TATIONpRÆSEN
30. APRIL 2009
AARHUSUNIVERSITET
Danskernes opfattelser af humaniora
2
Centerleder Karen SiuneDansk Center for Forskningsanlayse 30. APRIL, 2009AARHUS
UNIVERSITET
Folk og forskning› Danskernes opfattelse af forskning var det centrale spørgsmål i det projekt, som
Analyseinstitut for Forskning startede i 1997.
› De følgende tabeller bygger på datamaterialet indsamlet til dette projekt gennem interviews med et repræsentativt udsnit af danskere.
› Interviews med 1397 personer i alderen 16-85 år blev foretaget 1997.
› Interviews blev igen foretaget i 2000.
3
Centerleder Karen SiuneDansk Center for Forskningsanlayse 30. APRIL, 2009AARHUS
UNIVERSITET
Hvilken forskning var danskerne interesserede i, 1997?
Kilde: Vinter, T. og K. Siune (1998): Folk og forskning: Danskernes opfattelse af forskning. Rapport 1998/1, Århus: Analyseinstitut for Forskning. Figur 2.
4
Centerleder Karen SiuneDansk Center for Forskningsanlayse 30. APRIL, 2009AARHUS
UNIVERSITET
Hvilke forskningsområder bruger man i Danmark for få penge på? (Svarene afgivet 1997)
Kilde: Vinter, T. og K. Siune (1998): Folk og forskning: Danskerne om forskningspolitik. Rapport 1998/5, Århus: Analyseinstitut for Forskning. Tabel 3.
648283365Total antal
13%10%15%Humanistisk forskning
17%13%19%Samfundsvidenskab
20%16%24%Jordbrugs- og veterinærvidens.
68%74%63%Sundhedsvidenskab
23%14%30%Teknisk videnskab
29%26%31%Naturvidenskab
TotalKvinderMænd
5
Centerleder Karen SiuneDansk Center for Forskningsanlayse 30. APRIL, 2009AARHUS
UNIVERSITET
Danskernes interesse for forskningsområder 1997-2000
4%10%Ved ikke
23%Bioteknologi/gensplejsning
10%8%Humanistisk forskning
10%9%Samfundsvidenskab
16%18%Jordbrugs- og veterinærvidens.
37%66%Sundhedsvidenskab
31%20%Teknisk videnskab
21%23%Naturvidenskab
20001997
Kilde: Siune, K. og N. Mejlgaard (2001): Folk og forskning: Opfattelser og holdninger, 1997-2000. Rapport 2001/2, Århus: Analyseinstitut for Forskning. Tabel 2.
6
Centerleder Karen SiuneDansk Center for Forskningsanlayse 30. APRIL, 2009AARHUS
UNIVERSITET
Forskningsområder, der bruges for få penge på, 1997-2000
Kilde: Siune, K. og N. Mejlgaard (2001): Folk og forskning: Opfattelser og holdninger, 1997-2000. Rapport 2001/2, Århus: Analyseinstitut for Forskning. Figur 8.
7
Centerleder Karen SiuneDansk Center for Forskningsanlayse 30. APRIL, 2009AARHUS
UNIVERSITET
Politikere og forskning› Projektet Politikere og Forskning blev igangsat i 1999
› Projektet bygger på interviews med et udvalg af medlemmer af Folketinget.
› Projektet havde til sigte at undersøge folketingspolitikeres opfattelse og brug af forskning.
› Projektet var motiveret af den stigende opmærksomhed på eksperters politiske indflydelse.
8
Centerleder Karen SiuneDansk Center for Forskningsanlayse 30. APRIL, 2009AARHUS
UNIVERSITET
Den samfundsmæssige nytte af forskellige forskningsområder
Kilde: Kallehauge, P. og K. Kindtler (2000): Politikere og forskning. Politikeres opfattelse og anvendelse af forskning.Rapport 2000/4, Århus: Analyseinstitut for Forskning. Figur 2.
9
Centerleder Karen SiuneDansk Center for Forskningsanlayse 30. APRIL, 2009AARHUS
UNIVERSITET
Forskellige forskningsområders indflydelse påsamfundsudviklingen
Kilde: Kallehauge, P. og K. Kindtler (2000): Politikere og forskning. Politikeres opfattelse og anvendelse af forskning.Rapport 2000/4, Århus: Analyseinstitut for Forskning. Figur 14.
10
Centerleder Karen SiuneDansk Center for Forskningsanlayse 30. APRIL, 2009AARHUS
UNIVERSITET
Avisernes omtale af forskellige forskningsområder
Kilde: Vinter, T. og K. Siune (2000): Science and Society. Rapport 2000/6, Århus: Analyseinstitut for Forskning. Figur 11.
11
Centerleder Karen SiuneDansk Center for Forskningsanlayse 30. APRIL, 2009AARHUS
UNIVERSITET
Forskningsresultaters betydning for det politiske arbejde
Kilde: Kallehauge, P. og K. Kindtler (2000): Politikere og forskning. Politikeres opfattelse og anvendelse af forskning.Rapport 2000/4, Århus: Analyseinstitut for Forskning. Figur 6.
