle medlemsstaterne og udenrigsministrene i det vestlige Balkans stater i Salzburg den 11. marts 2006,
- der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde den 14.
december 2007 og den 19.-20. juni 2008 samt erklæringen om det vestlige Balkan som bilag hertil, og til konklusionerne vedtaget af Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 10. december 2007, den 18. februar 2008 og den 8.-9. december 2008,
- der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. marts 2008 med titlen "Det vestlige
Balkan: en forbedring af det europæiske perspektiv" (KOM(2008)0127), - der henviser til Brdoerklæringen: "Nyt fokus på Vestbalkan" fremsat af EU-
formandskabet den 29. marts 2008, hvori behovet for nye impulser i forbindelse med Thessalonikidagsordenen og Salzburgerklæringen understreges,
- der henviser til Kommissionens udvidelsesstrategi og individuelle
landesituationsrapporter fra november 2008, - der henviser til sin beslutning af 18. december 2008 om udviklingsperspektiver for freds-
og nationsopbygning efter konflikter1, - der henviser til sin beslutning af 13. januar 2009 om økonomiske og handelsmæssige
forbindelser med det vestlige Balkan2, - der henviser til forretningsordenens artikel 45,
1 Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0639. 2 Vedtagne tekster, P6_TA(2009)0005.
318 /PE 425.403
DA
- der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelse fra Udvalget om International Handel (A6-0212/2009),
A. der henviser til, at det vestlige Balkan udgør en ubestridelig del af Europa, og at den
bedste fremtid for landene i denne region ligger i at blive fuldt integrerede medlemsstater i Den Europæiske Union;
B. der henviser til, at udsigten til et EU-medlemskab og deraf følgende fordele er den
primære garant for stabilitet og den største drivkraft for reformer for landene på det vestlige Balkan, en del af Europa, som i nyere tid har været plaget af krige, etniske udrensninger og totalitært styre;
C. der henviser til, at arven fra krigene i 1990'erne fortsat udgør en væsentlig hindring for at
skabe vedvarende sikkerhed og politisk stabilitet i regionen; der henviser til, at dette skaber nye og unikke udfordringer for EU's udvidelsesstrategi, og at der må gribes tilbage til alle de redskaber, som den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP)/Unionens fælles europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik (ESFP) stiller til rådighed som et led i en overordnet tilgang, der er skræddersyet til de behov, der gør sig gældende for samfund, der har gennemlevet en konflikt;
D. Da. der henviser til, at en række af EU’s regionale partnere fortsat har uløste problemer
med deres naboer; der samtidig henviser til, at EU og landene på det vestlige Balkan er enige om, at et godt naboskab og regionalt samarbejde fortsat er vigtige faktorer med henblik på at fremme tiltrædelsen af EU,
1. understreger, at nyttevirkningen af EU og dens mulighed for at fungere som en
stabilitetsfremmende faktor og en drivkraft for reformer på det vestlige Balkan afhænger af troværdigheden af dens tilsagn om at tillade fuldt EU-medlemskab til alle de stater i regionen, som fuldt ud opfylder Københavnskriterierne; påpeger derfor, at Kommissionen og medlemsstaterne skal opretholde et fast tilsagn om, at fremtidige udvidelser omfatter det vestlige Balkan;
2. understreger, at det er nødvendigt, at landene i det vestlige Balkan selv tager ansvaret for
tilnærmelsen til EU; understreger, at integrationsprocessen skal iværksættes indefra, og at en vellykket tiltrædelse afhænger af tilstedeværelsen af et stærkt civilt samfund, begrænset korruption og en generel overgang til videnbaserede økonomiser og samfund;
3. understreger, at de nuværende traktater stadig teknisk tillader nødvendige institutionelle
justeringer, som er nødvendige for yderligere udvidelser indtil Lissabontraktaten træder i kraft; mener ikke desto mindre, at ratifikation af Lissabontraktaten er af afgørende betydning;
4. understreger, at medlemsstaterne ikke uretmæssigt må forsinke udarbejdelsen af
Kommissionens udtalelse om mulige kandidatlande, som har indsendt ansøgninger om medlemskab, og opfordrer indtrængende Rådet og Kommissionen til at behandle de seneste og fremtidige ansøgninger om medlemskab hurtigst muligt;
5. understreger, at tiltrædelsesprocessen skal baseres på en rimelig og nøje overholdelse af
konditionalitetsprincippet, hvorefter hvert land alene vil blive vurderet ud fra dets evne til at opfylde Københavnskriterierne, betingelserne i stabiliserings- og associeringsprocessen
PE 425.403\ 319
DA
og alle de køreplaner, som er fastlagt i forbindelse med de forskellige specifikke forhandlingstrin og som en konsekvens heraf, at tiltrædelsesprocessen ikke må forsinkes eller blokeres for lande, som har overholdt de hidtidige krav;
6. understreger, at tiltrædelsesprocessen skal opretholde et klart regionalt perspektiv, og at
der skal gøres en indsats for at undgå, at forskelle i integrationshastigheden resulterer i, at der opstår nye hindringer i regionen, navnlig med hensyn til visaliberaliseringsprocessen; støtter det regionale samarbejdsråds rolle med hensyn til at styrke regional selvstændighed og i dets egenskab af EU's nøglesamtalepartner i alle sager vedrørende regionalt samarbejde i Sydøsteuropa;
7. opfordrer medlemsstaternes parlamenter til omgående at give deres samtykke til de
stabiliserings- og associeringsaftaler, der for øjeblikket er inde i ratificeringsprocessen; 8. understreger, at alle berørte parter skal gøre en alvorlig indsats for at finde fælles
acceptable løsninger på udestående bilaterale uoverensstemmelser mellem medlemsstater og det vestlige Balkan og mellem landene i det vestlige Balkan indbyrdes; understreger i denne forbindelse, at gode naboskabsforbindelser og respekt for den respektive kulturarv og historiske arv er overordentlig væsentlig for at bevare freden og øge stabiliteten og sikkerheden; mener, at indledning af tiltrædelsesforhandlinger med landene i det vestlige Balkan og åbning og lukning af individuelle forhandlingskapitler ikke bør forpurres eller blokeres på grund af spørgsmål i forbindelse med bilaterale uoverensstemmelser, og at landene derfor bør enes om procedurer for løsning af bilaterale spørgsmål, inden tiltrædelsesforhandlingerne indledes;
9. noterer sig i denne sammenhæng, at visse lande i det vestlige Balkan har besluttet at
indgive en klage eller anmode om en rådgivende udtalelse fra Den Internationale Domstol i forbindelse med bilaterale uoverensstemmelser; mener, at EU bør gøre alt for at bistå og lette en omfattende og varig løsning af de endnu uafklarede spørgsmål;
10. anser det for nødvendigt at fortsætte med at fremme den interetniske og den
interkulturelle dialog for at overvinde dels byrden fra fortiden og spændingerne i forholdet mellem landene i Balkanområdet; mener, at civilsamfundsorganisationer og kontakter mellem folkene indbyrdes (såvel mellem landene i det vestlige Balkan som mellem disse lande og EU) kan bidrage til at fremme forsoning, lette den gensidige forståelse og fremme en fredelig interetnisk sameksistens; opfordrer derfor Kommissionen til at lægge større vægt på og stille flere midler til rådighed for initiativer, der fremmer forsoning, tolerance og dialog mellem forskellige etniske gruppe, og til at støtte gennemførelsen af interetniske aftaler;
11. giver sin fulde støtte til ESDP-missionerne og EU's særlige repræsentanter (EUSR), som
er indsat i regionen, og som forsat spiller en central rolle med hensyn til at opretholde stabilitet og sikre, at der fortsat sker fremskridt i forbindelse med opbygningen af fungerende stater, som kan opfylde Københavnskriterierne; understreger, at ingen ESDP-mission må afsluttes og intet EUSR-kontor lukkes før de fuldt ud har løst deres opgaver;
12. støtter fuldt ud bestræbelserne på inden 2010 at etablere en omfattende
investeringsramme for det vestlige Balkan til koordinering af støtte og lån, som tilbydes af Kommissionen, internationale finansielle institutioner og individuelle donorlande; hilser oprettelsen af en infrastrukturprojektfacilitet velkommen, og understreger, at
320 /PE 425.403
DA
sådanne projekter på områderne for transport, miljø, energi og den sociale sektor skal være udviklet og udført med et klart regionalt perspektiv; understreger behovet for tættere koordinering for at sikre effektiv komplementaritet, sammenhæng og effektivitet i forbindelse med støtten til det vestlige Balkan; mener, at disse koordinerede faciliteter for lån/støtte bør rettes direkte mod især potentielle kandidatlande, som ikke har adgang til midler fra alle fem strukturelementer i førtiltrædelsesinstrumentet1 (IPA); understreger betydningen af regionalt samarbejde på området for bedste praksis i relation til adgang til førtiltrædelsesbistand;
13. minder om, at konflikten om gasforsyningen mellem Rusland og Ukraine i januar 2009
medførte alvorlige afbrydelser af energiforsyningen til landene i det vestlige Balkan; opfordrer til diversificering af transitruterne og bedre indbyrdes forbindelse mellem energinet i regionen med støtte fra EU;
14. minder om, at transportinfrastruktur er vigtig for økonomisk udvikling og social
samhørighed; opfordrer følgelig Kommissionen til at støtte oprettelsen af et tilstrækkeligt intermodalt transportsystem mellem EU og landene i det vestlige Balkan og inden for dette område fremme fri og hurtig bevægelighed for varer og personer, især gennem udvikling af Den Paneuropæiske Transportkorridor VII;
15. bifalder den nye civilsamfundsfacilitet, som er etableret under IPA, og som indebærer en
tredobling af de midler, som står til rådighed for civilsamfundsorganisationer; opfordrer indtrængende Kommissionen til at styrke lokal selvstændighed i forbindelse med udvikling af civilsamfund og til at skabe mulighed for regelmæssig kontakt med og høring af lokale civilsamfundsorganisationer med henblik på at inkludere deres synspunkter i planlægnings- og programmeringsfaserne for støtte via IPA; opfordrer indtrængende Kommissionen til at oprette et regionalt diskussionsforum bestående af civilsamfundsorganisationer for at formidle bedste praksis med hensyn til adgang til førtiltrædelsesbistand;
16. opfordrer endvidere Kommissionen til at ofre mere opmærksomhed på fremme af små,
mellemstore og ikke bymæssige civilsamfundsorganisationer i regionen, navnlig ved at yde en større del af sin bistand til sådanne organisationer, ved at forenkle ansøgningsprocedurerne for EU-støtte, og ved at reevaluere bestemmelserne vedrørende samfinansiering af projekter for små og mellemstore civilsamfundsorganisationer;
17. understreger vigtigheden af liberaliseringen af Schengen-visaordningen for borgerne i
landene i det vestlige Balkan som en metode til at gøre det muligt for folk i denne region at stifte bekendtskab med EU; bifalder dialogen om visaliberaliseringen, og opfordrer indtrængende Rådet og Kommissionen til at gennemføre denne proces med den størst mulige gennemsigtighed og med klart definerede køreplaner med henblik på at forenkle den eksterne overvågning og øge ansvaret for processen over for offentligheden;
18. påpeger, at en kompliceret visumprocedure kombineret med underbemanding af
konsulater og ambassader i regionen sandsynligvis vil skabe en negativ indstilling til EU blandt befolkningen i regionen på et tidspunkt, hvor EU's popularitet er det største incitament til fremme af reformer;
1 Rådets forordning (EF) nr. 1085/2006 af 17. juli 2006 om oprettelse af et instrument til
førtiltrædelsesbistand (Ipa) (EUT L 210 af 31.7.2006, s. 82).
