Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie.

Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk

Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data: www.slaegtogdata.dk

Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen.

Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug.

v r p k e Z k L r ü e «

- ü u i iä t z i 's I o v I lo lH

l 8rkN.Mck>

1 0 >1or1 1729

1 opiort 1729.

Dster.Flakkebjcerg Herred, So ro Amt, omtrent 1Z M N fra Ncrstved og 2 M ile sydost for Soro , ligger ved Susaaen Landsbyen Gunnerslev eller Gunderslev, hvilket Ravn i sproglig Henseende betyder den Ejendom, Gunner eller Gunder har rfterladt sig. Her har fordum foruden de tonuvcrrende Landsbyer Gunderslev og Gunderslevlille ogsaa ligget en tredie, Gunderslevmagle eller Store-Gunderslev, hvis Iorder langt tilbage i Tiden maa vcrre blevne indtagne under Gunderslevholm. Gunderslev Kirke, der nu stoder umiddelbar op t il denne Henegaard, fia l fordum have ligget i Gunderslevmagle. Jn d t il 1648 har i det mindste Gunderslev Prcestegaard staaet der; men i dette Aar dlev Gunderslev Sogn lagt som Annex t il Skjelbh Sogn, og Prcestegaardens Iorder bleve da forenede med Hovedgaardens iniod Godtgjorelse t il Prcrstekaldet.

I Gunderslevmagle ejede i den forste Halvdel af det 14de Aarhundrede to Brodre, Pede r N ie l s en og J e n S N ie l s en , en Gaard, som de havde arvet ester fin Fader, N i e l s Pedersen. Denne Gaard fljodede de i Aaret 1333 til J e n s Mogensen , som her opferte en befcestet Borg paa en Holm eller liden D og kaldte den Gunderslevholm. Denne Borg blev 1345 tilligemed Borgen ved Ncrstved indtagen as „de Danske"; Beboerne bleve nedhuggede; Marsten N i e l s E r i k sen faldt, og J e n s M o g e n s e n blev saa Haardt saaret, at Han dode tre Dage ester IndtagelseN. Borgen laa tcet ved Äaen, omtrent 15v Alen oft for den nuvcrrende Hovedbygning, ved Foden af en hoj Bakke,

der ved denNe Bygnings Opforelse for en De l er bleven flsjfet. S ine Ejen» domme havde J e n s M o g e n s e n imidlertid pantsat t il D l r i k S k a f t , der siden forbrod sit Pan t t il Köngen; Men J e n s M o g e n s e n s Arvinge udkoste igjen Gunderslevholm fra KoNg Valdemar Atterdag og fik af Köngen et Devis for at have betalt alle de Penge, hvorfor hin havde pantsat Gaarden t il D l r i k S k a f t . I Aaret 1378 udstcrdte Rigens Kansler i Kong O lufs Navn en Didisse paa to Breve, hvorved D l r i k S k a f t fraskrev sig al D e l i J e n s M o g e n s e n s Gods i Flakkebjcrrg Herred, som P e d e r N i e l s e n tilforn havde tilskjodet denne, og forpligtede sig t il uden al S v ig at antvorde det t il Hans Arvinge, Brodrene M o g e n s J e n s e n og E s b e r n Ra g e , saa snart Brevene paa disseEjendomme i Gunderslev vare loste fra Köngen. I Aaret 1368 havde J v e n M a r k m a n d i Harrested tilskjodet Hr. B e n t B j u g alt sit Gods i Gunderslev. og 1380 flrev denne sig t il Gunderslevholm. Han var i en hoist betydelig Gcrld t il D ron- ning M a r g r e t e og udstcrdte i M a rts 1391 et Bevis, at Han var hende skyldig 1200 Mark lybsk og 200 M ark S o lv eller 626I lodige M ark So lv , hvilke hun havde laant Ham og hansHussrue E l i n e t il at lose deres Gods med, undtagen 200 M ark lybsk, for hvilke hun havde overladt Ham Klcrde og Hefte. Desaar. sag maatte Han pantscrtte hende sin Gaard Horningsholm (det feuere fortyskede

Hirschholm) i Ljunge Herred, at modtage strax ester Hans Dod. Kort ester dode Hr. B e n t B j u g ; thi i Decbr. s. A. stadfcestede Hans Enke F ru E l i n e og

GUMVL L KLMMIDLWi ^ssllaLä, vpkürt 1729.

Hans Broderbsrn, J e n s eller J o h a n n e s G r u b b e a f Gunderslev og dennes Soster C e c i l i e J e n s d a t t e r , Henn ik e G r u b e n d a l s Esterleverfle, Skjodet paa Horningsholm og afhcrndede Dronningen denne Gaard med Tilliggende samt al den Ret. de künde have i dette eller andet Hr. B e n t B j u g s Gods

her i Riget. Paa samme T id fluttede den ovenncevnte F ru E l i n e N i e l s d a t - ter den Overenskomst med J o h a n n e s G r u b b e om Arv og Skkft« ester H r, B e n t . at hun overdrog Ham al sin Ret t il Gaarde og Göds i GundeLslev, der vare tilfaldne hende. tilligemed al hendes Ret t il det dervcrrende Bohave, dog paa det B ilkaar. at alle Bygninger fluide nedbrydes. Endvidere overdrog hun Ham al sin Ret t il nogle Gaarde, beliggende i Haldager. Gunderslev, Skjelby og Nebelderod; dermed lod Han hende kvit og fr i paa sine og sin Sesters

Vegne fpr al T iltale, de künde have t il hende eller t il D ronning M a r g r e t e , t il hvem Fr« E l i n e havde opladt al sin Ret i Arvegods, Kjobegods, Pante-

gods, Boflab eller andre rorlige og urorlige Ting. Ved saaledes, naar der gaves Lejlighed dertil. at tilpante sig en De l af Ädelens Gods forsgede denne kloge og myndige Dronning hyppig Kronens M ag t og Jndtcegter.

