Delrapport 2
Side 1 af 27
Oversigt over ydelser som ViSP leverer under abonnementet
I denne delrapport 2 indgår en samlet oversigt over alle ViSPs ydelser.
Formål med delrapport 2Oversigten har til formål at skabe overblik over alle ydelser, som ViSP leverer og samarbejder om med vores abonnementskommuner. ViSP har en mindre del af virksomheden som er indtægtsdækket – herunder ansættelse af audiologopæder på sygehusene i Næstved og Slagelse.
StrukturOversigten er inddelt i:
Kort beskrivelse af funktionsnedsættelsen, som er årsag til at borgeren henvender sig Angivelse af specialiseringsniveau på hvilket opgaven løses – jævnfør definition fra Danske Regioner Beskrivelse af nødvendige samarbejdspartnere Opgørelse af antal borgere i forhold til den enkelte ydelse
Tidsestimat er i forhold til forbrug af medarbejderressourcer på de enkelte ydelser.Oversigten følger ViSP´s interne organisering. Det betyder, at den følger tilbuddene i de enkelte afdelinger og fremstår således som en gennemgang af ydelserne:
Høreafdelingen Afdelingen for Læsning, Læring og IT Afdelingen for Hjerneskade og Kommunikation
CI-opererede APD Tinnitus Skelnetræning Meniere Hyperacusis Tegnstøttet kommunikation Tegn Til Tale Justering af høreapparater Pædagogisk justering af
høreapparater Afprøvning af høretekniske
hjælpemidler Kommunikationskurser Døvblinde Job og hørelse Rådgivning/
vejledning/undervisning i forhold til hørevanskeligheder
Høreomsorg Tinnitusinformationsmøder Undervisning af andre
faggrupper
APD ADHD Autismespektrum-forstyrrelser Eksekutive vanskeligheder Specifikke
indlæringsvanskeligheder Generelle
indlæringsvanskeligheder Generelle
indlæringsvanskeligheder i svær grad
Sammensatte funktionsvanskeligheder
Stationære kommunikations-vanskeligheder
Kommunikationsvanskeligheder, børn
Ordblindhed Jobbevarende hjælpemidler
Afasi Dysartri Taleapraksi Kognitive kommunikations-
vanskeligheder Parkinson, kommunikation ALS Løbsk tale Læbe/ganeopererede Mundhuleopererede Sclerose Læsp Snøvl Tracheostomi Stemmevanskeligheder Stammen Laryngectomerede Arbejdsafklarende indsats for
borgere med erhvervet hjerneskade
Neuropædagogisk indsats/Logopædisk indsats
Logopædisk indsats til patienter indlagt på sygehus
Side 2 af 27
Funktionsnedsættelse Højt specialiseret Moderat specialiseret Samarbejdspartnere Estimeret forbrug og træk i 2014
Høreafdelingen
Konsulenterne i Høreafdelingen har som udgangspunkt kandidateksamen i Audiopædi / audiologopædi. Nogle konsulenter er uddannede i tiden før universitetsuddannelserne på disse områder. De har en grunduddannelse og stor erfaring som lærer suppleret med Speciallærer-uddannelsen med speciale i hørenedsættelser og tale- sprogvanskeligheder / læsevanskeligheder.
Nye medarbejdere kvalificeres til at varetage opgaver ved sidemands-oplæring og deltagelse i relevante kurser og faglige netværk. Nye medarbejdere er under oplæring, inden de kan varetage området selvstændigt. Hver enkel ny medarbejder har brug for oplæring på flere områder, så oplæring foregår over en længere periode.
Alle konsulenter deltager i relevante kurser og konferencer, hvor de til stadighed udvikler deres viden sammen med andre hørekonsulenter både nationalt og internationalt.
CI - Cochlear Implant er et avanceret indopereret høreapparat, der giver svært hørehæmmede og døve mulighed for at opfatte lyd.
Undervisningen bygger på - viden om fonemer, sprogets
prosodi, artikulationsmåder og steder og ørets funktionalitet
- lyttetræning bl.a. ved brug af musik, da det ligger på forskellige frekvenser, samt lyttetræning i støj
- indholdstræning- høretaktik- hjælpemidler i forbindelse med CI- den psykologiske side af at have
fået CI
CI-netværkOdense og Gentofte sygehuseHøreklinikker i Regionen
20 borgere0,3 årsværk
APD - Auditory Processing Disorder: Ørerne hører fint, men hjernen ikke forstår, hvad der bliver sagt.(Helt ny diagnose, hvor vi venter antallet af diagnosticerede vil øges)
- Undervisning ud fra en vidensbaseret tilgang med auditiv træning, sproglige ressourcer og metakognitiv træning, hjernens plasticitet.
- høretaktik – særlig med fokus på akustiske forhold og viden
- hjælpemidler i forhold til APD, særligt FM-anlæg
APD-netværk Høreklinikken i Slagelse
1 borger0,05 årsværk
Side 3 af 27
Funktionsnedsættelse Højt specialiseret Moderat specialiseret Samarbejdspartnere Estimeret forbrug og træk i 2014
Tinnitus – øresusen, lyd inde i øret, selvom der ikke kommer nogen lyd
- Udredning af den enkeltes specifikke problematikker
Gennemgang af høreprøve, ørets anatomi og nervebaner
Undervisning vha. - den kognitive model- mindfulness- Der gives forståelse og indsigt ved
brug af:det limbiske system og den
neurofysiologiske model- ny forskning inddrages- optimerer viden om sygdommen,
med det mål bedre af kunne forstå og bearbejde den psykosociale side.
- give indblik i sammenhængen mellem stress – søvn – motion – kost – hørelse og tinnitus
- defokuseringsteknikker
Tinnitus-netværkØrelægerHøreklinikkerHøreforeningenPrivate butikker
171 borgere med Tinnitus alene0,5 årsværk
Skelnetræning
- uddybe forståelse for egen funktionsnedsættelse, ved information om denne, samt ørets funktionalitet
- ved lyttetræning i både ro og støj – kan skelneevne optimeres
- kommunikationsstrategier trænes og fokuseret på, ofte sammen med nærmeste pårørende
- høretaktik
Privatpraktiserende ørelægerHøreklinikker i Regionen 3 borgere
0,05 årsværk
Meniere - Svimmelhed, støjoverfølsomhed og nedsat (svingende) hørelse(fortsættes næste side)
(fortsat)
Undervisning i strategier til at håndtere sygdommen, f.eks. ved
- kognitiv arbejdsmetode,- neurofysiologiske
forklaringsmodel,
- elementer fra mindfulness
Privatpraktiserende ørelægerHøreklinikker i Regionen 38 borgere
0,1 årsværk
Side 4 af 27
Funktionsnedsættelse Højt specialiseret Moderat specialiseret Samarbejdspartnere Estimeret forbrug og træk i 2014
Meniere - Svimmelhed, støjoverfølsomhed og nedsat (svingende) hørelse
- der arbejdes for at optimere tolerancen for lyd, der opfattes generende. Der er stor risiko for isolation pga. støjoverfølsomheden.
- optimerer viden om sygdommen, med det mål bedre af kunne forstå og bearbejde den psykosociale side.
