'\.ia,,-.:a:^!1*:"!:"tnd*..Æ

Kult og ritualer i den ældrebondestenalder

,4/NrErs H.ANonRspN

Omkring 4.000 f.Kr. skete store ændringer i det danske område, idet manskiftede fra en jæger-samlerkultur til en bondekultur, hvor man selv pro-ducerede fødemidlerne. Dette medførte ikke blot dybtgående ændringeri erhvervskulturen, men også i den sociale kultur. Man ser fremkomstenaf spektakulære fund og anlæg, der vidner om den betydning, det rituel-1e liv har haft for den tidlige bondekultur.

T[agtbægerkulturen tilhører den tidligste del af bondestenalderen ogdateres fra3.900 til2.800 f.Kr. Geografisk dækker kulturen et område fraHolland til Ukraine ogfra den centrale del afTyskland til den centrale delaf Sverige. Som det fremgår af navnet, erTragtbægerkulturen karakterise-ret ved lerkar med tragtformet hals. Kulturen er i sit store udbredelses-område delt op i en række regionale grupper, men det følgende omhand-ler kun tagtbægerkulturen i det danske og skandinaviske område.

I D anmark efterfølger tagtb æ gerkulturen j æ gerstenalderens Erteb ø1-lekultur, som var en højtudviklet jægerkultur, der eksisterede i Danmarkmed omliggende områder i tiden mellem 5.000 og 3.900 f.Kr.Tragtbæ-gerkulturen blev fulgt af En\eltgravskulturen omkring 2.800 f.Kr.Tiagt-bægerkulturen har været genstand for grundige studier, ikke mindst hvadangår kulturens bopladser, storstensgrave som dysser og jættestuer, samtofferfundene fra moserne. Som et resultat af mange udgravninger framidten af 1950'erne til rnidten af 1980'erne er det desuden lykkedes atfi kendskab til en række nye anlægsfyper, som kulthusene,l stendyngegra-vene2 og Sarupanlæggene.3 Disse nye anlægstyper er med til at give os etmere nuanceret billede af den ældste bondekultur.

Med det formål at opnå et mere holistisk syn på tagtbægerkulturen,som i det danske område har efterladt et meget stort fundmateriale, harman i de senere år iværksat en række regionale studier.Ved intensive stu-dier indenfor mindre områder har det været formålet at anskue kulturensmange forskellige anlægstyper og fund under 6t. Dette er sket med detrigholdige materiale fra øerne syd for Fyn, hvor fundene fra et 485 km2stort område er blevet indgående behandlet.a Med udgangspunkt i mineegne udgravninger på Saruppladsen, er der siden midten af 1980'erne

t3

foretaget lignende regionale studier i et ca. 12 krfi stort område omkringSarup, her med det primære formål at nå til en bedre forståelse af Sarup-

pladsernes funktion i et regionalt miljø.sDe mange fund fra storstensgravene,fra moserne, fra kulthusene og fra

Saruppladserne har gjort det muligt at få et indblik iTiagtbægerkulturens

kulthandlinger og rituelle liv.I disse år er der en stigende interesse for de

forhistorisk. krlå..tt ritualer og endog for deres religioner,6 og i det føl-

gende skal der gØres et forsøg på at vise, hvad man kan få ud af det rig-f,oldige materia]e fra den tidligi del af bondestenalderen'7

Hvordan finder man spor efterdet rituelle liv?

I Danmark er Tiagtbægerkulturen inddelt i et antal kronologiske perio-

der og et par regiånale grupper.s I denne artikel deles Tiagtbægerkultu-

,.r, dåg kun i tri perioder, der skiller ved 3'500 f'Kr' og 3'200 f'Kr' Dis-

se tre p"erioder vill det følgende blive gennemgået med t-T.lig henblik på

,po, .^ft.t formodede rituelle aktiviteter. For at kunne rtdføte disse studi-

å af det rituelle liv er det nødvendigt først at skille det materiale fra,der

kan formodes ikke at repræsentere rituelle handlinger, nemlig materiale

der viser hen til dagligdags aktiviteter, f.eks. et bopladsmateriale. Det re-

sterende materiale kan dernæst undersøges for, om det repræsenterer spor

efter mulige rituelle aktiviteter.I et tidl"igere arbejdee er en boplads, efter inspiration fta andre publika-

tioner,1o dJfineret sorn et sted, hvor folk tilbragte natten, tilberedte og

spiste føde samt producerede og brugte redskaber. I det arkæologrske

fi]ndmateriale vilideeit set et sådant bopladsmateriale v-is-e sig so.m444

.!ef t"r..tt",ttytt...ita ,srg1P4&,,j9+@ (f.eks. megen flintaffald - mindst 12 stykker - i for-hold til fliitåskabirj, et varie'"t udvalg af redskaher, skåLfrq lerka{=l4ed

@(tilopbevaring,kogninø.{1i|ke]s9etc.),fåLrele1er-tsar, ,ppien", føde (f.eks. knogler fra dyrs kødfulde dele) samJ eysnllglt

[yer^g§tq!"=h"ir b"piadserne har tilhørt et bondefolk.I andre områder og

kuliure, må man naturligvis anvende andre definitioner på et bopladsma-

teriale. Ud fra disse kriårier er det naturligvis interessant at stqdere det

materiale. der så ikke er et bopladrmateriale;f.eks. de tilfælde, h:voitil er

.; -ffiånam;;ffa; t.;i* h.G{-mt kser eller mange fl intredska-

ber, men intet eller næsten intet flintaffald. Af særlig interesse- er fund, der

også indeholder menneskeknogler, enten som hele skeletter eller kun som

eikeltkrogler Med me.rneskelnogler i fundbilledet skal man undersøge,

om der kÅ rrcr" tale om et begravelsesfund, som det bl.a. vil være tilfæl-

det, hvor en eller flere "værdifrld." genstande/oldsager ligger ved liget.

t4

Hvis sådanne værdifulde genstande ligger sammen, men uden spor af et1ig, kan der være tale om et depot- e1ler votivfund.ll Man kan dog også

have anlæg, der ligner begravelser, f.eks. aflange, mandsstore nedgravnin-ger, som indeholder he1e, værdifulde genstande, men er uden spor efter etlig.I sådanne tilfælde taler man som regel om en kenotaf eller en symbol-grav, som kan udgøre et stor antal af anlæggene på nogle pladser.12

Gennem omhyggelige analyser af det materiale, der ikke kan tolkessom rester efter en boplads, kan man opdage fund, fundsamrrrenhænge oganlæg, der må vise hen til det rituelle liv. Ved at udføre sådanne analyser

accepterer man også, at de forhistoriske kulturer gjorde brug af ritualermed det formålbl.a. at kommunikere med overnaturlige kræfter.13 For at

kunne udskille rituelle fund og anlæg er det nødvendigt at analysere helefundkomplekser og deres sammensætning. I det følgende vil der blivefremdraget fund og anlæg, der kan formodes at have været benyttet iTragtbægerkulturens rituelle Iiv.

Ritualer i den ældre del afTlagtbægerkulturenAfT[agtbægerkulturens tre perioder ser man i den tidligste (3.900-3'500f.Kr.) en ændring af Ertebøllekulturens skovlandskab til et mere åbentlandskabla med relativt små bopladsenheder placeret på flade,let sandede

områder med let adgang til vand, enge og skov. Eksistensgrundlaget æn-dredes langsomt fra en jæger-samlerkultur til en bondekultur.15 Fund afpollen, der indikerer græsning og korndyrkning, fund af knogler fra tam-dyr som kvæg, svin og far/ged,aftryk af korn i lerkar samt bopladsernes

placering, indikerer en begyndende bondekultur med labilt landbrug, derofte skiftede til nye områder. Dyrkningen synes at være foregået i små

ryddede parceller i skoven, hvor man har afbrændt bundvegetationen.Mellem store træer og sten har man med gravestok bearbejdet jorden og

sået korn. Begravelser skete, som i Ertebøllekulturen, i jordfæstegrave un-der flad mark,16 men der blev også anlagt store gravmonumenter af lang-høje med komplekse strukturer og med gravanlæg for et eller flere in-divider.lT Nær den østlige ende af disse langhøje findes der ofte klare spor

efter offerritualer, hvor lerkar er placeret op ad store egestolper, der er

blevet brændt.18 I vådområderne foregik der ritualer i forbindelse medofringer af lerkar, flintøkser samt dyre- og menneskeknogler.le

Nogle af disse fund i vådområder optræder i forbindelse med decide-rede konstruktioner. På Sjælland kender man til fire af den type anlæg,2o

mest kendt er fundet fta Salpetermosen i Frederiksborgområdet.2l IHer

åndt man i 1,946 et fykt lag kvas og grene stØttet af lodrette pæle. Dettelag havde en udstrækning på 10x22 m og 1å ved stenalderens mosekant.

15

På og i laget åndt man adskillige lerkar, flintøkser og dyreknogler. Der-imod åndt man ikke flintaffald og lerkarsklr, det kunne repræsentere et

bopladsfund.

Ritualer i den mellemste del afTragtbæserkulturen

I T[agtbægerkulturens mellemste periode (3.500-3.200 f.Kr.) ser man

store ændiinger i det arkæologiske materiale. Nu introduceres store mo-

numenter, dei formodes at have været benyttet til rituelle aktiviteter, bl.a.

megalitgrave, som dysser og jættestuer, kulthuse og sarupanlæg. ud frapolLnairlyserne kan man se, at mennesket nu tydeligtåar-påvirket natu-

ien. Pollen fra de srore skovtræer eg og lind er afløst af pollen fra birk og

hassel, der er karakteristiske for et åbent landskab. Abningen af skoven

sker samtidig med, at man finder de første spor efter en kultivering afjor-den med den primitive plov, arden.2z At arbejde med arden har krævet

jordparceller af en vis størrelse, der nu var ryddet for store sten og træer,

irrr. -rn har tdført et stort arbejde, før de første stude kunne trække ar-

den i den ryddede markparcel'Brugen af arden må have rnedført, og vel delvist forudsat, ændringer i

d" ,oå1. relationer mellem menneskene. FIvor dyrkningen tidligere

kunne have været foretaget af kvinder, må man formode, at mændene nu

har fiet mere arbejde med rydning, fiernelse af store sten og håndtering

af studene. Den store investering t at gøre jorden klar til dyrkning må

også have betydet ændrede regler for brugs- og dyrkningsret til jorden,

dvs. til en slags jordbesiddelse, som let kunne føre tll konflikter.I de områå.i hrro, man har lavet studier over bebyggelsen fra den tid,

bl.a. i området omkring Sarup,23 ser man et tæt mØnster af forholdsvis

små bopladser, kun 500-1.000 m2 store. Disse bopladser ligger pi afgræn

sede flader og tøtre plateauer med let adgang til vand og til flere bioto-per. Karakteristisk foi bopladserne er det desuden , at mari nu har omhyg-

geligt gravede gruber, dei har været benyttet til opbevarrng af føde,bl-a.

korn, de såkaldte siloer.

Storstensgraue

Den mellemste periodes tydeligste spor i landskabet er dysser og jætte-

stuer. Disse monumentale'storstensgrave også kaldet megalitgrave bærer

vidnesbyrd om en udvikling i deres konstruktion (fig. 1)'Tidligste fype er

små dysser, der nærmest er en reminiscens af den forrige periodes menne-

skelange jordfæstegrave, men dog nu bygget af store stel, hvor kammerets

^fl^ngJ b"æ.este, ligge. ned. Disse tidlige dysser er af den tyske arkæolog

1,6

E.Aner kaldt for "LJr-l)olmen".24 Dysserne udvikles dernæst tit de lidtstørre dysser, hror bæ6ærr.ne står på'højkapt. Disse dysser kan være for-synet med 9n gang, der ikke har haft dæksten. Nogle ,ior. og velbyggededysser har dog haft gang med dæksten, de kaldes for stordysse., og'.r.roksamtidige med jættestuen.Jættestuen adskiller sig kun fra stordysien ved,at den har et stort stenkarnmer, der ligger vinkelret på gangen. Stordysserog jættestuer, dvs. dem med sten over gangen, har altid været piaceret ien høj, der har dækket hele anlægg.t. i. Iidt æ1dre dysser har derimodikke altid været dækket af en høj.25

Megalitgravene kan ligge enkelwis i landskabet, men ofte ses de arvære placeret i grupper.26 r dager der kun bevaret og fredet ca.2.4oo rne-galitgrave indenfor det danske område, men oprindåLg .. mindst 25.000megalitgrave blevet bygget i tiden mellem 3.500 ogz.ioo f.Kr.27 Tie f er-dedel af de bevarede megalitgrave er dysser, som blev opført i tiden Åel-lem 3.500 og 3.300 f.Kr., hvorimod stordysser og jættåstuer blev opførtomkring 3.200 f.Kr. storstensgrave som de danske er på samme tid- op-ført i store dele af den vestligste del af Europa og i områderne omkringMiddelhavet. Bag opførelsen af disse grave må der have værer en fælleiide om udseende, placering og brug.2s

Det er imidlertid vanskeligt at udlede noget sikkert om megalitgrave-nes funktion, da der kun er lavet ågarkæologiske udgravning.i i .i -"-get 1i1Ie del af det oprindelige antal grave. Desuden ., g.rrr"rr. blevet gen-

!ryg, adskillige gange, ikke mindst i perioden mellem 2.800 og 1ISOOf.Kr., og fundmaterialet fra kamrene stim-er hovedsagelig fra deine pe-riode.-Kun fra fnjættestue ogfra cirka en halv snes dyssei har man sporefter de- oprindelige aktiviteter inden i kammeret,2e dvs. vore tolkningerangående den oprindelige brug af megalitgravene bygger måske kun påmateriale fra under 0,5 promille af det oprindelige

"rrtil gr.rr..30 Irnidle;-

tid er det muligt at udlede noget o- grirr"r"s biug ud å deres form ogplacering,ligesom det oprindelige fundmateriale, dir er placeret uden foigravene, kan sige noget om deres brug.