J e n s G r u b b e har imidlertid kun i meget kort T id vceret i Besiddelse af Gunderslevholm; thi allerede 1392 fliftede Hans S en G r u b b e J e n s e n med den ovenncevnte C e c i l i e J e n s d a t t e r i Gunderslevmagle Gunderslevholm med alle Gaarde og en Brydiegaard sammesteds samt 5 Gaarde i Tokkerup. Ester G r u b b e J e n s e n tilfaldt Gaarden F ru C e c i l i e , som derester indtraadte

i et nyt Wgteflab med Hr. T y g e Bas se . Senere pantsatte F ru C e c i l i e Gunderslevholm t il J v e n B r y s k e for 40 ledige M ark klart So lo, kolnflDcegt; i Pantebrevet af 1414 hedder det, at hvis hun inden 6 Uger, esterat Kong E r i k a f P o m m e r n er kommen tilbage t il Danmark. kan fore tilstrcrkkelige Beviser for denne, da flal hun have.Godset igjen. Hvorledes senere Hr. O ve Lunge og Hans Hussrue M a r i n e fik dette Gods, derom findes intet optegnet. Men i Aaret 1458 udstcedtes ester deres Dod et Skiftebrev af Hr. T y g e L u n g e i Pasncrs og Hr. T o r h e r n B i l d e i Soholm, hvorved disse tilfljodede Hr. Axe l

Lagesen Gunderslevholm med Tilliggende. I Aaret 1465 ncrvnes desuden E g g e r t R a n z a u som Medejer af Gunderslevholm. Hr. A x e l s Frue hed P e r « n i l l e og deres Datter P e r n i l l e A x e l s d a t t e r , hvis Husbonde var Hr. A l b e r t E nge l b r e k t s en By de l s bach . Hr. Axe l Lagesen overlevede sin Datter og Svigerson og forekommer eudnu 1494 og 1498 som Gaardens Ejer. I det stdstncrvnte A a r «dlagde Han t il sin Broder en Lcest Korn. Ester Hans Dod arvede Hans Dätterdaster F ru M e t t e A l b e r t s d a t t e r Gunderslevholm. som ved hendes Giftermaal kom i en M s Besiddelse, i hvilken den i en rum T id forblev.

Den M and, der cegtede Fru M e t t e A l b e r t s d a t t e r , var den navn- kundige Hr. M o g e n s G s j e eller G j o e , Herre t il Krenkerup. Klavshosm, Bokde- rup m. fl. Gaarde, en Son af Hr. E s k i l d G j o e t il Krenkerup. Rigens Raad og M a r f l, og Fru M e t t e Ro s enk rands . Moderen gik i Kloster, imedens hendes Mand eudnu levede, hvorfor denne siden cegtede F ru S i d s e l Bratze. M o g e n s G j o e s Fodselsaar vides ikke; men Han maa vcrre fodt for 1480,

da Han allerede i Kong H a n s ' s T id forekommer som Rigsraad, og Han var Rigens M a r f l, da hap i Aaret 1514 fik det vigtige M e n d t, - t drage t il Linz'

t il Kejser M a x i m i l i a n med Underretningen om Kong C h r i s t i e r n den a n d e n s Thronbestigelse og tillige for paa dennes Begne at fr i t il Prinsesse E l i s a b e t h , Kejserens Sonnedatter. I Brüssel blev Han i Köngens Sted viel t il Prinsessen. Under Kong C h r i s t i e r n var M o g e n s G j o e , der sted,se viste Ham megen Troflab og Hengivenhed. Rigens M arfl,. og det var kun ester lang

Overtalelse. at det lykkedes Bisperne nogen T id ester Köngens F lugt 1523 at formaa dmne mcegtige Mand til at tage deres Parti. Under F r e d e r i k den f o r s t e blev Han Rigeys Hovmester og udviklede nu en stör Dirksomhed, bevcegede K l a v s E r i k s e n t i l at overgive Kallundborg S lo t , bidrog sit t il at Adelen og Kjobstcrderne i Skaane erkjendte den valgte Konge, og affluttede en Overens- komst imellem Danmark og Sverig. Fo r Reformationens Udbredelse og Agger« munkenes Fordrivelse virkede Han meget ivrig og fik desaarsag af disse Titelen den ugudelige kcetterfle Herre, Djcrvelens Tjener og alle hcederlige Folks

G U K W I Z D K L M M D L M

i vplorl 1729.

