a. s. beck 2010 skt. mikkel kirke og det kulturhistoriske argument. i: a. s. beck, t. borake, l....

SKt. MiKKeL KiRKeaf Anna S. Beck &

85337_skt mikkel_r2.indd 104 11/8/10 4:00 PM

SKt. MiKKeL KiRKe

det kultur historiske argument&

Hvil i Fred? 105


Samsø: Folket vil beholde Ørby Kirke som deres kulturarv 1

Gamle bygninger er bedst tjent med at være fredet, indtil andet er absolut påkrævet! 2

... ønsker at kunne vise kirken og gravstenene til sine børn og finder, at kirken er bevaringsværdig af historiske og kulturelle grunde. 3

Vi ønsker, at Holmens Provsti skal bevare sin egen identitet og særlige karakter, med sin historiske baggrund, de monumentale og militære kirker og kirkegård, samt Mindelunden. 4

Jeg har det bedre med, at en stor og nyere bykirke overgår til anden brug, end

når talen er om de historiske bygninger rundt omkring i landet. De er en

væsentlig del af den fælles historie og bør uanset brug stadig være under opsyn af Nationalmuseet. 5

106


... ønsker at kunne vise kirken og gravstenene til sine børn og finder, at kirken er bevaringsværdig af historiske og kulturelle grunde. 3

Det kulturhistoriske argumentOvenstående citater er hentet fra debatten i en række aktuelle sager omkring nedlæggelse eller nedrivning af kirker. Fælles for citaterne, og debatten i det hele taget er, at ord som “kulturarv”, “fredning”, “bevaring”, “hi-storie” og “identitet” ofte indgår. På den måde inddra-ges den kulturhistoriske værdi af kirken som et vægtigt argument for bevaring af kirken – i det følgende kaldet det kulturhistoriske argument.

Med det kulturhistoriske argument menes et ar-gument, der er karakteriseret ved, at kirkebygningens alder og rolle som fælles kulturarv er bærende elemen-ter i argumentet. Hvis kirken har en høj alder, kan det alene ofte anvendes som argument for bevaring. Det er således ikke kirkens rolle som religiøst eller socialt samlingspunkt, men derimod kirken som et historisk bygningsværk, der refereres til med det kulturhistoriske argument.

Da argumentet i forbindelse med nedlæggelse og nedrivning af kirker – men også i visse overordnede politiske sammenhænge – kan spille en fremtræden-de rolle i debatten, er det vigtigt at forstå baggrunden for det kulturhistoriske argument. I det følgende vil baggrunden for det kulturhistoriske argument blive undersøgt nærmere. Baggrunden er nemlig ikke al-tid så neutral og uproblematisk, som den gerne kan fremstå. Som udgangspunkt for undersøgelsen af det kulturhistoriske argument kan historien om Skt. Mikkel kirke i Roskilde tjene som et illustrativt ek-sempel.

Skt. Mikkel kirke – glemt og genopdagetSkt. Mikkel kirke blev sandsynligvis bygget i første del af 1100-tallet, og var en typisk romansk frådstenskirke. Kirken fungerede som sognekirke i Skt. Mikkel sogn, Roskilde by indtil Reformationen omkring 1536, hvor kirken gik ud af brug. I 1575 gav kong Frederik d. II til-ladelse til at nedrive Skt. Mikkel kirke, og nedrivningen skete sandsynligvis relativt hurtigt herefter.

De arkæologiske og historiske kilder belyser ret præcist, hvordan kirken blev revet ned. Hvad der i denne sammenhæng er mere interessant er dog, at de også viser, hvad der skete på kirketomten efter nedriv-ningen. De aktiviteter og handlinger, der har været på stedet efter nedrivningen afspejler nemlig direkte, hvor-dan man konkret forholdt sig til stedets tidligere histo-rie og dermed også den kulturhistoriske værdi, som er blevet tillagt kirkebygningen gennem tiden. I det føl-gende vil historien om Skt. Mikkel kirke i tiden mel-lem tidspunktet for nedrivningen og i dag derfor blive præsenteret.

