kategorisk og statistisk diskrimination

Kategorisk og statistisk

diskrimination

Mehmet Ümit Necef

Denne artikel diskuterer to former for diskrimination, den kategoriske og den statisti-

ske, og fremhæver, at man i dansk forskning mangler en forståelse for den anden form.

ANALYSE April 2009

Mehmet Ümit Necef: Kategorisk og statistisk diskrimination

2

en dominerende fortælling om diskrimination i forskningen i Danmark lyder såle-

des: For at opretholde deres hierarkiske magtposition pådutter danskerne indvandrer-

ne en række negative træk. Med andre ord konstruerer danskerne en række negative

forestillinger om indvandrere for at bevare deres magtposition og gruppeinteresser.

Dernæst bruger de disse forestillinger til at diskriminere dem og holde dem fra sam-

fundets goder og muligheder såsom attraktive dele af boligmarkedet og arbejdsmarke-

det (se eksempelvis Hervik 1999, 2003; Hjarnø og Jensen 1997; Thomsen og Moes 2002;

Andreassen 2007; Diken 1998).

Ifølge denne fortælling har disse projicerede negative træk ikke meget med minori-

teternes reelle egenskaber at gøre. De er blot irrationelle forestillinger og fordomme,

der har mere at gøre med danskernes egen identitetskonstruktion og ønske om at be-

vare deres magtposition end indvandrernes reelle egenskaber. Denne fortællings vig-

tigste teoretiske svaghed er dens a priori præmis, der går ud på, at danskernes hold-

ning til etniske minoriteter hovedsagligt påvirkes af fordomme, dvs. irrationelle fore-

stillinger, der ikke har hold i virkeligheden. Danskerne er styret af diskurser, som de

selv har konstrueret i en essentialiseret dikotomi mellem sig selv og de etniske minori-

teter. At danskere, for at være mere præcis: danskere i forskellige roller såsom arbejds-

givere, dørmænd, udlejere eller blot intimitetssøgende, kan diskriminere medlemmer

af etniske minoriteter, og at denne diskriminations udgangspunkt kan være rationelle

kalkuler eller ”tommelfingerregler”, er utænkeligt i denne teoretiske ramme. Derfor vil

jeg præsentere en teori, som a priori ikke afviser, at diskrimination kan være rationel,

nemlig tesen om ”statistisk diskrimination”.

At sammenkoble diskrimination og rationalitet kan virke selvmodsigende. Men der

er to pointer, der bør understreges: For det første at vi i høj grad er præget af oplys-

ningstidens optimistiske forventning om, at jo mere vi får mere at vide om andre men-

nesker, jo mere vi vil blive tolerante og ikke-diskriminerende. Men man kan sagtens

være rationel og have relativt korrekte oplysninger eller fornemmelser om en bestemt

gruppe og være intolerant og diskriminerende over den. Som Nannestad siger, ” Rati-

onalitet og intolerance kan udmærket gå i spænd” (Nannestad 1999: 38). For det andet

bør man ikke forveksle betegnelsen af en bestemt diskriminerende handling som ”rati-

onel” med moralsk blåstempling af den pågældende handling. At en handling er ratio-

nel, siger intet om, hvorvidt den er moralsk.

D


3

Arbejdsgiveren vil ikke ansætte en tyrker, fordi . . .

I store dele af den internationale forskning skelnes der faktisk mellem to hovedformer

for diskrimination: Kategorisk diskrimination og statistisk diskrimination (Phelps 1972,

Banton 1998, Sowell 1983, 1994; Tagiueff 2001: 169-171; Baumle og Fosset 2005). For-

skellige forskere bruger lignede begreber til at betegne den samme skelnen. I stedet for

kategorisk diskrimination bruger Baumle og Fosset eksempelvis begrebet ”’traditionel’

fordomsbaseret diskrimination” og Kirschenmann og Neckerman (1991: 204) ”ren’ dis-

krimination” (”’pure’ discrimination”). For at illustrere forskellen mellem kategorisk og

statistisk diskrimination, lad os tage nogle eksempler:

En arbejdsgiver vil ikke ansætte tyrkerne, fordi han ikke kan lide dem. De passer

bare ikke til hans ”smag”. Han synes, de er dumme og ubehagelige at være sammen

med, og han kan ikke lide deres hudfarve og deres udseende. Denne arbejdsgiver vil

kategorisk og af princip ikke ansætte en tyrker uanset tyrkerens faglige og relevante

kompetencer. Mange vil umiddelbart betegne dette som direkte, åbenlys og ”ren” dis-

krimination, da denne form for diskrimination er motiveret af fordomme, affekter, ne-

gative følelser, irrationelle forestillinger og ubegrundede stereotyper i forhold til en

kategori af mennesker, tyrkerne. Men der er andre situationer, hvor mange vil tøve

med at bruge betegnelsen uberettiget diskrimination, som tager udgangspunkt i irrati-

onelle og ubegrundede fordomme. Lad os tage tre eksempler:

Forsikringsselskabernes diskrimination går mest ud over yngre mænd – uanset et-

nisk herkomst, da de betaler de højeste bilforsikringer. For nylig har forsikringsselska-

ber næsten fordoblet præmierne for yngre mandlige bilister og sænkede dem til gen-

gæld for de ældre bilister. Selskabernes begrundelse er, at der statistisk kan dokumen-

teres, at unge mænd har mere tendens til at køre for stærkt og til at blive involveret i

flere ulykker end kvinder og ældre mennesker. Dette betyder, at lovlydige unge mænd

også straffes, blot fordi de tilhører en køns- og aldersmæssig kategori, som begår flere

ulovligheder og derfor har et dårligt, men velfortjent, ry. 1

Et andet eksempel er, at de danske myndigheder med hensyn til visumpligt be-

handler borgere i forskellige lande forskelligt: Der skelnes mellem statsborgere i ”vi-

sumpligtige lande”, som skal have visum for at rejse ind i Danmark (138 lande) og bor-

gere i lande, som ikke behøver visum for at rejse ind i Danmark (58 lande). I den første

1 Oplysningerne er taget fra diverse presseartikler lagt ude i internet. Se for eksempel ”Dyre præmier.

Forsikringer til unge bilister bliver dyrere”. 24timer Syd, 02.05.2007.

https://www.researchgate.net/publication/4728049_The_Statistical_Theory_of_Racism_and_Sexism?el=1_x_8&enrichId=rgreq-ac75a94552e312ab43ba7175f729e941-XXX&enrichSource=Y292ZXJQYWdlOzI1MTc5ODkwNDtBUzoxMTIyOTcyMDA1OTA4NDhAMTQwMzc4NTE0ODAwMg==


4

gruppe placerer man igen landene i tre kategorier i forhold til, om deres statsborgere

med diplomat-, special- og tjenestepas er visumfrie eller ej.

Det tredje eksempel er den omstændighed, at grænsekontrollen i en række interna-

tionale lufthavne stopper ”yngre mænd af tydelig mellemøstlig afstamning” for kon-

trol hyppigere end ældre kvinder med europæisk udseende (Baumle og Fosset 2005:

1251).

De tre sidste er også eksempler på forskelsbehandling, dvs. diskrimination, men de

baserer sig ikke på de uberettigede og irrationelle fordomme overfor henholdsvis yng-

re mænd, borgere i visumpligtige lande eller ”unge mænd af tydelig mellemøstlige

afstamning”. Eksempelvis er det vanskeligt at betegne visumpligt for en række lande

som ”racistisk diskrimination”, da den kan begrundes med, at der er stor sandsynlig-

hed for at folk, der netop kommer fra disse lande med turistvisum vil forsøge at blive i

landet som indvandrere. Hvis man synes at rejse frit til andre lande er en ukrænkelig

menneskeret, kan man fremføre, at der tale om en (racistisk) krænkelse af menneske-

rettighederne. Men hvis man synes Danmark, som alle andre nationalstater, skal have

ret til at kontrollere indvandring ind i sit nationale territorium, kan man betegne denne

diskrimination som rationel og berettiget.

