endeligt udkast til lp328b

Lokalplan nr. 328b Lokalplanområdet omfatter matr. nr. 1 c og 2 c begge Ommestrup By, Mørke, samt del af matr. nr. 22 d, 11 h og 11 n alle beliggende i Ommestrup By, Mørke.

Lokalplanen udlægger et område på ca. 4 ha og 5.370 m² til udstykning af ni storparceller, der varierer i størrelse fra godt 2.900 m² til knap 5.000 m².

Inden for lokalplanområdet er der fastlagt ni byggefel-ter langs den fællesvej, der går ind i området nordfra.

På hvert byggefelt kan der opføres op til maks. 250 m² bebyggelse til helårsbeboelse og op til maks. 100 m² udhusbebyggelse.

Bebyggelse må opføres i 1 etage med udnyttet tag-etage og må højst være 7,0 m høj i totalhøjde. Tage skal udføres som saddeltage.

Byggeri skal ved udformning og placering tilpasses de store landskabelige værdier i områet.

Klagevejledning Efter planlovens § 58 stk. 1, kan kun retlige spørgs-mål om tilblivelsen af en lokalplan eller et kommune-plantillæg påklages.

Det vil sige, at du f.eks. kan klage, hvis du mener, at Byrådet ikke har haft lovhjemmel til at træffe afgø-relsen om endelig vedtagelse. Du kan derimod ikke klage over at Byrådet, efter din opfattelse, burde have truffet en anden afgørelse.

En evt. klage skal være skriftlig, og skal sendes digi-talt til Natur- og Miljøklagenævnet via klageportalen på www.borger.dk, eller på www.virk.dk.

En evt. klage skal være modtaget af Natur- og Miljø-klagenævnet inden fire uge fra den offentlige be-kendtgørelse, dvs. senest den 28.04.2015.

Du kan læse mere om klageportalen på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmesiden, på www.nmkn.dk/klage.

Når Natur- og Miljøklagenævnet modtager klagen, opkræver nævnet et klagegebyr på 500 kr. Gebyret tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvis med-hold i klagen.

Hvis du vil indbringe spørgsmål om planens lovlighed for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra datoen for planens offentlige annoncering.

Planerne kan ses og downloades på www.syddjurs.dk/endelig vedtagelse, på www.syddjurs.dk/lokalplaner samt på miljøministeriets portal for planlægning www.plansystem.dk.

Offentlig bekendtgørelse, tirsdag den 31. marts 2015 Lokalplan nr. 328b, Storparceller i Ommestrup Syddjurs Byråd vedtog den 25.03.2015 nedenstående lokalplan endeligt.

© Geodatastyrelsen

GIS

Målforhold 1:8000Dato 8/1-2015

Signaturforklaring

Ommestrup Ebeltoftvej

Balevej

UDKAST af 03.02.2015 UDKAST af 03.02.2015


Ommestrup Ebeltoftvej

Fårupvej

Balevej

Damvej

Område til storparceller til helårsbeboelse i OmmestrupLokalplan nr. 328b

VERSION 03.02.15UDKAST af 03.02.2015 UDKAST af 03.02.2015


HVAD ER EN LOKALPLAN?Lokalplaner skal styre den fremtidige udvikling i et område og give borgerne, erhvervslivet og Byrådet mulighed for at vurdere konkrete tiltag i sammenhæng med planlægningen som helhed.

I en lokalplan fastlægger Byrådet bl.a. bestemmelser for,

- hvad området og bygningerne skal bruges til, - hvor og hvordan der skal bygges nyt, - hvilke bygninger der skal bevares, - hvordan nye veje stier og beplantning skal etableres, - hvordan de ubebyggede arealer skal indrettes.

Lokalplanen består af: Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet med lokalplanen beskrives, og der fortælles om lokalplanens indhold. Herudover redegøres der bl.a. også for de mil-jømæssige forhold, om hvordan lokalplanen forholder sig til anden planlægning, og om gennemførelse af lokalplanen kræver tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder.

Bestemmelserne, der er konkrete regler for hvordan området må anvendes frem-over, og som er bindende for grundejeren og Byrådet.

Kortbilag, der viser afgrænsningen af området i forhold til skel, og hvordan området skal disponeres. Kortbilagene hænger nøje sammen med lokalplanbestemmel-serne og er bindende for grundejeren og Byrådet.

Øvrige bilag, der fx viser Erhvervskategorier, Støj fra erhverv, trafik eller vindmøller, parkeringsnormer, som uddyber eller illustrerer lokalplanene bestemmelser.

Hvornår udarbejdes en lokalplan?Ifølge planloven skal der udarbejdes en lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning af byg-geri. Endvidere skal der udarbejdes en lokalplan, når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, eller når der skal overføres arealer fra landzone til byzone eller til sommerhusområde.

Byrådet kan til enhver tid beslutte, at der skal udarbejdes et lokalplanforslag.

LokalplanforslagetNår Byrådet har vedtaget et forslag til lokalplan skal forslaget i offentlig høring i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærknin-ger, indsigelser eller ændringsforslag. Når den offentlige høring er slut, vurderer Byrådet, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter kan lokalplanen vedtages endeligt.

Hvis Byrådet, på baggrund af de indkomne indsigelser, eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt lokalplanforslag, starter proceduren forfra med offentliggørelse af et nyt lokalplanforslag.

Den endelige lokalplanNår Byrådet har vedtaget lokalplanen endeligt og vedtagelsen er offentlig be-kendtgjort i avisen, er lokalplanen bindende for de ejendomme, der ligger inden for lokalplanens område. Det betyder, at der ikke må etableres forhold i strid med lokalplanens bestemmelser.

Lovlig eksisterende bebyggelse eller lovlig anvendelse, som er etableret før lo-kalplanforslaget blev offentliggjort, kan fortsætte som hidtil, selvom det er i strid med lokalplanen - også efter ejerskifte. Lokalplanen medfører heller ikke pligt til at gennemføre de bebyggelser eller anlæg, der er beskrevet i planen.

Yderligere information kan fås hos:

SYDDJURS KOMMUNE Plangruppen Hovedpostadresse:Hovedgaden 77 8410 Rønde Tlf. 87 53 50 00 www.syddjurs.dk [email protected]

Plangruppen er lokaliseret i rådhuset i Ebeltoft på Lundbergsvej 2.

Kontaktpersoner i Syddjurs Kommune:

Planchef Kenneth Jensen

Planlægger Gert Sandgaard / Thomas D. Secher Kisa D. Lindgaard (KS)

Denne lokalplan kan ses og hentes på:

www.syddjurs.dk eller på www.plansystem.dk

Lokalplanen er udarbejdet af: Plangruppen

Kortgrundlag: © Matrikelkort og topografiskekort: KMS © TK-kort: Kortcenter.dk © Ortofotos: COWI



INDHOLDREDEGØRELSE ................................................................................................. 5

Lokalplanens område ........................................................................................ 5

Lokalplanens baggrund .................................................................................... 5

Lokalplanområdets historie ..........................................................................6

Lokalplanens forhold til anden planlægning og lovgivning .............................. 12Overordnet planlægning - historisk .............................................................. 12Syddjurs Kommuneplan 2013 ....................................................................... 14Landskab ....................................................................................................... 16Internationale Beskyttelsesområder .............................................................. 20Vej- og stiplanlægning ................................................................................... 20Lugtgener ...................................................................................................... 22Jordforurening ............................................................................................... 23Museumsloven .............................................................................................. 23Landbrugsloven ............................................................................................. 23Landzonetilladelse og bonusvirkning ............................................................ 23Forsyningsforhold .......................................................................................... 24

Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder ................................... 24

Lokalplanens tilvejebringelse .......................................................................... 24

LOKALPLANBESTEMMELSER ........................................................................ 27

§ 1 Formål ............................................................................................... 27§ 2 Område og zonestatus ...................................................................... 27§ 3 Områdets anvendelse ....................................................................... 27§ 4 Udstykning ......................................................................................... 27§ 5 Vej-, sti- og parkeringsforhold ............................................................ 28§ 6 Bebyggelsens omfang og placering .................................................. 29§ 7 Bebyggelsens ydre fremtræden ........................................................ 31§ 8 Ubebyggede arealer .......................................................................... 32§ 9 Servitutter .......................................................................................... 33§ 10 Tekniske forsyninger m.m. ................................................................. 33§ 11 Bonusvirkning .................................................................................... 33§ 12 Grundejerforening ............................................................................. 33§ 13 Forudsætninger for ibrugtagning ....................................................... 34§ 14 Lokalplanens retsvirkninger ............................................................... 34

Vedtagelsespåtegninger .................................................................................. 35

Kortbilag 1, Matrikelkort med lokalplanens afgrænsning, 1:3.000.....................36

Kortbilag 2, Matrikelkort med lokalplanens områdeopdeling, 1:3.000...............37Kortbilag 3, Arealanvendelse, veje, stier, og nye grunde, 1:2.000.....................38Kortbilag 4, Arealanvendelse, byggefelter og regnvandsbassin, 1:2.000.........39Bilag 5, Farvepalette til facader ..................................................................... 40Bilag 6, Servitutredegørelse...........................................................................41



DK 1:100.000

2 km 0 2 4 6 km

Skala: 1:100.000

DK Færdselskort 1:200.000

3 km 0 3 6 9 12 km

Skala: 1:250.000

Lokalplanområdets placering i Kommunen, målforhold 1:250.000

N

© Kort & MatrikelstyrelsenMålforhold: 1:16.000

N

A

B

Mørke

Ebeltoftvej

UgelbølleMotortrafikvej til Aarhus



7

Lokalplan nr. 328b Januar 2015Redegørelse

REDEGØRELSE

LOKALPLANENS OMRÅDELokalplanområdet er beliggende umiddelbart syd for landsbyen Ommestrup, der har ca. 170 indbyggere. Fra Ommestrup er der ca. 1 kilometer til Mørke, som er Syddjurs Kommunes største ”lokalby” med ca. 1.675 indbyggere.

I Mørke findes et meget aktivt lokalt foreningsliv, en folkeskole, børneinstitution, idrætsanlæg med hal, fritidsaktiviteter og dagligvareforsyning. Beboerne i Om-mestrup nyder godt af nærheden til Mørke, som kan nåes på cykel ad cykelstien langs med Ebeltoftvej. Ommestrup har eget forsamlingshus.

Tilslutning til motortrafikvejen / motorvejen mod Aarhus findes knap 5 minutters kørsel fra lokalplanområdet, og Aarhus centrum kan i bil nåes på en ½ time.

Lokalplanområdet udgør et areal på ca. 4 ha og 5.370 m². Arealet er jævnt ku-peret og falder overvejende mod øst fra kote ca. 60 m til kote ca. 45 m. Området afgrænses mod nord af landsbyens bebyggelser, mod øst af lave engarealer med lille bæk og iøvrigt af dyrkede marker med skelbeplantninger i form af store løvfældende træer.

Lokalplanområdet er i dag i landbrugsmæssig omdrift, fordelt på to ejere.

ØST

Lokalplanområdet

’Fælleshaven’Bygningen på Balevej 9 A

A

SYD

Lokalplanområdet

’Fælleshaven’ Østlige vindmølle ved Bale

B

Lokalplanområdet om-fatter en karakteristisk bakkekam, som er en lille del af den meget

markante israndslinje, der præger landskabet

i hele den sydlige del af Syddjurs Kommune.

