Sommeren krver et godt netvrk

Kb nu p Telia.dk Telia-butikkerne 80 40 40 40Roam like Home Europa: Glder for udvalgte mobil- ogmobilt bredbndsabonnementer(se omfattede lande pwww.telia.dk/roamlikehome). Inkluderer fri opkald/sms/mms til danske numre (ej sr- og indholdstjenester) fra EU-lande. Data er begrnset til max 10GB/md i udlandet, dog ikke i Norden/Baltikum p TeliaSonera-netvrk. 30 dages opsigelse.

Som kunde hos Telia behverdu ikke bekymre dig om dyreekstraregninger, nr du ringer& surfer p sommerferien iEuropa. For kun 99,-/md.kan du tage dit abonnementmed dig og tale med familien,finde vej med din smartphoneogmaile bunker af feriebillederhjem til vennerne.

SOMMER IEUROPA?

TALOGSURFLSIFERIENFORKUN99,/md.

Brug det i hele 25 europiske lande

LAYOUT: LENA THURMANN KORREKTUR: LOUISE LUNDBERG CLAESEN

Af JESPER VIND

I nste uge ringer klokkerne ind for Danmarks godt 700.000 skoleelever. Af dem gr 80 procent i folkeskolen, og her kommer man til at opleve endnu et r, der str i den omdisku-terede folkeskolereforms tegn. Den blev indfrt sidste r efter sommerferien og var skabt som modtrk til de internationalle PISA-undersgelser, der angav, at 15 procent af de danske unge kunne karakteriseres som funktionelle analfabeter. Det vil sige, at man havde svrt ved at forst abstrakte tekster, men godt kunne lse en Jumbo-bog.

Selvom skolereformen kun har et r p bagen, og ikke er fuldt implementeret endnu, har mange skolefolk og forldre nu fet de frste erfaringer med, hvordan det er get ude p de 1.300 kom-munale folkeskoler. Erfaringerne spnder vidt fra skoledistrikt til skoledistrikt, men Weekendavisen har valgt at besge en af de skoler, hvor man er lngst fremme i implementeringen.

Det er Trekronerskolen, der ligger i et vre middelklassekvarter i udkanten af Roskilde og er en stor, nybygget skole. Ved frste jekast virker det, som om den har de perfekte funktionelle og fleksible rammer til at hndtere skolereformens fordringer.

Eksempelvis har alle klasselokaler egne udgan-ge, og det gr det ungtelig nemmere at opfylde en af reformens mange ambitioner, nemlig den om 45 minutters motion i gennemsnit hver dag. Lrerne og eleverne kan uden nogen spildtid tage en pause i undervisningen og g direkte ud af klassen for at bevge sig og bruge udeomr-det, fortller Trekronerskolens leder Jon Lissner.

Han forklarer, at nogle af skolereformens filosofier faktisk blev indfrt p Trekronerskolen, inden reformen trdte i kraft i 2014. Vi har derfor heller ikke haft en strre kulturkamp p skolen omkring reformen som man har hrt om p andre skoler. Al undervisning er allerede organiseret i lrerteams, og det har fungeret godt, fortller Jon Lissner og konstaterer:

Det som blandt andet har fyldt meget det frste r er lrer-pdagog-samarbejdet samt de indledende step i forhold til vores arbejde med den synlige lring. Den enkelte elevs lrings-

proces skal mles undervejs, og undervisningen skal vre styret af lringsml. Derfor er skolens arbejde i hjere grad blevet prget af lsetests, trivselsmlinger og evalueringer.

Utilfredshed aftagetSkolereformen fra august 2014 har medfrt adskillige nye tiltag i hele den danske folkeskole. I flng kan nvnes flere timer i dansk og mate-matik, engelsk fra frste klasse, tysk eller fransk fra 5. klasse, samt flere valgfag fra 7. klasse. Der er ogs introduceret en lngere skoledag med lektiehjlp og faglig fordybelse, der er blevet obligatorisk fra august 2015, s eleverne kan lave meget af det p skolen, der tidligere var hjem-mearbejde.

