Side1af92

DETPROFESSIONELLEFRIVILLIGE

SOCIALEARBEJDESPECIALE

KandidatuddannelseniSocialtArbejde

Speciale,Modul4

Datoforaflevering:1.juni2018

Vejleder:Niels-HenrikMøllerHansen

Specialeudarbejdetaf:

MarleneMikkelsen(20161184)

LotteAndersen(20162084)

Antalanslag:191.454

Side1af92

Abstract

Thismaster’s thesisexamines theprofessionalizationofLivslinien,anorganization

offering counselling and preventive help to people who contemplate suicide

(Livslinien1).Theorganizationconsistsofvolunteersinthecounsellingsectionand

onlyhasfewpaidemployeesfortheremainingadministrativeassignments.Livslinien

activelyworksonqualityassuringtheircounsellingwhichindicatesahighdegreeof

professionalization.Thus,makingthisorganizationaninterestingtopicofresearchin

relationtohowprofessionalizationisexpressedandhowthiscanbeamotivatoror

abarrierforthevoluntarycounsellors.Thisexamination isrelevantasthecurrent

debate concerning the topic of professionalization of voluntary work is unclear

(Rømer&Koefoed,2011,s.162).Hence,thescopeofthisthesisistheexamination

of specific circumstances surrounding professionalization in Livslinien. This can

contribute to a transparent debate on the topic. Furthermore, the increased

tendencyofprofessionalizationinvoluntaryorganizationscan,ononehand,improve

the socialworkwith vulnerable people but, on the other hand, can threaten the

memberdemocracyandexcludepossiblefuturevolunteerswholackthenecessary

qualifications(Frovin,2017).

ToexaminetheprofessionalizationinLivslinien,weassumeahermeneuticposition

that leads to prejudices. The empiricism used in this thesis consists of five semi-

structured interviews of two paid employees and three voluntary counsellors in

Livslinien.Theinterviewshavebeenconductedusinginterviewguidescomposedof

theory from organization structure and organization culture. The analysis section

consistsofthreepartswhereinteractionbetweenthegatheredempiricismandthe

chosen theory is seen. The first part of the analysis focuses on the structural

frameworkoftheprofessionalizationtendenciesinLivslinien.Weuseconceptsfrom

DagIngvarJacobsenandJanThorsvik,suchasorganizationdesignanddiscipline,and

Henry Mintzberg’s organization form, the professional bureaucracy (Jacobsen &

Thorsvik,2013).WeapplyJacobsenandThorsvik’stheoryofthefivefundamental

effects on behavior. This contributes to the understanding of humans’ ability to

Side2af92

developcommonbehavioralpatternssuchasopinionsandattitudetowardsspecific

waystoact(Jacobsen&Thorsvik,2013).Intheanalysis,thistheorywillbelinkedto

the culture among the volunteers, and we further relate this to the

professionalizationofthevoluntarysocialworkinLivslinien.Inthelastpartofthe

analysisweuseHans-PeterQvist’sconceptsofreasons,motivesandbarriers(Qvist,

2015).ThisistoexaminetheprofessionalizationofthevoluntaryworkatLivslinien

andhowthiscanbeamotivationorabarrierforthevoluntarycounsellors.

ThisthesisshowsthatLivslinienfollowsthetendenciesofprofessionalizationinthe

voluntaryorganizations.Livslinienisaprofessionalizedofferonseveralparameters

asseenthroughthestructuralframeworksuchassalaryforemployeesandachieved

respect in society. The professional bureaucracy indicates a methodical

standardizationsuchasstructuredcounsellingschemes.Furthermore,weobservea

professionalized culture by means of parlance, guidance and competence

developmentofthevolunteers.Professionalizationcanbeareason,motiveorbarrier

forthevolunteerswantingtodovoluntaryworkinanorganizationsuchasLivslinien.

Basedon the analyses,wediscuss howprofessionalization andprofession canbe

interpreteddifferentlythanhowtheyarepresentedinthisthesis.Furthermore,we

use a critical perspective to discuss the results of the analyses regarding

professionalization of voluntary social work in Livslinien. Finally, we put into

perspective the collaboration between the state and the voluntary sector in the

contextofprofessionalization.

Side3af92

Indholdsfortegnelse

1.Indledning...............................................................................................5

1.1Problemformuleringogafgrænsning................................................................6

1.1.1Arbejdsspørgsmål.......................................................................................7

1.2Specialetsopbygning.........................................................................................8

2.Baggrundsvidenogkontekstomdenfrivilligesektor...............................9

2.1Baggrundforudvalgtlitteratur.........................................................................9

2.2Livslinienogselvmordsproblematikken..........................................................11

2.3Denfrivilligesektoriethistoriskogorganisatoriskperspektiv.......................13

2.3.1Denfrivilligesektoriethistoriskperspektiv............................................14

2.3.2Denfrivilligesektorietorganisatoriskperspektiv...................................16

3.Metodeogdataindsamling....................................................................18

3.1Design..............................................................................................................18

3.1.1Hermeneutiksomanalysestrategi............................................................19

3.1.2Forforståelse.............................................................................................21

3.1.3Deduktionoginduktionsombegrundelsesform......................................23

3.1.4Ontologiogepistemologi.........................................................................24

3.1.5Detkvalitativeinterview..........................................................................25

3.1.6Kvalitetssikring.........................................................................................28

3.2Etiskeovervejelser...........................................................................................29

3.3Refleksionovermetodevalg............................................................................32

4.Teori......................................................................................................34

4.1Refleksionoverteorivalg.................................................................................34

4.2Organisationsstruktur......................................................................................36

4.3Organisationskultur.........................................................................................37

4.4Anledninger,motiverogbarrierer..................................................................39

4.5Professionaliseringaffrivilligtsocialtarbejde.................................................40

4.6Opsamling........................................................................................................42

Side4af92

5.Analyse..................................................................................................42

5.1ProfessionellestrukturellerammeriLivslinien...............................................43

5.1.1Organisationsdesign.................................................................................43

5.1.2Detprofessionellebureaukrati.................................................................48

5.1.3Opsamling.................................................................................................54

5.2DenprofessionellekulturblandtfrivilligeiLivslinien......................................55

5.2.1Tilhørsforholdogfællesskab....................................................................56

5.2.2Motivation................................................................................................58

5.2.3Tillid..........................................................................................................60

5.2.4Samarbejdeogkoordinering....................................................................62

5.2.5Styring......................................................................................................63

5.2.6Opsamling.................................................................................................63

5.3Professionaliseringsomanledning,motivellerbarriereiLivslinien...............64

5.3.1Anledninger..............................................................................................64

5.3.2Motiver.....................................................................................................65

5.3.3Barrierer...................................................................................................68

5.3.4Opsamling.................................................................................................71

5.4Sammenhængmellemanalyserne..................................................................72

6.Diskussion.............................................................................................73

6.1Hvordankanviforståprofessionaliseringogprofessioner?...........................73

6.2Professionaliseringogeksklusion....................................................................77

7.Konklusion.............................................................................................80

8.Perspektivering:Denfrivilligeogoffentligesektorisamarbejde............84

9.Litteraturliste........................................................................................87

Tildettespecialeerdervedlagtnibilag.

Side5af92

1.Indledning

Dette speciale sætter fokus på professionalisering af frivilligt socialt arbejde i

organisationen Livslinien. Livslinien er et frivilligt rådgivningstilbud til mennesker

med selvmordstanker, samt et selvmordsforebyggende tilbud (Livslinien 1). I dag

ansætter Livslinien primært frivillige rådgivere med relevant social- eller

sundhedsfagligbaggrund,samtrelevanterfaring(Bilag1,s.4).Professionaliseringer

blandtandet,nårfrivilligevaretagerarbejdsopgaver,somdeeruddannettilatløse,

derentenløsessometsupplementtilaktiviteterneiarbejdslivet,ellersometfaglært

frivilligtbidragefterenkonkreterhvervskarriere(Rømer&Koefoed,2011,s.160).I

det frivillige arbejde stårman i dagoverfor et skelmellem fortidens filantropi og

fremtidens professionalisering (Rømer & Koefoed, 2011, s. 160). Ligeledes stilles

spørgsmåletom,hvorlængedenfrivilligeindsatsformåratværefrivillig,oghvornår

frivillighedbliversvaretpåsocialeforventningerogdermedennødvendighedforat

opnåenvigtigkarrieremulighedelleruddannelsei formafpointpåCV’et,elleren

deciderettvungensamfundsmæssignødvendighed(Rømer&Koefoed,2011,s.160).

Traditionelt er opfattelsen, at frivillighed er ulønnet i modsætning til lønnet

professionelt arbejde (Rømer & Koefoed, 2011, s. 162). Dog tegner

professionaliseringsdiskursen af det frivillige arbejde et noget mere nuanceret

billede, som gør, at debatten omkring frivillighed kan virke ugennemsigtig. For at

kvalificere den fremtidige debat, kan man konkretisere, hvad professionalisering

beståri,nårmantaleromfrivillighed(Rømer&Koefoed,2011,s.162).

Ovenståendeviser,atprofessionaliseringsdiskursenafdetfrivilligearbejderummer

mange nuancer, men samtidig medfører en ugennemsigtighed i forhold til, hvad

dennepræcistindebærerogmedfører.Dennediskursharvakteninteressehosos,

da vi ønsker at blive klogere på dette område. På baggrund af denne

ugennemsigtighed ønsker vi at se på konkrete forhold i Livslinien, hvor

professionalisering kommer til udtryk. Formålet er at undersøge, hvordan

professionalisering egentlig kommer til udtryk hos de frivillige og ansatte i en

organisation,forattydeliggørehvilkeparametremankandiskutereogdebattere

Side6af92

professionaliseringudfra.Yderligereerhensigtenatmindskeugennemsigtigheden,

for lettere at kunnedrøftemulighederogbarrierer knyttet til professionalisering.

Professionaliseringkankommetiludtrykpåmangeforskelligemåder,ogispecialet

anskuervidetteudfraforholdomfaglighed,lønnedeforhold,defineredemetodiske

tilgange, professionsfællesskaber, kompetenceudvikling af frivillige, samt

organisationenssynlighedisamfundet(Velfærdsministeriet,2007,s.16).Yderligere

er et punkt i debatten vedrørende professionalisering af det frivillige arbejde, at

såkaldteprofessionellefrivilligeerligmedenbestemtrammeafenfællesfaglighed,

ogsomkanrisikereatmedføreeksklusionafmedlemmer(Rømer&Koefoed,2011,

s. 161). Men samtidig er professionalisering af det frivillige sociale arbejde en

mulighed for en styrket indsats overfor socialt udsatte grupper, samt en større

sandsynlighedforattiltrækkeogfastholdeflerefrivillige(Frovin,2017).Udfradeto

ovenstående synsvinkler, vil specialet ligeledes beskæftige sig med

motivationsfaktorerforatindgåifrivilligtarbejdeiLivslinien,ogundersøgehvorvidt

professionaliseringkanhaveindflydelsepå,hvemdermotiverestilatdeltageidet

frivilligearbejde i Livslinienoghvordanprofessionaliseringeventuelt kanværeen

barriere. På baggrund af indledningen vil specialet afgrænses til at omhandle

nedenståendeproblemformulering.

1.1Problemformuleringogafgrænsning

HvordankommerprofessionaliseringtiludtrykidenfrivilligeorganisationLivslinien,

oghvordankanprofessionaliseringvirkesomenmotivationellerenbarriereforde

frivillige?

Viønskeratbesvaredenneproblemformuleringvedhjælpaftrearbejdsspørgsmål,

derbeskrivesnedenfor.Underhvertarbejdsspørgsmåluddybervihvilkenteori,der

erknyttettildetspecifikkespørgsmål.

Side7af92

1.1.1Arbejdsspørgsmål

1. Hvordan kommer professionalisering til udtryk i de strukturelle rammer ifølge

medarbejderneiLivslinien?

Foratundersøgeovenståendeanvenderviempiriiformafkvalitativeinterviewsaf

medarbejdereiLivslinienisamspilmedteoriomorganisationsstrukturogteoriom

professionalisering.SpørgsmåletbliverbesvaretudfraDagIngvarJacobsenogJan

Thorsviks begreber om organisationsdesign og disciplinering, ligeledes refererer

Jacobsen og Thorsvik til Henry Mintzbergs organisationsform, det professionelle

bureaukrati (Jacobsen og Thorsvik, 2013). Yderligere besvares spørgsmålet ud fra

teori om professionalisering, der defineres ud fra øget fokus på lønnede forhold,

metodiske tilgange, professionsfællesskab, kompetenceudvikling, samt

organisationens synlighed i samfundet (Velfærdsministeriet, 2007, s. 16). Ud fra

dette,kander ianalysen tolkespå forholdomprofessionalisering ihenhold tilde

strukturelle rammer i Livslinien. I dette speciale anvender vi betegnelsen

medarbejdere, når der både tales om sekretariatets ansatte, samt de frivillige

rådgivere.

2. Hvordan kommer professionalisering til udtryk i kulturen blandt de frivillige

rådgivereiLivslinien?

Ovenstående besvarer vi ved hjælp af empiri i samspil med teori om

organisationskulturogteoriomprofessionalisering.Herdefineresprofessionalisering

påsammemådesomiførstearbejdsspørgsmål.YderligereanvenderviJacobsenog

Thorsviks teori om de fem grundlæggende effekter på adfærd, og de refererer

ligeledes til Edgar Scheins definition af organisationskulturbegrebet (Jacobsen &

Thorsvik,2013).Dettekanbidragetilatforståhvordanmenneskerkanudviklefælles

mønstre i forholdtilmeningerogholdninger,dervisersigvedbestemtemåderat

handle på. Dette kan besvare spørgsmål vedrørende professionalisering af det

frivilligesocialearbejdeiLivslinien,særligtihenholdtilkulturensomdenkommertil

udtrykhosdefrivilligerådgivere.

Side8af92

3. På hvilke måder kan professionalisering virke som anledninger, motiver eller

barriererfordefrivilligeiLivslinien?

I samspilmed empirien anvender vi Hans-Peter Qvists begreber om anledninger,

motiver og barrierer i forbindelsemed frivilligt arbejde (Qvist, 2015). Begreberne

anvendestilatsepå,hvorledesprofessionaliseringafdetfrivilligesocialearbejdei

Livslinienkanværeentenmotiverendeelleroplevessomenbarrierefordetarbejde,

derudføresafdefrivilligerådgivere.

1.2Specialetsopbygning

Detteafsnithartilformålatskabeetoverblikoverspecialetsopbygning,derbestår

afnikapitler.Kapitel1bestårafspecialetsindledning,afgrænsningogdertilhørende

problemformuleringogarbejdsspørgsmål.Andetkapitelomhandlerbaggrundsviden

ogkontekstomdenfrivilligesektor,herunderudvalgtlitteratur,faktaomLivslinien

og selvmordsproblematikken, samt et historisk og organisatorisk oprids af den

frivillige sektor. Kapitel 3 indeholder metode og dataindsamling, som danner

grundlag for specialets empiriindsamling, hvor metodiske valg er truffet for at

besvare problemformuleringen. Fjerde kapitel består af teorivalg, herunder

organisationsstrukturog-kultur,begreberneanledninger,motiverogbarrierer,samt

teori om professionalisering. I kapitel 5 er specialets analyser, hvor første

analyseafsnit handler om organisationsstruktur, andet afsnit vedrører

organisationskultur,ogtredjeanalyseomhandleranledninger,motiverogbarrierer.

Til sidst er et afsnitom sammenhængenmellemanalyserne.Kapitel 6omhandler

diskussion af nogle af analysernes resultater. Denne indeholder en diskussion af

professionaliseringsbegrebet, samt en diskussion om professionalisering og

eksklusion.Syvendekapitelindeholderspecialetskonklusion.Underkapitel8findes

enperspektiveringomsamarbejdetmellemdenoffentligeogfrivilligesektor.Ikapitel

9erlitteraturlistenoveranvendtereferencerispecialet.Yderligereervedlagtnibilag

afhenholdsvisttransskriberingerne,interviewguiderne,beskrivelseafdeltagelsepå

introduktionsaftenogdokumentationafempiriindsamling.

Side9af92

2.Baggrundsvidenogkontekstomdenfrivilligesektor

I kapitel to har vi udvalgt temaer, der er med til at forklare, hvorfor

professionaliseringafdetfrivilligearbejdeerrelevantogaktueltatskriveom,samt

hvorforviharvalgtLivslinienikonteksttilprofessionalisering.Ikapitletsførsteafsnit

erderetoverblikoverdenlitteratur,somerfundetiforbindelsemedspecialet,da

dettevisertil-ogfravælgelsesprocesseniforholdtil,hvadderharværetrelevantat

inddrageforatskriveomprofessionalisering.DernæsteretafsnitomLivslinienog

selvmordsproblematikken, da dette giver et indblik i, hvor komplekst et problem

Livslinienhåndterer.Begrundelsenforafsnitteteratgiveen forståelseaf,hvorfor

professionaliseringafdetterådgivningstilbudkansessomennødvendighedforat

håndteredette socialeproblem,ogkansammenmedkapitletsøvrigeafsnit være

med til at forklare, hvorfor professionalisering af det frivillige sociale arbejde er

aktuelt.Desudenfindesetopridsafdenfrivilligesektoriethistoriskogorganisatorisk

perspektiv,derviserhvormanifesteretdenfrivilligesektorer,iforholdtilatbidrage

til løsning på samfundets sociale problemer, og skaber samtidig et overblik over,

hvordansektorenharudvikletsiggennemtiden.

2.1Baggrundforudvalgtlitteratur

Udgangspunktetforspecialetereninteressefordetfrivilligesocialearbejde.Forat

findeetspecifiktemne,somvibeggefinderinteressant,startervimedenbredere

litteratursøgning.Efterhversøgningopnårviennyforståelse,dergiveranledningtil

andresøgninger.Dissesøgningerbeskriverviidetfølgende.Visøgerblandtandeti

databaserne Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) og Det Nationale

Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA), som nu er

fusioneret til Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE). Fra

KORAfindervirapportenKommunernessamarbejdemedcivileaktører-forskelleog

ligheder i forventninger, praksis, samarbejdspartnere og oplevet udbytte (Ibsen&

Espersen,2016).Dennebenyttesiafsnit2.3.2sometargumentfor,hvorforfrivillige

organisationer foretager professionalisering. Ligeledes er der søgt påNetværk for

forskningicivilsamfundogfrivillighed(CIFRI),samtCenterforFrivilligtSocialtArbejde

Side10af92

(CFSA). En stor del af søgningerne viser resultater i forhold til tal omdendanske

befolkningsmedvirkenidetfrivilligearbejde,hvilketvifindermindreinteressantsom

specialetema,menfinderrelevant i forholdtilatopnåenbedreforståelsefordet

frivillige arbejde. I SFI’s database finder vi blandt andet frem til rapporten Den

frivilligesektoriDanmark-omfangogbetydning(IbsenogHabermann,2006).Denne

anvendervitilatdefineredenfrivilligesektoriafsnit2.3.2.Foratgiveetindblikiden

frivilligesektoriethistoriskperspektiv,anvenderviDanmarksbilleder-SFI’sforskning

gennem50år (Haahr&Karlsson, 2009), somvi finder i SFI’s database, samtDen

frivilligesektoriDanmark-150årshistoriskudvikling(Habermann&Ibsen,1997),

somvifinderpåØkonomi-ogIndenrigsministerietshjemmeside.ICIFRI’sdatabase

kommervifremtilrapportenUdviklingenifrivilligtarbejde2004-2012udarbejdetaf

SFI(Fridberg&Henriksen,2014),hvorformåleteratbelyseudviklingenidendanske

befolkningsengagementifrivilligtarbejde.ICFSA’sdatabasefindervifremtil,atder

i 2017 bliver afholdt en konference om frivillighed og professionalisering, hvor vi

finderfremtilartiklenProfessionalisering-afhvad,hvordanogforhvisskyld?(Frovin,

2017).Artiklenvækkerinteresseogvibeslutter,atprofessionaliseringskalværeet

centralt omdrejningspunkt for specialet. Efterfølgende søger vi på Aalborg

Universitetsbibliotek, og nærmere på forskellige databaser. Her søger vi på

forskellige udtryk omhandlende frivilligt arbejde og professionalisering. Vi bliver

klogerepå,atprofessionaliseringidenfrivilligesektorerenkompleksstørrelse,samt

at professionalisering fremtræder på mange forskellige måder i en organisation.

Dermedblivervienigeom,atviønskeratundersøgeforholdomprofessionalisering,

somdetopleves i en specifikorganisation. Efterfølgendekontakter vi en tidligere

underviser, som forsker i frivillighed, for at undersøge om der eksisterer mere

relevantlitteratur,somkananvendestilatsætteprofessionaliseringopimodnoget

mere konkret i vores analyse. Efter anbefaling finder vi frem til rapporten

Folkeoplysning og frivilligt arbejdes betydning for demokratisk deltagelse (Ibsen,

ØsterlundogQvist,2015),derindeholderkapitletAnledninger,motiverogbarrierer

i frivilligtarbejde (Qvist,2015), somvivælgeratanvende ianalysen, fornetopat

Side11af92

kunneskrivemerekonkretomprofessionaliseringihenholdtilmotivationsfaktorer

ogbarriereridetfrivilligesocialearbejde.

2.2Livslinienogselvmordsproblematikken

DetfølgendeeretindblikiselvmordsstatistikkeriDanmark,somtegneretbilledeaf

omfangetogkompleksitetenafdettesocialeproblem.Derudoverdefineresbegrebet

selvmordstanker,daLivslinienønskerathjælpedennegruppeafborgere.Dettehar

til hensigt at give en forklaring på, hvorfor det er aktuelt at tale om

professionalisering, når Livslinien har til opgave at håndtere

selvmordsproblematikkenideresrådgivningstilbud.

IfølgeDanmarksStatistikbegik564menneskerselvmordi2015.Statistikkenviser,at

denaldersgruppe,der foretager flest selvmorderaldersgruppenmellem40-59år

(DanmarksStatistik,2015).PåbaggrundafRegisterforSelvmordsforsøgantagesder

atværecirka6500selvmordsforsøgomåretiDanmark,ogforsøgeneudføresafcirka

4000 personer. Derudover er der et ukendt antal mennesker med selvskadende

handlinger og selvmordstanker (Center for Selvmordsforskning, 2016). For hvert

selvmordeller selvmordsforsøgberøres femnærepersoner i formaf familieeller

venner. Det vil sige, at cirka 25.000 mennesker berøres af selvmord eller

selvmordsforsøgårligt.Hvertfemtedødsfaldblandtungeialderen15-24årskyldes

selvmord, og selvmord er den anden hyppigste dødsårsag blandt de 30-39-årige

(Center for Selvmordsforskning, 2016). Undersøgelser viser, at 60-80% af de

personer,derbegårselvmord,harkommunikeretderestankerforudforhandlingen

(CenterforSelvmordsforskning,2016).

Ovenstående tegner et billede af selvmordsproblematikkens omfang i Danmark.

Mangemedselvmordsproblematikkerharkommunikeretderestankerudindenen

handling, og dermed er Livsliniens tilbud aktuelt, da denne rådgivning giver

selvmordstruede mulighed for at kommunikere. Dertil kommer vigtigheden i,

hvorledesmanhåndtererdennekommunikation,nårmansidder sområdgiverpå

Livslinien. Livslinien forsøger at hjælpe mennesker med selvmordstanker, og har

Side12af92

dermed også fokus på at forebygge selvmord. Center for Selvmordsforskning

definererselvmordstankersåledes:“Selvmordstankeromfatteretretbredtspektrum

spændende fra en kortvarigt strejfende tanke til plagsomme, konstant

tilstedeværende selvmordsovervejelser” (Center for Selvmordsforskning 1). Ifølge

Center for Selvmordsforskning er det ikke muligt at studere begreberne

selvmordstanker, selvmordsforsøg og selvmord som adskilte fænomener. Et

selvmordersomregelslutresultatetafenlængerevarendeproces,somstartermed

passiveselvmordstanker,ogsomseneremanifesteresiselvmordsadfærd(Centerfor

Selvmordsforskning1).Mankananvendebegrebetselvmordsprocestilatbeskrive

dentypiskementaleudviklingfradeførstealvorligeselvmordstankertileventuelle

selvmordsmeddelelser og selvmordsforsøg til fuldbyrdet selvmord (Center for

Selvmordsforskning 1). Ovenstående viser, at der er tale om en kompleks

problemstillingvedrørendehåndteringenafselvmordsamtselvmordsforebyggelse.

Livslinienstartersomenlandsdækkendefrivilligtelefonrådgivningi1994,oghjælper

mennesker med selvmordstanker. Initiativtageren, Morten Thomsen, oplever

dengangmangler i forholdtilathjælpemenneskermedselvmordstankerefter,at

hanselvharforsøgtatbegåselvmord.Hanudpegertremangler:behandlingstilbud,

tabu,dergør,atemnetikkekommerpådenpolitiskedagsorden,samtatderintet

talerørfindesforselvmordstruedeogpårørende.Thomsenvil imødegåmanglerne

ved at starte et frivilligt tilbud som Livslinien op, som skal være et inkluderende

tilbud, og hvor alle selvmordstruede har mulighed for en samtale (Livslinien 2).

Allerede ved Livsliniens opstartsfase møder Thomsen modstand fra mennesker i

behandlingssystemet,dermener,atdeterenhåbløsmission,dervilgøremereskade

endgavn.Behandlernepåpeger,atdetkunerdem,derkanhjælpemenneskermed

psykiske problemer, herunder at deres faglighed er det afgørende i arbejdet

(Livslinien2).Thomsenopleveridag,atdenfrivilligemedmenneskelighedkannoget

andet end behandlingssystemet kan. I psykiatrien fokuseres der på sygdomme,

diagnoserogbehandling,hvormankanrisikereatglemmemennesketbag.Dermed

kanbehandlerneglemmedenvigtigefaktornærheder,ogsomThomsenmener,at

Livslinienkangive.Hanmener,atdetmedmenneskeligemødeerafgørendefordet

Side13af92

enkeltemenneskeikrise(Livslinien2).HvertårmodtagerLivslinienmereend16.000

henvendelserframenneskermedselvmordstankerellerlivskriser.Livslinienskerne

erde240frivillige,derarbejderiLivslinienidag(Livslinien2).Livslinienharmodtaget

flere priser, og fik i 2005 officiel anerkendelse for organisationens vedholdende

arbejde og kommer i den forbindelse på finansloven. Med den faste støtte har

Livslinienhaftmulighedforatudvidederesåbningstider,såderidageråbentalle

dagefraklokken11-04.Derudoverharmidlerneværetmedtil,atderkunneetableres

ennet-ogchatrådgivning.Detvilsige,atLivslinienidagbestårafentelefon-,net-og

chatrådgivning til selvmordstruede, der skal væremed til at forebygge selvmord

(Livslinien2).