Forfolger; men desuagtet betankte den ivrig katholfle B iflop L a ge U r n e af Roskilde Ham (1529) i sit Testament med en Nobel. Ham var det, der gik i Borgen for Lage U r n e s Esterfolger, Bistop J o a k i m R o n n o w , da denne

'forpligtede sig t il. ikke at hindre den nh Lares Udbredelse i fit S t if t ; t il Gjen- geeld forundte Bispen Ham og Hans Arvinge Herlighedsretten t il G r a s e de

Kirke paa det Bilkaar,' at de flulde forssrge denne Kirke med en god Prceste- mand, der künde pradike Guds Ord og det heilige Evangelium, som det sig

bor, og gjore Almuen saadan „Redsel og Tjeneste" som en god Sogneprast bor

at gjore, dog Bispens og de ringere Pra laters Rettigheder ukrankede. I Aaret >531 blev det overdraget Ham tilligemed B iflop O v e B i l d e og de verdslige

Rigsraader P e d e r Lykke. O t t e K r u m p e n o. fl. at underhandle med sine Embedsbrodre i S a lla nd , Skaane og Smaalandene om Forsvarsanstalter imod E h r i s t i e r n den anden. Han siillede selv et godt bemandetSkib med alt hvad dertil horte, paa hvilket Hr- T yg e K r a b b e stnlde have sit Mandstab, og Han var en af de Rigsraader, der i Aarhus S t if t flulde hjalpe hver Mand t il Lov og Ret. Ester Kong F r e d e r i k s Dod viste Han sig som sine Trosfallers nidkareste Beflytter. De gejstlige Rigsraader, der harmedes over de Fordele, Katterne havde opnaaet under den foregaaende Regering, vilde satte alt igjen paa den gamle Fod. D a bad Han Bisperne og deres Venner om ikke end mere at svakke det allerede svage Rige, raadede dem t il at overlade Religionens Sag i Guds Haand og i alt hvad der vedkom den at bare over med anderledes tankende og allermindst at benytte den som et Sk ju l for Havngjerrighed og onde W e r; en kongelig Lov havde givet Staten Religionsfrihed; der behovedes desaarsag en anden kongelig Lov for at ophave den igjen. Det katholfle P a rti var imidlertid for magtigt, og en Reces (Forordning) udkom, der ibl. a. fastsatte, at Bisperne alene flulde bortgive Kirketjenester, hvorved Resormationens Ud- bredelse vilde blive hindret. Hr. M o g e n s G j o e vagrede sig ved at underflrive denne Bestemmelse; men den kom dog til at galde for nogen Tid. Ved de derpaa folgende Forhandlinger om Kongevalget stemte Han og Hans Venner for

Hertug C h r i s t i a n , Kong F r e d e r i k s aldste S o n ; men Bisperne dreve igjen- nem, at Balget blev opsat indtil de norfle Rigsraaders Ankomst, og at ingen maatte besitze Thronen uden alle Raaders Samtykke. D eri vilde Hr. M o g e n s ikke finde sig, og da Bisperne strax benyttede Lejligheden t il at undertrykke Pro -

testanterne, forlode Han og E r i k B a n n e r Hovedstaden og begave sig t il J y l- land, idet de bebrejdede Modstanderne, at disse tilsidesatte Hensynet t il Foedre-

landets Tarv for egen Fordel. Han var imidlertid ikke den Mand, der lod sig nsje med at gjore Jndsigelse imod det katholfle P a rtis Overgreb; thi Han gjentog nu sin

tidligere, den Gang frugtesiose Opfordring t il Hertug C h r i s t i a n om at frem- trade med Fordringer paa Kronen. I Ugen for Paafle 1534 havde Han et Mode med Hertugen paa ft i M ark ved Kolding, hvor Han uden Tv iv l har lovet Hertugen sin og sine Denners Bistand, imod at denne flulde tilsikre dem de Rettigheder, den afdode Konge havde tilstaaet dem. Den fortsatte Modstand fra Bispernes S ide imod Hertugens Ba lg synes at have vist Ham, hvor nod- vendigt det var, at den wenige Adel i Jy lland og Fyn fik D e l i Balget. Lybekkernes Indfald i Danmark og Borgerkrigen fremflyndte endelig Sagens Afgjsrelse, og den 4de J u l i 1534 samledes de gejstlige og verdslige Medlemmer af Rigens Raad og Udsendinge fra den fynfle Adel i den daveerrnde Kjobsted Rye, et P a r M ile fta Skanderborg. Roden tvang Bisperne t i l at give ester,

og Hr. M o g e n s blev Medlem as det Udvalg, der flulde underhandle med Her­tugen. Denne betcenkte sig nu ikke langer paa at modtage den Ham tilbudte Krone. Ogsaa C h r i t t i a n den t r e d i e viste Hr. M o g e n s megen T illid og spurgte Ham gjerne tm Raads. Ester at have befluttet at sende sin Krigsmagt ind i Dünmark overdrog Kvngen t il Ham og B iflop O ve B i l d e at forsyne Heeren Med alle Fornodenheder fra Aarhus. og da Han 1535 drog t il Holsten, var Rigens Hovmester en af de Raader, der forestode Statssagerne under Hans Fravoerelse. E iden underhandlede denne hojt betroede Mand med Malm ös Borgere om Byens Overgivelse. Ester Hovedstadens Fald var Han en af de Rigsraader, der stemte for Bispernes midlrrtidige Feengfling og for den lutherfle Leeres Op-

