Download - LIV % lidt mere 24 vinter 2014

Den bedste tid er lige nu ...

FAGLIGE SENIORER

Nr. 24 · Vinter 2014

24 Fremtidens hjemmehjælpHjælp til selvhjælp14 Boligtema

Hvordan vil vi bo, når vi bliver gamle?

Johnny Reimar om det at blive ældre

Alhambravej 15 | 1826 Frederiksberg C | tlf. 33 28 70 00 | www.dyrenesbeskyttelse.dk

Med en gave til Dyrenes Beskyttelse i dit testamente sikrer du omsorg til dyr, som ingen andre tager sig af

Giv dyr et godt livTestamentariske gaver sætter os i stand til at hjælpe alle dyr, der er kommet i nød. Uanset om det skyldes menneskers misrøgt, manglende viden om dyrs behov eller påkørsler i trafikken.Alle gaver uanset størrelse gør en forskel.

Det er gratis at oprette testamente til fordel for Dyrenes Beskyttelse. Ring uforpligtende på tlf. 33 28 70 09 – her sidder testamente-rådgiver Marit Ytterdal klar til at svare på spørgsmål.

BESTILvores

arvefolder på 33 28 70 00

3Nummer 24 • Vinter 2014www.fagligsenior.dk

14 Foto: Carsten Elert

IndholdLederOle Ibsen om tillid, tryghed og velfærd

Pastasalat med ansjoserMed Nikolaj Kirk i køkkenet

Digital PostHar du husket at melde dig til?

Lykketofts hjørneForskellen på folk må ikke blive større

Johnny ReimarDen bedste tid er lige nu

Tema: Hvordan vil du bo?Udfordringer for fremtidens boliger

Udgives af: Faglige Seniorer Islands Brygge 32D 2300 København S Tlf.: 35 24 64 12

E-mail / hjemmeside: [email protected] www.fagligsenior.dk

Ansvarshavende redaktør: Ole Ibsen

Redaktion: Lise Thorsen

Grafisk design: Datagraf Communications

Annoncer: DG Media

Tryk: CS Grafisk / oplag: 30.000

Forsidefoto: Lise Thorsen

ISSN 1903-9239Næste nummer udkommer 23. februar 2015

28 Foto: Thomas Møller24 Foto: Lise Thorsen

10 Foto: Lise Thorsen

Juridisk hjælpOm at bo til leje

Tema: Fremtidens hjemmehjælpHjælp til selvhjælp

SudokuVind 500 kr.

FrontkæmperenMøde med Tjørnehøj

Fornem pris til danske ældreråd Hædret i New York

2224343738

5679

1014

LIV & lidt mere · Nummer 24 · Vinter 2014

695,-Abonnement 99 kr./måned

SPAR 300,-

Ring 7734 1818 eller besøg en af vores mange forhandlere

Tilbuddet er gældende i perioden 15. september til og med 15. november 2014.

695,-Abonnement 99 kr./måned

SPAR 300,- 695,-Abonnement 99 kr./måned

SPAR 300,-

Nyhed fra dukaPC- Tilsluttes dit TV

Bærbar computer med 15,6’’ skærm inkl. mus.Normalpris 4.995 kr.

Alt-i-en computer med 21,5” trykfølsom skærm

inkl. tastatur og mus.Normalpris 6.995 kr.

>



>

>Normalpris

995 kr.

Med dukaPC har du mange timers glæde foran dig – helt enkelt

Du kan skabe en tættere kontakt til din familie, når du sender e-mails med billeder og historier om dine sidste ud-fl ugter, og din familie kan sende dig billeder af børnebørnenes udvikling.

dukaPC kundeservice har altid overskud til at hjælpe dig. Vi er her også, hvis du skal have hjælp til at blive digital borger.

30%SPAR OP TIL

Begrænset antal

5.995,-Serviceabonnement

150 kr./måned

SPAR 1.000,-

3.995,-Serviceabonnement

150 kr./måned

SPAR 1.000,-

giver internetpå dit TV

>

www.fagligsenior.dk

Tryghed og tillid nemmere og mindre bureaukratisk at være frivillig. Det er tillid. Det giver tryghed.

Men det, at den danske tryghed og tillid er så udbredt og så rod-fæstet, må ikke få os til at læne os og tilbage og forvente, at så er alt godt. For begge dele kan sagtens tippe. Lige så stille og uden at vi måske lægger mærke til det lige med det samme.

Hvis kommunerne overlader ker-neydelserne til de frivillige. Så har de misbrugt vores tillid, for kerne-ydelser som f.eks. mad, rengøring og personlig pleje må aldrig læg-ges i hænderne på andre end de fagprofessionelle.

Hvis systemet svigter de svageste. Hvis kerneydelser forsvinder fra de fagprofessionelles hænder. Hvis vi

Leder

”Tryghed” var det ord, statsminister Helle Thorning-Schmidt brugte allerflest gange i sin åbningstale, da hun skød det nye folketingsår i gang.

Det kan jeg godt forstå. Og det kan jeg kun være enig i. For tryghed er det basale omdrejningspunkt for et velfærdssamfund som det danske.

I internationale undersøgelser sco-rer danskerne som regel højst af alle nationer, når det gælder tillid. Tillid til systemerne. Tillid til hinan-den.

Tillid og tryghed følges ad. Vi har tillid til, at vi bliver passet godt på af det offentlige, som vores alle sammens fællesskab, hvis vi får behov for det. Den tillid er funda-mental for vores tryghedsfølelse.

Derfor er det godt, at statsmini-steren i sin tale på vegne af rege-ringen slog fast, at man bringer et ønske om ekstra 100 mio. kr. til demensområdet videre ind til finanslovsforhandlingerne. I dag lider 90.000 ældre af den frygtede sygdom – og med en stigende ældrebefolkning vil det i fremtiden blive endnu flere. Både patienter og pårørende skal kunne have tillid til, at der vil blive sørget for dem så godt som overhovedet muligt. Det giver tryghed.Og derfor er det godt, at statsmi-nisteren slog fast, at det skal være

ikke kan regne med, at skulle vi have behov for hjælp – så er den der, for så træder vores fælles velfærdssamfund i karakter. Så for-svinder trygheden. Så forsvinder tilliden.

Hos Faglige Seniorer er vi stolte af det velfærdssamfund, generationer har bygget op. Men vi vil fortsat holde øje med – og gøre opmærk-som på – det, der måtte gå skævt. Tillid og tryghed er omdrejnings-punkt for danskerne.

Det skal det blive ved med.

Ole IbsenNæstformand for Faglige Seniorer

5

6 Nummer 24 • Vinter 2014 www.fagligsenior.dk

MadAf Nikolaj Kirk & Carsten Elert

Foto Søren Zeuth & kombic

Kogemanden Nikolaj Kirk tilbereder pastasalat

Mere sulten?På www.fagligsenior.dk kan du se kogemanden Nikolaj Kirks spændende opskrifter til hele året. Det er god og nærende mad, der nemt kan tilberedes, og til en overkommelig pris.

du rører undervejs. Løgene må ikke tage farve.

Skyl og hak tomaterne i mindre stykker.

Kom så tomatkødet ned til løgene og sauter yderlig lidt tid.Hæld 2 dl. vand ved og kom låg over.Kog tomatsovsen 5-6 minutter.

Fjern nu låget og indkog sovsen så den bliver tykkere.Krydr med salt og peber og fjern gryden fra varmen.

Fyld nu en stor gryde med koldt vand og bring derefter vandet i kog.Kom en knivspids salt i, samt lidt olivenolie.

Hæld pastaen i og kog den mør i det antal minutter, som står på pakken.

Når pastaen er helt mør, sigtes den fra vandet og hældes over i gryden med tomatsovsen. Varm det hele igennem.

Tilsæt parmesanost og krydr igen med salt og peber.

Pluk rucolaen og kom også denne ved.

Rør nu rundt i hele herligheden en til to minutter og fjern så gryden fra varmen.

Anret pastaen på et stort, lunt fad og pynt med ansjosfileterne ud over det hele. Og så er det bare at nyde den gode mad…

pastaretter er ofte de bedste. Og gå ikke i panik over ansjoserne. De smager ikke på den måde af fisk, men giver retten en god dybde.

Ingredienser2 personer150 g. tørret pasta, gerne skruer1 lille løg1 fed hvidløg4 stk. tomater - gerne flaske50 g. parmesanost, fint revet1 håndfuld rucola-salat12 stk. ansjosersalt, peber og lidt olivenolie

FremgangsmådePil og hak løg og hvidløg meget fint.

Kom en sjat olivenolie i en gryde og varm op.

Hæld nu løgene i gryden og sauter dem klare heri 2-3 minutter, mens

Ansjosen er en lille plankton-spisende saltvandsfisk. Ansjosen forekommer langs det østlige af Atlanterhavskysten, fra det sydlige Norge til Angola, samt i Middel- havet og Sortehavet.

Ansjoser anvendes blandt andet til produktion af fiskeolie, men er også en delikat spise. De er saltet og lagt i olie. Ansjoser er en fed fisk, der blandt andet indeholder A-vitamin og D-vitamin og mine-ralerne jod, zink og selen. Simple

Pastasalat med ansjoser og rucola


Mere sulten?På www.fagligsenior.dk kan du se kogemanden Nikolaj Kirks spændende opskrifter til hele året. Det er god og nærende mad, der nemt kan tilberedes, og til en overkommelig pris.

Har du husket at tilmelde dig Digital Post?Efter den 1. november sender det offentlige post til din digitale postkasse.

Hvad går det ud på?

Digital Post fra offentlige myndigheder er den samme slags breve, som du allerede mod-tager i din fysiske postkasse fra f.eks. kommunen, sygehuset elle SKAT. Det kan være indkaldelser til undersøgelser, breve om folkepension og varmetilskud, indkaldelse til syn eller skattesager.

Forskellen fra traditionel papirpost og en e-mail er, at Digital Post skal modtages og læ-ses på en sikker hjemmeside på internettet.

De borgere, der er i stand til at modtage posten digitalt, skal gøre det. De borgere, der ikke er i stand til det, og som lever op til mindst en af grundene til at blive fritaget, kan blive det og fortsætte med at modtage post fra det offentlige på papir som hidtil.

Du tilmelder dig Digital Post fra det offentlige enten på www.borger.dk eller i www.e-boks.dk.

Du skal bruge NemID for at tilmelde dig Digital Post.

Hvis du ikke har NemID, skal du gå ind på www.nemid.nu og bestille det.

Hvis du ikke er i stand til at modtage posten fra det offentlige digitalt, kan du blive fritaget, hvis du:

• Ikke har adgang til en computer med en ordentlig internetforbindelse i dit hjem eller opholdssted

• Er fysisk eller mentalt svækket• Er registreret som udrejst af Danmark• Er blevet hjemløs• Har sproglige vanskeligheder med at anskaffe NemID

For at blive fritaget fra at modtage Digital Post fra det offentlige, skal du som udgangspunkt møde personligt op på din lokale Borgerservice.

DIGITALPOST

Jule- og nytårsreJsermed dansk rejseleder

goDt reJseselsKABtlf. 70 11 47 11 (man-søndag kl. 9-17) . www.riisrejser.dk

nytårsrejser lüDenscheiDDejlig nytårsferie til Lüdenscheid. Herlig nytårsfest med buffet og musik. Desuden udflugt til Ber-leburg og Køln. Busrejse, dansk rejseleder, godt hotel med swim-mingpool, halvpension, nytårsfest samt udflugter er inkluderet. Rejs d. 30/12.

4 dage. Fra kr. . . 3.995,-

Berlin Ønsker man et flot og festligt nytår er Berlin den rette by at besøge. Vælg mellem 2 gode hoteller cen-tralt beliggende i Berlin. Busrejse, nytårsarrangement, halvpension, udflugter og dansk rejseleder er inkluderet. Rejs d. 30/12.