Fra bakkekammen er der en vid og meget

smuk udsigt over det omgivende landskab,

især mod de flotte brede skovbryn ned til den gamle skov, ”Fæl-leshaven”, mod øst og

syd.

Det levende hegn, med Fælleshaven bagved, som afgrænser lokalplanområdet mod syd, set fra midten af lokalplanområdet.

Det østligt skovbryn ned til den gamle skov, Fælleshaven (Fælingshaven), set fra lokalplanområdets nordlig del.



8


Jordbrugsparceller var et begreb i planlægnin-

gen, som blev afskaf-fet ved en ændring af

Cirkl. af 19. april 2010, om varetagelse af de

jordbrugsmæssige interesser under kom-

mune- og lokalplaning. Jordbrugsparceller var indtil 2010 tænkt som

små hobbylandbrug med arealer på mellem

0,5 og 1 ha

Det fremgår af planlovens § 32, at

et forslag til lokalplan bliver forældet og

bortfalder, hvis det ikke er vedtaget endeligt af

Byrådet inden 3 år efter offentliggørelsen.

LOKALPLANENS BAGGRUND Området blev oprindeligt udlagt med rammebestemmelser til jordbrugsparceller i tillæg nr. 7 fra 2005 til Rosenholm Kommuneplan. Rammebestemmelserne blev efterfølgende indarbejdet i Kommuneplan 2009 for Syddjurs Kommune.

Det var ejernes ønsker om at udnytte arealet til udstykning af ni jordbrugsparcel-ler, som i 2008 satte gang i en planlægning for arealet, der formelt blev igangsat af Syddjurs Kommunes Udvalg for Plan, udvikling og kultur, den 14. januar 2009.

Et Forslag til Lokalplan nr. 328 var i offentlig høring i løbet af 2009. En efterfølgende afklaring af spørgsmål mellem forskellige parter i området, omkring vejrettigheder inden for lokalplanområdet, trak imidlertid ud indtil efteråret 2012, hvor planforsla-gets tre-årige gyldighed var udløbet.

Et nyt planforslag, Forslag til Lokalplan nr. 328b (som stort set var identisk med det første planforslag), blev derefter vedtaget til en ny offentlig høring i 2013.

Midtvejs i planprocessen (april 2010) skete der imidlertid en lovændring på området, som gjorde, at Ministeriet fra Fødevare og Landbrug ophævede den mulighed, som der ellers var i planlægningen, for at udlægge jordbrugsparceller.

Ejerne ønskede derefter planerne ændret til at omfatte ni storparceller i stedet for. En forhandling i 2013 mellem kommunen på den ene side, og Miljøministeriet og Ministeriet for Førdevare og Landbrug på den anden side, banede vejen for, at denne lokalplan kunne vedtages endeligt som en lokalplan for storparceller, i stedet for jordbrugsparceller.

LOKALPLANOMRÅDETS HISTORIE Ommestrup var tidligere hjemsted for både en folkehøjskole, en landsbyskole og to teglværker. Jf. de to oversigtskort på side 9.

Højskolens bygninger nedbrændte omkring 2001 og er nu fjernet. De to teglvær-ker ophørte produktionen i 1970’erne, og kun få bygninger ligger tilbage idag. Landsbyskolens bygninger eksisterer stadig, nu som privat bolig på Balevej 17.

Gennem kommunens forberedelse af Lokalplan nr. 328b til endelig vedtagelse, er der fremkommet et omfattende materiale af lokalhistoriske kilder, som beskri-ver historien om en gammel hovedgård, som gennem godt 500 år, indtil 1840, lå på en placering over Ommestrup landsby, og delvist inden for den sydlige del af lokalplanens område.

Ommestrup hed oprindeligt ”Ommestorp”, der er en sammenskrivning af ”Omærs Torp”. ”Omær” er et olddansk mandsnavn, og som har været i brug op til 1100 og 1200-tallet. (Omær er den danske udgave af det old-germanske ”Audomar”, som fx kendes fra Skt. Audomar, en burgundisk født biskop fra det 7. årh. fra den nordfranske by Thérouanne, efter hvem en anden nordfransk by, Saint Omer, er opkaldt).

En ”torp” var en landsby, som blev grundlagt af udflyttere fra eksisterende ældre landsbyer. De tidligste torper kan dateres tilbage til slutningen af 700-tallet. Mange er grundlagt i perioden fra 1000 til 1250.

Ommestrup kan derfor meget vel være grundlagt af en mand ved navn Omær og hans familie, som måske flyttede ud fra den nærliggende landsby Mørke, på et tidspunkt i den sene vikingetid eller tidlige middelalder, til bakken over en naturlig lavning i landskabet, hvor landsbyen stadig ligger i dag.

Landsbynavnety-pen ”-torp”, (med de afledte versioner; ”-rup”,, ”-drup”, ”-trup” eller ”-strup”) er meget udbredt i Skandinavien, men findes også i de østlige dele af England og i Normandiet. Typisk er for forleddet et per-sonnavn.



9


N

N

© copyright KMS

© copyright KMS

1870

1920

Ommestrup landsby som den så ud omkring 1870. (Bemærk højskolen). Målforhold: 1:12.000.

Ommestrup landsby som den så ud omkring 1920. (Bemærk folkehøjskolen, de to teglværker og landsbyskolen). Målforhold: 1:12.000.

N

N

I Ommestrups nyere historie kan nævnes, at landsbyen i slutnin-gen af 1800-tallet fik en højskole, som blev opført vej landevejen, på Ebeltoftvej 106 (bygninger nedbrændte i starten af 1990’erne). Senere i 1800-tallet kom også en landsby-skole, i de bygninger, som nu har adressen Balevej 17. To teglvær-ker kom til landsbyen i starten af 1900-tallet og fungerede frem til 1960’erne.



10


© KMS

1791

Omær kan muligvis (som foreslået af den kendte og ansete lokalhistoriker Aage Sørensen i en række artikler i Historisk Samfunds Aarbog fra 1913), have opført sine første gårdbygninger på den jævne bakke med eget kildevæld og stejle sider mod syd, øst og nord, som nogenlunde lod sig forsvare i lovløse tider. (Den samme bakke, som nu delvist er omfattet af denne lokalplan).

Omærs gård udviklede sig i løbet af middelalderen til en middelstor hovedgård, Ommestrupgård. Andre tilflyttere bosatte sig i lavningen omkring et naturligt vand-hul, neden for bakken.

Aage Sørensen skriver om bakken i 1913: ”Følger man Vejen fra Byen og efter Bale, til man er naaet op over det stejle af ’Skarridhøje’, har man paa venstre Haand den smalle Grønvej, der umiddelbart ved Skolen fører mod Øst ned gennem den lille venlige Lund ’Fælingshaven’. Tager man sit Udgangspunkt ved Skoleloddens nordøstlige Hjørne og skridter 52 Favne ned ad Grønvejen, staar man paa Stedet, hvor Hovedgaarden har ligget. Et øvet Øje opdager let Stedet Ejendommelighed trods Vejen, der fortsætter midt ned af den forrige Gaardsplads og drejer ud af denne noget nær i det sydøstre Hjørne ned gennem Hulvejen, som nu er kastet i Bakken. Hulvejen forstyrrer Øjet i at følge de afbrændte Bygningers Plads paa Jordsmonnet, men denne er dog endnu ret tydelig” ... ”Blandt Egnens Befolkning er Erindringen om en Hovedgaard på Stedet forlængst forsvunden. Kun de aller ældste i Byen kender nu noget til Tvillingegårdene og husker deres Brand” ... ”Ploven kan endnu ofte berøre Grundsted og vende rødflammede Munkestens Brokker op af den fede Muld, - tavse Minder om, hvad her en Gang har været”.

Ommestrupgård nævnes første gang i skriftlige kilder fra 1430, hvor ridder ”Lange Ove” fra Gravlevgård anføres som ejer af ”Ommestorp”. Lange Ove er gift ind i den adelige Udsen-slægt, der i løbet af 1400-tallet kommer i økonomiske vanskelig-heder, hvorefter hovedgården overtages af biskoppen i Aarhus. Ommestrupgård nævnes dernæst i en række dokumenter fra perioden mellem 1483 og 1499, som vidner om en langvarig strid mellem bispestolen og Essenbæk kloster, om forløbet af markskel mellem Ugelbølle og Ommestrup.

Kopi af Videnskabernes Selskabs Kort, der er opmålt i 1780’erne og udgivet i 1791, hvor Ommestrup Gårde er markeret som to større selvstændige gårde syd for Ommestrup Landsby.

© KMSEnkelte brudstykker af rødflammede munke-sten kan stadig findes i overfladen af den fede muld, i den sydlige del af lokalplanområdet, på stedet hvor Ommestrup Gårdes bygninger stod, indtil branden i 1840. (Foto fra stedet, taget den 24, oktober 2013).



11


1813

Kopi af matrikelkortet fra 1813.Kortet viser placeringen af Ommestrup Gårde, syd for Ommestrup. Målforhold: Ca. 1:3.000

OMMESTRUPGÅRDE

Bemærk at forløbet af ejendomsskel og veje udlagt på matrikelkortet (de stiplede veje), omkring stedet hvor Ommestrupgåde lå i 1813, er forblevet uændret i 200 år.



12


Efter reformationen er Ommestrupgård i 1575 registreret som kongens ejendom. Allerede i 1578 mageskiftes hovedgården dog tilbage til adelen, til Rosenkrantz-familien, der i samme periode opfører Rosenholm og Skaføgård. I 1608 deles hovedgården i to selvstændige dele, mellem brødrene Niels og Jens Bassesen, sønner efter den tidligere fæster, Basse Nielsen. Skellet blev fastlagt ind midt igen-nem gårdspladsen, mellem de nordlige og sydlige dele af den store fire-længede gård, som herved blev opdelt i to lige store halvdele. Matrikelskellene fra opdelingen i 1608 fremgår stadig af det gældende matrikelkort i dag, uændret efter 405 år.

De to tvillingegårde, der nu går under navnet ”Ommestrup Gårde”, nedbrænder i 1681 og genopbygges efterfølgende samme sted. Ud fra Aage Sørensens artikler fra 1913, ser det ud til, at fæsterne på Ommestrup Gårde efter opdelingen i 1608, helt usædvanligt var fritaget for hoveri i de følgende århundrede, i modsætning til fæsterne på de andre gårde på egnen. Selv om hovedgården var blevet delt op i to halvdele, ser Ommestrup Gårde på denne måde ud til at have beholdt en slags særstatus, i forhold til de andre gårde i Ommestrup.

Forskellige personer ejer de to halvdele indtil 1687-90, hvor gårdene igen afhæn-des samlet til kronen og udlægges som ryttergods for Oberst Stürcks 3. Jyske Rytterregiment. Efter 30 år som hjemsted for dragoner fra forskellige rytterregi-menter, afhændes Ommestrup Gårde i 1720 tilbage til adelen igen, - denne gang til Joachim Gersdorf til Vosnæsgård og videre i hans familie i de følgende 100 år. Først i 1821 købes tvillingegården af de to familier, der på dette tidpunkt havde haft gårdene i fæste i mange år. Ommestrup Gårde overgår hermed til selveje.