Ud i glemslenVed nedrivningen af Skt. Mikkel kirke blev kirkebyg-ningen revet ned til grunden. Udgravningerne i 1980 og 2006-2007 afslørede, at nedrivningen havde været særdeles grundig. Alle vægge og bygningsdele blev fjer-net og en del af materialerne blev genbrugt andre steder. Visse steder i kirken blev selv de store fundamentsten fjernet.6 Samtidig med kirkens nedrivning blev kirke-gården sandsynligvis også nedlagt. Efter nedrivningen blev grunden udjævnet og de sidste bygningsrester for-

Hvil i Fred? 107


delt ud over tomten. De tykke ensartede lag i jorden over kirkens oprindelige niveau, som kunne konstate-res ved udgravningerne, kunne desuden tyde på, at der blev tilført ekstra jord til udjævning af tomten | fig. 1 |. På denne måde blev arealet gjort klart til at kunne bru-ges på ny.

Der gik ikke lang tid fra kirkens nedrivning, før tomten blev bebygget igen. Skriftlige kilder nævner, at der allerede i 1581 blev bygget fattigboder på arealet ud imod Hersegade. Det nævnes også, at i starten af 1600-tallet var der bygget almindelige byhuse hen over kirketomten.7 Ved udgravningen i 1980 fandt man fun-damentet og gulvet til et af disse byhuse fra 1600-tallet liggende direkte oven over kirkeruinen.8

Over både fundamentet til kirke og byhus frem-kom der ved udgravningerne i 2006-2007 op imod én meter tykke kulturlag, som dækkede hele den udjæv-nede tomt | fig. 1 |. Kulturlaget er dannet af hushold-ningsaffald, der har fået lov til at formulde på stedet og afspejler indirekte, at arealet har været beboet lige siden, at de første huse blev bygget på stedet efter kirkens ned-rivning. I kulturlaget blev der fundet keramikskår, glas, teglstumper, dyreknogler og andet affald fra husene, der har ligget gennem tiden på den tidligere kirkegård. Med årene har affaldet således dannet et tykkere og tykkere lag på stedet og gjort afstanden mellem kirketomten og den overflade som menneskene bevægede sig rundt på større og større.

En givtig kilde til, hvad der skete med Skt. Mik-kel kirke efter nedrivningen, er desuden en række af de ældste kort over Roskilde by. Det ældste kort, der findes, er Resens kort fra 1677 | fig. 3 |. Selvom Resens

kort kan fremtræde noget skitseagtig sammenlignet med moderne kort, giver det dog et godt indtryk af, hvordan byens rum blev brugt på det pågældende tids-punkt. Kortet viser, at på stedet, hvor Skt. Mikkel kirke engang lå, ligger nu byhuse ud til Algade – ganske som det hus, der blev fundet ved udgravningen i 1980. Der er til gengæld ingen spor af kirken at se i byen på dette tidspunkt.

Ofte kan tidligere tiders brug og inddelinger af et område afspejles indirekte lang tid efter i de efterføl-gende matrikelinddelinger. Det ældste kort med angi-velser af matrikelinddelinger er Ehlers kort fra 1790-91. Ehlers kort viser, at området omkring Skt. Mikkel var opdelt i aflange parceller, der går på tværs af den tidligere kirkebygning | fig. 2 |. Stort set samme indde-ling eksisterer også i området den dag i dag. Kortet viser derudover, at Lille Gråbrødrestræde, som blev anlagt i slutningen af 1700-tallet, er lagt, så det følger de af-satte matrikler. Som udgravningerne i både 1920 og 1994-1995 viste, var Lille Gråbrødrestræde anlagt tværs hen over den nedlagte kirkes kor og kirkegård.9 Både matrikelinddelingen og vejføringen viser tydeligt, at der

| fig. 1 | Profiltegning, der viser alle jordlag i det østlige profil i udgravningsfeltet. De markerede lag på tegningen er de lag, som er relevante for teksten.

Aflange prikker: nedrivningslag fra kirken. Lysegrå: Bykulturlag, der kan have været påført tomten. Brun: Kulturlag opbygget efter kirkens nedrivning. Spredte prikker: Stabilgrus fra moderne tid. Tegning Roskilde Museum.

| fig. 2 | Kort over Skt. Mikkel kirkes placering i forhold til de moderne matrikler. Tegning Anna Beck, efter Nils Engberg 1981.

Hvil i Fred? 108


Algade

Store gråbrødrestræde

Lille grå

brø

drestr.

Herseg

ade

Hvil i Fred? 109


Hvil i Fred? 110


ikke længere blev taget hensyn til den tidligere kirke i matrikelinddelingen. Tomten efter Skt. Mikkel kirke var således forsvundet som struktur i bybilledet i slut-ningen af 1700-tallet, og sandsynligvis lang tid før.