PE 425.403\ 321
DA
19. tilskynder landene i det vestlige Balkan til at fremskynde deres indsats for at opfylde de
krav, der er fastlagt i de individuelle køreplaner, for at sikre afskaffelse af visumkravet for deres lande så hurtigt som muligt; mener, at opfyldelsen af disse betingelser er afgørende for at fremskynde processen for tiltrædelse af Den Europæiske Union; er af den opfattelse, at førtiltrædelsesinstrumentet bør støtte den indsats, som modtagerlandene gør for at opfylde kravene i køreplanen for visumliberalisering;
20. støtter fuldt ud den øgede finansiering og det øgede antal stipendier til studier og
forskning i EU, der er til rådighed for studerende og forskere fra Vestbalkan under Erasmus Mundus-programmet med henblik på at gøre befolkningerne og institutioner i landene i det vestlige Balkan fortrolige med EU’s dagsorden og fremme deres uddannelseskvalifikationer; opfordrer modtagerlandene til at træffe alle de nødvendige dispositioner, herunder PR- og informationskampagner, med henblik på at give deres borgere chance for fuldt ud at udnytte disse muligheder; opfordrer de pågældende lande til at intensivere de forberedende administrative foranstaltninger for at opfylde adgangskriterierne til programmet for livslang læring;
21. understreger den afgørende rolle, som uddannelse og erhvervsuddannelse spiller i de
videnbaserede økonomier i dag; fremhæver i denne sammenhæng behovet for at styrke og stimulere iværksætterånd og innovation på alle uddannelsesniveauer;
22. Støtter fuldt ud det vestlige Balkans deltagelse i Fællesskabets programmer og agenturer;
påpeger navnlig disse landes deltagelse i energifællesskabstraktaten og planlagte deltagelse i en transportfællesskabstraktat som rollemodeller for kandidatlandes og potentielle kandidatlandes fuldstændige integration i Fællesskabets strukturer samt tilpasning af de nationale lovgivninger med gældende fællesskabsret på et så tidligt stadium som muligt i tiltrædelsesprocessen;
23. understreger, at miljøbeskyttelse er et vigtigt element i forbindelse med bæredygtig
udvikling i den vestlige Balkanregion; opfordrer derfor regeringerne i det vestlige Balkan til at overholde principperne og målsætningerne for energifællesskabet for Sydøsteuropa med henblik på at fremme sunde og miljøvenlige politikker og strategier, især på området for vedvarende energi i overensstemmelse med EU's miljøstandarder og EU's politik for klimaændring;
24. støtter den interparlamentariske dialog på regionalt plan og understreger vigtigheden af
helt og fuldt at inddrage de nationale parlamenter på det vestlige Balkan i den europæiske integrationsproces; mener, at Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter i medlemsstaterne har en vigtig rolle at spille i forbindelse med dialogen og samarbejdet med parlamenterne i landene på det vestlige Balkan; mener, at Europa-Parlamentets interparlamentariske møder bør forbedres med henblik på at skabe et funktionelt og effektivt system for tilrettelæggelse af mere fokuserede og praksisorienterede debatter og workshops;
25. understreger betydningen af, at man gør en indsats for at nedbringe alle told- og ikke-
toldmæssige handelshindringer inden for regionen og mellem det vestlige Balkan og EU som en central prioritet med sigte på at fremme økonomisk udvikling, regional integration og direkte personlige kontakter; understreger den centraleuropæiske frihandelsaftales
322 /PE 425.403
DA
(CEFTA) centrale rolle med hensyn til at fremme handelsliberaliseringen i regionen, og hilser Kommissionens finansielle støtte til CEFTA- sekretariatet velkommen;
26. udtrykker sin solidaritet med landene i det vestlige Balkan i den globale finanskrise og
bekræfter på ny sin støtte til den økonomiske og sociale konsolidering i regionen; bifalder derfor Kommissionens nylige forslag om at udvide den europæiske økonomiske genopretningsplan til at omfatte det vestlige Balkan og opfordrer indtrængende Kommissionen til fortsat at være årvågen og om nødvendigt vedtage relevante foranstaltninger for at sikre en velfungerende stabiliserings- og associeringsproces;
27. opfordrer indtrængende til, at CEFTA-parterne fortsætter bestræbelserne på at reducere
alle ikke-toldmæssige handelshindringer og alle bestemmelser vedrørende told og kvoter for handel med landbrugsprodukter; opfordrer medlemmerne af Pan-Euro-Med-gruppen til at fortsætte med at arbejde hen imod en løsning af de uafklarede spørgsmål, som i øjeblikket forhindrer en udvidelse af Pan-Euro-Med-ordningen for diagonal kumulation til også at omfatte landene på det vestlige Balkan;
28. Opfordrer Rådet og Kommissionen til at gennemføre alle passende foranstaltninger for at
tilskynde til stærkere integration af landene i det vestlige Balkan i verdenshandelen og det økonomiske system, navnlig gennem tiltrædelse af WTO; understreger, at liberalisering af handelen bør gå hånd i hånd med nedbringelse af fattigdom og arbejdsløshed og fremme af økonomiske og sociale rettigheder samt respekt for miljøet; opfordrer Kommissionen til på behørig vis og rettidigt at forelægge Parlamentet eventuelle nye forslag med henblik på at yde ekstraordinær budgetbistand til staterne i det vestlige Balkan til godkendelse;
29. opfordrer staterne i regionen til at lægge stor vægt på bekæmpelse af korruption, idet
korruption er en alvorlig hindring for samfundsmæssige fremskridt; opfordrer de pågældende stater til at træffe alle de nødvendige foranstaltninger for at bekæmpe organiseret kriminalitet og handel med mennesker og narkotika;
30. opfordrer indtrængende til fortsat EU-støtte til regionale samarbejdsinitiativer inden for
retslige og indre anliggender (RIA), samt til bestræbelser, der sigter imod en retlig og retslig harmonisering, såsom blandt andet politisamarbejdskonventionen for Sydøsteuropa, det sydøsteuropæiske retshåndhævelsescenter (SELEC) og Southeast European Prosecutors Advisory Group (SEEPAG); noterer sig den igangværende og planlagte finansielle støtte til Prosecutors' Network i South-Eastern Europe (PROSECO) og til etableringen af International Law Enforcement Coordination Units (ILECU'er), og opfordrer Kommissionen til at koordinere disse projekter med de førnævnte initiativer;
31. opfordrer indtrængende Kommissionen til at identificere prioriterede projekter og
præcisere, hvilke krav den stiller til de forskellige nationale og regionale institutioner med hensyn til samarbejdet mellem staterne og det interinstitutionelle samarbejde på RIA-området; understreger vigtigheden af at udvikle initiativer på eJustice-området som et led i EU's støtte til e-forvaltningsinitiativer med henblik på at forbedre samarbejdet og øge gennemsigtigheden inden for retsprocedurer og interne forvaltningssystemer;
32. udtrykker sin kritik af de gældende forfatningsmæssige og/eller retlige bestemmelser i
alle landene i det tidligere Jugoslavien, som forbyder udlevering af deres egne statsborgere, der står tiltalt i en anden stat i regionen, samt af de retlige forhindringer, som hæmmer overførsel af retsforfølgning i straffesager af alvorlig art til en domstol i et andet
PE 425.403\ 323
DA
af regionens lande; opfordrer Rådet og Kommissionen til indtrængende at opfordre landene i regionen til at tage initiativ til en koordineret fjernelse af alle sådanne forbud og retlige forhindringer;
33. pointerer, at retlige bestemmelser, der begrænser udlevering urimeligt, kan fremme
straffrihed for meget alvorlige forbrydelser, herunder forbrydelser imod menneskeheden, krigsforbrydelser, tværnationalt organiseret kriminalitet, ulovlig menneskehandel og terrorisme, og at sådanne bestemmelser er en af hovedårsagerne til den fortsatte praksis med afholdelse af retssager in absentia, hvilket er genstand for omfattende kritik; støtter nationale anklageres bestræbelser på at overvinde ovennævnte retlige forhindringer ved hjælp af pragmatiske samarbejdsordninger; bifalder indsatsen, som Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) har ydet for at fremme større samarbejde, og opfordrer staterne i regionen til fortsat at lette gensidig retshjælp og udlevering og samtidig fuldt ud respektere menneskerettighedsstandarder og de folkeretlige normer;