- følge op på om høreapparatbehandlingen er optimal ved sygdommen, f.eks. programmuligheder og volumenkontrol.
- ofte er der behov for Tekniske hjælpemidler, der fungerer sammen med høreapparatbehandlingen.
- stress, kost, motion og søvn er i fokus og informeres om, da det kan have en forøgelses af sygdommens symptomer.
- informationsaftener
Hyperacisus / støjoverfølsomhednedsat tolerance over for almindelige dagligdagslyde.
- Der arbejdes med strategier, bl.a. den kognitive og den neurofysiologiske model for at mindske de fysiologiske og ofte komplicerede psykosociale følger, og derved modarbejde en negativ spiral.
- undervisning i ørets funktion og forståelse for akustiske forhold
- der arbejdes med lydtilvænningsøvelser og afslapningsøvelser, f.eks. inddrages elementer fra Mindfulness.
Privatpraktiserende øre-LægerHøreklinikker i Regionen
6 borgere0,05 årsværk
Tegnstøttet
Til borgere der enten venter på at få CI eller grundet alder / medicinske årsager ikke kan få det.
Side 5 af 27
Funktionsnedsættelse Højt specialiseret Moderat specialiseret Samarbejdspartnere Estimeret forbrug og træk i 2014
kommunikation (TSK)- ikke det samme som døves tegnsprog.Talesproget ændres ikke.
Udbydes på mange niveauer. Undervisningen tilrettelægges i samarbejde med borger og dennes opgivelserTSK fyldte en del mere i undervisningssammenhæng tidligere, men nu hvor CI operationer er blevet mere almindelige er behovet dalet.
5 borgere0,05 årsværk
Tegn til tale (TTT)
Primært en kommunikationsmetode i forhold til kommunikationsbesværede psykisk udviklingshæmmede og småbørn med tale-vanskeligheder. Kurser for personale – talepædagoger i kommunerne tilbydes ad hoc.
2 kurser for personale0,05 årsværk
Justering af høreapparaterHerunder pæd. sager,(høreprøve og tilpasning af høreapparater på svage borgere, oftest plejehjemsbeboere.)
Ved hjælp af software til computeren til diverse forskellige høreapparater, efterjusteres høreapparaterne, så lydbilledet passer bedre til borgeren. - Der kræves løbende efteruddannelse af personale og opdatering af høresoftwaret på computerne, da udviklingen inden for teknologien går hurtigt. - Der foretages altid otoskopi før en justering. - Et høreapparat forventes at kunne fungere minimum 4 år, hvorfor efterjustering oftest bliver nødvendigt.
Høreklinikker i Regionen Høreomsorg i kommunerne/plejepersonale
625 borgere1,3 årsværk
På baggrund af uddybende samtale om borgers hørevanskeligheder i dagligdagen gennemgås høreapparatets øvrige muligheder, f.eks. ændring af programmer.
Side 6 af 27
Funktionsnedsættelse Højt specialiseret Moderat specialiseret Samarbejdspartnere Estimeret forbrug og træk i 2014
Pædagogisk justering af høreapparater
Samtalen fører ofte til undervisning i basal høretaktik, kendskab til eget høretab/skelnetabs betydning. Tilvænningsproblematikker med høreapparaterne og gennemgang af vedligeholdelse og rengøring er implicit.Ved hjælp af software til computeren, efterjusteres høreapparaterne, så lydbilledet passer bedre til borgeren. Der kræves løbende efteruddannelse af personale og opdatering af høresoftwaret på computerne, da udviklingen inden for teknologien går hurtigt. Der undervises undervejs i høreapparatets funktioner.
812 borgere1,8 årsværk
Afprøvning af høretekniske hjælpemidler
Udredning for at afdække behovet- ICF inspireret, hvorefter der
foretages afprøvning af de relevante hjælpemidler, efter §112.
- afprøvningen sker ofte ved tilkobling til høreapparater via software i computeren.
- på baggrund af udredning og afprøvning kan der sendes en ansøgning på borgerens vegne til kommunen.
- undervisning i brug af hjælpemidlet.
- give øvrige gode råd til kommunikation i det daglige liv, høretaktik.
Landsdækkende netværkTeknikere – med faglig indsigt. 640 borgere
0,8 årsværk
Kommunikations-
Undervisningens mål er at øge indsigten i høretabet og de øvrige forhold, som påvirker hørehæmmedes og pårørendes kommunikation og mestring, herunder:- gennemgang af eget høretab og
Side 7 af 27
Funktionsnedsættelse Højt specialiseret Moderat specialiseret Samarbejdspartnere Estimeret forbrug og træk i 2014
undervisning (på hold og individuelt)
skelnetab samt betydningen af dette
- almindelige psykiske reaktioner på høretab og håndtering af disse
- betydningen af lydforhold og bevidstgørelse af korrekt placering
- undervisning i personlige strategier for både den hørehæmmede og den pårørende
20 borgere0,1 årsværk
Døvblinde
Der ydes rådgivning og vejledning til døvblindblevne i tæt samarbejde med Synscentralen.
- tæt opfølgning på om høreapparaterne er optimale, borgers situation taget i betragtning
- der ydes undervisning og supervision til kontaktpersoner til døvblinde.
- der informeres om relevante høretekniske hjælpemidler – med mulighed for afprøvning.
Synscentralen - netværkHøreklinikker i regionenPrivate butikkerPuljeørelæger
30 borgere0,2 årsværk
Job og hørelse hvor høreproblemerne relaterer sig til / påvirker erhvervsevnen eller giver egentlige problemer med at fastholde kontakten til arbejdsmarkedet.(fortsættes næste side) (fortsat)Job og hørelse
Koordinerende instans, samle viden om og til sagen, have støttende og afklarende samtaler med borgeren – samt at lave oplæg til sagsbehandler på Jobcentret, audiologisk afdeling mv. Ofte ret komplekse sager, hvor der ofte optræder en psykisk overbygning. Langvarige sager, hvor Høre- og specialkonsulenten ofte er eneste ”gennemgående figur”.
75 borgere0,4 årsværk
Rådgivning og undervisning vedr. hørevanskeligheder til
Høreafdelingen har telefontid/træffetid og indkald dagligt, hvor hørekonsulenter 1,55 årsværk
Side 8 af 27
Funktionsnedsættelse Højt specialiseret Moderat specialiseret Samarbejdspartnere Estimeret forbrug og træk i 2014
borgere, pårørende og samarbejdspartnere
svarer på spørgsmål/aftale det videre/klarer lettere hørerelaterede opgaver.
Høreomsorg et tilbud til borgere, der ikke selv kan klare den daglige vedligeholdelse og betjening af høreapparatetTilkøb Vordingborg og Næstved Kommune
Undervisning af personale i ældre plejen. Skift af slange og filtre. Betjening og vedligeholdelse af høreapparater. Henvisning til anden hjælp efter behov.
481 borgere1.5 årsværk
Tinnitus-informationsmøder
4 gange årligt inviterer ViSP borgere til informationsmøder
Ca 100 borgere0,1 årsværk
Undervisning og rådgivning af andre faggrupper
Give en grundig forståelse og sikre kendskab til:
- ørets anatomi, - livet som hørehæmmet – baseret
på faktuelle under-søgelser/forskningsresultater
- høresystemet- f.eks. hvor man skal henvende sig.