Ud fra ovenstående kan vi se, at selvmordsproblematikken er kompleks, og kan

derfor ses som enmulig forklaring på, hvorfor professionalisering i Livslinien har

væretnødvendigt.Yderligereservi,atLivslinienistartenfårenkritikfraoffentlige

ansatte, sompåpeger,at faglighederennødvendig forudsætning forathåndtere

denne problematik. Sidenhen efterlever Livslinien dette, da de i dag ansætter

frivilligerådgiveremedrelevantsocial-ellersundhedsfagligbaggrund,samtrelevant

erfaring. Til sammen kan dette ses som en mulig forklaring på, hvorfor der er

foretaget professionalisering i Livslinien. Dette giver os anledning til at se på

specifikke forhold omkring professionalisering, for at kunne bidrage til

gennemsigtigheden i debatten vedrørende professionalisering af det frivillige

arbejde.

2.3Denfrivilligesektoriethistoriskogorganisatoriskperspektiv

Ethistoriskblikpådenfrivilligesektorgiveretindbliki,hvormanifesteretdenneeri

forholdtildensrolleisocialtarbejde.Formåleteratgiveetbedreudgangspunktfor

atforståspecialetsemneidetskontekstiforholdtilprofessionalisering.Foratforstå,

hvadden frivilligesektor indebærer,gørvi rede forspecifikkekendetegnvedden

frivillige sektor, i forhold til hvilke forklaringer, der kan være til at frivillige

organisationervælgeratprofessionaliseresig.

Side14af92

2.3.1Denfrivilligesektoriethistoriskperspektiv

IdetteafsnitanvendervirapportenDenfrivilligesektoriDanmark-150årshistorisk

udvikling(Habermann&Ibsen,1997).Herstår,atdetfrivilligesocialearbejdeopstår

islutningenaf1700-tallet,ogeftergrundlovensindførseli1849kommerderforalvor

fart pådannelsenaf foreningermed socialeog velgørende formål (Habermann&

Ibsen, 1997, s. 9). Karakteristisk er, at foreningernes formål afspejler de aktuelle

samfundsproblemer. De frivillige organisationer, som er blevet til inden

industrialiseringenomkring1920, fokusererprimærtpåbekæmpelseaf fattigdom,

afholdssagenogomsorg forbørnogunge (Habermann& Ibsen,1997, s.9). Indtil

1960’erne, hvor velfærdsstatens lovgivning konsolideres, opstår

interesseorganisationer, som for eksempel pensionistforeninger, samt de første

sygdoms-oghandicapforeninger.Mellem1960-1980,hvorvelfærdsstatenblomstrer,

stiftes der primært foreninger for mindretal og kønspolitik (Habermann & Ibsen,

1997,s.9).I1980’erneerderfokuspådenfrivilligesektorogdererstorpolitiskog

forskningsmæssig interesse for området. Interessen opstår, da der på aktuelle

tidspunkt er en opfattelse af, at velfærdsstaten på nogle områder møder sin

begrænsning.Manbegynderatsedenfrivilligesektorsomenmedspillermeddet

offentlige,hvorfrivilligsektorenløfternogleafdeopgaver,somvelfærdsstatenikke

formårat løfte selv (Fridberg,2009, s.24). Socialpolitiskhåberman,at samspillet

medfører,atvelfærdsstatengenvindersinlegitimitetogkommernærmereborgeren,

somdermedkanværemedansvarlig forat løfte socialeopgaver.Overvejelserne i

dette årti går ligeledes på at flytte noget af driften over på de frivillige sociale

institutioner,ogi1983bliverderidenforbindelseoprettetPUF-puljemidlertilstøtte

afdetfrivilligesocialearbejde(Fridberg,2009,s.25).Iløbetaf1990’erneetableres

CenterforFrivilligtSocialtArbejdeogligeledesafsættesmidlertilstøtteaffrivilligt

arbejdeikommunerne(Fridberg,2009,s.25).Iforskningsverdensesfrivilligtarbejde

somindikationpådemokratiskengagementogligeledessomudtrykforsocialkapital,

hvorfor frivilligtarbejde ses somen ressourceog ihøjeregradsomen løsningpå

samfundsmæssigeopgaver(Fridberg,2009,s.25).I2004laverSFIenkortlægningom

frivillighedogkonklusionener,atderfindesenstorvelfungerendefrivilligsektor i

Side15af92

Danmark(Fridberg,2009,s.26).DefølgendetalstammerfrarapportenTalomdet

frivillige Danmark - Analyse af befolkningens frivillige engagement. En af tre

undersøgelseraffrivillighedeniDanmark(Hjære&Jørgensen,2017).Herangives,at

39%afdendanskebefolkningi2017,harværetengageretifrivilligtarbejdeindenfor

deseneste12måneder.Inkluderesde,somtidligerehardeltagetifrivilligtarbejde,

erdet63%afdendanskebefolkning,sompåettidspunkthararbejdetfrivilligt(Hjære

&Jørgensen,2017,s.4).Velfærdsområdeterdetnæststørsteområde,somfrivillige

engagerersigi.Samletsetsvarerdettil34%afdefrivillige,somharudførtfrivilligt

arbejdeindenfordetsocialeellersundhedsfagligeområde(Hjære&Jørgensen,2017,

s.11).Ienkortlægningafdenfrivilligesektorvisertal,atdenfrivilligesektorsbidrag

tildetdanskesamfundsvarer til9,6%afdetdanskebruttonationalprodukt i2004

(Boje,Fridberg&Ibsen,2006,s.12).

Dethistoriskeopridsermedtilattegneetbilledeafdenfrivilligesektor,somgennem

tiden har vokset sig større og begynder at blive en del af løsningen på

samfundsmæssige opgaver i henhold til den eksisterende velfærd. Yderligere kan

oprettelsenafPUF-puljemidlersessometudtrykfor,atderdermedkanstilleskrav

tildetfrivilligesocialearbejde,dadetteskalværemedtilatdrivedetfrivilligesociale

arbejde.Pådenmådeerdethistoriskeopridsmedtilattegneetbilledeaf,hvorfor

professionalisering af det frivillige sociale arbejde er aktuelt. Dette da PUF-

puljemidlernemedfører,atdenfrivilligesektorfårmedansvariforholdtilløsningen

af samfundsmæssige opgaver. Et argument, der understøtter ovenstående, ses i

artiklenProfessionalisering-afhvad,hvordanogforhvisskyld?(Frovin,2017),som

ernævntiafsnit2.1.Herstårfølgende:

“Nårforeningeridetganskelanderoptagetafprofessionaliseringskyldesdetikke

mindst,atforeningernekonkurrereromdesammemidlerogskalvirkeindenforde

sammereglerogkrav.Samtidigserde,atandreforeningerprofessionalisererderes

aktiviteter og arbejdsgange, og at det ermed til at give dem en større stemme i

civilsamfundet”(Frovin,2017).

Side16af92

Dermedkandethistoriskeopridsgiveenmulig forklaringpå,hvorfordet frivillige

sociale arbejde professionaliseres, blandt andet fordi der kæmpes om de samme

midler.Dogvedviikkeudfradethistoriskeindblik,hvordandetprofessionaliseres.

Dette giver os anledning til at undersøge, hvordanprofessionalisering kommer til

udtrykienspecifikorganisation.

2.3.2Denfrivilligesektorietorganisatoriskperspektiv

Foratforstå,hvaddenfrivilligesektorindebærer,anvendesrapportenDenFrivillige

SektoriDanmark-omfangogbetydning(Boje,Fridberg&Ibsen,2006).Irapporten

beskrivesfemkendetegnveddenfrivilligesektor.Detførsteer,atdenfrivilligesektor

er en formaliseret organisering, hvor enheden er en institutionaliseret realitet. I

Danmarkstillessekskravtil formaliseringenaforganisationer.Organisationenskal

have et navn, den skal kunne afgrænses entydigt, blandt andet i forhold til

medlemmer og aktiviteter. Den skal have et vedvarende sigte, og en eksplicit

formaliseret struktur,eksempelvis i formaf skriftligevedtægter.Der skalværeen

entydig ledelse, organisationen skal være kendt i offentligheden og den skal i

princippetværeåben for ikkeeksisterendemedlemmer,menenhverorganisation

kanvælgeatopstillekravtiletpotentieltmedlem(Ibsen&Habermann,2006,s.21).

Detandetkendetegnfordenfrivilligesektorer,atdenfrivilligeorganisationskalvære

privat.Detvil sige,atorganisationen ikkeerendelafdenoffentligesektor,oger

organisatorisk adskilt derfra. Alligevel kan organisationen udføre opgaver for den

offentligesektorellerovervejendeværefinansieretderfra.IDanmarkmåflertalletaf

medlemmerneiledelsenog/ellerbestyrelsenidenfrivilligeorganisationikkevære

kommunalerepræsentanter,ogdemåikkehavevetoret(Ibsen&Habermann,2006,

s.21-22).

Tredjekendetegner,atorganisationenskalarbejdenonprofit,ogdermederdetikke

organisationensprimæreformålatgenerereprofit,ogorganisationenerikkestyret

af kommerciellemåloghensyn. Idanskkonteksterderkrav til, atoverskudeller

økonomisk gevinst ikke må fordeles mellem ejerne eller medlemmerne, men

Side17af92

overskuddetskalbrugestilatfremmeorganisationensformål(Ibsen&Habermann,

2006,s.23).

Den frivillige sektors fjerde kendetegn er, at organisationen skal være

selvbestemmende over egne anliggender og ikke kontrolleres af andre

organisationer.Dettehængeritrådmed,atdenfrivilligesektorskalværeuafhængig

af den offentlige sektor. Ingen organisationer er helt uafhængige af andre, men

organisationenskalselvkontrollereledelseogaktiviteter(Ibsen&Habermann,2006,

s.24).

Detsidstekendetegnforenfrivilligorganisationer,atderudføresfrivilligt,ulønnet

arbejde i organisationen. I Danmark stilles krav til, atmedlemskab, deltagelse og

økonomiskstøtteskalværefrivilligtfordetenkeltemedlemaforganisationen(Ibsen

&Habermann,2006,s.24-25).

Dissekendetegngiverenforståelseaf,hvaddergørsiggældendeforenorganisation

somLivslinien,foratdenkankaldesenfrivilligorganisation.Dissekendetegnermed

andreordetudtryk forenorganisatorisk formalisering. I specialet forstårvidette

som et udtryk for, at det derfor kan kræve visse færdigheder og dermed

professionaliseringatleveoptildeformellekrav.Denneantagelsebakkesisæropi

forholdtildetandetkendetegnvedenfrivilligorganisation.Dettekendetegnviser,

at det frivillige ikke kan være en del af det offentlige, men kan samarbejde og

finansieres heraf. Denne fremhæver vi, da samarbejde kan medføre krav til de

frivilligeorganisationerogkanigensessomenmuligforklaringpå,hvorfordetkan

være nødvendigt at professionalisere et frivilligt tilbud. En undersøgelse, der

understøtter denne antagelse findes i rapporten, som er nævnt i afsnit 2.1, der

omhandlerkommunernessamarbejdemedcivileaktører.Herviserundersøgelsen,

at fagcheferne ikommunernesvarer,atdeoftehar formaliseretsamarbejdemed

civileaktører,ogatdetihøjgradergældendeindenfordetsocialefagområde(Ibsen

&Espersen,2016,s.52).Ihenholdtilspecialetsanalyserharvifravalgtatforetage

analyservedrørendesamarbejdetmellemdetoffentligeogdetfrivillige,dadettevil

Side18af92

kræve omfangsrigt empirimateriale, som ikke kan bearbejdes under de formelle

kriterier for specialets omfang. Derfor vælger vi kun at undersøge forhold i den

frivilligesektor.Dermedharvienbevidsthedom,atetyderligerecentralttemakan

væreatsespecifiktpåprofessionaliseringihenholdtilkravstilletfradetoffentlige.

Ovenståendekapiteldannergrundlagforspecialetsemne,dadethjælperosmedat

forklare, hvorfor der kan være tale om professionalisering i det frivillige arbejde,

hvilkethargivetosanledningtilatsepåspecifikkeforholdomprofessionaliseringi

Livslinien.Næstekapitelindeholdervoresmetodiskeovervejelseriforbindelsemed

indsamlingafempiri.

3.Metodeogdataindsamling

Formåletmed kapitlet omhandlendemetode og dataindsamling er at forklare og

begrunde, den valgte videnskabsteoretiske position og metode i forhold til

empiriindsamlingtilbesvarelseafspecialetsproblemformulering.

3.1Design I dette afsnit belyser vi valget af videnskabsteoretisk position, samt valg af

analysestrategi,somerhermeneutikken.Herunderbeskrivervivoresforforståelser,

dadisseermed til atdannegrundlag forudarbejdelsenaf specialet.Detgiveros

indblik i, hvordan vi undervejs har tilegnet os mere viden løbende, hvorfor hele

specialetskalsessomenproces,hvorviløbendebliverklogereogløbendearbejder

medvoresforforståelser.Argumentetforatanvendedenhermeneutisketilganger,

atderisærispecialetsanalyservilbliveanvendtfortolkning,hvormedopfattelseni

specialet er, at man ikke kan fortolke uden at bringe sine forforståelser i spil.

Efterfølgende beskrives valg af begrundelsesform i forhold til den deduktive og

induktivetilgangtilspecialet,foratdemonstrereenbevidsthedom,atspecialetkan

producereenbestemt typeaf videnud fra tilgangen.Ydermerekommeretafsnit

vedrørende flydende ontologi, somher vil anses somden hermeneutiske tilgang.

Epistemologien inddrages for at opnå nyt meningsindhold, da epistemologien

Side19af92

beskrivermåden,mansøgeradgangtilvidenomverdenpå.Detteforklarermåden,

hvorpå vi indsamler empiri. I forlængelse af dette er et afsnit om det kvalitative

interview,sombeskrivermetodentildataindsamling.Dettebidragertilatopnået

indblik i informanternes livsverden i forhold til, hvordan de oplever

professionalisering i Livslinien. Til sidst kommerenbeskrivelse af kvalitetssikring i

forhold til at anvende en kvalitativmetode, for at opnå en sikring af analysernes

gyldighedogpålidelighed.

3.1.1Hermeneutiksomanalysestrategi

Begrundelsenforatvælgehermeneutikkensomanalysestrategier,atviserdetsom

enfordel,atvierbevidsteom,atdereksistererforforståelserogderforkananvende

dissesometledianalyserne.Havdeviistedetvalgtdenfænomenologisketilgang,

havde vi skulle forsøge at sætte parentes om vores forforståelser. I den

fænomenologiske tilgang forsøges at giveenneutral beskrivelse af sagen selv, og

forsøger at sætte parentes om begrebslige kategorier og teoretiske fordomme

(Birkler,2009,s.109).Ispecialetanserviforforståelsersometgrundvilkår,hvorfor

viikkemenerdissekansættesiparentes.

Hermeneutikkenkendetegnesvedfortolkning.Fortolkningdrejersigomattydedet,

derbliversagt,skrevet,vistellergjort.Encentralbidragydertilhermeneutikkener

den tyske filosof Hans-Georg Gadamer. En af Gadamers hovedpointer er, at

fortolkningaltidbyggerpåforforståelse.Detvilsige,atdenforståelsederermellem

to individer er etmødemellem to subjektive forståelseshorisonter, der har hver

deres forforståelser. I dette møde vil der ikke kunne opnås en fælles objektiv

sandhed, men derimod en horisontsammensmeltning, der foregår i forhandling

mellemdetoindividersforskelligeforståelseshorisonter(Guldager,2015,s.28).Som

ledianalysestrategienerderforudforindsamlingafempirigjorttankerom,hvilke

forforståelserderspillerindhososselv.

Fortolkningermetodentilatnåfremtilenhorisontsammensmeltning,hvilketblandt

andetskergennemdenhermeneutiskespiral,hvormeningsindholdetudredes iet

Side20af92

samspil mellem enkeltdele, kaldet betydningselementer, som indgår i helheden,

samt selvehelheden,der forstås sommeningen.Foratdetermuligtat forståen

enkeltdelmåmanforstådenhelhed,somenkeltdelenindgåri,samtidigmed,atdet

kun ermuligt at forstå helheden ved at forstå enkeltdelene. Det betyder, at den

hermeneutiskespiralbestårienvekselvirkningmellemforståelseafenkeltdeleogde

helheder,somde indgår i.Enforståelseafhelhedenermereendblotsummenaf

enkeltdelene (Guldager,2015, s. 28). I henhold til at anvendedenhermeneutiske

spiral, for at opnå en horisontsammensmeltning under hvert interview, som er

foretaget i forbindelse med indsamling af empiri, har strategien været først at

undersøgeLivslinienvedhjælpafoplysningerpådereshjemmeside,samtathaveen

bevidsthed om, at forforståelsen som sættes i spil er, at der må foregå

professionalisering af det frivillige sociale arbejde i Livslinien. For at opnå en

horisontsammensmeltningerstrategienunderhvertinterviewatstillespørgsmålud

fravoresinterviewguides,somerudarbejdetpåbaggrundafteoriogforforståelsen

om,atdereksistererprofessionalisering.Underhvertinterviewharvigjortosumage

for at sætte forforståelsen i spil, samt stillet yderligere spørgsmål til

interviewpersonerne,nårenkeltedeleskullesættessammeniennyhelhedforat

opnå en horisontsammensmeltning. Under alle interviews har vi begge været til

stede, hvor skiftevis, den ene har koncentreret sig om at stille spørgsmål fra

interviewguidenogdenandenharkoncentreretsigomvekselvirkningenmellemat

forstå enkelte dele og spørge ind til nye betydningselementer, som har været

essentielle for at opnå en horisontsammensmeltning mellem os og

interviewpersonerne.Underogefterhvertinterviewerderopnåetnyviden,somhar

medført nye forståelser og forforståelser, som har medført justeringer i

interviewguidenundervejs.

Selvom fortolkning forbindes med hermeneutikken, så overses det ofte, at alle

videnskabelige retninger gør brug af fortolkning. Fortolkning bygger på bestemte

forforståelser,derbyggerekspliciteller implicitpåbestemteteoretiskepraksisser.

Detvilsige,atsammenhængenogsamspilletmellemfortolkning,forståelseogteori

eruomgængeligeogdermedheltcentraleividenskabeligtarbejdeogidetpraktiske

Side21af92

sociale arbejde (Guldager, 2015, s. 28-29). I henhold til specialet anses

hermeneutikkensomenmetodetilatgøresigbevidstomdenfortolkendeproces,

somherbeskrivessomuomgængelig.Denhermeneutisketilgangbidragerhermedtil

at synliggøre de valg, der er foretaget gennem specialet, og som dermed giver

mulighedforatfølgeprocesseniforholdtilforeksempeltil-ogfravalg.

Udoveratdergennemspecialeprocessenløbendeerdrøftetforforståelservilisær

specialetsanalyserbliveudarbejdetmedudgangspunktidenhermeneutiskespiral

som analysestrategi. Med andre ord, er der tale om meningsfortolkning, hvor

meningsindholdet i interviewteksterne fortolkes, og dermed rækker ud over det

manifestemeningsindhold,daderforetagesdyberefortolkningerafteksten(Kvale&

Brinkmann,2009,s.230).Empirienbliverderforfortolketvedhjælpafforforståelse

ogteori,hvorenkeltedeleafempirienfortolkesvedhjælpafteoriogkommerpåden

mådetilatfremståiennyhelhed,hvorvoresforforståelseersatispil.

3.1.2Forforståelse

For at demonstrere arbejdetmed forforståelser, vil her komme en beskrivelse af

disse,somgiveretindbliki,hvordandeharhaftindflydelsepåudarbejdelsenafvores

interviewguidesogvidereudarbejdelseafspecialet.

Davibeggeharerfaringmedatarbejde frivilligt,harvien forforståelse forud for

specialet om, at det frivillige sociale arbejde kan bidrage med noget, som det

offentlige ikkekan,ogomvendt.Udfradenneforforståelsesøgervi i litteraturen,

hvorvibliverbekræfteti,atdetosektorerbådesessomkomplementære,samtat

den frivilligesektorbådesessomenmed-ogmodspiller tildetoffentlige. Ivores

søgninger på valg af overordnet emne, finder vi litteratur vedrørende

professionaliseringafdetfrivilligearbejde.Professionaliseringerikkeetemneidet

frivilligesocialearbejde,somvihararbejdetmedfør,ogfinderdetderforinteressant

at undersøge nærmere. Der findes synspunkter, som taler for og imod

professionaliseringafdet frivilligesocialearbejde.Påbaggrundafdetteopståren

forforståelse om, at der både eksisterer fordele og ulemper ved denne

Side22af92

professionalisering. Yderligere atdetteer et komplekst felt inden fordet frivillige

arbejde, og at professionalisering kan forstås påmange forskelligemåder.Ud fra

denneforforståelse,beslutterviatundersøgeenspecifikfrivilligorganisation,forat

fåetindblikiprofessionaliseringudfranoglemerespecifikkerammer.

VedgennemgangafLivslinienshjemmeside, fårvien forforståelseom,atderkan

være tale om professionalisering. Vi læser, at Livslinien er kommet med på

finansloveni2005.Davoresforforståelseudfrasøgningaflitteraturer,attildeling

af midler kan medføre, at frivillige organisationer bliver nødt til at leve op til

specifikkekrav,samtatLivsliniensøgerefterfrivilligemedrelevantfagligbaggrund,

ogharfokuspåkvalitetssikringafderesarbejde,kandettetydepå,atderertaleom

professionalisering.Voresantagelsebyggerblandtandetpåenforforståelseom,at

frivillige med en faglig relevant baggrund ligeledes må være tegn på

professionalisering. Vi får dermed en forforståelse om, at Livslinien er et godt

eksempel at undersøge i forhold til professionalisering, hvor det lykkes os, at få

adgangtilindsamlingafempiri.Vedudarbejdelseafvoresinterviewguidesharviden

forforståelse, at hvis vi stiller semistrukturerede spørgsmål ud fra teori om

organisationsstruktur og -kultur, vil vi i vores analyse kunne tolke på forhold

vedrørendeprofessionalisering.Undervejs kan vi blive klogere på, hvordan vi kan

knyttedenvidenviindhenterfravoresinterviewssammenmedyderligereteori,som

vi endnu ikke har kendskab til. Vores forforståelse bliver bekræftet, efter vi har

foretagetvoresinterviewsmedmedarbejderneiLivslinien.Underalleinterviewser

vikommetgodtomkringemnetprofessionaliseringiforholdtiletorganisatoriskblik.

Vi har efterfølgende en forforståelse om, at vi på baggrund af vores empiri kan

foretage analyser, som kan give os svar på, hvordan professionalisering specifikt

kommer til udtryk i Livslinien. Som tidligere skrevet tog vi dernæst kontakt til en

tidligereunderviserforatfindeyderligereteoritilvoresanalyse,hvormedvifandt

frem til begreberne anledninger, motiver og barrierer. Vores forforståelse i den

forbindelseer,atdissevilkunnegiveindblikinogleafdefordeleellerulemper,der

måtteværevedprofessionalisering,ogvilkunneanvendesianalysentilatsigenoget

Side23af92

om, hvordan professionalisering i Livslinien kan have indflydelse på de frivillige

rådgivere.

3.1.3Deduktionoginduktionsombegrundelsesform

Dette afsnit indeholder en beskrivelse af de begrundelsesformer, der anvendes i

specialet.Fordelenvedatinkluderedetteafsniteratdemonstrere,atderispecialet

er enbevidsthedom, at den vidender produceres i specialet har sine fordeleog

begrænsninger.

Begrundelseeretcentraltbegreb inden forvidenskaben.Detbetyder,atder skal

fremføresengodgrundtilatformodenogetersandt(Birkler,2009,s.66).Noglevil

forsvare, at fornuften er den vigtigste erkendelseskilde, altså positionen som

nærmere omtales som rationalisme. Andre vil forsvare empirisme som

erkendelseskilde, og som argumenterer for, at den menneskelige erfaring er

erkendelsensmestkorrektekilde(Birkler,2009,s.66).Dendeduktivetilgangbygger

påenrationalistisktradition,hvorbegrundelsesformensluttesfradetalmenetildet

specifikke. Ihenholdtilspecialetkanderargumenteresfor,atudgangspunktetfor

specialetliggeropaddendeduktivetilgang,daviudarbejdervoresinterviewguide

på baggrund af teori om organisationsstruktur og -kultur, samt rapporter

omhandlendedet frivilligesocialearbejde.Dennebaggrundkandermedbetegnes

somdenalmeneviden,hvorfordettelænersigopafdendeduktivetilgang.Nårman

begrunder noget deduktivt betyder det, at man beviser noget ud af en logisk

udledning(Birkler,2009,s.67).Vedenrationalistisktraditionvilmanskabesikker

viden og svagheden ved denne tradition er, atman gennem en absolut deduktiv

metode ikke kan tilegne sig grundlæggende ny viden. Derfor er det de færreste

videnskaber,derbenyttersigafrendyrketdeduktion(Birkler,2009,s.67).Detsamme

gørsiggældendeidettespeciale.

Daviharindsamletempiri,kanmanargumenterefor,atderligeledesertaleomden

induktivemetodeispecialet.Deninduktivemetodeskergennemerfaring,ogmere

specifiktgennemdenmoderneerfaringsfilosofi, empirisme (Birkler,2009, s.67). I

Side24af92

deninduktivebegrundelsesformstartermanmedateksperimentereogobservere,

hvoreftermansluttermedalmene love.Den induktivebegrundelsesformharden

fordel,atdenkanskabenyviden(Birkler,2009,s.67). Induktionsproblemeter,at

man slutter fra afgrænsede observationer til mere generelle forhold. Med

udgangspunkt i ovenstående argumenteres der for, at specialet både rummer

deduktiveoginduktivebegrundelsesformer.Dettedaspecialettagerudgangspunkti

teori,menanalysentagerudgangspunktierfaringerbeskrevetafinterviewpersoner.

Dermed kan den hermeneutiske tilgang anskues som en eksperimenterende og

observerendebegrundelsesform.Dettedamananvenderforforståelser,somindgår

ivekselvirkningmellemenkeltedeleafvidentilenhelhedafnyviden,foratopnå

horisontsammensmeltningmedsubjektet.

Vi har derfor en bevidsthed om, at den viden der produceres er et produkt af

samspilletmellem forforståelser, teoriog fortolkning.Dettegiverosmulighed for

løbendeatfåmereindsigtispecifikkeforholdomkringprofessionalisering,ogderfor

erviheletidenienproces,hvorviopnårmereviden,somvikananvendeihenhold

tildetvialleredeved.