En tirsdag eftermiddag i juli 1840 afsluttes historien om den 500-600 år gamle bosætning på bakken, da Ommestrup Gårdes bygninger brænder ned til grunden. Noget kunne tyde på, at branden ikke var helt uvelkommen, da bygninger var i dårlig stand. Nogle bygninger var så gamle, at de stammede helt tilbage fra tiden efter den forrige brand i 1681. Ejerne valgte at genopføre de to gårde året efter, i 1841, som to separate gårdanlæg, på hver sin placering, på en bedre beliggenhed i forhold til de udstykkede marker. Kun navnet ”Ommestrup Gårde” blev bevaret, og vidner dermed om den tidligere samhørighed. (Omstændighederne omkring branden og det efterfølgende brandforhør er nøje beskrevet i en artikel af Karl Anker Steffensen i Historisk Aarbog fra Randers Amt fra 1986).

LOKALPLANENS INDHOLDOmrådet udlægges til helårsbeboelse på store parceller. Ledetråden for bebyg-gelsesplanens udformning har været de kommuneplanbestemmelser, der i dag gælder for området, samt ikke mindst forudsætningerne på stedet såsom terræn, beplantninger, solindfald, etc.

Bebyggelsen er disponeret omkring et centralt placeret fællesareal (”fælles-jord”), der er udformet som en traditionel landsbyfælled. Det udlagte fællesareal ligger forholdsvist højt i terrænet og udgør knap 6.000 m². Der er således god plads til at beboerne kan indrette et attraktivt fællesareal med fx. legeplads, bålplads og eventuelt en frugtlund.

Fællesarealet skaber endvidere afstand mellem bebyggelserne, og giver der-med en øget mulighed for udsigt fra de ”bagvedliggende” boliger, henover den forreste række ned mod det smukke skovbryn ved lokalplanområdets øst-skel.

Det er fastlagt i denne lokalplan, at storparceller i området højst må være på 5.000 m². Lokalplanområdet udlægger derfor ni grunde i varierende størrelser fra ca. godt 2.900 m² op til knap 5.000 m².

Der er ifølge Aage Sø-rensen en fejl på nyere kort over Ommestrup, mht. ”Fælleshaven”. Der er ikke tale om en ”Fælleshave”, men en ”Fælingshave”. ”Fæling” er ifølge Aage Sørensen, 1913, afledt af det oldnordiske ord ”fæle”, og betegner ”et blødt Morads”. Det har ikke noget med ”fæl-lesjord” eller ”fælled” at gøre.

D25_1

500 m 0 500 m 1 km 1500 m

Skala: 1:25.000



13


© COWI

2013

Kopi af matrikelkort og luftfoto, 2013.Røde felter ved den gile pil, viser placerin-gen af Ommestrup Gårdes bygninger. Målforhold: 1:3.000.

Bemærk: Matrikelkortets oplysninger om skel og veje i området afspejler stadig i dag (2013) en placering af Ommestrupgårdes bygninger indtil branden i 1840.

OMMESTRUPGÅRDE

Den gamle skole



14


Der er endvidere fastlagt byggefelter indenfor hvilke al bebyggelsen skal placeres. Byggefelterne har en bredde på 25 meter og længden bestemmes af grunden, idet der holdes en afstand til nabo- og vejskel på 5,0 meter. Jf. Kortbilag nr. 4.

Desuden fastlægger denne lokalplan, at bygningerne på grund nr. 1,2,3,7,8 og 9 (se Kortbilag nr. 3 og 4) skal placeres med bygningens længste facade i en ud-gangsbyggelinie. Husenes placering og orientering vil således give mindelser om en gammel landsbygade med et velafgrænset gaderum. Udgangsbyggelinierne ligger i en afstand på 5,0 meter fra vejskel.

Der er indlagt et niveauplan samt en max. kote til tagryg for hver enkelt grund. Jf. lokalpanens § 6.4. Et sådan niveauplan sikrer, i samspil med bestemmelsen om en max. terrænregulering på +/- ½ meter, at bebyggelsernes placering bliver tilpasset til terrænet på den enkelte grund, at den samlede bebyggelse kommer til at ligge harmonisk i forhold til landskabet.

Boligvejen, som forløber i kanten af fællesarealet, skal belægges med enten grus eller en fast belægning. Vejadgangen til området skal ske fra Balevej.

Der udlægges areal til sti / servicevej i lokalplanområdets syd-østlige hjørne, hvor der skal være adgang til et regnvandsbassin, der skal anlægges til området. Ud-lægget af sti gør det samtidig muligt for beboerne i området og i landsbyen, at gå tur ned i de lave engarealer øst for lokalplanområdet. Det er hensigten, at stien videreføres udenfor lokalplanområdet, også i form af trampesti, langs bækken og videre tilbage til Ommestrup.

For at skabe sammenhæng i bebyggelsen skal der ved byggemodning etableres en beplantning i skellene mellem grundene af forskelligartede blomstrende buske. Beplantningen vil tilføre området karakter og tiltrække fugle- og dyreliv.

Beplantningen skal være af lave arter, af hensyn til udsigten. Beplantningen skal derfor sammensættes af frugtbuske eller andre løvfældende buske, som Almindelig Syren, Bærmispel, Almindelig Hvidtjørn, Benved, Kvalkved, Gedeblad, Slåen og Vild Æble. Det afgørende er, at beplantningen får den samme sammensætning i alle skel. Beplantningen hører til de enkelte grunde, og skal ren- og vedligeholdes af grundejeren.

For at skærme mod indsyn fra Balevej udlægges der et areal til beplantning langs dele af lokalplanområdets vest- og nordskel. Denne beplantning skal være høj og lægivende, og fx bestå af Hassel, Almindelig Hyld, Almindelig Røn og Fugle-kirsebær.

For at opnå en sammenhæng til de lave engarealer (som ligger udenfor lokalplan-området) bestemmes det med denne lokalplan, at beplantningen i de fire østligste grundes øst-skel max. må være 80 cm høj.

Ved fastlæggelsen af bebyggelsesregulerende bestemmelser er iagtaget at bebyg-gelsen kommer til at udgøre en del af en eksisterende landsby. Det bestemmes bl.a. med lokalplanen:

• At beboelsesbygningens etageareal max. må være 250 m² og udhusbygninger tilsammen max. må være 100 m².

• At bygninger ikke må være højere end 7,0 m i totalhøjde.

• At tage på beboelsesbygninger og på udhusbygninger skal være symmetriske sadeltage med tagbeklædning af røde eller sorte tegl, tagpap eller betontag-sten (mørkegrå eller sort).

• At bebyggelsens facader skal fremstå i jordfarver, som defineret i Bilag 6, bagerst i denne lokalplan.



15


60kV-jordkabel - nøjagtig placering ukendt Ca. 4.970 m2

Ca. 4.940 m2

Ca. 3.720 m2

Ca. 4.860 m2

Ca. 3.960 m2

Ca. 2.900 m2

Ca. 3.720 m2

Ca. 3.450 m2

Ca. 2.950 m2

’Fællesjord’

til leg og ophold boligvej

Eksisterende løvtræer der bevares

Servicevej / sti

Adgang fra Balevej

markvej

BALEVEJOmmestrup

DAMVEJ

EBELTOFTVEJ

BALE

VEJ

Ca. 186 m2

til pumpestation

43444546

4748

49

5150

53 52

56

555453

52

5051

7372

71

7069

6867

6665 64 63 61

62

6059 58 57 56

545553

52 51 50 49 48

47

46

73

76

77

7879

8081

72

71

70

69

68

67

66

656463

62

61

60

59

5958

5756555453

52

51

50

49

48

47

46

45

474951

53

55

495153

5155

47

55 51

57

59

55

59

61

63

57

59

60

61

53

57

60

58

Regnvandsbassin

0 m

25 m

50 m

100

m15

0 m

2.50

0 m

²

2025

Illustrationsplan.

Målforhold: 1:3.000.

Et bud på hvordan om-rådet kan komme til at se ud, i løbet af fx. 10 år, med bebyggelse og anlæg udført i overensstemmelse med denne lokalplan.



16


LOKALPLANENS FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING OG LOVGIVNINGDenne Lokalplan nr. 328 b er udtryk for en genbehandling af et tidligere forslag til Lokalplan nr. 328. Lokalplanforslaget er i alt overvejende grad identisk med det tidligere forslag til Lokalplan nr. 328 - blot er foretaget minimale korrektioner for at imødekomme indsigelser fra den første offentlighedsfase.

SYDDJURS KOMMUNEPLAN 2013Byrådet vedtog den 17. december 2013 Kommuneplan 2013, som erstatter den hidtil gældende Kommuneplan 2009. Kommuneplan 2013 blev offentliggjort den 4. februar 2014, hvorfra den har været gældende i Syddjurs Kommune.

Lokalplanområdet er altovervejende beliggende indenfor det nye rammeområde, som i Syddjurs Kommuneplan 2013 hedder ”9.10.BE3”. Jf. kort på modstående side.

De specifikke rammebestemmelser for område 9.10.BE3 er følgende:

KOMMUNEPLANRAMME 9.10.BE3Plannavn Blandet boligområde i Ommestrup

Generel anvendelse Boligområde

Specifik anvendelse Blandet boligområde

Fremtidig zonestatus Landzone

Eksisterende zonestatus Landzone

Max. antal etager 2

Max. byggehøjde 7,5 m

Min. tilladte miljøklasse 1

Max. tilladte miljøklasse 1

Notat: Generelle anvendelsesbe-stemmelser

Ny bebyggelse kan tilføjes, hvis dette ikke øger kravene til eksisterende virksomheder og landbrug. Området må ikke bebygges kalplan, som skal tage stilling til byggeriets omfang og respektere områdets terræn og naturkvaliteter.

Notat: Bebyggelsens omfang og udformning

Det samlede bruttoetageareal indenfor den enkelte parcel må ikke overstige 250 m² for beboelse samt 100 m² for udhus / redskabshuse eller lignende.

Notat:

Ny bebyggelse eller ændringer af bygninger, skal tilpasses det eksisterende bymiljø, den stedlige byggestil samt den omkring-liggende bebyggelse og landskab - både hvad angår placering og udformning samt materiale og farvevalg.

Adgangsvej med oversigtsarealer er beliggende indenfor kommuneplanens ram-meområde nr. 9.10.BE2.

LANDSKABLandskabet omkring Ommestrup er markeret i Kommuneplan 2013, som et område med særlige landskabelige interesser, der som udgangspunkt skal friholdes for ikke-landbrugsmæssigt byggeri. Jf. kortet nederst på side 19.

Såfremt der undtagelsesvist bygges ikke-landbrugsmæssigt byggeri i området, skal der ved placeringer og udformning tages hensyn til de landskabelige interesser. (Det er de samme retningslinjer, som fremgik af den tidligere Kommuneplan 2009 og af de tidligere regionplaner).



17


© Miljøministeriet, © Geodatastyrelsen

Kortet viser et udsnit af udpegningerne af landskabelige interesseområder (grøn) fra Kommuneplan 2013. Målforhold: 1:5.000.

