drenge og piger på ungdomsuddannelserne hvad betyder køn for elevernes uddannelsespraksis?

Download Drenge og piger på ungdomsuddannelserne Hvad betyder køn for elevernes uddannelsespraksis?

Post on 02-Jan-2016

22 views

Category:

Documents

1 download

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Drenge og piger på ungdomsuddannelserne Hvad betyder køn for elevernes uddannelsespraksis? Afslutningskonference 29. januar 2013. Camilla Hutters, Mette Lykke Nielsen & Anne Görlich Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus universitet. Dagens program:. - PowerPoint PPT Presentation

TRANSCRIPT

Putting Numbers and Words on the Problems Young People with Hearing Loss Face in Their Everyday Life

Drenge og piger p ungdomsuddannelserneHvad betyder kn for elevernes uddannelsespraksis?

Afslutningskonference 29. januar 2013

Camilla Hutters, Mette Lykke Nielsen & Anne GrlichCenter for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus universitetwww.cefu.dk1Velkommen prsentere resultater fra drenge og piger p ungdomsuddannelserne. Hvad betyder kn for elevernes uddannelsespraksis?Et to rigt forskningsprojekt, der stter fokus p et helt centralt emne:Hvordan fr vi flere unge af begge kn til at tage en ungdomsuddannelse og i den forbindelse ogs bde opleve stor motivation og lringsudbytte.

Det er et projekt, der har involveret 20 uddannelsesinstitutioner, 3500 elever, 40 underviser og et helt team af forskere.I dag prsenterer og diskuterer vi de vigtigste resultater fra undersgelsen.Men vi stopper ikke ved resultaterne.Fokus for eftermiddagen er af diskutere, hvad uddannelser, undervisere og politikere konkret kan gre for at f flere unge af begge kn til at tage en ungdomsuddannelse.For CeFu denne del mindst lige s vigtig som selve undersgelse.CeFus sigte er at lave anvendelsesorienteret forskning, der kommer unge og samfundet til gavn.Vi lgger derfor vgt p at inddrage aftagere og praktikere i forskningsprocessen og p at omstte vores viden i praksis.

Materialer.PixiHele rapport p cefu.dkHer ligger ogs den forrige rapport: Hvor blev drengene af? Kn og udddannelsesvalg efter gymnasietDagens program:Kl. 10.15-12 Prsentation og debat omkring undersgelsen Drenge og piger p ungdomsuddannelserne. Hvad betyder kn for elevernes uddannelsespraksis? Kl. 12.00-12.45FrokostKl. 12.45-13.00Fra forskning til forandring. Hvordan kan undersgelsen bruges som afst for udviklingsarbejde p skolerne? Kl. 13.15-14.30Workshops: Udviklingstiltag og eksperimenter. Hvordan skal der sttes ind i forhold til at inkludere flere drenge og piger? idekatalog* Undervisningsformer og deltagelse* Elevkultur, trivsel og relationer* Uddannelsesvalg og fremtidsplanerKl. 14.30-15.30Paneldebat: Hvordan fr vi alle med? Hvad er det vigtigste for Forum100% at g videre med for at f alle med?Hvad er det vigtigste for min sektor at g videre med for at f alle med?

Gennem dagen vil vi bevge os fra resultater, til anbefalinger, til idekatalog og til sidst debat.Sikker p at det her er et emne, som der er rigtig mange erfaringer med, meninger om og holdninger til.Vi vil bestrbe os p at stte den viden, der udviklet i projektet i spil p s nuanceret og levende mde, at vi forhbentlig alle sammen gr her fra klogere, mere forvirret og mere engageret end da vi kom.2Hvad er ligheden mellem Oslo-bden og uddannelsessystemet?

Begge dele er knsopdelt!Hvad har kn med Oslobden, at gre?

Projekt om arbejdsmarked i datters 4. klasse.Besg p Oslo-frgen rundtur og se forskellige jobs.Mange indtryk: varmt i fyrrummet, kaptajnen styrer, travlt i kkkenet.

Elever skulle derefter i grupper vlge et job, som de vil undersgere nrmere (interessebaseret valg).Frte til nsten udelukkende knsopdelte grupper.Drenge ville vre maskinmester, kontrollr, hndvrker, eller i kasino.Pigerne ville vre tjener, kok, arbejde i brneklub eller med shopping.Kun et job tiltrak begge grupper: kaptajn.

Eksemplet viser, at samfundet p mange mder er gennemsyret af knsopdelinger.Vores knsroller er forskellige i familien, vores arbejdsmarked er gennemsyret af knsopdelinger og knnede arbejdsdelinger og det samme gr sig gldende i forhold til uddannelsessystemet3Knsfordeling p uddannelserne i undersgelsenDenne knsopdeling gr sig ogs gldende i ungdomsuddannelsessystemet.

Betyder at p 2/3 af uddannelserne er det man kan kalde en skv knsopdeling hvilket betyder at det ene kn udgr min 60 % af den samlede elevmasseDertil kommer knsopdelingerne i forhold til studieretninger (p gym) og erhverv (p EUD).

4Bde drenge og piger oplever udfordringer i uddannelsessystemet:Flere drenge i restgruppen. 19 % af de unge mnd og 14 % af de unge kvinder har ingen ungdomsuddannelse, nr de er 25 r.Tilsvarende. 37 % af de mandlige studenter og 29 % af de kvindelige er ikke i gang med en videregende uddannelse, tre r efter afgangStrre frafald blandt drenge. 52 % af drengene og 50 % af pigerne falder fra eud. 20 % af drengene og 15 % af pigerne falder fra gymnasiet.Piger oplever mere stress i forhold til uddannelse. Svenske tal: 50 % af gymnasiepigerne oplever ofte stress mod 21 % af drengene.Strukturer rammer knsspecifikt. Typiske kvindefag krver hjere karakterer og lngere uddannelse. Typiske mandefag har hrd konkurrence ifht praktikfag.Knsopdelingen i uddannelsessystemet og p arbejdsmarkedet er ikke ny.Men forstelsen af den har ndret sig.