Forskel i motivation

Mens den første form for diskrimination, den kategoriske, tager udgangspunkt i for-

domme, følelser, irrationelle forestillinger, ubegrundede stereotyper og lignende, base-

rer statistisk diskrimination sig på rationelle overvejelser om produktivitet og risiko

(Baumle og Fosset 2005: 1251). Mens den første form er ufordelagtig behandling af alle

personer, der tilhører en bestemt gruppe, stammer den anden form fra en rationel

sandsynlighedskalkule, der går ude på, at folk tilhørende den pågældende kategori,

muligvis ikke vil have de egenskaber, som diskriminatoren efterlyser (Michael Banton

1983: 270; Banton og Cashmore 1988: 79). Diskriminatorens forestillinger om en be-

stemt kategori stammer ikke fra frit cirkulerende diskurser eller irrationelle fordomme,

men fra sin egne eller andre arbejdsgiveres erfaringer og generaliseringer, i uformelle

”tommelfingerregler”, ”almenviden” og beretninger i medierne. De kan sågar begrun-

des i formel statistisk analyse (Baumle og Fosset 2005: 1253; Kirscheman og Neckerman

1991: 209). Den kendte britiske racisme- og diskriminationsforsker Michael Banton

påpeger, at denne form for diskrimination ofte foregår i situationer, hvor antallet af

ansøgere betragteligt stiger antallet af ledige stillinger. Som et eksempel på kategorisk


5

diskrimination nævner han behandlingen af afroamerikanerne i Sydstaterne i USA,

indtil de fik borgerrettigheder.

Den vigtigste forskel mellem de to former er diskriminationens motivation. Adfær-

den, der henholdsvis kendetegner den kategoriske diskrimination og statistisk diskri-

mination, kan i nogen grad ligne hinanden, og konsekvenserne kan også, men motiva-

tionerne er forskellige: Mens den første er en manifestation af en form for fordom, er

den anden en form for ”optimerende opførsel” (Banton 1983: 270). Banton mener, at

kategorisk diskrimination under et frit markedsforhold uden for meget politisk ind-

blanding vil forsvinde efterhånden, da arbejdsgiverne vil gå op i at ansætte folk, der

kan skabe mest profit/afkast, og ikke i at ansætte folk, hvis etniske eller racemæssige

kategori, de synes mest om. Men omkostningerne ved at opnå information om den

enkelte jobsøgende kan selv under et konkurrencepræget marked få arbejdsgiverne til

at praktisere statistisk diskrimination (s. 271). Dette kan føre til en situation, hvor ”et

individ er bedømt ifølge den gennemsnitlige karakteristika af den gruppe, hun/han

antages at tilhøre frem for hans/hendes personlige karakteristika (s. 271).

Grunden til, at arbejdsgiveren frasorterer medlemmer af en bestemt gruppe, er ikke

hans/hendes fjendskab eller racistiske fordomme over en bestemt gruppe, men et øn-

ske om at brug så lidt tid og energi som muligt i sorteringsprocessen. I stedet for i de-

taljer at se på hver enkel ansøger vil han forlange basale viden og betragte gruppe- og

kategoritilhørsforhold som en effektiv måde at sortere på (s. 272). Han har ikke noget

incitament til at afsøge mulige kandidater blandt de dele af arbejdstagergruppe, som

han intet eller lidt kendskab til. Banton illustrerer statistisk diskrimination ved at tage

en hypotetisk situation, hvor problematikken vedrører kønnet, ikke etniske eller race-

mæssige gruppe:

. . . [C]onsider the situation in which two equally qualified people apply for

a post. One belongs in a category (say, male) in which the expected prob-

ability of proving satisfactory and remaining in post for five years is 95 per

cent. The other belongs in a category (in this case, female) in which that

probability is 85 per cent. The rational employer will engage the first per-

son, and on successive occasions, people like him, because in that way he

can avoid the costs of hiring an additional 10 per cent of his labour force.

Eighty –five per cent of the applicants from the second category . . . are not

hired because they are presumed to belong in a category which has a lower

probability of staying the course. . . The motivation behind the statistical

discrimination is the desire to minimize costs; this could be important even


6

in a competitive market in circumstances in which the costs of recruiting

and training workers make up a large proportion of the firm’s expenditure

on personnel. (272-3).

Systematiske og længerevarende fejltagelser

Andre teoretikere skelner også mellem de to former, selv om de nogle gange bruger

andre ord. For eksempel skriver Levitt at, der er to fremtrædende teorier om diskrimi-

nation: Den første, teorien om den ”smagsbaserede diskrimination”, fremfører, at nog-

le økonomiske aktører ikke fortrækker at interagere med en bestemt gruppe af perso-

ner, og at de er parat på at betale en økonomisk pris for at undgå interaktioner med

dem.