- give øget kendskab til god kommunikation
- de fagspecifikke områder uddybes.
0,1 årsværk
Afdelingen for Læsning, Læring og IT
Specialundervisningskonsulenterne i Afdelingen for læsning, læring og IT har som udgangspunkt en læreruddannelse og PD i specialpædagogik/en speciallæreruddannelse - evt. suppleret med en kandidatuddannelse eller masteruddannelse inden for relevant faglighed. I Uddannelsesteamet har alle konsulenter en uddannelse i at undervises voksne ordblinde.
Nyansatte introduceres ved sidemandsoplæring og kollegial supervision samt eventuelt efteruddannelse. Generelt er vidensdeling, kollegial supervision og interne kurser er en væsentlig faktor i den løbende kompetenceudvikling og tværgående faglighed. I IKT-teamet er tværfaglig viden på et moderat specialiseret niveau om de enkelte funktionsnedsættelser en
Side 9 af 27
Funktionsnedsættelse Højt specialiseret Moderat specialiseret Samarbejdspartnere Estimeret forbrug og træk i 2014
forudsætning for IKT-opgaveløsning på højt specialiseret niveau
Alle konsulenter deltager i relevante netværk, kurser og konferencer, hvor de til stadighed udvikler deres viden sammen med andre konsulenter både nationalt og internationalt.
ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder)
ADHD er en opmærksomheds- og hyperaktivitetsforstyrrelse. Hos voksne ændrer hyperaktiviteten sig ofte til indre uro og rastløshed.
For en voksne med ADHD vil opgaver, der kræver overblik, let blive uoverskuelige
- Specialpædagogisk udredning/kognitiv screening
- psykoedukation- individuelt tilrettelagt
undervisning i kognitive gruppeforløb med fokus kompensering /redskaber til struktur og øget opmærksomhed, hukommelses- og kommunikationsstrategier
- specialpædagogisk rådgivning og vejledning
- kompenserende hjælpemidler (kognitive hjælpemidler)
- supervision af undervisere på uddannelsesstederne med udgangspunkt i de pædagogiske anbefalinger fra den specialpædagogiske udredning
- deltagelse i netværkssamtaler
- brobygning til uddannelser og job
- kognitiv coaching
Kognitiv coaching har afsæt i indlæringspsykologi og kognitiv terapi. Kognitiv Coaching er en veldokumenteret metode til at bevidstgøre og udvikle mennesker mentalt. En metode der tilsikrer, at tanker, følelser og adfærd arbejde for, og ikke imod, personen i forhold til personens mål.
- Mentorer og § 85-ansatte støttepersoner- uddannelsesinstitutioner- produktionsskoler- jobcentre - ungdommens uddannelsesvejledning- distriktpsykiatrien- (Neuro)psykologer- interesseorganisationer - borgerens netværk- visitatorer- arbejdsgivere
36 borgere0,2 årsværk
(0,4 årsværk)
ASF (autismespektrum-forstyrrelser)(fortsættes næste side)
(fortsat)
ASF (autismespektrum-forstyrrelser)
Hovedsymptomet er vanskeligheder med socialt samvær og kontakt med omgivelserne.
Ved Aspergers syndrom eller ASF, hvor der ikke er tale om mental retardering:- Specialpædagogisk udredning/kognitiv screening - psykoedukation- individuelt tilrettelagt undervisning i kognitive gruppeforløb med fokus kompensering /redskaber til struktur og øget opmærksomhed, hukommelses- og kommunikationsstrategier- specialpædagogisk rådgivning og vejledning- Supervision af undervisere på
- Mentorer, § 85-ansatte og andre støttepersoner- Uddannelsesinstitutioner- Produktionsskoler- Jobcentre - Ungdommens uddannelsesvejledning- Distriktspsykiatrien- (Neuro)psykologer- Interesseorganisationer - Borgerens netværk- Visitatorer- Arbejdsgivere, mentorer, §85-ansatte og andre støttepersoner
12 borgere0,2 årsværk
Side 10 af 27
Funktionsnedsættelse Højt specialiseret Moderat specialiseret Samarbejdspartnere Estimeret forbrug og træk i 2014
Ved Aspergers syndrom optræder der ikke generel forsinkelse i den sproglige eller kognitive udvikling. Mennesker medAspergers syndrom udvikler ofte ledsagende psykiatriske komplikationer, herunder ADHD, OCD og depression.
uddannelsesstederne medudgangspunkt i de pædagogiske anbefalinger fra den specialpædagogiske udredning- Deltagelse i netværkssamtaler
- Generelt: Kompenserende hjælpemidler (kognitive hjælpemidler)
- Uddannelsesinstitutioner- Produktionsskoler- Jobcentre - Ungdommens uddannelsesvejledning- Distriktspsykiatrien- (Neuro)psykologer- Interesseorganisationer - Borgerens netværk- Visitatorer- Arbejdsgivere
Eksekutive vanskelighederDe eksekutive funktioner er hjernens overordnede kontrollerende og styrende funktioner. De eksekutive funktioner medvirker til at skabe sammenhæng i de samlede aktiviteter, og de bruges i forbindelse med aktiv og ny problemløsning.De eksekutive funktioner indebærer evnen til planlægning og kontrol af adfærd og handlinger, dømmekraft, fleksibilitet i tankegang, at ændre strategier samt løbende at justere egen adfærd.
- specialpædagogisk udredning/kognitiv screening (evt. teorihenvisning)
-psykoedukation- individuelt tilrettelagt kognitive
gruppeforløb, sammensat ud fra den enkeltes muligheder for at profitere af undervisning i gruppen
- specialpædagogisk rådgivning og vejledning
- kompenserende hjælpemidler (kognitive hjælpemidler)
- supervision af undervisere på uddannelsesstederne med udgangspunkt i de pædagogiske anbefalinger fra den specialpædagogiske udredning
- deltagelse i netværkssamtaler
Kognitiv Coaching
Kognitiv coaching har afsæt i indlæringspsykologi og kognitiv terapi. Kognitiv Coaching er en veldokumenteret metode til at bevidstgøre og udvikle mennesker mentalt. En metode der tilsikrer, at tanker, følelser og adfærd arbejde for, og ikke imod, personen i forhold til personens mål.
