dr symfoniorkestret dr koncertkoret laurence equilbey ... · gades comala torsdag 23. februar 2017...

GADESCOMALA

Torsdag 23. februar 2017 kl. 19.30

NIELS W. GADES COMALA

DR SymfoniOrkestretDR KoncertKoretLaurence Equilbey, dirigentMarie-Adeline Henry, sopranRachel Kelly, mezzosopranElenor Wiman, altMarkus Eiche, baryton

3

Niels W. Gade: Comala Tekst: Julius Klengel, efter Ossian Oversættelse: Magna Blanke

Nr. 1 Kor af krigere og skjalde

Tenor, basOp, af sted, hornet har lydt, afsted, hæv nu banneret, afsted, til kamp! Fingal fører os til sejr; følg ham, kongen af Morwen. Storm ind i Caraculs hære som ånder fra de højere luftlag; følg ham, kongen over alle lanser! Kald på fjenderne, kald dem til slag, frygt ikke døden, frygt kun flugten! Lyt til forfædrenes stemmer! Næppe er dagen til ende, før Caracul ligger besejret af kongen af Morwen.

Nr. 2 Fingal. Comala

FingalEndnu i dag knækker jeg den stolte konges magt; hans blod skal gøre Caruns bølger røde:bjergene skal genlyde, når han i kamp falder med sine skarer. Som vinden ødelægger træers løv, vil jeg ødelægge fjendernes hær. Comala! Endnu inden natten er gået, vender jeg tilbage til dig. Lev vel, min elskede! Vær ikke bange, sejrenog kærligheden er begge med mig.

Comala Lev vel, du mit livs lys! Ingen stråler oplyser min vej blot lidt: alt er indhyllet i nat.

FingalVær ikke bange!

Niels W. Gade: Comala Tekst: Julius Klengel, efter Ossian

Nr. 1 Chor der Krieger und Barden

Tenore. BassoAuf, auf, laut schallt das Horn, auf, erhebt das Panier, auf, in die Schlacht! Fingal führt uns zum Sieg, folgt ihm, dem König von Morwen. Stürmt in Caraculs Heere wie Geister aus Höhen der Luft, folgt ihm, dem König der Speere! Rufet die Feinde, ruft sie zur Schlacht, scheuet den Tod nicht, scheut nur die Flucht! Hört die Stimmen der Ahnen! Kaum grauet der Tag, und Caracul liegt besiegt vom König von Morwen.

Nr. 2 Fingal. Comala FingalHeute noch brech’ ich des stoltzen Königs Macht, mit seinem Blute sollen sie röthen Caruns Wellen, die Berge sollen wiederhallen, wenn er im Kampf und seine Schaaren fallen. Wie Winde das Laub, will ich der Feinde Heer zerstreuen. Comala! Noch eh’ die Nacht sich endet, kehr’ ich zurück zu dir. Leb’ wohl, du Geliebte!Fürchte nichts, mit mir ist der Sieg im Bunde und die Liebe.

Comala Leb’ wohl, du Licht meiner Seele!Kein Strahl erhellt nur schwach mir die Pfade; in Nacht ist Alles gehüllt.

FingalFürchte nichts!

Niels W. Gades Comala - tekster

4

ComalaO Fingal, mögen die Väter dich schützen! Erliegst du, find ich auf diesem Felsen mein Grab.

Fingal O fürchte nichts! Noch eh’ der Morgen graut, liegt Caracul todt und ich in deinen Armen. Leb’ wohl, Geliebte!

ComalaLeb’ wohl, Geliebter!

Nr. 3 Chor der Krieger

Tenore. Basso Auf, auf in die Schlacht, Fingal fûhrt uns zum Sieg! Folgt ihm, dem König von Morwen. Auf, laut schallet das Horn, auf, auf in die Schlacht, folgt ihm, rufet die Feinde, ruft sie zur Schlacht.

Nr. 4 Comala, Dersagrena, Melicoma, Chor der Jungfrauen

ComalaO grauenvolle Stille! Dahin sind die lieblichen Träume, mir bleibt nur Angst und Gefahr. Nichts hör’ ich mehr, als in der Ferne nur des Stromes Rauschen, nichts seh’ ich mehr, als dunkle Wolken wetterleuchtend in der Ferne.