Den anden forklaringsmodel, ”informationsbaseret diskrimination”, har to versio-

ner: Den første påstår, at en gruppe har forkerte oplysninger, ubegrundede og uberet-

tigede forestillinger, fordomme, negative generaliseringer og lignende om en anden

gruppes sproglige og erhvervsmæssige kompetencer, dens opførsel og arbejdsmoral.

Levitt synes, at denne model ikke er tilfredsstillende, da den antager, at individer

foretager systematiske og længerevarende fejltagelser, når de bedømmer andre. Man

ville – fremfører han – ellers forvente, at beslutningstagere med tiden vil opdage, at de

fejlbedømmer gruppen. Han mener derfor, at den anden model for informationsbase-

ret diskrimination, ”statistisk diskrimination”, kommer uden om denne kritik, fordi

individerne - i følge denne forklaringsmodel - diskriminerer imod bestemte grupper,

da de ikke kan aflæse og gennemskue den pågældende gruppes positive egenskaber. I

følge denne model - i modsætning til smagsbaserede modeller - har økonomiske aktø-

rer nemlig intet fjendskab imod en bestemt gruppe (s. 423).

Hvorfor er det vigtigt at skelne?

Erkendelsen af skelnen mellem de to former har to gevinster: En politisk og en teore-

tisk. Den politiske gevinst består – som Banton påpeger - i, at man bedre kan bekæmpe

racisme og diskrimination, hvis man er klar over, at moralske og altruistiske kampag-

ner eventuelt vil virke overfor kategoriske diskriminatorer, men sandsynligvis ikke

overfor de statistiske. Det er nemlig vanskeligere at overbevise statistiske diskrimina-

torer om, at de skal holde op med at bruge sorteringsmetoder, som de tror, gavner de-


7

res materielle interesser (s. 281). Han understreger, at det er urealistisk at arbejde på at

reducere diskrimination uden at analysere diskriminationens økonomiske påvirknin-

ger på diskriminatorerne. De metoder man bruger imod kategorisk diskrimination har

sandsynligvis ikke den store effekt på den statistiske diskrimination, da dens motivati-

on er anderledes.

Ved siden af den politiske er der også en teoretisk gevinst: Ved at drage paralleller

mellem diskrimination vedrørende etniske og racemæssige grupper på den ene side og

aldersgrupper og kønnene på den anden kan vi undgå at stirre os blinde på etnicitet

og race og overdrive deres betydning ude i det virkelige liv. Selv om forskere, der har

tendens til at kategorisere deres iagttagelser under ”kategorisk diskrimination” ofte

beskylder ”danskerne” eller ”arbejdsgiverne” for at ”kulturalisere”, dvs. overdrive de

kulturelle forskelle mellem danskere og indvandrere, mangler de selv en forståelse for,

at der også er andre ting end kulturelle fordomme, ikke mindst økonomiske interesser,

på spil. Det er nemlig ikke kun etniske minoriteter, der bliver (statistisk) diskrimineret,

men også unge mænd og kvinder, og der er ikke grund til at gøre enhver forfordeling

til en ”etnisk” eller ”racemæssig” diskrimination.

Gammel vin på nye flasker?

En oplagt indvending imod tesen om statistisk diskrimination er, at de to former i

bund og grund er det samme, og at den såkaldte statistiske diskrimination blot er en

form for efterrationalisering eller den traditionelle racistiske diskrimination skjult un-

der mere acceptabel fernis, dvs. ”gammel vin på nye flasker”.

De traditionelle forklaringsmodeller for at forklare diskrimination opererer med be-

greber som fordomme og myter om etniske minoriteter, flertalssamfundets gruppein-

teresse, magt, dominans, essentalistisk kulturalisering osv. Det er sandsynligvis derfor

”statistisk diskriminations”-tilgangen ikke har vundet indpas i dansk forskning. Stati-

stisk diskrimination skyldes ikke irrationelle forestillinger, dvs. fordomme, og heller

ikke majoritetsgruppens ønske om at bevare sin magtposition over for en minoritets-

gruppe. Statistisk diskrimination tager udgangspunkt i aktørernes ønske om at reduce-

re risiko og omkostningerne i udvælgelsen af folk, man ønsker at interagere med. På

arbejdsmarkedet er det tale om arbejdsgivernes ønske om at reducere omkostningerne

ved udvælgelse af nye medarbejdere.


