STATSAUTORISERET CVR: 15915641REVISIONSAKTIESELSKAB
TLF: 33301515STOREKONGENSGADE68 E-MAIL: [email protected]ØBENHAVNK WEB: WWW.CK.DK
Aktieselskabet Kristeligt DagbladVimmelskaftet 47, 1161 København K
CVR-nr. 17 72 51 14
Årsrapport
1. januar - 31. december 2016
Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den
Dirigent
Indholdsfortegnelse
Side
Påtegninger
Ledelsespåtegning 1
Den uafhængige revisors revisionspåtegning 2
Ledelsesberetning
Selskabsoplysninger 5
Hovedtal og nøgletal 6
Ledelsesberetning 7
Årsregnskab 1. januar - 31. december 2016
Resultatopgørelse 12
Balance 13
Egenkapitalopgørelse 15
Pengestrømsopgørelse 16
Noter 17
Anvendt regnskabspraksis 22
25660
Ledelsespåtegning
Bestyrelse og direktion har dags dato aflagt årsrapporten for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2016
for Aktieselskabet Kristeligt Dagblad.
Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven.
Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, og efter vores opfattelse giver årsregnskabet et
retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2016 samt af re-
sultatet af selskabets aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2016.
Ledelsesberetningen indeholder efter vores opfattelse en retvisende redegørelse for de forhold, som be-
retningen omhandler.
Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.
København K, den 4. april 2017
Direktion
Erik Bjerager
Bestyrelse
Ivar Lyhne Brændgaard Mogens Kristian FomsgaardMadsen
Inge Kirstine Mærkedahl
Formand
Peter Lindegaard Karin Dahl Hansen Jørn GundestrupMedarbejdervalgt bestyrelsesmedlem Medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem
1
Den uafhængige revisors revisionspåtegning
Til kapitalejerne i Aktieselskabet Kristeligt Dagblad
Konklusion
Vi har revideret årsregnskabet for Aktieselskabet Kristeligt Dagblad for regnskabsåret 1. januar - 31.
december 2016, der omfatter anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse,
pengestrømsopgørelse og noter. Årsregnskabet udarbejdes efter årsregnskabsloven.
Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og fi-
nansielle stilling pr. 31. december 2016 samt af resultatet af selskabets aktiviteter og pengestrømme for
regnskabsåret 1. januar - 31. december 2016 i overensstemmelse med årsregnskabsloven.
Grundlag for konklusion
Vi har udført vores revision i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderli-
gere krav, der er gældende i Danmark. Vores ansvar ifølge disse standarder og krav er nærmere beskrevet
i revisionspåtegningens afsnit ”Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet”. Vi er uafhængige af sel-
skabet i overensstemmelse med internationale etiske regler for revisorer (IESBA’s Etiske regler) og de
yderligere krav, der er gældende i Danmark, ligesom vi har opfyldt vores øvrige etiske forpligtelser i hen-
hold til disse regler og krav. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og eg-
net som grundlag for vores konklusion.
Ledelsens ansvar for årsregnskabet
Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstem-
melse med årsregnskabsloven. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen an-
ser nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes
besvigelser eller fejl.
Ved udarbejdelsen af årsregnskabet er ledelsen ansvarlig for at vurdere selskabets evne til at fortsætte
driften; at oplyse om forhold vedrørende fortsat drift, hvor dette er relevant; samt at udarbejde årsregnska-
bet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift, medmindre ledelsen enten har til hensigt at likvi-
dere selskabet, indstille driften eller ikke har andet realistisk alternativ end at gøre dette.
Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet
Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet som helhed er uden væsentlig fejlinfor-
mation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, og at afgive en revisionspåtegning med en konklu-
sion. Høj grad af sikkerhed er et højt niveau af sikkerhed, men er ikke en garanti for, at en revision, der
udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gæl-
dende i Danmark, altid vil afdække væsentlig fejlinformation, når sådan findes. Fejlinformationer kan op-
stå som følge af besvigelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed kan for-
ventes, at de enkeltvis eller samlet har indflydelse på de økonomiske beslutninger, som regnskabsbruger-
ne træffer på grundlag af årsregnskabet.
2
Den uafhængige revisors revisionspåtegning
Som led i en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de
yderligere krav, der er gældende i Danmark, foretager vi faglige vurderinger og opretholder professionel
skepsis under revisionen. Herudover:
Identificerer og vurderer vi risikoen for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om den-
ne skyldes besvigelser eller fejl, udformer og udfører revisionshandlinger som reaktion på disse
risici samt opnår revisionsbevis, der er tilstrækkeligt og egnet til at danne grundlag for vores kon-
klusion. Risikoen for ikke at opdage væsentlig fejlinformation forårsaget af besvigelser er højere
end ved væsentlig fejlinformation forårsaget af fejl, idet besvigelser kan omfatte sammensværgel-
ser, dokumentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning eller tilsidesættelse af intern kontrol.
Opnår vi forståelse af den interne kontrol med relevans for revisionen for at kunne udforme revi-
sionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke for at kunne udtrykke en kon-
klusion om effektiviteten af selskabets interne kontrol.
Tager vi stilling til, om den regnskabspraksis, som er anvendt af ledelsen, er passende, samt om
de regnskabsmæssige skøn og tilknyttede oplysninger, som ledelsen har udarbejdet, er rimelige.