4 dage. Fra kr. . . 4.695,-

JulemarkederlüBecKDejlig miniferie til Timmendorfer Strand med besøg ved de hyg-gelige julemarkeder i Lübeck og Flensborg. Buskørsel, hotelover-natning, morgenmad, middagsbuf-fet med 3 timers fri øl, vin og vand og udflugter er inkluderet. Masser af afgange i nov. og dec.

2 dage. Fra kr. . . . 1.395,-

BerlinSkøn rejse til den flot julepyn-tede storby Berlin med de mange seværdigheder og dejlige julemar-keder overalt i byen. Busrejse, centralt hotel med morgenmad, dansk rejseleder og udflugter er inkluderet. Rejs 1/12, 4/12, 8/12, 11/12, 15/12.

4 dage. Fra kr. . . . 2.395,-

Bestil julekatalog på 7011 4711 eller riisrejser.dk

2014 Liv & Lidt Mere nr.24 190x129.indd 1 10/9/2014 3:55:52 PM

Jul og nytårsrejsen med Hurtigruten

Hold jul og nytår under det smukke nordlys på denne 13 dages sørejse op langs den norske vestkyst. Oplev det Arktiske lys, nordlys, julehygge og nytårsstemningen om bord på M/S Nordnorge. Denne sørejse på 2.500 sømil vil helt sikkert blive en oplevelse for livet.

22/12 - 3/1 2015

Pris fra

11.590,-Inkl. fly t/r Bergen, transfer,

sejlads og helpension. Tillæg for enkeltkahyt. Afr. Kbh. www.norskrejsebureau.dk - tlf.: 3312 4565

Oplev Nordlysetpå første parket...

Untitled-2.indd 1 18-08-2014 15:18:45

www.fagligsenior.dk

PolitikTekst Mogens Lykketoft

Foto Lykketoft.dk

Mindre ulighed mellem mennesker

Lykketofts hjørneMF for Socialdemokraterne og formand for Folketinget, Mogens Lykketoft, er tilknyttet Liv & lidt mere som politisk kommentator. Han skriver i hvert nummer om et aktuelt emne i dansk politik.

På Venstres landsmøde gentog Lars Løkke, at der er for lidt udbytte ved at arbejde, og at vi derfor skal give skattelettelser i bunden til dem, der er i arbejde.

Det bliver spændende om denne ny omsorg for de lavestlønnede overlever i en koalition med Liberal Alliance og de Konservative, som stadig mener, at det er i toppen at skatten skal lettes.

Venstres nye omsorg for de lavtløn-nede er også mildt sagt tvivlsom, for den følges op af krav om lavere mindsteløn for at ufaglærte dan-skere kan konkurrere med østeuro-pæisk arbejdskraft. Der er med andre ord ingen som helst interesse for at bekæmpe social dumpning og hjælpe fag-bevægelsen med at håndhæve de nuværende overenskomster.

Fællesmængden af holdninger mellem Løkke, Samuelsen, Pape Poulsen og Thulesen Dahl kan kun føre til større lønforskelle og et dår-ligere socialt sikkerhedsnet.

Det bør skræmme alle, der ser det som en helt afgørende kvalitet ved det danske velfærdssamfund, at der ikke er så stor forskel på folk.

Det skræmmer i hvert fald en gam-mel socialdemokrat, der i 50 år har kæmpet for at mindske lønforskel-lene, sikre en høj minimumsløn og

satser på dagpenge m.v., som sikre-de, at mennesker, der blev arbejds-løse, kunne blive i deres bolig og opretholde en anstændig levefod.

Konsekvenserne af den forrige borgerlige regering var halvering af dagpengeperioden og fordobling af arbejdskravet for at genoptjene dag-pengeret. Det har bl.a. skubbet flere over på den lavere kontanthjælp.

Nu kommer borgerligheden med Venstre i spidsen så med krav om et lavere loft over kontanthjælpen og en yderligere udhulning af dag-pengenes dækningsgrad:

For det er jo udhuling af dæknin-gen ved arbejdsløshed, sygdom og barsel, hvis man kun vil give skatte-lettelserne til de beskæftigede. Og det er en melding om, at de mange på folke- og førtidspension, efterløn og kontanthjælp ikke skal have del i Venstres skattelettelser.

Men der er en anden meget dyster side ved de evindelige borgerlige krav om ekstra skattelettelser: Pengene skal komme et sted fra. Og dybest set kan de store beløb kun

9Nummer 24 • Vinter 2014

findes på to måder: Enten skære hårdt i dén service, som især kom-muner og regioner leverer til bor-gerne, og som også giver arbejde til mange mennesker. Eller ved at indføre asocial brugerbetaling på centrale områder, hvor vi hidtil alle har betalt over skatten efter størrel-sen af vores indkomst eller forbrug.


PortrætTekst & foto Lise Thorsen

Den bedste tid er lige nu

”Jeg har nået det, jeg skulle, og har ikke noget til gode,” siger Johnny Reimar om sit liv.

www.fagligsenior.dk 11Nummer 24 • Vinter 2014

Sangeren og entertaineren Johnny Reimar har det godt med at blive ældre. Og som 71-årig kan han se tilbage på en glorværdig karriere, som langt fra er slut endnu.

”Jo, man får da lidt småskavanker, men det vænner man sig til. Man bliver ligesom en gammel bil, der skal have skiftet olie engang imel-lem. Man skal være påpasselig med sine eftersyn. ”

Johnny Reimar smiler lunt og sæt-ter sig godt til rette i det studie, hvor han har sin gang. Omgivet af hippe unge mennesker i en lidt nedslidt gammel fabriksbygning ude i Københavns nordvest-kvarter.

Han ligner egentlig sig selv, som danskerne har kendt ham i mange årtier, selvom hår og overskæg er blevet hvidt.

Fysikken har det godt, for Johnny Reimar passer godt på sig selv. Går til fitness hver morgen, hvis han el-lers er hjemme, cykler og svømmer. ”For det er faktisk ganske hårdt at være ude og optræde. Jeg står jo ikke bare og synger, men hopper også rundt på scenen. Og selv om jeg nogle gange kan glemme noget, der skete i går, kan jeg til gengæld huske alle sangteksterne, også selv om de ligger 20-30 år tilbage.”

Og optræde, det gør han stadig, for der er bud efter ham mange gange om året til fester og andre arran-gementer. ”Og så tager jeg også lige en runde med mit gamle band The Cliffters engang imellem, plus producerer og medvirker i en del tv-udsendelser”. Jo, Johnny Reimar har travlt. Og nej, han er ikke træt af at spille de samme gamle sange.

”De giver mig jo succes, fordi de gør folk glade. Og den succes vil

jeg gerne have. Faktisk er jeg blevet mere ambitiøs i den retning. Folk skal helst op på bordene og danse, før jeg er helt tilfreds.”

Tiden er til låns

Det er det, han kan, Johnny Reimar. Gøre folk glade. Og det er det, han gerne vil huskes for. ”Publikum smiler til mig og får et ganske be-stemt udtryk i øjnene, når jeg er på. Jeg har en goodwill omkring mig, og – ja - de vil jo stadig have, at jeg har den der tyrolerhat på. Jeg gør dem glade, og det er det, der tæller”.

Selv om han altså stadig har fart på, er Johnny Reimar begyndt at tænke lidt mere over tiden. ”Min kone og jeg har fået en vane med at tage en drink sidst på eftermiddagen og sige tak til hinanden for endnu en dag. Det er noget, vi er begyndt på, efter at min gode ven og nabo, den gamle fagforeningsboss Georg Poulsen pludselig faldt død om for ikke så længe siden. Det mindede os om, at man ikke ved, hvor længe det holder. I vores alder er det at planlægge noget fem til ti år ud i fremtiden faktisk ret lang tid.”

”Det kan godt slå mig, hvis jeg er ude og optræde på et plejehjem, at de ældre mennesker, der sid-der her, altså er dem, der dansede rundt, da jeg startede med at spille i deres og min ungdom. Det er lidt mærkeligt at tænke på.”

Børnehjemsbørnene

Bekymrer det ham, hvilken verden vi efterlader til vores børn og bør-nebørn? Jo, utrygheden derude omkring i verden, gør. ”Men på den anden side så kan jeg ikke gøre så meget ved det,” siger han og slår


ud med armene. En lille smule re-signeret.

Men andre ting har Johnny Rei-mar gjort noget ved. Han hjælper f.eks. hjemløse både i Vejle og i Helsingør. ”Jeg kører med brød fra bageren til dem, og hver aften tømmer jeg lommerne for mønter. Mønterne smider jeg i en bøtte. Og når bøtten er fuld, kører jeg hen og afleverer pengene, og så begynder jeg forfra med den næste bøtte,” fortæller Johnny Reimar om sit

Johnny Reimar har engageret sig i børnehjemsbørns ve og vel og vil også gerne hjælpe børn på flugt.

enkle, men effektive system. Og så har han i årevis været aktiv i sit sponsor-arbejde med børnehjem på Grønland og i Thailand.

”Jeg kunne også godt tænke mig at gøre noget for de børn, der kommer her som flygtninge. De har jo ikke selv valgt deres liv, men må bare føl-ge med. Jeg kunne f.eks. godt tænke mig at få nogen til at optræde for dem for at muntre dem lidt op og give dem en god oplevelse.” At den slags idéer ikke altid er lige populære herhjemme, ved Johnny Reimar alt om. ”Jeg luftede engang tanken i et interview, og bagefter fik jeg et brev fra en dame, der havde læst det og derfor måtte meddele mig at jeg havde været hendes største idol i årtier, men efter det her var det altså slut!”

Morfar-kultMen mister man en, så vinder man en anden. Og Johnny Reimar har

oplevet at blive kult hos de helt unge. ”Jeg er sådan en morfar-person, og de gange jeg har op-trådt på diskoteker, har det været så sjovt. Hårdt, men virkelig sjovt. At blive kult hos den generation er det største kompliment, jeg kan få, og jeg kan blive helt høj af det.”Det eneste, der kan genere Johnny Reimar lidt, er alle de kameraer, de unge – især pigerne - har. ”Først skal den ene tage et billede af mig og hende selv med sin mobil, så den næste og så den næste igen. Det kan godt blive lidt anstren-gende”, siger manden, der også godt selv kan blive lidt forpustet af de mange computere og iPhones, vi omgiver os med. Men som ikke vil undvære noget af det, nu hvor han har vænnet sig til det, og som selvfølgelig også er på Facebook.

Noget han til gengæld aldrig væn-ner sig til, er musikkonkurrencer på TV. Udsendelser som X-faktor, der hænger taberne ud og hæver


The Cliffters i de gode gamle dage.

lidt overrasket de første gange, jeg sad til møde med en direktør, der så pludselig siger tak for i dag, for nu skal han hente børn. Men jeg bliver nu først og fremmest glad for, at det er sådan.”

Verden ændrer sig, og det samme gør den gamle sanger. For årene

vinderne til højder, de slet ikke kan håndtere. Hverken professionelt eller menneskeligt.

”Det er noget pjat at tage børn og unge ind nærmest fra gaden og lade dem optræde på den måde. De mangler jo hele modningsproces-sen. De mangler alle de mange år på scenen, der skal til, før man er mo-den nok til at vide, hvad man kan, og hvad man går ind til. Det er synd at give dem så megen opmærksom-hed fra den ene dag til den anden og derefter smide dem ud igen. Det kan de jo slet ikke klare. ”

Den bedste tidJohnny Reimar har været med så længe og oplevet så meget, at han ikke synes, han har noget til gode. ”Jeg har nået det, jeg skulle. Det giver ro ikke at skulle stræbe efter en hel masse. Jeg har haft så mange glæder, en god karriere og børn, der er godt i vej. Jeg har ikke noget til gode.”