- Mentorer og § 85-ansatteog andre støttepersoner
- uddannelsesinstitutioner- produktionsskoler- jobcentre - ungdommens
uddannelsesvejledning- distriktpsykiatrien- (Neuro)psykologer- interesseorganisationer - borgerens netværk- visitatorer- arbejdsgivere
78 borgere 0,3 årsværk
(0,8 årsværk)
Specifikke indlæringsvanskelighederSpecifikke indlærings-vanskeligheder kan eksempelvis være ordblindhed og sproglige vanskeligheder som Specific
- Specialpædagogisk udredning/udredning for sproglige
vanskeligheder (impressive og ekspressive)
- Undervisning i:-fonologi (sprogets lydsystem) -morfologi/syntaks (de grammatiske
regler for bøjninger og ordstilling) -semantik (sprogets betydning)-pragmatik (sprogets anvendelse
i sociale kontekster)
Ordblindescreening og – udredning efter FVU-loven
OrdblindeundervisningHensyntagende undervisning i matematik og/eller engelsk
Hensyntagende danskundervisning
- Mentorer, § 85-ansatte og andre støttepersoner
- uddannelsesinstitutioner- produktionsskoler- jobcentre - ungdommens
uddannelsesvejledning- (Neuro)psykologer- interesseorganisationer - borgerens netværk
23 borgere
Ordblindeundervisningen er efter statstakst og medregnet under ”Ordblindhed” 0,2 årsværk
Side 11 af 27
Funktionsnedsættelse Højt specialiseret Moderat specialiseret Samarbejdspartnere Estimeret forbrug og træk i 2014
Language Impairment (SLI)/dysfasi (vanskeligheder der ofte optræder komorbidt). Det kan også være følge af en hjerneskade, medfødt eller erhvervet.
Undervisningen tilbydes eventuelt indledningsvis som afdækkende eneundervisning og derefter på små hold.
- Supervision af undervisere på uddannelsesstederne med udgangspunkt i de pædagogiske anbefalinger fra den specialpædagogiske udredning
- Deltagelse i netværkssamtaler
- visitatorer- arbejdsgivere
(0,21 årsværk)
Generelle indlærings-vanskeligheder, det inferiøre område (IQ fra 70-85)
(fortsættes næste side)
(fortsat)
Generelle indlærings-vanskeligheder
Specialpædagogiks udredning (kognitiv screening, Raven, udredning for sproglige vanskeligheder)
Afdækkende eneundervisning
Kompenserende undervisning som eneundervisning og holdundervisning.
Afprøvning og undervisning i kompenserende hjælpemidler
- Supervision af undervisere på uddannelsesstederne med udgangspunkt i de pædagogiske anbefalinger fra den specialpædagogiske udredning
- Deltagelse i netværkssamtaler
Hensyntagende dansk og matematik
Kognitiv Coaching
Kognitiv coaching har afsæt i indlæringspsykologi og kognitiv terapi. Kognitiv Coaching er en veldokumenteret metode til at bevidstgøre og udvikle mennesker mentalt. En metode der tilsikrer, at tanker, følelser og adfærd arbejde for, og ikke imod, personen i forhold til personens mål.
- Mentorer, § 85-ansatte og andre støttepersoner
- sociale virksomheder og STU-uddannelser
- uddannelsesinstitutioner- produktionsskoler- jobcentre - ungdommens
uddannelsesvejledning- (Neuro)psykologer- interesseorganisationer - borgerens netværk- visitatorer- arbejdsgivere
26 borgere0,22 årsværk
(0,25 årsværk)
Generelle indlæringsvanskeligheder i svær grad
IKT-hjælpemidler PAS-screening (pædagogisk analysesystem) med henblik på pædagogiske anvisninger og supervision
Understøttelse af læring
Mentorer og § 85-ansatte støttepersonersociale virksomheder og STU-uddannelserproduktionsskolerjobcentre ungdommens uddannelsesvejledning
18 borgere 0,22 årsværk
(0,11 årsværk)
Side 12 af 27
Funktionsnedsættelse Højt specialiseret Moderat specialiseret Samarbejdspartnere Estimeret forbrug og træk i 2014
samt kompenserende undervisning i praktisk fællesskab (situeret læring)
(Neuro)psykologerinteresseorganisationer borgerens netværkvisitatorerarbejdsgivere
Sammensatte funktions-vanskeligheder: - Vanskeligheder der optræder komorbidt, eksempelvis ADHD og ordblindhed, ordblindhed og talevanskeligheder- Der er tale om to eller flere funktions-vanskeligheder, der optræder hos samme borger, for eksempel svære læsevanskeligheder i sammenhæng med sociale, psykiske og/eller kognitive vanskeligheder
- Specialpædagogisk udredning/kognitiv screening
- afdækkende eneundervisning- psykoedukation- individuelt tilrettelagt
undervisning i kognitive gruppeforløb med fokus kompensering /redskaber til struktur og øget opmærksomhed, hukommelses- og kommunikationsstrategier
- specialpædagogisk rådgivning og vejledning
- kompenserende hjælpemidler (kognitive hjælpemidler)
- supervision af undervisere på uddannelsesstederne med udgangspunkt i de pædagogiske anbefalinger fra den specialpædagogiske udredning
- Deltagelse i netværkssamtaler
- Hensyntagende undervisning på små hold
- Kognitiv Coaching
Kognitiv coaching har afsæt i indlæringspsykologi og kognitiv terapi. Kognitiv Coaching er en veldokumenteret metode til at bevidstgøre og udvikle mennesker mentalt. En metode der tilsikrer, at tanker, følelser og adfærd arbejde for, og ikke imod, personen i forhold til personens mål.
- Mentorer, § 85-ansatte og andre støttepersoner- uddannelsesinstitutioner- produktionsskoler- jobcentre - ungdommens uddannelsesvejledning- distriktspsykiatrien- (Neuro)psykologer- interesseorganisationer - borgerens netværk- visitatorer- misbrugskonsulenter- arbejdsgivere
99 borgere0,9 årsværk
(0,9 årsværk)
Stationære kommunikations-vanskeligheder, voksne,(Hjælpemidler efter Servicelovens § 112 og 113) som er forårsaget af eksempelvis:- afasi/dysartri- svær ordblindhed eller andre svære læse- og skrivevanskeligheder- CP (Cerebral parese/spastisk lammelse)- ALS (Amyotrofisk Lateralsclerose)- Andre bevægelseshandicap
- Udredning af hvilket hjælpemiddel, der kompenserer borgeren i forhold til kommunikationsvanskelig-hederne – der anvendes både høj- og lavteknologiske hjælpemidler.
- afprøvning af og instruktion i hjælpemidlet
- instruktion og undervisning af pårørende og relevant fagpersoner.
- anbefaling af hjælpemidler til bevilling (Billigst og bedst egnet)
Teknisk support Tværfagligt samarbejde internt og eksternt
- opholdssteder/døgntilbud- borgerens netværk- visitatorer- regionale og nationale
netværk- jobcentre- folkeskoler- STU-uddannelsessteder
167 borgere0,3 årsværk
(2,75 årsværk)
Side 13 af 27
Funktionsnedsættelse Højt specialiseret Moderat specialiseret Samarbejdspartnere Estimeret forbrug og træk i 2014
Kommunikations-vanskeligheder, børn(primært folkeskoleloven)
- Rådgivning og vejledning i børnehaver og folkeskolen (fra barnet er 2 år og 9 måneder) i forhold til høj- og lavteknologiske kommunikationshjælpemidler.
- kort afdækning af hvilke hjælpemidler, det er relevant, skolen indkøber til et bestemt barn. Evt. kortere udlån af hjælpemidlet.
- generel rådgivning og vejledning i forhold til teknologiske hjælpemidler på folkeskoler.