Konkluderer vi, om ledelsens udarbejdelse af årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet
om fortsat drift er passende, samt om der på grundlag af det opnåede revisionsbevis er væsentlig
usikkerhed forbundet med begivenheder eller forhold, der kan skabe betydelig tvivl om selskabets
evne til at fortsætte driften. Hvis vi konkluderer, at der er en væsentlig usikkerhed, skal vi i vores
revisionspåtegning gøre opmærksom på oplysninger herom i årsregnskabet eller, hvis sådanne op-
lysninger ikke er tilstrækkelige, modificere vores konklusion. Vores konklusioner er baseret på
det revisionsbevis, der er opnået frem til datoen for vores revisionspåtegning. Fremtidige begi-
venheder eller forhold kan dog medføre, at selskabet ikke længere kan fortsætte driften.
Tager vi stilling til den samlede præsentation, struktur og indhold af årsregnskabet, herunder no-
teoplysningerne, samt om årsregnskabet afspejler de underliggende transaktioner og begivenheder
på en sådan måde, at der gives et retvisende billede heraf.
Vi kommunikerer med den øverste ledelse om blandt andet det planlagte omfang og den tidsmæssige pla-
cering af revisionen samt betydelige revisionsmæssige observationer, herunder eventuelle betydelige
mangler i intern kontrol, som vi identificerer under revisionen.
Udtalelse om ledelsesberetningen
Ledelsen er ansvarlig for ledelsesberetningen.
Vores konklusion om årsregnskabet omfatter ikke ledelsesberetningen, og vi udtrykker ingen form for
konklusion med sikkerhed om ledelsesberetningen.
3
Den uafhængige revisors revisionspåtegning
I tilknytning til vores revision af årsregnskabet er det vores ansvar at læse ledelsesberetningen og i den
forbindelse overveje, om ledelsesberetningen er væsentligt inkonsistent med årsregnskabet eller vores vi-
den opnået ved revisionen eller på anden måde synes at indeholde væsentlig fejlinformation.
Vores ansvar er derudover at overveje, om ledelsesberetningen indeholder krævede oplysninger i henhold
til årsregnskabsloven.
Baseret på det udførte arbejde er det vores opfattelse, at ledelsesberetningen er i overensstemmelse med
årsregnskabet og er udarbejdet i overensstemmelse med årsregnskabslovens krav. Vi har ikke fundet væ-
sentlig fejlinformation i ledelsesberetningen.
København, den 4. april 2017
Christensen KjærulffStatsautoriseret RevisionsaktieselskabCVR-nr. 15 91 56 41
Torben Laurentz Wibergstatsautoriseret revisor
4
Selskabsoplysninger
Selskabet Aktieselskabet Kristeligt Dagblad
Vimmelskaftet 47
1161 København K
Telefon: +45 33 48 05 00
Hjemmeside: www.k.dk
CVR-nr.: 17 72 51 14
Hjemsted: København
Regnskabsår: 1. januar - 31. december
120. regnskabsår
Bestyrelse Ivar Lyhne Brændgaard, Formand
Mogens Kristian Fomsgaard Madsen
Inge Kirstine Mærkedahl
Peter Lindegaard
Karin Dahl Hansen, Medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem
Jørn Gundestrup, Medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem
Direktion Erik Bjerager
Revision Christensen Kjærulff Statsautoriseret Revisionsaktieselskab
Bankforbindelse Danske Bank
5
Hovedtal og nøgletal
2016 2015 2014 2013 2012t.kr. t.kr. t.kr. t.kr. t.kr.
Resultatopgørelse:
Nettoomsætning 123.425 119.335 113.715 110.947 111.295
Bruttoresultat 66.431 60.466 56.708 50.433 47.351
Resultat af ordinær primær drift 9.817 6.757 3.371 304 -2.497
Finansielle poster, netto 4.954 5.112 5.517 2.322 5.491
Årets resultat 11.506 9.035 6.676 1.953 2.236
Balance:
Balancesum 148.831 140.186 129.139 117.531 113.568
Investeringer i materielle anlægsaktiver 816 60 190 325 76
Egenkapital 87.847 76.341 67.307 60.631 58.678
Pengestrømme:
Driftsaktivitet 8.056 9.630 12.050 4.153 6.859
Investeringsaktivitet -7.086 -23.168 -5.136 -3.061 -8.902
Pengestrømme i alt 970 -13.538 6.914 1.092 -2.043
Medarbejdere:
Gennemsnitligt antal heltidsansattemedarbejdere 114 105 101 101 100
Nøgletal i %:
Bruttomargin 53,8 50,7 49,9 45,5 42,5
Overskudsgrad (EBIT-margin) 8,0 5,7 3,0 0,3 -2,2
Likviditetsgrad 17,8 13,0 - - -
Soliditetsgrad 59,0 54,5 52,1 51,6 51,7
Egenkapitalforrentning 14,0 12,6 10,4 3,3 3,9
Beregningen af hoved- og nøgletal følger Finansforeningens anbefalinger.
6
Ledelsesberetning
2016 var et tilfredsstillende år for A/S Kristeligt Dagblad. Årets resultat blev det bedste for selskabet
nogensinde. Det er præget af fremgang på stort set alle områder.
Årets resultat blev på t.kr. 11.506 efter skat. Mens dagbladsbranchen er plaget af en faldende omsætning,
steg Kristeligt Dagblads omsætning med godt 3 procent til t.kr. 123.425
Abonnement og oplag
Kristeligt Dagblads oplagsudvikling blev også i 2016 positiv. Avisens samlede oplag voksede ifølge
Danske Mediers Oplagskontrol med 1,4 procent fra 26.756 i andet halvår 2015 til 27.135 i andet halvår
2016. Igennem året øgede avisen antallet af digitale abonnenter, og det digitale oplag udgjorde ved årets
udgang godt 15 procent af det samlede oplag. De fleste dagblade offentliggør ikke længere oplagstal,
hvorfor Kristeligt Dagblads udvikling på dette område ikke kan sammenlignes med det samlede
avismarked.
