PÆDAGOGISKE OPGAVER OG
KOMPETENCER I SUNDHEDSPLEJEN
MED SÆRLIGT FOKUS PÅ GRUPPER
Karen Wistoft
professor (mso) Grønlands Universitet og
Lektor (DPU) Århus universitet, Kbh.
Arbejdet i og med grupper
I. Sundhedsplejerskens rolle i Åbent Hus
II. Sundhedsplejersken som sundhedsformidler i grupper
III. Rollen som den, der rammesætter fællesskaber
IV. Konsulent i grupper, tværfaglige teams og netværk
Indledende spørgsmål
a) Hvordan arbejder man med målgruppers motivation og
læring?
b) Hvad er forskellen på en pædagogisk og en ikke-
pædagogisk tilgang til sundhedsarbejdet?
c) Værdier – hvorfor det? Hvad er refleksiv
værdiafklaring?
d) Hvorfor flytte fokus fra individ til fællesskaber?
e) Hvad gør grupper og fællesskaber?
f) Hvilke kompetencer implicerer facilitator- og
konsulentroller i sundhedsarbejdet
– hvad må man kunne?...
19-03-2013 Karen Wistoft februar 2013 3
Paradigmeskift på sundhedsområdet
Hjælp
Behovsorientering
Kompensation
Hjælp og støtte
Råd og anvisninger
Læring
Forandringsstrategier
Kompetenceudvikling
Vejledning og undervisning
Værdiafklaring
19-03-2013 Karen Wistoft februar 2013 4
Værdier – hvorfor det?
Sundhed er ikke blot at være rask og frisk
Sundhed handler ikke kun om helbredet
Sundhed handler også om at leve et godt liv
Sundhed er at være i stand til at forandre ting for sig selv og andre – i en sundere eller bedre retning
Det betyder, at vi er nødt til at interessere os for vores målgruppers værdier
19-03-2013 Karen Wistoft februar 2013 5
Psykiske systemer Sociale systemer
Individuelle værdier
Tilhører bevidstheden
Er derfor koblet til
følelser, tanker, håb og
drømme
Kommunikerede værdier
Sociokulturelle
kontekster og normer
Professionelle/faglige
koblet til:
• Roller
• Holdninger
• Teorier og metoder
Værditypologi
Værdireflekteret sundhedspædagogik
Deltager- og handleorienterede principper, hvor man i
dialog med målgruppen sikrer, at de involveres og lærer
at handle på et kvalificeret grundlag
Værdirefleksionen tvinger én til at forholde sig til, hvad
det vil sige at skabe rammer for deltagelse, refleksion og
handling
Refleksivitet
• Positionen ’iagttagelse af anden orden’
• At man kan se en sag fra flere sider og tage hensyn til
andres hensyn til sig selv.
• Ikke kun en evne til at iagttage, men en evne til at
kunne iaggtage, hvordan andres iagttagelser er
forskellige fra ens egne
Refleksiv værdiafklaringskompetence
En evne til at iagttage forskellen mellem egne
og andres værdier
En evne at iagttage forskellen mellem sin egen
og andres måde at iagttage værdier på
En evne til smidigt at kunne skifte blik
•Refleksiv dannelse (Thyssen i Wistoft, 2009: 185)
Sundhedspædagogik
Kobling mellem sundhed og pædagogik
• Sundheds- eller helbredsmål med pædagogiske
midler
• Fx målet vægttab m aktiviteter der implicerer læring
og kompetenceudvikling, nye måder at gøre noget på.
• Pædagogiske mål med sundhed som middel
• Fx målet at lære at passe på sig selv og hinanden
gennem mentalt sundhedsfremmende aktiviteter
19-03-2013 Karen Wistoft februar 2013 10
Hvordan kobler vi sundhed og pædagogik?
Sundhedsmål?
• Hvilken sundhedsviden?
• Hvilken praksis har vi?
• Hvilke redskaber?
• Hvilken metodeviden?
Læringsmål?
• Hvilken pædagogisk
viden?
• Hvilken praksis har vi?
• Hvilke redskaber?
• Hvilken metodeviden?