I stengravenes form og konstruktion skete der en grundræggende æn-dring omkring3.200 f.Kr., da man som nævnt ,o opfør", stengrave medjorddækket gang (stordysser med gang og jættestuei) og dermid skjulerhele rnegalitgraven i en jordhøj. Konstruktionen -edln dækket gangmedførte, at man nu skulle kravle ind gennem gangen for at komme inåi ethøjt,nØrkt,lydfrit og fugtigt stenkammer, der ofte kunne være af enbetydelig størrelse. Denne måde at komrne ind i kammeret på må havehaft en særlig mening. også i dag får man en særlig oplevelie, når mankravler ind i en jættestue, og ligeså når man igen kravlei ud fra det rnør-ke og fugige kamrner gennem den smalle gang og når ud i den fri luftmed et kraftfuldt 1ys og mange lyde. Nogle forskere har tolket formen afdisse grave som et vagina-li'.rmodersymbol - og den afdøde person skul-

t7

I S- ZaaT@rcsa . 3iZ<I§6 - -M fS - SZag/ ezaz Z.foro -4zzt.

a

b

18

4 . lrt?fråtu -tgt Ae 2 . Zyngu -ban6org E-trøg dgner.,Tredc,ri*cb org -4m,a

Fig. 1: Forskellige typer af stendysser. Man ser en udvikling fra den ældste type kaldet "Ur-Dol-men", hvor kammerets bæresten ligger på en langside, til den næste type, hvor bærestenene stårpå den ene ende. Senere udvikles dysserne til at være forsynet med en gang, der ikke har væretjorddækket og sluttelig til typen med en jorddækket gang, der kaldes for stordysse. Den jorddæk-kede gang kendes også fra jættestuerne, der kun adskiller sig fra stordysserne ved, at kammeret eraflangt og har gangen hæftet vinkelret på den ene langside. a: langdysse med tre ridlige kamre,hvor bærestenene ligger ned (Blidsø ved Slagelse. Tegning: A.P. Madsen 1896). b: runddysse medet kamme! hvor bærestenene står på den ene ende, hertil en lille gang, der ikke har været dæk-ket (Thoreby S&ou, Lolland. Tegning: A.P Madsen 1896). c:langhøj med stenindramning og enstordysse med dækket gang, samt en lille jættestue (Kirkehelte Hegø i Nordsjælland.Teg'ning:A.PMadsen 1896).

Different types of dolmens.The figure shows the development from the earliest type, the so-called"primordial dolmen" with supporting stones resting on the long side, to a type in which the sup-porting stones stand on the short side. Later the dolmens developed into a type with a passage,

which was not covered with earth, and finaily into a type covered by a barrow.The covered pas-sage is also known from the regular passage graves, which only differ from the dolmens in thatthe chamber is oblong and has the passage added at right angles to one long side. a: a passage do1-men of the eerly t)?e with three chambers and supporting stones resting on the long side. (Blid-sø by Slagelse. Drawn byA.P. Madsen 1896). b: a round dolmen with one chamber and suppor-ting stones resting on the short side, and a small passage that was not covered by earth. (ThorebySkov, Lolland. Drawn by A.P. Madsen 1896). c: a long dolmen with a stone enclosure and a bar-row with a covered passage and a small passage grave ('Jættestw") (Kirkehehe Hegnin northernSjæiland. Drawn by A.P- Madsen 1896).

19

le således bæres gennem gangen og ind i kamrneret, for at blive genfødti de dødes verden.31 En sådan tolkning forklarer måske, hvorfor hele an-1ægget nu skal gemmes i en høj,ligesom det er i området foran gangen,man finder spor efter store og meget specielt tdførte offerhandlinger, deri særlig grad har omåttet lerkar.

Storstensgrave med gang er, som tidligere vist, en anlægstype, der eropført i noget mindre antal, end det var tilfældet med dysser, men grave-ne er nu meget stØrre ogopført med meget komplicerede teknikker.32 Atman bygger færre stengrave kan også tyde på, at der er sket ændringer ibrugen af disse.

Hverken i dysser eller jættestuer har man fundet et helt skelet, somman kan være sikker på er fra samme tid som opførelsen af graven; der-imod er der fundet skeletdele.33 De fundne skeletdele, som kan formodesat være fra de primære handlinger i kamrene, viser, at nogle af disse ske-letter var skeletteret, da de kom ind i kammeret. I jættestuen Sarup Cam-le Skole II (fta ca.3.200 f.Kr.) blev der fundet to gulvlag: nederst var halv-delen af gulvet dækket med sandstensfliser, resten uden fliser, og 10 cmherover et andet gulvlag lagt i næste fase, ca.3.100 f.Kr. På det originalegulv lå nogle få menneskeknogler, bl.a. dele af en lårbensknogle og un-derkæben af en 16-20 årig person, sandsynligvis en pige, samt to flintred-skaber:en tværpil og en kniv. Foran indgangen til denne jættestue var derplaceret dele til mere end 350 lerkar, nu bevaret som ca. 26.000 potte-skår.3a Fra ingen anden jættestue er der sikre efterretninger om spor frade primære bisættelser. Det ser nærmest ud til, at jættestuerne har haft an-dre funktioner, f.eks. som et tempel.

Ved randstenene til rund- og langdysser finder man sjældent spor ef-ter, at der her er foretaget ofringer på den tid, da man byggede dysserne(3.500-3.300 f.Kr.).35 Men fra tiden omkring3.200 f.Kr. foretages mangeofringer foran indgangene til anlæggene. Disse ofringer findes især ved denyopførte ganggrave - stordysser og jættestuer, men ses også at være sketved de ældre dysser, der altså stadig benyttes.Ved nogle jættestuer viseromhyggelige udgravninge\ at de ofrede lerkar oprindeligt stod på fladestenfliser, der var placeret som en vandret hylde oven på randstenene (fig.2).36 Disse konstruktioner med vandrette stenhylder på randstenene hardog ikke været ret stabile, da man ved udgravninger kan finde skår fra detsarrne lerkar både foran randstenene, men også ved deres bagside.3TRandstenene er altså hurtigt kommet ud af stilling. Åbenbart var det ikkevigtigt for stenalderfolket at fastholde indtrykket af et velkonstrueret ogstabilt anlæg - tilsyneladende var det meningen, at anlægget kun skullebruges i en kort periode, måske kun til en enkelt handling.

Fænomenet med de mange lerkar fundet foran indgangen til storstens-gravene har været emne for en del studier. Klaus Ebbesen mener, at ler-karrene starrrrrer fra mange enkelthandlinger, hvorved kun et eller fi kar

20

Fig. 2: Ved indgangen ti1 enjættestue kan der på randste-nenes top være anbragt vand-retliggende stenfliser, hvorpåder var hensat lerkar, forudenat der var placeret lerkar vedfoden af randstenene. Rekon-struktion

^f jættestuen Jord-

høj i stena,lderudstillingen påMoesgård. Foto: J. Kirkeby.

By the entrance to a passage

grave there may be horizon-tal stone slabs resting on topof the framing stones. Here,and by the foot of the fra-ning stones, ceramic vessels

were placed. A reconstructionofthe passage grave ofJordhøjin the Stone Age exhibitionat Moesgård Museum. Photo:

J. Kirkeby.

blev placeret her.38 Andre er af den mening, at der kun er foregået noglefå ofringer foran indgangen, men at disse ofringer har omfattet mangelerkar.3e Normalt blev der ofret 50 til 100 lerkar ved indgangen, men vedSarup Camle Skole 11, blev der fundet rester af mindst 350 lerkar. Tilsva-rende store mængder af lerkar ses oftest ved de skånske storstensgrave.

Lerkar benyttet til disse ofringer er af særlige ryper,der kun i begræn-set omång findes på de samtidige bopladser.l0 Oftest benyttede kartyperer tragthalsbægrene (både store og små), fodskåle,lerskeer og "pragtkar"(fig.3).0' Lignende karryper er fundet i de samtidige kulthuse.

Ved udgravningerne ses det, at de ofrede lerkar nok ikke lå fremme ilang tid i oldtiden, da karrenes mønstre og overflader er bevaret uden ty-delig påvirkning af f.eks. vejr og vind. Karrene må formodes hurtigt at

være blevet dækket til, og ofte finder man da også jordftld eller en stør-re stenlægning placeret hen over dem.

I nogle tilfælde ses det, at ellers hele lerkar bevidst er blevet smadret iforbindelse med placeringen ved en megalitgravs randsten. Foran jætte-

21

i\r'\AATA'

/A/ =.rV\-

ø5w) l--:a-,/

@

Fig.3:Ti1 brug i offerceremonier foran storstensgravenes gang blev der benyttet særligt udvalgt

keiamik, der k-un sjældent findes på andre ryper afpladser. De benyttede kartyper er: a: tragthals-

bægre, b: fodskåle, c: lerskeer og d: "pragkar".Tegning: L. Hilmar ogJ'Aa'Jensen' 1:5'

Selected pottery was used for the sacrificial ceremonies in front of the passage of the megalithic gra-

ves.This typ. oipott..y, which is rare on other types ofsites, consists ofa: funnel-necked beakers, b:

pedestal bowls, c: ceramic spoons, and d:"display vessels". Drawn by L. Hilmar andJ.Åa.Jensen. 1:5.

22

Fig. 4: Stort skulderkar place-ret op ad en randsten ved ind-gangen ti1 en jættestue påNørremarksgård ved Hor-sens. Karret er blevet ødelagtved påsmidning af sten. Foto:T. Madsen.

A large shouldered vessel

placed against a stone in thestone enclosure, by the en-trance to a regular passage

grave at Nørremarksgård nearHorsens. Stones thrown at itsmashed the vessel. Photo:T. Madsen.

stuen på I'lørremarksgård ved Florsens 1å et stort og meget flot skulderkarmed hovedstore sten smidt oven i karret (fr1. 4).0, Foruden fundene afhele lerkar benyttet i ofringerne er der også tilfælde, hvor kun dele af etlerkar er placeret ved storstensgraven. Det ses bl.a. ved jættestuen Mejls iVestjylland, hvor syv til otte kar og ro lerskeer 1å i et jordlag med brand-spor dækket af sten. Kun cirka en f erdedel af hvert lerkar var bevaret ogdet endog i en meget fragmenteret tilstand. lJdgraveren C.A. Nordmanmener,43 at karrene bevidst blev brudt i små stykke\før de blev placeretforan indgangen til jættestuen, og at det kun var en lille del af karret, somblev placeret her. Det vil således være interessant at vide, hvor resten afkarrene er placeret? Disse karfragmenter viser, at det primære formål medplaceringer af kar foran indgangen ikke altid har været ar ofre de fødeva-rer, man kan formode har været i karrene, men at det snarere var ofrin-gen af karrene eller dele af karrene, der var den primære handling.

Kulthwse

En anlægstype, der siden fundet af det første hus ved Tustrup i midten af1950'erne, er blevet tillagt rituel berydning, er kulthusene.Vor nuværen-de viden om disse huse er blevet opsummeret af professor CJ. Becker i1993 og 1997 . Der kendes nu til 11 huse af den fype, alle fundet i dennordlige del afJylland. Bygningerne er to-skibede med kun ro tagbæren-de stolper og med en åbning i den ene gav1. Størrelsen varierer mellem1,7x1,,6 m og 9x6 m (fig. 5). Inden i bygningerne er der foretaget depo-neringer af offerkeramik (fodskåle, lerskeer og pragrkar). Der er aldrigfundet våben og smykker i bygningerne eller klare spor efter begravelser.Kultbygningerne er hurtigt blevet brændt af og dernæst dækket af et lagsten. I fire tilfælde er der fundet megalitgrave tæt ved kulthusene .I Tu-strup ses det, at kulthuset blev benyttet i rituelle handlinger af samme art

23

Fig' 5: Model af kulthuset fra Tustrup, hvori der blev fundet mange lerkar af specielle former ogmed udsøgt ornamenrik - se fig. 15. Foto: p Dehlholm.

A model of the cult house at Tirstrup-, where many vessels of special forms and exquisite orna-mentation were found - see fig. 15. photo: p. Dehlloh.

som de handlinger, der skete ved megalit grayene.44 Fraværet af et person-ligt gravgods viser, at kulthusene noaikk; blev benyttet soÅ et bågravel_sessted, men måske som et midlertidigt gravsred i forbirrd.lse med etovergangsritual. Bygningernes ensartede struktur, keramikken inden idem, der er af samme type,_som i særlig grad finåes fo.rr, ;-rt.stuerne,samt anlæggenes og keramikkens bevidså ådehggerse rris., ir", til, at deruden wivl her er tale om anlæg,der skar tolkes soå rituelre, muligvis somsmå templer.as

Mosefund

Mere end halvdelen af aile offerfund i vådområder dateres til den mel_lemste periode af Tragtbægerkulturen. a6 Disse offerfund omåtter knog_ler fra-dyr og mennesker,lerkar (eller dere af dem), rav og flirrtøkr... Fr.r-dene kommer fra udvalgre vådområder, hvor d., t.rtrgi" g"rrg. blev fo-retaget-offe-rhandlinger. pladserne ligger i en vis ,Åtrrrd"f.r 6opIrds.rr..o,På nog]e af pladserne er der fundeipratforme udførti træ, som det ses ivegersleu Mosels På et 50x10 m stort areal er der her fundet et lag be-stående^af træsrykker, stammer, grene, pranker m.m., der brev holåt påplads af lodrette pæle. Lerkar og flintøkser var placeret på of ,r.d siden afplatformen.

Fund af menneskeskeletter i moserne, f.eks. ved, sigersdal og ved Boels-kilde,kan tolkes som tegn på menneskeofringer.ae Det?r bemlrkelsesvær-digt, at unge persone, -ellem 16 og20 ir idgør en forholdsvis stor andelaf de ofrede._I sigersdalfundet var di ofrede tå ,.rg. piger på henholdsvis16 og 18 år, hvor den ældste af dem har en r.ro, ,riklåt-omtring halsen.s,r Gammellung Mose vedTroldebjerg på Langeland har man udiravet deleaf fire menneskekranier, der vai fui io børi og fra to voksne fvinder påhenholdsvis 35-50 ir og 45-60 år. En af kvind"erne var dræbt ved et slagoven i hovedet.sl r Myrebjerg Mose, ogsåpå Langeland, er der inden for et1,8 m stort område ved en stenlægning fr.-g.rrr.t en dynge menneske-

24

og dyreknogler. Menneskeknoglerne kommer fra fem personer: 1 voksenkvinde, 2 rrrge på 15-18 år og 18-20 år og2børn p5 henholdsvis 3 og 4år. Dele af menneskeknoglerne lå samlet hver for sig. Ligenes opløsningmenes at have fundet sted i mosen.s2

I moserne har man desuden fundet et par hundrede lerkar, der skal da-teres til den mellemste del afTragtbægerkulturen.s3 Den mest almindeli-ge karfype placeret i moserne var tragthalsbægre af mellemstØrrelse, dvs'

20-30 cm i diameter. Becker's og Koch's optegnelser viser,s4 at det ikkealtid var hele lerkar, der blev placeret i moserne, og der er eksempler på,

at lerkar bevidst er brudt i stykker ved placeringen.ss Foruden tragthals-

bægre har man også placeret kraveflasker, øskenIlasker, øskenbægre ogTioldebjergskåle, de to sidstnævnte typer er ofte ornamenteret som pragt-kar (se fig.12). Det er derimod sjældent i moserne at finde fodskåle, derjo er velrepræsenteret ved megalitgravene og i kulthusene, og lerskeer erslet ikke fundet i moserne.56

Næsten alle depotfund (83%) med rav fra denne rnidterste periode afTragtbægerkulturen kommer fra vådområder og menes oprindeligt at

have været placeret tæt op tll tørt land. Disse depotfund kan indeholde ihundredvis, endog tusindvis af per1er.57 Depotfund med rav forekommerisær i den nordlige de1 af Danmark. Ravperler, oftest enkeltliggende, fin-des også i de samtidige dysser og jættestuer.