3.1.4Ontologiogepistemologi

Hermeneutikbetyderfortolkningskunst,ogbliveridaganskuet,somenmetodeog

inkludererspørgsmåletomforståelsensegenart,hvorforståelsebliverenmådefor

menneskeratværetilstedepå.Hermeneutikbliverdermedmereendenmetodeog

kan siges at været et ontologisk princip, hvor forståelse er en betingelse (Birkler,

2009,s.95).Hermeneutikkensomanvendesispecialeterderforligeledesudtrykfor

spørgsmåletomforståelsensegenart.Enoplevelseafhvadverdenellervirkeligheden

er, kaldes ontologi. Der findes forskellige ontologier inden for forskellige

videnskabstraditioner, altså findes der forskellige grundlæggende antagelser om

verden(Høyer,2012,s.18).Enmådeatforklaredetpåer,atderkanværetaleom

flydendeellerstabilontologi.Enflydendeontologibetyder,atmanhæftersigved,at

omverdenenforandrersigefteraktørernesfortolkningafden(Høyer,2012,s.18).

Da specialet anvender hermeneutik og fortolker ud fra denhermeneutiske spiral,

Side25af92

argumenteres der for, at specialets grundlæggende antagelse er, at omverdenen

forandrersigaltefteraktørernesfortolkningafden.Specialetharderforenflydende

ontologiiformafdenhermeneutiskeposition.

Hvad angår epistemologi handler dette om, hvilken adgangmanhar til viden om

verden (Høyer, 2012, s. 19). Epistemologien siges at afspejle ontologien i et vist

omfang.Harmanforeksempelenflydendeontologi,vilmanikkeantage,atmanhar

direkte adgang til videnomverden, uden atman samtidig ermed til at forandre

denne(Høyer,2012,s.20).Påbaggrundaf,atvi i specialetharenmereflydende

ontologierepistemologienligeledes,atvidenomverdenerforanderlig.Detbetyder,

atmanlæggervægtpåmådenmansøgeradgangtilvidenomverdenpå,ogatdette

påvirker det, man kommer til at vide. Dette argument hænger i tråd med den

hermeneutiske tilgang i specialet, hvor vi er bevidste om, at vi anvender vores

forforståelser, og i en fortolkningsproces ermed til at skabenytmeningsindhold.

Opsummerendekandetdermedanskues,atderer taleomet fortolkendesynpå

verden og ligeledes et fortolkende syn på viden om verden ud fra ontologien og

epistemologien. Følgerne af dette er således, at vi i specialet anser os selv som

aktørerogdermedpåvirkerdet,vikommertilatvide,ogatdetvivederforanderligt,

ogafhængerafdenmådevisøgervidenpå.

3.1.5Detkvalitativeinterview

Vihariforbindelsemedspecialetvalgtdetsemistruktureredekvalitativeinterview

som forskningsmetode til indsamling af empiri. Formålet med at interviewe

mennesker er at få adgang til deres oplevelser af forskellige fænomener i deres

livsverden.Livsverdenforståshersomdenverden,vikenderogmøderihverdagen

(Tanggaard&Brinkmann,2015,s.31).Forskerenvilikkeopleveinterviewpersonens

livsverden helt præcist, men derimod vil det fortalte i interviewet være en

konstruktionpåbaggrundafdensamtaleinteraktion,interviewetudgør.Måleterat

komme tæt på interviewpersonens oplevelser, for efterfølgende at formulere et

sammenhængende og teoretisk velinformeret tredjepersonsperspektiv på

oplevelsen(Tanggaard&Brinkmann,2015,s.31).Iforholdtilspecialeterhensigten

Side26af92

atopnåvidenomLivslinienirelationtilprofessionaliseringaffrivilligtsocialtarbejde.

Foratfådennevidenerderforetagetkvalitativeinterviewsafhenholdsvisttoansatte

isekretariatetogtrefrivilligerådgivereforatfåadgangtildereslivsverdenirelation

tilderesarbejdeiLivslinien.Dettehargivetanledningtiltoseparateinterviewguides,

derbeggebyggerpåteoriomorganisationsstrukturog-kultur.Formåletmeddefem

interviews er at foretage analyser af den relevante empiri i forhold til specialets

omdrejningspunkt.Dettegivermulighedforatformulereetsammenhængendeog

teoretisk veloplyst tredjepersonsperspektiv ud fra de enkelte interviewpersoners

oplevelser.

Somnævnterinterviewenesemistrukturerede,ogdermedudførtpåbaggrundafen

interviewguide.Eninterviewguidekanværemereellermindrestyrende,detaljeret

og teoristyret i selve interviewet afhængigt afden forforståelsemanhar af, hvad

interviewetskalhandleom(Tanggaard&Brinkmann,2015,s.38).Ispecialetharvi

valgt at udarbejdenoglemere teoristyrede interviewguides på baggrund af vores

forforståelser.Vedhjælpafvoresforforståelserforventerviatopnåkonkretesvar

om de organisatoriske forhold, som kan give indsigt i forhold omkring

professionalisering. I interviewguiderne vælger vi at skelnemellem interview- og

forskningsspørgsmål. En sådan opdeling synes relevant, da forskningsspørgsmål

sjældentfungerersominterviewspørgsmål.Interviewspørgsmålenebørværemere

ligefremmeoglivsverdensnære,hvoretforskningsspørgsmålofterebefindersigpå

etmere abstrakt niveau (Tanggaard& Brinkmann, 2015, s. 40). På sammemåde

afspejlerdeanvendteinterviewguidesispecialetovenstående,hvordeterforsøgtat

udforme mere ligefremme interviewspørgsmål med henblik på, at

interviewpersonenkanrelaterespørgsmålenetilsinegenlivsverden.Eteksempelpå

etforskningsspørgsmålfrainterviewguidentildefrivilligerådgivereer,hvordande

frivilligeforholdersigtilprofessionaliseringafdetfrivilligesocialearbejdeiLivslinien

(Bilag 7), hvortil et interviewspørgsmål lyder om den frivillige kan beskrive de

forskellige metoder, der anvendes under en rådgivning (Bilag 7). Hensigten med

spørgsmålet er at opnå viden om anvendte metoder i Livslinien, da vores

forforståelseer,atmetodiskeredskaberkanværeenmarkørforprofessionalisering.

Side27af92

Forskningsspørgsmålene tager udgangspunkt i organisationsteori, for at sikre

perspektiverogsynpåblandtandetstrukturelleogkulturellerammermedhenblik

påprofessionaliseringiLivslinien.Detbetyder,atviharenforforståelseom,atvived

hjælpafrelevantespørgsmålbaseretpåorganisationsteori,ogefterfølgendeanalyse

ogfortolkning,kanopnåvidenomprofessionaliseringafdetfrivilligesocialearbejde

iLivslinien.

Interviewguiderneindeholderderudoverenintroduktionomspecialetsemne,samt

spørgsmålet om, hvorvidt en interviewperson ønsker anonymitet. Vi drøfter

spørgsmåletomanonymitetiafsnit3.2ometiskeovervejelser.Yderligereangivervi

iinterviewguiden,atinterviewetbliveroptaget,samtatdetviltagemellementime

tilhalvanden.Detsemistruktureredeinterviewbærerprægafåbenhediforbindelse

medforandringerirækkefølgeogformuleringerafspørgsmål,dergivermulighedfor

atforfølgespecifikkesvar,sominterviewpersonengiver(Kvale&Brinkmann,2009,

s.144).Vores interviewsbærerprægafåbenhedognysgerrighedpåde svar,der

blivergivetundervejs.Iforbindelsemeddettekanderefteretindledendespørgsmål

stilles et opfølgende spørgsmål, der kan uddybe relevante dimensioner af

beskrivelser eller fortællinger (Tanggaard & Brinkmann, 2015, s. 41). Yderligere

indebæreropfølgendespørgsmålaktivlytning(Kvale&Brinkmann,2009,s.159).I

intervieweneanvenderviopfølgendespørgsmålvedatspørgedirekte.Vianvender

ligeledes aktiv lytning og opmuntrende gestusser, somhar fået den enkelte til at

fortsættemedatfortælleelleruddyberelevantesvar.

Oftebliverkvalitativeinterviewsoptagetfor,atdetkantransskriberes(Riis,2005,s.

118-119). Vi har optaget de fem interviews på to enheder med samtykke fra

interviewpersonerne, foratkunnetransskribere.Veden litterærstilønskerman i

transskriberingerneatbelysemeningsindholdet i interviewpersonernesudtalelser,

så udtalelserne fremstår mere sammenhængende og lader interviewpersonernes

meningerståklart(Kvale&Brinkmann,2009,s.209).Viharderforvalgtatundlade

attransskribereordrettalesprogideanvendtecitaterianalyserne,somblandtandet

pauser, halve sætninger og meningsforstyrrende elementer, medmindre det har

Side28af92

væretafrelevantbetydningformeningsindholdetiudtalelsen.Nårmanerflereom

at transskribere, er det vigtigt, at man bruger samme skriveprocedure (Kvale og

Brinkmann,2009,s.203).Indentransskriberingenafinterviewene,erviifællesskab

nået frem til, hvornår noget har betydning som mening i en udtalelse, og

efterfølgendeharvisammengennemgåetdefeminterviewsforatopnåenensartet

transskribering. Transskriptionerne findes i specialets bilag 1-5. Som nævnt er

formålet med de fem interviews at opnå viden, der kan danne grundlag for en

kvalitativ analyse med udgangspunkt i professionalisering af det frivillige sociale

arbejdeiLivslinien.

3.1.6Kvalitetssikring

Dette afsnit viser hvilke kvalitetsargumenter, der er for udførsel af specialets

interviewsoggenerelt i forbindelsemed indsamlingafempiri.Detteermed tilat

skabe en transparenthed for, at læseren kan opnå tillid til, at den viden der

produceresispecialeterengyldigogpålideligviden.

Kvalitetssikring er en sikring af analysens gyldighed og pålidelighed. Pålidelighed

drejersigofteomatsikreoffentlighedentillidtil,atdereranvendtkonsekventeog

forsvarlige metoder til at indsamle og analysere data gennem en transparent

fremgangsmåde (Kristiansen, 2015, s. 494). Gyldighed handler i høj grad om

autenticitet og om at sikre, at forskerens udlægninger er tilstrækkeligt

dokumenteredeogoverensstemmendemeddatamaterialets ytringer (Kristiansen,

2015, s. 494). Vi har været åbne omkring specialets omdrejningspunkt for alle

involveredeog svaret så transparentog reflekterende sommuligt.Dette kommer

ligeledestiludtrykved,atviharvedlagtdeudarbejdedeinterviewguides,somfindes

i bilag 6 og 7, samt de fem transskriberede interviews i bilagene 1-5. Desuden

henviservitilbilag8,derbeskriverLivsliniensintroduktionsaften,somvihardeltaget

i. Yderligere henviser vi til bilag 9, som giver et indblik i, hvordan vi i praksis har

foretaget indsamlingenafempiri.Ovenståendeviser, at vihar forsøgtatopnåen

kvalitetssikringvedatværesåtransparentesommuligtvedatvedlæggedenævnte

bilag,somkananvendestilatsammenlignedeytringer,vianvenderianalyserne.

Side29af92

Kvalitativ forskning kan forsvares ved, at kvaliteten af analyser indeholder et

omfattende og righoldigt datamateriale, hvor der er gennemført en grundig

transskribering(Kristiansen,2015,s.494).Vihargennemført feminterviews,hvor

dervedgennemførelsenafsidsteinterviewkunvarfånyebemærkningeriforholdtil

interviewguiden. På den måde finder vi en kvalitet i, at der er opnået et

mætningspunkt.Etmætningspunktvilsige,atdervedyderligereinterviewsikkefås

flere relevante oplysninger om det, der ønskes at vide noget om (Tanggaard &

Brinkmann,2015,s.32).Derer ligeledes taleometomfattendedatamaterialepå

baggrundafgrundigttransskriberedeinterviews.Kvalitativforskningkanyderligere

forsvaresved,atdereroparbejdetettillidsforholdtilinformanterne,ogatforskeren

harværetfysisktilstedeogmåderforvidehvadhanellerhuntalerom(Kristiansen,

2015, s. 494). Hvad angår det oparbejdede tillidsforhold har vi i udførelsen af

intervieweneforsøgtatopnåtillidtilansatteogfrivilligevedatviharværettilstede

ansigttilansigtmedinterviewpersonerne.

3.2Etiskeovervejelser I forbindelse med forskningsprojekter er der etiske dimensioner, der altid bør

overvejes(Brinkmann,2015,s.477).Detnedenståendeafsnitermedforatvisede

relevante etiske overvejelser, vi har foretaget, for blandt andet at beskytte

interviewdeltagerne.

En etisk dimension i forbindelse med interviewet som forskningsmetode er

informeret samtykke, hvilket indebærer, at deltagerne ved, hvad de deltager i

(Brinkmann,2015, s. 477). I forbindelsemed specialethar vi væretåbneomkring

formåletmedundersøgelsenoverforalleinvolverede.Hvertinterviewerstartetmed

en præsentation af vores speciale og dermed også information om, hvad

informanternedeltager i.Derudoverhardeværetvelkomnetilat stille spørgsmål

bådeførogefterinterviewet,samtidigmedatalleinterviewpersonerharfåetvores

kontaktoplysningertileventuellespørgsmål.Derudoverharallegivetsamtykketil,at

intervieweneblevoptagetmeddetformålatlaveentransskribering.

Side30af92

Enandenetiskovervejelseerfortrolighed.Fortrolighedhandlerofteomanonymitet,

der efterhånden er en standard i mange forskningsprojekter. Dog ses der flere

tilfælde,hvordeltagerneønskeratblivekrediteretmednavnforatopnåenstemme

i forskningen (Brinkmann, 2015, s. 478). Alle interviewpersoner blev tilbudt

anonymitet ved interviewets begyndelse, men vi måtte dog erkende, at især de

ansatte isekretariatetvilleværesværereatanonymisere,dadereret forholdsvis

beskedent antal ansatte. Dette har dog ikke været et problem, da alle

interviewpersonervedstartenaf interviewetsvarede,atdevarokaymedatblive

nævntvedegetfornavn.Deteruvist,hvorvidtderharværetetønskeomatblive

nævntvednavnforatblivekrediteret,daviikkeharspurgtdirekte.Daingenhavde

behovforanonymitet,vardenførsteindskydelseatbrugederesnavne.Påtrodsaf

detmundtligesamtykke,besluttedevialligevelatholdeostildetetiskeprincipom

anonymitet, for at være på den sikre side. Der er en bevidsthed om, at denne

anonymitetkungældereksternt,dainterviewpersonernemedhøjsandsynlighedkan

genkendes internt. Da især de frivillige rådgivere kan være i en udsat position i

forholdtilatblivegenkendtafbrugereafrådgivningen,erdetteigenetargumentfor

atbevareanonymitetenispecialet.Yderligereharvidrøftet,atdeansatteletterevil

kunne genkendes på baggrund af deres jobtitler, som er direktør og

kommunikationsansvarlig,hvilketstårbeskrevetpådereshjemmeside.Dogerder

indeninterviewstartmedbeggegjortopmærksompå,atdererensærligudfordring

i forhold til fuldstændig anonymitet, hvilket begge har været indforståede med.

Yderligerehar vi skrevetunderpåen fortrolighedserklæringefter aftalemedden

kommunikationsansvarligemedarbejderSune.Detteharværetnødvendigtfor,atvi

fik lov tilat indsamleempirihosLivslinien.Fortrolighedserklæringens formålerat

beskyttebrugereafLivslinien.Davoresspecialeikketagerudgangspunktibrugerne,

havdeviingenbekymringeromatunderskrivedenneerklæring.Aftalenblevsåledes,

at han læser specialets afsnit igennem, hvor indhold i relation til Livslinien bliver

nævnt. Dermed er vi klar over, at de øvrige interviewpersoner ikke kan være

fortroligeelleranonymeiforholdtildet,deudtrykkerunderinterviewene.Doghar

Side31af92

alleaccepteretoggodkendtdetteforhold.Dermedkanvidogikkeværeheltsikrepå,

omdettemedvirker,atnogletingundladesunderinterviewene.

En tredje etisk dimension er konsekvenser, som først og fremmest involverer

deltagere i forskningen. Det bør derfor overvejes hvordan man undgår

uhensigtsmæssigekonsekvenserforinterviewpersonerveddeltagelseietinterview

(Brinkmann, 2015, s. 478). Som nævnt i afsnit 3.1.6 om kvalitetssikring kommer

dennedimensionprimærttiludtrykvedat forsøgeatgengiveoverensstemmende

ytringeridesenereanalyser.Derudoverharviværetopmærksommepåikkeatstille

ledende spørgsmål med det formål, at interviewpersonen har en oplevelse af at

kunneståindefordet,deharfortalt.Derudoverharvienoplevelseaf,atdeting,der

er blevet fortalt i interviewene både af ansatte og frivillige er perspektiver og

synspunkter,deralleredeåbentkandiskuteresogsnakkesominterntiLivslinien,og

derforbørdettemindskedeuhensigtsmæssigekonsekvenser,dereventueltkunne

opståmellemansatteisekretariatetogdefrivilligerådgivere.

Ensidsteetiskovervejelseer forskerrollen.Denkvalitative forskererdetprimære

forskningsredskab, hvor man bruger sine erfaringer og sensitivitet til at gøre

iagttagelser,stillespørgsmåloglytteeftersvar.Herharmanogsåansvarforatkende

sine værdimæssige holdninger og fordomme, og eventuelt gøre sig klart hvordan

dettekanpåvirkeenshandlingersomforsker(Brinkmann,2015,s.478).Denneetiske

dimensionkommertiludtrykgennemdenvalgteanalysestrategi,hermeneutikken,

der indebærer forforståelser og fortolkninger i og omkring feltet. Vi er meget

bevidste om, at vi har medbragt egne fordomme, benævnt som forforståelser, i

forbindelsemeddefeminterviews.Derudoverervoresforforståelserændretitakt

medhvertinterview,hvilketharhaftindvirkningpådetefterfølgendeinterviewog

udformningenafblandtandetopfølgendespørgsmål.Foryderligereatimødekomme

detetiskeprincipomforskerrollen,betyderdetligeledes,atviispecialetsanalyser

vil reflektere over interviewpersonernes svar sat op imod måden hvorpå

interviewspørgsmåleterstillet.Derudoverbæreralleinterviewsprægafetforsøgpå

atlytteopmærksomtogstillespørgsmål,dergårudoverdeplanlagtespørgsmål.Da

Side32af92

dette giver en større forståelse af det fortalte, og dermed som tidligere nævnt

bidrager til at undgå uhensigtsmæssige konsekvenser for den enkelte

interviewperson.

3.3Refleksionovermetodevalg Detteafsniterderefleksionerviharforetagetiforbindelsemedvalgafdetkvalitative

interviewsomforskningsmetode,ogdermeddennemetodesbidragelsetilspecialets

omdrejningspunktomprofessionaliseringafdetfrivilligesocialearbejdeiLivslinien.

Interviewundersøgelsen giver mulighed for at have fokus på, hvordan specifikke

individerforstårbestemtebegivenhederogsituationerideresegetliv(Tanggaard&

Brinkmann, 2015, s. 32). I specialet har vi ønsket at opnå interviewpersonernes

oplevelser og forståelser af at være en del af en bestemt organisation, herunder

blandt andet de strukturelle og kulturelle rammer i denne. Interviewet kan i den

forbindelsetilvejebringedetaljeredeogintensiveanalyserafenbegrænsetmængde

personersoplevelserafbestemtesituationer(Tanggaard&Brinkmann,2015,s.32).

DaspecialetkoncentrerersigomatfåetindblikiLivslinien,ogdermedharudvalgt

specifikke personer til at fortælle om deres forståelse af organisationen, har vi

udarbejdet specialetmed udgangspunkt i disse individers oplevelser af bestemte

situationer. Mængden af interviews kan efter vores vurdering give detaljerede

analyser af informanternes oplevelser af, hvordan professionalisering kommer til

udtryk i Livslinien. Valget om at foretage fem interviews gør, at der kan opnås

gennemarbejdede analyser af den indsamlede empiri, hvor der kan laves mere

teoretiskenuanceredeanalyserendvedgennemførelseafmangeinterviews.Vihar

foretagetetkvalificeretskønforhvormangeinterviews,dererrelevante,samtidig

medatmængdenskalpassetilrammerneforspecialet.Ideeltsetinterviewesindtil

der opnås et mætningspunkt, så yderligere interviews ikke giver flere relevante

oplysningeromdet,derønskesatvidenogetom(Tanggaard&Brinkmann,2015,s.

32).Somnævntiafsnit3.1.6omkvalitetssikringharviopnåetetmætningspunktved

defeminterviews.Detkvalitativeinterviewgiverindividerenstemmetilatudtrykke

Side33af92

deresmeninger,håbogbekymringermedderesegneord(Kvale&Brinkmann,2009,

s.338).Vedatudførekvalitativeinterviewsidettespeciale,kanviopnådybdegående

ogmerereflekterendesvarenddetermuligtmedenkvantitativmetode.

Enandenmetodisk refleksioner,hvorvidtdetermuligt at generalisere specialets

resultater.Enanalytiskgeneraliseringindebærerenvelovervejetbedømmelseafden

viden, der er produceret og i hvilken grad resultaterne af en undersøgelse kan

overførestilandrerelevantesituationer(Kvale&Brinkmann,2009,s.289).Ispecialet

opnåsindsigtiLivslinieniforbindelsemedprofessionaliseringafdetfrivilligesociale

arbejdeihenholdtilstrukturelleogkulturelleorganisatoriskerammer,samthvordan

dettekanværeetmotivellerenbarriere.Dennespecifikkeundersøgelsekanvære

givendeiandresituationerblandtandetiforholdtilandrefrivilligeorganisationers

strukturerogkulturer,samtomeneventueltmereprofessionaliserettilgangvilfinde

tilretteideresorganisationelleromvendt,atdetvilvisesigatværegrundlagfor,at

professionalisering ikke vil have en gavnlig effekt i deres frivillige organisation.

Derudoverkanspecialetværeinspirationforandreforskere,derharmulighedforat

foretage en større og mere omfattende undersøgelse af professionaliseringen i

frivilligesocialeorganisationer,oghvorfordetkanværepositivtfornogen,menhave

negative konsekvenser for andre. Desuden at bidrage til debatten vedrørende

professionaliseringafdetfrivilligearbejdeudfrakonkreteforhold,hvordertidligere

erpegetpå,hvorugennemsigtigdennedebater.

Derudover er en refleksion i forbindelse med metodevalget som nævnt, at vi

anvenderhermeneutikken,hvilketbetyder,atvianvendervoresforforståelserbåde

før,underogefterinterviewene,hvilketdermedharindflydelsepåanalyserneafdet

indsamlededata.Dethardenbetydning,atspecialetsesfraetbestemtperspektiv,

hvorandreperspektivervilkunnekommefremtilandreresultater.Derudoverhar

specialet fokus på professionalisering af det frivillige sociale arbejde, hvilket har

betydning for de analyser, specialet indeholder. Det vil især være de passager

omhandlende professionalisering eller de udtalelser der kan sættes i relation til

dette,blandtandetvedhjælpafdevalgteteorier,dervilkommetiludtrykispecialet.

Side34af92

Vi har anvendt de dele af datamaterialet, der kan besvare den tilknyttede

problemformulering,samtdertilhørendearbejdsspørgsmål.Andrefokusområderpå

den indsamlede data, kan give mulighed for et andet speciale med et andet

arbejdsområde.

4.Teori

Det følgende kapitel handler om de anvendte teorier til udarbejdelse af

interviewguiderne og analyserne i dette speciale. Da vi ønsker at undersøge

professionalisering af det frivillige sociale arbejde i Livslinien, anvendes teori om

organisationsstruktur og -kultur. Begrundelsen for at vælge disse teorier er, at vi

ønsker at opnå en forståelse af, hvordan der er tale om professionalisering i

Livslinien, da vi forud for specialet ikke har et indgående kendskab til denne

organisation.Derforvildeførstetoanalysedeleanvendestilatundersøgepåhvilken

måde, der er tale om professionalisering. Til dette finder vi organisationsteori

relevant,dadetkananvendestilatpegepåkonkreteforholdiLivslinien,somvikan

undersøge professionalisering ud fra. Da vi i analysen ønsker at se på, hvordan

professionaliseringblandtandetkanværemotiverendeellerværeenbarrieremåvi

først have kendskab til de konkrete forhold om professionalisering. Herefter

anvendes teori om begreberne anledninger, motiver og barrierer i det frivillige

arbejde med henblik på blandt andet at opnå viden om de frivillige rådgiveres

motivation for at arbejde i Livslinien. Derudover vil vi redegøre for en

funktiontionalistisk tilgang til professionalisering, da det er gennemgående i

analyserne, og da det knyttes til teorierne vedrørende organisationsstruktur og -

kultur,samtbegreberneanledning,motivogbarriere.

4.1Refleksionoverteorivalg Da specialet ønsker at besvare spørgsmål om professionalisering af det frivillige

socialearbejdeiLivslinien,undersøgesforholdvedrørendeorganisationensrammer,

strukturer, samt forhold omkring kulturen, der eksisterer blandt de frivillige

rådgivere.Vedatanvendeteoriomorganisationsstrukturvilviianalysenkunnetolke

Side35af92

på forhold vedrørende strukturer og rammer, som peger på professionalisering.

Herunderer vi bevidsteom,at teoretiskebegreberer fremstillet som idealer, for

eksempel opererer Mintzberg bevidst med idealtyper i forhold til

organisationsformer (Jacobsen& Thorsvik, 2013, s. 94). Anvendelsen af teori om

organisationskultur,kanundersøgedenfaktiskeadfærdhosdefrivilligerådgivere,

hvorforbegrundelsenforatanvendedenneteoriienanalyseer,atdetmuliggørat

tolkepåforholdvedrørendeprofessionaliseringihenholdtildefrivilligerådgivereog

deres oplevelse af dette. Vi har valgt at anvende en funktionalistisk tilgang i

forbindelse med at redegøre for begrebet professionalisering, som det ligeledes

bliver anvendt i analysen. Den funktionalistiske tilgang giver os mulighed for at

undersøgekonkrete forholdomprofessionalisering iLivslinien,somernødvendigt

fordernæstatkunneanalysere,hvilkeeffekterprofessionaliseringkanhavepåde

frivilligeiLivslinien.Dermedanvendesteoriomanledninger,motiverogbarrierertil

atundersøgedette.