Avisens læsertal faldt med knap 3 procent fra 105.000 daglige læsere i andet halvår 2015 til 102.000
læsere i andet halvår 2016. I gennemsnit faldt læsertallet for landsdækkende dagblade dog mere, med
knap 8 procent fra 2015 til 2016. Læsning af de digitale udgaver af e-aviserne tæller ikke med i de
officielle læsertal af papiravisen, som Gallup registrerer. Det vil der blive rettet op på i 2017, hvor de
officielle læsertal både vil omfatte papiravisen og den digitale én-til-én-udgave af papiravisen, e-avisen.
Digitale medier
Blandt avisens abonnenter voksede brug og udbredelse af Kristeligt Dagblads digitale tjenester hastigt i
2016. Men særligt e-avisen oplevede fremgang. Antallet af besøg på e-avisen steg således med 86
procent til 91.000 i december 2016. I gennemsnit besøgte 2250 abonnenter den digitale e-avis hver dag,
og det tal er hastigt voksende.
Abonnenternes stigende brug af avisens digitale tjenester blev understøttet med lanceringen af et nyt
elektronisk avisarkiv med næsten en halv million avissider fra den første udgivelse af Kristeligt Dagblad
1. oktober 1896 og til nu. Arkivet er af bedst tænkelig kvalitet, idet alle avissider er blevet scannet
enkeltvis, hvilket giver den mest optimale kvalitet. Det er fuldt søgbart på ord og navne, og arkivet blev
lanceret i forbindelse med Kristeligt Dagblads 120 års fødselsdag som led i en markant
markedsføringsindsats for de digitale tjenester. Samtidig lanceredes en lydavis, som stilles gratis til
rådighed for alle abonnenter. Den udkommer hver fredag og rummer 20-30 af ugens bedste artikler, der
læses op. Lydavisen har derfor typisk en varighed på op mod tre timer.
Mens brugen af selve e-avisen voksede markant faldt antallet af brugere på Kristeligt Dagblads
redaktionelle sites. I december 2016 målte Danske Medier avisen til at være det 19. største danske site
med 655.000 forskellige besøgende hver måned.
Faldet skyldes en række forskellige forhold, herunder det vigtige, at avisen ikke længere alene søger at
skabe vækst i sine besøgstal, hvilket typisk gøres ved, at artikler og andet indhold stilles gratis til
rådighed. Nu er fokus i højere grad på den opgave at skaffe betalende abonnenter til avisen via nettet.
7
Ledelsesberetning
Det lykkedes i 2016 at rekruttere flere prøveemner fra de digitale kanaler end nogen sinde tidligere.
Samtidig er der arbejdet på at forbedre og optimere betalingsflow på nettet, så det er blevet lettere at
tegne både prøveabonnementer og betalte abonnementer. Endelig er året gået med at forberede en
relancering af Kristeligt Dagblads redaktionelle sites. Den skal gøre hjemmesiderne endnu hurtigere,
langt mere brugervenlige og gøre det nemmere for avisens journalister og redaktører at redigere og
præsentere avisens indhold.
Annoncesalg
Avisens annoncesalg kunne også notere en fremgang både på print og digitalt i 2016. Målt i kroner
voksede annoncesalget med knap 6 procent fra 2015 til 2016, mens den samlede annonceomsætning for
alle landsdækkende dagblade fortsatte tilbagegangen.
Redaktion
Den løbende avisfornyelse, som i en årrække har været afgørende for udviklingen af Kristeligt Dagblad,
tog i efteråret 2016 et mere synligt skridt. Det skete med relanceringen af en gennemgribende justeret
avis, som understreger Kristeligt Dagblads identitet som en stærk kultur- og eksistensavis
Kristeligt Dagblad er, og skal fortsat være, den avis i landet, der skriver mest om tro, etik og eksistens. I
de senere år har en markant udvidelse af kulturstoffet også bidraget til avisens positive udvikling i oplag
og læsertal. Med relanceringen blev nu også debatstoffet styrket. Samtidig tilbød avisen sine læsere
muligheder for at opnå ny viden med en række nyudviklede specialsider. Mest synligt for læserne var
imidlertid en gennemgribende justering af avisens design.
Hovedpunkterne i den redaktionelle omlægning kan opsummeres sådan: Mere debat, mere bogstof, nye
stofområder: Viden&Forskning, kulturhistorie og Liv&Sans samt en forøget satsning på styrkelse af den
konstruktive journalistik og opprioritering af det gode fotografi.
Af særlige redaktionelle tiltag skal fremhæves en særsektion ”Reformationen 500 år”, som blev
udarbejdet mod årets slutning med udgivelse i begyndelsen af 2017. Sektionen udfolder en lang række
sider af den kirkehistoriske udvikling, som markeres i indeværende år. Sektionen har fået anerkendende
ord med på vejen langt uden for avisens normale læserkreds og er også videresolgt i et stort særoplag til
landets stifter.
Også i 2016 modtog avisens journalistik priser.
Kristeligt Dagblad med digital tilrettelægger Kim Schou i spidsen fik i november årets DONA-pris
(Danish Online News Association), som er den fineste hæder, branchen giver herhjemme for digital
journalistik. Kristeligt Dagblad var det første medie herhjemme til at satse på store
multimediefortællinger på nettet, og i juryens begrundelse for prisen lød det, at ”det ikke er nødvendigt
med store budgetter og New York Times’ke bemandinger for at udfordre den gængse måde at formidle
digital kvalitetsjournalistik”.
