Excel 2013-2016
Materiale til seminar
DK
INDLEDNING
2
Materiale til seminar
1. udgave ⚫ oktober 2018
Forfatter og grafisk design
Henrik Gotha Jørgensen
Version
Excel 2013-2016 DK
Copyright
Dette materiale er udgivet af Officeakademiet, som også har ophavsretten til materialet. Derfor er al kopiering og gengivelse af indholdet ikke tilladt, med mindre der er givet skriftlig tilladelse herom.
Officeakademiet Krudttårnsvej 73 2791 Dragør Telefon 30 48 04 13 www.Officeakademiet.dk
INDLEDNING
3
OM MATERIALET Formål
Dette materiale understøtter og supplerer Excel seminar. Indholdet henvender sig til
personer, som enten skal i gang med Excel eller som allerede bruger Excel, men
ønsker en bedre forståelse samt effektiv udnyttelse de daglige faciliteter i Excel.
Materialet er udviklet og gennemarbejdet af undertegnede instruktør og kan med
fordel bruges som et opslagsværk efter seminaret.
Praktisk brug
I materialet finder du nogle gennemgående symboler.
Genvej!
Dette symbol betyder, at der findes en genvejstast til det beskrevne emne. Disse genveje er til dig, som ønsker at forbedre brugen af tastaturet.
TIP!
Dette symbol indikerer et tip til det beskrevne emne. Materialet kan sagtens læses og forstås uden at læse dette tip. Dette tip er til dig, som vil have lidt ekstra med.
Advarsel!
Dette symbol indikerer, at du skal være opmærksom på en typisk faldgruppe i Excel, som kan give dig problemer.
Når der i materialet henvises til, hvor en kommando kan findes, skrives det på
følgende måde: "Fane" > "Gruppe" > "Kommando". F.eks. henvises der til
kommandoen Kopier således: Hjem > Udklipsholder > Kopier.
God fornøjelse
Henrik Gotha
INDLEDNING
4
Opgavefil
Til materialet er der en tilhørende Excelfil. Når du åbner denne Excelfil ”Opgaver”.,
finder du en oversigt over alle opgaver på det første ark.
Til hver opgave finder du følgende Ikoner.
Opgavetitel
Excel filnavn.xlsx
"Arknavn"
Vejledende løsning
INDLEDNING
5
INDHOLDSFORTEGNELSE OPBYGNING AF REGNEARKET ........................................................................ 8
Brugerfladen ........................................................................................................... 8
Værktøjslinjen Hurtig adgang .................................................................................. 9
Fanen Udvikler ...................................................................................................... 11
Opbygning af regnearket ..............................................................................12
Fyldhåndtaget ...............................................................................................23
Opbygning af simple formler ........................................................................25
Genbruge formler .........................................................................................38
Formatering ..................................................................................................50
Anvendelse af flere ark .................................................................................53
Muligheder med ark .............................................................................................. 53
Opbygning af flere ark ........................................................................................... 54
Formler på tværs af ark ......................................................................................... 55
Om funktioner ..............................................................................................58
Statistiske funktioner....................................................................................62
Kombinationsfunktioner ...............................................................................67
Logiske funktioner ........................................................................................73
Opslag og reference ......................................................................................85
Tekstfunktioner ............................................................................................98
Dato og klokkeslæt ..................................................................................... 110
Datavask ..................................................................................................... 119
Gå til speciel (tomme celler) ............................................................................... 120
Indsæt speciel (transponer) ................................................................................ 122
Tekst til kolonner ................................................................................................ 123
Sammensætning af celler .................................................................................... 125
INDLEDNING
6
Beskyttelse ................................................................................................. 126
Beskyt ark ........................................................................................................... 126
Låse bestemte områder i et beskyttet regneark op ............................................. 127
Beskytte projektmappe ....................................................................................... 127
Krypter med adgangskode til åbning ................................................................... 128
Datavalidering ............................................................................................ 131
Hvornår bruges datavalidering? .......................................................................... 132
Datavalideringsmeddelelser ................................................................................ 133
Føje datavalidering til en celle eller et område ................................................... 134
Betinget formatering .................................................................................. 137
Arbejde med lister ...................................................................................... 143
Datastruktur ........................................................................................................ 143
Frys ruder ............................................................................................................ 144
Sortering ............................................................................................................. 145
Filtrering ............................................................................................................. 146
Fjern dubletter .................................................................................................... 148
Subtotaler ................................................................................................... 151
Funktionen Subtotal ............................................................................................ 151
Automatisk Subtotal ........................................................................................... 152
Opgaver .............................................................................................................. 153
Tabeller ...................................................................................................... 157
Opret tabel .......................................................................................................... 157
Fanen Tabelværktøjer ......................................................................................... 158
Udsnitsværktøj .................................................................................................... 159
Opgaver .............................................................................................................. 160
Typografier i Excel ...................................................................................... 163
Om formatering .................................................................................................. 163
Formatpenslen .................................................................................................... 165
Ryd formatering .................................................................................................. 165
Celletypografier .................................................................................................. 166
Avanceret formatering ............................................................................... 169
Brugerdefineret formatering ............................................................................... 169
INDLEDNING
7
Overblik og navigation ................................................................................ 174
Grupper og dispositioner .................................................................................... 174
Navigation i regneark ved hjælp af Hyperlink ...................................................... 176
Arkindstillinger .................................................................................................... 178
Diagrammer ................................................................................................ 179
Vælg den rigtige diagramtype ............................................................................. 179
Oprette et diagram ............................................................................................. 188
Diagrammerværktøjer ................................................................................ 194
Om Diagramværktøjer ........................................................................................ 194
Diagrammets dele ............................................................................................... 198
F-test og T-test ............................................................................................ 202
Tillæg - Genvejstaster ................................................................................. 203
Stikordsregister .......................................................................................... 211
INDLEDNING
8
OPBYGNING AF REGNEARKET Brugerfladen Få et overblik over regnearkets forskellige dele:
OPBYGNING AF REGNEARKET
9
Værktøjslinjen Hurtig adgang De kommandoer, du anvender ofte, kan du tilføje til værktøjslinjen Hurtig adgang.
Dermed vil du have direkte adgang til disse kommandoer, uanset hvilken fane du
befinder dig på.
Værktøjslinjen Hurtig adgang indeholder fra start tre kommandoer: Gem, Fortryd
samt Annuller fortryd.
Du kan tilføje dine egne favorit kommandoer til værktøjslinjen Hurtig adgang ved at
klikke på Tilpas værktøjslinjen Hurtig adgang og derefter vælge Flere
kommandoer…
Tilpas værktøjslinjen Hurtig Adgang
OPBYGNING AF REGNEARKET
10
Tilføj kommandoer til værktøjslinjen Hurtig adgang
Når du befinder dig i dialogboksen Excel-indstillinger under området Værktøjslinjen
Hurtig adgang kan du tilføje kommandoer til værktøjslinjen Hurtig adgang på
følgende måde:
1. Vælg den ønskede kategori
2. Vælg den ønskede kommando
3. Klik på Tilføj
4. Kommandoen er nu tilføjet til værktøjslinjen Hurtig adgang
1
2
3 4
4
OPBYGNING AF REGNEARKET
11
Fanen Udvikler Du har mulighed for at tilføje en ekstra fane i Excel. Ønsker du f.eks. at arbejde med
makroer, kontrolelementer, XML eller lignende, kan du tilføje fanen Udvikler.
Fanen Udvikler i Excel 2010
Få vist fanen Udvikler i Excel
I Excel kan du få vist fanen Udvikler på følgende måde:
1. Vælg Filer > Indstillinger
2. I dialogboksen Excel-indstillinger vælges området Tilpas båndet
3. Sæt et flueben ved hovedfanen Udvikler
OPBYGNING AF REGNEARKET
12
OPBYGNING AF REGNEARKET
Indtastning af forskellige datatyper
Opgaver.xlsx
"Indtastning af typer"
I denne opgave skal du indtaste forskellige datatyper (tekst, tal, dato mm.) i regnearket.
I Excelfilen kan du se, hvad der skal tastes.
OPBYGNING AF REGNEARKET
13
Vejledende løsning: Indtastning af forskellige datatyper
Hvad kan en celle indeholde
En celle kan indeholde tre typer af "lag":
• Indhold
• Formater
• Kommentarer
Det er vigtigt at have kendskab til dette f.eks. i forbindelse med redigering eller
rydning af celler.
Indhold:
Tal, tekst, dato, klokkeslæt eller
formel.
Formater:
Valuta, separatortegn, decimaler,
blå fyldfarve, nedre kant mm.
Kommentarer:
Bemærkning tilknyttet til celle.
OPBYGNING AF REGNEARKET
14
Vejledende løsning: Indtastning af forskellige datatyper
Du kan indtaste følgende datatyper i Excel.
TIP!
Excel opfatter både datoer og klokkeslæt som tal. Dette betyder, at du kan foretage beregninger på celler, som indeholder datoer og klokkeslæt.
Genvej! CTRL + SHIFT + ; Indsætter dags dato.
Genvej! CTRL + SHIFT + : Indsætter klokkeslæt.
Indtastning skal altid bekræftes f.eks. ved at afslutte med at taste ENTER.
Tal Tekst
Dato
Klokkeslæt
Tal som tekst
TAL TEKST
OPBYGNING AF REGNEARKET
15
Ekstra: Kommentarer
Opgaver.xlsx
"Kommentarer"
I denne opgave skal du arbejde med kommentarer:
C3 Indsæt kommentaren "Husk afregning for transport og hotel"
F5 Indsæt kommentaren "Betaler selv sin ferie"
B6 Redigér kommentaren: "Lægeerklæring modtaget"
D9 Slet kommentaren
OPBYGNING AF REGNEARKET
16
Vejledende løsning: Kommentarer
Om kommentarer
Du kan føje noter til et regneark ved at bruge kommentarer. Med kommentarer kan
du gøre det nemmere at forstå et regneark ved at give dataene i det yderligere
kontekst. Du kan f.eks. bruge en kommentar som en note med oplysninger om data i
en enkelt celle.
Når en celle indeholder en kommentar, vises en rød
indikator i hjørnet af cellen. Når du placerer markøren på
cellen, vises kommentaren.
Markér den celle, du vil føje en kommentar til og vælg derefter
Gennemse > Kommentarer > Ny kommentar.
Du kan også højreklikke på cellen og vælge Indsæt Kommentar.
Genvej!
SHIFT + F2 Indsæt eller redigér kommentar.
OPBYGNING AF REGNEARKET
17
Ekstra: Ryd celler
Opgaver.xlsx
”Ryd celler"
I denne opgave skal du rydde de forskellige lag i regnearket.
Ryd området A1:G6 for:
1 Indhold 2 Formatering 3 Kommentarer
OPBYGNING AF REGNEARKET
18
Vejledende løsning: Ryd celler
Du kan rydde indhold, formater eller kommentarer i en celle.
Ønsker du at rydde indholdet af en celle, f.eks. tal, tekst eller formel, skal du blot
taste DELETE.
Bemærk, at DELETE tasten ikke rydder formater eller
kommentarer. Dette kan gøres via Hjem > Redigering >
Ryd. Vælg derefter, hvilket "lag" der skal ryddes.
Genvej!
DELETE Ryd indholdet i en celle.
OPBYGNING AF REGNEARKET
19
Ekstra: Autofuldførelse
Opgaver.xlsx
" Autofuldførelse"
I denne opgave skal du indtaste oplysninger, som i forvejen findes på listen.
C13 "Kontorudstyr"
C14 "Benzin - Statoil Servicecenter"
C15 "Restaurantbesøg"
C16 "Flybillet København - Århus t/r"
C17 "Taxi Københavns Lufthavn - Firma"
OPBYGNING AF REGNEARKET
20
Vejledende løsning: Autofuldførelse
Automatisk gentage de poster, der allerede er indtastet i kolonnen
Hvis de første par tegn, du skriver i en celle, svarer til en eksisterende indtastning i
kolonnen, angiver Excel automatisk de resterende tegn for dig. Kun de indtastninger,
der indeholder tekst eller en kombination af tekst og tal, fuldføres automatisk.
TIP!
Indtastninger, der udelukkende indeholder tal, datoer eller klokkeslæt, bliver ikke fuldført.
OPBYGNING AF REGNEARKET
21
Ekstra: Vælg fra rulleliste
Opgaver.xlsx
"Vælg fra rulleliste"
I denne opgave skal du udfylde en eksisterende liste ved at vælge oplysninger fra en rulleliste.
Vælg fra rulleliste:
C13 "Tog København H - Århus"
C14 "Taxi Københavns Lufthavn - Firma"
C15 "Bil Hjem - Halsnæs Kommune, Frederiksværk"
C16 "Taxi Firma - Bryggeriet Tappenstreg"
C17 "Taxi Firma - Advokatfirmaet "Gode råd er dyre"
OPBYGNING AF REGNEARKET
22
Vejledende løsning: Vælg fra rulleliste
Du kan udfylde en kolonne med eksisterende data ved at højreklikke på den første
tomme celle i kolonnen og derefter vælge Vælg fra rulleliste…
1
2
3
FYLDHÅNDTAGET
23
FYLDHÅNDTAGET
Fyldhåndtag
Opgaver.xlsx
"Fyldhåndtag"
I denne opgave skal du udfylde områder i regnearket med forskellige typer af serier.
I Excel opgavefilen kan du se, hvad der skal udfyldes med fyldhåndtaget.
FYLDHÅNDTAGET
24
Vejledende løsning: Fyldhåndtag
Den lille sorte firkant i det nederste højre hjørne af markeringen. Når du peger på
fyldhåndtaget, ændres det til et sort kryds. Træk fyldhåndtaget for at kopiere data
eller udfylde tilstødende celler med en serie af data.
Fyldhåndtaget
OPBYGNING AF SIMPLE FORMLER
25
OPBYGNING AF SIMPLE FORMLER I det følgende kapitel gennemgås opbygning af formler i Excel. For at kunne lave
nogle brugbare formler er det vigtigt at vide, hvordan Excel udfører beregninger og
derfor er det også nødvendigt at kende de almindeligste regneoperatorer og
regneregler.
Brug af Excel som regnemaskine
I et regneark kan du indtaste enkle formler for at addere, dividere, multiplicere og
subtrahere to eller flere talværdier. Du kan benytte følgende regneoperatorer:
= Lighedstegn (starter altid en formel/beregning)
^ Potensopløftning
* Multiplikation (gange)
/ Division (dividere)
+ Addition (plus)
- Subtraktion (minus)
Regneregler
Prioriteringsrækkefølgende af de forskellige regneoperatorer er:
1) ^
2) * og /
3) + og –
Det vil sige, at regnestykket =2+2*3 giver 8, da gange har en højere prioritet end
plus.
Parenteser til at ændre på regneprioriteten
Ønsker du at ændre på prioriteringsrækkefølgen, gøres dette ved hjælp af
parenteser ( ).
Ønsker du f.eks., at regnestykket skal plusses først og dermed give 12, anvendes der
parenteser rundt om 2+2. Eksemplet vil da se således ud: =(2+2)*3 giver 12.
OPBYGNING AF SIMPLE FORMLER
26
Excel formler
Når du indsætte en formel i en celle i Excel, vises selve formlen i formellinjen lige
over regnearket, og resultatet vises i cellen. En formel kan indeholde tre typer af
input:
• Konstanter
• Cellereferencer
• Blandede konstanter og cellereferencer
Fordelen ved at anvende cellereferencer, f.eks. A1+B1+C1, i stedet for konstanter er,
at hvis et celleindhold ændres, ændres resultatet af formlen automatisk.
Advarsel!
Husk, at alle formler starter med et lighedstegn (=). Glemmer du at taste et lighedstegn, vil Excel ikke foretage nogen beregning.
Formel med konstante værdier
Formel med cellereferencer
Formel med blandede konstante værdier og cellereferencer
OPBYGNING AF SIMPLE FORMLER
27
Måder at indtaste en Excel formel
Du kan indtaste en Excel formel på tre måder:
• Indtast hele formlen selv
• Brug musen
• Brug tastaturet
1 Indtast hele formlen selv
Hvis du bruger denne måde, skal du selv indtaste hele formlen.
1. Start med at indtaste et lighedstegn (=)
2. Indtast derefter cellereferencer (f.eks. A1) og regnetegn ( + , - , * , / , ^ )
3. Afslut med at taste ENTER
2 Brug musen
Hvis du burger denne måde, skal du selv indtaste lighedstegn (=) og regnetegn, men
cellereferencerne får du foræret ved at klikke på de celler, som skal indgå i formlen.
1. Start med at indtaste et lighedstegn (=)
2. Klik med musen på den celle, som skal indgå i formlen
3. Indtast regnetegn ( + , - , * , / , ^ )
4. Klik med musen på den næste celle, som skal indgå i formlen osv.
5. Afslut med at taste ENTER
3 Brug tastaturet
Hvis du burger denne måde, skal du selv indtaste lighedstegn (=) og regnetegn, men
cellereferencerne får du foræret ved at navigere til de celler, som skal indgå i
formlen, ved hjælp af tastaturet (PIL OP, PIL NED, PIL HØJRE eller PIL VENSTRE)
1. Start med at indtaste et lighedstegn (=)
2. Anvend piletasterne på tastaturet til at udvælge den celle, som
skal indgå i formlen
3. Indtast regnetegn ( + , - , * , / , ^ )
4. Anvend piletasterne på tastaturet til at udvælge den næste celle, som skal indgå i
formlen osv.