Jeg tror, at det virker. Brnene bliver dygti-gere. Ingen tvivl om det, siger Trekronerskolens leder. Reformens ml om, at man i 8. klasse skal vre p det faglige niveau, man i dag har i 9 klasse, vil ogs blive net. Men vores udfordring er s ogs at fastholde dannelsen. Det drejer sig blandt andet om at have fokus p det hele menneske, livskompetencer og evnen til at trffe forsvarlige valg, siger Jon Lissner og nvner, at et lille konkret eksempel p dannelsesfokusset ogs er, at der er indfrt morgensang p skolen.

Reformen blev mdt af megen skepsis hos Danmarks Lrerforening, og der blev slet man-ge skr under den forudgende konflikt med arbejdsgiverne i Kommunernes Landsforening. KL gennemtrumfede sledes via en meget bitter lockout og med den davrende regerings vel-signelse at lrernes forberedelsestid blev skret ned til fordel for mere klasseundervisning.

Herefter steg lrernes sygefravr betydeligt i en del kommuner, men lrernes utilfredshed er aftaget noget, efter at adskillige kommuner har lavet sraftaler med lrerne omkring organise-ringen af arbejdstiden.

P Trekronerskolen har man kun i begrnset omfang mrket til syge lrere i klvandet p re-formen, men Jon Lissner er ikke et sekund i tvivl om, at reformen og den mindre tid til forberedel-se har sat hans lrerkrfter under et stort pres.

Jeg kan godt forst, at det er store udfordrin-ger med s store forandringer p s kort tid. Heldigvis har vi meget engagerede lrere her, men jeg vil gerne understrege en ting, jeg tror

glder for alle landets skoler: Det er vigtigt, at lrerne, og skolen i det hele taget, i de kom-mende r fr arbejdsro.

Rod med lektiecafer og fordybelseTrekronerskolens gode erfaringer med den synlige, mlstyrede undervisning flugter godt med en ny undersgelse fra Kommunernes Landsforening. Den viser, at det overordnet set gr fremad med indfrelsen af de nye lringsprocesser og de l-bende evalueringer af elevernes faglige udvikling. Undersgelsen peger ogs p, at reformen halter p nogle omrder. Sledes kniber det med at indfre mere bevgelse i skoletiden, samtidig med at der er meget rod omkring lektiecaferne og den faglige fordybelse som KL formulerede det i forbindelse med undersgelsens offentliggrelse i juni.

P Trekronerskolen har det med mere bevgelse dog fungeret meget godt, fordi man har nogle ideelle fysiske rammer til det. Men Jon Lissner vurderer, at det er alt for tidligt at sige noget om, hvilken effekt bevgelse i undervisningen har.

Vores krfter har ogs vret lagt andre steder i forhold til reformens indfrelse, erkender han og tilfjer, at hvad angr lektiecaferne og den faglige

fordybelse, s har den frivillighed, der har vret gldende det frste r, medfrt noget ressour-cespild.

Vi valgte at afstte en lrer pr. klasse til at st for fordybelsestiden uden at vide, hvor mange der kom. Det gav noget besvr, men nu bliver den faglige fordybelse i eftermiddagstimerne obliga-torisk og en integreret del af skoletiden for alle elever, og det er godt, lyder det fra Lissner.

Han fortller, at man p skolen har oplevet en-kelte forldre, der er utilfredse med, at deres brn skal vre lngere tid i skolen.

Nogle forldre vil gerne have, at deres brn har mere fritid til aktiviteter uden for skolen, men vi har dog ikke hrt protester fra selve foreningslivet. Det er nu ogs vores hensigt at prve at involvere foreningslivet her p skolen. Andre forldre er utilfredse med lektiecaferne, fordi de fler sig koblet af deres brns lringsproces. De er jo ikke p samme mde som tidligere inde og se, hvilke lektier deres brn laver for det arbejde laves p skolen. Men derfor tror jeg, at det er vigtigt, at reformens element om en mere ben skole bliver frt ud i livet, fordi det gr, at mange forldre kan engagere sig p andre mder i skolen.

