efterskolen 8-2015

26. marts 2015 Nr. 8

Sådan bliver du samfunds- borger Vores uddannelsessystem er afgørende for den demokratiske dannelse af vores unge, sagde rektor Stefan Hermann på Efterskoleforeningens konference om dannelse. Dannelse vil altid være et pæ-dagogisk anliggende.

24

Foto

: Pet

er K

lode

ÅRSMØDE reportage

Jeg eroverbevist om,

at efterskolerne er kommet for at blive. Det er blevet et led i

den danske ungdoms-undervisning, som slet

ikke kan undværes. Jørgen Olsen,

der har deltaget i 60 årsmøder i Efterskoleforeningen

Nyt fra efterskolerne

Løkke: Efterskolerne kan bidrageLars Løkke Rasmussen ser gerne, at efter-skolerne kommer til at spille større rolle i integrationen.

Skilsmisse på SkovboEn skilsmisse er en livskrise for et barn. Skovbo Efterskole har et særligt tilbud til de skilsmisseramte.

Ledere finder sammenDe to lederforeninger på vej til sammen-smeltning.

OK på pladsTre-årig aftale giver ro.

Tema: ÅrsmødeVi skal være hele Danmarks efterskole, lød det fra formand Troels Borring på Efter-skoleforeningens generalforsamling. Læs temasiderne.

Jelved: Læreren er borgerens mand, ikke systemets

Ryg og rejsElev smidt hjem for at ryge en enkelt ciga-ret. Det gav debat på årsmødet.

Asger Aamund til årsmødeAfliv kaffeklubben og være professionel i bestyrelsen, lød det.

60 års jubilarJørgen olsen deltog i sit 60. årsmøde

Morten Budde – ny mand i bestyrelsen

PartilederrundenMød denne gang Anders Samuelsen.

4

30

38

40

48

10

14

5

17

18

Efterskolen26. marts 2015Nr. 8

Indhold

22

20

RedaktionMagasinhusetFlegborg 2A7100 Vejlewww.magasinhuset.dk

Tlf 40 94 57 [email protected]

www.efterskolebladet.dk

Ansv. redaktørTorben Elsig-Pedersen, Tlf. [email protected]

Journalister:Svend Krogsgaard Jensen, [email protected]. Tlf. 30339935Sally Hilden

LayoutMagasinhuset Kim Jønsson

Jobannoncer Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H1463 Kbh KTlf. 33179586

[email protected]

Øvrige annoncer AC annoncerTlf 86 28 03 15

Annonceinformation på www.efterskolen.com

AbonnementAlle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. inkl. moms for et år - 11 numre.

Tilmelding på www.efterskoleforeningen.dk

TrykArcorounborg A/S

UdgiverEfterskoleforeningenEfterskolen 47. årgang.

De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redi-gere og forkorte tilsendte indlæg.

Efterskolen er medlem af Danske Medier

ISSN: 0109-8535

Nyheder Replik

€Kritiske røster mener, at mange af vores elever ikke har brug for et efterskoleophold, hvis de

kommer fra velfungerende og velpolstrede hjem og klarer sig godt i skolen. Men det er enøjet at

fokusere udelukkende på karakterer. Tværtimod er der mange flere unge, der i de kommende år,

vil have godt af at komme på efterskole. Faktisk viser vores forældreundersøgelse, at de unges behov for udvikling – både socialt, personligt og fagligt – er stort set lige stort på tværs af

indkomstgrupper. Troels Borring i sin formandsberetning

Lærerjobbet skal tales op

»Vi skal fortsat kunne tiltrække og fastholde engagerede lærere og øvrige medarbejdere til efterskolerne. Aflønnin-gen af medarbejderne skal derfor også stå mål med indsatsen,« sagde Troels Borring i sin formandsberetning ved Efterskolefor-eningens årsmøde.

»Lokal løndannelse er en af de mulighe-der, der er for at anerkende og motivere de lærere, der i hverdagen yder en god og ro-bust indsats med undervisning, samvær, og udvikling af skolen til gavn for eleverne, skolen og samfundet. Lokal løn er også en del af lærernes løn, og det er vigtigt, at lærerne oplever, at den udvikles i takt med deres faglige og personlige kompetencer og kvalifikationer. Nok er det særligt at være efterskolelærer, men det bærer ikke lønnen i sig selv.«.

Siden årsmødet er overenskomsten på ef-terskoleområdet forhandlet. Læs hvordan det gik på side 17

Det hollandske kongepar og Kronprin-separret har netop været på besøg på Samsø for at se nærmere på øsamfundets arbejde med vedvarende energi, økologi og bæredygtighed. De royale gæster be-søgte i den forbindelse Samsø Efterskole, som har fokus på grønne løsninger og oplevelser i naturen.

I 20 minutter oplevede de kongelige, hvad et efterskoleophold kan byde på. De kongelige fik en rundvisning, og eleverne præsenterede blandt andet, hvordan de arbejder med fysikprojekter og forskellige sportsgrene. Kronprins Frederik fik en tur i skolens flysimulator og spurgte blandt andet interesseret til, hvordan de unge arbejder med dykning.

Royalt besøg på Samsø Efterskole

3Efterskolen · 26. marts 2015

Nyt fra efterskolerneEfterskoleLANDSKAB

Koncert med kommende eleverFrøslevlejrens Efterskole inviterer eventuelt kommende elever til at opleve efterskolelivet i en hel weekend. De unge skal spise og overnatte på skolen, og nogle af de unge skal sammen stable en koncert på benene. En koncert der afslutter weekenden. Andre kommer til at arbejde med video eller med lys og lyd.

Hestlund Efterskole har innovation på skemaet i 10. klasse. Eleverne udvikler kreative processer, nye produkter og tænker ud af boksen i faget INNOVA10. En konkurrence udfordrede for nyligt de unge til at bygge et hus i Bording, en by i stagnation. Huset skulle være et attraktivt hus, som kan trække nye borgere til det midtjyske.

Arkitekterne Preben Munk, Herning og Martin Kallesø, København har brugt en del timer på Hestlund Efterskole og spændt fulgt elevernes arbejde med at skabe de nye huse. De er imponerede over forskelligheden, og hvor langt ele-

verne kunne nå på kort tid. »Det er spændende at se, hvorfra de

unge får deres inspiration, og hvordan de arbejder med innovation. Gode løsninger er ofte simple, og det er imponerende, hvad eleverne har nået på de fire dage, de har haft til konkurrencen,« siger Preben Munk fra Arkitektfirmaet Kristian H. Niel-sen i Herning.

Joachim, MC, Mads og Magnus vandt den store arkitektkonkurrence, og dom-merne var ikke i tvivl om, at huset med det specielle tag og den perfekte indretning uden spildplads var bedste bud på et godt hus til Bording.

Eleverne tænker ud af boksen

Flyvende musicalFor femte gang i streg kunne Næsgaard Efterskole præsentere en selvproduce-ret musical – nemlig ”Flight NE1415”. Mu-sicalen udspillede sig i en lufthavn, hvor forskellige scenarier, der både typisk og atypisk kunne forekomme i en lufthavn, er blevet spillet af eleverne.

Alle elever på skolen har haft mulighed for at være med. Nogle var skuespillere andre scenefolk, makeup artister, køk-kenfolk eller kommunikationsmedarbej-dere.

Musicalen blev vist ved tre forestil-linger for tidligere elever, for forældre og søskende, og til sidst for alle de kom-mende elever. Der har over de tre dage i alt været 1.400 mennesker inde og se musicalen.

Udkanten styrker sammenholdetDen rådne banan, Vandkantsdanmark, el-ler Udkantsdanmark. Affolkningen af land-områderne har mange navne, og selv om der er langt mellem de positive meldinger om livet i periferien, er man på Langelands Efterskole glade for at ligge langt væk fra alting. Distancen til forældre og hjem er nemlig med til at styrke det fællesskab, eleverne oplever på skolen.

»Vi går lidt i en boble hernede. Det er en god ting, for vi kommer ligesom til at passe lidt mere på hinanden. Der er jo ikke så meget andet hernede, så vi bliver hurtigt tætte« siger Maren Høj Muff, der går på skolens teaterlinje.

Forstander Iver Iversen mener dog ikke, at det nødvendigvis handler om at trække sig fuldstændig ind i sig selv, men snarere om at skabe en god distance til det vante

og kendte.»Det skal jo ikke lyde, som om vi lukker

hele verden ude. Vi har et godt symbio-tisk forhold til den by, vi bor i, men det er klart, at skolen bliver en helhed og et liv i sig selv. Det er den måde, en efterskole skal fungere på,« siger han og peger på, at skolens placering er en væsentlig del af det at opbygge fællesskabet.

4 Efterskolen · 26. marts 2015

Lars Løkke Rasmussen ser gerne, at efterskolerne kommer til at spille en mere central rolle i integrationsspørgsmålet, og han opfordrer kommunerne til også at tage deres ansvar for at få flere unge med anden etniske baggrund til at komme på efterskole.

Opfordringen kom, da Lars Løkke Rasmussen i februar besøgte Vandel Efterskole vest for Vejle, hvor han både deltog i fællessang og blev vist rundt af efterskoleeleverne Julie Damkær og Asbjørn Pedersen, inden han holdt møde om efterskolernes udfordringer med skolens forstanderpar, en række Ven-strepolitikere og formand og direktør fra Efterskoleforeningen.

»Besøget har endnu en gang bekræftet mig i, at efterskolen er en god skoleform,« sagde Lars Løkke Rasmussen, hvis søn var på efterskole i Sønderjylland for et par år siden.

En del af mødet med Efterskoleforenin-gen kom til at handle om, hvordan eftersko-lerne i højere grad kan blive et muligt tilvalg for alle Danmarks unge, også de, der lever i familier, hvor man måske ikke umiddelbart har den fornødne økonomi. Det var under den debat, at spørgsmålet om efterskoler-

nes rolle i integrationen blev rejst.»Det er en fantastisk oplevelse at

komme på efterskole, stå på egne ben og opbygge værdifællesskab sammen med mange andre unge. Den oplevelse synes jeg også, vi kunne tildele flere af de unge med anden etnisk baggrund. Tænk hvad et efterskoleophold kan gøre for de unge, som vokser op i et bymiljø som er lidt udansk, fordi de fleste ikke taler dansk som deres første sprog, og hvor mange af de voksne er arbejdsløse. Tænk hvad det kan rykke, hvis der kommer to drenge fra Gellerup eller Vollsmose ind og lever sammen andre unge med afsæt i i frihed under ansvar på en dansk efterskole,« sagde Lars Løkke efter mødet.

Der er kun nogle få hundrede elever med anden etnisk baggrund på efter-skolerne, og det antal ønsker Venstres for-mand kommer i vejret. Han peger blandt andet på, at kommunerne i højere grad kan bruge efterskolerne som en mulighed for de unge.

»Noget tyder på, at kommunerne kan tage deres ansvar mere højtideligt og bruge efterskolerne som et af redskaber-ne i integrationsindsatsen,« sagde Lars Løkke Rasmussen.

Lars Løkke: Efterskoler kan bidrage til integrationen

18tons gear, to lastbiler og to busser skal der til, når Den Rytmiske Efterskole igen tager på Danmarksturne med alle elever. Eleverne spiller i Nørrebrohallen, Magasi-net Odense, Musikhuset Århus, Vejstrup efterskole og to efterskoler på Sjælland og i Jylland. Hele januar, februar og marts måned har eleverne arbejdet med årets numre, performance og opstilling.

Årets tema er Daniel Lanois, som er en fransk-Canadisk sangskriver, sanger og ikke mindst producer. Han har produ-ceret U2, Bob Dylan, Peter Gabriel og mange flere. Eleverne vil spille numre af alle disse artister.



BLIV KLOGERE PÅ VERDEN

Lær en anden kultur indgående at kende og få et ekstra familiemedlem.

Du kan blive værtsfamilie i en kort eller længere periode - men uanset hvad varer oplevelsen hele livet!

Udvekslingsstudenterne er mellem 15-18 år og kommer til Danmark fra august 2015.

WWW.AFS.DK

Elever fra Flakkebjerg Efterskoles Artlinje udstillede sidst i marts en række værker på Sorø Kunstmuseum.

»Vi har haft et rigtig godt samarbejde med kunstmuseet, og eleverne er rigtig glade for, at et anerkendt museum har antaget deres udstilling. Det er en vigtig del af elevernes projektarbejde, at de ser, at deres arbejde bliver taget seriøst og ikke ”bare” er et skoleprojekt,» siger Nina Frost. Hun er en af to undervisere på kunstlinjen og fortæller, at udstillingen tager udgangspunkt i ungdomskulturen, hvor det handler rigtig meget om at skabe identitet og søge efter anerkendelse, og hvor de sociale medier er en stor del af hverdagen. Det har givet eleverne inspira-tion til at udfordre tanken om generation ”Likehunter”, og udstillingen har da også fået navnet ”Like me, like me”.

»Der er en stor diversitet i elevernes værker, og udstillingen rummer mange forskellige udtryk. Både tegning, fotografi, video og skulptur,« siger Nina Frost.

Like me, like me!

22millioner kroner har Vivild Gymnastik- og Idrætsefterskole brugt på nyt byggeri. De mange penge er finansieret med hjælp fra Norddjurs Kommune, Spare-kassen Norddjurs og Nykredit.

Pengene er gået til tre projekter. Dels er skolens gamle hal blevet bygget om. En ny elevfløj med plads til 48 unge har set dagens lys. Og en ny opvisnings-hal står klar 1. april. Skolen har således fremover to haller, som kan rumme 700 siddende tilskuere.

Efterskolen i Vivild er rammen om idrætten I Vivild by og omegn. De nye faciliteter skal således udlejes til lokale brugere.


Rundt om folk

Tidligere efterskoleforstander Tage Jepsen er bliver pro-jektleder for Efterskoleholdet til DGI Landsstævnet 2017 i Aalborg. Står det til ham, skal mange flere efterskoler med til landets største idrætsstævne.»Jeg synes, at det er tid til, at vi ser på, hvordan vi kan lokke endnu flere forskellige skoler, der ikke nødvendigvis har en idrætsprofil, til,« siger Tage Jepsen, der gerne vil give plads til nye tiltag. »Det er jo en helt fantastisk fællesskabsfølelse, man får, når man er med til landsstævnet, og det er der flere, der skal have mulighed for at blive en del af.«

Tage Jepsen har arbejdet 35 år i efterskoleverdenen, de sidste 15 som forstander på Fjordvang Ungdomsskole.

Lis Brok-Jørgen-sen, konsulent i Efterskoleforeningen og næstformand i Danmarks Vejleder-forening, kommer det næste halve års tid frem til forenin-

gens generalforsamling til at fungere som formand for Danmarks Vejlederforening. Foreningens nuværende formand, Helene Valgreen fratræder for at blive pædagogisk konsulent i projekt Brug for alle unge under Undervisningsministeriet.

Stridsholt Nordjyllands Idrætsefter-skole skal have ny forstander. Steen Jensen fratræder på grund af stress. Han har været forstander på Stidsholt i syv et halvt år. Jeanette Larsen er konstitueret forstander på Stidsholt.

Henrik Hartvig, 51, bliver ny forstander på Viby Efterskole. Han har tidligere både været høj- og efterskoleforstan-der og kommer senest fra et job

som projekt- og kunstnerisk leder på SoundHouseBrandbjerg på Brandbjerg Højskole.

Bestyrelsen for Fjordvang Ungdoms-skole og forstander Gyrite Andersen har i enighed valgt at stoppe samarbej-det, meddeleler skolen i en pressemed-delelse. Gyrite Andersen fik et lille år i forstanderstolen.

Svend Krogsgaard Jensen, journalist gennem de seneste fire år på bladet Ef-terskolen, fylder 60 år den 2. april. Svend Krogsgaard Jensen har en fortid som

lærer og skoleleder i Aarhus, før han ud-dannede sig til journalist og fik beskæfti-gelse i efterskoleformens tjeneste.

1. april tiltræder Thomas Danielsen stillingen som viceforstander på Kragelund Efterskole. Han er 40 år og kommer fra en stilling som lærer på Ågård Efterskole, hvor han har været ansat siden august 2001.Thomas Danielsen overtager stillingen efter Jacob Mangelsen, der valgte at skifte viceforstanderjobbet ud med en stilling som afdelingsleder på Rosen-vangskolen i Århus.

ØSE i EU20 elever fra Øse Efterskole var først i marts i Strasbourg for at besøge Europa Parlamentet. Skolen var udvalgt til at repræsentere Danmark ved et Euro-scolaarrangement. Unge fra 21 EU lande deltog på Euroscoladagen, hvor der blev diskuteret seks problemstillinger: miljø og vedvarende energi, informationsfri-hed og borgerkultur, 2015 - det euro-pæiske udviklingsår, Europas fremtid, migration og integration samt ungdoms-beskæftigelse.

Eleverne havde forberedt sig på besø-get siden jul i et valgfag på efterskolen, hvor de har fået viden om EU’s historie og institutioner og sat sig ind i de emner, som skulle diskuteres på Euroscolada-gen. Eleverne var således godt klædt på, da de tog mod Strasbourg.

Både elever og lærere fik en kæmpe oplevelse, og efter de mange diskus-sioner og møderne med de forskellige landes repræsentanter, gik de fra Europa Parlamentet med en masse nye indtryk og et større billede af arbejdsproces-serne i Parlamentet.

»Bare turen i det hele taget var fanta-stisk. Jeg synes, at det var en oplevelse for livet.” fortæller Michelle Lauridsen og de fleste elever fremhæver selve stemningen i Parlamentssalen, og det at møde unge fra andre lande og snakke engelsk samt at få en større viden om EU som en særdeles positiv oplevelse.


Elever kalker gravsteder30 Elever fra vestfyns efterskole har besøgt Danmarks tidligere koloni Tan-kebar på den indiske østkyst, hvor de har deltaget i et projekt, som har fokus på at restaurere bygninger og andet fra den danske kolonitid. Efterskolen har været i Trankebar flere gange. Hver gang deltager efterskolens elever i et historisk projekt. Denne gang var en af opgaverne kalkning af gravstederne på den gamle danske Nygade Kirkegård. En anden var oprydning på Trankebar Maritime Museum, og en tredje var det praktiske arbejde med etableringen af Dronnin-gens Bibliotek, som ligger i forbindelse med museet. De unge fik også indblik i, hvordan det er at være ung i Trankebar, da de besøgte lokale skoler og private hjem i omkringliggende landsbyer.

På Dronninglund Efterskole går man nye veje for at inspirere køkkenpersonalet. Det spanske islæt har i flere år fyldt en del på Dronninglund Efterskole i kraft af udvekslingsklasserne, der har samarbej-det med skoler i Spanien. Og nu var turen altså kommet til skolens køkkenperso-nale. Mens skolens elever var på skitur i Norge, satte de fire køkkenansatte sig i et fly til Malaga, for at komme på madlav-ningskursus i det spanske køkken.

Turen blev til på foranledning af sko-lens forstander, og køkkenleder Britta Brogaard havde taget kontakt til Tina Scheftelowitz, som er forfatter til salat- og kogebogsserien ”Suveræne salater”. Tina Scheftelowitz er tilfældigvis også indeha-ver af et kursussted ”Casa Donna Angela” i Frigiliana, som er en lille by med ca. 300 indbyggere nord for Malaga. Sammen med yderligere fire køkkenansatte fra Sjælland tilbragte køkkenpersonalet fire

dage i det spanske køkken, men der blev også tid til en vandretur og sightseeing i byen Frigiliana.

I løbet af ugen blev der tilberedt og smagt på mange lækre spanske specia-liteter, og de fire køkkenansatte er ikke i tvivl om, at det har været et helt fantastisk kursus.

»Tina og hendes kollega Lars har været gode til at lære fra sig og komme med gode ideer til efterskolevenlig mad og inspireret os til at få endnu flere grønt-sager i maden,« siger Britta Brogaard og peger på, at det også har været godt for køkkenpersonalet at være sammen på en ny og anderledes måde.

»Nu kender vi hinanden endnu bedre og er klar til at lave spansk mad,« siger Britta, der sammen med Ulla Voerbeck, Hanne Jensen og Jonna Holdorf allerede har kvit-teret med en hel uges spansk mad, til stor glæde for både elever og ansatte på skolen.

Køkkenpersonalet inspireres i Spanien

Da 350 efterskolelever fra hele Region Syd-østjylland først i marts løb ind på banerne i Hedensted Centret ved Horsens, var det ikke for at dyste i traditionel indendørs fod-bold. De skulle være med i det første store futsal-stævne for efterskoler i regionen.

Futsal er en anden måde at spille fodbold på, når vejret ikke indbyder til udendørs aktiviteter. Ordet stammer fra spansk Futebol de Salão, som ganske enkelt betyder indefodbold. Spillet blev udviklet i Uruguay i 1930 for at tilfreds-stille befolkningens behov for at kunne spille fodbold på meget lidt plads, og

det indeholder elementer fra almindelig fodbold, basketball og håndbold og er en af de hastigst voksende sportsgrene i verden. Efterskolerne i Region Sydøstjyl-land er overbeviste om at futsal vil slå ordinær indendørs fodbold af pinden.

Efterskoler skal lære os at sige futsal

100unge fra folkeskolens 5., 6. og 7. Klasse deltager i påsken i ”Et døgn på Efter-skole” på Midtjysk Efterskole. Deres egen skole er lukket, og de har så valgt at prøve efterskolelivet af.

Det er tredje år, skolen i samarbejde med DGI afholder arrangementet, og interessen er overvældende.

»De unge gider ikke holde ferie, de vil hellere ud og opleve noget nyt, og mange af dem benytter lejligheden til at se, hvordan det er at være på en efterskole. Det resulterer for manges vedkommen-de i, at de beslutter sig for senere at blive elev på skolen,« fortæller forstander Bo Thorup.



Vi tager os af IT Så kan I lave skole...

Tlf: 4358 4575

TrivselEfterskoleLIV

SÅRBARE unGE

Tekst: Sally Hilden, journalist [email protected]

Da Kamilla Pagels var barn, kom hen-des klasselærer i 4. klasse med en trist nyhed til eleverne: En af deres kamme-raters forældre skulle skilles. Det var et stort chok, mange blev kede af det og græd, og der blev talt meget om skils-misse den dag.

I dag arbejder Kamilla Pagels selv som lærer på Skovbo Efterskole, og hun ved, at det ikke længere får den samme op-mærksomhed, når en familie går itu.

»Det er blevet sådan ”nå ja, det er jo meget normalt”. Jeg tror, det ville være en god ting, hvis vi lærere begyndte at tage skilsmisserne mere alvorligt,« siger Kamilla Pagels.

Derfor tog hun sidste år initiativ til en samtalegruppe for elever med skilte for-ældre. Blandt andet tog hun et kursus hos Center for Familieudvikling i Kø-benhavn, hvor hun fik værktøjerne til at lede en samtalegruppe om skilsmisser.

»Som lærer har jeg talt med mange unge, der er påvirkede af deres foræl-

Skilsmisse på skemaetPå Skovbo Efterskole mødes elever fra skilsmisseramte hjem jævnligt for at dele deres følelser og erfaringer. Det er godt at få talt om dét, der er den største livskrise i mange børns liv - også selvom det er længe siden, forældrene gik fra hinanden. For der dukker hele tiden nye problemer op, forklarer fire elever

dres skilsmisser. Også selvom det er mange år siden, de blev skilt. Jeg har måske tænkt, at de virkede som nogle glade unge. Men gang på gang viser det sig, at det er en hel anden virkelighed, der gemmer sig inde i deres hoveder,« siger hun.

Elever: Det hjælper at dele erfaringerGruppen mødtes syv gange i efteråret i et planlagt forløb. Det er en del af den uddannelse, man får hos Center hos Fa-milieudvikling, fortæller Kamilla Pa-gels.

»Ungegrupperne var frivillige og lå i undervisningstiden, da det gav mest mening. Der har været cirka lige mange drenge og piger med, og de har været meget trofaste. Faktisk har de alle sam-men været der hver gang,« siger hun.

Anna Fredtoft, Marchus Kjøller, Ce-cilie Olsen og Mathilde Mølgaard er fire af de ti unge, der frivilligt har valgt at være med i skilsmissegruppen. Nogle har valgt at være med, fordi de har haft brug for nogle at tale med, andre fordi de gerne vil hjælpe deres venner til at få det bedre, forklarer de over frugt og kage en solskinsdag i januar på Skovbo Efterskole.

»Jeg syntes, det kunne være fedt at møde nogle med de samme problemer som en selv. Jeg har stået meget alene med det, så det har været fedt at dele mine erfaringer med folk, der ved, hvor-dan man har det,« siger Marchus på 17. Hans forældre blev skilt, da han var fem, men hans forældre har svært ved at kommunikere, så bruddet har fulgt Markus gennem det meste af hans liv.

16-årige Cecilies forældre gik fra hin-anden da hun var fire. Hun forklarer, at hun mest gik med i gruppen for at støtte en veninde. Men alligevel har hun fået nogle gode ting ud af det, indrømmer hun:

»Man hjælper hinanden, når man deler sine erfaringer. Måske har Anna været igennem noget, som jeg kan lære noget af. Eller Markus kan lære noget af mig,« forklarer Cecilie.