12
Centerleder Karen SiuneDansk Center for Forskningsanlayse 30. APRIL, 2009AARHUS
UNIVERSITET
Forskningsresultater som grundlag for politisk initiativ
Kilde: Kallehauge, P. og K. Kindtler (2000): Politikere og forskning. Politikeres opfattelse og anvendelse af forskning.Rapport 2000/4, Århus: Analyseinstitut for Forskning. Figur 7.
13
Centerleder Karen SiuneDansk Center for Forskningsanlayse 30. APRIL, 2009AARHUS
UNIVERSITET
Hvordan vurderer politikere den samfundsmæssige nytte af forskellige forskningsområder 2008
0% 20% 40% 60% 80% 100%
Humanistisk forskning
Samfundsvidenskab
Tværvidenskabelig forskning
Jord- og vet.
Naturvidenskab
Sundhedsvidenskab
Teknisk videnskab
Meget stor Stor Lille Meget lille Ingen nytte Ved ikke
Kilde: Data indsamlet i forbindelse med projektet ”Social Sciences and European Research Capacities, 2008.
14
Centerleder Karen SiuneDansk Center for Forskningsanlayse 30. APRIL, 2009AARHUS
UNIVERSITET
Hvor stor betydning har forskningsresultater for politikernes arbejde?
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Humanistisk forskning
Jord- og vet.
Naturvidenskab
Teknisk videnskab
Samfundsvidenskab
Tværvidenskabelig forskning
Sundhedsvidenskab
Meget stor Stor Lille Meget lille Ingen betydning Ved ikke
Kilde: Data indsamlet i forbindelse med projektet ”Social Sciences and European Research Capacities, 2008.
15
Centerleder Karen SiuneDansk Center for Forskningsanlayse 30. APRIL, 2009AARHUS
UNIVERSITET
Forskningsdiscipliner som danskerne i 2005 og som danske politikere i 2008 opfattede som videnskabelige
2,8Astrologi
3,6Filosofi
3,63,6Psykologi
3,23,8Historie
3,9Matematik
3,9Sociologi
2,93,9Økonomi
4Astronomi
4,3Folkesundhedsvidenskab
4,4Fødevareforskning
44,6Biologi
4,44,7Fysik
4,64,7Medicin
BorgerePolitikere
Kilde: Data indsamlet i forbindelse med projektet ”Social Sciences and European Research Capacities, 2008.
16
Centerleder Karen SiuneDansk Center for Forskningsanlayse 30. APRIL, 2009AARHUS
UNIVERSITET
En række spørgsmål fra 2008-undersøgelsen er gengangere fra en tidligere, lignende undersøgelse blandt folketingspolitikerne fra 2000. De fire holdningsspørgsmål i tabellen nedenfor viste sig i 2000-undersøgelsen at være stærkt korreleret med en fælles faktor, der kan antages at være udtryk for deres grundlæggende holdning til forholdet mellem videnskab og samfund, og som måske kan kaldes en eksternalisme – internalisme akse for organiseringen af videnskaben i samfundet (Mejlgaard, Aagaard & Siune 2002).
17
Centerleder Karen SiuneDansk Center for Forskningsanlayse 30. APRIL, 2009AARHUS
UNIVERSITET
INDEKS 4-20: Eksternalisme (4-8), Neutral (9-10), Internalisme (11-20)
4. Brugen af kontrakter bør øges i fremtiden
3. Bevillinger til offentlig forskning skal være afhængige af opnåede resultater på den givne institution / det givne forskningsområde
2. Forskningsinstitutioner skal i højere grad evalueres på baggrund af deres mål og resultater
1. Forskning bør orientere sig mod anvendelse i erhvervslivet og samfundet som helhed
Spørgsmål anvendt i eksternalisme - internalisme indekset:(svarkategorier: 1. helt enig, 2. overvejende enig, 3. hverken enig eller uenig, 4. overvejende uenig, 5. helt
uenig, 6. ved ikke (omkodes til 3.).
18
Centerleder Karen SiuneDansk Center for Forskningsanlayse 30. APRIL, 2009AARHUS
UNIVERSITET
Opfattelse af samfundsmæssig nytte 2008
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
Teknisk
Sundheds-
Natur-Jo
rdbru
g/vet.-
Tvær-
Samfunds-
Humanist
iskEksternalisterNeutraleInternalister
Kilde: Data indsamlet i forbindelse med projektet ”Social Sciences and European Research Capacities, 2008.
19
Centerleder Karen SiuneDansk Center for Forskningsanlayse 30. APRIL, 2009AARHUS
UNIVERSITET
Forskellige politikertypers opfattelse af videnskabelighed 2008
2,5
3
3,5
4
4,5
5
Medici
nBiologi
Fysik
Fødevaref
orskning
Folkesu
ndhedsv
idenska
bØko
nomiSocio
logiHist
oriePsy
kologi
Filoso
fi
EksternalisterNeutrale Internalister
Kilde: Data indsamlet i forbindelse med projektet ”Social Sciences and European Research Capacities, 2008.