Skt. Mikkel kirke blev fjernet effektivt fra bybille-det efter nedrivningen. Der har ikke været synlige spor af kirken tilbage – hverken på overfladen som ruiner eller i bystrukturen. Dermed var der intet, heller ikke i den almindelige dagligdag, til at minde om kirkens eksistens. Der er således ikke tegn på, at man har tø-vet med at bruge arealet på ny, eller at man forsøgte at bevare mindet om den tidligere kirke. Tomten blev derimod hurtigt bebygget og indlemmet i byens øvrige areal. Således gled Skt. Mikkel kirke ud i glemsel rela-tivt kort efter dens nedrivning.

Genopdagelse af kirkenDa historikere i midten af 1700-tallet begyndte at ef-terforske Roskilde bys middelalderlige historie, og heriblandt de mange middelalderlige kirker, var alle in-formationer om Skt. Mikkel kirkes oprindelige place-ring forsvundet. Kun sporadiske oplysninger i enkelte historiske kilder vidnede om, at kirken engang havde eksisteret. For eksempel nævnes Skt. Mikkel kirke som den østlige afgrænsning af byens torv i en lovtekst fra før 1268, men uden at placeringen af kirken beskrives mere præcist.10

De tidligste teorier omkring Skt. Mikkel kirkes place-ring findes i Erik Pontoppidans “Den Danske Atlas”, udgivet i 1760’erne. Heri fremlægges en teori om, at Skt. Mikkel kirke kunne have ligget på den østlige side af Hestetorvet uden for Røde Port – et godt stykke vej fra der, hvor vi i dag ved, at kirken har ligget. Andre hi-storikere forsøgte også i de efterfølgende godt 150 år at afklare, hvor Skt. Mikkel kirke kunne have ligget i mid-delalderens Roskilde. Selvom der efterhånden kom flere kilder til, kunne teorierne om placeringen dog ikke be-kræftes.

Det var først med Hugo Mathiessens udgravning for Nationalmuseet i 1920, at Skt. Mikkel kirke blev endeligt genfundet.11 Ved vejarbejde stødte arbejdere på kirkens fundament og en række grave, hvorefter Na-tionalmuseet blev tilkaldt. Efter udgravningen blev der opsat en mindeplade på muren af det nærvedliggende hus i Lille Gråbrødrestræde, og således blev Skt. Mik-kel kirke atter synlig i Roskildes gadebillede – i en lidt anden form end den oprindelige | fig. 4 |.

I 1980 var kirketomten mål for en større udgrav-ning, hvor dele af kirkebygningen blev grundigt doku-menteret.12 Efterfølgende blev den tilbageværende kir-ketomt fredet. Senest har udgravninger i 1994-1995 og 2006-2007 yderligere undersøgt dele af den nedrevne kirke og omgivende kirkegård. De løbende undersøgel-ser har bidraget til, at kirken er blevet en del af byens historiske rum.

Skt. Mikkel kirke blev på denne måde først glemt og siden genopdaget. Den historie er ikke enestående, men genkendes også fra en lang række af Roskildes øvrige middelalderkirker, der blev revet ned efter re-

| fig. 3 | Udsnit af Resens kort over Roskilde fra 1677, det ældste eksisterende kort over Roskilde by. Prikken markerer Skt. Mikkel kirkes placering.

Hvil i Fred? 111


formationen: Skt. Olai kirke, Skt. Hans kirke, Alle-helgens kirke, Skt. Budolfi kirke, Skt. Dionysii kirke, Skt. Morten kirke, Skt. Peter kirke, Skt. Paul kirke og Skt. Nicolai kirke. Disse kirker forsvandt også ud i glemsel, og først i nyere tid er deres placeringer blevet eftersøgt. Kun nogle af kirkerne er siden genfundet arkæologisk, mens andre endnu ikke kan stedfæstes sikkert i middelalderens Roskilde.13 At historien ikke er unik for Skt. Mikkel kirke, men derimod har me-get tilfælles med de øvrige nedrevne middelalderkirker

| fig. 4 | Stentavlen, der markerer Skt. Mikkel kirkes placering i den moderne by. Foto Ole Kastholm. Roskilde Museum.

Hvil i Fred? 112


afspejler, at der ligger generelle samfundsforhold bag behandlingen af kirkerne.

Historieopfattelse gennem tidenAllerede da Skt. Mikkel kirke og de andre kirker blev nedrevet, var der tale om bygninger med en næsten 500 år lang historie. Dengang blev de revet ned uden større problemer; i dag er bygninger af den alder automatisk omfattede af fredningsloven, og bevares så vidt det er muligt.