Anna mener, at efterskolen bringer en anden dimension ind i det:

»Men det er noget andet at gøre det på efterskolen, hvor man bor sammen med folk. Så føler man sig meget mere tryg.«

”Jeg vil jo ikke gøre mine forældre kede af det”Alle fire elever kommer fra familier, hvor det er flere år siden, forældrene


blev skilt. Kamilla Pagels fortæller, at hun er blevet overrasket over, hvor meget skilsmisserne fylder – selv efter mange år:

»Selve bruddet er en ting. Men noget andet er alle de ting, der fylder bagef-ter; for eksempel en ny papmor eller stedsøskende, der har fået ens værelse, en konfirmation, der gik i kage. Alle de ting, der gør, at skilsmissen bliver ved med at være nærværende for de unge,« siger hun.

Flere af eleverne fra gruppen kan for-tælle historier om forældre, der ikke kan tale sammen. Om mindre søskende, der skal passes. Og om alle de hensyn, man som barn bliver nødt til at tage, når mor og far på kant med hinanden.

»Der kommer hele tiden nye ting der er svære. Nu er jeg 16, og jeg skal vælge, hvor jeg skal bo efter efterskolen. Det er et svært valg, for jeg vil jo ikke gøre mine forældre kede af det,« forklarer Matilde.

Marchus nikker: »Der har været perioder, hvor min far

og jeg ikke har set hinanden, og hvor han har sagt, at han ville bryde kontakten til mig og min bror. Det er ret hårdt,« synes jeg.

Men de unge har fundet meget støtte i gruppen, forklarer de. For eksempel lige

inden jul, hvor Ka-milla Pagels aflyste en undervisningsgang. Der ville de alligevel mødes, fordi det altid er ’ekstra nederen’ at være skilsmissebarn i julen.

»Vi er nok ikke dem, der går mest sammen til hverdag. Men det er allige-vel nogle meget tætte venskaber, vi har fået. Det er rigtig rart,« forklarer Ma-tilde.

Folk ved ikke, hvor ondt det gør Kamilla Pagels fortæller, at hun under-vejs har talt flere gange med skolens fa-milieterapeut. For af og til er der dukket ting op, som har krævet, at hun har taget fat i en elev efterfølgende. Som udgangs-punkt har hun dog været bevist om, at det ikke har været hendes opgave at gå ind og ’lege psykolog’, som hun siger:

»Hvis der har været noget, der har været særlig svært, har jeg samlet de pågældende elever op bagefter. Men jeg har bevidst valgt ikke at bore i tingene. Formålet har været at få dem til at dele deres erfaringer med hinanden.«

Og det er gået så godt, at skolens le-delse har besluttet at fortsætte gruppen med nye elevhold til næste skoleår. Også selvom Kamilla Pagels har oplevet, at

der er flere forældre, der har udtryk bekymring for, om der nu er blevet ribbet op i nogle ting, deres ellers var faldet på plads.

»Eleverne får det jo ikke værre af, at man taler med dem om, hvad der er sket. For det var jo allerede svært i forvejen. Jeg tror, man snyder sig selv, hvis man tror, at de ting er noget, der går over af sig selv. Det er vigtigt, at vi tager skils-misseaspektet alvorligt, når vi som pro-fessionelle arbejder med de unge. Også selvom skilsmisser er så almindelige, som de er,« siger hun.

Cecilie har en helt klar holdning til, hvad man som barn har brug for, når ens familie går i stykker:

»Jeg synes, det er superdumt, at det er blevet så normalt at blive skilt. Det ram-mer ofte rigtig hårdt. Lige meget hvor gammel du er, har du brug for omsorg, når det sker. Men når det er så normalt, bliver folk ligeglade med det. Men det er fordi de ikke ved, hvor ondt det gør.« •


Skovbo EfterskoleSkovbo Efterskole er en 18 år gammel skole, som ligger midt på Sjælland mellem Køge og Ring-sted. Plads til 109 elever. Skolen drives på det kristne livs- og menneskesyn. Profilen lægger vægt på kreative og musiske fag.

TrivselEfterskoleLIV

På Skovbo Efterskole har man gennem mange år haft tradition for at sætte vær-dibaseret teater op. Ikke noget med gen-fortolkninger af Westside-story her, nej forestillingerne skal betyde noget for de unge, de skal tage afsæt i deres eget liv, fortæller teaterlæger Anja Ohlson.

Hun er uddannet dramaturg, og har i en årrække arbejdet som seminarielæ-rer, hvor hun underviste de studerende i, hvordan man kan bruge teater i det pædagogiske arbejde med børn og unge.

»Jeg underviser blandt andet i, hvor-dan man kan skrive virkelighedsmono-loger. Altså monologer, hvor man blan-der et element fra sit eget liv ind i sit arbejde,« siger hun.

I år har temaet for efterskolens tea-terforestilling været skilsmisse. Anja Ohlsen fik ideen, da hun sammen med resten af skolens medarbejdere hørte et foredrag om brudte familier.

»Det slog mig, hvor oplagt det er at bruge skilsmissen som tema, fordi der er så meget på spil samtidig med der er mange unge, der har oplevet det,« siger hun.

På Skovbo bliver de svære følelser til teater

Brudte familier har også været temaet for Skovbo Efterskoles teaterkoncert. Det giver nemlig rigtig god mening at bruge sce-nekunst i det pædagogi-ske arbejde med de unge, fortæller dramaturg og teaterlærer Anja Ohl-sen. Også når det er svære tematikker, der er på spil

En heftig procesHele skolen har været involveret i pro-cessen omkring teaterforestillingen, og det betyder også, at alle medarbejdere har været opmærksomme på, hvordan eleverne reagerede:

»Vi ved, at teaterperioden altid er udfordrende for dem. Det er jo derfor, vi gør det. Det rykker ved dem, det kan vi se. Men vi har nok taget flere snakke med eleverne i år end vi plejer,« siger Anja Ohlsen.

»Det er en heftig proces at arbejde med noget så svært som skilsmisser på den her måde Men det er også enormt stærkt. Når man spiller teater og musik og i det hele taget arbejder med at give sine erfaringer en scenisk form, får man ofte nogle erkendelser der gør, at man ser tingene på en anden måde. Eleverne når både frem til en ny forståelse af sig selv, men får også et helt andet indblik i deres kammeraters liv,« forklarer tea-terlæreren.

Og så giver det noget rigtig spændende teater, mener hun. For der sker noget,

Skovbo Efterskoles årlige teaterforestilling tager afsæt i de unges virkelighed. I år var skilsmisse i fokus.


når man bruger teaterets virkemidler til at fortælle historier fra det virkelig liv:

»Replikkerne bliver meget autentiske, fordi det er de unges egne ord og fortæl-linger,« siger hun.

Styrker fællesskabetEn af de store opgaver har været at hjæl-pe de unge til at sætte deres grænser og sige fra, hvis materialet blev for person-ligt, forklarer teaterlæreren:

»Jeg har hele tiden skullet vurdere, hvornår jeg skulle skubbe på, og hvor-når jeg skulle give slip,« siger hun, og fortæller om en pige, der ikke ville sige en replik, der handlede om, hvordan had og savn til hendes forældre nogle gange kan være to sider af samme sag.

»Min reaktion var, at det selvfølgelig er helt fint. For det var en svær replik. Det er sådan nogle ting, jeg hele tiden har været meget opmærksom på,« siger Anja Ohlsen.

Tavshed om skilsmisser er den største faldgrube Søren Marcussen er leder af skilsmis-seafdelingen i Center for Familieud-vikling. Han mener, at fagfolk bør blive bedre til at hjælpe børn fra brudte hjem. For skilsmisser er blevet så almindelige, at børn oplever, at deres sorg bliver ba-gatelliseret

Er der forskel på, hvordan børn og unge reagerer på en skilsmisse? På den ene side er unge i en løsrivelses-fase, hvor det er naturligt at være mere optaget af sit eget liv end, hvad far og mor går og foretager sig. Men det er også en alder, hvor de observerer meget og reflekterer over det, der sker. Det er ikke meget, man kan holde skjult for en teenager. De har større forståelse for, hvordan det er for forældrene af stå i den situation, og de kan blive meget foruret-tede på deres forældres vegne. Det kan give anledning til nogle store konflikter, for eksempel når forældrene får nye kæ-rester.

Hvad sker der, når børn fra brudte familier kommer på efterskole? Også for skilsmissebørn kan det være sundt at komme hjemmefra. Eftersko-len kan blive et frirum, hvor de ikke hele tiden er ramt af en loyalitetskonflikt. Hos os taler vi om, at børnene er meget optagede af, at de ikke kan tale frit, fordi de oplever, at deres forældre er kede af det. Jeg tror, det kan gøre de unge godt at komme på en efterskole, hvor der er en åben kultur og nye kammerater og voksne at tale tingene igennem med.

Hvordan har vores syn på skilsmis-ser ændret sig de sidste 10-15 år? Vi forskere taler om, at en skilsmisse er den mest almindelige livskrise blandt nutidens børn og unge. Faktisk er skils-missen blevet så almindelig, at der er studier, der har vist, at det gør dem svæ-

rere at komme igennem for børnene i dag end for 10 eller 20 siden. Mange børn oplever, at deres omgivelser bagatellise-rer deres sorg, fordi ’det er der jo også en masse andre, der har været igennem’. Men hvis nu flere børn på den samme skole havde en forælder, der døde, ville man jo ikke have en logik, der gik på, at det er nemmere for den enkelte, fordi mange andre også havde oplevet det. Der ville man have en forståelse for det enkelte barn.

Hvad kan man som lærer eller pæ-dagog gøre for at hjælpe den unge igennem en skilsmisse? Vi har i mange år talt meget om, hvor-dan man som fagperson hjælper børn, der mister nogle af deres nærmeste el-ler oplever et voldsomt sygdomsforløb i familien. Men vi taler mindre om, hvor-dan vi kan hjælpe børnene gennem en skilsmisse. Det er vigtigt, at man har en helt basal viden om, hvordan en skils-misse påvirker et barn, så man kan til-byde en kvalificeret hjælp. Noget af det bedste, man kan gøre, er helt simpelt at tale med barnet om det.

Men hvad hvis man kommer til at rode op i nogle ting? Det hedder sig, at tale er sølv, tavshed er guld. Det er helt forkert i den her sam-menhæng. Det kan godt være, at barnet kommer til at græde, hvis I taler om skilsmissen, men det eneste du gør i den situation er at give barnet en legitim grund til at komme ud med det, der er indeni. I meget vanskelige skilsmisser kan man som lærer være opmærksom på, om man skal tilbyde barnet no-get andet hjælp, for eksempel i form af psykologbistand. Men den største fald-gruppe er, at vi ikke taler med barnet om skilsmissen. At vi bagatelliserer det, gør det til et tabu. •

Men selvom det har været svært, op-lever hun, at det i sidste ende har styrket sammenholdet på skolen:

»Vi har fået rigtig god feedback fra ele-verne. Mange af dem har talt om, at fæl-lesskabet på skolen er blevet stærkere, fordi vi har sagt til dem: Hey, kig lige på, hvad det er, jeres kammerater gerne vil fortælle på den scene. Det er derfor, det giver så meget mening at bruge nogle af de svære tematikker på den her måde.« •


Fusion

Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør [email protected]

Bitter strid og ideologiske forskelle fik i 2003 lederne i efterskolen til at splitte sig op i to forskellige organisationer. Men nu lyder der nye forsonende toner, og de to lederforeningers bestyrelser er enige om, at en samling atter er optimalt for at kunne varetage ledernes interes-ser. Derfor lægger de to lederforenin-ger – Ledere i frie Skoler og Frie Skolers Ledere - på deres generalforsamlinger i begyndelsen af april op til en sammen-smeltning, som i praksis kan være en realitet allerede fra august.

Ledere i frie Skoler, som brød ud af fællesskabet med lærernes fagfor-ening i 2003, tæller i dag cirka 130 medlemmer, og de vil fra 1. august blive optaget med fulde medlemsret-

tigheder i Frie Skolers Ledere, som har forhandlingsretten i samarbejde med LC-Lederforum.

Der er sket meget siden bruddet for tolv år siden. Frie Skolers Ledere er på vej til en løsrivelse fra lærerforeningen og har flyttet sekretariatet væk fra Frie Skolers Lærerforening i Risskov. I 2016 er det forventningen, at lederne får de-res egen ledersøjle med selvstændig for-handlingsret.

Det er den nye selvstændighed, som får Leder i frie Skoler til at anbefale en sammensmeltning. Bestyrelserne i de to lederforeninger har haft en tæt dia-log det seneste år for at nå frem til en løsning.

»Vi har langt hen ad vejen opnået det,

der var baggrunden for bruddet. Nem-lig at lederne får mulighed for at på-virke deres egen situation uden at være underlagt marioteten af lærere i Frie Skolers Lærerforening. Desuden kan vi ved at samle kræfterne sætte lederrol-len i fokus,« siger Esben Jensen, der er formand for Ledere i frie Skoler. »Ambi-tionen er en selvstændig ledersøjle i LC, hvor vi også har forhandlingsretten,« siger han.

Selvstændighed er måletEsben Jensen mener, at bruddet for tolv år siden var uundgåeligt, og at det satte gang i en proces, hvor lederne i både den nye lederforening og i FSL-regi gradvist fik større autonomi.

Vi meldte os ud, fordi vi ikke følte, der blev

lyttet nok til os i lærerforenin-

gen. I dag har vi langt hen ad ve-

jen opnået den autonomi,

vi ønskede .Esben Jensen

Lederforeninger slår sig sammenEfter tolv års strid forenes lederne i en mere selvstændig lederforening

Bruddet med lærerne for tolv år siden var uundgåeligt. Det satte gang i en proces, mener Esben Jensen.

EfterskoleLANDSKAB


»Vi meldte os ud, fordi vi ikke følte, der blev lyttet nok til os. Men vi så sam-tidig, at lederne i FSL begyndte at få mere selvstændighed, og i dag har vi langt hen ad vejen opnået den autonomi, vi ønskede,« siger Esben Jensen.

Ved Frie Skolers Lederes generalfor-samling arbejdes der henimod, at to af de nuværende bestyrelsesmedlemmer i Ledere i Frie Skoler bliver valgt ind i bestyrelsen.

Håber på flere medlemmerRud Nielsen, der er formand for Frie Skolers Ledere, håber, at genforeningen kan give et mere klart billede af, hvor le-derne i de frie skoler bør organisere sig.

»Vi har igennem flere år haft et lidt grumset billede med to lederforenin-ger, hvilket har betydet, at det kunne være svært at se, hvem der repræsen-terede lederne. Det bliver langt tyde-ligere nu, hvor vi igen samles i en for-

Citus Software ApS • Højvangen 6 • 4690 Haslev • 40 14 57 68 • [email protected]

Citus KontoManagerLet og hurtig administration af elevbank.

• Mail til elev/forældre ved alle økonomiske transaktioner.• Lynhurtigt tablet program til peek udbetalings situationer.• Web sider til elev administration, mail opsætning, mv.• Weekend bus tilmeldinger.• Slut med forældre der ringer for at høre om saldo.• Spar masser af timer i forhold til papir-, excel- eller

andre manuelle systemer.

• Se demo på www.cituskontomanager.dk/demoskole.aspx

• Kontakt os for en uforpligtende demo ude hos jer.

EfterskoleBladet-Reklame 2.indd 16-03-2015, 07:111

En ny samlet lederforening vil appellere til dem, der i dag er uorganiseret, mener Rud Nielsen

ening,« siger Rud Nielsen.Opsplitningen i to lederforeninger har

ført til, at nogle ledere ikke er organiseret eller har valgt alternative lederforeninger.

»Vi anslår, at der er cirka 400 ledere i de frie skoler, som ikke er med i en af de to foreninger, som nu smeltes sammen. Det er vores håb, at en ny samlet for-ening med en klar profil på de frie skoler kan betyde, at flere melder sig ind, så vi kan stå samlet, når vi skal varetage le-dernes interesser,« siger Rud Nielsen.

Lockout banede vejenBaggrunden for, at de to lederforeninger nu finder sammen skal ses i sammen-hæng med, at de to lederforeninger på folkeskoleområdet fandt sammen for et par år siden. Samtidig banede lockouten af lærerne vejen for, at ledere i FSL-regi fik større autonomi.

»Med lockouten blev det tydeligt, at vi måtte skilles mere fra lærerforeningen, for vi mistede omkring 150 ledere, som ikke ville være med til at betale til læ-rernes konfliktkasse. Så lockouten har været anledning til, at vi nu er i et forløb, hvor vi får vores autonomi som lederfor-ening, og det var, hvad der skulle til, for at vi atter kan samle lederne inden for de frie skoler,« siger Rud Nielsen.

FrikvarterLøst og fast

Elever skriver bogSkolerne i Oure udgiver ny bog forfattet af skolens eftersko-leelever. Bogen er et produkt af et flerårigt samarbejde mellem skolen og tre skoler i Kenya. Den skal styrke det internationale samarbejde og bringe unge fra Danmark og Kenya tættere på hinanden.

”Harambee – lets learn together” er bogen kommet til at hedde. Harambee henviser til Kenyas officielle motto, der be-tyder: Lad os trække i flok. Og netop samarbejde og dialog har været omdrejningspunktet for udarbejdelsen af bogen, som er sammensat af forskellige artikelbidrag fra de danske eftersko-leelever, der i en intensiv temauge har ageret journalister og produceret interviews og reportage artikler til bogen. Flere af de unge har skypet sammen, og det er planen, at de skal lære hinanden at kende via elektroniske medier og siden mødes personligt ved længerevarende udvekslingsophold.

Artiklerne giver læseren perspektiv på den samfundsmæs-sige og teknologiske udvikling i Kenya set gennem de unge efterskoleelevers briller. Flere af artiklerne reflekterer endvi-dere over den kenyanske kultur, og undersøger hvordan det er at være ung i Kenya.

»Den nære hverdag fylder naturligt meget for de unge men-nesker, men de er også en del af en større sammenhæng. Den skal de lære om, konfronteres med, vokse ind i og kunne tage ansvar for. Vores elever skal deltage i den globale samtale med borgere, som har et andet perspektiv og grundlag at tale ud fra både økonomisk og kulturelt,« siger rektor på Oure Kostgym-nasium, Allan Kruse.

Animationsfilm skal hjælpe lærerneViborg Kommune har i samarbejde med førende psykologer og Det Ny Havredal lavet en animationsfilm, der skal hjælpe lærere til at blive bedre til at tackle uorganiserede børn. Den danske folkeskole lægger stor vægt på, at eleverne kan arbejde selvstændigt, men det er en stor udfordring for uorganiserede børn. Filmen giver lærerne nogle konkrete redskaber til at forebygge og takle udfordringerne.

»I Danmark stiller vi store krav til børns evne til at være selvstændige og selv organisere deres arbejde. Det giver nog-le særlige udfordringer for lærere og pædagoger i forhold til den relativt store gruppe børn, der har disse vanskeligheder. Animation giver mulighed for bedre at forstå problemet både fra elevens og fra lærerens og pædagogernes synspunkt, og vi ved, at visuel “støtte” til tekst gør at informationer i langt højere grad kan integreres i dagligdagen,« udtaler psyko-logerne Dorte Damm og Lene Broe.

Se filmen her: www.youtube.com/watch?v=J1IpfBXfJwM

I 2014 blev 19.435 ægtepar skilt. Det er det højeste antal skilsmisser, der nogensinde har været i Danmark på et år, og det er 23 pct. flere end det gennemsnitlige antal skilsmisser de seneste ti år.

Et lands opfindelser siger meget om nationen. Det er ikke tilfældigt, at det

var en dansker, der opfandt antabus og korkbæltet.Poul Hammerich

Fuck en lækker røvEr en sproglig makeover med turbo for alle, der hver dag dummer sig, når de skriver.

En super forenklet guide til den svigtede sprogbruger. Du lærer alt det basale, som du burde have lært i skolen – også at sætte kommaer uden at dø af kedsom-hed. Og du kommer til at forstå, hvor-for det er vigtigt.

Bogen kan let og smertefrit redde dit liv – i hvert fald kan den redde dit omdømme, jævne vejen til drømme-jobbet og i det hele taget gøre dig mere skinnende lækker på skrift, end tilfæl-det allerede er.


OverenskomstArbejdstid

Efterskolernes Musikfestival 2015Musik fra mindst fire scener med pro-fessionelle lydmænd venter, når Efter-skolernes musikfestival løber af stablen tirsdag d. 19 maj 2015 på Skovbo Efter-skole. Ud over musikken vil der være bo-der, oppustelig fodboldbaner, klappefår, hoppeborge, volleyturnering, parkour, basket og hvad der ellers kan være med til at skabe en god festival. Logistikken er udfordrende. Sidste år deltog for ek-sempel mere end 1400 i arrangementet, så det er vigtigt, at interesserede skoler hurtigst muligt melder sig.

Læs mere og tilmeld jer på www.ef-terskolernesmusikfestival.dk

Pædagogik og Etik– hvor fører folkeskolerefor-men os hen?

Rødding Høj-skole 28. juni til 4. juli.

Kurset ta-ger fat om den klassiske dis-kussion af for-holdet mellem pædagogik og etik, især med

fokus på den nye folkeskolereform.Har vi en skole for folket efter folke-

skolereformen? Hvor blev dannelsen af? Hvor fører uddannelsestænkningen os hen?

Tilmelding: www.rhskole.dk (under korte kurser) eller på tlf. 74842284

Pædagogik og etikHvor fører folkeskolereformen os hen?

28. juni - 4. juli 2015Ved at leve livet erfares det, ved at elske livet forklares det.

Fremover kan lærere placere de særlige feriedag, der ofte går under betegnelsen 6. ferieuge, som de selv ønsker. Aftalen gælder fra ferieåret, der starter 1. maj 2015, og lærerne skal så tidligt som mu-ligt give besked om, hvornår de ønsker dagene placeret, så de ikke forstyrrer skolens samlede planlægning. Lærer-nes ret til således at afholde de fem fri-dage efter eget ønske er et af resultater-ne af en ny treårig overenskomst, som netop er indgået.

Overenskomsten giver desuden fædre ret til en ekstra uges betalt barsel, og gi-ver lønstigninger på 6,6 procent over de kommende tre år.

Dialogen i fokusLov 409 vil fortsat være rammen om-kring planlægningen af lærernes ar-bejdstid, men moderniseringsstyrelsen og Lærernes Centralorganisation har

Tre årig overenskomst på pladsLønstigninger, mere barsel til fædre og de ansattes ret til selv at placere særlige feriedage er en konsekvens af den netop indgåede tre årige overenskomst. Foreningen afhol-der en række informationsmøder om OK15

Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist [email protected]

udarbejdet et papir, der beskriver, hvor-dan den gode dialog bør understøtte arbejdet med at planlægge lærerens arbejdstid. Papiret er en form for hen-sigtserklæring og fokuserer på dialogen omkring for eksempel opgaveoversigter, tidsregistrering og forberedelse af un-dervisningen.

God aftaleEfterskoleforeningen har ikke deltaget direkte i forhandlingerne, men er blevet hørt og er tilfreds med overenskomsten.

»Jeg synes, det er en god aftale,« siger Poul Asserhøj fra Efterskoleforenin-gens bestyrelse og peger på, at det er godt, at aftalen blev treårig.

»Med en tre årig aftale får skolerne ro til at finde deres ben i arbejdet med de nye ar-bejdstidsregler,« siger han og fortæller, at foreningen afholder en række medlems-møder om overenskomsten i april.

Medlemsmøder

Efterskoleforeningen afholder i april fire møder, hvor man informerer om overenskomsten:

9. april kl. 9.00 - 11.00 Efterskolen Lindenborg

9. april kl. 14.00 - 16.00 Nordfyns Efterskole

13. april kl. 9.30 - 11.30 Skibelund Gymnastik- & Idrætsefterskole

13. april kl. 14.30 - 16.30 Skals Efterskole

Tilmelding kan ske på Efterskoleforeningens hjemmeside.

OBS


Årsmøde

Hele Danmarks efterskole. Det er over-skriften på det arbejde, Efterskolefor-eningens bestyrelse tager fat på i den kommende tid. På årsmødet slog formand Troels Borring fast, at ambitionen om at rekruttere elever blandt flere familier ligger klar, men at skoleformen i dag ikke kan siges at være et tilbud til alle. Nogle familier har ganske enkelt ikke råd.

»Der er familier, som ikke har proble-mer med at betale 80.000 kr. for et efter-skoleophold. Der er andre familier, som

Så mange deltagere var tilmeldt Ef-terskoleforeningens årsmøde. De re-præsenterede 156 efterskoler. Antallet af deltagere var en anelse mindre end sidste år, hvor 1.045 deltog. -

ÅRSMØDE

Kontingentet til Efterskoleforeningen blev hævet med, hvad der svarer til 2 procent i 2016 til i alt 705 kroner pr. årselev. Stigningen svarer til 15 kr. Til gengæld nedsættes det særlige bidrag til ekstra markedsføring med 20 kr. pr. årselev.-

ØKOnOMI

Budget vedtaget

1.016

I kan lave god kaffe, så det er en god

forudsætning for, at et kulturmøde kan finde sted. Åbn skolerne for

konkrete initiativer, hvor lokale og flygtninge

inviteres inden for. Der er brug for handling og for at bidrage til

sammenhængskraften, så vi fortsat kan have et tolerant og ligeværdigt

samfund.