I forbindelsemed specialet har vi valgt en funktionalistisk tilgang til forståelse af

professionogdetatværeprofessionel,ogdermedharvifravalgtdenmerekritiske

tilgang.Denkritisketilgangbyggerpåforståelsenaf,atprofessionsuddannelserog

professioner har opnået vidensmonopol og dermed en eksklusiv ret til

professionsudøvelse. Dermed er forståelsen i den kritiske optik, at dette giver

professionerneenforbedretkonkurrenceposition(Hjort&Weber,2004,s.10).Ved

at vælge en kritisk tilgang, ville vi kunne fremtolke et mere kritisk syn på

professionaliseringeniLivslinien,ogdennesudøvelseisamfundet.Dogerhensigten

medspecialetsførstetoanalyser,atopnåenforståelseaf,hvadprofessionalisering

vilsige,oghvordandettekommertiludtrykiLivslinien.Dettepåbaggrundaf,atvi

frastartkunharhaftenlilleindsigti,hvadprofessionaliseringienfrivilligorganisation

kanindebære,hvorfordetharværetnødvendigtforosatopnådenneforståelse.

Side36af92

4.2Organisationsstruktur Detteafsnitredegørforteoriomorganisationsstruktur,somanvendestilatbesvare

analysens første arbejdsspørgsmål i samspil med empirien. Her vil

organisationsstrukturomhandlebegrebersomorganisationsdesignogdisciplinering,

samt Henry Mintzbergs organisationsform, det professionelle bureaukrati. Det

følgendeafsnithandleromformelorganisationsstruktur,derbeskrivessåledes:

“Begrebet formel organisationsstruktur refererer til formel vedtaget arbejdsdeling

medhenblikpåat fremmespecialisering iorganisationen,grupperingafopgaver i

forskellige organisationsenheder for at fremme koordinering mellem opgaverne,

fordelingafautoritetmedhensyntilhvemderskalhavekompetencetilatbestemme

hvadderskalgøres,ogsystemertilstyring,koordineringogkontrolafdetarbejdeder

udføresiorganisationen”(Jacobsen&Thorsvik,2013,s.65).

En udformning af organisationsstruktur kaldes ofte for organisationsdesign. Et

organisationsdesign omfatter blandt andet et organisationsdiagram, men i alle

organisationsstrukturer vil der også være knyttet normer og forventninger til

hvordandepersoner,dertildelesopgaver,pligterogansvar,skalopføresig.Dette

medfører,atnormerogforventningergiverretningslinjeroglæggerbegrænsninger

påorganisationsadfærd(Jacobsen&Thorsvik,2013,s.66).

I det følgende vil vi redegøre for Henry Mintzbergs organisationsform, det

professionellebureaukrati.Denne formerkendetegnetvedprofessionaliseringog

ved,atdeansatteidenoperativekerneertildeltmegetbeslutningskompetenceog

handlefrihed. Den operative kerne består af professionelle fagfolk, der gør, at

beslutningskompetencen kan decentraliseres. Her lægges der vægt på at

standardisere opgaveløsningen ved systematisk rekruttering af professionelle, der

repræsenterer en fælles fagkundskab. Denne form er kendetegnet ved, at

standardiseringskaberforudsigelighedmedhensyntilhvordanopgavernebliverløst,

samtatbeslutningskompetenceneruddelegerettildeansatte i fagligespørgsmål,

detvilsigeetdecentraliseretbureaukrati(Jacobsen&Thorsvik,2013,s.90).

Side37af92

Organisationerkanudviklesystemer,derhartilhensigtatskabeoverensstemmelse

mellemorganisationensog individersellergruppersmål.Detteer foratundgå,at

personer arbejdermodmål, der ikke tjener organisationen (Jacobsen& Thorsvik,

2013,s.83).Fordettespecialeerdetfundetrelevantatbenyttestyringsformenom

disciplinering.Vedhjælpafdisciplineringkanorganisationerforsøgeatdisciplinere

deresansatte,hvormanopmuntreransattetilathandlesådansomorganisationen

ønsker(Jacobsen&Thorsvik,2013,s.84).

4.3Organisationskultur I dette afsnit er en beskrivelse af teorien om organisationskultur. Denne teori

anvendessomsupplementtilteoriomorganisationsstruktur,dakulturenindenfor

enorganisationikkealtidstemmeroverensmeddeformellestrukturer.Dermeder

analyseafkulturrelevant,foratopnåetbedreindblikidenkonkreteorganisation,

somskalundersøges.

Den hyppigst refererede definition af organisationskultur er formuleret af Edgar

Schein,oglydersomfølgende:

“Organisationskultur er et mønster af grundlæggende antagelser udviklet af en

bestemtgruppeefterhåndensomdenlæreratmestresineproblemermedekstern

tilpasningog intern integration,og somhar fungeret tilstrækkeligtgodt til,atdet

opfattessomsandt,hvorfornyemedlemmeroplærestilatansedetfordenrigtige

mådeatopfatte, tænkeoverog følepå i forhold tildisseproblemer” (Jacobsen&

Thorsvik,2013,s.119).

Idetkulturelleperspektivsesderpå,hvordanorganisationeregentligfungerer.Her

sermanpå,hvordanmenneskerkanudviklefællesmønstreiforholdtilmeningerog

holdninger,dervisersigvedbestemtemåderathandlepå.Organisationskulturkan

være en afgørende faktor i forhold til forklaringen af organisationens succes

(Jacobsen&Thorsvik,2013,s.115). Organisationskulturenkanhavestærkeffektpå

organisationsmedlemmernes adfærd, som den formelle struktur har det.

Side38af92

Organisationskulturen kan deles op i fem grundlæggende effekter på adfærd: 1)

Tilhørsforholdogfællesskab,2)Motivation,3)Tillid,4)Samarbejdeogkoordinering

og5)Styring(Jacobsen&Thorsvik,2013,s.115-116).

Tilhørsforhold og fællesskab handler om, at organisationskultur kan udgøre

grundlagetforsocialtfællesskaboggivedenenkelteenfølelseafathøretil.Iforhold

tildetgrundlæggendesocialebehov,deflestemenneskerhar,erdettevigtigt.Det

kan væremed til at reducere utryghed og usikkerhed, fordiman er en del af en

gruppe,hvormenneskenetænkeroghandlermereellermindreens.Fællesskabet

bliverdermedenvigtigfaktoriforholdtiltrivsel(Jacobsen&Thorsvik,2013,s.116).

Kulturen i en organisation, kan komme til at definere ens identitet, ogmange vil

dermeddefineresigudfradenorganisation,dearbejderiogdetarbejdedeudfører.

Oplever ansatte et identitetsforhold med organisationen, vil vedkommende ofte

præsentereorganisationenpositivtudadtil.Mankommerpådenmådetilatfremstå

som en slags ambassadør for organisationen, samtidig kan det skabe en stærk

loyalitetoverfororganisationen(Jacobsen&Thorsvik,2013,s.116).

Punktetmotivationdækkeroveroplevelsenafsocialtfællesskabogidentitetsomen

stærk organisationskultur kan bidrage med. For eksempel kan kulturen virke

angstreducerende og som en motivationsfaktor hos den enkelte. Mennesket vil

gennemsocialiseringmedfællesskabetinternaliserefællesskabetsmålogværdier.

Dettekangivemotivationtilatyde.Denenkelteopleveratarbejdeforetstørrehele,

hvilketharvistatværestærktmotiverende(Jacobsen&Thorsvik,2013,s.116).

Dettredjepunkttillidbyggerpå,atjostærkerekulturener,desstørretilliderder

mellemansatteogledelsen,samtansatteimellem.Dervilværemindrebehovforat

kontrollere eller overvåge hinanden. Tillid skal ses som en forventning til, at

medarbejdernehandleroverensstemmendemednormerneidensocialegruppe,de

er medlem af. Tillid kan på denmåde virke som substitution for information og

administrativkontrol,ogvildermedsessomenerstatningherfor.Nårderertillid

behøverderikkeatblivebrugtressourcerpåatundersøgeomdetalersandteller

Side39af92

gørdet,dehargivetudtrykfordevilgøre.Dettebevirkerdesuden,attillidengiver

grundlag for at uddelegere handlefrihed, som fremmer fleksibiliteten i

organisationen(Jacobsen&Thorsvik,2013,s.116).Dereksisterertogrundlæggende

forudsætninger for at kunne basere samarbejde på tillid. Den ene er, at der i

organisationenerudvikletenstærkfællesskabskultur.Denandener,atansattehar

tilegnetsigdydersomloyalitet,ærlighedogpålidelighed.Desudenkantillidopstå

gennem interaktion over en periode. Tillid tager lang tid at bygge op, men kan

forholdsvisletnedbrydes(Jacobsen&Thorsvik,2013,s.117).

Detreovenståendepunktermedvirkertildetfjerdepunkt,somersamarbejdeog

koordinering.Samarbejdeogkoordineringmedføreratarbejdemellemmennesker,

grupperoghierarkiskeniveauerblivermereenkle.Nårmanstolerpåhinanden,vil

manhellerearbejdeforfællesskabetendegneinteresser.Medlemmerneafsamme

kulturvilofteudvikleetfællessprog,enbestemtmådeatkommunikerepå,somvil

virketilatlettesamarbejdet(Jacobsen&Thorsvik,2013,s.117).

Detsidstepunktunderdegenerelleeffekterpåadfærderstyring.Kulturenkanvære

medtilatangivehvad,dererpassendeadfærdsomogsåorganisationsstrukturen

kan. Kulturen kan give opskrifter på, hvordanmennesker bør handle i specifikke

situationer.Detkaldesogsåforpræmiskontrol,dakulturenbidragertil,atansatte

frivilligt lægger vægt på de forhold, som er angivet som vigtige i forhold til

kulturelementerne(Jacobsen&Thorsvik,2013,s.117).

4.4Anledninger,motiverogbarrierer Detteteoriafsnitindeholderenredegørelseaf,hvadderkangiveanledning,motivere

ellerværeenbarriereforatindgåifrivilligtarbejde.Dissetrepunkter,kananvendes

ianalysenihenholdtilatbesvarespørgsmålom,hvorvidtprofessionaliseringafdet

frivillige sociale arbejde i Livslinien har givet anledning, motiveret eller været en

barrierefordefrivilligerådgivere.

Side40af92

Vedatsepådetreovenståendeforhold,kanmanopnåenstørreogmeresystematisk

videnom,hvilkeindgangsmulighederdererforatrekruttereogfastholdefrivillige

medarbejdereienspecifikfrivilligorganisation(Qvist,2015,s.103).

Anledningerbetegnessomdenigangsættendefaktorforatfrivilligeønskeratdeltage

(Qvist,2015,s.103).Dethandlerkonkretomdenspecifikkesituation,somharværet

afgørendefor,atenpersontagerskridtetfraatværeikke-frivilligtilfrivillig.Detkan

væreensituation,hvormanerblevetspurgt,ellerdetkanhandleomenkonkretsag,

hvormanharfølt,atmanblevnødttilatgørenoget(Qvist,2015,s.103).

Motivererengrundlæggendebegrundelse for,hvorformanharvalgtatdeltage i

frivilligtarbejde,samtharfortsatmeddet(Qvist,2015,s.103).Dethandlerkonkret

om,hvilkenmotivationogdrivkraft,derliggerbagbeslutningenomatbrugetimer

påfrivilligtarbejde.Detkanforeksempelhandleomdetfællesskabmanopleveri

organisationen,ellerdetfaktum,atmanføler,atmanbidragertilenvigtigsag.Det

kanligeledesvære,atdenerfaringmanfårfradetfrivilligearbejde,kananvendespå

detformellearbejdsmarked(Qvist,2015,s.103).Derkanmedandreordværetale

ommegetstoreforskelleimotivationenforatindgåifrivilligtarbejde(Qvist,2015,

s.103).

Barrierererforholdsomforhindrer,atmankommerigangmedfrivilligtarbejde.Det

kanbådedrejesigompersonligeellersocialeforhold.Foreksempelatmanikkeer

blevetspurgtelleratmanikkeinteresserersigfordet(Qvist,2015,s.103).

4.5Professionaliseringaffrivilligtsocialtarbejde Detteafsnitomprofessionaliseringhartilformålatredegøreforbegrebet,somdet

anvendes i analyserne. Da professionalisering er et centralt begreb i henhold til

specialetsproblemformulering,erherudvalgtdenfunktionalistisketilgang,somvii

specialetanskuerprofessionaliseringudfra.Detteersærligtiforholdtilanalyserne

oghvordanbegrebetknyttes tilorganisationsteorierneogden indhentedeempiri.

Nedenståendeafsnitgørredefordeparametreprofessionaliseringblivertolketud

Side41af92

fra.Desudendefineresbegrebetprofession,somdetanvendesianalyseniforholdtil

tegnpåprofessionaliseringikonteksttilLivslinien.

Den funktionalistiske tilgang bygger på tanken om, at professionerne har kunnet

etableresig,ogharpåtagetsigenetiskogsocialforpligtelseoghardermedfåeten

autorisation eller en autonomi i deres arbejde og har ligeledes opnået en

samfundsmæssiganerkendelse(Hjort&Weber,2004,s.10).

Nårdertalesomprofessionaliseringafdenfrivilligesektorsesdetofteirelationtil,

at der er et øget fokus på lønnede ansættelsesforhold. Udover dette kan

professionalisering i den frivillige sektor anskues ud fra anvendelse af definerede

metodiske tilgange, professionsfællesskab, kompetenceudvikling af frivillige, samt

udvikling af egen synlighed i forhold til brugere, det offentlige og andre frivillige

foreninger(Velfærdsministeriet,2007,s.16).

Foreningers administrative opgaver kan være omfattende, hvilket kræver

engagement,kompetenceogmegettidtilatholdeenforeningkørende.Nårmaner

afhængigafvelviljefraengageredefrivilligeiadministrativepositionerefterladerdet

foreninger sårbare, skulle de miste centrale frivillige. Dermed kan ansættelse af

lønnetpersonaleienkoordinerendefunktionværemedtilatsikreorganisationens

overlevelse(Velfærdsministeriet,2007,s.16).

Udviklingen af et velfunderetmetodisk grundlag er vigtigt i arbejdetmed socialt

udsattegrupperforatskabeogbibeholdeenstabilitetfordenenkeltebrugerogi

selveindsatsen.Fordefrivilligeudgørdenmetodisketilgangetsolidtfagligtgrundlag,

somfrivilligekansættesindifrastart.Pådennemådemindskesmisforståelsereller

uhensigtsmæssige variationer i den frivillige indsats (Velfærdsministeriet, 2007, s.

16).Professionsfællesskabetidetfrivilligesocialearbejdeertætforbundetmedat

opnårespektfraogskabevedvarenderelationertildenoffentligesektor.Herunder

erogsåanerkendelsen i,atdenfrivilligesektorkanværesupplerendeogspilleen

anderledes rolle i forhold til det offentlige. Foreningerne kan derudover

Side42af92

kompetenceudvikledefrivilligegennemkurserogvejledningindenforforeningens

område(Velfærdsministeriet,2007,s.16).

Endefinitionafenprofessionkanbeståaffølgendefirepunkter:1)enbestemtviden,

somgrundlagforarbejdet,2)ensærliguddannelsesmæssigbaggrund,3)rettigheder

til bestemte stillinger, og 4) udviklingen af en professionsidentitet

(Velfærdsministeriet,2007,s.16).

4.6Opsamling I ovenstående har vi beskrevet og begrundet vores teorivalg for specialet.

Opsummerendevildetsige,atorganisationsstrukturog-kulturbliveranvendtide

første to analysedele til at undersøge, på hvilken måde der er tale om

professionalisering i Livslinien, for derefter at kunne analysere på forhold om

anledninger, motiver og barrierer hos de frivillige i henhold til de tegn på

professionalisering, som vi finder i Livslinien. Begreberne professionalisering og

professionervilværegennemgåendeidetreanalysedele.

5.Analyse Analysernes formål er at besvare specialets problemformulering ud fra de tre

arbejdsspørgsmålbeskrevettidligere.Analysenerinddeltitreoverordnedeafsnit,og

tager udgangspunkt i det indsamlede datamateriale. Første del omhandler

organisationsstruktur,derkanværemedtilatbelysederammerogretningslinjer,

derskaberenprofessionaliseretfrivilligorganisation.Næsteanalysedelomhandler

organisationskultur, hvor analysen vil besvare spørgsmålet vedrørende

professionaliseringikulturenblandtdefrivillige.Deterdermedoplagtatsepåteori,

somkanbidragetilattolkepådefrivilligesadfærdietkultureltprofessionaliseret

perspektiv.Formåletmeddetoførsteanalysedeleeratundersøgespecifikkeforhold

omkringprofessionalisering,dersomnævntispecialetsindledningkanbidragetilat

gennemsigtiggøredisseforhold,fordermedatkunnebidrageidebattenvedrørende

professionaliseringafdetfrivilligearbejde.Sidsteanalysedelomhandlerbegreberne

Side43af92

anledninger, motiver og barrierer. Dette synes relevant, for at belyse hvorledes

professionaliseringafdetfrivilligesocialearbejdeiLivslinienkanvirkemotiverende

ellersomenbarrierefordefrivillige,somdermedbidragertilenforståelseaf,hvad

professionaliseringkanmedføre.Somnævntkommerprofessionaliseringtiludtryk

på forskellige måder. I analyserne vil professionalisering blive anskuet ud fra

faglighed,lønnedeforhold,defineredemetodisketilgange,professionsfællesskaber,

kompetenceudvikling af frivillige, samt organisationens synlighed i samfundet i

relationtildenindsamledeempiriogvalgteteori.Detvilsige,atomdrejningspunktet

erprofessionaliseringafdetfrivilligesocialearbejde,hvorunderderfindesforskellige

tegnpådette,somvitolkerfremidetreanalyser.

5.1ProfessionellestrukturellerammeriLivslinien I forbindelse med specialets første arbejdsspørgsmål omhandlende hvilke

strukturelle rammer, der ifølge medarbejderne kommer til udtryk i forhold til

professionaliseringafdetfrivilligesocialearbejdeiLivslinien,vildetteanalyseafsnit

indeholdeempiriisamspilmedteoriomorganisationsstruktur,samtdetdefinerede

professionaliseringsbegreb. Denne analyse vil ud over empirien, være baseret på

Jacobsen og Thorsviks begreber om organisationsdesign og styringsformen

disciplinering, samt Henry Mintzbergs organisationsform, det professionelle

bureaukrati.Analysenkanvedhjælpafdenhermeneutiske spiral væremed til at

belysedeprofessionellerammerogstrukturer,somLivslinienarbejdermed.

5.1.1Organisationsdesign

Første del af analysen tager udgangspunkt i organisationsdesign og lønnede

ansættelsesforholdsomenprofessionaliseringafdetfrivilligesocialearbejde.Som

led i at anvende den hermeneutiske spiral, trækker vi i første analyse på

forforståelsen om, at Livslinien kan ses som en professionel organisation. Denne

forforståelse vil anvendes i samspil med den indsamlede empiri og teori om

organisationsdiagrammer. Organisationsdesign indeholder ofte et

Side44af92

organisationsdiagram(Jacobsen&Thorsvik,2013,s.66).PåLivslinienshjemmeside

findesfølgendeorganisationsdiagram:

Kilde:Livslinien5

Dettediagramgiveretoverblikover,hvordandenformellehierarkiskeopdelinger

blandtmedarbejdereogfrivilligeiorganisationen,samtetindbliki,hvemdertager

sigafhvad.Viharinterviewetpersoneritreforskelligeledafdiagrammet,herunder

direktøren, der dermed har den højeste status af de interviewede, dernæst den

kommunikationsansvarlige,derfindesifjerdeledfratoppen,samttrefrivillige,der

er i nederste led af diagrammet. Under interviewet har vi yderligere spurgt

medarbejderne, om de kan forklare organisationsdiagrammet, hvortil direktøren

Jenssvarer:

”Viharendirektørogsåharvienafdelingslederforrådgivningen.Ogsåharvito

rådgivningsmedarbejdere, som er ansvarlige for henholdsvist telefonrådgivningen,

net- og chatrådgivningen. (...) Og så har vi en ansat, som er rådgivningsfaglig

medarbejder, som er særlig ansvarlig for kommunikation. Og så har vi en

organisationssekretær, så har vi en servicemedarbejder. Og så har vi nogle

Side45af92

deltidsansatte til at udarbejde for eksempel statistik, sørge for vagtdækningenog

tilrettelæggetemaaftenerogvidereuddannelserogsåvidere”(Bilag1,s.8).

Citatetbeskriverorganisationsdiagrammet,oggiveretbilledeaf,atdererrelativtfå

lønnedeansatte i Livslinien,dadeterdennegruppe, Jensomtaler iovenstående.

Dettebekræftesdahanfortæller,atderer12personeransatisekretariatet,derpå

deneneellerandenmådefårløn(Bilag1,s.8).Dertilnævnes,atnoglefrivilligefår

lønforderesrådgivningsarbejde,hvilketsesher:”Derernogleenkelterådgivere,som

fårlønforatbesvareopkaldomnatten.Sådefåriprincippetogsålønfordet,men

erikkeendelafsekretariatet”(Bilag1,s.8).Denneudtalelsekanviisamspilmed

teoriomprofessionaliseringtolkesomenprofessionaliseringstendensiLivslinien,da

professionaliseringafdenfrivilligesektoroftesættesirelationtiletøgetfokuspå

lønnedeansættelsesforhold(Velfærdsministeriet,2007,s.16).Dennetolkningkan

anvendessometledidenhermeneutiskespiral,hvordelesættessammentilenny

helhed.Dettegiverosennyforståelseaf,atLivslinienerprofessionaliseretihenhold

tillønnedevilkår.Udoverdelønnedeansatte,modtagerdefrivilligelønforattage

nattevagter,sompådennemådefremstårsomenprofessionaliseringafdetfrivillige

socialearbejdeiLivslinien.AlligevelpåpegerJens,atLivslinienikkeerprofessioneli

forholdtilløn:"Deterikkeprofessionelt,derhen,atiudgangspunktetfårrådgiverne

ikkelønfordet.Derernogle,derfårlønfordetomnatten,mendeterforfrivillige

somhardetsometstudiejob,deroftereopfylderderesfrivilligebetingelser"(Bilag1,

s. 25). Vi kan dermed tolke, at Jens på den ene side oplever løn som en

professionalisering,menpådenandenside ikkenødvendigvisanserdettesomen

professionaliseringstendens.Dettepåbaggrundaf,athanumiddelbartikkeoplever

sekretariatetslønforholdsomprofessionalisering,ogfremhæver,atlønomnattener

for frivillige, der opfylder deres frivillige betingelser. Dermed opretholdes

frivillighedeniLivslinienpåtrodsafløntilnattevagterne.FraLivslinienssidesynes

detnødvendigtatindføreløntilnattevagterne,dadeharoplevetproblemermedat

fådemafsat,hvilketJensgøropmærksompåher:

Side46af92

”Vikanikkedækkenattevagterne.Dethandlerom,atdengangvifikmulighedforat

væretilrådighedoverforbrugerneomnatten,forsøgteviatindføreatalleskulletage

nattevagter indimellem også. Det lykkedes ikke, derformåtte vi tilbyde løn til de

frivillige.De der allerede var frivillige ønskede ikke at tage nattevagter, og derfor

forsøgteviatlavedettilenregelforfremtidigefrivillige.Detbetød,atvimistededet

ældresegmentaffrivilligeansøgere”(Bilag1,s.42).

Udfracitateterennyforståelse,atdetikkeharværetmuligtatstilleetkravtilde

frivillige om, at de også skal tage nattevagter for at være tilknyttet som

telefonrådgivereiLivslinien.IfølgeJensvarenkonsekvens,atældresegmentetfaldt

fra,hvorforaflønningharværetnødvendigt.Forskningviser,atdenstørstegruppe,

derudførerfrivilligtarbejdepådetsocialeområdeerældreialderen66+(Centerfor

FrivilligtSocialtArbejde,2016).Vikanderfortolke,atdetkanværeenkonsekvens

forLivsliniensrådgivningsarbejdeatstilleetkravomennattevagtpligttilenfrivillig.

Dettepåbaggrundaf,atdetvilbetydeetfrafaldafældrefrivilligerådgivere,som

netop løfteren stordelafdet frivillige socialearbejde.Vi kanyderligere tolke,at

aflønning som en professionaliseringstendens til nattevagter har været en

nødvendighed,daentolkninger,atfrivilligtarbejdeomnattenkanværeengrænse

forhvadderkanforlangesidenfrivilligeverden.Iforholdtilstrukturerogrammer

kandetdermedsiges,atdelønnedeforholdvedrørendedesekretariatsansatteog

frivilligerådgivereinattevagterneeretudtrykforprofessionaliseringiLivslinien.

Et organisationsdesign indebærer yderligere normer og forventninger til hvordan

personer, der tildeles opgaver, pligter og ansvar, skal opføre sig. Det betyder, at

normer og forventninger giver retningslinjer og lægger begrænsninger på adfærd

(Jacobsen & Thorsvik, 2013, s. 66). Netop en forventning om en eventuel

nattevagtpligt hos rådgiverne giver nogle retningslinjer, der kan begrænse

mulighedenforrådgivning,dadetvilbetydefærrefrivilligetilatløfteopgaven.Det

kan derfor tolkes, at aflønning som en professionaliseringstendens har været en

nødvendig foranstaltning i forhold til også at have nok frivillige til at dække den

dagligeulønnederådgivninghosLivslinien.Endnuennormogdermedforventningtil

Side47af92

rådgiverneer,atdeskalværeprofessionelle ideresrådgivningsarbejde.Detteses

blandtandetgennemdetidligerenævntekravom,atvedkommendeskalhaveen

relevantfagligbaggrundforatblivefrivilligrådgiverhosLivslinien.DirektørenJens

siger:”Viharenformulering,somhedder,atforatkommeibetragtning,såskalman

haveenrelevantsocial-ellersundhedsfagligbaggrund”(Bilag1,s.4).Kravettilde

frivillige kan igen tolkes som en begrænsning på organisationsadfærden, da det

ekskludererpotentiellefrivilligemedenandenuddannelses-ellererfaringsmæssig

baggrund. En tolkning kan være, at Livslinien kan risikere at få et færre antal

ansøgere, ogdermed svækkes i forhold til at opnåenbedreposition i formaf at

udfyldederesrollesområdgivningforselvmordstruede.Entolkningpåovenstående

er dermed, at kravet om, at frivillige rådgivere skal have en relevant social- eller

sundhedsfaglig baggrund, for at komme i betragtning, er endnu et udtryk for

professionaliseringidestrukturellerammer.

