er behandlingshyppighed et godt mål for pesticiders miljøbelastning?
DESCRIPTION
Er behandlingshyppighed et godt mål for pesticiders miljøbelastning?. Christian Kjær, Peter Borgen Sørensen, Per Kudsk og Lise Nistrup Jørgensen. Hvad er behandlingshyppighed. Behandlingshyppigheden (BH) er et udtryk for sprøjteintensitet. - PowerPoint PPT PresentationTRANSCRIPT
Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet
Er behandlingshyppighed et godt mål for pesticiders miljøbelastning?
Christian Kjær,
Peter Borgen Sørensen,
Per Kudsk og
Lise Nistrup Jørgensen
Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet
Er
be
han
dli
ng
sh
ypp
igh
ed
et
go
dt
må
l fo
r p
es
tic
ide
rs m
iljø
be
las
tnin
g
Hvad er behandlingshyppighed
• Behandlingshyppigheden (BH) er et udtryk for sprøjteintensitet.
• BH er antaget at være et indirekte mål for effekter på flora og fauna
• Pesticidplanens målsætning er at nedbringe BH til 1,7
Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet
Er
be
han
dli
ng
sh
ypp
igh
ed
et
go
dt
må
l fo
r p
es
tic
ide
rs m
iljø
be
las
tnin
g
Miljøbelastning
• Effekter der er foranlediget af at miljøet eksponeres for et eller flere pesticider
– Grundvandbelastningen er ikke inddraget idet grænseværdierne her er en administrativ grænse og ikke relateret til sandsynlige effekter
Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet
Er
be
han
dli
ng
sh
ypp
igh
ed
et
go
dt
må
l fo
r p
es
tic
ide
rs m
iljø
be
las
tnin
g
Mest kritiske effekter
• Indirekte effekter inden i marken
• Effekter på både planter og dyr i levende hegn og naturområder
• Effekter på dyr i vandhuller, der grænser op til dyrkede marker
• Effekter på dyr i vandløb, der grænser op til dyrkede marker
Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet
Er
be
han
dli
ng
sh
ypp
igh
ed
et
go
dt
må
l fo
r p
es
tic
ide
rs m
iljø
be
las
tnin
g
BH – styrker
• Er en god indikator sammenlignet med andre eksisterende miljøbelastningsindikatorer
• Beskriver godt indirekte effekter ind i marken
• Den er relativ nem at beregne og det er klart hvilke antagelser der ligger bag
Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet
Er
be
han
dli
ng
sh
ypp
igh
ed
et
go
dt
må
l fo
r p
es
tic
ide
rs m
iljø
be
las
tnin
g
BH – svagheder
• Ingen differentiering mellem pesticidgrupper og mellem de enkelte pesticider
• Der er ingen umiddelbar sammenhæng mellem miljøbelastning udenfor det dyrkede areal og den standarddosering der er basis for BH
• Udnytter ikke alle de data der er til rådighed
Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet
Er
be
han
dli
ng
sh
ypp
igh
ed
et
go
dt
må
l fo
r p
es
tic
ide
rs m
iljø
be
las
tnin
g
Hvilke data er til rådighed
– Det Generelle Landbrugsregister (GLR)
– Areal Informations Systemet (AIS)
– Forbrugsdata
– Sprøjtejournaler og bedriftsinformationer
– Godkendelsesmateriale
Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet
Er
be
han
dli
ng
sh
ypp
igh
ed
et
go
dt
må
l fo
r p
es
tic
ide
rs m
iljø
be
las
tnin
g
Skitse til ny pesticid miljøindikator
Brugen af pesticider vil være mere naturbelastende i nogle
områder frem for andre fordi:
• Pesticider anvendes med forskellig intensitet afhængigt af
bl.a. afgrøde
• Forskellige sprøjtemidler har forskellig giftighed
• Forekomsten og følsomheden af naturen er forskellig i
forskellige geografiske områder
Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet
Er
be
han
dli
ng
sh
ypp
igh
ed
et
go
dt
må
l fo
r p
es
tic
ide
rs m
iljø
be
las
tnin
g
Princip for indikator
1. Danmark inddeles i et stort antal lokaliteter, der hver har
en størrelse på omkring 20 ha.