8
Ledelsesberetning
Kristeligt Dagblad fik desuden sølv og hæder i april, da Danske Medier uddelte priser i den årlige
designkonkurrence. Sølv blev givet i kategorien ”Årets avisside” for historien ”Fadervor linje for linje”,
der også blev lavet som digital specialhistorie. Her udlagde et panel af klassiske teologer, nulevende
bibelkendere og dygtige formidlere verdens mest kendte bøn linje for linje, og juryen kaldte historien for
”kristendomsundervisning uden en følelse af lektielæsning”.
Derudover var der hæder til Kristeligt Dagblad for featuresiden ”Vesterhavet vandt, men minderne er
reddet”, som med tekst og billeder illustrerede, hvordan Vesterhavet med tiden har gnavet sig ind på
Mårup Kirke, som er bygget i middelalderen.
Yderligere fik Kristeligt Dagblad hæder for den digitale historie ”Nazist til det sidste”, som er en
fortælling om nazisten Søren Kams erindringer og udsagn, der i en række videoer blev kritisk
kommenteret af to historikere.
Kristeligt Dagblad modtog også i april hædrende omtale i kategorien storytelling i konkurrencen ”Best of
Scandinavian News Design” for en specialhistorie om De Ti Bud.
Kristeligt Dagblads Priser
Kristeligt Dagblads uddeler også selv priser. Kristeligt Dagblads Pris uddeles til mennesker, der har ydet
en særlig indsats inden for det kirkelige, kulturelle og samfundsmæssige område. I 2016 gik prisen til
Henrik Goldschmidt for hans fredsskabende arbejde som stifter af ”Middle East Peace Orchestra” og
musikskolen ”Goldschmidts Musikakademi”.
Kristeligt Dagblads Initiativpris, der gives til en eller flere kirkelige nyskabelser, gik i 2016 til Kultur- og
kirkefestivallen Himmelske Dage, tidligere kaldet Kirkedage. Himmelske Dage fik prisen for at bringe
kirken ud i bybilledet i København i foråret 2016 og dermed vise de anslået 30.000 besøgende, hvor
meget kirken har at byde på.
Tro-, etik- og eksistensprisen gives til en eller flere nyuddannede journalister for behandling af et emne
indenfor området tro, etik og eksistens. Prisen gik i 2016 til Jan Briks Madsen og Peter Dalsgaard
Thomsen for deres projekt ”CancerGravid” om gravide kvinder, som bliver ramt af cancer under
graviditeten.
De tre priser er hver især på kr. 25.000.
Læserrejser og læsermøder
Også de mere læserengagerende initiativer oplevede vækst i det forgangne år. Der blev gennemført 37
læserrejser med i alt 1300 deltagere mod 28 læserrejser i 2015 med 922 deltagere. Der gennemførtes 60
læserarrangementer med 3200 læsere mod 51 læserarrangementer og 2000 deltagende læsere året før.
9
Ledelsesberetning
Distribution
En betydelig del af året gik med at forberede avisen på ny distribution, da det tidligt stod klart, at
PostNord Danmark ikke ville være en sikker eller stabil samarbejdspartner fremadrettet. Skiftet fra
postdistribution til morgenbud skete gradvist i december 2016. Posten bringer fortsat få eksemplarer af
avisen ud, men cirka 95 procent af Kristeligt Dagblads oplag kommer nu ud til abonnenterne med
avisbud, og langt de fleste steder sker det tidligt om morgenen. Det er en stærkt forbedret distribution, og
efter nogle uger med begyndervanskeligheder, er antallet af reklamationer i dag meget begrænset.
Kristeligt Dagblad udkommer i alle hjørner af landet, hvilket er en særlig udfordring, når
postudbringningen ophører med at fungere. De abonnenter, der grundet deres geografiske placering
fortsat kun kan betjenes af posten, fordi der ikke findes avisbude i området, kan desværre ikke længere
modtage lørdagsudgaven af Kristeligt Dagblad på papir, da posten af politikerne i det seneste postforlig
har fået lov til at stoppe udbringning om lørdagen.
Kompleksiteten i den nye bududbringning er langt større end før med nu otte forskellige distributører
landet over mod tidligere bare én. Samtidig er omkostningen steget betragteligt, og det er bestyrelsens
vurdering, at det råderum, der nu er skabt med årets betydelige overskud, fremover vil blive opslugt af
den markant forøgede omkostning til distribution.
Mediestøtte
Kristeligt Dagblads økonomi var også i 2016 helt afhængig af den mediestøtte, der tildeles dagbladene
fra staten. Alt i alt er Kristeligt Dagblad tilfreds med støtten, som den fungerer nu, og avisen ønsker først
og fremmest ro omkring ordningen. Med de markant øgede udgifter til distribution er det afgørende, at
der ikke skæres i støtten.
Kristeligt Dagblads Forlag
Kristeligt Dagblads Forlag fik et godt år i 2016, hvor forlaget udgav 23 nye bøger og en enkelt
genudgivelse. Forlaget har styrket sin position som udgiver af kvalitetslitteratur inden for områderne tro,
etik og eksistens og har udviklet et særligt fokus på historieområdet, og det bidrager positivt til årets
resultat.
Kristeligt Dagblads Venner
Foreningen støtter sociale væresteder, hospicer og fængsler med abonnementer på Kristeligt Dagblad.
Abonnementerne finansieres ved, at avisens abonnenter donerer deres feriestop til foreningen. Også i
2016 kunne Kristeligt Dagblads Venner forære aviser til næsten 100 forskellige sociale væresteder,
hospicer og fængselsafdelinger over hele landet.
