en ny norsk erkebispemynt

· Dansk Numismatisk Forening · Føroya Myntsavnarafelag · Myntsafnarafélag Íslands ·· Norsk Numismatisk Forening · Numismatiska Föreningen i Åbo · Skånes Numismatiska Förening ·· Nationalmuseets Mynt kabinett · Den kgl. Mønt- og Medaillesamling · Kungl. Myntkabinettet ·

· Lunds Universitets Historiska Museum · Myntkabinettet, Universitetet i Oslo ·· Suomen Numismaattinen Yhdistys · Svenska Numismatiska Föreningen ·· Uppsala universitets myntkabinett · Numismatiska Forskningsgruppen ·

· Myntsafn Seðlabanka og Þjóðminjasafns ·

Nr. 3 · September 2015

Møntproduktion i København 1662-1689 og Glückstadt 1671-1673

Sven Aagaards bibliografi 1979-2015

En ny norsk erkebispemynt

Nordisk Numismatisk Unions Medlemsblad | Nr. 3 · September 2015 67Nordisk Numismatisk Unions Medlemsblad | Nr. 3 · September 2015

Nordisk Numismatisk Unions MedlemsbladNordisk Numismatisk Union Medlemsblad er udgivet siden 1936 af Nordisk Numismatisk Union.Udkommer i 2015 med fire numre: januar, marts, september og oktober.Ikke medlemmer kan tegne abonnement ved henvendelse til Dansk Numismatisk Forening:John Lind – [email protected]

Redaktion:Hovedredaktør: Doktorand, Frédéric ElfverNumismatiska forskningsgruppenInst. för arkeologi och antikens kulturStockholms universitet. SE-106 91 StockholmTlf.: +46 8 674 76 [email protected]

Ansvarlig over for presseloven: Formand for Dansk Numismatisk Forening, Preben Nielsen.

Lokalredaktioner:Møntkabinetterne i de enkelte landeNorge:

Håkon Roland, [email protected]

Danmark: Jens Christian Moesgaard [email protected]

Island: Anton Holt, [email protected]

Finland: Tuukka Talvio, [email protected]

Annonceredaktion: Preben Nielsen Galionsvej 12, 2 th., 1437 København KTlf. (dag) + 45 20 20 78 16 [email protected]

Eftertryk af artikler med videre kun med forfatterens tilladelse og kun med angivelse af kilden.

Afleveret fra trykkeriet i uge 36Frederiksberg Bogtrykkeri A ⁄S.

INdhold

Artikler

Michael Märcher Møntproduktion i København 1662-1689 og Glückstadt 1671-1673 69

Preben Nielsen Sven Aagaards bibliografi 1979-2015 79

Jon Anders Risvaag En ny norsk erkebispemynt 82

Personalia

Lars O. LagerqvistUlla Ehrensvärd 1927-2015 84

Michael Märcher og Preben NielsenSven Aagaard 70 år 85

Frédéric ElfverFestskrift till professor Kenneth Jonsson 86

Numismatiske nyheder

Danmarks Nationalbank planlægger at afvikle egen seddeltrykning og mønt- og medaljeprægning 86

Konferencer & Numismatiske Litteratur

Gert Posselt anmelderAlexa Küter, Zwischen Republik und Kaiserzeit Die Münzmeisterprägung unter Augustus 87

Jens Christian MoesgaardKonference i Göteborg om beskyttelse af fortidsminder 88

Jens Christian Moesgaard anmelderEeva Jonsson, En rik handelsmans silverskatt 91

Reversen | Numismatics Downside Up

Jens Christian MoesgaardMøntstedsturisme IV 95

MØNTER OG PENGESEDLER KØBES OG SÆLGES

Hafnia Coins | Finn RasmussenGl. Kongevej 172,A | DK 1850 | Frederiksberg C

+45 - 3321 7127 | www.hafniacoins.dk | [email protected]Åben tirsdag – fredag kl. 11.00 - 17.30

Lukket mandag og lørdag

68 Nordisk Numismatisk Unions Medlemsblad | Nr. 3 · September 2015 69Nordisk Numismatisk Unions Medlemsblad | Nr. 3 · September 2015

Møntproduktion i København 1662-1689 og Glückstadt 1671-1673

Sven Aagaard har ydet adskillige væsentlige bidrag til nordisk nu-mismatik, se bibliografien opstillet af Preben Nielsen side 79-81.

Man kan især fremhæve mikroskop-tegnemetoden (MDTM), de to bøger samt en mængde artikler, der i detaljer kortlægger dansk-norske møntgrupper fra midten og anden halvdel af 1600-tallet. På grund af sidstnævnte har jeg i anledning af Svens 70-års dag den 9. juni 2015 valgt at publicere regnskabstal med videre for en væsentlig del af de københavnske udmøntninger i perioden 1662-1689 (tabel 1). Udgivelsen fokuserer på at stille materiale til rådighed for Svens og andres studier af perioden. Den knytter an til en tidligere opstilling1 af materiale for 1690’ernes København.

Der findes forskellige kilder til omfanget af udmøntninger i Kø-benhavn i den relevante periode, og for eksempel Axel Nielsen og Julius Wilcke har tidligere publiceret oversigter.2 Jeg har af tids- og omfangsmæssige hensyn begrænset mig til at uddrage oplysninger fra fire arkivpakker fra Rentekammerarkivet i Rigsarkivet.3 Jeg anser de fire pakker for tilsammen at være den vigtigste arkivgruppe til perio-dens københavnske udmøntninger. Valget betyder dog, at en række udmøntninger/forhold/detaljer ikke er dækket. Det er desuden velkendt4, at en del regnskaber og regnskabsmateriale fra perioden ikke er bevaret, så visse udmøntninger slet ikke kan præsenteres på denne måde, men må kortlæg-ges på anden vis for eksempel ved brug af andet skriftligt kildemateriale og/eller stempelstudier. Således er især udmøntninger af guldmønter, spe-ciedalere samt en stor del af møntmester Gotfred Krygers produktion ikke omfattet, men der er også andre lakuner, hvilket fremgår, når oversigterne sammenlignes med periodens møntrækker.

Sammenligninger samt diskussion af forskellige regnskabstal hos for eksempel Julius Wilcke, Axel Nielsen og denne oversigt er der ikke plads til her. Ofte er forskellene mindre og skyldes: a) forskel-lige afrundinger, b) at udmøntninger fra starten af et år er henregnet til enten start- eller slutåret for udmøntningen eller c) om møntningsafgiften er indregnet eller ej. Jeg inkluderer afgiften i mine tal, da det efter min forståelse af regnskaberne er den angivelse, hvor vi kommer tættest på det ab-solutte tal for den samlede udmøntning.5 Yderli-gere så følger jeg den enkelte ædelmetalsmeltning indtil den er udmøntet. Derfor er udmøntninger, som er startet i et år (primært i december) men først afsluttet i det følgende kalenderår (primært januar) hos mig anført som hørende til smelt-

Af Michael Märcher

Kunsthåndværker og møntmester Caspar Herbach (ca. 1600-1664). I Det Kongelige Biblioteks portræt-samling findes dette kort fra fotograf Budtz Müller & Co. med gengivelse af Carl van Manderns maleri.

Artiklen er tilegnet Sven Aagaard på 70-årsdagen den 9. juni 2015.

70 71Nordisk Numismatisk Unions Medlemsblad | Nr. 3 · September 2015

ningsåret, mens det hos for eksempel Wilcke ofte er gjort modsat. Andre gange er forskellene på tallene markant afvigende, fordi der er brugt forskelligt arkivmateriale til beskrivelse af samme udmøntnin-ger, og nogle gange har kun den ene part fundet egnet arkivmateriale. Desuden gælder det hos alle, at der er mulighed for misforståelser/mistolkninger af kildematerialets angivelser – det er ikke alt sammen entydige regnskabsopstillinger. I mange af (del)regnskaberne er pro-duktionen ikke angivet i summer i rigsdaler eller antal styk for den sags skyld. Derimod angives det ofte, hvor mange rensede blanketter6 eller hvor mange bruttomark af en bestemt legering, der er udmøn-tet. Det betyder, at rigsdalersummerne må beregnes.7 Derfor kan der opstå forskelle på angivelserne hos forfattere. Desuden betyder det, at de angivne summer sjældent kan opfattes som fuldkommen præcise. Det er beregnede værdier, hvor afrundinger og produktionsmæssige forhold giver en lille smule usikkerhed – formentlig og forhåbentlig generelt under 1%.

Jeg har som nævnt begrænset mig til fire arkivpakker, hvorfor en del udmøntninger slet ikke er med her. Som det fremgår af tabel 1 har jeg fra de fire pakker forsøgt at uddrage flere oplysninger end blot selve værdisummen af udmøntninger per år. Der er også dukket nye udmøntningstal frem blandt andet for 1663 og 1680.

Årstallet 1662 er valgt, da en af arkivpakkerne starter med det år. Den pakke indholder også lidt materiale om udmøntningerne i Glückstadt. Da kroneudmøntningen i Glückstadt også har Svens sær-lige interesse, er der afslutningsvis opstillet en oversigt (tabel 4) over den udmøntning for perioden september 1671 til december 1673. Som nævnt er en stor del af regnskabsmaterialet bag Gotfred Krygers møntproduktion ikke bevaret. Der kompenseres lidt herfor ved udgi-velse af Rentekammerets kontrakt med ham om Mønten i København fra 1671. Kontrakten indeholder blandt andet oplysninger om opbeva-ring og sikring af den aktive stempelpulje – efter min opfattelse er det nyt og måske også lidt overraskende, at stemplerne – ganske vist låste – måtte blive siddende i presserne om natten. Desuden har det været muligt at opstille visse regnskabstal for Krygers virke i København fra ca. juli 1676 til ca. marts 1677. De er angivet i tabel 2-3, er muligvis ikke komplette for den angivne periode og skal under alle omstændig-heder benyttes med lidt større forbehold end tallene i tabel 1.

Contract med Möntemester Krüger om Kiöbenhaufns Mönt.8

Giör alle witterlig, att efftersom hans kongl: maytt: woris allernaadig-ste Herre och Konning, saa wed dend det kongelige Commercy Col-legio allernaadigst gifuit Instruction, saa ochsaa wed dend sidst ud-gangen Mynt Reglement, allernaadigst os Committerit hafuer, nöye Inspection och Paasigt paa Möntwessenit at hafue, da effterdi hans kongl: maytt: allernaadigst behaget, Gottfrid Krüger for Möntemester her i Kiöbenhaufn paa nye jgien at bestille.