Kravet om en relevant baggrund hænger yderligere sammen med den

professionaliseringstendens,somerforbundetmedatopnårespekt,herunderogså

anerkendelse i, at den frivillige sektor kan spille en rolle i samfundet

(Velfærdsministeriet, 2007, s. 16). En tolkning er, at Livslinien har valgt enmere

professionaliserettilgangtilderesfrivilligerådgivning,dadegernevilanerkendesfor

atudgøreenvigtigrolleisamfundet,hvorforkravetomenrelevantfagligbaggrund

kan være nødvendig. En tolkning på, at dette krav har virket er, som nævnt, at

Livslinienkommermedpåfinansloveni2005,ogdermedbliverofficieltanerkendt

for deres arbejde (Livslinien 2). Derudover har Livslinien opnået en akkrediteret

kvalitetssikret rådgivning, hvilket kan tolkes som et udtryk for deres

professionaliserede strukturelle tilgang til det frivillige sociale arbejde i Livslinien,

somJensbeskriverher:

“Vilavedeen40siderslangkvalitetsbeskrivelseafLivsliniensrådgivningsarbejde.Som

gikudpå,atvikunnefåkvalitetssikretogkvalitetsstempletvoresrådgivningstilbud

igennem RådgivningsDanmark, som gennemgik vores kvalitetsbeskrivelse, og så i

martsmåned2017,hvordevarpåbesøgherendag,ogeksamineredeos i vores

Side48af92

kvalitetsbeskrivelse,ogpådenmådegennemgikhelevoresorganisation,særligtmed

henblik på vores rådgivningstilbud. Det resulterede i, at vi blev akkrediteret efter

RådgivningsDanmarkskvalitetsstandarder”(Bilag1,s.30).

RådgivningsDanmarkerenalmennyttig,ikke-erhvervsdrivendebrancheforeningfor

sociale gratis rådgivningstilbud i Danmark. Formålet med foreningen er at sikre

kvaliteten i rådgivningsorganisationerne ved hjælp af akkreditering

(RådgivningsDanmark1).Dermederendnuenforståelse,atdenneakkrediteringer

etlediatprofessionalisereLivslinien,hvilketyderligereerihenholdtildestrukturelle

rammer.

5.1.2Detprofessionellebureaukrati

DetfølgendevilvianalysereudfraempiriisamspilmedMintzbergsprofessionelle

bureaukrati. I det professionelle bureaukrati er de ansatte i den operative kerne

professionellefagfolk,somertildeltmegetbeslutningskompetence.Herlæggesder

vægt på at standardisere opgaveløsningen ved systematisk rekruttering af

professionelle,derrepræsentererenfællesfagkundskab(Jacobsen&Thorsvik,2013,

s.90).IforbindelsemeddetteforklarerJens:”Deterblandtandetpåbaggrundaf

deresfagligebaggrund,atdeeransather”(Bilag1,s.4).Vifårherenforståelseaf,

atdeansatteiLivslinienerprofessionellefagfolk,hvilketvitolkersometvistkravtil

de ansattes baggrund i forhold til at arbejde professionelt i Livslinien. Derudover

fortæller den kommunikationsansvarlige, Sune: ”Jeg tror også, at de to, der er

ansvarlige for telefonrådgivningen hedder specialister i selvmordsforebyggende

rådgivning”(Bilag2,s.49).Dettegiveryderligereenforståelseaf,atdenoperative

kerne består af professionelle ansatte, hvormed beslutningskompetencen kan

decentraliseres.Suneforklareryderligere:

”Jegsynes,jegharnoglemegetdygtigekollegaer,sånårdesiger,atdegørnoget,så

vedjegogså,atdetblivergjort,ogjegvedsomregelogså,atdegørdetgodt.Men

deerogsågodetilatsige,hvisderernoget,deharbrugforsparringtil,detsynesjeg

generelt,atvierretgodetil”(Bilag2,s.89-90).

Side49af92

Dettecitatgiverennyforståelseaf,atderblandtdelønnedeansatteidenoperative

kernefindesentillidtil,atkollegaerneeransatpåenprofessionelbaggrundogderfor

har evne til at foretagebeslutningerdecentralt.Dermeder vores tolkning, at der

rekrutteresprofessionellefagfolktilsekretariatet,hvilketkansessometudtrykfor,

atdestrukturellerammererprofessionaliseret.Jensfortælleryderligere:”Iforhold

tildefrivillige,såerdetvoresansvariforholdtil,hvaderdetfornoglefrivilligevifår

indihuset”(Bilag1,s.37),ogomudvælgelsesprocessenafdefrivilligesigerhan,at

derer:“(...)enmegetprofessionaliseretrekrutterings-ogudvælgelsesprocess,som

resultereri,atderådgivereviharerkompetenteogtryggeveddetarbejde,deskal

lave”(Bilag1,s.26).Iforholdtilteorienomdetprofessionellebureaukratiervores

tolkning, at den operative kerne i Livslinien også består af de frivillige rådgivere.

Dermedkanudtalelsernesessomudtrykfor,atsekretariateterbevidsteomhvilke

frivillige,deransættestilatrådgiveiLivslinien,ogdermedomdeternogle,derkan

tildelesenformforbeslutningskompetence.Daderietinterviewspørgestilomder

er bestemte metoder at rådgive brugere på, for eksempel gennem vejledninger,

svarerdenfrivilligerådgiver,Niklas:”Ja,deterder.Detliggerder.Jegbrugerdetikke

så tit” (Bilag 4, s. 129). Hvortil vi spørger om, det er et krav at anvende disse

vejledninger,hvilketdetifølgeNiklasikkeer(Bilag4,s.129).Dettegiveretbilledeaf,

atdefrivilligederforharbeslutningskompetenceiforholdtilatanvendevejledninger

ellerej.Pådennemådekandenenkelterådgiveristørregradtilrettelæggemåden

atrådgivepå.Derudoversåvitidligereianalysen,atdefrivilligeharenrelevantfaglig

baggrund, som de derfor kan bruge som grundlag og viden for deres

rådgivningsarbejde. Påbaggrundaf deresbeslutningskompetence, samt relevante

baggrund, kan dette ses som professionalisering af de strukturelle rammer i

Livslinien.

I forbindelsemeddefrivilligesarbejdeerdervissestandardiseringsredskaber,der

arbejdes ud fra, som eksempelvis statistikskemaer og akutsamtaler. Derudover

anvender Livslinien en international risikovurdering, som kaldes Suicidal Ideation

AttributesScale (SIDAS) (vanSpijkeretal., 2014). Standardiseringkan ses somen

professionaliseringstendens, da det hører under organisationsformen det

Side50af92

professionelle bureaukrati. Det professionelle bureaukrati er blandt andet

kendetegnetved,atstandardiseringskaberforudsigelighedmedhensyntilhvordan

opgavernebliverløst(Jacobsen&Thorsvik,2013,s.90).Dervilidetfølgendeblive

analyseretpådenævntestandardiseringsredskabersomledienprofessionaliseret

strukturiLivslinien.

De frivillige rådgivere har som nævnt en del beslutningskompetence, men det

nævntestatistikskemaogSIDASerobligatoriskeskemaerogindeholderspørgsmål,

der skal stilles under rådgivningen. Statistikskemaer har to formål, som Jens

beskriver:

”Deteretanonymiseretstatistikskema,somhartoformål.Delssåregistrerervinogle

demografiske ikke-personhenførbare data, som køn, alder, hvor henne i landet

kommerhenvendelsenfra,hvaderhenvendelsensgenerelleproblematik(...).Såer

der en del af statistikskemaet som handler om rådgiverens egen oplevelse af

samtalen.Deterderhvorvedkommende,derharhaftsamtalen,kanreflektereover,

hvordangrebjegdetheran”(Bilag1,s.11-12).

Dette statistikskema tolker vi som en standardisering, der er med til at skabe

forudsigelighed i form af hvilke data, der skal opnås under en rådgivning. Dette

skaberenprofessionelstrukturelrammeiforholdtilarbejdetmedbrugeren,dader

findesvissestandardspørgsmålsomeksempelvisspørgsmålombrugerensalderog

problematikken i henvendelsen. Derudover anvendes statistikskemaet også til, at

denfrivilligerådgiverkanreflektereoversinegenrådgivning.Denfrivilligerådgiver,

Emil, udtaler i forbindelsemed statistikskemaerne:”Jeg sidderaltidmed skemaet

elektroniskogplotterdetindogskrivernoterløbende”(Bilag3,s.109).Derudover

spørgestil,omhanføler,atskemaernegavnerhansarbejde,hvortilhansvarer:”Ja,

jegsynesdetgavner,isærnogledeleafskemaet,somsikrermig,atjegfårstilletnogle

væsentligespørgsmål.Såerdernogenaftingene,somforeksempelhvorgamlefolk

er,detgavnermigikkeatvide”(Bilag3,s.110).Dettegiverosenforståelseaf,at

skemaetkanværegavnligt,dadetkommeromkringnoglerelevantespørgsmål,men

Side51af92

hvordefaktuelleoplysningerkansynesmindrerelevante.YderligerefortællerEmil:

”Så der er nogen af tingene, som jeg altid udfylder. For eksempel har de

selvmordstanker,jaellernej?Fordidetmegetvigtigtforosatvurdere.Deterogsåen

mådeatsikre,atvifårspurgtind.Altsåfordetskalvibarespørgeindtil”(Bilag3,s.

109).Dermedservi,atdendelafskemaet,somhandleromatspørgeindtilselvmord

bliversærligvigtig.Entolkningudfraovenståendeer,atstatistikskemaernekanses

som en standardisering i henhold til, at de er obligatoriske ved hver rådgivning,

hvilketdermedfremstårsometudtrykforenprofessionelstrukturiLivslinien.

Sekretariatet kan i forbindelse med udfyldningen af et statistikskema ringe den

frivilligeopdenefterfølgendehverdag:

”For eksempel med de her skemaer, hvis der er noget, vi kan se ikke er

overensstemmendeellernogetvigodtkunnetænkeos,atdehavdegjortmereudaf

ellermindreudaf,såkandetogsåværedesamtaler,viharmeddem,dennæstkomne

dag,atvitagerensnakmeddemom,ommankunnegørenogletinglidtanderledes.

Sånoglesamtalererreneomsorgssamtalerforatfindeudafhvordandehardet,en

delafdemerogsåmedet læringsperspektivellerudviklingsperspektiv” (Bilag2,s.

78).

Vi kan ud fra ovenstående citat tolke, at der kan være tale om en form for

disciplinering af de frivillige. Disciplinering er en såkaldt styringsmekanisme, hvor

organisationerkanforsøgeatdisciplinerederesansattevedatopmuntretilathandle

som organisationen ønsker (Jacobsen& Thorsvik, 2013, s. 84). I forbindelsemed

dette,kanvitolke,atLivslinienbrugerdisciplineringsometredskab,hvisdenfrivillige

eksempelvisskaludfyldeskemaernepåenandenmåde.Sunenævneriovenstående,

at en del af opfølgningsopkaldene kan være med et vist lærings- eller

udviklingsperspektiv,ogdermedtolkessomendisciplinering,derkanopmuntreden

frivillige til at handle som ønsket i Livslinien. Dette kan også ses i et

professionaliseringsperspektiviforholdtildenmetodisketilgang.Somnævntudgør

denmetodisketilgangfordefrivilligeetsolidtogfagligtgrundlag,somdenfrivillige

Side52af92

kan sættes ind i fra start. Dette er med til at mindske misforståelser eller

uhensigtsmæssige variationer i den frivillige indsats (Velfærdsministeriet, 2007, s.

16).Alleredefrastartbliverdefrivilligeoplærtibrugenafstatistikskemaer,hvorder

efterfølgendekan foregåenprofessioneldisciplineringafde frivillige,hvisde ikke

udfylder skemaerne tilfredsstillende. Dermed kan det være med til at mindske

uhensigtsmæssigevariationeridenfrivilligeindsatsved,atsekretariatetløbendeser

tildefrivillige.Eteksempelpådette,beskrivesaffrivilligeEmil:”Mankannæstenikke

gørenoget,sommanfårkritikfor,menderfikjeglidthårdkritik,fordidesynes,at

jegvarblevetforkontantsområdgiver,sådethardenoksådandelvistreti(...)”(Bilag

3, s. 116).Dette viser, at sekretariatet forsøger at undgåuhensigtsmæssigheder i

forbindelsemed brugerrådgivningen ved at gøre Emil opmærksom på, at han er

blevet forkontant i sinmådeat rådgivepå.Emilgiverudtryk for,at sekretariatet

sjældentrejserkritikafdefrivillige.Alligevelkanvitolke,athanopleverenkritikaf

ham,da sekretariatet udtrykker, at der er en andenmådeat rådgivepåendden

tilgangEmilhar.

SIDASeretnytskema,dererindførtiLivslinien(Bilag5,s.165).Skemaetbeskrives

afdenfrivilligerådgiver,Oskar:”Viharligebesluttetattageetnytværktøjind,som

erenformforinternationalrisikovurdering,mendetkandukungørevedatadressere

femspørgsmål”(Bilag5,s.160).Dettekanvitolketilatværeendnuenprofessionel

standardiseringomkringhvilkespørgsmålenfrivilligrådgiverskalstilleieksempelvis

samtalenmedbrugeren.DerharværetenblandetmodtagelseafSIDAS,hvorden

frivilligerådgiver,Niklas,sigerfølgende:

”Såerderjoheledetherrisikovurderingsspørgsmål,viharligefåetetnytsystem,der

hedderSIDAS,hvorderernoglesærligespørgsmål,viskalstille.Deteraltidlidtakavet

tilatstartemed,ogdetkanjeghuske,dajegstartedepåLivslinien,ogskullestillede

derrisikovurderingsspørgsmål,detvarogsålidtakavet,fordidetkunnelukke,følte

jeg,fordendermedmenneskeligekontakt,menjegsynes,nårmanarbejdermeddet,

ogbliverbedretildet,sågørdetdetmodsatte.Sååbnerdetop,forsågårmandirekte

tilbiddettilnogetsomingenandreharspurgtom”(Bilag4,s.144-145).

Side53af92

Ud fra ovenstående gives der udtryk for, at skemaerne kan lukke for den

medmenneskelige samtale i en rådgivning. Dog er en erfaring, at det kan kræve

tilvænning,hvormedskemaernekangøredetmodsatte.Deprofessionelleskemaer

fårdeneffekt,atmangårdirektetilbiddet,somNiklasformulererdet.Dogerder

ogsåen forståelse i sekretariatetom,atdet ikkeerallespørgsmål ide forskellige

skemaer,derbliverudfyldtvedhverrådgivning,hvilketdenfrivillige,Emil,udtrykker:

”(…)derjoerendel,derharsnakketomSIDAS,deskemaer,hvordeharsagt,atjamen

Ibehøverikkeatgøredetvedallebrugere,hvisfolkerpsykotiske,ogikkeeristand

tilatbesvaredem,såbehøverIikkeatbrugeskemaet”(Bilag3,s.118).Detbetyder,

atderblandtandetkanværesærligeforhold,dergør,atdetikkeermuligtatanvende

SIDAS-skemaet. Opsummerende vil det sige, at det professionelle bureaukrati

indeholderstandardisering,hvilketihenholdtilbegrebetomprofessionaliseringog

de omtalte obligatoriske standardiseringsredskaber, kan tolkes som værende

professionaliseredemetodisketilgange.Idenforbindelsekandettolkes,atLivslinien

foretagerenprofessionaliseretdisciplineringafdefrivilligerådgiverevedhjælpafde

strukturellerammeriformafskemaerne.

Et yderligere redskab i forbindelse med standardisering i Livslinien kaldes for

akutsamtaler.Dettebetyder,athvisbrugerenerifærdmedatbegåselvmordunder

samtalenellerhvisbrugerenharplanlagttid,stedogmetodeforatbegåselvmord

indenfor48timer,vurdererLivslinien,atderskaleninterventiontil.Veddebrugere,

deralleredehargjortskade,skalmanommuligtfådemtilatopgiveanonymiteten

(Bilag2,s.78).TildetteharLivslinienenfastprocedure,sområdgivernegørbrugaf.

Sunefortællersåledes:

”Jolængeretiddergår,jomerevilderestilstandbliveforværret,uansetomdehar

skåret sig eller taget en overdosis eller hvad de har, og det gør vimeget tydeligt

opmærksompå,nårjegsigervi,såerdetrådgiverne,sådeterdet,vilærerdem,og

der er nogle helt faste procedurer. De har en akutklokke, de kan ringe på, og så

kommer en af deres kollegaer ind, så man er altid to om et akutopkald eller

henvendelse,hvisdeterpåchatrådgivningen.Hvisdetermig,dersidderidetopkald,

Side54af92

såerminopgaveatfåvedkommendetilatopgivesinanonymitetogdeterjegmeget

åbenomkring,såspørgermanindogsiger,atdeterrigtig,rigtigalvorligtdet,du

sidder i ligenu, sådet jegharbrug for fradiger,atdugivermigdinepersonlige

kontaktoplysninger,ogsåkontakterminkolleganogethjælp,somkankommeudtil

dig,fordiduskaltilses”(Bilag2,s.78-79).

Ovenståendeerenbeskrivelseafhvilkenprocedure,derigangsættesitilfældeafen

akuthenvendelse.Detteerenstandardiseringafrådgivningsarbejdet,ogkanderfor

tolkes at høre under det professionelle bureaukrati, hvormed der kommer en vis

forudsigelighediforholdtil,hvordannetopdenneopgaveomkringakuthenvendelser

bliverløst.

Detvilopsummerendesige,atviud fravores tolkninger iovenståendekanse,at

Livslinienharnoglestrukturelle rammer,derminderomorganisationsformen,det

professionelle bureaukrati, som Mintzberg karakteriserer det. Dette tolker vi på

baggrundaf,atLivsliniengørbrugafprofessionellefagfolk,derharenrelevantfaglig

baggrund i forhold til Livsliniens arbejde, hvilket både gælder de ansatte i

sekretariatet og de frivillige rådgivere. Derudover ser vi flere

standardiseringsredskaber,dergøresbrugafirådgivningsarbejdet,somgør,atder

skabes forudsigelighed omkring hvordan rådgivningerne udføres i Livslinien. Alt

ovenståendeerderforudtrykforprofessionaliseredestrukturellerammeriLivslinien.

5.1.3Opsamling

Denne analysedel har besvaret spørgsmålet om, hvilke strukturelle rammer der

kommer til udtryk i forhold til professionalisering af det frivillige sociale arbejde i

Livslinien.Udfraovenståendeharvifåetenforståelseaf,ataflønningafsekretariatet

og frivillige rådgivere kan ses som en professionaliseret strukturel tilgang af det

frivillige sociale arbejde, da dette ofte sættes i relation til lønnede

ansættelsesforhold.Dogopretholdes frivillighedenved,atde lønnedenattevagter

kunkanvaretagesafrådgivere,derleveroptilantalletaffrivilligevagter.Derudover

tolker vi, at Livslinien er en professionel rådgivning på baggrund af, at de opnår

Side55af92

respekt og anerkendelse i samfundet gennem finansloven og akkreditering af

RådgivningsDanmark. Dette kan blandt andet være opnået ved det faglige og

erfaringsmæssigekrav,derer tilde frivillige, somdogekskludererandre frivillige.

Livslinienkanforbindesmeddetprofessionellebureaukrati,dadeansatteogfrivillige

besidder professionelle kompetencer, der gør, at beslutningskompetencen kan

decentraliseres. Dette udtrykkes blandt andet ved, at der i sekretariatet er ansat

specialisteriselvmordsforebyggenderådgivning,samtdefrivilligerådgivere,primært

besidder en relevant social- eller sundhedsfaglig baggrund. De frivilliges

beslutningskompetencerliggeri,atdeihøjgradkantilrettelæggederesrådgivning

ogvælgeatanvendevejledningerellerej.Dererdogvissestandarderogprocedurer,

derskalbenyttes,somstatistikskemaer,SIDASogakutsamtaler.Idenforbindelsekan

vitolke,atderforegårenprofessioneldisciplineringafdefrivilligerådgivereihenhold

tilstatistikskemaer,hvorsekretariatetvejlederdenfrivilligemedetvistlærings-og

udviklingsperspektiv.Dettepåbaggrundaf,atvihartolket,atsekretariatetharen

forventningom,atskemaerneskaludfyldespåenbestemtmåde. I forhold tildet

professionellebureaukrati tolkervi,atdemetodiske tilgange i Livslinienkanvære

medvirkendetilatskabeforudsigelighedogstandardisering.Dermedkanvitolke,at

kanværetaleomprofessionaliseringafdestrukturellerammeridetfrivilligesociale

arbejdeiLivslinien.

5.2DenprofessionellekulturblandtfrivilligeiLivslinien Denne del af analysen vil besvare arbejdsspørgsmålet, der ønsker at undersøge,

hvordanprofessionaliseringkommertiludtrykikulturenblandtdefrivilligerådgivere

i Livslinien. For at besvare dette spørgsmål vil Jacobsen og Thorsviks teori om

organisationskultur om de fem grundlæggende effekter på adfærd anvendes i

samspil med den indsamlede empiri. Ligeledes anvendes begreberne

professionalisering og professioner. I henhold til specialets metodeafsnit, vil den

hermeneutiskespiralbliveanvendtsomanalysestrategi,hvorbetydningselementeri

formafdelefraempiri,teoriogforforståelsebliversatsammeniennyhelhedved

hjælpaffortolkning,somlediatbesvarearbejdsspørgsmålet.

Side56af92

5.2.1Tilhørsforholdogfællesskab

I interviewet med den frivillige, Emil, spørger vi til fællesskaber i Livslinien:

”DerudovererjegjoogsåendelafLivslinien,ogdeteretandetfællesskab,et lidt

større,hvorjegikkekenderalle,menpådetlillehold,derkenderjegalle.Såja,jeg

følerheltklart,atjegerendelafetfællesskab”(Bilag3,s.114).Udfrateorienomde

femgrundlæggendeeffekterpåadfærdhandler førstepunktomtilhørsforholdog

fællesskab.Kulturenienorganisationkanudgøregrundlagetforsocialtfællesskab

oggivedenenkelteenfølelseafathøretil(Jacobsen&Thorsvik,2013,s.116).Emil

forklarer, at han føler sig som en del af et fællesskab i Livslinien. Yderligere kan

fællesskabogtilhørsforholdreducereutryghedogusikkerhed,fordimanerendelaf

en gruppe, hvilket medfører, at man tænker og handler mere eller mindre ens

(Jacobsen&Thorsvik,2013,s.116).EntolkningudfraEmilsudtalelseom,athaner

del af et fællesskaber, atdette kan reducere følelsenafutryghedogusikkerhed.

Yderligerefortællerhan:

”NusnakkedeIligeomprofessionalismefør,jegsynessupervisionerenvigtigdelaf

professionalisme, for det er der, det sikres, at vi tager ting op, hvis vi har nogle

situationer,derersværefølelsesmæssigeellerhvorviføler,atvikommertilkortsom

rådgiver,såtagervidetoptilsupervisionogsåfårvidetsnakketigennem.Hvisman

harhaftenrigtigsværsamtale,såblivermanringetopdagenefterafsekretariatet,

foratfåsnakketdetigennem,ogdererogsåmegetfokuspå,atvialtidermindstto

påvagt,fordisåkanmanhjælpehinanden,hvisdeneneharhaftensværsamtale,så

kanmansnakkeomdet.Fordeternokenafdelidthårdererådgivninger,sådeter

retvigtigt,atmanpasserpåsigselvoghinanden(Bilag3,s.113).

Udfradetovenståendecitatkanvitolke,atderertaleometfællesskab,hvorman

passer på hinanden, og igen kan det tolkes, at dette kan reducere utryghed og

usikkerhed. Vi ved fra tidligere, at professionalisering kan betyde

kompetenceudvikling. Foreninger, der arbejder med professionalisering,

kompetenceudviklerdefrivilligegennemkurserogvejledningindenforforeningens

område(Velfærdsministeriet,2007,s.16-17).IfølgeEmilersupervisionenvigtigdel

Side57af92

af professionalisme, da dette blandt andet er en støtte, hvis man som rådgiver

kommer til kort. En tolkning er, at supervision er en måde at vejlede og

kompetenceudvikledefrivilligepå.Yderligereerentolkning,atdettekansessomen

professionaliseringikulturen.

Defrivilligerådgiverebliversomnævntringetop,hvisdeforeksempelharhaften

sværsamtale.Angåendeprofessionaliseringafdetfrivilligesocialearbejdegenerelt,

så når en frivillig organisation har ansat lønnet personale i en koordinerende

funktion,erdettemedtilatsikreorganisationensoverlevelse(Velfærdsministeriet,

2007,s.16).Denkoordinerendefunktion,somLivslinienslønnedepersonalehar,når

deringerfrivilligerådgivereopefterensværsamtale,kantolkestilatværemedtil

atsikreorganisationensoverlevelse,igensomudtrykforprofessionalisering.Dette

kansessometlediatskabeenkulturblandtdefrivillige,hvordenneoplevessom

professionel, hvilket Emil italesætter i citatet ovenfor, hvor han nævner den

koordinerendefunktionogsupervisionsomudtrykforprofessionalisme.

I forholdtilprofessionaliseringafdet frivilligesocialearbejde,erudviklingenafet

velfunderetmetodiskgrundlag,vigtigtiarbejdetmedsocialtudsattegrupper.Dette

foratskabeogbibeholdeenstabilitet fordenenkeltebrugerog iselve indsatsen

(Velfærdsministeriet,2007,s.16).Iforholdtilteorienerkulturenienorganisation

med til at definere ens identitet. Oplever en ansat et identitetsforhold til

organisationen,vildenneoftepræsentereorganisationenpositivt,ogfremståsom

enformforambassadør,oghaveenstærkloyalitetoverfororganisationen(Jacobsen

&Thorsvik,2013,s.116).IinterviewetmedOskar,sigerhanfølgendeomLivslinien:

“Jegsynessekretariatetherindeidengraderprofessionelle.Detharjegsagttogange

nuunderinterviewene.Menjegsigerhvergang:Jegfårikkepengeforatsigedet.

Deterbaresådandeter.Deerjosådygtige,atdekangåtiludlandetogsåoggøre

folkopmærksommepådenmåde,somvihåndtererselvmordsproblematikkenpå i

Danmark. Gud, jeg tror det var Malaysia det var sidst. Så super engageret og

committetogdygtige”(Bilag5,s.158).

Side58af92

Oskaropleverenprofessionelkultur i Livslinien,nårdetkommer tilhåndteringaf

selvmordsproblematikken,hvilkethanudtrykkervedenoplevelseaf,atsekretariatet

erprofessionelle.Entolkninger,atOskarpræsentererLivslinienpositivtogfremstår

somenloyalambassadørblandtandetpåbaggrundafprofessionaliseringen.