- Folkeskoler- kommunale ergoterapeuter
mv.- PPR- forældre
19 borgere0,3 årsværk
Stationære kognitive funktionsnedsættelserSom eksempelvis ved:- Udviklingshæmning- hukommelsesvanskelig-heder- udviklingsforstyrrelser
- Udredning af hvilket kognitivt hjælpemiddel, der kompenserer borgeren i hverdagen
- undervisning i brugen af det kognitive hjælpemiddel
- Kommunale visitatorer- jobcentre- mentorer, § 85-ansatte og
andre støttepersoner- arbejdsgivere- sociale virksomheder
65 borgere0,6 årsværk
Ordblindhed(Statsligt finansieret)
- screening og udredning for ordblindhed
- ordblindeundervisning efter FVU-loven, herunder undervisning i brug af læse- og skrivekompenserende hjælpemidler
- hensyntagende ordblindeundervisning i matematik og engelsk
- VUC (driftsherre på den statsligt finansierede ordblindeundervisning)
- produktionsskoler- erhvervsskoler- jobcentre- UU-vejledere- øvrige tilbud på ViSP
106 borgere4 årsværk
Jobbevarende hjælpemidler
- Udredning for hvilke hjælpemidler, der kan kompenserer borgere i job, så jobbet kan bevares (Lov om aktiv beskæftigelse)
- Teknisk support JobcentreArbejdsgivere
22 borgere0,1 årsværk
Side 14 af 27
Funktionsnedsættelse Højt specialiseret Moderat specialiseret Samarbejdspartnere Estimeret forbrug og træk i 2014
(0,05 årsværk)
Tilkøb af en halv stilling til Næstved Kommunes særligt tilrettelagte uddannelser til unge med særlige behov USB/STU
- høre- og talepædagogisk bistand- IKT-udredning og -undervisning- PAS-udredninger- deltagelse i STU-netværk og –
nævn- vejledning og rådgivning samt
kurser i forhold til tale- og hørevanskeligheder
- hensyntagende undervisning
- vejledning og rådgivning i forhold til andre uddannelser
- Handicap og -psykiatriforvaltningen- Børn og ungeforvaltningen- UU-specialvejledere- Næstved Sociale virksomhed og andre udbydere af USB/STU- Distrikspsykiatrien
0,5 årsværk
Andre tilkøb - IKT-pgaver efter servicelovens § 112 eller LAB i forhold til udenkommunale borgere
- kurser
- IT-rygsækundervisning- Undervisning af anbragte
børn0,5 årsværk
Funktionsnedsættelse Højt specialiseret Moderat specialiseret Samarbejdspartnere Estimeret forbrug og træk i 2014
Afdelingen for Hjerneskade og Kommunikation
Konsulenterne i Afdelingen for Hjerneskade og Kommunikation har som udgangspunkt bachelor-/kandidateksamen ilogopædi/audiologopædi eller PD-uddannelse i specialpædagogik med speciale i tale- sprogvanskeligheder eller neuropædagogik, speciallæreruddannelsen med speciale i tale- sprogvanskeligheder. To konsulenter er hhv. master i specialpædagogik og rehabilitering. Ligeledes er ansat ergoterapeut, fysioterapeut og neuropsykolog.
Nye medarbejdere kvalificeres til at varetage opgaver ved sidemands-oplæring og deltagelse i relevante kurser og faglige netværk. Nye medarbejdere er under oplæring, inden de varetager et område selvstændigt, som del af de specialiserede faglige miljøer.Alle nye medarbejder deltager i oplæring på flere områder, så oplæring foregår over en længere periode.
Alle konsulenter deltager i relevante efteruddannelsesforløb, udviklingsprojekter, kurser og konferencer, nationalt og internationalt.
Afdelingen er organiseret i fagteams, således at hvert team repræsenter et primært speciale og med beslægtede subspecialer.
Formålet med et specialpædagogisk tilbud er at afhjælpe eller begrænse virkningerne af en borgers funktionsnedsættelse. Alle tilbud tilrettelægges med udgangspunkt i borgerens forudsætninger og behov. Tilbuddet kan fx tilrettelægges som ene-undervisning og/eller hold-undervisning samt rådgivning og vejledning. I både ene- og gruppeundervisningsforløb arbejdes der med individuelle mål.
Side 15 af 27
Funktionsnedsættelse Højt specialiseret Moderat specialiseret Samarbejdspartnere Estimeret forbrug og træk i 2014
Afasi Vanskelighederne er afsproglig karakter og kan omfatte problemer med- sprogproduktion - sprogforståelse- læsning og læseforståelse- skrivning og stavning- regning og talforståelse
Årsag til vanskelighederne dækker bl.a. over følgende diagnoser- apopleksi
(blødninger eller blodpropper i hjernen)
- traumer (trafikuheld, fald, vold)
- sygdomme i hjernen(fortsættes næste side)
Afasi (fortsat)
- iltmangel
Sproglig udredning af borgeren vedbl.a. en eller flere af følgende testsi henhold til nationale retningslinjer i ”Vejledninger i udredning” udarbejdet af Danske Tale-Høre-Synsinstitutioner, 2007:- WAB (Western Aphasia Battery)- MAST (Mississippi Aphasia Screening Test)- PALPA (Psycholinguistic Assessments of
Language)- CETI (The Communicative Effectiveness
Index)- MAVS (Mobilisering af verber og
substantiver)- HAST (Haukeland-afasi-screeningtest)- A91 (Dansk Afasiundersøgelse 1991)
Undervisningen kan omhandle eteller flere af følgende områder:- psykoedukation (information om
hjerneskaden og følgerne heraf)- forbedring af den kommunikative - evne ved hjælp af kompenserende
strategier- forbedring af de sproglige
funktioner ved hjælp af: - MODAK (Modalitetsaktivering) - MIT (Melodic-Intonation-Therapy) - CILT-inspireret Undervisning (Constraint-induced- Language-Therapy)- kommunikation ved hjælp af SCA-
metoden (Supported Conversation for Adults with Aphasia)
Sygehuse
Genoptræningen
Hjerneskadegenoptrænings-centre (fx Kildebo)
Privatpraktiserende læger
Plejecentre/plejepersonale
Hjerneskadekoordinator
Hjerneskadefora
§85 neuroteam
Jobcenter
Synscentralen
Arbejdsgiver
Uddannelsesinstitutioner
Mentorer
134 borgere3,23 årsværk
DysartriVanskelighederne viser sig ved nedsat motorisk kontrol af taleorganerne og kan omhandle- upræcis/utydelig udtale- problemer med at regulere
Sproglig udredning af borgeren vedbl.a. en eller flere af følgende tests i henhold til nationale retningslinjeri ”Vejledninger i udredning” udarbejdet af Danske Tale-HøreSynsinstitutioner, 2007:- TDU (Talepædagogisk dysartri udredning)
Sygehuse
Genoptræningen
Hjerneskadegenoptrænings-centre (fx Kildebo)
Privatpraktiserende læger
Side 16 af 27
Funktionsnedsættelse Højt specialiseret Moderat specialiseret Samarbejdspartnere Estimeret forbrug og træk i 2014
stemmestyrke- ændret stemmeklang- problemer med at
koordinere vejrtrækning og tale
- snøvlende tale- ændret taletempo- monoton stemmeføring- urytmisk tale
Årsag til vanskelighederne dækker bl.a. over følgende diagnoser- apopleksi
(blødninger ellerblodpropper i hjernen)
- traumer (trafikuheld, fald, vold)
- sygdomme i hjernen- iltmangel
Undervisningen kan omhandle et eller flere af følgende områder:- psykoedukation (at lære at forstå
hjerneskaden og dens følger for talefunktionen)
- råd og vejledning i forhold til den forandrede taleevne med henblik på at optimere kommunikationen
- målrettet undervisning i forhold til at forbedre:
- artikulation- vejrtrækning- stemmeføring- taletempo- talemelodi og betoning- regulering af lydstyrke og
tonehøjde
Plejecentre/plejepersonale
Bosteder
Hjerneskadekoordinator
Hjerneskadefora
§85 neuroteam
Jobcenter
Synscentralen
Arbejdsgiver
Uddannelsesinstitutioner
Mentorer
117 borgere1,95 årsværk
TaleapraksiEr karakteriseret ved nedsat evne til at programmere taleorganerne til at producerede ønskede sproglyde. Problemet viser sig ved manglende evne til at igangsætte ord eller til atforetage et ”villet” skift mellem sproglydene i et ord. Der ses ofte flere ”tilløb” til ordmobiliseringen, og evnen til at fremkalde et ord kan være meget svingende.