Hvor der tidligere har vret fokus p at sikre piger og kvinders adgang til uddannelse er der indenfor de sidste 2-3 p at sikre at flere drenge og mnd uddanner sig. rsag er, at drenges uddannelsesfrekevns ikke er steget i samme grad som pigernes.Medfrt bekymring for, om drenge (eller gruppe af drenge) risikerer at blive tabere i fremtidens videnssamfund, hvor uddannelse ses som altafgrende for beskftigelse. Det har frt til fornyet fokus p og diskussion om - knnets betydning for unges uddannelse.En diskussion, der ogs har dannet afst for dette projekt.

Afsttet har imidlertid samtidig vret, at drenge og pigers praksis i uddannelsessystemet m ses i relation til hinanden og i relation til det uddannelsessystem, de foregr indenfor rammerne af en styrke er her, at undersgelsen omfatter hele ungdomsuddannelsessystemet!

Bde tidligere undersgelser og vores egne undersgelser viser, at bde drenge og piger oplever udfordringer ifht uddannelse. Eksempler p slide. Viser bde knsspecifikke udfordringer men ogs at der inden for alle omrder bde er drenge og piger, der er udsatte.Kn kan ikke st alene men m ses i sammenhng med andre faktorer.

Set i dette perspektiv vigtigt, at uddannelsessystemet giver uddannelsesmuligheder og uddannelseschancer for bde piger og 5

Vi vil fremlgge nogle af de vigtigste pointer fra undersgelsen der hvor der tegner sig nogle problematiske aspekter omkring kn.De aspekter, som trkkes frem, skal imidlertid hele tiden skal forsts i relation til rammerne i uddannelsessystemet og til de ressourcer, de unge har med i kraft af deres familiebaggrund, klasse, etnicitet, livshistorie.Kn kan ikke st alene som forklaring. Det er ikke den eneste forskel, der produceres og nogen gange heller ikke den vsentligste.

I sr m de knsforskelle, som vi trkker frem ses i relation til et meget polariseret uddannelsessystem.Modellen viser nogle poler og det, der skaber polariseringen: Forskel i ressourcer/fundament, kulturen p uddannelsen og graden af retning/forml med at tage uddannelse.Skolebesg i forret viste, at forskellene er enorme og p flere punkter voksende.P den ene side en gruppe meget mlrettede, velstimulerende og engagerende elever, der performer i uddannelssesystemet og som ofte ogs oplever at f et stort lringsudbytte. De har ofte familier, der sttter dem og som selv er (hjt)uddannede, og de har ofte et klart sigte med udannelsen, fx at sge ind p en bestemt uddannelse.Samtidig samler de sig ofte p meget kulturelt set homogene uddannelser, fx prestigefyldte stx

I den anden ende unge, der mangler sociale og personlige kompetencer og som ikke har det samme fundament at st p.De ved, de skal have en uddannelse, men er rigtig uklare p, hvad de skal med uddannelsen og hvad de overhovedet skal til for at performe ifht. uddannelse. Ofte meget rodede og usammenhngende forlb med mange brud og skift nogle gange forrsaget af dem selv, andre gange af strukturer fx manglende praktik, mgl. uddannelsesparathed ect.Havner ofte p mere uhomogene uddannelser som fx eud, produktionsskole, vuc hvor spredningen mellem eleverne er meget stor.6

Fokus p kn som kulturel praksis. Betydningen af kn er noget, der forhandles og konstrueres i konkret skolekultur.

Knsforskelle er et problem hvis de:

Frer til eksklusion at bestemte elever og bestemte praksisser Frer til manglende deltagelse og engagement i undervisningen og dermed til manglende lring Frer til manglende motivation eller mulighed for videre uddannelse. Frer til diskrimination eller manglende ligebehandling

Kn er ikke ndvendigvis et problem det handler om det fr konsekvenser for elevernes deltagelse.

Betydning af at vre et bestemt kn er kulturelt skabt.Betyder ikke, at vi ikke har et biologisk kn.Men den betydning vores biologiske kn har afhnger af hvad for en betydning, det tildeles i de konkret kulturer, vi indgr i, at vi er dreng og pige. Herunder hvad det er for forventninger, der er til os i den forbindelse, i forhold til hvordan man er en rigtig drenge eller pige.

Knnede betydninger er et problem hvis:

Referer til lov om ligebehandling7Model for forskningsdesign:Formlet med projektet er derfor, at undersge hvad kb betyder i den pdagogiske praksis og hverdag p ungdomsuddannelserne og hvilke konsekvenser det har for drenge og piger deltagelse og praksis i forhold til uddannelse.

20 skoler med, 75% gymnasier

Forskningssprgsml:Hvilken betydning har den pdagogiske praksis og dagligdag p ungdomsuddannelserne for hvordan knsforskelle skabes og opretholdes? I hvilket omfang er der forskel p forskellige ungdomsuddannelser - og hvorfor?Hvornr har knsforskelle konsekvenser for elevernes deltagelse?Hvilken betydning har de unges indbyrdes kultur for skabelse og opretholdelse af knsforskelle?

I det flgende vil vi prsentere resultater inden for tre temaer (samme temaer som rapport):Undervisningsformer og deltagelseElevkultur, relationer og trivselUddannelsesvalg og fremtidsplaner

Bde udvalgte resusltater - Hvor kan der sttes ind organisatorisk og pdagogisk hvis bde piger og drenges uddannelsesfrekvens skal ges? Hvordan fr vi alle med?