Flintøkser kendes som offer- og depotfundfta hele den neolitiske pe-riode, men størstedelen af fundene, også dem med de største og fineste

Økser, blev anbragt i den mellemste fase afTragtbægerkulturen. Disse øk-ser blev lagt både i vådområder og på tørt land.s8

De her omtalte votir,{und udgør således et rigt og meget varieret fund-materiale fra den mellemste del af Tiagtbægerkulturen. Desværre er

mange af disse særdeles spændende fund gjort for lang tid siden, hvorforde er fremdraget uden vigtige oplysninger om den samrnenhæng, hvoride har ligget,ligesom der ofte mangler oplysninger om fundenes indbyr-des placering. Man kan derfor håbe, at der på et tidspunkt må blive giortet nyt fund, som f.eks. det r Vegersleu Mose,se hvor omhyggelig udgrav-ning vil kunne give et detaljeret indblik i de handlinger, der skete.

Sarupanlæg

En ny fortidsmindetype er Sarupanlæg, der først blev erkendt i nordiskTragtbægerkultur omkring 1970 med udgravningerne r Biidelsdorf vedRendsborg og Sarup på Sydvest§rn.60 Disse anlæg er karakteriseret ved

systemgrave (aflange, ca. 5 m brede og ca. 1 m dybe nedgravninger pla-ceret i en lang række i forlængelse af hinanden - som aflange perler på

en snor) og eventuelt ved palisader. Markante steder i terrænet, f.eks-

bakketoppen, skråninger og næs i å-dale er blevet rammet ind (fig. 6).

25

100rn

26

Fig.7: Minidysse fundet i bunden afen systemgrav på et Saruplignendeanlæg ved Sarup Camle Skole ,derllg-ger ca. 500 m syd for selve Sarupplad-sen. Op ad dyssens vestside blev derfundet 148 skår fra et tragthalskar. a:

Minidysen placeret på bunden afsystemgraven. b :Tragthalskarret fu n-det op ad minidyssen Jbgmng:L.Hi1-nlar.

Miniature dolmen found at the bot-tom of a system-ditch similar to theSarup enclosures at Sdrup Camle Sko-

/ejust c 500 m sou th ofthc Sarup site.

A total of '148 sherds from at funnelnccked beaker were found against

the western side of the dohnen.Theminiature dolmen at the bottom ofthe system-ditch.The funnel neckedbeaker next to the miniature dol-men. Drawn by L. Hilmar.

Fig.6: Grundplaner afnogle danske Sarupanlæg.a:Løntved Haderslev (E.Jørgensen 1983:45 Fig.

72);b: Toftum ved Horsens (T.Madsen 1988: 304 Fig.1"7 .2); c: Sarup I ved Hårby (Andersen 1997:

268 Fig. 284fl; d: Sarup II (Andersen 1997: 268 Fig. 2849); e: Markildegåril ved Vordingborg (Sø-

rensen 1994: 32); f: Vasagård på Bornholm (Nielsen & Nielsen 1989: 1L2 Fig. 93).

Ground plans of some Danish Sarup enclosures. a: Lønt near Haderslev (E.Jørgensen 1983: 45 Fig.

12);b:Tbftum nearHorsens (T.Madsen l9B8:304Fig.17.2);c:Sørup Inex Hår\ (Andersen1.997:

268 Fig. 284fl; d: Sarup II (Andersen 1.997:268 Fig.2849); e: Markildegård nearVordingborg (Sø-

rensen 1994: 32); f. Vasegård on Bornholm (Nielsen & Nielsen 1.989: 1.12 Fig. 93).

27

Fig. B: Rekonstruktion afpalisadehegnet på Sarup I området ved indgangen til pladsen.Tegnin-gen viser indgangsområdet set fia piadsens inderflade.Tegning: L. Hilmar.

A reconstruction of part of the palisade Gnce at Sarup I.The drawing shows the entrance area as

seen from the inside. Drawn by L. Hilmar.

Sarupanlæggene findes i næsten ens form og fra samme tid fra store deleaf Vest- og Nordeuropa. I det nordiske område er Sarupanlæggene me1-lem 1,6 og20 ha store. Større fladeaftlækkende udgravninger er kun sketpå selve Saruppladsen, hvorimod der på de andre pladser er sket detalje-rede undersøgelser af især deres systemgrave. På Sarup er der aftlækket 6

ha med rester efter to Sarupanlæg. Det ældste anlæg - Sarup I - har om-åttet et areal på ca.9,5 ha, heraf er 2/3 afclækket, det yngre anlæg - Sa-

rup II - var på 3 ha og er afclækket i sin helhed. Sarup I dateres til ca.

3.400 f.Kr., og det er den periode, hvor rrran opførte dysser, hvorimodSarup II er ca.200 år yngre, fra ca.3.200 f.Kr., hvor man opførte jætte-stuer. De to an1æg på selve Sarup er bygget i en tid, hvor der også blevopført mange storstensgrave. Fundene fra Saruppladsen kan karakterise-res som et specielt udvalgt materiale, der viser, at pladserne ikke har væ-ret benyttet som almindelige bopladser. Sarupanlæggene formodes at

have fungeret som et overregionalt anlæg, der har bedent de mange om-givende bopladsområder, og som var med til at give dem en identitet idette område.61 Et af midlerne hertil var gravkulten, hvor Sarupanlæg-gene indgik i et overgangsritual, hvor egnens aftløde, eller nogle af dem,

28

Fig.9: Karakteristisk for blde Sarup I og II erindhegninger, der er bygget samnen med pa-lisaden. På Sarup I er indhegningerne tonune,men på Sarup II er der gravet en systemgravned indeni dem.

A characteristic feature of both Sarup I arrdSarup II are fences built on to the palisade. AtSarup I, the Gnces were empty, brt at Sarup II,a system ditch was constructed inside the fence.

fik en midlertidig begravelse, før de i forbindelse med en senere stor be-gravelsesGst på Sarupanlægget blev opgravet og dernæst fik en sekundærog blivende genbegravelse. Denne genbegravelse, der evt. kun har omåt-tet dele af den afdøde, kunne ske i storstensgravene (dysser og jærrestu-er), mens andre skeletdele forblev på Sarupanlæggene.

Fundene på Sarupanlæggene giver os et indblik i de aktiviteter, derforegik her. På bunden af systemgravene, der afgrænser pladserne, er derfundet hele lerkar, af og til under stenlægninger, evt. piaceret på barkfla-ger.62 Der er fundet store skårflager, bunker med flintredskaber, af og tilafgrænsede dynger med flintaffald, og der er fundet dyreknogler (isærkraniedele af kvæg og svin) og menneskeknogler, især dele af hovedet -kraniet eller underkæben. I systemgravene kan man også finde spor eftersmå båI, der kan ses at være blevet dækket til, mens de endnu brændte el-ler glødede. Ganske ejendommeligt er fundet af en lille dysse på bundenaf en systemgrav pi et nfundet Sarupanlæg, der ligger ved Sarup GamleSkole cirka 500 m syd for Saruppladsen. Dyssen er kun 112x73 cm stor i

-zdia&rendige mål og er bygget iiamme teknik som store dysser (fig.7a).Dens dæksten var f ernet ved dyrkning, og i kammeret var der kun et par

29

skår, der hører til et tragthalskar, hvortil der blev fundet yderligere knap150 skår på ydersiden af minidyssen (fig. 7b). Ttaghalskarret var bevidstblevet ødelagt,idet alle skårene til karret havde nogenlunde sarnrne stØr-relse, hvad der ikke ville være tilfældet, hvis hele karret tilfældigt var ble-vet tabt. Dette kars skår var altså bevidst blevet placeret op ad rninidys-sen, der stod på bunden af en systemgrav. Med dette fund ser man en klarforbindelse mellem aktiviteterne på Sarupanlæggene og i stendysserne.

Studierne af systemgravenes fyldlag viser, at de hurtigt blev fyldt medden jord, der midlertidigt 1å langs deres sider. Desuden er der i næsten allegrave spor efter, at de blev genopgravet og genopftldt adskillige gange.

Indenfor rækken af systemgrave på Sarup I var der tydelige spor efteren ca. 600 m lang grøft til et kraftigt palisadehegn, der nok har været 3til 4 meter højt, og hvis spejlkløvede egestolper stod tæt, dvs. der har herværet tale om en høj, næsten uigennemsigtig "mur" (fig. 8). Flere stederpå ydersiden af denne palisadevæg blev tæt op til den fundet små dyngermed rester af mange lerkar, bålrester og brændte knogler, bl.a. en men-neskeknogle.63 På Sarup II var palisadevæggen erstattet af et bredt båndmed mange, tætsatte pæle, altså en slags pælespærring.Ved disse pæle erder ikke gjort fund. Interessant for både Sarup I og I1 er det, at der påydersiden af palisaden/pælespærringen er hæftet en serie indhegninger,der har været velkonstruerede anlæg. Disse indhegninger må have haft envigtig funktion på pladserne, da systemgravene pi Sarup I ved deres pla-cering tager hensyn til placeringen af indhegningerne, og på Sarup II serrtrart,at den indre række af systemgrave blev placeret indeni disse indheg-ninger (fig. 9).Disse indhegninger må være blevet konstrueret til et spe-cielt formåI, hvor man ville afgrænse nogle aktiviteter, eller beskytte et el-ler andet vigtigt materiale."4

Inderfladen på Sarupanlæggene er oftest kun blev undersøgt i mindregrad, men på Sarup I er 2/3 af fladen afdækket, ogpå, Sarup 1I er hele fla-den afdækket. Der viste sig her kun fi, og oftest spredtliggende, spor ef-ter samtidige aktiviteter - inderfladerne var ret tomme rum. De fundneanlæg kan være spredtliggende stolpehuller eller små gruber, men der erogså gruber med et specielt materiale af bl.a. hele genstande eller gen-stande, der er behandlet på en speciel måde (fig. 10). Et sådant materialetolkes som spor efter rituelle aktiviteter.6s På den sydlige del af Sarup IIvar der et par halvbueformede grøfter og i centrum for den ene af disse

en konstruktion med fire kraftige stolpehuller sat i kvadrat.66 To af disse

stolpehuller indeholdt brændte knogler. Det ene 34 knogler af et ungtmenneske, sandsynligvis en kvinde (fig. 11).

Fundene fra Sarupanlæggene er af god kvalitet. Fra Sarup 1/ er der fun-det 17 såkaldte pragtkar (fig. 12).6? Fra dette anlæg har man også Sarup-pladsens fineste oldsag, nemlig en stridsøkse udført i lagdelt sandsten.6s

En del af fundene fra Sarup I og II er bevidst blevet ødelagt før placerrn-

30

Fig. 10: Mange gruber på in-der{aden af Sarup I og 11 inde-holdt fund, som må være pla-ceret her med et specielt for-må1, bl.a. kunne nogle gruberindeholde lerkar, el1er dele aflerkar samrnen med forkulletkorn eller sammen med økser,andre gruber indeholdt blotdele af et lerkar eller endog ethelt lerkar.

Inside the area of the Sarup Iand the Sarup II sites,a numberof small pits contained finds,which must have been placedhere with a specifrc purpose.The pits contained vessels, orparts of vessels, sometimescombined with charred grainor axes.

31

Fig. 11. Brændte knogler fta et menneske

fundet i et stolpehul på sydspidsen a{ Sarup II-

Kroglerne har tilhørt en yngre, voksen per-

son, sandsynligvis en kvinde. Knoglerne er

brændt efter, at liget var skeletteret. Foto: P.

Dehlholm.

Burnt human bones were found in a post-

hole on the southern tip ofthe Søtup II site.

The bones seem to be from a young aduit,

probably a woman. The bones were burntifter the body having been skeletonized.

Photo: P. Detrlholm.

32

e

Fig. 12: Udvalg afpragtkar fundet på Sdrup II (a-c) og fra megalitgrave i Sarupområdet (d-e).Teg-ning: L. Hilmar. 1:3.

A selection of"display vessels" front Sarup 1I (a-c) and from in the megalithic graves in the Sarup

area (d-e). Drawn by L. Hilmar. 1:3.

Fig. 13: Ildskørnede flintøk-ser og -mejsler fundet vedStrandby på Sydvest§rn. Foto:P. Dehlholm.

Flint ares and chisels made

britde by fire. They werefound at Strandby in thesouthwestern part of Fyn.Photo: P. Dehlholm.

gen i systemgravene, i gruberne eller ved palisaden.6e Lignende destruk-tion af materiale ser man i de fund, der er placeret foran indgangen tilstorstensgravene, i kulthusene og i nogle af votivfundene.

I Sarupområdet er der ved landsbyen Strandlry fundet en bemærkelses-

værdig plads med et meget specielt fundmateriale, der for en stor del be-står af bevidst Ødelagte genstande, især af ildskØrnede, ryndnakkede flint-økser og -mejsler (fig. 13).Af disse er der opsamlet over 120 srykker, mender er også ildskørnede skrabere (32 srykker) og flintaffald (1,17 stykker).Keramikmaterialet fra pladsen repræsenterer mange lerkar, bl.a. tragthals-kar, men også en del fodskåle. Pladsen dateres til en fase mellem Sarup Iog /d omkring 3.300 f.Kr. Et næsten lignende fund er gjort i Suartskylle iSkåne,70 hvor det tolkes som sporene efter et ceremonielt anlæg. Skikkenmed at brænde økser kendes også fra nogle af offergruberne på bl.a. Sø-

rup III,7| men er ellers især kendt fra områderne foran indgangen til stor-stensgråvene, hvor flintøkser, heraf mange ildskørnede, har afløst lerkar-,.rr" io- offergenstande i den senere del afTiagtbægerkulturens tid.72

Rituel keramik

Den mellemste del af Tiagbægerkulturen er også karakteriseret ved en

række specielle lerkarryper, der kan være ornamenteret med udvalgtemØnstre knyttet ti1 bestemte kartyper, og som formodes at have været an-

vendt i rituelle handlinger. Kraveflasken er en sådan speciel kartype, somisær er fundet i anlæg fra periodens ældre del (fra ca.3.400 f.Kr.) og i den

34

Fig. 1 4: Kraveflasker karakteristiske for dentidlige de1 af Trragtbægerkulturen. 1 :4.

