September 2019
Slagtryk tidsskrift for digte & kortprosa
nr. 7 - 2019
CopyrightForfattere & Slagtryk
ForfattereClara Bro Ludvigsen, Louise Haugaard Jørgensen, Robert Henningsson, Elaine Jensen, Hans Karup, Ida Niegaard
Kontakt [email protected]
Ansvarshavende redaktionErik Scherz AndersenThomas GludMia DallChristine Lind Ditlevsen
Først publicerethttp://slagtryk.dk/category/19-09/
Udgivet af Kronstork
ISSN1904-8165
OpsætningMia Dall
ForsideLærke Posselt
Tidsskriftet Slagtryk er støttet af Statens Kunstfonds Litteraturudvalg.
Slagtryk. September 2019. s. 2
Robert HenningssonProfetisk vanvid på repeat
At høre alting før det kommertyde hvert skridt du gikvokse sig ind i de ubekendterygende pistolers mundingerat have fire maver at tilbyde hvert øjesom nælder marcherer ind i med synimens følelser hepper som var der et målmellem kløfter der kysser det lys hver dal har skærmetfor de ukendte fingre mulden knipserfuld af robotterssproget simpelt forslag – en anden retningder giver lyden et ansigt at blafre med.
Slagtryk. September 2019. s. 3
Et skår i en katedral af kvadratiske stjerner
Din stemme er en nåde af frydefuld nådenår dugdråber i spind og jeger dækket til af vores til randen fyldte kopog rystet af hymniskfællesskabsfølelse læberne tipper overaf mirabelleblomstringi kumulus akkumuleringet skår ude af kontrolunder din bagagebærers brostenshumpende jubeldit røgsværtede chesterfieldhjertekan jeg ikke gradbøje puppes hår meddine øjne giver mig vagtsomme ornamenters teksterde der kan åbneden sitrende spaltningmellem hoved og havejeg har ingen rækker af fremmanede tinsoldater til at nedskyde dine kysjeg siger ja til fuldmånen og fuldmånenoplyser din græske tragedieså du hjemvendtmå krølle alle ord sammeni elsker.
Slagtryk. September 2019. s. 4
Jeg går aldrig jeg kommer bare
Jeg har tusinde maver at svømme ibevæger mig bare en lille smuleud af en hulens masse nætterhver morgen at bringe alting i ordenog finde tilbage i samme rillehver nat at folde billederne ud i deres rette perspektivsom om knæerne ryger en glæde i sig selv ved at kravleind i den elastiske jubel stjernerne gendanner billeder medoceanernes koralrev trykker et komma på indersiden af mine øjenlågjeg går aldrig jeg kommer bare.
Slagtryk. September 2019. s. 5
En gave af mos på din grav
Jeg møder op til et valg, jeg har truffet førikke bare for den kuffert du varmen for alle hysteriske hyacinter og tilfældigthenkastede tulipanerder er gud hjælpe mig små hvedekerner i den tyndskidfor tiden slikker sine sår som en køterjeg tænker på dig, som et skellet lyset siver ud afog som et lys løfter du dig ned i min kropsom et kors af opdriftgår mit koma helt op i kip.