34. understreger, at et fuldt samarbejde med Den Internationale Krigsforbryderdomstol for
det Tidligere Jugoslavien (ICTY), hvad angår arrestation og udlevering af de tiltalte, der stadig er på fri fod og på flugt, samt med hensyn til overførelsen af beviser og fuldt samarbejde før og under retssagen er en afgørende forudsætning for tiltrædelsesprocessen; opfordrer indtrængende Kommissionen til sammen med ICTY, OSCE og regeringerne i regionen at støtte initiativer, der har til formål at styrke kapaciteten og effektiviteten af nationale domstole, som beskæftiger sig med at fastslå ansvar for krigsforbrydelser og andre mindre forbrydelser, samt at sikre, at retssager gennemføres uafhængigt og upartisk og i overensstemmelse med standarderne og normerne for international ret;
35. noterer sig den fundamentale rolle, som uddannelsesplanlægning og –strukturer spiller for
at fremme inklusion og nedbringe interetniske spændinger; opfordrer derfor regeringerne i det vestlige Balkan til at forbedre kvaliteten af uddannelsen ved at inkludere borgerrettigheder, menneskerettigheder og demokratiske rettigheder som grundlæggende europæiske værdier i de relevante undervisningsplaner og sætte en stopper for adskillelse i skoler; påpeger, at historieundervisningen i skoler og på universiteter i det vestlige Balkan skal være baseret på dokumenteret forskning og afspejle de forskellige perspektiver fra de forskellige nationale og etniske grupper i regionen, hvis der skal opnås varige resultater i forbindelse med forsoning og fremme af forholdet mellem de etniske grupper; støtter fuldt ud initiativer, som f.eks. det fælles historiske projekt i centret for demokrati og forsoning i Sydøsteuropa, der har til formål at udarbejde og formidle fælles historieundervisningsmateriale med en flerspektret beretning af Balkans historie, og opfordrer de kompetente ministerier, uddannelsesmyndigheder og -organer i regionen til at understøtte anvendelsen af fælles historieundervisningsmateriale; opfordrer Kommissionen til at støtte sådanne initiativer økonomisk og politisk;
36. understreger betydningen af en effektiv ramme for forøgelse, beskyttelse og garanti af de
etniske og nationale mindretals rettigheder i en region, der er af multietnisk karakter, og hvor man tidligere har oplevet udbredt og systematisk etnisk motiveret vold; opfordrer regeringerne i regionen til at styrke deres bestræbelser på at sikre, at al lovgivning på området for mindretal og menneskerettigheder overholdes på behørig vis i praksis, og at der træffes relevante foranstaltninger, når disse love overtrædes; opfordrer til, at der gøres en yderligere indsats for at sikre, at initiativer til at forbedre integrationen af mindretal og
324 /PE 425.403
DA
situationen for ugunstigt stillede mindretal (navnlig Roma-folket), finansieres og gennemføres på behørig vis;
37. understreger behovet for at udarbejde og gennemføre programmer til fremme af
ligestilling og kvindernes rolle i samfundet som en garanti for opretholdelse af demokrati og overholdelse af de europæiske værdier;
38. understreger nødvendigheden af, at regeringerne i regionen yder en større indsats for at
garantere en bæredygtig tilbagevenden for flygtninge og internt fordrevne personer, herunder returnering af ejendom og tilbagelevering af midlertidigt besatte huse, i overensstemmelse med Sarajevo-erklæringen, der blev udstedt den 31. januar 2005 af den regionale ministerkonference for flygtninges tilbagevenden; opfordrer Rådet og Kommissionen til at insistere på, at regeringerne i regionen udvikler og gennemfører programmer for adgang til boliger og socialsikringsydelser for tilbagevendte, samt styrker deres bestræbelser på at bekæmpe forskelsbehandling af tilbagevendte mindretal; er af den opfattelse, at disse foranstaltninger bør være på plads, når de pågældende lande opnår status af kandidatlande, og bør gennemføres konsekvent og fuldendes under tiltrædelsesprocessen;
39. udtrykker sin bekymring over den politiske indblanding, som medierne i alle landene i det
vestlige Balkan oplever, og sammenblandingen af erhvervsinteresser, politiske interesser og medieinteresser samt situationen for journalister med trusler og chikane; opfordrer landene i det vestlige Balkan til fuldt ud at respektere journalisternes og de uafhængige mediers retmæssige beføjelser i en demokratisk europæisk stat;
40. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, regeringerne
og parlamenterne i medlemsstaterne, regeringerne og parlamenterne i Republikken Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kroatien, Kosovo, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Montenegro, Serbien, den fungerende formand for OSCE, formanden for OSCE's Parlamentariske Forsamling, formanden for Europarådets Ministerkomité, formanden for Europarådets Parlamentariske Forsamling, sekretariatet for Det Regionale Samarbejdsråd, Den Internationale Krigsforbryderdomstol for det Tidligere Jugoslavien og sekretariatet for den centraleuropæiske frihandelsaftale.
PE 425.403\ 325
DA
P6_TA-PROV(2009)0332
Situationen i Bosnien-Hercegovina
Europa-Parlamentets beslutning af 24. april 2009 om situationen i Bosnien-Hercegovina
Europa-Parlamentet, - der henviser til Rådets (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) konklusioner af
16. juni 2003 om det vestlige Balkan og bilaget hertil "Thessaloniki-dagsordenen for det vestlige Balkan: På vej mod europæisk integration", som blev godkendt af Det Europæiske Råd i Thessaloniki den 19. og 20. juni 2003,
- der henviser til stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber
og deres medlemsstater på den ene side og Bosnien-Hercegovina på den anden side, der blev undertegnet den 16. juni 2008,
- der henviser til sin beslutning af 23. oktober 2008 om indgåelse af stabiliserings- og
associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Bosnien-Hercegovina på den anden side1,
- der henviser til udnævnelsen den 11. marts 2009 af Valentin Inzko som EU's nye særlige
repræsentant i Bosnien-Hercegovina2, - der henviser til fælleserklæringen om en reform af forfatningen, offentlig ejendom,
folketælling og Brčko-distriktet, der fremsattes i Prud den 8. november 2008 af lederne af partierne HDZ Bih, SNSD og SDA, og til de efterfølgende møder mellem disse,
- der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 2, A. der henviser til, at den konstante forværring af det politiske klima i Bosnien-Hercegovina
er en kilde til alvorlig bekymring for Parlamentet, B. der henviser til, at staten Bosnien-Hercegovina, der anerkendtes med fredsaftalen i
Dayton, er det konkrete udtryk for ønsket om at nå frem til en varig forsoning mellem de forskellige samfund efter den blodige konflikt i 1990'erne,
C. der henviser til, at forsoningsprocessen hænger uløseligt sammen med, at landet gør
fremskridt hen imod europæisk integration, idet den grundlæggende bygger på de samme værdier som EU,
D. der henviser til, at undertegnelsen af ovennævnte stabiliserings- og associeringsaftale
mellem EF og Bosnien Hercegovina rummer et klart budskab om, at løftet om et EU-medlemskab for Bosnien-Hercegovina er reelt og inden for rækkevidde, forudsat at landet
1 Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0522. 2 Rådets fælles aktion 2009/181/FUSP af 11. marts 2009 om udnævnelse af Den Europæiske
Unions særlige repræsentant i Bosnien-Hercegovina (EUT L 67 af 12.3.2009, s. 88).