Collared flasks characterise the early partof the TRB-Culture. 1:4.

forrige periode. Med betegnelsen kraveflaske forstås et flaskeformet ler-kar, ca. 10-1.6 cmhøjt, der omkring en smal hals har en flad krave (fig.1,4).73 Kraveflaskerne kendes fra jordgrave, dysser, moser og i få tilfældeogså fra bopladser.Ta På, Sarup 1er der kun fundet et par skår af kravefla-sker, så på den rype af pladser har karrene ikke haft nogen betydning. Denengelske arkæologAndrew Sherratt har gjort opmærksom på disse lerkarsformmæssige lighed med valmueplantens frøkapsel vendt på hovedet.TsSherratt mener, at kraveflaskerne blev brugt til opbevaring af opium, derblev benyttet i forbindelse med rituelle aktiviteter.

Lerskeer og fodskåle er kartyper, der næsten kun kendes fra den sene-re del aftagtbægerkulturens midterste fase - ca.3.300-3.200 f.Kr. (fig.15).76 Disse keramiktyper findes ofte samrnen i sæt og viser en stor varia-tion i mønstrene.77 Da lerskeer og fodskåle næsten udelukkende er fun-det foran indgangen til storstensgravene og indeni kulthusene, formodesde primært at være knyttet til det rituelle 1iv.78

Kun en enkelt kartype synes åt have været benyttet i forbindelse medalle de her omtalte aktiviteter af formodet rituel karakter. Det er pra.gt-karrene, hvormed menes kar (oftest bægre, øskenbægre og skåle) orname-teret på mindst halvdelen af karrets yderside med mindst 5 forskelligemønstre G. fig. 1,2).7e Kartypen ses næsten altid placeret foran indgangentil storstensgrave, dog oftest kun i 6t eksemplar pr. grag8O i kulthusene, ivådområderne og på Sarupanlæggene. Pl Sarup II er der fundet 17 af dis-se pragtkar, og de udgør 10%o af åsens kar.81 Analyser af øskeners mØnstreviser, at de forskellige mØnstre er knyttet til hvert sit område pi Sarup 11.82

Pragtkar med næsten ens mØnstre er fundet ved de megalitgrave, der erudgravet i Sarupområdet.

r1\\

35

@hffiil

h[il

Fig. 15: Fodskåle og lerskeer er kerarniktyper, der især kendes &a kulthusene og fra områderneforan indgangen til storstensgravene. Tegning: J.Aa. Jensen og K.M. 1 :5.

Pedestaled bowls and cerarnic spoons are pottery types especially known from the cult houses andfrom the areas in front of the entrances to megalithic graves. Drawn byJ.Aa.Jensen and K.M. 1:5.

tagthalskarret er en kartype, der findes på alle ryper af periodens an-l-g.t' Det ser dog ud ril, at man i mosernå/vådområdernå oftest finderkar i mellemstØrrelsen. Store og små kar blev derimod benyttet i depo-neringerne foran megalitgravene og på Sarupanlæggene.

Mange af offerkarrene benyttet i denne mellemste periode udviser enr--*-.lig "@gt og klgr definerer mønsrring på klary dq_fi,qqrgde ka&ruaer.Hveiken--6iæaG";re iilgtbæge.k;1il;n hr.--i" h"ft et så udvik-let regelsæt med hensyn til både form og sri1.84 IfØlge nogle forskere kanman formode, at en bevidst brug af stile var et vigtigt middel i befolk-ningsgruppers indbyrdes kommunikation, markeringer og reguleringer.8sDette meget spændende emrre behøver dog stadig en grundig udforsk-ning. Det er imidlertid interessant, at disse udvalge karryper og rigt ud-viklede mønstringer netop optræder i en periode, hvor den neolitiske be-folkning gik over til nye dyrkningsmetoder, opførte store monumenter

5/

og havde et rigt rituelt liv. Det er også bemærkelsesværdigt, at mange aflerkarrene i ofringerne bevidst var blevet ødelagt før placeringen, og arnogle ofringer kun omåttede dele af kar. Itubrydningen af lerkarrene ermåske 1ed i de samme handlinger, som man ser udfoldet med brændin-gen af flintøkser og manipuleringen af dyre- og menneskeknogler.

Ritualer i den senere delaf Tragtbægerkulturen

I Tiagtbægerkulturens senere del, mellem 3.200 og 2.800 f.Kr. sker derigen en række ændringer i samfundet. Grundige rekognosceringer og stu-dier i landskabet bl.a. omkring Saruppladsen på Sydvestfyn har visr, at dernu sker en koncentration af bebyggelsen på nogle fi pladser. Ikke mindstkoncentreredes bebyggelsen på selve Saruppladsen, hvor der er spor efteren 4 ha stor boplads, dvs. en boplads der er ca.80 gange stØrre end depladser, der blev beboet i den foregående periode.s6 At flytte sammen på6n stor boplads må have medført store sociale og økonomiske ændringer.

I denne sene periode opførte man ikke længere nye store megalitgrave,men man genbrugte de gam1e. Noget tyder på, at man nu gravlagde helelig i gravene eller rettere, a1le knogler kom med i gravene (fig. 16).I mangegrave har man fundet bunker med knogler, der viser, at man flyttede ompå knoglerne og evt. placerede dem i sorterede bunker. Blandt gravgodseti denne periode forekommer der flintøkser, mejsler, knive og seg1flækker.Man ophører nu med at-henstille store mængder af lerkar foran indgan-gen til gravene, og disse lerkarofringer var - eller blev - nu dækket af sten-lægninger.Af og til har man dog fortsat ofringerne, men nu er det for detmeste flintøkser, der blev ofret, og disse er næsten altid blevet brændt, dvs.bevidst ødelagte før ofringen.sT I vådområderne afløses lerkarofringer ogsåaf økseofringer, men nogle fi ofringer med lerkar sker dog stadig.88

I Nordvestjylland forekommer nu en ny fype af begravelseslignendeanlæg, nemlig stendyngegraven, der kun kendes fra denne sene periode.Stendyngegravene består af to parallelle, badekarformede gruber firldtmed sten. I forlængelse af dem er der i den ene ende en kvadratisk sten-pakning, der dækker over en stor grube, i hvis bund der er to parallel1egrøfter. Denne konstruktion kaldes for "dødehuset". Det har endnu ikkeværet muligt at tolke funktionen af disse ejendommelige anlæg, hvori derkan være udsøgte oldsager, men ingen spor efter jordfæstelse af menne-sker. Der er fundet og udgravet over 500 stendyngegrave.se

Sarupanlæg bliver heller ikke opført længere, men på nogle af dem skerder stadig aktiviteter af rituel karakter, nu dog i noget mindre målestok,ligesom man stadig foretager genopgravninger i nogle af pladsernes sy-stemgrave.eo

38

L+ ' 'lao

i\§N

2.9. €øW4yqnirgt, ,l'rue-bøtz, -ta,b,. 8?, Oru.tl<l ,Eerre.dz.

-Ranz{zzt -,4.nu,,

Fig. 16: Fra den sene del afstorstensgravenes brugstid blev megalitkamrene brugt til deponeringaf mange lig, der bliver nu nærmest tale om en slags benhuse.I)a de afcløde er gravlagt over mangehundrede år, er det wMsomt, om man kan tale om kollektivgrave. Her afbildet to jættestuer fraen høj ved Snæbum ved Randers. I det ene kammer ser man i gangen to hele lig og i kammeretsmidte måske yderligere et par heie lig. I kanten af kammeret er der en række knoglebunker medovenpå lagte kranier. Tegning: A.P Madsen 1900.

During the late part of the megalithic grave period, the stone chambers were used for the deposit-ing ofnumerous bodies.They contain bone heaps from people buried here over a period ofse-veral hundred years, and the term "collective graves" may therefore not be correct. Shown hereare fwo passage graves from a barrow at Snæbum near Randers. One chamber hås rwo completebodies in the passage and perhaps anothei two complete bodies in the rniddle of the chamber. Inthe edge of the chamber are a number of bone heaps with the skull placed on top. Drawn by A.PMadsen 1900.

Periodens keramik er også noget anderledes, end det var tilfældet i denmellemste periode (frg.17), idet man nu ser mere afrundede karformermed en mere skØdesløs og mindre omhyggelig mØnstring.Vi har nu ensituation, hvor keramikken må have mistet sin kommunikative rol1e.e1

En af årsagerne til disse ændringer kan ligge i nye produktionsmeto-

39

\\\\

Fig. 17: Keramik typisk for den senere del af tragtbægerkulturen' Man ser nu karformer og mØn-

stre, der ikke er så stramme i kompositioneo, toå d"i var tilfældet i den forrige periode'Tegning:

L. Hilmar.

PotterytypicalofthelatepartoftheTRB-Culture.Thevesselandpatterntypeshavealessseve_;. ;p:r;;.. than those Åo- th" previous period' Drawn by L' Hilmar'

der i landbruget.e2vi kan forestille os et landbrug ændlet fta en kortva-

,ig dy.krrirrg "af

mange forholdsvis små arealer placeret i -lysninger

i sko-

våe'tlt nofre f*rr","^"n mere intensivt udnlgtede arealer.l'a" mulig-

hed for at d en forhø.jet gødningsværdi på landbrugsjorden kan evt. være

opnåer ved brugen # girdr.lrtkove.:4 Med et sådant skovlandbrug-var

dLt muligt at føåe fl.r."*errresker på et mindre areal. Det har rned{øtt,

40

at man ikke længere behøvede mange spredtliggende dyrkningsarealer,men kunne nøjes med få, intensivt udnyttede arealer. Det blev såledesmuligt at flytte sammen på få, men meget store bopladser. Den forøgedeudnyttelse af landbruget ses også af , at rnan nu får regulære flintsegl, og atkværnstenene på bopladserne udnyttes så meget, at de bliver dybire åndtidligere set.es

I de senere år er der i Skandinavien blevet fundet en ny anlægstype,der skal dateres til den senesre del aftagtbægerkulturens tid og

"rri. til-.r,

tidlig de1 af den eftedølgende enkeltgravskultur. Denne anlægsrype beståraf 6n eller flere rækker af kraftige stolpeq der i halvbuer har indrammetarealer på to til fire ha. Grundige udgravninger er bl.a. sket på pladsenDt)sjebro i Skånee6 og på de bornholmske pladser Vasagård og Rispebjerg.eTPå de bornholmske pladser har man indenfor palisaderne fundet noglecirkulære stolpesætninger med wærmål pi ca.10 m, som i fype og date-ring svarer ti1 de engelske "woodhenges". Denne nye fype af palisadeind-hegnede pladser har et fundmateriale, som tyder på, at der her skete enrække specielle aktiviteter af rituel karakter. Disse palisadeanlæg, hvoromman endnu ikke ved ret meget, har været i brug på en tid, hvor der ske-te omfattende forandringer i samfundet og som resulterede i enkeltgravs-kulturens fremkomst. Denne kultur har en anden form for bosætte1se,gravlæggelse af de døde og for redskabsinventaret. Noget ryder således på,at i perioder med store omvæltninger har man haft et omåttende rituiltliv, der har efterladt markante anlægskonstruktioner.

Hvorfor havde Tragtbægerkulturenmange ritualer?Tragtbægerkulturen optrådte som nævnt i den del af forhistorien, hvorder skete grundlæggende ændringer i erhvervsøkonomien fra en jæger-samlerkultur til en bondekultur. Disse ændringer har også sat sig spor idet materiale, der her formodes at have ttThørt de rituelle aktiviteter, ogsom er præsenteret ovenfor. Ikke rnindst kulturens midterste periode harværet en meget dynamisk tid. Efter den gradvise overgang til landbrugs-økonorni i den ældste periode, ser man nu en udvikling hen mod et eks-tensivt, arealkrævende landbrug karakteriseret ved omåttende skovryd-ninger, hvor markparceller blev ryddet for sten og træer og dernæst be-arbejdet med arden. Efter fa ir var jorden dog så udpint, at man måtteinddrage nye arealer til dyrkning. Denne dyrkningsform krævede ogsåforuden en stor arbejdsindsats i selve rydningen og dyrkningen, ar sten-alderbønderne boede ude ved markerne.ved at bo i nærheden af marker-ne kunne de bedre passe på dem, bl.a. forhindre dyr i at æde af afgrøden,og at den blev ødelagt eller stjålet af fremmede. Man kan formode, ar

41

befolkningen var organiseret som et segmenteret stammesystem, der erkarakteriseret ved, at strukturelt ensartede og lige store bopladser/terri-torier/bygder er beboet af omtrent sarnflre antal mennesker.es Disse ter-ritorier er forenet i en højere orden, der udgør en politisk-økonomiskenhed for alle segmenterne.ee Denne samfundsopbygning har ikke, somden hierarkisk opbyggede samfundsstruktur, en central struktur, der f.eks.kan være personificeret i en høvding.loo

I fundmaterialet fra den midterste del af Tragtbægerkulturen er derendnu ikke fundet vidnesbyrd, der overbevisende kan tolkes som tegn på

høvdrngedømmer. Undertegnedes studier på Sydvestfyn omkring Sarup-pladsen har vist, at dette anlæg 1å på et markant sted omgivet af mangemindre bopladsomrider/territorier. Selve Sarupanlægget viser ved sinstørrelse og den arbejdsindsats, der var nØdvendig til dets opførelse, at detvar en konstruktion, der har krævet deltagelse af mange personer, og atdet var en fælles opgave og et fælles arlæg for mange. Sarupanlæggenesbelæstende system med opdelingen/segmenteringen i mange indheg-ninger og systemgrave kan ses som et billede - et rnikrokosmos - af heleegnens bosættelse.Ved på Sarupanlæggene rnidlertidigt at gravlægge af-døde slægtninge, har man ladet dert afdøde og dennes sjæl indgå i et fæl-lesskab på et højere niveau. Denne manifestation sker netop i den årligeovergangsåse, hvor den aftløde transformeres fra et selvstændigt individtil et medlem af de dødes rige. Sarupanlæggene blev således det sted, hvorman, bl.a. med døderitualer, har konsolideret indlemmelsen af den indivi-duelle person (og dennes slægt - segmentet) i helheden.101 Dette fælles-skab befæstede dernæst også de enkelte segmenters (familiers/bopladsers)rettigheder til og brug afjordparceller i området.102

Ved et "netværk" med bånd til Sarupanlægget fik man et forum, derbl.a. ved de dødes hjælp i en fælles dødekult kunne forhindre ufred på

grund af f.eks. brugsret til jorden, nefværket gav del i fordelingssystemeraf føde,hvis der f.eks. var fødemangel i et område, det forstærkede en ens-artethed i samfundet, og som ved sin lighed for alle har modvirket frem-komsten af et hierarkisk system.103 Man har således sikret en stabil udvik-ling i en tid med mange nye tiltag. Dette højt udviklede rituelle liv gavdem regelsæt, hvormed de kunne organisere deres samfund. Muligvis harde "dødes samfund" struktureret de levendes samfund, som man har set

det hos Marina-folket på Madagaskar.lOa

Den mellemste del afTragtbægerkulturen viser os en tid karakteriseretved et samfund, der var velorganiseret, og hvor de menneskelige relatio-ner blev sryret af et sæt regler udmøntet i mange ritualer, hvis spor vi bl.a.finder som konstruktionen af Sarupanlæg, megalitgrave, kulthuse, offer-pladser i vådområder, en meget udviklet dødekult samt strikse regler forkeramikkens former, mønstring og brug.