N

© Miljøministeriet, © Geodatastyrelsen

Kortet viser et udsnit af gældende kommuneplanrammer fra Syddjurs Kommuneplan 2013. Målforhold: 1:5.000

Svineproduktion på Balevej 14

N



18


Da der her er tale om nyt boligbyggeri inden for et landskabeligt interesseområde, er denne lokalplans bestemmelser udformet med henblik på at nye bygninger inden for lokalplanområdet opføres i farver og materialer, der er tilpasset til de store landskabelige værdier i området. Jf. denne lokalplans § 7, om bebyggelsens ydre fremtræden.

LANDSKABSKARAKTERPLANI Syddjurs Kommunes Landskabkarakterplan, udarbejdet af det tidl. Århus Amt i 2006, og vedtaget som en del af Kommuneplanen i 2009 og Kommuneplan 2013, er landskabet omkring Ommestrup markeret som som et karakteristisk landskab i god tilstand og med visuelle oplevelsesmuligheder. Målsætningen for området er, at det skal bevares og beskyttes. Jf. de fire kort på side 19.

Målsætningen har medført de ovennævnte formuleringer i denne lokalplans § 7, om bebyggelsens ydre fremtræden.

NATURGEOGRAFIENLandskabet i området er skabt under den seneste istid, som sluttede for godt 12.000 år siden. Før det sidste isfremstød fra sydøst rodede godt og grundigt op i bakkerne, har landskabet i det sydlige Djursland formodentligt lignet området mel-lem Randers og Mørke: Et storbakket landskab med højdedrag og bakkerygge, gennemskåret af tunneldale med en nordvest-sydøstlig retning. De udviskede spor af dette ældre storbakkede morænelandskab kan godt anes som en struktur under den nuværende overflade.

Ved afslutningen af sidste istid gjorde isen et sidste fremstød fra sydøst, men gjorde holdt ved det, der senere er blevet betegnet »Den østjyske Israndslinje«. Kalø Vig og Ebeltoft Vig blev efterfølgende yderligere uddybet og eroderet af to markante istunger, som skød mod nord, og isens bevægelser i området medførte, at store mængder erosionsmateriale blev flyttet og omfordelt på en måde, der efterlod en urolig og småkuperet overflade. De lavninger og fordybninger, der havde været i det storbakkede landskab blev desuden til en vis grad udjævnet af de nye aflejringer, som man kan se det i de højtliggende moræner mellem Rodskov og Mørke eller Grønfeld og Møllerup.

KULTURLANDSKABETLandsbyerne Bale, Ommestrup og Fårup ligger alle på nordsiden af randmorænen (Bale dog tæt på toppen) og har i ældre tid været forbundet af Fårupvej og Balevej med forbindelse helt ned til kysten. Det har været en hovedvej i en tid, da trafikken på randmorænen gik nord-syd og ikke som i dag øst-vest.

Nu ligger Fårupvej og Balevej hen som en ”glemt” lokal bagvej, ikke mindst efter at hovedlandevejene Randers-Ebeltoft og Århus-Grenå blev ført gennem området. Randers-Ebeltoft hovedlandevejen tilskyndede til vækst i Ommestrup, mens de to andre landsbyer gik i stå eller svandt ind. I en årrække var der desuden hele to teglværker og en folkehøjskole i Ommestrup, som ligeledes har løftet landsbyen.

Området øst for Ommestrup er præget af mindre udflyttede landbrug og husmands-brug, hvoraf mange i dag drives som fritidslandbrug. Det meget kuperede område er desuden præget af en del småskove, der formodentlig alle er kommet til på grund af gunstige tilskudsordninger i tiden umiddelbart efter Anden Verdenskrig.

Området udgør et typisk billede på marginale og afsidesliggende jorder, hvor dyrk-ning aldrig har været særlig rentabel, men hvor de landskabelige og naturmæssige kvaliteter, der ofte er de elementer, der gør et område til et ringe landbrugsområde, i dag gør det særdeles tiltrækkende for folk der ønsker fred og ro, idyllisk natur og storslåede landskaber.



19


Målforhold: 1:20000




Landskabskarakterplanens karaktervurderinger. Målforhold 1:40.000.

Landskabskarakterplanens tilstandsvurderinger. Målforhold 1:40.000.

Landskabskarakterplanens vurderinger af oplevelsesmuligheder. Målforhold 1:40.000.

Landskabskarakterplanens målsætninger. Målforhold 1:40.000.

Lokalplan område

Lokalplan område

Lokalplan område

Lokalplan område

Særligt karakteristisk

Karakteristisk

Kontrasterende

God tilstand

Dårlig tilstand

Særlige visuelle oplevelsesmuliger

Visuelle oplevelsesmuliger

Ingen visuelle oplevelsesmuliger

Bevare og beskytte

Vedligeholde og styrke

Ændre og nyskabe



20


De vestligt liggende jorder i området dyrkes intensivt mens de østligt liggende jorder er præget af husmandsbrug og småskovsbevoksninger. Tilstanden i de to områder synes ikke p.t. at være truet af større ændringer.

Området repræsenterer randmorænens nordvendte skråninger og overgangen til det flade landskab på Tirstrup Hedeslette. Ommestrup-området er et særdeles kuperet og uroligt landskab, med vekslende forekomster af morænesand og grus og smeltevandssand, små lommer af ferskvandsaflejringer og pletter med plastisk ler tæt på jordoverfladen.

INTERNATIONALE BESKYTTELSESOMRÅDERDer er ingen habitatområder på, eller i nærheden af lokalplanområdet.

Lokalplanområdet ligger ca. 6 km fra det nærmeste habitatområde H230 ”Kalø-skovene og Kaløvig”. En realisering af denne lokalplans byggemuligheder vil ikke påvirke dette habitatområde.

HABITATDIREKTIVETI 1992 vedtog Det Europæiske Råd habitatdirektivet, ”Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992, om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter”.

Baggrunden for direktivet er, at EU ønsker at sikre den biologiske mangfoldighed gennem bevarelse af naturtyper (habitater) samt plante- og dyrearter af betydning for fællesskabet inden for medlemsstaternes områder. Arterne der skal beskyttes er beskrevet på habitatdirektivets Bilag II, IV og V.

De Bilag IV-arter, som er beskyttet af habitatdirektivet, er bl.a. markfirben, strandtud-ser, spidssnudet frø, stor vandsalamander, løgfør m.fl.

Habitatdirektivet har til formål at fremme biodiversiteten, ved at definere en fælles ramme for beskyttelsen af arter og naturtyper, der er af betydning for EU. Dette sker hovedsagligt gennem udpegning af særlige bevaringsområder, habitatområderne. I habitatområderne skal der sikres eller genoprettes en gunstig bevaringsstatus for de arter eller naturtyper som området er udpeget for.

BILAG IV ARTERI habitatdirektivets Bilag IV er opført dyre- og plantearter af fællesskabsbetydning, der kræver streng beskyttelse. Der skal træffes foranstaltninger, der sikrer de nævnte arters naturlige udbredelsesområde. Dyrene må fx ikke fanges ind, deres æg ikke indsamles og deres yngle- og rasteområde må ikke ødelægges.

Der er ikke registreret eller konstateret Bilag IV-arter i området.

Da området i dag er intensivt dyrket mark, er det udelukket som yngle- eller ra-steområde for Bilag IV-arter. Stor vandsalamander og spidssnudet frø og arter af flagermus er de eneste Bilag IV-arter, der med rimelighed kan forventes at forekomme regelmæssigt i nærheden af lokalplanområdet. De er dog knyttet til vandhuller, enge, moser, skov og skovbryn, og deres levesteder berøres derfor ikke af lokalplanen.

VEJ- OG STIPLANLÆGNINGVejadgang til lokalplanområdet skal ske fra Balevej via matr. nr. 22 d Ommestrup by, Mørke. Lokalplanen kan imidlertid ikke i sig selv sikre vejret. Grundejere i lokalplanområdet har derfor indgået en aftale om gensidig vejret. Aftalen omfatter også tilstødende grundejere, der enten har eller opnår en vejret samt tilstødende grundejere som skal tåle bestemmelser om oversigtsforhold. I aftalen indgår også økonomiske forhold omkring anlæg og vedligeholdelse af veje. Aftalen tinglyses.

Bestemmelserne i denne lokalplan om bebyggelsens omfang og placering samt om bebyggelsens ydre fremtræden (§§ 6.1-6.9 og §§ 7,1 - 7.8) er i høj grad udformet sådan at en kommende byggelse tilpasses, så godt som muligt, til det smukke landskab i området, som i den gældende kommuneplan er markeret både som et landskab med særlige landskabelige interes-ser, og som et særligt karakteristisk landskab i god tilstand, og som et landskab der skal bevares og beskyttes.



21


Oversigtsforholdene ved udkørsel til Balevej forbedres ved at tilgrænsende ejen-domme matr. nr. 11 h og 11 n Ommestrup by, Mørke pålægges et oversigtsareal jf. Kortbilag 2, som indebærer at disse arealer i forbindelse med ændringer ikke må have opragende genstande og beplantning højere end 80 cm. Oversigtsarealet indgår i ovennævnte aftale.

Vejene i lokalplanområdet har/får status af private fællesveje, og skal administreres efter privatvejslovens afsnit I, III og IV - jf. lovens § 13, stk. 2. Byrådet har truffet særskilt beslutning om, at dette er tilfældet i alle landsbyer der indeholder kom-muneplanlagte rammeområder. En sådan beslutning betyder som udgangspunkt, at de tilstødende lodsejere kan pålægges forpligtelser bl.a i forhold til vejenes vedligeholdelse. Ansøger har derfor (jf. ovenstående) truffet aftale med tilstødende lodsejere om fordeling af udgifter til sådanne forpligtelser. med tilstødende lods-ejere om vejret til matr. nr. 22 d Ommestrup by, Ommestrup.

Adgangsvej og boligvej udlægges i henhold til lokalplanens § 5 samt kortbilag nr. 2. Ved boligvejens udformning undgås farlige vendesituationer for fx. reno-vationsvogne.

Der udlægges areal til servicevej/sti jf. Kortbilag nr. 2. Stien kan anvendes som adgang til pumpestation og regnvandsbassin. Stien videreføres som trampesti udenfor lokalplanområdet. Vejret til trampesti indgår i ovennævnte aftale. Det er en forudsætning for opnåelse af byggetilladelse, at der foreligger et godkendt vejprojekt.

MILJØVURDERINGI henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer, skal der udarbejdes en miljøvurdering, når der i medfør af planloven tilvejebringes planer, herunder lokalplaner, for projekter, som er omfattet af lovens Bilag 3 og 4. For planer, der som nærværende fastlægger anvendelsen af mindre områder på lokalt plan, skal der kun udarbejdes en miljøvurdering, hvis planen må antages at have væsentlig indvirkning på miljøet.

Syddjurs Kommune har gennemført en screening og har på denne baggrund vurderet, at lokalplanen ikke skal miljøvurderes. Oplysningerne om miljøvurdering samt klagevejledning herom blev offentliggjort sammen med bekendtgørelsen af Forslag til Lokalplan nr. 328b. Afgørelsen kunne påklages i løbet af 4 uger fra of-fentliggørelsen. Syddjurs Kommune har ingen klager modtaget, over afgørelsen om miljøscreening.

STØJIfølge Miljøstyrelsens vejledning om støj skal det tilstræbes, at arealudlæg til boligområder indrettes således, at støjbelastningen fra eksisterende og planlagte veje ikke overstiger 55 dB(A).