326 /PE 425.403
DA
overholder Københavnskriterierne og gennemfører de nødvendige reformer, der er angivet i prioriteterne for det europæiske partnerskab,
E. der henviser til, at ethvert forsøg på at skabe usikkerhed om Bosnien-Hercegovinas
territoriale integritet ikke blot udgør en overtrædelse af Dayton-fredsaftalen, ifølge hvilken ingen af Bosnien-Hercegovinas enheder har ret til løsrivelse, men også vil stride mod de principper om tolerance og fredelig sameksistens, som stabiliteten på hele det vestlige Balkan hviler på,
F. der henviser til, at det internationale samfund og EU derfor under ingen omstændigheder
vil acceptere eller tolerere nogen form for deling af Bosnien-Hercegovina, 1. mener, at europæisk integration er af største interesse for hele befolkningen på det
vestlige Balkan; beklager derfor, at Bosnien-Hercegovinas politikere er ude af stand til at nå til enighed om en fælles politisk vision for deres land, og dermed af kortsigtede nationalistiske grunde bringer målsætningen om EU-medlemskab i fare, et mål, der ville indebære fred, stabilitet og velstand for borgerne i Bosnien-Hercegovina;
2. minder Bosnien-Hercegovinas politiske ledere om, at EU-medlemskab indebærer accept
af de værdier og bestemmelser, som EU bygger på, dvs. overholdelse af menneskerettighederne, også mindretallenes rettigheder, solidaritet, herunder solidaritet mellem forskellige folk og samfund, tolerance, også over for forskellige traditioner og kulturer, retsstatsforhold, herunder et uafhængigt retsvæsen, og demokrati, som også indebærer accept af flertalsstyre og ytringsfrihed; anmoder indtrængende de politiske ledere om at afstå fra enhver form for hadpræget politik, nationalistiske dagsordener og løsrivelsestendenser, og tager afstand fra ensidig indstilling af reformprocessen;
3. minder desuden om, at tilbuddet om et EU-medlemskab gælder Bosnien-Hercegovina
som ét land og ikke for dets enkelte bestanddele, og at trusler om løsrivelse eller andre forsøg på at undergravelse af den statslige suverænitet er fuldstændigt uantagelige;
4. opfordrer indtrængende alle de berørte myndigheder og politiske ledere til i denne
forbindelse i langt højere grad at fokusere på forsoning, gensidig forståelse og fredsskabende foranstaltninger for at forbedre stabiliteten i landet og fremme fredelig sameksistens mellem de forskellige etniske grupper;
5. gentager, at dersom Bosnien-Hercegovina reelt ønsker at opnå EU-medlemskab, skal det
opfylde følgende betingelser:
a) de statslige institutioner skal være i stand til at vedtage og effektivt gennemføre de reformer, der er nødvendige for at blive medlem af EU;
b) staten skal derfor oprette offentlige institutioner, der bygger på retsstatsprincippet
og effektivt kan træffe beslutninger; disse institutioner skal være funktionsdygtige, autoritative, uafhængige af politisk indflydelse og råde over de nødvendige ressourcer;
6. mener, at disse krav kun kan opfyldes gennem en reform af Bosnien-Hercegovinas
forfatning på grundlag af følgende kriterier:
PE 425.403\ 327
DA
a) magten bør for at kunne fungere som medlem af EU have tilstrækkelige beføjelser med hensyn til budgettet, udøvende og retslig myndighed til at etablere og opretholde et fungerende fælles marked med henblik på at fremme den økonomiske og sociale samhørighed og repræsentere landet og beskytte dets interesser udadtil,
b) antallet af administrative niveauer i Bosnien-Hercegovinas forvaltning bør stå i et
rimeligt forhold til landets finansielle ressourcer og være baseret på en effektiv ansvarsfordeling,
c) sikringen af vitale nationale interesser i Bosnien-Hercegovina skal være i
overensstemmelse med landets evne til at handle; d) alle mindretalssamfund skal nyde de samme rettigheder som de folkegrupper, der
indgår i helheden, og dette indebærer afskaffelse af etnisk begrundede indskrænkninger af valgbarhed i overensstemmelse med bestemmelserne i den europæiske menneskerettighedskonvention og de relevante udtalelser fra Den Europæiske Kommission for Demokrati gennem Ret (Venedigkommission) under Europarådet;
7. understreger i denne sammenhæng, at det er nødvendigt at nå frem til en entydig løsning
på spørgsmålet om offentlig ejendom, der er forenelig med centralmagtens beføjelser i henhold til forfatningen;
8. minder politikerne i Bosnien-Hercegovina om, at de er forpligtede til at nå til enighed om
de ovennævnte spørgsmål, og at det, såfremt det ikke lykkes dem, vil indebære stagnation og isolation for deres land på et tidspunkt, hvor den finansielle og økonomiske krise rammer Bosnien-Hercegovina hårdt og medfører tab af et stort antal arbejdspladser;
9. understreger, at landets forfatningsreform og dets europæiske perspektiv bør være
genstand for en omfattende og grundig debat med deltagelse af alle grupper i samfundet i Bosnien-Hercegovina og ikke kun være et anliggende for de vigtigste partier og etniske samfund;
10. opfordrer indtrængende Bosnien-Hercegovinas ministerråd og parlamentariske forsamling
til at gøre en mere omfattende og effektiv indsats for at vedtage den lovgivning, der er nødvendig for opfyldelse af kravene i forbindelse med den europæiske integration, og opfordrer de forskellige organer og myndigheder i Bosnien-Hercegovina til at forbedre koordineringen af EU-relevante emner;
11. kræver, at den nye leder af EU-integrationskontoret endelig udpeges, og minder
myndighederne i Bosnien-Hercegovina om, at udnævnelsen af kandidaten bør være upartisk og udelukkende være baseret på relevant faglig erfaring, dokumenterede kvalifikationer og et omfattende kendskab til europæiske anliggender;
12. opfordrer myndighederne i Bosnien-Hercegovina til hurtigt at opfylde kravene i
køreplanen for en liberalisering af visumudstedelse for at sikre en ophævelse af de nuværende visumkrav inden udgangen af 2009;
13. er bekymret over den politisk betingede indblanding i mediernes forhold i Bosnien-
Hercegovina og sammenblandingen af erhvervsmæssige, politiske og mediemæssige
328 /PE 425.403
DA
interesser; opfordrer myndighederne til i denne forbindelse fuldt ud at respektere journalisternes rettigheder og mediernes uafhængighed;
14. gentager i denne forbindelse, at det internationale samfund og dets højtstående
repræsentant Valentin Inzko på grundlag af dennes mandat konsekvent vil imødegå ethvert forsøg på at undergrave det grundlæggende indhold i Dayton-fredsaftalen, især den fredelige sameksistens med forskellige etniske samfund i én stat;
15. mener, at den højtstående repræsentants kontor derfor bør bistå myndighederne i Bosnien-
Hercegovina med at nå og korrekt gennemføre de fem mål og de to betingelser, der er fastsat af Fredsimplementeringsrådet, og at kontoret, indtil dette har fundet sted, fortsat bør opretholdes og sikre gennemførelse af fredsaftalen i Dayton;
16. betoner, at fremskridt i forbindelse med de dem mål og de to betingelser, der er fastsat af
Fredsimplementeringsrådet, også er nødvendige for at gøre fremskridt med EU-dagsordenen;
17. beklager, at Rådet kun i beskeden grad har været opmærksomt på forringelsen af det
politiske klima i Bosnien-Hercegovina, og at medlemsstaterne ikke har udvist vilje til at foretage sig noget på en seriøs og koordineret måde på baggrund af situationen i landet;
18. opfordrer Rådet til at tilslutte sig de krav til Bosnien-Hercegovina, som nævnt i denne
beslutning, og at give tilsagn om, at det vil støtte gennemførelsen af disse mål; er i denne sammenhæng af den opfattelse, at Rådet bør give EU's nyudnævnte særlige repræsentant:
a) et robust og klart defineret mandat og de nødvendige menneskelige ressourcer til at
lette vedtagelsen af de reformer, som er skitseret i denne beslutning, og at fremme dialogen med civilsamfundet om disse emner, bl.a. ved hjælp af målrettede offentlige kampagner, og ved hjælp af aktiviteter, som støtter dialogen på tværs af kulturer og religioner,
b) midlerne til, at alle EU's instrumenter kan tages i anvendelse for at støtte reelle
fremskridt i landet, herunder sanktionsbeføjelser (f.eks. suspendering af EU's finansielle bistand),
c) uindskrænket og vedholdende politisk støtte og myndighed til at sikre en overordnet
koordinering af EU-aktørerne og -instrumenterne i Bosnien-Hercegovina for således at sikre sammenhængen i alle EU's foranstaltninger og samordning med de øvrige relevante internationale aktører i Bosnien-Hercegovina,
d) ret til at holde Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité orienteret om
udviklingen i Bosnien-Hercegovina og at fremsætte relevante henstillinger vedrørende målrettede sanktioner;
19. opfordrer EU's højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik,
Javier Solana, og kommissæren for udvidelse, Olli Rehn til at spille en langt mere aktiv og synlig rolle i Bosnien-Hercegovina ved regelmæssigt at besøge landet og ved mere effektivt at støtte dialogen med civilsamfundet;
PE 425.403\ 329
DA
20. lykønsker civilsamfundet i Bosnien-Hercegovina med, at det udviser en større positiv vilje end de politiske ledere, og med, at det udgør en positiv faktor med hensyn til forandringer og forsoningen i landet;
21. finder desuden, at den internationale militære tilstedeværelse i Bosnien-Hercegovina
fortsat bør være omfattende og kunne sættes ind hurtigt for at demonstrere, at det internationale samfund er fast besluttet på at garantere landets sikkerhed og integritet;
22. gentager sit krav om, at de sigtede personer, der er efterlyst af Det Internationale
Krigsforbrydertribunal vedrørende det Tidligere Jugoslavien omgående tilbageholdes, og til at gøre en målrettet indsats for at eliminere de kriminelle netværk, som bistår de pågældende;
23. opfordrer endelig til en styrket dialog mellem EU og USA og med andre relevante
internationale aktører for at sikre bred støtte til en sammenhængende tilgang til Bosnien-Hercegovina og hindre en yderligere forværring af den politiske situation i landet og en destabilisering af regionen; understreger behovet for et styrket regionalt samarbejde for at gavne fremskridtet i Bosnien-Hercegovina;
24. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til
regeringerne og parlamenterne i Bosnien-Hercegovina og landets enheder.
330 /PE 425.403
DA
P6_TA-PROV(2009)0333
Ikke-spredning af kernevåben (NPT)
Europa-Parlamentets henstilling til Rådet af 24. april 2009 om ikke-spredning af kernevåben og fremtiden for traktaten om ikke-spredning af kernevåben (NPT) (2008/2324(INI))
Europa-Parlamentet, - der henviser til forslag til henstilling til Rådet af Annemie Neyts-Uyttebroeck for ALDE-
Gruppen og Angelika Beer for Verts/ALE-Gruppen om ikke-spredning af kernevåben og fremtiden for traktaten om ikke-spredning af kernevåben (NPT) (B6-0421/2008),
- der henviser til den kommende gennemgangskonference i 2010 mellem parterne i
traktaten om ikke-spredning af kernevåben, - der henviser til sine tidligere beslutninger af 26. februar 20041, 10. marts 20052, 17.
november 20053 og 14. marts 20074 om ikke-spredning af kernevåben og nuklear nedrustning,
- der henviser til sin beslutning af 5. juni 2008 om gennemførelsen af den europæiske
sikkerhedsstrategi og ESFP5, - der henviser til Den Europæiske Unions strategi imod spredning af
masseødelæggelsesvåben (WMD), "et sikkert Europa i en bedre verden", som Det Europæiske Råd vedtog den 12. december 2003,
- der henviser til Rådets erklæring af 8. december 2008 om styrkelse af den internationale
sikkerhed og især punkt 6, 8 og 9 i denne erklæring, der udtrykker, at "EU er forenet i (sin) beslutsomhed om at bekæmpe spredning af masseødelæggelsesvåben og deres fremføringsmidler",
- der henviser til den afgørende rolle, som Gruppen af Leverandører af Nukleart Materiale
spiller i forbindelse med ikke-spredning, - henviser til FN's Sikkerhedsråds resolutioner vedrørende spørgsmål om ikke-spredning og
kernevåbennedrustning, især resolution 1540 (2004), - der henviser til traktaten om altomfattende forbud mod atomprøvesprængninger, Den
Internationale Atomenergiorganisations (IAEA) omfattende sikkerhedsaftaler og tillægsprotokoller, konventionen om fysisk beskyttelse af nukleare materialer, den internationale konvention om bekæmpelse af nuklear terrorisme, Haag-adfærdskodeksen
1 EFT C 98 E af 23.4.2004, s. 152. 2 EFT C 320 E af 15.12.2005, s. 253. 3 EUT C 280 E af 18.11.2006, s. 453. 4 EUT C 301 E af 13.12.2007, s. 146. 5 Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0255.