Dette system med dets mange regler/ritualer gav det overskud, der var

42

nødvendigt for at kunne udvikle et stabilt økonomisk system i en perio-de, hvor man ikke bare økonomisk, men også socialt gik fra at være et jæ-ger-samlerfolk til at blive et bondefolk. I den sidste del afTiagtbægerkul-turen, perioden 3.200/3.100-2.800 f.Kr. ændredes alt dette. Dyrkningenkoncentreredes nu på rnindre arealer, man flyttede sarnmen på nogle ff,men store bopladser, der blev ikke mere bygget megalitgrave og Sarupan-læg. Ritualerne blev ændret, så de ikke mere efterlod markante spor, ogmuligvis ser man de første tegn på fremkomsten af et hierarkisk system.Arsagerne til disse ændringer kendes ikke, men der var tilsyneladende ikkemere behov for de regelsæt, der gennem et ritualiseret system gav os denforrige periodes rige, varierende og meget åscinerende fundmateriale.

Norsn.1) P. §ærum 1955, K. Fabricius & CJ. Becker 1996.2) CJ. Becker 1960,E.Jørgensen 1993, K. Fabricius & CJ. Becker 1996.3) N.H.Andersen 1993, 1.997, 1.999 ogT.Madsen 1988.4) J. Skaarup 1985.5) N.H.Andersen L996; 1997:89-199: 1,998.6) Se bl.a. P.D. Garwood et il,.7991; L.B. Christensen & B. Sveen.7) Denne artikel er resultatet afen forelæsning,jeg holdt påAarhus lJniversitet i efteråret 7996

i en forelæsningsrække om "Religion, ideologi og arkæologi". Af tidsmæssige årsager (N.H.Andersen 1997) var det mig desværre ikke muligt at Iå denne artikel med i den publikation,der blev et resultat af denne forelæsningsrække.

8) PO. Nielsen 1.993:84-5.9) N.H. Andersen 1997:89,301-2 og 320 note 18.10) H. Browall 1986: 56; R. Robertson-Mackay 7987:1251'A. Augereau and D. Mordant 1993:

103.11) K. Ebbesen 1995:43.12) Yed udgravninger på den meget velbevarede gravplads VarnarBulgxien er det bevist,at20%o

afde formodede grave på gravpladsen har været uden lig (Ivanov 1991.:49-51).13) Hos Mapuche-foket i den sydlige del af Chile viser studier, at disse folk bruger cirka 30% af

deres tid på ritualer (Dillehay 1991,:227). Det er derfor ganske indlysende, at spor efter ri-tualer må udgøre en stor del af materialet i et arkæologisk fund.

14) S.T.Andersen 1993.15) S.H. Andersen 1993:67.16) E. Brinch-Petersen 7974:E. Kannegaard & E. Brinch-Petersen 1993.l7) T. Madsen 1993:96-9.18) T.Madsen 1"993:98.19) E. Koch 1998: 148f; P.O. Nielsen 1,979;E. Koch 1998:151-57.20) E.Koch 1998:143-5.21) Becker 1.948:17;E. Koch 1998:265-7 Find 19.22) H.-fhrane l9B2; 199 1. ; N,H. Åndersen 1997 : 98, fig.127 .

23) N.H.Andersen 1997: 91-2, fi9. 121-3.24) E.Ar,er 1.963.

25) N.H. Andersen & P Eriksen 1996.26) N.H. Andersen 1.997 : 90-1, fig. l21-l; J. Skaarup 1985: 362.27) N.H. Andersen 1985:16; S. Hansen 1993:7 ; J - Skaarup 1993: L04.28) F. Kaul le9B.29) lTra,gtbægerkulturens nordgruppe er der flere tegn på, at de tidligste gravlagte i dyssser og

jættestuer blev gravlagt i skeletteret stand (E. Schultz 1972:74;K. Raddatz 1980). I det dan-

43

ske område kan man nævne følgende grave:\ Bautahøj (F. Kaul 1987:23); Fabiemose (1. Skaarup r9g5:207),hvor der udenfor en runddys-se blev fundet en gravgrube med to skeletter, der var delvist skeletteret ved gravlæggehån;Frelleuis (I. Skaarup 1985: 115 note 164), hvor der i et dyssekammer var fire p".rorr.., b..r"-ret som to fragqlenterede kranier uden underkæber (et afkranierne var Fra enivinde;. ro lår-ben tra samme person og to højre bækkendele samt tilhørende korsben (begge fra mænd);Cerum (L-C.Yedbæk 1965: 286), hvor der i en dysse blev fundet resrer efter mindst to per-soner, hvis knogler 1å sorterede på dyssens budiCrøfte (P. Bennike 19BB; K. Ebbesen 1988)med to små dyssekamre, hvor kammer A indeholdt 23 knogler fta to mænd og kr-r,r., Iiindeholdt 20 knogler fra en kvinde; knoglerne lå, ikke mindst i kammer A, i soiteret orden;Kellerøil (P.o. Nielsen 1,984:378), hvor en gravlag gamrnel mand 1å forsryrret og en c-14datering synes at vise, at den afdøde måske stammer fra en senere del afftagtbæge'rkulturenstid, måske fra MN A ll; Klokkehøj (s.Thorsen 19Bl:12),hvor der på bunden af en stor dys-se lå resterne aftre skeletter, nemlig et næsten helt skelet af en vokr.r, p..ror, der dog mang-lede hovedet og de tre øverste halshvirvler (altså fernet mens ,"rr...J endnu holdt ikeleråtsamrnen), desuden kraniet afet 5-års barn og {å knogler afendnu en voksen person; Soed (T.Madsen 1978:15) med opløste knogler fra rnindst tre individer; 'llekroner i ilar..skore, iF.Karll 1.994:9) med rester af mindst ti personer, kun repræsenteret ved få knogler; vig By (i.Thorvildsen 1941:87 m. 141) her et rektangulært dyssekammer med 4 skel-etter tilgenae ;uorden.; Øktykke (PO. Nielsen 1984:377) med et delvist forsryrret skelet, samt menneske-knogler i en dysseflaske-

30) I Danmark er der i dag bevaret cirka 2.300 storstensgrave, men det oprindelige antal har nokværet omkring de 30.000 grave (N.H. Åndersen 1985). Kun i et {åtal - vellmtring 100 -afde bevarede storstensgrave, er der lavet omhyggelige udgravninger, hvis resultater kan bru-ges til videnskabelige analyser. Dvs. at studierne afgravens benyttelse måske kun bygger på 3promille af det mulige oprirdelige anral grave.

31) C. Boujot & S. Cassen |993:E.Åkerrten 1996:129-30.32) S. Hansen 1993.33) N.H.Andersen L997:343 rtore 290.34) N.HiAndsersen 1997: 98, frg. 127.35) J. Skaarup 1985: 356; N,H.Andersen l997:96,fig. 125.36) P. Kjærum 1970:2;H.Berg 1974:62; K. Ebbesen 1979:3A.37 ) K. Ebbeser 1.979:30.38) K. Ebbesen 1.979 32,39) P Kjærum 1970: 53;A,B. Gebauer 1979:42;T.Madsen 1988: 320.40) J. Skaarup 1985 375.41) N.H.Andersen 1999a: 110.42) T. Madsen 1.986: 1,16.43) C.A. Nordman 1918:89,44) P Kjærum 1.955:23tr.45) CJ. Becker 1993: 111; K. Fabricius & CJ. Becker 1996: 321-42.46) P Bennike & K.Ebbesen 1987:99.47) K. Ebbesen 1993:1,22-3.48) C.J. Becker 1948: 55-7.49) P Bennike et al. 1986; P Bennike & K. Ebbesen 1987.50) P. Bennike & K. Ebbesen 1987; K. Ebbesen 1993: I22.5l) J.Skaarup l9B5:72.52) J. Skaarup 1985:76-7.53) P Bennike & K. Ebbesen 1987:97; E, Koch 1990:45.54) CJ. Becker 1948;E. Kock 1998.55) E. Koch 1998:134, fig. 101.56) P Bennike & K. Ebbesen 1987:99;E. Koch 1990.57) K. Ebbesen 1993:123: L995.58) PO. Nielsen 1.979 1,17.

59) CJ. Becker 1948: 56,frg.12.60) H. Hingst 1971; N.H. Andersen 1.993; 1,997: 1999.

44

61) N.H.Arederserl 1997 : 314.62) P-Ø. Sørensen 1995:19.63) N.H.Andersen 1997 : 29-34.64) N.H.Andersen 1997 : 34-42, 66-9.65) N,H. Andersen 1997: 321,, note 26-66) N.H.Andersen 1997: 83,fig. 117.67) N.H.Andersen 1997: 59,83.68) N.H.Ånderset 1997 : 79, fig. 1.05-6.69) N.H. Andersert 1.997 : 50, fig. 52-3, 58, fig. 65-6, 7 5, fi,g. 95-6 og 81, fig. 109.70) L. Larsson 1989:. 142tr.;L. Larsson 2000: 95-6.71) N.H.Andersen 1997:106 fig. 1.40-1..

72) J. Skaarup 1985:376.73) P-Y. Glob 1952: m.33-46.74) K.Thorvildsen 1941:24-31;CJ.Becker 1948:104-5;K.Ebbesen 1.994:53,fig.6.75) Å. Sherratt l99l:56.76) P.V. Glob 1952: nr. 186-90 og 193-4.77) P.K1ænrr 1967:321; H. Schwabedissen 1953.78) K. Fabricius & CJ. Becker 1996:340;J- Skaarup 1985:375.79) N-H. And erser 1697: 322 note 32.80) E Kaul 1995:106-7.81) N.H.Åndersen 1997: 83.82) N.H. Ånderser, 1.997 : 99-1.99, fig. 128.83) N.H.Andersen 1999: 128-33.84) T. Madsen 7988:322.85) I. Hodder 1982a; 1982b ogT. Madsen 1988: 322.86) N.H.Andersen 1,997 : 101-31.87) J. Skaarup 7985:376.BB) J, Skaarup 1985:376;E. Koch 1990:45.89) E. Jørgensen 1993: 102-13.90) N.H.Andersen 1997 : 101-2.91) T.Madsen 79BB:324.92) H. G<iransson 1982; HJ. Jensen 1994: 1,56.93) I forbindelse med Ulfborgprojektet, har man i 70-100 cm's dybde fundet morlag dateret til

3400-2900 f.Kr.Lagene havde et stort indhold af fosfor, der kan starlme fra komøg spredtud afstenalderbønderne, se: P. Eriksen 2000: 98.

94) E,Worsøe 1979.95) HJ. Jensen 1994: 156-9 ; N.H. Andersen 1999t 24A.96) P. Karsten et a7. 1997 : 239 -41,, M. Andersson et a1. 2000.97) EO. Nielsen 1998; 2000.98) C. Renfrew 197 6: 295f .; J. Chapman 1988: 26; N.H. Åndersen 1997 : 314 -99) K. Hastrup &J. Ovesen 1980: 168.100) C. Ren6ew tglO:ZOq-e . i1 0 1) Metcalf & Huntington 1,99 1, ; M. Edmonds 1993 : 1,32.

102)Et alvorlig ulempe ved studierne afTragtbægerkulturen er manglen på nutidige udgrarmin-ger afperiodens bopladser. For studier afde rituelle anlæg og deres funktioner vil det væreaf største vigtighed som reGrencemateriale at have nøje kendskab til periodens bopladser,vide noget om hvor store de var, hvor mange åmilier der har boet på dem, størrelsen på desociale enhedeq variationen i bopladsmønstret (agerbrugspladser/kystpladser med fiskeri),hvor tæt pladserne 1å til storstensgravene og Sarupanlæggene, hvad spiste man på bopladser-ne, hvilken type af lerkar og redskaber benyttede man her, hvor længe boede man på enplads, før den blev opgiver osv.

103)J. Chapman 19BB: 30.1 04) Bloch L97 1; Metcalf k Huntington 199'1.:83.

45

LnrEp,ttuRAndersen, N.H. 1985. Attuelle problemer omlring to anlægsgrupper. Megalitgrave . Arkæologkke

udgrauninger i Danmark (ÅUD) 1984, p. 15-8. Købenlavn.Andersen, N.H. 1996 b Studien zum Siedlungsmuster in der lJmgebung der Erdwerke von Sa-

rup I: HJ. Beier (edt.): Studien zum Sieillungsutesen imJungneolithikum,pp.l4l-149.Weissbach.Andersen, N.H. 1997. The Sarup Enclosures.The Funnek Beaker Culture of the Sarup site induding two

causewayed camlts compared to the contemporary settlenents in the area and other European enclosures.

Århus.Andersen, N.H. 1998. Bebyggelsesarkæologiske undersøgelser omkring Sarup. I: Henriksen, M.B.

Bebyggelseshistorkke projekter. Skrifter Ila Odense Bys Museer vol. 3, pp. 21- 38. Odense.Andersen, N.H.1999 a ogb. Sarup uol.2 og j. Sarupplailsen JudandArchaeological Publications

XXXIII:2 og 3 Århus.Andersen, N.H. og P Eriksen. 1996. Dysser uden høje. Skalk 1.996, Nr.2, pp. 5-9. Højbjerg.Andersen, S.H. 1993. Kystens bopladser (Mesolithic coastal setdement). I: Hvass og Storgaard

(red.). Dø klinger i Muld ... (Digging into the Past), pp. 65-9. Århus.Andersen, S.T.1993.Jættestuernes landskab. I: S. Hansen (red.).Jættestuer i Danmark. Konstruktion

og restaurering, pp. 68-75. København.Andersson, M.,TJ. Grønnegaard & M. Svensson. 2000. Mellanneolitisk palissadinhiignad ochfolkuan-

dringstidø boplats.IJY Syd Rapport 1999:l0l,Arkeoplotisk underscikning. Malmo.Aner, E. 1963. Die Stellilflg der Dolmen Schleswig-Holsteins in der nordischen Megalithkultur. Otra 20,

pp. 9-38. Neumiinster.Augereau,A. & D. Mordant.1993.IJenceinte n6olithique Cerny des R6audins å Balloy (Seine-

et-Marne). Måmoires du GroupementArchåologique ile Seine-et-Marne,rro.L,pp.97-109.Dam-maire-1es-Lys.