Selv om den kulturhistoriske værdi af en 500 år gammel kirke har ændret sig fra slutningen af middelal-deren til i dag, betyder det ikke nødvendigvis, at vigtig-heden af historien som fænomen har ændret sig. Det er derimod opfattelsen af, hvad historie er, og hvilke dele af historien, der tillægges størst værdi, som har ændret sig med tiden.14 I tiden fra kirkernes nedrivning efter reformationen til i dag har den gængse historieopfattel-se således gennemgået væsentlige forandringer, og man kan tale om to hovedtraditioner, der afløser hinanden – den mosaiske og den moderne tradition.

Den mosaiske historieopfattelse15/1600-tallets historieopfattelse var tæt forbundet med kristendommen og den mosaiske tradition.15 Bib-len var den dominerende historiske tekst, der beskrev, hvordan Verden var skabt af Gud og at den skulle bestå indtil Dommedag. Mennesket selv var skabt i Guds bil-lede, og levede i Paradis indtil Syndefaldet. Efter Syn-

defaldet blev mennesket forvist til Jorden. Her var men-nesket dømt til at leve indtil Dommedag, hvor Verden skulle gå under, og Paradis genopstå. I dette perspektiv havde historien således et forudbestemt lineært forløb fra Verdens skabelse hen imod Dommedag. Historiker-nes arbejde bestod i at forbinde alle historiske begiven-heder med tekster i Biblen, og dermed underbygge det mosaiske billede af Verden.

Man forestillede sig, at Verden og mennesket i ti-den mellem Syndefaldet og Dommedag ville forfalde og degenerere i takt med, at det onde (Djævlen) ville få mere og mere magt i Verden. Inspireret af antikke hi-storikere opdelte man fortiden i forskellige aldre, hvor “Guldalderen” betegnede tiden nærmest på livet i Para-dis, herefter fulgte i rækkefølge: “Sølvalderen”, “Kob-beralderen” og “Jernalderen”.16

Jo længere tilbage i tid, desto tættere var man på Paradis og desto mindre degenereret var Verden. Der-for studeredes de ældste tider, “fordums tid” og antik-ken med stor interesse, hvorimod den nære historie blot sås som udtryk for det fremskredne forfald. Den nære historie var således uden værdi i en historisk sam-menhæng. Middelalderen fik sin betegnelse netop i 15/1600-tallet, da “Middelalderen” var den periode, der befandt sig mellem samtiden og “Guldalderen”. I det lys ansås “Middelalderen” for en periode, der var stagneret og degenereret og derfor uinteressant at be-skæftige sig med.17

Den mosaiske historieopfattelse havde direkte ind-flydelse på, hvordan man forholdt sig til Skt. Mikkel kirke i Roskilde. Rent historisk var der ingen interesse

Hvil i Fred? 113


i at bevare hverken kirken eller mindet om den. Den blev sandsynligvis revet ned, bebygget og glemt, uden at nogen følte, at en stor kulturhistorisk værdi var gået tabt med den.

Den moderne historieopfattelsei løbet af 1700-tallet kom den mosaiske forståelse af historien under stærkt pres, og der blev vendt grundigt op og ned på den måde Verden blev forstået på. Vi-denskaben kom til i langt højere grad at fokusere på empiri og erfaring. Ud af dette opstod den moderne videnskab, som havde til formål at beskrive Verden ob-jektivt.18 Verden blev frem for alt set som en naturskabt størrelse, der var resultatet af en lang udviklingsrække, hvor det ene led byggede oven på det næste. Mennesket vil således konstant befinde sig på toppen af udviklin-gen. En opfattelse som også Darwins evolutionsteori fra midten af 1800-tallet er udsprunget af.

Historien opfattedes på samme måde som Verden: ganske som en udviklingsrække, hvor alle begivenheder og forhold dannede led i et historisk forløb, der byg-gede oven på og forudsatte hinanden. Derfor blev det vigtigt at undersøge og forstå hvert led i det historiske forløb for at erkende, hvordan mennesket selv og Ver-den var blevet til det, som de er i dag. Inspireret af na-turvidenskaberne, udviklede historiedisciplinen sig til at blive en objektiv videnskab, der gik ud på at søge den sande historie. Frem for at forbinde historiske be-givenheder med hændelser i Biblen, blev det vigtigt at forbinde begivenheder med faktiske steder i den omgi-vende verden.

