D M · D a n s k M a g i s t e r f o r e n i n g

1r å d i g h e d s t i l l æ g

dm.dk

DM’s vejleDning oM råDigheDstillæg– til tillidsrepræsentanter i kommuner og regioner

D M · D a n s k M a g i s t e r f o r e n i n g

2 r å d i g h e d s t i l l æ g

DM’ere har ret til rådighedstillægSiden 2008 har DM’ere haft ret til rådighedstillæg.

Det var en principiel sejr for DM, da retten til rådighedstillæg blev udvidet til også

at omfatte DM’ere ved de kommunale og regionale overenskomstforhandlinger i

2008. Fra DM’s side var kravet begrundet i et ønske om at få gjort op med den løn-

mæssige forskel, der har eksisteret mellem akademikere med forskellige uddannel-

sesbaggrunde på trods af, at de bestrider helt ens stillinger.

Forskellen bestod i, at nogle grupper i langt de fleste stillinger havde ret til rå-

dighedstillæg, mens andre akademikere havde mulighed for at få rådighedstillæg.

En mulighed som visse kommuner og regioner før 2008 var enten meget tilbagehol-

dende med - eller direkte afvisende overfor.

For DM Offentlig er det væsentligt at slå fast, at det alene er stillingens indhold,

der bestemmer retten til rådighedstillæg og altså ikke medarbejderens uddannelses-

baggrund.

I DM oplever vi dog stadig, at der kan være diskussioner om retten til rådighedstil-

læg. Derfor denne vejledning.

Peter Grods Hansen

Formand for DM Offentlig

Rådighedstillæg – hvoRnåR?

Når en administrativ stilling kan besættes af akademikere med

forskellige uddannelsesmæssige baggrunde, må stillingen be-

tegnes som en administrativ generaliststilling.

Det er således vigtigt at slå fast, at det er stillingens indhold og

ikke titlen, som er afgørende for, om der skal ydes rådighedstil-

læg. Det er underordnet om titlen er AC-medarbejder, fuld-

mægtig eller konsulent på AC overenskomstens trin 4 – 8.

Der er ikke en facitliste, der bestemmer, hvornår en med-

arbejder skal have rådighedstillæg. Men ved overens-

komstforhandlingerne i 2008 blev retten til rådighedstil-

læg ændret, så flere medarbejdergrupper – herunder

DM’ere – fik ret til rådighedstillæg. Formålet med

ændringerne var at sikre en parallelitet mellem AC-

grupperne, som jo alle er omfattet af den samme

overenskomst.

AC-oveRenskomsten eR ligeglAd med, hvoR du eR oRgAniseRet. du skAl hAve Rådig-hedstillæg, nåR du eR AnsAt i en AdministRAtiv geneRAliststilling – uAnset hvilken AkAdemisk uddAnnelse du hAR og hvilken fAgfoRening, du eR medlem Af.

dm.dk

en AdministRAtiv geneRAliststilling kAn fx indeholde:

• Betjening af udvalg og politikere

• Koordination og ledelse af projekter

• Udarbejdelse af oplæg og notater

• Udarbejdelse af kommunikationsstrategier

• Udviklingsopgaver

• Analysearbejde

• Sagsbehandling.

D M · D a n s k M a g i s t e r f o r e n i n g

3r å d i g h e d s t i l l æ g

D M · D a n s k M a g i s t e r f o r e n i n g

4 r å d i g h e d s t i l l æ g

Særligt for bachelorerFra 1. januar 2012, har bachelorer også ret til rå-

dighedstillæg efter samme retningslinjer som kan-

didater. Bachelorer, ansat før denne dato, og som

ikke oppebære rådighedstillæg, kan bede om en

drøftelse for at afklare, om forudsætningerne for at

være omfattet af rådighedsforpligtigelsen og der-

med rådighedstillægget er til stede.

Lønspredningen blandt akademikere skal begrænses. At specialister ikke har ret til rådighedstillæg, er natur-ligvis ikke det samme som, at de skal acceptere en lavere løn end generalister. Deres lønniveau skal sikres gennem varige tillæg, som fx kvalifi-kationstillæg.

lokAle AftAleR

Det er vigtigt at understrege, at selvom

der ikke er en ret til rådighedstillæg, er

det ikke ensbetydende med, at der ikke

kan ydes rådighedstillæg. Det er fortsat

muligt at indgå lokale aftaler om rådig-

hedstillæg, selvom der ikke eksisterer

en egentlig ret til det.

undtAgelseRne – hvoRnåR ydes deR ikke AutomAtiske Rådighedstillæg?

Selv om udgangspunktet er, at der skal ydes rådighedstillæg, må DM acceptere,

at der er undtagelser. Disse undtagelser kan deles op i to hovedgrupper med

det tilfælles, at der er tale om specialiststillinger:

1Stillinger som miljøsagsbehandler, biolog og andre spe-

cialiststillinger i teknik- og miljøforvaltningerne giver ikke

ret til rådighedstillæg. Traditionelt betragtes sådanne

stillinger som specialiststillinger, og aftalen om rådigheds-

tillæg omfatter administrative generaliststillinger, og der

lægges ikke op til at ændre denne praksis. Det er dog ikke

ensbetydende med, at der aldrig ydes rådighedstillæg til fx

cand.scient.er i teknik- og miljøforvaltningerne. Varetager

en scient. i en stabsafdeling fx administrative opgaver, vil

scient.en have ret til rådighedstillæg.