5. Afslut med at taste ENTER
OPBYGNING AF SIMPLE FORMLER
28
Autosum – plus, plus, plus…
Hvis du vil lægge et område af celler sammen, behøver du ikke at indtaste alle
værdierne manuelt i en formel. Du kan i stedet bruge Excels mest anvendte
funktion, SUM.
Skal du summere et helt området fra f.eks. celle B2 til og med B7, kan dette gøres på
følgende måde:
Bemærk, at der benyttes et kolon ":" mellem celle B2 og B7. På den måde angives
nemmest et helt område (til og med).
Advarsel!
Autosum anvendes kun til at lægge tal sammen og IKKE til andre beregninger som f.eks. multiplicere, dividere eller subtrahere. Hvis du skal trække to tal fra hinanden, vil du kun gøre formlen mere besværlig at forstå, hvis du "pakker" formlen ind i en Autosum funktion – både for dig selv, men i høj grad også for andre.
Måder at oprette en Autosum på
Du kan oprette en Autosum på tre måder:
• Indtast selv hele Autosum funktionen
• Via knappen Autosum
• Via Funktionsguiden
Læs mere om dette på de næste sider.
OPBYGNING AF SIMPLE FORMLER
29
1 Indtast Autosum funktionen selv
Hvis du selv taster funktionen ind i regnearket, dukker boksen Formel
Autofuldførelse automatisk op. Starter du med at taste "=S", viser Excel alle de
funktioner, som starter med S. Forsætter du med at taste U, viser Excel alle de
funktioner, som starter med SU osv.
Når du har tastet "=SUM(", viser Excel et Funktions-værktøjstip, som giver hjælp til,
hvordan funktionen er opbygget.
Når du har tastet den sidste slutparentes =SUM(B2:B7), forsvinder alle
hjælpeinformationerne, og funktionen er klar til, at du bekræfter indtastningen med
ENTER.
OPBYGNING AF SIMPLE FORMLER
30
2 Knappen Autosum
Du kan indsætte funktionen via Formler > Funktionsbibliotek > Autosum.
ALT + SHIFT + = Autosum.
3 Funktionsguiden
En anden måde at indskrive funktioner i regnearket på er ved at anvende Indsæt
Funktion guiden. Denne guide hjælper dig igennem indtastning af funktionen.
Guiden er god, hvis funktionen består af flere argumenter, og du f.eks. er i tvivl om
syntaksen af funktionen.
Guiden finder du via Formler > Funktionsbibliotek > Indsæt funktion.
Mulighed for at søge efter en funktion…
…eller evt. vælge en funktionskategori
Vælg den ønskede funktion
Kort beskrivelse af funktionen
Læs mere om funktionen og se nogle eksempler
Bekræft den ønskede funktion med OK
OPBYGNING AF SIMPLE FORMLER
31
Når den ønskede funktion er valgt, åbnes dialogboksen Funktionsargumenter, som
udfyldes i felterne Tal1, Tal2 osv. Bemærk, at de argumenter, der står med fed skrift
i dette eksempel, Tal1, er obligatoriske og skal derfor udfyldes, før Excel kan levere
et resultat. Argumentet Tal2 er i dette eksempel ikke med fed skrift og er derfor ikke
obligatorisk.
Tast OK, og guiden afsluttes, beregningen udføres og resultatet leveres i den
ønskede celle.
OPBYGNING AF SIMPLE FORMLER
32
Formler med konstanter
Opgaver.xlsx
" Beregninger"
I denne opgave skal du oprette formler med konstante værdier.
Indsæt de korrekte formler i kolonne C. I Excelfilen kan du se, hvad der skal beregnes.
OPBYGNING AF SIMPLE FORMLER
33
Vejledende løsning: Formler med konstanter
OPBYGNING AF SIMPLE FORMLER
34
Formler med cellereferencer
Opgaver.xlsx
"Kantine priser"
I denne opgave skal du oprette formler med cellereferencer (f.eks. B4+B6), så vidt det er muligt.
Indsæt de korrekte formler i regnearket. I Excelfilen kan du se, hvad der skal beregnes.
OPBYGNING AF SIMPLE FORMLER
35
Vejledende løsning: Formler med cellereferencer
OPBYGNING AF SIMPLE FORMLER
36
Excel formler
Når du indsætter en formel i en celle i Excel, vises selve formlen i formellinjen lige
over regnearket, og resultatet vises i cellen. En formel kan indeholde tre typer af
input:
• Konstanter
• Cellereferencer
• Blandede konstanter og cellereferencer
Fordelen ved at anvende cellereferencer, f.eks. A1+B1+C1, i stedet for konstanter er,
at hvis et celleindhold ændres, ændres resultatet af formlen automatisk.
Advarsel!
Husk, at alle formler starter med et lighedstegn (=). Glemmer du at taste et lighedstegn, vil Excel ikke foretage nogen beregning.
Formel med konstante værdier
Formel med cellereferencer
Formel med blandede konstante værdier og cellereferencer
OPBYGNING AF SIMPLE FORMLER
37
Måder at indtaste en Excel formel
Du kan indtaste en Excel formel på tre måder:
• Indtast hele formlen selv
• Brug musen
• Brug tastaturet
1 Indtast hele formlen selv
Hvis du bruger denne måde, skal du selv indtaste hele formlen.
1. Start med at indtaste et lighedstegn (=)
2. Indtast derefter cellereferencer (f.eks. A1) og regnetegn ( + , - , * , / , ^ )
3. Afslut med at taste ENTER
2 Brug musen
Hvis du burger denne måde, skal du selv indtaste lighedstegn (=) og regnetegn, men
cellereferencerne får du foræret ved at klikke på de celler, som skal indgå i formlen.
1. Start med at indtaste et lighedstegn (=)
2. Klik med musen på den celle, som skal indgå i formlen
3. Indtast regnetegn ( + , - , * , / , ^ )
4. Klik med musen på den næste celle, som skal indgå i formlen osv.
5. Afslut med at taste ENTER
3 Brug tastaturet
Hvis du burger denne måde, skal du selv indtaste lighedstegn (=) og regnetegn, men
cellereferencerne får du foræret ved at navigere til de celler, som skal indgå i
formlen, ved hjælp af tastaturet (PIL OP, PIL NED, PIL HØJRE eller PIL VENSTRE)
1. Start med at indtaste et lighedstegn (=)
2. Anvend piletasterne på tastaturet til at udvælge den celle, som skal
indgå i formlen
3. Indtast regnetegn ( + , - , * , / , ^ )
4. Anvend piletasterne på tastaturet til at udvælge den næste celle, som skal indgå i
formlen osv.
5. Afslut med at taste ENTER
GENBRUGE FORMLER
38
GENBRUGE FORMLER Genbruge Excel formler
Ofte skal den samme formel indsættes flere steder i regnearket. I stedet for at
indtaste den samme formel igen og igen, kan dette løses ved at kopiere formlen.
Kopierer du en formel, anvender Excel relative referencer som standard. Dette
betyder, at Excel selv finder ud af at ændre de cellereferencer, der er anvendt i
formlen. Du kan f.eks. kopiere en formel ved at trække i fyldhåndtaget.
I eksemplet ovenfor kopieres formlen i celle E3, =C3*D3, til E4 og E5. Du kan også se
formlen som et mønster. I dette eksempel er mønsteret: Multiplicer de to celler til
venstre for selve formlen med hinanden. Når du kopierer formlen en celle ned,
flytter du automatisk formlens mønster en celle ned. Dermed bliver formlen i celle
E4: =C4*D4.
Formel kopieres relativt ned
GENBRUGE FORMLER
39
Genbruge Autosum
Du kan også kopiere og dermed genbruge en Autosum i regnearket. I eksemplet
nedenfor er der oprettet en Autosum i celle B6: =SUM(B3:B5). Funktionen
summerer de tre celler lige oven over formelcellen. Når denne formel bliver kopieret
til en anden celle, er det reelt mønsteret som kopieres, altså stadigvæk summen af
de tre celler lige oven over, nu bare i en anden kolonne.
Autosum kopieres relativt mod højre
GENBRUGE FORMLER
40
Låste celler i formler
Der kan være situationer, hvor det er uhensigtsmæssigt, at formler automatisk
ændres ved kopiering. Dette vil typisk være, hvis en given værdi kun står i en celle
og skal bruges i flere formler. $-tegnet sikrer, at cellen ikke bliver ændret eller
opdateret ved kopiering. Dette kaldes også en absolut reference.
En absolut cellereference i en formel, som f.eks. $B$6, refererer altid til en celle på
bestemt sted. Hvis placeringen af cellen, som indeholder formlen ændres, forbliver
den absolutte reference uforandret. Hvis du kopierer formlen på tværs af rækker og
ned langs kolonner, tilpasses den absolutte reference ikke.
Celle B6 "låses" med $ tegn
Celle B6 i formlen er absolut og opdateres ikke ved kopiering
Genvej!
F4 Lås cellereference med $.
GENBRUGE FORMLER
41
Blandede referencer
I sjældne tilfælde kan du have brug for kun at låse enten kolonnen eller rækken.
Dette bruges typisk, hvis en formel både skal kopieres vandret og lodret.
Formlen =$A3/B$2 er et eksempel på en blandet (relativ og absolut) reference, hvor
den ene celle ($A3) kun er låst på kolonne A, fordi A ikke må ændres, hvorimod
række 3 gerne må ændres til f.eks. 4, 5, 6, osv.
I den anden celle (B$2) er det kun række 2, der er låst. Dvs. række 2 kan ikke
ændres, men kolonne B kan godt ændres til C, D, E osv.
=$A3*B$2
Formel i celle B3 kopieres både vandret og
lodret
Kolonne A er låst Række 2 er låst
GENBRUGE FORMLER
42
Navngivning af celler
Navngivning af celler er et alternativ måde til at låse celler (absolutte referencer) og
til almindelig formelberegning. Navngivning kan desuden være en mere brugervenlig
måde at arbejde med formler på.
Før du kan anvende navne, skal disse først defineres. Dette kan gøres på flere
måder.
1. Placér markøren i den celle, der skal navngives
2. Klik i Boksen navn
3. Skriv det ønskede navn
4. Afslut med at trykke på ENTER
5. Formel indtastes og i stedet for B6 refereres der til navnet Moms. =B2*Moms
6. Formlen kan nu kopieres, fordi cellen B6 (Moms) opfattes af Excel som en låst
celle (absolut reference).
Genvej!
F3 Indsæt navn i formel.
Navngiv celle via Boksen navn
GENBRUGE FORMLER
43
Redigere eller slette navngivne celler
Skal du redigere en navngiven celle eller
slette navnet igen, kan du gøre dette via
Formler > Definerede navne > Navnestyring.
I dialogbokse Navnestyring kan du oprette
nye navne, redigere eksisterende navne eller
slette navngivne celler.
Genvej!
CTRL + F3 Åbn dialogboks Navnestyring.
TIP!
Navne er som udgangspunkt unikke inden for projektmappen. Det vil sige, at to celler i samme projektmappe ikke kan have det samme navn. Navne må desuden ikke indeholde mellemrum eller specialtegn.
GENBRUGE FORMLER
44
Relativ kopiering - Aktiekurser
Opgaver.xlsx
"Aktiekurser"
I denne opgave skal du beregne, om de forskellige C20 aktiekurser er steget eller faldet.
Indsæt de korrekte formler i kolonne E.
GENBRUGE FORMLER
45
Vejledende løsning: Relativ kopiering - Aktiekurser
Formel i celle E3: =D3-C3
Kopiér derefter formlen til E4:E22.
GENBRUGE FORMLER
46
Absolut kopiering - Sælger bonus
Opgaver.xlsx
"Sælger bonus"
I denne opgave skal du beregne en total bonus for en række sælgere ved hjælp af en fast bonussats for alle sælgere.
Indsæt de korrekte formler i kolonne C og brug den faste bonussats i celle F3.
GENBRUGE FORMLER
47
Vejledende løsning: Absolut kopiering – Sælger bonus
Formel i celle D3: =B3*$F$3
Kopiér derefter formlen til C4:C23.
Du kan alternativt navngive celle F3 f.eks. med navnet "Bonussats". Dermed vil
formlen i celle D3 være: =B3*Bonussats
Genvej!
F4 Lås cellereference med $.
GENBRUGE FORMLER
48
Valutaberegner
Opgaver.xlsx
"Valutaberegner"
I denne opgave skal du omregne nogle danske beløb til forskellige valuta ud fra nogle givne valutakurser.
Indsæt de korrekte formler i området B4:G33 og brug valutakurserne i række 3.
GENBRUGE FORMLER
49
Vejledende løsning: Valutaberegner
Formel i celle B4: =$A4/B$3
Kopiér derefter formlen til hele området. Du skal først kopiere formlen vandret og
derefter lodret eller omvendt. Du kan ikke kopiere formlen både vandret og lodret
samtidigt.
Genvej!
F4 Lås cellereference med $.
FORMATERING
50
FORMATERING Om formatering Formatering af celler i et regneark vil sige, at regnearkets udseende
ændres, så det bliver lettere at læse, ser pænere ud samt bliver nemmere at få et
overblik over.
Fanen Hjem indeholder nogle af de mest benyttede værktøjer til formatering, som
nemt og hurtigt kan anvendes.
Du kan formatere regnearket via de tre grupper: Skrifttype, Justering og Tal.
FORMATERING
51
Skrift, fyld og kant
Opgaver.xlsx
"Skrift, fyld og kant"
I denne opgave skal du gøre regnearket mere "visuelt" og præsentabelt.
Formatér det øverste område, A3:G8, på samme måde som løsningseksemplet A15:G20 i Excel opgavefilen - uden brug af Formatpenslen.
FORMATERING
52
Vejledende løsning: Skrift, fyld og kant
Du kan formatere området via gruppen Skrifttype.
ANVENDELSE AF FLERE ARK
53
ANVENDELSE AF FLERE ARK En smart og effektiv måde til at skabe et overblik over dine data er ved at anvende
flere ark. Du kan f.eks. have dine opgaver på et ark, dine ressourcer på andet ark og
diagrammerne på et tredje ark.
Muligheder med ark
• Indsætte nye ark
• Slette eksisterende ark
• Omdøbe ark
• Flytte ark
• Kopiere ark
• Beskytte ark
• Farvelægge ark
• Skjule ark
• Markere alle ark
Genvej!
SHIFT + F11 Indsæt regneark.
Genvej!
CTRL+PAGE DOWN Næste ark.
Genvej!
CTRL+PAGE UP Forrige ark.
Advarsel!
Bemærk, at du IKKE kan fortryde sletningen af et ark. Du bliver selvfølgelig advaret om dette, hvis dit regneark indeholder data.
Muligheder ved højreklik på et eksisterende ark
ANVENDELSE AF FLERE ARK
54
Opbygning af flere ark En nem og smart måde at opbygge flere ark helt ens er ved at markere disse ark,
inden du begynder at arbejde med dem. Dette minder om gammeldags
gennemslagspapir. Når du har markeret flere ark, vil alt det, du laver på det første
ark, automatisk slå igennem på de andre markerede ark.
Genvej!
CTRL + klik med mus Markér flere ark uafhængigt af hinanden.
Genvej!
SHIFT + klik med mus Markér flere ark ved siden af hinanden.
Når du har markeret to eller flere ark, vil der
øverst i titellinjen stå "[Gruppe]".
Du ophæver markeringen af flere ark ved at
klikke på et andet ark.
Advarsel!
Pas på, hvis du ikke klikker på et andet ark ved en fejl, eller fordi du lige skal se noget. Dermed ophæves markeringen.
ANVENDELSE AF FLERE ARK
55
Formler på tværs af ark Du kan opretter formler på tværs af ark ved at bruge arknavne i selve formlen. Skal
du f.eks. opsummere celle B2 på tre ark, HR, Salg og Marketing, kan det gøres på to
måder:
Advarsel!
Husk et udråbstegn, når du refererer til andre ark f.eks. "Salg!B2". Hvis du glemmer udråbstegnet, vil Excel tro, at du prøver at referere til en navngiven celle. Dette vil resultere i en fejlmeddelelse, da dette navn ikke findes.
ANVENDELSE AF FLERE ARK
56
Opgave: Arbejde med flere ark
Ny projektmappe.xlsx
Opret en ny tom projektmappe og opbyg fire ark som vist nedenfor. De fire ark skal
opbygges helt ens med hensyn til tekst, formatering og kolonnebredde. Indholdet i
celle A1 og B2:B4 skal være forskelligt.
Der skal være en formel i celle B5 på alle fire ark. Desuden skal der være formler i
B2:B4 på arket Total, som opsummerer tallene på tværs af arkene.