GUMM L KLMMWLW1 R ssllaLä, vpkört 1729

hojelse t il Statsrelig ion; mm Han var ogsaa en af de Adelsmand, der gik i Borgen for B iflop O v e B i l d e , da denne igjen blev sat i Frihed. C h r i s t i a n den tredie «rede og eljkede Ham, Luther agtede Ham for Hans Standhaftighed i Religionssager, og indtil sin D sd Palmeloverdag 1S44 var Han en af Dan- marks mest betydende Mcrnd. A t Hans Gudsfrygt ikke hindrede Ham i med vel megen Jve r at tragte efter jordifl Gods, viser ibl. a. den Omstomdighed, at to af Hans Arvinge i Aaret 1552 bleve domte t il at tilbagegive t il de sättige i Kcerlingegaarden i Manager to Bsndergaarde og en Molle, som Han tidligere

uretfcrrdig havde f lilt Stiftelsen ved. Efter sin forste Hustrus Dod agtede Han M a r g r e t e S t u r e . Ligesom Han var den danfle Adelsmand i sin T id , der

blev anset for rigest paa Godser, saaledes var Han ogsaa den, der havde den talrigste Borneflok; thi Frugten af disse to LEgteskaber vare sytten Born , af hvilke B i r g i t t e , der agtede Hr. H e r l u f T r o l l e , er bleven navnkundigst. Med Undtagelse af et Stenhus nordligst paa Holmen, som Hr. A xe l Lagesen havde opfert/ byggede Hr. M o g e n s G j s e , i Folge en Jordebog fra 1552, Gunderslevholm fra ny af.

Ved Hans Dod tilfa ldt denne Gaard Hans aldste S s n af forste Wgteflab, E s k i l d G j s e , gift med F ru C e c i l i e B r y s k e t il Margaard; Han er saare lidet bekjendt. I Aaret 1559 udstadte Han tilligemed de to Bonder, der vare Kirke- »arger for Gunderslev Kirke, et Lejebrev t il J e p Ande r s en K j o g e paa Kirkens Grund og Bo lig i S t . Mortens Sogn i Nastved. Ved Hans Dod den 2den Januar 156V blev, da Han ingen Arvinge esterlod sig, Hans Gods i S a lland og Jy lland delt imellem Hr. H e r l u f T r ^ l e paa Hans Hustrus Degne. V i n c e n s J u u l t il Klavsholm paa Hans Hustrus, F m E l i n e G j o e s Begne, og C h r i s t o f f e r G j o e paa egne og Sostres, J d e G j o e s t il Ncrsby- holm og H e l v i g G j o e s t il Ormholt, Vegne. Den De l af Bygningen paa Gunderslevholm, der ved Skiftet tilfaldt Hans Enke, overdrog hun for 9VÜ Joakims- dalere t il Gaardens ny Ejer, ligesom hun ogsaa for 4VÜ Joakimsdalere overlod Ham den hende tilfaldne De l af sin afdode M ands Gaard med Grund og Byg-

ninger paa Kjodmangergaden (nu Kjsbmagergade) i Kj-benhavn. I Aaret 1556 sorekommer ogsaa F m S i d s e l R o s e n k r a n d s , E r i k K r u m m e d i g e s Enke, som Medejerinde af Gunderslevholm. Ester E s k i l d G j s e tilfaldt denne Gaard den ovennavnte C h r i s t o f f e r G j o e t il Avindsbjcrrg (Avnsbjarg), der i S c rr- ' deleshed er bekjendt ved mange Retstrcetter, der vise Ham som hojst stridslysten og trcrttekcer. Skjont Han i Aaret 1565 havde givet fit M inde t il, at Hans Soster F ru B i r g i t t e G j s e maatte i levende Live bortgive og.forlene saa meget af sit Jordegods som hun vilde og t il hvem hun v ild e , opvakte Han dog desangaaende efter hendes Dod en Proces, som Han imidlertid tabte. D a denne Sag normest vedkommer Herlufsholm, forbigaas dens ncermere Omtale paa dette Sted. Det folgende Aar blev der holdt Skifte efter F ru B i r g i t t e , og her fik C h r i s t o f f e r G j o e atter Lejlighed t i l at vise sin Lyst t il Processer. Esterat nogle af disse Arvesager vare afgjorte i Mindelighed ved Voldgiftsmcrnd, havde Han endnu i Aaret 1577 en S ag for Herredagen angaaende en Gaard i Kjobenhavn, den saakaldte „F ru S i g b r i t s Gaard, ncrst oft op t il den Hellig- aands Kirkem ur/ Denne Ejendom havde F ru B i r g i t t e jkjodet t il S t e n B r a h e s (til Knudstrup) Hustru F r u B i r g i t t e R o s e n k r a n d s , der var hendes Sosterdatter; men C h r i s t o f f e r G j o e mente, at da Hans Soster. efter at have udstadt. dette Gavebrev, ligesaa fr it som tidligere havde taget ind i denne Gaard og der „Haft sin Doerelse" (opholdt sig), saa künde Gaarden ikke folge dette Skjode, og Han spurgte derfor, om Skjsdet endnu künde staa ved Magt. D ertil svarede S t e n B r ahe. at den Mand, der havde boet i Gaarden, havde, siden Skjsdet var udstcrdt, betalt sin Hnsleje t il F ru B i r g i t t e Rosen ­k r a n d s , og paa Kjobenhavns Byting havde salig H o l g e r Ro s e n k r a n d s forbudt Lejeren at svare Husleje t il nogen anden end t il hende. Desuden mente Han med Rette, at „ F ru B i r g i t t e G j s e maatte Have et Natteleje der paa Gaarden, rllers havde hun fundet F ru B i r g i t t e R o s e n k r a n d s meget utak- ncemmelig." Dommeme tilkjendte ogsaa S t e n B r a h e s Hustru Gaarden. Rappe