Fik han chancen for at leve sit liv om, ville han ikke gøre det så me-get anderledes. Bortset fra en ting. ”Jeg har altid haft et andet job ved siden af det at spille musik. Jeg startede f.eks. som reklametegner stort set samtidig med, at jeg blev popstjerne. Det var fint, for det hjalp mig til at holde fødderne på jorden. I 1970 valgte jeg at gå ind i forretningslivet som producer, og det har jeg da fået nogle mægtige oplevelser ud af. Men det har også betydet, at jeg har været rigtig meget hjemmefra. Jeg ville faktisk gerne have haft mere tid sammen med mine børn. ”

Derfor glæder det ham, at børn i dag, synes han, prioriteres så højt, også af deres fædre. ”Jeg blev sgu

går jo umærkeligt, men sikkert, selv om han på mange måder ligner sig selv og stadig gør det, han er bedst til: Spiller de samme sange og gør folk glade. Og det har han forelø-big tænkt sig at blive ved med, for den bedste tid – den er lige nu.

Johnny Reimar er blevet kult hos de yngste.

En god bolig er naturligvis vigtig hele livet. Men for minister for by, bolig og landdistrikter, Carsten Hansen, er udfordringerne for boligpolitikken også afhængig af, hvor i landet den ældre bor.

”Et rigtig godt råd er at få en snak med det lokale boligselskab og blive skrevet op i et almennyttigt boligselskab i god tid, før man går på efterløn eller pension. For selv om jeg er boligminister og har ind-flydelse på mange ting, kan jeg ikke hjælpe nogen til en anden bolig, når de står og har behovet,” siger Carsten Hansen med et stort smil.

”Vi ved jo, at der er rigtig mange, der får lyst til at bo anderledes, når de bliver ældre. Det kan handle om

en mindre bolig, om at slippe for at passe have, eller måske ønsket om at bo tættere på børn og børne-børn og ikke mindst kunne deltage i aktiviteter og forskellige kulturelle arrangementer tæt på ens bolig. Det med boligen er rigtig vigtigt. Næst efter beslutningen om hvem man skal dele livet med, er valg af bolig nok den største beslutning, man skal ta’. Og det er jo ofte også en stor økonomisk investering. Bo-ligen skal være med til at sikre, at man kan være i det liv, man har lyst

BoligTekst & foto Carsten Elert

Tryghed og tjenestefolk


Hvordan vil du bo?

TEMA

”Læg pres på kommunerne”, lyder Bolig-minister Carsten Hansens opfodring til ældreorganisationerne.

til, til hver en tid. Store ord, ja – men boligen er vigtig for os. Og mulig-hederne er jo heldigvis mange.”

Carsten Hansen er 57 år, har været medlem af Folketinget siden 1998 og Minister for By, Bolig og Landdi-strikter siden 2011. Gennem årene har han bestridt en række udvalgs- og tillidsposter for den socialde-mokratiske folketingsgruppe, her-under i Folketingets Boligudvalg 2004-2005 og som gruppeformand siden 2006. Han er VVS - uddannet varmemester og vurderingsmand. Og så er han er varm fortaler for de almene boliger.

”Der er to steder, hvor man har tjenestefolk. Det ene er i kongehu-set, det andet i de almene boligsel-skaber. For bor man her, skal man ikke selv rydde sne, slå græs, vaske trappen eller skifte pæren i kælde-ren, når den går i stykker. Boligerne findes i alle prisklasser og størrelser over hele landet. Der er bygget rigtig meget nyt, og der kommer mere til. Desuden skal 85.000 boli-ger renoveres inden 2016, så bade- og køkkenforhold er i top. Det har samtidig skabt 20.000 arbejdsplad-ser,” fortæller Carsten Hansen.”Seniorboligfællesskaber og æl-drekollektiver synes jeg også, det er værd at have i tankerne. Fæl-lesskabet er vigtigt for os alle, ikke mindst når vi bliver ældre. Også her kan vi se en stigning i behovet - og i mulighederne.”

Læg pres på kommunerne

”Vigtigt er det også at huske på, at det her ikke kun handler om byerne. Der bor fortsat 170.000 over 65 år i landdistrikterne, og for at sikre at de bliver boende, er der flere ting det offentlige kan hjælpe med. Den offentlige service

skal være i top, hvilket vil sige, at Borgerservice, hjemmehjælp og sundhedsvæsenet skal være tæt på én og naturligvis fungere. Desuden skal det føles trygt at bo der, den offentlige transport skal fungere, og så skal vi hjælpe med at skabe muligheder for, at man kan deltage i fællesskaber. En mulighed er, at vi får renoveret forsamlingshusene, så der kan komme aktiviteter dér. Det frivillige foreningsliv trives, især hvis forholdene er til det. Uden de aktive ældre ville vi have et fattigt liv, for de ældre er med til at holde sammen på tingene.”

Og udover sundhedshuse hvor man kan få klaret det meste, be-gynder sådan noget som teleme-dicin at få betydning i de tyndt befolkede områder. Eksempelvis kan en patient, der lider af lunge-sygdommen KOL, måle sin egen lungefunktion, så informationerne automatisk sendes til sygehuset.

”Løsningerne eksisterer, men de mangler at blive optaget i sund-hedsvæsenet som et hele. Det arbejder vi på, og det kommer til at gøre det nemmere for de ældre, der bor lidt væk fra byerne. Jeg tror meget på det, og det vil jo betyde, at det bliver mere attraktivt at bo i udkantsområderne,” understreger Carsten Hansen.

”Og når vi taler om kommunerne, tror jeg, det er rigtig vigtigt, at alle kommuner analyserer hele bolig-området og får lavet en langsigtet plan, der omfatter alle befolknings-grupper,” siger Carsten Hansen og opfordrer ældreorganisationerne til at presse kommunerne til at få lavet planer.

Sin egen alderdom har Carsten Hansen allerede tænkt på

”Selv har jeg et gammelt hus fra 1936, og det kan da godt være, at vi ikke skal bo i det, når vi skal pen-sioneres. Vi skal måske ud at rejse, og så kan det være, at sommer-huset skal være vores helårsbolig. Den mulighed eksisterer, når man er pensioneret og har ejet som-merhuset de seneste otte år. Rigtig mange har benyttet sig af det.”

”Ser vi på det politiske, så synes jeg, vi har gjort det rigtige. Vi har i regeringen fremrykket en del inve-steringer på boligområdet og har også lavet energirenoveringer. Det er en investering i fremtiden. Man kan altså ikke bare spare sig ud af problemer og udfordringer, og der-for er det også helt galt, når nogle partier taler om nulvækst. Nej, der skal investeres – også i boliger for ældre!”

15www.fagligsenior.dk Nummer 24 • Vinter 2014

På høje tid vi tænker nyt

”I disse år søger den generation, der under store afsavn byggede parcelhuse i 50’erne, ind i lejlighe-der i byen, fordi de ikke længere kan klare at holde huset og haven. Og så fordi de vil være en del af det kulturelle og levende miljø i byerne”, siger formand for Faglige Seniorer i Storkøbenhavn, Knud Johnsen.

”Det er Faglige Seniorers vision at få skabt ”ældrecentre”- almene seniorboliger, som giver ældre fra 60-årsalderen muligheden for at

flytte ind i en passende bolig på mindst to rum, som indeholder de boligmæssige faciliteter, der er nor-men i dag. Den individuelle bolig bør være indrettet på en sådan måde, at beboeren har mulighed for at blive boende, uanset om vedkommende får fysiske handi-caps. Boligen skal derfor rimelig let kunne omdannes til at fungere som en decideret plejebolig ved at være forberedt til det.

Ældrecentret skal desuden in-deholde fælleslokaliteter i form af mødelokaler, træningscenter, sundhedshus samt en restaurant, som bør være åben også for andre, mener Knud Johnsen.

”En ny generation af ældre med andre forventninger til deres ældreliv er på vej. De har deres udgangspunkt et helt andet sted end det, de nuværende beboere på plejehjem og i ældreboliger har. Hvis kommunerne ikke prøver noget nyt, vil de i løbet af kort tid stå i samme situation som i dag, nemlig at de boliger, der tilbydes til de ældre borgere, er forældede og uhensigtsmæssige.”

Natpotten i tagrenden

”Da jeg i 1956 var 15 år sagde min mor en dag til mig, at jeg skulle tage ud til min moster og pudse hendes vinduer. Min moster, der

Bolig til ældre


”Kære politikere: Få nu benene ned og ta’ hatten af. Der skal handles nu, hvis vi skal se de rette resultater om 5, 10 og 25 år, så mine børnebørn også kan fortælle en positiv historie om, hvad det offentlige har været med til at skabe på boligområdet for ældre,” siger Knud Johnsen, formand for Faglige Seniorer i Storkøbenhavn.

Hvordan vil du bo?

TEMA

var født i 1884, havde altid boet på lejede værelser, men nu havde hun fået en pensionistbolig. Da jeg kom derud, bad hun mig glædes-strålende om at komme ind og se den flotte lejlighed - ”som jeg har fået i kraft af Stauning og Socialde-mokratiet”. Så vidt jeg husker, gik man lige ind i en stue med alkove, og der var et lille køkken og toilet uden bad.”

”Noget lignende gentog sig et par år senere et andet sted i Køben-havn, hvor søde Anna, min barne-pige, havde fået en pensionistbo-lig. Hun var netop flyttet ind fra en baggård med lokum i gården. Jeg kan huske, at hun tømte natpotten ud af vinduet i tagrenden, da hun boede der, og også hun var nu i den syvende himmel. Sikken luk-sus sagde hun - jeg har fået eget toilet!”

”I oktober 1976 besøgte jeg på en studierejse en pensioneret postar-bejder og hans kone i en boligkarré i Beijing. Han viste lejligheden frem. Der var to værelser. Sønnen, sviger-datteren og barnebarnet boede i det ene, han og konen i det andet. WC’et var et lille rum med et hul i gulvet. Med stolthed erklærede han, at alt dette havde formand Mao og Kinas kommunistiske parti skaffet ham.”

Hvad har disse tre historier så med de ældres ønsker til en ældrebo-lig i dag at gøre? Jo, mener Knud Johnsen, nemlig det, at vi altid vil sammenligne det, vi kommer til, med det vi kommer fra. ”På bag-grund af velfærdsstatens udvikling, drevet frem af arbejderbevægelsen med Socialdemokratiet i spidsen, er det derfor heller ikke urimeligt, at vi i dag stiller meget større krav til vore boliger end det, de forrige

Det mener Faglige Seniorer:

Grundlaget for en ændret kommunal boligpolitik må være:

• At planlæggerne accepterer, at ældre mennesker er lige så for-skellige som de øvrige borgere i samfundet.

• At mennesker, i takt med at de bliver ældre, kan få en række handicaps, som ikke bør føre til, at de skal placeres i hospitalslig-nende miljøer, men derimod kan blive i deres eget hjem med pas-sende hjælpemidler.

• At samfundet må tilbyde bolig-former for ældre, der ønsker det, i boligkomplekser, der er indret-tet sådan, at beboerne kan blive boende i deres lejligheder, næ-sten uanset hvilke plejebehov de måtte få.

• At sådanne boliger placeres på steder, hvor der er behov for de faciliteter, der er knyttet til ældre-boligerne, f.eks. sundhedshus, fitness, restaurant og forsam-lingslokaler. Det vil få områdets øvrige borgere til at opfatte boligerne som et plus for deres område. Man kunne forestille sig, at ældreboligerne indgik i et kul-turhuslignende miljø.

• At der inddrages ældrespecialister, når boligerne planlægges. Her-med tænkes ikke kun på arkitekter, men også på eksempelvis psyko-loger og samfundsdebattører med særlig interesse på dette felt.

• At der gives de ældre mulighed for at flytte ind i boligerne på et tidspunkt, hvor de ikke er så svage og plejekrævende, at det bliver umuligt for dem at blive en levende del af miljøet og dermed få opbygget et menneskeligt net-værk.


generationer var tilfredse med. Og det betyder meget, at vi ældre gennem ældreorganisationerne og ældrerådene nu har fået en mu-lighed for at udtrykke, hvordan vi ønsker at bo.”

Skal der overhovedet være noget, der hedder ældre-boliger?