Da hafuer det kongelige Commercy Collegium paa höistbemelte kongl: maytts: allernaadigste widere Ratification, med for[bemelte] Gotfrid Krüger Möntemester om Mönten her i Staden contrahærit saaledis at hand Metallet sig sellffuer schall forsschaffe och alle Om-kostning /: Wardinens Lön undtagen :/ sellffuer bekostige och paa sig tage, derimod maa hand Profiten och sellff igien nyde, undtagen atten Schilling Dansche, som hand aff huer March fiin Söllff hand formynter i halfue och heele Slette Daler, saa och aff Marchstöcher

Michael Märcher | Møntproduktion i København 1662-1689 og Glückstadt 1671-1673

Fig. 1

Fig. 3

Fig. 5

Fig. 2

Fig. 4

Fig. 6

Fig. 7Fig. 8

Fig. 9Fig. 10

Fig. 1. 2 skilling 1662. Sven Aagaard: Beskrivelse af Frederik III’s danske 2 skil-linge 1648-70, “Numismatisk Rapport”, 1996, 59-107, T53. 1,03 og 1,04 gram. KP 1656.1271-1272. Købt fra direktør Hans Henrik Schou (1858-1932) i 1927. Samlingen købte 2.174 dansk-norske, inklusiv Dansk Vestindien, Oldenborg og Trankebar, mønter fra perioden 1448-1856 for 9.279 DKK af Schou. Alle illustre-rede mønter er produceret i København, hvis ikke andet angives. Alle mønter har vilkårlig stempelstilling, hvis ikke andet angives. Alle mønterne findes i hoved-samlingen hos Nationalmuseet, Den kgl. Mønt- og Medaillesamling..

Fig. 2. 2 skilling 1663. Aagaard 1996, T53. 1,07 gram. GP 1813. Mønten er én af de 63 småmønter fra Havekostfundet (“Blätter für Münzfreunde”, 1903, spalte 3.647ff.), som samlingen modtog i 1926 som gave fra kunstmaler Erwin Nöbbe, Flensborg (1882-1948).

Fig. 3. 2 skilling 1664. Aagaard 1996, T58. 1,08 gram. GP 2890 (Axel Ernsts efterladte samling).

Fig. 4. 2 skilling 1665. Aagaard 1996, T55. 1,12 gram. GP 1813 (se fig. 2).

Fig. 5. 1 skilling 1665. Sven Aagaard: Beskrivelse af Frederik III’s danske 1 skil-linge 1648-68, “Numismatisk Rapport”, 1997, 187-213, T17. 0,93 gram, B 643. B hentyder til: “Beskrivelse over Danske Mynter og Medailler i Den Kongelige Samling”, København 1791, og mønten var i samlingen, da det værk udkom.

Fig. 6. 2 skilling 1666. Aagaard 1996, T60. 1,11 gram. B 718 (se fig. 5).

Fig. 7. Krone 1667. Sven Aagaard: “Frederik III Kronemønt København 1651-1670”, København 2004, T96. 21,95 gram. 270°. KP 1715.84. Købt 1929 fra museumsinspektør Peter Haubergs (1844-1928) samling.

Fig. 8. 2 mark 1666. Aagaard 2004, T150. 10,29 gram. 0°. B 683a. Stam-mer fra museumsinspektør Ole Devegges (1772-1847) samling nr. 2588. Ang. Devegges gave til samlingen, se Michael Märcher: “hvad endnu er skeet er mere for Publikum end for Videnskaben” – Det Kongelige Mynt- og Medaille-Cabinet 1832-42, Nordisk Numismatisk Årsskrift 2003-2005, 2008, 167-227, s. 199f.

Fig. 9. 4 mark 1667. Aagaard 2004, T105. 22,00 gram. 90°. FP 422. Mønten er fra et skattefund med 377 mønter nedlagt i 1670’erne, fundet 1878 i Kildegade, Horsens.

Fig. 10. 2 mark 1667. Aagaard 2004, T157. 11,08 gram. 270°. B 750b. Fra Devegges samling (se fig. 8).

72 Nordisk Numismatisk Unions Medlemsblad | Nr. 3 · September 2015 73Michael Märcher | Møntproduktion i København 1662-1689 og Glückstadt 1671-1673

schall til huer Gangh rigtigen erlegge, efftersom hand uden widere Anordning ingen anden Mynt maa slaa, mens naar hannem anbefalis noget andet at mönte, da schal om Afgifften deraff först med han-nem accorderis, undtagen Ducater och Specie Rixdlr, som hannem for ingen Affgifft at mönte, bewilget, och schall denne Contract jt Aar w=röggellig worde holden, nemlig fra Michaelis jndewerende Aar, till Michaelis 1672. Och huilchen aff Parterne iche da lenger wil til denne Contract forbunden were, schal wi huer anden det jt fierding Aar forud tillsige; Jlige tilladis hannem allt Söllff och Gulld, sambt andre Materialier och Instrumenter, som hand til Möntwerckett behöfuer, tholldfri och w=behindret at maa lade her indföre, saa och hannem saauel hans Betientere for alle borgerlige Onera [=byrder/afgifter] som Jndquartering, Byens Bestillinger och andet were befriet.

Schrot och Korn udi Mönten schall hereffter were saaledis: Ducater schall hollde 23 Karat 6 Grän 67 Stöcher paa een Cöllnisch March, dobbellt och halfue Ducater al advenant [˜ tilsvarende].

Specie Rixdaler schall were 14 lödig og 8 3/32 Stöcher paa en Marck. Kommer een March fiin 9¼ Rdr: halfue och heele örter al advenant lige goed och wigtig [=vægtig] effter deris Priiss och Werdi.

Croner eller Slettedaler schall holde 10¾ Lod eller 10 Lod 13½ Grän [=gren] 10½ Stöche paa en March, kommer saa en March fiin 10 Rdr: 2½ Mark.

Halfue Croner, Marckstöcher, och halfue Marchstöcher i lige god-hed werd och Wegt effter deris Valeur.

Fire Schilling Stöcher 7½ löddig 120 Stöcher paa Marchen, kom-mer saa en March fiin 10 Rdr 4 Marck.

Tou Schilling Stöcher 6½ lödig 214½ Stöcher paa en Marck, kom-mer saa en March fiin 11 Rdr:

En Schilling Stöcher 4 lödig 288 Stöcher paa en Marck. Kommer saa en March fiin 12 Rdr:

Smelltingen schall altid schee i Wardinens Neruerellsse, och schall hannem iche tillat were nogen Specie Rixdaler at omssmelte, mens allene sig betiene aff huad Söllff hand her ind forschrifuer, heller huad andet giort Söllff hand opkiöbe kand. Naar Pengene ere möntid schall hand alltid lade dennem aff Wardinen pröfue om de ere rigtig i deres Skrot och Korn. Wed Möntid schall alltid holldis it Schrin, hvortil Wardinen schall hafue Nögelen, vdi huilchen Stemplene schal altid henleggis naar hand hafuer afmöntid, indtil de til samme Sort igien behöffuis. Och effterdj vdi Schruemönten Stemplerne worde fastsatt, da schall itt Laas holldis for samme Schruewerch, at det iche kand brugis, naar det er forlaasset, huortil da Wardinen altid schall hafue Nögelen, och saadant om Afftenen tillslutte, och om Morgenen igien aabne, jndtil aff samme Sort gandsche er affmöntid, da schall Stemplene udtagis, och i Schrinet henleggis som for er meldt, thil witterlighed hafuer wi dette med woris egenn Hinder underschrev-fuit, och dett Collegy Sigil herneden forretrögt, Actum Hafniæ den 11 September Anno 1671.

Offunschreffne respective det kongl: Commercy Collegy Jnstrux och Contract hafuer Jeg Underschreffne in orriginali til mig annam-mit, och for obligerer mig fast och w=brödeligen at holde och effter-komme, saauit mig deri anbefalis och mig vedkommer.

Hafniæ d: 19 Septembr: Ao 1671. Gotfrid Kryger Mi [Manu propria =med egen hånd]

Fig. 11

Fig. 12

Fig. 13

Fig. 14

Fig. 15

Fig. 16

Fig. 17

Fig. 18

Fig. 19

Fig. 20

Fig. 11. 4 mark 1671. Sven Aagaard: Beskrivelse af Christian V’s københavn-ske kronemønt 1671-92, “Numismatisk Rapport”, 1998, 55-103, T5. 21,23 gram. 0°. GP 2890 (se fig. 3).

Fig. 12. Glückstadt 4 mark 1673. Hol-ger Hede: “Danmark og Norges mønter 1541-1814-1977”, København 1978, nr. 121. 180°. 22,11 gram. GP 2890 (se fig. 3).

Fig. 13. Dukat 1681. Hede 1977, nr. 10. 3,46 gram. 270°. B 234a (se fig. 5).

Fig. 14. 4 mark 1681. Aagaard 1998, T28. 22,37 gram. 90°. GP 3086.136. Èn blandt 25 mønter modtaget 1970, som stammer fra dyrlæge C.D. Vebæks samling. Se “Oslo Mynthandel Auksjon nr. 67”, 2011, s. 50.

Fig. 15. 2 mark 1682. Aagaard 1998, T31. 11,07 gram. 90°. B 272 (se fig. 5).

Fig. 16. 4 mark 1685. Aagaard 1998, T33. 21,96 gram. 180°. KP 1520. Auktionskøb 1921, fra Julius Wilckes (1875-1951) samling.

Fig. 17. 2 mark 1686. Aagaard 1998, T47. 10,95 gram. 180°. B 337 (se fig. 5).

Fig. 18. 2 skilling 1686. Hede 1978, nr. 84. 1,14 gram. 180°. B 347a. Fra Devegges samling (se fig. 8).

Fig. 19. 1 skilling 1686. Hede 1978, nr. 85. 0,81 gram. 0°. KP 1656.1708 (se fig. 1).

Fig. 20. 1 hvid 1686. Hede 1978, nr. 87. 0,51 gram. 0°. B 353 (se fig. 5).

74 75Nordisk Numismatisk Unions Medlemsblad | Nr. 3 · September 2015Michael Märcher | Møntproduktion i København 1662-1689 og Glückstadt 1671-1673

Tabel 1. København.

1 2 3 4 5 6

11/3-1662 17/1-1663 2 skilling 21 Ca. 15.503 *

17/1-1663 27/11-1663 2 skilling 24 Ca. 21.055 *

6/3-1663 27/11-1663 2 skilling? 14 Ca. 12.822 Producerede rensede blanketter: 3.205½ mark svarende til (hvis 2 skillinger ca. 749,622 kg. På baggrund af møntregnskaberne: Formentlig med brutto- udmøntet i 2 skilling under møntmester Johan Stichmann, men vægt 1,218 g) regnskabet ikke afsluttet på grund af hans død i oktober 1663.

28/11-1663 10/11-1664 2 skilling 16 23.062,72 Møntmester Caspar Herbach.