Ebeltoftvej, som må antages at være den eneste støjrisiko, ligger i en afstand på ca. 200 meter fra lokalplanområdet, og det vurderes at støjbelastningen ved de nærmeste boliger ligger under 55 dB(A).

Der findes ikke støjende virksomheder i nærheden af lokalplanområdet.



22


LUGTGENERLokalplanområdet ligger umiddelbart øst for en svineproduktion på Balevej 14. Se kortet øverst side 17.

På grundlag heraf er der i 2005 beregnet en lugtgeneafstand på ca. 180 meter. Beregningerne er fortsat gældende i 2013, og hviler på den mest anvendte bereg-ningsmetode fra FMK’s Lugtvejledning (FMK = Foreningen af miljømedarbejdere i kommunerne). Siden 2005 er kommet en ny lugtvejledning med en ny bereg-ningsmodel, som generelt er en skærpelse af afstandskravene. I nærværende sag giver denne model imidlertid så godt som samme resultat: En geneafstand på 180 meter – 200 meter, og en konsekvensradius på 310 meter.

Det vil sige, at der inden for en afstand af 180 meter - 200 meter fra lokalplanområ-det ikke vil kunne foretages nogen udvidelser af husdyrproduktionen. På baggrund af det tilladte dyrehold på Balevej 14, må man forvente, at denne svineproduktion vil kunne lugtes i en afstand af 310 meter fra staldbygningerne. (Det skal under-streges, at den nye lugtregulering er fremadrettet. Den gælder ikke ved indgreb over for eksisterende landbrug, som ikke ændres).

Til boligen på den storparcel, der ligger nærmest svineproduktionen, er der ca. 100 meter, og ingen af lokalplanens boliger ligger længere væk end ca. 200 me-ter. Der må således med den nævnte størrelse af svineproduktionen under visse vindforhold forudses lugtgener i lokalplanområdet.

Generne er i planen søgt imødegået, dels ved en høj og tæt beplantning i lokalpla-nområdets grænse mod svineproduktionen og dels ved et placere storparcellernes boliger i så stor afstand fra produktionen som muligt.

Foranstående betragtninger tager udgangspunkt i svineproduktionens nuværende størrelse. Efterfølgende belyses produktionens udvidelsesmuligheder i situationen med nærværende lokalplan.

I forvejen ligger der en række eksisterende boligejendomme i udkanten af Om-mestrup tæt ved svineproduktionen – den nærmeste i en afstand af ca. 40 meter. (Alene på grund af denne bolig, vil der i henhold til husdyrlovens § 6 ikke kunne kunne ske nogen udvidelse af husdyrproduktionen på Balevej 14.

Den endelige vedtagelse af denne lokalplan (som ligger 41 meter fra staldbygnin-gerne på Balevej 14) vil yderligere blokere for en evt. udvidelse af husdyrholdet på Balevej 14, idet der som anført i husdyrlovens § 6 ikke ske en forøget forurening i en afstand mindre en 50 m fra boligområder.

Derudover ligger der 2 boliger i en afstand på ca. 100 meter, 1 bolig i 120 meters afstand og 4 boliger i ca. 150 meters afstand. I lovens forstand er der tale om en såkaldt ”samlet bebyggelse”, hvilket betyder, at kravene til svineproduktionens lugtemission skærpes.

Det er derfor Syddjurs Kommunes vurdering, at alene nuværende afstande til ek-sisterende boliger allerede betyder, at svineproduktionen på Balevej 14 i forvejen ikke vil kunne foretage ændringer i produktionen, som medfører forøgede luftgener for naboerne i området. Udbygningen med storparceller efter denne lokalplan, medfører derfor ikke nogen ændringer i forhold til dette spørgsmål.

Planjuridisk forholder det sig sådan, at Rosenholm Kommunes Byråd allerede i 2005 besluttede, at det område, som nu er omfattet af nærværende lokalplan, skulle udlægges til boligbebyggelse (i form af jordbrugsparceller). Denne beslutning, som fandt sted gennem vedtagelse af Rosenholm Kommunes kommuneplantillæg nr. 7, blev truffet på en viden om svineproduktionens udvidelsesmuligheder på Bale-vej 14, som svarer til den viden på området, som Syddjurs Kommune har i dag. Som følge heraf kan lugtproblematikken ikke hindre denne lokalplans realisering.



23


JORDFORURENINGDer er ikke registreret jordforurening i lokalplanområdet.

MUSEUMSLOVENMuseumsloven pålægger kommunen at inddrage det lokale museum i lokalplan-lægningen med henblik på, at der i høringsfasen kan gennemføres en forunder-søgelse med hensyn til eventuelle bevaringsværdier.

For Syddjurs Kommunes område varetages opgaverne efter museumsloven af Museum Østjylland, Stemannsgade 2, 8900 Randers C, tlf. 87 12 26 00.

Når Museum Østjylland har modtaget en anmodning, skal det fremkomme med en udtalelse med stillingtagen til, hvorvidt det arbejde, som anmodningen vedrører, indebærer en risiko for ødelæggelse af væsentlige fortidsminder.

Forud for iværksættelse af enhver form for jordarbejde skal der i henhold til Mu-seumslovens §§ 25 - 27 ske orientering af Museum Østjylland om det påtænkte jordarbejde.

Såfremt der under bygge- og anlægsarbejder i området påtræffes jordfaste for-tidsminder, danefæ eller andre forhistoriske spor, skal det anmeldes til Museum Østjylland.

LANDZONETILLADELSER OG BONUSVIRKNINGLokalplanområdet fastholdes i landzone. Lokalplanen har bonusvirkning efter planlovens § 15, stk. 4. Det vil sige, at de landzonetilladelser efter planlovens § 35, stk. 1, som skulle meddeles for at realisere lokalplanens indhold, mht. byggeri inden for byggefelter, er meddelt samtidig med offentliggørelse af den endelige vedtagelse af denne lokalplan. Se videre herom i § 11 i denne lokalplan.

FORSYNINGSFORHOLD

VANDFORSYNINGOmrådet forsynes med drikkevand fra Ommestrup-Fårup Vandværk.

SPILDEVANDOmmestrup by er kloakeret for regn- og spildevand efter separatsystemet. Byggeri i området skal tilsluttes dette offentlige kloaksystem.

Der etableres pumpestation til spildevand ved lokalplanområdets syd-østlige grænse. Pumpestationen placeres i en bygning på 5 x 3 meter på et grundareal på ca. 186 m²

Regnvand fra tage og veje m.v. opsamles i regnvandsbassin som anlægges umiddelbar udenfor lokalplanområdets grænse mod syd-øst. Bassinet påregnes at få en vandflade på ca. 600 m² (20 x 30 meter) med en dybde på ca. ½ meter. Skåningsanlæg udføres i 1:6. Bassinet forventes at berøre et område på ialt ca. 2.000 m².

Regnvandsbassinets etablering er en forudsætning for realisering af lokalplanens storparceller. Der foreligger en skriftlig aftale af 26. november 2009, mellem Syd-djurs Spildevand A/S og ejeren af matr. nr. 22 d, om placering af regnvandsbassinet.

Udførelse af regnvandsbassin forudsætter tillige landzonetilladelse i henhold til planlovens § 35. Endelig dimensionering af regnvandsbassin skal ske i henhold til en udledningstilladelse. Der er tidligere i planlægningsforløbet opnået en landzo-



24


netilladelse, men fristen på tre år for udnyttelse af tilladelsen blev overskredet. En ny treårig landzonetilladelse til udstykning af et 3.500 m² stort areal, og etablering af et 2.000 m² stort regnvandsbassinet, er den 19. november 2013 meddelt af Syddjurs Kommune, Team Byggeri.

Afledning af regnvand fra lokalplanområdet, gennem regnvandsbassinet, til Om-mestrup Bæk, kræver tillige udledningstilladelse fra kommunen. Der er tidligere i planlægningsforløbet opnået en udledningstilladelse, men fristen på tre år for udnyttelse af tilladelsen blev overskredet. En ny treårig udledningstilladelse blev den 20. november 2013 meddelt af Syddjurs Kommune, Natur- og Miljø.

TILLADELSER ELLER DISPENSATIONER FRA ANDRE MYNDIGHEDERNaturErhvervsstyrelsen skal søges om ophævelse af landbrugspligten inden for lokalplanområdet.

Herudover er lokalplanens virkeliggørelse ikke afhængig af tilladelser fra andre myndigheder end Syddjurs Kommune.

LOKALPLANENS TILVEJEBRINGELSEDenne Lokalplan nr. 328b er i vid udstrækning et udtryk for en genbehandling af det tidligere Forslag til Lokalplan nr. 328 fra oktober 2009, som udløb i oktober 2012 uden at blive endeligt vedtaget, på grund af manglende aftaler mellem lodsejere, vedr. vejrettigheder m.m.

I løbet af december 2012 og januar 2013 udarbejdede kommunen det nye Forslag til Lokalplan nr. 328b, som i vid udstrækning er identisk med Forslag til Lokalplan nr. 328.

Af hensyn til oversigtligheden i den samlede planproces blev indsigelser fra den første offentlighedsfase (vedr. Lokalplan nr. 328) behandlet af Byrådet i sammenhæng med lokalplanens genbehandling (som Lokalplan nr. 328b). De indkomne høringssvar er alle imødekommet enten i den foreliggende Lokalplan nr. 328b eller er siden blevet indbygget i aftalen om vejrettigheder.

Behandlingen af Forslag til Lokalplan nr. 328b skete på Byrådets møde den 30. januar 2013, hvor følgende blev besluttet:

• At Forslag til Lokalplan nr. 328b bekendtgøres til otte ugers offentlig høring.

• At der forinden endelig vedtagelse søges opnået landzonetilladelse efter planlovens § 35, stk. 1, til etablering af det nødvendige regnvandsbassin samt udledningstilladelse til Ommestrup Bæk.

Forslag til Lokalplan nr. 328b blev efterfølgende fremlagt i otte ugers offentlig høring i perioden fra den 12. februar til den 9. april 2013. I høringsperioden kunne borgere og foreninger m.fl. fremkomme med bemærkninger, ændringsforslag og indsigelser.

Lokalplanforslaget blev offentligt bekendtgjort på kommunens hjemmeside den 12. februar 2013. Der blev samtidig indrykkket en annonce i Adresseavisen Syd-djurs samme dag.

Lokalplanforslaget kunne samtidig ses på kommunens hjemmeside på www.syd-djurs.dk/planforslag, samt på Miljøministeriets hjemmeside for fysisk planlægning på www.plansystem.dk.



25


Bemærkninger, ændringsforslag og indsigelser skulle være Syddjurs Kommune i hænde senest den 9. april 2013.

Inden for den offentlige høring modtog kommunen tre høringssvar, herunder et veto fra NaturErhvervsstyrelsen.