Slagtryk. September 2019. s. 6
Rum fyldt af tyve
21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 2121 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 2121 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 2121 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 2121 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 2121 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 2121 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 2121 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 2121 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 2121 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 2121 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 2121 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 2121 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 2121 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 2121 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 2121 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 2121 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 2121 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 2121 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 2121 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 2121 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21
Slagtryk. September 2019. s. 7
Ida Niegaard
Garnrester danserlivlige døde tråde på indersiden af øjenlågetknibertrevler op i en baljeglitrer af sæbevand
Betræder frotté lejet med gennemsigtige tæerhuden er tyndere end den plejerlet spredte benvand løber ud af et bjergpå mors nye badeværelsevasker mig med kold vand og sæbesugerdet brune i øjneneind i klædet og ind i alle unge kvinderfra det enkle kan vi taleindtil moderen ankommer
Hænger i luftenhver enkelt knogle folder sig udhusker ikkegør mig elastikforvandler huden til stofog falderalting er midlertidigt og mine sanser er døsige vidnervågne i vakuum
Stilstand/at gå i et (Uddrag)
Slagtryk. September 2019. s. 8
Jeg trækker ud i tiden som et stykke stofblød og gennemsigtig men ikke umulig at få fatstryg kindernevær din egen moder
og jeg vil pleje blomsterjeg har såetsortere visne fravande sparsomt for at forkorte tidentil de igen har brug for migjeg vil ikke være den eneste patientlivgivende og tålmodig som digtallerkensmækkerjeg skænker et glas vand til os begge
Vi er knoldede pæonersmå symboler fra naturenbroderet i hudenmed tynd trådpastel i blodet
Det bedste er at vi lever i de samme rumsover i den samme sengOg du lærer mig om kunsten at være stillesammenelskende
Bladrer gennem klistrede dage med fingerspidsernefugle sætter sig på migjeg er i færd med at forvandle migtil stilstand
Jeg bærer mit hoved som et ægjeg bærer mit hoved som en nyfødtblade fra den store blodbøg rasler ud mellem fingrenenår jeg holder om mit hoved
Slagtryk. September 2019. s. 9
Smager på en salt lille dråbe inden densynker ned i dit hår i dit hovedog bliver dig i en skinnende hovedbundjeg bliver et barn i dine armeog vi er omfavnelsen som jeg hviler ind ifordi jeg mærker at også du bliver hængende denne gangdit hoved er tungt, er en beskyttende pude om hjertet hvor vi finder hinandenog mit hoved er udenfor, men det gør ingentingendelig hvisker du en erklæring jeg ikke kan høremen det er heller ikke detder betyder noget
sanserne ligger åbne som skyerne derdet summer i hovedetog hvis ikke det største bor i det mindste så ved jeg snart ikke hvad meningen erog jeg vil æde græsset og dets farveralle de græsarter, hvorfor kender vi dem ikke, børn af byenvi spiser dem bareog jeg kan ikke skrive på denne skærm, kun læse denså hører jeg at de taler til mig fra træerneog bassen pumper derude bagved husetden vidunderlige måde skørterne suser om benene når jeg går på line over bræddernetil rytmende knirker som det knirker indeni knoglerne
Slagtryk. September 2019. s. 10
Hans Karup
Mine hænderer grænsedragningerog underjordiske strømme
mine hænderer grænsen mellemvæske og støvet
mine hænderkommer af jordog bliver
mine hænderbliver støv ogbøgens blade
mine hænderer en stemmeder er hvid
mine hænderer magten tilat forme
mine hænderer flydendeovergange
mine hænderer flettedeind i hinanden
Grænsedragninger
Slagtryk. September 2019. s. 11
mine hænderer grågrådige
de griber fati alt hvadde kan
mine hænderer hvidesom sultne børn
der stårnedbøjet itilforladeligheden
mine hænderer varmesom mirabelletræet
der tror at det er forårselvom det ernovember
mine hænderer varmeog de mangler
mine hænderer koldeaf bekymring