Dagligstue, spisestue og sovevæ-relse, entre, køkken, toilet og bad. Og direkte adgang i niveau til of-fentlige områder, enten direkte eller med elevator. Det er efter Knud Johnsens mening, det ba-sale i indretningen i af fremtidens ældreboliger, sammen med kort afstand til kollektiv transport, til indkøbsmuligheder, til kultur- og til foreningsliv.

Og så er et godt lysindfald, vel-holdte omgivelser og mulighed for at bruge internet et must for frem-tidens ældreboliger.

Men spørgsmålet er, om der over-hovedet skal være noget, der hed-der ældreboliger?

Eller bør en bolig ikke være en indretning, man har igennem hele livet, bygget så den samme bolig kan bruges som familiebolig, æl-drebolig og plejebolig? ”Selvføl-gelig er det stadig nødvendigt at have plejeboliger til de medborge-re, der ikke er i stand til at klare sig selv, og som derfor kræver et større personale end en hjemmehjælp i ny og næ,” siger Knud Johnsen. ”Men egentlige ældreboliger er vi måske forbi.”

En anderledes seniorbolig

Jomfruburet ved søen

”Jeg fik en lejlighed tilbage i 2004, hvor stiftelsen netop var blevet byfornyet. I dag rummer den 99 lejligheder. Jeg blev skrevet op, og efter få måneder var jeg heldig at få en lejlighed. I dag er der en lang venteliste. Min lejlighed er på 62 kvadratmeter, men heraf er en del gangareal, så den er faktisk ret lille. Men der er køkken, bad med gulv-varme og toilet med træk og slip. Faktisk var de første, der fik træk og slip på Østerbro tilbage i 1894, stiftelsen her. Det var vild luksus dengang. Og så har jeg også en impone-

rende udsigt over Sortedam Søen. Man bliver aldrig træt af at kigge på livet her,” fortæller Bodil Birke.

En kort overgang havde vi en for-standerinde / administrator, men i dag bestemmer beboerne plus en repræsentant for ældrerådet i København. Vi kender stort set alle hinanden, og der er et godt fæl-lesskab. Vi har ind imellem fælles-spisning for opgangen, vi har yoga, gymnastik og bog-bytning, og så har vi fælles vaskeri, et stort krea-tivt værksted og et fitness- rum. Vi har et gæsteværelse, som man

kan leje billigt, og flere fællesar-rangementer årligt. Vi fejrer husets fødselsdag den 14. oktober og 1. søndag i advent med efterføl-gende julefest i festsalen. Og vi har et par loppemarkeder i gården hvert år.

Omkring 4600 kroner om må-neden alt inklusive betaler Bodil Birke, og det, synes hun, er billigt på trods af lejlighedens størrelse. ”Det er godt at bo her, og jeg ved, at hvis jeg bliver syg og har behov for hjælp, kan jeg altid ringe til en af beboerne. Det føles rigtig trygt,” siger hun.


”Der må meget gerne komme mænd her, men de kan ikke få en lejlighed”. Det fortæller Bodil Birke, der bor i Brødrene Soldenfeldts Stiftelse ved Sortedams Søen på Østerbro i København. Stiftelsen er oprettet af brødrene ved testamente af 1881 for ”værdige og trængende aldrende lærerinder, husjomfruer, syjomfruer samt tjenestepiger”

Hvordan vil du bo?

TEMA

Italien med det meste inkluderet... Italien er rig på kulturoplevelser.

Rig på kultur

Læs mere om rejsen på www.besttravel.dk/garda eller ring 70 20 98 99. Oplys annoncekode for rabat: LIV

Gardasøen8 dages kulturrejse med rejseleder

Vi bor i den hyggelige by Riva del Garda på dejligt ho-tel med fantastisk beliggen-hed midt på byens torv ud til den maleriske lille havn. Vi har inkluderet alle udflugter. En udflugt langs Gardasøen inklusiv sejltur. Udflugt til Romeo og Julies by Verona samt en udflugt med skønne

naturoplevelser i Dolomit-terne. På rejsen skal vi også besøge et par af områdets gode vingårde.

kr. 5.795Tillæg eneværelse kr. 800

Tillæg søudsigt p.p. kr. 350Ekspeditionsgebyr maks. kr. 95

Afrejsedatoer Fra KBH 2015: 18/4, 25/4, 2/5, 9/5, 16/5, 23/5, 30/5, 6/6 og 20/6

•FlyfraKøbenhavnt/r•Transfertilhotellett/r•7nætterpåHotelCentrale i Riva del Garda•7xmorgenmadog2xfrokost•7xaftensmadinkl.1/2flaskehusetsvin•2xvinsmagning•Udflugterifølgeprogram•Erfarendanskrejseleder

Inkluderet i prisen

Til læsere af LIV & lidt mere - RABAT KR. 200

Den store, firfløjede og strengt symmetriske bygning i rød tegl blev opført 1893-94 efter tegninger af H.B. Storck, inspireret af italiensk middelalderarkitektur og renæssance. Soldenfeldts Stiftelse blev fredet i 1997. På facaden ud mod Sortedam Dosse-ring ses bl.a. en række terrakotta-medaljoner omgivet af laurbærkranse. De fremstiller de dyder, som de oprindelige beboere formodedes at besidde: Mådehold, flid, tålmod, renhed, ydmyghed og tro sidder til venstre for indgangen. Til højre finder man håb, kærlighed, fred, årvågenhed, klogskab og sandhed. Medaljonerne blev udført i Firenze af billedhuggeren Carl Aarsleff og opsat i 1895. Soldenfeldts Stiftelse er ifølge den nuværende fundats udelukkende for enlige kvinder over 50 år med aktuel bo-pæl i Københavns Kommune. Læs mere om stedet på www.soldenfeldt.dk

Når du er blevet folke- pensionist, har du mulighed for at søge det offentlige om til-skud til din boligudgift

Af Lisbet Graff Larsen, socialrådgiver

Bor du til leje:Kan du hos Udbetaling Danmark søge om boligydelse som tilskud til huslejen. Beregningen af bolig-ydelsen afhænger af flere forskel-lige faktorer: husstandens størrelse, husstandens indkomst og formue, lejlighedens størrelse og huslejens størrelse. Ydelsen er skattefri.

Bor du i andelsbolig:Kan du ligeledes hos Udbetaling Danmark søge om boligydelse, men ydelsen gives som lån, og du skal underskrive en gældserklæ-ring. Lånet skal betales tilbage, når du flytter eller ved dødsfald. Bereg-ningen af ydelsen/lånet sker efter samme regler som for lejere.

Bor du i ejerbolig:Kan du vælge mellem to muligheder:1) Du kan hos Udbetaling Danmark søge om boligydelse, som lån. Der skal tinglyses et pantebrev i boli-gen, og der skal underskrives en

Boligydelse til pensionister


gældserklæring. Lånet betales til-bage ved flytning eller død. Bereg-ningen af boligydelsen/lånet sker efter samme regler som for lejere. Dog beregnes boligudgiften ud fra de udgifter, der er i boligen. Der medregnes normalt 80 % af renter og afdrag på lån i boligen.

2) Du kan søge din kommune om lån til betaling af de kommunale ejndomsskatter. Her spiller indtægt og formue ingen rolle. Som sikker-hed for lånet skal der tinglyses et ejerpantebrev eller et skadesløsbrev i boligen, og det er en betingelse, at der er friværdi. Lånet skal betales tilbage ved flytning eller død.Ansøgning og mere information:

På hjemmesiden www.borger.dk kan du finde flere oplysninger om boligydelse, og om hvordan du søger. Her finder du også ansøg-ningsskema til såvel boligydelse som lån til betaling af ejendoms-skatter. Ansøgningsskema udfyl-des og sendes elektronisk. Har du ikke internetadgang kan du hente hjælp hos Borgerservice i din kom-mune.

Du kan desuden læse mere i ”Pen-sionist eller efterlønsmodtager 2014” , som kan rekvireres i Fagli-gere Seniores sekretariat eller læ-ses/downloades på hjemmesiden www.fagligsenior.dk

Hvordan vil du bo?

TEMA

Lodtrækning på dit Pensionistkort nr.

Deltag i vores medlemslodtrækninger

Hver uge om 10 gavekort til f.eks. Føtex.

Hver måned om 1 gave - værdi min. 1.000 kr.

Nye tilbud

Se de nye tilbud på hjemmesiden hver uge.

Tilbud med op til 50% rabat over hele landet.

Lokale og landsdækkende tilbud og

rabatter på f.eks.

•Messerogarrangementer

•Håndværkere,rengøring,frisører,

computerhjælp og meget mere

•Fotobøger,rejser,weekendophold

Deltag selv i f.eks.

•Fotokonkurrence,loppemarked,

lodtrækning og krydsord

Bestil dit Pensionistkort på

www.pensionistkortet.dk

Det er gratis at bruge Pensionistkortet!

Rabattenfårdumeddetsamme,nårduviser

dit Pensionistkort.

Pensionistkortet koster 100 kr. om året. Hvis

dubestillertiltopersonerpåsammeadresse,

sparer du 20% på det andet kort i husstanden.

Pensionistkortet er fordels og rabatkortet til

pensionister 65+.

Har du fået dit Pensionistkort?Masser af fordele og over 200 rabatsteder

Pia BrændstrupSygeplejerske / Direktør

Bestil og læs mere påwww.pensionistkortet.dk

Tlf. 22 33 09 09

Jeg har selv fornøjelsen af at sove med en silkedyne og silkesen-getøj fra Silkedyne Import, og må konstatere at silken er et fan-tastisk materiale, som danner en perfekt ramme omkring søvnen.

Mikael Rasmussen, søvnekspert og forfatter til bogen “Sov godt hele natten”

Temperaturregulerende - sval om sommeren og lun om vinteren

Silkedynen ånder langt bed-re end andre dyner. Man sveder ikke i en silkedyne

Sikrer et tørt sovemiljø, hvor husstøvmider og skimmel-svampe ikke trives

Særdeles velegnet til folk med astma eller allergi, da silke er antibakteriel

Silkedyne Import er den førende specialist inden-for import af luksus dy-ner, puder, senge linned, lagner og rullemadrasser i 100% økologisk langfibret morbær silke.

Silkedyne-import.dk

Luksus, velvære og den bedste nattesøvn

www.silkedyne-import.dk • e-mail: si [email protected] • tlf. : 29 25 92 70

Silkedyner Ring 29 25 92 70 eller mail og få yderligere oplysninger og et godt tilbud.

Silkesengetøj

Derfor vælger man en silkedyne

HØRECENTERD i n h ø r e l s e e r v o r e s o m s o r g

FÅ 500 KR. I RABAT NÅR DU AFLEVERER DINE GAMLE HØRE-APPARATER OG KØBER ET NYT FRA DEN DANSKE PRODUCENT GN HEARING HOS OS!

Ndr. Frihavnsgade 49 - 2100 Kbh ØSmallegade 52A - 2000 Frb.H.C. Ørstedsvej 50C, 1 - 1879 Frb. CHerlev Hovedgade 138E - 2730 HerlevOver Bølgen 2A, 1 - 2670 GreveBagsværd Hovedgade 77 - 2880 Bagsværd

Følg med i projekterne på vores Facebook side eller på www.audiovox.dk

Du støtter gode projekter i Afrika, hvor dine gamle høreapparater gratis uddeles og indstilles til børn & voksne.

AUDIOVOX - ALL INCLUSIVE AFTALE. INGEN OVERRASKELSER...Få garanti og fri tilpasning i 4 år på alle høreapparater tilpasset i ét af vores hørecentre.

KIG FORBI ELLER RING OG FÅ MERE INFORMATION PÅ: 3940 1050

Forkæl dig selv...