Styrelsens veto var begrundet i, at mulighederne for at udlægge jordbrugspar-celler var blevet fjernet med vedtagelsen den 19. april 2010 af et cirkulære om varetagelsen af jordbrugsmæssige interesser under kommune- og lokalplanlæg-ning. Ændringen af cirkulæret havde den konsekvens, at lokalplanområdet ikke længere kunne lokalplanlægges til jordbrugsparceller. Efter forhandlinger mellem kommunen og hhv. NaturErhvervsstyrelsen og Naturstyrelsen, i maj og juni 2013, accepterede begge styrelser imidlertid, at en lokalplan for området godt kunne vedtages endeligt, såfremt der blev tale om storparceller. Denne ændring blev efterfølgende også accepteret af ansøgerne, og derfor er den endelige Lokalplan nr. 328b nu ændret til at handle om storparceller i stedet for jordbrugsparceller.

Høringssvarene gav desuden anledning til, at det er præciseret i lokalplanens § 7.7, at heller ikke vindmøller, husstandsvindmøller eller lign. må opstilles inden for lokalplanområdet.

Den endelige lokalplan er desuden ændret på en række punkter, som følge af at der den 19. december 2013 blev vedtaget en ny kommuneplan, til erstatning for den tidligere gældende Kommuneplan 2009.

Som konsekvens af, at der ikke længere er tale om jordbrugsparceller (der nød-vendigvis skal ligge ud til det åbne land, men parceller til rene boligformål er bestemmelserne for bebyggelsens ydre fremtræden justeret i forhold til områdets store landskabelige værdier, sådan at der kan blive tale om nybyggeri, der gennem farve- og materialevalg bliver godt tilpasset til omgivelser.

Herudover er der i redegørelsen tilføjet et afsnit om kulturhistoriske forhold i om-rådet, der skal understrege den unikke og meget spændende kulturhistorie, som knytter sig til Ommestrup og området syd for landsbyen.

Den endelige vedtagelse af lokalplanen har, efter afslutningen af den offentlige høring den 19. april 2013 afventet, at de forskellige lodsejere inden for lokalplan-området blev enige om en deklaration om vejrettigheder m.m., som er en forud-sætning for at området kan udvikles til boligbebyggelse. Imens blev der den 19. november og den 20. november 2013 meddelt hhv. landzonetilladelse til etablering af det nødvendige regnvandsbassin og den nødvendige udledningstilladelse til Ommestrup Bæk.

Kommunen modtog den 4. november 2014 besked om, at deklarationen om vejret-tigheder m.m., var underskrevet og tinglyst. Herefter har kommunen i december 2014 og januar 2015 arbejdet på at gøre lokalplanen klar til høring hos ansøgerne i januar og februar 2015, og til endelig vedtagelse i Byrådet den 25. marts 2015.



26




27

Lokalplan nr. 328b Januar 2015

Bestemmelser

LOKALPLANBESTEMMELSERI henhold til Lov om planlægning (lovbekendtgørelsen nr. 587 af 27. maj 2013) fastsættes følgende lokalplanbestemmelser for det område, som er beskrevet i lokalplanens § 2.

§ 1 FORMÅL Lokalplanens formål er følgende:

1.1 At gøre det muligt, at etablere et boligområde til ni storparceller.

1.2 At sikre, at bebyggelsen tilpasses til det smukke landskab i området.

1.3 At sikre, at bebyggelsen får sammenhæng til landsbyen Ommestrup.

1.4 At sikre, at der udlægges et større areal til ”fælles-jord”.

1.5 At beskytte beplantningen og diget langs lokalplanområdets sydlige afgrænsning, mod matr. nr. 1 a Ommestrup By, Mørke.

§ 2 OMRÅDE OG ZONESTATUS2.1 Området er afgrænset som vist på Kortbilag nr. 1 og omfatter matr. nr.

1 c og 2 c begge Ommestrup By, Mørke, samt del af matr. nr. 22 d, 11 h og 11 n alle Ommestrup By, Mørke. Derudover alle parceller, der efter den 12. februar 2013 (datoen for offentliggørelse af Forslag til Lokalplan nr. 328b) udstykkes i området.

2.2 Lokalplanområdet er beliggende i landzone og skal forblive landzone.

2.3 Lokalplanområdet opdeles i 3 delområder. Jf. Kortbilag nr. 2.

§ 3 OMRÅDETS ANVENDELSE3.1 Delområde I må kun anvendes til helårsbeboelse, samt de former for

erhverv, der hører inden for miljøklasse 1.

3.2 Delområde II må kun anvendes til vej, sti, beplantninger og fælles friareal inkl. udstyr (”fælles-jord”), samt bygning til pumpestation for bortledning af områdets spildevand.

3.3 Delområde III må kun anvendes til adgangsvej med oversigtsareal.

3.4 Der må kun opføres og indrettes én selvstændig helårsbolig på hver storparcel.

§ 4 UDSTYKNING4.1 Udstykninger indenfor lokalplanområdet må kun ske som angivet på

Kortbilag nr. 3, d.v.s. udstykning i én fællesparcel, ni storparceller og én parcel til pumpestation. Parcellerne må ikke udstykkes yderligere.

4.2 Etapevis udstykning forudsætter, at etaperne indgår i et godkendt i vej-projekt.

Miljøklasse 1 er erhverv, som fx. kontor for administration, da-tabehandling, advokat, revisor, arkitekt, inge-niør o. lign., som kun påvirker omgivelserne i ubetydelig grad, og således kan integreres med boliger.

Der henvises til en nærmere beskrivelse af miljøklassen i Miljømi-nisteriet ”Håndbog om Miljø og Planlægning” fra november 2004. ISBN 87-7279-588-3.

Bestemmelsen om lokalplanens formål har betydning i relation til mulighederne for at give dispensation fra lokalplanen.

Der kan kun medde-les dispensation, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen, herunder bl.a. planens formål.



28

Lokalplan nr. 328b Januar 2015Bestemmelser

10,00 meter

Fællesareal Kørebane 5,50 meter

Græsrabat med plads til forgængerareal2,50 meter

StorparcelGræsrabat2,00 meter

§ 5 VEJ-, STI- OG PARKERINGSFORHOLD5.1 Vejadgangen må kun ske fra kommunevejen Balevej via matr. nr. 22 d,

Ommestrup By, Mørke som vist på Kortbilag nr. 3.

5.2 Der udlægges et oversigtsareal ved adgangsvejens udmunding i Balevej jf. Kortbilag. nr. 3.

Indenfor oversigtsarealet må ikke etableres beplantning, som får en større højde end 0,8 meter over en flade gennem de tilstødende vejba-ners midte. (Der henvises endvidere til tinglyst deklaration af 29. oktober 2014).

5.3 Der skal udlægges areal til private fællesveje med en beliggenhed i princippet som anvist på Kortbilag nr. 3 og 4.

Adgangsvejen over matr. nr. 22 d Ommestrup by, Mørke - beliggende i Delområde III - skal udlægges i en bredde svarende til matriklens bredde på stedet.

Boligvejen over matr. nr. 22 d, 2 c og 1 c Ommestrup by, Mørke (beliggende i Delområde II), skal udlægges i en bredde på 10,0 meter.

Servicevej / sti over matr. nr. 22 d og 2 c Ommestrup by, Mørke (beliggende i Delområde II), skal udlægges i en bredde på 10,0 meter.

Udlægget fordeles med 2,0 meter tracé til et 60 kV-jordkabel, 2,0 meter vejrabat mellem jordkabel og servicevej / sti, 4,0 meter til servicevej / sti og 2,0 meter til vejrabat i vejens anden side.

5.4 Vejene skal anlægges således:

Adgangsvejen skal anlægges med en vejbredde på min. 5,5 meter og en græsrabat på min. i 2,5 meter i vejens ene side.

I græsrabatten kan etableres fodgængerareal. I vejens anden side skal etableres en græsrabat på min. 1,0 meter. Vejen skal enten grusbelæg-

Retningsgivende vejprofil for boligvejen

Det endelige vejudlæg skal ske i henhold til vejlovgivningen. Byrådet har besluttet, at private fællesveje i Ommestrup skal admi-nistreres efter lovcirku-lærets afsnit III.

Jordkablet på 60 kV er vist på kortet på side 15. Den nøjagtige pla-cering af kablet kendes ikke.



29


Bestemmelser

ges eller belægges med asfalt / belægningssten.

Boligvejen skal anlægges med en vejbredde på min. 5,5 meter, med en 2,5 meter bred græsrabat mod grundene og en 2,0 meter bred græsrabat mod fællesarealet.

I rabatten mod grundene kan etableres et fodgængerareal. Vejen skal grusbelægges eller belægges med asfalt / belægningssten.

Servicevej / sti skal anlægges med bredde på min. 4,0 meter, dog 8,0 meter ved pumpestation af hensyn til manøvremulighed, - en rabat med en bredde på 2,0 meter i begge vejsider, dog ikke ved pumpestation, - og et tracé for 60 kV-jordkabel i en bredde på 2,0 meter.

Rabat mod tracé for jordkabel skal beplantes med buske, såfremt det kan ske uden at være til hinder for adgangen til kabelanlægget eller til gene for eftersyn, reparation eller vedligeholdelse.

Rabatten i vejens anden side skal beplantes med buske. Tracé for jord-kabel skal henligge i græs. Servicevej / sti skal befæstes og anlægges med en overflade i grus eller græs.

5.5 Vejbelysning skal være af typen ”lave parklamper”. Armaturtypen skal være den samme i hele lokalplanområdet.

5.6 Der skal udlægges areal til min. 2 parkeringspladser på hver storparcel.

5.7 Parkering af last-, omnibus-, flytte-, rute-, og fragtbiler er ikke tilladt på hverken veje, fællesaraler, eller på de enkelte parceller inden for området. Forbuddet gælder dog ikke af- og pålæsning.

Endvidere må langtidsparkering (mere end 1 uge) af campingvogne, større fritidsbåde over 15 fod, tidligere togvogne, lastbilcontainere, beboelsescontainere, uindregistrerede køretøjer o. lign. ikke finde sted på hverken veje, fællesarealer eller på de enkelte parceller inden for området.re.

§ 6 BEBYGGELSENS OMFANG OG PLACERING6.1 Al bebyggelse skal placeres inden for de på Kortbilag nr. 4 angivne

byggefelter. (Undtaget er mindre småbygninger på under 10 m², som fx. redskabsskur, legehus, o. lign.)

6.2 Beboelsesbygningerne på storparcel nr. 1,2,3,7,8 og 9 skal placeres med bygningens længste facade i en udgangsbyggelinie. Udgangs-byggelinierne er placeret parallelt med boligvejen og i en afstand på 5,0 meter fra vejskel.

6.3 Beboelsesbygningens bruttoetageareal må max. være 250 m². Udhusbygningers bruttoetageareal må tilsammen max. være 100 m².

6.4 Afstanden fra niveauplanet til skæring mellem facade og tag på bebo-elsesbygningen må max. være 3,5 meter.

Afstanden fra niveauplanet til tagryggen må max. være 7,0 meter.

I det følgende er angivet et niveauplan samt en max. kote til tagryg for den enkelte grund:



30


CA. AREAL NIVEAUPLAN KOTE TIL TAGRYG

Grund nr. 1 ca. 2.950 m² kote 58,5 m kote 65,5 m (58,5 m + 7,0 m)









Eksempel på et moderne og terræntilpasset længehus i træ.

Eksempler på terræntilpassede huse

vej

indkørsel

have

6.0

7.0

8.0

9.0

10.0

11.0

vej

indkørsel

have

6.0

7.0

8.0

9.0

10.0

11.0

Ovennævnte koter er angivet i højdesystem DVR90.