PE 425.403\ 331
DA
mod spredning af ballistiske missiler, traktaten om reduktion af strategiske våben (START I), der udløber i 2009, og traktaten om reduktion af strategiske offensive våben (SORT),
- der henviser til rapporten om gennemførelsen af den europæiske sikkerhedsstrategi, der
blev vedtaget af Det Europæiske Råd den 11. december 2008, - der henviser til forretningsordenens artikel 114, stk. 3, og artikel 90, - der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A6-0234/2009), A. understreger nødvendigheden af yderligere at styrke alle tre søjler af NPT, nemlig ikke-
spredning, nedrustning og samarbejde om civil anvendelse af kerneenergi. B. der er alvorligt bekymret over det manglende fremskridt i retning af at nå konkrete mål
(såsom det såkaldte "13 steps"1) i bestræbelserne på at nå NPT-traktatens mål som vedtaget på de tidligere gennemgangskonferencer, især på et tidspunkt, hvor trusler opstår fra en række forskellige kilder, herunder øget spredning, muligheden for at nuklear teknologi og radioaktivt materiale falder i hænderne på kriminelle organisationer og terrorister, samt tøven hos de atomvåbenstater, der er parter i NPT-traktaten, med at reducere eller afskaffe deres kernevåbenarsenaler og reducere deres afhængighed af en militær doktrin om nukleare våben som afskrækkelse,
C. der henviser til, at spredning af masseødelæggelsesvåben og disses fremføringsmidler til
både statslige og ikke-statslige aktører er en af de alvorligste trusler mod den internationale stabilitet og sikkerhed,
D. erindrer om EU's forpligtelse til at gøre brug af alle de instrumenter, som det har til
rådighed, for at forhindre, afskrække fra, standse og om muligt afskaffe spredningsprogrammer, der vækker bekymring på globalt plan, som det klart kommer til udtryk i EU's strategi imod spredning af masseødelæggelsesvåben vedtaget af Det Europæiske Råd den 12. december 2003,
E. understreger nødvendigheden af, at EU intensiverer sine bestræbelser på at modarbejde
spredningsstrømme og -finansiering, indføre sanktioner imod spredning og udvikle foranstaltninger til at forhindre immateriel overførsel af viden og knowhow via alle de instrumenter, der er til rådighed, herunder multilaterale traktater og verifikationsmekanismer, nationalt og internationalt koordineret eksportkontrol, fælles programmer for trusselsreduktion samt politiske og økonomiske "løftestænger",
F. der bifalder de nye nedrustningsforslag såsom dem, som Henry Kissinger, George P.
Shultz, William J. Perry og Sam Nunn slog til lyd for i januar 2007 og januar 2008, modellen for en kernevåbenkonvention og Hiroshima-Nagasaki protokollen, som er blevet fremmet på verdensplan af borgerorganisationer og politiske ledere, og kampagner som "Global Zero", der bygger på argumentet om, at en afgørende metode til at sikre forebyggelsen af nuklear spredning og opnåelse af sikkerhed overalt i verden er at arbejde hen imod fjernelse af atomvåben.
1 De Forenede Nationer: 2000 Review Conference of the Parties to the Treaty on the Non-
Proliferation of Nuclear Weapons, NPT/CONF 2000/28 (del I og II).
332 /PE 425.403
DA
G. der i denne henseende hilser den franske og den britiske regerings initiativ til at reducere
deres kernevåbenarsenaler velkommen, H. der især finder støtte hos USA’s præsident Barack Obamas klare redegørelse for sine
holdninger til nukleare spørgsmål i Prag den 5. april 2009, sit løfte om at arbejde hen imod nuklear nedrustning og sin vision om en verden uden kernevåben; bifalder det konstruktive samarbejde mellem USA og Rusland om at fornå START-aftalen, tage ballistiske missiler ud af beredskab og drastisk nedbringe lagrene af amerikanske atomvåben og materiel; der bifalder USA’s afgørelse om fuldt ud at deltage i E3+3 processen med Iran; der bifalder USA's ratifikation af tillægsprotokollen til IAEA's sikkerhedsaftaler som et positivt og tillidsskabende skridt; der varmt hilser præsident Obamas hensigt om at afslutte USA’s ratifikation af traktaten om et altomfattende forbud mod atomprøvesprængninger (CTB-traktaten) velkommen og bifalder hans hensigt om at indlede forhandlinger om en traktat om stop for spalteligt materiale,
I. der understreger nødvendigheden for tæt koordination og samarbejde mellem Den
Europæiske Union og dens partnere, herunder USA og Rusland, med henblik på at genoplive og styrke ikkespredningsordningen,
J. der understreger, at styrkelse af NPT som hjørnestenen i den globale ikke-
spredningsordning er af afgørende betydning, og som anerkender, at der er akut behov for dristigt politisk lederskab og en række progressive på hinanden følgende skridt for yderligere at bekræfte værdien af NPT og for at styrke de aftaler, traktater og agenturer, der udgør den nuværende ikke-sprednings- og nedrustningsordning, herunder især traktaten om et altomfattende forbud mod atomvåbenforsøg (CTB-traktaten) og IAEA,
K. der i denne forbindelse bifalder det fælles britisk-norske initiativ med henblik på at
vurdere gennemførligheden af og skabelse af klare proceduremæssige skridt for den eventuelle demontering af kernevåben og verifikationsprocedurerne i forbindelse hermed; som anser dette initiativ for at være meget positivt for EU, NATO og andre relevante aktører,
L. der bifalder skrivelsen af 5. december 2008 fra det franske EU-formandskab til FN’s
generalsekretær Ban Ki-moon om EU’s nedrustningsforslag, der blev vedtaget i Det Europæiske Råd i december 2008,
M. der hilser den tale velkommen, som EU's Høje Repræsentant for FUSP, Javier Solana,
holdt den 9. december 2008, på en konference om "Fred og Nedrustning: En Verden uden Atomvåben", hvor han bifaldt det faktum, at spørgsmålet om nuklear nedrustning igen er kommet øverst på den internationale dagsorden, og understregede nødvendigheden af, at EU inddrager ikkespredning i alle dets politikker,
N. der bifalder den tale, som USA’s præsident Obama holdt i Prag den 5. april, hvor han
erklærede, at USA havde et moralsk ansvar for at føre en kampagne for at befri verden for alle kernevåben, selvom han indrømmede, at dette mål ikke ville kunne nås i hans levetid, og understregede nødvendigheden af at styrke NPT som et grundlag for samarbejde og en løsning skridt for skridt; der henviser til, at USA's nye regering fuldt ud burde inkludere Den Europæiske Union i denne kampagne og især i det møde på verdensplan, der er planlagt for 2009, for at imødegå kernevåbentruslen,
PE 425.403\ 333
DA
O. der henviser til den generaliserede indføjelse af "ikkesprednings-bestemmelser" i de
aftaler, der er indgået mellem EU og tredjelande siden 2003, P. der henviser til ikkesprednings- og nedrustningsinitiativer uden for rammerne af FN, som
EU har støttet, såsom initiativet til bekæmpelse af spredning af masseødelæggelsesvåben (Proliferation Security Initiative) og G8-gruppens verdenspartnerskab (World Partnership),
Q. der bifalder det faktum, at Kommissionen har observatørstatus i Gruppen af Leverandører
af Nukleart Materiale og på NPT-gennemgangskonferencen, og at rådssekretariatet også deltager i NPT-konferencen, enten som en del af EU-delegationen eller med EU-formandskabet,
1. fremsætter følgende henstillinger til Rådet:
a) at revidere og ajourføre Rådets fælles holdning 2005/329/FUSP af 25. april 2005 vedrørende gennemgangskonferencen i 2005 mellem parterne i traktaten om ikke-spredning af kernevåben1 med henblik på at bane vej for et vellykket resultat af gennemgangskonferencen i 2010 af ikkespredningstraktaten, der yderligere vil styrke alle tre eksisterende søjler i NPT; at arbejde hen imod målet med fuldstændig nuklear nedrustning i sidste instans, som det er beskrevet i forslaget til en kernevåbenkonvention;
b) at intensivere bestræbelserne på at sikre universaliseringen og den effektive
implementering af ikkesprednings-bestemmelserne og -instrumenterne, især ved at forbedre verifikationsredskaberne;
c) i samarbejde med sine partnere aktivt at støtte konkrete forslag til at bringe
produktion, brug og oparbejdning af alt nukleart affald under IAEA's kontrol, herunder skabelsen af en international bank for nukleart brændsel; at støtte også andre initiativer til multilateralisering af det nukleare brændstofkredsløb med sigte på fredelig anvendelse af atomenergi med tanke på, at Parlamentet bifalder, at Rådet og Kommissionen er parate til at bidrage med op til 25 000 000 EUR til skabelse af en bank for nukleart brændsel under IAEA's kontrol, og ønsker at se en hurtig godkendelse af den fælles aktion på dette område;
d) at støtte yderligere bestræbelser på at styrke IAEA’s mandat, herunder
generaliseringen af tillægsprotokollerne til IAEA’s sikkerhedsaftaler, og andre skridt, der er udformet med henblik på at udvikle tillidsopbyggende foranstaltninger; at sikre, at der stilles tilstrækkelige midler til rådighed for denne organisation, så den kan opfylde sit vigtige mandat med henblik på at gøre nukleare aktiviteter sikre;
e) at gøre væsentlige fremskridt med G8-gruppens partnerskabsinitiativ, initiativet til
bekæmpelse af spredning af masseødelæggelsesvåben og det globale trusselsreduktionsinitiativ, samt presse på for at CTB-traktaten hurtigt kan træde i kraft;