Per Paludan, formand for Dansk Folkeoplysnings Samråd

Flere børn skal have gavn af et efterskoleophold. I dag er der familier, som ikke har råd

ikke er i stand til at kunne betale 20.000 kr. Begge grupper skal være hos os. Egenbetaling er et godt princip, men det skal også ligge inde for en ramme, hvor det er muligt at kunne betale – sådan er det ikke nu,« sagde Troels Borring.

Formanden opfordrede kommunerne til at hjælpe til med at få flere unge på efterskole, ligesom han slog til lyd for en mere offensiv brug af den supplerende elevstøttepulje, som hver enkelt efter-skole råder over.


ÅrsmødereportageTekst: Sally Hilden, Signe Funding Therkildsen, Svend Krogsgaard Jensen og Torben Elsig-Pedersen Foto: Peter Klode

Fem kandidater kæmpede om tre bestyrelses-poster i Efterskoleforeningen. Lærer og nuvæ-rende bestyrelsesmedlem Lone Greve Petersen blev genvalgt.Der kommer to nye ansigter i bestyrelsen. Forstander på Thorsgaard Efterskole Morten Budde og lærer på Flemming Efterskole Andreas Vind blev begge valgt for en tre-årig periode. Mød Morten Budde i portrættet på side 40-41 og Andreas Vind i næste nummer.Som første suppleant blev sekretær fra Den danske Design- og Håndværksefterskole i Skjern Mette Ibsen Thesbjerg valgt. Anden suppleant blev bestyrelsesformand fra Brejninggaard Efterskole Harald Gustav Olesen.

»Jeg møder familier, hvor interessen er der, men hvor midlerne ikke er tilste-de. Forældre som ikke har et reelt valg, og som kun kan komme i nærheden af et efterskoleophold, hvis andre hjælper til,« sagde Troels Borring.

Udover at bidrage med faglig ballast til de unge kan efterskolerne bidrage til, at de unge bliver robuste til at håndtere de krav, der stilles på ungdomsuddan-nelser, arbejdsmarkedet og i livet.

»Derfor er alle unge uanset ophav vel-kommen på efterskole. Der er ikke nogle forkerte elever hos os eller nogle, som ikke skal have lov til at være med,« sagde formanden i sin beretning. •

Vi skal være hele Danmarks efterskole

To nye i bestyrelsen

MORTEn BuDDE

AnDREAS VInD


Det er meningen der tæller

Dannelse er menneskets søgen efter mening, og selv-dannelsen sker kun i mødet med den anden, sagde Ma-rianne Jelved på eftersko-leforeningens årsmøde og fandt det opmuntrende, at de unge organiserer sig i alternative fællesskaber

De unge skal føle sig anerkendt og opleve, at de er en del af et fællesskab. Et fælles og alment sprog skal præge kommunikationen og ikke et ekskluderende fagsprog.

Årsmøde


når man skal tale om dannelse er det ifølge kulturminister Marianne Jelved vigtigt at have grundlaget på plads. Forstå at dannelse kun sker i mødet med andre, og at anerkendelse og oplevelsen af at høre med til fælles-skabet er essentielt.

»Selvdannelsen går gennem den an-den, og identiteten skabes, når man fortolker den andens fortolkning af en selv,« sagde hun på Efterskoleforenin-gens årsmøde og tilføjede, at et lærings-fællesskab derfor starter med, at man bliver set og anerkendt og, at man som udgangspunkt oplever, at man har ret til at være med i fællesskabet.

»Som lærer skal man huske, at man har med sårbare væsener at gøre, og at man har ansvaret for, at den unge føler sig anerkendt og har en plads i fælles-skabet,« sagde hun og pegede i den sam-menhæng på, at læreren er borgerens mand og ikke systemets.

»Jeg ved ikke, om det er kanoniseret, det jeg her giver udtryk for, men det er sandt,« sagde hun og forklarede, at spro-get er væsentligt.

Dannelse er søgen efter mening»Fagsprog kan være stærkt eksklude-rende, så det handler om at skabe si-tuationer, hvor man som for eksempel i kunst bruger det universelle alment menneskelige sprog, for det er vigtigt at

CFU servicerergrundskoler og ungdomsuddannelser med læremidler,vejledning og kurser.

Find dit lokale CFU på cfu.dk

LÆS E-BØGERI SKOLEN

Vil du udnytte de digitale fordele – også når du læser litteratur med eleverne?

Hos CFU kan du gratis låne en lang række skønlitterære e-bøger til alle klassetrin. E-bøgerne kan læses på både pc, tablet og smartphone.

Læs mere om e-bøger på cfu.dkMØD OS PÅ

SKOLEMESSEN

22.-23. APRIL

SCC • AARHUS

have et alment sprog, vi er fælles om,« sagde Marianne Jelved og tilføjede, at vi bruger det æstetiske sprog, når vi taler om, hvad der giver mening.

»Og dannelse i et moderne samfund er netop menneskets søgen efter me-ning og ikke dets bevidstløse accept af normer og værdier,« sagde hun og for-klarede, at det betyder, man skal vide, hvad meningen er med undervisnings-situationerne. Noget som efterskolerne skal huske på, fordi de har en meget væ-sentlig dannelsesopgave.

»Når man vil gøre den verden, man le-ver i til en bedre verden, skal man altså tage udgangspunkt i lovgivningen, men hele tiden have øje for, hvad meningen er,« sagde hun.

Selvorganiserede ungeMarianne Jelved fandt det meget op-muntrende, at de unge søger meningen og fællesskabet.

»Men de går ikke nødvendigvis ind i de eksisterende fællesskaber. De or-ganiserer sig på nye måder og etable-rer fællesskaber, hvor de selv har ind-flydelse på, hvad meningen er,« sagde hun og tilføjede, at den frivillighed, der tidligere var knyttet til foreninger, måske nok smuldrer i disse år, men til gengæld går de unge andre veje og skaber nye former for fællesskaber i samfundet.

»Efterskolernes placering i lokal sam-fundene gør det naturligt at lade elever-ne arbejde i det lokale, og der opdage nye måder at gøre tingene på. Og selvfølgelig skal loven holdes, men det er vigtigt, at de unge selv tager vare på det, de sætter i gang, og gør det uden at spørge alle mu-lige,« sagde hun. •

Dannelse i et moderne

samfund er netop

menneskets søgen efter

mening og ikke dets bevidstløse

accept af normer og

værdier.


Hvis vi skal være hele Danmarks efterskole, kan vi ikke sende elever hjem for at have røget en enkelt cigaret, mener Jan Coermann, der er forstander på Flakkebjerg Efterskole

drengens tidligere efterskole for at høre, om der ligger mere bag bortvisningen.

»Forklaringen er, at det er skolens varemærke at være røgfri. Hvis vi skal være hele Danmarks efterskole og rumme flere elever, så kræver det, at vi sørger for, at eleverne kan blive hos os, selvom de laver en enkelt fejl. Skolerne har deres frihed, men vi bør hver især være forpligtede til at rumme eleverne og til at turde udfordre hinanden, når nogle skoler går over grænsen,« sagde Jan Coermann.

Brug individuel støtteSamtidig opfordrede han efterskolerne til at få aktiveret den individuelle sup-plerende elvstøtte, så der kan tages eks-tra initiativer for at give plads til både Hassan og Brian på efterskolerne.

»Alle skal have mulighed for at kom-me på efterskole, og derfor ser jeg gerne, at vi både får et socialt taxameter og får udmøntet den individuelle elevstøtte. Det kan være et bidrag til, at flere unge får del i vores fællesskab,« sagde Jan Co-ermann.

Efterskoleforeningens formand op-fordrede efterskolerne til at overveje, om det er klogt at have en automatik for at sende elever hjem.

»Jeg forsvarer gerne efterskolerne, når medierne ringer, men det er svært, hvis det er for hjemsendelser, hvor der ikke har været en ordentlighed i beslut-ningen, og hvis det sker uden samtaler med forældrene. Vi skal ikke anfægtes på vores ordentlighed,« sagde Troels Borring. Han understregede, at missio-nen om at rumme et stadig større udsnit af de danske unge både kræver nye øko-nomiske muligheder, men også en pæ-dagogisk tilgang, så flere elever kan for-blive en del af fællesskabet, når de først er kommet ind. •

Årsmøde

Mens Efterskoleforeningen arbejder for at gøre plads til alle unge på efterskolerne, er der stadig skoler, som bortviser elever for mindre regelbrud. Det vakte debat på årsmødet

Der var på årsmødet klar opbakning til Efterskoleforeningens bestyrelse, som under overskriftet ”Hele Dan-marks efterskole” lægger op til, at skole-formen skal være tilgængelig for endnu flere unge. Men af debatten fremgik det, at den dagsorden ikke kun handle om at rekruttere unge fra nye miljøer. Det bør også handle om, at fastholde de unge, som går på skolerne. Også selv om de træder lidt ved siden af.

Forstander Anne Fabiansen, Tølløse Slots Efterskole, takkede bestyrelsen for at understrege børnekonventionens bud om, at elever skal høres i forbindelse med eventuelle bortvisninger.

»Det er godt, I lægger op til, at skoler genovervejer om, og hvordan de skal håndtere bortvisninger. Mit ønske er, at vi arbejder på at få en skoleform, hvor bortvisninger slet ikke er en del af vores pædagogik,« sagde Anne Fabiansen.

Men at der kan være et stykke vej til den vision, viste forstander Jan Coer-manns indlæg. Han havde i ugen op til årsmødet taget imod en elev, der var ble-vet bortvist fra en anden efterskole for at have røget en enkelt cigaret.

»Det er en dreng, der har haft en svær skolegang, men er blomstret op på efter-skolen. Det blev stoppet, fordi han røg en enkelt cigaret. Vi modtog en knækket dreng,« sagde Jan Coermann, som også kunne fortælle, at han havde kontaktet

Smidt hjem for at ryge en cigaret


THORSØ hel side annonce

DET HANDLER OM,AT SKABE RAMMERDET HANDLER OM,AT SKABE PLADSDET HANDLER OM,AT SKABE NÆRVÆRDET HANDLER OM,AT SKABE TRYGHEDDET HANDLER OM,AT SKABE ET HJEM

En ny måde at tænke værelser på ser lyset.

Vores nye koncept, Living, bygger på mange års erfaring og indblik i de krav, som stilles til funktionelle og fleksible værelser. Senge-, opbevarings- og arbejdsplads har altid været de primære parametre for et komplet værelse, men stadig flere parametre kommer til og udfordrer den traditionelle tankegang. Living tager udfordringen op!

Design: Thorsø

Thorsø A/S | Håndværkervej 1 | DK-8881 Thorsø | Tel 86 96 60 75 | Fax 86 96 70 03 | www.thorsoeas.dk

thEftf_1_B_kant.indd 1 18/03/15 12.52

Jeg glæder mig over, at I værner om den

integrerede vejledning og ønsker at udfordre

automatikken i uddannelsesvalget.

Efterskolerne er en seriøs partner i udviklingen af vejledningen til de unge.

Helene Valgreen, afgående formand for Danmarks Vejlederforening

Mange – hvis ikke alle – er enige om, at efterskoler arbejder med demokratisk dannelse. Men hvordan står det til med at engagere de unge politisk? Det var te-maet på et af de i alt fire gruppedrøftel-ser under årsmødet.

Lærer fra Frøslevlejrens Efterskole Rune Henningsen holdt oplæg om, hvordan han i sit daglige virke arbejder med at engagere eleverne politisk.

»Arbejdet med politisk engagement kræver, at man gør sig meget klart, hvad det er, man som skole vil eleverne. Det vil sige at gøre sig klar i indholdsplan

samt andre undervisnings- og aktivi-tetsmål,« sagde Rune Henningsen til de mange interesserede efterskolefolk.

Både for Rune Henningsen og delta-gerne i gruppedrøftelserne er demokra-tisk dannelse og politisk engagement langt hen ad vejen to sider af samme sag.

Nogle af deltagerne mente, at demo-kratisk dannelse kommer forud for po-litisk engagement.

»De unge lærer først at være politi-ske engagerede, når de har demokratisk dannelse på rygraden. Demokratisk dannelse kommer helt naturligt forud

Årsmøde

»Dejligt, at I mener det alvorligt med ”Hele Danmarks efterskole”, for det kræver pædagogisk og ledelsesmæs-sigt mod. Vi skal arbejde videre på at få det sociale taxameter, og det er godt, at vi nu får genoprettet grundtilskud-det, fordi det har betydning for, at vi kan have forskellige størrelser af efter-skoler.« Sådan sagde forstander Ole Sørensen, Aagaard Efterskole, da han gik på talerstolen for at kommentere beretningen.Han hæftede sig ved, at bestyrelsen ønsker en anstændig tilskudspolitik, så det er muligt både at have store skoler og efterskoler med 80 elever. »Det er en god retning, der sættes af foreningen, men det er samtidig tilpas blødt sagt, fordi det ikke må handle om, at vi skal slå hinanden med den ene eller anden model for, hvordan en efterskole skal se ud. Jeg hilser velkomment, at der fortsat arbejdes videre med tilskudsmodeller så vi kan blive ”Hele Danmarks efterskole”.« -

TILSKuD

En god retning

Politisk engagement kræver prioriteringDemokratisk dannelse kommer langt hen ad vejen forud for politisk engagement. Det sagde flertallet, da der blev holdt gruppedrøftelse om ”De unge politiske engagement”


for politisk engagement,« sagde en deltager, der fik opbakning fra andre i salen.

Men Rune Henningsen mener, at man bør smelte de to indsatsområ-der sammen, fordi de er så tæt forbundet.

»I arbejdet med demokratisk dannelse bør arbejdet med elevernes po-litiske engagement indgå helt naturligt ved at give eleverne mulighed for at ytre sig og handle politisk på efterskolen – og i samfundet.«

Blandt andet skal Frøslevlejrens elever i samfundsklassen ”Flex10” til Folkemødet denne sommer, ligesom klassen under kommunalvalget i 2013 arrangerede offentligt valgmøde med deltagelse af alle topkandida-ter i Aabenraa kommune.

»Arbejdet med politisk engagement – og demokratisk dannelse – kræ-ver, at både ledelse og lærere er engagerede i dette arbejde og ikke overla-der det til et par enkelte samfundslærere,« sagde Rune Henningsen. •

Vi får kniven på struben, hvis ikke vi øger tempoet på bl.a. integrationen af unge med

anden etnisk baggrund og øger appetitten på bøger og dannelse fra uddannelsesfremmede

hjem. Vi har ikke friheden til at vælge fra, og det er en fælles opgave for samtlige efterskoler.

Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen

Hvordan arbejderI med at engagere eleverne politisk? Karsten Madsen, forstander på Blidstrup Efterskole

For os handler det meget om demokratisk dannelse og få skabt nogle rum, hvor vi får lært demokratiet i virkeligheden. For ek-sempel har vi knyttet 20.000 kroner til vo-res fælles mødekasse. Så lærer eleverne demokrati i virkeligheden, ved at man skal argumentere og respektere hinanden. Og så træffer man den beslutning, som fler-tallet kan blive enige om. Jeg tror, det er langt vigtigere for de unge i første omgang at lære, hvordan man begår sig i et demo-kratisk samfund, før man lærer om politisk dannelse. Demokratisk dannelse går helt naturligt forud for politisk engagement.

niels-Erik Jørgensen, lærer ved Efterskolen SmededalDet gør vi på flere forskellige måder og planer. Men først og fremmest arbejder vi med den demokratiske dannelse. Det gør vi dels ved at have et fælles udvalg, der har repræsentanter fra hvert ’boafsnit’, der diskutere aktuelle problemstillinger på skolen. Desuden har 10. klasserne fa-get ”Verden omkring os”, der tager aktuelle problemstillinger op. Vi tager både den de-mokratiske dannelse og det politiske enga-gement hos de unge meget seriøst.

Rune Henningsen, lærer ved Frøslevlejrens Efterskole:Fordi man inviterer den politiske virke-lighed ind på efterskolen, der på mange måder er et beskyttet værksted. Derved er eleverne – forhåbentlig - rustet til den politiske virkelighed, når de forlader efter-skolen.


Årsmøde


Mit årsmøde

Sune KempelLærer Næsgaard Efterskole

Vi er fem mand fra min skole, og det er anden gang, jeg er med på årsmødet. Jeg kommer her, fordi jeg godt vil have en fornemmelse af, hvad der rør sig i foreningen også politisk, og så er jeg her for at møde andre lærere, blive inspi-reret og eventuelt udbygge mit netværk.Jeg synes, det er et problem, at man åbenbart smider elever hjem uden at høre dem og deres version af sagen. Der er tilsyneladende behov for at ændre den kultur, der er opstået nogle steder. Hos os smider vi dog sjældent nogle hjem, og når det sker, synes jeg, det foregår på en ordentlig måde. Nogle gange kan man endda få det indtryk, at de unge tænker, at de slet ikke kan blive smidt hjem, fordi vi oftest giver dem en chance ekstra. Foreningen skal jo ikke ud og bestemme, men det er rigtig godt, at den italesætter pro-blemet, og på den måde forsøger at ændre kulturen.


En modernisering af Efterskolefor-eningens vedtægter gled glat igennem årsmødet, men forud er også en længere proces med flere medlemsmøder, hvor forslaget er vendt og drejet.

»Med de nye vedtæger sender vi mar-kante signaler om, at vi som forening skal arbejde på, at alle unge skal have mulighed for at vælge et efterskoleop-hold, og vi sætter en klar retning for, at skoleformens opgave er at bidrage til at danne og uddanne de unge til livsdu-elig medborgere,« sagde formand Troels Borring blandt andet i sin motivation for vedtægterne.

Foreningens formål er fremadrettet at arbejde for skoleformens frie idé-grundlag og skabe gode vilkår for skole-formens udvikling. Samtidig understre-ges det, at foreningen skal arbejde for• at skoleformenbidrager til at danne

og uddanne unge til livsduelige og de-mokratiske medborgere,

Tag demokratiet alvorligt

Efterskolernes ønske om at danne demokratiske medbor-gere står i skærende kontrast til den måde demokratiet udfoldes på ved foreningens egen general-forsamling, mener Niels Brink-mann fra Samsø Efterskole.Det var første gang han deltog i foreningens årsmøde i Nyborg, men bad hen imod generalfor-samlingens afslutning om ordet. For det han havde oplevet, sva-rede ikke til forventningen.»Jeg troede, jeg kom til en for-samling, hvor vi skulle bruge demokratiet til at udfordre hin-anden og gå i dialog, men når medlemmer udtrykker bekym-ring for principperne i regnska-bet eller stiller spørgsmål til ved-tægterne, får de ikke svar. Det er ikke godt nok,« sagde Niels Brinkmann henvendt til besty-relsen. Og til deltagerne mindede han om, at der er noget på spil på en generalforsamling, og at det indebærer, at man deltager i dia-log og debat.»Til os der deltager i lærermøder er intet lige til. Der er væsentlige debatter med modsigelser. Men på generalforsamlingen er det som om, at alt er lige til. Det be-kymrer mig,« siger Niels Brink-mann. •

Hans Jørgen Karlshøj-Andersen: Alle medlemmer har indflydelse

• atskoleformenbidrageraktivtisam-fundet,

• atalleungeharmulighedforatvælgeefterskole.

Undervejs i processen har forenin-gens medlemsgrundlag været drøftet.

»Med det nye sæt vedtægter slås det fast, at Efterskoleforeningen er en sko-leformsforening, hvor alle medlem-mer har indflydelse og stemmeret,« si-ger foreningens kasserer Hans Jørgen Karlshøj-Andersen, der har været en af drivkræfter i arbejdet med de nye ved-tægter.

Dermed er lagt op til, at foreningen fortsat favner alle interessenter i skole-formen lige fra medarbejdere, bestyrel-ser, ledelser, forældre og elever.

Blandt de øvrige justeringer i vedtæg-terne er, at vi nu skal til at vænne os til at sige bestyrelsen i stedet for slet og ret styrelsen om foreningens daglige politi-ske ledelse. •

Årsmøde

nye vedtægter sætter unge i centrum


Der er brug for et større ambitionsni-veau end det, der kan måles på en karak-terskala, lød formand Troels Borrings replik til reformerne på folkeskoleom-rådet, da han aflagde beretning.

»Den menneskelige ballast fylder ikke meget i retorikken. Økonomitænknin-gen fylder alt i den daglige retorik. Børn er brikker i et puslespil, og det handler om budgetter, som skal gå op. Børn er et konkurrenceparameter, og der er ikke plads til de bløde værdier.«

Han opfordrede til, at flere blander sig i debatten, så ikke folkeskolen får lov til at forbløde, mens vi ser til.

»Folkeskolereformen er af mange de-battører blevet udråbt som individuali-

Igen i år var der lagt kræfter i årsmødets kunstudstilling.

Mit årsmøde

Per Steen HansenBestyrelsesformand, Bernstorffsminde Efterskole

Vi er otte af sted fra skolen denne gang, og jeg har vel været her otte til ti gange.Jeg synes jo, det er fantastisk at være sammen med 1000 mennesker om det her projekt – efterskolen. Og så er det rart at møde andre menne-sker, som måske kan inspirere. Få udbygget sit netværk.Det er vigtigt, at vi fastholder de elever, der kommer på vores skoler og måske også får fat i de 20 procent, der aldrig viser sig hos os. Som bestyrelse blander vi os jo ikke i driften og har ikke direkte noget at gøre med de elever, der eventuelt bliver bortvist, men vi bliver taget med på råd. Jeg kommer meget på skolen og drøfter mange ting med forstanderen også sager, hvor elever sendes hjem.Foreningen kan og skal jo ikke be-stemme i sager om bortvisning, men de skal afgjort tale om det, informere og lægge op til diskussioner, så tin-gene kan ændre sig.

Folkeskolen forbløderstisk konkurrencestatstænkning, som rykker den demokratiske dannelse i baggrunden. Jeg er tilhænger af kob-lingen mellem krop og hoved. Leg og læring er det helt rigtige. Jeg frygter, at den reform, som på papiret skulle give vores børn en bedre og mere varieret hverdag, udvikler væsentligt snævrere rammer for undervisningen end godt er. Reformen udvider brugen af obligatori-ske test og betydningen af dem – det er en skidt udvikling. Enhver, der arbejder med børn, ved, hvad det har af konse-kvenser for krop og sjæl. Udover krops-lige skader på nysgerrighed, motivation og lyst, fremmer det at bestå og ikke at forstå.« •


Efterskolerne er i kraft af stigende elev-tal virksomheder med stor millionom-sætning og mange medarbejdere. Det stiller nye krav til både ledelsen og be-styrelserne, og det var baggrunden for, at erhvervsmand Asger Aasmund var en af bidragyderne på workshop dagen før årsmødet. Hans budskab var klart, at der er mange lighedspunkter uanset, om man driver en markedsorienteret

virksomhed i medicinalindustrien eller en efterskole baseret på et værdigrundlag.

»Bundlinjen er mennesker begge steder, og i modsætning til

tidligere kan man ikke lede med kasernedisciplin gennem ordre og

kontrol. Medarbejderne stiller spørgs-mål ved tingene, og det kræver en ny ledertype,« sagde Asger Aamund. »Le-deren skal indse, at virksomheden kun får succes, hvis han sørger for, at medar-bejderne har succes.«

Men det stiller også nye krav til be-styrelserne, som både skal inspirere og kontrollere.

»Vi elsker planlægning, men afskyer kontrol. I Danmark er det socialt uac-ceptabelt at være uenige, men i mo-derne ledelse og bestyrelsesarbejde er man nødt til at kunne være uenige for at udvikle virksomheden,« mener Asger Aamund, som dermed opfordrede til at vinke farvel til kaffeklubben i bestyrel-sen og i stedet sige god dag til et moder-ne bestyrelsesarbejde.

Vis usikkerhedenBestyrelsen skal skabe tillid til den dag-lige ledelse, fordi tilliden skal bruges til at forstanderen tør vise sin usikkerhed.

»Den dårlige ledelse spiller med kor-tene tæt til kroppen og lader som om, den har styr på det. Den gode ledelse tør agere i usikkerhed og dermed åbne for inspiration til at løse problemerne,« si-ger Asger Aamund.

Følelser er drivkraftFolketingets tidligere formand Chri-stian Mejdahl (V) var ligeledes invite-ret til at give sit besyv med i forhold til det gode bestyrelsesarbejde. Han har

Asger Aamund: bestyrelsen har altid ansvaret, men kan delegere magten.

Årsmøde

Asger Aamund: Afliv kaffeklubben


beklædt en lang række hverv fra borg-mester over folketingsmedlem til besty-relsesmedlem på Farsø Efterskole. For ham rummer det frivillige og ulønnede bestyrelsesarbejde en særlig kraft, fordi det næres ved de værdier, man samles om.

»Følelser er viljens brændstof. Jeg har siddet i både ulønnede og i professio-nelle bestyrelser, og det er mit indtryk, at engagementet er lige så højt i de frivil-lige. Jeg vil anse det som et tab, hvis de frie skoler kommer der til, at man skal til at have professionelle bestyrelser,« lød det fra Christian Mejdahl, som også benyttede seancen til at rose eftersko-lernes indsats for de unge.