Dersagrena, Melicoma, Chor Klage nicht! Warum die Thräne? Noch lebt Fingal, der Held. Warum bangt deine Seele um ihn, der die Furcht nicht kennt!

Comala Dahin sind die lieblichen Träume.

ComalaÅh, Fingal, gid fædrene må beskytte dig! Bukker du under, finder jeg min grav på denne klippe.

FingalVær ikke bange! Før morgenen gryr, ligger Caracul død – og jeg i dine arme. Lev vel, min elskede!

ComalaLev vel, min elskede!

Nr. 3 Kor af krigere

Tenor, basOp nu, afsted til slaget, Fingal fører os til sejr! Følg ham, kongen af Morwen. Afsted, hornet har lydt, op nu, afsted til slaget, følg ham; råb ad fjenderne, kald dem til slaget.

Nr. 4 Comala, Dersagrena, Melicoma, kor af jomfruer

Comala Åh, grusomme stilhed! Borte er alle yndige drømme, jeg føler kun angst og fare. Jeg hører intet andet end stormens brusen i det fjerne, jeg ser intet andet end mørke skyer, der varsler uro, i det fjerne.

Dersagrena, Melicoma, kor Du skal ikke klage! Græd ikke! Endnu lever Fingal, helten. Hvorfor er din sjæl nervøs for ham, der ikke kender til frygt!

ComalaBorte er alle yndige drømme.


5

Dersagrena Der sidder Comala alene og kigger ned i dalen, den vej de drog bort;en dyster anelse gør hendes blik uklart. Kom, Melicoma, lad os få hendes nat til at gå med en sang.

MelicomaSå lad os synge hende en sang om Fingals gerninger;den skal genlyde i Morwens bjerge.

Nr. 5 Ballade Dersagrena, Melicoma, kor

Dersagrena 1. Fra Lochlin kom Suaran, den stolte helt; hen over havets bølger drog han mod Morwens mark. At hævne sig på Fingal svor han for år tilbage;han ville bryde lanse med ham om land og trone.

Melicoma, Sopran 2, solo, korHør, Comala, hvad Fingal gjorde; ingen fjende har vundet over ham.

Dersagrena2. Suaran med kostbare våben stormede over heden,stormede mod højderne, han søgte helten fra Morwen. På bjerget stod Fingal bevæbnet, som et lyn om natten; hvis Suaran havde lyst, var Fingal parat til slaget.


Dersagrena 3. Som månen går ned i bølgerne, således faldt kongen snart i striden; han måtte forbløde, han måtte opgive kampen. De flygtede, som kronvildtet jaget af jægeren; og død lå den, der havde vovet som han.


DersagrenaEinsam sitzt dort Comala, sie blickt hinab in das Thal, wohin sie zogen; düstere Ahnung trübt ihr Auge. Komm, Melicoma, die Nacht mit Gesang ihr zu vertreiben.

MelicomaSo lasst uns ihr singen ein Lied von Fingals Thaten, das wiederhalle in Morwens Bergen.

Nr. 5 Ballade Dersagrena, Melicoma, Chor

Dersagrena 1. Vom Lochlin kam gezogenSuaran der stoltze Held; über die Meereswogen zog er nach Morwens Feld. An Fingal sich zu rächen schwur er seit Jahren schon;die Lanze wolt’ er brechen mit ihm um Land und Thron.

Melicoma, Soprano 2, solo, ChorO höre, Comala, was Fingal gethan, den nie ein Feind überwunden.

Dersagrena 2. Es stürmte über die Haide, es stürmte über die Höh’n Suaran im Waffengeschmeide, er suchte den Held von Morwen. Hoch auf dem Berge gerüstet stand Fingal, ein Blitz der Nacht; wenn’s König Suaran gelüstet, er war bereit zur Schlacht.


Dersagrena 3. Wie sinkt der Mond in die Fluthen, so sank gar bald im Streit der König und musste verbluten, es hat ihm der Kampf gereut. Sie flohen, wie auf der Haide das Rothwild, vom Jäger gejagt, denn todt im Waffengeschmeide lag der’s mit ihm gewagt.