1 EFT L 106 af 27.4.2005, s. 32.
334 /PE 425.403
DA
f) uddybe sin dialog med USA's nye regering og alle atomvåbenstater med henblik på
at fremme en fælles dagsorden med sigte på gradvis nedbringelse af beredskabslagrene af nukleare sprænghoveder; navnlig at støtte de skridt, som USA og Rusland har taget, til væsentligt at reducere deres atomvåbenbeholdning som vedtaget I START I og i SORT; at gøre en alvorlig indsats til fordel for ratifikation af CTB-traktaten og fornyelse af START-aftalen;
g) at udvikle strategier på gennemgangskonferencen i 2010 af NPT med sigte på at nå
frem til en aftale om en traktat, der kan standse produktionen af fissilt materiale til våbenformål på en måde, der ikke er diskriminerende, hvilket betyder, at den således forhandlede traktat bør kræve, at ikke alene ikke-atomvåbenstater eller stater, der på nuværende tidspunkt ikke er parter i NPT, men også de fem medlemmer af FN's Sikkerhedsråd, der alle besidder atomvåben, afstår fra produktion af fissilt materiale til våben samt demontere alle deres etablerede faciliteter til fremstilling af fissilt materiale til sådanne våben;
h) fuldt ud at støtte styrkelsen og forbedringen af verifikationsredskaber, der er i
overensstemmelse med alle de ikkesprednings-instrumenter, der er til rådighed;
i) at anmode om en evalueringsundersøgelse af effektiviteten af brugen af bestemmelser om ikkespredning af masseødelæggelsesvåben (WMD) i aftalerne indgået mellem EU og tredjelande;
j) at holde Parlamentet regelmæssigt underrettet om alle forberedende møder under
optakten til NPT-gennemgangskonferencen i 2010, og at tage behørigt hensyn til Parlamentets holdninger vedrørende ikkesprednings- og nedrustningsspørgsmål i forbindelse med denne konference;
2. pålægger sin formand at sende denne henstilling til Rådet og til orientering til
Kommissionen, FN's Generalsekretær, formanden for gennemgangskonferencen i 2010 af NPT, medlemsstaternes nationale parlamenter, Parlamentarians for Nuclear Non-proliferation (Parlamentarikere for ikkespredning af atomvåben) og Mayors for Peace.
PE 425.403\ 335
DA
P6_TA-PROV(2009)0334
Handicappedes rettigheder
Europa-Parlamentets beslutning af 24. april 2009 om undertegnelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder og den tilhørende valgfrie protokol
Europa-Parlamentet, - der henviser til forslag til Rådets afgørelse (KOM(2008)0530), - der henviser til De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder
("konventionen"), der blev vedtaget af De Forenede Nationers Generalforsamling den 13. december 2006,
- der henviser til den valgfrie protokol til De Forenede Nationers konvention om
handicappedes rettigheder ("den valgfrie protokol"), der blev vedtaget af De Forenede Nationers Generalforsamling den 13. december 2006,
- der henviser til sin beslutning af 3. september 2003 om Kommissionens meddelelse til
Rådet og Europa-Parlamentet: Mod et juridisk bindende FN-instrument til fremme og beskyttelse af handicappedes rettigheder og værdighed1,
- der henviser til Kommissionens meddelelse af 30. oktober 2003 om lige muligheder for
handicappede: en europæisk handlingsplan (KOM(2003)0650) og til Parlamentets beslutning af 20. april 2004 herom2,
- der henviser til sin beslutning af 19. januar 2006 om handicap og udvikling3, - der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. november 2005 om handicappedes
situation i det udvidede EU - handlingsplan 2006-2007 (KOM(2005)0604) og til Parlamentets beslutning af 30. november 2006 herom4,
- der henviser til sin beslutning af 26. april 2007 om handicappede kvinders situation i Den
Europæiske Union5, - der henviser til sin beslutning af 23. maj 2007 om fremme af værdigt arbejde til alle6, - der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. november 2007 om handicappedes
situation i det udvidede EU - EU-handlingsplanen for 2008-2009 (KOM(2007)0738),
1 EUT C 76 E af 25.3.2004, s. 231. 2 EUT C 104 E af 30.4.2004, s. 148. 3 EUT C 287 E af 24.11.2006, s. 336. 4 EUT C 316 E af 22.12.2006, s. 370. 5 EUT C 74 E af 20.3.2008, s. 742. 6 EUT C 102 E af 24.4.2008, s. 321.
336 /PE 425.403
DA
- der henviser til sin beslutning af 17. juni 2008 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse (2010)1,
- der henviser til resolution vedtaget af Rådet for Den Europæiske Union og af
repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, den 17. marts 2008, om handicappedes forhold i Den Europæiske Union2,
- der henviser til sin beslutning af 20. maj 2008 om fremskridt på områderne
ligebehandling og ikke-diskriminering i EU (gennemførelse af direktiv 2000/43/EF og direktiv 2000/78/EF)3,
- der henviser til sin holdning af 24. april 2009 om forslag til Rådets afgørelse om
undertegnelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder4,
- der henviser til sin holdning af 24. april 2009 om forslag til Rådets afgørelse om
undertegnelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af den valgfrie protokol til De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder5,
- der henviser til betænkninger fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og
udtalelse fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A6-0229/2009 og A6-0230/2009),
- der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 2, A. der henviser til, at alle medlemsstater har undertegnet men hidtil kun syv medlemsstater
har ratificeret konventionen og den valgfrie protokol, B. der henviser til, at konventionen fremmer og beskytter alle handicappedes
menneskerettigheder, herunder de handicappede, som har behov for mere intensiv støtte, C. der henviser til, at den valgfrie protokol giver (grupper af) handicappede, som hævder, at
deltagende parter i konventionen krænker de i konventionen forankrede rettigheder, mulighed for at fremsende henvendelser til en komité,
1. godkender Fællesskabets indgåelse af konventionen og den valgfrie protokol; 2. anmoder Kommissionen og Rådet som retlige repræsentanter for Fællesskabet om at
deponere ratificeringsinstrumentet hos De Forenede Nationer senest den 3. december 2009;
3. opfordrer indtrængende alle medlemsstater til snarest at ratificere konventionen fuldt ud
og gennemføre dens bestemmelser samt etablere den nødvendige materielle infrastruktur;
1 Vedtagne tekster P6_TA(2008)0286. 2 EUT C 75 af 26.3.2008, s. 1. 3 Vedtagne tekster P6_TA(2008)0212. 4 Vedtagne tekster P6_TA-PROV(2009)0312. 5 Vedtagne tekster P6_TA-PROV(2009)0313.
PE 425.403\ 337
DA
4. opfordrer medlemsstaterne til at tilslutte sig og/eller ratificere den valgfrie protokol for at
give handicappede, hvis rettigheder er blevet krænket, enhver mulighed for at bekæmpe krænkelsen og til at sikre, at de beskyttes mod alle former for forskelsbehandling;
5. opfordrer indtrængende Kommissionen til at fastlægge det sandsynlige omfang af
Fællesskabets kompetencer i forbindelse med konventionen; foreslår, at der lægges vægt på EF-retsakternes vejledende karakter som anført i erklæringerne1; understreger, at det er vigtigt at understrege Fællesskabets kompetence i erklæringerne for at støtte handicappedes rettigheder og inddragelse i udviklingssamarbejde og humanitær bistand, sundhed og forbrugeranliggender;
6. opfordrer Kommissionen til at anvende EF-traktatens artikel 3 som udgangspunkt for
fastlæggelsen af Fællesskabets kompetencer i forbindelse med konventionen, der er opført i Det Europæiske Fællesskabs erklæring i henhold til artikel 44, stk. 1, i konventionen, som fastsat i bilag 2 til forslag til Rådets afgørelse; understreger, at det er yderst vigtigt at fremhæve udviklingssamarbejde, sundhed og forbrugeranliggender i anvendelsen af denne erklæring;
Gennemførelse af konventionen og den valgfrie protokol 7. støtter de medlemsstater, som har indledt proceduren med progressiv gennemførelse af
konventionen og den valgfrie protokol og opfordrer indtrængende de andre medlemsstater til også at gøre dette;
8. opfordrer Fællesskabet og medlemsstaterne til at indarbejde alle konventionens
bestemmelser i EU-lovgivningen, til at sørge for de foranstaltninger og finansielle midler, der er nødvendige for deres anvendelse inden for specifikke frister, og til at fastsætte kvantitative målsætninger herfor; tilskynder medlemsstaterne til at udveksle informationer og bedste praksis om gennemførelsen;
9. opfordrer medlemsstaterne til at anvende ligestillingsaspektet i afgørelser om politikker
og foranstaltninger vedrørende handicappede kvinder og mænd og piger og drenge og i gennemførelsen heraf på alle områder, især med hensyn til integration på arbejdspladen, uddannelse og ikke-forskelsbehandling, og at forelægge retsakter til beskyttelse af handicappede kvinders og piger rettigheder i tilfælde af seksuelle overgreb og psykisk og fysisk vold i al offentlighed og inden for hjemmets fire vægge og at støtte rekreation for handicappede kvinder og piger, som har været udsat for vold af denne art;
10. opfordrer medlemsstaterne og Fællesskabets institutioner til at sikre fri adgang til og
udbredelse af informationer til Unionens borgere og organisationer for handicappede om deres rettigheder i henhold til konventionen og den valgfrie protokol på en måde, der er tilgængelig for Unionens borgere;
11. understreger betydningen af, at Kommissionen udstyres med alle nødvendige finansielle
og menneskelige ressourcer, så den kan fungere som et kontaktpunkt i forhold, som
1 Det Europæiske Fællesskabs erklæring i henhold til artikel 44, stk. 1, i konventionen (bilag 2 til
udkast til Rådets afgørelse VOL.I) og Det Europæiske Fællesskabs erklæring i henhold til artikel 12, stk. 1, i den valgfrie protokol til konventionen (bilag 2 til udkast til Rådets afgørelse VOL. II).