var denne S ag t il Ende, forend Han fik en anden med Kronen, som Han lige-

G U L M I Z I L K L W M W U M

i 8re11siut, vpkörl 1729

ledes takte. Den vedkom Gunderslev Kirkes Herlighed, som Biskop J o a k i m R - n n o w i sin T id havde overdraget H r M o g e n s G j s e og Hans Arvin'ge, imod at svare tilborlig Rente deraf, hvilket Bilkaar C h r i s t o f f e r G j s e i k k e havde

opfyldt. Herredsfogeden i Flakkebjcerg Herred fegte ferst i nogen T id at blive fri for at have med denne S ag at gjore, efterdi Han (1579) ved Landstinget var bleven domt t il at svare C h r i s t o f f e r G j o e Kost og Tcrring, i Anledning af at Han havde stcevnet denne for Landstinget uden at have scrldet nogen endelig Dom i Sagen; Han sendte derfor Sagen fra sig t il H e r l u f S k a v e . Lands- dommer n Scrlland; men desuagtet maatte Herredsfogeden paa Köngens udtryk- kelige og stränge Befaling paademme Sagen, og Han kjendte nu endelig C h r i ­s t o f f e r G j s e , der ikke havde holdt de t il Overdragelsen knyttede Bilkaar, flyldig t il at have Herlig hedsretten forbrudt. L a v e B e k t il Forslev, Stistsbe- falingsmand i Scrlland og Befalingsmand paa Roskildegaard. der i Folge Embedspligt forte Sagen paa Köngens Vegne, fik nu Befaling t il at tiljale Ham for hvad Han med Urette havde oppebaaret af Sognet og hvad andet, Kronen ellers künde have at krcrve; imidlertid gik Sagen ikke saa vidt. C h r i s t o f f e r G j o e faldt t il Foje, og efter en Samtale med Köngen (i April 1580) fik Han Lov t il at beholde den omtvistede Kirke uden videre Jndvending, imod at ud- lcrgge to Bondergaarde i Scrlland t il Kronen; den ene af disse var Aggerup i Kidserup Sogn, som senere er bleven nedbrudt. C h r i s t o f f e r G j o e dsde i Aaret 1584, hvorved Gunderslevholm tilfaldt Hans Enke F ru B i r g i t t e B o l l e . F ra hendes T id haves folgende B i d M t il de davcerende Scrders Skildring.

D a i Aaret 1587 Prcrsten i Gunderslev Hr. J e n s var dsd, og en ung Mand, der havde tilbudt sin Tjenestr, var bleven afvist, flrev K n u d J s r g e n s e n , Kapellan i Ncestved, t il sin „ubekjendte gode Ben" P e d e r S k r i v e r , Foged paa Gunderslevholm, for at bede denne modtage Hans Ansogning og lcegge et godt Ord ind for Ham hos Fruen; Han lovede at flikke sig vel, hvis Han künde blive kalbet, og at komme derud, saa snart Pinsehelligdagene vare t il Ende. Ssndagen efter S t . Hansdag indfandt Han sig da for at lade sig höre i Sogne-

kirken for Fruen og Menigheden. Hans Prcediken vandt B ifa ld , og Han fik Loste om Kalbet; men der var endnu en vigtig S ag tilbage at afgjore. Fruen havde ncrmlig efter den T ids Scrdvane spurgt Ham. om Han vilde tage den esterlevende Prcrstekvinde t il LEgte; det var noget, Han ikke rigtig havde Lyst t il; thi Han beder hende i et Brev om, at det „maa staa Ham frit for at tage t il Hustru og Mgteflabs - Staldbroder efter sin egen V illie og ikke t il nogen at tvinges," hvorom Han onster at maatte höre hendes D illie , naar Han faar Kaldsbrevet. — Den sidste af M te n G j s e , der ejede denne Gaard, var M o g e n s G j s e , en Sonneson af den gamle Hr. M o g e n s G j s e og en S s n af F a l k G j s e t il Bollerup. Han dsde 1618.

Paa den T id havde ogsaa C h r i s t o f f e r v. d. G r ü b e n danjkJcrgermester (1610) D e l i Gunderslevholm; Han var gift med F ru J y t t e G y l d e n s t j e r n e , der ncevnes som Enke i Aaret 1619. Hun crgtede senere E j l e r U r n e , der saaledes blev Gaardens Ejer; Han dsde i Aaret 1640. Hans Stisdatter A n n a E l i s a b e t h v. d. G r ü b e n crgtede Hr. F l e m m i n g U l f e l d t il Orebygaard, der var fodt 1607 og Lensmand paa Halsted Kloster i Laaland. Han ejede Gunders­levholm fra 1636 t il 1649 og var en Broder t il K o r f i t s U l f e l d . I det

sidstncrvnte Aar kom Gaarden t il H r. J v e r K r a b b e , Herre t il Jordberg, Fugletoste, Krogholm, Hsjested og Bemmetoste, Rigens Raad og Statholder i Norge og under Enevoldsmagten Medlem af Statskollegiet. Han var en S s n a f T a g e K r a b b e t il Jordberg og Fru S o f i e F r i i s , blev fsdt 1602 paa D v its Kloster i Skaane og dsde paa Gunderslevholm den 30te Oktober 1666. Hans Enke F ru K a r e n M a r s v i n , fsdt 1610 og dsd 1680, en Datier af Rigens Raad O t t e M a r s v i n t il Dybcrk i Skaane, Befalingsmand paa Dronningborg, og F ru M e t t e D r a h t , ejede Gaarden endnu 1668, da hun stistede Gunderslev Hospital. Kort efter overdrog hun den imidlertid t il Sonnen T a g e K r a b b e , der var gift med F ru K i r s t e n N i e l s d a t t e r B i n d af Herrestedgaard; Han havde den indtil Aaret 1684. Derester tilhorte Gunderslevholm Overste J o -

han R a n z a u , der senere forhvcrrvede sig et bersmt Navn som General ved de

G U M V L L K L M M I D L W

1 opiort 1729.