8

Forskere, der forklarer forskellige fænomener såsom forskelle i flertalsgruppens og

minoriteternes arbejdsløshed eller en del unge mandlige indvandreres problemer ved

at komme ind i diskotekerne til henvisning til kategorisk og ”ren” diskrimination, gør

sig skyldige i reduktionisme, da alt for meget bliver reduceret til ”racisme”. En anden

ting, de gør sig skyldige i, er at undgå at forholdes sig til den sociale virkeligheds kon-

troversielle aspekter såsom etniske minoriteters sproglige og erhvervsmæssige kompe-

tencer, uhensigtsmæssig opførsel i nattelivet osv. Det er nemlig ikke nok at konstatere,

at arbejdsgiverne bruger bl.a. navnet eller hudfarven som et hurtigt og billigt pejle-

mærke (proxy) til at vælge nye medarbejdere, eller at dørmænd bruger bl.a. hudfarven

og evt. accenten til at sortere, hvem der må komme ind på diskotekerne. Forskere, der

hurtigt henviser til racistiske eller essentialistiske fordomme stopper der, hvor det van-

skelige begynder, nemlig en nøgtern undersøgelse af problemstillinger såsom, om der

virkelig er problemer ved etniske gruppers sproglige og erhvervsmæssige kvalifikatio-

ner, opførsel i nattelivet osv., som mange arbejdsgivere eller dørmænd tilsyneladende

antager?”

Baumle og Fossett (2005) medgiver, at der kan være noget om påstanden om, at den

gamle traditionelle fordomsbaserede diskrimination nu bliver rationaliseret på nye og

mere acceptable måder. Men denne indvending tilbageviser de alligevel ved at påpege,

at en række undersøgelser viser, at der ikke er store forskelle mellem, hvordan ar-

bejdsgivere og beslutningstagere, der tilhører både minoritetsgrupperne og majoritets-

grupper i USA, vurderer de samme grupper:

Research suggests that minority and majority decision makers alike sin-

cerely, and some cases correctly, believe that nontrivial differences on char-

acteristics relevant to decision-making sometimes exist between demo-

graphic groups (s. 1253).

Som et eksempel henviser de til Moss og Tilly (2001), som rapporterer, at arbejdsgivere

har tendens til at påpege, at afroamerikanerne sakker bagud både med hensyn til

”målbare færdigheder” (“hard skills”) såsom læsedygtighed, sprog, basal matematik

og computerfærdigheder og ”bløde færdigheder” såsom attitude, motivation, professi-

onalisme, venlighed og pålidelighed i sammenligning med andre grupper herunder

andre minoritetsgrupper (Moss and Tilly 2001: 96-104). Men deres vigtigste konklusion

– ifølge Baumle og Fossett - i denne sammenhæng er den følgende:

Significantly, Moss and Tilly reported that this view is evident for manag-

ers of all races, including African-American managers (pp. 130-142). They


9

also stressed that although unfounded stereotyping may be involved, the

general weight of the evidence suggests that managers and employers are

often reporting differences that are real in some degree (Moss and Tilly

2001: 131).

Undersøgelsen af arbejdsgivere i Chicago

Alle forskere, der har undersøgt gruppeforskellene, som arbejdsgiverne er klar over og

handler efter, bruger forståelig nok et forsigtigt sprog. Eksempelvis skriver Neckerman

og Kirschenman (1991) og Kirschenman and Neckerman (1991), at forskere, der bruger

begrebet ”statistisk diskrimination” er uenige om, hvorvidt arbejdsgivernes opfattelser

og fornemmelser om forskelle i gruppernes produktivitet afspejler virkeligheden. De

synes selv ”statistisk diskriminations”-tilgangen kan bruges med fordel, uanset om

arbejdsgiverne har ret eller ej med hensyn til kvaliteten af en bestemt gruppes arbejds-

kraft. Dette spørgsmål - skriver de - er ikke et spørgsmål, som de kan løse med den

data, de har samlet, og denne problemstilling er desuden ”et meget kompliceret empi-

risk spørgsmål” (Kirschenman and Neckerman 1991: 204-5).