6/12-1664 2/1-1665 1 skilling 1 Ca. 620 Møntmester Frederik Caspar Herbach. Udmøntet 232 mark 8 lod svarende til ca. 54,371 kg. Med en bruttovægt på 0,913 er det ca. 59.552 stk. eller ca. 620 rigsdaler.

26/11-1664 14/1-1665 2 skilling 2 Ca. 2.152 **

13/1-1665 12/1-1666 2 skilling 20 Ca. 19.908 **

3/1-1666 20/1-1667 2 og 4 mark 12 Ca. 5.995 ***

10/9-1666 3/10-1666 2 skilling 1 Ca. 211 **

11/2-1667 24/1-1668 2 og 4 mark 13 Ca. 7.100 ***

20/5-1667 20/9-1667 2 skilling 2 Ca. 1.700 **

20/1-1668 24/1-1669 2 og 4 mark 13 Ca. 5.566 ***

3/4-1668 10/5-1668 2 skilling 1 Ca. 741 **

21/1-1669 30/12-1669 2 og 4 mark 13 Ca. 6.851 ***

4/10-1669 8/1-1670 2 skilling 4 Ca. 1.258 **

4/1-1670 13/2-1670 2 skilling 2 Ca. 380 **

13/1-1670 12/2-1670 2 og 4 mark 2 Ca. 1.403 ***

14/9-1671 29/12-1671 2 og 4 mark 25 Ca.34.758 Udmøntet finsølv: 3.336 mark 5¼ lod. Afgift: 18 skilling per mark fin = 625 rigsdaler 3 mark 6 skilling.

3/1-1672 27/3-1672 Kronemønt**** 18 Ca. 30.246 Udmøntet finsølv: ca. 2.903 mark 3 lod.

3/4-1672 28/6-1672 Kronemønt 18 Ca. 26.520 Udmøntet finsølv: ca. 2.545 mark 9 lod. Afgift: 18 skilling per mark fin.

6/7-1672 27/9-1672 Kronemønt 9 Ca. 13.067 Udmøntet finsølv: ca. 1.254 mark 4 lod. Afgift: 18 skilling per mark fin.

11/11-1672 14/12-1672 Kronemønt 3 Ca. 3.119 Udmøntet finsølv: Ca. 299 mark 6 lod. Afgift: 18 skilling per mark fin.


11/4-1673 12/6-1673 Kronemønt 2 Ca. 1.843 Udmøntet finsølv: Ca. 176 mark 14½ lod. Afgift: 18 skilling per mark fin.

3/7-1673 25/8-1673 Kronemønt 4 Ca. 2.959 Udmøntet finsølv: Ca. 284 mark ½ lod. Afgift: 18 skilling per mark fin.


22/1-1674 12/3-1674 Kronemønt 8 Ca. 8.838 Udmøntet finsølv: ca. 848 mark 6 lod. Afgift: 18 skilling per mark fin.

23/11-1680 31/12-1680 2 skilling***** 10 Ca. 7.916 Formentlig udmøntet 2.110 mark 10 lod****** rensede blanketter svarende til 493,580 kg sølv. Med en bruttovægt på ca. 1,299 gram giver det ca. 379.969 stk. svarende til ca. 7.916 rigsdaler.

2/1-1681 14/6-1681 2 skilling***** 10 8.061,72 Ordre af 11/12-1680 på 6.000 rigsdaler, dertil 24% afgift samt 621,72 som kom fra 1680-skrotter (=produktionsrester: gennemhullede/udstansede tene).

1 2 3 4 5 6

3/1-1681 3/1-1681 Dukater 1 Ca. 677,33 10 mark 1¾ lod holdende 23 karat 6 gren til 67 stk. på marken brutto.

21/1-1681 30/5-1681 Kronemønt 23 51.500,00 Ordre af 11/12-1680 på 50.000 rigsdaler, dertil 3% afgift.

29/1-1681 17/6-1681 1 skilling 3 1.440 Ordre af 11/12-1680 på 1.000 rigsdaler, dertil 44% afgift.

18/3-1681 18/3-1681 Dukater 1 Ca. 294,22 4 mark 6 lod holdende 23 karat 6½ gren til 67¼ stk. på marken brutto.

1/7-1681 31/12-1681 Kronemønt 23 51.500,00 Ordre af 27/6-1681 på 50.000 rigsdaler, dertil 3% afgift.

10/7-1681 26/10-1681 2 skilling***** 7 5.605,14 Ordre af 27/6-1681 på 6.000, men siden ordre om at holde inde. Udmøntet 4.520,26 rigsdaler + 24% afgift.

10/8-1681 30/8-1681 1 skilling 2 922,64 Ordre af 27/6-1681 på 1.000, men siden ordre om at holde inde. Udmøntet 640,72 rigsdaler + 44% afgift.

30/1-1682 31/12-1682 ½ og 1 kroner 44 103.000 Ordre af 25/1-1682 på 100.000 rigsdaler, dertil 3% afgift.

29/7-1682 29/7-1682 Dukater 1 Ca. 175 7/8 Forside med portræt, bagside med Frederiksborg i Guinea. 42 lod holdende 23 karat 6 gren til 67 stk. på marken brutto.

11/9-1683 11/9-1683 Dukater 1 403½ Udmøntet 6 mark holdende 23 karat 6 gren til 67¼ stk. på marken brutto.

12/3-1684 12/3-1684 Dukater 1 117¼ Udmøntet 1 mark 12 lod holdende 23 karat 5½ gren til 67 stk. på marken brutto.

20/4-1684 15/10-1684 Kronemønt 27 59.990 Udmøntet efter ordre af 10/4-1684. Afgiften var 12 skilling lybsk per mark fin. Udmøntet ca. 5.758 mark finsølv svarende til ca. 1.346,537 kg. I kroner med en finvægt på ca. 14,964 g ca. 89.985 stk.

17/12-1684 17/12-1684 Dukater 1 167½ Udmøntet 2 mark 8 lod holdende 23 karat 7 gren til 67 stk. på marken brutto.

17/3-1685 31/12-1685 ¼, ½ og 1 kroner 31 Ca. 52.578 Udmøntet efter ordre af 9/3-1685. Afgift: var 12 skilling lybsk per mark fin. Udmøntet ca. 5.046 mark 9 lod finsølv svarende til ca. 1.180,164 kg. I kroner med en finvægt på ca. 14,964 g ca. 78.867 stk.

26/4-1686 15/1-1687 ½ og 1 kroner 42 Ca. 100.027 Udmøntet efter ordre af 17/4-1686. Udmøntet ca. 9.600 mark 13 lod finsølv svarende til ca. 2.245,198 kg. I kroner med en finvægt på ca. 14,964 g ca. 150.040 stk.

11/6-1686 23/12-1686 2 skilling** 7 Ca. 4.984 Udmøntet efter ordre af 17/4-1686. Udmøntet ca. 428 mark 10 lod finsølv svarende til ca. 100,236 kg. I 2 skillinge med en finvægt på ca. 0,419 g ca. 239.227 stk.

4/8-1686 29/12-1686 1 skilling 5 Ca. 2.003 Udmøntet efter ordre af 17/4-1686. Udmøntet ca. 171 mark 14 lod finsølv svarende til ca. 40,194 kg. I 1 skillinge med en finvægt på ca. 0,209 g ca. 192.315 stk.

16/8-1686 29/1-1687 ½ skilling 6 Ca. 1.989 Udmøntet efter ordre af 17/4-1686. Udmøntet 171 mark 7 lod finsølv svarende til ca. 40,092 kg. I ½ skillinge med en finvægt på ca. 0,105 g ca. 381.824 stk.

17/9-1686 7/1-1687 Hvid 4 Ca. 992 Udmøntet efter ordre af 17/4-1686. Udmøntet ca. 85 mark 8 lod finsølv svarende til ca. 19,997 kg. I hvide med en finvægt på ca. 0,070 g ca. 285.674 stk.

13/6-1689 19/12-1689 ½ og 1 kroner 25 Ca. 37.668,30 Udmøntet 3.615 mark 8 lod finsølv svarende til ca. 845,503 kg. I kroner med en finvægt på ca. 14,964 g ca. 56.502 stk.

* Møntmester Johan Stichmanns udmøntning af 2 skilling 11/3-1662 til 27/11-1663 er ét regnskab med 45 udmøntninger på i alt 36.588 rigsdaler.

** Møntmester Frederik Caspar Herbachs udmøntning af 2 skilling 26/11-1664 til 13/2-1670 er ét regnskab med i alt 32 udmøntninger på i alt 6.587 mark 12 lod (hvide plader) svarende til 1.540,578 kg. Med en bruttovægt på 1,218 gram giver det ca. 1.264.843 stk. svarende til ca. 26.351 rigsdaler.

*** Møntmester Frederik Caspar Herbachs udmøntning af 2 og 4 mark 3/1-1666 til 13/2-1670 er ét regnskab med i alt 53 udmøntninger på i alt 3.845 mark 2 lod (hvide plader) svarende til ca. 899,202 kg svarende til ca. 26.916 rigsdaler.

**** Kronemønt: 8 skilling samt 1, 2 og 4 mark.

***** I møntprotokollen angivet som 1 skilling lybsk.

****** Heraf havde 1.268 mark en lødighed på 4 lod 9 gren, 647 mark 6 lod havde en lødighed på 4 lod 8½ gren og 195 mark 4 lod havde en lødighed på 4 lod 8 gren.

1 = Startdato (start på smeltning)2 = Slutdato (afslutning af smeltning, blanketfremstilling eller prægning)3 = Mønttype

4 = Smeltninger/Udmøntninger5 = Beløb i rigsdaler, skilling dansk/dukater6 = Bemærkninger

76 Nordisk Numismatisk Unions Medlemsblad | Nr. 3 · September 2015 77

Tabel 4. Kronemønt. Glückstadt sept. 1671 – dec. 1673

1 2 3 4 5 6

13/9-1671 22/12-1671 4 mark 11 Ca. 12.837 Udmøntet finsølv: ca. 1.232 mark 2 mark. *

5/1-1672 12/4-1672 4 mark 10 Ca. 12.063 Udmøntet finsølv: ca. 1.157 mark 14 lod. *

18/4-1672 25/6-1672 4 mark 14 Ca. 22.244 Udmøntet finsølv: ca. 2.135 mark 2 lod. *



20/1-1673 4/4-1673 4 mark 13 Ca. 18.771 Udmøntet finsølv: ca. 1.801 mark 12 mark. **

11/4-1673 11/7-1673 4 mark 3 Ca. 3.435 Udmøntet finsølv: ca. 329 mark 11 mark. **



* Afgift 24 skilling på marken fin.

** Afgift 20 skilling på marken fin.

Michael Märcher | Møntproduktion i København 1662-1689 og Glückstadt 1671-1673

Tabel 2. Gotfred Krüger i København.