Værdipapirer
Selskabet var pr. 31. december 2016 i besiddelse af en værdipapirbeholdning til en samlet kursværdi på
t.kr. 135.166. Værdipapirerne forvaltes af Danske Capital, men fra foråret 2017 vil selskabet gøre brug af
to kapitalforvaltere, Danske Capital og Carnegie.
10
Ledelsesberetning
Der knytter sig sædvanlig finansiel og kreditmæssig risiko til selskabets investeringer i værdipapirer,
hvor afkastet vil afhænge af udviklingen på det finansielle marked. Selskabets investeringer foretages ud
fra en politik om moderat lav risiko.
Driftsrisici og usædvanlige forhold
Regnskabsaflæggelsen for 2016 har ikke været præget af usikkerhed eller usædvanlige forhold.
Selskabets fremtidige økonomiske driftsrisiko er i stor grad knyttet til tidligere omtalte forhold omkring
distributionsomkostninger og eventuelle politiske ændringer i mediestøtte.
Selskabet vurderes ikke at være underlagt særlige miljømæssige belastninger, udover de for branchen
sædvanlig gældende forhold. Avisen trykkes som de fleste andre dagblade på en særlig miljøgodkendt
FSC-certificeret avispapirtype. FSC er en international non-profit mærkningsordning til træ og papir, der
støtter bæredygtigt skovbrug verden over.
Ledelsen arbejder til stadighed med udvikling af selskabets aktiviteter og tilpasning af kompetencer og
viden i organisationen. Der afholdes ikke egentlige forskningsaktiviteter i selskabet.
Årets resultat
Samlet set steg selskabets nettoomsætning i 2016 til t.kr. 123.425.
Årets overskud efter skat på t.kr. 11.506 overstiger tidligere forventninger hertil og vurderes af ledelsen
som meget tilfredsstillende. Årets resultat foreslås overført til næste år.
Selskabets samlede egenkapital var ved årets udgang vokset til t.kr. 87.847.
Selskabet beskæftigede i gennemsnit 114 medarbejdere i årets løb, hvilket er en stigning på ni i forhold
til 2015.
Ledelsen forventer et faldende resultat i 2017 i forhold til 2016, primært som følge af stigende
distributionsomkostninger.
Begivenheder efter regnskabsårets udløb
Der er ikke efter regnskabsårets udløb indtruffet omstændigheder, der har indflydelse på bedømmelsen af
den økonomiske stilling pr. 31. december 2016.
11
Resultatopgørelse 1. januar - 31. december
2016 2015
Note t.kr. t.kr.
Nettoomsætning 123.425 119.335
Andre driftsindtægter 3.090 2.611
Fremstillings- og distributionsomkostninger -32.655 -34.543
Andre eksterne omkostninger -27.429 -26.937
Bruttoresultat 66.431 60.466
1 Personaleomkostninger -56.409 -53.333
2 Af- og nedskrivninger af materielle anlægsaktiver -180 -326
Andre driftsomkostninger -25 -50
Resultat af primær drift 9.817 6.757
Indtægter af andre kapitalandele, værdipapirer og tilgodehaven-der, der er anlægsaktiver 4.785 4.936
Andre finansielle indtægter 251 327
Øvrige finansielle omkostninger -82 -151
Resultat før skat 14.771 11.869
3 Skat af årets resultat -3.265 -2.834
4 Årets resultat 11.506 9.035
12
Balance 31. december
Aktiver
2016 2015
Note t.kr. t.kr.
Anlægsaktiver
5 Produktionsanlæg og maskiner 184 129
6 Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 903 585
7 Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger formaterielle anlægsaktiver 74 0
Materielle anlægsaktiver i alt 1.161 714
8 Andre værdipapirer og kapitalandele 135.166 129.681
9 Andre tilgodehavender 1.662 1.468
Finansielle anlægsaktiver i alt 136.828 131.149
Anlægsaktiver i alt 137.989 131.863
Omsætningsaktiver
Fremstillede varer og handelsvarer 455 175
Varebeholdninger i alt 455 175
Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser 3.875 3.422
Tilgodehavender hos associerede virksomheder 0 120
10 Udskudte skatteaktiver 0 35
Andre tilgodehavender 3.654 1.879
11 Periodeafgrænsningsposter 1.340 1.496
Tilgodehavender i alt 8.869 6.952
Likvide beholdninger 1.518 1.196
Omsætningsaktiver i alt 10.842 8.323
Aktiver i alt 148.831 140.186
13
Balance 31. december
Passiver
2016 2015
Note t.kr. t.kr.
Egenkapital
12 Virksomhedskapital 9.055 9.055
Overført resultat 78.792 67.286
Egenkapital i alt 87.847 76.341
Hensatte forpligtelser
13 Hensættelser til udskudt skat 2 0
Hensatte forpligtelser i alt 2 0
Gældsforpligtelser
Gæld til pengeinstitutter 0 648
Modtagne forudbetalinger fra kunder 40.818 38.915
Leverandører af varer og tjenesteydelser 8.467 9.134
Gæld til associerede virksomheder 79 0
Selskabsskat 587 916
Anden gæld 10.886 14.232
14 Periodeafgrænsningsposter 145 0
Kortfristede gældsforpligtelser i alt 60.982 63.845
Gældsforpligtelser i alt 60.982 63.845
Passiver i alt 148.831 140.186
15 Pantsætninger og sikkerhedsstillelser
16 Eventualposter
14
Egenkapitalopgørelse
Virksomheds-kapital
Overkursved emission
Overførtresultat I alt
t.kr. t.kr. t.kr. t.kr.