6

Nr. 6 Comala, Dersagrena, Melicoma, Chor

ComalaStill ist die Jagd, kein Laut ertönt, als das Brausen des Strom’s; düstre Nacht entsinkt den Höh’n. Sieh dort, Melicoma, wer eilt am Rand des Waldes so schnell dahin? O weh’ mir, flieht nicht daher ein Krieger Fingals?

MelicomaVerscheuche der Angst Gebilde! Einen Hirsch erblick’ ich, schnell springt er hin durch’s Thal.

ComalaSeht ihr die weissen Gestalten, riesengross? Sie drohen uns zu erdrücken; ein Blitzstrahl hellte auf die ungeheuren Leiber.

DersagrenaO Comala, was du sahst, sind die Ahnen nicht, nur Felsen umspielt vom hellen Strahl.

ComalaWo weilst du, Fingal? Rings umher zieht Nachtgrausen auf! Hört ihr nicht fernes Getümmel? Den Weheruf, der Steere Rauschen? Sie fliehen einher, sie fliehen in wilder Flucht.

Dersagrena, Melicoma Es ist der Sturm, der in den Bäumen rauschet, und uns den Bergen schallt sein Echo wieder.

Comala Warum, o Strom, seh’ ich dein Wasser in Blut? Öde und leer sind deine Ufer, warum, o Strom?

Chor Schrecklich brauset der Sturm, lasst uns fliehen, eh’ uns der Tod hier kommt im flammenden Strahl.

Nr. 6 Comala, Dersagrena, Melicoma, kor

Comala Nu er jagten stilnet, ingen lyd derfra, kun høres strømmens brusen; den dystre nat sænkes ned fra højderne. Se, Melicoma, hvem løber så hurtigt der i skovkanten? O ve, er det ikke en af Fingals krigere?

Melicoma Jag det billede af angst langt bort! Jeg kan se en hjort; den springer hurtigt gennem dalen.

Comala Kan I se de hvide skikkelser, kæmpestore? De truer med at knuse os;et lynglimt lyste op på de kæmpestore kroppe.

Dersagrena Nej, Comala, det, du så, er ikke forfædrene, blot klipper, som lysstrålen spiller omkring.

Comala Fingal, hvor er du? Nu nærmer sig nattens gru! Hører I ikke en fjern tumult? Ve-råb og en susen? De flygter ind her, de er på vild flugt.

Dersagrena, Melicoma Det er stormen, der suser i træerne, og ekkoet lyder til os fra bjergene.

Comala O flod, hvorfor ser jeg dit vand i blod? Dine kyster er øde og tomme, hvorfor, o flod?

Kor Det stormer skrækkeligt, lad os flygte, før døden kommer til os i en flammende stråle.


7

Comala Vand med blod? Sover helten Fingal?

Kor Se, hvordan de faldnes skygger flytter sig!

Comala Nattens datter, se herned fra himlens hvælving, så jeg kan få øje på et glimt af hans panser.

Kor Kom, lad os flygte!

Comala - og hvis ikke, da vis dig, du dødens stråle, du fædrenes lys; kom sprudlende og vis mig i et glimt helten, der hviler i døden.

Kor Ve os, se hvor skyggerne bevæger sig! Ve os, når fjenderne nærmer sig. Ve os!

Nr. 7 Kor af ånder Comala, kor

KorVi vandrer på stormen gennem markerne, vore veje går i skyerne; hjem til fædrene fører vi de helte, der faldt i kampen. Der hvor kampen fandt sted, i dale eller i højderne, der holder vi stille og nævner navnene, og vi kender enhver, der faldt.

Comala I, fædrenes ånder, nævner enhver, der døde, blot ikke Fingal. De hvisker og taler – om hvad?Hvorfor, I ånder, viser I jer for mig? Jo, han døde, han faldt; helt sikkert, han døde.

ComalaWasser in Blut? Schlummert Fingal der Held?

ChorSehet wie die Schatten der Gefallenen zieh’n!