Gem projektmappen som 1 – Arbejde med flere ark.xlsx.
ANVENDELSE AF FLERE ARK
57
Vejledende løsning: Arbejde med flere ark
Højreklik på et af arkene i bunden af regnearket og Indsæt nyt ark, så du i alt har fire
ark. Markér derefter alle fire ark og opbyg arkene på en gang.
Mens alle ark er markeret, kan du indsætte formlen i celle B5: =SUM(B2:B4)
På arket Total indsættes følgende formler:
OM FUNKTIONER
58
OM FUNKTIONER Der findes omkring 350 funktioner i Excel. Funktioner anvendes til:
• at foretag simple og avancerede beregninger
• at bearbejde og manipulere med data
• at løse problemstillinger på en nem måde
Funktionens opbygning
Du vil med garanti ikke få brug for alle funktioner i Excel, men lærer du først,
hvordan én funktioner er opbygget, vil du nemt kun bruge andre funktioner. Alle
funktioner er nemlig opbygget med den samme syntaks:
=Funktionsnavn(Argument1;Argument2;Argument3;...)
Argumenter er input og informationer, som funktionen har brug for,
for at kunne levere et resultat. Dette kan sammenlignes med en
lommeregner, hvor du skal indtast de nødvendige oplysninger før
lommeregneren kan giver dig et resultat.
Måder at oprette en funktion på
Du kan opbygge og oprette funktioner på tre forskellige måder:
• Indtast hele funktionen selv
• Anvend funktionsbiblioteket
• Anvend funktionsguiden
Disse tre måder er beskrevet på de følgende sider.
OM FUNKTIONER
59
1 Indtast funktionen selv
Du kan bruge Autofuldførelse af formel til at gøre det lettere at oprette og redigere
formler samt minimere indtastningsarbejdet og syntaksfejl. Efter at du har skrevet
et = (lighedstegn) og de første bogstaver, vises der under cellen en dynamisk
rulleliste med gyldige funktioner, navne og tekststrenge, der svarer til bogstaverne.
Når du har indtastet funktionsnavnet og startparentesen, f.eks. "=SUM(" vises der
en tipboks med hvilke argumenter der skal indtastes.
1
2
3
OM FUNKTIONER
60
2 Funktionsbiblioteket
Du kan også indsætte funktionen via knapperne til de enkelte kategorier via
Formler > Funktionsbibliotek.
Når du vælger en funktion via disse kategorier starter du dialogboksen
Funktionsargumenter. Fordelen ved denne metode er, at du dels har mulighed for
at få mere hjælp om den pågældende funktion og dels et du kun skal fokuserer på
funktionsargumenterne.
OM FUNKTIONER
61
3 Funktionsguiden
Til sidste har du mulighed for at indsætte en funktion via Indsæt funktion.
Herefter åbner dialogboksen Indsæt funktion. Denne metode giver dig mulighed for
at søge i alle funktioner samt få at få mere hjælp til en given funktion.
Genvej!
SHIFT + F3 Indsæt funktion.
STATISTISKE FUNKTIONER
62
STATISTISKE FUNKTIONER Statistik anvendes typisk til at trække de væsentligste oplysninger ud af et ofte
uoverskueligt materiale. I dette kapitel beskrives "kun" den simple statistik som
f.eks. gennemsnit.
Følgende funktioner beskrives i dette kapitel:
• SUM
• MAKS
• MIN
• MIDDEL
• TÆL
• TÆLV
STATISTISKE FUNKTIONER
63
SUM
=SUM(Tal1;[Tal2];…)
Lægger alle tal i et celleområde sammen
MAKS
=MAKS(Tal1;[Tal2];…)
Finder det største tal i et område
MIN
=MIN(Tal1;[Tal2];…)
Finder det mindste tal i et område
MIDDEL
=MIDDEL(Tal1;[Tal2];…)
Finder gennemsnit i et område
TÆL
=TÆL(Værdi1;[Værdi2];…)
Finder antallet af tal i et område
TÆLV
=TÆLV(Værdi1;[Værdi2];…)
Finder antallet af alle udfyldte (tal, tekst mv.) celler i et område
STATISTISKE FUNKTIONER
64
Eksempel på statistiske funktioner med et argument
Eksempel på statistiske funktioner med to argumenter
STATISTISKE FUNKTIONER
65
Opgave: Simpel statistik med et argument
Opgaver.xlsx
"Folketal"
Indsæt de korrekte statistiske funktioner i området B16:E20.
Indsæt funktioner
STATISTISKE FUNKTIONER
66
Vejledende løsning: Simpel statistik med et agument
Indtast følgende funktioner:
B16: =SUM(B3:B13)
B17: =MIDDEL(B3:B13)
B18: =MAKS(B3:B13)
B19: =MIN(B3:B13)
B20: =TÆL(B3:B13)
Kopiér derefter funktionerne til kolonne C, D og E.
KOMBINATIONSFUNKTIONER
67
KOMBINATIONSFUNKTIONER Kombinationsfunktionerne kan anvendes til at foretage beregninger med kriterier.
Følgende funktioner gennemgås i dette kapitel:
• SUM.HVIS
• SUM.HVISER
• TÆL.HVIS
• TÆL.HVISER
• MIDDEL.HVIS
• MIDDEL.HVISER
De tre funktioner, som slutter på "ER", SUM.HVISER, TÆL.HVISER og
MIDDEL.HVISER, anvendes, når der skal foretages beregninger med flere kriterier.
TIP!
Vi anbefaler, at du udelukkende lære at anvende disse tre funktioner, da disse funktioner både kan anvendes til beregninger med både et og flere kriterier.
Advarsel!
Kombinationsfunktionerne med flere kriterier findes ikke i Excel 2003 eller tidligere versioner af Excel.
KOMBINATIONSFUNKTIONER
68
SUM.HVIS
=SUM.HVIS(område;kriterium;[sum_område])
Summerer de celler i et område, der opfylder et givent kriterium.
TÆL.HVIS
=TÆL.HVIS(område;kriterim)
Tæller antallet af celler, der opfylder et givent kriterium.
MIDDEL.HVIS
=MIDDEL.HVIS(område;kriterium;[middelområde])
Returnerer et gennemsnit af et område, der opfylder et givent kriterium.
SUM.HVISER
=SUM.HVISER(sum_område;kriterium_område1;kriterie1; [kriterium_område2];[kriterie2];…)
Summerer de celler i et område, der opfylder flere kriterier.
TÆL.HVISER
=TÆL.HVISER(kriterium_område1;kriterie1;[kriterium_område2];[kriterie2];…)
Tæller antallet af celler i et område, som opfylder flere kriterier.
MIDDEL.HVISER
=MIDDEL.HVISER(middelområde;kritereområde1;kriterium1; [kriterieområde2]; [kriterium2];…)
Returnerer et gennemsnit af et område, der opfylder flere kriterier.
KOMBINATIONSFUNKTIONER
69
Eksempel på kombinationsfunktioner med et kriterium
I eksemplet nedenfor foretages nogle forskellige beregninger ud fra et givet
kriterium. De tre formlerne anvender kriteriet "Øst" i kolonne C (Område). Dermed
er det kun salget i kolonne B for område "øst" som beregnes.
KOMBINATIONSFUNKTIONER
70
Eksempel på kombinationsfunktioner med to kriterier
I eksemplet nedenfor foretages nogle forskellige beregninger ud fra to givne
kriterier. De tre formler anvender både kriteriet "Øst" i kolonne C (Område) og
kriteriet "Kvinde" i kolonne D (Køn). Dermed er det kun salget i kolonne B for
område "øst" og "kvindelige" sælgere, som beregnes.
KOMBINATIONSFUNKTIONER
71
Opgave: Kombinationsfunktioner et kriterium
Opgaver.xlsx
"Spørgeskema"
Indsæt de korrekte kombinationsfunktioner i H4, H7, H10, H13, H16 og H19.
KOMBINATIONSFUNKTIONER
72
Vejledende løsning: Kombinationsfunktioner med et kriterium
Indtast følgende funktioner:
H4: =TÆL.HVIS(C3:C667;"Godt")
H7: =TÆL.HVIS(C3:C667;"Dårligt")
H10: =TÆL.HVIS(D3:D667;"TV")
H13: =TÆL.HVIS(D3:D667;"Internettet")
H16: =TÆL.HVIS(E3:E667;"Ja")
H19: =TÆL.HVIS(E3:E667;"Nej")
Alternativt kan du anvende følgende funktioner:
H4: =TÆL.HVISER(C3:C667;"Godt")
H7: =TÆL.HVISER(C3:C667;"Dårligt")
H10: =TÆL.HVISER(D3:D667;"TV")
H13: =TÆL.HVISER(D3:D667;"Internettet")
H16: =TÆL.HVISER(E3:E667;"Ja")
H19: =TÆL.HVISER(E3:E667;"Nej")
LOGISKE FUNKTIONER
73
LOGISKE FUNKTIONER Excels logiske betingelser bruges, hvis du ønsker at have flere mulige resultater
afhængigt af bestemte betingelser. Du bestemmer selv betingelserne, hvad der skal
ske, hvis betingelser bliver opfyldet, og hvad der skal ske, hvis betingelserne ikke
bliver opfyldt.
Følgende funktioner gennemgås i dette kapitel:
• HVIS
• OG
• ELLER
• HVIS.FEJL
LOGISKE FUNKTIONER
74
HVIS
=HVIS(logisk_test;værdi_hvis_sand;værdi_hvis_falsk)
Undersøger, om et kriterium er opfyldt, og returnerer en værdi, hvis SAND, og en anden værdi, hvis FALSK.
Funktionen HVIS bruges til at kontrollere, om en betingelse, du angiver, er sand eller
falsk. Hvis den er sand, sker der én ting. Hvis den er falsk, sker der noget andet. Hvis
du f.eks. bruger funktionen HVIS til at se, om de brugte penge er inden for eller over
budgettet, kan resultatet for Sand være "Inden for budget", mens resultatet for
Falsk kan være "Budget overskredet".
Sammenligningsoperatorer
Du kan sammenligne to værdier med følgende operatorer. Når to værdier
sammenlignes ved brug af disse operatorer, er resultatet en logisk værdi, enten
SAND eller FALSK.
Sammenligningsoperator Betydning Eksempel
= Lig med A1=B1
> Større end A1>B1
< Mindre end A1<B1
>= Større end eller lig med A1>B1
<= Mindre end eller lig med A1<B1
<> Forskellig fra A1<>B1
LOGISKE FUNKTIONER
75
HVIS funktionen – test med konstant værdi
I eksemplet nedenfor er oplyst et salg for maj måned for sælgeren Kim Rytter.
I celle C6 skal enten stå "Ja" eller "Nej" afhængigt af, om sælgeren har solgt for mere
end kr. 200.000 eller ej.
Resultatet i celle C6 såfremt salget er større end kr. 200.000.
Resultatet i celle C6 såfremt salget er mindre end kr. 200.000.
LOGISKE FUNKTIONER
76
HVIS funktionen – test med cellereference
I eksemplet nedenfor er oplyst et salg for maj måned for sælgeren Kim Rytter.
I celle C6 skal enten stå "Ja" eller "Nej" afhængigt af, om sælgeren har solgt for mere
end værdien i celle C8 eller ej.
Resultatet i celle C6 såfremt salget er større end værdien i celle C8.
Resultatet i celle C6 såfremt salget er mindre end værdien i celle C8.
LOGISKE FUNKTIONER
77
Brug af mere end én HVIS-funktion (indlejrede funktioner)
Du kan bruge mere end én funktion i en formel. Det kaldes indlejring. Du placerer én
funktion inden i en anden funktion. Indlejrede HVIS-funktioner øger antallet af
mulige resultater. Det kunne f.eks. være svarene VIP, Guld og Basis, som i eksemplet
nedenfor.
I kolonne D returneres medlemstypen (VIP, Guld eller Basis) ud fra statuskoden i
kolonne C.
Formel
Resultater
LOGISKE FUNKTIONER
78
OG
=OG(logisk1;[logisk2];…)
Undersøger, om argumenterne er SAND eller FALSK, og returnerer SAND, hvis alle argumenter er SAND.
OG funktionen er en logisk funktion, som knytter to eller flere udsagn sammen.
OG funktionen har værdien SAND, når og kun når begge udsagn er sande. I alle
andre tilfælde har OG funktionen værdien FALSK.
Sandhedstabel for OG funktionen
X Y X og Y
SAND SAND SAND
SAND FALSK FALSK
FALSK SAND FALSK
FALSK FALSK FALSK
TIP!
OG funktionen kan indeholde op til 30 logiske test. Funktionen benyttes typisk sammen med HVIS funktionen
LOGISKE FUNKTIONER
79
Eksempel på OG funktionen
I eksemplet nedenfor undersøges om en række medarbejdere har firmaaftaler med
både fri internet og fri mobil. OG funktionen tester om der både står "Ja" i kolonne B
(Fri internet) og i kolonne C (Fri mobil).
Såfremt den enkelte medarbejder både har firmaaftale om fri internet og fri mobil,
returnerer OG funktionen svaret SAND. Hvis medarbejderen hverken har fri internet
eller fri mobil, eller kun har en af delene, returneres svaret FALSK.
Ønsker du andre svar end SAND eller FALSK kan du typisk anvende HVIS funktionen
til dette formål. I eksemplet nedenfor returnerer HVIS funktionen svarene "Har
begge dele" eller "Nej", baseret på OG funktionens test.
LOGISKE FUNKTIONER
80
ELLER
=ELLER(logisk1;[logisk2];…)
Undersøger, om argumenterne er SAND eller FALSK, og returnerer SAND, hvis blot et eller flere af argumenterne er SAND.
ELLER funktionen er en logisk funktion, som knytter to eller flere udsagn sammen.
ELLER funktionen har værdien FALSK, når og kun når begge udsagn er falske. I alle
andre tilfælde har ELLER funktionen værdien SAND.
Sandhedstabel for ELLER funktionen
X Y X og Y
SAND SAND SAND
SAND FALSK SAND
FALSK SAND SAND
FALSK FALSK FALSK
TIP!
ELLER funktionen kan indeholde op til 30 logiske test. Funktionen benyttes typisk sammen med HVIS funktionen
Eksempel på ELLER funktionen
I eksemplet nedenfor undersøges om en række medarbejdere har firmaaftaler med
enten fri internet eller fri mobil. ELLER funktionen tester om der både står "Ja" i
kolonne B (Fri internet) og i kolonne C (Fri mobil).
LOGISKE FUNKTIONER
81
Såfremt den enkelte medarbejder enten har firmaaftale om fri internet eller om fri
mobil, returnerer ELLER funktionen svaret SAND. Hvis medarbejderen hverken har
fri internet eller fri mobil, returneres svaret FALSK.
Ønsker du andre svar end SAND eller FALSK kan du typisk anvende HVIS funktionen
til dette formål. I eksemplet nedenfor returnerer HVIS funktionen svarene "Har en af
delene" eller "Nej", baseret på ELLER funktionens test.
HVIS.FEJL
=HVIS.FEJL(værdi;værdi_hvis_fejl)
Returnerer udtrykket værdi_hvis_fejl, hvis udtrykket er en fejl, og returnerer ellers værdien af selve udtrykket.
LOGISKE FUNKTIONER
82
Returnerer en værdi, du angiver, hvis en formel evalueres som en fejl. I modsat fald
returneres resultatet af formlen. Brug funktionen HVIS.FEJL til at fange og håndtere fejl i
en formel.
Eksempel med almindelig formel, som resulterer i en fejl
Formlen nedenfor giver en fejl i celle E3 (55 divideret med 0) og i celle E4 (150
divideret med "25 stk"). Dette skyldes ikke fejl i formlen med fejl i de data der er
tastet i celle C3 og C4.
Eksempel med funktionen HVIS.FEJL, som viser en anden besked
Nedenfor returneres beskeden "Fejl i data" i stedet for "#DIVISION/0! og #VÆRDI!
ved hjælp af funktionen HVIS.FEJL.
LOGISKE FUNKTIONER
83
Opgave: HVIS funktion med en test
Opgaver.xlsx
"Bestået eller dumpet"
Indsæt de korrekte logiske funktioner i kolonne C.
Funktionen skal returnere "Bestået" eller "Dumpet" ud fra den karakter, der er oplyst i kolonne B.
LOGISKE FUNKTIONER
84
Vejledende løsning: HVIS funktion med en test
Indtast en af følgende funktioner i celle C2:
=HVIS(B2>=2;"Bestået";"Dumpet")
eller
=HVIS(B2<2;"Dumpet";"Bestået")
Kopiér derefter funktionen til C3:C19.
OPSLAG OG REFERENCE
85
OPSLAG OG REFERENCE Funktioner fra denne kategori anvendes typisk til at hente poster fra lister ud fra en
given søgeværdi.
Følgende funktioner gennemgås i dette kapitel:
• LOPSLAG
• VOPSLAG
• SAMMENLIGN
OPSLAG OG REFERENCE
86
LOPSLAG
=LOPSLAG(opslagsværdi;tabelmatrix;kolonneindeks_nr;[lig_med])
Søger efter en værdi i den første kolonne i en tabel og returnerer en værdi i den samme række fra en anden kolonne, du har angivet.