Lær om hvordan du kan • ændre din livsstil• opnå et varigt vægttab• håndtere stress• få styrket dit selvværd• få forøget livskvalitet

Højbjergvej 2 • 7620 Lemvig • Tlf.: 97 88 83 00 • www.livsstilshojskolen.dk

med et ophold på Livsstilshøjskolen Gudum

FOKUS PÅ

Kost, motion

og psykologi

Store eneværelser, fri internet, socialt samvær, spændende almendannende fag og bus til døren.

Livsstilskurser starter 9. november; 4. januar; 15. februar og 6. april

JuraTekst Lars Korterman


§Når man flytter ind i en lejeboligDer er en række forhold, som det er en god idé at være opmærksom på i forbindelse med indflytning i et lejemål. F.eks. hvordan man udarbejder en indflytningsrapport, indbetaler depositum samt vedli-geholder lejemålet.

Indflytningssyn og indflytningsrapport

Når du flytter ind i et lejemål, bør der altid udarbejdes en indflyt-ningsrapport til en start. I almene lejemål har udlejer pligt til at sørge for dette, men det samme gælder ikke for private lejemål. Som lejer er det i alle tilfælde fornuftigt at bede udlejer om, at man udarbejder en sådan rapport i fællesskab.

Indflytningsrapporten udarbejdes rent praktisk ved, at man sammen med udlejeren foretager en grun-dig og kritisk gennemgang af alle rum og installationer i lejligheden for at kunne fastslå eventuelle fejl og mangler. Du bør bl.a. se på el- og vandinstallationerne i lejlig-heden, om låsene virker, samt om vinduer og døre binder eller gaber.

Indflytningsrapporten udgør doku-mentation for den faktiske stand, lejemålet har ved indflytningen. Hvis man opdager yderligere mangler, efter rapporten er skrevet, skal man som lejer senest 14 dage

efter, manglerne er opdaget, give udlejer besked om dem.

Det kan endvidere være en god idé at tage billeder af manglerne i bo-ligen. På den måde er det efterføl-gende nemmere at bevise, hvilken stand lejemålet var i på overtagel-sestidspunktet og herved undgå at skulle betale for unødvendig eller ekstra istandsættelse af lejemålet, når man flytter. Der gælder nemlig en regel om, at udlejer ikke kan på-lægge lejeren at aflevere lejemålet i bedre stand, end det var ved ind-flytningen. Det gælder uanset hvad, der måtte stå i lejekontrakten.

Betaling af depositum og forudbetalt leje

I forbindelse med indflytningen kan udlejer kræve, at der betales depositum svarende til højst tre måneders leje. Beløbet er udlejers sikkerhed for, at der kan betales for eventuel istandsættelse, når lejeren flytter. Udlejer kan dertil kræve, at der forudbetales et beløb på op til tre måneders leje. Dette er et beløb, som lejeren kan ”bo op”, når lejemålet opsiges.

Det maksimale beløb, udlejeren kan forlange i forbindelse med indflytning, er således seks må-neders husleje eksklusiv varme (foruden den husleje, der betales for den første måned). For at undgå at blive snydt, anbefales det, at man som lejer venter med at indbetale

depositum og forudbetalt leje, til der er skrevet under på lejekontrakten, og man evt. har haft mulighed for at tjekke, at udlejer rent faktisk ejer leje-målet eller på anden måde har ret til at leje det ud.

Vedligeholdelse af lejemåletDet vil typisk fremgå af lejekontrak-ten, om det er lejer eller udlejer, der har pligt til at vedligeholde lejligheden – og hvor omfattende denne pligt er. Typisk vil lejer have den indvendige vedligeholdel-sespligt, mens udlejer står for den udvendige vedligeholdelse af ejen-dommen.

Lejer skal således bevare den stand, som lejemålet havde ved indflyt-ningen. Hvis lejeboligen eksempel-vis var nymalet og med afhøvlede gulve, da man flyttede ind, så skal lejeboligen også nymales og have gulvene afhøvlet, når man flytter.

Reglerne kan være indviklede, og hvis man som lejer er i tvivl om det mindste, anbefales det at søge råd og vejledning hos enten Lejernes LO eller en advokat med erfaring indenfor lejeret

Skal du bo til leje

Juridisk hjælpDenne side bliver til i samarbejde med Lett Advokatfirma. Teksten er denne gang udarbejdet af advokat Lars Korterman.

Nu sover jeg godt

– hver nat

Pia har fået livslysten og nattesøvnen tilbage.

Pia havde et ellers velfunge-rende liv, men en skilsmisse

og en opslidende kamp om foræl-dremyndigheden gav Pia alt for meget at tænke på. Pias familie og datteren Frederikke var bekym-rede. De støttede naturligvis Pia og gjorde alt hvad de kunne for at hjælpe hende tilbage på rette spor. Snart skulle det dog vise sig, at et nyt problem dukkende op, nemlig problemer med at sove - et pro-blem der rammer mange danskere hvert år, men også et problem, der for mange ødelægger humøret og livsmodet.

Prøvende alt - men intet hjalp”Pludselig lå jeg der, nat efter nat, og havde svært ved at falde i søvn. Jeg kunne være dødtræt, men brugte alligevel timer på at falde i søvn. Og når jeg endeligt gjorde det, fi k jeg næste aldrig mere end fem kvarters søvn, før jeg vågnede igen” fortæller Pia. Søvnløsheden gjorde Pias liv surt. Hun forsøgte tabletter med Baldrian og ekstra lange ture med hunden før senge-tid, men hun kunne ikke komme de søvnløse nætter til livs.

Nyt naturmiddel blev løsningenDa Pia en dag sad og læste, faldt hendes øjne på en reklame for naturmidlet Sedaforte. Det var be-skrevet som et plantebaseret præ-parat, der virkede på fl ere måder i forhold til søvn. Da hun læste, at præparatet virkede afslappende og ikke sløvende, besluttede Pia sig for at prøve, og bestilte en pakke hjem. ”Efter fi re til fem uger begyndte der at ske noget. Jeg kunne ganske enkelt mærke, at det virkede. Hvis jeg tager en Sedafortetablet hver aften en time før jeg går i seng, falder jeg hurtigere i søvn og sover godt hele natten. I dag kan jeg endda vågne op og gå på toilettet

- og så gå ind i seng og sove videre bagefter”, fortæller Pia. ”Det er ganske enkelt en stor lettelse, at mine søvnproblemer er løst så enkelt, og jeg kan bare mærke, hvordan mit livsmod og gode humør er tilbage, fordi jeg, takket være Sedaforte, nu atter får min gode nattesøvn”.

Da vi møder Pia i hendes dejlige hus i Grindsted, er det en frisk og glad kvinde, der åbner døren, og ingen ville tro at hun for kort tid siden konstant var træt og irritabel som følge af søvnbesvær.

Annonce

Hvor kan du købe produktet?Sedaforte indeholder planterne citronmelisse, kamille, schisandra og humle.

Sedaforte regulerer søvnmønsteret og virker afslappende uden at virke sløvende.

Sedaforte kan prøves på leveringsservice til halv pris for første pakke.

Netop nu: kr. 99,- for to måneders forbrug. Tabletterne kan bestilles på www.wellvita.dk eller på tlf. 82 30 30 40

Fremtidens hjemme-

hjælpTekst & foto Lise Thorsen

Dimser til at knappe skjorter med. En hårtørrer i stor størrelse, der kan tørre dig på ryggen, hvis du ikke mere selv kan. Og en kommunal pligt til ikke at opfinde den dybe tallerken igen og igen. En ny lov om ældrepleje, genoptræning og hjemmehjælp er på vej gennem Christiansborgs maskinrum. Og når den kommer ud på den anden side, kan tilværelsen som senior se noget anderledes ud.

På tærsklen til en helt ny tid

24 www.fagligsenior.dkNummer 24 • Vinter 2014

omsorg er unik. Andre steder i verden er man afhængig enten af dyre privatforsikringer eller af fami-liens pleje. Hos os tager det offent-lige – og dermed os alle sammen – over.”

Astrid Krag, ældrepolitisk ordfører for Socialdemokraterne på Christi-ansborg, taler sig hurtigt varm, når hun skal beskrive sine visioner for ældreplejen i de kommende år.

”For mig er det her nemlig velfærds-staten i sin nøddeskal. Helt tilbage til rødderne. I øvrigt kan jeg faktisk bedre lide ordet ”velfærdssamfund” end ordet ”velfærdsstat”. ”Stat” lyder en smule bastant. Og det første dækker det bedre. Det er nemlig hele samfundet, der tager over.”

”Kommer den ældre ud i en situa-tion, hvor det bliver nødvendigt med hjælp, skal udgangspunktet for det allerførste møde med det offentlige være, ”hvor meget kan du selv”. Simpelthen fordi det er mere værdigt. Jeg tror virkelig på sætningen ”længst muligt i eget liv”, slår hun fast.

Creme på ryggen og vinduer, der åbner på kommando

Og Astrid Krag er ingen maskin-stormer, men tværtimod en nær-mest begejstret fortaler for vel-færdsteknologi.

”Der findes dimser, der kan hjælpe dig med at knappe din skjorte. Mekanik, der kan åbne og lukke

”Vi står på tærsklen til en helt ny tid. Vi bliver ældre. Der bliver flere af os. Og der bliver flere af os, der kan selv.

Og med denne reform fordeler vi pengene, sådan at dem, der vit-terlig ikke kan selv, får flere midler at gøre godt med. Vores ældre-

vinduerne på kommando. Børster med langt skaft, der kan hjælpe dig med at smøre din ryg ind i creme. Selvskyllende toiletter. ”Hårtørrere” i stor størrelse, der kan tørre dig på ryggen, hvis du ikke selv kan klare det. Alt sammen noget den ældre ellers skulle vente på, der kom nogen og hjalp med. Jeg kan ikke se andet, end at det på den måde giver en større værdighed at kunne klare sig selv. ”

Men samværet da? Mange ældre ser jo frem til hjemmehjælperens besøg? ”Den grundlægende ensomhed forsvinder jo ikke, fordi der kom-mer en hjemmehjælper forbi. Og gør vi folk mere selvhjulpne, kan de bedre komme ud blandt andre, og gøre som de vil.

Det forenings-Danmark, som Fag-lige Seniorer er et rigtig godt ud-tryk for, må meget gerne komme på banen her, mener Astrid Krag. Til glæde for begge køn. ”Det at være sammen med kolleger om ens gamle fag, er da en fantastisk idé, som i øvrigt også er noget, der tiltrækker mange mænd, som det ellers kan være lidt svært at få med ud. Det er super godt. Der er jo mange måder at være sammen på, og jeg tror f.eks også, vi vil se endnu flere ældre flytte sammen i bofællesskaber.

Det er vigtigt at slå fast, at vel-færdsteknologi ikke er en spare-øvelse. Vi får flere ældre i fremtiden – men ikke flere penge. Derfor er der i Astrid Krags optik snarere tale

”Faglige Seniorer er en rigtig god repræsentant for det foreningsliv, der betyder så meget for de ældres sociale liv”, mener Astrid Krag.

25www.fagligsenior.dk Nummer 24 • Vinter 2014

Hjælp tilselvhjælp

TEMA


om en omfordeling, så de svageste får mest.

Vi må gerne stille krav til de ældre

Og hvis den ældre afviser at være med? ”Jeg tror, det vil være meget få, der gør det” siger Astrid Krag. ”Men vi må altså gerne stille krav til vores medmennesker, når de modtager offentlig hjælp. Det gør vi jo hele tiden i alle mulige andre sammen-hænge. Så det må vi også gerne over for de ældre. Og jeg tror fak-tisk, de allerfleste ældre gerne vil prøve dimser og dippedutter, der kan gøre deres liv nemmere. Vel-færdsteknologi lyder så voldsomt og har en lidt upersonlig klang, men dækker jo i virkeligheden alt fra selvskyllende toiletter til den lille krog, der holder din skjorteknap fast, så du selv kan knappe skjor-ten. Der kan selvfølgelig være gode grunde til, at en ældre ikke kan håndtere teknologien. Men grund-læggende synes jeg, undtagel- serne bør være både få og små”.

