KILDESAMLING
20 Den kolde krig
KILDESAMLING
Den kolde krig
CUBAKRISEN
KILDESAMLING
2 Den kolde krig
Indhold 1) Hvad var Cubakrisen? 3
2) Monroedoktrinen 4
3) Den strategiske stilling 4
4) Præsident Kennedys tale d. 22. oktober 1962 7
5) Sikkerhedsrådets møde d. 25. oktober 1962 11
6) Sovjetisk erklæring d. 28. oktober 1962 13
7) De danske avisers overskrifter d. 29. oktober 17
1962
KILDESAMLING
Den kolde krig 19
KILDESAMLING
18 Den kolde krig
Berlingske Aftenavis: Store muligheder for et topmø-
de, siger Washington.
Information: Forlydende om topmøde, når baserne er
fjernet - de Gaulle bliver som præsident.
KILDESAMLING
Den kolde krig 3
1. Hvad var Cubakrisen?
Den alvorligste krise under den kolde krig var Cu-
bakrisen 1962. På øen Cuba, der ligger lige syd for
USA, havde Fidel Castros guerillabevægelse taget mag-
ten i 1959. Castros politiske bevægelse havde i sin
begyndelse været nationalistisk og socialistisk ori-
enteret.
I årene efter 1959 kom hans politiske kurs i stadig
stigende grad i konflikt med USA, ikke mindst fordi
en hel del amerikanskejede virksomheder på Cuba blev
nationaliseret. Samtidig nærmede Castro sig kommunis-
men og blev allieret med Sovjetunionen. I 1961 havde
USA gjort et forgæves forsøg på at vælte Castro ved
hjælp af en militær styrke af eksilcubanere, der
gjorde landgang på Cuba. De blev besejret.
I 1962 påbegyndte Sovjetunionen i hemmelighed at
opstille atommissiler på Cuba. De blev af sløret af
amerikanske spionfly. USA reagerede ved at oprette en
flådeblokade mod Cuba.
Der førtes derefter forhandlinger mellem de to lan-
des regeringer, og der nåedes et kompromis, hvor Sov-
jet trak missilerne tilbage fra Cuba, mens USA til
gengæld lovede ikke at ville angribe Cuba. I en hem-
meligholdt del af aftalen lovede USA desuden at træk-
ke sine missiler i Tyrkiet tilbage.
KILDESAMLING
4 Den kolde krig
2. Monroedoktrinen
Helt tilbage i 1823 - på et tidspunkt, da ingen kunne
gætte, at den tidligere engelske koloni USA skulle
blive en »superstormagt« - holdt landets præsident
James Monroe en tale i Kongressen:
» ... De europæiske magters politiske system afviger
væsenligt fra det amerikanske. Vi må derfor oprigtigt
og af hensyn til den venskabelige forbindelse med
disse lande erklære, at vi må betragte ethvert forsøg
fra deres side på at udbrede deres politiske system
til nogen del af denne halvkugle som skadeligt for
vor fred og sikkerhed«.
Disse ord - ofte kaldt »Monroe-doktrinen« - har siden
været en grundpille i USA's udenrigspolitik, og dette
gælder også ved mange lejligheder i det 20. århundre-
de.
3. Den strategiske stilling
Den kolde krig blev endnu koldere efter 1957, da
først Sovjetunionen, senere USA fremstillede raket-
ter, der kunne ramme mål på den anden magts område.
Et indtryk af, hvordan den amerikanske og den sovje-
tiske statsleder så på verdenssituationen.
KILDESAMLING
Den kolde krig 17
Arbejdsspørgsmål
1)Hvilke indrømmelser gør Sovjetunionen med denne er-
klæring?
2) Hvordan begrunder erklæringen opstillingen af mis-
siler?
3) Hvilke indrømmelser har Sovjetunionen fået?
4)Hvilke fremtidsperspektiver fremlægger erklæringen?
5)Er erklæringen bestemt af propagandamæssige hensyn,
eller er det et reelt afspændingsudspil? Hvilke argu-
menter kan fremføres i denne sammenhæng?
7. De danske avisers overskrifter d. 29. oktober 1962
Berlingske Tidende: Kreml bøjede sig for USA's faste
holdning under krisen om Cuba.
Politiken: Khrustjev nedlægger Cubabaserne.
Aktuelt: Sovjets rømning af Cuba giver verden håb.
Land og Folk: Sovjet sikrer Cuba-fred. jyllands-
Posten: Khrustjev: Rusland fjerner Cuba-raketterne. -
Lettelse verden over.
B. T.: Freden får sin chance. Ekstrabladet: Khrustjev
bøjer af - verden ånder op.