Du kan bruge funktionen LOPSLAG til at søge i første kolonne i et celleområde og
derefter returnere værdien fra en hvilken som helst celle på samme række i
området.
L'et i LOPSLAG står for "Lodret", fordi funktionen søger lodret i den første kolonne.
OPSLAG OG REFERENCE
87
Eksempel på funktionen LOPSLAG – sorteret liste
I eksemplet nedenfor anvendes funktionen LOPSLAG til at returnere navnet på en
kunde ud fra det angivne kundenr i celle B3.
Bemærk, at den første kolonne (Kundenr) er sorteret (1, 2, 3,…). Dermed anvendes
argumentet SAND. Dette argument kunne faktisk være udeladt, så formlen kunne se
således ud: =LOPSLAG(B3;A8:B17;2).
Advarsel!
Når du anvender argumentet SAND eller evt. udelader dette argument, skal du være opmærksom på, at Excel stadig vil returnere et resultat, såfremt du f.eks. søger efter et kundenr, som ikke findes på listen. Søger du f.eks. efter kundenr 4,5 vil Excel returnere navnet for kundenr 4, altså Kasper Schultz.
TIP!
Ønsker du kun at få returneret de identiske søgeværdier fra listen, kan du anvende argumentet FALSK. Dette betyder, at hvis du f.eks. søger efter et kundenr som ikke findes på listen vil Excel returnere #I/T (ikke tilgængelig).
Resultat Formel
OPSLAG OG REFERENCE
88
Eksempel på funktionen LOPSLAG – ikke sorteret liste
I eksemplet nedenfor anvendes funktionen LOPSLAG til at returnere
telefonnummeret på en kunde ud fra det angivne navn i celle B3.
Bemærk, at den første kolonne (Navn)
ikke er sorteret (A, B, C,…). Dermed
anvendes argumentet FALSK. Dette
sikrer også, at du får returneret en
nøjagtig match af din opslagsværdi.
Søger du f.eks. efter et navn, som ikke
findes på listen vil Excel returnere, at
navnet ikke er tilgængeligt (#I/T).
Formel Resultat
OPSLAG OG REFERENCE
89
Eksempel på funktionen LOPSLAG – liste med intervaller
I eksemplet nedenfor anvendes funktionen LOPSLAG til at returnere
leveringsomkostningen ud fra et given beløb i celle B3.
Bemærk, at der søges efter beløbet 7.500 kr. Denne søgeværdi står ikke i listen.
Såfremt beløbet 7.500 kr. havde stået på listen, skulle beløbet have stået mellem
5.000 kr. og 10.000 kr. Funktionen LOPSLAG vil i disse situationer altid finde værdi,
der er nærmest og mindre end opslagsværdien, altså 5.000 kr.
Organiseret liste
Udfordringen er derfor primært at få opstillet listen logisk i forhold til, hvordan
funktionen LOPSLAG søger.
Formel Resultat
Oversigt over leveringsomkostninger
Sorteret og organiseret liste for brug for LOPSLAG
OPSLAG OG REFERENCE
90
VOPSLAG
=LOPSLAG(opslagsværdi;tabelmatrix;rækkeindeks;[lig_med])
Søger efter en bestemt værdi i den øverst række af en tabel eller i en matrix og returnerer værdien i den samme kolonne fra en række, som du angiver.
Du kan bruge funktionen VOPSLAG til at søge efter en værdi i øverste række i en
tabel og returnerer værdien i den samme kolonne eller række, du angiver i tabellen.
V'et i VOPSLAG står for "Vandret", fordi funktionen søger vandret i den første
række.
OPSLAG OG REFERENCE
91
Eksempel på funktionen VOPSLAG
I eksemplet nedenfor anvendes funktionen VOPSLAG til at returnere salget for en
given ugedag i celle B3.
Bemærk, at den første række (mandag, tirsdag, onsdag,…) ikke er sorteret alfabetisk.
Dermed anvendes argumentet FALSK. Dette sikrer også, at du får returneret en
nøjagtig match af din opslagsværdi. Søger du efter en ugedag, som ikke findes på
listen, f.eks. "Lørdag", vil Excel returnere, at navnet ikke er tilgængeligt (#I/T).
Formel
Resultat
OPSLAG OG REFERENCE
92
Opslag i en navngivet liste
Du kan navngive et område. På den måde kan du henvise til cellerne med et navn,
der passer dig, i stedet for at bruge cellereferencer.
Dette kan med fordel anvendes, når du f.eks. anvender funktionerne LOPSLAG eller
VOPSLAG. Du kan starte med at markere tabelmatrix området og derefter navnegive
dette.
I eksemplet nedenfor anvendes funktionen LOPSLAG til at returnere navnet på en
kunde ud fra det angivne kundenr i celle B3. Bemærk, at området A8:B17 er
navngivet "data".
Du kan oprette navngivne områder via Boksen navn. Du kan desuden arbejde med
navngivning via Formler > Definerede navne.
Formel Resultat
OPSLAG OG REFERENCE
93
SAMMENLIGN
=SAMMENLIGN(opslagsværdi;opslagsmatrix;[sammenligningstype])
Returnerer den relative placering af et element i en matrix, som svarer til en angivet værdi i en angivet rækkefølge.
Du kan bruge funktionen SAMMENLIGN til at søge efter et angivet element i et
celleområde og derefter returnere den relative position for det pågældende
element i området.
Brug SAMMENLIGN, når du har brug for at kende positionen for et element i et
område i stedet for selve elementet.
Funktionen SAMMENLIGN anvendes typisk sammen med andre funktioner f.eks.
LOPSALG eller VOPSLAG.
OPSLAG OG REFERENCE
94
Eksempel på funktionen SAMMENLIGN
I eksemplet nedenfor anvendes funktionen SAMMENLIGN til at returnere
nummeret for den givne ugedag i celle B3.
Lige som i dette eksempel, er det sjældent at SAMMENLIGN giver mening, når
funktionen anvendes alene. På næste side vises et eksempel, hvor SAMMENLIGN
anvendes i kombination LOPSLAG.
Formel
Resultat
OPSLAG OG REFERENCE
95
Eksempel på SAMMENLIGN kombineret med LOPSLAG
I eksemplet nedenfor kombineres de to funktioner SAMMENLIGN og LOPSLAG til at
foretage et dobbelt opslag. Funktionen LOPSLAG anvender sælgerens navn i celle B3
som opslagsværdi. Funktionen SAMMENLIGN anvender ugedagen i celle B5 som
opslagsværdi.
Funktionen SAMMENLIGN returnerer 5. Dette resultat anvendes som tredje
argument (kolonneindeks_nr) i funktionen LOPSLAG.
Formel
5
Resultat
OPSLAG OG REFERENCE
96
Opgave: LOPSLAG
Opgaver.xlsx
"Benzinforbrug"
Indsæt de korrekte opslagsfunktioner i B5, B6, B7 og B8.
Ud fra det sælgernavn, som vælges i celle B2 skal funktionen returnere følgende oplysninger: Firmabil, Type, Antal liter pr. md. og Total benzin forbrug.
Funktionerne skal hente oplysningerne fra området D3:H23.
OPSLAG OG REFERENCE
97
Vejledende løsning: Opslag
Indtast følgende funktioner:
B5 =LOPSLAG(B2;D3:H23;2;FALSK)
B6 =LOPSLAG(B2;D3:H23;3;FALSK)
B7 =LOPSLAG(B2;D3:H23;4;FALSK)
B8 =LOPSLAG(B2;D3:H23;5;FALSK)
TEKSTFUNKTIONER
98
TEKSTFUNKTIONER Funktioner i kategorien Tekst anvendes typisk til at bearbejde celler som
netop indeholder tekst. Det kan være, at du ønsker at udtrække dele af en
tekststreng f.eks. de første seks cifre i et cpr-nr.
Følgende funktioner beskrives i dette kapitel:
• SAMMENKÆDNING
• VENSTRE
• HØJRE
• MIDT
• VÆRDI
• FIND
• LÆNGDE
TEKSTFUNKTIONER
99
Sammensætning af tekst og celler
Antag, at du vil oprette en enkelt kolonne til det fulde navn ved at kombinere to
andre kolonner, Fornavn og Efternavn. Du kan kombinere for- og efternavne ved
hjælp af &-tegnet eller funktionen SAMMENKÆDNING.
Nedenfor sammensættes personens fornavn op efternavn.
De to anførelsestegn (" ") anvendes altid rundt om tekst. I dette tilfælde for at
angive et mellemrum, da Excel også opfatter et mellemrum som tekst.
SAMMENKÆDNING
=SAMMENKÆDNING(tekst1;[tekst2];[tekst3])
Sammenkæder flere tekststrenge til én tekststreng.
Funktionen SAMMEKÆDNING kan også sammensætte celler og tekster.
Formel
Resultat
TEKSTFUNKTIONER
100
VENSTRE
=VENSTRE(tekst;[antal_tegn])
Returnerer det angivne antal tegn fra begyndelsen af en tekststreng.
Eksempel på funktionen VENSTRE
Funktionen VENSTRE returnerer det angivne antal tegn fra begyndelsen af en
tekststreng.
I eksemplet nedenfor anvendes funktionen VENSTRE i kolonne D til at trække de
første seks cifre ud af cpr-nr. i kolonne C.
TEKSTFUNKTIONER
101
HØJRE
=HØJRE(tekst;[antal_tegn])
Returnerer det angivne antal tegn fra slutningen af en tekststreng.
Eksempel på funktionen HØJRE
Funktionen HØJRE returnerer det angivne antal tegn fra slutningen af en
tekststreng.
I eksemplet nedenfor anvendes funktionen HØJRE i kolonne D til at trække de sidste
fire ud af cpr-nr. i kolonne C.
TEKSTFUNKTIONER
102
MIDT
=MIDT(tekst;start_ved;antal_tegn)
Returnerer et bestemt antal tegn fra midt i en tekststreng ved angivelse af startposition og længde.
I eksemplet nedenfor anvendes funktionen MIDT i kolonne D til at trække årstallet
ud af cpr-nr. i kolonne C.
I det andet argument, "start_ved", angives, hvor du vil starte med at udtrække fra.
I eksemplet udtrækkes fra position nr. 5.
Start ved position nr. 5
TEKSTFUNKTIONER
103
VÆRDI
=VÆRDI(tekst)
Konverterer en tekststreng til en værdi.
Funktionerne VENSTRE, HØJRE og MIDT returnerer resultatet som en tekststreng.
Hvis du f.eks. vil regne på dette resultat eller formatere det som et tal skal du
konverterer resultatet til en værdi.
I eksemplet nedenfor konverteres de sidste fire cifre i cpr-nr. til en værdi i kolonne
E.
Du kan også kombinere de to funktioner i samme formel. Funktionen HØJRE trækker
de sidste fire cifre ud fra cpr-nr., mens funktionen VÆRDI konverterer de udtrækket
til en værdi.
TEKSTFUNKTIONER
104
Opdele navne med guiden Konverter tekst til kolonner
Du kan bruge guiden Konverter tekst til kolonner til at separere simpelt
celleindhold, f.eks. fornavne og efternavne, i forskellige kolonner. Afhængigt af
dataene kan du opdele celleindholdet baseret på et afgrænsningstegn, f.eks. et
mellemrum eller et komma.
1. Markér det dataområde, der skal konverteres
2. Vælg Data > Dataværktøjer > Tekst til kolonner…
3. Klik på Afgrænset i trin 1 i Guiden Konverter tekst til kolonner, og klik derefter
på Næste
TEKSTFUNKTIONER
105
4. Markér afkrydsningsfeltet Mellemrum i trin 2, og fjern derefter markeringen i de
andre afkrydsningsfelter under Afgrænsere. Klik på Næste
5. Klik på Udfør
TEKSTFUNKTIONER
106
FIND
=FIND(find_tekst;i_tekst;[start_ved])
Finder en angivet tekst i en tekststreng og returnerer startpositionen for denne tekst.
Funktionen FIND er en slags hjælpefunktion og anvendes typisk i kombination med
andre funktioner. Funktionen bruger du til at returnere positionen for et angivet
tegn eller strenge i en anden streng.
I eksemplet nedenfor ønskes de fire cifre efter bindestregen i produktnummeret
(kolonne A). Problemet er blot, at bindestrengen ikke befinder sig på den samme
position for de forskellige produktnumre. Dette kan funktionen FIND hjælpe med.
Funktionen returnerer positionen for bindestrengen.
Opgaven går ud på, at udtrække de fire cifre efter bindestregen. Funktionen MIDT
udtrækker de midterst fire cifre af produktnummer. Funktionen MIDT anvender
funktionen FIND til at bestemme, hvor der skal startes fra. Bemærk, at funktionen
FIND returnerer positionen for selve bindestregen. Derfor anvendes "+1" for at
rykkes start positionen en gang til højre.
TEKSTFUNKTIONER
107
LÆNGDE
=LÆNGDE(tekst)
Returnerer antallet af tegn i en tekststreng.
Funktionen LÆNGDE er også en slags hjælpefunktion og anvendes typisk i
kombination med andre funktioner. Funktionen finder antallet af tegn i en angivet
streng, uanset om strengen består af tal, tekst, mellemrum eller specieltegn.
I det første eksempel nedenfor anvendes funktionen LÆNGDE til at returnere antal
tegn af hele navnet inkl. mellemrum i kolonne A.
I det andet eksempel anvendes funktionen FIND til at returnere positionen for
mellemrummet mellem fornavn og efternavn.
I det tredje eksempel anvendes en simpel formel til at finde længden på
efternavnet. Positionen for mellemrummet trækkes blot fra længden af navnet.
TEKSTFUNKTIONER
108
Tekstfunktioner
Opgaver.xlsx
"Personaleoplysninger"
Indsæt de korrekte tekstfunktioner i regnearket.
Kolonne B: Returnér antallet af tegn fra navnet i kolonne A
Kolonne D og E: Udtræk henholdsvis telefonnummer og lokalnr fra kolonne C
Kolonne G, H og I: Udtræk henholdsvis det sidste cifre, de sidste fire cifre og årstallet fr CPR nr. i kolonne F.
TEKSTFUNKTIONER
109
Vejledende løsning: Tekstfunktioner
Indsæt følgende funktioner:
Navn:
B3: =LÆNGDE(A3)
Telefon og lokalnr.:
D3: =MIDT(C3;9;8)
E3: =HØJRE(C3;3)
CPR nr.:
G3: =HØJRE(F3)
H3: =HØJRE(F3;4)
I3: =MIDT(F3;5;2)
Kopiér derefter funktioner til bunden af listen.
DATO OG KLOKKESLÆT
110
DATO OG KLOKKESLÆT Funktionerne i dette kapitel anvendes til at arbejde med dato og tid.
Følgende funktioner gennemgås i dette kapitel:
• IDAG
• NU
• ÅR
• MÅNED
• DAG
• DATO
• UGEDAG
• UGE.NR
• DATO.FORSKEL
DATO OG KLOKKESLÆT
111
Om datoer og klokkeslæt i Excel
Excel opfatter dato og klokkeslæt som tal. Dermed kan du foretage beregninger på
både datoer og klokkeslæt. F.eks. kan der beregnes antallet af dage mellem to
datoer.
Excel kalenderen
Dag 1 = 1. januar 1900.
Excel inddeler et døgn i 24 dele. En time svare til 1/24 = 0,04166 osv. Når klokken er
12:00 svarer dette til 12/24 = 0,5.
1. dag = 1. januar 1900
2. dag = 2. januar 1900
3. dag = 3. januar 1900
…
…
40725. dag = 1. juli 2011
DATO OG KLOKKESLÆT
112
IDAG
=IDAG()
Returnerer dags dato (serienr) formateret som en dato.
NU
=NU()
Returnerer den aktuelle dato og det aktuelle klokkeslæt formateret som en dato og klokkeslæt.
Funktionen IDAG returnerer dags dato. Funktionen NU returnerer både dags dato
og det aktuelle klokkeslæt.
Celler, der indeholder disse funktioner, opdateres ikke kontinuerligt. Resultaterne af
funktionerne IDAG og NU ændres kun, når regnearket beregnes, f.eks. når du lukker
og åbner regneark det igen eller taster F9.
Advarsel!
Bemærk, at Excels autokorrektur prøver at rette IDAG til I DAG med et mellemrum, da dette er den korrekte staveform. Dette vil medføre en fejlmeddelelse, hvis du prøver at indtaste IDAG, som funktion.
Du kan slå dette fra via Office-knappen/Fanen Filer > Indstillinger > Korrektur > Indstillinger for Autokorrektur.
DATO OG KLOKKESLÆT
113
ÅR
=ÅR(serienr)
Returnerer året i en dato, et heltal mellem 1900 og 9999. Serienr er et tal i Excel's "år-1900" kalendersystem.
MÅNED
=MÅNED(serienr)
Returnerer måneden, et tal mellem 1 (januar) og 12 (december).