31


Bestemmelser

6.5 Senest ved færdigmelding af byggeriet skal der fremsendes en landin-spektørattest til kommunen, der sikre at § 6.4 er overholdt.

6.6 Beboelsesbygningerne må ikke opføres med mere end 1 ½ etage (en etage med udnyttet tagetage). På skrånende grunde skal terrænforskelle optages i bebyggelsen, idet husene da skal opføres med forskudte planer. Udhuse må max. opføres i 1 ½ etage (en etage med udnyttet tagetage).

6.7 Terrænreguleringer, bortset fra fornøden planering af byggeplads, må ikke overstige +/- ½ meter, således at arealets skrånende form ikke ændres.

I forbindelse med byggeansøgning, skal den påtænkte terrænregulering omkring bebyggelsen illustreres på en koteplan.

6.8 Højden på garager, der ikke er integreret i beboelsesbygningen, samt højden på udhuse må ikke overstige 6,0 meter.

6.9 Tage på beboelsesbygningerne og på udhuse skal udføres som sa-deltage, der er symmetriske omkring huset midterlinje. Taghældningen skal være mellem 40 og 45 grader. Der må ikke forekomme tage med hel- eller halvvalm.

§ 7 BEBYGGELSENS YDRE FREMTRÆDEN7.1 Facader på beboelsesbygning og på udhuse skal være af træ, tegl eller

fremstå som pudset eller vandskuret mur.

7.2 Opførelse af bygninger i form som bjælkehuse, bygninger med rundtøm-merbeklædning, eller som bygninger med blank mur, er ikke tilladt.

7.3 Tagbeklædningen på beboelsesbygning og på udhuse skal være røde eller sorte tegl, tagpap med lister eller mørkegrå / sorte betontagsten. Der må ikke anvendes blanke eller reflekterende tagmaterialer, der har et glanstal på mere end 10.

Zink må kun anvendes i begrænset omfang. Der må kun anvendes naturzink.

7.4 Bebyggelsernes facader skal fremstå i sort eller hvid, eller inden for det udvalg af i de jordfarver, som fremgår af Bilag 6.

Solfangere og solceller

7.5 Evt. solceller og solfangere og lign. skal etableres direkte på tagflade uden anvendelse af stativer/bærebeslag der vinkler solcellerne fra tagfladen. Ved anvendelse af teglsten skal solfangere nedfældes i tagbelægning.

Solceller og solfangere og lign. skal placeres på en sådan måde at det giver bygningen et roligt og harmonisk udseende.

Solceller og solfangere skal udføres med antirefleksbelægning, sådan at glastallet ikke er mere end 10.

Antenner og paraboler

7.6 Der må højst opsættes én TV-parabol, én TV-antenne og højst én mod-tagerantenne til trådløst Internet på hver enkelt grund.

Bestemmelserne om bebyggelsens ydre udformning er i høj grad udformet sådan at en kommende byggelse i tilpasses, så godt som muligt, til det smukke landskab i området, som i den gældende kommuneplan er markeret både som et landskab med særlige landskabelige interes-ser, og som et særligt karakteristisk landskab i god tilstand, og som et landskab der skal beva-res og beskyttes. Det er derfor også væsentligt, at denne lokalplans §§ 7.1 - 7.8 overholdes, og at kun undtagelsesvist meddeles få og meget begrænsede dispesan-tioner fra lokalplanens bestemmelser om bebyggelsens ydre fremtræden, da dette vil stride imod lokaplanens formålsparagraf, jf. § 1.2 i denne lokalplan.

Det er væsentligt for helhedsindtrykket af området, at kommende nye bygninger kommer til at blive indpasset naturligt i terrænet, og at der ikke opbygges store sandpuder eller kunstige niveauspring.



32


TV-Paraboler og modtagerantenner til Internet skal placeres diskret inden for bygningsprofilet. TV-Paraboler og modtagerantenner til Internet skal have mørke neutrale farver.

Paraboler må ikke placeres, så overkanten er højere end 1,5 meter over terræn, og de må ikke placeres mod vej og ikke have en større diameter end 90 cm.

TV-Antenner må højst placeres 75 cm over husets tagryg.

7.7 Der må ikke opsættes antennemaster, mobiltelefonmaster, husstands-vindmøller, vindmøller eller lign. inden for lokalplanområdet.

7.8 Skiltning og reklamering, ud over navn, husnummer og evt. navn på hus, må ikke finde sted inden for lokalplanens område.

§ 8 UBEBYGGEDE AREALER8.1 Ubebyggede arealer skal ved beplantning, befæstelse eller lignende gives

et ordentligt udseende, og der må ikke henstilles genstande, henlægges affald og lignende.

8.2 Det udlagte fællesareal skal henlægge i græs. Der må opstilles lege-redskaber, border og bænke, anlægges bålplads o.lign.

8.3 Der skal etableres 3,0 meter brede beplantninger af buske i skel mellem grundene.

Langs servicevej / sti skal rabatter tilsvarende beplantes med buske. Beplantning af rabat mod tracé for 60 kV-jordkabel skal kun ske i det omfang at beplantningen ikke er til hinder for adgangen til kabelanlægget og ikke er til gene for eftersyn, reparation eller vedligeholdelse. Rabat i vejens anden side skal beplantes med buske i hele rabattens bredde dvs. 2,0 meter.

Buskbeplantninger skal være løvfældende og skal stedse holdes under 1,5 meter over naturligt terræn, og skal være ensartet i alle skel og kan fx. bestå af en blanding af Almindelig Syren, Bærmispel, Almindelig Hvidtjørn, Benved, Kvalkved, Gedeblad, Slåen og Vild Æble.

Tracé for jordkabel skal henligge i græs.

Servicevej / sti skal befæstes og anlægges med en overflade i grus eller græs.

8.4 I lokalplanens grænse mod nord og vest (i skel mod matr. nr. 11 n, 11 o, 11 l, 4 b og 4 a Ommestrup by, Mørke) skal der etableres en høj afskærmende og løvfældende beplantning i varierende bredde fra 3,0 - 5,0 meter, bestående af fx. Hassel, Almindelig Hyld, Almindelig Røn og Fuglekirsebær. Jf. Kortbilag nr. 3 og 4.

8.5 Af hensyn til udsigten skal højden af beplantninger på storparcellerne holdes under 4,0 meter over naturligt terræn.

8.6 Hegn mod veje, stier og fællesareal skal udføres som levende hegn med en max. højde på 1,5 meter over naturligt terræn. Levende hegn skal placeres minimum 50 cm inde på egen grund. For grund nr. 1, 2, 3 og 4 gælder, at levende hegn i disses øst-skel ikke må være højere end 80 cm.



33


Bestemmelser

8.7 De to løvtræer på fællesarealet, som er markeret på Kortbilag nr. 3, skal bevares.

8.8 Den høje løvtræsbevoksning i lokalplanområdets sydlige skel må ikke fældes. Diget i skellet (som stammer fra opdelingen af den tidligere Om-mestrupgårds bygninger i begyndelsen af 1600-tallet), må ikke ændres.

§ 9 SERVITUTTER9.1 Ingen servitutter ophæves. Jf. servitutredegørelsen i Bilag 5.

(Der skal gøres opmærksom på at servitut af 21.07.2004 tinglyst på matr. nr. 2 c og 22 d Ommestrup By, Mørke, vedrørende kabelanlæg som tilnærmelsesvis er placeret i vej- henholdsvis stiudlæg. I forbindelse med byggemodning og byggeri skal dette anlæg iagttages, med mindre kablet flyttes inden byggemodning).

§ 10 TEKNISKE FORSYNINGER M.M.10.1 Vandforsyning til fremtidigt byggeri i lokalplanområdet skal ske fra

Ommestrup-Fårup Vandværk. Jf. vandforsyningsplanen.

10.2 Spildevand fra fremtidigt byggeri i lokalplanområdet skal afledes gennem en tilslutning til det offentlige kloaksystem i området. Der skal etableres en pumpestation i området som angivet på Kortbilag nr. 3.

10.3 Indenfor området kan der etableres nødvendige transformerstationer til områdets elforsyning.

10.4 Alle forsyningsledninger skal fremføres i jord.

§ 11 BONUSVIRKNING11.1 I henhold til planlovens § 15, stk. 4, fastsættes hermed bestemmelse

om, at nedenfor nævnte landzonetilladelse i henhold til lovens § 35, stk. 1, anses for meddelt ved den offentlige bekendtgørelse af den endeligt-vedtagne lokalplan:

Landzonetilladelser efter planlovens § 35, stk. 1, til etablering af bygninger og anlæg samt ændrede anvendelser af bygninger og arealer i henhold til bestemmelserne i lokalplanens §§ 3.1, 3.2, 3.4, 4.1, 6.1, 6.2, 6.3, 6.4, 6.5, 6.6, 6.7, 6.8, 6.9, 7.1, 7.3, 7.4, 7.5.

11.2 Forhold, som ligger ud over de bestemmelser, som er nævnt i § 11,1, kræver forudgående landzonetilladelse efter planlovens § 35, stk. 1, fra landzonemyndigheden. (Det gælder fx. at der skal søges om forudgående landzonetilladelse til indretning af evt. erhverv, selv om der er tale om et erhverv, der ligger inden for miljøklasse 1).

§ 12 GRUNDEJERFORENING12.1 Når Byrådet kræver det, eller når 50% af områdets boliger er bygget,

skal der oprettes en grundejerforening med medlemspligt for samtlige ejere af ejendomme inden for lokalplanens område.



34


12.2 Fællesarealerne for lokalplanområdets beboere (Delområde II) skal ve-derlagsfrit tilskødes grundejerforeningen, som er pligtige at tage skøde på arealerne.

12.3 Grundejerforeningen skal forestå etablering, drift og vedligeholdelse af fællesarealer med beplantning og fælles anlæg inden for lokalplanens område (Delområde II).

Desuden skal grundejerforeningen forestå drift og vedligeholdelse af boligvej samt servicevej / sti i Delområde II.

Udgift til drift og vedligeholdelse af adgangsvej i Delområde III sker i henhold til særskilt tinglyst deklaration af 29. november 2014.

Grundejerforeningen skal administrere reglerne i denne lokalplans § 8 om beplantningens højde.

12.4 Grundejerforeningens vedtægter og eventuelle ændringer hertil skal godkendes af byrådet.

12.5 Grundejerforeningen er berettiget til ved opkrævning hos medlemmerne og / eller ved optagelse af lån at fremskaffe de økonomiske midler, der er nødvendige for udførelsen og administrationen af foreningens opgaver, samt at kræve fornøden sikkerhed herfor.

§ 13 FORUDSÆTNINGER FOR IBRUGTAGNING13.1 Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før der er foretaget tilslutning til

forsyningsvirksomheder, som nævnt under § 10, stk.10.1 – 10.3.

13.2 Ny bebyggelse må ikke tages i brug før den i § 8, stk. 8.3 - 8.4, nævnte beplantning (som har relation til en given etapeudbygning) er etableret.

13.3 Ibrugtagning af ny bebyggelse kræver desuden, jf. byggeloven, at der foreligger godkendte vejforhold. Eventuel etapevis udbygning af veje forudsætter godkendelse af vejmyndigheden (Syddjurs Kommune).