2Stillinger, hvor det i praksis er muligt både at ansætte aka-

demikere, fx DM’ere, og medarbejdere med ikke-akademisk

baggrund. Det kan være ansatte i den Pædagogisk Psyko-

logiske Rådgivning (PPR), hvor stillinger i praksis ofte be-

sættes med personer med en baggrund som professions-

bachelorer (pædagogiske konsulenter) eller DM’ere. Her er

det vigtigt at se på kommunens/regionens praksis på om-

rådet. Hvis der tidligere er ydet rådighedstillæg i stillingen,

må det opfattes som, at kommunen/regionen betragter

stillingen som en administrativ generaliststilling.

D M · D a n s k M a g i s t e r f o r e n i n g

5r å d i g h e d s t i l l æ g

fAktA

Rådighedsforpligtelsen kan ikke kon-

verteres til permanent ekstra arbejde

eller en systematisk forlængelse af

arbejdstiden. En normal arbejdsuge

er på 37 timer, uanset om der ydes

rådighedstillæg eller ej.

Når arbejdsgiver ikke vil yde rådighedstillæg

RådighedsfoRpligtelsen

En formel forudsætning for at få rådighedstillæg er, at

den enkelte påtager sig en rådighedsforpligtelse. Efter

DM’s opfattelse er det ikke et individuelt valg, men der-

imod en forpligtelse, som følger af stillingens karakter.

Derfor kan en arbejdsgiver heller ikke undgå at yde tillæg-

get med henvisning til, at man ikke ønsker/ikke har brug

for rådighedsforpligtelsen.

I regioner og kommuner er rådighedsforpligtigelsen på op

til 35 timer i kvartalet, mens den i staten er på 20 timer i

kvartalet. Et af DM’s overenskomstkrav er, at få rådigheds-

forpligtelsen nedsat tilsvarende i kommuner og regioner.

Der er ikke en entydig fælles forståelse af, hvornår rådig-

hedsforpligtigelsen anvendes. Men hovedreglen er, at for-

pligtelsen dækker behovet for medarbejderens arbejds-

indsats ved opgaver, som ikke er planlagte eller forudsete.

Overenskomstens udgangspunkt er, at der skal ydes

rådighedstillæg til alle akademikere i administrative

generaliststillinger. Derfor skal man kontakte DM’s se-

kretariat, hvis arbejdsgivere ikke vil yde rådighedstillæg

i forbindelse med nyansættelser i sådanne stillinger.

D M · D a n s k M a g i s t e r f o r e n i n g

6 r å d i g h e d s t i l l æ g

D M · D a n s k M a g i s t e r f o r e n i n g

7r å d i g h e d s t i l l æ g

Det er stadig en stor opgave for DM og tillidsrepræsentan-terne at sikre, at aftaleresultatet fra overenskomsterne i 2008 bliver implementeret tilfreds-stillende. Praksis med at yde rådighedstillæg til DM’ere er stadig ny, og derfor skal tillids-repræsentanterne også kontakte sekretariatet, hvis en arbejdsgi-ver afviser at yde rådighedstil-læg i en situation, hvor det ikke er ganske klart, at der er tale om et undtagelsestilfælde.

• Tag altid udgangspunkt i retten til

rådighedstillæg.

• Sammenlign arbejdsopgaver og ud-

dannelsesmæssige baggrunde på

tværs og over tid. Hvis der er tale om

tilsvarende opgaver og/eller skift i

uddannelsesmæssige baggrunde, må

det betyde, at der er tale om en admi-

nistrativ generaliststilling.

• Hvis der allerede sidder andre med rå-

dighedstillæg i tilsvarende stillinger,

må det tolkes som, at kommunen/

regionen betragter stillingen som en

administrativ generaliststilling.

• Ydes der allerede “rådighedstillægs-

lignende” tillæg, fx tillæg for fleksibel

arbejdstid, må det betragtes som en

de facto-accept af, at stillingen nu

giver ret til rådighedstillæg i forbin-

delse med nyansættelser.

• Afvis argumenter som “vi har ikke

brug for rådighedsforpligtelsen” som

irrelevant. Det er stillingens karakter,

der er afgørende.

• Argumenter også med, at der er tale

om en centralt aftalt forpligtelse,

som er betalt ved overenskomstfor-

handlingerne.

Rådighedstillæg og DM Offentligs tillægspolitik

DM Offentligs bestyrelse har vedtaget en tillægspolitik. Den

fastlægger, hvad DM bør arbejde for, at medlemmerne som

minimum får i tillæg, eller hvilken størrelse, tillæggene som

minimum bør være på. Minimumsniveauerne skal betragtes

som generelt gældende, og derfor indregnes oppebårne

rådighedstillæg for at vurdere, om den enkeltes lønforhold

lever op til tillægspolitikken. Det er dog vigtigt at under-

strege, at selvom ydelsen af rådighedstillæg medfører, at der

isoleret set leves op til tillægspolitikken, fx for nyansatte,

skal grundlaget for ydelse af tillæg for kvalifikationer og

funktioner fortsat vurderes.

KonKrete AnBefAlinger

Konkrete anbefalinger i drøftelserne med arbejdsgiverne kan være:

• Hvis du har brug for at vide mere om rådighedstillæg

• Hvis arbejdsgiveren ikke vil yde rådighedstillæg ved nyansættelse

i en generaliststilling

• Hvis du mangler gode råd eller inspiration til forhandlinger,

medlemsmøder eller andet.

Find den konsulent i DM, der arbejder med dit område på

www.dm.dk/forhandlingskonsulenteroffentlig

kontakt DM

dm.dk

Nimbusparken 16

2000 Frederiksberg

Telefon: 38 15 66 00

www.dm.dk

dm@dm.dk

Des

ign

og

pro

du

ktio

n: D

atag

raf

(132

916)