DAG
=DAG(serienr)
Returnerer dagen i måneden, et tal mellem 1 og 31.
Funktionerne ÅR, MÅNED og DAG anvendes til at trække henholdsvis år, måned og
dag ud af en given dato (serienummer). Til forskel for funktionerne VENSTRE, HØJRE
og MIDT, returnerer datofunktionerne resultatet som værdier.
I eksemplet neden for udtrækkes år, måned og dag af datoen i celle B1.
Ønsker du at udtrække årstallet af dags dato kan du kombinerer funktionerne ÅR og
IDAG. Formlen vil se således ud: =ÅR(IDAG()).
DATO OG KLOKKESLÆT
114
UGEDAG
=UGEDAG(serienr;[type])
Returnerer et tal mellem 1 og 7, som repræsenterer ugedagen i datoen.
Type 1: søndag = 1, lørdag = 7 (standard)
Type 2: mandag = 1, søndag = 7
Type 3: mandag = 0, søndag = 6
I eksemplet neden for udtrækkes ugedagen af datoen i celle B1. Resultatet 2 svarer
til mandag.
TIP!
Ønsker du kan at resultatet skal vises som "mandag" i stedet for 2, kan du evt. oprette et brugerdefineret format via dialogboksen Formater celler. I feltet type angives "dddd".
DATO OG KLOKKESLÆT
115
DATO
=DATO(år;måned;dag)
Returnerer det tal, der repræsenterer datoen i dato- og klokkeslætskode.
Funktionen DATO returnerer det sekventielle serienummer, der repræsenterer en
bestemt dato. Funktionen er mest praktisk i situationer, hvor året, måneden og
dagen angives af formler eller cellereferencer.
Du har f.eks. et regneark, der indeholder datoer i et format, som ikke genkendes i
Excel, f.eks. 20110321. Du kan bruge funktionen DATO sammen med andre
funktioner til at konvertere datoerne til et serienummer, der genkendes i Excel.
I eksemplet neden for er datoen 21. marts 2011 indtastet via funktionen DATO. I
celle C2 er resultatet formateret med et standardformat. I celle C6 er resultatet
formatet med et datoformat.
Ønsker du at finde ud af, hvor mange dage der er mellem to datoer (f.eks. 21. marts
2011 og 24. december 2011) kan du oprette en formel i en celle på følgende måde:
=DATO(2011;12;24)-DATO(2011;3;21)
DATO OG KLOKKESLÆT
116
DATO.FORSKEL
=DATO.FORSKEL(dag1;dag2;"type")
Beregner forskellen i hele år, måneder og dage mellem to datoer.
Som navnet antyder, finder funktionen DATO.FORSKEL forskellen mellem to datoer.
Den har tre argumenter: startdato, slutdato og type.
Type, er den enhed, som resultatet skal returneres i. Her kender funktionen
følgende: "d", "m", "y", "md", "yd" og "ym". Alle typer skal skrives i "anførselstegn".
Oversigt over typer
"y" Antallet af hele år mellem de to datoer
"m" Antallet af hele måneder mellem de to datoer
"d" Antallet af dage mellem de to datoer
"ym" Antallet af hele måneder ud over hele år
"yd" Antallet af dage ud over hele år
"md" Antallet af hele dage ud over hele år og hele måneder
Advarsel!
Den hemmelige funktion. Funktionen DATO.FORSKEL er en udokumenteret funktion. Dette betyder, at du hverken finder hjælp til denne funktion eller kan indsætte den via funktionsguiden.
DATO OG KLOKKESLÆT
117
Datofunktioner
Lektion 6 – Datofunktioner.xlsx
"Dag – måned - år"
Indsæt de korrekte datofunktioner i regnearket.
Kolonne C: Returnér dagen fra ansættelsesdatoen i kolonne B.
Kolonne D: Returnér måneden fra ansættelsesdatoen i kolonne B.
Kolonne E: Returnér året fra ansættelsesdatoen i kolonne B.
DATO OG KLOKKESLÆT
118
Vejledende løsning: Datofunktioner
Indsæt følgende funktioner:
C3: =DAG(B3)
D3: =MÅNED(B3)
E3: =ÅR(B3)
DATAVASK
119
DATAVASK Dette kaptitel beskriver, hvordan du kan håndtere og rense data, som evt. måtte
være opstillet uhensigtsmæssigt.
Datastruktur
Det optimale udgangspunkt er, at dine kildedata altid er organiseret i rækker og
kolonner. Nedenfor er et par grundregler for, hvordan kildedata skal opstilles:
• De forskelle felter skal stå i hver deres celle
• Hver post (kunde) skal stå rækkevis
• Hver kategori (f.eks. medlemskab eller landsdel) skal stå kolonnevis
• Der skal være en overskrift for hver kolonne (kategori)
• Der skal altid være det samme antal udfyldte celler i hver række eller kolonne
• Ingen tomme rækker eller tomme kolonner
• Ingen flettede celler
• Datatypen skal være den samme for hele kolonnen (f.eks. tal, tekst eller dato)
DATAVASK
120
Gå til speciel (tomme celler) Tomme rækker og tomme kolonner i kildedata giver ofte problemer. I stedet for at
slette tomme række manuelt, kan du med fordel bruge funktionen Gå til speciel.
Gå til speciel kan f.eks. markere alle tomme celler i et givent område, hvorefter du
nemt kan slette disse rækker. I eksemplet nedenfor slettes alle de tomme rækker.
1. Markér kolonne A
2. Vælg Startside > Redigering > Søg og Vælg > Gå til speciel… > Tomme celler
DATAVASK
121
3. Alle tomme celler i kolonne A er herefter markeret
4. Til sidst slettes alle rækker, hvor cellerne er markeret via Startside > Celler >
Slet > Arkrækker
5. Kildedata uden tomme rækker
DATAVASK
122
Indsæt speciel (transponer) Til tider kan kildedata i Excel være organiseret uhensigtsmæssige. Hvis dine data
f.eks. skal opstilles kolonnevis i stedet for rækkevis eller omvendt, kan du rotere
disse data med kommandoen Indsæt speciel.
1. Markér de data du vil rotere og vælg Startside > Udklipsholder > Kopier
2. Vælg derefter Startside > Sæt ind > Rotér 180 grader
3. Data er roteret
Roter 180 grader
Excel 2010 Excel 2007
DATAVASK
123
Tekst til kolonner Du kan adskille indholdet i én celle i flere kolonner ved at anvende Tekst til
kolonner.
1. Markér først den eller de celler, som skal adskilles
2. Vælg Data > Dataværktøjer > Tekst til kolonner
3. I Guiden Konverter tekst til kolonner – trin 2 af 3 vælges den afgrænser, som
adskiller felterne i cellen
4. Når du klikker på Udfør adskilles cellens indhold i kolonner
DATAVASK
124
Decimalseparator og Tusindtalsseparator
Du kan også anvende kommandoen Tekst til kolonner til at bytte om på
decimalseparator og tusindtalsseparator.
I Guiden Konverter tekst til kolonner – trin 3 af 3 vælges Avanceret…
I dialogboksen Avancerede indstillinger for tekstimport vælges den ønskede
decimalseparator og tusindtalsseparator.
DATAVASK
125
Sammensætning af celler Du kan sammensætte to eller flere celler i en og samme celle ved at anvende
"&" tegnet. I eksemplet nedenfor sammensættes fornavn og efternavn i én celle
med et mellemrum imellem.
Mellemrum opfattes som tekst i Excel og skal dermed i dobbelt "anførelsestegn".
BESKYTTELSE
126
BESKYTTELSE Beskyt ark Du kan beskytte enkelte ark, således at celler, indhold, formler mv. ikke ved en fejl
bliver slettet eller redigeret.
Du beskytter det enkelte ark via Gennemse > Ændringer > Beskyt ark.
I dialogboksen Beskyt ark angives evt. en adgangskode, hvorefter adgangskode skal
skrives igen for at sikre fejlindtastning.
Du fjerner arkbeskyttelsen igen via Gennemse > Ændringer > Fjern arkbeskyttelse,
hvorefter adgangskoden tastes.
BESKYTTELSE
127
Låse bestemte områder i et beskyttet regneark op Når du beskytter et regneark, er alle celler som standard låst, hvilket betyder, at de
ikke kan redigeres. Hvis nogle celler skal kunne redigeres, og andre celler samtidig
skal være låst, kan du låse cellerne op og derefter kun låse specifikke celler og
områder, inden du beskytter regnearket.
Du låser celler op i dialogboksen Formater celler. Fjern fluebenet ved indstillingen
Låst for at gøre de ønskede celler redigérbare, når regnearket er beskyttet.
Beskytte projektmappe Du kan beskytte strukturen og dermed arkfanerne i en projektmappe. Dermed kan
du eller andre brugere ikke redigere arkfanerne.
Du kan beskytte projektmappe strukturen på følgende måde:
1. Vælg Gennemse > Ændringer > Beskyt projektmappe
2. I dialogboksen Beskyt struktur og vinduer vælges Struktur
BESKYTTELSE
128
Krypter med adgangskode til åbning Hvis du vil forhindre en bruger i utilsigtet eller bevidst at ændre, flytte eller slette
vigtige data fra en projektmappe kan du angive en adgangskode, som skal anvendes
når projektmappen åbnes.
Krypter med adgangskode til åbning i Excel
Du kan beskytte og kryptere projektmappe med adgangskode til åbning via Filer >
Oplysninger > Beskyt projektmappe > Kryptér med adgangskode.
Du fjerner adgangskoden det samme sted.
BESKYTTELSE
129
Opgave: Beskyt dele af arket
Opgaver.xlsx
"Beskyt dele af arket"
Beskyt arket på følgende måde:
1. Beskyt hele arket "Opgave 2 - Beskyt dele af arket", men gør følgende celler
redigérbare: A7:A10, A13:C25 og D3.
2. Beskyt uden adgangskode
3. Test om beskyttelsen virker
Redigérbare områder
BESKYTTELSE
130
Vejledende løsning: Beskyt dele af arket
Du kan beskytte dele af regnearket på følgende måde:
1. Markér først de celler, som skal være redigérbare
2. Åbn dialogboksen Formater celler
(Startside > Skrifttype > Åbn dialogboks Formater celler)
3. Vælg fanen Beskyttelse og fjern fluebenet ved Låst
4. Vælg Gennemse > Ændringer > Beskyt ark
5. Klik OK
CTRL + 1 Åbn dialogboksen Formater celler
DATAVALIDERING
131
DATAVALIDERING Om datavalidering
Du kan bruge datavalidering til at kontrollere datatypen eller de værdier, som
brugere indtaster i en celle. Du kan f.eks. have brug for at begrænse dataindtastning
til et bestemt datoområde, begrænse valgmuligheder ved at bruge en liste eller
sikre, at der kun indtastes positive heltal.
Datavalidering kan du bruge til at definere begrænsninger for, hvilke data der kan
angives i en celle. Du kan konfigurere datavalidering til at forhindre brugere i at
indtaste data, der ikke er gyldige. Hvis du foretrækker det, kan du tillade brugere at
indtaste ugyldige data, men advare dem, når de forsøger at skrive dem i cellen. Du
kan også angive meddelelser for at definere, hvilket input du forventer for cellen, og
instruktioner for at hjælpe brugerne med at rette eventuelle fejl.
DATAVALIDERING
132
Hvornår bruges datavalidering? Datavalidering er uvurderlig, når du vil dele en projektmappe med andre i
organisationen, og de data, der er indtastet i projektmappen, skal være nøjagtige og
ensartede.
Du kan blandt andet bruge datavalidering til at gøre følgende:
• Begrænse data til foruddefinerede elementer på en liste. Du kan f.eks.
begrænse afdelingstyper til Salg, Økonomi, Forskning og udvikling og IT. Du kan
ligeledes oprette en liste over værdier fra et celleområde et andet sted i
projektmappen.
• Begrænse tal uden for et angivet område Du kan f.eks. angive en mindstegrænse
for fradrag til to gange antallet af underordnede i en bestemt celle.
• Begrænse datoer uden for en bestemt tidsramme Du kan f.eks. angive en
tidsramme mellem dags dato og 3 dage frem.
• Begrænse tidspunkter uden for en bestemt tidsramme Du kan f.eks. angive en
tidsramme til servering af morgenmad mellem tidspunktet, hvor restauranten
åbner, og 5 timer frem.
• Begrænse antallet af teksttegn Du kan f.eks. begrænse den tilladte tekst i en
celle til 10 tegn eller færre. Ligeledes kan du angive, at den specifikke længde på
et felt til fuldt navn (C1) skal have den aktuelle længde på feltet til fornavn (A1)
og feltet til efternavn (B1) plus 10 tegn.
• Validere data baseret på formler eller værdier i andre celler Du kan f.eks. bruge
datavalidering til at indstille en maksimumgrænse for provisioner og bonuser på
DKK 30.600 baseret på den overordnede budgetterede lønværdi. Hvis brugerne
indtaster mere end DKK 30.600 i en celle, vises der en valideringsmeddelelse.
DATAVALIDERING
133
Datavalideringsmeddelelser Hvad brugerne ser, når de indtaster ugyldige data i en celle, afhænger af, hvordan
du har konfigureret datavalideringen. Du kan vælge at vise en meddelelse, når
brugeren markerer cellen. Denne type meddelelse vises i nærheden af cellen.
Meddelelser bruges normalt for at vejlede brugerne om den datatype, der skal
indtastes i cellen.
Du kan også vælge at vise en fejlmeddelelse, som kun vises, når brugerne indtaster
ugyldige data.
Du kan vælge mellem tre typer fejlmeddelelser:
Ikon Type
Stop
Advarsel
Oplysning
DATAVALIDERING
134
Føje datavalidering til en celle eller et område Du kan oprette datavalidering på følgende måde:
1. Markér den eller de celler, hvor du ønsker din datavalidering
2. Vælg Data > Dataværktøjer > Datavalidering
3. I dialogboksen Datavalidering angives de ønskede valideringskriterier
4. Du kan evt. angiv en meddelelse og fejlmeddelelse under de to andre faner
DATAVALIDERING
135
Ekstra opgave: Datavalidering
Opgaver.xlsx
"Opret kunder"
Brug datavalidering til at undgå, at der bliver indtastet ugyldige værdi i følgende celler:
Celler: Datavalidering:
A3 Kundenr skal være et heltal mellem 1 og 2000.
B3 Ingen datavalidering
C3 Vælg fra en liste en medlemstype fra B2:B4 fra arket "Ekstra 1 - Opret kunder info"
D3 Vælg fra en liste en sælger fra A2:A22 fra arket "Ekstra 1 - Opret kunder info"
E3 Datoen skal være mindre end eller lig med dags dato. Anvend funktionen =IDAG() til at få returneret dags dato.
F3 Vælg fra en liste en landsdel fra C2:C5 fra arket "Ekstra 1 - Opret kunder info"
G3 Telefonnr skal have en tekstlængde på 8 karakter
H3 Start med at formatere H3 med Procenttypografi Rabatten skal være mellem 0% - 20% - f.eks. 5,5%
Opret desuden en meddelelse på og din egen fejlmeddelelse på celle A3
(kundenr).
136
Vejledende løsning: Datavalidering
Markér den eller de celler, hvor du ønsker at tilføje datavalidering og
vælg Data > Dataværktøjer > Datavalidering.
I dialogboksen Datavalidering skal du vælge, hvad du vil tillade, at
der indtastes i de pågældende celler.
BETINGET FORMATERING
137
BETINGET FORMATERING Du kan fremhæve og gøre dine data mere visuelle og farverige ud fra givne kriterier
med Betinget formatering. Du kan følge op på tendenser, kontrollere status,
opspore data og finde topværdier.
Du kan anvende, redigere eller oprette dine egne betingede formater
via Hjem > Typografier > Betinget formatering.
Betinget formatering ændrer udseendet af et celleområde baserest på en betingelse
(eller kriterium). Hvis betingelsen er sand, formateres celleområdet på baggrund af
betingelsen, og hvis betingelsen er falsk, formateres celleområdet ikke på baggrund
af den betingelse.
Eksempel med tre forskellige betingede formater: Datalinjer, Farveskalaer og Ikonsæt.
BETINGET FORMATERING
138
Anvende betinget formatering
Der er flere måder at anvende betinget formatering på:
• Anvende et eksisterende betinget format
• Tilpasse et eksisterende betinget format
• Oprette et nyt betinget format
TIP!
Start altid med at markere det celleområde, hvor du ønsker et betinget format.
Via Hjem > Typografier > Betinget formatering finder du alle betingede formater.
Anvend eksisterende betinget format
Opret nyt betinget format
Tilpas eksisterende betinget format
Fjern betinget format
BETINGET FORMATERING
139
Opgave: Betinget formatering
Opgaver.xlsx
"Valgresultat"
Visualiser tallene i regnearket ved hjælp af betinget formatering efter eget valg:
Antal stemmer (kolonne B): Datalinjer
Mandater (kolonne C): Farveskala
Ændring (kolonne D): Ikonsæt
Prøv at redigere nogle af tallene og bemærk, hvordan den betingede formatering
ændre sig.