5.2.2Motivation

Vihariinterviewenespurgtindtilmotivation,foratfindeudafomdettekanhænge

sammenmedprofessionaliseringiLivslinien.Hersvarerdenfrivillige,Niklas:

”Detkomsigaf,jegarbejderjosompsykiater,ogjeghararbejdetdetsammested

helemit faglige liv,ogpået tidspunktnåede jegtiletsted,hvornuskullederske

nogetnyt.Jegprøvedeatsøgelidtandrearbejder,mendetvarikkerigtignogetsom

jegville,ogsåfikjegsådenidé,athvisjegsåkunnegåpånedsattid,hvilketjegfik

lovtil,såkunne jeg lavenoget frivilligtarbejdevedsidenafogderhavde jegfået

anbefaletLivslinien.Sådeteregentligmotivationenforatfindenogetinspirationeller

fagligeudfordringerpåetheltandetområdeendjegarbejdermedtildaglig”(Bilag

4,s.135-136).

Motivationdækkeroveroplevelsenafsocialtfællesskabogidentitetsomenstærk

organisationskultur kan bidragemed. For eksempel kan kulturen i organisationen

virkesomenmotivationsfaktorhosdenenkelte(Jacobsen&Thorsvik,2013,s.116).

Udfracitatetkanviforstå,atNiklas’motivationhængersammenmednyevejetil

inspirationtilfagligeudfordringer.Damotivationkanhandleomenstærkidentitet,

erdetrelevantatsepåden identitetdefrivilligerådgiverebliverendelaf.Niklas

identificererLivsliniensomværendeenmulighedforfagligudfordring.Ihenholdtil

at blive ansat som frivillig rådgiver på Livslinien, skal man deltage i et

uddannelsesforløb,somherbliverbeskrevetafJens:

”Hvis det er tilsagn, så er det tilsagn, men i en invitation til at komme til vores

uddannelsesforløb, som så strækker sig over en periode, hvor der er obligatoriske

lyttevagter,gennemmodul1og2.Gennemførstemodul,såskalmanindoglyttepå

Side59af92

samtaler,elleroverværesamtalerellerhenvendelserpånet-ogchatrådgivningen.Så

manfårenfornemmelseaf,hvadhandlerdetherom.Såmansidderoglyttermed

vedenerfarenrådgiverssamtale.Mankan ikkehøre,hvadopkalderensiger,men

mansidderbarevedsidenafoglytter,menkankunhørehvadrådgiverensiger.Så

harmanmodul2ogeftersåmodul3.Derskalmanselvudoghavesamtaler,ogder

siddersåenerfarenrådgivervedsidenaf,somhellerikkekanhøre,hvadopkalderen

siger,menkanfølgemedi,ogmåskekanmanligeskrivelidtnedundervejs,oggive

lidtgoderådogsåvidere”(Bilag1,s.16).

Udfraovenståendeservi,atNiklassøgerfagligudfordring,samtatLivslinienkræver

uddannelse ved ansættelse. I forbindelse med dette, finder vi det relevant at

inddragebegrebetprofession,derbeståraf firepunkter.Punkterne indeholderen

bestemtviden,somgrundlagforarbejdet,ensærliguddannelsesmæssigbaggrund,

rettigheder til bestemte stillinger, og udviklingen af en professionsidentitet

(Velfærdsministeriet,2007,s.16).IsamspilmedNiklasogJens’udtalelser,opfyldes

kriterierne i forhold til, at der kan være tale om en profession. Da de frivillige

rådgivereskalpåenobligatoriskuddannelse,kanvitolke,atdermåværetaleom,at

rådgiverneopnårenbestemtvidensomgrundlagforatindgåiarbejdetsområdgiver.

Fratidligerevedvi,atdefrivilligerådgivereskalhaveenrelevantfagligbaggrund.Vi

kan derfor tolke, at dette stemmer overens med kravet om en særlig

uddannelsesmæssigbaggrund,somlediatværeenprofession.Desudenskalman

foratopnåenprofessionsidentitet,haverettighederiforholdtilattilgåenbestemt

stilling, hvilket igen er tilfældet for rådgiverne i Livslinien, da den obligatoriske

uddannelsegiverrettighedtilatudførearbejdetsomfrivilligrådgiver.Tilsidstskal

manudvikleensærligprofessionsidentitet,somkansigesatværetilfældetiforhold

tildefrivilligeideresvirkesområdgivere,ikraftafdenerfaringderopnåsmedtiden.

Udfradetteharvifåetenforståelseaf,atdefrivilligekantolkessomhavendeen

professionsidentitet, der ligeledes kan virkemotiverende i en stærk kultur, som i

Livslinien.

Side60af92

Professionalisering af det frivillige sociale arbejde handler yderligere om

professionsfællesskaber(Velfærdsministeriet,2017,s.16).ViharspurgtOskar,den

frivilligerådgiver,omhanmener,atderertaleometprofessionelt fællesskab.Til

dettesvarerhan:“Ubetinget,ja”(Bilag5,s.170).UdfraOskarssvar,ogpåbaggrund

af,atdefrivilligerådgiverekanidentificeressomværendeenprofession,kanvitolke,

at der kan være tale om et professionsfællesskab i Livslinien. Ifølge teorien

vedrørende motivation vil mennesket gennem socialisering med fællesskabet,

internaliserefællesskabetsmålogværdier.Yderligerekandettegivemotivationtilat

yde,dadenenkelteopleveratarbejdeforetstørrehele(Jacobsen&Thorsvik,2013,

s. 116).Vi tolker yderligere, atde frivilligesprofessionsfællesskabkan ses somen

mådeatsocialiserepåiLivslinien,hvorfordettekansessomenprofessionelkultur

blandtdefrivillige,hvilketbidragertil,atLivsliniensmålogværdierinternalisereshos

denenkelte.

5.2.3Tillid

Tillidbyggerpå,atjostærkerekulturener,desstørretilliderdermellemansatteog

ledelsen,samtansatteimellem(Jacobsen&Thorsvik,2013,s.116).Omtillidfortæller

Niklas:

”Detkanjegmærkeivejledningerogsådannoget,nårjegharskrevetnoget,såer

detidetstoreheleokay,atdetikkeerhverlinje,dererblåellerrødestregerunder.I

detstorehelefårjegatvide,atdetermegetrummeligt,detduharskrevetherog

sådannogleting.Ogogsådegange,hvorjegharværetringetopafsekretariatet,de

ermegetanerkendendeideresmådeatgivekritikpå.Hvisdesynes,atmanskulle

forsøgeatgøretingenepåenlidtandenmåde”(Bilag4,s.138-139).

IcitatetforklarerNiklas,athanoplever,atderertillidtilhamsområdgiver.Ihenhold

til kulturen, så vil tillid betyde mindre behov for at kontrollere eller overvåge

hinanden. Tillid skal ses som en forventning til, at medarbejderne handler

overensstemmendemednormerneidensocialegruppe,deermedlemaf(Jacobsen

&Thorsvik,2013,s.116).ILivslinienhardesomnævntenprofessionelprocedure,

Side61af92

hvor alle samtaler bliver registreret i et statistikskema, hvorefter en ansat fra

sekretariatetgennemgårallesamtaler,somerforetagetaffrivilligerådgivere,forat

kontrollereomsamtalenharværetsærligsværforrådgiveren,elleromderernoget

rådgiveren kan gøre anderledes fremadrettet. Til dette fortæller

kommunikationsansvarlige, Sune: ”Så vi prøver at hjælpe dem,men der er nogle

instrukseri,atdeskaludfyldederesstatistikskemaer,ogatdehelstskalkommeså

godtigennemdetihversamtale,somdeoverhovedetkan”(Bilag2,s.76).

Tillidkanvirkesomsubstitutionforinformationogadministrativkontrol,ogtillidkan

dermed ses som en erstatning af dette (Jacobsen & Thorsvik, 2013, s. 116). Da

samtligerådgivningerafbrugereregistreresistatistikskemaer,ogkontrolleresafen

ansat isekretariatet,kanviargumenterefor,atdetteerenformforadministrativ

kontrol.Dettekansammenlignesmedbegrebetdisciplinering,hvilketvitolkerpåi

den første analyse. Ved tillid til medarbejdere, behøver der ikke at blive brugt

ressourcerpåatundersøgeomdetalersandtellergørdet,dehargivetudtrykforde

vilgøre(Jacobsen&Thorsvik,2013,s.116).DefrivilligerådgivereiLivslinienarbejder

selvstændigt,nårderådgiverbrugerneaftilbuddet.Dermedkanderargumenteres

for,atdermåværetillidtil,atrådgiverneerkompetente i forholdtilatrådgive. I

forholdtilNiklas’udtalelseom,athanoplevertillidtilhamsområdgiver,ogatden

kritikhanmodtagerafdesekretariatsansatteeranerkendende,vildetsige,athan

oplevertillidpåtrodsafdenadministrativekontrol.Statistikskemaetkanderforses

sometlediatforbedreelleropkvalificeredenrådgivningdefrivilligeyderoverfor

brugerne.Vitolkerudfraovenstående,atderkanværetaleomenprofessionaliseret

kultur, som bygger på tillid, da de frivillige ses som kompetente til at varetage

rådgivningenselvstændigt.YderligerefortællerJens,atdersjældentermanglende

tillidtildefrivillige:

”Derharmåskeværetfire-femtilfældeideher,lidtover20år,hvorviharmåttetsige

tilenrådgiver,dukanikkelængereværepåLivslinien.Sombunderienmanglende

tillidtilvedkommende,ogdetkanværemanglendetillidiforholdtildetfaglige,det

hardetfaktiskværetmegetsjældent.Måskeenenkeltgang”(Bilag1,s.37).

Side62af92

Dettecitatbekræfteryderligere,atvikantolke,atdererenstærkkulturvedrørende

tillid,somkankoblestil,atdenfrivilligekanansessomenprofessionelrådgiver,da

dersjældentermanglendetillidiforholdtildenfrivilligesfaglighed.

5.2.4Samarbejdeogkoordinering

Samarbejdeogkoordineringmedfører, atarbejdemellemmennesker, grupperog

hierarkiske niveauer bliver mere enkle. Medlemmerne af samme kultur vil ofte

udvikle et fælles sprog, en bestemt måde at kommunikere på, som vil lette

samarbejdet (Jacobsen & Thorsvik, 2013, s. 117). Ved alle fem interviews er der

spurgt til, hvorvidt der opleves et fælles sprog. Ved at inddrage sprogbrugen i

analysenaf Livslinien,ønskervi at fåen forståelseaf,hvordanprofessionalisering

kommer tiludtryk idet talte sprogblandtde frivillige. I etafdeuddybende svar,

forklarerEmil:”Viharjoforskelligeterminologier.Foreksempelommanerakutog

ensværsamtale(...)”(Bilag3,s.120).Niklassvarerisammetråd:”Derersådannogle

bestemte fraser, man bruger. Risikovurdering for eksempel. Eller hvis man skal

henvisetilSOS-projekterdernoget,derhedder.Somernogetinternetbaseretmod

selvmordstanker,dererogsånoglebestemtefraser,nårmanskriveromdet”(Bilag

4,s.141).

I begge citater refereres til termer som akut og risikovurdering, som begge er i

kontekst til nogle af demetodiske tilgange, som også er blevet nævnt tidligere i

analyserne.Igensesdettesomudtrykforprofessionaliseringidetfrivilligearbejdei

forbindelsemed,atmetodisketilgangeerendelafdetatprofessionalisere.Både

EmilogNiklasoplever,atdereksistereretfællessprog,hvorderkansigesatvære

tale om et sprog vedrørende nogle af de metodiske tilgange, som eksisterer i

Livslinien. Da fællessproget i ovenstående eksempler kan knyttes til de

professionaliserede metodiske tilgange, kan det tolkes, at der dermed findes en

professionaliseretsprogkulturblandtdefrivilligerådgivere.

Side63af92

5.2.5Styring

Styringkanikulturengiveopskrifterpå,hvordanmenneskerbørhandleispecifikke

situationer.Detkaldesogsåforpræmiskontrol,dakulturenbidragertil,atansatte

frivilligt lægger vægt på de forhold, som er angivet som vigtige i forhold til

kulturelementer(Jacobsen&Thorsvik,2013,s.117).Oskarbliverspurgtom,hvorvidt

rammerneiformafkvalitetskravtilhansrådgivningerbegrænsendeellergivende:

”Ikvalitetskravkunnedergodtligge,atduumenneskeliggjordemennesket,fordider

varsådannogenteknokratisketing,derskulleværefuldtop.Mendeterdetikke.Jeg

synesdekvalitetskrav,derertiloserforståeligeafdenenkeltefrivilligeherinde.Det

ermereenguidenienbestemtretning,endsådanmeresubtilfacon,mereenddet

på nogen måde begrænser det. Det er ikke sådan, at det på nogen måde bliver

teknokratisk,nårdusidderidet”(Bilag5,s.180).

Vikaniovenståendetolke,atkvalitetskravenekanværegivende,ogatdenstyring,

somsekretariatetforetageriformafkvalitetskravtildefrivillige,erenkulturelleren

præmiskontrol, som Oskar accepterer og som han frivilligt lægger vægt på. De

kvalitetskrav, som sekretariatet opstiller, tolker vi som en del af

professionaliseringen,dadissesikrerenprofessionaliseretkulturblandtdefrivillige

rådgivere.

5.2.6Opsamling

Arbejdsspørgsmåletfordenneanalyseønskeratbesvarespørgsmåletom,hvordan

professionalisering kommer til udtryk i kulturen blandt de frivillige rådgivere i

Livslinien. For det første ses supervision som en måde at vejlede og

kompetenceudvikledefrivilligepå.Dakompetenceudviklingsessomenprofessionel

tilgang,erdetteudtrykforenprofessionelkulturblandtfrivilligeiLivslinien.Dernæst

at de frivillige rådgivere identificeresmed en professionsidentitet, som kan være

motiverendeogkankommetiludtrykidenkultur,dereksistererblandtdefrivillige.

Ligeledes tolker vi, at der eksisterer en professionel kultur i form af

Side64af92

professionsfællesskabblandtdefrivillige,ogatdettebidragertil,atLivsliniensmål

og værdier internalisereshosdenenkelte.Desuden tolker vi, atdereksistereren

professionelkultur,derbyggerpåtillid,darådgiverneerkompetenteogkanvaretage

rådgivningen selvstændigt. Yderligere at der er en professionaliseret fælles

sprogkulturblandtdefrivilligerådgivere.Tilsidsttolkervi,atdereksistererenkultur,

hvorrådgiverenfrivilligtlæggervægtpåkvalitetskrav,somansesforatværeendel

afdenprofessionaliseredekulturblandtdefrivilligeiLivslinien.

5.3Professionaliseringsomanledning,motivellerbarriereiLivslinien Analysenønskeratbesvaretredjearbejdsspørgsmål,derrejserspørgsmåletom,på

hvilkemåderprofessionaliseringkanvirkesomanledninger,motiverellerbarrierer

fordefrivilligerådgivereiLivslinien.Analysenviltageafsætiinterviewpersonernes

udtalelser,hvorfordervedhjælpafdenhermeneutiskespiralskerentolkningblandt

andetudfraspecialetsforforståelser,samtnårdetsættesirelationtilteori.

5.3.1Anledninger

NedenståendecitaterenudtalelseafOskaromdet,derhargivethamanledningtil

atlavefrivilligtarbejde:

”Dajegstartedefordeher12-13årsiden,dervarjegnåettiletpunktimitliv,hvor

jegtænkte,måskeerdetnu,jegskalgåigangmednogetfrivilligtarbejde.Minebørn

varflyttethjemmefraogminkonehunvarpådettidspunktogsåansat ienstørre

frivilligorganisation,sompådettidspunktvarmegetoptagetafsitarbejde.(...)Og

såkiggedejegmigomkring,ogsåtænktejeg,atdetarbejde,meddetmindset,man

harpåLivslinien,detsynesjegvarinteressant.(...)Jegved,atjegergodtilatsnakke

medmennesker,ogdeternoget,jegkan,ogsåtænktejeg,detkanværedukanbruge

nogetafdetiditarbejdemedfolksomerikrise”(Bilag5,s.153-154).

Begrebetanledningerbetegnerdenigangsættendefaktorfor,atfrivilligeønskerat

deltage.Dethandleromdenspecifikkesituation,somharværetafgørendefor,aten

person tager skridtet fra at være ikke-frivillig til frivillig (Qvist, 2015, s. 103).

Side65af92

OvenståendecitatkanforståssomenanledningtilatblivefrivilligrådgiveriLivslinien.

Oskar beskriver blandt andet, at valget falder på Livslinien, da han finder denne

organisation interessant i formafdetmindset,dereksisterer.Vikan tolke,atdet

mindset han refererer til blandt andet er i relation til en professionalisering i

organisationen,dahanligeledesudtaler:

”Såmeldtejegmigtilintroduktionsaftenen,ogderhavdejegenidéom,atjegskulle

mødesådannogleverdensfjernehippier,somgodtvillereddeverden,ogsåmødte

jeg nogle mennesker, som snakkede kvalitet på samme måde, som vi snakkede

kvalitetpåmitregulærearbejde(Bilag5,s.154).

Dette kan yderligere ses som en anledning til at fortsætte proceduren for

ansættelseniLivslinien.Vikantolke,atOskarharenforventningom,atdereren

mereløsogafslappetkulturiLivslinienindenhanmøderoptilintroduktionsaftenen.

Hanbliverpositivtoverrasketover,atsekretariatetpåintroduktionsaftenensnakker

omkvalitetpåenmåde,somhankangenkendefrasitregulærearbejde.Entolkning

er, at den måde hvorpå Livslinien taler om kvalitet kan sammenlignes med de

tidligereanalyserstolkningomprofessionalisering,hvorforendnuentolkninger,at

professionaliseringkanværeenanledningtilatindgåifrivilligtsocialtarbejde.Såvel

somprofessionaliseringkangiveanledningtilfrivilligtarbejde,kanviligeledestolke,

atdetkanhavedenmodsatteeffekt.Dettekanvitolkepåbaggrundaf,atdertale

om en høj grad af professionalisering i Livslinien, der opstiller nogle bestemte

rammer,sommansomfrivilligskalkunnefindesigtilrettei.

5.3.2Motiver

Den kommunikationsansatte, Sune, starter som frivillig rådgiver, før han bliver

fastansatisekretariatet.Hanfortællersåledesomsinmotivation:

”(…)Jegstartedesomfrivilligogderstartedemotivationenmed,atjeggodtkunne

tænkemigathjælpenoglemenneskersomhavdedetrigtigsværtogetellerandet

sted,såkunnejegnokogsågodttænkemigdenudfordringdetkanværeatsidde

Side66af92

mednogen,somharsåsvært,sånokogsålidtforatprøvemigselvlidtaf,trorjeg,i

forholdtildet”(Bilag2,s.47).

Ifølgebegrebetmotivererdetteengrundlæggendebegrundelsefor,hvorformanhar

valgtatdeltageifrivilligtarbejde,ogfortsateridet.Dethandlerkonkretom,hvilken

motivationogdrivkraft,der liggerbagbeslutningenomatbrugetimerpå frivilligt

arbejde(Qvist,2015,s.103).IovenståendeønskerSuneatlavefrivilligtarbejdefor

at hjælpe andre mennesker, der har det svært, hvilket opleves som en positiv

udfordring.Atbidragetilenvigtigsagerofteetmotivtilat indgåifrivilligtsocialt

arbejde(Qvist,2015,s.103).Entolkninger,atSuneopleveratbidragetilenvigtig

sag,hvorhankanhjælpemennesker,derhardetsvært.Vikanyderligeretolke,at

SuneharenstormotivationforLivsliniensarbejde,dahansenerebliveransatsom

rekrutterings- og kommunikationsansvarlig. Han omtaler yderligere kvaliteten i

Livslinien,derkantolkestilatværeenmotivationsfaktorfornoglefrivilligerådgivere.

Hansigersåledes:

“Viharholdtretmegetfasti,atvigernevilsådansomdeternu,fortsættemedat

havedekvalitetsstandarder,somviirigtig,rigtigmangeårharhaft.Fordideterogså

megetdetviselvbranderospå,detskullevigernekunneleveoptil,ognuspurgteI

førområdgiverneoghvormegetindflydelsedehar,ogdetkanværesådannoget,de

kommerogsigernogengange,hvisdesynesdetbegyndersådanlidt,såkandergodt

kommeenkommentarellertoengangimellemom,atnuskalviligehuskeatholde

fastikvaliteten.Sådetervimegetopmærksommepå(…)”(Bilag2,s.56).

De frivillige bidrager til at holde fast i kvaliteten, blandt andet ved at gøre

sekretariatetopmærksommepå, atnoget kangøresbedre i formaf kvalitet i det

frivilligerådgivningsarbejde.Dermedkanentolkningvære,atprofessionaliseringkan

virkemotiverendeforatindgåidetfrivilligearbejdeiLivslinien.Kvalitetenkanses

somenmotivationsfaktorfor,atdefrivilligeønskeratværetilknyttetenorganisation

somLivslinien,hvorderskallevesoptilenviskvalitetsstandard.Enandenmotivation

fordenfrivilligerådgiver,Emil,er:

Side67af92

”Jegsynes,atdeteret rartstedatvære,sådanheltgrundlæggende,bådedeher

lokaler,ogogsådeansatte,dererenmeget rarstemning,ogsåbliverdernurset

megetfordefrivillige.Detersådannoglesmåting,nårmanringerpå,såerdetaltid

enansat,deråbnerforen,deter ikkeenfrivillig,dergørdet.Dekenderallefolks

navne,detersådanlidtimponerende,nårderersåmangemennesker.Ikøkkeneter

deraltidmad,hvismanharbrugfordet,deterbaresådannogleting,derfungerer.

Såerderjodet,atLivslinientiltrækkernoglebestemtemennesker,dersomregeler

retspændendeoginteressanteatsnakkemed,behageligeidetheletaget,ogsåer

derselvfølgeligogsådetatsnakkemedbrugerne,somjoaltiderudfordrende,viljeg

sigeogså,ogogsåfordetmesteendejligoplevelse(…)”(Bilag3,s.112-113).

Emilnævnerfleremotivationsfaktorersomblandtandet,atLivslinieneretrartsted

at være, både omgivelserne og stemningen. Derudover nævner han, at Livslinien

tiltrækkernoglebestemtemennesker.Vi så i de tidligereanalyser, at en relevant

fagligbaggrunderetkrav,foratværefrivilligrådgiveriLivslinien.Detkandermed

væreen tolkning, atdetteprofessionaliseringskravom relevantbaggrundkan ses

somenmotivationsfaktorfordefrivilligerådgivere,dadennegruppeafmennesker,

somEmilbeskriverdet,kanvirkespændendeoginteressanteattalemed.Itrådmed

dette udtaler den frivillige,Niklas, følgende, da vi spørger til omhan oplever det

professionellearbejdeiLivsliniensomnogetpositivt:

”Ja,forhvisdetikkevardet,såtrorjeg,atjegvarhoppetfra.Såtrorjegikke,atjeg

villehaveturdeatrådgivemennesker,somvarvedattagederesegetliv.Enafde

ting, der gør, atman kan være i det eller at jeg kan være i det er, at der er en

fornemmelseaf,atdenuddannelse,jegharfåetogdeprocedurersomligger,som

mankangørebrugaf,deerlavetafnogen,dervedhvaddethandlerom.Altsåsom

harerfaringmeddet,oghvisdufølgerdet,såselvomdetgårgalt,såharjegihvert

faldgjortdet,sågodtsomjegkan”(Bilag4,s.146).

VikanudfraNiklas’udtalelsetolke,atprofessionaliseringenogkvaliteteniLivsliniens

rådgivningsarbejdekanmotiveretilatarbejdeiLivslinien.Niklasudtalerligeledes,at

Side68af92

hanvilleværehoppetfraogikkevilleturderådgive,havdedetikkeværetforden

professionelle tilgang.Somnævnt iet tidligerecitaterNiklasuddannetpsykiater,

men alligevel er den ekstra vejledning og uddannelse, der kræves i Livslinien

nødvendig,foratopnåentryghedirådgivningsarbejdet,ogdermedkanvitolkedet

somværendemotiverendeforatfortsættedetfrivilligearbejde.Fratidligereanalyse

citeresNiklasforatsøgenyefagligeudfordringer,somfremgårsomenanledningtil

det frivilligearbejde.Dermedharhanenantagelseom,at Livslinienkanudfordre

hansfaglighed,hvilketkanbetyde,athanharenbevidsthedom,atLivslinienarbejder

medkvalitetideresrådgivningstilbud.Detkanligeledesvære,atdenerfaringman

får fra det frivillige arbejde, kan anvendes på det formelle arbejdsmarked (Qvist,

2015,s.103).Vikanderfor tolke,atdettekanværeetmotiv for fortsatatblive i

Livslinien, da erfaringen fra det frivillige arbejde med en vis sandsynlighed kan

anvendes på det formelle arbejdsmarked. Ovenstående viser, at kvalitet og

professionaliseringdermedkanværeetmotivforatarbejdefrivilligtienorganisation

somLivslinien.

5.3.3Barrierer

Barriererbetyder,atderkanværeforholdsomforhindrer,atmankommer igang

med frivilligt arbejde. Det kan blandt andet dreje sig om personlige eller sociale

forhold(Qvist,2015,s.103).Somnævntkanprofessionaliseringvirkemotiverende

foratbrugetidpåfrivilligtarbejde,menfornogenkandisserammervirkesomen

barriere.ForeksempelsigerEmilfølgende,davispørgerindtilSIDAS:

”Derermangedelteholdninger.Ogsåblandtdefrivilligeerdernogen,dersynesdet

erfantastiskognogendersynesdeterokay,ognogledersynesdeterfrygteligt.Fordi

deterjolidtmaskinelt,kanmangodtsige.Fordetførstehardu0-10,ogdererjo

nogle,derreagerer,afbrugerne,megetnegativtpådet.Ognogle,derreagerermeget

lidtpådet”(Bilag3,s.102).

Citatetgiverenforståelseaf,atderharværetdeltemeningeromdetnyesteredskab,

hvorbrugerenskalvurderespåenskalafra0-10 i forholdtilselvmordsrisiko.Emil

Side69af92

brugerselvudtrykket,atdetkanfølesmaskineltatanvendeskalaen,hvorfornogle

rådgiverekansynesdårligtomdennetilgangtilbrugeren.Ennyforståelseersåledes,

atprofessionelletiltagkanværemotiverendefornoglefrivilligeogsamtidigværeen

barriere for andre frivillige. Som nævnt er der også den professionelle tilgang i

Livslinien, at en frivillig rådgiver kan blive ringet op efter en rådgivning med

udgangspunkt i et lærings- eller udviklingsperspektiv. Den frivillige rådgiver, Emil,

fortæller,athanharoplevetdette,hvilketkunnehaveudvikletsigtilenbarriere:

”(…)Jeghavdefiremånederhvorjegtænkte,giderjegatværeher,fordideterklart

dethermed,atnårjegbrugertidenher,såharmanmåskeikkebehovforatfåat

vide,atdetmanlaverikkeergodtnok,menselvfølgelig,hvisdetikkeergodtnok,så

skaldesigedet.Detvarmåskeikkefuldstændigttilfældigt,atdereagerede”(Bilag3,

s.116).