KILDESAMLING
16 Den kolde krig
til en verdensomspændende nuklear katastrofe, får lov
til at opstå.
Til slut vil jeg gerne sige noget om en detente
mellem NATO og Warszawapagt-landene, sådan som De har
omtalt. Vi har talt om dette for længe siden og er
rede/ til at vedblive med at udveksle synspunkter
vedrørende dette spørgsmål med Dem og finde en rime-
lig løsning.
Vi vil gerne fortsætte udvekslingen af synspunkter
om forbuddet mod kernevåbenforsøg i atmosfæren, om
almindelig afrustning og andre problemer, der har re-
lation til en mildnelse i den internationale spæn-
ding.
Selvom jeg tror på Deres erklæring, hr. præsident,
er der uansvarlige mennesker, der gerne ville foreta-
ge invasion i Cuba nu og således udløse en krig. Hvis
vi tager praktiske skridt og proklamerer demonterin-
gen og evakueringen af de omtalte midler fra Cuba,
ønsker vi samtidig, at det cubanske folk skal være
forvisset om, at vi står sammen med det og ikke fra-
lægger os ansvar for at yde bistand.
Kilde: I. Bertelsen og K. Jakobsen, Cubakrisen 1962,
s. 77-79
KILDESAMLING
Den kolde krig 5
KILDESAMLING
6 Den kolde krig
KILDESAMLING
Den kolde krig 15
re har meddelt, i sovjetiske officerers hænder - om
at afbryde opførelsen af de omtalte faciliteter, at
demontere dem og at sende dem hjem til Sovjetunionen.
Som jeg meddelte Dem i brevet af 27. oktober, er vi
parat til at indgå en aftale med det formål at sætte
FN-repræsentanter i stand til at kontrollere demonte-
ringen af disse midler. På baggrund af de forsikrin-
ger, De har givet, og vor instruks om demonteringen,
er der følgelig skabt alle betingelser for at elimi-
nere den igangværende konflikt.
Jeg bemærker med tilfredshed, at De har reageret
positivt på det ønske, jeg udtrykte om elimination af
den førnævnte farlige situation ligesom med hensyn
til at skabe vilkår for en mere betænksom vurdering
af den internationale situation, fuld som denne er af
store farer i vor tidsalder med dens kernevåben, ra-
ketter, rumskibe, globale raketter og andre dødelige
våben. Alle mennesker er interesseret i at sikre fre-
den.
Derfor: uagtet der vises os stor tillid og lægges
stort ansvar på os, må vi ikke lade situationen for-
værres, og vi må eliminere de centre, hvor en farlig
situation med alvorlige konsekvenser for freden er
opstået. Hvis vi, sammen med Dem, og med bistand af
andre mennesker med god vilje, får held til at bort-
vejre denne spændte atmosfære, bør vi også sikre os,
at ingen andre farlige konflikter, der vil kunne føre
KILDESAMLING
14 Den kolde krig
Det cubanske folk ønsker at skabe sit liv ud fra
sine egne interesser og uden indgriben udefra. Det er
dets ret, og man kan ikke bebrejde cubanerne, at de
ønsker at være herrer i deres eget land og nyde frug-
terne af deres eget arbejde. Truslen om invasion i
Cuba og alle andre planer for at skabe spænding om
dette land har til formål at fylde det cubanske folk
med utryghed, intimidere det og hindre det i frede-
ligt at opbygge sin nye tilværelse.
Hr. præsident, jeg vil gerne klart sige endnu en
gang, at vi ikke kunne forblive indifferente over for
dette. Sovjetunionen besluttede at yde bistand til
Cuba med midler til forsvar mod aggression - kun mid-
ler til defensive formål. Vi har leveret de forsvars-
midler, som De beskriver som offensive midler. Vi har
leveret dem for at forebygge et angreb på Cuba - el-
ler for at forhindre ubesindige handlinger.
Jeg tager med respekt og tillid den erklæring, De
fremsatte i Deres brev af 27. oktober 1962, til ef-
terretning, nemlig at der ikke vil ske noget angreb
på, ikke ske nogen invasion i Cuba, ikke alene fra De
forenede Stater, men heller ikke fra de andre natio-
ner på den vestlige halvkugle, sådan som De skrev i
samme brev. Dermed forsvinder de bevæggrunde, der
foranledigede os til at yde Cuba sådan hjælp.