Med andre ord vil de ikke tage stilling til, hvorvidt arbejdsgiverne tager udgangs-

punkt i rationelle sandsynlighedskalkulationer eller i myter og fordomme. Men i deres

undersøgelse, hvor de har interviewet arbejdsgivere i Chicago om deres overvejelser i

forbindelse med ansættelse af nye medarbejdere, fremlægger de alligevel data, der

tyder på, at arbejdsgiverne ser tingene relativt nuanceret og tager udgangspunkt i reel-

le forskelle, dvs. i den sociale virkelighed. For det først fordi, arbejdsgivere, der prakti-

serer statistisk diskrimination, skelner mellem forskellige etniske grupper. Eksempelvis

finder de gennemsnitligt indvandrere fra Polen mere motiverede end ”hispanics”. For

det andet skelner de mellem forskellige subkategorier eksempelvis i forhold til kvarter

og klassebaggrund. En arbejdsgiver giver udtryk for en differentieret holdning, når

hun siger:

The Blacks that are employed are just not as good, not that there aren’t

good blacks, but it’s a smaller percent than it would be of whites, for what-

ever reasons, cultural things, or family background, whatever” (Kirschen-

man and Neckerman 1991: 440).


10

Arbejdsgiverne er også i stand til at skelne mellem forskellige subkategorier blandt de

hvide. Til spørgsmålet om, hvorvidt de hvide har den bedste arbejdsetik, svarer en

arbejdsgiver: ”Ikke med hensyn til ethvert tilfælde, men som en gruppe, ja” (s. 211).

Som et andet eksempel på arbejdsgivernes differentieret holdning noterer Kirschen-

man and Neckerman (1991), at selv om arbejdsgiverne rekrutterer mest fra katolske

skoler og fravælger ”public schools”, og at denne form for rekruttering begunstiger de

hvide studerende, betragtes dette valg ikke som relateret til racen:

Black Catholic school students were also viewed as more desirable em-

ployees than black public school students (s. 438).

Som endnu et eksempel på differentiering inden i den ”sorte” gruppe, refererer

Kirschenman and Neckerman (1991: 212) til en konflikt mellem afrikanske indvandrere

og afroamerikanere:

A service employer in the suburbs mentioned that some black American

workers had filed discrimination suits against their Nigerian supervisors (s.

212).

Forfatterne har iagttaget, at selv om ”sort” for mange arbejdsgivere betyder “inner-city

poor”, var mange andre - vel at mærke både sorte og hvide - arbejdsgivere i stand til at

se opdelinger inden for den sorte population (s. 212). Efter at have præsenteret en stor

mængde data konkluderer forfatterne, at de sorte bliver ramt af statistisk diskriminati-

on. Arbejdsgiverne bruger nemlig racetilhørsforholdet som en stedfortræder (proxy) for

egenskaber, som, de synes, er kostbare og tidskrævende at vurdere individuelt. Men de

betragter ikke den enkelte sorte som et offer, fastlåst i en uforanderlig og statisk skæb-

ne. Hun kan omgå racebaserede generaliseringer ved at markere overfor arbejdsgive-

ren, at hun tilhører middel- eller arbejderklasse. De typiske markører, folk i nedvurde-

rede kategorier benytter sig af, er ”korrekt accent” og korrekte sproglige former, ”god”

adresse, påklædning, kropssprog samt dokumenter på udannelse og kurser. Det vil

sige ”sorte ansøgere bør – i modsætning til deres hvide kollegaer – vise overfor ar-

bejdsgivere, at stereotyperne ikke gælder for dem selv” (s. 1991: 231).

Negative konsekvenser af statistisk diskrimination

Man kan rette to typer af kritik imod statistisk diskriminations-praksis. Den første er af

samfundsøkonomisk karakter: Denne form for diskrimination kan have en selvopfyl-

dende effekt, da den vil tage modet fra enkelte medlemmer af lavprestigegrupper, som