Vigtig bagage»Det er helt utroligt, hvad et efterskole-ophold kan gøre for et ungt menneske. I møder de unge i en tid, hvor sindet er følsomt og påvirkeligt, og som et af de efterhånden få uddannelsessteder giver I dem dannelse og værdier med, som de kan styre efter resten af livet.«

Selv gik Christian Mejdahl som ung også på efterskole:

»Den bagage, jeg fik med dengang, har været ganske nyttig i det liv, jeg har levet.« •

Asger Aamunds råd til bestyrelsen:

Lav en klar forvent-ningsafstemning med ledelsen. Hold halvårlige jobsamta-ler mellem formand og forstander, for at holde retningen.

Tag konflikter i bestyrelsen tidligt og frontalt.Bekæmp kliker i bestyrelsen.

Vær offensiv med både gode og dårlige nyheder over for of-fentlighed og presse.

Christian Mejdahl: Husk at tage jer godt af de ny-valgte i bestyrelsen, så de kan komme i arbejdstøjet.

Mit årsmøde

Anders ØsterbyViceforstander, Sydvestjyllands Efterskole

Vi er seks af sted fra skolen, og det er fjerde gang, jeg er her.Jeg kommer her, fordi jeg synes, det er vigtigt at støtte op om foreningen, som gør et stort og vigtigt stykke arbejde for vores berettigelse i det danske uddannelsessystem.Jeg kan godt være nervøs for, om vi kommer til at undergrave vores egen berettigelse ved for eksempel at lave minigymnasier i 10. klasse. Vi skal være opmærksomme på, at vi er afslutningen på grundskolen og skal forberede de unge til at tage en ungdomsuddannelse, ikke selv være en eller ligne for meget. Så kunne politikerne måske godt tænke, at vi er overflødige.Foreningen gør allerede et godt stykke arbejde i den sammenhæng, og det skal den fortsætte med. Den skal jo ikke ind og sanktionere, men fastholde et fokus på vores fælles bedste.


Det var et stykke efterskole-historie, der på dette års årsmøde fandt vej op på talerstolen. Æresmedlem af Efterskole-foreningen 86-årige Jørgen Olsen deltog i sit årsmøde nr. 60 - aldrig før har nogen deltaget i så mange årsmøder i Eftersko-leforeningens regi.

Jeg rykkede virkelig på efterskole»Årsmøderne har altid haft stor betyd-ning for mig, fordi efterskolerne har be-tydet så meget i mit liv. Da jeg begyndte på Osted Fri- og Efterskole i 1944-1945 rykkede jeg virkelig. Det var så igang-sættende for mig. Forstanderen Niels Pedersen satte tanker i gang hos os 62 elever, som vi aldrig havde tænkt før. Det var så fantastisk,« sagde Jørgen Olsen, der måtte synke en ekstra gang i starten af sin tale med udsyn til 1000 efterskolefolk.

Noget tid efter efterskoleopholdet startede han på lærerskolen i Ollerup, hvor han deltog i sit første årsmøde i 1954. Siden er det ”gået slag i slag” med undtagelse af ét år, hvor Jørgen Olsen ikke havde råd til at deltage.

»Først deltog jeg i årsmøderne som lærerstuderende og senere som lærer fra Osted Fri- og Efterskole, hvor jeg var i otte år. Sidenhen deltog jeg som ansat i Undervisningsministeriet og senere i

Årsmødet bød ikke kun på vedtægtsændringer og handlingsplan. Jørgen Olsen modtog stående bifald i forbindelse med sit årsmøde nr. 60, da han på taler-stolen takkede af med ordene ”Efterskoler er unikke og er kommet for at blive”

Kulturministeriet som undervisnings-inspektør, hvor jeg var ansat i 23-24 år.«

Største forskel er længere skoleårMange efterskolefolk mener, at Jørgen Olsen har haft en afgørende indflydelse på den måde, efterskolerne bliver drevet på i dag. Selv mener Jørgen Olsen, at den største forskel på efterskole dengang og nu er længden på skolekurset. Da han var efterskoleelev, gik man der kun i fem uger. Nu er det blevet et kostskoletilbud, hvor man er et helt skoleår ad gangen.

»I de to ministerier arbejdede jeg med at godkende disse ændringer juridisk. Ligesom jeg godkendte alle de eftersko-ler, der poppede op i landet. Jeg tror, jeg fik lejlighed til at skrive under på god-kendelsen af 120 nye efterskole, sagde Jørgen Olsen, der modtog et stort bifald for det af de 1000 efterskolefolk.

»Behovet for efterskole voksede i min tid i de to ministerier. Hvis der var en tom bygning, var der hurtigt nogle, der fik ideen til at etablere efterskole. Så mit job bestod også i at tage ud og besøge initiativtagerne og godsige det. Det var fantastisk.«

Efterskolerne er unikkeJørgen Olsens liv har fra barns ben væ-ret præget af efterskole. Han lyser der-

for også op, når han skal give sit bud på, hvorfor efterskolerne er en så vigtig spiller i det danske uddannelsessystem.

»Jeg er overbevist om, at efterskoler-ne er kommet for at blive. Det er blevet et led i den danske ungdomsundervis-ning, som slet ikke kan undværes,« siger Jørgen Olsen og fortsætter.

»Det unikke ved efterskolerne er, at man har eleven døgnet rundt og ud-nytter den situation. Jeg plejer at sige, at det er godt at være tysklærer, men hvis læreren ikke arbejder med det hele menneske, så skide være med tysk. Det

Årsmøde

Jørgen Olsen:

Efterskolerne er kommet for at blive


I Grønland er der to efterskoler og beg-ge var repræsenteret på Efterskolefor-eningens årsmøde.

»Det er første gang vi er med,« siger forstander på Maniitsumi Efterskole, Kunuunnguaq Olsen og fortæller, at det er meget inspire-rende at opleve årsmødet og være sammen med så mange menne-sker, som er opta-get af at lave god efterskole.

»Det er dejligt at få bekræftet, at det vi gør ikke er helt ved siden af,« siger han og fortæller, at der er mange paralleller mellem de grøn-landske og danske efterskoler.

»Vi er også vær-dibaserede skoler, og vi arbejder med både fagligheden og den personlige dan-nelse,« siger han og tilføjer, at det også er rart at opleve, at det ikke kun er i Grøn-land, man af og til er nødt til at sende elever hjem.

Mangfoldigheden vigtigOg der er langt hjem for de fleste elever i Grønland. Maniitsumi Efterskole har for eksempel elever fra Thule i nord og fra Scoresbysund i øst.

»Vi vil gerne have en stor mangfoldig-hed i elevflokken. På den måde lærer de unge af hinanden og oplever forskellene

Grønlandske efterskoler søger inspirationGrønlandske efterskoler står mere alene med opgaverne. Årsmødedeltagelse og besøg på danske efterskoler skal derfor tjene som inspiration og gerne føre til netværksdannelser

i kultur og dialekt,« siger Kunuunnguaq Olsen og tilføjer, at de fleste elever på hans skole kæmper med en række ud-fordringer.

Pædagogiske udfordringer»Vores elever er ikke de stærkeste unge. I Grønland er der karakterkrav, når man vil videre på ungdomsud-dannelserne, og de fleste af vores elever opfylder ikke ad-gangskravene,« si-ger Kunuunnguaq Olsen og fortæller, at det indlysende nok stiller en række pædagogiske ud-fordringer både dannelsesmæssigt og fagligt.

netværk og inspiration»Mens vi er i Danmark, skal vi da også besøge nogle efterskoler, og på den måde håber vi at få inspiration til det videre ar-bejde,« siger han og forklarer, at man som efterskole i Grønland står lidt alene.

»Vi er kun to efterskoler, og der er 600 km mellem os,« siger Kunuunnguaq Ol-sen og fortæller, at skolerne i løbet af foråret skal besøge hinanden for første gang.

»Vi tror, vi kan inspirere hinanden, men en del af ideen med at rejse herned er også at få skabt en form for netværk med danske efterskole,« siger han. •

Kunuunnguaq Olsen fortæller, at hans efterskole har til huse i bygninger, som ejes af Selvstyret, men at skolen selv bestemmer hvordan den vil holde skole.

gælder om, at det unge menneske bliver engageret og tager ansvar, og at de for-står sammenhænge. Den nærhed, der er mellem læreren og eleven på efterskolen er helt unik, finder du ikke mange andre steder. Det gælder i dag, og det gælder også om 10 år.«

»Men nu vil jeg gerne sige tak for de mange gode år. Nu holder jeg op, nu kan jeg ikke mere. Om lidt fylder jeg 86 år, så nu må I have det så rart, for nu går jeg hjem,« sagde Jørgen Olsen, der modtog stående klapsalver fra de omkring 1000 efterskolefolk. •


Trine Thorøe OlesenLærer, Bråskovgaard Efterskole

Der er ikke tvivl om, at det er vigtigt, at vi gør os bemærket. At få politikerne i tale er en måde at gøre det på. Og i den sam-menhæng skal vi alle være ihærdige både forening og skoler. Og så er det vigtigt for vores elever, at de møder rigtige politikere og på den måde bedre forstår, hvordan beslutningerne i samfundet tages.

Kristian MaagaardLærer, Frijsenborg Efterskole

Der kan godt være behov for at invitere politikerne ud på skolerne for den vej rundt at gøre opmærksom på os selv, men det er ikke vores primære opgave. Det er i stedet at lave den gode efterskole og gerne med tiltag i lokalsamfundet. Hvis vi gør det godt nok, så kommer politikerne af sig selv. Men det er selvfølgelig vigtigt, at vores elever får mulighed for at møde politikere, så de blandt andet kan se, at der er mennesker bag meningerne.

Line WintherLærer, Baunehøj Efterskole

Det er vigtigt at få politikerne ud på sko-lerne. Efterskoleforeningen skal selvføl-gelig arbejde på det politiske plan, som de gør, men skolerne har mulighed for i højere grad at vise de direkte eksempler og vær-dierne i praksis. Det er vigtigt, at politiker som for eksempel sidder i folketinget og træffer beslutninger, som påvirker efter-skolerne, har konkrete billeder af, hvad der foregår ude på skolerne.

Årsmøde

Efterskoleforeningen er kontinuer-ligt i kontakt med det politiske system, men ser gerne at de enkelte skoler også får tag i politikerne. Inviterer dem på besøg. Laver arrangementer hvor de deltager eller på anden måde sikrer, at politikerne får fat i den gode historie om efterskolerne. På Osted Fri- og eftersko-le er man bevidst om værdien af en tæt kontakt til politikerne.

»Politikerne skal vide, hvem vi er, og vi skal forsøge at gøre dem til loyale ven-ner og fortælle dem de gode historier fra efterskolerne,« fortalte forstander, Kim Thavi Albrecht, i et oplæg på et gruppe-arbejde på årsmødet. Han forklarede, at det blandt andet handler om at få doku-

menteret efterskolernes samfundsop-gave, at give politikerne konkrete bil-leder på hvad der sker på efterskolerne, men selvfølgelig også lade det være en del af elevernes læring.

»Det kunne måske endda anspore nogle af eleverne til senere at blive po-litikere, der med en god efterskoleople-velse i bagagen formodentligt vil kæmpe for skoleformen,« sagde han og fortalte at Osted Fri- og Efterskole har haft fat i både lokale og nationale politikere.

Politikerne vil gerneEfterskoleordfører for de radikale, Jep-pe Mikkelsen, fortalte, at langt de fleste politikere gerne kommer ud og besøger,

Politikerne skal ud på skolernenår der inviteres.

»Vi har jo blandt andet brug for at se og opleve det, der ikke kan måles; det menneskelige og dannelsesmæssige,« sagde han og fortale, at der aldrig er mø-der på Christiansborg om mandagen.

»Så på en mandag er chancerne størst, men husk at være i god tid, kontakt po-litikernes sekretærer og følg op på jeres kontakt,« sagde han og anbefalede at tænke kreativt og overveje, om det ar-rangement, man inviterer til, kunne give politikeren presseomtale.

»Og så skal I have fokus på det, der er vigtigt for jer, og I skal prøve at formidle, hvordan jeres skole er med til at løse en samfundsopgave,« sagde han. •


Der skulle i tre valgområder vælges kandidater tilhørende henholdsvis folke skoleområdet, medlemsgruppe 1, og undervisningsområdet uden for folke skolen og andre medlemmer uden tilknytning til undervisningsområdet, medlemsgruppe 2.

Valget er gældende for en periode på 4 år fra den 1. maj 2015.

Valgområde 10 Nord- og MidtjyllandDer skulle vælges 3 delegerede for medlemsgruppe 1 samt 1 delegeret for medlemsgruppe 2. Der blev ikke opstillet flere kandidater, end der skulle vælges.

Valgt ved fredsvalg blev: • Lærer Rita Helbo Jensen, Herning, medlemsgruppe 1. • Lærer Finn Brask, Holstebro, medlemsgruppe 1. • Lærer Thomas Steen Rasmussen, Vejle, medlemsgruppe 1. • Lektor Lea Larsen, Fredericia, medlemsgruppe 2.

Valgområde 11 ØstjyllandDer skulle vælges 4 delegerede for medlemsgruppe 1 samt 3 delegerede for medlemsgruppe 2. Der blev ikke opstillet flere kandidater, end der skulle vælges.

Valgt ved fredsvalg blev: • Pens. lærer Allan Søndergaard, Sabro, medlemsgruppe 1. • Viceskoleleder Carsten Mørck-Pedersen, Silkeborg, medlemsgruppe 1. • Konsulent Keld Munniche Andersen, Århus, medlemsgruppe 1. • Lærer Kurt Drammelsbæk Sørensen, Spentrup, medlemsgruppe 1.

LB Foreningen varetager ejerskabet af Lærerstandens Brandforsikring (en del af LB Forsikring A/S).

• Lektor Kirsten Petry, Viborg, medlemsgruppe 2. • Tine Kanne Sørensen, Århus, medlemsgruppe 2. • Lektor Hedvig Gerner Nielsen, Randers, medlemsgruppe 2.

Valgområde 12 NordjyllandDer var kampvalg i både medlemsgruppe 1 og medlemsgruppe 2. For medlemsgruppe 1 skulle der blandt 4 opstillede kandidater vælges 3 delegerede og for medlemsgruppe 2 skulle der blandt 3 opstillede kandidater vælges 2.

Valgt blev: • Pens. skolebibliotekar/lærer Ingeborg Kragh, Aalborg, medlemsgruppe 1. • Pens. teamleder Erling Schmidt, Aalborg, medlemsgruppe 1. • Kredsformand Lars Busk Hansen, Hjørring, medlemsgruppe 1. • Gymnasielærer Martin Hare Hansen, Brønderslev, medlemsgruppe 2. • Styrmand/lærer Ivan Leth, Sindal, medlemsgruppe 2.

Desuden blev Henning Risager, Strandby valgt som 1. suppleant for medlemsgruppe 1 og Ebbe Nygaard, Aalborg, valgt som 1. suppleant for medlemsgruppe 2.

Venlig hilsen

Carsten Mørck-Pedersen Anne Mette ToftegaardFormand Adm. direktør

VALGRESULTATI oktober 2014 blev der udskrevet valg til LB Foreningens generalforsamling.

Valgresultat - Efterskolen_181x119.indd 1 09-03-2015 09:19:46



SE FILM OG TVONLINE I KLASSENSå du et interessant program i går, som passer perfekt ind i jeres forløb?

Gennem CFU kan du streame mere end 22.000 undervisningsrelevante tv-udsendelser, dokumentar- og spillefilm – direkte ind i klasseværelset.

Læs mere om streaming på cfu.dk

spillefilm – direkte ind i klasseværelset.

MØD OS PÅ

SKOLEMESSEN

22.-23. APRIL

SCC • AARHUS


undersøgelser viser, at de unge profi-terer af at tage 10. klasse på efterskole, men resultaterne er knap så gode for 9. klassernes vedkommende.

»Elever der har taget 9. klasse på ef-terskole klarer sig signifikant dårligere end elever fra privatskoler, frie skoler og folkeskoler, når det for eksempel hand-ler om at gennemføre en ungdomsud-dannelse,« sagde bestyrelsesmedlem i Efterskoleforeningen Lone Greve på en workshop i forbindelse med årsmødet. Ef-terskoleforeningen har taget initiativ til et udviklingsarbejde omkring 9. klasse på efterskole, og omkring 200 efterskolefolk deltog i workshoppen, som blandt andet havde fokus på, hvordan efterskolerne i højere grad kan udnytte skoleformens fri-hed til at gøre 9. klasse bedre.

En rapport, som Efterskoleforenin-gen har fået udarbejdet, viser, at mens efterskolerne ser ud til at være særlig optaget af at udnytte den pædagogiske frihed, som 10 klasse rummer, så frem-står undervisningen i 9. klasse som for-holdsvis traditionel.

»Friheden bliver altså ikke udnyttet, så her er rum for udvikling,« sagde Lone Greve og pegede på, at folkeskolerefor-men indlysende nok påvirker eftersko-lernes muligheder for at lave en anderle-des 9. klasse, og at de unge menneskers generelle livsbetingelser og måde at tænke om som sig selv spiller en rolle.

når det perfekte bliver det normaleSouschef ved CEFU, lektor og forsk-ningsleder Niels Ulrik Sørensen ser to tendenser i de unges selvopfattelse.

»De unge har en tilbøjelighed til at fo-kusere på sig selv; på hvad de kan, men også på hvad de ikke kan, hvad der er forkert ved dem, og hvordan de skal lave sig selv om,« sagde han i sit oplæg og for-klarede, at der desuden er en tendens til, at de unges forestilling, om hvordan man bør være, højnes.

»Man kan sige, at det perfekte bliver målestokken for de unge. Det perfekte bliver det normale,« sagde han og for-talte, at valgene om fremtiden dels føles nødvendige, men også opleves som me-get skræmmende.

»De unge skal således finde ud af hvem de selv er, før de kan give sig i kast med at skabe sig selv. Men da de er uklare på, hvem de selv er, så kan det være svært for dem at vide, hvem de selv kan blive, og det opfatter de som en skræmmende åbenhed,« sagde han og tilføjede, at de unge således konstant sammenligner

sig med andre perfekte unge og finder sig selv utilstrækkelige.

»Individualiseringen og performan-cekulturen er en del af forklaringen på denne udvikling, og det er fællesskabet og mangfoldigheden, der trækker den anden vej,« sagde han og pegede på, at eftersko-lerne her har et særligt potentiale.

Fem temaer»Det er ikke sikkert, at alle kan gen-kende denne generelle udvikling blandt de unge, men efterskolerne bør tage det med i deres overvejelser over, hvordan man gør skolen bedre også i forhold til 9. klasserne,« sagde forsker ved CEFU, Ph.d. studerende Tilde Mette Juul, der har besøgt en række efterskoler som baggrund for udviklingsarbejdet om 9. klasse på efterskole.

»Vi ser i hvert fald fem temaer, som man med held kan tage fat i for at for-bedre arbejdet med 9. klasse. Lærer-elev relationen, efterskolernes fælles-skab, unge med særlige udfordringer, overgange til ungdomsuddannelserne og de særlige muligheder, der ligger i at være frie skoler,« sagde hun og nævnte, at der indlysende nok er en række bar-rierer inden for hvert felt.

Friheden bliver altså ikke udnyttet, så her er rum

for udvikling.

Lone Greve

Årsmøde

Friheden skal udnyttesUdviklingsprojekt skal gøre 9. klasse på efterskolerne bedre. I den forbindelse skal skoleformens frihed blandt andet udnyttes til at organisere undervisningen på nye må-der. Efterskolerne har potentialet til at udfordre de unges individuelle søgen efter det perfekte

Niels Ulrik Sørensen fortalte at de unge i dag er opta-get af at være perfekte i alle forhold.


Mit årsmøde

Marianne LaursenViceforstander, Galtrup Efterskole

I år er jeg den eneste fra min skole, og det er vel 10. gang, jeg er her.Jeg kommer, fordi jeg gerne vil være opdateret på, hvad der sker i foreningsregi og for at møde kolleger og eventuelt udvide mit netværk.Den største udfordring er arbejdet med skolernes sociale ansvar. Det er vigtigt, at vi alle påtager os det, og jeg kunne godt tænke mig en fordelingsmodel, der i højere grad ansporer til at tage ressourcesvage elever ind. Hos os har vi elever med meget forskellig baggrund, og omkring 40 pro-cent af dem har kommunalt tilskud med. Og vi vil dem me-get gerne, men det er ressourcekrævende. Det skærer mig da også i hjertet at høre, at mange skoler slet ikke bruger den individuelle supplerende elevstøtte, hos os spæder vi til. Jeg kunne godt tænke mig, at pengene gik tilbage i en pulje, og det var muligt at søge penge fra den pulje.Jeg synes foreningen gør et godt stykke arbejde også i forhold til det sociale ansvar, og jeg synes, vi er på rette vej.

»I forhold til at udnytte skoleformens særlige frihed noget mere peger mange på, at flere prøvefag og et tidspres på, hvad man skal nå er en væsentlig bar-riere,« sagde Tilde Mette Juul og pegede desuden på, at det aktuelle fokus på en meget høj faglighed også har en tendens til at fastholde en traditionel organise-ring af undervisningen.

»Konkurrencen om de unge har også betydning, og skolerne skal være op-mærksomme på i hvilken grad, de taler et særligt fag-fagligt dannelsessyn frem i kontakten med forældre, elever og læ-rere,« sagde hun og fortalte, at 12 skoler deltager i udviklingsprojektet.

VidensdelingTrine Juul Røttig, der er projektleder på projektet fortalte, at de 12 skoler selv har meldt sig som eksperimentskoler, og at de det næste halvandet år eksperi-mentere med de fem pejlemærker.

»Nogle skoler arbejder med alle pejle-mærkerne og andre kun med et eller to,« sagde hun og fortalte, at projektet kører i fire spor; et lærerspor, et lederspor, et lokalt skolespor og et vidensdelingsspor.

»Der er jo ingen grund til at genop-finde den dybe tallerken, så vi er optaget af, hvordan vi kan dele de resultater eks-perimentskolerne når frem til med jer, men også hvordan vi kan få jeres gode ideer til at blive en del af projektet,« sag-de hun. •



VURDÉR DIGITALE LÆREMIDLER

Er det svært at skelne mellem skidt og kanel, når du skal vælge apps, portaler eller andre digitale læremidler til din undervisning?

Med CFU’s værktøj Vurdigi kan du og dine kolleger vurdere og vælge digitale læremidler på et kvalificeret grundlag.

Læs mere på vurdigi.dk

MØD OS PÅ

SKOLEMESSEN

22.-23. APRIL

SCC • AARHUS

Forslag fra workshoppen om vidensdeling:

• Ladregionernegåforrest og spille en aktiv rolle i vidensdelingen.

• Kategorisérer-faringerne og gør dem søgbare.

• Brugeallekom-munikationskana-ler.

• Lavesitederkansamle diverse materialer og videoer.

• Besøgeandreskoler.

• Fortløbendelavemilepæleartikler i efterskolebladet.

• Lavefagdagehvorman i praksis får prøvet nogle af re-sultaterne af, og så kan tage dem med hjem til egen skole.


Ledelsen har fået øget ledelsesrum, og det matcher en værdibaseret skoleform rigtigt godt. Flest mulige

beslutninger skal kunne træffes hjemme på egen skole med afsæt i det respektive værdigrundlag.

Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen

Efterskoler på under 80 årselever skal kunne eksistere. Alt skal ikke bare være stort. For de små efterskoler kan også bidrage til at løfte flere elevgrupper – blandt andet de unge, som trives i min-dre fællesskaber, mener Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen.

»Det forudsætter, at der er økonomi i at kunne drive mange forskellige sko-lestørrelser med et økonomisk funda-ment på den enkelte efterskole, så uge-priserne holdes i ro eller falder.«

Der skal være plads til små efterskoler

Der skal være andre veje for skolernes overlevelse end en konstant jagt på flere årselever, fordi tilskuddene ikke følger med.

»Der skal være en elevstøtteramme med en fordelingsnøgle, som tager højde for en forskellighed i husstandsindkom-sten anno 2015, og der skal en anstæn-dig fordelingsnøgle til i forhold til sko-lestørrelser,« sagde Troels Borring, og kunne samtidig løfte sløret for, at det fra 2016 er lykkedes at få reguleret grund-

tilskuddet, så det følger udviklingen i driftstaxameter.

Foreningen arbejder også fortsat på et socialt taxameter, fordi det kan med-virke til at fastholde eleverne i eftersko-leforløbet.

»Vi har også hos os et for stort frafald, og det bør halveres. Et socialt taxame-ter kan understøtte unge, der særligt er udfordrede og et socialt taxameter vil kanalisere ressourcer til de efterskoler, som særligt løfter den opgave.« •

Årsmøde


skolerejsen begynder på www.unitasrejser.dk

troværdighedærlighed

tryghed

Tlf. 8723 1245Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborgwww.unitasrejser.dk • [email protected]

ski

skoler 2016

GRATISpræsentationstur

14. - 18. april 2015

Sälen, Trysil og Hemsedal

Få mere informationtlf. 8723 1245

ærlighedtryghed

Få mere informationtlf. 8723 1245

skoler skoler 2016

skitu

ren

2016

Som barn af forstanderparret på det, der i dag hedder Vandel Efterskole, er forstander på Thorsgaard Efterskole, Morten Budde, næsten født ind i efter-skoleverdenen.