Egenkapital 1. januar 2015 9.055 29 58.222 67.306
Årets overførte resultat 0 0 9.035 9.035
Overført til Overført resultat 0 -29 29 0
Egenkapital 1. januar 9.055 0 67.286 76.341
Årets overførte resultat 0 0 11.506 11.506
9.055 0 78.792 87.847
15
Pengestrømsopgørelse 1. januar - 31. december
2016 2015Note t.kr. t.kr.
Årets resultat 11.506 9.035
17 Reguleringer 4.058 2.052
18 Ændring i driftskapital -4.120 2.075
Pengestrømme fra drift før finansielle poster 11.444 13.162
Renteindbetalinger og lignende 251 327
Renteudbetalinger og lignende -82 -151
Pengestrøm fra ordinær drift 11.613 13.338
Betalt selskabsskat -3.557 -3.708
Pengestrømme fra driftsaktivitet 8.056 9.630
Køb af materielle anlægsaktiver -816 -60
Salg af materielle anlægsaktiver 190 0
Køb af finansielle anlægsaktiver -58.547 -62.285
Salg af finansielle anlægsaktiver 52.281 39.181
Indbetalt deposita -194 -4
Pengestrømme fra investeringsaktivitet -7.086 -23.168
Ændring i likvider 970 -13.538
Likvider 1. januar 548 14.086
Likvider 31. december 1.518 548
Likvider
Likvide beholdninger 1.518 1.196
Kortfristet gæld til pengeinstitutter 0 -648
Likvider 31. december 1.518 548
16
Noter
2016 2015t.kr. t.kr.
1. Personaleomkostninger
Lønninger og gager 51.723 48.237
Pensioner 3.994 4.472
Andre omkostninger til social sikring 692 624
56.409 53.333
Gennemsnitligt antal beskæftigede medarbejdere 114 105
2. Af- og nedskrivninger af materielle anlægsaktiver
Afskrivning på produktionsanlæg og maskiner 111 117
Afskrivning på andre anlæg, driftsmateriel og inventar 206 209
Fortjeneste eller tab ved salg af materielle anlægsaktiver -137 0
180 326
3. Skat af årets resultat
Skat af årets resultat 3.228 2.808
Årets regulering af udskudt skat 37 26
3.265 2.834
4. Forslag til resultatdisponering
Overføres til overført resultat 11.506 9.035
Disponeret i alt 11.506 9.035
17
Noter
31/12 2016 31/12 2015t.kr. t.kr.
5. Produktionsanlæg og maskiner
Kostpris 1. januar 3.097 3.066
Tilgang i årets løb 166 31
Kostpris 31. december 3.263 3.097
Af- og nedskrivninger 1. januar -2.968 -2.851
Årets af-/nedskrivninger -111 -117
Af- og nedskrivninger 31. december -3.079 -2.968
Regnskabsmæssig værdi 31. december 184 129
6. Andre anlæg, driftsmateriel og inventar
Kostpris 1. januar 1.682 1.654
Tilgang i årets løb 576 28
Afgang i årets løb -452 0
Kostpris 31. december 1.806 1.682
Af- og nedskrivninger 1. januar -1.097 -888
Årets af-/nedskrivninger -176 -209
Årets af- og nedskrivninger på afhændede og udrangeredeaktiver -30 0
Af-/nedskrivninger, afhændede aktiver 400 0
Af- og nedskrivninger 31. december -903 -1.097
Regnskabsmæssig værdi 31. december 903 585
7. Materielle anlægsaktiver under udførelse og
forudbetalinger for materielle anlægsaktiver
Tilgang i årets løb 74 0
Kostpris 31. december 74 0
Regnskabsmæssig værdi 31. december 74 0
18
Noter
31/12 2016 31/12 2015t.kr. t.kr.
8. Andre værdipapirer og kapitalandele
Kostpris 1. januar 126.106 100.741
Tilgang i årets løb 58.547 62.285
Afgang i årets løb -52.281 -36.920
Kostpris 31. december 132.372 126.106
Opskrivninger 1. januar 3.575 4.906
Tilbageførsel af tidligere års opskrivninger -781 -1.331
Opskrivninger 31. december 2.794 3.575
Regnskabsmæssig værdi 31. december 135.166 129.681
9. Andre tilgodehavender
Kostpris 1. januar 1.468 1.464
Tilgang i årets løb 194 7
Afgang i årets løb 0 -3
Kostpris 31. december 1.662 1.468
Regnskabsmæssig værdi 31. december 1.662 1.468
10. Udskudte skatteaktiver
Udskudte skatteaktiver 1. januar 0 61
Udskudt skatteaktiv skat af årets resultat 0 -26
0 35
Udskudt skat påhviler følgende poster:
Materielle anlægsaktiver 0 35
0 35
19
Noter
31/12 2016 31/12 2015t.kr. t.kr.
11. Periodeafgrænsningsposter
Forsikringer 0 214
Kontingenter og abonnementer 549 582
Husleje 299 285
Øvrige 492 415
1.340 1.496
12. Virksomhedskapital
Selskabets beholdning af egne aktier udgør t.kr. 900, hvilket svarer til 9,9% af
virksomhedskapitalen.
Selskabet har ikke erhvervet eller afhændet aktier i årets løb.
Selskabet har ikke foretaget ændringer i kapitalen i de seneste 5 år.