mine hænderer lukkedesom grænsen
mine hænderer åbnesår
Slagtryk. September 2019. s. 12
mine fingreer spredtesyriske familier
mine fingreer samledeskrifter
mine hænderbanker jeg mod hovedeti ren og skær afmagt
det hænderjeg hører”der findes ingen fattige i DK”
det hænderjeg trækkeren grænse
det hænderjeg siger hvornår ergrænsen nået
det hænderjeg siger hvor ergrænsen bom bom
jeg sidderbare påmine hænder
mine hænderer upfronttvivl
mine hænderbegriber detikke
Slagtryk. September 2019. s. 13
mine hænderer flodsengeindtørrede tolkninger
mine hænderlæsninger i håndensom er ufrugtbare
mine hænderer grænsedragningerog svinehegn
mine hænderer baglænsevolution
mine hænderslinjer er ligesåuigennemtrængelige
som menneskemængdenmidt i demonstrationenforan Christiansborg
mine hænderer grænsedragningerog underjordiske drømme
mine hænderbliver støv ogbogens blade
mine hænderer besøg hos en familie fra Syrieni ghettoen i Sønderborg
mine hænderer en gæstfrihed jeg aldrigtidligere har mødt
Slagtryk. September 2019. s. 14
mine hænderer den smukke syriske naturmed sletter og bjerge
mine hænderer en tragtder råber
mine hænderpeger på billedetaf Christian X
hvis hesten havde været sortvar han ikke kommetover grænsen i dag
mine hænderer grænse-brydende
mine hænderhar ingenbegrænsning
Slagtryk. September 2019. s. 15
Louise Haugaard JørgensenUddrag af Seneste forsøg på at elske
tungen sidder fast et stykke nede i halsentingeneberoliger mig
jeg berører mit hjem på vej rundt i verden verden starter ikke der hvor hjemmet slutter verden startervi sover i bilen og ser på de sten vi passererdu har kørekort og min fart
andre mennesker som associerede medlemmerbjerget består ikke af én stor begivenhedmen af mange små sten
tilbage i dit eget liv er du på arbejdedu får fri og er nu passager i en bilsammen med andredu falder ud af bilen i lav fartog dør
stadig varme forlader bogstaverne dit navnfor at indgå i nye sammenhænge
jeg finder dem alle steder
Slagtryk. September 2019. s. 16
jeg sover om natten og vågner om dagen
solen er en hvid bevægelse over græssetjeg hænger som en slatten pil gennem min personlighed
her er for lyst
på den ene side holder jeg meget af at soveså går tiden af sig selvomvendt er det stressende at være sådan et hulsom både opholder sig i tiden og spilder den
gennem sig
Slagtryk. September 2019. s. 17
vi sover i bilenvi færdes i 52 timer eller merevi vandetvi ved kystenvi har så mange mennesker til fællesvi køber og spiser vores madvi deles om en øjenfarve om mine allerførste dagedette vi og andre: dem du har kysset ogdem du har talt med
solens fryd ved ingenting at betydeden sørgende solbaderog siger alt dette meget senereat ligge at gåfast form og flydendeunder det tiltagende det aftagende lys
feberens solretning
du kalder mig ikke noget længereuden at spørge om du ville være medi dette vier det en helt vanvittigeller ensom tanke
dit navn er en besværgelse
Slagtryk. September 2019. s. 18
vi er organiskevejrtrækning er et nedarvet arbejdeat finde næring i luften i græssetorganisér digdu har fordelt dig delt dig: mine brødre
farverne er berøringer ved de ting de beskriverde beskriver hinandenog byder hinanden indenfor
det er en stor trøsten blød fornøjelseskal vi mødesdet er umuligtdet spiser jeg
Slagtryk. September 2019. s. 19
nede på gaden vender nogen sig pludselig ommen det er ikke deres navnsnarere et hosteller en frugt der sukker idet den slipper grenenmin nabo er et andet menneskesom jeg har vænnet mig til at være tæt påuden at kunne se
jeg tænder en lampe over potteplantentørrer støv af de voksbløde grønneimens bliver det august før maj
uden for er sol op og sol ned og på en af disse dage har jeg inviteret gæster til middag
maden opløses i munden og bevæger sig i vores kroppe
gråd er øjets juice jeg er sorgens rosin
Slagtryk. September 2019. s. 20
Elaine Jensen
hey Saravi skal med bus 200e fra kobánya-kispesttræerne nede bagveddet er poplertror du ikkestore hvide fnug drysser fra demhalvmånen duebrystlæg hånden herfnugfanger
stærk forsommerlyset er spinkelt endnukirkegårdens søjlepladsen mand på en bænkhans trøje har samme farve som himlenlænges efter en hånd at holde i
Sara kan du holde ud atvi er de eneste med viljevi skal blive optaget og slugt udenat en sult ophørerAt vi skal gå blandt de ulasteligt klædte træerblomster påsat med kyndig håndandægtigt venter de på os arm i armat vi skal indgyde dem håber det bevægende, træerne er bevægedeindtil vi ikke kan tillægge dem mere
Aquincum