»Jeg har oven i købet været elev på to forskellige efterskoler, men som ung troede jeg egentligt ikke, at jeg skulle ende i efterskolen. Jeg havde flere ideer og tænkte blandt andet på journali-stikken,« siger det nyvalgte bestyrel-sesmedlem i Efterskoleforeningen. Efter nogle års søgen, hvor han blandt andet rejste en del, gav det alligevel me-ning af starte på Den Frie Lærerskole, og derefter var det helt naturligt at søge job på en efterskole.

»Jeg synes, efterskolen er en fanta-stisk og privilegeret skoleform,« siger han og fortæller, at han startede sin karriere som lærer på Thorsgaard Ef-terskole, var forstander på Gødvad Ef-terskole i fire år og så søgte forstander-stillingen på Thorsgaard Efterskole, da den blev ledig.

Højt til loftet»Thorsgaard Efterskole er en utrolig arbejdsplads, meget rummeligt med højt til loftet for både elever og ansatte. Jeg måtte bare tilbage,« siger 41 årige Morten Budde og fortæller, at det med

Morten Budde, der er ny-valgt bestyrelsesmedlem i Efterskoleforeningen, er vokset op på en efterskole. Han ser gerne, at der er plads til intern kritik og diskussion i foreningen, som skal sætte en retning

Mennesker i EfterskolenÅrsmøde

at være forstander var noget, der lang-som modnedes i ham.

»Jeg blev ikke forstander som følge af en karriereplan, men langsomt gik det op for mig, at jeg synes, det er vigtigt, at det er de rigtige beslutninger, der ta-ges. Og så lå forstanderstillingen lige for,« siger han og peger på, at det er lidt det samme, der har drevet ham til nu at blive bestyrelsesmedlem i Efterskole-foreningen.

»Men det handler også om, at der er den rigtige timing i forhold til min livs-situation, og så er der ting, jeg synes kunne være anderledes,« siger han.

Intern kritik nødvendig»Jeg synes, det er vigtigt, at der i en for-ening som vores er plads til at kritisere hinanden. Jeg ved, at nogen finder det meget uheldigt og tror, at det vil skade hele skoleformen,« siger Morten Budde, der modsat mener, at skoleformen kan komme under pres og miste sin legitimi-tet, hvis ikke man internt tager diskus-sionerne åbent og ærligt.

»Det er blandt andet diskussioner om, hvad den gode efterskole er, som er vig-tig,« siger han og frygter, at skoleformen kan miste terræn, hvis ikke man holder fast i, at en efterskolens primære opgave er at skabe hele mennesker.

Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist [email protected]

Født ind i efterskolen


Jeg har en klar opfattelse af, hvad en

efterskole skal kunne, men

jeg arbejder jo ikke for at

nedlægge skoler, der tænker

anderledes. Foreningen skal rumme

det hele.

»Vi skal være rummelige og sikre, at mangfoldigheden er til stede. Ikke kun i skoleformen som sådan, men også på den enkelte skole. Vi skal sikre, at de unge ikke kun møder andre unge, der er som dem selv,« siger han og tilføjer, at det også er vigtigt at lytte til den kritik, skoleformen møder eksternt.

Vi skal lytte»Jeg har flere gange oplevet, at vores for-ening har vat i munden, når den for ek-sempel bliver kritiseret for ikke at tage et socialt ansvar,« siger han og synes, at man i de situationer skal lytte meget nøje efter.

»Jeg vil til min død forsvare den skole vi laver, men vi må acceptere at dem, der er med til at finansierer os også stil-ler krav,« siger han og forklarer, at det for ham handler om at turde diskutere, hvad det er skoleformen skal kunne.

»Hvis vi ikke tør diskutere, hvad vi vil, og hvordan vi tolker den lov, vi er under-lagt, så mister vi vores berettigelse,« si-ger han og tilføjer, at skoleformen sam-tidigt har meget at være stolt af.

Retning er vigtig»Der er meget vi er gode til, og vi har op-nået fantastiske resultater. Det skal vi selvfølgelig blive ved med,« siger Mor-

ten Budde og peger på, at foreningen har formået at sætte en retning og samtidigt give plads til forskelligheden.

»Jeg har en klar opfattelse af, hvad en efterskole skal kunne, men jeg arbejder jo ikke for at nedlægge skoler, der tæn-ker anderledes. Foreningen skal rumme det hele. Vi er bare nødt til at have dis-kussionerne, og der kan det være nød-vendigt at sætte tingene lidt på spidsen, hvad jeg ofte bliver beskyldt for at gøre,« siger han og fortæller, at han har en travl hverdag, hvor jobbet fylder meget.

Tid til hunden og båden»Jeg finder dog altid tid til at følge med i de samfundsmæssige diskussioner, og da jeg ikke har fjernsyn, får jeg mine in-formationer fra radio og aviser, hvor jeg specielt er optaget af de grundige bag-grundsartikler,« siger Morten Budde og tilføjer, at han om sommeren gerne ta-ger konen og de tre børn med på tur i fa-miliens sejlbåd, mens han om vinteren kaster sig over bagning og madlavning.

»Og så har jeg et gadekryds af en hund, som jeg lufter i den fantastiske natur, der ligger her ved Mariager Fjord,« siger han. •Læs portræt af det andet nyvalgte be-styrelsesmedlem, Andreas Vind, i næste nummer.

Født ind i efterskolen


Lørdagen til årsmødet er kulminationen på mange måneders arbejde. I 10 år har Connie Sandholt fra Efterskoleforeningens sekretariat sammen med foreningens konsulent Sune Kobberø koordineret de praktiske forberedelser til efterskolernes største eventDagen startede klokken 07:30, hvor jeg mødes med mine kollegaer fra se-kretariatet til morgenmad. Det er altid en god start, fordi vi lige får lejlighed til at få koordineret de sidste ting inden dagen starter for alvor. Bagefter skal vi ned og uddele årsmødematerialer til alle gæsterne. Det gør vi sammen med konsulenterne, og det er en fin lejlighed til at få snakket med deltagerne, der som regel altid har nogle spørgsmål af for-skellig art.

I år er tingene forløbet rimelig ro-ligt. Her til formiddag har jeg blandt an-det sørget for, at der var styr på blomster og andre gaver. Og så hev Marianne fra receptionen fat i mig, og sagde, at der var en gæst, der ikke var tjekket ind. Det giver ikke mening, for ham talte jeg med i går, så ham skulle jeg lige have fat i. Gruppedrøftelserne skulle i gang kl. 11.15, så vi var tre der fór rundt med hhv.

Et kig til årsmødets maskinrum power points på USB-stik og sækkevogn med materialer til de 8 gruppelokaler.

Bordplanerne er et stort puslespil. Min kollega Dawn Fastholm er den, der styrer de store bordplaner til frokosten og aftenens middag. Det kan godt tage flere dage at lægge dem rigtigt, så folk kan komme til at sidde der, hvor de ønsker. Det sker i et samarbejde med Nyborg Strand. Jeg skal til gengæld sørge for bordplanen for foreningens inviterede gæster. I år var der et par pludselige aflysninger fra nogle af vores inviterede gæster, og så skulle vi lave om i sidste sekund.

Efter frokosten kommer der styr på de fleste praktiske ting, og jeg får tid til at lytte til præsentationen af kandida-terne til bestyrelsesvalget. Efter stem-meafgivelsen skal vi tælle stemmer sammen med de valgte stemmeoptæl-lere. I år var der kampvalg, Så vi var om-hyggelige med optællingen og blev nødt til at tælle om flere gange.

Forberedelserne til næste år star-ter efter sommerferien, hvor forenin-gens kommunikationsenhed mødes og aftaler rammerne for det næste årsmø-de. Der bliver der talt om, hvem vi kunne tænke os som foredragsholdere og den slags, for de skal bookes i rigtig god tid.

Vi begynder at få travlt i november, hvor vi skal have indkaldelsen klargjort til decemberbladet og gøre invitationer-ne til vores ca. 6.500 medlemmer og til foreningens gæster klar til udsendelse lige efter jul. I ugerne op til den første weekend i marts har hele kontoret ry-gende travlt, så årsmødematerialerne kan blive pakket og klar til at sende til Nyborg Strand om torsdagen, før freda-gen før den store dag lørdag.

når vi mødes lørdag aften til mid-dag slapper jeg af. Nu kan det ikke gå helt galt. Det er altid dejligt at se de mange glade mennesker og tænke, at vo-res arbejde er godt givet ud. •

Årsmøde


Hvordan skaber efterskolerne deltagelse, medejerskab og motivation hos de unge, samtidig med at medarbejderne på skolerne bevarer autoriteten som voksne? Og hvordan inddra-ger skolerne de unge og giver dem ansvar, uden at den enkelte bliver forpligtet udover egne evner? Kort sagt: Hvor går græn-sen for elevstyring kontra lærerstyring i efterskolen?

Det var temaet for årsmødets gruppedrøftelse om elevsty-ring, hvor Jan Coermann, forstander på Flakkebjerg Efter-skole, gav eksempler på, hvordan man bruger elevinddragelse på hans skole.

»Vi har meget elevinddragelse på vores skole. Det har vi, fordi vi uddannelser fremtidens medborgere, og det kræver, at de får en viden om, hvad det vil sige at deltage i en demokratisk proces,« sagde han.

Det betyder, at eleverne blandt kan blive inddraget i ansæt-telser, kostplaner og tilrettelæggelse af undervisningen, lige-som efterskolen har en dag om året, hvor det er eleverne selv, der skal køre skolen.

»Den dialog, der opstår med eleverne i forbindelse med de her ting er meget spændende. Selvfølgelig kan det være både bøvlet og langsommeligt at arbejde på den måde, ligesom det ikke er alle elever, der reagerer positiv på det. Men det er det, vi gør, for det er vores holdning, at demokratisk dannelse er en del af skoleformen,« siger han, inden de mange deltagere i grupper fortsætter snakken ved bordene.

Du kan se slides fra Jan Coermanns oplæg på www.efterskoleforeningen.dk •

Mads Overvad nielsenlærer, Hørby Efterskole

Som lærere er vi forpligtede på at kridte banen op. Vi skal skabe det spillerum, som eleverne kan bevæge sig i og få medindfly-delse og medansvar i. Man skal selvfølgelig være opmærksom på, at det ikke må blive sådan et

pseudo-demokrati, eleverne skal have nogle reelle mu-ligheder for indflydelse, men vi skal heller ikke sige: Værs-go, nu får I alle muligheder i hele verden, det kan de slet ikke overskue. Det er meget modigt og interessant, det Flakkebjerg gør. For eksempel, at de overlader skolen til eleverne en hel dag, det er virkelig at invitere til en masse bøvl. Men omvendt tror jeg, at det er en meget lærerig proces for eleverne.

Frida Birkebæk nielsen lærer, Ølgod Efterskole

Vores elever kommer med me-get forskellig baggrund. Princi-pielt set tror jeg ikke, at eleverne kan få for meget medansvar, men jeg tror i hvert fald nogle af vores elever ville have meget

svært ved at administrere det. Jeg ville i hvert fald være meget spændt på, om de kunne bruge det konstruktivt. Og som lærer kan det være svært at slippe tøjlerne. Jeg tror i hvert fald, jeg ville være bekymret, hvis der pludselig kom meget mere elevinddragelse på vores skole.

Troels Mynsterlærer, Tølløse Slots efterskole

Eleverne ved som regel, hvad de vil. Men det er ikke altid de ved, hvad de har brug for. Det er os som skole og lærere, der skal vide det. Jeg er ret skeptisk over-for, at eleverne skal være med til

at bestemme undervisningen. Jeg mener, at de har brug for at vide, hvor vi står, for det giver eleverne en sikkerhed at vide, at der er ting, der ikke er til diskussion. Jeg synes ikke, man som professionel skal være bange for at være stærk og tydelig. Det har de unge brug for i en verden, hvor tingene flyder. Når det er sagt kan medindflydelse i for eksempel et elevråd være med til at skabe engage-ment, og det er også vigtigt.

Hvor meget skal eleverne bestemme? Hvor meget elevindflydelse skal man give sine elever, spurgte Efterskoleforeningen til en af de fire gruppedrøftelser. Forstander Jan Coerman fortalte om praksis på Flak-kebjerg Efterskole, hvor eleverne bliver ind-draget i alt fra kostplaner til ansættelser


Danskerne er et lykkeligt folk, og samfundet er præ-get af en høj grad af tillid. Tilliden næres af mødet med andre, og efterskolen har gode muligheder for at øge den

Danskerne beskrives ofte som det lykkeligste folk i verden, og professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, Gert Thinggaard Svendsen, fortalte på Efterskoleforeningens årsmøde, at Danmark også er verdensmester i tillid.

»Der ser ud til at være en sammen-hæng mellem lykke og tillid,« sagde han og fortalte at, man kan forklare lykke på en række måder. Blandt andet har fysisk velstand betydning.

»Men der er 25 procent, som vi ikke kan forklare med de målemetoder, vi kender. Der ser således ud til at være en form for usynligt råstof, som bidrager til lykken,« sagde han og pegede på, at tillid måske kan være en del af forklaringen, og at tilliden er stor i Danmark.

Stor tillid i DanmarkFor at få et billede af omfanget af tillid i forskellige lande har man i en under-søgelse stillet folk spørgsmålet: ”Me-ner du, man kan stole på de fleste andre mennesker”.

Årsmøde

Efterskoler øger tilliden

I Danmark svarede 78 procent ja til spørgsmålet, mens det i Brasilien kun var 3 procent. Gennemsnittet på ver-densplan var 28 procent.

»Der er ikke entydige forklaringer på, hvad der gør forskellen, og for eksempel ved vi at tilliden ikke er afhængig af køn eller geografi,« sagde Gert Thinggaard Svendsen og tilføjede, at uddannelse til gengæld ser ud til at betyde en del, så-ledes at højere uddannelse giver højere tillid.

»Bureaukrati, snærende regelsæt og rigid jura ved vi til gengæld har en ne-

gativ virkning på tillid, og det kan må-ske forklare noget af forskellen mellem Danmark og Brasilien,« sagde han og gav en historisk forklaring på, hvordan tilliden opstår i et samfund.

Mødesteder»Tilliden er meget synlig i forbindelse med handler. Derfor har markeder og handelspladser historisk haft stor be-tydning for tilliden,« sagde Gert Thing-gaard Svendsen og forklarede, at de fleste handlende vender tilbage til et marked mere end en gang. Og derfor er de nødt til at skabe tillid, så muligheder-ne for ny handel ikke ødelægges.

»Det at mødes med andre generer så-ledes tillid, fordi man skal mødes igen, og Danmark har traditionelt været præget af mange mødesteder, som for-samlingshuse, foreninger, sportshaller og lignende,« sagde han og nævnte også efterskolen.

Efterskolen skaber tillid»Efterskolen er et mødested og bidrager som sådan til at øge tilliden, og der er rig mulighed for at arbejde pædagogisk med at udvikle mere tillid,« sagde han og opfordrede til, at man på skolerne gør en bevidst indsats.

»Måske er efterskolen netop en del af det usynlige råstof. De 25 procent, vi ikke kan forklare i forhold til at forstå, hvad lykke er,« sagde han. •

»Tilliden opbygges i mødet med andre mennesker. Og her er efterskolerne vigtige« sagde Gert Thinggaard Svendsen


Pris 4.300 kr.

28. juni - 4. juli 2015

Har vi en skole for folket eft er folkeskolere-formen? Hvor blev dannelsen af? Hvor fører uddannelsestænkningen os hen? Siden 1990’ernes PISA-chok har den danske folke-skole været udsat for et massivt politisk pres for at udvikle sig til det, man i dag kalder for en kompetence- og outputstyret skole. Mød og debatter med Kjeld Holm, Lars-Henrik Schmidt, Ove Korsgaard, Asger Baunsbak-Jensen, Alexander von Oettingen og Niels Buur Hansen m.fl .


www.rhskole.dk · [email protected]· Tlf.: 7484 2284

Den mundtlig fortælling er en urgammel underholdningsgenre. Kurset henvender sig til dem, der har lyst til at tage livtag med fortællekunsten – både begyn-dere og øvede. Vi kommer tæt på den mundtlige fortællers værktøjer: Historien, stemmen, kroppen og kontakten med tilhørerne.

Undervisere er bl.a. Lise Marie Seidelin Nedergaard med mere end 20 års professionel erfaring og Katrine Faber, skuespiller og fortæller.

Pris 4.500 kr.


Fortæl på livet løsEt fortællekursus

5. - 11. juli 2015

Men hvad betyder det? Kommunikations-direktør Nikolaj Stagis, forklarede, hvorfor det er vigtigt at være autentisk i sin kom-munikation

Glem de smarte reklamemænd, der lover et qucikfix på jeres faldende elevtal med dyre kampagner i flotte farver. Det, der virker, hvis en skole skal have flere elever, er autentisk kom-munikation, der tager afsæt i skolens værdier og skaber et klart, stærkt brand.

Det var ganske kort budskabet, da direktør i kommunikati-onsvirksomheden Stagis, Nikolaj Stagis, holdt oplæg for efter-skolerne på foreningens kommunikationskursus.

»Vi har en høj grad af velfærd i vores del af verden. Og det skaber krævende forbrugere, der ønsker relevante og me-ningsfulde tilbud. Derfor er det så vigtigt, at man som virk-somhed arbejder med sit brand og sikrer, at det, man kommu-nikerer, er autentisk,« sagde han.

»Den autentiske virksomhed er den, der formår at formidle sig selv på en troværdig måde. At vi tror på, at de i en eller an-den udstrækning har en god sag, de arbejder for. LEGO, Noma og Apple er gode eksempler.«

Tre dimensioner af autenticitet Ifølge Stagis er der tre dimensioner af autenticitet, man kan slå på, når man skal finde ud af, hvordan man skal forme sit brand. Der er den historiske autenticitet, hvor man viser, at man bygger på lange, solide traditioner. Den refleksive auten-ticitet, hvor man viser, at man tror på sig selv, er innovativ og kan forny sig. Og sidst, men ikke mindst den ekspressive autenticitet, hvor man gennem sin formidling skaber nærvær.

»Man skal spørge sig selv: Hvor kommer vi fra? Hvad tror vi

Efterskolernes markedsføring skal tage afsæt i den autentiske identitet

på? Og hvordan kan vi udtrykke os, så vi får skabt nogle gode relationer,« siger Nikolaj Stagis og fortsætter:

»Det er utroværdigt, hvis man forsøger at formidle noget, der ikke tager afsæt i det, man står for. Derfor er det vigtigt, at man forsøger at svare på de tre spørgsmål. Ellers kan man ikke skabe et autentisk brand.« •


Stedet hvor sjov

er en videnskabSkoledage i Universe – en verden af muligheder

Klar til at lege hjernen større?En skoledag i Universe indeholder engagerende undervisningsforløb og fri leg i parken. Uanset om I bygger robotter, udforsker vulkaner indefra eller blæser lunger op med et sugerør, garanterer vi lige dele grineflip og voksehjerne. Både hjernen og kroppen udfordres på helt nye måder, og eleverne lærer at omsætte teori til praksis inden for naturfag, innovation og meget mere.

Spændende forløb til alle klassetrinTag din klasse med til en forunderlig verden, hvor børn er raket-ingeniører, og voksne er legebørn. Alle vores 14 forløb lever op til Fælles Mål og er integrerede i ét dagsprogram, som er tilpasset til indskoling, mellemtrin og udskoling.

Læs mere om alle vores skoleforløb på universe.dk/skoler eller ring til os på 8881 9500

2.800,-Hele klassen hele dagen

Pris for skoleåret 2015 – 2016

Sådan kunne jeres dag se ud

10:00 Undervisningsforløb/ oplevelsesbånd 12:00 Frokostpause

12:30 Fri leg

14:00 Undervisningsforløb/ oplevelsesbånd

16:00 Tak for i dag

Hvad vil I blive klogere på?Her er 4 af de 14 forløb, vi udbyder. Se mere på universe.dk/skoler

Universe · Mads Patent Vej 1 · 6430 Nordborg · [email protected] · universe.dk...hvor sjov er en videnskab

Alt det praktiske

• Prisen for en hel dag inkl. 1 undervisningsforløb er 2.800 kr. inkl. moms. • Prisen er for skoleåret 2015-2016 med max 28 elever og 2 lærere.• Skoledage skal bookes min. 14 dage i forvejen.• På skoledage vil der være begrænset adgang til attraktionerne.• Skoledage ligger på udvalgte hverdage (man-fre) i følgende perioder:

7. april - 29. maj og 31. august - 9. oktober 2015.• På parkdage kan undervisningsforløb bookes for 1.695 kr. (ekskl. entré).

Fremtiden har brug for kloge og kreative naturvidenskabelige og teknologiske hoveder, der kan tænke opfindsomt og ud af boksen. Forløbene er designet til at udfordre elevernes evne til at tænke innovativt og problemløsende i en legende og inspirerende ramme.

Opfinderuniverset

Eleverne bliver stillet over for en udfordring, der tager udgangspunkt i deres egen hverdag. De bliver tilbudt forskellige værktøjer og materialer, og resultatet er en konkret opfindelse, der til sidst skal præsenteres. Hvem har den bedste idé, der kan løse problemet?

Innovations specialisten

Gennem en narrativ ramme bliver eleverne ansat i en innovations-virksomhed, der har til hovedformål at opfinde nye geniale ideer. Eleverne skal via WeDo og deres evne til at samarbejde konstruere deres eget produkt.

Organspecialisten

Alle organer er vigtige, men vi vil se lidt nærmere på f. eks hjerte, øje og lunger. Hvad er et organ og hvad kan det? Kan man finde pupillen? Og hvor lille er stigbøjlen egentlig? Organerne undersøges i det nye naturfagslokale FUF ved hjælp af diverse redskaber som skalpel, sav og hvad der ellers er brug for.

Mærk Matematikken

Forløbet er et stjerneløb, hvor eleverne er på en undersøgende og eksperimenterende opdagelse i parken. Vi skal bl.a. finde højden på Blå Kube, finde omkredsen på parkens store hamsterhjul, give ordrer ved gravemaskinerne og meget mere. Parkens unikke design gør det muligt at arbejde med anvendt matematik på en inspirerende og nærværende måde.

Overnat i vores hyggelige lejrskole med fuld forplejning og gør jeres skoledag til en lærerig lejrtur.

LEJRSKOLEUNIVERSE universe.dk/lejrskole

Partilederrunden: Efterskolens interview-serie med danske toppolitikere. Mød denne gang lederen af Liberal Alliance.


Anders Samuelsen:

Det er fattigt, hvis politik kun handler om at skabe tryghed og dermed kommer til at handle om at bevare det, vi kender, mener Liberal Alliances leder. For konsekvensen bliver et samfund, der går i stå

Vi skal tale om det samfund, vi drømmer om

InterviewPOLITIK


10. klasse på efterskole er et godt til-bud til de unge, mener partileder Anders Samuelsen fra Liberal Alliance, som derfor freder 10. klasse, hvis partiet får afgørende indflydelse efter et kommen-de valg. Dermed lægger Liberal Alliance sig i kølvandet af flere andre partiledere, som har deltaget i Efterskolens parti-lederrunde de seneste måneder. Men partileder Anders Samuelsen siger sam-tidig, at det ikke nytter at lukke øjnene for den kendsgerning, at tilbud som 10. klasse kræver en sund økonomisk poli-tik. Derfor kræver en opretholdelse af 10. Klasse for alle, at der gennemføres nye økonomiske reformer, som kan ska-be vækst i samfundet.

»Jeg støtter tanken om, at de unge og deres familier selv skal vælge, om de har behov for 10. klasse. Unge er forskellige. For mit eget vedkommende havde det været en katastrofe, hvis jeg var kom-met i 10. klasse på Samsø, hvor jeg vok-sede op, for så var jeg blevet skoletræt og var aldrig kommet videre. Men jeg tror, at forældrene selv kan vælge, om deres børn har brug for 10. klasse. Vi kan ikke sætte begrænsninger op for det valg,« siger Anders Samuelsen.

Men han advarer også om, at der ikke er råd til alt, uden en ny økonomisk po-litik.

»Jeg hylder forældrenes frie valg, men det kræver, at vi laver en ordenligt øko-nomisk plan, for i dag, hvor vi har under-skud i statens budget, er der ikke råd til 10. kasse. Vi bliver nødt til også at dis-kutere, hvordan vi får råd gennem en ny økonomisk politik, for ellers kommer vi på et tidspunkt til at opleve beskæringer på 10. klasse og andre uddannelsestil-bud,« siger Anders Samuelsen.

Hvad er det især, du ser efterskolerne kan bidrage med til de unge?

»Selvstændighed er noget af det vig-tigste, efterskolerne kan give de unge, fordi de unge får mulighed for at se sig

Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør [email protected]

selv i et andet perspektiv end i det be-skyttede hjem,« mener lederen af Libe-ral Alliance. Anders Samuelsen kender efterskolerne fra familie, der har haft børn på efterskole og gennem brode-ren, der arbejder som efterskolelærer. Selv kom Anders Samuelsen aldrig på efterskole, men mødte alligevel efter 9. klasse et miljø, der på nogle måder min-dede om det.