ComalaO Tochter der Nacht, blick herab aus des Himmels Gewölk, dass ich schaue in deinem Strahl den Schimmer seines Panzers.

ChorO kommt, lasst uns flieh’n!

ComalaWenn nicht, erscheine, Strahl des Todes, erscheine, du Licht der Väter, komm und sprühe, zeig mir im Glanze den Helden, der ruht im Tode.

ChorWeh’ uns, sehet wie die Schatten zieh’n! Weh’ uns wenn die Feinde sich näh’n. Weh’ uns!

Nr. 7 Chor der Geister Comala, Chor

ChorWir wandeln auf dem Sturm durch’s Feld, in Wolken gehen unsre Wege; wir führen zu den Vätern heim die Helden, die im Kampfe fielen. Wo der Kampf gescheh’n, in Thälern, auf Höh’n, dort ruh’n wir und nennen die Namen und kennen Jeden, der stirbt.

Comala Ihr Geister der Väter, nennet Jeden, der stirbt, nur Fingal nicht. Was flüstern sie und reden? Warum, ihr Geister, erscheinet ihr mir? Gewiss, er starb, er fiel, gewiss, er starb.


8

Chor Geschlagen ist grimme Schlacht, im Kampfe fiel der Schilde Fürst, es schwebet heim zu uns sein Schatten.

Nr. 8

Comala O, dass ich nicht sitze an Caruns Wellen, ihn zu beströmen mit meinen Thränen. Voll von Jammer, in Tagen der Jugend geh’ ich zur Kluft, wo du schlummerst. O, dass ich nicht sitze an Charuns Wellen. O, Geist Fingals, entfloh’n zum Gewölk, schwebe nieder zu mir! Comala folgt dir nach.

Nr. 9 Chor der Krieger

Chor Entfloh’n ist der Feind’ Getöse, nicht sieht man sein Ross auf den Höhen, sie flohen vor Fingals Gewalt, entfloh’n ist der Feind. Wie Donner hinfährt im Gewölke und Sturm hinbrauset im Blachfeld, so stürmte der Held von Morwen. Von den Hügeln tönt frölicher Siegesruf! Es klinget das Schwert an die Schilde, geröthet von Caraculs Blut. Entfloh’n ist der Feind’ Getöse, . . .

Nr. 10 Fingal, Chor der Jungfrauen

Chor Lasst ab vom lauten Siegesgesang, ihr Krieger Fingals, schweigt, o schweigt! Es floh der Feind vor eurem Arm, doch klagt um uns und euch.

Kor Det frygtelige slag er endt, i kampen faldt våbenskjoldets fyrste, hans skygge svæver hjem til os.

Nr. 8

Comala O, gid jeg ikke sad ved Caruns bølger for at overgyde ham med mine tårer. Opfyldt af kval, som i ungdommens dage går jeg til den kløft, hvor du hviler. O, gid jeg ikke sad ved Caruns bølger. O, Fingals ånd, flygtet op til skyerne, svæv herned til mig! Comala følger dig!

Nr. 9 Kor af krigere

Kor Borte er fjendens larm, hans heste ses ikke i højderne;de flygtede for Fingals magt; fjenden er flygtet. Som torden forsvundet i skyerne, som storm faret hen overden bare mark, således stormede helten fra Morwen. Fra højene lyder glade sejrsråb! Man hører sværdet på skjoldene, der rødmer af Caraculs blod. Borte er fjendens larm, . . .

Nr. 10 Fingal, Kor af jomfruer

Kor Stands den høje sejrssang, I Fingals krigere, ti, o ti dog! Fjenden flygtede for jeres magt, men beklag os og jer selv.


9

Fingal Hvorfor synger I klagesang? Fjenden flygtede for mit sværd! Syng højt om slaget ved Caruns flod, så jublen klinger helt op i højderne, hvor Comala venter på mig.

Kor Stop med den høje sejrssang, for du ser aldrig Comala mere!

Fingal O Comala!

Kor Beklag os. Hun troede, at du var besejret, og at du døde; aldrig ser du Comala igen.