Startdato Slutdato 1 skilling 2 skilling 4 mark Færdige penge 1676 1676 (rigsdaler) (rigsdaler) (rigsdaler) (mark)

11/7 15/7 Ca. 1.414 202

12/7 21/7 Ca. 229 86½

27/7 4/8 Ca. 1.169 167

5/8 15/8 Ca. 1.323* 189

24/8 31/8 Ca. 286 108

4/9 9/9 Ca. 1.743 249

16/9 22/9 Ca. 2.380 340

23/9 28/9 Ca. 291 110

5/10 13/10 Ca. 911 243

12/10 17/10 Ca. 2.450 350

17/10 24/10 Ca. 1.069 285

18/10 22/10 Ca. 354 134

23/10 28/10 Ca. 386 146

31/10 8/11 Ca. 370 140

4/11 11/11 Ca. 1.729 247

8/11 17/11 Ca. 288 109

18/11 23/11 Ca. 1.281 183

24/11 29/11 Ca. 1.323 189

28/11 7/12 Ca. 881 235

9/12 16/12 Ca. 2.023 289

15/12 21/12 Ca. 1.260 180

19/12 30/12 Ca. 432 163½

Ca. 2.636 Ca. 2.861 Ca. 18.045**

* Kronemønt, pålydende ikke angivet. Senere oversigt i arkivpakken antyder udelukkende 4 mark, men bemærkelsesværdigt, at denne udmøntning som den eneste ikke angiver slettedaler, blot kronemøntlødighed. Måske 1 marken 1676 hører til her.

** I samlet samtidig udregning i arkivpakken fås 18.102 (som Axel Nielsen) ud fra finsølv-mængden.

Tabel 3. Gotfred Krüger i København.

Startdato Slutdato 1 skilling 4 mark Færdige penge 1677 1677 (rigsdaler) (rigsdaler) (mark)

4/1 10/1 Ca. 251 95

11/1 17/1 Ca. 1.589 227

16/1 25/1 Ca. 257 97

9/2 19/2 Ca. 1.687 241

20/2 28/2 Ca. 267 101

8/3 17/3 Ca. 1.547 221

19/3 26/3 Ca. 275 104

Ca. 1.050 Ca. 4.823

1 = Startdato (start på smeltning)2 = Slutdato (afslutning af smeltning, blanketfremstilling eller prægning)3 = Mønttype

4 = Smeltninger/Udmøntninger5 = Beløb i rigsdaler, skilling dansk6 = Bemærkninger

1 Michael Märcher: Kilder til ansættelsen af Anton Meybusch og 1690’ernes udmøntninger i København, Nordisk Numismatisk Unions Medlemsblad, 2012, 141-146.

2 Axel Nielsen: Specier Kroner Kurant. En studie over den faldende rigsdalerværdi i Danmark i tiden 1671-1726, København 1907, genoptrykt 1973; J. Wilcke: Møntvæsenet under Christian IV og Frederik III 1625-1670, København 1924.

3 Københavnske (tildels glückstadtske) møntregnskaber 1662-1684; Brudstykker og ekstrakter af mønt- og smelte-bøger 1676-1767; Københavnske møntprotokoller 1680-1682; Københavnske møntprotokoller 1682-1692.

4 Se generelt Nielsens og Wilckes udmøntningsoversigter samt deres bemærkninger dertil om ikke-bevaret materiale i værkerne nævnt i note 2.

5 Det er en vigtig, men ikke den eneste, årsag til, at mine tal til tider afviger fra Axel Nielsens. Han har for eksempel 50.000 rigsdaler, hvor jeg har 51.500 rigsdaler, fordi jeg opfatter afgiften som udmøntet – og derfor er den del af den samlede produktionssum.

6 I kildematerialet kaldes rensede blanketter for hvide plader. For yderligere om hvidkogning og rensning se Michael Märcher: De kongelige møntsteder i Altona og København 1813-1873. Teknik og produktion, Odense 2012, 134-137.

7 Jeg har regnet den kølnske vægtmark til 233,855 gram og anvendt udmøntningsformlerne angivet i Holger Hede: Danmarks og Norges mønter 1541-1814-1977, 3. rev. udg., København 1978. Ved vægtangivelser i skemaerne har jeg generelt udeladt vægtangivelser på under 1 lod. 1 mark = 16 lod.

8 Rigsarkivet, Københavnske (tildels glückstadtske) møntregnskaber 1662-1684. Udgivelsen sker bogstavret, men kun navneord og egennavne skrives med stort begyndelsesbogstav. Tegnet for mark skrives ud til Marck.

Gl. Banevej 25, 7470 Karup JTelefonnr.: +45 97102900 • E-mail: [email protected]

Kig ind på : www.samlerforum.dk

Samlerforum har fået nyhjemmeside og webshop


Udarbejdet af Preben Nielsen

Prøvemønten 8 skilling Kongsberg 1712 – en upåagtet mærkværdighed. NNUM 1979, side 30-31 #

“Sølvbedrag” i 1600-tallet – Kippen og Wippen – Møntsamlernyt 1979, side 172-173

Frederik III’s danske 2-skillinge 1667 – forslag til revideret typologi. Festskrift til Jørgen Sømod, København 1984, side 51-64

Stempelundersøgelse ved anvendelse af stereomikroskop med tegneappa-rat. NNUM 1984, side 112-115 #

Stempelundersøgelse af Frederik III’s danske 2-skillinge 1648. Hikuin 11, Festskrift til Brita Malmer 1985, side 309-318

Mønttegninger Thomas Høilands Møntauktion 5. 8. maj 1988. K.G. Kaabers samling af “Borgerkrigsmønter”.

Stempelundersøgelse af norske randskriftspecier 1687-1696. NNUM 1989, side 162-177 #

Randing og omranding af norske randskriftspecier 1687-1696. NNUM 1991, side 22-28 #

Vedrørende dansk efterligning og forfalskning af russiske kopeker 1619-30(?). NNÅ 1992-93, side 104-115 #

Gotfred Krügers københavnske kroneudmøntning 1671-74 belyst gennem vægtanalyse og stempelundersøgelse. NNÅ 1992-93, side 116-131 #

Stempelundersøgelse af kronemønt. NR 36 1993, side 15-16.Nyopdaget 1 skilling 1668 København. NR 37 1993, side 101-102Fejlvariant af Gianelli-specie 1799. NR 38 1993, side 158 #Fejlvariant af Altona-specie 1790. NR 39 1994, side 35Mysteriekroner – samtidige, udenlandske kopier af københavnske kroner

fra Fr. III og Chr. V. NR 40 1994, side 59-89 #Nyopdaget mysteriekrone 1668 og mulig mysterie halvkrone 1666. NR 42

1994, side 181-187En typesamling – hvad er det? Møntsamleren nr. 2, 1994 side 16-20 #Anvendelsen af mikroskoptegnemetoden til stempelundersøgelser. NNUM

1994, side 138-145 #Mysteriekroner. Skalk 1995 nr. 1, side 14-17 #Kreativitet og konformitet ved stempelfremstilling. NR 45 1995,

side 135-142 #Centerprik og andre sekundære punkter i møntbilledet. NR 46, 1995

side 175-177 #med Pilegaard, Jens m.fl. Detailtegninger til diverse møntvarianter i Siegs

Møntkatalog Danmark og Siegs Møntkatalog Norden fra 1995 og frem.Frederik III’s danske 2 skillinge 1648-70. NR 48 1996, side 59-107 #Rettelser og tilføjelser til NR nr. 48 om Frederik III s danske 2 skillinge

1648-70 + efterlysning af danske 1 skillinge. NR 49 1996, side 138-139Beskrivelse af Frederik III’s danske 1 skillinge 1648-68. NR 53 1997, side

187-213Beskrivelse af Christian V’s københavnske kronemønt 1671-92. NR 56

1998, side 55-103

Sven Aagaards bibliografi 1979-2015

MYNTER MEDALJER SEDLERKJØP SALG AUKSJONER

Oslo Myntgalleri asTordenskioldsgt. 7, 0160 Oslo, Tlf. 22 41 60 00

E-post: [email protected]

Åpningstider man–fre. 09.30–16.30. Lørdag 10.00–14.00.

Mynter Medaljer Sedler Kjøp Salg Auksjoner

Oslo Myntgalleri asTordenskioldsgt. 7,

0160 OsloTlf 22 41 60 00

Faks 22 41 60 [email protected]

www.oslomyntgalleri.no

Åpningstider man-fre. 09.30-16.30. Lørdag 10.00-14.00

Pilegaard Mønter & BøgerEtablEREt 1963

Algade 65 • DK-9000 Aalborg • tlf. +45 98 139 000 • [email protected]ønter: www.pilegaard-coins.dk • Bøger: www.antikvar.dk/pilegaard

80 81Nordisk Numismatisk Unions Medlemsblad | Nr. 3 · September 2015Sven Aagaards bibliografi 1979-2015 | Sammanställd av Preben Nielsen

Samtidig udenlandsk (nordtysk?) kopiering af norske Christiania-kroner fra Frederik III (1669) og Christian V (1670,1672 og 1679). “Ord med mening”, Festskrift til Jørgen Steen Jensen 1998, side 117-120 #

Beskrivelse af Christian IV’s hebræermønter 1644-1648. NR 62 1999, side 107-141 #

Christian IV’s halve brilledukat 1647 i Jena. NNUM 2000, side 12Ubeskreven københavnsk krone 1672 i Odense Bys Museer. NR 65 2000,

side 97-100 #Bedre sent end aldrig. Museumsforeningen for Læsø, Læsø Museum, 2000 #Lødighed og vægt af Christian IV’s hebræer 1 og 2 mark 1644-47. NNUM

2001, side 27-30 #Småudmøntninger af omsætningsmønt i 1600-tallet. NNUM 2002, side 139-

143 #Kronologi af tidlige Kongsbergkroner 1687 belyst ved stempelrevneanalyse.

NNUM 2003, side 20-23 #Frederik III Kronemønt København 1651-1670. Dansk Numismatisk

Forening, København 2004, 286 siderTo afslag af københavnske kroner 1653 og 1659. NNUM 2004, side 23-27Den norske stempelskærer Jonas Olufsen Lunder (før 1664-1682). Om me-

daljerne G. 114-119 og Frederik III’s 2 dukater u. år. S.4-6. NNUM 2004, side 106-112

Udmøntningen af Frederik III’s norske 2 dukater uden år, Christiania. NNUM 2005, side 13-18

med Bertelsen, Bernt Ubeskrevet prøvemønt, Christian IV hebræer 1 mark 1644 København. NR 83 2005, side 7-9

Hidtil ubeskrevet bagsidestempel til Christian IV specie 1645, Glückstadt. NR 91 2007, side 18-19 #

Privat udmøntede speciedalere 1560 og 1563 under Frederik II samt 1590 og 1596(?) under Christian IV. NNUM 2009, side 47-54 #

Et fragment af en falsk københavnsk krone 1672 (Aagaard T5) fra Haslund ved Randers. NNUM 2009, side 144-145

Studiemateriale efterlyses. Ny bog om Christian V’s kronemønt 1670-1699 under forberedelse. NR 99 2009, side 16

Mere inspiration for katalogmagere. NR 99 2009, side 19-21Fantasiforfalskning FF61-1 – et nyt spøjst falsum til samlingen.