Men kommunerne da? Er de rustet til de nye tider? Ansvaret ligger jo primært hos dem? ”Ja, men det er mit indtryk, at kom-munerne gerne vil. Og ikke mindst at personalet gerne vil”, siger Astrid Krag. ”Det, der er vigtigt, er, at kom-munerne deler erfaringer med

hinanden. Der er jo ingen grund til at samtlige af landets 98 kommu-ner hver især opfinder den dybe tallerken hele tiden. De skal holde øje med, hvad der virker, og hvad der ikke gør. De skal vide, hvad der findes af hjælpemidler, for det mar-ked vokser og vokser. Og de skal udveksle erfaringer med hinanden. Desuden har vi fra Christiansborgs side styrket Socialstyrelsen, som er den, der skal sætte projekter i gang og følge op på dem.”

Ældrerådene skal også på banen

Kommunerne har også det store ansvar for, at de ældre trives socialt. Det ansvar kan de især løfte ved at være opmærksomme på andre i lokalområdet, mener Astrid Krag. Kommunerne bør gå sammen med de mange forskellige lokale parter, der findes. Parter, der på trods af deres forskellighed, gerne vil være med: f.eks. boligforeninger, pensionskasser, andre foreninger og organisationer.

”Og så har ældrerådene også en vigtig rolle at spille. Vi er det eneste land i verden, der har vedtaget æl-drerådenes eksistens ved lov. Kom-munernes ældreråd har en helt unik mulighed for at stille krav til den måde, kommunalpolitikkerne forvalter ældrepolitikken på. Den skal de naturligvis udnytte”.

Astrid Krag KristensenFødt 17. november 1982 i Vejle.

Folketingsmedlem for Social-demokraterne fra februar 2014. Skatteordfører og ordfører for ældreområdet.

Minister for sundhed og fore-byggelse fra 3. oktober 2011 til 3. februar 2014.

Folketingsmedlem for SF november 2007 til februar 2014.

Ansat i hjemmeplejen, Sund-parken, Amager, 2007.

Bachelorstuderende i stats-kundskab, København Univer-sitet, fra 2003 til 2007.

Sproglig student 2001.

Faglige Seniorer har afgivet høringssvar til Socialministeriet om lovforslaget om hverdagsrehabili-tering. Vi er generelt positive over for brugen af teknologi, men har understreget over for ministeriet, at det i hvert enkelt tilfælde må afhænge af en individuel vurdering i tæt samspil med den enkelte ældre. Faglige Seniorer har lagt meget stor vægt på, at ingen må lades i stikken, selv om de nægter at tage imod hverdagsrehabilitering. Faglige Seniorer har endvidere bedt ministeriet om at vurdere kommunernes indsats efter en periode, da det er her, opgaven skal udføres.

27www.losenior.dk Nummer 12 • Vinter 2011

Hotellet er kendt for sin gode standard, hyggelige atmosfære og venlige betjening

Marstal · Telefon 62 53 24 06 · www.aeroehotel.dk

TAG PÅ AKTIV SENIORFERIETIL DET SKØNNE ÆRØ

FRA1.295,-

pr. person

*

ÆRØ

GRATISfærgebillet

bil inkl. passagerer

t/r

ELEVATOR – INDENDØRS SWIMMINGPOOL (SÆSONÅBEN) – 100 VÆRELSER

• 2 x overnatning• Halvpension

Miniferie 3 dage

Golf ophold3 dage, 2 x overnatninginkl.halv-pension, 2 dages greenfee

FRA1.795,-

pr. person

*

GRATISfærgebillet

bil inkl. passagerer

t/r

GRATIS bustransport på Ærø

FÆRGE, PERSON TUR/RETUR 130,-

HOLD DIN JULEFROKOST

PÅ ÆRØ HOTEL

• Overnatning i delt dobbeltværelse

• Morgenbuffet

STOR TRADITIONEL

Julefrokost Buffet

Lør. 29 Nov. Fre. 5. Dec. Lør.6. Dec.

Fre. 12. Dec. Lør. 13. Dec.

Fra 18.30 til 01.

KUN

528,-pr. person

LEVENDE

MUSIK OG DANS

Oplev Nordeuropas nok smukkestbeliggende seaside bane.

EKSTRA OVERNATNING

KUN 95,-- inkl. morgenbuffet Gælder november 2014

i forbindelse med annoncerede ophold WEEKENDTILLÆG

100,- kr. pr. person pr. nat.*

Tlf: 70 201 208 • www.toptours.dk

Eksotiske rundrejser med dansk rejselederDen Gyldne Trekant - Thailand, Burma, Laos og Mekong Cruise fra kr. 14.498Bjergfolk i Nordthailand, bugnende markeder i Burma - og fantastiske templer i laotiske Luang Prabang. Oplev den legendariske gyldne trekant med Top Tours! Lad dig fascinere af Pedangfolket - langhalsene - i Thailands nordligste region. Gå ind over grænsen til Burma og gør en god handel på de farverige markeder. På Mekongfloden sejles med kurs mod billedskønne og Unesco-beskyttede Luang Prabang. Sug til dig af de mange farverige indtryk på denne fascinerende run-drejse, der har fokus på disse spændende områder omkring Mekongfloden.

Rejs 10/01, 31/01 og 06/03 fra kr. 14.498

Det Bedste af Borneo - fra kr. 19.998Hovedjægere og stammefolk, orangutanger, skildpadder, strand og snorkling. Glid ned af junglefloder på udkig efter næseaber og sjældne fugle, vågn op ved tågeindhyllede lang-huse blandt hovedjægere og stammefolk. Oplev orangutan-gerne ved Sepilok rehabiliteringscenter. Snorkel blandt tropiske fisk omkrandset af kridhvide strande ved marineparken Tunku Abdul. Og vær med til at hjælpe de nyud-klækkede skildpaddeunger sikkert på vej på Selingan Island.

Rejs 07/03 fra kr. 19.998.

Se www.toptours.dk/rundrejser for

programmer, afrejser og priser på

alle vores rundrejser med dansk

rejseleder, eller ring efter katalog.

rundrejser

med dansk rejseleder

190x129_rund_okt.indd 1 14-10-2014 09:49:54

Tekst & foto Thomas Møller

Et stigende antal ældre medbor-gere er en økonomisk udfordring for kommunerne. I Fredericia har man valgt at gå nye veje med pro-jekt ”Længst muligt i eget liv”, hvor kommunen satser på en tidligt forebyggende og rehabiliterende indsats. Projektet er også kendt som Fredericia-modellen, og evalu-eringer udført af sundhedsforskere peger på, at modellen er en ge-vinst for både borgere, medarbej-dere og kommunens økonomi.

Idéen med projektet er at sætte ældre borgere i stand til selv at klare hverdagen og dermed kunne blive længst muligt i eget liv. Har et sygdomsforløb for eksempel svæk-ket den ældre, kan vedkommendes evner og ressourcer måske vindes tilbage ved hjælp af træning i at udføre dagligdagens gøremål. Træningen foregår som en del af hjemmehjælpen, og det er hoved-sageligt hjemmehjælperen, der varetager den. Træningen finder

altid sted i den ældres hjem eller nærmiljø. På bundlinjen er det en investering, som kommunen fore-tager for at øge den ældres livs-kvalitet, men også for at have råd til at bevare et højt serviceniveau i ældreplejen.

Projektet blev skudt i gang i 2008, og i Fredericia Kommune lægger projektleder Helle Aavild Juhl ikke skjul på, at baggrunden var alvor-lige økonomiske og demografiske udfordringer. Men det handlede også om at prøve at få noget godt ud af situationen.

– Vi erkendte, at vi havde en ud-fordring. Vi spurgte os selv, om vi kunne gøre det anderledes. Det er jo ikke en naturlov, at vi bliver svagelige, blot fordi vi fylder 65, eller fordi vi forlader arbejdsmarke-det og går på pension. Vi kiggede blandt andet på Sverige, hvor man havde erfaringer med ældre, der fik det bedre, og som kunne udslu-ses fra hjemmeplejen, siger Helle Aavild Juhl.

Trygt og tillidsfuldtDe erfaringer har Fredericia Kom-mune arbejdet videre med i pro-jekt ”Længst muligt i eget liv”, hvor den rehabiliterende indsats er en hjørnesten, men hvor også nye tekniske hjælpemidler kan være med til at understøtte projektets hovedformål.

– Det er vigtigt at understrege, at vi aldrig trækker noget ned over hovedet på den ældre. Det skal tværtimod være et trygt og tillids-fuldt samarbejde. Jeg plejer at sige, at det skal være en dans fremfor en brydekamp. Vi kan skabe begej-string, men vi kan også skabe mod-stand. Et forskningsinstitut, der har fulgt vores arbejde, konkluderer, at vi skaber mest begejstring.

Det gør kommunen ifølge Helle Aavild Juhl ved at tage udgangs-punkt i den ældres egen moti-vation og mål, når man sammen udarbejder Borgerens Plan.– Det kan for eksempel være en ældre kvinde, der er kommet hjem efter et hospitalsophold, og som er afkræftet. Så prøver vi sammen med hende at opstille nogle rea-listiske mål. Det kan være, at hun gerne vil kunne vaske op, gå ned med affald eller selv tage bussen. På den måde arbejder vi med bor-gerens ressourcer og muligheder fremfor begrænsninger. Erfaringer-ne viser, at vi kan rykke borgerne

Træning i stedet for pleje. Selvhjælp i stedet for hjemmehjælp. I Fredericia har kommunen nytænkt ældreplejen, men udgangspunktet er borgernes motivation og mål, siger projektleder Helle Aavild Juhl.


Vi har fokus på borgernes mål


TEMA

langt mere, end vi som udgangs-punkt havde regnet med.

Nedsat efterspørgselFredericia Kommune kan da også konstatere, at projekt ”Længst muligt i eget liv” har reduceret ef-terspørgslen efter pleje og praktisk hjælp.

– Vi kan se, at halvdelen af dem, der gennemgår vores hverdagsre-habilitering, bliver helt selvhjulpne. 37 procent modtager væsentlig mindre hjælp, end de ellers ville have gjort. Samtidig er antallet af timer leveret til genoptræning ikke steget tilsvarende. Derfor er der potentiale for gevinster – både menneskelige og økonomiske – og de økonomiske kan sikre, at de svageste borgere fortsat får den hjælp, som de har brug for, siger Helle Aavild Juhl.

Fredericia Kommune har vundet Kommunernes Landsforenings innovationspris for ”Længst muligt i eget liv” – samt to EU priser – og næsten alle landets kommuner har taget idéen til sig. Men Helle Aavild Juhl advarer mod, at man målrettet går efter bundlinjen og kun har fokus på det økonomiske aspekt.

– Det er ganske rigtigt en del af projektet, men det er uløseligt forbundet med borgerinddragelse, personlig udvikling og øget livs-kvalitet blandt ældre medborgere. Andre kommuner kan lade sig in-spirere af principperne i vores mo-del: At vi arbejder målrettet, laver aftaler om opfølgning og sikrer den ældre ydelser, der giver plads til hverdagstræning. Men ellers er de nødt til at tage udgangspunkt i deres egen organisation og kultur, vurderer Helle Aavild Juhl.


Vi arbejder med borgernes ressourcer og muligheder fremfor begrænsninger, siger projektleder Helle Aavild Juhl.

John kan høre børnebørnene Mel-lissa og Melanie rumstere i køkke-net. De er i gang med at tilberede aftensmaden, så den er klar, når

deres mor kommer hjem. Så sam-les hele familien omkring bordet.John Sørensen, 72 år og pensione-ret maskinarbejder, bor sammen med sin datter og hendes to yng-ste børn. Den ældste pige er al-lerede fløjet fra reden og er i gang med sin uddannelse.

Det gode familiesammenhold er i dag med til af forsøde Johns tilværelse, der ellers har budt på voldsomme udfordringer. Hans ryg er ødelagt efter en arbejdsulykke på Skærbækværket, hvor han faldt 23 meter ned.