BETINGET FORMATERING
140
Vejledende løsning: Betinget formatering
Via Hjem > Typografier > Betinget formatering finder du alle betingede formater.
Visualiser tallene i regnearket
BETINGET FORMATERING
141
Opgave: Betinget formatering
Opgaver.xlsx
"Karakter"
Anvend et betinget format til at fremhæve de celler, hvor elever ikke har bestået.
Kravet for at bestå er 02.
Prøv at redigere nogle af karaktererne og bemærk, hvordan den betingede
formatering ændre sig.
BETINGET FORMATERING
142
Vejledende løsning: Betinget formatering
Via Hjem > Typografier > Betinget formatering > Fremhæv cellregler kan du
fremhæve de karakterer, som er MINDRE END 0,1.
ARBEJDE MED LISTER
143
ARBEJDE MED LISTER Dette kapitel beskriver nogle værktøjer til at arbejde med lister og store mængder af
data.
Datastruktur Inden du begynder at arbejde med lister, tabeller eller Pivottabeller, skal du sørge
for, at dine data er struktureret på den rigtige måde.
Her er nogle regler for korrekt datastruktur:
• Kolonner skal have overskrifter (f.eks. Kundenr og Navn)
• Overskrifter skal have et andet format (f.eks. fed skrift)
• Data skal stå kolonne efter kolonne samt række efter række
• Undgå tomme rækker og tomme kolonner
• Data må ikke indeholder flettede celler
• Data i samme kolonne skal være samme datatype (f.eks. datoer, tal og tekst)
Eksempel på korrekt struktureret data i en liste
ARBEJDE MED LISTER
144
Frys ruder Du kan f.eks. fryse ruder for at bevare række- og kolonneetiketter synlige, mens du
ruller i regnearket. Du kan fastfryse rækker og kolonner via Vis > Vindue > Frys
ruder.
Du kan fryse flere rækker og flere kolonner ved at stille markøren i den korrekte
celle. De rækker, der ligger over den markerede celle, og de kolonner, der ligger til
venstre for den markerede celle, bliver låst.
Du kan frigøre rækker og kolonner igen via den samme knap.
ARBEJDE MED LISTER
145
Sortering Du kan sortere lister via Data > Sorter og filtrer.
Sortering kolonnevis Sortering efter flere niveauer
ARBEJDE MED LISTER
146
Filtrering Du kan slå filtret til via Data > Sorter og filtrer > Filtrer.
Du kan rydde filtret for alle kolonner samtidigt via Data > Sorter og filtrer > Ryd.
Filtrer via pilene ved siden af oveskrifterne
Du kan også rydde et filter via pilen med filter symbolet
ARBEJDE MED LISTER
147
Sortering og filtrering af farver og ikoner
Du kan filtrere efter cellefarver og celleikoner, som findes i de forskellige kolonner.
TIP!
Celleikoner fremkommer ved hjælp af kommandoen Betinget formatering.
ARBEJDE MED LISTER
148
Fjern dubletter Du kan slette duplikerede rækker fra en liste via Data > Dataværktøjer >
Fjern dubletter.
I dialogboksen Fjern dubletter skal du angive, hvilke kolonner der skal kontrolles for
duplikerede oplysninger.
Advarsel!
Kommandoen Fjern dubletter finder og sletter rækker, som er dubletter. Du får ikke vist disse dubletter – de bliver fjernet fra listen.
TIP!
Du kan få fremhævet dubletter f.eks. med en farve ved hjælp af kommandoen Betinget formatering.
ARBEJDE MED LISTER
149
Filtrering
Opgaver.xlsx
"Filtrering"
Slå filtret til og udfør følgende filtreringer (husk at rydde filtret efter hver opgave):
1. Vis alle kunder med VIP medlemskab
Resultat = 170 poster
2. Vis alle kunder, som er 18 år
Resultat = 14 poster
3. Vis alle kunder fra Fyn, som betaler Kontant
Resultat = 16 poster
4. Vis alle BASIS kunder med et salg over kr. 1.900
Resultat = 20 poster
5. Vis kunderne med de 10 største salg
Resultat = 10 poster
6. Vis alle kunder, som er indmeldt i juli og august 2010
Resultat = 8 poster
7. Vis alle kunder, som er blevet indmeldt i december måned
Resultat = 57 poster
8. Vis alle kunder, som slutter med Hansen
Resultat = 23 poster
9. Vis alle kunder, hvor navnet indeholder en "-" (bindestreg)
Resultat = 39 poster
ARBEJDE MED LISTER
150
Vejledende løsning: Filtrering
Du kan slå filtret til via Data > Sorter og filtrer > Filtrer.
Du kan rydde filtret for alle kolonner samtidigt via Data > Sorter og filtrer > Ryd.
Filtrer via pilene ved siden af oveskrifterne
Du kan også rydde et filter via pilen med filter symbolet
SUBTOTALER
151
SUBTOTALER Subtotaler anvendes typisk til beregninger og statistik i større lister og databaser.
Subtotaler ignorerer andre subtotaler. Dermed risikerer du ikke at medtage
"mellemtotaler" og få et dobbeltresultat.
Desuden kan en subtotal anvendes til beregninger i forbindelse med et filter eller
skjulte rækker, således at de skjulte rækker ikke medtages i totalen.
Funktionen Subtotal Subtotal er en funktion og er opbygget på følgende måde:
=SUBTOTAL(Funktion, Reference1; Reference2;Reference3…)
Funktion kan være værdierne 1-11 eller 101-111.
Reference er det/de områder, som skal beregnes.
Funktion 1-11 Funktion 101-111 Funktion
1 101 MIDDEL/GENNEMSNIT
2 102 TÆL
3 103 TÆLV
4 104 MAKS
5 105 MIN
6 106 PRODUKT
7 107 STDAFV
8 108 STDAFVP
9 109 SUM
10 110 VARIANS
11 111 VARIANSP
Forskellen mellem 101-111 og 1-11
Funktionerne fra 101 til 111 medtager ikke skjulte værdier, hvis du f.eks. foretager
en filtrering i en liste.
SUBTOTALER
152
Automatisk Subtotal Du kan få Excel til automatisk at indsætte subtotaler i en liste for hver ændring der
er i en kolonne f.eks. for hver Landsdel.
Start med at sortere den kolonne, som du se subtotalerne for, f.eks. Landsdel.
Vælg derefter Data > Disposition > Subtotal og angiv følgende i dialogboksen
Subtotaler.
I venstre side af brugerfladen kan du vise og skjule de forskellige niveauer.
SUBTOTALER
153
Opgaver
Funktionen Subtotal
Opgaver.xlsx
"Funktionen Subtotal"
Indsæt de korrekte beregning i C2, C3 og C4 ved hjælp af funktionen SUBTOTAL.
C2: Beregn det samlede salg
C3: Beregn det gennemsnitlige salg
C4: Beregn antallet af salg
Foretag derefter en filtrering, f.eks. på kolonnen Medlemskab, og bemærk, hvordan resultatet af dine formler ændres.
SUBTOTALER
154
Vejledende løsning: Subtotal
Indsæt følgende funktioner:
C2: =SUBTOTAL(109;G8:G672)
C3: =SUBTOTAL(101;G8:G672)
C4: =SUBTOTAL(102;G8:G672)
Når du foretager en filtrering, vil subtotalerne kun beregne de viste rækker og
dermed ikke medtage de skjulte rækker. De almindelige funktioner, SUM,
MIDDEL/GENNEMSNIT og TÆL, vil give det samme resultat, uanset om du anvender
et filter eller ej.
SUBTOTALER
155
Automatisk Subtotal
Opgaver.xlsx
"Automatisk Subtotal"
Indsæt en automatisk subtotal i listen på følgende måde:
Indsæt en subtotal, der beregner summen for hver landsdel.
Vis resultatet på niveau 2.
SUBTOTALER
156
Vejledende løsning: Automatisk subtotal
Start med at sortere kolonnen Landsdel fra A til Å.
Vælg derefter Data > Disposition > Subtotal og angiv følgende i dialogboksen
Subtotaler.
I venstre side af brugerfladen kan du vise og skjule de forskellige niveauer.
TABELLER
157
TABELLER Du kan gøre det lettere at arbejde med data, hvis du organiserer data i et
tabelformat i et regneark. Du får en lang række funktioner og design foræret, hvis
du konverterer et celleområde til en tabel.
TIP! Du kan anvende en tabel som datakilde til en Pivottabel.
Fordelen ved dette er, at nye poster i din datakilde (tabellen)
automatisk bliver opdateret i Pivottabellen.
Opret tabel Du kan konvertere et område til en tabel via Indsæt > Tabeller > Tabel.
I dialogboksen Opret tabel angiver du, hvor dine data er, samt om tabellen
indeholder overskrifter eller ej.
TABELLER
158
Fanen Tabelværktøjer Når du har oprettet en tabel, vises automatisk en ekstra fanen, Tabelværktøjer,
hvor du finder en række værktøjer, som kan bruges, når du arbejder med en tabel.
Når du ruller ned i tabellen, bliver den første række med overskrifterne automatisk
lagt op på kolonneoverskrifter. Du kan også foretage sorteringer og filtreringer via
pilene på disse kolonneoverskrifter.
Via ekstrafanen, Tabelværktøjer, kan du vælge Rækken Total, hvorefter der tilføjes
en ekstra række nederst i tabellen. Når du klikker i en celle i Rækken Total, vises en
"drop-down" pil, hvor du kan vælge mellem nogle forskellige statistiske beregninger.
TABELLER
159
Udsnitsværktøj Som noget nyt i version 2016 har du mulighed for at indsætte et udsnitsværktøj som
giver brugerne en mere brugervenlig mulighed for at filtrere.
TIP! Hvis du holder CTRL – tasten nede kan du vælge flere kriterier.
TABELLER
160
Opgaver
Tabeller
Opgaver.xlsx
"Tabel"
Udfør følgende:
1. Opret en tabel ud fra hele området (A1:H672) og definér, at tabellen
indeholder overskrifter
2. Scoll ned i tabellen og læg mærke til, hvad der sker med overskrifterne (A, B,
C…)
3. Indsæt en ekstra række i tabellen og bemærk, hvad der sker med farverne
4. Slet rækken igen
5. Afprøv nogle forskellige Tabeltypografier
6. Slå "Rækken Total" til og angiv følgende beregninger:
Vis gennemsnittet for både Alder og Salg.
7. Angiv et filter, således at du kun få vist VIP kunder fra Sjælland.
Bemærk, hvordan resultaterne i Rækken Total ændrer sig.
8. Ryd filtret igen
9. Fjern alle dubletter, hvor alle kolonner er ens
TABELLER
161
Vejledende løsning: Tabeller
Du kan konvertere et område til en tabel via Indsæt > Tabeller > Tabel.
I dialogboksen Opret tabel angiver du, hvor dine data er, samt om
tabellen indeholder overskrifter eller ej.
Når du har oprettet en tabel, vises automatisk en ekstra fanen, Tabelværktøjer,
hvor du finder en række værktøjer, som kan bruges, når du arbejder med en tabel.
Forsætter på næste side →
TABELLER
162
Når du ruller ned i tabellen, bliver den første række med overskrifterne automatisk
lagt op på kolonneoverskrifter. Du kan også foretage sorteringer og filtreringer via
pilene på disse kolonneoverskrifter.
Via ekstrafanen, Tabelværktøjer, kan du vælge Rækken Total, hvorefter der tilføjes
en ekstra række nederst i tabellen. Når du klikker i en celle i Rækken Total, vises en
"drop-down" pil, hvor du kan vælge mellem nogle forskellige statistiske beregninger.
Via ekstrafanen, Tabelværktøjer, kan du ligeledes fjerne dubletter.
TYPOGRAFIER I EXCEL
163
TYPOGRAFIER I EXCEL Om formatering Formatering af celler i et regneark er det visuelle lag, som gør regnearket
præsentabelt samt nemmere at læse.
Fem kategorier af formatering
• Tal
• Justering
• Skrifttype
• Kanter
• Fyld
Nedenfor er vist et eksempel, hvor formatering fra de fem forskellige kategorier er
anvendt. Der findes selvfølgelig mange flere muligheder inden for hver kategori.
Tal Valutabetegnelse
tusindtalsseparator mm.
Justering
Fletning, centrering, indrykning mm.
Skrifttype
Skrifttype, størrelse, fed skrift, skriftfarve
mm.
Kanter
Top kant, Dobbelt bundkant mm.
Fyld
Fyldfarve mm.
TYPOGRAFIER I EXCEL
164
Fanen Hjem
De mest populære formateringsmuligheder finder du via fanen Hjem.
Formatering er inddelt i tre grupper: Skrifttype, Justering og Tal. Bemærk, at
gruppen Skrifttype også indeholder Kanter og Fyld.
I dialogboksen Formater celler finder du præcis de samme formateringsmuligheder,
som du også har via de tre grupper, Skrifttype, Justering og Tal, på fanen Hjem.
Dialogboksen indeholder desuden ca. 10% - 20% flere formateringsværktøjer. Alle
disse værktøjer er inddelt i fem faner: Tal, Justering, Skrifttype, Kant og Fyld.
CTRL + 1 Åbn dialogboksen Formater celler.
Åbn dialogboksen Formater celler
TYPOGRAFIER I EXCEL
165
Formatpenslen Du kan bruge Formatpensel til at kopiere formateringen (f.eks. fyld eller kanter) af
celler.
1. Marker den celle, hvis formatering du vil kopiere
2. Klik på Formatpenslen via Hjem > Udklipsholder - markøren skifter til en
pensel
3. Markér den eller de celler, som skal have samme formatering
TIP!
Du kan kopiere formateringen til flere celle, hvis du dobbeltklikke på Formatpensel.
Ryd formatering Du kan fjerne al formateringen fra en eller flere celler via
Hjem> Redigering > Ryd formater.
TYPOGRAFIER I EXCEL
166
Celletypografier Du kan bruge en celletypografi, hvis du vil anvende flere formater i ét trin og
samtidig vil være sikker på, at cellerne har konsistent formatering. En celletypografi
er et defineret sæt formateringsegenskaber, som f.eks. skrifttyper og
skriftstørrelser, talformater, cellekanter og celleskygger. Excel har flere indbyggede
celletypografier, som du kan anvende eller ændre.
Du kan anvende, redigere eller oprette dine egne celletypografier via Hjem >
Typografier.
Du kan nemt genbruge formatering ved at anvende celletypografier
TYPOGRAFIER I EXCEL
167
Opgave: Celletypografier
Opgaver.xlsx
"Celletypografier"
Opret fire celletypografier ud fra cellerne B2, C2, D2 og E2. Brug de samme navne
som står i disse fire celler.
Anvend de fire celletypografier på området "Medarbejderoversigt".
Redigér de fire celletypografier, som du netop har oprettet:
Celletypografi: Redigeres til:
Weekend Lys grå bagrund og en mønstertypografi efter eget valg
Ferie Lys grøn baggrund og mørkegrå skriftfarve
Syg Lys rød baggrund og mørkerød skriftfarve
Kursus Lys blå baggrund og mørkeblå skriftfarve
TYPOGRAFIER I EXCEL
168
Vejledende løsning: Celletypografier
Du kan oprette en celletypografi ud fra formatet i en eksisterende
celle ved at markere cellen og derefter vælge Hjem > Typografier >
Celletypografi > Ny celletypografi.
Du kan redigere en eksisterende celletypografi ved at højreklikke på denne og vælge
Rediger.
AVANCERET FORMATERING
169
AVANCERET FORMATERING Brugerdefineret formatering En gang i mellem kan du få brug for at oprette dit helt eget format.
Det kan du gøre under Hjem > Tal > Åbn dialogboksen Formater Celler >
Brugerdefineret.
Genvej!
CTRL + 1 Åbn dialogboks Formater celler
AVANCERET FORMATERING
170
Opbygning af brugerdefineret format
Et brugerdefineret format kan have op til fire sektioner af kode adskilt af semikolon.
Disse kodesektioner definerer formatet for positive tal, negative tal, nulværdier og
tekst – i den nævnte rækkefølge.
POSITIV ; NEGATIV ; NUL ; TEKST
Hvis du vil angive farven for en sektion for formatet, skal du skrive navnet på en af
følgende otte farver omgivet af firkantede parenteser i sektionen. Farvekoden skal
være det første element i sektionen.
[Sort] - [Grøn] - [Hvid] - [Blå] - [Lyslilla] - [Gul] - [Akvamarin] - [Rød]
Retningslinjer for inkludering af tekst og tilføjelse af afstand
Vis både tekst og tal. Hvis du vil have vist både tekst og tal i en celle, skal du omgive
teksttegnene med anførselstegn (" "). Medtag tegnene i den relevante sektion af
formatkoderne.
Skriv f.eks. formatet kr. 0,00 "Overskud";kr. -0,00 "Underskud" for at få vist et
positivt beløb som "kr. 125,74 Overskud" og et negativt beløb som "kr. -125,74
Underskud". Bemærk, at der er et mellemrum før både "Overskud" og "Underskud" i
hver enkelt kodesektion.