Becker, CJ. 1948. Mosefundne Lerkar fra yngre Stenalder. Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og

Historie (Aarb.) 79 47 . København.Becker, CJ. 1960. Stendyngegrave fra mellem-neolitisk tid. Aarb.1,959, pp. 1-90. København.Becker, CJ.1993. Flintminer og flintdistribution ved Limforden. Limjordsprojektet. Rapport nr.6:

1 1 1-134. Arhus.Bennike, P 1988 Human Remains from Grøfte Dolmen.Journal oJ Danish Archaeology vol. 7, s. 70-

6. Odense.Bennike, P, K. Ebbesen og L.B.Jørgensen. 1986. Menneskefundet i Bolskilde. Nordslesuigske Mu-

seer 13, pp. 86-1 1 5. Haderslev.Bennike, P og K. Ebbesen. 1987. The Bog Find from Sigersdal . Journal of Danish Archaeology vol

5 1986, s.85-115. Odense.Berg, H. l974.En mellemneolitisk gr»thø1med to pæreformede dyssekamre. En præliminær re-

degørelse. Fynske Minder 197 4, pp. 49-70. Odense.Bloch, M. 1971. Placing the Dead. London.Boujot, C. and S. Cassen. 1993.A Pattern of evolution for the Neolithic funerary structures of the

west of France. Antiquity vol.67, pp. 477 -91. Cambridge.Browall, H. 1986. Aluastra pålbyggnad social och ekonomisk åas. Stockholm.Chapman, J. 1988. "From ""Space"" to ""Place"": A Model of Dispersed Settlement and Neo-

lithic Sociery." I: Burgess et al.(red.). 8,4R. Intern. Series 403, pp.21-46. Oxford.Christensen, L.B. & S.B. Sveen (red,). 1,999. Reli§on og materiel kultur. Arhws.Dalsgaard, K., P Eriksen,J.VJensen & J.R. Rømer (red). 2000. Mellem hay og hede. Landskøb og be-

bygqelse i \Jlfborg herred indtit 1700. Arhls.Dillehay,T.D. 1991. Mapuche ceremonial landscape, social recruitment and resourve ight. World

Archaeology, vol.. 22, pp. 221,-41.Ebbesen, K. 1.979. Stordyssen i Vedsted. Studier ouer tragtbægerkuhuren i Sønderjylland.Arkæologiske

Studier, vol.VI. København.Ebbesen, K. t988.The Long dolmen at Grøfte, South-West Zealand.Journal o;f Dankh Archaeolo-

gy,Yol.7,1988, pp. 53-69. Odense.Ebbesen, K. 1993. Offer til naturens magter (Sacrifices to the power of nature). I: Hvass og Stor-

gaard (red.). Da klinger i Mutd . . . (Diggt"g into the Past), pp. 122-1.25. Arfuts.Ebbesen, K. 1994. Simple, tidligneolitiske grave. Aarb. 1.992,pp.47-102. København.

46

Ebbesen, K. 1995- Die nordische Bernsteinhorte der Trichterbecherkultur. praehistorkche Zeit-schrft,70. Band, Heft 1, pp. 32-89. Berlin.

Edmonds, M. lgg3.Interpreting Causewayed Enclosures in the Past and the present. I:Tillev(red.). Interpretatiue Archaeology, pp. 99-142. Oxford.

Eriksen, Pal1e. 2000. Gødede marker i stenalderen? I: Kristian Dalsgaard, p. Eriksen,J.vJensen &J^.1: *9-.. (red)."Mellem hau og hede. Iandskab og belrygeke i (nJborg herred initil i700; side98." Arhus.

Fabricius, K. & Becker, CJ. 1996. Stenilyngegraue og Kulthuse. Studier ouerTiagtbægefuuluren i Nortl-og Wstjylland. Atkæologiske Studier,Vol. XI. Københarrn

Garwood, P, D.Jennings,_R. Skeates &J.Toms (eds.). 1991. sacred and por;fane. prodeedings of aCongerence on Archøeology, Ritual and Religion- Oxford, 19g9. Oxford.

Gebauer, A-8. 1979. Mellemneolitisk tragtbægerkultur i Sydjylland. En analyse af keramikken.Kuml 1978, pp. 1 17-58. Århus.

Glob, PV 1952. Danske Oldsager lLYngre Stenalder. København.Gciransson, FI. 1982. Neolitikums begynnelse i Osterg<itland, Sverige, enlig polienanalytiska data.

I: Sjøvold (red.). Introduksjonen au jorilbrok i Norden:99-123. Osto.Hansen, S. 1993.Jættest,er i Danmarb. Konstruktion og restawering.Københar.rr.Hastrup. K.

"g J. Ovesen. 1980. Etnografsk grunilbog. København.Hingst, H- 1971 a.F;ine beGscigtes Dorf aus derJungsteinzeit in Biidelsdorf (Holstein).Archiolo-

gisches Korrespondenzblatr 1, pp. l9I tr.

!o{der, I. 1982 b. Symbols in Action- Etnoarchaeologtal Studies oJ Material Cuhure. Cambridge.Hodder, l. 1982 a. The present Past. An Introduction to Anthropoiogy Jor ArchaeoloBkls. London.Hvass, S- and B. Storgaard (red.). 1993- Diging into the pasr 1oa k1ing.. i Mid ...). København.Ivanov, I.S. 1991.Der Bestattungsritus in der chalkolithischen Nekropole vonVarna. I: Lichardus

(red.). Dle Kupferzeit ak historische Epoche,Tei. 1,pp. 125-49.Boin.Jensen, HJ. 1994. Flint took and plant uorking. HidilenTiaca of stone AgeTbchnology. Århos.Jørgensen, E. 1993.Jyske stendyngegrave (Jutlandic stone-packing crr-".r.I: Hias and Storgaard

(red). Da klinger i Muld . . . @iggi'rg into the past), pp. t f Z_it:. Århus.Kannegaard, E. og E. Brinch Petersen-1993.Grave, men.reske. og hunde (Burials, people and

dogs)- I: Hvass og Storga.ard (red.). Da klinger i Muld ... (Digg"g into ;he rasg, pp. zo-st.Arhus.

Karsten, P, M. Svensson, M.Åndersson & K. Lund 1997.plats gB:6/yag i.l.7g/1.1.7g syd - cen-tralplats från trattbågerkultur, boplats från jårnålder samt våtmarksfind från senneolitikumoch jårnålder. I: Svensson, M. & P Karsten (red). Skåne, Maluijhus Liin,Jårnuiigen uiistkustba-nan. 1996-1997. Riksantikvarieåmbetet Lund,Rapport uv syd 1997:3.pp.229-247.Lrnd,.

Kaul, E 1987 . Dysser og j(tttestuer i Homs Herreil.J-g".rpil..Kaul, F. 1994. Ritualer med menneskeknogler i yngre itenalder. Kuml 1gg1-g2,pp. 7-52. Århus.Kaul, F. 1995. området foran åcaden og ofFerlaget. I: Dehn, Hansen and Kaul 6iå): Kong suends

Høj. Stenaldergraue i Danmark. Bind 1. København.Kaul, E 1998. Europas dysser og jættestuex Købenltavt.Kjærum, P 1955.Tempelhus &a stenalderen. Kuml 1955,pp.7_35. Århus.Kjærum, P- 1967.The Chronology of the Passage Graves inJutland,. PalaeohistoriaYol.XIl, 1966,

pp.323-33. Groningen.Kjærum, P. 1970.JætresruenJordhøj. Kumt l969,pp. 9-66. Århus.Koch, E. 1990. Åspekte der Feuchtbodenfunde mit Kerarnik der Trichterbecherkultur aus See-

land. I:Jankowska (red.). Die'ITichterbecherkultur. Neue Forschungen und Hypothesen,pp.43-53.Poznan.

Koch, E. 1998. Neolithic Bog Pots from Zealand, Møn, I-olland anil Falster.Københavrr.Larsson, L' 1989. BrandopGr. Der friihneolithischen Fundplaø Svartskylle im siidlichen Schonen,

Schweden. Acta ArchaeologicaYol 59, s. 143-53. Københarzn.Larsson, L.2000.Axes and Fire - Conracts with the Gods. I: olausson, D. & H.vandkitde (red.):

Fortn,fuction & Context. Material cuhurc stuilies in Smnilinauian archaeology,pp. g3-103. Stock-holm.

Madsen,T' 1,978.Et )mgre stenalders kobbersmykke fra en dysse ved Soed. Norilslesuigske Museer5, s. I 5-20. Haderslev.

47

Madsen,T. 1986. Nr. 289, Nørremarksgaard. AUD 1985, p.116. København.Madsen,T. 1988. Causewayed Enclosures in South Scandinavia. I: Burgess et al. (red.). BAR.Ir'-

ternat. Ser. 403, pp. 301.-36. Oxford.Madsen,T. 1993.Høje med træbyggede kamre (Barrows with timber-built structures).I: Hvass og

Storgaard (red.). Da klinger i Muld . . . (Digging into the Past), pp. 96-9. Århus.Metcalf, P & R. Huntington. 1991. Celebrations of Death. Second Edition. Cambridge.Nielsen, EO. 1998. Nyt fra Ringborgen på Rispebjerg. Bornholms Museum og Bornholms Kunstmu-

seum 199 6-L997, pp. 7 7 -96. Rønne.Nielsen, P.O. 1979 a. De ryknakkede flintøksers kronologi. Aarb.1.977,pp.5-71.. København.Nieisen, P.O. 1984. FlintAxes and Megaliths - the time and context of the early Dolmens in Den-

mark. In: Burenhult (edt): The Archaeology of Carrowmore, pp. 37 6-387 . Stockholm.Nielsen, PO. 1993b. Bosættelsen (Settlement). I: Hvass & Storgaard (red). Da klinger i Muld ...

(Digging into the Past), pp. 92-5.Arhus.Nielsen, P.O. 1993a.Yngre stenalder. I: Hvass & Storgaard (red). Da klinger i Muld ... (Digging into

the Past), pp.94-5. Århus.Nordman, C.A. 191.8.Jættestuet i Ddnflxdrk Nordiske Fortidsminder, II. Bind, 2. Hefte, pp. 55-118.

København.Olausson, D. & H.Vandkilde (red.). 2000. Form,Juttion E Context. Møteriøl culture studies in Scandi-

nauian archaeolagy. Stockholm.Petersen,E.Brinch. 1974.Gravene fra Dragsholm. Fra jæger til bonde for 6.000 år siden. Nallo-

nalmus e e ts Arb ej ds m ark 797 4, pp. 1 12- 120. København.Raddatz, K. 1980. Anmerkungen zumTbtenbrauchtum im Neolithileum. Nachrichten aus Niedersach-

sens lJrgeschichte, Band 49, pp. 61.-65. Hildesheim.Renfrew, C. 1,976. Megaliths,Territories and Populations. I: de Laet (red.). Acculturation and Con-

tinuity in Atlantic Europa, pp. 798-220. Gruges.Robertson - Mackay, R. 1987.The Neolithic Causewayed Enclosure at Staines, Surrey: Excav-

ations 1 961-63. PPS, vol. 53, 1987 , pp. 23-128. London.Schuldt, E. 197 2. D ie m e cklenburgis che n Megal i tgrdb er. B erlin.Schwabedissen, H. 1953. Fruchtschalen aus Schleswig-Hobtein und ihr Zeit. Offa 12, pp. 14-66.

Neumiinster.Sherratt, A. 1991,. The genesis of megalithis: monumentaliry etnicity and social complexity in

Neolithic north-west Europa. World Archaeology vol. 22, pp. L47 -L67 .

Skaarup,J. 1.985. Yngre Stenalder på øerne syd for Fyn.Langelands Museum. Rudkøbing.Svensson, M. & P Karsten. 7997 Skåne, Malmdhus Liin,Jiirnuiigen uåstkustbanan. 1996-1997. Riks-

antikvarieåmbetet Lund, Rapport UV Syd 1.997:3. pp. 229-247 . Ltnd.Sørensen, P.Ø. L995. Markildegård. En tidligneolitisk samlingsplads. Kulturhistoriske studier. Syd-

sjællands Museum, pp. 13-45.Vordingborg.Thorsen, S. 1981. Klokkehøj ved Bøjden. Et sydvestfynsk dyssekammer med bevaret primærgrav

Kuml 1,980,pp. 105-46. Århus.Thorvildsen, K. 1941Dyssetidens Gravfund iDanmark. Aarb.1.947 .1941, pp.22-87.København.Thrane, H. 1982. Dyrkningsspor rta yngre stenalder i Danmark. Skrifter fra Historisk Institut, Oden-

se universitet nr. 30. Odense.\uibdbæk, L.C. 1965 An important Eaily Noelithic jndfrom a dolmen in Denmark: the Gerwm Dolmen.

Atti delVI Congresso International delle Scienze Preistoriche e Protostoriche.Vol II. s.286-9.Fienze.

'Worsse, E. 1 97 9 . Stæu nings skou e ne. København.Åkersten, E. 1996 Den meglitiska kulten. Engdairl K. & A. Kaliff. Religion;från stenålder til medehid,

s. 1.21. -34. Linkoping.

48

Suuuaav

Cult and Rituals in the TRB-CultureThe earliest Neolithic culture in NorthernEurope, dating from the period around 4000BC onwards, is the Funnel-necked BeakerCulture or TRB-Culture. The geographicalrange ofthis culture covers an area from theNorth Sea to the (Jkraine and from centralGermany up to central Sweden. It is charac-terised by pots with a funnel-shaped neck.Although this culture has a number of com-mon characteristics it is subdivided into a se-ries of local cultures, of which an account is

given here of the features in Denmark andScandinavia.

In Denmark, the TRB-Culture super-sedes the Mesolithic Ertebølle Culture,which monopolised the area in the fifth mil-lennium BC. The TRB-Culture was itselfreplaced by the Corded 'Ware Culturearound 2800 BC.TheTRB-Culture in Den-mark has been the subject of thorough re-search, not least in respect of its settlements,its megalithic graves and its votive caches.

From extensive excavation from the 1950'sto the 1980's we have also gained some in-sight into new types of structure associatedwith this culture, which give us an evenmore varied irnage of it.Among these shouldbe noted the cult houses,l stone-packinggraves,2 and Sarup enclosures.3

In order to gain a more comprehensiveview of theTRB-Culture, which has indeedleft a very extensive range of finds in Den-mark, regional studies of a couple of smallerareas have been undertaken in recent years.