31/12 2016 31/12 2015Aktiekapitalen består af: t.kr. t.kr.480 styk á kr. 10.000 4.800 4.800146 styk á kr. 5.000 730 730112 styk á kr. 2.000 224 2241.800 styk á kr. 1.000 1.800 1.8002.429 styk á kr. 500 1.215 1.215760 styk á kr. 200 152 1521.340 styk á kr. 100 134 134
9.055 9.055
13. Hensættelser til udskudt skat
Hensættelser til udskudt skat 1. januar -35 0
Udskudt skat af årets resultat 37 0
2 0
Udskudt skat påhviler følgende poster:
Materielle anlægsaktiver 2 0
2 0
20
Noter
31/12 2016 31/12 2015t.kr. t.kr.
14. Periodeafgrænsningsposter
Tilskud 145 0
145 0
15. Pantsætninger og sikkerhedsstillelser
Værdipapirer t.kr. 134.611 og likvide beholdninger t.kr. 247 er pantsat til sikkerhed for gæld til
pengeinstitut, som pr. statusdagen udgør t.kr. 0.
16. Eventualposter
Eventualforpligtelser
Selskabets samlede lejeforpligtelser udgør t.kr. 13.100 pr. 31. december 2016.
17. Reguleringer
Af- og nedskrivninger af materielle og immaterielleanlægsaktiver 180 326
Kursregulering værdipapirer 781 -930
Andre finansielle indtægter -251 -327
Øvrige finansielle omkostninger 83 149
Skat af årets resultat 3.265 2.834
4.058 2.052
18. Ændring i driftskapital
Ændring i varebeholdninger -208 -76
Ændring i tilgodehavender -1.848 -115
Ændring i leverandørgæld og anden gæld -2.064 2.266
-4.120 2.075
21
Anvendt regnskabspraksis
Årsrapporten for Aktieselskabet Kristeligt Dagblad er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabslovens
bestemmelser for en mellemstor klasse C-virksomhed.
Årsrapporten er aflagt efter samme regnskabspraksis som sidste år og aflægges i danske kroner.
Generelt om indregning og måling
I resultatopgørelsen indregnes indtægter i takt med, at de indtjenes. Herunder indregnes værdiregulerin-
ger af finansielle aktiver og forpligtelser. I resultatopgørelsen indregnes ligeledes alle omkostninger, her-
under afskrivninger, nedskrivninger og hensatte forpligtelser samt tilbageførsler som følge af ændrede
regnskabsmæssige skøn af beløb, der tidligere har været indregnet i resultatopgørelsen.
Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde selska-
bet, og aktivets værdi kan måles pålideligt.
Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå sel-
skabet, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt.
Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forplig-
telser som beskrevet nedenfor for hver enkelt regnskabspost.
Visse finansielle aktiver og forpligtelser måles til amortiseret kostpris, hvorved der indregnes en konstant
effektiv rente over løbetiden. Amortiseret kostpris opgøres som oprindelig kostpris med fradrag af even-
tuelle afdrag samt tillæg/fradrag af den akkumulerede amortisering af forskellen mellem kostpris og no-
minelt beløb. Herved fordeles kurstab og kursgevinst over aktivets eller forpligtelsens løbetid.
Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige tab og risici, der fremkommer inden årsrappor-
ten aflægges, og som vedrører forhold, der eksisterede på balancedagen.
Resultatopgørelsen
Nettoomsætning
Nettoomsætning indregnes i resultatopgørelsen, såfremt levering og risikoovergang til køber har fundet
sted inden årets udgang, og såfremt indtægten kan opgøres pålideligt og forventes modtaget. Nettoomsæt-
ningen indregnes eksklusive moms og afgifter og med fradrag af rabatter i forbindelse med salget.
Fremstillings- og distributionsomkostninger
Fremstillings- og distributionsomkostninger omfatter omkostninger, herunder trykomkostninger, der
afholdes for at opnå årets omsætning. I distributionsomkostninger indregnes omkostninger, der er afholdt
til distribution af aviser leveret i årets løb. Mediestøtten er inkluderet i regnskabsposten.
Andre driftsindtægter og driftsomkostninger
Andre driftsindtægter og driftsomkostninger indeholder regnskabsposter af sekundær karakter i forhold
til virksomhedens hovedaktiviteter.
22
Anvendt regnskabspraksis
Andre eksterne omkostninger
Andre eksterne omkostninger omfatter omkostninger til salg, reklame, administration, lokaler, tab på de-
bitorer og operationelle leasingomkostninger.
Personaleomkostninger
Personaleomkostninger omfatter løn og gager, inklusive feriepenge og pensioner samt andre omkostnin-
ger til social sikring mv. til selskabets medarbejdere. I personaleomkostninger er fratrukket modtagne
godtgørelser fra offentlige myndigheder.
Af- og nedskrivninger
Af- og nedskrivninger indeholder årets af- og nedskrivninger samt fortjeneste og tab ved salg af immate-
rielle og materielle anlægsaktiver.
Finansielle indtægter og omkostninger
Finansielle indtægter og omkostninger indeholder renter, realiserede og urealiserede kursgevinster og -
tab vedrørende finansielle aktiver og forpligtelser samt tillæg og godtgørelser under acontoskatteordnin-
gen mv. Finansielle indtægter og omkostninger indregnes i resultatopgørelsen med de beløb, der vedrører
regnskabsåret.
Skat af årets resultat
Årets skat, der består af årets aktuelle selskabsskat og ændring i udskudt skat, indregnes i resultatopgørel-
sen med den del, der kan henføres til årets resultat, og direkte i egenkapitalen med den del, der kan hen-
føres til posteringer direkte i egenkapitalen.
Balancen
Materielle anlægsaktiver
Materielle anlægsaktiver måles til kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger og nedskrivninger.
Der afskrives ikke på grunde.
Afskrivningsgrundlaget er kostpris med fradrag af eventuel forventet restværdi efter afsluttet brugstid.