19-03-2013 Karen Wistoft februar 2013 11
Sundhedspædagogisk praksis
Både et konkret pædagogisk sundhedsarbejde
samt de holdninger, indsigter, værdier og teorier,
der knytter sig til arbejdet
Pointe: arbejdet i og med grupper må
reflekteres, planlægges og håndteres
sundhedspædagogisk!
19-03-2013 Karen Wistoft februar 2013 12
Ex på sundhedspædagogiske mål i
arbejdet med grupper
• At skabe rammer for kompetenceudvikling, der baner vejen for et sundere og bedre liv
• At afklare de forskellige sundhedsopfattelser, værdier og former for viden, der er på spil – både både gruppens og sundhedsplejerskens
• At skabe betingelser, der fremmer gruppemedlemmernes muligheder for fremme egen og andres sundhed
19-03-2013 Karen Wistoft februar 2013 13
Intentionel praksis – hvad betyder det?
En sundhedspædagog:
vil noget med de
mennesker, hun/han
arbejder med
reflekterer over
effekten eller
resultatet med fokus
på: læring og
forandring
19-03-2013 Karen Wistoft februar 2013 14
Sundhedsfremme og forebyggelse
Forskellige typer mål:
• Sundhedsfremme: afsæt i det levede liv
• Mål: kapacitetsopbygning (+)
• Det bedste (evner, vilje, muligheder) støttes/fremmes
• Forebyggelse: afsæt i prognose eller risiko
• Mål: identificere og eliminere risici (-)
• Det værste (fx dårlig fysik, lavt aktivitetsniveau, lavt selvværd,
afmagt, ensomhed og sygdomssymptomer) elimineres
19-03-2013 Karen Wistoft februar 2013 15
Pædagogisk
sundheds-
fremme
At leve At lære
På den ene side
at leve et sundt
eller godt liv
På den anden
side at deltage i
læreprocesser,
der støtter eller
fremmer evner,
vilje, muligheder
for at leve et
sundt liv
19-03-2013 Karen Wistoft februar 2013 16
Pædagogisk
forebyggelse
Beslutningsrisiko Brugbar
viden/oplysning
På den ene side at kunne vurdere, hvad der er risikabelt for én selv (og andre)
På den anden side at kunne forholde sig til og bruge relevant viden/sundheds-oplysning
19-03-2013 Karen Wistoft februar 2013 17
Problemafklaring
• Man må først og fremmest skelne klart mellem et
selvoplevet og et generelt sundhedsproblem
• Problematisk, hvis man forsøger at overføre en bestemt
risikoproblematik til børn og unge og børnefamilier på baggrund
af en viden, de ikke selv anerkender
• Dernæst må man skelne mellem sin egen og den
enkeltes opfattelse af det, der forhindrer hende/ham i
at leve et godt liv:
• Problematisk ikke at forholde sig til de værdier og problemer,
mennesker selv oplever, de har…
19-03-2013 Karen Wistoft februar 2013 18
To dominerende pædagogiske forestillinger
Sundhed udefra
Hvis vi kan motivere det enkelte menneske tilstrækkeligt, kan vi ændre dets motiver, ønsker og behov
Behaviorisme (kognitiv indlæringsteori)
Adfærdsmodificering
Målet er sat af andre
Problem: virker sjældent
Sundhed indefra
Vi ønsker at opdrage
mennesket til selvomsorg/
selvregulering
Klassisk humanistisk
reformpædagogik
Individuelle
handleerfaringer
Processen er det vigtigste
Problem: hvad så med de
sundhedsprofessionelle?
19-03-2013 Karen Wistoft februar 2013 19
Refleksiv sundhed (Wistoft, 2009)
Mennesket kun kan regulere sig selv - når det trives socialt og har en meningsfuld omverden, der kan ’forstyrre’ på en positiv eller skelsættende måde
Den refleksive vej:
a) At skabe gensidige, meningsfulde og lærende rammer
a) At skabe åbenhed og afklare værdier
b) At muliggøre ny indsigt og nye færdigheder
c) At sikre udfordring og stimulering i forhold til selvværd og tro på egne evner
• Målet er læring og kompetenceudvikling, der fører til forandringer i en sundhedsfremmende retning
19-03-2013 Karen Wistoft februar 2013 20
Tre typer mål
Sundhed udefra
• Motivation
• Adfærdsmodificering
Sundheds indefra
• Selvomsorg
• Selvregulering
Refeksiv sundhed
• Værdiafklaring
• Læring og forandring
19-03-2013 Karen Wistoft februar 2013 21
Sundhedsplejens mål?