Thus in 1985J.Skaarup couldpublish a gen-eral monograph containing the results of a

thorough research project concerning theTRll-Culture on the islands south of Fyn, inan area of about 485 sq. km.With the present

author's excavation of the site at Sarup as a

starting point, the last decade has also seen

regional srudies within afl area of about 12sq. km around Sarup, with the aim of study-ing the enclosure in its regionai setting.a-s

The large number of finds from the me-galithic graves, in the votive caches and fromthe Sarup sites has given us an opportuniry

to examine the cult and religious life of theTRB-Culture an interest that has in partbeen srrengthened by the current interest inthese topics, as seen, for instance, at the con-ference "Sacred and Profane" in Oxford in1989. Future analyses of the relationshipsbervveen the diflerent categories of findsought aiso to make it possible to study cultand religious life in a better way than can beachieved if these groups of material are in-vestigated in isolation.6-7

How to find signs Jrom the ritual actiuities?The Funnel-necked Beaker Culture in Den-mark is divided into several chronologicalphases and a few regional groups.s In this ac-count a division of the culture into threephases (early, middle and late) is su{Ecient,with their boundaries set at 3500 BC and3200 BC. These three phases will subse-quently be assessed with particular attentionto remains of 6nds, which may be evidericefor ritual acrivities.The authort studies havebeen concentrated especially on tlre activi-ties at the Sarup enclosures, which were inuse in the middle phase. In order to be ableto work from this large body of material,that study defines what is understood as sett-lement materid, and thus likewise what isnot regarded as settlement or proåne mate-rial. A settlement is defined as a place atwhich people spent the night, prepared andate food, and produced and used tools.e-loIn the archaeological record we ideally haveto find buildings or huts, fireplaces and stor-age pits, and/or waste from tool-making or -use (i.e. approximately 12 pieces of flintwaste to each tool), a varied range of tools,sherds of pottery of diverse functions, veryfew complete pots, remains of food (e.g. bo-nes C the meaty parts), and, if possible,quernstones (on agrarian sites). In other are-as and cultures one may, however, have toanticipate dilferent definirions of settlement-site material. It is then interesting to studythe material that, according to these criteria,is not settlement material: for instance those

49

cases in which one has an assemblage offinds with complete pots, complete axes, col-lections of flint tools without very muchflint waste, caches of animals' skulls etc. Na-turally ofparticular interest are finds that also

contain human bone, either as complete ske-letons or as parts thereof. In such cases onecan also distinguish examples of grave finds,for instance when one or more arteåcts are

found in a grave together with remains ofthe dead person. Otherwise one is dealingwith votive hoards or caches when rvvo ormore "valuable" arteåcts are deposited inthe same place and there is no question of a

grave find. These de{initions immediatelymake it harder to interpret those cases inwhich one has a grave-like feature withcomplete artefacts but no sign ofa body. Inthese circumstances one usually suggests a

cenotaph at some sites, however, there is anextraordinarily large number of cenotaphs!In finds with only one "valuable" aftefactone has to judge whether these can becounted as votive deposits.ll 12

Through thoroqgh analyses of the avail-able finds, one could probably find materialand assemblages, which are associated withritual life. In looking for such material oneimplicitly accepts that prehistoric societiesused rituals in order to communicate withthe gods.13

In order to distinguish a sacral find, it is

therefore necessary to analyse the whole findand its composition. Concerning the TRB-Culture such studies have yet only been un-dertaken on a minor scale, and the accounthere will only point out certain elements,which could have been used in ritual life.

Rituals in thefirst part oJ theTRB-CubureThe earliest phase of the TRB-Culture(3900-3500 BC) saw a change of the forestlandscape of the Ertebølle Period into a

more open landscape with relatively smallsettlement units located on light, sandy, levelareas with ready access to water, meadowsand woodland. The form of subsistencechanged from a Mesolithic to a Neolithicway of li{b.14-15 The finds of pollen, a fewbones from domesticated animals (cattle, pigs

and sheep/goat), grain impressions, and theposition of settlements suggest an incipientårming culture with labile agriculcure. Bur-

50

ial was carried out in inhumation graves, as

in the Ertebølle Cu1ture,16 but there werealso major long barrows with complexstructures containing graves for one or moreindividuals.lT Near the eastern ends of thelong barrows clear signs of sacrificial ritualshave been found.18-W'etland ritua.ls were car-ried out involving the sacrifice of flint axes

and human-and animal bone.leSome of these wetland finds come from

constructed Gatures. One example is Salpe-termosen,2o-2l where in 7946 a thick layer ofbrushwood and rwigs supported by verticalstakes was found. This layer covered an area

of 10 m x 22 that lay right beside the oldlake edge. In the midst and on top of thislayer of nvigs several pots, axes and animalbones were found. Flint waste and scatteredsherds of pottery such as might representsettlement activity were absent.

Rituals in the middle part o;f the

TRB-CultureIn the rniddle phase of the TRB-Culture(3500-3200 BC) we see a great change inthe archaeological finds from Denmark withthe introduction oflarge monuments such as

the meealithic graves, the cult houses andthe Sarup enclosures: monuments, which are

believed to have been part ofritual activities.Through pollen diagrams one can see thatMan was now a{fecting nature. We see asmaller amount of pollen pertaining to oakand lime forest and a higher amount frombirch and later hazel: the poilen characteris-tic of an open landscape with grass andherbs. The clearance of the forest wås con-temporary with the first traces of cultivationusing the ard.22 This must have requiredlarge field plots, which had been cleared ofstones and trees - a considerable investmentof labour.

The introduction of the ard may have

brought with it a series of changes in humansocial relations, for instance with men takingthe cultivation of the soil upon them. Thusland inheritance and land rights became im-portant and could easily lead to conflicts.The introduction of these innovations has

been called the Secondary Products Revolu-tion by Andrew Sherratt.23 The settlementsin the Sarup area now formed a dense pat-tern ofsites about 500 sq. m in size, located

on level, naturally drained sites with easy ac-cess to several biotopes. The economy was

characterised by the storage offood in earthcellars (silos).

The megalithic graues

The megalithic graves are the clearest markson the landscape from this period (Fig.1).\Vesee a development from the construction ofsmall dolmen chambers, which are slightlyreminiscent of the body-length earthengraves of the preceding period (albeit builtof stone), to large dolmen chambers, dol-mens with a passage, and passage graves (at

the end of the period). These stone cham-bers were often placed within a barrow, al-though they may also be surrounded bystone circles or oblong stone enclosures.24-2s

The graves could be either dispersedthroughout the landscape or grouped inclusters.26 At least 25,000 graves were con-structed within Denmark, only about 2,300of which are now preserved and protected.2TThe graves are frequently found to have

been built upon a previously ploughed fi-eld.28

In the course of the middle phase we see

a fundamental change in the construction ofmegalithic graves. The earliest dolmens (theso-called "(Jr-dolmens" or primordial dol-mens)24 are small, body-length stone cists

that were completely closed with no access

to the burial chamber. Doimens with largerchambers whose supporting stones stood onthe short side succeed this type of dolmen.There was access to the chamber as one ofthe supporting stones was lower than theothers that actually carried the cap stone, oras a result of a gap being left between thesupporting stones where a couple of entran-ce passage stones were placed.These passage

stones had no cap stone and the dolmenswere not covered by a barrow.Around 3200BC the architecture was radicaliy changedwith the dolmens now being provided witha longer passage that had a cap stone and thewhole structure being covered by a barrow.2s

At the same time one sees that some cham-bers are made larger, to produce the regularpassage graves (Danish: jættestuer). Thischange seems to have been more than just a

change in building technique, as the graves

with a covered passage must have been cre-

ated with some symbolic purpose.The con-struction with a covered passage and gravechambers meant that entrance into thechamber was a rite of passage in which onehad to crawl through a small entrance way inorder to stand in a high, dark and damp me-galithic vault. It would have been an equally"strong" experience to crawl from the darkchamber back through the passage and outinto the open air and a powerful mass oflight and sound. This compulsory transitthrough the passageway would undoubtedlyhave been an awe-inspiring experience5,000 years ago,just as it is for us today!

The form of the passage graves and thenarrow entrance way has nourished the idea

that they may be regarded as a symbol of thewomb, with associations with life anddeath.31 One can imagine that a deceasedperson, or parts ofthat person, were broughtthrough a rite of passage from this world tothe world of the dead in the form of a me-galithic womb. ln this connection it is note-worthy that the most voluminous and pro-found native depositions of pottery are

found in front of the megalithic graves witha passage. The construction of the passage

graves also shows a change in that megalithicbuilding was now concentrated upon a fewstructures, in contrast to the large number ofdolmens: there was evident§ a focusing ofrituals.

No whole burials have been found inthe original layers of the megalithic graves,

only parts of bodies.2e 33 The original burialsin megalithic graves have shown that somebodies were laid to rest in a defleshed state.

In the passage grave Sarup Gamle Skole II(from 3200 BC) two floor iayers were found:at the bottom a flagstone floor and anotherfloor about 10 cm above it constructed inthe phase MNA II (about 3100 BC). On theoriginal floor there were a few human bones,

including part ofthe right upperjaw of a 76-to 18-year-old, probably a young woman,and a flint knife and a transverse arrowhead.In front ofthe entrance to the passage grave

more than 350 pots had been placed, nowleft as some 26,000 sherds. From other pas-

sage graves we have no reguiar remains ofbodies from the period when the chamberwas erected. The chamber was perhaps notconstructed for the burial of whole bodies.

51

From the beginning of the period, whiledolmens were being constructed (3500-3300 BC) we have evidence for votive de-posits of flint axes and ceramics from thekerb stones of round- and long-dolmens, butfrom MNA I (3300-3200 BC), especially infront of the entrance to the passage graves,

we have a large number ofvotive depositionsof pottery. Careful excavations have demon-strated that some pots had stood on horizon-tal flagstones placed upon the kerb stones(Fig. 2).36 It is, however, interesting thatsherds from some vessels, which were ori-ginally placed upon these flagstones werefound both behind the kerb stones and infront of them.37 It was evidently not impor-tant to keep the kerb stone and the flagstonein the original position, unless these are in-stances of the deposition of pottery onlyafter the collapse of the structure.

Analyses of the position of the vessels bythe entrance have produced various under-standings of how the vorive activities wereshaped. Klaus Ebbesen believes that therewere successive depositions while others be-lieve that there were only a few votive cere-monies with up to thirty vessels placed thereon each occasion.3S 3eThe quantities of pot-tery placed in front ofthe entrance can, as åtSarup Gamle Skole II, exceed 300 vessels,

although 50 to 100 vessels is usual.These sa-

crifices of pottery were made particularlyduring the MN A I phase, extending partlyinto MNA II (3200-3100 BC).

The types of pottery used in the vocivedeposits in front of the passage graves in-cluded funnel beakers, both large storagevessels and smaller ones beside pedestaled

bowls, ceramic spoons, and richly decoratedvessels: the so-calIed "display vessels" (Ger-rr.an Prachtbechez) (Fig. 3).+o-+t tn. vessels are

thought to have been especially made forthese ceremonies. Similar vessel-rypes werealso used in votive deposits in the cult houses(see below).

We often find the votive deposits by thepassage graves covered by a layer of stones.Sometimes otherwise complete pots placedby the kerb stones were deliberately smashedfor instance at the passage grave at Nørre-marksgård by Horsens, where a large shoul-dered vessel was found with a head-sizedrock in the middle (Fig.4).a2 Besides the

52

complete vessels in the votive deposits weencounter cases where only parts ofthe ves-

sels were used. In front of the passage graveat Mejs in'W'est Jutland, for instance, frag-ments of seven to eight vessels and tlvo ce-ramic spoons were found in a slight§ burntlayer of earth. No more than a quarter ofeach vessel was represented and the sherds

were highly fragmented although they lay inan untouched state. The excavator, C.A,Nordman,43 considered that the vessels hadbeen broken up before they were placed infront of the kerb stones, and that only a

smaller part of each vessel was depositedhere. Since selected fragments of vessels weresometimes placed in front of the passage

graves, the explanation of these offeringscannot simply have been a desire to place

food o{ferings there.

Cuh houses

Cult houses are a type of structure inter-preted as sacral features ever since the firstexample was discovered at Tustrup in themid-1950's. In 1993 and 1.997 Professor CJ.Becker sumrrrarised what we know aboutthese buildings, eleven examples of whichare now known, all of them from NorthJut-land, The buildings are constructed aroundpillars and have a rectangular chamber withan opening at one end (Fig.5).This chambervaries in size berween 1 .7 x 1.6 m and 9 x 6

m. The buildings had depositions of votivepottery (pedestaled bowls, ceramic spoons

and Prachtbecher) which are most com-monly placed in rwo groups. No weapons,jewellery nor tools have been found, nor anydefinite burials. After use the buildings ap-pear to have been destroyed and their site

sealed by a layer of stone. In four cases me-galithic graves have been found right beside

cult houses, and the example from Tustrupshows that the house was used in sacrificialactivities or other ceremonies linked to buri-als within the megalithic grave.44 The ab-sence of grave goods shows that the build-ings were probably not final burial places butmay have been used for temPorary burial as

one ståge in the rites ofpassage.The uniformstructure of the buildings, the pottery withinthem (rypes that, in fact, ue found only inthese and in front ofthe passage graves), thedeliberate destruction of the buildings and

the pottery and their subsequent sealing, allindicate that these must be examples of sac-ral structures, possibly small temples.as

Votiue depositsThe middle phase of the TRB-Culture has

produced more than half of all of the votivedeposits, often from the wet areas, the bogs.a6These deposits include human rema.ins, pot-tery, amber, flint axes and animal remains.They are concentrated in particular wet-lands, where sacrifices were repeatedly per-formed. These sites lie at a certain distancefrom the contemporary settlements.4T Someof the votive sites have wooden platforms, as

at Vegerslev Mose.48 Over an area measuring50 m x 10 here a layer was found containingslender tree trunks and thick branches lyingflat and supported in several places by verti-cal stakes. Pots and flint axes had been placedon and beside the platform.

The finds of skeletons in the bogs, for in-stance at Sigersdal and, Boelskilde, can be re-garded as evidence of human sacrifice.aeThere is a relatively high proportion ofyoung persons behrveen 76 and20 years oldamong the skeletons found. The Sigersdalfind, where the victims were rwo youngwomen of 16 and 18, is thought-provoking.The elder of the young women had a cordaround her neck and had been strangled.soIn Gammellung Mose by Troldbjerg onLangeland four skull fragments representingtwo adults (women of 35 to 60 years of age)and fwo children were found. One of thewomen had traces of blows to the head.sl Inanother bog on Langeland, Myrebjerg Mose, a

tangled heap of human and animal bonemeasuring 1.8 m across was found beneath a

layer of stones.The pieces of human skull laygathered separately. The human bone repre-sented five individuals: one adult female, rwojuveniles of 15 to 18, and wvo children of3and 4. The anirnal bones were from variousdomesticates.52

A couple ofhundred pots that were sa-crificed in the rniddle phase of the TRB-Culture have been recorded from the bogs.53The medium-sized funnel-necked beaker(20-30 cm in diameter) is the most comlnonfype of vessel in these deposits. FromBecker's and Koch's accounts it is clear thatnot all the vessels were deposited whole and

that there are examples of the deliberate se-lection of broken pieces of poctery.5a-s5 Inaddition to the funnel-necked beaker,lugged vessels, lugged flasks, collared flasks,bowls andTioldebjerg bowls were sacrificed,but pedestal bowls are rare and no cerarnicspoons have ever been found.56

Nearly all the Danish hoard finds withamber jewellery date to the middle phase ofthe TRB-Culrure, a total of 51 in all. Mostof these hoards (83%) have been found inwet areas and are thought originally to havebeen deposited right beside dry land. Thehoards may contain hundreds if not thous-ands of beads.sT Arnber hoards occur innorthern Denmark in particular. Amberbeads are also found as grave goods in dol-mens and passage graves.