Lissner fortller, at Trekronerskolen har oprettet en forldre-bank, hvor forldrene kan oplyse, hvilke srlige kompetencer de ville kunne bidrage med i undervisningssammenhng. For eksempel har man blandt forldrene en mand, der produce-rer musikvideoer, og han har vret ude og fortlle om sit job, hvilket der var vldig stor interesse for at hre om.

Lissner understreger endelig, at ben skole ogs handler om at involvere det omgivende sam-fund strkere i skolens liv.

Vi har samarbejdet med den lokale Toyota-forhandler om CO2-udledning. En galvanise-ringsvirksomhed har fortalt om metaller. Skov- og Naturstyrelsen har vret her for at fortlle om skovdrift og invasive arter.

Hb om, at bunden er netErfaringerne fra Trekronerskolen hrer bestemt til i den positive ende, nr reformens frste r skal evalueres. Iflge en opinionsundersgelse, der er lavet for forldreorganisationen Skole og Forldre, har forldrenes utilfredshed vret sti-gende gennem folkeskolereformens frste r.

For eksempel sagde 16 procent af de adspurgte ved skolerets begyndelse, at de var utilfredse med deres barns skolegang den andel var vokset til 30 procent ved skolerets slutning.

Derudover var det nsten halvdelen af forldre-ne, der er utilfredse med, hvordan lektiecaferne fungerer, og Skole og Forldres formand, Mette With Hagensen, udtalte i juni stor bekymring:

Jeg hber virkelig, at bunden er net nu. Det er helt afgrende for forldrenes opbakning til folkeskolen, at reformens mange nye tiltag bliver gennemfrt med en ordentlig kvalitet. Det mener alt for mange forldre ikke er tilfldet i dag.

Mette With Hagensen er dog begyndt at se langt mere positivt p reformens muligheder, siger hun nu til Weekendavisen. Det skyldes, at der er afsat flere penge til folkeskolen i den nye kono-miaftale, som Finansministeriet og KL indgik denne sommer.

Jeg synes, der er grund til optimisme. I refor-mens frste r blev der mange steder ikke investe-ret krfter i de bedre rammer, der skal til for at opfylde reformens fine hensigter om, at de fagligt svage skal lftes, og at de fagligt strke skal udfor-dres. Hensigten om mere bevgelse i skoletiden blev de fleste steder ikke til andet end en lbetur rundt om skolen. Derudover var det store smer-tensbarn lektiecaferne, hvor den lngere skoledag bare blev mere af det samme, hvilket ikke var meningen. Men de bedre konomiske rammer gr det nu langt mere realistisk, at skolereformen kan blive en succes, forklarer hun.

Skole og Forldres formand baserer ogs sin optimisme p, at hun har mrket en holdnings-ndring hos stadig flere lrere: Jeg vil vurdere, at vi oplever mere engagerede lrere. Mange er selvflgelig stadig bitre og sure over konflikten med KL, men jeg synes, at lrerne er gode til at rette utilfredsheden imod overenskomsten og ikke imod selve skolereformen.

Helt grundlggende fastslr Mette With Hagensen, at det ikke er muligt at implementere en stor reform s hurtigt, uden at der vil vre hngepartier i lang tid.

Det vigtige nu er, at kommunerne ikke pludse-lig igen sparer p skolen. Det er alfa og omega, at der er personale nok. Desuden skal vi nu have ro om skolen ogs fra politisk side. Skolen kan ikke fordje flere reformer.

Folkeskolen. Trekronerskolen er en af de skoler i landet, der er som skabt til den nye skolereform. Lederen er ikke i tvivl om, at fremtidens skoleelever bliver dygtigere. Men jeg tror, det glder for alle landets skoler: Det er vigtigt, at lrerne, og skolen i det hele taget, i de kommende r fr arbejdsro, siger Jon Lissner.

Fast arbejde

Nogle brn kan selv, men der skal vre mere bevgelse i skoletiden. FOTO: LINDA KASTRUP/SCANPIX

Samfund # 32 7. august 2015 3Weekendavisen