NR 100 2009, side 5-7Anton Meybusch som stempelskærer og prægeteknisk fornyer i

København under Frederik III (cirka 1665-1669) og Christian V (1691-1699). NNUM 2010, side 3-23

Vægt og lødighed af guldkronerne fra Christian IV og Frederik III. NNUM 2010, side 43-51

Samtidig, udenlandsk (nordtysk?) kopiering af Christian V kroner slået i Glückstadt 1672, 1677 og 1679. NR 104 2010, side 9-15

Slog Christopher Woltereck dukater i København i 1680? NR 105 2010, side 23-26

Frederik III Guldmønt og speciemønt 1648-1670. Dansk Numismatisk Forening, København 2011, 352 sider

med Märcher, Michael Tømmerupskattens hebræer 2-marker 1644-1647 fra Christian IV – Schous arbejde og nutidens muligheder. Numismatiske tanker fra Amagerland. Festskrift i anledning af Amagerlands Numismatiske Forenings 40 års jubilæum (2012), side 25-39 #

med Märcher, Michael A Hoard of Counterfeit Crown / Taler Sized Coins. 15. Nysted, Lolland, Denmark, 1868 (FP 297 and 789). The Numismatic Chronicle 173, The Royal Numismatic Society, London 2013 side 433-435 #

med Märcher, Michael Nystedfundet fra 1868 og norske mysterie-kroner. Norsk Numismatisk Tidsskrift 2014/2 side 16-24 #

med Märcher, Michael Skattefund med falske 1100-tals mønter på Store Myregård, Bornholm. NNUM 2014, side 13-17 #

Under udgivelse:med Märcher, Michael The stereo microscope drawing tube method

(MDTM) – an easy and efficient way to make large scale die stu-dies. The Numismatic Chronicle 175, 2015

med Märcher, Michael The Lohe hoard 1937 and Thordeman’s article 1948 revisited. The Numismatic Chronicle 175, 2015

NNUM – Nordisk Numismatisk Unions Medlemsblad, 1936 –NNÅ – Nordisk Numismatisk Årsskrift, 1936 –NR – Numismatisk Rapport, Meddelelser fra Dansk Numismatisk

Forening, 1978 – # – findes også på hjemmesiden www.danskmoent.dk

Stereomikroskop med tegneapparat bruges til identificering og tegning af stempler med henblik på stempel-undersøgelser.

Frederik III Guldmønt og speciemønt 1648-1670.

82 83Nordisk Numismatisk Unions Medlemsblad | Nr. 3 · September 2015

En ny norsk erkebispemynt

Bakgrunnen for denne artikkelen er at forfatteren i februar 2015 ble kontaktet av Gunnar Thesen ved Oslo Myntgalleri A/S for

å få en vurdering av en hvid preget for erkebiskop Gaute Ivarsson (1475-1510), som var innlevert til auksjon. Thesen kunne ikke finne et tilsvarende eksemplar i publiserte stempelstudier av Gaute Ivars-sons mynter.1 Den innleverte mynten har en advers av kjent type, med bokstaven n i feltet og en variasjon over omskriften MONETA AREPI NIDROSIEN. Alle kjente eksemplarer av denne adverstypen har vært koblet til reverser som bærer riksvåpen over stort kors og va-riasjoner over omskriften SAN OLAWS REX.2 Den nye mynten skiller seg fra andre kjente eksemplarer ved at den i feltet på revers ikke har et riksvåpen, men en riksløve tilsvarende Gautes MONETA NORWEI-hvider3 og kong Hans tidlige Bergenshvider4.

Den nyoppdagede myntens advers fremsto som identisk med advers 507, med et lite unntak i omskriften hvor 507 opprinnelig er lest som: Moü¡0ReüPIünI©Roü%, mens den nye mynten leses som MOü¡0ReüPIü¡nI©ROü%. Advers 507 er hittil bare kjent fra et eksemplar, funnet i Hoprekstad (Hopperstad) stavkirke.5 I forbindelse med den nye mynten er mynten fra Hoprekstad studert på nytt med bedre forstørring av foto. Dette avslører at det mellom I og n i omskriften skjuler seg en liten sirkel ( ¡ ) i tillegg til apostrof ( ü). Den korrekte lesningen skal altså være: Moü¡0ReüPIü¡nI©Roü%. Omskriften var med andre ord lest feil under stempelstudiet. Dette betyr at omskriften er den samme som på den nye hviden. Det forandrer imidlertid ikke det faktum at vi fremdeles har en unik advers 507. Vi står igjen med en ny revers til en allerede dokumentert advers.

Reversen på den nye mynten er helt ny med tanke på kombina-sjonen av myntbilde (riksløve) og omskrift (SAN OLAWS REX var.). Denne får nummer 1212. Løven har ingen paralleller i Gautes MO-NETA NORWEI-mynter, men kan ha enkelte likheter i utformingen av løven til Revers 12076.

Av Jon Anders Risvaag

En ny norsk erkebispemynt | Jon Anders Risvaag

Illustrasjon:

1) Gaute Ivarsson (og kong Hans?), hvid, Type IV (MONETA NORWEI), Schive XIV, 14.

2) Gaute Ivarsson, hvid, Schive XVII, 26.

3) Ny Gaute Ivarsson-hvid.

Foto: Åge Hojem, NTNU Vitenskaps-museet.

Omskriften S0n Tü¡OL 0WS ReP er heller ikke kjent fra før. De nærmeste parallellene er revers 1209 med omskriften: S0n Tü¡O L0V

S¢Re og revers 1202 S0n© Tü¡On 0WS R©X. Revers 1209 er i likhet med advers 507 bare kjent i et eksemplar – den før omtalte mynten fra Hoprekstad! Revers 1202 er kjent i tre eksemplarer, alle i kombi-nasjon med advers med kronet monogram h og omskriften In0nS

©ügüR noRW©I¢¡¢.7 En konsekvens av denne nye kombinasjonen er en utvidelse av den opprinnelige kjede 12, som før bare omfattet Hoprekstad-hvidens advers og revers.8

Ny kjede 12Den nye hviden vi står overfor her er sannsynligvis en overgangs-type mellom den første riksløve-typen til den påfølgende riksvåpen-typen.9 Denne slutter seg inn i en rekke av gradvise skritt bort fra en kongelig utseende hvid produsert for erkebiskopen, via en stadig mer present St. Olavsikonografi (inklusive erkebispesetets tidlige våpen, Olavsøksen i skjold), til en hvid hvor erkebiskopen fremtrer alene.

Hvorvidt den nye hviden er preget etter type V, eller om den er preget parallelt med denne, er vanskelig å si. Sannsynligheten taler for det første da myntbildet n og erkebispe-omskriftene ser ut til å er-statte kronet monogram h og Hans-omskriftene helt på adversen over tid. Funnet av en ny overgangstype er videre en ytterligere styrking av antagelsen om at det ikke ble preget hvider i Oslo under kong Hans.10

Beskrivelse av ny Gaute Ivarsson hvid:Adv. 507: Bokstaven n i felt. Omskrift mellom to perleringer: Moü¡0ReüPIü¡nI©Roü%

Rev. 1212: Riksløve over stort kors. Omskrift mellom to perleringer: S0n Tü¡OL 0WS ReP

Vekt: 0,754g. Diameter: 16/17 mm. Stempelstilling: 0º

1 Risvaag, J.A., 2006: Mynt og by. Myntens rolle i Trondheim by i perioden ca. 1000-1630, belyst gjennom myntfunn og utmynting, NTNU 2006:200, Trondheim; Lohne, O., Risvaag, J.A., Ulseth, P.; og Lohne, J., 2010: The Mint in the Nidaros Archbishop’s Palace. Coin production under Archbishop Gaute Ivarsson (1475-1510). Det kongelige Norske Videnskabers Selskab Skrifter 2010, nr. 1, Trondheim.

2 Schive, C.I. 1865: Norges mynter i middelalderen, Christiania, XVII, 24-27; Schou, H.H., 1926: Beskrivelse af danske og norske mønter 1448-1814 og danske mønter 1815-1923, Kjøbenhavn, nr. 1-13; Skaare, K. 1995: Norges mynthistorie [NMH], bind II, Oslo, nr. 329; Risvaag 2006, s. 390-394; Lohne et al., s. 159-161.

3 Schive XIV, 12-30; Schou, nr. 1187-219; NMH, nr. 304-305; Risvaag 2006, Hvid type IV; Lohne et al. 2010, Type IV.4 Schive XIV, 6-10; Schou, nr. 171-186; NMH, nr. 297; Risvaag 2006, Hvid type I.5 Mynt 314: Hoprekstad kirke (Lohne et al. 2010, s. 159-160).6 Mynt 308, 309 og 312 – alle kombinert med Adv 505 (Lohne et al. 2010, s. 159-160).7 Type V, mynt 273-275 (Lohne et al. 2010, s. 156). 8 Lohne et al. 2010, s. 67.9 Lohne et al. 2010, Table 3.2.10 Risvaag 2006, s. 366-371.

Omskriftene er fremstilt med fonten Inscription Numismatic – © Fitzwilliam Museum, Cambridge.

Fig. 2Fig. 1

Fig. 3


så i närmare 40 år svensk representant i Interna-tional Cartographic Association alltsedan 1972.

Ulla Ehrensvärd invaldes 1978 i Sällskapet för utgivande av skrifter rörande Skandinaviens his-toria, blev 2003 hedersledamot i Kungl Örlogs-mannasällskapet, 2007 korresponderande ledamot av Kungl Vitterhetsakademien och fick åtskilliga svenska och utländska dekorationer. I synnerhet hennes i dubbel bemärkelse tungt vägande karto-grafiska arbeten uppmärksammades och de bidrog till hennes berömmelse utanför våra gränser.

Som grafiker var hon expert vid utgivningen av nya sedlar, dock inte den serie som snart skall er-sätta dem som ännu gäller. Hon tillägnades 2003 en festskrift, Accurata Descriptio, en mycket passan-de titel; den gavs ut i Kungl Bibliotekets skriftserie och innehåller studier i kartografi, numismatik, orientalistik och biblioteksväsen.

Under den senaste tiden var hon sysselsatt med att ge ut Carl Reinhold Berchs skildring från S:t Petersburg 1735. Såvitt man förstått var den i det närmaste färdig när hon insjuknade. Ulla var en gladlynt och hjälpsam vän i vetenskaperna och höll kontakt med sina kollegor inom och utom landet. Gärna talade hon om sina favoritintressen. Vi saknar henne.