Årsag til vanskelighedernedækker bl.a. over følgende diagnoser- apopleksi
(blødninger ellerblodpropper i hjernen)
- traumer (trafikuheld, fald,
Udredning af talevanskelighederne ved hjælp af - hierarkiske ordlister - SpAT (Sprechapraxietherapie)
afdækning af artikulationsrelevant mundmotorik og lydsyntese-evne
Da taleapraksi oftest ses i forbindelse med afasi, vil undervisningen tit være en del af afasiundervisningen (se ovenstående). Der vil ligeledes blive arbejdet med:- psykoedukation - med henblik på
bedre at kunne forstå og håndtere den nye livssituation efter hjerneskaden.
- råd og vejledning i forhold til at forbedre kommunikationen, samt at inddrage kompenserende strategier.
Sygehuse
Genoptræningen
Hjerneskadegenoptrænings-centre (fx Kildebo)
Privatpraktiserende læger
Plejecentre/plejepersonale
Hjerneskadekoordinator
Hjerneskadefora
§85 neuroteam
Jobcenter
Synscentralen
Arbejdsgiver
10 borgere0,29 årsværk
Optræder ofte sammen med afasi
Side 17 af 27
Funktionsnedsættelse Højt specialiseret Moderat specialiseret Samarbejdspartnere Estimeret forbrug og træk i 2014
vold)- sygdomme i hjernen- iltmangel
I det målrettede arbejde medtaleapraksien inddrages ofte:- MIT (Melodic-Intonation-Therapy)- mundmotoriske øvelser med
henblik på at forbedre evnen til sikker placering af læber og tunge til artikulationen
- SpAT-metoden (Sprechapraxietherapie), som inddrager mundbilleder, håndtegn og verbale instruktioner til at opnå en automatisering af sproglyds-produktionen
- Artikulationsøvelser
Uddannelsesinstitutioner
Mentorer
Kognitive kommunikations-vanskelighederVanskelighederne ses oftest som nedsat- opmærksom- indlærings- og
hukommelsesfunktion- overblik og planlægningDerudover- følelsesmæssige ændringer
(fx øget angst, irritation, temperament)
- personlighedsmæssige ændringer (fx øget temperament)
- sociale vanskeligheder- manglende indsigt og
erkendelse af egen situation- øget træthed
Specialpædagogisk udredning med fokus på ressourcer og begrænsninger.
Der undervises i psykoedukation, for at opnå indsigt i og forståelse af egen situation, samt hvilken betydning følgerne kan have i hverdagen og på arbejdsmarkedet.
I gruppeundervisning, hvor den ramte møder andre i lignende situation arbejdes der med:Erkendelse af egne situation.Opmærksomhed og hukommelseTræthed/energiÆndret personlighed og livskvalitet
I både ene- og gruppeundervisningsforløb arbejdes der med egne mål.
Træning og kompensation af de kognitive vanskeligheder er centralt,
Sygehuse
Genoptræningen
Hjerneskadegenoptrænings-centre (fx Kildebo)
Privatpraktiserende læger
Plejecentre/plejepersonale
Hjerneskadekoordinator
Hjerneskadefora
§85 neuroteam
Jobcenter
Synscentralen
Arbejdsgiver
Uddannelsesinstitutioner
237 borgere8,22 årsværk
Side 18 af 27
Funktionsnedsættelse Højt specialiseret Moderat specialiseret Samarbejdspartnere Estimeret forbrug og træk i 2014
Årsag til vanskelighederne dækker bl.a. over følgende diagnoser- apopleksi
(blødninger eller blodpropper i hjernen)
- traumer (trafikuheld, fald, vold)
- sygdomme i hjernen - iltmangel
så både dagligliv og arbejdsliv klares med hensigtsmæssige strategier.
Mentorer
Parkinsons sygdom,KommunikationsvanskelighederVanskelighederne ses oftest som - utydelig udtale- svag, monoton stemmekraft- aftagende stemme- monotont stemmeleje- hæs, luftfyldt eller
skurrende stemme- korte, hurtige talefremstød - tøven eller besvær med at
sætte stemmen i gang
Parkinsons sygdom skyldes tab af dopaminproducerende nerveceller i nervesystemet – hjernestammen.
Parkinsons sygdom er en progredierende lidelse.
Udrednings- og testmateriale- LPU (Logopædisk Parkinson Udredning)
Undervisningen omhandler- indføring i talens og stemmens
funktioner samt sygdommens indvirkning på samme
- målrettet tale- og stemmeundervisning, herunder kompenserende strategier med henblik på optimal taletydelighed
- på sigt alternative kommunikationsmidler
Sygehuse
Genoptræningen
Privatpraktiserende læger
Plejecentre/plejepersonale
Hjemmehjælp
§85 neuroteam
Jobcenter
Synscentralen
Arbejdsgiver
25 borgere0,4 årsværk
Side 19 af 27
Funktionsnedsættelse Højt specialiseret Moderat specialiseret Samarbejdspartnere Estimeret forbrug og træk i 2014
ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose),tale – og kommunikations-vanskelighederSygdommen kan begynde med tale, tygge- og synkebesvær (bulbær ALS) eller med svind af muskulatur og spastiske lammelser i arme og/eller ben (spinal ALS)
(fortsættes næste side)
ALS (fortsat)ALS er en sygdom der angriber nerveceller og nervebaner i centralnervesystemet.
ALS er en progredierende lidelse.
Tilbuddet afvikles oftest i borgerenseget hjem.
Undervisningen mål er at sikre kommunikationsevnen, først ogfremmest ved at- vedligeholde talen gennem
vejrtræknings- artikulations- mimiske- og mundmotoriske øvelser
- senere ved hjælp af lav- som højteknologiske hjælpemidler
- Introduktion til et af de føromtalte hjælpemidler finder oftest sted før de faktiske funktionsnedsættelser indfinder sig, for at sikre kommunikationen gennem hele sygdomsforløbet
I undervisningen inddrages de pårørende og evt. hjælpere for bl.a. at støtte og opfordre borgerentil at kommunikere bedst muligt på trods af sygdommen.