Afskrivningsperioden og restværdien fastsættes på anskaffelsestidspunktet og revurderes årligt. Oversti-
ger restværdien aktivets regnskabsmæssige værdi, ophører afskrivningen.
Ved ændring i afskrivningsperioden eller restværdien indregnes virkningen for afskrivninger fremadrettet
som en ændring i regnskabsmæssigt skøn.
Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tids-
punkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug.
Kostprisen på et samlet aktiv opdeles i separate bestanddele, der afskrives hver for sig, hvor brugstiden
på de enkelte bestanddele er forskellig.
23
Anvendt regnskabspraksis
Der foretages lineære afskrivninger baseret på følgende vurdering af aktivernes forventede brugstider:
Produktionsanlæg og maskiner 5-10 år
Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 3-5 år
Småaktiver med en forventet levetid under 1 år indregnes i anskaffelsesåret som omkostninger i resultat-
opgørelsen.
Fortjeneste eller tab ved afhændelse af materielle anlægsaktiver opgøres som forskellen mellem salgspris
med fradrag af salgsomkostninger og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet. Fortjeneste eller
tab indregnes i resultatopgørelsen under af- og nedskrivninger.
Finansielle anlægsaktiver
Andre værdipapirer og kapitalandele
Værdipapirer og kapitalandele, der er indregnet under anlægsaktiver, omfatter børsnoterede obligationer
og aktier, der måles til dagsværdi på balancedagen. Børsnoterede værdipapirer måles til børskurs.
Andre værdipapirer, som ikke er børsnoterede, måles til kostpris.
Varebeholdninger
Varebeholdninger måles til kostpris på grundlag af vejede gennemsnitspriser. Er nettorealisationsværdien
lavere end kostprisen, nedskrives til denne lavere værdi.
Kostpris for handelsvarer omfatter anskaffelsespris med tillæg af hjemtagelsesomkostninger.
Nettorealisationsværdien for varebeholdninger opgøres som salgssum med fradrag af såvel færdiggørel-
sesomkostninger som omkostninger, der afholdes for at effektuere salget. Nettorealisationsværdien fast-
sættes under hensyntagen til omsættelighed, kurans og udvikling i forventet salgspris.
Tilgodehavender
Tilgodehavender måles til amortiseret kostpris, hvilket sædvanligvis svarer til nominel værdi. Der ned-
skrives til nettorealisationsværdien med henblik på at imødegå forventede tab.
Periodeafgrænsningsposter
Periodeafgrænsningsposter, som er indregnet under aktiver, omfatter afholdte omkostninger vedrørende
efterfølgende regnskabsår.
24
Anvendt regnskabspraksis
Egenkapital
Selskabsskat og udskudt skat
Aktuelle skattetilgodehavender og -forpligtelser indregnes i balancen med det beløb, der kan beregnes på
grundlag af årets forventede skattepligtige indkomst reguleret for skat af tidligere års skattepligtige ind-
komster samt for betalte acontoskatter. Skattetilgodehavender og -forpligtelser præsenteres modregnet i
det omfang, der er legal modregningsadgang, og posterne forventes afregnet netto eller samtidig.
Udskudt skat er skatten af alle midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssig og skattemæssig værdi af
aktiver og forpligtelser opgjort på grundlag af den planlagte anvendelse af aktivet henholdsvis afvikling
af forpligtelsen.
Udskudt skat måles på grundlag af de skatteregler og skattesatser, der med balancedagens lovgivning vil
være gældende, når den udskudte skat forventes udløst som aktuel skat.
Gældsforpligtelser
Gældsforpligtelser vedrørende investeringsejendomme måles til amortiseret kostpris.
Andre gældsforpligtelser måles til amortiseret kostpris, hvilket sædvanligvis svarer til nominel værdi.
Periodeafgrænsningsposter
Under periodeafgrænsningsposter indregnes modtagne betalinger vedrørende indtægter i de efterfølgende
år.
Pengestrømsopgørelse
Pengestrømsopgørelsen viser selskabets pengestrømme for året fordelt på driftsaktivitet, investeringsakti-
vitet og finansieringsaktivitet for året, årets forskydning i likvider samt likvider ved årets begyndelse og
afslutning.
Likviditetsvirkningen af køb og salg af virksomheder vises separat under pengestrømme fra investerings-
aktivitet. I pengestrømsopgørelsen indregnes pengestrømme vedrørende købte virksomheder fra anskaf-
felsestidspunktet, og pengestrømme vedrørende solgte virksomheder indregnes frem til salgstidspunktet.
Pengestrømme fra driftsaktivitet
Pengestrømme fra driftsaktivitet opgøres som årets resultat reguleret for ikke-kontante driftsposter, æn-
dring i driftskapital samt betalt selskabsskat.
Pengestrømme fra investeringsaktivitet
Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter betaling i forbindelse med køb og salg af virksomheder
og aktiviteter samt køb og salg af immaterielle, materielle og finansielle anlægsaktiver.
25
Anvendt regnskabspraksis
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter ændringer i størrelse eller sammensætning af selskabs-
kapital og omkostninger forbundet hermed. Herudover omfatter pengestrømmene optagelse af lån, afdrag
på rentebærende gæld og betaling af udbytte til selskabsdeltagere.
Likvider
Likvider omfatter likvide beholdninger med fradrag af kortfristet gæld til pengeinstitutter samt kortfriste-
de værdipapirer med en løbetid under 3 måneder, der uden hindring kan omsættes til likvide beholdnin-
ger, og som kun er forbundet med ubetydelig risiko for værdiændringer.
26