Som konsekvens af det moderne syn på historien, be-gyndte historikere i 1700-tallet at udforske byernes hi-storiske udvikling. Denne historie skulle gerne forbin-des til faktiske steder i byens landskab, som ansås for at have stor kulturhistorisk værdi. Dermed blev placerin-gen af middelalderens nedrevne kirker yderst vigtig at afklare, og derfor blev også eftersøgningen af Skt. Mik-kel kirke vigtig. Eftersøgningen af Skt. Mikkel kirke er således også fortsat helt op til i dag. Dette er baggrun-den for, at vi i dag kender til kirkens placering, dens brug og dens nedrivningshistorie.

Som det fremgår, er der en tydelig sammenhæng mellem skiftende historieopfattelser og de forskellige måder, hvorpå man gennem tiden har forholdt sig til Skt. Mikkel kirke og dens 500-årige historie. Om man ønsker at bevare og undersøge, eller nedrive og glemme, er afhængig af om kirken tilskrives stor eller lille kultur-historisk værdi.

Man kan således tale om, at historien om kirkebyg-ningerne efter nedrivningen overordnet set kan inddeles i to faser: en fase, hvor kirkernes kulturhistoriske værdi blev opfattet som lille og de derfor gled ud i glemsel, og en fase, hvor deres kulturhistoriske værdi blev opfattet som stor, og kirkerne derfor blev eftersøgt, genopdaget og udforsket, som det fortsat gøres. Ved at tydeliggøre den historiske dimension af, hvad der tilskrives kultur-historisk værdi, kan eksemplet Skt. Mikkel kirke fun-gere til at sætte vor egen tids forhold til kulturhistorien i perspektiv.

Hvil i Fred? 114


Det kulturhistoriske argument i perspektivHistorieopfattelsen i dag er stadig præget af 1700-tal-lets moderne historieopfattelse. I dag har kulturhisto-rie en fremtrædende plads i vores samfund. Vi afsætter ressourcer til at restaurere gamle bygninger, vi forsker i levn fra fortiden og der er en omfattende lovgivning på området. Kulturhistorisk formidling findes mange steder i samfundet – i skolen, i fritiden og i medierne. Historiedisciplinen fungerer som en måde at forstå vo-res egen plads i den historiske udviklingsrække.

Derfor er det kulturhistoriske argument – som det kunne ses af citaterne i indledningen – også blevet et gyldigt argument i debatten om nedlæggelse/nedriv-ning af kirker. Ud over som argument i kirkedebatten er det kulturhistoriske argument dog også aktuelt i de-batter af mere overordnet politisk karakter. Det gør det så meget desto vigtigere at kende baggrunden for argu-mentets gyldighed.

Når det kulturhistoriske argument fremføres i be-varingsdebatter, kan det nærmest føles naturligt og selv-følgeligt, at ting skal have lov til at være, som de altid har været. Det kulturhistoriske argument giver indtryk af at være neutralt og sagligt, baseret på uafviselige fakta som for eksempel alder. Argumentet får en nærmest en-degyldig karakter.

Baggrunden for det kulturhistoriske argument – det vil sige der, hvor argumentet henter sin legitimitet – er i ideen om en fælleshistorie på lokalt, men nok især på nationalt plan. Den fælles historie er baseret på fortællingen om “det danske folk” som en uforandret størrelse fra ældste stenalder og frem til i dag, som kul-turhistorikere har medvirket til at opbygge gennem de

sidste 200 år. Derfor føles det også naturligt, at fysiske levn efter den fælles historie som gamle bygninger og fortidslevn – heriblandt kirker – bevares, da de med-virker til at underbygge historien og sikrer danskernes identitet som folk. Når den fælles historie er så indbyg-get i samfundet, optræder den netop som naturlig, men dermed også ofte som indiskutabel.

Eksemplet med Skt. Mikkel kirke viste derimod, at hvad der gennem tiden er blevet lagt vægt på og til-lagt kulturhistorisk værdi, er historisk betinget. Det vil sige betinget af den gældende historieopfattelse, men i høj grad også af politik, økonomi og andre forhold på det givne tidspunkt. Hvad der tillægges kulturhistorisk værdi, spiller således sammen med det omgivende sam-fund, og formes heraf. Den gældende fælleshistorie og dermed det kulturhistoriske arguments gyldighed er på denne måde også historisk betinget og bestemt af det samfund og tid, som det er rundet af, og ikke natur-givne og objektive størrelser.