danfle Lejetropper i Englands og Hollands So ld under den spanfle Arvefolge- krig. Han var Gaardens Ejer indtil henimod Slutningen af det 17de Aarhund­rede, da den kom i Brigader C h r i s t i a n R o d s t e e n s Besiddelse. Denne fik i Aaret 1703 kongelig Bevilling t il at h«ve Bropenge af en B ro, Han havde opfert over Aaen imellem Gunderslevholm og Skjelby. Han er den sidste Mand af gammel danfl Adel, som har ejet Gunderslevholm.

Ded Skjode af 2üde M a rts 1706 blev Gaarden overdragen t il den be- kjendte tyske Theolog og Hofprast vn. H e k t o r G o t f r e d M a s iu s . Denne M and blev sodt 1653 i S lagsdorff i Meklenborg, hvor Faderen var Prcrst. Slcegten horte oprindelig hjemme i Braband, hvorfta Oldefaderen var bleven fordreven som en Tilhcenger af Reformationen. I en Alder af 12 Aar kom

M a s i u s i Skalen i Lybek og gik derfra t il Universitetet i Giessen, hvorefter Han i nvgen T id opholdt fig i sin Morbroders, den tydfle Hofprcrdikant B r e ­m e r s , Hus i Kjobenhavn, besogte siden atter flere tyske og hollandske Hojskoler og stod i Begreb med at resse t il England, da et Feberanfald nodte Ham t il at vende tilbage t il Kjobenhavn. Storkansler F r e d e r i k A h l e f e l d anbefalede Ham nu t i l Köngen, der 1682 lovede Ham det forste ledige thrologiske Prosesso- rat» Jm idlertid blev Han s. A. Prcrst hos Danmarks Sendemand i P a r is M t i e r k r o n e . Ester at have besogt England og stnderet i Oxford -lev Han 1686 kaldet tilbage fra P a r is og udncevnt t il tyfl Hofprcrdikant, theologifl Doktor og Professor ved Universitetet. Under Hans Ophold i P a r is blev det Nantiske Edikt, der tilstod Hugenotterne fr i Religionsovelse, ophcrvet, og M a s i u s skal da have vist Jve r i at tröste de ulykkelige og styrke dem i Troen; men strax ester sin Tilbagekomst t il Danmark begyndt« Han en S tr id med deres Tros- faller, de tyfl Reformerte, hvilken vakte wegen Opsigt i Udlandet. I Frankrigs Hovedstad havde Han tilegnet sig den der berstende Dannelse dg af de franfle Theologer lcrrt at tale og flrive saalunde, at Folk i Almindelighed künde satte Ham, hvilket ellerS ikke var scrdvanligt med Datidens Theologer paa Grund af de forflruede dogmatifle KMstndtryk. Derimod delte Han aldrlrs de andre Theo-

logers A ffly for den blandede protestantifle Religion, fornyede desaarsag dm gamle S tr id med de Reformerte og ivrede imod den dem tilstaaede Religions- frihed. I et lidet S k rift paa Latin „om Fyrsternes Fordel med Hensyn t il den evangelifle Lcere" fremsatte Han forst disse Anfluelser, og kom med den Paastand, at endfljsnt man es med Fsje künde paabyrde Kalvinismen alt. hvad en ekler anden Reformert havde ytret, saa hyldede den dog i sin Helhed Folkesuvercrni- teten som po litifl Grundstellung og var derfor farlig sor Enevoldsfyrsternes Magt. Ded denne urimelige Paastand solle alle under Enevoldsherflere levende refvr- merte Theologer sig hoslig forncermede, og der begyndte en vidtloftig S tr id imel­lem Professor S a m u e l A n d r e « i Marborg og en anden lcerd paa den ene og M a s i u s paa den anden Side. I denne Kamp, der saaledes havde faaet en aldeles po litifl Karakter, blandede sig den „bekjendte, frisindede Oplyser" C h r i - s t i a n T h o m a s i u s i Hal le, der ligesom M a s i u s havde tilegnet sig den lette franfle Tone. I det af Ham udgivne forste tyske periodifle T idsflrist „M onat­liche Unterredungen" om ta le rThom as iu s denne litercere S tr id og morersig over den danfle Hofprcests Jndvending imod at betragte Kongemagten som overdragen af Folket, ncrmlig at ingen kan give hvad Han ikke har, og at man desaarsag es kan give nogen en saadan Magt. Hertil siger T h o m a s i u s : „Jeg har ingen Orefigen; men derfor kan jeg dog nok give Hr. M a s i u s en, fordi jeg har hvad dertil Hörer." Disse og lignende spydige Utringer forbitrede M a s i u s i den Grad, at Han fik C h r i s t i a n den fem te overtalt t il at lade dette saakaldte „Skan iflrift" brcrnde af Boddelen, j a - E i en egenhcrndig Skrivelse t i l Kurfyrsten af Brandenborg at sorlange den „formastelige Spötter" afstraffet. Den litercere Tvist blev nu et vigtigt Hofanliggende; thi Kurfyrsten fremkom med en lignende Fordring angaaende M a s i u S . der ved sit S k rift „D as treue Lutherthum" havde kranket alle Reformerte. Denne S tr id og den derved ncrrede fjendlige Stemning imod de Reformerte havde imidlertid t il Folge, at de Rettigheder, der tidligere vare indrommede disse, atter bleve indflrcenkede, og at rnange af de dristige Hugenotter, der ellers vilde have valgt Danmark t il Opholdssted, nu