»Jeg er vokset op på Samsø, men for-lod øen efter 9. klasse og kom på gym-nasiet i Viborg, hvor jeg boede på kol-legium. Så jeg har i en tidlig alder lært at flytte hjemme fra for at bo sammen med andre unge og indordne mig sam-men med andre. Det er jo en ung alder at flytte på kollegium i, men jeg oplevede, hvordan man kan vokse i inspirationen fra andre, og det er vel det, efterskoler i høj grad kan give de unge mulighed for,« siger Anders Samuelsen.

Samtidig kom han væk fra et ø-sam-fund, hvor det dengang ikke blev be-tegnet som særligt væsentligt, at man uddannede sig videre. I kollegiemiljøet oplevede han, at nogle brugte megen tid på lektierne, mens andre valgte fest og øl.

Udfylder efterskolerne den sociale rolle i uddannelsesbilledet, som du kan tænke dig?

»Politisk skal vi skal træde varsomt med krav om sociale forpligtelser til efterskolerne. Jeg respekterer den frie skoleverden. I dag er der fripladsord-ninger, og jeg mener, man allerede tager et socialt ansvar, så jeg mener, der er en god balance. Det er vigtigt, at de frie skoler selv kan bestemme over deres elevoptag. Vi skal passe på med at pres-se en masse systemer og restriktioner ned over dem. Vi politikere skal ikke at smadre et godt system.«

Hvis du var undervisningsminister, hvad ville du så ændre?

»Som det første ville jeg sørge for at komme af med folkeskolereformen og i stedet give folkeskolerne en form for selvejende status,« siger Anders Samu-

elsen. Liberal Alliance står uden for folkeskoleforliget og har blandt andet kritiseret reformen for en længere sko-ledag, der ikke tilstrækkeligt giver mu-lighed for, at alle børn kan udfordres.

»Desuden vil vi ændre refusionspro-centerne til de frie skoler, så de igen kommer op på 75 procent mod i dag kun 71 procent af udgiften til folkeskolen. Vi synes, det er vigtigt at støtte de frie sko-ler,« siger Anders Samuelsen, som også ville give gymnasierne endnu større fri-hed og samtidig gå i spidsen for et opgør med det snobberi, der hos mange får det klassiske gymnasium til at fremstå som det bedste valg. Målet skulle være at få flere til at tage en erhvervsuddannelse.

En af forhindringerne ved at flere unge vælger erhvervsuddannelser er vel også manglen på praktikpladser?

»Derfor skal vi give virksomhederne gode vilkår. Vækst er ikke et mål i sig selv, men det er et drivmiddel for at få flere virksomheder til at skabe mulighe-der for folk, herunder flere praktikplad-ser.

Min erfaring fra min tid med arbej-det med døve og hørehæmmede var, at hvis vi kom til arbejdspladser, hvor det

Hvis vi ikke har den frie skole, er

der stor risiko for, at vi ikke får udfordret vores

måde at drive skole på.Anders Samuelsen

InterviewPOLITIK


gik godt, så åbnede de altid døren og var rummelige over for at skabe jobs, for at tage socialt ansvar og give plads til folk med handicap. Men kom vi til virksom-heder i krise, så mødte vi en lukket dør, fordi de havde nok at gøre med at få det til at hænge sammen. Vi bør give virk-somhederne vilkår for vækst, så de kan ansætte folk, for hvis vi ikke gør det, taber vi jobs og får en langt større be-lastning i det sociale system. Det er den grundlæggende socialpolitik, alle bør forholde sig til.«

Anders Samuelsen har ikke meget til overs for dem, der sidder i deres trygge middelklassemiljø og har diskussioner om, hvorvidt det er nødvendigt med vækst, og om ikke det var bedre at satse på en mere grøn kurs.

»Sådan tænker man jo kun, hvis man har sit på det tørre. Men hvis man er presset og frygter for sit arbejde, så har man et fokus på, hvordan vi skaber flere jobs i Danmark. Jeg synes, det bør være dagsordenen, for ellers udviser vi dis-respekt over for dem, der er pressede,« siger Anders Samuelsen, der taler for en større forandringsvillighed blandt poli-tikerne.

»Der er intet perspektiv i at snakke om det Danmark, vi kender, som social-demokratierne går til valg på eller på Venstres genindførelse af håndværker-fradraget. Vi bør da i stedet have visio-ner for det Danmark, vi drømmer om at leve i. Derfor har vi lagt en plan frem, som kan skabe 250.000 flere jobs i den private sektor.«

Ja, men den plan indebærer jo så også færre ansatte i den offentlige sektor.

»Netto skaber vi langt flere jobs, fordi vi synes, det er bedre, at folk får mulig-hed for at klare sig selv. Det er en ansvar-lig socialpolitik. Og så vil jeg godt slå en pæl igennem myten om, at vi afskaffer den offentlige sektor. I dag er der 152 of-fentligt ansatte pr. 1000 indbyggere, vo-res forslag er at bringe det antal ned til 126 offentligt ansatte pr. 1000 indbyg-gere, så det er ikke sådan, at der ikke er

Hvor er perspektivet i at snakke om det Danmark,

vi kender? Vi bør da i

stedet have visioner for det

Danmark, vi drømmer om at

leve i.Anders Samuelsen

nogen til at passe på de ældre eller til at undervise vores børn i skolerne. Tvært-imod ønsker vi at frigøre medarbejder-nes ressourcer til at koncentrere sig om det, der er vigtigt. I dag bruger social-rådgiverne op imod 80 procent af deres tid på alt muligt andet, end det der hjæl-per deres klienter. Vi vil frigøre ansatte fra det offentliges kontroltyranni. Vores forslag flytter den offentlige sektor fra at være den anden største i verden til at være den tredje største i verden, så vi vil fortsat have en ret stor offentlig sektor, og vi vil fortsat have et lighedsbegreb, som gør, at vi er mere lige end svensker-ne, selv når vi har gennemført hele vores økonomiske politik.«

Hvilken rolle ser du, at de frie skoler spiller i det samlede uddannelsesbil-lede?

»Hvis vi ikke har den frie skole, er der stor risiko for, at vi ikke får udfordret vores måde at drive skole på. Det er far-ligt, hvis vi kun har en folkeskole og be-slutter os for, at det er det eneste rigtige. For hvor er så modsigelsen og udviklin-gen. Uden en fri skole, et alternativt til-bud, risikerer man at lukke synspunkter ude, som kan være tættere på sandhe-den end det, som flertallet har valgt. Det er vigtigt, at den frie skole kan udfordre og inspirere det spor, som et flertal har valgt for folkeskolen. Det gavner alle, at der er flere skoleformer,« siger Anders Samuelsen og peger desuden på dannel-sen, som et element, der får god plads i de frie skoler.

»Vores folketingsmedlem Thyra Frank siger nogle gange, at dannelse nærmest er vigtigere end uddannelse. Uanset om du skal arbejde med ældre eller have job i en bank, er det vigtigt at have de rigtige værdier med. Det er mit indtryk, at den frie skoleverden inklu-sive efterskolerne er gode til at udfor-dre vores måde at tænke uddannelse og dannelse på, fordi de også fokuserer på, at vi skal have et større helhedssyn på det at være menneske.«

Hvad er en dannet borger?»Det er at have nogle værdier, som

kan fungere som et alternativt kompas, når man udfordres eller møder noget ukendt. Hvis man kun har faglige fær-digheder, er der en ubalance i et menne-skes liv. Det er ikke nok, at man er god til at tjekke af i et skema, om man har udført en arbejdsopgave korrekt. For så har man godt nok gjort det, der stod i ar-bejdsbeskrivelsen, men man har måske ikke gjort det, man burde. Derfor skal vi have nogle værdier at styre efter i alt det, vi gør. Det handler dannelse om for mig. Om hvad der er rigtigt og forkert, hvad der er nødvendigt for mig at gøre.

Dannelsen kan man ikke læse sig til. Det er lidt lige som at sparke et straffe-spark. Teknisk set kan du godt definere tilløbet og sparketeknikken et hun-drede procent. Men hvis du ikke har fornemmelse og intuition, så misser du alligevel. Derfor er både uddannelse og dannelse vigtig i menneskets liv.« •


Hvorfor taler vi ikke om…Debat

Lørdag den 14. februar blev Danmark ramt af et forfærde-ligt terrorangreb, der endnu en gang har gjort det tydeligt, at der er kræfter, der ikke ønsker et samfund med fri og åben de-bat, og at vi har et land, hvor der er mennesker, der mener, at de har retten til både at være dommere og bødler over andre, hvis de har holdninger, der afvi-ger fra deres egne. Derfor er det også blevet endnu tydeligere, at vi har en kæmpe opgave i at stå fast på vores grundlæggende værdier og sørge for, at de bliver kendt af alle. Vi må sørge for, at alle får den livsoplysning, der gør, at det enkelte menneske får en indsigt i, hvad det vil sige at være menneske og derigennem ser en mening med livet.

Du skal tænke fritDet handler om værdier, og her har efterskolen en særlig styrke og et særligt ansvar. Vi har påta-get os ansvaret for at være med til at lære vore unge mennesker at tænke frit, at de lærer sig selv så godt at kende, at de har modet og viljen til at gå ud i verden og leve deres liv efter den overbe-visning, de har. De skal turde udfordre sig selv og andre, de skal turde sige, hvad de mener, og de skal frem for alt ikke leve i frygt for, hvilke konsekvenser deres holdninger har.

Du skal udfordre dig selvEleverne har frihed under an-

svar. Det vil sige, at blandt an-det ytringsfriheden skal bru-ges med omtanke – men de må aldrig være bange for at ytre holdninger. Når vi derhen, er vi ikke længere frie, og vi har svigtet de unge mennesker. En af vores fornemmeste opgaver som efterskole er derfor at sikre, at eleverne lærer sig selv så godt at kende, at de får modet til at gå ud i verden og udfordre sig selv og os andre – både på meninger og på oplevelser.

Det kræver modSom de voksne og erfarne med-borgere vi er, er det derfor også vores opgave at tydeliggøre, hvilke konflikter der er, når så-danne værdier skal efterleves i praksis. Hvordan kan det være, at ikke alle deler vores opfat-telse af, hvad man må sige, og hvordan kan det være, at der er nogle, der mener, det er i orden at slå andre mennesker ihjel, fordi de har andre holdninger end dem selv?

Det er vores opgave at gøre disse konflikter tydelige og samtidig understrege, at hvis vi går på kompromis med vo-res grundlæggende værdier, så går vi på kompromis med det samfund, vi kender i dag. Hvis frygt får os til at tie og påvirker vores handlinger, så har vi tabt og kun ved at tydeliggøre over for vores elever, hvilke værdier vi kæmper for, kan vi være med til at sikre, at vi også i fremtiden kommer til at leve i et frit, demo-kratisk samfund, hvor alle har retten, ikke pligten, til at sige, hvad de vil (så længe der ikke er tale om injurier). Hvis der er no-gen, der er uenige, kan de altid tage til genmæle eller gå til dom-stolene, men aldrig ty til vold.

Et naivt håbDet er mit naive håb, at terror-angrebet har gjort det tydeligt, hvor vigtigt det er, at alle lærer disse værdier at kende, og at det kun er muligt, hvis vi ikke byg-ger en mur mellem kulturer og religioner, men i stedet insiste-rer på, at alle i vores samfund bliver inkluderet. Og det er mit naive håb, at efterskolerne kom-mer til at spille en særlig rolle, da vores styrke netop er den de-mokratiske dannelse, der gen-nem livsoplysning styrker den enkelte og hjælper vores elever til at blive aktive og selvstæn-dige medborgere og ikke radika-liserede modborgere. •

Modborgere skal bekæmpes med værdier

Mikkel Wegner Bonde

kommunikations-medarbejder

og musiklærer på Brøruphus

Efterskole

Går vi på kompromis med vores

grundlæggende værdier, så går vi på kompromis med det samfund vi kender i

dag.


LB Foreningen F.M.B.A. afholder ordinær general forsamling på adressen: Kompagnistræde 39, 1208 København K i Kompagnisalen.

Tidspunkt: Lørdag den 18. april 2015, kl. 10.00.

Med følgende dagsorden:

1. Valg af dirigent2. Bestyrelsens beretning, herunder med

redegørelse for driften i datterselskabet LB Forsikring A/S

3. Fremlæggelse og godkendelse af årsrap porten for 2014

4. Beslutning om anvendelse og fordeling af årets overskud i henhold til den godkendte årsrapport

5. Forslag fra bestyrelsen om ændring af foreningens vedtægter. Det er bestyrelsens opfattelse, at vedtægtskravene om brug af medlemsblade mv. til offentliggørelse af diverse forhold

LB Foreningen varetager ejerskabet af Lærerstandens Brandforsikring (en del af LB Forsikring A/S).

Adgang til generalforsamlingen har samtlige delegerede, der tillige har stemmeret.Endvidere har medlemmer af Lærerstandens Brandforsikring ret til at overvære generalforsamlingen og tage ordet der, dog uden stemmeret.

Anmeldelse om overværelse af generalforsamlingen skal være LB Foreningen F.M.B.A., Direktions sekretariatet, i hænde, senest mandag den 13. april 2014, hvorefter adgangskort vil blive tilsendt.

LB FORENINGEN F.M.B.A.Farvergade 171463 København K

På bestyrelsens vegneCarsten MørckPedersenFormand

INDKALDELSE TIL GENERALFORSAMLING

relateret til foreningens virksomhed er utidssvarende i forhold til nutidens kommunikationsformer. Det drejer sig om § 8, 13 afsnit: vedrørende meddelelse om valg af delegerede, § 8, 12. afsnit: vedrørende meddelelse om valgresultatet og § 10, 3. afsnit: vedrørende indkaldelse til generalforsamlinger

6. Godkendelse af lønpolitik for LB Foreningen

7. Valg af revisor8. Eventuelt

Senest 14 dage før generalforsamlingen vil dagsorden med de fuldstændige forslag og årsrapport med koncernregnskab være fremlagt til eftersyn for medlemmerne på selskabets kontor.

Materialet vil også kunne findes på www.lbforeningen.dk under menupunktet ”Om LB Foreningen” under punktet ”Generalforsamling”.

Meddelelse om

Indkaldelse til generalforsamling - Efterskolen_181x119.indd 1 09-03-2015 08:37:18

Stadig flere skoler får øje på hoppepudens evne

til at gøre det sjovt at være aktiv.

Og aldrig har der været mere fokus på bevægelse og alternativ læring.

Skal I være de næste til at hoppe med på ideen?

Aktiv Leg ApS - www.aktiv-leg.dk - Tlf. 75 33 60 10


Annoncer

m i n i k u r s u s

kursus Bliv ven med skole-/hjem-

samtalen!

2timer der løfter dine

kompetencer

kursus Tegn din

undervisning

kursus Hold bedre

møder

fsl.dk/minikursus

Efterskolen 88,5x119.indd 1 02/03/15 12.29

Pris 4.300 kr.

28. juni - 4. juli 2015




Et fortællekursus

Pris 4.500 kr.

5. - 11. juli 2015

Det er en særlig litterær genre at skrive manuskript til et teaterstykke. Man skriver stemmer til scenen. Om du er professionel forfatter eller skribent, teaterlærer eller et menneske, som blot har lyst til at udtrykke sig kreativt med teatermanuskripter, er dette kursus for dig. Kurset består af kreativitets- og skrive-øvelser med bl.a. manuskriptforfatter Peter Hugge samt foredrag af dramatiker Line Knutzon m.fl .

ManuskriptskrivningScener fra livet – livet på scenen


Det er en særlig litterær genre at skrive manuskript til et teater-stykke. Man skriver stemmer til scenen. Om du er professionel forfatter eller skribent, teaterlærer eller et menneske, som blot har lyst til at udtrykke sig kreativt med teatermanuskripter, er dette kursus for dig.Kurset består af kreativitets- og skriveøvelser med bl.a. manuskriptforfatter Peter Hugge samt foredrag af dramatiker Line Knutzon m.fl .

Pris 4.500 kr.


ManuskriptskrivningScener fra livet – livet på scenen

5. - 11. juli 2015

SKOLEMESSENDin fagmesse for læremidler

Scandinavian Congress Center · Aarhus · 22. og 23. april 2015 · Begge dage kl. 9 - 17

James Nottingham Jens Rasmussen Sara EjersboMette E. Bruun

Daniel Zimako� Hella Joof

Gyldendal · Alinea · Landbrug & Fødevarer · Ordbogen.com · Solutors · FUI · Protac A/S · Centre for Undervisningsmidler

Scandinavian Congress Center · Aarhus · 22. og 23. april 2015 · Begge dage kl. 9 - 17Scandinavian Congress Center · Aarhus · 22. og 23. april 2015 · Begge dage kl. 9 - 17

James Nottingham Jens Rasmussen Sara EjersboSara Ejersbo

Gyldendal · Alinea · Landbrug & Fødevarer · Ordbogen.com · Solutors · FUI · Protac A/S · Centre for UndervisningsmidlerGyldendal · Alinea · Landbrug & Fødevarer · Ordbogen.com · Solutors · FUI · Protac A/S · Centre for Undervisningsmidler

kurser adgang 60 foredrag Følg med på

Bestil online din gratis billet NUog deltag i konkurrencen om � ne hotelophold

skolemessen.dkGratis

mere end 150 udstillere


www.efterskoleforeningen.dk/kalenderDer finder du også link til tilmelding m.v.

Se flere kurser på

Digitale metoder Den inkluderende undervisning af elever med specifikke indlæringsvanskeligheder i dansk og matematik.IT talegenkendelse, oplæsning/matema-tikvanskeligheder, FarvOrd3, VideoTid: 8. april kl. 10:00- 15:00Sted. Emmerske EfterskoleArrangør: Kompetencecenter for ord-blinde

Temadag om sejladsreglerVi vil dels informere om ændringerne i bekendtgørelsen, og så vil vi samle op på sidste nyt om passageransvarsforsikringen, jeres erfaringer med sejladsregler, sikker-hedsinstruks og sætte fokus på begrebet ”godt sømandsskab”. Hvad forstår man ved det? Og hvordan sikrer man, at medarbej-derne har de rigtige kompetencer?Tid: 13. april kl. 10:00- 15:00Sted: Havnegade 4, OdenseArrangør: HavkajaksamrådetTilmeldingsfrist: 8. april, 2015

Havkajakinstruktør 1 - ØSTKurset består af to dele; Første del er i svømmehal med vandtilvænning, red-ningsøvelser m.m. Anden del foregår dels med kortere turforløb, hvor der arbejdes med de færdigheder, der er nødvendige på ture og dels arbejdes der videre med øvelserne fra svømmehallen i ”rigtigt” vand samt roteknik m.m.Tid: 18. april - 28. majSted: Natur- og Aktivitetscentret Kattinge VærkArrangør: Ungdomsringen og Efterskole-foreningenTilmeldingsfrist: 1. april, 2015

Havkajakinstruktør 1 - VESTKurset består af to dele; Første del er i svømmehal med vandtilvænning, red-ningsøvelser m.m. Anden del foregår dels med kortere turforløb, hvor der arbejdes med de færdigheder, der er nødvendige på ture og dels arbejdes der videre med øvelserne fra svømmehallen i ”rigtigt” vand samt roteknik m.m.Tid: 25. april - 3. juniSted: Knøsgården og Hou Maritime Idræftsefterskole, ved OdderArrangør: Ungdomsringen og Efterskole-foreningenTilmeldingsfrist: 7. april, 2015

TræklatreinstruktørkursusPå kurset gennemgås teorien og de prakti-ske teknikker omkring træklatring.Tid: 21. april - 20. majSted: Knøsgården mellem Ry og SilkeborgArrangør: Ungdomsringen og Efterskole-foreningenTilmeldingsfrist: 1. april, 2015

ArbejdsmiljøuddannelseMålgruppe: Arbejdsmiljøgruppens med-lemmer på efterskolen. Skoleforeningerne og Frie Skolers Lærerforening udbyder sammen ”den obligatoriske arbejdsmiljø-uddannelse”.Tid: 21. april - 23. aprilSted: HornstrupArrangør: Efterskoleforeningen, FSL m.fl.

Verden ind i efterskolen - efterskolen ud i verdenHvordan kvalificeres verdensborgerskab og den internationale dimension på efter-skolen?Tid: 28. april kl. 09:00- 16:00Sted:Rønde EfterskoleArrangør: Internationalt udvalg i Efter-skoleforeningenTilmeldingsfrist: 20. april, 2015

Inklusion i efterskolen - PD modulAlle efterskoler skal håndtere inklusion, og selv den mest erfarne lærergruppe kan møde store udfordringer i de meget sammensatte elevgrupper, som kommer til efterskolen. Her er et nyt uddannelses-tilbud som giver viden og metoder til det daglige arbejde med inklusion i eftersko-lens særlige rammer.Tid: 1. september - 13. novemberSted:Den frie Lærerskole i OllerupArrangør:Den frie Lærerskole, Eftersko-leforeningen og UC LillebæltTilmeldingsfrist: 1. juni, 2015

Vejledning i efterskolen (Diplommodul)Modullet kan tages i forlængelse af Basis-kurset som overbygning eller som efter/videreuddannelse for den erfarne. Modul-let afholdes over 3 gange: Introdag den 1. september, den 23. - 25. september og 11. - 13. november 2015.Tid: 1. september - 13. novemberSted: Den frie Lærerskole i Ollerup ved SvendborgArrangør: Den frie Lærerskole og Efter-skoleforeningenTilmeldingsfrist: 1. juni, 2015

Basiskursus for nye vejledere i EfterskolenMålgruppe: Nye vejledere i efterskolen, samt vejledere i efterskolen med max. 2 år som vejledere. Kurset afholdes over to gange - anden gang den 25. - 27. november 2015.Tid: 7. oktober - 27. novemberSted: Den frie Lærerskole i Ollerup ved SvendborgArrangør: Den frie Lærerskole og Efter-skoleforeningenTilmeldingsfrist: 1. juni, 2015

Hands on international cooperationFormålet med kurset er at kvalificere det internationale arbejde, rejserne samt den internationale dimension i undervisningen.Tid: 9. november - 12. novemberSted: Riga, LetlandArrangør: EfterskoleforeningenTilmeldingsfrist: 1. september, 2015

Kurser og møderKalender


Ragebølskovvej 3 • 6400 Sønderborg • Tlf.: 74487080 [email protected]

www.dybboelefterskole.dk

2 lærere søges til Dybbøl Efterskole

Efterskolen for bogligt interesserede specialundervisningselever

- Den ene lærer skal have erfaringer inden for jordbrug - havebrug - motor og metalfag til undervisning i vores linjefag.- Herudover skal vi have dækket fagene dansk - matematik - engelsk - idræt- Andre fag efter aftale

Så hvis du:• Har lyst til at være en del af efterskolelivet? • Brænder for specialundervisning?• Har en positiv indstilling og er dygtig og engageret?Så søg job på Dybbøl Efterskole med tiltrædelse1. august 2015.

Ansættelse sker i henhold til gældendeoverenskomst mellem finansministeriet og LC. Ansøgning sendes pr. mail [email protected] torsdag den 9. april kl. 12.00.Kontakt skolens forstanderpar:Erik og Evelyn Bollerslev på tlf.: 74487080.

Dybbøl Efterskole er en specialundervisnings-efterskole for 85 elever. Skolen har eksisteret i 23 år. Vi har gode undervisningsfaciliteter til både idrætslige, boglige og praktiske fag.

Til en spændende og velfungerende skole med gode rammer, et godt arbejdsmiljø og fantastiske kolleger søges 2 nye lærere.

Idrætsefterskolen Ulbølle søger lærere til efterskole og STU Vildt spændende job på vildt spændende efterskole!!! Klik ind på www.ieu.dk og læs meget mere.

Idrætsefterskolen Ulbølle søger lærere til efterskole og STU

Vildt spændende job på vildt spændende efterskole!!!

Klik ind på www.ieu.dk og læs meget mere

Salling Efterskole søger ny viceforstander

Da vores viceforstander gennem mange år går på pension, søger vi en ny, der i tæt sa-marbejde med skolens forstander skal varetage den daglige ledelse.Salling Efterskole er en solid grundtvigsk efterskole, der vægter såvel undervisningen som det sociale samvær højt. Vi er en velfungerende skole med god økonomi og nogle særdeles gode rammer. Vi har 158 dejlige elever i 9. og 10. klasse og 30 medarbejdere, der vægter et godt arbejdsmiljø og en uformel tone højt.

Stillingen kan bl.a. indeholde elevadministration, kalenderadministration, lærernes vagt- og opgavefordeling samt problemløsning. Herudover vil stillingen også indeholde undervisning i boglige fag eller linjefag samt vagt og tilsyn i begrænset omfang.Hertil kommer en varieret dagligdag med en mangfoldighed af spændende opgaver og sjove oplevelser. Samt naturligvis ledelses- og udviklingsopgaver.

Vi forventer af dig, at• du har lyst til efterskolelivet! • du er engageret i de unges dagligdag• du har lyst til at tage del i de daglige ledelsesopgaver • du har lyst og ideer til, hvordan vi kan videreudvikle vores skole • du er ”ligefrem”, uhøjtidelig og har et godt humør!