AVANCERET FORMATERING
171
Følgende tegn vises uden brug af anførselstegnene.
$ Dollartegn
+ Plustegn
( Venstre parentes
: Kolon
^ Circumflex accent (indsætningstegn)
' Apostrof
{ Venstre krøllet parentes
< Mindre end-tegn
= Lighedstegn
- Minustegn
/ Skråstreg
) Højre parentes
! Udråbstegn
& &-tegn
~ Tilde
} Højre krøllet parentes
> Større end-tegn
Mellemrum
AVANCERET FORMATERING
172
Symboler
Du kan oprette brugerdefinerede tal, tekst, dato- og klokkeslætsformater ved at
anvende følgende symboler:
Symbol Beskrivelse
, Decimalseparator.
. Tusindtalsseparator.
0 Cifferpladsholder. Viser et ciffer eller 0.
# Cifferpladsholder. Viser et ciffer eller ingenting.
@ Tekst fra cellen
d Dag i måneden i et eller to numeriske cifre (1 til 31).
dd Dag i måneden i to numeriske cifre (01 til 31).
ddd De første tre bogstaver i måneden (Man til Søn).
dddd Ugedagens fulde navn (Mandag til Søndag).
m Måned i året i et eller to numeriske cifre (1 til 12).
mm Måned i året i to numeriske cifre (01 til 12).
mmm De første tre bogstaver i måneden (jan til dec).
mmmm Månedens fulde navn (januar til december).
åå De sidste to cifre i året (01 til 99).
åååå Det fulde år (0100 til 9999).
t Time i et eller to cifre (0 til 23).
tt Time i to cifre (00 til 23).
[t] Timer fortløbende
m Minut i et eller to cifre (0 til 59).
mm Minut i to cifre (00 til 59).
[m] Minutter fortløbende
s Sekund i et eller to cifre (0 til 59).
ss Sekund i to cifre (00 til 59).
[s] Sekunder fortløbende
Eksempler:
Brugerdefineret format Viser
[Blå] ”Kroner” #.##0,00 Kroner 5.120,00
ddd, d. mmm, åååå fr, 19. okt, 2012
dd. mmmm, åååå 19. oktober, 2012
AVANCERET FORMATERING
173
Eksempel på et brugerdefineret format med fire kodesektioner
TIP!
Hvis du vil oprette et brugerdefineret talformat, kan det anbefales, at
du starte med at vælge et af de indbyggede talformater som
udgangspunkt. Du kan derefter ændre en af kodesektionerne i dette
format for at oprette dit eget brugerdefinerede talformat.
OVERBLIK OG NAVIGATION
174
OVERBLIK OG NAVIGATION Grupper og dispositioner Ønsker du at skjule og vise rækker og/eller kolonner på en nem og dynamisk måde
kan du gøre dette med Grupper og Dispositioner.
I eksemplet nedenfor vises, hvordan de tre kolonner B, C og D grupperes.
1. Markér først kolonnerne B, C og D
2. Vælg Data > Disposition > Grupper
3. De tre kolonner er nu grupperet. Der vises to dispositionsniveauer lige over
kolonneoverskrifterne
4. Klik på det lille minussymbol eller de to
niveauer (1 eller 2) for at skjule/vise de
tre kolonner
OVERBLIK OG NAVIGATION
175
Automatiske grupperinger af rækker og kolonner
Excel kan i visse tilfælde også automatisk gruppere rækker og/eller kolonner i
regnearket. Dette kræver, at der er beregninger og totaler i nogle af cellerne.
1. Placér markøren et sted midt i opstillingen med formler
2. Vælg Data > Disposition > Grupper > Autodisposition
3. Rækker og kolonner er nu automatisk blevet grupperet med dispositionsniveauer
både række- og kolonnevis
Du fjerne nemmest en gruppering igen via Data > Disposition >
Opdel gruppe > Ryd disposition
Formler
OVERBLIK OG NAVIGATION
176
Navigation i regneark ved hjælp af Hyperlink Et hyperlink er en kæde fra et regneark, der åbner et andet regneark eller fil, når du
klikker på det. Destinationen er ofte en anden webside, men det kan også være
andet ark inden for samme projektmappe. Selve hyperlinket kan være tekst eller et
billede.
Oprette et hyperlink til en bestemt placering i en projektmappe
Hvis du vil oprette en kæde til et sted i den aktuelle projektmappe eller en anden
projektmappe, kan du enten angive et navn for destinationscellerne eller bruge en
cellereference.
Sådan navngives en celle eller et celleområde:
1. Klik på den celle, hvor du vil oprette et hyperlink
2. Vælg Indsæt > Kæder > Hyperlink
3. a) I dialogboksen Indsæt hyperlink via området Eksisterende fil eller webside
kan du enten vælge en anden fil eller en URL adresse til en hjemmeside.
OVERBLIK OG NAVIGATION
177
3. b) I dialogboksen Indsæt hyperlink via området En placering i dette dokument
kan du enten vælge en cellereference eller et defineret navn
4. I feltet Tekst, der skal vises angives det navn, som ønskes vist i regnearket og
som brugeren skal klikke på
5. Klik OK
Når du klikker på hyperlinket navigerer du automatisk til den valgte destination
TIP!
Hvis du vil have vist nyttige oplysninger, når du placerer markøren på hyperlinket, skal du klikke på Skærmtip, indtaste den ønskede tekst i boksen Skærmtiptekst.
OVERBLIK OG NAVIGATION
178
Arkindstillinger Udarbejder du regneark, som andre skal bruge, kan det til tider være både praktisk
og se pænere ud, når du skjuler gitterlinjer, overskrifter og formellinjen.
Du kan skjule disse arkindstillinger via fanen Vis.
Regneark med gitterlinjer, overskrifter og formellinjen vist
Regneark UDEN gitterlinjer, overskrifter og formellinjen vist
DIAGRAMMER
179
DIAGRAMMER Vælg den rigtige diagramtype Hvis du vælger den mest effektive diagramtype, bliver dine data tydeligere, mere
effektfulde og mere informative. Excel indeholder mange forskellige diagramtyper
og enkle metoder til at vælge mellem dem og få vist eksempler.
Når der er så mange forskellige diagramtyper, hvordan ved du så, hvilken der passer
bedst til dig? Husk, at det gælder om at få budskabet formidlet på den mest
effektive måde.
Forskellige diagramtyper kan frembringe forskellige budskaber om de samme data.
Det er lige som med flere versioner af den samme historie.
TIP!
Når du vælger en diagramtype, kan det ofte betale sig at vælge et simpelt diagram, så dit budskab kommer tydeligt igennem.
En god tommelfingerregel er, at andre maksimalt må bruge 10 sekunder på at få et overblik over dit diagram.
Søjlediagram
Et søjlediagram er normalt velegnet til direkte sammenligning mellem værdier. Hvis
du vil sammenligne værdier side om side, er søjlediagrammet det bedste valg.
DIAGRAMMER
180
Stablet søjlediagram
Hvad, hvis du vil sammenligne bidragene til det samlede salg i stedet for blot de
rene tal? Du kan se de samme data fra en anden synsvinkel ved at oprette en anden
type diagram, et stablet søjlediagram.
I et stablet søjlediagram sammenlignes forskellige værdiers bidrag til den samlede
værdi, vist enten som enheder eller procentdele.
Cirkeldiagram
Et cirkeldiagram kan kun vise ét sæt værdier. Et cirkeldiagram er beregnet til at vise
sammenligninger inden for et enkelt sæt af værdier og til at illustrere, hvordan
delene bidrager til helheden. Det er en ideel diagramtype, når du vil vise hver enkelt
måneds bidrag til et samlet salgstal for kvartalet.
DIAGRAMMER
181
Kurve diagram
Et kurvediagram er velegnet til at illustrere ændringer og tendenser hen over tiden.
Kurvediagrammer er velegnede til at vise tidslige tendenser i driftstal som f.eks. salg,
indtjening og fortjeneste. Brug et kurvediagram, hvis du vil vise datoer nederst i
diagrammet, så tidslige udviklinger bliver umiddelbart synlige. Kurvediagrammer
indeholder normalt kun ét sæt tal, der vises på den lodrette akse.
Kombinationsdiagram
Du kan bruge to diagramtyper i ét diagram for at oprette et kombinationsdiagram.
Et eksempel på et kombinationsdiagram er et søjlediagram og et kurvediagram, der
benyttes sammen.
Nogle gange er én diagramtype bedst til en del af dine data, mens en anden
diagramtype er bedre til resten af dataene. Du behøver ikke at vælge den ene eller
den anden, for med Excel kan du kombinere to eller flere typer i et enkelt diagram.
DIAGRAMMER
182
Områdediagram
Data, der er arrangeret i kolonner eller rækker, kan afbildes i et områdediagram.
Områdediagrammer fremhæver størrelsen af ændringer over tid, og de kan bruges
til at henlede opmærksomheden på totalværdien på tværs af en tendens. Et
eksempel er data, der repræsenterer indtjening hen over tid, som kan afbildes i et
områdediagram for at fremhæve den totale indtjening.
Når summen af de afbildede værdier vises, viser et områdediagram også forholdet
mellem et udsnit og helheden.
DIAGRAMMER
183
XY-(punkt) diagrammer
Data, der er arrangeret i kolonner eller rækker i et regneark, kan afbildes i et xy-
(punkt)diagram. Punktdiagrammer viser enten forholdet mellem numeriske værdier
i flere dataserier eller afbilder to grupper tal som én serie af xy-koordinater.
Et punktdiagram har to værdiakser, og det viser et sæt numeriske data langs den
vandrette akse (x-aksen) og et andet sæt langs den lodrette akse (y-aksen). Det
kombinerer disse værdier til enkelte datapunkter og viser dem i uregelmæssige
intervaller eller klynger. Punktdiagrammer bruges normalt til visning og
sammenligning af numeriske data, f.eks. videnskabelige eller statistiske data eller
beregningsresultater.
DIAGRAMMER
184
Grundfladediagrammer
Data, der er arrangeret i kolonner eller rækker i et regneark, kan afbildes i et
grundfladediagram. Et grundfladediagram er nyttigt, hvis du vil finde optimale
kombinationer mellem to datasæt. Ligesom på et topografisk kort angiver farver og
mønstre områder, der tilhører de samme værdiintervaller.
Du kan bruge et grundfladediagram, når både kategorier og dataserier er numeriske
værdier.
DIAGRAMMER
185
Aktiediagrammer
Data, der er arrangeret i kolonner eller rækker i et regneark, kan afbildes i et
aktiediagram. Som navnet antyder, bruges et aktiediagram oftest til at illustrere
udsving i aktiekurser. Diagrammet kan dog også bruges til videnskabelige data. Du
kan f.eks. bruge et aktiediagram til at vise udsvingene i dags- eller årstemperaturer.
Det er meget vigtigt, hvordan data til aktiediagrammer er organiseret i regnearket.
Hvis du f.eks. vil oprette et simpelt høj-lav-slut-aktiediagram, skal du arrangere data
med høj, lav og slut indtastet som kolonneoverskrifter (i den angivne rækkefølge).
DIAGRAMMER
186
Kransediagrammer
Data, der kun er arrangeret i kolonner eller rækker i et regneark, kan afbildes i et
kransediagram. Ligesom et cirkeldiagram viser et kransediagram deles relation til en
helhed, men det kan indeholde mere end én dataserie.
Bemærk! Kransediagrammer er ikke lette at læse. Du kan overveje at bruge et
stablet søjlediagram eller et stablet liggende søjlediagram i stedet for.
DIAGRAMMER
187
Boblediagram
Data, der er arrangeret i kolonner i et regneark, således at x-værdier er angivet i den
første kolonne, og de tilhørende y-værdier og boblestørrelser er angivet i de
tilstødende kolonner, kan afbildes i et boblediagram. Du kan f.eks. organisere dine
data som vist i det følgende eksempel.
Radardiagrammer
Data, der er arrangeret i kolonner eller rækker i et regneark, kan være afbildet i et
radardiagram. Radardiagrammer sammenligninger aggregerede værdier af flere
dataserier.
DIAGRAMMER
188
Oprette et diagram Når du har markeret dine kildedata kan du vælge den ønskede diagramtype via
Indsæt > Diagrammer. Du skal først vælge diagramtypen og derefter undertypen.
Anbefalede diagrammer (Nyhed)
Du kan også få Excel til at anbefale et eller flere diagrammer, som
passer bedst til dine data. Anbefalede diagrammer er en ny funktion i
Excel 2013.
DIAGRAMMER
189
Redigere dataområdet
Når diagrammet er oprettet kan du ændre diagramdataområdet ved at trække i det
blå området.
Diagramværktøjer
Når diagrammet er oprettet vises automatisk en ekstra fane, DIAGRAMVÆRKTØJER,
som indeholder en masse muligheder for at ændre diagrammet med hensyn til
farver, detaljer, indstillinger mm.
Denne markør udvider eller formindsker diagramdataområdet
Denne markør flytter diagramdataområdet
DIAGRAMMER
190
Opgave: Opret diagram
Opgaver.xlsx
"Diagram kildedata"
I denne opgave skal du opgave skal du oprette og tilpasse nogle forskellige
diagrammer ud fra det samme kildedataområde.
Opgaven forsættes på de næste sider →
DIAGRAMMER
191
1A. - Opret et søjlediagram over salget for januar for alle seks sælgere.
1B - Redigér diagramdataområdet til at vises salget for sælgeren Ole for alle
måneder
Opgaven forsættes på de næste sider →
DIAGRAMMER
192
1C. - Redigér diagramdataområdet til at vises salget for sælgerne Ole og Peter for
Marts måned.
1D - Redigér diagramdataområdet til at vises totalsalget for sælgerne Henrik, Lars
og Kasper.
DIAGRAMMER
193
Vejledende løsning: Opret diagram
Når du har markeret dine kildedata kan du vælge den ønskede diagramtype via
Indsæt > Diagrammer. Du skal først vælge diagramtypen og derefter undertypen.
Når diagrammet er oprettet kan du ændre diagramdataområdet ved at trække i det
blå området.
Denne markør udvider eller formindsker diagramdataområdet
Denne markør flytter diagramdataområdet
DIAGRAMMERVÆRKTØJER
194
DIAGRAMMERVÆRKTØJER
Om Diagramværktøjer Når diagrammet er oprettet vises automatisk en ekstra fane, Diagramværktøjer,
som indeholder en masse muligheder for at ændre diagrammet med hensyn til
farver, detaljer, indstillinger, filtreringer mm.
TIP!
Husk, at fanen Diagramværktøjer kun vises, når du har markeret diagrammet.
DIAGRAMMERVÆRKTØJER
195
Diagramværktøjer – fanen Design
Fanen Design indeholder følgende muligheder:
• Diagramlayout
• Diagramtypografier
• Vælg data
• Skift række/kolonne
• Skift diagramtype
• Flyt diagram
• Sorter
DIAGRAMMERVÆRKTØJER
196
Diagramværktøjer – fanen Layout
Fanen Layout indeholder følgende muligheder:
• Formater aktuel markering
• Indsæt billede, figurer og tekstboks
• Figurtypografier
• WordArt-typografier
• Arranger
• Størrelse
DIAGRAMMERVÆRKTØJER
197
Diagramknapper
Ved diagrammet har man fra version 2010 mulighed for at styre følgende:
• Diagramelementer
• Diagramtypografier
• Datafilter
DIAGRAMMERVÆRKTØJER
198
Diagrammets dele Et diagram består af en række forskellige dele.
Alle disse forskellige dele kan redigeres og
formateres. Hvis du vil ændre på en del i
diagrammet skal du starte med at markerede
denne del.
Det kan du gøre enten ved at klikke på den
pågældende del i selve diagrammet eller ved at
vælge delen via Diagramværktøjer > Format >
Aktuelt markering. Når delen er markeret
vælges Formater markering.
Nedenfor er vist de forskellige dele for et
almindeligt søjlediagram.
Diagramtitel
Lodret (Værdi) akse
Forklaring
Dataetiketter
Vandret (Kategori) akse
Diagramområde
Afbildningsområde
Serie
Gitterlinjer
DIAGRAMMERVÆRKTØJER
199
Formater diagramdel
Når du har markeret en diagramdel, f.eks. den lodrette (kategori) akse, og valgt
Formater akse, vises en dialogboks med en masse muligheder og indstillinger til lige
præcis formatering og redigering af den lodrette akse.
DIAGRAMMERVÆRKTØJER
200
Ekstra opgave: Sekundær akse
Opgaver.xlsx
"Sekundær akse"
Opret et kurvediagram over salg og kunde fordelt på måneder.
Afbild serien Kundebesøg på en Sekundær akse.
Sekundær akse
DIAGRAMMERVÆRKTØJER
201
Vejledende løsning: Sekundær akse
Via fanen Formater vælges Serie "Kundebesøg" og derefter Formater markering.
I dialogboksen Formater dataserie vælges Sekundær akse.