2. Hver lokalitet karakteriseres af en række delindikatorer, der
beskriver forhold med betydning for naturbelastningen.
3. Alle delindikatorer bestemmes for hhv. et referenceår,
samt det år, der regnes på.
4. Alle lokaliteterne for referenceåret sammenlignes med alle
lokaliteter for det år, der regnes på.
Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet
Er
be
han
dli
ng
sh
ypp
igh
ed
et
go
dt
må
l fo
r p
es
tic
ide
rs m
iljø
be
las
tnin
g
Datagrundlag, - et udplukDatagrundlag, - et udpluk
En markblok (typisk 20 ha):
Levnende hegn
Afgrøde type (f.eks. vinterkorn)
Afgrøde type (f.eks. vårraps)
Vandhul
Vandløb
Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet
Er
be
han
dli
ng
sh
ypp
igh
ed
et
go
dt
må
l fo
r p
es
tic
ide
rs m
iljø
be
las
tnin
g
Et simpelt regneeksempel
Blok Reference år År x
Ind 1 Ind 2 Ind 1 Ind 2
A 0,60 0,66 0,63 0,89
B 0,49 0,15 0,20 0,46
C 0,38 0,31 0,01 0,40
D 0,76 0,86 0,19 0,73
Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet
Er
be
han
dli
ng
sh
ypp
igh
ed
et
go
dt
må
l fo
r p
es
tic
ide
rs m
iljø
be
las
tnin
g
Regneeksempel
Ref. år År x Ind 1 Ind 2 Ref. år > År x Ref. år < År x Uafgjort
A A A<A A<A X
B A>B A>B X
- - -
Ind 1= 0,60Ind 2= 0,66
Ind 1= 0,63Ind 2= 0,89
Ind 1= 0,20Ind 2= 0,46
Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet
Er
be
han
dli
ng
sh
ypp
igh
ed
et
go
dt
må
l fo
r p
es
tic
ide
rs m
iljø
be
las
tnin
g
Ref. år År x Ind 1 Ind 2 Ref. år > År x Ref. år < År x Uafgjort
A A A<A A<A X
B A>B A>B X
C A>C A>C X
D A>D A<D X
B A B<A B<A X
B B>B B<B X
C B>C B<C X
D B>D B<D X
C A C<A C<A X
B C>B C<B X
C C>C C<C X
D C>D C<D X
D A D>A D<A X
B D>B D>B X
C D>C D>C X
D D>D D>D X
Optælling: 5 (N0) 3 (Nx) 8
Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet
Er
be
han
dli
ng
sh
ypp
igh
ed
et
go
dt
må
l fo
r p
es
tic
ide
rs m
iljø
be
las
tnin
g
Beregning af indikatorværdi
Indikator: Nx/No = 3/5 = 0.60
Altså: År x er mindre miljøbelastende end Reference året
Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet
Er
be
han
dli
ng
sh
ypp
igh
ed
et
go
dt
må
l fo
r p
es
tic
ide
rs m
iljø
be
las
tnin
g
Konklusion• Behandlingshyppigheden er mangelfuld som
miljøbelastningsindikator.
• Vi har præsenteret et alternativt forslag til en indikator for miljøbelastningen som kan imødegå usikkerheden ved de eksisterende indikatorer. Alternativet er mere datakrævende end BH.
• Den alternative indikator vil være mere præcis hvis sprøjtejournaler bliver gjort anmeldelsespligtige.
• Der kan udregnes indikatorværdier der med hensyn til miljøbeskyttelse svarer til reduktionsmålet i Pesticidplan 2004-2009.
• Hvis der kommer ny viden der gør at nye delindikatorer vurderes at være bedre end de eksisterende, så er det muligt at genberegne indikatoren. Herved sikres kontinuiteten.
Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet
Er
be
han
dli
ng
sh
ypp
igh
ed
et
go
dt
må
l fo
r p
es
tic
ide
rs m
iljø
be
las
tnin
g
Perspektiv
Det er vores holdning at, hvis ikke BH erstattes
som den eneste indikator for pesticiders miljø-
belastning, så vil den fremtidige indsats for at
mindske pesticiders påvirkning af naturen ikke
blive optimal, da den reelle påvirkning vil være
usikker.