Hvis du ikke allerede har en lederuddannelse, forventer vi, at du gennemfører lederud-dannelsen inden for de frie grund- og efterskoler, som VIA University College udbyder.

Stillingen ønskes besat pr 1/8 2015, men der kan aftales delvis tiltrædelse før.Har du lyst til at vide mere, kan du kontakte skolens forstander, Leif Lundsgaard, på 9614 8215 / 4042 0233 eller skolens formand, Henrik Ladefoged, 2018 3655 ligesom du er meget velkommen til at aftale et besøg. Du kan læse meget mere om skolen og vores dagligdag på www.Salling-Efterskole.dk Vi kan evt. være behjælpelig med bolig.

Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Lønnen placeres i intervallet 395.509 kr. – 457.814 kr.Ansøgning inden 13/4 til: Salling Efterskole, Nr. Alle 1, Jebjerg , 7870 Roslev, att. Leif Lundsgaard.

Skolen er beliggende i Jebjerg ved Skive og er en grundtvigsk efterskole med 158 elever på 9. og 10. klassetrin, 18 lærere og 11 TAP’ere. Eleverne har boglig undervisning, fællesgymnastik og fællestime. Skolen udbyder 9 forskellige linjefag: Animation & Mediedesign, Musik, Design, Fitness & Adventure, Spring gymnastik, Rytmisk gymnastik, Fodbold, Håndbold (piger) & Billedkunst.

Annoncer


Vi mangler to kompetente lærere til at undervise i i tysk, engelsk og idræt i 10. klasse. Du skal kunne føre eleverne til FP10 i tysk/engelsk, og har du også erfaring med Goethe tysk og/eller Cambridge engelsk er dette en fordel. Des-uden skal vi have dækket uddannelsesvejledning.

Haarby Efterskole, sprog og sport, tiltrækker elever, der gerne vil udfordres i deres sidste skoleår inden ungdoms-uddannelserne, og fra næste skoleår sætter vi ekstra fokus på at optimere elevernes læringsproces. Hos os møder du motiverede unge, og du får mulighed for at blive en del af en meget engageret personalegruppe.

Vores elever har idræt hver dag, og vores kommende kollegaer skal kunne tilbyde forskellige idrætsgrene hen over året. Kan du tilbyde idræt, der både taler til piger og drenge, boldspil, fysisk træning, fitness, yoga eller andre spændende idrætsgrene, vil vi gerne høre fra dig.

Du skal som kontaktlærer til ca. 10 elever kunne være den faste støtte til eleverne i starten af året, og i hele skoleåret

være sparringspartner til de unge. Vi søger lærere, der på en anerkendende måde, kan møde eleverne som de er, og også er rustet til at tage den svære snak, når det er nødvendigt.

Begge stillinger rummer, ud over de nævnte opgaver, aften- og weekendtilsyn, og så skal vores kommende kollega også indgå i de forskellige efterskoleopgaver, der finder sted i løbet af året. Er du interesseret i at blive en del af Haarby Efterskole, så mail din ansøgning til os senest d. 7/4-15.

Mail: [email protected]. Mærk ”ansøgning lærer”

Løn og ansættelse (pr. 1/8-2015) sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Stilling 1 (fast stilling): · Tysk · Valgidræt · Uddannelsesvejledning · Kontaktlærer

Stilling 2 (barselsvikariat 90%): · Tysk/Goethe tysk · Engelsk/Cambridge engelsk · Valgidræt · Kontaktlærer

Super engagerede sprog- og idrætslærere!Er du frisk på at prøve kræfter med en efterskole, der arbejder målrettet med sprog og sport?

ASSENSVEJ 8 · 5683 HAARBY · TELEFON +45 64 73 33 10 [email protected] · WWW.HAARBYEFTERSKOLE.DK

For mere info kontakt:

Viceforstander Henrik Thrane på tlf. 21 22 66 40 eller

Forstander Kim Thynebjerg på tlf. 24 40 20 35.

Den danske Design– og Håndværks-efterskole søger forstander Vores efterskole har fokus på at være kreativt skabende og at

gøre sig umage særdeles gode faciliteter 180 aktive og glade elever dygtige og engagerede medarbejdere 25 års jubilæum Se det fulde stillingsopslag på www.dhe.dk Ansøgningsfristen er mandag d. 27. april 2015 med ansættelse pr. 1. august 2015. Samtaler afholdes i uge 19. Den danske Design– og Håndværksefterskole Skolebyen 11 6900 Skjern Tlf. 97 35 40 44 [email protected]


Lærer til Ringsted Lilleskole

Ringsted

Lilleskole søger 2 nye fuldtidslærere pr. 1.8. 2015

Ringsted Lilleskole er tilsluttet Lilleskolernes Sammenslutning og ligger naturskønt i udkanten af Ringsted. Vi er en skole i stærk vækst med en dynamisk og spændende udvikling. For øjeblikket har vi 150 glade elever (Bh.kl.-8.kl.) og 20 dygtige og aktive ansatte, et godt Fritidshjem og engagerede forældre.

Fordi vores børn er vigtige! Er udgangspunktet for vores pædagogik, som sigter mod at give vore elever en stærk social, kreativ og faglig dannelse. Vi er en lille skole med et positivt miljø, der bygger på fællesskab og samarbejde, konstruktiv dialog og engagement.

Vi tilbyder:

klasselærerfunktion i 7. kl. (herunder dansk, historie og idræt) engelsk og matematik i skolens ældste klasser (8.-9.) dansk i 1. klasse, samt idræt og natur og teknik i indskolingen og

på mellemtrinnet musik på forskellige klassetrin, samt sammenspil for de ældste (sammen

med en anden lærer) hvis du også kan byde ind med begyndertysk samt et naturfag

(geografi - biologi) kunne det være dejligt.

Vi forventer, at du: har lyst og evner til at arbejde projektorienteret og tværfagligt har en god faglig baggrund og erfaring med lilleskole/friskoleverden har et godt IT-kendskab (vi anvender Ipads i vores undervisning) vil være engageret i skolens udviklingsarbejde kan indgå i et konstruktivt samarbejde med skolens interessenter er et positivt og åbent menneske, der vægter relationer

Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Vi du vide mere: Flere oplysninger om jobbet kan fås hos skoleleder Konrad Kriescher på telefon 27 84 05 72 eller 82 30 41 00. Besøg også skolens hjemmeside www.ringsted-lilleskole.dk

Ansøgning med relevante bilag sendes til [email protected] og skal være skolen i hænde senest torsdag d. 23. april 2015 kl. 12.00. Ansættelsessamtale forventes afholdt i løbet af uge 18.

Ringsted Lilleskole

Fordi vores børn er vigtige

ER DU VORES NYE KOLLEGA?

Blidstrup Efterskole er en alsidig skole med et bredt udvalg af fag. Vi tror på, at de unge skal udfordres på kendte, såvel som nye sider af sig selv. Ud fra et kristent livs -og menne-skesyn ønsker vi at skabe rum for et trygt og forpligtende fællesskab. Vi er beliggende på Mors 15 km fra Nykøbing, og har 80 elever fordelt på 9. og 10. klassetrin. Tjeneste-bolig kan tilbydes

Lidt om os:

Vi søger:Lærere der kan varetage undervisning i: musik, idræt, engelsk, tysk og kristendomI musik skal du være med til at udvikle et rytmisk musikliv. På idrætssiden er det mest en boldspiller, vi er på udkik ef-ter. Skolen har et højt fagligt ambitionsniveau, så i fagene engelsk, tysk og kristendom har du rig mulighed for at bruge dine evner som lærer.Hvad du ellers kan tilbyde af fag hører vi naturligvis gerne om.

Blidstrup Efterskole søger pr. 1 august3 lærere til fastansættelse

Ansøgningsfrist:Er fredag d. 10 april 2015. Ansøgningerne sendes pr. brev eller mail på nedenstående adresser. For mere info eller en evt. fremvisning på skolen er du meget velkommen til at kontakte forstander Karsten Madsen på tlf; 21 68 79 25

Blidstrup EfterskoleBlidstrupmark 23 | 7990 Øster Assels | [email protected]

søger 1 lærer pr. 1. august 2015Idrætsefterskolen Klintsøgaard er en skole for 108 elever på 10. klassetrin. Vi er 20 engagerede og hjælpsomme medarbejdere, heraf 12 fuldtidsansatte lærere.

Vi søger en lærer:• Der kan undervise i dansk og evt. linjefaget Outdoor/Adventure• Der kan byde ind med spændende valgfag• Der har humor og et positivt livssyn• Der har evne og vilje til at samarbejde• Der har lyst til at arbejde med unge og engagere sig i forskellige opgaver –

kontaktlærerfunktion, weekendarbejde, aftentilsyn, etc.• Byd gerne ind med andre ting, du brænder for.

Vi tilbyder: • Særdeles gode muligheder for medindflydelse• Fleksible arbejdsforhold• Velfungerende elever• Smuk og naturskøn beliggenhed

Vi forventer, at du fagligt holder fanen højt, er demokratisk indstillet og har et humanistisk menneskesyn.

Idrætsefterskolen Klintsøgaard ligger i naturskønne omgivelser 200 meter fra Kattegat mellem Sjællands Odde og Nykøbing Sj. Det er vores hovedsigte, at skabe aktive og positive unge, at styrke deres selvtillid og evne til selvstændig vurdering samt fremme deres demokratiske holdning. Vi lægger vægt på, at eleverne udvikler deres samarbejdsevner, viser åbenhed og tolerance og med- virker aktivt til opbygning af fællesskabet. Vi henviser endvidere til skolens hjemmeside: www.klintsoegaard.dk

Løn- og ansættelsesvilkår:Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem LC og Finans- ministeriet.

Ansøgningsfrist er: 20. april 2015. Ansøgningen sendes til Idrætsefterskolen Klintsøgaard, Klintvej 71, 4500 Nykøbing Sj., eller pr. mail: [email protected] vedlagt dokumentation for uddannelser. Besøg på skolen afta-les med Olav Raahede tlf: 21781858, mail: [email protected]

Annoncer


SPORTSEFTERSKOLEN SINEsøger efterskolelærere til det kommende skoleår

Du er typen, der vil alle dele af efterskolelivet:• samvær med skønne 9. - 10. kl. elever og sparring med uhøjtidelige, dygtige kollegaer• drømmer om at fritidsinteresser og arbejde smelter sammen. Du er vild med sport og en

dygtig underviser• ønsker en varieret, spændende hverdag, hvor du får lov til at undervise i dine linjefag• synes at teamarbejdet er en gevinst for din egen performance• elsker at rejse, da vi hvert år har to udenlandsrejser (ski og sport/kultur)• ikke er bange for at involvere dig i enkeltelever, både når det går godt, og når der er brug for

den tætte eller alvorlige samtale. Sportsefterskolen SINE byder 258 elever velkommen efter sommerferien. Det er 85 elever flere end det nuværende elevhold. Vi mangler derfor en række fagkombinationer. Vi ved dog allerede nu, at vi får brug for en del dansklærere og sproglærere, samt fysiklærere. Kan du engelsk på højt niveau er vores Cambridgeklasser helt sikkert en udfordring og et hit for dig. Desuden mangler både håndbold og fodbold kompetente trænere. Men uanset hvad du har af linjefag, så læg billet ind på en stilling. Det kunne være, at din fagkombination er en af brikkerne i puslespillet. SINE har 8 forskellige sportslinjer og har gennem årene haft en meget stor søgning fra unge mennesker fra hele Danmark, der bare er vilde med sport. De træner 5 gange om ugen og bruger desuden skolens styrke- og træningscenter som supplement. Se sportslinjerne her: www.sine.dk SINEs hverdag er fyldt med oplevelser, og de fantastiske rammer med fire haller, kunstgræs-baner, golf driving range, tennisbaner, friluftsbad og skov udgør idrætsanlægget og de fysiske rammer. Vi er desuden en iPad-skole, hvor alle elever og ansatte bruger iPaden som IT lærings-værktøj, hvor det er relevant. Du vil som ny lærer få udleveret en iPad og få tilbudt en række kurser, så du hurtigt kan følge med. Kan du se dig selv i ovennævnte beskrivelse, vil du hurtigt falde til på SINE, hvor der er en fed humor, en ugentligt 0-dag (fridag) og en masse søde og begejstrede kollegaer, der gerne vil hjælpe nye kollegaer i gang. Ansøgningsfrist: onsdag den 1. april. Ansættelsessamtaler i uge 16 og 17. Ansættelse sker efter overenskomst mellem LC og Finansministeriet.Informationsmøde for interesserede ansøgere den 28. eller 29. marts kl. 10-13. Er du interesseret, så tilmeld dig nu på [email protected] Yderligere oplysninger kan fås hos konstitueret forstander, Lars Thomsen eller konstitueret viceforstander, Kasper Heilmann på tlf. 7474 4990.Ansøgningen skal sendes til [email protected] eller Idrætsvej 23, 6240 Løgumkloster


Efterskolen Helle er en specialefterskole, der henvender sig til unge med særlige behov og generelle indlæringsvanskeligheder. Vi har ca. 68-75 elever og 30 ansatte. Skolen ligger nær skov og strand i Gjerrild, 12 km nord for Grenå.

Et antal lærerstillinger på Efterskolen Helle opslås til besættelse snarest eller pr. 1. august 2015. Undervisningen på vores efterskole er praktisk-kreativt og konkret funderet og tager udgangspunkt i den enkelte elevs læringsforudsæt-ninger.

Vi søger en lærer, der kan undervise på vores Natur & Adventure-linje i biologi, naturvidenskabelige områder og sløjd samt i frilufts- og adventure-aktiviteter. Ud over undervisningen på linjen vil der blive tale om undervisning i dansk, matematik, personlig undervisning, valgholds- eller aftenskoleundervisning.

Der ud over har vi brug for lærere, der kan undervise i musik og/eller i matem-atik på skolens afgangshold samt i flere af vore almene fag: Idræt, fortælling, dansk, engelsk, valgfag samt aftenskolefag. Musikundervisningen foregår i nybyggede undervisningslokaler med øvelokale og lydstudie.

Ansættelse og løn i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Ansøgningsfrist den 15. april 2015 kl. 12.00. Ansøgninger med relevante bilag bedes sendt elektronisk til: [email protected].

Yderligere oplysninger ved henvendelse til viceforstander Anne Mette Reeck-mann 2112 4465. Der er et Åbent Hus arrangement på skolen for ansøgere den 8. april kl. 16.00. Se uddybende stillingsopslag på www.efterskolenhelle.dk.

Efterskolen HelleDyrehavevej 28, Gjerrild8500 Grenå Tlf. 8638 [email protected]

Lærere søges til Efterskolen Helle

søger 3 lærere og en barselsvikar

• Har du lyst til efterskolen – vil du være med, hvor der sker noget hele tiden?• Har du lyst til at være sammen med eleverne og udfordre dem?• Er du rummelig og klar til at arbejde sammen med et ungt dynamisk lærerteam?• Brænder du for det du arbejder med?

Vi søger:• To fastansatte lærere fra 1. august• En årsvikar fra 1. august • En barselsvikar fra 1. august

Vi søger lærere, der kan undervise i et eller flere af følgende fag: Dansk • Tysk • Projektorienteret 10. kl. • Drengegymnastik • Kunst/designMedie • Værksted – metal, motor og træ • Ridning • Andre fag efter aftale

For stillingerne gælder det, at vi søger de rigtige personer, der vil brænde for Ladelund Efterskole og eleverne. Vi skal have dækket boglige fag og linjefag, derud-over hører vi gerne hvilke valgfag du brænder for.

Vi tilbyder:• En spændende, bred og almendannende Grundtvigsk efterskole med masser af

muligheder • En moderne efterskole, fyldt med 135 elever• En skole der arbejder i teams, hvor alsidighed og frihed giver mange muligheder

for alle• Gode rammer for både elever og personale• Et skoleliv, der er præget af åbenhed, tillid og livsglæde• God geografisk placering midt mellem Esbjerg og Kolding.• Hjælp med at finde en bolig – evt. på skolen

Se www.ladelundefterskole.dk for mere information og præsentationsfilm.Kom gerne på besøg og yderligere oplysninger ved forstander Steffen Bendix Pedersen, 7538 1006 eller 2447 6006. Ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Ansøgningsfrist: 10. april til Ladelund Efterskole, Ladelundvej 75, 6600 Vejen. Eller på mail til: [email protected]

Gymnastik- og springlærerPå Blåkilde Efterskole ønsker vi at fremme elevernes sunde livsstil og tilbyde fysiske aktiviteter for alle. En af de aktiviteter som vi gerne vil tilbyde fremadrettet er spring og gymnastik, hvor fysisk/teknisk udvikling og kropserfaring går hånd i hånd med leg og kreativitet. Vi bygger derfor nye springfaciliteter som forventes færdige ultimo september.

Vi søger en underviser, der• brænder for gymnastik og spring og som har fornødne kundskaber til

at varetage springundervisningen forsvarligt• gerne vil være med til at udvikle gymnastikfagene • med humor kan indgå i et kreativt og dynamisk miljø• er selvstændig og kan tage ansvar• kan identificere sig med skolens kristne værdigrundlag

TysklærerBlåkilde Efterskole vægter god faglig undervisning. Læringsmiljø og læ-ringssyn er nyrenoverede. Der udarbejdes fælles årsplan og fagteamet sam-arbejder om en årgang. Et positivt arbejdsmiljø med dygtige, hjælpsomme og engagerede kollegaer, hvor der er rige muligheder for udfordringer.

Vi søger en underviser, der• behersker sproget og har forudsætninger for at give en gedigen og

inspirerende undervisning• har et godt kendskab til tysk kultur og historie• kan føre eleverne op til afgangsprøverne på 9. og 10. klassetrin i samspil

med erfaren kollega• er vild med at være sammen med unge• kan identificere sig med skolens kristne værdigrundlag

Blåkilde EfterskoleBlåkilde Efterskole søger to lærere på fuld tid pr. 1. august 2015

Til jobbene hører også de opgaver, som naturligt hører til efterskolelivet – herunder aftenvagter, weekendtilsyn, udlandsrejser og andre fælles aktiviteter. Skriv også, hvilke andre fag du brænder for, - både boglige fag og valgfag.

Blåkilde Efterskole er en almendannende efterskole med et bredt valg- fagsudbud. Ansøgeren kan forvente at være en del af en engageret og motiveret lærergruppe og at arbejde blandt unge med livsmod og forventninger.

Blåkilde Efterskole ligger 1 km. syd for Tarm og har 110 elever i 9. og 10. klasse. Læs mere på hjemmesiden www.blaakilde-efterskole.dk

Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærer- nes Centralorganisation. Yderligere oplysninger kan fås ved forstander Henning Kristensen, tlf. 97 37 11 63 / 22 83 11 63.

Send din ansøgning til: [email protected]øgningsfrist tirsdag den 31. marts 2015, kl. 12.00.Samtaler afholdes tirsdag den 7. april sidst på eftermiddagen/aftenen.

Annoncer


Ønsket er en Forstander der kan udtrykke sig iklare vendinger, og som evner at skabebegejstring for sine ideer. Du er dygtig til at fåfolk med og ved hvordan der skabes ejerskabhos den enkelte og i fl okken. Du ved hvordanmennesket sættes i centrum uden at det går udover de professionelle rammer.Gennem en synlig og positiv tilgang formår duat engagere og inddrage dine medarbejdere. Du ved hvordan ledelse udføres og kan stå inde forde forventninger der stilles for at skabe en skoleder lever op til sin mission såvel som vision.

Du kommer til at stå i spidsen for en gruppe højt engagerede ansatte, der er fagligt stærkt funderede. Dit ansvar bliver at skabe en skole der fastholder sit høje faglige og professionelle fællesskab. Et fællesskab der bygger på en ær-lig og ordentlig omgangstone, og hvor alle ople-ver at deres indsats gør en forskel. Som leder viser du vejen, men på en måde, så alle er med.

Din profi l er kendetegnet ved ledelseserfaring,hvor der er tale om ledelse med stort L. Du kanhave nået dit nuværende ledelsesrum af mangeveje, men ved at kommunikation, formidlings-evne, handlekraft og evnen til at gøre en god

plan synlig og forståelse er vigtige nøgleord.Du har en dokumenteret og solid erfaring, som kan understøtte SINES fremtidige mål.

Har stillingen skabt interesse, kan du høre mere ved bestyrelsesformand Frank Andersen telefon 20 24 62 33, eller chef-konsulent Tim Hyldal Sørensen 24 86 75 90. Kontakt gerne konstitueret Forstander Lars Thomsen for et be-søg. Du kan også fi nde mere via hjemmesiden www.sine.dkStillingen ønskes besat 1. august . Løn vil være i henhold til gældende overenskomst og løn-aftalemellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Afl ønning er i intervallet kr. 456.110 – 528.589 (marts 2014). Hertil vil årligt kunne forhandles et personligt tillæg.Samtaler forventes gennemført april måned. Der anvendes persontest i forløbet. Frist for an-søgning er 5. april, 2015.

Ansøgning og CV mærket ”Forstander” sendes til [email protected].

ForstanderSportsefterskolen SINE søger en Forstander, med lyst til at udvikle fremtidens efterskole. Der er tale om en skole med stærke værdier, og et ønske om at visionerne føres ud i livet.

Det er SINE´s mission, at tilbyde en skole, hvor eleverne har mulighed for at fordybe sig i den sport de brænder for, samtidigt med at de vil få et højt kvalifi ceret fagligt såvel som socialt skoleophold.

Ønsket er en Forstander der kan udtrykke sig iklare vendinger, og som evner at skabebegejstring for sine ideer. Du er dygtig til at fåfolk med og ved hvordan der skabes ejerskabhos den enkelte og i fl okken. Du ved hvordanmennesket sættes i centrum uden at det går udover de professionelle rammer.Gennem en synlig og positiv tilgang formår duat engagere og inddrage dine medarbejdere. Du ved hvordan ledelse udføres og kan stå inde forde forventninger der stilles for at skabe en skoleder lever op til sin mission såvel som vision.

Du kommer til at stå i spidsen for en gruppe højt engagerede ansatte, der er fagligt stærkt funderede. Dit ansvar bliver at skabe en skole der fastholder sit høje faglige og professionelle fællesskab. Et fællesskab der bygger på en ær-lig og ordentlig omgangstone, og hvor alle ople-ver at deres indsats gør en forskel. Som leder viser du vejen, men på en måde, så alle er med.

Din profi l er kendetegnet ved ledelseserfaring,hvor der er tale om ledelse med stort L. Du kanhave nået dit nuværende ledelsesrum af mangeveje, men ved at kommunikation, formidlings-evne, handlekraft og evnen til at gøre en god

plan synlig og forståelse er vigtige nøgleord.Du har en dokumenteret og solid erfaring, som kan understøtte SINES fremtidige mål.

Har stillingen skabt interesse, kan du høre mere ved bestyrelsesformand Frank Andersen telefon 20 24 62 33, eller chef-konsulent Tim Hyldal Sørensen 24 86 75 90. Kontakt gerne konstitueret Forstander Lars Thomsen for et be-søg. Du kan også fi nde mere via hjemmesiden www.sine.dkStillingen ønskes besat 1. august . Løn vil være i henhold til gældende overenskomst og løn-aftalemellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Afl ønning er i intervallet kr. 456.110 – 528.589 (marts 2014). Hertil vil årligt kunne forhandles et personligt tillæg.Samtaler forventes gennemført april måned. Der anvendes persontest i forløbet. Frist for an-søgning er 5. april, 2015.

Ansøgning og CV mærket ”Forstander” sendes til [email protected].

ForstanderSportsefterskolen SINE søger en Forstander, med lyst til at udvikle fremtidens efterskole. Der er tale om en skole med stærke værdier, og et ønske om at visionerne føres ud i livet.

Det er SINE´s mission, at tilbyde en skole, hvor eleverne har mulighed for at fordybe sig i den sport de brænder for, samtidigt med at de vil få et højt kvalifi ceret fagligt såvel som socialt skoleophold.


IDRÆTSEFTERSKOLE HÅNDBOLDTRÆNERSØGER

SØS idrætsefterskole søger pr. 1. august 2015 en fagligt stærk og engageret håndboldtræner, der brænder for at være med til at skabe gode resultater.

VI TILBYDER..• en spændende og ud

fordrende stilling på en velfungerende og progressiv idrætsefterskole med et højt aktivitetsniveau

• et dynamisk medarbejderteam og 130 dygtige og forventningsfulde 10. kl. elever

• en skole, der lægger vægt på et fagligt højt niveau i alle fag

TIL GENGÆLD FORVENTER VI..• at du har masser af håndbold

erfaring og gerne træneruddannelse

• at du kan undervise i et eller flere af skolens boglige fag: tysk, fysik, engelsk, dansk og matematik samt interessebetonede valgfag

• at du er engageret, initiativrig og ansvarsfuld

• at du brænder for undervis ning og samvær med eleverne

ANSØGNINGSFRIST: 23. APRIL 2015 Samtaler gennemføres umiddelbart herefter. Ansættelse sker efter gældende regler og overenskomstenmellem Finansministeriet og LC.