– På sygehuset gav de mig et kor-set, som jeg skulle gå med, men det var hverken sjovt eller behage-ligt, husker John.

Tester ny maskineVed faldet slog John også sit hoved og pådrog sig en skade, så han ikke siden har kunnet bruge sin højre arm.

– Jeg forsøgte at komme i gang igen, men det lykkedes ikke. Mine skader var for alvorlige, siger han.

I dag er John bundet til en kørestol, men han har stadig mod på livet. Han besøger et dagcenter inde i Fredericia tre gange om ugen, og han har senest sagt ja til at afprøve ny velfærdsteknologi for kommu-nen.

– De spurgte, om jeg var interes-seret i at prøve den her maskine, som giver mig mine piller, og det vil jeg sgu godt hjælpe dem med, siger John.

Piller i poserHan får mange piller dagligt, men på grund af den dårlige højre arm kan han ikke selv åbne sin medi-cin. Tidligere kom der personale fra kommunen flere gange hver dag – både for at hjælpe ham med at tage pillerne, men også for at huske ham på det. Det er ikke læn-gere nødvendigt.


Færdigpakkede pillerJohn Sørensens højre arm er ødelagt efter en arbejdsulykke. Derfor har han ikke selv kunnet tage sin medicin, men det har en ny pille-maskine vendt op og ned på.

John sammen med børnebørnene Melanie og Mellissa.

Da vi besøger John, viser et dis- play på maskinen, at han skal tage sin næste portion klokken 21:38. Til den tid går maskinens alarm i gang, og den begynder også at blinke. John stopper alarmen ved at trykke OK, hvor- efter en pose med aftenens ra- tion af piller kommer ud af maski-nen.

- Det er vigtigt for mig, at maski-nen samtidig åbner posen, så jeg selv kan tage pillerne, siger John, der i dag er meget glad for, at han

sagde ja til at være med i forsøgs-ordningen.

– Jeg har nu haft maskinen i halv-andet år, og jeg vil nødigt undvære den. Jeg kan godt lide selv at styre tingene, og så er jeg ikke længere så afhængig af personalet, siger han.

På prøvePille-maskinen er stadig en forsøgs-ordning, men erfaringerne er gode. Poserne med Johns piller er pakket

specifikt til dagene og tidspunk-terne. Det sker på apoteket, og en gang om ugen sætter en syge-plejerske en ny rulle poser i hans maskine. Systemet giver større me-dicinsikkerhed, da det udelukker en række fejlmuligheder.

Pille-maskinen kan styres inde fra kommunen, for eksempel hvornår alarmen skal gå. Hvis maskinen går i stykker, eller John ikke tager sin medicin, sender den en sms til sy-geplejersken.


John glæder sig over, at pille-maskinen har gjort ham mindre afhængig af personalet.


TEMA

Når Lis forlader sin dejlige udsigts-lejlighed og går over i den lokale dagligvarebutik for at gøre sine indkøb, så vil de fleste måske se det som et lidt trivielt, hverdagsag-tigt gøremål. Men i Lis’ tilfælde er der tale om et lille mirakel.

Lis Christensen, 82 år og pensione-ret optiker, har været igennem et langt og opslidende sygdomsfor-løb, hvor intet tydede på, at hun

nogensinde igen skulle komme til at gøre sine egne indkøb.

– Jeg blev syg i januar 2011 blot få måneder efter, at min mand var død af en galopperende kræft, for-tæller Lis, mens hun gæstfrit skæn-ker hvidvin.

Lis fik konstateret tarmslyng og blev opereret på sygehuset i Kol-ding, men operationen var ikke

vellykket. Hun endte med at ligge i respirator i otte uger.

– Jeg døde to gange undervejs. Jeg fik hjertestop, og begge gange blev min datter tilkaldt, men det lykkedes dem at vække mig til live igen, siger Lis med en god portion galgenhumor.

Hospitalsseng i stuenHun endte med at ligge på syge-huset i Kolding i otte måneder, hvor hun gennemgik tre operatio-ner. Til sidst bad hun om at komme hjem til lejligheden i Fredericia. Hun magtede ikke mere.– Jeg var fuldstændig afkræftet, da jeg kom hjem. Min vægt var faldet fra 63 til 35 kilo, og jeg kunne in-tet. Jeg lå i en hospitalsseng, der var stillet op midt i stuen, og de kom og så til mig 12-13 gange i døgnet. Så det var som at ligge på Fredericia banegård, siger Lis med et smil.

I begyndelsen kunne hun hverken spise eller drikke. Hun kunne ikke engang løfte en kop.

– Men jeg havde den sødeste hjæl-per, og hun hjalp mig i den grad. Hun blev målbevidst ved med at spørge, om vi ikke skulle prøve det ene og det andet. Først kom jeg Sammen med projektleder Helle Aavild Juhl glæder Lis sig over det vellykkede forløb.


Lis Christensen havde tabt halvdelen af sin kropsvægt og kunne hverken spise eller drikke. Sammen med den trænende hjemmehjælp har hun genvundet sit liv.

Mange små skridt


TEMA

Lis højeste ønske var at blive sig selv igen, og det er lykkedes.

op at sidde på sengekanten, og så kom jeg op at stå. Pludselig stod jeg og børstede tænder, og inden længe begyndte jeg at gå rundt i lejligheden. Hun var helt fantastisk, men jeg var også motiveret. Jeg havde fået at vide, at jeg nok skulle på plejehjem, og det ville jeg i hvert fald ikke. Jeg ville bare være mig selv igen, siger Lis.

Jublende lykkeligDet tog Lis et halvt års tid at kom-me op af hospitalssengen, og da de bar den ud af lejligheden, var hun jublende lykkelig. Hun er ikke i tvivl om, at hendes forløb blev så vellykket, fordi de mål, der blev sat, var realistiske.

– Jeg kunne magte dem. Vi tog det skridt for skridt. Sejr for sejr. Og jeg følte ikke på noget tidspunkt, at jeg blev presset. Tværtimod

fik jeg jo hele tiden lyst til selv at sætte nye mål. Da jeg først kunne gå rundt i lejligheden, ville jeg jo også gerne udenfor igen. Så jeg begyndte at træne ude på gangen og på trapperne sammen med en fysioterapeut, og så en dag gik jeg på gaden med min rollator, siger Lis.

Hun havde fået sit liv tilbage, men hun havde også accepteret, at hun aldrig kom ud at rejse igen. Det havde hun gjort flittigt hele livet sammen med sin mand, og hun savnede det.

– Men jeg er faktisk lige kommet hjem fra Kreta, hvor jeg har holdt ferie med min datter. Så det er virkelig en solstrålehistorie. I dag ordner jeg det hele selv. Jeg får kun hjælp til rengøring og vask. Og så ses jeg stadig med min hjælper,

der fik mig i gang. Jeg har senest været med til hendes lille datters barnedåb, siger Lis.

På hjemmebaneLis fik et halvt års trænende hjem-mehjælp, hvor træningen altid foregår i borgerens eget hjem. Man går skridtvis frem og arbejder med små smitsomme succeser.Den trænende hjemmehjælp tager udgangspunkt i de konkrete mål, som borgeren opstiller sammen med sin hjælper og en terapeut el-ler sygeplejerske fra det trænende team.

Da Lis kunne klare sig selv, trappe-de træningen ned og blev til sidst afsluttet. Hvis hun igen får brug for hjælp, kan hun bare sige til.



Udfyld denne sudoku - og deltag i lodtrækningen om 500 kroner. Besvarelsen skal være os i hænde senest onsdag den 3. december 2014.Send din besvarelse med angivelse af navn, adresse og telefonnummer til:Faglige Seniorer, Islands Brygge 32D, 2300 København S

Navn

Adresse

Telefonnummer

SudokuVindere i LIV & Lidt Mere

Nummer 20: Anders Binderup

Nummer 21: Leon Bojer

Nummer 22: Leif Winkler

Nummer 23: Jonna Pallesgaard


Ti nye datastuer hos Faglige SeniorerBornholmerne har godt gang i computerne. Og derfor har 10 datastuer på øen, organiseret i 60+Bornholm – en af Faglige Se-niorers lokale klubber - nu meldt sig ind i det datastue-netværk, Fag-lige Seniorer og Danske Seniorer driver sammen i hele landet.

”For de ældre har det selvfølgelig i høj grad handlet om at komme på Digital Post, som det offentlige jo forlanger, man er her fra den 1. november”, siger Kennie Skovgaard fra 60+Bornholm.

”Men når det så først er oppe og køre, er der mange ældre, der har

fået blod på tanden. Så vil de gerne noget mere med computerne.”

Bornholms beliggenhed betyder, at mange ældre bornholmere har de-res børn og børnebørn andre steder i landet. ”Derfor er det vældig popu-lært at skype med familien, ligesom mange ældre også rigtig gerne bru-ger Facebook til at holde kontakten,” fortæller Kennie Skovgaard.

Men også tablets og iPhones er noget de ældre kaster sig over, så der er nok at se til for de ca. 40 fri-villige, der servicerer de flere hun-drede brugere af de bornholmske datastuer.

”De fleste af vores frivillige har en baggrund inden for it eller under-visningssektoren,” fortæller Kennie Skovgaard, ligesom elever fra de tekniske skoler også står parat til at hjælpe, hvis det skulle blive nød-vendigt.

Datastuerne ligger spredt over hele Bornholm og har åbent en eller flere dage om ugen. Og for mange af brugerne er det ikke kun det at lære computeren at kende, det handler om. Også samværet med de andre, der kommer i data-stuerne, er vigtigt, fortæller Kennie Skovgaard.

For at hjælpe mennesker, der har større elle mindre problemer med computere, internet, NemID eller anden digital kommunikation, har de to seniororga-nisationer dannet netværket Senior Datastuerne.

Netværket har mere end 100 datastuer over hele landet som medlemmer.

Har du brug for at komme i kontakt med en data-stue, men ikke ved om der er en i dit lokalområde, kan du ringe til:

Torben hos Faglige Seniorer på telefon 35 24 64 12 Marie hos Danske Seniorer på telefon 35 24 00 46

Er du dus med din computer?Eller har du brug for en datastue?

Faglige Seniorer arbejder sammen med Danske Seniorer om Senior Datastuerne

Læger uden Grænser er altid der, hvor nøden er størst. Midt i katastrofen arbejder vores læger og sygeplejersker i døgndrift for at redde liv. Men vi kan kun hjælpe, hvis vi har penge til medicin og udstyr.

Med en testamentarisk gave til Læger uden Grænser er du med til at sikre et håb og en fremtid for nødlidende børn og voksne.

Arv udgør en vigtig del af de samlede bidrag til Læger uden Grænser. Når vi modtager en testamentarisk gave, tager vi det som et udtryk for stor tillid og moralsk støtte til vores humanitære arbejde. Pengene går bl.a. til:

■ Medicinsk nødhjælp ved naturkatastrofer og i flygtningelejre

■ Bekæmpelse af livstruende sygdomme som malaria, tuberkulose og hiv/aids

■ Mad og behandling til stærkt underernærede børn

© G

illes

Sau

ssie

r

MED EN TESTAMENTARISK GAVE

KAN VI REDDE LIV

Læger uden Grænser er fritaget for arveafgift. Hvis du beslutter dig for at inkludere Læger uden Grænser i dit testamente, kan du få gratis bistand til at udfærdige dit testamente

hos advokatfirmaet DANDERS & MORE (tlf. 33 12 95 12), der på denne måde støtter Læger uden Grænser. Bestil vores arvefolder med gode råd om arv og testamente på [email protected]

Læger uden Grænser · Dronningensgade 68, 3 · 1420 København K · Tlf. 39 77 56 00 · www.msf.dk

God pasform. Sidder perfekt omkring anklen, nem at få på og med god plads til forfoden.

Fodterapeuterne, Skattergade 4, Svendborg

Vi har forhandlet Moby Dick strømper i over 10 år og fundet kvalitet og service helt i top.”