Slagtryk. September 2019. s. 21
*
jeg leder efter noget som kan kaldes mitvil erobre som røddersøger langsomt et stof hånden kan lukkes omat være en slank, ru stamme med jordforbindelseer det for meget forlangt.søger noget jeg kan holde i mig,døden, et barn, en pille under tungen,et punktum, en nullitet, en glaskugle, en fregne,en svalerede i kronen, en finke, en hemmelighed,jeg ku ta lysetjeg ku lukke det indeomsætte og filtrere
Slagtryk. September 2019. s. 22
Clara Bro Ludvigsen
Man reddes i glimtunder et blomstrende træMan redder i glimt hinanden
Hinanden er mit yndlingsord, hvisker jegdet er det eneste. Den aften det eneste
Mirabellerne skummerMirabellerne skummer
som de skal. Skal vi være stilleunder en kirkes hvide hvælvinger. Skal vi gå
Jeg husker bedst haverneom foråret: Haver, der bruserover deres kanter. Store grønne flodbølgerstår på det højeste og dirrer. Det generte mørkeskal slukke alle farver, men nænner ikke. Blomsternes hvide
Skal vi gå, siger du. Det er det eneste, du siger, vi går
Alterløst går vi. Under mælkehvide hvælvinger
Hvem af os husker bedst gadernevi går ad, hvem af os husker demom vinteren, hvem husker demom natten. Tilbage er kunvåde umulige gader med øjne, gader med rækker af måner, gadersom bliver. Tunneller skal føre os under jorden og op i lyset igen. Mørketer ikke længere et beskedent mørke. Mørket vi erer et loft. Mørket vi ergør gaderne smalle
Mirabellerne skummer
Slagtryk. September 2019. s. 23
men dybe somtunnellerne. Vi ernoget andet end mørke må holde
Skal vi gå, sig det, skal vi gå, sig det som før
Vi står i køkkenetVi står og venter på det i ovnenDu står ved køleskabslågenJeg står ved vaskenMørket vi erer udenfornu kunudenfor
og udenfor eren knoglet mirabelle
og livet erlangt, siger deder har levet længe
livet er langt, livet er langt, vi ligger længe i sengenog stille tomt venter vi påat komme tilbage
du til din kropjeg til min
Sengen en sø. Suger os nedadsom om vi har tabt os selvi vandet synker vi nedad mod bundenaf sengen. Om morgenen, jeg husker bedst morgenen: Lyspå vej ned gennem en stime af støvkorn. En morgen, der dykker i skrå linjermod dit gulv, mod det tøj, du har spredt som konfetti
Som solen fosserSom solen fosser
Slagtryk. September 2019. s. 24
som den skal. Skal du læggearmene om mig i søvne i sengen i sol. Skal du læggedin tunge våde mund mod min nakke lys. I et basin af sol
Morgenen knæler. Næsten i søvne næsten som os knæler morgenenDen tager opgaven på sig. Morgenens opgaveDen knæler for solen. Den gør, som den skal
også denne morgen. Den dvaske fluerammer glasset og ikke. Dets store blåDen pool, der ikke er dyb nok. Den døri din vindueskarm og vi vil måske en dag samle den op i den ene vingeog åbne vinduetog kaste den ud af vinduetud hvor den ville hen
Det gør ondt, siger du. Da du vågnerJeg spørger dig ikke hvorfor
Mørket vi erer trævleter mindre tæt
Mørket vi erer ikke
Det store blå. Det læner sig indover os. Men stilleigen: Flodbølgen er tavsog solens vandfald: Tavst
Skal vi gå, siger du ikke, skal vi gå, siger du ikke, skal vi gå, og vi går ikke
Vi venter, livet eren vinter, der vender tilbage, enlang, sej, marts kommer altid tilbage, og så foråret
Engang kunne jeg kigge på digunder et af træerne og livet var som livet
Slagtryk. September 2019. s. 25
skal være. Men det skete kun i glimt. Mirabellen blomstrerfor tidligt i år. Jeg ved at det gør ondt på dig
som du strør dit gulv med konfettisom om det var frø, der kunne vokse op. Som nye kroppe kanholde om hinanden. Som ny kroppe kanhviske hinanden. Sig et eneste
ord som før: Skal vi gå, vi gårned ad gader. De ersom de skal værei fremtiden: Alterløse og mælkehvide
På gode dage kan vi snakke om træet i forhavenVi kan snakke om fortiden. Snakke som vi skalVi kan snakke om din far, vi kan nærme os noget. Men
kun i glimt. Skal vi gå, vi gårned ad gader, der ersom de skal være
Mirabellerne skummersom de skal
skal vi
gå
skal vi
gribedet eneste vivi er
hvis overhovedet noget. Andetend et sekund under det blomstrende træ
Det store blå: TavstSolens vandfald: Tavst
Slagtryk. September 2019. s. 26
Skal vi gribe hinanden, tænker vi nokog år efter årgør vi det ikke
Slagtryk. September 2019. s. 27
RedaktioneltVed Erik Scherz Andersen
LÆSESTEDER
For 10 år siden udkom Litteraturprofessor Anne Marie Mai med bogen ”Hvor finder
litteraturen sted” som handler om hvor litteraturen er blevet skrevet. Sidste år udkom
Martin Glaz Serup med LÆSESTEDER (forlaget emancipatssiosfrugten) https://www.