A. Hvor står vi rent
måltypemæssigt?
B. Hvilken type mål
opererer vi primært
med?
C. Hvad kendetegner
måden vi sætter mål på?
19-03-2013 Karen Wistoft februar 2013 22
Grupper og mental sundhed
• Arbejdet i og med
grupper er specielt
velegnet til at fremme
børn og unges mentale
sundhed:
• Trivsel
• Positive selvbilleder
• Robusthed
Mental sundhed (Wistoft, 2009; 2012)
• Et psykisk fænomen
• tanker, følelser, vilje
• Og et socialt fænomen
• kommunikation
Psykisk
Socialt
Mental sundhed
Mental sundhed i skolen (Wistoft, 2010; 2012)
• At kunne se mening med
tingene
• At have et positivt
selvbillede
• At kunne indgå i
relationer med andre
elever og lærere, hvor
man føler sig set og taget
alvorligt
• At kunne bruge sine
venner og føle sig brugbar
25
Indikatorer for mental sundhed
Udvikler eleverne sig følelsesmæssigt, kreativt og
personligt?
Er de i stand til at indgå i anerkende relationer m
andre?
Ser de problemer i øjnene, løser dem og lærer af
dem?
Er de tillidsfulde og sikre på sig selv?
Er der opmærksomme på andre og føler med dem
(empati)?
Kan lege og have det sjovt?
Kan de tilpasse sig andre, vanskeligheder og sig selv?
Føler de brugbare overfor andre?
Får de slappet af/hvilet sig tilstrækkeligt?
Kan de koncentrere sig/tænke klart?
Kan de give slip i negative følelser?
Har de mod på at ændre ting til det bedre for sig selv
og andre?
Oplever de selv at de vokser?
Har de positive forventninger til fremtiden?
(Wistoft, 2010; 2012)
Mental usundhed
• Magtesløshed: ingen forventninger om at kunne mestre livets betingelser og opfylde mål
• Meningsløshed: ingen oplevelse af sammenhæng i hverdagen. Ingen sammenhæng mellem roller i nutid og roller fremtid.
• Normløshed: ingen overensstemmelse mellem normer i forskellige kontekster.
• Social fremmedgørelse: mangel på meningsfulde relationer og involvering i skolekonteksten
• Jenkins et al., 2008
Robusthed
• At blive god til at klare livets udfordringer i stort og
småt: udfordringer i forhold til andre mennesker; klare
opgaver, som er svære; kunne holde fast i et mål, der
skal nås og klare fristelser, som man ikke har godt af
• At gøre det nemmere at lære nyt og huske, kunne træffe
fornuftige beslutninger og forebygge konflikter,
usikkerhed og pres i hverdagen
• Robusthed læres ikke isoleret – men i anerkendende
fællesskaber…
Følelser og fællesskab
Rummelighed
Betydningsfuldhed
Deltagelse
Nærvær
Åbenhed
Jeg-støttende
‘Rummelighed’
Uvæsentlighed
Ikke-deltagelse
Afstand
Lukkethed
Jeg-deprimerende
Selvrealisering – fællesskab
Sundhedsplejerskens rolle
• På en række punkter har sundhedsplejersker forskellige roller og tilgange til såvel undervisning som til relationer med børn, unge og familier, hvilket har betydning for sundhedsplejerskens muligheder for at skabe rammer, der fremmer trivsel, selvværd og mental sundhed
• Sundhedsplejerskens opmærksomhed og feedback til børn, unge og familier har betydning for deres trivsel, trivsel, selvværd og mentale sundhed
• Arbejdet i og med en grupper kan ‘udnyttes’ socialt, så gruppen bliver en gensidig lærende enhed
Faktorer
Børn og unges trivsel,
personlige udvikling og
lyst til at lære
Sundhedsarbejdet og den
pædagogiske rolle
Ledelse af
sundhedsplejerskernes
pædagogiske arbejde
Børn og unges trivsel
Pædagogisk rolle
Ledelse
Nøglebegreber i arbejdet med grupper
• Lyst til at lære!