ALS-team, Neurologisk afdeling i Roskilde
Rehabiliteringscenteret for Muskelsvind
Kommunerne – herunder bl.a. Hjælpemiddelcentralen, plejepersonale
Pårørende
Privatpraktiserende læger
7 borgere0,19 årsværk
Løbsk tale,UdtalevanskelighederVanskelighederne ses oftest som- hurtig, stødvis og utydelig
tale- gentagelser af stavelser,
ord og lyde (stammen)- sætninger er uforståelige- sammentrækning af ord- afbrudte sætninger
Ved svære former for løbsk tale kan der være tale om nedsat - opmærksomhed- overblik og struktur
Undervisningen kan omhandle eteller flere af følgende områder:
- regulering af talehastighed- arbejde med bevidsthed og
selvindsigt vha. optagelser i forhold til tempo, taletydelighed og prosodi
- DAF-træning (Delayed auditory feedback)
- evt. mundmotoriske øvelser
Løbsk tale er en kronisk tilstand, hvor borgeren skal lære at forholdesig til den løbske tale, så kommunikationen bliver bedre.
UU-vejledere
PPR
Bosteder
Efterskoler
Uddannelsesinstitutioner4 borgere0,05 årsværk
Side 20 af 27
Funktionsnedsættelse Højt specialiseret Moderat specialiseret Samarbejdspartnere Estimeret forbrug og træk i 2014
- koncentration- springende tankegang- evne til at lytte
Læbe-/ganeopererede,UdtalevanskelighederVanskelighederne ses oftestsom - upræcise bevægelser
tunge, læber, gane, - kæbe, kinder eller i en
kombination.
Der arbejdes med taleundervisning/mundmotorik.
Vanskelighederne opstår af medfødte misdannelser af- læben- gummen- ganen
Undervisningen kan omhandle eteller flere af følgende områder:- ”metafonundervisning” i forhold til
brug af fonologiske kontraster
På baggrund af talepædagogens viden om anatomi, fysiologi og artikulation og med udgangspunkt iudredningen af borgerens formåen trænes - mundmotorik- artikulation- lyttefærdighed (med henblik på
selvkorrektion af talen)- kompenserende strategier- formidling af viden om læbe-
ganespalte- rådgivning og vejledning om læbe-
ganespalte
UU-vejledere
PPR
Bosteder
Efterskoler
Uddannelsesinstitutioner3 borgere0,04 årsværk
Mundhule-opererede,udtalevanskelighederTale- og udtalebesvær efterbehandling og fjernelse afcancer i fx - tunge- læber- kind
Undervisningen kan omhandle et eller flere af følgende områder:- formidle viden om talefunktionen
og om artikulationssteder- bevidsthed/opmærksomhed på
egen udtale- instruktion, funktionstræning,
artikulationstræning, lære
Sygehuse
Genoptræningen
Privatpraktiserende læger
Plejecentre/plejepersonale 10 borgere0,11 årsværk
Side 21 af 27
Funktionsnedsættelse Højt specialiseret Moderat specialiseret Samarbejdspartnere Estimeret forbrug og træk i 2014
- gane
Herved kan opstå store vanskeligheder med at kommunikere forståeligt pga.de ændrede forhold i tunge, gane, læber og kinder.
kompensationsstrategier - prosoditræning (talenaturlighed
og forståelighed)- evt. også stemmetræning, hvis
stemmen er påvirket
Arbejdsgiver
Jobcenter
Sclerose, udtalevanskelighederVanskelighederne ses oftest som upræcise bevægelser af tunge, læber, gane, kæbe, kinder eller i en kombination.
Der arbejdes med taleundervisning/motorik
Sclerose er en sygdom i centralnervesystemet, karakteriseret ved inflammation, demyelinisering og degeneration af nervetråde
Sygdommen er kronisk og oftest progredierende
Udredning af udtalevanskeligheder:- TDU (Talepædagogisk dysartri udredning)
Ved sproglige vanskeligheder: - primært WAB (Western Aphasia Battery)
Ved stemmevanskeligheder:- STUAD (Skema til udredning af dysfoni)
Undervisningen kan omhandle et eller flere af følgende områder:
- opmærksomhedstræning- formidle viden om tale- og
stemmefunktionen- rådgivning og vejledning- instruktion i specifikke øvelser alt
efter begrænsning- funktionsmæssigt, prosodisk- kompensatoriske strategier- hjælpemidler
Neurologisk ambulatorium
Slagelse sygehus
Sclerosehospitalet i Haslev
Privatpraktiserende læge
Arbejdsgiver
Jobcenter 14 borgere0,14 årsværk
Læsp,UdtalevanskelighedVanskelighederne ses oftest som upræcise bevægelser af tunge, læber, gane, kæbe, kinder eller i en kombination.
Der arbejdes medtaleundervisning/mund-
På baggrund af talepædagogens viden om anatomi og fysiologi og elevens formåen trænes tungefunktion med - tungemotoriske øvelser (inspireret
af Daniel Garliner’s MFT, myofunktionel terapi)
- artikulationsøvelser- kompenserende strategier og
UU-vejledere
PPR
Bosteder
Efterskoler
Uddannelsesinstitutioner 4 borgereSide 22 af 27
Funktionsnedsættelse Højt specialiseret Moderat specialiseret Samarbejdspartnere Estimeret forbrug og træk i 2014
motorik.
Årsagen er en artikulationsforstyrrelse, derrammer s-lyde og s-lignende lyde. Kan kategoriseres i følgende kategorier
(fortsat)Læsp, Udtalevanskelighed- læsp, der skyldes en perifer
organisk defekt- funktionelt betinget- hørenedsættelse- hypoton muskulatur i
taleorganerne- tandstillingsfejl
lyttetræning med henblik på, at eleven kan korrigere egen tale
- formidling af viden om læsp
0,05 årsværk
Snøvl,UdtalevanskelighederUpræcise bevægelser af tunge, læber, gane, kæbe, kinder eller i en kombination.
Der arbejdes med taleundervisning/mund-motorik
Årsagen er en obstruktion i næsen eller i indgangen til næsen ved polypper. Andre årsager kan være en skæv næseskillevæg eller dårlige pladsforhold i næsehulen
Udredning af ganesejlets funktion(anatomi og fysiologi) og udtalemønster foretages.
På baggrund af talepædagogens viden om anatomi og fysiologi og elevens formåen trænes - ganesejlsfunktion med motoriske
øvelser- artikulationsøvelser- kompenserende strategier - lyttetræning med henblik på, at
eleven kan korrigere egen tale- formidling af viden om snøvl
UU-vejledere
PPR
Bosteder
Efterskoler
Uddannelsesinstitutioner
4 borgere0,03 årsværk
Tracheostomi, påvirket talefunktion
Vanskeligt ved at tale og skalevt. lære at tale med en taleventil.
Udredning af artikulationsvanskeligheder og tracheostomiens påvirkning af talefunktion.