emancipatssionsfrugten.org/lsesteder/ - Den handler om læseoplevelser forbundet med
sted (og tid), en slags læsningens dagbog med fokus på følelser og minder knyttet til hvor
læsningen fandt sted. Erik Scherz Andersen forfølger som redaktør dette spor i månedens
redaktionelt:
De første år jeg redigerede Slagtryk boede jeg på Birkedommervej. Min stationære
computer stod på et aflangt spisebord og blev flyttet frem og tilbage alt efter hvor
mange mennesker der var til spisning eller fest. Her sad jeg ofte i de sene aftentimer
efter at have været på arbejde i Søborg og læste de bidrag der kom ind. Og fulgte de
blogs der var aktive. Jeg var altid alene, når jeg læste og mine udbrud kunne sagtens
være opløftede og højlydte, når jeg synes vi havde fået noget ind af særlig kvalitet.
Enkelte bidrag husker jeg bedre end andre - ”Sølvmadder” var en af de tekster vi
havde været ude og spørge til efter at have fundet den på en blog. Det gjorde vi de
første par måneder indtil vi var udbredt nok til at bidragene kom ind i tilstrækkelig
grad. Nogen svarede aldrig tilbage, andre gjorde og på den måde fik vi både bidrag af
Simon Grotrian, Julie Sten-Knudsen og Peter Højrup.
Senere boede jeg på færre kvadratmeter på Vesterbro med min kæreste. Efter nogle
måneder købte jeg en bærbar computer, som var nemmere at pakke væk fra vores
delte skrivebord. Da vi fik vores første barn blev skrivebordet til et puslebord og
jeg fandt en plads i en lænestol med ryggen til verden udenfor. Min kæreste syntes
at computeren havde ryggen til hende indenfor, fordi hun ikke kunne se hvad der
skete omme på min side. På en måde forsøgte jeg måske at skabe mit eget rum for
læsningen.
Slagtryk. September 2019. s. 28
I den tid lavede vi også en del videoer i den lejlighed. Særligt husker jeg Lars Emil
Foders - både fordi Guitar er så velkomponeret, men også fordi han sidder i den
stol jeg normalt læste bidrag i, og svarer på spørgsmål. Det lys forbinder jeg med
Slesvigsgade. Og det lys og den latter Tina My Ljørring Pedersen havde lige den dag
hendes video blev skudt.
Mit eget rum for læsning blev endnu mindre, da jeg for halvandet år siden flyttede
til Ny Hammersholt. Her blev min læsning udvidet til en daglig togtur til Nørreport
station og tilbage igen. Telefonen var egentlig god nok og så længe jeg kunne sidde
ned, så kunne jeg godt synke væk i et øjebliks læsning. Men det var kun et øjeblik,
sjældent mere end 2-3 bidrag af gangen - og derfor også et andet flow. Omvendt kom
der i en periode flere bidrag på video, som jeg ikke havde bedste forudsætninger for
at se i S-toget. Så der kom en forskydning fra åbning af email til oplevelse af bidraget,
en forventning der fik lov til at bygge sig lidt op. Tilgængeligheden havde ellers
aldrig været en problemstilling, jeg havde altid tænkt, at jeg havde adgang til alle
bidrag altid.
Slagtryk. September 2019. s. 29
IndholdsfortegnelseForside af Lærke Posselt
Robert Henningsson Profetisk vandvid på repeat s. 2
Et skår i en katedral af kvadratiske stjerner s. 3
Jeg går aldrig jeg kommer bare s. 4
En gave af mos på din grav s. 5
Rum fyldt af tyve s. 6 Ida Niegaard Stilstand/at gå i et (Uddrag) s. 7
Hans Karup Grænsedragninger s. 10 Louise Hougaard Jørgensen Uddrag af seneste forsøg på at elske s. 15 Elaine Jensen Aquincum s. 22
Clara Bro Ludvigsen Mirabellerne skummer s. 24 Redaktionelt Ved Erik Scherz Andersen s. 29