Det kulturhistoriske argument har dermed en langt mere kompliceret og direkte politisk baggrund, end det umiddelbart kan fremstå som. Formålet med at påpege historiens egen historiske dimension er således, at vi er nødt til at forholde os kritisk til den – især når den an-vendes som argument i sig selv. Det kulturhistoriske ar-gument er i sidste ende lige så meget til diskussion som andre argumenter.

Argumentet for bevaring med “at det altid har væ-ret sådan” bør således ikke være et gyldigt argument i debatten om nedlæggelse/nedrivning af kirker, hvor det egentlige grundlag for kirkens primære religiøse funktion er bortfaldet. Ligesom det ikke er gyldigt, når

Hvil i Fred? 115


det anvendes som politisk argument – især af partier med nationalkonservativ tankegang – for bevaring af samfundet i en slags tvungen status quo i en globaliseret verden, hvor det gældende samfund i højere og højere grad udfordres af mennesker med andre kulturelle og historiske baggrunde.

Ønsket om at bevare en kirke bør således komme ud af, at kirken har en aktiv funktion og spiller en rol-le i samfundet omkring den, frem for alene at den er gammel. Ligesom ønsket om at bevare andre elementer i samfundet bør tage udgangspunkt i en idé om, at sam-fundet skal fungere optimalt – også for fremtiden – og ikke bunde i en stiv angst for forandring. Bevaring er ikke ønskværdig, hvis den alene sker for bevaringens egen skyld. n

Hvil i Fred? 116


117Hvil i Fred?


1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

http://stiften.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20031110/AAS/311100360 (læst 05.06.09).http://www.kulturarv.dk/kulturarv/bygninger/nye_frednin-ger/beslutbrev/maarup_kirke_hjoerring.jsp (læst 05.06.09).http://www.kulturarv.dk/kulturarv/bygninger/nye_frednin-ger/beslutbrev/maarup_kirke_hjoerring.jsp (læst 05.06.09).http://www.kobenhavnsstift.dk/Home/Arkiv/2006-marts/Ar-tikler/underskrifter.aspx (læst 05.06.09).http://www.radikale.net/nina-henriksen/indlaeg/2008/12/13/nedlagte-folkekirker-boer-tages-i-brug-af-andre-kristne-me-nigheder (læst 05.06.09).Borake & Kastholm, dette bind.Fang 1982, s. 10.Engberg 1981.Mathiessen 1920; Koch 1999.Art. 23 (Kolderup-Rosenvinge: Gl. danske love, V, 185).Mathiessen 1920, s. 81.Engberg 1981.Andersen 1992.Kjeldstadli 2001.Jensen 1998.Jensen 1998, s. 124.Andrén 1997, s. 35.Jensen 1998; Thomas 2004.

Noter

118 Hvil i Fred?


Litteratur

Andrén, A. 1997: Mellan ting och text. En introduktion till de histo-riska arkeologierna. Stockholm.

Andersen, M. 1992: Rigets hovedby 1080-1300, i: Birkebæk, F., E. Verwolt & M. Høj (red.): Roskilde Bys historie – tiden indtil 1536, s. 119-232. Roskilde.

Engberg, N. 1981: Sct. Mikkels kirken i Roskilde. ROMU. Års-skrift fra Roskilde Museum 1980, s. 40-58.

Fang, L. 1982: Gader & stræder i Roskilde kommune. Roskilde.

Jensen, O. W. 1998 Gudomlighetens tidevarv. Mot en ny förstå-else av den äldre götiscismen och 1600-talets antikvariska interesse. I: O. W. Jensen & H. Karlsson (red.): Arkeologiska horisonter, s. 109-145. Stockholm.

Kjeldstadli, K. 2001: Fortiden er ikke hvad den har været – en indføring i historiefaget. Roskilde.

Koch, H. D. 2000 Roskildes offentlige rum i middelalderen, i: T. Christensen & M. Andersen (red.): Civitas Roscald – fra byens begyndelse, s. 45-110. Roskilde.

Kolderup-Rosenvinge, J.L.A. 1827: Samling af gamle danske Love. Danske Gaardsretter og Stadsretter. Kjøbenhavn.

Matthiessen, H. 1920: St. Mikkels Kirke i Roskilde. Aarbog udgivet af Historisk Samfund for Københavns Amt 1920, s. 75-84.

Thomas, J. 2004: Archaeology and Modernity. London & New York.

119Hvil i Fred?


a. s. beck 2010 skt. mikkel kirke og det kulturhistoriske argument. i: a. s. beck, t. borake, l....

Documents