Vikanudfracitatettolke,atEmilpådetpågældendetidspunktoplever,atderbliver

stilletspørgsmålstegnvedhansfrivilligeindsats.Identidligereanalysenævnervi,at

Emilkonfronteresmed,athanerblevetforkontantsområdgiver.Vifårenforståelse

af,atkonfrontationenmedvirkertil,atEmilbliveritvivlom,hvorvidthanønskerat

fortsætte sområdgiver i Livslinien.Hankommerdog frem til enerkendelseaf, at

detteikkeerhelttilfældigt.Eksempleterikkenødvendigvisenestående,ogdermed

kan en tolkning være, at andre frivillige rådgivere kan have haft en lignende

oplevelse. Dermed er en yderligere tolkning, at professionalisering i form af

proceduren, hvor de frivillige bliver ringet op blandt andet med det formål at

kompetenceudviklerådgiverne,kanoplevessomenbarrierefornoglerådgivere.

Derudoverkanderoplevesenmerepersonligbarriereiforholdtilmålgruppenfor

Livslinien. Somnævnter selvmordsproblematikkenet komplekstområde,der kan

væreenbarriereforpotentiellerådgivere,somsandsynligvisvælgerikkeatsøgeeller

som undervejs finder ud af, at det er for udfordrende et arbejde. Emil fortæller,

hvordannoglebrugerekanværeattalemed:”Nogenafdemervirkeligramtpåen

måde,somgør,atdeikkeersårareatsnakkemed,hvismankansigedetsådan.Men

Side70af92

deterselvfølgeligendelafjobbet”(Bilag3,s.100).Lidtsenereiinterviewettilføjer

hanyderligere:“Derersådannoglemennesker,sombaredrænerenforenergi.Så

kandetværesværtatkommeopigen.Isærhvismanligesomselverlidtlavpåenergi

ogman så bliver drænet yderligere (…)” (Bilag 3, s. 101). Emil oplever, at der er

brugereafrådgivningen,der ikkeersårareatsnakkemed, ligeledesatengruppe

brugerekandrænerådgiverenforenergi,hvorforentolkningkanvære,atdettekan

være en barriere for rådgiveren. Denne barriere kan vi se i lyset af de

professionaliseringskrav,derertildenpotentiellefrivilligerådgiverindenansættelse.

Kravet omen relevant faglig baggrund kan ses somen beskyttelse af de frivillige

rådgivere,dadetkansorterenogleafderådgiverefra,dersandsynligvisisidsteende

erbedrestilletmedikkeatvaretagedissetyperafkomplekseproblemstillingerpå

pågældendetidspunkt.DetteudtrykkerSunesåledes:

”Såmanharbådenogeterfaring,manharsatispil,ognogetteoretiskballastogså

skalmanhaverobusthed,ogdeternogetviprøveratafdækkeforivoressamtaler

også,fordimanbliversatinoglerigtigsværesamtaler,somogsåkanværementalt

drænendeogudfordrendeengangimellem.Detskalmanselvfølgeligkunneværei,

ogdeterenmådevibådesikrerdem,dersøgerherindforderesskyld,fordeterikke

rartatskullehavesådanenoplevelse,hvisikkedetgår,menselvfølgeligogsåvores

brugere,somskalværesikrepå,atnårdekontakteros,atdefårenigennem,som

godtkanhåndtereatværeidet,somdeselvsyneserretsværtatværei”(Bilag2,s.

56).

Detteerudtryk for ennødvendighedaf deprofessionelle rammer forde frivillige

rådgivere.Suneitalesættervigtighedenaf,atdetskalværerobusterådgivere,der

kanhåndtereatværeisamtalermedselvmordstruede,dadetsommetiderkanvære

drænendeogudfordrendeatværeidennerådgivningsposition.Dettekansamtidig

tolkesatværeenbarriereforflerefrivilligerådgivere,derentenselvved,atdeikke

er robuste nok til at håndtere disse komplekse problemstillinger eller ved, at de

sorteres fraafsekretariatet. I trådmeddetteudtalernet-ogchatrådgiver,Niklas,

følgende:”Jegvedfaktiskikke,hvemdeafviserrigtigt”(Bilag4,s.148).Udtalelsen

Side71af92

kommer som et svar på, at vi fortæller om vores motivation for at undersøge

Livslinien,hvorderblandtandeterdeherkravtildefrivilligeomenrelevantfaglig

baggrundogerfaring(Bilag4,s.147-148).Dettekanvitolkesomenuvisbarriere,da

vi ikke med sikkerhed ved, hvor mange ansøgere, der bliver valgt fra før

introduktionsaftenen.Dogerderendirektebarriereforallepersoner,derønskerat

arbejde som frivillige rådgivere i Livslinien, der ikke lever op til

professionaliseringskravene i forhold til relevant faglig baggrund, samt erfaring.

DettefårvibekræftettilLivsliniensintroduktionsaftenforpotentiellenyefrivillige,

dasekretariatetgiverudtrykfor,atikkealleansøgeresiddermeddenneaften(Bilag

8, s. 190). Ansøgerne udvælges på baggrund af de professionaliseringskrav, som

Livslinienopstillerfordenfrivillige.

5.3.4Opsamling

Denne analysedel har ønsket at se på anledninger, motiver og barrierer hos de

frivillige rådgivere i forhold til professionalisering af det frivillige sociale arbejde i

Livslinien. Livslinien har en tilgang i form af professionalisering, der kan være en

anledningforfrivilligerådgivere,påbaggrundafdenkvalitet,deroplevesiLivslinien,

ogsomkangenkendesfradetformellearbejdsmarked.Omvendttolkervi,atdette

ogsåkanhavedenmodsatteeffekt.Derudoverkanviudfradenneanalysetolke,at

enrelevantfagligbaggrundkanvirkesometmotiv,foratbrugetidpåfrivilligtarbejde

ogfortsættemeddet.Flererådgivereoplever,atdeterinteressantemennesker,man

kanmødeiLivslinien.Yderligereoplevesdenprofessionaliseredetilgangiforbindelse

meduddannelseogprocedurersomennødvendighedogsommotivfordenfrivillige

rådgiver,iforholdtilatarbejdemedselvmordstruedemennesker.Ligeledestolkervi,

at de frivillige rådgivere kan opnå viden og kompetencer gennem Livsliniens

uddannelse,somkanbenyttespådetformellearbejdsmarked,ogdermedogsåkan

ansessometmotiv.Samtidigkandetianalysenses,atdeprofessionellestrukturelle

rammerfornoglefrivilligerådgivere,kanfølessomenbarriereforarbejdet.Dette

kommerblandtandettiludtrykgennemetnytredskab,hvorbrugerenskalvurderes

på en skala, og somdermed kan fremståmaskinelt. Ligeledes kandet komplekse

Side72af92

problem,somselvmordsprocessener,væreenbarrierefornoglefrivilligerådgivere.

Målgruppenkandesudenværeenbarrierefordefrivillige,dermåskeikkeerrobuste

noktilatarbejde iLivslinien.Ligeledesseskravetomenrelevant fagligbaggrund,

samterfaringsomendirektebarrierefordem,derønskeratarbejdesomfrivillige

rådgivereiLivslinien,mensomikkeleveroptildissekrav.

5.4Sammenhængmellemanalyserne Sammenhængenmellemanalysernegiveretoverblikover,hvordandeenkeltedele

tilsammen besvarer specialets problemformulering, samt beskriver hvordan de

specifikketeorierstyrkerhinanden.

Ved at tolke empirien ud fra teori om organisationsstruktur og -kultur, styrkes

argumenterne for at vise, at der er tale om professionalisering, og hvordan det

udtrykkesbådeidestrukturellerammer,menligeledesikulturenblandtdefrivillige.

Foratunderstøttedetoteorieranvenderviteoriomprofessionaliseringaffrivilligt

socialt arbejde til at analysere på konkrete forhold under struktur og kultur. Et

argument for at vælge både struktur og kultur har været, at en organisations

strukturelle rammer ikke nødvendigvis stemmer overens med den kultur, der

eksistererblandtenspecifikgruppeafmedarbejdereindenforenorganisation.Iteori

om organisationskultur, findes der i det praktiske arbejde flere eksempler på, at

menneskerikkealtidhandlersådansomdenformellestrukturpålæggerdematgøre.

Ofteerderafvigelsemellemdenforventedeadfærdogdenfaktiskeadfærd.Dermed

kan et kulturelt perspektiv supplere det strukturelle perspektiv (Jacobsen og

Thorsvik,2013, s.115).Påbaggrundafdetteansesanalyserne forathaveenhøj

kvalitetiforholdtilatkunnebesvareførstedelafproblemformuleringen,dadeto

første analysers resultater er meget overensstemmende. Dette i forhold til den

oplevelseansatteogfrivilligeharafprofessionaliseringiLivslinien,sombådeangår

strukturelle og kulturelle forhold i tilknytning til begrebet professionalisering.

Ligeledesgiverdeførstetoanalysertilsammenetindblikikonkreteforholdomkring

professionalisering,hvilketharværethensigtenmeddedetaljeredeanalyser.Valget

Side73af92

omatbrugebegreberneomanledninger,motiverogbarrierer i kontekst tilde to

øvrigeteorier,hargivetmeningidenforstand,atderdermedkansigesnogetmere

konkret i forhold til, hvilken effekt professionalisering har især på de frivillige

rådgivere i Livslinien. Denne vinkel bliver aktuel, for netop at kunne anvende

specialetsresultaterikonteksttildetfrivilligesocialearbejdegenerelt,hvorandrevil

kunnehavegavnafatforholdesigtilprofessionaliseringihenholdtilmotivationeller

barrierer for potentielle frivillige medarbejdere, og ligeledes i udviklingen af en

organisationsfremadrettedearbejde.Vedatanvendeteoriomprofessionaliseringaf

detfrivilligesocialearbejdeialletreanalysedele,trækkerdetteenrødtrådtilselve

problemformuleringen og understreger det centrale i specialet, som netop

omhandlerprofessionalisering.

6.Diskussion Dettekapitelindeholderspecialetsdiskussion,somtagerudgangspunktianalysens

resultaterirelationtilatbesvareproblemformuleringen.Begrundelsenforafsnittet

eratdiskutereoguddybeudvalgteresultaterispecialet.Detteforatdemonstrere,

atspecialettagerstillingtilanalysernesresultatervedatdiskuterenogleafdissefra

flereogandrevinkler, fordermedatskabeenstørretroværdighed,samtetmere

nuanceretindblikiogomkringudarbejdelsenafanalysen.

6.1Hvordankanviforståprofessionaliseringogprofessioner? Et diskussionspunkt i forbindelse med specialets analyseresultater, handler om

hvordan begreberne professionalisering og profession kan tolkes på forskellige

måder.

Tidsskrift for Arbejdsliv definerer professionelt arbejde, som en anerkendende

betegnelse,derhandleromresultatetafarbejdet,arbejdetskvaliteterforden,som

udfører det, samt den professionelle selv (Tidsskrift for Arbejdsliv, 2009, s. 5).

Anskuerviprofessionaliseringpådennemåde,kandetdiskuteresomviispecialet

villeopnåresultater i forholdtilanerkendelseafdenfrivilligerådgiver,daderher

Side74af92

lægges vægt på, at professionalisering er en anerkendende betegnelse af den

professionelle selv. Formålet har dog ikke været at tolke på forhold vedrørende

anerkendelse i forhold til den enkelte. Vi anskuer begge definitioner som

funktionalistiske, da vi fra teorien ved, at en funktionalistisk tilgang indebærer

opnåelseafanerkendelseisamfundet,hvorforderkanargumenteresforatdeleaf

analysernes resultater sandsynligvis ville ligne hinanden, havde vi anvendt

tidsskriftetsdefinition.Vikanblandtandetsammenlignetidsskriftetsdefinitionmed

analysernesresultater,somer,atLivslinienanerkendesafsamfundet,kvalitetssikres

oggivermulighedforprofessionaliseretfrivilligtarbejdefordenenkelterådgiver.Da

TidsskriftforArbejdslivikkereferertildenfrivilligesektor,menderimoddetformelle

arbejdsmarked,kanviargumenterefor,atdennedefinitionermindrerelevantend

den vi anvender i forbindelsemed specialets analyser, da denne henviser til det

frivilligearbejde.

Vedrørendeprofessionaliseringsbegrebettolkerviblandtandetianalyserne,atder

eksistererprofessionsfællesskaberblandtdefrivilligerådgivere.Herhardetværet

nødvendigtattrækkepåbegrebetprofessionaliseringogenbeskrivelseaf,hvaden

professionkanvære.Idettespecialeerudgangspunktet,atprofessionaliseringafdet

frivilligesocialearbejdesesudfraforholdsomfaglighed,lønnedeforhold,metodiske

tilgange, professionsfællesskaber, kompetenceudvikling, samt organisationens

synlighedisamfundet(Velfærdsministeriet,2007,s.16).Beskrivelsenafprofessioner

beskriverviudfrafirepunkter,somindeholderenbestemtviden,somgrundlagfor

arbejdet,ensærliguddannelsesmæssigbaggrund,rettighedertilbestemtestillinger,

samt udviklingen af en professionsidentitet (Velfærdsministeriet, 2007, s. 16).

Yderligerekanenprofession,ifølgeHansJørgenStaugaard,lederafVidencenterfor

Professionsudvikling, defineres således, at det kendetegnende for

professionsudøvereer, atdekandanneenhelhedgennemspecialiseret teoretisk

viden,samtfagligvurderingoghandlingipraksis.Samtidigmedatprofessioneroftest

er underlagt en offentlig forvaltning (Staugaard, 2009, s. 3). Endnu en måde at

definereprofessionerpåerudfraprofessionsteorien,derinddelerprofessionitre

punkter:1)Athaveautorisation,somvilsigeathaveetuddannelsesbaseretvidens-

Side75af92

ogbeskæftigelsesmonopol.2)Athaverelativautonomi,hvilketvilsigeathaveretog

pligttilpåetfagligtgrundlagatstyresitegetarbejde.3)Athaveautencitet,hvorman

vedkendersigtilhensynettilklientensbedste(Hjort,2006).Derkanudfradeførste

topunkterafdenneprofessionsdefinitionargumenteresfor,atdetkansættesitråd

med de allerede definerede kendetegn, hvad angår relevant faglig baggrund,

uddannelse, samt beslutningskompetence i det professionelle bureaukrati, som

analyserneerbaseretpå.Dettredjepunktkanpåmangemåderogsårelaterestilde

nævnte resultater. Alligevel er der under interviewene ikke spurgt direkte til den

frivilligerådgiversoplevelseafomprofessionaliseringafdetfrivilligesocialearbejde

iLivslinienertilklientens,herbrugerens,bedste.Detkandiskuteresomdetertil

brugerensbedsteatbrugeprofessionaliseredemetoder,elleromdetprimærtertil

fordel for de frivillige rådgivere, da de oplever professionaliseringen som

overvejendepositiv.Samtidigviseranalysernesresultater,atprofessionaliseringog

kvalitetssikring i Livslinien kan anskues som en nødvendighed, hvorfor det kan

diskuteres om der i virkeligheden er taget højde for brugernes bedste. Det kan

yderligeresesudfraanalysernesresultater,atderkunerfåhentydningertil,atde

professionaliseredeskemaerkanfølesmaskinelle,og ikke ihøjnokgradtil,atdet

forringerdenfrivilligesrådgivningsarbejde,somdetanskuesafdefrivilligeselv.

Ovenståendeviser,atderfindesfleremåderatdefinereprofessionpå,hvilketkan

give anledning til forskellige forståelser af hvad professionalisering og

professionsfællesskaberer,dermedogsåfordeinterviewpersoner,derharbidraget

til specialets empiri. Dette da der i interviewene ikke bliver spurgt til, hvilken

forståelse interviewpersonerne har af ordet profession eller professionalisering.

Alligevelfindesdernokrelevantdataiinterviewene,somvedhjælpafdenteoretiske

forståelse i forhold til teoriogbegrebetomprofessionaliseringogprofession,kan

anvendes som argumenter for at kunne konkludere, at der er tale om

professionaliseringogprofessionsfællesskab iLivslinien. Igenkandettesessomet

argument for, at der er udvalgt relevant teori i forhold til at besvare

problemformuleringen i analysen, hvad angår spørgsmål vedrørende

professionalisering. Det kan derfor diskuteres, hvad der egentligt forstås ved

Side76af92

begrebet professionalisering. Dog er et argument for ikke at spørge direkte til

interviewpersonernesforståelseafbegreberneatundgåledendespørgsmål,oghar

ligeledesgivetanledningtilatanvendedenhermeneutiskeanalysestrategi,hvordele

afforståelsersættessammeniennyhelhed.Derudoverharenovervejelseværet,at

det ikke kan forventes, at interviewpersonerne har en konkret forståelse af disse

begreber,dadettekanværeabstraktogkankræveenteoretiskviden.Dennedelaf

diskussionen har til formål at vise, at det givermening, at der i forbindelsemed

besvarelse af specialets problemformulering, er anvendt teori og kendetegn ved

professionalisering i samspil med den indsamlede empiri for, at tolkningerne

foretagetianalyserneertroværdigeiforholdtilbesvarelseafproblemformuleringen.

Tidligereunderafsnit4.1,harvireflekteretoverfravalgetafenmerekritisktilgang

tilprofessionalisering,hvorvoresargumentfordettefravalgharværet,atviikkehar

haft et indgående kendskab til Livslinien, og dermed ikke har været i stand til at

forholdeoskritisktilprofessionaliseringidenneorganisation,førviharkunnettolke,

hvordanderer taleomprofessionalisering.Udoverovenståendeperspektiverpå

professionalisering,sondresderoftemellemdenfunktionalistiskeogkritisketilgang

tilprofessionaliseringogprofessioner.

Derkanskelnesmellemtostore traditioner,nårprofessionelogprofessionerskal

forsøges at forstås. Den ene er den funktionalistiske og forholdsvist

professionsvenligeoptik,deroprindeligtudspringerafTalcottParsons’udlæggelseaf

denne(Hjort&Weber,2004,s.9).Ispecialetharviargumenteretfor,atdenmåde

vitolkerprofessionaliseringudfra,lænersigopaddenfunktionalistisketilgang.Den

andentilgang,ertraditioneltMaxWebersmerekritiskeblikpåprofessionerne(Hjort

&Weber,2004,s.10).Dennebyggerpåforståelsenaf,atprofessionerharopnået

vidensmonopol til professionsudøvelse. I den kritiske optik, betyder dette, at

professionerneharenforbedretkonkurrenceposition(Hjort&Weber,2004,s.10).

DaviianalysernehartolketpåkonkreteforholdomprofessionaliseringiLivslinien,

synesdetmuligt atdiskuteredenmerekritiskevinkelpåprofessionalisering i det

følgende.

Side77af92

6.2Professionaliseringogeksklusion Dettediskussionsafsnithartilformålatdiskutere,hvordananalysernesresultaterkan

anskues fra en mere kritisk vinkel, da vi i analyserne har tolket ud fra den

funktionalistisketilgang,ogerbevidsteom,atdenneharenkritiskmodpol.

Idenkritisketilgangansesprofessionernesomværendeenvidensmonopol.Dette

giveranledningtilatdiskutereanalysernesresultatervedrørendeprofessionalisering

somekskluderende.Etafspecialetsresultaterpegeriretningaf,atderpåbaggrund

afprofessionaliseringafdetfrivilligesocialearbejdeiLivslinienskereneksklusionaf

potentiellenyefrivillige,hvisdeikkeharenrelevantfagligbaggrundellerikkekan

leve op til den robusthed, som kræves. Det kan derfor diskuteres, om de

professionaliseringskravderstillestildefrivilligeiLivslinienekskludererflereendde

inkluderer, da nogle ikke nødvendigvis kan leve op til kravene. Børne- og

Socialministerietharlagtenstrategi,derblandtandetgårudpå,atregeringenharet

mål om, at flere socialt udsatte grupper, som ikke bidrager i det arbejdende

fællesskab, skal have bedre muligheder for at indgå i frivilligt arbejde

(Socialministeriet, 2017, s. 4). Dermed kan der argumenteres for, at

professionalisering af det frivillige sociale arbejde kan have den konsekvens at

ekskluderesocialtudsattegrupper.Viserdetteilysetaf,atministerietomtalerde

mennesker,deriforvejenikkebidragertildetarbejdendefællesskab,hvormanigen

kandiskutereomLivsliniensprofessionaliseredekravkansidestillesmeddekrav,der

ertildetarbejdendefællesskab.Yderligerekanderidenforbindelsestillesspørgsmål

til,omdengruppeafsocialtudsatteministerietomtaler,iforvejenikkekanleveop

tildissekrav.Kanprofessionaliseringafdetfrivilligesocialearbejde,dermedsigesat

være modstridende regeringens strategi, som netop ønsker at inkludere socialt

udsatteidetfrivilligearbejdefremadrettet?Daanalyserneviser,atLivslinieneret

professioneltrådgivningstilbud,kandettesandsynligvisståivejenforinkluderingaf

socialtudsattegrupperiforholdtilatopnåstatussomfrivilligidettetilbud.Omvendt

kandetdiskuteres,hvorvidtsocialtudsattegrupperbørhaveansvarforathåndtere

sociale problemer, når disse selv er udsatte? Det kan derfor diskuteres, hvorvidt

Side78af92

håndteringenafselvmordsproblematikkenbøreksistereietfrivilligttilbud,hvisman

skalleveoptilBørne-ogSocialministerietskravomatinkluderesocialtudsatte.Det

kan derfor yderligere diskuteres, hvorvidt ansvaret for håndteringen af

selvmordsproblematikken istedetbør løftes ioffentligtregi?Detteforatopnåen

større inkluderingafsocialtudsatte idenfrivilligesektor,herunderogsåenstørre

inklusionafsocialtudsatteiLivslinien.Omvendtvildetteskiftiansvarmedføre,at

Livslinienseksistensgrundlagophører,hvilketvilmedføretotaleksklusionaffrivillige

i Livslinien. I den kritiskeoptikharprofessionerne somnævnt vidensmonopol, og

derfor en bedre konkurrenceposition. For at opnå denne konkurrenceposition

tilladerdetsandsynligvisikkeinkluderingafendelsocialtudsatteidetprofessionelle

frivillige arbejde i Livslinien, da det først og fremmest kræver en bestemt faglig

baggrund,menogsårobusthed.DaLivslinienerpåfinanslovenkanderargumenteres

for,atdeharopnåetenviskonkurrenceposition,hvilketkanværeenmuligforklaring

på,hvorforprofessionaliseringharværetnødvendigt.

Etandetafanalysernesresultaterviser,atLivslinienharenstrukturogkultur,hvor

defrivilligeblandtandetkanbliveringetopdenefterfølgendehverdag,hvisdeskal

gørenogetanderledesiforbindelsemedderesrådgivning.Dettekommertiludtryk

ved, at vi i analyserne tolker, at der sker en disciplinering af den frivillige fra

sekretariatet.Ianalysernefortællerdenfrivilligerådgiver,Emil,athanfårkritikog

bliveridenforbindelseitvivlom,hvorvidthanvilfortsætteiLivslinien.Detkanderfor

diskuteresomdennekritikkanvirkeumyndiggørendeved,atdenfrivilligefårmindre

indflydelsepå sinegen rådgivning.Dertil kanmandiskutere,omLivslinienharen

konkretmådeatrådgivepå,somansesfordenmestoptimale.Omvendtkanman

diskutereomdettekungælderdeobligatoriskeskemaer,dadefrivilligerådgivereud

overdissekanrådgivefritblandtandetudfravejledninger,somLivslinienstillertil

rådighed.Yderligerekanvistillespørgsmåltilomdefrivilligerådgivere,derarbejder

iLivslinienerde,deropleverprofessionaliseringpositivtogsomderforaccepterer

kritikafderesfrivilligerådgivning.Ianalysernenævnes,atdeskemaer,deranvendes

underrådgivningerne,kanvirkemaskinelle,menligeledesatskemaernekangøredet

modsatteefternogettid.Vikandogsættespørgsmålstegnved,omderaltidvilvære

Side79af92

nogle rådgivere, for hvem det aldrig bliver naturligt eller positivt at benytte

skemaerne? Desuden nævner Emil, at nogle rådgivere synes det er frygteligt,

samtidigtmedatnoglebrugerereagerernegativtvedatblivevurderetudfraskalaer.

Dermedkandetdiskuteresombagsidenafprofessionaliseringer,atdetkanstå i

vejenfordenmedmenneskeligerådgivning.

Ianalysernetolkervi,atprofessionaliseringkangiveanledningtil frivilligtarbejde,

mensamtidigkanhavedenmodsatteeffekt.Dettepåbaggrundaf,atderertaleom

enhøjgradafprofessionaliseringiLivslinien,daviblandtandettolker,atLivslinien

harenprofessionaliseretsprogkultur,sommansomfrivilligbliverendelaf.Udfra

følgendekanvidiskutere,omLivsliniensrammergør,atfrivilligebliverekskluderet

påbaggrundaf,atmanskalkunnetilegnesigenbestemtsprogkultur.Eksempelvis

fortællerdenfrivilligerådgiver,Oskar,athaniLivslinienmøderenmådeattaleom

kvalitetpå,somhankenderfrasitregulærearbejde,hvilkethanopleversomnoget

positivt. Omvendt kan der sættes spørgsmålstegn ved, hvorvidt det

professionaliseredesprogkanværeenbarriereforandrefrivillige?Iforbindelsemed

dette har brugere og frivillige i dag klare forventninger til det frivillige arbejde.

Brugere føler, at de har ret til en række goder og ydelser, som skal leveres

professionelt. Ansvarlige medborgere føler en forpligtelse til at yde, men under

professionelt organiserede rammer, som imødekommer forventninger, udnytter

potentialer og givermeningnu (Rømer&Koefoed, 2011, s. 160). Påbaggrund af

ovenståendekanvi stille spørgsmål tilomderkanværeetbehovhosde frivillige

rådgivereiLivslinieniformafprofessionaliserederammer.Iforlængelseafdettekan

detdiskuteresomfrivilligeopleverenvisprestigeiatarbejdeienorganisation,hvor

derstillesprofessionaliseredekravogforventningertildefrivilligeskompetencerfor,

at Livslinien kan opretholde sin konkurrenceposition. Ligeledes kan der sættes

spørgsmålstegnvedomdererenforventninghosbrugerneom,atrammernefordet

frivillige sociale arbejde i Livslinien skal leveres professionelt? Hvorfor det kan

diskuteresomLivslinienopleverenforventningfrabådefrivilligeogbrugere,dergør,

atdeharvalgtenprofessioneltilgangideresrådgivningstilbud.

