er behandlingshyppighed et godt mål for pesticiders miljøbelastning?

16
Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Er behandlingshyppighed et godt mål for pesticiders miljøbelastning? Christian Kjær, Peter Borgen Sørensen, Per Kudsk og Lise Nistrup Jørgensen

Upload: belden

Post on 05-Jan-2016

34 views

Category:

Documents


0 download

DESCRIPTION

Er behandlingshyppighed et godt mål for pesticiders miljøbelastning?. Christian Kjær, Peter Borgen Sørensen, Per Kudsk og Lise Nistrup Jørgensen. Hvad er behandlingshyppighed. Behandlingshyppigheden (BH) er et udtryk for sprøjteintensitet. - PowerPoint PPT Presentation

TRANSCRIPT

Page 1: Er behandlingshyppighed et godt mål for pesticiders miljøbelastning?

Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet

Er behandlingshyppighed et godt mål for pesticiders miljøbelastning?

Christian Kjær,

Peter Borgen Sørensen,

Per Kudsk og

Lise Nistrup Jørgensen

Page 2: Er behandlingshyppighed et godt mål for pesticiders miljøbelastning?

Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet

Er

be

han

dli

ng

sh

ypp

igh

ed

et

go

dt

l fo

r p

es

tic

ide

rs m

iljø

be

las

tnin

g

Hvad er behandlingshyppighed

• Behandlingshyppigheden (BH) er et udtryk for sprøjteintensitet.

• BH er antaget at være et indirekte mål for effekter på flora og fauna

• Pesticidplanens målsætning er at nedbringe BH til 1,7

Page 3: Er behandlingshyppighed et godt mål for pesticiders miljøbelastning?

Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet

Er

be

han

dli

ng

sh

ypp

igh

ed

et

go

dt

l fo

r p

es

tic

ide

rs m

iljø

be

las

tnin

g

Miljøbelastning

• Effekter der er foranlediget af at miljøet eksponeres for et eller flere pesticider

– Grundvandbelastningen er ikke inddraget idet grænseværdierne her er en administrativ grænse og ikke relateret til sandsynlige effekter

Page 4: Er behandlingshyppighed et godt mål for pesticiders miljøbelastning?

Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet

Er

be

han

dli

ng

sh

ypp

igh

ed

et

go

dt

l fo

r p

es

tic

ide

rs m

iljø

be

las

tnin

g

Mest kritiske effekter

• Indirekte effekter inden i marken

• Effekter på både planter og dyr i levende hegn og naturområder

• Effekter på dyr i vandhuller, der grænser op til dyrkede marker

• Effekter på dyr i vandløb, der grænser op til dyrkede marker

Page 5: Er behandlingshyppighed et godt mål for pesticiders miljøbelastning?

Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet

Er

be

han

dli

ng

sh

ypp

igh

ed

et

go

dt

l fo

r p

es

tic

ide

rs m

iljø

be

las

tnin

g

BH – styrker

• Er en god indikator sammenlignet med andre eksisterende miljøbelastningsindikatorer

• Beskriver godt indirekte effekter ind i marken

• Den er relativ nem at beregne og det er klart hvilke antagelser der ligger bag

Page 6: Er behandlingshyppighed et godt mål for pesticiders miljøbelastning?

Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet

Er

be

han

dli

ng

sh

ypp

igh

ed

et

go

dt

l fo

r p

es

tic

ide

rs m

iljø

be

las

tnin

g

BH – svagheder

• Ingen differentiering mellem pesticidgrupper og mellem de enkelte pesticider

• Der er ingen umiddelbar sammenhæng mellem miljøbelastning udenfor det dyrkede areal og den standarddosering der er basis for BH

• Udnytter ikke alle de data der er til rådighed

Page 7: Er behandlingshyppighed et godt mål for pesticiders miljøbelastning?

Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet

Er

be

han

dli

ng

sh

ypp

igh

ed

et

go

dt

l fo

r p

es

tic

ide

rs m

iljø

be

las

tnin

g

Hvilke data er til rådighed

– Det Generelle Landbrugsregister (GLR)

– Areal Informations Systemet (AIS)

– Forbrugsdata

– Sprøjtejournaler og bedriftsinformationer

– Godkendelsesmateriale

Page 8: Er behandlingshyppighed et godt mål for pesticiders miljøbelastning?

Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet

Er

be

han

dli

ng

sh

ypp

igh

ed

et

go

dt

l fo

r p

es

tic

ide

rs m

iljø

be

las

tnin

g

Skitse til ny pesticid miljøindikator

Brugen af pesticider vil være mere naturbelastende i nogle

områder frem for andre fordi:

• Pesticider anvendes med forskellig intensitet afhængigt af

bl.a. afgrøde

• Forskellige sprøjtemidler har forskellig giftighed

• Forekomsten og følsomheden af naturen er forskellig i

forskellige geografiske områder

Page 9: Er behandlingshyppighed et godt mål for pesticiders miljøbelastning?

Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet

Er

be

han

dli

ng

sh

ypp

igh

ed

et

go

dt

l fo

r p

es

tic

ide

rs m

iljø

be

las

tnin

g

Princip for indikator

1. Danmark inddeles i et stort antal lokaliteter, der hver har

en størrelse på omkring 20 ha.

2. Hver lokalitet karakteriseres af en række delindikatorer, der

beskriver forhold med betydning for naturbelastningen.

3. Alle delindikatorer bestemmes for hhv. et referenceår,

samt det år, der regnes på.

4. Alle lokaliteterne for referenceåret sammenlignes med alle

lokaliteter for det år, der regnes på.

Page 10: Er behandlingshyppighed et godt mål for pesticiders miljøbelastning?

Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet

Er

be

han

dli

ng

sh

ypp

igh

ed

et

go

dt

l fo

r p

es

tic

ide

rs m

iljø

be

las

tnin

g

Datagrundlag, - et udplukDatagrundlag, - et udpluk

En markblok (typisk 20 ha):

Levnende hegn

Afgrøde type (f.eks. vinterkorn)

Afgrøde type (f.eks. vårraps)

Vandhul

Vandløb

Page 11: Er behandlingshyppighed et godt mål for pesticiders miljøbelastning?

Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet

Er

be

han

dli

ng

sh

ypp

igh

ed

et

go

dt

l fo

r p

es

tic

ide

rs m

iljø

be

las

tnin

g

Et simpelt regneeksempel

Blok Reference år År x

Ind 1 Ind 2 Ind 1 Ind 2

A 0,60 0,66 0,63 0,89

B 0,49 0,15 0,20 0,46

C 0,38 0,31 0,01 0,40

D 0,76 0,86 0,19 0,73

Page 12: Er behandlingshyppighed et godt mål for pesticiders miljøbelastning?

Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet

Er

be

han

dli

ng

sh

ypp

igh

ed

et

go

dt

l fo

r p

es

tic

ide

rs m

iljø

be

las

tnin

g

Regneeksempel

Ref. år År x Ind 1 Ind 2 Ref. år > År x Ref. år < År x Uafgjort

A A A<A A<A X

B A>B A>B X

- - -

Ind 1= 0,60Ind 2= 0,66

Ind 1= 0,63Ind 2= 0,89

Ind 1= 0,20Ind 2= 0,46

Page 13: Er behandlingshyppighed et godt mål for pesticiders miljøbelastning?

Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet

Er

be

han

dli

ng

sh

ypp

igh

ed

et

go

dt

l fo

r p

es

tic

ide

rs m

iljø

be

las

tnin

g

Ref. år År x Ind 1 Ind 2 Ref. år > År x Ref. år < År x Uafgjort

A A A<A A<A X

B A>B A>B X

C A>C A>C X

D A>D A<D X

B A B<A B<A X

B B>B B<B X

C B>C B<C X

D B>D B<D X

C A C<A C<A X

B C>B C<B X

C C>C C<C X

D C>D C<D X

D A D>A D<A X

B D>B D>B X

C D>C D>C X

D D>D D>D X

Optælling: 5 (N0) 3 (Nx) 8

Page 14: Er behandlingshyppighed et godt mål for pesticiders miljøbelastning?

Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet

Er

be

han

dli

ng

sh

ypp

igh

ed

et

go

dt

l fo

r p

es

tic

ide

rs m

iljø

be

las

tnin

g

Beregning af indikatorværdi

Indikator: Nx/No = 3/5 = 0.60

Altså: År x er mindre miljøbelastende end Reference året

Page 15: Er behandlingshyppighed et godt mål for pesticiders miljøbelastning?

Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet

Er

be

han

dli

ng

sh

ypp

igh

ed

et

go

dt

l fo

r p

es

tic

ide

rs m

iljø

be

las

tnin

g

Konklusion• Behandlingshyppigheden er mangelfuld som

miljøbelastningsindikator.

• Vi har præsenteret et alternativt forslag til en indikator for miljøbelastningen som kan imødegå usikkerheden ved de eksisterende indikatorer. Alternativet er mere datakrævende end BH.

• Den alternative indikator vil være mere præcis hvis sprøjtejournaler bliver gjort anmeldelsespligtige.

• Der kan udregnes indikatorværdier der med hensyn til miljøbeskyttelse svarer til reduktionsmålet i Pesticidplan 2004-2009.

• Hvis der kommer ny viden der gør at nye delindikatorer vurderes at være bedre end de eksisterende, så er det muligt at genberegne indikatoren. Herved sikres kontinuiteten.

Page 16: Er behandlingshyppighed et godt mål for pesticiders miljøbelastning?

Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet

Er

be

han

dli

ng

sh

ypp

igh

ed

et

go

dt

l fo

r p

es

tic

ide

rs m

iljø

be

las

tnin

g

Perspektiv

Det er vores holdning at, hvis ikke BH erstattes

som den eneste indikator for pesticiders miljø-

belastning, så vil den fremtidige indsats for at

mindske pesticiders påvirkning af naturen ikke

blive optimal, da den reelle påvirkning vil være

usikker.