338 /PE 425.403
DA
henhører under Fællesskabets kompetence i forbindelse med gennemførelsen af konventionen; opfordrer til, at der etableres en procedure, der kan give et passende overblik over alle de europæiske og nationale politikker, der har indvirkning på konventionens gennemførelse; kræver, at Kommissionen regelmæssigt aflægger beretning for Parlamentet og Rådet om, hvor langt man er nået med gennemførelsen;
12. opfordrer medlemsstaterne til i overensstemmelse med deres organisationsstruktur at
udpege et eller flere kontaktpunkter i centraladministrationen for forhold, der vedrører gennemførelsen af denne konvention, og overveje at oprette eller udpege en koordinerende funktion i centraladministrationen for at lette den dermed forbundne indsats inden for forskellige sektorer og på forskellige niveauer i henhold til artikel 33, stk. 1, i konventionen; kræver, at der lægges særlig vægt på etableringen af en hensigtsmæssig uafhængig overvågningsmekanisme i henhold til artikel 33, stk. 2, i konventionen og i overensstemmelse med princippet om de nationale institutioners status - Paris-principperne - som vedtaget i FN's Generalforsamlings resolution 48/134 af 20. december 1993;
13. opfordrer indtrængende Fællesskabet og medlemsstaterne til at fremme en velkoordineret
social dialog mellem de interesserede parter og aktivt inddrage organisationer for handicappede i overvågningen af gennemførelsen af konventionen i henhold til artikel 4 og 33, stk. 2, i konventionen;
o o o
14. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Det
Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter.
PE 425.403\ 339
DA
P6_TA-PROV(2009)0335
25. årsberetning fra Kommissionen om kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten (2007)
Europa-Parlamentets beslutning af 24. april 2009 om 25. årsberetning fra Kommissionen om kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten (2007) (2008/2337(INI))
Europa-Parlamentet, - der henviser til 25. årsberetning fra Kommissionen om kontrol med gennemførelsen af
fællesskabsretten (2007) (KOM(2008)0777), - der henviser til arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene (SEK(2008)2854 og
SEK(2008)2855), - der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. september 2007 "Et resultatorienteret
Europa - Anvendelse af fællesskabsretten" (KOM(2007)0502), - der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. marts 2002 om forbindelserne med
klagere i sager om overtrædelse af fællesskabsretten (KOM(2002)0141), - der henviser til sin beslutning af 21. februar 2008 om Kommissionens 23. årsrapport om
kontrollen med gennemførelsen af fællesskabsretten (2005)1, - der henviser til forretningsordenens artikel 45 og 112, stk. 2, - der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelse fra Udvalget for Andragender
(A6-0245/2009), 1. beklager, at Kommissionen i modsætning til tidligere ikke har givet noget svar på de
spørgsmål, som Parlamentet har rejst i sine tidligere beslutninger, navnlig ovennævnte beslutning af 21. februar 2008; konstaterer fraværet af væsentlige forbedringer inden for de tre grundlæggende spørgsmål vedrørende åbenhed, ressourcer og procedurernes varighed;
2. erindrer Kommissionen om de krav, der er fremsat i de seneste år, herunder:
- snarest at undersøge muligheden af et system, der klart angiver de forskellige klagemekanismer, der er til rådighed for borgerne; dette system kunne enten have form af en fælles EU-portal, eller der kunne oprettes en online "one-stop-shop" til at bistå borgerne,
- at vedtage en meddelelse, der indeholder Kommissionens fortolkning af princippet
om statens ansvar for overtrædelse af fællesskabsretten, herunder overtrædelser, der
1 P6_TA(2008)0060.
340 /PE 425.403
DA
kan tilskrives retsvæsenet, således at borgerne kan medvirke mere effektiv i gennemførelsen af fællesskabsretten;
3. anmoder derfor Kommissionen om at:
- respektere det i ovennævnte meddelelse af 20. marts 2002 afgivne tilsagn om, at alle Kommissionens afgørelser i overtrædelsessager vil blive offentliggjort1, fordi offentliggørelsen af disse afgørelser fra og med registreringen af en klage og efterfulgt af alle senere akter er et uundværligt redskab til at undgå politisk indblanding i forvaltningen af overtrædelser,
- forelægge Parlamentet klare og udtømmende oplysninger om de midler, der er afsat
til behandlingen af overtrædelsessager i de forskellige generaldirektorater, hvilket Parlamentet allerede har anmodet om flere gange,
- overveje en enklere og mindre bureaukratisk procedure for udfærdigelse af
åbningsskrivelser mod medlemsstater, der ikke har overholdt deres forpligtelser, således at der hurtigt drages fordel af effektiviseringen af denne foranstaltning;
opfordrer desuden Kommissionen til at anvende EF-traktatens artikel 228 med
beslutsomhed for at sikre, at de domme, som Domstolen afsiger, efterkommes korrekt; 4. bemærker, at Kommissionen som lovet i den ovennævnte meddelelse af 5. september
20072 i den foreliggende årsberetning beskriver og redegør for de prioriterede aktioner, som den agter at gennemføre inden for bestemte områder af behandlingen af klager og overtrædelser; glæder sig over udtalelserne om, at der fortsat vil blive givet prioritet til løsning af "problemer, der har store følger for grundlæggende rettigheder og fri bevægelighed"3; understreger betydningen af snarlige og beslutsomme aktioner på disse områder, eftersom voldshandlinger knyttet til racisme og fremmedhad er blevet et hyppigt fænomen i visse medlemsstater; glæder sig ligeledes over, at der gives prioritet til "overtrædelser, hvor borgerne i betydelig grad eller gentagne gange udsættes for direkte skade eller en alvorlig forringelse af deres livskvalitet"4; opfordrer Kommissionen til at fremskynde en løsning og til, hvor det er passende, at afslutte de overtrædelsesprocedurer, som forhindrer medlemsstaterne i at investere i infrastrukturer, som kan påvirke gennemførelsen af den europæiske økonomiske genopretningsplan; anmoder Kommissionen om at forelægge Parlamentets kompetente udvalg en detaljeret tidsplan for de specifikke aktioner, den agter at iværksætte på disse områder;
1 Punkt 12: "Kommissionens afgørelser i overtrædelsessager offentliggøres inden en uge efter deres
vedtagelse på Kommissionens Generalsekretariats Internetsted på følgende adresse: http://europa.eu.int/comm/secretariat_general/sgb/droit_com/index_en.htm#infractions. Afgørelser om at fremsætte en begrundet udtalelse over for en medlemsstat eller om at indbringe sagen for EF-Domstolen offentliggøres desuden i en pressemeddelelse, medmindre Kommissionen beslutter andet."
2 Punkt 3: "Fra 2008 vil Kommissionen i sin årsberetning beskrive og redegøre for sit arbejde vedrørende disse prioriteter."
3 KOM(2008)0777, s. 9. 4 Ibid.
PE 425.403\ 341
DA
5. bemærker, at blandt de nye overtrædelsessager fra 2007 vedrører 1 196 manglende indberetning af nationale foranstaltninger til gennemførelse af fællesskabsdirektiver; finder det uacceptabelt, at Kommissionen vil give sig selv en frist på 12 måneder1 til at behandle simple sager vedrørende manglende indberetning af en medlemsstats gennemførelsesforanstaltninger, og anmoder Kommissionen om at træffe automatiske og øjeblikkelige aktioner i tilfælde af denne art, som ikke kræver nogen form for undersøgelse eller vurdering;
6. mener, at der stadig ikke er fastlagt nogle klare procedurer for effektiv retsforfølgning af
en medlemsstat for en overtrædelse af fællesskabsretten, som siden er blevet afhjulpet, og for opnåelse af erstatning for tidligere fejl eller mangler; opfordrer Kommissionen til at fremsætte nye forslag (inden udgangen af 2010), der skal supplere den gældende traktatbrudsprocedure, således at der tages hensyn til denne uretfærdige situation;
7. påpeger, at forespørgsler og klager vedrørende den korrekte anvendelse af
fællesskabsretten ifølge den nye arbejdsmetode, som Kommissionen foreslog i sin meddelelse fra 2007, skal videresendes direkte til den pågældende medlemsstat, "hvis et spørgsmål kræver en afklaring af den faktiske eller retlige situation i medlemsstaten (…)", og at "medlemsstaterne [vil] få en kort frist til at give de fornødne præciseringer, oplysninger og løsninger direkte til de pågældende borgere eller virksomheder og til at underrette Kommissionen"2;
8. bemærker, at Kommissionen har iværksat projektet EU-Pilot med det formål at undersøge
den nye arbejdsmetode i flere medlemsstater, at projektet, der blev indledt i april 2008, har deltagelse af 15 medlemsstater, og at det, når der efter det første år er foretaget en evaluering af det, vil kunne udvides til de øvrige stater;
9. påpeger, at der imidlertid er tale om et frivilligt projekt, som allerede har afstedkommet
forvirring og specifikke spørgsmål (som nævnt i sin ovennævnte beslutning af 21. februar 2008);
10. anmoder i særdeleshed Kommissionen om at svare på, om ikke manglen på ressourcer i
medlemsstaterne er et bekymrende tegn på, at der kan være reelle problemer med kontrollen med anvendelsen af fællesskabsretten; opfordrer desuden Kommissionen til i forbindelse med evalueringen af projektet at undersøge følgende forhold og orientere Parlamentet herom:
- om klagerne har modtaget en klar og udtømmende redegørelse fra Kommissionen
om behandlingen af deres klage, om den nye metode reelt bidraget til at løse deres sager, og om den ikke har fjernet ansvaret fra Kommissionen i dens rolle som traktatens vogter;
- at den nye metode ikke har forsinket indledningen af overtrædelsesprocedurer, hvis
varighed i forvejen er uhyre lang og uvis, yderligere;
1 "For sager vedrørende manglende meddelelse af gennemførelsesforanstaltninger bør målet være,
at der ikke går mere end 12 måneder, fra åbningsskrivelsen afsendes til sagen afsluttes eller indbringes (sic) for Domstolen." (KOM(2007)0502).