GUMVL L KLMMIDLWi ^MllaLä, vplört 1729.

tyede ist andre Lande, hvor dt künde voente rn mett betrygget Religionsfrihed. M a s i u s fik endelig. t il Dels i Anledning af samme Tvist, det Hvcerv at flrive en Danmarks Kirkehistorie i to B ind ; men dette fik Han ej opfyldt. Han dsde i Aaret 1709. Hans Born bleve adlede nnder Navnet vo n der M a s s e , og en af dem, Ritmester v. d. M a s s e overtog 1721 Gundrrslevholm; men allerede s. A. folgte Han den.

Kjoberen var Gehejmeraad K a r l A d o l f v. P l e s s e n , Herre t il Forslev og fl. Gaarde. Han var en S o n af den som Präsident i Rtntekammeret og som Amtmand fortjente C h r i s t i a n S i g f r e d v. P l e s s e n og en Broder t il den ligesaa hcrderlig bekjendte Gehejmeraad C h r i s t i a n L u d v i g v. P l e s s en . Han var fodt 1678, dlev Overkammerherre hos F r e d e r i k den fjerdes Broder P r in s C a r l , Ridder af Danebroge og Elefanten og 1730 Medlem af Statsraadet samt Assessor i Hojesteret. Ester P r in s K a r l s Dod blev Han Overkammerherre hos dennes Soster Prinsesse S o f i e H e d e v i g , med hvem Han ester et Sagn fla l have vcrret hemmelig gist. Allerede i Aaret 1733 tog Han Affled fra Statsraadet og dode 1758. Han var en duelig og uegennyttig Embedsmand og en Den af de lcrrde A f sine Godser gjorde Han sig meget fortjent ved at oprette 16 Almuefloler. I Hans T id bleve baade den nuvcerende Hovedbygning og de fleste af Ladebygningerne opferte. Bed denne Lejlighed blev Balten vest for den forrige Hovedbygning flojfet, et Arbejde, der alene fla l have kostet 50,000 Daler og blev udfort af flere Regimenter Soldater. Ligelei^es blev i Hans T id en imellem Hovedgaarden og Skoven liggende Landsby Tokkerup nedlagt og dens Jorder indtagne under Hovedgaarden eller udlagte t il Skov; Han lagde ogsaa Gründen t il de af Godsets Skove, der endnu findes i Hollose, Rejnstrup og Skjelby. Under 18de Februar 1757 oprettede P l e s s e n Gundrrslevholm og Kastrup t il et Fideikommisgods i sin S lcrgt, og ved Hans Dod 1758 tilfaldt dette Generalmajor, Ridder (Storkors) og Kammerherre C h r i ­s t i an F r e d e r i k v. P l e s s e n , Chef for Garden t il Hest; men Han afstod siden sin Ejendomsret; thi fra 1763 bleve Gaard og Gods bestyrede af exeoutores

testamenti ester den ncestforrige Besidder, ncemlig Overkammerherre, Ordens- Sekretcrr, Ridder af Elefanten V i k t o r C h r i s t i a n v. P l e s s e n og Konferens- raad, Hovmester E g g e r t C h r i s t i a n v. L i n d s ( o w ldod 1769) indtil Begyn-

delsen af Aaret 1771, da disse Besiddelser bleve overtagne af Kammerjunker K a r l A d o l f v. P l e s s e n , der havde dem t il 1773 og derefter Kammerherre C h r i s t i a n F r e d e r i k v. P l e s s e n t il 1777. In d t il 1779 tilhsrte de derpaa den forrige Ejers Moder, Overceremonimester og Kammerherre M ö g e n s S k e e l v. P l e s s e n s Enke E i s a b e t h C h r i s t i n e , fodt v. T h i e n e n . Derpaa t i l ­faldt de hendes S on Kammerherre K a r l A d o l f v. P l e s s e n , der forfljonnede Hovedbygningen. I Folge Kugelig Bevilling af 12te Novbr. 1802 folgte Kam- merherre P l e s s e n 1803 Gaard og Gods tilligemed Forslev, Fuglebjcrrg, Kastrup og Fodbygaard t il Justitsraad, senere Etatsraad P e t e r J o h a n s e n de N e e r g a a r d for 320,000 Daler d. K., hvilken Sum (omflreven t il 320,000 Daler R . M .) flulde blive indestaaende uopsagt paa forste Prio rite t i Ejendom- mrn som Fideikommiskapital for den P l e ss enske Slcrgt. Fodbygaard med Gods blev strax ester afhcrndet t il Kapitajn L u n d ; ds ovrige Ejendomme for- bleve under de senere indtrufne »günstige Forhold i N e e r g a a r d s Besiddelse indtil Aaret 1830, da Han overdrog dem t il sine Sonner, af hvilke den senere

Etatsraad K a r l N e e r g a a r d overtog Gundrrslevholm og Kastrup-Gaard og Godser og derved tillige af den paahvilende P l e s s en s ke Fideikommis-Kapital en Sum af 131,600 Daler, hvoraf 92,000 D lr . paa Gunderslevholm og Resten paa Kastrup. Etatsraad N e e r g a a r d , der forhvcrrvede sig et agtet Navn baade som Stcenderdeputeret og som Godsbcstyrer, ejede desuden Gyldenholms Skov- gods, en D e l af de Skove, der tidligere horte nnder det gamle Andvordflov S lo t, samt Charlottedal Hovedgaard og Gods; ved disse störe Ejendomme fore- tog Han betydelige Forandringer, der i hoj G rad have forfljonnet dem og for- oget deres Dcrrdi. Han dode i sin kräftige Alder 1850 uden at efterlade sig B o rn , og de samlede Godser bestyres endnu af vxecutores tostameuti i Hans

og Hans efterlevende Enkes fcrlles Bo. Foruden de ovenncevnte tidligere under

GUMVL L KLMMIDLWi ^ssllaLä, vplört 1729.