F-TEST OG T-TEST
202
F-TEST OG T-TEST Hvis du skal arbejde med analysemetoderne F-test og T-test kan du klikke på linket
og få en videoinsturktion på YouTube:
https://www.youtube.com/watch?v=U0XMZ72S1AY
TILLÆG - GENVEJSTASTER
203
TILLÆG - GENVEJSTASTER
Tastetip
Med tastetip kan du hurtigt anvende en kommando ved at trykke på nogle få taster,
uanset hvor i programmet du er.
Tryk ALT, og tastetip vises over hver funktion, der er tilgængelig i den aktuelle
visning.
Tryk ALT for at aktivere tastetip
TILLÆG - GENVEJSTASTER
204
CTRL-kombinationer for genvejstaster
Tast Beskrivelse
CTRL + SKIFT + & Anvender konturkanten på de markerede celler.
CTRL + SKIFT_ Fjerner konturkanten fra de markerede celler.
CTRL + SKIFT + $ Anvender valutaformatet med to decimaler (negative tal i parentes).
CTRL + SKIFT + % Anvender procentformatet uden decimaler.
CTRL + SKIFT + ^ Anvender videnskabeligt format med to decimaler.
CTRL + SKIFT + # Anvender datoformatet med dag, måned og år.
CTRL + SKIFT + ! Anvender talformatet med to decimaler, tusindtalsseparator og minustegn (-) for negative værdier.
CTRL + SKIFT + * Markerer det aktuelle område, der omgiver den aktive celle (dataområdet omgivet af tomme rækker og tomme kolonner).
Markerer hele pivottabelrapporten i en pivottabel.
CTRL + SKIFT + : Indtaster det aktuelle klokkeslæt.
CTRL + SKIFT + " Kopierer værdien fra cellen oven over den aktive celle til cellen eller formellinjen.
CTRL + SKIFT + Plus (+)
Viser dialogboksen Sæt ind til indsætning af tomme celler.
CTRL + Minus (-) Viser dialogboksen Slet for at slette de markerede celler.
CTRL + ; Indtaster den aktuelle dato.
CTRL + ` Skifter mellem visning af celleværdier og visning af formler i regnearket.
CTRL + ' Kopierer en formel fra cellen oven over den aktive celle ind i cellen eller formellinjen.
CTRL + 1 Viser dialogboksen Formatér celler.
CTRL + 2 Anvender eller fjerner fed skrift.
CTRL + 3 Anvender eller fjerner kursiv.
CTRL + 4 Anvender eller fjerner understregning.
CTRL + 5 Anvender eller fjerner gennemstregning.
TILLÆG - GENVEJSTASTER
205
CTRL + 6 Skifter mellem at skjule objekter og vise objekter.
CTRL + 8 Vise eller skjule dispositionssymboler.
CTRL + 9 Skjuler de markerede rækker.
CTRL + 0 Skjuler de markerede kolonner.
CTRL + A Markerer hele regnearket.
Hvis regnearket indeholder data, markerer CTRL + A det aktuelle område. Hvis der trykkes på CTRL + A anden gang, markeres hele det aktuelle område og dets sumrækker. Hvis der trykkes på CTRL + A tredje gang, markeres hele regnearket.
CTRL + B Søg.
CTRL + C Kopier.
CTRL + D Fyld nedad.
CTRL + F Fed skrift.
CTRL + G Gå til.
F5 viser også denne dialogboks.
CTRL + H Erstat.
CTRL + I Indsæt hyperlink.
CTRL + K Kursiv.
CTRL + L Dialogboksen Opret tabel.
CTRL + N Ny tom projektmappe.
CTRL + O Åbn.
CTRL + SKIFT + O markerer alle celler, der indeholder kommentarer.
CTRL + P Udskriv.
CTRL + R Fyld til højre.
CTRL + S Gem.
CTRL + T Opret tabel.
CTRL + U Understregning.
CTRL+SKIFT+U skifter mellem at vise og skjule formellinjen.
TILLÆG - GENVEJSTASTER
206
CTRL + V Sæt ind.
CTRL + ALT + V åbner dialogboksen Indsæt speciel.
CTRL + W Luk projektmappevindue.
CTRL + X Klip.
CTRL + Y Gentager sidste kommando eller handling.
CTRL + Z Fortryd.
Funktionstaster
Tast Beskrivelse
F1 Viser opgaveruden Excel Hjælp.
CTRL + F1 viser eller skjuler båndet.
ALT + F1 opretter et integreret diagram af dataene i det aktuelle område.
ALT + SKIFT + F1 indsætter et nyt regneark.
F2 Redigerer den aktive celle.
SKIFT + F2 tilføjer eller redigerer en cellekommentar.
CTRL + F2 viser området Vis udskrift.
F3 Viser dialogboksen Indsæt navn.
SKIFT + F3 viser dialogboksen Indsæt funktion.
F4 Gentager sidste kommando eller handling, hvis det er muligt.
CTRL + F4 lukker det valgte projektmappevindue.
ALT + F4 lukker Excel.
F5 Viser dialogboksen Gå til.
CTRL + F5 gendanner vinduesstørrelsen af det valgte projektmappevindue.
F6 Skifter mellem regnearket, båndet, opgaveruden og zoomkontrolelementerne.
CTRL + F6 skifter til næste projektmappevindue, når der er åbnet mere end et projektmappevindue.
TILLÆG - GENVEJSTASTER
207
F7 Viser dialogboksen Stavekontrol for at kontrollere stavning i det aktive regneark eller markerede område.
CTRL + F7 udfører kommandoen Flyt i projektmappevinduet, når det ikke er maksimeret. Brug piletasterne til at flytte vinduet, og tryk på ESC, når du er færdig.
F8 Slår udvidet tilstand til eller fra. I udvidet tilstand vises Udvidet markering på statuslinjen, og piletasterne udvider markeringen.
SKIFT + F8 gør det muligt at føje en separat celle eller et separat område til en markering af celler ved hjælp af piletasterne.
CTRL + F8 udfører kommandoen Størrelse (i menuen Kontrolelement til projektmappevinduet), når et projektmappevindue ikke er maksimeret.
ALT + F8 viser dialogboksen Makro for at oprette, køre, redigere eller slette en makro.
F9 Beregner alle regneark i alle åbne projektmapper.
SKIFT + F9 beregner det aktive regneark.
CTRL + ALT + F9 beregner alle regneark i alle åbne projektmapper, uanset om de er ændret siden seneste beregning.
CTRL + ALT + SKIFT + F9 kontrollerer afhængige formler igen og genberegner derefter alle celler i alle åbne projektmapper, herunder celler der ikke er markeret til beregning.
CTRL + F9 minimerer et projektmappevindue til et ikon.
F10 Aktiverer eller deaktiverer tastetip.
SKIFT + F10 viser genvejsmenuen for et markeret emne.
ALT + SKIFT + F10 viser menuen eller meddelelsen til en fejlkontrolknap.
CTRL + F10 maksimerer eller gendanner det valgte projektmappevindue.
F11 Opretter et diagram af dataene i det aktuelle område i et separat ark.
SKIFT + F11 indsætter et nyt regneark.
ALT + F11 åbner Microsoft Visual Basic For Applications Editor, hvori du kan oprette en makro ved hjælp af Visual Basic for Applications (VBA).
F12 Viser dialogboksen Gem som.
TILLÆG - GENVEJSTASTER
208
Andre nyttige genvejstaster
Tast Beskrivelse
DELETE Fjerner celleindholdet (data og formler) fra markerede celler uden at påvirke celleformater eller kommentarer.
ENTER Gennemfører en celleindtastning fra cellen eller formellinjen og markerer cellen nedenfor (som standard).
ALT + ENTER begynder på en ny linje i samme celle.
CTRL + ENTER udfylder det markerede celleområde med den aktuelle indtastning.
SKIFT + ENTER fuldfører en celleindtastning og markerer cellen ovenfor.
ESC Annullerer en indtastning i cellen eller på formellinjen.
HOME Flytter til starten af en række i et regneark.
CTRL + HOME flytter til starten af et regneark.
CTRL + SKIFT + HOME udvider markeringen af celler til begyndelsen af regnearket.
MELLEMRUM CTRL + MELLEMRUM markerer en hel kolonne i regnearket.
SKIFT + MELLEMRUM markerer en hel række i et regneark.
CTRL + SKIFT + MELLEMRUM markerer hele regnearket.
Hvis regnearket indeholder data, markerer CTRL + SKIFT + MELLEMRUM det aktuelle område. Hvis du trykker på CTRL + SKIFT + MELLEMRUM for anden gang, markeres det aktuelle område og dets sumrækker. Hvis du trykker på CTRL + SKIFT + MELLEMRUM for tredje gang, markeres hele regnearket.
Når et objekt er markeret, markerer CTRL + SKIFT + MELLEMRUM alle objekter i et regneark.
PGDN Flytter ét skærmbillede ned i et regneark.
ALT + PGDN flytter ét skærmbillede til højre i et regneark.
CTRL + PGDN flytter til næste ark i en projektmappe.
CTRL + SKIFT + PGDN markerer det aktuelle og næste ark i en projektmappe.
TILLÆG - GENVEJSTASTER
209
PGUP Flytter ét skærmbillede op i et regneark.
ALT + PGUP flytter ét skærmbillede til venstre i et regneark.
CTRL + PGUP flytter til forrige ark i en projektmappe.
CTRL + SKIFT + PGUP markerer det aktuelle og forrige ark i en projektmappe.
PILETASTER Flytte en celle op, ned, til venstre eller til højre i et regneark.
CTRL + PILETAST flytter til kanten af det aktuelle dataområde i et regneark.
SKIFT + PILETAST udvider markeringen af celler med én celle.
CTRL + SKIFT + PILETAST udvider markeringen af celler til sidste tomme celle i samme kolonne eller række som den aktive celle, eller udvider markeringen til næste ikke-tomme celle, hvis næste celle er tom.
TAB Flytter én celle til højre i et regneark.
Flytter mellem ulåste celler i et beskyttet regneark.
TILBAGE Sletter ét tegn mod venstre på formellinjen.
Rydder også indholdet af den aktive celle.
I celleredigeringstilstand sletter tasten tegnet til venstre for indsætningspunktet.
TILLÆG - GENVEJSTASTER
210
STIKORDSREGISTER
211
STIKORDSREGISTER
&
& tegn ......................................................... 125
&-tegn .......................................................... 99
A
Absolut kopiering ......................................... 46
Absolutte referencer .................................... 40
Adgangskode .............................................. 128
Aktiediagrammer ....................................... 185
Ark ................................................................ 53
Formler ..................................................... 55
Opbygning ................................................ 54
Arkbeskyttelse ............................................ 126
Arkindstillinger ........................................... 178
Autofuldførelse ...................................... 19; 59
Autosum ....................................................... 28
B
Beskyttelse ................................................. 126
Betinget formatering.................................. 137
Blandede referencer .................................... 41
Boblediagram ............................................. 187
Boksen navn ................................................. 42
Brugerdefineret formatering ..................... 169
C
Celleikoner, filtrerering .............................. 147
Celleikoner, sortering ................................. 147
Cellereferencer............................................. 34
Celletypografier .......................................... 166
Cirkeldiagram ............................................. 180
D
DAG ....................................................110; 113
Dataområde ............................................... 189
Datastruktur ....................................... 119; 143
Datatyper ..................................................... 12
Datavalidering ............................................ 131
Datavask ..................................................... 119
Dato ................................................ 13; 14; 115
DATO .......................................................... 110
Dato og klokkeslæt .................................... 110
DATO.FORSKEL ................................... 110; 116
Datoer i Excel ............................................. 111
Diagrammer ............................................... 179
Diagrammerværktøjer ............................... 194
Diagramtyper ............................................. 179
Dubletter .................................................... 148
Dynamisk tekst ............................................. 99
E
ELLER ...................................................... 73; 80
Excel formler .......................................... 26; 36
F
Fanen Startside .......................................... 164
Fanen Udvikler ............................................. 11
Farve, filtrerering ....................................... 147
Farve, sortering .......................................... 147
Filtrer efter farve........................................ 147
FIND...................................................... 98; 106
Fjern dubletter ........................................... 148
Formater celler .......................................... 164
Formatering ................................. 50; 163; 169
Fyld ........................................................... 50
Kant .......................................................... 50
Skrift ......................................................... 50
Formatpenslen ........................................... 165
Formel Autofuldførelse ................................ 59
STIKORDSREGISTER
212
Formellinje ................................................. 178
Formler ......................................................... 25
Absolut kopiering ..................................... 46
Cellereferencer ......................................... 34
Konstanter ................................................ 32
Kopiere ..................................................... 38
Kopiering ............................................ 44; 46
Relativ kopiering ....................................... 44
Formler på tværs af ark ................................ 55
Frys ruder ................................................... 144
Funktioner
Hvad er en funktion? ................................ 58
Opbygning ................................................ 58
Funktionsguiden ..................................... 30; 61
Fyld ............................................................... 50
Fyldhåndtag .................................................. 23
G
Genbruge formler ........................................ 38
GENNEMSNIT ......................................... 62; 63
GENNEMSNIT.HVIS ................................. 67; 68
GENNEMSNIT.HVISS ............................... 67; 68
Gitterlinjer .................................................. 178
Grundfladediagrammer ............................. 184
Grupper og dispositioner ........................... 174
Gå til speciel ............................................... 120
H
HVIS ........................................................ 73; 74
HVIS.FEJL ................................................ 73; 81
HVISFEJL ....................................................... 81
Hyperlink .................................................... 176
HØJRE ...................................................98; 101
I
IDAG ...................................................110; 112
Indsæt speciel ............................................ 122
indtast funktion ............................................ 59
Indtastning ................................................... 12
K
Kant .............................................................. 50
Klokkeslæt .............................................. 13; 14
Kombinationsdiagram ................................ 181
Kombinationsfunktioner .............................. 67
Kommentarer ............................................... 15
Konstanter ................................................... 32
Kopering af formler ...................................... 46
Kopiere formler ............................................ 44
Kransediagrammer .................................... 186
Krypter med adgangskode ......................... 128
Kurve diagram ............................................ 181
L
Lister........................................................... 143
Logisk test .................................................... 74
Logiske ......................................................... 73
LOPSLAG ................................................. 85; 86
LÆNGDE ............................................... 98; 107
Lås overskrifter .......................................... 144
Låste celler ................................................. 127
Låste referencer ........................................... 40
M
MAKS ...................................................... 62; 63
MIDDEL .................................................. 62; 63
MIDDEL.HVIS .......................................... 67; 68
MIDDEL.HVISER ...................................... 67; 68
MIDT ..................................................... 98; 102
MIN .............................................................. 62
MÅNED ............................................... 110; 113
N
Navigation .................................................. 174
Navngivning ........................................... 42; 92
NU ...................................................... 110; 112
STIKORDSREGISTER
213
O
OG .......................................................... 73; 78
Områdediagram ......................................... 182
Opbygning .................................................... 12
Opbygning af ark .......................................... 54
Opslag og reference ..................................... 85
Overblik ...................................................... 174
Overskrifter ................................................ 178
R
Radardiagrammer ...................................... 187
Regneregler .................................................. 25
Regnetegn .................................................... 25
Relativ kopiering .......................................... 44
Roter 180 grader ........................................ 122
Rulleliste ....................................................... 21
Ryd celler ...................................................... 17
Ryd formatering ......................................... 165
S
SAMMENKÆDNING ................................ 98; 99
SAMMENLIGN ........................................ 85; 93
Sammenligningsoperatorer ......................... 74
Sammensætning ........................................ 125
Sekundær akse ........................................... 200
Skrift ............................................................. 50
Sorter efter farve ....................................... 147
Sortering ..................................................... 145
Stablet søjlediagram .................................. 180
Statistik ......................................................... 62
Subtotaler ................................................... 151
SUM ..................................................28; 62; 63
SUM.HVIS ............................................... 67; 68
SUM.HVISER ........................................... 67; 68
SUM.HVISS ............................................. 67; 68
Symboler .................................................... 172
Søjlediagram .............................................. 179
T
Tabeller ...................................................... 157
Tal ........................................................... 13; 14
Tal som tekst .......................................... 13; 14
Tekst ....................................................... 13; 14
Tekst til kolonner ....................................... 123
Tekstfunktioner ............................................ 98
Tomme celle ............................................... 120
Transponer ................................................. 122
TÆL ......................................................... 62; 63
TÆL.HVIS ................................................ 67; 68
TÆL.HVISER ............................................ 67; 68
TÆL.HVISS .............................................. 67; 68
TÆLV ...................................................... 62; 63
U
Udvikler ........................................................ 11
UGE.NR ....................................................... 110
UGEDAG ............................................. 110; 114
V
VENSTRE ............................................... 98; 100
VOPSLAG ................................................ 85; 90
Vælg fra rulleliste ......................................... 21
VÆRDI .................................................. 98; 103
Værktøjslinjen Hurtig adgang ........................ 9
Værktøjstip .................................................. 59
X
XY-(punkt) diagrammer ............................. 183
Å
ÅR ....................................................... 110; 113