2 KOM(2007)0502, s. 7.
342 /PE 425.403
DA
- om Kommissionen har udvist langmodighed med medlemsstater med hensyn til overholdelsen af de frister, som Kommissionen har fastsat (10 uger), og om Kommissionen ved udløbet af denne frist har givet den pågældende medlemsstat præcise oplysninger og frister vedrørende Kommissionens efterfølgende skridt med henblik på at finde en hurtig og endelig løsning for borgeren;
- om den omstændighed, at EU-Pilot kun anvendes i 15 frivillige medlemsstater, har
medført, at der udvises mindre opmærksomhed omkring behandlingen af overtrædelser i de medlemsstater, som ikke deltager i projektet;
11. ønsker at få oplyst, om Kommissionen, takket være gennemførelsen af EU-Pilot og den
deraf følgende mindskede arbejdsbyrde i forbindelse med behandlingen af overtrædelser, foretager en mere systematisk og udtømmende kontrol med gennemførelsen af direktiver i de nationale lovgivninger;
12. anmoder Kommissionen om at oplyse, om EU-Pilot har haft indvirkning på
gennemførelsen af de "pakkemøder", som Kommissionen holder for de medlemsstater, der er involveret i projektet, og for de øvrige medlemsstater, der ikke deltager, eftersom disse møder betragtes som det vigtigste redskab til at håndtere og løse overtrædelsesprocedurer;
13. mener, at EU's borgere bør kunne forvente den samme grad af gennemsigtighed fra
Kommissionen, uanset om de indgiver en formel klage, eller om de udøver deres ret til at indgive andragender i henhold til traktaten; kræver derfor, at der til Udvalget for Andragender sendes regelmæssige og klare oplysninger om alle trin i overtrædelsesprocedurer, i forbindelse med hvilke der også er indgivet et andragende, hvis behandling ikke er afsluttet, eller at udvalget i modsat fald får adgang til Kommissionens relevante database på lige fod med Rådet;
14. erindrer Kommissionen om, at alle henvendelser, der kan betragtes som en klage over en
faktisk overtrædelse af fællesskabsretten, skal registreres som sådanne, medmindre de er omfattet af de undtagelser, der er anført i punkt 3 i bilaget til den nævnte meddelelse af 20. marts 2002;
15. bemærker, at Kommissionen har oplyst, at et så grundlæggende direktiv som Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område1 reelt ikke er blevet gennemført korrekt i national lovgivning i en eneste medlemsstat; påpeger, at Kommissionen har modtaget mere end 1 800 individuelle klager i tilknytning til dette direktiv, registreret 115 af dem som klager og indledt fem overtrædelsesprocedurer for ukorrekt anvendelse af direktivet2; anerkender det effektive samarbejde og den gennemsigtighed, som Kommissionen har udvist over for Parlamentet i forbindelse med direktiv 2004/38/EF; tilslutter sig den fremgangsmåde, som Kommissionen foreslår, som
1 EUT L 158 af 30.4.2004, s.77. 2 "I de tredive måneder, der er gået, siden direktivet trådte kraft, har Kommissionen modtaget flere
end 1 800 individuelle klager, 40 forespørgsler fra Europa-Parlamentet og 33 andragender vedrørende dets anvendelse." - Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af direktiv 2004/38/EF om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område (KOM(2008)0840), s. 9.
PE 425.403\ 343
DA
indebærer en løbende og udtømmende kontrol med det, støtte til medlemsstaterne for at sikre en fuld og korrekt anvendelse gennem offentliggørelse af de relevante retningslinjer i første halvår af 2009 og indledning af overtrædelsesprocedurer mod de medlemsstater, hvis nationale lovgivning er i strid med direktivet; udtrykker ikke desto mindre alvorlige bekymringer med hensyn til Kommissionens evne til at varetage sin rolle som traktatens vogter og med hensyn til de muligheder, der gives Parlamentet for at efterprøve den politik for registrering af klager, der føres i Kommissionens forskellige tjenestegrene;
16. opfordrer alle Kommissionens tjenestegrene til at holde klagerne fuldt orienterede om
udviklingen i deres klagesager ved udløbet af hver af de fastlagte frister (åbningsskrivelser, begrundede udtalelser, sagsanlæg for Domstolen eller afslutning af en sag), eller til, hvor det er relevant, at udfærdige henstillinger om behandling af sagen gennem alternative tvistbilæggelsesordninger, oplyse grundene til deres afgørelser og meddele disse grunde i detaljer til klagere i overensstemmelse med de principper, der er fastlagt i ovennævnte meddelelse fra 2002;
17. bifalder, at Kommissionen af hensyn til borgerne gradvis indfører resuméer, som
offentliggøres i forbindelse med vigtige lovforslag fra Kommissionen; anbefaler at gøre sådanne resuméer tilgængelige via en enkelt adgangsportal og anser det for uacceptabelt, at sådanne resuméer slettes, så snart lovgivningsproceduren er afsluttet, da det netop er på dét tidspunkt, at de er mest relevante for borgere og virksomheder;
18. erindrer om Rådets forpligtelse til at tilskynde medlemsstaterne til at udarbejde og
offentliggøre tabeller, der viser sammenhængen mellem direktiver og nationale gennemførelsesforanstaltninger; insisterer på, at sådanne tabeller er nødvendige for, at Kommissionen kan foretage en effektiv kontrol af gennemførelsesforanstaltninger i alle medlemsstater;
19. bemærker med skuffelse, at der under denne valgperiode ikke er gjort nogen væsentlige
fremskridt med hensyn til den afgørende rolle, som Parlamentet burde spille inden for kontrol med anvendelsen af fællesskabsretten; mener, at Kommissionens prioritering af overtrædelsesprocedurer involverer politiske og ikke kun rent tekniske beslutninger, som ikke i øjeblikket er underlagt nogen form for ekstern undersøgelse, kontrol eller gennemsigtighed; opfordrer til en snarlig gennemførelse af de relevante reformer, som Europa-Parlamentets Arbejdsgruppe om Institutionel Reform har foreslået, og som styrker Parlamentets muligheder for føre tilsyn med anvendelsen af fællesskabsretten; støtter i denne forbindelse Formandskonferencens afgørelse af 25. marts 2009;
20. opfordrer til øget samarbejde mellem de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet og
deres respektive medlemmer for at fremme og uddybe kontrollen med europæiske anliggender på nationalt plan og for at lette informationsudvekslingen navnlig under vedtagelsen af europæiske retsakter; mener, at medlemmer af nationale parlamenter kan spille en værdifuld rolle i kontrollen med gennemførelsen af fællesskabsretten og således kan bidrage til at styrke Den Europæiske Unions demokratiske legitimitet og bringe den tættere på borgerne;
21. erindrer om Rådets tilsagn om at tilskynde medlemsstaterne til at udarbejde og
offentliggøre tabeller, der tydeliggør forbindelsen mellem direktiver og nationale gennemførelsesforanstaltninger; understreger, at sådanne tabeller er afgørende, hvis Kommissionen effektivt skal kunne kontrollere gennemførelsesforanstaltningerne i
344 /PE 425.403
DA
samtlige medlemsstater; agter i sin egenskab af medlovgiver at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at bestemmelser vedrørende disse tabeller ikke fjernes fra Kommissionens forslag i løbet af lovgivningsproceduren;
22. bemærker, at de nationale domstole spiller en afgørende rolle for anvendelsen af
fællesskabsretten, og støtter fuldt ud Kommissionens bestræbelser på at identificere områder, inden for hvilke supplerende kurser med fordel vil kunne tilbydes nationale dommere, aktører inden for retsvæsenet og tjenestemænd hos de nationale myndigheder; understreger, at denne støtte er afgørende i de nye medlemsstater, navnlig vedrørende adgangen til retsinformation og retslitteratur på alle officielle sprog; understreger behovet for støtte til bedre adgang til databaser over nationale retskendelser vedrørende fællesskabsretten;
23. tilskynder Kommissionen til at foretage en nøje undersøgelse af kollektive klagesystemer
i EU med henblik på at fuldføre de igangværende initiativer inden for forbruger- og konkurrencelovgivning; mener, at sådanne mekanismer kan anvendes af borgere, herunder andragere, til at opnå en mere effektiv gennemførelse af fællesskabsretten;
24. opfordrer Kommissionen til at sikre, at der gives større prioritet til gennemførelsen af
fællesskabsretten på miljøområdet, under henvisning til de foruroligende tendenser, som Kommissionen redegør for i sin beretning, og de mange andragender indgivet på dette område og henstiller i denne forbindelse til, at kontrollen med gennemførelsen styrkes, og at de relevante tjenester tildeles tilstrækkelige ressourcer; bifalder Kommissionens meddelelse af 18. november 2008 om gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs miljølovgivning (KOM(2008)0773) som et første skridt i denne retning;
25. er enig i Kommissionens vurdering, at der bør træffes flere forebyggende foranstaltninger
for at forhindre, at medlemsstaterne overtræder fællesskabslovgivningen; opmuntrer Kommissionen til at acceptere de specifikke krav, som Udvalget for Andragender har fremsat, for at forhindre, at der opstår uoprettelige skader på miljøet, og beklager, at Kommissionens svar alt for ofte er, at den må afvente de ansvarlige nationale myndigheders endelige afgørelse, før den har beføjelse til at handle;
26. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Domstolen,
Den Europæiske Ombudsmand og medlemsstaternes regering og parlamenter.