Hovedgaarden inddragne Bonderjorder er i Aaret 1809 i Folge Bevilling ind- taget en Bondegaards Jorder i Skjelby, hvorimod dog andre lcenger fraliggende Hovedgaardsjorder bleve udlagte t il Bondebrug.

Hovedbygningen, der er solid og har to Etager, er opfort i italiensk S t i l af en italienfl Bygmester; den er omgiven af en stör, smuk Have og Lyststov. Denne Bygning har folgende Jnd flr ift: „Hr. K a r l A d o l f v. P l e s s e n , Ridder af Elefanten, Hans kongl. Majestcrts hojtbetroede Gehejmeraad og Overkammer- herre haver opbygget dette Hus 1729, og Hr. K a r l A d o l f v. P l e s s e n , Ridder af Danebroge, Hans kongl. Majestcrts hostbetroede Kammerherre haver fornyet og forbedret samme 1787." Ogsaa Ladebygningerne ere af en meget stcrrk Beskaffenhed og af den sidste Ejer betydelig udvidede og forbedrede og ind- rettede saaledes som de, efter alle Nutidens Fordringer, behoves t il et stört og

velordnet Agerbrug.Hovedgaardens Tilliggende udgjor nu i A lt 77S Tdr. Land, hvoraf omtr.

30 Tdr. Land ligge t i l Gaardsplads, Have og Lyststov, omtr. 20 Tdr. Land indtager en Eng längs med Susaaen, og Resten, efter Fradrag af Deje, Hegn m. m., omtr. 680 Tdr. er inddelt i 12 scerflilt indhegnede Marker. A f Jorderne ere omtrent de to Trediedefe muldsandede og muldlerede og de ovrige ler- muldede og lerede; de ere i en god D rift. Paa Gaarden, der for Tiden er bortforpagtet t il en af vore dygtigste Landmcrnd, holdes en Kvcrgbescrtning af 200 fortrinlige Malkekoer. Hovedgaardens Tilliggende er i alt flyldsat for

99 Tdr. 4 Skpr. Ager og Engs Hartkorn.

T i l Gnnderslevholm höre Skovene Tystemose, Tvedevangen eller Tokkerup Overdrev, Borupris og Haverisfloven, der indeholde et Areal af omtr. 900 Tdr. Land, storste Delen Boge- og Egeflov. Haverisfloven er bekjendt for sin fljsnne Beliggenhed ved Tjustrup og Bavelse Soer og for sine smukke Trcrer, hvorfor der jcrvnlig om Sommere» bliver gjort.Lystreiser dertil fra helr Omegnen. Skovene staa i alt for 34 Tdr. 1 Skp. 1 Fdk. z Alb. Skovflyld og 6 Tdr. 1 Skp. 2 Fdk. 2 Alb. Ager og Engs Hartkorn.

T i l Gnnderslevholm höre endvidere Gunderslev og Skjelby Kirker og Kirke- tiender samt Gunderslev Sogns Kongetiende, i alt staaende for 94 Tdr. 3 Skp. matrikuleret Tiende-Hartkorn og med 831 Tdr. 2 Skp. „ Fdk. 1Z Alb. Tiende ydende Hartk. Det tilhorende Bondergods staaer for 415 Tdr. 5 Skp. 3 Fdk. 1 Alb. Ager og Engs Hartk. med 4014 Tdr. Land geom. M a a l og bestaar af 57 Gaarde og 164 Bolsteder og Hufe. Deras ere 62 Tdr. Hartk. bortarve- fcestede imod Afgifter dels i Penge og dels i Korn.

De ovrige Ejendomme, der endnu bestyres samlede med Gnnderslevholm, have folgende Tilliggende: Kastrup og Charlottedal Hovedgaarde: 880 Tdr. Land med Hartk. 86 Tdr. 2 Skp. „ Fdk. Z Alb.; Skove af Areal 3,758 Tdr. Land med Skovflyld 117 Tdr. 2 Skp. 1 Fdk. 2Z Alb. og Ager og Engs Hartk. 20 Tdr. 7 Skp. 1 Fdk. 2z Alb. Tjustrup, Haldagerlille, Kirkerup og Sludstrup Kirker og Kirketiender med matrikuleret Tiende-Hartkorn 57 Tdr. 2 Skpr. og Tiende ydende Hartk. 518 Tdr. „ Skp. 1 Fdk. 2H Alb. Bondergodset udgjor, esterat en be­tydelig D e l er kjobt af de tidligere Fcrstere, 254 Tdr. 2 Skp. „ Fdk. 2z Alb. Hartk. med Areal 3,352 Tdr.Land, derunder 2 M ö lle r medMolleflyld 7 Tdr. „Skp . 2 Fdk. I jA lb .

lD I Z - lD s n m Z i - k