Det er af denne grund, at vi instruerede vore offi-
cerer de omtalte midler er, som jeg allerede tidlige-
KILDESAMLING
Den kolde krig 7
4. Præsident Kennedys TV-tale d. 22. oktober 1962
God aften, mine medborgere:
Som regeringen lovede, har den opretholdt den mest
indgående overvågning af den sovjetiske militære kon-
centration på øen Cuba. I løbet af den sidste uge har
aldeles utvetydige beviser fastslået, at et antal of-
fensive raketstandpladser nu er under forberedelse på
denne ø, der befinder sig i fangenskab. Formålet med
disse baser kan ikke være noget andet end at skabe
mulighed for at rette angreb med kernevåben på den
vestlige halvkugle. ...
Så sent som i torsdags, da jeg allerede havde bevi-
ser for denne hastige offensive koncentration, med-
delte den sovjetiske udenrigsminister, Gromyko, mig
på mit kontor, at han var blevet instrueret om endnu
en gang utvetydigt at erklære, sådan som hans rege-
ring allerede havde gjort, at den sovjetiske bistand
til Cuba, jeg citerer igen, "udelukkende havde til
formål at bidrage til Cubas forsvarsevne," samt, idet
jeg atter citerer ham, "at sovjetiske specialisters
uddannelse af cubanske statsborgere i betjening af
forsvarsvåben på ingen måde var offensiv," og at, som
hr. Gromyko derefter sagde, "hvis det forholdt sig
anderledes, ville sovjetregeringen aldrig blive in-
volveret i at yde sådan bistand." Også denne erklæ-
ring var usandfærdig.
KILDESAMLING
8 Den kolde krig
I mange år har både Sovjetunionen og USA i erken-
delse af dette faktum placeret deres strategiske ker-
nevåben med stor varsomhed og aldrig forstyrret den
fintmærkende status quo, der sikrede, at disse våben
ikke ville blive brugt, så længe ikke nogen helt af-
gørende udfordring forelå. Vore egne strategiske ra-
ketter er aldrig blevet transporteret til nogen anden
nations område under en kåbe af hemmeligholdelse og
svig, og vor historie beviser, i modsætning til rus-
sernes siden Den anden Verdenskrigs afslutning, at vi
ikke nærer ønske om at beherske eller besejre nogen
anden nation eller påtvinge dens befolkning vort sy-
stem. Amerikanske borgere er blevet vænnet til at le-
ve deres daglige liv i målområder for sovjetiske ra-
ketter, der er placeret i Sovjetunionen eller i un-
dervandsbåde.
I denne forstand øger raketterne i Cuba en allerede
klar og aktuel fare - selvom det bør bemærkes, at La-
tinamerikas nationer aldrig før er blevet udsat for
en potentiel trussel om anvendelse af atomvåben.
Men denne hemmelige, hurtige og usædvanlige koncen-
tration af kommunistiske raketter - i et område, som
enhver ved har et særligt og historisk forhold til De
forenede Stater og den vestlige halvkugles nationer,
en koncentration, der er i strid med sovjetiske for-
sikringer og er en udfordring til Amerikas og hele
halvkuglens politik - denne pludselige, hemmelige be-
KILDESAMLING
Den kolde krig 13
6. Sovjetisk erklæring 28. oktober 1962
Ministerpræsident Khrusjtjov til Kennedy
Jeg har modtaget Deres brev af 27. oktober. Jeg ud-
trykker min tilfredshed og takker Dem for den reali-
tetssans, De har udvist, og for erkendelsen af det
ansvar, der nu hviler på Dem for verdens fredens be-
varelse.
Jeg ser med stor forståelse på Deres og det ameri-
kanske folks bekymring i forbindelse med det faktum,
at de våben, De beskriver, visselig er meget forfær-
delige. Både De og vi forstår, hvilken slags våben de
er.
For så hurtigt som muligt at bortmane den konflikt,
der truer fredens sag, for at berolige alle, der læn-
ges efter fred, og for at berolige det amerikanske
folk, som jeg er vis på også ønsker fred ligesom Sov-
jetunionens folk, har sovjetregeringen i tilslutning
til tidligere instruktioner om afbrydelse af arbejdet
på våbenstillinger givet ordre til at demontere de
våben, De beskrev som offensive, og at pakke dem ned
og sende dem tilbage til Sovjetunionen.
Hr. præsident, jeg vil gerne gentage, hvad jeg al-
lerede skrev til Dem i mine tidligere breve - at sov-
jetregeringen har ydet republikken Cuba både økono-
misk og militær hjælp, fordi Cuba og det cubanske
folk stedse har været truet af en invasion.
KILDESAMLING
12 Den kolde krig
Zorin: Jeg befinder mig ikke i en amerikansk retssal,
sir, og jeg ønsker derfor ikke at besvare et spørgs-
mål, der bliver stillet til mig på samme måde, som en
anklager ville gøre det. De vil få mit svar i rette
tid, sir.