Specialstrikket elastisk skaft – Strammer ikke, laver ikke mærker og

glider ikke ned.

www.SokkeSiden.dkGratis prøvepar: Bestil vores materiale og et gratis prøvepar nu.

Du betaler kun for ekspeditionen på

kr. 20,- Ring eller skriv til: [email protected]

Lækre og slidstærke strømper, der ikke strammer – Svensk kvalitet i 6 forskellige varianter

Prøvepakkemed 4 forskellige varianter:

1 par ankel bomuld1 par ankel bomuld frotté1 par ankel uld1 par ankel uld frotté

Fås i størrelse:36-39, 40-44 & 45-48

Bestil på: www.SokkeSiden.dk eller på telefon 3536 5073 (hverdag 9.00-15.00)

Moby Dickstrømper

4 par kr. 200,-Spar kr. 65,-


Forfatteren Henning Tjørnehøj gæ-stede i starten af efteråret et debat-møde, inviteret af Faglige Seniorer i Storkøbenhavn. Og Tjørnehøj indledte mødet med at hævde, at ” tidligere var Venstre et gennem-ført liberalistisk parti, men de har fundet ud af, at statsstøtte ser nød-vendigt i et samfund som vores. Partiet har altid støttet bønderne i Danmark, og se blot hvor mange penge bønderne får i støtte fra den danske statskasse og fra EU. Det er helt utroligt”.

At Henning Tjørnehøjs egen ideo-logi ligger til venstre for midten, lægger han ikke skjul på. Og han er foredragsholder af den gamle skole. Han kan fange publikums

fulde opmærksomhed uden brug af Power Point og overheads og er oprigtig indigneret over liberali-sternes angreb på de danske vær-dier. Han er stadig en yderst flittig skribent i dagspressen og nok en af de mest helhjertede, nulevende socialdemokrater i Danmark. Tjørnehøj har skrevet artikler om blandt andet Pio, Stauning, J. O. Krag, PH, J. C. Christensen - den store Venstre-fører - Luther, Grundt-vig, Kaj Munk og Søren Krarup. Ved LO’s 100-års jubilæum skrev han Bevægelsens historie fra 1871 til 1960 : ”Fremad og atter fremad ...” godt 700 sider – og kladden var endnu længere.

Næstekærlighed?

På debatmødet lagde Henning Tjørnehøj også højlydt afstand til partiet Venstre på indvandrerområ-det, og lagde samtidig heller ikke fingrene imellem overfor pressen. ”Venstre er et populistisk parti, der politisk flakser rundt, alt efter hvor de kan hente stemmer hos væl-gerne. Og hvordan kan de få ordet næstekærlighed i deres mund, og så ha’ den indvandrerpolitik, de har. Det er ufatteligt, at der er nogen, der vil stemme på det parti, men det skyldes jo blandt andet vores – med få undtagelser - meget en-sidige borgerlige presse. Det er et kæmpestort demokratisk problem, fordi det begrænser muligheden for alsidig oplysning og reel debat.”

Fastholder de ældres erindringer

Tjørnehøj, der har rundet de 77 år, har beskæftiget sig med mange forskellige ting. Eksempelvis fik han i 1986 rejst et mindesmærke for de danske Spaniensfrivillige overfor Frihedsmuseet, og rundt om i Kø-benhavn har han fået placeret min-deplader, der viser hen til den dan-ske arbejderbevægelses historie. I 1990 tog han initiativ til dannelsen af det danske Carl Nielsen–Selskab. Siden 1982 har Tjørnehøj gen-nemført en række videosamtaler med ældre for at kunne fastholde vigtige politiske begivenheder i det 20. århundredes Danmarkshistorie.Tjørnehøj har som historiker styr på tallene. Han har en baggrund som konsulent i 27 år i LO, hvor han bl.a. skulle knytte forbindelse mel-lem forskerne og fagbevægelsen, ligesom han beskæftigede sig med historiske og kulturelle emner.

SektionerTekst & foto Carsten Elert

Henning Tjørnehøj:

En frontkæmper

Henning Tjørnehøj har optaget en række samtaler med ældre på video for at fastholde deres erindringer om vigtige politiske emner.

www.fagligsenior.dk

Danske ældreråd har vundet Open Goverment Award-prisen

Statsministeren sagde i sin tale blandt andet, at folke-valgte ældreråd er en institution i Danmark, og at ældre-rådene har bevist deres værdi og legitimitet. Ældreråd sikrer og medvirker til dialog og samarbejde mellem kommunalbestyrelse og civilsamfundets ældre borgere.

Sidder du i ældrerådet?Faglige Seniorer vil gerne støtte dig, som er medlem af et ældreråd.

Faglige Seniorer afholder konferencer for de af vores medlemmer, som er valgt til et ældreråd eller har lyst til at stille op til ældrerådsvalgene næste gang.De første konference er blevet afholdt i København og Odense, og de næste afholdes den

13. november, 2014 hos Danhostel Fredericia, Vestre Ringvej 98, 7000 Fredericia.13. januar 2015 hos 3F, Hadsundvej 184B, 9000 Aalborg. Konferencerne begynder kl. 10.00 og slutter kl. 14.00

Konferencerne er åbne for valgte ældrerådsmedlem-mer samt for seniorer, der overvejer at stille op til æl-drerådsvalget næste gang. Vi er vært ved kaffe/brød ved ankomst og smørrebrød/sandwich til frokost. Det er gratis at deltage, og vi betaler dine rejseomkostnin-ger (statens laveste takst).

Hvis du ikke har tilmeldt dig endnu, så send os en mail til [email protected] eller ring på telefon 35 24 64 12.Du kan også komme med på vores ”Ældrerådsliste”, hvis du vil modtage informationer og nyheder frem-over. Ring eller send en mail med dit navn og mailad-resse, samt hvilken kommune du kommer fra, til de kontaktdata, der nævnt ovenfor.

Ældreråd

Stort tillykke til danske ældreråd

I september overrakte den danske statsminister og den amerikan-ske præsident ved en officiel ceremoni i FN-bygningen i New York førsteprisen ”Open Goverment Award” til sekretariatsleder Mari-anne Lundsgaard fra Danske Ældreråd. Prisen hædrer de bedste offentlige initiativer for borgerindragelse blandt de deltagende 64 lande.

STORSLÅEDE OPLEVELSESREJSER OG KRYDSTOGTISLAND OG FÆRØERNE 2015 KATALOGET ER UDKOMMETTa’ på kør selv ferie og oplev storslåede Island eller naturskønne Færøerne. Eller prøv en uges Viking Cruise. Uanset hvad du vælger, klarer vi det hele for dig.

Tlf. 96558500 · [email protected] · smyrilline.dk

SPAR OP TIL 20% BESTIL NU!Se vores tilbud på smyrilline.dk

Både Omega-3 og D-vitamin er vigtig for alle mennesker - det betyder dagligt tilskud af OMEGA-3 og D-VITAMIN samlet i 1 kapsel/dag.

Omega-3 i krilloile er bundet til fosfolipider, som optages hurtigere og bedre end nor-mal Omega-3 bundet til triglycerider. Studier indikerer at KrillOmega optages 50% bedre end normal Omega-3 fiskeolie- det betyder 50% mindre fedt pr. dag.

Omega-3 har generelt en antiinflammatorisk effekt i modsætning til Omega-6, som frem-mer inflammation. Optimalt Omega-3/Omega-6 forhold bør væ-re 1:3, men i den vestlige verden (Danmark)

Krillolien i KrillOmega er koldpresset olie fra krill, som er små rejelignende krebsdyr. Krill er ikke belastet af forurening, som andre hav-dyr længere oppe i fødekæden.Personer med skalddyrsallergi eller som får blodfortyndende medicin bør rådføre sig med sin læge før brug. Det samme gælder gravide og ammende eller børn under 11 år. KrillOmega + D-vitamin skal ses som et tilskud til kosten og bør ikke træde i stedet for en varieret kost. Næringsinformation se:www.krillomega.dk

KrillOmega + D-vitamin- den nye generation af OMEGA-3

er den typisk 1:15, vi får alt for meget Omega-6 i vores daglige kost. KrillOmega indeholder 15 gange så meget Omega-3 som Omega-6- det betyder KrillOmega + D-vitamin retter op på Omega-3/Omega-6 forholdet.

KrillOmega har naturligt indhold af antioxidan-ten Astaxanthin, som beskytter olien mod harskning og har en antioxidativ effekt, der er 47 gange større end normal fiskeolie- det betyder ingen fiskesmag.

Totoxtal mindre end 1, hvilket er 10 - 20 gange bedre end gode og kendte fiskeoiler. Totoxtal angiver harskningsgrad. Dosering: 1 kapsel pr. dag

KrillOmega + D-vitamin indeholder, som det eneste produkt i Danmark, den originale NKO (Neptune) krill-olie i kombination med D-vitamin 18 mcg/kapsel.

KrillOmega + D-vitamin bestilles på:www.deepseapharma.dk eller ring 86986540

Har dine øjne brug for et ekstra tilskud?

DeepSeaPharma · Skanderborgvej 152A · 8382 Hinnerup · Tlf. 8698 6540 · www.deepseapharma.dk

DHA i Omega 3 fedtsyrer er en vigtig komponent i nethinden og er med til at opretholde et normalt syn.DHA er knyttet til fotoreceptorernes celle-membran og bidrager til at opretholde et normalt syn. Den gavnlige effekt opnås ved et dagligt indtag på 250 mg DHA. Ophtamin indeholder 250 mg DHA.

Zink bidrager til at vedligeholde et normalt syn Zink er vigtigt for opretholdelsen af et normalt syn, fordi Zink indgår i flere enzymer, som er

Pris: 60 kapsler 500 mg = 178,- 120 kapsler = 298,- Porto- og gebyrfrit i postkassen

nødvendige for omdannelsen af A-vitamin. En omdannelse, som er afgørende for øjets evne til at se. Ophtamin indeholder 15 mg zink. Derudover indeholder Ophtamin antioxidan-terne Lutein / Zeaxanthin og C-vitamin.

Næringsinformation se: www.ophtamin.dk

Anbefalet dosering : 1 kapsel pr. dag Pris / dag : 4,00 kr Portofrit i postkassen.

Ophtamin bestilles på: www.deepseapharma.dk eller ring 86986540

Arv og gaver forlænger livet

H a u s e r P l a d s 1 0 . 1 1 2 7 K ø b e n H a v n K

P o s t @ H j e r t e f o r e n i n g e n . d K . t e l 3 3 9 3 1 7 8 8

Hvis du vil vide mere om mulighederne for at støtte Hjerteforeningen gennem arv og gaver,

kan du kontakte chefjurist ann Marie Panduro på telefon 33 67 00 56 eller advokatsekretær

Helle Christensen på telefon 33 67 00 24

Hjerteforeningen siger tak til alle, der gennem arv og gaver har gjort det muligt at støtte forskningen i hjertekarsygdomme og derved vist, at de tror på et længere og bedre liv for os alle.

igennem de seneste 15 år har Hjerteforeningen støttet dansk forskning i hjertekarsygdomme med mere end 400 millioner kroner. det betyder, at mindst halvdelen af den danske hjerteforskning er økonomisk afhængig af støtte fra Hjerteforeningen.

Hjerteforeningen er en privat organi

sation, der arbejder for indsamlede midler. derfor er vi taknemmelige for alle de bidrag, vi modtager gennem arv og gaver. uden disse bidrag er det ikke muligt at støtte forskning i hjertekarsygdomme. og derved redde liv også i fremtiden.

du kan kontakte Hjerteforeningen og få tilsendt engratis brochure, der fortæller mereom vores arbejde,eller bestille den påwww.frahjertettak.dk.

Hjerteforeningen 205x276.indd 1 22/11/12 14.39Hjerteforeningen 266x365.indd 1 22/11/12 15.52

Download - LIV % lidt mere 24 vinter 2014

Top Related