§ 14 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER14.1 Lokalplanen er gældende fra den dag, det er offentliggjort at planen er

vedtaget endeligt.

14.2 Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentliggjort, må ejendomme, der er omfattet af lokalplanen kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser.

14.3 Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv en pligt til at udføre de anlæg m.v. der er indeholdt i planen.

14.4 Byrådet kan meddele dispensation fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Videregående afvigelser fra lokalplanen, kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. Se herom i planlovens § 19.

14.5 Når en dispensation berører personer, foreninger mv. med interesse i



35


Bestemmelser

sagen, skal disse orienteres om den påtænkte dispensation og have 14 dages frist til at fremkomme med bemærkninger herom, førend dispen-sationen kan gives. Se herom i planlovens § 19.

14.6 En bestemmelse i en lokalplan, hvis indhold er fastlagt efter regler eller beslutninger efter § 3 i planloven eller en aftale med en statslig eller regional myndighed, kan kun fraviges med miljøministerens henholdsvis den pågældende myndigheds samtykke. Se herom i planlovens § 19.

14.7 Såfremt forhold ikke er reguleret i lokalplanen, gælder de almindelige bestemmelser i byggeloven, udstykningsloven og planloven m.fl.

14.8 Bestemmelser i private byggeservitutter og andre såkaldte tilstands-servitutter bortfalder i det omfang de er uforenelige med lokalplanen.

VEDTAGELSESPÅTEGNINGERSåledes vedtaget som Lokalplan nr. 328b af Byrådet i Syddjurs Kommune den 25. marts 2015.

På Byrådets vegne

Ebeltoft, den 25. marts 2015.

Claus Wistoft Jesper Hosbond JensenBorgmester Kommunaldirektør

Den endelige vedlagelse af Lokalplan nr. 328b er offentlig bekendtgjort den 31. marts 2015, hvorfra lokalplanens bestemmelser er retlig bindende inden for lo-kalplanområdet.



36


Fredskov

Fredskov

Fredskov

Fredskov

Fredskov

Fredskov

22d

ad

1c

2c

10g

8g

10e10n

10q10p

"b"

8b

30

29

10k

23a

7c7atad

8h7ag

7av

7au8c

36

8d

7aq

7az

22f

31

4c

4d

10i19

7a17a

7aø

11h

23e

14f

10h

14b

11n11o

6g7ar

18a

13a

27

13d

25

5f

18b

11l

4b

21

20

KORTBILAG 1 Matrikelkortet pr. oktober 2013 med lokalplanens afgrænsning Målforhold: 1:3.000

Signatur

Lokalplangrænse

N

4a

10g

0 m 25 m 50 m 100 m 150 m

2.500 m²



37


Kortbilag

Fredskov

Fredskov

Fredskov

10g

8g

10e10n

10q10p

"b"

8b

30

29

10k

22d

23a

7c7atad

8h7ag

7av

7au8c

36

8d

7aq

7az

22f

31

4c

4d

10i19

7a17a

7aø

11h

23e

14f

10h

14b

1c

2c

11n11o

6g7ar

18a

13a

27

13d

25

5f

18b

11l

4b

21

20 III

I

I

II

0 m 25 m 50 m 100 m 150 m

2.500 m²

KORTBILAG 2 Matrikelkortet og højdetema med lokalplanens områdeopdeling Målforhold: 1:3.000

N

Signatur

Delområdenummer Delområdegrænse

III



38

Lokalplan nr. 328b Januar 2015Kortbilag

Fredskov

Fredskov

Fredskov

Grund nr. 2

Grund nr. 1

Grund nr. 3

Grund nr. 4

Grund nr. 5Grund nr. 6

Grund nr. 7

Grund nr. 8

Grund nr. 9

Grund tilpumpestation

Areal til fælles afskærmendebeplantnings-hegn

Vejudlæg

Servicevej

Sti

Fællesareal

Oversigts-areal

10g

8g

10e10n

10q10p

"b"

8b

30

29

10k

23a

7c7atad

8h7ag

7av

7au8c

36

8d

7aq

7az

22f

31

4c

4d

10i19

7a17a

7aø

11h

23e

14f

10h

14b

11n11o

6g7ar

18a

13a

27

13d

25

5f

18b

11l

4b

21

20

4a

Om

mestrup B

æk

KORTBILAG 3 Arealanvendelse, veje, stier, grønne områder og nye grunde. Målforhold: 1:2.000

N

SIGNATUR

Delområdegrænse, jf. § 2.3Buskbeplantning, jf. § 8.3Fælles beplantning, jf. § 8.4Træer der bevares, jf. § 8.7

Vejudlæg

Oversigtsareal

Servicevej

Nye storparceller

Fællesareal

Grund til pumpestation

GRUNDSTØRRELSERGrund nr. 1 ca. 2.950 m²

Grund nr. 2 ca. 3.450 m²










39


Kortbilag

Fredskov

Fredskov

FredskovRegnvandsbassin

10g

8g

10e10n

10q10p

"b"

8b

30

29

10k

23a

7c7atad

8h7ag

7av

7au8c

36

8d

7aq

7az

22f

31

4c

4d

10i19

7a17a

7aø

11h

23e

14f

10h

14b

11n11o

6g7ar

18a

13a

27

13d

25

5f

18b

11l

4b

21

20

4a

25 5

525

25

25

5

5

555 5

5 5

5

5

5

555

55

5

5

55

5

3

25

25

25

25

5

2210

10

125

30

37

39

2825

35

37

29

5

3

3

10

Om

mestrup B

æk

KORTBILAG 4 Arealanvendelse. Byggefelter og regnvandsbassin. Målforhold: 1:2.000

N

0 50 m

100 m

1:2.000

2.500 m²

SIGNATUR

Delområdegrænse, jf. § 2.3Byggefelter, jf. § 6.1Buskbeplantning, jf. § 8.3Fælles beplantning, jf. § 8.4Træer der bevares, jf. § 8.7

Vejudlæg

Oversigtsareal

Servicevej

Nye storparceller

Fællesareal

Grund til pumpestation



40


BILAG 5 SERVITUTREDEGØRELSE

I det følgende er opremset de servitutter, som er tinglyst på de ejendomme som ligger jord til lokalplanen. I kapitel 9 under lokalplanens bestemmelser er redegjort for eventuelle aflysninger af servitutterne.

Matr. nr. 1 c Ommestrup By, Mørke

11.02.1916Dok om ret for mejeriet ”Korslund” til at tage vand fra ejendomm en og have rørledninger,samlingsbrønd mv, Vedr 1 a, 1 b ,1 c, 1 d.

Findes ikke ved Tinglysningsretten. Formodes forældet.

15.09.1943 Dok. om forsynings- /afløbsledning mv, vedr. 1 a, 1 b, 1 c, 1 d.Findes ikke ved Tinglysningsretten

03.08.1946 Dok. om ret til oprensning mv.Findes ikke ved Tinglysningsretten

28.08.1947 Dok. om fredning af egetræer, vedr. 1 a, 1 b, 1 c, 1 d.Vedrører ikke lokal-planens område

22.03.1962 Dok. om adgangsbegrænsning mv, vedr. 1 a, 1 b, 1 c, 1 d.Vedrører ikke lokal-planens område

21.06.1963 Dok. om forsynings- /afløbsledninger mv mast mv, vedr. 1 a, 1 b, 1 c, 1 d. Ikke til hinder for prioritering.

Vedrører ikke lokal-planens område

04.07.1963 Dok. om højspænding mv. Ikke til hinder for prioritering, vedr. 5 k, 1 a, 1 b, 1 c, 1 d.


27.07.1966 Dok. om højspænding mv. Ikke til hinder for prioritering. Vedr. 22 a, 1 a, 1 b, 1 c, 1 d.


17.08.1966 Dok. om forsynings- /afløbsledning mv. mast mv., vedr. 1 a, 1 b, 1 c, 1 d. Ikke til hinder for prioritering.


23.12.1966 Dok om adgangsbegrænsning mv, Vedr 22AVedrører ikke lokal-planens område

10.04.1970 Dok om byggelinier mv, Vedr 22AVedrører ikke lokal-planens område

05.11.1975 Dok. om telefonkabler mv., vedr. 1 a, 1 b, 1 c, 1 d.Vedrører ikke lokal-planens område

04.01.1978 Dok. om forsynings- /afløbsledninger mv., vedr. 1 a, 1 b, 1 c, 1 d.

Findes ikke ved Tinglysningsretten

20.02.1980 Dok. om forsynings- /afløbsledninger mv. Ikke til hinder for prioritering. Vedr. 1 a, 1 b, 1 c, 1 d.


17.05.1985 Dok. om mast mv. Ikke til hinder for prioritering. Vedr. 1 a, 1 b, 1 c, 1 d.


05.03.1986 Dok. om kabelanlæg, vedr. 1 a, 1 b, 1 c, 1 d.Vedrører ikke lokal-planens område

13.01.1989 Dok. om kabelanlæg, vedr. 1 a, 1 b, 1 c, 1 d.Findes ikke ved Tinglysningsretten



41


Kortbilag

27.10.1993 Dok. om byggelinier mv. Vedr. 1 a, 1 b, 1 c, 1 d.Vedrører ikke lokal-planens område

21.06.1994 Dok. om byggelinier. Vedr. 1 a, 1 b, 1 c, 1 d.Vedrører ikke lokal-planens område

03.06.1997 Dok. om kabler mm. på 1 a, 1 b, 1 c, 1 d. Vedrører ikke lokal-planens område

21.07.2004 Dok. ang. kabelanlæg på 1 a Ommestrup.Vedrører lokalplanens område. Aflyses ikke.

29.10.2014 Anvendelsesforhold og VejretVedrører lokalplanens område. Aflyses ikke.

Matr. nr. 2 c og 22 d Ommestrup By, Mørke

21.07.2004 Dok. om kabelanlæg på 2 c Ommestrup. Ikke til hinder for prioritering.

Vedrører lokalplanens område. Aflyses ikke.


Matr. nr. 11 h Ommestrup By, Mørke


Matr. nr. 11 n Ommestrup By, Mørke




42


BILAG 6. FARVEPALETTE TIL FACADEFARVER

Følgende farver skal anvendes til maling af facader på murede bygninger:

Klassisk farvebetegnelse NCS farvekode *) tilnærmet

Vejledende eksempel,tilnærmet

Brændt umbra S7510 - Y80R

Mørk dodenkopf S8505 - R20B

Lys dodenkopf S8005 - R20B

Oxydrød S4550 - Y80R

Svenskrød S5040 - Y80R

Rød okker S2570 - Y40R

Okker S2540 - Y20R

Gul okker 3060-Y20R

Rå Siena S4040 - Y40R

Rå umbra S6020 - Y30R

Vogngrøn **) S8010 - B70G

*) NCS = Natural Color System, et international farvesystem, der anvendes af farvehandlere.

**) Vogngrøn vil med fordel kunne anvendes til døre, porte og vinduesrammer.

Denne farvepalet består fortrinsvist af klassiske jordfaver. Det der karakteriserer jordfarveskalaen er, at der er tale om afdæmpede farver der passer smukt sammen indbyrdes. Desuden fremtræder farverne i høj grad i harmoni med naturens egne farve



endeligt udkast til lp328b

Documents