Lars O. Lagerqvist

PersoNalIa

Professor Ulla Ehrensvärd har avlidit i en ålder av 88 år. Hon var född i Stockholm den 18

mars 1927 och dotter till majoren friherre C.A. Ehrensvärd och hans hustru Signy, född Bur-ström. Hon sörjes nämast av släktingar till sina adoptivföräldrar.

Ulla Ehrensvärd bedrev sina studier i födelse-staden och blev fil.lic. i konsthistoria 1953. Hen-nes disputation kom att dröja till 1974 då ämnet bytt namn till konstvetenskap. Den behandlade medaljkonstnären professor Erik Lindberg, också chefsgravör vid Kungl. Mynt- och Justeringsver-ket. Det var den sista disputationen i detta ämne i den gamla stilen vid Stockholms universitet, alltså med två opponenter – den som skriver dessa min-nesrader var andre opponent. Hon blev docent i konstvetenskap.

Hon hade startat sin yrkesverksamhet redan 1946 och var bibliotekarie vid Stockholms stads-bibliotek, Nationalmuseum och Vitterhetsakade-miens bibliotek till 1963, vid Kungl Biblioteket 1953-1959 och 1963-1982, där hon blev 1:e biblio-tekarie 1971. Sedan gick hon över till Krigsarkivet, där hon var 1:e arkivarie 1983-1993, då hon gick i pension. Hon hade fått professors namn 1990.

Ulla var ständigt verksam inom sina intresse-områden – och de var många: boktryckerikonsten, biblioteks- och arkitekturhistoria, grafik, histo-risk kartografi, inom vilket sistnämnda ämne hon nådde internationellt anseende, därtill också nu-mismatik. På detta område fullbordade hon sin avhandling några år senare med en stor katalog över hela Lindbergs medaljoeuvre – mycket impo-nerande och utförd med yttersta akribi.

Hon medverkade i flera utställningar, här skall bara nämnas den på Kungl Biblioteket 1959 över just Erik Lindbergs medaljkonst (KB utställning nr 17) och som ledde till hennes avhandling. Till de uppdrag hon åtog sig hörde sekreterare i Svensk bokkonst 1963-1979, Nordisk bokkonst från 1965, som ordförande 1975-1982, Svenska Forsknings-institutet i Istanbul 1976-1988, som ordförande i Svenska Istanbulinstitutets Vänner 1988-1989, i Svenska Orientsällskapet 1995-2002; hon var ock-

In Memoriam

Ulla ehrensvärd 1927-2015

Ulla Ehrensvärd och Erik Lindberg vid en utställ-ning på Kungl. biblioteket om Erik Lindberg som medaljgravör

sven aagaard 70 år

Fødselaren blev interesseret i numismatik alle-rede som ganske ung i Horsens via sin bedste-

far, den kendte dyrlæge C.D. Vebæk (1877-1962), som havde en betydelige samling af ikke mindst dansk-norske 1600-tals mønter.

Sven Aagaard er cand.scient. i biologi fra Københavns Universitet 1974, og han arbejde-de fra 1975 som miljøadministrator/amtsbiolog i Storstrøms amt. Sideløbende har han forsket i nu-mismatik (se generelt bibliografien), og forsknin-gen er intensiveret efter pensioneringen i 2007.

Sven har ved sine studiebesøg ved samlinger i Danmark, Bergen, Oslo og Stockholm oftest været ledsaget af sin hustru cand. scient. Inger Bolt Jør-gensen, som har bistået ham med indsamling af et meget anseelige materiale. I de senerste par år har Sven arbejdet meget sammen med Michael Mär-cher. De fokuserer på skandinaviske mønter fra 1100- og 1500-1600-tallet og metode, især stem-pelundersøgelser og skattefundsanalyser.

En af Svens vigtigste bedrifter er udviklingen af “mikroskoptegnemetoden”, hvor et stereomikro-skop med tegneapparat bruges til identificering og tegning af stempler med henblik på stempelunder-søgelser. Det førte til en omfattende registrering af stemplerne fra de store udmøntninger i Danmark-Norge i 1600-tallet og en af de første publikationer fra dette arbejde kom i 1985, hvor han skrev om de danske 2 skillinge 1648.

Sven Aagaard og hustru Inger Bolt Jørgensen ved udgivelsen af

“Frederik III guldmønt og speciemønt 1648-1670”, 2011. Foto: TJH

Siden er det blevet til en lang række artikler i primært Nordisk Numismatisk Unions Medlemsblad, Numismatisk Rapport og Nordisk Numismatisk Års-skrift. De foreløbige højdepunkter i Svens numis-matiske arbejde er udvikling af mikroskoptegne-metoden, opdagelsen af “mysteriekronerne” samt publiceringen af de to store og flotte bøger: Frederik III, Kronemønt København 1651-1670 (København 2004) og Frederik III, Guldmønt og speciemønt 1648-1670 (København 2011).

Sven Aagaard modtog i 2005 fra Suomen Numis -maattinen Yhdistys/Numismatiska Föreningen i Finland, Fjalar och Nea Örnhjelms medalje “PRO NUMISMATICA”. Samme år blev han udnævnt til korresponderende medlem i Dansk Numismatisk Forening, og han blev i 2010 den 21. modtager af foreningens Holger Hede-medalje.

Med ønsket om alt godt i fremtiden imødeser vi med spændte forventninger nye publikationer fra Sven Aagaard.

tidligere omtaler:Numismatisk Rapport Nr. 44, juni 1995, side 94.Nr. 85, september 2005, side 25-27.Nr. 107, november 2010, side 15-16.

Michael Märcher og Preben Nielsen

86 Nordisk Numismatisk Unions Medlemsblad | Nr. 3 · September 201586 Nordisk Numismatisk Unions Medlemsblad | Nr. 3 · September 2015 87Nordisk Numismatisk Unions Medlemsblad | Nr. 3 · September 2015

I bogens hoveddel, s. 29-318, gennemgår Alexa Küter omhyggeligt samtlige typer, og hun kan ofte påvise ikonografiske forlæg og ligheder med både ældre og yngre mønter eller med samtidige emissi-oner fra Lugdunum og møntstederne i Hispania.

Hvad kan hensigten med at genoplive den gamle struktur i disse få år have været? Hvor frie hænder havde det årligt skiftende tremandskolle-gium i mønternes billedvalg? Formelt var mønt-aktiviteten i Rom i disse år et led i magtfordelin-gen mellem Senatet og princeps (dvs. Augustus),

– men var strukturen for møntstedet Rom i realite-ten en formssag fra Augustus' side, i det mindste fra 17 f.Kr.? (diskuteres s. 339ff).

Bogen har en veldisponeret og anskuelig form med alle løbende noter placeret på den side, hvor de hører til. I argumentationen for den kronologi-ske ordning af møntmaterialet skelnes klart mel-lem sikker viden og formodninger. Forfatteren sammenholder afslutningsvis Roms møntmester-serier med de store emissioner fra møntstederne i Hispania (s. 345-351).

Med denne anbefalelsesværdige bog er der sat en god standard for en fremtidig kronologisk-typologisk nytolkning af de øvrige augustæiske møntserier, som tilskrives langt mere produktive møntsteder end Rom.

Gert Posselt

NUMIsMatIsk lItteratUr & koNfereNcer

danmarks Nationalbank planlægger at afvikle egen seddeltrykning og mønt- og medaljeprægning20. oktober 2014 offentliggjorde dan marks Nationalbank følgende pressemeddelelse:

“Nationalbanken tilpasser sig faldende efterspørgsel efter nye sedler og mønter

Selv om kontantomløbet i Danmark fortsat er højt, har samfundets underliggende efterspørgsel efter nye sedler og mønter været faldende i en år-række, og Nationalbanken har ingen forventnin-ger om, at den tendens vil vende. Årsagerne er, at sedlerne bliver brugt mindre til transaktioner, sed-

lerne bliver bedre recirkuleret i samfundet, samt at kvaliteten af seddelserien er bedre, så sedlerne hol-der længere. Det betyder samlet set, at seddel- og møntproduktionen i Nationalbanken hverken nu eller fremover er økonomisk hensigtsmæssig.

Nationalbanken har derfor besluttet at igang-sætte en proces med henblik på at afvikle den in-terne seddeltrykning og møntprægning i løbet af 2016. Nationalbanken vil derefter på linje med en række andre centralbanker gå over til at købe trykning og prægning af sedler og mønter hos eksterne leverandører. Det forventes, at beslutnin-gen vil give en samlet besparelse på 100 mio. kr. frem til 2020.

Nationalbanken vil fortsat være seddel- og møntudstedende myndighed og opretholde eks-pertisen inden for seddel- og møntområdet. Det er alene selve den interne fremstilling af sedler og mønter, der fremover vil foregå hos eksterne leve-randører.”

Danmarks Nationalbank, København forår 2015 – endnu med egen møntproduktion.

Foto: TJH

Den för läsekretsen namnkunnige Kenneth Jonsson tillträdde Gunnar Ekströms profes-

sur i numismatik och penning-historia år 1992. Professuren är förlagd till Institutionen för arkeologi och antikens kultur vid Stockholms universitet.

Den 25 maj i år fyllde profes-sor Kenneth Jonsson 65 år, vilket Svenska Numismatiska Föreningen har uppmärksammat genom boken Myntstudier. Festskrift till Kenneth Jonsson (Monografier utgiv na av Svenska Numismatiska Föreningen, 2015), under redaktion av Tuukka Talvio och Magnus Wijk.

Festskriften, som innehåller 25 bidrag av 28 författare, kommer att anmälas här i unionsbladet

vid ett senare tillfälle. Den intresse-rade läsaren kan vända sig till Svens-ka Numismatiska Föreningens kansli för ytterligare information och be-ställning.

Frédéric Elfver

Kenneth Jonsson ved Nordisk Numismatisk Unions møde i Reykjavik 2003. Foto: TJH

NUMIsMatIske Nyheder

alexa küter Zwischen Republik und Kaiserzeit. Die Münzmeisterprägung unter Augustus.

Berliner Numismatische Forschungen, Neue Folge, Band 11. Staatliche Museen zu Berlin/ Gebr. Mann Verlag, Berlin 2014. 412 sider. ISBN 978-3-7861-2708-6. Euro 79.-

Det augustæiske principat – den romerske statsmagts forvandlingsfase fra republik

til kejserdømme – er en epokegørende periode i Europas historie. Denne nye og vægtige tyske afhandling redegør forbilledligt for et interes-sant intermezzo i statsforvaltningens transfor-mation, nemlig møntproduktionen i byen Rom i Augustus' regeringstid; i disse tiår fandt de største udmøntninger af denarer og aurei sted i andre af rigets møntværksteder end Rom.