Stevenson: De står i verdensopinionens retssal i det-
te øjeblik, og De kan svare ja eller nej. De har be-
nægtet, at raketterne eksisterer, og jeg ønsker at
vide, om jeg har forstået Dem rigtigt.
Zorin: Fortsæt med Deres redegørelse. De vil få Deres
svar til rette tid.
Stevenson: Jeg er parat til at vente på svaret, til
helvede fryser til, hvis det er det, De vil. Men jeg
er også parat til at fremlægge beviserne i dette lo-
kale.
- Og med disse ord tog Stevenson fotografierne af de
russiske raketter og ramper frem og foreviste dem -
med enorm virkning.
KILDESAMLING
Den kolde krig 9
slutning om for første gang at stationere strategiske
våben uden for sovjetisk område, er en overlagt ud-
æskende og umotiveret forandring i status quo, en
forandring, der ikke kan accepteres af os, hvis vort
mod og vore forpligtelser nogen sinde igen skal finde
tillid hos ven og fjende . ...
Idet jeg handler til forsvar for vor egen og hele
den vestlige halvkugles sikkerhed og med den beføjel-
se, der er mig betroet af Grundloven og bekræftet ved
resolution af Kongressen, har jeg derfor foranledi-
get, at følgende skridt øjeblikkelig tages:
... For at bremse denne offensive koncentration er en
streng karantæne for så vidt angår alt offensivt
krigsmateriel under forsendelse til Cuba under forbe-
redelse. Alle skibe, uanset af hvilken art, på vej
til Cuba fra en hvilken som helst havn eller nation,
vil blive afvist, hvis det konstateres, at de medfø-
rer ladninger af offensive våben. Denne karantæne vil
om nødvendigt blive udvidet til andre typer af lad-
ning og transportmidler. Vi forbyder dog på dette
tidspunkt ikke transport af livsfornødenheder, sådan
som russerne søgte at gøre under deres blokade af
Berlin i 1948.
... Det vil være vort lands politik at betragte ...
enhver nuklear raket, der affyres fra Cuba mod nogen
KILDESAMLING
10 Den kolde krig
nation på den vestlige halvkugle, som et angreb af
Sovjetunionen på De forenede Stater, et angreb, der
kræver fuld gengældelse mod Sovjetunionen.
... Jeg opfordrer formand Khrushchev til at bremse og
eliminere denne hemmelige, kyniske og udæskende trus-
sel mod verdens freden og mod det stabile forhold
mellem vore to nationer. Jeg opfordrer ham endvidere
til at opgive denne kurs i retning af verdensherre-
dømmet og at være med i en historisk indsats for at
gøre ende på det meget farlige rustningskapløb og for
at forvandle menneskets historie. Han har nu en chan-
ce for at føre verden tilbage fra ødelæggelsens af-
grund - ved at vende tilbage til sin regerings ord
om, at den ikke har behov for at stationere raketter
uden for sit eget territorium og trække disse våben
bort fra Cuba. Vort mål er ikke magtens sejr, men at
retten skal sidde i højsædet, ikke fred på frihedens
bekostning, men både fred og frihed, her på den vest-
lige halvkugle og, håber vi, i hele verden. Med Guds
hjælp vil dette mål blive nået.
KILDESAMLING
Den kolde krig 11
Arbejdsspørgsmål
1) Hvem er denne tale rettet til?
2) Hvilke anklager rettes mod Sovjetunionen?
3) Hvilke forholdsregler bekendtgøres?
4) USA havde ikke henvendt sig til Sovjetunionens re-
gering om missilerne før denne tale - hvorfor ikke?
5) Hvilke budskaber skal talen formidle?
5 Sikkerhedsrådets møde den 25. oktober 1962
Stevenson: Hr. ambassadør, lad mig sige rent ud til
Dem: Vi har beviserne. Vi har dem, og de er klare og
uigendrivelige. Og lad mig også sige noget andet:
disse våben må tages ud af Cuba ... De, Sovjetunio-
nen, har sendt disse våben til Cuba. De, Sovjetunio-
nen, har skabt denne fare - ikke USA ...
Endelig må jeg erindre Dem om, Mr. Zorin, at De
forleden dag ikke benægtede disse våbens eksistens.
Men hvis jeg høne rigtigt, siger De nu, at de ikke
eksisterer, eller at vi ikke har bevist, at de eksi-
sterer.
All right, sir, lad mig stille Dem et ganske enkelt
spørgsmål. Nægter De, ambassadør Zorin, at USSR har
placeret og er i færd med at placere strategiske mel-
lemdistanceraketter og ramper til disse i Cuba? Ja
eller nej? Vent ikke på oversættelsen, ja eller nej?