Side80af92

Iforbindelsemedovenståendekanviyderligerestillespørgsmåltil,hvorgrænsengår

fordeprofessionellerammeriforholdtil,hvadderkanforventesafdenfrivillige?I

henholdtilanalysernesresultaterservi,atLivslinientidligereharforsøgtatindføre

kravtildefrivilligeomobligatoriskeulønnedenattevagter.Livslinienoplever,atdette

begrænsermuligheden for rådgivning, da det betyder et frafald afældre frivillige

rådgivere.Dermederderfærrefrivilligetilatløfteopgaven.Detteikonteksttil,atvi

analysenser,atforskningviser,atdererflestældrefrivilligepådetfrivilligesociale

område.DermedserLivslinienaflønningsomnødvendigforatdriverådgivningenom

natten.Detkanderfordiskuteres,omderertaleomengrænsefor,hvadfrivillige

organisationer kan forlange af de frivillige i forhold til professionaliseringskrav? I

forbindelsemeddette,kanvidiskuterehvilkeårsager,derliggertilgrundfor,atden

frivilligerådgiveriLivslinienvælgeratophøresitarbejde.

Analysernesresultatergiversvarpåmuligebarrierer,herunderprofessionalisering.

Resultaterneertolketudfrafrivillige,somfortsatarbejderiLivslinien,ogdermedkan

derargumenteresfor,atdisseikkeopleverprofessionaliseringsomenbarriere.Det

kanderfordiskuteresomspecialetsresultatervilleseanderledesud,hvisvihavde

interviewet tidligere frivillige rådgivere i forhold til, hvorfor disse er ophørt med

arbejdetiLivslinien.

7.Konklusion Dettespecialebesvarerproblemformuleringen:Hvordankommerprofessionalisering

tiludtryk iden frivilligeorganisationLivslinien,oghvordankanprofessionalisering

virke som en motivation eller en barriere for de frivillige? Specialet besvarer

ovenståendeudfraenhermeneutisktilgang,hvorderertolketpåspecialetsempiri

gennemegneforforståelserogteoretiskviden.Empirienertolketvedhjælpafteori

om organisationsstruktur, specifikt Jacobsen og Thorsviks begreber om

organisationsdesign og disciplinering, samt Mintzbergs organisationsform, det

professionellebureaukrati.Desudengennemteoriomorganisationskultur,herunder

Jacobsen og Thorsviks begreb om de fem grundlæggende effekter på adfærd.

Side81af92

Derudovervedhjælpaf teoriomanledninger,motiverogbarriererafQvist, samt

teoriomprofessionaliseringogprofessioner.

Vikanudfraundersøgelsenkonkludere,atderfindesstrukturellerammer,dergør,

atLivslinienoplevessomenprofessionelfrivilligorganisation.Deprofessionaliserede

strukturelle rammer ses på baggrund af, at der stilles krav om en faglig relevant

baggrund,samterfaringtildefrivilligerådgivere.Yderligereopstårderetøkonomisk

aspekt i frivilligheden,når sekretariatetog frivilligenattevagteraflønnes, samtidig

med, at Livslinien opnår respekt og anerkendelse i samfundet ved, at de er på

finanslovenogerakkrediteretafRådgivningsDanmark.Yderligerekonkluderervi,at

derfindesprofessionellestandardiseringerogprocedureriLivslinien,somkanskabe

forudsigelighedgennemredskabersomstatistikskemaer,SIDASogproceduren for

akutsamtaler. Nogle redskaber benyttes af den frivillige i rådgivningen, hvis

vedkommende finder det relevant, men det er ikke altid et krav. De nævnte

standardiseringsredskaberkangiveanledningtilenprofessioneldisciplineringafde

frivillige,nårderretteshenvendelsefrasekretariatettildenfrivilligemedetlærings-

ellerudviklingsperspektiv.Samtidigkanvikonkludere,atdenævnteredskaberkan

betegnes som en professionelmetodisk tilgang til arbejdet i rådgivningen af den

selvmordstruede.Konklusionenpåovenståendeersåledes,atdisseerdestrukturelle

rammer,hvorprofessionaliseringkommertiludtryk.

Yderligerekanviiundersøgelsenkonkludere,atsupervisionsessomenprofessionel

tilgang,ogerudtrykforenprofessionelkulturblandtdefrivilligeiLivslinien.Samtidig

medatdefrivilligerådgiverekanidentificeressomenprofessionsidentitet,derkan

væremotiverendeog kankomme til udtryk i denkultur, dereksistererblandtde

frivillige.Yderligerekonkluderervi,atderfindesprofessionsfællesskabsomudtryk

forenprofessionelkultur,derbidragertil,atLivsliniensmålogværdierinternaliseres

hosdenenkelte.Desudenkonkluderervi,atderfindesenkultur,sombyggerpåtillid,

hvorrådgiverneerkompetenteogvaretagerrådgivningenselvstændigt,ogatden

frivilligeanses somenprofessionel rådgiver.Derudovereksistererenprofessionel

sprogkultur blandt de frivillige rådgivere. Slutteligt kan det konkulderes, at den

Side82af92

styring der foretages af sekretariatet, vedrørende specifikke kvalitetskrav til de

frivillige,sessomenpræmiskontrol,sområdgiverenfrivilligtlæggervægtpå,ogsom

igenerudtrykforprofessionaliseringikulturenblandtdefrivillige.

Endnu en konklusion er, at Livslinien har en professionaliseret tilgang, som giver

anledningtilrådgivningsarbejdetforpotentiellefrivilligerådgivere.Dettekanblandt

andetsespåbaggrundaf,atdenoplevedekvalitetiLivslinien,ogsåkangenkendes

fra det formelle arbejdsmarked. Ligeledes kan det konkluderes, at kravet om en

relevant fagligbaggrundkanvirkesommotiv, foratbrugetidpåfrivilligtarbejde,

samtfortsættemeddet,daflererådgivereoplever,atdemøderandreinteressante

frivilligeiLivslinien.Derudoverkandefrivilligerådgivereblivemotiveretvedatopnå

videnogkompetencergennemLivsliniensuddannelser,somogsåkanbenyttespå

detformellearbejdsmarked.Defrivilligerådgivereopleverdenprofessionaliserede

tilgangihenholdtilvejledningeroguddannelsesomennødvendighediforholdtilat

arbejdemed selvmordstruedemennesker. Dog kan de professionelle rammer for

noglefrivilligerådgivereværeenbarriere,dadettekanfremståmaskinelt.Dettepå

baggrundaf,atden frivillige skalvurderebrugerenpåenskala. Ligeledeskandet

komplekseproblem,somselvmordsproblematikkener,væreenbarriere fornogle

frivillige rådgivere, da det kan være udfordrende samtaler, somden frivillige skal

væreklædtpå til at kunnevaretage, samtidigmed, at sekretariatet kan skabeen

barriereidet,atdesorterernogleansøgerefra.

Iforbindelsemeddiskussionsafsnittetkanvikonkludere,atderkanværeforskellige

måder at definere begreberne professionalisering og profession på. Vi kan

konkludere, at der ved anvendelse af andre definitioner af de to begreber, kan

fremkommeandreresultater.Enyderligerekonklusioner,atderkanskelnesmellem

enfunktionalistiskogenkritisktradition.Udfradiskussionenkandetkonkluderes,at

professionalisering af det frivillige sociale arbejde kan have den konsekvens at

ekskluderepotentiellenyefrivillige,samtsocialtudsattegruppersomværendeen

del af det frivillige arbejde i Livslinien. Livsliniens rådgivning stiller nogle

professionaliseringskravtildefrivillige,somdenudsatteikkenødvendigviskanleve

Side83af92

optil.Iforbindelsemed,atviianalysernetolker,atderkanskeendisciplineringaf

denfrivillige,diskutererviomenkritikfrasekretariatetkanvirkeumyndiggørende

ved,atdenfrivilligefårmindreindflydelsepåsinegenrådgivning.Omvendtomdet

kun gælder ved håndteringen af de obligatoriske skemaer. I Livslinien opleves en

bestemtmåde at tale om kvalitet på, sombåde kan give anledning til at arbejde

frivilligt i Livslinien,men som samtidig kan diskuteres at være ekskluderende for

andre.Yderligerekanvikonkludere,atendiskussioner,omdererenforventningfra

bådefrivilligeogbrugereafLivslinientil,atderskalværeenprofessioneltilgangtil

rådgivningsarbejdet. I den forbindelse stiller vi i diskussionen spørgsmål til, hvor

grænsen går i forhold til, hvad der kan forventes af den frivillige. Yderligere

konkluderervi,atdetkandiskutereshvilkeårsager,derkanliggetilgrundfor,atden

frivillige vælger at ophøre sit arbejde, da vi i dette speciale kun har interviewet

nuværenderådgivere.

Side84af92

8.Perspektivering:Denfrivilligeogoffentligesektorisamarbejde Denneperspektiveringhandleromdetøgedesamarbejdemellemdenoffentligeog

frivilligesektor.Iperspektiveringendiskuteres,nogleafdemuligekonsekvenser,der

kanværevedatprofessionaliseredetfrivilligesocialearbejde,hvilkethartilformål

atunderstøttespecialetsaktualitet.

Regeringen har de seneste år øget fokus på inddragelse af frivillige sociale

organisationer, der kan styrke det offentliges arbejdemed udsatte borgere. Den

tidligere regering skriver i rapportenNationalCivilsamfundsstrategi fra2010, som

gælderfremtil2020,følgende:

“Civilsamfundet kan nemlig noget, somdet offentlige ikke kan. Civilsamfundet og

særligtden frivillige sektorhar fordet førsteen rummelighedogbredde, somdet

offentlige ikkekantilbyde.Fordetandethardetstorbetydning,atcivilsamfundet

netopikkerepræsentererenoffentligmyndighed(...).Ogendeligfordettredjekan

civilsamfundetfungeresomenafgørendemed-ogmodspillertildenoffentligesektor

vedatudvikleogafprøvenyeløsningerogfånyeidéertil,hvoroghvordandensociale

indsatskanforbedres”(Socialudvalget,2010,s.11-12).

Civilsamfundeterenfællesbetegnelsefordeaktøreroggrupperinger,dereksisterer

mellemoguafhængigtafprivatsfæren,markedetogdetoffentligeietdemokratisk

samfund. Civilsamfundet inkluderer blandt andet frivillige i organisationer

(Socialudvalget,2010,s.4).Ovenståendecitatpegerpå,atcivilsamfundetogsærligt

denfrivilligesektorkanværemedtilatforbedredensocialeindsatsoverforsocialt

udsattemennesker.Ifølgebekendtgørelsenomansøgningspuljentilfrivilligtsocialt

arbejdeerformåletatstøtteogstyrkedenfrivilligesocialeulønnedeindsats,samt

forebyggeogafhjælpeproblemersomsocialtudsattekanopleve(Sørensen,2017).

Dette kan ses som argument for, at man fra politisk side ser en fordel og en

nødvendighedi,atderforegåretsamarbejdemellemdetoffentligeogdetfrivillige,

hvordenfrivilligesektorbådesessomenmed-ogmodspiller.

Side85af92

KORAsrapport,somogsåeranvendttidligere,undersøgersamarbejdetilandets98

kommuner med den frivillige sektor. Her kan det ses, at fordele ved et styrket

samarbejde,handleromdetfokusmanharpå,atborgere i langthøjeregradend

tidligere ses som livseksperter. Det betyder, at den professionelle som ekspert

ligestilles med borgeren som ekspert. I rapporten argumenteres for, at frivillige

organisationerdermedrepræsentererborgernesrollesomlivseksperter,ogdetteses

sometbidragtilenhøjningafkvaliteten(Ibsen&Espersen,2016,s.11).Dogkanman

forestillesig,attendensentilprofessionaliseringafdetfrivilligesocialearbejdegår

imod denne forestilling om at repræsentere borgerens rolle, som livsekspert, for

eksempel hvisman ansætter flere lønnedemedarbejderemed en relevant faglig

baggrund,ellernårmanansætterfrivilligemedspecifikkekompetencerpåbaggrund

af en specifik relevant uddannelse eller erfaring. En forestilling er, at dette kan

medføre,atdetfrivilligesocialearbejdekankommetilatlignedetoffentligearbejde

ienvisudstrækning,nårellerhvismanfortsættertendensentilprofessionalisering.

Dogeksistererenkritiskstemmevedrørendesamarbejdet,derikkepegerpå,atdet

frivilligekommertilatlignedetoffentlige,mensnarerepåforringelseafkvaliteten.

Flere fagforeninger forkommunaltansatte frygter,atetøget samarbejde fører til

fyringer af de kommunalt ansatte, samt at et tættere samarbejde vil nedbringe

kvalitetenafdetsocialearbejde(Ibsen&Espersen,2016,s.11).Irapportenforklares

dogikke,hvorforoghvordankvalitetenrisikereratblivenedbragtpågrundafdette

samarbejde.Dogkanmanforestillesig,atderindirektehentydestil,atfrivilligeikke

nødvendigvisharenfagligbaggrundforatindgåidette,hvorforetøgetsamarbejde

kanmedføre, at frivilligeudendenødvendige forudsætninger, skal løfteopgaver,

somtidligereblevløftetaf lønnedefagpersoneransatikommunaltregi.Endnuen

væsentlig forestilling er dermed, hvorvidt tendensen til professionalisering af det

frivilligearbejdehængersammenmed,atderkompenseresfor,atnetopkvaliteten

ikke falder, når de frivillige organisationer overdrages ansvar i forbindelse med

samarbejdemedenkommune.

Frapolitisksidesesdermedetønskeometøgetsamarbejdemellemdenoffentlige

ogfrivilligesektor,dafrivilligtarbejdespillerencentralrolleidetdanskesamfund,

Side86af92

fordiden frivillige sektor ses somkomplementær til detoffentlige,dadenblandt

andet kan bidrage med nye tiltag. Et yderligere spørgsmål er derfor om

professionalisering hæmmer denne nytænkning. Professionalisering rummer både

muligheder og udfordringer for frivillige organisationer, og mange frivillige

organisationer indgår i dag i offentligt-private partnerskaber og kan derfor blive

underlagtenrækkeprofessionaliseringskrav(Rømer&Koefoed,2011,s.160).Der

kanmed andre ord være tale omen tilførsel af ressourcer via samarbejdet,men

ligeledeskanderfølgespecifikkekravmed,somstillerdenfrivilligeorganisationien

situation,hvordenmåleveoptildisseprofessionaliseringskrav.

Påbaggrundafovenståendeperspektivering,kandetværerelevantatundersøgeom

detøgedesamarbejdemellemdenoffentligeogfrivilligesektoreretudtrykfor,at

det danske velfærdssamfund er ved at ændre sig i forhold til for eksempel

ansvarsfordelingenmellemdetoffentligeogcivilsamfundetgenerelt.Dettelægger

ligeledesoptil,atmanidefrivilligeorganisationerbørellerkantagestillingtil,om

man ønsker at påtage sig opgaver i samarbejdetmed det offentlige, som kræver

professionaliseringafdenfrivilligeorganisation.

Side87af92

9.Litteraturliste Birkler,2009:Birkler,Jacob(2009):Videnskabsteori-Engrundbog.København:

Munksgaard.1.udgave,5.oplag.

Boje,Fridberg&Ibsen,2006:Boje,ThomasP.,Fridberg,Torben&Ibsen,Bjarne

(2006):DenfrivilligesektoriDanmark-omfangog

betydning:https://pure.sfi.dk/ws/files/257954/0619_Den_frivillige_sektor.pdf.

Besøgtd.13.02.18

Brinkmann,2015:Brinkmann,Svend(2015):Etikienkvalitativverdeni:Brinkmann,

Svend&Tanggaard,Lene(red.)(2015):Kvalitativemetoder–Engrundbog.

København:HansReitzelsForlag.2.udgave,2.oplag.

CenterforFrivilligtSocialtArbejde,2017:CenterforFrivilligtSocialtArbejde

(2017):Frivillighedogprofessionalisering:Invitationtildecemberkonference2017:

https://frivillighed.dk/sites/frivillighed.dk/files/media/documents/decemberkonfer

ence_2017/invitation_til_decemberkonference_2017_-_handout.pdf.Besøgtd.

13.02.18

CenterforFrivilligtSocialtArbejde,2016:CenterforFrivilligtSocialtArbejde

(2016):Faktaogtalomdanskernesfrivilligearbejde:

https://frivillighed.dk/guides/fakta-og-tal-om-danskernes-frivillige-arbejde.

Besøgtd.17.05.18

CenterforSelvmordsforskning,2016:CenterforSelvmordsforskning(2016):

Statistikbank-AtlæseStatistik:http://selvmordsforskning.dk/statistikbank/at-

laese-statistik/.Besøgtd.09.02.18

CenterforSelvmordsforskning1:CenterforSelvmordsforskning:Begreber:

http://selvmordsforskning.dk/viden/faq-2/begreber/.Besøgtd.13.02.18

Side88af92

DanmarksStatistik,2015:DanmarksStatistik(2015):Statistikbanken:

https://www.statistikbanken.dk/LIGEHB5.Besøgtd.09.02.18

Finansministeriet,2015:Finansministeriet(2015):BedreVelfærd:

https://www.fm.dk/temaer/et-staerkere-faellesskab/bedre-velfaerd.Besøgtd.

05.04.18

Fridberg,2009:Fridberg,Torben(2009):Frivilligtsocialtarbejdeogdenfrivillige

sektori:Haahr,Ulla&Karlsson,Ove(red.)(2009):Danmarksbilleder-SFI’sforskning

gennem50år:

https://pure.sfi.dk/ws/files/293059/Files_Filer_SFI_Pdf_Rapporter_2009_Danmarks

billeder.pdf.Besøgtd.08.02.18

Fridberg&Henriksen,2014:Friberg,Torben&Henriksen,LarsSkov(2014):

Udviklingenifrivilligtarbejde2004-2012:

https://pure.sfi.dk/ws/files/201767/1409_Udviklingen_i_frivilligt_arbejde.pdf.

Besøgtd.28.05.18

Frovin,2017:Frovin,Suzette(2017):CenterforFrivilligtSocialtArbejde:Hvad

handlerprofessionaliseringafcivilsamfundetegentligom?:

https://frivillighed.dk/viden-og-fakta/artikler/hvad-handler-professionalisering-af-

civilsamfundet-egentlig-om.Besøgtd.12.02.18

Guldager,2015:Guldager,Jens(2015):Kausalitet-forskelligemåderatforklarepå

i:Ejrnæs,Morten&Guldager,Jens(2015):Helhedssynogforklaring-isociologi,

socialt,sundhedsfagligtogpædagogiskarbejde.København:AkademiskForlag.1.

udgave,4.oplag.

Habermann&Ibsen,1997:Habermann,UllaogIbsenBjarne(1997):Denfrivillige

sektoriDanmark-150årshistoriskudvikling:

Side89af92

https://oim.dk/media/14948/frivilligt-socialt-arbejde-i-fremtidens-

velfaerdssamfund-betaenkning-nr-1332.pdf.Besøgtd.09.02.18

Hjort,2006:Hjort,Katrin(2006):FTFFokusnr.4:Professionaliseringafarbejdet

medmennesker-honnetambitionellerdemokratisknødvendighed:

https://www.ftf.dk/fileadmin/multimedia/Fokus_nr4_web.pdf.Besøgtd.02.05.18

Hjort&Weber,2004:Hjort,Katrin&Weber,Kirsten(2004):Hvaderværdatvide

omprofessioner?i:Hjort,Katrin(red.)(2004):Deprofessionelle-forskningi

professionerogprofessionsuddannelser.RoskildeUniversitetsforlag.1.udgave,2.

oplag.

Hjære&Jørgensen,2017:Hjære,Mette&Jørgensen,HeleneElisabethDam(2017):

TalomdetfrivilligeDanmark-Analyseafbefolkningensfrivilligeengagement.Enaf

treundersøgelseraffrivillighedeniDanmark:

https://frivillighed.dk/sites/frivillighed.dk/files/media/documents/frivilligrapporter/

Tal%20om%20det%20frivillige%20Danmark_Frivilligrapport%202016-

2018_CFSA_2.%20udgave_oktober2017.pdf.Besøgtd.13.02.18

Høyer,2012:Høyer,Klaus(2012):Hvaderteori,oghvordanforholderteorisigtil

metodei:Vallgårda,SignildogKoch,Lene(red.)(2012):Forskningsmetoderi

folkesundhedsvidenskab.København:Munksgaard.4.udgave,2.oplag.

Ibsen&Espersen,2016:Ibsen,Bjarne&Espersen,HelleHygum(2016):

Kommunernessamarbejdemedcivileaktører-forskelleoglighederiforventinger,

praksis,samarbejdspartnereogoplevetudbytte:

https://www.tveast.dk/files/media/2016/42/ibsen210916.pdf.Besøgtd.13.02.18

Ibsen&Habermann,2006:Ibsen,Bjarne&Habermann,Ulla(2006):Definitionaf

denfrivilligesektoriDanmarki:Boje,Thomas,FridbergP.,TorbenogIbsen,Bjarne:

DenFrivilligeSektoriDanmark-omfangogbetydning:

Side90af92

https://pure.sfi.dk/ws/files/257954/0619_Den_frivillige_sektor.pdf.Besøgtd.

13.02.18

Jacobsen&Thorsvik,2013:Jacobsen,DagIngvarogThorsvik,Jan(2013):Hvordan

organisationerfungerer?Indføringiorganisationogledelse.København:Hans

ReitzelsForlag.3.udgave,1.oplag.

Kristiansen,2015:Kristiansen,Søren(2015):Kvalitativeanalyseredskaberi:

Brinkmann,Svend&Tanggaard,Lene(red.)(2015):Kvalitativemetoder–En

grundbog.København:HansReitzelsForlag.2.udgave,2.oplag.

Kvale&Brinkmann,2009:Kvale,SteinarogBrinkmann,Svend(2009):Interview-

Introduktiontilethåndværk.København:HansReitzelsForlag.2.udgave,5.oplag.

Livslinien1:Livslinien:SelvhjælpOnlinemodSelvmordstanker:

https://www.livslinien.dk.Besøgtd.12.02.18

Livslinien2:Livslinien:Livslinienshistorie:

https://www.livslinien.dk/om-livslinien/livsliniens-historie/.Besøgtd.19.04.18

Livslinien3:Livslinien:Uddannelse,kurserogstøtte:

https://www.livslinien.dk/bliv-frivillig/kurser-og-uddannelse/.Besøgtd.12.02.18

Livslinien4:Livslinien:Job:https://www.livslinien.dk/om-livslinien/job/.Besøgtd.

16.03.18

Livslinien5:Organisationsdiagram:

https://www.livslinien.dk/cgi-bin/uploads/media/Diagram.pdf.Besøgtd.23.03.18

Qvist,2015:Qvist,Hans-Peter(2015):Anledninger,motiverogbarriererifrivilligt

arbejdei:Ibsen,Bjarne,Østerlund,KarstenogQvist,Hans-Peter(red):

Folkeoplysningogfrivilligtarbejdesbetydningfordemokratiskdeltagelse.

Side91af92

Riis,2005:Riis,Ole(2005):Samfundsvidenskabipraksis–Introduktiontilanvendt

metode.

København:HansReitzelsForlag.1.udgave,2.oplag.

Rømer&Koefoed,2011:Rømer,Lene&Koefoed,Lene(2011):Fremtidens

frivillighedkræverprofessionalisme:

http://www.ft.dk/samling/20111/almdel/ulø/bilag/172/1125763.pdf.Besøgtd.

12.02.18

RådgivningsDanmark1:RådgivningsDanmark:Baggrund:

https://raadgivningsdanmark.dk/om-os/baggrund/.Besøgtd.09.05.18

Socialministeriet,2017:Regeringen:Børne-ogSocialministeriet(2017):Strategifor

etstærkerecivilsamfund:

http://socialministeriet.dk/media/19019/strategi-for-et-staerkere-civilsamfund.pdf.

Besøgtd.05.04.18

Socialudvalget,2010:Socialudvalget(2010):NationalCivilsamfundsstrategi-En

styrketinddragelseafcivilsamfundetogfrivilligeorganisationeridensociale

indsats:

http://www.ft.dk/samling/20101/almdel/sou/bilag/17/900000.pdf.Besøgtd.

12.02.18

Staugaard,2009:Staugaard,HansJørgen(2009):Hvaderprofessioneroghvadkan

deudviklesigtil?:http://www.lp-

modellen.dk/Files/Filer/Udvikling%20og%20innovation/Publikationer/Artikel_-

_Hvad_er_professioner_og_hvad_kan_de_bruges_til.pdf.Besøgtd.15.04.18

Sørensen,2017:Sørensen,MetteHolm(2017):Retsinformation:Bekendtgørelse

omansøgningspuljentilfrivilligtsocialtarbejde:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=186699.Besøgtd.13.02.18

Side92af92

Tanggaard&Brinkmann,2015:Tanggaard,Lene&Brinkmann,Svend(2015):

Interviewet:Samtalensomforskningsmetodei:Brinkmann,Svend&Tanggaard,

Lene(red.)(2015):Kvalitativemetoder-Engrundbog.København:HansReitzels

Forlag.2.udgave,2.oplag.

TidsskriftforArbejdsliv,2009:TidsskriftforArbejdsliv(2009):Professionalisering

ogfaglighed:Enindledning.11.årgang,nr.3:http://www.nyt-om-

arbejdsliv.dk/images/pdf/2009/nr3/tfa3_2009_005-012.pdf.Besøgtd.15.04.18

vanSpijker,2014:vanSpijker,BregjeA.J.,Batterham,PhilipJ.,Calear,AlisonL.,

Farrer,Louise,Christensen,Helen,ReynoldsJuliaandKerkhof,AdJ.F.M(2014):The

SuicidalIdeationAttributesScale(SIDAS):Community-BasedValidationStudyofa

NewScalefortheMeasurementofSuicidalIdeation.TheAmericanAssociationof

Suicidology:https://onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.1111/sltb.12084.Besøgtd.

24.05.18

Velfærdsministeriet,2007:Velfærdsministeriet,Frivilligenheden:Paragraf18-En

casebaseretanalyseafsamarbejdetmellemkommunerneogdefrivilligesociale

foreninger:

http://www.ft.dk/samling/20072/almdel/sou/bilag/51/412820.pdf.Besøgtd.

13.02.18