I republikansk tid havde Senatet haft mono-pol på møntudstedelse, forvaltet af et årligt valgt kollegium af tre embedsmænd, “møntmestre”, på latin Tresviri aere argento auro flando feriundo, dvs.

“tremandskollegium til at støbe og præge i bronze, sølv og guld”. Det var denne struktur, som – efter at Mønten i Rom var lukket i 37 f.Kr. – blev genop-livet i perioden 23 til 6 f.Kr., hvor den republikan-ske tradition med signerede mønter var gældende. I alt er 45 møntmesternavne overleveret fra disse år, og mønterne selv er hovedkilde hertil. Mønt-produktionen ophørte i 12 f.Kr. for sølv og gulds vedkommende og formentlig i 6 f.Kr. for bronze/kobber, måske med 10-12 e.Kr. som en kortvarig undtagelse.

Alexa Küter opstiller en kronologi, som flere steder flytter rundt på nummerfølgen i RIC og er metodisk underbygget ved bl.a. stempelkoblinger, som dog intet sted er anskueliggjort i et stemma. Augustus er ofte afbildet, men på møntens anden side viser særlig denartyperne en billedverden, som med hensyn til familiemyter og politik tåler sammenligning med den sene republiks. Det stør-ste antal forskellige typer i sølv og guld henføres til året 18 f.Kr. Derefter flytter majoriteten af moti-ver sig fra møntmester-relaterede til Augustus- relaterede temaer (søjlediagram s. 412).

festskrift till professor kenneth Jonsson


Næste oplægsholder var undertegnede referent. Jeg talte om det tillidsfulde samarbejde mellem metaldetektorbrugere og arkæologer i Danmark. Metaldetektorbrug er lovlig, men staten kan er-klære fundne genstande for “Danefæ” og beholde dem mod godtgørelse til finderen. Resultatet er blevet en mangedobling af fund og meget ny – og uventet – viden. En stor fordel har været dialogen, hvor arkæologer blandt andet har kunnet incite-re metaldetektorbrugerne til kun at gå på marken, hvor pløjning i forvejen alligevel havde ødelagt al arkæologisk lagfølge.

Roger Bland fra British Museum fortalte om er-faringerne fra England. Her er metaldetektorbrug også lovlig. Staten har forkøbsret på skattefund. Reglerne blev forenklet i 1997, og der er siden sket mangedobling af rapporteringer af skattefund. Det skyldes blandt andet det landsdækkende net-værk af arkæologer (Portable Antiquity Scheme), der blev oprettet samtidigt for at inciterer findere til at rapportere både skattefund, men også enkelt-fund, som staten ingen juridisk ret har til. Folk er dog stolte over at fremvise deres fund. Hoved-parten er detektorfund. Der er nu registreret over 1.000.000 genstande, og Roger gav eksempler på de nye forskningsindsigter, der kom ud af det.

Kenneth Jonsson, Stockholms Universitet, var desværre forhindret i at komme af sygdom. Han

Lørdag 11. april 2015 var Gunnar Holsts Stif-telse för Numismatik vært ved en konference

om “Fornminnesskydd”, der fandt sted på Huma-nisten på Göteborgs Universitet. Først var der seks korte oplæg, efterfulgt af paneldebat om efter-middagen. Det hele blev videofilmet og sendt på http://new.livestream.com/accounts/1258478/goteborg, hvor der allerede på dagen havde været over 100 logget på.

Kristian Kristiansen, arkæologi-professor i Göteborg, var den perfekte ordstyrer. Med sin for-tid i dansk arkæologi havde han nemlig været med til at organisere de første tiltag overfor detek-torbrugen, som var et af dagens hovedtemaer. Første indlæg handlede imidlertid om noget an-det. Staffan Lundén, Göteborgs Universitet, fortal-te rædselshistorier om og viste billeder fra rovgrav-ninger i oldtidsbyer i Syrien og ødelæggelser af templer i Cambodia med henblik på at skaffe

“varer” til kunstmarkedet i Vesten. Han fremhæve-de, at det ikke kun var et problem i udviklingslan-de, men også i Vesten, eksempelvis tyverier fra kir-ker i Sverige. Han gav eksempler på kunsthandlere, der tog let på videresalg af “varme” varer. Samler-nes efterspørgsel er en forudsætning for plynd-ringerne, og her kan vi i Vesten sætte ind ved at standse med at efterspørge den type antikviteter, som erfaringsmæssigt har “varm” proveniens.

havde dog sendt sin PowerPoint, som Jonas Pauls-son fremlagde. I Sverige er metaldetektorbrug uden tilladelse fra lensstyrelsen forbudt. Ken-neth er meget kritisk overfor privat metaldetekte-ring. Han tog udgangspunkt i den plyndrede skat i Gandarve, Alva sogn, Gotland. Den var blevet fundet ved ulovlig metaldetektorbrug, men ved en hel række tilfældige heldige sammenfald lykkedes det at fange og domfælde synderne. Arkæologer var tilfældigt til stede kort efter rovgravningen og fandt et korsfragment. Tilfældigt opdagede man, at resten af korset blev budt til salg på internettet, og så havde man et spor at gå efter. Ransagninger hos de mistænkte afslørede storstilede og velorga-niserede plyndringer.

Dernæst holdt Jonas Paulsson sit eget indlæg. Han fortalte om forskelle i administrationen af til-ladelser til at gå med metaldetektor fra len til len i Sverige. Nogle steder får man lov til at gå i skove eller i områder, hvor der her kan være velbevaret arkæologisk lagfølge i ringe dybde under overfla-den. Ved at grave genstande op ødelægger man de uerstattelige arkæologiske informationer. Samtidig er reglerne for, hvilke fund man skal indrappor-tere uklare. I princippet er det alt ældre end 1850, men i virkeligheden er det urealistisk, for det er nærmest alt, hvad man finder. Jonas understrege-de behovet for klarere og mere ensartede retnings-linjer landet over.

Sidste indlæg kom fra Jan-Mikael Bexhed, ad-vokat ved firmaet SALC og en af de eneste jurister i Sverige med speciale i kulturarv. Han fremlag-de en lang række forslag til præcisering af loven og forbedring af praksis. Han mente, at lovlydige

findere skulle stilles bedre ved hurtigere sagsbe-handling, højere godtgørelse samt ved indførelse af en attest til finder, hvis en genstand ikke ønske-des hjembudt til staten. Kulturarven skulle sikres bedre ved højere straframme (og dermed bedre bevågenhed fra politi), hemmeligholdelse af visse fundsteder og forbud mod salg af genstande uden attest på deres lovlighed. Desuden burde statens ejendomsret til kulturarven gælde, når den sta-dig lå i jorden og ikke som nu først fra, den gra-ves op af jorden, og man burde kunne dømmes på grundlag af skadesforvoldelse, der ikke kun base-res på genstandenes værdi i penge.

Paneldebat og stor spørgelystSom det fremgår, kom indlægsholderne vidt om-kring, og det bar den efterfølgende paneldebat da også præg af. Spørgelysten fra publikum var stor. Jeg skal her forsøge at opsummere nogle af hoved-emnerne. Da jeg selv var debatdeltager, kunne jeg ikke tage deciderede noter, og mit referat er måske ikke helt upartisk.

Handel med antikviteter og kunstgenstande er et mange-faceteret problem. Det drejer sig om rovgravninger og uoprettelige ødelæggelser i tred-jeverdenslande. Det er svært at gøre noget ved di-rekte. Man kan se sådan på det, at kunstsamlere redder genstandene ved at erhverve dem. Men ofte er problemet, at genstanden undervejs defi-nitivt har mistet oplysning om sit oprindelsessted og kulturhistoriske og arkæologiske sammenhæng, og dermed er blevet reduceret til en ren kunstgen-stand. Man kan også se sådan på det, at samleriet skaber efterspørgslen, der fremprovokerer rovgrav-ningerne. I den optik burde man stoppe med at samle. Men det må være en kollektiv beslutning – den enkelte samler kan ikke gøre det alene. En løs-ning kunne være at kræve attest på lovlig oprin-delse for genstande, der handles. Det er dog nok kun realistisk for sjældne og dyre genstande – men for eksempel for mønter kendt i tusindvis af ek-semplarer ville opgaven være enorm (selv om det også fra et forskningssynspunkt ville være fanta-stisk, hvis alle mønter var registreret og fotografe-ret…). Diskussionen gik livligt, men der kom ikke rigtigt nogen konsensus.

Med metaldetektering bevægede vi os tilbage til egne breddegrader. Det blev diskuteret, om det

konference i Göteborg om beskyttelse af fortidsminder


eeva Jonsson En rik handelsmans silverskatt

Kungl. Myntkabinettet, Stockholm, 2013, 52 sider, ISBN 978-91-89256-60-3.

I 2009 blev der fundet et stort skattefund fra 1000-tallet i Skedstad på den svenske ø Øland

i Østersøen. Dette fund er allerede kendt af NNUMs læsere, da Bo Gunnarsson i nr. 1 2012, s. 8-16 fremlagde en meget sjælden norsk mønt fra fundet. Skatten indeholdt også en anden usædvanlig mønt, nemlig en såkaldt jital præget i Indien cirka 980-1000. Det er den først af sin slags i Norden, og den vakte tilbørlig opsigt i pressen.

Nu har Kungliga Myntkabinettet udgivet en indbydende lille bog om skatten. Forfatteren Eeva Jonsson bringer os på 52 rigt illustrerede sider rundt om en mængde aspekter om fundet: fund-historien (s. 4-9), fundstedets historie (s. 10-11), vikingernes rejser, handel og skatte (s. 12-17, 40-45) samt forskning i skattene (s. 18-19, 46-47) og selvfølgelig præsentation af mønterne (s. 20-39), alt sammen fint illustreret med fotos og kort. Også det svære spørgsmål om priser og købekraft be-handles sobert med nyttige henvisninger til re-levant litteratur (s. 40-41). Hele tiden veksles der mellem på den ene side generel information om vikingetiden og forskningen heri og på den anden side mere specifikke oplysninger om selve Sked-stad-skatten. Det fungerer fint, for førstnævnte er nødvendigt for at forstå skatten, og sidstnævnte eksemplificerer helt konkret tidens forhold. Hvis man søger det fulde katalog over skattens indhold, går man dog forgæves – det ligger udenfor bogens formål og genre at give det.

Den kortfattede, populariserende form gør, at tingene en gang i mellem bliver sat på spidsen uden at nuancerne kommer frem. Det faldt anmel-deren for brystet, at Igelösa kaldes en svensk skat (s. 19). Det er den selvfølgelig i og med, at Skåne har været svensk siden 1658, men da skatten blev nedlagt, var Skåne dansk, og skatten bør forstås i denne sammenhæng. Og som dansker undrer man sig over den restriktive holdning til privat metaldetektorbrug side 46.