Yderligere oplysninger kan fås på www.soes-idraet.dk eller ved henvendelse til forstander Lissi Braae, tlf. 56 31 20 90.

Vi søger to lærere med linjefag i dansk, matematik, naturfag og idræt, som brænder for at undervise i disse fag samt at være en del af en friskole med et stort engagement.Du skal være en del af et lærerteam, der har fokus på faglig og pædagogisk udvikling. Vi giver alle elever et matematikløft ud fra Bjørn Adlers teorier omkring dyskalkuli. Matematik ser vi som et redskab til at bevare lysten til læring.De kreative fag som musik, teater, billedkunst og værksteder ser vi som vigtige for, at alle børnenes kompetencer kommer til udtryk. Skolen har en udeskole placeret i en skov tæt ved skolen. Har du interesser/uddannelse indenfor dis se områder, er du velkommen til at uddybe dem.Rødding Friskole har stor elevtilgang i såvel skole som børnehave og forventer i de kommende år at vokse til ca. 150 elever. Er du interesseret i at være med til at præge udviklingen af Rødding Friskole i fremtiden, så send os en

ansøgning. Rødding Friskole er en GrundtvigKoldsk friskole med 117 elever og 30 børn i vores børnehave. Skolen er oprettet i 1946 og bor i hyggelige omgivelser i den 4længede gård Klokkehøj midt i Rødding by.

Tiltrædelse 10. august. Stillingerne er fuldtidsstillinger. Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem LC og Finansministeriet. Check vores hjemmeside www.roeddingfriskole.dk for mere information. Yderligere information fås hos skoleleder Jens Christiansen tlf. 74 84 15 42. Ansøgningsfrist tirsdag 7. april. Ansøgning med bilag sendes til [email protected]

To friskolelærere

Efterskolen Solbakken søger ny lærer pr. 1. august 2015Vi søger en lærer som:

• Har lyst til at arbejde med unge med læse- og stave-vanskeligheder

• Kan undervise i et eller flere af fagene dansk, engelsk og matematik, eventuelt på 10. klassetrin

• Brænder for at undervise i forskellige kreative valgfag

• Kan lide at have stor indflydelse på sit eget arbejde

Er du den lærer vi søger?

Se stillingsopslaget på www.efterskolensolbakken.dk

Annoncer


Vi søger en dygtig og engageret lærer, der kan spille klaver til vores morgensamlinger m.m. Herudover skal der undervises i øvrige fag efter aftale.

Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskole er en aktiv skole, med plads til 125 unge mennesker. Vi lægger vægt på naturoplevelser og har følgende linjefag: Mountainbike, Adventure, Outdoor, Orientering og Islandske heste. Vi er en boglig skole, der fører til prøve i FSA og FS10, og derudover har vi også en projektklasse. Se mere om vores aktiviteter og værdigrundlag på vores hjemmeside: www.himmelbjergegnens.dk

Vi forventer at du

- Kan gå ind (som eneste musiklærer på skolen) og tage ansvar for vores lille musikdel – samt at du kan spille klaver.

- Har lyst til at blive en del af efterskolelivet med alt hvad dertil hører, fx vagter på skæve tidspunkter, ture, kontaktgruppelærerfunktion osv.!

- Kan byde ind med kvalificeret undervisning i et af de boglige fag, og måske også på et af linjefagene?

- Har lyst til at færdes blandt efterskoleelever og være med til både at udfordre og favne dem. - Har humoristisk sans og gode samarbejdsevner.

Vi tilbyder

- Mulighed for at du sammen med skolens øvrige personale kan præge skolens udvikling. - Ambitiøse og humoristiske kollegaer som løfter i flok. - Elever der gerne vil udfordres og favnes. - Gode muligheder for medindflydelse på dine arbejdsområder.

Yderligere oplysninger fås ved forstander Lars Fey (26127656).

Ansøgningen skal være os i hænde senest fredag d. 10. april kl. 14.00. Ansøgningen sendes til: [email protected]

Vi forventer at gennemføre samtaler i uge 17.

Ansættelse sker i henhold til overenskomsten mellem Finansministeriet og LC.

Vi søger en lærer til en fast stilling

pr. 1/8 2015 Salling Efterskole søger lærere pr. 1. august

Elevtallet stiger og vi søger derfor 2-3 lærere til ansættelse på fuld tid.

Du skal undervise i et eller flere af fagene: pigegymnastik, dansk, matematik, tysk og fysik samt i et af vore linjefag, gerne Billed-kunst. Herudover er der naturligvis tilsyn og weekendvagter.

Vi forventer, at du er faglig dygtig, ansvarsfuld og samarbejds-villig.

Vi tilbyder et spændende og afvekslende job i et godt og velfun-gerende lærerteam, hvor samarbejde og humor vægtes højt.

Ring og hør nærmere hos skolens forstander, Leif Lundsgaard, på tlf. 9757 4384 / 4042 0233 eller klik ind på vores hjemmeside www.Salling-Efterskole.dk

Vi kan evt. være behjælpelig med bolig. Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Ansøgning inden 13/4 til: Salling Efterskole , Nr. Alle 1, Jebjerg, 7870 Roslev.

Skolen er beliggende i Jebjerg ved Skive og er en grundtvigsk efterskole med 158 elever på 9. og 10. klassetrin, 18 lærere og 11 TAP’ere. Eleverne har boglig undervisning, fællesgymnastik og fællestime. Skolen udbyder 9 forskellige linjefag: Animation & Mediedesign, Musik, Design, Fitness & Adventure, Spring gymnastik, Rytmisk gymnastik, Fodbold, Håndbold (piger) & Billedkunst.


Annoncer

Ledig stilling på attraktiv skoleGørlev Idrætsefterskole søger pr. 1. august 2015 en efterskolelærer, der vil være med til at skabe rammerne for et værdifuldt efterskoleliv for 165 forventningsfulde elever.

Vi har brug for en inspirerende og fagligt dygtig gymnastiklærer. Du skal være med til at løfte og fortsætte den gode udvikling af skolens gymnastikprofil, sammen med skolens øvrige gymnastiklærere. Dit primære område bliver rytmelinjen, pigegymnastik og fællesgymnastik.

Yderligere oplysning: viceforstander Niels Skak Tlf: 30235071

Ansøgningsfrist: onsdag den 8. april.

Gørlev Idrætsefterskole, Kirkevangen 13, 4281 Gørlev. Mail: [email protected]

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 16 og 17.

Løn og ansættelses vilkår ifølge overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Du skal brænde for undervisning og samvær med eleverne

Derudover skal du have kompetencer, der sætter dig i stand til at undervise i et bogligt fag. Gerne et sprogfag. Forhåbentlig har du også andre fag, hvor du kan begejstre og være med til at sikre kvalitet i skolens faglighed. Ud over undervisning hører andre efterskoleopgaver som tilsyn og kontaktlærerfunktion også med til stillingen.

Gørlev Idrætsefterskole er et levende og spændende sted. Skolen har nogle meget gode fysiske rammer, bl.a. en nybygget hal med moderne springfaciliteter. Vi har plads til 165 10.klasseselever. Vi er en idrætsefterskole med en alsidig profil, som oplever en stor søgning af elever. Du kan se frem til en stilling på en skole, hvor fleksibilitet og ordentlighed er nøgleord.

210x148mm-gørlev-annonce.indd 1 05/03/15 13.26

OK Plus PadborgLejrvejen 126330 PadborgTlf.: 74 67 00 66

Velkommen hjem til en dejlig, dansk morgencomplet

Rugbrød4 forskellige rundstykkerBlødkogte æg3 slags pålægOst2 slags marmeladeKaffe, te, juice og mælk

Vi har plads til 180 personerBestil i god tid hos Vagn på tlf.

74 67 00 66

Busrejse T/R 6 dage / 3 overnatninger inkl. fuldpension 4 aktiviteter HeldagsudflugttilPrag

Ring og hør nærmere på telefon 75 87 23 44eller forespørg på e-mail: [email protected]

Rejs også til Berlin, Amsterdam, Prag og mange andre spændende storbyer.

Aktivitetsrejse til Tjekkiet Forespørg også på Norge

Pris pr. pers. fra

1.895,-

Skolerejser_Tjekkiet_181x27.indd 1 03/11/14 13.57


Fang enny lærer

Tlf +47 03195 - [email protected]

Pris eks alpinpakker 1 dag 6–8 dgr

Barn 0–6 år Alpint og snowboard 80 295

Ungdom 7–15 år Alle typer utstyr 195 595

Voksen nybegynner alpint/snowbl. 255 695

Voksen middels Alle typer utstyr 295 795

Avansert alpint 350 970

Avansert pluss alpint 435 1150

Langrenn Racing 255 695

Langrenn standard 155 44

Langrenn Ungdom 0–15 år 130 320

Opptil 50 % for Efterskoler

Vi kan transportere skiutstyret til din hytte.

Tlf: 0 3 1 9 5Trysilfjellets billigste skiutleie

Du finner oss ved Shell 3 minutter fra Trysil Turistsenter og Trysil sentrum

Spar 20–30% Lei skiene hos oss

SKILEIE • SPORTSBUTIKK • SKISERVICE

BERLIN-SPECIALISTEN

Danmarks førende igrupperejser

til Berlin

Kombinerer studietur ogundervisning

Opgaver og idéoplæg

Tlf. 8646 [email protected]

www.berlinspecialisten.dk

NU OGSÅ BILLIGE TURETIL FLENSBURG OG

HAMBURGBladet Efterskolen udkommer hvert forår i ekstra stort oplag til de studerende på landets læreruddannelser. Det er en god mulighed for, at skolerne kan gøre ekstra opmærksomme på sig selv i forbindelse med stillingsopslag.I år er det blad nummer nr. 9, der udkom-mer 23. april, som udkommer i ekstra stort oplag og sendes til læreruddannelserne.

Fristen for bestilling af annoncer til dette nummer er 13. april kl. 12.

Bestil din stillingsannonce hos Hanne Skøtt i Efterskoleforeningen, [email protected]

Se mere annonceinformation her: www.efterskolen.com

OLLERUP EFTERSKOLESang & Musik– søger lærere til boglige fag, musikfag, valgfag, inklusion/støtte, administrativt projektarbejde og koncertafvikling. Hertil kommer kostskolearbejde.

Med tiltrædelse den 1. august 2015 søges lærere til at varetage undervisning i: • dansk (10. klasse), engelsk (9. klasse +10. klasse), fysik (10. klasse)• idræt og valgfag (f.eks. friluft, kunst eller håndværk)• musik: sammenspil, musikteori, instrumentalundervisning (enten guitar,

klaver, trommer eller bas)• kostskolearbejde• administrativt projektarbejde i samarbejde med skolens forstander

samt afvikling af koncerter

Hvis du har interesse i at blive lærer – evt. i kombination med et virke som projektansvarlig, på Ollerup Efterskole, bedes du sende en motiveret ansøgn-ing, hvoraf det fremgår hvilke fag, du er kvalificeret til at undervise i samt gerne angive mulige valgfag.

Vi søger engagerede lærere der besidder:• Udstråling • Initiativ- og iderigdom• Evnen til at skabe glæde og inspiration• Et personligt overskud, humor og et ærligt udtryk • Evnen til at være et naturligt centrum og sætte sig igennem

Da vi har brug for lærere i et omfang der ikke går op med fuldtidslærere, bedes du angive, om det har din interesse at få et deltidsarbejde. Oplysninger om Ollerup Efterskole kan indhentes på www.ollemus.dk eller på telefon 6224 2419. Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC.Ansøgningsfrist fredag den 10. april kl. 10.00. Vi holder samtaler mandag den 4. maj og tirsdag den 5. maj.

Ansøgningen stiles til forstander Jesper Vognsgaard og sendes til [email protected] eller Svendborgvej 10, 5762 Vester Skerninge.


Annoncer

Skal I se på mode i Milano, bygningsværker i Beijing eller tydeteater på Broadway?Vi tilrettelægger studierejser til hele verden ud fra jeres ønskerog behov og er med jer under hele processen - fra idé til den vel-overståede rejse. Vi kan lave et komplet program til jer, som sikreren god pris og at det faglige indhold på turen er i top.

Priserne er frapriser og er pr. pers. v/min. 10 pers.

Læs mere på www.jr.dk

Få en udbytterig studierejse

fra kun kr.

pr. pers. i en gruppe5.595

New York i 7 dage Prisen er inklusiv: • Flybillet København – New York t/r • 6 overnatninger inkl. morgenmad

RejsekonsulentCarsten Banke Hansen”Jeg har rejst i 27 lande og har speciale i studierejser. Ring eller skriv til mig og få hjælp til at sammensætte en studierejse der passer til netop jeres ønsker og behov.”Kontakt: 86 20 77 80 | [email protected]

Andre eksempler på studierejser m/fly

70 20 19 15 www.jr.dk

Rom, 5 dage fra kun kr. 2.495Barcelona, 5 dage fra kun kr. 2.595Beijing, 8 dage fra kun kr. 5.995London, 6 dage fra kun kr. 1.995

Studierejsertil hele verden

NR_07_Efterskolen_181x119mm.indd 1 22-01-2015 10:23:56

STUDIEREJSE TILLONDON5 dg./4 nt. FLY fra kr. 1.865,-

Kontakt: Tlf.: 70 22 05 35 [email protected]

kilroy.dk

Forslag til andre rejsemål:Berlin, rutebus, 4 dg/3 nt ........................ fra kr. 795,-Istanbul, fly, 6 dg/5 nt ............................. fra kr. 2.225,-Krakow, fly, 5 dg/4 nt .............................. fra kr. 1.780,-Dublin, fly, 5 dg/4 nt ............................... fra kr. 2.075,-Madrid, fly, 5 dg/4 nt ............................... fra kr. 2.190,-Pris pr. person i flersengsværelse på hostel

KILROY er specialister i at arrangere studierejser med et højt fagligt indhold. Oplev mindre praktisk organisering, faglig forberedelse og mere tid til undvisning og samvær.

Spar tid og penge med KILROYs studierejsekoncept

Styrk Fagligheden med kompendium & studiebesøg

Tryghed & Sikkerhed

Erfarne rejsekonsulenter

GØR STUDIEREJSEN EN KLASSE BEDRE.....

Forslag til studiebesøg i London: • Skolebesøg Harrow School • Theater Workshop• Besøg i BBC Studios


VARIERET SKILØBFULD VALUTA FOR PENGENEOVERSKUELIGT OG VENLIGT SKIOMRÅDE

[email protected] · alfatravel.dk · 8020 8870

NEUKIRCHEN - WILDKOGEL Skiområdet er overskueligt og MEGET velegnet til store grupper. Både hoteller og skiudlejning er gearet til at tage imod store grupper fra efterskoler. Der er gode begynder-pister og masser af udfordringer for øvede skiløbere.

Danmarks billigsteSKIREJSER FRA 1.998,-

Hos AlfA Travel tilbyder vi nok Danmarks billigste skirejser for efterskolegrupper. De grupper, som kan være fleksible med afrejsedatoerne, kan komme på ski for under kr. 2000,- pr. person, og det er inkl. liftkort og skileje!

BESTIL INDEN 1. APRIL TIL 2015-PRISERBusrejse 6 dage/ 3 nætter fra kr. 1.998,- (flex-pris)Busrejse 7 dage / 4 nætter fra kr. 2.298,- (flex-pris) Prisen inkluderer: Busrejse t/r, 3/4 overnatninger, halvpen-sion, 4/5 dages liftkort og skileje.

Kontakt én af vores erfarne rejsekonsulenter for en uforplig-tende snak om jeres skirejse. Vi laver altid et skræddersyet og uforpligtende rejseforslag. Ring GRATIS 80 20 88 70.

Lise Sloth Pedersen Christian Skadkjær Allan Nielsen

Efterskolen_Skirejser_marts.indd 1 3/10/2015 2:19:09 PM

BERLIN FRA KR. 965

PRAG FRA KR. 1.285

KRAKOW FRA KR. 1.575

BUDAPEST FRA KR. 1.770

HAMBURG FRA KR. 995

AMSTERDAM FRA KR. 1.595

OPLEV EUROPA – SKOLEREJSER TIL HELE EUROPA

44 94 60 [email protected]

FIND

INSPIRATION

PÅ VORES

HJEMMESIDE

efterskolen_181x119_ann1NY.indd 1 13/03/15 15.16


Annoncer

Kontakt os og bliv inspireret: www.profi l-grupperejser.dk/studierejser • kontakt@profi l-grupperejser.dk • 77 33 55 33

Spar tid på at arrangerestudierejsen

Vores online registreringsservice letter administrationen af tilmeldingerne. Se mere på: www.pro� l-grupperejser.dk/online-registreringsservice

Pro� l Grupperejsers 55 rejsespecialister kender verden – og vi skræddersyer det faglige indhold på studierejsen efter jeres ønsker.

efterskolen_bladet_kvartside.indd 1 12-01-2015 11:21:58

Deadline:

Nr. 9Udkommer 23. april.

Annoncefrist 13. april kl. 12

Kontakt:

Jobannoncer: Efterskoleforeningens Sekretariat, [email protected],

tlf. 33179586

Øvrige annoncer: AC Annoncer,

[email protected], tlf. 86280315, mobil 21725939

Kompetent rådgivning til studierejsenHos BENNS sætter vi en ære i at give jer den allerbedste rådgivning. Vi skræddersyer rejserne efter jeres ønske, så I får mest muligt ud af jeres studierejse både fagligt og socialt.Vores fokuspunkter er:Tid: Vi klarer alt det praktiske - og du sparer tidenSikkerhed: Gennemprøvet koncept - vi er med hele vejenFaglighed: Det centrale element i enhver studierejse

Pris pr. person i flersengsværelse på hostel

Top 3 faglige besøg i Rom:• Agri-turen, italienske landsbyliv & olivenproduktion • Skolebesøg • Besøg Pompeji & vulkanen Vesuv

Dit personligerejsebureau

Kontakt Louise på tlf: 46 91 02 [email protected]

www.benns.dk

Andre rejsemål:Athen, fly, 5 dg/4 nt ............................................. fra kr. 2.395,-Prag, fly, 5 dg/4 nt ................................................. fra kr. 1.525,-Amsterdam, fly, 4 dg/3 nt ................................ fra kr. 1.745,-Barcelona, fly, 5 dg/4 nt NU fra Billund fra kr. 1.980,-Paris, egen bus, 6 dg/3 nt ................................... fra kr. 1.765,-

1.990,- med fly,

5 dg/4 nt.

ROM fra kr.


SKIREJSER 2015/2016ØSTRIG, SVERIGE, POLEN OG NORGEBOOK NÆSTE ÅRS SKITUR NU AKTIVREJSER

ØSTRIG, POLEN OG TJEKKIETFÅ EN OPLEVELSE FOR LIVETFIND

INSPIRATION PÅ VORES

HJEMMESIDE44 94 60 90

[email protected]

efterskolen_181x119_ann1NY.indd 2 13/03/15 15.14

Skolerejser med bus Skirejser mod nord eller syd Adventure-rejser Storby-rejser

Læs mere på www.up-travel.dk eller kontakt [email protected] - tlf. 2112 4122


Annoncer

Rønne Revision har specialiseret sig inden for rådgivning og revision af frie grundskoler.

Rønne Revision rådgiver og reviderer skoler i hele landet.

Ring til Ivan Qvist på telefon 5695 0595 eller mail [email protected]

www.ronnerevision.dkSt. Torvegade 123700 Rønne

R Ø N N E R E V I S I O N

Tid: 05.-06.05.2015Sted: MiddelfartUnderviser: Jes Dige, Kræftens Bekæmpelse

Hvordan støtter du unge, der har oplevet dødsfald eller skilsmisser?Få redskaber til det på kurset Unge og sorg.

DEN SVÆRESAMTALE

Få mere at vide om kurset på kurserogkonferencer.dkPris 4.300 kr.

28. juni - 4. juli 2015




Pris 4.300 kr.

28. juni - 4. juli 2015




Har vi en skole for folket efter folkeskolereformen? Hvor blev dannelsen af? Hvor fører uddan-nelsestænkningen os hen? Siden 1990’ernes PISA-chok har den danske folkeskole været udsat for et massivt politisk pres for at udvikle sig til det, man i dag kalder for en kompetence- og outputstyret skole. Mød og debatter med Kjeld Holm, Lars-Henrik Schmidt, Ove Korsgaard, Asger Baunsbak-Jensen, Alex-ander von Oettingen og Niels Buur Hansen m.fl.

Pris 4.300 kr.



28 juni - 4. juli 2015

VÆRDIBASERETSKOLELEDERSKIFTE

Business Development · Bøgetorp ApS · Aastvej 10B · 7190 Billund

Hjælp til skolelederskifte!Konsulenthuset Bøgetorp har specialiseret sig i skolelederskifte, som specielt er rettet mod de frie skoler.

Vi bygger på skoleleder- erfaring og professionalisme i opgaven.

Vi tilbyder et afklaringsforløb tilpasset den enkelte skoles ønske og behov.

Vi udarbejder oplæg på komplet og fleksibel rekrut-teringsproces.

Det kunne f.eks. være:• Vi sørger for grundig profil-

beskrivelse.

• Vi laver oplæg på annonce og medieplan.

• Vi laver personanalyser og tager referencer.

• Vi tager os af alt det praktiske.

• Vi headhunter – efter aftale.• Vi hjælper og støtter ved

jobsamtalerne.• Vi skaber tryghed og fælles

opbakning for beslutninger.

Søg nærmere oplysning hos konsulent Mogens Bregen-dahl, tlf. 24 87 19 05.Mail [email protected] eller læs mere om Bøgetorp på www.bogetorp.com


EfterskoleforeningenVartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh K

Telefon: 33 12 86 80, fax: 33 93 80 94Mail: [email protected] www.efterskole.dk

Kontortid: Mandag-torsdag kl. 9-16Fredag kl. 8.30-14

Direktør: Bjarne Lundager JensenFormand: Troels Borring, tlf. 21792410

Efterspil

Eleverne skal blive så dygtige, de kan. Dette er blevet et mantra i folkeskolere-formen og indebærer vel, at alle elever uanset deres forudsætninger skal ud-fordres, så de kontinuerligt løftes til et lidt højere niveau.

Der er meget fokus på outputtet af folkeskolereformen, og derfor får test og målinger endnu flere fortalere. Man vil vide, om reformen virker. Faren er naturligvis, at der bliver ekstremt fokus på mål og resultater, mindre på det der får eleverne til at blomstre.

Inde i skolens maskinrum er der fort-sat brug for at sætte fokus på, hvad læ-ring er, og hvornår det rykker for den enkelte elev. Her er sikkert mange svar og metoder. Men engang imellem er det nyttigt at vende tilbage til kernen i det, der skaber motivation og lyst til at lære. Uagtet at det politiske fokus er på output.

For den gode læringsproces er det vigtigere, at eleven kan se meningen. At der er klare forventninger og rammer for det nu, der udgør undervisningen. Det er et helt andet fokus end det mål-bare output.

Mange efterskolelærere vil sikkert nikke genkendende til John Hatties ud-sagn om, at eleverne skal føle sig så tryg-ge, at de tør vise, hvad de ikke ved. For

Er du i flow?

Af Torben Elsig-Pedersen, redaktør

det kræver tryghed og tillid ikke bare til læreren, men også til kammeraterne. Samtidig fordrer det faktisk en stor in-dre styrke og mod.

Samtidig kan du stille dig selv spørgs-målet, om du er i flow. Og om dine elever kommer i flow af det, I laver i undervis-ningen.

Mihakly Csikszentmihalyi, som er fadder til flow-teorien, taler om, at den enkelte skal udfordres på en sådan måde, at målene er inde for rækkevidde.

I flow er muligheden for at glemme sig selv og blive opslugt af opgaven. Men det kræver, at udfordringen ligger i zo-nen mellem kedsomhed og angst/stress. Opgaven skal altså være svær, men ikke for svær, hvis man skal opleve den to-tale involvering i et nu, der er fyldt med glæde, lethed og nærvær.

Hvor tit er vi egentlig i situationer, hvor vi smelter helt sammen med op-gaven og glemmer alt muligt ligegyldigt omkring os? Og glemmer alt om output.

Der ligger et stort læringspotentiale i at arbejde med flow i undervisningen, hvis man kan finde meningen og inten-siteten i fixpunktet mellem udfordrin-ger og færdigheder. I princippet er det kernen i al god undervisning. Så kom-mer outputtet helt af sig selv.

Sorteret Magasinpost SMP

ID nr. 42042

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. KÆndring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Klog på dansk udfordrer eleverne til at gå i dialog, analysere og reflektere over litterære og multimodale tekster for at opnå nye erkendelser – danskfaglige såvel som personlige.

■ Afsætifængendetemaer–familiemønstreogsocialemedier

■ Engagementogrefleksion–elevenbrugersinesansninger

ogerfaringeritekstarbejdet

■ Genvejtilmålstyretundervisning–tydeligelæringsmål,

tegnpålæringogoplægtilevalueringsemerepågyldendal-uddannelse.dk

KLOG PÅ DANSK

SE MERE PÅsebogen.dk

gyldendal-uddannelse.dk

tlf.33755560

[email protected]

9551_ann_efterskolen_nr8_klog_på_dansk_BAGSIDE_210x235.indd 1 16/03/15 12.48

efterskolen 8-2015

Documents