Sygehuse
Genoptræningen
Privatpraktiserende læger5 borgere0,06 årsværk
Side 23 af 27
Funktionsnedsættelse Højt specialiseret Moderat specialiseret Samarbejdspartnere Estimeret forbrug og træk i 2014
Vanskelighederne dækker bl.a. over følgende diagnoser- irriterede slimhinder i
halsen efter cancer-operation eller strålebehandling
- ulykkestilfælde- andre sygdomme
På baggrund af talepædagogens viden om anatomi og fysiologi samttracheostomi og talekanyle og elevens formåen, trænes den bedstmulige - artikulation og brug af taleventil- kompenserende strategier og
lyttetræning kan anvendes- formidling af viden om artikulation
Plejecentre/plejepersonale
Arbejdsgiver
Jobcenter
StemmevanskelighederVanskeligheder opleves oftest som- hæshed- stemmetræthed- rømmetrang og hoste- smerter og ømhed i halsen- nedsat stemmestyrke - ændringer i stemmelejet- stemmesvigt- manglende kontrol over
stemmen
Vanskelighederne dækker bl.a. over følgende diagnoser- Afoni- Dysfoni- Persisterende falcet- Noduli- Ødemer- Polyp- Granulomer- Papillomer- Recurrensparese- Spastisk dysfoni- Fonasteni- Cyste og Vocal Cord
Dysfunktion
Udredning af Dysfoni - STUAD (Skema til udredning af dysfoni)
Udarbejdet af arbejdsgruppe nedsat af ATHS’ (Amternes Tale Høre Syn) forankringssted for stemmefagområdet, CSU Roskilde, 3. udgave, juni 2007.
Der arbejdes med fokus på flg. områder:- stemmehygiejne- afspænding/udstrækning- kropsholdning- talerespiration- stemmeøvelser- resonans- artikulation
Foniatrisk Klinik, Køge sygehus
Privatpraktiserende Øre-næse-hals læger
Jobcenter
Arbejdsgiver
121 borgere1,8 årsværk
Stammen,Udtalevanskeligheder
Undervisningen består af elementer af fluency shaping og modifikation
Regionale stammenetværkUU-vejledere
Side 24 af 27
Funktionsnedsættelse Højt specialiseret Moderat specialiseret Samarbejdspartnere Estimeret forbrug og træk i 2014
Forstyrrelse i talerytmen, med ufrivillige gentagelser, forlængelse eller blokering af lyde. Det kan være svært at få ordene frem og talen kan gå helt i stå.
Stammen kan udvikle sig til taleangst og lavt selvværd samt usikkerhed i sociale situationer.
Årsagen til stammen er ikke kendt
(van Riper) elementer fra Mc Guire (specielt vejrtrækningsøvelserne).Der er yderligere fokus på taletempo bløde udtrækninger, fonation med blød ansats, optagelser og spejløvelser, afspænding, mindfulnessinspirede øvelser, DAF-træning (delayed auditory feedback),arbejde med den psykologiske overbygning, samt gradueret eksponering
PPR
Bosteder
Efterskoler
Uddannelsesinstitutioner
14 borgere0,26 årsværk
Laryngectomerede(Strubeløse),ingen taleBortopereret strube pga. cancer eller i sjældne tilfælde ulykkestilfælde.
Operationen gør, at borgeren skal trække vejret gennem et åbningshul på halsens forside. En følge heraf er, at borgeren ikke vil være i stand til at tale
ViSP samarbejder med Kommunikationscentret i Roskilde, der løser opgaven omkring de
strubeopererede i hele Region Sjælland.
Tilbuddet kræver høj faglig ekspertise, målgruppen er lille.
For sikring af kvalitet og effektiv ressourceudnyttelse har ViSP, CSR Roskilde og CSU Slagelse indgået en samarbejdsaftale om varetagelse af tilbuddet.
CSR Roskilde
Jobcentrene kan udover den indsats der hører under abonnementet tilkøbe
Arbejdsafklarende indsats for borgere med en erhvervet hjerneskade
Den arbejdsafklarende indsats er fleksibelt og individuelt tilrettelagt og ViSP tilbyder- et sammenhængende forløb fra
den kompenserende voksenspecialundervisning til det arbejdsafklarende forløb
- iværksættelse af arbejdspraktikforløb i samarbejde med jobcentre og virksomheder
Pårørende
Privatpraktiserende læge
Arbejdsgiver
Jobcenter
Rehabiliteringsteams
26 borgere0,95 årsværk
(0,25 årsværk)
Side 25 af 27
Funktionsnedsættelse Højt specialiseret Moderat specialiseret Samarbejdspartnere Estimeret forbrug og træk i 2014
- rådgivning/vejledning til samarbejdspartnere
- dokumentation af borgerens arbejdsmarkedskompetencer til brug for videre sagsbehandling
- kvalitetssikring af indsatsen ved løbende opfølgning efter endt arbejdsafklaring herunder mulighed for deltagelse i mødet med rehabiliteringsteam
Virksomhedskonsulenter
Mentorer
Kildebo tilkøber
Neuropædagogisk indsatssamtLogopædisk indsats
Varetagelse af den neuropædagogiske og logopædiske indsats til kursister på Kildebo.
Indsatsen indgår i det tværfaglige genoptræningstilbud.
Ligeledes indgår faglig supervision til personale på Kildebo
0,48 årsværk
Region Sjælland tilkøber: Logopædisk indsats til patienter indlagt på sygehus
Indsatsen udføres på hhv.
- Næstved Sygehus, Geriatrisk afdeling
- HAV (Hjerneskadeafsnittet, Vordingborg) Pr. 1. februar 2015 er HAV flyttet til Næstved,
Formålet med aftalen er - at varetage den logopædiske
indsats som led i den tværfaglige behandling på sygehuset
- at afhjælpe eller begrænse virkningerne af den opståede kommunikative funktionsnedsættelse ved at støtte patienten til at opnå den bedst mulige sprog- / tale- og
kommunikationsevne- at igangsætte logopædisk
vurdering og rådgivning i alle relevante sager inden udskrivning og derved medvirke til kontinuitet i det samlede rehabiliteringsforløb
3,5 årsværk
Side 26 af 27
Funktionsnedsættelse Højt specialiseret Moderat specialiseret Samarbejdspartnere Estimeret forbrug og træk i 2014
og nye navn er CNN (fortsættes næste side)(fortsat)
(Center for neurorehabilitering Næstved)
- Slagelse Sygehus,Neurologisk afdeling
- Nykøbing Sygehus,Geriatrisk afdeling
- at stille oplysninger om logopædiske vurdering til rådighed for det tværfaglige samarbejde
Indhold og opgaver- at udrede og beskrive patientens
sproglige og talemæssige funktion og funktionsnedsættelse med henblik på at bidrage til en samlet genoptræningsplan.
- at afprøve kommunikationsstrategier og etablere kommunikation med mobilisering af kommunikative ressourcer hos omgivelserne
- at afprøve og etablere kommunikation via IKT- og andet hjælpemidler, hvor det skønnes relevant
- at planlægge og gennemføre undervisning, rådgivning og vejledning på baggrund af ovenstående
- at rådgive og vejlede pårørende- at udarbejde oplæg til visitation til
evt. fortsat logopædisk indsats fra ViSP efter udskrivning
Side 27 af 27