Trods disse små bemærkninger kan bogen varmt anbefales. Ikke-eksperten får her en fin in-troduktion til tiden generelt og de metoder, vi bru-ger til at udforske den, og den mere specialiserede læser kan glæde sig over den velillustrerede gen-nemgang af mønterne.

Jens Christian Moesgaard

overhovedet var realistisk at forbyde privat metal-detektering. Ville den ikke bare alligevel finde sted ulovligt, således at genstandene ville komme på det sorte marked, og der ikke ville være noget til-bage i jorden om føje tid? Der blev ligeledes disku-teret, om genstandene faktisk havde det bedst med at blive liggende i jorden, indtil de kunne ivareta-ges på faglig forsvarlig vis af fagarkæologer. Eller er de så truede af nedbrydning af kemikalier og pløj-ning og anden mekanisk bearbejdning af jorden, at det ville være bedst at lade privatpersoner med metaldetektorer finde dem så hurtigt som muligt?

Men det er ikke nok at redde nedbrydningstru-ede genstande op af jorden. Hvis genstanden bare ender i en offentlig eller privat samling uden, at fundsted og fundomstændigheder bliver registre-ret, går disse oplysninger definitivt tabt, og gen-standen mister halvdelen af sin værdi som kilde til fortiden. Alle de vigtige oplysninger om den brug, som fundstedet giver, er væk for evigt. Det ville da være bedre, hvis den forblev i jorden. Derfor kan metaldetektorbrug være meget skadelig, hvis fun-dene ikke bliver registrerede. Der var delte menin-ger, om det bedste ville være at benytte private i denne sammenhæng.

Der blev skelnet mellem på den ene side egent-lige organiserede netværk, der benytter detektor udelukkende med henblik på at tjene penge, og på den anden side de mange ærlige mennesker, for hvem detektoren er en hobby med mening. De første skal klart bekæmpes, men de sidste er de fleste, og ved samarbejde og dialog kan man gøre dem bevidste om vigtigheden af arkæologien. Et aspekt, der blev livligt debatteret, var netop nød-vendigheden af at have nok ressourcer i systemet til at håndtere den stigende fundstrøm. Proble-met har dog ikke helt samme omfang her i Nor-den som i de dele af Europa, der som England var en del af Romerriget, og hvor der findes så store mængder af antikke mønter, at det kan være svært at få ressourcer nok til registreringen.

Det blev en god og inspirerende dag. Problemet er (desværre) stadigt aktuelt, og der er ingen lette løsninger. Gunnar Holsts Stiftelse har stor ære af at have taget dette vigtige emne op til diskussion.

Jens Christian Moesgaard


ANSÖKNINGAR TILL

WWW.SVENSVENSSONSSTIFTELSE.SE

SVEN SVENSSONS STIFTELSE

STIFTELSENS UPPGIFT ÄR:– Köpa in föremål som saknas i KMK:s samlingar.– Ge bidrag till publikationer som kan tjäna svensk numismatisk forskning.– Stödja forskare i svensk numismatik.

ANSLAG LÄMNAS FÖR VETENSKAPLIGA ARBETEN INOM

FRÄMST SVENSK NUMISMATIK:FORSKNING, RESOR & PUBLIK ATIONER

Stiftelsen sammanträder två gånger per år, en gång under våren, en gång under hösten.Ansökan ska vara stiftelsen tillhanda före 15 september 2015, alternativt 15 februari 2016.Adress: Sven Svenssons Stiftelse för numismatik, Handelsbanken Stiftelsetjänst, 106 70 Stockholm

för numismatik

APPLICATIONS FOR

WWW.SVENSVENSSONSSTIFTELSE.SE

SVEN SVENSSON’S FOUNDATION

THE FOUNDATION’S ASSIGNMENTS ARE: – Purchases of items missing in the collection of The Royal Coin Cabinet.– Contributions to publications that could benefi t Swedish numismatical research.– Support for researchers in the fi eld of Swedish numismatics.

APPLICATIONS FOR GRANTS ARE PROVIDED FOR SCIENTIFIC STUDIES, MAINLY WITHIN SWEDISH NUMISMATICS:RESEARCH, TR AV ELS & PUBLICATIONS

The Foundation Board meets twice a year, in March and October.Applications must be at hand before 15 September 2015 or 15 February 2016. Address: Sven Svensson Stiftelse, c/o Handelsbanken Stiftelsetjänst, se-106 70 Stockholm, Sweden

for numismatics

20152015Søndag 1. november kl. 10 - 16

Radisson Blu Falconer Hotel Falkoner Alle 9 · FrederiksbergMetro Frederiksberg · Bus 8A og 9AEntre DKK 60,-

Arrangør: Dansk Numismatisk Forening


Møntstedsturisme IV

reVerseN | numismatics downside up

Af Jens Christian Moesgaard

Jeg var helt høj efter at have fået idéen til at tjene penge på et turismekoncept med at lave

ture til Holmens Kirke i København (NNUM 2015, s. 63). Folk skulle stå på selve stedet, hvor der blev præget mønter under Frederik II (1559-1588) og Christian IV (1588-1648). Det var helt præcist sket i kælderen på den Ankersmedje, hvis mure i dag indgår i kirkebygningen (Danmarks Kirker, København, bind 2, s. 24). Det var da noget, der rykkede!

Når jeg sådan selv skulle sige det, syntes jeg fak-tisk, at jeg havde fortjent at forkæle mig selv lidt. Og hvad er bedre end at nyde stor kunst? Så jeg gik

en tur på Statens Museums for Kunst.

Inde i det store hus blev jeg ligesom draget hen til renæssancemaleriet med Jesus, der jager kræm-merne ud af Templet. Jesus vil ikke have kommers i sin Faders Hus. Jeg stod som forstenet foran det sto-re maleri.

Det var, som om Jesus talte til mig gennem bille-det. “Vil du besudle Holmens Kirke ved at tjene us-sel mammon på den?”, tordnede han.

“Ja”, fik jeg fremstammet, “men mit hjerte er rent, for jeg gør det i en højere sags tjeneste. Pengene er ikke målet, de er blot midlet til at vise alle de van-tro, at numismatikken – og i bredere forstand hu-maniora – er relevant. Hvis man ikke kan tjene pen-ge, er man jo ikke noget i dagens samfund!”

“Hm”, svarede Jesus gennem billedet, “det kan jeg godt se. Men det er vist for subtilt til, at folk kan for-

stå det. Jeg er ked af det, men du kan ikke bruge Kirken til dette formål, hvor ædelt det end er”.

Bævende og med koldsved ned ad ryggen vaklede jeg ud af museet. Jeg var slået tilbage til start, endnu engang…

foreNINGer & kabINetter | NNU

Nordisk Numismatisk Union Grundlagt 1935

Formand 2014-2017: Carl Henrik StørmerHjemmeside: www.nnunion.net

Medlemmer:Dansk Numismatisk ForeningGrundlagt 1885

Formand: Preben NielsenHjemmeside: www.numismatik.dk E-mail: [email protected]

Føroya MyntsavnarafelagGrundlagt 1989

Formand: Rósing SkoráHjemmeside: www.fomynt.dk E-mail: [email protected]

Myntsafnarafélag ÍslandsGrundlagt 1969

Formand: Freyr JóhannessonHjemmeside: www.mynt.isE-mail: [email protected]

Norsk Numismatisk ForeningGrundlagt 1927

Formand: Carl Henrik StørmerHjemmeside: www.norsknum.orgE-mail: [email protected]

Numismatiska Föreningen i ÅboGrundad 1937

Ordförande: Tom C. BergrothE-post: [email protected]

Skånes Numismatiska FöreningGrundad 1931

Ordförande: Ola ZaundersHemsida: www.sknf.seE-post: [email protected]

Suomen Numismaattinen Yhdistys/ Numismatiska Föreningen i FinlandGrundad 1914

Ordförande: Petteri JärviHemsida: http://www.snynumis.fiE-post: [email protected]

Svenska Numismatiska FöreningenGrundad 1873

Ordförande: Jan-Olof BjörkHemsida: www.numismatik.seE-post: [email protected]

Den kongelige Mønt- og Medaillesamling, NationalmuseetFrederiksholms Kanal 12, 1220 København K, Danmark

Leder: Michael AndersenHjemmeside: www.natmus.dkE-mail: [email protected]

Kungl. MyntkabinettetSlottsbacken 6, Box 5428, 114 84 Stockholm, Sverige

Chef: Eva RambergHemsida: www.myntkabinettet.seE-mail: [email protected]

lunds Universitets Historiska MuseumKrafts torg 1, 223 50 Lund, Sverige

Gitte Tarnow IngvardsonHemsida: http://www.luhm.lu.se/E-post: [email protected]

Myntkabinettet, Kulturhistorisk museum, Universitetet i OsloFrederiksgate 2, Oslo Postadresse: Postboks 6762. St. Olavsplass, 0130 Oslo

Håkon Roland Hjemmeside: www.khm.uio.noepost: [email protected]

Myntsafn Seðlabanka og ÞjóðminjasafnsEinholt 4, 105 Reykjavík, Island

Leder: Anton HoltHjemmeside: www.sedlabanki.is/?PageID=119E-mail: [email protected]

Nationalmuseets MyntkabinettMannerheimintie 34, P.O. Box 913 00101 Helsinki, Finland

Chef: Tuukka TalvioHemsida: www.nba.fi/sv/nationalmuseumE-post: [email protected]

Numismatiska Forskningsgruppen, Stockholms universitet106 91 Stockholm, Sverige

Professor Kenneth JonssonHemsida: www.archaeology.su.se/

numismatiska-forskningsgruppene-post: [email protected]

Uppsala universitets myntkabinettBesöksadress: Universitetshuset, Biskopsgatan 3 Postadress: Box 256, 751 05 Uppsala, Sverige

Hendrik MäkelerHemsida: http://www.coincabinet.uu.se/E-post: [email protected]

Statens Museum for Kunst. Fotos: TJH

Hieronymus Bosch (efterfølger) Ca. 1450-1516. Kristus uddriver kræmmerne af templet. Efter 1570. Olie på træ.

96 Nordisk Numismatisk Unions Medlemsblad | Nr. 3 · September 2015

Fuldend din samling!Hver anden søndag afholder vi møntauktioner på nettet.

Baltikavej 10 2150 Nordhavn Tel +45 8818 1111

Søren Frichs Vej 34 D8230 ÅbyhøjTel +45 8818 1100

Unik 2 speciedaler 1658, Christiania. Vurdering: 1.000.000 kr.

Sælges på vores næste tradiotinelle auktion, 3. november 2015.











en ny norsk erkebispemynt

Documents