11

ønsker at investere i supplerende uddannelse og at forbedre arbejdsvaner, hvis de er

klar over, at arbejdsgiverne tager beslutninger på basis af gruppeegenskaber. Det vil

skabe en ond cirkel, hvor en del medlemmer af minoritetsgrupperne ikke vil forbedre

sig, og statistiske vurderinger vil blive bekræftet (Baumle og Fossett 2005: 1260; Lund-

berg og Startz 1983; Arrow 1988). Den anden type kritik er af en mere etisk karakter, og

som i følge Baumle og Fosset (2005: 1256) derfor kan virke stærkere, og den går ud på,

at man bør skelne mellem en tilskreven og en opnået kategori. Den første kategori

handler om en række karakteristika, som er i høj grad er udenfor individets kontrol, og

som ikke i sig selv er relateret til produktivitet og risiko.. Derfor er det uretfærdigt at

bruge tilskrevne kategorier på sådan en måde , hvor man forfordeler individer, der

fortjener en bedre behandling. Den anden kategori, ”den opnåede kategori”, handler

om kunnen, egenskaber og færdigheder, som et individ gennem uddannelse eller ar-

bejde har tilegnet sig. Man kan derfor med rimelighed forsvare princippet om, at

gruppe- og kategoriforskelle i færdigheder og kvalifikationer kun kan legitimt blive

anvendt, når der er tale om en opnået kategori.

Men en ting skal slås fast: Det kan godt være, at statistisk diskrimination som prak-

sis er skadelig for samfundsøkonomien og for den enkeltes ønsker om social mobilitet,

og det kan godt være, at den er uretfærdig over for individer, der bliver fejlbedømt og

uretfærdigt behandlet. Men tilskrevne karakteristika så som race hænger ofte sammen

med færdigheder og kvalifikationer. Denne korrelation er netop den fundamentale

begrundelse for, hvorfor statistisk diskrimination praktiseres. Ellers kan vi ikke forkla-

re, hvorfor så mange arbejdsgivere, hvis primære formål højst sandsynligvis er at tjene

penge, og ikke at beskæftige sig med etniske eller racemæssige problemstillinger, tyer

til statistisk diskrimination.

Litteratur:

Andreassen, Rikke 2007: Der er et yndigt land. Medier, minoriteter og danskhed. Kø-

benhavn: Tiderne Skifter.

Banton, Michael: “Categorical and statistical discrimination. Ethnic and Racial

Studies, volume 6 Number 3, 1983.

Banton, Michael og Ellis Cashmore: “Discrimination”, Dictionary of Race and Ethnic Re-

lations, 1988.


12

Baumle, Amanda K. og Fossett, Mark: Statistical Discrimination in Employment. Its

Practice, Conceptualization, and Implications for Public Policy, American Behavioral

Scientist, Vol. 48 No. 9, 2005, s. 1250-1274.

Diken, Bülent: Strangers, Ambivalence and Social Theory (Aldershot, Ashgate, 1998).

Hervik, Peter: På jagt efter danskheden, Grus, nr. 68, 2003.

Hervik, Peter: Den generende forskellighed (København, Hans Reitzel, 1999).

Hjarnø, Jan og Jensen, Torben, Diskriminering af unge med indvandrerbaggrund ved job-

søgning, Dansk national rapport efter oplæg fra ILO, (Esbjerg, Sydjysk Universitetsforlag,

1997).

Levitt Steven D.: Testing Theories of Discrimination: Evidence from Weakest

Link. University of Chicago Journal of Law and Economics, vol. XLVII (October

2004)]

Nannestad, Peter, Solidaritetens pris. Holdninger til indvandrere og flygtninge i Danmark

1987-93 (Aarhus, Aarhus Universitetsforlag, 1999).

Phelps, E. S., The Statistical Theory of Racism and Sexism, American Economic Review

62, 1972, s. 659-661.

Sowell, Thomas, The Economic and Politics of Race (New York, William Morrow, 1983).

Sowell, Thomas, Race and Culture (New York, Basic Books, 1994).

Thomsen, Margit Helle og Moes, Mette, 2002: Kompetencer mellem kulturalisering og

mangfoldighed. AMID Working Papers 9/2002.

Taguieff, Pierre-André, The force of prejudice: on racism and its doubles (Minneapolis, Uni-

versity of Minnesota Press, 2001).

https://www.researchgate.net/publication/24101134_Testing_Theories_of_Discrimination_Evidence_from_Weakest_Link?el=1_x_8&enrichId=rgreq-ac75a94552e312ab43ba7175f729e941-XXX&enrichSource=Y292ZXJQYWdlOzI1MTc5ODkwNDtBUzoxMTIyOTcyMDA1OTA4NDhAMTQwMzc4NTE0ODAwMg==





kategorisk og statistisk diskrimination

Documents