Fingal O Comala, du min sjæls lys! Fjenden flygtede for mit sværd; stormen er ovre, solen stråler, men du, du, min sjæls lys, o Comala, du er død – ligger og sover i kløften.

Nr. 11 Fingal, kor

Fingal 1. Lad mig se min elskede, vis mig, hvor den hulde sover; Ve! Ved klippen hviler hun, bleg. afsjælet, hun, som jeg elskede så højt.

Kor O, I må klage!

Fingal O, gid du stod som før højt oppe på klippen, gid luftens ånde kunne give mig din stemme, o Comala!

Kor O, klag, klag, Comala!

Fingal Was klaget traurig euer Lied? Es floh der Feind vor meinem Schwert! Singt laut die Schlacht an Caruns Fluth, dass bis zur Höh’ der Jubel dringt, wo Comala meiner harrt.

Chor Lass ab vom lauten Siegesgesang, denn nimmer siehst du Comala!

Fingal O Comala!

Chor O klagt um uns. Sie wähnte dich besiegt und starb; nimmer, nimmer siehst du Comala.

Fingal O Comala, du Licht meiner Seele! Es floh der Feind von meinem Schwert der Sturm ist hin, die Sonne strahlt, doch du, du Licht meiner Seele, o Comala, du liegst und schlummerst todtin der Kluft.

Nr. 11 Fingal, Chor

Fingal 1. Lasst mich schauen die Geliebte, zeiget, wo die Holde schläft; Weh! Am Felsen ruht sie bleich, entseelt, die ich so sehr geliebt.

Chor O klagt, o klagt!

Fingal O ständest du hoch wie eh’mals am Fels, brächte des Lüftchens Hauch mir noch deine Stimme, o Comala!

Chor O klagt, o klagt, Comala!


10

Fingal 2. Einsam zieh’ ich durch die Berge, einsam bei Tag und Nacht! Du zeigst dich im Dunkel der Wälder, zeigst dich am Storm des Gebirgs nicht mehr.

Chor O klagt, o klagt!

Fingal O ständest du hoch wie eh’mals am Fels, brächte des Lüftchens Hauch mir noch deine Stimme, o Comala!

Chor O klagt, o klagt, Comala!

Fingal Schlaget die Harfen, erhebt den Gesang, singet, Mornis Jungfrau’n, singet ihr Barden, Comalas Preis, singet ein Lied ihr nach in der Väter Heimath.

Nr. 12 Chor der Barden und Jungfrauen

Chor Aus den Wolken herab schauen die Geister der Ahnen, und Blitze umfangen die Jungfrau. Wann ertönt auf der Haide ihr Ruf? Wann erhebt sie vom Hügel zur Jagd sich?Strahlen des Monds tragen empor die Seele der Jungfrau; send’ uns im Traume zurück dein Bild und lindere die Trauer, tröste das klagende Herz. Es winkten die Geister der Ahnen herab, aus Wolken herab,Strahlen des Monds tragen empor die Seele der lieblichen Jungfrau. Es winkten die Geister der Ahnen.

Fingal 2. Alene drager jeg gennem bjergene, alene dag og nat! Du viser dig ikke merei skovens mørke, ikke mere i bjergenes storme.

Kor Klag, o klag!

Fingal O, gid du stod som før højt oppe på klippen, gid luftens ånde kunne give mig din stemme, o Comala!

Kor Klag, o klag, Comala!

FingalLad harpen klinge,løft sangen, syng, Mornis jomfruer. Syng, I barder, Comalas pris, syng en sang for hende, som er i fædrenes hjem.

Nr. 12 Kor af skjalde og jomfruer

Kor Forfædrenes ånder skuer ned fra skyerne, og lyn indeslutter jomfruen. Hvornår høres hendes råb på heden? Hvornår stiger hun op fra højen til jagten? Månens stråler løfter jomfruens sjæl; send os i drømme dit billede og dæmp smerten, trøst det klagende hjerte. Forfædrenes ånder vinkede herned fra skyerne,månens stråler løftede den gode jomfrus sjæl. Forfædrenes ånder vinkede herned


dr symfoniorkestret dr koncertkoret laurence equilbey ... · gades comala torsdag 23. februar 2017...

Documents