Flint axes are known from votive depo-sits throughout the Neolithic, but the major-iry of finds, and also the largest and finestaxes, were deposited either in wet areas oron dry land in the middle phase of theTRB-Culture.s8

Votive deposits thus form a rich and di-verse body of finds from the middle phase ofthe TRB-Culture. Many of the finds wereunfortunately made a long time ago, andtherefore we do not have very accurate de-tails of the contexts from which they come.We must therefore hope that we shall haveanother chance to find and excavate careful-ly a site with, for instance, wooden platformslike the one in Vegersleu Mose.se

The Sarup enclosures

The Sarup enclosures are a type ofstructurethat was first encountered in the NordicTRB-Culture with the excavations atBiidelsdorf and Sarup around 1970.60 Theenclosures are characterised by system-dit-ches andlor palisade trenches, which enclosenatural promontories or high points. Thesites are befween 1.6 and 20 he, in size. OnlySarup itseif, with the 9.5 ha site of Sarup Ifrom 3400 BC and Sarup II from 3200 BC,has been subjected to extensive excavationcomprising an area of 6 ha (Fig.6).The findsfrom the sites can be categorised as speciallyselected material, and the sites cannot be in-terpreted as settlements.The authort view is

that the sites served to s)rmbolise the overri-ding unit that embraced a large number of

53

settlement areas.61 The Sarup sites are re-

garded as having played a role in the rites ofpassage for deceased members of the area's

Stone-age population, who were given tem-porary burial here before being exhumed inthe context of major funerary rituals. Parts

of the bodies were then re-buried in the

megalithic graves of the area while otherparis remained at the site and were includedin further rituals.

The {inds from the Sarup enclosures pro-vide us with an insight into the activities that

went on there. At the base of the system-

ditches that delimited the sites like a double

row of beads on a string, whole pots, some-

times under spreads of stone, have been

found, or large potsherds, heaps offlint tools,

sometimes discrete masses of waste, a few

animal bones (especially the skulls of catde

and pig), human bones (especially skull$,and layers containing charcoal, which show

that {ires were lit in the ditches.The system-

ditches were quickly refilled and many ofthem were subsequently re-cut several times

over.The find of a small dolmen on the bot-

tom of a system-ditch in a recently foundSarup enclosure situated by Sarup Camle

Skole, around 500 m south ofthe Sarup site

is quite peculiar.This dolmen measures only1,12 cmx73 ardwas built in the same tech-nique as large dolmens (Fig.7a). The cap

stone had been removed by cultivation, and

the chamber contained nothing but a coup-le of sherds from a funnel-necked beaker.

Another c 150 sherds were found just outsi-

de the miniature dolmen (Fig.7b).The fun-nel-necked beaker had been deliberately de-

stroyed, as all the sherds had just about the

same size.This would not have been the case

had the beaker been accidentally dropped'This beaker had therefore been deliberately

placed against the miniature dolmen on the

tottottt of the system-ditch. This find thus

provides us with a clear connection between

ihe activities at the Sarup enclosures and the

stone dolmens.A substantial palisade trench was found at

Sarup I with evidence of closely spaced Posts

3 to 4 m high. On the outside of this pali-sade, which must have been an impressive

sight to the Stone-age folk (Fig.8), a large

number ofpots had been deposited at seve-

54

ral locations, together with the remains ofpyres and burnt bone, including one hu--

-an.63 O.r the outside of the palisade ofSarup Iand Sarup Ilthere was a series of fen-

ced enclosures which must have had some

particular meaning relating to the activities

that went on there, as the position of the sys-

tem-ditches of Sarup.l respected the regular

positioning of the fenced enclosures, whileahe system-ditches of the inner row of Sarup

I1 were placed within these fenced enclo-

sures (Fig.9).64

The inner area of the two Sarup enclo-

sures had been little used. There were a few

traces of occuPation in these areas but some

pits with material of ritual character(Eig.tO;.ut On the southern point of the

prornontory within the Sarup II enclosure

ih... -.t structures consisting of a couple

of curved trenches and a feature constructed

with four heavy posts.66 Two of these post-

holes contained burnt human bone, one

with 34 pieces from the upper part of the

body but not the facial atea ofa young adult,

possibly Gmale (Fig.11).The finds from Sarup I ar,d II are of good

quality. Frcrn Saru2t II 1.7 "Ptachtbecher"*... fo.r.rd (1,0% of the vessels) (Fig.12).67

This phase also produced the finest arteåctfrom Sarup, a battleaxe of striated sandstone.

Some of the finds from Sarup -I and 11 had

been deliberately destroyed before deposi-

tion in the system-ditches, beside the palisa-

de fence or in the pits.6e'W'e have seen simi-

lar destruction of material in the deposits infront ofthe passage graves, in the cult houses

and in some votive hoards.

ln the Sarup area, rlear the village ofStrandby, a remarkable site was found, whichhad a special find material, in part consisting

of deliberately ruined items, mainly thin-butted flint axes and flint chisels (fig. 13)'

More than 720 of these were gathered and

32 flint scraPers and 177 pieces offlint waste'

Fire had made all brittle.The pottery sherds

from this site represent many Pots, such as

funnel-necked beakers and pedestal bowis'

This site dates to a phase befween Sarup Iand 11, around 3.300 BC.A very similar findwas made in Suartskylle in Skåne, Sweden,7o

where it was interpreted as the remains of a

ceremonial structure.The custom of burning

axes is also known from some sacrificial pits

at'for instance Sarup III,71 but is mainlyknown from the areas in front of the mega-lithic graves, where flint axes, many ruinedby fire, succeeded the pottery in the late partof the TRB-Culture.72

Ritual ceramics

A range of special rypes of pottery is alsocharacteristic of the rniddle phase of theFunnel-necked Beaker Culcure, some ofwhich are vessels decorated with several dif_ferent patterns from a fixed srylistic set.Thecollared flask is a distinctive type foundparticularly in Gatures associated with theearlier part of the phase (about 3400 BC)although the form is also known in the pre-vious phase. It is a small, flask-shaped potabout 10-16 cm high with a flat collar on itslong neck. The collared flasks are found inflat graves, dolmens, bogs and a few settle-ment finds (Fig.14).13'o Or,7y a few sherdsfrom collared flasks have been found at theSarup enclosures.Andrew Sherratt has com-pared these vessels ifthey are rurned over tothe head of a poppy. He suggests the vesselswere used to store some form of opium andthus to have been part ofritual activity.Ts

Dated only to the larer part of the phase(about 3300 BC) are a couple of special ves-sel-forms such as the pedestal bowls ("fruitstands") and ceramic spoons (Fig,15).76These two vessel-forms are very often foundtogether in sets and display rich variation indecoration.TT These trvo types ofpottery arealmost only found in the votive depositsfrom in front of the passage graves and incult houses.They appear to have been asso-ciated exclusively with ritual life and werepresumably specially made for this pur-pose.78

The display vessels or Prachtbecher are alsoa vessel-type used in all the activities arguedhere to have been of ritual character.As wellas having been used in the votive depositsfrom in front ofthe passage graves and in culthouses, we find them used in the wet areas

and at the Sarup enclosures (Fig.12).7e-81Analyses of the lug patterns on the Trolde-bjerg bowis (, rype of display vessel) showdifferent zones for each pattern at Sarup 11.82

Corresponding patterns have been found atthe excavated megalithic graves in the areaaround Sarup. Perhaps we can interpret this

in terms ofvessel-qpes (and decoration) be-longing to particular setdements and burialareas and with sirnilar representation in theirown special zones at Sarup II.

The funnel-necked beaker is a form ofpottery that occurs in all types offeature. Inthe deposits in the wet areas, in the bogs, weoften find medium-sized vessels. Large ves-sels and small ones were used in the depositsin front ofpassage graves and in the Sarupenclosures.

In this phase, many vessels used in votivedeposits display particularly sharp and defi-nite decoration linked to specific vessel-forms. Neither before nor aftenrrards in theTRB-Culture do we encounter such strictrules governing both form and style.8a Fol-lowing some archaeologists one can empha-sise the importance of the deliberate use ofstyle by groups of individuals as an acriveagent in competition and regulation be-tween groups.ssThe very strict use of specialceramic forms and ssles is a topic that stillwants thorough examination. It is strikingthat these vessel-forms and styles appear injust the period in which the Neolithic po-pulation introduced new agricultural under-takings and produced major constructionworks. It is also interesting that many vesselsin the votive deposits had been deliberatelydestroyed and were sometimes depositedonly in part.

Rituak in the later part of the TRB-CultureIn the later phase of the TRB-Culture(3200-2800 BC) we see further changes insociety. Studies of the Sarup area show a

concentration of setdement in this phase ''

upon a Gw sites - on the Sarup promonto-ry it§elf - one of which was about 4 ha insize, and thus 80 tirnes larger than the settle-ments that had formerly been in use. Thislarge setdement unit must have involved in-creasing social and econornic dependencyand integration.s6

Burials now took the form of the reuseof megalithic graves in which complete bo-dies were buried, not just parts of them. Astime passed, some of the bones of thoseburied were transferred to various heaps ofbones within the megalithic chambers(Fig.16). In this late phase we also find thataxes, chisels, knives and sickle blades become

55

corunon grave goods. In front ofthe passa-

ge graves the votive deposits of potterycome to an end, and layers of stone appa-rently cover these.The sacrifices here are su-perseded by flint axes and chisels, and knives,transverse arrowheads and other items. Thematerial o{fered is often damaged, for instan-ce by fire.87

In the wet areas, the bogs, flint axes large-1y supersede the pottery sacrifices, althougha Gw pots are still deposited here.88

In the northwest ofJutland, stone-pack-ing graves were produced in this late phase.

These graves consist of two parallel, bathtub-shaped pits filled with stones. At one endthere is what is known as a "mortuaryhouse".This is a square stone spread that co-vers a pit that divides into two trenches atthe bottom. It is not yet possible to determi-ne the functions ofthese peculiar structures,more than 500 of which have been excava-ted-8e

No further Sarup enclosures were con-structed but activities of more ritud charac-ter were still carried out on the settlements,and re-cutting of the system-ditches contin-ued.eo

The pottery of this late phase is some-what dilferent as the forms are more round-ed and the patterns more extravågant andless careful.We now åce a situation in whichwe may see pottery sfyles losing their com-municative role (Fig.17).e1

One of the causes for this change may befound in new methods of production.e2Farming practice now resembled relativelyintensive forest agriculture with productivecoppices. We ought to regard the forestlandscape as having changed from a largenumber of open areas in the forest to a fewmore intensively used areas, of which strict-ly managed coppices were characteristic. Itwas possible to feed more people from theseareas. The popuiation no longer neededwide tracts of land and people could movetogether into larger settlement units. Thematerial evidence now includes flint sickles,which testify to a change in the subsistencestrategy.e3-es

Recently, a new t)æe of structure datingfrom the late part of the TRB-Culture andperhaps the ear\ part of the succeedingSingle Grave Period has been established in

56

Scandinavia. It consists of one or more rowsof strong posts semi-circling areas of fwo tofour ha. Thorough excavacions have takenpll.ce at for instance the Ddsjebro site in Skå-ne, Swedene6 and at the Vasegård and theNspebjerg sites on Bornholm.eT On the wvolatter sites, circular post circles with a dia-meter of c 10 m, which in rype and datingparallel the English "woodhenges", werefound.This type ofpalisade enclosure has a

find material, which suggests that a numberofspecial activities ofa ritual character tookplace here. These palisade structures - ofwhich not much is known yet - were usedat a time when comprehensive changes tookplace in the societies to which they be-longed, resulting in the end in the emergen-ce of the Single Grave Culture.This culturehas different forms of settlement, burial andtool equipment. There are thus certain ind-ications that periods with extensive changesalso had a comprehensive ritual life, whichleft pronounced structures.

Why these many rituals in the Funnel-necked

Beaker Culture?This survey of the TRB-Culture has shownthat in the Funnel-nicked BÅaker CqlLure-we deali,r,ith a periocl-of prehistory that saw

massive changes that also had a clear impacton the ritual evidence. The rniddle phase ofthe period seems to have been a very dyna-rnic time in Denmark. After the gradualtransition to an agricultural culture in theear§ phase, we see developments in thedirection of extensive, land-hungry agricul-ture. The methods of agriculture requiredpeople to live in relatively small settlementunits out by the {ields. The social organisa-tion of this phase was that of a segmentarytribal sociery characterised by having struc-turally uniform and equally sized territori-es/land units inhabited by approximately thesame number of people.e8 The territorieswere united in a higher order that constitu-ted a political and economic unit embracingall the segments.ee This social system doesnot have a central focus as a hierarchicallystructured society has, personified, for in-stance, in a chieftain.loo'

In the Danish evidence we know of nofinds that provide evidence for chieftainships

in this period. In my doctoral thesis on theSarup enclosures (1,997) I regard these en-closures as symbols of the overrifing unityin a segmented tribal sociery embracing a

large number of equally sized territories orsettlement areas. 'When deceased relativeswere temporarily buried at Sarup, the deadperson was brought into the general com-munity. The Sarup enclosures thus consoli-dated the integration of the individual andarea (the segment) into the whole and legi-tirnised their use of the land in a period,which saw profound changes in social struc-tures. Through a "nefwork" of this kind, inassociation with which one should reckonwith many different rituals carried out inand beside the burial structures, in the wet-lands etc., a forum would have been createdwhich - with the help of the dead personsmanipulated in the rituals - would, amongother things, have been able to restrain con-flicts over matters such as the right to useland, to provide a share in the system offooddistribution if there were a shortage, to havereinforced the unity of sociery and to haveobstructed the development of a hierarchicalsystem. 101-102 Perhaps the rites of death havestructured the society of the living just as we

saw it by the Mernina-people of Mada-gascar.104 In this way, a stable course ofdeve-lopment was sustained within a period thatsaw many new initiatives.

This stable system, with its wide range ofrituals and strict rules (visible also in thepottery), apparently produced the surplusfor some of the greatest construction worksof Danish prehistory in the form of themany Sarup enclosures and the building of20000-25000 megalithic graves. In the se-cond half of the TRB-Culture, &om about3200-3100 BC onwards, all ofthis changed.The population now congregated at largesetdements, no more megalithic graves orSarup enclosures were constructed, and therituals changed character leaving Gwer findsbehind them.The reason for these conspicu-ous changes is not yet known, but it will bea fascinating topic to investigate in futureyears.

Niels H.AndersenMoesgård Museum

Tianslated by John Hines and

Annette lncheTiolle