(motivation)
• Selvindsigt
• Fællesskab
• Frihed
• Handling
• Oplevelse
• Forandring
19-03-2013 Karen Wistoft februar 2013 34
De pædagogiske grundelementer
At kunne (hvordan)
At ville (hvorfor)
At vide (hvad)
19-03-2013 Karen Wistoft februar 2013 35
Arbejdet i grupper?
• Hvad trækker jeg selv
primært på:
At vide?
At kunne?
At ville?
Didaktisk kompetence
• Hvad skal man kunne?
• vurdere behov for ny viden og kunnen
• vurdere motivation og værdiafklare
• vejlede sundhedspædagogisk
formål og mål (hvem skal lære hvad og hvorfor)
indhold og form (hvad er mest nødvendigt at lære og
hvordan)
stille undersøgende spørgsmål og gå i dialog
evaluere processen sammen med de involverede
Gruppelederrollen
• Indbefatter involvering og
er utænkeligt uden stærk
faglighed og
sundhedspædagogiske
kompetencer
• Kræver overskud,
gåpåmod, gode rammer,
refleksion og videns- og
erfaringsudveksling
19-03-2013 Karen Wistoft februar 2013 38
Sundhedsplejersken som konsulent
• Refleksioner over: • Formål (begrundelse)
• Den enkelte ’sag’
• Kompetencer
• Rutiner, normer, holdninger
og værdier
• Pædagogiske idealer
• Viden/behov for ny viden
• Problemer eller risici
Sundhedsplejersken som facilitator
Tager udgangspunkt i
Sin faglighed og viden på
det pågældende område
(obs. ”er jeg
opdateret?”)
Hvordan gruppen
opfatter ’sagen’ og
vurderer deres sundhed
Reflekterer over
Hvilken viden har gruppen brug for?
Hvilke værdier værner de enkelte gruppemedlemmer om?
Hvilke kompetencer er nødvendige at styrke eller udvikle?
Referencer • Sundhedsstyrelsen (2011). Psykisk mistrivsel blandt 11-15 årige - bidrag til belysning af
skolebørns mentale sundhed. København: Sundhedsstyrelsen.
• Walsh, W. A., Dawson, J., & Mattingly, M. J. (2010). How are we measuring resilience following childhood maltreatment? Trauma Violence & Abuse (TVA), 11, 27-41.
• Weare, K. (2000). Promoting mental, emotional, and social health. A whole school approach. London: Routledge.
• Weare, K. (2004). Developing the Emotionally Literate School. London: Sage.
• Wells, J., Barlow, J., & Stewart-Brown, S. (2004). A Systematic review of universal approaches to mental health promotion in schools. Oxford: HSRU, University of Oxford.
• WHO (2008b). Social cohesion for mental well-being among adolescents. Copenhagen: WHO Regional Office for Europe.
• Wistoft, K. (2009). Sundhedspædagogik - viden og værdier København Hans Reitzels Forlag
• Wistoft, K. (2010). Health strategies and reservoirs of knowledge. Among adolescents in Denmark. IUHPE - Global Health Promotion, 17(2), 16-24.
• Wistoft, K. (2012). Trivsel og selvværd. Mental sundhed I skolen. Købenavn: Hans Reitzels Forlag.
• Wistoft, K., & Grabowski, D. (2010). Mental sundhed i skolen. Evidensbaseret grundlag for fremme af børns mentale sundhed. København: Institut for Pædagogik, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet.
• Wistoft, K., Grabowski, D., & Højlund, H. (2009). Sammenhæng i den kommunale indsats. Med fokus på børn og unges sundhed. København Forlaget Lundtofte.